Page 10

10

VIBORG F.F.

NY START FOR SIVEBÆK - VIBORG ER FREMTIDEN FOR CHRISTIAN SIVEBÆK

Der var ellers store forventninger, da Christian Sivebæk første gang skrev under på en kontrakt med Viborg FF. Dengang var han en stor profil for Vejle, og var altså klar til at tage den rolle med videre i den grønne trøje, hvor hans fart og gennembrudsstyrke på kanten skulle blive en vigtig faktor på det hold, der havde sine forcer i kontraspillet. Han skrev under på kontrakten, mens Viborg FF var tophold i 1. division og Auri Skarbalius var cheftræner, men Sivebæk tiltrådte først efter sæsonen – hvor VFF var rykket op i Superligaen, og hvor Johnny Mølby var ny mand i spidsen for holdet. -Det var faktisk ikke noget, jeg tænkte ret meget over. Jeg kom med masser af selvtillid fra tiden i Vejle, og det bekymrede mig ikke, hvem der var cheftræner. Jeg var bare glad for at komme til en god klub med styr på tingene, og selvfølgelig så jeg også frem til at spille Superliga, siger Sivebæk. Kantspillerens første tid i klubben var nogenlunde med spilletid i de første runder, men da den første tredjedel af sæsonen var rundet, kom han længere og længere væk fra holdet. Jonas Kamper var hentet ind på samme position som Sivebæks foretrukne, og Kampers fantastiske første sæson i klubben betød samtidig, at Sivebæk efterhånden som sæsonen skred frem måtte kigge langt efter spilletid. Det betød, at han allerede efter et halvt år i klubben lod sig udleje til sin tidligere klub, Vejle, i 1. division. Den halvsæson i Vejle blev desværre for Sivebæk heller ikke nogen drømmeoplevelse, selvom både han og holdet startede fint, så endte det med, at kantspilleren sad udenfor med skade, mens Vejle igen kiksede muligheden for oprykning, som ellers var målet. -Havde jeg vidst, at det ville ende sådan, så var jeg nok ikke skiftet tilbage til Vejle, men man kan ikke planlægge sådan noget i fodbold, og spilletiden dengang var det vigtigste for mig, fortæller Sivebæk.

H

an var tæt på at forlade klubben, men Christian Sivebæk har grebet den nye chance, og i stedet har han sagt ja til at binde sig til Viborg FF i yderligere to et halvt år. Sommerens hændelser i klubben har været en ny start for Christian Sivebæk, der i denne sæson har været en af holdets absolut største profiler.

Af: Nicolai Kristensen

Af flere omgange har han haft den ene fod ude af klubben, men alligevel er han endt med at blive i Viborg. Christian Sivebæk er en af denne sæsons helt store profiler, og har for nyligt skrevet under på en ny kontrakt til sommeren 2020.

I sommeren 2016 startede Christian Sivebæk så igen op til træningsopstart på Kirkebækvej til uvished om, hvilken rolle, han ville få på holdet. Derfor var han åben for de andre muligheder, der måtte byde sig, og det var da også tæt på, at han forlod Viborg FF dengang. -Jeg var lidt på bar bund, da vi startede op, fordi jeg gerne ville give det en chance i Viborg igen, men samtidig var jeg usikker på, om min situation egentlig ville blive bedre med hensyn til spilletid. Til sidst i transfervinduet var der så bud fra en top-5 klub i Norge, og det var klubben også indstillet på kunne være en mulighed for mig. Vi var faktisk ret langt i forhandlingerne, men det endte med at falde til jorden, og det måtte jeg jo bare acceptere, selvom det var lidt en underlig tid for mig. Og selvom det ikke umiddelbart lå i kortene, at Sivebæk ville være blandt de foretrukne i startopstillingen, og muligheden for at skifte til en ny klub ikke blev til noget, så var

Viborg F.F. Avisen - november 2017  

TAK til alle annoncørerne i avisen - husk at bakke op om vores samarbejdspartnere, som alle er en vigtig forudsætning for topfodbold i Vibor...

Advertisement