Page 1

. RIPEN S

SIG

OCESI DI

13

Ribe Stiftsnyt S SI

M A RT S · A P R I L · M A J · 2 0 1 4

UM . ILL

NR. 13 . 10. ÅRGANG

Tværkulturel folkekirke


Af Biskop Elisabeth Dons Christensen

Guds historie ophører ikke Jeg har brugt hullerne i juletiden til at læse Ove Korsgaards nysudkomne bog: »Solskin for det sorte muld«. Det er beretningen om dengang i 1800-tallet, da jeres og mine forfædre og formødre gik fra at være almue til at blive et bevidst og oplyst folk, der selv kunne og ville tage ansvar for ikke bare egne sager og eget liv, men sandelig også det fælles liv i det nære, lokale sogn og i det større nationale

fællesskab. Det er også beretningen om vakte bønder og højskolefolk, der tog deres tro så alvorligt, at de var nødt til at gøre noget ved det, danne valg – og endda frimenigheder, hvis hele den statskirkelige ordning ikke svarede til deres forståelse af, hvad en af Grundtvig inspireret evangelisk-luthersk kirke skulle stå for. Og så er det beretningen om den stilhed, der følger i kølvandet, når vi som folk og kirke er borte, når liv og fællesskab mellem mennesker er borte, formuleret i indledningen på følgende måde: »Sidste gang, jeg besøgte mit barndomshjem på Mors, var der en stilhed, som virkede uvirkelig. Det er den form for stilhed, som historien efterlader, hvor den er ophørt« (s. 7). Men historien ophører ikke. Jeres og min historie her på jord ophører før eller siden. Den opvakte bondestands historie og nationen Danmarks historie kan vel også ophøre. Men Guds historie med os

2

Biskop Elisabeth Dons Christensen mennesker ophører ikke. Den påstand hviler kirken, den kristne menighed i. De grundtvigske bønder og højskolefolk mødtes om noget helt praktisk og jordnært som mejerier, slagterier, andelskasser, grovvareselskaber, alt det som Grundtvig samler under begrebet: »oplysning om sivet«. Men de mødtes sandelig også om


»oplysningen om livet«, dvs. hele spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske og kirke i vores kultur. De var, disse seje og selvbevidste bønder, det bedste udtryk for det lutherske princip om det almindelige præstedømme, som består i, at enhver, der er krøbet gennem dåben, selv er præst og selv må og skal tage ansvar over for Gud, både for sit åndelige liv og alt det, han eller hun i øvrigt gør og griber fat i. Det er samme tankegang, der ligger bag oprettelsen af det tværkulturelle

Gud forventer kun, at vi gør det, vi kan for at være medarbejdere i stedet for modarbejdere

center i Esbjerg. Her støtter vi fra kirkens side »et jævnt og muntert virksomt liv på jord«. Her skal der være et folkeligt mødested. Her skal et helt jordnært og praktisk liv udfolde sig.

Her skal der være respekt for mennesker. Her skal meninger, holdninger og værdier brydes. Og der er ingen tvivl. Det er på et fundament af både oplysning om siv og liv og kristen livsholdning, det alt sammen sker. Og så må det gå, som det kan. Bag hele arbejdet ligger en tillid til, at Gud nok selv skal skrive sin store historie færdig – med jer og mig og vore nye borgere – som Gud selv vil. Gud forventer kun, at vi gør det, vi kan for at være medarbejdere i stedet for modarbejdere.

Folkekirkens Tværkulturelle Center støtter »et jævnt og muntert virksomt liv på jord«.

3


Af Daniel Ettrup Larsen, stiftspræst, Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift

Migrantmenigheder Siang Thang er en frisk ung mand fra Burma, som er gift og har en lille datter. Han er flygtet fra den kristne Chin-provins i Burma og kom til Danmark for 9 år siden. Gennem 7 år arbejdede han på slagteriet i Esbjerg indtil det lukkede. Han er meget trofast i den internationale mandeklub og Sprog Caféen i Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift (FTC).

Hans kone er netop begyndt på SOSU-skolen. Siang er meget aktiv i den burmesiske migrantmenighed, CBCE. Hver søndag eftermiddag holder de gudstjeneste i Kvaglund kirke, og Siang har altid ansvar for en del praktiske opgaver. Samtidig er han med i bestyrelsen for menigheden, synger i ungdomskoret, som ofte medvirker ved deres gudstjenester. Flere gange har koret medvirket med et godt indslag og gode samtaler ved arrangementer i forskellige folkekirker i Ribe Stift. Nytårsdag havde jeg lejlighed til at deltage i den burmesiske migrantmenigheds gudstjeneste og fællesskab. Det var en oplevelse, som jeg har skrevet mere om på vores hjemmeside www.ftc-ribestift.dk, hvor man også kan se billeder fra gudstjenesten. Siang kommer i en stærk menighed, der gør meget for at oplære deres børn og unge i troen. Desuden er de meget trofaste kirkegængere, hvilket er generelt for mange migrantmenig-

4

Siang Thang heder. På www.migrantmenigheder. dk kan du finde 14 migrantmenigheder i Ribe Stift, der allerede er registreret på siden. Fællesskab med kristne fra en migrantmenighed Ønsker I fællesskab med en migrantmenighed, vil det være en god begyndelse at tage kontakt med præsten eller en anden fra menigheden, som står som kontaktperson. Besøg vedkommende og lær hinanden at kende. Personlige relationer er et nøgleord. Derefter er der lagt et godt grundlag for at skabe fællesskab mellem menigheder. Jeg vil blot nævne nogle ideer, som vi har prøvet af i Kvaglund og andre byer, hvor FTC har fået lov at komme med ideer;


Fælles spiseaftener, international mandeklub, kvinder møder kvinder, Sprog Café, lektiehjælp, børneklub,

grantmenighederne skal blive ved med at være kristne, selvom de føler sig mere danske end deres forældre,

hvor nydanske børn inviteres med, bibelstudiegruppe på dansk eller engelsk, fælles gudstjeneste med kirkefrokost bagefter eller spændende udenlandsk mad, som de medbringer, sommerlejr. Find selv flere ideer eller læs den nye bog: »Migrantmenigheder og folkekirken – Det gode Samarbejde«.

så er det vigtigt, at de får relationer til danske børn og unge i kirken. Derfor er samarbejde om børne- og ungdomsarbejde livsvigtigt.

Vi har et ansvar I forhold til de næste generationer i migrantmenighederne har vi en vigtig opgave. Hvis børn og unge i mi-

Fremtiden Hvert år i januar holdes der evangelisk alliance bedeuge i mange byer. Som noget nyt i Esbjerg var der fredag aften en international bedeaften i Kvaglund kirke. Omkring 105 mennesker tog imod indbydelsen og var sammen om fællessang, bøn og indslag ved det burmesiske ungdomskor. Der var en livlig samtale ved bordene efter fællesprogrammet i kirken, så det er noget, der kan kopieres til andre byer. Næste oplagte chance for at møde mange kristne fra forskellige migrantmenigheder er ved »forbønsgudstjenesten for forfulgte kristne« den 30. marts 2014 kl. 16.30 i Zions kirke i Esbjerg. Biskoppen leder gudstjenesten og den kendte præst fra Odense, Massoud Fouroozandeh, prædiker. Forfulgte kristne i hele verden er den dag i fokus. Tag godt imod de kristne, som er flygtet til din by. Det er værd at understrege, at kristne nydanskere er en

Dette – og de øvrige billeder – stammer fra en tværkulturel kristen sommerlejr i Løgumkloster arrangeret af bl.a. Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift. Foto: Vibeke Ettrup Larsen. stor andel af alle nydanskere (40%), selvom medierne ikke skriver så meget om dem. Læs mere på hjemmesiden www.ftcribestift.dk, hvor ½-årsrapporterne for FTC, beretninger og billeder fortæller mere om vores arbejde og find ideer til, hvordan I kan komme i gang med tværkulturelt arbejde.

FAKTA Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift (FTC) blev oprettet i august 2012 i Esbjerg som en ressource for hele stiftet i forhold til tværkulturelt arbejde.

5


Af Henrik Vejlgaard Kristensen, sognepræst i Varde

Middag på Tværs i Varde I juni 2013 forsøgte vi os i Varde menighedsråd med en helt ny aktivitet. Efter en del forberedelse indbød vi til Middag på Tværs i konfirmandstuerne på Vestervold. Der blev opsat plakater og delt indbydelser ud på dansk og engelsk, for vi ville meget gerne i kontakt med den forholdsvis store gruppe af nydanskere i byen. Fredag den 14. juni slog vi dørene op og ventede spændt på, hvem der ville komme. Vi blev omkring 50 af 14 forskellige nationaliteter. Der blev nydt eksotisk og dansk mad medbragt af deltagerne. Der blev snakket Centralt ved bordet, der bugner af spændende specialiteter, er Sahra Abdi ved at hjælpe sin kusines søn med at få noget på tallerkenen. 6

og knyttet kontakter. Vi sluttede af med kaffe efterfulgt af en andagt i kirken for alle, der gerne ville det. Inspiration fra stiftspræst I forberedelsesfasen lod vi os inspirere af vores fælles stiftspræst for det tværkulturelle, Daniel Ettrup Larsen. Han var med ved udvalgsmøder, og deltog aktivt ved debuten og den næst følgende gang. På baggrund af succesen besluttede menighedrådet at fortsætte disse samlinger. Det blev til to i efteråret, og her i foråret er der planlagt tre. Der er en lille arbejds-

gruppe, som står for den konkrete planlægning af samlingerne. Vi besluttede at spørge formanden for international forening i Varde, Sahra Abdi, om at gå ind i denne gruppe. Sahra er fra muslimsk baggrund. »Vi føler os velkomne« På spørgsmålet: »Hvordan har du oplevet at komme til Middag på Tværs?« svarer Sahra: »Det har jeg oplevet berigende trods alle forskelligheder i religion og kultur. Det er godt, at etniske danskere tager initiativ til at være sammen med os. Vi føler os velkomne og som en del af samfundet. Nu begynder integrationen! Nu får vi udbytte! Muslimer er ikke så farlige! Det gælder også den anden vej, hvor vi oplever noget tilsvarende hos jer kristne.« Ved Middag på Tværs er der en tydelig markering af, om vi er i det fælles, kulturelle rum med spisning, underholdning og oplæg, eller om vi er i det kristne rum med andagt. Vi oplever lykkeligvis også, at en del kristne nydanskere slutter op om samlingerne.


TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

STIFTSNYTS REDAKTION

Ribe Domprovsti

Darum og Bramming

Elisabeth Dons Christensen

Thea Emilie Laukamp Nielsen er ansat i stillingen

- ansvarshavende

som sognepræst i Darum og Bramming Pastorater fra den 1. januar 2014. Ribe Domsogn-Seem

Birgitte Hausted Karl Lund

Marie Høgh er ansat som konstitueret sognepræst

Hans Jacob Iversen

fra den 1. januar 2014 under sognepræst

Simon Talbo Linneberg Stubkjær

Signe von Oettingens barselsorlov.

Betina Kirstine Dichov Rasmussen Malt Provsti

Rødding-Øster Lindet Erling Kristensen er konstitueret i stillingensom sognepræst.

Varde Provsti

Agerbæk-Vester Starup Søren Pedersen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. januar 2014. Aal Pastorat Sognepræst Anna Grethe Christensen er afskediget efter ansøgning pga. alder med udgangen af april måned 2014.

Skads Provsti

Bryndum-Vester Nebel Sognepræst Kirsten Kruchov Sønderby er ansat i Aabenraa Pastorat og som provst for Aabenraa Provsti i Haderslev Stift fra den 1. januar 2014. Grundtvig Jane Marie Sognstrup er ansat i en stilling som sognepræst fra den 1. marts 2014. Kvaglund Jakob Wilms Nielsen er ansat i stillingen som kirkebogsførende sognepræst fra den 1. marts 2014.

7


SPIDSEN

Af Kasper Bøtker, sognepræst i Outrup og Lunde sogne

Mødet med en hollænder Er der også udlændinge herude på landet, som man skal være opmærksom på? Hvordan man får udlændinge til at føle sig velkomne i Folkekirken – er det ikke kun noget, man bør overveje ved eksempelvis en storbykirke? Nej, man skal ikke have været præst lang tid på landet, før man finder ud af, at det ikke kun er danskere, der bor i sognet. Jeg kunne give masser af eksempler. Ét af dem er hollænderen Mieke Lucas, bosiddende i Outrup Sogn med sin mand, Svend. Sammen driver de en minkfarm i området Debel. Hun kom til Danmark med sin familie i 1998 og var på det tidspunkt gravid med sin mellemste datter, som jeg havde fornøjelsen af at konfirmere i

Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00

foråret 2013. Miekes første møde med Folkekirken var i forbindelse med dåb og navngivning. Tre dage efter, Mieke havde født, tog hun kontakt til sognets præst, da hun var blevet informeret om, at det i Danmark er kirken, man skal kontakte, når man skal have sit barn navngivet. Miekes datter blev senere døbt i Outrup Kirke. Mieke beskriver sit møde med Danmark og Folkekirken særdeles positivt. Hun har altid følt sig meget velkommen i Danmark. Særlige kirkelige tiltag for udlændingene i Outrup og Lunde sogne finder hun dog ikke nødvendige, idet hun mener, at det i stedet vil være en god idé for udlændinge at komme til nogle af de mange arrangementer, der i for-

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elisabeth Dons Christensen Træffes efter aftale el. tlf. 2145 7785 e-mail: elch@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 7688 5625

vejen er ved kirken, som f.eks. skumringsgudstjeneste, der er den lokale »spaghettigudstjeneste«. Hun mener, at det eksempelvis kunne være en god måde, hvorpå man som kristen udlænding kunne blive integreret i det lokale danske sogn og samfund. Hvorfor ikke lader os inspirere af Mieke og være en kirke, der rækker ud, også mod dem, der kommer fra andre nationer og kulturer? Ikke bare i storbyen, men også på landet? Og måske behøver det netop ikke at være med en masse nye tiltag i landsbykirkerne, men blot: også at gøre udlændingene opmærksomme på alt det, vi allerede har, som de naturligvis også altid er hjerteligt velkomne til at deltage i.

Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk

Ribe Stiftsnyt

Ribe Stiftsnyt - Nr. 13  
Ribe Stiftsnyt - Nr. 13