Page 5

JULEFESTENS HISTORIE Kristne har fejret Jesus’ fødsel ved vintersolhverv siden 300-tallet. Både i Romerriget og i Danmark afløste festen for Jesus’ fødsel en solhvervsfest. I Danmark overtog den kristne jul sit navn fra solhvervsfesten yule eller jol. Jul var en nytårsfest Yule var vikingernes nytår, og da kristendommen kom til Danmark, blev juledag derfor også regnet som årets første dag. I 1575 lagde man ved en kalenderreform i stedet nytår den 1. januar, men danskerne fejrede længe nytår juledag.

På dansk kommer ordet jul af navnet på den før-kristne solhvervsfest Jol eller Yule. Julefred Fra midten af 1500-tallet dækkede juletiden over perioden 21. december og tre uger frem. I denne tid var der lyst julefred over landet, hvilket betød, at man kun måtte udføre det allermest nødvendige arbejde. Hvis man havde nogen stridigheder, skulle man også lægge dem på hylden. Juleaften er en ny opfindelse Først i 1992 blev den 24. december officiel gudstjenestedag i Danmark.

Siden begyndelsen af 1900-tallet har man dog taget forskud på julens glædelige budskab og er gået i kirke juleaften. Juledag Juledag den 25. december, er ifølge traditionen Jesus’ fødselsdag. I de fleste lande er det den dag, man fejrer jul, og dagen regnes for en af verdens største festdage. Nåede du ikke i kirke juleaften, er der også i folkekirken endnu en chance for at synge julesalmer, høre juleevangeliet og en juleprædiken julemorgen. Kilde: Folkekirken.dk

HELLIGTREKONGER Helligtrekonger den 6. januar markerer, at vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Traditionelt betyder dagen også, at julen er forbi.

Julen varer til Helligtrekonger Julen varer ikke lige til påske, men i kirken varer den alligevel helt til helligtrekonger. Hvis du vil følge gammel skik, skal du først pynte op til jul umiddelbart før juleaften og så

vente med at jule af til helligtrekonger. På helligtrekongersaften den 5. januar er det så tid at spise julesmåkagerne op, tænde det trearmede helligtrekongerslys og måske spise kongekagen.

Helligtrekongertiden Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. Helligtrekongertiden i folkekirken strækker

sig over kalenderårets første to til seks søndage afhængig af påskens placering. Helligtrekongers søndag er første søndag efter nytår, og sidste søndag efter Helligtrekonger falder tre søndage før fastelavn. Helligtrekongertidens farve er grøn som symbol på håb og vækst. Kilde: Folkekirken.dk

5

Profile for Videbæk Bogtrykkeri A/S

Lomborg, Rom, Dybe og Ramme kirkeblad - Nr.1 - 2019  

Lomborg Rom Dybe Ramme kirkeblad

Lomborg, Rom, Dybe og Ramme kirkeblad - Nr.1 - 2019  

Lomborg Rom Dybe Ramme kirkeblad

Profile for videbaek