Page 1

Udtalelse fra HBOLD.dk om Nicklas Vindes dækning af VM i herrehåndbold Nicklas har dækket VM i herrehåndbold for HBOLD.dk i januar 2013, der foregik i Spanien. Nicklas har i den forbindelse haft en lang række opgaver. Han var vores udsendte reporter i Spanien, og det var hans primære opgave at være tæt på VM-turneringen og i særdeleshed det danske landshold. Det foregik ved at følge turneringen tæt, både i form af kampe, træninger, pressemøder og alle de ting der ellers foregår under et kæmpestort arrangement, som VM i håndbold er. Nicklas har udført opgaven til stor tilfredshed for os hos HBOLD.dk. Han var i perioden med til, at vi fordoblede vores besøgstal i forhold til samme periode året før. Nicklas har igennem hele forløbet vist et stort engagement, professionalisme, forståelse for mediet og har udført arbejdet med en attitude der også har gjort ham til en god repræsentant for HBOLD.dk. Nicklas har løst de aftalte opgaver til stor tilfredshed for alle, og udover upåklagelig dækning af aftalte ting har Nicklas også udvist initiativ og drivkraft i forhold til selv at opsøge gode historier. Sit gode humør og sympatiske væsen har gjort at Nicklas har været vellidt, både blandt de folk der er tilknyttet HBOLD.dk, men også hos dem han har interviewet, der har følt sig professionelt og ordentligt behandlet af Nicklas. Samarbejdet med Nicklas har afstedkommet, at folks opfattelse af HBOLD.dk som seriøst medie er blevet forstærket. Samtidig har de gode relationer med trænere og spillere resulteret i, at Nicklas ofte har været langt foran mere etablerede journalister, når det er kommet til at være først med de gode historier. Med dette giver jeg Nicklas mine varmeste anbefalinger og står naturligvis til rådighed, hvis der skulle ønskes uddybning af ovenstående. Jens Petersen HBOLD.dk Tel.: +45 61 33 74 20 E-mail: jens@hbold.dk

Udtalelse fra HBOLD.dk om Nicklas Vindes dækning af VM i herrehåndbold i Spanien  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you