De 10 specialpædagogiske bud

Page 1

I denne artikel går vi på opdagelse i forskellige specialpædagogiske grundtanker. Tanker og overvejelser, som vi kan gøre os, når vi arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse. Der er med andre ord tale om en generel viden, i form af grundtanker, som er gode at have med sig i arbejdet med målgruppen.

DE 10

SPECIALPÆDAGOGISKE

BUD


[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

27

Af Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS Nedenstående generelle grundtanker/

andre ord de pædagogiske rammer, vi

Når man siger ”nej, det må du ikke”,

grundsætninger er valgt, fordi vi ofte

bliver optaget af at ændre, og ikke Pe-

kan man skabe en situation, hvor bor-

møder fravær af denne måde at tænke

ter. Man kan nogle gange høre nogen

geren, bliver helt ”tom” indeni. Det

på, når vi som konsulenter rejser rundt

sige, at ”han ikke vil dit og dat”. Når vi

man lige havde forestillet sig, at man

i landet. Enten har personalegruppen

møder folk, der ikke vil, kan vi tænke,

skulle, bliver pludselig bremset, og

brug for at få dem frisket op, eller også

at de er stædige, og at de vil bestemme

man forstår ikke hvorfor, og uroen sti-

kommer medarbejderne fra et område,

eller manipulere med os. Derfor har vi

ger, når man ikke ved, hvad man skal.

hvor de ikke har haft disse grundtan-

en tendens til at møde mennesker, der

Hvis du i stedet siger: ”Nej, det må du

ker med sig fra rejsen fra pædagogik til

ikke vil med rigiditet, konsekvens eller

ikke, men du kan hjælpe mig med det

specialpædagogik. Og hvad er egentlig

endda straf. Hvis vi derimod tænker, at

her i stedet for”, har du hjulpet med at

forskellen? Overordnet kan man sige,

Peter ikke kan, aktiveres vores omsorg,

sætte noget andet i stedet for, og nu ved

at man i pædagogikken arbejder med

og vi vil hjælpe med at finde og fjerne

borgeren igen, hvad denne kan gøre.

at få den enkelte til at tilpasse sig struk-

barrierer, så Peter kan igen.

Hvis man ikke kommer med en handlingsanvisning, lader man borgeren

turen. I specialpædagogikken vender det modsat. Her tilpasses strukturen til

Reguler, relater, reflekter

”hænge til tørre” uden plan og uden

den enkelte.

Mon ikke vi alle har prøvet at have en

forståelse for situationen.

Det er ud fra denne tænkning at følgende 10 bud udspringer: 1. Mennesker gør det godt, når de kan 2. Reguler, relater, reflekter

konflikt, være lidt følelsesmæssigt opkørt, og konflikten lader sig ikke løse.

Stil krav, der passer til forudsætnin-

Den kører i ring, og måske eskalerer

gerne

den endda. Det er der en god biologisk

Det er afgørende at have kendskab til

grund til. Vores hjerner er bygget så-

funktionsniveau og udviklingsalder

dan op, at vi ikke er i stand til at tænke

hos det enkelte menneske. Ellers er der

3. Afvis aldrig uden at anvise

os om og problemløse, når vi har højin-

al for stor risiko for at skyde over eller

4. Stil krav, der passer til

tense følelser. Man kan sige, at det er

under mål, når vi stiller krav. Begge

forudsætningerne

på dette tidspunkt, at vi har allermest

dele kan være lige uhensigtsmæssige

brug for at kunne tænke os om, men

og være grobund for stor frustration

hele vores tænkende hjerne lukker

hos både borgeren og hos personalet.

ned, når vores arousal ryger op.

Hvis et menneske bliver mødt med alt

5. Al adfærd er kommunikation - Hvad vil borger fortælle dig med sin adfærd? 6. Struktur og relation er gode venner

for høje krav gennem for lang tid, kom-

7. Forandring og udvikling

Derfor er det vigtigt, at vi regulerer

mer der en reaktion. Det er ofte stress-

begynder hos dig

egne og andres følelser, før vi gør os

relaterede tegn i form af fx tristhed,

nogen tanker om at indgå i relation

passivitet, højintense følelser, udadrea-

eller sætte dem i stand til at tage imod

gerede og måske aggressiv adfærd. Det

vores verbale budskaber. Derfor – sørg

er vigtigt at spørge sig selv. Vi har en

altid for at det menneske, som du arbej-

borger med en udviklingsalder på 2 år.

der med, er i ro og er følelsesmæssigt

Er det rimeligt, at vi kræver, at han selv

og sansemæssigt reguleret. Først da vil

skal dit og dat? Hvordan ville en 2-årig

vedkommende være motiveret og åben

mon reagere, hvis vi dagligt stillede

for at tage imod det, som du kan tilbyde.

samme krav? Hvis man skal overføre

8. Konfliktsituationer opstår, fordi der er noget, du endnu ikke har forstået 9. Dit humør, dit tempo og dine følelser smitter 10. Tag iltmasken på Disse bud er er ikke hugget i granit,

det til en anden verden, kan man sige,

man kunne også have lavet andre. Hvilke synes du mon, der mangler? I

Afvis aldrig uden at anvise

at man aldrig ville bede et menneske

det følgende dykker vi lidt ned i hvert

Vi kommer ofte til at sige ”nej, det må

med dværgvækst om at nå det, der står

enkelt bud og ser på, hvad de egentlig

du ikke” eller ”det skal du ikke nu”.

på den øverste hylde!

betyder.

Budskabet kan lyde lidt forskelligt, men fælles for sætningerne er, at der er tale

Al adfærd er kommunikation

Mennesker gør det godt, når de kan

om afvisninger. Den målgruppe, som

- Hvad vil borger fortælle dig med

Når man tænker på denne måde, arbej-

vi arbejder med, er ofte udfordrede af

sin adfærd?

der vi ud fra et livssyn, hvor vi tror på,

begrænsede eksekutive funktioner. Det

Når vi møder et menneske, der har en

at mennesker som udgangspunkt gør

er blandt andet vores evne til at over-

adfærd, som vi ikke forstår, eller som

det bedste, de kan. Når deres adfærd

skue situationer, planlægge, impuls-

måske endda forstyrrer eller irriterer

bliver udfordrende, bør vores tanke

hæmme, mentalisere og forestille os,

os, vil vi være tilbøjelige til at tænke

dermed være: ”Gad vide, hvad der stil-

hvad andre mener, når de siger noget.

over, hvordan vi kan få adfærden til at

ler sig hindrende i vejen for, at Peter kan gøre det godt lige nu?” Det er med

gå væk.


De 10 specialpædagogiske bud fortsat Her skal vi huske, at adfærden er et ud-

der har forudsætningerne og dermed

Hvad er mit, og hvad er dit? Det bliver

tryk for noget. Hvis vi ikke finder grun-

ansvaret for relationen. Vi må tage an-

for svært at bære på både egne og an-

den til adfærden, kommer vi bare til at

svaret på os og forsøge at ændre vores

dres svære følelser. Hvilke metoder og

”behandle” symptomet, og en anden

måde at forstå problemet på, så vi selv

redskaber har du til at nedregulere?

uhensigtsmæssig adfærd kan opstå.

kan handle anderledes. Dette vil give

Her kan begreber som respekt og etik

borgeren mulighed for at ændre sin

Tag iltmasken på

også fremhæves. Når der er et menne-

adfærd.

Når vi er ude at flyve, får vi at vide, at der i tilfælde af ændret tryk i kabinen

ske, som vil fortælle os noget, så skal vi lytte! Vi skal gøre os umage for at prøve

Konfliktsituationer opstår, fordi der

vil falde iltmasker ned fra loftet. Vi op-

at forstå, hvad der er på spil, så vi kan

er noget, du endnu ikke har forstået

fordres til at tage maske på selv, før vi

hjælpe, støtte og lindre. Derfor bør vi se

Nogle borgere bliver udadreagerende,

hjælper andre. Dette gør sig også gæl-

al adfærd som et menneskes måde at

når de bliver pressede og stressede el-

dende i arbejdet med mennesker. I et

forsøge at formidle et budskab til os på.

ler ikke forstår, hvad der sker omkring

job, hvor vi bruger os selv som redskab,

Det er ikke altid let at knække koden og

dem. Borgeren har sandsynligvis sig-

er det ekstra vigtigt, at vi passer på os

forstå budskabet. Vi må være detekti-

naleret noget, som vi gennem længere

selv. Det er derfor helt afgørende, at vi

ver og gå på jagt efter det redskab, der

tid ikke har set eller forstået, og plud-

har opmærksomhed på egenomsorg

kan knække koden.

selig bliver det for meget og udmønter

og trivsel, for det giver arbejdsglæde

sig i en reaktion, som kan være negativ

og overskud til faglighed. Relationer

Struktur og relation er gode venner

adfærd. Her må vi tænke bag om ad-

og omsorg fylder en stor del af hver-

Der findes forskellige overbevisninger

færden. Hvad fortæller borgeren os?

dagen, og vores målgruppe er sjældent

om, hvorvidt man bør arbejde relatio-

Hvad er forstyrrende i borgerens liv?

opmærksomme på os og vores velbe-

nelt eller med struktur. Nogen har en

Hvad siger borgeren fra overfor? Hvad

findende. Det kan medføre risiko for at

stærk tro på, at en god relation er den

er det, som vi endnu ikke har set, hørt

opleve omsorgstræthed. Det er vigtigt,

eneste rigtige vej i den specialpæda-

og forstået?

at vi er opmærksomme på, hvad der giver os energi og glæde i arbejdet. Hvor

gogiske praksis. Måske kan man også tale om, at der står en større respekt

Når negativ adfærd udfolder sig, er

og hvordan henter vi energi? Vi er ikke

og ”prestige” i at arbejde relationelt.

det vores ansvar at få genskabt en god

meget værd for andre, hvis vi mister

Derfor kan strukturen have svære

ramme, hvor det enkelte menneske

gejsten.

kår. Modsat er der nogen, for hvem

kommer i trivsel og ikke har brug for

strukturen står som løsningen på alle

at udvise den udadreagerende adfærd.

Disse bud er grundtanker og et men-

borgerens udfordringer. Det er vigtigt

Det er lettere sagt en gjort. Det kan kræ-

neskesyn, der får betydning for vores

at være opmærksom på, at relation og

ve, at forskellige handlinger afprøves,

handlinger, hvis vi forstår målgruppen,

struktur komplementerer hinanden.

evalueres og justeres, før den rette løs-

som beskrevet. Når vi har integreret

Med relation alene vil borgeren mang-

ning findes. Det er svært – men det kan

den generelle tænkning i vores faglig-

le overblik og forudsigelighed, og med

lade sig gøre!

hed, er det tid til at være nysgerrig på den enkeltes helt specifikke udfordrin-

struktur alene vil borgeren mangle en fornemmelse af at være følelsesmæs-

Dit humør, dit tempo og dine følelser

ger, så vi kan skræddersy indsatsen, så

sigt forbundet til andre. Begge dele må

smitter

den passer lige præcis til den enkelte

være til stede i den optimale tilgang.

Alle har negative følelser og svingende

borger. n

humør hver dag, og alle oplever stress Forandring og udvikling begynder

i større eller mindre grad. Når vi arbej-

hos dig

der med sårbare mennesker, har vi et

Når borgeren udviser en adfærd, som

særligt ansvar for at være bevidste om,

irriterer os, forstyrrer os, eller som vi

hvordan vi påvirker andre med vores

ikke forstår, kan vi være tilbøjelige til

nervesystem, og hvordan vi selv påvir-

at tænke, at borgeren skal holde op.

kes af andres. Negativ energi er som

Vores forsøg på at ”opdrage” borgeren

en virus, der spreder sig og smitter vi-

lykkes ikke, og vi kan komme til at se

dere og videre. Vi skal arbejde bevidst

borgerens adfærd som iboende. Imid-

på at ”stoppe smitten”, og her hjælper

lertid må vi huske, at borgeren ikke

håndsprit og værnemidler ikke. Vi skal

har forudsætninger for at ændre sin

tage ansvar for at regulere os selv, før

adfærd, og at vi derfor stiller urimeli-

vi træder ind i relationen, og være be-

ge krav, når vi tænker, at han eller hun

vidst om at skille egne følelser og stem-

skal lade være med dit eller dat. Borge-

ninger fra borgerens.

ren er, som borgeren er, og det er os,


DE 10

SPECIALPÆDAGOGISKE

BUD

01

1. BUD Mennesker gør det godt, når de kan

02

2. BUD Reguler, relater, reflekter

03

3. BUD Afvis aldrig uden at anvise

04

4. BUD Stil krav, der passer til forudsætningerne

05 06

6. BUD Struktur og relation er gode venner

07 8. BUD Konfliktsituationer opstår, fordi der er noget, du endnu ikke har forstået

10. BUD Tag iltmasken på

5. BUD Al adfærd er kommunikation - Hvad vil borger fortælle dig med sin adfærd?

7. BUD Forandring og udvikling begynder hos dig

08 09

9. BUD Dit humør, dit tempo og dine følelser smitter

10


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.