DENNE BOG ER CRADLE TO CRADLE CERTIFICERET OG CO2-NEUTRALT PRODUCERET
Bogen er trykt på Cradle to Cradle certificeret papir, og trykt med Cradle to Cradle certificerede trykfarver – begge dele produceret uden kemikalier og tungmetaller registreret på Banned List of Chemicals. Cradle to Cradle certificeringen er en af verdens strengeste miljøcertificeringer og den garanterer, at et produkt hverken forurener eller bruger jordens begrænsede ressourcer, men derimod indgår i naturens egen cyklus. Den sikrer også, at de trykte produkter produceres under så miljøvenlige forhold som muligt.
Bogen er produceret CO2-neutralt udelukkende ved brug af vindenergi, dokumenteret med oprindelsescertifikater (RECS) fra lokale vindmøller.
Træet til papiret kommer fra bæredygtigt FSC skovbrug i Europa. Det betyder, at der er styr på oprindelsen og det sikres samtidig, at der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere.
Du kan læse mere om trykkeriet bag bogen, KLS Pureprint, her:
ØSTJYSK VINFORSYNING
ØSTJYSK VINFORSYNING
Østjysk Vinforsyning blev grundlagt i 1977, og det ”eksotiske navn” var lidt humoristisk ment, da det lagde sig op ad den dengang meget kendte musikgruppe; Østjysk Musikforsyning. Selvom firmanavnet blev valgt lidt i sjov, så har vores filosofi altid været at have kvalitet for øje i alt, hvad vi gør. Noget som vi heldigvis ikke er ene om at mene.
Østjysk Vinforsyning har lige siden starten været leverandør af kvalitetsvin og -spiritus, og vi er i dag en betydelig leverandør til Horeca, vinhandlere og erhvervskunder. Vores sortiment har både en bredde og en dybde, som gør det til ét af landets absolut største og mest dynamiske. Under vores RESPEKT koncept har vi desuden et af Danmarks stærkeste sortiment af økologiske, biodynamiske og ansvarligt producerede produkter inden for både vin og spiritus. Allerede i 2015 traf vi en beslutning om at påvirke markedet i en mere økologisk retning. Beslutningen blev til et konkret mål om, at vi ville kunne matche ethvert vinkort med økologisk og biodynamisk dyrket vine. Det mål nåede vi i 2017.
Vores domicil byder på lyse kontorlokaler, et kæmpe showroom, hvor vores brede og dybe sortiment vises frem samt et temperaturreguleret lager, så alle produkter ligger under optimale forhold. Et stort solcelleanlæg på lagerhallerne sikrer, at alt forbrug af strøm i Østjysk Vinforsyning er dækket mere end 100% ind med egenproduceret grøn strøm. Ud over hovedsædet i Hinnerup, har vi kontor- og smagefaciliteter i Studiestræde i hjertet af København.
Vi har i vores sortiment flere producenter, som vi har arbejdet med i over 25 år. Dette er med til at give dig sikkerhed for, at dine kunder kan komme igen og købe deres favoritter. Et andet element i vores sortimentsstrategi er, at vi hele tiden er på udkik efter nye, spændende leverandører, som kan være med til at tegne fremtiden og skabe dynamik og kendskab til tidens trends.
Vores forretningsfilosofi bygger på en tæt og åben dialog med vores kunder og frihed til at vælge. Vi ønsker, at vores kunder skal vælge et samarbejde med Østjysk Vinforsyning, fordi det kan betale sig. En filosofi, som vi kan se, er den rette, da der heldigvis er flere og flere, som vælger at handle med os. Vi ved, at du skal drive så god en forretning som muligt, og her kan vi hjælpe dig med et af landets mest attraktive, sælgende og dynamiske sortimenter samt ikke mindst et bagland af dygtige og engagerede medarbejdere, som alle vil hjælpe dig med at få succes med din forretning.
Velkommen til Østjysk Vinforsyning.
ØSTJYSK VINFORSYNING ER B CORP-CERTIFICERET
Østjysk Vinforsyning har som den første vin- og spiritusdistributør i Danmark opnået den internationalt anerkendte certificering inden for ansvarlig virksomhedsadfærd: B CORP eller Benefit Corporation. Østjysk Vinforsyning blev B CORP-certificeret i september 2021.
Hvad indebærer B CORP-certificeringen?
Certificeringen er resultatet af en omfattende godkendelsesproces, hvor vi har gennemgået alle kroge af virksomheden for at identificere og forandre de områder, vi ville give førsteprioritet i vores arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd.
B CORP-certificeringen indebærer, at vi som virksomhed konstant skal rykke os i en mere ansvarlig retning, da vi hvert 3. år skal re-certificeres under endnu skrappere krav end ved første certificering.
B CORP-certificerede virksomheder bliver målt og vejet på deres ESG performance. For en B CORP er det ikke nok blot at rapportere, der skal handlinger bag for at forblive en B CORP.
B CORP-certificeringen er din garanti for, at din leverandør har ansvarlig virksomhedsadfærd øverst på agendaen.
Tag fat i os for at høre mere om vores forskellige bæredygtige tiltag. Du kan også besøge vores hjemmeside og få mere at vide:
Mandag-torsdag: 7.30-16.00 · Fredag: 8.00-15.00. Ordrer modtaget inden kl. 12.00 afsendes fra vort lager samme dag. Er du registreret kunde hos os, kan du bestille varer på vores hjemmeside, www.vinforsyning.dk, ved at afgive dit brugernavn og dit password.
LEVERINGSBETINGELSER
Fragtfri levering ved bestilling af varer til en værdi af min. kr. 5.000 ex. moms. Ved mindre forsendelser leveres ufranko. Fragtmændene leverer principielt kun til fortovskant, med mindre andet er aftalt. Ved evt. behov for indbæring eller tidslevering (før kl. 9 eller før kl. 12) skal dette være aftalt på forhånd og faktureres efter vores fragtmænds gældende takster. Produkter under 99,- ex moms leveres kun i hele kolli. Agentvarer (spiritus) leveres kun i hele kolli ved køb under 250,- ex moms pr. fl.
Bestilte varer kan afhentes døgnet rundt i vores afhentningsrum i Hinnerup, dog kun efter aftale. Kode udleveres ved ordreafgivelse.
VEJAFGIFT
Den nye danske vejafgift blev endelig godkendt i Folketinget den 28. november 2024 og træder i kraft den 1. januar 2025. Den nye vejafgift rammer vores daglige forsendelser ud til kunderne i Danmark. Fragtbilens emissionsklasse, vægt m.fl. afgør satsens størrelse, hvilket Østjysk Vinforsyning ikke kender på forhånd. Derfor vil afgiften blive opkrævet som et fast beløb på fakturaen og justeret løbende således vores opkrævning på fakturaer balancerer med vores omkostninger til vejafgiften.
REKLAMATION
Reklamationer, manko eller brækage skal anmeldes straks ved varens modtagelse af hensyn til Østjysk Vinforsynings mulighed for at efterkontrollere samt mulighed for at gøre erstatningskrav gældende over for transportøren. Tag billeder i tilfælde af beskadiget gods.
RETURNERING AF VARER
Ved forudgående aftale. I tilfælde af accept af returnering af varer krediteres varerne til salgspris -5% samt modregnes for alle fragtomkostninger. Returnering kan kun ske, hvis varerne stadig lagerføres, er i perfekt stand og i original emballage.
BETALINGSBETINGELSER
Netto kontant.
LEKSIKON
Som kunde hos Østjysk Vinforsyning kan du blive oprettet på vores E-handelsløsning og blandt andet få adgang til vores store vin-leksikon. Er du allerede oprettet kan du blot scanne QR koden og gå på opdagelse:
Der tages forbehold for udgåede varer samt trykfejl.
ØKOLOGI / BIODYNAMIK
ØKOLOGISK OG BIODYNAMISK DYRKNING
De følgende beskrivelser af de to dyrkningsmetoder tager kun udgangspunkt i hovedtrækkene, og er derfor ikke udtryk for fyldestgørende beskrivelser. Især ift. biodynamisk dyrkning er der tale om en ganske forenklet beskrivelse, da den rummer utallige elementer, som det her fører for vidt at forsøge at beskrive. For overskuelighedens skyld tages her kun udgangspunkt i de regelsæt, som indenfor EU er formuleret. Udenfor EU kan der i visse tilfælde lokalt gælde andre regler, som det her bliver for omfangsrigt at medtage.
ØKOLOGI
Grundlæggende hviler den økologiske tankegang på at producere mere i pagt med naturen og i udpræget grad kun anvende produkter/hjælpemidler, der er fremstillet naturligt. Det indebærer bl.a. at man ikke må anvende kunstgødning og heller ikke pesticider mod ukrudt (herbicider) og skadedyr (insekticider). Det er dog stadig tilladt at sprøjte med kobbersulfat (fungicid) mod svampesygdomme (primært meldug) og tilsætte svovldioxid (sulfit – antioxidant) i forhold til at forebygge eftergæring i vinen og mindske oxidering (øge holdbarheden). Derudover er en række produkter/teknikker fra den ”konventionelle vinproduktion” også tilladt i den økologiske (se skemaet nedenfor).
BIODYNAMIK
Biodynamisk dyrkning bygger på (og forudsætter) økologisk dyrkning men går en hel del skridt videre – både i forhold til idégrundlag og produktionspraksis. Det biodynamiske tankesæt er baseret på det helhedssyn (holistiske tankesæt), som østrigske Rudolf Steiner formulerede i 1920’erne, og som bygger på både fysiske og ikke-fysiske (åndelige - antroposofiske) aspekter af livet og jordbruget. Grundlæggende betragtes, ifølge Steiner, Jorden som en levende organisme, der næres af kræfter fra kosmos (universet betragtet som en ordnet og harmonisk helhed). Disse tanker kan vel sammenfattes til, at han søgte ind til sammenhængen mellem ”himmel og jord” og mellem det fysiske og ikke-fysiske. Månens faser og andre himmellegemers positioner har i den forbindelse stor betydning, fordi de påvirker planternes vækst ifølge den biodynamiske tankegang.
Tyske Maria Thun viede en stor del af sit liv til nærmere at undersøge, hvordan netop månens placering i forhold til stjernetegnene havde indflydelse på, hvilke dage i løbet af året man skulle udføre bestemte arbejdsopgaver i sit jordbrug og udfærdigede i den forbindelse en kalender, som angav tidspunkter herfor. Det skal dog understreges, at man for at opnå en biodynamisk certificering (Demeter) ikke nødvendigvis behøver at følge denne kalender. Man kan nok også godt forestille sig, at en biodynamisk vinproducent trods alt vælger høsttidspunkt ved (også) at orientere sig om druernes modenhed og vejrudsigten! Biodynamikerne bruger heller ikke herbicider, insekticider og kunstgødning. Ifølge Rudolf Steiner, så ødelægger kunstgødning den biologiske balance i jorden og nedbryder dens frugtbarhed.
I biodynamisk dyrkning er det obligatorisk at behandle med 8 kompostpræparater, hvoraf 2 anvendes på marken og 6 tilsættes gødningen. Præparaterne er en grundlæggende del af den biodynamiske metode, og de styrker samspillet mellem jord og planter, så planternes sundhed, vækst og evne til at optage næringsstoffer øges foruden ved, at jordens humusopbygning styrkes. Gødning fra køer er her helt central, da den tilsættes de 6 kompostpræparater, herunder bl.a. brændenældeblomst, kamilleblomst, røllikeblomst og egebark som på bestemte tidspunkter spredes og nedpløjes i jorden. Foruden denne gødning sprøjtes med 2 præparater: 1) Humuspræparatet, der er komøg som fyldes i kohorn og nedgraves vinteren over og sprøjtes direkte ud på jorden forår/ efterår i forbindelse med jordbearbejdning. 2) Kiselpræparatet, der er pulveriseret kisel, der fyldes i kohorn og nedgraves sommeren over og tågesprøjtes ud over vinstokkene. Begge præparater udrøres i vand inden anvendelse.
I nedenstående skema er nogle af regelsættene for henholdsvis konventionel, økologisk og biodynamisk dyrkning sat op i en oversigt, der rummer nogle af hovedtrækkene.
Konventionel dyrkning
I marken
Sulfitter (svovldioxid)
Hjælpemidler/ vinifikation
Det er tilladt at anvende kunstgødning samt kemisk fremstillede pesticider mod sygdomme/svampeangreb (fungicider), skadedyr (insekticider) og ukrudt (herbicider).
Økologisk dyrkning
Det er IKKE tilladt at anvende kunstgødning samt pesticider mod skadedyr (insekticider) og ukrudt (herbicider). Det er tilladt at sprøjte med en begrænset mængde kobbersulfat (mod svampeangreb).
Biodynamisk dyrkning
Det er IKKE tilladt at anvende kunstgødning samt pesticider mod skadedyr og ukrudt. Det er tilladt at sprøjte med en begrænset mængde kobbersulfat - maks. gns. 3 kg/ha./år over en 7-årig periode. Der behandles med de 8 kompostpræparater. Maria Thuns biodynamiske kalender kan følges.
Det er tilladt at benytte op til 55 produkter i vinifikationsprocessen; herunder kunstigt fremstillede klaringsprodukter, vinsyrer og visse enzymer.
Det er tilladt at koncentrere vinen gennem nedkøling og at stabilisere gennem opvarmning samt at bruge elektrodialyse (stabilisering af vinsyre).
Det er tilladt at benytte 30 produkter, herunder de 10, som er tilladte i den biodynamiske dyrkning samt fx kulturgær, gelatine, æg-albumin, citronsyre, visse enzymer og egetræsspåner.
Det er IKKE tilladt at koncentrere vinen gennem nedkøling. Opvarmning kun til 70 gr. Brug af elektrodialyse er IKKE tilladt.
Det er tilladt at benytte 10 produkter, herunder bl.a. bentonit, kasein, mælkesyrebakterier og vinsyre. Svovl er også tilladt i begrænset mængde (se ovenfor).
Det er IKKE tilladt at koncentrere vinen gennem nedkøling. eller bruge elektrodialyse. Vinen må kun opvarmes til 35 gr.
OFFICIELLE INSTANSER / CERTIFICERINGER
Nedenfor finder du et uddrag af de bæredygtige stempler, du kan møde inden for vinverdenen, og som du også finder her i bogen.
Det er de formelle organer, som lovgiver, udsteder og kontrollerer dekreter inden for økologi, biodynamik og generel bæredygtighed.
Dansk mærkning for økologisk produktion.
EU mærkning for økologisk produktion. Gældende i hele EU.
Demeter: Det mest benyttede mærke for biodynamisk produktion.
AB: Agriculture Biologique. Fransk mærkning for økologisk produktion.
BIODYVIN: Fransk mærkning for biodynamisk produktion.
HVE: Haute Valeur Environnementale: Tildeles producenter med en bæredygtig tilgang til vinproduktion.
Level 3: Her arbejdes med respekt for biodiversitet, ansvarlig skadedyrsbekæmpelse og forsvarlig håndtering af gødning/kunstvanding.
VDC: Viticulture Durable en Champagne: Fransk mærkning for mere bæredygtig vinproduktion i Champagne.
Vegan: Mærkning der garanterer, at et produkt ikke indeholder animalske ingredienser.
Terra Vitis: En sammenslutning af franske vinavlere der dyrker vin med respekt for naturen, mennesket og vinen. Der bruges udelukkende miljøvenlige produktionsteknikker.
The Green Experience: Italiensk mærkning (Piemonte) for mere bæredygtige løsninger og for reduktion af kemiske produkter i landbruget.
ECOCERT: Fransk mærkning for økologisk produktion.
OTCO: Oregon Tilth Certified Organic. Certifikat for økologiskdyrkede druer, Oregon, USA.
Green String Farm: Californisk mærkning af ansvarlig produktion. Det er ikke en økologisk certificering, men producenten er forpligtet til at overholde mere bæredygtige landbrugsmetoder, og producere efter økologiske principper, såsom ingen brug af pesticider, kunstgødning eller andre kemikalier mm.
California Sustainable Certified: Californisk mærkning for mere bæredygtig produktion.
Certified Sustainable Wine of Chile: Chilensk mærkning for mere bæredygtig produktion.
Certified Sustainability Argentina: Argentinsk mærkning for mere bæredygtig produktion.
ACO: Australien Certified Organic. Australsk mærkning for økologisk produktion.
NASAA: National Association for Sustainable Agriculture Australia. Australsk mærkning for økologisk og biodynamisk produktion.
Fair for Life: Mærkning der garanterer social ansvarlighed og fair handel.
RESPEKT
I 2015 lancerede vi RESPEKT mærket, da vi gerne ville sætte fokus på producenter, som arbejder med mere end blot traditionel vindyrkning. Vi har respekt for producenter, som laver det ekstra arbejde økologisk eller biodynamisk dyrkning giver med sig, men vi har også respekt for producenter, der på anden vis gør en ekstra indsats for deres omgivende samfund som helhed.
Vi arbejder meget tæt sammen med vores leverandører og besøger dem ofte, så vi har et godt kendskab til deres metoder og filosofier, der giver os den viden, vi skal bruge til at vurdere, om de kan leve op til vores RESPEKT mærke. For at få vores RESPEKT mærke skal de falde ind i følgende kategorier:
RESPEKT FOR NATUREN
Betyder i denne kontekst, at vi værdsætter de producenter, der dyrker og fremstiller deres vine med den største respekt for naturen. En grønnere verden er en sundere verden. Producenter som er økologiske, biodynamiske eller som på anden vis tilgodeser miljøet er hjertet i denne kategori.
RESPEKT FOR KVALITETEN
Kvaliteten er for os selve grundstenen. Vi sætter en ære i at sikre den højeste kvalitet inden for alle RESPEKT produkter. Og vi går ikke på kompromis. For os er det helt afgørende at stilen, karakteren, harmonien og helheden i den enkelte RESPEKT vin følger den filosofi, vi altid har anlagt, når det gælder udvælgelse af vin.
RESPEKT FOR FREMTIDEN
Respekten for fremtiden ligger i forlængelse af naturen. Kun ved at prioritere en grønnere og mere bæredygtig tilgang i vindyrkningen sikres fremtidige generationers ve og vel, samtidig med at det næste kuld af vinmagere og bønder overtager betydeligt sundere marker.
Vi ønsker med RESPEKT at rette fokus på de producenter, som gør en ekstraordinær indsats inden for én eller flere af nøglebegreberne. I denne bog har vi mærkeret leverandører og deres vine med RESPEKT, hvis vi mener, de lever op til vores krav. Under leverandøren vil man kunne læse vores begrundelse for, hvorfor vi har givet RESPEKT mærket.
Roots Beverages
I vores jagt på mere bæredygtige vine stiftede vi i 2019 Roots Beverages. Målsætningen herfor er at finde kvalitetsvine i hele verden, der opfylder følgende krav:
VINENE SKAL VÆRE ØKOLOGISKE ELLER BIODYNAMISKE (SKAL VÆRE CERTIFICEREDE)
Vi skal passe på vores skønne natur. Derfor skal vinene dyrkes under kontrollerede forhold, hvor der ikke tilsættes pesticider. Mængden af sulfitter skal reduceres til et absolut minimum eller helt fjernes.
DET SKAL VÆRE MULIGT AT KØBE DEN FÆRDIGE VIN PÅ TANK
OG AFTAPPE VINEN HOS EN PROFESSIONEL AFTAPPER MED CERTIFICERET ENERGISTYRING
Der skal gøres op med den gamle tanke om, at slotsaftappet vin er det bedste. Om vinen er aftappet på et slot eller transporteret til et topmoderne tapperi et andet sted gør ingen forskel for vinen, men det gør en forskel for miljøet.
I en lastbil kan der transporteres mellem 15-20.000 flasker afhængigt af flasketype og dermed antal flasker på en palle. Hvis vinen transporteres i en tankbil, kan der transporteres 25.000 liter vin svarende til 33.000 flasker. I det samlede CO2-regnskab giver dette et lille fald i CO2-udledningen pr. flaske.
Vinene skal tappes på letvægtsflasker med en maksimal vægt på 420 gram, som defineret i ”The SWR Bottle Weight Accord”
VINENE SKAL VÆRE KVALITETSMÆSSIGT BEDRE END DET, DER FINDES PÅ MARKEDET TIL SAMME PRISER
Det er målet at finde vine fra niveauet lige over de billigste vine på markedet og hele vejen op. Det vil sige, at man sagtens kan forestille sig, at ROOTS BEVERAGES tager en mindre mængde af en vin til 500 kr. pr. flaske hjem på tank og tapper den hos en professionel aftapper.
Respekt
Roots Beverages har opnået vores RESPEKT mærke, fordi vinene herunder er økologiske, og så er transporten af vinene til Danmark optimeret ud fra en ansvarlig tankegang.
Libertiner Blanc Frankrig Økologisk
Libertiner Rosé Frankrig Økologisk
Libertiner Rouge Frankrig Økologisk
Libertiner Lux, Chardonnay Frankrig Økologisk
Moonboy, Chardonnay Frankrig Økologisk
Riesling Trocken
Keine Hexerei Tyskland, Økologisk
Libertiner Lux, Pinot Noir Frankrig Økologisk
Moonboy, Pinot Noir Frankrig Økologisk
Promesse, Pinot Noir Frankrig Økologisk
cl.
Riesling Trocken Nur Behändigkeit Tyskland, Økologisk
Noir Der Hund Tyskland, Økologisk
Pinot
Tesoro Bianco Italien Økologisk
Sauvignon Blanc, Vita Sicilien, Italien Økologisk
Negroamaro, Vita Puglia, Italien Økologisk 75 cl.
Tesoro Rosso Italien Økologisk
Chardonnay, Gocce Sicilien, Økologisk 75 cl.
Sangiovese, Vita Sicilien, Italien Økologisk 75 cl.
Nero d’Avola, Gocce Sicilien, Økologisk 75 cl.
Tempranillo Rosé Spanien Økologisk
Momento Rosa Spanien Økologisk
SCOUT blev grundlagt i 2024 og repræsenterer et sortiment af vine, der skal opfylde følgende 4 kriterier:
1. De skal være repræsentative for deres områder
2. De skal være af høj kvalitet
3. De skal have den rette pris
4. Vinene skal tappes på letvægtsflasker med en maksimal vægt på 420 gram, som defineret i ”The SWR Bottle Weight Accord”
Til denne søgen og udvælgelse benytter vi vores Scouts. Gennem vores enorme netværk af vinproducenter udvælger vi nøje de bedste winemakers (Scouts), som besidder en stor erfaring og som allerede har vine på vores marked under eget vinhus.
Og vi, Østjysk Vinforsyning, er med hele vejen. Vi ved, hvordan vinene skal smage, hvad der passer til den danske stil og det nordiske køkken. Sammen med vores Scouts udvælger vi druerne, bestemmer smagsretningen og laver design og præsentation - med kvalitet for øje i alle led. Vores Scouts lægger navn til vinene (”SCOUT by…”), hvilket symboliserer det nære samarbejde og personligheden bag hver flaske.
Wilson Vineyard, Clarksburg Californien, USA
75 cl.
Wilson Vineyard, Clarksburg Californien, USA
75 cl.
Sugar Mill Pinot Noir
Ancient Bush Vine Zinfandel Ling Vineyard, Mokelumne River Californien, USA 75 cl.
Champagne er nok Frankrigs (og verdens) mest berømte vindistrikt, i passende afstand til Flandern, England og... Paris, som altid har været gode aftagere af vine fra Champagne. Historisk set knytter der sig mange myter omkring såvel opfindelsen af Champagne som dens fremstilling.
Geografisk ligger området langt oppe i Nordfrankrig, ca. 150 km. nordøst for Paris og breder sig ud på departementerne Marne (4/5 af arealet) og Aube samt på få marker i Aisne, Seine-et-Marne og Haute-Marne.
Kvaliteten varierer meget fra område til område og fra årgang til årgang, da undergrunden - især bl.a. dens indhold af kalk - betyder en del, og det samme gør de ret svingende klimatiske forhold (regn, frost...). Håndværket er ligeledes, som altid, afgørende for kvaliteten.
Marne
Champagne Louis Roederer, Reims
Champagne Louis Roederer er uden tvivl i en meget privilegeret situation, når man ejer 214 ha. af Champagnes bedste vinmarker og dermed næsten er selvforsynende med druer. Markerne ligger nogenlunde ligeligt placeret i de 3 bedste regioner i Champagne - Montagne de Reims, Vallée de la Marne og Côte des Blancs, og dækker 80-85% af Louis Roederers samlede behov for druer. 97% af vinmarkerne er klassificerede som Grand Cru eller Premier Cru, og samme fornemme fordeling har de marker i Bouzy og Ambonnay, hvorfra man køber resten af de druer, man har behov for.
Louis Roederer har de seneste mange år gradvist søgt at tilrette deres produktion efter de mest bæredygtige principperherunder økologisk/biodynamisk dyrkning. Man har således allerede opnået DEMETER-certifikatet (biodynamisk dyrkning) på de vinmarker, som frembringer druerne til husets fornemmeste mærke, Cristal. Fra og med årgang 2021 har yderligere 115 ha. marker opnået økologisk certificering, og de resterende vinmarker vil følge efter.
Vinificeringen foregår i moderne rustfrie ståltanke på 60-100 hl., hvilket sikrer den bedste hygiejne og en fuldstændig kontrol over alle processer. Et par etager under jorden finder man Louis Roederers unikke ”Vins de Réserve”, som er et lager af ældre vine, der ligger på såvel brugte egetræsfade à 60 hl. som på ståltanke (Perpetual Reserve). Reserve-vinene indgår i varierende grad i fremstillingen af non-vintagechampagnerne for at sikre kontinuitet i såvel stil som kvalitet i hver enkelt af disse.
Champagne Louis Roederer har i mange år befundet sig på den absolutte top i Champagne, og ingen huse her nyder i dag vel større anseelse end netop Louis Roederer.
Respekt
Champagne Louis Roederer har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har 115 ha. økologisk certificerede vinmarker – det er det største AB certificerede område i Champagne (Agriculture Biologique) og Level 3 i HVE (Haute Valeur Environnementale) for alle deres marker. Desuden er alle marker VDC certificerede (Viticulture Durable en Champagne). De genanvender 90% af deres affald og har reduceret deres CO2 udledning med 25% over de sidste 10 år. Der bruges ingen herbicider. Huset benytter biodynamisk kompost i markerne – faktisk er 9 ha. biodynamisk certificeret, Demeter, og de bruges til Cristal.
Carte Blanche
cl.
Brut Nature
cl.
Cristal Vinothéque 75 cl.
Cristal Vinothéque Rosé 75 cl.
Brut Vintage 75/150 cl.
Cristal Rosé 75/150/300 cl.
Brut Vintage Rosé
cl.
Brut Nature Rosé
cl.
Blanc de Blancs
cl.
Cristal
Camille Hommage Volibarts
Champenois
Camille Hommage Charmont Côteaux Champenois
Champagne Théophile, Reims
Champagnehuset Théophile Roederer (grundlagt 1864) var oprindeligt et selvstændigt vinhus i Reims og ejet af en (anden) gren af familien Roederer. Firmaet havde egne kældre og marker i området og foruden ved at fremstille fornemme champagner, bidrog man også med et par ganske unikke plakater, som i dag er klassikere i Art Nouveau-stilen.
Husets Champagne Théophile (”Théo” blandt kendere) fik en kæmpeberømmelse i 1930’ernes Montparnasse i Paris, hvor den var ”et must” for kunstnere og andre natteravne på kvarterets mange caféer og cabaret’er. I hjembyen Reims blev firmaet senere meget berømt for at have skjult mange forfulgte i sine kældre under den tyske besættelse.
Efter krigen blev firmaet købt af den anden gren af Roederer-familien, Champagne Louis Roederer. Théophile bliver dog fortsat produceret i den stil, som oprindeligt gjorde denne champagne berømt. Det er ikke et ”second brand” fra Louis Roederer men en selvstændig linje, som i dag består af udgaverne Brut og Brut Rosé.
Domaine Bauchet, Bisseuil
Det er Domaine BAUCHET i Bisseuil (Aÿ-Champagne) som producerer Champagne Pierre Nicolas. Familien BAUCHET har produceret Champagne siden 1920, men startede meget beskedent med at dyrke en vinmark på blot 1 ha. Det krævede næsten selvfølgeligt, at man samtidig bestred andre jobs, for at sikre det økonomiske fundament for familien. Men i 1960’erne formåede brødrene Raphaël, Gérard og Roland ved hårdt arbejde og en række modige beslutninger at bringe ejendommen op på 34 ha. vinmarker - fordelt på 7 forskellige Crus i 3 af Champagne-distriktets berømte områder: Côte des Blancs, Montagne de Reims og Côte des Bar.
I dag er det Florence (Gérards datter og 4. generation) og Robin BAUCHET (Rolands barnebarn og 5. generation) som står ved roret. Roland tager sig af dyrkningen og vinificeringen med assistance af ønolog og winemaker Bruno Charlemagne, mens Florence er ansvarlig for salg og marketing. Domaine BAUCHET er et af de få, større Champagnehuse, som stadig er 100% familieejet.
De 34 ha. vinmarker er i dag fordelt mellem 9 ha. 1. Cru-vinmarker i Grauves (Côte des Blancs, 100% Chardonnay) og Bisseuil (Montagne de Reims, hovedsageligt Chardonnay, men også en smule Pinot Noir), og 25 ha. med Pinot Noir i Côte des Bar (Bar sur Seine, Bragelone-Beauvoir, Saulcy, Vitry le Croisé og Bligny). En løbende genplantning af vinstokkene på de forskellige parceller giver et aldersgennemsnit på ca. 20 år.
Respekt
DomaineBauchetharopnåetvoresRESPEKTmærke,fordihusetsiden2020hariværksatengennemgribendeovergang til mere miljøvenlige teknikker i vinmarkerne, som foreløbig har resulteret i opnåelse af certificeringerne HVE (Haute Valeur Environnementale) og VDC (Viticulture Durable en Champagne), og fra sommeren 2025 vil produktionen på Domaine Bauchet opnå økologisk certificering.
De nye dyrkningsteknikker er blevet indført og defineret i forhold til hver parcels jordbundstype, hældning og mikroklima, og 10 km hække bliver gradvist plantet for at fremme biodiversiteten i og omkring alle vinmarkerne. I de kommende år vil der bliver investeret i energibesparende løsninger og installeret solceller for, om muligt, at opnå CO2-neutralitet.
Champagne Théophile Brut Rosé 75 cl.
Domaine Bauchet Brut, Pierre Nicolas 75 cl.
Champagne Théophile Brut 75/150 cl.
Champagne Jean Vesselle, Bouzy
I forhold til de adskillige millioner flasker, som de store champagnefirmaer producerer årligt, må Jean Vesselles årlige produktion på ca. 100.000 flasker siges at være beskeden. Lidt kan som bekendt være meget godt, og blandt champagnekendere anses familieforetagendet Jean Vesselle for at være en af de dygtigste ”Récoltants-manipulants”, en producent som selv vinificerer de druer, han producerer, og ikke blot sælger dem videre til et større firma.
Beliggende i byen Bouzy, som især er kendt for den gode kvalitet af Pinot Noir-druen, var Jean Vesselle op til begyndelsen af det 20. årh. mest kendt for at producere fremragende rødvine på Pinot Noir, mens de øvrige druer, Chardonnay og Pinot Meunier, blev solgt videre til store producenter.
Som mange andre producenter i Champagne oplevede Vesselle, at alle de vinmarker, som ikke var blevet ødelagt af vinlusen Phylloxera i slutningen af 1800-tallet, i stedet blev udslettet af Første Verdenskrigs kamphandlinger på stedet. Man genopbyggede derfor alle vinmarkerne i 1921, men den økonomiske situation gjorde det imidlertid umuligt at sælge druerne, så Jean Vesselles bedstefar begyndte derfor selv at lave champagne. Jean Vesselles far fortsatte produktionen af champagne, men solgte dog ca. 30-60% af druerne, og først da Jean overtog firmaet, blev det besluttet at anvende hele drueproduktionen selv, hvilket man har gjort lige siden.
Siden Jean Vesselles død i midten af 1990’erne har datteren, Delphine og hendes mand, David, stået ved roret. Med stor dygtighed har de sammen udviklet Champagne Jean Vesselle, og deres champagner nyder stor anseelse i brede kredse og er samtidig ”value for money”. Firmaets nuværende 15 ha. vinmarker er udelukkende beplantede med Pinot Noir (90%) og Chardonnay.
Respekt
Champagne Jean Vesselle har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er konverteret til økologi og har høstet de første certificerede druer i 2023. Det betyder, at husets første økologisk certificerede champagner vil blive frigivet i 2025.
Jean Vesselle er desuden siden 2019 certificeret med HVE Level 3 (Haute Valeur Environnementale – 16 definerede miljøstandarder) og VDC (Viticulture Durable en Champagne). De har bl.a. etableret solceller på tagene, som dækker en stor del af deres energiforbrug, og de opsamler og genbruger regnvand.
Rosé Demi-Sec Cuvée Friandise 75 cl.
Petit Clos
Rosé de Saignée
Oeil de Perdrix
Champagne Leclerc Briant, Epernay
Lucien Leclerc etablerede i 1872 ’Domaine Leclerc’ i Cumières nær Epernay. Grundlaget var bl.a. de vinmarker som hans kone, Adèle, havde bragt i medgift, da de giftede sig. I mange år producerede vinhuset domaineaftappede champagner og vine, som man leverede til større firmaer i området. I 1955 udvidede Bertrand Leclerc (4. generation) og hustruen Jacqueline Briant familiens virksomhed til også at omfatte et ’négoce’, hvor man købte druer eller vine fra udvalgte nabo-producenter via faste aftaler med disse. Firmanavnet blev samtidigt ændret til ’Maison Leclerc Briant’, og man flyttede til de bygninger, som i dag stadig huser firmaet.
Bertrand Leclerc bliver stadig husket som den vinproducent i Champagne, der allerede i 1950’erne interesserede sig for en økologisk/biodynamisk produktion - længe forinden man havde defineret lovgivningen omkring disse dyrkningsmetoder. Sønnen Pascal overtog i 1980’erne faderens arbejde og igangsatte en omlægning til økologi/biodynamik på samtlige vinmarker, hvilket resulterede i en officiel økologisk godkendelse i 2004 og en efterfølgende biodynamisk godkendelse i 2008. Efter Pascals alt for tidlige død i 2010 blev firmaet i 2012 købt af et amerikansk ægtepar, som var meget fascinerede af domainets særlige historie og potentiale.
Champagne Leclerc Briant er med sine 14 hektarer vinmarker kendt som en af de første og mest innovative biodynamiske producenter i Champagne. Markerne er beliggende i Cumières, Hautvillers, Mareuil-sur-Aÿ, Bisseuil og Rilly la Montagne - de fleste af dem klassificeret som Grand Cru og 1. Cru.
Frédéric Zeimett, der allerede under tidligere ansættelser var kendt som bio-entusiast, leder i dag firmaet, assisteret af Ségolène Leclerc, 6. generation i familien bag Leclerc Briant. Firmaet har desuden i flere år sikret sig rådgivning fra ønolog og specialist i biodynamik, Hervé Jestin. Leclerc Briant supplerer druer af egen høst med druer fra en håndfuld faste producenter, som i tæt samarbejde med Frédéric Zeimett og hans team fortrinsvist dyrker deres marker biodynamisk. Man producerer ikke bare vine med respekt for naturen, man laver også champagner, som udtrykker områdets og vinmarkernes særlige karakterer under mottoet: Respekt og personlighed.
Respekt
Champagne Leclerc Briant har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset, som ét af de første i Champagne, dyrker deres vinmarker biodynamisk. Grunden til, at ikke alle deres champagner er biodynamiske er, at de også køber druer, som endnu ikke i alle tilfælde er fuldt certificerede.
Økologisk / Vegansk
cl.
Cuvée Abyss Rosé Brut Zéro
Rosé de Saignée
cl.
1. Cru Blanc de Meuniers Brut Zéro
/ Vegansk 75 cl.
1. Cru Les Basses Prières
Paris
VOGESERNE
FRANKRIG
Altenberg de Bergbieten
Bruderthal
Barr
Zotzenberg
Frankstein
HAUT-RHIN
Kirchberg de Ribeauvillé
BAS-RHIN
Schlossberg
Kaefferkopf
Sommerberg
Brand
Eichberg
Zinnkoepflé
Kessler
Kitterlé
Rosacker Saering
Ribeauvillé
Engelberg
Altenberg de Wolxheim
Molsheim
Obernai
Kirchberg de Barr
Sélestat
Altenberg de Bergheim
Schoenenbourg
Furstentum
Mambourg
Colmar Thann
Hengst
Goldert
Vorbourg
Spiegel
Rangen
TYSKLAND
Alsace
Alsace er et af de franske vinområder, som gennem mange år har været genstand for stor opmærksomhed – og absolut ikke uden grund. Området er noget af det smukkeste og mest idylliske, man kan forestille sig. Vinmarkerne ligger for foden af bjergkæden Vogeserne (Les Vosges) og danner en fin baggrund for de mange hyggelige landsbyer, som findes langs ”Route du vin” – vinvejen i Alsace.
Vogeserne yder læ og beskyttelse til vinmarkerne, og området har således både den laveste nedbørsmængde og de fleste solskinstimer i Frankrig. I området finder man mange vinkooperativer, nogle bedre end andre, men der er ingen tvivl om, at det er de mange små familieforetagender, der er både hjertet og sjælen i Alsace. Det er blandt disse ofte små producenter, man finder perlerne.
Domaine Marcel Deiss, Bergheim
Domaine Marcel Deiss i Bergheim (nær Ribeauvillé) dyrker sine 27 ha. efter biodynamiske principper og producer vine, som på mange måder er unikke for Alsace (og i øvrigt). Vinmarkerne - blandt dem flere ”Crus d’Alsace”* og klassificerede Grands Crus (Mambourg, Schoenenbourg, Altenberg de Bergheim) - er fordelt på ikke mindre end 9 kommuner (220 parceller!). Da den aktuelle ejer Jean-Michel Deiss og hans søn Mathieu helt klart søger at fremhæve forskellighederne i deres vine, frem for at strømline dem, er vinene fra Domaine Marcel Deiss altid utrolig spændende at udforske!
Kunsten at blande forskellige druesorter fra samme mark eller terroir således at den rette harmoni og stil opnås i vinene, er en krævende udfordring. Metoden har været anvendt i Alsace længe før man overhovedet var rigtig bevidst om forskellene imellem de respektive druesorter. Hos Marcel Deiss hylder man denne metode og mener således, at foreningen af forskellige druesorter fra samme mark ofte giver de bedste resultater og kan udtrykke terroiret på den mest overbevisende facon.
Jean-Michel Deiss er kendt for sin ildhu og åbenhed omkring det at dyrke sine vinmarker efter biodynamiske principper. Han hører dog ikke til de regelrette ekstremister, men forsøger at kombinere den biodynamiske tankegangs værdier og filosofi med de traditionelle alsaciske dyrkningsmetoder. Derfor kalder mange ham for en kunstner og en provokatør(!), men når man smager hans vine, må enhver kritik blive manet til jorden: Hans vine er i høj grad både personlige og karakterfulde samtidig med, at de er nogle af de bedste fra Alsace!
*Hos Marcel Deiss har man store forventninger til den nye klassificering af såkaldte LIEUX DITS (afgrænsede vinmarker) i CRU D’ALSACE/PREMIER CRU D’ALSACE, som man har ansøgt vinmyndighederne om at foretage, bl.a. efter inspiration fra Bourgogne.
Respekt
Marcel Deiss har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologisk og biodynamisk vin og har opnået følgende certificeringer: Agriculture Biologique (AB), EU øko, Demeter og Biodyvin.
Langenberg Biodynamisk 75 cl.
Engelgarten Biodynamisk 75
Rotenberg Biodynamisk 75 cl.
Gruenspiel Blanc Biodynamisk 75 cl.
Gruenspiel Rouge Biodynamisk 75 cl.
Schlossberg Grand Cru Biodynamisk 75 cl.
Mambourg Grand Cru Biodynamisk 75/150 cl.
Shoenenbourg Grand Cru Biodynamisk 75 cl.
Kuentz-Bas, Husseren-les-Châteaux
Ifølge lokale arkiver i Husseren-les-Chateaux havde familierne i Kuentz-Bas deres første vinaktiviteter her i 1795. Med mere end 200 års erfaring og et stort fokus på kvalitet samt 12 ha. vinmarker i et af de allerbedste områder i det sydlige Alsace, er det et vinhus, der altid har nydt høj anseelse. Vinmarkerne ligger primært mellem Husseren-les-Châteaux (Alsaces højest beliggende vinproducerende landsby) og nabolandsbyen Eguisheim (bl.a. Grand Cru Eichberg og Pfersigberg), men også i Ingersheim (Grand Cru Florimont) og i Ribeauvillé (Grand Cru Kirchberg og Geisberg) har Kuentz-Bas nogle af sine mest betydende vinmarker, som tilmed hører til blandt de absolut bedste i Alsace.
I 2004 overtog familiefirmaet Jean-Baptiste Adam i Ammerschwihr driften af Kuentz-Bas, og samtidig gik man over til biodynamisk dyrkning på alle husets marker. Den officielle godkendelse (Demeter) opnåede man 3 år senere i 2007.
Den fornemmeste vinserie hos Kuentz-Bas hedder ”Trois Châteaux” (opkaldt efter de tre slotsruiner på toppen af bjerget bag Husseren-les Châteaux), og disse vine er udelukkende frembragt på druer fra egne marker. I denne serie laver huset en bred vifte af vine, som har potentiale til henlæggelse i nogle år, og som især i Grand Cru-udgaverne er med til at sætte de højeste standarder for alle vine i Alsace.
I serierne ”La 4ème Tour” og ”Mosaïk” findes både konventionelle, økologiske og biodynamiske vine, som dels er lavet på druer fra egne marker, dels på druer fra faste drueleverandører i området. Det er generelt vine, som besidder de herlige klassiske dyder fra Alsace og som kan nydes i deres ungdom.
Kuentz-Bas producerer også fremragende ”Vendange Tardive”-vine (senthøstede druer). Vinhuset lavede den første Vendange Tardive ”Cuvée Caroline” i 1981, hvor en ny efterkommer (Caroline) af den oprindelige familie blev født, og har siden haft stor succes med disse vine. Vendange Tardive høstes normalt sidst i november eller først i december, og vinen er fantastisk rig på karakter og finesse. Ofte er disse vine angrebet af ”botrytis”, som også kendes under navnet ”den ædle råddenskab”, hvilket tilfører vinene en helt særlig karakter.
Den absolut fineste kvalitet kaldes ”Sélection de Grains Nobles” og er lavet på meget senthøstede druer, som er angrebet af botrytis. Kuentz-Bas lavede deres første Sélection de Grains Nobles ”Cuvée Jérémy” (navngivet efter endnu en ny efterkommer) i 1983, og hvor betingelserne tilmed var helt optimale.
Respekt
Kuentz-Bas har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologisk og biodynamisk vin. Filosofien har i mange år hos Kuentz-Bas været: ”Respekt for jorden, planter og dyr ved at udelukke kemisk gødning og pesticider”.
Signature La 4ème Tour Biodynamisk
Riesling La 4ème Tour Økologisk
Pinot Blanc La 4ème Tour Økologisk 75 cl.
La 4ème Tour Økologisk 75 cl.
Gewürztraminer Mosaïk 75 cl.
Pinot Gris
Auxerrois Trois Châteaux Biodynamisk 75 cl.
Riesling Trois Châteaux Biodynamisk 75 cl.
Gris Trois Châteaux Biodynamisk 75 cl.
Riesling GC Pfersigsberg Trois Châteaux Biodynamisk 75 cl.
Biodynamisk 75 cl.
Trois Châteaux Økologisk 75 cl.
Gewürztraminer C. Caroline Vendanges Tardives Biodynamisk 37,5 cl.
Sélection
Biodynamisk 50 cl.
Pinot Gris GC Eichberg Trois Châteaux
Crémant d’Alsace
Pinot
Pinot Gris C. Jérémy
de Grains Nobles
Hubert Beck, Dambach-la-Ville
Hubert Beck er oprindeligt et lille familieforetagende i den meget smukke by Dambach-la-Ville i nærheden af byen Selestat. Flere generationer af familien Beck har siden 1579 haft med vindyrkning eller vinhandel at gøre netop her i Dambach. I 2010, da ingen af Hubert og Floras to børn ønskede at overtage vingården, solgte man firmaet og de 8 ha. vinmarker til en erfaren kollega i byen: Ruhlmann-Schutz.
Firmaet Ruhlmann-Schutz blev oprindeligt grundlagt i 1688, og siden 1993 er det ægteparrene Christine og Jean-Victor Schutz samt Laurence og André Ruhlmann, som har stået ved roret. Firmaet producerer i dag vine på ca. 30 ha. vinmarker og er kendt og respekteret som en af de absolut bedste vinproducenter i området.
Middelalderbyen Dambach-la-Ville ligger for foden af de skråninger, som udgøres af Grand Cru-marken ”Frankstein”. Denne mark på i alt 56 ha. er fordelt på 4 parceller ved selve landsbyen og mod nabolandsbyen Dieffenthal, men er alligevel bemærkelsesværdig homogen i sin jordbundsstruktur. Her i 220 til 310 meters højde og i en orientering mod øst og sydøst tager marken imod morgensolens første stråler. Jordbunden er meget granitholdig og indeholder desuden to slags glimmer-mineraler – en sammensætning, der fungerer som vandfilter foruden ved, at den holder på varmen. Især druesorterne Riesling, Pinot Gris og Gewürztraminer stortrives på Frankstein-marken med netop dennes specielle jordbundssammensætning.
Franksteins renommé nåede allerede i middelalderen ud over Dambach-la-Ville. Mange herregårde, bispedømmer og klostre ville gerne eje vinmarker her. Det gjorde eksempelvis både Unterlinden-klosteret i Colmar og bispedømmet i Strasbourg i 1320.
Pinot Blanc 75 cl.
Riesling 37,5/75 cl.
Riesling Grand Cru Frankstein 75 cl.
Frankstein
cl.
Pinot Gris 75 cl.
Gewürztraminer 75 cl.
QUARTS DE CHAUME
MUSCADET
MUSCADET SÈVRE ET MAINE
Atlanterhavet
BONNEZEAUX
CÔTEAUX DU LAYON SAUMUR
POUILLYFUMÉ PAYS NANTAIS ANJOU-SAUMUR
REUILLY
Loire
Frankrigs ”have”, som dette smukke nordvestlige område ofte bliver kaldt, strækker sig langs ca. 300 km. af floden Loire. Her dyrker man nogle af Frankrigs bedste grøntsager og frugter og laver vine, som allerede i 1100-tallet nærmest havde monopol ved Frankrigs og Englands hoffer. En perlerække af smukke, velbevarede slotte og gamle byer langs floden er et tydeligt bevis på områdets gyldne, historiske fortid.
Det var romerne, som bragte vinen til området, men vil man forstå opbygningen af vinmarkerne i Loire, må man nøje orientere sig om de mange klostre, der også var med til at udbrede vindyrkningen. Den store afstand mellem Pays Nantais ved Atlanterhavet mod vest og Sancerre og Pouilly mod øst giver store forskelle i både klima, landskab og undergrund, og dette giver næsten selvsagt også stor variation i de forskellige vintyper.
I Loire er det hvidvinene, der dominerer med liflige, tørre Muscadet-vine mod øst - tørre, halvtørre eller decideret søde vine (hovedsageligt lavet på druesorten Chenin Blanc) i midtdistrikterne Anjou og Touraine samt tørre vine lavet på Sauvignon Blanc i de østlige appellationer Sancerre og Pouilly Fumé. Nogle af verdens bedste dessertvine som fx Côteaux-du-Layon, Quarts-de-Chaume og Bonnezeaux stammer fra Loire (Anjou), men også mere beskedne vine fra Vouvray eller en Crémant de Loire kan give gode oplevelser.
Rød- og rosévinene fra Loire laves som regel på Cabernet Franc, Pinot Noir, Gamay eller den lokale Grolleau. Rødvinene fra fx Chinon, Saumur-Champigny eller St. Nicolas-de Bourgueil er absolut blandt de bedste i Loire. De er som regel aromatiske, frugtrige og umiddelbare.
Loire er en drøm for vinentusiasten, som gerne vil på opdagelse!
Château de la Roulerie, Anjou
Château de la Roulerie er beliggende ved Loire-floden i byen St. Aubin-de-Luigné i Anjou. Slottet blev bygget i 1450, og det er blot et af de mange ”eventyrslotte”, der ligger langs Loire-floden. Fra den bakketop, hvor slottet ligger, har man en flot udsigt over Layon-floden. Det var den aktuelle ejer, Philippe Germains far, Bernard, som i 1996 købte 3 slotte af Frankrigs dengang mest berømte konditor, Gaston Lenotre: Château de Fesles, Château de la Guimonière og Château de la Roulerie. Philippe overtog La Roulerie i 2004 og efter 4 års totalrenovering af bygningerne og en modernisering af kældrene, kunne han i 2008 flytte produktionen af vin tilbage på slottet – foruden i øvrigt sig selv og sin familie. Også vinmarkerne har været under kærlig behandling, og Philippe gik ret hurtigt over til økologisk dyrkning. Château de la Roulerie omfatter i dag 42 ha. Undergrunden er hovedsagelig skifferholdig med lag af ler og kalk øverst. Selv om Philippe Germain har dyrket sine vinmarker økologisk i mange år, var det først med årgang 2015, at slottet officielt fik økologisk godkendelse, og siden 2011 er Phillipe desuden gået over til biodynamisk dyrkning.
Respekt
Château de la Roulerie har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologisk vin.
Château Yvonne, Saumur-Champigny
Mathieu Vallée, som stammer fra en vinbonde-familie i Saint-Nicolas-de-Bourgueil i Loire, overtog i 2007 Château Yvonne midt i Saumur Champigny-appellationen. Mathieu valgte stedet, fordi de tidligere ejere, Yvonne og Jean-François Lamunière, havde dyrket deres vinmarker økologisk siden tilplantningen i 1996-1998, men måske især fordi han selv var glad for vinene fra Saumur og gerne ville udbrede kendskabet til disse. I dag udgør vinmarkerne 16 ha. (heraf bl.a. 10 ha. Cabernet Franc og 5 ha. Chenin Blanc), som alle er økologisk certificerede og siden 2011 desuden dyrket biodynamisk. Dette indebærer bl.a. pløjning, naturgødning, ingen insektmidler, ingen svampemidler, løbende udtynding for at undgå sygdomme samt lav produktion. I kældrene, som er indrettede i flere hundrede år gamle gange hugget i områdets klassiske tufsten, bruger man kun druernes naturlige gær og prioriterer en lang modning på fad. Aftapning foregår efter en naturlig bundfældelse og uden filtrering. Château Yvonne er i dag en kvalitetsreference i området.
Respekt
Château Yvonne har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologisk vin og desuden er optaget i ”Guide Vert” i 2022.
Domaine Jean-Paul Balland, Sancerre
Domaine Jean-Paul Balland har hjemme på ejendommen “Les Maillettes” i byen Bué i hjertet af Sancerre. Mange generationer i familien Balland har siden 1650 opbygget en lang tradition for at lave rigtig gode vine. Selv i såkaldt svage årgange er Jean-Paul Balland kendt for at producere vine af høj kvalitet. Balland producerer hovedsageligt Sancerre Blanc, men der produceres også en smule Sancerre Rosé og Sancerre Rouge. Vinmarkerne udgør 24 ha. og ligger på de kalkholdige bakker, der gennemskæres af Loirefloden. Domaine Jean-Paul Balland har siden 2017 været ”Terra Vitis”-certificeret (integreret og bæredygtigt vinbrug), og i 2020 overgik man til økologisk dyrkning på alle marker, hvilket betyder at alle vine fra og med årgang 2023 er økologisk certificerede. Den unge generation hos Balland – søstrene Isabelle (ønolog og kældermester) og Elise (marketing) - har siden 2001 haft ansvaret på ejendommen, men både far og mor hjælper stadig til. Siden 2017 er det Isabelles mand, Julien, som har haft ansvaret for dyrkningen i vinmarkerne. Vinene fra Jean-Paul Balland har gennem årene opnået talrige udmærkelser for deres høje kvalitet, og alle afspejler de på bedste vis de klassiske træk, der beskriver vinene fra Sancerre - sprøde, elegante og friske vine med stor renhed og mineralitet.
Respekt
Domaine Balland har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset siden 2017 har dyrket deres marker under Terra Vitis. I 2020 påbegyndtes en kontrolleret økologisk dyrkning, hvorfor alle vine fra Domaine Balland er certificeret økologiske fra og med årgang 2023.
Ch. de la Roulerie
Anjou Blanc
Chenin Blanc Økologisk, 75 cl.
Ch. de la Roulerie
Anjou Blanc
Magnolia Økologisk, 75 cl.
Ch. de la Roulerie
Rosé d’Anjou 75 cl.
Ch. de la Roulerie
Le P’tit Pink Økologisk 150 cl.
Ch. de la Roulerie
Côteaux du Layon Økologisk 75 cl.
de la Roulerie
Côteaux du Layon
1. Cru Chaume Økologisk, 50 cl.
Château Yvonne
L’Île Quatre Sous Økologisk 75 cl.
Sancerre Blanc Økologisk 75 cl.
Château Yvonne Økologisk 75 cl.
Yvonne
Le Beaumeray Økologisk 75 cl.
Sancerre Blanc
Grande Cuvée 75 cl.
Sancerre Rosé Økologisk 75 cl.
Château
Domaine Balland
Domaine Balland
Domaine Balland
Ch.
Domaine Laporte, Sancerre
Domaine Laporte blev grundlagt i 1850 og ligger nær landsbyen Saint-Satur ved Loire-floden. Mange generationer i familien Laporte efterfulgte hinanden på ejendommen indtil 1986, hvor den daværende ejer, René Laporte, solgte vinhuset for at gå på pension. Køberen var en god kollega i området, familiefirmaet Henri Bourgeois i Chavignol, som har produceret vin i Sancerre og Pouilly-Fumé i ikke mindre end 10 generationer og som ønskede at videreføre Domaine Laporte som et selvstændigt firma.
I dag udgør vinmarkerne på Domaine Laporte i alt 21 ha., hvor 80% er beplantet med Sauvignon Blanc og resten med Pinot Noir. Blandt husets vinmarker bør man især nævne ”Le Rochoy” - en monopolvinmark på 8,5 ha. nær landsbyen Bannay, som med en undergrund af ren flintesten er kendt for at kunne producere klingende rene og delikate Sancerre-vine med en helt unik mineralitet. Allerede i 1990 begyndte man på ejendommen at indføre visse økologiske produktionsmetoder, og siden 2013 er samtlige vinmarker på Domaine Laporte økologisk certificerede.
Respekt
Domaine Laporte har opnået vores RESPEKT mærke, fordi husets vine er certificeret økologiske - Agriculture Biologique (AB).
Domaine Jean-Claude Chatelain, Pouilly-Fumé
Domaine Chatelain ligger i landsbyen ”Les Berthiers” i nærheden af byen Pouilly-sur-Loire. Domainet har været i familiens eje siden 1630, og det er i dag sønnen Vincent (12. generation), som har overtaget ansvaret. Domaine Chatelain ejer 30 ha. vinmarker, fordelt på 6 af de 7 kommuner, som har ret til AOP Pouilly-Fumé. Dette giver en sjælden mulighed for at sammensætte vine fra områdets forskellige ”terroirs” til en enestående harmoni. Både undergrunden – med flintesten, ler, mergel og kalk – og de klimatiske forhold varierer nemlig en del og giver forskellige stilarter fra sted til sted.
I vinmarkerne på Domaine Chatelain er det Vincent Vatan (gift med Jean-Claudes datter), som siden 2005 har haft ansvaret for dyrkningen af vinstokkene, der for de flestes vedkommende er mellem 25 og 40 år gamle. Dyrkningen foregår uden anvendelse af kunstgødning eller ukrudtsmidler.
De underjordiske kældre, hvor temperaturen er ret konstant, rummer topmoderne udstyr. Alle gæringstanke er temperaturregulerede, hvilket sikrer en langsom gæringsproces (16-18°C), og dermed tilføjelse af intensitet og finesse i vinene. Efter endt gæring får vinene lov til at ligge på deres ”lie” i 3-5 måneder - primært på rustfrie ståltanke, men et par af vinene lagres også delvist på træfade. Aftapning finder sted i det sene forår efter høsten.
Respekt
Domaine Jean-Claude Chatelain har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset ikke bruger sprøjtemidler eller kunstgødning. Man har desuden nedgravet vineriet, hvilket sikrer en stabil kølig temperatur til gavn for såvel vin som energiforbrug.
Domaine Laporte Sauvignon Blanc Le Bouquet 75 cl.
Domaine Laporte Le Grand Argentier Menetou-Salon
Domaine Laporte Sancerre, Le Grand Rochoy Økologisk
Domaine Laporte Sancerre, Les Grandmontains Økologisk
Domaine Laporte Le Bouquet Rosé
Oplev mere af vinen
Domaine Laporte Sancerre, Le Rochoy Silex Økologisk
Laporte Sancerre, La Comtesse Økologisk 75 cl.
Oplev mere af vinen her
Domaine Laporte La Veillante Châteaumeillant
Laporte Sancerre, Les Grandmontains Økologisk
Domaine
Domaine
Dom. Jean-Claude Chatelain Pouilly-Fumé Prestige
Dom. Jean-Claude Chatelain Pouilly-Fumé Harmonie
Dom. Jean-Claude Chatelain Pouilly-Fumé Les Charmes
Chatelain
CHABLIS
Chablis
CHABLIS GRAND CRU
LeSerein
CÔTE DE NUITS
MOREY-SAINT-DENIS
VOSNE-ROMANÉE
NUITS-SAINT-GEORGES
PERNAND-VERGELESSES
SAVIGNY-LÈS-BEAUNE
BEAUNE
SAINT-ROMAIN
AUXEY-DURESSES
SAINT-AUBIN
MARSANNAY FIXIN
GEVREY-CHAMBERTIN
CHAMBOLLE-MUSIGNY
VOUGEOT
CHASSAGNE-MONTRACHET
MARANGES
ALOXE-CORTON LADOIX
CHOREY-LÈS-BEAUNE
POMMARD VOLNAY MONTHÉLIE
MEURSAULT
PULIGNY-MONTRACHET
SANTENAY
CÔTE DE BEAUNE
Paris
NORDLIGE BOURGOGNE
Chagny
DET SYDLIGE BOURGOGNE
CÔTE
BOUZÉRON RULLY
Chalon-sur-Saône
MERCUREY GIVRY MONTAGNY
MÂCON / MÂCON-VILLAGES
CHALONNAISE MÂCONNAIS
POUILLY-FUISSÉ
SAINT-VÉRAN
BEAUJOLAIS
Paris
SYDLIGE BOURGOGNE
Tournus
VIRÉ-CLESSÉ
Mâcon
POUILLY-LOCHÉ
POUILLY-VINZELLES
BEAUJOLAISVILLAGES
Villefranche-sur-Saône
BEAUJOLAIS
Beaune
Bourgogne
I de fleste tilfælde er navnet ”Bourgogne” nok til at tænde julelys i enhver vinelskers øjne, og vinene fra dette enestående østfranske vindistrikt er derfor tilbedte af mange vinentusiaster fra hele verden. Efterspørgslen på disse unikke hvid- og rødvine har altid været betydelig, men de senere år har den foretaget en sand opstigning, og det har priserne dermed desværre også.
Historisk og administrativt set omfatter Bourgogne distrikterne (fra nord til syd) Chablis, Côte de Nuits, Côte de Beaune, Côte Chalonnaise, Mâconnais og... Beaujolais - selv om de fleste nok betragter de Gamay-baserede rødvine fra den sydligste del af Bourgogne som et kapitel for sig selv.
Hvis man starter med druesorterne i Bourgogne, virker tingene ret ligetil: Hovedparten af rødvinene laves udelukkende på Pinot Noir, bortset altså fra Beaujolais, hvor Gamay dominerer. For hvidvinenes vedkommende har druen Chardonnay nærmest monopol, men enkelte steder deler den dog pladsen med Aligoté.
Det er først, når man ser på vinmarkerne og på de forskellige appellationer, at tingene begynder at blive endog meget komplicerede. Alene i et distrikt som Côte de Nuits finder man således ikke færre end 59 forskellige jordbundstyper! Det var først og fremmest disse forskelle samt parcellernes placering, der lå til grund for den opdeling og rangering af parcellerne, som munkene i sin tid foretog. De havde da dyrket vin i området ca. siden det 11. århundrede, og havde efterhånden fundet ud af, hvor man kunne lave gode vine!
Vinene opdeles efter følgende rangorden (fra laveste til højeste): Pr. region (Bourgogne AOC/AOP), pr. kommune (f.eks. Gevrey-Chambertin), efter 1. Cru-marker inden for bestemte kommuner (f.eks. Gevrey-Chambertin 1. Cru ”Les Combottes”), og slutteligt toppen af hierarkiet, nemlig Grand Cru-markerne (ca. 30 i alt, som f.eks. Chambertin – Grand Cru i Gevrey-Chambertin).
For at gøre det hele endnu mere besværligt og komplekst, opdelte man efter den franske revolution (1789) kirkens og klostrenes vinmarker i små lodder (parceller), som i dag i mange tilfælde ejes af mange forskellige vindyrkere. Det er forklaringen på, hvorfor man altid bør vælge vine fra Bourgogne ikke bare ud fra geografien, men også efter navnet på producenten!
Vejrforholdene i Bourgogne kan være ganske lunefulde. Frost, hagl og ekstrem varme er af og til nogle af de betingelser, som bydes vindyrkerne, hvorved således også den enkelte årgang spiller en vigtig rolle for kvaliteten af en vin fra Bourgogne.
Forvirret? Det bliver man ofte, når man begynder at interessere sig for vinene fra Bourgogne. Men har man tålmodighed (og penge…) nok, bliver man dog hurtig mere fortrolig med området og tilmed ofte belønnet med nogle af de absolut største vinoplevelser, som denne verden kan byde på!
Det nordlige Bourgogne
Chablis-distriktet øst for byen Auxerre, ligger en smule afsides mod vest, ca. 120 km. fra Beaune. Dette – vel nok et af verdens mest berømte vindistrikter – producerer tørre hvidvine på Chardonnay.
Côte d´Or strækker sig fra byen Dijon i nord til byen Chagny i syd. Områdets navn betyder ”Guldkyst” eller Guldskråning”, og når man ser de flotte rødlige og gyldne farver, som markerne får om efteråret, giver navnet yderligere mening! Distriktet opdeles i to vinområder: Det nordlige Côte de Nuits omkring Nuits-Saint-Georges, med navne som Gevrey-Chambertin og Chambolle-Musigny samt det sydlige Côte de Beaune omkring Beaune, hvor navne som Pommard, Meursault og Puligny-Montrachet, er blandt de mest kendte.
I Côte de Nuits produceres langt overvejende rødvine, og de er blandt de bedste efter enhver målestok! De er generelt mere robuste og krydrede end i Côte de Beaune, hvor de oftest er blødere og lidt lettere. I Côte de Beaune producerer man til gengæld også en del hvidvine, der ubetinget tilhører den absolutte verdenselite - ofte med en fantastisk mineralitet og kompleksitet (Meursault, Chassagne-Montrachet, Puligny-Montrachet er blandt de fremmeste).
Øverst på bakketoppen langs Côte d´Or dyrkes også vin. Markerne her nyder ikke helt samme fordel af solen som længere nede på skråningerne, hvilket naturligvis har indflydelse på kvaliteten. Men vinene fra Hautes-Côtes de Nuits og HautesCôtes de Beaune, som vinene hedder, kan til gengæld ofte købes til meget fornuftige priser.
Det sydlige Bourgogne
Syd for Côte d’Or finder man Côte Châlonnaise, der ikke nyder helt samme anseelse som de nordligere naboer, men hvor flere producenter de senere år er blevet dygtigere til at udnytte vinmarkernes potentiale. I områder som Rully, Mercurey, Givry og Montagny finder man ofte gode rød- og hvidvine (sidstnævnte dog kun hvidvine), der prismæssigt er mere overkommelige. Området omkring landsbyen Bouzeron har specialiseret sig i druesorten Aligoté og laver her en hvidvin, som er tildelt sin egen appellation. Endelig udgør den mousserende Crémant de Bourgogne også en stor del af vinproduktionen i Côte Châlonnaise.
Mâconnais ligger omkring byen Mâcon og byder på et af de smukkeste landskaber i Bourgogne med masser af slotte, historiske landsbyer, gamle klostre, små vidunderlige restauranter - og i øvrigt gode cykelstier! Vinmarkerne ligger mere spredte her og er placerede, hvor jordbunden bedst egner sig til det. Her finder man appellationer som Mâcon-Chaintré, Pouilly-Fuissé og Saint-Véran.
Beaujolais strækker sig fra det sydlige Mâcon til nord for Lyon. Her bruger man druesorten Gamay til saftige rødvine, som nogle elsker, andre foragter. Området er meget andet end ”Beaujolais Nouveau”, da der produceres mange gode Beaujolais-Villages vine samt Cru-vine fra kommuner som Fleurie, Brouilly, Morgon og Moulin-à-Vent.
Jean-Marc Brocard, Chablis
Jean-Marc Brocard grundlagde i 1973 domainet af samme navn og tilplantede samtidig 0,6 ha. med Chardonnay-vinstokke omkring Sainte Claire-kirken i landsbyen Préhy i Chablis-distriktet. Derefter købte han løbende, når lejligheden bød sig, små parceller i forskellige vinmarker i området, og i dag råder vinhuset over ca. 200 ha. vinmarker i Chablis- og Auxerrois-området. I 1997 blev sønnen, Julien, også tilknyttet den daglige drift, og i dag er det ham som har overtaget ansvaret for dyrkningen og vinificeringen, men stadig godt hjulpet af sin far.
Den ingeniør-uddannede Julien, med stor interesse for økologi og biodynamik, påbegyndte straks i 1997 en overgang til disse dyrkningsmetoder på en enkelt vinmark på 11 ha. Aktuelt dyrkes nu ca. 60 ha. vinmarker økologisk (Agriculture Biologique) og 40 ha. efter biodynamiske forskrifter (Demeter), men det er planen, at alle 200 ha. vinmarker med tiden skal dyrkes biodynamisk. Domaine Jean-Marc Brocard er i dag anerkendt som det største familieejede vinhus i Chablis, og samtidig en af de største producenter af økologiske/biodynamiske vine i området. Den historiske Sainte Claire-kirke, hvor det hele begyndte, udgør stadig det naturlige centrum for ejendommen.
Det spiralformede fossil som er afbildet på alle husets vinetiketter, er en ammonit, som i stor udstrækning findes i undergrunden i Chablis, og den opfattes af Domaine Jean-Marc Brocard som et symbol på natur, liv og udvikling.
Domaine Jean-Marc Brocard råder over mange forskellige parceller placeret i Petit Chablis, Chablis, Chablis Sainte Claire, 1er Cru (Beauregard, Montmains, Vau de Vey, Fourchaume, Montée de Tonnerre og Vaulorent) og Grand Cru (Bougros, Les Blanchots, Grenouilles, Les Clos, Les Preuses, Valmur og Vaudésir). Man råder dog samtidig over ikke færre end 200 ståltanke i forskellige størrelser i kælderen, så separate gæringer i stor udstrækning kan foretages og derved sikre, at den enkelte parcels unikke karakterer afspejles på mest optimal vis i den respektive vin. Vinene, fra de marker der er klassificeret som 1er Cru og Grand Cru, modnes oftest på træfade, men der er ingen faste vinificeringsrutiner hos Brocard. Hver årgang og hver vin får sin egen særskilte og nøje udvalgte behandling!
Vinene fra Domaine Jean-Marc Brocard bliver ofte fremhævet for deres særlige karakterfuldhed samt deres enestående aroma, finesse og mineralitet.
Respekt
Domaine Jean-Marc Brocard har opnået vores RESPEKT mærke, fordi de allerede i 1997 påbegyndte en økologisk og biodynamisk dyrkning af deres marker. Aktuelt er 60 ha. økologisk certificeret og 40 ha. biodynamisk certificeret. Det er planen, at alle deres 200 ha. marker med tiden skal dyrkes biodynamisk.
Grand Vin de Bourgogne
Petit Chablis Vegansk 75 cl.
Chablis Vegansk 75 cl.
Chablis 1. Cru Vaulorent Økologisk/Vegansk 75 cl.
mere af vinen her
Chablis Saint Claire Økologisk/Vegansk 75 cl.
Chablis 1. Cru Vau de Vey Økologisk/Vegansk 75 cl.
Chablis Grand Cru Blanchots Økologisk/Vegansk 75 cl.
Chablis Grand Cru Bougros Økologisk/Vegansk 75 cl.
Saint Bris Sauvignon Blanc Vegansk 75 cl.
Bourgogne Chardonnay Økologisk/Vegansk 75 cl.
Chablis
Bourgogne Pinot Noir 75 cl.
Oplev
Grand Calcaire, Chablis
GRAND CALCAIRE, GRUHIER & DELAUNAY i Chablis er et samarbejde mellem to fætre, som begge er profilerede vinpersoner i Bourgogne. Den ene med sit domaine i Chablis, Dominique Gruhier og den anden med sit i Nuits-Saint-Georges, Laurent Delaunay. Begge er 5. generation i den berømte Delaunay-vinfamilie, og de er således begge vokset op med vindyrkning og vinproduktion tæt inde på livet. De har tilmed fulgt hinandens forskellige projekter, og næsten selvfølgeligt haft den samme passion for Bourgogne-vine - og ikke mindst for Chablis. Et formelt samarbejde var derfor ganske oplagt, og firmaet GRUHIER & DELAUNAY med vinserien GRAND CALCAIRE er blevet resultatet af deres fælles anstrengelser. Inspirationen til navnet ”GRAND CALCAIRE” kommer naturligvis fra den helt unikke kalk-undergrund, som er ”hemmeligheden” bag den særprægede karakter og mineralitet i vinene fra Chablis.
Dominique Gruhier har lavet vin i Chablis siden 1990 og er en af de mest anerkendte og initiativrige vinproducenter i området. Foruden Chablis producerer han også Crémant de Bourgogne på Domaine de L’ABBAYE DU PETIT QUINCY (28 ha.) i Epineuil - et gammelt kloster, hvor munkene allerede lavede vin i det 16. årh. Det er i disse historiske kældre, at GRAND CALCAIRE-vinene bliver vinificeret.
Laurent Delaunay har vi nu haft fornøjelsen at følge i flere år og set ham involvere sig i vine fra Côtes-de-Nuits og Côtes-deBeaune med firmaet BADET-CLÉMENT, men også lave fremragende Languedoc-vine i vinhusene MAISON LA VILLETTE og ABBOTTS & DELAUNAY. I 2017 genskabte han desuden med stor succes familiens berømte vinhus i Côtes-de-Nuits EDOUARD DELAUNAY. Han er naturligvis også med i alle processerne under tilblivelsen af Chablis-vinene i GRAND CALCAIRE-serien.
Fætrene er enige om, at GRAND CALCAIRE-vinene skal afspejle Chablis’ autentiske stil: Præcision, subtilitet, kølighed og mineralitet. De går derfor ikke af vejen for at udvælge nordvendte vinmarker eller nogle af disse ”mystiske” og enestående parceller med højt indhold af ler- og kalkholdig kimmeridgian-mergel, som giver pragtfulde ”cool climate” Chablis-vine. GRAND CALCAIRE-vinene er under alle omstændigheder fremragende!
Chablis
1. Cru Fourchaume
75 cl.
Chablis
75 cl.
Petit Chablis
75 cl.
Cave de Bissey, Bissey-sous-Cruchaud
Cave de Bissey er et vinkooperativ i Côte Chalonnaise som er beliggende i den lille landsby Bissey-sous-Cruchaud mellem Givry og Montagny og dermed i den sydligste del af Côte Chalonnaise.
Cave de Bissey blev etableret i 1928, og var samtidig det første kooperativ i Côte Chalonnaise. Etableringen fandt sted i en tid, hvor især de små vinbønder, men også på mange måder vinbranchen som helhed, var i krise. Oftest solgte de små vinbønder deres druer til større producenter/negocianter, men ved at gå sammen i et kooperativ fik de mulighed for at anskaffe det nødvendige produktionsudstyr og selv producere, markedsføre og sælge kooperativets vinene.
I dag er Cave de Bissey et moderne kooperativ med i alt 35 andelshavere, der tilsammen råder over ca. 100 ha. vinmarker, som ligger placeret i alle 5 kommunale (Villages) AOP’er i Côte Chalonnaise (Montagny, Givry, Mercurey, Rully og Bouzeron) foruden ved i Maranges – den sydligste kommune i Côte de Beaune (Côte d’Or).
Cave de Bissey producerer både mousserende vine og almindelige bordvine, men de er især meget anerkendte for deres Crémants de Bourgogne, som har opnået talrige priser og udmærkelser. De er kvalitetsmæssigt på højt niveau, og de besidder alle stor renhed, finesse og elegance.
Respekt
Cave de Bissey har opnået vores RESPEKT mærke, fordi 90% af andelshaverne dyrker deres marker efter miljøvenlige og mere bæredygtige principper under certificeringerne i HVE (Haute Valeur Environnementale). Fra årgang 2023 har Cave de Bissey indledt en successiv konvertering til økologisk produktion, og de første certificerede økologiske crémants forventes lanceret i starten af 2028.
Vin Mousseaux
Demi-Sec
75 cl.
Crémant Brut Rosé
75 cl.
Crémant Blanc de Blancs 75 cl.
Crémant Brut 75 cl.
Domaine Goisot, Auxerre
Som det ofte er tilfældet hos mange små vinavlere i Frankrig, arbejder også flere generationer sammen hos Goisot, nemlig forældrene Jean-Hugues og Ghislaine samt sønnen Guilhem og dennes hustru, Marie. Familiens ejendom ligger i den lille middelalderlandsby Saint-Bris le Vineux i den nordligste del af Bourgogne lige sydøst for byen Auxerre. Den har været i familien Goisots eje i mange generationer siden det 14. århundrede, og Jean-Hugues overtog således gården efter sin far i 1979.
Domaine Goisot har i mange år praktiseret en miljøvenlig dyrkning i vinmarkerne, og det var derfor en stor glæde for familien at opnå den økologiske certificering (ECOCERT) i 2001. Filosofien med at passe godt på naturen fik yderligere substans, da man gik over til biodynamiske dyrkningsmetoder, og i 2005 – samme år som sønnen Guilhem indtrådte i firmaet - fik Domaine Goisot således sin biodynamiske certificering (DEMETER).
Familien Goisot ejer i dag 30 ha. vinmarker fordelt i kommunerne Saint-Bris, Irancy og Chablis. Far og søn arbejder utrætteligt for at producere den bedst mulige kvalitet: Udbyttet holdes generelt meget lavt, der praktiseres homøopatiske og naturlige metoder i markerne, og der høstes udelukkende med håndkraft.
Goisots filosofi er klassisk ’minimalistisk’ med brug af druernes egen naturlige gær samt en lang og skånsom forædlingsproces, inden vinen frigives. Vinene bliver hverken klareret eller filtreret.
Respekt
Domaine Goisot har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er certificeret ECOCERT (økologisk) og DEMETER (biodynamisk). ”I søgen efter udtrykket af vores terroirs produceres vores vine med ren respekt for miljøet.”
Bourgogne Côtes d’Auxerre Biodynamisk 75 cl.
Bourgogne Côtes d’Auxerre Gueules de Loup Biodynamisk, 75 cl.
Saint Bris La Ronce Biodynamisk 75 cl.
Saint Bris Corps de Garde Biodynamisk
Saint Bris Exogyra Virgula Biodynamisk
Domaine Huguenot, Marsannay La Côte
Familien Huguenot producerede vin i Marsannay allerede inden den franske revolution i 1789, så nogle af de aktuelle vinmarker har været dyrket af den samme familie i 10 generationer og i mere end 200 år. Det kan man kalde kontinuitet!
Ejendommen fik nogenlunde sin aktuelle størrelse i slutningen af 1960’erne, hvor Jean-Louis og Eliane Huguenot - forældrene til den nuværende ejer, Philippe Huguenot - øgede familiens vinmarksbesiddelser fra 5 til 23 ha. De enkelte parceller fordeler sig i dag i kommunerne (villages) Marsannay, Fixin og Gevrey-Chambertin og herunder i sidstnævnte en lille parcel i Grand Cru ”Charmes-Chambertin” som toppen af kransekagen.
Philippe arbejdede i flere år sammen med sin far, inden han fuldførte en uddannelse i ønologi og efterfølgende overtog vingården i 1993. Allerede i faderens tid påbegyndtes en gradvis omstilling til økologisk produktion. I 2007 var man nået til en økologisk produktion på 50% af ejendommen, og med årgang 2013 opnåede man på Domaine Huguenot en 100% økologisk certificering af hele produktionen (i dag ca. 120.000 flasker årligt).
Vinene fra Domaine Huguenot kombinerer på bedste vis den klassiske bourgognestil med den mere moderne - de er på en gang yderst elegante, komplekse og finessefyldte men samtidig mørke, fyldige og koncentrerede.
Respekt
Domaine Huguenot har opnået vores RESPEKT mærke, fordi deres vine har været økologisk certificerede siden 2013. Men i april 2016 ødelagde frost 70% af den potentielle høst, og senere blev de resterende 30% ramt af meldug. For at redde de resterende druer, valgte man at sprøjte med konventionelle midler, og derfor mistede man certificeringen i 3 år. Fra og med årgang 2019 er vinene derfor igen certificerede økologiske.
Bourgogne Côtes d’Or Økologisk 75 cl.
Bourgogne Côtes d’Or Økologisk 75 cl.
Marsannay Heritage Økologisk 75/150 cl.
Marsannay Champs Perdrix Økologisk 75/150 cl.
Fixin Blanc d’Aigle Økologisk 75 cl.
Marsannay Blanc Collection Økologisk 75 cl.
Fixin Rouge Økologisk 75 cl.
Terres Brunes Økologisk 75/150 cl.
Fixin
Gevrey-Chambertin
1. Cru Les Fontenys Økologisk
Gevrey-Chambertin Les Crais
Domaine Armand Rousseau, Gevrey-Chambertin
Skulle man nævne et par berømte producenter i Gevrey-Chambertin, ville Domaine Armand Rousseau uden tvivl være en af dem. Med aktuelt 15,33 ha. topvinmarker i Gevrey-Chambertin og Morey-St.-Denis (3,05 ha. i kommuneappellation, 3,77 ha. i 1. Cru og hele 8,51 ha. i Grand Cru!) og vinstokke med et aldersgennemsnit på 40-45 år har man mulighed for at lave sublime vine, og det bliver til fulde indfriet hos denne unikke producent.
Domainet blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Armand Rousseau, efter at han som 21-årig arvede familiens parceller i Gevrey-Chambertin. Han blev i 1909 gift med en kvinde fra området, og hun medbragte ligeledes nogle marker samt de flotte bygninger midt i landsbyen Gevrey lige ved kirken, hvor Domaine Armand Rousseau den dag i dag stadig ligger.
I starten solgte Armand Rousseau, som de fleste i området, sin vin ”en vrac” (i fad) til områdets négocianter (vinfirmaer), men ret hurtigt - og især efter opkøb i 1919, 1920 og 1921 af prestigiøse parceller (Charmes-Chambertin, Clos de la Roche, Chambertin) - besluttede han at sælge sine vine på flaske direkte til toprestauranter og private vinentusiaster.
Efter indførelsen af AOC-lovgivningen i 1935, hvor de bedste marker i Bourgogne nu officielt blev klassificerede, fortsatte Armand Rousseau med at erhverve parceller i f.eks. Grand Cru-markerne: Mazy-Chambertin (1937), Mazoyères-Chambertin (1940 - markedsført som Charmes-Chambertin) og Chambertin (1943 og 1956). Parcellen på den fantastiske 1. Cru-mark, Clos Saint-Jacques, blev købt i 1954 – i øvrigt i sønnen Charles’ navn, som siden 1945 og efter jura- og ønologistudier i Dijon var med til at styre ejendommen. Da Armand Rousseau i 1959 omkom i en bilulykke, var det Charles som overtog det fulde ansvar for ejendommen og de (dengang) tilhørende 6 ha. vinmarker.
Charles Rousseau (død 2016) fortsatte opkøbet af fornemme parceller: Chambertin Clos de Bèze i 1961, 1989 og 1992, Clos des Ruchottes i 1977 (som Rousseau i dag har som Monopole) og Chambertin i 1983, 1990 og 1993. Samtidig styrkede den sprogkyndige Charles faderens kontakter i hele Europa, USA, Canada, Australien, New Zealand og Brasilien samt knyttede nye kontakter i Asien.
Nyt udstyr blev anskaffet, og i begyndelsen af 1980’erne blev to nye kældre bygget til bedre at kunne vinificere og lagre vinene. Det var i denne periode, at Charles’ søn, Eric - efter ønologistudier i Dijon – løbende overtog ansvaret for dyrkningen og vinificeringen. Eric Rousseau indførte nye metoder og teknikker – bl.a. et reduceret høstudbytte og en mere økologisk tankegang uden anvendelse af pesticider og kemikalier.
Vinificeringen er fortsat meget traditionel med en 90% afstilkning og en 15 dages gæring på rustfrie ståltanke med daglige omrøringer. Efter presning får vinen lov at bundfælde i 24 timer, hvorefter den hældes på træfade, hvor den malolaktiske gæring foregår i løbet af vinteren. Modningen foretages i 100% nye fade for Chambertin, Chambertin Clos de Bèze og Clos Saint-Jacques. For Clos des Ruchottes og Clos de la Roche bruger man 25-30% nye fade, mens de øvrige vine modnes på 2 år gamle fade. Alle fade kommer fra Allier-skoven og bliver medium-toastede. Modningsforløbet varer fra 20 til 22 måneder med to eller tre omstikninger. Aftapning foregår umiddelbart efter sammenstikningen (assemblage) og uden brug af pumper.
Resultatet af alle disse anstrengelser er efter enhver målestok ganske enestående: Vinene fra Domaine Armand Rousseau er måske de fornemmeste eksempler på den elegance, renhed og fylde, som vinene fra Bourgogne netop er synonyme med, når de befinder sig på absolut øverste hylde!
Respekt
Domaine Armand Rousseau har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset praktiserer dyrkning uden brug af kemiske hjælpemidler samt minimum indgriben i fremstillingen af deres vine.
Gevrey-Chambertin
Gevrey-Chambertin 1. Cru, Lavaux St. Jacques
Ruchottes-Chambertin
Charmes-Chambertin
Gevrey-Chambertin 1. Cru, Clos St. Jacques
Chambertin Clos de Bèze
Clos de la Roche
cl.
Chambertin
Cru
cl.
DOMAINE HUMBERT
Domaine Humbert, Gevrey-Chambertin
Brødrene Emmanuel & Frédéric Humbert stod begge i sin tid i lære hos deres legendariske onkel og nabo, Bernard Dugat (Domaine Dugat-Py), og var således i 1989 godt klædt på til at overtage familiens vingård efter deres forældre. Brødrene udgjorde 4. generation på ejendommen og foruden at videreføre de solide familietraditioner, høstede de også gennem alle årene nye erfaringer og eksperimenterede i nye metoder og teknikker på vingården og dets 6 ha. vinmarker.
I 2018 gik Frédéric på pension og overlod pladsen til sin søn, Pierre Yves, som forinden i 6 år havde høstet meget værdifulde erfaringer hos ”kongen af Gevrey-Chambertin” - Domaine Armand Rousseau. Nu danner han så makkerpar med sin onkel, Emmanuel, hvilket samtidig har medført en mindre ændring i Domaine-navnet, så det fra 2018 blot hedder Domaine Humbert.
På Domaine Humbert foregår mange processer manuelt: Pløjning, beskæring, grøn høst, fjernelse af blade eller grene i den sidste fase af modningen. Nøgleordene er præcision og omhu – druerne skal opnå en perfekt modning og en stor koncentration. Man bruger for de fleste vines vedkommende en 3-6 dages kølig skindmacerering for at undgå bitre tanniner inden gæringen, og der benyttes for det meste fade af eg fra Châtillonnais i Bourgogne (nordvest for Dijon).
Domaine Humbert anses fortsat som en af de mest betydningsfulde producenter i Gevrey-Chambertin, og deres vine, som er meget fyldige og mørke med stor harmoni og finesse, findes i dag på nogle af de bedste restaurant-vinkort i verden.
Bourgogne Côte d’Or 75 cl.
Gevrey-Chambertin 1. Cru Poissenot 75/150/300 cl.
Fixin Vieilles Vignes 75 cl.
Gevrey-Chambertin 1. Cru Petite Chapelle 75 cl.
Gevrey-Chambertin 1. Cru Estournelles St. Jacques 75 cl.
Charmes-Chambertin Grand Cru 75 cl.
Bourgogne Blanc 75 cl.
Gevrey-Chambertin Vieilles Vignes 75/150/300 cl.
Gevrey-Chambertin
1. Cru Craipillot 75 cl.
Domaine Odoul-Coquard, Morey-Saint-Denis
Domaine Odoul-Coquard er et lille familieejet vinhus, som er beliggende i Morey-Saint-Denis i hjertet af Côte de Nuits i Bourgogne. Siden 2004 har det været ledet af Sebastien Odoul, som er 4. generation i familiefirmaet, og som stadig har sin far, Thierry, til at hjælpe sig i markerne og i kælderen.
Med en yderst passioneret Sebastien ved roret har firmaet bevæget sig op i den øverste liga i området, hvilket på ingen måde er tilfældigt. Han er detaljens mester og absolut intet overlades til tilfældigheder. Inden han overtog ledelsen i familiefirmaet, arbejdede han for nogle af de ypperste producenter i Bourgogne, herunder bl.a. Méo-Camuzet og Domaine Dujac, så Sebastien har lært sit håndværk til perfektion.
Familien ejer i dag 7,5 ha. som er fordelt på hele 21 forskellige appellationer (heriblandt tre 1. Cru og to Grand Cru) beliggende i de absolut fornemmeste ”Villages”: Nuits-Saint-Georges, Vosne-Romanée, Vougeot, Chambolle-Musigny, Morey-Saint-Denis og Gevrey-Chambertin. Den årlige produktion andrager beskedne (ca.) 30.000 flasker, og da efterspørgslen er flerfold større, er vinene stærkt allokerede.
Sebastiens mantra for sine vine er ”Where velvet meets character”, og han praktiserer derfor bl.a. 100% afstilkning for at fremme en silkeblød tekstur. Gæringen foretages udelukkende på druernes egne gærstammer, og til modningen anvender han træfade fra ikke færre end fem forskellige bødkere, dog mest fra Tonnellerie François Frères (80%).
Vinene Fra Domine Odoul-Coquard er et fantastisk match mellem en klassisk, kompleks og elegant bourgogne-stil og en mere moderne stil, hvor tæthed og koncentration er i højsædet, og hvor også mørke og frugtdrevne elementer er med til at skabe bourgognevine, når de er allerbedst og mest charmerende.
Bourgogne Côte d’Or Rouge Pinot Noir 75 cl.
Gevrey-Chambertin
Clos de Vougeot
Domaine Amiot & Fils, Morey-Saint-Denis
Indtil 2020 var Domaine Pierre Amiot & Fils, i centrum af den lille landsby Morey-Saint-Denis, ejet af brødrene Jean-Louis og Didier Amiot, men samme år besluttede de at opdele vinhuset i to forskellige selskaber: Domaine Amiot & Fils og Domaine Didier Amiot.
Domaine Amiot & Fils og deres tilsammen ca. 5 ha. vinmarker i Morey-Saint-Denis, Gevrey-Chambertin og Chambolle-Musigny er nu i fællesskab ejet og drevet af Jean-Louis Amiot og hans søn, Léon (11. generation). Foruden druerne fra deres egne marker har de også aftaler med ejerne af nogle få andre parceller i området, og vinene lavet på druerne herfra bliver særskilt markedsført under navnet Léon Amiot.
Dyrkningen hos Domaine Amiot & Fils er baseret på såkaldt ”integrated farming”, og udbyttet pr. hektar holdes nede på 2545 hl. pr. ha. for at fremme koncentrationen i vinene. Under vinificeringen er Jean-Louis og Léon tilhængere af at gribe så lidt ind i processen som muligt, og de prioriterer en stil, der frembringer delikate og elegante vine frem for vine, der er mere rustikke og kraftige. Vinene er gæret på druernes egen gærkultur og bliver hverken klaret eller filtreret. De kan derfor virke en smule ”upolerede”, når de er unge, men udvikler sig hen mod det bløde og det komplekse med alderen.
Amiot & Fils
Couteaux Bourguignons 75 cl.
Domaine Amiot & Fils
Morey-Saint-Denis 75 cl.
Amiot & Fils
Morey-Saint-Denis
1. Cru Les Ruchots 75 cl.
Domaine Amiot & Fils
Gevrey-Chambertin
1. Cru Les Combottes 75 cl.
Amiot
Gevrey-Chambertin 75 cl.
Léon
Domaine
Domaine Amiot & Fils
Clos de la Roche Grand Cru 75 cl.
Domaine
Léon Amiot Charmes Chambertin Grand Cru 75 cl.
Domaine Méo-Camuzet, Vosne-Romanée
Domaine Méo-Camuzet blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Etienne Camuzet, som ud over at være vinbonde i Vosne-Romanée også var repræsentant for Côte-d’Or i det franske deputeretkammer. Han erhvervede de fleste af de berømte og helt unikke parceller, som den dag i dag stadig hører til ejendommen, foruden ved at være den sidste ejer af Château du Clos de Vougeot, inden han solgte det til vinbroderskabet Confrérie du Tastevin. Parcellerne (i alt 2,9 ha.) på Clos de Vougeot, som Méo-Camuzet råder over, er blandt de absolut bedste på denne kendte Grand Cru-mark.
Etienne Camuzet’s datter, Maria Noirot, arvede domainet efter sin far, men da hun var barnløs ved sin død i 1959, testamenterede hun ejendommen til sit nærmeste familiemedlem, Jean Méo, som dengang var medlem af præsident de Gaulles stab. Maria Noirots ønske var, at alt skulle fortsætte som før på domainet, og Jean Méo fastholdt derfor ansættelsen af de såkaldte ”métayers” til at bestyre og drive domainet. Som løn for deres indsats fik de halvdelen af høsten, ganske som det ofte har været skik i Bourgogne. En af disse ”métayers” var i øvrigt den legendariske vinmager, Henri Jayer, som også var personen bag det ambitiøse mål: Vinene fra Domaine Méo-Camuzet skulle til enhver tid kombinere struktur og finesse, koncentration og charme. Midlerne var bl.a. at holde udbyttet på højest 25 hl./ha. – endda mindre i visse årgange, 100% afstilkning, 3-5 dages kold-macerering på tank, ingen filtrering, (allerhelst) ingen klaring og aftapning uden brug af pumper.
I 1985 begyndte man at sælge vinene fra Méo-Camuzet direkte fra ejendommen, og fra 1988 overtog Jean Méo også ansvaret for markerne, efterhånden som nogle af disse ”métayers” gik på pension. Siden 1989 har ledelsen været i hænderne på Jean Méos søn, Jean-Nicolas Méo, godt hjulpet af Christian Faurois, som selv har været ”métayer” på ejendommen.
Foruden druerne fra egne marker har Domaine Méo-Camuzet altid haft langtidskontrakter om køb af druer fra nogle få særligt udvalgte drueavlere, og vinene lavet på disse druer markedsføres under navnet ”Méo-Camuzet Frère & Soeurs”.
Gennem alle årene har denne stolte vinproducent været blandt de mest berømte og højest-estimerede i hele Bourgogne, og vinene fra Domaine Méo-Camuzet er med deres særlige status og ubestridelige kvaliteter blandt de mest efterspurgte hos (ikke mindst) de bedste restauranter i verden.
Respekt
DomaineMéo-CamuzetharopnåetvoresRESPEKTmærke,fordihusetproducererderesvineøkologiskogkunanvender økologisk godkendte produkter. Sådan har man altid gjort, men man ønsker ikke at blive certificeret for at producere på en måde, som man blot opfatter som naturlig.
Domaine Méo-Camuzet Corton Grand Cru Clos Rognet 75 cl.
Domaine
Echezeaux Grand Cru Les Rouges du Bas 75 cl.
Domaine Méo-Camuzet Richebourg Grand Cru 75 cl.
Domaine Méo-Camuzet Corton Grand Cru, Les Perrières 75 cl.
Méo-Camuzet Frère & Soeurs Bourgogne Hertisphère
Méo-Camuzet Frère & Soeurs
Méo-Camuzet Frère & Soeurs Gevrey-Chambertin
Méo-Camuzet Frère & Soeurs
Corton-Charlemagne Grand Cru 75 cl.
Méo-Camuzet Frère & Soeurs
Chambolle-Musigny
cl.
Méo-Camuzet Frère & Soeurs
Cru Les Feusselottes
Lupé-Cholet, Bourgogne
Firmaet Lupé-Cholet blev grundlagt i 1903 i hjertet af Bourgogne. Mødet mellem ”vinmanden” greve de Mayol de Lupé og ”landmanden” greve de Cholet blev starten til et godt makkerpar, og deres passion for gode vine har præget firmaet siden.
Da de sidste efterkommere i Lupé-Cholet gik bort uden arvinger i 1990’erne, var det naturligt for det berømte vinhus, Albert Bichot i Beaune, at overtage firmaet og dets besiddelser, da der eksisterede et stort venskab mellem familierne i de to firmaer. Bichot tilførte efterfølgende de nødvendige ressourcer til en restaurering af de forskellige ejendomme i Nuits-St.-Georges og Chablis samt til en gennemgribende pleje og delvis genplantning af vinmarkerne. Bichots meget anerkendte team af dygtige fagfolk har helt klart været med til at sikre et stabilt højt kvalitetsniveau i vinene fra Lupé-Cholet.
Vinene fra Lupé-Cholet’s egne markbesiddelser i Vosne-Romanée, Nuits-St.-Georges, Aloxe-Corton, Savigny-les-Beaune, Beaune og Pommard markedsføres under ”Domaine Lupé-Cholet”, og derudover tilbyder firmaet også såkaldte ”Négoce-vine” fra et stort udvalg af appellationerne i Bourgogne.
Domaine Lupé-Cholet
Savigny-Les-Beaune
Domaine Lupé-Cholet
Pommard Clos
Domaine Lupé-Cholet
Nuits-Saint-Georges
1. Cru, Les Crots 75 cl.
Domaine Lupé-Cholet
Vosne-Romanée
1. Cru les Rouges du Dessus 75 cl.
Domaine Lupé-Cholet
Beaune
1. Cru Les Bressandes
Domaine Lupé-Cholet
Aloxe-Corton
1. Cru Les Fournières
Coteaux Bourguignons
Bourgogne Chardonnay Comtesse de Lupé
Bourgogne Chardonnay Reserve, Inès Økologisk
Oplev mere af vinen
Bourgogne Rouge
Bourgogne Pinot Noir Comte de Lupé
Bourgogne Pinot Noir Côte d’Or
Hautes-Côtes de Nuits Blanc
Hautes-Côtes de Nuits Økologisk
Charmes-Chambertin
Edouard Delaunay, Nuits-Saint-Georges
Edouard Delaunay grundlagde i 1893 sit eget vinhus på Château de Charmont i Hautes Côtes de Nuits, baglandet til Côte de Nuits. Beliggenheden var således måske en smule beskeden, men takket være sit fremragende udvalg af kvalitetsvine fra hele Bourgogne og sit store netværk, kunne Delaunay snart tælle nogle af de fornemmeste vinforretninger i såvel Frankrig som resten af verden som sine kunder. Da han i 1920’erne sikrede sig distributionen af vinene fra bl.a. Romanée-Conti og en del af vinene fra Hospices de Beaune, blev firmaet desuden fast leverandør til luksus-betonede kunder som fx The Ritz i London, Orient-Expressen og nogle af de mest eksklusive rederier med ruter til bl.a. Amerika.
Edouard Delaunay blev efterfulgt af to generationer, som stadfæstede firmaet som et af de mest prestigiøse vinhuse i Bourgogne, men med 4. generation ved roret blev sygdom og betydelige opkøb af vinmarker årsagerne til, at familien i 1993 måtte afhænde firmaet. Køberen var den succesrige og ekspanderende kollega i Nuits-St.-Georges, Jean-Claude Boisset, som familien havde nære relationer til.
Vinhuset Edouard Delaunay ville nok være havnet i glemmebogen, hvis ikke det var for Laurent Delaunay – 5. generation i vinfamilien. Efter i 1989 at have afsluttet sine ønologi- og handelsstudier, nåede han således i få år at arbejde sammen med sin far, inden familien måtte sælge deres livsværk. Han arbejdede derefter i et par år hos Boisset inden han sammen med sin hustru, Catherine, etablerede vinfirmaet Badet Clément, som i starten tilbød sin ekspertise indenfor vinifikation og markedsføring til vinfirmaer i Bourgogne og Sydfrankrig. Sidenhen begyndte de selv at producere vin i de samme områder. Laurent Delaunay fik nemlig i 2017 sin gamle drøm opfyldt, da det lykkedes ham at købe såvel Château de Charmont som retten til firmanavnet Edouard Delaunay tilbage fra Boisset.
Næsten 125 år efter grundlæggelsen var firmaet Edouard Delaunay således igen tilbage på familiens hænder, og Laurent og Catherine kastede sig straks over et kæmpe renoveringsarbejde på den forladte slotsbygning, som i dag er fuldstændig istandsat og udstyret med den mest moderne teknik.
Opskriften for vinene er enkel: Man køber druer fra forskellige store appellationer eller enkelte topvinmarker hos udvalgte drueproducenter, som Laurent via sit store netværk har været vant til at arbejde sammen med. Nogle af disse dyrkere havde faktisk tidligere leveret druer til Laurents far og var således meget positive overfor, at familiefirmaet Edouard Delaunay genopstod. Det gav fra starten Laurent en helt særlig privilegeret adgang til køb af topkvalitets-druer, som en ”nybegynder” formentlig aldrig ville kunne opnå at få.
Bourgogne Côte-d’Or
Hautes Côtes de Nuits
Chassagne-Montrachet
Village
Hautes Côtes de Nuits
Hautes Côtes de Nuits Charmont
cl.
Chambolle-Musigny Vieilles Vignes
cl.
Chambertin Grand Cru 75 cl.
Santenay 1. Cru Beauregard 75 cl.
Morey-Saint-Denis
Cru Les Millandes
Nuits Saint Georges
Cru Les Poulettes
cl.
1. Cru Les Santenots
Beaune
Cru Les Grèves
Nuits Saint Georges
Cru Les Grots 75 cl.
Charmes-Chambertin Grand Cru
Pommard
Cru Les Chaponnières
Clos de Vougeot Grand Cru 75 cl.
Clos de la Roche Grand Cru 75 cl.
Cru Aux Chaignots
Beaune
Cru Les Epénots Økologisk
cl.
Volnay Vieilles Vignes 75 cl.
Les Parcellaires de Saulx, Bourgogne
Bag Négociant-vinhuset ”Les Parcellaires de Saulx” finder man Domaine Belleville i Rully og Manoir Murisaltien i Meursault, som her tilbyder eksklusive vine fra nogle af Bourgognes mest prestigiøse appellationer. Vinene laves i samarbejde med nogle af distriktets mest anerkendte producenter og kun fra enkelt-parceller (heraf navnet ”Parcellaires”), hvad enten appellationen på den enkelte vin er regional, Village, 1. Cru eller Grand Cru.
Opskriften er ganske enkel: Enten køber man druer fra udvalgte dyrkere som vinificeres i egne kældre i Meursault, eller også køber man vine, der har gennemgået den alkoholiske gæring og står derefter selv for de efterfølgende processer frem til den færdige vin.
Produktionen er yderst begrænset, idet man som regel kun køber 2-4 fade pr. vin/parcel (lig med 600-1.200 flasker) – til gengæld viser udvalget på fornem vis Bourgogne-områdets kæmpe potentiale og diversitet.
Domaine Jean-Pierre Maldant, Ladoix-Serrigny
Familien Maldant har siden 1895 og i fem generationer produceret vin i Ladoix-Serrigny samt i et par nabokommuner. Men det var først i 1998, at man selv begyndte at aftappe en del af vinene på flaske og selv forestod salget af disse. Før solgte man hele produktionen til vinfirmaer/negocianter, som stod for aftapning og videresalg - en praksis som tidligere var det mest almindelige i Bourgogne, og som stadig praktiseres i dag men dog i stadigt mindre og mindre omfang.
Årsagen til, at familien Maldant ikke selv aftappede vine, var primært et ressourcespørgsmål. Ved siden af produktionen af vine fra egne vinmarker, dyrkede familien nemlig også nogle vinmarker tilhørende det berømte hospital i Beaune ”Hospices de Beaune”. Måske den bedste anbefaling for vingården, da det kun er nøje udvalgte vinbønder i området, som får tildelt dette særlige privilegium. Det var derfor ikke uden stærke følelser, at familien i 1998 afsluttede dette særlige samarbejde for at hellige sig sin egen produktion og salg af vinene fra ejendommens 8 ha. vinmarker, beliggende i distrikterne Ladoix, Chorey-les-Beaune, Savigny-les-Beaune og Aloxe-Corton.
I dag er det Pierre-François Maldant, som står ved roret. Det mangeårige samarbejde med Hospices de Beaune er måske en del af forklaringen på den omhu og præcision, som familiens parceller bliver dyrket med. Nogle af parcellerne er beplantede med 50-70 år gamle vinstokke, mens andre er blevet beplantet løbende, men altid med de bedste kloner af Pinot Noir og Chardonnay.
I vinmarkerne prioriterer man manuelt arbejde og pløjning, og har således bl.a. afskaffet anvendelse af ukrudtsmidler. Hele høsten foregår manuelt, og druerne transporteres i små kasser til vingården. I kælderen er alt indrettet således, at man fuldt ud kan fremelske de forskellige appellationers særlige kvaliteter og stilarter i vinene. Domaine Jean-Pierre Maldant er kendt for at frembringe klassiske, komplekse og potentialerige Pinot Noir-vine, som er i en klasse for sig.
Ladoix
Buis
Bourgogne Côte d’Or Pinot Noir
Ladoix
Chaillots
Corton-Charlemagne Grand Cru 75 cl.
Corton Grand Cru
Les Grandes Lolières
Ladoix Blanc 75 cl.
Bourgogne Côte d’Or Chardonnay
Savigny-Les-Beaune 1. Cru Aux Fourneaux
cl.
Aloxe Corton
Aloxe Corton
Corton
Domaine Rapet Père et Fils, Pernand-Vergelesses
Med næsten 21 ha. i nogle af Bourgognes bedste appellationer nord for byen Beaune – Savigny-les-Beaune, Chorey-lesBeaune, Beaune, Pernand-Vergelesses, Aloxe-Corton, Corton, Corton-Charlemagne – og en lang familietradition for at lave store vine, er Domaine Rapet Père & Fils (grundlagt i 1765), en af de vigtigste vinproducenter i området. Ægteparret Vincent og Sylvette, der i dag står ved roret, fortsætter de traditioner, som mange generationer af familien Rapet før dem har praktiseret.
Selve vingården ligger midt i landsbyen Pernand-Vergelesses ved foden af Corton-bjerget, ca. 8 km. nord for Beaune og lige på grænsen til Côte de Nuits.
Rapets vine betragtes i dag af mange som ”value for money” i Bourgogne, og ofte anvendes følgende ord om deres vine: Stor kompleksitet, harmoni og dybde.
Respekt
Domaine Rapet har opnået vores RESPEKT-mærke, fordi huset har produceret deres vine med fokus på miljøvenlige og mere bæredygtige principper under certificeringerne i HVE (Haute Valeur Environnementale) og Terra Vitis. Senest har de omlagt produktionen til økologi, og fra og med 2023-årgangen er alle deres vine økologisk certificerede.
Bourgogne Chardonnay 75 cl.
Pernand-Vergelesses Les Combottes 75 cl.
Pernand-Vergelesses
1. Cru Clos du Village 37,5 cl.
Aloxe-Corton
Pernand-Vergelesses 1. Cru Les Vergelesses 75 cl.
Corton Grand Cru
Corton-Charlemagne Grand Cru 75 cl.
Beaune
1. Cru Les Cents Vignes 75 cl.
LUCIEN LE MOINE
Lucien le Moine, Beaune
Bag Lucien le Moine i Bourgogne finder man Rotem og Mounir Saouma, som siden (årgang) 1999 har produceret Bourgognevine af en ganske særlig karat. Parret er blevet berømte for deres kompromisløshed og for deres innovation. Listen over de udmærkelser de har opnået i årenes løb, er ganske enkelt imponerende. Rotem og Mounir deler en fælles og stor passion for Bourgogne og dets druer, Chardonnay og Pinot Noir.
Efter ønologistudierne i Montpellier og nogle år som kældermester på et kloster i Israel (hvortil Rotems forældre leverede ost...), kom Mounir i 1995 til Bourgogne for at arbejde med netop de druer, han som nævnt havde den største forkærlighed for - Chardonnay og Pinot Noir. Han blev ansat som kældermester hos en af de største negocianter i Bourgogne og fik på denne måde sin daglige gang blandt mange af de bedste vinproducenter i Bourgogne. Her kunne han forvisse sig om, at man i Bourgogne generelt er dygtige til markarbejdet og dyrkningen af de legendariske druer, men til gengæld var han ikke i samme omfang begejstret over for nogle af de teknikker og traditioner, der herskede i en del kældre i forhold til vinificering og modning af vinene.
Disse erfaringer og kontakter udmøntede sig i idéen om at starte sit eget vinfirma - Lucien le Moine, hvori Mounir med sin veludtænkte filosofi kunne skabe bourgognevine, der på alle måder sigtede mod det ypperste. Filosofien var og er den dag i dag stadig den samme: Hvert år køber han absolutte topvine – udelukkende 1. Cru og Grand Cru - hos særligt udvalgte producenter. Når druerne er presset, smager han på druemosten, køber de ”rigtige” og hjemtager dem til sin egen kælder i Beaune (bygget i det 17. århundrede), hvorefter han selv forestår den videre vinificering – udelukkende på nye klassiske ”pièces” (egetræsfade af 228 l.) fra Bourgogne.
Alle vine modnes på deres ”lie” (bundfald), hvilket Mounir mener er afgørende for den enkelte vins typicitet og kvalitet. Det tilfører vinen fedme, struktur og karakter fra terroiren, og vinen skal derfor forblive på sit lie indtil aftapning. En ugentlig ”bâtonnage” (omrøring) foretages indtil da. Den malolaktiske gæring foretages over meget lang tid og helt ind i sommeren, hvilket medfører et højt naturligt CO2-indhold i vinene, som igen bevirker, at man kun behøver at tilsætte en ekstrem lille mængde svovl for at konservere dem. Mounir har derfor altid gjort meget ud af at opfordre til, at man bør (skal) dekantere hans vine (og gerne dobbeltdekantere…) for at frigive CO2’en inden udskænkning. Alle vine aftappes manuelt direkte fra fad og uden klaring og filtrering.
Vinene fra Lucien le Moine er vitterligt noget af det ypperligste, vi har smagt fra Bourgogne, og vinskribenter over en bred front har da også hvert år, lige siden den første årgang 1999, givet de højeste scores til netop disse vine.
Respekt
Filosofien bag Lucien le Moine er at intervenere mindst muligt i hele processen, og derfor har de opnået vores RESPEKT mærke. Mounir er inkarneret modstander af certificeringer, så vi får aldrig en vin at se fra ham, der er certificeret - om den så er den mest bæredygtige vin, der nogensinde er lavet. Helt selvfølgeligt anvender Mounir derfor hverken insekticider eller herbicider.
Bourgogne Blanc 75 cl.
Puligny-Montrachet 1. Cru, Les Folatières 75 cl.
Chassagne-Montrachet 1. Cru, La Grande Montagne 75 cl.
Batard-Montrachet Grand Cru 75 cl.
Bourgogne Rouge
Nuits-Saint-Georges 1. Cru, Clos des Argillières 75 cl.
Gevrey-Chambertin 1. Cru, Les Cazetièrs
Chambolle-Musigny 1. Cru, Les Charmes 75 cl.
Vosne-Romanée 1. Cru, Aux Brûlées
Chambertin
Montrachet Grand Cru
Richebourg
Domaine de la Commaraine, Pommard
Domaine de la Commaraine i Pommard har fået sit navn fra den berømte og prestigiøse mark, Clos de la Commaraine 1. Cru (Monopole - én enkelt ejer), som ligger nordøst for landsbyen Pommard og omfatter 3,63 ha. vinmarker omkring slotsbygningen. Ejendommen blev i 2017 overtaget af ejerkredsen bag det berømte Champagnehus Leclerc-Briant og Bourgognehuset Domaine Belleville.
Målsætningen for de nye ejere er bl.a. at kunne bringe Clos de la Commaraine tilbage til den berømmelse, den tidligere har haft i dens 900 år lange historie. Til at nå deres mål, har de bl.a. sikret sig hjælp fra en af Bourgognes dygtigste vinmagere, Comte Louis-Michel Liger-Belair fra Château de Vosne-Romanée. Hans første årgang på ejendommen blev årgang 2018.
Tidligere ejere af Domaine de la Commaraine solgte, foruden naturligvis selve Clos de la Commaraine, også vine fra andre berømte vinmarker (ca. 10 ha. i alt), som man selv vinificerede. Denne tradition vil de nye ejere gerne genskabe og har derfor også købt top-parceller i Nuits Saint Georges (i 1. Cru-markerne Roncière og Aux Bousselots) og i Chambolle Musigny, foruden ved at man har overtaget dyrkningen på 3 ha. vinmarker i prestigiøse appellationer i Côte de Beaune.
Respekt
Domaine de la Commaraine har opnået vores RESPEKT mærke, for de dyrker deres marker biodynamisk og successivt vil opnå at blive biodynamisk certificeret på dem alle.
Nuits-Saint-Georges
Nuits-Saint-Georges
Chambolle-Musigny Condemennes 75 cl.
1. Cru Roncière 75 cl.
Pommard 1. Cru Clos de la Commaraine Monopole 75 cl.
1. Cru Aux Bousselots 75 cl.
Domaine Rémi Jobard, Meursault
Spørger man Rémi Jobard om, hvornår hans familie begyndte at lave vin i Meursault, er han selv ét stort spørgsmål! ”Vi har skrifter i huset som siger, at familien lavede vin helt tilbage i det 16. årh., men traditionen går nok endnu længere tilbage”.
Rémi påbegyndte sit arbejde på familiens vingård i 1991, men det var først i 1996, at han selv forestod vinificeringen af en årgang. Samme år overtog han officielt de dengang 5 ha. vinmarker fra faderen Charles. Et af de første initiativer han herefter tog, var at skifte gradvist over til økologisk dyrkning (100% økologisk dyrkning blev opnået i 2005). Ejendommen har siden 2011 været certificeret økologisk (Ecocert).
I dag er Rémi højt anerkendt for sine meget aromatiske Meursault-vine, som samtidig besidder stort potentiale og en usædvanlig kompleksitet. En del af hemmeligheden bag dette er måske, at Rémi Jobard er den eneste producent i Bourgogne, der benytter det østrigske kult-bødkeri ”Stockinger” til modning af sine vine.
I dag udgør vinmarkerne hos Rémi Jobard 9 ha. (som normalt giver ca. 50.000 flasker årligt) bl.a. med parceller i tre 1. Cru-vinmarker (Genevrières, Charmes og Poruzot) og i berømte lieux-dits vinmarker (som f.eks.: En Luraule, Les Narvaux, Les Chevalières og Sous la Velle).
For Rémi Jobard har det altid været en selvfølge IKKE at bruge gødning i vinmarkerne. Man bruger i stedet en kombination af pløjning og dyrkning af græs og vilde blomster mellem rækkerne. Det er jordens og markens mineralske karakter, som skal udtrykkes i vinen.
Respekt
Domaine Rémi Jobard har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer deres vine uden anvendelse af pesticider. De overgik til kontrolleret økologisk produktion og blev certificeret i 2011. De praktiserer en nænsom behandling af jorden og undgår at pløje, og derved bevares biodiversiteten.
Bourgogne Aligoté En Busigny Vieilles Vignes Økologisk 75 cl.
Les Chevalières Økologisk
Meursault
Monthelie
Cru Les Santenots
Meursault
Philippe Bouzereau, Meursault
Familien Bouzereau i Meursault har dyrket vin i Côte de Beaune i ni generationer siden 1700-tallet. I 1995 købte Philippe Bouzereau det berømte Château de Cîteaux og samlede her hele sin vinproduktion. Efter sine vinstudier i Beaune og nogle års praktisk erfaring med vinproduktion i Beaujolais, Australien og New Zealand, overtog sønnen (som også hedder Philippe) i 2006 firmaet med de dengang 16 ha. vinmarker - hovedsageligt beliggende i Meursault men også lidt i nabokommunerne.
Da slotsbygningerne, og ikke mindst munkenes oprindelige vinkældre fra 1098, krævede omfattende vedligeholdelsesarbejde, besluttede familien i 2010 at sælge Château de Cîteaux - dog uden også at sælge de tilhørende vinmarker.
Familien har altid dyrket druerne efter principperne i ”Agriculture Raisonnée” (integreret dyrkning), og anvender udelukkende egne kloner. Det fremmer ”terroiren” i vinene – en prioritering man også praktiserer i kælderen, med så lidt indgriben i vinificeringen som muligt samt en beskeden anvendelse af nye træfade.
I 2015 gik Philippe Bouzereau over til en økologisk dyrkning på de i dag 18 ha. vinmarker, og fra og med årgang 2022 er de første vine certificeret økologiske. Samtidig er Philippes bror, Charles Bouzereau, blevet ansat i familiefirmaet, for som Philippe siger: ”Alene går man hurtigt, men når man er to, når man længere!”
Respekt
Domaine Philippe Bouzereau har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset i flere år har produceret deres vine efter principperne i ”Agriculture Raisonnée”, der indebærer et mere bæredygtigt landbrug under hensyntagen til miljø, sundhed og dyrevelfærd. I 2015 overgik man til økologisk dyrkning og fra og med årgang 2022 vil de første vine være certificeret økologiske.
Meursault
Bourgogne Rouge Côte d’Or
cl.
Pommard
cl.
Beaune
Cru Les Teurons
Volnay
cl.
Monthélie
Cru Les Duresses
cl.
Domaine François Carillon, Puligny-Montrachet
Familien Carillon har lange og stolte traditioner for vindyrkning, da en af deres forfædre, Jehan (Jean) Carillon, allerede i 1520 var vinbonde i Puligny. Fra 1960’erne og frem til 2010 var det Louis Carillon, der var i front i firmaet af samme navn, men efter dennes død delte de to sønner, Jacques og François, familiens dengang 12 ha. vinmarker mellem sig. Fra årgang 2010 har det således været vinene fra Domaine François Carillon, som vi har haft fornøjelsen af at kunne tilbyde. François ejer og dyrker i dag i alt 16 ha. vinmarker fordelt i kommunerne Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Saint-Aubin. Listen over de fornemme parceller som huset ejer, er ganske enkelt imponerende, og samtidig er diversiteten meget betydelig, da porteføljen af vine er spredt ud på ikke færre end 16 forskellige appellationer i de tre kommuner.
Vinificeringen er ganske traditionel hos François Carillon. Hvidvinene bliver gæret og modnet på egetræsfade (228 l./1015% nye) i ca. et år, hvor de hviler på bundfaldet/bærmen (gærrester og druepartikler), som lejlighedsvist omrøres i vinen (bâtonnage). Slutteligt bliver de sammenstukket og lagret i seks måneder i rustfrie ståltanke inden aftapningen.
François Carillon anses som en af de mest betydende producenter i Puligny-Montrachet, og hans dygtighed og seriøsitet er kendt langt ud over landsbyens grænser. Det smitter naturligvis af på kvaliteten af vinene, som med rette anses for at tilhøre den absolutte elite i det distrikt, som samtidig er det fineste og mest prestigiøse, når det gælder hvidvinene i Bourgogne.
Puligny-Montrachet
Et af de såvel mest kendte som anerkendte områder i verden for produktion af store hvidvine er uden tvivl Puligny-Montrachet i Côte de Beaune. I størrelse fylder Puligny-Montrachet kun halvdelen af arealet i Meursault og 2/3 af samme i Chassagne-Montrachet – begge hvidvinsproducerende nabokommuner, men i berømmelse slår den dog begge.
Det er i jordbunden, man skal finde årsagen til den særlige kvalitet i vinene fra Puligny-Montrachet. Ud over Bourgognes klassiske blanding af kalk og ler finder man her lag med småsten, som sikrer en god dræning og som samtidig i dagtimerne optager varmen ved overfladen for senere at afgive den igen.
Det er i øvrigt oprindelig til vandet og ikke til vinen, kommunen skylder sit navn, idet området i middelalderen var kendt for sine mineralvandskilder. Fra Poligny – på gammel-fransk betyder ”pol” sump – blev det senere til Puligny, men i dag er det absolut ikke vandet, man tænker på, når man er i området. Det er derimod ofte Grand Cru-marken, Montrachet, som i lighed med andre af de fornemmeste Grand Cru-marker i Bourgogne har bidraget med sit navn i tillæg til det oprindelige navn på landsbyen, hvori de ligger (som eksempelvis Grand Cru-marken ”Chambertin” i ”Gevrey”). Montrachet er den i særklasse mest berømte vinmark i Puligny - en mark den i øvrigt må dele med nabokommunen Chassagne - i lighed med en anden Grand Cru-mark, Bâtard-Montrachet. Til gengæld kan Puligny bryste sig af at have to andre Grand Cru-marker for sig selvnemlig Chevalier-Montrachet og Bienvenues-Bâtard-Montrachet foruden i øvrigt flere fremragende 1. Cru marker.
Respekt
Domaine François Carillon har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer deres vine uden brug af pesticider.
Afklip omdannes til kompost sammen med hestegødning.
Chardonnay, Vin de France Cap au Sud 75 cl.
Coteaux Bourguignons La Vigne du Petit Poirier 75 cl.
Saint Aubin 1. Cru
Les Murges des Dents de Chien 75 cl.
Puligny-Montrachet
1. Cru Champ Gain 75 cl.
Bourgogne Côte d’Or
Chardonnay 75 cl.
Puligny-Montrachet
1. Cru Les Perrières 75 cl.
Chassagne-Montrachet
1. Cru Les Machérelles 75 cl.
Puligny-Montrachet 75 cl.
Domaine Belleville, Rully
Domaine Belleville blev grundlagt i Rully i begyndelsen af det 20. årh. og har altid været meget anerkendt for sine vine fra netop Rully men også fra nabokommunen Mercurey. Hen ad årene har man også erhvervet nogle få udvalgte parceller i Santenay, Chambolle-Musigny, Gevrey-Chambertin og Puligny-Montrachet og råder således i dag over i alt 18 ha. Et særkende ved Domaine Belleville er, at alle dets marker enten er klassificerede 1. cru-marker eller såkaldte ”lieux-dits” (navngivne afgrænsede parceller indenfor en village/kommune - eksempelvis Rully ’La Crée’), hvilket naturligvis gør, at Domaine Belleville befinder sig i en ganske privilegeret situation.
I maj 2017 blev Domaine Belleville købt af ejerkredsen bag det berømte Champagnehus, Leclerc-Briant, og de nye ejere har fra starten iværksat en hel række tiltag med henblik på at optimere produktionen yderligere. Betydelig kapital er således blevet tilført og bl.a. anvendt til forbedring af de tekniske faciliteter og til at forstærke medarbejderteamet foruden ved, at man siden slutningen af 2017 har indledt en overgang til økologisk/biodynamisk dyrkning.
Domaine Belleville har altid tilhørt eliten i området, hvilket et imponerende antal udmærkelser i de senere år bekræfter, og med de nye ejeres investeringer og tiltag, er der kun grund til at forvente, at huset vil udbygge det høje renommé og kvaliteten på dets vine.
Respekt
Domaine Belleville har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har produceret deres vine i overensstemmelse med økologisk og biodynamisk praksis, og fra og med årgang 2023 vil alle vine være certificeret biodynamiske.
Mercurey Les Perrrières
cl.
Mercurey Champ Roin
cl.
Mercurey Champ Ladoy 75 cl.
Rully La Crée
cl.
Rully 1. Cru La Pucelle
cl.
Rully 1. Cru Chapitre
cl.
Jean-Baptiste Jessiaume, Rully
Jean-Baptiste Jessiaume er 6. generation i en familie i Santenay, som har handlet med vin siden det 18 årh. og selv dyrket vin siden 1830. Da Jean-Baptiste var teenager, var det imidlertid andre græsgange, som først tiltrak sig hans opmærksomhed: Fodboldens græsgange. Efter et ophold på AJ AUXERRE Academy kom han til GLASGOW RANGERS og STANDARD LIEGE, og han siges at have været på Sir Alex FERGUSON’s liste til en prøveperiode hos MANCHESTER UNITED... Om talentet i virkeligheden var større indenfor vinproduktion, eller det var ønsket om at fortsætte familiens vintraditioner i Santenay, som var afgørende, melder historien ikke noget om, men sikkert er det, at talentet udi vin er stort.
Sikkert er det endvidere, at han tog en vinuddannelse, og allerede som 23-årig modtog han i 2012 prisen som ”Young Burgundian Winemaker of the Year”, mens han var kældermester hos et stort vinfirma i Côte Chalonnaise. Jean-Baptiste Jessiaumes far (Marc, kældermester) og onkel (Pascal, vindyrkning) solgte i 2007 familiens gamle Domaine i Santenay, men de beholdte dog nogle få parceller i området. I dag arbejder de begge sammen med Jean-Baptiste i det nye vinfirma, som han grundlagde i 2019, midt i landsbyen Santenay.
Vinene fra Jean-Baptiste Jessiaume afspejler en mere moderne bourgogne-stil - de er relativt mørke (de røde) og med koncentrerede frugtaromaer, afrundede tanniner samt et velintegreret fadpræg.
Meursault-Blagny 1. Cru La Pièce sous le Bois 75 cl.
Santenay Sous la Roche 75 cl.
Bouzeron Aligoté 75
Coteaux Bourguignons Rosé 75 cl.
Bourgogne Chardonnay
Santenay La Forge 75 cl.
Mercurey Bois de Lalier
Rully Clos de Bellecroix 75 cl.
Chassagne-Montrachet 75 cl.
Volnay 75 cl.
Santenay
Cru Clos Rousseau 75 cl.
Santenay La Forge 75 cl.
Bourgogne Pinot Noir 75 cl.
Pommard
1. Cru Les Charmots 75 cl.
Rully 1. Cru La Fosse 75 cl.
Santenay
Cru Les Gravières 75 cl.
Oplev mere af vinen her
DOMAINE François Lumpp
Domaine François Lumpp, Givry
Brødrene Lumpp startede deres egen vingård i Givry i 1977 og arbejdede sammen indtil 1991. Den ene af brødrene, François, besluttede da at starte sit eget Domaine, hvorefter vinmarkerne blev delt. François Lumpps hustru, Isabelle, arbejdede oprindeligt som lærer i byen, men hun blev efterhånden så involveret i arbejdet på gården, at hun sidenhen kvittede jobbet. I 2014 blev sønnen Pierre medejer af Domainet, og siden er datteren Anne-Cécile også blevet tilknyttet teamet på vingården. I dag er i alt 9,5 ha. vinmarker tilhørende ejendommen, og selve vingården ligger i udkanten af byen Givry med bl.a. parcellen ”Le Pied du Clou” lige i baghaven. De øvrige parceller er fordelt på nogle af de bedste vinmarker i området, som f.eks. 1. Cru markerne ”La Brûlée”, Petit Marole, ”Clos du Cras Long” og ”A Vigne Rouge”.
Domaine François Lumpp betragtes i dag som en af de allerbedste vinproducenter i Givry og er således en reference i hele Côte Châlonnaise. Domainet nyder stor respekt i området for, sammen med en håndfuld andre producenter i distriktet, at have været med til at løfte vinene fra Givry op på et mere prestigiøst niveau og ud af den anonymitet, de før næsten druknede i. Vejen til denne anerkendelse er i årenes løb opnået ved følgende tiltag på Domaine François Lumpp:
• Udvælgelse af de bedste parceller (90% af ejendommens vinmarker er i 1. Cru)
• Plantning af de bedste kloner af Pinot Noir og Chardonnay
• Pertentlig pleje af vinstokkene for at opnå sunde og optimalt modne druer
• Ny beskæringsteknik indført i 2013, som holder vinstokkene mere sunde og samtidig begrænser udbyttet
Ved sygdoms- og insektbekæmpelse har man siden 1995 kun brugt midler eller teknikker som er godkendte i forbindelse med økologisk dyrkning (og kun når det er absolut nødvendigt). I kælderen praktiseres en naturlig og langsom gæring med druernes egne gærceller, anvendelse af nøje udvalgte træfade (nye, 1 år og 2 år gamle), og så lidt filtrering som absolut mulig. Vinene får lov at hvile mellem alle processer i vinificeringen. Målet med disse anstrengelser er at fremme en god harmoni mellem druernes komplekse, aromatiske og frugtrige nuancer og karakteren af det lokale særpræg, således at vinene får både bid og struktur, men også charme og blødhed.
Respekt
Domaine François Lumpp har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer deres vine uden anvendelse af kemiske ukrudtsmidler og udelukkende anvender midler og teknikker, der er godkendte i forbindelse med økologisk dyrkning.
Givry 1. Cru
A Vigne Rouge 75 cl.
Givry 1. Cru
Le Pied du Clou 75 cl.
Givry 1. Cru
La Teppe des Chenèves 75 cl.
Givry 1. Cru 75 cl.
Bourgogne Rouge
La Paulée 75 cl.
Givry 1. Cru
Petit Marole Blanc 75 cl.
Givry Blanc 75 cl.
Givry 1. Cru
La Brûlée 75 cl.
Givry 1. Cru Clos du Cras Long 75 cl.
Domaine Dominique Cornin, Pouilly-Fuissé
Bag Domaine Dominique Cornin, i Chaintré i Maconnais, finder man brødrene Dominique & Romain Cornin, som i 1998 sluttede sig til deres far, og samtidig gik i gang med økologisk dyrkning af familieejendommens ca. 10 ha. vinmarker. Det
betød bl.a. at man herefter gik over til pløjning med hest, delvist manuelt markarbejde omkring vinstokkene, bandlysning af ukrudtsmidler men anvendelse af naturlige bekæmpelsesmidler mod sygdom og insekter – bl.a. i form af urte-macerationer (fx brændenælde, padderok og røllike).
I 2003 opnåede man økologisk certificering (AB-Agriculture Biologique), og samtidig forsøgte man sig desuden med biodynamisk dyrkning på en enkelt hektar vinmark. Resultatet var så overbevisende, at man senere er gået over til at bruge de biodynamiske teknikker på alle vinmarkerne.
Vinificeringen foregår med samme store opmærksomhed og præcision som i vinmarkerne. Druerne håndplukkes og bringes forsigtigt til kælderen, hvor de presses langsomt i luftpresse for at bevare mest muligt af deres aroma, smag og karakter. Herefter foretages en spontan gæring på ståltank med druernes egen vildgær efterfulgt af en modning ”sur lie” (med bundfald) i 12 til 24 måneder, hvilket tilfører vinene mere friskhed og præcision, men også fedme og kompleksitet – især når modningen foregår på træfade (600 l. og 228 l.). Aftapningen foretages for de fleste vines vedkommende uden forudgående klaring og filtrering. Alt dette for at bevare Chardonnay-druernes aroma og kompleksitet samt hver parcels unikke personlighed.
Det sidste er bestemt ikke uden betydning, når man som hos Cornin stadig dyrker parceller med vinstokke, hvoraf nogle blev plantet helt tilbage i 1920 og 1936! Vinhuset Domaine Cornin placeres ofte blandt eliten i Macon-området.
Respekt
Domaine Dominique Cornin har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er økologisk certificeret AB (Agriculture Biologique) og har siden 2004 været medlem af Les Artisans Vignerons de Bourgogne du Sud, hvis mål er at dyrke efter mere bæredygtige landbrugsprincipper og respektere terroirernes mangfoldighed.
Mâcon-Chaintré Økologisk 75 cl.
Mâcon-Chaintré Les Serreuxdières Økologisk
75 cl.
Mâcon-Fuissé
Les Bryères Økologisk 75 cl.
Pouilly-Fuissé Økologisk
75 cl.
Pouilly-Fuissé
1. Cru Les Plessys Økologisk 75 cl.
Saint-Véran
Les Serreuxdières Økologisk
75 cl.
Pouilly-Fuissé
1. Cru Les Chevrières Økologisk 75 cl.
Jean-Marc Lafont, Domaine de Bel-Air, Lantignié, Beaujolais
I mere end 160 år har en imponerende bygning af blå granit våget over den historiske hovedstad i Beaujolais – Beaujeu og over den smukke dal ved åen Ardières. Bygningen huser Domaine de Bel-Air, og ejeren Jean-Marc Lafont og hans kone Annick har gennem årene lagt mange kræfter i at restaurere såvel ejendommen som vinmarkerne. Parret er 2. generation på domainet, og i dag ligger Bel-Air ikke bare på toppen af skråningen, men de har også bragt det på toppen rent vinmæssigt.
Til ejendommen hører 23 ha. vinmarker fordelt på 5 kommuner i Beaujolais (Lantignié, Brouilly, Régnié, Fleurie, Morgon og Moulin-à-Vent) og med vinstokke, der er mellem 15 og 75 år gamle! Allerede i 1992 gik Jean-Marc over til en såkaldt kontrolleret dyrkning (”Agriculture raisonnée”/”intergrated farming”), velvidende at en god vin tager sit udgangspunkt i vinmarkerne. Jean-Marc Lafont er meget opmærksom på pasningen af sine vinstokke og er bl.a. kendt for en skrap selektering af druerne under høsten. Hans vine får derfor megen intensitet og en god frugtkarakter, og da han samtidig er tilhænger af en langsom gæring, tilfører det vinene en ekstra sprødhed og en utrolig flot harmoni og kompleksitet.
”I en tid hvor alting skal gå stærkt, minder vinen os om, at man skal give naturen tid, for at den giver kvalitet tilbage”, plejer han at sige.
Respekt
Domaine de Bel-Air har opnået vores RESPEKT mærke. Helt tilbage i 1992 overgik huset til ”Agriculture Raisonnée” –et landbrug, hvor der tages hensyn til miljø, sundhed og dyrevelfærd. Huset er desuden Certificeret HVE, Haute Valeur Environnementale, som garanterer en høj grad af respekt for miljøet.
Raphaël Chopin, Lantignié, Beaujolais
Umiddelbart virker Raphaël Chopin som en af de mange små traditionelle producenter i Beaujolais, men ved nærmere bekendtskab finder man ud af, at han på flere områder går ad andre veje end de gængse. Hans vine er nemlig mere koncentrerede, kødfulde og komplekse end vanligt i Beaujolais. Så hvis man har lyst til at beskæftige sig med en ny side af Beaujolais, som afviger fra den mere traditionelle stil, så er vinene fra Raphaël Chopin et rigtig godt bekendtskab! Inspireret af sin oldefar og sin bedstefar, som havde en vingård i Lantignié midt i Beaujolais, tog han en vinuddannelse i Bourgogne og gik i praktik på flere ejendomme i Beaujolais. Straks efter færdiggørelsen af sine studier tog han til Australien, hvor han fik erfaring som ”winemaker”. Tilbage i Beaujolais fik han i 2009, med støtte fra familien, mulighed for at genskabe sin oldefars vinkælder og ejendom kaldet ”La Savoye”. Samtidig kunne han tilmed købe familiens vinmarker, hvor nogle af vinstokkene stammede helt tilbage fra 1905.
Sidenhen har Raphaël opkøbt andre parceller med vinstokke, der er plantet i 1989, således at ejendommen i dag er på 5 ha. med 2 ha. i Beaujolais-Villages Lantignié, 2 ha. i Régnié og 1 ha. i Morgon. Alle vinmarker er sydvendte og ligger midt på skråningerne. I Beaujolais-Villages er undergrunden ler- og kalkholdig, i Morgon dominerer skifer og vulkansk jord, og i Régnié er rosa granitstene fremherskende. Udbyttet på de ældre vinstokke er selvsagt lavt (ca. 35 hl./ha.), mens produktionen på de yngre vinstokke holdes nede på ca. 50 hl./ha., så aroma- og smagskoncentrationen fremmes. Udover Gamay har Raphaël Chopin også plantet en smule Chardonnay til produktion af hans hvide Beaujolais ”Theia”.
I kælderen betragter han hver årgang som en åben, blank side, hvor vinificeringen individuelt tilpasses dennes beskaffenhed. Under gæringen foretrækker han kolde, semi-kulsyre-vinificeringer - altid uden svovl - som giver rundere og mere aromatiske og frugtrige vine. Han bruger både ståltanke, æggeformede cementtanke og store træfade, men det er terroiren og årgangens beskaffenhed som afgør, hvordan Raphaël Chopin vinificerer den enkelte årgang. I et område som Beaujolais hvor begejstringen for dets vine blandt vinentusiaster måske har været noget begrænset i de sidste mange år, så fortjener vinene fra Raphaël Chopin at få opmærksomhed og ”taletid”. Hans vine taler i øvrigt glimrende for sig selv!
Respekt
Raphaël Chopin har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har været i overgang til økologisk dyrkning og fra og med årgang 2022 er 100% økologisk certificeret.
Lafont
Brouilly Briante 75 cl.
Raphaël Chopin
Beaujolais Villages Blanc
Lantignié Theia Økologisk, 75 cl.
Raphaël Chopin
Beaujolais Villages Rouge
Lantignié La Savoye 75 cl.
Raphaël Chopin
Regnie La Ronze 75 cl.
Raphaël Chopin
Morgon Les Charmes 75 cl.
Jean-Marc
Jean-Marc Lafont Fleurie, Granits Roses 75 cl.
Raphaël Chopin Regnie Gaia 75 cl.
Cuisance
ARBOIS
CHÂTEAUCHALON
L’ÉTOILE
Jura
CÔTE DU JURA
Paris
FRANKRIG
Jura er et relativt lille vindistrikt på i alt ca. 1.500 ha. der er beliggende i det østlige Frankrig mellem Bourgogne og Schweiz, og som er opkaldt efter Jurabjergene, der udgør den nordøstlige del af Alperne. Vinmarkerne ligger spredt i det kuperede terræn ved foden af dette smukke bjergmassiv, som foruden at beskytte mod de kolde vinde fra nord også på alle andre områder byder på et terroir, der er perfekt til vinproduktion. Vinene markedsføres under den regionale AOP ”Côtes du Jura”, men tre kommuner har ret til deres egen AOP: Arbois, Château-Chalon og L’Étoile.
Primært er Jura kendt for sine hvide vine, der udgør størstedelen af produktionen i området (ca. 75%). De mest dyrkede hvide druesorter er Savagnin og Chardonnay. Savagnin-druerne anvendes bl.a. til produktion af den berømte ”Vin Jaune”, som er en tør hvidvin, der gennemgår en oxidativ modningsproces, som ligner den, der anvendes til produktion af sherry (tilsættes dog ikke alkohol). Vin Jaune omtales ofte som ”vinens konge” og er en stolt repræsentant for Jura-regionen og en af de mest unikke vine i Frankrig.
Der produceres også mousserende vine (Crémant du Jura) samt rødvine. Sidstnævnte baseres primært på druesorterne Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Disse vine er kendt for deres relativt lyse fa rve og lette, frugtagtige karakter, der på fornem vis udtrykker Juras relativt kølige klima og unikke terroir i øvrigt.
Jura producerer en række unikke vine, der oftest er anderledes end dem, der produceres i det øvrige Frankrig. Det er dog på mange måder et lidt overset vindistrikt - selv blandt mange vin-entusiaster. Men søger man vine, der virkelig i flere tilfælde er helt deres egne, er Jura et must at tjekke ud!
Domaine Badoz, Jura
Domaine Badoz er grundlagt i 1659 og er en familieejet vingård som er beliggende i byen Poligny i hjertet af vindistriktet Jura. Såvel ejendom som alle gode erfaringer er overdraget fra far til søn igennem 10 generationer, og siden 2003 er det Benoît Badoz, der har haft ansvaret for familiefirmaet. Inden Benoît tog over, gennemgik han et grundigt uddannelsesforløb - såvel teoretisk som praktisk. Den teoretiske del forgik på Lycée Viticole de Beaune og den praktiske hos så fornemme producenter som Château Petrus i Pomerol og François Carillon i Puligny-Montrachet.
Domaine Badoz råder over ca. 20 ha. vinmarker, som er beliggende i Jura’s mest prestigefyldte appellationer, bl.a. i Arbois og Château-Chalon. De producerer en bred vifte af vine, herunder alle de klassiske hvidvine, rødvine og mousserende vine, som Jura er kendt for. De arbejder primært med de lokale druesorter - Savagnin (hvid) samt Poulsard og Trousseau (røde), men også bourgognedruerne Chardonnay og Pinot Noir. Man anvender ikke pesticider eller kunstgødning og har i flere år dyrket efter økologiske principper. Aktuelt har visse marker og vine allerede opnået økologisk certificering, og processen mod fuld økologisk certificering er indledt.
Domaine Badoz har opnået anerkendelse og ros fra både nationale og internationale vinanmeldere og er blevet tildelt flere priser og udmærkelser for deres fremragende vine. Deres engagement i kvalitet, tradition og respekt for Jura’s unikke terroir har gjort dem til en markant producent i regionen.
Respekt
Domaine Badoz har opnået vores RESPEKT mærke, fordi de ikke anvender pesticider eller kunstgødning og i flere år har dyrket efter økologiske principper. Aktuelt har visse marker og vine allerede opnået økologisk certificering, og processen mod fuld økologisk certificering er indledt.
Chardonnay Terroir du Reverment 75 cl.
Chardonnay Arrogance Økologisk
Savagnin
Terroir du Reverment 75 cl.
Savagnin Cuvée Edouard Økologisk 75 cl.
Vin Jaune Les Roussots 75 cl.
Pinot Noir
Dédicace à Pierre Økologisk 75 cl.
Marnes Rouges
Vignoble Les Roussots Økologisk 75 cl.
Savagnin
Bordeaux
Bordeaux er kendt for sine mange vindistrikter og sine utallige ”Château’er”, men hvert slot har normalt kun én ejer, og som i de fleste tilfælde kun producerer én vin (eller to!). Det gør unægteligt livet betydeligt nemmere for vinentusiasten - end hvis det eksempelvis drejer sig om Bourgogne! Den tid, hvor flere forskellige ”négocianter” købte vin fra samme slot og foretog deres egen aftapning (f.eks. i Danmark), er heldigvis længst forbi.
Druesammensætningen er til gengæld lidt mere indviklet i Bordeaux. De druesorter, som dominerer i de enkelte distrikter, blev oprindeligt valgt, fordi de egnede sig bedst til det lokale klima og især til den lokale jordbund. På den måde opstod der ofte en unik vinstil i hvert enkelt distrikt. Således taler de indviede i dag ofte om vine, som er klassiske for henholdsvis ”venstrebredden” og ”højrebredden”, alt efter om de er dominerede af Cabernet Sauvignon eller Merlot. En opdeling som i øvrigt er lidt misvisende, da man i virkeligheden kan dele Bordeaux op i tre naturlige subzoner. Der er således ikke kun en, men to forskellige floder i området - Garonne/Gironde og Dordogne, og de betinger retteligt denne tredeling.
Området er på ikke mindre end ca. 111.400 ha. og strækker sig over 105 km. målt fra nord til syd og 130 km. fra øst til vest. Det byder således på store klimatiske, geografiske og geologiske forskelle – og på tusindvis af producenter, store som små. Bordeaux er derfor identisk med en meget stor produktion af meget forskellige vine og i alle prislag og kvaliteter – lige fra noget nær det billigste til det allerdyreste og fra det middelmådige til det helt sublime.
Distrikterne i Bordeaux
”Venstrebredden”
På venstrebredden af floden Garonne, som skifter navn til Gironde længere ud mod Atlanterhavet, finder man nord for byen Bordeaux, distrikterne Médoc og Haut-Médoc. På trods af at det i virkeligheden er et af de yngste vinområder i Bordeaux, er det her, at nogle af de mest berømte distrikter som Margaux, St. Julien, Pauillac og St. Estèphe befinder sig, og hvor nogle af dets slotte indgår i den berømte 1855-klassifikation.
Médoc/Haut-Médoc producerer kraftige rødvine med god struktur og masser af modningspotentiale. De kan måske være lidt tørre og ”aggressive” i deres ungdom, men med tiden får de en fylde, kompleksitet og harmoni, som er enestående. Her er det den farve- og tanninrige druesort Cabernet Sauvignon, der dominerer, mens den blødere Merlot normalt kommer i anden række.
Sydøst for byen Bordeaux finder man området Graves med bl.a. subdistriktet Pessac-Léognan. Graves henter sit navn fra den type jordbund, man finder i undergrunden, nemlig småsten blandet med ler og sand. Måske er vinene herfra lidt aggressive i deres ungdom, men de får god harmoni mellem styrke og finesse, når de modnes. Hvidvinene fra Graves er nogle af de bedste, tørre hvidvine fra Bordeaux og laves hovedsageligt på druerne Sauvignon Blanc og Sémillon.
Sauternes er klemt inde i det sydlige Graves. Her producerer man nogle af verdens bedste og dyreste dessertvine, og som man overalt i verden forsøger at efterligne. Generelt finder man også her en druesammensætning, som giver mest plads til Sauvignon Blanc og Sémillon.
Entre-deux-Mers
”Mellem to vande” kan man oversætte navnet til for dette store distrikt (29.000 ha. vinmarker) i midten af Bordeaux, som bliver afgrænset af floderne Dordogne mod nord og Garonne mod syd. Distriktet har i mange år måske været mest kendt for sine ikke altid lige fremragende hvidvine. Men flere producenter har efterhånden gjort sig mere umage, og kvaliteten på såvel en del hvid- som rødvine er de senere år blevet bedre og bedre her.
En del distrikter producerer både tørre, halvtørre og søde hvidvine med navne som Graves de Vayres, Premières Côtes de Bordeaux, Cadillac, Loupiac, St. Croix-du-Mont og St. Foy-Bordeaux.
MÉDOC
SAINT-ESTÈPHE
PAUILLAC
SAINT-JULIEN
LISTRAC
MOULIS
MARGAUX
HAUT-MÉDOC
PESSACLÉOGNAN
GRAVES
CÔTES DE BLAYE
CÔTES DE BOURG
FRONSAC
POMEROL
SAINT-ÉMILION
BARSAC
SAUTERNES
PREMIÈRES CÔTES DE BORDEAUX
LOUPIAC
”Højrebredden”
ENTREDEUX-MERS
SAINTE-CROIX-DU-MONT
På højrebredden af Garonne, lige over for Margaux og St. Julien, finder man smukke, bakkede vinmarker, hvor man producerer mere beskedne rød- og hvidvine i distrikter som f.eks. Côtes-de-Bourg og Côtes-de-Blaye. Kvalitetsniveauet er steget i takt med, at man har fået bedre udstyr og dygtigere vinmagere, og man kan her gøre gode fund til rimelige penge.
Længere mod øst, langs floden Dordogne, finder man mere prestigiøse distrikter som Fronsac, Pomerol og St. Emilion. Her har druen Merlot nærmest monopol, men dog ofte suppleret med en lille andel Cabernet Franc eller Cabernet Sauvignon. Ligesom i Pomerol og St. Emillions såkaldte satellitkommuner - Lalande de Pomerol og Montagne, Lussac og Puisseguin-St.-Emilion samt i mindre appellationer som Côtes de Francs og Côtes de Castillon, er der et hav af små eller mellemstore producenter, og det er bl.a. en af forklaringerne på de store kvalitetsforskelle, man oplever her.
Selvom det ofte er de store vine, man tænker på, når man taler om Bordeaux, repræsenterer de klassificerede vine kun ca. 10% af hele produktionen i området. Det kan derfor godt være, at disse slotte er sjælen af Bordeaux, men det er de såkaldte ”Petits Châteaux” (små slotte), der så til gengæld er hjertet af Bordeaux.
Atlanterhavet
Gironde
Dordogne
Garonne
Bordeaux
Libourne
FRANKRIG
Paris
Borie-Manoux, Casteja
Man kan godt være et af de ældste familieejede vinfirmaer i Bordeaux, eje en perlerække af områdets mest klassiske slotte og så samtidig lave tidsaktuelle vine, der ikke fornægter deres oprindelse. Det er Borie-Manoux, ejet af familien Castéja, et enestående eksempel på.
Borie-Manoux blev grundlagt i 1870 i Pauillac af Pierre Borie, hvis familie boede på Château Batailley - klassificeret 5. Cru Classé i 1855. Pierres søn, Eugène Borie, førte firmaet videre til 1939. Efter 2. verdenskrig overtog dennes søn, Marcel, Château Batailley og flyttede endvidere selve firmaet Borie-Manoux til byen Bordeaux, hvor det i dag stadig har hovedsæde. I 1961 overdrog Marcel Borie firmaet til sin svigersøn, Emile Castéja, og det er i dag Emiles søn, Philippe Castéja – og dermed 5. generation – som er ved roret, godt hjulpet af 6. generation.
Borie-Manoux har altid været kendt i Bordeaux for deres stræben efter det ypperste - selv i perioder, hvor mange producenter har ladet store prisfald gå ud over kvaliteten. Fra at eje et enkelt slot i 1870 (Château Batailley) samt nogle af Bordeaux’s mest kendte mærkevarevine, som Beau-Rivage og Chapelle de la Trinité, har Borie-Manoux i årenes løb købt andre fornemme slotte som bl.a.: Château Trotte Vieille, Premier Grand Cru Classé, Saint-Emilion (1950), Château Beau-Site, Cru Bourgeois Supérieur, Saint-Estèphe (1955) og Château du Domaine de l’Eglise, Pomerol (1973).
Château Batailley, 5. Cru Classé, Pauillac Château Batailley er med sine 60 ha. vinmarker på alle måder en klassisk Pauillac: Jordbunden består af sand, småsten og ler - druefordelingen er 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit-Verdot - vinificeringsprocessen forløber med en lang og kølig gæring, en malolaktisk gæring og en modning i 16-18 måneder på franske egetræsfade af 225 l., hvoraf de 55-60 % bliver fornyet hvert år.
Vinen har en rigtig god struktur, hvor frugt, tørhed og kompleksitet i fuldendt harmoni giver en afrundet og stilfuld vin. Den fornægter ikke sin maskuline og intense Pauillac-stil, og har derfor bedst af at blive iltet på en karaffel inden servering.
Beau-Rivage Blanc Bordeaux 18,7/75 cl.
L’Alliance Brut Vin Mousseaux
cl.
Château du Domaine de l’Eglise Pomerol 37,5/75 cl.
Beau-Rivage Rouge Bordeaux 18,7/75 cl.
Trinité
Beau-Rivage Bordeaux Supérieur 75 cl.
Château Trotte Vieille 1. Grand Cru Classé Saint-Emilion 37,5/75 cl.
Dame de Trotte Vieille 2. vin, Château Trotte Vieille Saint-Emilion
Lions de Batailley
2. vin, Château Batailley Pauillac
Pauillac de Batailley
Château Beau-Site
Château Batailley 5. Cru Classé Pauillac 37,5/75/150/300/600 cl.
Château Grand Dousprat Sainte Croix du Mont 75 cl.
Dourthe
Vinhuset Dourthe blev grundlagt i 1840 af Pierre Dourthe, og flere generationer i samme familie har sidenhen efterfulgt hinanden. Firmaets portefølje af slotte i Bordeaux er i dag blandt de fornemmeste i distriktet, og det står også bag en af de mest succesfulde vinserier i Bordeaux: Dourthe N°1. Udviklingen er sket skridt for skridt - såvel udvidelsen af antal slotte som hele den dyrkningsmæssige og tekniske del. Dourthe råder i dag over topmoderne faciliteter og en særdeles professionel stab, som tilsammen er garanter for vine, der på alle måder besidder høj kvalitet.
Château Rahoul, Graves
Historien bag Château Rahoul går helt tilbage til 1646, hvor ridder Guillaume Rahoul bygger sin residens nær Portets i Graves-området og samtidig planter vinstokke. Det er dog først efter den franske revolution, at slottet for alvor bliver bemærket for sine vine. I 2. udgave (1868) af Férets berømte Bordeaux-vinguide bliver Château Rahoul således placeret blandt de 10 bedste vinslotte i Graves. Dengang var slottet ejet af den berømte vinkøbmand og skibsreder i Bordeaux, Pierre Balguerie, hvis initialer den dag i dag stadig pryder slottets indgang.
I det 20. århundrede havde slottet skiftende ejere, men de største forbedringer indtraf, da Alain Thiénot i 1986 overtog slottet, og ikke mindst da vinfirmaet Dourthe i 2007 indgik i et samarbejde med Thiénot. Begge parter har således investeret mange ressourcer i at bringe Château Rahoul tilbage til at være en af de bedste vinproducenter i Graves.
I dag råder slottet over 40 ha. vinmarker (hvoraf 5 ha. producerer hvidvin) fordelt på ikke færre end 54 parceller og på 5 forskellige terroirs (i områderne Portets, Podensac, Illats, Saint-Selve og Arbanats). Denne diversitet er uden tvivl en af hemmelighederne bag Château Rahouls evne til, nærmest uanset årgang, at producere vine med stor kompleksitet og kvalitet. Jordbundene består hovedsageligt af sand og småsten (graves) som giver mere elegante og velouragtige vine, hvilket netop er et særkende for vinene fra Château Rahoul.
Respekt
Château Rahoul har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset siden 1995 har dyrket deres marker efter forskrifterne i Terra Vitis.
Château Coutet,
Saint-Emilion
Château Coutet blev grundlagt i 1680, og det er nu 12., 13. og 14. generation af familien David Beaulieu, som er engageret i slottets positive udvikling. Slottets areal er på 16 ha., hvoraf de 12,5 ha. er beplantede med i gennemsnit 32 år gamle vinstokke. Jordbundsmæssigt ligger Château Coutet på det berømte kalk- og sandholdige plateau, St. Martin, med så berømte slotte som Angélus, Beauséjour-Duffau, Beauséjour Bécot, Franc-Mayne, Grand-Mayne og Bellevue som umiddelbare naboer.
Respekt
Château Coutet har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker alle deres vinmarker økologisk. Arbejdet foregår manuelt, og for nogle år siden genindførtes sågar trækheste til pløjning. For ganske nyligt tog man soldrevne robotter i brug til slåning af græsset mellem rækkerne. Den meget skånsomme bearbejdning af miljøet og omgivelserne har medført et helt unikt mikroklima omkring slottet.
Château Marsau, Côtes de Bordeaux-Francs
Château Marsau ligger ved landsbyen Francs i den øvre del af Côtes de Bordeaux-Francs, øst for Saint-Emilion. Ejendommen blev i 1994 købt af familien Chardonnier, som også er medejer af vinfirmaet Champagnes et Châteaux Export i Bordeaux. Slottet tæller i dag 12 ha. vinmarker, udelukkende beplantet med Merlot. De ca. 30 år gamle vinstokke ligger på 5 sydvendte parceller med en sand-, kalk- og lerholdig undergrund, som er optimal for Merlot. Slottets forholdsvise lille areal og produktion giver mulighed for en meget opmærksom pleje fra et dygtigt og erfarent team, og resulterer i en fremragende vin.
2. vin, Château Coutet Saint-Emilion Økologisk, 75 cl.
Château Coutet
Château Marsau Côtes de Bordeaux-Francs 75 cl.
Dourthe Rouge No 1 Bordeaux 37,5/75 cl.
Château Lescalle, Bordeaux Supérieur
Château Lescalle ligger i Macau-kommunen i Margaux distriktet, men har dog kun ret til den mere beskedne status som Bordeaux Supérieur. Det blev bygget i 1875 af familien Tessandier, der stadig ejer slottet. Dets beliggenhed er selvsagt nærmest idéel for at opnå en fremragende kvalitet: Tæt ved Garonne floden i et af de bedste produktionsområder i Bordeaux, og nabo til de to berømte slotte - Château Giscours og Château la Lagune. Château Lescalle laver virkelig Bordeaux-vin, som er ”value for money”.
Château de Pez, Saint-Estèphe
Château de Pez er grundlagt i 1452 og er sammen med Château Calon (Ségur) den ældste ejendom i Saint-Estèphe. Indtil den franske revolution (1789) havde den i 200 år været ejet af familien Pontac, som også ejede Château Haut-Brion, men den blev herefter en statsejendom. Senere igen har den tilhørt flere forskellige ejere, hvor ikke alle forstod at forløse ejendommens ubestrideligt store potentiale.
Det seneste ejerskifte fandt sted i 1995, hvor slottet blev købt af familien Rouzaud - ejere af Champagne Louis Roederer. Familien Rouzaud iværksatte straks efter overtagelsen en række tiltag, der medførte en stor kvalitetsforbedring i vinene, og som derfor lige siden (igen) har været regnet blandt de absolut bedste i Saint-Estèphe. Skulle man således finde på at revurdere 1855-klassifikationen i Médoc, ville slottet utvivlsomt blive indlemmet i ”det allerfineste selskab”, men indtil det nærmest utænkelige måtte ske, må det fortsat ”nøjes” med at være klassificeret som en Cru Bourgeois Exceptionnel (med Grand Cru Classé kvalitet…!).
Château de Pez ligger vest for selve byen Saint-Estèphe, og hele ejendommen består i dag af 42 ha. Det beplantede areal på 38 ha. er spredt ud på ikke færre end 70 forskellige parceller, og druefordelingen er 45% Cabernet Sauvignon, 44% Merlot, 8% Cabernet Franc og 3% Petit Verdot. Merlot-druen er i forhold til det typiske for området en smule opprioriteret, hvilket tilfører vinene fra Château de Pez lidt mere blødhed og rundhed sammenlignet med mange øvrige vine fra Saint-Estèphe. Vinstokkene er i gennemsnit 25 år gamle og er plantet i et metertykt lag af ”graves”- småsten, som hviler på en kalk- og lerholdig jordbund. Et sindrigt dræningssystem sikrer en god dræning på markerne, hvilket indimellem er af afgørende betydning for kvaliteten.
Respekt
Château de Pez har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer deres vine med hensyntagen til miljøet og er certificeret med HVE, Level 3 - Haute Valeur Environnementale. På 3 ha. vinmarker er man overgået til biodynamisk dyrkning, og formentlig vil denne dyrkningsform blive intensiveret de kommende år.
Château Quillet, Morizès
Christelle og Laurent Cassy, som i dag ejer Château Quillet i Morizès (Entre-Deux-Mers), er 5. generation af vindyrkere i familien Cassy. Siden 1840, hvor den første vinmark blev købt, har hver generation tilføjet flere hektarer til ejendommen og dyrket vin efter parolen: ’Dyrker du vinstokken med respekt, vil den yde sit bedste’. Familien Cassy var nogle af de første i distriktet, som gik over til økologisk produktion, og da naboslottet Château Quillet, der ligeledes blev dyrket økologisk, blev sat til salg i 2014, tøvede man ikke med at købe det.
Vinmarkerne på Château Quillet udgør i dag 30 ha., fordelt på smukke, bløde, sydvendte skråninger, der har udsigt til floden Garonne. Jordbundens store diversitet med røde sten (graves), ler, kalk og sand giver fantastiske betingelser til Merlot (55%), Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Malbec. Château Quillet producerer en fremragende økologisk vin med masser af kompleksitet og charme.
Respekt
Château Quillet har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er økologisk certificeret (AB- Agriculture Biologique).
Chateau Quillet er et af forgangs-slottene i Bordeaux indenfor økologi, og har desuden også certificeringen, HVE, Level 3 - Haute Valeur Environnementale.
Château Lescalle Bordeaux Supérieur 75 cl.
Château de Pez 2nd Saint-Estèphe 75 cl.
Château de Pez Saint-Estèphe Cru Bourgeois Exceptionnel 75 cl.
Château Quillet Morizès Økologisk 75 cl.
Château Guiraud, Sauternes
Château Guiraud, Sauternes 1. Cru Classé (1855), er beliggende ca. 45 km. syd for byen Bordeaux og hed oprindelig ”La Maison Noble du Bayle”, før det i 1766 blev købt af Bordeaux-købmanden Pierre Guiraud. Slottet forblev derefter i samme families eje i 240 år, indtil det i 2006 blev solgt til fire venner med en fælles og stor interesse for vin: Erhvervsmanden Robert Peugeot og tre vinproducenter - Olivier Bernard, Stephan Von Neipperg og Xavier Planty (sidstnævnte havde i flere år forinden været slottets bestyrer).
Et gennemgribende restaureringsarbejde blev efterfølgende iværksat, såvel i vinmarkerne (som allerede under Xavier Planty og det tidligere ejerskab var i overgang til økologisk dyrkning) som i slots- og kælderbygningerne. Anstrengelserne har i den grad båret frugt - vinene fra Château Guiraud er bedre end nogensinde og lever til fulde op til den fornemme status som 1. Cru Classé.
Ejendommen omfatter 128 ha., hvoraf de 85 ha. er beplantet med vin - fordelt på 65% Sémillon og 35% Sauvignon Blanc, og i 2010 fik slottet sin officielle godkendelse som økologisk producent. Udbyttet i vinmarkerne er begrænset til ca. 12 hl./ ha. hvilket således er mindre end halvdelen af de tilladte 25 hl./ha. Det medfører selvsagt en meget høj aroma- og smagskoncentration i druerne. For yderligere at højne kvaliteten på Château Guiraud foretager man en omhyggelig selektering af såvel druer som af de forskellige fade, hvorpå vinen modner (18-24 måneder på 225 l. barriques, hvoraf 1/3 bliver fornyet hvert år). Hvad der på den måde ikke skønnes at være absolut topkvalitet, indgår herefter i slottes 2. vin - Petit Guiraud, som nok er mindre fin end 1. vinen, men som ikke desto mindre kandiderer til at være ”best buy” i Sauternes.
Respekt
Château Guiraud har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset praktiserer økologisk produktion. Château Guiraud har siden 1990’erne dyrket vin med naturen i centrum og blev det første Grand Cru Classé-slot fra 1855-klassifikationen, der blev økologisk certificeret.
Økologisk 37,5/75 cl.
Petit Guiraud Sauternes
Château Guiraud 1. Cru Classé Sauternes Økologisk, 37,5 cl.
CÔTE-RÔTIE
CHÂTEAUGRILLET
CONDRIEU
Malleval
Vienne
Ampuis
Condrieu
Chavanay
Saint-Désirat
SAINTJOSEPH
Tournon Sarras
CORNAS
SAINT-PÉRAY
Paris
NORDRHÔNE
CÔTES DU VIVARAIS
Ardèche
Cèze
CÔTES DU RHÔNE VILLAGES
LIRAC
TAVEL
Rhône
HERMITAGE
CROZESHERMITAGE
Tain-l’Hermitage
Isère
Paris Rhône
Valréas
Visan
Rochegude
St-Gervais
Chusclan
Laudun
CÔTES DU RHÔNE Rhône
Nîmes
Pont-de-l'Isère
Valence
DET SYDLIGE RHÔNE
GRIGNANLES-ADHÉMAR
VINSOBRES
Ouvèze Aygues
RASTEAU
SYDRHÔNE
Cairanne
Séguret Sablet
Avignon Orange
CHÂTEAUNEUFDU-PAPE
Carpentras
Châteauneufde-Gadagne
COSTIÈRES DE NÎMES
Durance
GIGONDAS
BEAUMES-DE-VENISE
VACQUEYRAS
VENTOUX
Apt
LUBERON
Rhône
I lighed med vinene fra Rioja, som nærmest havde monopol på markedet for spanske vine i Danmark i 1970’erne og 80’erne (hvor vininteressen spirede herhjemme), var det næsten kun vinene fra Châteauneuf-du-Pape, man talte om og regnede for noget, når vinene fra Rhône var i fokus. Kun de færreste vinhandlere beskæftigede sig dengang med de øvrige vine fra Rhône, da disse ofte var et symbol på middelmådige vine.
For at bryde den onde cirkel krævedes bl.a. et helt nyt syn på den måde, man lavede vin på i Rhône. Distriktet var således ikke bare ét stort, ensartet og udefineret område, men et område med mange forskellige ”terroirs”, som hver havde sit særlige potentiale. For at udnytte denne diversitet bedst muligt skulle bl.a. anvendelsen af druer som Syrah, Grenache og Cinsault opprioriteres, udbyttet pr. arealenhed skulle generelt reduceres, og en modernisering af det tekniske isenkram var en nødvendighed i rigtig mange kældre. ”For nogle var det en stor mundfuld”, fortæller en af pionererne for denne omvæltning, ”og man var nødt til at vente på, at yngre generationer kom til, før der skete noget. Men så gik det til gengæld også stærkt!”
Rhône er derfor i dag det distrikt i Frankrig, hvor der er sket den største positive udvikling med talrige forskellige initiativer til gavn for såvel en højnelse af kvaliteten som for en mere bæredygtig vinproduktion. Man oplever i dag en optimisme og en tro på sig selv - noget, som har smittet af på hele det sydøstlige Frankrig, hvor f.eks. nabodistriktet Languedoc har taget ved lære og ligeledes gennemgået en sand forvandling.
Distrikterne
Vinmæssigt strækker Rhônedalen sig over ca. 200 km. - fra Vienne i Nord til Avignon i syd, og den kan opdeles i to geografisk- og vinmæssigt meget forskellige områder.
Nordrhône
Vinmarkerne starter syd for Lyon og ligger i en smal linje mellem landsbyen Seyssuel nord for Vienne og ned til byen Valence. Her kræver landskabets fysiske udformning af og til næsten en ingeniørindsats for at anlægge markerne. Heldigvis, for nutidens vindyrkere, har diverse munkeordner og tidligere generationer af vinbønder allerede udført det værste slid - bl.a. ved etableringen af de mange terrasser, der ofte understøttes af stenmure. F.eks. er vinmarkerne ved Vienne oprindeligt grundlagt af grækerne. Da romerne senere ankom, overtog de dyrkningen og indførte bl.a. de to berømte druesorter: Syrah og Viognier – perfekte her til at producere henholdsvis kraftige og potentialerige rødvine og kraftige, tørre hvidvine.
I det nordlige Rhône er klimaet tempereret og kontinentalt, men solen varmer fra syd og sydvestlig retning skråningerne op det meste af dagen, hvorfor der kræves specielle beplantningsformer, for at vinstokkene og druerne ikke bliver ”brændte”.
Området dækker over berømte distrikter som Condrieu (hvidvine, Viognier), Côte Rôtie (rødvine, Syrah + evt. maks. 20% Viognier), Hermitage/Crozes-Hermitage (hvidvine på Roussanne/Marsanne, rødvine på Syrah + evt. maks. 15% Roussanne/ Marsanne), Saint-Joseph (hvidvine på Roussanne/Marsanne og rødvine på Syrah + evt. maks. 10% Roussanne/Marsanne), Cornas (rødvine, Syrah) og Saint-Péray (hvidvine og mousserende på Marsanne og Roussanne).
Sydrhône
Det sydlige Rhône syd for Montelimar er meget bredere (ca. 70 km.) end sin nordlige nabo og strækker sig ud til alle sider omkring den romerske by Orange. De store afstande betyder bl.a., at området har mange forskellige typer jordbunde. Her finder man bl.a. kalk (plateauer med flade sten), runde sten (galet, flodaflejringer) og granit, ler- og sandholdige jorde i landskaber, som kan variere fra flade dale til højere skråninger.
Området har et middelhavsklima med en lang, tør periode fra maj til september, og af og til kraftige regnbyger i løbet af foråret og efteråret. Det kræver en del opmærksomhed og pleje i forhold til evt. skader og sygdomme i vinmarkerne. Man er også udfordret af kraftige, tørre vinde (f.eks. Mistralen), som forstærker tørken. Alle disse forhold gør vindyrkning i området forholdsvis vanskelig.
Der anvendes mange forskellige druesorter (ca. 23 i alt), hvor de vigtigste er: Marsanne, Roussanne, Bourboulenc, Clairette og Viognier for de hvide samt Grenache, Syrah, Mourvèdre, Cinsault og Carignan for de røde (og rosé’er).
Listen over de forskellige appellationer (AOP/AOC) er lang. Blandt de vigtigste distrikter på østsiden af Rhônefloden kan nævnes Gigondas (rød), Vacqueyras (rød), Châteauneuf-du-Pape (hvid og rød), Beaumes de Venise (bl.a. dessertvine), Ventoux (hvid, rosé og rød) og Lubéron (hvid, rosé og rød). Lirac (hvid, rosé og rød), Tavel (rosé) og Costières de Nîmes (hvid, rosé og rød) finde man vest for floden.
Vine i den regionale AOC/AOP Côtes du Rhône (hvid, rosé og rød) hentes i hele Rhônedalen, mens Côtes du Rhône-Villages (hvid, rosé og rød) kommer fra bestemte, afgrænsede kommuner i netop Sydrhône.
Domaines Paul Jaboulet Aîné, Tain-l’Hermitage
Paul Jaboulet Aîné blev grundlagt i 1834, da Antoine Jaboulet flyttede til Tain l’Hermitage i det nordlige Rhône og købte familiens første vinmarker i Hermitage og Crozes-Hermitage. Hans mål var at producere topvine, og eftersom han både var passioneret og kompromisløs, blev der hurtigt lagt mærke til hans vine.
Efter ham fulgte 6 generationer i Jaboulet-familien, som i løbet af årene opkøbte perler af vinmarker i hovedsageligt det nordlige Rhône – eksempelvis i appellationer som Hermitage, Crozes-Hermitage, St. Joseph, Cornas og St. Péray.
Efter Gérard Jaboulets pludselige død som 55-årig i 1997 gik det navnkundige familiefirma en vanskelig tid igennem, da der ikke var nogen børn, der kunne sikre endnu et generationsskifte. Hans hustru samt andre familiemedlemmer måtte derfor træde til i driften, men de havde på flere måder svært ved at få det til at løbe rundt. I 2006 sælger de derfor firmaet til den schweiziske familie Frey, som desuden også ejer Château la Lagune, 3. Cru Classé (Bordeaux) og Château Corton C (tidl. Ch. de Corton-André) i Aloxe-Corton (Bourgogne) foruden ved at have besiddelser i Champagne og i Valais (Schweiz).
Allerede nogle få år efter overtagelsen havde familien Frey fået bragt Paul Jaboulet Aîné tilbage i den absolutte elite i Rhône. Den ældste datter i familien, Caroline, har forestået genopbygningen og er fortsat i spidsen for firmaet. Hun er uddannet ønolog i Bordeaux og er kendt for at være perfektionist til fingerspidserne. Alle firmaets marker er således blevet grundigt renoverede, og nye topparceller i Côte Rôtie, Condrieu og Châteauneuf-du-Pape er blevet købt og tillagt den i forvejen imponerende portefølje af markbesiddelser, som nu i alt andrager 120 ha. (i Rhône). Druerne fra alle disse marker suppleres i begrænset omfang med druer, som man indkøber på negociant-basis fra vindyrkere, som man har faste aftaler med.
Som et led i den fortsatte udvikling af firmaet iværksatte Caroline Frey i 2013 en stort anlagt overgang til økologisk dyrkning af alle firmaets egne marker. Fra og med årgang 2016 er (minimum) alle domaine-vinene fra Paul Jaboulet Aîné derfor certificeret økologiske.
Respekt
Domaines Paul Jaboulet-Aîné har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er er certificeret økologisk (siden 2016). Desuden har man opnået ISO 14001 certificering i 2012 for at minimere miljøpåvirkning samt HVE, Haute Valeur Environnementale Certificering for biodiversitet i 2015.
Côtes-du-Rhône
Parallèle 45 Økologisk 75 cl.
Crozes Hermitage Les Jalets 75 cl.
Crozes Hermitage Domaine de Roure Økologisk 75 cl.
Côtes-du-Rhône
Parallèle 45 Økologisk 37,5/75/150 cl.
Crozes Hermitage Les Jalets
Saint-Péray
Les Sauvagères 75 cl.
Crozes Hermitage
Domaine de Thalabert Økologisk 75/150/300 cl.
Crozes Hermitage
Condrieu
Côte Rôtie
Grandes Terrasses
Cave Yves Cuilleron, Chavanay
Blandt producenterne i Nordrhône anses Yves Cuilleron for at være en af de absolut allerbedste. Familieejendommen i Saint-Joseph blev grundlagt i 1920, og Yves Cuilleron overtog i 1987 roret efter sin onkel (dengang med ca. 20 ha.). I 1992 lod han et helt nyt domicil bygge samme sted, og han har sidenhen i flere omgange udvidet og fornyet dette.
Ejendommen består i dag af 75 ha. som er fordelt i Côte Rôtie, Condrieu, St. Joseph, Crozes-Hermitage, Saint-Péray, Cornas samt IGP Collines-Rhodaniennes. Yves Cuilleron har aldrig været tilhænger af ekstreme filosofier i sit arbejde i vinmarkerne. Spørger man, om han dyrker sine vinstokke konventionelt, økologisk eller biodynamisk, er svaret ”nej” til det hele. ”Min filosofi er enkel: At producere de bedste og de sundeste druer som muligt, ved at bruge mine øjne, min fornuft og min erfaring, i respekt for naturen”, siger han.
I over 20 år har han således ikke brugt kemi til insektbekæmpelse, men derimod teknikken ”seksuel forvirring”, som ofte er anvendt i økologisk produktion. På vinmarker, hvor jordarbejde er muligt (ca. 30 ha.), bruges ikke ukrudtsmidler. Der pløjes kun i begrænset omfang, og græsset får lov at gro mellem rækkerne. På terrasserne (ca. 29 ha.), hvor jordarbejde kan betyde, at jorden skyller væk ved regn, bruges miljøvenlige ukrudtsmidler. Kunstgødning er bandlyst i alle vinmarkerne. ”Håndarbejde er vigtig i vinmarkerne. Den bedste måde at undgå sygdomsangreb på, er at begrænse produktionen, tynde ud i grene og blade, give vinstokkene mere luft”, udtrykker Yves Cuilleron videre.
Saint-Joseph distriktet... ... ligger i det nordlige Rhône, på flodens vestlige side, ca. midt imellem Côte Rôtie og Hermitage. Distriktet står måske lidt i skyggen af disse to berømte appellationer, men leverer ikke desto mindre fremragende vine. Fra toppen af Saint-Josephs stejle bjergskråninger har man i klart vejr en fantastisk udsigt mod f.eks. Mont Ventoux i Sydrhône og Alpernes snedækkede bjerge - bl.a. Mont Blanc.
Rødvinene fra Saint-Joseph er udelukkende lavet på Syrah-druen, mens de hvide laves på Marsanne og Roussanne. Rødvinene er som regel fyldige og delikate, og de har ofte fordel af nogle års lagring. De nederste vinmarker samt vinmarkerne helt på toppen af Saint-Joseph er ”kun” klassificerede i IGP Collines Rhodaniennes, men kan dog være fremragende. Det beviser Yves Cuilleron tydeligt med nogle af sine vine fra netop disse marker.
Respekt
Cave Yves Cuilleron har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset kun anvender naturlige og skånsomme teknikker i produktionen. Ingen kunstgødning eller kemi.
Viognier Les Vignes d’à Côté 75 cl.
Roussillières Blanc 75 cl.
Crozes-Hermitage Les Rousses
Saint-Joseph Lieu Dit Digue
La Petite Côte
Saint-Joseph Lyseras 75 cl.
Les
Condrieu Ayguets 37,5 cl.
Condrieu Lieu Dit Vernon 75 cl.
Condrieu
Syrah Sybel 75 cl.
Saint-Peray
Potiers 75 cl.
Gamay Les Vignes d’à Côté 75 cl.
Syrah Les Vignes d’à Côté 75 cl.
Saint-Joseph Cavanos 75 cl.
Côte-Rôtie Bassenon 75 cl.
Syrah Signé 75 cl.
Côte-Rôtie Bonnivières 75 cl.
Côte-Rôtie Lieu Dit La Viallière 75 cl.
Saint-Joseph Les Sérines 75 cl.
Château Maucoil, Châteauneuf-du-Pape
Château Maucoil ligger ca. 3 km. nord for selve landsbyen Châteauneuf-du-Pape. Dets historie går helt tilbage til romerne, som anlagde garnisonslejr her pga. stedets vandkilde og beliggenheden nær Via Agrippa (romersk netværk af veje). Vinproduktionen på Château Maucoil startede i det 17. årh., og siden da har adskillige familier været ejere af slottet. Familien Arnaud overtog slottet i 1995, og ejede det frem til 2022, hvor det blev købt af den meget velansete kollega i Châteauneufdu-Pape, Domaine Duseigneur, som er specialister i biodynamisk dyrkning.
Château Maucoil består af 25 ha. marker i Châteauneuf-du-Pape foruden 18 ha. i Côtes du Rhône Villages, og huset er blandt de få producenter, der dyrker samtlige 13 tilladte druesorter (i Châteauneuf-du-Pape). Markerne er opdelt i flere parceller, hvilket betyder, at man dyrker vin på alle tre klassiske jordbundstyper i Chateauneuf-du-Pape: Lag af runde aflejringssten, en blanding af ”graves” (små sten), ler og sand samt dyb, sandholdig jord. Denne diversitet afspejler sig i vinenes udtalte komplekse karakterer.
Man har i flere generationer kun anvendt naturlig gødning (får- og heste gødning samt tangbaserede gødningsprodukter), og i 2011 overgik man til kontrolleret økologisk dyrkning. Fra årgang 2014 er alle vine fra Château Maucoil derfor certificeret økologiske, og under de nye ejere vil man sandsynligvis gå et skridt videre og overgå til biodynamisk produktion.
Respekt
Château Maucoil har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset i flere generationer kun har anvendt naturlig gødning (får, heste, tang) og siden 2014 har alle vine været vine været certificeret økologiske.
Maison Pierrond står bag produktionen af rige og smagfulde vine fra de sydfranske regioner, Languedoc og Rhône. Huset vægter kvalitet højt og sætter en ære i at lave vine med det helt rette middelhavstwist. Vine som er ligetil, og som kan drikkes både alene og til det brede køkken.
Teamet hos Maison Pierrond udvælger nøje de rette druesammensætninger, og arbejder primært med sorterne Grenache, Syrah og Carignan, som hver især tilfører vinene frugtighed, charme og struktur.
Muh-lin Rouge 75 cl.
Côtes du Rhône 75/150 cl.
Côtes du Rhône Villages 75 cl.
Clos Saouma, Châteauneuf-du-Pape
Bag ”Clos Saouma” i Châteauneuf-du-Pape finder man Rotem og Mounir Saouma, og som siden 1999 også har produceret Bourgognevine af en ganske særlig karat i deres (første) firma – ”Lucien le Moine” i Beaune. I Bourgogne er parret blevet berømt og højt respekteret for deres kompromisløshed og for deres innovation, og disse stærke egenskaber har de naturligvis videreført til ”Clos Saouma”.
Før købet af markerne i Châteauneuf-du-Pape havde tanken om selv at eje vinmarker og dyrke druer gennem længere tid strejfet Rotem og Mounir, men muligheden for at købe vinmarker i Bourgogne opstår sjældent, og priserne har efterhånden karakter af utilnærmelighed (!), når endelig en parcel bliver sat til salg. I 2007 besluttede de sig derfor for at lede efter vinmarker i Châteauneuf-du-Pape, som er det område uden for Bourgogne, de har størst veneration for. Hjulpet af et par af deres venner i området, fandt de i 2009 2 ha. til salg af vinmarken Pignan, nær Rayas i Courthézon – i et af de bedste områder i Châteauneuf-du-Pape. En vinmark med en jordbund af sand og ”galets” (runde sten) og tilplantet i 1940 og 1960 med Grenache Noir og en smule Mourvèdre.
Lidt senere lykkedes det at købe yderligere fire såkaldte lieux-dits (parceller med eget navn): Les Grès, Cabrières, Pied de Beau og Les Serres, således at ejendommen i dag er på i alt 6 ha. beplantet med bl.a. Grenache Noir, Grenache Blanc, Mourvèdre, Syrah og andre klassiske druer fra området.
En ejendom med vinificerings- og modningsfaciliteter blev fundet i Sérignan-du-Comtat, nær byen Orange i AOP Côtes-duRhône, hvortil også hører 9 ha. omkringliggende jord, som Rotem og Mounir har beplantet med ikke mindre end 11 forskellige druesorter. Disse druer er grundlaget for Inopia Blanc og Inopia Rouge, der laves efter den samme succesrige opskrift, som de anvender over for alle deres øvrige vine: Skrap selektering af druer, 7-10 dages kold macerering, fadgæring, sen og langstrakt malolaktisk gæring, lang modningsperiode (20 måneder) på deres lie (bundfald) i fade af 228 eller 500 l., ingen omstikning, minimal tilsætning af svovl, ingen klaring, filtrering eller pumpning.
Mounir og Rotem er helt klart fortalere for økologi men er blot ikke tilhængere af certifikater, hvilket Mounir udtrykker således: ”We do our work with LOT OF LOVE FOR NATURE, no herbicide, no insecticide, we do our compost etc., but no certificate”…!
Behøver vi at fortælle, at vinene fra ”Clos Saouma” ganske enkelt er enestående i enhver henseende…!
Respekt
Clos Saouma har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker deres vine efter økologiske principper (ikke certificeret).
Châteauneuf-du-Pape
Inopia Blanc
cl.
Inopia Rouge
cl.
Châteauneuf-du-Pape
Arioso
Châteauneuf-du-Pape
Magis
LANGUEDOC
MALEPÈRE
PIC-SAINT-LOUP
FAUGÈRES
SAINT-CHINIAN
MINERVOIS
CABARDÈS
Carcassonne
LIMOUX
ROUSSILLON
SPANIEN
LES BAUXDE-PROVENCE
Montpellier
Pézenas
Béziers
Narbonne
Agde
LA CLAPE
Sète
(CÔTEAUX DU)
LANGUEDOC
PROVENCE
COTEAUX D'AIXEN-PROVENCE
Avignon
Apt
Manosque Arles
Aix-en-Provence
PICPOUL DE PINET
CORBIÈRES
FITOU
Agly
Perpignan
Céret
CÔTES DU ROUSSILLON-VILLAGES
CÔTES DU ROUSSILLON
COLLIOURE / BANYULS
Sydøstfrankrig
Marseille
Brignoles
CÔTES DE PROVENCE
Grasse
Draguignan
Toulon
Paris
SYDFRANKRIG
Provence/Languedoc-Roussillon var tidligere mest kendt som storleverandør af relativt karakterløse vine, men i dag finder man et hav af fremragende producenter, som fokuserer på kvalitet og bæredygtighed på bekostning af kvantitet. Fremtiden lover således godt for dette kæmpe vinområde – Frankrigs største.
Kampen har været sej! Nøglen til de forskellige distrikters renæssance har (som mange andre steder) først og fremmest været investeringer - både i markerne med nye dyrkningsmetoder og nye druesorter (som nu er tilladte), men også i kældrene med erhvervelse af moderne udstyr og dygtigere (uddannede) kældermestre. Flere udenlandske vinfirmaer fra f.eks. Californien, Australien og England men også franske firmaer fra Bordeaux, Champagne og Rhône, har investeret i området i de seneste årtier. Ressourcerne og dygtige mennesker er strømmet til området, og på trods af lidt kultursammenstød her og der i starten, har det betydet, at der i dag produceres langt bedre vine, hvoraf mange også er økologiske og biodynamiske...
Ret skal være ret: Den positive udvikling startede i virkeligheden, før de nye investorer meldte sig på banen. I konkurrencen med billigere italienske eller spanske vine – for ikke at tale om moderne oversøiske vine – var man allerede i 80’erne og 90’erne nødt til at indføre flere nye appellationer og dermed mere kontrol og kvalitetssikring i forsøget på at tage kampen op. Og det hjalp!
I Provence er der i dag mere sammenhæng mellem pris og kvalitet i distrikter som f.eks. Cassis og Bandol, og der findes fremragende hvide-, røde- og især rosévine i områder som Côtes de Provence, Côtes de Provence Sainte-Victoire, Côteaux d’Aix en Provence m.fl.
I Languedoc-Roussillon har vine fra klassiske distrikter som f.eks. Minervois, Fitou, Corbières eller Banyuls ligeledes oplevet et markant kvalitetsløft, mens nye eller genopdagede områder som f.eks. Pic-Saint-Loup, Faugères, La Clape og Côtes du Roussillon-Villages bidrager til diversiteten med i flere tilfælde spændende og lidt anderledes vine. Sidst men ikke mindst skal nævnes de mange IGP Vins de Pays-vine, som byder på mere moderne varianter ofte lavet på nye druer eller druekombinationer, og som i dag udfylder rollen som gode bud på ”hverdagsvine” til en overkommelig pris.
COTEAUX
Domaines Ott, Côtes de Provence
Ott er først og fremmest navnet på familien som grundlagde det mest prestigefyldte vinhus i Provence - Domaines Ott, og ikke mindst den franskkyndige vil nok bemærke, at ”Domaines” her skrives med ”s” i slutningen og altså indikerer flertal. Domaines Ott består således af tre forskellige, selvstændige ejendomme: Château Romassan i AOP Bandol samt Château de Selle og Clos Mireille i AOP Côtes de Provence.
Tilbage i 1896 indledte den unge agronom-uddannede Marcel Ott fra Alsace en rundrejse til Frankrigs vinområder, hvor han dygtiggjorde sig indenfor vinproduktion. Rejsen endte slutteligt i Provence, og i 1912 fandt han en ejendom, Château de Selle ved Draguignan, som virkelig inspirerede ham, og som han efterfølgende erhvervede. I 1930 købte han Clos Mireille ved Brégançon, og endelig i 1956 blev Château Romassan i Bandol lagt til familiens portefølje af fornemme ejendomme.
Marcel Ott havde fra starten en målrettet ambition om at skabe de ypperste Provence-vine af ædle druesorter, og han var på mange måder en sand foregangsmand i området, hvilket bl.a. også betød, at udelukkende organisk gødning skulle anvendes på vinmarkerne, og at vinene skulle gæres med druernes egne naturlige gærceller.
I 2004 overtog Champagne Louis Roederer hovedparten af Domaines Ott - dels for at sikre vinhuset en langsigtet fremtid, dels for at fastholde positionen som den mest prestigiøse producent i Provence. Ott-familien er dog fortsat i front i forhold til den daglige ledelse, aktuelt repræsenteret ved Jean-François Ott, som er 4. generation i Domaines Ott.
Respekt
Domaines Ott har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker deres vinmarker efter biodynamiske principper med brug af naturlig gødning og produkter, som er godkendte til økologisk dyrkning. Mellem vinrækkerne får græs, blomster og vilde planter lov til at vokse og er med til at opretholde den rette biologiske balance i jorden.
Fra og med årgang 2022 er alle vine, der fremstilles på druer dyrket på Domaines Ott’s tre ejendomme, certificeret økologiske.
By. Ott 75/150 cl.
Château Romassan Økologisk 37,5/75/150/300 cl.
Château de Selle Økologisk 75 cl.
Etoile Økologisk 75/150/300 cl.
Clos Mireille Blanc de Blancs Økologisk 75 cl.
Château Romassan 75 cl.
Château Gassier, Côtes de Provence-Sainte
Victoire
Château Gassier ligger i Puyloubier ved foden af den berømte bjergkæde, Montagne Sainte-Victoire, øst for Aix en Provence. I dag betragtes Sainte-Victoire som det bedste sub-distrikt i Côtes de Provence (AOP), ikke mindst for produktion af rosévine. Familien Gassier (med aner i Provence siden 1421) købte ejendommen og de tilhørende 40 ha. vinmarker i 1982 og indledte straks en gennemgribende renovering af vinmarkerne. I dag er det agronom og ønolog Georges Gassier (5. generation af vinmagere i familien Gassier), som har ansvaret for dyrkningen af vinmarkerne.
Ansvaret for vinificeringen har siden 2015 været i hænderne på ønolog Léa Rouyet, som forinden har gjort sine erfaringer andre steder i Provence samt i New Zealand og Languedoc. Hun anvender en meget klassisk provencalsk opskrift til produktionen af rosévinene, primært med gæring og modning på ståltanke, men til de mest eksklusive rosévine anvendes også (helt eller delvist) 600 l træfade (demi-muids) fra den berømte østrigske bødker Stockinger.
Château Gassier blev økologisk certificeret i 2016 (ECOCERT), og siden da har alle slottets vine været økologisk certificerede. Ud over druerne fra egne marker supplerer man også til vinen ”Esprit Gassier” med druer fra i alt 100 ha. (ligeledes) økologisk dyrkede marker i AOP Côtes de Provence. Disse marker ejes af selvstændige dyrkere, som naturligvis efterlever Château Gassiers meget specifikke krav til dyrkningsteknikker og kvalitet.
Château Gassier hører indiskutabelt til blandt eliten af vinproducenter i Côtes de Provence.
Respekt
Château Gassier har opnået vores RESPEKT mærke, fordi de er økologisk certificeret (2016). De beskriver selv, at arbejdet med jorden og vinstokkene efter disse principper bevarer den naturlige balance og sikrer, at vinene er et mere sandt udtryk for terroiret.
Esprit Gassier Rosé Økologisk 75/150/300/600 cl.
Le Pas du Moine Rosé Økologisk 75 cl.
946 Rosé Økologisk 75 cl.
Elevae Rosé d’Élevage Økologisk 75 cl.
Domaine
Le Loup
Bleu, Côtes de Provence-Sainte Victoire
Domaine Le Loup Bleu (”Den Blå Ulv”) ligger midt i en smuk, rustik og uspoleret natur nær landsbyen Puyloubier mellem Sainte Victoire-bjergene mod nord og Aurélien-bjergene mod syd. Navnet på domænet opstod som en fusion af et navn og et fænomen - det oprindelige navn på Puyloubier - ’Podium Luperium’, ’Ulvebakken’ og det magiske øjeblik efter solnedgangen, hvor det ikke længere er dag og endnu ikke nat (den blå time). I det tidsrum fyldes himlen af en dybblå farve, der transcenderer landskabet, og som bl.a. giver enhver flyver-entusiast (herunder ejerne af Le Loup Bleu) et nærmest magisk øjeblik i luftrummet.
Le Loup Bleu ejes af ægteparret Sylvie og Marc Dubois, der med en tidligere baggrund som henholdsvis læge og propelbygger søgte nye udfordringer, efter at deres børn var flyttet hjemmefra. En gammel drøm om at eje en vingård blev i slutningen af 2011 realiseret ved købet af denne smukt beliggende ejendom med tilhørende 9 ha. vinmarker. En renovering af både marker og bygninger blev foretaget straks efter overtagelsen, og da parret altid har haft stor sympati for økologi blev en konvertering til denne dyrkningsmetode iværksat fra dag ét. I vinmarkerne er det i dag Grenache-druen, der dominerer efterfulgt af Syrah, Carignan, Rolle (Vermentino) og Clairette.
Det er ægteparrets store passion for nogle af historiens mest berømte franske flyverentusiaster – Antoine de Saint-Exupéry og Jean Mermoz, der har inspireret til navnene på de vine, som i dag produceres – ”Vol de Nuit” og ”Croix du Sud”. Førstnævnte er identisk med titlen på en af Saint-Exypéry’s mest berømte romaner (”Flyvere i natten”), og det andet med navnet på Mermoz’s sidste flyvemaskine.
Rosévinene fra Domaine le Loup Bleu er på fornemmeste vis arketypiske repræsentanter for den tørre, mineralske og komplekse roséstil, som har bragt Provence øverst på podiet indenfor denne vintype.
Respekt
Domaine Le Loup Bleu har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er økologisk certificeret, og som de udtaler: ”Biodiversitet er en del af vores forpligtelser”. De har derfor bl.a. plantet hække, opført stenmure og bygget redekasser og bistader til gavn for fugle og insekter, og de har indgået partnerskab med OAB (Agricultural Observatory of Biodiversity)”.
Domaine de la Métairie d’Alon, Languedoc
Det er Catherine og Laurent Delaunay og deres firma, Badet Clément, som står bag La Métairie d’Alon i Languedoc. Laurent er 5. generation i Bourgogne-familien Delaunay, og ejer således i dag også Bourgogne-firmaet Edouard Delaunay. Badet Clément startede faktisk med at rådgive vinproducenter i Bourgogne, Languedoc, Rhône og Provence for senere selv at producere vine i de samme områder.
I 2005 fik han mulighed for at overtage vinfirmaet Abbotts og den tilhørende ejendom, ”La Métairie d’Alon”, beliggende i Magrie, sydvest for byen Carcassonne i den højtbeliggende del af Aude-dalen (Limoux). Vinhuset var blevet grundlagt i 1996 af den australske kvinde, Nerida Abbotts, og navnet på firmaet blev herefter Abbotts & Delaunay. Laurent Delaunay og teamet bag Badet Clément har gennem årene opnået stor erfaring med vinproduktion i Sydøstfrankrig (ikke mindst i Languedoc) og er derfor i dag et højt-estimeret firma i området.
Domaine de la Métairie d’Alon består i dag af 25 ha. vinmarker, fordelt på 25 parceller og på 11 navngivne vinmarker omkring landsbyen Magrie, mellem Limoux og Roquetaillade. Vinmarkerne er alle økologisk dyrkede og beplantet med druesorterne Chardonnay og Pinot Noir. Ejendommens oprindelige ret dominerende ”australske stil” har gradvist gennemgået en forandring hen mod en mere ”Languedoc-tro stil”, selv om nogle af vinene godt kan have et umiskendeligt og ret charmerende touch fra Bourgogne i sig. Det er nemlig den friske, elegante og komplekse stil, der prioriteres her!
Respekt
Domaine Métairie d’Alon har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er økologisk certificeret.
Domaine Le Loup Bleu Vol de Nuit Rosé Økologisk 75 cl.
Domaine Le Loup Bleu Croix du Sud Rosé Økologisk 75 cl.
Domaine de la Métairie d’Alon Embellie Sparkling Økologisk
cl.
Domaine de la Métairie d’Alon Chardonnay Le Village Økologisk
Domaine de la Métairie d’Alon Chardonnay Le Palajo Økologisk
Domaine de la Métairie d’Alon Rosé Les Graves Økologisk 75 cl.
Domaine de la Métairie d’Alon
Pinot Noir Le Village Økologisk
Domaine de la Métairie d’Alon
Pinot Noir La Métairie Økologisk
Domaine de la Métairie d’Alon Pinot Noir Solaire Økologisk
Abbotts & Delaunay, Languedoc
Det er Laurent Delaunay og hans firma, Badet Clément, som står bag Abbotts & Delaunay i Languedoc. Selv er han 5. generation i Bourgogne-familien Delaunay, og ejer således i dag også Bourgogne-firmaet Edouard Delaunay. Badet Clément startede faktisk med at rådgive vinproducenter i Bourgogne, Languedoc, Rhône og Provence for senere selv at producere vine i de samme områder.
I 2005 fik han mulighed for at overtage vinfirmaet Abbotts og den tilhørende ejendom, ”La Métairie d’Alon”, beliggende i Magrie, sydvest for byen Carcassonne i den højtbeliggende del af Aude-dalen (Limoux). Firmaet var blevet grundlagt i 1996 af den australske kvinde, Nerida Abbotts, og navnet på firmaet blev herefter Abbotts & Delaunay. Laurent Delaunay og teamet bag Badet Clément har gennem årene opnået stor erfaring med vinproduktion i Sydøstfrankrig (ikke mindst i Languedoc) og er derfor i dag et højt-estimeret firma i området.
Abbotts & Delaunay-vinene produceres på parceller, som dels er beliggende ved selve ejendommen hvor vinene vinificeres, La Métairie d’Alon (økologisk dyrket) og dels i Limoux-området samt ved foden af Hérault-bjergene nord for Béziers. Ejendommens oprindelige ret dominerende ”australske stil” har gradvist gennemgået en forandring hen mod en mere ”Languedoc-tro stil”. Når det dog kommer til vinene, har de et umiskendeligt og ret charmerende touch fra Bourgogne i sig. Det er nemlig den friske, elegante og komplekse stil, der prioriteres her!
Métayage Chardonnay Økologisk 75 cl.
Viognier 75 cl.
Les Petites Cuvées Blanc 75 cl.
Les Petites Cuvées Rosé 75 cl.
Vin Orange
Grenache Rosé 75 cl.
Métayage Pinot Noir Økologisk
Carignan Vieilles Vignes
Corbières
Les Petites Cuvées Red
Domaine Cazes, Rivesaltes
Domaine Cazes i Rivesaltes - midt i Roussillon, blev grundlagt af Michel Cazes i 1895 og er i dag med sine ca. 220 hektarer vinmarker en af de vigtigste vingårde i området. Flere generationer har sidenhen efterfulgt hinanden, og da 4. generation med Emmanuel Cazes kom til i 1997, besluttede man at iværksætte en overgang til biodynamisk dyrkning i alle vinmarker – som en af de første producenter i området. Processen resulterede i 2005 i en fuld økologisk (AB-Agriculture Biologique) og biodynamisk godkendelse.
Processen krævede samtidig en del investeringer i de historiske kældre og nyt, moderne udstyr til vinificering. Domaine Cazes indgik derfor et partnerskab med Advini (som blandt andet ejer vinhuset Jeanjean i Languedoc). Under det nye partnerskab er der fortsat hovedfokus på de unikke dessertvine - Rivesaltes og Muscat de Rivesaltes, men man lægger også mange kræfter i produktionen fra husets øvrige besiddelser i appellationer som Côtes du Roussillon Villages, Banyuls, Maury og Fitou.
Respekt
Domaine Cazes har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er certificeret økologisk og biodynamisk. Domaine Cazes begyndte allerede i 1997 at dyrke biodynamisk på 15 ha. af deres vinmarker, og de opleverede her en stor kvalitetsmæssig forbedring, så fra 1999 har hele domainet været biodynamisk, og de har således været en pioner på den biodynamiske front i hele Languedoc.
Muscat de Rivesaltes Økologisk 37,5 cl.
Rivesaltes Ambré Økologisk 37,5 cl.
Økologisk
37,5 cl.
Cinsault Nature, Samsó Økologisk 75 cl.
Alter Økologisk 75 cl.
Rivesaltes Grenat
Les Clos de Paulilles, Roussillon
Les Clos de Paulilles ligger i Paulilles-bugten ved Middelhavet, mellem Collioure og Banyuls, kun få kilometer fra den spanske grænse og Pyrenæerne. Bugten er klassificeret ”Grand Site de France”, som en af de smukkeste steder i Frankrig, med sin enestående kyststrækning og de imponerende vinmarker og terrasser i baggrunden. Ejendommen blev grundlagt af familien Bernardi i år 1800 og har altid været berømt for sin innovation. Les Clos de Paulilles var fx den første ejendom i området, som i 1975 producerede en såkaldt ”Rimage”, en Banyuls-hedvin vinificeret uden kontakt med luften, for at bevare friskheden og frugtkarakteren. Det var også dette vinhus som i 1989 var det første til at producere en Collioure-rødvin, hovedsageligt lavet på Mourvèdre og Syrah.
I 2012, da familien stod uden arvtagere, solgte man vinhuset til den berømte producent af biodynamiske vine i nabo-distriktet Rivesaltes, Domaine Cazes. Straks i 2013 gik man i gang med et at tilpasse dyrkningsmetoderne til en mere miljøvenlig produktion samt at forbedre de ansattes arbejdsforhold. Et omfattende anlægs- og restaureringsarbejde blev også sat i gang, for at vedligeholde de mange mure, terrasser og buske mellem parcellerne. I dag består ejendommen af 90 ha., fordelt mellem lavland, dale og høje skråninger, med 63 ha. vinmarker beplantet med 6 druesorter, hvor de vigtigste er Syrah, Mourvèdre, Grenache og Cabernet. Alle vinmarker dyrkes efter ”Agriculture Raisonnée”-forskrifterne.
Parcellernes store diversitet i forhold til jordbund (primært skiffer, men også glimmer i form af småsten blandet med ler og sandholdig jord), højde og eksponering til sol og vind (”micro-terroirs”), giver perfekte muligheder for opnå de rette harmonier i vinene. Man praktiserer derfor også separat, manuel høst af parcellerne - endda op til 5 forskellige plukninger på bestemte parceller. De nye, moderne kældre er udstyret, så det muliggør separate vinificeringer af hver parcel og druesort.
Les Clos de Paulilles befinder sig iblandt eliten af producenter i Banyuls og Collioure.
Banyuls Rimage Økologisk
cl.
Banyuls Grand Cru
75 cl.
Domaine Montrose, Côtes-de-Thongue
Domaine Montrose i det sydfranske Languedoc-område, Côtes-de-Thongue, ligger på toppen af en skråning (”mont” på fransk) over landsbyen Valros (”rosernes dal”), som dermed forklarer dets smukke navn. Biodiversitet er ikke et tomt ord her, idet både ejendommen og de ca. 85 ha. vinmarker er omgivet af småskove, krat og mandeltræer, som sikrer et ”terroir”, der også er med til at give vinene deres fornemme struktur og kompleksitet.
Bernard Coste og sønnen Olivier dyrker deres vinmarker efter forskrifterne i ”Agriculture Raisonnée” (integreret landbrug). Al gødning er således organisk fra bl.a. egen kompost, hvor man integrerer en del af druemasken fra presningen. Når det er nødvendigt, fjerner man ukrudtet mekanisk og ikke med kemiske produkter, og kun miljøvenlige bekæmpelsesmidler bruges ved sygdomsangreb.
Vinene fra Domaine Montrose er stilistisk i familie med de lidt fornemmere vine fra Provence, og er således glimrende alternativer, da de samtidigt har et meget attraktivt forhold mellem pris og kvalitet.
Respekt
Domaine Montrose har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er certificeret HVE 3 (Haute Valeur Environnementale), som er et resultat af deres store indsats for at dyrke vin med respekt for naturen. De arbejder med at reducere deres CO2-udledning, blandt andet ved at etablere små vandkraftdæmninger, investere i vindmølleparker, opretholde udyrkede økosystemer i form af skove og græsarealer omkring vinstokkene m.m.
Endvidere følger de et program med at plante ”middelhavstræer” (olivien, mandel, eg og kvæde), og i dag er der mere end 3000 nye træer plantet på vingården.
Mont Rosé 37,5/75/150/300/600 cl.
Rosé Prestige 75 cl.
Chardonnay 75 cl.
Rosé Sparkling, Zéro 75 cl.
Rosé 1701 75 cl.
Maison de la Villette, Vin de France
Maison de la Villette er navngivet efter et af de mest populære kvarterer i Paris, beliggende i den nordlige del af byens centrum, langs Canal de l’Ourcq. Indtil 1970’erne befandt sig her et af byens slagterier og et af de største markeder, hvor man tilnærmelsesvist kunne finde alle de fødevarer og vine, som hjertet (eller maven!) kunne begære. Hertil kom således specialiteter fra alle regioner af Frankrig, med pram eller vogn, og blev distribueret videre til andre markeder eller leveret til de mange hyggelige caféer og restauranter. ”Le ventre de Paris” - Paris’ mave, kaldte man området. I dag har man omdannet området til en park med flere kulturelle tilbud – noget som tiltrækker mange turister. For pariserne vil La Villette dog blive ved med at være et symbol på Frankrigs livsglæde og folkelige gastronomi.
Vinene i denne serie kommer fra flere af Sydfrankrigs klassiske vinområder nord for Pyrenæerne, fra Gascogne i sydvest til Languedoc i sydøst. Teamet bag vinhuset Badet-Clément har stor erfaring i sydfranske vine (og Bourgogne!), og de udvælger druerne hos lokale dyrkere med hvem, man har faste aftaler, og samme team foretager derefter vinificeringen og aftapningen. De forskellige oprindelser giver rigtig god mulighed for at producere harmoniske vine foruden ved at sikre større kontinuitet i kvalitet og stil i disse.
Filosofien er enkel: Vinene skal være umiddelbare og klassiske i forhold til druesorter og herkomst samt give ”value for money”.
Sauvignon Blanc 75 cl.
Cabernet Sauvignon 75 cl.
Chardonnay 75 cl.
Pinot Noir 75 cl.
GSM
Respekt
Roots Beverages har opnået vores RESPEKT mærke, fordi vinene herunder er økologiske, og så er transporten af vinene til Danmark optimeret ud fra en ansvarlig tankegang.
DIVERSE FRANKRIG
Lux, Chardonnay Økologisk
Dortmund
Düsseldorf
Köln
Bonn
AHR
MOSEL
Trier
Kassel
RHEINGAU
MITTELRHEIN
RHEINHESSEN
Frankfurt
NAHE
PFALZ
BADEN
SAALEUNSTRUT
FRANKEN
Würzburg
Nürnberg
HESSISCHEBERGSTRASSE
WÜRTTEMBERG
Stuttgart
Freiburg
Tyskland
SACHSEN
Leipzig
Dresden
Som det tydeligt kan ses på et vinkort over Tyskland, ligger de fleste af landets 13 vindistrikter langs floder. Her har vinstokkene perfekte vækstforhold, både klima-, jordbunds- og eksponeringsmæssigt, hvilket også mange steder udmønter sig i frembringelsen af nogle af de bedste hvidvine i verden! Mange af vindistrikterne byder samtidig også på nogle helt uforglemmelige landskabs- og naturoplevelser, hvis man som turist besøger disse områder, hvilket det varmt kan anbefales at gøre. Har man besøgt distrikter som Mosel, Rheingau, Franken m. fl., så har man garanteret fået minder for livet, der bl.a. kunne inkludere en hyggelig terrasse med udsigt over de smukkeste stejle vinmarker langs floden, et veldækket bord med et lækkert måltid mad og ikke mindst en god vin i glasset, der gør de tyske vine ære...
De mange opdelinger og det væld af oplysninger, man møder på tyske vinetiketter, har til gengæld gennem årene ikke gjort det let for mange vinnydere at være fortrolige med hvilken vintype, de reelt kunne se frem til at nyde FØR de trak flasken op!
Ud over opdelingen i distrikter, landsbyer, enkeltmarker og druesorter er opdelingen af tyske vine grundlæggende baseret på modningsgraden af druerne, når de er høstet. Det med druerne er for så vidt ikke så svært, der står nemlig oftest Riesling, Müller-Thurgau, Silvaner, Weissburgunder, Spätburgunder eller… på etiketten, og så er det jo det, det er…
Begreber som f.eks. Trocken, Feinherb, Kabinett, Spätlese (eller Spätlese Trocken!) osv., kan ofte virke en smule forvirrende. Har man med en tør, halvtør eller sød vin at gøre?
Flere har i årenes løb forsøgt at gøre tingene mere klare, bl.a. Det Tyske Vininstitut, som primo 2001 indførte betegnelserne ”Classic” og ”Selection” for tørre vine. Her skulle ”Classic” være gode, tørre kvalitetsvine, fremstillet på de klassiske tyske druer, og ”Selection” skulle være topkategorien for tørre vine.
TYSKLAND
„For generations, we’ve dedicated ourselves to wine — a mission that we perceive as a responsibility, a challenge, and a passion all at once.“
En mere gennemgribende klassificering blev allerede foreslået i 1990’erne af VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter), som er en sammenslutning på næsten 200 vingårde fra de 13 forskellige vinregioner i Tyskland. Hos VDP mener man, at man ikke kun burde kvalitetsklassificere tyske vine ved at bruge modningsgraden af druerne, men at man burde ændre det til det system, der bygger på geografi og terroir, som det er tilfældet i store dele af verden. Siden årgang 2012 har VDP-medlemmer derfor indført følgende inddelinger af deres vine, hvilket er efter inspiration fra Bourgogne:
Grosse Lage (Grand Cru i Bourgogne), og hvor de tørre udgaver her benævnes Grosses Gewächs
Erste Lage (1. Cru i Bourgogne), og hvor de tørre udgaver her benævnes Erstes Gewächs
Ortswein (Village/kommune i Bourgogne)
Gutswein (regional vin i Bourgogne)
VDP’s klassifikation er formelt set ikke en del af den tyske vinlov, men dets medlemmer skal naturligvis også som minimum overholde denne…
Hvis du stadig måtte være forvirret, er der tilbage kun at foreslå: Udforsk dette spændende vinland – både i teori og PRAKSIS. Tyskland er midt i en spændende udvikling, hvor man forsøger at højne niveauet og være mere præcis i sit image. Flere producenter i distrikter som f.eks. Baden, Franken, Pfalz m.fl. har valgt at øge opmærksomheden på rødvine, ofte lavet på Spätburgunder (Pinot Noir) i en ny, aromatisk og frisk stil. De har opnået stor succes med deres rødvine, og i det hele taget mener flere klima- og landbrugseksperter, at Tyskland har en stor fremtid som rødvinsproducent pga. den globale opvarmning.
Reichsgraf von Kesselstatt, Mosel-Saar-Ruwer
Med en historie som spænder over næsten syv århundreder (grundlagt 1349), er Weingut Reichsgraf von Kesselstatt i Trier en af de vingårde i Mosel med den længste historie. Seneste ejerskifte fandt sted i 1978, hvor Günther Reh købte vingården. Allerede i 1983 overdrog han dog ledelsen til sin datter, Annegret Reh-Gartner, som frem til sin tidlige død i 2016 (61 år) med stort engagement og kompetence stod i spidsen for dette topdomæne med dets 46 ha. marker af bedste beskaffenhed. Forinden sin bortgang havde Annegret med sin sædvanlige sans for omhyggelighed og planlægning sørget for, at firmaet kunne videreføres på bedste vis, så den store internationale berømmelse, som var blevet Weingut Reichsgraf von Kesselstatt til del, kunne fastholdes og videreføres af det kompetente team af medarbejdere.
Vinene fra Weingut Reichsgraf von Kesselstatt er kendetegnede ved en mineralsk og delikat stil, som er så typisk for vinene fra området. Intet andet vindistrikt i verden kan formentlig konkurrere med lige netop dette områdes delikate og mineralske stil. Dalene i Mosel, Saar og Ruwer er tilmed blandt de relativt få vinområder, der har kunnet profitere af de senere års mærkbare klimaforandringer, da man nu oftest her kan høste fuldmodne druer med stor aromakoncentration og en sublim struktur. Potentialet til at producere fremragende tørre vine har derfor aldrig været større, hvilket vinene fra Reichsgraf von Kesselstatt afspejler på fornemmeste vis.
Reichsgraf von Kesselstatt var en af de første vinfirmaer i området, som producerede ”Grosses Gewächs” (tørre vine fra top-marker), da Annegret Reh-Gartner var stor tilhænger af markklassifikationen som VDP (Verband Deutscher Prädikatsweingüter) har indført for at give forbrugerne et bedre overblik over den geografiske kvalitetsopdeling i særskilte områder/marker. Indsatsen for et større fokus på tørre høj-kvalitetsvine, var også en del af årsagen til hendes støtte.
RK Riesling Trocken VDP Gutswein
Wiltinger
Riesling Trocken
Scharzhofberger
Schloss Marienlay
Riesling Trocken VDP Gutswein Mosel 75 cl.
Josephshöfer
Riesling Kabinett Feinherb VDP Grosse Lage Mosel
Scharzhofberger
Riesling Kabinett Feinherb VDP Grosse Lage
Scharzhofberger
Riesling Spätlese VDP Grosse Lage
Kaseler
Riesling Trocken VDP Ortswein
Riesling Kabinett Feinherb
Kehrnagel
Weingut Geils, Rheinhessen
Familien Geil i Bermersheim har i ca. 300 år lavet vin i Rheinhessen efter traditioner, som er blevet overført fra generation til generation. Vinhuset placeres i dag blandt eliten af vinproducenterne i området - ikke mindst siden sønnen Florian R. Geil sluttede sig til sin fader Rudolf. Efter en seriøs vinuddannelse og en lang praktik på Domaine Méo-Camuzet i Bourgogne, har Florian formået at give kvaliteten på vinene et indiskutabelt ryk opad.
Vægten hos Weingut Geils har altid været lagt på Riesling foruden de oprindeligt burgundiske druesorter Chardonnay, Grauer Burgunder og Spätburgunder, som efter sønnens involvering og dennes praktikforløb ikke overraskende har fået tildelt endnu større opmærksomhed. ”Vinen laves primært i vinmarken” er familiens motto.
Ejendommen består i dag af 14 ha. vinmarker, som er beplantede med 72% hvidvinsdruer og 28% røde, og vinstokke som er op til 55 år gamle. En præcis analyse af jordbunden og terroir’et på de forskellige parceller har været afgørende i forhold til at plante de rette druer på de rette parceller.
Manuelt arbejde og en skrap selektering af klaserne under væksten og under høsten, er yderligere med til at højne kvaliteten. Vinificerings-filosofien er veldefineret og enkel: Ingen anvendelse af pumper i processen, lange, kølige gæringer, meget let eller ingen filtrering. Resultatet af anstrengelserne er et imponerende udvalg af vine, der løbende præmieres som de bedste i Rheinhessen og i hele Tyskland.
„Quiet
and calm, paired with nuanced elegance and outstanding drinkability. These are the things that distinguish our wines—straight across the entire collection, from estate-level Gutswein to single-site Lagenwein..“
ChardonnayTrocken
Grauer Burgunder Trocken
Oplev mere af vinen her
Riesling Trocken
Bermersheim
Grauer Burgunder Trocken
Rosé Trocken
Spätburgunder Trocken
Frauenberg Riesling Torcken
Frühwerk
Spätburgunder Trocken
Fürstlich Castell’sche Domäne, Franken
Fürstlich Castell’sche Domänenamt er et meget anerkendt og prestigefyldt vinhus beliggende i landsbyen Castell i Frankenområdet. Huset tilhører den adelige familie Castell, som siden 1057 og nu i 26 generationer har beskæftiget sig med vinproduktion, foruden ved at man også driver andet landbrug og skovbrug. Familien ejer sågar også en bank, som blev grundlagt i 1774 (den ældste bank i Bayern) med det formål at afbøde konsekvenserne for lokalbefolkningen af en dengang udbredt hungersnød. Familien var i 1659 de første til at plante Silvaner-druen i området, og de har på alle måder været afgørende for, at Franken i dag primært forbindes med Silvaner-druen. Vinhuset er medlem af den fornemme tyske sammenslutning ”Verband Deutscher Prädikatsweingüter”(VDP).
Til ejendommen hører 70 ha. vinmarker, som alle befinder sig i en af de to øverste ligaer i Franken ifølge VDP-klassifikationen (Grosse Lage og Erste Lage) og herunder ikke færre end 5 monopol-vinmarker. Den lokale jordbund er her helt ekstraordinær og består af den særdeles mineralholdige ”gipskeuper”, som er aflejringer af gips (calciumsulfat), ler, kalkstensfossiler, sandsten og silt. Jordlagene blev dannet for ca. 230 millioner år siden og findes relativt få steder i verden, primært i Centraleuropa.
Fürstlich Castell’sche Domänenamt rangerer kvalitetsmæssigt blandt de ypperste producenter i Franken og har tillige i hele deres virke et stort fokus på bæredygtighed/cirkulær økonomi.
Respekt
Fürstlich Castell’sches Domänenamt har opnået vores RESPEKT mærke fordi de er tildelt ”EcoStep Wein”-certifikatet, som gives i forhold til en produktion, der opstiller kriterier for bl.a. kvalitet og miljø samt sikkerhed og sundhed i produktionen.
Silvaner Trocken
VDP Gutswein
75 cl.
Cas Tell Me
VDP Gutswein
75 cl.
Silvaner Trocken Kugelspiel
VDP Erste Lage
75 cl.
Weingut Karl Schaefer, Pfalz
Weingut Karl Schaefer er grundlagt i 1843 af lægen Dr. Christian Schaefer, og det er hans søn, Karl Schaefer (en af de første til at flaskeaftappe vin i området), som er ophav til vingårdens aktuelle navn. I dag er det 6. generation, som er ved roret, repræsenteret ved ægteparret Marianne (Nana) og Job von Nell.
Vinhuset ligger i Bad Dürkheim på den berømte ”Weinstrasse” i Pfalz og råder over 18 ha. vinmarker. Blandt dem er klassificerede marker som Michelsberg og Spielberg (Bad Dürkheim), Fuchsmantel og Gerümpel (Wachenheim), Pechstein (Forst), samt Herrenberg og Weilberg (Ungstein). I mere end 100 år har vinhuset været med i ”Verband Deutscher Prädikatsweingüter” (VDP) – en sammenslutning af tyske topproducenter af Riesling.
Weingut Karl Schaefer praktiserer i dag 100% økologisk produktion på de terrasseanlagte vinmarker, der er understøttet af smukke stenmure. Dyrkningen foregår i fuld respekt for områdets sjældne dyr og planter, og bl.a. derfor prioriterer man det manuelle arbejde på markerne. Riesling udgør i dag 85% af arealet, men man dyrker også Weissburgunder, Chardonnay, Scheurebe, Gewürztraminer, Grauburgunder, Rieslaner og Muskateller for de hvide, samt Spätburgunder, Cabernet Sauvignon, Dornfelder og Merlot for de røde. Vinene er kendte for deres finesse, sprødhed, mineralitet og klasse.
Respekt
WeingutKarlSchaeferharopnåetvoresRESPEKTmærke,fordihuseterøkologiskcertificeret.Markernedyrkesirespekt for dyr og planter, og alt arbejde foregår her manuelt.
Shelter Winery, Baden
Bag det tyske Shelter Winery finder man Hans-Bert Espe og Silke Wolf, som begge har læst ønologi på vinuniversitet i Geisenheim og senere omdannet teori til praksis hos flere vingårde verden over. I 2003 lejede de sig ind i en nedlagt ammunitionsbunker, som det canadiske flyvevåben havde bygget i 1960, hvilket inspirerede til navnet på firmaet. Her, under et tykt lag af beton, jord og græs, installerede de moderne vinificeringsudstyr og nye franske egetræsfade til deres første vine på druen Pinot Noir.
I 2006 blev faciliteterne for små, og da en kollega tilbød Hans-Bert og Silke plads i sine nyopførte bygninger, slog de til. Fra starten har deres filosofi været at satse på Pinot Noir (lidt Chardonnay er dog kommet til) samt at frembringe sande kvalitetsvine. Til det har man brug for gode vinmarker, sunde druer, masser af tid og dygtigt håndværk, hvilket parret til fulde er i besiddelse af.
Selv om Hans-Bert og Silke har fravalgt en kontrolleret økologisk produktion, praktiserer de en gennemført ansvarlig dyrkning på deres vinmarker, som er beliggende i Kenzingen og Malterdingen, mellem Lahr og Freiburg. Det indebærer bl.a., at der ikke anvendes midler mod ukrudt og insekter og heller ikke pesticider mod skimmel- og svampesygdomme - ikke engang de produkter, som er godkendte i forbindelse med kontrolleret økologisk dyrkning.
Vinum Weinguide 2021 skriver om Shelter Winery: ”De folk er på vej til eliten af Pinot Noir i Tyskland” - Gault & Millau Weinguide 2021: Shelter Winery: 4 klaser ud af 5 mulige.
Respekt
Shelter Winery har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker deres vinmarker uden brug af pesticider. De dækker hele deres energiforbrug ind via solceller på tagene, som sammen med væggene er dækket af jord og grønt, hvilket skaber et naturligt ”klimaanlæg”, så aircondition ikke behøves. I markerne har de plantet buskadser til gavn for fugle og insekter.
Weingut Karl Schaefer Wachenheimer Gerümpel Riesling Trocken
VDP Erste Lage Økologisk, 75 cl.
Weingut Karl Schaefer Michelsberg Riesling GG VDP Grosse Lage Økologisk, 75 cl.
Shelter Winery Pinot Noir
Shelter
Weingut Rieger, Baden
Baden er Tysklands sydligste vindistrikt og landets tredje største. Det strækker sig langs den østlige bred af Rhinen (hvor Alsace i Frankrig ligger på den vestlige bred), startende ved foden af det nordlige Schwarzwald og ned til den schweiziske grænse, hvor det slutter. Distriktet består af otte ”Bereich” – subdistrikter, hvor Kaiserstuhl, Ortenau, Badisches Frankenland og Badische Bergstasse/Kraichgau er de mest kendte.
De mest anvendte druesorter i området er Spätburgunder (Pinot Noir), Müller-Thurgau, Grauburgunder, Riesling og Weissburgunder. Nyere forskning omkring dyrkning af druer og klimaændringer giver Baden gode ods i fremtiden med hensyn til produktion af rødvine – netop det som mange vinbønder i området er blevet dygtige til. Landskabsmæssigt og vinmæssigt er det et meget interessant område.
Weingut Rieger ligger i Buggingen-Betberg syd for Freiburg, i den sydlige del af Baden. Vinhuset har en lang tradition for vindyrkning, og i dag er ikke mindre en 4 generationer beskæftiget på stedet. Det sikrer en stabil kontinuitet i produktionen og en fortrolighed med de parceller, man dyrker vin på. Vinmarkerne dækker 14 hektarer, som alle er dyrket biodynamisk, hvorfor alle vine er både økologisk (Ecovin) og Demeter certificerede.
Man anvender områdets klassiske druesorter Grauburgunder (25% af beplantningen), Spätburgunder (25%), Gutedel (22%), Weissburgunder (10%), men også Chardonnay, Nobling, Regent, Muskateller, Gewürztraminer, Riesling, Müller-Thurgau, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Merlot. De ældste vinstokke på gården er ca. 50 år gamle.
Kælderen er udstyret med moderne vinificeringsudstyr, som er med til at give vinene den personlighed, finesse og kompleksitet, de er kendte for.
Respekt
Weingut Rieger har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er økologisk og biodynamisk certificeret. Den aktive dannelse af humus jord binder store mængder af CO2 og beskytter mod erosion. Endvidere fungerer humus jord som et vand- og næringsreservoir og øger dermed jordens frugtbarhed på naturlig vis.
Lust auf Perlage Let mousserende Økologisk 75 cl.
Lust auf Perlage Rosé Let mousserende Økologisk
Lust auf Weiss ”Feinherb” Økologisk
Lust auf Rot ”Feinherb” Økologisk 75 cl.
Weisser Burgunder Trocken
Biodynamisk
Grauer Burgunder Trocken
Biodynamisk
Pinot Noir Blanc de Noirs Trocken Biodynamisk
Spätburgunder Trocken
Biodynamisk
Spätburgunder Alte Rebe Trocken
Lust auf Traube Let mousserende Alkoholfri (ugæret) Biodynamisk
Respekt
Roots Beverages har opnået vores RESPEKT mærke, fordi vinene herunder er økologiske, og så er transporten af vinene til Danmark optimeret ud fra en ansvarlig tankegang.
DIVERSE TYSKLAND
Roots Beverages
Riesling Trocken
Keine Hexerei Økologisk, 75 cl.
Roots Beverages
Riesling Trocken
Nur Behändigkeit Økologisk, 75 cl.
Roots Beverages
Pinot Noir Der Hund Økologisk, 75 cl.
KAMPTAL
KREMSTAL
WACHAU
TRAISENTAL
THERMENREGION
SÜDOSTSTEIERMARK
WAGRAM
Poysdorf Wien
Baden
Eisenstadt
Wiener Neustadt
WESTSTEIERMARK Don
Fürstenfeld
SÜDSTEIERMARK
WEINVIERTEL
WIEN
CARNUNTUM
NEUSIEDLERSEE LEITHABERG
MITTELBURGENLAND
Graz
SÜDBURGENLAND
Østrig
Vinlandet Østrig (i alt ca. 51.000 ha.) er opdelt i 4 vinområder (Weinbauregion), Niederösterreich, Burgenland, Steiermark og Wien, alle beliggende i den østligste del af landet. Vinproduktionen fordeler sig på ca. 70% hvidvine og 30% rød- og rosévine. Det største af vinområderne er helt klart Niederösterreich med sine ca. 28.145 ha. marker, efterfulgt af Burgenland med 13.100 ha.
Niederösterreich
Niederösterreich ligger omkring hovedstaden Wien. Nord for byen finder man vindistrikterne (Weinbaugebiet/DAC) Weinviertel, Wagram, Kamptal, Kremstal, Wachau og Traisental og syd for byen Thermenregion og Carnuntum. Mens man prioriterer hvidvine lavet på Grüner Veltliner og Riesling i den nordlige del af området, finder man hovedsageligt rødvine lavet på Zweigelt, St. Laurent og Pinot Noir mod syd. Vine, som dyrkes på vinmarker, der ligger uden for klassificerede distrikter eller laves på blandinger fra forskellige distrikter, må bære benævnelsen Niederösterreich.
Kamptal
Distriktet Kamptal ligger langs floden Kamp, omkring byerne Langenlois, Zöbing, Gobelsburg, Kammern og Strass. Langenlois har været kendt for sine omkringliggende vinmarker siden 1083, hvor den på daværende tidspunkt hed ”Liubisa” (den yndige) - sikkert på grund af områdets særprægede klima.
Langenlois ligger nemlig ved en sydvendt, skaldyrsformet skråning og er således beskyttet mod vinde fra nord og øst, noget som giver mange solskinstimer og høje temperaturer om dagen. Om natten blæser der til gengæld kølige vinde igennem dalen. Disse temperaturskift er en af hemmelighederne bag vinenes delikate aromaer og særlige kvalitet, især for druesorter som Grüner Veltliner og Riesling.
Thermenregion Weinbaugebiet Thermenregion (2.181 ha.) ligger syd for Wien og blev oprettet under indførelsen af Østrigs nye vinlov i 1985, ved at slå to distrikter sammen: Gumpoldskirchen og Bad Vöslau. Navnet Thermen er hentet fra romernes berømte badeanlæg ”Thermae Pannonicae” (der i dag ligger i Baden), som udnyttede stedets svovlholdige, varme vandkilder. Romerne skulle bruge vin til gæsterne i deres badeanlæg og ikke mindst til soldaterne fra to nærliggende garnisoner. Således blev der for mere end 2000 år siden plantet vinstokke! Senere, i Middelalderen, var det Cistercienser-munke fra Bourgogne, som genskabte vinmarkerne omkring deres kloster i Heiligenkreuz.
I den nordlige del af Thermenregion, omkring Gumpoldskirchen, Pfaffstätten, Baden, Guntramsdorf og Traiskirchen, laver man især hvidvine på særprægede, lokale druesorter som Rotgipfler (beslægtet med Grüner Veltliner), Zierfandler, Neuburger, men også Chardonnay. I den sydligste del, omkring Bad Vöslau, Sooß, Tattendorf og Teesdorf, er det til gengæld rødvinene, der dominerer - lavet på Pinot Noir, St. Laurent og Zweigelt, men også på Merlot og Cabernet Sauvignon.
Weingut Jurtschitsch, Kamptal
Weingut Jurtschitsch hører til på vingården Sonnhof i Langenlois, et gammelt kloster fra det 16. århundrede, og som med sine 700 år gamle, oprindelige vinkældre er et af områdets flotteste vinhuse. Husets logo forestiller et par nøgler fra gotisk tid, som nogle af familiens forfædre fandt i jorden på ejendommen. Nøglerne beviser, at ejendommens historie begyndte lang tid før de første skrevne dokumenter fra 1541, som omtaler huset som ”huset ved klosteret”. Den imponerende herregård blev brugt som landbrugsgård af det franciskanske nabokloster indtil det 18. århundrede. Familien Jurtschitsch overtog Sonnhof i 1868, og råder i dag over 62 ha. vinmarker, og det er helt klart et af Østrigs førende vinhuse – såvel i forhold til kvalitet som kvantitet.
Jurtschitsch er virkeligt et familieforetagende. De tre brødre, Edwin, Paul og Karl Jurtschitsch, som i mange år henholdsvis tog sig af dyrkning, vinificering og marketing, har nu overladt roret til den unge generation, repræsenteret ved Alwin og Stefanie Jurtschitsch. Efter færdiggørelsen af deres vinuddannelser arbejdede de i New Zealand, Australien og Frankrig, inden de returnerede til vingården i Langenlois.
Et af deres første tiltag var at gå over til økologisk dyrkning på alle deres marker, som både ligger på tung, lerholdig jord og på mere mineralholdige jorde ved Zöbinger Heiligenstein (hvor Riesling kommer fra). ”Den måde hvorpå vi behandler og dyrker vore vinmarker – med så naturlige teknikker som muligt – vil have en kæmpe indflydelse på de vine, som vores børn og børnebørn vil kunne producere på ejendommen i fremtiden”, siger man hos Jurtschitsch.
Allerede i 1970’erne gik man dog fra kunstgødning over til kompost- og plantebaseret gødning på vinmarkerne samt anvendelse af plantebeskyttelsesteknikker, der var uskadelige for nyttige insekter. I dag er alle vinmarker på Sonnhof desuden dyrket efter Integrated Pest Management (IPM). Dette økosystem er mere krævende i arbejdstimer og opmærksomhed, men giver til gengæld bedre og sundere druer. Man prøver også at undgå al mekanisk indgriben i vinmarkerne fra slutningen af oktober til begyndelsen af maj, hvilket er med til at forebygge erosion foruden ved, at det fremmer udviklingen af et sundere mikroplante- og dyreliv.
Vinguiden Gault Millau: ”Weingut Jurtschitsch er det mest spændende vinhus i Langenlois lige nu.”
Respekt
Weingut Jurtschitsch har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker alle deres marker økologisk. De har siden 1970’erne kun brugt kompost- og plantebaseret gødning på vinmarkerne. De benytter plantebeskyttelsesteknikker, som er uskadelige for nyttige insekter, og de arbejder efter et økosystem (IPM), som kræver flere arbejdstimer, men som fremmer kvaliteten af druerne. De undgår erosion og fremmer udviklingen af et sundere mikroplante- og dyreliv ved at undgå al mekanisk indgriben på markerne fra oktober til maj.
De har i 2023 modtaget certificeringen ”Certified Sustainable Austria” fra Lacon Institute udarbejdet efter standarder etableret af ”The Austrian Winegrowers Association”.
Oplev mere af vinen
Grüner Veltliner Social Club Landwein
Grüner Veltliner Terrassen
Grüner Veltliner Urgestein Økologisk
Naturelle Rosé
Grüner Veltliner Dechant Erste Lage Økologisk
Riesling Heiligenstein Erste Lage Økologisk
Johanneshof Reinisch, Thermenregion
Familien Reinisch har produceret vin i fire generationer i Thermenregion, nær landsbyen Tattendorf, ca. 30 km. syd for Wien. Det hele startede meget beskedent i 1923 med en enkelt parcel på 0,5 ha. i vinmarken Ried Mitterfeld, men ejendommen er siden vokset til i alt 40 ha. omkring landsbyerne Tattendorf, Gumpoldskirchen og Guntramsdorf. Disse tre steder giver, med deres store forskelle i den lokale terroir, mulighed for at dyrke mange forskellige druesorter. Hovedvægten (65%) er på røde druer som Pinot Noir, St. Laurent, Zweigelt, Merlot m.fl. Hvidvinene frembringes primært på de lokale druer Rotgipfler og Zierfandler, men også på Chardonnay og Sauvignon Blanc.
Den aktuelle vingård ”Johanneshof” blev i 1995 opført af Johann Reinish, en af Østrigs mest berømte vinpersonligheder og far til de tre brødre, Hannes, Michael og Christian, som i dag i fællesskab har ansvaret for familiefirmaet. Vingårdens arkitektur er med stor sandsynlighed inspireret af Californien, hvor Johann Reinish tilbragte en del år under sin vinuddannelse. Men vinkælderen under jorden, med flotte hvælvinger og plads til ca. 500 træfade, er helt klart indrettet med tankerne på de burgundiske klostre, hvis munke bragte Pinot Noir til Thermenregion. Johann Reinish døde i 2009 efter en tragisk traktorulykke, hvorefter sønnerne overtog vingården.
”Johanneshof” er udstyret med såvel traditionelle som moderne vinificeringsfaciliteter, som sammen med de tilliggende markers særdeles gode beskaffenhed og familiens mangeårige erfaring, giver rigtig gode muligheder for at producere store vine. Rustfrie ståltanke anvendes, men også træfade i et meget alsidigt udvalg (store som små, nye som gamle) til gæring og/eller modning. Egetræet til fadene hentes lokalt, idet vinhuset selv udvælger træ fra Wienerwald syd for Wien og selv tørrer stavene i 3-4 år. Ristningen af fadene afhænger af vinen og årgangen, men ligger som regel i den lette ende.
I 2004 påbegyndte Johanneshof Reinisch en overgang til økologisk produktion, og i 2014 blev man officielt certificeret som økologisk vinproducent.
Johanneshof Reinisch placeres i dag af mange vineksperter og vinguider blandt eliten af østrigske vinproducenter.
Respekt
Johanneshof Reinisch har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er certificereret økologisk.
Gumpoldskirchner Tradition Økologisk 75 cl.
Ried Satzing Rotgipfler Økologisk 75 cl.
Pinot Noir Økologisk 75/150 cl.
Oplev mere af vinen her
Gumpoldskirchen Chardonnay Økologisk 75 cl.
Ried Lores Chardonnay Økologisk 75 cl.
Gumpoldskirchen Pinot Noir Økologisk
St. Laurent Økologisk
Ried Frauenfeld St. Laurent
Auslese Rotgipfler
Elevate your velt of taste
Niederösterreich 75 cl.
Grüner Veltliner
ØSTRIG
Sopron
SLOVAKIET
PANNONHALMA
ASZÁRNEZMÉLY
Györ
EGER BÜKK
MÁTRA
Gyöngyös
Tokaj
Debrecen
SOMLÓ
SOPRON MÓR
BALATONFELVIDÉK
BALATONFÜREDCSOPAK TOKAJ
ETYEK-BUDA
Székesfehérvár
BALATONMELLÉKE
BADACSONY
BATONBOGLÁR
TOLNA
Pécs
KROATIEN
PÉCS
SZEKSZÁRD
Kecskemét
KUNSÁG
CSONGRÁD
Szeged
VILLÁNY
HAJÓSBAJA
RUMÆNIEN
Tokaj
Ungarn har i flere århundreder været kendt for sine søde Tokaji-vine. Da man nationaliserede alle vinejendomme efter 2. Verdenskrig, så private vinbønder sig pludseligt nødsagede til at aflevere deres druer til det statslige kooperativ ”Bor Kombinat”, som varetog produktionen og salget af vinene – dengang nærmest eksklusivt til USSR. En del af betalingen for vinene blev i øvrigt foretaget i russisk olie og landbrugsmaskiner. Det var et hårdt slag for de mange producenter og for området som sådan.
En enkelt detalje fra 60’erne kan fint illustrere denne udvikling. I mange år havde det været almindeligt kendt, at de bedste vine fra Tokaj kom fra skråningerne på Tokaj-bjergene, som ofte var anlagt med terrasser, og hvor arbejdet foregik manuelt og med heste. Vinene herfra var fremragende men da de russiske bæltetraktorer, som man fik som delvis betaling for vinen, ikke var i stand til at klare de stejle skråninger og desuden var 3 meter brede, var man nødt til at lægge strategien om. Man flyttede derfor vinmarkerne længere ned i dalen, hvor jordbunden var idéel til korn eller frugttræer men ikke til vin. Vinrækkerne måtte desuden indrettes med en afstand på 3,6 m. - en ret dårlig udnyttelse af pladsen! Markerne kom således længere ned og det gjorde kvaliteten af vinene også!
Først i begyndelsen af 1990’erne – efter USSR’s sammenbrud og efter at de lokale ”Bor Kombinat” havde oparbejdet et kæmpe underskud, besluttede man igen at åbne for det private initiativ. Bl.a. tillod man nogle få udenlandske vinfirmaer at købe vinmarker og selv stå for produktionen og markedsføringen. Det gav en tiltrængt tilførsel af både økonomisk og menneskelig kapital, som siden har været til stor gavn for hele Tokaj-området. I dag kan man igen finde store, spændende Tokaji-vine med masser af finesse og kompleksitet fra områdets nu i alt ca. 5.000 ha.
Og vinmarkerne? De fleste er heldigvis igen blevet flyttet tilbage på de smukke skråninger! Og dalen? Den er nu dækket af frugttræer!
Château Dereszla, Tokaj
Château Dereszla ligger midt i Tokaj-distriktet og har uden sammenligning en af de ældste og mest spændende historier i området. Slottet blev bygget af den ungarske konge Zsigmond i begyndelsen af 1400-tallet, og kældrene blev brugt til at modtage de vine, de lokale vinbønder skulle aflægge i skat. Fra 1450 til 1845 oplevede slottet mange ejerskifter, og var blandt andet ejet af nogle af Europas mest berømte adelige familier. Op til 2. Verdenskrig var den ejet af en jødisk købmand, hvilket medførte, at den under krigen blev beslaglagt af staten. Senere, under det ungarske kommunistregime, blev den omdannet til et statsligt vinkooperativ, hvor vine fra hele Tokaj-distriktet blev modnet.
Da staten åbnede op for privatisering i 1990’erne, blev Château Dereszla først opkøbt af CANA, et af Frankrigs største landbrugskooperativer, for sidenhen i 2000 at blive købt af Champagne-familien d’Aulan, hvilket man roligt kan betegne som en redning for denne historiske ejendom. Et gennemgribende restaureringsarbejde blev nemlig herefter sat i gang, hvorved bl.a. de fem separate kældre blev knyttet sammen og forsynet med topmoderne udstyr. De selvsamme historiske kældre, hvis oprindelige stil naturligvis blev bevaret under restaureringen, blev i øvrigt optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2004.
Endvidere blev vinmarkerne trimmede og i visse tilfælde genplantede, og i dag udgør de 35 ha. af ejendommens totale areal på 61 ha. I 2007 og 2008 opførte man nye bygninger til administration og forsendelse - naturligvis i samme stil som de oprindelige bygninger.
Druerne hentes hovedsageligt på otte forskellige parceller. Hovedparten består af Tokajs klassiske druer, Furmint (60%) og Hárslevelü (30%), men hos Dereszla dyrker man også lidt Muscat à Petit Grains (Muskotály) og som noget ganske specielt, lidt Kabar, en krydsning mellem Bouvier og Hárslevelü, som næsten var forsvundet fra Tokaj under det kommunistiske styre. Château Dereszla supplerer sin egen produktion med druer fra faste drueproducenter, som man har langtidskontrakter med.
Hver parcel bliver høstet for sig, så man kan lave separate vinificeringer i forhold til terroir, druesort og den enkelte årgangs karakter. Klassiske søde Tokaji Aszu-vine (Aszu: angrebet af Botrytis Cinerea) udgør hovedparten af produktionen, men man producerer også andre søde vine fremstillet på sent-høstede druer samt glimrende tørre vine, der er ægte ”value for money”.
Dereszla har et samarbejde med Corvinus-universitetet i Budapest, der bistår med optimering af diverse teknikker og af produktionen i øvrigt med henblik på kontinuert at søge at forbedre kvaliteten på vinene. Ungarsk vin har på det seneste fået vind i sejlene, og når man smager vinene fra Château Dereszla, forstår man hvorfor.
Respekt
Château Dereszla har opnået vores RESPEKT mærke, da de er ”Amfori BSCI”-certificeret, hvilket måler dem og deres forretningspartnere på 13 punkter.
Overordnet består disse punkter af en forpligtelse til at yde beskyttelse af deres ansatte , f.eks. ingen børnearbejde, særlig beskyttelse af unge arbejdere, et godt og sikkert arbejdsmiljø, ingen diskriminering eller vold og chikane på arbejdspladsen. Desuden fokuseres der på miljøbeskyttelse i deres globale forsyningskæde i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper.
Aszu, 5 Puttonyos 50 cl.
Furmint Dry
cl.
Furmint Late Harvest 37,5 cl.
TRENTINOALTO ADIGE
VALLE D'AOSTA
PIEMONTE LOMBARDIA LIGURIA
FRIULIVENEZIA GIULIA
SARDINIEN TOSCANA
Middelhavet
UMBRIEN
Tyrrhenske
Hav
Adriaterhavet
CAMPANIA
LAZIO
VENETO
EMILIA-ROMAGNA
BASILICATA
CALABRIA
SICILIEN
MARCHE
ABRUZZO
MOLISE
PUGLIA
Palermo
Trieste
Trento
Perugia
Rom
Cagliari
Napoli
Bari
Torino
Genova
Milano
Venedig
Bologna
Firenze
Ancona
SCHWEIZ
VALLE D'AOSTA
PIEMONTE
Torino
BARBARESCO
ASTI
Asti
Alba
BAROLO ALBA
Cuneo
FRANKRIG
Adige
TRENTINO
LOMBARDIA
FRANCIACORTA
Milano
BARDOLINO
Gardasøen
Brescia
TRENTINOALTO ADIGE
Bolzano
ALTO ADIGE
PROSECCO
VENETO
VALPOLICELLA
Treviso
ØSTRIG
FRIULIVENEZIA GIULIA
Udine
GRAVE DEL FRIULI
SLOVENIEN
Trieste
Genova
LIGURIA
Tanaro Ticino Adda Po
San Remo
L i g u ri ske Hav
EMILIAROMAGNA
Verona
BIANCO DI CUSTOZA
Parma
SOAVE
LAMBRUSCO
Bologna
Ravenna
TOSCANA
Venedig
ha v e t
KROATIEN
NORD-
Rom
Rimini
MARCHE
Norditalien
Da grækerne kom til Italien (ca. 800 år f.Kr.), blev de så imponerede af vinlandet Italien - og især over de mange vindistrikter - at de bl.a. kaldte det ”Oenotria” - vinens land. Produktionen af vin i Italien går derfor meget langt tilbage. Før grækerne var etruskerne kendte for deres dygtighed udi vinproduktion, og senere var romerne med til at systematisere denne og handlen med vin.
De mange forskellige vindistrikter kan i dag hos nogle forbrugere stadig virke en smule forvirrende og en til tider lidt forvirrende lovgivning samt et hav af forskellige druesorter, er ikke med til at gøre det lettere. Men det er samtidig netop det, der gør det så spændende at udforske Italiens store ”vinskat”. Italien er så absolut et af de mest betydende vinlande i verden og byder på en diversitet (ca. 1.200 km i længde fordelt på 10 breddegrader betyder noget…) og en kvalitet (når de er bedst…), som få lande kan matche.
Norditalien er et fremragende udtryk for dette. Intet område i verden byder på en sådan forskellighed af vine. Emilia-Romagna, Friuli-Venezia Giulia, Veneto, Trentino Alto Adige, Lombardiet, Valle d’Aosta og ikke mindst Piemonte rummer alle de stilarter, man overhovedet kan drømme om!
Hvert område har sin vinhistorie, sin gastronomi, sine landskaber. Hvad mere kan man ønske sig?
Alois Lageder, Alto Adige
Alto Adige er kendt for sine liflige, aromatiske hvidvine lavet på Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Sauvignon Blanc samt Traminer Aromatico (Gewürztraminer – landsbyen Traminer ligger i distriktet). Til produktion af områdets frugtrige rødvine bruger man især Cabernet Sauvignon, Merlot, Marzemino, Teroldego og Pinot Nero. Området byder på flere DOC- og IGT-distrikter, men de fleste vine sælges under DOC Alto Adige. Det er stadig kooperativer, der producerer det meste af vinen i området, men i de senere år har der været tilvækst af selvstændige og mindre producenter, der i højere grad har prioriteret kvaliteten, hvilket flere af dem er blevet meget anerkendte for.
Blandt de vinproducenter som virkelig har været med til at give vinene fra Alto Adige et bedre ry, finder man familievingården Lageder i Magrè midt imellem byerne Bolzano og Trento. Vingården blev oprindeligt grundlagt i 1823 og producerede i mange år klassiske vine fra området.
Da Alois Lageder (5. generation i familien), overtog ansvaret midt i 1970’erne i en alder af blot 25 år, påbegyndte han en større forvandlingsproces på gården. Dels gik han i gang med en omfattende ombygning af både huset og kældrene, dels ændrede han flere processer i produktionen, både i vinmarkerne og under vinificeringen. Overgangen til biodynamisk dyrkning indledtes i begyndelsen af 1990’erne, og det er ikke for meget sagt, at alle hans tiltag i årenes løb har revolutioneret såvel familiefirmaet som vinproduktionen i området.
Alois Lageder deler i dag ansvaret for firmaet med sønnen, Alois Clemens Lageder, som er uddannet på vinuniversitetet i Geisenheim. Lageder kontrollerer i dag ca. 130 ha. vinmarker, hvoraf de 55 ha. ejes af familien selv. De resterende ca. 75 ha. er fordelt på ikke mindre end 60 små vinavlere, der mere og mere dyrker deres marker efter Lageders ansvarlige dyrkningsmetoder, herunder biodynamisk dyrkning.
Alois Lageders egne vinmarker i Magrè, Cortaccia, Termeno, Caldaro og Appiano/Montagna dyrkes biodynamisk (Demeter certificeret), mens vinmarken Lindenburg i Bolzano dyrkes økologisk (certificeret).
Alois Lageder er kendt for at producere delikate, aromatiske og druetypiske vine, som er perfekte til den moderne gastronomi, hvor det er lethed og elegance, der er i højsædet.
Respekt
AloisLagederharopnåetvoresRESPEKTmærke,fordihuseterøkologiskogbiodynamiskcertificeret.Deharstoropmærksomhed på at skabe et landbrug i harmoni med naturen, og er en pioner på den front i Alto Adige.
Pinot Grigio Riff
Chardonnay
Merlot / Cabernet Riff
cl.
Riesling Surmont
Pinot Noir
Cabernet Sauvignon
Römigberg
Tenuta San Leonardo, Vigneti di Dolomiti, Trentino-Alto Adige
Vigneti delle Dolomiti er en IGT, som dækker Trentino-Alto Adige og en lille del af Veneto. IGT-lovgivningen giver bl.a. mulighed for at bruge druer, som ikke altid tillades i DOC-vine.
Området Trentino-Alto Adige ligger i det nordøstlige Italien, hvor Dolomitterne i øst og Alperne i nord og vest giver et køligere og mere fugtigt klima. I den sydlige del af området ned mod Gardasøen finder man et mere klassisk, varmt italiensk klima. Både højden og jordbundsforholdene varierer meget i området, og det giver derfor producenterne mulighed for at anvende mange forskellige druetyper. Den nordlige del af distriktet er kendt for sine liflige, aromatiske hvidvine lavet på Chardonnay, Pinot Bianco, Pinot Grigio, Sauvignon Blanc og Traminer Aromatico (Gewürztraminer). Til produktion af rødvine dyrker man især Cabernet Sauvignon, Merlot, Marzemino, Teroldego og Pinot Nero.
Tenuta San Leonardo ligger i Borghetto i den sydlige del af Trentino-Alto Adige, på grænsen til Veneto og kun få hundrede meter fra floden Adige. Den aktuelle ejer er familien Guerrieri Gonzaga, hvis forfædre overtog ejendommen i 1770, og det er Marquis Carlo Guerrieri Gonzaga og sønnen Anselmo, der i dag har ansvaret for ejendommen og dens 300 ha. (30 ha. er tilplantet med vin).
De fleste rødvine i området laves på druerne Marzemino og Teroldego, men hos Tenuta San Leonardo har man valgt at specialisere sig i rødvine lavet på Bordeaux-druerne Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot, Petit Verdot og Carmenère. Tenuta San Leonardo producerer også et par hvidvine, den ene på Sauvignon Blanc og den anden på Riesling.
I 2015 besluttede familien at gå den økologiske vej, og ejendommen er således i dag certificeret økologisk, men da de tilfører druer fra omkringliggende marker, som ikke dyrkes økologisk, kan deres vine derfor p.t. ikke opnå at blive certificeret som økologiske. Husets motto er: ”Jorden er sjælen i vores arbejde”. I fremtiden vil denne parole få endnu større vægt!
Tenuta San Leonardo er blandt de absolut mest anerkendte producenter i Trentino-Alto Adige, og internationale vinskribenter har gennem tiderne strøet mange superlativer ud over deres vine, heriblandt Jancis Robinson, der om husets topvin, ”San Leonardo” har udtalt:” Surely the most succesful Bordeaux-blend of northern Italy ”.
Respekt
San Leonardo har opnået vores RESPEKT mærke, fordi deres egne marker fra 2018 er økologisk certificerede. De tilfører dog druer fra omkringliggende marker, som ikke dyrkes økologisk, hvorfor deres vine ikke kan opnå økologisk certificering. I 2018 blev de ligeledes certificeret som ”Friend of Biodiversity” af organisationen ”BWA Friends of Biodiversity”, hvilket er et markant bevis på, at huset tænker biodiversitet ind i det daglige arbejde både i vinmarken og i vinproduktionen.
Sauvignon Blanc Vette 75 cl.
Riesling 75 cl.
San Leonardo
Villa Gresti
Gemma Rosé 75 cl.
GAJA, Barberesco, Piemonte
Ingen anden vinproducent kan formentlig matche den anseelse og indflydelse, som Angelo Gaja (født 1940) har opnået på den internationale vinscene, siden han i 1961 indtrådte i familiefirmaet i Barbaresco og i 1969 overtog ledelsen af det. Han har helt klart været bannerfører for mange kvalitetsorienterede vinproducenter – både i og udenfor Piemonte. Han er altid gået forrest i sin nådesløse stræben efter at opnå den allerhøjeste kvalitet i sine vine, og han er en ægte pioner, der til stadighed søger nye veje for at udvikle og manifestere den suveræne kunst, som han sammen med sit team behersker. I de senere år er 5. generation, bestående af døtrene Gaia og Rossana samt sønnen Giovanni, løbende blevet kørt i stilling, så fremtiden tegner absolut fortsat lys for denne enestående vinfamilie. Angelo Gaja har dog ikke helt sluppet tøjlerne endnu, så den nye generation har fortsat deres læremester ved deres side.
Angelo GAJA har som nævnt ofte gået nye veje, og han var bl.a. den første i Piemonte, som (i slutningen af 1970’erne) på en enkelt parcel plantede Cabernet Sauvignon på bekostning af Nebbiolo. Det påkaldte megen opmærksomhed og tilmed stor ærgrelse hos mange i området, herunder hos hans egen far, som ved den lejlighed råbte ”darmagi”, hvilket på den lokale dialekt betyder ”sikke en skam”. Vinen, der således kom ud af disse druer, blev dog hurtigt vidt berømmet og er i dag stadig en af verdens bedste vine lavet på Cabernet Sauvignon. Og hvad kom så denne vin til at hedde? ”Darmagi” – naturligvis!!
Hos GAJA gennemgår alle detaljer i produktionen den strengeste kontrol. Vinmarkerne bliver passet i overensstemmelse med den helt afgørende betydning, de har - nemlig som kilden til det hele! En kilde, som man dog ikke tapper den sidste dråbe ud af - tværtimod, så er netop en del af grunden til den enestående høje kvalitet i vinene fra GAJA, at høstudbyttet pr. ha. i mange tilfælde er MEGET lavt. Dette gælder naturligvis ikke mindst på de bedste marker som f.eks. Sori Tildin, Sori San Lorenzo og Costa Russi.
Produktionsfaciliteterne befinder sig i en ganske imposant ejendom midt i Barbaresco by og på ikke mindre end fire etager. Druerne ankommer på det øverste niveau, og uden brug af pumper bevæger mosten og vinen sig efterhånden nedad til de underliggende etager, hvor gæringen og modningen foregår. På det nederste plan ligger stabler af specialudvalgte egetræsstave og tørrer i flere år, inden de bliver brugt til modningsfade, som man naturligvis selv fabrikerer – man overlader absolut intet til tilfældighederne hos GAJA!
Vinene fra GAJA regnes fortsat som den ultimative top i Piemonte – ingen over og ingen ved siden af. De har aldrig været billige, men de byder på enestående vinoplevelser, og der er kvalitet og smag for hver eneste krone!
Respekt
Gaja er nok den af vores producenter, der er mest bæredygtig i alle led i vinproduktionen. Markerne er biodynamisk dyrket med egen kompost. Flere projekter med de lokale universiteter har bidraget til, at man ikke skal sprøjte, heller ikke med økologisk godkendte produkter. I stedet sørger man for den rigtige biodiversitet, så de skadelige dyr har naturlige fjender, og man sikrer, at planterne har det bedste naturlige forsvar mod de klimaudfordringer, de står over for.
Gaja vil ikke certificeres, da de ikke vil ”puttes ned i en kasse”, og også fordi de mener, at de gør så meget mere, end hvad der kræves for en certificering.
Alteni di Brassica Sauvignon Blanc Langhe
cl.
Gaia & Rey Chardonnay Langhe 75 cl.
Conteisa Barolo
Sori Tildin
Sito Moresco Langhe
Sperss Barolo
cl.
Costa Russi Barbaresco
cl.
Rossj-Bass Chardonnay Langhe
Vietti, Piemonte
Vinhuset Vietti ligger i distriktet Langhe i Piemonte - nærmere betegnet ved landsbyen Castiglione Falletto, som især er kendt for sine Barolo-vine. Vingården er grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Carlo Vietti og takket være de efterfølgende generationer, er der siden opkøbt adskillige vinmarker – heriblandt nogle af de højest estimerede ”Cru’er” i Barolo.
1960’erne blev en afgørende epoke for firmaet, da Luciana Vietti giftede sig med den berømte vinmager og kunstkender, Alfredo Currado, der bl.a. var den første til at producere enkeltmarksvine (fra bl.a. cru-vinmarken ”Rocche di Castiglione”), hvilket gjorde ham til en vigtig trendsætter i Barolo. Alfredo blev også kaldt for ”Arneis’ fader”, fordi han i 1967 introducerede en hvidvin udelukkende frembragt på denne sjældne, lokale drue. Det var desuden også ham, der i 1974 hyrede italienske kunstnere til at udsmykke etiketterne på nogle af Viettis vine - en praksis som fortsat eksisterer.
Svigersønnen, Mario Cordero, overtog i 1980’erne ledelsen af firmaet og sønnen, Luca Currado Vietti, og dennes hustru, Elena, overtog derefter i 1990’erne og fremefter. Alfredos livsværk har gennem årene været videreført med samme entusiasme og stræben efter at producere vine i absolut topklasse.
I 2016 sælger de to grene af Vietti-familien firmaet til den amerikanske familie Krause (Krause Group), som bl.a. driver en kæde af dagligvarebutikker i USA. Krause-familien nærer et meget lidenskabeligt forhold til Italien og havde desuden allerede året forinden købt et andet vinfirma i Piemonte. Ved købet bliver det aftalt, at Luca og Elena fortsætter ledelsen af Vietti frem til begyndelsen af 2023, hvorefter familien Krause nu selv har overtaget den daglige ledelse. Kontinuiteten i forhold til den høje kvalitet på Vietti-vinene er dog stadig i meget sikre hænder hos chiefwinemaker, Eugene Palumbo, som har været hos Vietti siden 2001.
Dyrkningen af druerne foregår med stor respekt for miljøet, jordbunden og terroiren i hver enkelt vinmark, og med størst mulig manuel håndtering i alle processer. Hos Vietti benytter man sig af såvel meget klassiske vinificeringsmetoder med en modning på store træfade (botti) af slavonsk eg (til vine som fx Villero) som af mere moderne teknikker, hvor modningen foregår i små franske barriques (fx til Brunate og Lazzarito).
I dag byder Vietti på en enestående samling af vine lavet på druesorterne Arneis, Barbera og Nebbiolo, i distrikter som Roero (DOCG), Langhe (DOC) og Barolo (DOCG). De fleste af disse vine er permanent at finde i toppen af pointskalaen hos de førende vineksperter/vinguider. Som Monica Larner fra Robert Parker’s Wine Advocate udtrykte det i juli 2020, efter at have smagt en række Vietti-vine fra årgangene 2016, 2017, 2018 og 2019: “This is the finest, most complete set of wines I have ever tasted from Vietti. Congratulations!”
Respekt
Vietti har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset fokuserer meget på at fremme bæredygtigheden i hele deres virke. De dækker deres energiforbrug via solceller, og de genbruger alt, hvad de kan. Derudover er de under omlægning til økologi, og de første ”Cru-vine” er nu certificeret økologiske fra og med årgang 2019.
“En frisk start i Langhe” kalder ægteparret Elena Penna og Luca Currado Vietti selv deres nye projekt, som har udgangspunkt i en historisk gård fra 1554, der er smukt placeret på toppen af (top-)marken ”Lazzarito” (MGA/Cru) i Serralunga d’Alba, og hvorfra der er en fremragende udsigt over Barolo-området. Selve gården var først ejet af Falletti-familien, som var faddere til Barolo, og sidenhen bl.a. af kirken som udøvede velgørenhed på grundlag af salget af den vin, som blev produceret på de marker, den ejede i området.
I 35 år var Luca manden bag de fantastiske vine fra familiens legendariske vinhus i Castiglione Falletto: Vietti. Elena tog sig af salg og marketing og sammen fastholdt og udbyggede parret det tårnhøje renommé, som Vietti nærmest har haft lige siden etableringen i slutningen af det 19. århundrede.
I 2016 solgte Vietti-familien, som også inkluderede en søster og svoger til Luca, firmaet til en amerikansk familie, men Luca og Elena fortsatte dog ledelsen af firmaet frem til januar 2023, hvorefter de kastede alt deres energi i deres helt eget og nye projekt - nu sammen med deres to børn, Giulia og Michele.
Familiens ambitioner i Cascina Penna-Currado er bestemt ikke mindre høje, end de var i Vietti. Man ønsker ganske enkelt at finde nye veje i frembringelsen af unikke og nutidsorienterede vine fra områderne Langhe (Barolo – 3 forskellige som frigives 2027, Nebbiolo d’Alba (2025), Barbera d’Alba, Langhe Nebbiolo og Dolcetto d’Alba) og Colli Tortonesi (Timorasso-Derthona), som samtidig rækker ind i fremtiden. I forhold til de allestedsnærværende klimaforandringer har det bl.a. betydet, at man udelukkende har udvalgt top-vinmarker, der er beliggende i ”cool areas”, og hvor biodiversiteten er størst. Vinstokkenes gennemsnitsalder er høj, og de ældste er op til 70 år gamle. Det samlede vinmarksareal udgør 20 ha., og da familien ønsker fuld kontrol over dyrkningen, kommer de ikke til at købe druer udefra. Med en forventelig produktion på ca. 70.000 fl. årligt, er der således tale om en meget lille og eksklusiv produktion.
Det bliver spændende at følge Cascina Penna-Currado i de kommende år, men det er hævet over enhver tvivl, at en ny stjerne er født i Piemonte, og at vinene fra denne berømte vinfamilie vil blive genstand for såvel meget stor opmærksomhed som efterspørgsel.
Dolcetto d’Alba Bricco Lago
75 cl.
Timorasso Derthona
75 cl.
Barbera d’Alba Carrà
75 cl.
Langhe Nebbiolo Bricco Lago
75 cl.
Ca’ del Baio, Treiso, Piemonte
Ca’ del Baio har igennem 4 generationer og siden 1880 været ejet og drevet af familien Grasso. Familien råder i dag over en fornem portefølje af marker i nærheden af landsbyen Treiso (7 km. fra Alba), samt i selve Barbaresco. De har således parceller i nogle af de bedste marker i området, herunder i ”Asili”, ”Valgrande”, ”Marcarini” og ”Pora”. Ca’ del Baio har (naturligvis) primært tilplantet markerne med Nebbiolo, men de dyrker også Barbera, Dolcetto, Moscato, Chardonnay og... Riesling!
Det er stadig 3. generation, i skikkelse af Giulio Grasso, som har ansvaret for driften – godt hjulpet af sin kone Luciana. De to ønologuddannede døtre, Paola og Valentina, er som 4. generation også en del af foretagendet og får løbende overdraget en stadig større del af ansvaret. Den tredje og yngste datter Federica er uddannet kok – en god kombination for familien (og gæsterne)!
Ca’ del Baio har de senere år gennemgået en fantastisk positiv udvikling og har evnet at kombinere tradition og innovation på bedste vis. Rustfrie ståltanke, store klassiske fade på 20-30 hl. (fra topproducenten Gamba) og mindre fade af 500 og 225 l. bruges i fin harmoni. Under gæringen bruger man kun druernes naturlige gær og tilsætter ikke andet til vinen end en meget begrænset mængde SO2 (svovldioxid), som er med til at sikre vinene en god udvikling under modningen på flaske.
For familien Grasso har respekten for naturen altid været en selvfølgelighed mere end en formuleret filosofi, og man har i mange år således ikke brugt kunstgødning eller pesticider på markerne. Men i 2017 fik respekten dog substans i en mere formuleret filosofi, da man tilsluttede sig et nyt lokalt projekt i Piemonte, der tager sigte på at fremme en ansvarlig og miljøvenlig vinproduktion. Projektet hedder ”The Green Experience” og er et hjælpe- og kontrolorgan, hvor man bl.a. forpligter sig til at respektere og efterleve et regelsæt på 10 punkter. Foruden at fremme ansvarligheden og miljøvenligheden (fx ved ikke at anvende kemikalier) tager regelsættet også sigte på at fremme biodiversiteten, florabeskyttelsen og udbredelsen af gavnlige insekter og fugle.
Vinene fra Ca’ del Baio har nu vundet plads blandt eliten i både italienske og internationale vinguider, og det var således slet ikke nogen tilfældighed, at Giulio Grasso i 2016 fik tildelt den meget fornemme pris ”Viticoltore dell’anno” (Årets ”vinmager”) af den højt respekterede italienske vinguide ”Gambero Rosso”.
Respekt
Ca’ del Baio har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er en del af ”The Green Experience”, som er en sammenslutning af producenter i Piemonte, som praktiserer en ansvarlig og kontrolleret produktion i forhold til miljø og biodiversitet.
Chardonnay Sermine Langhe 75 cl.
Chardonnay Valentìne Langhe 75 cl.
Riesling Langhe 75 cl.
Langhe Nebbiolo 75 cl.
Barbaresco Asili
Barbaresco Riserva Asili
Moscato d’Asti 101 75 cl.
Langhe Nebbiolo Bric del Baio 75 cl.
Barbaresco Pora 75 cl.
Dolcetto d’Alba Lodoli 75 cl.
Barbera d’Alba Paolina 75 cl.
Alberto Ballarin, La Morra, Piemonte
I 1985 overtog brødrene Giorgio og Giovanni Viberti familiens vingård, Cascina Ballarin (grundlagt i 1928), efter deres far, Luigi Viberti. Takket være deres store entusiasme, dygtighed og ikke mindst flere af familiemedlemmernes aktive deltagelse i den daglige drift, forvandlede de i løbet af årene ejendommen nær La Morra til en af de mest anerkendte mindre vingårde i Barolo. Nogle af de tilhørende vinmarker rangerer blandt de absolut bedste i området – eksempelvis parcellerne i Bussia, Bricco Rocca og Giuli, der nærmest har status som ”Grand Cru”-marker. Tilmed er vinstokkene på nogle af disse parceller over 50 år gamle, så grundlaget for at producere topkvalitet er i den grad til stede.
I 2013 besluttede Giorgios (og Rosannas) søn, Alberto (4. generation - født 1990), at gøre sin passion til sin levevej, og han blev derfor knyttet til teamet på vingården. For at få større bredde i sin vinerfaring deltog han i vinificeringen af årgang 2016 på Torbeck Winery i Barossa Valley i Australien og i 2017 på Arcangeli Wines i Sydafrika. Ved siden af sit fuldtidsarbejde på Cascina Ballarin var han i 2018 i Roero-distriktet med til at starte en lille produktion af Barbera d’Alba og Langhe Nebbiolo på nogle parceller, som tilhører hans morfar og mormor.
I slutningen af 2021 blev Cascina Ballarin delt mellem de to brødre, Giorgio og Giovanni, hvilket deres far, Luigi, længe før da havde besluttet for bl.a. at sikre et fornuftigt driftsgrundlag for de kommende generationer. Giovanni etablerede efterfølgende sammen med sin datter, Cecilia, firmaet SPIRITO AGRICOLO BALLARIN, mens Giorgio og Alberto (far og søn) etablerede firmaet ALBERTO BALLARIN, hvilket jo indikerer, at næste generation er klar til at videreføre de stolte familietraditioner. Porteføljen af vine i ALBERTO BALLARIN vil ikke gennemgå den store forandring i forhold til tidligere i Cascina Ballarin, men et par vine fra Roero-området (fra bedsteforældrenes parceller) vil dog komme til i det nye firma.
Respekt
Alberto Ballarin har opnået vores RESPEKT mærke, fordi de søger at følge en ansvarlig tilgang i dyrkningen, som bl.a. foregår uden brug af pesticide og kunstgødning. Det meste arbejde foregår manuelt i deres stræben efter maksimal sundhed for druerne. De har fået installeret solpaneler, som dækker hele deres energiforbrug.
Langhe Nebbiolo 75 cl.
Langhe Rosso Cino 75 cl.
Barbera d’Alba 75 cl.
Barolo 75 cl.
Barolo Bussia 75 cl.
Barolo Bricco Rocca 75 cl.
Toso, Asti, Piemonte
Vinhuset Toso ligger i landsbyen Corsarro Belbo, syd for byen Asti, i et område ved foden af Langhe-bjergene, der bliver betragtet som ”Moscato-land”. Det er en meget kalk- og sandholdig jordbund (hvid mergel), som her giver perfekte betingelser til dyrkning af især hvide druesorter, men også til den røde drue, Brachetto.
Firmaet blev grundlagt i 1910 af Vincenzo Toso, og fra starten var det hvidvinene, man fokuserede på. Siden har flere generationer af Toso-familien afløst hinanden, og i dag producerer brødrene Pietro og Gianfranco Toso og deres fætter Massimo både mousserende vine og klassiske hvid- og rødvine. Husets mousserende vine er lavet på druer, der leveres af udvalgte dyrkere i Santo Stefano Belbo - hjertet af produktionen for Moscato d’Asti og Brachetto.
Respekt
Toso har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har fokus på at udvikle mere bæredygtige produktionsmetoder.
Som et af de få vinhuse i Italien er Toso godkendt som EMAS-producent (Eco-Management and Audit Scheme) netop for sit fokus på en mere bæredygtig produktion.
Azienda Torelli, Piemonte
Vingården Azienda Torelli, der ligger i Bubbio - øst for Alba, har været ejet af Torelli-familien gennem nu 4 generationer. Da den aktuelle ejer, Gianfranco Torelli, overtog ansvaret efter sine forældre i 1987, besluttede han at ændre produktionen i vinmarkerne på ét væsentligt punkt: Han skiftede over til økologisk vindyrkning. Dette skulle vise sig at blive en historisk beslutning, for da huset aftappede deres første certificerede økologiske vin i 1992, var de tilmed de første til at gøre det i hele Italien!
Vingården ligger ved bjerget San Grato, midt i det pragtfulde naturområde, Langa Astigiana, der bl.a. byder på smukke skråninger med vinmarker, imponerende skove, små historiske byer samt det berømte romerske badeanlæg, Acqui Terme. Området er ikke uden grund blevet optaget på Unesco’s verdensarvsliste.
Efter over 30 år med økologisk produktion har man selvsagt samlet en del erfaring, og en af de vigtigste opgaver har været at prioritere biodiversiteten på ejendommen. I vinmarkerne vokser derfor i dag små planter (f.eks. sennep og vildløg) og blomster mellem rækkerne, og parcellerne med vin er omringet af små skove, krat, vilde planter og blomster. Alt dette bidrager til et ganske enestående mesoklima med masser af dufte, næring og dyreliv - herunder fugle, som jo samtidig er rigtig gode til at holde insekter i ave.
Respekt
Torelli har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset igennem de sidste mere end 30 år har praktiseret økologisk produktion og haft fokus på ejendommens biodiversitet. Mellem vinrækkerne vokser der små planter (f.eks. sennep og vildløg) og blomster, og parcellerne med vin er omgivet af små skove, krat, vilde planter og blomster. Dette giver et ganske enestående mesoklima, tilfører næring til vinmarkerne og fremmer dyrelivet, hvor fuglene f.eks. udgør den bedste insektbekæmpelse.
Terre Cevico, Emilia-Romagna
Kooperativet Terre Cevico blev grundlagt i 1963 nær byen Lugo di Romagna i Emilia-Romagna i Italien, og har siden udviklet sig til områdets største vinproducent. I dag råder Terre Cevico over 23 produktionskældre, hovedsageligt i Emilia-Romagna men også i andre distrikter i Italien (Trentino, Friuli, Toscana, Umbria, Puglia og Sicilien). Druerne hentes hos ikke mindre end 5.000 vindyrkere, som dyrker deres vinmarker i tæt samarbejde med teamet bag Terre Cevico.
Distributionen foretages gennem flere vinhuse og vinmærker, men på trods af størrelsen betragtes Terre Cevico i dag som en af de mest seriøse vinproducenter i Italien, når man er ude efter ”value for Money”. Vinene taler for sig selv: Såvel i dyrkningen som i vinificeringen prioriterer man kvaliteten hos Terre Cevico!
Torelli Brachetto d’Acqui
Petali di Rosa, Økologisk 75 cl.
Toso Fiorelli Asti 75 cl.
Terre Cevico Brusa, Lambrusco Dolce 75 cl.
Cantine Lenotti, Bardolino, Veneto
Bag familiefirmaet ”Cantine Lenotti” finder vi to generationer, der sammen stræber efter at producere vine, der er typiske for området, men som kvalitetsmæssigt hæver sig markant over det lidt triste niveau, som en del vine fra dette område desværre stadig befinder sig på. Gardasøen er et virkeligt turistområde, og det afspejler sig også i mange af de vine, der produceres her. Her er alt - fra ligegyldige supermarkedsvine til nogle af Italiens mest sublime vine, så producenten (og prisen) er (endnu engang) helt afgørende for kvaliteten på den enkelte vin.
Cantine Lenotti er synonymt med familien Lenotti og består i frontlinjen af Claudio Lenotti, som er firmaets chef og salgsansvarlige. Faderen, Giancarlo, er (stadig) firmaets ønolog og kældermester og moderen, Marina, tager sig af salget i Italien. Familien har i den grad forstået at forene områdets mest stolte traditioner med moderne tankegang i såvel produktion som marketing, og er således et af de bedste eksempler på, hvorfor vinene fra Veneto er blevet så populære mange steder i verden og ikke mindst i Danmark.
Hos Cantine Lenotti råder man over de mest moderne tekniske faciliteter, hvorpå man producerer stort set alle de kendte vine fra området. Porteføljen af vine rummer samtidig lidt for enhver pengepung – fra dagligdags-prisniveauet og op til prestige-amaronen, ”Di Carlo” (opkaldt efter faderen selv), Det er dog vine, der stadig i dag primært henvender sig til den såkaldte ”almindelige vinforbruger”, som værdsætter et rigtigt godt forhold mellem pris og kvalitet og samtidig sætter stor pris på vine, der er relativt ukomplicerede, men som med deres charme og brede tilgang til gastronomien udgør et fint match hertil.
Respekt
Cantine Lenotti har opnået vores RESPEKT mærke, da vingården følger ansvarlige produktions-principper. De har haft solcelleanlæg på deres tage siden 2015, og som dækker hele deres energiforbrug. De bruger trip-vandingssystemer, der reducerer vandforbruget, og de har oprettet reservoirer til opsamling og genbrug af regnvand, foruden ved at de foretager kontrolleret rensning af spildevand fra kælderen.
De arbejder løbende på genindvinding af CO2, som produceres naturligt ved den alkoholiske og malolaktiske gæring. De har reduceret vægten på deres flasker og er stærkt fokuseret på brugen af genbrugsmaterialer til emballage. De er aktive i ”RAFCYCLE”-projektet, som er et program for cirkulær økonomi udelukkende baseret på genindvinding og genanvendelse af affaldsmaterialer.
Chiaretto Bardolino 37,5/75 cl.
Pinot Grigio 75 cl.
Chiaretto Bardolino Classico Vigna le Giare 75 cl.
Soave Classico Capocolle 75 cl.
Colle dei Tigli 75 cl.
Casa di Vanna (forbeholdt HoReCa) 75 cl.
Custoza 75 cl.
Bardolino Classico Vigna le Giare 75 cl.
Bardolino Classico 75 cl.
Rosso Passo 75 cl.
Rosso Passo Collezione in Botte 75 cl.
Colle Forte (forbeholdt HoReCa) 75 cl.
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Massimo 75 cl.
Amarone Classico 75 cl.
Valpolicella Ripasso Le Crosare 75 cl.
Amarone Classico Di Carlo 75 cl.
Recioto
della Valpolicella Classico 50 cl.
Ripasso Costa Regale (forbeholdt HoReCa) 37,5/75 cl.
Capomastro
Bardolino Classico Sup. Le Olle 75 cl.
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Fidora, Valpolicella, Veneto
Valpolicella-distriktet er uden tvivl det mest berømte vinområde i Veneto og er især kendt verden over for sine Ripasso’er, Amaroner og almindelige Valpolicella-vine, der alle er lavet på de klassiske røde druesorter fra området: Corvina, Rondinella og Molinara. Det smukke, bakkede distrikt med nogle af Venetos flotteste, historiske ”villaer” og ikke mindst smukke og bakkede vinmarker, starter umiddelbart nordøst for Verona og breder sig mod vest til Bardolino ved Gardasøen. Både landskabet, højden, jordbunden og de klimatiske forhold veksler fra sted til sted, og det forklarer de mange forskelligartede vine, som man finder i Valpolicella.
Fidora har 160 ha. land fordelt på 4 ejendomme i henholdsvis Valpolicella (Monte Tabor), Valpolicella Classico (Tenuta Fraune), Valdobbiadene (Collagù) samt i Venetos opland (Civranetta). Kun ca. 100 ha. er dog tilplantet med vin for som noget helt unikt, er hver parcel beskyttet af et naturligt hegn af træer, buske og vilde planter. Dette tjener dels til at beskytte markerne mod naboernes brug af kemi og mod de til tider barske vejrforhold, dels til fremme af biodiversiteten og et rigt dyreliv.
Det er i dag den unge generation med Emilio Fidora ved roret, som viderefører familiearven. Emilios farfar, Guido Fidora, konverterede allerede i 1974 til økologisk landbrug - som den første producent i Veneto i øvrigt.
Den udbredte opfattelse var ellers dengang, at kemikalier var den ”rigtige” måde, hvorpå man kunne sikre et højt udbytte. Der var, på trods af at man i flere tusinde år forinden havde dyrket vin uden brug af kemikalier, ingen bøger eller studier om, hvordan man skulle dyrke vin uden brug af kemikalier, så Fidora lærte det gennem erfaring.
Hver enkelt parcel er en afspejling af en filosofi baseret på to overordnede målsætninger: Udvikling af biodiversitet og fraværet af kemi, herunder filosofien om, at god vin ikke blot skal smage godt, men den skal også formidle følelser. Jo sundere vinmarker desto bedre frugt og selvfølgelig vin. Ved at behandle jorden med respekt giver den de bedste og sundeste afgrøder tilbage.
Respekt
Fidora har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er certificeret i henhold til økologisk og biodynamisk landbrug –100% biodynamisk fra og med 2020. Huset har en holistisk tilgang til forvaltningen af deres jord, planter og dyr (kvæg, heste og fjerkræ), og vingården er rig på biodiversitet, idet områderne i og omkring vinmarkerne er fyldt med græs, hække, lunde og vådområder samt tilstedeværelsen af agerjord (korn). Alle disse initiativer sigter på at fremme et mere bæredygtigt landbrug samt at opretholde sunde miljøsystemer og stor biodiversitet.
Prosecco Frizzante Il Fondo Tenuta Civranetta Biodynamisk/Vegansk 75 cl.
Amarone della Valpolicella Monte Tabor Økologisk/Vegansk 75 cl.
Amarone della Valpolicella Classico Tenuta Fraune Økologisk/Vegansk 75 cl.
Recioto della Valpolicella Monte Tabor Økologisk/Vegansk 75 cl.
Marmo, Valpolicella, Veneto
Marmo befinder sig i hjertet af Valpolicella, i det norditalienske vindistrikt, Veneto, sydvest for Gardasøen. Selve navnet Marmo er en særlig hyldest til det smukke, røde marmor i undergrunden, som er med til at skabe en helt unik terroir i området. Druerne til Marmo-vinene er dyrket med stor omhu og respekt for dette enestående landskab og dets lige så enestående vine.
Vinene fremstilles efter traditionelle, italienske metoder, der er gået i arv gennem generationer af vinproducenter. Fylde, karakter og krop er nøgleordene for vinene. Marmo prioriterer at lave vine, der er ukomplicerede, har charme og som kan bruges til det brede køkken.
Valpolicella Ripasso
75 cl.
Amarone della Valpolicella
75 cl.
Romano Dal Forno, Veneto
Romano Dal Forno, grundlæggeren af et af de mest berømte vinfirmaer i Veneto, blev født i 1957 i landsbyen Capovilla, øst for Verona. Som hos de fleste producenter i området, hvor vin ikke bare er en drikkevare, men også besidder en kulturel og sågar filosofisk værdi, har familien Dal Forno i flere generationer dyrket vin med bevidstheden om denne herlige driks særlige status. I en alder af 22 år mødte Romano Dal Forno en af områdets største vin-personligheder, Giuseppe Quintarelli. Mødet blev nærmest en åbenbaring for Romano, der pludselig så vindyrkning og vinproduktion fra en helt anden synsvinkel. Han blev især overbevist om, at kvalitet var vigtigere end kvantitet, hvilket bestemt ikke var en selvfølge blandt vinproducenterne i Veneto på den tid!
Næste generation - sønnerne Marco, Luca og Michele, er løbende blevet tilknyttet produktionen, og de arbejder i dag side om side med deres fader i de fortsatte bestræbelser på at frembringe de ypperligste vine.
Dal Fornos vine er i dag berømte verden over, og de er med til at sætte den højeste standard for vinene fra Veneto.
Quintarelli er nok det tætteste, man kan komme på en ”Romanée-Conti” i Valpolicella, da familien i mange år og i flere generationer har produceret de måske mest prestigiøse og legendariske vine i Valpolicella. Firmaet var frem til 2012 ledet af lige så legendariske Giuseppe Quintarelli, som fik meget stor betydning for såvel familiefirmaet som for vinproduktionen i Veneto som helhed.
Giuseppe Quintarelli tøvede ikke med at gøre brug af nye vinificeringsteknikker samtidig med, at han udviste stor respekt for traditionerne i området. Da han i 2012 døde, 84 år gammel, var mange spændte på, hvad der ville ske med det berømte vinhus. Men både hans kone Franca, deres døtre Fiorenza og Silvia samt børnebørnene Marco, Francesco og Lorenzo har siden taget udfordringen op, og det ser ud til, at de i årenes løb nåede at lære en del af mesteren! Ikke kun familiefirmaet har nydt godt af Giuseppe Quintarellis kunnen i årenes løb, i det han var kendt for, med kyndig vejledning og praktisk hjælp, at hjælpe unge vinbønder i distriktet med at komme i gang. Han var bl.a. også derfor meget respekteret af alle i området.
Vingården ligger i San Peretto i kommunen Negrar, og hos Quintarelli er håndværk fortsat nøglen til kvalitet. Vinmarkerne (12 ha.) producerer et begrænset udbytte af meget koncentrerede druer. Høsten foregår manuelt med en kraftig selektering både under plukning og ved ankomst til kælderen.
Vinene fra Quintarelli er ”klassiske i den mest klassiske forstand”, og de befinder sig fortsat øverst på podiet i Valpolicella!
Dal Forno Valpolicella Superiore 75 cl.
Dal Forno Amarone 75 cl.
Quintarelli Recioto Classico 37,5 cl.
Quintarelli Amabile del Cere 37,5 cl.
Quintarelli Amarone della Valpolicella Riserva
Quintarelli
Classico Superiore 75 cl.
Quintarelli Alzero Cabernet 75 cl.
Quintarelli
Le Contesse, Veneto
Vinhuset Le Contesse i Veneto blev formelt grundlagt i 1976 af de aktuelle ejere, ægteparret Loris og Luigina Bonotto. Men traditionen for vindyrkning i familien kan føres helt tilbage til 1600-tallet. Loris Bonotto overtog faderen Pietro Bonottos lille vingård med tilhørende vinmarker, og videreførte faderens stærke passion for kvalitetsvine og veldyrkede vinmarker. På overtagelsestidspunktet var druesorterne primært Carmenère, Pinot Bianco og Chardonnay. Flere vinmarker og druesorter (fx Glera) er sidenhen kommet til, og i dag fremstår Le Contesse som en moderne vingård og som en af de vigtigste aktører i Veneto for mousserende vine.
Navnet ”Le Contesse” stammer fra grevinde Maria Tiepolo, der tidligere ejede nogle af de marker, som familien Bonotto overtog. I dag ligger ejendommen i Tezze di Vazzola, sydøst for Conegliano (Valdobbiadene), med 155 ha. vinmarker fordelt på 8 kommuner: San Polo di Piave, Mareno di Piave, Santa Lucia di Piave, Vazzola, San Pietro di Feletto, Vittorio Veneto, San Vendemmiano og Roveredo in Piano. Loris Bonotto er uddannet ønolog fra universitetet i Conegliano, og omkring sig har han et dygtigt team af vindyrkere og vinmagere i produktionen af bl.a. DOC Prosecco og DOCG Conegliano Valdobbiadene Prosecco Superiore - på såvel Methode Charmat som Méthode Traditionnelle.
Vinmarkernes store, geografiske diversitet giver mulighed for at producere vine med stor kompleksitet og i forskellige stilarter, lige fra sødmefuld Dolce Spumante til halvtør Extra Dry og tør Brut.
Cantine Torresella, Veneto
Cantine Torresella ligger nær byen Portogruaro mellem Venedig og Trieste i det østlige Veneto. Vingården blev oprindeligt grundlagt i 1964 af Grev Gaetano Marzotto, som også stod bag det berømte vinfirma Santa Margherita i samme område. Målet var helt fra starten at producere topvine, og et kæmpe drænings- og beplantningsprojekt blev iværksat samtidig med, at kælderen blev udstyret med de bedst tænkelige tekniske faciliteter. I mange år stod Dr. Fabrizio Guerrini ved roret - en central skikkelse i vinbranchen i Norditalien i forhold til såvel den høje kvalitet på sine vine som på sin store interesse for et landbrug, der er fokuseret på ansvarlighed i alle faser.
I dag er vingården anerkendt for at producere vine, der er ”value for money” - mousserende såvel som ”stille vine”. Teamet bag Torresella henter sine druer i Veneto og i Trentino-Alto Adige.
Le Contesse Prosecco Økologisk / Vegansk 20/75/150 cl.
Le Contesse Cuvée Spumante Extra Dry Vegansk 75/150 cl.
Le Contesse Spumante Dolce Anna Vegansk 75 cl.
Le Contesse Spumante
Cantine Torressella Prosecco 37,5/75 cl.
Dolce Anna Rosé, Vegansk 75 cl.
Cantine Torressella Prosecco Brut 75 cl.
LIGURIA EMILIA-ROMAGNA
TOSCANA
CHIANTI CLASSICO
BOLGHERI
BRUNELLO DI MONTALCINO
MORELLINO DI SCANSANO
Tyrrenske Ha v
VINO NOBILE DI MONTEPULCIANO
Adriaterhavet
Midtitalien
Etruskerne (700 - 450 f. Kr.) havde allerede i deres tid en livlig vinproduktion i områder som f.eks. Toscana, Marche, Umbria og Abruzzo, mens romerne senere foretrak vinene sydfra. I eksempelvis Toscana, skal vi i dag i virkeligheden takke klostrene for at genstarte vinproduktionen, da de i Middelalderen genindførte vindyrkning i de skovbeplantede bakker.
Vin var en del af det daglige liv i Firenze, Siena, Pisa, Lucca og Arezzo. Med Renæssancens udbredelse fra Firenze fik vine fra området en hurtig udbredelse og anerkendelse i mange lande. Rødvine, men også den søde Vin Santo var kendt overalt.
Også i det midtitalienske område er der i de seneste årtier sket en kæmpe udvikling i vinproduktionen. Lovgivningsmæssigt er der både strammet op og åbnet op – i sidstnævnte tilfælde ved eksempelvis at give tilladelser til brug af nye druer, bl.a. i IGT/IGP-vinene, som i dag har mangfoldiggjort udbuddet af vine fra området samt medført et kvalitetsløft mange steder. De ”gamle” klassiske områder som f.eks. Brunello di Montalcino, Vino Nobile de Montepulciano, Chianti og Montepulciano d’Abruzzo har oplevet en sand renæssance og laver bedre vine end nogensinde. ”Nye” områder som f.eks. Bolgheri, Maremma og Scansano er kommet til, og i nogle tilfælde produceres her i dag vine (ofte på ”internationale druesorter”) som kvalitetsmæssigt er i den øverste internationale liga.
Såvel store vinhuse som små vinbønder har del i denne spændende udvikling, og senest finder man også her en markant tilvækst af bæredygtige, økologiske og biodynamiske produktioner, der på mange måder er med til at skabe en sund og fremtidsorienteret udvikling.
Livorno
Pisa
Siena
Firenze
Terni
Pescara
Ca’ Marcanda, GAJA, Bolgheri, Toscana
Ingen anden vinproducent har vel i de sidste mange årtier haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja. Han er ofte blevet kaldt for ”Kongen af Piemonte”, og har været bannerfører for alle kvalitetsorienterede vinproducenter – ikke mindst i Italien, naturligvis. I de senere år er 5. generation, bestående af døtrene Gaia og Rossana samt sønnen Giovanni, løbende blevet kørt i stilling, men de har dog (naturligvis) fortsat deres far og læremester ved deres side.
Midt i 1990’erne tog Angelo Gaja udfordringen op i Toscana. Først med Brunello-ejendommen ”Pieve di Santa Restituta” og siden (i 1996) fik han – efter lange og seje forhandlinger – endelig held af at købe en ganske bestemt ejendom mellem Bolgheri og Castagneto Carducci i Maremma. Processen havde stået på nogle år, da den daværende ejer var meget svær at overtale til at lade sin ejendom sælge, hvilket gav Angelos kone idéen til ejendommens navn, ”Ca’ Marcanda” (på piemontesisk dialekt: Huset, hvor man tinger om noget).
Her i det vestligste Toscana, tæt ved Middelhavet, kunne Angelo Gaja udfolde sine ambitioner i forhold til at lave nogle af de bedste udgaver af de ”moderne” toskanske vine, som populært har fået betegnelsen ”Super-toskanere”. Vine som primært er fremstillet på såkaldt internationale druesorter, men som langt overvejende er franske, og som har bevist, at de (også) trives rigtig fint her i det toskanske middelhavsklima. Efter overtagelsen blev 60 ud af 80 hektar vinmarker derfor ny-tilplantet med bl.a. Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Syrah, Vermentino og Viognier, og opførelsen af et topmoderne vineri kunne færdiggøres 6 år senere. Det er tegnet af den meget anerkendte arkitekt, Giovanni Bo, og ligner måske mest af alt et kunstmuseum. Her forefindes alt moderne udstyr til produktion af topvine, der forener det bedste fra Toscana med det bedste fra den internationale vinverden.
Vineriet er indrettet i 4 etager og populært udtrykt, så tager vinene i tilblivelsesprocessen deres udgangspunkt i toppen og ender slutteligt i bunden (i den nederste kælder udelukkende ved hjælp af tyngdekraften). Kvalitetsmæssigt slutter de dog ubetinget på toppen!
Respekt
Gaja er nok den af vores producenter, der er mest bæredygtig i alle led i vinproduktionen. Markerne er biodynamisk dyrket med egen kompost. Flere projekter med de lokale universiteter har bidraget til, at man ikke skal sprøjte, heller ikke med økologisk godkendte produkter. I stedet sørger man for den rigtige biodiversitet, så de skadelige dyr har naturlige fjender, og man sikrer, at planterne har det bedste naturlige forsvar mod de klimaudfordringer, de står over for.
Gaja vil ikke certificeres, da de ikke vil ”puttes ned i en kasse”, og også fordi de mener, at de gør så meget mere, end hvad der kræves for en certificering.
Vistamare
75 cl.
Promis Rosso di Toscana 75 cl.
Camarcanda Bolgheri 75 cl.
Magari Bolgheri 75 cl.
Borgo Scopeto, Chianti Classico, Toscana
Borgo Scopeto-ejendommen nær Castelnuovo Berardenga få km. fra Siena er grundlagt i år 1000 og var dengang en del af landbrugsbesiddelsen for bispen i Siena. Det flotte tårn på ejendommen er bygget i 1200-tallet og var en del at et større forsvarsværk. I begyndelsen af det 14. årh. forærede kirken ejendommen til en af de mest betydningsfulde familier i Siena, Sozzini, som beholdt den i mere end 5 århundreder.
Under de nye ejere blev Borgo Scopeto hurtigt til et mødested for humanister, kunstnere og digtere – ofte anklaget for kætteri og på flugt fra kirken. Alt dette kan man læse om, når man benytter sig af de fremragende hotel-faciliteter, bygningen tilbyder i dag.
Borgo Scopeto har siden 1998 været ejet og drevet af en af de mest anerkendte Brunello-producenter – Caparzo. Ejendommen består af 493 ha. beliggende i en højde af 350-400 m.o.h., men kun 37 ha. er beplantet med vin - naturligvis på de bedst egnede parceller med en jordbund af kalk, sandsten og mergel. 30 ha. er beplantet med Sangiovese, 3 ha. med Cabernet og Syrah og 4 ha. med Chardonnay.
Chianti Classico 75/150 cl.
Chianti Classico Riserva 75 cl.
Chianti Classico Riserva Vigna Misciano 75 cl.
Borgonero 75/150 cl.
Caparzo, Montalcino, Toscana
Caparzo er grundlagt i 1970 og er i dag ejet af den visionære og dynamiske Elisabetta Gnudi Angelini, som bl.a. også ejer ejendommene ”Borgo Scopeto” i Castelnuovo Berardenga (Chianti Classico) og ”Doga delle Clavule” i Maremma i den sydvestlige del af Toscana. Under hendes ejerskab, er der investeret store beløb i at føre Caparzo frem til en topmoderne producent, der laver nogle af de bedste Brunello di Montalcino-vine i dette prestigiøse vindistrikt, som betragtes som et af de bedste i Italien.
Caparzo-ejendommen, som ligger nedenfor og tæt på den idylliske og højtbeliggende by, Montalcino, består af i alt 200 ha., og heraf er i dag 90 ha. tilplantet med vin. Resten er primært udlagt til skov og agerjord, men der dyrkes også en smule oliven. Den kalkholdige undergrund giver her mulighed for at lave koncentrerede vine med en fornem frugt og finesse. Først og fremmest er det naturligvis Brunello-vinene, som har hovedfokus hos Caparzo, og som de laver i 4 udgaver, men de laver bl.a. også Rosso di Montalcino, en ”super-toskaner”, et par hvidvine samt en sød Moscadello di Montalcino. Der dyrkes derfor, foruden naturligvis primært Sangiovese, også Cabernet Sauvignon, Syrah, Petit Verdot, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Traminer og Moscadello.
I vinkælderen forefindes det absolut mest moderne tekniske udstyr, der sikrer fuld kontrol over vinifikationen, og i en smuk modningskælder med hvælvede lofter finder man et bredt udvalg af de bedste træfade (slavonske og Allier). Caparzos vine betragtes med rette som fornemme repræsentanter for de eftertragtede og internationalt værdsatte Brunello di Montalcino-vine, og deres vine forefindes i dag på mange af de bedste restauranter i verden.
Enhanching wines with a creative spirit and desire for innovation, expressing the utmost qualitative rigor.
Toscana Chardonnay 75 cl.
Toscana Sangiovese 75 cl.
Brunello di Montalcino 75/150 cl.
Brunello di Montalcino Riocassero 75 cl.
Toscana Ca’ del Pazzo 75 cl.
Rosso di Montalcino 75 cl.
Brunello di Montalcino La Casa 75 cl.
Brunello di Montalcino Riserva 75 cl.
Pieve di Santa Restituta, GAJA, Montalcino, Toscana
Pieve di Santa Restituta er en ejendom med en lang historie. Navnet ”Pieve” (italiensk for landsbykirke) kommer fra den smukke kirke midt på ejendommen, som er tilegnet helgenen, Santa Restituta, der led en martyrdød i Kartago. I slutningen af det 4. årh. byggede nogle af hans tilhængere en kirke, som blev renoveret i romansk stil i det 12. årh. Fra samme periode (1132) finder man også de første skrifter, der fortæller om vindyrkning på ejendommen, idet man heri beretter om stedets vine, der bliver foræret til biskoppen af Arezzo.
I 1972 faldt en forretningsmand fra Brescia, Roberto Bellini, for stedets charme og købte ejendommen med tilhørende vinmarker. Et stort restaureringsarbejde blev igangsat på bygningerne og i markerne, og der blev også udvidet på bygningssiden. I flere år producerede man efterfølgende en fremragende Brunello di Montalcino under navnet ”La Chiesa di Santa Restituta”.
I 1994 indgik Roberto Bellini et partnerskab med Angelo Gaja, som på dette tidspunkt gerne ville udvide sine vinaktiviteter i Piemonte med vinproduktion i Toscana, og ejendommen blev efterfølgende omdøbt til ”Pieve di Santa Restituta”. Sidenhen overtog Gaja det fulde ejerskab af ejendommen, som i dag udgør 25 ha. udelukkende beplantet med Sangiovese-druer. Druerne bliver brugt til at producere stedets to top-Brunello’er ”Sugarille” og ”Rennina”, og siden 2005 også en ”almindelig” Brunello di Montalcino.
Det er vel ikke nogen overraskelse, at Gaja her på Pieve di Santa Restituta laver nogle af de absolut bedste og fornemmeste Brunello di Montalcino-vine, som tilmed rangerer blandt de bedste fra hele Italien!
Respekt
Gaja er nok den af vores producenter, der er mest bæredygtig i alle led i vinproduktionen. Markerne er biodynamisk dyrket med egen kompost. Flere projekter med de lokale universiteter har bidraget til, at man ikke skal sprøjte, heller ikke med økologisk godkendte produkter. I stedet sørger man for den rigtige biodiversitet, så de skadelige dyr har naturlige fjender, og man sikrer, at planterne har det bedste naturlige forsvar mod de klimaudfordringer, de står over for.
Gaja vil ikke certificeres, da de ikke vil ”puttes ned i en kasse”, og også fordi de mener, at de gør så meget mere, end hvad der kræves for en certificering.
37,5/75/150 cl.
75/150/500 cl.
Brunello di Montalcino
Brunello di Montalcino Sugarille 75/150/500 cl.
Brunello di Montalcino Rennina
Salcheto, Montepulciano, Toscana
Salcheto hører med sine 74 ha. vinmarker til blandt de mindre vingårde i Montepulciano, men er ikke desto mindre et af de vinhuse, som virkelig har markeret sig de senere år. Vingården blev grundlagt i 1991, og fra starten anlagde man et meget ambitiøst mål: Genplantning af Sangiovese-stiklinger af egen produktion (’Sélection massale’), lavt udbytte og økologisk dyrkning.
I dag er vinmarkerne hovedsageligt beplantede med de lokale druer Prugnolo Gentile (Sangiovese) og Canaiolo, som dyrkes efter kontrollerede økologiske og biodynamiske principper. Fra årgang 2011 er Michele Manelli (ejer og kældermester) og hans team begyndt at bruge den topmoderne ”off-grid”-kælder, som bruger 54% mindre energi. Drømmen om at vingården skal være CO2-neutral, er ved at blive realiseret, og Salcheto er på alle måder et foregangsfirma i relation til at udvikle mere bæredygtige produktionsprincipper. De er derfor ikke uden grund stolte af de resultater, de har opnået og udtaler bl.a. i den forbindelse: ’ We are proud to be the first company in the world to have certified the carbon footprint of a bottle of wine (according to ISO 14064 standard, in 2011) ’
Ud over fokusset på en mere bæredygtige produktion har Salcheto i mere end et årti arbejdet ihærdigt for i hjertet at være ”en god borger” i det globale samfund. Gennem den italienske registrering; ”società benefit” har virksomheden gjort denne målsætning til en del af virksomhedens vedtægter, og virksomhedens ledelse er således lovmæssigt forpligtet til målet om samfundsnytte og til at rapportere om de opnåede fremskridt. Salcheto er således i dag en nonprofit-virksomhed og har fra 29. juli 2021 kunnet kalde sig ”SALCHETO srl Società Agricola Società Benefit” (SALCHETO S.r.l. Soc. Agr. S.B). Salcheto behøver ikke kun at være stolte af deres resultater i forhold til en mere bæredygtig produktion - de kan afgjort også være stolte af deres vine. De er nemlig fremragende!
Respekt
Salcheto har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset igennem de sidste mere end 10 år har været en af de mest bæredygtige vingårde i verden. De mener, at en virksomhed skal sætte sig selv mål for løbende forbedring af miljømæssige, sociale og økonomiske forhold (de er en nonprofit-virksomhed). De udarbejder en årlig rapport i virksomheden, baseret på standardstyringssystemet ”EQUALITAS”, der er certificeret af en tredjepart og som er baseret på følgende 3 indikatorer:
• Kontrol af energi og materialer, der direkte og indirekte forbruges og reducering af klimaændrende gasemissioner.
• Rationalisering af vandforbruget og reducering af dets forurening.
• Overvågning af den biologiske kvalitet af jorden og gårdens økosystem.
Som første virksomhed i verden har de certificeret kulstofaftrykket for en flaske vin (ISO 14064-standard), og som første italienske vingård har de vedtaget en velfærdsplan for deres medarbejdere.
Salcheto
Vino Nobile di Montepulciano Økologisk 75 cl.
Salcheto Chianti Biskero Økologisk 75 cl.
Økologisk 75 cl.
Salcheto
Vino Nobile di Montepulciano Riserva Økologisk, 75 cl.
Vino
Salcheto
Nobile di Montepulciano Salco Økologisk, 75 cl.
Salcheto Rosso di Montepulciano
Oplev mere af vinen her
Passione Natura, Abruzzo
Passione Natura er et samarbejde mellem vinhuset Valle Reale i Abruzzo og et lokalt kooperativ (Biovitis). De har specialiseret sig i en såkaldt ansvarlig vindyrkning, og sammen har de i det centrale Italien udvalgt vinmarker (med et stort kvalitetspotentiale) med henblik på at producere økologiske og biodynamiske vine. Målet er endvidere at producere vine, der udtrykker distrikternes typicitet og som er frembragt med respekt for miljøet og forbrugerens sundhed.
Respekt
Passione Natura har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er certificeret økologisk.
Cantina Orsogna, Abruzzo
Cantina Orsogna har taget sit navn efter kommunen Orsogna, som ligger i provinsen Chieti i Abruzzo. Med kun 15 km til Adriaterhavet på den ene side og 20 km til bjergkæden Appenninerne på den anden side, skabes her et sjældent eksempel på, hvordan kvalitetslandbrug fungerer i perfekt harmoni med den lokale unikke natur, som samtidig er en af Europas bedst bevarede naturparker.
Cantina Orsogna er utvivlsomt én af de mest betydende producenter af økologisk vin i Italien, og tilmed måske den største besidder af biodynamisk dyrkede vinmarker. Kooperativet blev etableret af lokale bønder i 1964, og råder i dag over mere end 1.100 ha. vinmarker, hvoraf mindst 80% er økologisk dyrkede. Dermed skabes der grobund for at lave økologiske vine på flere forskellige niveauer - lige fra de prisbillige ”entry level-vine” til enkeltmarksvine af høj kvalitet.
Hos Orsogna dyrkes rødvinsdruerne Montepulciano d’Abruzzo (50%), Trebbiano og Sangiovese samt de lokale, hvide druer Pecorino og Cocociola.
Respekt
Cantina Orsogna har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er certificeret økologisk og biodynamisk. Man har stort fokus på biodiversitet og har bl.a. gjort en stor indsats for udbredelsen af ”verdens bedste bi” – Ligustica-bien. Man har også 2000 får som græsser i vinmarkerne, og som foruden ved at holde væksten mellem vinrækkerne i ave også yder et værdifuldt bidrag til produktionen af gødning.
Passione Natura Passi Reali Rosso Økologisk 75 cl.
Rom
Middelhavet
Sassari
SARDINIEN
Cagliari
MOLISE
LAZIO
Foggia
CAMPANIA
Napoli
A d r i a te r havet
Bari
PUGLIA
BASILICATA CALABRIA
Palermo
SICILIEN
CERASUOLO DI VITTORIA
Messina
Catania
Taranto Lecce
PRIMITIVO DI MANDURIA
Syditalien
Også i den sydlige del af Italien har man på vinfronten oplevet en meget markant udvikling i de senere år.
Regionen Campanien (Campania) er siden 1990’erne igen kommet på banen i forhold til at producere kvalitetsvin. En ny generation af vindyrkere og kældermestre har forstået at udnytte det potentiale, som området vitterligt har med dets mange forskellige terroir’s og autentiske lokale druesorter som Aglianico, Barbera, Primitivo og Piedirosso (rødvine) samt Fiano, Greco og Falanghina (hvidvine).
Apulien (Puglia) - også kaldet ”Italiens hæl”, har skiftet sin status som leverandør af billige bulk-rødvine ud med en ny identitet som leverandør af ”value for money”-vine. Nye vinificeringsteknikker har haft en afgørende rolle her, og de bedste vine er i dag ikke bare kraftige og alkoholrige, men også sprøde, delikate og meget aromatiske.
På Sicilien er en vinproducent som Planeta et fantastisk eksempel på, hvad en ung generation af entusiastiske og dygtige vinproducenter kan præstere på denne smukke ø. Fra det gamle ”Marsala-land” i vest til skråningerne på vulkanen Etna i øst, produceres der i dag en sand mangfoldighed af fantastiske vine, som verden over har vundet mange vinentusiasters hjerter.
Feudi di San Marzano, Puglia
Feudi di San Marzano (grundlagt i 1962) er en af de vigtigste vinproducenter i Salento-området, og de indhenter deres druer hos mange små dyrkere, som man har langtidskontrakter med. Siden 2003 har man desuden haft et tæt samarbejde med det anerkendte vinfirma, Farnese Vini. Selve vingården ligger nær Taranto, og her råder man over det mest moderne udstyr, man i dag kan tænke sig til vinificering.
At lave vin på druer fra ca. 500 ha. kræver plads, når man samtidig søger at drage mest mulig nytte af variationerne i det lokale terroir ved at praktisere en høj grad af separat vinificering. Jordbunden i området består hovedsageligt af ”Terra rossa” - en rødlig (jernholdig) jord med en blanding af sand, sten og kalk. Denne type jord er perfekt til druer som Primitivo, Negroamaro og Fiano.
Chardonnay Talò
Sauvignon-Malvasia I Tratturi
Rosé di Primitivo Tramari 75 cl.
IDDA - GAJA & Graci
Ingen anden vinproducent kan formentlig matche den anseelse og indflydelse, som Angelo Gaja (født 1940) har opnået på den internationale vinscene, siden han i 1961 indtrådte i familiefirmaet i Barbaresco og i 1969 overtog ledelsen af det. I de senere år er 5. generation, bestående af døtrene Gaia og Rossana samt sønnen Giovanni, løbende blevet kørt i stilling, men de har dog fortsat deres far og læremester ved deres side.
Under en rejse til Etna-området på Sicilien i 2016, mødte Angelo Gaja en af de mest anerkendte vinproducenter i området, Alberto Graci. Graci-familien (Alberto og søsteren Elena) har dyrket vin på Etna siden 2005, og Angelo Gaja blev straks betaget og imponeret af både vinmarkerne og den klasse og elegance, han fandt i Etna-vinene fra Graci.
Det var således en begejstret mand, der vendte hjem til Piemonte, og det udmøntede sig derfor straks efter i etableringen af et ”joint venture” (50-50) mellem vinhusene Gaja og Graci. Familierne købte efterfølgende sammen 21 ha. land på de sydvestlige skråninger af vulkanen Etna. 11 ha. af disse marker, beliggende nær Biancavilla, var allerede beplantet (1975 og 2006) med Nerello Mascalese (rød) og en lille portion (1 ha.) Carricante (hvid), som var blevet dyrket økologisk af den tidligere ejer. Den første høst under det nye ejerskab blev foretaget i 2017. Yderligere 4 ha. blev beplantet med Carricante i foråret 2018. Man har sidenhen desuden købt 22 ha. land nær Belpasso, hvor de første 4 ha. er blevet beplantet med druesorten Cataratto (hvid) i foråret 2019.
Det nye vinhus er blevet døbt IDDA - et navn som direkte knytter sig til den stadig aktive og lunefulde vulkan, Etna. Vulkanen bliver blandt de lokale tillagt en kvindelig natur - en moder natur som kan være hård men også gavmild, og den bliver derfor kaldet ”IDDA” - et ord som på den lokale sicilianske dialekt betyder ”hun”.
Respekt
Gaja er nok den af vores producenter, der er mest bæredygtig i alle led i vinproduktionen. Markerne er biodynamisk dyrket med egen kompost. Flere projekter med de lokale universiteter har bidraget til, at man ikke skal sprøjte, heller ikke med økologisk godkendte produkter. I stedet sørger man for den rigtige biodiversitet, så de skadelige dyr har naturlige fjender, og man sikrer, at planterne har det bedste naturlige forsvar mod de klimaudfordringer, de står over for.
Gaja vil ikke certificeres, da de ikke vil ”puttes ned i en kasse”, og også fordi de mener, at de gør så meget mere, end hvad der kræves for en certificering.
IDDA
Etna Rosso 75 cl.
IDDA Etna Bianco 75 cl.
ROOTS BEVERAGES
Missetti
Vinene i Missetti-serien er udvalgt af Østjysk Vinforsyning/VINOBLE hos forskellige italienske producenter, fortrinsvis i Veneto, Emilia Romagna og Puglia. Vinene skal først og fremmest være klassiske repræsentanter for deres respektive områder, og kvaliteten skal opfylde kriteriet ”value for money”. Det er derfor vine, der varmt kan anbefales!
Roots Beverages
Respekt
Roots Beverages har opnået vores RESPEKT mærke, fordi vinene herunder er økologiske, og så er transporten af vinene til Danmark optimeret ud fra en ansvarlig tankegang.
Missetti
Missetti
Atlanterhavet
VINHO VERDE
TRÁS-OS-MONTES
BAIRRADA
DO TEJO
ALENQUER BUCELAS
COLARES
CARCAVELOS
PORTO/ DOURO
BEIRA INTERIOR
SPANIEN
MADEIRA ALENTEJO
Bragança
Braga
Coimbra
Porto
Portalegre
Douro
Ca. 90 km. fra floden Douros udmunding i Atlanterhavet starter Dourodistriktet, godt beskyttet mod havet af en ca. 1400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består undergrunden af flere forskellige typer jordbund, hovedsageligt skifer men også smuldrende granit, en blanding som giver de bedste muligheder for vindyrkning. Traditionen for vindyrkning startede allerede under grækerne og romerne, der betragtede området langs Dourofloden, som et af de vigtige distrikter for produktion af kvalitetsvine.
Senere, i det 13. århundrede, blev vinene fra distriktet fragtet i både ad Dourofloden til byen Porto ved kysten, hvorfra de blev sejlet videre til f.eks. Holland, England og Skandinavien. Flere kilder i det 15. og 16. årh. fremhæver Douro vinenes usædvanlige kvalitet, og beskriver i øvrigt særlige skråninger eller dale, hvorfra vinene var særlig efterspurgte. De druer der nævntes som dem, der gav de bedste resultater er i øvrigt nogle af dem, man stadig anvender i dag: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Barroca og Tinta Roriz (Tempranillo).
I 1675 fik vinene fra Douro for første gang det navn, som stadig er gældende, nemlig Porto. Navnet kommer selvsagt af, at vinene blev afskibet fra byen Porto. Et fantastisk eventyr hvor både engelske, hollandske og tyske købmænd kom til at sætte deres præg og var med til at gøre vinene verdensberømte.
I dag bruges de fleste druer som dyrkes i Dourodalen stadig til portvin, men også til hvid- og rødvine (bordvine) i Douro DOC/DOP (Denominação de Origem Protegida). Mange af disse vine er i dag ganske fremragende og fortjener langt større opmærksomhed end de retteligt får - stadig lidt i skyggen af portvinene!
Ramos Pinto, Douro
Ramos Pinto har i mange år været en af de mest anerkendte producenter af portvin, og da franske Champagne Louis Roederer i 1990 overtog ejerskabet af firmaet, gav det på mange måder et nyt og mere fremtidssikret grundlag for den fortsatte drift. Der blev bl.a. iværksat en modernisering på flere fronter, men der blev også taget beslutning om at udvide porteføljen af vine, så den også kom til at indeholde rød- og hvidvine.
Et af Ramos Pintos helt store aktiver er de 4 Quintas (vingårde), som firmaet råder over – Quinta do Bom Retiro, Vinha da Urtiga, Quinta dos Bons Ares og Quinta de Ervamoira. Til produktionen af rød- og hvidvinene i serien ”Duas Quintas” (”to vingårde”) er det druer fra de to sidstnævnte Quintas, der anvendes.
Teamet hos Ramos Pinto anlægger samme høje kvalitets-ambitioner ved produktionen af bordvinene, som ved portvinene, og de er derfor højest anbefalelsesværdige og rigtig gode eksempler på den originalitet og klasse, der også kan være i bordvinene fra Douro.
Se også side 332 for yderligere info om Ramos Pinto.
Duas Quintas Red Classic 75 cl.
Quinta de Ervamoira 75 cl.
Urtiga 75 cl.
Duas Quintas White Reserva 75 cl.
Duas Quintas White Classic 75 cl.
Duas Quintas Red Reserva 75 cl.
RÍAS BAIXAS
TORO
RIBERA DEL DUERO
Bilbao
RUEDA
PORTUGAL
NAVARRA RIOJA
Duero
CARIÑENA
TIERRA DE CASTILLA MÉNTRIDA
VALDEPEÑAS
Madrid
FRANKRIG
CATALUÑA
CAMPO DE BORJA
Barcelona
TERRA ALTA
PENEDÈS
PRIORAT
UTIEL-REQUENA
Valencia
VALENCIA
Guadalquivir
Sevilla
JERÈZ
Cádiz
MONTILLAMORILLES
Málaga
JUMILLA
YECLA
Middelhavet
I Spanien har man dyrket vin i flere årtusinder, både langs kysterne mod Middelhavet og Atlanterhavet, og længere inde i landet - hvor det ofte kan være en udfordring at dyrke vin. I hver enkelt afgrænset distrikt af Spanien kan man ofte finde arkæologiske spor eller historiske kilder, som beretter om en lang vintradition, der går tilbage til romerne og før dem fønikerne (som menes at være dem, der bragte vin til Østspanien).
I det 16. årh. var det som bekendt de spanske ”Conquistadors”, der bragte vinstokken til Amerika, mens knowhow gik den anden vej, da englænderne ca. 200 år senere bragte nye vinificeringsteknikker til Jerèz (Sherry). I slutningen af 1800-tallet, hvor Frankrig blev ramt af vinlusen phylloxera, krydsede nogle vinproducenter fra Bordeaux Pyrenæerne og bragte deres teknikker og struktur til Rioja og Navarra, bl.a. traditionen for fadlagring.
Den meget markante kvalitetsudvikling som spanske vine har gennemgået i de seneste årtier, startede egentlig efter 1970, hvor nogle førende producenter begyndte at fokusere på at forbedre dyrkningsmetoderne i vinmarkerne, vælge bedre druesorter (eller bedre kloner) og anskaffe nyt og moderne vinificeringsudstyr. En ny spansk lovgivning (1979 og senere) var med til at understøtte denne forandring. Gamle distrikter blev ”støvet af”, nye distrikter kom senere til - den spanske ”vinlavine” rullede og et væld af nye, spændende vine dukkede op...
BIERZO
NORDØSTSPANIEN
Madrid
NAVARRA BASQUE RIOJA
TIERRA DE CASTILLA MÉNTRIDA
Sevilla
JERÈZ
FRANKRIG
CATALUÑA
CAMPO DE BORJA
CARIÑENA
VALENCIA UTIEL-REQUENA TERRA ALTA
Barcelona NORDØSTSPANIEN
PENEDÈS
PRIORAT
CONCA DE BARBERÀ TARRAGONA
Valencia
Nordøstspanien
Langs Spaniens nordøstlige kyst, er Middelhavet med til at bringe en smule kølighed til områder som f.eks. Penedès, hvor de fleste af Spaniens mousserende vine (oftest benævnt ”Cava”) bliver produceret. Men også områder som Priorat, Tarragona og Montsant nyder godt af påvirkningen fra havet, der sikrer god aroma og finesse i vinene - ikke mindst i rødvinene, som oftest er ret kraftige og alkoholrige.
Mange ”nye” distrikter er de senere år dukket op, ofte med vine i en ny, lettere og mere delikat stil. Et af de første var Somontano ved foden af Pyrenæerne, hvor man oplevede massive investeringer udefra. Senere er der også kommet spændende vine fra f.eks. Calatayud, Cariñena, Terra Alta og Campo de Borja. Udviklingen er i fuld gang i denne del af Spanien.
Vins Petxina, Catalonien
Oleguer Brunet var i 2002 med til at etablere vinfirmaet Cofama i Catalonien, som repræsenterer udvalgte vinhuse i området i forhold til såvel rådgivning indenfor vindyrkning og vinificering samt salg til spanske restauranter og udvalgte importører i udlandet. Her stødte han af og til på producenter, som lavede ”anderledes” vine - ofte udenfor de ”normale klassifikationer” i Spanien - og som han fandt var rene juveler. I 2006, i forbindelse med at forretningsgrundlaget for Cofama blev udvidet med opbygningen af dets egen portefølje af vine, besluttede han sig for at starte sit eget private vinfirma: VINS PETXINA.
VINS PETXINA er en såkaldt ”négociant-virksomhed”, hvilket her vil sige, at man udvælger nogle enkelte producenter, som er indstillet på at producere vine efter Oleguer Brunets ønsker, og i nogle tilfælde efter en anden ”opskrift” end den, de plejer at anvende. I områder udenfor distrikter som Priorat, Montsant og Terra Alta, laver man ofte vine ”som folk gerne vil have”vine, som er runde og såkaldte ”mainstream-vine”.
Modsat er nøgleordene hos VINS PETXINA identitet, diversitet og karakter. Oleguer Brunet har nemlig det ambitiøse mål at kunne tilbyde forbrugerne vine, som smagsmæssigt giver en mere nuanceret oplevelse. Ofte er producenterne små, druesorterne sjældne, dyrkningen altid økologisk, vinificeringerne lange og separate (uden træfade, for at bevare detaljerne i vinene) og produktionen begrænset. Vinene er under alle omstændigheder ganske fremragende!
Respekt
Vins Petxina har opnået vores RESPEKT mærke, fordi husets vine er certificerede økologiske.
Cara Nord, Conca de Barbera
Vinhuset Cara Nord i Conca de Barberà i Penedès blev grundlagt i 2012 af venneparret Tomàs Cusiné og Xavier Cepero. De havde en fælles og stor passion for gode vine, mens de hver især uddannede sig inden for vinproduktion og efterfølgende arbejdede i vinbranchen. De to venner besluttede at starte deres fælles vineventyr, Cara Nord, i det højtbeliggende, barske og relativt kølige distrikt, Conca de Barberà, hvor vinproduktion kan være en udfordring. Men deres overbevisning var, at hvis man virkelig gjorde sig umage, så kunne man til gengæld opnå at lave fantastiske, præcise, delikate og karakterfulde vine her. De tog ikke fejl i deres overbevisning!
Vinmarkerne ligger i en højde på 500-800 m.o.h. og vinstokkene er helt op til 80 år gamle. Selv om somrene her i disse højder i vinmæssig forstand er relativt kølige, så er de dog ganske varme, foruden at de er lange og tørre. Der falder i vækstsæsonen således ikke meget regn, så det er af helt vital betydning, at undergrunden her nærmest fungerer som en svamp, der holder på den regn, der falder om vinteren og i det tidlige forår. Langsomt frigives nemlig herefter vandet til vinstokkene i løbet af den lange vækstsæson. Det tvinger samtidig vinstokkenes rødder til at søge dybere efter den nødvendige væde, hvilket resulterer i sunde og kraftige vinstokke, der frembringer koncentrerede og aromafyldte druer. Store temperaturforskelle mellem dag og nat samt kølige vinde giver langsom modning og sunde druer, og den forøgede UV-stråling i de højtbeliggende marker resulterer også i druer med et tykkere skindlag, der virker som et værn mod diverse sygdomme. Begreberne ”Dry Farming og ”High Altitude Vines” giver i høj grad mening her!
Vinmarkerne på Cara Nord dyrkes økologisk, og fra og med årgang 2021 er alle deres (DO) Conca de Barberà-vine certificeret økologiske. Blandt de dyrkede druesorter finder man bl.a. Trepat, der er en urgammel lokal druesort, som Cara Nord formår at frembringe nogle helt særlige rødvine (og rosévine) på - delikate, elegante og letkrydrede, og som dermed på mange måder adskiller sig fra de mere klassiske spanske rødvine. Der dyrkes også Garnacha (Grenache), Syrah, Garrut (Monastrell) samt Macabeo, Chardonnay og Albariño.
Produktionen er meget begrænset på Cara Nord, men vinene er ganske enkelt imponerende gode.
Respekt
Cara Nord har opnået vores RESPEKT mærke, fordi vinene fra deres egne marker er økologisk certificerede.
Cara Nord Tempranillo 75 cl.
Vins Petxina Vi Natural Negre Økologisk 75 cl.
Cara Nord Garnatxa Negra
Vins Petxina Vi Natural Brisat Orange Økologisk
Cara Nord Trepat Økologisk
Vins Petxina Vi Natural Blanc Økologisk
Cara Nord Garrut
Vins Petxina Vi Natural Espumos Økologisk
Cara Nord Blanco
Oplev mere af vinen her
Raventós i Blanc, Penedès
Selv om de aktuelle bygninger, der i dag danner rammen omkring firmaet Raventós i Blanc, først blev bygget i 1986, har familien Raventòs lavet vin på stedet siden 1497 - i ikke mindre end 21 generationer! Vingården ligger midt i de 90 hektarer vinmarker i Sant Sadurni d’Anoia, som er blevet erhvervet af generationer i familien siden det 15. årh. Familien er ikke kun kendt for sine fremragende vine – mousserende som ”stillevine”, men også for at være de absolut første til at lave cava i området - i 1872 med druer fra netop disse vinmarker.
I dag ledes firmaet af 21. generation, Pepe Raventós, som har været drivkraften bag dette fantastiske firmas seneste banebrydende udvikling. Paradoksalt nok, så besluttede Raventós i Blanc nemlig i 2012 at gå egne veje i protest mod, at stærke interesser blandt de store cava-producenter ikke i tilstrækkelig grad arbejdede for at højne kvaliteten, men snarere ønskede at øge kvantiteten. Man forlod således Cava DO og etablerede sin egen ”Conca del Riu Anoia” eller blot ”Conca” i daglig tale. Det er familiens håb, at andre seriøse producenter vil følge deres eksempel og overgå til at producere ”Conca”, hvilket kræver at de bl.a. iagttager følgende regelsæt:
• Kun de indfødte druesorter Xarel·lo, Macabeo, Parellada, Monastrel, Bastard Negre, Sumoll og Xarel·lo Vermell må anvendes
• Minimum 50% af det anvendte druemateriale skal stamme fra egne marker (Raventós anvender kun druer fra egne marker)
• Alle ”Conca’s” skal være årgangsbenævnte og modne i mindst 18 måneder (cava skal modne i minimum 9 måneder)
• 100% økologisk produktion og man skal med tiden overgå til biodynamisk produktion
Raventós i Blanc tilhører den absolutte elite i Penedès og markerer med dette modige skridt, at man i høj grad har tænkt sig at fastholde denne position.
Respekt
Raventós i Blanc har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologiske vine. Desuden anvendes også visse biodynamiske metoder, og man bruger bl.a. heste til en skånsom bearbejdning af jordene.
Blanc de Blancs Økologisk/Vegansk 75 cl.
De Nit Brut Rosé Økologisk/Vegansk 75/150/300 cl.
Oplev mere af vinen her
De la Finca Økologisk/Vegansk 75/150 cl.
Manuel Raventós Negra 75 cl.
Mas del Serral 75/150 cl.
Cims de Porrera, Priorat
Vindistriktet Priorat ligger lidt vest for Tarragona, og er et relativt lille vinområde med ca. 1.700 ha. vinmarker, der ligger i helt op til 800 m.o.h., og hvor stejle terrasser oftest er en forudsætning for vindyrkning her. Klimaet er meget varmt, og rødvinene bærer således også præg heraf – de er nemlig mørke, kraftige og alkoholrige. I mange år var området grundet sin noget ”nådesløse natur” nærmest forladt, men i 1990’erne dukkede en række nye entusiastiske vindyrkere op og tilførte nyt liv til distriktet. I dag produceres nogle af Spaniens bedste og dyreste vine her, så der har virkelig været tale om en veritabel ”turnaround” for Priorat.
Vinkooperativet Cims de Porrera ligger i byen Porrera ved Cortiella-floden i den sydøstlige del af Priorat. Selve kooperativet er grundlagt i 1932, men vinmarkerne i området er betydeligt ældre. I dette område deler vinstokkene jord med mandel- og hasseltræer.
Cims de Porrera har i mange år været kendt som en af topproducenterne i området, især efter at en af områdets vinpionerer, Josep Lluis Perez, blev knyttet til stedet og forstod at udnytte de 60 ha. vinmarkers fulde potentiale. Cims de Porrera er siden blevet købt af Castillo Perelada – en berømt producent af vine i DO Empordà-Costa Brava, i Priorat (La Casa Gran) samt i Penedès (Cava).
Samarbejdet mellem de to firmaer, som begge stræber efter det ypperste, har cementeret Cims de Porreras position som en ypperlig producent af Priorat-vine.
Cofama, Priorat
Cofama blev etableret i 2002 og startede med at repræsentere udvalgte vinhuse i Catalonien i forhold til såvel rådgivning indenfor vindyrkning og vinificering som repræsentation i relation til salg til spanske restauranter og udvalgte importører i udlandet.
I 2006 udvidede Cofama forretningsgrundlaget med opbygningen af sin egen portefølje af vine, og fælles for hele firmaets virke er dets evne til at finde ”perlerne” – primært på den catalanske hjemmebane i områder som Catalunya, Terra Alta, Penedès, Tarragona, Montsant og ikke mindst Priorat.
Clos Mesorah, Montsant
Clos Mesorah ligger i Falset-Marça, i DO Montsant (Tarragona) og ejes af Anne og Moises Cohen. Begge deres familier (Cohen og Aletà) har dyrket vin i området siden 1492. Det er derfor med stolthed og stor entusiasme, at Anne og Moises, sammen med deres børn, Leah og David, i dag fortsætter de forrige generationers arbejde. Navnet Clos Mesorah er hentet fra den hebræiske overlevering ”masorah” (Masoreter - jødiske lærde).
Vinmarkerne er beplantet med 40% Cariñena (identisk med Carignan og kaldes ofte Samsó i distriktet, 105 år gamle vinstokke), 30% Garnacha (Grenache, 18-65 år gamle) og 30% Syrah (ca. 18 år gamle). Moises Cohen, som står for pasning af vinmarkerne og vinificeringen, har tidligere udviklet en produktionsmetode som kaldes RavNet. I dyrkningsfasen betyder det bl.a., at man bestræber sig på at ”stresse” planterne en smule (fx med en kraftig beskæring) for at undgå overproduktion. Et par andre punkter i RavNet-metoden nævner, at vinene skal være i den typiske middelhavs-stil, og at mindst 70% af druerne skal være lokale druer.
Cims de Porrera Classic 75 cl.
Cims de Porrera Vi de Vila Porrera Tinto 75 cl.
Cims de Porrera Garnatxa 75 cl.
Cofama Laurentia 75 cl.
Clos Mesorah 75 cl.
Cims de Porrera Vi de Vila Porrera Blanca 75 cl.
Oplev mere af vinen her
Celler Piñol, Terra Alta
Terra Alta i Tarragona-provinsen er det sydligste vindistrikt i Catalonien, og som navnet antyder, er det samtidig højtbeliggende med vinmarker op til 400 m.o.h. Vindyrkningen i området kan føres helt tilbage til romerne, men det var først med munkene og klostrene i middelalderen, at området oplevede en opblomstring. Alle vinmarker blev dog ødelagte af vinlusen ”phylloxera” i slutningen af 1800-tallet og først for alvor genbeplantet mellem 1920 og 1950. I de senere år er der yderligere anlagt vinmarker, og i alt er der i dag ca. 6.500 ha. vinmarker i Terra Alta.
Terra Alta fik sin DO-status i 1982, og dengang producerede man for det meste kraftige og alkoholrige vine til det lokale marked. I løbet af de senere år har tingene dog ændret sig radikalt og takket være en ny generation af entusiastiske vinmagere, kan man således i dag finde fremragende vine, der er anderledes aromatiske og delikate. Terra Alta nyder godt af klimaet i bjerghøjderne med dets lange, varme somre og meget kolde vintre, og store temperaturforskelle mellem dag og nat. Det betyder en langsommere modning af druerne, hvilket også er med til at yde optimale betingelser for den vinstil, der i dag er fremherskende i området.
Vinhuset Celler Piñol ligger i Batea, ca. 100 km. vest for Tarragona, og selv om der er fundet tegn på, at man har produceret vin på ejendommen siden middelalderen, var det først i slutningen af det 20. årh., at familien Piñol begyndte at blive anerkendte for sine vine. Især efter at den aktuelle vinmager, Juanjo Piñol, har fået ansvaret for dyrkningen og vinproduktionen, er det virkelig gået fremad. I dag dyrker man vin på ca. 75 ha. vinmarker og råder over det mest moderne udstyr til fremstilling af kvalitetsvine.
Celler Piñols egne marker er økologisk certificerede, og på længere sigt vil de marker, hvorfra man køber druer, også være økologisk-dyrkede, hvorefter man vil kunne deklarere alle sine vine økologiske.
Juanjo Piñol er tilhænger af en separat vinificering, både hvad parceller og druesorter angår, for at fremhæve hver parcels særlige karakteristika og hver druesorts særpræg. Således frembringer han vine med stor personlighed og karakter, hvilket også har udløst internationale topscores til flere af vinene fra Celler Piñol.
Respekt
Celler Piñol har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologiske vine. Alle egne marker er økologisk certificerede, og de marker hvorfra man køber druer via langtidskontrakter, er i konvertering til økologisk dyrkning.
L’Avi Arrufi Blanco
cl.
L’Avi Arrufi Anima 75 cl.
Raig de Raïm Blanca Økologisk
cl.
Raig de Raïm Tinto
cl.
Natura
L’Avi Arrufi Tinto 75 cl.
RÍAS BAIXAS
PORTUGAL
Bilbao
FRANKRIG
CONCA BARBERÀ BIERZO
TIERRA DE CASTILLA MÉNTRIDA
VALDEPEÑAS
Nordvestspanien
JERÈZ MONTILLAMORILLES
PRIORAT
VALENCIA UTIEL-REQUENA
Sevilla Valencia
I den nordvestlige del af Spanien ligger nogle af landets mest berømte vindistrikter – bl.a. Rioja, Navarra, Ribera del Duero, Rías Baixas og Rueda – navne der vist siger alt…!
Cádiz Málaga
I de seneste årtier er udviklingen også i disse områder foregået med stormskridt. Tiden, hvor det var nok, at der eksempelvis stod ”Rioja” på etiketten (næsten uanset kvaliteten…), er slut. Også Spaniens måske mest berømte distrikt har været nødt til at forny sig. Dyrkningen, vinificeringen og lovgivningen - altsammen har det fået et løft til gavn for rødvinene, men i allerhøjeste grad også for hvidvinene.
I Navarra har man hentet en del af fornyelsen i fortiden, ved igen at anvende druesorten Graciano, som engang var meget almindelig i vinmarkerne, og som ofte tilfører mere kompleksitet end f.eks. Garnacha. Den berømte vinforsøgsstation i Olite ”EVENA” (Estación de Viticultura i Enologia de Navarra - som Javier Ochoa fra Bodegas Ochoa i mange år var leder af), har siden 1981 haft en særdeles markant indflydelse på den store fornyelse, der er sket i dette distrikt. Forsøg i vinmarker (med nye druesorter/vinstokke, beskæringstekniker, sygdomsbehandling osv.) og i kælderen (med gærtyper, fadtyper, assemblage, modning, filtrering m.m.) samt et omfattende uddannelsesprogram for vinproducenterne i området (og for producenter fra nabodistriktet Rioja!), har været guld værd...!
Også i de to klassiske hvidvinsdistrikter, Rías Baixas og Rueda, har udviklingen været meget markant – aktuelt med et fantastisk udvalg af tørre, rene, sprøde og mineralske hvidvine, der nærmest tigger om at blive ledsaget af den bedste gastronomi! I Rías Baixas holder man fast i den fremragende, klassiske Albariño-drue (min. 70%) og i Rueda indførte man i 1992 et krav om, at vinene derfra skal indeholde min. 50% af den ligeledes fremragende Verdejo-drue (min. 85% i Rueda Superior-vine). Den største årsag til kvalitetsløftet i begge distrikter skyldes dog først og fremmest en generation af nye vinmagere og topmoderne teknisk udstyr.
Madrid
NORDVESTSPANIEN
Bat Gara, Basque
Bodega BAT GARA ligger ca. 25 km. syd for Bilbao, nær landsbyen Lezama mellem Sierra Salvada-bjergene og naturparken Gorbea, - midt i DO Arabako Txakolina (Txakoli de Álava). Vinhuset blev grundlagt af restauratør og vindyrker Jose Cruz Guinea og landmand og vindyrker Txema Gotxi, som dermed forenede deres kræfter og fælles passion for de pragtfulde vine fra Arabako Txakolina og den lokale druesort, Hondarrabi Zuri.
I dag består ejendommen af to enkeltmarker, som er fordelt på mindre parceller: Urtaran på 4 ha. og Arrugalde på 2 ha. Markerne er beplantet med sorterne Hondarrabi Zuri og varianten Hondarrabi Zuri Zerratia, men man dyrker også en smule Riesling, som ligeledes giver fremragende resultater i distriktet. Til vinstokkene har man valgt en enkelt-Guyot opbinding, som giver god sol-eksponering men også luft omkring druerne, hvilket bl.a. giver god afkøling. Undergrunden er hovedsagelig lerholdig og giver druerne et naturligt syreindhold, der giver friske og sprøde vine med god drue-”typicitet”.
Udbyttet overstiger aldrig ca. 42 hl./ha. Det er ”typiciteten” og elegancen, som prioriteres under vinificering, og man foretager derfor en skånsom presning samt en spontan gæring med druernes egne gærceller efterfulgt af et ophold ”sur lie” i min. 5 måneder. Vinene fra Bodega BAT GARA regnes blandt eliten i Arabako Txakolina.
Grandes Pagos Gallegos, Rías Baixas/Ribeiro
Det er firmaet Grandes Pagos Gallegos i Galicien, som står bag driften af vinhusene Quinta de Couselo i DO Rías Baixas og Finca Viñoa / Pazo Casanova i DO Ribeiro. Firmaets dygtige team af agronomer og ønologer superviserer de to huses produktion (og desuden på Bodega Fragas do Lecer i DO Monterrei), og de er garanter for en stabil og høj kvalitet på vinene.
QUINTA DE COUSELO, Rías Baixas
Vinhuset blev grundlagt i 1864 og er således en af de ældste ejendomme i området. Det ligger i O Rosal, som er en subzone i DO Rías Baixas i den sydvestligste del af Galicien langs Río Carballas - en biflod til floden Miño. Vinmarkerne udgør 12 ha. på en undergrund af aflejringsjord og skifer, og parcellerne er udvalgte i forhold til at have den bedste orientering mod solen, hvilket sikrer en optimal modning og balance i druerne.
Kun lokale druesorter anvendes på gården (Albariño, Loureiro og Caiño Blanco), og de dyrkes uden anvendelse af kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt og insekter. Dyrkningsformen er det traditionelle pergola-system, som man bruger i Galicien, og som sikrer god ventilation i vinrækkerne. Der foretages en klassisk, kølig gæring og modning på ståltanke under kyndig ledelse af kældermesteren, José Manuel Martínez Juste. José har lavet vin i Galicien siden 1994 og er i dag en af de mest respekterede vinmagere i området.
Grandes Pagos Gallegos Finca Viñoa Treixadura
75 cl.
Grandes Pagos Gallegos Quinta de Couselo
cl.
Bat Gara
Arabako Txakolina Urtaran
cl.
Bat Gara Aromas del Sur
cl.
Bat Gara Loritz
75 cl.
Bat Gara
Arabako Txakolina Uno
Bodegas Ochoa, Navarra
Bodegas Ochoa ligger i byen Olite, hovedstaden i provinsen Navarra, og hvor vinproduktion kan føres tilbage til det 14. årh.
Javier Ochoa har sikret sig et ry som en af de bedste vinmagere i Spanien og har i øvrigt høstet meget stor anerkendelse som initiativtager til og leder af vinforsøgsstationen EVENA i Navarra. I 11 år var han på denne måde frontfigur i forsøget på at skabe et nyt og forbedret grundlag for vinproduktionen i området. Sammen med hustruen Marivi helligede han sig efterfølgende helt familiefirmaet og produktionen på de tilhørende 145 ha. vinmarker.
I 2015, som 70-årig, overdrog han hovedansvaret for vinificeringen til sin ønolog-uddannede datter Adriana, som allerede da i en årrække havde arbejdet ved hans side - og i øvrigt deler hans kærlighed til lokale druer som Graciano og Mazuelo (Carignan). Inden sin indtræden i familiefirmaet indhentede Adriana værdifuld erfaring hos flere prestigiøse producenter, herunder bl.a. Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande i Pauillac. Den handelsuddannede lillesøster, Beatriz, har overtaget ansvaret for administrationen af vinhuset og salget af vinene, så kontinuiteten er således sikret på Bodegas Ochoa.
På Bodegas Ochoa arbejder man kontinuert og målrettet på at udvikle og forbedre processer og teknikker, der tager sigte på at opnå såvel en mere bæredygtig profil som en højnelse af kvaliteten på vinene. I 2015 indledte man en successiv overgang til fuld økologisk produktion, og hvor rød- og rosévinene i den forbindelse har første prioritet. Man har desuden foretaget intensive studier af de forskellige gærtyper, som findes på vingården. Ud af i alt 160 lokalt-registrerede gærtyper har man udvalgt 4, som man anvender i gæringsprocesserne, og som tilfører præcis den kvalitet og originalitet i vinene, som man ønsker frembragt hos Bodegas Ochoa.
Respekt
Bodegas Ochoa har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologiske vine. Huset blev desuden i 1994, som den første vingård i Spanien, medlem af EU’s ”Research and Innovation”, som har til formål at fremme integreret landbrug og miljøhensyn.
Calendas Bianco Vegansk 75 cl.
Calendas Rosado Økologisk/Vegansk 75 cl.
Lágrima Rosa Økologisk/Vegansk 75 cl.
Calendas Tinto Økologisk/Vegansk 75 cl.
Gran Reserva 75 cl.
Crianza Økologisk/Vegansk
MDO Moscato de Ochoa 75 cl.
Bodegas Miguel Merino, Rioja Alta
Da Miguel Merino, efter i mange år at have hjulpet andre producenter med at eksportere deres vine, besluttede at realisere sin drøm om selv at producere vin, blev det i Rioja, han fandt stedet, der opfyldte alle hans ønsker. Nærmere bestemt blev det i området omkring den historiske by Briones i hjertet af Rioja Alta, ca. 35 km. nordvest for Logroño, hovedbyen i Rioja. Her fandtes nogle af områdets ældste Tempranillo-vinstokke (bush-vines plantet mellem 1931 og 1963) på stejle skråninger og med en flot udsigt til floden Ebro.
Han købte et gammelt hus i udkanten af Briones og efter mange år med restaurering af huset, bygning af nye kældre og beplantning af nye parceller, var han efterhånden blevet anerkendt som en af de mest seriøse producenter i området. Hans første årgang var 1994, men desværre blev 2021 hans sidste, da han pludseligt afgik ved døden kort efter, den var bragt i hus. Det er nu herefter Miguel Merinos søn, som også hedder Miguel, der viderefører faderens store projekt, så heldigvis er fremtiden sikret i forhold til at opretholde leverancen af disse top-kvalitetsvine.
Vinmarkerne udgør i dag næsten 13 ha., fordelt på 24 små parceller, og er beplantede med områdets mest klassiske druesorter: Tempranillo, Garnacha og Mazuelo samt en smule Viura og Garnacha Blanca. Jordbunden på markerne består hovedsageligt af kalksten, sand og ler, som er perfekt til netop disse druer. På det seneste har Miguel Merino tillagt en hel speciel, men meget lille vinmark (La Ínsula - 0,1 ha.) med u-podede Garnacha-vinstokke, plantet før vinlusens (Phylloxera) hærgen i slutningen af det 19. årh. Disse vinstokke var blandt de få i Europa, der overlevede vinlusens angreb, fordi de er plantet i en meget sandholdig jord. 2019 blev den første årgang af denne helt unikke vin, og der laves kun ca. 650 flasker/år!
Høsten foregår manuelt, og druerne lægges i små kasser for at undgå, at de bliver maste og dermed udsættes for oxidering. Efterfølgende bliver de hurtigt transporteret til kælderen, hvor der praktiseres en langsom, kølig gæring med druernes egne gærceller. Både den lange malolaktiske gæring og modningen foregår på amerikansk, fransk og ungarsk eg og varer i 10-25 måneder, afhængig af den enkelte vin.
Bodegas Miguel Merino producerer nogle af de fornemmeste vine, som Rioja-distriktet kan byde på. De er meget aromatiske, sprøde og harmoniske, samtidig med at de har områdets klassiske krydrede og kødfulde karakter.
Respekt
Bodegas Miguel Merino har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset ikke bruger sprøjtemidler af nogen art i deres vinmarker. Herudover anvender de husdyr i markerne for at mindske miljøpåvirkningen fra traktorer og mekaniske hjælpemidler. De oplever et stærkere og mere modstandsdygtigt miljø i vinmarkerne som et direkte resultat af indsatsen.
Reserva 75 cl.
Vitola Reserva 75 cl.
Viñas Jovenes 75 cl.
Gran Reserva 75 cl.
La Loma
Ínsula
La Quinta Cruz
Blanco 75 cl.
Bodegas Domeco de Jarauta, Rioja
Familien Domeco de Jarauta har dyrket vin i Rioja i generationer siden 1888, og fra 2005 har deres firma båret familienavnet, Bodegas Domeco de Jarauta. Familien søger kontinuert at optimere kombinationen af tradition, kvalitet og innovation i deres produktion og i deres vine. De råder således over det absolut mest moderne tekniske udstyr og anvender avancerede produktionsmetoder til at sikre, at deres vine opretholder den højeste kvalitet. De holder helt fast i at håndhøste druerne på deres i alt 100 ha. vinmarker (med vinstokke der er op til 100 år gamle), som er beliggende på en række forskellige terroirs i Rioja-regionen. Domeco de Jarauta har en omhyggelig strategi for at høste druerne fra hvert af disse terroirs individuelt samt vinificere på druernes egne gærstammer, hvilket sikrer at vinenes karakteristika og smagsnuancer er velafbalancerede og præcise. Frugtighed i vinene er frem for alt mantraet for Bodegas Domeco de Jarauta.
Familien Domeco de Jarauta prioriterer at have den fulde kontrol over ethvert trin i produktionen, herunder at være 100% selvforsynende med druer. De dyrker de for området mest klassiske druer, såsom Tempranillo, Garnacha, Mazuelo og Graciano til de røde og Viura og Garnacha Blanca til de hvide. Produktionen er dog med klar overvægt på rødvinene, hvor der frembringes en bred vifte af vine, herunder naturligvis Crianza-, Reserva- og Gran Reserva-vine. Til modning af disse anvendes egetræsfade fra både USA, Frankrig, Ungarn og Rusland, hvilket jo må siges at være et lidt utraditionelt og ganske innovativt tiltag af familien Domeco de Jarauta.
Bodegas Domeco de Jarauta anvender en række såkaldt ansvarlige produktionsmetoder, som minimerer påvirkningen af miljøet, og senest har de i 2023 opsat solceller, der dækker stort set hele deres energiforbrug. De har siden 1995 på en del af deres marker praktiseret økologisk produktion, og de omlægger til stadighed en større og større del til denne produktionsmetode.
Alt i alt er Bodegas Domeco de Jarauta en meget seriøs og respekteret vinproducent, der har opnået betydelig anerkendelse for deres vine.
Respekt
Bodegas Domeco de Jarauta har opnået vores RESPEKT mærke, fordi de dyrker en del af deres marker økologisk. Derudover har de installeret solceller, som dækker både deres eget behov for strøm samt tilføjer noget til det lokale elnet.
Viña Marro Reserva 75 cl.
Viña Marro Crianza 75 cl.
Viña Marro Crianza Økologisk 75 cl.
Viña Marro Vendemia Seleccionada 75 cl.
Viña Marro Gran Reserva 75 cl.
Viña Marro Blanco 75 cl.
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Bodegas Montebaco, Ribera del Duero
Bodegas Montebaco ligger mellem Valbuena og Pesquera de Duero - midt i Ribera del Duero og kun fem kilometer fra selve Duero-floden. Vinmarkerne (Monte Alto) ligger meget højt - 800 til 850 m.o.h. og i kombination med vindstrømmen Jaramiel, sikrer det optimale betingelser for vindyrkning. Det giver nemlig kølige nætter og dermed en længere modningsperiode, hvilket tilfører vinene friskhed og finesse, mens Jaramiel-vindene tørrer ud mellem vinstokkene, hvorved sygdomme og svampeangreb forhindres. På den måde kan man bl.a. praktisere en mere skånsom dyrkning uden brug af kemiske hjælpemidler.
Ved etableringen af Bodegas Montebaco i 1987 blev der plantet ca. 20 ha. Tinto Fino (Tempranillo), og den første årgang man producerede var 1994. Den aktuelle vingård består nu af ca. 50 ha. beplantet med Tinto Fino, Merlot og Verdejo, og yderligere 20 ha. er under beplantning. Bodegas Montebaco producerer Ribera del Duero-vine af høj klasse, og hvor de klassiske karaktertræk forener sig med en mere moderne, frugtdreven stil, hvilket gør vinene meget populære i brede kredse.
Respekt
Bodegas Montebaco har opnået vores RESPEKT mærke, fordi de dyrker en del af deres vinmarker økologisk og ikke har anvendt sprøjtemidler på nogen af deres marker i mange år.
Ontañón Familia, Ribera del Duero
Vinhuset Altos de Ontañón-Canderuela ligger i landsbyen Fuentecén i Ribera del Duero og er en del af Bodegas Ontañon, som har hovedsæde i Logroño i Rioja. Det er familien Pérez Cuevas som står bag foretagendet med dets ikke mindre end 120 vinmarker i alt, fordelt i vinregionerne Rioja DOCa, DO Ribera del Duero og DO Rueda. Vinmarkerne i Rioja blev beplantet for 80 år siden, i Ribera del Duero for ca. 40 år siden og i Rueda for ca. 30 år siden. Nogle af vinmarkerne er allerede dyrket efter kontrollerede økologiske teknikker, og det er familiens mål at overgå til økologi på alle vinmarker.
Det er i dag familiens 4. generation - Raquel, Leticia, Rubén og María - som er ved roret, stadig med god hjælp fra forældrene. I Ribera del Duero råder Bodegas Altos de Ontañón-Canderuela over 4 forskellige ejendomme/vinmarker mellem Burgos, Fuentecén og Soria beliggende i en højde mellem 600 og 900 m.o.h., og med vinstokke som er 35-40 år gamle. Den store diversitet i klimaet, undergrunden, højden og dyrkningsformer giver mulighed for at producere et udvalg af Tempranillo (Tinto del País)-baserede vine med betydelige stilmæssige forskelle. Frem for alt giver det mulighed for, alt efter årgangens karakter, at sammensætte vinene, så de opnår den perfekte harmoni.
Respekt
Ontañón Familia har fået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker en stor del af deres marker økologisk og har det mål at konvertere alle deres marker til økologi inden for den nærmeste fremtid. Herudover er de Co2-neutrale, har solcelleanlæg og forpligter sig til at skab balance imellem job og privatliv for deres medarbejdere. De vil også have en stor andel af kvinder i ledelsen. Samlet har de 12 hensigtsmål for en mere bæredygtig produktion.
Bodegas Montebaco Crianza, Semele 75 cl.
Bodegas Montebaco Crianza 75 cl.
Bodegas Montebaco CaraNorte Økologisk 75 cl.
Ontañón Familia
Bachiller Verdejo Vegansk 75 cl.
75 cl.
Ontañón Familia
Bachiller Roble Vegansk
Oplev mere af vinen her
Valdecuevas, Rueda
Vinhuset Grupo Valdecuevas har hovedsæde i Valladolid og har fire forskellige ejendomme i Rueda og La Seca-kommunerne, hvor den ene ejendom i Medina de Rioseco producerer olivenolie. Alle vinmarker ligger i en højde af 700-800 m.o.h., og består mest af aflejret sand, ler og sten, hvilket er klassisk i dalen langs floden Duero. I den øverste del af skråningerne hvor vinmarkerne ligger, oplever man kolde vintre og varme og tørre somre samt store forskelle i temperaturen mellem dag og nat. Det giver en langsom modning af druerne, hvilket er med til at gøre Rueda-hvidvinene meget aromatiske og delikatenoget som netop Valdecuevas har stort fokus på.
Verdejo-druen dominerer suverænt i vinmarkerne hos Valdecuevas, men man har dog også enkelte parceller med Tempranillo, som er klassificeret som Vino de la Tierra de Castilla y León (IGP).
Under høsten i september/oktober udvælges kun de bedste klaser på de forskellige parceller, så man kun anvender de bedste druer til at kunne lave store og harmoniske vine. Vinificerings-faciliteterne ligger midt i vinmarken ”La Pardina”, og rummer alt det moderne udstyr, man skal bruge for at producere højkvalitetsvine – herunder små ståltanke, hvor druerne fra de forskellige parceller separat kan gennemgå en kølig skindmacerering, inden man presser dem let. Hos Valdecuevas bruger man kun den most, som selv løber fra pressen, og foretager derefter en lang, kølig gæring, efterfulgt af en modning ”sur lie” med løbende omrøring - enten på ståltanke eller for nogle af vinenes vedkommende på træfade.
Valdecuevas laver Rueda-vine, hvor harmonien mellem finesse, tørhed, struktur, koncentration og mineralitet udtrykkes på fornemmeste vis.
Respekt
Valdecuevas har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset arbejder med principper, der sigter mod en mere bæredygtig produktion med særligt fokus på vandforbrug og rensning af spildevand samt genbrug af dette.
Verdejo
75 cl.
Cuvée Verdejo
75 cl.
Álium
75 cl.
ORGANIC AGRICULTURE
HERITAGE
Our tradition goes back to our grandparents Pedro Ferrer and Dolores Sala at the beginning of the XX Century. Three generations later we have continued with their heritage. Our commitment to organic producing has made us one of the leading producers in Spain.
GRAPES
We use Chardonnay as a key component of the coupage. This is unusual for Cava but this variety has adapted to the region remarkably well. The other main variety is Macabeo.
D.O. CAVA REQUENA
Requena is located in the highlands of Valencia at about 70 km from the Mediterranean sea. Soils are mixture of clay, loam and limestone and the weather is dry with warm summers and cold winters. The altitude makes big temperature differences between day and night. Ideal conditions for Organic production in a land with more than 2,000 years of tradition producing wine.
Madrid
TERRA ALTA
PRIORAT
SYDØSTSPANIEN
Madrid
MONTILLAMORILLES TARRAGONA
UTIEL-REQUENA
Málaga Valencia
VALENCIA
JUMILLA YECLA
Sydøstspanien
Sammenligner man de vine man producerede for ca. 20 år siden i områder som f.eks. Jumilla, Yecla, Almansa, Tierra de Castilla, Valencia og Utiel-Requena med de samme områders vine af i dag, er det på mange måder som at komme i en helt anden verden! Væk er stort set alle de tunge, alt for alkoholrige, ”brændte” og ofte uharmoniske vine, der for det meste var et slemt bekendtskab for den kvalitetssøgende vinforbruger.
Man behøver næsten ikke at gentage opskriften på den gode udvikling, men naturligvis er også udviklingen i disse områder betinget af de samme faktorer, som har medført en mindre revolution i positiv forstand i rigtig mange andre vinområder verden over i de seneste årtier. Det handler om teknik, uddannelse, entusiasme, ihærdighed og stræben efter at udnytte ethvert potentiale optimalt! Samtidig må man også være realistisk og (foreløbig) konstatere, at potentialet i de sydøstspanske vindistrikter nok ikke helt er på højde med de bedste vindistrikter i Spanien som eksempelvis Ribera del Duero, Rioja, Priorat osv.
Det sydøstspanske område har i dag derimod en vigtig funktion som storleverandør af relativt karakterfulde vine, der oppebærer et af de bedste forhold mellem pris og kvalitet, som man overhovedet kan finde på verdensmarkedet for vin i dag.
Cavas Marevia, Valencia
Cavas Marevia er i dag den mest betydende producent af cava (mousserende) i Valencia. Huset blev først grundlagt i 2007, hvilket forklarer det absolut topmoderne udstyr, som man råder over. Formålet har lige fra starten været at producere cavaer og vine af højeste kvalitet, med druer hentet nær vinhusets hjemsted, Requena. Her, hvor vintraditionen går ca. 2.000 år tilbage, ligger vinmarkerne relativt højt (600-700 m.o.h.) og nyder godt af et klima med store temperaturforskelle mellem dag og nat samt en god afkøling fra Middelhavet - ca. 70 km. væk.
Det er perfekte forhold for druer til mousserende vine, hvor man prioriterer aroma, friskhed og finesse. Cavas Marevia henter sine druer både på egne vinmarker og hos vindyrkere, som man har et fast samarbejde med. Alle vinmarkerne dyrkes i dag økologisk og alle vinene er ligeledes økologisk certificerede.
Siden 2019 har Cavas Marevia foretaget betydelige investeringer, der tager sigte på at reducere deres CO2-udledningførst og fremmest i form af solcellepaneler på taget af vingården (300 kW), som dækker deres forbrug af strøm. Deres indsats for en mere bæredygtig produktion har således udløst en certificering fra organisationen ”Sustainable Wineries for Climate Protection”.
Respekt
Cavas Marevia har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologiske vine. Derudover har de i 2020 installeret solceller, der dækker den energi, som vingården forbruger. De reducerer på denne måde deres CO2 udledning med 220 tons om året.
Cosecheros y Criadores, Vinos de la Tierra de Castilla
Det er familien Matínez-Bujandas, som i 1951 grundlagde vinfirmaet Cosecheros y Criadores. Siden 1889 har 5 generationer i familien dyrket og produceret vin, først i Oyón-Álava i Rioja (hvor man i dag ejer Finca Valpiedra og Viña Bujanda), og senere i Castilla-La Mancha - dels med Finca Antigua (DO La Mancha), dels med Cosecheros y Criadores (IGP Vinos de la Tierra de Castilla). I 2008 købte man også vinmarker i hvidvinsområdet Rueda og grundlagde dermed vingården Finca Montepedroso.
Cosecheros y Criadores - som betyder noget i retning af ”Vindyrker & Vinmodner” (Growers and Agers” på engelsk) har specialiseret sig i vine fra IGP Vinos de la Tierra de Castilla-klassifikationen - dvs. vine i en billigere klasse, som giver fuld valuta for pengene. Vinene i denne serie laves på druer, som dyrkes på Finca Antiguas 421 ha. vinmarker.
Respekt
Cosecheros y Criadores har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologiske vine.
Cosecheros y Criadores Más Momentos Moscatel Økologisk 75 cl.
Respekt
Roots Beverages har opnået vores RESPEKT mærke, fordi vinene herunder er økologiske, og så er transporten af vinene til Danmark optimeret ud fra en ansvarlig tankegang.
DIVERSE SPANIEN
Tempranillo Rosé Økologisk
75 cl.
Momento Rosa Økologisk 75 cl.
Sussex
Selv om romerne allerede betragtede Kent og Sussex i England som gode produktionsområder for vin, er det først i løbet af de seneste årtier, at man for alvor har oplevet spændende vine herfra. Den globale opvarmning har i England skabt forbedrede forhold for dyrkning af druer. Man oplever efterhånden en mere optimal modning, et større udbytte og sundere druer - især til produktion af hvidvine og mousserende. Dette har ansporet flere til at investere store summer i vinproduktion i bl.a. Kent og Sussex. I dag anses engelsk vin således ikke kun som en kuriositet, men også som værende vine med respekt for kvalitet og kompleksitet.
Sussex ligger langs Englands sydøstlige kyst, som umiddelbar sydlig og sydvestlig nabo til Kent. Flere faktorer gør Sussex perfekt til dyrkning af vin. Først og fremmest den dybe undergrund af kalk og den tilhørende store sokkel af kridt, som strækker sig under havet, helt til Champagne, øst for Paris. Dette giver god dræning til vandet fra de hyppige regnbyger i januar til marts, og sikrer dybe vandreserver. Desuden nyder vinstokkene godt af Sussex’ ca. 1.900 soltimer om året (mod ca. 1.300 inde i landet), som sikrer god fotosyntese samtidigt med, at kølige vinde fra havet holder sygdomme nede og giver en længere, stabil modning. Alt dette giver mere aromatiske, smagfulde og syreholdige druer - netop hvad man skal bruge til bl.a. mousserende vine, men også til frugtrige hvid-, rosé- og rødvine. Druer som Pinot Noir, Regent, Pinot Meunier, Chardonnay og Pinot Blanc har optimale betingelser i Sussex.
Rathfinny Wine Estate, Sussex
Rathfinny Wine Estate ligger nær landsbyen Alfriston, vest for Eastbourne i East Sussex. Vingården blev grundlagt i 2010 af ægteparret Mark og Sarah Driver, som købte en tidligere landbrugsejendom i Cradle Valley, kun ca. 5 km. fra kysten og de berømte kalkskrænter ”Seven Sisters”. I april 2012 gik parret i gang med at beplante de første vinmarker på ejendommens sydvendte skråninger. Man valgte druesorterne Pinot Noir, Pinot Meunier, Chardonnay og en smule Pinot Gris med henblik på at producere sparkling wines fra øverste hylde, hvilket den kridtholdige jordbund, landskabsudformningen og klimaet yder de bedste betingelser for. Netop den kridtholdige jordbund har området tilfælles med Champagne, da der løber et kridtholdigt bånd helt fra det nordlige Frankrig til det sydlige England. Det er derfor bestemt ikke uden grund, at mange vinskribenter omtaler Sussex som ”Det andet Champagne-distrikt”.
I dag ejer Rathfinny Wine Estate 93 ha. vinmarker (i alt 385.000 vinstokke), som primært leverer druer til husets sparkling wines. Mark og Sarah og hele teamet på gården har siden begyndelsen forsøgt at tilpasse og forbedre de teknikker, man i flere århundreder har brugt i Champagne-distriktet i Frankrig, og målet er naturligvis at producere mousserende vine, der stil- og kvalitetsmæssigt er på højde med ”storebroderen”, der befinder sig ca. 400 km væk i sydøstlig retning!
Rathfinny Wine Estate har lige siden begyndelsen indrettet hele deres virke med størst mulig fokus på ansvarlighed i bredeste forstand - bl.a. ift. strømforbrug som (rigeligt) dækkes af 1.500 solcellepaneler på tagene. Man har desuden iværksat et storstilet program til fremme af biodiversiteten, og socialt set er vingården meget engageret i at skabe de bedste arbejdsforhold til medarbejderne, som udelukkende rekrutteres fra nærområdet. Disse og andre tiltag har således i 2023 medført, at Rathfinny som den første mousserende vinproducent i verden, der selv dyrker alle druer til produktionen, er blevet B Corp-certificeret - den højeste internationale certificering ift. en ansvarlig og transparent drift.
Rathfinnys sprøde, tørre og meget delikate vine betragtes som nogle af de bedste i området, og hører til blandt den absolutte elite af engelske mousserende vine.
Respekt
Rathfinny Wine Estate har opnået vores RESPEKT mærke, fordi de er B-Corp certificeret. De er desuden medlem af ”Sustainable Wine Roundtable” (SWR) og af ”Porto Protocol” (PP). SWR er en global platform, hvor medlemmerne samarbejder på at fremme bæredygtigheden på tværs af vinbranchen fra produktion til detailhandel. PP er et netværk, hvor medlemmerne aktivt deler viden og erfaringer i arbejdet for at finde nye løsninger til bekæmpelse af klimaforandringer. Vineriet er bygget af kalksten fundet på ejendommen, de har deres eget rensningsanlæg, så de kan genbruge spildevandet, og solceller på tagene dækker deres energiforbrug.
B Corp
B Corp-certificeringen er den højeste internationale standard inden for virksomheders sociale og miljømæssige ansvarlighed. Rathfinny Wine Estate blev certificeret i april 2023.
Brut
Blanc de Blancs Brut
cl.
Brut Blanc de Noirs
Brut Brut Rosé
cl.
Washington State
Washington State er måske ikke så kendt et vinområde på vores breddegrader, men det er rent faktisk med 20.000 ha. vinmarker og en årlig høst på 272.000 tons druer (2016 tal) det næststørste vinområde i USA, kun overgået af Californien.
Udviklingen i området fra 1950’erne og frem til i dag har været markant. Dengang blev forgængerne for de i dag to største vinhuse, Château St. Michelle og Columbia Winery, dannet, og i dag er der over 400 vinhuse. Da der kun falder 200 mm regn om året, er kunstvanding en nødvendighed. Tidligere fokuserede man meget på hvidvine, og især Riesling var en højt prioriteret drue, men i 1990’erne rasede ”Merlot-feberen”, og da Merlot trives fantastisk her, har den haft stor betydning for dette område. På det seneste er de øvrige Bordeaux-druer samt Syrah også blevet populære.
Columbia Crest, Washington State
Columbia Crest ejes i dag af det navnkundige firma, Château St. Michelle Estates. Vinhuset blev oprindelig grundlagt i 1983 og er beliggende i den østlige del af Washington State i AVA’en (American Viticultural Area) Columbia Valley/Horse Heaven Hills. Denne placering er helt optimal for vinproduktion, da Columbia Valley ligger i læ for Stillehavets rasen bag Cascade Mountains. Strategien har fra første dag været at producere førsteklasses vine, så intet, absolut intet er overladt til tilfældighederne hos Columbia Crest. Med husets godt 1000 ha. marker på de bedste jorde langs Columbia River er Columbia Crest en mastodont i såvel størrelse som kvalitet.
Columbia Crest råder over det mest avancerede udstyr til produktion af husets 3 forskellige vinserier: Grand Estates, Reserve og H3. Eksempelvis har huset været banebrydende i forhold til at benytte ”optiske sorteringsborde”. Når druerne er afstilkede løber de ned ad et bånd, hvor en computer mange gange i sekundet affotograferer dem. Computeren ”tjekker” druernes størrelse, og om de er beskadigede. Små og beskadigede druer sorteres således mekanisk fra, så kun de perfekte er tilbage.
Columbia Valley i Washington State er på mange måder et amerikansk vin-paradis. Man er beliggende på næsten samme breddegrad som Bordeaux i Frankrig, og derfor stortrives druer som fx Merlot og Cabernet Sauvignon. Da markerne ligger i læ for Stillehavet, medfører det en lidt længere modningssæson, hvilket er perfekt for druerne. De ”fattige” jordbundsforhold bevirker, at vinplanternes rodnet kommer endnu længere ned for at finde den nødvendige næring og dermed ned i de mineralholdige jordlag. Klimaet er særdeles tørt i Columbia Valley grundet Cascade Mountains, der ofte fungerer som en ”mur” overfor den regn, der kommer ind fra havet, og man er derfor i perioder nødt til at drypvande for at opnå velafbalancerede druer med de rette karakteristika.
Vinene fra Columbia Crest afspejler et perfekt match mellem nogle af de bedste europæiske druesorter og et optimalt amerikansk ”terroir”, og hvor begreberne ”best buy” og ”value for money” her får indiskutabel substans, hvilket talrige udmærkelser i så henseende også vidner om.
Chardonnay Grand Estates
Syrah Reserva Coyote Canyon Vineyard
CALIFORNIEN NEVADA
Oregon
Willamette Valley AVA (American Viticultural Area) er med sine ca. 13.500 ha. Oregons største og meste berømte vindistrikt. Det strækker sig fra Colombia River i det nordlige til byen Eugene i det sydlige, og breder sig fra de vestlige bjerge, Oregons Coast Range, til Cascade Mountain mod øst. Her finder man ikke mindre end 200 vinhuse, de fleste samlet vest for floden Willamette River (især i Yamhill County).
Området er beskyttet af de vestlige Oregon Coast bjerge mod kølige vinde og regn fra Stillehavet, og byder derfor på et ret mildt klima, med kølige og våde vintre og varme og tørre somre. Området er mest kendt for druer som Pinot Noir, Pinot Gris, Riesling og Chardonnay. Distriktet består selv af seks lokale vindistrikter (AVA): Chehalem Mountains, Dundee Hills, Eola-Amity Hills, McMinnville, Ribbon Ridge, og Yamhill-Carlton District.
IDAHO
Lemelson Vineyards, Oregon
Lemelson Vineyards er beliggende i det område i Oregon, der betragtes som et af de bedste - Yamhill County i Willamette Valley. Firmaet blev grundlagt i 1999 af Eric Lemelson - født i New York og tidligere miljø-advokat - som blev betaget af Yamill Countys fantastiske frugtbarhed og ”forelsket” i Pinot Noir-druen, hvilket tilsammen gjorde, at han plantede sine første vinstokke der med denne drue i 1995. To år senere udvidede han sine markbesiddelser og påbegyndte samtidig opførelsen af sit sofistikerede ”gravity-flow winery”, som ved færdiggørelsen i 1999 markerede grundlæggelsen af Lemelson Vineyards. I dag dyrkes vin på 57 ha. - fordelt på 6 forskellige vinmarker, og foruden Pinot Noir dyrker man også Riesling, Chardonnay og Pinot Gris, men det er stadig Pinot Noir, som har det absolutte hovedfokus.
Fra første dag indførte Eric Lemelson 100% økologisk dyrkning, dels fordi han personligt gik stærkt ind for den økologiske tankegang, dels fordi han var overbevist om, at de bedste vine altid kommer fra sunde vinmarker, der bliver dyrket med respekt for naturen. I oktober 2004 blev Lemelson Vineyards officielt godkendt som økologisk producent (OTCO) – i øvrigt som en af de første i Oregon. Lovgivningen i USA tillader dog kun at anvende betegnelsen ”økologisk dyrkede druer” og altså ikke ”økologisk vin”, hvilket betyder, at man indenfor EU ikke må indregne vinene i de regnskaber, der skal opgøre de økologiske andele.
Vinene fra Lemelson Vineyards regnes som nogle af de bedste fra Oregon, som samtidig anses for at have et unikt ”terroir” til produktion af Pinot Noir.
Respekt
Lemelson har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker deres vinmarker økologisk og er OTCO-certificerede (Oregon Tilth Certified Organic). Der bruges ingen kunstige sprøjtemidler eller kunstgødning. De anvender kompost samt andre gennemtestede landbrugs-teknikker, som kan understøtte et levende og sundt jordmiljø og forhindre skader på økosystemet. Derudover tilbyder de deres medarbejdere fordelagtige ansættelsesvilkår i forhold til løn, sundhedsforsikringer og et sikkert og trygt arbejdsmiljø.
Jean-Nicolas Méo & Jay Boberg, Oregon
Det er en af Bourgognes mest berømte producenter, Jean-Nicolas Méo fra Domaine Méo-Camuzet og en af Californiens mest kendte forretningsmænd inden for musik og media, Jay Boberg, som i 2013 forenede deres respektive talenter og fælles entusiasme i et nyt vinprojekt i Willamette Valley i Oregon. Filosofien var klar: At forene traditionerne fra Bourgogne med Oregons ganske særlige terroir for Pinot Noir. Jean-Nicolas Méo og ønologen Tracy Kendall står for vinificeringen.
Druerne hentes på enkelte parceller fra flere såkaldte AVA-klassificerede distrikter i Willamette Valley, bl.a. det højtbeliggende Eola-Amity Hills, på skråningerne ved det kølige kystområde McMinnville, i det varmere Dundee Hills med den særlige røde undergrund samt fra topvinmarken Bishop Creek Vineyard i Yamhill-Carlton.
Hovedparten af parcellerne er dyrket efter økologiske eller biodynamiske principper, og de resterende er ”LIVE-Certified” (livecertified.org.).
Respekt
Jean-Nicolas Méo & Jay Boberg har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker hovedparten af deres parceller efter økologiske eller biodynamiske principper, og de resterende er ”LIVE certified” (livecertified.org). Desuden praktiseres ”dryfarming”, og der er stor fokus på biodiversitet, genindvinding af vand m.m.
Lemelson Vineyards
Pinot Noir Jerome Reserve
cl.
Lemelson
Lemelson Vineyards
Chardonnay Reserve
cl.
Lemelson
Nicolas & Jay Pinot Noir Own Rooted
MENDOCINO
ANDERSON VALLEY
ALEXANDER VALLEY
DRY CREEK VALLEY
SONOMA COAST
SONOMA VALLEY
SONOMA MOUNTAIN
NAPA VALLEY
S t ill
SANTA CRUZ MOUNTAINS
CALIFORNIEN
Californien
OAKVILLE CARNEROS LODI
LIVERMORE VALLEY
SANTA MARIA VALLEY
SANTA YNEZ VALLEY
SANTA RITA HILLS
Det var franciskaner-munke, som i 1779 plantede de første vinmarker nær Los Angeles i Californien. Derfra bredte vinen sig senere op langs kysten nordpå til nogle af de områder, der i dag er opdelt i AVA-distrikter (American Viticultural Area), som f.eks. Monterey, Santa Cruz og Santa Clara (syd for San Francisco) og Sonoma og Napa (nord for San Francisco). Et kæmpe angreb af vinlusen Phylloxera, som også hærgede i Europa, lagde dog mere eller mindre alle markerne brak i slutningen af 1800-tallet. Det var ved denne lejlighed, man opdagede, at de vinstokke som var plantet på meget sandholdige jorde som f.eks. i Contra Costa County (nær Oakley), Monterey og Santa Cruz var modstandsdygtige overfor vinlusen.
Phylloxera’en havde dog samtidig den positive betydning, at nogle af de oprindelige druesorter (bl.a. den lokale Mission-drue, som stadig dyrkes i f.eks. Chile i dag) blev erstattet af bedre druer, som italienske, spanske og franske tilflyttere var fortrolige med, herunder bl.a. Zinfandel, Sangiovese, Tempranillo, Grenache, Cinsault og Malvasia. Nogle af disse historiske marker findes stadig!
En plage mere skulle senere ramme vindyrkerne – nemlig forbudstiden fra 1920 til 1933, men derefter er det gået stærkt for Californisk vinproduktion. Den mest markante opblomstring fandt sted fra 1970 til 1985, hvor man oplevede nye kæmpe investeringer i forbedringer af enhver art - især i Sonoma, Napa Valley og Lodi.
Mens sværvægterne i den californiske vinindustri senere mest fokuserede på masseproduktion af vine på druer som Zinfandel, Colombard, Merlot, Chenin Blanc og Chardonnay, forsøgte et hav af mindre producenter at differentiere sig fra disse med mere personlige vine, der henvendte sig til den mere kvalitetsorienterede vinforbruger. Begge typer producenter har været dog været med til at bane vejen for, at så mange små AVA-distrikter er blevet genoplivede eller grundlagt i områder som f.eks. Santa Rita Hills, Santa Ynez Valey, Paso Robles, Monterey, Santa Cruz, Sonoma, Carneros, Dry Creek Valley, Russian River Valley, Alexander Valley, Anderson Valley og mange, mange flere...
MONTEREY PASO ROBLES
Roederer Estate, Anderson Valley
Anderson Valley ligger i Mendocino County ca. 200 km. nord for San Francisco og nyder godt af de kølige vinde fra Stillehavet, som gør det til det køligste område i Californien. Det betyder bl.a. store temperaturforskelle mellem dag og nat og derved en lang modningsproces, som giver perfekte druer til f.eks. mousserende vine, hvor aroma og friskhed er afgørende. Desuden sikrer en god dræning i den småstensholdige undergrund, at der etableres vandreserver i dybden, som man kan udnytte i tørkeperioder. Anderson Valley er i dag et af de vigtigste områder i Nordamerika for Pinot Noir, men også druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc, Riesling og Gewurztraminer giver gode resultater.
Da det berømte Champagnehus Louis Roederer (ejet af familien Rouzaud) i starten af 1980’erne indledte deres søgen efter det helt optimale sted til produktion af nogle af de absolut bedste mousserende vine i Californien, valgte man Anderson Valley i Mendocino County i det nordlige Californien. Her fandt man det helt rigtige terroir - perfekte jordbundsforhold og et relativt køligt klima grundet beliggenheden tæt ved Mendocino-kysten. Roederer Estate var dermed en realitet, og her på dets tilhørende 234 ha. kunne man under ideelle betingelser dyrke Pinot Noir og Chardonnay - de vigtigste druesorter til produktion af store mousserende vine som fx husets højtestimerede ”Quartet”. Senere overtog man også en anden producent af mousserende vine i Anderson Valley - Scharffenberger Cellars nær Philo, nordvest for Boonville. Navnet ”Quartet” blev valgt, fordi ejendommen er delt mellem fire adskilte og selvstændige vinmarker. Her kunne Roederer virkelig udnytte deres mere end 200 års erfaring med produktion af mousserende vine samt opfylde deres filosofi om at være selvforsynende med druer - og ikke mindst kontrollere produktionen fra start til slut.
Ønolog Arnaud Weyrich har i dag ansvaret for produktionen i Anderson Valley. Han havde været tilknyttet Roederer Estate i nogle år, før han i 1993 tog sin ønologuddannelse (Master of Science in Viticulture and Enology) på vinuniversitet i Montpellier i Frankrig. Derefter arbejdede han hos flere vinfirmaer i Champagne (bl.a. hos Louis Roederer) og vendte så tilbage til Roederer Estate i 2000, hvor han i dag har ansvaret for både vindyrkning og vinificering.
Domaine Anderson, Anderson Valley
Da det berømte Champagnehus Louis Roederer (ejet af familien Rouzaud) i starten af 1980’erne indledte deres søgen efter det optimale sted til produktion af ”top-mousserende” vine i Californien, valgte man Anderson Valley i Mendocino County i det nordlige Californien. Her fandt man det helt rigtige terroir - perfekte jordbundsforhold og et relativt køligt klima grundet beliggenheden tæt ved Mendocino-kysten. Roederer Estate var dermed en realitet og her på dets tilhørende 234 ha. kunne man under ideelle betingelser dyrke Pinot Noir og Chardonnay - de vigtigste druesorter til produktion af store mousserende vine som fx husets højtestimerede ”Quartet”. Senere overtog man også en anden producent af mousserende vine i Anderson Valley - Scharffenberger Cellars nær Philo, nordvest for Boonville.
Ønsket om også at producere ”stille” vine på Chardonnay og Pinot Noir førte i slutningen af 1990’erne til at man skabte vinserien ”Carpe Diem” og senere til grundlæggelsen af vinhuset Domaine Anderson. De tre forskellige vinmarker i tre forskellige subregioner i Anderson Valley AVA som Domaine Anderson består af (Dach Vineyard (7,6 ha.) i subregionen Poleeko i den midterste del af Anderson Valley, Walraven Vineyard (5,6 ha.) i den nordlige subregion Boonville og Pinoli Wineyards (3 ha.) i subregionen Deep End som ligger tættest på Stillehavet og derfor er køligst), er valgt helt optimalt i forhold til at skabe komplekse vine.
Filosofien er klar: Man forsøger, med minimal indgriben under vinificeringen, at lave vine som udtrykker en ægte Anderson Valley-stil kombineret med en næsten klassiske elegance, som man ofte finder i franske vine.
Respekt
Domaine Andersen har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har igangsat udviklingen mod en økologisk og biodynamisk dyrkning af alle markerne, og kun på marken Pinoli mangler aktuelt kun enkelte parceller en certificering.
Roederer Estate
Roederer
Domaine Anderson
Noir
Leo Steen Wines, Dry Creek Valley
Dry Creek Valley ligger i den nordlige del af Sonoma County, vest for Alexander Valley og nord for Russian River Valley. Her finder man sand- og leraflejringer fra den udtørrede flod i et område, som er påvirket af kølige vinde og morgentåge fra Sonoma Coast samt fra Stillehavet mod vest. Det giver perfekte forhold til produktion af sprøde hvidvine og aromatiske og delikate rødvine.
Distriktet fik sin AVA-status (American Viticultural Area) i 1983 og breder sig over ca. 4.500 ha. fordelt på i alt ca. 60 producenter. De første beplantninger stammer fra ca. 130 år siden, og distriktet er derfor et af de ældste i Californien. Blandt de mest velegnede druesorter for området kan man nævne Chenin Blanc, Sauvignon Blanc, Zinfandel og Cabernet Sauvignon, men også druer, der har deres udgangspunkt i Rhône-dalen, klarer sig rigtig godt her.
Bag Leo Steen Wines finder man danskfødte Leo Steen Hansen. Som søn af en køkkenchef blev hans interesse for god vin og mad vakt i en tidlig alder, og den interesse (især for vinen) blev ikke mindre af, at han som 20-årig kom i lære hos sommeliermester Orla Farmann på Munkebjerg Hotel. Senere havde han i nogle år jobs på gode restauranter i Frankrig, Spanien og Italien, mens han tog sin europæiske sommelieruddannelse. I 1997 blev han chefsommelier på Restaurant Kong Hans i København, og i den forbindelse var han bl.a. på en rejse til Californien for at udvælge vin. Her blev han så inspireret af den californiske vinscene, at han i 1999 flyttede til Californien med håbet om at fuldføre sin drøm om selv at lave vin. Han havnede i Sonoma, hvor han startede med at arbejde i dagtimerne hos forskellige vinhuse for efterfølgende at arbejde som sommelier i aftentimerne!
I 2002 begyndte han at arbejde hos Stuhmuller Vineyards i Alexander Valley, hvor han sideløbende tog en ønolog-uddannelse. I 2004 blev han ansvarlig for vinificeringen hos Stuhmuller, og samtidig startede han sit eget firma, Leo Steen Wines, hvor han sideløbende lavede et par vine i sit eget regi. Via gode relationer til ejere af nøje udvalgte parceller, fik han således mulighed for at købe druer af topkvalitet.
I dag er Leo fuldtidsbeskæftiget i sit eget firma, og hvor han gennem årene har udvidet sin portefølje betragteligt. Leo har høstet stor anerkendelse for sine vine, der søges tilnærmet den europæiske stil så meget som muligt. En del af opskriften herpå er fokus på naturgær, lavere alkoholindhold og mindre brug af ny eg. Leo er samtidig optaget af at øge bæredygtigheden i sin vinproduktion, herunder anvendelse af biodynamiske og økologiske principper.
Chenin Blanc Jurassic Vineyard 75 cl.
Chenin Blanc Peaberry Mendocino County 75 cl.
Chardonnay Bruzzone Vineyards 75 cl.
Chenin Blanc Saini Vineyard 75 cl.
Grenache Dry Creek Valley Provisor Vinyard 75 cl.
Chenin Blanc, SØD Late Harvest Sterling Ranch 75 cl.
Rosé de Grenache Dry Creek Valley Biodynamisk 75 cl.
Red Table Wine Redwood Valley Casa Verde 75 cl.
Cabernet Franc Santa Cruz Mountains Ascona Vineyard 75 cl.
Pinot Noir Mendo 75 cl.
Cabernet Sauvignon Tin Cross Vineyard 75 cl.
Pinot Noir Filigreen Farms Biodynamisk 75 cl.
MERRY EDWARDS
WINERY AND VINEYARDS
RUSSIAN RIVER VALLEY
Merry Edwards, Sonoma
Merry Edwards Winery ligger nær Sebastopol, vest for byen Santa Rosa i det nordlige Californien - lige på grænsen mellem Russian River Valley AVA og Green Valley AVA. Vinhuset blev grundlagt i 1997 af Merry Edwards - the ”Queen of Pinot Noir”, som hun ofte bliver kaldt i Californien.
Merry Edwards var i 1973 en af de første kvinder, der blev uddannet ønolog på UC Davis-universitet, og hun arbejdede derefter som winemaker på Mount Eden Vinyards i Santa Cruz Mountains og senere på Matanzas Creek Winery, som hun var med til at grundlægge. Under sit virke som rådgivende ønolog for et dusin andre anerkendte vinhuse, og i samarbejde med UC Davis-universitet, var hun i 1980’erne og 90’erne medvirkende til, at producenterne i Californien fik rettet en markant større grad af opmærksomhed på at anvende de rette kloner til de rette vinmarker - ikke mindst i relation til Pinot Noir-druen. I samme periode var hun med til at udvælge/udvikle særligt tilpassede kloner af Pinot Noir til området, bl.a. klon nr. UCD 37 (også kendt som ”Merry’s Clone”), som hun selekterede efter sit ophold på vinuniversitet i Beaune (Bourgogne).
Da hun i 1997 grundlagde sit eget vinhus og samlede et udvalg af top-vinmarker i Russian River Valley og Sonoma Coast, var det selvfølgelig Pinot Noir-baserede vine, som fik hendes prioritet, og ikke mindst de kloner, hun selv havde udviklet. De moderne bygninger som udgør vingården blev færdigbygget i 2007, og de gjorde det fra starten muligt at samle hele produktionen på ét sted. Man kan roligt påstå, at Merry Edwards har været med til at kombinere Russian River Valley med Pinot Noir i mange menneskers bevidsthed!
I 2018, efter at have lavet vin i 45 årgange, besluttede Merry Edwards at trappe ned, og hun overdrog derfor ansvaret for vinificeringen på Merry Edwards Winery til winemaker Heidi von der Mehden, som forinden havde været hendes assistent i tre år. Merry havde samtidig i et stykke tid ledt efter et vinfirma med samme visioner som hendes, som hun kunne samarbejde med eller overdrage sit vinhus til.
I 2019 fandt hun nogle med de rette visioner, og hun besluttede sig derfor for at sælge sit livsværk. Køberen var ingen ringere end familien Rouzaud – familien bag Champagne Louis Roederer, som i forvejen drev og fortsat driver flere fornemme vinhuse i Californien: Roederer Estate (Quartet), Domaine Anderson og Scharffenberger Cellars i Anderson Valley, og Diamond Creek Vineyards i Napa Valley.
Merry Edwards Winery er således i dag en del af ”Roederer Collection USA”, og til ejendommen hører i alt 36 ha. vinmarker fordelt på 11 forskellige marker - de fleste af dem i Russian River Valley AVA, og et par af dem i Green Valley AVA, Sonoma Coast AVA og Anderson Valley AVA. Overvægten ligger på Pinot Noir, men man dyrker også en smule Chardonnay og Sauvignon Blanc. Kombinationen af den sand- og stenholdige jordbund med den kølige påvirkning fra Stillehavet giver perfekte dyrkningsforhold til netop disse druer.
De 11 forskellige vinmarker med hver deres ”terroir”, giver kældermester Heidi von der Mehden og hendes team mulighed for at lave fornemme vine – hvad enten det er ”single-vineyard”-vine med stor dybde og karakter, eller vine der er sammensat af flere forskellige vine, og som besidder perfekt harmoni og elegance.
Respekt
Merry Edwards har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer deres vine miljøvenligt efter principperne i ”Certified California Sustainable”
Sauvignon Blanc
Russian River Valley
Sonoma County
cl.
Pinot Noir Russian River Valley Sonama Coast
Pinot Noir
Coast
Pinot Noir Meredith Estate
Russian River Valley Sonoma Coast
SCOUT blev grundlagt i 2024 og repræsenterer et sortiment af vine, der skal opfylde følgende 4 kriterier:
1. De skal være repræsentative for deres områder
2. De skal være af høj kvalitet
3. De skal have den rette pris
4. Vinene skal tappes på letvægtsflasker med en maksimal vægt på 420 gram, som defineret i ”The SWR Bottle Weight Accord”
Til denne søgen og udvælgelse benytter vi vores Scouts. Gennem vores enorme netværk af vinproducenter udvælger vi nøje de bedste winemakers (Scouts), som besidder en stor erfaring og som allerede har vine på vores marked under eget vinhus.
Og vi, Østjysk Vinforsyning, er med hele vejen. Vi ved, hvordan vinene skal smage, hvad der passer til den danske stil og det nordiske køkken. Sammen med vores Scouts udvælger vi druerne, bestemmer smagsretningen og laver design og præsentation - med kvalitet for øje i alle led. Vores Scouts lægger navn til vinene (”SCOUT by…”), hvilket symboliserer det nære samarbejde og personligheden bag hver flaske.
Scout by Leo
Danske Leo Steen, som til daglig regerer i sit eget vinfirma (Leo Steen Wines) i Sonoma, er ”Scout” på denne vin. Via sit enorme netværk i området har han, i samarbejde med Østjysk Vinforsyning, fået mulighed for at udvælge de helt rigtige druer og efterfølgende lavet vinen, så den matcher en veldefineret smagsprofil, der er målrettet den gode gastronomi og det danske marked.
Navnet Sugar Mill refererer til en gammel sukkermølle, oprindeligt en sukkerroe-fabrik, som i dag fungerer som et vineri for dygtige, californiske winegrowers.
Sugar Mill Pinot Noir Wilson Vineyard, Clarksburg Californien,
Ancient Bush Vine Zinfandel Ling Vineyard, Mokelumne River Californien, USA
Sugar Mill Chardonnay Wilson Vineyard, Clarksburg Californien, USA
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
Oplev mere af vinen her
CHILE
e t
ACONCAGUA VALLEY
Valparaiso
CASABLANCA VALLEY
SAN ANTONIO VALLEY
MAIPO VALLEY
COLCHAGUA VALLEY CACHAPOAL VALLEY
CURICÓ VALLEY
Constitucuón
MAULE VALLEY
San Fernando
ARGENTINA
Stillehav
Los Andes
Rancagua
Curicó
Talca
San Javier Cauquenes
Santa Cruz
Santiago
Aconcagua
Maipo
Tinguiririca
Mataquito
Maule
Santiago
Chile
Chiles vinhistorie startede allerede omkring 1550, hvor spanske bosættere og missionærer bragte vinstokke til landet, dels fra Mexico - hvor de allerede dyrkede vin, dels fra Spanien og Portugal. I jesuitternes registre finder man, sammen med druer som Muscatel, Torontel og Albiho, også “den almindelig blå drue”, som menes at være druesorten País (kaldt Mission Grape i Californien), som stadig bruges flittigt i den sydlige del af Chile (f.eks. i Maule og Bio-Bio).
Chile er beskyttet af naturens egne grænser – i vest af Stillehavet og i øst af Andesbjergene. Disse to ”barrierer” var årsagen til at Chile, som det eneste land i den del af verden, ikke blev ramt af vinlusen Phylloxera i 1863, der som bekendt lagde det meste af verdens vinområder øde.
Chile-vinenes store opblomstring tog sit udgangspunkt i 1980’erne, hvor massive investeringer fra f.eks. Californien og Europa bragte både menneskelige men også finansielle ressourcer til. Fra starten markedsførte chilenske producenter sig med aromatiske, umiddelbare og hurtigmodnende vine, som gav fuld valuta for pengene. Da mange forbrugere ikke kendte de chilenske vindistrikter særlig godt dengang (bortset måske fra Maipo Valley), blev markedsføringen især lagt på kendte, internationale druesorter som Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot, Cabernet Sauvignon og Carmenère (”Bordeaux’s glemte drue” som man næsten havde (har) for sig selv og i dag nærmest har status af”nationaldrue”). Andre druer som Malbec, Pinot Noir, Petit Verdot, Cabernet Franc, Syrah og endda Zinfandel, er senere kommet til.
I næste fase blev både gamle og nye producenter bedre til at forstå betydningen af forskelle i lokale terroirs i forhold til at indrette sin dyrkning således, at disse forskelle blev udnyttet bedst muligt. Hvor de klassiske, varme rødvinsområder normalt lå inde i landet i bl.a. Valle Central (f.eks. Maipo Valley), ”opdagede” man efterhånden køligere distrikter nærmere ved kysten. Her kan man nævne Leyda Valley (Aconcagua), Casablanca Valley, San Antonio Valley og den østlige del af Curicó Valley. Man foretog nye beplantninger (med nye og bedre kloner) af Sauvignon Blanc, Chardonnay, men også f.eks. Pinot Noir, Carmenère og Syrah, og kunne producere mere aromatiske, sprøde og charmerende vine, med en god harmoni mellem tørhed, frugtkarakter, struktur og alkohol. Selv såkaldte ”Late Harvest”-dessertvine har fået mere friskhed og bid.
Montes, Colchagua Valley
I 1987 besluttede Aurelio Montes og Douglas Murray, der begge allerede havde opbygget lange karrierer inden for vinverdenen, sig for at stifte et vinfirma med den ambition at lave vine i en kvalitet, der ville være et kvantespring fremad i forhold til den tids vine fra Chile.
Den første vin, der skulle indfri de store ambitioner, var ”Alpha Cabernet Sauvignon”, der inkarnerede det hårde arbejde og den store passion, der var lagt i vinen. Modtagelsen var overvældende både blandt forbrugerne og blandt internationale vinjournalister. Med ét var overlæggeren hævet for, hvad der kunne produceres af kvalitetsvin i Chile. Montes blev således samtidig synonymt med kvalitetsvin fra Chile, og man satsede benhårdt på eksport - og vel at mærke til de kvalitetsbevidste restauranter og specialvinhandlen.
Montes var de første til, som i Europa, at anlægge vinmarker på skråninger (i Apalta regionen), og man var de første til at plante Syrah-druen (i Colchagua) - eksempler som mange andre sidenhen har efterlignet. Den næsten fanatiske besættelse af kvalitet gjorde, at man i 1996 kunne introducere den første ”ultra-premium” eller ”super-chilener” - ”Alpha M”, som er baseret på et Bordeaux-blend. Sidenhen kom i 2000 ”Folly” (100% Syrah) og senest Purple Angel (92% Carmenére) i 2005.
Winemaker Aurelio Montes har altid ment, at 80% af en god vin er baseret på vinmarkernes beskaffenhed og det arbejde, der udføres i disse, hvorimod kun 20% kan henføres til arbejdet i kælderen. Man arbejder dog naturligvis meget systematisk og struktureret i alle processer fra vinmark via kælder til den færdige vin. Druerne skal således være perfekt modne, da det også giver modne tanniner. Man høster også på det køligst mulige tidspunkt i den tidlige morgenstund – og endog også om natten for at sikre, at druerne bevarer deres friskhed. Herefter følger endnu en sortering af drueklaserne – kun det bedste er godt nok. Til sidst hviler og modner vinen uden nogen form for indblanding, men under opsyn af skytsengle, som Montes mener er til stede – og derfor afbildet på etiketterne!
Montes opnåede deres første ”National Wine Industry Sustainability Code”-certificering i 2011. I vinmarkerne betyder det, at man har foretaget utallige miljømæssige hensyn, hvor bl.a. vandforbruget er mindsket betragteligt. Lamaer og får græsser i markerne for at holde ukrudtet nede. Man har i øvrigt forpligtet sig til, af hensyn til biodiversiteten, at bevare og vedligeholde 400 hektar skovområde i Maule regionen, hvilket tilgodeser udviklingen af planter og dyreliv. Skoven er endvidere med til at absorbere den CO2, som produceres i markerne og på gården. Man bestræber sig i øvrigt på at dyrke markerne efter økologiske principper.
På gården produceres egen gødning til markerne fra bl.a. vindruekerner og skind. Alt affald fra produktionen (glas, papir, plast, skruelåg etc.) sorteres og sendes til genanvendelse. Man yder løbende økonomisk støtte til den lokale skole, hvor de fleste af medarbejdernes børn går i skole. Desuden hjælper man de medarbejdere, som endnu ikke har afsluttet grundskolen med sideløbende at færdiggøre denne. En stor del af de ansattes hustruer deltager i den såkaldte ”Angels Dream”, hvor de bl.a. lærer klassiske håndværk således, at de kan bidrage til familiens velfærd. Hos Montes har man endvidere etableret et brandvæsen for at forebygge og bekæmpe mange af de skovbrande, som hærger i Apalta-regionen.
”Fra begyndelsen har vores filosofi været at fremstille vine af højeste kvalitet, under hensyntagen til miljø og mennesker. Vi ønsker at udvikle en mere bæredygtig kultur i alle faser af produktionen”, siger man hos Montes.
Respekt
Montes har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset yder en stor indsats i forhold til en ansvarlig produktion. Montes er blevet tildelt følgende certificeringer: I 2010 “HACCP (Traceability Certification)”, i 2011 “The National Industry Sustainability Code” og i 2015 “Fair for Life Social & Fair Trade”. Huset har desuden fokus på bevaring af skove, social ansvarlighed, forskning i kvalitativ og kvantitativ udvikling af druesorter m.m.
Chardonnay
Chardonnay Reserva 75 cl.
Sauvignon Blanc Reserva 75 cl.
Cabernet Sauvignon Reserva 75 cl.
Cabernet Sauvignon
Pinot Noir
Viña Echeverria, Curicó Valley
Curicó Valley er et lokalt vinområde i Central Valley, syd for Santiago i Chile og det levede i mange år i skyggen af distrikterne Rapel og Maule (som Curicó blev betragtet som en del af). Efterhånden som man opdagede, at Curicó-vinene havde en særlig karakter og stil, og at lokale producenter beviste, at de satsede mere på kvalitet end på kvantitet, fik Curicó sin egen status som ”subregion”. Det har givet området et kæmpe løft.
Vinmarkerne ligger i Valle del Teno-distriktet (med kommunerne Teno, Romeral, Rauco og Hulãne), og Valle del Lontué-distriktet (med kommunerne Curici, Molina, Sagrada Familia og Rio Claro). Klimaet i Curicó ligner lidt det, man finder i Middelhavsområdet med passende regn, dog med større forskel i temperaturerne mellem dag og nat (ca. 15 grader) pga. af Andesbjergenes nærhed. Selv om man her befinder sig præcis på den 35. sydlige breddegrad (det svarer ca. til Sydspanien som ligger på den 35. nordlige breddegrad), betyder indflydelsen fra bjergene og havet, at vinene får stor friskhed og en delikat aroma.
Familien Echeverria flyttede i 1740 fra Baskerlandet i Spanien til Chile og ernærede sig i flere generationer med landbrug. I begyndelsen af 1900-tallet grundlagde familien en vingård i udkanten af Molina i Curicó Valley, og det er stadig medlemmer af den samme familie, som ejer stedet. Selvstændige familievingårde er ved at være sjældne i Chile, der i det store og hele er domineret af store koncerner, som står for langt den største del af vinproduktionen her. Det er forældreparret Roberto og Gloria Echeverria, som i dag står ved roret, mens sønnen Roberto (junior) har ansvaret for dyrkningen og vinificeringen. Døtrene Paulina og Viviana Echeverria står hhv. for økonomi og for salg.
Vinmarkerne er beplantede med kloner af franske pre-phylloxera vinstokke, og hos Echeverria praktiserer man en såkaldt præcisionsdyrkning, hvilket betyder, at man analyserer hver parcels jordbundsforhold og mikroklima og tilpasser druesorter og dyrkning efter disses karakteristika og potentiale. Kælderen er udstyret med det mest moderne udstyr, herunder tanke i mange forskellige størrelser, som tillader separat vinificering af druerne fra hver enkelt parcel. Ud over 80 ha. vinmarker i Curicó Valley råder Echeverria også over et par vinmarker i Maipo Valley og Colchagua Valley.
Respekt
Viña Echeverria har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset praktiserer en ansvarlig produktion og har opnået certificeringen ”Certified Sustainable Wine of Chile”.
I vinmarkerne betyder det, at man praktiserer økologisk dyrkning og anvender bio-nedbrydelige produkter. De afskårne grene indgår i den kompost, man anvender som gødning. På vingården sorterer man papir og pap, glas, plastik m.m. til genbrug. Træ fra gamle fade genbruges som spåner til fremstilling af møbler eller brændsel. Desuden bliver alt grøntaffald (stilke og blade) anvendt til kompost. Viña Echeverria har egen brønd, som forsynes med vand fra Andesbjergene. Efter en grundig analyse sendes vandet til eget rensningsanlæg og derefter til gårdens reservoir, hvor det bl.a. bruges til vanding.
Social ansvarlighed: Alle ansatte på gården er betalt efter kvalifikationer, uden hensyn til alder, køn eller religion. Ydermere arrangeres der løbende sociale aktiviteter for arbejderne og deres familie. I 2001 fik huset certificeringen ”HACCP (Traceability Certification)”, og siden 2010 har Viña Echeverria støttet en lokal skole i Molina, som underviser og støtter de lokale unge.
Unwooded Chardonnay Reserva 37,5/75 cl.
Sauvignon Blanc Reserva 75 cl.
Carmenère Reserva 37,5/75 cl.
Syrah Gran Reserva 75 cl.
Pinot Noir Gran Reserva 75 cl.
Carmenère Gran Reserva 75 cl.
SALTA
CHILE
CAFAYATE VALLEY
LA RIOJA
MENDOZA
NEUQUÉN
RÍO NEGRO
Tucuman
Catamarca
San Luis Córdoba
San Rafael
Santa Rosa
Buenos Aires
PARAGUAY
BRASILIEN
URUGUAY
ARGENTINA
Buenos Aires
Vindyrkningen i Argentina er bestemt ikke af nyere dato, for det hele startede i begyndelsen af 1500-tallet, hvor spanske bosættere kom til landet sandsynligvis medbringende deres egne vinstokke. Men det var først i perioden fra 1530 til 1550, at man kunne begynde at producere spændende vine med druekerner importeret fra Peru og især Chile.
Takket være munkenes kæmpe anlægsarbejde, f.eks. udgravning af vandingskanaler ved foden af Andesbjergene, blev områder som Mendoza, San Juan, San Luis og La Rioja ret hurtigt nogle af de vigtigste distrikter i Argentina. De europæiske druesorter kom først til Argentina mellem 1885 og 1910, da flere bølger af indvandrere fra Spanien, Italien og Frankrig kom til landet med deres egne, gennemprøvede druesorter.
Mendoza
Kaiken, Mendoza
I 2001 tog Montes, der havde sat Chile på det vinøse verdenskort inden for kvalitetsvin, springet over Andesbjergene og grundlagde Kaiken i Mendoza, Argentina. Ambitionen var at kombinere det utrættelige fokus på kvalitet, der havde ført Montes-vinene i Chile op i en klasse for sig selv, med det unikke terroir i Argentina og således forene det bedste fra begge lande. Navnet ”Kaiken” blev valgt, da det samtidig er navnet på en lokal vildgås, der på symbolsk vis (også) foretager en grænseoverskridende og udfordrende ”rejse” hen over Andesbjergene mellem de to lande.
Kaiken fokuserer (naturligvis!) primært på ”nationaldruen” i Argentina, Malbec, men som hos Montes i Chile dyrker man også en del af de såkaldte ”internationale” druevarianter. Man har vinmarker i tre forskellige områder: Vistaalba, der ligger i Lujan de Cuyo - 1.050 meter over havet, hvor man bl.a. har Malbec plantet tilbage i 1910(!), Agrelo, hvor markerne på 70 ha. ligger i 950 meters højde beplantet i 2005/06 med Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah, Bonarda og Petit Verdot og endelig i Vistaflores, hvor man har 150 ha., som ligger i imponerende 1.250 meters højde beplantet i 2011 med Malbec, Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Cabernet Franc.
Man producerer forskellige serier af vine, herunder bl.a. ”Estate”-serien, som fokuserer på druetypicitet og på en kvalitet, der ”overleverer til prisen”! ”Ultra”-serien er winemaker Aurelio Montes særligt udvalgte vine fra forskellige parceller i alle områder. ”Mai” er Kaiken’s stolthed og fra vinstokke plantet i 1910!
Vineriet ligger i Vistaalba og er bygget i 1920. Der er en kapacitet til ikke mindre end 7 mio. liter vin, men det er primært fordelt i mindre tanke på 10-30.000 liter, hvor de forskellige vine laves og lagres. Selv om vineriet er af ældre dato, er det uhyre funktionelt og lever fuldt ud op til alle de krav, som den nutidige ønologiske praksis foreskriver. Inden aftapning lagres langt hovedparten af vinene i den imponerende fadkælder, som rummer over 1500 træfade!
Winemaker Aurelio Montes har altid ment, at 80% af en god vin er baseret på vinmarkernes beskaffenhed og det arbejde, der udføres i disse, hvorimod kun 20% kan henføres til arbejdet i kælderen. Foruden naturligvis en omhyggelig og skånsom pleje af vinmarkerne, har det hos Kaiken også medført, at man har påbegyndt en proces, hvor man undersøger og registrerer flora og fauna i og omkring nogle af deres marker, for at bevare og styrke den lokale biodiversitet, hvilket igen har en afledet og positiv effekt på vinmarkernes sundhed og frugtbarhed.
Respekt
Kaiken har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset praktiserer en ansvarlig produktion. De blev i 2017 certificeret HACCP (bredt-orienteret certificering ift. en ansvarlig produktion), Vegan-certificeret i 2020 og Sustentabilidad-certificeret i 2020, hvilket omhandler vandforbrug, affaldshåndtering, CO2-aftryk og menneskelige ressourcer. I forhold til vandforbrug har de reduceret det fra 80.000 m3 i 2018 til kun 15.000 m3 i 2020.
Cabernet
Perth
MAGARET RIVER
DENMARK
WESTERN AUSTRALIA
FRANKLAND RIVER
Australien
Perth
AUSTRALIEN
Canberra
Australiens vinhistorie startede, da James Busby (”faderen” til Australiens vinproduktion) i 1832 bragte stiklinger af ca. 400 forskellige europæiske druesorter (bl.a. Syrah…) til The Royal Botanic Garden i Sydney, hvor de blev udplantede. I 1858 blev nye stiklinger af nogle af disse vinstokke plantet på en mark i Hunter Valley nord for Sydney, og den kommercielle vindyrkning i Australien var således i gang. Mange kilder viser i øvrigt, at de australske vinbønder herefter anvendte både opfindsomhed, fantasi, dygtighed og disciplin i den videre udvikling af dette helt nye landbrugsprodukt! Det var dog først i 1970’erne, at man i Europa “opdagede” de australske vine, da landet nu for alvor var begyndt at producere ”moderne” vine til fornuftige priser.
Australien er som bekendt et enormt stort land (kontinent!), og selv om det areal, der i dag benyttes til vinproduktion, er ganske betragtelig (ca. 150.000 ha. og et udbytte der ca. svarer til produktionen i Bordeaux), fylder det kun meget lidt i landskabet. Med Australiens varme og tørre klima, er behovet for kunstvanding mange steder i dag en livsnødvendighed, hvis vinstokkene skal overleve og producere druer. De marker der i starten blev udvalgt til vindyrkning, blev derfor først og fremmest udvalgt ud fra deres evne til at tilbageholde vandet, fremfor deres indhold af bestemte mineraler. I de seneste årtier er begrebet ”terroir” dog (også) kommet til at betyde mere end før i australsk vinproduktion.
Man har derfor de senere år prioriteret at anlægge nye vinmarker tæt ved kysten eller langs floderne, hvor temperaturerne er lavere, og af samme grund oplever man i dag flere højtbeliggende vinmarker. Australske såkaldte ”cool climate” vine er nogle af de bedste (ikke mindst for hvidvinene), med god aroma, sprødhed og struktur. Her bør man nævne distrikter som Margaret River og Frankland River (Western Australia), Adelaide Hills (South Australia), Yarra Valley (øst for Melbourne), Mornington Peninsula (maritimt område i Sydøstaustralien), Tasmanien, men også de køligste områder i Victoria og New South Wales (Hunter Valley).
Hvis man ellers kan skaffe vand, kan Australiens varme og tørre klima bestemt være en fordel, da man ofte under disse forhold kan opnå såvel modne som sunde druer, og samtidig vel at mærke også opnå et relativt højt høstudbytte. Det er blandt andet en af årsagerne til, at Australien kan producere meget karakterfulde vine til konkurrencedygtige priser. Det varme klima tvinger til gengæld de australske vinproducenter til at være meget opmærksomme under vinificeringen, som skal foregå under meget strenge hygiejniske krav. Udstyret man bruger skal være tilpasset disse krav (f.eks. afkøling) og de personer, der anvender det, stilles der ligeledes høje krav til. Faktisk har australske vinmageres høje tekniske ekspertise ofte betydet, at de er blevet tilkaldt til andre dele af verden, for at medvirke i vinifikationsprocessen hos andre vinproducenter med henblik på at optimere resultaterne mest muligt hos disse.
Australske vinproducenter har en høj grad af frihed til at dyrke de druer og lave de vine, de har lyst til eller mener giver de bedste resultater i forhold til det lokale ”terroir”. Der er ikke som eksempelvis i store dele af Europa meget strenge lovkrav til deres produktion, men ikke desto mindre er tendensen dog også her, at der i dag i større grad bliver udarbejdet regelsæt for vinproduktionen i forskellige lokale områder. Selv om der efterhånden dyrkes rigtig mange forskellige druesorter i Australien, er baggrunden for landets succes dog bundet op på relativt få sorter. For de rødes vedkommende især Shiraz (Syrah) efterfulgt af Cabernet Sauvignon og på det seneste også Pinot Noir. For de hvide er det især Chardonnay, Sauvignon Blanc, Muscat og Riesling, der dominerer.
I dag er ingen i tvivl: Australien er en ren guldgrube hvad vin angår, og i denne arena har både kæmpefirmaer og små familieforetagender deres plads. Ca. 90% af den samlede vinproduktion foretages dog i dag af de 10 største firmaer, så de små familiefirmaer må kæmpe om pladserne… hvilket dog gør, at de oftest er de mest interessante at udforske!
Frankland Estate, Frankland River, Great Southern, West Australia
Midt i 1980’erne besluttede ægteparret Barrie Smith og Judi Cullam at udvide aktiviteterne på familiens gård nær Frankland River i den sydvestlige del af Western Australia og samtidig den mest isolerede del af vinregionen her, hvorfor de også benævner selve vinmarken Isolation Ridge. Flere producenter i det man i dag kalder Great Southern-regionen, havde siden 1960’erne opnået gode resultater med vindyrkning i området, så det inspirerede ægteparret til at gå den vej også. Men at gå fra klassisk landbrug til vinproduktion var ikke ligetil, så derfor drog ægteparret til Bordeaux i Frankrig for i to år at arbejde med vindyrkning og vinificering på Château Sénéjac i Haut-Médoc. Efter deres hjemkomst grundlagde de i 1988 Frankland Estate. Helt fra begyndelsen har Barrie og Judi været enige om, at områdets unikke biologiske balance med sjældne planteog dyrearter, samtidig skulle bevares.
Deres børn, Elizabeth og Hunter Smith, er løbende blevet involveret i driften, og efterhånden har man sammen kunnet optimere druesorternes placering på de parceller, hvor de respektivt yder deres bedste. Deres ihærdige indsats og fælles passion for økologiske dyrkningsmetoder, hvor man samtidig begrænser udbyttet til det, som jorden kan producere på helt naturlig vis, blev belønnet i 2009 med en økologisk certificering (Australian Certified Organic).
Filosofien på Frankland Estate har lige fra begyndelsen været: Vinene skal udtrykke ”terroiren” og ikke vinmagerens hånd! Derfor praktiserer man en vinificering, hvor man griber så lidt ind som muligt, og hvor separate gæringer og modninger fremmer hver parcels typicitet i vinene. Det kalder man ”sense of place” på gården. For netop at fremme karakteren af de forskellige druesorter og oprindelser, har man løbende opprioriteret brugen af større træfade på bekostning af de mindre for ikke at fadpræge vinene for meget.
I dag er det Elizabeth og Hunter sammen med Elizabeths mand, Brian Kent (winemaker siden 2010), som har overtaget roret på Frankland Estate. På ejendommens 30 ha. vinmarker producerer de økologiske vine, som er meget aromatiske, præcise og fyldige, og som besidder en enestående og karakteristisk mineralitet. Australiens mest anerkendte vinekspert James Halliday tildeler Frankland Estate sin top-rating (”RED 5-star Winery”) og placerer således producenten iblandt den lille elite (3,6%) af australske vinhuse.
Respekt
Frankland Estate har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker alle marker økologisk og deres vine er økologisk certificerede, ACO (Australian Certified Organic). Desuden genanvender de spildevandet, solceller reducerer energiforbruget, og de har eget komposteringsanlæg.
Chardonnay
Cottage Garden, South Eastern Australia
South Eastern Australia er Australiens største ”appellation” og omfatter de fleste af landets kendte vindistrikter såsom New South Wales, Victoria, Tasmanien samt en del af South Australia og Queensland. Dermed omfatter den praktisk talt også ”alle” stilarter indenfor australsk vinproduktion.
Cottage Garden produceres af firmaet Andrew Peace i det sydøstlige Australien. Vingården er opbygget af lige dele familiebånd, kærlighed til vin og hårdt arbejde! Det hele starter i 1980 da Jim Peace, fader til Andrew Peace, kører forbi en vinmark i det sydøstlige Australien og efterfølgende beslutter at opsige sit trygge arbejde i Melbourne, for - sammen med sin kone Pat - at slå sig ned som vinbonde ”uden for lands lov og ret”.
I dag, over 40 år senere, er hele familien indblandet i Jim’s drøm, og Andrew Peace er vokset til at være én af Australiens største familieejede vingårde. Det er sønnen, Andrew Peace, som i dag står for den daglige drift på vingården sammen med sin kone Cathryn, der er vingårdens Export Manager. Andrew Peace Wines er i dag i top-20 over de største australske eksportører af vin og tilmed med et hav af anerkendelser og priser i bagagen.
Vinmarkerne ligger hovedsageligt i Murray Valley og er beplantede med områdets klassiske druesorter; Chardonnay, Pinot Grigio for de hvide og Shiraz, Cabernet Sauvignon, Malbec og Tempranillo for de røde.
Cottage Garden Chardonnay
Cottage Garden Cab. Sauvignon-Shiraz
cl.
NORTHLAND
NORTH ISLAND
GISBORNE
SOUTH ISLAND
HAWKE’S BAY
Marlborough
Marlborough er i dag helt klart New Zealands mest anerkendte vindistrikt. Området er kendetegnet ved dale, der strækker sig langs floderne Waihopai River (biflod til Warau) og Wairau River. Det er et relativt tørt område (under 300 mm. regn i vækstsæsonen), men floderne forsyner vinmarkerne rigeligt med vand. Undergrunden i området består hovedsageligt af stenaflejringer efter tidligere gletsjere samt ler og sand. Perfekte betingelser til vindyrkning!
Klimaet i Marlborough hører til i den køligere ende af skalaen. Faktisk ligger middeltemperaturen i den varmeste sommermåned januar på blot 17,7 grader, hvilket er koldere end i eksempelvis Champagne. Frost om natten kan være et problem for vinbønderne, især om foråret, når de sarte skud udvikles, men også om efteråret, hvor især druerne er udsatte. Heldigvis sikrer solen høje temperaturer i dagtimerne, og disse temperaturudsving er faktisk meget gunstige for modningen af druerne, da det sikrer meget aromatiske og mere delikate vine.
Domaine Laporte, Marlborough
Domaine Laporte blev grundlagt i 1850 og ligger nær landsbyen Saint-Satur ved Loire-floden i Frankrig. Mange generationer i familien Laporte efterfulgte hinanden på ejendommen indtil 1986, hvor den daværende ejer, René Laporte, solgte vinhuset for at gå på pension. Køberen var en god kollega i området, familiefirmaet Henri Bourgeois i Chavignol, som har produceret vin i Sancerre og Pouilly-Fumé i ikke mindre end 10 generationer og som ønskede at videreføre Domaine Laporte som et selvstændigt firma.
I 1990’erne besluttede familien Bourgeois sig for at udvide vinproduktionen endnu engang. Denne gang ønskede man dog at finde et velegnet sted udenfor Frankrigs grænser til produktion af Sauvignon Blanc og Pinot Noir, som man jo havde et indlysende og helt unikt kendskab til. Efter en grundig research og mange dybdegående analyser faldt valget på Marlborough i New Zealand, nærmere bestemt i Wairau Valley. Jordbunden har her flere lighedspunkter med den ”hjemlige” i Sancerre, og således har bl.a. diverse aflejringer fra istiden skabt perfekte forhold til netop Sauvignon Blanc og Pinot Noir.
Her, på et jordstykke som tidligere havde huset en fårefarm og aldrig været dyrket, besluttede man sig for at forene et førsteklasses fransk know-how med et førsteklasses New Zealandsk terroir – en harmonisk fusion, som familien selv kalder det.
I 2001 plantede man de første vinstokke, og i 2005 kunne man høste de første druer, som allerede da viste meget lovende kvaliteter. Man har fra starten praktiseret ”dry farming”, høj beplantningstæthed og lavt udbytte, og selve vinificeringsprocessen er meget lig den i Sancerre. Man har samtidig dyrket efter økologiske og biodynamiske principper, og alle vine fra ejendommen er i dag økologisk certificerede.
Vinene fra Domaine Laporte afspejler det fulde potentiale, som denne fjernt-beliggende vindestination byder på. Samtidig har de stilmæssigt et solidt aftryk fra ”den franske forbindelse”, hvilket især gælder for Sauvignon Blanc-vinene, der er meget mineralske og elegante. Ofte har Sauvignon Blanc-vine fra New Zealand en udtalt aromatisk, lidt ”græsset” karakter, som nogle elsker og andre foragter, men vinene fra Domaine Laporte er virkelig Sancerre i Marlborough!
Respekt
Domaine Laporte har opnået vores RESPEKT mærke fordi husets vine er certificeret økologiske.
Sauvignon Blanc Chapel Peak
75 cl.
Pinot Noir Chapel Peak
75 cl.
Sauvignon Blanc Fusional
Pinot Noir Fusional
SWARTLAND
Vredendal
Piketberg
Malmesbury
CONSTANTIA
STELLENBOSCH
Sydafrika
OLIFANTS
RIVER
TULBAGH
PAARL
WORCESTER
Johannesburg SYDAFRIKA
FRANSCHHOEK
OVERBERG
ROBERTSON
Cape Aguilhas
Sydafrikas vinhistorie kan føres helt tilbage til 1656, hvor de første vinmarker blev anlagt i området omkring Cape Town af Jan Rieebeck (læge og kaptajn) fra Det Hollandske Østasiatiske Kompagni. Senere har tyske og franske bosættere (bl.a. huguenotter) med indgående kendskab til vindyrkning hjemmefra været med til at udbrede vindyrkningen i områder som f.eks. Constantia, Stellenbosch, Olifantshoek og Franskchhoek (”det franske hjørne” på afrikaans). Det store indtog for sydafrikanske vine i Europa begyndte først, da landet kom ud af sin politiske og handelsmæssige isolation (embargo) i begyndelsen af 1990’erne. Landets overgang til ”moderne” vinproduktion var dog allerede begyndt i 1970’erne, men har naturligvis gennemgået en yderlig udvikling i takt med åbningen af de nye eksportmarkeder. Udviklingen er forgået på flere områder, f.eks.:
Druesorter
Det siges, at 90% af beplantningen for hvide druer i Sydafrika engang bestod af druen Sémillon (i dag 1%!), men andre druesorter har efterhånden taget teten. I dag er Chenin Blanc den mest plantede druesort med 18,5% (2016) af det totale areal, efterfulgt af Sauvignon Blanc med 9,7% og Chardonnay med 7,2%. Netop Chenin Blancs evne til at give tørre og friske vine med et eksotisk og sødmefuldt touch passer utrolig godt til den sydafrikanske umiddelbare stil. I dag udgør hvidvinene ca. 55% af den totale produktion.
Dyrkning
Kvaliteten af sydafrikanske vine er helt klart blevet bedre i de seneste år, efterhånden som bedre kloner (udviklet i Sydafrika eller f.eks. Frankrig og Argentina) er blevet udbredte, og de oprindelige beplantninger fra 1970-1980’erne er forsvundet. Desuden er flere druesorter i dag den ”ægte vare”, da f.eks. gamle Chardonnay-beplantninger tidligere i virkeligheden var Auxerrois Blanc eller Pinot Blanc.
Også i Sydafrika har en generel mere indgående analyse af jordbunden og klimaet (terroir) medført udskiftninger til de rette druer. Det har desuden ført til, at man flere steder har indført nye måder at beskære planterne på. De producenter, som er så heldige at have ”old bush-vines” (i f.eks. Stellenbosch eller Swartland), har dog lært at værne om dem, da de kan medvirke til at lave betydeligt mere komplekse vine. Druer dyrket på kalk- og lerholdig jordbund giver sprøde og mere harmoniske vine, mens vine som kommer fra jordbund med sandsten er kraftigere og en smule tungere.
Distrikter
Især ”opdagelsen” af nye køligere dyrkningsområder (Cool Climate) har givet optimale betingelser for dyrkning af druer som f.eks. Sauvignon Blanc, Chardonnay, Chenin Blanc, Shiraz, Grenache, Merlot, men også ”nationaldruen” Pinotage. Det har betydet mere aromatiske, delikate, sprøde og harmoniske hvid- og rødvine. Her kan man nævne områder som f.eks. Citrusdal Mountain District (bl.a. Piekenierskloof), i det sydlige Olifants River-vinområde i Western Cape, Groenekloof nær Darling på Sydafrikas vestkyst og Overberg (bl.a. Elgin og Erlands Kloof Valley), som ligger sydøst for Stellenbosch og er Capes absolut køligste område.
KLEIN KAROO
Simonsig Wine Estate, Stellenbosch
Selvom den første Malan allerede i 1688 ankom fra Frankrig til Sydafrika for at dyrke vin, var det først i 1953, at en af hans efterkommere, Frans Malan, grundlagde den aktuelle Simonsig Estate i Stellenbosch, som befinder sig ca. 45 km nordøst for Cape Town, og af mange betragtes som det bedste vindistrikt i Sydafrika. Her finder man en sjælden harmoni mellem områdets jordbundsforhold og den klimatiske påvirkning fra Atlanterhavet, hvor kølige vinde sikrer en lang modning af druerne, som på denne måde tilfører mere aroma og sprødhed i vinene.
Frans Malan var en virkelig pioner og en af de personer, der har haft størst betydning for udviklingen af den sydafrikanske vinindustri. I 1968 fandt den første håndaftapning på flaske sted på ejendommen, og sidenhen gik det stærkt. Frans Malan var bl.a. den første til at producere en mousserende vin på champagne-metoden (Méthode Cap Classique - MCC), og som han døbte ”Kaapse Vonkel”. På nogle af de bløde skråninger i Stellenbosch producerede han i 1970’erne ligeledes Sydafrikas første vine på Chardonnay og Rhine Riesling. Frans Malan lod flere andre druesorter plante på sine marker og var kendt for sin søgen efter perfekte drueblandinger, foruden ved at han søgte efter de optimale kombinationer af jordbund og druesorter – alt sammen i forsøget på at opnå den højeste kvalitet.
Med druer som bl.a. Chenin Blanc, Sauvignon Blanc, Chardonnay, Roussanne og Marsanne for de hvide samt Pinotage, Shiraz, Cabernet Sauvignon og Merlot for de røde producerer Simonsig i dag såvel ”single variety-vine” som vine, der er frembragt på en nøje afstemt sammenstikning af forskellige druevarianter.
Simonsig Wine Estate er i dag leverandør af en lang række fremragende vine, der er med til at markere Sydafrika som en moderne og seriøs udbyder af kvalitetsvin.
Respekt
Simonsig har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har et stort fokus på en ansvarlig produktion. Fra og med årgang 2023 er de fleste af deres vine blevet FAIRTRADE-certificeret. Social ansvarlighed er en selvfølge for Simonsig, hvilket betyder at man på gården har etableret en vuggestue med 5 ansatte, hvor man tager sig af 30 børn i alderen 3 måneder til 3 år. Halvdelen kommer fra familier, hvor forældrene arbejder på Simonsig Estate, og resten fra vingårde i nabolaget.
På vingården findes ligeledes et fritidshjem, hvor man modtager 42 børn (af forældre, som arbejder for Simonsig). To undervisere sørger for, at børnene laver deres hjemmeopgaver og hjælper dem med at læse og skrive. Løb og sport er ligeledespåprogrammet.HerudoversørgerSimonsigfor,atderesmedarbejdereogsålæreratlæseogskrive.10ansatte (5 kvinder og 5 mænd) er således på skole 2 dage om ugen. Transport m.m. er dækket af Simonsig.
Simonsig har hjulpet dets ansatte med etableringen af et dambrug, hvor man årligt producerer ca. 800 foreller. Dambruget ejes 70% af arbejderne og 30% af Simonsig. En del af fiskene anvendes i vingårdens restaurant, og de andre sælges lokalt.
Ydermere benyttes 20 ha. græsmarker til opdræt af 30 Black Angus kvæg til kødproduktion. Det er arbejderne som forestår projektet med hjælp fra Simonsig-familien. Flere af medarbejderne har fået ansvaret for en vinmark på 1,8 ha. tilplantet med Shiraz, hvor druerne sælges til Simonsig Estate til markedsprisen. Pengene går til arbejdernes egen
”Worker’s Trust”, og som indtil nu er blevet reinvesteret i projekterne, men i fremtiden vil midlerne blive anvendt til undervisningsprogrammer for både børn og ansatte.
Kanonkop Estate ligger på de nedre skråninger af bjerget Simonsberg i Stellenbosch midt i det område, der betragtes som det bedste til rødvine i Sydafrika. Navnet ”Kanonkop” kommer af, at der på ejendommen i det 17. årh. fandtes en kanon på toppen af en skråning (”kopje” = bjergtop på hollandsk), som blev affyret, når europæiske skibe sejlede forbi Table Bay på vej til Cape Town. Landmændene i området fik på denne måde et signal om, at det var tid at læsse oksekærrerne med deres produkter for derefter at sælge dem til mandskabet på skibene, der efter flere måneder på havet, især var vilde efter grøntsager og frugt.
Oprindeligt købte parlamentsmedlem og minister J. W. Sauer ejendommen ”Uitkyk”, og hvor en del af jorden senere blev frasolgt efter hans død i 1913. Den resterende del blev senere identisk med det som stadig i dag udgøres af Kanonkop Estate, og som hans søn, navnkundige Paul Sauer, der ligeledes var minister og parlamentsmedlem (fra 1929-1970), i kompagniskab med en af Sydafrikas største rugby-legender, Jan ’Boland’ Coetzee, gjorde til et af de absolut bedste vinhuse i Sydafrika. Denne status er i dag helt intakt, nu hvor fjerde generation, brødrene Johann og Paul Krige, er ved roret.
Vinmarkerne på Kanonkop udgør 100 ha. og herfra kommer druerne til nogle af de bedste vine i Sydafrika. De tonegivende internationale vinskribenter er således nærmest en bloc enige om at tildele de bedste vine fra Kanonkop nogle af de højeste scores blandt alle vine fra dette kontinent.
Kadette Cape Blend 75 cl.
Kadette Pinotage 75 cl.
Pinotage 75 cl.
Paul Sauer
75 cl.
Kadette
Pinotage Rosé 75 cl.
Neil Ellis, Stellenbosch
Neil Ellis Wines blev etableret i 1993 af to af Sydafrikas største vinpersonligheder, Neil Ellis og Hans Peter Schroder. Neil Ellis er nok den mest kendte vinmager i Sydafrika, og inden etableringen af sit eget firma havde han først været omkring den kooperative vinverden i KWV, og derefter ansvarlig for en af landets meste kendte historiske ejendomme, Groot Constantia Estate.
Ved starten i 1993 havde Neil Ellis Wines hjemme på ejendommen Oude Nektar i Jonkershoek nær Stellenbosch, men efterhånden som de to partnere løbende fik udvidet dyrkningsarealet til et par andre af Sydafrikas topdistrikter, blev pladsen efterhånden for trang på denne ejendom. Da Neil Ellis’ børn Warren, Charl og Margot desuden trådte ind i firmaet, som hhv. Chief Winemaker/Director, Commercial Director og Brand Manager, besluttede familien Ellis at afslutte samarbejdet med Hans Peter Schroder samt at bygge et nyt moderne vinhus ved Helshoogte Pass i udkanten af byen Stellenbosch.
I dag råder Neil Ellis Wines over vinmarker i Jonkershoek Valley, Groenekloof (nær Darling Hills på Sydafrikas kølige vestkyst), Elgin (som ofte kaldes for Sydafrikas Bourgogne) og i Piekenierskloof (i det sydlige Olifants River i Western Cape, hvor man finder nogle af de højest beliggende marker i Sydafrika).
Denne diversitet er en af hemmelighederne bag den enestående harmoni mellem styrke og charme, man finder i vinene fra Neil Ellis, og som i dag frembringes under ledelse af sønnen Warren Ellis.
Groenekloof
Groenekloof ligger nær Darling på Sydafrikas vestkyst og består af flere dale, som ligger parallelt med Atlanterhavet. Distriktet er især velegnet til druen Sauvignon Blanc, som stortrives under en kølig, lang og stabil modning. Også Shiraz giver gode resultater her, med masser af aroma og sprødhed. En dyb, rødlig undergrund med smuldrende granit giver god dræning og egner sig godt til dyrkning af vin uden kunstvanding.
Vine fra Groenekloof er ofte frugtrige, komplekse og sprøde. Nogle af dem blandes i vine fra Stellenbosch for at tilføre sidstnævnte mere bid og friskhed.
Elgin
Elgin ligger sydøst for Stellenbosch og er Capes absolut køligste område. Vinmarkerne ligger på en højslette, der er fuldstændig omkranset af bjerge. Klimatisk minder området meget om Bourgognedistriktet i Frankrig, og lige som for dette berømte distrikt, kan der i Elgin være store forskelle i stil og karakter afhængig af producent og årgang. Visse vestvendte parceller kan være varmere end andre, hvilket gode producenter forstår at udnytte og derfor dyrker røde druer på disse.
Piekenierskloof
Piekenierskloof er egentlig et sub-distrikt (Ward) i Citrusdal Mountain District, i det sydlige Olifants River i Western Cape. Sammen med Cederberg på den anden side af Citrusdalen, er her nogle af de højest beliggende vinmarker i Sydafrika. De klimatiske forhold er her lidt barske og kan variere fra tørre, varme perioder til vindplagede og ekstremt kolde nætter. Det beskytter vinstokkene mod visse sygdomme og giver en lang modning. Sammen med en undergrund af sandsten og kalkaflejringer giver det meget aromatiske, elegante og sprøde vine.
Ud over Grenache giver grønne druesorter som Grenache Blanc, Chenin Blanc og Palomino fremragende resultater i Piekenierskloof.
Cabernet Sauvignon 75 cl.
Pinotage Bottelary Hills 75 cl.
Syrah Groenekloof
Cinsault Short Left
Grenache Piekenierskloof
Sauvignon Blanc Groenekloof
cl.
Chardonnay Whitehall 75 cl.
Op Sy Moer
cl.
Sauvignon Blanc West Coast
Bouchard Finlayson, Cape South Coast
Vinregionen Cape South Coast i Sydafrika ligger øst for byen Cape Town og det langt mere kendte vinområde Stellenbosch. Ud over at være en turistmagnet, hvor man kan nyde synet af hvaler (vinter og forår), pingviner og søløver, er distriktet også kendt for sine fremragende vindistrikter som bl.a. Walker Bay, Elgin og Overberg.
Området nyder godt af et generelt køligt klima pga. havets nærhed, men forholdene varierer en del, alt efter vinmarkernes placering i dalen eller længere oppe på skråningerne i de bjergrige områder. Undergrunden varierer også en del, men indeholder generelt meget ler, kalk og sandsten. Området har vist sig at være fremragende til at producere liflige hvidvine lavet på Chardonnay, Sauvignon Blanc og Riesling samt frugtrige, harmoniske rødvine lavet på Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Syrah.
Bouchard Finlayson betragtes i dag som Sydafrikas suverænt bedste ”Bourgogne-hus”. Det ligger i Hermanus, godt skjult i den kølige dal, Walker Bay, ca. 120 km. øst for Cape Town. Tilknytningen til det berømte franske distrikt, Bourgogne, stammer helt tilbage fra grundlæggelsen i 1989.
Firmaet blev til ved et samarbejde mellem den berømte burgundiske vinmager, Paul Bouchard, og den meget anerkendte sydafrikanske vinmager, Peter Finlayson. Sammen ryddede de nogle særligt udvalgte markparceller, bearbejdede jordbunden og plantede herefter Chardonnay og Pinot Noir. Samtidig byggede de kældrene, som i dag rummer nogle af Sydafrikas bedste vine. Lige fra starten ønskede man at forene de klassiske traditioner fra den ”gamle” vinverden med den innovation og kreativitet, som Sydafrika er så berømt for.
I dag råder ejendommen over 125 ha., hvoraf kun 22 ha. er beplantet med vin. Resten er dækket med områdets berømte vilde flora. Produktionen er stadig fortrinsvis helliget Chardonnay og Pinot Noir, men også Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Riesling og Sangiovese er kommet til i årenes løb. Senest har man plantet Nebbiolo, Barbera og Mourvèdre – druer, som er sjældne i Sydafrika, men som også giver fremragende resultater i Bouchard Finlaysons unikke terroir.
Hannibal Walker Bay 75 cl.
Chardonnay Sans Barrique 75 cl.
Blanc de Mer Western Cape 75 cl.
Pinot Noir Galpin Peak 75 cl.
ALKOHOLFRI / LAV ALKOHOL
Alkoholfrie vine og vine med et moderat indhold af alkohol
I takt med at der de senere år er kommet et øget fokus på samspillet mellem alkohol og sundhed, er der samtidig blevet udviklet en række nye vine, som enten er uden alkohol eller har et mere moderat indhold af samme.
Når det gælder alkoholfrie vine, så indeholder de dog ofte en lille smule alkohol, og ifølge dansk lovgivning så må en vin, der indeholder op til 0,5% alkohol stadig benævnes alkoholfri.
Alkoholfrie vine fremstilles ofte på basis af ”almindelige vine”, hvor man i en kompliceret proces efterfølgende har fjernet alkoholen helt eller delvist. I de tilfælde hvor producenten har efterladt op til de tilladte 0,5%, er det ofte begrundet i en smagsmæssig prioritering. Alt andet lige, så giver en smule alkohol nemlig en lidt mere smagfuld vin.
Der fremstilles også alkoholfrie vine, som er helt uden alkohol, og de er oftest baseret på pasteuriseret ugæret druesaft, som man bl.a. i nogle tilfælde efterfølgende lagrer på egetræsfade for at tilføre en mere aromatisk smagsprofil.
Den seneste trend i forhold til det forøgede fokus på alkohol er vine med et mere moderat indhold af alkohol. Denne trend er nok begrundet i to forhold. Foruden naturligvis den sundhedsmæssige begrundelse, så har de højaktuelle klimaforandringer medført, at alkoholprocenten generelt er steget de senere år i nærmest alle de vine, som de sidste mange år har været produceret. I nogle tilfælde udfordrer det den smagsprofil, som man ønsker at frembringe i vinene, og som et modsvar herpå, bliver der mere end nogensinde forsket i nye produktionsmetoder, som kan være med til at sænke sukkerindholdet i druerne og dermed alkoholprocenten. Samtidig udvikles der nye druesorter, som er mere varmeresistente og dermed mindre sukkerholdige, når de er fuldmodne, foruden ved at visse gamle druesorter, der ikke har været dyrket i mange år, nu igen bliver taget i anvendelse, da de ligeledes besidder de mere varmeresistente egenskaber.
Pierre Chavin, Béziers
Det franske vinhus Pierre Chavin i Béziers (Languedoc-Roussillon) blev grundlagt i 2010 af Mathilde Boulachin. Mathilde stammer fra Champagne og har arbejdet med markedsføring af vin i USA, Spanien og Skandinavien. Tilbage i Frankrig i 2008 købte hun vingården Villa Noria i Languedoc, som udelukkende producerer økologiske vine.
Pierre Chavin har specialiseret sig i niche-prægede vine, hvor nøgleordene er: Autentisk, ikonisk, trendy, alkoholfri og økologisk. Firmaet laver dog også enkelte vine med alkohol , men det har i løbet af få år udviklet sig til en af de vigtigste producenter af alkoholfrie drikke baseret på såvel en unik, kølig vinificerings-teknik uden gæring som et udvalg af de bedste franske druesorter, der alle dyrkes økologisk i Sydfrankrig.
Serien ”Le Petit Etoilé” består af ”vine”, som er alkoholfrie, økologiske og veganske. Den udtalte aromatiske og smagsmæssige kompleksitet i vinene er imponerende – ikke mindst i forhold til, hvad markedet for alkoholfrie vine normalt tilbyder!
Respekt
Pierre Chavin har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er økologisk certificeret, AB (Agriculture Biologique) og Vegan-certificeret
Le Petit Étoilé Chardonnay Sparkling Økologisk 75 cl.
Le Petit Étoilé Chardonnay Økologisk 75 cl.
Le Petit Étoilé Rosé Økologisk 75 cl.
Le Petit Étoilé Cabernet Sauvignon Økologisk 75 cl.
Ca. 90 km. fra Douroflodens udmunding i Atlanterhavet starter portvinsdistriktet godt beskyttet mod havet af en ca. 1.400 meter høj bjergkæde i nord-sydgående retning. Derfra og til den spanske grænse består jordbunden af en ganske speciel skifer, som giver de bedste muligheder for vindyrkning.
Ramos Pinto har altid været foran, hvad nye initiativer angår. I 1976 indledte man således en Bom Retiro - Ramos Pintos omfattende undersøgelse af markerne for at finde ud af, hvilke druesorter, der gav de bedste resultater. Konklusionen faldt entydigt ud til fordel for 5 druer, som Ramos Pinto valgte på deres marker. Disse er senere af kontrolmyndighederne i området foreskrevet som obligatoriske, når vinbønderne skal nyplante. De fire vigtigste druer er Touriga Nacional, Touriga Francesa, Barroca og Roriz.
Douro
Beja
Funchal
Bragança
Braga
Coimbra
Porto
Portalegre
Lissabon
Faro
PORTO MONIZ
Porto Moniz
Seixal
SÃO VICENTE
Ponta Delgada
Ponta do Pargo
CALHETA
Prazeres
Calheta
PONTA DO SOL
Canhas
Ribeira Brava
RIBEIRA BRAVA
São Vicente
Serra de Água Curral das Freiras
São Jorge
Santana
Câmara de Lobos
Funchal
Madeira
SANTANA
Lissabon
MADEIRA
MACHICO
Porto da Cruz
Caniçal
Machico
Santa Cruz
Caniço
CÂMARA DE LOBOS FUNCHAL
SANTA CRUZ
Den vulkanske ø Madeira, hvor den berømte hedvin af samme navn kommer fra, ligger i Atlanterhavet ca. 600 km. vest for den nordafrikanske kyst. I det 15. årh. kom øen under portugisisk herredømme og blev i 1479 hjemsted for den berømte italienske sømand og opdagelsesrejsende, Christoffer Columbus. Det var ikke ualmindeligt, at især engelske skibe på vej til kolonierne i Nordamerika eller i Vestindien gjorde ophold på Madeira for at proviantere af øens allerede berømte Madeira-vine. Det er ikke helt tilfældigt, at Benjamin Franklin og Thomas Jefferson, som begge var store Madeira kendere, skålede med Madeira, da de skulle underskrive uafhængighedserklæringen.
Selv om øen er bjergrig og klippeagtig, er den meget frugtbar, da de øverste lag af jordbunden består af smuldret vulkansk lava, ler, grus og spagnum fra de mange træer, som dækkede øen i tidligere tider. Vinmarkerne, som ofte er anlagt på terrasser, dyrkes helt op i en højde af 660 meter, og forskellige druesorter anvendes. Madeira-vine kan variere fra knas-tørre til meget søde typer.
Madeira er i lighed med f.eks. portvin, en hedvin (ca. 18-19% alkohol), som laves af en almindelig vin, der er tilsat brandy. Man standser gæringen ved at tilsætte brandy, når en passende mængde af det naturlige sukkerindhold i druemosten er blevet omdannet til alkohol. De tørreste vine laves ofte på druerne Sercial eller Tinta Negra (Mole), som er dyrket på høje, kølige skråninger (syd- men især nordkysten), og som giver lyse, meget rene vine med god tannin. Her lader man vinene nærmest gære ud, til der ikke er mere sukker tilbage. Druesorten Tinta Negra (Mole) er stadig øens mest anvendte drue (ca. 80%) og bruges til flere typer Madeira, dog primært til ”Rainwater”, en halvtør Madeiratype, meget lys i farve og med en meget blød stil i smagen.
De sødeste Madeira-vine laves på Bual eller Malmsey-druer (Malvasia), som er tilsat brandy for at bevare deres frugtsødme og aroma. De to druer trives bedst på de lave, varmere vinmarker omkring Câmara de Lobos på sydkysten, men også på de laveste terrasser på nordkysten (São Jorge). Bual og Malmsey er bløde og rundere men har samtidig en god struktur og en lang eftersmag. Især Malmsey har en god tannin, som giver et godt modnings-potentiale.
En afgørende fase i produktionen af Madeira er opvarmningen (estufagem) efter gæringen og tilsætningen af brandy. Mens den før i tiden foregik ved, at vinen – aftappet på fade – blev sejlet til tropiske områder og tilbage til øen igen, for derefter at blive modnet på solopvarmede loftsrum, bruger man i dag specielle beholdere (estufas) eller lokaler (canteiro-systemet), som er opvarmede til den rigtige temperatur (ca. 45-55°C i 3 mdr.). Til de bedste Madeira-vine bruger man dog ofte stadig metoden med fadene på loftsrum og en efterfølgende modning på fade, som kan strække sig fra 5-100 år!
PORTO SANTO
Ramos Pinto, Douro
Ramos Pinto blev grundlagt i 1880 af Adriano Ramos Pinto. Takket være den fremragende kvalitet i vinene, som har været et særkende lige fra starten, samt Adrianos dygtighed indenfor købmandskab og markedsføring, fik Ramos Pinto hurtigt en meget høj status på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkedet.
Frem til 1990 fastholdt skiftende generationer i familien ejerskabet og ledelsen af Ramos Pinto, men 110 år efter grundlæggelsen vælger familien at sælge firmaet til franske Champagne Louis Roederer, hvilket på mange måder gav et nyt og mere fremtidssikret grundlag for den fortsatte drift og udvikling. Straks efter overtagelsen blev der iværksat en modernisering på flere fronter, og der blev også taget beslutning om at udvide porteføljen af vine, så den også kom til at indeholde rød- og hvidvine.
De nye ejere var dog fast besluttede på, at den daglige ledelse fortsat skulle varetages af familien bag Ramos Pinto, da deres enorme ekspertise og dygtighed var afgørende for den udvikling, som Roederer ønskede for firmaet. I dag er det således 4. generation i familien, repræsenteret ved Jorge Rosas, som siden 2016 har stået i spidsen for Ramos Pinto.
Blandt portvinsproducenterne har Ramos Pinto den særlige position at besidde den højeste andel af egne marker i forhold til produktionens størrelse. Firmaets fire “Quintas” (vingårde), ligger i sub-regionerne Cima-Corgo (Quinta do Bom Retiro og Vinha da Urtiga) og Douro Superior (Quinta dos Bons Ares og Quinta de Ervamoira), og de er helt klart et af Ramos Pintos store aktiver, bl.a. fordi disse ejerskaber også giver mulighed for at producere “Single Quinta Ports” med egne særpræg og karakterer.
Ramos Pinto er med deres enestående portefølje af vine en af de absolut bedste producenter i Douro.
Se også side 245 for yderligere info om Ramos Pinto.
Eksklusiv Sejlskibstransporteret Portvin fra Ramos Pinto!
I et unikt samarbejde med det anerkendte vinhus Ramos Pinto, præsenterer vi en eksklusiv portvin, transporteret på traditionel vis med sejlskib fra Porto til Aarhus. Dette hylder en ældgammel tradition, hvor englænderne fragtede vin fra Portugal til England med skib. For at sikre, at vinen ikke blev dårlig under den lange rejse, tilsatte man spiritus, hvilket skabte den portvin, vi kender og elsker i dag.
Special Tawny Reserve – kun til Danmark!
Vores Special Tawny Reserve er produceret i et begrænset antal og er udelukkende tilgængelig for det danske marked. Vinen transporteres fra Porto af det historiske sejlskib THE TUKKER, bygget i 1912.
Sammen med denne unikke portvin, bringer vi også en særlig udgave af den berømte 10 års Tawny fra Ramos Pinto.
Special 10 Years Tawny 75 cl.
Tawny Reserve Port
Oplev mere her!
Porto Tawny
Porto White
Lagrima Red
Quinta da Trovisca
Siden 1889 og i 5 generationer har familien Quevedo dyrket druer i den fantastisk smukke dal langs Douro-floden. Familiens udgangspunkt er i dag den lille by, São João de Pesqueira, som ligger ca. 20 km sydøst for Pinhão i Cima Corgo-regionen. Som så mange andre små familiebrug solgte familien indtil for relativt nyligt sine druer til de store portvinshuse inde i Vila Nova de Gaia, så det var derfor først i 1993, at man etablerede sig som selvstændig producent og begyndte at aftappe og markedsføre portvine under eget navn.
Søskendeparret Cláudia og Oscar Queveda er i dag som 5. generation i front for familiefirmaet. Ønologuddannede Cláudia har ansvaret for produktionen af portvinene, og økonomiuddannede Oscar har ansvaret for salget til i dag mere end 40 lande.
I dag dyrker og ejer familien i alt 100 ha. vinmarker og 25 ha. olivenmarker fordelt på 5 såkaldte Quintas, og Quinta da Trovisca er den største ejendom (30 ha.). Familien kalder selv marken på Quinta da Trovisca for deres ”favorit-mark” i relation til at foretage en række eksperimentelle forsøg med bl.a. nye druevarianter og alternative dyrkningsmetoder. Det var derfor også på denne mark, at de i 2012 indledte en overgang til økologisk dyrkning på 12 ha.
Familien har stort fokus på at indrette produktionen, så der tages mest muligt hensyn til miljøet. Man udvider derfor successivt den økologiske produktion, og man anvender ikke kemiske midler til bekæmpelse af svampesygdomme og ukrudt. I stedet anvender man udtræk af urter og olier (fx appelsinkerneolie), som er effektiv mod fx meldug, og naboens 80 får sørger indimellem for at holde ukrudtet i ave samt gøde jorden.
Familien Queveda er meget anerkendte for at producere kvalitets-portvine, som virkelig er value for money.
Respekt
Quinta da Trovisca har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er under konvertering til 100% økologisk produktion (p.t. 30%), og man anvender ikke fungicider og herbicider.
Ruby Reserve Økologisk
cl.
Rosé
cl.
Tawny
cl.
Blandy’s, Madeira
Selv om det er det berømte Madeira Wine Company – en af de vigtigste producenter på Madeira – som markedsfører og distribuerer Blandy’s Madeira, er det stadig Blandy’s familien, som ejer vinhuset og vinmarkerne og laver vinene. Syv generationer af samme familie har afløst hinanden siden 1811, og firmaet er i dag den eneste producent på Madeira, der stadig ejes af en enkelt familie, som vel at mærke bor på øen!
Vinhuset har spillet en afgørende rolle for produktion af Madeira i årenes løb, både for dyrkningstraditionerne og de typiske fremstillingsteknikker, man anvender på øen.
Blandy’s ejer vinmarker flere steder på øen, bl.a. i São Jorge (150-200 m.o.h.), São Vicente (nordkysten, 300-400 m.o.h.), Porto Moniz (nord), Seixal (nord) og Câmara de Lobos (sydkysten, op til 500 m.o.h.). Desuden har vinhuset langtidskontrakter om leverance af druer med 26 forskellige små dyrkere fordelt i de fleste vinområder.
Druerne bliver vinificeret på firmaets ejendom nord for hovedstaden Funchal og bliver derefter modnet både her og i Blandy’s berømte kældre i midten af byen. Hver type Madeira får et tilpasset antal år på fad, og vinene bliver først aftappet, når de er optimalt udviklede. De er klar til servering efter aftapning og behøver derfor ingen yderligere lagring på flaske.
Respekt
Blandy’s Madeira har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har et stort fokus på miljø, biodiversitet og vandforbrug. I forhold til biodiversitet forpligter de sig bl.a. til at plante bunddække, frugttræer og ikke mindst træagtige planter af laurbærfamilien, som hovedsageligt udgør den unikke og sjældne skovtype ”Laurisilva”. Dele af sidstnævnte er tilmed blevet opført på UNESCO’s verdensarvsliste. Der forbruges meget vand i produktionen og for at mindske dette, genbruger man regnvandet og anvender samtidig særlige trykmaskiner og dyser, hvilket tilsammen har reduceret forbruget med op til 50%. Blandy’s Madeira er i øvrigt blevet B-Corp-certificeret i 2023 primært opnået gennem deres særlige fokus på de miljømæssige aspekter.
B Corp
B Corp-certificeringen er den højeste internationale standard inden for virksomheders sociale og miljømæssige ansvarlighed. Blandy’s blev certificeret i 2023.
RÍAS BAIXAS
TORO
RUEDA RIBERA DEL DUERO
TIERRA DE CASTILLA MÉNTRIDA
VALDEPEÑAS
NAVARRA RIOJA
CARIÑENA
FRANKRIG
CATALUÑA
CAMPO DE BORJA
TERRA ALTA
PENEDÈS
PRIORAT
UTIEL-REQUENA
VALENCIA
PORTUGAL Middelhavet
JERÈZ
Málaga Sevilla
Cádiz
MONTILLAMORILLES
JUMILLA YECLA
Montilla-Moriles
Montilla Moriles DO ligger i Cordoba-provinsen i sydspanske Andalusien og nærmere bestemt i midten af den trekant, som udgøres af byerne Granada, Sevilla og Córdoba. Det er Spaniens ældste DO (godkendt i 1932), og området strækker sig langs Guadalquivir-floden og er præget af et varmt middelhavsklima med meget begrænset nedbør i sommerhalvåret. Området er primært kendt for produktion af hedvine, som tilnærmelsesvist er identiske med sherry-varianterne (ca. 200 km væk i sydvestlig retning), dog med den forskel, at de ikke må kalde sig sherry, og at de bliver forstærket med knap så meget alkohol, hvilket giver en mere frisk og syredrevet vin. Montilla Moriles DO har i alt ca. 6.000 ha. vinmarker, som er beliggende ca. 650 m.o.h. hvilket medfører en længere modningstid for druerne og dermed fastholdelse af en god og livgivende syre samt en rig udvikling af aromaer.
Jordbunden er varieret og består i de højest-rangerende områder af Albariza, som er en helt særlig jordbundstype, der består af kalksten (50-80%), silicium (kisel) og ler. Albariza har en særlig evne til at holde på regnvandet, som tilføres i vinterhalvåret, og som vinstokkene dermed kan ”overleve på” i det meget tørre sommerhalvår. Udbyttet er væsentligt lavere end i Sherry (Jerez), og Montilla Moriles har da også et renommé for højere kvalitet og mere strukturerede vine.
Der er gode betingelser for økologisk dyrkning i området, da det varme og tørre klima (2.900 solskinstimer/år) samt de højtbeliggende marker oftest hindrer udbredelsen af diverse sygdomme i markerne. De senere år har produktionen af tørre bordvine (rød og hvid) skabt en ny tendens i området, men det har dog stadig et begrænset omfang.
Produktionen af de forstærkede sherry-type vine
Pedro Ximénez druer høstes når de er optimalt modne, dvs. når sukker-tannin balancen er perfekt. Druerne bliver straks presset, og mosten gæres på temperaturregulerede rustfrie ståltanke. Efter endt gæring vurderer man resultatet, og en del af vinene frasorteres til at producere ”almindelige” hvidvine. Resten tilsættes brændevin og overføres til en af de forskellige kældre, hvor vinene aftappes på håndlavede klassiske træfade af 500 liter, der er stablet efter ”Solera” systemet. Det består hos Bodegas Robles af fire lag træfade, hvor man altid fylder de nye vine i det øverste lag (kaldet 3. Criadera) og efterhånden overfører dem til lagene længere nede (2. og 1. Criadera). Laget længst nede er det famøse Solera-lag, hvor de bedste og ældste vine hviler. Vinene, som skal aftappes på flaske, tages principielt fra Solera-laget, men også fra 1. eller 2. Criadera, hvis man skal bruge yngre vine.
Fino gennemgår en slags ”biologisk” modning, idet et lag gær (flor) udvikler sig på overfladen og beskytter dem mod iltning og oxidering. ”Flor” får næring fra vinen og fra luftfugtigheden
Oloroso, Palo Cortado og Pedro Ximénez gennemgår en såkaldt ”oxiderings” modning uden dannelse af ”flor”, og hvor vinene derfor bliver påvirket af ilten. De bliver mere brune og får mange flere eksotiske og sødmefulde karakterer. Amontillado er faktisk den eneste, som gennemgår de to processer. Den starter først som Fino, og når den taber sit ”flor” naturligt, eller fordi man evt. tilsætter brændevin, starter den en ”oxiderings-modning”.
Bodegas Robles, Montilla-Moriles
Bodegas Robles blev grundlagt i 1927 af ægteparret Antonio José og Pilar Robles. De var flyttet til Córdoba i deres søgen efter at kunne fremdyrke de bedste druer til produktion af højkvalitetshedvine, og søgningen endte i Sierra de Montilla. Her erhvervede de i et af de bedste produktionsområder parceller i markerne Toledana, Canillo, Cabriñana og Cañada del Navarro.
I 1975 blev de nuværende faciliteter i udkanten af Montilla opført af deres søn, Francisco Robles, og i slutningen af halvfemserne tog tredje (og den aktuelle) generation over, repræsenteret ved søskendeparret Pilar og Francisco Robles. De besluttede samtidig at overgå til økologisk/vegansk produktion, hvilket var en meget markant beslutning, da de dermed var de første i verden til at sende en certificeret økologisk hedvin på markedet. Herudover besluttede de også, at vingårdens naturlige gærstammer skulle anvendes i gæringsprocessen for at fremme personligheden og kompleksiteten i vinene, hvilket på det tidspunkt ikke mange andre producenter i området gjorde.
I markerne anvendes bunddække, der bl.a. omfatter kløver, valmuer og bælgplanter. Det frigiver nødvendige næringsstoffer på det optimale tidspunkt i forhold til såvel at sikre vinstokkene en sund og frugtbar vækst som at udvikle aromastofferne i druerne. Det tiltrækker også gavnlige insekter, der bekæmper skadedyr og forhindrer jorderosion.
Bodegas Robles har i mange år haft et forskningssamarbejde med universitetet i Córdoba og andre nationale og internationale forskningscentre i forhold til bl.a. at optimere de økologiske dyrkningsmetoder samt at tilpasse produktionen til de klimaforandringer, der til stadighed foregår. Deres ihærdige indsats i så henseende er da også blevet anerkendt af flere forskellige myndigheder og organisationer, hvilket talrige priser og udmærkelser vidner om.
Respekt
Bodegas Robles har opnået vores RESPEKT mærke, fordi deres vine er økologisk certificerede, og tilmed var huset de første i verden til at sende en øko-certificeret hedvin på markedet. I vinmarkerne arbejder de intensivt med plantedække for at frigøre naturlige næringsstoffer på de optimale tidspunkter. Dette er også til gavn for biodiversiteten, insekter og bekæmpelse af skadedyr.
Luenga Fino Økologisk
50 cl.
Luenga Amontillado Økologisk
50 cl.
Luenga Cream Økologisk
50 cl.
Dulce Økologisk
50 cl.
PX Økologisk
50 cl.
Piedra
Caprichoso
Piedra
Piedra
Piedra Luenga
SPIRITUS
Cognac Frapin
Få firmaer i Cognac kan – som familien Frapin – føre traditionen for cognacproduktion helt tilbage til år 1270. Cognac Frapin har den sjældne ære at være den største vinmarksbesidder i Grande Champagne distriktet.
Ud over de 200 ha. vinmarker, som alle ligger i Grande Champagne området, ejer Frapin også en af de flotteste og mest berømte ejendomme i 1. Cru: Château Fontpinot på 147 ha. Bedre beliggenhed kan man ikke tænke sig. Château Fontpinot er både et af de mest bemærkelsesværdige og et af de største godser.
En forklaring på det udsøgte produkt er den kunst, der ligger i at blande cognac. Selv Frapins 1270 – den mest beskedne i firmaets cognacserie – er udelukkende sammensat af Grande Champagne cognac, og VSOP kan yderligere pryde sig med betegnelsen 1. Cru du Cognac. Deres lagring på egetræsfade fremstillet af træ fra den kendte Limousin-skov gør det muligt at blende og tappe unikke produkter.
Huset arbejder med en kælder-lagring, som er fugtig og kold samt en lofts-lagring, som er tør og varmere. Dette giver to helt forskellige udtryk, hvor fugten fordamper mere alkohol end vand, og tørheden fordamper mere vand end alkohol.
Cognac Frapin har igennem århundreder opbygget en lang tradition for godt håndværk og stabilitet i produktionen, hvorfor de har et godt ry som en stor destillatør af luksus–cognac.
Respekt
Cognac Frapin har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har meget fokus på miljøet i Cognac. Cognac Frapin har desuden opnået den højeste opnåelige udnævnelsen HVE-3 for bevarelsen af biodiversiteten i og omkring deres marker.
XO VIP
Grande Champagne 1. Cru 70 cl.
Château Fontpinot X.O. Grande Champagne 1. Cru 70 cl.
Extra 1. Cru
Grande Champagne 1. Cru 5/70 cl.
Cuvée Rabelais 70 cl.
Plume 70 cl.
VSOP 1. Cru
Grande Champagne 1. Cru 35/70 cl.
Cigar Blend X.O.
Grande Champagne 1. Cru 70 cl.
Grande Champagne 1. Cru 35/70 cl.
Millésime 1989
Grande Champagne 1. Cru 70 cl.
Millésime 1995
Grande Champagne 1. Cru 70 cl.
Ans Grande Champagne 70 cl.
Cognac Esprit Organic
For mere end tyve år siden satte Fanny og Leopold Croizet sig selv det mål at producere økologisk cognac fra deres 30 hektar marker i Cru des Fins Bois. Alle markerne, der hører til deres ejendom, er omlagt, så de i dag dyrkes rent økologisk med de tre druevarieteter; Folle Blanche, Colombard og Ugni Blanc. Deres filosofi er at lade naturen tale og dyrke de bedste druer i samarbejde med den.
Produktionen er lille, og alt laves i hånden af Fanny og Leopold. Fanny repræsenterer huset og kommer fra Cognac, hvor hendes far lærte hende alt om den særlige Eau de Vie fra området. Hendes næse for lagringen har hun arvet fra familien og er med til at give det fine udtryk i de forskellige cognac’er. Leopold er 10. generation, der arbejder på vingården, og denne arv giver ham både erfaring og masser af knowhow. Sammen udgør de et fantastisk familiehus, der dyrker økologisk i Cognac - hvilket er enormt sjældent.
De to varianter, vi har hjemtaget, er en V.S.O.P. Conviction og en X.O. Transmission. Med Conviction blev Fanny og Leopold overbeviste om, det var den rigtige beslutning at gå økovejen. Med Transmission fandt de ud af, at deres produkter var bedre som økologiske end som konventionelle. Transmissionen var fuldbyrdet.
Respekt
Cognac Esprit har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset dyrker og producerer deres cognac’er økologisk, hvilket er en modig beslutning og sjældent set i Cognac-distriktet.
V.S.O.P Conviction Økologisk
70 cl.
X.O. Transmission Økologisk
70 cl.
Økologisk
70 cl.
Pineau des Charentes
Armagnac Castarède
Armagnac er Frankrigs ældste brandy. Allerede i det 15. århundrede har folk i Gascogne draget fordel af regionens usædvanlige jordbund og klima til at fremstille en hvidvin, som senere er destilleret til armagnac.
Klimamæssigt ligger Armagnac således, at de kølige vinde fra Pyrenæerne opvarmes af de varmere vinde fra Atlanterhavet. Armagnac lagres på egefade, som er fremstillet af regionens specielle egetræssorter. Først efter flere års lagring blandes de forskellige fade. Derefter må blandingen kaldes armagnac.
Huset Castarède er velkendt overalt i verden som det ældste hus i Armagnac. Det blev grundlagt i 1832. Hver flaske indeholder de seks forskellige smagsnuancer, som er et resultat af fadlagringen. Man vil kunne genkende smagen af hasselnød, fersken, vanille, lime, blomme og peber. Der vil kunne bruges flere sider på at uddybe nuancerne i Armagnac Castarède. Men når alt kommer til alt, er det bedre at smage end at bruge tusinde ord!
Castarède er ejer af Château de Maniban, der er beliggende i Cers. Dermed er Château de Maniban en Bas-Armagnac.
Vintage (50 cl.)
Vintage 1924
Vintage 1931
Vintage 1934
Vintage 1939
Vintage 1940
Vintage 1941
Vintage 1942
Vintage 1943
Vintage 1944
Vintage 1946
Vintage 1947
Vintage 1948
Vintage 1949
Vintage 1952
Vintage 1958
Vintage 1959
Vintage 1960
Vintage 1962
Vintage 1965
Vintage 1967
Vintage 1968
Vintage 1972
Vintage 1977
Vintage 1978
Vintage 1979
Vintage 1980
Vintage 1981
Vintage 1982
Vintage 1983
Vintage 1985
Vintage 1986
Vintage 1987
Vintage 1988
Vintage 1989
Vintage 1990
Vintage 1991
Vintage 1992
Vintage 1993
Vintage 1994
Vintage 1995
Vintage 1996
Vintage 2000
Vintage 2001
Vintage 2002
Osborne blev grundlagt i 1772 af Thomas Osborne Mann i byen Puerto de Santa María. Ikke længe efter påbegyndtes produktionen af sherry, og mere end 200 år senere laver Osborne stadig sherry, men i dag har man også en stor produktion af bordvine og diverse spirituosa. Osborne er en af de ældste familieejede vinproducenter i verden, og de kan således fremvise årgange af sherry helt tilbage til starten i 1772, hvilket er medvirkende til, at huset emmer af historie. I 1973 købte Osborne det 3. ældste vinhus i Rioja, Montecillo – grundlagt 1874, og senere kom også en del andre vin- og spiritushuse til.
I Osborne-porteføljen af spiritusbrands kan bl.a. nævnes Carlos 1 Brandy, Veterano Brandy og Nordés Gin fra Galicien - Spaniens bedst sælgende premium gin.
Osborne
Carlos XO Imperial 70 cl.
Carlos
Osborne Carlos Pedro Ximénez
Osborne Veterano Brandy
Turntable
Turntables’ historie begynder med de to brødre Gordon og Ally og en stor kærlighed til whisky samt en nyskabende tankegang. Med mere end tyve års erfaring til sammen var det tid til at skabe deres egen vej i whisky verdenen. De vendte pladen for at skabe en helt ny generation af ærlige blendede skotske whisky, uden genveje og uden grænser.
Deres ideologi hedder kvalitets spiritus, de bedste fade og den rigtige tid. Whisky skal være en passion og det mærker man tydeligt på hver ”track” som Gordon og Ally Stevenson har skabt.
Smokin’ Riff
Bittersweet
Ian Macleod Distillers
Ian Macleod er en 100% familieejet virksomhed, kendt for sin dybe respekt for skotsk whiskytradition, med fire generationers erfaring inden for spiritusindustrien, der spænder over destillering, blending og aftapning under eget navn.
Virksomheden blev grundlagt i 1933 af Leonard Russell, som startede som whiskyhandler. Efter hans død i 1956 overtog sønnen Peter Russell, der begyndte at blende og aftappe whisky. I 1989 trådte Leonards søn, Leonard Russell, ind i firmaet med ambitionen om at erhverve et destilleri.
Et af Ian Macleods brands er Six Isles, som repræsenterer seks øer på Skotlands vestkyst.
Six Isles Voyager 70 cl.
Six Isles
Batch Strength
70 cl.
Oplev mere her!
Sacred Spirits
Sacred Spirits er et mikrodistilleri beliggende i beboelseskvarteret Highgate i London. Det startede i 2008 i Ian Harts køkken, mens han arbejdede som Broker på Wall Street. Han blev imidlertid træt af branchen og tænkte, at han skulle bruge sin kemi-uddannelse til noget konkret.
Han havde i årevis samlet på Bordeauxvine og startede med at eksperimentere med at destillere Bordeauxvin for at konservere vinenes kvalitet – dog uden større held… Det var først, da han begyndte at arbejde med gin, at det for alvor begyndte at blive til noget. En af de ting, der gør Sacred Gin speciel er, at det bliver destilleret under tryk og i glas ved lave temperaturer fremfor i traditionelle pot stils. Ian tog sin gin med ned til den lokale pub, hvor den blev en stor succes.
En dag blev Ian kontaktet af barchefen på The Dukes Hotel i London, som havde hørt om hans gin. Pludselig fandt Ian sig selv på vej rundt i Londons tube, med gin-leveringer til hele byen, og han erkendte, at han måtte opgradere sit setup bl.a. med en professionel distributør – og tilmed flytte produktionen fra køkkenet til dagligstuen (!).
Sacred Gins fantastiske kvalitet fik distributionen til at sprede sig. Først til resten af Storbritannien, og siden hen også ud over landets grænser. Sacred Gin vandt i 2013 dobbelt guld ved San Francisco World Spirits Competition. Vi er meget stolte af at kunne præsentere Danmark for Sacred Spirits’ meget begrænsede produktion på under 30.000 flasker årligt. En helt igennem fænomenal producent af gin og andre spirituosa som vodka, vermouth og bitter.
Respekt
Sacred Spirits har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologisk spiritus. Derudover er Sacred Spirits, grundet sin prisvindende vacuum destillering, det mest energieffektive destilleri i verden.
B Corp
B Corp-certificeringen er den højeste internationale standard inden for virksomheders sociale og miljømæssige ansvarlighed. Sacred Spirits blev certificeret i efteråret 2022.
Coriander Gin
Pink Grapefruit Gin
Sloe Gin
Juniper Gin
London Dry Gin
NEGRONI/VERMOUTH/VODKA/WHISKY
Rosehip Cup
English Spiced Vermouth
Negroni
English Amber Vermouth
cl.
Orange Whisky Liqueur
Peated English Whisky
cl.
Oplev mere her!
BeGin
BeGin er lavet af Stine og Jesper. Stine er designeren - udvikleren af etiketter, flasker, pakninger m.m. Stine er uddannet designteknolog og handelsøkonom og er arkitekten bag vores unikke brand. Jesper er manden med smagen - udvikler af produkterne, smag og farver. Jesper er egentlig advokat, men har altid haft en stor passion for mad, drikke og smag. BeGins tilgang har hele tiden været den samme. De ville udvikle og sælge gin, som de syntes smager godt - ser godt ud - som bringer glæde - noget som er ukompliceret - ikke elitært - noget for alle.
BeGin vil være dem som ryster lidt op i industrien og som bringer nye smage, variationer og farver ind i den gennemsigtige gin-verden. De omdannede deres køkken på deres gård syd for Køge til “den lille kemikers værksted” - smagte sig gennem et utal af varianter og kom frem til deres daværende 3 produkter, Original Blend, Hibiscus Flower og den spændende Lavender Flower. Nu tæller BeGin CPH 5 varianter - og flere er på tegnebrættet.... Ginnen er til alle - alle som elsker at smage, prøve noget nyt, noget de andre ikke laver. Det vil altid være Begins DNA.
DNA’et - Deres vision har givet bonus. I August 2020 modtog Lavender Flower Gin guld ved IWSC, mens Original Blend og Hibiscus Flower modtog bronze ved ISC. Alle gin’s er i dag internationalt præmieret. Klasse gins til gode penge!
Respekt
BeGin har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset producerer økologisk gin. Derudover har de valgt at destillere med et iStill, som bruger under 50% energi sammenlignet med traditionelt kobber destillationsapparat.
Original Blend Økologisk 20/50 cl.
Pepper & Bay Leaf Økologisk 20/50 cl.
Flower Økologisk 20/50 cl.
Flower Økologisk 20/50 cl.
Navy Strength Økologisk 20/50 cl.
& Orange Økologisk 20/50 cl.
Hibiscus
Lavender
Espresso
Maison Villevert
Maison Villevert er en fransk spiritusproducent beliggende i Cognac distriktet. Huset producerer forskellige vindruebaserede spiritusprodukter. Hos Maison Villevert mener man, at ”Vindruer er verdens ædleste frugt, og er alle andre frugter overlegen”. Derfor har alle deres produkter et islæt af vindruer.
Maison Villevert producerer gin-serien G’Vine Floraison og Nouaison (vindrueblomst-likør), vermouth-serien La Quintinye Vermouth Royal (LQVR), som er baseret på Pineau de Charentes. Vermouth-serien findes i tre varianter: Extra Dry, Blanc og Rouge.
Selve huset Maison Villevert ligger i Merpins, 18 km. vest for Cognachuset Frapin og 20 km. nordvest for Cognachuset François Voyer, tæt på byen Cognac. Maison Villevert producerer desuden også sin egen cognac.
Respekt
Maison Villevert har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er under konvertering til økologisk produktion. Man har ligeledes igangsat ekstensive systemer med henblik på at blive mere klimaneutrale, spare på vand og energi samt genanvende spildevand.
Celtic Whisky Destillerie
CWD - Celtic Whisky Destillerie blev grundlagt i 1997 og har siden 1999 haft til huse helt ude på spidsen af det enestående Côte Sauvage (”uspoleret kyst”) i Pleubian i det nordlige Bretagne.Disse ideelle omgivelser, gennemsyret af keltiske og bretonske traditioner, har i høj grad påvirket og inspireret skaberne af Celtic Whisky Distillerie.
Destilleriet producerer fransk whisky efter de bedste og reneste håndværkstraditioner: Opvarmning over åben ild, langsom destillation, tilstedeværelsen af traditionelt udstyr, såsom to små destillationsapparater, ”Pot Still” samt trægæringsanlæg. I 2020 blev Celtic Whisky Distillerie overtaget af det anerkendte franske spiritushus, Maison Villevert.
Ud over de 3 flagskibs whiskyer, Kornog, Glann Ar Mor og Gwalarn producerer Celtic Whisky Distillerie også enkelte særudgivelser, dog er mængderne her meget begrænsede.
Maison Villevert G’Vine Floraison 70/175/300 cl.
Maison Villevert G’Vine Jaime Lorente
Villevert June by G’Vine Wild Peach & Summer Fruits
Villevert
Villevert Nouaison Gin by G’Vine
Maison Villevert Nouaison Gin by G’Vine Réserve
Maison Villevert
Maison Villevert La Quintinye Vermouth
Maison
Maison
Maison Villevert June by G’Vine Watermelon 70 cl.
Maison
June by G’Vine Royal Pear & Cardamom
Maison Villevert La Quintinye Vermouth
Royal Extra Dry 37,5/75 cl.
Celtic Whisky Destillerie Glann Ar Mor, Single Malt 70 cl.
Celtic Whisky Destillerie Kornog, Single Malt 70 cl.
Celtic Whisky Destillerie Gwalarn, Celtic Blend
Purity
Purity Vodka er den vodka, der har vundet flest internationale awards for dens formidable kvaliteter. Alene ”34 Destilled” har vundet over 150 internationale scores, hvilket bevidner om et ekstraordinært kvalitetsfokus på produktet.
Purity Vodka produceres på Elling Slot i Skåne, hvor der er investeret store summer i at frembringe vodka af allerbedste kvalitet. Der produceres på ”state-of-the-art”-destillationsapparater, og intet er overladt til fantasien. Master Blender Thomas Kuuttanen har brugt over 10 år på at raffinere disse enestående vodkaer til perfektion efter følgende filosofi:
Kun svensk økologisk vinterhvede og maltet byg benyttes
• Udelukkende mineralholdigt vand bruges, da smagen forbedres
• Kun 10% af hele destillatet bruges – også kaldt ”The Perfect Cut”
• Ingen filtration da destillatet er ekstremt rent
Respekt
Purity har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset praktiserer økologisk produktion. Ud over det økologiske element går Purity meget op i ansvarlighed og har således blandt andet redesignet deres flasker, så de vejer mindre og dermed medfører lavere CO2-omkostninger på transport.
A Clean Spirit
A Clean Spirit har sat sig for at kombinere god kvalitet med miljøbevidste valg. Det handler om at kunne levere det bedst mulige produkt med det mindst mulige globale aftryk og samtidig understøtte lokal udvikling hos producenterne og deres medarbejdere samt leverandører.
Bintu Singh, der er hjernen bag A Clean Spirit, er en stor romelsker, importør og har samtidig mange års erfaring med shipping. Med stærke kompetencer inden for spiritusmarkedet, forståelsen for import og international fragt har han kastet sig ud i en mission om at skabe et af de mest miljøbevidste spiritusbrands med ansvar for hele leverandørkæden. Om sig har han samlet et stærkt hold med samme mission.
Produkterne afspejler passionen om at kreere de kvalitetsmæssige bedste produkter på markedet. En portefølje, som indeholder højeste kvalitet af rom og gin fra den Dominikanske Republik. Alle produkter er tappet på 100% genbrugsglasflasker samt proppet med genbrugskork, destilleret med vedvarende energi. Nogle af produkterne er endda fragtet CO2-neutralt til Europa via sejlskibe.
A Clean Spirit gør det muligt at nyde noget rigtigt godt med en renere samvittighed.
Respekt
A Clean Spirit har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset pratiserer flere ansvarlige tiltag, blandt andet produktion med genanvendelig energi. CO2-neutral transport ved hjælp af sejlskibe. Flasker af 100% genbrugsglas. Korkpropper af genanvendt kork.
Dictador
Dictador er en columbiansk romproducent, hvis stærke rødder strækker sig tilbage til 1913, hvor firmaet blev grundlagt under navnet Destilería Colombiana af Don Julio Aango y Parra.
Dictador er beliggende i Cartagena i det nordlige Columbia, ud mod det Caribiske Hav. Huset har gennem sit mangeårige virke løbende forfinet sin produktion, sine opskrifter og sine lagringsmetoder, og i dag hører Dictador til blandt eliten af kvalitetsproducenter inden for både rom og gin.
Hemmeligheden bag Dictadors enestående produkter findes hos Parra-familien, med Hernan Parra som tredje generation af master blendere. For familien Parra er rom ikke bare en spiritus, men en kunstform, der konstant forfines og udvikles. Det er ægte kunst på flaske. Smag det selv og oplev en af Colombias skatte.
Jerarquía
Libreto
Sinfonia Pardo
Sinfonia
Sinfonia
Ron Malteco
Selvom Malteco Ron er rom fra Panama i Guatemala-stilen, som produceres af Varela Hermanos fra Bodegas de America SA. Opskriften er lavet af de samme folk, der tidligere stod bag Ron Zacapa. Opskriften er fra Guatemala, og rommen bliver løbende kvalitetskontrolleret af ”Asociacion Maestros Roneros de Guatemala”.
Varela Hermanos ligger i byen Pesé i den sydlige del af det centrale Panama. I 1908 etablerede den daværende ejer, Don José Varela Blanco, den første sukkerfabrik. Senere, i 1936, åbnede romfabrikken, som lige siden har produceret rom af høj kvalitet.
Varela Hermanos er den største leverandør af rom til hjemmemarkedet i Panama, og leverer mere end 90% af al rom til de lokale. Rommen er destilleret på kolonne-kedler og er derfor i den elegante, lette stil, hvilket også er kendetegnende for rom fra Guatemala i øvrigt. Rommen bliver lagret på 220 liters brugte bourbonfade af hvid, amerikansk eg. De 220 liters fade er en perfekt størrelse, da de giver rommen en passende kontakt med fadet, hvor mindre fade ville give for meget kontakt og større fade for lidt.
Beach House / Arcane
Grays Distillery, som producerer Beach House Spiced Rum og Arcane Rum, er beliggende i Pamlemousses i det nordlige Mauritius, en lille østat ud for Afrikas østkyst i det Indiske Ocean.
Her ligger en lille oase af nogle af verdens bedste sukkerrør, der bruges som hovedingrediens til produktionen af rom.
Grays Distillery blev etableret i 2010 og var det første destilleri til at producere mauritisk rom, udelukkende baseret på ren sukkerrørsjuice. Der findes i dag 3 rom-destillerier på øen.
Sukkerrørene presses og fermenteres på Grays Distillery. I både Beach House Spiced Rum og i Arcane Rum produkterne er det sukkerrørssaftens kvalitet og egenskaber, der er i centrum, uanset om det er en ung ikke-lagret rom eller en ældre rom, der har ligget lang tid på fad.
Beach House Spiced Rum serien omfatter 3 spirit drinks: White Spiced, Pink Spiced og Gold Spiced.
Arcane Rum serien omfatter 3 klassiske rom, uden tilsætning af smag; Delicatissime, Extraroma og Single Cask rommen Flamboyance. Derudover produceres 3 spirit drinks, såkaldte Arrangés, som er tilsat naturlige smagsaromaer for at give et blødere udtryk: Banana Flambée, Ananas Rôti, og Vanilla des Îles - tre utroligt lækre rom, som kan nydes afkølet, i drinks og cocktails, hvor de bidrager med en flot friskhed og god dybde.
West Cork Distillers
Det sydligste destilleri i det Atlantiske øhav.
West Cork Destillers er det ældste uafhængige destilleri i Cork / Irland. Det blev grundlagt i 2003 af 3 tætte venner, der havde en drøm at producere førsteklasses whiskey, hvor intet var overladt til fantasien. Det har udmønstret sig i et ekstrem fokus på lokale råvarer, hvor kun irske kornsorter og egne håndlavede potstills benyttes. Det bløde vand der benyttes til destilleringen giver en helt specielt finesse, fylde og blødhed til produkterne.
West Cork Destillers er kendt for at udfordre whisky industrien ved hele tiden at eksperimentere med nye typer fadlagring, processer og lagringsmetoder. Ud over whisky produceres en lang række forrygende gin-produkter.
O’Neill’s
Blend
cl./4,5 l.
Shepherd’s
Two Trees Vodka
Walcher
I 1966 grundlagde Alfons Walcher familiens destilleri ”Maso” i Turmbachhof i Alto Adige i Sydtyrol. Destilleriet ligger nær Appiano ved vinvejen i Alto Adige, og stedet har været i familiens eje i nu 9 generationer.
Grappa og andre typer spiritus fra Walcher er lavet med druer fra vinproducenten Alois Lageder, som man har samarbejdet med i flere år. Området Alto Adige er begunstiget af perfekte klimatiske forhold – kombinationen af ca. 280 solskinsdage om året og kølige nætter gør, at druerne her udvikler en ganske særlig kompleksitet.
I dag er det sønnen Theodor Walcher, der står for destilleringen og produktionen hos Walcher. Hans mangeårige ekspertise gør, at firmaets produkter i dag befinder sig på øverste kvalitetshylde inden for spiritus. Walcher-familien laver både konventionelle og økologiske produkter. Det er primært produkter tilhørende sidstnævnte kategori, som vi har hjemtaget i vores sortiment.
Respekt
Walcher har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset praktiserer økologisk produktion. Hovedkvarteret er designet med energibesparende elementer. Herudover arbejder man løbende på at nedbringe CO2-aftrykket ved eksempelvis at anvende letvægtsflasker mm.
Frongart
Sambuca
DIVERSE SPIRITUS
Bombardino Licore All’Uovo
Amore Eterno Liqueur Økologisk
Tartuffetto 20 cl.
Hazelnut 20 cl.
Cappuzino
cl.
Anima dell Arancia Økologisk
Caffé Økologisk
Arancello
Amaretto Økologisk
Likør, Joseph Cartron
De fleste kender Bourgogne som et af verdens bedste områder for vinproduktion med navne som eksempelvis Chablis, Meursault, Montrachet for de hvide og Chambolle-Musigny, Volnay eller Pommard for de røde. Området er imidlertid også kendt i Frankrig som en af de bedste leverandører af kvalitetsgastronomiske specialiteter såsom sennep, marmelade, eksklusive bolsjer eller frugtlikører og brændevin. På samme måde som det var klostrene i området, der bragte vintraditionen videre fra middelalderen til nutiden, var det ofte munke, som stod bag fremstillingen af de fleste af disse specialiteter.
Man kan stadig den dag i dag besøge Citeaux-klosteret nær Nuits-Saint-Georges og få et indtryk af, hvor omfattende og magtfuldt dette net af klostre må have været og samtidig i øvrigt købe den fremragende Citeaux-ost, som stadig fremstilles af munke.
Ellers må man sige, at de fleste af Bourgognes gastronomiske produkter i dag er gledet ud af hænderne på munkene og fremstilles af ofte meget traditionsrige og gamle firmaer som f.eks. Joseph Cartron i Nuits-Saint-Georges. Joseph Carton kan måske ikke prale af at være blandt de største producenter af likør og Eaux-de-Vie i Bourgogne, men til gengæld hører domainet til de mest anerkendte, når det gælder kvalitet. Joseph Cartron blev grundlagt i 1882, og ledes nu af Judith Cartron, der er 5. generation i familiefirmaet.
Hemmeligheden bag de fremragende likører og brændevine (Eaux-de-Vie) ligger først og fremmest i udvælgelsen af den rå frugts kvalitet. Alle bær eller frugter, som bruges til destillering eller macerering, skal være sunde og perfekt modne. Her kan enhver lille fejl ødelægge det hele. Som for vinen starter kvalitetsudviklingen af en likør eller Eau-de-Vie ikke i kælderen men på markerne under dyrkningen.
I Bourgogne har Joseph Cartron en fantastisk forsyning af frugter og bær fra eksempelvis skråningerne over Grand Cru vinmarkerne eller på Hautes Côtes i baglandet. Hvert produkt får sin egen destillering efter en opskrift, som har været brugt i flere generationer.
Liqueurs (50 cl.)
Abricot
Amaretto
Banane
Cacao Blanc
Cacao Brun
Café
Cherry Brandy
Chataigne
Cocody
Curacao Bleu
Curacao Orange
Fruit De La Passion
Grenade
Lychee
Mangue
Pasteque
Peppermint Vert
Sureau
Triple Sec
Melon
Prunelle de Bourgogne (70 cl.)
Pomme Verte
Mandarine
Pamplemousse
Ginger
Triple Orange (70 cl.)
Marasquin
Framboise Sauvage (70 cl.)
Violette
Bergamote
Double Crème De Cassis
Crème De Framboise
Crème De Mûres Des Roncières
Crème De Myrtille
Crème De Pêche De Vigne
Crème de Fraise de bois
Marcs de Bourgogne (70 cl.)
Marc De Bourgogne, 8 Ans
Marc De Bourgogne, 8 Ans, 150 cl.
Marc De Bourgogne, 15 Ans
Très Vieille Fine de Bourgogne
Eaux-de-Vie de Bourgogne (70 cl.)
Vieilles Prune
Poire Williams
Poire Williams De Monts
Vermouths (70 cl.)
Le Vermouth Blanc
Le Vermouth Rouge
Le Vermouth Rouge 70 cl.
Le Vermouth Blanc 70 cl.
Grappa, Angelo Gaja
Det siger sig selv, at jo bedre druer man bruger til destillering, jo bedre Grappa får man. Angelo Gaja insisterer på, at destilleringen skal foregå umiddelbart efter presning, mens pomace (masken) stadig er frisk og indeholder en smule vin. En del af smagen forsvinder, hvis man ”konserverer” masken eller tørrer den, som mange gør.
Gaja får sin Grappa destilleret i oktober måned efter høsten på et lille moderne destilleri i Barbaresco, hvor man bruger den traditionelle ikke-kontinuerede vacuum destillering, dvs., at man tømmer og standser destilleringsapparatet mellem hver destillering. Hoved og hale, som man kalder det første og det sidste spiritus, der kommer ud af destilleringen, bliver sorteret fra, og kun hjertet – det reneste og bedst Grappa – kommer med. På italiensk hedder dette produkt buon gusto (god smag), og da den er på 60-75% i alkohol, er man nødt til at tilsætte destilleret vand til den efter modningen og inden aftapningen. Efter denne proces bliver nogle af Gajas Grappa’er lagret på fade af 4 forskellige trætyper: Akacie, birk, enebær og eg. Opholdet på træ giver en flot, gylden farve (som varierer efter træsorten) til grappa’en og gør den blødere.
Respekt
Gaja har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har fokus på ansvarlig produktion. Læs mere herom på side 188.
Walcher
I 1966 grundlagde Alfons Walcher familiens destilleri ”Maso” i Turmbachhof i Alto Adige i Sydtyrol. Destilleriet ligger nær Appiano ved vinvejen i Alto Adige, og stedet har været i familiens eje i nu 9 generationer. Det var også her, at Alfons Walcher destillerede sin første grappa og brændevin - alt sammen fra en lille, gammeldags alambic-kedel. Grappa og andre typer spiritus fra Walcher er lavet med druer fra vinproducenten Alois Lageder, som man har samarbejdet med i flere år. Området Alto Adige er begunstiget af perfekte klimatiske forhold – kombinationen af ca. 280 solskinsdage om året og kølige nætter gør, at druerne her udvikler en ganske særlig kompleksitet.
Respekt
Walcher har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har fokus på ansvarlig produktion. Læs mere herom på side 380.
Grappa, Tenuta San Leonardo
Når man, som Tenuta San Leonardo, er kendt som en af de bedste vinproducenter i Norditalien, for hvem hver detalje tæller, er man, når man gerne vil producere god grappa, nødt til også at alliere sig med et af de mest berømte brænderier i området, nemlig Bruno Franceschini i Cavaion Veronese. For både den lyse og den mørke grappa bruger man masken fra de økologisk dyrkede druer (Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot), som er blevet brugt til at lave topvinen San Leonardo. Den lyse grappa modnes på flaske, mens den mørke tillige modnes i min. 5 år på træfad.
Respekt
TenutaSanLeonardoharopnåetvoresRESPEKTmærke,fordihusetharfokuspåansvarligproduktion.Læsmereherom på side 186.
Grappa, Feudi di San Marzano
Laves på masken af de Primitivo-druer, som er blevet presset efter gæringen af husets Primitivo di Manduria ”Sessantanni”. Umiddelbart efter presning igangsættes destilleringen. En kort efterfølgende modning i 10-12 mdr. på små træfade giver grappaen et lækkert, gyldent skær. En eksotisk og meget imødekommende og venlig grappa. Læs mere om Feudi di San Marzano på side 230.
Gaja Grappa Costa Russi 50 cl.
Gaja Grappa Rennina 50 cl.
Gaja Grappa Sperss 50 cl.
Feudi di San Marzano Grappa Sessantanni 50 cl.
Gaja Grappa Magari 50 cl.
Gaja Grappa di Barbaresco 50 cl.
Gaja Grappa Promis 50 cl.
Gaja Grappa Rossj-Bass 50 cl.
Gaja Gaia & Rey 50 cl.
Tenuta San Leonardo Grappa Stravecchia 50/200 cl.
Gaja Grappa Sito Moresco 50 cl.
Gaja Grappa Darmagi 50 cl.
Tenuta San Leonardo Grappa di San Leonardo 50/200 cl.
Grappa Pinot Noir Økologisk
cl.
Grappa Riserva Økologisk
Eau-de-Vie, Kuentz-Bas
Franske frugtbrændevine (EAU-DE-VIE) er især kendte i Alsace, Jura og Savoie og har deres oprindelse i områdernes klostre i det 17. årh. Dengang som i dag brugte man de frugter, man kunne dyrke; kirsebær, pære, blomme, mirabelle – men også vilde frugter og skovbær. Mens destilleringen før i tiden i Alsace foregik på mange små gårde, er produktionen i dag samlet på en håndfuld brænderier, som alle stadig bruger de traditionelle destilleringsapparater af kobber.
Fire faktorer er altafgørende for kvaliteten af frugtbrændevin: Kvaliteten af de anvendte frugter, behandlingen af frugterne inden destilleringen, selve destilleringen og til sidst modningen.
Kuentz-Bas udvælger deres Eaux-de-Vie hos en af de bedste destillerier i bjergene i det sydlige Alsace, hvor man bl.a. nøjes med at anvende ”le coeur” (hjertet), som produceres midt i processen og som giver den bedste aroma og finesse.
Respekt
Kuentz-Bas har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har fokus på ansvarlig produktion. Læs mere herom på side 36.
Eau-de-Vie
Poire William
70 cl.
Eau-de-Vie
Kirsch
70 cl.
Eau-de-Vie
Framboise
70 cl.
MIXERS/VAND
Fatdane
Lysten til at byde hinanden på det bedste – ikke det største...
Fatdane er et dansk økologisk mikrobryggeri, der nytænker de klassiske sodavand og tonic og skaber nye og spændende smagsoplevelser. Alt bliver brygget i Danmark efter de strengeste kvalitetskrav og med økologiske godkendelser. Fatdane har udvalgt de bedste, økologiske råvarer – fynsk rarbarber og hyldeblomst – og producerer craft sodavand og tonics med mindre sukker og uden tilsat kemi, tilsætnings- og farvestoffer, sødemidler og e-numre.
Fatdane er indbegrebet af kvalitet, hygge og dét at nyde livet. Det handler om nærhed, bæredygtighed og lysten til at byde hinanden på det bedste – ikke det største.
Når du åbner en af vores økologiske sodavand, ved du, at alt er i orden – fra økomærke, råvarer og produktionsforhold, til smagen og den gode stemning.
Respekt
Fatdane har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset er certificeret økologisk. Huset udtaler: ”Vi har droppet alle unødvendige farvestoffer og konserveringsmidler i vores produkter. Lige fra begyndelsen har vi ønsket at sætte højere standarder for nytænkning og brug af rigtige råvarer. Vi er kompromisløse i vores søgning efter den bedste økologiske smag - helt uden pesticider og andre skadelige stoffer.”
Tonic Økologisk 20 cl.
Nordic Tonic Økologisk 20 cl.
Grape Soda Økologisk 20 cl.
Sparkling hyldeblomst med hyben Økologisk 25 cl.
Sparkling mandarin med appelsin Økologisk 25 cl.
Sparkling rabarber med vanilje Økologisk 25 cl.
Pink
Indian
Fever-Tree
Gin & Tonic er en af de mest ikoniske drinks, og bemærkelsesværdigt nok negligerede man generelt i mange år ¾ af drinken - tonicen. Det var denne erkendelse, der i 2004 fik Charles Rolls og Tim Warrilow til at stifte et firma, der ville specialisere sig i mixere af høj kvalitet.
Efter måneders undersøgelser fandt de frem til, at det var Cinchona Ledgeriana, bedre kendt som Fever Tree, eller Kinatræ på dansk, der var den ultimative kilde til det reneste kinin, og man tog navn efter dette. At de bedste træer voksede på plantager i den mere eller mindre lovløse Demokratiske Republik Congo, var så bare en udfordring, man måtte løse.
Dette engagement i at finde de bedste råvarer har fulgt firmaet siden, efterhånden som porteføljen af premium mixers er steget. Man har et team af ”ingrediensjægere”, der blandt andet også har fundet urter, planter og rødder som fx bitre appelsiner i Tanzania og grøn ingefær fra Elfenbenskysten.
Fever Tree Tonic Water så dagens lys i 2005, og siden da er kommet ca. to nye produkter til om året, der har passeret det kritiske nåleøje, og firmaet har siden været en af de hurtigst voksende virksomheder i England.
Hvis man forkæler sig selv med ordentlig spiritus, hvorfor så ikke bruge lidt ekstra på en ordentlig mixer, der ofte er hovedbestanddelen i drinks!
Ginger Ale 20/50 cl.
Elderflower 20/50 cl.
Ginger Beer 20/50 cl.
Sparkling Pink Grapefruit 20 cl.
Ziropa
Ziropa er skabt af Rasmus Wrang og Rasmus Vestergaard, to venner fra universitetet, der deler en fælles vision.
Rasmus Wrang er kendt for sin målrettede og metodiske tilgang til opskriftsudvikling. Han går aldrig på kompromis med kvaliteten af råvarerne, og det kan mærkes i hvert eneste produkt. For ham handler det om at sikre en konsistent og exceptionel smag. “Man kan altid finde billigere råvarer, men hvordan skiller vi os så ud? Hvis vi går på kompromis, vil kunderne straks bemærke det.” Dette mindset er tydeligt i valget af frugt til deres produkter, hvor hver enkelt mango og passionsfrugt bliver nøje udvalgt for at sikre den dybeste smag og den helt rigtige nuance af orange.
Rasmus Vestergaard kommer fra en baggrund i restaurationsbranchen, hvor han tidligt fik en forståelse for kvalitet. Han begyndte sin karriere med at arbejde i opvasken på et lokalt konferencehotel og har siden arbejdet som bartender og tjener på flere steder, herunder Comwell. Rasmus Vestergaard har altid haft en forkærlighed for råvarer af høj kvalitet og mener, at ægte smag kommer fra ufiltrerede og autentiske ingredienser. Når han skaber nye drinks, sørger han for, at hver ingrediens bidrager til en fyldig og kompleks smagsoplevelse, uanset om det er en klassisk cocktail eller en nyskabende mocktail.
Sammen bruger de deres erfaring og kærlighed til råvarer til at eksperimentere og skabe unikke smagsoplevelser, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Kirsebær Lemonade
Vaniljesirup
Rabarber Lemonade
Sukkersirup
Mangosirup
Istidskilden
Vandet fra Istidskilden er naturligt mineralvand hentet op fra den nordiske undergrund. Det har en helt særlig renhed der sammen med det lave natriumindhold giver en karakteristisk blød smag.
Respekt
Istidskilden har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har fokus på en ansvarlig produktion. Bl.a. er alle flasker produceret CO2-neutralt.
Naturligt Mineralvand uden brus 33 cl.
Naturligt Mineralvand uden brus 75 cl.
Naturligt Mineralvand med brus 33 cl.
Naturligt Mineralvand med brus 75 cl.
Olivenolier
I de fleste lande omkring Middelhavet går traditionen for produktion af olivenolie langt tilbage i historien, og nogle af de oliventræer, man i dag beundrer i landskabet sydpå, er ofte flere hundrede år gamle. I Italien siger et gammelt ordsprog: ”Der hvor oliventræerne vokser, bør du plante din vinmark og bygge dit hus”. Det er i hvert tilfælde påfaldende, at næsten alle vinbønder i lande som Spanien eller Italien også har oliventræer på deres ejendomme, og at mange af dem i flere generationer traditionelt har produceret olivenolie til større eller mindre (eget) brug.
Flere vinproducenter producerer i dag olivenolie i den lidt større skala og sætter ofte en ære i at producere en høj kvalitet, tilsvarende kvaliteten på deres vine.
Pago de Valdecuevas, Rueda, Spanien
Respekt
Pago de Valdecuevas har opnået vores RESPEKT mærke, fordi huset har fokus på ansvarlig produktion. Læs mere herom på side 264.