Issuu on Google+

Søndag 12. august 2012  NORDJYSKE Stiftstidende

Rundt om Aalborg

Aalborg  11

Koncert med drenge-mandskor AGERSTED: Mandag 13. august kommer Thisted Kirkes drenge-mandskor og spiller og synger i Agersted Kirke. Koncerten er en del af Vendsyssel Festivalen.

Telefon 99353763 Fax 99353375 E-mail aalborg@nordjyske.dk Adresse Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø

Nicklas Vinde Mathiassen på plads på Det Olympiske Stadion i London. Privatfoto

STORT: 21-årig vendelbo og journalistelev rapporterer fra nærmeste hold ved De Olympiske Lege i London

Nicklas fra Elling helt tæt på OL-heltene Af Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk

LONDON: To milliarder mennesker - eller en tredjedel af verdens befolkning - fulgte med foran tv-skærmen, da Usain Bolt fra Jamaica genvandt titlen som olympisk mester på den legendariske 100 meter. På første parket blandt de 80.000 ellevilde tilskuere på Det Olympiske Stadion i London var den 21-årige Nicklas Vinde Mathiassen, der er vokset op i nordjyske Elling, har spillet håndbold på Strandby/Ellings stærke ungdomshold og er en ekstrem sportsglad ung vendelbo med kolossal smag på sportsjournalistik. At han sikrede sig en adgangsbillet til Bolts guldløb var rent held, da en tysker foran stadion havde fået en billet i overskud, men at Nicklas har befundet sig i London fra dag ét under legene er bestemt ingen tilfældighed.

Trods sin unge alder har Nicklas som journaliststuderende allerede prøvet suset i både den spanske fodboldliga, hvor han endda har lavet interview med FC Barcelonas tidligere træner Josep Guardiola, og under EM i Polen og Ukraine i sommer, hvor han hjalp med pressehåndteringen under UEFA. Her skulle han sammen med blandt andre UEFAs pressechef og mediedirektør, Frits Ahlstrøm, gøre det lettere for de 1200 journalister, der var med ved mesterskabernes semifinale. Også et ophold i Argentina med topfodbold har han prøvet, og på den hjemlige front har han leveret artikler om ligahåndbold og superligafodbold til diverse medier, og så er han fastansat på den velkendte hjemmeside bold.dk. Håndboldskade blev skillevej - Hjemme i Elling var jeg bidt af håndbold og spillede i SEIF på et kanon ungdoms-

Den unge vendelbo Nicklas Vinde Mathiassen sammen med Radmilla Karabatic, der er mor til den franske håndboldspiller Nikola Karabatic og er en del af projektet ”Thank you mom”. Privatfoto hold, og som 18-årig flyttede jeg til Skanderborg for at satse på håndboldspillet, men en alvorlig skinnebensbetændelse i begge knæ satte en stopper for de drømme, og i stedet kastede jeg mig fuldt og helt over sportsjournalistikken, fortæller Nicklas fra Londons centrum. Midt i mylderet i den engelske hovedstad under den gigantiske idrætsbegivenhed føler han sig hjemme, og han er lykkelig for, at han af

firmaet Procter & Gamble, der er hovedsponsor ved OL, i forbindelse med legene har fået en opgave under projektet ”Thank you mom”. - Firmaet har sørget for at bringe 150 mødre til OL-atleter til London, hvor de unger legene bor sammen på hotel. De var også med til åbningsceremonien og har set mange af disciplinerne med deres børn i aktion, ligesom de har været med til mange forskellige arrangementer i

løbet af de tre uger, fortæller Nicklas. Hans opgave under legene er at lave interviews og skrive artikler om ”Thank you mom”. - Formålet med kampagnen er at sætte fokus på, at der altid er nogen bag de olympiske atleter, og det har bragt mig på tæt hold til interviews og artikler med blandt andre den franske håndboldstjerne Nikola Karabatic og hans mor Radmilla, ligesom jeg helt fra starten af OL har fulgt den danske bordtennisspiller Michael Maze og hans mor. - Med i det store projekt er naturligvis også IOC’s præsident Jacques Rogge, som jeg også har oplevet at være sammen med ved et arrangement, og indtil videre har jeg haft 11 artikler i diverse medier om ”Thank you mom”. Desuden har den unge vendelbo leveret artikler fra OL til flere forskellige danske medier, og under legene

har han lavet interview med berømtheder som de amerikanske svømmere Michael Phelps og Ryan Lochte. Et brøl på stadion - Allerstørst var det dog at overvære Bolts OL-guld i 100 meter løb. - Stadion kogte nærmest, og der var fuldstændig stille i sekunderne, inden løbet blev sat i gang, hvorpå der lød et gigantisk brøl, og knap ti sekunder senere var det overstået. - Jeg satser på mange flere, store oplevelser i forbindelse med sport, som jeg er totalt gal med. For at blive bedre til sprog tager jeg et år til Spanien, og her kan jeg samtidig følge én af verdens bedste ligaer i fodbold, siger 21-årige Nicklas fra Elling. Han elsker at være på farten og accepterer gladeligt, at han aldrig kan holde helt fri. - Jeg elsker det arbejde, og der er hele tiden nye idéer undervejs.


Artikel i NORDJYSKE om den journaliststuderende Nicklas Vinde der var reporter ved OL i London