Issuu on Google+

Marts - maj 2013 9. årgang nr. 30 www.tostrup-roum.dk

Sognet Tostrup · Møldrup · Roum

Side 2-3 Påske- og pinsetema Side 4 Det smilende mirakel Massoud Fooroozandeh Side 5 Altid frejdig når du går Side 6 Nyt fra Tostrups menighedsråd Side 7 Discipel? - eller: at følge Jesus og lære af ham Side 8 Lønkammer - konfirmation Side 9 På hedetur med Helligånden Side 10 Arrangementer og kalender Side 11 Klubber og foreninger En gravsten i Tostrup Bagside Gudstjenester

»Kristus Opstandelsen« Mathias Grünwald


2

Påske og pinse-tema Af Robert Ryholt Sognepræst

G-U-D Tre bogstaver, der er som en spand, du kan hælde hvad som helst i.

Faste. Maven snøres ind bare ved ordet. Og lysten efter sødt eller bare mere forstærkes. Selvbeherskelse! Selvom vi evangelisk-lutherske folkekirke-kristne ikke er så fortrolige med faste, er gudstjenesten i fasten fyldt med slanger, engle og dæmoner, kamp, fristelse. Dommen lyder 1. søndag i fasten »Jord er du, og til jord skal du blive«, men nåden kommer til, så livet kan leves og læres. G-u-d. Tre bogstaver, der er som en spand, du kan hælde hvad som helst i. G-u-d er svær at fatte, rumme, forstå - men 2. søndag i fasten fortæller evangeliet om en kvinde, der vrider armen rundt på vor Herre og således får både sidste ord og ret overfor Gud - og Han undres. Gud elsker os som vi er - men afskyr så ofte, hvad vi gør. Den skelne-kunst kan vi mennesker kun ved nåde gøre Gud efter. Tit begrænser vi os til at elske de elskværdige, men Jesu disciple kaldes til mere: »I skal ligne Gud!«, siger Paulus 3. søndag i fasten. »I skal ligne Gud som Hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Jesus Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud«. 4. søndag i fasten hører vi også om os selv: Om de lidettroende, der ikke tiltror Gud magt, vilje eller fantasi til virkelig at ændre eller bedre ting. Ude i ødemarken er en tusindtallig skare forsamlet. Det er spisetid, og der er ingen købmand, ingen restaurant; kun en lille dreng med fem brød og et par fisk. Og alle går glade og mætte i seng. Kir-

kens historie er fyldt med beretninger om de få og små i største nød, der alligevel fik mod og kraft til livet. De lærte betydningen af Helligånd, bøn og kirke, menighed. Måtte vi gøre samme erfaring! En flaskepost i kredsløb om planeten eller skyllet op på Ulbjerg Klint. Vi åbner den, og papiret indeni siger: »Intet er umuligt for Gud!« Sandt! Sandt når vi læser det i en flaskepost eller i en salme, i en bibelbog. Det ligger i ordet G-u-d. Kunne Han mindre, var Han ikke Gud. Til Mariæ bebudelse siger englen de ord til Maria, der bæver af skræk: »Intet er umuligt for Gud«. Og selvom hun intet fatter og er ved at dø af skræk, og hun intet ser eller føler på sin mave, svarer hun med tro: »Det ske mig efter Dit ord!« Synes vi ikke, Gud virker noget i vort liv? Måske skulle vi begynde med at stamme Marias ord? »Den stille uge« indledes Palmesøndag med stor festivitas: Jesus hyldes som konge af folk, der blændes af ambitioner om magt og hævn. Jesu ambition er en anden: han vil tjene - i dybeste forstand af dette ord. Siden kunne Paulus pege på Jesu nedtur fra himmeltrone til korsfæstet kriminel som udtryk for Guds Søns kompromisløse vilje til at opgive alt og hengive sig fuldstændigt og apostlen formaner sine medkristne: »Hav I det samme sind!« Skærtorsdag fortsætter Jesus sin ensomme offergang mod korset - ved at sætte sig til bords. Jesus skrev aldrig bestselleren med en titel som »Mit liv« eller »Hvad betød min død?« - men han

www.tostrup-roum.dk


3

satte sig ved et bord og sagde: »Dette er mit legeme, givet. Dette er mit blod, udgydt. Spis, drik og vær glade!« Så gik han ud for at vende kinden til slangebid og Judas-kys. Mens dette skrives, vibrerer luften stadig af julehærskarernes sang, og himlen funkler af englenes øjne og stjerner, men Langfredag er himlen tavs og mørk. Korset overskygger nu krybben, barnet er blevet voksent, og pludrelydene er blevet et jammerråb: »Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Den dag meldes ikke om noget svar. Jesus dør. Endte alt langfredag, kunne Jesus kun huskes som det bedste menneske, der har betrådt denne jord. En sympatisk fiasko! Jesus er mere. Jesus er dødens sejrherre og vor Herre! Det er Påskedags pointe, der skal synges ud med glæde! Glæde får blodet til at rulle raskere. 2. Påskedag hører vi om en vandretur - hvor fødder og hjerter først er tunge, men undervejs bryder hjertet i

www.tostrup-roum.dk

brand og går over fra døden til livet. Jo, der sker noget i kirken: Der er både faste-pisk og påskefest! Fra krybbe over kamp, tjeneste, offer og død til opstandelsen på den tredje dag munder Guds historie med os ud i pinsen. Og pinsens efterdønning lever vi i nu. Pinsedag hører vi om Guds Ånds komme til de ventende disciple. De udrustes med mod og talegaver og kraft til at leve, som Herren ville det, håbefuldt i troen på ham. 2. Pinsedag mødes vi på Borup Hede og lærer Bibel på kortform: »Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn«. Efter pinse venter Trinitatis-tidens discipel-belæringer. Nu først: Glædelig Faste, Påske, Pinse!

Glæde får blodet til at rulle raskere...


4

Af Robert Ryholt Sognepræst

Måske er det vores ører, den er gal med...

Det smilende mirakel Massoud Fooroozandeh Hersom/Bjerregrav/Klejtrup, Hvam og Tostrup/ Roum menighedsråd stod sammen som indbydere til en sogneaften i Roum forsamlingshus en råkold torsdag d. 29. november, hvor en fynsk sognepræst skulle fortælle om sit liv. Ret ordinært, ikke sandt? - indtil du forsøger at udtale sognepræstens navn (Massoud Fooroozandeh) og lægger ører til hans historie. Massoud blev født i Iran i shahens dage som søn af en strengt religiøs far i centrum af den islamiske revolution, der bragte ayatollah Khomeiny til magten i 1979. I hjemmet vejede hans mors indflydelse dog tungt, så Massoud voksede op med en følelse af at være elsket. Massoud blev elev på en elite-koranskole, hvis elever undervejs i den ti år lange krig mellem naboerne Iran og Irak blev brugt som hjernevasket kanonføde. Det ville mor ikke være med til, så imod faderens vilje planlagde hun sin søns flugt ud af Iran. Efter mange genvordigheder og farer endte Massoud på mirakuløs vis i Danmark, hvor hans søster allerede opholdt sig, og hvor også hans mor siden stødte til. I Danmark læste Massouds mor og søster i Bibelen. De blev kristne. Da de også gav Massoud en Bibel og opfordrede ham til at læse i »den gode Bog«, tog han kun imod den for med sin

koranskole-lærdom at gendrive og frelse sin mor og søster fra den falske kristendom. Det lykkedes ikke. Læsningen af Bibelen ændrede Massouds liv, som den havde ændret hans mors og søsters liv. De begyndte at lyse og smile på en anden måde end før. OG DET ER INTERESSANT! Massoud vendte i sit foredrag - med billeder - igen og igen tilbage til to ting: Sin tro på mirakler og sin erfaring af at kristendom bringer lys og glæde - så det ses! Han kunne ganske enkelt se på folk, når de som før var muslimer blev kristne. De begyndte nemlig at smile og lyse af glæde på en anden måde. Spørgsmål: Hvorfor lyser vi ikke? Kunne det skyldes, at vi mener at vide, hvad kristendommen går ud på? Evangeliet er »gamle nyheder« for os, og hvem læser gamle aviser? Massoud og hans familie og de mange andre muslimer, der hører lignelsen om den fortabte søn, rystes over, at Gud kan være så bristefuld af kærlighed. En kærlighed, der ikke helmer og som tåler enhver fornedrelse og intet offer skyr - når blot Han kan favne sine børn. Måske er det vores ører, den er gal med, og måske kan Massoud og hans historie hjælpe til, at vore ører renses, så vi igen kan høre evangeliet om nådens Gud? Derfor: Frem med Bibelen i ugens løb og spids ører om søndagen!

www.tostrup-roum.dk


5

Af Cecilie Heidmann, Skivevej, Tostrup; konfirmand i 2013

»Altid frejdig når du går« Jeg skulle skrive om en salme, jeg godt kunne lide. Og dertil har jeg valgt at bruge »Altid frejdig når du går«. Jeg har valgt denne salme, fordi jeg syntes, at den kort, men godt, fortæller os om, hvordan vi skal leve livet, om vores tro på Gud Fader, om at Han altid vil være der for os, og om at vi skal kæmpe for det, der betyder noget, selvom det kan blive det sidste, vi gør. Min familie spurgte mig, hvorfor jeg valgte denne salme, fordi de syntes, den var så trist. Og jeg svarede dem: »Jeg skulle vælge en salme, jeg syntes var god og ikke en salme, som jeg syntes var sjov og munter«. For jeg syntes at selvom den er alt andet end sjov og langt fra munter, så har den et budskab, som jeg syntes er rigtig stort i forhold til, at den er så lille. For denne lille salme siger mig meget mere, end nogen af de lange salmer gør. Det er meget vigtigt for mig, hvilke ord jeg bruger og hvordan jeg formulere mig. For det her er jo ikke bare en eller anden popsang. Det er en salme, som er et tegn på vores tro på Gud. Og som min præst Robert siger: »Man gør ikke grin med salmerne, for det er noget, som bety-

www.tostrup-roum.dk

der meget for mig og mange andre«, og det er så rigtigt som det overhovedet kan være. For de her salmer betyder så meget for nogle mennesker, at andre mennesker slet ikke kan forstå det. Jeg har aldrig rigtig tænkt så meget over teksten og budskabet i de salmer jeg sang, før jeg fik denne opgave. Jeg har altid syntes, at »Altid frejdig når du går« var en god salme. Men da jeg begyndte at nærlæse den, rykkede den sig bare til et helt andet stadie. For jeg syntes, den har det smukkeste budskab. Men noget af det specielle ved denne salme er, at når man synger den, tænker man ikke kun på ordene og budskabet, men man kommer også til at tænke på alle dem, man elsker. Både dem, der lever, og dem som ikke gør. For man tænker over hvad de, der lever, vil få udrettet. Man tænker på hvad de, der ikke lever mere, fik udrettet. Og nok det vigtigste: Hvad man selv vil få udrettet i sit liv. Det sidste er et spørgsmål, som jeg syntes alle skulle sætte sig og tænke på. Ung som gammel. Så sæt jer sammen med dem, I elsker, og snak om hvad I vil med jeres liv!

Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende, selv om du til målet når først ved verdens ende! Aldrig ræd for mørkets magt, stjernerne vil lyse! Med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse! Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder! Da er livet ej så svært, døden ikke heller. Chr. Richardt 1867


6

Af Niels Ole Andersen

Nyt fra Tostrup Menighedsråd De nye menighedsråd er nu kommet, forhåbentlig godt, fra start. Efterfølgende er der foretaget en ændring i Tostrup: Jytte Andersen havde ønsket at standse ved periodens udløb, men modtog genvalg med det forbehold, at hun måtte holde, når der var en suppleant, der var klar. Det var der ret hurtigt, og fra 14. januar 2013 er Eva Myrtue Nielsen indtrådt i Jyttes plads i menighedsrådet, medens Jytte er »forfremmet« til suppleant. Velkommen til Eva og til de to andre »nye«, Kirsten og Ole. Tak til Jytte for perioden. Posterne er i øvrigt besat som følger: Niels Ole formand, Robert næstformand, Aase kasserer, Inga kirkeværge og Eva kontaktperson.

Et billede af gravstenen skal ledsages af en levnedsbeskrivelse af den/de personer der hviler på gravstedet, så koncentreret og udførlig, som nu pladsen tillader.

Lagde I juleaften mærke til de smukke klapstole, vi har anskaffet i Tostrup? Det er en sag, som Aase, Jytte og Inga har håndteret på udmærket vis. Efter nogen søgen blev stolene indkøbt lokalt, PN Møbler Møldrup, og vi synes i menighedsrådet, at de er flotte og smukke.

Der er opbygget en myte om, at det med at gemme gravsten kan blive dyrt, hvis Nationalmuseet rykker ud og kræver dem restaureret til højeste dagspris. Jeg synes, det er et slagsmål, vi må tage, hvis det bliver aktuelt, og så ellers respektere vore forfædres gravsten. For som Johs. V. Jensen skrev:

Jeg har fået kirkeblads-redaktionens tilslutning til at starte en ny artikelserie i Kirkebladet, som vi kalder:»En Gravsten«. Det er tanken, at vi til hvert nummer af bladet finder »en ikke for ung« gravsten på en af kirkegårdene.

Bortset fra artiklen i dette blad vil Søren Larsen fremover yde bistand med emner og deres historie. Søren har en stor viden om de fleste af dem, der ligger på Tostrup og Roum kirkegårde. Både Tostrup og Roum kirkegårde har været udsat for en efter min smag for grundig oprydning blandt gravstenene; på en eller anden måde bliver vi lidt fattigere hver gang, der destrueres en gravsten.

Henfarne slægter - forglem dem ej! I arv de gav dig en ædel gave. Henfarne slægter i landets marv, sig ej fornægter. Bevar din arv.

www.tostrup-roum.dk


Discipel? - eller: at følge Jesus og lære af ham I kirkehøjskolen har vi senest beskæftiget os med kirkens nådemidler - dåb, prædiken, skriftemål, nadver - og tidligere har vi undersøgt to af kirkens ytringer: den apostolske trosbekendelse og Fadervor. Denne gang handler det om at være discipel. I dåbs-ritualet lyder det: »Gå ud og gør alverdens folkeslag til mine disciple, idet I døber dem og lærer dem alt det, som jeg har befalet jer…«. Kirkens arbejdsbeskrivelse: at døbe og lære, kort sagt: at kristne. Eller: Gøre til discipel. Ordet discipel kommer fra latin - discipulus - der hidrører fra ordet disciplina. De to ord betyder henholdsvis elev og en kundskab, kunst eller opdragelse, der læres og modtages ved undervisning. Ordet discipel kender vi især i forståelsen Jesu disciple. Vi kender navnet på en del af dem, især de, som siden blev udnævnt til apostle og blev Jesu særlige udsendinge: Peter, Jakob, Johannes, Andreas med flere. Jesu disciple blev kaldet af ham, vandrede med ham, kaldte ham mester, lærte af ham, fulgte ham efter. I evangelierne og i Apostlenes Gerninger bruges ordet discipel tit - cirka 230-40 gange - og det siger noget om, at det i Ny Testamente og i den tidlige kristendom var et vigtigt begreb. Jesus understreger igen og igen nødvendigheden af tjeneste, offer, ydmyghed, forsagelse, hengivelse, hvis en discipel skal være ham værd. Så hvor mange gange mon ordet forekommer i vores salmebog? Nemlig: Ikke en eneste gang.

Det at være kristen var i Danmark i mange århundreder et krav fra kongen til undersåtterne, og kirkegang var en pligt, og begge dele sidenhen en tradition og vane, der er blevet plejet mere eller mindre intenst. Omvendt beordres discipel ikke, men kaldes. Disciplen vælger efterfølgelsen. Måske derfor har vi endnu ikke mange discipelsalmer i egentlig forstand. Vi lever i en tid, hvor dels den åndelige søgning er så stor, de spirituelle/åndelige tilbud er så talrige (og hyppigt overfladiske og blottet for nåde), og endelig pladsen er så rigelig i de guds-huse, der er bygget i hvert et sogn. Disse smukke, sære huse vidner om dybde, visdom, tradition, styrke - såvel måske om forstenet ælde, sådan som kritikere siger. I USA er ordet discipel kommet til ære og værdighed. Der mødes folk i kirker, ganske små som vældigt store, og lærer ikke bare om Jesus, men af ham. USA er ikke Guds eget land, mere end Danmark er det. Spørgsmålet er: Vil du følge Jesus og lære af ham?

7

Af ???

Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem: Salige er de fattige i ånden…

Diverse Discipel Discipliner www.tostrup-roum.dk

Bibel-læsning Bøn Meditation

Lovsang Faste Tjeneste

Fællesskab Forbøn Efterfølgelse


8

Lønkammer-konfirmation Af Robert Ryholt Sognepræst

I medierne og på fx Facebook støder vi gang på gang på triste typer, der vil fortælle dig, hvordan du skal føle og opføre dig, når du er muslim eller kristen eller et godt økologisk-bevidst menneske o.s.v. Der er ingen ende på deres »visdom« og fromhed. På gaderne i København får muslimske piger »gode råd« om at tage tørklæde på, hvis ikke de vil kaldes for ludere; jøder får »gode råd« om at tage kalotten af, hvis ikke de vil importere Mellemøst-konflikten til Danmark - og vi andre får gode råd om, hvad vi skal spise, ikke-ryge, løbe og motionere om ugen, tænke og føle, hvis vi vil være gode og velafbalancerede, »hele« mennesker. Gevaldigt fokus på det ydre, men kun med henblik på at beskære og begrænse friheden for dig og mig. Hvad har alt det med konfirmation at gøre?! »Pæne folks børn bliver konfirmeret, og det bliver du også!!« Da min mor i sin tid luftede betænkeligheder omkring at

blive konfirmeret, var der ingen slinger i valsen hos mine bedsteforældre. De vred armen om på min mor, og hun havde - værsgo’! - bare at blive konfirmeret. Tvang! Siden valgte min mor som konsekvens, at hendes børn selv skulle vælge. Vælge både dåb og konfirmation fra eller til. Mine egne børn er blevet døbt som spæde - forældre-beslutning - men deres konfirmation er og bliver deres egen sag. Måske ville der blive snakket, hvis ikke »præstens børn« ville konfirmeres, men jeg kunne bedre tåle sladder bag min ryg end åndelig tvang. Når jeg har spurgt mine konfirmander, om de hjemmefra har fået armen vredet om, er svaret nej. De går frivilligt til præst. Hvis ikke de skulle konfirmeres, ville nogle af dem nok få en fest alligevel. De fleste har hørt om nonfirmation (et ikke-religiøst alternativ til konfirmation). Nogle ville ikke ha’ en fest, hvis ikke de skulle konfirmeres, for festen hører konfirmationen til, andre ville ikke vide, hvad der så skulle fejres, og atter andre ville fejre deres indtrædelse »i de voksnes rækker«.

Onsdagsholdet i minus 7 grader.

www.tostrup-roum.dk


9

Så alle er der frivilligt, men nogle ville møde betydelig modstand hjemmefra, hvis konfirmanden besluttede, at han eller hun ikke ville konfirmeres. Presset ville komme, fordi forældrene blev kede af det.

hørlige »Ja« i kirken ved konfirmationen det samme som ved vielsen. Det gælder offentligt, men vi andre blander os udenom, hvorledes ægteparret i deres samliv forvalter deres »Ja«. Ligeså med konfirmationens »Ja«.

I ældre tid kvitterede præsten for konfirmandens bekendelse af troen med at sige »Så giv du Jesus dit hjerte og mig din hånd!« Håndtrykket blev for øjnene af alle i kirken en slags håndslaw på aftalen, pagten, mellem konfirmand og Gud, og præsten agerede mægler. At give Jesus sit hjerte, uanset hvor ringe det er, kan aldrig være nogen dårlig ting, men det er og bliver en privat og personlig ting mellem vor Herre og dig. Ingen andre véd besked. Derfor er det offentlige og

Vi skal altså ikke tage temperaturen på andres tro, men kun gerne og villigt dele vor egen og støtte, der har brug for hjælp og opmuntring. To »Ja’er« skal lyde hørligt ved konfirmationen, og vi ser konfirmanden knæle, men vi gør vel i altid at værne om konfirmandens frihed. Bekræftelse af troens »Ja« - konfirmation - er præcis som bekræftelse af kærlighedens »Ja« vielse - en ting, der øves skjult i dagligt liv.

På hedetur med Helligånden - Pinse-gudstjeneste på Borup Hede

2. pinsedag sidste år skinnede solen i al sin glans - og vi sang om det ude på Borup Hede. I samarbejde mellem Hvam, Ulbjerg-Lynderup-Låstrup og Tostrup-Roum sogne fejrede vi gudstjeneste ude i det blå under bagende sol. »Kirke-Uglerne« sang, organisten havde byttet orglet ud med harmonikaen og menigheden sad i plastikstole eller på jorden på den smukke lille plet. Et nærmest bibelsk-udseende træ, halmballe-alter, samt Dannebrog og vores store, sorte kors stod flot i højden - og det var en god dag. Alle præsterne var også sat i sving med bønner og læsninger, prædiken og altergang. Vi sluttede af med kaffe. Sådan en god dag vil vi gerne også i år, så derfor skal opfordringen lyde til jer alle: Gå med i hede-kirken 2. pinsedag d. 20. maj kl. 14.00. Robert Landeværn Ryholt

www.tostrup-roum.dk

Torsdagsholdet i minus 15 grader - og i øvrigt sammen med Alfred og Molly


SOGNEARRANGEMENTER 10

Vedr. mødedage og arrangementer i klubber og foreninger: Se under Klubber og foreninger på side 11 eller kontakt venligst kontaktpersonen.

Babysalmesang Mandag formiddag i Tostrup kirke. Opstart d. 25. februar Sang og leg for baby og mor / far. Kontakt kirkesanger Lotte Føns tlf. 20 82 05 14 Spaghettigudstjeneste Torsdag d. 14. marts kl. 17 er der børnegudstjeneste i Tostrup kirke. Efterfølgende spaghetti og kødsovs i konfirmandstuen. Afslutning ca. 18.30. Fælles Friluftsgudstjeneste 2. pinsedag d. 20. maj kl. 14.00 fælles gudstjeneste på Borup hede Hvam, Ulbjerg, Låstrup, Lynderup, Tostrup, Roum sogne Gud og grill Torsdag d. 23. maj kl. 17.00 er der børnegudstjeneste i Roum kirke. Efterfølgende grillpølser på legepladsen. Kirkeuglerne Voksenkor for alle der har lyst at synge. Koret øver onsdage kl. 19.00 – 21.15 Medvirker ved udvalgte gudstjenester. Korleder: Organist Tove Bitsch Antonsen Gudstjeneste på Toftegården Hver anden onsdag kl. 14.30, lige uger, er der gudstjeneste på Møldrup plejehjem ved Robert Ryholt, Mette Værge, Ulrik Pilemand, Søren Christensen eller Kirsten Krab Koed. Menighedsrådsmøder Tostrup sogn kl. 16.00: 25.2, 8.4, 13.5 Roum sogn kl. 19: 6.5 Fælles menighedsrådsmøder: 18.3 Alle menighedsrådsmøder er offentlige. Møderne holdes i konfirmandstuen.. Abonnér på Tostrup - Roum kirkernes ugebrev via e-mail, her får du seneste nyt om kirkerne, arrangementer, næste søndags tekst med kommentarer og salmer. Ugebrevet er gratis, tilmelding til sognepræsten mail: rlr@km.dk Ugebrevet kan også ses på www.tostrup-roum.dk, som hele tiden opdateres med det aktuelle stof.

SOGNEKALENDEREN Februar Tir. 19 kl. 09.30 Tor. 21 kl. 19.30 Man. 25. kl. 10.15 Tir. 26 kl. 19.30 Ons. 27 kl. 19.30 Tor. 28 kl. 19.30 Marts Man. 5. kl. 09.30 Tor. 7. kl. 19.30 Tor. 14. kl. 17.00 Fre. 15. kl. 19.30 Tir. 19. kl. 09.30 Tor. 21. kl. 19.30 April Tir. 2. kl. 09.30 Tor. 4. kl. 19.30 Søn. 14. kl. Tir. 16. kl. 09.30 Tor. 18. kl. 19.30 Tir. 30. kl. 09.30 Maj Tor. 2. kl. 19.30 Tir. 14. kl. 09.30 Tir. 14. kl. 19.30 Man. 20. kl. 14.00 Tor. 23. kl. 17.00

Café i Oasen Bibelaften i Oasen Babysalmesang i Tostrup kirke Missionsuge i Oasen Missionsuge i Oasen v. Orla Ervolder, Viborg. Missionsuge i Oasen v. Arndt Jessen Hansen Mariager

Café i Oasen Danmission i Oasen v. Volontør Jacob Jensen »Spaghettigudstjeneste« i Tostrup kirke. Familieaften v. Hanne Schmidt, Kibæk Café i Oasen Sogneaften i konfirmandstuen

Café i Oasen Bibelaften i Oasen Pilgrimsvandring Café i Oasen Møde i Oasen v. Steen Sunesen Café i Oasen

Bibelaften i Oasen Café i Oasen Forårsmøde i Houlkær kirke; Viborg Friluftsgudstjeneste på Borup hede »Gud og Grill« i Roum kirke www.tostrup-roum.dk


Klubber og foreninger Solstrålen

KFUM & KFUK

11 KFUM Spejderne

Børneklub for 5-10 årige. Klubben mødes om forskellige aktiviteter, synger og hører fortællinger fra Bibelen.

Folkekirkens ungdomsarbejde. Mødes til fælles aktiviteter og drøftelse af Bibelens budskab.

Mødes i Oasen, Søndergade 23, Møldrup, mandage kl. 15.00-17.00. Kontaktperson: Else Iversen, tlf. 98 54 68 12.

Mødes hver anden onsdag kl. 19.30.

Bæverne og Ulve: Bh.kl.-4. kl.: Tirsdag kl. 18.30-20.00.

Kontaktperson: Jette Madsen, tlf. 27 52 22 05.

Juniorspejder: 5. kl. og opefter: Torsdag kl. 19.00-21.00.

KLF, Kirke & Medie Kontaktperson: Birthe Jensen, tlf. 30 22 52 33.

VIKRA Viborg Kirke Radio sender hver søndag kl. 2021 på 93,8 eller 107,3 Mhz

mødes til fælles aktiviteter i spejderhuset, Ahornvej, Møldrup.

Kontaktperson: Jørgen Møller, tlf. 86 69 15 06.

Indre Mission OASEN Søndergade 23, Møldrup Kontaktperson: Lars Iversen, tlf. 98 54 68 12.

En gravsten i Tostrup Johan Christoffer Schwarz Nielsen 1854 - 1885. Sognepræst for Tostrup og Roum 1881 - 1885. Det Herrens ord som du haver talt Er godt. Es. 39. 8. Thora M. W. Schwarz Nielsen 1853 - 1918. Hans trofaste hustru, deres 3 børns uforglemmelige moder. Gud er Kærlighed.

www.tostrup-roum.dk

Johan Christoffer Schwarz Nielsen (S.N.) var født 1. oktober 1854 på Femø. Fra april 1879, og formentlig til han tiltrådte i Tostrup - Roum d. 2. juni 1881, var han hjælpepræst i Stokkemarke, Lolland - Falsters Stift. S.N. satte i løbet af den korte tid, der gik inden hans alt for tidlige død et varigt præg på egnen. Han var en tid sognerådsformand. I en mindetale sagde Provst N. S. Laurberg: »Han var gennemtrængt af sandheden, og hans tale bar rigt vidnesbyrd derom. Han hadede al uret, han elskede freden. I oprigtighed kom han os alle i møde«. Lærer J. Grøn-

ning Nielsen skrev: »Ud fra det Grundtvigske livssyn talte han, ud af en fast og levende tro på Herren. Han forstod den kunst at være noget for andre, særlig for sin husstand. Når han som tilsynsmand besøgte skolen, var han altid velkommen, thi han kom som lærerens og børnenes ven og kærlige vejleder. Hos beboerne var han en velset gæst, og han kom lige gerne hos den fattige og den rige«. S. N. døde d. 2. juli 1885 af en hjernesygdom på to dage. Han blev begravet i Tostrup. Her er hans kone Thora, død 1918, også begravet. Mindestenen står tæt på våbenhusets østlige væg. Niels Ole Andersen


126 Sognepræst Robert Ryholt, Tingvej 80, Tostrup, 9632 Møldrup. Tlf. 86 69 10 03. rlr@km.dk Fredag er præstens faste fridag. Henvendelse kan rettes til pastor Søren Christensen, Hvam, tlf. 98 64 80 11

Organist Tove Bitsch Antonsen Tlf. 26 82 11 15 Kirkesanger Lotte Føns

Tlf. 20 82 05 14

Graver (Tostrup) Lars Iversen Tlf. 98 54 68 12 40 94 21 79 Graver (Roum) Lene Yde Tlf. 27 14 16 21 Tostrup Menighedsråd Formand: Niels Ole Andersen Tlf. 86 69 10 66 - 30 63 54 76 Roum Menighedsråd Formand: Birthe Jensen Tlf. 30 22 52 33 »Sognet« udgives af Tostrup og Roum menighedsråd. Redaktion: Robert Ryholt Tlf. 86 69 10 03

Gudstjenester

Tostrup

Roum

Søndag 3. marts. Søndag 10. marts. Torsdag 14. marts Søndag 17. marts Søndag 24. marts Torsdag 28. marts Fredag 29. marts Søndag 31. marts

10.30 09.00 17.00 10.30 09.00 19.30 10.30

9.00 10.30

3. s. i fasten Midfasten »Spaghetti« Mariæ bebudelse Palmesøndag Skærtorsdag Langfredag Påskedag Kollekt: KFUM&K

9.00 10.30 19.30 9.00

Mandag 1. april 2. Påskedag 10.30 Søndag 7. april 1. s. efter påske 19.30 (STC) Mandag 14. april 2. s. efter påske 10.30 9.00 Søndag 21. april 3. s. efter påske 09.00 10.30 Fredag 26. april Bededag 09.30 11.00 Konfirmation Konfirmation Søndag 28. april 4. s. efter påske 10.30 Konfirmation Søndag 5. maj 5. s. efter påske 19.30 (STC) Torsdag 9. maj Kristi Himmelfartsdag 10.30 9.00 Kollekt: Ydre Mission Søndag 12. maj 6. s. efter påske 09.00 (Løber) 14.00 Søndag 19. maj Pinsedag 10.30 09.00 Kollekt: Folkekirkens Nødhjælp Mandag 20. maj 2. Pinsedag 14.00 Frilufts-gudstjeneste på Borup Hede Torsdag 23. maj »Gud og Grill« 17.00 Søndag 26. maj Trinitatis søndag 09.00 10.30

(ansvarshavende)

Birthe Jensen    Tlf. 30 22 52 33 Alice Petersen   Tlf. 86 69 19 05 Niels Ole Andersen      Tlf. 86 69 10 66  Aase Olesen    Tlf. 86 69 14 37 Sats og tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S Tlf. 97 17 11 22

Kirkebil

Indlæg til »Sognet«

Abonnement

Kirkebilen kører til alle guds­ tjenester kl. 10.30 og 19.30, og alle aftenarrangementer, arran­ geret af menighedsrådene. Pris tur/retur kr. 20,00. Kirkebilen skal bestilles senest kl. 16.00 dagen før på tlf. 21 31 21 31.

… modtages med tak. Har du noget til »Sognet« - en god idé et spørgsmål - bemærkninger til noget, du har oplevet i kirken en kommentar til livet - et ønske - så send det eller mail det til: Tostrup Præstegård, Tingvej 80, 9632 Møldrup, e-mail rlr@km.dk.

Sognet udsendes hvert kvartal frit til alle husstande i Tostrup og Roum sogne. Fremsendes udensogns mod p.t. kr. 100,- pr. år. Stof til næste udgave senest: 1. marts 2013 til redaktionen, evt. på mail rlr@km.dk www.tostrup-roum.dk


Sognet - Tostrup/Møldrup/Roum - Nr. 30 - 2013