Issuu on Google+

 


Redaktør: Emma Marie Tøttenborg

Skrivere:

Camilla Sørensen

Frida Kok

Sarah Staub

Marie Louise Florival

Sofie Frantzen

Liv Kjær Sepstrup

Det er med en lidt mærkelig følelse, at jeg nu sidder og skal til at skrive dette. Det er søndag, dagen før bladet skal ud. I morgen affyres den sidste ”normale” dag og dagen efter skal alle vi 1 og 2. g’ere overrumles af 3. g’ernes søgen efter spas og grin. Et år er gået og nu nærmer sommeren sig med hastige skridt. På den ene side bliver jeg fyldt med en følelse af glæde og spænding over snart at kunne byde den længe ventede periode velkommen med åbne arme og taknemlige tilråb. Jeg kan ikke vente med at skulle gå i bare tæer i vandkanten, mens jeg bearbejder min følelsesmæssige tilstand med hjælp fra en stor is. Jeg kan ikke vente med at skulle til div. festivaler ej heller tanken om de mange gode aftner med solnedgangen kan slå mig ud.

Katrine Rusbjerg

Men før alt dette kan nydes, er vi da nødsaget til at skulle forbi et bump - for 3. g’erne den sidste før lugten af frihed rammer dem. For nogen kan man ikke sige dette ord uden at der automatisk følger andre ord med så som stress, tårer og manglende søvn. For andre er dette dog slet ikke så slemt, men blot en ting, der skal overstås. Jeg har i bladet samlet nogle gode råd til hvordan man klare dette ord - ”eksamen” og situationen derom. Så hvad enten man sigter højt eller blot gennemført kan disse råd måske være en hjælpende hånd. Vi her på VIM vil gerne sige tak for i år. Næste år har vi intentioner om at vende tilbage med et endnu stærkere blad, med forhåbentlig nogle nye rekrutter, som kan bidrage med yderligere inspiration og gode artikler. Nu vil jeg ikke holde på jeres opmærksomhed, men bede jer om at klikke videre i det nu sidste blad for dette år. I ønskes alle sammen en god sommer!! Emma Marie Kragh Tøttenborg


MIMER Se alle de FLOTTESTE billeder fra den FEDESTE aften...

Af Liv Kjær Sepstrup Scenen var sat, og Mimerudvalget havde gjort klar til den fedeste aften som stod i James Bonds´ tegn. Butterflies, lange kjoler og strømpebånd vrimlede d. 2. maj op ad den røde løbe, klar til at feste på ægte Bond-manér. Kl. 11.15 gæstede selveste Fllødeklinikken årets sidste Mimer med et brag af en koncert. Kort sagt: En Mimerfest der aldrig vil blive glemt...


Det sker! Af: Sarah Staub og Sofie Frantzen Oversigten over afleveringerne begynder at se overskuelig ud, og skoleskemaet begynder at tynde ud. Sommeren er her snart og for manges vedkommende betyder dette, at studenterhuen kan anes i den nærmeste fremtid. Og når sommeren banker på døren åbner Vejle op for et nyt program med god musik, film og forestillinger. Og for at I ikke går glip af noget, har vi på VIM her lavet en oversigt over sommerens programmer. Kommende albums: Coldplay – Ghost Stories Wafande – Nyt Land Ed Sheeran – x

Udkommer d.: 19/05-14 19/05-14 23/06-14

Forestillinger og musik: Tabula rasa - Vejle musikteater The Uffe Holm Show - Vejle musikteater THE GREAT DICTATORS - Bygningen i Vejle

Show time: lørdag d. 17 maj kl. 13.00 samt kl. 17.00 lørdag d. 24 maj kl. 20.00 fredag d. 16 maj kl. 21.00

THE GREAT DICTATORS er et Københavnsk folk/rock band. De 7 mænd skaber en udsøgt blanding af Americana-varme samt en nordisk melankoli, som både rummer store følelser samt et mix af skæve instrumenter - der vil både blive spillet sav, banjo, autoharpe, mandolin og harmonika. Prikken over i’et er naturligvis forsangeren Draguts dybe og intense vokal, der synger de uhøjtidelige kærlighedssange med support fra de særprægede instrumenters klang. Er du frisk på noget nyt og spændende musik, er THE GREAT DICTATORS et godt bud på en spændende og anderledes aften! Kommende biograffilm: Selv i de bedste hjem X-men: Days of Future Past 2D & 3D Kolbøttefabrikken Edge of tomorrow En flænge i himlen 22 Jump Street Abernes Planet: Revolutionen 2D & 3D

Præmiere: 15/05-14 22/05-14 29/05-14 04/06-14 12/06-14 19/06-14 17/07-14

Men hvis vejret er lidt for godt til at sidde indenfor i biografen og se film, så er der selvfølgelig en løsning på det. I år ligesom alle andre år laver Zulu nemlig Zulu sommerbio, som er en udendørs biograf. Sommerbioen rejser rundt i landet, og vi er så heldige, at Vejle er en af de byer, som sommerbioen rammer. Så hold øje med programmet for sommerbioen på deres hjemmeside, det skulle meget gerne blive offentliggjort snart.

Også Cirkus arena har startet deres turné rundt i landet, og er klar til et brag af en forestilling. Dette vil finde sted på cirkuspladsen og som nordens største cirkus er jeg sikker på, at dette bliver en fantastisk forestilling som altid. Så tag familien i hånden og kom forbi cirkuspladsen d. 9 Juni kl. 15 eller d. 10 juni klokken 17 til en garanteret hyggelig eftermiddag. http://www.arena.dk/index.html


Dage tilbage for 3. g’ernes kan nu tælles på én finger. I nat holdes den traditionelle vågenat og i morgen vil det så gå løs. Den ultimative dag for 3. g’erne så de kan vise deres status på denne skole. Inden alt dette går løs, har jeg dog lige fået et par ord med på vejen.

1. Hvad er dit bedste minde fra dine 3 år på Rødkilde. Minder er der jo skabt nok af på Rødkilde, også nogle der ikke høre hjemme i VIM. Dem som alle nok kan genkende er Mimer-festerne, frokost ved Bølgen, PikNik Party i Byparken, Nordkraft og som næste års 3.g'ere kan glæde sig til, Vinterballet. Jeg glemmer aldrig den første klassejulefrokost, hvor jeg med ét ikke var et sekund i tvivl om, at jeg kunne have landet i en bedre klasse... trods et par måneders put-panik. 2. Hvad vil du huske Rødkilde for. Der er mange ting jeg vil huske Rødkilde for. Først og fremmest selvfølgelig for at være et dejlig sted at være, hvor man er omgivet af glade mennesker. Det er et sted, hvor man finder gode venner... forhåbentligt for livet. Men jeg vil selvfølgelig også huske Rødkilde for kantinens rommere og pedellen Jimmy. Det er da klart.Og nå ja, hvis rektor kigger med - selvfølgelig også for den gode undervisning, der har givet mig en god start på min fremtid.

1. Hvad er dit bedste minde fra dine 3 år på Rødkilde. Mit bedste minde fra de 3 år på Rødkilde er helt klart studieturen til Madrid i 2.g med de to mest ungdommelige lærere man kunne forestille sig. Vildt! 2. Hvad vil du huske Rødkilde for. Jeg vil huske Rødkilde for at være et behageligt sted at være, både i og uden for skoletiden. Gode lærere! (de fleste)


Tirsbæk gods åbner igen d. 14 og 15. juni portene op til en forrygende weekend for hele familien fyldt med aktiviteter for både små og store. Vi byder i år på alt indenfor fritid, livsstil, mad og marked. Dette kan f.eks. være Falkemanden Flemming ”Langskæg” Sanggaard, fra Silkeborg rovfugleshow, som stiller klar til at vise hans flotte fugle frem i parken. Der vil her være mulighed for at holde fuglene.

Og da dette er et udendørs arrangement, er disse fantastiske fugle selvfølgelig ikke de eneste dyr, der besøger Tirsbæk Gods i denne weekend. Det vil også være muligt at møde både Shar Pei Hvalpe, Jyske heste, Mastiff hunde, de store flotte Sankt Bernhard hunde og mange andre både hunde og heste racer, og hundeejere er selvfølgelig mere end velkomne til at medbringe deres egne hunde, så længe de er holdt i snor. Og når nu hunden er kommet med, skulle i næsten slå et smut forbi fotografen Heidi Frantzen og få taget et billede af jeres hund. Selve ”fotoshootet” koster ikke noget, og i vil derudover være med i lodtrækningen til at vinde årets slotshund.

Men er det der med hunde og heste ikke rigtig noget for dig, byder ”Eventyr på Godset” også på mange andre spændende stande og aktiviteter. Foreverliving stiller op med en stand på godset og inviterer jer indenfor til gode råd om helse og hud pleje, nakke massage og muligheden for at prøve deres lækre Aloe Vera kvalitets produkter. Og hvis dette ikke får dig til at slappe af og giver ro i kroppen, så er der også en løsning på dette. Liane Posborg kommer nemlig og stiller op med en Tai Chi workshop hvor alle er velkomne. Desuden er der også mulighed for at deltage i en Yoga workshop. Så hvis du har brug for en weekend fri med lidt selvforkælelse, så glæder vi os til at byde dig velkommen på godset. Er du noget af en vovehals, så er dette selvfølgelig også at finde. Gorillaparken, som vi til hverdag kan finde oppe i skoven ved dyrehaven, kommer nu også til godset. Der vil her blive sat en 200 meter lang bane op, som vores besøgere er mere end velkomne til at besøge og prøve, dog mod betaling. Ud over dette udfordrer vi alle stærke drenge/mænd til at komme og prøve jeres mandlighed af og battle en jyde. Battle en jyde tænker i? Det kan vi da snildt. Men hvad tænker i, når jeg siger, at 25 stærke mænd skal trække tov mod en Jysk hest? Tør i tage udfordringen op, og


tror i, at I kan vinde, så står vi klar. Vinder de 25 stærke mænd, giver vi selvfølgelig en øl i baren. Og når kroppen er afslappet og mandligheden er blevet udfordret, og den lille sult begynder at nærme sig, står slotpladsen klar med stand efter stand med lækre sager og sunde måltider. Ud over dette vil det også være muligt at finde smagsprøver rundt ved standende. I kan for eksempel nyde lækre specialiteter ved det italienske torv eller lækre hybenmarmelader lavet af bondegårdshyben fra Jerslev. Også ”Mad & Brød”, som vi alle kender står klar med lækre sandwich, kager og nybagte boller. Disse kan nydes både på pladsen eller til at tage med hjem. Og når tørsten melder sig står de friske unge frivillige klar i baren med kolde øl og sodavand.

Og med en god kop kaffe i hånden kan en af vores kagestande besøges. Anne Voss, kendt fra ”Den store bagedyst”, vil stå klar med lækkert bagværk hele weekenden og spændte på at møde jer alle sammen. Også Mette Blomsterberg slår et smut forbi ”Eventyr på Godset” om lørdagen. Hun vil fortælle og demonstrere for alle, der er interesserede i at se dette.

Som noget helt nyt og spændende stiller en Rawfood stand op på pladsen. Det vil her være muligt at smage dette anderledes koncept, og høre en masse om hvordan dette kan flettes ind i din dagligdag.

Og dette er blot en lille del af alle de mad stande, du kan finde på pladsen. Vi lover, at I ikke går sultne herfra og uden nogle godter til hjemturen eller fortsat hygge med familien derhjemme. Pandekager vil også være at finde samt søde sager fra Xocolatl & brdr. Menighedens honningkagebageri. Og alt dette passer perfekt sammen med en dejlig varm kop kaffe fra Kaffebaren fra Vejle eller en kold iskaffe alt efter hvordan vejret bliver. Her vil personalet stå klart med deres altid dejlige og venlige humør. Altid klar på en god snak og med åbne arme. Dette kan helt klart anbefales.

Entreprisen for hele weekenden for voksne er 85 kr, og for børn mellem 3-13 år koster det 15 kr. Vi håber på dejligt vejr og glæder os til en hyggelig dag. Så tag familien i hånden, og så ses vi d.14 og 15. juni til en fantastisk weekend med masser af oplevelser, inspiration og nye indtryk.

Af: Sofie Frantzen


fotokonkurrence Sü er konkurrencen afgjort, og vinderen blev‌!

! !

Jakob Aandstad Sørensen 3.c ! ! Tak for alle de flotte billeder"


Moderne slaveri: Slaveri blev forbudt i USA i 1865, og begivenheden markeres i vores tid med forskellige mærkedage. Der er endda dedikeret en hel måned til sortes historie i De Forenede Nationer. Slaveriet var en forfærdelig epoke i verdenshistoriens forløb, men ovre er den. Eller? Eksperten i slaveri, Kevin Bales, udtaler i Amnesty Internationals seneste udgivne blad, at der i dag lever omtrent 21-30 millioner mennesker under slavelignende forhold. Størstedelen er dem er kvinder, der ofte bliver trafficked af personen eller gruppen, der har magten over dem. Den moderne slave ligner ikke nødvendigvis den prototype, vi fik serveret i ’12 years a slave’, hvor den sorte, men frie, mand Solomon Northup bliver narret ind i slaveriets industri i USA i 1800-tallet. Nej, den moderne slave kan være alt fra en mand i Afrika, der bliver truet og fysisk misbrugt, hvis han ikke udfører hårdt arbejde alle ugens dage til stort set ingen penge, eller en pige i Asien der er blevet solgt af hendes familie til prostitution. I Asien har man i bordellerne fundet piger helt ned til fem år, der blev solgt som objekter med det formål at tilfredsstille mændene, der besøgte sagte sted. Det er dog ikke kun i fjerne lande, dette forekommer. Bales og hans organisation vurderer, at der i Danmark lever omkring 700 slaver, som primært fungerer som hushjælpere, hotelpersonale og fabriksarbejdere. USA – de fries land, hvor ’the pursuit of happiness’ er sikret i uafhængighedserklæringen, har kun omkring 100 specialuddannede til at løse landets årlige 40.000 sager om menneskehandel. De har dog 45.000 specialuddannede politifolk til at løse landets årlige 17.000 mordsager. Da en almindelig klasse på Rødkilde blev spurgt, om denne information ville påvirke deres beslutning, hvis de skulle vælge en af de to karrierer i USA – mordbetjent eller betalt bekæmper af moderne slaveri, svarede de, at den mest tiltalende fremtid stadig lå indenfor de afdødes afdeling. Mr. Bales mener ikke, at denne politiske distribution af slavebekæmpende resurser er ualmindelig. Faktisk mener han, at den forfærdelige tendens må bekæmpes af firmaer, der er blevet oprettet specifikt til at bekæmpe slaveri. Disse firmaer er ofte finansielt afhængige af private personer med passende formuer. Medierne spiller også en signifikant rolle, da de i de seneste par år er blevet mere interesserede for emnet og ’skandalerne’, industrien frembringer. Slaveri er vokset i popularitet og omfang siden det blev afskaffet i 1865 i USA. Sexindustrien vurderes i dagens verdenssamfund til en af de største industrier overhovedet. Dog er der få der kender til denne mishandling af mennesker. Om den almindelige befolkning kender til problemet eller ej, ændrer ikke det faktum, at disse mennesker fortsat lever uden ejerskab over dem selv. Skrevet af: Katrine M. Rusbjerg


Som en del af os nok husker, blev der til sidste mimer udloddet en billet til den person, der havde den bedste scorereplik. Vinderen af konkurrencen var Sarah Obinger fra 3. j med

Her på VIM synes vi dog ikke, at nogen skal snydes for disse skønne replikker. Vi har derfor samlet lidt af dem, i håbet om at de kan være en hjælpende hånd gennem sommeren, hvad enten man skal til festival eller på stranden, er den mere direkte eller diskrete type. ”Er det et spejl du har der i din bukselomme? For jeg kan se mig selv i bukserne på dig”

”I morgen tidlig... Skal dine æg så være hårkogt eller befrugtet?”

How you doing? (Joey stile)

Af. Emma Marie K. T



 Hængelås til teltet (ellers dækker indboforsikringen ikke)  Gaffatape/snor  Solcreme  Gummistøvler  Kreditkort  Kontanter  Lommelygte  Vandflaske

 Tag ikke ting med, som du ikke vil miste, eller som ikke må gå i stykker.  Gå ikke rundt med for mange kontanter på dig – og lad heller ikke kontanter ligge i teltet.  Overhold festivalens regler, hvis du ikke vil smides ud.  Husk at holde styr på hvornår dine yndlingskunstnere går på, så du ikke går glip af en fed koncert.

Camilla Sørensen


Put’N’Take mimer

Dyrk din sport var temaet.


Vinterbal

d

Endelig kom dagen!


Ak ja.. Bare tanken om dette ord, vækker hos de fleste af os, en følelse af direkte udmattelse og en stærk trang til, at hente skyernes pas og forsvinde langt over alle bjerge. Men ikke desto mindre er den periode uundgåelig. For mange er eksaminerne et ømt punkt, hvilket også er forståeligt. VIM har derfor fundet 7 gode råd til alle jer, der lige kunne bruge lidt hjælp, hvad enten man er øvet som 3. g’erne eller mindre øvet som 1. g’erne, hvis usikkerheden bringer sig på banen.

Drop teknikken

•Brug ikke for megen til på at stille en PC op eller bakse med PPs. Det er kostbare minutter, du har til at vise, hvad du kan til eksamen, og det tæller ikke, at du er super god til at åbne en PC og vise flotte PPs. Del i stedet en figur eller nogle talepunkter ud, som du har kopieret på forhånd.

Brug din indledning

•Som regel får du mulighed for selv at indlede i nogle minutter. Prøv at lade være med at reproducere alt det, censor alligevel kan læse sig til, men tag i stedet fat dér, hvor du ved, du er god, og hvor opgaven eller specialet måske halter lidt. Diskuter og vis, at du kan perspektivere tingene, og at du er klar over de begrænsninger, der nu er.

Afgræns

•Det er godt at være åben om afgrænsningerne, og hvorfor man ikke har gjort det og det. Men lad være med at sige, at det var også fordi I ikke havde tid nok – det gælder ikke. Argumenter i stedet ud fra problemformuleringen, empirien eller teorien.

Hør efter

•Hør godt efter hvad vejlederen spørger dig om, så du ikke svarer i vest, hvor han eller hun spørger i øst; husk, det er OK at sige det, hvis du ikke har forstået spørgsmålet (uden at overdrive det naturligvis). I langt de fleste tilfælde prøver vejleder, at hjælpe dig til at komme frem med det du kan. Så lad være med at være mistænksom eller polimiserende.

Argumenter kritisk

•Argumenter, diskuter og vær kritisk. Men husk at ”kritisk” ikke er det samme som ”at kritisere”. Kritisk i videnskabelig forstand vil sige, at du kan forholde dig til det du skriver i helikopterperspektiv, og til den teori og empiri du bruger.

Hav styr på hovedbegreberne

•Det er vigtigt at have styr på de begreber, der er vigtigst for opgaven, problemformuleringen og teorien. Og det er super godt, hvis du samtidig kan perspektivere dem lidt. Er din opgave eller speciale f.eks. skrevet på et socialkonstruktivistisk grundlag, er det fint, at du kort er i stand til at sige, hvorfra den retning adskiller sig fra positivisme.

Vær dig selv

•Det gør ikke noget, at du er nervøs. Det er censor og vejledere vant til. Vær dig selv, prøv at slappe af, drik lidt vand og sig så alt det du jo godt kan!

Emma Marie K. T.


Vi håber her på VIM, at vi gennem dette år har fået skabt et par smil på jeres læber og måske endda fået jer til at reflektere over nogle ting, hvad end det nu kunne være. Der er nok ikke så meget mere at sige. Jeg fandt dette på nettet, og selvom det nok er så malplaceret som det overhovedet kan være i dette blad, synes jeg dog ikke, at I skal snydes for hemmeligheden ved at kunne tegne flot.

Eftertekst Man kan forestille sig gymnasietiden som en rejse. En rejse, hvor man lærer om sig selv. En rejse, der er med til at forme én på de mest mærkelige og fortrinlige måder. Det hele startede med et brag. Alle de nye sanseindtryk og mennesker man skulle forholde sig til. Dengang havde man ikke den mindste idé om, at disse mennesker skulle være med til at gøre denne meget personlige oplevelse til noget særligt. Midt i denne rejse møder man så også, eller desværre om man må, forskellige udfordringer og urimeligheder. Der er en masse sene aftner med opgaveskrivning og store projekter, der kan få en til at tænke om denne beslutning om netop denne rejse nu også var den rigtige. Men selvom at der er disse bump, er det dog alt sammen noget, der bliver skubbet i baggrunden når man møder de forskellige rejsedestinationer, sommerferien, for så til sidst at nå det længeventede rejsemål. Med et bliver al frustrationen og de tårevækkende episoder gennem rejsen glemt. Man har klaret det og er nu klar til at smage tilfredsstillelsens saft, her i form af alkohol, inden de næste fremtidige beslutninger skal tages. Disse må dog vente lidt, for nu skal livet sku leves.. Emma Marie Kragh Tøttenborg


VIM sommer