VenstreView 2016/2

Page 1

Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune • 2016-2

Vi stiller på skruerne Søren Gade om regeringens reformspor side 4

Opgør med myterne Om udflytningen af de statslige arbejdspladser side 6

Kristian Jensen om den engelske EU afstemning

Brexit - hvad så? 23. juni går briterne til valg. Læs udenrigsministerens analyse af situationen side 7

Et hjem for soldater Læs om den nyindviede soldaterrekreation Side 13

s et År

e ød sm ov dl iden un ags gr Se b

Rundt om Claus Interview med kredsens nye folketingskandidat Side 8-9

Status på vindmøller Fmd. f. Plan og Teknik, Preben Friis-Hauge gør status over kommunens vindmølleplanlægning side 10-11


Op af sofaen! VenstreView nr 2 årg. 10 Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune Udgiver: Venstre i Varde Kommune Bladets adresse: Venstre View Porsevej 18, 6800 Varde Bladets internetadresse: www.venstreview.dk Bladets email-adresse: venstreview@gmail.com Ansvarshavende redaktør: Stig Leerbeck Porsevej 18, 6800 Varde Tlf.: 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com I redaktionen: Martin Hansen Tlf.: 75 29 72 61 Grødevej 8, 6823 Ansager martin.h@bbsyd.dk Inge Vad Wodskou Tlf.: 23 22 38 21 Lundvej 26, 6800 Varde mail@wodskou.com Peter Zilmer Bjergegade 5, 6870 Ølgod Tlf.: 20 21 81 82 diesel-zilmer@ofir.dk Finn Hansen Tlf.: 20 22 09 48 Skoleparken 16, 6800 Varde finn.mogens@hansen.mail.dk Ole Andreasen Tlf.: 40 26 97 06 Bejsnapvej 31, 6870 Ølgod bogo@bbsyd.dk

Der er mange gode grunde til at være medlem af Venstre. Først og fremmest så har man mulighed for at være med til at sætte den politiske kurs.

Af Lotte Højmark Tang Fmd. Venstre i Varde Kommune

Når først beslutningerne er taget, så kan læserbreve og protestaktioner måske være tilfredsstillende, men det skaber sjældent resultater. Til gengæld kan du som medlem være med til at skabe rammerne for den politik vi skal føre i Varde Kommune - fordi politik i Venstre skabes nedefra!

Ligeglad? Derfor er det meget underligt at opleve, at der til arrangementet d. 18.april i Lerpøthallen, hvor vi skulle drøfte struktur for 0-18 årige, dukkede meget få medlemmer op. Mon det betyder, at man lokalt er ligeglad med hvor daginstitutioner og skoler fremadrettet skal ligge? I efteråret skal vi drøfte valgprogrammet for den kommende byrådsperiode. Her inviteres du som medlem til drøftelse af,

hvilke visioner vi vil sætte for kommunen, altså hvilke rammer Venstres byrødder skal træffe beslutninger indenfor. I august afholder vi medlemsmøde, hvor udvalgene gennemgår budgetudfordringerne. Endnu en mulighed for at bidrage med din holdning og påvirke de politiske beslutninger. Så kom nu op af sofaen derude! Det er langt sjovere at se sine ideer bragt til virkelighed end at skrive læserbreve om alt det man ville ønske var anderledes.

Klik ind på www.varde.venstre.dk

Produktion: SimpleSoft DK Omdeling: Østjyllands Postcenter Oplag: 1000 ekspl. Forsidebilledet: Foto: Claus Christensen, Vrenderup Fotograf: Stig Leerbeck Underskrevne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Venstres og/eller redaktionens holdning. 2


Kommunen

Kommunen

Kommunen

Vækst og udvikling i hele Danmark! Sådan lyder overskriften over de mere end 100 initiativer Venstre-regeringen lagde frem i november måned. Initiativer der alle peger mod at mange års satsning på udvikling i de større byer, incl. Hovedstaden , nu også rettes mod de muligheder der er i hele Danmark.

ske område på erhvervs- og turistområdet og komme et skridt foran de meget omtalte Business regioner der er ved at være på plads i hele Danmark. Resultatet betyder at vi nu arbejder målrettet for at finde det samarbejde der giver Sydvestjylland en stærk position i forhold til det øvrige Danmark, samtidig med at Provarde arbejder videre med de lokale indsatser.

Erik Buhl Borgmester

Varde Kommune Med få undtagelser rammer initiativerne ind i det arbejde vi har gang i lokalt. Arbejdet med udviklingsplanerne er afsluttet, i gang eller på vej i 17 byer. Her er der fokus på de lokale styrker og målet er at få skubbet en positiv udvikling i gang i tæt samarbejde mellem lokal befolkningen og kommunen. Vi må stå sammen og finde de indsatsområder der giver bedst mening i vore lokalområder. Der er meget forskellige forudsætninger og derfor brug for forskellige løsninger.

Sydvestjylland Planen om at fusionere erhvervsrådene i Esbjerg, Varde og på Fanø, gik desværre i vasken. Målet var at styrke det Sydvestjy-

Fremtiden Hvordan sikrer vi bedst en positiv udvikling i Varde kommune. Hvad kan vi selv, hvor skal vi søge samarbejde, hvilke områder giver det mening at gå efter en direkte sammenlægning. ”Skal vi nu lægges sammen med Esbjerg kommune – det har jeg ikke lyst til”. Det var en af kommentarerne jeg fik under drøftelserne omkring erhvervssamarbejdet. Det er bestemt heller ikke på tale. Varde kommune er i det daglige en kommune, der har størrelse og robusthed til at løse hverdagens opgaver inden for de kerneområder vi skal sørge for.

Medlemsarrangement:

Møde med byrådsgruppen om budget 2017 18. august Tid og sted meddeles senere 3

Men vi skal også have fokus på de områder hvor tæt samarbejde eller sammenlægning, kan gavne vore borgere. Områder hvor det giver mening at være en del af en større sammenhæng. Tiltrækning af både arbejdspladser – og arbejdskraft er en opgave der skal løses på tværs af kommunegrænserne. Potentialet i turisterhvervet er meget stort og afgørende for en positiv udvikling i en stor del af Varde kommune. Her skal vi kigge både mod Nord, Syd og Øst for at finde samarbejdspartnere. Vi har et stærkt udgangspunkt og i et tæt samarbejde med erhvervet vil vi meget gerne tage vores del af en samlet satsning langs hele vestkysten.

Ros til regeringen Jeg synes der er god grund til at rose vores hårdt arbejdende regering. Under meget vanskelige arbejdsvilkår lykkes det at føre en politik der omsætter ord til handling, til gavn for et Danmark i bedre balance. Samtidig har vi jævnligt besøg fra Christiansborg. Vi er meget glade for at I kommer ud til os i ”Virkeligheden”. Tak for det.


Jeppe SkovgĂĽrdsvej 2 ┃ 6800 Varde ┃ Tlf. 76 95 00 59

- KĂ˜B OG SALG AF BRUGTE BILER...

LÌs View før de andre!

â€?Regeringens 2025-plan bliver ikke nogen revolutions-reform. Men der finstilles pĂĽ mange forskellige skruer, sĂĽ den samlede sum af tiltag vil gøre en forskelâ€?, siger gruppeformand Søren Gade.

Vi stiller pĂĽ skruerne

LĂŚs den pĂĽ nettet! issuu.com/venstreview

Mange bÌkke smü. Det bliver udgangspunktet for det reformspor, som regeringen vil følge til efterüret. Den økonomiske 2025-plan fremlÌgges til sommer.

El-Installationer EL-GĂ…RDEN AlarmanlĂŚg ER OGSĂ… OS TelefonanlĂŚg AntenneanlĂŚg - Radio - Tv Reparation af hĂĽrde hvidevarer

BLĂ…VAND EL-CENTER A/S v/Aut. El-installatør Poul Erik Jessen

KIRKEVEJ 1 6857 BLĂ…VAND

TROLDHOLMVEJ 32 95‘*80 ‡ 2.6%‘/

75 27 90 11 www.blaavand-el.dk

Udfordringerne er til at fü øje pü

- en god forbindelse

A P S

Din lokale anlÌgsgartner Kasthøjvej 3 ¡ 6862 Tistrup Tlf. 75 29 92 23 ¡ Fax 75 29 11 18 www.kildelunden.dk

Medlem af danske AnlĂŚgsgartnere

Danmark er udfordret, og Venstre har taget ansvar for at føre Danmark gennem en tid, som pü mange müder er turbulent. Det politiske emne, som trumfer alt, er og bliver økonomien. Der skal penge i kassen, før vi kan bruge dem

DesvĂŚrre efterlod SR-regeringen en tom kasse, og de svigtende olieindtĂŚgter betyder langt fĂŚrre indtĂŚgter end oprindeligt beregnet. Samtidig bliver vi flere og flere ĂŚldre, og de generelle sundhedsudgifter boomer. OgsĂĽ migrant- og flygtningekrisen er forbundet med store udgifter.

Justeringer Sü der er behov for at justere pü økonomien. Nür regeringen fremlÌgger sin 2025-plan, bliver der ikke tale om nogen revolutions-reform. Derimod skal danskerne regne med, at der finstilles pü mange forskellige skruer og drejes pü flere forskellige hündtag. Sü det bliver 4

Af Søren Gade, Venstres gruppeformand

den samlede sum af tiltag, der vil gøre forskellen. Indholdet af den økonomiske plan er endnu ikke kendt. Det er til gengĂŚld mĂĽlet: Vi skal gøre Danmark robust, sĂĽ vi kan møde en fremtid, hvor konkurrencen og globaliseringen bliver endnu hĂĽrdere. Og vi skal have flere i arbejde, sĂĽ flere bidrager til velfĂŚrdssamfundet. Regeringen er godt pĂĽ vej. I marts blev JobReformens fase 1 vedtaget. Regeringen har indgĂĽet en aftale med kommunerne om integration, og arbejdsmarkeds parter har indgĂĽet en 3-partsaftale, der skal fĂĽ flere flygtninge i arbejde. Et nyt kontanthjĂŚlpsloft og 225-timers-reglen vil øge gevinsten ved at tage et arbejde. Fase 2 – som skal lempe skatten pĂĽ arbejdsindkomster - fremlĂŚgges til efterĂĽret.


Ny kandidat

Ny kandidat

Ny kandidat

Venstre i arbejdstøjet Regeringen kan snart fejre et års jubilæum, og når jeg ser tilbage, vil jeg helt klart mene, at sjældent, hvis ikke aldrig, har man oplevet en regering, der har nået så meget på så kort tid. Det set i lyset af, at det er en mindretalsregering, bestående af ét parti, en parlamentarisk situation vi ikke har haft her i landet de seneste godt 30 år. Men set fra min stol er det ikke blot ministerholdet, der har ydet en kæmpeindsats, men hele folketingsgruppen, for når man først ud af en, alt for lille, gruppe på 34, besætter ministerholdet, bliver der naturligvis en stor arbejdsbyrde for resten af gruppen at udføre. Det vil jeg godt både rose og anerkende dem alle for og jeg er stolt af at være medlem af et parti, der "rykker", når vort land er udfordret.

teringen af EU regler, hvor man ønsker en retning, der går i, at danske virksomheder som udgangspunkt ikke stilles ringere end deres udenlandske konkurrenter. Og for bedre at kunne koncentrere sig om den daglige forretning er det planen, at der fremover kun kommer ændringer i national virksomhedslovgivning på 2 datoer, nemlig 1. januar og 1. juli. På natur - og turismeområdet mener jeg det er glædelig, at der er blevet åbnet op på forsøgsprojekter, som er bæredygtige miljømæssigt. Heri ser jeg store muligheder for vækst, ikke mindst i vort område, og bekymringsindustriens argumenter, gående ud på, at vi ødelægger vore unikke natur, deler jeg slet ikke. Hvorfor skulle kommunalbestyrelser give tilladelser til projekter, der ikke passer ind i det konkrete område, og lad mig lige minde om, at vi i Danmark har en kyststrækning på ca. 7200 km.

Velfærdsudfordringen Og vores velfærdssamfund er udfordret på flere områder. Væksten udvikler sig i et alt for lavt gear, ikke blot i Danmark, men også i resten af EU, og vækst er forudsætningen for velfærd. Derfor er jeg glad for, at Venstre har gjort det lettere og billigere at drive virksomhed med en reduktion af skatterne på 4 mia. kr. og med en afgift - og byrdestop med yderligere 3 mia. kr. inden 2020 vil det utvivlsomt trække i den rigtige retning. Samtidig har man sat fokus på overimplemen-

Udflytning den rigtige vej For så vidt angår udflytningen af de knap 4000 statslige arbejdspladser, mener jeg det er en helt rigtig retning. Statslige arbejdspladser må skulle komme hele Danmark til gode og ikke kun i København, hvor væksten i forvejen er høj. Så ved jeg da godt, at det ser ud til at blive noget dyrere, end først antaget. Dertil må svaret være, at regnestykket skal ses over en lang årrække, for når det handler om daglig drift findes der flere eksempler på virksomheder, der kan dokumentere højere effektivitet og lavere sygdomsfre-

5

Claus Christensen Folketingskandidat

kvens i deres jyske afdelinger, og huslejen, på de jyske adresser, er jo heller ikke så høj. Glædelig er det jo også, at det foreløbig ser ud til, at man kan få stillingerne besat med kvalificeret arbejdskraft.

Vi kan ikke redde hele verden Omkring udlændingepolitikken er situationen som bekendt, at Europa oplever en historisk stor asyltilstrømning - så stor, at jeg vil påstå, at det EU's største udfordring nogensinde. Lad mig bare en gang for alle slå fast, at jeg er tilhænger af en stram udlændingepolitik, vi kan ikke redde hele Verden, og til de, som vi tager imod, må det være rimeligt, at vi stiller 2 krav - de skal lære sproget, og de skal ud på arbejdsmarkedet. Det er nemlig med til at sikre en hurtig integration, hvilket jeg tror også er det, som flygtningene ønsker allermest. Husk på, at de jo alle kommer fra lande, hvor man er vant til at klare sig selv og den evne forsvinder vel ikke på rejsen herop.


Myter om udflytning af statslige arbejdspladser Der er meget kritik, men de gode erfaringer står faktisk i kø, skriver den ansvarlige minister i denne kommentar.

Det er en vækst i effektivitet, man sjældent ser i det private eller inden for den offentlige sektor.

I den løbende debat om regeringens historiske udflytning af knap 4.000 statslige arbejdspladser gentages det ofte af kritikerne, at udflytningerne vil føre til ringere service, og at der vil være rekrutteringsproblemer.

ATP mangler ikke arbejdskraft

Interessant case Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der hører under ATP Koncernen. Myndigheden har ansvar for en række offentlige ydelser – f.eks. folkepension og boligstøtte. Ved etableringen af Udbetaling Danmark blev knap 1.000 kommunale medarbejdere overtaget af ATP. Der var primært tale om en centralisering af opgaver fra kommunerne til de regionale ATP-centre, der i forvejen var placeret regionalt i landet. ATP og Udbetaling Danmark er derfor en interessant case, idet man her har oparbejdet en solid erfaringsramme vedrørende udflytning af kommunale og statslige myndighedsopgaver og medarbejdere. ATP har i den forbindelse offentliggjort et notat, hvor man har evalueret erfaringerne i forbindelse med udflytningen. Overordnet tegner der sig et positivt billede af de udflytninger, som ATP har gennemført eller er ved at gennemføre. I de første to år efter overtagelsen af opgaverne fra kommunerne sås samtidig en produktivitetsforbedring på 40 procent.

Med regeringens plan ”Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder” udflytter ATP 90 arbejdspladser inden for kundeservicedrift fra Hillerød til Frederikshavn, Holstebro og Haderslev. ATP har i den sammenhæng ikke oplevet udfordringer i forhold til rekruttering af nye medarbejdere til de regionale centre i disse byer. Arbejdsmarkedet er godt i forhold til de kvalifikationer, som er blevet efterspurgt, og der er et stort arbejdsudbud af høj kvalitet. Dermed bekræftes det billede, vi har set andre steder – f.eks. i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor man som led i udflytningen af 38 arbejdspladser til Brønderslev modtog flere hundrede kvalificerede ansøgninger til en række stillingsopslag.

6

Af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V)

Endelig kan nævnes, at ATP generelt oplever, at der er et lavere sygefravær på kundedriftscentrene i Frederikshavn, Holstebro og Haderslev set i forhold til Hillerød. For de jyske centre er fraværet op til 33 pct. lavere end i Hillerød.

Danmark i balance For regeringen er udflytningen af statslige arbejdspladser i høj grad en politisk prioritering båret af et ønske om at sikre et Danmark i bedre balance. Vi har fra start gjort klart, at der vil være udfordringer ved at flytte 4.000 arbejdspladser til en anden placering i landet. Vi har til gengæld også stået fast på, at de kritikere, som har sat spørgsmålstegn ved at dygtige mennesker i provinsen kan varetage opgaverne, næppe får ret i deres forudsigelser. Selvfølgelig er der et kvalificeret rekrutteringsgrundlag vest for København. Selvfølgelig kan man løfte arbejdsopgaverne vest for København. ATP’s gennemgang viser, at man ovenikøbet kan gøre det dygtigt og med mindre sygefravær. Det synes jeg er værd at hæfte sig ved.


Brexit

Brexit

Brexit

Brexit

Remain or leave Jeg var godt ét år gammel, da Danmark og Storbritannien stemte sig med i det europæiske fællesskab. Og det er svært at forestille sig Storbritannien udenfor EU.

Af Kristian Jensen, næstformand for Venstre, udenrigsminister

Storbritannien hører til i Europa, og Danmark har brug for Storbritannien i EU. Vi har mange fælles interesser. I forhold til frihandel. I forhold til udbygningen af det indre marked. Og i bestræbelserne på at gøre Europa mere dynamisk og konkurrencedygtigt i det hele taget. stå med hatten i hånden og bede om parallelaftaler om f.eks. politisamarbejdet Europol.

Dansk opbakning Danmark har – hele vejen – bakket op om den britiske regerings indsats for at forhandle en ny ordning for Storbritannien i EU. Tidligere på året lykkedes det at få en ordning på plads. Og den rummer endda en række sideløbende fordele for Danmark. Blandt andet gør aftalen op med den såkaldte Metock-dom, der gør det alt for nemt at få familiesammenføring, når man kommer fra et land udenfor EU. Aftalen gør det også muligt at få løst problemet med børnechecks til udlændinge. Disse bestræbelser skal vi fortsætte sammen med Storbritannien – så vi kan modernisere EU-lovgivningen om velfærdsydelser. Reglerne skal være rimelige og kunne fungere i et EU med 28 forskellige medlemslande.

Vi har brug for Storbritannien i EU Bureaukratisk at være udenfor I juni stemmer briterne om deres tilknytning til EU. Jeg skal ikke blande mig i, om det ender med et ”remain” eller et ”leave”. Jeg kan bare sige, at Danmark har stærke interesser i at gøre fælles sag med Storbritannien inden for EU. Jeg vil ikke tage resultatet af afstemningen på forskud. Jeg kan bare sige, at det er utrolig bureaukratisk at stå udenfor samarbejdet i Europa. Det mærker Danmark selv konsekvensen af, når vi er nødt til at 7

Landene ligger hvor de gør, og de ændrer ikke karakter fra den ene dag til den anden. Vi har en interesse i at samarbejde uanset hvad. Men en klog person sagde engang, at ”papirløst ægteskab” indebærer mere papirarbejde end et almindeligt ægteskab. Sådan er det også med europæisk samarbejde. Og vi kunne godt bruge energien bedre. Det vil svække alle, hvis briterne siger farvel. Det er ikke, hvad verden har brug for nu i en situation, hvor vi stadig døjer med følgerne af krisen, og hvor vi nu oven i købet er udfordret af en strøm af asylansøgere og migranter.


Det stod ikke skrevet, at Claus Christensen skulle være folketingskandidat, trods en altid nærværende interesse for politik og samfundet omkring ham. Jeg møder Claus og hans kone Jytte i vante omgivelser på gården i Vrenderup, hvor de har tilbragt de sidste 32 år. Sammen har de fået børnene Betina, Søren og Jesper på nu hhv. 29, 26 og 22 år. Og så er der barnebarnet Christian på 2, som de har haft det held at få lov til at passe i dag!

Karrieren i Landboforeningen Formandsskabet i Sydvestjysk Landboforening kom snigende i takt med at landbrugene blev færre og større og forenin-

gerne blev fusioneret. Hvor der førhen var måske 20 foreninger i lokalområdet er der nu kun een der dækker Ribe til Nr. Nebel og østpå til Agerbæk. Og Claus fortsatte sit bestyrelsesarbejde i den næste bestyrelse og den næste igen indtil han i 2003 blev valgt til formand for den ny forening. Det er et arbejde, der har bragt Claus tættere på det politiske liv med mange møder i København med både topfolk indenfor landbruget og Christiansborgs politikere. Det har tydeligvis også formet nogle af de politiske tanker. Bl.a. om miljøpolitiken, som Claus mener kan blive noget skinger.

Vi passer da på vandet "Tingene har jo ændret sig markant efterhånden som man opnår mere viden. Før

brugte man pesticider i 25 liters dunke, hvor vi i dag bruger nogle få gram, alt sammen godkendt af et af verdens skrappeste godkendelsessystemer. Det er jo bemærkelsesværdigt at man f.eks. fra Esbjerg henter sit vand i Holsted - et af de mest intensivt dyrkede områder i Danmark - simpelthen fordi det er rent - til forskel fra hvis det blev hentet i Esbjerg".

Landbruget som prygelknabe Det generer Claus at landbruget altid skal være prygelknabe. "I udlandet står man nærmest i kø for at lære af dansk landbrug, medens vi er ugleset i vort eget land". Indignationen ændrer dog ikke ved den sindige jydes tilgang til det politiske arbejde. "Arbejdet i Sydvestjysk Landbofor-

Ru Der er fuld opbakning fra Jytte til at gøre forsøget på at indtage Christiansborg. Jytte er et år yngre og arbejder ligesom Claus på gården. Her lidt afslapning sammen med barnebarnet Christian. 8


må godt ❝ man lige stoppe op og vende a' skrå en gang i mellem

ening har lært mig, at det kan godt betale sig at arbejde seriøst med at få ændret på tingene". Det bliver ikke med Claus Christensen som formand at der bliver pløjet randzoner op eller andre ulovligheder sådan som "Bæredygtigt Landbrug" fra tid til anden har opfordret til.

Verden omkring os Med den fædrene gård i Rousthøje og både forældre, svigerforældre, søskende og børn i nærområdet, kunne nogen måske tænke at udsigten blev lidt snæver. Men både turene med forboldholdet rundt i Europa og militærtjenesten ved Livgarden lærte den unge Claus Christensen at udsyn er vigtigt, et udsyn der løbende udbygges med andre udlandsrejser: "Det er godt at se hvordan tingene sker andre steder. Så ser man, at vi ikke har det helt så ringe endda i lille Danmark som mange vil gøre det til. Meget kan blive bedre, men alt ialt… så man må godt lige stoppe op og vende a' skrå en gang i mellem", lyder det sindigt og med solid vestjysk dialekt fra folketingskandidaten.

undt om Claus! 9

Foto og tekst af Stig Leerbeck Redaktør

Lokal forankring I Claus' verden er udsyn ikke i modstrid med blik for det nære. Han mødes med tre gode naboer til badminton i Helle hallen. "Vi er jo ikke særlig gode til det men nogenlunde jævnbyrdige og vi har det skideskægt", griner Claus. Og selvom det ifølge Claus nok ikke fylder så meget som for 100 år siden, så betyder naboskabet meget i lokalområdet i Vrenderup.


SKAL DE BYGGE? • Lavenergihuse • Sommerhuse • Løsdriftstalde med sandwichpaneler • Tilbygninger samt reparationer

SDR. TANGEVEJ 30 · 6855 OUTRUP TLF. 75 25 14 24 · BIL 40 50 14 34 SN@THORBYG.DK · WWW.THORBYG.DK

www.gaardesmede.dk

Gårde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13

Hvad er status på vindmøller i Varde Kommune?

75 24 10 66 Traktorer - Landbrugsmaskiner Aut. VVS installation

• Revision • Regnskab • Rådgivning Gunnar Ditlevsen · Alex Nyholm Stormgade 50 · Esbjerg

Tlf.: 76 12 45 00

Læs View før de andre!

Læs den på nettet! issuu.com/venstreview 10


Mange har spurgt om; ”Hvad nu med vindmøller i Varde Kommune?”. Dette skyldes nok, at udvalget for Plan- & Teknik var på vej med et forslag til byrådet, som beslutningsmæssigt så lidt anderledes ud end normalt. Fire politikere gik ind for forvaltningens forslag om at tilgodese naboer i en afstand fra en vindmølle på 600-900 meter i lang højere grad end det er tilfældet i dag. En politiker ønskede ikke denne hensyntagen. En politiker ville slet ikke være med til at sætte store vindmøller op overhovedet i Varde Kommune, og en politiker blev erklæret inhabil. Måske på denne lidt brogede baggrund, så valgte økonomi- og erhvervsudvalget (Ø&E) at sende sagen tilbage til udvalget for Plan- & Teknik, med henblik på et nyt forslag til fremlæggelse sammen med den nye kommuneplan beslutning i efteråret 2017. Desværre – troede en del naboer til Ulvemosen/Bækhede projektet, at nu kunne de vejre morgenluft, men vedrørende dette projekt, så er Varde Kommunes andel/arbejde allerede udført. Beslutningen ovenfor, har således intet med Ulvemosen/Bækhede projektet at gøre, og derfor ordet ”desværre” - for de der troede på en anden sammenhæng. Plangrundlaget i projektet er påklaget for anden gang, og alle venter nu på at Natur- & Miljøklagenævnet træffer deres beslutning.

Hvad så nu? Torsdag d. 21. april, var hovedparten af Plan- & Teknikudvalget inviteret til et ”målvisons-møde” for så vidt angår, hvad udvalget gerne ser, at forvaltningen fokuserer på i 2017. Et af fo-

kuspunkterne der blev nævnt, det var en drejebog for etablering af vedvarende energi i Varde Kommune. Det blev pointeret, at vedvarende energi i forhold til en drejebog , skulle omhandle sol, vand, varme, vind og biogas/-masse. Senere vil udvalget sandsynligvis træffe endelig formel beslutning om, at denne drejebog også er med i det prioriterede arbejde i 2017 (det gør det også nemmere at løse den konkrete opgave, som Ø&E sendte retur til P&T).

De statslige interesser Nogen kunne spørge, hvorfor vi skal have en sådan drejebog. Da udvalget endnu ikke har forholdt sig til den kommende kommuneplanrevision, og dermed heller ikke rigtig har været i ”clinch” med Planloven, så har udvalget i denne byrådsperiode heller ikke dyrket det papir, som kaldes ”De statslige interesser”. Papiret udgives af Miljøministeriet, og opdateres i hver byrådsperiode, og det senest i DEC 2015. Lidt populært sagt, så er papiret ”De statslige interesser” miljøministerens pisk rettet mod kommunerne, hvis nu kommunerne mod forventning ikke selv skulle kunne finde ud af at fortolke planloven, som ministeren havde tænkt sig det. Således er ”De statslige interesser” ganske tydelige i deres sprog.

11

Af Preben FriisHauge, formand for Plan- & Teknikudvalget

Ser vi eksakt på vindmølleplanlægning, så er budskabet tydeligt i pkt. 3.4.1 og 3.4.2 (se indsat billede). Kommunerne kan ikke undlade at have en kommuneplan der indeholder retningslinjer for hvorledes man placerer vindmøller, og skulle man finde på at reducere i antallet af arealer man har udpeget til vindmøller, så skal der overfor ministeren kunne redegøres for beslutningen. Jeg håber personligt ikke at Venstre i Varde kommune får udfordringer med at følge lovens ord, da Venstre ved sidste valgkamp – jf vores målsætningsprogram - gik til valg på at ville vedvarende energi.


Til eftertanke! Af Finn Hansen

 ⅔⁷⅔₅₆ ⅜₉₉⅔⁷   ₍  ⅔⁷⅔₅₆ ₇₅⅜₁⅓ ⁹⁰₎ ffi    

Dansk forsvar

⁸⅔₅⅜₀⁶⁸⁵₈₆⅔₇₎₉⅔⁷⅔₅₆₀⅜⁶⁹₎⅓⁸

Højvangvej 9 • Nordenskov • 6800 Varde

• Alt i landbrugsarbejde • Entreprenørarbejde • Kloakarbejde • Anlægsarbejde • Skovrydning • Dræning Kvalitet er aldrig en tilfældighed, men resultatet af en målbevidst indsats! Tlf. 75 29 85 88 • www.skamstrup.dk

Der er meget diskussion for eller imod køb af nye kampfly til beskyttelse af dansk territorium. Det er mange penge selvfølgelig, ca. 2,5 mia. på årsbasis når det trækkes ud over 40 år som er den forventede levetid. Så lyder det jo mere spiseligt - hvorimod 90 mia. er et frygtelig beløb. lle de velfærdshungrende må så kunne give et svar på hvilket land eller lande der skal beskytte os, skal det være "Rusland i spidsen der lejer Skrydstrup" eller skal andre Nato lande tage udgiften for os, så vi kan bruge deres penge til mere velfærd gad vide hvordan Norge og Sverige vil reagere? Vi kan selvfølgelig også låne Skrydstrup ud til USA , så har de jo tættere mulighed for at operere i hele Østersø regionen. Vi får så måske i tilgift arbejdere frigjort, som profetmagerne forudser mangel på. Der er dog et spørgsmål som bør besvares af alle de velfærdselskende - er

A

www.hvidbjerg.dk

Danmark et suverænt land, der skal kunne forsvare sig overfor fremmed indtrængning? I modsat fald må det være meningen, at vi skal nedlægge forsvaret - det giver så ingen mening. Det kan give velfærden et yderligere løft. or at overholde vore forpligtelser over for Færøerne og Grønland kan vi sende størstedelen af flåden til at patruljerede i de farvande. Ser vi år tilbage har en stor del af dansk politik efterhånden været velfærd, især når vi høre svar på samfundsspørgsmål - det er så dejligt det runger i folks ører, men har ingen indhold. eg vil godt stille det spørgsmål, hvor er øvre grænsen for velfærd? Det vil de selv samme ganske sikkert ikke bringe på banen, af hensyn til de vælgere de ønsker at tiltrække. Så hellere give køb på Danskheden og Dansk kultur og traditioner.

F

J

Læs View før de andre!

Læs den på nettet! issuu.com/venstreview 12


Danske veteraner

Danske veteraner

KFUMs Soldaterhjem og SoldaterRekreation i Varde:

Et

hjem

Forsvaret – og ikke kun forsvaret, men også politiet, beredskabet og hjemmeværnet – har i de sidste over 20 år fået en væsentlig større bredde i arbejdet. Hvor det før primært var de nationale opgaver, har de internationale konflikt- og katastrofeområder haft øget fokus. Livet og døden har fået en meget nærværende mening, og de store spørgsmål kommer ofte op. Vi skal for at kunne være noget for vore medmennesker være der, hvor dem i uniform er. Netop disse forhold lå til grund for en justering af KFUMs Soldatermissions formål, hvorved der blev lagt vægt på dels ”at være hvor soldaten er” både før, under og efter en udsendelse og dels også være et sted for de pårørende.

Den svære overgang Men det stod helt klart fra begyndelsen, at vi ikke skulle være behandlende, men alene støttende og hjælpende. Herunder også i kortere perioder at tage hånd om den enkelte ved at give husly, støtte og hjælp, så han eller hun kan komme videre med deres tilværelse. Bare det at få læst sin post og tage dialogen med kommunen kan være vanskeligt. Heldigvis kommer langt hovedparten hjem fra udenlandske missioner uden

for soldater

mén og kan efter lidt gensidig hjælp og støtte igen være en del af familien, arbejdet eller uddannelsen. Men for nogle bliver overgangen fra ”den militære familie” til det hjemlige et svært skifte. For disse kan der forekomme en række sociale konsekvenser bl.a. psykiske efterreaktioner, opløste familierelationer, brudte netværk, misbrug eller uddannelses- og arbejdsforhold, der kører skævt. Flere soldaterhjem oplevede allerede for en små otte-ti år siden, at der blev spurgt til, om ”jeg ikke lige kunne få lov til at bo hos jer på soldaterhjemmet, indtil der var lidt styr på fremtiden”. Den opgave tog KFUMs Soldatermission op – ikke af samfundssind, men fordi det lå som en naturlig fortsættelse af hele organisationens formål og holdninger.

Veteranarbejdet Arbejdet med veteraner, med mén fra krigen er allerede godt i gang, både på landsplan, men også her i Varde. Dette betyder at vi i de sidste 1,5 år, har bygget til på soldaterhjemmet og etableret SoldaterRekreation. Vi har bygget 7 værelser, som kan lejes ud til veteraner, der i en kortere eller længere periode, har brug for støtten. Siden indvielsen den 8/4 2016 er der flyttet 3 personer ind. 13

KFUMs Soldatermission i Danmark har eksisteret siden1889.

Af Pia og Ivan Ælmholdt Soldaterhjemsledere

Diakonalt menneskesyn I Varde har vi valgt at arbejde ud fra det diakonale menneskesyn, og nedenstående 4 diakonale værdier, at vi spreder værdifulde dråber af Guds kærlighed, når vi i mødet med andre mennesker: • Ser dem og respekterer dem • Lytter til dem og er nærværende • Hjælper dem og udviser omsorg • Sætter ord på Guds kærlighed Sådan helt lavpraktisk kan det udmønte sig i, at vi har en værdi her på Kuffen, der hedder: Vi skal altid sidde, så vi kan se indgangsdøren. Det skal vi for at, vi ALTID kan se op, og hilse den der kommer, velkommen i vort hjem.


ORGANISATIONS NYT !

Kredsformand Gunnar Ditlevsen

Mål: 7500 personlige stemmer Efter en god demokratisk proces blev Claus Christensen valgt som kredsens folketingskandidat, på opstillingsmødet i Horne Hallen med ca. 400 deltagere. Nu er det vigtigt Claus Christensen kommer rundt i hele kredsen, og bliver kendt i andre kredse end landbruget. Målet er jo han skal have de ca. 7.500 stemmer, der kræves for at han bliver valgt.

Så har I et arrangement stort eller lille, hvor han kan deltage ring eller send en mail. Claus Christensen, Lotte Højmark Tang og undertegnede har den 16. april været til kandidatsamling på Crowne Plaza. Der er bl.a. er 4 områder som Venstre vil gøre mere for: 1. Flere i arbejde. 2. Flere private job. 3. Bedre kernevelfærd. 4. Færre asylansøger. Der var indlæg ved Mikael Børsting om Venstre set udefra. Der var en status på rød blok v/Jakob Ellemann-Jensen. Mobilisering af frivillige ved Rand Balleby, samt den digitale folketingskandidat ved Thomas Thomsen. Til slut kom kampagneleder Jens Husted med ” Den gode valgkamp”, og ham har vi inviteret til Varde Kredsen den 18. maj. Hans Christian Thoning er 1. suppleant til folketinget indtil næste folketingsvalg, og han har været inde i en periode som afløser for Carl Holst. Han gør fortsat meget for området, via sine gode kontakter på Christiansborg.

Generalforsamlingen

Claus Christensen blev valgt med overbevisende 61% af stemmerne på Venstres opstillingsmøde

På generalforsamlingen var der genvalg af undertegnede til kredsformand, selvom jeg havde bebudet min afsked. Da der ikke var nogen af de foreslåede, der modtog valg, modtog jeg alligevel genvalg, det er aftalt at Karl Barslund vil være kampagneleder. Til kredsbestyrelsen blev valgt Peder Foldager, Nordenskov, Inge Vad Wodskou, Varde, Ib Hansen, Outrup. Ole Andreasen. Ølgod, Henrik Sørensen, Agerbæk og Knud Richard Thomsen, Janderup.

LOF Sydvestjylland Den 1. januar 2016 har LOF Varde og LOF Esbjerg fusioneret, og hedder nu LOF Sydvestjylland.

LOF Sydvestjylland ansatte pr. 1. aug 2015 en ny skoleleder – Alice Lauridsen. Alice Lauridsen er uddannet pædagog og stresscoach, og har i 11 år drevet egen virksomhed med ca. 20 ansatte. Alice har derfor en masse erfaring med administration, regnskab, ledelse, coaching og markedsføring.

LOF ønsker at være kendt for et kvalitativt godt og varieret udbud af kurser, foredrag, debatter, arrangementer osv. Det er et seriøst oplysningsforbund, der både kan levere det kendte og velafprøvede, og som samtidig tør at tænke i nye baner i.f.t. indhold, målgrupper og tilrettelæggelsesformer. LOF ønsker at deltagerne får en god og positiv oplevelse, så de anbefaler LOF til andre og selv fortsætter med at have sin gang på stedet.

Lokale ambassadører For at gøre dette muligt, er det vigtigt med et tæt samarbejde med lokalsamfundet og nærområdet. LOF har derfor udpeget nogle ambassadø14

Af Alice Lauridsen Skoleleder LOF

rer, hvis opgave bl.a. er at melde tilbage til skoleleder, hvad der rører sig lige netop i deres område. Vi vil dog også rigtig gerne hører fra andre som har gode ideer til, hvordan vi kan udvikle aftenskolen. Det er kun via denne dialog, at LOF kan ramme det, som deltagerne ønsker og forventer af en aftenskole, og dermed leve op til sin egen vision.


Den generelle energideklaration

Kul og brunkul Naturgas Vind, vand og sol A!ald, biomasse og biogas b Olie Atomkraft

Uden ansvar - Af Stig Leerbeck

Redaktørens uforblommede!

21!% 1 !% 4 !%

Bestyrelsen 2016 Formand.: Lotte Højmark Tang, tlf. 26 39 62 36 lottehoejmark@gmail.com Næstformand/Næsbjerg: Line Berner, tlf. 61 65 24 84 line_berner@hotmail.com Genf.valgt: Anni Thomsen, tlf. 75 26 03 40 annitho62@gmail.com

48!%

Kasserer/Janderup Billum: Knud Richard Thomsen tlf. 75 25 80 52 knudrichard@bbsyd.dk

14!% 12!%

Danskernes forbrug af el fra forskellige energikilder

Den bekvemme sandhed - og den indviklede Hvis man slår op på internettet under energi og deklarationer, finder man 2 udgaver af samme virkelighed. Den ene - den bekvemme - hedder en miljødeklaration. Heri beregnes danskenes forbrug af forskellige energikilder ud fra hvad produktionen svarer til. F.eks. viser den at danskernes andel af vindenergi svarer til ca. 50% af forbruget. Det falder fint i tråd med Energinets jubel-meddelelser om hvor meget energi vindmøller producerer på særligt blæsende dage. Over 100% vindenergi jubles der. Men er det et retvisende billede? Forestiller man sig denne beregningsmetode anvendt på f.eks. landbrugsprodukter, ville danskernes forbrugsvaner i forhold til kød og griseører sikkert påkalde sig en del opmærksomhed. en anden deklaration er den generelle. Korrigeret for de såkalte specifikke deklarationer, viser den hvad der rent faktisk kommer ud af forbrugernes stikkontakter. Ifølge den er det samlede forbrug af vind, sol og biogas på 14%. Medens de fossile brændsler fortsat står for mere end 60% af el-forbruget og atomkraft står for mere end 1/5-del! Der er med andre ord ganske lang vej til et fossilfrit samfund. Modsat den opfattelse, der spredes via medierne, at vi er lige ved og næsten. Oven i købet gælder dette kun forbruget af EL. Hvis man tænker på, at transport og opvarmning primært foregår med fossile brændsler, går det helt galt! Uden at have specifikke beregninger for det, må jeg formode at andelen af vind og sol i det danske energiforbrug ligger pænt under 10%. å længe man end ikke forsøger at give et retvisende billede på danskernes virkelige forbrug af energi er det vanskeligt at føre en seriøs diskussion om fremtidens energiplanlægning. Når danskerne bringes til at tro, at de er på vej til det fossilfrie energiparadis endda uden brug af atomkraft, men i virkeligheden fortsat tilføjer klodens miljø stor skade med afbrænding af kul og olie, kun reddet af elproduktion på fremmede landes atomkraftværker… Og når man tilmed holder skjult for befolkningen, at udbygningen af vindkraft uden mulighed for opmagasinering, forudsætter fortsat satsning på fossile brændsler som basis energikilde, så er demokratiet på dette område reelt sat ud af kraft!

D

S

Følg Venstre i Varde på

Varde Sydvest: Per Vilstrup, tlf. 24 62 45 34 ppvilstrup@gmail.com Blåbjerg: Jens Høy, tlf: 23 25 76 20 jenshoey49@gmail.com Fåborg/Agerbæk: Henrik Sørensen, tlf. 75 19 67 09 mari-an@bbsyd.dk Hodde/Tistrup: Ivan Jensen, tlf. 75 24 12 89 annyivan@bbsyd.dk Skovlund/Ansager: Birgit Larsen, tlf. 75 29 78 50 nielshaahrlarsen@gmail.com Starup: Mogens Svarrer, tlf. 20237803 svarrer@bbsyd.dk Horne-Sig: Søren Dahl, tlf. 24 88 58 63 dahl.modellering@mail.dk Ølgod: Mogens Kristensen, tlf. 75 24 10 26 mogenssk@yahoo.dk Øse / Byrådets rep: Peder Foldager, tlf. 75 29 81 68 peder.foldager@hansen.mail.dk Årre: Niels Bach, tlf. 24 82 11 94 niels.bach@bbsyd.dk LOF: Carsten Mølholm, tlf. 75 26 72 88 moelholmgaard@hotmail.com VU: Morten Møller, tlf. 30 20 06 29 mmsvarde@hotmail.dk Genf.valgt: Ole Andreasen, tlf. 40 26 97 06, bogo@bbsyd.dk Europaudvalg/Genf.valgt: Henrik Aggerboe, tlf 24 47 65 02 hbaggeboe@live.dk Formand for Kredsbestyrelsen: Gunnar Ditlevsen, tlf. 75 26 02 99 g.ditlevsen@gmail.com Regionsbestyrelsesmedlem: Morten Møller, tlf. 30 20 06 29 mmsvarde@hotmail.dk

15


Afsenderadresse: VenstreView , Lundvej 26, 6800 Varde

Venstre i Varde kommune inviterer til

Grundlovsmøde Årets taler, Eva Kjer Hansen Grundlovsmødet holdes d. 5 juni 2016 kl. 18.00 i

Vestlængen på Hennegård Strandvejen 260, 6854 Henne Aftenen starter med et par gode danske sange, derefter noget godt at spise. Ca. kl. 20.00 holdes årets tale ved Eva Kjer Hansen. Efter talen serveres kaffe, mens der kan stilles spørgsmål til Eva Kjer Hansen. Tilmelding til spisning/aftenen inden mandag d. 30 maj eller hurtigst muligt Til Stanley Johansen Tlf. 20 99 52 07 Email: hennegaard@hotmail.dk

Deadline til næste nr.: 7/8 2016 Send til: venstreview@gmail.com VenstreView udkommer 1/9 16


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.