Issuu on Google+

Ide Politik Marts 2014 – nr. 1

Foto: Martin Gravgaard

Forskellen på kommunal og frivillig hjælp er som forskellen på en bolig og et hjem


Ide Politik

2

INDHOLD Sangerinde vil gerne betale A-skat side 4

Dum på deltid eller fuldtidsarbejdsløs… En borger på deltid kan højst få supplerende dagpenge i op til et halvt år. Holder man sig der imod helt væk fra arbejdsmarkedet, så er der dagpenge i to år, hvis man følger alle regler. At dagpengereglerne er blevet udformet således, at alle med halvtidsarbejde ikke har krav på at supplere op til fuld løn med dagpenge er fornuftigt nok. Men der burde være undtagelser fra reglen, fordi den rammer skævt i specielt tyndt befolkede egne.

Hvad er forskellen på et hjem og en bolig? side 8

Lærere skal undervise, forældre opdrage side 13

Positive erfaringer med børnehospice side 14

Ide Politik Udgives af Kristendemokraterne Udkommer fire gange årligt i 2500 ekspl. Redaktion: Knud Gaarn-Larsen (ansvarshavende) knud@gaarn-larsen.dk - Tlf. 86 66 14 49 Egon Jakobsen Kristendemokraterne: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstformand: Bent Hansen Landskontor: Skindergade 24,1 th, 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 - Mandag-fredag kl. 10-15 www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK Næste blad udkommer sidst i maj. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 1. maj.

Deltidsbrandmænd rammes Problemet synliggøres i forhold til deltidsbrandmænd, hvor det typisk er håndværkere, som rykker ud, når »den røde hane galer«. Men bliver han arbejdsløs, kommer han på dagpenge, der kan suppleres op i seks måneder. Derefter har han valget mellem at leve af deltidsarbejdet, eller blive fuldtidsarbejdsløs med ret til dagpenge. Sagen er håbløs vanvittig fordi staten mister penge, mens borgeren forhindres i at yde til samfundet. Tilmed mistes muligheden for at opretholde det kollegiale samvær og selvrespekt. Man skulle tro Christiansborg var til at råbe op, men desværre. Et tværministerielt udvalg fra seks ministerier så på sagen for år tilbage og besluttede, at det da ikke var noget problem. Man kunne bare få fat på nogle nye deltidsbrandmænd! Kynisk minister Lige så kold, kynisk og ministeriel var beskæftigelsesminister Mette Fredriksen (S), da hun for halvandet år siden blev spurgt om muligheden for at indføre en form for dispensation. Svaret var »Ja, men det vil jeg ikke«. Klar tale må man sige…! Vil tage ansvar Kristendemokraterne er fuldt ud bevidste om udfordringerne for landets økonomi. Men de ledige bliver ikke parate til at tage et arbejde, hvis man nægter dem adgang til at gøre nytte og få ansvar, imens samfundet venter på at de økonomiske vinde skal vende.

Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne


Ide Politik

3

Hvor går grænsen? Knud Gaarn-Larsen Redaktør

1900-tallet har socialdemokraterne på godt og ondt spillet en stor rolle i dansk politik. Her blev velfærdsstaten født, og stille og roligt blev flere og flere opgaver, der tidligere blev løst af private overtaget af kommuner, amter og staten. Tidligere udgik meget hjælpearbejde helt eller delvist fra kirken, og kirken spillede en mere aktiv rolle i samfundet. Der blev oprettet menighedsbørnehaver, ungdomsklubber og en lang række kirkelige organisationer tog sig af folk der var havnet uden for familien og samfundet. op gennem

I folkeskolen blev kristendomskundskab stille og roligt droslet ned. Morgensang faldt væk. Der måtte ikke forkyndes i offentlige institutioner, og rigtigt mange kirkelige og private institutioner var lavet om til mere eller mindre offentlige, og altså omfattet af at der ikke måtte forkyndes. i det lokale menighedsråd husker jeg hvordan behovet for julehjælp op gennem 80 og 90erne faldt, så vi til sidst helt afskaffede julehjælpen. Nu kan man så begynde at indføre den igen. Kommunerne er slået sammen til store mastodonter – af økonomiske grunde! De økonomiske fordele har mange vist

vanskeligt ved at se i dag – men disse store kommuner kæmper med en anstrengt økonomi. Der kommer flere fattige og hjemløse, så der i dag er et behov, større end det har været i mange år. På plejehjemmene er der ikke tid til at snakke med de gamle, når der nu indføres korps af frivillige, og i det hele taget er der et stigende behov for frivillige, til at løse de opgaver kommunerne før løste.

fra min tid

På udkig efter en partisekretær Efter indsamling af vælgererklæringer, er Kristendemokraterne opstillingsberettiget, og det skulle ikke gerne blive ved det. Partiet skulle gerne igen have plads i Folketinget efter næste valg. Som et skridt på vejen har hovedbestyrelsen på sit møde den 25. januar besluttet at ansætte en partisekretær. Styrke partiet Formålet med at ansætte en partisekretær, er det helt klare at styrke Kristendemokraternes organisation op til det kommende Folketingsvalg, så der frigøres ressourcer, så partiets politik kan komme til at stå skarpt i vælgernes hukommelse. Ansøgningsfristen var 28. februar, og det falder meget snært sammen med udgivelsen af dette nummer af Ide Politik. Det er derfor man har valgt ikke at opslå stillingen her. Stillingen søges besat 1. juni og partisekretærens arbejdet udgår fra Landskontoret i København, og foruden at være leder på landskontoret, ønsker hovedbestyrelsen at den nye partisekretær skal kunne styrke og udbygge KD’s organisation, arbejde strategisk og fremme KD’s politik. Sekretæren skal kunne forestå planlægning og gennemførelse af Folketingsvalg, Kommunalvalg og valg til Europaparlamentet.

i dette, mit første nummer som redaktør, forsøgt at få folk til at skrive lidt om hvordan de oplever at grænserne flytter sig, og jeg vil da også gerne have nogle af læsernes oplevelser. jeg har

God læselyst!

Ny CD ude nu med Tina Lynderup og Willy Egmose

GAVE-IDÉ

g

n kla e salm

st o

Ny CD med 17 sange og salmer. Tekster af Lars Busk Sørensen og melodier af Willy Egmose.

Køb den nu på p.dk www.tinalynderu

149,-

+ forsendelse

gh

verd

ag

p eru e ynd a L gmos Tin E ly sen il n e W Sør usk sB Lar

fe r til


Ide Politik

4

Sangerinde vil gerne Stig Grenov Landsformand

27-årige Kat Stephenie Holst er mest kendt for sin sangkarriere i popgruppen »Sukkerchok«, som topmodel og deltager i diverse Tvprogrammer som for eksempel TV2s »Stjerner på vippen«. Den umiddelbare succes dækker imidlertid over en virkelighed, hvor arbejdsmarkedets regler spænder ben for hende og de mange tusinde andre danske artisters mulighed for at få en tilværelse til at hænge økonomisk sammen. Kat ønsker at være et stærkt forbillede for sine fans, sin omgangskreds og venner. Hun vil vise, at hun kan klare sig selv. Det er et spørgsmål om selvrespekt og om at kunne se sig selv i øjnene hver morgen. Men noget halter. For mens hun betaler topskat af sin indkomst i de gode perioder, er der ingen hjælp at hente, i det øjeblik hun står uden arrangementer. Det er et forhold, som også en mængde sangere, skuespiller og kunstmalere kender til. Firkantede regler Kate siger om sit arbejde: »Drømmescenariet er, at det bliver anerkendt som

et job. I dag er arbejdet B-indkomst og dermed ikke anerkendt som et rigtigt job. Branchen tages ikke seriøst.« Hun meldte sig ud af sin arbejdsløshedskasse efter i flere år at have betalt 400 kr. om måneden. For da hun endelig havde behov for hjælp, var reglerne så firkantede, at hun i praksis ingen støtte kunne få. Der kræves i dag 12 måneders fuldtidsarbejde for at blive dagpengeberettiget. Men ifølge Filmarbejderforbundet er det almindeligt, at en skuespiller sammenstykker sin indkomst

fra over 50 arbejdsgivere på et år. Ud over den dokumentation som kunstneren pålægges af SKAT, er det næsten umuligt at undgå perioder med uvirksomhed, hvorefter dagpengeretten mistes. Vanvid - Det er vanvittigt, for en ting er, at man presses til at tage et tilfældigt job, som nærmest umuliggør det kreative arbejde. En anden er, at dagpengene betinges af, at man ikke må have så meget som ét sangjob ved siden af, uden at miste retten til dagpenge, siger Kat.

fakta • KD arbejder for, at kunstneres indtægt kan registreres som A-indkomst. • KD arbejder for, at sænke grænsen for hvornår man kan modtage dagpenge, fra de nuværende 12 måneders fastansættelse til 6. Derved styrkes dagpengeretten også for borgere med sæsonarbejde, til glæde for egne med et stort turisterhverv. • KD vil gøre det muligt for kunstnere at udføre deres drøm ved siden af et evt. fast arbejde, uden derved at miste retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de bliver arbejdsløse. • KD ønsker en dialog, så kunstnere kan få ret til dagpenge under betingelser, der udelukker kendis-kandidater, deltagere i X-factor og lignende. • KD vil afskaffe restriktionerne for at deltage i frivilligt arbejde, således dagpengeretten ikke bortfalder, fordi man laver frivilligt arbejde i eks. vis en lokalradio.

Mange ville være glade for Knud Gaarn-Larsen Redaktør

Dronningen sagde i sin nytårstale, at mange ville være glade for at have vore problemer. Og hvorfor er vi så ikke glade for vore problemer? Et interview i radioen for nogle år siden var tankevækkende. En mand med familie boede i Tyskland et par år. Familien havde svært ved at finde pasning til familiens to børn. Et par nonner

påtog sig opgaven som børnepassere. Det var ikke optimale forhold, men familien var glade for ordningen, der gjorde det muligt for dem at udføre deres opgave. - Da vi kom til Danmark igen, var der pasningsgaranti, og vi fik anvist en børnehave med gode forhold, fortæller manden, der bliver afbrudt af intervieweren, der ville vide hvorfor han så var utilfreds. »jo«, siger manden, »i Tyskland var vi glade for at nonnerne ville tage sig af vore

børn, men i Danmark var det vores ret, og så begyndte vi at sammenligne med andre børnehaver, der var bedre udstyret, og vi forlangte, at vores børnehave også skulle have bedre udstyr«. Avle tilfredshed Det er tankevækkende at et ringere tysk tilbud avler taknemmelighed, mens et bedre dansk tilbud avler utaknemmelighed. Det var måske på tide, at man tager


Ide Politik

5

betale A-skat »Men er det ikke et sundt princip, at man yder sit og tager de job der byder sig til, før man ligger det offentlige til last?«, spørger jeg. Kat trækker på det, inden hun svarer. »Jeg ved godt, at der er typer, der tager uden at give igen, men det er forkert at skære alle over en kam. Jeg synes, man skal se på den enkelte. Hvis jeg i de dårlige perioder fik hjælp fra staten, så ville jeg kunne yde mit bedste i studiet og kunne levere et produkt tilbage til Danmark og skabe endnu flere penge til den fælles økonomi.« Selvstændig? »Men hvis kunstnere kan få dagpenge, mens de skriver et teaterstykke eller en sang, så er de vel reelt bare selvstændigt erhvervsdrivende, og de har jo ikke ret til dagpenge. Hvad er egentlig forskellen?« Det kan se sådan ud udadtil, medgiver Kat. Men der er bare flere nuancer i den sag. For i »tørke-perioder« har man behov for at arbejde fuldtids med sit netværk, for at få gang i butikken igen. Og dertil kommer, at de penge kunstneren »låner« i denne tid, kommer retur til staten, når det færdige produkt står klar. Ønsker dialog »Kunne der ikke hurtigt være mange, der ville kalde sig kunstnere for at få snablen

Stig Grenov og Kat Stephenie Holst. Foto: Mohammad Rafiq

ned i statskassen på det udsagn? Har du nogen forslag til, hvordan man så kan skille fårene fra bukkene?« »Midlerne skal gå til folk der knokler«, slår hun fast. Der er bestemt forskel på at ville være reality stjerne og at ville arbejde som en kunstner, der yder sit bedste. Men branchen er mere end villig til at komme med konkrete forslag, hvis bare staten var villig til at starte en dialog. »Det land jeg har betalt topskat til i de

gode perioder, den stat jeg er opvokset i, og som jeg har givet så meget til, den kunne ikke hjælpe mig. Spørgsmålet er hvem der faktisk gør noget for de kreative fag på det politiske område?« Vi rejser os fra kaffebordet, og jeg tænker, at den dialog skal Kristendemokraterne løfte, fordi kultur og kunst også er en del af civilsamfundet.

at have vore problemer konsekvensen, og lægger flere beslutninger ud til de enkelte institutioner, og også beslutningen om hvordan børnene skal påvirkes. Det er jo trods alt ikke samfundets børn, selv om samfundet yder et stort tilskud til deres pasning. Familien må træde til Et andet eksempel er også hentet i Tyskland. En tur med Foreningen Norden bragte mig sammen med en mand fra

Flensborg, og vi kom til at tale om de opgaver en dansk kommune løser, og han fortalte om en tysk måde at løse et socialt problem på. Mandens gamle mor boede i Flensborg. Hun kunne ikke få pengene til at slå til. Derfor henvendte hun sig til kommunen, der lovede at hjælpe hende. Kommunen indkaldte sønnen til et møde. Her blev mandens økonomi gennemgået med indtægter og udgifter, og resultatet blev et overskud. Nu kom kommunens folk på

banen igen. »Vi har hørt fra din mor, og hun kan ikke få pengene til at slå til. Derfor skal du betale så og så meget af dit overskud til din mor!«. Og sådan blev det. Når jeg har fortalt historien, har alle glædet sig over, at det ikke er sådan her til lands. Men mit spørgsmål er. Er det ved at blive sådan? Skal vi til at tage os mere af vor nærmeste familie, og hvis hvordan skal det så gøres i et land hvor familiemønstrene er i opløsning?


Ide Politik

6

Spændende valg i Ringkøbing-Skjern Knud Gaarn-Larsen Redaktør

Ved kommunevalget i november gik Kristendemokraterne stort set frem over hele landet, på trods af at vi var spået tilbagegang. Størst var fremgangen i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor partiet gik fra godt 7 procent i 2009 til 9,7 procent i 2013, og det gav et ekstra mandat. Venstre mistede to mandater, og gik fra 16 til 14 mandater, og mistede dermed sit absolutte flertal, og Kristendemokraterne gik frem fra to til tre ud af byrådets 29 medlemmer. Flere grunde Kristendemokraternes spidskandidat Kristian Andersen peger på flere gode grunde. - For det første, så er det lykkedes os at slå fast, at vi er et politisk parti, med politiske holdninger, og ikke en menighed, for-

tæller Kristian Andersen, der dog erkender, at det kan være vanskeligt helt skarpt at skelne mellem hvor det ene stopper, og det andet begynder, men holdningerne viser sig i den praktiske politik. - Vi har ført en valgkamp, hvor vi har været i øjenhøjde med vælgerne. Det betyder, at vi ikke har trådt på politiske modstandere, men fremhævet egne mærkesager, og her er familiepolitikken en af dem, hvor vi nu årligt har afsat mellem 7 og 800.000 kroner, der går til parrådgivning, forebyggende indsats, og tidlig indsats for førstegangforældre, fortæller Kristian Andersen, og der er ingen tvivl om, at det er penge der er givet godt ud, for sammenligner man skilsmisseprocenterne i forskellige kommuner, så skiller Ringkøbing-Skjern sig ud, for her er skilsmisseprocenten markant lavere end andre steder.

Vi er et politisk parti – ikke en menighed

Ingen opgørelse Der er ikke i Danmark lavet nogen opgørelse over hvad skilsmisser koster samfundet. Det kan man godt undre sig over, når man ofrer penge på at undersøge og lave statistik over så meget andet, som synes mindre væsentligt. Vindmøller - Vi er ikke modstandere af vindmøller, men vi har helt klart stillet os på borgernes side i det spørgsmål. Vi synes at der skal lyttes til borgernes indsigelser, og det kan ikke være rigtigt, at det alene er stærke kapitalinteresser der skal afgøre hvor en ny mølle kan sættes op, siger Kristian, der på den måde mener at Kristendemokraterne har været et borgerligt alternativ. God organisation - Vores organisation virkede, siger Kristian med både stolthed og taknemmelighed i

Fremgang for Kristendemok Knud Gaarn-Larsen Redaktør

Jens Ove Kjeldsen glæder sig over, at regionsvalget, hvor alle danskere kunne stemme på KD, nu endelig gav det længe ventede vendepunkt for KD. En nedadgående kurve siden 2001 blev knækket. Det var det år, hvor der i Folketingsgruppen kom interne konflikt, som bredte sig til HB og først sluttede i 2008. Desværre ikke ved forlig, men ved at nogle trak sig. Det ramte partiet hårdt. - Siden da har vi ved sammenhold, hårdt arbejde og engagement først fået standset nedturen og nu fået skabt fremgang for partiet, siger Jens Ove.

Valgresultatet og KD’s betydning KD gik frem ved regionsvalget med 9 procent i stemmetal og ved kommunevalget med 19 procent, med lidt udsving hen over landet. - Disse udsving kan der læses mere om på forsiden af landshjemmesiden www. kd.dk. Nu gælder det om at få fremgangen til at slå endnu mere igennem ved det næste folketingsvalg, så vi igen kan påvirke den politiske dagsorden i Folketinget, siger Jens Ove, der ser klare beviser på at KD mangler på Christiansborg og i næsten alle kommuner. - Det gælder ikke mindst på det etiske, på det kirkepolitiske og på det familiepolitiske område. Vi behøver blot at nævne

følgende emner for at illustrere det: Fjernelse af kønsforskelle, streng tilknytningskrav, fjernelse af lukkelov, bagatellisering af abort, større økonomisk fordel ved at lade sig skille og manglende respekt for de kristne værdier, siger Jens Ove. Regionsrådsvalget Jens Ove Kjeldsen var spidskandidat til regionsvalget i Midtjylland, og han fortæller gerne om, hvor KD ville kunne gøre en forskel i det regionalpolitiske. - KD var meget tæt på at komme med i Region Midtjylland. Det meste af valgnatten var KD repræsenteret i Regionsrådet. Men til sidst, da resultatet fra Århus kom, endte KD udenfor, på trods af KD frem-


Ide Politik

snart fandt jeg ud af at det var et fantastisk forum, hvor vi kunne fortælle om vor politik, og få en god diskussion. Det viste sig så, at disse mennesker alle gik ud og snakkede med måske fem hver, og på den måde spredte det sig som ringe i vandet, fortæller Kristian Andersen.

Kristian Andersen ved vælgermøde i Spjald stemmen, og han fortæller hvordan organisationen var med til at dele opgaverne, så der blev taget hånd om det hele fra debat om valoplæg, over foldere, plakater, vælgermøder og hvad der ellers skal til. - På den måde fik vi kandidater tid til at deltage i alle vælgermøderne, siger Kristian. Stuemøder - Vi havde også nogle dagligstuemøder, og her var der nogle ildsjæle, der fik samlet en flok, så vi kunne være i en stue. Jeg var måske lidt skeptisk i begyndelsen, men

raterne

Borgmester Efter valget var der stærke kræfter, der arbejde for at Kristian Andersen skulle være borgmester, og der gik nogen tid for konstitueringen faldt på plads. Venstre gik sammen med Dansk Folkeparti, og havde på den måde de magiske 16 mandater. - Alle vi andre havde også et møde, og her stod det ret hurtigt klart, at et flertal ikke ville have den siddende Venstreborgmester Iver Enevoldsen. De ville i stedet pege på mig, eller en anden fra venstres gruppe, fortæller Kristian, der på sin side var mere optaget af at hele byrådet skulle være med i en konstituering. - Det er ikke det mest smarte jeg har været med til. Vi skulle snakke om kommunens fremtid mens alle var trætte efter en intens valgkamp. Skal man være et seriøst bud på borgmesterposten, så skal det meldes ud på forhånd, siger Kristian Andersen, der nu glæder sig over, at det lykkedes at få 25 ud af 29 med i en konstituering.

7

Viceborgmester - I konstitueringsforhandlingerne fik vi ikke alene fordelt posterne, så alle kom med, men der blev indgået bindende aftaler om afgørende punkter. Et af dem var, at vi har lovet hinanden at vi skal have revideret kommunens plan for opsætning af vindmøller, fortæller Kristian. Han fortæller også, at Kristendemokraterne fik tilbudt en formandspost, men at man konverterede den til en post som viceborgmester, som Kristian Andersen i dag sidder på. Indflydelse Det er lykkedes Kristendemokraterne i Ringkøbing-Skjern at få stor indflydelse på det nye byråd. - Foruden posten som viceborgmester har vi fået en plads i økonomiudvalget og tre stående udvalg. Jens Erik Damgaard sidder i Beskæftigelsesudvalget og Social- og sundshedsudvalget mens vort nyvalgte medlem Hanne Simonsen sidder med Børne- og familieudvalget. På den måde er vi kommet godt med, siger Kristian Andersen, der glæder sig over at man nu synes at konstitueringen er nået i mål på en særdeles fornuftig måde, der tegner godt for ikke alene Ringkøbing-Skjern kommune, men også for Kristendemokraterne i kommunen.

Jens Ove Kjeldsens overvejelser efter regionsvalget

gang på 1.099 stemmer i hele regionen og på hele 57 procent i Århus. Årsagen var, at de Konservative i deres højborg Århus gik rigtig meget tilbage, hvorved vores valgforbund med de Konservative og Fælleslisten mistede et mandat til S, fortæller en lidt ærgerlig Jens Ove, og han fortæller om hvordan man her fik illustreret betydningen af et valgforbund. Valgforbund - Havde vi haft de Radikale eller et par mindre partier med i vores valgforbund, så var jeg blevet valgt. Det var jeg også, hvis KD kun havde været i valgforbund med Fælleslisten. Så det var bare uheldigt for KD. Vi hjalp de Konservative til mandat

nummer to. Retfærdighedsvis skal det siges, at næste gang kan hjælpen gå den anden vej, siger Jens Ove. Støtte til gravide Politisk vil KD i regionen sikre, at alle gravide abortsøgende gives konkret tilbud om abortsamtaler, med afsat rigelig tid. Disse samtaler skal sikre både viden om fosterets udvikling, om mulige psykiske følgevirkninger, om støttemuligheder i forbindelse med gennemførelse af graviditeten samt om mulighed for bortadoption. Derudover var de for KD to vigtigste ønsker, at få flere hospicepladser og gratis førstehjælpskursus til alle.

Aftale på plads - Disse tre ønsker havde jeg på valgnatten forhandlet på plads med lederen af de borgerlige. Men det glippede, og nu bliver desværre intet af det gennemført, siger Jens Ove Kjeld­sen, der gerne ville have haft mulighed for at gøre en forskel i regionsrådet i Midtjylland. Han er en ildsjæl, som brænder for den Kristendemokratiske politik, og han fortsætter sin indsats i Hovedbestyrelsen. Desuden beholder Jens Ove Kjeldsen, i kraft af valgforbundet, sin plads i den regionale Videnskabsetiske Komité.


Ide Politik

8

Hvad er forskellen på et hjem og en bolig? Knud Gaarn-Larsen Redaktør

I jagten på at finde ud af forskelle på offentlige og private ydelser har jeg snakket med lederen af Kirkens Korshær i Århus 51-årige Morten Aagaard, der efter nogen samtale giver et eksempel: »Det offentlige kan give mennesker en bolig, men ikke et hjem. Mange af de udsatte mennesker, der kommer her i Kirkens Korshær i Aarhus, har fået en bolig af kommunen, men de har ikke fået noget hjem, og de kommer her for at få fyldt det tomrum ud«. Hjemmet familiens base I Kirkens Korshær i Aarhus fungerer vi som en form for papmødre og papfædre for de mere end 1000 udsatte mennesker, der kommer her. Vi støtter og hjælper dem i alle livets faser, for de fleste af de mennesker, som kommer her har ikke noget netværk og ikke nogen familie, som hjælper dem. Mange af vore brugere vil hellere overnatte tæt pakket, side om side, end i deres egen bolig, hvor de er helt alene. De har brug for et fællesskab, sådan som man finder det i familien, hvor man er og kan være noget overfor hinanden, siger Morten Aagaard, der i det hele taget et meget optaget af familiens trivsel, der gennem alle årene har været først Kristeligt Folkepartis og senere Kristendemokraternes store mærkesag. Særligt menneskesyn I Kirkens Korshær kommer de allermest udsatte i Aarhus. Det er narkomaner, alkoholikere, psykisk syge, de ensomme og trætte. Lidt populært kan man sige, at her kommer alle dem, som ingen andre vil lege med, siger Morten Aagaard, der ikke et sekund er i tvivl om at man i Kirkens Korshær har det særlige menneskesyn, der betyder, at man evner at rumme alle disse mennesker.

- I Kirkens Korshær i Aarhus kan vi som frivillig privat kirkelig organisation noget andet og mere end kommunen kan. Vi har meget stærke værdier og yderligere er vi ikke underlagt samme regeltyrani og bureaukrati, som det offentlige kæmper med, siger en særdeles engageret Morten Aagaard, der savner politikere, der har mod til at ved

Morten Aagaard savner politikere, der tør vedgå fejl i den offentlige forvaltning. Foto: Martin Gravgaard

gå fejl i den offentlige forvaltning i stedet for straks at lave endnu flere love og regler. Fejl er uundgåelige, og vi burde satse på bedre ledelse i stedet for mere kontrol, siger han. Chok over armod Før Morten Aagaard sidste år fik stillingen som leder af Kirkens Korshær i Aarhus, var han direktør for de almennyttige og almenvelgørende fonde i LEGO. Mødet med den store sociale armod i Aarhus chokerede ham. - Én ting er at se fattige og udsatte på gaden, noget helt andet er at være sammen med dem hver dag og lære dem personligt at kende. Her er der overvældende meget menneskelig elendighed – men også en omsorg, nærhed og varme, som man

ikke finder på nogen direktionsgang. Jeg vil gerne have lidt flere ressourcer, men jeg vil blive i Korshæren og arbejde for mennesker i nød, siger Morten Aagaard. Brug for frivillige Der er et stort behov for frivillige i Kirkens Korshær i Aarhus, hvor der allerede er mere end 500 frivillige engageret i det vidtforgrenede arbejde. På landet er det stadig let at skaffe gode og ressource­ stærke frivillige, men i Aarhus er det helt anderledes svært. Nu skal vi så ovenikøbet til at kæmpe med kommunen om de frivillige, siger Morten Aagaard, der er skeptisk over for kommunernes nye ønsker om at bruge frivillige i det kommunale arbejde. Jeg tror, at kommunerne kommer til at bruge alt for mange administrative kræfter på at håndtere frivillige, der jo også skal kontrolleres, uddannes og evalueres, og når de frivillige så laver fejl, så får vi endnu mere kontrol. Vi kan tilbyde noget som kommunen ikke kan, og de udfordringer og opgaver vi står over for er så store, at vi har brug for de frivillige siger Morten, der som ung blev uddannet teolog, og efterfølgende fik arbejde først som lærer på Rønde Højskole, hvor han var fem år og derefter som genrealsekretær i Det Danske Bibelselskab i København. Efter 10 år kom han til LEGO, og igen efter 10 år til Kirkens Korshær i Aarhus. - Man kan sige, at jeg har arbejdet ti år for de hellige, og senere ti år for de rige, så nu tager jeg ti år for de fattige, siger Morten med et lunt smil.

fakta Morten Aagaard født 1962. Søn af teologerne Johannes og Annamarie Aagaard. Bosiddende i Aarhus. Gift med tandlæge Anette Aagaard med hvem han har to børn Anna på 23 år og Julie på 17 år.


Ide Politik

9

Dobbelt varme hænder Per Breindahl Kommunikationschef i Blå Kors Danmark

Hjemløse, misbrugere, svigtede børn – der er rigtigt mange mennesker, der lider nød i Danmark. Mennesker der er svigtede af systemet og deres nærmeste. De har brug for, at nogle tager sig af dem. »Det er samfundets ansvar«, hører vi ofte danskerne sige. »Vi betaler en af verdens højeste skatter, så må samfundet sikre, at det sociale sikkerhedsnet er så tæt, at ingen falder igennem.«

Men det gør de alligevel. Det oplever vi dagligt hos Blå Kors Danmark. Mennesker møder tidligt for at købe en middagsret på vores væresteder, står i kø i mange år, for at få plads i en samtalegruppe eller glæder sig i månedsvis til at de igen kan komme på sommerlejr med Blå Kors Danmark. Det offentlige – staten, regionerne og kommunerne – gør en stor indsats, men de slår ikke til. Ressourcerne er begrænsede, der er grænser for de varme hænder i det offentlige. Dobbelt op med frivillige Vi har i mange år haft tradition for, at frivillige løser sociale opgaver. Blå Kors er med sine næsten 2.000 frivillige en af de organisationer, der har været med til at sikre ekstra med varme hænder. Denne udvikling vil vi rigtigt gerne fortsætte.

Behovet er der. Der er sådan set også mange danskere, der gerne vil løse et stykke frivilligt socialt arbejde eller give en hånd med i en genbrugsbutik, så der kan skaffes flere penge til socialt arbejde. Det har fristet nogle kommuner til at tro, at de så kan spare på deres egne ansættelser. Her hopper kæden af. Hvis vi fortsat skal kunne trække frivillige til socialt arbejde, skal de frivillige have lov til at opleve, at deres indsats kommer oven i den kommunen giver. At de tilfører noget ekstra. Varmer dobbelt For den der modtager hjælpen, er det heller ikke lige meget hvem der hjælper. I den personlige pleje eller den livsnødvendige hjælp, skal det være en professionel der hjælper. En der har en faglighed og får sin løn og som derfor har pligt til at møde frem – hver dag. Men når det drejer sig om små tjenester, et ekstra måltid varmt mad, ekstra tid til en samtale eller en der vil tage dig med på ferie – ja så varmer det dobbelt, at man ved, at den der yder dette stykke frivillige arbejde ikke er betalt for det, men gør det i sin fritid.

Det dobbelte af 0 er 0 Men nogle kommuner har misforstået det med frivilligheden og tror, at de så kan undlade at støtte projekter med frivillige. Men hvis lysten til frivilligt arbejde skal udbygges, kan det offentlige give tilskud til at lade professionelle tage det administrative bøvl. Det offentlige skal give tilskud til at rekruttere frivillige og skal give tilskud til koordination og kurser. Hvis man giver 0 er der stor risiko for, at man også kun får 0 ud af det – men hvis staten eller en kommune investerer en vist beløb i et frivilligprojekt, er der stor chance for, at man får både 2 og 3 gange så mange varme hænder ud af det, end man ville have fået ved direkte at ansætte nogle til opgaven. Der er god grund til at det offentlige skal støtte frivilligt socialt arbejde. Der er brug for partier, der fastholder dette fokus og sammen med organisationerne arbejder for, at det frivillige arbejde understøttes bedst muligt af det offentlige. Så bruges pengene bedst, og der bliver dobbelt så mange varme hænder til de, der savner dem i dag. Og indsatsen vil varme dobbelt fordi modtageren ved, at den der hjælper gør det af lyst og i sin fritid.

Bestil nyt katalog med unikke rejser på:


Ide Politik

10

Hvornår kommer valget? Valgudvalget gør klar Knud Gaarn-Larsen

Folketingsvalget nærmer sig

Redaktør

- Vi har misset to valg til folketinget og vil ikke fejle det næste, siger Johannes W. Jakobsen, der er formand for valgudvalget. En ting ved han med sikkerhed, og det er at et folketingsvalg senest kommer i september 2015. Derfor har man på hovedbestyrelsesmødet den 25. januar behandlet en overordnet ramme for det politiske arbejde, så målene er helt klare. - Nu gælder det om i hovedbestyrelsen, i storkredsene, i kommunerne/kredsene, så hurtigt som muligt at komme i gang med at få det kommende valg planlagt. Derfor er det på høje tid at bringe kandidatopstillingen på plads. Meld jer lokalt til at hjælpe den lokale kandidat med valgkampen. Det er en stor hjælp med et stort lokalt valgteam. Det giver meget større selvtillid, når man går ti mennesker på gaden og kæmper KDs sag, end hvis kandidaten er helt alene, siger Johannes W. Jakobsen.

sker. For så får vi hen over næste vinter tid til at styrke os over hele landet, og til at profileret vore mærkesager børn, familie, skolen, decentralisering siger Johannes. Lokalt Der skal bruges kræfter på at styrke partiet lokalt, hvor der skal findes kandidater, laves opstillingsmøder og så skal vi i gang med markedsføring, så partiets kandidater og partiets politik bliver kendt i offentligheden.

- Det er den mulighed vi vil forfølge. Vi arbejder målrettet i valgudvalget med forberedelserne til valget. Vores største opgave er at samle partiet om valgkampen, få alle til at brænde for ideen, og vise at vi er et reelt alternativ, til det vi nu har prøvet alt for længe, siger Johannes, der tilføjer, at allerede i løbet af foråret bliver vore materialer lavet færdige til valgkampen, så når vi drager til folkemøde på Bornholm er vores kampagne klar frem til valget. Uro på Christiansborg Vi håber først valget kommer til næste år. - Vi mærker alle den uro, der er på Christiansborg i øjeblikket, og vi må regne med, at det det kan gå galt for regeringen, så der udskrives valg. Vi håber ikke det

Lille forskel Sjældent har der været så lidt forskel på hvad partierne i Folketinget vil, som vi ser det i øjeblikket. Det efterlader et stort tomrum på midten, som er KDs mulighed.

Formanden skal profileres - Landsformand Stig Grenovs platform skal styrkes, så han kommer i radio, TV og aviserne. Der er masser af opgaver hvor vi lokalt kan styrke partiets position. Det kan ikke hjælpe at vi tror, det hele kan afgøres i valgkampen. Betingelsen for at vi kan vokse i valgkampen er at hjemmearbejdet er gjort, siger Johannes, der kommer med en venlig opfordring: »Kære venner; nu er det tid at få fundet folketingskandidaterne. Det er en god ambition at være færdige inden sidste weekend i august, hvor vi inviterer kandidater og hovedbestyrelse til møde i Herning«, og Johannes W. Jakobsen slutter med at ønske alle god arbejdslyst. Husk: Der er brug for Kristendemokraterne i en grad som ingensinde før.

Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !

Ko r n magasinet

esker om menn

og tro

LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE

aaRD Se nøRg

T: PoRTRæ

lI

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

r sogn e og Kølkæ

Kirkeblade

Juni Juli August 20XX

koRneT: lIge På

- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!

Magasiner

Tema:

Den goDe DøD?

Grafik

? e DøD goD en :D ma

Te

- Kollu nd for Rind

Online

nR. 2 -20 10 ·

DET

KIRKEBLA

gRaTIS

magasin

FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U

Foto/tekst


Ide Politik

Frihed for Loke men ikke for Thor Egon Jakobsen Kristendemokraternes politiske næstformand

kæmper for ligestilling mellem kønnene. Ligestilling i rettigheder såvel som i ansvaret for egne handlinger. Men netop fordi der er tale om to forskellige køn, skal ligestilling doceres med omtanke og respekt for forskelligheden. Kort efter nytår dukkede et nyt begreb, »juridisk abort« for mænd, op i medierne. Det lyder poppet og kunstigt, og begrebet er reelt også uden indhold. For ordet »abort« betyder afbrydelse af graviditet, før fosteret er blevet levedygtigt. kristendemokraterne

stendemokraterne. Ligestilling mellem kønnene er en selvfølge, fordi mænd og kvinder har samme menneskelige værdi. Men det er ikke ensbetydende med, at det ene køn – i dette tilfælde manden – har frihed til at løbe fra ansvaret for sine egne handlinger. elsker jo at gøre en dyd ud af Grundtvigs ord om frihed for Loke såvel som for Thor. Men den frihed lever en trykket tilværelse i et samfund, hvor det mere handler om »fortællingen om mit liv« frem for ansvaret for min næste. Og når »jeg’et« bliver hovedpersonen, mens alle andre er statister, så ender det med en fortælling om egoismens undertrykkelse af friheden.

vi danskere

Kristendemokraterne har siden 1973 stillet spørgsmålstegn ved, hvor frit et valg den abortsøgende kvinde rent faktisk har. Rigtig mange unge piger og kvinder har stået alene over for valget mellem at få en abort eller at tabe fremtiden på gulvet. Og ironisk nok vil denne spritnye ligestillings-idé om muligt lade kvinden endnu mere alene med beslutningen om at vælge abort, mens manden bare kan »feste« videre. bemærkelsesværdigt, at ingen taler om barnets frihed eller ret til egen krop. Tilsyneladende har det ingen betydning, at de voksnes frihed fratager barnet de mest grundlæggende rettigheder, nemlig retten til at leve sit liv og til at kende sine forældre. Med »juridisk abort« får barnet endnu sværere odds imod sig. Selv om det får lov til at blive født, har det ikke alene mistet en far at relatere sig til i sin opvækst, det skal også bære på oplevelsen af at være uønsket fra starten. det er

Et barn skal have retten til at kende sin far. »juridisk abort« har imidlertid intet med graviditeten at gøre. Det drejer sig udelukkende om, at manden i ligestillingens politisk-korrekte navn skal kunne vælge at »abortere« sit barn. Det vil sige, at han frakender sig sit faderskab, sine forpligtelser overfor barnet og sin ret til samvær med det. Det er den forkerte vej at gå, mener Kri-

Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune

Når vi overhovedet kan nå til denne diskussion, så skyldes det et ændret syn på det mest grundlæggende – nemlig menneskets og livets unikke, ukrænkelige vær-

11

Med »juridisk abort« får barnet endnu sværere odds imod sig di. Vi stræber efter at planlægge, designe og kontrollere alt lige fra uddannelse og karriere til børnefødsler og dna-profiler. Og fordi vi kan det, så mener vi også, at vi har ret til at få disse ganske »selvfølgelige« krav opfyldt. ønsker frihed til at leve det liv, vi har fået. Vi vil kæmpe for frihed for Loke såvel som for Thor. Derfor kæmper vi også for fri fødsel. Vi vil give den gravide kvinde mulighed for at vælge sit barn – uden at skulle tabe fremtiden på gulvet. Vi vil give barnet retten til at kende sin far og arve ham. Intet menneske skal som udgangspunkt være rodløst i forhold til sit ophav. Det er det stik modsatte af at ville indføre »juridisk abort«. kristendemokraterne

Det er aldrig for sent at hulmursisolere Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde • Lavere energiforbrug - lavere varmeregning. • Sundere bolig og bedre indeklima. • Forøgelse af husets salgsværdi. • Renere miljø, mindre CO2 udslip. Børge Nørgaard Aps Bækgade 14, Blans 6400 Sønderborg Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk mail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedkerforretning


Ide Politik

12

Friskoler presses urimeligt Stig Grenov

er, at få krævende elever sluger så mange penge, at ti med mindre læringsproblemer, ikke kan få den nødvendige hjælp.

Landsformand

Det er dybt urimeligt, at Undervisningsministeren med den ene hånd skoser private skoler for at have for få svage elever, mens hun med den anden hånd spænder ben for, at den frie grundskole løfter sit sociale ansvar. En grænse på 12 timer Sandheden er, at statens tilskudsordning til svage elever, forhindrer private skoler i at løfte deres sociale ansvar. Ansøger en fri skole om mere end 12 timers ugentlig støtte, tvinges de til at afholde udgiften til de timer, som staten ikke imødekommer. I praksis betyder det, at stat og kommune har en økonomisk interesse i at give så få timer som muligt, for derved at læsse den økonomiske byrde over på privatskolerne. Disse kan vælge at tage pengene i en pulje, øremærket børn med behov for mindre end 12 timers støtte. Resultatet

Ansøge før man kender behovet Vælger en skole alligevel at ansøge støttetimer til en elev med store vanskelig­ heder, skal dette ske inden den 1. februar. Det timetal staten yder kendes imidlertid først lige før sommerferien. Skolen kan altså lige før et nyt skoleår blive tvunget til at vælge imellem at aflyse planlagte undervisningstiltag og foretage fyrringer, eller gå konkurs. Kun en uansvarlig skoleledelse vil gøre dette. VKO skar i tilskud I forvejen er skolernes tilskud skåret ned med tre pct. point af VKO, så den nu udgør 72% af hvad en elev koster i folkeskolen fraregnet udgifter til bibliotek og vedligehold af bygninger. Skolerne tvinges i disse tider til at sætte skolepengene op, hvilket givet vis forstærker den sociale

Kristendemokraternes landsmøde 2014 KD

slagside. Men den udvikling er alene den forrige og nuværende regerings ansvar. KD vil tankefrihed KD er tilhængere af en stærk Folkeskole. Men der skal være ånds og tankefrihed til at vælge en anden pædagogisk og værdimæssig tilgang til ens barns uddannelse. Det tilbud bør gælde alle indkomstgrupper og børn med særlige sociale og læringsmæssige udfordringer. Pengene er der, for mens en elev i folkeskolen koster skatteyderne 100.000 kr., vil en elev i den frie skole kun koste 75.000 kr. efter at KD har fået sat tilskuddet op. KD mener, at angrebet på de frie skoler er rent ideologisk spin, der skal vende folkestemningen mod ethvert alternativ til regeringens helhedsskole, hvor børnene tvangsanbringes i undervisningsforløb til langt ud på eftermiddagen.

Tid: Lørdag den 25 og søndag den 26. oktober 2014 Sted: Lillebæltshallen i Middelfart Dagsorden ifølge Kristendemokraternes vedtægter.

Alle medlemmer kan være delegerede. Udpegning sker via Kommuneforeninger/Storkredse. Er du interesseret i at være delegeret, er du velkommen til at henvende dig til Kristendemokraternes Landskontor Tlf. 33 27 78 10 eller mail kd@kd.dk og få at vide hvem du kan henvende dig til. Er du ikke delegeret, er du velkommen som gæst på Landsmødet. Tilmelding sker til Landskontoret. På Hovedbestyrelsen vegne Bent Hansen, organisatorisk næstformand

Alt hvad der er værd at vide om fundraising www.kirkefundraising.dk v/ SUELL Team Tremhøjvej 45 · Tvingstrup 8700 Horsens


Ide Politik

13

Lærere skal undervise, forældre opdrage Stig Grenov Landsformand

Uro og mangel på disciplin i folkeskolen er et problem. Det skyldes, at samfundet hellere vil have forældrene til at producere merværdi end tage ansvar for børnenes opdragelse. Kristendemokraterne mener, at professorer og politikere, der efterlyser flere straffesanktioner over for umulige elever, burde gribe i egen barm. 25.000 timer i skole Et dansk barn tilbringer i dag cirka 25.000 timer i skole og daginstitution gennem sin opvækst. Det har ikke gjort dem mere ansvarsbevidste og omgængelige. Fakta er derimod, at institutionsbørn har større risiko for at fungere ringere både motorisk, sprogligt og socialt. Med folkeskolereformens udvidede skoledag, som borgerlige og socialister i fællesskab har indført, kan den udvikling kun forventes fortsat – og forværret!

flere straffemetoder og timer i halvreligiøs mindfullness, så de stakkels unger kan falde så meget til ro, at der kan proppes lidt viden ind. KD vil satse En norsk undersøgelse fra 2013 viser, at hvis en af forældrene er hjemme, trives skolebørn bedre både socialt og fagligt. KD vil derfor afskaffe Cirkus Antorini og indføre kortere skoledage, uddanne lærerne bedre, og satse på familien som opdrager. Det er det der har givet succes i den finske grundskole. Plads til børn Det kræver, at vi indretter arbejdsmarkedet på børnenes betingelser. Indfør for eksempel en lukkelov for butiksansatte og kunder, så det bliver muligt at føre et

normalt familieliv, hvor børnene oplever forældrenes nærvær om aftenen og i weekenden. Børn skal sove hjemme og mærke forældrenes støtte, omsorg og grænser for adfærd. Krævende og kærlig skole De børn, der ikke opnår dette, står forrest i køen som tabere, i en folkeskole, der prædiker »Ansvar for egen læring« og indfører skriftlige elevhandleplaner i håb om mere målrettethed. Og de børn får heller ikke mere af det savnede nærvær, gennem at skolen indfører flere eftersidninger eller tæsk. Kristendemokraterne vil en krævende og kærlig folkeskole. Krævende, så der er konsekvens af slendrian, men kærlig, så eleverne føler sig villet og trygge i skolen, fordi de er det hjemme.

KD ønsker en krævende og kærlig folkeskole

Staten tager over Staten har overdraget befolkningens ret til at opdrage børnene til lærerne. Men når lærerne skal agere plastikforældre for over 24 børn ad gangen, umuliggøres undervisningen naturligvis. I desperation opstår derfor ønsket om indførelse af

Generalforsamling i KD Herning Kommune Mandag d. 3 marts kl. 19.00 på Midtjyllands Kristne Friskole, Brændgårdvej 4, Herning.

Foredrag og generalforsamling i Silkeborg Mandag d. 17. marts kl. 19.00 i Lunden, Vestergade 74, 8600 Silkeborg. Foredrag ved redaktør og tidligere byrådspolitiker for KD Knud Gaarn-Larsen, Frederiks.

Generalforsamling i KD Region Midtjylland Mandag d. 31 marts kl. 19.30-22.00 på »Lunden«, Vestergade 74, 8600 Silkeborg Dagsorden ifølge vedtægten.

Se mere på www.kd.dk/herning

Efter hans foredrag »KD og medierne« afvikles den årlige generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.

Byrådsmedlem Karlo Brondbjerg vil orientere fra byrådsarbejdet.

Kristendemokraterne i Silkeborg Kommune

 Jens Ove Kjeldsen vil orientere om valget og regionsarbejdet.

Dagsorden ifølge vedtægten.

Se mere på www.kd.dk/midtjylland


Ide Politik

14

Positive erfaringer med børne-hospice Henrik Howardsen

voksne, svarende til en kapacitet på cirka 250 pladser. Cirka 95 procent af dem, der dør på hospice, er kræftpatienter.

Sygeplejerske; medlem af KD’s Hovedbestyrelse

Kristendemokraterne mener, at sundhedsministeren bør støtte oprettelsen af børnehospice i Danmark. Der er brug for en undersøgelse af omfanget af det konkrete behov, og de nødvendige midler bør bevilges hurtigst muligt. Et hospice er en institution for uhelbredeligt syge og døende. På et hospice kan man tilbyde mennesker optimal omsorg og professionel lindring i den sidste svære tid, inden man skal dø. I Danmark er der 18 hospicer med dette tilbud til

◆M  ærkater og streamers ◆K  reative visitkort www.skjern-serigrafi.dk ◆ Industri og special tryk

5

73

f. 9 Tl

◆ T ampon tryk er og streamers visitkort ◆ S elvklæbende tekst og logo og special ◆ tryk H  jerte og skjold til fest tryk ◆D  igital print og Roll Up bende tekst og logo g skjold til fest rint og Roll Up

00

18

Tlf. 9735 1800 Ægte vestjysk kvalitet til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk www.skjern-serigrafi.dk f. Tl 35

97 00 18

Mærkater og streamers Kreative visitkort Industri og special tryk Tampon tryk

Behov for hospice til børn I sommeren 2013 begyndte en debat om behovet for hospice-tilbud til døende børn. Det fik sundhedsminister Astrid Kragh (SF) til at bede Sundhedsstyrelsen om at undersøge, hvilke erfaringer man havde med børnehospice i Sverige. Behovet for en sådan undersøgelse var dels motiveret af, at der hvert år dør cirka 300 uhelbredeligt syge børn i Danmark, dels at der i en del lande er en udbredt brug af børnehospices. I England har man således 253 hospices med en samlet kapacitet på cirka 3.400 børn. Andre behov Sundhedsstyrelsens undersøgelse viste, at svenskerne har positive erfaringer med børnehospice. Ifølge svenskerne kan man se, at der eksisterer et behov for specialiserede børnehospicer, idet omsorg for børn og unge i livets afslutning på flere punkter adskiller sig fra voksnes og ældres behov. Man ville forvente, at en sådan rapport blev fulgt handlekraftigt op af vores sundhedsminister til gavn for de døende børn, som skulle have glæde af et børnehospice. Men desværre har den umiddelbare reaktion været, at »børnehospice ikke nødvendigvis er den mest oplagte vej at gå«. Politisk modvilje Hvad er så begrundelsen for denne modvilje mod at give danske børn et tilbud, som man har god erfaring med i andre lande? Socialministeren mener, at dels har børn mere brug for at være hjemme hos forældrene, når de er døende, og dels er antallet af børn, der er uhelbredeligt syge, spredt ud over hele landet. Det vil betyde, at et børnehospice

Skal vi have børnehospicer i Danmark? vil være svært tilgængeligt for børn, der bor langt fra tilbuddet. Indsigelserne er værd at tage med, når der skal tages beslutning om udviklingen af dette område. Selvfølgelig vil børn helst være i familiens skød, og selvfølgelig ønsker de ikke at dø langt borte fra deres hjem. På den anden side kan behovet for palliativ og lindrende behandling på et højt professionelt niveau også være af betydning. En sådan hjælp kan opkvalificeres i et hospicemiljø, som også tilpasses børn. Forsøg på Lukas Stiftelsen Et forslag kunne derfor være, at der bliver lagt ud med skabelsen af det første børnehospice ved Sankt Lukas Stiftelsen, som har mange års erfaring med hospicedrift. De startede det første hospice i Danmark i 1992 og har meldt ud, at de er klar til at påtage sig opgaven med at skabe et hospice for børn. En mulighed er også, at der i forbindelse med allerede eksisterende hospicer oprettes særlige afdelinger for børn. På den måde kunne tilbuddet om børnehospice udbygges i andre landsdele, så børn fra hele Danmark kan få glæde af det tæt på deres egne hjem.


Ide Politik

15

Kristendemokraterne og EUROPA Michael Jensen International sekretær

2014 nærmer sig. Valgdagen er den 25. maj 2014. Ved samme lejlighed skal danskerne også tage stilling til, om vi skal tilslutte os den fælles EU patentdomstol. For et parti udenfor Folketinget kræver det mindst 71.000 godkendte underskrifter for at kunne stille op. Det tog sin tid at indsamle de kun 21.000 vælgererklæringer for at få lov til at være med ved næste folketingsvalg. På den baggrund er det besluttet, at vi ikke stiller op ved Europavalget. europavalget

- det europæiske folkeparti er en europæisk sammenslutning af kristendemokratiske og centrum-højre partier. Som et kristendemokratisk parti er Kristendemokraterne (sammen med De Konservative) fuldgyldige medlemspartier. EPP er over tid blevet Europas største politiske familie. Partiet har altid været en drivende kraft i europæisk integration, og i dag sidder EPP-medlemspartier i regeringen i et flertal af EU-lande. EPP er garant for en ansvarlig regeringsførelse. Partiet står for social retfærdighed og rettigheder og ægte vækst gennem trinvise reformer af økonomien, der tilskynder virksomhederne til at investere, og befolkningerne til at forbruge. Partiet søger langsigtede, bæredygtige svar, og afviser de kortsigtede »løsninger«, som socialister og populister lægger frem. Før Europavalget 2014 bekræfter EPP atter sin forpligtelse overfor værdierne i den sociale markedsøkonomi. Partiet kræver en afvejning af principperne om frihed og solidaritet. Understøttelsen af det frie marked skal tage hensyn til almenvellet bl.a. ved at holde euroområdet sammen. Det endelige mål er fortsat, at EU skal udvikle sig til en ægte politisk union. epp

anerkender EPPs politiske indsats og mål for fremtiden. Vi går som parti ikke ind for en dansk udkristendemokraterne

meldelse af EU, men vi lægger stor vægt på den nationale subsidiaritet (retten til selvbestemmelse). Vi forholder os derfor særlig kritisk til de politiske processer, der har den fulde, overstatslige politiske union som sit mål. Vi støtter det europæiske samarbejde på klima, energi og miljøområderne. Vi går også ind for den fælles landbrugspolitik og det indre marked. Vi er desuden positive i forhold til tankerne om en mere effektiv og mindre bureaukratisk beslutningsgang i EU. melder sig derimod i forhold til tanker om at svække vetoretten ved at indføre flere afgørelser med kvalificeret flertal. Vi er også betænkelige ved at tillægge EU-parlamentet mere politisk magt. Vi støtter, at Danmark holder sig ude af Euro-samarbejdet (den europæivores skepsis

ske valutaunion). Vi bakker desuden op om Danmarks øvrige forbehold på områderne forsvar, retsligt samarbejde og unionsborgerskab. Forbeholdene er ikke til forhandling. den fælles EU-patentdomstol, burde den være til fordel for Danmarks iværksættere samt vores mange mindre og mellemstore virksomheder. Der kan komme nyt frem i debatten, men som sagen lige nu er belyst, anbefaler partiledelsen et ja ved patentafstemningen. Anderledes forholder det sig, når det gælder valget til EU-Parlamentet. Vi ved, at der blandt vore medlemmer er mange forskellige holdninger til EU. Det skal fuldt ud respekteres. Derfor har partiledelsen ingen planer om at anbefale, hvilket parti eller hvilken liste, danske kristendemokrater med fordel kunne stemme på. når det gælder

LÆ S E R B R E V

KD kan gøre en forskel Efter sidste folketingsvalg afløste en såkaldt rød regering en blå regering. Den nuværende regering har på mange måder ført en mere blå politik, end den blå regering. Den fattigste del at befolkningen er kommet til at betale den største regning efter den økonomiske krise, som de ikke var skyld i. Det er måske ikke underligt at vælgerne flygter fra S og SF, men det er underligt at Venstre og Dansk Folkeparti får fremgang, for de svigter da i lige så høj grad samfundets svage. Det er kommet så vidt, at Kristendemokraterne og Enhedslisten er de eneste partier, der vil føre en politik, der tager hensyn til de aller svageste grupper i vort samfund. Tak til KDs ledelse for torsdagsmail og nyhedsbreve, som jeg læser med stor interesse, men hvad med de mange vælgere landet over, som ikke får noget at vide om hvad KD står for. Det er uhyre sjældent at man ser en KDer i radio eller TV. KD er ikke et supplement til de øvrige partier, men et reelt alternativ, som burde høres, fordi der er et menneskesyn til forskel. Af Alfred Christensen, Haderup


Hvornår har du sidst talt med dig selv ? at glæde alle dem, der så gerne ville forbi og kondolere. Det var jo hyggeligt, kørt så langt, og de virkede så For at »vi« fungerer i en relation, skal og de var se, at jeg stadig var mit gamat »jeg« være i form. Da Anne i sommer fik glade for hullet efter tennisbolden.  konstateret en hjernetumor, opdagede le jeg trods hun, at hun længe havde forsømt sig selv Jeg har længe overset, at der i relationer i forsøget på at please alle andre. ikke kun er »os« og »de andre«. Der er af. også et »jeg«. Som vel at mærke skal jeg er en pleaser, har jeg fundet ud es og stimuleres, før det kan Sådan en, der har det bedst med har- vedligehold helt og fuldt til de andre. Alle moni og med, at alle er glade. Typen, der bidrage lever i en ego-tid med se migaltid skal sige noget sjovt, når stemnin- siger, vi på reality-tv og karrieremengen er lidt trykket. Som underholder typerne der går ned med stress endmed pruttende armhuler, elendige jokes neskerne, de er halvvejs i deres arbejdsliv. eller sætter speedsnakken på repeat, når nu før det sandt, at vi er så selvfikingen kender hinanden på det nye kur- Men er og selvrealiserende? sus. Mig, der slår knuder på mig selv for serede ikke at fornærme nogen og som smiler hvornår har du sidst taget overbærende og overrasket, når nogen et karbad og ligget der, til sender en sviner i min retning. vandet blev koldt. Siddet i med en god bog I mange år har jeg betragtet mit plea- en stol ret. Måske bare ser-gen som noget meget dannet og og funde ud ad vinduet. vellykket. En god vært, en spændende kigget for den du er, ny bekendt, et overskudsmenneske – Sagt tak har. Arbejdet du det det må være hende, der tager hånd om og lære dig selv den anden, om de andre. Som overbe- med at bedre at kende? vist personalist ser jeg mennesket som endnu stille og afslapproduktet af de relationer, det indgår i. Været så kunne mærke du at Jeg er, fordi du er, og fordi de andre er. pet, dit hjerte slå og din puls Sammen er vi. dunke. I et fantastisk epidenne sommer faldt jeg om med et øjeblik været så meget til leptisk anfald, og en scanning afslørede stede, at du glemte alle en hjernetumor på størrelse med en de andre tanker tennisbold i min højre frontallap. Et nær- og bare var – mest mirakuløst tilfælde, bemærkede helt som min sygedagpengerådgiver efter ope­ra- du er. tionen, mens hun i referatet fra vores første møde på jobcenteret noterede, at »Anne har haft svært ved at sige fra over for besøg under sin sygdomsperiode, og Anne har generelt svært ved at sige fra«.

Klumme af  Anne Bjerregaard Bang

Hun havde kendt mig i en time. Og hun havde ret.  Selv da min hjerne og min krop havde allermest brug for at trække sig ind i sig selv og hvile, havde jeg travlt med

I en ego-tid, hvor alt er selvpromovering og følelsesporno, må du tage tiden til dig selv.Til stilhed og efter tanke og til ikke hele tiden at være der for de andre. Kontroversielt! Men først når du er dig selv og ved hvem du er, kan du ærligt være i og bidrage til dine relationer. er det, at det oftest er i stilheden, man  hører Gud tale, og man selv får roen til at lytte og svare. Og måske bare være. Det er nemlig den eneste relation, man har, hvor det er det eneste, der forlanges af dig: At du er.

vigtigst af alt

Klummen er også bragt i 'Markant #4, 2013'

Anne Bjerregaard Bang


Idé Politik - Nr. 1 - 2014