Abstract Book - Konference for professionsuddannelser

Page 1


Få viden til at vælge

VIA University College

28. november 2024

Forord

VIA har en ambition om at styrke professionsfaglighed og profil i vores uddannelser og forskning.

Vi ønsker, at professionsuddannelsernes egenart og den særlige didaktik, der ligger bag uddannelse af reflekterede praktikere med stærk faglighed og evnen til at udøve professionelle skøn, er tydelig. Både for vores omverden, for de studerende på professionsuddannelserne - og for os selv som undervisere og forskere.

Med Konference for professionsuddannelser skaber VIA rammerne for, at undervisere, forskere og ledere gennem oplæg og workshops kan dele viden, inspirere hinanden og gå i dialog om - og ikke mindst vise hinanden - det, der kendetegner god professionsuddannelse og professionsdidaktik.

På VIAs første Konference for professionsuddannelser, der blev afholdt den 28. november 2024, delte mere end 60 undervisere og forskere deres erfaringer fra undervisningspraksis og forskning på ti tematiserede spor.

Konferencens indhold byggede på abstracts indsendt på baggrund af et call. 46 abstracts er vurderet af fagfæller og bedømt ud fra følgende kriterier.

Abstractets indhold og fund:

- Kan begrundes i/tager afsæt i en eller flere af VIAs fem ‘signaturer for god professionsuddannelse’

- Bygger på en struktureret og systematisk undersøgelse af egen eller andres (professionsuddannelses)praksis og forholder sig kritisk reflekterende til den

- Bidrager til dialoger om professionsuddannelse, vi er stolte af.

I denne abstract book præsenteres de 34 bidrag, der blev antaget og præsenteret på konferencen, samlet.

Vi håber, at de mange spændende perspektiver på god professionsuddannelse, vi kan være stolte af, vil være til inspiration for andre, der arbejder med at styrke og tydeliggøre professionsuddannelsernes egenart.

Elsebeth Jensen

Uddannelsesdekan for VIA Læreruddannelsen og HF og forperson for ressourcegruppen under den strategiske indsats ’Professionsuddannelser vi er stolte af’

Spor 1A

Digital teknologi i uddannelse

Hvordan former teknologi og AI fremtidens uddannelser, professioner og erhverv?

Og hvordan kan vi få øje på potentialer og problemer, når vi inviterer både håb, bekymring og digital forestillingskraft indenfor i kritisk reflekterende rum?

Bidragsyderne

Malthe Stavning Erslev specialkonsulent, ph.d., Uddannelsesakademiet

Vi åbner tidskapslen - håb og bekymringer forbundet med kunstig intelligens på VIA

Hvad kan vi udlede om VIAs medarbejderes forestillinger om kunstig intelligens ud fra et kvalitativt datamateriale indsamlet på tværs af organisationen i foråret 2024 og analyseret med kvalitative såvel som kvantitative metoder?

Nøgleord: Kunstig intelligens, dannelse, forestillinger, dataanalyse

I løbet af foråret 2024 afholdte VIA Uddannelsesakademi en række arrangementer med fokus på kunstig intelligens i undervisningen i regi af didaktik og kage-formatet. På disse arrangementer blev deltagerne bedt om at svare på fire spørgsmål i henhold til kunstig intelligens: Hvad er vi optaget af? Hvad er vi bekymrede for? Hvad skal vi værne om? Og hvad vil aflaste os? Deltagernes svar på de fire spørgsmål udgør en ’tidskapsel’, der kan give indblik i et bredt bottom-up perspektiv på undervisernes forestillinger om kunstig intelligens. Den samlede tidskapsel består af næsten 13 normalsiders tekst (over 31.000 anslag).

Tidskapslen vidner om, at underviserne på VIA både ser store forhåbninger og bekymringer forbundet med anvendelsen af kunstig intelligens i undervisningen. Tidskapslen viser også, at de holdninger, der er til kunstig intelligens i VIA, er præget af flere spændingsforhold, fx kritisk tænkning versus effektivitet, værdiskabelse versus. standardisering samt almen dannelse versus. praksisnærhed. Disse temaer vedrører givetvis ikke kun kunstig intelligens, men afspejler mere generelle spændingsfelter i organisationen såvel som sektoren. Eftersom tidskapslen er indsamlet som et bottom-up initiativ, belyser den fra et underviserperspektiv de væsentligste spændingsfelter forbundet med en af tidens mest presserende organisatoriske udfordringer: Hvordan vi forholder os til udbredelsen af kunstig intelligens i uddannelsessektoren.

I analysen af tidkapslen er der blevet anvendt dataintensive metoder, inklusiv generativ kunstig intelligens og andre neuralnetværk-baserede metoder. De dataintensive metoder har ikke stået alene, men supplerer menneskelig analyse. De har blandt andet bidraget til at understøtte konklusioner vedrørende spændingsfelterne i tidskapslen. Derudover har de dataintensive metoder givet anledning til at så tvivl om forskellen på de fire spørgsmål, som tidskapslen indeholder (jævnfør ovenfor). Ved at bearbejde besvarelserne kvantitativt bliver det tydeligt, at det ikke har den store betydning, hvilket spørgsmål der bliver svaret på. Vidner det om forvirring eller om, at påvirkningen af generativ kunstig intelligens er så gennemgribende, at det ikke giver mening at udspecificere den i fire spørgsmål?

På konferencen vil jeg give et indblik i tidskapslens indhold samt rammesætte en metodisk diskussion om brugen af dataintensive metoder i vidensudvikling.

Bidragsyderne

Astrid Hanghøj lektor, ph.d., VIA Softwareingeniøruddannelsen

Ditte Amund Basballe specialkonsulent, ph.d., Uddannelsesakademiet

Malthe Stavning Erslev specialkonsulent, ph.d., Uddannelsesakademiet

Mette Wibroe Nielsen lektor, ph.d., VIA Ergoterapeutuddannelsen

Mikkel Hjorth docent, ph.d., Forskningscenter for didaktik og pædagogik

Thomas Emil Hoppe Sehstedt adjunkt, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Chatbots i undervisningen og i praksis

Hvordan kan de studerende anvende chatbots i undervisningen, og hvilke konsekvenser har det for undervisningen såvel som for praksis?

Nøgleord: AI, chatbots, undervisning, professionsinformatik, teknologiforståelse

I VIA er vi allesammen fælles om at uddanne til professionel praksis. Denne praksis er i hastig forandring – ikke mindst drevet af den digitale udvikling, hvor det seneste skud på stammen er generativ kunstig intelligens – herunder chatbots. I VIA har vi en ambition om at udvikle professionsfaglighed og kompetence til at udøve professionelle skøn i praksis (signatur 1). Både fagligheden og kompetencerne er under forandring, og det professionelle skøn er flere steder under pres på grund af den digitale udvikling. Derfor er vores studerende og dimittender også i høj grad nødt til at kunne forholde sig kompetent og myndigt til de digitale teknologier, som er med til forme rammerne for udførelsen af vores arbejde.

På denne workshop skal vi sammen udforske, hvad der er vigtigt at vide om kunstig intelligens, hvis vi skal kunne undervise vores studerende i at forholde sig kritisk og skabende til det som digitalt værktøj, for at de gennem samarbejde og selvbestemmelse tager ansvar for egne og andres læreprocesser (signatur 4). Udforskningen sker ved at se på, hvordan chatbots kan forandre vores egen praksis som undervisningsinstitution. Øvelsen er derfor eksemplarisk for, hvordan man kan vælge at forholde sig til, når nye teknologier har potentiale til at forandre praksis på en måde, som bringer en spirende faglighed meningsfuldt i spil i professioner og erhverv (signatur 2). Workshoppen tager udgangspunkt i et forsøg, som blev afprøvet med sygeplejestuderende og som har været præsenteret på EduLearn konferencen i år. Her vurderede cirka 60% af de studerende, at de havde fået mere ud af undervisningen på grund af inddragelsen af chatbots, og over 80% af de studerende vurderede, at de ville bruge chatbots på lignende måde igen.

Workshoppen indledes med et kort (10 minutter) oplæg om grundlæggende problemstillinger i forhold til AI, chatbots, sprogmodeller og undervisning. Herefter arbejder vi i 30 minutter i et workshopformat med, hvordan og hvorhen vi gerne vil kunne tage vores studerende, og hvad det kræver af undervisere, uddannelser og VIA.

Workshop program:

1: Hands-on med Co-Pilot: Forstå medicinfortynding som en studerende (et eksempel på fagrelevant indhold) – 10 minutter

2: Hvordan kan du integrere en lignende tilgang i din næste undervisningsgang

– hvordan vil du gøre? (ark til udfyldelse)

3: Hvilke konsekvenser har chatbots og sprogmodeller for udviklingen i den praksis, du uddanner til?

Bidragsyderne

Louise Krobak Jensen lektor,

VIA Pædagoguddannelsen

Maria Høegh Beierholm lektor, VIA Læreruddannelsen

Anette Kjær Bavnshøj lektor, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Udvikling af studerendes digitale forestillings- og handlekraft ved hjælp af entreprenørskabsdidaktik

Hvordan kan man gennem anvendelse af entreprenørskabsdidaktik øge de studerendes digitale forestillings­ og handlekraft?

Nøgleord: entreprenørskabsdidaktik, teknologiforståelse, digital forestillingskraft, digital handleevne, mod

Velfærdssektoren i Danmark er under pres for at levere ydelser af høj kvalitet. Digitale teknologier er i stigende grad en del af hverdagen i velfærdssektoren, og derfor stiller det krav til professionsuddannelserne om at tilrettelægge undervisning, som tilgodeser denne udvikling.

På samme tid har Danmark stor mangel på kvalificerede velfærdsprofessionelle med tilstrækkelige digitale kompetencer til at handle og tænke ”inde i velfærdsboksen” samt udvise entreprenant adfærd, hvilket er essentielt for at være på forkant med samfundets udvikling.

Indenfor det første studieår oplever de studerende i deres første møder med professionerne, gennem deres praktikforløb, et tilhør og tager professionsidentiteten som lærer, pædagog eller sygeplejerske til sig. Som de studerende bliver bekendt med professionen, bliver de mere opmærksomme på de teknologiske disharmonier og muligheder, der er forbundet med denne. Få studerende ved, hvordan de skal handle på disse eller har modet til det.

Vi har på den baggrund udviklet et undervisningsforløb baseret på entrepreneurskabsdidaktik til at undervise professionsbachelorstuderende i teknologiforståelse for at give dem kompetencer til at tænke kreativt, være modige og handle på de teknologiske udfordringer, de kommer til at stå overfor i deres hverdagspraksis.

I undervisningsforløbet gør vi brug af XR-teknologier som VR og AR med det formål at opøve digital forestillings- og handlekraft og entreprenant adfærd.

Vi anvender ”Om, For og Gennem-Entreprenørskabsdidaktikken”, der er udviklet at Aarhus Universitet. Kendetegnet ved denne didaktik er, at den er baseret på anvendelse af forskellige læringsmiljøer gennem undervisningen.

Konkret betyder det:

Om: Teoretisk introduktion til XR-teknologi og kodning.

For: Øvelser med stigende sværhedsgrad, hvor der altid er 100% sikkerhed for at lykkes, da det at fejle er en mulighed for at lære mere. Efter hver øvelse er der peer to peer feedback.

Gennem: De studerende får til sidst i undervisningen studierelevante opgaver indenfor udvikling af et AR/VR-produkt rettet mod anvendelse i praksis/praktik, hvorved de studerende oplever en sammenhæng mellem teori og praksis.

Med dette oplæg kommer tilhørerne med helt ind i værkstedet, hvor de præsenteres for ”’Om, For og Gennem’-metoden” og derved introduceres til et afsæt for selv at kunne udvikle undervisningsforløb baseret entreprenørskabsdidaktik.

Spor 1B

Professionsidentitet og professionel identitet

Del 1

Hvordan tilrettelægger vi uddannelse, så studerende og meduddannere udvikler og vedligeholder professionsidentitet og professionel identitet? Og hvilke udfordringer og muligheder følger med?

Bidragsyderne

Ditte Holch Jensen adjunkt, VIA Læreruddannelsen

Dorthe Ansine Christensen lektor, VIA Læreruddannelsen

Uddannelseslærere som professionel position i læreruddannelsen

En undersøgelse af uddannelseslæreres professionelle identitet

Projektet arbejder ud fra følgende forskningsspørgsmål:

- Hvordan fremskrives positionen som uddannelseslærer i policy­dokumenter knyttet til LU23?

- Hvilke grundforståelser har uddannelseslærere af sig selv som læreruddanner, og hvordan formes denne professionelle identitetsforståelse relationelt?

- Hvordan kan vi gennem udviklingsforløb arbejde med lærernes professionelle identitetsforståelse knyttet til LU23’s intentioner?

Nøgleord: Professionsuddannelse, meduddanner, professionel identitet, praktiksted, VIAs signaturer

Uddannelser vi er stolte af bidrager til udvikling af professionel identitet

Professionsuddannelserne er særligt kendetegnet ved den tætte kobling mellem uddannelsesarenaen og professionel praksis. Hvis vi skal lykkes med at skabe professionsuddannelser, som udvikler de studerendes professionelle identitet, er det nødvendigt, at de studerende møder fagprofessionelle, som forstår sig selv som en del af uddannelsen, og som bidrager til de studerendes uddannelse på lige vilkår med underviserne på campus. På læreruddannelsen har vi fået øje på et behov for at understøtte oplevelsen af en professionel identitet for de uddannelseslærere, som bidrager til de studerendes læring og dannelse på uddannelsesskolen i praktikken. På denne baggrund er vi i opstartsfasen til et projekt, som er forankret i et samarbejde mellem FoU og Læreruddannelsen i Aarhus. Projektet har en tidsramme fra efterår 2024 til forår 2026. I efteråret 2024 er vi i gang med projektmodning, hvorfor vores konferencebidrag fører deltagerne helt ind i værkstedet.

Projektets forskningsinteresse

Skolerne har siden 2013 skullet opfatte sig selv som uddannelsessted for lærerstuderende i praktik (retsinformation, 2013). Med den nye læreruddannelse fra 2023 (i daglig tale LU23) er denne intention blevet skærpet yderligere. Uddannelsespolitisk er der kommet lys på skolernes særlige opgave som uddannelsesskole, og uddannelseslæreren er nævnt med særlige opgaver og ansvarsområder (KL m.fl., 2023). Det internationale forskningsfelt efterspørger mere viden konkret funderet i uddannelseslæreren som funktion, der nu fremstår underbelyst (Murray m.fl., 2021). At være lærer og læreruddanner kræver forskellige professionelle kompetencer (se fx Nielsen, 2023; Böwadt, 2023, 2024), og projektet undersøger sammenhængen mellem egen og andres forståelser af positionen som uddannelseslærer i udviklingen af denne gruppes professionelle identitet.

Projektets metodiske tilgang

I projektet anvender vi etnografisk aktionsforskning. Denne metodiske tilgang giver indblik i det sociale hverdagsliv på skolen sideløbende med og som afsæt til at arbejde bevidst med at etablere nye faglige forståelser hos uddannelseslærerne (Tacchi m.fl., 2003). Således bidrager tilgangen med metoder til både den eksplorative og transformative side af forskningsspørgsmålene. En tilgang, som også efterspørges i den internationale litteratur på feltet (Vanderlinde m.fl., 2021).

Helt ind i værkstedet

Vi vil præsentere projektets forskningsinteresse og proces for workshoppens deltagere, hvorefter vi vil facilitere dialog med afsæt i spørgsmålene ovenfor (se feltet ”Undersøgelsesspørgsmål”).

Bidragsyderne

Charlotte Troelsen lektor, EVU

Mette H. Beck lektor, VIA Læreruddannelsen

Menneske først, så meritstuderende

Et indblik i voksne sporskiftere transitionsproces ind i lærer- og pædagogprofessionerne gennem merituddannelser.

Hvordan kan merituddannelser etablere meningsfulde sammenhænge for voksne meritstuderende med anden uddannelses­ og karrierebaggrund, sådan at det understøtter tilegnelse af nye kompetencer og professionsidentitet?

Nøgleord: Transitionsproces, karrierelæring, professionsidentitet, merit­professionsuddannelse, deltagerperspektiv

I 2030 vil Danmark mangle 35.600 pædagoger, lærere, socialrådgivere og sygeplejersker; specifikt for pædagoger og lærere en mangel på henholdsvis 13.700 og 13.100 professionelt uddannede personer (Damvad Analytics, 2021, s. 21). Initiativer i form af sporskiftemodeller og merituddannelser udbydes som en mulig vej til at afhjælpe denne mangel og et tilbud til voksne, der af forskellige grunde ønsker at foretage et karriereskifte. Men hvem er disse voksne, som vælger at lave et sådant sporskifte? Hvad ligger til grund for dette valg, og hvad indebærer det at udvikle en ny professionsidentitet? Det vil vi i et konferenceoplæg komme nærmere ind på.

Som fagprofessionel kan man gøre sig mange tanker om, hvordan man kan tilrettelægge sporskifte- og merituddannelser, med tanke på at imødekomme både de voksne studerendes, uddannelsesinstitutionernes og samfundets behov. Vi har i vores forskningsprojekt sat os for at undersøge de voksne sporskiftere ”deltagerperspektiv”.

Gennem kvalitativ og kvantitativ dataindsamling har vi undersøgt, hvordan voksne på merituddannelserne til lærer og pædagog oplever de transitionsprocesser, som foregår, når man undervejs i livet forlader en profession og/eller et arbejdsliv for at træde ind i noget nyt.

Hovedpointer i oplægget er:

- Det er ikke så ligetil at skifte karrierevej, fordi job, uddannelse og identitet er tæt forbundet. Vi ser, at valget har både et internt og et eksternt aspekt. Det indre aspekt involverer de mange individuelle overvejelser, som et nyt uddannelsesvalg indebærer; at forestille sig selv i det nye professionelle liv og i den nye identitet. Det ydre aspekt involverer argumenter i forhold til samfundets forventninger. De interne og eksterne aspekter af valget er genstand for løbende forhandling og er en løbende proces gennem hele uddannelsesrejsen.

- Tilegnelse af professionel identitet består både af en professionel identitet og en professionsidentitet. Jeg-identiteten omfatter en persons livshistorie, den involverer personlige værdier, overbevisninger og normer formet af personlige erfaringer og i samspil med professionelle sammenhænge. Samtidigt er det vigtigt at have for øje, at et sporskifte for mange er livændrende eller i det mindste en betydelig læringsoplevelse, som for mange kan betegnes som en transformativ læringsoplevelse.

- Etablering af læringsmiljø, som er målrettet indsigt i målgruppens læringsbehov.

Bidragsyderne

Anne Louise Kronborg adjunkt, VIA Socialrådgiveruddannelsen

Birgitte Lund Nielsen forskningsleder, docent, Forskningscenter for professionsstudier

Professionel identitet som socialrådgiver – uddannelse og profession i et spændingsfyldt felt

- Hvad kendetegner socialrådgiverstuderendes præ­professionelle identitet og deres forståelse af fagets interne kollektive professionsidentitet?

- Hvordan italesætter socialrådgiver­uddannere den professionelle identitet/professionsidentiteten som socialrådgiver?

- Hvilke perspektiver fremhæves relateret til den eksterne forståelse af professionen?

- Hvilke forskelle og ligheder fremstår ved sammenligning med professionel identitet/professionsidentitet relateret til andre professionsuddannelser?

Nøgleord: Socialrådgiveruddannelse, professionel identitet, præ­professionel identitet, fagpersonlige kompetencer

Forskningen, der med temaet om professionel identitet refererer direkte til VIAs fem signaturer, er guidet af ovenstående undersøgelsesspørgsmål, som besvares gennem analyse af semistrukturerede fokusgruppeinterview med 1. semester-studerende og undervisere fra socialrådgiveruddannelsen.

Supplerende kvalitative data er refleksioner fra en workshop med blandt andet praktikere. Data er analyseret gennem refleksiv tematisk analyse (Braun et al., 2018).

Teoretisk kan fremhæves, at studerendes udvikling af professionel identitet har tæt sammenhæng med professionsidentiteten (iflg. Heggen) og påvirkes af både psykologiske og sociologiske forhold. Socialrådgiverprofessionen er historisk beskrevet som en profession med lav status og store udfordringer (Dalgaard, 2014), og er internationalt karakteriseret som ”unclear” (Webb, 2017), hvilket aktualiserer yderligere undersøgelse. Første fase i forskningsprojektet med en komparativ undersøgelse, hvor resultaterne tidligere er præsenteret i artikler og på konferencer, har vist ligheder mellem socialrådgiver-, lærer- og sygeplejerskeprofessionerne, fx relateret til betydningen af relationer og empati, og at de studerende kan blive mødt af omverdenen med ”bare” at læse en professionsbachelor. I denne præsentation går vi i dybden med det særlige for socialrådgiveruddannelsen.

I den tematiske analyse er identificeret spændinger, blandt andet i forhold til formålet med det sociale arbejde - handler dette om støtte eller normalisering? - og mellem den værdimæssige selvforståelse og den forvaltningsmæssige praksis. Endvidere fremhæver både undervisere og studerende væsentligheden af de fagpersonlige kompetencer, da man som socialrådgiver skal kunne indgå i relationer med mange forskellige typer mennesker. Dette aktualiserer spændinger relateret til de disse kompetencers betydning i professionel praksis og spørgsmålet om arbejdet med fagpersonligheden (under uddannelsen) i relation til de studerendes præ-professionelle identitet. Desuden fremtræder en særlig spænding knyttet til de socialrådgiverstuderende, der er drevet og motiveret af værdier som retfærdighed med mere og det faktiske sociale arbejde med meget forvaltning. Dette vil kunne skabe basis for desillusion i mødet med fagets praksis som nyuddannet.

Bidragsyderne

Lise Kathrine Hoberg lektor, VIA Design og Business

Inger Marie Ladekarl lektor, VIA Design og Business

Lena Kramer Pedersen lektor, VIA Design og Business

Anders Klitgaard Mølbæk faglærer, VIA Design og Business

Handlekraft - professionel identitetsskabelse gennem dialog

Hvordan kan et interaktivt dialogværktøj gøre en forskel for deltagernes læring?

Nøgleord: Praksisnært, tværfagligt, dialog­ og sansebaseret, kritisk refleksion, transformativ læring

Den grønne omstilling i tekstilbranchen kommer til at forandre undervisningsindholdet på VIAs design- og businessuddannelser. Der er tale om et radikalt paradigmeskifte. Indenfor denne nye dagsorden er vi fire undervisere, der i FoU-regi og på tværs af professioner har udviklet et nyt interaktivt undervisningsmateriale i form af et dialogværktøj (IDV).

Det, vi gerne vil formidle på konferencen, er en præsentation af IDV som et eksemplarisk eksempel på, hvad der kommer ud af at arbejde tværprofessionelt med uddannelsesudvikling, og hvordan dette har haft indflydelse på undervisningen og de studerendes læring. Vi vil præsentere findings i forbindelse med brug af IDV i undervisningsforløb. Vores teoretiske ståsted er med udgangspunkt i pragmatismen, tilgangen har været handlingsorienteret, og der er taget udgangspunkt i praksis. Vi har søgt svar på: Hvordan kan et interaktivt dialogværktøj gøre en forskel for deltagernes læring? Vi har anvendt ”mixed methods” som metode til at indsamle empiri med det formål at opnå en mere komplementær viden (Frederiksen, 2020, s. 262).

Vores empiri bygger på felt observationer, semistruktureret interview og spørgeskemaer. Disse har tjent som evaluering og videre udvikling af værktøjet. Til analyse er anvendt model for udforskningsprocessen (Miettinen, 2000, s., 65), og teori der peger på hvordan dialog kan hjælpe til at fremme kritisk tænkning og derved skabe samfundsforandringer (Freire, 2014).

Værktøjet kan tones afhængigt af målgruppe. Det tilbyder mulighed for dialog i videntrekanten i krydsfeltet mellem forskning, uddannelse og profession.

Det faglige indhold i IDV bygger på den sidste nye viden. Vi arbejder ud fra en forskningsbaseret tilgang til viden, og i den forbindelse er det særligt vigtigt, at den studerende i forbindelse med brug af IDV skal anvende eksisterende viden til at udvikle nye praksisnære løsninger. Gennem vekslen mellem teorinær og praksisnær teori bidrages til udvikling af professionel identitet.

IDV har til formål at visualisere kompleksiteten i tekstile produkters forsyningskæde og vil åbne deltagernes øjne for, hvordan vi er afhængige af beslutninger taget på tværs af professioner. IDV er taktilt, visuelt og dialogbaseret. En fysisk aktivitet der involverer sanserne.

Et keyword er involvering, og at deltagerne er medskabere af viden ved at arbejde med IDV samt at den enkelte og gruppen kan få en oplevelse af at være handlekraftige i den verden, de skal ud og agere i.

Spor 1C

Didaktiske greb

Del 1

Hvordan kan didaktiske greb og kreative

tilgange berige undervisningen og udvikle både menneskelig og professionel identitet?

Og hvad er i spil og på spil, når vi tilrettelægger de studerendes lære­ og dannelsesprocesser?

Bidragsyderne

Ann Elveberg lektor, VIA Læreruddannelsen

Dorte Sørensen lektor, VIA Læreruddannelsen

Henriette Duch

lektor, ph.d., EVU, Forskningscenter for professionsstudier

Meningsfuld opsamling på gruppearbejde – erfaringer fra et lektorlaboratorie

Hvilke udfordringer oplever de studerende med opsamlinger på gruppearbejde? Hvordan kan vi didaktisk udvikle opsamlinger, der bidrager til mening og sammenhæng?

Nøgleord: Gruppearbejde, professionsdidaktik, progression, lektorlaboratorie, Scholarship of Teaching of Learning (SoTL)

Gennem lektorlaboratoriet Gruppearbejde har vi arbejdet med at udvikle didaktikken omkring gruppearbejde inspireret af den forståelse, som ligger i Scholarship of Teaching and Learning (SoTL).

Vi er optaget af, hvad der sker i skiftet mellem gruppearbejde og den efterfølgende opsamling i klasserummet i forhold til de studerendes aktive, mundtlige deltagelse. De studerende er aktive i selve gruppearbejdet, men deltagelsesniveauet synes at falde i opsamlingen.

Det er en professionsdidaktisk problemstilling, hvis studerende ikke finder mening i disse opsamlinger eller kan se en sammenhæng med de kompetencer, de får brug for i professionen. Vores formål er derfor at udvikle didaktikker, som gennem progression i højere grad fremmer aktiv deltagelse i opsamlingerne.

Det bygger på en struktureret og systematisk undersøgelse af to lektorers undersøgelser og forholder sig kritisk reflekterende til den.

Vi har undersøgt problemstillingen ud fra interviews med studerende fra flere hold som repræsenterer forskellige måder at deltage i opsamlingen på: 1) Den altid aktive, der byder ind hver gang 2) Den, der byder ind en gang imellem 3) Den, der sjældent byder ind. Der er anvendt samme interviewguide til studerende fra flere af vores egne hold. Disse data vil blive analyseret inden konferencen med henblik på didaktiske og fremadrettede handleforslag til afprøvning på hold i efteråret 2024. Nogle af de foreløbige fund er, at det har betydning:

- Om opsamlingen foregår i plenum eller i matrixgrupper

- Om opsamlingen er tilrettelagt sådan, at de studerende lytter til noget, som de ikke selv har arbejdet med

- Om de ved på forhånd, hvordan og hvorfor der skal samles op

- Om indholdet lægger op til bestemte svar eller en mere åben diskussion.

Workshoppen vil blive tilrettelagt som faciliterende drøftelser, der på baggrund af lektorlaboratoriet og to lektorers undersøgelser og resultater kommer omkring 1) forskellige måder at samle op på gruppearbejde, 2) progression i gruppearbejde med henblik på professionen samt 3) hvorledes man inspireret af Scholarship of Teaching and Learning (SoTL) systematisk kan udvikle sin undervisning.

Abstractet tager især afsæt i signatur 2: Professionsuddannelser vi er stolte af, skaber mening og sammenhæng.

Bidragsyder Michelle Kranot adjunkt, Forskningscenter for animation, film og digitale processer

Arts-Based Research at The Animation Workshop / VIA UC: Experimental Animation and Mindful Design

My abstract (Mathiassen, 2017) is based on several of the professional educational development signatures outlined by VIA. By promoting interdisciplinary thinking, ecological competence and providing both a hands-on and theoretic grounding for creative and innovative practices, I am responding to the call for activation and implementation of critical thinking and practical skills in our offered educations.

As an internationally practicing professional in the field of XR, I operate in the context of the cultural and creative industries (CCI) ecosystem. As an educator at The Animation Workshop / VIA UC, and in my capacity a researcher at the Center for Animation, Film & Digital Processes, I recognize the pivotal role of visual storytelling in this critical time of global upheaval.

As a case study (Yin, 2009) which forms the basis for my adjunct qualification, I have designed a course using a process approach to the development of a pedagogy (Tarr, 1996). I have set out with a question: How shall we equip our students with both skills and mindset to thrive in a precarious world, where they currently face job insecurity and climate anxiety?

With practice-based research as the principal research strategy (Candy, 2019), I build on my own artmaking process and refer to competences through a pedagogical lens (Baartman & De Bruijn, 2011), (Wiek et al., 2011). I consider this a first step in exploring ecological thinking (Morton, 2018).

The course (Autumn Semester 2024) is titled ‘Arts-Based Research: Experimental Animation, and Mindful Design’ and offers insight into arts-based research methodologies, mixed media / experimental animation techniques, and mindful design principles. Over a period of four intensive weeks, students learn to apply arts-based research methodologies to generate new insights and perspectives, create experimental animations that communicate ideas, emotions, or narratives and integrate mindful design principles into the creative process.

While offering both acquisition and integration of new knowledge, the outcome of the course is a combination of a written report, a creative product and contribution to the overarching research project; where findings will suggest avenues for further research and feed into a rich and evolving curriculum at The Animation Workshop / VIA.

Bidragsyderne

Tinne Bertram Flæng adjunkt, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Nadja Aagaard Færgemand lektor, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Hanne Duedahl Nørgaard lektor, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Eksistensværkstedet: Udvikling af menneskelig og professionel identitet og dømmekraft

Hvordan faciliterer vi læreprocesser, som kan bidrage til dannelsen af fremtidens modige sygeplejersker, som er bevidste om styrken af tvivl, usikkerhed og sårbarhed som en del af deres professionelle identitet?

Nøgleord: Professionel identitet, dannelse, kritisk refleksion, mod, self­compassion

Hvordan kan vi uddanne fremtidens sygeplejersker til at blive reflekterede professionelle, der både kan håndtere de krav, fremtidens sundhedsvæsen stiller, og samtidig bevare deres menneskelige dømmekraft og værdier?

På vores workshop præsenterer vi ”Eksistensværkstedet” – et øvelsesbaseret undervisningsforløb udviklet til sygeplejerskeuddannelsens 5. semester under temaet vilkår og livsbetingelser. Eksistensværkstedet tager udgangspunkt i de udfordringer, der opstår, når menneskers livsvilkår forandres, og hvordan dette påvirker ikke kun patienterne og de pårørende, men også sygeplejersken selv. I undervisningen inviterer vi de studerende til at reflektere over forskellige øvelser, der henter inspiration fra fagene psykologi, kommunikation, sygepleje og sociologi.

Eksistensværkstedet fokuserer på at udvikle sygeplejestuderendes professionelle identitet ved at styrke deres mod og evne til at indgå i sårbare og komplekse situationer med patienter og kolleger. Vi udforsker, hvordan en bevidstgørelse om egne værdier og personlige erfaringer kan bidrage til en professionel dømmekraft og et etisk kompas, der gør sygeplejersken i stand til at træffe velovervejede beslutninger i praksis. Dette er ikke kun et spørgsmål om teknisk kunnen, men i høj grad også om dannelse og det at blive en selvstændig og demokratisk medborger med en kritisk og konstruktiv tilgang til sundhedsvæsenets rolle i samfundet nu og i fremtiden.

I workshoppen ”Helt ind i værkstedet” inviteres deltagerne til aktivt at tage del i nogle af de øvelser, som vores studerende gennemgår, og reflektere over deres egne professionelle udfordringer.

Vi ser frem til en dialog om, hvordan vi i fællesskab kan skabe rammerne for, at vores studerende ikke blot bliver dygtige sygeplejersker, men også modige individer, der kan navigere i fremtidens komplekse sundhedsvæsen.

Spor 1D

Samskabelse og samarbejde

Hvordan skaber samarbejde og samskabelse på tværs af sektorer et levende vidensflow og meningsfulde og transformative læringsoplevelser for de studerende?

Nøgleord: Samskabelse, nye løsninger, handlemod, professionel identitet Spor 1D - Samskabelse

Meningsfulde Mellemrum

Hvordan kan vi skabe meningsfulde mellemrum for børn og unge som deltager på Danish Entrepreneurship Festival?

Bidragsyderne

Maria Høegh Beierholm lektor, proceskonsulent, VIA Læreruddannelsen, VIA Studentervæksthuse

Mie Otzen lektor, proceskonsulent, VIA Pædagoguddannelsen, VIA Studentervæksthuse

Rikke Johannesen lektor, programleder, VIA Læreruddannelsen, VIA Studentervæksthuse

VIA Studentervæksthuse tilbyder kurser, hvor studerende får erfaringer med at anvende deres professionsfaglighed til at løse konkrete udfordringer i samarbejde med eksterne partnere. I en SAMskabelsesproces udvikler de studerende sammen med partnerne nye løsninger på virkelige problemstillinger, som partnerne står overfor.

Udfordringerne er reelle og kræver, at de studerende sætter sig selv i spil og trækker på både deres faglige-, sociale- og personlige erfaringer. Det kræver blandt andet mod og kreativitet at træde ind i en fuldgyldig SAMskabelsesproces med en ekstern partner.

I ”Helt ind i værkstedet” tager vi afsæt i et konkret forløb, Meningsfulde Mellemrum, som er et håndgribeligt eksempel på en typisk SAMskabelsesproces i VIA Studentervæksthuse.

Eksemplet viser, hvordan processen skaber værdi for den eksterne partner, en konkret professionsuddannelse og aftagerfeltet. De studerende skal skabe nye ”meningsfulde mellemrum” i form af aktiviteter for de yngste deltagere i Edison konkurrencen på den landsdækkende Danish Entrepreneurship Festival. I processen faciliteret af Studentervæksthuset øver de studerende sig i projektledelse, udvikling og design af meningsfulde aktiviteter for målgruppen og konkret afvikling af deres Meningsfulde Mellemrum på festivalen.

Projektet er et samspil mellem VIA Studentervæksthuse, Fonden for Entreprenørskab (FFE) og Pædagoguddannelsen Aarhus.

Gennem forløbet udforsker og udvikler de studerende deres professionelle identitet som personer, der kan skabe og handle på nye muligheder, som skaber værdi for en konkret målgruppe. Dette bidrager til deres faglige og personlige dannelse. Forløbet skriver sig særligt ind i signaturerne 1, 2 C 4.

Bidragsyderne

Ane Wolfsberg lektor, Forskningscenter for didaktik og pædagogik

Louise Lottrup lektor, VIA Læreruddannelsen

Samskabelse i topform - når praksissamarbejde skaber magi

Samarbejde mellem uddannelse praksis med afsæt i ikke-hierakisk samskabelse

Hvordan kan vi arbejde med at styrke professionsidentitet hos lærere og lærerstuderende gennem en ny samarbejdsform?

Nøgleord: Samskabelse, ikke­hierarkisk praksissamarbejde, co­teaching, professionsidentitet

I foråret 2024 iværksatte VIA et omfattende Erasmus+-projekt sammen med fire andre europæiske lande med det formål at udvikle nye samarbejdsformer mellem skolepraksis og læreruddannelse. Projektet sigtede mod at facilitere et samarbejde mellem lærerstuderende, læreruddannere og et team af lærere på en lokal folkeskole. Målet var at gennemføre, udvikle og evaluere undervisning gennem samskabelse.

Til projektet designede vi en samarbejdsmodel baseret på co-teaching-teori. Samarbejdet blev grundlagt på principperne om et ikke-hierarkisk og ligeværdigt samarbejde. Dette betød, at relationen mellem lærere og lærerstuderende ikke fulgte den traditionelle mentor/mentee-model, som ofte indebærer et asymmetrisk forhold. I stedet delte deltagerne ansvaret for undervisningen på trods af forskelle i viden, færdigheder og erfaringer.

I projektet blev deltagerne en del af et værdifuldt praksissamarbejde til gavn for både elever, studerende, lærere og læreruddannere. For de studerende adskilte samarbejdet sig fra traditionel praktik ved at være prøvefrit og ved at positionere de studerende som lærere på lige fod med de erfarne lærere. For lærerne blev samarbejdet værdifuldt, fordi det gav dem nye perspektiver på deres daglige praksis.

Det faglige tema for undervisningen blev i fællesskab besluttet af deltagerne. Skolen bidrog med lokal viden om det valgte indholdsområde, mens læreruddannelsen bidrog med nyeste teori og forskning.

I projektet blev det muligt for de studerende at træde fuldgyldigt ind i professionen og arbejde med virkelige problemstillinger. Både lærerne og de studerende oplevede, at projektet bidrog til udvikling af deres professionelle identitet gennem kontinuerlig udveksling mellem uddannelse og praksis.

Form: På konferencen vil vi præsentere vores model og erfaringer fra projektet samt erfaringer fra afprøvninger af modellen i en finsk og rumænsk kontekst.

Efter oplægget vil vi blandt andet diskutere følgende spørgsmål: - Hvordan kan læreruddannelsen og andre professionsuddannelser i højere grad arbejde med korte samarbejdsforløb i uddannelserne, som ikke er praktik, men som indgår i tværfaglige forløb til gavn for både uddannelse og profession?

Spor 1D - Samskabelse og samarbejde

Bidragsyderne

Lone Toft lektor, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Ingrid Villadsen Kristensen lektor, ph.d., VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Fundamentals of Care skaber sammenhæng mellem teori og praksis

Hvordan kan begrebsrammen Fundamentals of Care give sygeplejestuderende redskaber til at koble teori og praksis samt udøve personcentreret sygepleje?

Nøgleord: Fundamentals of Care, sammenhæng, dannelse

Formål for projektet er, at undersøge hvordan anvendelse af begrebsrammen Fundamentals of Care som et professionsdidaktisk greb i den teoretiske undervisning kan være med til at fremme de studerendes læring, deres forståelse for og italesættelse af sygepleje og give dem oplevelsen af en dannelse ind i sygeplejen.

Undersøgelser viser, at de sygeplejestuderende dannes ind i faget gennem deres uddannelse.

De studerende har i praksis dog svært ved at sætte ord på sygeplejen, svært ved at bringe teori i spil og svært ved at se kompleksiteten i sygeplejen. Derfor er samarbejde mellem uddannelse og praksis essentielt, da sygeplejerskeuddannelsen netop bygger på både teori og praksis. Samarbejde med praksis omkring anvendelse af Fundamentals of Care har indtil nu betydet, at Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro deltager i en styregruppe for implementering af FoC på Regionshospitalet Gødstrup samt har undervist kliniske vejledere og udannelsesansvarlige i begrebsrammen FoC.

Fundamentals of Care anvendes i dag som sygeplejereferenceramme på flere hospitaler i Danmark, og de sygeplejestuderende vil uanset kliniksted komme i berøring med begrebsrammen.

Sygeplejestuderende introduceres ved sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro til begrebsrammen Fundamentals of Care i den teoretiske del af 2. semester, og begrebsrammen inddrages i den teoretiske undervisning på de resterende semestre på uddannelsen.

Gennem kvalitative fokusgruppeinterviews med 2. semester-studerende undersøges deres oplevelse af at anvende begrebsrammen Fundamentals of Care i deres kliniske forløb. Analysen tager udgangspunkt i en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang inspireret af Ricoeurs teori om narrativer og fortolkning.

Præliminære resultater tyder på, at anvendelse af begrebsrammen Fundamentals of Care fremmer de studerendes oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis, samt oplever større fokus på relationens betydning i forhold til sygeplejen til den enkelte patient. Det kan ligeledes tyde på, at de sygeplejestuderende oplever at kunne inddrage teori i deres praktiske handlinger.

Der er behov for yderligere fokus på anvendelse af begrebsrammen FoC som en sammenhængende indsats på både sygeplejerskeuddannelsen og i de kliniske forløb for at kunne udvikle anvendelsen af begrebsrammen i alle aspekter af sygeplejen med henblik på at understøtte et fælles sprog og sammenhæng mellem teori og praksis.

Nøgleord: Teacher agency, vocational educations, cooperation, action research, well­being, acceleration Spor 1D - Samskabelse og samarbejde

Forskningssamarbejde med praksis – et eksempel på arbejde med vidensflow:

Perspektiver på forskningens mulighed for at bidrage til kvalificering af teacher agency.

Hvorledes kan samarbejde mellem erhvervsskole og professionsforskning kvalificere erhvervsskolelæreres didaktiske valg?

Bidragsyderne

Præsentationen tager afsæt i en accepteret artikel til et nordisk tidsskrift, som planlægges til udgivelse i efteråret 2024.

Der vil blive præsenteret perspektiver på, hvordan forskning kan bidrage til udvikling af underviseres praksis. Afsættet er forståelser af trivsel blandt både elever og undervisere i en hverdag og kultur, som med Hartmut Rosas begreb er præget af acceleration.

Udgangspunktet for dette er resultater af analyser baseret på begrebet teacher agency. Begrebet kan netop forklare underviseres forskellige perspektiver på og initiativer gennem et projekt ved at se på fortid, fremadrettede ideer og den aktuelle konteksts kultur, struktur og materielle forhold. Derved kan diskuteres måder og forhold, som et fremtidigt samarbejde kan være opmærksom på i lyset af et ønske om at mindske acceleration og øge trivsel.

Metodisk bygger studiet på aktionsforskning i et projekt, som både er udviklet og gennemført i et samarbejde mellem skoler og VIA. Der er anvendt observationer, logbøger og noter fra møder. Aktionsforskningens muligheder, udfordringer og forskellige retninger kan derfor også være relevante at tage op.

Artiklen indgår i et temanummer, som tematiserer samarbejde mellem forskning og praksis ud fra forskellige teoretiske og metodiske tilgange. Præsentation og diskussion kan pege hen på pointer og perspektiver på signatur 5: Professioner, vi er stolte af drives af et levende vidensflow. Især handler denne præsentation og diskussion om fælles udvikling i et forpligtende samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen VIA og de institutioner, vi samarbejder med og deres mange aktører.

Spor 1E

Uddannelse i forskellige arenaer

Hvordan ser det ud, når vi tør tænke stort og

tilbyde studerende forskellige typer af arenaer og udfordre traditionelle rammer for deres læreprocesser?

Bidragsyderne

Scenariebaseret undervisning og didaktik

– i et outdoor perspektiv

- Hvordan kan de studerende gennem scenariebaseret undervisning øve sig på virkelighedens praksis?

- Hvordan kan vi som undervisere facilitere en dobbeltdidaktisk undervisning, der opleves meningsfuld og udviklende for de studerende?

Nøgleord: Dobbeltdidaktik, scenariedidaktik, outdoorpædagogik, simuleret undervisning

I min undervisning på pædagoguddannelsen anvender jeg scenariedidaktik for at skabe transfer mellem den teoretiske dimension og den levede praksis (Misfeldt, M. et.al 2022). Intentionen med scenariedidaktikken er at fremme en dobbeltdidaktik således, at de studerende oplever og erfarer konkrete situationer, som de selv på sigt skal facilitere i praksis.

Jeg vægter at scenarierne i undervisningen skal være oplevelsesbasserede og sanselige samt tilgodese studentercentreret læring med en høj grad af fysisk og psykisk fidelitet.

Intentionen er at simulere praksisnære situationer, hvor de studerende, i et trygt rum, kan øve sig i at koble teori og praksis og gøre sig erfaringer med faglighed som en handling mere end blot som tænkning. Undervisningen og didaktikken er primært knyttet til undervisningssituationer i uderummet eller ude af huset, idet outdoorpædagogik er en stor del af min faglige profil og arbejdsopgave hos VIA.

Det er et vigtigt kriterie, at de studerende i undervisningen har mulighed for løbende at reflektere over processen, så den opleves meningsfuld for dem. Jeg er med de studerende transparant omkring didaktikken og stilladseringen af forløbene, herunder formålet, planlægningen, indhold, reguleringer, tiltag, opsamlinger og evaluering.

I min undervisning udvælger og anvender jeg ofte kun et konkret teoretisk afsæt ad gangen, som de studerende skal øve sig på. Dette begrundet i prioriteringen om fordybelse og forankring versus flygtige forståelsesrammer og overfladiske førstehåndsindtryk. Et eksempel på dette kunne fx være Dahlgren og Szczepanskis teori om kataloge, analoge og dialoge videnformer, der anvendes i henhold til naturformidling, og som gentages i forskellige sammenhænge og arenaer.

Jeg vil i workshoppen formidle konkrete eksempler på, hvordan jeg anvender scenariedidaktikken som tilgang i undervisningen samt videndele nogle af de udfordringer, gevinster og tiltag forløbene afføder.

I workshoppen vil deltagerne selv få mulighed for at afprøve og eksperimentere sanseligt med scenariedidaktikken samt stifte bekendtskab med den simulerende outdoorpraksis.

Bidragsyderne

Mads Bølling adjunkt, Forskningscenter for didaktik og pædagogik

Karen Barfod docent, Forskningscenter for didaktik og pædagogik

Udbredelse af og kendetegn ved undervisning af studerende udenfor læreruddannelsens mure

Hvor udbredt er det at beskæftige sig med undervisning udenfor klasseværelset på læreruddannelserne?

Nøgleord: læreruddannelse, lærerprofession, udeskole, udeundervisning

I LU 2023 er specialiseringsmodulerne faldet væk, heriblandt de udbredte og meget søgte moduler om udeskole og udeundervisning. Da en femtedel af danske grundskoler praktiserer udeskole, som er regelmæssig undervisning udenfor skolens mure i grundskolens almindelige fag, er det et felt, hvor læreruddannelserne kan bidrage væsentligt til udviklingen. Centrale indsatser for udbredelse af udeskole, åben skole og bevægelse i undervisningen har bidraget til udviklingen af udeskole, men kvalificeringen af lærere til at varetage denne undervisning har vist sig at være sporadisk. Spørgsmålet er derfor, hvordan undervisning udenfor læreruddannelsens mure er udbredt og karakteriseret på læreruddannelsen.

I sommeren 2022 modtog alle ansatte læreruddannere på professionshøjskolerne (N-814) en elektronisk survey. Resultaterne viser, at mindst hver tredje læreruddanner inddrog undervisning udenfor (svarprocent 38,2% (n=311)). Udbredelsen var størst for specialiseringsmoduler, naturfaglige og praktisk-æstetiske fag. I præsentationen gives eksempler på tilbagemeldinger fra studerende om deres udbytte af undervisningen.

Dette abstract tager afsæt i signatur 5, som fokuserer på professionsuddannelser drevet af et levende vidensflow, men er også relevant i forbindelse med signatur 1, hvor vi bidrager til udvikling af den professionelle identitet i læreruddannelsen, og signatur 2 og 3, idet de studerende udtrykker, at udeskoleundervisningen giver mening og sammenhæng mellem teori og praksis. Ved at diskutere integrationen af udeskole og udeundervisning i læreruddannelsens fagrække, søger vi at fremme dialoger om professionsuddannelsers indhold.

Bidragsyderne

Lone Tang adjunkt, Forskningscenter for byggeri, klima, vandteknologi

Inddragelse af studerende i forskningsprojekter

Hvordan overføres viden fra forskningsprojekter til de studerende?

Nøgleord: Forskning, inddragelse

Det kan være en udfordring at få den nyeste viden fra forskningen overført til og inkluderet i professionsuddannelserne. Center for byggeri, klima og vandteknologi anvender flere strategier for at få de studerende inddraget i vores forskningsprojekter og på den måde få dem inddraget i vores viden, forskningspraksis, samfundsrelevante udfordringer, og vores faciliteter, hvilket kan bidrage til at styrke deres profession. Strategierne omfatter:

1. Direkte inddragelse af studerende via semester- eller bachelorprojekter

2. Direkte inddragelse af studerende som studentermedhjælpere

3. Anvendelse af forskningsprojekt som case i undervisning

4. Anvendelse af forskningsprojekt i undervisning som reference for at gøre tør teori virkelighedsnær

5. Ekskursion til pilot- eller fuldskala setup for henholdsvis studerende og undervisere

6. Afholdelse frokostpræsentationer for undervisere og forskere.

Udover at give de studerende den nyeste viden, så kan inddragelsen i forskningsprojekterne også bidrage til, at der er midler til at give de studerende hands-on-erfaringer med forskellige metoder, som er vigtige, når der uddannes til professioner.

Succesen med inddragelse af studerende ved Center for byggeri, klima, vandteknologi vil blive illustreret med udgangspunkt i tre cases.

Bidragsyderne

Louise Bruslund Pedersen lektor, VIA Pædagoguddannelsen

Jette Schioldan Keller adjunkt, VIA Pædagoguddannelsen

Johanne Glavind forskningsleder, ph.d., Forskningscenter for professionsstudier

Pædagoguddannelsens 1. praktik som gruppepraktik

Kan gruppepraktik bidrage til at styrkede de studerendes mestringskohærens og professionelle identitet?

Nøgleord: Gruppepraktik, professionel identitetsdannelse, syntesedannelse, trygt læringsrum, kohærens

Kan gruppepraktik bidrage til at styrke de studerendes mestringskohærens og professionelle identitet?

Dette undersøger vi dels gennem et FoU projektet og gennem et udviklingsprojekt som er finansieret af et stipendie fra VIA Uddannelsesakademi.

Sammenhængen mellem kohærens og de studerendes dedikation og identifikation til professionen er belyst tidligere i forskning (Iskov m.fl., 2023). Dog adskiller vores undersøgelser sig ved at belyse gruppepraktikken som arena til støtte for de studerendes skabelse af kohærens og dermed danne koblinger mellem teori og praksis.

På pædagoguddannelsen i Horsens gennemfører vi 1. praktik på 2. semester som gruppepraktik, hvor de studerende er i praktik i grupper af 3-4 studerende. Her mødes de studerende hver uge til fælles sparring om deres oplevelse af praktikken. Den er rammesat ved at de studerende medbringer en praksisfortælling hver, som de sammen går på opdagelse i og til slut analyserer på. Det vil med andre ord sige, at de hjælper hinanden med at lave en transfer af teori på praksis og den vej igennem danne kohærens.

De studerende arbejder i øvrigt selvstændigt undervejs i praktikken og går selvstændigt til prøve i slutningen af praktikken.

De studerende, vi optager på Pædagoguddannelsen, kommer med forskellige socioøkonomiske, adgangsgivende samt praksiserfaringsmæssige baggrunde (Danske professionshøjskoler, 2023). Dermed kan de potentielt have forskellige forudsætninger for at opnå kohærens. Vores hypotese er, at de studerende bedre kan skabe kohærens peer to peer og dermed positivt bidrage til den enkelte studerendes dedikation og identifikation til professionen.

Undersøgelserne er kvalitative og bygger på observationer af sparringerne og fokusgruppeinterview med studerende. Ud fra disse undersøgelser er vi kommet frem til forskellige bud på, hvordan man kan stilladsere gruppen bedst under praktik, så flest muligt får bedre mulighed for oplevelse af progression, sammenhæng og mening, og danne en professionel identitet gennem både faglig, social og professions-integration (Glavind og Hansen, 2023).

Vi vil på konferencen gerne formidle den viden, vi har produceret om:

- Socialt udbytte: Oplevelsen af tryghed og støtte

- Fagligt udbytte: Peer to peer fører til en oplevelse af progression, sammenhæng og mening

- Professionelt udbytte: Oplevelsen af at blive klogere på, hvem man er som professionel.

Spor 2A

Simulation, krop og performance

Hvordan ser det ud, når simulation, krop og performance bringes ind i undervisningen?

Og på hvilke måder kan simulation bygge bro mellem teori og praksis og understøtte de studerendes professionelle identitet?

Bidragsyderne

Anne Mette Axelsen lektor, VIA Pædagoguddannelsen

Birte Kock Larsen adjunkt, VIA Pædagoguddannelsen Spor 2A - Simulation,

Øvelse i samtalens uforudsigelighed

Hvordan kan vi i undervisningen arbejde med de studerendes handlekompetencer, når de som professionelle skal kommunikere om udfordringer og bekymringer med praksis, forældre og pårørende?

Nøgleord: Øvebanedidaktik, kommunikation, simulation, uforudsigelighed, praksischok

Mange studerende oplever, til trods for praktikkerne, at de ikke har deltaget i en forældresamtale, og at de generelt ser forældresamarbejde som det mest udfordrende. Derfor bekymrer de sig om denne del af praksis efter endt uddannelse. Samtidig oplever de studerende sig ikke som kompetente til at varetage de svære samtaler med forældre, kolleger og pårørende. De frygter for modpartens og deres egen respons og det uforudsigelige.

Dette er en grundlæggende professionsrettet udfordring.

Med inspiration fra simulationsundervisning har vi, på pædagoguddannelsen i Randers, arbejdet med øvebanedidaktik, hvor vi simulerer troværdige og uforudsigelige samtaler, der alle indeholder potentielle konflikter. Øvebanedidaktikken fordrer, at vi som undervisere forholder os til mål, indhold, metode, medier, rum og tid, men særligt simuleringen kræver refleksioner og mod af både de studerende og underviser.

Så hvordan kan dette gribes an?

Vi vil i workshoppen præsentere, hvordan vi i undervisningen har skruet på uvante elementer sådan, at de studerende møder det uforudsigelige og øver deres kommunikative handlekompetencer i et trygt rum.

I workshoppen skal vi arbejde med simulationsøvelser og i fællesskab reflektere over, hvilke kropslige og refleksive erfaringer dette giver, og hvilke potentialer simulationen kan have - også i andre undervisningssammenhænge.

Bidragsyderne

Birgitte Lund Nielsen forskningsleder, docent, Forskningscenter for professionsstudier

Birte Debel Hansen lektor, VIA Læreruddannelsen

Praksisapproksimation på campus gennem rollespil

Situeret læring for studerende og kollegial videndeling mellem læreruddannere

1) Hvordan giver det mening for lærerstuderende at arbejde med simulation af et forældremøde?

- Hvad fremhæver de som lærerfagligt udbytte, udfordringer og fremadrettede muligheder?

- Understøttes de i at koble faglig teori med deres erfaringer fra simulationen og i givet fald på hvilke måder?

- Hvilke typer af kernepraksisser som lærer kommer i spil i arbejdet med simulationen?

2) Hvilke muligheder for spredning af praksisser opstår gennem den situerede kollegiale videndeling mellem to læreruddannere, hvor designet af simulationsøvelsen fra den enes praksis tilpasses og afprøves i den andens praksis?

Nøgleord: Simulation, praksisapproksimation, læreruddannelse, skole­hjem samarbejde, kerne­praksisser

Der henvises i VIAs signaturer til vekslen mellem teorinær praksis og praksisnær teori. Det er kernen, når man internationalt taler om praksisbaseret læreruddannelse, et framework hvor kernepraksisser og praksisrepræsentation, -dekomposition og -approksimation er centrale begreber (Grossman, 2018; Grossman & Fraefel, 2024). I projektet afprøves i en designbaseret forskningstilgang en praksisapproksimation (kan også kaldes simulation), hvor lærerstuderende involveres i et rollespil af et forældremøde. Vi ved fra tidligere forskning, at skole-hjem-samarbejde kan være en stor udfordring for de nyuddannede lærere, og det fremhæves internationalt som et område, hvor de har brug for mere viden om, hvordan det kan adresseres i (den beskyttede) praksis på campus. I relation til arbejdet med praksisapproksimationer efterlyses særligt mere viden om kobling mellem rollespil og de lærerstuderendes teoretisk baserede refleksioner. Det sidste fokus i ovenstående forskningsspørgsmål handler om deling af viden mellem læreruddannere. Der indgår én med stor erfaring og én (læreruddanner 2), der ikke havde prøvet rollespil før. Afprøvning foregik på læreruddanner 2’s hold, men læreruddanner 1 styrede simulationen.

Datagenerering er sket gennem observation, kvalitativt spørgeskema til de deltagende lærerstuderende (N=20) og interview med læreruddanner 2. Data er analyseret tematisk i samarbejde mellem læreruddanner 1 og en ekstern forsker. Analyser irt. forskningsspørgsmål viser, at de fleste lærerstuderende refererer til mere mod på og self-efficacy i forhold til håndtering af skole-hjem-samarbejde, men simulationen har også gjort dem opmærksomme på, hvor stor en opgave det er. Resultaterne er samlet i fem temaer. De lærerstuderende henviser til, at de har kunnet øve sig i at tage lederskab og udøve situationel dømmekraft (1), og de fremhæver indsigt iog erfaringer med kommunikative praksisser (2), hvilket i litteraturen fremhæves som en kernepraksis som lærer. Desuden fremhæves kobling mellem teori og erfaring og en motivation til at læse mere teori indenfor feltet (3). Der bruges begreber om kropslig fundering af det lærte (4) og betydningen af støtte fra underviser og inspiration fra iagttagelse af medstuderende fremhæves (5).

I henhold til forskningsspørgsmål 2 fremhæves blandt andet stort udbytte, fordi det foregår på underviser 2’s domæne, og hun observerer egne studerendes engagement.

Bidragsyderne

Tinne Bertram Flæng adjunkt, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Anne Bjerg Wemmelund lektor, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Seksualitet og det sygeplejefaglige skøn

– meningsskabelse og resonans i koblingen mellem det konkrete og det abstrakte

Kan man ved at koble et konkret basalt behov som seksualitet og en abstrakt teori som det sygeplejefaglige skøn i undervisningen skabe resonans og dermed understøtte udviklingen af de studerendes professionel identitet?

Nøgleord: Forumteater, oplevelsesbaserede værksteder, professionsidentitet, resonans, det sygeplejefaglig skøn, seksualitet

Baggrund: Undervisningen på 2. semester om det sygeplejefaglige skøn og seksualitet viste, at de studerende havde vanskeligheder med at engagere sig i de planlagte læringsaktiviteter. De studerende trak sig tilbage, udviste modstand og beskrev undervisningen som “højtravende”, “for filosofisk” eller “svær”. Emnet seksualitet blev desuden betragtet som tabubelagt. Vi så en risiko for, at passiviteten kunne udfordre de studerendes udvikling af en professionel identitet. For at stimulere til dannelsen af professionel identitet ønskede vi derfor, at undersøge om en fusion af de to emner i en oplevelsesbaseret undervisning kunne skabe mere meningsfuld læring.

Formål: Formålet var at undersøge, om en sammensmeltning af to undervisningsemner, et konkret og et abstrakt, kunne resultere i meningsfuld undervisning om seksualitet og det faglige skøn.

Undersøgelsesspørgsmål: Kan man ved at koble et konkret basalt behov som seksualitet og en abstrakt teori som det sygeplejefaglige skøn i undervisningen skabe resonans og dermed understøtte udviklingen af de studerendes professionelle identitet?

Læreproces: Undervisningen bestod af fem lektioner, hvor de studerende i grupper besøgte fire forskellige værksteder: Samfundsværkstedet, Sygeplejeværkstedet, Patientværkstedet og Interaktionsværkstedet. På Samfundsværkstedet diskuterede de studerende aktuelle tendenser omkring seksualitet på samfundsniveau. På Sygeplejeværkstedet fordybede de sig i det sygeplejefaglige skøn gennem sanseoplevelser og spørgsmål. På Patientværkstedet så de en film om en patients samtale med en sygeplejerske om seksualitet og arbejdede derefter med spørgsmål. På Interaktionsværkstedet deltog de i forumteater, hvor de oplevede betydningen af det sygeplejefaglige skøn i samtaler om seksualitet.

Vurdering: De studerendes tilbagemeldinger indikerede, at undervisningen var en øjenåbner for dem, især i forhold til sygeplejerskens ansvar for patientens basale behov vedrørende seksualitet. De fandt koblingen til det faglige skøn tydelig, men beskrev teorien som fortsat “fluffy”. En tæt dialog med underviserne undervejs var afgørende for meningsskabelsen, da underviserne bidrog til at gøre teorien mere praksisnær gennem egne erfaringer.

Diskussion: Der kan overvejes flere lignende koblinger i undervisningen. Tilsvarende har Anne haft gode erfaringer med at kombinere undervisning i refleksion og kommunikation på 1. semester. Ulempen er, at denne metode er undervisertung, da den kræver flere undervisningstimer og ressourcer.

Spor 2B

Et studieliv med udfordringer

Hvordan tackler vi de udfordringer, studerende møder på deres uddannelsesrejse?

Hvordan taler vi om dem?

Hvordan positionerer vi dem?

Hvilke barrierer og muligheder får vi øje på, når målet er at efterleve signaturerne ­ for alle studerende?

Bidragsyderne

Camilla Armstrong Gjedde lektor, VIA Socialrådgiveruddannelsen

Vibeke Røn Noer forskningsleder, ph.d., Forskningscenter for professionsstudier

Johanne Glavind forskningsleder, ph.d., Forskningscenter for professionsstudier

Maja Bertz Hansen adjunkt, Sundhedsadminstrativkoordinatoruddannelsen

Anne Beck adjunkt, VIA Sygeplejerskeuddannelsen

Et studieliv med udfordringer

Hvad ved vi om studerende med psykiske funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser/professionsuddannelser – og hvordan skaber vi uddannelser og studiemiljøer, som understøtter disse studerendes trivsel og læring?

Nøgleord: Specialpædagogisk støtte (SPS), studerende, trivsel, psykiske funktionsnedsættelser

Andelen af studerende med funktionsnedsættelser stiger på de videregående uddannelser – herunder også på professionsuddannelserne (EVA, 2023ab). Dette sætter nye krav til vores uddannelser, undervisning og praktik (DCUM, 2022). Og måske udfordrer det vores arbejde med at skabe professionsuddannelser, vi er stolte af?

Netop denne gruppe af studerende oplever i højere grad ikke at trives og høre til på uddannelsen sammenlignet med både studerende med andre funktionsnedsættelser (som fx skrive- og læsevanskeligheder) og studerende uden funktionsnedsættelser.

Yderligere har de også det højeste frafald, længere gennemsnitlig studietid og højere ledighed sammenlignet med studerende uden funktionsnedsættelse (Uddannelses- og forskningsstyrelsen, 2022). Konsekvenserne for den enkelte studerende er store, og tilsvarende er de samfundsøkonomiske omkostninger, hvis det ikke lykkes at hjælpe de studerende gennem uddannelsen og godt ud på arbejdsmarkedet (COWI, 2021).

I denne workshop indleder vi seancen med en kort præsentation af resultaterne fra et netop gennemført litteraturreview. Her vi har afdækket, hvad der findes af viden i en dansk kontekst om studielivet hos studerende med psykiske funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser.

På baggrund af oplægget vil deltagerne blive inviteret ind i gruppevise drøftelser af tre centrale tematikker:

1. Studiestart og afklaring af støttebehov

2. Hjælp og støtte under praktik

3. Trivsels- og støtteindsatser.

Vi er ægte nysgerrige på, hvordan vi på de enkelte uddannelser i VIA arbejder med SPS – og inviterer derfor alle workshopdeltagere til en åben og vigtig dialog om erfaringer og oplevelser i klasserummet og i praktikken, når relationen og undervisningsopgaven skal udfoldes i mødet med en studerende, der har behov for specialpædagogisk støtte.

Bidragsyderne

Ditte Holch Jensen adjunkt, VIA Læreruddannesen

Nadia Mansour pædagogisk leder, ph.d., VIA Læreruddannelsen

Når etnicitet overskygger uddannelsernes signaturer

En drøftelse af, hvordan vi sikrer alle studerende adgang til uddannelser, vi kan være stolte af

Hvordan oplever den minoritetsetniske studerende sig positioneret i det faglige fællesskab på læreruddannelsen?

Hvordan får den minoritetsetniske studerendes etnicitet betydning for dennes faglige tilblivelse på uddannelsen?

Workshoppens undersøgelsesspørgsmål breder projektet ud med henblik på at inddrage udviklingsperspektiver på andre uddannelser.

Nøgleord: Læreruddannelse, etnicitet, professionel identitet, racialisering, lærerstuderendes faglige møder

Læreruddannelsens formålsparagraf viser, at uddannelsen skal danne og uddanne de studerende (Retsinformation, 2023). Uddannelsen har altså et dobbelt formål, der både bidrager til de studerendes udvikling af professionsfaglighed og dannelsen af demokratiske medborgere (VIA, 2024). I FoU-regi har vi undersøgt, hvordan dette dobbelte formål kommer til udtryk i de studerendes faglige møder og får betydning for etnisk minoriserede studerendes professionelle identitetsdannelse. Her ses det, at etnisk minoriserede lærerstuderende møder barrierer og udfordringer i form af negative forventninger og normative forståelser af ”den rigtige lærer”, der hæmmer deres integration i det faglige fællesskab og derfor også deres professionelle identitetsdannelse (Jensen & HoulbergAutzen, 2024). Problematikken underbygges statistisk. I 2021 havde kun 5 % af de optagne studerende en etnisk minoritetsbaggrund, og statistikken over frafald viser, at den er markant større hos denne gruppe end andre på uddannelsen (VIA, statistik over optag & frafald). I Aarhus ser vi derfor et behov for at udvikle en kulturelt ansvarligt læreruddannelse, hvor det dobbelte formål tages under lup i forhold til de studerendes etniske møder med øje for dels de studerendes tid på uddannelsen og dels udviklingen af fagprofessionelle, der kan agere i skolens demokratiske dannelsesopgave. Derfor har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvordan vi kan udvikle en sådan praksis.

Med workshoppen ønsker vi at diskutere en underbelyst problematik i professionsforskningen (Canger, 2008), der vidner om behovet for dialog om, hvordan vi sikrer at efterleve VIAs signaturer for alle studerende. I oplægget vil vi præsentere vores forskningsfund samt arbejdsgruppens arbejde med målet om gensidig inspiration mellem VIAs uddannelser. Formålet med workshoppen er således todelt; at belyse et felt i professionsforskningen, der er relevant på tværs, samt at åbne op for en fælles dialog om mulige løsningsforslag.

Oplægget vil tage udgangspunkt i den indsamlede empiri (Jensen & Houlberg-Autzen, 2024). Dette består af i alt 11 kvalitative interviews med lærerstuderende. Interviewene er foretaget som etnografiske gruppeinterviews med hensigten om at opnå indsigt i de etnisk minoriserede studerendes oplevelse (Kvale & Brinkmann, 2015; Tanggård & Brinkmann, 2015). Det empiriske materiale understøttes desuden af VIAs statistik om optag og frafald.

Præsentationsformen vil være helt ind i værkstedet, da vi ønsker at indgå i dialog om, hvordan vi gensidigt kan videndele og inspirere hinanden i det fortsatte arbejde på feltet.

Bidragsyderne

Mads Kjær Larsen lektor, VIA Læreruddannelsen

Sidse Hølvig Mikkelsen lektor, ph.d.-studerende, VIA Læreruddannelsen

Cecilia Bunk adjunkt, VIA Læreruddannelsen

Thomas Thorning lektor, VIA Læreruddannelsen

Vil du droppe ud af skolen?

Hvordan kan vi udvikle en helhedsmodel for social inklusion af børn, elever og studerende, som er i risikogruppen for social eksklusion og frafald i skole og uddannelse?

Nøgleord: Udsatte unge, social inklusion, indirect approach, equality literacy, co­creation

Unge som dropper ud af skolen er et stort problem i hele Europa, idet frafald har store samfundsøkonomiske og personlige konsekvenser. Problemstillingen er genstand for et program under Erasmus+ med titlen: COSI.ed, der står for Co-created SocialInclusion in Education. Læreruddannelsen i Skive deltager i projektet med FGU Nordvest som partnerinstitution.

Metodisk tager projektet udgangspunkt i den nyeste ungdomsforskning og inddrager de unges egne stemmer. Teoretiske begreber som indirect approach, equality literacy og co-creation er hjørnesten i projektet.

I projektet er lærerstuderende forskningsmedarbejdere og deltager i et uddannelsesog praksisforløb, der tilrettelægges i samarbejde med ungeinstitutioner. Deltagelsen bygger bro mellem teori og praksis og udvikler de studerendes professionsidentitet i forhold til arbejdet med unge og overgange mellem skole og ungdomsuddannelse.

Resultatet af projektet er blandt andet en model for tilgangen til unge, samt en politisk strategi, som skal kunne bruges i hele Europa.

På konferencen vil deltagerne få en indføring i projektet og arbejde med en praktisk øvelse, der illustrerer projektets mindset.

Spor 2C

Professionsidentitet og professionel identitet

Del 2

Ikke alle uddannelser retter sig mod tydelige og velafgrænsede professioner.

Hvordan kan didaktiske greb og ny viden om faglig anerkendelse og positionering hjælpe de studerendes professionelle identitet på vej?

Bidragsyderne

Trine Krab Kokholm lektor, VIA Administrationsbacheloruddannelsen

Mads Kryger Frandsen lektor, VIA Administrationsbacheloruddannelsen Spor

Udvikling af de studerendes professionelle identitet – hvilket ansvar har uddannelserne?

Hvordan kan vi facilitere dialoger mellem de studerende, der fremmer de studerendes udvikling af professionel identitet?

Nøgleord: Professionel identitet, professionsidentitet, sammenhænge mellem teori og praksis, uddannelsesudvikling

”Administrationsbacheloruddannelsen er lidt lige som at få smidt en masse legoklodser i hovedet, modul efter modul, uden en samlevejledning” - Citat fra administrationsbachelorstuderende i fokusgruppeinterview, januar 2024

Vi har netop afholdt endnu en runde fokusgruppeinterviews i forskningsprojektet ”Fremtidens administrationsbachelor”, som følger årgang 2021 over fem år - fra studiestart og ud på arbejdsmarkedet. Efter mikrofonerne er slukket opstår næsten altid den samme dialog mellem de studerende: ”Det var virkelig rart at høre, at andre også har svært ved at forstå uddannelsen og finde deres vej”, ”Det kunne være virkelig rart med den her slags snakke noget oftere.”

Ovenstående peger på den vanskelige opgave, vi stiller de studerende, når vi beder dem om selv at finde mening i de mange forskellige indspark og indsigter, som de præsenteres for i løbet af deres uddannelsesforløb. Dette indikerer, at vi som undervisere må forholde os til de studerendes professionelle tilblivelse. Vi skal indtænke de studerendes identitetsproces i vores uddannelses- og undervisningstilrettelæggelse.

I samme forskningsprojektet spurgte vi også ind til deres forståelse af: ”Hvad der kendetegner en administrationsbachelor?” samt ”hvilken administrationsbachelor er du?” Argumentet for disse to spørgsmål finder vi i Kaare Heggens begreber om professionsidentitet og professionel identitet. Hvor professionsidentitet har et kollektivt sigte og er orienteret imod, hvem ’vi’ er som profession, og hvad der kendetegner os, omhandler professionel identitet ’jeg’et’, og hvilken slags professionel jeg ser mig selv som. Heggen beskriver, hvordan den professionelle identitet bliver til igennem forhandlingsprocesser, hvor den studerende forhandler sig selv frem i relation til den fælles professionsidentitet. Forhandlingen er et individuelt anliggende for den enkelte studerende, men vores forskning har vist, at de studerende bruger netop fokusgruppeinterviewene som et centralt rum for denne forhandling.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra forskningsprojektet samt egne forsøg med udvikling af undervisning, der kan skabe rum for at de studerende danner professionelle identiteter, ønsker vi at drøfte følgende:

1) Hvordan kan vi facilitere dialoger mellem de studerende, der fremmer de studerendes udvikling af professionel identitet?

2) Hvordan bidrager vi som undervisere til, at denne identitetsforhandling kan finde sted, uden at overtage ansvaret for dette vigtige meningsskabende arbejde?

Bidragsyderne

Gitte Nielsen

lektor, Sundhedsadministrativ koordinatoruddannelsen

Preben Rehr

lektor, Sundhedsadministrativ kordinatoruddannelsen

Anders Buch

docent, Forskningscenter for professionsstudier

Ny uddannelse – fra lægens sekretær til sundhedsadministrativ koordinator

Hvordan er diskurser om sundhedsadministrative kompetencer, opgaver og funktioner i sundhedsvæsenet konstrueret og repræsenteret hos lægesekretærerne?

Projektet er lavet i samarbejde med Center for Professionsstudier/Program for viden og værdier i professionel praksis.

Nøgleord: Uddannelsesudvikling, professionel identitet, faglighed, faglig anerkendelse, sundhedsadministration

Lægesekretæruddannelsen blev i 2021 erstattet af erhvervsakademiuddannelsen Sundhedsadministrativ koordinator (SAK). SAK-uddannelsen kan ses i et dobbelt perspektiv. På den ene side som eksempel på, hvordan uddannelsessystemet reagerer på arbejdsmarkedets forandringer, forventninger og krav til fremtidige behov og kompetencer. På den anden side som eksempel på, hvordan en faggruppe ser uddannelsessystemet som en mulighed for at realisere professionsbestræbelser, genforhandle opgaver og arbejdsområder og placere sig i forhold til andre professioner.

Med oprettelsen af SAK-uddannelsen tager lægesekretærfaget endelig afsked med forestillinger om lægens sekretær og tillægsforestillinger om uselvstændige skrivedamer, pæne piger og servicemedarbejdere. Uddannelsen er en markering af sundhedsadministration som selvstændigt felt og et erhverv med egne kernekompetencer. Uddannelsen markerer en ny fortælling. Men hvad er de historiske og kontekstuelle begivenheder for udformningen af den nye uddannelse og fortælling? Hvordan afspejler underliggende antagelser om arbejdsmarkedets behov og fremtidige kompetencer sig i uddannelsens tilblivelse og endelige udtryk? Og hvordan er vejen mod en ny uddannelse blevet oplevet og italesat af lægesekretærerne selv? Svarene ventes at få betydning for uddannelsens udvikling, fodfæste og positionering og dermed betydning for, hvordan SAK-studerende danner professionsidentitet, når de både forventes at løfte arven fra den velkendte lægesekretæruddannelse og samtidig forventes at blive noget andet. Med metodisk afsæt i genealogien og C. Bacchis WPR-metode har vi analyseret fagbladet Danske Lægesekretærer fra 1960 til SAK-uddannelsens start i 2021. Teksterne repræsenterer lægesekretærernes egen stemme med fokus på, hvordan de har opfattet deres rolle, opgaver og professionelle identitet. Vi ser på, hvad der leder frem til begrundelser for og endelig etablering af SAK-uddannelsen i spændet mellem lægesekretærfagets egenforståelse og omverdenens udvikling og krav.

Projektet finder, at en ny uddannelse skaber spændingsfelter og dilemmaer med uddannelsesambivalens, eksistensberettigelse, anerkendelseskamp, opgaveforandring og fagsprog som centrale elementer. Projektets fund taler dermed ind i signatur 1 og 4, ligesom signatur 2 og 3 er relevante i en dialog om uddannelsers tilblivelse, værdigrundlag og ikke mindst praksis som meduddanner.

Bidragsyderne

Nanna Ruengkratok Lang lektor, ph.d., VIA Ernærings- og sundhedsuddannelsen

Trine Hartmann Grosen adjunkt, VIA Ernærings- og sundhedsuddannelsen Spor

Præ-professionel identitet og aktionsforskning som aktivt greb i udviklingen af professionel identitet på en professionsuddannelse

Hvordan kan man udforske og udvikle præ­professionel identitet i en ung professionsuddannelse gennem aktionsforskning?

Nøgleord: Præ­professionel identitet, professionsuddannelse, aktionsforskning, samskabelse

Når man uddanner sig på en professionsuddannelse, har de fleste oftest en idé om, hvilken profession man uddanner sig til. For som det ligger i ordet, er der tale om uddannelse målrettet en profession. Det kunne være professioner som sygeplejerske eller lærer.

På professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed er det lidt anderledes. Her er der ikke et samlende professionsnavn, og der er samtidig tale om en forholdsvis ung uddannelse. Efter endt uddannelse kan man kalde sig professionsbachelor i ernæring og sundhed, men der er ikke et fælles kaldenavn. Vi kan høre på de studerende, at det kan give anledning til frustration og hos aftagerfeltet anledning til forvirring. For ’hvem og hvordan er vi som profession?’ Og ’hvem kan jeg blive som professionsudøver?’ Det aktualiserer et helt overordnet spørgsmål om, hvordan man (som studerende) kan identificere sig med professionen, og hvordan man som studerende kan støttes i udviklingen af den præ-professionelle identitet (PPI)?

VIA Ernæring og Sundhedsuddannelsen er aktuelt i gang med et forskningsprojekt om udvikling af PPI. Vi ønsker at undersøge, hvordan man kan udforske og udvikle PPI i en ung uddannelse gennem aktionsforskning. Projektet er del af et større forskningsprojekt om professionsidentitet i professionsuddannelser på tværs af 4 professionsuddannelser. I aktionsforskningsprojektet følger vi en årgang gennem hele deres uddannelse ved hjælp af praksisnær og afprøvende forskning. I den indledende del har vi over fem gange mødtes med seks studerende i en dialogisk forskningscirkel.

Her har vi sammen udforsket professionsidentitet, professionel identitet og PPI sammen med de studerende, afprøvet en elektronisk professionsidentitetslogbog (forskerinitieret) og haft et dialogmøde med professionsudøvere (studerendeinitieret).

Den indledende analyse indikerer, at det er betydningsfuldt for de studerendes udvikling af PPI at få mulighed for aktivt at arbejde med PPI under uddannelsen – sammen med medstuderende, undervisere og professionsudøvere. Aktionsforsknings medbestemmende ramme ser understøttende ud for denne proces, da den bidrager til ejerskab, sammenhængskraft og meningsfuldhed.

Vi ønsker med dette abstract at invitere med helt ind i værkstedet for at udfolde, hvordan (og hvorfor) det kan være frugtbart at arbejde med PPI under uddannelse som bidrag til styrket oplevelse af professionel identitet.

Spor 2D

Didaktiske greb

Del 2

Der er altid noget i spil og på spil, når vi tilrettelægger de studerendes læreprocesser.

Men hvordan former, styrer og forbedrer didaktiske greb og intentioner undervisning og andre læringsaktiviteter – og med hvilket mål for øje?

Bidragsyderne

Hanne Duedahl Nørgaard lektor, Sygeplejerskeuddannelsen

Nadja Aagaard Færgemand lektor, Sygeplejerskeuddannelsen

Hvad er en sygeplejerske egentlig?

Et spørgsmål der rejser sig i kølvandet på et eksperiment med entreprenørielle klinikforløb på sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Hvilken betydning kan deltagelse i entreprenørskabsbaserede klinikforløb i forskellige kontekster få for sygeplejestuderendes udvikling af deres professionelle identitet og opfattelse af sygeplejerskefaget?

Nøgleord: Entreprenørskabsdidaktik, sygeplejerskeuddannelse, professionel identitet, dannelse, virkelige problemstillinger i praksis

I en tid med stor efterspørgsel på sygeplejersker i både regioner og kommuner kan det virke absurd at lade studerende lære sygepleje andre steder. Dette er dog netop udgangspunktet for et eksperiment på sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, hvor vi undersøgte, hvordan entreprenørskabsbaserede klinikforløb i ikke-sygeplejefaglige kontekster kan være berigende for de studerende, professionen og velfærdssamfundet. Eksperimentet brød med de traditionelle rammer for klinikforløb, hvilket ifølge de studerende selv har medført unikke læringsoplevelser, hvor der foregår en dialektisk proces mellem professionsfaglig og personlig udvikling.

Vi gennemførte forløbene tre gange med ni studerende på fem forskellige steder. Derudover har to studerende gennemført et forløb inden for en entreprenørskabsdidaktisk ramme i en velkendt sygeplejekontekst. Fælles for forløbene var det didaktiske design, som sigtede mod at styrke de studerendes entreprenørielle læreproces. De deltog i en indledende workshop med fokus på deres egne værdier, ressourcer og drømme, inspireret af ”bird-in-hand” (Sarasvathy 2001, 2008). Et andet entreprenørskabsdidaktisk element har været at støtte til følsomhed overfor anomalier og disharmonier i den tilgængelige praksis (Bager et al., 2010). Inspireret af Spinosa et al (1997) stimuleres følsomheden gennem en udforskende tilgang, som typisk kendetegnes ved, at den pågældende praksis er genkendelig. Ved at vi i eksperimentet, placerede størstedelen af de studerende i ikke-sygeplejefaglige kontekster, blev følsomheden både udfordret, og dobbelt idet den både relaterede sig til en ikke genkendelig praksis, og en praksis som samtidig manglede sygepleje. Denne følsomhed blev understøttet gennem ugentlige vejledninger fra undervisere. Eksperimentet fulgte Fonden for Entreprenørskabs definition af entreprenørskab, hvor handling og værdiskabelse er centrale. For at nuancere forståelsen af værdi blev en begrebsramme af Lackéus (2018) introduceret og brugt aktivt i refleksioner.

Med afsæt i interviews med de studerende vil vi udfolde, hvordan de oplever og reflekterer over deres profession, identitet og sig selv som studerende, når de lærer sygepleje gennem en entreprenøriel tilgang. Vi vil præsentere vores syn på, hvad en sygeplejerske også kan være, og komme med et dristigt bud på, hvorfor professionsuddannelser og praksis kan drage nytte af entreprenørskabsbaserede praktikforløb.

Bidragsyder

Flemming Nørgaard lektor, VIA Pædagoguddannelsen

Samtalen i pædagogik - samtaler ind i verden

Hvad er samtalen for barnet i fritidspædagogik?

Hvordan kan pædagogen arbejde med samtalen i SFO’en?

Nøgleord: Samtale, demokrati, pædagogik, fritidspædagogik

Bidraget vil tage afsæt i et igangværende aktionsforskningsprojekt (Brinkmann & Tanggaard, 2017; Duus & Bager, 2014), der undersøger samtalen, og hvordan pædagoger arbejder med samtalen i fritidspædagogik. Et foreløbigt resultat peger på, at selvom pædagogerne naturligt gør brug af samtalen i hverdagen, så anvendes den ikke nødvendigvis struktureret, bevidst eller dybt velovervejet, medmindre der er tale om mere formelle møder og samtaler, hvor ledelse eller forældre er indblandet. Bidraget vil ud fra foreløbige resultater og analyser diskutere, hvilke professionsdidaktiske greb der kan anvendes for udvikle de studerendes evne til at benytte samtale som en pædagogisk handling i deres kommende profession.

Mennesket har tilsyneladende til alle tider været et produkt af kultur, miljø og sprog. Det er et universelt træk ved mennesket at kommunikere med omverdenen og at udtrykke sig, hvilket udgør en grundlæggende kerne i det at være menneske. Denne iboende tendens til kommunikation er dybt forankret i vores evolutionære historie og har udviklet sig over tid til at blive mere kompleks og raffineret (Pinker, 1995), hvilket har ført til udviklingen af sprog, samtalen og andre former for kommunikation, som vi kender den i dag.

Der findes mange betydninger af samtalen, men samtalen indeholder en kerne i det at delagtiggøre noget mellem mennesker (Becker-Christensen & Widell, 1991). Netop dét, at samtalen er et intersubjektivt mellemværende mellem mennesker, gør det relevant i en pædagogisk kontekst, fordi pædagogen løbende bør arbejde med og reflektere over: Hvordan kan et menneske blive menneske (Grue-Sørensen, 1974), og det kan de i mødet med andre mennesker. Mennesket har ganske enkelt brug for andre mennesker til at blive sig selv, fordi mennesket bliver til i en social erfarings- og aktivitetsproces, hvor individet bliver en helhed i samspil med andre individer. Georg Herbert Mead peger på at mennesket har brug for andre til at se sig selv ude fra for derigennem at udvikle selvet og personlighed (Mead, 2017).

Anskues samtalen fra et samfundsperspektiv, så er det at kunne føre eller holde samtale relevant i demokratisk perspektiv, for når vi skal handle som demokratiske borgere, så handler det i mange sammenhænge om at være skikkelig uenig med dem man ikke deler synspunkter med (Koch, 2009). I dette perspektiv bliver samtalen ikke alene en vej til at udvikle sig som menneske, men også en evne til at kunne begå sig i demokratiske processer som borger i samfundet. Dansk Ungdoms Fællesråd har i 2023 foretaget en undersøgelse, som peger på at unge mellem 16 og 26 år har lav demokratisk selvtillid og ikke oplever sig forstået eller lyttet til i politiske anliggender (Dansk Ungdoms Fællesråd, 2023). Der er altså noget, som tyder på, at det kan være relevant at være opmærksom på, hvordan der arbejdes med samtalen i pædagogik med et demokratisk perspektiv.

Bidragsyderne

Verner Larsen lektor, ph.d., Forskningscenter for professionsstudier

Solveig Troelsen lektor, ph.d., VIA Læreruddannelsen

Professionsrettede prøveformer – hvad forstår vi ved det?

Hvad siger litteraturen om professionsrettede prøveformer?

Og hvordan kan vi på baggrund heraf nærme os en teoretisk forståelse og en model for professionsrettede prøver?

Nøgleord: Professionsrettethed, prøver, prøvedidaktik, modellering

’Professionsrettede Prøveformer’ er et strategisk udviklingsprojekt i VIA (2024-2025), som tilstræber at udvikle professionsrettede prøveformer.

Vi præsenterer foreløbige resultater fra projektets første fase med indledningsvis kortlægning af begrebet ’professionsrettede prøver’ gennem et litteratur-review. Dette viser meget lidt om begrebet professionsrettede prøveformer isoleret set. Men der tegner sig alligevel et billede af, at alignment mellem mål, undervisning og prøveform samt en vis autenticitet er vigtig. Med afsæt i dette og informeret af Biggs og Tangs overvejelser om evalueringsformer for teoretiske fag rettet mod en professionspraksis har vi konstrueret PR-modellen, som bygger på en helhedstænkning om det enkelte fags mål, undervisningsformer, prøveform og professionens krav.

Det professionsrettede er vanskeligt at indkredse af flere grunde:

- Professionalitet indebærer opnåelse af en mangfoldig kundskabsbase.

- Professionalitet udvandes hos især nyere professioner, der har en svag professionsprofil.

- Professionalitet har en subjektiv og en intersubjektiv dimension. Subjektiviteten handler om udvikling af en personlig professionsidentitet. Den intersubjektive dimension handler om, hvad der i professionen er konsensus vedrørende kundskabsprofilen.

Alt dette skal et prøvekonstrukt og prøvedesign forsøge at tage hensyn til.

Bidragsyder

Christian Sommer specialkonsulent, Eksportingeniøruddannelsen

3. Vekslen mellem teorinær praksis og praksisnær teori – Foreningen af forskelligartet viden med det formål at løse opgaver og udvikle erhverv og professioner ved at koble teori og praksis. Spor 2D -

Tværfagligt undervisningsforløb i innovation og entreprenørskab med fokus på slutbrugerne

Nøgleord: Tværfaglighed, innovation, entreprenørskab, professionsfaglighed, Problembaseret læring (PBL)

I denne workshop præsenteres ingeniøruddannelsernes nye fag i innovation og entreprenørskab (IDE1) udviklet i samarbejde med 300 studerende, hvor egne indsamlede data anvendes til at skabe innovative løsninger på reelle problemstillinger.

Gennem en kritisk refleksion over første gennemløb af kurset, vil workshoppen facilitere dialoger om, hvordan innovation og entreprenørskab kan integreres i andre professionsuddannelser.

Workshoppen tilbyder deltagerne en mulighed for at arbejde i tværfaglige teams og gennem problembaseret læring (PBL) vil de få indblik i, hvordan denne metode kan styrke kreativitet og praktiske færdigheder hos studerende.

Workshoppen har til formål at inspirere til, hvordan innovation og entreprenørskab kan implementeres i undervisningspraksis samt dele erfaringer om faget.

Baggrund

VIA ingeniør- og businessuddannelser har udviklet dette obligatoriske tværfaglige kursus for at fremme studerendes evner til at udvikle løsninger og produkter med slutbrugernes behov som udgangspunkt.

Dette sker gennem en tværfaglig tilgang, hvor studerende fra syv forskellige ingeniørog businessuddannelser arbejder sammen i grupper. Denne struktur styrker deres professionsfaglighed, samarbejdsevner og evne til at udøve professionelt skøn.

Kurset er baseret på problemstillinger fra praksis, hvor de studerende anvender selvindsamlede data for at forstå og imødekomme slutbrugernes behov.

Kurset indgår i en større sammenhæng på uddannelserne, idet de studerende på de tidligere semestre har opnået kompetencer i gruppearbejde, PBL, inddragelse af etiske overvejelser, kritisk tænkning og bæredygtighedsperspektiver i udvikling af tekniske løsninger.

Afsæt i signaturer

Kurset peger især ind i følgende signaturer:

1. Udvikling af professionel identitet – Gennem arbejdet med professionelt skøn og udveksling med praksis.

2. Mening og sammenhæng – Sikring af en meningsfuld progression gennem uddannelsen. Fagligheden bringes i spil.

Spor 2E

Bæredygtig udvikling i uddannelser

Firstmover eller reaktionær?

Hvordan tager uddannelserne ansvar for, at de studerende tilegner sig kompetencer, der nu og i fremtiden skubber professioner og erhverv i en mere bæredygtig retning?

Bidragsyder

Pia Nathalie Skødt Christensen lektor, VIA Pædagoguddannelsen

Fra lokal pædagoguddannelse til international Unesco skole

Hvordan uddannelse om bæredygtig udvikling kan omsættes i pædagoguddannelsen med danske og internationale studerende.

Nøgleord: UBU, innovation, entreprenørskabsdidaktik, fremtidsværksted, social bæredygtighed

I sessionen præsenteres to cases om henholdsvis udvikling af en bæredygtig institution og om at udvikle innovativt og entreprenørielt mindset som bud på uddannelse til bæredygtig udvikling i pædagogisk praksis eller organisation.

1. case: På modul fire, Pædagogen som myndighedsperson, arbejder de studerende gennem modulet på studieproduktet ’Skab en institution’. Én undervisningsgang har temaet: ‘Social bæredygtighed i pædagogens myndighedsarbejde’. Her introduceres de studerende til Luise Li Langergaards tre definitioner på social bæredygtighed, Unescos ”The Whole Institution Approach” model, samt en model for ansvarligt forbrug af cirkulær social økonomi. Herefter arbejder de studerende med at udvikle deres institution indenfor Unescos institutionsmodel. Det kan handle om at afklare institutionens værdigrundlag og hvilke værdier, der er vigtige pejlemærker eksempelvis børne- og menneskesyn. Det kan være at overveje, hvordan driften i institutionen skal foregå – vind eller solenergi, vandforbrug, nyttehave til brug i køkkenet et cetera. Mulig udvikling af interne og eksterne netværk om udvikling af lokalsamfund eller institution, aktiviteter med mere. Eller overvejelser over hvilken curriculum og læring børn/borgere, pårørende og medarbejdere har brug for at lære social eller miljømæssig bæredygtig udvikling i og udenfor institutionen. Institutionen er her rollemodel for bæredygtig udvikling af medarbejdere/børn og samfundsborgere.

2. case: Valgfaget Social innovation & entrepreneurship dækker modul 9-11 og består af internationale studerende fra cirka ti lande i og udenfor Europa og til tider 2-4 danske studerende.

De studerende er eksempelvis fra lærer-, socialrådgiver-, special- eller socialpædagogik- eller industrielt designuddannelser. For at udvikle deres samarbejdsevner sættes de studerende i tværprofessionelle og tværkulturelle studiegrupper.

Første del af modul 9 handler om at udvikle entreprenørielt og innovativt mindset. De studerende øver sig her i at lede en innovativ proces, der er målsøgende – frem for målfokuseret. Det lyder let, men kan være provokerende, da de studerende ofte er trænet i at få en udfordring og så målfokusere. I denne proces øver de sig i at opdage, hvad de ikke ved om udfordringen og rumme uvished om løsningen.

I en undervisningsgang skal de forstå og udvikle sig i Lotte Darsøs forskellige innovative roller og Anne Kirketerps foretagsomhedsdidaktiks elementer. Gennem modulet og denne undervisning øver de studerende sig i Unesco 8 nøglekompetencer – især deres samarbejdskompetencer, af dækning af normer og værdier, samt et kritisk blik herpå, samt at forestille sig andre fremtider.

Deltagerne introduceres til ovennævnte teori og arbejder herefter i grupper med eksempelvis ’The Whole Institution Approach’ eller Darsøs innovations for at undersøge, hvordan sessionen kan anvendes til inspiration i egen undervisning og uddannelse.

Spor 2E - Bæredygtig udvikling i uddannelser

Bæredygtig udvikling - udvikling af læreruddannelsen

På hvilke måder kan og skal bæredygtig udvikling indgå i undervisningen på Læreruddannelsen i Aaarhus?

Hvad er bæredygtig udvikling ind i lærerprofessionen?

Hvordan kan vi arbejde med udvikling af læreruddannelsen til gavn for de studerende og praksis gennem en systematisk kompetenceudvikling af læreruddannerne?

Nøgleord: Bæredygtig udvikling, læreruddannelse, andenordensdidaktik, professionsudvikling

Bidragsyderne

Carsten Linding Jacobsen lektor, VIA Læreruddannelsen og HF

Henning Westphael lektor, VIA Læreruddannelsen og HF

Jesper Garsdal docent, Forskningscenter for pædagogik og deltagelse

Raffaele Brahe-Orlandi docent, Forskningscenter for professionsstudier

Søren Witzel Clausen lektor,

VIA Læreruddannelsen og HF

I lyset af de store udfordringer med den grønne omstilling og mere bæredygtige livsformer for alle, har vi en vigtig opgave på læreruddannelsen. Vores studerende skal danne og uddanne fremtidens borgere til kritisk deltagelse i disse forandringer.

Mange skoler er langt fremme i arbejdet med at inddrage undervisning i bæredygtig udvikling (UBU), mens andre knapt er begyndt. På samme måde har flere af undervisningsfagene på læreruddannelsen i mindst et årti arbejdet med UBU, mens det er helt fremmed i andre af fagene. Hvis Læreruddannelsen i Aarhus ikke skal ende med at fremstå reaktionær, skal vi snarest påbegynde en samlet indsats for at bringe UBU ind i alle fag på læreruddannelsen og lade bæredygtig udvikling indgå som et grundlæggende perspektiv i alle aspekter af læreruddannelsens virke.

Vi gerne invitere ind i værkstedet, hvor vi arbejder med et projekt, der undersøger mulighederne for, gennem en systematisk kompetenceudvikling af underviserne, at udvikle undervisningen på læreruddannelsen, så bæredygtig udvikling kommer til at indgå i alle dele af uddannelsen med samme status som fx kritisk demokratisk dannelse. Dette arbejde giver anledning til en lang række spørgsmål og dilemmaer, som vi gerne vil drøfte i denne workshop.

Det omhandler blandt andet:

- Hvordan skaber vi et godt indholdsmæssigt samspil mellem de forskellige fag og fagligheder, der indgår i læreruddannelsen og så de centrale (og ofte) tværfaglige indholdsområder, der er omdrejningspunktet i UBU?

- Hvad skal der til for, at UBU på læreruddannelsen kan understøtte de studerendes mod til at tage UBU med sig som nye lærere (professionsudøvere)?

- På hvilke måder kan vi skabe en god/meningsfuld progression gennem uddannelsen indenfor UBU?

- På hvilke måder kan vi udvikle en andenordensdidaktik indenfor UBU, der ikke fokusere udelukkende på (klima)fakta, færdige løsninger og adfærdsregulering (UBU1), men som i langt højre grad indgyder håb, udvikler handlekompetence og skaber rum for drøftelser af dilemmaer og de ’wicked problems’, verden står overfor?

Vi ønsker kort at præsentere vores overvejelser og så lægge op til en række drøftelser, der knytter sig til UBU i professionsuddannelserne med læreruddannelsen som eksempel. Udbyttet af drøftelserne skulle gerne bringe os videre i arbejdet og forhåbentlig inspirere andre i arbejdet med UBU indenfor deres professionsuddannelse.

Bidragsyderne

Anne Louise Bang

Senior Associate Professor, ph.d., Forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet

Malene Pilgaard Harsaae

Associate professor, ph.d., Forskningscenter for tekstil, design og cirkularitet

Fremtidens kompetencer

Hvordan kan vi forberede vores designstuderende til en ny designerrolle?

Nøgleord: Modebranchen, grøn omstilling, material­driven design, ny designerrolle

Den grønne omstilling vil få stor betydning for de fremtidige kompetencer, vores designstuderende skal tilegne sig og for, hvilke profiler der vil blive efterspurgt. Indenfor mode-og livsstilbranchen vil EU’s ECO-designforordning betyde, at tilgangen til hvordan vi designer, kommer til at ændre sig markant blandt andet med mere fokus på produkternes brug, levetid og bortskaffelse.

Branchens virksomheder er allerede nu begyndt at pege på behovet for medarbejdere med andre kompetencer end hidtil. Der er øget fokus på cirkulær økonomi og værdikæder, og i tekstilindustrien er der stort fokus på fremstilling, brug og genanvendelse af materialer. Materialer er indtil nu blevet opfattet som en uudtømmelig ressource, og designere har designet produkter først og har derefter kunnet vælge det ønskede materiale. Hvis genanvendte materialer kommer til at præge fremtidens udvalg, bliver designere nødt til at skifte fra en design-drevet til en materiale-drevet tilgang, da disse materialer har andre egenskaber, både fysisk, teknisk og æstetisk end traditionelle materialer.

I 2015 introducerede Karana et alli en materiale-drevet tilgang; Material Driven Design, MDD. Research påviste at nye materialer har op til 20 års adaptionstid, og MDD blev introduceret som en metode til at forkorte den.

Genanvendte materialer kan defineres som nye materialer, men i forhold til nødvendigheden af en hastig grøn omstilling indenfor tekstilindustrien kan vi ikke acceptere en 20-årig adaptionstid. Vi arbejder derfor med MDD som en metode til at ændre designperspektivet til at fokusere på de materialer, der er til rådighed, og hvilke produkter de kan anvendes til.

I forbindelse med forskningsprojektet ’READY’ har vi testet MDD på flere workshops med deltagere fra tekstilindustrien, og feedbacken har været blandet. Selve ideen om at anvende en materiale-drevet tilgang og undersøge materialets potentialer (muligheder og begrænsninger) er blevet modtaget meget positivt. Men MDD-modellen har fået kritik for at have en høj kompleksitet, være tidskrævende og dermed svær at implementere i de daglige arbejdsgange.

Baseret på MDD har vi derfor udviklet en version tilpasset tekstilprodukter, og de vilkår industrien arbejder under. Vi skal i gang med at teste den nye version - både med industrien og studerende. Vi vil gerne invitere dig/jer med til at teste modellen i en workshop.

Få viden til at vælge

VIA University College

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.