VenstreView 2017/2 by Venstre View

Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune • 2017-2

Godt nyt for eksport Folketingskandidat Claus Christensen Se side 5

Forårstegn for et liberalt Europa Morten Løkkegård finder spirende liberalt forår i europæisk politik Se midtersiderne

Kandidatpræsentation Af 13 nye i V-sammenhæng ukendte ansigter, præsenteres de 6 Se side 10

Velfærd er ikke blot kroner og ører Venstres Socialordfører Carl Holst skriver Side 7

Velkommen til forsiden !

Klar til job Hvordan kommer de unge i job? - af Bauke Keulen Se side 4

Gr Se un ba d gs lo id v en s og mø si d de e 3 r

Den demokratiske samtale Se side 12

VenstreView nr 2 årg. 11 Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune Udgiver: Venstre i Varde Kommune Bladets adresse: Venstre View Porsevej 18, 6800 Varde Bladets internetadresse: www.venstreview.dk Bladets email-adresse: venstreview@gmail.com Ansvarshavende redaktør: Stig Leerbeck Porsevej 18, 6800 Varde Tlf.: 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com I redaktionen: Inge Vad Wodskou Tlf.: 23 22 38 21 Lundvej 26, 6800 Varde mail@wodskou.com Peter Zilmer Tlf.: 20 21 81 82 Bjergegade 5, 6870 Ølgod diesel-zilmer@ofir.dk Finn Hansen Tlf.: 20 22 09 48 Skoleparken 16, 6800 Varde finn.mogens@hansen.mail.dk Ole Andreasen Tlf.: 40 26 97 06 Bejsnapvej 31, 6870 Ølgod bogo@bbsyd.dk

Bagland og kandidater mødes før valget!

Ingen byrådsgruppe uden bagland Snart har jeg siddet som formand i en hel byrådsperiode. Det har været en spændende og lærerig tid, hvor fokus har været på at sikre gennemførelse af målsætningsprogrammet. Vi er ikke helt i mål, men vi er meget tæt på. Hvad vi til gengæld ikke har været så gode til, er at kommunikere, hvad der sker bag kulisserne. For bag alle beslutningerne ligger mange timers arbejde, mange drøftelser og afstemning af retning. For en ting er at have et målsætningsprogram, noget andet er at omsætte det til praksis.

Bedre kommunikation Med det privilegium at have 15 valgte i byrådet, følger også en stor forpligtelse. Det kræver tæt kommunikation og samarbejde at stå en byrådsperiode igennem

Af Lotte Højmark Tang Fmd. Venstre i Varde Kommune

uden at blive splittet offentligt. Det er lykkedes og det kan vi være stolte af. Men ingen byrådsgruppe uden bagland. Det er derfor helt afgørende, at vi bliver bedre til at formidle, hvad der ligger til grund for beslutningerne. Det vil jeg arbejde dedikeret med at sikre i den kommende byrådsperiode.

Produktion: SimpleSoft DK Omdeling: Østjyllands Postcenter Oplag: 1000 ekspl. Forsidebilledet: Foto: Kandidattræf nr. 1/2017 Fotograf: Stig Leerbeck Underskrevne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Venstres og/eller redaktionens holdning.

Deadline til næste nr.: 6/8 2017 Send til: venstreview@gmail.com VenstreView udkommer 1/9 NB: Deadline til årets sidste udgave bliver 26/11 med udkomme 20/12 2

Kommunen

Sammenhængskraft i Varde kommune!

Kommunen som en helhed!

af Erik Buhl, Borgmester

En spændende og til tider ophidset debat om fremtidens skole og dagtilbud er ved at falde på plads. Indlægget her er skrevet inden vi har set det endelige resultat.

Varde kommune har en styrke i vores mange lokalsamfund med lyst og vilje til at være ”medarbejdere” på at skabe og udvikle lokalområder der kan fastholde og tiltrække borgere.

For venstregruppen har det været afgørende at se kommunen i helhed. Vi vil bevare engagement og initiativ i lokalområderne, og samtidig have en kvalitet vi kan tage ansvar for. Derfor har vi også fremover en meget decentral skole og børnepasningsstruktur.

Varde by er vores købstad og hovedby. Her skal vi have tilbud der kun har volumen og mulighed for at være placeret her. Vigtigt at vi tør prioritere og hele tiden fokuserer på at det vi gør gavner helheden, så det der er positivt i Nymindegab er godt for hele kommunen og det

GRUNDLOVSFEST 2017 mandag d. 5. juni

Tambours have Haven er åben fra kl. 10.00 og der er opstillet borde og stole fra kl. 12.00. Man kan her nyde den medbragte mad eller forsyne sig i kiosken, hvor der kan købes diverse mad, drikkevarer, is, kager m.m.

13.00 13.30 13.45 14.00

14.45 15.00

Program Velkomst ved Borgmester Erik Buhl Nielsen Fællessang og musik med FENS Grundlovstale ved, Jørgen Dieckmann Rasmussen, Arkivchef byhistorisk arkiv Esbjerg Fællessang og musik med FENS Kim Øllgaard Folk Country Viser Kim Øllgaards optræden er beregnet på det publikum, der godt vil lytte til teksterne. Fællessang og musik med FENS Gymnastikopvisning ved juniortræningsholdet Afslutning ved Borgmester Erik Buhl Nielsen Entre kr. 35.00 – børn gratis adgang. Mød op og fa?nogle hyggelige timer i den smukke have. Der kan ma? ske parkeres ved ”Rolandshytten” og man kan ga?ad den flotte sti til haven.

Arr.: Efterløns & Pensionistforeningerne i Årre/Grimstrup, Nordenskov og Næsbjerg Ældre Sagen i Helle - Venstre Socialdemokratiet – Det Radikale Venstre - Det Konservative Folkeparti og Tambour`s Have

der er positivt i Varde by er også godt for Nymindegab.

Holdet er sat Det er med stor glæde jeg kan konstatere der er ”fuldt” kandidathold til kommunal og regionalvalg den 21. november. Et stærkt hold, der har reel mulighed for – som minimum - at fastholde vores 15 mandater i byrådet og 2 i Region Syddanmark. Tak til jer der er klar på listen, og tak til alle jer der står bag. Vi får i den grad brug for en stor, engageret indsats for at få vore kandidater valgt.

Resultater Ser vi tilbage på vores valgprogram fra sidste kommunalvalg: ”Mulighedernes kommune” kan vi glæde os over at meget er realiseret. Den markante fokus på at styrke det vi lever af, og at yde en optimal erhvervsservice er godt på vej. Men det er helt afgørende at Venstre kan fortsætte indsatsen de kommende år. Der er positiv udvikling i befolkningen og vi har fået god hjælp fra vores venstre regering på vigtige områder i forhold til et Danmark i balance.

En ”varm” sommer og efterår på vej Vi vil gøre hvad vi kan for at byrådet arbejder konstruktivt på tværs af partierne frem mod valget, men må også forvente at fronterne bliver trukket op. Vi har brug for opbakning fra jer alle de kommende måneder frem mod valget. Venstre har sat dagsordenen for en positiv udvikling i hele kommunen. Det projekt vil vi gerne videreføre de næste fire år. Vi vil fortsat være en kommune hvor vi ser mulighederne, hvor vi står for en ordentlig service, hvor vi giver vores erhvervsliv de bedst mulige rammevilkår, så vi styrker det vi lever af – til alles bedste!

Uddannelse

Klar til job? Det er vel det, man spørger sig selv om, når man kan læse sig frem til, at op imod 186.000 unge under 30 står uden for job og uden for uddannelse. Derved må man i forlængelse med det først spørgsmål ligeledes sætte spørgsmålene, hvorfor de ikke kommer i job? Samt hvordan skaber vi rammerne for at få flere unge i job eller uddannelse?

kraft. Det er ikke med en præmis om, at vi ikke skal have udenlandsk arbejdskraft, men om, at vi skal have langt færre unge, der er arbejdsløse i Danmark. Men disse jobs har været der altid og behovet for unge på erhvervsuddannelserne er heller ikke et helt nyt koncept. Så i tråd med de spørgsmål, der blev stillet først, hvorfor og hvordan får vi de unge klar til job, skal vi kigge på, hvor og hvad der gør at de unge ikke kommer i arbejde.

Færre unge uden job

Styrk de svagest

På trods af at andelen af unge uden for job er størst på Sjælland og særligt i København området, er det stadig en generelt dårlig tendens for den danske samfundsstruktur, at ikke flere unge kommer i arbejde uanset hvor i landet de bor, når man i andre artikler, kan læse at vi i Danmark kommer til at mangle faglærte håndværkere. Men ligeledes kunne disse arbejdsløse unge også tage de jobs, der er i eksempelvis gartneri branchen, i stedet for at vi importerer udenlandsk arbejds-

Lad os starte med at kigge på de uddannelsesmæssige udfordringer. Det nuværende uddannelsessystem, altså folkeskolen samt gymnasier er ikke gode nok til at uddanne de unge til arbejdsmarkedet. Men hvad kan man så gøre ved det? Man burde kigge på, hvilke fællestræk de unge som er udenfor arbejdsmarkedet og uddannelse systemet har. Derefter burde man implementere en række tiltag, der styrker de fælles svagheder der karakteriserer denne gruppe, for derved at sikre sig at en væsentlig mindre andel af denne gruppe falder udenfor arbejdsmarkedet. Eksempelvis har man i dag en række tiltag, såsom produktionsskoler eller aktiveringsprogrammer for unge. Hvor en række af disse tiltag kan implementeres

Bauke Keulen Næstfmd. f. VU i Varde og omegn

Uddannelse så de virker langt mere præventive. I stedte for at man prøver at rette op på de problemer, det giver, når unge ikke er i arbejde. Helt konkret burde en styrkelse, af de svageste elever i folkeskolen give langt stærkere forebyggelse og dermed sørge for, at andelen af unge, der falder udenfor arbejdsmarkedet, bliver mindre.

Styrk motivationen Det andet man skal kigge på i forhold til at få unge i job, er motivation. Hvordan skaber vi motivationen for at få de unge i job. Når man kigger på eksempelvis elevlønnen, ligge den på et sted mellem 9.500 - 12.500 kr., hvilket som sådan ikke er problematisk. Men når kontanthjælpen for unge mellem 18 -30 år ligger på 7.182 - 14.808 er der en mangel på økonomisk motivation. Altså er der som sådan, ingen økonomisk motivation for at tage en elevplads. På trods af, at det er faglært personale, vi kommer til at mangle i fremtiden. For at skabe et større økonomisk engagement, for at motivere de unge til at tage et job, ville det enten være, at sætte elevlønnen op, eller at sænke skatten i bunden. Hvor sænkelsen af skatten i bunden er mest ideel ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. For at opsummere. Vi skal styrke vores uddannelsessystem. Særligt med henblik på dem, der har risiko for at falde ud af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Desuden skal vi skabe et økonomiske incitament, for at flere unge vil tage et arbejde eller en elevplads. Sat op som et arbejdsmarkedsfradrag, for at skabe en større økonomisk difference mellem at være ung med arbejde frem for at være arbejdsløs.

Kandidaten

Godt nyt for dansk eksport Claus Christensen Folketingskandidat

Med Emmanuel Macrons sejr med partiet En Marche! til det franske præsidentvalg søndag den 7. maj kan vi nu føle os mere trygge i forhold til EU’s fremtid. Søndag d. 7. maj blev det som håbet til en valgsejr til Emmanuel Macron og hans politiske følgere i partiet En Marche!, der betyder ”fremad” på dansk. Macron har ingen politisk erfaring, men han har på rekordtid samlet en enormt stor følgerskare, som støtter ham i hans ønske om at ændre tingenes tilstand i Frankrig. Det vigtigste for Danmark ved Macrons sejr er dog nederlaget til Marine Le Pen og partiet Front National, som repræsenterer det yderste højre i Frankrig.

Begrundet håb for EU Var Le Pen kommet til magten, ville Frankrigs fremtid i EU være meget usikker, og efter Brexit ville vi kun have Tyskland tilbage som ”stormagt” i EU. Treenigheden mellem England, Frankrig og Tyskland i EU er allerede brudt ved Englands udtræden. De tre store lande har haft stor indflydelse på ”skabelonerne”, der tegner EU i dag, og efter min mening ville EU ikke længere kunne hænge sammen, hvis også Frankrig går, for så står Tyskland alene som det eneste store land blandt mange små.

Med sejren til Macron ser jeg, at der er håb for EU, og det styrker stabiliteten og EU's styrke fremover. Det er godt nyt for Danmark, for vi har brug for EU, da vi eksporterer så meget, som vi gør. Et sammenbrud i EU ville betyde, at det indre marked også lukker ned, og det ville have voldsomme konsekvenser for vores eksport og dermed også den danske beskæftigelse. Et forenet EU er også fortsat essentielt for en stærk sikkerhedspolitik i en tid med uro mange steder i verden. Derfor kan vi glæde os over det franske valgresultat og håbe på, at EU finder en vej og kommer styrket videre sammen.

Ny olieaftale vil give udvikling til Varde Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået en ny Nordsø-aftale. Den er der allerede skrevet meget om, men det fortjener det også, for det er en aftale, der vil give udvikling til Varde Kommune. Den nye olieaftale lemper beskatningen af aktiviteter i Nordsøen og fjerner dermed usikkerheden, der har hersket på Esbjerg Havn, så man nu tør åbne op for de langsigtede investeringer igen. Det vil betyde mange nye stillinger i Esbjerg Kommune, og mange af disse jobs vil blive besat af tilflyttere, hvor en del ganske sikkert vil vælge Varde Kommune som bopæl.

Varde Kommune skal være vakse Vi har allerede gode erfaringer med at tage imod nye tilflyttere på forsvarsområdet, og vi skal være lige så gode til at tage 5

imod dem, der vil vælge Varde Kommune i forbindelse med de nye olierelaterede arbejdspladser. Nye tilflyttere giver også ny arbejdskraft til vores kommune, når ægtefællen skal have job, og det giver børn til institutioner og skoler.

Olie og gas finansierer grøn energi Den nye olieaftale er en investering i danske arbejdspladser, men den er ikke et modtræk mod grøn energi. Tværtimod er indtægterne fra Nordsøen et vigtigt bidrag til investeringerne i den grønne omstilling, som ikke kan ske fra den ene dag til den anden. Dette ligger godt i tråd med anbefalingerne i den nye rapport fra regeringens energikommission, som peger på de næste kloge træk i Danmarks grønne omstilling for perioden 2020 -2030.

Hjælp til forældre med skæve arbejdstider Børnene er vores fremtid, og alle børn fortjener en god start på livet, derfor glæder det mig, at regeringen nu søsætter en ny børnepakke. Børnepakken indeholder 22 initiativer og tilfører 580 millioner kroner – blandt andet til at skabe mere fleksible pasningstilbud til forældre med skæve arbejdstider. Jeg synes, at det i høj grad er på tide, at vi tilpasser vores pasningstilbud til de behov børnefamilierne har i dag. For eksempel har butiksarbejderne jo fået længere arbejdstider i de senere år. Særligt nu hvor vi mangler arbejdskraft i mange brancher, skal det da ikke være pasningen af børnene, der afholder folk fra at tage et job.

Samfund

Velfærd er ikke kun kroner og ører Velfærd er ét af de mest – hvis ikke det mest – benyttede ord i den politiske debat. Både på Christiansborg, i regionerne og i kommunerne. Og på tværs af partiskel er der bred enighed om, at velfærd er et bærende element i vores samfund, og dermed også et element, der skal prioriteres. At vi skal have gode daginstitutioner og skoler, en stærk sundhedssektor og en værdig ældrepleje. For bare at nævne tre eksempler på velfærd – og tre eksempler på områder, som vi har investeret massivt i de sidste år.

500 mio til folkeskoler Senest har vi afsat en pulje på 500 millioner kroner over tre år til 120 folkeskoler fordelt over hele landet. Det har vi, fordi vi vil tilskynde folkeskolerne til at reducere andelen af fagligt svage elever – pengene kommer derfor kun til udbetaling, hvis skolerne formår at løfte den opgave. Baggrunden for puljen er, at vi i dag ser alt for mange unge forlade folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne på et niveau, der gør dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er

fuldstændig uacceptabelt og et kæmpe svigt. For i min optik er en del af vores velfærdsforpligtelser, at vi sikrer alle børn og unge de bedst mulige forudsætninger for et godt liv. Derfor har både den nuværende og den forrige regering haft fokus på at styrke den sociale indsats og den sociale mobilitet. For det er om noget med til at styrke velfærden og øge den enkeltes chance for et godt liv.

Velfærd er tryghed Men velfærd kan ikke reduceres til kroner og ører. Velfærd er også tryghed. Trygheden ved en stærk sundhedssektor, såfremt man skulle blive syg. Trygheden ved at vide, at boligskatterne ikke pludselig kan rive tæppet væk under privatøkonomien. Og trygheden ved tanken om, at vi giver vores børn forudsætningerne for et godt liv.

Forudsætningen er velstand I alt dette skal vi huske på forudsætningen for vores velfærd: Nemlig velstand. Derfor bør velstand gå igen i alt, hvad vi tænker og gør. På den måde kan man

Af Carl Holst, social- og indenrigsordfører for Venstre

sige, at vores fremtidige velfærd er afhængig af konkurrencedygtige virksomheder, jobskabelse og vækst. Og derfor glæder det mig, at vi netop nu har en historisk høj beskæftigelse, for det er en god indikator på, hvilken retning vores samfund er på vej i – og en god indikator på, at vi så småt er i gang med at sikre fremtidens velfærdssamfund. Det er nemlig ikke en selvfølge.

Forår i Europa Det franske præsidentvalg har skrevet sig ind i historiebøgerne som et jordskred. Søndag den 7. maj 2017 vandt fornuften og udsynet i Europa, og ligesom i Holland havde flertallet af franskmændene (66 procent) svært ved at se perspektivet i at lukke landet om sig selv. Det blev heldigvis et ’nej-tak’ til nationalistiske, reaktionære kræfter – og det er ikke kun godt for den franske nation, men naturligvis også for hele EU og det internationale samarbejde. Den franske præsident er nu en ung, liberal og også relativt uprøvet Emmanuel Macron. Han har talt varmt om det europæiske samarbejde gennem sin valgkamp, og med Macron får Frankrigs befolkning en præsident, som ønsker et stærkt EU med samarbejde om blandt andet sikkerhed, frihed og bæredygtig udvikling – og som vil arbejde for at mindske kløften mellem EU og medlemslandenes befolkninger. Som sejrsherre bliver det nu Macrons primære opgave at få bygget bro mellem den franske befolkning og EU. Det handler det om tre ting: At skabe politiske resultater (gerne liberale), så frygten bliver manet i jorden. At reformere systemet for det internationale samarbejde, som de færreste fatter, men som de fleste fornemmer er afgørende at have. Og at blive bedre til at fortælle, hvem vi er: Europæere såvel som franskmænd - eller danskere.

Er vinden endelig vendt? Det gode spørgsmål er selvfølgelig, om Frankrig kommer til at stå alene, eller om der er tale om en tendens? Noget kunne tyde på det sidste, hvis man retter blikket mod det hollandske parlamentsvalg, hvor den populistisk-nationalistiske superstar, Gerd Wilders, ikke fik sin ventede storsejr. Og går vi lidt længere tilbage, nemlig til det østrigske præsident-

Forår i Europa

Forårs for et l Euro valg, kunne vi overaskende se en grøn og let vestreorienteret akademiker slå den højreradikale darling. Også danskerne bliver mere EU-positive. Den seneste måling fra Eurobarometer viser, at 71 procent af danskerne ser positivt på EU-samarbejdet, hvilket er en stigning på ni procentpoint i forhold til den forrige måling. Tendensen er den samme over det meste af EU. Svaret på spørgsmålet er ikke entydigt. Selv om vi er mange - ikke bare i Bruxelles, men også blandt liberale og centrumorienterede i Danmark - der drog et lettelsens suk efter det franske valgresultat, må man retfærdighedsvis indrømme, at billedet stadig er noget mudret. For alle tre afstemninger har med sikkerhed vist, at Europa er splittet i to næsten lige store grupper, der ser fundamentalt forskelligt på fremtiden. På den ene side har vi gruppen, der er ’fremtids-bekymrede’. Det er primært de ældre, folk uden for arbejdsmarkedet samt de nationalt-konservative, som øn-

sker at skrue globaliseringen tilbage til en verden før computere, robotter, automatisering, åbne grænser og frihandel. For dem bliver nationalstaten billedet på de grænser, der skal bevares. Både over for de fremmede, de multinationale, kapitalen og de samarbejdsorganer, som repræsenterer moderniteten - primært EU. På den anden side har vi gruppen af ’fremtids-optimister’. Det gælder primært de unge, de veluddannede og folk i arbejde, samt de liberale, som ønsker, at vi skal udnytte globaliseringen med mere frihandel og bevægelighed (men også tæmmet af fælles regelsæt) i et forpligtende internationalt samarbejde. For dem er nationalstaten en størrelse, som ikke kan stå alene, men som må suppleres af internationale aftaler om samarbejde så som EU. Afstanden mellem disse to grupper er blevet større. Men samtidig oplever begge grupper en følelse af fremgang. Således blev et hollandsk valg en sejr for begge

Forår i Europa

stegn iberalt opa lejre, fordi de ’forandrings-forskrækkede’ blev styrket, mens de ’Europa-venlige’ sandelig også gik frem.

Socialdemokratisk nedsmeltning De reelle tabere er de partier, som kom for sent til toget. Primært de socialdemokrater, som aldrig fangede tidens tegn og globaliseringens og folkevandringens konsekvenser, men som overlod resterne af arbejderklassen til de borgerlige og senest højre-populisterne. Selv om det var Camerons uansvarlige leg med sine egne konservative, der førte til løftet om en Brexit-afstemning - ja, så var det Labour, der grov-svigtede, da det gjaldt. I Østrig måtte der en grøn akademiker til for at slå højre-populisten, i Holland og Frankrig er det endt i ren katastrofe og socialdemokratisk nedsmeltning.

Vi liberale har selvfølgelig også et stort ansvar, men det er dog lykkedes at få samlet op efter en europæisk nedtur. Macron kalder sig parti-løs, men hans program er kerne-socialliberalt. De liberale i Holland (VVD og D66) klarede sig godt ved valget i marts og kommer nu til at danne regering. I Tyskland tegner alt til et fint comeback for FDP ved valget til efteråret - et valg, hvor Merkel formentlig genvælges på trods af alle migrations-vanskeligheder og en mere folkelig socialdemokratisk modkandidat. I Tjekkiet er liberale i succesfuld regering. I Polen er den liberale opposition historisk stærk, og i Spanien udgør de liberale et helt nyt og styrket centrum - også her ledet af en ung, karismatisk og uplettet politiker. Selv i Danmark befinder borgerligt-liberale partier sig stadig i det politiske epi-

Af Morten Løkkegaard, medlem af EuropaParlamentet

center - regeringen - og alligevel med halvdelen af vælgerne bag sig. Vi ser med andre ord konturerne til en ny liberalt orienteret midte i europæisk politik. Personligt glæder jeg mig i øvrigt også til at modtage det nyeste medlem af den liberale gruppe: Macron har meldt sin bevægelse ind i den europæiske liberale gruppe, hvor Venstre og jeg sidder sammen med de øvrige EU-landes progressive, liberale partier og bevægelser. Jeg tror personligt, at vinden er ved at vende. Jeg tror, at højre-populismen og dens venstreorienterede, sydeuropæiske lillebror er på vej ud. Jeg tror det. Men jeg ved det ikke. Det eneste, der synes ganske klart, er, at de gamle magtstrukturer er i opløsning. 2016 blev året, hvor anti-globaliseringshæren samlede sig på den ene side. 2017 kan meget vel blive året, hvor vi andre får mobiliseret.

Kandidatpræsentation 2017 Jørgen Nielbæk Hvilken erfaring har du med politisk arbejde? Jeg har ingen erfaring som politiker, da det er første gang jeg stiller op! Jeg har dog arbejdet i og med politiske organisationer, og sammen med politikere i snart 24 år. Hvordan oplever man din liberale tankegang? Det enkelte menneske skal have mulighed for at blive den bedste udgave af sig selv. Det er derfor vigtigt at vi understøtter initiativretten og initiativpligten. Fællesskabet består af stærke individer, der har overskuddet til at hjælpe dem, der har behov.

I min tid som formand i Varde IF og leder i Varde Kommune har jeg efterlevet dette menneskesyn ved at give den enkelte rammerne til og ansvaret for egen udvikling - naturligvis med det mål at få fællesskabet til at virke. Hvilke tanker gør du dig hvis du vælges og hvilke udvalgsposter går du efter? Som tidligere chef for Fritid og kultur og formand for Varde IF har jeg fået øjnene op for den enorme betydning især fritidslivet har for dem vi er og måden vi er sammen på. Den viden vi får om os selv og det at samarbejde med andre, får betydning livet igennem - det uanset om det er i familien, i foreningen, i virksomheden eller i lokalsamfundet!

Derfor ligger det ligefor, at jeg går efter at komme i Kultur- og fritidsudvalget. Jeg vil være med til at skabe de bedste rammer for foreninger og ildsjæle, således de får gode muligheder for at udvikle sig og deres klub til glæde for os alle. Ansvaret kan kun løftes lokalt i den enkelte forening eller det enkelte lokalsamfund og sammen kan vi mere!

V. Ven 1. 2. 3. 4. 5.

Hvilken erfaring har du med politisk arbejde? Jeg har ikke den store erfaring indenfor politik, men har masser af erfaring med i baggagen. Sidder i skolebestyrelsen for Ølgod Skole. Jeg har været dybt involveret i Ølgod 2020 udviklingsplaner hvor jeg har temaet "trafikken" og deltager også i udviklingsplanerne for Kulturhuset i Ølgod.

Lars Teglgård

Hvordan oplever man din liberale tankegang? Jeg går ind for et stærkt og frit erhvervsliv, virksomhederne og landbruget i vores kommune skal have den bedste betingelser. Jeg tror bestemt at man kommer meget lang med åben og ærlighed, der skal være plads til alle. Liberal politik går

Anne Mette Jessen Hvilken erfaring har du med politisk arbejde? Jeg er første gangs kandidat til byrådet og har derfor ingen politisk erfaring i forhold til byrådsarbejde. Hvordan oplever man din liberale tankegang? Jeg tænker, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som overhoved mulig. Ting skal gro og blive i de små samfund, såsom plejehjem, skoler og børnepasning. Små erhverv og håndværksvirksomheder. Hvilke tanker gør du dig hvis du vælges og hvilke udvalgsposter går du efter? Jeg repræsenter Varde Kommune, men er ombudsmand for lokaleområdet. Vi er et

jo også ud på at hjælpe og støtte de svagere grupper. Hvilke tanker gør du dig hvis du vælges og hvilke udvalgsposter går du efter? Jeg vil rigtigt gerne have noget med børn og unge at gøre (har jo selv 3 stk.), så skoleområdet har min store interesse samt udgifter til konsulentbistand, advokater m.m. er også et fokusområde.

stort landbrugs- og turist område, derfor er trafiksikkerhed til skole og fritidsliv meget vigtig. Atraktive byggegrunde i udkanten af byzonen er med til, at øge bosætningen. Jeg vil arbejde for, at foreningslivet fortsat kan udvikle sig og fortsat har mange tilbud i de mindre samfund. Udvalgsposter kunne være; Kultur og Fritid / Plan og Miljø

6. 7. 8.

Erik Buh

Per Rask

Connie H Peter Nie

Jørgen N

ie Poul Ros en

Preben F riis

Niels Ha ahr Mads Sø rens 10. Anders Linde 11. Frede An derse 12. Anne M ette Je 13. Walther Bech S 14. Line Ber ner, Lek 15. Peder Fo ldager, 16. Bent Ole Gelmer, 17. Sarah A ndersen , 18. Thyge N ielsen, P o 19. Stig Lee rbeck, S elv 20. K et t y L u nd Søren se 21. Lars Teg lgaard, R epr 22. Martin K jeller Pe t er s 23. Mariann e Christe nsen 24. Kristian Støjberg , Mo 25. Anette B org Clem men 26. Henrik S ørensen , IT ko 27. Anne Lis e Svane , Pensio 28. Ole And reasen, Operatø 29. Bauke K eulen, S algselev , 9.

Kandidatpræsentation 2017 Kandidatpræsentation! 13 af kandidaterne til KV 2017 er ikke umiddelbart kendte af dette blads læsere og i Venstre-sammenhæng . VenstreView har stillet hver af de nye kandidater 3 spørgsmål. Vi har til dette nr. udvalgt 6 kandidaters svar!

stre - Dan mark

hl, Borg m

Marianne Christensen

s Libera le Parti

ester, Ølg od rvskons ulent, V arde Høj, Selv stændig , Blåbjer g lsen, Dir ektør, O ksbøl elbæk, C hefkons ulent, V arde ndahl, K ørselsled er, Ager bæ k s-Hauge , Major, Tistrup Larsen, Pension ist, Ansa ger sen, Min kfarmer, Sig e, Tømre rmester, Varde en, Gård ejer, Ølg od essen, M edhjælp er, Outru p Sørense n, Tømre rmester, Billum ktor, Næ sbjerg Centerle der, Nord enskov , Pensio nist, Als lev Sygeple jerske, S t ar u p litiker, Å rre vstændig , Horne en, Butik sassisten t, Lunde ræsenta nt, Ølgo d sen, Lejr chef, Ok sbøl n, Landm and, Tis trup ntør, Sko vlund nsen, So ldat, Sig nsulent, Fåborg onist, Va rde

k, Erhve

ør, Ølgo d

, VU

Hvilken erfaring har du med politisk arbejde? Jeg har været med på holdet i Hodde/Tistrup de sidste 9 år Hvordan oplever man din liberale tankegang? Syntes selv jeg har positiv tilgang til meget,med samarbejde kommer vi langt. Men er også af den mening at man hver især skal tage ansvar for sit eget liv idet omfang det er muligt Hvilke tanker gør du dig hvis du vælges og hvilke udvalgsposter går du efter? Det menneskelige, har eksempler både for de ældre men også børn/unge hvor jeg mener det kunne gøres bedre

Ketty Lund Sørensen

Hvilken erfaring har du med politisk arbejde? Jeg stiller op som byrådskandidat for første gang, derfor har jeg ingen politisk erfaring. Jeg har i mange år siddet i forskellige bestyrelser i vores lokalområde. Hvordan oplever man din liberale tankegang? Jeg vil tage beslutninger så tæt på bor-

gerne, som overhoved muligt, tage ansvar for den decentrale kultur i de små samfund. Hvilke tanker gør du dig hvis du vælges og hvilke udvalgsposter går du efter? Jeg præsenter Varde kommune, men er talerør for de lokale borger. Jeg vil bakke op om de frivillige, som gør en stor indsats i vores klubber, skoler og for de ældre. Vi har mange unge som tager en uddannelse i de større byer med mulighed for universitet uddannelse. Vi skal gøre det attraktiv for dem at flytte hjem/ tilbage til lokalområderne i Varde kommune igen. Så som bosætning (attraktive byggrunde), børnepasning og skole området. Vi skal gøre hele Varde kommune, alså også det mindre lokal samfund, til et attraktiv sted at bo. Kultur og fritid udvalget vækker min store interesse.

Kristian Støjberg Hvilken erfaring har du med politisk arbejde? Er startet i Venstre som VUer. Har været lokalforenings formand for Venstre i Skovlund og kommuneforenings formand i Ølgod kommune. Har været opstillet til amtsråd to gange (1989 + 93. Har hold pause i det praktiske men bevaret interessen for politik. har brugt energi i bl.a. skolebestyrelse, vindmølleforening, udviklings råd, Skovlund kulturhus i mellemtiden 11

Hvordan oplever man din liberale tankegang? Frihed til forskellighed og mennesker frem for systemer - orden i sagerne. "Ikke alt af værdi kan vejes - ikke alt der kan vejes har værdi" Hvilke tanker gør du dig hvis du vælges og hvilke udvalgsposter går du efter? Åben for alle muligheder men noget omkring skole, teknik og miljø er måske det mest nærliggende..Og det bliver hårdt arbejde :-)

SKAL DE BYGGE? • Lavenergihuse • Sommerhuse • Løsdriftstalde med sandwichpaneler • Tilbygninger samt reparationer

SDR. TANGEVEJ 30 · 6855 OUTRUP TLF. 75 25 14 24 · BIL 40 50 14 34 SN@THORBYG.DK · WWW.THORBYG.DK

Om topstyring, d og udvikling af p Line Berner Næstfmd. f. Venstre i Varde Kommune

www.gaardesmede.dk

Gårde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13

75 24 10 66 Traktorer - Landbrugsmaskiner Aut. VVS installation

• Revision • Regnskab • Rådgivning Gunnar Ditlevsen · Alex Nyholm Stormgade 50 · Esbjerg

Tlf.: 76 12 45 00 Jeppe Skovgårdsvej 2 ┃ 6800 Varde ┃ Tlf. 76 95 00 59

”Venstres top skal godkende Venstre-kandidaters indlæg i skoledebatten”. Sådan lød overskriften i Jydske Vestkysten midt i april, og teksten mere end indikerede, at vi er en topstyret forening. Jamen, er vi topstyret? Ødelægger vi vitterligt vores medlemmers mulighed for at tænke og tale frit? Efter min bedste overbevisning: Nej! Men lad det være en anledning til at dykke ned i det, som politik og demokratisk samtale handler om. Lad os tale åbent om, hvordan vi udvikler politik i Varde Venstre.

Når Varde Venstre inviterer til temamøder om forskellige politiske emner, er det netop fordi vi lægger vægt på, at den politiske linje er noget, vi lægger i fællesskab. Igennem samtaler, hvor vi bryder holdninger, vender fordele og ulemper, taler dunder, hvisker ydmyge ønsker og formulerer kompromiser, skaber vi den bedste politik, vi kan.

Hvem må sige hvad?

Hvilket ansvar har hvem

Lad det være helt klart: Som privatperson må hvem-som-helst sige hvad-som-helst. Punktum! Alle medlemmer af Venstre har fuldkommen frihed til at sige, hvad de vil. Hvor de vil. Så længe det er klart, at der er tale om en udtalelse fra en privatperson, blander Varde Venstre sig ikke. Som kandidat eller folkevalgt byrådsmedlem har man desværre ikke det samme privilegium, at man kan sige hvad-somhelst. Ikke fordi partiet er topstyret – faktisk tværtimod. Fordi vi ønsker at undgå, at Varde Venstre bliver en samling af privatpraktiserende politikere til forskel fra et parti med en klar politisk holdning. Når det er ambitionen, at være et parti med en klar politisk profil, er kandidater og demokratisk valgte nødt til at acceptere og underlægge sig den politiske linje, hvis man ønsker at udtale sig.

Det giver sig selv, at de folkevalgte byrådsmedlemmer desuden skaber politik i samarbejde med udvalg og byråd. Det er byrådsmedlemmernes ansvar at tage initiativ til diskussioner og formulering af konkrete forslag. Som medlem uden borgernes eller vælgernes mandat har man ikke samme forpligtelse til at drive udvikling af politik. Men man er velkommen til at bidrage til den. Så kan man deltage i de åbne møder. Eller hvis man har helt konkrete forslag eller emner man brænder for, kan man henvende sig til udvalgsformanden eller borgmesteren og vende muligheder for at skabe politiske resultater. Det er det, vi kalder den demokratiske samtale. Hvor vi i fællesskab bliver klogere. Og hvor vi hjælper partiets spydspids på et givet område til at opnå de bedst mulige resultater. Så lever den demokratiske samtale: Vi får mulighed for at hjælpe hinanden frem til en god og nuanceret holdning. Og holdningen er skabt i fællesskab. Ikke af en enkeltperson. Sådan skal vores flertalsdemokrati gerne bestå.

Hvem lægger den politiske linje? - KØB OG SALG AF BRUGTE BILER...

Medlemmerne af Varde Venstre lægger den politiske linje.

www.michaels-automobiler.dk 12

JV’s kioskbasker 20/4 2017

Én persons holdninger og udmeldinger skaber ikke politiske resultater i et flertalsdemokrati. Politiske resultater kan kun skabes ved at overbevise et flertal. Derfor er der vigtigt, at der er som minimum forholdsvis enighed internt i Venstre, førend vi debatterer et forslag med andre. Hvis vi ikke selv kan blive enige om et forslag, førend det bæres videre til andre, kan vi ikke regne med, at de andre vil forhandle med os, og vi kan så meget desto mindre opnå egentlige resultater.

Hvad er et læserbrev i den demokratiske samtale Når et medlem skriver et læserbrev, kan det virke som en uskyldig måde at forsøge at påvirke et politisk område. Som en måde at holde den demokratiske samtale levende. Men et læserbrev, der er blevet bragt i dagspressen, og som er skrevet af et medlem, der har meldt sit kandidatur til byrådsvalget, er ikke en reel måde at forsøge at påvirke udfaldet på et politisk område. Det er et forsøg på at eksponere sig selv. Hvis det havde været et reelt forsøg på at ændre indholdet på et politisk om-

råde, havde medlemmet jo netop gjort sin indflydelse gældende igennem de politiske arrangementer og igennem direkte samtaler med de folkevalgte byrådsmedlemmer, der faktisk har mulighed for at påvirke indholdet igennem dialog med de øvrige byrådsmedlemmer.

Den demokratiske samtale kræver åbenhed Når et medlem går til pressen og fremviser interne mails, er det klart, at det er brud på den tillid vores politiske arbejde normalt bygger på. Og det bringer partiet i en rigtig ærgerlig situation, hvor vi kunne have brugt de ressourcer, som er blevet brugt på at udrede tingenes rette sammenhæng, på en bedre måde. Men når det er sagt, så skal vi altid kunne tåle at blive kigget i kortene og få tjekket efter, om vi gør tingene ordentligt. Det er helt berettiget, når pressen og borgerne ønsker at vide, hvordan tingene foregår i Vardes største parti. Det skal vi kunne tåle. Og det har vi også i denne sag kunnet tåle. Der er intet fordækt i at forsøge at bevare klarhed blandt borgerne om vores politisk linje. 13

Strudsen eller stork Når pressen konfronterer os med ting, vi har sagt og skrevet, skal vi så bare stikke hovedet i busken som en struds og parerer med et ”ingen kommentarer”. Nej! Det skal vi ikke. Og det kommer vi ikke til med det nuværende formandskab ved roret! Vi vil insistere på at kunne stå på mål for de ting, vi siger og gør! Internt som eksternt. Og vi vil gerne diskutere, hvordan politiske resultater bliver skabt. Det er en del af den demokratiske samtale at tale om netop det. Vi har intet at skamme os over. At et enkelt medlem ved at udlevere interne mails om behovet for clearing til pressen demonstrere sin manglende forståelse for, hvordan politiske resultater skabes, blev i denne runde en anledning til, at vi har ransaget os selv, om vi faktisk er topstyret. Men lige nu står vi som en stork. Med hovedet højt hævet. Her vægter vi nemlig den demokratiske samtale og medlemmernes indflydelse. Og det betyder, at hvemsom-helst ikke blot kan udtale sig med partiets logo i ryggen om hvadsom-helst. Og det er vi stolte af. Det kalder vi respekt for hinanden. Respekt for medlemmerne.

ORGANISATIONS NYT !

demokratiske samtaler olitik

Til eftertanke! Af Finn Hansen

 ⅔⁷⅔₅₆ ⅜₉₉⅔⁷   ₍  ⅔⁷⅔₅₆ ₇₅⅜₁⅓ ⁹⁰₎ ﬃ    

Spildte Milliarder

⁸⅔₅⅜₀⁶⁸⁵₈₆⅔₇₎₉⅔⁷⅔₅₆₀⅜⁶⁹₎⅓⁸

et er tankevækkende, at der laves et er svært at forstå - kan formoD store sager ud af småting, medens D dentlig kun ske ved, at de der skal der fra instanser sættes krav til komprogrammere ikke forstår opgaven, og

Højvangvej 9 • Nordenskov • 6800 Varde

• Alt i landbrugsarbejde • Entreprenørarbejde • Kloakarbejde • Anlægsarbejde • Skovrydning • Dræning Kvalitet er aldrig en tilfældighed, men resultatet af en målbevidst indsats! Tlf. 75 29 85 88 • www.skamstrup.dk

munerne om max. forbrug af midler, stilles større krav på rigtig mange områder inden for velfærd, børn, unge, ældrepleje, sygehuse og investeringerne i fremtidens undervisning, uddannelser og faglig udvikling til gavn for vort samfund i form af øget forskning og teknologiske landvindinger m.v. Det kan undre, at vi til stadighed ser nye store elektroniske løsninger gå i vasken - det selv om der anvendes milliarder af kroner til udvikling af flere systemer - der aldrig kommer til at fungerer - skattepenge der sendes ud af landet uden kontrol, inddrivelsessystemer der aldrig kommer til at virke, alt der nok løber op over et 3 cifret milliardbeløb - ikke de eneste udviklingsopgaver der er løbet tør. et kan i høj grad få tanken derhen, at beslutningstagerne inderst inde ønsker at støtte en udvikling der ligger noget forud "forskning" for de muligheder, viden og indsigt som kræves til løsning af opgaverne - milliarder til "forskning" kaldet udviklingskronerne, der smyges udenom de sædvanlige kanaler i stilhed.

de der giver opgaven er alt for teoretiske. Er der udfærdiget en platform - så følg den og få den til at fungere - lad brugerne som kender problemerne teste dette - når platformen fungerer, kan der bygges på efterfølgende og testes om det virker - lidt langsommeligere, men meget besparende. dag er det som om alle mulige fantasiforestillinger der opstår undervejs skal indbygges - det siger sig selv, at det er en umulig opgave når ikke "platformen" virker og er funktionsdygtig. Det ender derfor med en uoverskuelighed som hverken udviklere og opgaveløsere er i stand at gennemskue derfor alle de spildte milliarder. - sørgelig;!!

www.hvidbjerg.dk

Klik ind på www.varde.venstre.dk

Bestyrelsen 2017

Uden ansvar - Af Stig Leerbeck

Redaktørens uforblommede!

Formand.: Lotte Højmark Tang, tlf. 26 39 62 36 lottehoejmark@gmail.com

Lad den, der er ren, kaste den første sten! I biblen slår Jesu' ord forsamlingen med eftertanke og de ender med slukørede og angerfulde at gå bort. Således foregår det ikke 2000 år senere i det danske Folketing. oderne dansk politisk stening ender sædvanligvis op i, at alle kaster aber mod alle i et virvar, der efterlader den almindelige borger med det indtryk, at de nok alle er mere eller mindre beskidte alt efter egen observans.

"Hvis et flertal i folketinget ønsker en skattekommission, så vil regeringen se konstruktivt på det", sagde Lars Løkke i salen. Oversat til dansk: Når nu både S og DF har meldt ud, at de vil have et organiseret abe-kasteri, så skal Venstre da heller ikke stå tilbage og ligne nogle, der ikke vil have "sandheden" frem! At sagen egentligt er meget godt belyst i medierne og substansen sandsynligvis en klassisk historie om politiske intensioner, der ikke overlever mødet med virkeligheden, betyder ikke noget. Tilmed gælder det jo nu om, at få indflydelse på det såkaldte "kommisorium", der udstikker retningslinierne for den kommende undersøgelse. Således skal det sikres, at den ikke begrænser sig til kun at undersøge forhold der kan tilsmudse forhenværende borgerlige skatteministre, men også medtager forhold der rækker længere ind i den foregående regeringstop og dermed helt op til Mette Frederiksen selv.

Har S forregnet sig? Efter "successen" med at karaktérmyrde den tidligere næstformand i Venstre, er det jo nærliggende at forsøge sig med den nuværende. Kalkylen for socialdemokraterne er, at den største trussel mod dem på lang sigt, er en kommende V-formand, personificeret i en Kristian Jensen, der i befolkningens øjne ikke har snavs på hænderne. Det vil man for næsten enhver pris lave om på. Kalkylen har indtil nu været, at en Mette Frederiksen (som "kun" var en del af regeringstoppen) vil kunne klare frisag, medens de øvrige tidligere skatteministre kun tæller en enkelt lavere-rangerende socialdemokrat. or DF er kalkylen en anden. DF er presset af dårlige meningsmålinger og eftersom DF i hele sin levetid har holdt sig på god afstand af al regeringsansvar, kan det kun blive en fordel med en skattekommission uanset udfaldet. Det vil kaste masser af postulater og påstande rettet mod de øvrige partiers tidligere skatteministre af sig. Der er ingen tvivl om, at Kristian Jensen har overrasket med sin hurtige udmelding om eget ansvar. Efterfølgende har hans efterfølgere som skatteministre stået i kø for at deltage i den bodsgang. Tilbage står en kommende proces som næppe vil medføre ret meget andet end en gang abekast. Udskudt til tiden omkring næste valg.

Næstformand/Næsbjerg: Line Berner, tlf. 61 65 24 84 line_berner@hotmail.com Kasserer/Janderup Billum: Knud Richard Thomsen tlf. 75 25 80 52 knudrichard@bbsyd.dk Varde Sydvest: Stefan Nielsen, tlf. 40 94 81 21 visselbjerg@bbsyd.dk Blåbjerg: Preben Olesen, tlf: 21 63 08 86 blaabjergvenstre@gmail.com Fåborg/Agerbæk: Henrik Sørensen, tlf. 75 19 67 09 mari-an@bbsyd.dk Hodde/Tistrup: Ivan Jensen, tlf. 75 24 12 89 annyivan@bbsyd.dk Skovlund/Ansager: Birgit Larsen, tlf. 75 29 78 50 nielshaahrlarsen@gmail.com Starup: Mogens Svarrer, tlf. 20237803 svarrer@bbsyd.dk Horne-Sig: Søren Dahl, tlf. 24 88 58 63 dahl.modellering@mail.dk Ølgod: Peter Zilmer, tlf. 20 21 81 82

diesel-zilmer@ofir.dk Øse / Byrådets rep: Peder Foldager, tlf. 75 29 81 68 peder.foldager@hansen.mail.dk Årre: Niels Bach, tlf. 24 82 11 94 niels.bach@bbsyd.dk LOF: Carsten Mølholm, tlf. 75 26 72 88 moelholmgaard@hotmail.com VU: Bauke Keulen, tlf. 30 44 43 87 baukek42@outlook.dk Genf.valgt: Ole Andreasen, tlf. 40 26 97 06, bogo@bbsyd.dk Europaudvalg/Genf.valgt: Henrik Aggerboe, tlf 24 47 65 02 hbaggeboe@live.dk Formand for Kredsbestyrelsen: Gunnar Ditlevsen, tlf. 75 26 02 99 g.ditlevsen@gmail.com Regionsbestyrelsesmedlem: Lotte Højmark Tang, tlf. 26 39 62 36 lottehoejmark@gmail.com

Afsenderadresse: VenstreView , Lundvej 26, 6800 Varde

Venstre i Varde kommune inviterer til

Grundlovsmøde Årets taler, Venstres folketingskandidat Claus Christensen Grundlovsmødet holdes d. 5 juni kl. 18.00 i

Vestlængen på Hennegård Strandvejen 260, 6854 Henne Aftenen starter med et par gode danske sange, derefter noget godt at spise. Ca. kl. 20.00 holdes årets tale ved Claus Christensen. Efter talen serveres kaffe, mens der kan stilles spørgsmål til Claus Christensen. Tilmelding til spisning/aftenen inden tirsdag d. 30 maj eller hurtigst muligt til: Preben Olesen Tlf. 21 63 08 86 email: bbpo@privat.dk

Ib Hansen Tlf.: 50 95 31 51 email: anib@bbsyd.dk

eller

Følg Venstre i Varde på 16