Page 1

PROFILMAGASIN MAJ 2018

NICOLAI VIL VÆRE MESTERKOK 21-årig kokkeelev sigter mod stjernerne Side 16

NY BYDEL I HOSTRUPS

Gadebelysningen bliver flødeskummet på lagkagen Side 6

FORBRUGERNES PENGE

økonomiafdeling spiller en vigtig rolle

Side 24


Lys i lampen – også i morgen Det er i grunden lidt spøjst at være et forsyningsselskab. Når det går bedst, så tænker kunderne ikke så meget over, at vi er der. Kunderne tager for givet, at der er varme på radiatoren, at der er rent vand i hanen, at nogen tager sig af spildevandet, og at der er lys i gadelampen, når vi er ude.

grave gaden op. Men det kan være 50 eller 60 år gamle kloakledninger, som bliver skiftet ud. Og når vi har lukket hullet igen og lagt pæn, ny belægning på veje og fortove, så kan der gå helt op til 75 år, inden der skal graves igen på samme sted.

Det er en helt rimelig forventning, og der er da også ”lys i lampen” 99,99 procent af tiden, men det er faktisk lidt af et kunststykke at skabe forsyningssikkerhed.

Det er her, at håndværk bliver til kunst, for det kræver virkelig overblik at have den rigtige kapacitet, en velfungerende infrastruktur, meget få driftsforstyrrelser og samtidig fornuftige priser.

Kunstnerne er vores dygtige medarbejdere, som hver dag blandt andet sørger for, at lokale landmænd kan få renset gylle på biogasanlægget, og at der er affald nok til at producere fjernvarme, og sørger for den løbende udbygning og renovering af det enorme ledningsnet, som er gravet ned i hele kommunen. Jo, det kan da være irriterende, når Vestforsyning kommer ud for at

Udgiver: Vestforsyning A/S Nupark 51, 7500 Holstebro tlf. 9612 7300 vestforsyning@vestforsyning.dk

2

Tænk engang: Fem og halvfjerds år!

Vestforsyning er også helt i front, når det handler om modernisering og vedligeholdelse af forsyningsnettet på el, vand, spildevand og fjernvarme. Vi er flere år foran mange af vore kolleger på fjernaflæsning af forbruget og digital overvågning af forsyningsnettet. Vi har en høj grad af selvforsyning med klimavenlig energi produceret af affald og biogas og el fra vindmøller. Vi er kommet meget langt,

Ansvarshavende: Jørn Zielke Vestforsyning A/S Redaktion Thomas Maxe, MAXEffekt

når det gælder om at modernisere gadebelysningen med nye energivenlige LED-lamper. Og vi har meget høj, dokumenteret sikkerhed for rent vand, hvor vi tester langt oftere og grundigere, end vi er forpligtet til, så det for eksempel også er attraktivt at drive f.eks. en fødevarevirksomhed i Holstebro Kommune. Der er ikke noget efterslæb på investeringer, som vi har skubbet foran sig. Det betyder, at der heller ikke venter pludselige prishop og ubehagelige overraskelser for vores børn og børnebørn. Det kan vi faktisk godt være stolte af. Og jeg er stolt af de dygtige medarbejdere, som gør det muligt, fordi de tænker fremsynet. Nogle af dem kan du møde her i magasinet. God sommer og god læselyst. Jørn Zielke Adm. direktør

Oplag/udgivelser: Profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i ca 27.700 eksemplarer to gange årligt. Der tages forbehold for trykfejl.

Se flere numre af Vestforsynings profilmagasin på vestforsyning.dk/magasin

Design/produktion: no matter - rigtig reklame Foto: Pressefotograf, Jens Bach Tryk: Johansen Grafisk


Bioethanol-projekt

lever videre

MAABJERG ENERGY CENTER ER FORTSAT I DIALOG MED MULIGE KOMMERCIELLE PARTNERE OG INVESTORER. LIGE NU SER MAN PÅ KONSORTIEMODEL OG PÅ MULIGE TEKNOLOGIER

Maabjerg Energy Center arbejder fortsat på at få opført et bioraffinaderi i Måbjerg ved Holstebro, hvor halm skal omdannes til 2. generations bioethanol. Projektet går stille og roligt fremad, fortæller Vestforsynings adm. direktør Jørn Zielke, som er bestyrelsesformand for det konsortium, der står bag bioethanolprojektet. ”Der har over de seneste seks måneder været en god dialog med en række mulige internationale partnere, flere med positiv interesse for projektet”, siger Jørn Zielke. Der er sket meget inden for udviklingen af biobrændstof, siden Maabjerg Energy Center for mere end seks år siden fremlagde sin oprindelige projektplan. ”2G-industrien er lige nu i en overgangsfase, hvor man afventer udfaldet i forhold til de europæiske rammebetingelser for biobrændstof, som skal gælde fra år 2030. Samtidig venter man på en teknisk afklaring i forhold til mulige teknologier, der kan anvendes hos Maabjerg Energy Center”, forklarer Jørn Zielke og fortsætter:

indføre en E10-standard, som vil kræve en enorm mængde ethanol. Så kan vi komme i gang her i Nordvestjylland, kan vi måske lære kineserne noget”. Maabjerg Energy Center fik i sommeren 2014 tilsagn om 293 millioner kroner i EU-støtte fra NER300-midlerne. Folketinget har sidenhen på flere områder hjulpet med at bane yderligere vej for projektet, senest med oprettelse af en særlig pulje til fremme af avancerede biobrændsler.

”Vi forventer en afklaring på teknologien inden sommerferien, og så må dialogen med investorer, beslutningstagere og embedsmænd tage den tid, det nu tager. Projektet lever og har det godt, men vi har brug for ro, for at give projektet de bedste muligheder for at kunne blive realiseret. Derfor skal man heller ikke forvente nye udmeldinger fra os før vi har noget konkret”, siger Jørn Zielke.

Især EU-støtten har tidligere været i fokus, fordi der var en bagkant for, hvornår projektet skulle være afsluttet. EU har vist velvilje i forhold til at justere tidsplanen, og der er derfor ikke noget hastværk lige nu.

”Der sker en del internationalt: Indien har skudt penge i tolv 2G-anlæg, som skal forsyne det indiske marked, og i Kina vil man

3


Vestforsyning støtter lokal talentudvikling HOLSTEBRO BOLDKLUB BOBLER AF UNGE TALENTER, SOM ER ”MADE IN HOLSTEBRO”. MÅLET ER 2. DIVISION, OG VESTFORSYNING BAKKER OP Det syder og bobler i Holstebro Boldklub, som efter nogle år i Danmarksserien ser en reel mulighed for at vende tilbage til divisionsfodbold. ”Vi både håber og tror på, at vi inden for en overkommelig fremtid kan rykke op i 2. division. Vi har et helt nyt hold af dygtige spillere, og vel at mærke vores egne spillere. Vi har også gjort meget for at styrke trænerne, som får en god uddannelse og også bliver anerkendt med en kontrakt og en løn, så vi bedre kan konkurrere med fritidsjob andre steder,” siger Niels Andersen, der er formand for ungdomsudvalget. En af de unge, hjemmedyrkede talenter, er 19-årige Loui Gravgaard. Han er STX-studerende og har i et års tid spillet på førsteholdet. Han er placeret på central midtbane, eller som han med et kækt smil siger: ”Det er tit mig, der lægger op til de mål, som de andre scorer.” Loui Gravgaards far spillede næsten 100 kampe for Holstebro Boldklub,

4

og hele familien er bidt af fodbold. Allerede på U13-holdet stod det klart, at Loui kunne lidt mere med en bold end de fleste. ”Jeg skiftede årgang og flyttede klub til Vildbjerg, hvor jeg fik mulighed for at deltage i prøvetræninger hos FC Midtjylland. Men jeg syntes ikke, at jeg udviklede mig nok – og så var det også lidt upraktisk med transporten, så jeg vendte hjem igen,” fortæller Loui Gravgaard, som er stolt af at spille i HB-trøjen. Nu skal han være med til at sætte Holstebro tilbage på fodboldens landkort. Og spørger man Holstebro Boldklubs formand Helle Manicus, så er det ikke kun spillere og trænere, der er optimister. ”Det kræver stor opbakning fra både spillere, trænere, forældre, publikum og sponsorer, hvis det skal lykkes. Men vi tror på det, for vi har brugt meget energi på at arbejde med vores ’lækkerhedsfaktor’. Hvad skal der til for at gøre det interessant at gå til fodbold og at se

kampene? Og hvordan får vi sponsorerne til at blive en aktiv del af klubben? Det har vi brugt meget tid på, og nu er vi ved at lykkes med det,” siger Helle Manicus. Vestforsyning har også bemærket de positive takter i Holstebro Boldklub og har derfor besluttet at støtte op om det lokale arbejde for talentudviklingen med en ny sponsoraftale. ”Vestforsyning oplever hård konkurrence på el-markedet, men vi oplever, at kunderne gerne vil bakke op om det lokale el-selskab. Derfor er det også naturligt, at vi bakker op om lokal talentudvikling gennem Vestforsynings Initiativpulje, gennem vores sponsoraftale med TTH Holstebro – og nu også gennem Holstebro Boldklub. Fodbold har stor opbakning blandt de virksomheder og familier, som vi gerne vil have som lokale el-kunder, så vi får et rigtig godt samarbejde,” siger Jørn Zielke, adm. direktør for Vestforsyning.


 Holstebro Boldklub • Holstebro Boldklub blev stiftet i 1921. • Klubben har 550 medlemmer fordelt på 30 hold. • I indeværende sæson er der hele 50 nye børn i alderen 4-5 år, der er be­gyndt at spille fodbold, men der er stadig plads til flere. • Særligt talentfulde spillere har mulighed for at blive udtaget til FS Holstebro, der er et talentudviklingssamarbejde for byens fodboldklubber. • Holstebro Boldklub har et formelt samarbejde med FC Midtjylland, som bl.a. sikrer, at trænere og spillere kan lære af de professionelle, og de unge fodboldspillere får mulighed for at møde nogle af deres forbilleder fra Superligaen. • Førsteholdet i Holstebro Boldklub spiller i Danmarksserien. Målet er oprykning til næste række, 2. division. • Læs mere om klubben og se kampprogram på www.holstebroboldklub.dk

5


Ny bydel

skyder op i Hostrups GADEBELYSNINGEN BLIVER FLØDESKUMMET PÅ LAGKAGEN OVER ET NYT, FLOT TORV. MEN DET KRÆVER GRUNDIG FORBEREDELSE Det er nogle meget praktiske servicefunktioner, som bliver løst i den nye Hostrups-bydel: Her ligger det nye politihovedkvarter, Center for Sundhed, Gråkjær Arena og Udbetaling Danmark. Men praktisk kan også godt være pænt, og det bliver området, når et nyt ovalt torv med p-pladser bliver det naturlige midtpunkt i Hostrups. Arkitekt Vibeke Holmbo, Holstebro Kommune, fortæller, at idéen til torvet begyndte et andet sted. ”Udgangspunktet var, at Stationsvej skulle flyttes for at give plads til en

6

samlende plads, hvor en stor del af Hostrups funktioner og bygninger kan orientere sig og have facade,” siger hun. Derved opstod idéen til det ovale torv, og med assistance fra landskabsarkitekt Frode Birk Nielsen fra det anerkendte arkitektfirma Sweco, fik planerne for området også et æstetisk flot udtryk. ”Behovet for parkeringspladser styrer rigtig meget, men vi får en flot plads med et gennemgående design i beplantning og belysning

fra Hostrups og ind ad den nye indfaldsvej til centrum ad Stationsvej,” fortæller Vibeke Holmbo. Vestforsyning Belysning skal stå for belysning af det store torv i midten af området. Det er en stor opgave, som har været undervejs i flere år, fortæller afdelingsleder Helle Søkilde. ”Der er valgt en spændende løsning, hvor lamperne kommer til at hænge i et ’edderkoppespind’ af stålwirer, holdt oppe af nogle ni meter høje master, som er 40


7

Her støbes en af de store sokler til de 9 meter høje master.


centimeter i diameter. Det bliver flot, når det er færdigt, men der er ikke nogen, der har gjort noget tilsvarende før, så det har krævet mange undersøgelser og test for at sikre, at vi får en belysning, som er billig i drift og så let som mulig at vedligeholde,” forklarer hun. Opgaven med opstilling af master og montering af wire har været i en langvarig udbudsproces, hvor de deltagende virksomheder har udfordret både teknik og design for at sikre en både flot og stærk konstruktion. Martin Nielsen, der er projektleder hos Vestforsyning Belysning, er i fuld gang med at forberede opsætningen af den valgte løsning. ”Vi kommer nok til at forstyrre trafikken, mens vi sætter belysningsanlægget op, så det gælder om at være godt forberedt, så det går så hurtigt som muligt. Vi har blandt andet fået en model af en del af en

8

"...vi får en flot plads med et gennemgående design i beplantning og belysning" mast og af den nye lampe, så uhensigtsmæssige forhold kan ændres, og vores montører kan øve sig i at tilslutte dem hurtigt og effektivt. Samtidig kan vi se, om designet er lavet på en måde, så vi let kan komme til at servicere dem,” fortæller han. Et af de specielle krav til leverandøren er, at nettet af stålwirer også skal kunne serviceres på en nem måde. ”Det må selvfølgelig ikke være sådan, at hele nettet skal pilles ned, hvis der skal skiftes en stump af en stålwire. Derfor har vi forlangt, at det skal kunne skiftes ud i sektioner, hvis det skulle blive nødvendigt,” forklarer Martin Nielsen.

Den nye kreative belysning er resultatet af en rivende teknologisk udvikling inden for LED-belysning. ”Selv om vi bruger de samme lamper over hele torvet, så vil de ikke lyse på samme måde. Det kan netop lade sig gøre, fordi det er LED-lamper, som kan justeres individuelt, sådan at der er det nødvendige lys hen over vejkrydset og på vejen, og så en lidt mere afdæmpet belysning over parkeringsarealerne og de grønne områder,” siger Martin Nielsen. Fundamentet til de gigantiske master, der skal bære det lysende stålwire-spind, er godt undervejs. Hele projektet ventes at være afsluttet i sensommeren 2018.


Bedre

forsyningssikkerhed i Vinderup VANDFORSYNINGEN I VINDERUP BY HAR FÅET EN STØRRE OVERHALING. SÅ ER FORSYNINGEN SIKRET, BÅDE NU OG I FREMTIDEN De færreste tænker over vandforsyningen – lige indtil den dag, hvor man starter vaskemaskinen, går i bad eller åbner for hanen, og der så pludselig ikke er noget vand. Hov, hvad nu? Den situation bruger Vestforsyning Vand mange kræfter på at forebygge, og nu er et stort projekt i Vinderup ved at være afsluttet. ”Vi arbejder ud fra den strukturplan, som blev udarbejdet for vandforsyningen i 2008 – i forlængelse af kommunesammenlægningen. Og til sommer har vi nået delmålet for Vinderup by,” forklarer vandchef Jesper Madsen. Planen indebærer flytning og omfattende renovering af vandværket og opførelse af en helt ny tilbygning med store buffertanke. Men nogle af de største forbedringer er usynlige, fortæller projektleder Bo Bjerre Dam. ”Hidtil har det ofte været nødvendigt, at afbryde vandforsyningen i store dele af Vinderup by, hvis der var et ledningsbrud. Nu har vi fået en bedre kortlægning af ledningsnettet, og vi har foretaget nogle ændringer, som betyder, at vi kan opdele byen i zoner eller sektioner, sådan at man kan lukke for vandet i et afgrænset område,” siger Bo Bjerre Dam.

Fra brandstation til vandværk Borgerne i Vinderup vil nok mest lægge mærke til de forandringer, som er sket oven på jordoverfladen. Vandværket er flyttet ind i nabobygningen, den tidligere brandstation. ”Den gamle bygning trængte til en overhaling. Ja, den var faktisk saneringsmoden, så den er nu blevet sat pænt i stand,” fortæller Jesper Madsen. Et vandværk har brug for store buffertanke for at sikre en jævn vandforsyning, så der ikke mangler vand, hvis familierne pludselig begynder at tilberede mad eller gå i bad på samme tid. ”Tidligere valgte man at grave tankene ned, men vi har ønsket at få dem placeret oven på jorden i en ny bygning, så det er nemmere at inspicere og vedligeholde tankene. Samtidig står grundvandet meget højt i Vinderup by, så det ville være kompliceret, og relativt dyrt, hvis tankene skulle graves ned,” forklarer Jesper Madsen. Stabil og jævn forsyning Vestforsyning Vand har valgt en bygning, hvor der kan være tre tanke, der hver kan rumme 150 kubikmeter, svarende til 150.000 liter vand. ”I første omgang bliver der installeret to tanke, men så er bygningen fremtidssikret, hvis behovet senere ændres”, forklarer

9


Efter sommerferien invitere Vestforsyning Vand til åbent hus på det nyrenoverede vandværk

projektleder Bo Bjerre Dam, som har været i dialog med naboerne om den nye bygning. ”Bygningen fylder jo noget, men den er delvist skjult bag vandværket. Vi har skrevet til naboerne, holdt åbent hus, og jeg har selv været rundt for at tale med de fleste af dem. Der er god opbakning til renoveringen af vandværket og den nye tilbygning. Blandt andet fordi vi i stedet for et hegn vil etablere en pæn beplantning og åbne området rundt om vandværket, lige som vi gjorde med Nibsbjerg Vandcenter i Holstebro,” siger Bo Bjerre Dam.

10

Åbent hus efter ferien Den næste del af Vinderup-planen er at etablere en nødforsyning fra vandværket i Vinderup til Sandagergård Vandværk i Borbjerg. Det betyder, at Borbjerg, Skave og Hvam kan få vand fra Vinderup, hvis der skulle ske et nedbrud på den lokale vandforsyning.

Vinderup, så borgerne kan se de nye bygninger og få svar på spørgsmål om vandforsyningen. Tid og sted vil blive annonceret på Vestforsynings hjemmeside og i Vinderup Avis og på facebook efter sommerferien.

Næste og foreløbigt sidste etape i den store strukturplan begynder om cirka fem år, hvor Frøjk Vandværk i Holstebro står for tur til en større renovering. Vestforsyning Vand vil efter sommerferien invitere til åbent hus på det nyrenoverede vandværk i

Læs mere om vandforsyningen på vestforsyning.dk/vand


11


Go’ energi i Ulfborg

VESTFORSYNING VAR MED I DET PROPFYLDTE VESTJYSK FRITIDSCENTER, SOM LAGDE RAMMER TIL FORÅRSMESSEN I ULFBORG ”Var det ikke noget med en gratis sparepære?” spørger Lars Chr. Kongerslev og rækker en kurv frem mod en af gæsterne på Forårsmessen i Ulfborg. ”Arh, du får vist ikke meget lys i den der,” siger manden grinende og snupper alligevel den grønne pære og tager en bid af den friske frugt. Udenfor har termometeret for første gang i år sneget sig op i nærheden af 20 grader, men alligevel er Vestjysk Fritidscenter propfyldt af gæster, og Vestforsyning har også haft en god dag, fortæller Lars Chr. Kongerslev, der er afdelingsleder for energi- og

12

miljørådgivning. Forår er nemlig et rigtigt godt tidspunkt til at gå i gang med små og store byggeopgaver, så mange vil have et godt råd om skift af vinduer og høre om muligheden for at få tilskud til energirenovering, når man nu alligevel skal i gang. ”Vi har talt med flere om fordelene ved energirenovering. Det handler ikke kun om muligheden for tilskud. Man gør det typisk først og fremmest for at få bedre komfort og indeklima. Og så bliver huset jo også pænere at se på. Og det er alt sammen med til at øge husets værdi,” forklarer Lars Chr. Kongerslev.

Trim gulvvarmen Med Vestforsynings fjernaflæste forbrugsmålere er det nemt at følge forbruget af både el, vand og varme, eksempelvis med vores gratis app til smartphone, men ikke alle har haft succes med at bringe forbruget helt i bund. ”Jeg har talt med et par stykker om gulvvarme-styring. Kunsten ligger i at justere fremløbstemperaturen til gulvvarme efter årstiden. Nogle systemer gør det automatisk, og


ellers sidder der en termostatventil, som man kan dreje på. Det gælder om at sørge for en tilpas lav fremløbstemperatur, så varmen kan fordele sig jævnt i gulvet, ellers vil der ofte blive for varmt i nogle rum og for koldt i andre rum, og så gavner det jo energiforbruget, når der ikke opvarmes mere end nødvendigt, ” forklarer energirådgiveren. Kalk i rørene Et andet varmt emne på forårsmessen er det varme vand. Eller mangel på samme. ”En del forbrugere oplever problemer med at få tilstrækkeligt varmt vand ud af vandhanen eller blandingsbatteriet til bruseren. Og så forsøger man måske at skrue højere op for temperaturen på varmeveksleren, men det giver et højere energiforbrug, og det løser

heller ikke kerneproblemet: Fejl i blandingsbatteriets termostat og evt. tilkalkning, og så er det næsten kun koldt vand, der kan løbe ud af blandingsbatteriet,” forklarer Lars Chr. Kongerslev. Han anbefaler, at man undersøger, om det er galt ved alle vandhaner i huset, for så er problemet sandsynligvis ved varmeveksleren eller termostatventilen hertil. Eller om det kun er ved et enkelt blandingsbatteri, som så enten kan skilles ad og afkalkes eller blive skiftet ud.

Foruden energirådgivningen var der også tilbud om lokal el til messegæsterne i Ulfborg. Her havde Vestforsyning :Sinus El fået forstærkning fra nogle af TTH Holstebros håndboldspillere, som hjalp med at dele materiale ud, og lidt over 150 messegæster deltog i en lille energi-quiz.

”Varmt vand til bruser og håndvask behøver ikke være mere end cirka 40 grader, men der skal også lige være mulighed for at rense fedtet af stegepanden, når man vasker op i køkkenet, så vi anbefaler generelt en temperatur på 50-55 grader,” siger Lars Chr. Kongerslev.

Få masser af gode og gratis råd om energibesparelser – og se, hvordan du kan søge tilskud til energirenovering på vestforsyning.dk/energirådgivning

13


Regnvand skaber ET NYT REGNVANDSBASSIN BLIVER KRONEN PÅ VÆRKET I OMFATTENDE RENOVERING AF KLOAKKEN I ULFBORG ”Alle gode gaver, de kommer ovenned”, lyder det i en populær høstsalme. Men gavmildheden er blevet lige stor nok, når det gælder det vand, der kommer fra oven. Det regner mere, og klimaprognoser tyder på, at det er en tendens, der vil fortsætte. Derfor har Ulfborg de senere år gennemgået en omfattende renovering og modernisering af kloakledningsnettet. Ledningsnettet er blevet separeret, hvilket vil sige , at man graver ét gammelt rør op og erstatter det med to mindre rør: Ét til spilde-

14

vand og ét til overfladevand (regn og smeltet sne). ”Det giver et mere jævnt flow i ledningsnettet, når spildevandet er separeret. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt at have én fælles rørledning, fordi der kan komme en ordentlig skylle i tilfælde af skybrud. Når det går værst for sig udleder vi urenset spildevand, fordi renseanlægget ikke kan følge med,” forklarer Vestforsynings spildevandschef Jette Fleng Christensen. Vandløbene bliver også hårdt belastet, når der

er skybrud. Fiskeyngel, sand og planter kan simpelthen blive spulet væk, hvis der pludselig bliver skyllet store mængder regnvand ud i vandløbene. Derfor etablerer Vestforsyning et nyt, stort regnvandsbassin, så overfladevandet i et jævnt og roligt tempo kan blive ledt ud. ”Der bliver to bassiner – som vil ligne helt almindelige søer - ved Markedspladsen i Ulfborg. De bliver på sammenlagt 13.000 kubikmeter. Det giver plads til, at vandstanden kan bevæge sig op og ned, så bassinet virker som


ny sø i Ulfborg ’buffer’, så vandudledningen kan foregå jævnt og roligt. Det giver samtidig mulighed for at rense overfladevandet naturligt, inden det bliver udledt,” siger Jette Fleng Christensen. Hun minder om, at overfladevandet fra Ulfborg fremover vil blive ledt direkte ud i regnvandsbassinet. Det betyder, at man skal vænne sig af med at kaste cigaretskodder i kloakken, og man skal lade være med at hælde sæbe og kemikalier i risten ude på vejen. ”Det vil faktisk være bedre for miljøet, hvis man kører bilen i

vaskehal i stedet for at vaske bilen ude på gaden. Ellers ender sæbe og skidt ude i naturen”, fortæller spildevandschefen. Ved redaktionens slutning var projektplanen ikke helt færdig, men etablering af det nye regnvandsbassin forventes at have opstart i efteråret. Det afhænger af dialog med borgerne i Ulfborg og indhentelse af de nødvendige tilladelser. Holstebro Kommune er i skrivende stund ved at undersøge muligheden for at etablere stier og beplantning rundt om de nye bassiner.

Følg arbejdet med renovering og få oplysning om evt. gravearbejde på vestforsyning.dk

15


Nicolai vil være

16

MESTER KOK


21-ÅRIG KOKKEELEV FRA HOLSTEBRO SIGTER MOD STJERNERNE, OG BÅDE FAGLÆRER OG MESTER ER OVERBEVISTE OM, AT HAN KAN NÅ MÅLET Tusindvis af mennesker har lagt vejen forbi FoodExpo i Messecenter Herning, og det føles, som om de alle sammen er på vej ind i Hal E, hvor madosen ligger som et tungt tæppe. Det er her, Danmarks bedste kokke og tjenere dyster om danmarksmesterskabet. Ti mini-køkkener er klemt sammen på en lang række, og i nummer otte står 21-årige Nicolai Dahl sammen med sin faste makker, Niels Odgaard, der er kokkeelev på Tambohus Kro. De kæmper sammen om titlen som Danmarks bedste kokkeelever. Konkurrencen følges tæt af elever, fagfolk og messegæster, der skiftevis hepper på eleverne og sammen analyserer kampen, som var det en boksematch. Nicolai og Niels bevæger sig hurtigt rundt i det trange minikøkken og nærmest danser forbi hinanden, først den ene vej, hen til gryden, og så tilbage igen. De siger ikke ret meget, men det behøver de heller ikke, for de har trænet hundredvis – formentlig over tusind – timer sammen, fortæller Jan Emtkjær Jensen. Han er uddannelsesleder på gastronomuddannelsen ved Uddannelsescenter Holstebro, og lige nu ser han mere nervøs ud end sine unge elever. ”Uh, det kommer til at knibe med forretten. Den skal serveres lige på sekundet, og det skal altså til at gå stærkt, hvis de skal nå det,” vurderer han. 37 sekunders forsinkelse bliver det til og to strafpoints.

"Gæsterne forventer jo, at det er i orden, så man skal kunne tåle presset, hvis man vil være kok" Da forretten er sendt afsted, bliver der ro til en kort snak om de to elever fra Holstebro-skolen. ”Der er rigtig mange krummer i de to! De har passion for god smag, og de kan stå og træne på skolen til klokken to om natten, for at forfine

elementerne eller øve pochering med forskellige metoder. De har brugt hundredvis af timer på frivilligt arbejde, og så har UCH lagt lokaler og råvarer til,” siger Jan Emtkjær Jensen og kigger stolt over mod de to elever, som tørrer sved af panden og tager fat på hovedretten,

17


der skal tilberedes ud fra temaet ”højreb på ben”. Kokke-konkurrencerne er med til at styrke fagligheden, ikke kun hos deltagerne selv, men også hos deres medstuderende. ”De andre elever følger jo med i konkurrencen og kigger på Nicolai og Niels, når de øver sig. De hjælper hinanden, og det giver noget faglig stolthed, når der bliver arbejdet på så ekstremt højt niveau,” siger Jan Emtkjær Jensen. Konkurrencerne kaster også et positivt lys på faget. For første gang i tre år er der stor søgning til gastronomuddannelsen, som har oplevet en fremgang i elevtallet på 30 procent. Det lykkes desværre ikke for Nicolai og Niels i dette års elevkonkurrence i Herning, hvor de slutter på en femteplads. ”Vi havde oversatset, og så var der nogle ting, som gav strafpoints, for eksempel dét med forretten, der blev lidt forsinket,” forklarer Nicolai.

Der er gået nogle dage siden konkurrencen, og den fine kokkehue er pakket af vejen. Den bruger man altså ikke til daglig, afslører Nicolai, og viser rundt i køkkenet på sin læreplads, Anlægspavillonen i Holstebro. Restauranten har lukket denne dag. Køkkenet er ryddet og ser ud til at være renere end en operationsstue på sygehuset, og de eneste lyde stammer fra mester, Lars Klüver, som står i et hjørne af køkkenet og hakker løg. Dem dumper han ned i en 60 liters gryde, som står og simrer på komfuret og fylder køkkenet med en himmelsk duft og søde minder om familiefester med suppe, steg og is.

”Her laver vi vores egen oksefond. Ikke noget med pulversovs her,” siger Lars Klüver og griner. Hvis Nicolai selv skulle bestemme menuen til den næste fest, så ville han servere pighvar.

”Det er min yndlingsfisk. Den er ’stilet’ og meget populær. Og det er en højklasse-fisk, som er nem at arbejde med. Og så inspirerer den til fri leg på tallerkenen,” forklarer han. Han har ikke noget mod suppe, steg og is. Og trefarvet is smager da også godt, men han elsker at arbejde med lidt mere spændende desserter. ”Jeg foretrækker noget med masser af bær og frisk frugt. Der skal både være en syrlig smag og noget sødme,” siger Nicolai og fortæller, at han af og til er på ’fancy restaurant’ sammen med kammerater for at hente inspiration. Selskabsgæsterne i Anlægspavillonen er selv med til at bestemme menuen, og der er røg i køkkenet, når der sidder 100 sultne gæster i restauranten, og der samtidig skal leveres mad ud af huset. ”Gæsterne forventer jo, at det er i orden, så man skal kunne tåle presset, hvis man vil være kok,” fortæller Nicolai.

 Nicolai Dahl • 21-årige Nicolai Dahl er født og opvokset i Holstebro. • Han er i lære hos Dorthe og Lars Klüver i Anlægspavillonen i Holstebro. • Gastronomuddannelsen for kokke tager tre år og ni måneder. Nicolai er udlært i november 2018. • Han har siden 2017 været på kokkelandsholdet, både ”juniorlandsholdet” for elever og som assistent for en af de udlærte ved kokke-DM. • Som hjælp til forberedelserne til DM-konkurrencen har Nicolai fået sponsorstøtte fra Vestforsynings Initiativpulje. Vestforsyning deler ud af støttepuljen to gange om året til lokale ildsjæle og projekter inden for kultur, idræt og uddannelse. Læs mere på vestforsyning.dk/initiativpuljen

18


Lars Klüver nikker anerkendende og tilføjer, at det også er noget, man skal lære hen ad vejen. ”Nicolai var meget genert, da han startede her som 18-årig. Og han kunne blive frygteligt frustreret og helt ulykkelig, hvis tingene ikke gik som planlagt. Han kan være meget hård i sin kritik af sig selv, så det har vi arbejdet lidt med, og han har da også en helt anden selvtillid i dag,” siger Lars Klüver og smiler helt op til øjnene, når han fortæller om, hvor meget han og Dorthe er kommet til at holde af Nicolai.

Og når man taler om solen, så braser Dorthe Klüver ind ad døren. ”Hør, havde du ikke fri dag?” spørger hun Nicolai og suser hen over gulvet, giver ham et moderligt kram og roder ham i håret, mens han rødmer og grinende forklarer, at han er ved at posere for fotografen og satser på at skulle ende som model i EuroMan.

”Jeg ser nærmest Lars og Dorthe som et forældrepar. De opdrager på mig,” siger Nicolai og smiler genert. Hans egen mor er nu også svært stolt af ham. ”Der er ikke nogen i min familie, som arbejder i faget, så jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Men jeg har fået fortalt, at jeg allerede som fem-årig begyndte at snakke om, at jeg ville være kok. Jeg har da også oplevet, at nogen i min familie var nervøse over at skulle lave mad til mig, men jeg hakker altså ikke folk ned. Og mors mad er bare den bedste. Det er altid dér, man gerne vil hen med sin egen madlavning,” siger Nicolai. Fremtiden kommer dog til at sende Nicolai langt væk fra mors gryder. Når han er udlært til november, rejser han til København for at arbejde med ”fine dining” – finere madlavning. Han har allerede fået en aftale om at komme på prøve hos Jakob Mielcke, der er kendt som en af dommerne i tv-programmet ”Masterchef ”. Men

han forventer ikke, at København bliver endestationen. ”Jeg vil gerne til Asien på et tidspunkt. Der er power i deres mad, og det kunne være sjovt at komme derned og prøve at arbejde med det, inden jeg starter mit eget. Jeg vil gerne være selvstændig, og min drøm er at få en Michelinstjerne. Det er et højt pres, så det gælder om at finde en stabil vej derhen,” siger Nicolai og ligner en mand med en plan. ”Min søster gav mig engang et råd: De første mange år skal du bare arbejde igennem, mens du er ung og har kræfterne til det. Det lyder som et godt råd, så det har jeg tænkt mig at gøre,” siger Nicolai. UCH-uddannelsesleder Jan Emtkjær Jensen har sin personlige vurdering klar: ”Nicolai kan og vil nå langt. Det er der ingen tvivl om,” siger han.

19


Kunderne har bedre ØGET FOKUS PÅ KORREKT BRUG AF FJERNVARME HAR VIRKET. RETURTEMPERATUREN ER FALDET HALVANDEN GRAD 2017 var det første år, hvor fjernvarmekunder hos Vestforsyning kunne se en motivationstarif på regningen. Den kan betyde enten et prisfradrag eller et tillæg, afhængig af hvor effektivt man udnytter sin fjernvarme. Og det øgede fokus på emnet ser ud til at have virket efter hensigten. ”Den gennemsnitlige returtemperatur er faldet med halvanden grad, så det går den rigtige vej,” konstaterer Erik Andersen, der er varmechef og står for forsyning af fjernvarme til cirka 13.000 kunder. Fjernvarme fungerer optimalt, når man kun aftager den mængde fjernvarmevand, som er nødvendigt for at kunne opvarme huset, og det derved er blevet tilstrækkeligt afkølet, når det sendes retur til varmeværket. Jo lavere

20

returtemperaturen er i forhold til fremløbstemperaturen, jo mere effektivt udnytter man fjernvarmen. ”Det er tegn på, at man har en velfungerende og veltrimmet varmeinstallation, men det har også meget stor effekt på det samlede fjernvarmesystem, når vi slipper for, at det varme bare vand suser rundt i rørene. Vi slipper for et varmetab i ledningerne. Vi sparer kapacitet i ledningsnettet, og vi sparer elforbrug til pumperne, som sender varmt vand rundt i nettet,” forklarer Erik Andersen. Og når varmeselskabet kan drives mere effektivt, så gavner det fællesskabet. ”Vi har kostægte priser, så det kommer kunderne til gavn, når vi alle sammen bruger fjernvarmen korrekt. Og jeg hører da også fra kunderne, at


tjek på fjernvarmen de oplever en større grad af fairness i priserne, når vi bruger motivationstariffen til at belønne de kunder, som gør sig umage,” siger varmechefen. Afdelingsleder for Vestforsynings energi- og miljørådgivning Lars Chr. Kongerslev kan også bekræfte, at kunderne er blevet mere bevidste om måden, de bruger fjernvarmen på. ”Vi hører flere tale om, at de nu vil gå i gang med at gøre noget. Og tallene viser også, at der stadig er nogen, som vil få gavn af at få kigget deres varmesystem efter,” siger han og tilføjer, at alle bør begynde med at følge forbruget bedre, for eksempel ved at downloade Vestforsynings gratis app til smartphone. Nogle kunder har opdaget, at de stadig har en for høj returtemperatur, selv om de faktisk har forsøgt at spare på varmen. Det kan der være en god forklaring på. ”Hvis man har automatisk natsænkning på fjernvarmen, er det særligt vigtigt, at radiatorventilerne kan indstilles til at styre vand-flow. Ellers vil man opleve et ’morgen-boost’,

hvor det varme vand drøner igennem radiatoren for fuld kraft om morgenen, når automatikken åbner for varmen igen. Det skal helst reguleres, så opvarmningen sker gradvist i et mere roligt tempo,” forklarer Lars Chr. Kongerslev. Energirådgiverne bruger også meget tid på at tale med kunderne om gamle vandvarmere, som måske kunne trænge til en udskiftning, om vandvarmere, som er skruet lidt for højt op i temperaturen og om korrekt indstilling af gulvvarme. Ofte ender samtalen med et råd om at konsultere en VVS-fagmand, men Vestforsynings energirådgivere kommer også meget gerne ud for at hjælpe fjernvarmekunderne med at forstå husets varmeanlæg og lokalisere evt. fejl og mangler i varmeanlægget.

Find masser af gode råd på vestforsyning.dk/energirådgivning

21


22


Nu har vi ret til at blive glemt

NYE EU-REGLER OM PERSONDATA TRÅDTE I KRAFT 25. MAJ. NU HAR BÅDE KUNDER OG MEDARBEJDERE RET TIL AT BLIVE SLETTET FRA ARKIVERNE En moderne computer har tilstrækkelig lagerkapacitet til at gemme både kundekartotek, varelager og personaledatabase for en hel virksomhed. Derfor handler de nye EU-regler om persondata ikke så meget om, hvad der bliver puttet ind i registrene, men nærmere om at man også skal huske at rydde op engang imellem. Også Vestforsyning har givet sine forretningsgange et serviceeftersyn, fortæller HR-chef Heidi Bergenhammer, som sammen med lederen for Kundeservice og IT-chefen har været en del af et taskforce-team, der har været tovholdere på "persondataprojektet". ”Førhen, hvor man brugte papirarkiver, gav det næsten sig selv: Når der ikke var mere plads i reolerne, så ryddede man op og makulerede gamle arkiver. Men nu, hvor det meste er digitalt, så skal vi have styr på, hvordan vi får slettet data,” forklarer hun. Arbejdet med de nye regler er foregået i tæt samarbejde med it-afdelingen og repræsentanter fra forskellige afdelinger i Vestforsyning. Og det har givet anledning til mange gode diskussioner om, hvordan Vestforsyning bør behandle persondata. ”Der vil altid være nogle gråzoner. Hvor længe skal man for eksempel gemme referat af en MUS-samtale med en medarbejder? Skal man gemme data, hvis en medarbejder siger op? Vi har jo haft flere, som kom tilbage efter et par år i et andet

job. Hvad gør vi med kundedata, hvis en kunde skifter el-selskab?” siger Heidi Bergenhammer, som selv har svaret på i hvert fald nogle af spørgsmålene: ”Bogføringsloven siger, at vi skal gemme alle regnskabsdata i mindst fem år. Så det kan være nødvendigt at gemme oplysninger om kunder i op til fem år efter, at de er flyttet til en anden by, eller gemme oplysninger om medarbejdere i op til fem år efter, at de er fratrådt. Men hvis vi så skal slette det igen, kommer meget af det til at foregå manuelt, fordi systemerne simpelthen ikke kan håndtere det endnu,” siger hun.

De nye EU-regler handler dog ikke kun om retten til at blive glemt, men også om, hvad man må registrere, og hvem der må se data. ”Det har vi sådan set hele tiden haft godt styr på. Vi har også været gode til at sikre os, at fortrolige oplysninger ikke bare ligger frit tilgængelige,” siger HR-chefen og peger på et pengeskab, der står i hjørnet af hendes kontor. Her opbevares fortrolige personaleoplysninger, så de er beskyttet mod, at kolleger, gæster og rengøringspersonale kommer til at kigge i papirerne.

arbejdsgange til at sikre, at man kun har adgang til de data, som er nødvendige for ens arbejde. De nye EU-regler sikrer, at vi bliver ved med at holde det fokus,” siger Heidi Bergenhammer. Danske virksomheder har brugt enorme ressourcer på at implementere de nye EU-regler, men der er stadig stor usikkerhed om, hvordan man skal forholde sig. Det vil nok fortsætte et stykke tid endnu. ”Vejledningerne fra blandt andet Datatilsynet kommer hen ad vejen. Vi kommer måske til at se en eller flere danske prøve-retssager, som kommer til at definere ’god skik’, og så vil vi efterhånden få nogle bedre vejledninger,” spår HR-chefen. Datatilsynets seneste ”Vejledning om de registreredes rettigheder” er fra 14. marts 2018. Vejledningen kan læses på www.datatilsynet.dk. Det kan være en god idé at have en kop stærk kaffe inden for rækkevidde, inden man kaster sig over den 59 sider lange vejledning.

”Vores arbejdsgruppe har bekræftet, at vi har en god kultur i hele Vestforsyning, når det handler om persondata. Vi har de rette interne

23


Det er jo forbrugernes penge… VESTFORSYNINGS ØKONOMIAFDELING SPILLER EN VIGTIG ROLLE I AT SØRGE FOR, AT ”FAMILIEN JENSEN” KAN LÆGGE ET FORNUFTIGT BUDGET Sommeren nærmer sig, og mens de fleste glæder sig til solskin og grillhygge på terrassen, er Vestforsynings økonomiafdeling så småt begyndt at tænke på 2019. Hvad skal fjernvarmen, vandet, strømmen og spildevandshåndteringen koste næste år? ”Vi arbejder for at sikre så lave priser som muligt, men samtidig også så stabile priser som muligt,” forklarer Jesper Nielsen, der er afdelingsleder i Vestforsynings økonomiafdeling.

24

10, 20 eller 30 år ud i fremtiden, kan man ikke planlægge alt på forhånd. ”Motorvejsbyggeriet har eksempelvis betydet, at der skulle flyttes nogle forsyningsledninger, og det har betydet, at nogle renoveringsopgaver er blevet fremrykket. Der sker også ændringer i populationen, når man begynder at udstykke nye boligområder. Det påvirker Vestforsynings investeringer, og så skal budgetterne justeres,” siger Jesper Nielsen.

De senere år har en typisk parcelhusfamilie oplevet forsyningspriser, som har holdt sig lige under den almindelige inflationsrate, sådan at den samlede udgift til el, vand, varme og spildevand har været stort set uændret fra år til år. Det lyder måske ikke af noget særligt, men det er faktisk lidt af et kunststykke.

Den slags er med til at gøre arbejdet spændende, mener økonomimedarbejder Thomas Bechmann Frost.

”Vi lægger stor vægt på at undgå prishop, hvor priserne kører op og ned fra år til år. Det kan vi for eksempel gøre ved at udjævne udgifter hen over flere år,” siger Jesper Nielsen. Nogle af forsyningsområderne har et lovreguleret loft over, hvor meget Vestforsyning må opkræve, men de forskellige områder har alle sammen forskellige regelsæt. Og selv om man på nogle områder kan lægge budgetter, der rækker

Vi stiller alternative modeller op for de kommende års investeringer og er med til foreslå, om man måske skal vente lidt med ét projekt og fremrykke et andet. Det har også værdi for vores kolleger, for det bliver opfattet som et kvalitetsstempel, at vi har været inde over for at vurdere, om budgettet hænger sammen,” fortæller han.

”Økonomiafdelingen har en rolle som intern rådgiver for forsyningsområderne.

Det giver også økonomimedarbejderne et stort ansvar, som man er

meget bevidst om. ”Det er jo forbrugernes penge, vi sidder med, så vi gør os umage. Og når man arbejder med næste års budget, så har det en anden – tungere – vægt, hvis man begår fejl her, end hvis man kommer til at lave en lille bogføringsfejl. Budgetterne har en lang tidshorisont, helt op til 40 år, så tallene skal være afstemt på kryds og tværs, hele vejen rundt,” siger Thomas Bechmann Frost. Ud over at være forsigtig med pengene, skal Vestforsyning også være prismæssigt attraktiv for kunderne, så familier får lyst og råd til at bo i området. Og det er man faktisk, konstaterer afdelingsleder Jesper Nielsen. ”Forsyningsselskaberne bliver benchmarket på alle områder, hvor vi kan sammenligne de forskellige selskabers nøgletal. Og vi gør ekstra meget ud af at sammenligne os med naboselskaber, og dér følger vi pænt med, selv om vi har investeret store beløb i at renovere ledningsnet og har sikret en meget høj forsyningssikkerhed,” siger han. Men når nu mange af områderne er lovregulerede, hvorfor kan der så være forskel på, hvor meget man betaler i forskellige byer?


”Der kan eksempelvis være forskel på, hvilket brændsel man bruger til fjernvarme. Nogle varmeselskaber er bundet af aftaler om naturgas, som i de senere år har været meget dyrere end afbrænding af affald. Omvendt er der også nogle selskaber, som ikke investerer særligt meget i infrastrukturen, og så kan de måske holde en lav pris, i hvert fald her og nu, men så risikerer deres kunder måske at opleve et stort prishop om få år,” forklarer Jesper Nielsen. Økonomiafdelingen har ikke kun et godt ry internt i Vestforsyning. Afdelingen er også meget populær blandt unge studerende, som ofte søger praktikplads hos Vestforsyning. ”Vi er jo multiforsyning, så man får lov at arbejde med mange forskellige områder. Den ene dag sidder man og arbejder på tørstofprocenter på gylle til biogasanlægget, og den næste hjælper man med at tegne aktier for de nye vindmøller. Det er spændende og udfordrende at arbejde i økonomiafdelingen, også fordi man nogle gange skal skabe et hurtigt beslutningsgrundlag for ledelsen,” siger Thomas Bechmann Frost. Som økonomimedarbejder må man leve med fordomme om, at man er lidt ”kedelig”, men skinnet bedrager, forsikrer de to talmænd.

”Der er ganske vist mange, der bemærker, at det er meget stille, når man træder ind i vores afdeling. Men det er jo bare, fordi folk sidder og koncentrerer sig. Vi har det godt med kollegerne, og vi kan godt være nogle af de sidste, der går hjem fra julefrokosten,” siger Jesper Nielsen med et glimt i øjet.

Vestforsynings aktuelle forbrugerpriser er altid tilgængelige på vestforsyning.dk

 Familien Jensen I arbejdet med forbrugerpriserne arbejder Vestforsynings økonomiafdeling med en gennemsnitlig parcelhusfamilie, som internt i afdelingen er blevet døbt ”familien Jensen”. Familien Jensen består af far, mor og to børn, som bor i et 130 kvadratmeter stort parcelhus. Sådan ser deres budget ud for 2018: • El: 4000 kWh = 8.862,50 kr. • Fjernvarme: 14.400 kWh = 8.567,88 kr. • Vand: 150 m3 = 3.126,88 kr. • Spildevand: 150 m3 = 5.715 kr. • Total: 26.272,25 kr. (2.189,35 kr. pr. måned)

25


kort NYT Her arbejder vi Er du i tvivl om hvem der graver, og hvad de laver? På vores hjemmeside vestforsyning.dk under ”Her arbejder vi” kan du se, hvor vi er i gang med nyanlæg og renovering af gamle ledninger og rør. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.

Nyt navn til Vestforsyning Net Folketinget har besluttet, at det skal være lettere at kende forskel på net-transportselskaber, som er strengt reguleret af lovgivning, og el-handelsselskaber, som sælger el til kunderne på det frie marked. Hidtil har Vestforsyning Net taget sig af infrastrukturen, det vil sige bl.a. højspændingsledninger, transformerstationer og nedgravede el-kabler, mens kunderne har købt el af Vestforsyning :Sinus El. De nye regler betyder, at Vestforsyning Net får nyt navn, så det bliver lettere at kende forskel på de to selskaber. Ændringen får ikke praktisk betydning for kunderne. Strømmen kommer stadig fra Vestforsyning, og det vil fortsat også være muligt at følge el-forbruget via hjemmesiden eller via Vestforsyning-app’en, som kan downloades gratis til smartphone og tablet. Navneskiftet skal ifølge reglerne træde i kraft senest 1. juli 2018. Det nye navn offentliggøres, når det er endeligt godkendt.

26


Vil du vide, hvis vi lukker for el, vand eller varme?

Se mere på vestforsyning.dk/sms

- Så skal du tilmelde dig vores SMS-service Driftforstyrrelser sker meget sjældent, men i forbindelse med eksempelvis rørskade kan det blive nødvendgt, at afbryde forsyningen. I så tilfælde sender vi en SMS til de berørte kunder med information om afbrydelsen og forventet varighed. SMS'en sendes til det/de telefonnumre, der er tilmeldt forbrugsadressen. Mobilnumrene hentes fra teleselskabernes databaser. Har du arbejdstelefon, hemmeligt nummer eller taletidskort skal du SELV tilmelde dit mobilnummer på din forbrugsadresse. Disse numre kan nemlig ikke hentes automatisk.

Ny bestyrelse i Vestforsyning Den 1. januar indtrådte en ny bestyrelse i Vestforsyning A/S. Bestyrelsen består af 11 medlemmer og er valgt for en fire-årig periode. Øverst fra venstre side er det: Formand Nils Ulrik Nielsen, A Næstformand Arne Lægaard , Ekstern Finn Orvad, V Per Albertsen, A Anders Jacobsen, V Pernille Bloch, C Henrik Lindholt Nielsen, Forbrugerrepr. Bjarne Sørensen, Forbrugerrepr. Helle Søkilde, Medarbejderrepr. Helle Østergaard Olsen, Medarbejderrepr. Niels Peder Hansen, Medarbejderrepr.

27


Lokal el gi’r os Go’ energi

TÆNK LOKALT – Og få al din energi fra Vestforsyning Nu kan du købe lokal el og få AL din energi på ÈN reg-

– Vestforsyning :Sinus El er en vigtig medspiller. Faktisk er de guld værd. Både for os, vores hold og for hele vores område, når de støtter andre talenter og lokale initiativer. Det er go’ energi. Pauline Bøgelund, Ida Vium, Line Skak og Sara Hald U20-verdensmestre, TTH Holstebro

DET ER PÆRELE T AT SKIF TE TIL VEST FORSYN ING OG FÅ M ASSER A F LOK ALE FORDELE . BARE RIN G 9612 7 460, SÅ K L A R ER VI RESTEN.

ning fra os. – Så bli’r det ik’ lettere. Samtidig medvirker du til at bakke op om lokale talenter og initiativer! Vestforsyning :Sinus El tilbyder din el som SPOTmåned, der følger prisen på det frie el-marked, og giver dig den bedste og billigste løsning i længden. Vestforsyning :Sinus El giver dig samtidig værdifuld rådgivning, god service og adgang til en række smarte online-services.

Nupark 50 · 7500 Holstebro Telefon 96 12 74 60 mail@vestforsyning-sinus.dk www.vestforsyning-sinus.dk

Profile for Vestforsyning

Profilmagasin maj 2018  

Nicholai vil være mesterkok | Ny bydel i Hostrups | Forbrugernes penge

Profilmagasin maj 2018  

Nicholai vil være mesterkok | Ny bydel i Hostrups | Forbrugernes penge