Page 1

Ă…rsberetning 2015

Medvind eller modvind?


Indhold

Medvind eller modvind?

3

Bestyrelsens beretning

4

Er troen en skolesag

10

Digitalisering på Bøgballe Friskole

12

Synlig læring på frie skoler

14

Beretning fra sekretariatet

16

Regnskab 2014 og budget 2015

17

Balance

18

Revisorpåtegning

19

Skoleoversigt

20

FKFs bestyrelse m.m.

22

Kort over de kristne friskoler

24

Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1.th 8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Tlf. 97352099 / 30302124 (HJH) Redigering: Hans Jørgen Hansen Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Fotos: Anna-Marie Hansen Motiver fra Aulum Kristne Friskole og Bøgballe Friskole.

2


Medvind eller modvind? Af Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder

I denne årsberetning kan du læse om noget af det, der har optaget de kristne friskoler i 2014. Noget kan betegnes som medvind, mens andet opleves som modvind. Om der i nogle af artiklerne også kommer en enkelt sidevind (?) – det vil vi lade dig som læser om at vurdere. 2014 blev indledt med den store FKF-dag i Odense Congress Center - og det var stærk medvind! Det har vi skrevet om i sidste årsberetning, så det får ikke plads her. Men dejligt at mærke, at det stadig fylder meget, når jeg møder medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer rundt på skolerne. Bestyrelsens beretning har meget fokus på den storpolitiske situation og dens betydning for hele frihedsbegrebet i Danmark – og dermed i høj grad for de kristne friskoler. Det ligner en modvind – måske en storm – der er under opsejling. Nu går det jo ikke altid som (vejr)-profeterne spår, så lad os se, hvad fremtiden bringer.

dende værktøj i brug. Bøgballe Friskole præsenterer trods modvinden, et bud på, hvordan udviklingen er gået på en kristen friskole. Og så er der til sidst tal og fakta om de kristne friskoler. Her må der være tale om medvind. Fremgang i elevtal. En god økonomi i foreningen. Et godt samarbejde mellem foreningen og skolerne. Der har været rigtig meget at glæde sig over i 2014 og er det fortsat. Derfor vil vi også fortsat arbejde for medvind og bede om velsignelse over de kristne friskoler i 2015. Hedensted d. 31. Januar 2015

Folkeskolereform og nye arbejdstidsaftaler blev også af mange oplevet som en strid modvind – og den har bestemt ikke lagt sig. Forhandlingerne om næste overenskomst er i fuld gang, og de ser også ud til at blive stormfulde. Dette kan der læses mere om i både bestyrelsens beretning og den administrative beretning. I årsberetningen er der også blevet plads til en lille sidevind, der prikker til vores selvforståelse som kristne skoler. Carsten Hjorth Pedersen har udfordret en af Grundtvigs kernesætninger, hvor han imødegår troen som en skolesag. Er den det eller er vi på helt galt spor, når vi forkynder fra Bibelen hver dag til morgensamlinger og andagter? Også den store IT-satsning på de kristne friskoler løb ind i en strid modvind, da teknikken svigtede omkring skolestart, hvor mange skoler skulle tage et nyt, spæn-

3


Radikalisering – den vestlige kultur under angreb Bestyrelsens beretning

Af Thorkild Bjerregaard

Dette trusselsbillede passer dårligt med danskernes normale selvopfattelse. Radikaliseringen er udansk og svært at få til at passe ind i den danske kultur, der har høje frihedsidealer byggende på frihed, respekt og tillid, og hvor Grundtvigs ideer normalt er en del af børnelærdommen.

Terrorangrebet 11.9.2001 på World Trade Center, Jyllandspostens Muhammed-tegninger i 2005 og attentatet mod Charlie Hebdo i Paris i januar 2015 er begivenheder, som også er med til at påvirke dagsordenen i friskoleverdenen herunder de kristne friskoler. Storpolitisk er det tydeligt, at de vestlige lande opererer med et betydeligt forhøjet trusselniveau. Det til trods er truslen ikke blevet mindre hen over tid. Der afsættes flere penge til PET og der tales om landsforrædere. Det er ellers udtryk, der hører 2. verdenskrig og koldkrigstiden til. Den vestlige verdens muslimforskrækkelse er voldsom og med god grund. Billeder af henrettede vestlige gidsler er forfærdelig og frygtindgydende. Terrorbevægelsen Islamisk Stat i Syrien og Irak er ekstremt voldelige. Alt hvad der har med vesten og vestlig kultur at gøre bekæmpes med alle midler. Mens vi ser til med forfærdelse og gru, er der også radikaliserede unge fra Danmark, der melder sig under IS’s faner. Muligheden for at der findes terrorceller i Danmark kan med erfaringerne fra udlandet bestemt ikke udelukkes. Et attentat, som ramte Charlie Hebdo, kan også ramme Danmark.

4

I YTRINGSFRIHEDENS HELLIGE NAVN Attentatet mod Charlie Hebdo oplevede vesten som et voldsomt angreb på en grundfæstet, demokratisk rettighed - nemlig ytringsfriheden. Mere end to millioner mennesker demonstrerede efterfølgende i Paris’ gader. Mange bar skilte med påskriften ”Je suis Charlie” - Jeg er Charlie. Her er et dilemma. Fanatisme og terrorisme skal bekæmpes med alle midler. Men bladet Charlie Hebdo sætter en ære i at være så provokerende, at det af mange mennesker opleves meget grænseoverskridende og provokerende. For Charlie Hebdo er intet helligt. Alt kan spiddes. Religion, politik, værdier og mennesker - intet går ram forbi på det blad. Spørgsmålet er om ikke ytringsfriheden også indimellem kunne være en frihed til ikke at ytre sig - til ikke at provokere. Mon ikke den kristne sandhed om, at alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt, stadig har en vis aktualitet? Det samme kan med en vis ret siges om Jyllands Postens Muhammed-tegninger i 2005. Ytringsfriheden måtte ikke krænkes, hed det, og samtidig var tegningerne blevet lanceret netop som en krænkelse, der måtte tåles i ytringsfrihedens navn. RELIGIONEN SKAL UD AF DET OFFENTLIGE RUM Disse overvejelser fjerner ikke sorgen og forfærdelsen over terroristers angreb på uskyldige mennesker. Det kan aldrig retfærdiggøres! Efter attentatet mod Char-


Udsagnet er altså født i en selvmodsigelse, og det vil tilmed være lovstridigt at gennemføre det. Ifølge FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne er religionsfrihed en basal menneskerettighed. Man skal kunne diskutere og kritisere troen på mirakler, men det er ikke i orden at kalde dem, der tror på jomfrufødsel, for idioter. De to rettigheder: religionsfriheden og ytringsfriheden, skal respekteres side om side. Eller man kan sige, at de skal gælde, uden at de kolliderer. Religionen er så stor en del af mange menneskers liv, at den alene af den grund ikke kan forbydes i det offentlige rum, selv hvis samfundet ville gennemføre en sådan lov. Derimod skal religionen ikke bruges som skalkeskjul til oprettelse af terrorceller og gennemførelse af terrorangreb. Det skal bekæmpes med alle midler.

lie Hebdo vil Frankrig skærpe verdsligheden for at imødegå radikalisering i skolerne. Præsident Francois Hollande udtaler, at religion ikke hører hjemme i skolerne. Tilbage i 2005 sagde Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen de efterhånden berømte ord ”Religion skal ud af det offentlige rum.” Det var under krisen med Muhammed- tegningerne. Men udsagnet var inkonsekvent, for skulle det tages for pålydende, ville det betyde, at disse tegninger, som havde et religiøst motiv og ikke mindst en adresse til religiøse grupper, så ikke måtte trykkes - altså i det offentlige rum. Skulle der så alligevel være censur? Det ville netop være et angreb på den ytringsfrihed, som man værner så meget om i denne sag.

TILSYNET PÅ DE FRIE GRUNDSKOLER Hvis kristendommen blev forbudt på de kristne friskoler, ville det betyde disse skolers endeligt. Kristendommen er disse skolers eksistensberettigelse. Islamisk stat og attentatet mod Charlie Hebdo har rod i stærkt radikaliserede islamiske udemokratiske miljøer. Alle muslimer kan ikke sættes i samme bås som disse yderliggående islamister, men forsøget på at bekæmpe disse grupper kan risikere at skære alle over en kam. Resultatet kunne blive udemokratiske tilstande med forbud og indsnævring af ytringsfriheden. På den anden side skal muligheden for oprettelse af terrorceller og attentater modarbejdes. Her er tale om en svær balancegang, hvor man skal passe på ikke at kaste barnet ud med badevandet. FKF oplever, at tilsynsordningen, som blev indført i 2010 fungerer. Tilsynets kvalitet sikres gennem en obligatorisk uddannelse af de tilsynsførende som certificeres.

5


demokrati i et land hvor hovedparten af befolkningen stadig vil betegne sig selv som kristne.

Undervisningsministeriet har iværksat en evaluering af tilsynsordningen i januar 2015. Allerede da loven blev vedtaget stod det klart, at ordningen skulle evalueres, når den havde fungeret i en periode. Skolerne er inddraget i evalueringen gennem en spørgeskemaundersøgelse. Evalueringen sker således ikke på baggrund af de aktuelle begivenheder. Men man skal ikke underkende, at der er stærke politiske interesser omkring tilsynet med de frie grundskoler. HVOR SKAL DE KRISTNE FRISKOLER HEN? Det sker, at ubrugelige ord finder vej til de kristnes sprogbrug. ”Højrefløjen” er et eksempel, ”Fundamentalister” er et andet eksempel selv om det efterhånden er et sjældent ord. Hvordan kan folk forbinde andet end Tea Party bevægelse, islamofobi og kristendom i nationalistisk indpakning med ordet højrefløjskristen? De kristne friskoler er ikke ”højrefløjskristne” eller fundamentalister. De kristne værdier er som grundholdning et vigtigt og afgørende fundament på de kristne friskoler og har intet at gøre med Tea Party bevægelse eller lignende. Muligheden for at undervise i kristendom og drive skole på grundlag af de kristne værdier er eksistentielt og legitimerer skolernes berettigelse. Det er vigtig at udruste eleverne til at leve i et samfund med folkestyre og

6

I de senere år er der blevet færre skoleforeninger på de frie grundskolers område. Flere skoleforeninger har valgt at slå sig sammen og indlede et tættere samarbejde. Administrativt i forhold til ministerier og eksterne samarbejdspartnere er færre skoleforeninger mere overskueligt og letter samarbejdet. Det er dog en udvikling, som bekymrer os i FKF. Vi har ingen aktuelle planer om at slå os sammen med andre skoleforeninger. Diversiteten og mangfoldigheden i friskoleverdenen står i fare for at blive udvisket eller forsvinde. Det ville gøre den danske skoleverden fattigere. Som én har sagt, ville det også være lettere med kun et parti i Folketinget, men der er nok en grund til, at alle folketingets partier ikke bare slår sig sammen. De kristne friskolers styrke er netop deres bevidsthed om deres kristne ståsted. På 3 dialogmøder rundt i landet i januar 2015 med de kristne friskolers bestyrelser og ledere blev de kristne friskolers fremtidige placering i skoleforeningernes samarbejde drøftet. Der var stor enighed om p.t. at fortsætte som selvstændig skoleforening velvidende at det stiller store krav til en lille forening som FKF. FKF repræsenterer ca. 7.200 elever ud af de ca. 115.000 elever, der går på en fri grundskole i Danmark. FOLKESKOLEREFORM OG LÆRERNES ARBEJDSTID I skoleverdenen har skolereform og lærernes arbejdstid fyldt meget det sidste års tid. Således også hos de kristne friskoler. Det overordnede billede er dog, at tingene forløber tilfredsstillende uden de store sværdslag på de kristne friskoler. Friskolerne er som bekendt ikke forpligtet på folkeskolereformen.


Hvor meget underviser lærerne i gennemsnit pr. uge i forhold til tidligere? Mindre Det samme eller mindre Mindst en lektion mere Mindst to lektioner mere 0% 10%

20% 30% 40% 50%

60% 70% 80%

90% 100%

Mindre���������������������������������������������������������������������������������������������������������������0,00% Det samme wllwe mindre end en lektion mere��������������������������������44,12% Mindst en lektion mere������������������������������������������������������������������������������44,12%

Rundt på mange kristne friskoler har der været gode diskussioner om der er elementer i skolereformen, som kunne være nyttige at indføre. Det varierer således, hvad skolerne har valgt at arbejde med, men en parallelitet omkring fagene med Folkeskolen er tydelig. Der er en forældreforventning og et ønske om denne parallelitet. Faglighed og paratviden lever de kristne friskoler fint med, men elevernes dannelse er en mærkesag for de kristne friskoler. Begreber som næstekærlighed, solidaritet, fællesskab, pligt og ansvar er også vigtige midt i diskussionen om skolereform. Det er kerneområder for de kristne friskoler. Omkring lærernes nye arbejdstid er tilbagemeldingen, at det på nogle skoler har krævet en del arbejde, men man har fundet gode løsninger, så hverdagen fungerer. I medierne har man kunnet læse meget om øget sygefravær hos lærerne og et højt øget undervisningstimetal. Det er ikke billedet hos de kristne friskoler. Det varierer meget fra skole til skole, hvor meget tilstedeværelse, der er indført. Enkelte har valgt at fortsætte med akkorder på opgaverne som tidligere, mens andre har valgt næsten fuld tilstedeværelse. Dette afspejler netop de kristne friskolers store forskellighed. Skolerne er en broget flok. Det gælder størrelse, elevgrundlag, beliggenhed i enten by eller udkants Danmark, forældreopbakning, kirkelig baggrund Folkekirke eller frikirke, fysiske rammer, m.m. Her i foråret 2015 skal der på lærerområdet forhandles en ny overenskomst på plads. Det er uheldigt, at det sker så hurtig efter de store ændringer, der trådte i kraft 1. august 2014. Det tager tid at implementere så store forandringer, og det er for tidligt at evaluere allerede efter 1/2 år.

Mindst to lektioner mere ���������������������������������������������������������������������������11,76%

Sæt kryds ved det udsagn, der efter din vurdering bedst beskriver perioden indtil nu Det har været en gevinst… Det har været en udfordring… Det har overvejende… Det har givet bøvl og… 0% 10%

20% 30% 40% 50%

60% 70% 80%

90% 100%

Det har været en gevinst for skolen������������������������������������������������������� 8,82% Det har været en udfordring, men har overvejende givet positive, nye vinkler på samarbejdet����������������������������������������� 47,06% Det har overvejende givet ekstra udfordringer, men det skal nok blive godt����������������������������������������������������������������������44,12% Det har givet bøvl og usikkerhed og jeg har svært ved at se de positive perspektiver�����������������������������������������������������������0,00%

Hvordan vurderer du lærernes sygefravær i de forløbne 4 mdr. i forhold til sidste skoleår? Mindre end sidste år Det samme Lidt højere Meget højere 0% 10%

20% 30% 40% 50%

60% 70% 80%

90% 100%

Mindre end sidste år�����������������������������������������������������������������������������������20,59% Det samme����������������������������������������������������������������������������������������������������� 70,59% Lidt højere��������������������������������������������������������������������������������������������������������� 8,82% Meget højere���������������������������������������������������������������������������������������������������0,00%

7


SPECIALUNDERVISNING Specialundervisning er en hjertesag for de kristne friskoler. Derfor er arbejdet med at evaluere den nuværende ordning og tankerne om en hel ny struktur fulgt med stor interesse på de kristne friskoler. Området har givet anledning til mange diskussioner og bekymringer undervejs. Skolerne skulle gerne fortsat have mulighed for at optage elever med særlige behov og udfordringer. En ny lov omkring specialundervisning på de frie grundskoler forventes vedtaget i Folketinget i sommeren 2015 med forventet ikrafttræden 1. august 2016. Der er mange gode elementer i dette lovforslag, som udgør et skelet til specialundervisningens organisering på de frie grundskoler. Noget af det nye er, at tilskuddet til specialundervisningen følger finansåret og skolerne opgør 5. september hvor mange elever, der har et behov over 12 lektioner pr. uge. PPR skal ind over disse elever, men papirerne skal ikke længere indsendes til ministeriet. Tilskuddet minder således om det almindelige elevtilskud. Skolens revisor skal tjekke, at tilskuddet anvendes til formålet. Desuden bliver der mulighed for at oprette særlige profilskoler på de frie grundskoler. Det er speciallignende skoler eller klasser. Kravet er bl.a. at der skal være mindst 13 elever på skolen, der har et behov over 12 lektioner pr. uge. Denne mulighed hilser FKF velkommen.

8

Alle skoleforeninger herunder FKF sendte i enighed et fælles høringssvar til ministeriet i januar 2015. Der var ikke mange bemærkninger. Det store spørgsmål er om der følger penge med til at løse de fremtidige specialundervisningsopgaver. Det siger lovforslaget ikke noget om, ligesom det heller ikke siger noget om størrelsen af det såkaldte inklusionstilskud. Der er tilsyneladende ingen spareplaner i forslaget. Spørgsmålet er derimod, hvordan de eksisterende midler fordeles. Her kan der meget vel opstå divergerende synspunkter. Det kan så blive en udfordring for samarbejdet mellem skoleforeningerne. Også de kristne friskoler mærker, at statstilskuddet er faldet i gennem en årrække. FKF glæder sig over, at koblingsprocenten ikke faldt yderligere i 2015 og håber samtidig, at noget af det tabte terræn omkring tilskuddet kan vindes tilbage i de kommende år. Det går galt, når indtægterne stagnerer og falder mens udgifterne stiger. Samtidig skal friskolerne selv skaffe midler til at forny og vedligeholde de fysiske rammer. Økonomien er således stadig et fokusområde på de kristne friskoler. TAK Også i 2014 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger: Danmarks Privatskoleforening, Dansk Friskoleforening, Lilleskolerne, De private gymnasier og grundskoler og De tyske skoler. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælpsomhed. FKF er en lille forening i denne sammenhæng. Vi lever godt med udgangspunkt fra vores landskontor


i Hedensted og har det fint med at være en selvstændig forening, der rådgiver de kristne friskoler så godt som muligt på alle områder. Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet m.m. I FKF’s bestyrelse har 2014 også været et godt arbejdsår. Bestyrelsesmøderne holdes mest på landskontoret i Hedensted. Vi mødes også andre steder, bl.a. havde vi igen en tur til Christiansborg i januar 2015 med aftalte møder med forskellige politikere. Tak for et godt år i bestyrelsen. Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp til FKF’s budget og regnskab. TAK til FKF’s daglige ansatte Jette Vibe Johansen og Hans Jørgen Hansen. TAK for jeres store engagement for den kristne friskolesag. Tak til skolerne for samarbejdet i 2014. Vi er således stadig 35 skoler i FKF. Tak for fællesskab ved dialogmøderne i januar 2015. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.

9


Troen er en skolesag

Af daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, Carsten Hjorth Pedersen

Dette årsskrift bærer titlen medvind og modvind. Det, vi skal se på nu, er vist mere en sidevind, som både folkeskolen og nogle af nabofriskolerne udfordrer os med. GRUNDTVIG: TROEN ER INGEN SKOLESAG I 1836 skrev N.F.S. Grundtvig den lille artikel Er troen virkelige en skolesag? Hans konklusion er, ”at Troen Gud skee Lov! Slet ingen Skole-Sag er.” Denne tekst er siden blevet definerende for de grundtvig-koldske friskoler, som holder fast ved Grundtvigs konklusion. Men hvor står de kristne friskoler i den sag? De står jo på mange felter i gæld til de grundvig-koldske. Men gælder det også det gamle ”slogan”: Troen er ingen skolesag? Mit svar er nej. Lad mig give en kort begrundelse for dette. FOR AT HINDRE ET PAR MISFORSTÅELSER Når jeg fastholder, at troen er en skolesag, mener jeg ikke: • At kristne friskoler skal genindføre den sorte skoles terpeundervisning i katekismus (som Grundvig polemiserer imod i teksten). • At kristne friskoler skal hylde den rationalistiske teologi, hvor troen blot består i at holde noget for sandt (som Grundvig også polemiserer imod i teksten).

10

TROENS FIRE ”STEDER” PÅ EN KRISTEN FRISKOLE Når jeg fastholder, at troen er en skolesag, mener jeg derimod: • At troen skal være synlig virkelighed gennem troende lærere, pædagoger og andet personale. Nuvel, det bliver i ufuldkommenhed, men dog til at sanse for eleverne. • At en kristen friskole skal give en grundig og engageret kristendomsundervisning, så eleverne på et sagligt grundlag kan forholde sig til, om de vil tro på det eller ej. • At en kristen friskole skal skabe et trygt, stærkt og frit rum med forkyndelse af Guds ord, bøn og lovsang, ihukommende det vigtige – grundtvigske – slogan Tvang til tro er dåres tale. • At det i en sekulariseret tid er stærkt påkrævet for en kristen friskole at lade Gudstroen og det kristne menneskesyn være fundament for skolens øvrige undervisning og opdragelse. Jeg har fem-seks begrundelser for, at troen er en skolesag: 1. HISTORISK De kristne friskoler blev oprettet af mennesker, som bl.a. mente, at folkeskolens kristendomsundervisning udviklede sig fejlagtigt – både kvantitativt og kvalitativt. De ville videreføre den gamle kobling mellem kirke og skole, så skolen kunne give trosoplæring. 2. PROFILMÆSSIG De kristne friskoler har deres berettigelse i, at den kristne tro findes på disse skoler på en måde, som den ikke findes på andre skoler. Det er ikke blot principielt forkert, men også en profilmæssig dumhed, hvis de kristne friskolers kristendomsundervisning kommer til at ligne folkeskolens eller vores grundtvigske naboskolers.


3. RELIGIONSPÆDAGOGISK Religionspædagogisk set er skolen et oplagt sted for formidlingen af den kristne tro. Det har stor betydning for børnene, at de møder den kristne tro i forskellige kontekster. Skolen kan noget, som hjemmet og menigheden ikke kan. Det skal vi udnytte. Ikke primært for at føre en tradition videre, men fordi den kristne tro er sand! 4. RELIGIONSPSYKOLOGISK Religionspsykologisk set har det stor betydning, at troens formidling knyttes til barnets og den unges hele person, både krop, sjæl og ånd, både følelser, tanker og vilje. Ikke mindst den levende bibelfortælling er unik i den sammenhæng. Samtidig er troens kundskabsside så vigtig som aldrig før. Her har de kristne friskoler store muligheder.

mene fag intensiveres. Men det skal naturligvis ske på en naturlig, saglig og ikke-påklistret måde. 6. TEOLOGISK I tillæg til disse fem begrundelser har en evangelisk-luthersk skole også den begrundelse, at barnedåben fordrer og forudsætter dåbsoplæring – og hvorfor skulle den udelukkende være forbeholdt hjemmet og menigheden? Sidevind eller ej. Troen er en sag for de kristne friskoler. Men kun hvis de lever i ægte, ydmyg forventning om, at Guds gode Ånd er den eneste, der kan føde og nære troen.

5. RELIGIONSSOCIOLOGISK I en tid med fremskreden sekularisering, må noget af det, der tidligere var implicit, gøres eksplicit for børn. Det, ikke at sige noget om Gud, er nemlig også at sige noget om ham. Derfor må arbejdet med at implementere et trosmæssigt og apologetisk islæt i skolens al-

Mission = Kommunikation VI TÆNKER MED OMKRING DET, DU HAR PÅ HJERTET! KOMMUNIKATION ER EN HJERTESAG!

FAL K EVEJ 4 6920 VI D E B Æ K TEL EFON 97 17 1 1 2 2 M AI L@K I R K E B LA DE T. N U

Rådgivning i sager om

Ansættelsesforhold Byggeri/entrepriseret Kontakt Advokat (H) Lars Gregersen Mail: lgr@delacour.dk Tel: 8732 7407

Mobil: 4034 2256

www.delacour.dk

11


Digitalisering på Bøgballe Friskole Af Peter Frank Nielsen, it-ansvarlig og viceskoleleder

August 2014 tog Bøgballe Friskole fat på to store satsninger på it i undervisningen. Alle elever i 3. - 6. klasse mødte op med hver deres iPad, og eleverne i 7. - 9. klasse gik i gang med Office 365-portalen, som Foreningen af Kristne Friskoler har etableret. I det følgende vil jeg skrive om, hvordan det er gået og hvilke overvejelser, vi har gjort os. ANSKAFFELSE AF IPADS I marts 2014 meldte bestyrelsen ud til forældrene, at alle elever i 3. - 6. klasse (100 elever) skulle medbringe en iPad ved skolestart i august. Der var to måder at gøre det på. Forældrene kunne selv sørge for at købe en iPad til deres barn, eller de kunne tilslutte sig skolens leasingordning. To ud af tre valgte selv at købe en iPad. Den sidste tredjedel valgte leasingordningen, hvor forældrene i 36 måneder betaler 125 kr. pr. måned. For det beløb får eleverne en iPad Air, et cover og en all riskforsikring, som dækker alle skader på iPaden. Når de 36 måneder er gået, kan iPaden frikøbes for 250 kr. HVORFOR IPADS? Her er de mest oplagte begrundelser: • iPaden er den bedste og mest stabile tablet på markedet. • iPaden er den tablet, de fleste andre skoler bruger, og derfor er meget pædagogisk viden knyttet til iPads. • iPaden er nem at bruge og administrere for eleverne. • iPaden vejer mindre end 500 g, og den er klar et sekund efter, at du har løftet coveret • iPadens batteri holder til en hel skoledag VI BRUGER IPADEN TIL DET HELE Jeg spurgte 4.x, om de ville skrive til mig, hvad de bruger deres iPad til. Med app-en Showbie sender jeg tre spørgsmål til alle elever. De er begejstrede for deres iPads og svarer mig villigt.

12

De tapper på + i højre hjørne af skærmen og giver mig dermed en ”comment”. Jeg lader Mies svar være dækkende for hele klassen: ”I dansk bruger vi den til at skrive på. Når vi laver noget, kan vi også printe fra den. I matematik bruger vi Geogebra, som har et koordinatsystem. Vi bruger også Numbers, som er noget med regneark. I engelsk bruger vi Mingoville. Vi har også været på tur, hvor vi skulle tage nogle billeder, som blev til en bog i Book Creator. Vi kan også sende ting til hinanden.” LÆRERNE HAR GJORT EN STOR INDSATS Generelt set er vores første skridt ud af iPad-vejen en god historie. Eleverne er meget motiverede for at arbejde med iPaden, og det har smittet af på lærerne. Men det tager tid at få et nyt værktøj i hånden. Det kommer ikke af sig selv. Selv om iPaden i sig selv kører stabilt, så er succesen nogle gange afhængig af, at de onlineressourcer, læreren har planlagt at bruge, også kører optimalt. Den avancerede teknik gør undervisningen skrøbelig over for tekniske fejl, og det kan give frustrationer. Vi er glade for de valg, vi har taget, og fortsætter næste skoleår med også at inddrage 2. klasse som iPad-klasse. Tunge computere, der er mange minutter om at starte op og logge ind, er vi færdige med i Bøgballe. Tablets er for børn, computere er for voksne. 7. - 9. KLASSE FIK EN FÆLLES PLATFORM I SKYEN, OFFICE 365 De ældste elever har i flere år medbragt deres egen computer i undervisningen. Det er blevet en del af hverdagen og en ordning, vi er glade for. Vi har dog savnet en fælles platform ”i skyen”, hvor dokumenter nemt kan deles mellem lærere og elever. FKF tog initiativ til at etablere en fælles Office 365-platform for alle kristne friskoler, og det er vi gået med i.


De fleste elever i 7. - 9. klasse gemmer deres dokumenter i en mappe på deres computer, som automatisk synkroniseres med en mappe i Office 365. Det sikrer, at dokumenter ikke bliver væk, og det giver mulighed for at tilgå sine dokumenter fra alle enheder med internetforbindelse. Office 365-portalen giver desuden mulighed for, at eleverne selv kan hente Microsoft Office 2013 til installation på deres egen computer. Den facilitet gør det nemt for mig som it-ansvarlig at sørge for, at eleverne har de programmer, de skal bruge. Office 365-platformen rummer mange flere muligheder end dem, vi til en begyndelse har taget i anvendelse. F. eks. er muligheden for digital aflevering af opgaver noget af det, vi skal have set nærmere på. UD I FRIKVARTERERNE En skolehverdag, hvor hver elev har sin egen skærm, sætter sit præg på samværet og fællesskabet. Derfor har vi samtidigt med indførelse af iPads sat mere fokus på, at eleverne kommer ud i frikvartererne og deltager i leg og bevægelse. Både på mellemtrinnet og i udskolingen har vi fået uddannet elever i at være legepatrulje, så der er mulighed for at være aktiv i pauserne. Således prøver vi at fastholde, at livet er større og mere end det, der foregår på en skærm. KOM OG SE DET LIVE Mit indlæg giver muligvis anledning til uddybende spørgsmål om vores overvejelser og erfaringer. Kom og besøg vores skole og se, hvordan det ser ud i virkeligheden. Vi deler gerne ud af vores oplevelser, og vi bliver selv hele tiden klogere i dialog med andre.

13


Synlig læring på frie skoler

SYNLIG LÆRING Lars Qvortrop har sammen med Niels Egelund skrevet forord til John Hattie og Gregory Yates’ bog: ”Synlig læring og læringens anatomi”. Her følger et redigeret uddrag af dette forord, der på mange måder beskriver den udvikling i skolen, som den nye folkeskolelov er en del af og et udtryk for.

HVORDAN SKAL VI SOM FRIE SKOLER ”STÅ MÅL MED” DEN NYE FOLKESKOLEREFORM? På sidste års generalforsamling havde Steen Clod Poulsen et indlæg om læring og de nye medier, som satte en del tanker i gang: Hvordan husker vi? Hvordan lærer vi? Hvordan indretter vi skolens liv og undervisning? Nu er der så kommet en ny folkeskolereform efterfulgt af nogle nye, forenklede mål. Men hvad betyder det for de frie grundskoler? Kravet er jo fortsat, at vi skal ”stå mål med” den undervisning, der gives i folkeskolen. I år har vi inviteret Lars Qvortrop til at komme og sige noget om indholdet i den nye folkeskolelov og efterfølgende deltage i en debat med nogle politikere og alle deltagerne på generalforsamlingen. Med dette ønsker vi at klæde skolens ledelse og bestyrelse på til at gå hjem og drøfte, hvad ”stå mål med”-kravet betyder på netop deres friskole. Vel mødt til en spændende debat!

14

Uddannelsespolitik, skoleudvikling og pædagogisk praksis har undergået en revolution: Den har forandret sig fra at være dannelses- og pensumbaseret til at være orienteret mod læringsog kompetencebaserede mål. I stedet for at spørge om, hvad vi skal læse, lyder spørgsmålet: Hvad skal vi lære? I 2003 blev de første Fælles Mål præsenteret, der kom en ny udgave i 2009, men en undersøgelse i 2012 fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) afslørede, at langt fra alle lærere underviste efter Fælles Mål. I stedet tog de udgangspunkt i emner og aktiviteter. Fælles Mål og fokus på hvilke læringsmål eleverne skal arbejde hen imod var med andre ord ikke blevet en del af lærernes praksis. Det er det folkeskolereformen gerne vil lave om på. Indtil videre er den druknet i en ny arbejdstidsaftale og politisk debat om lektiecafé, understøttende undervisning og samarbejde med idrætsforeninger og fritidstilbud. Men det egentlige nye ved folkeskolereformen – og lad os bare kalde det et paradigmeskift – er at læringsmiljøer fremover skal være målstyret og forskningsbaseret.


Når undervisningsminister Christine Antorini efter indgåelse af aftalen om en ny folkeskolereform går ud og taler om ”mere og bedre undervisning” og ”få klare mål og regelforenklinger”, så er det ikke noget, der vinder genklang i den brede befolkning. Men for fagfolk, der forsker i og dagligt beskæftiger sig med folkeskolen, så gav det god mening. Det er den retning udviklingen har bevæget sig igennem de sidste ti år, men nu skal det så slå igennem – dels gennem et omfattende kompetenceløft til lærere, pædagoger og skoleledere og dels gennem en fokusering på metoder, der er baseret på forskellige former for forskning. Et af de væsentligste bidrag i den sammenhæng er begrebet ”Visibel Learning” eller på dansk ”synlig læring” som John Hattie og Gregory Yates har udviklet og beskrevet i denne bog.

Nogle af bogens pointer er bl.a. • Tid er en vigtig faktor • Det er nyttigt med variation i arbejdsformer • Megen viden skal ”automatiseres”, så eleverne kan spare mental energi til det virkeligt krævende • Lærernes ekspertise er vigtig, men det er ikke det samme som erfaring • Læringsstile og IT-støttet undervisning har ikke større værdi • Lærerens autoritet ligger i en klar ledelse af aktiviteter og undervisning • Det sociale liv omkring læring er betydningsfuldt • Samtalen er vigtig • Selvkontrol hos eleverne er vigtig Lars Qvortrop og Niels Egelund konkluderer: Bogen ”Synlig læring og læringens anatomi” bør blive en bibel for skolefolk.

15


Beretning fra sekretariatet Af Hans Jørgen Hansen

Jeg vil starte med at sige TAK. Og så kunne vi jo slutte der… Men Jette og jeg snakker ofte om, at vi er taknemmelige for vores job, fordi det giver mening at gå på arbejde hver dag og tænke, at i dag kan jeg igen være med til at støtte op om 35 kristne friskoler med næsten 7200 elever. Det er der da perspektiver i. Efter ca 6 år med sekretariat i Hedensted er der opbygget relationer til mange medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer og vi oplever stor tillid til, at vi kan løse de opgaver, de stiller og vejlede i de af og til svære udfordringer. Det er godt at mærke! I 2014 har meget af vejledningen handlet om forståelsen af og udmøntningen af folkeskolereform og ny arbejdstidsaftale. Men også en ny tildelingsmodel for specialundervisning har optaget skolerne. Desværre oplever vi også – som omtalt på dialogmøderne her i januar – at der opstår gnidninger og uenigheder mellem bestyrelse og ledelse. Det er altid svært for os at stå i den situation. Pludselig er de ledere, som vi sparrer med og vejleder i det daglige rykket om på den anden side af bordet og vi skal vejlede bestyrelsen om, hvordan de bedst kan håndtere en konflikt med ledelsen. Det er ikke den sjoveste side af vores opgaver i foreningen og der har desværre været (alt for) mange sager i det forløbne år. Sagerne bliver løst og heldigvis ofte på en god måde, men desværre sker det også, at parterne må skilles. Vores opgave bliver så, at bruddet sker på en ordentlig måde, så alle kan komme videre. En af de ting, der optager mig (Hans Jørgen) en del i øjeblikket er arbejdet med et lille skrift til vejledning af bestyrelser og ledelse, når en medarbejder/leder kommer i konflikt med de værdier omkring sexualitet og ægteskab, som en kristen friskole bygger på. Det gælder om at finde balancen mellem på den ene side

16

de bibelske principper for ægteskab og samliv og på den anden side det virkelige liv, hvor skilsmisser sker og hvor homoseksuelle forhold er blevet anerkendt i samfund og kirke. Hvordan kan vi agere, så vi: 1. Tager hensyn til det enkelte menneskes liv og udfordringer? 2. Lever som sande forbilleder for børn og unge i liv og lære? og 3. (som det nye indenfor de seneste årtier) ikke overtræder hverken ligebehandlingslov, diskriminationslov eller andre love, der er blevet ændret i takt med samfundsudviklingen? Kernen i dette er, om vi som frie skoler, kan agere på det værdigrundlag, som skolerne bygger på – eller om vores frihedsgrad er blevet indskrænket, fordi der er sket et værdimæssigt skred i det omgivende samfund? Vi vil fortsat kæmpe for friheden til at drive kristne friskoler på bibelsk grund, men her kan vi hurtigt komme i modvind! Desværre må vi erkende at vores store IT-satsning kom rigtig skidt fra start. Store tekniske vanskeligheder betød, at det løft som mange skoler havde set frem til fra dette skoleårs start udeblev. Det er både vi og leverandøren, Systemtech, selvfølgelig meget kede af. Men vi har ikke opgivet og i løbet af dette forår vil vi prøve at løbe det lige så stille i gang igen. Hvis det lykkes kan det blive et stort løft i undervisningen for den enkelte lærer og for lærernes mulighed for at erfaringsudveklse med andre skoler. Men indtil nu må jeg tage imod og bøje hovedet , når en lærer – som det skete forleden – siger til mig: ”Det er godt nok det mest irriterende, du har fundet på indtil nu, Hans Jørgen!” Jeg tror stadig på det, men dette år skal vise, om jeg får medvind på dette! Vi vil slutte med at sige TAK – for samtaler, tillid, fælles oplevelser, overbærenhed – og ikke mindst fællesskab i den vigtige og store opgave, at drive kristne friskoler i Danmark i dag.


Regnskab 2014 og budget 2015

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Budget 2014

2013

Budget 2015

2.034.910

2.035.500

2.014.776

2.120.000

64.332

-80.000

103.570

-55.000

442.020

533.285

529.437

521.000

2.541.262

2.488.785

2.647.783

2.586.000

Køb af eksterne ydelser

139.694

60.000

69.930

175.000

Litteratur og tidsskrifter

15.906

14.000

11.159

20.000

357.682

465.000

413.192

235.000

78.862

106.000

94.142

100.000

415.008

392.334

358.497

396.000

Personaleomkostninger

1.218.903

1.280.000

1.396.062

1.318.000

Omkostninger

2.226.055

2.317.334

2.342.982

2.244.000

315.207

171.451

304.801

342.000

16.930

25.000

37.453

10

10

0

632

0

332.127

196.451

341.622

352.000

0

0

0

0

241.828

121.451

256.203

277.000

90.299

75.000

85.419

75.000

332.127

196.451

341.622

352.000

Kontingenter, skoler Kursusaktivitet, køb af materialer m.v. Andre indtægter Indtægter

Projekter/læreplaner m.v. Mødevirksomhed Administration

Resultat før renter Renteindtægter Renteomkostninger Årets resultat

2014

Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Henlæggelse til pædagogisk udvikling Henlæggelse til Skolepuljen Årets resultat

17


Balance Balance 31. december 2014

Deposita Anlægsaktiver Tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Likvide midler Omsætningsaktiver Aktiver Fri egenkapital primo Overført af årets resultat Fri egenkapital Henlæggelse, Skolepuljen

AKTIVER PA S S I V E R

Kontorinventar

Henlæggelse til pædagogisk udvikling/FKF-dag Henlæggelse til FKF-dag 2014 Egenkapital i alt Feriepengeforpligtelse Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP Skyldige omkomstninger i øvrigt Gældsforpligtelser Passiver

18

2014

2013

2012

0

35.833

71.666

19.256

19.258

18.694

19.256

55.091

90.360

8.180

185.502

161.079

91.776

231.619

187.218

99.956

417.121

348.297

1.823.187

2.105.356

1.478.066

1.923.143

2.522.477

1.826.363

1.942.399

2.577.568

1.916.723

663.651

663.651

681.921

0

0

-18.270

663.651

663.651

663.651

536.863

579.569

272.546

401.541

256.203

0

0

809.775

682.150

1.602.055

2.309.198

1.618.347

160.000

150.000

181.000

50.384

45.738

54.151

129.960

72.632

63.225

340.344

268.370

298.376

1.942.399

2.577.568

1.916.723


Revisorpåtegning

Den uafbængige revisors erklæringer Til medlemmerne i Foreningen af Kristne Friskoler Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen afKristne Friskoler for regnskabsåret l. januar- 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne

kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret l. januar - 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen De i årsregnskabet opførte budgetter for året 2014 og 2015 er udarbejdet af foreningens ledelse. Vi har ikke revideret budgetterne. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelses beretningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Rønne, den 4. februar 2015 Rønne Revision

Tonny Kofoed registreret revisor FSR - danske revisorer

Dan Andersen registreret revisor FSR – danske revisorer

19


Skoleoversigt

20

Elevtal pr. 5/9 2014

525 007

Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 · akf@agerskovkristnefriskole.dk · www.agerskovkristnefriskole.dk · Skoleleder: Hans Ulrik Munk Viceskoleleder: Poul-Kristian Skovgaard Madsen - Formand: Preben Hagedorn Lorentzen

229

213 008

Alme Skole · Almevej 51 · 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 · almeskole.213008@almeskole.dk · www.almeskole.dk Skoleleder: Peter Skov Thomsen · Viceskoleleder: Torben Frederiksen · Formand: Lise Bernhard

210

315 013

Andreasskolen · Blomsterhaven 1-5 · 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 · jannepedersen@andreasskolen.dk · www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Gammelmark Pedersen · Viceskoleleder: Kent Fuglsang · Formand: Jan Bjerre

251

651 005

Aulum Kristne Friskole · Østergade 11 · 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 · aulum.friskole@skolekom.dk · www.aulum-kristne-friskole.dk Skoleleder: Henrik Olesen · Viceskoleleder: Bo Sørensen · Formand: Ole Lousdal

159

259 021

Billesborgskolen · Billesborgvej 59A · 4600 Køge Tlf. 5663 0780 · billesborgskolen@billesborgskolen.dk · www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis · Souschef: Tove Larsen · Formand: Inger Chercka

206

527 009

Brændstrup Kristne Friskole · Ramsherred 13 · Brændstrup · 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 · bkf@c.dk · www.bkfri.dk Skoleleder: Ebbe Kaas · Souschef: Elisabet Lund · Formand: Jørgen Thorø

109

613 008

Bøgballe Friskole · Fælledvej 24 · Bøgballe · 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 · post@boegballefriskole.dk · www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard · Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen · Formand: Paul Blond

235

400 034

Davidskolen · Østergade 13 · 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 · kontor@davidskolen.dk · www.davidskolen.dk Skoleleder: Palle Kure · Viceskoleleder: Lene Due Madsen · Formand: Stig Bech

200

661 016

Den kristne Friskole i Holstebro · Valdemar Poulsens Vej 16 · 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 · kontor@denkristnefriskole.dk · www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen · Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen · Formand: Marie-Louise From Høeg

349

167 013

Esajasskolen · Kirkegade 14-18 · 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 . kontoret@esajasskolen.dk · www.esajasskolen.dk · Skoleleder: Dan Crillesen Viceskoleleder: Mette Vithus Andersen (pr. 01.04.2015) · Afdelingsleder: Lene Holst Simonsen · Formand: Søren Toft

241

851 068

Filipskolen Aalborg · Sohngårdsholmvej 53 · 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 · Filipskolen@filipskolen.dk · www.filipskolen.dk Skoleleder: Stefan Maksten · Viceskoleleder: Vibeke Hartvig Gjørlev · Formand: Anders Kruse

219

101 091

Hovedstadens Privatskoler · Filipskolen · Amager Strandvej 124 A · 2300 København S Tlf. 3255 4711 · post@filipskolen-kbh.dk · www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Mark Lindberg-Christensen (konst.) · Formand: Peter Holm

188

557 007

Friskolen i Bramming · Gabelsvej 12 c, 6740 Bramming Tlf: 7517 2449 – info@friskolen.dk – www.friskolen.dk Skoleleder: Anna Lise Lunde Petersen – Souschef: Martin Ganderup Nielsen – Formand: Birgit Storm

92

539 014

Friskolen - Bylderup Bov · Burkal Skolevej 48B · 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 · post@bylderup-friskole.dk · www.bylderup-friskole.dk Skoleleder: Ejnar Landkildehus · Formand: Ivan Petersen

59

787 035

Friskolen Thy · den kristne friskole · Lerpyttervej 25 · 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 · info@friskolenthy.dk · www.friskolenthy.dk Skoleleder: Brian Immersen · Formand: Kim Torp

64

187 005

Gideonskolen · Strandesplanaden 101 · 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 · mail@gideonskolen.dk · www.gideonskolen.dk Skoleleder: Henrik Due Jensen · Souschef: Else Lange · Formand: Martin Sonne

167

515 018

Haderslev Kristne Friskole · Louisevej 7 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 · kontor@haderslevkristnefriskole.dk · www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Lars Jensen · Viceskoleleder: Mirjam Fibiger Olesen · Formand: Benny Jensen

208

751 080

Jakobskolen · Næringen 100 · 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 · kontor@jakobskolen-aarhus.dk · www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Kaj Markussen · Viceskoleleder: Jens Peter Vrist · Formand: Jakob Morthorst-Jensen

230


Elevtal pr. 5/9 2014 147 033

Hovedstadens Privatskoler · Jakobskolen · J.M. Thieles Vej 3A · 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 · jakobskolen@jakobskolen.dk · www.jakobskolen.dk Skoleleder: Hartvig Jensen · Souschef: Jesper Markmann · Formand: Peter Holm

141

219 011

Johannesskolen · Ansgarvej 10 · 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 · kontor@johsskolen.dk · www.johsskolen.dk Skoleleder: Thomas Pedersen · Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg · Formand: Christian Rom Christensen

447

705 006

Klippen · Den Kristne Friskole · Hjortgårdsvej 47 · Voel · 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 · klippen@klippen.dk · www.klippen.dk Skoleleder: Christian Bruun · Viceskoleleder: Karsten Gottenborg · Formand: Kristian Jensen

196

461 053

Kratholmskolen · Byghøjvej 27-33 · 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 · kontoret@kratholmskolen.dk · www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Frederik Christensen · Viceskoleleder: Tine Szilas · Formand: Bent S. Møller

201

665 023

Lemvig kristne Friskole · Industrivej 25 · 7620 Lemvig Tlf. 2989 9099 · info@lemvigkristnefriskole.dk · www.lemvigkristnefriskole.dk Skoleleder: vakant · Formand: Kristian Lund

41

631 029

Lukas-Skolen · Grundet Bygade 17 · 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 · kontoret@lukas-skolen.dk · www.lukas-skolen.dk Skoleleder: Jens Erik Høj-Pedersen · Viceskoleleder: Jakob Fischer-Nielsen · Formand: Søren Rossen Bech

288

101 178

Lygten Skole · Københavns Kristne Friskole · Drejervej 11,2. · 2400 København NV Tlf. 3531 0300 · kontor@lygtenskole.dk · www.lygtenskole.dk Skoleleder: Malene Funch Sørensen · Viceskoleleder: Julie Gjesing · Formand: Martin Tangstad

110

621 025

Lykkegårdskolen · Lykkegårdsvej 75 · 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 · lykkegaardskolen.621025@skolekom.dk · www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Lena Viftrup · Viceskoleleder: Simon Marker Pedersen · Formand: Peter Olsen

184

561 036

Markusskolen · Stenhuggervej 26 · 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 · kontor@markusskolen.dk · www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild · Viceskoleleder: Thomas Beck · Formand: Mona Schmidt

246

657 027

Midtjyllands kristne Friskole · Brændgårdvej 4 · 7400 Herning · Tlf. 9712 3677 · mkf@mkf.dk · www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard · Souschef: Allan Trelborg · Afdelingsledere: Daniel Damgaard Laugesen, Maria Bentin Vindum · Formand: Bjarne Christensen

500

400 024

Peterskolen · Almegårdsvej 3 A · 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 · kontor@peterskolen.dk · www.peterskolen.dk Skoleleder: Kjeld Olesen · Souschef: Charlotte Nielsen · Formand: Kurt Rønne

176

731 027

Randers Kristne Friskole · Moseskellet 2-8 · 8920 Randers NV Tlf 8642 0360 · rkf@mail.dk · www.randers-kristne-friskole.dk Skoleleder: Finni Larsen · Viceskoleleder: Rabekah Christesen · Formand: Bo Bergen Ågren

179

669 010

Skjern Kristne Friskole · Fasanvej 18 · 6900 Skjern · Tlf. 9735 1360 · skf@skrif.dk · www.skrif.dk Skoleleder: Allan Haahr Hansen · Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen · Afdelingsleder: Svend Erik Tarp · Formand: Torben Dysager

351

761 012

Tange Kristne Friskole · Husbondvej 39 · Tange · 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211 · tange.kristne.friskole.761012@skolekom.dk · www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Vagn Bodilsen · Formand: Flemming Hedegaard

62

151 021

Thomasskolen · Dyregårdsvej 9-11 · 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 · adm@thomasskolen.dk · www.thomasskolen.dk Skoleleder: Peter Mikkelsen · Viceskoleleder: Lone Hjorth Pedersen · Formand: Peter Rønberg

285

681 009

Videbæk kristne Friskole · Ternevej 1 · 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 · kontor@vkfri.dk · www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis · Viceskoleleder: vakant · Formand: Jens Kristian Lynderup

282

280 392

Ølgod Kristne Friskole · Lindbjergvej 35 · 6870 Ølgod Tlf. 7077 7035 · kontor@okrif.dk · www.okrif.dk Skoleleder: Henrik Nis-Hanssen · Formand: Hans Klausen

80

Total

35 skoler

7185

21


Foreningen af Kristne Friskolers bestyrelse

Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk

Næstformand Skoleleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 59 A 4600 Køge Tlf. skolen: 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk

Skoleleder Henning Høgild Markusskolen Stenhuggervej 26 6710 Esbjerg V Tlf. skolen: 7515 4400 kontor@markusskolen.dk

Sekretariat Bytorvet 7, 1.th. 8722 Hedensted Tlf. 9735 2099 fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Bank: Reg-nr. 8131 Kontonr. 6580372668

22

Daglig leder Hans Jørgen Hansen hjh@kristne-friskoler.dk Mobil: 3030 2124

pr. 1. januar 2015

Økonomichef Hillerød Forsyning Bestyrelsesmedlem på Johannesskolen Carsten Hansen Ammendrupvej 56, 3200 Helsinge Tlf. 4879 7727 Mobil: 2968 7501 cwh@privat.dk Skoleleder Christian Bruun Klippen, Den Kristne Friskole Hjortgårdsvej 47, Voel 8600 Silkeborg Tlf. skolen: 8685 3646 cb@klippen.dk

Forretningsfører Jette Vibe Johansen jvj@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099


Andre adresser Fordelingssekretariatet Vikarkassen Friplads- og Opholdsstøtteudvalget Befordringsudvalget Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fordelingssekretariatet.dk Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 1301 København K Tlf. 3392 8000 E-mail: modst@modst.dk www.modst.dk Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5547 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax: 3392 5567 E-mail: ktst@ktst.dk www.ktst.dk BUPL Forbund Blegdamsvej 124 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk

Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk

Krifa Klokhøjen 4 8200 Århus N Tlf. 7227 7227 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk

Frie Skolers Ledere Ny Kongensgade 10, st. 1472 København K Tlf. 3032 6389 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk

Revisor Rønne Revision St. Torvegade 12 3700 Rønne Tlf. 5695 0595

RØNNE REVISION

Rønne Revision har specialiseret sig inden for rådgivning og revision af Frie Grundskoler. Rønne Revision har skoler i hele landet. Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

www.ronnerevision.dk St. Torvegade 12 3700 Rønne

23


PETERSKOLEN i Rønne

DAVIDSKOLEN i Aakirkeby

FRISKOLEN THY

FILIPSKOLEN i Aalborg

LEMVIG KRISTNE FRISKOLE

RANDERS KRISTNE FRISKOLE TANGE KRISTNE FRISKOLE

DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro

KLIPPEN i Silkeborg

AULUM KRISTNE FRISKOLE

ALME SKOLE

MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE i Herning

VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE

JOHANNESSKOLEN i Hillerød BØGBALLE FRISKOLE

SKJERN KRISTNE FRISKOLE ØLGOD KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN i Bramming MARKUSSKOLEN i Esbjerg

JAKOBSKOLEN i Århus

LYGTEN SKOLE ANDREASSKOLEN i Holbæk

SEKRETARIATET LUKAS-SKOLEN i Vejle

LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding

THOMASSKOLEN ESAJASSKOLEN GIDEONSKOLEN

FILIPSKOLEN

JAKOBSKOLEN

BILLESBORGSKOLEN i Køge KRATHOLMSSKOLEN i Odense

BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE

HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE

AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN - BYLDERUP BOV

24

Foreningen af Kristne Friskoler 2015

Profile for Videbæk Bogtrykkeri A/S

Årsberetning 2015  

Årsberetning 2015  

Profile for videbaek

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded