Page 1

Ide Politik December 2013 – nr. 4

Inklusion til fordel for børnene eller…


Ide Politik

2

INDHOLD

ge et tilba r a v s n A erne til borg

Inklusion – en mere positiv skolegang? side 4

Adoptivbørns svære start på livet side 11

Manglende lukkelov lukker butikker side 12

Indfør retten til fri fødsel side 15

Ide Politik Udgives af Kristendemokraterne Udkommer fire gange årligt. Oplag: 2500 ekspl.

Vore børn skal have en ordentlig start på livet

Kære læser… vil rulle kommunalreformen tilbage. Når beslutningerne tages lokalt, styrkes borgerens indflydelse på egen tilværelse. Det giver initiativ og engagement og medindlevelse frem for fremmedgørelse, apati og politikerlede.

kristendemokraterne

Kommunalreformen kostede mere end 3 mia. kr. De penge betales tilbage ved at spare på antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer. I effektivitetens navn sparer vi demokratiet ihjel. De hænder, der skulle møde borgeren med omsorg, er faldet med 7%, mens det administrative personale er steget med over 30. Andelen af ældre er forøget med 34.000 inden for det sidste år, mens hjemmehjælpstimerne i kommunerne er faldet med 1,5 million. KD’s nyvalgte politikere på alle niveauer har en stor og vigtig opgave at løfte. Nærhed betaler sig både menneskeligt og økonomisk. kan du bl.a. læse om vigtigheden af en ordentlig start på livet. Det er en kerneopgave for KD, at Danmark igen bliver et børnevenligt samfund, hvor der er fælles fritid for familierne, og hvor lukkeloven sætter grænser for arbejdet. Helhedsskolens tvangsindlæggelse af eleverne til kl. 16 hver dag skal afskaffes. Udsatte børn skal mødes af specialister frem for katastrofale inklusionsmodeller, hvor alle landets lærere skal gøres til professionelle behandlere af alt fra ADHD til svær autisme. Forældre skal opdrage, lærere skal undervise, og den svage skal have professionel støtte. i dette nummer

REDAKTION: Egon Jakobsen (ansvarshavende) Knud Gaarn-Larsen KRISTENDEMOKRATERNE: Formand: Stig Grenov Politisk næstformand: Egon Jakobsen Organisatorisk næstformand: Bent Hansen LANDSKONTOR: Skindergade 24,1 th 1159 København K Tlf. 33 27 78 10 Tlf. tid: Mandag-fredag kl. 10-15 www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK

Ansvaret skal tilbage til borgerne.

Stig Grenov Landsformand for Kristendemokraterne


Ide Politik

3

Kristendemokraternes opgave Egon Jakobsen 26. oktober samledes omkring 190 delegerede til Kristendemokraternes Landsmøde i Middelfart. Temaet var »For børnenes skyld«, og det blev en fremragende og inspirerende dag med stort engagement fra de delegerede. Se også Henrik Howardsens artikel andet sted i bladet. Desværre er det ikke muligt at bringe landsformandens tale i sin fulde længde, men den kan ses på hjemmesiden kd.dk. Vi bringer her et lille udpluk af det, Stig Grenov sagde – for børnenes skyld:

lørdag den

»Kære landsmøde. Det siges at danskerne er verdens lykkeligste folk. Jeg tror, at

den status er under et kraftigt angreb. Lykke hænger nemlig sammen med at have et socialt fællesskab med andre mennesker. Jeg har hørt ældre mennesker udtale, at det de fortryder mest i livet er, at de arbejdede for meget, og var for lidt sammen med deres børn. det kaldes friHed, når

vi høvler rundt om guldkalven og spenderer penge 24 timer i døgnet. Det kaldes frihed, når vi kan blive skilt med en nem-id underskrift på nettet. Det kaldes frihed, at vi har ret til at få børn ved kunstig insemination, selvom vi ingen far har til barnet. Vi er løst fra vores forpligtelse på andre mennesker, og designer i stedet vores eget livsprojekt. Det er ikke frihed – det er borgerens forbandede byrde! Vi har 10.000 venner

på Facebook, men vi har ingen at tale med. Kristendemokraterne har en mission i at trække stikket ud på samfundet, og give borgerne mulighed for at trække vejret efter kl. 6 om aftenen og om søndagen. Om ikke for andres skyld, så for børnenes skyld. De har ikke bedt om at sove i en institutionsseng om natten. KD har en opgave i at styrke ægteskabet. Vi vil genindføre separationsperioden, fordi tid til omtanke er mere gavnlig end at køre hinanden over i en tilspidset situation. Vi vil tilbyde gratis ægteskabsrådgivning til par i krise. Det er ikke sikkert, at forholdet reddes, men så giver det en mindre dårlig skilsmisse, hvor parterne stadig taler sammen. Og hvis det ikke er vigtigt for andre, så skal det gøres for børnenes skyld.«

Årets KD’er 2013: Gunnar Nørby Bent Hansen Organisatorisk næstformand

og en buket blomster blev på Landsmødet den 26. oktober tildelt Gunnar Nørby, Løgumkloster. Gunnar fik prisen for sin ihærdighed med at gavne KD’s sag ved alene mand at stille op til Kommunevalget i Tønder Kommune. Gunnar blev betegnet som »ligeglad«, og det var positiv ment. Han tager sig ikke af, at han måske ofte hører, at det nytter ikke noget. KD har ikke en chance osv.

diplom

Desuagtet har Gunnar arbejdet for KD’s sag igennem lang tid. Han bliver ganske enkelt ved og ved. Negative meldinger preller af på ham i den forstand, at det ikke får ham til stoppe med at se fremad og forvente, at KD har en fremtid. Han er ligeglad med ordene om, at det måske ikke kan betale sig. Den slags ildsjæle har KD brug for alle vegne i landet.

Gunnar Nørby (t.h.) modtog blomster og diplom af næstformand Bent Hansen


Ide Politik

4

Inklusion - en mere Birgit Jakobsen Hedensted

Men det, der åbenbart handlede om besparelser, blev pakket ind i et positivt pædagogisk begreb: »Den inkluderende skole«. For hvem kan være imod, at skolen skal kunne rumme så godt som alle børn, fremfor at ekskludere dem?

den 1. maJ 2012 trådte en ny lov i kraft, nemlig loven om inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole m.v.

loven er nu

Det betyder, at folkeskolen nu skal tage hånd om alle børn med særlige behov. I »nullerne« blev et særligt stort antal børn og unge udskilt til forskellige former for specialpædagogisk bistand, og udgifterne dertil bare steg og steg. Det bekymrede politikerne, hvilket også var forståeligt.

en organisatorisk

Eilat og Petra – bibel- og badeferie

20.-27. februar 2014

Sol, strand og snorkling i Det røde havs 20° varme vand. Besøg den underfulde klippeby Petra, bestig Sinaj Bjerg og tag med på jeep- og kamelsafari. Bibeltimer hver formiddag. Rejseledere: Mette & Børge Haahr Andersen, København

Israel – påskerejse 13.-21. april 2014

Det er en ganske særlig oplevelse at være i Israel i påsken. Mange kristne valfarter til Jerusalem på denne tid, hvor vi følger Jesu sidste uge på en helt unik og nærværende måde. Rejseledere: Birgitte & Lars Frølund Kristensen io ja nuar! Ny t katalog med

75 92 20 22 felixrejser.dk

blevet til virkelighed ude i kommunerne, og det er sket med større eller mindre held. F.eks. har Vordingborg Kommune med ét hug indført fuld inklusion, heldagsskole og ny struktur. Politikerne er tilfredse, men lærere og forældre synes, det går hårdt ud over de svage elever (Kilde: folkeskolen.dk, juni 2013).

inklusion er ikke noget værd, hvis den ikke følges op pædagogisk og socialt. Men inklusion kan forbedre den sociale udvikling. Eleverne kan lære at acceptere, at ikke alle er ens. Og de kan stimulere hinanden på en positiv måde. Så det kan være en gevinst for alle parter. Dybest set handler det om den grundlæggende holdning til det udsatte barn. Hvilken rolle skal det selv have? Hvilken indsats skal der gøres, for at inklusionen lykkes?

fakta Birgit Jakobsen er folkeskolelærer, medlem af bestyrelsen for KD i Hedensted og spidskandidat ved kommunalvalget.

Nogle børn præges af nederlagsstemning, når de henvises til specialundervisning, men det modsatte synspunkt er lige så fagligt holdbart. Et barn med særlige behov, der undervises i en almenklasse, kan være præget af nederlagsstemning og manglende selvtillid ved hele tiden at være den, der ingenting kan. En »eksklusion« kan bidrage til en mere positiv skolegang. Eleverne kan få fred for det store faglige pres og få en direkte hjælp på deres eget niveau i et lille overskueligt miljø. er der børn med særlige behov, der kan profitere af at være i det almene klassemiljø. Men så skal der også flere timer, flere penge og mere efteruddannelse af lærerne til. I en rapport fra Kommunernes Revision (BDO) er det her i sommer kommet frem, at pengene fra specialområdet ikke er fulgt med over i normalundervisningen. På den baggrund naturligvis

Vi skylder vores børn at give dem et ordentligt skoletilbud.


Ide Politik

5

positiv skolegang? ser det ud til, at inklusionen i stedet er blevet en spareøvelse. Pengene er tilsyneladende kanaliseret over i andre dele af det kommunale budget, og det går både ud over børn med særlige behov og børnene i almenklasserne.

Vi skal tage de svage børn ved hånden.

flytter pengene med over, så forringer man tilbuddene for børnene med særlige behov. Men det går også ud over de andre elever, når læreren får en ekstra elev ind med særlige behov uden at få ekstra støtte. Lige netop dette fænomen har været meget omtalt i pressen. Vi skal høre børnene, når der træffes afgørelser på deres vegne. Det må altid være barnets tarv, der vejer tungest, både på det personlige, det sociale og det faglige plan. Forudsætningen for en positiv

Hvis man ikke

inklusion kræver en holdningsændring for alle, der er aktører i skolens liv. Politikkerne skal turde tænke langsigtet. Hvis vi taber for mange elever i skolesystemet, fordi de ikke får det rigtige undervisningstilbud, kan det have katastrofale konsekvenser på sigt.

Plads til alle?

vore børn i dagens Danmark at give dem et ordentligt skoletilbud, hvor de trives. Det er en forudsætning for al læring. Uanset om eleven har særlige behov eller ej.

vi skylder

Et barn med særlige behov, der undervises i en almenklasse, kan være præget af nederlagsstemning og manglende selvtillid ved hele tiden at være den, der ingenting kan.

Mission = Kommunikation V I TÆ N K E R M E D O M K R I N G D E T, D U H A R PÅ H J E R T E T ! K O M M U N I K AT I O N E R E N H J E RT E S A G !

Ko r n magasinet

esker om menn

og tro

LOMBORG ROM DYBE RAMME SOGNE

aaRD Se nøRg

T: PoRTRæ

lI

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

r sogn e og Kølkæ

Kirkeblade

Juni Juli August 20XX

koRneT: lIge På

- at begå en tale begravelses og kan det t overhovede betale sig!

Magasiner

Tema:

Den goDe DøD?

Grafik

? e DøD goD en :D ma

Te

- Kollu nd for Rind

Online

nR. 2 -20 10 ·

DET

KIRKEBLA

gRaTIS

magasin

FA L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ K TELEFON 97 17 11 22 M A I L @ K I R K E B L A D E T. N U

Foto/tekst


Ide Politik

6

Varm hilsen fra KrF i Norge Knud Gaarn-Larsen Hans Olav Syversen orienterede om KrF’s resultater i Norge.

i Middelfart havde besøg af stortingsmand Hans Olav Syversen, der sendte »lillebror« i Danmark en varm hilsen fra Norge.

landsmødet

Hans Olav kunne berette, at Kristeligt Folkeparti i Norge var gået frem med 10.000 stemmer ved sidste valg. Partiet havde valgt at holde sig uden for den nye regering i Norge, der består af Højre, der nærmest ligner vore konservative, og Fremskridtspartiet, der kan minde om Venstre eller Dansk Folkeparti. KrF er ikke en den del af den nye regerings parlamentariske grundlag, men man har lavet en samarbejdsaftale, og derfor har KrF også haft indflydelse på regeringsgrundlaget. - vi Har fået indført, at der skal føres en tillidsbaseret familiepolitik. At kristen og humanistisk livsopfattelse skal være fundamentet, som politikken skal føres på. At kristendomsfaget skal

Isolering er en tillidssag

styrkes i skolen. At man skal samarbejde mere med frivillige institutioner. At skolen både skal danne og uddanne, og flere andre ting, fortæller Hans Olav, der selv er blevet udnævnt til formand den finanskomite, der inden jul skal have det norske nationalbudget vedtaget i Stortinget. Syversen er uddannet jurist, gift og far til to piger, og han bor i Oslo. Han har relationer til Danmark, for gennem to år arbejdede hans forældre i Odense.

Hans olav

- I Norge har vi en abortlov, der på mange måder ligner den danske, men det lykkedes os at få lavet det sådan, at en privat praktiserende læge, der er imod abort, har ret til ikke at medvirke.


Ide Politik

7

Landsmøde for en begynder Henrik Howardsen København

gang nogensinde, at jeg deltog i et politisk landsmøde. Men det var inspirerende, og der var særlig to indtryk, som gjorde det til en speciel oplevelse. Først og fremmest den optimistiske indstilling hos deltagerne. Det var svært at undgå indtrykket af, at holdet faktisk tror på, at vi kan vinde kampen. Alle var klar over, at det bliver en hård kamp at overbevise vælgerne om, at KD har noget godt at komme med i dansk politik. Men ingen var i tvivl om, at det kan lade sig gøre. Dernæst fremstod det tydeligt, at Kristendemokraterne er fuldt bevidst om sin identitet. Formanden udtrykte det i vendingen, at »KD kan mere end sit Fadervor!«. Og det kan vi næppe blive uenige om. det var første

med gudstjeneste i Middelfart kirke, hvor sognepræst, tidligere minister og landsformand Flemming Kofod-Svendsen prædikede. Selve Landsmødet startede herefter med faneindmarch. Og i løbet af dagen sendte Landsmødet en hilsen til kongehuset, hvorfra der efterfølgende blev kvitteret fra majestæten. Der var i det hele taget stil og format over begivenhederne fra start til slut. Talerække og paneldebat blev afviklet med behørig hensyntagen til både de mange, der ønskede at markere synspunkter og til den knappe tidsplan for Landsmødet. dagen startede

Landsformand Stig Grenov var helt fremme i skoene i sin tale til partiets delegerede og gæster. Der var ingen slinger i valsen, om hvilke holdninger og synspunkter Kristendemokraterne vil kæmpe for. Temaet for årets landsmøde var ”for børnenes skyld”, og Stigs tale var en lang opremsning af de mange områder i samfundet, der trænger til at blive ændret, for at børnenes tarv kan komme i fokus. Stig glædede sig over, at vælgererklæringerne var i hus. Nu var det ikke længere tid til

status, men til at skue fremad og sælge vores politik til vælgerne, så der kan komme flere KD’ere i byråd og regioner. Og så Kristendemokraterne kan komme i folketinget om mindre end to år. gode kommentarer til formandens tale, og alle bakkede op om hovedpunkterne i den. Naturligvis var nogle ikke var enige i det hele, men det var der lydhørhed overfor. Blandt andet diskuterede man, om kommunalreformen havde været mere negativ end positiv. Men generelt var der opbakning til, at denne reform bør rulles tilbage og give plads til mere nærdemokrati i Danmark.

KD kan mere end sit Fadervor

Senere på dagen var der gennemgang af resolutionsforslag ledet af Peter Øhrstrøm. Der blev vedtaget en resolution om børns selvstændige ret til at søge humanitært ophold i Danmark. Stig Grenov blev genvalgt som landsformand, og Hovedbestyrelsen blev fornyet med flere blandt de delegerede.

der kom mange

Det er aldrig for sent at hulmursisolere Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde • Lavere energiforbrug - lavere varmeregning. • Sundere bolig og bedre indeklima. • Forøgelse af husets salgsværdi.

med festmiddag, landsmødelotteri, fællessang og solosang ved Hanne Bødtker. Formanden og de to næstformænd dansede cancan på scenen og fik hængt tørfisk om halsen, som et meget godt udtryk for og afslutning på en morsom, feststemt og optimistisk landsmødedag. Tak til alle for en rigtig god oplevelse! dagen sluttede

Ny CD ude nu med Tina Lynderup og Willy Egmose

JULEGAVE-IDÉ

g

n kla e salm

gh

verd

ag

p eru e ynd a L gmos Tin E ly sen n e Wil Sør usk sB Lar

fe r til

st o

• Renere miljø, mindre CO2 udslip. Børge Nørgaard Aps Bækgade 14, Blans 6400 Sønderborg Tlf 74461529/40201529 www.bnisolering.dk mail@bnisolering.dk

Ny CD med 17 sange og salmer. Tekster af Lars Busk Sørensen og melodier af Willy Egmose.

Køb den nu på p.dk www.tinalynderu

Tømrer og Snedkerforretning

inden For hver CD købt KD til ,30 r gå tår ny (Skriv KD på din bestilling)

149,-

+ forsendelse


Ide Politik

8

K R I S T E N D E M O K R AT E R N E S

Ændringer i Hovedbestyrelsen Efter et veloverstået Landsmøde kan vi konstatere, at der er sket ændringer i Hovedbestyrelsen. Alle medlemmer præsenteres på disse sider. Der er sket følgende ændringer:

Stig Grenov Hørsholm landsformand grenovs@gmail.com Tlf. 50 70 66 54

Egon Jakobsen Næstved politisk næstformand egonja@dlgmail.dk Tlf. 22 53 23 29

Bent Hansen Lemvig organisatorisk næstfmd. margrethe.bent@privat.dk Tlf. 22 81 78 10

Børge Nørgaard Sønderborg mail@bnisolering.dk Tlf. 74 46 15 29

Elise Bjørnholt Århus elises@post.com Tlf. 30 13 35 74

Fridtjof Stidsen Horsens fridtjof.stidsen@ hedensted.dk Tlf. 30 38 32 29

Johannes W. Jakobsen Videbæk johannesw@ johannesw.dk Tlf. 97 36 11 98

Patrik Näsfors Aalborg patrik@nasfors.net Tlf. 60 66 39 39

Per Kristensen Jyllinge pere@mk-data.dk Tlf. 46 78 94 94

Henri Nissen Christiansfeld henrinissen@gmail.com Tlf. 74 56 22 00

Simon Overby Kristensen Østjyllands storkreds s.overby@ofir.dk Tlf. 75 76 30 10

Karlo Brondbjerg Vestjyllands storkreds kd@karlo.dk Tlf. 97 22 34 35

Nye i Hovedbestyrelsen Stig T. Christensen Elise Bjørnholt Fridtjof Stidsen Charlotte Adserballe Dahl Isabella Arendt Laursen De har forladt Hovedbestyrelsen Peter Høst Aron Henning Krista Ølgaard Henrik Due Jensen Leif Thyssen Velkommen til de nye medlemmer af HB. Charlotte Adserballe Dahl indtræder, fordi hun har afløst Henrik Due Jensen som formand for Storkreds Københavns Omegn. Velkommen til alle nye i HB. Velkommen til et godt samarbejde i det kommende år. En stor tak til alle der har forladt HB. Vi håber, vi kommer til at se noget til jer i andre sammenhænge. Bent Hansen Organisatorisk næstformand


Ide Politik

9

H OV E D B E S T Y R E L S E 2 013 - 2 014

Jens Chr. Olesen Christiansfeld Hovedkasserer jco@danskoase.dk Tlf. 28 12 90 07

Michael Jensen Svendborg International sekretær gdr-michael@jensen.mail.dk Tlf. 62 54 11 66

Anne Grete Larsen Esbjerg anne.grete.larsen@ gmail.com Tlf. 75 15 68 99

Anne-Mie Andersen Thyholm come2jesusnow@ gmail.com Tlf. 28 19 91 80

Bjørn Suadicani Odense pressesekretær presse@kd.dk Tlf. 27 57 27 48

Henning Feldtmose Strandby h.feldtmose@nordfiber.dk Tlf. 98 48 08 29

Henning ØstergaardChristensen Nykøbing F uhoc@get2net.dk Tlf. 54 85 68 45

Henrik Howardsen København h-howardsen@privat.dk Tlf. 40 82 56 44

Isabella Arendt Laursen København isabella@elboparken5.dk Tlf. 60 83 30 67

Jens Ove Kjeldsen Herning byrjok@gmail.com Tlf. 97 11 87 85

Stig T. Christensen Sønderborg stig-t@christensen.mail.dk Tlf. 74 42 12 68

Bess Serner-Pedersen Københavns storkreds bess@alphadanmark.dk Tlf. 38 28 07 04

Charlotte Adserballe Dahl Kbhs. Omegns storkreds adserballe@mail-online.dk Tlf. 39 63 41 62

Bjarne H. Kirkegaard Bornholms storkreds bjarne.hartung. kirkegaard@brk.dk Tlf. 56 48 15 04

Jens Ole Madsen Fyns storkreds jom1@mail.dk Tlf. 40 14 27 37

Jens P. Hansen Nordjyllands storkreds fjerren@gmail.com Tlf. 98 24 24 20

Hans Bjerregaard Christiansen Sjællands storkreds hans.bjerregaard@youmail.dk Tlf. 59 18 57 70

Knud Hauge Sydjyllands storkreds khauge@live.dk Tlf. 75 84 35 83

Kristendemokraterne


Ide Politik

10

Adoptivbørn er udsatte børn. De har alle sammen noget med i bagagen, som kræver særlig omsorg og særlig opmærksomhed.


Ide Politik

11

Adoptivbørns svære start på livet Lilian Vigtoft-Jessen Holsted

er udsatte børn. De har alle sammen noget med i bagagen, som kræver særlig omsorg og særlig opmærksomhed. Men vi ved alt for lidt om, hvordan det går de adopterede, når de bliver større og bliver skolebørn, teenagere og voksne. Derfor har vi brug for et videns- og formidlingscenter, der kan samle al adoptionsfaglig viden og viden om de adopteredes særlige sårbarhed på ét sted – for de adopterede børns skyld. adoptivbørn

Adoption betyder at tage nogen til sig som sin egen. Og adoption handler om at finde forældre til børn, der har mistet deres mulighed for at vokse op i en familie. Så bortadoption sker først og fremmest for børnenes skyld.

tur og sprog, når de ved den endelige adoption kommer til familier med en anden etnisk og kulturel baggrund. Det kan medføre store sår og blivende ar på sjælen. kan siges at have været på en lang og traumatisk rejse. De bærer en følelse af forladthed i sig, og de er ofte angste for at blive forladt igen. Traumet sætter sig i barnets krop og kan derved ligge som en begrænsning i barnet, som får svært ved at udvikle sig og lære optimalt. Derfor må det være klart, at disse børn hører under betegnelsen »udsatte«. Derudover har børnene brugt mange kræfter på at tilpasse sig en ny familie. Det er meget vigtigt at understrege, at det også gælder de danskfødte adoptivbørn. mange adoptivbørn

adoptivbarn har mistet sine biologiske forældre, har været på børnehjem eller i plejefamilie og haft forskellige sygdomme. Ofte er børnene blevet forladt af deres forældre eller de er blevet fjernet fra dem på et meget tidligt tidspunkt i livet – måske lige efter fødslen. Den tidlige kontakt mellem mor og barn, som er afgørende for tilknytningen, har mange adoptivbørn ikke haft mulighed for få. et typisk

Efterfølgende har børnene ofte haft flere midlertidige omsorgsgivere enten på børnehjem eller hos en eller flere plejefamilier. Ved international adoption påføres børnene yderligere skift af miljø, kul-

fakta Lilian Vigtoft-Jessen er medlem af hovedbestyrelsen for Adoption & Samfund. Er desuden medlem af Kristendemokraternes Familieudvalg

Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune

Trods adoptivbørnenes svære start på livet peger ny dansk forskning på, at børn ved adoption kan opnå øget intelligens, bedre skolefærdigheder og færre adfærdsmæssige problemer end børn, der for eks. forbliver på børnehjem. Men selvom børnene klarer sig bedre i adoptivfamilier end på børnehjem, så viser forskningen, at adopterede børn er overrepræsenteret i gruppen af udsatte børn.

Sandsynligheden for, at et adopteret barn vil få ekskluderende specialundervisning, er mere end dobbelt så stor som for børn, der vokser op hos de biologiske forældre. Det samme gælder for børn, der har været i psykiatrisk behandling eller som på et tidspunkt er blevet anbragt udenfor hjemmet. års tid har medierne været domineret af tragiske sager om international adoption. Hvem husker ikke Amy og Masho, som begge er adopteret fra Etiopien og i dag er anbragt uden for hjemmene? De er udsatte børn, som desværre ikke fik den nødvendige hjælp. Amy og Masho er blot to ud af alt for mange sager, der vidner om, hvor nødvendigt det er at gøre en indsats for at sikre en adoptionsfaglig hjælp (Post Adoption Service) til alle adopterede og alle adoptivfamilier. Adopterede har brug for at bearbejde deres tab af de biologiske forældre, så de kan skabe en sund tilknytning i adoptivfamilien. Samtidig skal vi sikre tilstrækkelig og tilgængelig adoptionsfaglig viden i daginstitutioner og skoler, samt blandt fagfolk som psykologer, læger, sundhedsplejersker, pædagoger og lærere. det seneste

I Adoption & Samfund kender vi også til flere eksempler på fejldiagnoser og fejlbehandling blandt adopterede børn, unge og voksne. Vi har eksempler på fejlfortolkning af signaler på grund af mangel på viden om adopteredes særlige sårbarhed. Så hvis vi ikke får disse helt nødvendige indsatser, vil nogle adoptivbørn og adoptivfamilier ende som såkaldt »udsatte« med uoverskuelige konsekvenser til følge. Det er uacceptabelt og umenneskeligt at behandle adopterede børn og deres familier på den måde. Så lad os få adoption i form af PAS og Videns- og Formidlingscenter på finansloven. Det vil spare os for mange menneskelige omkostninger. Og på sigt er det billigere for samfundet.


Ide Politik

12

Manglende lukkelov lukker butikker Kristian S. Larsen Esbjerg

– desværre! Kris­ tendemokraterne forudsagde utvetydigt, at loven, som på det nærmeste er en afskaffelse af lukkeloven, ville betyde lukninger og generel nedgang for de små og lokale butikker. Denne udvikling – eller mere præcist afvikling, er nu en håndgribelig virkelighed. vi fik ret

Konsekvenserne af den nye lukkelov fra oktober sidste år viser med al uønsket tydelighed, at KD har fået meget mere ret, end nogen kunne ønske. Et år efter lovens indførelse lukker små dagligvare-

◆M  ærkater og streamers ◆K  reative visitkort www.skjern-serigrafi.dk ◆ Industri og special tryk

butikker på stribe, og det sætter sit markante præg på livet og gadebilledet særligt i landdistrikterne. Derfor må lukkeloven fra 2009 genindføres, så vi kan sikre handelslivet i landdistrikterne. 2009-2012 lukkede gennemsnitligt 69 dagligvarebutikker hvert år. I de første tre kvartaler af 2013 har hele 96 butikker allerede drejet nøglen, og flere kan nå at følge trop, før året er omme. Tallene er markante, men de kan ikke komme som nogen egentlig overraskelse. Før indførelsen af den nye lukkelov gjorde både politikere og eksperter tydeligt opmærksom på tendensen. Nu hærger den sorte butiksdød, og endnu flere borgere i mindre byer og landdistrikter har fået endnu længere til indkøb. Dermed er det blevet endnu mindre attraktivt at blive boende eller bosætte sig dér. Uundgåeligt er det ældre og gangbesværede, som umiddelbart rammes hårdest. Men en hel by og et helt lokalområde rammes hårdt, når dagligvarebutikken lukker og slukker. i årene

ser snebolden ud til at rulle videre. I kulissen står gigantiske supermarkeder – såkaldte hypermarkeder – på spring for at indtage det danske dagligvaremarked. Men stadigt færre og større supermarkeder er en hyper-dårlig idé! Måske medfører det lavere priser på vadesværre

5

73

f. 9 Tl

◆ T ampon tryk er og streamers visitkort ◆ S elvklæbende tekst og logo og special ◆ tryk H  jerte og skjold til fest tryk ◆D  igital print og Roll Up bende tekst og logo g skjold til fest rint og Roll Up

fakta Kristian Søndergaard Larsen er tidligere formand for ungKD. Organist i Holsted og Sankt Peders Sogne i Ribe Stift.

rerne. Men det koster dyrt på andre måder i form af butiksdød og skæve arbejdstider for de ansatte. Desuden vil det presse lønningerne, siger eksperter. af lukkeloven har altså skabt en gigantisk udfordring, som kalder på politisk handling. Udfordringen er at sikre et lokalt og varieret handelsliv i mindre byer og landdistrikter. For storcentre og supermarkeder skal nok klare sig. Den udfordring har flertallet i det nuværende folketing ikke kunnet eller villet tage op. Og sådan kan man selvfølgelig gøre: lade afviklingen gå sin gang og lade butiksdøden hærge. Man kunne også gå en anden vej: tage udfordringen op og understøtte de lokale dagligvarebutikker, bl.a. ved at genindføre den lukkelov, der gav de mindre butikker eneret på at holde åbent efter kl. 17.30. Den vej ønsker Kristendemokraterne at gå. En sådan lukkelov vil beskytte det lokale handelsliv og samtidig sikre, at ansatte i supermarkeder har aftner og søndage fri sammen med deres familie. afskaffelsen

00

18

Lad os få den lukkelov tilbage!

Tlf. 9735 1800 Ægte vestjysk kvalitet til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk www.skjern-serigrafi.dk f. Tl 35

97 00 18

Mærkater og streamers Kreative visitkort Industri og special tryk Tampon tryk

Butiksdøden skal stoppes


Ide Politik

13

Partisoldat

skyder med ord og billeder Knud Gaarn-Larsen for en tid siden fik jeg en opfordring til at påtage mig opgaven som redaktør på Idé Politik. En opgave jeg gerne vil prøve kræfter med.

Det er ikke gået partiet specielt godt. Når jeg fortsat holder fast i partiet, så er det fordi, jeg mener, at der er brug for et parti der bygger på det kristne livs- og menneskesyn, hvor det er den svage og medmennesket der kommer i centrum, og ikke penge, liberalisme og egoisme. En af de unge mennesker der var i partiet for få år siden har skrevet en spændende bog om personalismen, der fortæller om det tankegods kristendemokratiet bygger på. Det er smerteligt at se på, at mange dygtige unge har forladt partiet. Der ligger en stor opgave i at genrejse partiet. Vi kan ikke standse udviklingen. Vi kan ikke afskaffe den fri abort, men vi kan være med til at forme fremtiden. 1948. Efter realen tog jeg en uddannelse som landmand, og fik i 1970 grønt bevis fra Hammerum Landbrugsskole. Året efter startede jeg på HF på Herning Seminarium, hvor jeg fort-

Jeg er årgang

Generalforsamling i Storkreds Sjælland Der indkaldes herved til generalforsamling i Storkreds Sjælland, torsdag den 20 februar 2014 kl. 19.00 i Ølby Bibliotek, Ølbycenter 53, 4600 Køge. Dagsorden ifølge vedtægterne. Politisk drøftelse ved organisatorisk næstformand Bent Hansen. P.b.v. Hans Bj. Christiansen

satte, og i januar 1977 kunne jeg kalde mig lærer. Først i Bording, og efter sommerferien kom jeg til Frederiks, hvor jeg har været lærer til 2010. Fra 2004 til 2013 var jeg redaktør på Ugeavisen Karup, og for tiden er jeg ansat som projektleder på et etårigt projekt der hedder »Idrætten tilbage på landet« på Det ny Havredal og Sdr. Lundgård. Et utroligt spændende og udfordrende projekt, hvor jeg arbejder med at give unge med specielle behov sunde fritidsinteresser. Siden 1985 har jeg været biavler, og siden 1. maj 1966 har jeg været ejer af en Ford A fra 1930. I mere end 40 år samme bil og samme kæreste/kone. Vi har to døtre og tre børnebørn.

Knud Gaarn-Larsen, kommende redaktør på Idé Politik, indbyder læserne til at give deres mening til kende i spalterne.

Jeg Har siden 1972 været medlem af partiet og i sin tid med til at starte ungdomsafdelingen KFU. I to perioder har jeg været valgt til byrådet i Karup.

Jeg er partisoldat, og mit våben er ord og billeder. Det er ikke meningen, at jeg skal skrive hele Idé Politik, men det er meningen at bladet skal bruges som partiets talerør til at formidle meninger og synspunkter og dermed være med til at inspirere og forme partiets politik. Bladet bliver ikke bedre end det DU gør det til, så kom med dine synspunkter.


Ide Politik

14

Fordi KD kan gøre en forskel Når dette læses, er kommunalvalget for længst overstået. Men ved redaktionens slutning var der stadig et par uger til valgdagen. Derfor har redaktionen spurgt KD’s byrådskandidat i Høje Taastrup, hvorfor han stiller op helt alene på listen. Benjamin Elung-Jensen Høje Taastrup

front, når kursen lægges lokalt og nationalt. For den skal lægges med et bredt fodaftryk af kristendemokratisk politik.

bryder med den opbyggede vanetænkning i kasser og regneark. opfattelse, at vi ved dette kommunalvalg er ligeså synlige og ligeså meget fremme i skoene, som alle de store partier. Vi er der med vores politik i pressen, i medierne, og når vi møder mennesker face to face. Vi har virkelig noget helt unikt at byde ind med. Og vores politik hænger økonomisk sammen, fordi forebyggelse er billigere end opsamling. Det er unikt at sætte mennesket først i dansk politik. Men det er ikke desto mindre det rigtige. Det er det ansvarlige. det er min

lad mig nu bare sige det, som det er, sådan helt råt og klart, så vi får lagt kortene på bordet med billedsiden vendt opad: Det handler ganske enkelt om indflydelse, om størst mulig profilering og positionering, om opmærksomhed! Det handler om at være helt tæt på, der hvor kursen bliver lagt, og hvor beslutningerne tages. Det handler om at oplyse, provokere og debattere. Det handler om at stå frem. At blive hørt og set. Helt åbent, umiddelbart og direkte. Derfor stiller jeg op for Kristendemokraterne i Høje Taastrup!

KD og i særdeleshed den kristendemokratiske politik fortjener denne maksimale opmærksomhed. Vores politik fortjener den størst mulige indflydelse. Derfor skal vi Kristendemokrater være med helt i

Den kristendemokratiske politik er absolut afgørende for mennesket, for familien og for børnenes skyld – både i vores lokalsamfund og på landsplan. Vi må hjælpe seniorer, børn og voksne ud af regnearkene, ud af fastlåstheden og ud af kassetænkningen. Vi må vende udviklingen væk fra den menneskelige armod, landet har taget en drejning ud i. Vi skal kæmpe for, at menneskene ikke bliver reduceret til sagsnumre og placeret i paragrafindhegninger. De skal ikke placeres og pacificeres. så gøre en forskel? Så absolut! Vi gør allerede en forskel. Folk er begyndt at spørge efter holdninger, efter et alternativ til politik uden syn for mennesket. Og her kan KD byde ind med en politik, der fokuserer på varme hænder og medmenneskelighed. En politik, der

men kan kd

Synlighed er vigtigt i enhver valgkamp, så Benjamin Elung-Jensen måtte op i lygtepælen.

Selvom jeg er solo kandidat i Høje Taastrup (studerende på SU) med en forholdsvis stor økonomisk udfordring mht. kampagne-udgifter, så føler jeg mig ikke alene – hverken politisk eller åndsmæssigt. Gode råd kan hurtigt udveksles via mail og mobil, og folk fra hele landet står gerne til rådighed med hjælp.


Ide Politik

15

KD: Indfør retten til fri fødsel Egon Jakobsen KD’s politiske næstformand

at unge piger og kvinder føler sig tvunget til at vælge abort, fordi det er umuligt at få hjælp, hvis de vælger at beholde barnet. Men økonomien skal ikke være afgørende for, om et barn får lov til at leve sit liv. Derfor mener Kristendemokraterne, at det er på høje tid med en lov om fri fødsel. Det er selvmodsigende, at man skal miste mulighederne for fremtiden ved at føde et barn.

det er forkasteligt,

Det er 40 år siden, vi fik loven om fri abort. Og i de mellemliggende år har alt for mange unge piger og kvinder oplevet, at abort var den eneste reelle løsning på en uventet – og ofte uønsket graviditet. På trods af mange fine ord og hensigter var virkeligheden den, at de fik ingen eller i bedste fald kun en sparsom oplysning om indgrebets fysiske og psykiske konsekvenser. Rådgivning om mulighederne for at beholde barnet var lige så ukendt et fænomen. fortalte et sjællandsk dagblad en grotesk historie om 17-årige Julie, der uventet blev gravid, selv om hun tog p-piller. Det groteske består ikke i, at Julie blev gravid, men i at hun ingen hjælp kan få, fordi hun ønsker at beholde barnet! Hun fortalte til avisen, at hun afviser enhver tanke om abort, fordi hun ikke kan få sig selv til at tage livet fra sit barn.

Og da slet ikke som konsekvens af, at de ønsker at tage imod samfundets »tilbud« om en abort. Tværtimod skal de ansvarsbevidste unge bakkes op med hjælp og støtte til uddannelse, job, bolig og børnepasning. Der tales meget om, at det er kvindernes eget frie valg at få en abort. Men den frihed er en illusion for de fleste. Alt for ofte står valget mellem en fremtid eller en abort – som så udelukker enhver tale om en fremtid for det sagesløse barn. Julies situation viser klart, at der er hjælp at hente til et abortindgreb, men ikke til at beholde sit barn. Kristendemokraterne lave om på. Vi vil indføre retten til fri fødsel. Hvis loven virkelig spænder ben for unge i Julie situation, så må vi ændre loven. Unge kvinder skal naturligvis kunne vælge at gennemføre graviditeten uden at tabe fremtiden på gulvet.

det vil

i september

Men den holdning er ikke uden problemer i dagens Danmark. Når pigen ikke vil have en abort, er der ingen hjælp at hente fra det offentlige. Julie går i 2.g og har selv fået en god aftale med Gymnasiet, så hun både kan føde sit barn og få sin studentereksamen. Men da hun henvendte sig til SU-styrelsen, Mødrehjælpen, Studerendes Retshjælp, Jobcentret og det lokale socialkontor for at få økonomien til at hænge sammen, vendte alle tommelfingeren nedad. Ingen hjælp, medmindre hun dropper ud af gymnasiet. Så kan hun få kontanthjælp, når hun fylder atten! mindre end urimeligt. For det første skal ganske unge ikke placeres i kontanthjælp. For det andet skal de ikke opfordres til at droppe ud af en uddannelse!

det er intet

Alt for ofte står valget mellem en fremtid eller en abort


Indflydelse til Belgiens Kristendemokrater i Belgien (CVP) skiftede i 2001 navn til Kristendemokratisk og Flamsk (CD&V), fordi partiet ville fremhæve det lokalpatriotiske forhold til Flanderen – den nordlige del af Belgien. Fra partiet kommer både Herman Van Rompuy og Wilfried Martens, som er henholdsvis Europarådets permanente ordfører inden for EU og leder af EPP (European People’s Party) – kristendemokratiske partier i Europa. CD&V er ikke så stort som tidligere, men er kommunalt og i provinsforsamlingerne stadig det mest indflydelsesrige parti i Flanderen. kristeligt folkeparti

Et godt kommunalvalg i 2012 i Flanderens 308 valgdistrikter og kommuner resulterede i, at halvdelen af landsdelens borgmestre er kristendemokrater fra CD&V. Desuden sidder partiet i forskellige koalitionsregeringer i samtlige fem regioner i Flanderen, ligesom de har posten som regeringschef for hele den hollandsk-talende del af Flanderen.

I det sydlige Belgien deltager det kirstendemokratiske parti, vallonske Centre Démocrate Humniste (CDH) i styret for hovedstaden Bruxelles og for hele den fransktalende region Vallonien. Med et rygstød på 34,95 % af stemmerne ved kommunal- og regionsvalget i 2012 er CDH fortsat det største parti kommunalt såvel som regionalt. Det Belgiske kristendemokrati har med andre ord langt fra udspillet sin rolle.

Kilde: Kristdemokraten, nr. 32, 8. august 2013

Julen sig nærmer. . . … og julekalender, kalenderlys og adventskrans er gjort klar. Børnene har for længst slidt legetøjskatalogerne i laser i forsøget på at påvirke indholdet i de forventede julegaver. Alt mens vi voksne kæmper for at nå det hele – også julehilsenerne. Idé Politiks redaktion ønsker alle læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for i år. Vi glæder os til at møde jer i 2014.


Idé Politik - Nr. 4 - 2013  

Kristendemokraterne

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you