Page 1

Dåb

Ribe Stiftsnyt 25

MARTS · APRIL · MAJ 2017

12. ÅRGANG


Af biskop Elof Westergaard

Sort og hvidt Hvad husker du fra sidste gang, der var dåb i kirken? Glemte du tiden et kort øjeblik? Hvad berørte dig mest? Et ord, et vers, et syn? Ét højdepunkt i dåben er der, hvor præsten øser vand tre gange på hovedet af barnet, der skal døbes, samtidigt med at hun siger: Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Det er et kort, men stort øjeblik, en stjernestund. Men jeg vil imidlertid gerne pege på endnu et sted i dåben. Umiddelbart inden selve dåbshandlingen tegner præsten med hånden kors for barnets ansigt og bryst. idet hun siger: »Modtag det hellige korsets tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.« Denne tegnhandling finder jeg altid stor trøst i, og den fylder mig fortsat med håb. Hvordan kan et kors fylde dig med håb, vil en måske indvende? Korset er et grumt henrettelsesinstrument, et tegn på lidelse og langsom død. En af den kommende højtids store sal2

mer er Grundtvigs påskesalme Tag det sorte kors fra graven (DDS 241). Grundtvig udfolder i denne salme på poetisk vis betydningen af Jesu opstandelse og det kristne opstandelseshåb. Grundtvig udfoldede sidenhen i en prædiken i 1853 salmens første linje. Det kristne håb er, skriver han, at det sorte kors, Kristi kors, med hans død og opstandelse rykkes op og plantes om. Kristus flytter korset væk fra graven og hen til vuggen. Sagt på en anden måde: Kristus gør

korset til noget andet og mere end blot et tegn på død og tilintetgørelse. Han forvandler korsets farve fra sort til hvid. Korset bærer ikke først og fremmest sorgens og nederlagets mørke farve, men derimod glædens og oprejsningens lyse glød. Det er et sådant hvidt og lyst kors, der tegnes for barnets ansigt og bryst ved dåben. Korstegningen åbner nemlig for et liv i verden, hvor vi fortsat kan finde ly hos Gud og trøst og håb i ham.

En dåbshandling har flere højdepunkter


Af Maria Munkholt, post.doc ved Georg-August-Universität Göttingen

»Født af vand og ånd« Dåbsteologi i tidlig kirkehistorie Fra kristendommens begyndelse har dåben været menighedernes afgørende initiationsritual, og der har hersket udbredt enighed om dåbens fundamentale betydning. Alligevel har dåben aldrig været en entydig sag, og ritualet blev tidligt af teologer kaldt for et »mysterium«. Selvom Jesu egen dåb, ifølge evangelierne, så at sige faldt ned fra himlen i form af Guds røst og Ånd ovenfra, så er dåben altid blevet udsat for fortolkning. Teologer i de første århundreder gjorde brug af et rigt og kraftfuldt sprog for at forklare, hvad dåben er og gør. I Johannesevangeliet påpeger Jesus selv behovet for en fødsel i vand og ånd (Joh. 3,1-8); mens Paulus taler om dåben som død og opstandelse med Kristus til et nyt liv (Rom. 6). Fra begyndelsen fandt den kristne dåb sted »i Herren Jesu navn« (f.eks. Acta 19,5). Det fortæller os, at allerede før der fandtes egentlige trosbekendelser, blev dåben knyttet sam-

men med tro på Kristus. Snart blev en treleddet formulering dog mere udbredt, så dåb som oftest fandt sted: »i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn« (f.eks. Matt. 28,18-20). Den trinitariske formulering afspejler udviklingen i kristen teologi og i forståelsen af dåbsritualet. I de første århundreder udvikledes desuden egentlige dåbsbekendelser, der satte Kristustroen på endnu længere formel. I løbet af de første århundreder institutionaliseredes en form for dåbsundervisning, katekumenatet, som blandt andet havde til formål at oplyse de voksne dåbskandidater om den kristne tro og det nye liv efter dåben. På et tidspunkt vandt den skik frem, at dåbsundervisningen foregik intensivt over fastens fyrre dage. Betydningen af dåbsundervisningen kan vi f.eks. finde beskrevet hos teologen Origenes (ca. 185-254). Han bruger historien om israelitternes udvandring fra Egypten til at beskrive den proces, man må gennem-

gå i forbindelse med dåb. Ligesom israelitterne først måtte krydse det Røde Hav for at komme ud af Egypten, så må de, der ønsker at blive døbt, omvende sig og krydse deres personlige Røde Hav. Derefter må de modtage undervisning i en periode, og endelig kan de komme ind i det forjættede land ved at blive døbt og krydse deres Jordanflod (se Kommentar til Josvabogen). Ifølge Augustin (354-430) skal den belæring, som dåbskandidaterne modtager være bygget op omkring en redegørelse af frelseshistorien. Ifølge Augustin er den kristne historie en historie om verdens genoprettelse ved et guddommeligt indgreb af Kristus, den ydmyge Gud. I dåben møder Kristus skabningen og gør den ny. Augustin ønsker, at dåbskandidaterne bliver fortrolige med det frelseshistoriske perspektiv forud for dåben, så de forstår, at der går en lige linje fra udfrielsen af folket Israel Fortsættes på næste side 3


Fortsat fra forrige side

over Kristi død og opstandelse til det menneske, der nu døbes (se Kristendomsundervisning for Begyndere). Med ord og handling vil Augustin vise, at den enkelte ved sin dåb indskrives i frelseshistorien og får del i frelsen. Hvad angår Augustin, må det her også nævnes, at han generelt har sat et meget mærkbart præg på den vestlige kirkes dåbsteologi. Ét af Augustins bidrag til dåbsteologien var hans måde at redegøre for forholdet mellem dåb og synd. Det er som bekendt Augustin, der endeligt teologisk definerede menneskets arvesynd og forklarede, at arvesynden skal vaskes væk i dåben. Dermed blev arvesynden dåbens primære begrundelse, og barnedåben blev der4

med en nødvendighed. Andre aspekter af dåbens betydning reduceredes herefter til en vis grad, og nogle teologer har begrædt, at der med arvesyndslæren fulgte »en sakramental minimalisme«, der indskrænkede dåbens betydning til en annullering af arvesynden. Efter den kateketiske undervisning i fasten blev dåbskandidaterne døbt påskemorgen. Tidspunktet for dåben stemte så overens med den tanke, at dåben er en opstandelse med Kristus. Nogle forskere påpeger, at dåben visse steder blandt syriske kristne havde en mere pinselig karakter, for her spillede Helligånden en stor rolle i dåbsritualet. Det afspejler sig i de syriske dåbsritualer ved, at der er en

salvning forud for dåben (se Didascalia Apostolorum). Salvningen sidestilles med en messiansk salvning og menes at afspejle det øjeblik, hvor det enkelte menneske i Ånden bliver til Guds barn. Selvom betoningen i de oldkirkelige dåbsritualer altså er lidt forskellig, har ritualerne dog også meget tilfælles. Ritualerne viser, at dåben i oldkirken rummede mange aspekter, både rituelt og teologisk. Med dåben blev man en del af kirken, fik Gud som far og ideelt set menigheden som ny familie. Dåben markerede en ny begyndelse, en genfødsel, en død og opstandelse til et nyt og evigt liv, en salvning, en adoption, en helliggørelse, en transformation.


Dåben er en gave, vi giver til vores barn Nanna Iversen og Kristian Eilertsen, et forældrepar fra Birkerød, fortæller om deres tanker om barnedåb. Hvad fik I ud af mødet med præsten forud for dåben? En åben og glad samtale om fællesskab. Der blev læst op fra biblen, og vi blev inddraget i en diskussion af teksten. Det var en god snak om småt og stort. Vi blev bekræftet i, at dåben ville være en gave at give til vores barn. Hvilke overvejelser har I gjort jer inden I lod jeres børn døbe? Da vi forældre tilhører to forskellige kirkeretninger (folkekirke og baptistkirken), talte vi om, hvorvidt vores barn skulle være med i et af de to fællesskaber eller en helt tredje løsning uden for vores afgørelse. Der kan godt ligge et frihedsproblem i barnedåben, men vi mener, at dåben er en gave, vi giver til

vores barn, som han kan forholde sig selvstændigt til i sit voksenliv. Barnet får en historie, fra det øjeblik det bliver døbt, som forbinder det med andre mennesker. Eller er det bedre at være på bar bund? Hvordan har I det i det hele taget med at træffe et valg på børnenes vegne? Det er en naturlig forpligtelse at tage beslutninger for sit barn. Det gør vi hver dag i forbindelse med skole, fritid, venner og andre vigtige ting. Det gjorde vi allerede, inden vores barn kom til verden. Og hvis vi for barnets friheds skyld havde undladt dåben, så ville det alligevel være et valg – men et valg af frihed i lightudgaven. At afstå er også at vælge.

Af Hans Jacob Iversen

I bruger minikonfirmandordningen, fortæl hvorfor! Vores barn går til minikonfirmand, så han (og vi andre i familien) kan få et tilhørsforhold til menigheden. Han får glæde af de aktiviteter, der er en del af minikonfirmandordningen, og lærer noget om almenmenneskelige vilkår og relationer, som man forholder sig til i kirken gennem fortællinger. Hvordan fejrede I barnets dåb efter kirke og hvorfor? Vi samlede familien til et festmåltid i vores hjem for at markere og fejre begivenheden med familien. Det er traditionelt, men det er jo at fortsætte den kirkelige handling ud til venner og bekendte, det er første kapitel i barnets historie. Hvad ville I og børnene miste, hvis I havde valgt ikke at døbe dem? Mange gode stunder med læsning af børnebibler i forskellige udgaver, senest af Ida Jessen. Mange gode oplevelser i den lokale folkekirke med naboer og venner. Det ville ikke være en del af børnenes selvforståelse som det er i dag. Fællesskabsfølelse. 5


Af Egil Hvid-Olsen, sognepræst i Grindsted

Samtaler om dåb Når der skal være dåb i kirken, tager præsten ofte ud til forældrene for at tale om de praktiske forhold og om dåbens indhold.

Kort om Gud Ofte kan samtalen hjælpes på gled med simple hjælpemidler, for eksempel det lille kortspil »Kort om Gud«, der er udgivet af RPF – Religionspædagogisk Forlag. Det indeholder en lang række beskrivelser af Gud, alle taget fra Bibelen, for eksempel.: Helt, sædemand, ånd og befrier. Hvert ord er forsynet med en illustration. Jeg lader forældrene vælge 2-3 kort hver, hvis ord/billeder de kan relatere til deres forståelse af Gud. Herefter går samtalen i gang. Det er ikke min op-

Det er ikke min opgave at rette forældrenes gudsbillede, men at supplere med andre synsvinkler 6

gave at rette forældrenes gudsbillede, men at supplere med andre synsvinkler, de kan tænke videre over. Undervejs i samtalen forsøger jeg at koble lidt dåbsteologi på, afhængigt af hvilke ord og billeder forældrene vælger. Ofte åbner spillet for en meget personlig samtale om så forskellige emner som taknemmelighed over den nyfødte, livet forstået som et mirakel, forældrenes ansvar, dyrekøbte erfaringer tidligere i livet, dødsfald i familien og til tider også skuffelse over Gud.

Gruppesamtaler Et alternativ til den traditionelle dåbssamtale i dåbsfamiliens hjem er gruppesamtalen i kirken. Dette er naturligvis kun en mulighed i sogne med mange dåb. Hvis de indbudte ellers er modige nok til at sige, hvad der falder dem ind, selvom de er i selskab med andre par, som de ikke nødvendigvis kender i forvejen, tager den ene betragtning ofte den anden, så en givende samtale udfolder sig. Dertil kommer det største fortrin ved gruppesamta-

lerne, nemlig at de finder sted i kirken. Dette giver præsten mulighed for at inddrage kirkebygningen og dens interiør. På den måde knyttes dåbsfamilierne til deres lokale kirke ved at få indsigt i dens historie og den symbolik, der fylder den.

Fra Djævelens til Guds barn I den sammenhæng er det oplagt at bruge lejligheden til at fortælle om døbefonten og den udvikling, der har fundet sted indenfor dåbens praksis. Før i tiden ansås et udøbt barn for at tilhøre Djævelen. Derfor skulle barnet døbes hurtigst muligt og højst en uge efter fødslen. Døde barnet inden, mente man, at det ville gå fortabt i helvede. Hvor alvorligt man tog forestillingen om, at barnet var knyttet til den onde selv, afsløres af, at man foretog en dæmonuddrivelse umiddelbart inden dåben. Resterne af denne praksis har vi stadig i Trosbekendelsens indledning: »Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen«. En mand som Peder Palladius (1503-


Før i tiden ansås et udøbt barn for at tilhøre Djævelen. Derfor skulle barnet døbes hurtigst muligt.

1560), der tilhørte den første generation af superintendenter – altså evangelisk-lutherske biskopper, forsikrede i sin visitatsbog, at Gud »er mægtig nok til at give et barn salighed inde i moders liv og lade det der døbe i sit eget blod, om han vil det.« Altså ingen fortabelse af børn, blot fordi de ikke er døbt.

Dåbens nødvendighed Dette gør dog langt fra dåben unødvendig. Selvom barnet ikke tilhører Djævelen, vil det uvægerligt begå djævelske handlinger i løbet af sit liv.

Det behøver ikke være store, rædselsvækkende ugerninger. Men alle mennesker er underlagt synden, der i bund og grund består af vores individuelle tendens til at hytte vort eget og vore nærmestes skind, mens andre må sejle deres egen sø. Med korstegnelsen får familien et tegn på, at Gud har knyttet sig til barnet, selvom det bærer synden i sig. Med de tre håndfulde vand vaskes det desuden rent på forhånd for de synder, det kommer til at begå senere i livet. På den måde får barnet et fast holdepunkt, hvis det siden er ved at

drukne i dårlig samvittighed eller fortvivlelse over, hvad det har gjort – eller måske snarere ikke har gjort – mod andre. Ikke at gribe ind over for uret kan jo være lige så slemt som at være med til at indføre uretten. Med visheden om Guds kærlighed på trods kan den døbte frimodigt kaste sig ud i livet igen, men denne gang med større opmærksomhed på næsten. Dåben er altså stadig mere end en tradition, hvilket så vidt muligt skal formidles ved den forudgående dåbssamtale, om den så finder sted enkelt- eller gruppevis. 7


Af provst Lise Hindsholm, Varde Provsti

Gør dåben til en del af barnets livshistorie En dåb er hurtigt overstået. Jeg tror, at der var sat 10 minutter af til dåben, da vi engang skulle have radiogudstjeneste, og produceren fra DR skulle vide nøjagtigt, hvor lang tid hvert led i gudstjenesten varede.

STAFETTEN

Dåb: 10 minutter. Så er barnet genfødt som Guds barn og har fået syndernes forladelse og det evige liv. Kunsten er at få de ti minutter til at sætte frø, der kan vokse op sammen med barnet. Så dåben bliver en del af barnets livshistorie, og barnet forbinder noget med at være døbt. Troen får lov at blive en del af barnets selvforståelse. Og kirken bliver til et sted, hvor man kan føle sig hjemme – også 8

når man bliver stor, og det ikke er så enkelt at finde ud af, hvem man egentlig er. Nogle af de frø, dåben sætter i disse år, vokser op som tilbud til små børn og deres forældre. Babysalmesang findes snart i de fleste af landets kirker. Små børn og deres mødre eller fædre indtager kirkerummet gennem rytmer, remser og melodier. I Billum Sogn bor Andreas, som nu er er begyndt i skole. Da han gik i dagpleje, passerede han hver dag Billum Kirke. ’Det er min kirke’, sagde han, hver gang han kom forbi den. Han har gået til babysalmesang dér, og han følger med sin farfar, som spiller jagthorn, til jagtgudstjenesten. Og det er stadig Andreas’ kirke. I Næsbjerg Sogn har man startet en babycafé. På initiativ fra en ung mor holder menighedsrådet åbent hus i konfirmandstuen, så babyer og forældre har et sted at mødes og snakke sammen. Det sker ikke bare for at

knytte cafégæsterne tættere til kirken i Næsbjerg. Det sker også for at brande Næsbjerg som en god by for unge familier. Et sted, hvor det er godt at blive forældre. Dåbens frø skal ikke isoleres til at være noget særligt fint og kirkeligt, som ikke har noget med resten af livet at gøre. Der må gerne være mange slags frø – og mange bevæggrunde til at samles i kirkens lokaler. Sang, caféhygge og landsbysammenhold er også en del af dåbens virkninger i vores liv. Børn får på den måde hjemme i kirken. Det vil de få glæde af hele livet.


Af Marianne Lesner, Øse-Næsbjerg pastorat

Babycaféen i Øse og Næsbjerg En mor, som ventede familiens andet barn, efterlyste hos mig et sted, hvor forældre på barsel kunne mødes i et uforpligtende »cafémiljø«, f.eks. i konfirmandstuen ved Næsbjerg kirke. Hun repræsenterede desuden en gruppe, der arbejder med udviklingsplaner, hvis mål er at udvikle Næsbjerg til ikke mindre end landets bedste barselsby.

Menighedsrådene i både Næsbjerg og Øse valgte at indgå i samarbejdet, da vi ser tilbuddet som et diakonalt tiltag, hvor kirkens kontakt til sognenes unge familier styrkes. Vores dåbsprocent er høj, og det skulle den gerne blive ved med at være. Vi mener, kirken bør være en del af de tilbud, der findes hos os til børnefamilier, og at jævnlig kontakt med

kirkens rum, præst, frivillige og ansatte er med til at sætte fokus på dåben og styrke børnenes tilknytning til kirken. Vi har i 10 år tilbudt babysalmesang, og når der er babysalmesang, ligger den umiddelbart forud for Babycaféen, så man efter babysalmesangen Fortsættes på næste side

9


Fortsat fra forrige side kan fortsætte samværet med hinanden, præsten og de frivillige i caféen. Et stærkt socialt netværk er også en styrke for kirken. Babycaféen åbnede 11. november 2016. Der er åbent to timer hver fredag formiddag Jeg sender indbydelse til nybagte familier efter fødslen. Den yngste gæst

Et stærkt socialt netværk er også en styrke for kirken 10

i Babycaféen var ni dage gammel! Der kommer også gravide, som har hørt om tilbuddet på anden vis. Tilbuddet retter sig til boeboerne i både Øse og Næsbjerg sogne. Caféen er åben for folk i alle aldre. Navnet Babycaféen er valgt, fordi det er vigtigt at sende et signal til de unge, som ellers umiddelbart ikke ville føle sig tiltrukket af et tilbud om f.eks. »Fredagscaféen«. Vi tror, at vi nemmere kan få de ældre, som vi har kontakt til på anden vis, ind i en Babycafé end få unge ind i en Fredagscafé! Vi kan se, at der også kommer en del

STAFETTEN

bedstemødre og andre, der gerne vil drikke en kop kaffe sammen. En gruppe af frivillige værtinder tager imod, så alle føler sig budt velkommen til et varmt og lyst rum, kaffe og boller koster 20 kr. pr. person.


TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT

STIFTSNYTS REDAKTION

Malt Provsti

Åstrup Jacob Bjorholm er ansat som sognepræst (kbf) fra den 1. februar 2017.

Elof Westergaard (ansvarshavende)

Pastoratsdeling Med virkning fra 1. januar 2017 er BrørupLindknud-Hovborg pastorat delt i Brørup Pastorat og Lindknud-Hovborg Pastorat.

Simon Talbo Linneberg Stubkjær

Anna Marie Erbs er ansat i stillingen som sognepræst (kbf) i Brørup Pastorat.

Mie Faarkrog

Hans Jacob Iversen (redaktør) Søren Pedersen (redaktør)

Betina Kirstine Dichov Rasmussen Jane Marie Sognstrup

Helle Nørby Jensen er ansat i stillingen som sognepræst (kbf) i Lindknud-Hovborg pastorat. Føvling Morten Sørensen er konstitueret i stillingen som sognepræst (kbf) fra den 1. januar 2017 under vakancen i pastoratet. Varde Provsti

Pastoratsdeling Med virkning fra 1. januar 2017 er AnsagerStenderup-Skovlund pastorat delt i AnsagerSkovlund Pastorat og Stenderup Pastorat. Trine Lydeking Taylor er ansat i stillingen som sognepræst (kbf) i Ansager-Skovlund Pastorat. Der er oprettet en stilling som overenskomstansat sognepræst i Stenderup Pastorat.

11


SPIDSEN

Af Ole Madsen

Uden dåb, intet håb Ukritisk gentages det som et moderne mantra, at forældre ikke ønsker deres barn døbt, thi barnet skal selv ved en udefineret lejlighed og modenhed afgøre, om det ønsker dåben. Forældre fralægger sig altså ansvaret for barnets dåb. Et argument er, at forældre ikke vil træffe valg på vegne af barnet – men et fravalg er også et valg. Det forhindrer dog ikke forældre i at vælge alt andet for barnet; dets navn, påklædning, ernæring, legetøj, omgangskreds – ja, i det hele taget alt, indtil barnet selv begynder at give udtryk for sin mening og holdning. Nogle gange er forældre ikke det bedste for et barn. Barnets holdninger udtrykker sjældent, hvad der egentlig er bedst for barnet. Tværtimod er det vel barnligt at tro, at barnet har

Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00

indsigt og forstand til selv at bestemme. Og netop derfor bør barnet døbes, inden det bliver alt for egocentrisk. Når først de tre håndfulde vand er hældt over barnets hoved med ordene om, at det ved dåben er blevet et Guds barn, indlemmet i menigheden, og har modtaget Helligånden, så er der ikke mere at se. Dåbens tegn på issen er usynligt for menneskeøje, men aldeles synligt for Gud i det høje. Vi døber børn, fordi vi håber på livet, og fordi vi ønsker dette liv velsignet af såvel Gud som af menighedens kirkelige fællesskab. Er det virkeligt så slemt og dårligt, at man som forældre med god samvittighed kan fravælge det på barnets vegne? Dåbens tegn og betydning er ikke

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380

en ukærlig handling – tværtimod. Med dåben placeres barnet ikke blot i menneskers hænder med ansvar for og pligt til at opdrage det i velsignelse og kristelig børnelærdom, men dåben trænger igennem alt det synlige og usynlige, og rækker langt ud over selve livet. Dåben er en ydmyg handling, hvori vi bekender, at livet er for stort for os alene at bære; og når vi står ved gravens rand og stirrer ned i dødens mørke vished, så lyder ekko af dåbens ord. I dåben kædes vi sammen med fællesskabet i Kristus; og ligesom han døde, erkender vi ved dåben også, at vi skal dø. Ved dåben dør vi så at sige med Kristus. Som Kristus blev oprejst fra de døde, skal alle døbte rejses. Dåben til døden er altså håbet om livet.

Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: bekr@km.dk

Ribe Stiftsnyt

Ribe Stiftsnyt - Nr. 25  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you