/1 19 en et sid ød ag m -b ar ion nu itat Ja Inv
TEMA: Fokus på skolereformen side 8-11
Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune • 2018-4
Sæt pris på demokratiet
VU’er opfordrer
side 4
Kan vi støde bryst med Putin og Trump? EU og Brexit
side 6-7
JULEHILSEN Til alle medlemmer side 12
CLAUS CHRISTENSEN
Formanden har ordet:
VenstreView nr 4 årg. 12 Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune Udgiver: Venstre i Varde Kommune
Hvilken historie vil du høre?
Bladets adresse: Venstre View Porsevej 18, 6800 Varde
De sociale medier lægger stort pres på de øvrige medier.
Bladets internetadresse: www.venstreview.dk
Nyheder bringes i lind strøm på sociale medier og alle har en holdning – ofte alene ud fra overskriften. Så ja, lad os bare erkende, at overskrifter er vigtige. Desværre er det også velkendt, at en overskrift, som vi kan forarges over, giver flere klik. Det afspejler sig med al tydelighed også i vores lokale medier i Vestjylland.
Bladets email-adresse: venstreview@gmail.com Ansvarshavende redaktør: Stig Leerbeck Porsevej 18, 6800 Varde Tlf.: 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com I redaktionen: Inge Vad Wodskou Tlf.: 23 22 38 21 Lundvej 26, 6800 Varde mail@wodskou.com Peter Zilmer Tlf.: 20 21 81 82 Bjergegade 5, 6870 Ølgod dieselzilmer@gmail.com Finn Hansen Tlf.: 20 22 09 48 Skoleparken 16, 6800 Varde finn.mogens@hansen.mail.dk
Det negative først Det betyder, at uanset hvor god en beslutning byrådet tager, så lægges der i pressen vægt på den negative vinkel. For ligesom man altid kan finde noget godt, så kan man tilsyneladende også altid finde noget skidt. Det er ærgerligt, fordi det gør det rigtig svært for vores byrødder at fortælle borgerne om de beslutninger, der træffes, som naturligvis træffes for at sikre det gode liv for borgere i Varde kommune.
Ole Andreasen Tlf.: 40 26 97 06 Bejsnapvej 31, 6870 Ølgod bogo@bbsyd.dk Ketty Lund Sørensen Tlf.: 21 53 05 75 Tarpvej 131, 6830 Nørre Nebel kettyoganders@bbsyd.dk Produktion: SimpleSoft DK Omdeling: Østjyllands Postcenter Oplag: 800 ekspl. Forside: Claus Christensen plakat 2019 Special edition Underskrevne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Venstres og/eller redaktionens holdning.
Deltag aktivt i debatten og bidrag positivt! Venstres FaceBook side er et godt sted at starte. Like, ros og vær med! Se også Alberte Højgaards indlæg side 14 “Stop brokkeriet” 2
Af Lotte Højmark Tang Fmd. Venstre i Varde Kommune
Bidrag positivt Vi kan vælge at læne os tilbage og være utilfredse, men vi kan også vælge at være proaktive og sikre at de gode historier fortælles – det kan vi gøre på de sociale medier, og det vil vi have fokus på. Vi kan alle være ambassadører for at fortælle de gode historier. Jeg vil hermed opfordre alle vores medlemmer til, at bidrage til at sætte fokus på den positive vinkel på alle historier. Kommenter på historier, der har den negative vinkel og spørg ind til den positive vinkel. Hvis vi skal ændre det negative mediebillede, er det nødvendigt at vi selv bidrager!
Kommunen
Kommunen
Kommunen
Folketingsvalget:
Vi har brug for stemmen på Christiansborg Jeg vil gerne bruge et par linjer på at understrege vigtigheden at alle venstre medlemmer gør en aktiv indsats for at få vore lokale kandidat Claus valgt. Vi har brug for en vestjysk stemme på Borgen, og også Kommunalpolitikken er efterhånden meget afhængig af de vilkår der kommer fra folketinget. Vi har bare det sidste år oplevet mange tiltag der ændrer vores vilkår væsentligt. Og med en fornemmelse af at det er ud fra den virkelighed der kendes på - og tæt på Christiansborg. Vi har brug for en direkte linje til Christiansborg. Så gør en aktiv indsats for at vi igen får en lokal venstre mand på Borgen.
Ny organisering af erhvervsarbejdet
Flygtningemuseum på vej ! Finansloven indeholder en bevilling på 10 mill. kroner til det planlagte flygtninge museum i Oksbøl. En meget stor tak til venstre på ”Borgen” – og de øvrige partier bag finansloven. Ved at give den statslige anerkendelse er der nu banet vej for at hente midler ved andre fonde, og mon ikke vi er i gang med byggeriet når vi kommer hen i slutningen af 2019.
Kommunalpolitik Et år er gået med det nye byråd. Der arbejdes ihærdigt med at gennemføre venstres politik, og jeg glæder mig over den arbejdsindsats alle 12 i gruppen bidrager med. Det kommende år byder på spændende opgaver med at få omsat politikken til virkelighed. Vi vil gerne være tæt på
Erik Buhl Borgmester
jer i baglandet, så vi hele tiden har fodslag med vores medlemmer. Jeg håber vi sammen med vores venstrebestyrelser kan få endnu bedre dialog med jer.
Tak til baglandet Jeg vil lige benytte lejligheden til at sige tak til jer, der i det daglige arbejder i bestyrelser, arbejdsgrupper m.m. Det er meget vigtigt for os der sidder i byrådet.
Regering og folketing har vedtaget ny organisering af erhvervsindsatsen, der sættes i gang her 1/1 19. Det positive er at vi stadig kan løse mange af de nære ting gennem ProVarde, men det fjerner ikke oplevelsen af at der er tale en om en centralisering, der betyder vi fremover skal hente en del hjælp fra et centralt erhvervskontor i Haderslev, og de overordnede indsatsområder bliver fastlagt langt fra den virkelighed vi kender i det Vestjyske.
Turismen – krav om ny organisering Her har vi et år til at finde den rigtige løsning. Vi har brug for et stærkt samarbejde både mod syd, Øst og måske mest mod nord. Så her arbejdes der ihærdigt for at finde den rigtige model. Det helt afgørende er at finde frem til en model som vi og vores mange virksomheder kan se giver værdi.
Claus Christensen deltog i rundvisning på Varde Pelscenter, arr. af Blåbjerg Venstre. 3
VUBYGGE? SKAL DE • Lavenergihuse • Sommerhuse • Løsdriftstalde med sandwichpaneler • Tilbygninger samt reparationer
SDR. TANGEVEJ 30 · 6855 OUTRUP TLF. 75 25 14 24 · BIL 40 50 14 34 SN@THORBYG.DK · WWW.THORBYG.DK
www.gaardesmede.dk
Gårde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13
75 24 10 66 Traktorer - Landbrugsmaskiner Aut. VVS installation
Nyt fra VU VU-formand til andre unge:
Sæt pris på demokratiet Mit navn er Alberte. Jeg er konstitueret næstformand i Venstre Ungdom Varde/Ølgod. Jeg var 16 år, da jeg ved et tilfælde blev inviteret med til mit første VU-møde på det gamle rådhus i Varde. Det var Bauke Keulen, der var formand, og havde overtalt mig til at tage med. Og i dag er jeg meget glad for, at jeg valgte at tage med. Ideologisk er jeg ikke i tvivl om, at jeg hører til hos Venstre. Det er et bredt parti med plads til mange holdninger – liberale holdninger. Jeg er ikke enig i alt. Men det er jo det, der skaber en god debat.
EU på dagsordenen
• Revision • Regnskab • Rådgivning Gunnar Ditlevsen · Alex Nyholm Stormgade 50 · Esbjerg
Tlf.: 76 12 45 00 Jeppe Skovgårdsvej 2 ┃ 6800 Varde ┃ Tlf. 76 95 00 59
Lige nu debatterer vi valg til Europa-Parlamentet, og så naturligvis det kommende folketingsvalg. Mens jeg naturligvis ikke er i tvivl om, hvor jeg sætter mit kryds til folketingsvalget, er jeg stadig i beslutningsfasen mht. Europa-Parlamentet. Der er så meget for og imod, og her er det godt at kunne tage netop en god snak med andre unge mennesker i VU-regi. Det giver nemlig i den grad værdi at være politisk aktiv. Jeg har mødt nye mennesker, fået nye venner – og jeg deltog for nylig i VU Landsmøde, hvor jeg mødte VU’ere fra hele landet. Mange af dem skal jeg møde igen til årsmødet, og jeg glæder mig! Jeg glæder mig også til turen til Herning, hvor jeg skal følges med vores lokale folketingskandidat, Claus Christensen, som tidligere har hjulpet mig i forbindelse med eksamen. Jeg ser blandt andet frem til at få en god konstruktiv snak om EU, og ikke mindst om det kommende folketingsvalg.
Opråb til unge - KØB OG SALG AF BRUGTE BILER...
www.michaels-automobiler.dk
Nyt fra VU
Når jeg har valgt at skrive dette læserbrev, så handler det allermest om at fortælle alle Jer unge derude: Er du fyldt 18 år, så brug din stemme. Se programSe også Albertes indlæg s. 14 4
Konstitueret formand f. VU Alberte Højgaard
merne i TV om valget – op til valget, når det kommer, følg med på de sociale medier. Dan dig en mening – lyt til din fornemmelse. Valget handler ikke kun om ”voksne” der sidder i sofaen med aftenkaffen over nyhederne – nej, det handler om dig og mig – og vores fremtid. Derfor – brug din stemmeret – det er ikke en selvfølge alle steder, og vi skal sætte pris på demokratiet og på at have ret til at træde ind bag forhænget og sætte vores X! Jeg er 17 år. Og dermed håber jeg virkelig, at vores statsminister venter til hen i marts med at udskrive valg. Så jeg kan nå at blive 18 år. Jeg glæder mig – og jeg ved, hvor mt X skal sættes! Jeg har taget stilling.
Som det ses kom Alberte frem til landsmødet, her sammen med Claus
Kandidaten
Kandidaten
Valg 2019 Flere på erhvervsuddannelserne Danmark har brug for flere murere, tømrere, SOSU-assistenter og andre dygtige faglærte, og hvis vi ikke gør noget nu, kommer vi til at mangle tusindvis af dem i fremtiden. Derfor har regeringen indgået en bred aftale med Socialdemokratiet, DF, Radikale og SF, som skal få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Man vil skabe bedre studiemiljøer og større sikkerhed for at få en praktikplads, samtidig med, at man giver erhvervsskolerne bedre økonomi ved at fjerne omprioriteringsbidraget fra 2019. Nogenlunde sådan kunne man læse forleden, da aftalen var kommet i hus på Christiansborg. Jeg vil gerne rose politikerne for denne aftale. I flere år har vi nu talt om, at alt for mange folkeskoleelever for en sikkerhedsskyld har valgt at gå videre til gymnasiet, i stedet for at rette fokus på mulighederne i at tage en erhvervsuddannelse. Årsagerne hertil kan være mange, men der er nok ingen tvivl om, at en af dem har været, at de praktiske fag er gledet i baggrunden, sammenlignet med de boglige fag. Det bliver der med aftalen rettet op på ved et stærkere samarbejde mellem erhvervsskolerne og folkeskolen. Fremadrettet får erhvervsskolerne mulighed for at udbyde valgfag til folkeskolens udskolingselever, hvilket vil betyde, at en elev fysisk vil komme ud på en erhvervsskole og prøve kræfter med de fag, man kan blive undervist i. De unge vil hermed, i en tidlig alder, få øjnene op for, hvilke muligheder der er for en faglig uddannelse og de mange forskellige karriereveje, der åbnes op for med en erhvervsuddannelse. De unge skal naturligvis selv vælge, hvilken uddannelse, de ønsker at tage, men det er bare meget vigtig , at man fra folkeskolens side gør beslutningsgrundlaget så godt og præcist som mulig. Alt tyder på, at de private virksomheder vil opleve stor vækst i fremtiden. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at der vil være basis for mange attraktive og vellønnede jobs i fremtiden.
selig fik den tåbelige ide ikke at vil stemme for finansloven, så lykkedes det, relativt ubesværet, regeringen at indgå en aftale med DF om finansloven for 2019. DF havde stillet krav om et paradigmeskifte på flygtningeområdet, og det fik de. Flygtninge med en udvisningsdom, men som ikke kan hjemsendes på grund af uro i deres hjemland, skal nu placeres på "en øde ø" Lindholm, og jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage på Karen Jespersens, der havde et lignende forslag i halvfemserne. Flere penge til pensionisterne, kulturen og til klimasikring langs Vestkysten er noget af indholdet, men også penge til at implementere den kommende sundhedsreform er afsat. Ligeledes bliver der bedre vilkår for at generationsskifte sit landbrug.
VLAK-regeringen er netop fyldt 2 år Da Lars Løkke Rasmussen for lige godt og vel to år siden omdannede sin rene Vregering til en VLAK- regering var der ikke mange af de politiske kommentatorer, der mente den ville få ret lang levetid og slet ikke, at den kunne holde frem til det næste valg. De fik heldigvis ikke ret, og jeg synes, der er leveret mange gode resultater. Beskæftigelsen er rekordhøj, færre bliver forsøget af det offentlige. Væksten i det sidste kvartal har været på 0,7%. Det er højere end mange af vore nabolande, og antallet af asylansøgere er det laveste i ni år, og der bliver investeret i kærnevelfærd.
Kandidaten Claus Christensen Folketingskandidat
Men der er også områder, som trænger til et gevaldigt serviceeftersyn. Når en Britta Nielsen har kunnet lænse Statskassen for over 111 mio. kr. der ellers skulle være gået til samfundets svageste, uden at noget har opdaget det, så er der i den grad brug for opstramninger. Det er heller ikke godt nok, når folk har fået tilbagebetalt skattekroner, når de aldrig har indbetalt noget. Noget kunne også tyde på, at der er udbetalt uberettiget tilskud til energireducerende projekter. På alle disse områder må der strammes gevaldigt op, hvis vi som danskere, med et meget højt skattetryk, forsat skal have tillid til det offentlige.
Venstres Landsmøde Medio november havde jeg, sammen med 1400 andre, fornøjelsen af at deltage i partiets landsmøde. Et par rigtig spændende dage, med gode indlæg af bl. a. Lars Løkke og Kristian Jensen. Begge blev genvalgt til henholdsvis formand og næstformand uden modkandidater. Landsmødet, der var det sidste inden både valget til EU og Folketinget, sluttede med, at alle kandidater, i samlet flok og ens jakker, blev kaldt op på scenen for en præsentation. Valget nærmer sig dag for dag. Jeg ønsker alle en glædelig jul og godt nytår.
Finanslov I modsætning til sidste år, hvor liberal alliance som en del af regeringen lige pludJacob Ellemann interviewer Tommy Ahlers ved Venstres Landsmøde november 2018 5
EU-valg
EU-valg
EU-valg
Brexit har givet stof til eftertanke Det ville være synd at sige, at tiden som EU-ordfører går stille for sig. Det skyldes først og fremmest de igangværende Brexit-forhandlinger samt de nationalkonservative strømninger, vi ser i flere medlemsstater. Kort sagt, så er der mere end nogensinde før brug for, at vi står sammen og bakker op om det europæiske projekt. Et projekt, der har en stor del af æren for den velstand, vi har skabt i Danmark.
Vi skal styrke det Europæiske Fællesskab I slutningen af november holdt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, en tale til den tyske forbundsdag, hvori han understregede vigtigheden af at styrke det europæiske fællesskab. Macron gjorde det også klart, at han mener, at Tyskland og Frankrig skal gå sammen for at modvirke det, han kaldte et globalt kaos. Det er hårde, om end sandfærdige, ord fra den franske præsident. For der er onde tunger rundt om i de Europæiske medlemslande, der puster til nationalisme og skubber til fundamentet for frihed og internationalt samarbejde. De findes også herhjemme i form af blandt andre Dansk Folkeparti, der på trods af erfaringerne fra Brexit, stadig flirter med tanken om et Dexit.
Brexit Brexit må i al tydelighed siges at være en forsmag på det globale kaos, der venter,
hvis vi lytter til den yderste højrefløjs usandheder. Da briterne for snart tre år siden gik til stemmeurnerne, begik de en af deres histories største fejltagelser. De blev lovet, at Storbritannien ville spare en masse penge, og omsider kunne løfte sig ud af EU's tunge lænker. Virkeligheden har dog vist sig at være en anden. Brexit har allerede haft, og vil få, enormt store konsekvenser for briterne og deres handelspartnere. Det gælder alt lige fra briter, der bor, arbejder eller studerer i andre EU-lande til Vestjyske fiskere, der fisker i britisk farvand. Foruden de økonomiske konsekvenser, så har briternes kommende farvel til EU også skabt et massivt kaos på de indre politiske linjer i Theresa Mays regering. Alene da hun fremlagde udkastet til Brexit-aftalen, trak fire ministre sig, herunder daværende Brexit-minister Dominic Raab. Udkastet til aftalen om Storbritanniens udtrædelse af EU, indebærer, at der vil være en toårig overgangsperiode, hvor parterne skal forsøge at nå til enighed om briternes endelige udtrædelse. I den såkaldte overgangsperiode vil Storbritannien og EU's forhold fortsætte som hidtil. Et af de vigtigste elementer at få på plads i overgangsperioden er en handelsaftale og det kan vise sig at blive en langtrukket affære. Alene EU's frihandelsaftale med Canada tog syv år at forhandle. Det politiske kaos og den økonomiske usikkerhed briterne står i, ønsker jeg under ingen omstændigheder for Danmark eller nogen andre EU-lande. For der er ingen nemme løsninger, hvis man 6
EU ordfører Jan E. Jørgensen
ønsker at forlade så integreret et tværpolitisk samarbejde –også selvom EU-modstanderne hævder det modsatte.
Danskerne vil en anden vej end briterne Eksemplet fra Storbritannien har vist os, at når man taler EU ned, ned og atter ned, så sker der det uundgåelige, at landets befolkning simpelthen vælger at stemme landet ud af samarbejdet. Heldigvis, har Brexit trods alt givet danskerne stof til eftertanke. Ifølge Eurobarometer, mener hele 76 pct. af danskerne i dag, at EU er en god ting. Dette bakkes også op af efterårets EU-folkehøring, hvor 17 pct. før folkehøringen mente, at Danmark burde melde sig ud af EU. Efter folkehøringen var det tal faldet til 3 pct. Som EU-ordfører glæder det mig, at danskerne er blevet langt mere positivt stemte over for det europæiske samarbejde. Men målingerne fortæller mig samtidig, at vi som politikere skal blive bedre til at tale projektet op. Kun sådan kan vi undgå et politisk kaos, som vi lige nu ser i Storbritannien.
EU-valg
EU-valg
EU-valg
Suverænitet gennem samarbejde Forleden var der én, der fortalte mig, at suverænitet ikke er noget, vi afgiver, men noget vi får ved at samarbejde. Sådan havde jeg egentlig ikke tænkt på det før, men jeg har grublet en del over det siden da. Jo mere jeg tænker over det, desto mere mening giver det. Er der nogen, der tror, at Danmark kunne lave store handelsaftaler med lande som Japan, Sydkorea og Canada, hvis vi stod udenfor det europæiske samarbejde? Er der nogen, der tror, at vi i Danmark kan bekæmpe klimaproblemer og cyber-kriminalitet selv? Der er nogle enkelte, der tror at suverænitet først og fremmest handler om at stå uden for det forsvarspolitiske samarbejde, men netop i NATO kan vi forsvare vores suverænitet. Derfor ser jeg også gerne, at vi øger vores samarbejde med vore europæiske venner.
Alene mod Putin og Trump? Vi har brug for EU, men vi har ikke brug for EU alle steder. Den verden, vi lever i nu, er god - men også usikker på nogen måder. Vi kæmper med cyber-kriminalitet, der knægter vores sikkerhed; klimaforandringer, der truer vores levegrundlag; og skrivebords-bureaukrati, der hæmmer vores virksomheder. Når vi kigger mod øst, rejser Putin sig truende, og opruster sig til hybridkrig og cyber-angreb. Når vi vender blikket mod vest, gjalder Trump op, spreder fake news og underminerer den amerikansk-europæiske samhandel og sikkerhed. Selv indenfor Europas grænser bliver vi nu udfordret af Brexit på blandt andet eksport og fiskeri. Er der nogen, der tror, at vi i Danmark kunne støde bryst med Putin, overdøve Trump eller ruske fornuft ind i briterne? Gennem det europæiske samarbejde opnår vi stemmen og størrelsen til at stå imod.
EU kandidat Asger Christensen
❝
Er der nogen, der tror, at vi i Danmark kunne støde bryst med Putin, overdøve Trump eller ruske fornuft ind i briterne?
❞
Fotos fra Pixabay
ste politikker i verden, men vi kan ikke påvirke klimaforholdene alene. Derfor er det EU, der skal trække i arbejdstøjet, når det gælder klima- og energipolitikken – for det er på den scene, at vi kan rykke noget. Det skal vi blandt andet gennem en fælles europæisk energiunion. EUsamarbejdet hjælper på mange måder det danske erhvervsliv, men på visse punkter er EU-lovgivningen blevet så bureaukratisk, at det koster på ordrebogen. Det skal vi naturligvis komme til livs.
Brug for reformer Jeg ønsker et meget mere fokuseret EU, som bygger på fornuft. Et EU, der fokuserer på at beskytte forbrugerne, så vi trygt kan handle på tværs af landegrænser, såvel som herhjemme. Et EU, der styrker det indre marked, så vores virksomheder kan vækste i stedet for at bade i bureaukratiske barrierer. Et EU, der fokuserer på frihandelsaftaler, som skaber tusindvis af danske arbejdspladser og ordrer for milliarder til de danske virksomheder. EU skal ikke beskytte os mod den krumme banan, men beskytte os mod grænseoverskidende kriminalitet. Vi har brug for en reform af EU’s landbrugspolitik, en europæisk energiunion, og en selvstændig og handlekraftig fælles europæisk ramme for politisamarbejde, så vi kan beskytte Danmark mod den grænseoverskridende kriminalitet. Det leder os tilbage til spørgsmålet om suverænitet. Når kriminalitet, klimaforandringer og handel er grænseoverskridende, så må lovgivningen og myndighederne også være det.
Klima og energi Er der nogen, der regner med, at danske klimatiltag kan ændre verdens CO2-udledning og sænke vandstanden i verdenshavene? Danmark fører en af de grønne-
Vi har brug for EU, og de har brug for os. Derfor vil vi have mere Danmark i Europa, og mere Europa i verden. Vi kan ikke gøre det selv. 7
Skolereform
Skolereform
Skolereform
Folkeskolereform Redaktionen af Venstre-View har bedt Kjeld Mathiasen om at komme med en uforbeholden og personlig vurdering af skolereformen, der trådte i kraft august 2014. Kjeld Mathiasen har været ansat i Varde Kommune siden august 1986 og er lige nu ansat i sin femte skolelederstilling i kommunen.
VenstreView har ønsket at tage temperaturen på den meget diskuterede skolereform, generelt og lokalt! Det er der kommet to artikler ud af, som fra hver sin vinkel sætter spot på resultater og udfordringer.
I december 2012 fremlagde daværende Børne & undervisningsminister Christine Antorini for en spændt presse udspillet til en ny skolereform. På afstand fulgte mange skolefolk det længe annoncerede forslag med stor spænding. Et andet element var den, at overenskomstforhandlinger imellem KL og DLF skulle starte få dage senere. Dette udspil blev i juni 2013 til et forlig imellem den daværende regering bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti & det Radikale Venstre og forligspartierne Venstre, Dansk Folkeparti & det Konservative Folkeparti. Målet med reformen var klar, folkeskolen skulle have et fagligt løft, de tre hovedelementer var: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Benspænd for reformen Der var en række elementer i reformen, der på forhånd ville give udfordringer for personale, ledelse og elever i folkeskolen. Derudover var der en række politiske beslutninger fra Folketinget og allerede eksisterende problematikker, der også havde og har en væsentlig rolle for udmøntningen af folkeskolereformen. Jeg vælger, at kommentere nedenstående 6 områder.
I dag betragtes reformen og lærer1 konflikten i 2013 både af lægfolk men også af folk med tilknytning til skolerne som en og samme sag. Dette mener jeg er helt forkert, men desværre gjorde både den daværende regering og KL alt for at sikre dette negative eftermæle, ved på forhånd at have en strategi, der gik på, at lærerne skulle have væsentlig flere undervisningslektioner, hvilket jo var en forudsætning for at indføre reformen. Dette er de sidste par år erkendt af centrale folketingspolitikere. Denne konflikt viser i mine øjne en særdeles uskøn tilgang til en stor personalegruppe. Men intentionen med reformen var og er derimod generelt et flot forsøg på at løfte folkeskolen. Christine Antorini: "Når vi når 2020, skal alle lærerne kunne undervise med undervisningskompetence i deres fag svarende til linjefagsniveau." Dette blev også en del af det endelige forlig. Det var en meget ambitiøs plan, der ikke var realistisk at gennemføre. Det betød, at man med et pennestrøg, fjernede masser af undervisningskompetencer fra lærere, der havde en mere end 10-12 år gammel uddannelse. Der blev iværksat massive efteruddannelsesplaner i alle kommuner. Lærerne blev linjefagsscreenet i fag, de havde undervist kvalificeret i gennem mange år. Mange faldt igennem, primært fordi screeningen havde afsæt i de samtidig fastsatte "Nye fælles mål". Masser af lærere skulle nu en ugentlig dag på seminariet, med det resultat, at de øvrige lærere skulle undervise endnu mere, eller der skulle ansættes studentervikarer, for at undervise børnene. Dette var kaotisk tilbage i 2014/15. Senere indså man, at en mere pragmatisk tilgang til begrebet "undervisningskompetence svarende til linjefag" var nødvendig. I årene før reformen, havde der været stor fokus på, at alle børn helst skulle inkluderes i de almindelige klasser. Denne fokus har vi stadig, men det fornuftige i denne vidtgående inklusion udfordres mere og mere. En større gruppe af sårbare elever, udfordres yderligere i den nye folkeskole, med de lange skoledage. Dette stik imod intentionerne med reformen. Disse børn har behov for
2
3
8
en kortere skoledag, eller en skoledag der har tilbud langt væk fra den almindelige undervisningssituation. Dårligere trivsel er konsekvensen for denne gruppe børn og er som regel meget mærkbart for deres klassekammerater, familie, lærere og pædagoger. Den dårlige trivsel "smitter". Et nyt begreb i reformen var understøttende undervisning, timer der skulle bruges til mere bevægelse, lektielæsning, social træning, faglig fordybelse, nye emner etc. Desværre valgte en del kommuner allerede fra reformens start, at forudsætte at al understøttende undervisning skulle læses af pædagoger og dermed spare på skolernes ressource tildeling. Hermed giver emner som lektiehjælp og faglig fordybelse ingen mening på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor det som minimum altid bør læses af lærere, hvis det skal give mening, specielt i relation til den længere skoledag. I Varde Kommune var vi noget "klogere", her startede vi med 25% pædagoger og 75% lærere i den understøttende undervisning. Under en senere sparerunde er dette blevet ændret til 50/50, men en del af skolerne har valgt at forsætte med den oprindelige "model", ved at finde ressourcer andre steder, hvilket selvfølgelig kan have andre konsekvenser.
4
Et andet element i reformen var den 5 Lærings Målstyrede Undervisning. LMU var og er ekstrem detaljeret og mange vil sige rigid i sin udformning. Ingen af vore mange anerkendte forskere på området, vil på nogen måde lægge navn til denne danske version af målstyret undervisning. Kritikere angiver, at LMU i sin oprindelige udformning var lavet af en mindre person gruppe uden tilstrækkelig indsigt i undervisning og læring. Lærerne har brugt mange ekstra timer på at følge de oprindelige planer for LMU. LMU er for nylig blevet ændret i retning af, at være meget mindre detailstyrende og give langt større fleksibilitet i udmøntningen af LMU på skolerne. Implementering af digitale lærings6 platforme skulle ske i alle kommuner inden 2018, i Varde Kommune blev Meebook valgt som læringsplatform. Det
Skolereform
Skolereform
Skolereform
men - succes eller fiasko er nu tredje skoleår, vi her i kommunen anvender Meebook. Denne digitale platform har haft og har et utal af børnesygdomme, på samme måde har der været problemer med andre platforme. Flere kommuner har skiftet platform i denne tre års periode. Børnesygdommene har frustreret mange af vore medarbejdere, og stadig er mange problemer langt fra løst. Vi har i Varde Kommune brugt Meebook til de obligatoriske elevplaner, og det har ikke været nogen succes, og har næppe skabt glæde blandt forældrene. Det bliver helt sikkert bedre, men mange medarbejdere har fået for mange dårlige oplevelser med disse platforme. Det er vigtigt at nævne, at Meebook i de ældste årgange på mellemtrinnet og især blandt lærere og elever i udskolingen, er blevet et godt digitalt planlægningsværktøj, som mange er glade for, i arbejdet med at udarbejde undervisningsforløb til eleverne digitalt.
I det ovenstående udtaler jeg mig som leder af Thorstrup Skole, og de erfaringer jeg gjorde der, men jeg er sikker på, at man på kommunens øvrige skoler har gjort sig tilsvarende positive erfaringer. Min sidste beskrivelser vil være fra min nuværende skole Sct. Jacobi Skole, hvor rigtig mange forskellige tiltag også arbejder helt i reformens ånd. • Et tiltag jeg især blev imponeret af da jeg kom, var udbuddet af linjer i udskolingen, igen med udspring i den understøttende undervisning • Kortere skoledag på mellemtrinnet, det giver positiv effekt at have to voksne to lektioner. Folkeskolereformen har elementer, der stadig giver store udfordringer næsten
Skoleleder på Sct. Jacobiskolen Kjeld Torben Mathiasen
overalt. Nogle ting har vist sig at være næsten umulige helt at få gang i. Andre ting fungerede før 2014 og kom hurtigt i gang. Min fornemmelse er den, at vi på trods af diverse benspænd, er ganske godt med i Varde Kommune.
Nogle af mine positive erfaringer med reformen
Foto fra Pixabay
I Varde Kommune fik vi planlagt reformen på en god måde. I efteråret 2013 blev der etableret en styregruppe for implementering af reformen, hvor vi var mange til at byde ind på udfordringen. Senere i dette skoleår fik alle skoler til opgave at udarbejde deres egen lokale handleplan for implementering, dette var en god proces, som jeg tror var grunden til at vi på mange skoler i Varde kommune kom godt i gang med reformen. På dette tidspunkt var jeg leder på Thorstrup Skole, i løbet af vinteren og foråret 2014 afholdt vi en del personalemøder, hvor vi hver gang arbejdede med de nye elementer i reformen. I maj måned afholdt vi en pædagogisk dag, hvor vi i grupper arbejdede med mere konkrete og nogle praktiske forberedelser. Alt dette gjorde, at vi i august 2014 startede op med en tro på, at vi havde fat i den rigtige ende af reformen. Jeg vil her nævne nogle væsentlige ting, jeg synes vi lykkedes med. • Lektiehjælpen placeret som sidste lektion for alle klasser. • Lærings og motionsbånd for 3. til 6. klasse, der blev varetaget af en pædagog. • Morgen og motionsbånd for indskolingen 0. til 2. klasse med to lærere. • Lokale foreningers deltagelse i den åbne skole. 9
Skolereform Hvad indeholder skolereformen? Med skolereformen, der blev vedtaget for 5 år siden 20/12 2013 blev skoledagens længde ændret samtidig med ønsket om en mere varieret skoledag: • 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer i 4.-6. klasse og • 35 timer fra 7.-9. klasse. Herudover varr hovedpunkterne i aftalen: • Motion og bevægelse hver dag (45 min pr dag) • Den åbne skole med samarbejde med det omkring liggende samfund. • Lektiehjælp og faglig fordybelse • Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse. • Eleverne fik engelsk allerede fra 1. klasse. • Eleverne fik tysk eller fransk fra 5. klasse. • Håndværk og design blev nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. • Hjemkundskab fornyet til madkundskab. • Flere praktiske/musiske fra og natur/teknik • Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv. • Indførelse af valgfag fra 7. klasse. • Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne. • Øget forældreindflydelse og elevinddragelse. • Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen. • Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen. • Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i. • Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen. • Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer. • Korps af læringskonsulenter. • Nyt Råd for Børns Læring. En række regelforenklinger af folkeskoleloven, så kommunerne og skolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen.
Skolereform
Skolereform
Status på folkeskole svært at skabe den optimale varierede dag eller er dagen ganske enkelt bare for lang, når transport lægges oveni?
Den åbne skole
Når man skal se på, hvorledes skolereformen har virket, og hvordan den er blevet indført i Varde Kommune, vil jeg tage udgangspunkt i følgende parametre, da de fylder meget i debatten • Skoledagens længde • En varieret skoledag • Den åbne skole • Læring og bevægelse • Understøttende undervisning. I Varde kommune lavede man en statusrapport tilbage i dec 2016, hvor skolerne indberettede om bl.a. ovenstående. Oplysningerne fra den gang viser, at alle skoler var godt i gang med forskellige tiltag. Der kan være sket megen siden da, men jeg tror dog, at der stadig kan gøres mere. Jeg vil arbejde for, at vi får lavet en ny opfølgning i løbet af 2019.
Skoledagens længde
Her er sket rigtig meget i forhold til samarbejdet mellem skole og erhvervsliv, hvilket skyldes, at Varde Kommune tilførte midler til en erhvervsplaymaker for 3 år siden. Alene i 2017 nåede omkring 1500 børn at komme ud på en virksomhed for at se og arbejde med bl.a innovation og for at få en forståelse for hvilke muligheder, der er i virksomheden for job, læring og udfordringer mv. Antallet af unge som tager en erhvervsuddannelse er steget markant fra 16% til 28% i løbet af de seneste 2 år. I forhold til samarbejdet med foreningslivet er tiltagene meget forskellige. Mange steder, hvor der er overbygningselever, har man taget DGI’s unglederuddannelse ind som et tilbud. Andre steder laver man idrætsdage og nogle steder laver man samarbejder om præsentation forskellige idrætter. I bl.a. Ølgod har man et konkret samarbejde mellem SFO og foreningslivet, således at nogen af foreningsidrætten foregår i SFO tiden eller i umiddelbar forlængelse heraf. Op mod 92 % af en årgang er på denne måde aktive i foreningerne. Det er jo ganske imponerende. Kunne dette udbredes endnu flere steder på andre
Det har været et stort ønske at se på skoledagens længde, hvilket vi i Udvalget for Børn og Læring gik positivt ind i med en beslutning i febr 2018, hvor de enkelte skoler fik mulighed for at træffe beslutning om afkortning af dagens indenfor lovens rammer og indenfor egen økonomi. I forhold til loven er det primært muligt i indskolingen (0-3 klasse). Flere skoler har benyttet sig af denne mulighed.
En varieret skoledag Her er det sværere at være konkret på effekten og hvad der sker, men mange skole arbejder med tema- og fagdage/uger, udeskole, læsebånd/fælles læsninger, flere praktisk-musiske fag, lektiecafe, mere bevægelse i undervisningen mv. Spørgsmålet er, om børnene oplever det som en mere varieret dag. Er ønsket om kortere skoledag et tegn på, at det er 10
Samarbejdet mellem skole og foreningsidræt kan
Skolereform
Skolereform
Skolereform
ereformen i Varde Kommune skoler? Jeg ser umiddelbart her et potentiale. Samarbejder med musik- og billedskolen er også mange steder øget.
Læring og bevægelse Skolerne har taget det ind i undervisningen på forskellig vis, men det er interessent, at ofte hører man at børnene ikke føler, at de bevæger sig mere end tidligere. Er det en påstand eller er der noget om snakken? 45 minutter om dagen er immervæk en del. Kunne det skema lægges lidt mere, så det ikke kun er den del af undervisningen? Nogle skoler gør det. Der har været lavet forskellige forsøg med læring og bevægelse i samarbejde mellem haller og skoler, som har givet gode resultater, som der kan bygges videre på. Det kunne være en vej at gå, men jeg tænker, at det bør drøftes, hvordan det får yderligere fokus, også i forhold til en varieret skoledag.
Understøttende undervisning Også her arbejdes med forskellige metoder, hvor der i løbet af dagen arbejdes med lektiehjælp. Det kan være lige fra læsetræning til faglig fordybelse. I nogle tilfælde integreres det i fagene eller kombineres med IT, innovation eller andet re-
n udvikles til fælles gavn. Foto: Pixabay
levant for den pågældende klasse.
Afslutning og fokusområder Det er min opfattelse, at vi endnu ikke er i fuldt i mål med folkeskolereformens intentioner, men at der fortsat skal udvikles især indenfor bevægelse og læring, samt den åbne skole, der alt andet lige skal medføre en sundere og mere varieret skoledag. Derfor vil jeg arbejde for, at vi får lavet en ny evaluering, så vi får mere konkret viden i forhold til evt. justeringer og tiltag, men også med inddragelse af skolerne. Udvalget for Børn og Læring har netop vedtaget 3 fokusområder, som falder fint i tråd med nogle af folkeskolereformens
Formand for udvalget for Børn og Læring Peder Foldager
intensioner, herunder f.eks. til understøttende undervisning samt bevægelse og læring. Fokusområderne er: 1) Tidlig indsats 2) Sammenhængende ungeindsats 3) Sund kultur for hjerne og krop
Ny rapport fra april 2018 om folkeskolereformens virkning Lærere fra 240 folkeskoler synes, at de er blevet bedre til deres job, efter at skolereformen trådte i kraft i 2014, viser en ny rapport De 240 skoler er siden 2015 blevet gennemanalyseret. Forskere har indsamlet data om skolernes undervisning, ledelse samt om elevernes trivsel og faglighed. I alt har godt 70.000 elever, 40.000 forældre samt 9.000 lærere, pædagoger og ledere deltaget. De er blandt andet blevet spurgt om, hvordan de vurderer skolens trivsel, sociale miljø, undervisningskvalitet, samarbejde, feedback-kultur, ledelse og meget andet. Svarene har forskerne sammenlignet med svar, som lærere, elever, ledere og forældre gav, før projektet gik i gang i 2015. Resultatet viser blandt andet: • Lærere og ledere oplever, at den pædagogiske praksis - det vil sige undervisningens kvalitet, lærerens kompetencer og samarbejdet mellem skolernes ansatte - er blevet signifikant bedre, siden folkeskolen blev reformeret, og projektet gik i gang i 2015. • Eleverne synes ikke, at deres skolegang er blevet dårligere, men heller ikke, at den er blevet bedre. De oplever, at de får det samme ud af undervisningen, og de er lige så glade for at gå i skole som før. • Klassekulturen er blevet bedre: Eleverne oplever, at de arbejder bedre sammen og støtter hinanden mere. Kilde: 'Læringsrapport 2017' af Lars Qvortrup og Niels Egelund, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Det er interessent i ovenstående rapport, at lærerne oplever forbedringer i undervisningens kvalitet, mens eleverne ikke oplever forandringer med undtagelse af bedre klassekultur, hvilket dog er væsentligt. Rapporten viser, at vi stadig har noget at arbejde med. Peder Foldager 11
Julehilsen fra
Lars Løkke Rasmussen Kære alle, Året går på hæld, og om lidt er det jul. En ganske særlig tid, hvor vi rykker lidt tættere sammen. Vi hygger lidt mere, bager lidt flere småkager, og vi får måske også spist lidt ekstra godt. Det er også på denne tid, vi ser tilbage på året, der snart er gået. Gør status og ser fremad. 2018 har været et godt år for Danmark. Ret godt faktisk. Og vi er ved at gøre gode tider endnu bedre. Regeringen har snuden i sporet, når det kommer til at fremtidssikre Danmark; se bare beskæftigelsen. Flere end nogensinde har i dag et job at stå op til, og det styrker den personlige frihed at være en del af det arbejdende fællesskab. Julen minder os også om, at vi ikke må glemme dem, der har brug for at læne sig lidt mere op ad fællesskabet. Dem, som har brug for, at vi som samfund drager omsorg for netop deres situation. Jeg er stolt over, at vi også i år har forbedret den nære kernevelfærd. Vi har bl.a. investeret i bedre kræftbehandling, omsorg for de ældre og børnene. Alt i alt 5,5 mia. kroner siden valget. Juledagene er en kærkommen lejlighed til at hygge sig og koble af. Finde tid til afslapning, fordybelse og hygge i familiens skød. Tage sig tid omkring juletræet og nyde julemusikken. Kort sagt - dansk julehygge, når det er bedst. Men i år er juledagene særligt vigtige for alle gode Venstre-mænd og -kvinder. I 2019 skal vi til folketingsvalg, og inden vi får set os om, skal der fuld damp på valg-kedlerne. Det kommer til at kræve masser af kræfter, sammenhold og vilje. Jeg har mange ambitioner på vores lands vegne. Danmark skal være et godt sted for alle dem, der bidrager til vores frihed og fællesskab. Jeg vil derfor ønske jer alle en god jul og et godt nytår med den opfordring at hygge lidt ekstra, så vi er klar til at vinde det kommende valg. Glædelig jul!
12
GENERALFORSAMLINGER 2019
Organisation
Organisation
Organisation
Blåbjerg 27/2 kl. 19.30 på Lunde kro
Janderup Billum 26/2 kl. 19.30 i Billumhallens mødelokale. Claus Christensen kommer med indlæg. Der kommer indbydelse ud til vores medlemmer sammen med kontingent opkrævningen.
Fåborg/ Agerbæk 20/2 kl. 19.30 i Agerbæk
Horne-Sig 27/2 kl. 19.00 på Horne Kro
Hodde/Tistrup 25/1
Næsbjerg 18/2
Skovlund/ Ansager 21/2 i Skovlund.
Sundhed i fremtiden! Mandag den 19. november var der mødt godt 100 spændte tilhørere op for at møde tv-lægen Charlotte Bøving, Sundhedsminister Ellen Trane Nørby og sidst, men ikke mindst vor lokale folketingskandidat Claus Christensen. Efter at de tre hovedtalere havde fortalt om deres liv, holdninger og mærkesager, var der dialog og stor spørgelyst på Hotel Arnbjerg.
Årre
Sundhed i fokus
27/2, kl. 19.30 på Årre kro
Sundhed er en af Claus Christensens mærkesager, og det kombineret med valgsloganet “det nære tæller” kom Claus ind på sygehuse, praktiserende læger og meget mere. Det har kun en betydning, når det gør en positiv forskel for den enkelte borger! Som Claus præciserede, så vil vi alle have den bedste behandling af specialister og rejser gerne herefter. Men når det er mere alment, så skal vi både have praktiserende læge og sygehuset tæt på.
Øse 6/2 kl. 19.30 på Nordenskov Skole
Ølgod 20/2 kl. 18.00 på Hotel Hjedding - starter med stegt flæsk og persillesovs
Kredsformand Jørgen Nielbæk
Hvis du ønsker en snak med Claus Christensen - evt. over en kop kaffe eller om et virksomhedsarrangement, så kan Claus kontaktes på tlf. 40 27 47 92 eller mail ccvangsbo@bbsyd.dk. Du kan støtte Claus Christensens valgkamp i 2019 med eksempelvis 100 kroner med MobilPay 65924 eller ved at overføre beløbet til Kredsbestyrelsens konto i Skjern Bank 7780 00001108430 – husk at anføre navn.
Starup 21/2 kl 19.30. Byrådsmedlem Sarah Andersen og folketingskandidat Claus Christensen kommer med indlæg
Varde Sydvest 26/2 kl 19.00 i Blåvandhuk Idrætcenter
✍
Klik ind på varde.venstre.dk
Skriv i kalenderen allerede i dag! 13
Debat ztłp1xzw¨štž ˘⅔⁷⅔₅₆ w⅜₉₉⅔⁷ gb sz ₍ egdb ˘⅔⁷⅔₅₆ š₇₅⅜₁⅓ ž⁹⁰₎ fficd fd af ag gg
⁸⅔₅⅜₀⁶⁸⁵₈₆⅔₇₎₉⅔⁷⅔₅₆o₀⅜⁶⁹₎⅓⁸
Debat
Stop brokkeriet og glæd dig over det gode! Jeg sad forleden og fulgte en tråd på Facebook. Her var en masse vrede mennesker meget sure over alt muligt – mest sure over noget med et julearrangement på torvet i Varde.
Højvangvej 9 • Nordenskov • 6800 Varde
• Alt i landbrugsarbejde • Entreprenørarbejde • Kloakarbejde • Anlægsarbejde • Skovrydning • Dræning Kvalitet er aldrig en tilfældighed, men resultatet af en målbevidst indsats! Tlf. 75 29 85 88 • www.skamstrup.dk
Debat
Jeg var selv med til at vække julemanden på torvet fra jeg var ganske lille og mange år frem. Og jeg husker det også som kaotisk, men jeg husker det mere som spændende. Som noget man glædede sig til, også selv om man ikke stod forrest eller fik en nissehue. Det er farligt sådan at komme til at læse med på Facebook. For der var også nogen der var sure over torvet. Vrede over at der ikke må holde biler. Jeg tænker at der er alt for mange utilfredse mennesker derude. Der brokker sig over alt muligt.
Mulighedernes kommune Hvis man nu lige hopper i helikopteren, så ser jeg en kommune med rigtig mange muligheder! Og med en borgmester og i
Foto fra Pixabay
www.hvidbjerg.dk
14
Konstitueret formand f. VU Alberte Højgaard
det hele taget lokalpolitikere, der faktisk stiller op og lytter – deltager i debatter og er synlige! Inviterer borgerne til dialog. Inddrager borgerne! Vi har Campus, der er en kæmpe succes og som samler alle os unge i uddannelse. Vi har et gågademiljø i Varde, der er ret hyggeligt med mange butikker. Og så har vi en masse hyggelige oplandsbyer, der også byder på oplevelser. Vi har kultur, natur og oplevelser, der bare venter lige foran os. Jeg synes vi skal være bedre til at sætte pris på alt det, vi har, og lade brokkeriet holde juleferie. Jeg er stolt af at bo i Varde Kommune!
Til eftertanke! Tillid og anerkendelse Af Finn Hansen
Større involvering Det kan evt. gøres ved, at der inden for alle statslige og kommunale områder bliver krævet, at brugerne - medarbejderne der har fingrene i materien, i langt højre grad involveres på lige fod med leder og teoretiker, der som oftest har mange ideer, der i for høj grad ikke harmonere med det praktiske som udviklingen er tiltænkt. Involveringen vil med stor sandsynligvis give ganske pæne besparelser og minimere ærgrelser, gener, udsættelser og spild af skatteborgernes penge.
Næstformand: Martin Kjeller Petersen, tlf. 29 27 12 67 camping@borsmose.dk Kasserer/Janderup Billum: Knud Richard Thomsen tlf. 75 25 80 52 knudrichard@bbsyd.dk Blåbjerg: Preben Olesen, tlf: 21 63 08 86 bbpo@privat.dk
Hodde/Tistrup: ConniTranekjer, tlf. 22 50 66 95 tranekjer@hotmail.dk Horne-Sig: Mads Sørensen, tlf. 21 26 81 53
madsfarmer@yahoo.com Næsbjerg: Line Berner, tlf. 61 65 24 84 line_berner@hotmail.com
Venstre skal gå forrest
D
Formand.: Lotte Højmark Tang, tlf. 26 39 62 36 lottehoejmark@gmail.com
Fåborg/Agerbæk: Henrik Sørensen, tlf. 75 19 67 09 mari-an@bbsyd.dk
Den alt for megen negative omtale af de offentlige ansatte - eller rettere sagt - det negative indtryk, hvordan de offentlige ansatte arbejder på svindel, fejlbudgetter, kasserede EDB systemer, tilbagebetalt ikke berettiget udbytteskat, manglende tog til tiden m.v.
Det er en udvikling, som Venstre bør tage sig af og være det førende parti for, at vende denne meget skadelige omtale - indenlands men ikke mindst internationalt. Det, bør vort liberale parti Venstre, ikke kun i ord og valgtaler, men i allerhøjeste grad i handling, rette op på. er er heller ingen tvivl om, at Venstre bør gå forrest i at reducere den politiker lede, der i høj grad hærger de danske vælgere, uanset parti. Det vil blive forstået i befolkningen hvis der sker handling og ikke kun "spind", til gavn for Venstre.
Bestyrelsen 2018/2019
Skovlund/Ansager: Birgit Larsen, tlf. 75 29 78 50 nielshaahrlarsen@gmail.com Starup: Mogens Svarrer, tlf. 20237803 svarrer@bbsyd.dk
Tillid frem for lov Der laves i dag lovgivning ned til den mindste detalje, tilliden til, at det personale der er ansat syntes værende ikke eksisterende, så snart der er en eller anden, der fejler i mindre eller lidt større grad, så er der straks en der skal profilere sig på hændelsen - og partout forlange ny lovgivning, der skal hindre sligt - med yderligere bureaukrati til følge og til stor skade for effektiviteten og medarbejdernes arrangement og arbejdsglæde. ker der mere alvorlige fejl, eller manglende kontrol af politikkernes forbrug - er det spørgsmålet om de ledere, der begår sådan måske ikke er sit job værdig. Det kan ikke være de enkelte politikere der skal vide hvad der er ret og rimelig - kan ikke passe at der stilles spørgsmålstegn ved om der skal betales skat eller andet af et eventuelt arrangement.
S
Varde Sydvest: Ole Hansen, tlf. 22 80 91 33 ole_h@hotmail.com Ølgod: Peter Zilmer, tlf. 20 21 81 82
dieselzilmer@gmail.com Øse: Peder Foldager, tlf. 75 29 81 68 foldager6823@gmail.com Årre: Niels Bach, tlf. 24 82 11 94 niels.bach@bbsyd.dk Byrådets rep: Line Berner, tlf. 61 65 24 84 line_berner@hotmail.com LOF: Carsten Mølholm, tlf. 75 26 72 88 moelholmgaard@hotmail.com VU: Alberte Højgaard, tlf. 23 44 41 88 albertehoejgaard@gmail.com Genf.valgt: Ole Andreasen, tlf. 40 26 97 06, bogo@bbsyd.dk Europaudvalg/Genf.valgt: Henrik Aggerboe, tlf 24 47 65 02 hbaggeboe@live.dk
Følg Venstre i Varde på
Formand for Kredsbestyrelsen: Jørgen Nielbæk, tlf 30 59 05 95 nielbaek999@gmail.com Regionsbestyrelsesmedlem: Lotte Højmark Tang, tlf. 26 39 62 36 lottehoejmark@gmail.com
15
Afsenderadresse: VenstreView, Lundvej 26, 6800 Varde
VALG 2019 JANUAR MĂ˜DE I VENSTRE LĂ˜RDAG DEN 19. JANUAR KL. 9:30-15:00 PĂ… ESBJERG CONFERENCE HOTEL STORMGADE 200
Mød bl.a. Venstres lokale kandidater, EU kandidat Asger Christensen og Folketingskandidat for Varde Kredsen Claus Christensen
Pris for hele arrangementet inklusiv forplejning pa ĚŠ ECH park er 200 kr. Tilmelding til email: venstre-januar@outlook.dk eller pa ĚŠ telefon 20 47 33 02
Deadline til nĂŚste nr.: 3/2 2018 Send til: venstreview@gmail.com VenstreView udkommer 1/3 16
