Page 1

Årsberetning 2019

Tema: ennem g e s l e n n Da e fordybels

»Ved dannelse forstår jeg den udvidede evne til at være opmærksom…« Meïr Aron Goldschmidt (1819-1887)


Indhold

Hvad er målet for de kristne friskoler?

2

Beretning fra sekretariatet

17

MOT – Trivsel og dannelse

3

Skoleoversigt

19

MOT – Kamma og Katrine fra 8. klasse

4

Regnskab 2018 og budget 2019

22

Nye ressourcer til kristendomskundskab

5

Balance

23

Nyt undervisningsmateriale

6

Revisorpåtegning

24

FKF-kurser

7

Bestyrelse og sekretariat

26

Religiøse friskoler – og et folketingsvalg

8

Andre adresser

27

Kort over de kristne friskoler

28

Beretning fra bestyrelsen

10

Hvad er målet for de kristne friskoler?

Grundig oplæring i den kristne tro? Solid undervisning? Sund udvikling? Modkultur? Det er svært at give et entydigt svar på det. Forsidebillet fra Den kristne Friskole i Holstebro og det tilhørende citat giver et bud, som måske – måske ikke – er dækkende. Er målet dannelse, så lyder spørgsmålet straks: Hvad er dannelse? »Dannelse gennem fordybelse« antyder at vi vil noget mere end dannelse. Vi vil uddanne og danne, men vi vil også grave dybt i de bibelske og eksistentielle værdier. Det har vi gjort i 47 år i de kristne friskoler – og i 10 år i den seneste konstruktion med én forening. Det bliver markeret her i Årsberetningen og vil blive markeret ved generalforsamlingen den 9. marts på Hotel Nyborg Strand. God læselyst og vel mødt i Nyborg.

2

Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1. th. 8722 Hedensted Email: fkf@kristne-friskoler.dk www.kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099 / 3030 2124 (HJH) Redigering: Hans Jørgen Hansen Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S Fotos: Anna-Marie Hansen og foreningens skoler


MOT - Trivsel og dannelse Af Brian Madsen, trinkoordinator i udskolingen, og Jens Peter Vrist, viceskoleleder, Jakobskolen, Aarhus

På Jakobskolen har vi i udskolingen haft MOT på skoleskemaet i et par år. Vi havde gennem længere tid drøftet, hvordan vi fik rammesat arbejdet med trivsel i udskolingen, da trivselsindsatsen ofte kunne have en tendens til at blive væk i bestræbelserne på at gøre eleverne så fagligt dygtige som muligt. Samtidig var det vores erfaring, at de ældste elever i skolen ofte havde vænnet sig til kulturen i klassen, både de gode aspekter i kulturen, men desværre også de negative. Vi havde som voksne en fornemmelse af, at der var noget ift. trivsel, som vores ældste elever »levede med«, uden at vi helt kunne få det frem i lyset og arbejde med det.

STRUKTUR I TRIVSELSARBEJDET Efter grundig undersøgelse af konceptet og undervisningsmaterialet tænkte vi, at værdierne i MOT flugter rigtig godt med nogle af de værdier, vi som kristen friskole lægger vægt på.

En anden fordel er at lærere og elever får et fælles sprog og en fælles begrebsverden omkring trivslen i udskolingen. Det er en stor hjælp til at kunne italesætte nogle af de udfordringer og konflikter, der kan dukke op i en udskolingsklasse. Vi oplever, at eleverne rigtig godt kan lide MOT og ofte spørger, om vi ikke snart skal have det igen. MOT er anderledes end den almindelige undervisning, og her kan vi sammen tale om noget, som er meget vigtigt for dem. Meget ofte er der mange praktiske øvelser og lege, der gør undervisningen og snakkene spændende og afvekslende. Trivselssnakken tog før i tiden ofte afsæt i konflikter og dermed en negativ ramme. MOT er forebyggende trivselsundervisning. Det oplever vi som en stor styrke og kan kun anbefale MOT til at arbejde med dannelse og trivsel i de ældste klasser.

MOTs tre grundlæggende værdier er: »Mod til at leve«, »Mod til at sige nej« og »Mod til at vise omsorg«. De værdier var i forvejen grundlaget for det trivselsarbejde, der allerede foregik rundt om i klasserne. En stor gevinst ved at følge MOT-forløbet er den struktur, vi får ind i trivselsarbejdet. Der ligger klare planer og mål for alle tre klassetrin, og der er lektionsplaner og beskrivelser til læreren i alle forløb. Det betyder, at trivselsarbejdet får en mere klar og defineret ramme ind i en skolehverdag, hvor vi også har mange andre ting, vi skal nå.

Brian Madsen ser en stor gevinst i den forebyggende trivselsundervisning.

3


MOT – Kamma og Katrine fra 8. klasse på Jakobskolen

Vi er to piger fra 8. kl. på Jakobskolen. Vi er super glade for at have MOT. Faktisk så glade, at vi tog en uddannelse som ung-MOTivatorer. At være ung-MOTivator vil sige, at vi besøger 6. kl. fire gange på et skoleår, og har MOT med dem. Som ung-MOTivator underviser vi 6. kl. i MOT’s tre værdier, og giver dem en smagsprøve på hvad de skal i 7., 8. og 9. kl. Vi tror på, at det motiverer eleverne, hvis det er mere jævnaldrende, der kommer og fortæller. Det er nemmere for os at fortælle det på en måde de forstår, end det ville være for mange voksne. Vi har jo selv lige været på deres alder, og kæmper stadig med nogle af de samme problematikker. Det gør bla. at de nemmere kan relatere til det vi siger. Det giver generelt bare en rigtig god energi Som sagt har vi været på en Ung-MOTivator uddannelse, med 70 andre unge. Det var rigtig spændende, og meget lærerigt. Der fik vi nogle gode metoder til, hvordan man står foran andre og underviser på den rigtige måde. Vi var der i tre dage, hvor vi i to af dem havde undervisning, og på den sidste dag skulle vi certificeres. På uddannelsen var der tre voksne indenfor MOT og otte tidligere Ung-motivatorer. Det var rigtig fedt, fordi

vi har det på samme måde med dem, som 6. kl. har det med os. Altså at vi ser op til dem, blandt andet fordi vi kan relatere meget til dem. For os har det blandt andet betydet, at vi er blevet meget bedre til at stå foran mange mennesker og fortælle. Det gælder alt fra fremlæggelser i klassen, taler til fester, og når vi skal undervise 6. kl. i MOT. Vi har også selv været elever i mange MOT-timer sammen med vores klasse. Det har bidraget utrolig positivt til klassen. Vi har et rigtig godt sammenhold, og er gode til at have alle med. Vi kan tydeligt mærke forskel fra første MOT-time til nu. Folk er mere åbne om ting. Vi tror, at det ville gøre godt, hvis alle havde MOT.

Mission = Kommunikation VI TÆNKER MED OMKRING DET, DU HAR PÅ HJERTET! KOMMUNIKATION ER EN HJERTESAG!

BRO G Å R D S VEJ 7 6 9 2 0 VI D EB Æ K T E L EF O N 97 17 1 1 2 2 MA I L @ K I R K EB L A D ET. N U

4

Tal med en ekspert inden for rådgivning i sager om ansættelsesforhold, byggeri og entrepriseret.

Lars Gregersen advokat (H) og partner lag@horten.dk 5234 4186

horten.dk


Nye ressourcer til kristendomskundskab Af konsulent Torben Mathiesen

Kristendomskundskab er de kristne skolers kongefag! Det er i dette fag, skolerne har mulighed for specifikt at undervise i det grundlag, som de kristne skoler bygger på. Som en del af Strategi 2020 har FKF gennem de seneste år derfor haft fokus på at tilvejebringe nye ressourcer til netop dette fag.

REVIDERET LÆREPLAN Et læreplansudvalg har bearbejdet FKFs vejledende læreplan, og det har resulteret i en forenkling og en række justeringer, der blandt andet betyder, at kundskabsområderne matcher de kundskabsområder, der også bruges i Fælles Mål. Målet er, at FKFs læreplan både kan bruges af skoler, der vælger at bruge læreplanen som en alternativ læreplan og af de skoler, der ønsker at følge Fælles Mål.

der er også nogle ændringer, og ikke mindst er læreplan og inspirationskatalog blevet skilt ad, hvilket gør begge dele mere overskuelige for de lærere, der skal planlægge undervisningen. FKF kristen

Der er også blevet udarbejdet et nyt inspirationskatalog, der matcher læreplanen. Mange af forslagene i inspirationskataloget eksisterede allerede i forbindelse med den gamle læreplan, men

riale | Un

dervisning

sforløb i 9

. klasse |

Lærervejle

dning

FKF unde

rvisningsm

ilosofi Etik og livsf shjælp d ø – Aktiv d

ateriale | Kopiark

| Undervis

ningsforløb

i 2. klass e

Moses

https://ww

w.etik.dk/

aktiv-doed

shjaelp

18

ofoed, 20 atter: Anita K

Forf

1

REVIDERET INSPIRATIONSKATALOG

domsmate

Lektion 1: Moses i Egy pten ............ Lektion 2: .................. Moses kald .................. es ............ Lektion 3: .................. .................. Udfrielsen .................. .................. fra Egypten Lektion 4: ..Kopiside .................. .................. Vandringen 1-4 .................. .................. gennem det ...... Kopiside Lektion 5: .................. Røde Hav Ørkenvand 1-3 .................. .................. ringen: De Lektion 6: ...Kopisid ...... 10 .................. e 1-3 bud Ørkenvand .................. ..............Ko ringen: Kob .................. piside 1-2 berslangen .................. .................. ............ Kop .................. iside 1-3 .................. ....Kopiside 1-4 1

NY HJEMMESIDE MED UNDERVISNINGSMATERIALER

Oven på arbejdet med læreplan og inspirationskatalog er der blevet lavet en hjemmeside, hvor både læreplan og inspirationskatalog er blevet gjort tilgængelige online, og hvor der samtidig lægges undervisningsforløb op, der matcher (nogle af) emnerne i læreplan og inspirationskatalog. Foreløbig er der et begrænset antal undervisningsforløb på siden, men hjemmesiden er under fortsat opbygning, og der vil hen over de kom­mende år løbende blive lagt flere undervisningsforløb op. Sidens navn er: www.kristne-friskoler.dk/ kristendomskundskab

5


Nyt undervisningsmateriale til seksualundervisningen Af konsulent Torben Mathiesen

En række organisationer har taget initiativ til at udvikle et nyt undervisningsmateriale til seksualundervisningen i skolen. Formålet har været at udarbejde et materiale, der bygger på et kristent livssyn. Materialet skal supplere de allerede eksisterende materialer på markedet, og lærere – ikke mindst på kristne skoler – får dermed et større udvalg og en bedre mulighed for i højere grad at inddrage værdibaserede tilgange til undervisningen.

alet er relevante fagpersoner inden for hvert af områderne, og der har været benyttet korrekturlæsere med erfaring inden for undervisningen i SSF-faget. kabt som mand og kvinde S (materiale til 1., 3. og 5. kl.) Hvor kommer jeg fra (materiale til 0., 4. og 6. kl.) Mig og min krop (materiale til 0., 4. og 6. kl.) Kropsidealer (materiale til 2. og 5. kl.) Grænser (materiale til 2., 4. og 6. kl.) Familieliv (materiale til 0., 3. og 6. kl.) Følelser (materiale til 1. og 5. kl.)

STORT BEHOV Materialet hedder »Jeg er køn«. Det er med til at dække et stort behov. Dels har en evaluering af Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i både folkeskolen og på frie skoler vist, at faget ikke alle steder prioriteres i tilstrækkelig grad. Dels promoverer de store aktører omkring undervisningsmaterialer værdier, som på nogle områder ligger fjernt fra klassisk kristen etik. Der er f.eks. gode materialer at hente hos Sex og Samfund, men der følger også ofte en holdning med, som er problematisk, bl.a. omkring forståelse af køns­identitet.

BREDT OG FAGLIGT FUNDERET MATERIALE Det nye materiale retter sig mod undervisningen i 0.-6. klasse, og det er samlet i syv temaer, som hver især er blevet rettet mod de forskellige alders­ grupper. Skribenterne på ma­te­ri­

6

INFO

MATERIALET KLART TIL SKOLEÅRET 2019/20 Materialet afprøves i foråret 2019 på tre kristne friskoler. Herefter vil den endelige korrektur blive foretaget, og materialet vil være tilgængeligt på www.adamogeva.dk inden sommeren 2019, så det kan være klar til skoleåret 2019/20.

AK TIVITE TE

TERIALE BØGER & MA

KONTAK T

R

EMNER nde mand og kvi // Skabt som fra jeg r me // Hvor kom krop // Mig og min ler dea psi Kro // // Grænser // Familieliv // Følelser

3. klasse // Sk

og kvinde abt som mand

eden kabet og frih ke om ægtes isse og med Guds tan es med skilsm Der arbejdes er. Der arbejd lad for e ikk i at vide at vi ger det giver, de udfordrin

Aktiviteter

3

2

1

ing x og forplantn

3. klasse // Se

KL ASSE TRIN

Aktiviteter

# 0. klasse

1

# 1. klasse

3

# 2. klasse

2

vlese her en kor t beskri Leg en leg her beskrivlese t kor en Video vlese her en kor t beskri l må rgs Tekst + spø

# 3. klasse # 4. klasse

op Mig og min kr

# 5. klasse # 6. klasse

ALLE KAPITL

ER

//

3. klasse

eden kabet og frih ke om ægtes lsmisse og med Guds tan ejdes med ski Der arbejdes lader. Der arb for e ikk vi i at vide at ger det giver, de udfordrin

Aktiviteter

3

2

1

opsidealer 3. klasse // Kr og friheden ægteskabet aer iale en ingsm visning ervisn lunder Et und sek sua g for sse til bru

0.-6.

kla

ke om e og med Guds tan med skilsmiss Der arbejdes Der arbejdes ikke forlader. i at vide at vi giver, det ger rin de udford

Aktiviteter

1

2

3

JEG

KØN

ER

AFSENDER OG MODTAGER

Organisationerne bag materialet er Indre Missions Ungdom, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Indre Missions Familiearbejde, Adamog­Eva.dk, Luthersk Mis­sions Børn og Unge, Børne- og UngdomsOase og Foreningen af Kristne Friskoler. Organisationerne har i første omgang målrettet materialet mod de kristne skoler, men håbet er, at også lærere i folkeskolen vil finde det relevant.


FKF-kurser Af konsulent Torben Mathiesen

I skoleåret 2018/19 var der en meget flot tilslutning til de mange kurser, som FKF udbød. Samlet set har der været ca. 470 deltagere på kurserne. I det kommende skoleår følges der op med en række nye og spændende kurser.

KURSER I 2019/20 Kursuskatalog for 2019/20 er udsendt til skolerne. De pædagogiske/faglige kurser indeholder en lang række

tilbud, herunder et kristendomskursus med fokus på livsfilosofi og etik, et kursus i Israel og en spændende konference om SSF-faget på kristne skoler.

Oversigt over afholdte kurser i 2018/19 Kursus

Antal deltagere

Pædagogiske/faglige kurser Skabelse og evolution (øst)

16

Skabelse og evolution (vest)

29

Kristen litteratur i undervisningen (øst)

8

Kristen litteratur i undervisningen (vest)

12

Børns kønsidentitet (MKF)

28

Børns kønsidentitet (Bøgballe)

36

Fortællekunst

28

Kristendomskursus

29

Kurser for faggrupper (faste kurser) Lederkursus (internat)

83

Pedelkursus

22

Kursus for nye lærere og pædagoger

26

Sekretærkursus

34

IT-træf

37

SFO- og daginstitutionslederkursus

38

Bibliotekarernes internatkursus

17

Lederkursus (éndags)

42 (Ikke afholdt ved redaktionens slutning)

7


Religiøse friskoler - og et folketingsvalg Af sekretariatsleder Hans Jørgen Hansen

I Sverige tegner der sig et flertal i Rigsdagen for at tage statstilskuddet fra alle religiøse friskoler. Rystende og absurd i et demokrati! Der er flere begrundelser: Nogle af de svenske partier vil af med de muslimske friskoler, nogle partier vil have religion ud af det offentlige rum og andre har vejret en folkestemning og fundet ud af, at denne holdning er der måske stemmer i. Efter flere måneders forhandlinger lykkedes det Stefan Löfven fra Socialdemokraterne at danne en regering med ham som statsminister. For de religiøse friskoler i Sverige – og herunder de 65 kristne friskoler – var det nok det værste, der kunne ske. Socialdemokraterne er gået til valg på at religiøse skoler skal lukkes. »Skoler skal ikke styres af imamer og præster« er deres slogan. Friskolerne i Sverige kæmper for deres liv. De argumenterer med både menneskerettigheder, forældreret og frihedslovgivning. Men det bliver svært – rigtig svært! Endnu er der ikke fremsat konkrete lovforslag, fordi den nye regering lige skal finde sig selv efter alle forhandlingerne. Og måske er der et lille håb i, at det blev en meget bredt sammensat regering, så der er mange, der skal tages hensyn til, når der skal lovgives. Spørgsmålet i denne artikel er, om vi er på vej samme sted hen i Danmark?

8

Hvis man spørger politikere på Christiansborg, så ser de ikke en udvikling på vej mod svenske tilstande – uanset hvilket parti, de tilhører. Senest friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet i en samtale med FKFs bestyrelse i januar 2019. Men holder det? Som beskrevet i formandsberetningen, så oplever vi en divergens mellem de samtaler vi har med politikere face-to-face og så deres udtalelser, når der ruller en mediehistorie om kvindelige præster eller kønsopdeling af elever i idrætstimen. Så bliver der forlangt skærpet tilsyn og fratagelse af statstilskuddet.

MEN HVOR LANGT ER VI EGENTLIG FRA »SVENSKE TILSTANDE«? Det mest markante indtil nu har været forslaget fra Socialdemokraterne i august 2017 om at lukke alle muslimske friskoler. Det skulle ske ved at fratage statsstøtten til alle friskoler i Danmark med mere end 50% elever med ikke-vestlig baggrund. Det er senere blevet bragt op i folketinget af Dansk Folkeparti, men kunne ikke samle støtte fra andre partier end S og DF. SF var dog villige til at se på flere af elementerne i forslaget, sagde deres ordfører, Jakob Mark. Hvis SF vælger at gå med, så er der med den nuværende mandatfordeling flertal for forslaget.


En optælling viser, at hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at 13 muslimske, 1 katolsk og 1 kristen friskole vil få frataget statsstøtten, og derfor muligvis må lukke.

I de kristne friskoler ved vi godt, at Luther havde samme overvejelse, da han mente, at familiefædrene var for dovne og slappe til at opdrage og oplære deres børn i den kristne tro og derfor måtte kirken og skolen tage over. Dybest set er det

’’

Dan Jørgensen sagde i forbindelse med fremsættelsen af forslaget: forældreretten, der er »Vi ser bestemt ikke på det her som forReformationens gennemslagskraft er skelsbehandling. Vi ser på det som en på mange måder båret af, at der samtipå spil i det kommende målrettet politik, der tager et integratidig blev startet skoler, hvor børnene folketingsvalg. onshensyn, og det er faktisk et positivt blev undervist og oplært. Forskellen til i politisk instrument. Det er ikke med det formål at tage dag er, at friskoler er oprettet og drevet af forældrene noget fra nogen. Det er med det formål at sikre, at de selv – ikke af kirken eller af staten. elever, det drejer sig om, får en bedre skolegang.« Dybest set er det forældreretten, der er på spil i det (Dan Jørgensen i Politiko d. 5.7.2017) kommende folketingsvalg. Det afgørende spørgsmål til dette forslag må være: Og nej – vi får ikke svenske tilstande. Men hvis vi ikke Hvem ejer børnene? får politikere, der er mere optaget af at værne om forArgumentationen viser, at socialdemokraterne mener, ældreret, åndsfrihed og mindretalsret end af at følge at staten skal overtage børnenes opdragelse og præg- en folkestemning og lovgive imod religiøse mindretal, ning, hvis forældrene ikke er i stand til det, mens grund- så er ikke bare de religiøse friskoler – herunder de kristloven og friskoletanken bygger på, at det er forældrene, ne – i fare. Så er det vores demokrati, der på længere der alene har ansvaret for deres børn. sigt er i fare!

9


Hvor går grænsen for de kristne friskolers frihed?

Beretning fra bestyrelsen Af formand Thorkild Bjerregaard

I en tid hvor stort set alt gøres op i nytteværdi i forhold til konkurrencestaten, og tendensen og holdingen er, at flertallet altid har ret, er der tilsyneladende ikke mange, der forstår spørgsmålet omkring grænsen for de kristne friskolers frihed.

bejde og administration. Tilsynet har ikke inden for de sidste 10 år konstateret væsentlige mangler på en eneste af de 34 kristne friskoler, som er medlem af FKF.

Det efterlader et klart indtryk af, at det trods alt ikke står helt så slemt til med parallelsamfund og »lyssky« Skolerne må gerne være her, bare de er sammenligne- aktiviteter på de kristne friskoler, som forskellige melige med andre skoler og i øvrigt retter ind, underfor- dier undertiden antyder. Vi oplever, at visse journalister stået efter flertallet. er præget af forudindtagede holdninger, når de spørger til de kristne friskoBestyrelsen og ledelsen i FKF har i årets Vi oplever, at visse ler. Det er beskæmmende, da det er løb mange samtaler med politikere fra journalister er præget af uden bund i virkeligheden og tegner et forskellige partier på Christiansborg. forudindtagede holdbillede af mangelfuld research. LigeleGenerelt er det gode samtaler, og polininger, når de spørger til des er det svært at afgøre hvor græntikerne er positive og synes, det er sen går mellem kritisk journalistik og de kristne friskoler. spændende og godt for skolevæsenet i forudindtagede holdninger. Danmark med forskellige skoleformer, herunder kristne friskoler. Vi har ikke mødt en eneste Kritisk journalistik i et demokrati er fint. Forudindtapolitiker, der har givet udtryk for, at kristne friskoler skal gede holdninger medfører derimod ofte, at modparten lukkes, hverken helt eller delvis. Der er selvfølgelig for- hænges ud uden at sagens substans undersøges. skel på de forskellige politiske partier, hvor meget de Der mangler generelt forståelse for frihedsbegrebet, går ind for frie grundskoler i Danmark, men de har ikke som historisk har præget det danske samfund op til i et specielt horn i siden på de kristne friskoler. dag. Der er en stigende berøringsangst for noget, der Det står i skærende kontrast til, hvad nogle af de samme er anderledes. Vi bliver mere og mere ens, og der er politikere undertiden udtaler i medierne. Når der er en mindre plads til forskelligheder. mediesag, kritiserer de med stor forargelse kristne friskoler og stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i, at skatteydernes penge går til den slags skoler. Det er et besyn- ØGET ELEVTILGANG derligt spil, og et udtryk ikke bare for mediernes magt og De kristne friskoler oplever i disse år en øget elevsøgsensationslyst men også politikernes fokus på nyttevær- ning. Elevtilgangen er steget år for år, således at der nu i di og ikke mindst deres eget genvalg og popularitet i be- alt er 7.624 elever på de kristne friskoler. Tilgangen er folkningen. Det er beskæmmende at være vidner til. Det ikke kun fra kristne hjem og skolerne vælges af en bred er trods alt politikerne, der leder og lovgiver i dette land. skare af forældre. Berøringsangsten findes altså ikke hos forældrene, og hvis der findes lukkede miljøer og parallelsamfund, er disse ikke en del af de kristne friskolers BERØRINGSANGST FOR DET, hverdag, hvor der er åbenhed og gennemskuelighed.

’’

DER ER ANDERLEDES

I Danmark er der et veludviklet ministerielt tilsyn med de frie grundskoler, et system der med jævne mellemrum justeres og strammes af politikerne. Det lever de kristne friskoler fint med, selvom det giver ekstra ar-

10

FRIHED OG DANNELSE De kristne friskoler ønsker at bruge friheden og endda udfordre den. Skolerne har ikke noget ønske om at


’’

På de kristne friskoler tvinger vi ikke eleverne til en bestemt tro eller livsførelse.

være anderledes bare for at være anderledes. Det skal give mening i en god skolehverdag. Formålet er at drive gode skoler, hvor eleverne ikke bare lærer noget men også dannes til livet. Skolerne underordner sig til en hver tid den danske lovgivning, herunder friskolelovens krav om »at stå mål med«, om »demokratisk dannelse«, om »frihed og folkestyre« og om »lighed mellem kønnene«. Skolerne ønsker at være ordentlige og redelige og det er netop de værdier, som skolerne ønsker at give videre til eleverne.

DE KRISTNE FRISKOLER – ET BROGET BILLEDE Kendetegnende for de 34 kristne friskoler er, at de udgør en broget samling skoler, hvad angår størrelse, beliggenhed og daglige udfordringer. Der er stor forskel på at være skole i en storby eller i et lille lokalsamfund, ligeledes på at være 50 elever eller 400 elever. Flere skoler har ventelister, og andre kæmper med elevtallet. Nogle skoler har også tilknyttet en daginstitution og noget tyder på, at der i de kommende år kommer flere daginstitutioner i forbindelse med kristne friskoler. Der er i øjeblikket ikke initiativer i gang for at oprette nye kristne friskoler. For et års tid siden var arbejdet langt fremme med at oprette en ny kristen friskole i Århus, men initiativet gik i sig selv igen.

ET KRISTENT VÆRDIGRUNDLAG Ikke to skoler er ens, men alle de kristne friskoler hviler på et kristent værdigrundlag. Mange danskere kalder

sig »kulturkristne«, men de kristne friskoler går et skridt videre og bekender sig til en mere klassisk kristendom, der har større indflydelse på dannelse og dagligliv, og hvor man gerne taler om tro og troens praktiske betydning. Konkret kommer det til udtryk på skolerne ved daglige morgensamlinger med sang, bøn og Fadervor. Der er morgensang i traditionel forstand, som den kendes tilbage i tiden på mange folkeskoler. Ved disse morgensamlinger er der oftest forkyndelse, hvor en tekst fra Bibelen, som regel indgår. Forkyndelse indgår derimod normalt ikke i den øvrige undervisning. På de kristne friskoler tvinger vi ikke eleverne til en bestemt tro eller livsførelse. Tvang har intet med sand kristendom og den kristne frihed at gøre. Det forventes derimod, at elever og forældre tager hensyn og behandler hinanden med respekt. De kristne friskoler har forskellige traditioner for, hvordan kristendom i øvrigt indgår i skolens liv. Nogle har tradition for at synge et bordvers i forbindelse med spisning og der kan være andagter i forbindelse med forældrearrangementer og lignende. Fælles for mange kristne friskoler er, at der synges meget. Sangvalget spænder vidt mellem forskellige slags sange og salmer. Den kristne holdning ligger som en undertone, men det er ikke det, der fylder mest i dagligdagen. Det gør derimod det praktiske skolearbejde, hvor det faglige udbytte og god trivsel er i højsædet. Gæster på kristne friskoler vil opleve et skoleliv som på enhver anden skole. Eleverne går i skole for at lære noget både fagligt og socialt, så de får de bedste muligheder for at klare sig godt i livet.

11


Mange kristne friskoler arbejder på at eleverne opnår et højt fagligt niveau. Gode karaktergennemsnit og lignende viser, at arbejdet også bærer frugt. Men tingene griber ind i hinanden. Den kristne holdning er en naturlig del af livet, og derfor kan faglighed og dannelse – og fordybelse – ikke adskilles.

kerne tilsyneladende ikke, og det lider skolen og ikke mindst eleverne under. At gøre alting op i målstyring og nytteværdi strider mod de kristne friskolers DNA. Det er tvivlsomt, at der kommer et godt liv ud af denne ensidige fokusering. Faglighed, paratviden og gode Pisaresultater lever de kristne friskoler fint med, men ikke at elevernes dannelse er trængt i baggrunden til DANNELSE I SAMFUNDET: fordel for nytteværdi og konkurrence. SKOLEN SKAL SIKRE ØKONOMISK VELSTAND Det handler ikke bare om simpel, kortsigtet likviditet Igennem mange år har skolen været politikernes og priskalkulationer. Det handler også om etik og mokamp­plads, hvor den ene skolereform har afløst den ral, det handler om værdier og anstændighed. Hvor er begreber som næstekærlighed, solidaanden. Hvis ikke politikerne har kunnet ritet, fællesskab, pligt og ansvar? Her komme igennem med hele reformer, Løsningen er ikke har de kristne friskoler noget at byde har løsningen været små og store juflere mål og regler, men ind med. Der er brugt meget tid på at steringer – sådan som vi også har set mere fokus på dannelse udfærdige en »kanon« i historie og litpå det sidste. Skolen har ikke haft arog en sund udvikling teratur. Derved sikres, at eleverne får bejdsro, så tingene har fået lov til at for alle børn. lært om enevælde, systemskifte, Steen bundfælde sig. Et gennemgående træk Steensen Blicher og andre udvalgte ved de sidste mange års skolereformer er, at de har handlet om målstyring og nytteværdi og emner. Der kunne være brug for en kanon i dannelse – ikke om dannelse og værdier. Nutidens skoleelever er eller i det mindste at dannelse blev sat på skolens dem, der i fremtiden skal skabe de økonomiske betin- dagsorden. gelser for velfærdssamfundets overlevelse. Det har ført til den folkeskole, vi kender i dag, som er en næsten SOM MAND OG KVINDE holdningsløs skole. En ny undersøgelse omkring et af de timeløse fag, En del af de kristne friskoler opstod i 70’erne og 80’erne Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab, som en bevægelse mod den tids kristendoms- og sekafslører, at disse fag klarer sig dårligt. Mange elever får sualundervisning i folkeskolen. De kristne friskoler har ikke tilstrækkelig undervisning i disse områder. De frie stadig fokus på både kristendomsundervisning og sekgrundskoler klarer sig bedre end folkeskolerne i under- sualundervisning, som absolut vigtige områder. Det søgelsen, men det er alligevel bekymrende. Skoleleder- seksuelle er en del af menneskelivet og eleverne skal nes formand, Claus Hjortdal, har i den forbindelse ud- have en solid undervisning på dette område. Faget er talt, at målstyring på bekostning af dannelse i fol­ke­- specielt, da det også omfatter holdninger. I øjeblikket skolen har bevirket, at de timeløse fag – herunder sek- foregår der et samfundsmæssigt socialt eksperiment sualundervisning – er blevet nedprioriteret. omkring kønsbegrebet, som virker noget tilfældigt. Mand og kvinde erstattes af et neutralt kønsbegreb, intet køn (hen-køn) eller mange varianter af køn. ForSÆT SKOLEN FRI virringen er total, og det er den også for de elever, der Løsningen er ikke flere mål og regler, men mere fokus kæmper med deres identitet. på dannelse og en sund udvikling for alle børn. Med andre ord: Sæt skolen fri. Men det vovemod har politi- På de kristne friskoler er holdningen, at mennesker er

’’

12


’’

Der kunne være brug for en kanon i dannelse – eller i det mindste at dannelse blev sat på skolens dagsorden.

skabt som mand og kvinde, kønnene er ligeværdige, og mennesker er ligeværdige ligegyldig hvilken seksuel orientering, det enkelte menneske har. Alle mennesker har uden undtagelse høj værdi. Der er forskel på drenge og piger, mænd og kvinder. De kan præstere noget forskelligt. Det betyder ikke, at de har mindre værdi eller diskrimineres. På de kristne friskoler har drenge og piger adskilte omklædningsrum, kønnene sover også hver for sig på lejrskoleture, osv. Drenge og piger kan klæde sig forskelligt. Det er ikke noget krav, men sådan er traditionen. Årsagen til forskelligheden er, at mennesket er skabt som mand og kvinde. Det grundsyn har der altid været på de kristne friskoler. Det har ikke noget at gøre med »forstokkede« holdninger, som landets statsminister – ganske vist i anden sammenhæng – var ude at sige om det klassiske, kristne menneskesyn.

EN KRÆNKELSESKULTUR VINDER FREM Bagatelgrænsen for hvornår folk føler sig krænkede er rykket, så det, der før blev betegnet som småting, bliver nu til offentlige sager. Det gælder ikke kun omkring kønsbegrebet. Komiker Anders Matthesen kalder tiden

for hysterisk. Han og kollegaen Thomas Wivel oplever som komikere, at komik er i forandring. Folk bliver krænket af komik og tåler ikke satirens underfundige og undertiden krasse natur. Krænkelseskulturen sætter grænser for samfundssatiren, som tidligere kunne være med til at skabe en debat. Hele historien om højskolesangen »Den danske sang er en ung blond pige«, der forargede en underviser på CBS i Købehavn, vidner om det samme. Skal krænkelseskulturen sætte rammerne for friheden? Hvor går grænsen? Forhåbentlig ikke dér, hvor noget er krænkende, blot fordi det ikke er mainstream.

SOCIAL KONTROL En rapport i januar 2019 fra Børns Vilkår beskriver, at børn og unge fra kristne miljøer også ringer til Børnetelefonen, fordi de føler sig underlagt social kontrol. Rapporten var blevet til på baggrund 459 samtaler om negativ social kontrol på Børnetelefonen.

13


’’

Skal krænkelseskulturen sætte rammerne for friheden? Hvor går grænsen? Forhåbentlig ikke dér, hvor noget er krænkende, blot fordi det ikke er mainstream.

Rapporten fortæller, at »en ikke ubetydelig del« af henvendelserne stammer fra børn i kristne miljøer. Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, fortæller, at den negative sociale kontrol i lukkede kristne miljøer er et problem, der ofte flyver under radaren i Danmark. Hvis rapportens konklusion, at negativ social kontrol er udbredt i kristne kredse, er korrekt, så er det overraskende. De kristne friskoler har bred kontakt til mange kristne miljøer i Danmark. At social kontrol kan finde sted i et mindre omfang kan bestemt ikke afvises. Ved mistrivsel underrettes myndighederne. Som på alle andre skoler i Danmark kan der være elever som mistrives af forskellige årsager. Det kan være vold i hjemmet, seksuelle overgreb eller meget andet. Når der er grund til bekymring, så underretter de kristne friskoler myndighederne, sådan som det er skolernes pligt. Et overblik over disse underretninger kan give et billede af

hvilke hjem og familier, der har problemer. Ud over at alkohol tit indgår i mistrivsel og underretninger, er der ikke umiddelbart grundlag for at konkludere, at andre grupper, f.eks. kristne hjem, skiller sig særligt ud. Efterfølgende har flere forskere været ude for at kritisere rapporten fra Børns Vilkår. Bl.a. professor Rune Stub­ager fra Aarhus Universitet, der undrer sig over flere manglende forudsætninger i rapporten. Børns Vilkår oplyser f.eks. ikke, hvordan informanterne er udvalgt. »Så kan man ikke vide, om der har været en tendentiøs udvælgelse. Det ville i en videnskabelig situation være helt uacceptabelt ikke at fortælle om så grundlæggende trin i metoden,« siger han.

BARNETS RETTIGHEDER SKAL RESPEKTERES I januar 2019 viste TV2 tre dokumentarudsendelser med bl.a. Ruth Evensen og evangelisten Torben Søndergaard, som står i spidsen for et voksende missionsarbejde i Danmark. Titlen på udsendelserne var »Guds bedste børn.« De kristne friskoler har intet samarbejde med de to personer eller med Torben Søndergaards bevægelse, The Last Reformation. Hvis TV2’s dokumentarudsendelser kan tages for pålydende, og virkeligheden er gengivet nogenlunde korrekt, så tager FKF skarpt afstand fra disse kristnes praksis. Børn skal ikke overvære den slags voldsomme scener med dæmonuddrivelser. Det er traumatiserende. Den lemfældige omgang med lægeordinereret medicin, som blev antydet i udsendelserne, er også dybt kritisabel.

KOBLINGSPROCENT De økonomiske muligheder for de frie grundskoler har været stabil de sidste par år med en koblingsprocent på 76%. Vi tør imidlertid ikke tro på, at der er skabt ro om finansloven og koblingsprocenten mange år frem. De to store skoleforeninger ser stadig forskelligt på, hvordan de sidste tilskudskroner skal anvendes. Dan-

14


marks Private Skoler går ind for en øget fripladsbevil- statens side. Derfor kan vi være betænkelige ved, at en ling mens Friskoleforeningen satser på specialunder- procent af tilskuddet nu er bundet op på en bestemt visningen. Det var også synspunkterne ved skole- opgave. Hvis tilskuddet falder igen, forsvinder denne foreningernes indstilling til finansloven for 2019. Ved binding så også igen? den endelig finanslovsvedtagelse vandt Friskolefor- En stor bekymring er, at et evt. regeringsskifte efter et eningens forslag mest gehør. Det er altid politikerne på folketingsvalg betyder, at koblingsprocenten kommer Christiansborg, der i sidste ende bened på 71%. Socialdemokrater har lufstemmer. tet denne mulighed, men både internt i En stor bekymring er, partiet og fra flere andre partier lyder Nogle politikere og embedsmænd i at et evt. regeringsder ikke til at være opbakning til en såkommunerne – og enkelte politikere på skifte efter et folkedan nedskæring. Det ville også betyde Christiansborg – påstår, at friskolerne tingsvalg betyder, at svære vilkår for mange friskoler og får for meget i tilskud og koster mere koblingsprocenten medføre skolelukninger. end folkeskolen. Samfundet sparer kommer ned på 71%. samlet set penge på de frie grundsko-

’’

ler i forhold til, hvis alle elever gik i en offentlig skole. Der er stadig et stykke op til 100% i tilskud til de frie grundskoler og vi har absolut ingen interesse i at nå derop. Friskolerne har en vis frihed til at drive den bedst mulige skole, og det må gerne koste. Friheden kan sættes over styr med flere penge, hvorved staten får legitimitet til at bestemme mere sådan som vi ser det f.eks. i Sverige. Hvis en fastlåst koblingsprocent kunne garanteres fremover på 75%, ville vi klart foretrække dette. Det var netop tilfældet i alle årene fra 1995 til 2010. Så kunne skolerne fremadrettet lægge mere stabile budgetter og koncentrere sig om at drive skole. Som altid går vi ind for enkelhed og gennemskuelighed uden alt for mange puljer, som der kan ligge et styringsredskab i fra

10 ÅR MED ÉN FORENING

D. 1. januar 2019 havde FKF i sin nuværende form 10 års jubilæum. Det er 10 år siden de to foreninger »Pædagogisk Forening« og »Skoleforeningen« blev slået sammen. Mange overvejelser blev gjort forud for sammenlægningen. Ville det være muligt at holde sammen på alle de kristne friskoler i én forening? Alle bekymringer er gjort til skamme. Det har været 10 gode år med et godt samarbejde imellem skolerne. Fokus har været på at stå sammen og drive gode kristne friskoler. Skolernes opbakning til FKF har vist sig ved fremmødet til de ting, der arrangeres og senest her i januar 2019 til dialogmøderne, hvor 166 ledere og bestyrelsesmedlemmer fra 32 skoler mødte op. En sådan opbakning

15


giver god mulighed for at drøfte de aktuelle udfordringer, som de kristne friskoler står i. Det er FKFs opgave at vejlede, rådgive og varetage skolernes interesser. Med den store spredning i skolernes udfordringer er det et meget varieret og bredt arbejde.

FKF OG DE ØVRIGE SKOLEFORENINGER På de frie grundskolers område er der fire skoleforeninger. Danmarks Private skoler med 64.396 elever, Dansk Friskoleforening med 48.890 elever, De tyske mindretalsskoler med 1.291 elever og FKF med 7.624 elever. Grundlæggende har skoleforeningerne mange fælles interesser i arbejdet med at skabe de bedst mulige vilkår for friskolerne. Der er to store aktører med et stort volumen på friskoleområdet: Danmarks Private Skoler og Dansk Friskoleforening. I den sammenhæng vil FKF altid være den lille skoleforening. FKF har selvsagt ikke så mange kræfter at kaste ind i det skolepolitiske arbejde som de store foreninger. Vurderingen er fortsat, at de kristne friskolers interesser bedst varetages af et selvstændigt FKF, f.eks. når FKFs bestyrelse tager en runde til uddannelsespolitikere på Christiansborg og snakker om kønsidentitet, seksualundervisning og religiøse friskoler. I moderne politik, i medierne og i embedsværket i ministerierne kører tingene hurtig. Det er vigtigt med et godt netværk og at dette plejes. Det stiller store krav til FKF, hvis foreningen hele tiden skal være med, hvor tingene sker. Daglig leder Hans Jørgen Hansen er frigjort mere end tidligere til også at gå ind i det politiske arbejde.

TAK Også i 2018 har FKF haft et fint samarbejde med de øvrige skoleforeninger. Vi har fælles interesse i at kæmpe for de bedst mulige vilkår for de frie grundskoler i Danmark. Tak for samarbejdet med kollegaerne i de øvrige skoleforeninger. TAK for imødekommenhed og hjælp-

16

somhed. FKF er en lille forening i denne sammenhæng, men vi lever godt med udgangspunkt i vores landskontor i Hedensted og har det fint med at være en selvstændig forening, der rådgiver de kristne friskoler så godt som muligt på alle områder. Tak til vore samarbejdspartnere i de faglige organisationer, ministerier, Fordelingssekretariatet, m.m. I FKFs bestyrelse har 2018 også været et godt arbejdsår. Bestyrelsesmøderne holdes mest på landskontoret i Hedensted. Vi mødes også andre steder bl.a. havde vi igen en tur til Christiansborg i januar 2019 med aftalte møder med forskellige politikere og embedsmænd. Tak for et godt år i bestyrelsen. Tak til Edvard Holm Nielsen med hjælp med budget og regnskab. TAK til de daglige ansatte Jette Vibe Filbert, Torben Mathiesen og Hans Jørgen Hansen. TAK for jeres store engagement i den kristne friskolesag. Tak til skolerne for samarbejdet i 2018. Tak for fællesskab ved dialogmøderne i januar 2019. Vi glæder os til det fortsatte samarbejde i foreningen.


Fordybelse - dannelse - læring

Beretning fra sekretariatet Af sekretariatsleder Hans Jørgen Hansen

Vi er blevet flere på sekretariatet – og det kan mærkes! Vi kan mærke det i dagligdagen, og vi tror på, at I også mærker det ude på skolerne. Vi ønsker på et bredt felt at hjælpe og støtte bestyrelse, ledere og medarbejdere i deres opgave med at undervise og danne børn og unge. Vi vil lave nogle nedslag:

KURSUSAKTIVITETEN ER STEGET MED 300% Kursusaktiviteten er steget med 300% – eller mere, men udgangspunktet var også taknemmeligt! På oversigten over kurserne på side 7 kan man se deltagertal m.m. Kigger vi på nogle af evalueringerne lyder Det var vel det blandt andet nok et dejligt kursus, således: det virkede som et åndeligt brusebad.

Jeg syntes, at det hele har været SÅ spændende og interessant. Det oversteg alle mine forventninger. Tusind TAK herfra.

Det er utroligt, at jeg kan være SÅ tilfreds.

Det har virkelig været godt at være med. Brugbart til undervisningen - og rigtig godt som lærer at få fyldt på. Skønt fællesskab, hvor vi alle er i samme båd – har fået snakket med rigtig mange forskellige nye kollegaer. TAK!

BLIV LÆRER På opfordring fra skolerne, der hele tiden mangler kvalificeret arbejdskraft, har vi kørt en kampagne for at få unge kristne til at vælge lærergerningen. På de sociale medier, besøg på bibelskoler og højskoler og deltagelse med en stand på diverse events er vi nået meget langt ud med kampagnen. Men vi kan selvfølgelig ikke måle, hvor stor succes, det har været før vi om 4 år står med et overskud af medarbejdere – hvis det sker

FLERE KRÆFTER TIL AT ARBEJDE I DET POLITISKE FELT OG MED LEDELSESUDVIKLING De politiske udfordringer står nærmest i kø. Et par overskrifter fra 2018:

• Yderligere stramninger på tilsynet • Godkendelsesordning for nye friskoler • Praksisfaglighed og nye prøver • Evaluering af faget Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab • Religiøse friskoler • Evaluering af certificeringsordningen for tilsynsførende Politikerne gør ikke livet kedeligt for os!

17


Lederne er blevet udfordret på deres ledelsesmandat – og bliver det på deres ledelsesgrundlag i det kommende år, mens bestyrelserne pga. udskiftninger til stadighed skal undervises i deres ansvar for hele skolen og det gode samarbejde mellem ledelse og bestyrelse.

GDPR, FERIELOVGIVNING OG ADMINISTRATION AF BÅDE DAGINSTITUTIONER OG SKOLER Sammen med de andre skoleforeninger, fagforeningerne og Daginstitutionernes Landsorganisation har vi hjulpet hinanden med at blive klogere på de formelle rammer omkring skoler og daginstitutioner. Kurser, seminarer, workshops og uformelle samtaler er med til at vi fortsat kan være den gode sparring for skolernes administrative del. Og så er pedelkursus og sekretærkursus et højdepunkt for de mange, der står lidt alene med deres specielle opgaver i det daglige. Når vi sidder til vores ugentlige møde på sekretariatet, så er der både tid til kalendergymnastik og til at gå dy-

18

bere i en debat om det, der rører sig lige nu på det pædagogiske felt og den politiske verden. Vi prøver også at fordybe os, så vi fortsat kan inspirere og servicere med den nyeste viden og de mest aktuelle temaer. Torben er f.eks. lige gået i gang med en uddannelse på masterniveau i organisationsteori. Vi tror på, at fordybelse, dannelse og læring er tæt forbundne og det vil vi også arbejde med her på kontoret. Hvis vi kigger lidt frem, så ligger der nogle spændende ting på bordet, men dem løfter vi først sløret for på generalforsamlingen den 9. marts. Så mød op og hør hvad der bl.a. skal arbejdes med i de kommende år.


Skoleoversigt

Elevtal pr. 5/9 2018

525 007

Agerskov Kristne Friskole, Præstegårdsvej 1, 6534 Agerskov Tlf. 7483 3532 · akf@agerskovkristnefriskole.dk · www.agerskovkristnefriskole.dk · Skoleleder: Hans Ulrik Munk Viceskoleleder: Poul-Kristian Skovgaard Madsen - Formand: John Lausten Thomsen Ny skoleleder pr. 01.03.2019: Tonny Dall Sørensen

232

213 008

Alme Skole · Almevej 51 · 3230 Græsted Tlf. 4831 8596 · almeskole.213008@almeskole.dk · www.almeskole.dk Skoleleder: Peter Skov Thomsen · Viceskoleleder: Niels Hørlück · Formand: Jens Dynegaard

197

315 013

Andreasskolen · Blomsterhaven 1-7 · 4300 Holbæk Tlf. 5943 1866 · kontor@andreasskolen.dk · www.andreasskolen.dk Skoleleder: Janne Gammelmark Pedersen · Viceskoleleder: Kent Fuglsang · Formand: Kathrine Serner Børnehaven Blomsterhaven · Leder: Gitte Lund · Børnehave: 37 · Vuggestue: 14

269

651 005

Aulum Kristne Friskole · Østergade 11 · 7490 Aulum Tlf. 9747 3200 · aulum.friskole@skolekom.dk · www.aulum-kristne-friskole.dk Skoleleder: Henrik Thisgaard Olesen · Viceskoleleder: Bo Sørensen · Formand: Svend Pedersen

148

259 021

Billesborgskolen · Billesborgvej 59A · 4600 Køge Tlf. 5663 0780 · billesborgskolen@billesborgskolen.dk · www.billesborgskolen.dk Skoleleder: John Panduro Riis · Souschef: Regitze Risum · Formand: Louise Sølvsteen Nissen

215

527 009

Brændstrup Kristne Friskole · Ramsherred 13 · Brændstrup · 6630 Rødding Tlf. 7482 2551 · info@bkfriskole.dk · www.bkfri.dk Skoleleder: Ebbe Kaas · Souschef: Elisabet Lund · Formand: Sander van de Belt

142

613 008

Bøgballe Friskole · Fælledvej 24 · Bøgballe · 7171 Uldum Tlf. 7589 3256 · post@boegballefriskole.dk · www.boegballefriskole.dk Skoleleder: Bent Vestergaard · Viceskoleleder: Peter Frank Nielsen · Formand: Christina Reichstein Møller

251

400 034

Davidskolen · Østergade 13 · 3720 Aakirkeby Tlf. 5697 5040 · kontor@davidskolen.dk · www.davidskolen.dk Skoleleder: Lene Due Maden · Viceskoleleder: Jørgen Kjøller Petersen · Formand: Niels Kjøller

208

661 016

Den kristne Friskole i Holstebro · Valdemar Poulsens Vej 16 · 7500 Holstebro Tlf. 9741 0510 · kontor@denkristnefriskole.dk · www.denkristnefriskole.dk Skoleleder: Carsten Linde Sørensen · Viceskoleleder: Simon Smed Nielsen Afd. Leder: Birgitte Bøgelund · Formand: Morten Nielsen

167 013

Esajasskolen · Kirkegade 14-18 · 2650 Hvidovre Tlf. 3675 3393 . kontoret@esajasskolen.dk · www.esajasskolen.dk · Skoleleder: Dan Crillesen Viceskoleleder: Mette Vithus Andersen · Afdelingsleder: Lene Holst Simonsen · Formand: Hanne Riis

250

851 068

Filipskolen Aalborg · Sohngårdsholmvej 53 · 9000 Aalborg Tlf. 9814 2100 · Filipskolen@filipskolen.dk · www.filipskolen.dk Skoleleder: Vibeke Hartvig Gjerløv · Viceskoleleder: Kresten Møller Nielsen · Formand: Anders Kruse

215

101 091

Hovedstadens Privatskoler · Filipskolen · Amager Strandvej 124 A · 2300 København S Tlf. 3255 4711 · post@filipskolen-kbh.dk · www.filipskolen-kbh.dk Skoleleder: Tina Waskiw Rasmussen · Viceskoleleder: Birgitte Steffensen-Thomasen · Formand: Peter Holm

197

557 007

Friskolen i Bramming · Gabelsvej 12 c, 6740 Bramming Tlf. 7517 2449 · info@friskolen.dk · www.friskolen.dk Skoleleder: Lars Juul Mikkelsen · Souschef: Susanne Hegaard Madsen · Formand: Birgit Storm

138

436

19


Skoleoversigt

20

Elevtal pr. 5/9 2018

539 014

Friskolen Bylderup Bov · Burkal Skolevej 48B · 6372 Bylderup Bov Tlf. 7476 2828 · post@bylderup-friskole.dk · www.bylderup-friskole.dk Skoleleder: Ejnar Landkildehus · Formand: Ivan Petersen

63

187 005

Gideonskolen · Strandesplanaden 101 · 2665 Vallensbæk Strand Tlf. 4357 0140 · mail@gideonskolen.dk · www.gideonskolen.dk Skoleleder: Henrik Due Jensen · Souschef: Else Lange · Formand: Victor Hørup

177

515 018

Haderslev Kristne Friskole · Louisevej 7 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 9994 · kontor@haderslevkristnefriskole.dk · www.haderslevkristnefriskole.dk Skoleleder: Mirjam Fibiger Olesen · Viceskoleleder: Benjamin Hougaard · Formand: Benny Jensen

209

751 080

Jakobskolen · Næringen 100 · 8240 Risskov Tlf. 8678 3055 · kontor@jakobskolen-aarhus.dk · www.jakobskolen-aarhus.dk Skoleleder: Kaj Markussen · Viceskoleleder: Jens Peter Vrist · Formand: Jakob Morthorst-Jensen

232

147 033

Hovedstadens Privatskoler · Jakobskolen · J.M. Thieles Vej 3A · 1961 Frederiksberg C Tlf. 3537 2266 · jakobskolen@jakobskolen.dk · www.jakobskolen.dk Skoleleder: Lykke Larsen · Viceskoleleder: Thomas Dam · Formand: Peter Holm

152

219 011

Johannesskolen · Ansgarvej 10 · 3400 Hillerød Tlf. 4826 7475 · kontor@johsskolen.dk · www.johsskolen.dk Skoleleder: Thomas Pedersen · Viceskoleleder: Søren Gyes Høiberg · Formand: Christian Rom Christensen

438

705 006

Klippen · Den Kristne Friskole · Hjortgårdsvej 47 · Voel · 8600 Silkeborg Tlf. 8685 3646 · klippen@klippen.dk · www.klippen.dk Skoleleder: Karsten Gottenborg · Viceskoleleder: Stig Rasmussen · Formand: Kristian Jensen

216

461 053

Kratholmskolen · Byghøjvej 27-33 · 5250 Odense SV Tlf. 6596 2269 · kontoret@kratholmskolen.dk · www.kratholmskolen.dk Skoleleder: Bent Skovdal Møller · Viceskoleleder: Tine Szilas · Formand: Heidi Munk Kratholmskolens Børnehave · Leder: Tue Kongsvold · 45 børn

206

787 035

Lerpytter Friskole & Børnehave · Lerpyttervej 25 · 7700 Thisted Tlf. 9799 0100 · info@lerpytter.dk · www.lerpytter.dk Skoleleder: Brian Immersen · Formand: Kim Torp Lerpytter Børnehave og vuggestue · Leder: Brian Immersen · Børnehave: 11 børn · Vuggestue: 5 børn

51

631 029

Lukas-Skolen · Grundet Bygade 17 · 7100 Vejle Tlf. 7572 0080 · kontoret@lukas-skolen.dk · www.lukas-skolen.dk Skoleleder: Jens Erik Høj-Pedersen · Viceskoleleder: Jakob Fischer-Nielsen · Formand: Peder Enevoldsen

291

101 178

Lygten Skole · Københavns Kristne Friskole · Drejervej 11,2. · 2400 København NV Tlf. 3531 0300 · kontor@lygtenskole.dk · www.lygtenskole.dk Skoleleder: Malene Funch Sørensen · Viceskoleleder: Julie Gjesing · Formand: Marianne Riis

163

621 025

Lykkegårdskolen · Lykkegårdsvej 75 · 6000 Kolding Tlf. 7553 2266 · kontor@lykkegaardskolen.dk · www.lykkegaardskolen.dk Skoleleder: Niels Albinus · Viceskoleleder: Simon Ari Marker Pedersen · Formand: Daniel Kristensen

197

561 036

Markusskolen · Stenhuggervej 26 · 6710 Esbjerg V Tlf. 7515 4400 · kontor@markusskolen.dk · www.markusskolen.dk Skoleleder: Henning Høgild · Viceskoleleder: Thomas Beck · Formand: Mona Schmidt Markusskolens Børnehave · Leder: Betina Skovsgaard · 46 børn

294


657 027

Midtjyllands kristne Friskole · Brændgårdvej 4 · 7400 Herning · Tlf. 9712 3677 · mkf@mkf.dk · www.mkf.dk Skoleleder: Thorkild Bjerregaard · Souschef: Kim Klokmose Afdelingsledere: Maria Bentin Vindum · Formand: Ulrich Kronborg Børnehave · Leder: Christian Laugesen · 70 børn · Vuggestue: 25 børn

487

400 024

Peterskolen, Rønne Kristne Friskole · Almegårdsvej 3 A · 3700 Rønne Tlf. 5695 3502 · kontor@peterskolen.dk · www.peterskolen.dk Konst. skoleleder: Charlotte Nielsen · Konst. souschef: Helene D. Andersen · Formand: Lars Lund Ny skoleleder pr. 01.04.2019: Hans Ulrik Munk

201

731 027

Randers Kristne Friskole · Moseskellet 2-8 · 8920 Randers NV Tlf 8642 0360 · kontor@randers-kristne-friskole.dk · www.randers-kristne-friskole.dk Skoleleder: Kirstine Ipsen · Viceskoleleder: Rabekah Christesen · Formand: Niels Ole Husum Sørensen Børnehaven Moseskellet · Leder: Carsten Vesterager · 35 børn · Vuggestuen Moseskellet · 18 børn

191

669 010

Skjern Kristne Friskole · Fasanvej 18 · 6900 Skjern · Tlf. 9735 1360 · skf@skrif.dk · www.skrif.dk Skoleleder: Allan Haahr Hansen · Viceskoleleder: Jan Risbjerg Kristensen · Afdelingsleder: Svend Erik Tarp · Formand: Jørgen Engholm Andersen

399

761 012

Tange Kristne Friskole · Husbondvej 39 · Tange · 8850 Bjerringbro Tlf. 8665 9211 · tkf@fkf-skoler.dk · www.tangekristnefriskole.dk Skoleleder: Jens Kristian Lund Jensen · Souschef: Sara Hummelmose Hørning · Formand: Flemming Hedegaard Børnehaven Tangelopperne · Leder: Maibritt Birk Christensen · 26 børn

112

151 021

Thomasskolen · Dyregårdsvej 9-13 · 2740 Skovlunde Tlf. 4466 0166 · adm@thomasskolen.dk · www.thomasskolen.dk Skoleleder: Christian Bruun · Viceskoleleder: Lone Hjorth Pedersen · Formand: John Larsen

281

681 009

Videbæk Kristne Friskole · Ternevej 1 · 6920 Videbæk Tlf. 9717 2324 · kontor@vkfri.dk · www.vkfri.dk Skoleleder: Jesper Storbjerg Friis · Viceskoleleder: Charlotte Kristensen · Formand: Jens Kristian Lynderup

275

280 392

Ølgod Kristne Friskole · Lindbjergvej 35 · 6870 Ølgod Tlf. 7077 7035 · kontor@okrif.dk · www.økf.dk Skoleleder: Jette Klemmensen · Souschef: Hans Jørgen Gubi · Formand: Martin Højgaard Jensen

91

i alt

34 skoler

7624

21


Regnskab 2018 og budget 2019

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Budget 2018

2017

Budget 2019

2.242.895

2.212.500

2.218.695

2.259.000

Kursusaktivitet, køb af materialer m.v.

113.419

5.000

53.693

130.000

Andre indtægter

433.186

435.000

489.901

435.000

2.789.500

2.652.500

2.762.289

2.824.000

Køb af eksterne ydelser

51.740

25.000

30.910

30.000

Litteratur og tidsskrifter

28.467

30.000

27.881

32.000

Projekter/bøger/IT m.v.

171.470

170.000

227.014

220.000

91.664

105.000

94.142

100.000

485.957

513.500

461.521

489.000

Personaleomkostninger

2.045.759

2.009.500

1.912.540

2.140.000

Omkostninger i alt

2.875.057

2.853.000

2.754.008

3.011.000

Resultat før renter

-85.557

-200.500

8.281

-187.000

632

1.000

770

1.000

-84.925

-199.500

9.051

-186.000

-84.925

-199.500

9.051

-186.000

0

0

0

0

-84.925

-199.500

9.051

-186.000

Kontingenter, skoler og børnehave

Indtægter

Mødevirksomhed Administration

Renteindtægter Årets resultat

2018

Resultatdisponering Overført til fri egenkapital Henlæggelse til Skolepuljen Årets resultat

22


Balance

Balance 31. december 2018

2017

0

0

21.672

21.042

21.672

21.042

51.488

52.660

80.000

160.000

110.879

63.712

242.367

276.372

2.945.538

3.048.129

Likvide midler

2.945.538

3.048.129

Omsætningsaktiver

3.187.905

3.324.501

3.209.577

3.345.543

2.460.280

2.451.229

-84.925

9.051

2.375.355

2.460.280

509.103

560.906

2.884.458

3.021.186

235.000

225.000

Skyldig A-skat, AM-bidrag og ATP

64.995

58.373

Skyldige omkomstninger i øvrigt

25.124

40.984

325.119

324.357

3.209.577

3.345.543

Kontorinventar Deposita Anlægsaktiver Tilgodehavender Udlån Skolepuljen Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Bankindestående

Fri egenkapital primo Overført af årets resultat Fri egenkapital Henlæggelse, Skolepuljen Egenkapital i alt Feriepengeforpligtelse

Gældsforpligtelser Passiver

PA S S I V E R

Aktiver

AKTIVER

2018

23


Revisorpåtegning

Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til medlemmerne i Foreningen af Kristne Friskoler Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Foreningen af Kristne Friskoler for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2018 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2018 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit »Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet«. Vi er uafhængige af foreningen i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen De i årsregnskabet opførte budgetter for året 2018 og 2019 er udarbejdet af foreningens ledelse. Vi har ikke revideret budgetterne. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og foreningens vedtægter. Ledel-

24

sen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere foreningens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere foreningen, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: • Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejl­ information i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at


danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. • Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisi0nen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. • Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. • Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om foreningens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at foreningen ikke længere kan fortsætte driften. • Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige

observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Rønne, den 7. februar 2019 Rønne Revision I/S Statsautoriseret Revisionsvirksomhed CVR nr. 74 71 78 IO

Tonny Kofoed registreret revisor MNE 7454 FSR - danske revisorer

Dan Andersen registreret revisor MNE 35435 FSR - danske revisorer

25


Foreningen af Kristne Friskolers bestyrelse

Formand Skoleleder Thorkild Bjerregaard Midtjyllands kristne Friskole Brændgårdvej 4 7400 Herning Tlf. skolen: 9712 3677 Mobil: 2445 6197 tb@mkf.dk

Næstformand Skoleleder Carsten Linde Sørensen Den kristne Friskole i Holstebro Valdemar Poulsens Vej 76 7500 Holstebro Tlf. skolen: 9741 0510 Skoleleder@denkristnefriskole.dk

Skoleleder Malene Funch Sørensen Lygten Skole Drejervej 11, 2. 2400 København NV Tlf. skolen: 2483 2458 malene.funch@lygtenskole.dk

Pr. 1. januar 2019

Skoleleder John Panduro Riis Billesborgskolen Billesborgvej 59 A 4600 Køge Tlf. skolen: 5663 0780 Mobil: 4041 4121 john.riis@billesborgskolen.dk Viceskoleleder Jens Peter Vrist Jakobskolen Næringen 100 8240 Risskov Tlf. skolen: 5115 5472 jp@jakobskolen-aarhus.dk

Sekretariat • Bytorvet 7, 1.th. • 8722 Hedensted • Tlf. 9735 2099 • fkf@kristne-friskoler.dk • www.kristne-friskoler.dk Bank: 8131-6580372668 • MobilePay 36372

Daglig leder Hans Jørgen Hansen hjh@kristne-friskoler.dk Mobil: 3030 2124

26

Konsulent Torben Mathiesen tkm@kristne-friskoler.dk Mobil: 2966 7912

Forretningsfører Jette Vibe Filbert jvj@kristne-friskoler.dk Tlf. 9735 2099


Andre adresser

Fordelingssekretariatet Vikarkassen Friplads- og Opholdsstøtteudvalget Befordringsudvalget Japanvej 36 4200 Slagelse Tlf. 5856 5100 Fax 5853 2588 E-mail: fskr@fskr.dk www.fskr.dk Moderniseringsstyrelsen Landgreven 4 1301 København K Tlf. 3392 8000 E-mail: modst@modst.dk www.modst.dk Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk

BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund Blegdamsvej 124 2100 København Ø Tlf. 3546 5000 E-mail: bupl@bupl.dk www.bupl.dk Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf. 8746 9110 E-mail: fsl@fsl.dk www.fsl.dk Frie Skolers Ledere Snaregade 10 1205 København K Tlf. 3032 6389 E-mail: info@fsleder.dk www.frieskolersledere.dk

Krifa Klokhøjen 4 8200 Århus N Tlf. 7227 7227 E-mail: info@krifa.dk www.krifa.dk Revisor Rønne Revision St. Torvegade 12 3700 Rønne Tlf. 5695 0595 Advokat HORTEN Lars Gregersen Frederiks Plads 36 8000 Aarhus C Tlf. 5234 4186 E-mail: lag@horten.dk

Du kan regne med os! Jeg vil være

revisor

når jeg bli’r stor. Drømmer du om

Fradragsberettigede gaver til Skolepuljen:

• Rønne Revision har specialiseret sig inden for en god uddannelse rådgivning og revision af frie grundskoler. som revisor. skoler i • Rønne Revision rådgiver og reviderer hele landet. Kontakt os. • Ring til Ivan Qvist på telefon 5695 0595 eller mail iq@ronnerevision.dk

36372 Husk at angive cpr.nr. og skole

St. Torvegade 12 · 3700 Rønne St. Torvegade 12 · 3700 Rønne · Telefon 56 95 05 95 www.ronnerevision.dk www.ronnerevision.dk

27


PETERSKOLEN i Rønne

DAVIDSKOLEN i Aakirkeby

LERPYTTER FRISKOLE i Thisted

FILIPSKOLEN i Aalborg

RANDERS KRISTNE FRISKOLE TANGE KRISTNE FRISKOLE

DEN KRISTNE FRISKOLE i Holstebro

KLIPPEN i Silkeborg

AULUM KRISTNE FRISKOLE

ALME SKOLE

MIDTJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE i Herning

VIDEBÆK KRISTNE FRISKOLE

JOHANNESSKOLEN i Hillerød BØGBALLE FRISKOLE

SKJERN KRISTNE FRISKOLE ØLGOD KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN i Bramming MARKUSSKOLEN i Esbjerg

JAKOBSKOLEN i Århus

LYGTEN SKOLE ANDREASSKOLEN i Holbæk

SEKRETARIATET LUKAS-SKOLEN i Vejle

LYKKEGÅRDSKOLEN i Kolding

THOMASSKOLEN ESAJASSKOLEN GIDEONSKOLEN

FILIPSKOLEN

JAKOBSKOLEN

BILLESBORGSKOLEN i Køge KRATHOLMSSKOLEN i Odense

BRÆNDSTRUP KRISTNE FRISKOLE

HADERSLEV KRISTNE FRISKOLE

AGERSKOV KRISTNE FRISKOLE

FRISKOLEN - BYLDERUP BOV

Foreningen af Kristne Friskoler 2019 28