der er det min oplevelse, at de ældre ser meget positivt på, at vi kommer med børnene, selv om de jo ikke sidder lige stille hele tiden«. Lotte: »Jeg vil gerne lære mine børn at gå i kirke. Det er en god ting at kunne og giver dem også en kulturel forståelse samtidig med, at de lærer at lytte. Det er nu heller ikke så kedeligt længere, når gudstjenesten er tilpasset børnene. Til spaghettigudstjenesten er det rigtig godt. Min datter Ida fik en børnebibel, da hun var færdig til minikonfirmand, og den læser vi i af og til«.
FÆLLESSKAB
Lotte: »Jeg synes der kommer mange forskellige folk i både kirken og Menighedshuset, der er meget fleksibelt indrettet med store og små rum. Man behøver ikke tro på en bestemt måde for at komme i kirken - det kan jeg godt lide. Præsten kan også sagtens tage et barns udbrud »Ad er det blod«, da hun under nadveren siger – »Dette er Jesu Kristi blod«. Så tilføjede hun til barnet »Det er saftevand«. Thomas: »Jeg kan godt lide muligheden for at spise sammen. Der kan jeg møde nye men-
nesker, snakke med nogen jeg ikke er enige med og på den måde få en masse nyt input. Tit er vi jo sammen med dem, vi er enige med, og vi må ikke ekskludere hinanden«. Ida: »Menighedsrådet og præsterne er lydhøre overfor nye ideer, fx da vi spurgte, om vi måtte starte et fredagsfællesskab, hvor vi mødes til spisning, har en gæst udefra, og hvor omdrejningspunktet er Biblen. Det har vi en gang om måneden i Menighedshuset«. Jesper: »Biblen taler om lige plads til alle. At synge sammen er i øvrigt den hurtigste måde at socialisere på. En anden måde er at spise sammen, som vi gør her«. AT GÅ I KIRKE OG PUSTE UD Jesper: »Kirken er til alle generationer. Det er ikke altid godt, når de mange forskellige tilbud opdeler menigheden i aldersgrupper. Jeg kan godt lide, når vi er der alle sammen. Hele menigheden på tværs af generationer«.
Jesper og Ida.
9
Fra spaghettigudstjeneste.
Lotte: »Det er dejligt at komme op i kirken, sætte sig på bænken og puste ud efter travle timer. Jeg kan også finde på at tænde et lys deroppe for en, jeg tænker på eller savner. Det er rigtig godt«. Thomas: »Kirken er kirke på mange måder afhængig af, hvilken præst der er på arbejde, hvilken menighed der er mødt frem og hvilken anledning, det handler om. På den måde er der meget stor forskel. Jeg synes fx ikke, at kirken skal lægge rum til hvad som helst. Den skal koncentrere sig om det væsentligste: Formidling af Biblens budskab – og det kan selvfølgelig sagtens være fx via trommer og iørefaldende musik«.