Året2015

Page 1


Årets resultater 2015 vil forhåbentlig blive husket som året, hvor vi fik genskabt erhvervsuddannelserne! I 2015 kom vi så i gang med den store EUD-reform, hvor den politiske intension er at flere unge skal vælge sig en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolens 9.-10. klasse. De nye fagretninger omkring Grundforløb 1, kom fint i gang på EUD Business, EUD Medie og EUD Værksted, hvor vi også har kunnet fastholde eleverne noget bedre end tidligere. Vi fik også startet EUX op på Business og Landbrug med nogle fine holdstørrelser

På Kalø blev byggeriprojektet på Brogården færdiggjort, og vi kunne i september åbne op for et skolelandbrug med køer, grise og får, hvor eleverne inde fra deres klasselokaler kan sidde og betragte dyrenes adfærd og fysiologi. Vi har nu mulighed for at skabe praktiske læringsaktiviteter for vore studerende på landbrugsuddannelsen, COOP elever og andre, der har brug for at få en tydelig kobling mellem teori og praksis, og frem for alt med en økologisk og etisk praksis. Ikke uden grund blev vores arbejde med iværksætteri og spiludvikling belønnet. Først med en pris i Bruxelles som vinder af RegioStars Awards 2015, og senere igennem en projektbevilling fra KASK og Region Midt. Vi er nu Danmarks spilhovedstad og står i en stærk position til at kunne udvikle os videre i denne retning, og har et ”Spil – økosystem” som ingen andre kan matche. Vores Detaildivision formåede også at tilkæmpe sig en endnu stærkere position inden for Detailkæderne med nye aftaler med COOP og Rema 1000 og Tiger. Som noget nyt kommer mange af deres hovedforløbselever nu til Grenaa, hvor de også bor på Kystvejens Hotel.

og motiverede elever. EUD10, som også er en udløber af EUD-reformen, blev startet på Kalø med 45 elever og i Grenaa med 27 elever. I Grenaa som et samarbejde med 10. klasse Center Djursland og på Kalø som et fuld udlagt forløb. Samlet set har reformen betydet et fald på vores erhvervsuddannelser i 2015, men vi tror fortsat på at tiltagene vil kunne være med til at give en større søgning til erhvervsuddannelser, og Viden Djurs tøver ikke med at investere både penge og ressource i, at vi fremstår attraktive over for de unge mennesker. VID Gymnasier oplevede i år en fantastisk fremgang på både HHX og HTX. Vi står stærkt i de unges bevidsthed, både lokalt og nationalt, bl.a. igennem vore Colleges. Der er blevet opbygget et levende og spændende ungdomsmiljø, først og fremmest på de studerendes præmisser. Der holdes fredagscaféer, fester og events med entusiastisk deltagelse. Vore studerende får samtidig topplaceringer ift. karaktergennemsnittet til deres eksamen!

2

På trods af regeringens effektiviseringskrav, som udløste en reduktion af vores taxametrer på 2% de næste 4 år, lykkedes det alligevel at skabe et positivt økonomisk resultat på kr. 915.000, hvilket er tilfredsstillende. Alt i alt et godt år, hvor vores strategiske fokus har været på plads, og vi samtidig har løst den ”stillede” EUD-reform opgave. Ole Svit


EUD reform-Ã¥ret 2015

3


Viden Djurs

helt i top i Danmark Dansk Erhverv har undersøgt, hvor gode landets gymnasier er til at løfte eleverne fagligt, og de bedste ligger hverken i København eller Aarhus. Blandt de 38 handelsgymnasier, der er med i undersøgelsen, ligger HHX på VID Gymnasier på en flot tredjeplads, mens HTX som nummer ni ud af 28 af sin slags ligger i den bedste tredjedel. »Placeringen i undersøgelsen viser resultatet af vores indsatsområde igennem flere år på tilpasning af undervisningen til de enkelte elever med meget forskellig baggrund. Det er meget glædeligt at se, at det intensive arbejde med det pædagogiske emne i den grad har båret frugt,« fortæller Carsten Gløvermose Nielsen.

får eleverne jo uddannelse ind med modermælken. Men det viser bare, at vores lærere er gode. De bruger flere forskellige metoder, så de rammer alle typer af os elever, og de er rigtig, rigtig gode til at tage sig tid til hver elev. De har øje for, at der er forskel på os,« mener Sebastian Pedersen, andetårsstuderende på HHX.

Han er vicerektor for VID Gymnasier og er derfor i høj grad med til at sætte kursen for skolen.

Ud over variationen i undervisningsmetoderne mener han, at han som studerende får stort ansvar og meget indflydelse på undervisningen. Gruppearbejde, som der er meget af, mener han modner de studerende og gør dem mere selvstændige. Og lærerne følger altid op for at have styr på, hvad man har lært af det. »Vi har frihed under ansvar, og det er med til at gøre, at jeg rigtig godt kan lide at gå her. Fagene er også mere interessante, og jeg synes, det er vigtigt, at de er spændende og fanger mig. Og lærerne er også gode til at fange os,« roser Sebastian Pedersen.

Filosofien på stedet er, at lærerne møder eleven på dennes faglige niveau med målsætningen om at guide den enkelte til sit maksimale potentiale. Han er dog lidt forbavset over, at VID Gymnasier ligger så højt på landsplan, men det er eleverne ikke. Danmarks højeste karakter »Jeg er egentlig ikke overrasket. Fra første dag kunne jeg mærke, at de er gode her på skolen. Vi bliver udfordret, uden det er for meget. Jeg tror, det er fordi lærerne forstår os og i undervisningen tager udgangspunkt i det, der interesserer os,« forklarer Jakob Kormand Hertzberg det flotte resultat af undersøgelsen. Han går på andet år på HTX, der i undersøgelsen som nævnt ligger i den bedste tredjedel. Det gør ham stolt at gå på så godt et gymnasium, hvor han oplever, at alle snakker med alle og har det godt sammen i og uden for undervisningen og på tværs af klasser og uddannelser.

I undersøgelsen har Dansk Erhverv ifølge Berlingske Tidende delt landets gymnasielever op i 15 forskellige grupper efter elevernes karakterer i Folkeskolen og deres forældres uddannelse, hvor elever med højtuddannede forældre forventes at få højere karakterer i gymnasiet end dem, hvis forældre er kortere uddannet.

På HHX scorer VID Gymnasier endnu højere i undersøgelsen med en flot tredjeplads på landsplan. Det betyder, at der i hele Danmark kun er to andre handelsgymnasier, der er bedre til at løfte eleverne fagligt. Og ikke nok med det, for eksamensgennemsnittet fra HHX på VID Gymnasier ligger tilsammen på landets højeste, nemlig 6,79. Spændende fag og dygtige »Jeg troede, nordsjællandske skoler lå højest, for der 4

Djurslandsposten november 2015


Dobbelt op på handelsgymnasium

Grenaa: VID Gymnasier i Grenaa har fået omkring 20 procent flere ansøgere i år. Heraf tegner Handelsgymnasium Grenaa, hhx, sig for langt den største fremgang og oplever en næsten fordobling fra sidste års optag. Handelsgymnasium Grenaa, der sammen med teknisk gymnasium udgør VID Gymnasier på N. P. Josiassens Vej i Grenaa, oplever en markant fremgang i tilstrømningen af nye studerende. Fremgangen er så stor, at der nærmest er tale om en fordobling i forhold til sidste års optag. Det fylder ikke alene op i klasserne men giver derudover en hel ekstra klasse. Stor appel »Jeg er overbevist om, at det er vores virkelighedsnære, erhvervsrettede undervisning, som appellerer til rigtig mange unge. Folkeskoleeleverne oplever den, når de er i brobygning hos os. De bliver taget godt imod og får en god oplevelse af undervisning og skolemiljø. Vi kan se af deres evalueringer, at vi ligger særligt højt her,« fortæller en begejstret Jens Ditlev Hansen, uddannelsesleder for Handelsgymnasium Grenaa.

lagde sine erhvervsgymnasier sammen og dermed skabte et stærkt erhvervsgymnasium med både htx og hhx. »Vi ser nu, at det var helt rigtigt af os at lægge vores to gymnasier sammen under et tag. Det har i høj grad styrket både studiemiljøet med flere fag og samarbejde imellem underviserne og skolemiljøet med større fællesskab imellem de studerende på de to uddannelser,« fortæller Morten Bang Sørensen.

Han glæder sig over, at de unge har fået øjnene op for kvaliteterne i den merkantile gymnasieuddannelse, der med sine tre lokale studieretninger, Global, Marketing og Business giver gode valgmuligheder for tage videregående uddannelser inden for det erhvervsrettede område.

Den store fremgang på især hhx har fået den noget paradoksale effekt, at der nu faktisk er plads til endnu flere på uddannelsen. Ved at oprette en ekstra klasse er der større kapacitet, og det har medført, at der er ganske få ledige stole på to af studieretningerne, nemlig Global og Marketing.

»På VID Gymnasier, altså både hhx og htx, er vi i gang med at ansætte nye undervisere. Det er nye, unge kræfter, der kommer til. Flere klasser og flere undervisere øger vores mulighed for at sprede viften af spændende valgfag, så de studerende får endnu større muligheder for at fordybe sig i netop det, de brænder for,« vurderer Morten Bang Sørensen, der er rektor for VID Gymnasier.

Efter sommerferien, når de nye hold starter, vil VID Gymnasier have nogenlunde lige så mange studerende som naboen, Grenaa Gymnasium. Dermed har Grenaa to helt ligeværdige gymnasier på hjørnet af N. P. Josiassens Vej og Fuglevænget.

Styrket miljø Han er glad for, at de unge kan se de åbenlyse fordele og kvaliteter, der ligger i, at Viden Djurs for år tilbage Grenaabladet juni 2015

5


GameIT College går efter pigerne GameIT College i Grenaa har enorm succes med at tiltrække unge fra hele landet med ambitioner om en karriere i spilbranchen. Men drengene er i stort overtal. Det vil Viden Djurs, der står bag den populære uddannelse, lave om på. GRENAA: Computerspilsbranchen er i hastig vækst og har for længst overhalet filmindustrien i omsætning. Væksten mærker man da også på GameIT College, hvor man er i gang med at udbygge det fjerde spor af den kombinerede gymnasie- og spiluddannelse i Grenaa.

Men GameIT College er, i øvrigt som branchen generelt, domineret af drenge og med kun ganske få piger. Det har man nu besluttet at gøre noget ved. En mandag aften i maj samlede Viden Djurs otte piger, som går eller har gået på en af de uddannelser, der knytter sig til computerspil i Grenaa. Nogle var fra Dania Games, andre fra 3D College og nogle fra GameIT College. »Opgaven var, helt frit og uden påvirkning fra det modsatte køn at komme med forslag til, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for piger at søge ind på GameIT College. Aftenen gav mange kreative forslag, og jeg er sikker på, at det var det rigtige at gøre,« fortæller Marie Møller Jepsen, der er underviser på GameIT College.

det rundt regnet alle, der spiller. Som underviser oplever hun, at blandende klasser er mere harmoniske, fordi piger har en anden tilgang og arbejder på en anden måde end drenge. Endvidere påpeger hun, at forskning viser, der opstår bedre læring i blandede klasser. Dette er Line Bundgaard, som arbejder for Mood og har 14 års erfaring i branchen, enig i »På en arbejds-plads er det på samme måde. Hvis der kun er mænd, som vi oplever et stort overtal af i spilbranchen, bliver tonen meget maskulin. Kommer der kvinder til, maner det til ro. Det giver et bedre arbejdsmiljø i en branche, hvor man hele tiden er presset, fordi alle brænder så meget for det, de laver,« mener Line Bundgaard. Forskellighed er nødvendig Line Bundgaard tillægger den skæve kønsfordeling i spil-branchen, at mænd er bedre til at forblive børn, hvor kvinder efter hendes mening har alt for travlt med at blive voksne. Dette ser Kristine Ploug, som arbejder for en sammenslutning af danske uddannelser i branchen, Dadiu, et problem i. »Alle andre end hvide, heteroseksuelle mænd er underrepræsenterede i branchen for spiludvikling. Og det er et problem, hvis man vil udvikle spil til et bredere publikum. Her er det vigtigt at sammensætte sit udviklerteam af forskellige personer med en række forskellige kompetencer,« forklarer Kristine Ploug fra Dadiu. pcb

Piger giver ro på arbejdspladsen Marie Møller Jepsen mener, det kvindelige bør have langt større plads i computerspil. Ifølge hende er en tredjedel af computerspillerne kvinder og piger, og regner vi mobilspil og små pc-spil som syvkabale med, er 6

Grenaabladet juni 2015

Kristine Ploug fra Dadiu vil gerne have fl ere kvinder ind i computerspilsbranchen, der er præget af mænd. Pressebillede

Line Bundgaard har 14 års erfaring fra spilindustrien og mener, der er behov for fl ere kvindelige talenter i spilbranchen. Pressebillede


Fodbold som i

Brasilien i Ørum Overbygningseleverne på Ørum Skole får brasiliansk inspireret fodboldtræning som en del af undervisningen. En hel verden har beundret den brasilianske fodboldstil gennem generationer. Landet har været med ved alle VM-slutrunder og har snuppet VM-guldet inponerende fem gange. Nu får elever på Ørum Skole mulighed for at stifte nærmere bejendtskab med den improvisatoriske spillestil kaldet “O Jongo Bonito”- de smukke spil.

Stiften maj 2015

7


EUD10 Norddjurs klar til at modtage elever i august EUD10 i Grenaa er en succes længe før første lektion er begyndt. GRENAA: Med én stor klasse på 25 elever er EUD10 i Grenaa en succes, allerede længe før første lektion er begyndt. Den helt nye erhvervsrettede 10. klasse, som starter med det første hold i august, bliver varetaget i tæt samarbejde af tre uddannelsessteder i Grenaa. VID Erhvervsuddannelser, Social- og sundhedsskolen i Grenaa og 10. Klasse-Center Djursland er indgået i et samarbejde om EUD10 i Norddjurs Kommune. 60 procent af tiden vil undervisningen foregå på 10. klassecenteret i Grenaa Idrætscenter, og de resteredende 40 procent af undervisningen vil blive varetaget af de to erhvervsskoler, den ene ige overfor og den anden på Århusvej.

Målrettet 10. kl. EUD10 er en ny erhvervsrettet 10. klasse, som er til dem, der vil tage en erhvervsuddannelse men endnu ikke ved hvilken. I løbet af året skal de derfor forsøge sig med forskellige erhvervsuddannelser, så de kan få en smagsprøve på nogle af de valgmuligheder, de har. I Norddjurs er det derfor Social- og Sundhedsskolen og VID Erhvervsuddannelser, som er samarbejdspartnere med 10. klassecentret. »Eleverne skal i løbet af året igennem fem temaforløb, som foregår på hver sin erhvervsuddannelse i Grenaa eller på Djursland. Ud over det har vi i Norddjurs besluttet, at de som alle de andre her på 10. Klasse Center Djursland får lov at komme i brobygn-

8

ing på endnu en uddannelse i en uge, for eksempel HF. De har altså mulighed for at prøve hele seks forskellige uddannelser, hvis de ønsker det,« fortæller Lissi Pedersen, der er skoleleder på 10. Klasse-Center Djursland. Fire af de fem temaer foregår på VID Erhvervsuddannelser og knytter sig til hver sin uddannelse, nemlig EUD-Business (HG), EUD-Teknisk, VID Mad og VID Medie. Det femte tema hedder »Det sunde liv – arbejde med mennesker« og foregår på Social- og Sundhedsskolen i Grenaa. »Det er et helt fantastisk år, vi har sat sammen til de kommende elever på EUD10 takket være det gode, tætte og frugtbare samarbejde imellem vores tre skoler her i Grenaa. Der har hele vejen igennem været en konstruktiv og positiv fælles ånd om at nå i mål,« roser Lissi Pedersen. Ifølge hende vil der erfaringsmæssigt være omtrent en tredjedel af eleverne, der med held kan vælge at tage en eux, som er en kombination af erhvervsuddannelse og en erhvervsgymnasial uddannelse. De vil kunne bruge deres ene uges brobygning til at prøve en af dem af for at blive helt sikre. »Vi lægger ud med et fælles introforløb lige efter sommerferien. Her lærer alle 100 elever hinanden at kende. I løbet af året vil der være en række fælles arrangementer, hvor vi blandt andet danner grupper på tværs af klasser og linjer. Og omtrent en gang om ugen har vi fællesmøde for alle på 10. Klasse Center Djursland,«fortæller Lissi Pedersen. Den 17. juni er der fælles informationsmøde for kommende elever på 10. klasse og EUD10 og deres forældre. Her vil repræsentanter fra VID Erhvervsuddannelser og Social- og Sundhedsskolen også deltage.

Stiften juni 2015


Viden Djurs

vil give virksomheder vækst To års pause er slut på Viden Djurs, der nu igen har startet kompetenceudvikling for private virksomheder. Vækst i markedet har givet blod på tanden. DJURSLAND Det er ikke helt let at sætte fingeren på de problemer, som private virksomheder kan opleve, der samtidig kan være med til at standse udvikling og fornyelse. Men på Viden Djurs i Grenaa vil man nu sammen med virksomhederne komme det problem til livs med oprettelsen af Business Guides, der er kompetenceudvikling for alle typer og størrelse af virksomheder.

»Vi har tydeligt kunne mærke, at der er grøde i virksomhederne og markedet generelt. Derfor har vi oprettet tilbuddet, så vi kan være med til at hjælpe virksomhederne til endnu mere vækst,« siger direktør på Viden Djurs, Ole Svit. Det er blandt andet et stigende antal opgaver inden for kompetenceudvikling i Detail Divisionen, der fik de to undervisere Mia Aaskov og Jørgen Larsen til at gå til direktøren med forslaget om et decideret tilbud til de mange private virksomheder på Djursland. »Nogle virksomheder arbejder med en strategi, der er fem-ti år gammel, og er besluttet lidt tilfældigt på et bestyrelsesmøde. Den strategi passer ikke nødvendigvis til markedet i dag, og der kan vi gå ind og stille de spørgsmål, der skal til for at give virksomheden en bevidst strategi, der gerne skulle give dem øget vækst,« forklarer Mia Aaskov.

Viden Djurs ikke gjort meget for at promovere tilbuddet. »Indtil videre har vi levet af mund-til-mund metoden. For det betyder, at vores kunder har været tilfredse med den service, som vi har leveret til dem,« siger Jørgen Larsen, der sammen med Mia Aaskov, Carsten Daugaard og Allan Sørensen bliver de konsulenter, der rykker ud til virksomhederne for at tage et både kærligt og kritisk blik på arbejdsgange, ledelsen og strategien.

»Med respekt for de konsulenthuse som allerede findes, så vil vi påstå, at vi er unikke. Vi kommer ikke med en færdig pakke til virksomhederne, som de bare skal implementere. Vi kigger det hele igennem i en gratis behovsafdækning, og så kigger vi på løsningerne sammen med virksomheder bagefter,« siger Mia Aaskov, der blandt andet nævner øget sygefravær blandt medarbejderne, et stigende antal konkurser i brancen eller regnskaber der svigter, som gode grunde til at tage kontakt til BusinessGuides. »Vi kan komme ind og stille de frække og svære spørgsmål til en ledelse,« indskyder Jørgen Larsen. Det nye tilbud er ikke udelukkende rettet mod virksomhederne på Djursland, men Viden Djurs vil ikke bruge kræfter på at markedføre det andre steder.

Det nye tilbud gik i luften 1. april, men indtil videre har

Stiften april 2015

9


Nyt læringsmiljø

indviet på Kalø KALØ: De er begejstret på Kalø Økologisk Landbrugsskole. I sidste uge kunne den tidligere forstander Kim Qvist, der forlod jobbet 1. august, sammen med borgmester Claus Wistoft (V) indvie det nyeste læringsmiljø på Brogården, der ligger tæt på landbrugsskolen. Det nye miljø er et samarbejde mellem Kalø Økologiske Landbrugsskole og Viden Djurs. Her får eleverne en helt ny og unik mulighed for at blande teori og praksis, når de allerede i denne uge rykker ind i de nye lokaler. For tæt op ad projektor, toiletter og klasselokaler kommer 25 køer til at gå i et miljø, hvor skolen allerede arbejde med muligheden for at få installeret et mejeri, en gård-

10

butik og meget andet, der skal hjælpe eleverne til en bedre fremtid som økologisk landmand. »I en tid, hvor det ikke længere er far og søn fra den fædrene gård, der kommer på landbrugsskoler, så skal vi lave tænke nyt og give de unge mennesker nogle gode betingelser,« siger Kim Qvist. Der er også lagt væk på regeringens planer om mere helhedsorienteret og praksisnært læringsmiljø i udformningen af de nye lokaler. Det er lokale håndværkere, der har stået for byggeriet, mens det er rådgivningsvirksomheden Alectia fra Viby, der har bidraget med løsningerne på at bygge et nyt uddannelsesmiljø op ad den gamle gård.

Grenaa Bladet/Ebeltoft Folketidende september/oktober 2015


11


Mange ville vide mere i Rønde Der var stort fremmøde af unge og deres forældre til Uddannelses- og Erhvervsmessen i Rønde.

om mulighederne inden for forskellige erhverv, så de unge og deres forældre kunne ‘snuse’ til forskellige uddannelsestilbud - og få svar på spørgsmål om både uddannelser og erhverv.

I samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Djursland har Rotary klubberne i Rosenholm og Rønde afholdt uddannelses- og erhvervsmesse i Rønde Idrætscenter.

Et formål med messen er også at fastholde de unge på Djursland i uddannelsesforløbet.

Tilstrømningen var stor, og mange stoppede op og lyttede med, da borgmester Claus Wistoft (V) et kvarter efter messens officielle åbning lånte mikrofonen til nogle velkomstord. Er efterhånden kendt ”Folk kender efterhånden til den årlige messe i Rønde, og jeg fortæller også skoleelever og forældre om den,” sagde en travl UU-vejleder Hanne Sørensen i forbifarten på messen. Traditionen tro var der specielt den første times tid ventetid på en snak ved mange af standene, og det virkede som om, at der i år blev snakket mere - og der var flere gæster i hallen omkring lukketid. Det lokale erhvervsliv var også med for at fortælle

12

Adresseavisen november 2015


RegioStars Awards 2015: Ny hæder til Viden Djurs Viden Djurs hædret forleden med fornem international pris UDDANNELSE Viden Djurs blev nyligt hædret som vinder af RegioStars Awards 2015 for gennemførelsen af projekt Scandinavian Game Developers ved en stor ceremoni i Bruxelles. Dermed fik Grenaa understreget sin position som Danmarks spilhovedstad. Viden Djurs har haft projektledelsen for ”Scandinavian Game Developers”, der blev udnævnt som EU’s bedste projekt i 2015 i kategorien ”Smart Growth” blandt 150 indstillede projekter. Prisoverrækkelsen foregik i Bruxelles i koncert- og udstillingsbygningen Palais des beauxarts (BOZAR). “Corina Cretu, kommissær for EU’s Regionalpolitik, over-rakte prisen sammen med en stor ros til projektet, der, som hun udtalte, er et mønsterprojekt og et godt bevis på, hvordan man kan kickstarte en helt ny branche med den rette indsats,” fortæller en stolt Tove Ingerslev, afdelingsleder for VID projekter på Viden Djurs.

Det var Tove Ingerslev, der på vegne af Viden Djurs modtog prisen i Bruxelles, og til stede var også Mikkel Fledelius Jensen, fra Erhvervsakademi Dania. De to har sammen varetaget projektledelsen på Scandinavian Game Developers.

Godt afsæt til nyt projekt ”Vi er meget stolte af, at vores fælles projekt er udnævnt som RegioStar 2015. Det giver god international prestige, og er endvidere et godt udgangspunkt for vores nye KASK-projekt Game Hub Scandinavia, som vi netop har startet, og hvor vi sammen med vores partnere i Danmark og Sverige vil etablere 100 nye spilvirksomheder i løbet af de næste 3 år,” siger Tove Ingerslev. Projektet har nydt godt af den store opbakning, det har fået fra Region Midt i form af kontant medfi nansiering, og fra Norddjurs Kommune, hvor borgmester Jan Pedersen var blandt initiativtagerne til nybyggeriet på GD-grunden, som i dag rummer både lokaler til projektets iværksætterinkubator, The Ranch og ungdomsboliger.

FAKTA

RegioStars Awards gives til de bedste af de europæiske projekter, der har fokus på regional udvikling

Der uddeles en pris i hver af følgende kategorier: Smart Vækst, Bæredygtig Væk st, Inkluderende Vækst og Citystar. Scandina vian Game Developers var vinder i kategorien Smart Vækst

Projektet Scandinavian Game Develope rs somheder i sine to inkubatormiljøer i Regi on Midtjylland etablerede 22 nye virksomh eder i sine to inkubatormiljøer i Region Midtjylla nd

Det udviklede i samarbejde med det sven ske partneruniversitet, Högskolan i Skövde, forretningsmodeller inden for serious gam es for spilvirksomheder og sammen med de danske partnere forretningsmodeller for underholdningsspil

Ud over Viden Djurs, der var projektleder, deltog følgende partnere i projektet: The Animation Workshop i Viborg, Aarhus Soci alog Sundhedsskole og Högskolan i Sköv de

Lokalavisen juni 2015

13


Viden Djurs får 5,5 millioner af regeringen Pengene er øremærket til projektet Game Hub Scandinavia ERHVERV Viden Djurs er igen fremme på beatet, når det gælder spiludvikling og iværksætteri. På sit møde onsdag valgte Regionsrådet for Region Midtjylland at bevilge Viden Djurs 5,5 mio. kroner til spilprojektet Game Hub Scandinavia. Det samlede budget er på 29,7 mio. kroner. Der er nemlig tale om et fælles nordisk EUprojekt, der løber over tre år. Det gennemføres i samarbejde med Erhvervsakademi Dania, The Animation Workshop, Aalborg Kommune, de tre svenske partnere Gothia Science Park, Högskolan i Skövde og Folkuniversitetet i Skaraborg samt den norske partner Fleksibel Utdanning Norge. Projektet skal i løbet af de næste tre år få mindst 100 nye spilvirksomheder til at blomstre. Mindst 2.500 studerende bliver involveret, hvoraf 1.400 fra ungdomsuddannelser, akademi- og professionsbachelor-uddannelser i Midtjylland.

Et vigtigt skridt Direktør Ole Svit, Viden Djurs, hilser af gode grunde de 5,5 mio. kroner velkommen. “De er første step i den samlede finansiering, men meget afgørende for, at vi kommer i mål,” siger direktøren, der nu føler sig 95 procent sikker på, at det vil lykkes at fi nde fi nansiering til det samlede budget på 29,7 mio. kroner, så projektet kan starte 1. juli 2015. Hos Viden Djurs er det Tove Ingerslev, der er tovholder på Game Hub Scandinavia.

Mindst 40 virksomheder Målet er, at mindst 40 af de 100 nye spilvirksomheder kommer til at høre hjemme i Region Midtjylland. Der vil blive etableret to nye vækstmiljøer med udgangspunkt i erfaringerne fra Gothia Science Park i Skövde - et af verdens mest succesfulde vækstmiljøer for spiludviklere. Endvidere vil projektet vise, hvordan man bruger den nyeste viden fra universiteternes forskningsmiljøer til at skabe yderligere vækst i spilbranchen. Forskningen på de involverede uddannelsesinstitutioner skal føre til modeller for, hvordan spilvirksomheder kan udvikle nye produkter inden for velfærds- og sundhedstek-nologi og nå ud til nye markeder, eksempelvis i Asien. Viden Djurs driver 3D College og Game-IT College, som tiltrækker unge fra hele Danmark. Spilhuset i de GD-bygninger i Grenaa er centrum for spilvirksomhederne, og det kommende projekt tilfører yderligere hertil. 14

Lokalavisen maj 2015


Grønt lys til Game Hub Scandinavia Grenaa er nået skridt videre på vejen til at blive Danmarks center for spiluddannelser og spiludvikling: Viden Djurs har lige fået godkendt et nyt KASKprojekt med et samlet budget på 29,7 mio. kroner. I forvejen havde projektet tilsagn fra Region Midt om en medfinansiering til projektet på 5,5 mio. kroner. I løbet af efteråret åbner Viden Djurs sit innovationsog inkubationsmiljø, også kaldet The Ranch på GD grunden i Grenaa, og i løbet af de næste tre år vil projektet sammen med de øvrige danske partnere etablere mindst 40 nye spilvirksomheder i regionen, heraf flertallet i Grenaa, hvor Viden Djurs er i tæt samarbejde med Dania Erhvervsakademi. I alt 100 nye virksomheder skal etableres i Sverige og Danmark i løbet af projektet. I Sverige er det Gothia Science Park, som lige nu er en af verdens mest innovative og succesrige inkubationsmiljøer, som står for at facilitere etablering af ca. 50 nye virksomheder.

Det nye projekt bygger oven på gode erfaringer fra et tidligere projekt, nemlig Scandinavian Game Developers, som blev gennemført i perioden 20112014, og som Viden Djurs var promotor på. Projektet skabte 22 spilvirksomheder og fik etableret et nyt erhvervsmiljø for spiludviklere i Grenaa. Også på EU plan har man været opmærksom på Scandinavian Game Developers, og projektet er nu udvalgt blandt finalisterne til at modtage prisen som RegioStars 2015 projekt, og har fået rettighederne til at bruge logoet RegioStars 2015 Finalist. Danmarks spilhovedstad Spilbranchen er nu en af verdens førende industrier og den industri med den kraftigste vækst. Med Viden Djurs’ satsning på lingen imellem uddannelse og entreprenørskab kombineret med aktiviteterne i det nye projekt Game Hub Scandinavia er Grenaa godt på vej til at blive Danmarks spilhovedstad.

Derudover vil projektet komme i kontakt med 2.500 studerende, hvoraf 1.400 fra ungdomsuddannelser, akademi- og professionsbacheloruddannelser i Midtjylland, og hvor de studerende, der har talenter i den retning, får mulighed for at etablere egen virksomhed i projektets inkubatormiljøer. Nye markeder Endvidere vil projektet vise, hvordan man bruger den nyeste viden fra universiteternes forskningsmiljøer til at skabe yderligere vækst i spilbranchen. Forskningen på de involverede uddannelsesinstitutioner skal føre til modeller for, hvordan spilvirksomheder kan udvikle nye produkter inden for velfærds- og sundhedsteknologi og nå ud til nye markeder, eksempelvis i Asien.

Grenaa Bladet juni 2015

15


16


17


Viden Djurs laver fordelsklub for unge på Djursland Viden Djurs vil holde forbindelsen til dem, der har været i brobygning hos uddannelsesinstitutionen. Djursland: Fællesskabet Viden Djurs Nextgen tilbyder unge i 9. og 10.klasse i folkeskoler og efterskoler attraktive fordele og overraskelser. Fra i år og frem får alle folkeskolelever, der kommer i brobygning på en af Viden Djurs’ mange uddannelser, tilbud om medlemskab af Viden Djurs Nextgen. Med det nye initiativ ønsker Viden Djurs at holde kontakten til eleverne fra det tidspunkt, de er i brobygning og frem til de starter på en ungdomsuddannelse. »Vi har et stærkt ønske om at holde forbindelsen til dem, der har været i brobygning hos os. De har vist os interesse ved at vælge Viden Djurs til deres brobygning, og vi vil gerne vise, at vi er interesseret i dem, også efter de har besøgt os. Derfor vil vi rigtig gerne have, at de unge tilmelder sig Viden Djurs Nextgen, og vi kvitterer så med fordele og en lille overraskelse i ny og næ,« fortæller Ole Svit, direktør for Viden Djurs. Et brev med tilbud om at blive medlem bliver i disse dage sendt ud til samtlige, der har været i brobygning på Viden Djurs i år. På hjemmesiden kan de tilmelde sig og angive, om de skal fortsætte i 9. eller 10. klasse på deres skole eller skal på efterskole, så overraskelserne bliver sendt det rigtige sted hen.

18

Valg af uddannelse Selvfølgelig håber Ole Svit, at rigtig mange af de unge vil vælge en af ungdomsuddannelserne på Viden Djurs, men det er på ingen måde en betingelse for at være medlem af Viden Djurs Nextgen. »Alle, der har været i brobygning er velkomne,« understreger han. »Det er et stort valg at beslutte sig for, hvilken ungdomsuddannelse man vil have. Der er mange gode at vælge imellem her på Djursland, og vi vil gerne støtte de unge og deres forældre i det valg. Samtidigt ønsker vi at minde dem, der tager et år på efterskole, om de gode muligheder der er herhjemme. Det er Viden Djurs Nextgen et led i,« forklarer Ole Svit. En overraskelse Præcist hvad man som medlem vil modtage, og hvor man vil få hvilke fordele, er indtil videre ikke noget, Ole Svit vil ud med. »Det skal jo være overraskelser, så jeg vil ikke fortælle hverken hvornår, hvor mange og hvad de unge får. Hvad angår fordele, er det noget, vi hele tiden udvikler og udvider, så det bliver mere og mere attraktivt at være medlem af Viden Djurs Nextgen,« lover han.

Grenaabladet juli 2015


Garanti: Vi finder

praktikpladser til alle Viden Djurs har ansat praktikpladskonsulenter og garanterer praktikpladser til alle studerende.

alle parter.

Seks praktikpladskonsulenter er grunden til, at Viden Djurs nu afblæser frygten for manglende praktikpladser og lover, at alle studerende kan gøre uddannelsen færdig med traditionelle lærepladser, delaftaler og skolepraktik. Det skriver Viden Djurs i en pressemeddelelse. En af de seks konsulenter er Niels Erik Iversen. ”Vi rejser rundt på Djursland og besøger virksomhederne. Vi fortæller om de mange forskellige muligheder, der er for at tage elever i lære og praktik og den service, vi fra Viden Djurs yder,” fortæller han i pressemeddelelsen. Der er forskellige muligheder for at stykke praktikforløb sammen af delaftaler – også så man derved kan se hinanden an først og sikre, at kemien passer. Delaftaler kan fornyes, forlænges eller udvides til en restlæreaftale, så eleven gør resten af læretiden færdig på virksomheden. DSSmith i Grenaa ”To af vores tre elever er fra Viden Djurs, og efter en kortere praktik tog det ikke lang tid at finde ud af, at der skulle laves en læreaftale med dem begge,” fortæller Trine Bank Hansen fra DS Smith i Grenaa. Netop det at matche virksomhederne med eleverne fremhæves som en central ydelse fra praktikpladskonsulenterne, der gør det nemmere og mindre arbejdskrævende for

”Vi opsøger virksomhederne – og tager os af bureaukratiet i forbindelse med at ansætte en elev. Vi får jo hele tiden nye ind på vores uddannelser, så der bliver ved med at være behov for lærepladser,” siger Yvonne Hammer, som også er praktikpladskonsulent. Hun understreger samtidig, at de fleste elever stadig selv finder en læreplads.

Viden Djurs er på den måde med til at sikre, ”at Djursland i fremtiden har den rette sammensætning af arbejdskraft og ikke kommer til at mangle faglærte,” står der i pressemeddelelsen.

Adresseavisen juni 2015

19


Legehus til børnene

i asylcentret fra eleverne på Viden Djurs Eleverne på det allerførste Grundforløb 1 på Viden Djurs har bygget et legehus til Røde Korsskolen på Sangstrupvej i Voldby, og torsdag den 14. januar drog de afsted for at aflevere huset. Børn og pædagoger tog imod og faglærer på VID Metal, Boje Johansen styrede slagets gang, da det flotte, men også meget tunge legehus blev bugseret fra biltraileren til legepladsen foran skolen. I løbet af de 20 uger, hvor eleverne har været på GF1, har de arbejdet på at bygge legehuse. Det har været en større udfordring, idet huset skulle indeholde mange forskellige elementer, der viser eleverne nogle af de arbejdsfunktioner, som de efterfølgende skal beskæftige sig med. ”Jeg havde tænkt, at de skulle lave nogle grisehuse, idet vi på skolen har stor fokus på sundhed, økologi og bæredygtighed. Det ville derfor, synes jeg, være fint med at eleveerne lavede nogle huse til frilandsgrise” fortæller faglærer på forløbet, Boje Johansen. Gitte Plesner, som har været den anden gennemgående lærer på holdet supplerer: ”Jeg fik hurtigt overbevist Boje om, at der skulle laves noget, der appellerer mere til de unge. - og derfor kom vi på, at vi kunne bygge nogle legehuse”.

”Forløbet for de unge på skolen, indebærer også et dannelseselement”, fortæller studievejleder Trine Haugaard. Hun fortsætter med at fortælle, at eleverne i erhvervsfag har arbejdet med mange forskellige almene kompetencer, hvor også samarbejde, tolerance, vise hensyn og ikke mindst samfundskendskab også indgår. ”Jeg synes, at det har været sjovt at være med til at lave et legehus. Vi har været delt op i tre grupper, hvor vi arbejdede på hvert vores hus. Jeg skal starte på elektrikeruddannelsen, og derfor fik vi også lavet lys i huset. Det var sjovt at være med til at trække ledningerne og ikke mindst, få det til at fungere”, fortæller Kasper Larsen. Huset blev kørt til Voldby, hvor eleverne havde forberedt, at de skulle modtage et legehus. De havde bagt kager - og var klar til at modtage alle de 35 elever fra Viden Djurs, som var med til at overrække legehuset til skolen. Der blev holdt taler - og et rødt bånd blev klippet over, og så blev huset hurtigt indtaget af de begejstrede elever. Skolens pædagogiske leder, Rosina Axelsen viste rundt og fortalte, at flygtninge eleverne og deres forældre, var så positive og tilfredse med forholdene på skolen. Alle er imødekomne og venlige, så derfor er hun meget glad for at være på skolen. Efter at have spist kage og drukket saftevand, var

20


der mulighed for forskellige aktiviteter. Det var en fornøjelse at se, hvordan eleverne fra Viden Djurs spillede bordtennis, fodboldspil m.m. sammen med flygtningene. ”Det er netop dette, som vi også havde håbet på” afslutter Trine Haugaard. ”Flere af vores elever får øjnene op for, at det faktisk er nogle flinke flygtninge, der er mennesker og unge som dem selv, og at de bestemt ikke har det nemt. Derfor er det at give et legehus - selv aflevere det og se det i brug af nogle glade flygtninge, netop med til at skabe større tolerance og forståelse for mennesker, der ikke har det let”.

Værktøj, grøn energi og håndværk Fagretning inden for teknologi, byggeri og transport 21


Mødte ind som HG-elever

og gik hjem fra EUD-Business Med Folketingets erhvervsskolereform har uddannelserne ændret sig. Det har man nu taget konsekvensen af på Viden Djurs i Grenaa. Med kagemand og rundstykker fik den gamle, hæderkronede HG-uddannelse - handelsskolens grundforløb, der typisk sender eleverne i retning mod uddannelser inden for handel og kontor - nyt navn ved en fællessamling på VID Erhvervsuddannelser, en del af Viden Djurs i Grenaa. Det nye navn er EUD-Business, hvilket skal afspe-

en af de studerende, Christina Kofod, kort efter navneændringen var blevet offentliggjort.

jle, at det drejer sig om en moderne uddannelse, som med erhvervsskolereformen har ændret karakter.

al tydelighed afspejler deres fællesskab og forskelle. Dog er det indholdet af uddannelserne, det gode skolemiljø og de dygtige undervisere, som VID Erhvervsuddannelser er kendt for, der fortsat skal få de unge til at søge ind.

VID Erhvervsskoler ændrer navnet på sine merkantile uddannelser til EUD-Business og EUXBusiness. Navneændringen markerede man ved morgensamlingen forleden i kantinen på VID Erhvervsuddannelser. Her blev der i den anledning serveret kagemand. Alle de studerende på HG mødte frem og forlod en times tid senere kantinen som studerende på EUD-Business. Lyder bedre end HG »Jeg var slet ikke klar over, at HG skifter navn til EUD-Business. Jeg har først lige hørt det nu til morgensamlingen. Jeg synes, at EUD-Business lyder bedre end HG, så det er rigtig fint, det skifter navn. Det er som om Business lyder af mere,« mente 22

Fællesskab og forskelle Den nye, kommende EUX, som er EUD-Business kombineret med fag på HF-niveau, blev samtidigt døbt EUX-Business, så de to uddannelser nu med

Mange muligheder »Det er rigtig hyggeligt at gå her, og vi har det godt med hinanden. Jeg kan klart anbefale EUDBusiness til andre unge. Med en EUD-Business er der mange muligheder. Man kan læse videre på mange forskellige uddannelser, og man kan få praktikplads meget forskellige steder,« supplerer Charlotte Albæk, som går i klasse med Christina Kofod på EUD-Business. De to piger har begge fundet praktikplads, som de begynder på til sommer, når de har afsluttet de første to år af uddannelsen. Christina har fået plads hos Skomø Skilte i Ebeltoft som kontorelev, og Charlotte starter som salgsassistentelev hos Matas i Ebeltoft.

Stiften maj 2015


23


32.000 kroner

til børnehjem Norddjurs: En flok handelskoleelevers ihærdige indsats med at arrangere et marked i Grenaa, betyder, at et børnehjem i den kenyanske by Mombasa nu kan se frem til at modtage et større pengebeløb.

sikker på, at det ville give overskud. I hvert fald ti tusinde. Men mere end tredive havde jeg ikke turdet håbe på, fortalte Brian Mathiasen kort efter at have fået overrakt pengene.

Helt nøjagtigt er der tale om 32.580 kroner, som er blevet indsamlet ved at sælge genstande, som virksomheder har doneret. Eleverne kommer fra EUD Business i Grenaa og har tidligere på måneden afholdt arrangementet ‘Trade Fair’ i samarbejde med den lokale cityforening. - Særligt i betragtning af, at de studerende selv har stået for hele planlægningen og organiseringen samt gennemførelsen af Trade Fair, er det imponerende, hvad udbyttet blev i form af både penge og det, de har lært. Vi undervisere har udelukkende fungeret som konsulenter for dem. De har siden været til eksamen i projektet, og her kan vi jo se på karaktererne, hvor meget de har lært af processen, siger lærer Tina Mariann Madsen i en pressemeddelelse.

Brian Mathiasen er tidligere blevet kåret som ‘Årets Østjyde’ for netop sit projekt med at etablere børnehjem i Kenya.

Handelsdagen, hvor folk kunne komme forbi og købe de indsamlede varer, endte ud med det femcifrede overskud, som i tirsdags blev overrakt til den aarhusianske bokser Brian Mathiasen. Brian Mathiasen er udover at være kendt fra sportens verden, også kendt for sit børnehjems-projekt i den kenyanske by Mombasa. De 32.580 kroner gik derfor til hans projekt ‘Support Mombasa’ og skal bruges på at bygge et hegn ved en ny tilbygning til børnehjemmet. - Jeg er overvældet. Jeg havde ikke regnet med et beløb i den her størrelsesorden. Da jeg så, hvor mange mennesker der var til Trade Fair, var jeg 24

TV2 Østjylland maj 2015


Mekanikerlærling samler på 12-taller Onsdag scorede Heidi Sørensen sit femte 12-tal i grundforløbet NAVNE Heidi Sørensen, Grenaa, scorede i onsdags sit femte 12-tal på sin vej mod en uddannelse som automontør/mekaniker på Viden Djurs. Hun startede på grundforløbet 19. januar og har afleveret fire skriftlige opgaver, som hun alle har fået 12 i. I onsdags var hun til grundforløbseksamen og fik det femte for sin viden om undervognen. “Det synes jeg da selv er godt gået, taget i betragtning at jeg kun har en folkeskoleeksamen”, smiler hun. Ud og søge læreplads I fredags blev der uddelt eksamensbeviser, men

Heidi Sørensen har allerede i nogen tid været på udkig efter en læreplads. Hun håber at finde en ’rigtig’ læreplads i stedet for at komme i skolepraktik. “Jeg vil ti gange hellere ud og lave noget på et fast værksted i stedet for skolepraktik, hvor man jo bliver kostet lidt rundt fra sted til sted.” Den 31-årige lærling håber at hendes alder kan lette hende vejen, idet den udløser tilskud til hendes løn for arbejdsgiveren. Hun kan li’ at stå og rode med værktøj og mekanik, og har følgelig heller ikke noget imod at blive snavset. “Jeg kan også sagtens håndtere mandehumor”, griner hun med tanke på sine kommende kollegaer. Lokalavisen juni 2015

25


Studerende har udviklet portal til landbrugsskole Webintegrator-studerende flyttede ind på Kalø Økologisk Landbrugsskole. DJURSLAND: Som led i undervisningen har tre studerende på uddannelsen til webintegrator på Viden Djurs i Grenaa udviklet et læringssystem til Kalø Økologisk Landbrugsskole, som de flyttede ud og boede på i en måned. De tre unge mænd, der har udviklet det, vil videreudvikle systemet i fritiden og sælge det til andre skoler.

Allerede da han og de to andre i begyndelsen af projektperioden præsenterede landbrugsskolens lærere for et mock up, som er et skærmbillede af, hvordan de havde tænkt sig, systemet skulle komme til at se ud, var begejstringen der. De havde nu noget at leve op til, så de tre ungersvende tog et lidt utraditionelt skridt. »Vi flyttede ud på landbrugsskolen og boede der sammen med lærere og elever i en måned. Vi sad sammen på lærerværelset og arbejdede, og det var rigtig godt at have hinanden ved hånden. Og så havde vi jo lærerne at sparre med hele tiden,« fortæller Ruben Rasmussen.

Der var ikke anden end ros og begejstring til Ruben Rasmussen, Martin Nymark og Jimmy Mathiesen, da de fremlagde det, de foreløbigt var kommet frem til med udviklingen af læringssystemet til elever og lærere på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

VID Erhvervsuddannelser får mange henvendelser om projekter fra virksomheder, institutioner og foreninger. De tre unge mænd har ligeså haft oplevelsen af, at projektet var mere realistisk, fordi deres system skulle bruges i virkeligheden. Og det skal det. Landbrugsskolen er i gang med at oprette klasser og elever som brugere, så lærerne kan give opgaver for online, mens eleverne henter opgaverne, lærer om afgrøder og afleverer opgaverne et og samme sted. Målet for de tre er at gøre det helt færdigt og sælge det til andre skoler i abonnement.

»Vi har udviklet et system, hvor lærerne på skolen kan lægge opgaver ud. Dem kan eleverne hente ned i systemet, løse dem og aflevere til læreren. Det hele på et sted. Der er også en wiki, altså billeder og tekster om afgrøder som en slags lærebog inde i selve systemet,« forklarer Martin Nymark.

26

Ebeltoft Folketidende oktober 2015


Unge gav fantasien gas i unikt fællesskab Elever fra skoler på Djursland var samlet i Grenaa for at udvikle Kulturnatten. Der er ufatteligt mange gode idéer i 180 unge hjerner fra Djursland. Det stod i sidste uge klart på Viden Djurs i Grenaa, da elever fra ottende klasserne på Rosmus Skole, Ebeltoft Skole og Vestre Skole i Grenaa var samlet til en innovationsuge. De fremtryllede projekter til Kulturnatten på Djursland.

»Det er sjovt og spændende. Vi møder masser af nye mennesker, og så er det meget anderledes end en almindelig skoleuge,« sagde Emilia Brethvad og Victoria Ibsen fra Vestre Skole i Grenaa. 30 grupper i aktion Der var tryk på kedlerne under avisens besøg på Viden Djurs. Første stop var uddannelsesstedets adresse på Århusvej, hvor det gjaldt udvikling og finpudsning af ideer til aktiviteter for unge under efterårets kulturnat for børn og unge. Der var 30 grupper i aktion. Alle grupper rummede elever fra forskellige skoler, og Emilia Brethvads og Victoria Ibsens team havde udtænkt et koncept omkring skydning med laserp-

istoler i en tom plejehjemsbygning i Ebeltoft. Aha-oplevelser Resten af de to skolepigers gruppe var i værkstedet på VID Gymnasier på N.P. Josiassens Vej i Grenaa. Her havde flere grupper gang i produktionen af modeller, som skal udtrykke ideerne. »Det har været en af aha-oplevelserne for os. Vi ser tydeligt, at eleverne plejer at tænke mere teori end praksis. I dette innovationsforløb kommer vi gennem alle dele af et projekt med idéudvikling, forædling af idéerne, udarbejdelser af prototyper, budgetlægning og præsentation,« forklarede pædagogisk konsulent Ingrid Skytte Ribergaard fra Viden Djurs. Penge fra kommunerne Viden Djurs stod bag innovationsugen. Uddannelsesstedet har tidligere afholdt forløb på folkeskoler, men det aktuelle initiativ var nytænkning. Viden Djurs udbød innovationsugen til de to kommuner på Djursland. Hver af kommunerne har bevilget 15.000 kroner, som skal bruges til at forvandle de bedste elev-projekter til virkelighed i Kulturnattten i efteråret. I Grenaa havde desuden Shop I City lavet en Shop i City-pris til gennemførelse af en særlig aktivitet i gaderne i Grenaa.

De kreative udfoldelser i Viden Djurs blev styret af syv folkeskolelærere og en håndfuld undervisere fra Viden Djurs.

Djurslands Posten april 2015

27


Grenaa får landets første institut for spil Spilbranchen er i voldsom vækst, men kan blive endnu bedre til at forstå deres eget produkt. Det skal nyt institut under Erhvervsakademi Dania hjælpe med. Befolkningen skal også se spil som andet end underholdning. Det nye institut ønsker at samle forskere og andre vidensfolk på området, så man kan få samlet alle de undersøgelser, der laves, et sted. »Håbet er, at iværksættere og virksomheder på sigt vil ringe ind for at få råd og vejledning til, hvordan og ikke mindst hvorfor de skal lave deres spil på den og den måde,« forklarer Mikkel Lodahl, der dog understreger, at det ikke er et forsøg på at lave en skudsikker manual til succes i spilbranchen. Det kommer ikke som nogen hemmelighed, at Grenaa er i gang med at udvikle sig til centrum for den danske spilbranche. Men uddannelse og iværksætteri indenfor den potentielt lukrative branche er ikke nok, hvis branchen skal blive ved med at vækste så voldsomt, som tilfældet har været de seneste par år. Derfor indvies Institut for Dansk Spiludvikling 26. juni ved Dania Games Expo, der fungere som en slags åbent hus for uddannelserne til datamatiker og multimediedesigner hos Erhvervsakademi Dania. Formålet med det nye institut, der bliver det første af sin slags i Danmark, er at samle al den viden om spilindustrien, som bliver skabt i uddannelsesmiljøerne og hos iværksætterne. »Spil er til en vis grad legetøj, men det er ikke kun legetøj. Det er samtidig et meget seriøst kommercielt produkt og en fantastisk eksportvare for Danmark. Men der er også potentiale for at blive endnu bedre og levere et endnu bedre produkt, hvis vi bruger al den viden, som findes på området, til at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør,« siger Mikkel Lodahl, lektor og projektleder for Institut for Dansk Spiludvikling. 28

»Nej, det skal mere ses som et sikkerhedsnet, for hvis jeg forstår, hvorfor jeg bliver glad af at spille et bestemt spil, og hvad det er, der gør mig glad, så har man nemmere ved at finde frem til noget, som andre folk også vil blive glade for. Og så kan spillet muligvis blive en succes.« Det er dog ikke kun spilindustrien, der kan lære noget fra det nye institut. Også befolkningen skal vide mere omkring spil - og se det som andet end blot underholdning. »Spil kan meget mere end blot underholde. Hvis vi ved mere omkring, hvad spil gør ved os, så tror vi på, at folk også vil ændre opfattelse af spil som blot underholdning,« siger underviseren og fortsætter: »I England har man arbejdet med det her gennem nogle år. Der er det lykkedes at få folk til at se på spil som et kulturprodukt. Men folk kender ikke nok til »spilsproget« på samme måde, som vi kender til filmsproget. Det er et spørgsmål om tid og viden. Den sidste del vil vi gerne levere.« Fra 2009 til 2013 er branchen vokset med 119 % ifølge rapport om danske indholdsproducenter i tal. Samtidig er der kommet 40 % flere jobs.

Grenaa Bladet juni 2015


ShopiCity knækker cancer sammen med Viden Djurs Grenaa: En POP-UP shop har set dagens lys på Torvet i Grenaa. Shopicity ønsker at bidrage positivt og synligt til Knæk Cancer kampagnen i uge 43 med en markant donation. Shopicity åbnede den sammen med Viden Djurs 5. oktober. Shoppen er etableret i det gamle »Step in« og har fået forretningen doneret af ejeren Henrik Møller, så man kan holde åbent til og med 24. oktober. Forretningerne fra Shopicity har stillet en lang række varer til rådighed for forretningen og overskuddet ved salget af disse varer går ubeskåret til »Knæk Cancer Kampagnen« så man forventer at kunne bidrage med en markant donation når kampagnen slutter den 24. oktober 2015. Forretningen er indrettet af og bemandet med detail- og kontorelever fra Praktikkoblingen i Grenaa, som på den måde dels er med til at støtte det gode formål og samtidig får tilført yderligere kompetencer til deres uddannelse. Der er håb om, at samarbejdet mellem Shopicity og Viden Djurs på »Knæk Cancer Kampagnen« – dels kan bringe erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner tættere på hinanden dels at dette tiltag kan blive en tilbagevendende begivenhed.

Grenaa Bladet oktober 2015

29


30


31


32


To af EU-valgkampens hovedpersoner duellerede på VID Gymnasier Rønde.

var Jakob Rosenkrands, 2e, som ville vide, hvilken sikkerhed man har for at en parallelaftale kan gennemføres i tilfælde af et nej til ophævelsen af retsforbeholdet.

RØNDE Hvad er det lige vi skal stemme om den 3. december, når der skal stemmes ja eller nej til ophævelsen af Danmarks EU-retsforbehold? Det fik godt 200 unge mennesker mulighed for at lytte til fra første parket, da to af EU-valgkampens hovedpersoner, Jens Joel (A) og Morten Messerschmidt (DF), tirsdag middag mødte frem i Multisalen i Rønde Idrætscenter.

“Jeg synes, at det var en ok debat, som blev holdt i en ordentlig tone. Jeg blev også klogere på nogle detaljer,” siger Jakob Rosenkrands, som efter mødet lavede en videosekvens med Morten Messerschmidt med et budskab til en kammerat.

Her forsøgte de to politikere fra hver sit ståsted at forklare de unge mennesker, hvor de mener, at danskeren skal sætte deres kryds, når de stemmeberettigede torsdag 3. december går til stemmeurnerne. “Det kan nemt blive meget teknisk, men jeg synes jeg blev klogere på problematikken,” siger Morten Siig Henriksen fra 3e. Som eleverådsformand havde han været med til at arrangere mødet, som blev til efter de studerendes eget ønske.

To af svigermors drøm De to debattører, som på hver sin måde ligner enhver svigermors drøm, gik da også hinanden på klingen på den gode måde. Den habitklædte elegantier, medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, hvis udsøgte argumentationsform er blevet så rigeligt udstillet i pressen på det seneste, gav prøver på sin skarpe tunge og anbefalede entydigt et nej.

“Jeg synes også, at de studerende kom godt på banen med spørgsmål, og at de to politikere var gode til at svare på spørgsmålene,” siger Morten Siig Henriksen. Blandt dem, der stillede spørgsmål til politikerne, 33


Landbrugsskole er superb

til at skabe praktikpladser Kalø Økologisk Landbrugsskole fremhæves i ny analyse fra Undervisningsministeriet. Skolens succes skyldes målrettet arbejde med at sikre eleverne praktiksteder i både ind- og udland.

34

Stiften maj 2015


Nye uddannelser på Kalø Økologisk Landbrugsskole

Djurslandsposten jumi 2015

35


36


37


VID Erhvervsuddannelser, Århusvej i Grenaa • • • • • • • • • • • • • • •

smed industrioperatør elektriker personvognsmekaniker lastvognsmekaniker entreprenør- og landbrugsmaskinmekaniker eux håndværker eud business eux business kok ernæringsassistent cater tjener bager og konditor detailslagter

VID Medie, Ydesvej i Grenaa • •

webintegrator digital medie

WebITAarhus, Kannikegade i Århus •

webintegrator

Kalø Økologisk Landbrugsskole, Skovridervej i Rønde • • • • •

økologisk landmand eux landmand global organic farmer produktionsleder EUD10 (fra august 2016 også i Auning)

VID Gymnasier, N.P. Josiassens Vej i Grenaa • •

hhx htx

VID Gymnasier, Skrejrupvej i Rønde •

38

hhx


VID Detaildivisionen, N.P. Josiassens Vej i Grenaa • • •

handelsuddannelsen med specialer detailuddannelsen med specialer Businessguides

Viden Djurs, Århusvej i Grenaa •

VID Efteruddannelse

Campus Djursland, Ydesvej i Grenaa • •

3D College GameIT College

Campus Djursland, Karen Blixensvej i Grenaa • • •

Brazil Football College Fashion College Business College

Hvor mange er vi? Studerende

1657

Fordelt på uddannelser: EUD merkantil EUD teknisk EUD10 hhx htx Kalø Øvrige

395 388 14 329 314 59 158

Ansatte

250

Hvor mange penge har vi at gøre med? Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter

Hvad bruger vi pengene til Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Kostafdeling Omkostninger i alt

Finansielle poster Årets resultat

138.491.585 31.770.370

-115.962.671 -3.316.974 -16.927.680 -19.619.372 -3.958.812 -6.660.308 -156.008.734

-2.901.182 914.9

39


AFGANGSELEVER

2015

40