Page 1

Ă…rsberetning 2018

ÂťDemokrati er ikke, at flertallet bestemmerÂŤ Hal Koch


Indhold

Indhold

2

Bestyrelsens Beretning

3

Strategi 2020

8

De kristne friskolers demokratiforståelse

9

Undervisning eller forkyndelse

13

Skoleoversigt

15

Regnskab 2017 og budget 2018

18

Balance

19

Revisorpåtegning

20

FKFs bestyrelse m.m.

22

Kort over de kristne friskoler

24

Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1. th. 8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Tlf. 97352099 / 30302124 (HJH) Redigering: Hans Jørgen Hansen Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Fotos: Anna-Marie Hansen og foreningens skoler

2


Skal der fortsat være plads til religiøse friskoler i Danmark?

Beretning fra bestyrelsen Af formand Thorkild Bjerregaard

I december 2017 var Dagbladet Politiken ude med en historie om, at ifølge en måling af Megafon udarbejdet for Politiken og TV2, siger 54% af danskerne nej til at der fremadrettet skal ydes tilskud til religiøse friskoler. Blot 31% mener, at der fortsat skal være tilskud. Politiken var hurtig til at tolke dette ikke bare som en ulmende skepsis i befolkningen mod religiøse friskoler, men også som et ønske om at lukke disse skoler. I artiklen bliver både de kristne, katolske og muslimske friskoler nævnt som eksempler på religiøse friskoler. Det er en drastisk konklusion! En lukning af disse skoler vil kræve en ændring af grundloven og en gennemgribende samfundsomvæltning. Religionsfriheden bliver det så som så med, når religion er begrundelsen for at lukke friskoler. Det bliver et samfund, hvor der er mindre eller slet ikke plads til folk med alternative holdninger på udvalgte områder. Vi skal alle være ens, og man kan spørge, som Niels Hausgaard i en sang tilbage i 1979, om det altid er flertallet, der har ret: »Om de fleste er de bedste - eller bare de fleste?«. Det er vel trods alt ikke sådan et samfund og enhedskultur, vi ønsker?

og kriminelle, man ville frasortere, så kunne man måske forstå det, men andre sorteringskriterier er betænkelige og vel ikke muligt i dag i et demokrati som det danske?

MAGNETSKOLER Politiken kalder i samme artikel religiøse friskoler for magnetskoler, da de har stigende elevtilgang. Tilgangen er der imidlertid ikke noget mærkeligt i. I lighed med andre friskoler i Danmark, oplever de religiøse friskoler også en stigende elevtilslutning. På de 35 kristne friskoler, som udgør Foreningen af Kristne Friskoler (FKF), er elevtallet i året 2016-17 steget med ca. 100 elever til i alt 7602. Dette kan ikke siges at være en eksplosiv stigning, men det er selvfølgelig en fremgang. I FKF

Hen over sommeren 2017 sang socialdemokratiet og Dan Jørgensen med i samme kor, idet de var fremme med tanker om at lukke bestemte skoler med en andel af børn med udenlandsk baggrund på over 50 %. Det bliver uhyggeligt, og der er grimme historiske eksempler på, hvad der kan ske, hvis et samfund begynder at sortere mennesker efter sådanne kriterier. Hvis det var lovbrydere

3


tolker vi denne tilgang som et udtryk for, at forældrene tiltrækkes af skoletilbuddet på de kristne friskoler, hvor eleverne lærer noget og trives. Trivselsmålinger og gode karaktergennemsnit underbygger denne opfattelse. Skolerne vil gerne stå for nogle sunde kristne værdier og selvfølgelig i fuld offentlighed. Eleverne skal naturligvis undervises i folkestyre og demokrati, men det er ikke nok for de kristne friskoler. Næstekærlighed og omsorg er også vigtige elementer i et godt samfund. God dannelse er vigtig i et godt menneskeliv. På de kristne friskoler er eleverne mere end bare en brik i konkurrencestaten. På de kristne friskoler oplever vi ikke en stigende interesse for »formørkede religiøse parallelsamfund« - eller hvad det nu er, Politiken insinuerer med mistænkeliggørelsen af religiøse friskoler. Tværtimod!

VÆKST ER IKKE ET MÅL De kristne friskoler har ikke vækst og ekspansion som et vigtigt mål, men derimod at drive god skole for de elever, der går på skolerne. En stille vækst hen ad vejen er fin, men væksten i sig selv er ikke i fokus. Erfaringen viser, at netop fokus på at drive god skole er vejen til vækst. De kristne friskoler har ikke noget ønske om sammen med de andre friskoler at udkonkurrere folkeskolen. Vi glæder os, når det går folkeskolen godt, for det er godt for Danmark med en god folkeskole. Med kun 35 kristne friskoler er FKF ikke nogen stor skoleforening i Danmark, men vi udfordrer da gerne folkeskolen rundt i landet med nogle af de værdier, som de kristne friskoler står for. Når forældre vælger kristne friskoler til frem for folkeskolen, er der selvfølgelig en grund og en af de oplagte forklaringer er fraværet af kristne værdier og religionsforskrækkelsen i folkeskolen. Den skulle politikerne måske være mere optaget af, hvis de vil styrke folkeskolen.

4

RELIGIØS ANALFABETISME Noget tyder på, at der er en stigende religiøs analfabetisme i Danmark. Indtrykket er, at mange danskeres viden om kristendom næsten begrænser sig til det kenskab de får ved at gå i kirke juleaften. Og selv det er på retur. Der er således også folkeskoler, der vælger julegudstjenesten fra. Den manglende viden om religion og hvordan religion defineres er bekymrende i et land, som traditionelt hviler på de kristne værdier. Det kan føre til både historieløshed og rodløshed. En nærliggende konsekvens af dette fravær af viden om religion og manglende indsigt i eget ståsted kan være en uforholdsmæssig stor frygt for andre religioner. Et menneske, som ikke selv har noget holdepunkt, har svært ved at forholde sig til andre. Der er forskel på kristendom og andre religioner i de kristne friskoler, og sådan tænker en del danskere også fortsat, selv om dagbladet Politiken i nævnte artikel fuldstændig blander tingene sammen. Mon ikke Megafon-undersøgelsen for TV2 og Politiken var faldet anderledes ud, hvis danskerne i stedet for spørgsmålet om at lukke religiøse friskoler, specifikt var blevet spurgt om at lukke for statstilskud til de kristne friskoler?

FORSKELLIGE HOLDNINGER ER STADIG TILLADT Måske høster det danske samfund nu frugterne af den manglende eller nedprioriterede kristendoms- og religionsundervisning i det danske skolevæsen gennem mange år? Når fremmede religioner pludselig, med den indvandring der har fundet sted, fylder mere, bliver danskerne usikre og skaber sig urealistiske fjendebilleder af disse religioner. Kvindeundertrykkelse, vold mod børn, parallelsamfund, seksuelle overgreb og lyssky mørkemænd skal selvfølgelig bekæmpes med al magt, men der er en tendens til at kæmme alle over en kam. Love skal overholdes, men mon ikke det nu er tid til lidt eftertænksomhed, inden der af ren forskrækkelse over det ukendte skydes med spredehagl? Mange politikere fører an i denne hetz og står i den forbindelse ikke bare


på kanten af FN’s konventioner for menneskerettigheder, de har tåspidserne helt ude over kanten. Politiken forsøgte i en efterfølgende artikel yderligere at mistænkeliggøre de kristne friskoler, der selvfølgelig underviser i evolutionsteorien og Darwins lære. Journalisten stillede spørgsmål ved, om de kristne friskoler også har lov til at fortælle, at kristne tror på, at Gud har skabt verden. Avisen kom ikke langt med anklagen. Forskellige forskere, politikere og meningsdannere udtalte, at de ikke mener, det er odiøst at have forskellige holdninger i den sag - slet ikke på en værdibaseret friskole.

SOCIAL KONTROL I praksis finder der på alle niveauer i det danske samfund en vis grad af social kontrol sted, og det er en fin ting. Men »religiøs social kontrol« er mere negativt ladet. På de kristne friskoler tvinges ingen til at mene eller tro noget bestemt. Det er ikke et krav, at eleverne eller forældrene er kristne for at barnet kan gå på en kristen friskole, men fordi det er en værdibaseret skole, man har valgt, så er en vis loyalitet nødvendig. Det er f.eks. et krav, at vi behandler hinanden respektfuldt både i sprog og samvær. I skolernes dagligdag kommer det kristne bl.a. til udtryk ved morgensang, hvor der traditionelt synges, holdes andagt og bedes fadervor. Alle elever har mødepligt, uanset hvad de tror på. På de kristne friskoler arbejder vi gerne for at være med til at påvirke nogle unge væk fra nogle af de voldsomme drukmiljøer, der findes i nogle ungdomskulturer. Hvis det så betragtes som religiøs kontrol, så står vi gerne ved det. Helt unge, der drikker meget, er et problem for den enkelte unges sundhed og udvikling og for samfundet. I den slags miljøer er der også meget social kontrol. Intet fællesskab kan sige sig fri for en vis

social kontrol - heller ikke de kristne friskoler, men det behøver ikke være negativt.

HVEM TILHØRER BARNET? De kristne friskoler mener, at børnene først og fremmest tilhører forældrene og ikke samfundet. Også her har socialdemokraten Dan Jørgensen en divergerende holdning. I sommeren 2017 sagde han således i flere medier, at barnet er samfundets ansvar. Det er for så vidt ikke en ny holdning, men en gammel socialistisk tanke. Hvis udviklingen går mod, at samfundet overtager mere og mere af ansvaret fra forældrene, så er det ikke en vej, de kristne friskoler ønsker at gå. Det er at umyndiggøre forældrene og fejlplacere forældreopgaven. Forældrene er de bedste til at sørge for barnets trivsel og opvækst. Forældre er uden diskussion de bedste til at holde af og vise deres eget barn kærlighed. I teologiens verden er det også en gammel bibelsk tankegang, at barnet tilhører forældrene. Det understregede Luther ved Reformationen, og Grundtvig fik det skrevet ind i grundlovens §76: »Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen«. De kristne friskoler er et udtryk for, at kristne forældre har taget forældreansvaret alvorligt. Det er forældrene, der oprindelig har oprettet skolerne og på den måde taget deres ansvar på sig. I dagligdagen er dette ansvar efterfølgende overgivet til skoleleder, lærere og pædagoger. Forældrene på de kristne friskoler tager dog sta-

5


dentligheden - både når det gælder samfundets indretning, og måden vi taler med hinanden på. dig levende del i deres børns skolegang. Det er et godt udgangspunkt for et barns succes i skolen. De kristne friskoler er således ikke samfundets skoler, selv om de får statstilskud. Det er heller ikke fagforeningens skoler - eller andres for den sags skyld. Det betyder imidlertid ikke, at de kristne friskoler undlader at underrette kommunen, hvis de oplever, at en elev mistrives, fordi forældrene svigter eller har udøvet et overgreb på deres barn. Det skal skolerne - og det gør de!

ORDENTLIGHED I FKF stiller vi os undertiden spørgsmålet, om foreningen med tilstrækkelig ildhu forsvarer de frihedsrettigheder, der trods alt stadig er i det danske samfund, til at drive frie skoler? Hvis ikke grænserne ind imellem udfordres, er der måske en tendens til, at de langsomt indsnævres, og de kristne friskoler skal turde udfordre friheden og gå til grænsen og ikke bare bøje nakken. Måske er vi blevet for pæne, så vi bare retter ind? Bekymringen kan være, at en række små tiltag og stramninger hen ad vejen gør indhug i frihedsrettighederne, så der til sidst ikke er mere frihed tilbage af de ellers så stolte frihedstraditioner i Danmark. Samtidig er debatkulturen i Danmark, både i medier og i den politiske verden, blevet mere skinger og undertiden primitiv. Om det er en »Trump-effekt«, der slår igennem, er ikke til at afgøre. De sociale medier er heller ikke med til at højne niveauet. Hvis ikke man vidste bedre, skulle man undertiden tro, at f.eks. udlændingedebatten i Danmark mere handlede om dyr end mennesker. Medierne afsløres tit i halve sandheder, dårlig eller manglende research og fake news. Hvor er ordentligheden? Det er ikke en attraktiv debatkultur. FKF stiller sig gerne til rådighed og fortæller om det gode skoleliv på de kristne friskoler. På den lange bane tror vi på or-

6

FKF ER EN SELVSTÆNDIG SKOLEFORENING På de frie grundskolers område er der fire skoleforeninger. Danmarks Private Skoler med 64.107 elever, Dansk Friskoleforening med 48.771 elever, de tyske mindretalsskoler med 1.273 elever og FKF med 7.602 elever. Der er således to aktører med stor volumen på friskoleområdet: De private skoler og friskoleforeningen. I den sammenhæng vil FKF altid være den lille skoleforening. FKF har selvsagt ikke så mange kræfter at kaste ind i det skolepolitiske arbejde som de store foreninger. Men vurderingen er, at de kristne friskolers interesser fortsat bedst varetages af et selvstændigt FKF, f.eks. når FKF’s bestyrelse tager en runde til uddannelsespolitikere på Christiansborg. I moderne politik, i medierne og i ministeriernes embedsværk kører tingene hurtigt. Det er vigtig med et godt netværk og tid til at pleje dette, men det stiller store krav til FKF, hvis foreningen hele tiden skal være med, hvor tingene sker. I det daglige arbejde i FKF er der med konsulent Torben Mathiesens ansættelse blevet mere tid til daglig leder Hans Jørgen Hansen til at deltage i flere politiske sager. FKF har et fint samarbejde med de andre skoleforeninger, og vi har stor glæde af samarbejdet.

KOBLINGSPROCENT Grundlæggende har skoleforeningerne stadig mange fælles interesser i arbejdet med at skabe de bedst mulige vilkår for friskolerne. I efteråret 2017 kom der lidt skår i glæden, da de to store skoleforeninger hver især offentligt meldte uenighed ud omkring koblingsprocent og finanslovsforslag. Principielt har FKF ikke nogen mening om, hvad de andre gør og siger. Det er vilkårene, når der er forskellige skoleforeninger. De Private Skoler sagde nej tak til den ekstra koblingsprocent fra 75% til 76%. Finanslovforslaget lagde op til, at den ekstra procent skulle bindes op på mere tilskud til


specialundervisning. De ville hellere bruge pengene på et større fripladstilskud. Dansk Friskoleforening sagde derimod ja tak, og var meget tilfredse med den ekstra hjælp til specialundervisningen. Ydermere tilgodeså finanslovsforslaget også de mindre friskoler, da de får et forholdsvis større tilskud med den ekstra procent. Fagforeningen FSL blandede sig også i debatten og argumenterede for, at koblingsprocenten ikke skulle hæves. Der kan selvfølgelig være mange gode politiske grunde til dette, men en fagforening er sat i verden for at kæmpe for de bedst mulige vilkår for dens medlemmer. Derfor virker FSL’s udmelding mærkelig. FKF takkede ja til den ekstra koblingsprocent. Det ligger i de kristne friskolers DNA, at de gerne vil hjælpe elever med særlige udfordringer mest muligt. Det er svært at slå hånden af en minister, der gerne vil hjælpe skolerne med øgede midler til specialundervisning. Derfor takkede FKF ja, men vi kan også se nogle politiske udfordringer. Når nogle påstår, at friskolerne dermed får for meget i tilskud, så forstår vi ikke den argumentation. Der er stadig et stykke op til 100% og FKF har absolut ingen interesse i at nå op på 100%. Friskolerne har en vis frihed til at drive den bedst mulige skole, og det må gerne koste. Friheden kan sættes over styr med flere penge, og staten vil bestemme mere. Hvis en fastlåst koblingsprocent kunne garanteres fremover på 75%, ville FKF klart foretrække dette, sådan som det var tilfældet i alle årene fra 1995 til 2010. Der kunne skolerne lægge mere stabile budgetter og koncentrere sig om at drive skole. Som altid går FKF ind for enkelhed og gennemskuelighed uden alt for mange puljer, som der kan ligge et styringsredskab i fra statens side. Derfor kan FKF være betænkelig ved, at en koblingsprocent nu er bundet op på en bestemt opgave. Hvis tilskuddet falder igen, forsvinder denne binding så også igen? En stor bekymring er, at et evt. regeringsskifte efter et folketingsvalg kan betyde, at koblingsprocenten kommer ned på 71%. Socialdemokraternes folkeskoleordfører, Anette Lind, har luftet denne mulig-

hed. Det ville betyde svære vilkår for mange friskoler og medføre skolelukninger. Da den endelige finanslov blev vedtaget i dagene op til jul 2017, skete det uden at ændre på det fremsatte forslag. Det er FKF tilfreds med. Vi tør imidlertid ikke håbe, at der dermed er skabt ro om finansloven mange år frem.

TAK Også i 2017 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening og de tyske skoler. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælpsomhed. FKF er som nævnt en lille forening i denne sammenhæng. Vi lever godt med udgangspunkt fra vores sekretariat i Hedensted og har det fint med at være en selvstændig forening, der rådgiver de kristne friskoler så godt som muligt på alle områder. Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet, mm. I FKF’s bestyrelse har 2017 også været et godt arbejdsår. Bestyrelsesmøderne holdes mest på sekretariatet i Hedensted, men vi mødes også andre steder, bl.a. havde vi igen en tur til Christiansborg i januar 2018 med aftalte møder med forskellige politikere. Tak for et godt år i bestyrelsen og tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab. TAK til FKF’s daglige ansatte Jette Vibe Filbert, Torben Mathiesen og Hans Jørgen Hansen. TAK for jeres store engagement for den kristne friskolesag. Tak til skolerne for samarbejdet i 2017.

Tak for fællesskab ved dialogmøderne i januar 2018.

Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.

7


Strategi 2020 1

2

Sidste 책r vedtog bestyrelsen en ny Strategi 2020. Vi er nu i fuld gang med at implementere den. Nedenst책ende kan m책ske give et overblik over, hvor langt vi er n책et.

3

4

5

8


De kristne friskolers demokratiforståelse Af sekretariatsleder Hans Jørgen Hansen

Fejringen af 500-året for reformationen i 2017 gav også anledning til en besindelse på, hvilken arv de kristne friskoler har taget med fra Luther - og ikke mindst, hvad denne arv betyder i dag. Vi lever i en efter-kristen tid, hvor kristendommens indflydelse på lovgivning og samfundsværdier mister terræn. De kristne friskoler har deres legitimitet i grundlovens ord om forældrenes frihed til selv at vælge en uddannelse til deres børn, der stemmer med deres egen overbevisning. Men som et mindretal i den danske skoleverden er de til enhver tid afhængige af en demokratiforståelse, der værner om sine mindretal og dermed giver dem legitimitet i den aktuelle politiske sammenhæng. Med reformationen fik vi et nyt sprog til at forstå og udfolde forholdet mellem samfundet og den kristne menighed. Det sprog har vi brug for at finde frem igen for at finde vejen i vores tid.

LUTHERS SYN PÅ KIRKEN, FAMILIEN OG STATEN I Luthers opgør med den katolske kirke ligger der flere lag. Hans reformatoriske hovedanliggende var forståelsen af vejen til frelse og dermed opgøret med gerningsretfærdigheden. Men dernæst blev det også et

opgør med den politiske magt, kirken havde tiltaget sig, og de midler, man brugte for at fastholde den. Luther opponerede mod, at kirken skulle have og udøve verdslig magt. Den hører til et andet rige med et andet mål end de verdslige riger og deres herskere og benytter sig derfor også af helt andre virkemidler end dem, man bruger i politik. Fordi vi befinder os i syndens og døden verden, er det verdslige regimente lige så nødvendigt som kirken. Men selv om det er verdsligt og skal styres med verdslige midler, så er det verdslige regimente fortsat under Guds overordnede styre og den, der påtager sig et ansvar eller en opgave skal, ideelt set, gøre det for Gud. Luthers forståelse af familien som det grundlæggende fundament i samfundet, og hørende til under skaberordenen, var et af de væsentligste argumenter for at oprette kristne friskoler meget tidligt, først i 1800-tallet hos de stærke jyder og senere i 70’erne hos de nuværende kristne friskoler. I familien er netop de to regimenter vævet tæt sammen (som ingen andre steder). Familien skal opdrage/undervise børnene og oplære dem i den kristne tro. Den opgave har den frie kristne skole fået overdraget fra forældrene, og i den kristne friskoles daglige virke er to regimenter i funktion. Luther siger det sådan i forklaringen til det 4. bud: »Til forklaringen af dette bud hører også at omtale lydigheden mod foresatte, der har til opgave at befale og styre. For i forældremyndigheden har al anden myndighed sit udgangspunkt. Hvor nemlig en fader ikke selv formår at opdrage sit barn, tager han en lærer dertil«.

GRUNDTVIG Grundtvig var meget optaget af Luthers lære, men på et punkt skilte han sig ud: Kirkens alliance med staten var for ham intet mindre end syndefaldet i kirkens historie. Troen var ingen statssag eller skolesag. At lære

9


børnene tro var ikke skolens opgave, men menighedens, præstens og forældrenes. Grundtvig så gerne kristendommen formidlet i skolen, men metoden var afgørende. Det samme var også formidleren - og hvad der skulle formidles. Han opfattede den blinde udenadslære af biskop Balles lærebog, som de stærke jyder praktiserede, med gru. Det var dødens skole, den sorte skole med tvang og terperi. Skolens fokus skulle være at skabe nysgerrighed, lyst til at gå i skole, dannelse og duelighed og ikke slukke børnenes fantasi. Børnene skulle opleve betydningen af at høre til i et fællesskab, nationalt og globalt. Lærdom med den klassiske latinske dannelse som forbillede kunne man lade de lærde om. Med Grundtvig og grundloven - og dermed forældrenes ret til selv at vælge undervisning og skole til sine børn - forsatte bevægelsen bort fra kirkens overherredømme i både skole og kirke, men dette var dog ikke en bevægelse bort fra troen. Grundtvig og andre stærke kræfter i samfundet havde stadig det kristne menneskesyn som grundlag for både kirke, skole og stat.

GRUNDLOVEN § 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

10

HAL KOCH Efter 2. verdenskrig var der brug for en besindelse på, hvad et demokrati egentlig er, og hvordan det fungerer. Derfor skrev Hal Koch i 1945 bogen: Hvad er demokrati? Et af hovedpunkterne i bogen er hans afdækning af svaghederne ved demokratiet, som med en netop afsluttet verdenskrig får ekstra vægt. Demokratiet kan misbruges og udnyttes, hvis man kan overtale et flertal til at gå med sig, selv om det er i den forkerte retning. Midlet mod dette, mente Hal Koch, er oplysning, uddannelse og opdragelse til demokrati.

»Det er dette vækkende, oplysende og opdragende arbejde, der er det ubetinget vigtigste i et demokratisk samfund, endnu vigtigere end det, der foregår i folketinget«.

DE KRISTNE FRISKOLER I DAG De stærke jyder markerede som tidligere omtalt i begyndelsen af 1800-tallet, at skolen, oplæringen og opdragelsen var hjemmets opgave - ikke statens. De


vandt kampen, selv om det kostede både fængsel og fattigdom. Men hjemmets ret til at vælge undervisning til børnene blev stadfæstet i grundloven. I kølvandet på dette blev der oprettet et stort antal frie skoler med meget forskellig baggrund. Der skulle gå mere end hundrede år, før det igen blev nødvendigt for kristne forældre at hævde denne ret. Den første ansatte i Foreningen af Kristne Friskoler, Henning Lysholm Christensen, fortæller: »Først i slutningen af 1960’erne blev kristne forældre for alvor grebet af hellig uro for deres børns kristne oplæring i den offentlige skole det ene sted efter det andet. Folkeskolen udviklede sig i 1960’erne imod kristne forældres ønske på en række punkter, og deres engagement i styrende organer kunne ikke stoppe udviklingen. Undervisningen i kristendomskundskab blev svækket gennem færre timer og bibelkritiske lærebøger, og omkring 1970 stod det klart, at der ikke var politisk flertal for at bevare skolens kristne formålsparagraf ved næste lovrevision, der kom i 1975…«. Det betød, at der op gennem 70’erne og 80’erne blev oprettet en række kristne friskoler. Senere er enkelte andre kommet til, men andre igen er lukket, så der i dag er 35 skoler med ca. 7600 elever.

Og hvordan forholder disse skoler sig så til Luther og Grundtvigs lære og forholdet mellem hjemmets og kirkens domæne og den verdslige øvrigheds domæne? I skolernes hverdag er man optaget af spørgsmålet om, hvordan og hvornår der skal skelnes mellem undervisning og forkyndelse. I de daglige morgensamlinger er man i det åndelige regimente og viderefører familiens ansvar for oplæring i den kristne tro. I undervisningen i de almindelige fag er man i det verdslige regimente. Her er givet en overordnet ramme, der hedder, at verden er skabt og opretholdt af Gud, men undervisningen er efter samfundets normer og regler (friskoleloven og Fælles Mål). I faget kristendomskundskab er man i en gråzone. Man underviser overvejende efter Fælles Mål, og nogle skoler fører til prøve, men samtidig er man bevidst om, at når der undervises i Guds Ord, så er Helligånden virksom til tro og til opbyggelse. Det er til stadig diskussion på skolerne, hvilken status og karakter kristendomsfaget skal have. I forhold til kirkens og familiens opgave med oplæring i den kristne tro, så er de kristne friskolers opgave altså veldefineret. Her er der en lige linje fra Luthers to-regimentelære og Grundtvigs frihedssyn. Dilemmaerne opstår, når skolerne skal definere sig i forhold til statsmagten. En kristen friskole er altså underlagt de til enhver tid siddende verdslige myndigheder og politiske systemer og kan kun bruge ordets magt og argumenter til at værne om frihed og rettigheder. Man kan ved folketingsvalg og politiske debatter forsøge at overbevise politikere og meningsdannere om, at det kristne menneskesyn bør være grundlaget for samfund og skole. Men er man i mindretal, så må man håbe på at mindretalsbeskyttelse er en del af flertallets demokratiforståelse. Bevægelsen fra Luthers tid til Grundtvigs tid var en langsom svækkelse af kirkens magt og indflydelse i

11


samfundet. Derfor kæmpede Grundtvig for mindretalsretten i både kirke, skole og samfund. Det førte over i vækkelsen og oplysningen af den brede befolkning, som gennem demokratiet fik sin stemme i samfundet. Men demokratiets svagheder afsløredes i verdenskrigene, og Hal Koch tog derfor handsken op og påpegede nødvendigheden af den rette demokratiske opdragelse af den opvoksende slægt. Han blev suppleret af Holger Kjær, som med sit udgangspunkt i det kristne menneskesyn, arbejdede for at dem, der ønskede en åndsbåret skole, skulle vælge det, mens andre kunne sende deres børn i folkeskolen. I nutidens politiske situation er det blevet nødvendigt for de kristne friskoler at reflektere over, hvordan de finder en plads i demokratiet, sådan som det udøves af folketing og meningsdannere i dag. Der er sket et skred i demokratiopfattelsen. I dag er der en voksende opfattelse blandt politikerne af, at flertallet i Folketinget kan og bør sætte grænser for demokratiet, og at det til enhver tid siddende flertal bestemmer, hvilke mindretal, der skal tilgodeses, og hvilke der ikke skal. Et eksempel på dette er Socialdemokraternes forslag om at lukke alle muslimske friskoler.

Mission = Kommunikation VI TÆNKER MED OMKRING DET, DU HAR PÅ HJERTET! KOMMUNIKATION ER EN HJERTESAG!

FA L KEVEJ 4 6 9 2 0 VI D EB Æ K T E L E F O N 97 17 1 1 2 2 MA IL @ K I R K EB L A D ET. N U

12

Friskolelovens frihedssyn skal altså gælde for nogle, men ikke for alle. Politikerne ved, hvad der er bedst for børnene og indretter lovgivningen efter det. Forældrene er dermed frataget retten til selv at bestemme over deres børns skolegang, opdragelse og oplæring. Det er her kampen står for de kristne friskoler!


Kristen skole: Undervisning eller forkyndelse? Af konsulent i FKF Torben Mathiesen

»Undervisning hører hjemme i skolen, forkyndelse, derimod, hører hjemme i kirken!«

VÆRDINEUTRAL UNDERVISNING ER EN ILLUSION

Sådan er den gængse opfattelse, hvis man laver en rundspørge blandt almindelige danskere. Men er det så enkelt? Og hvordan er forholdet mellem undervisning og forkyndelse egentlig på en kristen friskole?

Når det gælder undervisningsbegrebet, så vil »enhver opdragelse og undervisning være gennemsyret af en virkelighedsopfattelse«, som norske Signe Sandsmark har udtrykt det.

UPRÆCISE DEFINITIONER Ingen kan være uenige i, at »undervisning« må være skolens kerneopgave. På samme måde er »forkyndelse« helt uomtvisteligt en kerneopgave for kirken. Mange vil endvidere mene, at forkyndelse slet ikke bør finde sted i skolen, hvor der »jo kun skal være undervisning«. Efter min mening er dette imidlertid en ret ureflekteret forståelse, som hænger sammen med nogle upræcise definitioner, ikke mindst når det gælder forkyndelsesbegrebet. Mange vil tænke på »undervisning« som noget, der foregår - eller bør foregå - i et værdineutralt rum, mens »forkyndelse« forbindes med en præsts (eller en anden religiøs autoritets) prædiken. Forkyndelse betragtes samtidig som noget rent subjektivt, måske endda som noget lidt suspekt og manipulerende. Men så enkel er virkeligheden bare ikke!

Værdineutral undervisning er altså en illusion. Lærere påvirker deres elever, og dette er både nødvendigt og ønskeligt, for målet med undervisning er ikke alene, at eleverne får nye færdigheder, men også at eleverne udvikler åndsevner og holdninger. Dette sker i samspil med andre, og læreren har naturligvis en helt afgørende og vigtig rolle i dette, fordi det er ham/hende, der systematisk tilrettelægger undervisningen.

FORSKELLIGE KATEGORIER I FORHOLD TIL FORKYNDELSE Et af de helt store problemer, når man debatterer undervisning og forkyndelse er, at forkyndelsesbegrebet bruges meget forskelligt. Der er således forskel på, om man primært tænker på grundlaget, på indholdet, på formidlingsformen, på konteksten eller på formen, når man taler om forkyndelse. Mens nogle fx lægger mest vægt på, om selve stoffet er forkyndende, lægger andre mest vægt på, hvordan formen er. En måde at skærpe begreberne på kan være at sige, at forkyndelse har noget med både indhold og form at gøre. Det er ikke alt indhold, der er forkyndende, men hvis der er tale om et indhold, der består af meget ideologisk stof, og hvis der samtidig er tale om en formidling, der har en monologisk form, kan man beskrive den som forkyndende. Denne form for undervisning kan finde sted mange steder. Man kan fx forestille sig en situation i folkeskolen, hvor en lærer i historieundervisningen uforbeholdent kritiserer nazismen og i stedet holder et lille foredrag om, hvorfor demokratiet er det ideal, vi bør indrette vores samfund efter. Det er der næppe mange, der vil kritisere, slet ikke når folkesko-

13


lens formål blandt andet er at opdrage til demokrati. Men derfor er det med denne definition stadig en form for forkyndelse. På en kristen skole kan en lignende situation naturligt opstå i kristendomsfaget. Men den kan også ske i andre fag, hvor vi på en monologisk måde bringer vores kristne værdigrundlag i spil.

FORKYNDELSE MED RESPEKT Forkyndelse i undervisningen bør ikke være et suspekt begreb - og slet ikke på en værdibaseret, fri skole. Og forkyndelse bør heller ikke isoleres til alene at finde sted ved de særlige forkyndende samvær, fx morgensangen. Det betyder imidlertid ikke, at man som lærer ikke skal forholde sig kritisk til sin egen praksis på dette område. Tværtimod! En lærer bør således altid være bevidst om, hvornår hans/hendes undervisning nærmer sig det forkyndende, for jo mere ideologisk et indhold er, desto vigtigere er det, at eleven oplever en reel frihed til at tilslutte sig indholdet eller ej, uanset om det så handler om en demokratiforståelse, som et stort flertal i forvejen vil dele, eller om det drejer sig om kristne værdier, der fx bringes i spil i fagene på en kristen skole. Forkyndelse - med respekt - har altså sin naturlige plads, også i undervisningen.

14


Skoleoversigt

Elevtal pr. 5/9 2017

525 007

Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 · akf@agerskovkristnefriskole.dk · www.agerskovkristnefriskole.dk · Skoleleder: Hans Ulrik Munk Viceskoleleder: Poul-Kristian Skovgaard Madsen - Formand: John Lausten Thomsen

218

213 008

Alme Skole · Almevej 51 · 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 · almeskole.213008@almeskole.dk · www.almeskole.dk Skoleleder: Peter Skov Thomsen · Viceskoleleder: Niels Hørlück · Formand: Jens Dynegaard

210

315 013

Andreasskolen · Blomsterhaven 1-7 · 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 · kontor@andreasskolen.dk · www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Gammelmark Pedersen · Viceskoleleder: Kent Fuglsang · Formand: Kathrine Serner Børnehaven Blomsterhaven · Leder: Gitte Lund · Børnehave: 38 · Vuggestue: 14

268

651 005

Aulum Kristne Friskole · Østergade 11 · 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 · aulum.friskole@skolekom.dk · www.aulum-kristne-friskole.dk Skoleleder: Henrik Thisgaard Olesen · Viceskoleleder: Bo Sørensen · Formand: Svend Pedersen

146

259 021

Billesborgskolen · Billesborgvej 59A · 4600 Køge Tlf. 5663 0780 · billesborgskolen@billesborgskolen.dk · www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis · Souschef: Regitze Risum · Formand: Louise Sølvsteen Nissen

213

527 009

Brændstrup Kristne Friskole · Ramsherred 13 · Brændstrup · 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 · info@bkfriskole.dk · www.bkfri.dk Skoleleder: Ebbe Kaas · Souschef: Elisabet Lund · Formand: Sander van de Belt

126

613 008

Bøgballe Friskole · Fælledvej 24 · Bøgballe · 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 · post@boegballefriskole.dk · www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard · Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen · Formand: Christina Reichstein Møller

259

400 034

Davidskolen · Østergade 13 · 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 · kontor@davidskolen.dk · www.davidskolen.dk Skoleleder: Lene Due Maden · Viceskoleleder: Finn Andersen · Formand: Niels Kjøller

195

661 016

Den kristne Friskole i Holstebro · Valdemar Poulsens Vej 16 · 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 · kontor@denkristnefriskole.dk · www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen · Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen Afd. Leder: Birgitte Bøgelund Pedersen · Formand: Morten Nielsen

167 013

Esajasskolen · Kirkegade 14-18 · 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 . kontoret@esajasskolen.dk · www.esajasskolen.dk · Skoleleder: Dan Crillesen Viceskoleleder: Mette Vithus Andersen · Afdelingsleder: Lene Holst Simonsen · Formand: Hanne Riis

241

851 068

Filipskolen Aalborg · Sohngårdsholmvej 53 · 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 · Filipskolen@filipskolen.dk · www.filipskolen.dk Konst. skoleleder: Vibeke Hartvig Gjerløv · Formand: Anders Kruse

221

101 091

Hovedstadens Privatskoler · Filipskolen · Amager Strandvej 124 A · 2300 København S Tlf. 3255 4711 · post@filipskolen-kbh.dk · www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Mark Lindberg-Christensen · Viceskoleleder: Birgitte Steffensen · Formand: Peter Holm

201

557 007

Friskolen i Bramming · Gabelsvej 12 c, 6740 Bramming Tlf. 7517 2449 · info@friskolen.dk · www.friskolen.dk Skoleleder: Lars Juul Mikkelsen · Souschef: Susanne Hegaard Madsen · Formand: Birgit Storm

129

421

15


Skoleoversigt

16

Elevtal pr. 5/9 2017

539 014

Friskolen Bylderup Bov · Burkal Skolevej 48B · 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 · post@bylderup-friskole.dk · www.bylderup-friskole.dk Skoleleder: Ejnar Landkildehus · Formand: Ivan Petersen

62

187 005

Gideonskolen · Strandesplanaden 101 · 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 · mail@gideonskolen.dk · www.gideonskolen.dk Skoleleder: Henrik Due Jensen · Souschef: Else Lange · Formand: Victor Hørup

178

515 018

Haderslev Kristne Friskole · Louisevej 7 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 · kontor@haderslevkristnefriskole.dk · www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Mirjam Fibiger Olesen · Viceskoleleder: Steffen Koldtoft Engedal · Formand: Benny Jensen

208

751 080

Jakobskolen · Næringen 100 · 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 · kontor@jakobskolen-aarhus.dk · www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Kaj Markussen · Viceskoleleder: Jens Peter Vrist · Formand: Jakob Morthorst-Jensen

228

147 033

Hovedstadens Privatskoler · Jakobskolen · J.M. Thieles Vej 3A · 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 · jakobskolen@jakobskolen.dk · www.jakobskolen.dk Skoleleder: Lykke Larsen · Souschef: Jesper Markman · Formand: Peter Holm

155

219 011

Johannesskolen · Ansgarvej 10 · 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 · kontor@johsskolen.dk · www.johsskolen.dk Skoleleder: Thomas Pedersen · Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg · Formand: Christian Rom Christensen

442

705 006

Klippen · Den Kristne Friskole · Hjortgårdsvej 47 · Voel · 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 · klippen@klippen.dk · www.klippen.dk Skoleleder: Karsten Gottenborg · Viceskoleleder: Stig Rasmussen · Formand: Kristian Jensen

214

461 053

Kratholmskolen · Byghøjvej 27-33 · 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 · kontoret@kratholmskolen.dk · www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Bent Skovdal Møller · Viceskoleleder: Tine Szilas · Formand: Heidi Munk Kratholmskolens Børnehave · Leder: Tue Kongsvold · 39 børn

213

665 023

Lemvig kristne Friskole · Industrivej 25 · 7620 Lemvig Tlf. 2989 9099 · info@lemvigkristnefriskole.dk · www.lemvigkristnefriskole.dk Skoleleder: Tina Bjerre Christensen · Formand: Randi Aillaud

31

787 035

Lerpytter Friskole & Børnehave · Lerpyttervej 25 · 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 · info@lerpytter.dk · www.lerpytter.dk Skoleleder: Brian Immersen · Formand: Kim Torp Lerpytter Børnehave · Leder: Brian Immersen · 12 børn

50

631 029

Lukas-Skolen · Grundet Bygade 17 · 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 · kontoret@lukas-skolen.dk · www.lukas-skolen.dk Skoleleder: Jens Erik Høj-Pedersen · Viceskoleleder: Jakob Fischer-Nielsen · Formand: Peder Enevoldsen

299

101 178

Lygten Skole · Københavns Kristne Friskole · Drejervej 11,2. · 2400 København NV Tlf. 3531 0300 · kontor@lygtenskole.dk · www.lygtenskole.dk Skoleleder: Malene Funch Sørensen · Viceskoleleder: Julie Gjesing · Formand: Martin Tangstad

150

621 025

Lykkegårdskolen · Lykkegårdsvej 75 · 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 · lykkegaardskolen.621025@skolekom.dk · www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Niels Albinus · Viceskoleleder: Simon Ari Marker Pedersen · Formand: Daniel Kristensen

194


561 036

Markusskolen · Stenhuggervej 26 · 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 · kontor@markusskolen.dk · www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild · Viceskoleleder: Thomas Beck · Formand: Mona Schmidt Markusskolens Børnehave · Leder: Betina Skovsgaard · 47 børn

269

657 027

Midtjyllands kristne Friskole · Brændgårdvej 4 · 7400 Herning · Tlf. 9712 3677 · mkf@mkf.dk · www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard · Souschef: Kim Klokmose Afdelingsledere: Maria Bentin Vindum · Formand: Ulrich Kronborg Børnehave · Leder: Christian Laugesen · 70 børn · Vuggestue: 25 børn

510

400 024

Peterskolen · Almegårdsvej 3 A · 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 · kontor@peterskolen.dk · www.peterskolen.dk Skoleleder: Kjeld Olesen · Souschef: Charlotte Nielsen · Formand: Lars Lund

195

731 027

Randers Kristne Friskole · Moseskellet 2-8 · 8920 Randers NV Tlf 8642 0360 · kontor@randers-kristne-friskole.dk · www.randers-kristne-friskole.dk Skoleleder: Kirstine Ipsen · Viceskoleleder: Rabekah Christesen · Formand: Bo Bergen Ågren Børnehaven Moseskellet · Leder: Carsten Vesterager · 30 børn · Vuggestuen Moseskellet · 17 børn

213

669 010

Skjern Kristne Friskole · Fasanvej 18 · 6900 Skjern · Tlf. 9735 1360 · skf@skrif.dk · www.skrif.dk Skoleleder: Allan Haahr Hansen · Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen · Afdelingsleder: Svend Erik Tarp · Formand: Dorte Leergaard

395

761 012

Tange Kristne Friskole · Husbondvej 39 · Tange · 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211 · tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk · www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Jens Kristian Lund Jensen · Formand: Flemming Hedegaard Børnehaven Tangelopperne · Leder: Maibritt Birk Christensen · 24 børn

98

151 021

Thomasskolen · Dyregårdsvej 9-13 · 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 · adm@thomasskolen.dk · www.thomasskolen.dk Skoleleder: Christian Bruun · Viceskoleleder: Lone Hjorth Pedersen · Formand: Peter Rønberg

278

681 009

Videbæk Kristne Friskole · Ternevej 1 · 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 · kontor@vkfri.dk · www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis · Viceskoleleder: Henriette Hedegaard Lauridsen · Formand: Jens Kristian Lynderup

287

280 392

Ølgod Kristne Friskole · Lindbjergvej 35 · 6870 Ølgod Tlf. 7077 7035 · kontor@okrif.dk · www.økf.dk Skoleleder: Jette Klemmensen · Formand: Mogens Lauridsen

84

i alt

35 skoler

7570

17


Regnskab 2017 og budget 2018

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Budget 2017

2016

Budget 2018

2.218.695

2.218.105

2.192.145

2.212.000

53.693

-75.000

-82.122

5.000

489.901

454.000

739.426

436.000

2.762.289

2.597.105

2.849.449

2.653.000

Køb af eksterne ydelser

30.910

50.000

25.894

25.000

Litteratur og tidsskrifter

27.881

20.000

13.440

30.000

Projekter/bøger/IT m.v.

227.014

185.000

114.219

170.000

94.142

110.000

78.895

105.000

461.521

490.000

546.796

513.000

Personaleomkostninger

1.912.540

1.978.000

1.336.006

2.010.000

Omkostninger i alt

2.754.008

2.833.000

2.115.250

2.853.000

Resultat før renter

8.281

-235.895

734.199

-200.000

770

13.000

15.384

1.000

9.051

-222.895

749.583

-199.000

9.051

-297.895

665.574

-199.000

0

75.000

84.009

0

9.051

-222.895

749.583

-199.000

Kontingenter, skoler Kursusaktivitet, køb af materialer m.v. Andre indtægter Indtægter

Mødevirksomhed Administration

Renteindtægter Årets resultat

2017

Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Henlæggelse til Skolepuljen Årets resultat

18


Balance

Balance 31. december 2017

2016

0

0

21.042

20.428

21.042

20.428

52.660

15.327

160.000

200.000

63.712

77.865

276.372

293.192

3.048.129

3.061.937

Likvide midler

3.048.129

3.061.937

Omsætningsaktiver

3.324.501

3.355.129

3.345.543

3.375.557

2.451.229

1.785.655

9.051

665.574

2.460.280

2.451.229

560.906

620.291

3.021.186

3.071.520

225.000

170.000

Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP

58.373

58.927

Skyldige omkomstninger i øvrigt

40.984

75.110

324.357

304.037

3.345.543

3.375.557

Kontorinventar Deposita Anlægsaktiver Tilgodehavender Udlån Skolepuljen Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Bankindestående

Fri egenkapital primo Overført af årets resultat Fri egenkapital Henlæggelse, Skolepuljen Egenkapital i alt Feriepengeforpligtelse

Gældsforpligtelser Passiver

PA S S I V E R

Aktiver

AKTIVER

2017

19


Revisorpåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til medlemmerne i Foreningen af Kristne Friskoler Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen af Kristne Friskoler for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2017 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2017 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit ”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen De i årsregnskabet opførte budgetter for året 2017 og 2018 er udarbejdet af foreningens ledelse. Vi har ikke revideret budgetterne. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse

20

med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere foreningens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: •

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici


samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisions- påtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften.

Tager vi stilling til den samlede præsentation, struk- tur og indhold af årsregnskabet, herunder note- oplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Rønne, den 5. februar 2018 Rønne Revision I/S Statsautoriseret Revisionsvirksomhed CVR nr. 74 71 78 10

Tonny Kofoed registreret revisor MNE 7454 FSR - danske revisorer

Dan Andersen registreret revisor MNE 35435 FSR - danske revisorer

21


Foreningen af Kristne Friskolers bestyrelse

Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk

Næstformand Skoleleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 59 A 4600 Køge Tlf. skolen: 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk

Skoleleder Malene Funch Sørensen Lygten Skole Drejervej 11, 2. 2400 København NV Tlf. skolen: 2483 2458 malene.funch@lygtenskole.dk

pr. 1. januar 2018

Skoleleder Carsten Linde Sørensen Den kristne Friskole i Holstebro Valdemar Poulsens Vej 76 7500 Holstebro Tlf. skolen: 9741 0510 Skoleleder@denkristnefriskole.dk

Viceskoleleder Jens Peter Vrist Jakobskolen Næringen 100 8240 Risskov Tlf. skolen: 5115 5472 jp@jakobskolen-aarhus.dk

Sekretariat • Bytorvet 7, 1.th. • 8722 Hedensted • Tlf. 9735 2099 • fkf@kristne-friskoler.dk • www.kristne-friskoler.dk Bank: 8131-6580372668

Daglig leder Hans Jørgen Hansen hjh@kristne-friskoler.dk Mobil: 3030 2124

22

Konsulent Torben Mathiesen tkm@kristne-friskoler.dk Mobil: 2966 7912

Forretningsfører Jette Vibe Filbert jvj@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099


Andre adresser Fordelingssekretariatet Vikarkassen Friplads- og Opholdsstøtteudvalget Befordringsudvalget Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fskr.dk Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 1301 København K Tlf. 3392 8000 E-mail: modst@modst.dk www.modst.dk Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk

BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Blegdamsvej 124 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk Frie Skolers Ledere Snaregade 10 1205 København K Tlf. 3032 6389 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk

Krifa Klokhøjen 4 8200 Århus N Tlf. 7227 7227 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk Revisor Rønne Revision St. Torvegade 12 3700 Rønne Tlf. 5695 0595 Advokat DELACOUR Lars Gregersen Åboulevarden 13 8000 Århus C Tlf. 8732 7407 E-mail: lgr@delacour.dk

Du kan regne med os! Jeg vil være

revisor

når jeg bli’r stor. Drømmer du om • Rønne Revision har specialiseret sig inden for en god uddannelse rådgivning og revision af frie grundskoler. som revisor. skoler i • Rønne Revision rådgiver og reviderer hele landet. Kontakt os. • Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne St. Torvegade 12 · 3700 Rønne · Telefon 56 95 05 95 www.ronnerevision.dk www.ronnerevision.dk

23


PETERSKOLEN i Rønne

DAVIDSKOLEN i Aakirkeby

LERPYTTER FRISKOLE i Thisted

FILIPSKOLEN i Aalborg

LEMVIG KRISTNE FRISKOLE

RANDERS KRISTNE FRISKOLE TANGE KRISTNE FRISKOLE

DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro

KLIPPEN i Silkeborg

AULUM KRISTNE FRISKOLE

ALME SKOLE

MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE i Herning

VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE

JOHANNESSKOLEN i Hillerød BØGBALLE FRISKOLE

SKJERN KRISTNE FRISKOLE ØLGOD KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN i Bramming MARKUSSKOLEN i Esbjerg

JAKOBSKOLEN i Århus

LYGTEN SKOLE ANDREASSKOLEN i Holbæk

SEKRETARIATET LUKAS-SKOLEN i Vejle

LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding

THOMASSKOLEN ESAJASSKOLEN GIDEONSKOLEN

FILIPSKOLEN

JAKOBSKOLEN

BILLESBORGSKOLEN i Køge KRATHOLMSSKOLEN i Odense

BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE

HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE

AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN - BYLDERUP BOV

Foreningen af Kristne Friskoler 2017 24

Årsberetning 2018  
Årsberetning 2018