Issuu on Google+

Der må være en bræmme! Tag ansvar Mette! Se side 5

Ældreboligerne i Varde Erik Buhl skriver side 6

Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune • 2012 - 3

Lokalarkiv sikret af frivillige Side 13

Gamle politiske dyder Se sparket side 14-15

Se organisationsnyt Side 4 og 10

Færøerne Et landdistrikt i Atlanten Se midtersiderne

Fra eventyr til støjhelvede

Se side 7

Regeringen fører unge bag lyset Se side 11


Sporten kort! VenstreView nr 3 årg. 6 Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune Udgiver: Venstre i Varde Kommune Bladets adresse: Venstre View Porsevej 18, 6800 Varde Bladets internetadresse: www.venstreview.dk Bladets email-adresse: venstreview@gmail.com Ansvarshavende redaktør: Stig Leerbeck Porsevej 18, 6800 Varde Tlf.: 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com I redaktionen: Martin Hansen Tlf.: 75 29 72 61 Grødevej 8, 6823 Ansager martin_h@dlgmail.dk Inge Vad Wodskou Tlf.: 75 22 41 64 Lundvej 26, 6800 Varde wodskou.varde@mail.tele.dk Peder Foldager Tlf: 75 29 81 68 Grønmosevej 13, 6823 Ansager peder.foldager@hansen.mail.dk Peter Zilmer Bjergegade 5, 6870 Ølgod Tlf.: 20 21 81 82 diesel-zilmer@ofir.dk Produktion: SimpleSoft DK Omdeling: Østjyllands Postcenter Oplag: 1400 ekspl.

Det har i sandhed været en sommer i sportens tegn. Dejligt for en sportselsker som jeg selv, men også med en dybtfølt medlidenhed for de ikke-sportsinteresserede som var overladt til anden underholdning indendørs da vejret igen denne sommer viste sig fra sin våde og kolde side.

Mads Sørensen Næstfmd. Venstre i Varde Kommune

Rødt kort til 3F… Det er dog ikke kun i Polen/Ukraine, Frankrig og London at der er udkæmpet store slag denne sommer. På en kampplads i Vejle er der udkæmpet et ideologisk slag om retten til handlings og valgfrihed. Restaurant Vejlegårdens kamp mod Goliat i skikkelse af 3F. Vejlegården har gjort brug af sin valgfrihed til at tegne overenskomst med et andet godkendt fagforbund – en overenskomst som medarbejderne i øvrigt er tilfredse med. Desværre for restauranten er den ”gul” og ikke ”rød” som 3F synes den skal være.

Revolution på vej… ”En gennemgribende revolution kan med ét ryk blive virkelighed i Danmark inden 20 år. Revolutionen vil betyde, at staten overtager hovedparten af bankerne, fondsbørsen lukker, ansatte overtager virksomhederne og militæret nedlægges”……Sådan lød det fra Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, og flere centrale medlemmer af Enhedslisten denne sommer. Vi lader lige billedet stå et øjeblik…… Heldigt for nattesøvnen understreger Enhedslisten at revolutionen bør forløbe uden vold.

Hans Christian Thoning genvalgt… Her på hjemmebanen i Varde var der på opstillingsmødet den 16. August fuld op-

bakning til Hans Christian Thonings ønske om genvalg til folketinget. I Hans Christian har vi den rette kandidat som kan sikre at Vardekredsen fortsat er repræsenteret på Christiansborg efter næste valg – et valg vi kun kan håbe kommer før vi tror det…

Lokalpolitikkens Olympiade… For at blive i sportens termologi er vi allerede nu ved at trimme sejlene til lokalpolitikkens svar på de Olympiske lege nemlig valg til Byråd og Region i november 2013. Med både ide og målsætningsprogrammet samt opstillingsaftalen på plads er arbejdet i vælgerforeningerne stille og roligt gået i gang med at sætte holdet som skal repræsentere Venstre i valgkampen. Da Venstre i Varde kommune bestræber sig på at stille med det maksimale antal kandidater nemlig 29 er udfordringen at skabe og sammensætte en spændende liste op til valget. Allerede nu ligger det fast at flere dygtige og rutinerede politikere ikke ønsker genvalg så det bliver et hårdt og spændende arbejde at finde nye fuldgode kandidater. Så hvis du selv går rundt med en politikker i maven eller kender en i dit netværk som burde søge et kandidatur er der hermed sendt en opfordring til at kontakte den lokale vælgerforening.

Klik ind på www.varde.venstre.dk

Forsidebilledet: Foto: Tændpipekrydset “Vi ses til næste år!” Fotograf: Stig Leerbeck Underskrevne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Venstres og/eller redaktionens holdning. 2


Status 06/2012

Gylling Haahr Borgmester (V)

Sommerferien er nu slut, og i de kommende måneder venter mange store opgaver på det kommunale område.

Anlægsopgaver

Udligningsreformen

Vi har byggeopgaver i gang for sammenlagt ca. 200 mio. kr. i år, og jeg håber, vi når at få afsluttet det meste af det. Hvis ikke vi gør det, så kan det komme til at påvirke den samlede anlægsramme til næste år, så derfor presser vi på for at få så meget som overhovedet muligt gennemført i år. Af større anlægsprojekter kan nævnes Musik- og Billedskolen, som nu kaldes ”Stålværket”, Ansager Plejecenter, Agerbæk og Ølgod Børnehaver, samt den nye tandklinik i Varde i det tidligere Landbrugscenter. Derudover er vi i gang med rigtig mange kilometer cykelsti, hovedsagelig i den vestlige del af kommunen samt strækningen Næsbjerg til Varde. Desuden har vi gang i en lang række nyanlæg og forbedringsopgaver.

Igennem de seneste 3 år har vi arbejdet hårdt for en mere retfærdig udligningsreform, kommunerne imellem. Ifølge beregninger fra analyseinstituttet KREVI stod vi til at få en pæn gevinst, men da regeringen kom med sit forslag, skulle det vise sig, at vi i stedet skulle af med ca.18 mio. kr. om året i forhold til nu. Man havde nu pludselig inddraget nogle helt nye og andre faktorer i udligningen, og det skulle især vise sig at gå ud over kommuner med bl.a. en stor geografisk udstrækning og ikke så mange enlige forsørgere. Igennem 2 - 3 uger fremkom vi, ved flere møder på Christiansborg, med det meget uheldige i disse nye tildelingskriterier, og vi havde efterhånden skabt forståelse herfor i den borgerlige blok, men helt galt gik det, da regeringen indgik en aftale med Enhedslisten, som skulle have sin betaling for aftalen – nemlig en begunstigelse af de store bykommuner med bl.a. mange enlige forsørgere og små geografiske afstande. Jeg håber, aftalen vil blive rullet tilbage efter et kommende regeringsskifte, men indtil da må vi konstatere, at vi efter EL´s fingeraftryk har 18.5 mio. kr. mindre om året at gøre godt med ved de kommende års budgetlægning.

Fakta om bosætning: Indbyggertallet er vigende primært grundet faldende børnefødsler: Antal fødte børn pr. år: 2009: 616 2010: 584 2011: 488 2012: 438 (prognose) Læs mere om Vardes bosætningskampagne på: http://vardepaahovedet.dk

Regnskab 2011 og Sparekataloget Regnskabet for 2011 kom ud med et ganske pænt resultat, idet vi har haft en heldig hånd på en lang række områder, og så skulle det vise sig, at sparekatalogets effekt slog igennem noget før end forventet. Af overskuddet på 63 mio. har vi nu sendt ca. 30 mio. kr. tilbage til vore institutioner, som meget beredvilligt bidrog til en tvangsopsparing for 2-3 år siden, da der var risiko for, at vi skulle blive ramt af en sanktion fra staten. Ellers kan man nu sige om den økonomiske virkning af sparekataloget, at den er realiseret fuldt ud til sidste krone, og de sidste organisatoriske ændringer, her ved det nye skoleårs begyndelse, ser også ud til at give den økonomiske effekt, der var forventet.

Budget 2013 Budgetopfølgningen for første halvår 3

2012 ser fin ud, og der er ingen alarmklokker for resten af året. Vi er nu derfor gået i gang med at lægge et budget på ca. 3 mia. kroner for 2013. Vi er inden sommerferien blevet præsenteret for et budget i balance, hvor der er blevet taget højde for løn og prisfremskrivninger samt ny lovgivning. Tallene viser, at der skulle kunne blive plads til anlægsønsker for ca. 60 mio. kr., efter afholdelse af udgiften til drift og afdrag på lån. Da vi nærmer os et valgår, vil der naturligvis også være forslag og ønsker til nye drifts- og anlægsønsker, men som tallene ser ud lige nu, så vil nye ønsker kun kunne komme i betragtning, hvis man kan tage noget andet ud af budgettet – altså ud fra devisen ”byt for nyt”. Det bliver en spændende opgave, vi skal i gang med, og jeg er spændt på at høre, hvor mange forslag der vil fremkomme i forbindelse med 1. behandlingen af budgettet den 21. august 2012.

Kommuneplanen I efteråret går vi for alvor i gang med arbejdet med kommuneplanen, som skal godkendes i efteråret 2013 – altså inden udgangen af denne byrådsperiode. Jeg vil opfordre alle til at tage del i debatten, for dermed at være med til at udstikke rammerne for Varde Kommune fremover.

Bosætningskampagne I foråret satte vi gang i en større bosætningskampagne med henblik på at øge indbyggertallet i Varde Kommune med 1.500 inden 2015. Formålet med kampagnen er at vise omverdenen, at Varde Kommune fortsat vil være et godt sted at bo, leve og arbejde, og derigennem tiltrække flere borgere til kommunen. I kampagnen har vi stor fokus på relationer mellem mennesker, oplevelser og events. Mange borgere, udviklingsrådene og de kommunalt ansatte er gået konstruktivt ind i kampagnen, og vi håber at kunne registrere en god effekt, når kampagnen slutter lige før sommerferien 2013.


Bag Borgens tykke mure! Sidst i maj tog kandidatbestyrelsen på studietur til København. Hovedformålet var at besøge Betty og Hans Christian på Christiansborg. Men vi benyttede lejligheden til at tage en 2-dages studietur til hovedstaden. Først studerede vi Arriva og DSB. De kørte på klokkeslet hele vejen fra Varde til København. Så Peder Foldager, der planlagde at støde til i Bramming, måtte erkende at rettidighed er nødvendig. Men takket være gode motorveje nåede han toget i Middelfart!

Bikuben Christiansborg Fra Hovedbanegården tog vi straks til Christiansborg. Her skulle vi igennem en sikkerhedskontrol, på niveau med den i lufthavnene. Ærgeligt at det er blevet nødvendigt i et ellers fredeligt land som Danmark. Betty hentede os efter sikkerhedskontrollen, og tog os med på en rundvisning på Borgen. En daglig arbejdsplads for 1.200 mand. Politikere, sekretærer, folketingsbetjente, journalister m.m. Og det myldrede da også med liv overalt. Og alle ”de kendte” cirkulerede rundt, og så ud til at have vældig travlt.

Af Jens Møller Jensen Kandidatudvalget

Da Hans Christian slap ud af sit møde med Ida Auken, sluttede han sig til rundvisningen, og vi endte i Snapstinget, hvor vi indtog en lækker frokost (uden snaps). Vi blev herefter parkeret i tilhørerlogen i Folketingssalen. Her fulgte vi en debat om energipolitik. I salen sad kun én ordfører fra hvert parti. Og selv om energipolitik ellers kan være interessant nok, så var det lidt langhåret. Det er tydeligt at det er ikke i Folketingssalen at beslutningerne reelt træffes. Så det var dejligt, da Betty kom og fortalte, at nu var kaffen klar på Hans Christian’s kontor. Eller rettere kontorer. For Betty og Hans Christian råder over 2 sammenhængende kontorer på mansard-etagen, - med udsigt ud over Højbro Plads. Her havde vi en hyggelig snak om livet på Christiansborg, - og hvilke politiske emner, der kommer op hen over efteråret.

Revy og fadølsstudier Om aftenen tog vi S-toget til Klampenborg og Dyrehavsbakken. Her nød vi en lækker middag i sommervarmen, og efterfølgende var det tid til årets forestilling i Cirkusrevyen. I et telt fyldt med over 1.300 publikummer gav det faste hold, med Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard i spidsen, en yderst professionel og underholdende forestilling. Og holdet havde ikke problemer med at finde inspiration til sketches om den nuværende regering. Efter forestillingen var der lige tid til at studere fadøl på Bakken, og senere inde i København. Og næste formiddag i Nyhavn…. Alt i alt en udbytterig studietur!

Valgudvalget forsamlet foran HC’s kontor

Læs View før de andre!  ⅔⁷⅔₅₆ ⅜₉₉⅔⁷   ₍  ⅔⁷⅔₅₆ ₇₅⅜₁⅓ ⁹⁰₎ ffi     ⁸⅔₅⅜₀⁶⁸⁵₈₆⅔₇₎₉⅔⁷⅔₅₆₀⅜⁶⁹₎⅓⁸

• Revision • Regnskab • Rådgivning Gunnar Ditlevsen · Alex Nyholm Stormgade 50 · Esbjerg

Læs den på nettet!

Tlf.: 76 12 45 00

www.venstreview.dk

4


Fødevareministeren på vildspor i randzonerne:

Der må være en bræmme! Der har over sommeren været megen debat om den såkaldte randzonelov – og gudskelov for det. For det er uden tvivl en lov vi er nødt til at tage fat i igen. Dog ønsker fødevareministeren ikke at diskutere sagen og fejer blot alt kritik bort med at beskylde os venstre folk for at vaske hænder, samtidig med at hun affærdiger debatten ved at sige at loven er så god som den kan blive.

Randzonerne var med betingelser Lad os allerførst slå fast, at det i 2011 var VK-regeringen der indførte randzonerne. Målet med zonerne langs vandløb og søer var at nedbringe udledningen af kvælstof og sprøjtegifte til vandmiljøet og skabe ny natur. Men det blev gjort med den forudsætning, at myndighederne skulle levere et fuldstændigt kortmateriale til landmændene og lodsejerne, så de kunne se, hvor randzonerne skulle være. Det ansvar vil fødevareministeren ikke leve op til. Hun tørrer i stedet problemerne af på landmændene og lodsejerne, som nu selv skal finde ud af hvor de er. Så nej, vi er ikke ude på at vaske hænder, men ønsker på en saglig måde at gøre noget ved det problem som er opstået fordi fødevareministeren ikke kan levere bedre kortmateriale – og ikke ønsker at tage de nødvendige konsekvenser af netop det problem.

Tag ansvar Mette! Virkelig mange landmænd har i medierne, og igennem diverse landboforenin-

ger, over den sidste tid, berettet om hvor dårligt det nuværende kortmateriale er. Ministeren påstår at for 94 % af landmændenes vedkommende er kortene korrekte, men det er langt fra det billede man får rundt omkring i landet. Desværre ønsker ministeren ikke at tage stilling til den respons hun får, hvilket efterlader landmændene i en urimelig og absurd situation. Rent økonomisk er det en bombe under landbruget og som alle ved, så har landbruget ikke just haft det nemt de sidste år. Derfor burde fødevareministeren stå ved sit ansvar og ikke forhaste beslutningen igennem, men i stedet lytte på landmændene og de eksperter der forgæves forsøger at råbe hende til fornuft. Det er mildest talt uforståeligt at vi er havnet i en sådan situation, ikke mindst når ny viden på området ligger lige rundt om hjørnet og venter på ministeren.

Udnyt spildjord For alle partier i folketinget, faktisk inklusiv fødevareministerens eget, besluttede i foråret, at der skulle afholdes en fakta høring. Den skulle levere mere viden på området og dermed danne et bedre grundlag for den løsning som ministeren i øjeblikket ønsker i forhold til de 10 meters randzoner. For den løsning er ikke blot til stor skade for landmændene, men den er også meget mere ressourcekrævende end andre løsninger. Burde vi ikke i stedet udnytte noget af den gode landbrugsjord som vil gå til spilde som følge af landzoneloven? Det er vi mange der mener, inklusiv alle landmændene, som alt andet lige må have en større viden og kendskab til de konsekvenser som løsningen vil medføre.

5

Af folketingsmedlem (V) Hans Christian Thoning

Aben lander ved kommunen Men landmændene og lodsejerne er ikke de eneste der pludselig føler de står med problemer til op over begge ører. Også kommunerne føler at fødevareministeren sender aben videre. Oprindeligt var meningen, at staten ville løse alle de afledte opgaver fra loven om randzoner, men ministeriet vælger nu at sende dem til kommunerne i stedet. Men det er yderst uretfærdigt, da det er svært at forestille sig at kommunerne er i stand til at løfte en så stor opgave, som ikke engang ministerens eget ministerium magter. Hvor er fornuften blevet af? Det kræver altså en helt klar definition af de opgaver kommunerne pludselig skal løse, således at kommunerne får en fair mulighed for at forhandle det økonomiske grundlag på plads. Men heller ikke det er sket endnu. Hvorfor også kommunerne står i en yderst penibel situation pga. den måde ministeren har behandlet sagen. orhåbentlig er vi så mange der vedbliver med at sætte fokus på problematikken at ministeren til sidst kommer til fornuft og indser at situationen kræver en anden løsning.

F


Ældreboliger i Varde kommune Stationsvej 15 · 6800 Varde

Hvor vil du bo når du bliver ældre? Stiller man det spørgsmål, vil der selvfølgelig være mange forskellige svar, afhængig af helbred, økonomi, familie og relation til lokalsamfundet.

Tlf. 75 26 42 82 Biltlf. 40 46 42 82

Varde kommune vedtog i 2009 en pleje/ældreboligplan, der lagde rammerne for kommunens tilbud om plejeboliger og ældreboliger. En af konsekvenserne af planen er at der skal være mindst 24 pladser i en enhed for at det er et plejecenter med vagt 24 timer i døgnet. En beslutning der fagligt og økonomisk er fornuftig og som det ser ud i dag passer antallet af plejeboliger rigtig godt med behovet. Efterhånden som planen er blevet gennemført, er der en del tidligere plejecentre, der ikke længere har fast nattevagt, men i dag er betegnet som ældreboliger ”En ældrebolig er en selvstændig og handicapvenlig bolig, der ligger i stueplan eller har elevator. Du skal godkendes af kommunen for at få en ældrebolig.Sådan defineres ældreboliger i Varde kommune. Vi har i dag ca. 300 boliger fordelt på mere end 30 forskellige adresser i kommunen, hvoraf de ca. 100 boliger er beliggende i de tidligere plejecentre.

FRIGØR MERE TID OG FLERE PENGE Lad Itplaneten stå for dine IT-løsninger og spar både ressourcer og penge på driftsbudgettet.

Ring 76 95 00 30

Oskars Autoværksted

Ap S

KØB OG SALG AF BILER

Udfordringen!

Tlf. 75 26 00 88 Fax 76 26 08 08 Horne · Varde

- dit værksted for fremtiden! www.oskarsauto.dk

Antallet af ældreboliger i Varde kommune er større end det behov der er i øjeblikket. Der har de senere år været mellem 40 og 60 boliger ledige. Årsagerne er mange, men både vanskeligheder med salg af egen bolig og den måske mest afgørende, at der de seneste 10 år er opført ca. 1100 nye almennyttige boliger i Varde kommune. Mange af ældreboligerne er opført og drives af boligselskaberne i et tæt og godt samarbejde med kommunen. Lovgivnin-

A P S

Din lokale anlægsgartner Kasthøjvej 3 · 6862 Tistrup Tlf. 75 29 92 23 · Fax 75 29 11 18 www.kildelunden.dk

Medlem af danske Anlægsgartnere

6

Af Erik Buhl Fmd. Social - & handicapudv. (V)

gen på området betyder at det er kommunen der er forpligtet til at betale husleje, også når en lejlighed står tom. Så de mange ledige boliger betyder en årlig udgift for Varde kommune på 3 til 4 millioner, som vi reelt ikke får noget for!! og som det ser ud lige nu, måske med en yderligere stigning. Der vil selvfølgelig altid være ledige boliger i forbindelse med fraflytning osv, men antallet vi har nu er helt uacceptabelt. Vi arbejder på to fronter. Hvad kan vi gøre for at få nye borgere i ældreboligerne og hvor der i længere tid er ledighed overvejes: Kan boligerne bruges til andet formål, er det en ombygning, frasalg eller i yderste konsekvens- nedrivning. Uanset hvilken løsning der vælges, vil det være vigtigt med en god dialog og vurdering af hvad der er det rigtige. Vælger vi at nedrive, betyder det også en kommunal engangsudgift til nedrivning og indfrielse af lån. Vi tager drøftelserne med lokal områderne for i fællesskab at finde en løsning. Vi har flere steder holdt åbnet hus sammen med lokale foreninger, og kommunen vil meget gerne i dialog omkring løsningsmulighederne. Senest har vi haft det på dagsordenen på mødet med udviklingsrådene i kommunen. Jeg vil gerne opfordre til at der lokalt tages en drøftelse af mulighederne for at få beboere i de tomme boliger, og hvis det ikke lykkes så en drøftelse af hvad der er alternativet. Socialudvalgsmedlemmerne stiller gerne op til en drøftelse, og kommunen medvirker også gerne i forbindelse med åbent hus, lokale møder osv.


Er nærmeste nabo til 8 stk 3 mw vindmøller ved Tarm

24 mw i baghaven Den erfaring vi har høstet i de 1,5 år møllerne har været i gang kan kort sammenfattes i følgende udsagn:

Møllerne er vokset fra gældende regler! For opstillerne er det et spørgsmål om at få fingre i så mange tilskuds kroner som mulig. Tilskuddene udmåles ikke efter møllernes produktivitet men efter hvor store generatorer der kan sættes i drift.* Vind energi er godt. Men det er ikke rimeligt at de mennesker der får dem som naboer skal akseptere at deres ejendomme taber i værdi og at bliver svært omsætslige. (det er naboernes sparepenge der smuldrer, og i en salgssitiuation giver det problemer med belåning) I de VVM rapporter jeg har set bliver der taget mere hensyn til spidsmus end til mennesker. Møllerne påfører også naboerne problemer med støj og skygger, støjen er der, ikke blot forbigående men konstant i alle døgnets timer og forringer livskvaliteten ved at at bo i det åbne land. Forsknings mæssigt er der bekymring for de sundhedsmæssige konsekvenser det vil få.

De konsekvenser det har fået for os vil vi ikke ønske for nogen, her slår en håndfuld penge ikke til.

Af Erik Nielsen, Vindmøllenabo, Østermarksvej i Tarm

Lov kontra praksis VE loven skulle angiveligt kompensere for de problemer som naboerne skal leve med (der står at der skal ydes fuld kompensation). Men som vi oplever det, er det kun et en narresut. Alle trufne afgørelser kan ses på energinet.dk De kommunale tilladelser, der gives til opstilling af møller er baseret på beregninger, der er påvirket af vindmølleindustriens lobyisme og ufuldstændige videnskabelige forskningsresultater. Vi har oplevet at når politikkerne fra en del af landets kommuner har været på besøg hos os, så er de taget hjem for at revurdere deres planer. En ting er hvad loven giver mulighed for, noget andet er hvad man lokalpolitisk vil lægge navn til. Som det er nu, så vil det være stærkt medvirkende til en yderligere affolkning af de områder hvor møllerne bliver sat op, det vil påvirke den lokale handel og udhule grundlaget for de små skoler yderligere, og resultere i usælgelige huse.

måske er pålagt nogle naturmæssige restriktioner, det er vel ikke sådan at naturen går forud for mennesker. Skal møllerne være til at leve med så skal afstandskravet hæves til det dobbelte. Det er ærgerligt at der bliver fokuseret mere på tilskud end på effektivitet. Derfor er det også svært at få befolkningen til at være med. Det giver ikke billigere strøm, vindenergi er også ustabil så det giver problemer med afsætningen. Vi uddeler en masse millioner i tilskud til nogle få projektmagere og i perioder gives strømmen væk til ingen penge til vore nabolande. Så overordnet drejer det sig om profit for nogle få og ikke om bedre miljø. * (oplysninger om møllernes produktion – placering, kan findes på stamdataregistret for vindmøller)

Dobbel afstandskravet Så sæt dog de møller op i de områder hvor der ikke bor mennesker og som

Fakta om artiklen I disse år gives der tilladelser til opsætning af såkaldte kæmpevindmøller på 120-150 meter rundt omkring i kommunerne heriblandt Varde. Redaktionen har derfor bedt Erik Nielsen fra Tarm fortælle om sine oplevelser med møllerne tæt på. Erik Nielsen har p.t. en erstatningssag kørende idet han ønsker kompensation for de reelle støjplager og ikke for de teoretisk beregnede som ellers ligger til grund for kommunernes godkendelser.

Fakta om møller og støjgrænser

Foto: Erik NIelsens baghave fotograferet af Peter Zilmer, Views redaktion

Af 2 radioudsendelser fra hhv 19/4 og 26/5 i år fremgår at hver tredje nabo vil blive udsat for lavfrekvent vindmøllestøj over grænsen på 20 decibel som egentligt er grænsen for 7

hvad der sundt for et menneske. Havde det været alt andet end vindmøller, ville man have foretaget kontrolmålinger på ejendommen og efterfølgende bedt støjforureneren afhjælpe støjen. Men vindmøller beregnes teoretisk med udgangspunkt i støjen ved foden af selve møllen. Den metode bliver modsagt af nogle af landets fremmeste støjeksperter fra Ålborg Universitet. I flere tilfælde måles der støj langt over det sundhedsskadelige. Men målingerne må ikke anvendes i tilsynssager. Udsendelserne kan høres på dr.dk/p1. Eller følg disse tags:


Færø-ordfører Anni Matthiesen fortæller her om sine tanker omkring ordførerskabet, landistrikterne og Færøerne.

Færø

- et landdistri

Ønsker om udvalgsposter. Når man bliver valgt til Christiansborg, går der ikke mange dage før man skal aflevere en ønske-liste på hvilke udvalg man ønsker at blive medlem af. Venstres Gruppeformand Kristian Jensen kunne på forhånd fortælle, at vi alle ville få udvalg, som stod på ønskelisten, men med garanti også ville komme til at arbejde med noget, som vi endnu ikke var klar over, at vi var vildt interesseret i. Jeg fik ønskerne opfyldt vedr. Børne- og Undervisningsudvalget, hvor jeg er delordfører for De Frie Skoler samt Efterskolerne. Jeg blev næstformand i Miljøudvalget og medlem af Kommunaludvalget og det nye Landdistriktsudvalg. Overraskelsen blev Færøudvalget, hvor jeg blev hovedordfører.

Hvorfor Færøerne?

Makrelstriden

Inden folketingsvalget i september sad jeg i en arbejdsgruppe sammen med Christian Mejdahl, hvor vi arbejdede med at få alle partier på Christiansborg til at godkende, at man ville lave et landdistriktsudvalg efter valget. Dette lykkedes og jeg kunne derfor også med stor glæde blive et af de første medlemmer i det nye udvalg, efter valget i efteråret. Jeg er født og opvokset på landet i den gamle Helle kommune og bor i dag i landsbyen Krogager. Jeg har en stor interesse i de udfordringer, som opleves både i de danske landdistrikter og på Færøerne. En af de største udfordringer begge steder er udflytningen og manglen af arbejdspladser. Med 50.351 indbyggere på Færøerne (omkring samme størrelse som Varde kommune) har landet mange af de samme udfordringer, som vi har i landdistrikterne og på øerne her hjemme i Danmark. Min interesse for og mit kendskab til landdistrikternes udfordringer gjorde, at jeg blev valgt som ordfører for Færøerne.

På Færøerne er fiskeri en stor industri, som beskæftiger mange. Makrelstriden har dog kastet en sort skygge over industrien og truer med at fjerne arbejdspladser og en betydelig indtægt for Færøerne. Fra flere sider i EU bliver der krævet et total importforbud af makrel fra bl.a. Færøerne. EU importerer på nuværende tidspunkt makrel fra Færøerne for mere end 130 millioner kroner. Et importforbud vil have fatale konsekvenser for landet.

Makrelstridens historie I 1999 blev en fordeling af makrelkvoter lavet, den baserede sig på en vurdering af, hvor makrellen befandt sig. 95 % blev tildelt Norge og EU, 5 % blev tildelt Færøerne – mens Island ikke fik noget. Siden 1999 er makrellens rejsemønster ændret, mens fordelingen af makrelkvoterne er forblevet den samme. Det har ledt til overfiskeri, da landene har taget sagen i egen hånd og fisker, hvad de selv mener, tilkommer dem. Hele miseren resulterede i at der i 2011 blev fisket 50 % mere end det, som bestanden kan tåle. For Fæ-

En forladt bygd ved Vestmanna. Beboet indtil slut 80’erne. Kun adgang ad søvejen. Baggrundsbilledet er fra Klaksvik. Øernes afhængighed af fiskeri fremgår med al tydelighed. Foto: Stig Leerbeck. 2010.

8


øerne

ikt i Atlanten

ødelæggende for det færøske samfund. Jeg håber meget, at man når en løsning via dialog.

Landdistrikternes udfordringer Den Færøske makrelstrid viser tydeligt nødvendigheden i, at bibeholde arbejdspladser i landdistrikterne. Når et erhverv, som dette, fratages et land, som Færøerne, har det enorme og ødelæggende konsekvenser. Det er altafgørende, at vi som politikere tager hånd om udviklingsmulighederne i Landdistrikterne og på Færøerne. Selv små ændringer kan få katastrofale følger. Vi ser det allerede med nedlæggelsen af miljøcentre landet rundt. Følgerne ved at fjerne statslige arbejdspladser fra landdistrikterne er bl.a. en stigende fraflytning.

Af MF Anni Matthiesen Venstres Færøordfører

Det skal vi tænke over og tage hensyn til! Jeg mener, at man må skrive ind i loven, at når man nedlægger statslige arbejdspladser, skal man tage ekstra hensyn til yderområderne. Det er kun ret og rimeligt, hvis landdistrikterne skal kunne overleve i fremtiden. Både landdistrikterne og Færøerne har min fulde interesse og der er nok at arbejde for. Jeg besøgte Færøerne for første gang i foråret, i anledningen af Sambandspartiets Landsmøde. Det er et helt igennem smukt sted. Befolkningen rummer masser af varme og er utrolig imødekommende. Naturen er fantastisk smuk og storslået. Jeg glæder mig meget til slutningen af august, hvor jeg heldigvis får muligheden for et genbesøg på Færøerne, sammen med folketingets Færøudvalg.

Set fra et skrivebord Med Statsminister Kaj Leo Johannesen og MF Edmund Joensen i forbindelse med Sambandspartiets Landsmøde røernes vedkommende er der igennem de seneste år kommet flere makreller til, hvilket betyder, at økosystemet bliver berørt, hvis bestanden ikke holdes nede. Derfor er det af allerhøjeste vigtighed, at undersøgelserne man har på området er retvisende – så hvis makrellen vandrer, så gør kvoterne også. Overfiskeriet skal stoppes, samtidig med, at der skal tages hensyn til det øvrige øko-system i de berørte områder. Importforbuddet er ikke den rette løsning, importforbuddet er alt-

Når man sidder bag skrivebordet i København, kan det godt være, at det ikke synes, som et problem at fjerne 30 arbejdspladser i yderområderne, men det rammer hårdere her end det ville gøre i København. Det samme gør sig gældende på Færøerne, hvor de unge mennesker flytter ud for at studere, men ikke flytter tilbage, hvis der ingen arbejdspladser er at flytte tilbage til.

9

De centrale øer er fint bundet sammen af et net af tunneler. De fleste dog bredere end denne, der kun har et spor.


Hans Chr. Thoning:

Varde

Genvalg og pølsesnak!

messerne Af Mads Sørensen, nÌstfmd.

Traditionen tro var Venstre i Varde Kommune pü plads ved Vardemesserne den 25-26. maj. Messen havde besøg af 13.500 sommerklÌdte gÌster der fik en god oplevelse med hjem. Som noget nyt var dyrskueringen placeret midt pü pladsen hvilket gav en god stemning.

Hans Christian Thoning benyttede sit genvalg til et indlÌg om aktuelle politisk emner pü Christiansborg, mens der blev guffet pølser! et er utoligt vigtigt at Varde-omrüdet D er reprÌsenteret pü Christiansborg. Det er der rigtigt mange der mener, og

Lad børnene komme‌ Mange interesserede udnyttede lejligheden til en snak med vores politikkere og organisationsfolk, mens andre kom forbi til en hurtig kop kaffe eller saftevand inden turen gik videre rundt til de mange forskellige stande pü messen. Over 1000 børn var pü messen fredag formiddag, sü der var godt gang i teltet med balloner, vindmøller og ikke mindst bolsjer.

derfor fik Hans Chr. Thoning et rigtigt godt valg i september 2011. Og nür Hans Chr. Thoning beretter om sine udfordringer som kaserner, turisme og brÌmmer i landbruget, sü stür det lysende klart hvor vigtigt det er for Varde Kommune at have et medlem af Folketinget. en der er ogsü tid til rühygge i Venstre. Efter opstillingsmødet blev der serveret grilmad i Inge Vad Wodskou’s dejlige gürdhave pü Lundvej. Og kombineret med en rigtig sommeraften, harmonika, rødvin, fadøl og hjemmebagt kage, - og de seneste meningsmülinger, blev det en rigtig god aften for de godt 50 venstremedlemmer.

M

Af Jens Møller Jensen, valgudv. et blev en ren formsag. Hans Chr. D Thoning blev genopstillet som folketingskandidat for Venstre i Vardekredsen uden modkandidat.

StrandgÌsterne manglede Arrangørerne havde hübet pü 20.000 gÌster som tidligere ür, men i hürd konkurrence med strülende solskin og 27 grader i skyggen, havde flere müske valgt en tur til stranden eller i haven mens mange landmÌnd havde travlt i marken. Igen i ür var der mulighed for deltagelse i en lille politisk gÌttekonkurrence om fine prÌmier. Deltagelsen var stor og prÌmierne er siden afleveret til de glade vindere.

El-Installationer EL-GĂ…RDEN AlarmanlĂŚg ER OGSĂ… OS TelefonanlĂŚg AntenneanlĂŚg - Radio - Tv Reparation af hĂĽrde hvidevarer

STRÅTAG Alt tÌkkerarbejde udføres

BLÅVAND EL-CENTER A/S v/Aut. El-installatør Poul Erik Jessen

KIRKEVEJ 1 6857 BLĂ…VAND

TROLDHOLMVEJ 32 95‘*80‡2.6%‘/

75 27 90 11 www.blaavand-el.dk - en god forbindelse

10

TÆKKEMAND

HENNING HOLST Navervej 25 ¡ 6800 Varde

Tlf. 75 29 84 65


Regeringen fører unge bag lyset Når de studerende på landets uddannelsesinstitutioner bladrer regeringens 2020-plan igennem, må de føle sig taget ved næsen. De skal nemlig selv finansiere flere studiepladser. Da Vestager, Thorning og Søvndal præsenterede 2020-planen i Statsministeriet, lød budskabet, at Danmarks ungdom kunne glæde sig: Regeringen ville prioritere unge og uddannelse højt.

Regeringen oversælger Regeringen vil sikre, at 60 pct. af en ungdomsårgang kan gennemføre en videregående uddannelse - imod 54 pct. i dag. Det betyder, at der skal oprettes 10.000 ekstra studiepladser i 2020. En målsætning, som Venstre støtter. Men det koster 2 mia. kr., når flere skal have SU, og går fra arbejde til studier. Der gik imidlertid ikke længe, før nuværende og kommende studerende kunne skifte champagnen ud med gravøl. For selv om den røde regering har forsøgt at sælge initiativet med flotte overskrifter, så har den ikke nævnt, at det er de studerende selv, der skal betale for de ekstra

udgifter. Regeringen vil nemlig finde de 2 mia. kr., ved at unge færdiggør deres uddannelse hurtigere.

Ingen ved noget Regeringen kommer ikke med noget bud på hvordan. Og det er netop her, vi råber vagt i gevær. For skal pengene findes ved at tildele uddannelsesstederne færre penge pr. elev? Skal pengene findes ved at slække på antallet af undervisningstimer? Eller, gøre semestrene kortere? Vi ved det ikke! De studerende ved det ikke, og rektorerne er - med rette - bekymrede.

Færre penge til forskning og uddannelse Den røde regerings prioriteringer på uddannelsesområdet er foruroligende: Alene i år har uddannelsesminister Morten Østergaard (RV) sparet 419 mio. kr. i budgettet til forskning og uddannelse i forhold til sidste år, hvor Venstre sad i regering. Den røde regerings spareøvelse står i skærende kontrast til VK-regeringens prioritering. I 2011 brugte vi over 18 mia. kr. mere på forskning og uddannelse

Handelshøjskolen på Frederiksberg, hvor bl.a. de unge må forberede sig på smalhals i “den gode sags tjeneste”

11

Af poltisk ordfører, MF Ellen Trane Nørby (V)

Af ordfører for videregående uddannelser MF Esben Lunde Larsen (V)

end i 2001. I stedet for at føre uddannelsesstederne bag lyset, bør Thorning og ministerholdet gøre det klart, at der ikke kommer flere penge, selv om der kommer flere studerende. Regeringens forslag skal nemlig finansieres for samme budget som i dag.

Gratis ambitioner Man tager to milliarder fra kassen med den ene hånd og placerer dem i samme kasse igen, men denne gang under navnet ”ambitiøse målsætninger for uddannelse”. Det er ikke kønt, og landets studerende har krav på at få at vide, hvor der skal spares for, så de kan få 10.000 nye studiekammerater.


Menighedsrådsvalg:

Husk at stemme! Af Bertel Haarder, MF (V), tidl. kirkeminister

ken. F.eks. til "salmesus-arrangementer" for skolebørn, der forberedes på skolen. Man kan også få børnene til at udsmykke kirken på forskellig vis. I en af vore lokale kirker bestod altertavlen længe af børnetegninger, der illustrerede dele af bibelhistorien. Hvis børnene kommer, kommer søskende, forældre og bedsteforældre ofte med. Den 13. november i år er der valg til landets knap 2000 menighedsråd. Ca. 13.000 menighedsrådsmedlemmer skal vælges, og Bertel Haarder mener, at Venstre-stemmer også skal gøre sig gældende i Folkekirken Jeg var skamfuld, da jeg opdagede, at jeg ved menighedsrådsvalget sidste gang havde glemt at stemme! Det har jo den virkning, at jeg i fire år ikke kan tillade mig at brokke mig over menighedsrådets beslutninger! Det var heldigvis første gang, jeg glemte at stemme, siden jeg som helt ung blev kontaktet af en god Venstre-ven, der ønskede mig som stiller ved menighedsrådsvalget i Riiskov Sogn. Det var min al-

lerførste indsats som Venstre-mand! Hvis nogen brokker sig over noget på deres børns skole, skal man spørge dem, om de huskede at stemme ved sidste skolebestyrelsesvalg. Hvis de ikke fik stemt, er de selv ude om det, hvis noget går skævt. Sådan er det også i kirken: Hvis noget går én imod, kan man takke sig selv for det.

Bistå i kampen Folkekirken er desværre plaget af mange kostbare - og nogle tåbelige – myndighedspålæg, som det kræver en kamp at gå op imod. Den kamp er vigtig, hvis kirken ikke skal forvitre i bureaukrati. Vi er mange, der gerne bistår!

Få flere med Masser af Venstre-folk engagerer sig i kirken. Vi er flittigt med i alle folkelige sammenhænge. Derfor også i kirken. Som kirkeminister iagttog jeg en række forhold, som et menighedsråd kan gøre noget ved. Det vigtigste er at komme ud med kirkens budskab og få flere ind i kir-

Villaer, tilbygninger og sommerhuse. Tilstandsrapporter og energieftersyn.

Læs View før de andre!

Skole, institution- og erhvervsbyggeri. Bygherrerådgivning og tilsyn.

Varde:

Grindsted:

Storegade 1, 6800 Varde

Tranevej 4, 7200 Grindsted

Tlf.: +75 22 22 33 Fax: +75 22 55 32

W W W.GRONNE-JESSEN.DK 12

Læs den på nettet! www.venstreview.dk


Den gamle station i Ansager:

Fortiden sikret af frivillige Den 6. december 2010 kunne man i Jyske Vestkysten læse, at Ansager Områdecenter skulle nedrives. Planen var ellers at det skulle have været renoveret, men det ville blive billigere at rive det ned og bygge nyt. Der var åbenbart ingen der tænkte på Ansager Lokalhistoriske Arkiv, der siden 1992 havde haft til huse på øverste etage. At genhuse arkivet, indgik ikke i planerne for det ny områdecenter. Og hvad så ! Fra oktober 2011 var arkivet hjemløs. Vi måtte på jagt efter egnede lokaler i byen, men det var svært. Normalt har arkiver fået stillet kommunale lokaler til rådighed, lokaler som kommunen ikke kunne bruge til andet. Det har vi været glade for i Ansager, om end det ikke var optimalt med en stejl trappe op til øverste etage, som mange af arkivets potentielle gæster ikke kunne komme op ad. Men vi havde ud-

mødet var for det meste positive over for tanken, men entreprenøren skulle alligevel have en tredjedel af det aftalte beløb. Vi spurgte om arkivet så kunne få resten af det afsatte beløb til den planlagte nedrivning, men det var allerede sendt videre til andet formål. Så gik sommeren, hvor alle skiftevis var på ferie, og intet skete. Vi havde efter en besigtigelse af bygningen, fået nøgler udleveret, men stadig ingen tilbagemelding fra kommunen. Den 16. sept. havde vi så den store flyttedag fra Områdecenteret til stationsbygningen. Det var en sær fornemmelse at flytte ind i et hus man ikke havde papir på.

Endeligt vores Den 15. okt. fik vi det endelige tilsagn om at få bygningen gratis, men skulle så selv fremover betale alle de faste udgifter. Den 29. okt. kunne vi så holde den officielle

Af Ove Nørager-Nielsen Arkivleder Ansager Lokalhistoriske Arkiv

lofter, midt i flytterodet. Men med frivillig hjælp fik vi hurtigt gjort de første rum klar, så vi havde et sted at gå ud fra, men alle vegne stod der bjerge af flyttekasser, som vi skulle flytte rundt med mange gange. Vi 4 medarbejdere på arkivet havde hurtigt indset at vi ikke selv kunne klare situationen, så på et møde i Skovlund- Ansager hallen d. 28. okt., fik de 50 fremmødte stiftet en støtteforening for arkivet. Som formand blev valgt tidligere skoleinspektør Ole Andreasen og som kasserer læge Bent Nielsen. Nu kom der gang i tilmeldingen til støtteforeningen og indsamling af penge fra erhvervslivet. Der har været stor opbakning. Vi søgte og fik LAG, og de lokale ambassadører for Sydenergi gav 28 000 til arkivet. Efter at arkivet er kommet ned i jordhøjde, har vi fået markant flere besøgende og vi har fået mange afleveringer, så vi har haft svært ved at følge med.

Store planer giftsfrie lokaler, med gratis varme og el.

indvielse, hvor Erik Buhl holdt åbningstalen. Nu skulle vi så til at male vægge og

Nedrivning i bero I foråret 2011 fik Ansager Borgerforening et brev fra Varde kommune, hvori der blev spurgt om de havde et forslag til hvad grunden, hvor posthuset / den gamle station lå, kunne bruges til efter nedrivningen. Ingen havde fået at vide at bygningen skulle rives ned. Nogle gode folk i Ansager fik kommunen til at sætte sagen i bero. Kommunen havde ellers allerede lavet en kontrakt med en entreprenør om at rive bygningen ned for 200.000 kr. Bygningen blev beskrevet som nærmest en ruin og en renovering ville koste 2 millioner, hvis der skulle være beboelse efter nugældende regler. Udviklingsrådet for Ansager fik et møde i stand på Rådhuset i Varde, hvor vi fremlagde planerne om at bevare og bruge stationsbygningen til arkivet. Kommunens deltagere i

Bygningens historie Bygningen er tegnet af den erfarne arkitekt Axel Preisler, som har tegnet stationsbygninger over hele landet. Privatbanen mellem Varde og Grindsted blev allerede planlagt i 1864, men på grund af uenighed om linieføringen trak det i langdrag. Det endte med om det skulle være Grindsted- Varde eller Grindsted-Tistrup. Det blev det første, men så kom 1. Verdenskrig imellem og man fik problemer med at skaffe materiel. 12. april 1919 blev banen indviet, og så kørte toget til 31. marts 1972. Bygningen fortsatte som postekspedition til 31. marts 2011.

13

Sammen med bestyrelsen for arkivet har vi store planer for bygningen. Vi skal have lavet en skillevæg, så vi kan dele huset op i 2 dele. Den ene er arkivets og den anden del er byens med egen indgang. Her er der et møderum og køkken, hvor der kan holdes møder, foredrag, klubvirksomhed, forskellige interessegrupper, udstillinger, turistservice mm. I arkivets arbejdsrum, der er forsynet med computere, kan der holdes kurser i slægtsforskning og i PC. Det skal være et hus med liv i.

Dialog i fremtiden Når jeg ser tilbage på hele forløbet af erhvervelsen af bygningen til arkiv og minikulturhus, så kunne jeg godt ønske at kommunen havde været i dialog med byens befolkning, inden de traf beslutninger, som at nedrive en smuk, markant bygning i byen, og at kommunen mere er medspillere end modspillere.


SKAL DE BYGGE? • Lavenergihuse • Sommerhuse • Løsdriftstalde med sandwichpaneler • Tilbygninger samt reparationer

SDR. TANGEVEJ 30 · 6855 OUTRUP TLF. 75 25 14 24 · BIL 40 50 14 34 SN@THORBYG.DK · WWW.THORBYG.DK

www.gaardesmede.dk

Gårde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13

75 24 10 66 Traktorer - Landbrugsmaskiner Aut. VVS installation

Nogle menn hvorfor reda Torben Palle disse sider.

Gamle politiske d Alt er opfundet Tilbage i 1899 skrev lederen af patentkontoret i USA i årsberetningen følgende afsluttende sætning: "Vi forventer i løbet af de næste 3-5 år at nedlægge De Forenede Staters Patentkontor, idet alt som i denne verden kan opfindes til den tid må forventes at være opfundet" Et dokument udarbejdet i 1899 som set med dagens øjne er direkte morsomt. Ikke blot var det allerede på den tid den rene dårskab at skrive sådan - udviklingen siden har vel oversteget selv de mest progressive forventninger.

Den danske model en partner du kan regne med ... www.partnerrevisionvest.dk Esbjerg · 751816 66

Ølgod · 75 24 61 66

Bavnehøjvej 6 · 6700 Esbjerg

Torvet 2 · 6870 Ølgod

Varde · 75 22 47 00 Kræmmergade 7 · 6800 Varde

I 1899 blev også et andet dokument kaldet den "Den danske Model" udarbejdet. Den Danske Model er reguleringen af forholdene mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i kongeriget Danmark. Den Danske Model har siden gået sin sejsgang, og de danske arbejdstagere er i dag sikret nogle af verdens bedste løn og arbejdforhold - og Danmark sidder tilbage med en svækket konkurrenceevne som gør at landet fattes penge.... På trods af den udvikling samfundet siden har undergået mener Fagbevægelsen stadig hårdnakket at denne model bør have samme gyldighed som dengang. enest har man set dette manifesteret ved 3F´s blokade af Restaurant Vejlegården i Vejle. Vejlegården har til 3F´s store irretation tegnet aftale med den lovlige fagforening Krifa og har dermed forholdene i orden.Forhold som gør, at de

S

Højvangvej 9 • Nordenskov • 6800 Varde

• Alt i landbrugsarbejde • Entreprenørarbejde • Kloakarbejde • Anlægsarbejde • Skovrydning • Dræning Kvalitet er aldrig en tilfældighed, men resultatet af en målbevidst indsats!

God fornøje

Af Torben Pallesen

ansatte hos Vejlegården reelt tjener mere end de ville gøre på en 3F-overenskonmst. lligevel har 3F med magtudøvelse truet leverandører af råvarer, drikkevarer, renovation, annoncering samt post til at blokere Vejelgården - i håbet om at tvinge restauranten ind i 3F´s rækker eller i yderste konsekvens knække restauratøren. Ligeledes har man med fysisk blokade generet kunder og andre som ønskede at få adgang til Vejlegården. Målet er altså ikke at sikre nogle stakkels ansatte tålelige forhold eneste mål er at få de ansatte til at betale til 3F og derigennem finansiere propaganda for venstrefløjen.

A

Hylekoret Såvel sociale medier som folketingspolitkere fra blå side har vist deres sympati og straks starter hylekoret fra venstrefløjen, at man ikke skal blande fagbevægelse og politik sammen: Deres hukommelse er kort eller også blot meget selektiv, idet man op til valget i 2011 kunne se medarbejdere fra 3F stemme dørklokker til fordel for en socialdemokratisk regering. Såvel venstrefløjen som fagbevægelsen har været på banen med en retorik, der for mange udenforstående virker lige så

Følg Venstre i Varde på

Tlf. 75 29 85 88 • www.skamstrup.dk

14


Bestyrelsen 2012 Formand.: Karl Barslund, tlf. 24 25 09 37 barslund@hennebjerg.dk

nesker kan bare ikke begrænse sig, aktionen denne gang har måttet flytte esens altid skarpe kommentarer til

Næstformand/Horne-Sig: Mads Sørensen Tlf. 21 26 81 53 madsfarmer@yahoo.com

else!

dyder på mode.... fanatisk, som det ses hos en vis mellemøstlig religion, og når de løber tør for argumenter går arguementationen over til deciderede personangreb. Således har ejeren af Restaurant Vejlegården modtaget dødstusler ledsaget af skarpladte patroner - uden at dette har affødt afstandstagen fra venstrefløjen.

Bodegadanmark på banen I takt med at sagen er blevet kendt i medierne, er "bodegadanmark" også kommet på banen på blå side, og der er kommet enkelte dødstrusler mod 3F formanden; men dette er jo uhørt hyles der fra venstrefløjen. Lad det være sagt: Dødstrusler hører ikke hjemme fra nogen sider; men at venstrefløjen kun tager afstand fra trusler mod 3F-formanden cementerer for alvor det snæversyn som disse lægger for dagen. Kampen er ikke slut og alle opfordres til på Facebook at tilsutte sig gruppen Støt restaurant Vejlegården, ligesom det kan anbefales at aflægge restauranten et besøg så man selv kan opleve en veldrevet restaurant med lækre menuer serve-

ret af et veltilfreds og smilende personale. Ligeledes har konflikten affødt en hjemmeside www.m3Fia.dk, der løbende vil følge op på de overgreb på erhvervslivet som 3F står bag, således at vi kan få deres metoder frem i lyset.

Revoltionen kommer Fantasterne hos Enhedslisten er hen over sommeren også vendt tilbage til game dyder og forventer nu at landet indenfor de næste 20 år har oplevet en revolution.... Politi og militær skal nedlægges og alle værdier skal nationaliseres og alt skal ske uden magtanvendelse...altså med mindre nogen vil modsætte sig dette..... evolutionen i 1917 ville nok også have forløbet mere fredeligt såfremt der ikke havde været modstand hertil. Nu endte det med, at modstanden blev knægtet og flere millioner mennesker forsvandt eller led et kummerligt endeligt i de såkaldte Gulag-lejre i Sibirien, hvor de kom på genopdragelse. Enhedslistens topfigurer forsøger at feje denne del af deres politik lidt ind under gulvtæppet til de har fået deres magt cementeret lidt mere og atter er inde i varmen hos Helle T; men tag ikke fejl: Gemt er ikke Glemt.

R

Skulle venstrefløjen få magt som de har agt så er der fortsat en del at kæmpe for i Liberalismens navn - Det er f.... uhyggeligt du....!

Kasserer/Janderup Billum: Knud Richard Thomsen Tlf. 75 25 80 52 knudrichard@bbsyd.dk Sekretær, Genf.valgt Kristian Sigaard Tlf. 75 24 54 97 · sigaard@bbsyd.dk Blåbjerg: Stanley Johansen Tlf. 20 99 52 07 hennegaard@privat.dk Blåvandshuk: Peter Nielsen, tlf. 51 90 37 25 pena@varde.dk Fåborg/Agerbæk: Henrik Sørensen Tlf. 75 19 67 09 · mari-an@bbsyd.dk Hodde/Tistrup: Carsten Mortensen Tlf. 75 29 96 29 · dmcm@mail.dk Næsbjerg: Henning Jespersen · hbj@bbsyd.dk · tlf. 40 50 94 03 Skovlund/Ansager: Brian Falk Tlf. 41 62 63 71 · mail@brianfalk.dk Starup: Steffen Feddersen Tlf. 61 20 92 46 sffeddersen@hotmail.com Varde: Jacob V. Schmidt · Tlf. 40 34 90 07 · jvs@itplaneten.dk Ølgod og omegns: Bent N. Rasmussen Tlf. 75 24 62 81 · bnras@sol.dk Øse: Peder Foldager Tlf. 75 29 81 68 peder.foldager@hansen.mail.dk Årre: Niels Bach Tlf. 75 19 24 94 · niels.bach@c.dk LOF: Carsten Mølholm Tlf. 75 26 72 88 · moelholmgaard@hotmail.com VU: Rasmus Puggaard Hansen Tlf. 21 76 38 05 eminemstyrer@hotmail.com Genf.valgt:Niels Buch 75 28 75 45 · nbu@sydvestjysk.dk Genf.valgt: Stig Leerbeck Tlf. 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com Genf.valgt: Ib Hansen Tlf. 75 25 14 34 · anib@bbsyd.dk

Deadline til næste nr. er 4. november Send til: venstreview@gmail.com VenstreView udkommer 1/12 15

Fmd kandidat bestyrelsen: Gunnar Ditlevsen, tlf. 75 26 02 99 g.ditlevsen@gmail.com Regionsbestyrelsesmedlem Jens Chr. Høy · jenshoey@bbsyd.dk Byrådets rep: Bøje Meiner Jensen Tlf. 75 24 50 50, bomj@varde.dk


Afsenderadresse: VenstreView , Lundvej 26, 6800 Varde

Vi svigtede folkeskolen Hvis ikke, vi havde så mange dygtige og dedikerede lærerkræfter i den danske folkeskole, ville Danmark i sandhed være ilde stedt.

Uden ansvar - Af Stig Leerbeck

Redaktørens uforblommede!

ad dette være en hyldest til de mange lærere L der hver dag trodser uengageret ledelse og umotiverede kolleger, der hænger fast i fordoms tro på forældede undervisningsmetoder, endeløse rækker af møder, der oftest ender i total tidsspilde, tid der kunne være brugt på børnene, på lejrture og engagement. De lærere der dagligt trodser en forældrefjendtlig folkeskole, hvor forældrer opfattes som nødvendigt onde. De lærere der kombinerer solide afprøvede metoder med engagement og gejst. De lærere der elsker vores unger næsten lige så meget som vi selv, og som tappert står imod, når der ses skævt til deres engagement og gode resultater, fordi den laveste fællesnævner nu engang er det, der skaber mest ro på lærerværelset. I skal vide, at vi respekterer Jer og Jeres arbejde. I må også godt vide, at jeg tror, vi - de borgerlige - svigtede Jer. Men det var ikke i ond tro, det var simpel uvidenhed. Skiftende borgerlige undervisningsministre har troet, at lærerforeningen var en forudsætning for udvikling i folkeskolen, at lærernes fagforening var en medspiller og en seriøs samarbejdspartner. Det gik slet ikke op for dem at lærerforeningen er den største hindring for udvikling af folkeskolen i dagens Danmark. Deres stadige og stædige afvisning af at indføre relevente arbejdstider og anvende moderne videnskabeligt afprøvede undervisningsformer, har betydet en sejhed i udviklingen af den danske folkeskole, der har låst hele tankegangen fast på 1972 niveau.

For lidt og for sent VK regeringen gjorde dog noget i 00’erne. Den begyndte at stille krav. Dette alene viste sig at hæve standarden i dansk og matematik med et helt år for hvert 3-4 skoleår. Men det lykkedes aldrig at få glæden og engagementet ind i skolerne igen. Først da Lars Løkke Rasmussen trådte til som statsminister blev der zoomet ind på det helt bydende nødvendige krav om reelle forandringer i folkeskolen. Da var det for sent. Den ny regering er allerede i fuld gang med at rulle udviklingen tilbage. “Ny Nordisk Skole” er en gang gas. Men desværre giftgas, fordi tanken bag ansporer til at begynde forfra på en blind famlen i alt hvad der lyder nyt og spændende i stedet for at lytte til sagkundskaben. Sagkundskaben ved hvad der virker, men Christine Antorini og det øvrige kultur-radikale segment vil hellere - endnu engang - lade det hele sejle i flippede projektmageres selvpromoverende selv-evaluerede udsvævelser.

Undskyld - undskyld - undskyld Det har taget 40 år, men nu håber jeg at vi borgerlige endeligt har fattet det. Folkeskolen er det absolut og ubetinget vigtigste felt når det gælder Danmarks fremtid. Når magten igen vindes er det absolut nødvendigt, at tage det endelige opgør med en frit i undervisningsfrihed sejlende folkeskole og erstatte principløshed og uvidenhed med klare holdninger og evidensbaseret undervisning om nødvendigt udenom lærerforeningen.

Indtil da - gode lærere - hold ud! 16


VenstreView 2012/3