Page 21

En dronning kom på besøg… Børnene i Sdr. Felding fik royalt besøg, da nye legeredskaber og en multibane blev indviet Børnene i Sdr. Feldings skolefritidsordning Fristedet har med garanti haft en masse at fortælle deres forældre og søskende om i den forgangne tid. Børnene fik nemlig besøg af selveste Dronning Margrethe! Hun kom for at medvirke ved indvielsen af en multibane og nogle nye legeredskaber, opstillet ved henholdsvis skolen og »Gården«. - Før dronningen kom på besøg, havde jeg fortalt børnene, hvordan man opfører sig i selskab med en kongelig, og jeg synes, de opfattede det, jeg fortalte dem, ret godt. I hvert fald rejste de sig alle sammen pænt op, dengang

dronningen kom, fortæller Fristedets leder Conny Østergaard og forklarer, at hun før indvielsen havde fornøjelsen af at deltage i en konference om mobning, hvor prinsesse Mary også deltog. Derfor var hun »klædt på« til opgaven. Ugeposten var inviteret til at dække dronningens besøg, men ak – travlhed på redaktionen gjorde, at journalistens besøg i sidste øjeblik blev udskudt, og dermed gik avisen desværre glip af muligheden for at tale med selveste Dronning Margrethe. Multibanen og de nye moduler er opført for penge, man har fået af Herning Kommunes legepladskonto – 100.000 kroner – og for penge, som Fristedet og Sdr. Felding Skole selv har sparet op. Specialskolefritidsordningen »Raketterne« deltog også ved indvielsen, og på græsarealet ved skolen blev der både klatret og rutschet i det nye, flotte legemodul.

På multibanen blev der afviklet en stor fodboldturnering. Der blev kæmpet bravt, og de børn, der så på, forstod at heppe i en grad, der var meget imponerende. En dejlig dag for børnene i Sdr. Felding - ingen tvivl om det - og behøver vi at fortælle, at indvielsen naturligvis blev fejret med masser af sodavand og flødeboller? Multibanen og de nye legemoduler bruges om formiddagen af skolen, om eftermiddagen af SFO’en, og om aftenen og i weekenderne af alle byens børn. Til slut kan det oplyses, at børnene i Fristedet til indvielsen havde lavet en flot, royal pude samt en forgyldt saks, som dronningen brugte, da hun klippede snoren. Puden og saksen blev atter taget i brug, da Sdr. Felding i forbindelse med det årlige høst- og kræmmermarked indviede en ny bro over Skjern Å. - ast – Goddag Dronning Margrethe! Dronningen – som til daglig hedder Inger Olsen og arbejder som pædagogmedhjælper i Fristedet i Sdr. Felding - kom på besøg, da man i sidste uge indviede en multibane ved skolen samt to nye, store legeredskaber – et ved skolen og et ved »Gården«. (Privat foto)

Den nye multibane blev ved indvielsen brugt til at afvikle en fodboldturnering, og børnene kæmpede bravt om at erobre bolden. Legeredskaberne blev også taget i brug. Her ses det legemodul, der står ved skolen. Legeredskaberne giver masser af udfoldelsesmuligheder til både.

Find det du lige mangler i Ugeposten

Indvielsen blev naturligvis fejret med masser af sodavand og flødeboller. (Privat foto)

Jagt søges

Kørsel med

Tlf. 40 31 88 67

• Gylletrailer, 32 m3 • Blokvognstrailer • Tiptrailer, 30-48 m3 Benno Gosvig’s Maskinstation & Entrprenørforretning tlf. 97 36 61 55

Altid et godt tilbud på • Fyringsolie • Dieselolie • Mobil smøreolie - hos din lokale NYGADE 17-19 KLOCHSVEJ 67

6920 VIDEBÆK 7441 BORDING

TLF. 97 17 16 77 TLF. 86 86 24 44

WWW.VIBOMASKINER.DK

OlieCenter Sdr. Felding Telefon 97 19 80 44

Masser af børn tog del i indvielsen, og de var heldige, for kort efter at arrangementet var slut, begyndte regnen at vælte ned! (Privat foto)

• Gratis containerservice til jern- og metalaffald • Nedskæring af staldinventar, kedler, fabriksanlæg m.m. • Jern- og metalaffald købes • Landbrugsmaskiner, gl. traktorer m.m. købes

Kibæk Jern- og Metalopkøb Kort og godt

v/ Benny Andersen Tlf. 97 19 20 86 eller mobil 26 35 72 88

Skrot, jern, kabler og metal afhentes. Tlf. 40 58 50 30 Side 21

Ugeposten Kibæk UGE 36 09  
Ugeposten Kibæk UGE 36 09  

Læs den lokale avis.