Page 1

Årsberetning 2013

Værdikamp

»… en skole kan ikke nøjes med at give børnene kundskaber, men må have en grund at bygge på, et rige at føre børnene ind i…« Holger Kjær, 1974


Indhold

Forord

3

»Værdikamp i en krisetid« Bestyrelsens beretning

4

»Uden ansættelsesfrihed, ingen frie skoler« v/ Carsten H. Pedersen 8 »IT-strategi for FKF« v/ Hans Jørgen Hansen

12

»Service og udvikling« Beretning fra sekretariatet

13

Kurser og aktiviteter 2012-2013

15

Regnskab 2012 og Budget 2013

17

Balance

18

Revisorpåtegning

19

Skoleoversigt

20

FKFs bestyrelse

22

Adresser

23

Kort over de kristne friskoler

24

Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1.th 8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Tlf. 97352099 / 30302124 (HJH)

2

Redigering: Hans Jørgen Hansen Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Fotos: Anna-Marie Hansen Motiver fra Ølgod Kristne Friskole og Lykkegårdsskolen i Kolding.


Forord Af Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder

»Værdikamp« er overskriften på årsberetningen 2013 fra Foreningen af Kristne Friskoler. I formandens beretning behandles værdikampen i en tid med økonomisk krise og deraf følgende pres på værdierne. Carsten Hjorth Pedersen skriver om retten til at ansætte medarbejdere, der vil arbejde i denne ånd, og jeg runder det af med nogle tanker om IT og værdier.

Årsberetningen er også oplæg til foreningens generalforsamling, der i år finder sted d. 9. marts 2013 på Hotel Nyborg Strand. Fokus i debatten er på de kristne friskolers identitet og egenart - belyst fra 4 forskellige vinkler. Der bliver også tid til at drøfte foreningens virke specielt omkring kurserne for de ansatte, hvor vi stadig leder efter det rette spor.

Hermed er der inviteret til fordybelse og debat om de kristne friskolers berettigelse og udvikling i det danske samfund. Ordet »kamp« lyder måske voldsomt for nogle, men forstået rigtigt, så oplever vi i disse år, at der er flere »kampe«, der skal kæmpes både på det ideologiske og det politiske niveau. Men midt i disse kampe må vi ikke glemme, at den vigtigste »kamp« er det daglige slid ude på skolerne for at få ressourcer og krav til at hænge sammen.

Årsberetningen er også en opslagsbog, hvor man kan hente tal og fakta om den enkelte skole, adresser på samarbejdspartnere og meget mere.

Forsidefoto og dette foto er fra indvielsen af Ølgod Kristne Friskole 11. august 2012

God fornøjelse med læsningen. Hedensted d. 8. februar 2013

3


Værdikamp i en krisetid Thorkild Bjerregaard, formand for Foreningen af Kristne Friskoler

Der tales meget om krise i disse år. Der er økonomisk smalhals. Der skæres ned og holdes igen overalt. Pengene bliver i folks lommer, forbruget er stagnerende og dermed bider krisen sig tilsyneladende fast. Samtidig er der sket store ændringer i skoleverdenen og endnu større er på vej. Der er gennemført en inklusionslovgivning og Folkeskolen står over for en større reform, som forhandles her i 2013.

ger. I krisetider derimod er der forståelse for ændringer. Politikerne er heller ikke sene til at binde argumentationen op på den økonomiske krise. Fremtidens velfærd og fremgang bygger på en veluddannet skoleungdom, som skal forsørge en stadig større gruppe uden for arbejdsmarkedet. Der er flere fokuspunkter i skoleverdenen:

Desuden ser forårets overenskomstforhandlinger ud til at vende op og ned på især lærernes arbejdstidsregler.

• Skolen skal være rummelig og kan ikke leve med at så mange elever ekskluderes og henvises til special tilbud.

Det hele skal være udgiftsneutralt, for samfundskassen er tom.

• Skolens hverdag skal hænge bedre sammen og ele ver skal undervises i flere timer.

Hvad der for få år siden i opgangstider ville have været stort set umuligt at gennemføre, glider nu ned. I sagens natur animerer opgangstider ikke til forandrin-

• Skolen kan ikke leve med rigide arbejdsregler, der hindrer udvikling. Derfor skal de normaliseres, siger landets finansminister. Hermed pilles ved nerven i den danske skolemodel, som nogen kalder krigen mod barndommen. Heldagsskoleproblematikken er i spil igen. Arbejdsideologien er blevet altomfattende, mens alle tanker om lykken ved fritiden, legen og pauserne er gemt godt og grundigt væk. For børnene er små voksne, der snart skal være soldater i konkurrencesamfundet. De er den ressource, der skal sikre fremtidens velfærd. Skoleformernes parallelitet Midt i dette spændingsfelt står friskolerne inklusiv de kristne friskoler. Ifølge friskoleloven skal friskolerne levere en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. På trods af friskolernes alternative status i forhold til den offentlige skole, påvirkes friskolerne af Folkeskolelovgivningen. De to skoleformer har en indbygget parallelitet. Således også omkring inklusionslovgivningen. Det vil være uholdbart med væsentlige forskelle i opbygningen af specialundervisning i de to skoleformer.

4


Ligeledes må arbejdstidsregler og overenskomster i en eller anden udstrækning være sammenlignelige. Alternativet vil være en flugt af børn og ansatte alene af den grund, at der er bedre vilkår i den ene skoleform frem for den anden. De kristne friskoler ønsker ikke bedre økonomiske vilkår end andre, men præcis de samme vilkår. Derimod er det afgørende for skolerne at bevare de kristne værdier. Det er skolernes legitimitet. Inklusionstankegangen at rumme udsatte børn og børn med særlige udfordringer falder fint i tråd med det kristne menneskesyn. Det sociale ansvar er en selvfølgelighed. Forældreretten giver engagerede forældre De kristne friskoler er oprettet af forældre, som er meget bevidste om deres ansvar for børnene og skolen som deres forlængede arm. Ansvaret uddelegeres hverken til samfundet, fagforeningen eller barnet selv, men udtrykkes i et stort forældreengagement på de kristne friskoler. Der kan imidlertid opleves en dobbelthed i forældreholdningerne, som kan give udfordringer. • Forældrene tænker selvstændigt i forhold til den of- fentlige skole og godtager ikke alle strømninger. • Forældre har også en forventning om en sammen lignelighed med den offentlige skole. For mange forældre er heldagsskolen og op til 37 timers skoleuge for børnene ikke ønskværdig. Ansvaret for barnet overtages mere og mere af skolen, som sørger for lektielæsning, spisning og almendannelse. Det kan opleves som en indsnævring af forældreretten, og det er ikke forældrenes ønske og formål med at sætte børn i verden. Derfor er heldagsskoletanken ikke umiddelbart attraktiv.

På den anden side tilbringer de fleste mindre elever allerede i dag mange timer i skolen og SFO´en. Derfor kan en drøftelse af, hvordan denne tid udnyttes mest optimalt for barnet være på sin plads. Forårets forhandlinger mellem folketingets partier om en ny folkeskolereform kan måske bane vej for nogle gode drøftelser på de kristne friskoler om skoledagens sammensætning. En af udfordringerne kan i den forbindelse blive, om SFO skal være obligatorisk for alle børn i de yngste klasser, hvis der lægges aktivitetsmoduler ind midt i skoledagen. På trods af forældrenes autonome holdninger, er der også en stærk bevidsthed om, at elevernes indlæring på de kristne friskoler ikke må stå tilbage for Folkeskolens faglighed. Derfor bliver mange gode ideer og arbejdsmetoder overtaget fra Folkeskolen. Der er en forventning om en sammenlignelighed. Derfor vil en ny folkeskolereform også påvirke de kristne friskoler. Trivsel i højsæde Trivslen er højt prioriteret på mange kristne friskoler. Gode arbejdspladsvurderinger (APV) og smilende smileys fra arbejdstilsynet afslører dette. God menneskelig omgang og de kristne værdier betyder, at børn og voksne behandler hinanden med respekt og omsorg. Hvor det ikke lykkes, arbejdes der med problemerne. Høj trivsel er grundlag for god indlæring. Mobning bekæmpes målrettet til enhver tid. De kristne friskoler vil dog hellere italesætte og have fokus på trivsel fremfor mobning. Der, hvor man sætter sit fokus, er der mulighed for udvikling.

5


Her går det godt Indtrykket af dagligdagen på de kristne friskoler er generelt et stort engagement og glade mennesker. Udfordringer små som store løses. Skolerne tilpasser sig, men der er en grænse. Lige under overfladen lurer bekymringerne på især to områder: • Faldende tilskud • Friheden under pres Under dække af krisetid kan værdikampen også ramme de kristne friskoler og friheden til kristen friskoledrift. Meget kan styres med tilskud og lovgivning, som presser de kristne friskoler i en uønsket retning. Det gælder omkring ansættelsesfrihed og måske et taxame-

tertilskud, som tvinger skolerne til tænkning i, hvilke elevgrupper der optages. En bekymring kan være at økonomien omkring en ny folkeskolereform ikke i tilstrækkelig grad følger med over i friskoleverdenen. Ind til for få år siden fik friskolerne 75% af udgiftsniveauet i Folkeskolen til at drive skoler, der skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen. Dette tilskud er nu faldet til 72%, og det kan mærkes ude på de kristne friskoler. Budgetterne skal presses for at få enderne til at nå sammen. Forhåbentlig bliver planerne om at sænke koblingsprocenten yderligere til 71% ikke til noget. Samtidig investerer de offentlige skoler mange millioner i IT, midler som friskolerne ikke får del i, da de ikke er indregnet i de 72%. Ydermere må friskolerne, når de investerer i IT, betale 25% i moms, som de offentlige skoler slipper for. Det opleves som forskelsbehandling. Det samme er tilfældet, når forældre i den offentlige skole kan køre madordninger og skoleteaterbilletter ind over den lokale folkeskole og spare momsen på 25%. En mulighed som forældre ved friskolerne ikke har med de nuværende momsregler. Politikerne er som nævnt ikke sene til at argumentere med den økonomiske krise. De kristne friskoler beder ikke om bedre vilkår end andre, kun om sammenlignelighed. Tilpasning FKF har ikke som mål, at antallet af kristne friskoler skal vokse meget. Målet er at servicere de eksisterende kristne friskoler bedst muligt og understøtte de nye initiativer, der opstår. Antallet af kristne friskoler forventes ikke at vokse i de kommende år. Samlet set oplever de kristne friskoler en svag elevtilgang. Friskolesektoren vokser i disse år, og der kommer flere friskoler til. FKF vil gerne være med til at fremme en god folkeskole. Friskolesektoren skal være et godt alternativ til Folkeskolen og skal ikke overtage Folkeskolens

6


plads som skole for flertallet. Friskoler er populære. Selv politikere vælger undertiden en friskole til deres egne børn. Alligevel tegner medierne ofte et lidt negativt billede af friskolerne. FKF vil gerne arbejde for, at dette billede ændrer sig. Der er meget godt skolearbejde at fortælle om også på de kristne friskoler. Selv politikere må godt offentlig være lidt stolte af friskolerne. De kristne friskoler er gode til at tilpasse sig og få det bedste ud af midlerne. Der sker mange små mirakler rundt på skolerne, hvor elever kommer til at blomstre. Men ikke tilpasning for enhver pris. De kristne værdier kan komme under så stort pres, at det ikke har noget formål at fortsætte. Det gælder f.eks. omkring ansættelsesfrihed, som er behandlet andet sted i denne årsberetning. TAK Også i 2012 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Lilleskolerne, De Private Gymnasier og grundskoler og De tyske mindretalsskoler. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. I flere forhold f.eks. omkring tilskud til friskolerne og inklusion - har vi kunnet tale med en stemme. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælpsomhed. FKF er en lille forening i denne sammenhæng. Vi føler os ikke glemt og forsøger at holde fanen højt. Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet, m.m.

Bestyrelsesmøderne holdes mest på landskontoret i Hedensted. Vi mødes også andre steder, bl.a. havde vi en tur til Christiansborg i januar 2013 med aftalte møder med politikere fra uddannelsesudvalget. Tak for et godt år i bestyrelsen. Tak til Edvard Holm Nielsen for hjælp med FKFs budget og regnskab. TAK til FKFs daglige ansatte Bent Andersen, Jette Vibe Johansen og Hans Jørgen Hansen. TAK for jeres store engagement for den kristne friskolesag. I forbindelse med generalforsamlingen bliver der lagt op til drøftelse af den fremtidige kursuspolitik i FKF. Tak til skolerne for samarbejdet i 2012. Vi måtte desværre sige farvel til Lindholm Friskole i Nørre Sundby med udgangen af sidste skoleår. Til gengæld kan vi byde velkommen til den nystartede kristne friskole i Ølgod. Vi er således stadig 35 skoler i FKF. Tak for fællesskab ved dialogmøderne i januar måned. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.

I FKFs bestyrelse har 2012 også været et godt arbejdsår. Lillian Nygaard Andersen måtte desværre af arbejdsmæssige grunde træde ud af bestyrelsen i august 2012. Suppleant Carsten Hansen overtog hendes plads.

7


Uden ansættelsesfrihed, ingen frie skoler Af Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, Hillerød

Vi har på verdensplan en unik frihed til at drive frie skoler i Danmark. Men friheden sættes under pres i disse år. Det viser sig, når skoleborgmesteren i København, Anne Vang fremsætter krav om, at frie grundskoler i København - fordi de får offentlige tilskud - skal tage så og så mange socialt belastede elever ind på deres skoler. Dermed antaster hun de frie skolers elevfrihed. Det viser sig med den foregående og nuværende regerings nedskæring af tilskuddet til de frie grundskoler fra 75 til 71% af udgifterne for en gennemsnitlig grundskoleelev i folkeskolen. Dermed antastes de frie skolers økonomiske frihed. Det viser sig også, når mange i ligestillingens navn kræver, at fx kristne friskoler ikke må stille etiske krav til deres ansatte. Dermed antastes de frie skolers ansættelsesfrihed, som er denne artikels tema. Det står i Grundloven Retten til at drive en fri grundskole, der er (væsentlig) anderledes end folkeskolen, fremgår af Grundlovens §76: »Alle børn i den undervisningspligtige alder har

8

ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen«. Denne paragraf siger i ét åndedrag, at undervisningen i folkeskolen er en ret for alle uafhængigt af økonomisk formåen, og at forældre har ret til selv at sørge for alternativ undervisning til børnene, fx på en friskole, blot den står mål med det faglige niveau i folkeskolen. Men skal det kunne lade sig gøre at give sine børn et alternativ, skal frie skoler have lov til at være lige så forskellige i livssyn, menneskesyn og værdisyn, som forældrene er. Det kan kun lade sig gøre, dersom friskolen har ret til at ansætte det personale, som bedst kan virkeliggøre skolens formål. Der er ca. 520 frie grundskoler i Danmark: GrundtvigKoldske friskoler af mange forskellige slags, privatskoler, katolske, lutherske og frikirkelige skoler, muslimske, samfundskritiske, Rudolf Steiner skoler, lilleskoler, skoler for det tyske mindretal og mange flere. I alt gik der i 2011 ca. 102.500 elever på disse skoler, hvilket svarer til 14,4% af samtlige grundskoleelever i Danmark. Skal


denne brogede pamflet af frie grundskoler bevares i de kommende år, er det afgørende, at ansættelsesfriheden fastholdes. For kan en friskole ikke ansætte det personale, som bedst kan virkeliggøre skolens formål, giver det ingen mening med disse skoler. Det samme gælder for efterskoler, frie børnehaver m.fl. De frie skolers ansættelsesfrihed er et meget vigtigt udtryk for den åndsfrihed, der bør omgærde disse skoler. Det gælder i særdeleshed, når skolen har en politisk, pædagogisk eller religiøs profil, der adskiller sig fra majoritetens. Elever læser ikke vedtægter Skolens grundlag og pædagogiske profil er normalt nedfældet i vedtægterne, som skolens bestyrelse står inde for; men det realiserer jo ikke i sig selv denne profil. Hvis ikke der er ledere, lærere, pædagoger og andet personale, der repræsenterer skolens profil, gør det ingen forskel for eleverne. For de læser ikke vedtægter eller snakker med bestyrelsesmedlemmer. De »læser« de voksne, som de er sammen med i skolehverdagen. De dannes ud fra, hvad de voksne på skolen siger og gør.

Eleverne afkoder naturligvis lærernes ord; men det er almen pædagogisk visdom, at de i endnu højere grad afkoder lærerens adfærd, liv, kropssprog og attituder. Ikke at børn så kommer til at lære, hvad læreren siger, eller mene, hvad læreren mener, eller blive, som læreren er. Heldigvis. Målet er jo ikke, at børn skal blive kopier af de voksne. Men børn og unge har ingen muligheder for at blive selvstændige individer, hvis ikke de voksne er tydelige. Derfor er det så vigtigt, at en fri skole kan ansætte det personale, som, man bedst skønner, kan fremme skolens formål, især når dette ikke er identisk med folkeskolens. En fri skole bliver i meget høj grad lige så muslimsk eller steinersk, som skolens ansatte er. Naturligvis skal lærerne på en friskole først og fremmest være gode lærere, dvs. modne voksne, som kan være redskaber for, at der skabes læring i eleverne. En friskole er jo en skole; ikke en moske, en kirke, et missionshus eller et partikontor. Men at drive en skole er ikke som at drive en bilfabrik, hvor det kan være lige meget om de, der samler bilerne, tror på den ene eller den anden gud eller slet ikke nogen gud, eller om de stemmer på det ene eller det andet parti. Skolen er ikke en »lærings-fabrik«. Den er ét blandt flere steder, hvor børn dannes til at blive, hvad de er, nemlig mennesker. Og når vi taler om dannelse, taler vi om værdier og overbevisning. Det er uundgåeligt. Selv de, der mener, de kan drive en neutral skole, kommer alligevel til at fremme nogle værdier eller livssyn på bekostning af andre. I tillæg til, at skolen skal ansætte personale, som er gode til at drive skole, skal den altså også tilse, at de ansatte driver skole på den måde og med det formål, som skolens lovgrundlag og vedtægter definerer. Det gælder, hvad enten vi taler om en folkeskole i Hurup eller på Nørrebro, og hvad

9


enten vi taler om en friskole bygget på reformpædagogik eller på det kristne livssyn. En hvilken som helst virksomhed, organisation eller institution er nødt til at have afgrænsninger af sit virke. Ellers mister den sin berettigelse. Vi anerkender fx uden videre de faglige grænser. En murer har ikke krav på at blive ansat som tømrer. Vanskeligere bliver det, når vi taler om etiske kriterier. Men også disse har virksomheder ret til at sætte. Naturligvis til medarbejdernes arbejdsetik, men til dels også deres private etik. Hvis en højskole fx profilerer sig på at være miljørigtig og »grøn«, kan den også kræve af medarbejderne, der bor omkring skolen, at de ikke sprøjter deres haver med pesticider. Skal højskolen være troværdig med sin grønne profil, nytter det ikke, at medarbejderne står for det modsatte. Skolens åndsfrihed versus medarbejderens Offentlige uddannelsesinstitutioner har ikke i samme grad som frie institutioner ret til at stille etiske krav til deres medarbejdere. Jeg mener fx ikke et universitet, et gymnasium eller en folkeskole har ret til at afvise en ansøger eller fyre en medarbejder, hverken fordi han er evolutionist, eller fordi han er tilhænger af intelligent design; hverken fordi hun er homofil, eller fordi hun er modstander af homofilt samliv. Frie institutioner bør derimod have ret til at stille mere præcise krav til deres ansatte – med to forbehold: 1) De krav, der stilles, skal være kendte og saglige. De skal springe ud af skolens eller virksomhedens etiske, religiøse eller ideologiske profil. Og hvis man af hensyn til organisationen kun vil ansatte medarbejdere, som er medlemmer af Folkekirken, skal det fremgå af stillingsopslag og -beskrivelser. En virksomhed, organisation eller institution må kunne gøre rede for sine kriterier, så ansøgere kender vilkårene - og evt. kan undlade at søge.

10

2) Enhver virksomhed, organisation eller institution med mere end én medarbejder, bør udvise åndsfrihed inden for de rammer, den har om sig. Selv den smalleste og tydeligste skole skal give sine medarbejdere et spillerum. Der kan ikke laves regler for dette spillerum, men sådan bør det være, fordi mennesker kun kan trives, hvis der er et rum for personlig udfoldelse. Ellers har vi med en sekt eller kult at gøre. Men der skal jo ikke alene være åndsfrihed for de frie institutioner, men også for de ansatte på disse. Der hersker derfor en spænding mellem institutionens åndsfrihed og de ansattes. Det er fx en vigtig del af åndsfriheden, at medarbejdere ikke forskelsbehandles. Dette fastlægges fx i Lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet §4: »En arbejdsgiver må ikke i forbindelse med eller under ansættelse af en lønmodtager anmode om, indhente eller modtage og gøre brug af oplysninger om denne race, hudfarve, religion eller tro, politiske anskuelse, seksuelle orientering eller nationale, sociale eller etniske oprindelse«.


Der er kort sagt to grøfter at falde i, enten at man sammenblander privatliv og arbejdsliv, hvorved medarbejderens samvittighedsfrihed bliver truet, eller at man adskiller de to ting helt, hvorved nogle virksomheder og især politiske eller religiøse grupper kan få meget svært ved at opretholde en tydelig profil. Derfor er der også en §6 i førnævnte lov: »Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro i §§2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden«. Det er ikke enkelt at lægge det rette snit mellem medarbejderens åndsfrihed og institutionens. Men en arbejdsplads er et hele, og kun arbejdspladsen selv kan afgøre - ud fra saglige og kendte religiøse, etiske eller ideologiske kriterier - hvilke krav de vil stille til deres medarbejdere. Der må være frihed for »alt af ånd«, ville Grundtvig vel have sagt.

Som jeg ser situationen - såvel i Danmark som i mange andre vestlige lande - står en form for ligestillingsfundamentalisme over for åndsfriheden. Lige så vigtig, ligestillingen er, lige så vigtigt er det også, at den ikke får religiøs karakter. En nødvendig og vigtig kamp for ligestilling må ikke udvikle sig til ligestillingsmani. Ellers sætter vi åndsfriheden over styr.

Bog om åndsfrihed I juni 2013 udkommer Carsten Hjorth Pedersens nye bog om åndsfrihed. Den er skrevet på baggrund af Åndsfrihedsprojektet, der blev afsluttet i sommeren 2012. Den har bl.a. et kapitel om åndsfrihed i skolen, hvor de frie skolers fem vigtige friheder behandles: Grundlags-friheden, den pædagogiske frihed, ansættelsesfriheden, elev-friheden og den økonomiske frihed.

11


IT-strategi

- for medlemsskolerne i Foreningen af Kristne Friskoler Af Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder

På baggrund af studier i Informationsarkitektur og besøg på 32 af de kristne friskoler har Bent Andersen og Hans Jørgen Hansen lavet et forslag til IT-strategi for medlemsskolerne i FKF. Denne strategi skal forankre IT som et integreret, bærende element i læring i 35 kristne friskoler og definere FKFs rolle som facilitator af denne forandring. Strategien bygger på tre grundlæggende faktorer, som går igen i det følgende: Værdier: • Hvordan forholder vi os som kristne skoler til at teknologien invaderer vores liv? • Hvad gør brugen af IT (hele den teknologiske udvikling!) ved os som mennesker? • Hvad gør det ved vores relationer? • Hvordan påvirker det vores virkelighedsforståelse? Læring: • Står vi overfor en revolution i forståelsen af skole og læring? • Hvordan lærer man i fremtidens teknologiske klasserum? • Hvordan ser en model for fremtidens undervisning ud? • Hvilken rolle får lærerne? • Hvilken plads skal eleverne spille i den didaktiske proces? Teknologi: • Hvordan skaber vi med vores begrænsede ressourcer de bedste rammer for lærere og elever? • Skal vi investere i interaktive tavler? • Skal vi investere i hurtigt internet?

12

• Skal eleverne medbringe deres egne devices? • Kan vi skabe en platform til videndeling og interaktion? Inden vi når at svare på disse spørgsmål og mange andre, er udviklingen gået videre, og det kan synes svært at finde den rette vej. Men vi er som voksne dannere og uddannere ansvarlige for at forsøge at finde en vej. Vi vil derfor i et samspil mellem ledere, IT-vejledere, »almindelige« lærere og elever lave en fælles strategi - og give den enkelte skole redskaber til at forme sin egen strategi. Det kommer til at fylde en del både på skolelederkurser og møder i 2013. Og det vil også komme til at præge den næste FKF-dag d. 11. januar 2014 i Odense. Fremtiden er lige begyndt.


Service og udvikling

Beretning fra sekretariatet Af Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder

En ny skole kommer til og en anden måtte lukke Et af de store øjeblikke i 2012 var indvielsen af Ølgod Kristne Friskole en strålende solskinsdag i august. (Se billederne på forsiden og på s. 3). Ballonerne fløj højt op mod himlen og elever og medarbejdere strålede af glæde og forventning. Skolen er den første nye kristne friskole siden Lemvig Kristne Friskole startede i 2007, og det har været en oplevelse for mig at følge processen på sidelinjen. Her fik jeg en fornemmelse af, hvad der i sin tid drev mennesker til at starte kristne friskoler, og hvilke udfordringer nye friskoler står overfor i dag. Og så er de endda godt kørende i Ølgod: Bygninger til en meget favorabel pris, 48 elever i det første år, 16 elever tilmeldt til børnehaveklassen til sommer, en kompetent skoleleder og et dynamisk medarbejderteam. Og i denne fase ikke mindst en bestyrelse, der har begge ben på jorden, vender hver en krone, men heller ikke er blege for at satse på det, som de tror på. Holger Kjærs ord fra bogen: »Tolerance eller frisind« (1974), som var en grundbog for mange af pionererne i de kristne friskoler i 70’erne, får her kød og blod: »… en skole kan ikke nøjes med at give børnene kundskaber, men må have en grund at bygge på, et rige at føre børnene ind i…« Lige så festligt det er at være med til at starte en ny friskole, lige så sørgeligt er det, når drømmene synker i grus, og en friskole må lukke. Det oplevede vi desværre i Nørresundby, hvor Lindholm Friskole lukkede op til sommerferien efter 12 år. Sekretariatets opgaver Det er dog ikke opstart eller lukning af kristne friskoler, der har fyldt mest i 2012. Vi arbejder fortsat med at servicere 35 skolers ledelse, administration og medarbejdere. Vi arrangerer kurser rundt om i landet og mikrokurser til lokalt brug. Vi producerer materialer til kristendomsundervisning, og vi forsøger at holde os opdateret med hvad der sker omkring os politisk og

pædagogisk. På siderne efter denne beretning har vi listet op, hvilke aktiviteter vi Bent, Jette og jeg konkret har arbejdet med i 2012. Verden forandrer sig, friskolerne forandrer sig, og vi skal derfor ikke statisk producere de samme aktiviteter år efter år. Vi er hele tiden på jagt efter nytænkning og udvikling - og samtidig er vi meget lydhøre for skolernes behov og ønsker. Lige nu hører vi meget om inklusion, konflikthåndtering og økonomi. Det prøver vi så at rette ind efter. De landsdækkende pædagogiske og kristendomsfaglige emner er der ikke meget efterspørgsel på. Vi har sat et udviklingsarbejde i gang omkring IT, læring og værdier. Det kommer til at fylde en del i 2013 og 2014, men hvor meget det skal fylde er helt op til skolerne. På generalforsamlingen bliver der - igen - lagt op til en debat om fremtidens kursusudbud. Lederuddannelse Igen i 2012 har der været fokus på lederuddannelse med et modul i diplomuddannelse omkring »Ledelse og coaching«. 47 startede på kurset, men i skrivende stund er kun 10 kommet i land med aflevering af en opgave. Det er måske et signal om, at det for mange ledere er en stor mundfuld at uddanne sig på diplomniveau sideløbende med de daglige opgaver. Udbyttet af undervisningen, samværet og videndelingen er dog ikke afhængig af en skrevet opgave og en efterfølgende bedømmelse. Vi fortsætter i 2013 med et modul i »Ledelse og filosofi«, men derefter skal der tænkes nyt i kursusudvalget. FKF-dag 11. januar 2014 Meget af energien i 2013 vil gå med at arrangere den næste FKF-dag, hvor vi igen regner med at samle samtlige ansatte - denne gang i Odense Congres Center d. 11.

13


januar 2014. Fælles oplæg, workshops, udstillinger og godt fællesskab kommer ikke af sig selv. Vi arbejder på at give nye spændende oplevelser - og samtidig give input til den daglige undervisning. Det er vores bøn, at de mange ressourcer, der brændes af på en enkelt dag, må give ny energi og nyt mod ude på den enkelte skole efterfølgende.

Registrerede Revisorer - FSR www.ronnerevision.dk iq@ronnerevision.dk St. Torvegade 12 • 3700 Rønne Rønne Revision har gennem mange år specialiseret sig inden for revision og rådgivning af frie grundskoler.

Medarbejdere Vi har et godt og tæt samarbejde på sekretariatet og i bestyrelsen og derfor oplever vi også, at der trækkes i samme retning af alle dem, som vi samarbejder med. Vi spilder ikke tiden på store konflikter og uenigheder, men forsøger at gå den vej som skolerne og bestyrelsen udstikker. Nogle gange er det måske os, der fremprovokerer en ny vej, men sådan skal det også være…

Kontakt Ivan Qvist eller Tonny Kofoed for en uformel samtale - Ring 5695 0595

Bortset fra en december, hvor pludselig 2/3 af de ansatte var nedlagt p.g.a. alvorlig sygdom, så er vi nu tilbage med fuld skrue og parat til de udfordringer, der kommer.

vi tænker med omkring det, du har på hjertet! kommunikation er en hjertesag!

Mission = Kommunikation

Fal kevej 4 6920 Videbæk tel efon 97 17 1 1 22 mail @ kirkebl adet.n u

DELACOUR DANIA Rådgivning i sager om

Ansættelsesforhold Byggeri/entrepriseret Kontakt Lars Gregersen - Advokat (H) Tel: 8732 7407 / Mob: 4034 2256 lgr@delacourdania.dk

Aarhus

14

København

Advokatpartnerselskab


Kurser og aktiviteter 2012-2013 Kurser 2012

Region

Dato

Østjylland

22.11.2012

Nordjylland Sydjylland

01.11.2012 03.10.2012 10.10.2012 24.10.2012

København

Midt/Vest-Jylland

(24.04.2013)

Emne

Status

Pædagogiske konsekvenser af et kristent livssyn Kropslighed i undervisningen Kristendomsundervisningen på de kristne friskoler

Udsat til 2013

Hvad danner/uddanner vi vore elever til?

33 deltagere fra 3 skoler

Aflyst 7 deltagere 4 deltagere - aflyst 10 deltagere Ikke interesse for regionale kurser

Kommende kurser 2013

Region

Dato

Sydjylland Fyn København

Sept. 2013 Aug. 2013 04.04.2013

SFO-medarbejdere 02.03.2013

Emne

Status

Konfliktløsning i et anerkendende perspektiv Tyskkursus Inklusion IT i børnehaveklassen

Ca. 25 tilmeldt Planlægges Planlægges Tilmelding åben

Status

Oplæg ved

Mikrokurser

Kursus

Cooperativ learning

Indspillet og udgivet

Pædagogik i et kristent perspektiv

Indspillet og udgivet

Kristen Etik Åndsfrihed

Afventer Indspillet og udgivet

Kathy Chappuis og Bent Andersen Carsten Hjorth Pedersen Inge Bøgel Lassen Politikere + CHP

Morgenandagter

Indspillet og udgivet

Peter Kofoed Herbst

15


Øvrige kurser

Type

Dato

Emne

Dialogmøder

Januar 2012

Lederløn og MUS

SFO-lederkursus Bibliotekskursus Skolelederkurser

Januar 2012 Marts 2012 Marts 2012 September 2012 November 2012 Oktober 2012 November 2012

Værdiarbejde Forfatterbesøg m.m. Anerkendende ledelse Ledelse og coaching Inklusionstræf Forandringsprocesser Arbejdsplanlægning

Pedelkursus Sekretærkursus

Status

124 deltagere (3 møder) 27 deltagere 20 deltagere 44 deltagere 47 deltagere 58 deltagere (2 møder) 19 deltagere 24 deltagere

Udgivelser

Titel

16

Type

»De første kristne«

Kristendomshæfte

»Fagsyn på kristne skoler«

Debatbog

Forfatter

Miriam Kattner Sørensen Carsten Hjorth Pedersen


Regnskab 2012 og budget 2013

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Kontingenter, skoler

2012

Budget 2012

2011

Budget 2013

1.961.455

1.961.750

1.926.645

2.018.095

Kursusaktivitet, køb af materialer m.v.

-139.181

-95.000

10.479

40.000

Andre indtægter

560.294

452.000

916.555

505.000

Indtægter

2.382.568

2.318.750

2.853.679

2.563.095

Køb af eksterne ydelser

26.199

40.000

18.920

57.000

Litteratur og tidsskrifter

10.912

12.000

8.762

15.000

Projekter/læreplaner mv.

233.428

180.000

95.000

210.559

114.649

415.000

Administration

456.894

479.834

412.561

440.834

Omkostninger

2.344.198

Mødevirksomhed

Personaleomkostninger

85.578

85.000

1.531.187

1.440.000

1.364.086

2.129.537

2.518.095

Resultat før renter

38.370

71.916

724.142

45.000

Renteindtægter

32.005

25.000

26.758

30.000

945

0

4.346

0

69.430

96.916

746.554

75.000

-18.270

21.916

19.473

0

0

0

0

243.992

400.000

0

87.700

75.000

83.089

75.000

Renteomkostninger/kursregulering Årets resultat

2.246.834

1.505.261

Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Øvrige henlæggelser / FKF-dag

Henlæggelse til pædagogisk udvikling Henlæggelse til Skolepuljen

Årets resultat

0

69.430

96.916

746.554

0

75.000

17


Balance Balance 31. december 2012

Deposita Aktier i Skjern Bank Anlægsaktiver

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender

Bankindestående Likvide midler

Omsætningsaktiver Aktiver Fri egenkapital primo Overført af årets resultat Fri egenkapital

Henlæggelse, skolepulje

Henlæggelse til pædagogisk udvikling Henlæggelse til FKF DAGEN 08.01.2011

Egenkapital i alt

Feriepengeforpligtelse

Periodeafgrænsningsposter

Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP Skyldige omkostninger i øvrigt Gældsforpligtelser

Passiver

18

Aktiver Passiver

Kontorinventar

2012

2011

2010

71.666

107.500

13.750

18.694

17.622

17.109

0

2.656

5.280

90.360

127.778

36.139

161.079

185.676

156.671

348.297

316.420

205.846

187.218

1.478.066

1.478.066

130.744

1.596.117

1.596.117

49.175

1.517.698

1.517.698

1.826.363

1.912.537

1.723.544

1.916.723

2.040.315

1.759.683

681.921

662.448

633.632

-18.270

19.473

28.816

663.651

681.921

662.448

682.150

682.150

282.150

1.618.347

1.685.289

1.546.362

0

23.212

0

272.546

0

181.000

54.151

63.225

298.376

1.916.723

321.218 0

141.000

48.441

142.373

355.026

2.040.315

291.896

309.868 110.000

40.059

63.262

213.321

1.759.683


Revisorpåtegning Den uafhængige revisors erklæring Til medlemmerne i Foreningen af Kristne Friskoler Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen af Kristne Friskoler for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2012, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter foreningens vedtægter, almindeligt anerkendt regnskabspraksis samt Finansministeriets bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000, § 3, stk. 1. og 2. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens

interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 er i overensstemmelse med foreningens vedtægter, almindeligt anerkendt regnskabspraksis samt Finansministeriets bekendtgørelse nr. 317 af 5. maj 2000, § 3, stk. 1. og 2. Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen De i årsregnskabet opførte budgetter for året 2012 og 2013 er udarbejdet af foreningens ledelse. Vi har ikke revideret budgetterne. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Rønne, den 31. januar 2013 Rønne Revision

Tonny Kofoed registreret revisor FSR - danske revisorer

Jens Otto Dam-Larsen registreret revisor FSR - danske revisorer

19


Skoleoversigt

20

januar 2013

525 007

Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 · akf@agerskovkristnefriskole.dk · www.agerskovkristnefriskole.dk Skoleleder: Hans Ulrik Munk · Formand: Preben Hagedorn Lorentzen

228

213 008

Alme Skole · Kristen Friskole · Almevej 51 · 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 · almeskole.213008@almeskole.dk · www.almeskole.dk Skoleleder: Peter Skov Thomsen · Viceskoleleder: Torben Frederiksen · Formand: Anders Engell-Kofoed

221

315 013

Andreasskolen · Blomsterhaven 1-5 · 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 · jannepedersen@andreasskolen.dk · www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Pedersen · Viceskoleleder: Kent Fuglsang · Formand: Jan Bjerre

246

651 005

Aulum Kristne Friskole · Østergade 11 · 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 · Aulum.Friskole@skolekom.dk · www.aulum-kristne-friskole.dk Skoleleder: Thomas Pedersen · Viceskoleleder: Bo Sørensen · Formand: Ole Lousdal

146

259 021

Billesborgskolen · Billesborgvej 59A · 4600 Køge Tlf. 5663 0780 · billesborgskolen@billesborgskolen.dk · www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis · Souschef: Tove Larsen · Formand: Inger Chercka

187

527 009

Brændstrup Kristne Friskole · Ramsherred 13 · Brændstrup · 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 · bkf@c.dk · www.bkfri.dk Skoleleder: Ebbe Kaas · Souschef: Elisabet Lund · Formand: Jørgen Thorø

109

539 014

Bylderup Bov Kristne Friskole · Burkal Skolevej 48B · 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 · post@bylderup-friskole.dk · www.bylderup-friskole.dk Skoleleder: Ejnar Landkildehus · Formand: Jens Bonde-Petersen

55

613 008

Bøgballe Friskole · Fælledvej 24 · Bøgballe · 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 · boegballe.friskole.613008@skolekom.dk · www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard · Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen · Formand: Poul Blond

223

400 034

Davidskolen · Østergade 13 · 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 · kontor@davidskolen.dk · www.davidskolen.dk Skoleleder: Palle Kure · Viceskoleleder: Lene Due Madsen · Formand: Laila Pedersen

202

661 016

Den kristne Friskole i Holstebro · Valdemar Poulsens Vej 16 · 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 · kontor@denkristnefriskole.dk · www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen · Viceskoleleder: Henrik Olesen · Formand: Marie-Louise From Høeg

304

807 011

Dronninglund Friskole · Fredensgade 4A · 9330 Dronninglund Tlf. 9884 3099 · mail@dronninglundfriskole.dk · www.dronninglundfriskole.dk Skoleleder: Jens Christian Pedersen · Formand: Bent Christensen

46

167 013

Esajasskolen · Kirkegade 16-18 · 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 . kontoret@esajasskolen.dk · www.esajasskolen.dk Skoleleder: Dan Crillesen · Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg · Formand: Jørgen Danhardt

231

101 091

Hovedstadens Privatskoler · Filipskolen · Amager Strandvej 124 A · 2300 København S Tlf. 3255 4711 · post@filipskolen-kbh.dk · www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Kirsten Haahr · Viceskoleleder: Mark Lindberg-Christensen · Formand: Peter Holm

196

851 068

Filipskolen Aalborg · Sohngaardsholmvej 53 · 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 · Filipskolen@filipskolen.dk · www.filipskolen.dk Skoleleder: Stefan Maksten · Viceskoleleder: Erik Lykkegaard Pedersen · Formand: Ulrik Toft

210

787 035

Friskolen Thy · den kristne friskole · Lerpyttervej 25 · 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 · info@friskolenthy.dk · www.friskolenthy.dk Skoleleder: Brian Immersen · Formand: Kim Torp

60

187 005

Gideonskolen · Strandesplanaden 101 · 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 · mail@gideonskolen.dk · www.gideonskolen.dk Skoleleder: Ib Mogens Johansen · Souschef: Else Lange · Formand: Martin Sonne

153

515 018

Haderslev kristne Friskole · Louisevej 7 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 · info.515018@haderslevkristnefriskole.dk · www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Finn Sørensen · Viceskoleleder: Mirjam Fibiger Olesen · Formand: Benny Jensen

194

147 033

Hovedstadens Privatskoler · Jakobskolen · J.M. Thieles Vej 3A · 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 · jakobskolen@jakobskolen.dk · www.jakobskolen.dk Skoleleder: Hartvig Jensen · Souschef: Jesper Markmann · Formand: Peter Holm

120


751 080

Jakobskolen · Næringen 100 · 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 · kontor@jakobskolen-aarhus.dk · www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Kaj Markussen · Viceskoleleder: Jens Peter Vrist · Formand: Joachim Berg

219

219 011

Johannesskolen · Ansgarvej 10 · 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 · kontor@johsskolen.dk · www.johsskolen.dk Skoleleder: Jens Peter Rejkjær · Souschef: Anders Vestergård · Formand: Christian Rom Christensen

455

705 006

Klippen · Den Kristne Friskole · Hjortgårdsvej 47 · Voel · 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 · klippen@klippen.dk · www.klippen.dk Skoleleder: Christian Bruun · Viceskoleleder: Kenneth Holm · Formand: Hanne Roswall Laursen

188

461 053

Kratholmskolen · Byghøjvej 27-33 · 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 · kontoret@kratholmskolen.dk · www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Frederik Christensen · Viceskoleleder: Anna Maria Andersson · Formand: Bent S. Møller

201

665 023

Lemvig kristne Friskole · Industrivej 25 · 7620 Lemvig Tlf. 2989 9099 · info@lemvigkristnefriskole.dk · www.lemvigkristnefriskole.dk Skoleleder: Britta Nørgaard · Formand: Kristian Lund

43

631 029

Lukas-Skolen · Grundet Bygade 17 · 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 · kontoret@lukas-skolen.dk · www.lukas-skolen.dk Skoleleder: Jens Erik Høj-Pedersen · Viceskoleleder: Malene Funch Sørensen · Formand: Søren Rossen Bech

293

101 178

Lygten Skole · Københavns Kristne Friskole · Drejervej 21,2. · 2400 København NV Tlf. 3531 0300 · kontor@friskolen.com · www.lygtenskole.dk Skoleleder: Henrik Christensen · Souschef: Sanne Wiedemann · Formand: Jørn Corydon-Lund

107

621 025

Lykkegårdskolen · Lykkegårdsvej 75 · 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 · lykkegaardskolen.621025@skolekom.dk · www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Lena Viftrup · Viceskoleleder: Anne Lindved · Formand: Lone Aagaard

174

561 036

Markusskolen · Stenhuggervej 26 · 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 · kontor@markusskolen.dk · www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild · Viceskoleleder: Thomas Beck · Formand: Birger Christensen

218

657 027

Midtjyllands kristne Friskole · Brændgårdvej 4 · 7400 Herning · Tlf. 9712 3677 · mkf@mkf.dk · www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard · Afdelingsledere: Allan Trelborg, Daniel Damgaard Laugesen, Maria Bentin Vindum · Formand: Bjarne Christensen

491

400 024

Peterskolen · Almegårdsvej 3 A · 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 · kontor@peterskolen.dk · www.peterskolen.dk Skoleleder: Kjeld Olesen · Souchef: Charlotte Nielsen · Formand: Kurt Rønne

157

731 027

Randers Kristne Friskole · Moseskellet 2-8 · 8920 Randers NV Tlf 8642 0360 · rkf@mail.dk · www.randers-kristne-friskole.dk Skoleleder: Finni Larsen · Viceskoleleder: Allan Haahr Hansen · Formand: Lene Damgren Vesterager

170

669 010

Skjern Kristne Friskole · Fasanvej 18 · 6900 Skjern · Tlf. 9735 1360 · skf@skrif.dk · www.skrif.dk Skoleleder: Tina Kruse · Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen · Afdelingsleder: Svend Erik Tarp · Formand: Torben Dysager

352

761 012

Tange Kristne Friskole · Husbondvej 39 · Tange · 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211 · tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk · www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Vagn Bodilsen · Formand: Flemming Hedegaard

63

151 021

Thomasskolen · Dyregårdsvej 9-13 · 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 · adm@thomasskolen.dk · www.thomasskolen.dk Skoleleder: Peter Mikkelsen · Viceskoleleder: Lone Hjorth Pedersen · Formand: Peter Rønberg

276

681 009

Videbæk kristne Friskole · Ternevej 1 · 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 · vkf.681009@skolekom.dk · www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis · Viceskoleleder: Lillian Nygaard Andersen · Formand: Jens Kristian Lynderup

258

280 392

Ølgod Kristne Friskole · Lindbjergvej 35 · 6870 Ølgod Tlf. 7077 7035 · kontor@okrif.dk · www.ølgodkristnefriskole.dk Skoleleder: Henrik Nis-Hanssen · Formand: Hans Klausen

48

Total

35 skoler

6841

21


Foreningen af Kristne Friskolers bestyrelse

Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands Kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk

Næstformand Skoleleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 51 A 4600 Køge Tlf. skolen: 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk

Skoleleder Henning Høgild Markusskolen Stenhuggervej 26 6710 Esbjerg V Tlf. skolen: 7515 4400 kontor@markusskolen.dk

Revisor Rønne Revision St. Torvegade 12 3700 Rønne Tlf. 5695 0595

Sekretariat Bytorvet 7, 1.th. 8722 Hedensted Tlf. 9735 2099 fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Bank: Reg-nr. 8131 Kontonr. 6580372668 Forretningsfører Jette Vibe Johansen jvj@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099

22

pr. 1. januar 2013

Økonomichef Hillerød Forsyning Bestyrelsesmedlem på Johannesskolen Carsten Hansen Ammendrupvej 56, 3200 Helsinge Tlf. 4879 7727/4018 7727 cwh@privat.dk Skoleleder Christian Bruun Klippen, Den Kristne Friskole Hjortgårdsvej 47, Voel 8600 Silkeborg Tlf. skolen: 8685 3646 christian.bruun1@klippen.dk

Daglig leder Hans Jørgen Hansen hjh@kristne-friskoler.dk Mobil: 3030 2124

Kursusmedarbejder Bent Andersen bea@kristne-friskoler.dk Tlf. 5198 2103


Andre adresser Fordelingssekretariatet Vikarkassen Friplads- og Opholdsstøtteudvalget Befordringsudvalget Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fordelingssekretariatet.dk Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K Tlf. 3392 8000 E-mail: modst@modst.dk www.perst.dk Ministeriet for Børn og Undervisning Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5547 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25/ 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5567 E-mail: ktst@ktst.dk www.skolestyrelsen.dk BUPL Forbund Blegdamsvej 124 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk

Frie Skolers Ledere Ravnsøvej 6 8040 Risskov Tlf. 8746 9150 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk Krifa Engboulevarden 30 8960 Randers SØ Tlf. 8911 2233 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk

Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk

23


PETERSKOLEN i Rønne DRONNINGLUND FRISKOLE

FRISKOLEN THY

DAVIDSKOLEN i Åkirkeby

FILIPSKOLEN i Ålborg

LEMVIG KRISTNE FRISKOLE

RANDERS KRISTNE FRISKOLE TANGE KRISTNE FRISKOLE

DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro KLIPPEN i Silkeborg

AULUM KRISTNE FRISKOLE

JAKOBSKOLEN i Århus

ALME SKOLE

MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE i Herning VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE

BØGBALLE FRISKOLE

SKJERN KRISTNE FRISKOLE ØLGOD KRISTNE FRISKOLE

MARKUSSKOLEN i Esbjerg

JOHANNESSKOLEN i Hillerød

LYGTEN SKOLE ANDREASSKOLEN i Holbæk

SEKRETARIATET LUKAS-SKOLEN i Vejle

THOMASSKOLEN

FILIPSKOLEN

ESAJASSKOLEN GIDEONSKOLEN

JAKOBSKOLEN

BILLESBORGSKOLEN i Køge

LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding KRATHOLMSSKOLEN i Odense BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE

HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE

AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE

BYLDERUP-BOV KRISTNE FRISKOLE

24

Foreningen af Kristne Friskoler 2013

Årsberetning 2013  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you