Page 1

Årsberetning 2012

Kvalitet i de kristne friskoler

»For at udvide sit rum er det nødvendigt at begrænse sit blik« Thierry Geoffrey


Indhold Forord

3

»Kvalitet, åndsfrihed - og penge!« - bestyrelsens beretning

4

»Fagsyn på kristne friskoler« v/ Carsten Hjorth Pedersen

8

»Kvalitet og evaluering« v/ Hans Jørgen Hansen

12

»Kvalitetsudvikling« - beretning fra sekretariatet

15

»Mikrokurser - nyt tiltag i FKF« v/ Bent Andersen

17

»De første kristne« - nyt materiale til kristensomsfaget

19

Tal og fakta om de kristne friskoler

21

Regnskab 2011 og budget 2012

21

Balance

22

Revisorpåtegning

23

Skoleoversigt

24

FKFs bestyrelse m.m.

26

Kort over de kristne friskoler

28

Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1.th 8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Tlf. 97352099 / 30302124 (HJH)

2

Redigering: Hans Jørgen Hansen Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Forsidefoto: Anna-Marie Hansen Øvrige fotos: Videbæk kristne Friskole, Klippen (Silkeborg) og Bøgballe Friskole


Forord Af Hans Jørgen Hansen, Hedensted d. 10. februar 2012

Begrebet kvalitet er det gennemgående tema for denne årsberetning 2012 fra Foreningen af Kristne Friskoler. Om vi leverer kvalitet i de kristne friskoler, bør vi nok lade andre om at bedømme, men vi arbejder målrettet med at forbedre kvaliteten af den vare, vi udbyder. Rammerne for at kunne levere denne kvalitet er under pres (se bestyrelsens beretning), men vi arbejder frimodigt videre. Vi har sat fokus på følgende områder: Kvalitet i undervisningen. Bestyrelsen har bedt Carsten Hjorth Pedersen fra Kristent Pædagogisk Institut skrive et hæfte om hvordan det enkelte fag kan ses ud fra den bibelske forståelse af verden. Det arbejde fortæller han om i en artikel på side 8-11. Foreningen fortsætter med udgivelse af materialer til kristendomsundervisningen. Den seneste udgivelse bliver præsenteret på s. 19. Kvalitet i ledelsen. 46 ledere var med på 1. del af et diplommodul om kvalitet og evaluering på de kristne friskoler. Det kom der mange spændende refleksioner og konkrete aktiviteter ud af. Det fortæller vi om på s. 12-14.

Kvalitet i kompetenceudviklingen. Bent Andersen er kommet godt i gang og fortæller om vores nyskabelse: Mikrokurser. To kurser er færdige og udsendt til skolerne og flere er på vej. Årsberetningen er også oplæg til foreningens generalforsamling, der i år finder sted d. 10. marts 2012 på Hotel Nyborg Strand. Generalforsamlingen er rykket en weekend i forhold til tidligere, så den ikke falder sammen med bl.a. efterskolernes årsmøde. Vi håber, at det giver flere mulighed for at deltage. Der er igen i år et spændende program med debat mellem politikere og skolefolk om åndsfrihedens vilkår i Danmark. Og der bliver også tid til at drøfte Foreningens virke. Endelig er årsberetningen også en opslagsbog, hvor man kan hente tal og fakta om den enkelte skole, adresser på samarbejdspartnere og meget mere. God fornøjelse med læsningen. Vi håber, at kvaliteten også her er til stede, så du får noget ud af at læse denne årsberetning.

3


Kvalitet, åndsfrihed - og penge! Bestyrelsens beretning 2012 af Thorkild Bjerregaard, formand for FKF

Meget vil være forandret i 2020, men der vil uden tvivl stadig være kristne friskoler i Danmark. Økonomisk tegner det til nogle hårde år. Flere kristne friskoler står med store udfordringer her. Men det handler ikke kun om penge. Det handler om selve ideen med at være kristne friskoler. Overordnet er der to farer: 1. Det kristne grundlag glemmes. 2. Politikerne tvinger skolerne til at give køb bid for bid, f.eks. på friheden til selv at optage elever eller der bliver så mange ensrettede regler og krav, så det kristne tvinges ud.

4

Hjerteblod for forældre Det første punkt er ikke umiddelbart en fare for de kristne friskoler. Den enkelte skoles bestyrelse skal være bevidste om det kristne grundlag. Det kunne være et område med langsom udskridning. Heldigvis er der stadig fokus på de kristne værdier, og det skal der være. Mange af nutidens forældre bag de kristne friskoler har en stærk bevidsthed om de kristne værdier. Pionererne, der i sin tid kæmpede for skolernes oprettelse, var stærke personligheder. Den nye generation af arvtagere er imidlertid også bevidste om deres ståsted, og de støtter op om skolerne. En udvikling, hvor forældrene bag skolerne forlader de kristne værdier til fordel for mere sekulariserede værdier, kommer ikke til at ske i en overskuelig fremtid. Så lukker de hellere skolerne. Tidsåndens påvirkninger De bevægelser og strømninger, der er i det moderne danske samfund påvirker også de kristne friskoleforældre. Sådan må det være, og de kristne friskolefolk må også forholde sig til den tid, de lever i. En model kunne være at isolere skolerne og beskytte de kristne værdier mod sekulariseringen fra det omgivende samfund. Det er imidlertid kun en tanke i teorien og ikke en vej FKF ønsker at gå. Elever fra kristne friskoler skal også uddannes til at leve i et samfund med folkestyre og demokrati. De kristne friskoler ønsker også at være en del af det moderne samfund.


De kristne friskoler ønsker netop at være fremme i skoene hvad angår moderne undervisningsmetoder og principper. Samtidig vil de kristne friskoler gerne danne bolværk mod nogle af nutidens tendenser og strømninger. At det lykkes og anerkendes af mange forældre tolkes af den stigende søgning mange kristne friskoler oplever i disse år. Forældrene har netop ikke noget imod den kristne kulturarv, at der stilles krav til eleverne, at de lærer god omgangstone, omsorg og har en fornuftig holdning til f.eks. rusmidler. Kristendom mere end en teori De kristne friskoler vil dog mere end blot formidlingen af den kristne kulturarv, som i øvrigt er vigtig i forståelsen af grundlaget og traditionerne for det danske samfund. De kristne friskoler har større ambitioner. De kristne værdier er et godt grundlag for hele menneskelivet. Kristendom handler om livet her og nu og er ikke bare en hensygnende teori. De kristne friskoler er dog ikke kirker eller menigheder, men netop skoler. Et egentlig menighedsliv, som kan opleves i en kirke, kan ikke opleves på en kristen friskole, selvom f.eks. morgensang som regel har en forkyndende form. Arbejdet med værdierne En egentlig kristen pædagogik findes ikke, men nogle metoder er mere »kristelige« end andre. Der er et spændingsfelt mellem teori og praksis omkring de kristne værdier. Derfor er det et område, som de kristne friskoler til stadighed må arbejde med. Bevidsthed om, hvad de kristne friskoler vil og hvorfor, er vigtig. Ellers er der en fare for at glide med strømmen og blive væk i mængden af almindelige skoler i

Danmark. Det kan som nævnt koste kristne friskoler livet på sigt. Der er flere udfordringer: • Stærke kristne forældre i de kristne friskolers bagland er ikke en selvfølgelighed. De findes, men de skal fremelskes og klædes på til udfordringerne. • Nye generationer af kristne forældre ved godt der er noget på spil, men de skal også opdage alvoren, hvis de kristne værdier skal bevares og overleve. Kristne friskoler er ingen selvfølgelighed som nogen måske fejlagtigt tror. • Ansatte på de kristne friskoler er en vigtig målgrup pe. Det er afgørende, at de kan stå inde for de krist ne værdier og aktivt arbejde med på at fremme disse holdninger. Derfor skal de til stadighed udfordres og udrustes til arbejdet på en kristen friskole. Det er nogen af de aktuelle udfordringer FKF står i. De er ikke nye men stadig vigtige. Derfor arrangerer FKF stadig dialogmøder/bestyrelseskurser, skolelederkurser (senest som et modul i diplomuddannelse), sekretær- og pedelkurser, SFO kurser, kursus for nye lærere, kurser og netværksmøder for lærere m.fl. Opprioritering af det pædagogiske område FKF har med Bent Andersens ansættelse opprioriteret det pædagogiske arbejde i 2011 for de ansatte på de

5


6

kristne friskoler. I 2012 prioriteres dette område yderligere, idet Bent Andersens ansættelse hæves til 75 % af en fuldtidsstilling. 2011 har været brugt til bl.a. at afdække behovet for nye pædagogiske tiltag. Overordnet ønsker FKF ikke at arrangere kurser, som kan købes andre steder, men vil satse på tiltag, som er mere særegne for de kristne friskoler. Der er dog også noget værdifuldt i at mødes på tværs af kristne friskoler i netværk og udveksle erfaringer. Sådanne møder kan i sagens natur også omhandle emner, der har mere almen skolekarakter. De store udgivelser af f.eks. undervisningsmaterialer i kristendom er det ikke blevet til i 2011 ud over nogle hæfter. Det er et stort og omkostningskrævende arbejde, som udfordrer FKF’s ressourcer. Det er et vigtigt arbejde, og FKF prioriterer gerne kristendomsundervisningen, som er et kerneområde på de kristne friskoler.

Formålet er at fortælle omverdenen - og især politikerne - om det arbejde, der udføres på de kristne friskoler. Medierne kan bruges til at fortælle bl.a. politikerne om det daglige liv på de kristne friskoler - og måske dermed vise, hvad der er i spil, hvis skolernes handlemuligheder begrænses. I medierne har der således været meget fokus på friskolernes sociale ansvar. Det antydes, at friskolerne fravælger f.eks. elever med særlige vanskeligheder. I de kristne friskolers mennesyn ligger netop en omsorg for medmennesket. Skolerne er derfor meget velvillige og optager gerne disse elever. Deciderede specialklasseelever skal lærerne selvfølgelig være uddannet til tage sig af, så disse elever får en god skolegang. Men det er en udfordring, som de kristne friskoler gerne vil være med til at løse. FKF ser også gerne mulighed for at oprette egentlige specialklasser/ tilbud på en fri grundskole.

Profilering FKF har som mål i 2012 at komme i medierne med nogle af de mange positive historier, der er at fortælle ude fra skolerne. Det er allerede lykkedes et par gange i 2011.

Økonomien strammer til FKF har således fokus på grundlag og værdier, da vi ser det som nævnt ser det som et vigtigt arbejde for skolernes eksistens.


Imens kan økonomiske stramninger gøre det svært for skolerne at eksistere, endog tage livet af dem. At koblingsprocenten er faldet fra 75 % til 73 % på 2 år er alvorligt. (Koblingsprocenten er det tilskud friskolerne får af den gennemsnitlige udgift, som Folkeskolen har haft). Især nogle af de mindre kristne friskoler er alvorligt truet på deres eksistens. Bevidste kristne forældre fratages således muligheden for at vælge en kristen friskole, idet skolerne simpelt hen ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og der er grænser for forældrenes egenbetaling. Også i 2011 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Privatskoleforening,

Dansk Friskoleforening, Lilleskolerne, De private gymnasier og grundskoler og De tyske skoler. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. I flere forhold - f.eks. omkring tilskud til friskolerne har vi kunnet tale med en stemme. I flere skrivelser til ministerier og myndigheder har alle foreninger kunnet skrive under. Det er nødvendigt og godt med dette sammenhold. En splittelse kunne få katastrofale følger for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælpsomhed. Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet, mm. I FKF’s bestyrelse har 2011 også været et godt arbejdsår. Bestyrelsesmøderne holdes mest på landskontoret i Hedensted. Vi mødes også andre steder, bl.a. havde vi en tur til Christiansborg i januar 2012, hvor vi mødtes med politikere fra uddannelsesudvalget. Tak for et godt år i bestyrelsen. Tak til FKF’s daglige ansatte Bent Andersen, Jette Vibe Johansen og Hans Jørgen Hansen. TAK for jeres store engagement for den kristne friskolesag. Tak til skolerne for samarbejdet i 2011. Vi måtte desværre sige farvel til Musketerskolen i Hillerød med udgangen af sidste skoleår. Vi er således 35 skoler i FKF. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.

7


Fagsyn på kristne skoler

Refleksioner over processen Af Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder Kristent Pædagogisk Institut

Da FKF henvendte sig for at spørge, om jeg ville skrive et hæfte om de almene fag på de kristne skoler, sagde jeg ja med det samme. Interessen for mødet mellem fag og tro har jeg nemlig haft, siden jeg gik på seminariet i 1970-erne. Fagsyn Opgaven var ikke at lave fagplaner, læseplaner eller læreplaner, men kortfattet at beskrive de almene fag ud fra et kristent liv- og menneskesyn. Kristendomskundskab var ikke med i puljen, da Birgitte Kjærs bog, der udkom i 2010, giver en grundig beskrivelse heraf. Jeg indsnævrede opgaven til det enkelte fags: • begrundelse, fagets »hvorfor« • målsætning, fagets »hvortil«. • indhold, fagets »hvad«. • arbejdsmetoder, fagets »hvordan«. Altså fagdidaktikkens fire grundspørgsmål. Samlet kan man kalde det et fagsyn.

8

Når man skal formulere fagsyn for en række almene fag på kristne skoler, står man i en spænding: På den ene side: En kristen friskole har en række fag, der ikke er specielt kristelige. Ifølge loven er også kristne friskoler forpligtet på at give en undervisning »der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen«. De kristne friskoler fører også deres elever op til eksamen, så der er grænser for, hvor alternative man kan være. Kristne friskoler bør også være nervøse for at »kristeliggøre« de almene fag, for der findes ikke en kristen måde at subtrahere på eller en særlig form for kristen læseindlæring. På den anden side: Der er tale om kristne friskoler; og hvis den kristne tro slet ikke får betydning for fagene, hvilken mening er der så med at drive en kristen friskole? Skolerne bekender sig typisk til det kristne livs- og menneskesyn. Nogle gange tales der også om en kristen virkelighedsforståelse. Hvilken betydning har det for fag som historie, biologi, engelsk og musik? En eller anden betydning må det vel have; men det er svært at sætte ord på.


73 lærere på banen Jeg indså, at jeg måtte inddrage en række lærere og fagpersoner, for selv om jeg har liniefag i dansk og biologi og har undervist en del i matematik og historie, så vidste jeg ikke nok om disse fag – og slet ikke om dem, jeg sjældent eller aldrig havde undervist i - til at skitsere en række fagsyn. Første stop var en workshop på FKF-dagen den 8. januar 2011 i Vejen. Her præsenterede jeg nogle foreløbige skitser, fik feedback og kontakt til nogle lærere, der gerne ville spille med fremover. I foråret 2011 henvendte jeg mig til samtlige skoleledere på de kristne friskoler, og bad dem om at finde 1-4 lærere, som ville være mine sparringspartnere på hver et fag. Jeg fik e-mailadresser på i alt 73 lærere, der i første omgang fik tilsendt et spørgeskema. Kort sagt drejede det sig om, hvordan de så på deres fags begrundelse, målsætning, indhold og metoder i et kristent perspektiv. De 73 besvarelser viste sig at være vældig nyttige. De fordelte sig i tre grupper. Den første (ca. 80 % af besvarelserne) syntes grundlæggende, at projektet var rigtigt, og de gav ideer til, hvad der burde stå i de enkelte fagbeskrivelser. Den anden gruppe (ca. 15 % af besvarelserne) havde stort set ingen forslag til deres fags beskrivelse. Den gruppe var imidlertid også vigtig for mig, fordi den viser, at en gruppe lærere på de kristne skoler ikke ser det store lys i projektet - og det er fair nok. Den tredje gruppe (ca. 5 % af besvarelserne) var kritiske over for projektet. På forskellige måder og med gode argumenter gav de udtryk for, at selve forsøget på at koble fag og tro sammen virkede krampagtigt eller unaturligt. For fuldstændighedens skyld må det også nævnes, at nogle fag - fx dansk, historie og biologi – var der generelt flere indspil til end andre - fx matematik, hjemkundskab og sløjd.

Ud over disse besvarelse lod jeg mig inspirere af de fagplaner, som Pædagogisk Forening har udarbejdet samt læreplaner fra nogle af de kristne friskoler. Desuden har jeg hentet ideer fra fagbeskrivelser, som en norsk gruppe - Forum for didaktikk i kristent perspektiv - har udarbejdet samt fra andre udenlandske udkast. Den smule faglitteratur, der findes på feltet, og mine egne indledende forsøg i bogen Menneske og kristen, som udkom i 1998, har jeg også benyttet mig af. Første skitse til høring På dette grundlag skrev jeg et generelt kapitel - Hvad er en kristen skole? - for at have en ramme at sætte fagbeskrivelserne ind. Derefter udarbejdede jeg forslag til beskrivelser af 19 af de kristne friskolers mest almindelige fag. Nogle af fagene blev slået sammen i grupper. Fx engelsk, tysk og fransk i gruppen fremmedsprog. På den måde er det endt med 12 fagbeskrivelse, hver på mellem en og fem sider. Derefter fik de 73 lærere udkastet til beskrivelsen af »deres« fag samt - for at de kunne se, hvilken helhed det var sat ind i - forord og det generelle kapitel. De 12 fagbeskrivelser sendte jeg desuden til nogle fag-fagpersoner, altså folk, der på højt faglig niveau beskæftiger sig med fx matematik, billedkunst eller idræt. På den måde har jeg søgt at sikre, at forslagene er fagligt forsvarlige. Desuden har Signe Sandsmark, som er seniorkonsulent i det norske Kristne Friskolers Forbund læst med og givet nyttige kommentarer på samtlige fagbeskrivelser. Min pædagogiske nestor gennem flere år, professor As-

9


bjørn Tveiten fra Bergen har også kommenteret - nok så kritisk! - på projektet. Også andre nordmænd har fulgt det med interesse, da de kristne friskoler i Norge står over for et nyt lovkrav om at synliggøre deres faglige og didaktiske profil. Trods rykkere fik jeg desværre ikke svar fra samtlige 73 lærere på de kristne friskoler, men alle fagfolkene gav respons. Tilbagemeldingerne var igen meget nyttige. Nogle skrev, at det bare var fint, og at de glædede sig over, at et sådant hæfte er på trapperne. De fleste havde flere eller færre forslag til ændringer, hvoraf jeg vil tro, at 90 % er blevet anledning til forandringer i manus. Nogle få var fortsat kritiske eller spørgende over for projektet. Nogle andre få mente, at jeg burde sætte flere kristelige pejlemærker op. Det samlede indtryk fra mine medlæsere gjorde, at jeg i sidste gennemskrivning nedtonede de teologiske tanker og kristelige refleksioner - i håb om at få flest muligt i tale, som ikke får »myrekryb« ved læsningen. Et oplæg til debat! Manus er afleveret til FKF i december 2011. Derefter bliver der formodentlig nogle ændringer, inden hæftet kan udkomme i foråret 2012. Men der er kun tale om et oplæg til debat. Det er meget vigtigt for mig at slå fast. Det skyldes, at jeg principielt mener, at man hverken kan eller skal lave »den kristne fagdidaktik«. Selve mit kristne grundlag forbyder det! Hertil kommer, at alle mine pædagogiske nakkehår rejser sig, når nogen prøver at presse noget kristeligt ind i fagene, som sagligt set ikke hører til der. Allerværst er det, hvis nogen vil lave forkyndelse ud af matematik, idræt og seksualundervisning. Efter min bedste overbevisning

10

fører det både til dårlig forkyndelse og dårlige fag. Derfor lyder de sidste linier i forordet sådan: »Men de følgende sider står til debat. Det er vigtigt at få pointeret. Vi giver det ikke ud for at være den endegyldige sandhed om de almene fag på en kristen skole, blot et bud derpå - så langt vores faglige, pædagogiske og åndelige viden og vurdering rækker. Vi ønsker ikke at pådutte de kristne skoler hæftets synspunkter eller formuleringer. Men vores ønske er, at de kristne skoler altid må holde den gryde i kog, som mødet mellem fag og tro er. Kan hæftet bidrage til debat herom, har det tjent et vigtigt formål«. »Vi« er Foreningen af Kristne Friskoler og mig! På den næste side ses den mentale model, jeg har arbejdet ud fra. Desuden er der 2 eksempler på indledninger til beskrivelsen af et fag.


Et kristent skolehus Ydermur/tag

(De kristne værdier og

den kristne atmosfære)

Det almene, menneskelige rum Det specifikke, kristelige rum

Fundamentet

(Det kristne menneskesyn og den kristne virkelighedsforståelse)

BIOLOGI, GEOGRAFI, NATUR & TEKNIK, FYSIK/KEMI (NATURFAGENE) Naturfagene på en kristen skole har stor betydning for, at eleverne forstår sig selv og deres vilkår i verden. Naturen er jo en væsentlig del af selve virkeligheden, som mennesket er i interaktion med og en del af. Virkelighedsopfattelse og selvopfattelse er afhængige af hinanden. Desuden er den læring, der finder sted i naturfagene, en vigtig forudsætning for at kunne vurdere, tage stilling og bidrage til en menneskelig og naturansvarlig samfundsudvikling. Naturfagene er vigtige for fremtidig meningsdannelse og demokratisk deltagelse. Endelig vil eleverne gennem arbejdet med fx astronomi, biologi, fysik, natur- og kulturgeografi og kemi få mulighed for at forundres over skaberværkets orden, sindrighed, skønhed og uforståelighed.

SPECIALUNDERVISNING I kristent perspektiv er alle elever skabt ligeværdige af Gud. Der er imidlertid nogle elever, der er svagere rustet end andre til at udvikle de faglige, sociale og personlige kompetencer, som vi i dag lægger vægt på i skolen. Disse såkaldt »svage« elever har den kristne skole et særligt ansvar for. Visionen er, at eleven, som har behov for specialundervisning, oplever sig som en ligeværdig del af fællesskabet, og at elevens kammerater opfatter denne som en ligeværdig, bidragende del af fællesskabet. Den specialpædagogiske tilgang handler ofte om at finde en anden vej - bagom eller udenom - når den direkte læringsvej ikke virker.

11


Kvalitet og evaluering Af Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder

Hvorfor melder 46 ledere på de kristne friskoler sig til et diplomkursus i »Kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering«? Det kan der være mange grunde til og den enkelte leder må svare for sig selv. Man kunne antyde flere grunde: 1. Den sociale: Fordi det er rart at være sammen med andre ledere, reflektere og udvikle tanker sammen. 2. Den idealistiske: Fordi vi gerne vil forbedre kvaliteten af det arbejde, vi gør på friskolerne. 3. Den pragmatiske: Fordi ministeriet siger at vi skal evaluere, og så må vi jo hellere finde ud af, hvordan vi gør det. Det er min klare opfattelse, at det er et mix af 2 og 3 der fik de fleste af lederne med på kurset. Og så tog de det sociale med som en sidegevinst. Vi skal evaluere kvaliteten af vores arbejde. Friskoleloven siger ret klart, at vi skal evaluere § 1 b. • Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evaluerin gen danner grundlag for, at undervisningen tilrette lægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. • Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evalu ering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

12

§ 1 c. • Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og un dervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjem meside på internettet. Netop kravet om offentliggørelse kan fremkalde stresslignende tilstande hos mange ledere. Så bliver det jo synligt om jeg har styr på begreberne - og om jeg er med på evalueringsbølgen! Kurset blev for mange en bevidstgørelse om, hvorfor vi snakker så meget om evaluering i disse år, men samtidig var der stor opmærksomhed på, hvad evaluering gør ved os. Peter Dahler-Larsen taler om evalueringens konstitutive virkninger - altså det der sker som følge af evalueringen. F.eks. hvis vi vælger at evaluere på naturfagsundervisningen. Så vurderer vi ikke bare, om den er god nok. Der kommer et fokus på lige netop denne disciplin, så hele skolen pludselig bruger flere ressourcer på netop dette område. Egentlig ikke en del af evalueringen, men virkningen af at vi vælger netop dette fokus. Man kunne også vende det om og spørge: Når vi bruger så mange ressourcer på evaluering, hvad er det så vi ikke får gjort? Det er jo også en virkning af evalueringen! Hvordan evaluerer vi vores kerneydelse: »At drive kristne friskoler«? Muligheden for at vælge selvevaluering i stedet for det eksterne tilsyn har fået flere til at overveje, om vi kan udvikle en selvevalueringsmodel, hvor vi sætter fokus på den enkelte skoles identitet som kristen friskole. Kan man overhovedet evaluere på det?


Ja, det kan man! Og det skal vi! Vi kan selvfølgelig nøjes med at kigge på elevtalsudviklingen, eller vi kan spørge et snævert udvalg af vores kernekunder. Men hvis vi skal holde liv i visionen om, at der fortsat skal oprettes og drives kristne friskoler, så skal vi arbejde med kvaliteten af den måde, vi driver skolerne på. De 46 ledere, der var med på første del, skrumpede lidt ind efterhånden. I den sidste ende var der 19 ledere,

som fik afleveret en opgave - og alle bestod! Enkelte ledere har fået udsættelse til at aflevere opgaven her foråret 2012. Her følger et par udpluk fra noget af det, der er blevet arbejdet med i den enkelte leders refleksion og opgave. Bedøm selv om der er tale om kvalitetsudvikling til gavn for den enkelte skole og for hele den kristne friskolesag??

SVEND ERIK TARP, SKJERN KRISTNE FRISKOLE Problemformulering s evalueringsprakHvilke konsekvenser må de ministerielle krav til evaluering få for skolen ktivt bidrage til sis? Og hvorledes kan evaluering af den samlede undervisning konstru skolens udvikling i samspil med skolens værdier og kultur? Konklusion det er endog fastslået i friskolelovens Der skal foretages en evaluering af skolens samlede undervisning, og første paragraffer. kan jeg uddrage nogle strømpile, der Gennem arbejdet med forskellige og udvalgte tilgange til evaluering, for skolen. kan hjælpe på vej i udarbejdelsen af en mere konkret evalueringsplan omfang, idet det »kun« er resultaDet er blevet klart, at kravene til evaluering trods alt har et begrænset e undervisning«, der skal evalueres, terne, der skal offentliggøres. Problemet ligger i, at det er »den samled ringen må her være at evaluere på hvilket jeg mener, er så komplekst, at det er en umulig opgave. Udford skolen samtidig med, at det siger noområder, hvor resultaterne kan bruges i den ønskede udviklingen af get væsentligt om resultaterne af skolens samlede undervisning. s værdier, har jeg fået øjnene op for, Når det gælder evaluering i relation til skolekulturen, herunder skolen lser og artefakter, og at det er vigtigt at kultur for det første består af flere lag, f.eks. grundlæggende antage evaluering og udvikling, når der skal at være opmærksom på, hvilket lag man arbejder med i relation til vælges evalueringsformer og -værktøjer. må tages i Endelig vil jeg nævne evalueringens konstitutive virkninger, som altid , at praksis ændrer sig utilsigtet. betragtning for at kunne udvikle i den rigtige retning og for at undgå

13


SØREN GYES HØIBERG, ESAJASSKOLEN I HVIDOVRE

Almen emnebegrundelse Den megen tale om evaluering og de mere formelle krav til evalue ring af skolens undervisning, stiller alle kristne friskoler, og andre værdibaserede frie skoler, over for en række spørgsmål og udfordringer. Vi har altid slået på vores egenart som frie skoler med hver vores sæt af værdier. Det skal vi blive ved med, da det i bund og grund er den, der er vores eksistensberettigelse. Samtidig møder vi en række formaliserede krav, om fx en offentliggøre lse af evalueringen af skolens samlede undervisning. Hvad gør denne evaluering ved os? Kan vi formå også ad den vej at vise vores egenart? Den store udfordring er for mig at se, hvordan vi laver en evaluering der sætter spotlyset på de områder der fremhæver vores værdier som skole. Med andre ord. Er det muligt at lave en evaluering af skolens samled e undervisning med fokus både på faglige indlæring og skolens menneskelig og åndelige værdier. ….. Evalueringens demokratiske begrænsninger (Uddrag..) Dette kan for mig at se kun tolkes derhen at brug af evaluering har en iboende tendens til ensretning og især, hvis evalueringen bruges som kontrol. En ensretning, som vel at mærke også går på det værdimæssige. En effekt som potentielt gør det svært at være anderledes end flertallet, fx ved at drive en holdningsbaseret skole Her er også i høj grad tale om en konstitutiv virkning af evalueringer. Jeg håber ikke der er hold i den udtalelse Som konklusion kan siges at ret brug af evalueringer rummer store muligheder for skoleudvikling Konklusion På baggrund af de analyser jeg har foretaget kan jeg konkludere, af det er muligt at foretage en evaluering af skolens samlede undervisning med udgangspunkt i skolens grundl æggende værdier! Det væsentligste punkt bliver at få opstillet nogle kvalificerede spørgsmål, som på eksem plarisk vis tager udgangspunkt i skolens mål og værdier som de er formuleret i »Mål og værdier«. Perspektivering Når vi i nær fremtid skal lave en evaluering af skolens samlede underv isning forestiller jeg mig at det bl.a. bliver med en brugerundersøgelse blandt skolens forældre og evt. elever. En undersøgelse der stiller spørgsmål, hvor der skal tages stilling til udsagn som baserer sig på udsagn hentet fra, eller uddraget fra »Mål og værdier«.

14


Kvalitetsudvikling

Beretning fra sekretariatet Af Bent Anderse, Jette Vibe Johansen og Hans Jørgen Hansen, Hedensted 6. februar 2012

Man kan sætte to overskrifter over arbejdet på sekretariatet i FKF i det seneste år. De hedder 1. At gøre en dyd af nødvendigheden 2. Glem din IQ – forøg din NQ At gøre en dyd af nødvendigheden arbejder vi med i mange af de myndigheds- og vejledningsopgaver, som vi løser på kontoret. Der er ikke plads her til at udfolde og nævne alle de områder vi udvikler på, men her blot et par eksempler: • Når der nu alligevel er lavet nye overenskomster for søger vi i samarbejde med de andre skoleforeninger at få kvalificeret den OK-håndbog, der skal sendes ud til skolerne. • Når vi skal uddanne certificerede tilsynsførende, for søger vi at lave et kursus, der giver mening og inspi ration. • Når vi skal offentliggøre en evaluering af skolens samlede undervisning, så laver vi et diplomkursus for lederne om kvalitetsstyring, kvalitetsudvikling og evaluering. • Og når Bent Andersen som ny kursusmedarbejder skal sætte et nyt projekt med Mikrokurser i søen, så sørger vi for at det bliver optaget i et professionelt studie.

Glem din IQ - Tænk over din NQ er titlen på en bog af Jacob Bøtter, som jeg har læst i forbindelse med den kandidatuddannelse i informationsarkitektur, som Bent og jeg er startet på på Ålborg Universitet. Hovedbudskabet er, at i fremtidens samfund bliver evnen til at netværke vigtigere end intelligensen. Den har vi taget til os i FKF, hvor vi klart erkender, at vi kan ikke det hele selv. Derfor bruger - og misbruger! - vi vores netværk overalt hvor det kan lade sig gøre. Det sker f.eks.: • Når vi køber KPI til at stå for produktionen af kristendomshæfter. • Når firmaet »NoTie« laver pedel- og sekretærkurser for os i AMU-regi. • Når UC Lillebælt står for diplomkursus i ledelse. • Når KA-ledelsesudvikling laver kursus for nye ledere. • Når vi ringer til de mere erfarne kolleger i de andre skoleforeninger for at få råd og hjælp. • Når jeg beder en skole om at være med i et pilot projekt omkring innovation i de kristne friskoler og lader en af mine tidligere kolleger fra Vejle Kommune stå for undervisningen. • Når vi mødes med brede dele af det danske kirkeliv om et åndsfrihedsprojekt (som I kommer til at høre meget mere om i 2012). • Når kommunikationsfolk fra de kirkelige organisa tioner mødes og sammen bliver klogere på, hvordan vi skaber den gode historie i medierne. Osv. Lad mig til slut nævne nogle af de store områder, som vi kommer til at arbejde med i 2012. Områder hvor vi både skal gøre en dyd af nødvendigheden og bruge vores NQ. De kan ses på illustration på næste side.

Sådan arbejder vi i alle de fem grene af FKF.

15


Mette Bock udfordrede os på FKF-dagen i januar 2011 til at blive mere synlige i medierne. Vi tog tråden op på generalforsamlingen og har nu i bestyrelsen udarbejdet en mediestrategi. De første resultater har allerede vist sig. FKF i medierne kan følges på vores side på facebook, hvor vi løbende lægger ind, hvad der har været i medierne. Den næste FKF-dag er i støbeskeen. Skriv allerede nu d. 11. januar 2014 i kalenderen. Et større projekt omkring åndsfrihed er under opsejling. KPI er tovholder, men vi har i FKF været med i hele processen og glæder os til at se hvor stor gennemslagskraft, det kan få i medierne. Hæftet om fagsyn er der en artikel om her i Årsberetningen. Vi glæder os til at få det ud på skolerne, så der kan blive tænkt både »fag-faglig« kvalitet og »åndsfaglig« kvalitet, der hvor det kan lade sig gøre uden at det bliver alt for kunstigt.

16

Kvalitetsudvikling i FKF handler altså om at gøre det nødvendige - og gøre det godt! Men det handler også om at træde nye stier og også der sikre kvaliteten.


Mikrokurser - nyt tiltag i FKF rser

Af Bent Andersen, kursusmedarbejder

FKF - Mikroku

ter

Kursus om

Morgenandag

I FKF har vi nu taget fat på produktionen af mikrokurser - en kursusform som tilgodeser flere forhold:

æde ndagt med gl Hold morgena klasser Målrettet alle le medier brug af digita Inspiration til skes nandagt der hu Hold en morge

skoler.dk

www.kristne-fri

st Peter Kofoed Herb ed ds Valgmenigh

Bent Andersen i FKF smedarbejder

i Valgmenighed st i Kronjyllands rbst, som er præ et bud på en ejd arb Peter Kofoed He nem nde og gen gelsen her et inspirere dagter. Inddra Randers, giver lsen af morgenan d til forberede menter der kan ele de af hjælpende hån gle sik er no , og unktioner og mu nkt i hverdagen af videoklip, IT-f bliver et lyspu rgenandagterne ver og lærere. ele e båd for inddrages, så mo fremover til et kristent liv forhåbentlig frø e. God fornøjels rbejder i FKF , Kursusmeda Bent Andersen

af Foreningen

r ne Friskole FKF - MikrokuKrist rser es oldom Kus rs afhus Kursu

Kl.:

Cooperative L e Sted:

arning

Mikrokurser ka n bruges igen og igen Mikrokurser nå r alle lærere på skolen Mikrokurser af holdes på jere s eg en skole Mikrokurser er enkle at anve nd e Mikrokurser ko ster kun kr. 15 00 pr. stk. Inspiration til pæ dagogisk nytæ nkning Praktisk anvend eligt Fælles didaktis k Konstruktive og aktive elever i timerne Større aktivite t, bedre indlæ ring Du får hele tide n tilbudt nye Mik rokurser fra FKF leveret på en DVD . Mikrokurserne til visning på stor bliver skærm, tv eller indeholder end computer. Kasette videre en CD, med n alt relevant ind klar til praktisk hold lige til at prin brug for den enk te ud og elte lære r. en abonnemen Der vil være rab ts aftale. at på prisen ved

Bestilling og info. eller Bent Ande www.kristne-friskoler.dk rsen tlf. 5198 2103

Foreningen af

Kristn

De kan bruges igen og igen De kan nå alle lærere på skolen De kan afholdes på egen skole De er enkle at anvende De er prismæssigt overkommelige.

Præst i Kronjyllan

Kursu

Dato:

• • • • •

Når vi producerer et mikrokursus er der mange mennesker involveret. Vi anvender 3 kameraer, 1 coach til kursusholderen, en grafisk designer til cover og flyers, en eller to kursusholdere, en fotograf til still-billeder af kursusholderen og evt. bogmateriale og derudover en produktionsvirksomhed til mangfoldiggørelse af kurset. Når vi har fået en ide til et kursus, overvejer vi først hvem der er kvalificeret til at holde netop dette kursus. Her trækker vi på vores netværk på skoler og andre vi har været i kontakt med eller har hørt om. Når vi har fundet den rigtige, tager vi kontakt til ham eller hende og hører om det er noget de kunne være interesseret i at være med til. For mange er det en helt ny oplevelse at holde kursus på denne måde. Der er faktisk stor forskel på at være i dialog med en forsamling om et emne eller at stå foran kameraer og et produktionshold og holde det samme foredrag. Når disse aftaler er på plads, skal vi finde et tidspunkt som passer. Når indspilningen er ’i kassen’, begynder arbejdet med at klippe og redigere selve foredraget. Der skal vælges imellem de - ofte flere - indspilninger af samme sekvens af foredraget, der skal indsættes billeder, highlights, power point-tekster skal lægges ind i filmen og længden skal tilpasses. Så er første råfilm på plads og vi kan begynde at se på teksten og billederne til cover

17


og flyers og dette materiale skal sendes til henholdsvis den grafiske designer og til produktionsvirksomheden, der sørger for mangfoldiggørelsen. Når det kommer tilbage fra dem kan vi lægge film og CDROM i kassetter og sætte coveret på plads og så er mikrokurset klar til at blive sendt ud. Vi har truffet aftale med Danica Reklamefoto i Randers om hele produktionsforløbet og de skaffer de medarbejdere, der er nødvendige for at vi ca. 1 måned efter står med det færdige produkt i hånden, klar til at sende det ud på skolerne. Foreløbig er der produceret to kurser (se forrige side), og to andre er på vej. Nu mangler vi så bare at høre fra skolerne, om det er noget de kan bruge!!

18


FKF har bestilt KPI til at fortsætte udgivelsen af undervisningsmaterialer til kristendomsfaget. Det første hæfte kom i efteråret 2011.

Et meget flot og pædagogisk brugbart hæfte til 4.-5. klasse om tiden lige efter Jesu død og opstandelse. Vi følger disciplenes kampe og oplevelser og lærer meget om romerriget og den verden, hvor kristendommen havde sin vugge. Pris: 150 kr. pr. stk. Ved køb af klassesæt (min 15 stk.): 100 kr. pr. stk. Hæftet kan bestilles på FKF´s nye webshop på hjemmesiden.

De første kri

stne

K KR RI SI ST TE EN NT T P Æ P DÆ AD GA

De første kristne af Miriam Kattner Sørensen.

OG GO I GS IK S KF O RF L O AR GL A G

Nyt materiale til kristendomsfaget

2c

Paulus og old k

irken / Miriam

Kattner Søren

sen 1

19


Mission = Kommunikation VI TÆNKER MED OMKRING DET, DU HAR PÅ HJERTET! KOMMUNIKATION ER EN HJERTESAG!

FALK EVEJ 4 6920 VI DE B Æ K TELEFON 9 7 17 1 1 2 2 M AI L @K I RK E B LA DE T. N U

20


Regnskab 2011 og budget 2012

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Kontigenter, skoler Kursusaktivitet, køb af materialer m.v. Andre indtægter Indtægter

2011

Budget 2011

2010

Budget 2012

1.926.645

1.927.235

1.905.356

1.961.750

10.479

15.000

9.055

-95.000

916.555

573.069

455.902

452.000

2.853.679

2.515.304

2.370.313

2.318.750

Køb af eksterne ydelser

18.920

80.000

58.691

40.000

Litteratur og tidsskrifter

8.762

15.000

10.864

12.000

210.559

70.000

59.869

180.000

479.834

Projekter/læreplaner mv.

Generalforsamling, udvalgsmøder

114.649

156.000

103.020

Administration

412.561

480.750

520.079

Personaleomkostninger Omkostninger

Resultat før renter Renteindtægter Renteomkostninger/kursregulering Årets resultat

1.364.086

95.000

2.129.537

1.302.188

2.103.938

1.040.894

1.440.000

724.142

411.366

576.896

71.916

26.758

20.000

23.012

25.000

4.346

0

21

0

746.554

431.366

599.887

96.916

19.473

36.766

28.816

21.916

243.992

194.600

230.268

0 75.000

1.793.417

1.246.834

Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Øvrige henlæggelser / FKF-dag

Henlæggelse til pædagogisk udvikling Henlæggelse til Skolepuljen Årets resultat

400.000

200.000

250.000

83.089

0

90.803

746.554

431.366

599,887

0 96.196

21


Balance Balance 31. december 2011

Deposita Aktier i Skjern Bank 33 stk. kurs 80,50 Anlægsaktiver

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender

Bankindestående Likvide midler

Omsætningsaktiver Aktiver

Fri egenkaptial primo Overført Pædagogisk Forening Overført af årets resultat Fri egenkapital

Henlæggelse, skolepulje

Henlæggelse til pædagogisk udvikling Henlæggelse til FKF DAGEN 08.01.2011 Egenkapital i alt

Feriepengeforpligtelse

Periodeafgrænsningsposter

Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP Skyldige omkostninger i øvrigt Gældsforpligtelser Passiver

22

AKTIVER PA S S I V E R

Kontorinventar

2011

2010

2009

107.500

13.750

27.500

17.622

17.109

16.610

2.656

127.778

5.280

36.139

4.500

48.610

185.676

156.671

212.708

316.420

205.846

276.568

130.744

1.596.117

1.596.117

49.175

1.517.698

1.517.698

63.860

780.218

780.218

1.912.537

1.723.544

1.056.786

1.040.315

1.759.683

1.105.396

662.448

633.632

511.065

0

0

200.814

19.473

28.816

-78.247

681.921

662.448

633.632

682.150

282.150

69.500

321.218 0

291.896

309.868

241.570

0

1.685.289

1.546.362

944.702

23.212

0

o

141.000 48.441

142.272

355.026

2.040.315

110.000 40.059

63.262

213.321

1.759.683

92.000 27.738

40.956

160.094

1.105.396


Revisorpåtegning Den uafhængige revisors påtegning Til medlemmerne i Foreningen af Kristne Friskoler Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen af Kristne Friskoler, for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2011 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Vi har endvidere revideret ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter foreningens vedtægter, almindeligt anerkendt regnskabspraksis samt Finansministeriets bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000, § 3, stk. 1 og 2. Ledelsens ansvar for årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med foreningens vedtægter samt for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revisionsskik. Dette kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved denne risikovurdering overvejer revisor

interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Den uafhængige revisors påtegning Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011 i overensstemmelse med foreningens vedtægter, almindeligt anerkendt regnskabspraksis samt Finansministeriets bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000, § 3, stk. 1 og 2. Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet De i årsregnskabet opførte budgetter for året 2011 og 2012 er udarbejdet af foreningens ledelse. Vi har ikke revideret budgetterne. Rønne, den 31. januar 2012 Centrum Revision Jens Otto Dam–Larsen Registreret revisor Medlem af FSR - danske revisorer

23


Skoleoversigt

24

januar 2012

52 5007

Agerskov Kristne Friskole · Præstegårdsvej 1 · 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 · akf@agerskovkristnefriskole.dk · www.agerskovkristnefriskole.dk Skoleleder: Hans Ulrik Munk · Formand: John Thomsen

220

21 3008

Alme Skole · Kristen Friskole · Almevej 51 · 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 · almeskole.213008@almeskole.dk · www.almeskole.dk Skoleleder: Peter Skov Thomsen · Viceskoleleder: Torben Frederiksen · Formand: Henrik Tuxen

228

31 5013

Andreasskolen · Blomsterhaven 1-5 · 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 · jannepedersen@andreasskolen.dk · www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Pedersen · Viceskoleleder: Kent Fuglsang · Formand: Jan Bjerre

228

65 1005

Aulum Kristne Friskole · Østergade 11 · 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 · Aulum.Friskole@skolekom.dk · www.aulum-kristne-friskole.dk Skoleleder: Thomas Pedersen · Viceskoleleder: Bo Sørensen · Formand: Ole Lousdal

138

25 9021

Billesborgskolen · Billesborgvej 59A · 4600 Køge Tlf. 5663 0780 · billesborgskolen@billesborgskolen.dk · www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis · Souschef: Tove Larsen · Formand: Inger Chercka

173

52 7009

Brændstrup Kristne Friskole · Ramsherred 13 · Brændstrup · 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 · bkf@c.dk · www.bkfri.dk Skoleleder: Ebbe Kaas · Souschef: Elisabet Lund · Formand: Jørgen Thorø

106

53 9014

Bylderup Bov Kristne Friskole · Burkal Skolevej 48B · 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 · post@bylderup-friskole.dk · www.bylderup-friskole.dk Skoleleder: Ejnar Landkildehus · Formand: Jens Bonde-Petersen

61

61 3008

Bøgballe Friskole · Fælledvej 24 · Bøgballe · 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 · boegballe.friskole.613008@skolekom.dk · www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard · Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen · Formand: Karsten Toudal

223

40 0034

Davidskolen · Østergade 13 · 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 · kontor@davidskolen.dk · www.davidskolen.dk Skoleleder: Palle Kure · Viceskoleleder: Lene Due Madsen · Formand: Laila Pedersen

201

66 1016

Den kristne Friskole i Holstebro · Valdemar Poulsens Vej 16 · 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 · kontor@denkristnefriskole.dk · www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen · Viceskoleleder: Henrik Olesen · Formand: Marie-Louise From Høeg

285

80 7011

Dronninglund Friskole · Fredensgade 4A · 9330 Dronninglund Tlf. 9884 3099 · mail@dronninglundfriskole.dk · www.dronninglundfriskole.dk Skoleleder: Helle Gjerløv Møller · Formand: Bent Christensen

43

16 7013

Esajasskolen · Kirkegade 16-18 · 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 . kontoret@esajasskolen.dk · www.esajasskolen.dk Skoleleder: Dan Crillesen · Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg · Formand: Jørgen Danhardt

222

10 1091

Hovedstadens Privatskoler · Filipskolen · Amager Strandvej 124 A · 2300 København S Tlf. 3255 4711 · post@filipskolen-kbh.dk · www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Kirsten Haahr · Viceskoleleder: Mark Lindberg-Christensen · Formand: Peter Holm

197

85 1068

Filipskolen Aalborg · Sohngaardsholmvej 53 · 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 · Filipskolen@filipskolen.dk · www.filipskolen.dk Skoleleder: Stefan Maksten · Viceskoleleder: Erik Lykkegaard Pedersen · Formand: Pia Uth

198

78 7035

Friskolen Thy · den kristne friskole · Lerpyttervej 25 · 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 · info@friskolenthy.dk · www.friskolenthy.dk Skoleleder: Brian Immersen · Formand: Kim Torp

58

18 7005

Gideonskolen · Strandesplanaden 101 · 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 · mail@gideonskolen.dk · www.gideonskolen.dk Skoleleder: Ib Mogens Johansen · Souschef: Else Lange · Formand: Martin Sonne

145

51 5018

Haderslev kristne Friskole · Louisevej 7 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 · info.515018@haderslevkristnefriskole.dk · www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Finn Sørensen · Viceskoleleder: Mirjam Fibiger Olesen · Formand: Benny Jensen

176

14 7033

Hovedstadens Privatskoler · Jakobskolen · J.M. Thieles Vej 3A · 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 · jakobskolen@jakobskolen.dk · www.jakobskolen.dk Skoleleder: Hartvig Jensen · Souschef: Jesper Markmann · Formand: Peter Holm

120


75 1080

Jakobskolen · Næringen 100 · 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 · kontor@jakobskolen-aarhus.dk · www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Kaj Markussen · Viceskoleleder: Jens Peter Vrist · Formand: Joachim Berg

212

21 9011

Johannesskolen · Ansgarvej 10 · 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 · kontor@johsskolen.dk · www.johsskolen.dk Skoleleder: Jens Peter Rejkjær · Viceskoleleder: Peter Mogensen · Formand: Helge Paulsen

452

70 5006

Klippen · Den Kristne Friskole · Hjortgårdsvej 47 · Voel · 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 · klippen@klippen.dk · www.klippen.dk Skoleleder: Christian Bruun · Viceskoleleder: Kenneth Holm · Formand: Hanne Roswall Laursen

189

46 1053

Kratholmskolen · Byghøjvej 27-33 · 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 · kontoret@kratholmskolen.dk · www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Frederik Christensen · Viceskoleleder: Anna Maria Andersson · Formand: Bent S. Møller

198

66 5023

Lemvig kristne Friskole · Industrivej 25 · 7620 Lemvig Tlf. 2989 9099 · info@lemvigkristnefriskole.dk · www.lemvigkristnefriskole.dk Skoleleder: Britta Nørgaard · Formand: Kristian N. Lund

38

85 1083

Lindholm Friskole · Thistedvej 115 · 9400 Nørresundby Tlf. 9632 7826 · info@lindholmfriskole.dk · www.lindholmfriskole.dk Skoleleder: Morten Nebel · Formand: Michael Folkersen

45

63 1029

Lukas-Skolen · Grundet Bygade 17 · 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 · kontoret@lukas-skolen.dk · www.lukas-skolen.dk Skoleleder: Jens Erik Høj-Pedersen · Viceskoleleder: Malene Funch Sørensen · Formand: Søren Rossen Bech

281

10 1178

Lygten Skole · Københavns Kristne Friskole · Drejervej 21,2. · 2400 København NV Tlf. 3531 0300 · kontor@friskolen.com · www.lygtenskole.dk Skoleleder: Henrik Christensen · Souschef: Sanne Wiedemann · Formand: Jørn Corydon-Lund

104

62 1025

Lykkegårdskolen · Lykkegårdsvej 75 · 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 · lykkegaardskolen.621025@skolekom.dk · www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Lena Viftrup · Viceskoleleder: Anne Lindved · Formand: Lone Aagaard

176

56 1036

Markusskolen · Stenhuggervej 26 · 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 · kontor@markusskolen.dk · www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild · Viceskoleleder: Thomas Beck · Formand: Birger Christensen

213

65 7027

Midtjyllands kristne Friskole · Brændgårdvej 4 · 7400 Herning · Tlf. 9712 3677 · mkf@mkf.dk · www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard · Afdelingsledere: Allan Trelborg, Daniel Damgaard Laugesen, Maria Bentin Vindum · Formand: Bjarne Christensen

483

40 0024

Peterskolen · Almegårdsvej 3 A · 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 · kontor@peterskolen.dk · www.peterskolen.dk Skoleleder: Kjeld Olesen · Souchef: Charlotte Nielsen · Formand: Kurt Rønne

153

73 1027

Randers Kristne Friskole · Moseskellet 2-8 · 8920 Randers NV Tlf 8642 0360 · rkf@mail.dk · www.randers-kristne-friskole.dk Skoleleder: Finni Larsen · Viceskoleleder: Allan Haahr Hansen · Formand: Lene Damgren Vesterager

181

66 9010

Skjern Kristne Friskole · Fasanvej 18 · 6900 Skjern · Tlf. 9735 1360 · skf@skrif.dk · www.skrif.dk Skoleleder: Tina Kruse · Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen · Afdelingsleder: Svend Erik Tarp · Formand: Torben Dysager

339

76 1012

Tange Kristne Friskole · Husbondvej 39 · Tange · 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211 · tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk · www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Vagn Bodilsen · Formand: Flemming Hedegaard

55

15 1021

Thomasskolen · Dyregårdsvej 9-13 · 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 · adm@thomasskolen.dk · www.thomasskolen.dk Skoleleder: Peter Mikkelsen · Viceskoleleder: Lone Hjorth Pedersen · Formand: Bjarne Grevsen Thams

271

68 1009

Videbæk kristne Friskole · Ternevej 1 · 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 · vkf.681009@skolekom.dk · www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis · Viceskoleleder: Lillian Nygaard Andersen · Formand: Jens Kristian Lynderup

249

35 skoler

Total

6649

25


Foreningen af Kristne Friskolers bestyrelse pr. 1. januar 2012

Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands Kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk

Næstformand Skoleleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 51 A 4600 Køge Tlf. skolen: 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk

Skoleleder Henning Høgild Markusskolen Stenhuggervej 26 6710 Esbjerg V Tlf. skolen: 7515 4400 kontor@markusskolen.dk

Revisor Centrum Revision, Rønne Åkirkebyvej 59 3700 Rønne Tlf. 5695 3756 Fax: 5695 9556 info@centrum-revision.dk

Sekretariat Bytorvet 7, 1.th. 8722 Hedensted Tlf. 9735 2099 fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Gavefond giro: 85269658 Bank: 7780-2018729

Forretningsfører Jette Vibe Johansen jvj@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099

26

Viceskoleleder Lillian Nygaard Andersen Videbæk Kristne Friskole Ternevej 1 6920 Videbæk Tlf. skolen: 9717 2324 lillian.andersen5@skolekom.dk

Skoleleder Christian Bruun Klippen, Den Kristne Friskole Hjortgårdsvej 47, Voel 8600 Silkeborg Tlf. skolen: 8685 3646 christian.bruun1@klippen.dk

Daglig leder Hans Jørgen Hansen hjh@kristne-friskoler.dk Mobil: 3030 2124

Kursusmedarbejder Bent Andersen bea@kristne-friskoler.dk Tlf. 5198 2103


Andre adresser Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K Tlf. 3392 3333 E-mail: fm@fm.dk www.fm.dk Fordelingssekretariatet Vikarkassen Friplads- og Opholdsstøtteudvalget Befordringsudvalget Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fordelingssekretariatet.dk Moderniseringsstyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf. 3392 4049 E-mail: modst@modst.dk www.perst.dk

Ministeriet for Børn og Undervisning Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5547 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25/ Vester Voldgade 123 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5567 E-mail: ktst@ktst.dk www.skolestyrelsen.dk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kontor for SPS og Handicap Vester Voldgade 123, 1 1552 København V Tlf. 3392 6003 Fax: 3392 5666 E-mail: sps@ktst.dk www.spsu.dk

BUPL Forbund Blegdamsvej 124 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk Frie Skolers Ledere Ravnsøvej 6 8040 Risskov Tlf. 8746 9150 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk Krifa Engboulevarden 30 8960 Randers SØ Tlf. 8911 2233 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk

27


PETERSKOLEN DRONNINGELUND FRISKOLE

DAVIDSKOLEN

LINDHOLM FRISKOLE

FRISKOLEN THY

FILIPSKOLEN

LEMVIG KRISTNE FRISKOLE

RANDERS KRISTNE FRISKOLE TANGE KRISTNE FRISKOLE

DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro KLIPPEN i Silkeborg

AULUM KRISTNE FRISKOLE

JAKOBSKOLEN i Århus

ALME SKOLE

MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE JOHANNESSKOLEN VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE

BØGBALLE FRISKOLE

SKJERN KRISTNE FRISKOLE

KØBENHAVNS KRISTNE FRISKOLE THOMASSKOLEN

LUKAS-SKOLEN i Vejle

ANDREASSKOLEN

GIDEONSKOLEN

MARKUSSKOLEN i Esbjerg

LYKKEGÅRDSSKOLEN i Kolding

BILLESBORGSKOLEN KRATHOLMSSKOLEN i Odense

BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE

HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE

AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE

BYLDERUP-BOV KRISTNE FRISKOLE

28

FILIPSKOLEN

ESAJASSKOLEN

Kvalitet i de kristne friskoler

JAKOBSKOLEN