Page 1

Kirken i sommerlandet

Ribe Stiftsnyt 26

JUNI · JULI · AUGUST 2017

12. ÅRGANG


Af Peter Gjelstrup, turistpræst og sognepræst i Blåvandshuk Sogn

Kirkens liv i sommerlandet Hvad var det dog, der skete? Passer det: Går turister i kirke?

Det skete en forårsdag Mærkeligt, og dog ligetil – påskedag 2016 var der gudstjeneste kl. 9.00 i Ho kirke – og det var godt besøgt ca. 20 personer (der bor ca. 150 personer i sognet), derefter kørte jeg til Oksby kirke (Blåvand) til gudstjeneste kl. 10.30 – det regnede, og vejret var gråt og trist – det så ud til et messefald, kun graveren var der – en påskemorgen! Overraskelsen var stor, for inden bedeslagene havde lydt, var 91 kommet (normal kirkegang er mellem 10-35 personer). Ca. 90% af kirkegængerne var danske.

Hvad er det, der sker – tænkte jeg. Går de samme folk også i deres egen sognekirke? – eller er det bare eksotisk at gå i en sommerlandskirke, når man har fri?

Tiderne skifter Jeg har på kort tid erfaret, at en del sommerhusejere og besøgende i sommerlandet i vid udstrækning tager del i møder (sogneaftener) i Folkestuen i Ho præstegård. Dem har vi haft fire af i vintersæsonen. Desuden har vi som noget nyt haft tre fyraftensgudstjenester på hverdage kl. 17, hvorefter vi er gået over i Folkestuen og har spist aftensmad, som er tilberedt af lokale folk.

Hvor er din rod hvor har du hjemme? Et spørgsmål melder sig. Er slægtsgården blevet afløst af sommerhuset? Ja – kunne jeg fristes til at sige. Tilknytningen – det at høre hjemme et sted – dér, hvor du har rod, hvorfra din verden går – er ikke længere 2

slægtsgården, men til gengæld er sommerhusets status som samlingssted kommet i fokus. Mange sommerhuse på den jyske vestkyst er blevet ramme om familiefester og højtider. Og til det hører også kirken. Ved dåb og bryllupper og også begravelser samles familie, slægt og venner i sommerlandet med betoning af, at højtideligheden helst skal være i »vores« kirke, altså den kirke, der ligger herude ved sommerhuset. Og ikke sjældent har jeg fået henvendelser om vielser eller dåb med den begrundelse, at »vi gik i kirke her med vores forældre« eller »her blev jeg døbt«. En del ønsker også at blive begravet


- blandt lokale og turister herude med begrundelsen, at – »her hører vi til« – her er vi blevet viet, her blev vores børn døbt.

Sommerhuset er et samlingssted - også for tyske familier! Rodløsheden og det deraf følgende behov for samling og samhørighed er også tydelig hos tyske turister. Under en samtale med en tysk kvinde kom det klart frem, at et familiegensyn med hendes pensionerede forældre og hendes to søskende ikke var lykkedes i Tyskland trods flere forsøg, men det kunne lade sig gøre i et sommerhushus i Blåvand! Tanker og eftertanker efter interview med et ægtepar fra Berlin. På et spørgsmål om de kunne tænke sig en gudstjeneste med en tysk præst – svarede de næsten som med én stemme, »næ, hvorfor! Vi er i Danmark, og derfor vil vi gerne se og høre og opleve, hvordan I holder gudstjeneste – ikke på tysk. Det kan vi gøre hjemme«! Hvordan opfatter I jer selv – som turister eller…?

»Vi har besøgt dette område (Blåvand, Vejers og Grærup) en del gange, og altid vender vi tilbage til Grærup. Hvis vi boede i Blåvand, var vi turister, men her i Grærup er vi ’visitors’. I Blåvand er der alt for mange tyskere (turister). Vi holder af at se det normale liv blandt danskerne«. Som deltidsturistpræst holder jeg særlige andagter/gudstjenester eller morgensang. Det kan være ude i na-

turen, på historiske steder eller på campingpladser. Der bliver også afholdt flere tyske gudstjenester med tyske præster. I Blåvandshuk er der mange muligheder, skønt det ligger langt ude mod vest, men det er vigtigt at bruge og tage afsæt i de lokale forhold. Det er vel også det, som mange turister holder af og derfor vender tilbage år efter år. Med ønsket om en dejlig sommer!

Gudstjenester i det fri tiltrækker også turister

3


Af Bente Bramming, Ph.d. i kulturarv

Kirkelig turisme Kirke og turisme kan lyde som en modsætning – ligesom Gud og mammon. Kirken er blot i den privilegerede situation, at den ikke er tvunget til at tænke på indtjening og meromsætning. Den kan derimod se på den enkelte turist som et menneske med sjæl på lige fod med alle andre i sognet. Det er en stor frihed. Og alt som behovet for indhold og ro vokser, er det oplagt at overveje, hvad man som kirke kan og vil i forhold til turister.

Tid og sted Vi har alle oplevelsen af, at tiden i kraft af digitalisering går stærkere end nogensinde. Men vi kender også til steder, hvor tiden får lov at stå stille – om ikke andet så for et øjeblik. Jo, stærkere tiden går, jo større bliver behovet for steder med modsvarende kraft og ro. I tænkningen om steder (topologien) udgør tid og sted to modsætninger: Tid er bevægelse, sted er stilstand og ro.

Katedralen som et helle Flere turismestudier viser, hvordan 4

byers katedraler opleves som et helle, et sted man søger hen enten som troende, eller fordi kirken står der som noget genkendeligt, og samtidig som en mulighed for et roligt ophold i tidens strøm. Bygningens tyngde og rummets højde forstærker oplevelsen af dette fredelige helle. »Vi har gæster fra hele verden, og det er helt tydeligt, at alle, der er i Ribe første gang, skal ind i kirken«, fortæller kirketjener Henrik Ravn. Trods imponerende museer og turistattraktioner udgør Ribe domkirke byens største attraktion med 200.000 besøgende årligt.

Kulturturisten ønsker at kunne engagere sig Turismeforskningen beskriver kulturturisten, (herunder den kirkelige turist), som en person: 1) på et relativt kort ophold, 2) uden lokal kendskab og 3) med ønske om at indgå i aktiviteter, som er afslappende og behagelige. Men forskningen peger samtidig på, turister ønsker at engagere sig – og på forskellige måder. Samme turist kan i én situation aktivt

gå efter ny indsigt og selv prøve at få øje på forskelle – og på et andet tidspunkt søge sjælelig ro og fordybelse, hvor øjeblikket får betydning.

Autentiske oplevelser Både den overraskende indsigt og det meningsfulde øjeblik hører til blandt de autentiske oplevelser. Ideen om autenticitet kan være knyttet til det ægte og oprindelige; men den autentiske oplevelse kan ligeså godt være forbundet med fx iscenesættelser eller præsentationer, der går på tværs af det oprindelige. Alt afhænger af, hvordan og hvor godt tingene spiller sammen. Og samtidig er det autentiske aldrig noget, vi bliver herre over.

Kirker langs kysten – i samarbejde Hver kirke har sine særtræk, bundet til historiens begivenheder, og det er de træk, som turisten er optaget af. Samtidig er er det vigtigt at kunne få øje på forbindelser, gerne anderledes eller overrumplende. Turistens interesse og engagement stimuleres af de


Ribe Domkirke er byens største attraktion med 200.000 besøgende årligt.

ruter, der i stigende grad forbinder kirkerne i sommerlandet. Det er oplagt at udvikle samarbejdet mellem kirkerne indbyrdes og evt. andre institutioner, der kan være med til at belyse paralleltræk og særtræk. Stiftets lange kyststrækning, hvor turisterne jo især opholder sig, føjer noget særligt til kirkerne tæt ved havet, både det dramatiske Vesterhav og det underfulde Vadehav. Der er i øjeblikket en stor efterspørgsel på en kulturel profilering af Nationalpark Vadehavet. Her udgør kirkerne på snor og de supplerende tårne en helt oplagt mulighed.

Øjeblikke med mening udstrækning Kirkerummet danner også ofte ramme om en særlig sjælelig oplevelse for den enkelte, når det krydses af tiden i form af øjeblikke med skønt lys eller overraskende lyd. Mange fortæller om, hvordan de har siddet i en kirke og pludselig faldt lyset på en helt særlig måde, eller organisten begyndte at spille, og i denne krydsning af tid og sted opstod der et helt særligt øjeblik. Det samme kan ske ved arrangementer, koncerter, andagter og gudstjenester. Den enkelte kirke er altså et spændingsfelt sammenholdt af tid og sted. Kirkelig turisme kan være med til at skabe chancer for, at tid og sted krydser hinanden som særlige og overraskende øjeblikke – og den kan ikke mindst give turisten mulighed for at blive en del af menigheden. 5


Af Jens Nicolai Vejlgaard Christensen, menighedsrådsformand i Hvide Sande

Turistkirke i Hvide Sande Stafetten er denne gang gået til Ringkøbing Provsti Tusindvis af turister gæster hver sommer Holmsland Klit. I flere år har kirkerne på Klittens eneste tilbud til disse udover de almindelige gudstjenester været 4-5 tyske gudstjenester arrangeret af en tysk præst, som ferierer i området. Menighedsrådene på Klitten har i en længere periode tænkt på, hvordan man kunne nytænke netop tilbuddet til turisterne. I maj måned 2015 fik vi så en henvendelse fra et par ildsjæle, som gennem

Turisterne bliver fristet med skilte

6

10 år med succes havde drevet turistkirke i Søndervig på frikirkelig basis. De havde gennem årene fået deres faste gang i Klittens kirker og nærede nu et ønske om, at deres hjertesag blev en del af kirkerne på Klitten. I efteråret 2015 vedtog menighedsrådene, at man som et forsøg ville lave 4 turistgudstjenester i Hvide Sande i august måned (højmesser). Da menighedsrådene desværre ikke har midler til sådanne projekter i den kirkelige ligning, valgte vi at spørge lokale virksomheder og foreninger, om de havde lyst til at indgå i projek-

STAFETTEN

tet. Der kom mange positive tilbagemeldinger, blandt andet fra borgerforeninger, lokale fonde, firmaer og sommerhusudlejere. Det betød, at der nu var økonomisk grundlag for forsøget, ja faktisk blev det et selvbærende økonomisk projekt. En anden stor gevinst var, at den lokale turistforening også valgte at gå ind i projektet med en person i styregruppen. Konceptet blev en almindelig dansk gudstjeneste, men med musik og sang på en mere fremtrædende plads. Gudstjenesten blev tosproget – tysk og dansk. Velkomst og prædiken blev tolket til tysk – live. Tekstlæsninger og bønner foregik på dansk og kunne ses på tysk på PowerPoint. Et andet vigtigt element var, at salmerne kunne synges på begge sprog. Og så blev


Både danske og tyske turister deltager i turistgudstjenesterne

projektet professionelt markedsført med plakater og bannere i sommerlandet for at sikre, at turisterne blev opmærksomme på gudstjenesterne. Resultatet var overvældende. Efter fire afholdte gudstjenester turde vi godt kalde turistkirken for en meget stor succes. Helligåndskirken i Hvide Sande var ikke bare fuld, men stop fuld

(250 personer). Fordelingen har været ca. 30% lokale kirkegængere, ca. 30% danske turister og ca. 40% tyske turister. Ikke kun turisterne har været begejstret, men også de lokale. De har følt, at de var en del af en større menighed. Det at synge på flere sprog, bede på flere sprog og høre Guds ord forkyndt på flere sprog har været en

stor berigelse for alle kirkegængere. Efterfølgende har vi fået rigtig mange positive tilbagemeldinger, og vores to sognepræster har gjort en kæmpe indsats for at få det til at lykkes. I 2017 gentages Turistkirke, og det er vores håb, at vi igen må få lov til at forkynde ordet til Guds store menighed, uanset nationalitet. 7


Af Lone Hvejsel, provst for Ringkøbing Provsti, og organist Klaus V. Jensen

Sommerarrangementer i Vægterandagter Der er mange mennesker på gaderne i Ringkøbing en sommeraften. Turister spadserer i de små gader og på havnen, andre spiser is eller drikker

8

en kop kaffe eller noget andet. Så er der vægterne, der går forbi og synger vægterversene og fortæller gode historier fra byens historie og folkene, der har boet her. Altid er der en lang hale af mennesker efter vægterne for

at lytte til dem. Det gav os den idé for 8 år siden – efter forbillede fra Ebeltoft – at vægterne en aften om ugen kunne slutte deres aftenrundgang foran kirken, hvor vi så ville indbyde alle til en lille aftensang inde i kirken.

En aften om ugen slutter vægterne deres aftenrundgang ved kirken, hvor der er andagt.


Ringkøbing Kirke Dette finder sted torsdage i juli og august måned. Vægterandagt begynder ca. kl. 21 i Ringkøbing Kirke og varer et kvarters tid. En vægterandagt går i al sin enkelhed ud på præludium, salme, kort bibeltekst på dansk, orgelmusik, fadervor, velsignelse, salme og postludium. Der er hver gang god opbakning til vægterandagterne. Rigtig mange, både byens beboere og turister, har taget imod tilbuddet og deltaget i den korte andagt. Det er en dejlig måde at afslutte en dag på.

Sommerkoncerter Der er efterhånden en lang tradition for sommerkoncerter i Ringkøbing Kirke. Mange turister og fastboende i og omkring Ringkøbing benytter sig af at høre god musik en times tid tirsdage i juli og august. Koncertgængerne skal have en god oplevelse, så det er vigtigt for os, at vi inviterer dygtige musikere til at

spille og synge. Hovedvægten ligger på det klassiske repertoire, men der er også koncerter med gospel og rytmisk musik. Vi mener, koncertgængerne skal gå opløftet og glade fra koncerterne, så repertoiret er lyst og levende, men samtidig ønsker vi også, at koncerterne også indeholder musik, der vækker til eftertanke og refleksion. For at så mange som muligt kender til koncerterne, annoncerer vi i lokalpressen og trykker foldere og plakater, som vi deler ud i kirker, forretninger og udlejningsbureauer. Derudover bruger vi selvfølgelig vores egne platforme: kirkeblad, hjemmeside og Facebook, og derforuden bliver koncerterne omtalt i lokalradioer, på turisthjemmesider og diverse elektroniske kulturkalendere. For at vi som kirke har råd til koncertrækken opkræves entré ved koncerterne. Det er en glæde for os at kunne give mange mennesker en dejlig, god og eftertænksom stund. 9


Af Hans Ole Krebs Lange, sognepræst i Gammel, Ny Sogn og Rindum Sogn

Solnedgangsgudstjenester Mellem Ringkøbing by og Vesterhavet ligger Holmsland med de to middelalderkirker: Ny Sogn og Gammel Sogn. Men også ude mod vest i den pulserende ferieby Søndervig arrangerer vi i samarbejde med badebyens borgere og handelsforening en række gudstjenester hen over sommeren. Det er om onsdagen kl. 21.00 direkte på stranden. Mange ynder at se solen gå ned over havets endeløse vidder, hvor »Ingen hindring standser blikket, når det vanker over vidderne og henter fred og ro til sind og tanker« som det hedder i sangen »For en fremmed barsk og fattig«. Derfor kalder vi det også for »solnedgangsgudstjenester«. Når folk kommer, sætter de sig op ad klitten på medbragte tæpper, klapstole eller direkte på sandet eller kystsikringen, så de kan se ud over havet. Jeg står som præst med ryggen til havet og ansigtet mod land og taler på den måde op til menigheden med den flottest tænkelige baggrund. Selve gudstjenesten er så enkel, at den korrekte betegnelse nok ville væ10

re andagt. Vi synger to salmer, Handelsforeningen trykker et sangblad, hvor teksten står både på dansk og tysk, og sørger for en bærbar højtaler, på størrelse med en kuffert, som dagen igennem bruges til andre formål. Nogle gange kommer der en frivillig og spiller trompet til. Ellers er det mig, der synger for.

Prædikenen er ret kort, og jeg knytter gerne til ved et bibelsted, der minder om noget af det, vi kan se i naturen omkring os. Jeg prædiker helst helt uden manuskript. Når der ikke er et kirkerum til at holde sammen på menighedens opmærksomhed, er det desto vigtigere at være nærværende.

En del af de fremmødte er tyske turister. Jeg oversætter gerne nogle af prædikenens pointer. Nogle gange deltager der også en tysk præst, udsendt til at betjene de tyske turister. Men det er vigtigt at finde den rette balance, så den danske menighed ikke føler, at gudstjenesten bliver overtaget af »de fremmede«, men oplever et frugtbart møde mellem to forskellige kirker. Det er en udfordring, at solnedgangsgudstjenesterne foregår i det, der også er vores feriesæson. Derfor har det været vigtigt, at det er et meget enkelt arrangement, som kun kræver lidt forberedelse. De uger, hvor jeg er på sommerferie, er nabopræster trådt til. Handelsforeningen hjælper med annoncering, som er en udfordring i forhold til turister. Antallet af deltagere svinger selvfølgelig med vejret, men helt generelt oplever vi et flot fremmøde. Sjældent under 100, tit over 200. Der er mange gengangere, både fra år til år og fra uge til uge, som værdsætter et lille Guds ord i Guds store natur.


TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

STIFTSNYTS REDAKTION

Ribe Domprovsti

Pastoratsændring Med virkning fra 1. juni 2017 er Vadehavspastoratet og Roager-Spandet Pastorat lagt sammen til et 6-sogns-pastorat under betegnelsen »Vadehavspastoratet« med 2 præstestillinger.

Elof Westergaard (ansvarshavende)

Pastoratsændring Med virkning fra 1. juli 2017 er Jernved-Hjortlund pastorat lagt sammen med Vilslev-Hunderup Pastorat til et 4-sogns-pastorat under betegnelsen »Kongeåpastoratet« med 2 præstestillinger.

Jane Marie Sognstrup (redaktør)

Hans Jacob Iversen Søren Pedersen Betina Kirstine Dichov Rasmussen

Mie Faarkrog (redaktør)

Vejrup-Vester Nykirke Sognepræst Ehm Asger Ehmsen er meddelt afsked efter ansøgning på grund af alder med udgangen af juni måned 2017. Malt Provsti

Veerst-Bække Sognepræst Thomas Kristensen er fratrådt stillingen som sognepræst den 5. marts 2017 for at overgå til at være stiftspræst.

Skads Provsti

Trenighed Stiftspræst for åndeligt søgende Jette Dahl er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af december måned 2017.

Ringkøbing Provsti Ringkøbing Jørgen Paakjær Moeslund er ansat som sognepræst (kbf) fra den 1. april 2017. Grene Provsti

Stenderup Pastorat Hanne Kallestrup Kobbelgaard er ansat som overenskomstansat sognepræst fra den 1. april 2017. Til stillingen er knyttet en bistandsforpligtelse på kvote 25% til Grindsted Pastorat og en kvote på 25% til ungdomsarbejde i Grene provsti.

Tønder Provsti

Hostrup-Højst Thorsten Bjerg Christensen er ansat som sognepræst (kbf) fra den 15. marts 2017.

11


SPIDSEN

Af Nanna Dusgård Coln, sognepræst ved Kirkerne på Fanø

Kirkeliv og turisme Fanø er en ferieø, en perle midt i Nationalpark Vadehavet. På øen bor godt 3.000 mennesker. Et antal, som fordobles op til flere gange i den lange ferieperiode, hvor turisterne strømmer til. En tilstrømning, der kan mærkes på en ellers allerede virksom ø. Fanø lever i høj grad af turisme! Turismen sætter også sit præg på kirkelivet. Fanø Pastorat består af to sogne, Nordby og Sønderho, med tilsammen knap 3.000 medlemmer. Men når ferieperioden sætter ind, indfinder der sig mærkbart flere mennesker i kirken. Mange besøger vores kirker med de mange kirkeskibe, ligesom der er en markant stigning i antal kirkegængere, når vores sommerhusmenighed an-

Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00

kommer. Mennesker med en årelang relation til ikke bare øen, men også til kirkerne. Ofte siger vi ja til kirkelige handlinger, for ofte har disse familier større tilknytning til

øens kirker end til den sognekirke, hvor de bor til dagligt. En kendsgerning, som også afspejles i, at Fanø efter sigende har landets højeste dåbsprocent. Og det er jo kun glædeligt!

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380

Der er kræfter, der arbejder på at imødekomme øens mange turister og synliggøre Folkekirken endnu mere – også for den turist, der måske ikke opsøger den traditionelle højmesse. Og ideerne og ønskerne hertil er mange og spændende. Men skal det virkeliggøres, må der tænkes stort og måske også anderledes? For Fanø pastorat er allerede meget aktivt. Vi har favnen fuld af vore vigtige kerneopgaver – også i den lange ferieperiode! Kirkeliv og turisme hænger sammen – også på Fanø! Men lige så vigtigt det er at imødekomme turisterne med spændende tilbud, lige så vigtigt er det, at det ikke sker på bekostning af et allerede eksisterende kirkeliv.

Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: bekr@km.dk

Ribe Stiftsnyt

Ribe Stiftsnyt - Nr. 26  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you