Page 7

DET SKER

Konfirmanderne bydes velkommen Vi byder årets nye konfirmandhold velkommen ved en friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven - søndag den 1. september kl. 10.30. Ved gudstjenesten får konfirmanderne udleveret en bibel. Efter gudstjenesten vil der være hotdog eller lign. til alle. I tilfælde af regnvejr afholdes gudstjenesten i Lomborg Kirke. Vi håber at se rigtig mange, som vil være med til at give de unge en god start på det forløb, der ligger foran dem.

Sognedag og høstgudstjeneste i Dybe Søndag den 8. september kl. 14.00 Der indledes med en friluftsgudstjeneste for hele familien på boldbanen, hvor vi takker for høsten og gode kår. Efter gudstjenesten vil der sædvanen tro være aktiviteter for børn og voksne. Der vil være kaffe til medbragt brød. Der afsluttes med fællesspisning på pladsen, hvor spejderne står for de bålstegte kyllinger, mens vi selv skal medbringe tilbehør, service m.v.

Gårdsangerne fra Thy gæster Rom kirke Onsdag den 11. september kl. 19.30 i Rom Kirke Gårdsangerne fra Thy blev dannet i 1998 og består af 10 glade musikvenner. Gårdsangerne fra Thy ønsker at bevare den gamle gårdsangertradition, hvilket også kan høres i de tekster, der synges. Det er tekster, der fortæller historien om livet med kærlighed, savn, håb, liv og død. Dog går nutidens gårdsangere ikke fra baggård til baggård som de gjorde for år tilbage. Verden står heldigvis ikke stille og derfor udvikler Gårdsangerne fra Thy sig med nye sange på repertoiret, sange som de gamle gårdsangere ikke kendte til. Der er fart, fest og højt humør, hvor Gårdsangerne fra Thy optræder, og det er uanset om det er på gaden, på plejehjem, til koncert i forsamlingshuse, privat fester eller kirkekoncerter. Den spraglede gårdsanger påklædning, de spændende instrumenter, kaffekande, murerbalje, vaskebræt m.m. og de mere traditionelle instrumenter guitar, harmonika, bas, sav, banjo, mandolin og violin er med til at give den gode »Gårdsangerne fra Thy« stemning. Når Gårdsangerne fra Thy optræder er der fællessang som alle kan nyde at være en del af. Koncerten er arrangeret af seniorklubben i Ramme i samarbejde med menighedsrådene. Der er gratis entré.

7

Profile for Videbæk Bogtrykkeri A/S

Lomborg, Rom, Dybe og Ramme kirkeblad - Nr. 3 - 2019  

Lomborg, Rom, Dybe og Ramme kirkeblad - Nr. 3 - 2019  

Profile for videbaek