Page 1

Ribe Stiftsnyt 24

DECEMBER 2016 · JANUAR · FEBRUAR 2017

11. ÅRGANG


Velkomst Jeg vil gerne først benytte lejligheden til at byde jer medlemmer i de nye menighedsråd velkomne. Tak til jer, som tager en periode mere i rådet, og velkommen til jer, som for første gang er kommet i menighedsrådet. Jeg håber, I bliver glade for arbejdet.

Dette nummer af Stiftsnyt handler om Ribe Stift. Et stift er et kirkeligt geografisk område. Ribe Stift er et vidtstrakt stift. Det rækker fra den dansk-tyske grænse i syd op til Thorsminde og Bur i nord, fra Vesterhavet mod vest til sognene Gadbjerg og Vonge mod øst. Ribe Stift har en lang og broget historie, som går over middelalder, reformation, pietisme og folkelige vækkelser frem til Folkekirken i dag. Stiftet har eksisteret siden 948, da bispesædet blev oprettet. Spor af den lange historie kan vi finde i mange af de 227 kirker i Ribe Stift.

Menighedsrådet er folkekirkens lokale ledelse, og rådet bestrider en række opgaver af betydning for kirkens ve og vel. Menighedsrådsarbejdet er et betroet hverv. Som menighedsrådsmedlem er man med til at administrere kirkens ejendomme, prioritere ressourcerne og ansætte og lede kirkens ansatte. Et stort og vigtigt arbejde. 2

Jeg har den glæde at være biskop over Ribe Stift, og de myndighedsopgaver, som vi forsøger at tage vare på i stiftet, vil på de næste sider nøjere blive beskrevet. Jeg har således som biskop ansvaret for fordelingen af præstestillinger i stiftet og ansvaret for en række tilsynsopgaver. Jeg er desuden del af stiftsøvrigheden, hvis opgaver omfatter juridisk tilsyn med

Af biskop Elof Westergaard

Menighedsrådet er folkekirkens lokale ledelse, og rådet bestrider en række opgaver af betydning for kirkens ve og vel.

menighedsråd og provstiudvalg, samt godkendelse af en række bygningsarbejder.

Uanset hvilken opgave vi er betroet i kirken, så er det vigtigt, at vi hver især holder os menighedsrådsløftets ord for øje, dvs. vi skal søge at udføre det os betroede hverv: »i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst«. Dette og fremtidige numre af Stiftsnyt rummer som noget nyt en stafet. Redaktionen vil gerne give plads til, at de enkelte provstier på skift kan komme til orde. Stiftsnyt nr. 24 indeholder som startskud bidrag fra såvel Grene Provsti som Stiftsadministrationen.


Af stiftskontorchef Elisabeth Aggerbeck

»Spørg stiftet« Er man medlem af et menighedsråd eller et provstiudvalg, er man også medlem af den kirkelige organisation, der omfatter menighedsråd, provsti, stift og kirkeministerium. Stift og provsti er på samme måde som regioner og kommuner en geografisk og administrativ inddeling. Det betyder, at Ribe Stift er et geografisk afgrænset område, mens Ribe Stiftsadministration er det kontor i Korsbrødregade i Ribe, hvor biskop-

sammen med både provstiernes og menighedsrådenes opgaver. Derfor bliver vi nødt til at »forstyrre« hinanden. Engang i 1960’erne var der et TV-program fra Danmarks Radio, der hed »Spørg Århus«. Her kunne lytterne stille alle mulige og umulige spørgs-

STAFETTEN

pen og de ansatte ved stiftsadministrationen holder til. I daglig tale omtaler vi dog bare stiftsadministrationen som »stiftet«. I 2012 talte jeg med et menighedsrådsmedlem fra Fyens Stift, som fortalte, at det først var efter to år i menighedsrådet, at han havde dristet sig til at kontakte stiftet, for som han sagde »de havde nok så travlt«, og han ville jo nødigt forstyrre. Han lo selv af denne vildfarelse, for han var blevet opmærksom på, at hovedparten af stiftets opgaver hænger tæt

mål til en række professorer fra Aarhus Universitet. Vi er ikke professorer ved Ribe Stift og kan langt fra svare på alle spørgsmål. Men vi har nogle spidskompetencer på det kirkelige område, som vi meget gerne deler ud af. Vi oplever det faktisk som en form for anerkendelse, når disse kompetencer efterspørges.

Hvad kan man så spørge stiftet om? Svaret til dette spørgsmål er i princippet alt, for vi fortæller jer, når vi når ud over vores kompetenceområder og må henvise til andre. Men vi har en række opgaveområder, som hænger tæt sammen med menighedsrådenes opgavevaretagelse, og som vi ikke kan løse uden tæt kontakt til jer. Det drejer sig f.eks. om: • Ansættelse af en præst. Menighedsrådet kalder præsten, men ansættelsesmyndigheden er Kirkeministeriet, som har delegeret opgaven til stiftet. Ansættelsesforløbet tilrettelægges derfor i tæt dialog med biskop og provst, og dialogen går via stiftets ansatte. • Præsten som kontaktperson. Såfremt menighedsrådet ønsker at ansætte en præst til at varetage hele eller dele af opgaven som kontaktperson, kontaktes stiftet. Det er biskoppen, der indgår aftalen med Præsteforeningen. Fortsættes på næste side 3


Fortsat fra forrige side

• Vurdering af præsteboligen. Det er biskoppen, der skal sikre, at der løbende sker en vurdering af præsteboligen med henblik på at sikre, at præsten betaler det rigtige boligbidrag. • Byggesager. Skal kirken eller bygninger på kirkegården sættes i stand, skal ansøgningen sendes »ad tjenestevejen« til behandling i stiftet. Det vil sige, at ansøgningen sendes til provstiet, som videresender ansøgningen til stiftet. • Salg eller renovering af fredet tjenestebolig skal også behandles i stiftet. • Vejledning og rådgivning til menighedsrådene om ansættelse af kirkefunktionærer. Stiftet kan rådgive om alt fra stillingsopslag, ansættelsesbrev, arbejdstilrettelæggelse til aftaler og overenskomster, ferie og meget, meget mere. • Udbetaling af løn til kirkefunktionærer. Ribe Stift er som noget forholdsvist nyt blevet en del af Stifternes løncenter for menighedsråd og udbetaler lønnen til kirkefunktionærerne i Danmark. Derfor kan alle henvendelser vedrørende løn rettes til stiftet – eller mere præcist, løncentrets afdeling i Ribe. Dette er bare et lille udsnit af den 4

brede vifte af opgaver, som stiftet varetager, og hvor det derfor er naturligt at rette henvendelse, når spørgsmål dukker op. Men der er mange flere, og vi hjælper gerne, hvor vi kan. »På hat med stiftet«

Stiftet har flere »kasketter« Det, man skal være opmærksom på, når man taler med stiftet, er imidlertid, at vi har flere roller, og at vores svar, råd og vejledning afhænger af, hvilken rolle vi har – eller hvilken kasket vi har på. Stiftet har følgende tre roller: • Stiftet er en decentral statslig myndighed • Stiftet yder konsulentbistand • Stiftet leverer serviceydelser

Myndighedsopgaver Stiftets myndighedsopgaver knytter sig typisk til opgaver, hvor stiftet kan træffe afgørelser, er høringspart eller

har en kontrolfunktion. I disse tilfælde er det typisk biskoppen eller stiftsøvrigheden, der træffer afgørelsen. Stiftsøvrigheden udgøres af biskoppen og stiftsamtmanden i fællesskab. Konkret betyder det, at når et medlem af et menighedsråd henvender sig til stiftet i en byggesag, så taler man med stiftet som myndighed. Det er nemlig stiftet, der på baggrund af indhentede konsulentudtalelser træffer afgørelser i byggesager. Stiftet har også legalitetstilsynet i forhold til provstiudvalg og menighedsråd. Det betyder, at stiftet selv kan tage forhold op hos det enkelte provstiudvalg eller menighedsråd og føre tilsyn i en konkret sag. Et legalitetstilsyn kan også opstå som følge af, at der er kommet en klage over et forhold ved et menighedsråd. Når stiftet har truffet afgørelse i en sag, skal provstiudvalg og menighedsråd følge afgørelsen.

Konsulentbistand Stiftet leverer konsulentbistand i en lang række forhold. Det kan være i forhold til råd og vejledning i byggesager, i samarbejdet mellem præst og menighedsråd eller i forbindelse med et menighedsrådsvalg eller anden konkret sag. Typisk er der dog tale


om råd og vejledning i forhold til de opgaver, som menighedsrådene har i forbindelse med, at de er arbejdsgivere for kirkens personale. Det er menighedsrådet, der har kompetencen på disse områder og vælger, om de vil rette sig efter de råd og den vejledning, stiftet har givet dem.

Serviceydelser Den største opgave, hvor stiftet leverer serviceydelser til menighedsrådene, er udbetaling af løn til kirkens ansatte. Der er her tale om, at stiftet på baggrund af de lønansvarliges indsendte filer sikrer, at menighedsrådenes ansatte får udbetalt løn. Stiftet er også forpligtet til at udfylde et ansættelsesbevis helt eller delvist, når et menighedsråd anmoder om det. Der ud over leverer stifterne i form af KAS-GIAS-centret viden om menighedsrådenes indeståender, samt om

Mit håb er, at »spørg stiftet« vil blive mindst lige så udbredt som »spørg google«. Ja, faktisk helst langt mere udbredt.

den generelle udvikling inden for placering af kapitalerne. Serviceydelserne knytter stift og menighedsråd tættere sammen om nogle faste opgaver, og det er derfor vigtigt, at disse opgaver løftes i et godt og frugtbart samarbejde.

Godt samarbejde alfa og omega Mit håb er, at »spørg stiftet« vil blive mindst lige så udbredt som »spørg google«. Ja, faktisk helst langt mere udbredt. For sagen er, at hvis vi skal sikre en god og professionel opgavevaretagelse, så skal vi have den rigtige viden. Dette går naturligvis begge veje. Stiftet kan ikke varetage sine opgaver godt og professionelt uden viden og

sparring fra provsti og menighedsråd. Derfor vil vi også i en lang række sager »forstyrre« jer med spørgsmål. Det handler nemlig ikke bare om spørgsmål, men om, at det er nødvendigt med et godt samarbejde, for at vi alle på bedste vis løfter vores del. I dette samarbejde er spørgsmål og svar helt centrale. Derfor er det også mit håb, at samarbejdet mellem stiftet og provsti og menighedsråd kan bygge på gensidig tillid, således at såvel positive historier som beklagelser kommer til stiftets kendskab. Det er på det grundlag, vi i stiftet til stadighed kan levere den bedste opgavevaretagelse og give jer de bedste svar. Læs evt. mere på www.ribestift.dk 5


Af Nanna Poulsen, kontorfuldmægtig, Ribe Stift

Ansættelse af en præst Det er ikke alle menighedsrådsmedlemmer, der oplever at være med til at ansætte en præst. Men de, der gør, vil opleve et tæt samarbejde mellem biskop, provst og menighedsråd. Når et embede bliver ledigt, gør biskoppen sammen med provsten sig overvejelser over, om der skal være ændringer i præstestillingen, inden stillingen slås op. Menighedsrådet skal til gengæld gøre sig overvejelser over, hvilken præst de gerne vil have i sognet. Der er i disse år ganske få ansøgere til præstestillingerne i Ribe Stift. Det er derfor vigtigt, at både biskop, provst og menighedsråd gør sig overvejelser over, hvordan præstestillingen kan gøres attraktiv.

Stillingsopslag og sognebeskrivelse Når stillingen er defineret, er stiftet klar til at lave et stillingsopslag. Menighedsrådet kan samtidig vælge at lave en sognebeskrivelse. Begge dele trykkes i Præsteforeningens Blad. Stillingsopslaget bliver også opslået på Kirkeministeriets hjemmeside og 6

på Jobnet. Når stiftet har modtaget ansøgningerne, sendes de til menighedsrådet og til provsten. Herefter går udvælgelsesforløbet i gang:

Orienterende møde Biskoppen og provsten afholder et orienterende møde med menighedsrådet, hvor alle ansøgninger gennemgås. Menighedsrådet skal på den baggrund udvælge et antal ansøgere til prøveprædiken og samtale.

Prøveprædiken og samtale Prøveprædiken arrangeres af provsten, og her vil menighedsrådet høre

de udvalgte ansøgere, samt efterfølgende have en samtale med dem.

Indstillingsmøde Når den kommende præst skal udvælges, sker det ved afstemning. De valgte medlemmer af menighedsrådet foretager nu en afstemning i forhold til, hvem de gerne vil have ansat. Der skal indstilles 2 kandidater til stillingen. Indstillingen af den 2. kandidat er lige så vigtig som indstillingen af den 1 kandidat. Hvis den 1. kandidat trækker sig, skal menighedsrådet nemlig tage nr. 2. Biskoppen sender herefter indstillingen til Kirkeministeriet. Hvis den teolog, som får embedet, ikke er ordineret, skal vedkommende ordineres inden indsættelse. Det sørger stiftet for at arrangere.

Indsættelse Efter udnævnelse og ordination indsættes præsten af provsten ved en ordinær søndagsgudstjeneste, og sognepræsten er indtrådt i sit embede.


Af stiftsfuldmægtig Kirstine Frank Jensen

Kirken og bygninger på kirkegården mv. Menighedsrådet administrerer folkekirkens faste ejendom og har ansvaret for vedligeholdelse og sikring af bygninger og inventar. Det er derfor menighedsrådet, der træffer beslutning om fx istandsættelse, om- og tilbygninger eller evt. om opførelse af nye bygninger. Selv om de fleste kirker er meget gamle, er de ikke fredede, men af hensyn til den store kulturarv, der findes i kirkerne, skal mange af menighedsrådets beslutninger vedrørende kirken og dens inventar, bygninger på kirkegården og dens indhegning godkendes af stiftsøvrigheden, før de må føres ud i livet.

sulentrundebesøg giver menighedsråd, der ønsker det, lejlighed til at drøfte problemer eller muligheder for at gennemføre ændringer af kirkebygningen med en repræsentant for Nationalmuseet, den kongelige bygningsinspektør og biskoppen. Når et menighedsråd har truffet en beslutning, som kræver stiftsøvrighedens godkendelse, skal menighedsrådet eller dets arkitekt sende ansøgningen vedlagt relevant mate-

Alle kirker mv. er forskellige, så det kan være vanskeligt for menighedsrådet på forhånd at vurdere, hvad man kan få tilladelse til. Ribe Stift afholder derfor konsulentrundebesøg to gange om året. Et kon-

Stiftet rådgiver omkring til- og ombygninger

riale til Ribe Stift ad tjenestevejen, dvs. via provstiet. Se nærmere om sagsgangen på DAP’en via Faneblad Håndbøger – Håndbog »Bygninger og arealer« eller www. kortlink.dk/nrxe Ved behandlingen af sagerne trækker stiftet på en række konsulenter. I sager om kalkmalerier og gammelt inventar er det Nationalmuseet. I de fleste andre sager er det Nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør, og afhængigt af sagens indhold kontakter stiftet også eventuelt kirkegårdskonsulenten, klokkekonsulenten, varmekonsulenten og/eller orgelkonsulenten. I henhold til de gældende regler må konsulenter og stift tilsammen bruge maks. 95 kalenderdage på sagsbehandlingen, regnet fra sagen er modtaget i stiftet, men ofte er sagsbehandlingstiden kortere. 7


Af Betina Rasmussen, HR-konsulent, Ribe Stift

»Ribe Stift - Betina Rasmussen« Et menighedsråd er i telefonen til stiftets HR-konsulent Deres organist gennem mange år har sagt op, så de skal have ansat en ny og har brug for rådgivning. HR-konsulenten vejleder om krav til stillingsopslaget og om, at menighedsrådet bør benytte lejligheden til at overveje, om stillingen skal have samme indhold og omfang som tidligere. I løbet af samtalen sender hun cirkulæret, en skabelon til stillingsopslag, samt anden relevant information på mail til kontaktpersonen. Hun vejleder i telefonen om proceduren og opfordrer kontaktpersonen til at ringe igen, hvis der opstår tvivl eller problemer. Endelig tilbyder hun at gennemgå stillingsopslaget, inden det sendes ud. Samtalen sluttes af en snak om, hvad der skal ske efter ansættelsen, og kontaktpersonen får at vide, at stiftet også kan hjælpe med at skrive ansættelsesbeviset. Senere ringer et andet menighedsråd. Forholdene på deres kirkegård har ændret sig så meget, at de har brug for 8

Det handler om mennesker… at ændre på graverens ansættelsesvilkår. De har hørt, at sådan noget vist skal varsles over for nedarbejderen, og efter en snak om forholdene og de påtænkte ændringer vurderer HRkonsulenten, at der er tale om så væsentlige ændringer, at menighedsrådet skal partshøre og derefter varsle graveren. Hun tilbyder at udfærdige forslag til partshøringsbrev og senere endeligt varselsbrev. Tilbuddet modtages, og samtalen rundes af med en snak om arbejdstidstilrettelæggelse i forbindelse med ændringerne. Sådan fortsætter HR-konsulentens dag med rådgivning og vejledning,

som ud over ovenstående bl.a. kan handle om: • Beskrivelse af stillingsindhold • Lønindplacering • Lønforhandling • Opsigelse af medarbejdere • Fortolkning af overenskomster • Rådgivning og udfyldelse af konkrete udkast til ansættelsesbeviser • Bistand i forhold til arbejdstilrettelæggelse • Rådgivning om barsel, ferie, sygdom, løn, pension Der bliver dog også tid til, efter behov, at køre ud til menighedsrådene med rådgivning og information.


Af provst Lilian Høegh Tyrsted, Grene Provsti

Gudstjenesteliv i Grene Provsti De fleste af os tænker nok, at højmessen søndag formiddag er en væsentlig kerneydelse i folkekirken og skal forblive sådan. Det er her, at døren er åben for enhver, og her sidder vi alle i samme retning, og vi er fælles om at tjene Gud. Højmessens liturgi er næsten den samme i alle kirker i folkekirken, så den vil virke velkendt og tryg på den vante kirkegænger, uanset hvor man måtte vælge at gå i kirke. I vore dages folkekirke er der dog en øget opmærksomhed på, at de men-

nesker, kirken gerne vil have i tale, har meget forskellige forudsætnin-

STAFETTEN

ger. Derfor giver det god mening at arbejde med en vifte af forskellige

andre gudstjenesteformer. I Grene provsti oplever vi stor fornyelse i gudstjenestelivet, og denne fornyelse sker ikke på bekostning af højmessen, men som et væsentligt supplement. Her i Stiftsnyt kan I læse om sådanne fire andre former for gudstjenesteliv i Grene provsti. Det er kun et udpluk blandt mange andre gudstjenestetyper i provstiet, der har set dagens lys inden for de seneste år. God læselyst!

9


Af Gitte Bærentsen Lorentzen, sognepræst Thyregod og Vester Sogne

Gudstjeneste i børnehøjde Min erfaring med børn – både mine egne og andres – er, at det er nemmere at nå dem, når der er en tredje part, som de føler, er på deres side. Hvis der f.eks. er en bamse, som fortæller dem en historie, bliver det hele pludselig mere spændende, end når det er en almindelig voksen. Og hvis der er noget, børn husker, så er det, når der er blevet sagt noget lærerigt på en sjov måde af f.eks. en bamse/dukke, som de kan lide. DR har i efterhånden mange årtier benyttet sig af dette trick i forbindelse med Børnetime med enten Anna, Lot-

Nikodemus er altid på børnenes side

10

te og Kirsten eller Bamse, Kylling og Aske. Det har jeg taget til mig med det formål at udbrede evangeliet i børnehøjde på en sjov måde, som sætter lidt kolorit på børnenes oplevelse af kirken. Min bamse hedder Nikodemus og er en stor grå mus. Jeg prøver at tale for ham, dvs. jeg taler ud af højre mundvig, så børnene ikke så godt kan se, at jeg bevæger munden. Nikodemus’ lidt skingre stemme og københavnske accent giver ham personlighed: børnene ved, at det er Nikodemus’ stemme, selv hvis de ikke kan se ham. Nikodemus repræsenterer de børn, som er i kirken, og børnene ved instinktivt, at han er på deres side. Han tænker ligesom de og stiller spørgsmål, som børn kunne finde på at stille. I min forberedelse til gudstjenester, hvor Nikodemus medvirker, ligger en refleksion over en evangelietekst eller et tema. For at kunne sætte tingene lidt på spidsen, som Nikodemus har for vane, er det vigtigt for mig at kunne

Evangeliet udbredes i børnehøjde

gætte mig til, hvad et barn kunne finde på at spørge om til dagens evangelietekst/tema, og Nikodemus’ spørgsmål bliver til en dialog, hvor jeg svarer på det, som han – på børnenes vegne – spørger om. Det er vigtigt, at børnene føler, at de er med i dialogen, og Nikodemus’ spørgsmål kan knyttes til en nutidig kontekst, hvor ting fra børnenes hverdag inddrages, og det er vigtigt for mig at kunne få børnene til at slappe af og le. Med leg-til-læring når vi oftest lidt længere i forbindelse med børn.


Af Karin Merete Rahbek-Engmarksgaard, sognepræst i Filskov-Blåhøj

Salmesang for demensramte Siden februar 2014 har vi i Filskov Kirke afholdt salmesang for demensramte. Vi kalder disse stunder i kirken for »Stjernestunder«. Demens ødelægger hjernens hukommelsescenter. Men den del af hjernen, der lagrer tidlig indlæring og viden, er ofte intakt. Da mange demensramte tilhører en generation, hvor man lærte salmevers udenad – så gør dette, at bl.a. salmesang bliver et lille frirum i hverdagen, da sangskatten ofte ligger gemt i hjertet – selv om mange andre ting er glemt. Hensigten med »Stjernestunder« er at give de demensramte en oplevelse i nuet. Kirkerummet tilfører desuden en vigtig dimension ved disse lejligheder og er med til at give sammenhæng mellem musik og rum. Selv om hukommelsen er stærkt svækket, har det nemlig været meget tydeligt at se genkendelsen for rummet, når de træder ind ledsaget af orglets toner. Musik og kirkerum hænger ganske enkelt sammen – selv for en skrøbelig hukommelse. Det har været organist ved Billund

Vi anvender forskellige rekvisitter, f.eks. en paraply kirke Christine Toft Kristensen, som har tilrettelagt disse »Stjernestunder« og ledet den musikalske og den sansestimulerende del. Som præst har jeg hver gang været med og har haft min tydelige rolle i forløbene, idet jeg altid har været klædt i ornat – for at understrege sammenhængen mellem rum og indhold. Vi har valgt, at »Stjernestunderne« skal have et gudstjenesteligt genkendeligt forløb, derfor er både trosbekendelse, fadervor og en tekstlæsning med hver gang. Hver »Stjernestund« er tilrettelagt med et tema alt efter årstid og kirkelige højtid,

og der medbringes små rekvisitter til sansestimuli, der understreger årstid og tema. Til høst har vi bl.a. anvendt æbler, som blev duftet til og spist. Eller ved påske, har der været anvendt duftende salver, som deltagerne fik smurt på hænderne, og duftede til. Desuden er der anvendt: Sæbebobler, små trækors, ballon, blomster, ærteposer m.m. Alt sammen noget, som er med til at give sammenhæng og skabe »stjernestunder« i nuet. Små trækors og sæbebobler tages også i brug

11


Af Birthe F. Nielsen, lægleder af stillegudstjenesterne ved Grindsted Kirke

Hvordan lyder stilhed? Stille hverdagsgudstjeneste i Grindsted Kirke Hvordan lyder det, når nærvær er til stede? Føles det? Ses det? Mærkes det – i kroppen. I sjælen. I sindet? Er stilhed i rummet, omkring os, inden i os? Det er tirsdag i Grindsted. Der er ingen store bannere. Ingen fede annoncer. Der er et lille beskedent lys. Foran kirkelågen. Døren til kirken står på klem. En duft af Guds blidhed. Våbenhuset smykker sig med levende lys. Sagte toner fra kirkerummet fletter sig ind i flammen. De forener sig og danner en sti for foden, der er på vej. Sjælen mærker. Noget. Der står et kors. Med ækvator omkring. Med fællesskabscirklen. Små lys er tændt. Andre utændt til rådighed for den, der har brug for at tænde et lys for en anden, for en situation, for sig selv. For verden. Hører Gud ekstra, når et lys tændes? Hører Gud ekstra, når vi beder for hinanden? – Stilhedsrummet, hvor spørgsmål må stilles. Rummet, hvor glæden må blomstre. Sorgen skrige. Flænsende. Tåreløse øjne. Rummet, hvor fortvivlelse må dryppe ud af en menneskekrop og ind i Guds favnende hånd. Rummet for den, der føler sig tom. For hjertet i tusinde stykker. Her må vreden være. Her 12

Stemningen slås an med levende lys både ude og inde


må intetheden, følelsesløsheden kalde på befrielse – og taknemmeligheden takke. Stilheden er stedet, hvor sindet må være uden at skulle stå til regnskab. Bibelteksten taler uden udlægning. Vi fik tilbudt en prædiken i søndags. Vi tilbydes en ny på søndag. Men tirsdag aften. Tirsdag tilbydes stilhedens rum. Hvor næringen optages. Her må salmen synges igen og igen, så sjælen kan optage i ro. Her må længslen tale. Længsel er ikke noget, vi skaber. Længsel erfares. Den kan få navn. Den kan tale med Gud. I stilhedens rum må menneskeordene tie. I lyden af stilhed, skænkes brødet og vinen, som et kærtegn fra Gud. Stille min sjæl. Kom til din ro. Bo i Guds nænsomhed.

Inspiration til gudstjenestens ramme er fundet i Luthers lære, Taizé klostret. I den senere tid også i keltiske traditioner, samt hos den danske salmedigter Arne Andreasen.

Stillegudstjeneste i Grindsted startede d. 4. august 1991. Initiativet kom fra frivillige og tilrettelægges fortsat af frivillige – pt. 10 personer på skift. En ansvarlig har forberedt en indledningsbøn, samt tre bønner som indledning til fem minutters stilhed. Den ansvarlige synger for. Leder aftenen. Pianisten leder sangen fra klaveret. En oplæser viderebringer bibelteksten. En af kirkens præster holder altergang og lyser velsignelsen, og kirken smykkes af kirketjenere. Alt sammen i givende samarbejde med hinanden og med den borger, der søger stilheden, skænket af Gud.

Stilheden er stedet, hvor sindet må være uden at skulle stå til regnskab

13


Af Jakob Legarth, sognepræst i Ringive, Langelund og Lindeballe Kirker, www.ringivesogn.dk

Frimesser

14

Orgelet er skiftet ud med andre instrumenter musikere ellers kan byde ind med. Vores organist omarrangerer sangene og giver dem et rytmisk touch, og vi bruger også kristne sange, der ikke er i salmebogen. Alt, hvad der foregår under gudstjenesten, kommer via videoprojektor op på kirkernes vægge, hvilket også giver mulighed for at bruge billeder, illustrationer og små videoklip under prædikenerne. Til stor glæde for præst – og vistnok også menighed! Derudover er der små ting, vi gør anderledes. Frivillige hjælper til ved ind-

gangsbøn og nadver, vi samler sangene i blokke, har færre bønner og kun to læsninger, i kirkebønnen lægges der vægt på tid til stilhed og egen bøn/eftertanke, i stedet for den apostolske velsignelse bruger vi en keltisk velsignelsesbøn, vi synger velsignelsen, og alle beder udgangsbønnen i kor. Alt i alt er vi endt med en gudstjeneste, vi er rigtig glade for. Vi har meget ofte dåb til frimesserne, fordi gudstjenesteformen tiltaler mange unge familier, og vi oplever generelt, at den appellerer til alle aldersgrupper. Ud over dåbsgæster er der ca. dobbelt så mange gudstjenestedeltagere til frimesserne som til vores normale søndagsgudstjenester. Af biskoppen har vi fået lov til at afholde frimesser på højmessens plads seks gange om året.

Kan vi skabe en gudstjeneste, som taler til en bredere skare og er mere involverende og fællesskabsstiftende? En gudstjeneste, som appellerer til dem, der ikke i lige så høj grad som os sætter pris på den traditionelle højmesse? Det spørgsmål havde vi i menighedsrådet i vores lille landpastorat med Ringive, Lindeballe og Langelund Kirker stillet os selv i nogen tid. Derfor nedsatte vi i sommeren 2012 et frimesseudvalg, som skulle arbejde med en ny type gudstjeneste. Udvalget bestod af præst, organist, et menighedsrådsmedlem og nogle frivillige fra menigheden, som brændte for gudstjenestefornyelsen. I udgangspunktet var vi ikke bundet af, at gudstjenesten skulle være på en bestemt måde, men af hensyn til genkendeligheden endte vi med en frimesse, som i store træk minder om den traditionelle højmesse. De væsentligste forskelle er, at vi ikke bruger orglet, men klaver, guitar, bas, saxofon, og hvad de lokale, frivillige

Vi bruger også kristne sange, der ikke er i salmebogen


TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Ribe Domprovsti

Vester Vedsted-Mandø-Hviding-Rejsby Michael Hassel Nørgaard Nielsen er konstitueret som sognepræst fra 1. september 2016 under vakancen i pastoratet. Jernved-Hjortlund Jørgen Hanssen er konstitueret fra 1. september 2016 under vakancen i pastoratet.

Ringkøbing Provsti

Staby-Madum Sognepræst Jesper Wiborg Andersen har fædreorlov samt feltpræstetjeneste fra 30. september til 29. november 2016. Arne Aa vikarierer

Sankt Katharine-Kalvslund-Obbekær Sognepræst Simon Stubkjær har forældreorlov fra 14. november 2016 til 5. februar 2017. Sten-Ove Bro Vedstesen vikarierer. Malt Provsti

Åstrup Thomas Hårbøl er konstitueret til 31. januar 2017 under vakancen i pastoratet. Vejen-Læborg Peter Kiel Nielsen er ansat i stillingen som sognepræst fra den 15. december 2016. Føvling Sognepræst Katrine Gaub er meddelt afsked efter ansøgning med udgangen af november måned 2016.

Skads Provsti Vor Frelser Christian Bogh er ansat i stillingen som sognepræst med bistandsforpligtelse til Sædden Pastorat på 40% fra 1. november 2016. Skjern Provsti Stauning og Skjern Sognepræst Claus Thomas Nielsen har tjeneste som flyverpræst i perioden 11. oktober 18. december 2016. Uffe Vestergaard Pedersen vikarierer. Dejbjerg og Skjern Poul Nyborg er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. november 2016.

STIFTSNYTS REDAKTION Elof Westergaard (ansvarshavende) Birgitte Hausted Hans Jacob Iversen Simon Talbo Linneberg Stubkjær (redaktør) Betina Kirstine Dichov Rasmussen Jane Marie Sognstrup (redaktør) Søren Pedersen Mie Faarkrog

15


SPIDSEN

Af Hasse Neldeberg Jørgensen, provst/projektleder FUV

Hwa nøtt er et te? »Hwa nøtt er et te?« spørger Mi nååbo Pe Sme i Anton Berntsens gamle vise. Og måske tænker nogen sådan om stiftet? Det kan dels skyldes manglende viden om stiftets mange funktioner. Dels en opfattelse af, at sognet og det lokale kirkeliv glimrende kan klare sig selv uden indblanding udefra og ovenfra. Og set herfra er stiftet til ganske god nytte i mange sammenhænge. For det er jo derfra, at vores fælles formue (stiftsmidlerne, der fortrinsvis består af gravstedslegater) forvaltes. Og det er stiftet, der tager al bøvlet omkring en masse formalia; ved præsteansættelser, byggesager og andet, der har med vores ældgamle bygninger at gøre,

Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00

ved koordinering af store arrangementer, såsom det forestående reformationsjubilæum og, ikke mindst, juridisk og anden rådgivning til stiftets menighedsråd og provstier. Eksemplerne på, hvad det kan dreje sig om, er utallige. Og så er stiftet ikke at forglemme myndighed! Altså den instans, der træffer afgørelser, der har konsekvenser for livet i sognene. Det fordrer naturligvis lydhørhed, stor viden og indsigt at forvalte en sådan autoritet. Men jeg er ret sikker på, at vi er i gode hænder. Netop også fordi forvaltningen må være, og er, i stadig udvikling med sans og øje for, at folkekirken ikke er en statisk og uforanderlig størrelse. Endelig skal vi ikke glemme, at vi

Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380

alle har indflydelse på, hvad der sætter mål og retning for stiftet. Et unikt dansk forhold. Vi vælger chefen (biskoppen), og vi vælger medlemmerne af stiftsrådet. Sidstnævnte er en ganske glimrende måde at udøve det folkekirkelige demokrati på. En platform for udveksling af synspunkter mellem de otte provstier, præsterne og biskoppen/stiftet. Prøv blot at se på de mange udvalg og aktiviteter (Ribe Stifts hjemmeside), der er skudt op på denne frugtbare ager, som stiftsrådet har mulighed for at være. Hwa nøtt er et te? Stor, stor nøtt! Når der forvaltes med omtanke, følsomhed og sans for, hvad der er folkekirkens særkende og styrke.

Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk

Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: bih@km.dk

Ribe Stiftsnyt

Ribe Stiftsnyt - Nr. 24  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you