Page 1

Økonomi

Ribe Stiftsnyt 29

MAJ - JULI 2018

12. ÅRGANG


Af biskop Elof Westergaard

Penge skal der til Det nytiltrådte stiftsråd har valgt i 2019 at lade det bindende stiftsrådsbidrag stige med 0,05%, dvs. stiftsbidraget stiger fra 0,50% til 0,55%. (Bidraget kan ikke overstige 1% af den lokale ligning). Baggrunden for denne om end beskedne forhøjelse er dels et ønske om at styrke kommunikationsområdet samt et ønske om at arbejde videre med nye fællesaktiviteter for hele stiftet, sådan som det skete med afholdelsen af folkemødet i Ribe i oktober 2017. Genforeningsjubilæet i 2020 er et oplagt tema for en sådan ny fælles markering.

Money, Money, Money Omkvædet i Abbas gamle 70’er-hit Money, Money, Money er ikke til at komme udenom. Penge skal der til, også når det gælder det at drive folkekirken. Det kræver en økonomi. Vi, alle døbte medlemmer, betaler derfor kirkeskat. Langt de fleste af disse midler forvalter det enkelte menighedsråd. Det finder jeg er rigtigt, samtidig med at sam2

arbejde sogne imellem udvikles, og at der er behov for, at flere administrative opgaver lægges i provsti og stift. De fleste af kirkens udgifter går til lønninger af personalet og de ansatte ved kirkerne. To andre store poster er henholdsvis vedligehold af de gamle kirker og drift af kirkegårdens fællesarealer. Endelig skal der også gerne være plads til forskellige aktiviteter ud over søndagens gudstjeneste. Alle sammen områder, som det er godt og vigtigt at bruge penge på: Kirkegårdene er fælles rum for os alle. Et sted, hvor vi bliver mindet om livets skrøbelighed og den gave, vort liv med hinanden er. Kirkerne er dejlige rum at samles i til gudstjeneste. Her får vi døbt vores børn, bliver konfirmeret, gift og får sagt et sidste farvel. Her mærker vi også ofte historiens vingesus. Mange af kirkerne, ja de fleste her i Ribe stift, bærer nemlig en lang og rig historie. De er ofte de ældste huse i sognet, kulturværdier, som vi skal tage vare om. Det er så naturligvis vigtigt, at der er præster til at forkynde evangeliet, or-

ganister til at spille på orglet og akkompagnere salmesangen, kirketjenere og gravere samt andet personale, som kan være med til at skabe fortsat gode rammer for kirkelivet. Det er med andre ord vigtigt at holde sig for øje, at penge altid tjener et formål og ikke er et mål i sig selv.

Økonomi og kartofler Det har den islandske digter Einar Már Guðmundsson skrevet et kort digt om: Hvad enten historien i økonomens øje er et kurve- eller søjlediagram er verden en kartoffel i Guds hånd Jeg kan godt lide digtets fokus på, at økonomien og pengene altid er forbundet med noget konkret, håndgribeligt som en kartoffel, i folkekirken går pengene således til løn, vedligehold, drift og aktiviteter, alt sammen noget, som gerne skal tjene os til at være kirke og fremme kirkens liv og vækst.


Når man sidder i et menighedsråd, et provstiudvalg, en stiftsadministration eller stiftsråd, kan man ind imellem godt synes, at kurve- og søjlediagrammer, talkolonner, regnskaber og budgetter fylder for meget. Og der er naturligvis altid den fare, at man glemmer selve sagen, altså »kartoflen«. Det er ikke meningen, at økonomien skal fylde et helt menighedsrådsmøde. Men omvendt kan det ikke nytte, at man ikke bruger tid på økonomi. Vi har, hvis vi er medlemmer af et menighedsråd, et provstiudvalg eller et stiftsråd et ansvar for at forvalte folkekirkemedlemmernes bidrag, og det fordrer vores opmærksomhed, påholdenhed og en god forvaltningsmæssig praksis.

Vedligeholdelse af kirker er en stor udgiftspost for mange menighedsråd. Foto: Hulmose Stilladser

Det gør ondt Vi må i folkekirken fortsat overveje, om vi nu bruger pengene godt nok? Skal kirkeskatten være på det niveau, den er, eller kan den med tiden sænkes en smule? I stiftsadministrationen har vi gennem nu en årrække været igennem en årlig to procentbesparelse. Det gør ondt, når man som nu er inde ved selve kernen af det, der udgør den almindelige drift, men det, at man har økonomien for øje og skærper sin opmærksomhed for, hvordan pengene bruges, er og bliver sundt og godt. 3


Af Britta Larsen, formand for Løgumkloster Sogns Menighedsråd

FOLKEKIRKENS ØKONOMI :

Hvad bruger vi pengene til? Og bruger vi dem på den rigtige måde? Menighedsrådene får de økonomiske rammer fra provstiet, og rådets vigtigste opgave er herefter at få mest muligt ud af de midler, der er tildelt. Løndelen og udgifter til bygningerne er de største poster, og så er det op til rådet at arbejde på at få mest muligt ud af resten. Det er det, der er det spændende ved at arbejde i et menighedsråd, mest muligt for pengene og bedst muligt for det enkelte sogn. Vigtigst, tror jeg, er at finde ud af, hvad fungerer for os i vores sogn, og hvad gør vi for at opfylde vores opgave som menighedsråd. Dog kan jeg ikke lade være med at tilføje, at jeg finder skole-kirkesamarbejdet vigtigt, ligegyldigt hvor i landet det er. Da kristendomsundervisningen nærmest ikke findes, og morgensang heller ikke alle steder mere indgår som en na4

turlig del. Da har vi som menighedsråd en opgave.

Hvad er vi for et sogn og hvad gør vi? Vi er nok et atypisk sogn, 2795 medlemmer, syv menighedsrådsmedlemmer, men med et meget højt aktivitetsniveau. Morgensang hver morgen fra tirsdag til fredag og aftensang alle hverdage. Nærmeste nabo til FUV – Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, hvor rigtig mange præster igennem året er på efteruddannelse.

30 frivillige i besøgstjenesten. Vi har for tiden mangel på frivillige og ser desværre en stigende nødvendighed på dette område, flere ensomme og tit med familier, der ikke er bosiddende i nærheden. Efter mange års erfaring, er det et område, som vi er blevet gode til. Vi har som det nye udvidet med vågetjeneste, sorggruppe og en strikkegruppe, som strikker til Kirkens Korshærs bod i Tivoli, hvor overskuddet ubeskåret går til hjemløse og herberger.

Løgumkloster Refugium er også nærmeste nabo. Med deres fyldige foredragsaktivitet og deres mange gæsters brug af Løgumkloster kirke er det vigtigt, at vi har gode rammer og et personale, som er fagligt dygtigt.

Et godt aktiv er også babysalmesang, og minikonfirmander. Desuden et koraktiv på organistsiden, hvor vi som så mange andre mindre byer, kæmper med sportsklubben om de samme børn. Et børne/unge-område, hvor vi inviterer børnefamilier til gudstjenester og afslutter med aftensmad.

Diakonien er hos os et stort aktiv med

Fortsættes på side 6


I et sogn som Løgumkloster med mange aktiviteter er det godt for kirken at samarbejde med foreningslivet. Fotos: Povl Søndergaard

5


Et dansk-tysk præstegårdssamarbejde samler mange. Med et så stort aktivitetsniveau er der rigtig meget brug for frivillige hænder. Det kan ofte være en udfordring, Y’s Men’s klubben og spejderne er gode samarbejdspartnere. Der er ingen sognemedhjælper, så det giver ekstra arbejde til rådsmedlemmerne. Koncertlivet er på stedet også et stort aktiv, ca. 30 koncerter årligt, fra juni til august er der sommerkoncerter, hvor der her betales entre. Sommerkoncerterne kan være en økonomisk udfordring, folk kommer fra sommerhusområderne langs Vestkysten, og dette kan også være vejrafhængigt. Sognets størrelse taget i betragtning, stilles der krav til menighedsråd og personale, før budget 2019 skal udfærdiges. Rådet har vedtaget, at der er afsat en aften, hvor der kun skal diskuteres økonomi og aktiviteter.

6

Hvad gør vi fremadrettet, og hvad bliver vores udfordringer? Det bliver svært ikke at tænke fremtiden, da vores sogn hører til i det sydvestlige hjørne og i den grad er udfordret grundet stor fraflytning. Derfor skal vi til at tænke på en ny måde. Tønder provsti står over for ny pastoratstruktur. Er vi klar til at tænke i nye baner? Vi bliver færre til at dele kagen? Ved et dialogmøde om pastoratstrukturen i Tønder provsti den 27. januar 2018, hvor biskoppen havde inviteret alle menighedsrådsmedlemmer, blev der listet gode ideer op, men er vores sognebørn, eks. babysalmesangsmødre/fædre/børn, klar til at rykke sig fra eget sogn til nabosogn? Er vi parate til at give noget fra os, foredragsaftener, aktiviteter, koncerter osv.? Det hele

handler jo igen i bund og grund om økonomi. Det er ikke sikkert, vi er parate, de tog jo vores skole, vil nogen sige, nu må vi så kæmpe for kirken, det er det sidste, vi har. Den vil vi værne om. Det vil være en ny tankegang, men også en af de sunde. Vort samfund har generelt forandret sig, børnefamilier er mere omstillingsparate, tiden er inde til, at vi skal tænke på en ny måde. Der, hvor det sikkert vil være det nemmeste, er på kirkegårdene med et samarbejde på tværs om personale og maskinpark. Er vi nået til mere brugerbetaling? F.eks. til koncerter? Eller babysalmesang? Når man vænner menigheden til, at ikke alt er gratis, skærpes ofte interessen.


Af Jens Nikolai Vejlgaard, formand for Hvide Sande Sogns Menighedsråd

Gudstjeneste i fiskeauktionshallen trækker mange folk i »kirke«

Liv og vækst Inden man som nyt menighedsrådsmedlem tiltræder arbejdet, skriver man under på menighedsrådsløftet. I det står der blandt andet, at man vil arbejde for at byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. Dette bør i sagens natur være omdrejningspunktet, også når det gælder menighedsrådets omgang med de økonomiske midler. Hvem kan sikre, at pengene bruges bedst muligt, så der bliver gode forhold for liv og vækst? Ja, det er i sagens natur det enkelte menighedsråd. Derfor bør menighedsrådet være det sted, hvor pengene i videst muligt omfang administreres. For det enkelte menighedsråd kan det føles kedeligt at skulle behandle alle de økonomiske poster, budgetter,

De økonomiske beslutninger skal altid kunne tåle en tur på forsiden af Ekstra Bladet

revisionsprotokol, kvartalsregnskab osv. Jo mere selvbestemmelse der tildeles menighedsrådene fra provstiudvalgenes side, des mere vil interessen for disse punkter stige hos det enkelte menighedsrådsmedlem.

Samarbejde med foreninger og erhvervslivv Bruges pengene i det kirkelige system så på den helt rigtige måde? Næppe, men menighedsrådsløftet bør være rettesnor for arbejdet. Og så skal de økonomiske beslutninger naturligvis altid kunne forsvares og kunne tåle »en tur på forsiden af Ekstra Bladet«. Hvad skal de kirkelige midler bruges til, og bliver de brugt rigtig i dag? Dette spørgsmål er naturligvis en kilde til evig debat. Mange steder bruges den kirkelige ligning i dag på at holde hjulene i gang, bygninger, drift osv. Det skal være mit håb, at man fremadrettet vil have mere fokus på væksten. Og at de menighe-

der, som gør en ekstra indsats for at sikre og fastholde dette, vil blive ekstra belønnet. Kirkerne på Holmsland Klit har valgt at tage det lokale forenings- og erhvervsliv med ind for at sikre, at nye projekter har kunnet realiseres. Turistkirke, hvor turisterne inviteres indenfor sammen med de lokale kirkegængere, og Grundlovsgudstjenesten i fiskeauktionshallen, som tiltrækker tæt ved 1000 deltager, er eksempler herpå. Begge projekter samler store beløb ind hos det lokale erhvervsliv. Det har tilmed den sidegevinst, at man herved sikrer lokal interesse for projekterne på en helt anderledes måde. Det skal være mit håb og ønske, at liv og vækst altid må stå som en overordnet overskrift for det økonomiske arbejde rundt om i stiftets mange menighedsråd. 7


Af Anna Marie Erbs, provst i Malt Provsti

Folkekirkens økonomi set fra provstens perspektiv Penge er ikke alt – men de er gode at have. Når vi skal skabe gode rammer for liv og vækst i kirken, kræver det, at økonomien er i orden. Der skal holdes gudstjenester og kirkelige handlinger, der skal gives konfirmandundervisning og holdes møder. Det er ikke gratis. Kirken og lokalerne skal varmes op, og lysene være tændt. Der skal gøres rent og vedligeholdes.

I denne tid lægges budgetterne for 2019

Kirkegården skal fremstå smuk og velholdt, og præstegården skal kunne fungere som et godt hjem for præstefamilien. Med de opgaver følger en række direkte og indirekte udgifter. Menighedsrådene står for den daglige drift og kender udgifterne, og derfor er det også dem, der i denne tid er ved at lægge budgetter for 2019. De skal sørge for, at der er afsat de for-

nødne midler til drift og til nødvendige anskaffelser og anlæg. Inden de går i gang, har provstiet udmeldt en foreløbig ramme. Budgettet skal holdes inden for rammen, men menighedsrådene har frihed til at omfordele midler mellem de forskellige formål. På samme måde kan menighedsrådet i regnskabsåret omfordele ved at spare et sted og bruge mere et andet, når blot budgetrammen holder. Provstiudvalget udmelder den endelige ramme, når ligningsgrundlaget og dermed folkekirkens medlemsbidrag (kirkeskat) er gjort op.

Hvad bruges pengene til? Mit skøn er, at langt den største udgift er løn til de ansatte, herunder især løn til gravere og medhjælpere på kirkegården. Derefter kommer vedligeholdelse og anskaffelser med variationer fra år til år. Store projekter kræver ekstra bevillinger i provstiudvalget og/eller lån i stiftet. Det 8


er særdeles dyrt at bevare kulturarv i det daglige, men skal der mere omfattende arbejder til, kan det gribe om sig og blive meget bekosteligt. Det er det årlige kirkesyn og provstesynet hvert tredje år, der skal sørge for, at mangler udbedres i tide. Også her er det menighedsrådet, der står for det daglige tilsyn, og derfor har pligten til at tage godt vare på de mange, gamle bygninger. Udgifter til undervisning, kor, koncerter mv. udgør en mindre del af det samlede budget.

Bruger vi pengene på den rigtige måde? Ikke mindst pressen er optaget af dette spørgsmål. Ofte får en journa-

list øje på, hvor mange midler der er opsparet i de enkelte kirkekasser – de såkaldt frie midler – og påpeger, at formuerne kunne bruges til at nedbringe medlemsbidraget til folkekirken. Mange menighedsråd er da også blevet opmærksomme på, at pengene skal i cirkulation, og at det enkelte menighedsråd skal tænke i større sammenhænge og bidrage til at nedbringe gæld hos andre menighedsråd. Med faldende medlemstal og dermed faldende indtægter skal vi tænke os godt om, mens tid er. Måske er det nu, vi skal investere i langsigtede løsninger, der kan nedbringe drifts-

udgifterne fremover? Holdbare løsninger til mindre el-, varme- og vandforbrug, langtidsplaner for kirkegårdene, øget tilsyn og vedligeholdelse og dermed længere holdbarhed på maskiner og inventar kunne være oplagte områder at se på.

Et godt råd Mit bedste råd til dem, der er sat til at forvalte kirkens medlemsbidrag er: Tænk på pengene, som var det dine egne penge! - Hvordan ville du prioritere? - Hvordan ville du sørge for at få den rigtige pris? 9


Af Elisabeth Aggerbeck, kontorchef, Ribe Stiftadministration

Kirken har også bankvirksomhed 771 mio. kr. i stiftsmidler Ribe Stiftsråd administrerer stiftets ca. 771 mio. kr. Pengene stammer primært fra gravstedskapitaler og penge fra salg af præstegårde og jord. Pengene er menighedsrådenes og tilbagebetales i rater og som et fast beløb over en årrække. Alle menighedsråd i stiftet kan søge om et lån i stiftsmidlerne til f.eks. istandsættelse af kirken eller til at bygge et nyt graverhus. Kapitalerne blev tidligere forvaltet af Ribe Stifts egen stiftskasse, men nu forvaltes alle stifternes kapitaler i »Fælles kapitalforvaltning«, hvor en læg repræsentant fra hvert stiftsråd i samarbejde med KAS/GIAS-centret er tovholder på tre kapitaludbydere. De tre kapitaludbydere skal sikre, at stifternes kapitaler vokser. Det er lykkedes: fra 2010 til 2017 er formuen i Ribe Stift vokset fra ca. 679 mio. kr. til 771 mio. kr. 10

Rentesatserne bliver fastsat af Ribe Stiftsråd, og der er ingen administrationsomkostninger forbundet med at optage et lån. De penge, der tjenes på lånet, tilbagebetales til menighedsrådene i form af tilpassede rentesatser. Stiftsrådets lånepolitik og rentesatser kan findes på www.ribestift.dk

Ribe Stiftsadministration er tovholder på mange økonomier – herunder en bankvirksomhed.

Fra 2010 til 2017 er formuen i Ribe Stift vokset fra ca. 679 mio. kr. til 771 mio. kr.

og går til så forskellige aktiviteter som udvalgsaktiviteter f.eks. gudstjenesteudvalget, diakoniudvalget og mellemkirkeligt udvalg, til afholdelse af stiftsmødet og til kommunikation – herunder udgivelse af Stiftsnyt.

Stiftsadministrationens budget Stiftsadministrationens budget kommer fra Fællesfonden. Det er Kirkeministeriet, der hvert år udmelder den budgetmæssige ramme. Budgettet omfatter to hoveposter: • Budget til løn for præster, som i 2018 er på knap 74 mio. kr.

Stiftsrådets penge til tværgående aktiviteter

• Budget til stiftsadministrationens løn og driftsbudget – herunder også til stiftets løncenter. Det samlede budget er på ca. 6,3 mio. kr.

Stiftsrådet fastsætter hvert år rammen for det kommende års stiftsmidler. Det er penge, som hentes af den kirkelige ligning i provstiet. Der er mulighed for at tage op til 1% af ligningsbeløbet, men stiftsrådet har i mange år holdt sig til 0,5%. I 2019 er stiftsbidraget fastsat til 0,55%. I 2018 er budgettet på knap 2 mio. kr.

Budgettet til præsteløn går naturligvis til de ca. 160 sognepræster og funktionspræster, vi har i stiftet. Hovedparten af budgettet til stiftsadministrationen går til løn af stiftets personale. Stiftsadministrationens løn og driftsbudget er i lighed med statens øvrige institutioner underlagt en årlig besparelse på 2%.


TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

STIFTSNYTS REDAKTION

Ribe Domprovsti

Vejrup-Vester Nykirke Uffe Vestergaard Pedersen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. marts 2018.

Elof Westergaard

Videbæk Sognepræst Johannes Esmarch er meddelt afsked med udgangen af juni måned 2018.

Betina Kirstine Dichov Rasmussen

Skjern Provsti

Grene Provsti

Sønder Omme Sognepræst Elna Lasthein er meddelt afsked med udgangen af juni måned 2018.

Tønder Provsti

Ballum-Sdr. Skast-Randerup-Hjerpsted Sognepræst Per Bach er meddelt afsked med udgangen af juni måned 2018.

Hans Jacob Iversen (redaktør) Søren Pedersen Jane Marie Sognstrup (redaktør) Mie Faarkrog Trine Hauge Nielsen

Præcisering: Billederne på forsiden og side 2 i Stiftsnyt Nr. 27 er taget af Folmer Iversen fra Ribe Domkirke. Det fremgik desværre ikke.

11


SPIDSEN

Af Lise Hindsholm, provst i Varde Provsti

Penge har vi nok af - bruger vi dem rigtigt? Penge har vi nok af i folkekirken, siges det. Og mere end tre fjerdedele af pengene bruges i de enkelte sogne og forvaltes af menighedsrådene. Så menighedsrådet har et stort ansvar for folkekirken – ansvar for, om pengene bruges på det rigtige. Mange menighedsråd vil straks pege på alle de penge, der bruges på dyre arkitekter og konsulenter. Ofte er det noget, menighedsrådet bliver pålagt at bruge. Stift og provsti kommer med lovgivningen i hånden og forlanger, at man hyrer konsulenter særligt til anlægsopgaver. Det er bestemt en diskussion værd, om vi bruger for mange penge på den slags.

Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00

Men menighedsrådet har også selv en stor indflydelse på, hvad pengene går til. Sagt lidt firkantet: det er menighedsrådet, der beslutter, om der skal ansættes en gravermedhjælper eller en Kirke- og kulturmedarbejder. Gravermedhjælperen kan medvirke til at gøre kirkegården smuk og velplejet.

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380

Kirke- og kulturmedarbejderen kan stå for babysalmesang og musikalsk legestue, arrangere teater med skolebørnene, undervise minikonfirmander. Hvis organisten også har tid i sin stilling til børnearbejde, kan de to medarbejdere sammen få meget til at ske. Hvad er så vigtigst? Det beslutter menighedsrådet. Kan man spare penge ved at lægge kirkegården om? Eller ved at samarbejde med kirkegården i nabosognet? Og kan man gøre noget for, at børn kommer til at synge noget mere og lære kristendommen at kende, fra de er helt små? Den diskussion skal vi også have – gerne ude i hvert enkelt menighedsråd.

Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: bekr@km.dk

Ribe Stiftsnyt

Ribe Stiftsnyt - Nr. 29  
Ribe Stiftsnyt - Nr. 29