Ny bestyrelse i Varde Venstre Grundlovsmøder Se organisationsnyt side 12-14
Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune • 2012 - 2
Benyt og bevar!
Sydafrika I skyggen af Mandela Se midtersiderne
Kombiner naturpleje og biogasproduktion Se side 6-7
Kun en forsvarskommando frygter ikke havet Se side 4 Feriehusudlejernes Brancheforening:
På med førertrøjen! Se side 10-11
Alt ved det gamle - næsten! VenstreView nr 2 årg. 6 Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune Udgiver: Venstre i Varde Kommune Bladets adresse: Venstre View Porsevej 18, 6800 Varde Bladets internetadresse: www.venstreview.dk Bladets email-adresse: venstreview@gmail.com Ansvarshavende redaktør: Stig Leerbeck Porsevej 18, 6800 Varde Tlf.: 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com I redaktionen: Martin Hansen Tlf.: 75 29 72 61 Grødevej 8, 6823 Ansager martin_h@dlgmail.dk Inge Vad Wodskou Tlf.: 75 22 41 64 Lundvej 26, 6800 Varde wodskou.varde@mail.tele.dk Peder Foldager Tlf: 75 29 81 68 Grønmosevej 13, 6823 Ansager peder.foldager@hansen.mail.dk Peter Zilmer Bjergegade 5, 6870 Ølgod Tlf.: 20 21 81 82 diesel-zilmer@ofir.dk Produktion: SimpleSoft DK Omdeling: Østjyllands Postcenter Oplag: 1400 ekspl. Forsidebilledet: Foto: Sandflugt nord for Henne Strand. Fotograf: Stig Leerbeck
Det er ikke alt der går, som man planlægger. Det gjorde det da heller ikke, da vi på generalforsamlingen skulle vælge ny formand, de foreslåede kandidater takkede alle pænt nej. Så var gode råd jo dyre, vi kunne jo ikke stå uden formand. Det hele endte med, at jeg lod mig overtale til at tage endnu en tørn. Så ”her har i mig tilbage”. Kassererposten bestrides stadig af Knud Richard Thomsen, vor tidligere næstformand Kristian Sigaard er rykket til sekretærjobbet og skal løfte arven efter Inger og næstformanden hedder nu Mads Sørensen. I kandidatbestyrelsen er Gunnar Ditlevsen stadig formand, han har fået to nye med i bestyrelsen menlig Peder Foldager og Ib Hansen. De afløser Mogens Svarrer, som efter mange år har valgt at stoppe, og Jens Chr. Høj som så igen har afløst Niels Åge Henriksen i regionsbestyrelsen. Den fornyelse en ny formand kunne have givet, må vi så finde på en anden måde.
Kommunal- og regionsvalg 2013 Generalforsamlingen godkendte Vision og målsætningsprogrammet, opstillingsaftalen blev også godkendt, så nu er vi køreklare. Nu er det kandidaterne det gælder, bestyrelsen er i øjeblikket i gang med at planlægge et arrangement for kandidataspiranter, tidligere kandidater og siddende Venstre byrådsmedlemmer. Vi ved allerede nu at nogle af de siddende byrådsmedlemmer ikke genopstiller, vi håber at de kandidater der ikke blev valgt sidste gang har mod på at prøve igen. Der er 29 pladser på Venstres liste, så der er helt sikkert brug for nye politikker aspiranter
Karl Barslund Fmd. Venstre i Varde Kommune
Regionsbestyrelsen har på sit sidste møde godkendt opstillingsprocedure for valg til regionsrådet, aftalt placering og antal kandidater og lavet en afstemning af forventningerne til hvem der gør hvad fra nu og frem til valget. Vi skal i Varde Kommune finde to kandidater, som får en placering på stemmesedlen som nummer 7 og nummer 29. Vi har jo to medlemmer i det nuværende Regionsråd, vælger de at genopstille, kan et kommende opstillingsmøde ikke holde en vågen om natten.
Det kommunale budget Få indflydelse på kommunens budget, d. 6. juni indkalder vi til medlemsmøde med Varde kommunes budget på dagsordnen. Vi er på det tidspunkt i ide og ønske fasen, så der er her vi skal have de gode ideer frem og de rimelige ønsker på bordet. Mødet vil blive fulgt op med endnu et møde d. 3. september, placeret mellem budgettets første og anden behandling, det er her beslutningerne skal tages Mødet d. 6. juni vil blive afholdt på Borgerservice på Frisvadvej (det gamle sygehus) og vil starte med en rundvisning, der bliver annonceret i de lokale ugeaviser. Borgmester og udvalgsformænd indleder, øvrige byrådsmedlemmer deltager i den udstrækning de har mulighed for.
Klik ind på www.varde.venstre.dk
Underskrevne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Venstres og/eller redaktionens holdning. 2
BYRÅDET I ARBEJDSTØJET
Forberedelse, udvalgsmøder, byrådsmøder, temamøder, og meget andet giver en travl og spændende hverdag som byrådsmedlem. Gruppen arbejder godt sammen og vi hjælpes ad med at holde hinanden orienteret om, hvad der rører sig i de enkelte fagområder. Ingen kan være ekspert på alle områder, så den løbende dialog og vidensdeling fra udvalgsarbejdet, er afgørende for at vi sikrer den størst mulige indflydelse.
Kampagner 1500 flere borgere til Varde kommune i 2015, er en af målsætningerne for Viva Varde og byrådet. I en tid, hvor fødselstallet desværre er faldende, er det en meget stor udfordring. En målrettet markedsføring, med fokus på personlig kontakt, og i tæt dialog med andre aktører, arbejdes der det næste år målrettet for at sætte Varde kommune på landkortet. Find flere oplysninger på kommunens hjemmeside Gylling er i gang med en rundtur til mange af virksomhederne i kommunen. En rundtur, hvor ledende embedsmænd også deltager. Det giver en god dialog, og et godt gensidig kendskab. Et godt samarbejde med virksomhederne, og drøftelse af helt konkrete problemstillinger, kan bruges konstruktivt i det fremadrettede samarbejde mellem kommune og virksomhederne
Regnskab og budget - gør din indflydelse gældende Årsregnskabet for Varde kommune 2011, blev godkendt på byrådsmødet 1. maj. Et årsregnskab, der viser et overskud, og vigtigst af alt, at der er styr på økonomien. Vi har været langt omkring med sparekatalog, effektiviseringer og strukturtilpasninger. Ikke alt har været lige behageligt at gennemføre, men en sund økonomi er helt nødvendig, og giver handlefrihed og muligheder for udvikling. Arbejdet med budget 2013 er i fuld gang. Og budgetarbejdet er lig med fokus på hvilken retning kommunen bevæger sig i. Der er mange ønsker til budgettet. De enkelte udvalg går i dybden med emnerne inden det samles og ender i en samlet prioritering. Byrådet har besluttet at ændre i budgetarbejdet, så der til 1. behandlingen i september vil de enkelte grupper fremlægge deres ønsker til budget, og mellem 1. og 2. behandlingen forhandles der så mellem partierne,
for at finde frem til et samlet budget. Vi kan kun opfordre medlemmerne til at møde op til vores medlemsmøde i juni, så vi kan få en god dialog med vores bagland om hvilke prioriteringer, der er vigtigst. En længe ventet udligningsreform er nu til drøftelse i folketinget. En udligningsreform, der på forhånd forventedes at tilføre Varde kommune mellem 20 og 40 mill årligt. Desværre er der ændret i kriterierne, så udspillet nu i stedet tager mellem 15 og 20 millioner fra Varde kommune. Alle kræfter er sat ind på at påvirke den endelige beslutning, bl.a. med et meget konstruktivt møde på Christiansborg. Så må tiden vise om regeringen vil ændre i forslaget, og om der kan findes flertal for forslaget.
Vand og affald i høring En affaldsplan, som bl.a. ændrer på antallet af bemandede genbrugspladser, og etablering af flere ubemandede supergenbrugspladser er i skrivende stund i høring. Krav til indretning, arbejdsmiljø m.m. er en del af baggrunden for forslaget til ny struktur på området. Planen giver anledning til debat, også internt i venstregruppen. Vi afventer nu at modtage høringssvarene og teknisk udvalg vil komme med en indstilling til byrådet forud for den endelige vedtagelse. Med baggrund i statens udspil til vandhandleplaner, udsender Varde kommune nu planen for 2013 til 15 i høring. Vandhandleplanen kan få stor indvirkning på mange områder i Varde kommune, så her en opfordring til at se på handleplanen og komme med kommentarer i høringsfasen. Alle planer der er i høring er at finde på kommunens hjemmeside.
Ny partnerskabsaftale Et flertal i byrådet besluttede på byrådsmødet 1. maj, at ændre en tidligere beslutning på bygge- og anlægsområdet om sociale klausuler til en partnerskabsaftale mellem Dansk byggeri og Varde kommune. Socialdemokraterne og SF gik imod beslutningen. Målet er bl.a. at få skabt flere praktikpladser, og vi tror på at partnerskabsaftalen er den rigtige vej frem. Detaljerne i aftalen skal nu forhandles på plads.
Handicapområdet En gruppe forældre har de seneste uger sat fokus på ændringer inden for handicapområdet. Et borgermøde, med 110 fremmødte gav et bil3
Af Erik Buhl Fmd. Social - & handicapudv. (V)
lede af flere familier, der havde mistet forskellige former for hjælp, bl. a. tabt arbejdsfortjeneste, mindre aflastning og også en frustration over måden samarbejdet med kommunen fungerer. Vi har heldigvis også familier der giver udtryk for godt og konstruktivt samarbejde med kommunen. Social og sundhedsudvalget har drøftet situationen, og vi sætter gang i flere forskellige tiltag, der forhåbentlig kan skabe bedre samarbejde mellem borgere og kommunen, og især dialogen og den daglige kontakt mellem kommune og borgere kommer i fokus.
Nye plejecentre Ansager områdecenter er ved at være i rejsehøjde. Byggeriet går planmæssigt og forventes klar til indflytning først i det nye år. Lokalplanen for Tistrups nye plejecenter er vedtaget i byrådet, så nu er rammerne på plads. En arbejdsgruppe, med deltagelse af fagfolk, ansatte fra Tistrup plejecenter, politikere og lokale repræsentanter, har samtidig godkendt det nye plejecenter. Vi ser frem til at tegningerne omsættes til virkelighed. Byggeriet sættes i gang i efteråret 2012 og forventes klar til indflytning inden sommerferien 2013.
Vi er til rådighed Venstregruppen i byrådet udgør som bekendt flertallet. Der giver både muligheder og forpligtelser. Vi har brug for samarbejde og inspiration fra baglandet. Deltag i de møder, hvor lokalpolitikken er på dagsordenen, og brug os når der er konkrete emner til debat.
Mød dine byrødder! Medlemsmøde om Varde Kommunes budget 6. juni kl. 19.00 på Borgerservice, Frisvadvej 35 (Det gamle sygehus) Forudgående rundvisning kl. 18.30
Kun en Forsvarskommando frygter ikke havet
Stationsvej 15 · 6800 Varde
Tlf. 75 26 42 82 Biltlf. 40 46 42 82
FRIGØR MERE TID OG FLERE PENGE Lad Itplaneten stå for dine IT-løsninger og spar både ressourcer og penge på driftsbudgettet.
Der er sket meget på Christiansborg siden jeg skrev her i Venstre View sidst. Et af de emner, som har fyldt mere end sædvanligt, har været hele sagen om Forsvarskommandoens ønske om at skære ned på redningshelikopterne i Danmark.
Ring 76 95 00 30
Oskars Autoværksted
Det kom jo frem, i slutningen af marts, at forsvarsministeren ikke havde videresendt en rapport fra Forsvarskommandoen, hvor de foreslog at skære antallet af redningshelikoptere i Danmark ned fra tre til to. Det ville f.eks. betyde at der blot skulle være en enkelt helikopter til at dække hele Jylland og de mange kilometer kyst, hvor ikke kun danskere arbejder og bader, men hvor også en del turister holder til.
Ap S
KØB OG SALG AF BILER
Tlf. 75 26 00 88 Fax 76 26 08 08 Horne · Varde
- dit værksted for fremtiden! www.oskarsauto.dk
A P S
Din lokale anlægsgartner Kasthøjvej 3 · 6862 Tistrup Tlf. 75 29 92 23 · Fax 75 29 11 18 www.kildelunden.dk
Medlem af danske Anlægsgartnere
FK på dybt vand Og hvis I spørger mig, så synes jeg, at Forsvarskommandoen er på dybt vand. Derfor vil vi kæmpe for at regeringen ikke gennemfører de planer, som Forsvarskommandoen barsler med. For det er en uansvarlig plan, såfremt, vi ønsker at opretholde et tilstrækkeligt beredskab i Danmark. Der er ikke nogen tvivl om, at det vil blive en meget klar forringelse af den tryghed, som danskerne, der færdes i de danske farvande, vil opleve. Én redningshelikopter kan umuligt udgøre det beredskab, der er nødvendigt i forhold til redningsopgaverne på havet. Og jeg forsikrer om, at jeg ikke vil gå på kompromis med sikkerheden, fordi der skal ske besparelser i forsvaret. Allerede i dag dækker de tre redningshelikoptere et enormt stort geografisk om4
Af folketingsmedlem (V) Hans Christian Thoning
råde. Vi har en meget lang kyststrækning, hvor mange mennesker befinder sig hele året rundt. At forestille sig at to redningshelikoptere kan give et ansvarligt beredskab, er at give danskerne og vores udenlandske gæster en falsk tryghedsfornemmelse.
Menneskeliv på spil For tænk hvis der sker flere ulykker på en gang. Så er det meget sandsynligt, at denne besparelse kan koste menneskeliv, og det er altså en pris som ingen er villig til at betale. Vi har heldigvis fået meget opbakning i medierne af forskellige fagforeninger og organisationer, der har en interesse i at bibeholde beredskabet på sit nuværende niveau. Derfor håber jeg at regeringen vil få svært ved at gennemføre planerne, såfremt det er hvad forsvarsministeren ønsker at gøre. Jeg vil i hvert fald jeg kæmpe for, at vi i fremtiden fortsat vil have redningshelikoptere i Skrydstrup, Aalborg og Roskilde. For husk - kun en tåbe frygter ikke havet.
At være - eller ikke være
FORHENVÆRENDE Når man har taget beslutningen om, at stoppe sit aktive liv, enten det så er som politiker eller på anden vis på arbejdsmarkedet. Så melder sig vist for de fleste spørgsmålet: hvad skal du så lave? Enten stiller man det selv – eller det vil blive stillet af de fleste, man møder på sin vej. Sådan gik det i hvert fald for mig. Mit svar var som regel, at jeg først ville holde fri, slappe af og bruge et halvt års tid til at rydde op og så netop finde ud af, hvad jeg havde lyst til at kaste mig over. En ting var i hvert fald helt sikkert, det skulle ikke være noget med politik. Det er min holdning, at har man først forladt scenen, mister man hurtigt indsigten, og jeg havde haft min tid. Det første gik det også helt fint med, idet min mand og jeg sammen med et par venner, rejste til New Zealand, lejede en autocamper og kørte landet igennem fra nord til syd. Det tog en 4-5 uger, og da vi vendte hjem, var foråret så småt på vej, og haven ventede.
Organisationsarbejde Men ellers var jeg sådan set allerede engageret i den første opgave, da jeg allerede i et par år havde været med i arbejdet i Kræftens Bekæmpelse. Jeg var blevet opfordret til at stille op til hovedbestyrelsen, og da jeg, desværre ligesom alt for mange andre, har mistet nogle af min nærmeste familie på grund af en kræftsygdom, ja så faldt det mig helt naturligt, at det måtte være her, det gav mening at lægge noget af min tid og kræfter. Det blev til seks år i hovedbestyrelsen,
hvor jeg samtidig havde overtaget posten som formand for lokalforeningen i den tidligere Blåvandshuk Kommune. Ved kommunesammenlægningen besluttede vi også en sammenlægning af de 3 lokalforeninger og 2 lokaludvalg, der nu var i den nye Varde Kommune, således at der i dag i Varde Kommune er en lokalforening, som jeg er formand for, derudover 5 lokaludvalg svarende til de 5 tidligere kommuner. Disse 5 lokaludvalg er meget vigtige, idet det er dem, der har hele arbejdet med den årlige landsindsamling, og denne lokale forankring er den væsentligste årsag til, at Kræftens Bekæmpelse år efter år kan mobilisere så mange indsamlere og præsentere et flot resultat af indsamlede midler, der er en stor nødvendighed for den fortsatte forskning, patientstøtte m.m. Herudover har jeg også haft den store glæde, som repræsentant for Kræftens Bekæmpelse, at have været med ved planlægning og opførelse af Hospice Sydvestjylland i Esbjerg. Det var en stor og spændende opgave, og jeg er stadig med i bestyrelsen. Det har givet mig indblik i en helt anden verden, og jeg er fuld af respekt og beundring for de mennesker, der giver deres tid og kræfter på Hospice, og det gælder både ledelse, personale i alle funktioner og måske i særlig grad de frivillige.
Ældreråd - naturligvis En smule berøring med det politiske liv i Varde Kommune har jeg da også i kraft af mit medlemskab af ældrerådet. Politikerne er jo ifølge lovgivningen forpligtiget til at høre ældrerådet i alle anliggender, der vedrører de ældre i kommunen.
Af tidl. borgmester (V) Blåvandshuk kommune Edna Jessen
Det forløber i det store og hele fint, og vi føler, vi har et godt samarbejde med politikerne, og at de lytter til os. Vi er så absolut vores rolle, som høringspartner – og i nogle tilfælde rådgivende – bevidst, og at vi ikke kan træffe beslutninger på politikernes vegne. For øvrigt en rolle, der passer mig fint! Det er helt igennem rart at opleve, at der også efter pensionsalderen er brug for en til andre opgaver.
Kom i form Og så lever vi jo i en tid, hvor det gælder om at holde sig i form, så vi bliver i stand til at klare os selv så længe som muligt. Derfor er Idræt om dagen med gymnastik og svømning også på programmet, og en cykeltur er så absolut en god ting. Men for at klare alle disse ting, må hjernen også holdes i gang, så jeg har sandelig lært at spille både Lhombre og Whist med nogle herlige damer, hvor vi også får plejet det sociale samvær og drøftet store og små nyheder fra hele kommunen. Ja, hvordan der bliver tid til mand, hus og have samt børn og børnebørn ( de er nu også ved at være store) ved jeg ikke, så det er nok stort set, som da jeg var aktiv: Det man gerne vil, det når man!
Læs View før de andre! ⅔⁷⅔₅₆ ⅜₉₉⅔⁷ ₍ ⅔⁷⅔₅₆ ₇₅⅜₁⅓ ⁹⁰₎ ffi ⁸⅔₅⅜₀⁶⁸⁵₈₆⅔₇₎₉⅔⁷⅔₅₆₀⅜⁶⁹₎⅓⁸
• Revision • Regnskab • Rådgivning Gunnar Ditlevsen · Alex Nyholm Stormgade 50 · Esbjerg
Læs den på nettet!
Tlf.: 76 12 45 00
www.venstreview.dk
5
Naturpleje kombineret med biogasproduktion – Mange er af den overbevisning at uberørt natur ikke forandrer sig og at naturen skal have lov at passe sig selv. Sandheden er dog, at meget af den natur som er karakteristisk for Danmark er ved at gå tabt, fordi den ikke længere udsættes for kulturpåvirkninger. Af Katharina P. Meyer Ph.D. studerende, Aalborg Univ. Esbjerg, Institut for Energi Teknologi
De lysåbne landskaber, såsom engene i ådalene, gror til skov og krat og antallet at vilde dyre og plantearter mindskes. Denne udvikling kan dog bremses og landets biogasanlæg kan komme til spille en meget central rolle i forvaltningen og plejen af vores lysåbne natur.
Vedligeholdt sig selv For cirka 15.000 år siden blev den lysåbne natur holdt nede af vildtlevende græsædende dyr samt gentagne oversvømmelser fra åer og søer. Senere spillede denne natur en vigtig rolle i de små landbrug. Græsset på engene blev høstet og brugt som foder til husdyrholdene, hvorefter husdyrgødningen – møg og ajle fra dyrene - blev brugt til at gøde markerne. Således endte engens næringsstoffer altså på ageren under hede opdyrkningen, hvor den var nødvendig for at få et godt høstudbytte og talemåden ”Engen er Ageres Moder” kom dermed til sin ret. Den gentagne høst af engene medvirkede til at disse blev holdt lysåbne og ingen høj vegetation fik lov at dominere.
Naturværdi går tabt Efterhånden som landbruget industrialiseredes blev en stor del af engene drænet og opdyrket. De
Arealer nær Ribe Å som er groet til krat modsat baggrundsbilledet som viser et lysåbent og naturskønt engareal ved Nørreådalen mellem Viborg og Randers 6
enge som ikke gav et rentabelt udbytte eller var for vanskelige at dyrke udgik af landbrugenes drift. I dag bliver enkelte af disse enge græsset af får eller kvæg, men langt over størstedelen står uberørte hen. Mange af engene er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som Natura 2000 område og er yderst værdifulde for naturens vilde dyr og planter, men udgør også store landskabelige og kulturhistoriske værdier. Engen er en af de naturtyper som rummer størst biologisk mangfoldighed og mange forbinder da også de danske enge med noget idyllisk, såsom fuglesang og vilde blomster, som trævlekrone, engranunkler, engelskgræs. Desværre er naturtilstanden kritisk på langt de fleste af de danske enge. Trods nationale og internationale forpligtelser til at sikre at de udpegede naturområders tilstand ikke forringes, gror engene til krat og skov, mens engens karakteristiske vegetation ændres og den biologiske mangfoldighed mindskes.
Udnyt og bevar Incitamentet til at høste og anvende engens biomasse er dog genopstået. Projekter ved Nørreådalen, mellem Viborg og Randers, samt ved et privat ejet biogasanlæg nær Hjørring, beviser at engenes biomasse, med store fordele, kan indgå i biogasproduktion. Med den rette forbehandling kan engens græs omsættes i et biogasanlæg og dermed bidrage til produktionen af biogas. Biogassen kan erstatte fossile brændsler i kraftvarmeværker eller i transportsektoren, og således medvirke til at CO2 udledningen reduceres. Denne klimagevinst er dog ikke den eneste fordel. Når engens vegetation høstes og fjernes, fjernes der også næringsstoffer
Høstet enggræs klar til at blive forbehandlet og omsat til biogas og gødning
– en bæredygtig udnyttelse af naturen som således ikke nedbrydes og udvaskes til områdets søer og åer. Næringsstofferne indgår i den afgassede biomasse og kan anvendes som gødning på de dyrkede arealer hvor der er brug for dem. Sidst, men ikke mindst, vil engene når de høstes regelmæssigt, holdes fri for den høje og hurtigt voksende vegetation og dermed bevares som lysåben naturtype med stor biologisk mangfoldighed. Anvendelse af enggræs i biogasproduktion vil altså kunne skabe store fordele for både klima, miljø og natur!
Udfordringerne Idéen er ikke ny, men blot en modificering af den måde hvorpå engen indgik i landbrugsdriften inden industrialiseringen. Drøvtyggerne er udskiftet med biogasanlæg og der er kommet en klimagevinst med på bonus siden. Fordelene ved at kombinere naturpleje med biogasproduktion er tydelige, men der er dog enkelte udfordringer som der skal tages højde for. Det kan være vanskeligt at høste engene hvis de er meget fugtige og svært fremkommelige. Er engen allerede groet til krat eller skov, skal de høje vækster først ryddes så det er muligt at køre med det nødvendige høstmaskineri. Er vandstanden på engene høj, skal der anvendes specielt høstmaskineri som kan køre på den fugtige jordbund. Begge udfordringer kan overkommes, men er forbundet med ekstra omkostninger. Dette kan give en problemstilling hvis høstomkostningerne overstiger biomassens værdi. Med lidt planlægning kan et sådan projekt
dog lige så vel falde positivt ud økonomisk set, hvilket de eksisterende projekter i Nordjylland beviser.
Økonomisk og økologisk gevinst Er arealerne § 3 beskyttede eller udpegede som Natura 2000 områder kan der nemlig ansøges om støtte til naturpleje. Omsættes biomassen i et økologisk drevet biogas anlæg, kan den afgassede gødning bruges af økologiske bedrifter og dermed blive et værdifuldt gødningsprodukt. De gevinster som ikke direkte kan måles i kroner og ører i regnestykket, skal dog ikke glemmes. Reduktionen i CO2 udledningen, den øgede biologiske mangfoldighed og det forbedrede vandmiljø har en meget stor samfundsøkonomisk værdi. Med produktionen af grøn energi, bevaringen af engen som lysåben naturtype og den reducerede udvaskning af næringsstoffer kan landbruget og biogasanlæggene medvirke til at løse nogen af Danmarks mest akutte problemer på klima og miljøområdet! På Aalborg Universitet i Esbjerg er vi meget åbne for henvendelser vedrørende idéer som integrerer og forbedrer udnyttelsen af sådanne typer arealer i det smukke danske landskab, som er rigt på både natur og veldrevet landbrug, men som også rummer plads til forbedringer. Mennesker kan hjælpe naturen i denne sammenhæng og et af værktøjerne er bl.a. vores biogasanlæg!
7
Katharina P. Meyer er Ph.D. studerende på Ålborg Universitets Esbjerg afdeling, Institut for Energi Teknologi, hvor hun bl.a. arbejder på projektet; Large Scale Bioenergy Lab – Syddanmark – Slesvig/Holsten
I skyggen af Rejseberetning og øjenvidneskildring fra dagens Sydafrika Af Martin Hansen Medlem af VenstreViews redaktion
Den 28 januar kørte vi og vores datter Louise til Hamborg for at bestige et fly til Paris og derfra videre i 11 timer til Cape Town i Syd Afrika. I terminalen stod en taxa klar til modtagelse og kørte os til vandrehjemmet. Vi havde planlagt en del af turen hjemmefra - lejet og betalt brugen af en bil i 2 uger. Første aften tager vi med taxa og svævebane til Tabel Mountain = Taffel Bjerget for at se og opleve naturen - Cape Town fra oven og solnedgangen kl. 20.00 Cape Towns indbyggertal er ca. 3½ million “hvide“ og ca. 2,5 mio sorte.
Mandelas fængsel Vi besøger Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i 22 år. I alt 27 år sad han fængslet på 3 forskellige steder. Fangerne byggede de solide bygningsværks små celler (180cm x 180cm = 3,22
Den syngende vagtmand foran hotellet fik 77 kr for en 13 timers vagt!
Johannesborgs moderne bygninger skaber kontrast til både det historiske Sydafrika og den aktuelle fattigdom m2) i 2 rækker langs en lang gang. Der var store fællesceller, hvor de havde et fællesskab - denne luksus havde Mandela ikke. Vi blev kørt rundt i bus på øen, hvor en tidligere fange var en god fortæller. Jeg /vi undres over, hvordan - med hvilken psyke og fysik Mandela har kunnet holde livs gnisten oppe i så mange år - i dag er han på vej til de 94 år.
Ufattelig fattigdom Vi besøger den lokale Town Ship - et kvarter udelukkende for sorte, som huser ca. 2½ million mennesker i skure, skrammel og skidt på 28 km2 . Vi er 5 på turen, hvor vi får en grundig rundvisning af en lokal beboer. Vi ser en flig af området - familiens beboelse på ca. 16 m2 - her er indlagt el, fladskærm og andre el apparater til madlavning. Familien - 3 generationer på 16 sov alle i dette rum. Der var også et fællesrum med andre beboere fra boligblokken, hvor de kunne spise på skift. Vand hentedes ved fælles vandsteder, hvor der også kunne bades i fuld offentlighed. Aftrædning på naturens vegne foregik i rækker af gamle lokummer, (mange uden dør) som jævnligt blev tømt af deres renovationshold. Vi besøger også det lokale udskænkningssted og smager hjemmelavet majs øl, her kunne sidde 20 -30 mennesker på noget der lignede gamle elmaster. Værtinden vidste vi kom. Gæsterne køber 8
en spand på 5 liter (for 20 rand = 15 kr.) som går på omgang (vi gav vel 100 rand) Vi drak højst en kop til sammen, der sad 2 gæster, som kunne drikke op efter os.
Besøg i legestue Vi besøger en legestue med 20-30 børn i alderen 3-5 år, som optræder for os - her var rent “pænt” med artige børn, som kunne sidde stille på rad og række mens lederen fortalte. Legestuen (en form for socialt arbejde) giver børnene fuld kost og vel også beklædning og vask af midler fra donationer af besøgende. Vi kunne lægge, hvad vi ville i en beholder. Vi besøger et hotel med 4- 5 værelser, som i disse omgivelser var meget flotte. Hotellet bliver hjemsøgt af folk fra hele kloden, som vil danne sig et indtryk af kvarterets daglig dag. Hertil er jeg gået lidt i detaljer, og jeg skal ikke fylde hele bladet. Vi spurgte hinanden, hvad, der havde gjort størst indtryk på os. Samstemmende siger vi - besøget i “Town Ship’en”.
Væk fra alfarvej Louise henter vores bil. Vi skal møde en kvindelig Inder på en restauration, hvor vi spiser frokost, senere besøges hun privat. Besøget her trækker ud, så vi kommer ikke så langt, som vi gerne ville.
Ved indgangen til Robben Island, hvor Mandela tilbragte 22 år af sit liv.
Vi kører ind til en flække- får et værelse og laver mad - i rusk regn og det styrtregner hele natten , det havde ikke regnet i 3 mdr. Vi havde kørt i store afbrændte skov - og naturområder. Her er 3 ungersvende fra lokal området, som vi kommer i snak med - 2 har en båd og skal på flod sejlads i 2 døgn, og hvor skal I hen, ja - vi skulle videre med kystvejen (vejene er mindst ligeså gode, som i Danmark) sluttelig nå Johannesburg. Den ene tilbyder, at vi kan leje hans sommer resistens, det gør vi så i 2 døgn ca. 1 km fra alfarvej i naturomgivelser med indhegnede områder til heste, kreaturer , gæs , høns m.m. ( NB næsten alt i byer og på landet er indhegnet for tyverier og vilde dyr.) Her er der hver lørdag marked lidt fra alfarvej, hvor der kunne købes alverdens hjemmelavede effekter - frugt - bær - drikkelse og madvarer til fortæring på stedet eller hjemtagning til køleskab. Jeg køber en kop kaffe med et meget godt stykke morgenbrød for 15 kr. og en kasket til 35 kr. Kvinderne køber hver en hånddrejet kagerulle mest til pynt. --- Vi er på vinsmagning, ser produktion og vinmarker. Vin træerne vandes ved roden.
området. De er ved at have en biindtægt ved turisme. De får el fra en nabostat fra 18 til 22. Her er vi i 2 døgn. Feriestedet ejes af en englænder, det kunne have ca. 30 feriegæster, og der var ca. 30 ansatte. Samlet set er de hvide gode til at give de farvede arbejdsopgaver med alle tænkelige gøremål. De farvede er gode til selv at stille op som (selvbestaltede) parkeringsvagter, men de tigger ikke som i Indien.
Besøg i fortiden Vi besøger Kongeriget Lesotho en bjergrig stat midt i Sydafrika med 2½ million indbyggere, her har den hvide mand ikke haft sin indtræden. Her lever befolkningen i udstrakt grad af sparsomt landbrug - hyrderne går i bjerglandskabet med kreaturer - får og geder, som tages i indhegninger om natten. Mange bor i hjemmelavede runde hytter af sten og ler fra
Masser af natur Vi er i 2 natur reservater med vilde dyr, i den ene var der f.eks. 465 elefanter. Vi kom meget tæt på en 6 ton stor han, som var flyttet fra et andet reservat for at tilføre nyt blod. Det krævede 30 mand at flytte den! En hun elefant er drægtig i 22 mdr. hvorefter den føder en unge på 110 kg. Ungen skal passes i 3 år. Vi kører ialt ca. 2500 km. Mest natur. Vi ser sparsomme tørre marker og frodige med enorme vandingsanlæg. Vi kører forbi en majsmark på ca. 20 km, hvor langt den strakte sig ind i landet, ved jeg ikke. Sluttelig Johannesburg med 2 overnatninger en by med høje skyskrabere, hvorfra vi kan se ud over store forhenværende guldminer. Forskellige folkeracer har hver deres bydel. Byen rummer ca. 12 millioner indbyggere + townships med ca. 4½ million fortrinsvis sorte indbyggere.
Fattig beboelse mest for de sorte
Et indblik i en af de bedre Town Ships
Landarbejderne bor i relativt pæne huse. 9
I Lesotho er hytten den foretrukne boform
Direktør Carlos Villaro Lassen Feriehusudlejernes Brancheforening
Dansk kystturisme er en succes med 16 millioner udenlandske overnatninger. 80 procent af alle overnatninger i Danmark sker i dansk kystturisme, og vi er i en europæisk superliga. Ser man på udenlandske overnatninger i forhold til landenes indbyggertal, bliver Danmark kun overgået af Cypern, Kroatien, Østrig og Spanien. Resten af de europæiske lande har færre udenlandske overnatninger pr. indbygger, end vi har i Danmark! Nu er det tid til, at dansk kystturisme smider mindreværdskomplekserne over for storbyturismen og andre erhverv og tager sin førertrøje på. Det kræver, at vi begynder med et opgør med nogle af myterne.
Opgør med myter Myte 1: ”Politikere og befolkning interes-
Kystturismen serer sig ikke for kystturisme, de er meget mere optaget af andre erhverv.” Den holder ikke. Ikke mindst Venstre formåede i slutspurten af sin sidste regeringsperiode, at sætte kystturisme på finansloven. Det medførte højere bundfradrag for feriehusudlejning over to omgange og etablering af et VidenCenter for Kystturisme. I valgkampen blev der holdt flere valgmøder i øst og vest med turismen som tema. Der var sågar udmeldinger om, at der efter valget skulle udpeges en turismeminister. Den nye regering har mærket behovet for at interesserer sig for kystturisme, foreløbigt ved at nævne turisme flere gange i regeringsgrundlaget med planer om en national handlingsplan. I hele debatten om ”Udkantsdanmark” spillede turisme en central rolle. I hele beskæftigelsesdebatten har turismen
spillet en central rolle. Selv i den lidt obskure debat om grænsebomme spillede turisme en central rolle. Jovist, turismen er rykket fra bagerste række af Folketingssalen frem til de forreste sæder. Myte 2: ”Dansk kystturisme havde sin storhedstid i 90’erne, men er ikke længere interessant.” Ser man på feriehusudlejning er der de seneste fire år udlejet flere husuger ud end de fleste år i 90’erne. i 2010 blev der udlejet over 500.000 husuger. Væksten i kystturismen har især været præget af, at flere danskere holder ferie i Danmark. Men de turismeindtægter er altså lige så gode som indtægter fra udlændinge – ellers ville danskerne bruge deres penge i udlandet. Dansk kystturisme vinder på en bølge, der hedder fra varmtvandsturisme til koldvandsturisme, fra lavpris til bæredyg-
Vi må indse turismens potentiale Sommeren nærmer sig og dermed større opmærksomhed på dansk turisme, da mange tror, at det kun er om sommeren at der er en ting som hedder turisme i Danmark. Men sådan forholder det sig jo langt fra – men det skal der være flere der ved. Og det er jo ikke fordi at turistbranchen ikke selv gør noget for at fortælle budskabet – for det gør de – nej der mangler flere politikere som tør satse på dansk turisme. I øjeblikket er der desværre ikke mange herinde på Christiansborg.
Stort vækstpotentiale Det betyder desværre så at Danmark, går glip af stor indtjening - da vi ikke er i stand til at realisere det store vækstpotentiale som dansk turisme rummer. Vi må desværre se os overhalet både inden-
om og udenom, af vores nabolande – som netop har forstået turismens potentiale og som ikke mindst nyder godt af det. For det handler netop om forståelse og indsigt. For hvis lidt flere kendte til eller forstod, hvor stort dette vækstpotentiale er, så er jeg sikker på, at dansk turisme ville få den opmærksomhed, som den fortjener. For hvem kan sige nej til at investere 1. mia. kroner, hvis det forventede afkast var på 15. mia. kroner? Forhåbentlig ikke engang den nuværende regering, selvom man da godt kan have sin tvivl.
Branche i verdensklasse Men vi lever i en tid, hvor kravene til det danske samfund og vores konkurrenceevne bliver større og større, for hver dag der går. Vi kan ikke følge med Kina, når det handler om produktion og flere lande stormer frem på verdensscenen og vil
10
have en bid af kagen. Det sætter et større pres på det danske samfund, da vi skal lede efter erhverv og brancher, hvor vi kan være i verdensklasse. Netop sådan en branche er turismen. Det har vi bare ikke helt forstået endnu. Men jeg tror det vil ske inden for få år. Vi har simpelthen ikke råd til, ikke at indse det. Men det stiller også krav til turistbranchen. Vi skal fortsat arbejde på ikke kun at dyrke niche-grenene hver for sig, men dyrke hele branchen som et samlet træ. Derfor skal udgangspunktet være en samlet og fælles turistbranche, som udgøres af selvstændige stærke enheder, som med de rette rammevilkår, selv kan skabe væksten. For tallene taler jo for sig selv. En omsætning på knap 75. mia. kroner, og over 20 millioner udenlandske overnatninger. Det er jo lidt mere end håndøre vi snakker om.
n må tage sin på tighed, fra sydeuropæisk gastronomi til nyt nordisk køkken. Dansk kystturisme har et enormt potentiale, og med længere ferie til lønmodtagere, flere rige pensionister og en veludviklet turismeinfrastruktur, vil 90’ernes guldalder blive langt overgået.
che overhovedet. Danmarks prisniveau er en daglig udfordring, ikke mindst på grund af prisen for arbejdskraft, og det skal vi fortsat arbejde med, men det kunne have været meget slemt uden euroen. Ser man på hvad man får for pengene, så har vi stadig noget at byde på i Danmark.
Myte 3: ”Danmark er for dyrt”. Her kan man ikke blankt afvise, at der er noget om snakken, ikke mindst energipriserne er for høje, hvilket det seneste energiforlig har forværret yderligere. Men tænk på, hvor mange turister, der ville holde ferie i Danmark, hvis der ikke havde været en fælles europæisk valuta. Hvis Grækenland, Spanien og Portugal havde devalueret sig ud af krisen. Hvor mange gæster ville der så være i Danmark? Tyskerne og danskerne ville kunne tage sydpå til priser, vi ikke ville kunne mat-
Og hvad er det så, der skal til for at fortælle succeshistorien om dansk turisme. Vi skal i hvert fald blive bedre til at tale sammen og mindre mod hinanden. Dansk turisme er præget af mange aktører og hver skal bruge deres stemme, ikke til at fortælle, hvad de andre gør forkert, men fortælle, hvad de selv gør godt. Det var en stor revolution i ældreplejen, da man indførte frit-valg og begyndte at
Udfordringerne
Skat til turistkommuner
Men der er en række udfordringer, som vi skal tage hånd om, for at vi kan skabe vækst. En af dem jeg er specielt interesseret i, er energiafgifterne, som i den grad hæmmer vores konkurrenceevne. Det er ikke mindst et problem for campingpladserne og feriehusudlejerne, da energiafgifterne til tider kan løbe helt op, så de er på samme niveau som lejeprisen – og så bliver det lige pludselig meget dyrt at leje f.eks. et sommerhus ud til vores udenlandske gæster. Ligeledes ser jeg gerne, at vi forbedrer samarbejdet på tværs af de forskellige niveauer, så der er en rød tråd fra det lokale over det regionale og helt til det nationale plan. Jeg er sikker på, at der eksisterer nogle synergieffekter som kan gavne hele turistbranchen, hvis dette samarbejde bliver tættere.
Ydermere håber jeg vi kan se nærmere på, hvor skatten forsvinder hen fra lejeindtægter af sommerhusudlejning. I dag går skatteprovenuet til den kommune, hvor sommerhusejeren har fast bopæl. Men for at styrke turismemarkedsføring og udvikling af turismeområder kunne det være en god idé, at den skat som sommerhusejere betaler for lejeindtægter fra turister, føres tilbage til turismen i de områder, hvor sommerhusene befinder sig. Det er vigtigt at de områder, hvor turismen faktisk finder sted – også er de områder som får gavn af pengene fra turismen, så vi kan fortsætte med at udvikle os og skabe turisme på et højere plan. Det vil skabe midler til bedre markedsføring ligesom vi kan forvente at de produkter vi kan tilbyde vores gæster bliver bedre med tiden. Ligeledes vil det give et incitament til de kommuner, hvor feriehusene ligger til at styrke turisterhver-
Italesæt succesen
11
opfatte de ældre som kunder. Sådan er mentaliteten også ved at ændre sig i den offentlige turismefremme, hvor man i stigende grad opfatter virksomhederne som kunder. Men der er stadig reminiscenser. Regionernes og kommunernes indsats for turismen skal i højere grad være serviceleverandørens rolle over for virksomhederne. Det er i virksomhederne, at produktudviklingen foregår, ikke ved embedsmændenes skriveborde. Og markedsføringsindsatsen skal også baseres på at sætte turismevirksomhederne i centrum. Det er ikke virksomhederne, der er til for det offentlige skyld men omvendt. Så skal virksomhederne nok kvittere ved at hente millionvis af overnatninger til landet. Frem med stoltheden og på med førertrøjen. Der er stor politisk interesse, ikke mindst takket være Venstre turismeordfører Hans-Christian Thonings vedholdenhed på Christiansborg. Der er et kæmpepotentiale for turismen i de kommende år, og vi har i bund og grund et konkurrencedygtigt produkt. Vi skal gå foran i dansk kystturisme, for når en udlænding holder ferie i Danmark, så sælger vi også dansk øl, dansk design og danske vindmøller. Gæsterne er ikke kun turister, men har også et job og er forbrugere, når de kommer hjem til deres eget land. Dansk turisme er en spydspids for dansk eksport, som vi skal udnytte bedre ved at turismen går foran.
Af folketingsmedlem (V) Hans Christian Thoning
vet, da de dermed kan få endnu flere gæster og dermed også en større indtjening. Derudover vil det styrke yderområderne, da specielt kystturismen udgør en stor andel af overnatningerne. Vi kan altså slå mange fluer med et smæk. Men det kræver at flere et villige til at svinge fluesmækkeren.
Pusterum med omtanke Venstre er et parti, som organisatorisk er vokset nedefra og op. Det er derfor, vi er stolte af vores rødder. Pü samme müde har vi tradition for, at politiske ideer spirer og gror, før de folder sig ud og tager form som egentlige politiske forslag. Den proces skal vi de kommende ür dyrke langt mere intensivt – ikke mindst lokalt. Det idÊpolitiske arbejde vil stü centralt i denne valgperiode, hvor Venstre er i opposition. Og det pusterum skal vi bruge med omtanke.
Alt skal i spil Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har skitseret fem sigtelinjer. Han ønsker at høre forslag og ideer fra alle dele af Venstres bagland og trÌkke pü de erfaringer, som medlemmerne har qua deres civile job eller som aktive i skolebestyrelser, foreninger, sammenslutninger mv. Venstre har, siden valget blev udskrevet, füet over 4000 nye medlemmer. I alt har vi nu ca. 45.000 medlemmer. Vi ved, at mange har meldt sig ind, fordi de gerne vil drøfte politik. Og heri ligger en fantastisk mulighed for vÌlgerforeningerne for at koble sigtelinjerne med engagement. Mit klare budskab er derfor: • Tegn flere medlemmer • Tag rigtig godt imod dem, som melder sig ind • Sørg for, at de hurtigt inviteres med til debatmøder i foreningen • Brug de fem sigtelinjer som afsÌt for aktivitet i vÌlgerforeningerne. Venstres Landsorganisation har udgivet en debatmappe, der nemt sÌtter gang i diskussionerne. Den kan gratis bestilles pü venstre@venstre.dk. Alene i dette forür har de fem netvÌrk, som koordinerer arbejdet med sigtelinjerne, planlagt over 30
lokale debatmøder. Opbakningen og fremmødet har vÌret fantastisk – sü kom bare i gang, hvis ikke jeres vÌlgerforening allerede er kommet pü sigtelinjelandkortet. Som ny partisekretÌr glÌder jeg mig over at opleve det store engagement, som büde vÌlgerforeninger og medlemmer udviser. Vores fÌlles mül er klart: Ved nÌste valg skal Venstre igen kunne sÌtte sig i regeringskontorerne. Jeg ved, at I büde vil og kan, og input fra de lokale vÌlgerforeninger er uvurderlige. Sü grib chancen og brug mulighederne. Lad det spire og gro. Nedefra. Arbejdet i de fem netvÌrk og arbejds-
Af Claus Søgaard-Richter, Venstres partisekretÌr
grupper gik i gang efter landsmødet i november. I slutningen af juni afrapporterer grupperne til Lars Løkke Rasmussen. I efterüret kører 2. runde med debatmøder og indsamling af flere forslag. Efter nytür prÌsenteres et katalog med fÌrdige forslag inden for hvert af omrüderne.
Klar til folketingsvalg Opstillingsmøde Senest et ür efter folketingsvalget skal kredsen vÌlge folketingskandidat. Vi har valgt at afholde opstillingsmødet torsdag den 16. august 2012 kl. 18.30 hos Inge Vad Wodskou, Lundvej 26, Varde. Vi har tÌnkt, at gøre det til en hygge aften, med valg af kandidat, grill, politik, sang og musik. Hans Christian Thoning genopstiller heldigvis, sü den del kan vi hurtigt fü overstüet. Tilmelding senest 11. august til Inge Vad Wodskou pü mail keramikhuset.vejers@mail.dk. , eller 23 22 38 21, se programmet i annoncen.
Messer, møder og bültaler Ellers er Kandidatbestyrelsen ved at komme i arbejdstøjet, efter, at have ligget lidt stille efter folketingsvalget. Vi arbejder med den nye masterplan 2012 – 2015 for genvalg af Hans Christian Thoning.
El-Installationer EL-GĂ…RDEN AlarmanlĂŚg ER OGSĂ… OS TelefonanlĂŚg AntenneanlĂŚg - Radio - Tv Reparation af hĂĽrde hvidevarer
Formand for kandidatbestyrelsen, Gunnar Ditlevsen
Vi har den 15. maj afholdt møde om Solceller og politik hos Gitte og Dennis Christensen, Grønmosevej 4,Ansager, her medvirkede ogsü Solcellefirmaet Sveigaard Green Energy og Jysk Landbrugsrüdgivning. Varde Messerne den 25. og 26. maj er igen i ür en central aktivitet, dette ür med bogsignereing af Karen Jespersen. Hans Christian holder i ür bültalen til Sct. Hans pü Henne Strand. Kandidatbestyrelsen har vÌret en tur pü Christiansborg for at besøge Betty og Hans Christian, vi sluttede dagen af pü Bakken, hvor vi sü Cirkusrevyen.
STRÅTAG Alt tÌkkerarbejde udføres
BLÅVAND EL-CENTER A/S v/Aut. El-installatør Poul Erik Jessen
KIRKEVEJ 1 6857 BLĂ…VAND
TROLDHOLMVEJ 32 95‘*80 ‡ 2.6%‘/
75 27 90 11 www.blaavand-el.dk - en god forbindelse
12
TÆKKEMAND
HENNING HOLST Navervej 25 ¡ 6800 Varde
Tlf. 75 29 84 65
Formand for Varde by Venstre Jacob V. Schmidt
Opstillingsmøde og grill Der afholdes opstillingsmøde til folketinget:
Torsdag den 16. august 2012 kl. 18.30
Venstre i Vardes traditionelle
Grundlovsmøde Afholdes d. 5. juni kl. 18.00 i Skyttehuset v/Lønne (følg skiltene) Vi starter aftenen med at nyde smagen af ”gode ben”. Derefter vil årets taler, Niels Duedal direktør for Syd Energi, fange Ny m in vores opmærksomhed til de ga b Grundlovstalen. Efter talen kan der spørges ind til Niels Duedals ”firma”. Som også omhandler fibernet, elbiler, vedvarende energi osv. Tilmelding inden d. 1/6-2012 til Stanley Johansen Tlf. 20 99 52 07
ej vsv rha ste Ve
Kære læser, mit navn er Jacob V. Schmidt. Jeg er nyudnævnt formand for vælgerforeningen i Varde By. Ved generalforsamlingen i Varde by blev fusionen mellem Varde og Alslev taget godt imod, og en ny bestyrelse med gode kræfter fra begge byer blev samlet. Vi har lagt lidt offensivt ud og har startet året med at mødes én gang om måneden kl. 07.30. Vi er alle travle og aktive i forskellige netværk, og en stram kalender gør morgenmøder til en god start på dagen. Vi er flere helt nye medlemmer i bestyrelsen, men vi har ambitioner om at få Varde Venstre tilbage på sporet frem mod kommunalvalget i 2013. Privat er jeg født og opvokset i Outrup. Jeg har boet i Varde de sidste 12 år sammen med min kone Tina. Vi har sammen 3 drenge, hvor den ældste er 5 år og nærmer sig skolealderen. Min kone er sygeplejerske, og jeg selv er senior rådgiver og direktør i Itplaneten a/s. Personligt er jeg god til at bruge mit netværk, og jeg har et stærk netværk både privat og i arbejdsrelateret henseende. Den nye bestyrelse arbejder målrettet mod at finde de 6 kandidater, som Varde by skal stille med til februar 2013 og ikke mindst at bringe medlemsantallet fra ca. 155 i dag til nye højder. Da vores bestyrelse består af flere yngre og forholdsvis nye medlemmer af vælgerforeningen, vil vi gerne have hjælp, råd og vejleding fra erfarne og garvede medlemmer. Så har du et forslag til en kommende byrådskandidat fra Varde By området eller kan prikke til naboen, kollegaer eller svigerfar/mor, så er der plads til mange nye medlemmer. I er velkomne til at kontakte mig direkte med alt fra ris og ros til kandidater og nye medlemmer. Jeg ser frem til samarbejdet de kommende år.
Sdr . Kl intv ej
Generationsskifte i vælgerforeningen Varde by
v/ Inge Vad Wodskou Lundvej 26 Varde. Program: 18.30 – 19.00 Valg af folketingskandidat. 19.00 – 19.45 Grill, pris 50 kr. 19.45 – 20.15 Indlæg v/ MF Hans Christian Thoning. 20.15 – 20.45 Kaffe og kager. 20.45 – 21.00 Afslutning Musik og sang v/ Elmer Thomsen. Tilmelding senest 11. august 2012 til Inge Vad Wodskou: keramikhuset.vejers@mail.dk, eller 23 22 38 21. Kandidatbestyrelsen Varde Kommune
Skyttehuset
Email: hennegaard@hotmail.dk Gammel gabvej
Arr.: Venstre i Varde Kommune Nr. Neb e
13
l
SKAL DE BYGGE?
Villaer, tilbygninger og sommerhuse.
• Lavenergihuse • Sommerhuse • Løsdriftstalde med sandwichpaneler • Tilbygninger samt reparationer
Tilstandsrapporter og energieftersyn. Skole, institution- og erhvervsbyggeri. Bygherrerådgivning og tilsyn.
SDR. TANGEVEJ 30 · 6855 OUTRUP TLF. 75 25 14 24 · BIL 40 50 14 34 SN@THORBYG.DK · WWW.THORBYG.DK
Varde:
Grindsted:
Storegade 1, 6800 Varde
Tranevej 4, 7200 Grindsted
Tlf.: +75 22 22 33 Fax: +75 22 55 32
W W W.GRONNE-JESSEN.DK
www.gaardesmede.dk
Gårde Smede- og Maskinforretning A/S
GRUNDLOVSFEST
2011
Stationsbakken 13
75 24 10 66 Traktorer - Landbrugsmaskiner Aut. VVS installation
Tirsdag d. 5. juni en partner du kan regne med ... www.partnerrevisionvest.dk Esbjerg · 751816 66
Ølgod · 75 24 61 66
Bavnehøjvej 6 · 6700 Esbjerg
Torvet 2 · 6870 Ølgod
Varde · 75 22 47 00 Kræmmergade 7 · 6800 Varde
Højvangvej 9 • Nordenskov • 6800 Varde
• Alt i landbrugsarbejde • Entreprenørarbejde • Kloakarbejde • Anlægsarbejde • Skovrydning • Dræning
Tambours have Haven er a? ben fra kl. 10.00, og der er opstillet borde og stole fra kl. 12.00. Man kan her nyde den medbragte mad eller forsyne sig i kiosken, hvor der kan købes pølser, drikkevarer, is, kage m.m. Program 13.00 Velkomst ved Borgmester Gylling Haahr Fællessang og musik med FENS + Bente 13.30 Grundlovstale ved transportminister Henrik Dam Kristensen Fællessang og musik med FENS og Bente 14.00 Helle folkedansere 14.30 Gymnastikopvisning ved juniortræningsholdet 15.00 Afslutning ved Borgmester Gylling Haahr Entre kr. 30.00 – børn gratis adgang. Mød op og fa?nogle hyggelige timer i den smukke have Der kan ma? ske parkeres ved ”Rolandshytten” og man kan ga?ad sti til haven. Arr.: Helles 5 pensionistforeninger – Venstre - Socialdemokraterne – De Radikale - Konservativt Folkeparti - Tambours Have
Følg Venstre i Varde på
Kvalitet er aldrig en tilfældighed, men resultatet af en målbevidst indsats! Tlf. 75 29 85 88 • www.skamstrup.dk
14
Af Søren Dahl Andersen, medlem af Venstres bestyrelse i Horne-Sig
En moderne landbrugskrønnike
Da Lange Svend slog bønderne groggy Det var på den tid , da Peter den Store var på sit højeste i fodboldmålet for Danmark.. oul Uld sad for bordenden og havde P Lange Svend som væbner i alt med miljø. Vindmøller var Svends kæphest nr. 1. Som nr. 2 på hans liste, kom landbruget i almindelighed, og gylle i særdeleshed. Gylle lugter, især det som kommer fra grise, det vidste Svend, og han var klar over at der ville være mange stemmer i at få den grimme lugt væk. Kun ganske få mennesker arbejder i landbruget, og de stemmer allesammen på bondepartiet Venstre, så Svend gik i gang med opgaven, med den for ham karakteriske energi. Han havde ikke meget at miste. Lille Ankers politik tilbage i 70 erne havde gjort at renten var omkring 20 % på en almindelig kassekredit, ingen led mere end landmændene, thi de har næsten alle den særlige egenskab, at når de tjener penge, glæder de sig over de gode tider, ved at låne flere penge, og udvide deres gårde. kæbnen ville således at de allerede havde meget gæld da Lange Svend gik hen og blev miljø bevidst sådan rigtigt for alvor. For at gyllen skulle lugte mindre, skulle den spredes på et meget større areal, som bønderne nu skulle eje, og ikke som før, kun leje. For at det ikke skulle lugte om vinteren ville Svend have større beholdere, så bønderne kun skulle køre om foråret. Vejene var så kun svinet til en gang om året, jo der var tænkt på det meste..... Nu er det en naturlov, at fødevarer skal være, ikke bare billige, men knaldhamrende billige... Mange skal købe, og ganske få skal lave disse varer, så det er bare sådan det er. Prisen på landbrugets pruduktionsjord steg heldigvis. Svend havde jo bestemt de skulle have mere jord at køre gylle på. Prisen på jord steg og steg, alle der havde jord blev rige, og hvorfor så ikke låne på den store værdi jorden havde?? Som de sagde i banken når bønderne skulle have ny traktor til at trække den nye store gyllevogn. Vil du ikke ha’ to??? å bønderne lånte penge som aldrig før, og det siger ikke så lidt, men det
S
S
gjorde altsammen ikke noget, for jorden steg og steg. Pengene kom godt nok ikke af at man arbejdede, men jorden var meget dyr, og regnedrengene på regnskabskontoret havde kronede dage. Sikke mange stalde der skulle tegnes og det var store tal med mange nuller de arbejdede med. De tænkte ikke på at mælk kostede det samme som 20 år før, og at ingen ville malke længere. Der kom folk østfra for at arbejde, og bønderne lånte flere penge. Årrene gik, Lange Svend døde og Poul Uld blev så meget uvenner med Regne Mogens at først Sorte Anders og siden Lille Lars blev landshøvdinge. Da skete det, at der kom en stor krise, hvor mange blev sure, og endnu flere kede af det. om så meget andet andet dårligdom kom det fra Amerika, tænk bare på Vietnam, Irak, Mc. Donalds og en tosse som Bush som præsident. Der var lånt for mange penge ud, ikke nok sikkerhed, ikke noget vi brugte her, men krisen ramte mærkeligt nok også Danmark. Konsulenterne regnede så regnemaskinerne var ved at smelte. Mange, ja de fleste var insolvente, jorden var faldet til en trededel i værdi, mælk og kød var skandaløst billigt. Bankerne især de små, eller måske var det fordi de mærkede det mest, mistede så mange penge at landets regering måtte lave mange pakker, for at redde dem. Konsulenterne stod i kø ved håndvasken, men gik så i gang med med at regne på en ny måde, nu skulle pruduktionen kunne forrente produktionsapperatet, at tænke sig det, det havde ingen tænkt på før! ønderne, mange af dem havde arbejdet som selvstændige i hele deres arbejdsliv, havde meget at miste, og mange mistede foruden gården og familiens hjem, også deres barnetro på at det nytter at arbejde hårdt, og at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats. For de konsulenter, og det var mange, som blev i overskud, så det længe sort ud, men så kom der lys for enden af tunnelen, de røde kom igen til magten , Helle og Villi Sleep Vally lærer aldrig at regne, så konsulenterne havde igen masser af arbejde......
S
B
15
Bestyrelsen 2012 Formand.: Karl Barslund, tlf. 24 25 09 37 barslund@hennebjerg.dk Næstformand/Horne-Sig: Mads Sørensen Tlf. 21 26 81 53 madsfarmer@yahoo.com Kasserer/Janderup Billum: Knud Richard Thomsen Tlf. 75 25 80 52 knudrichard@bbsyd.dk Sekretær, Genf.valgt Kristian Sigaard Tlf. 75 24 54 97 · sigaard@bbsyd.dk Blåbjerg: Stanley Johansen Tlf. 20 99 52 07 hennegaard@privat.dk Blåvandshuk: Peter Nielsen, tlf. 51 90 37 25 pena@varde.dk Fåborg/Agerbæk: Henrik Sørensen Tlf. 75 19 67 09 · mari-an@bbsyd.dk Hodde/Tistrup: Carsten Mortensen Tlf. 75 29 96 29 · dmcm@mail.dk Næsbjerg: Henning Jespersen · hbj@bbsyd.dk · tlf. 40 50 94 03 Skovlund/Ansager: Brian Falk Tlf. 41 62 63 71 · mail@brianfalk.dk Starup: Steffen Feddersen Tlf. 61 20 92 46 sffeddersen@hotmail.com Varde: Jacob V. Schmidt · Tlf. 40 34 90 07 · jvs@itplaneten.dk Ølgod og omegns: Bent N. Rasmussen Tlf. 75 24 62 81 · bnras@sol.dk Øse: Peder Foldager Tlf. 75 29 81 68 peder.foldager@hansen.mail.dk Årre: Niels Bach Tlf. 75 19 24 94 · niels.bach@c.dk LOF: Carsten Mølholm Tlf. 75 26 72 88 · moelholmgaard@hotmail.com VU: Rasmus Puggaard Hansen Tlf. 21 76 38 05 eminemstyrer@hotmail.com Genf.valgt:Niels Buch 75 28 75 45 · nbu@sydvestjysk.dk Genf.valgt: Stig Leerbeck Tlf. 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com Genf.valgt: Ib Hansen Tlf. 75 25 14 34 · anib@bbsyd.dk Fmd kandidat bestyrelsen: Gunnar Ditlevsen, tlf. 75 26 02 99 g.ditlevsen@gmail.com Regionsbestyrelsesmedlem Jens Chr. Høy · jenshoey@bbsyd.dk Byrådets rep: Bøje Meiner Jensen Tlf. 75 24 50 50, bomj@varde.dk
Afsenderadresse: VenstreView , Lundvej 26, 6800 Varde
Af Torben Pallesen
Sporskifte... Et underskud er og bliver et underskud - også selvom det er mindre end forventet. Hvis vi andre troppede op i vort pengeinstitut gens lys. med den indstilling, ville vi med Et kig i kirkebøgerne fra tiden før garanti ikke få forbedret vores ravidner om social nød i landet; stor ting som kunde.... børnedødlighed og højt fødselstal et i lyset heraf må man hilse regesamt mange dødsfald i en ung alder ringens indstilling velkommen; fortæller, at der ikke altid var midler med Margrethe Vestatil at opretholde en riger i spidsen tages der melig levestandard. Problemet med nu nogle skridt i den Der var kort sagt socialisme er økonomiske politik, behov for at spænde et net ud under samblot, at man på som er langt mere drastiske end oppositionen fundets svageste. et eller andet til den tidligere regeSkiftende regeringer med venstrefløjen i tidspunkt løber ring nogensinde ville have tilladt. spidsen har siden med tør for andre Hvorvidt man formår stor kreativitet vævet folks penge! at få tiltagene gennemdette net tættere og ført står indtil videre tættere - i højkonjunktur ved at bruge løs af skatten på hen i det uvisse; men ét er sikkert: de penge som landet kunne tjene ind støttepartiet på det yderste venstre vil vånde sig og måske vil vi se poliog i lavkonjunktur ved at hæve skattikken gennemført med stemmer hen terne på den ene eller anden måde. over midten. Målet er nået i et sådant omfang, at det for mange ikke kan betale sig at Nødvendigheden fordrer at vi gør arbejde længere. noget, og det lader til at "Damen med tasken" er nødt til at føre en blålig Problemet med socialisme er blot at, man på et eller andet tidspunkt løber politik selvom hun før valget lovede noget helt andet. tør for andre folks penge! enge er noget, der skal tjenes til Mine tanker går til Lars Løkke Raslandet - det er ikke nok blot at mussen, der på sidste landsmøde før hæve det indenlanske forbrug for at valget sagde, at han hellere ville tage øge beskæftigelsen. Denne sandhed et valgnederlag på et sandfærdigt er endnu ikke gået op for den yderste grundlag end han dagen efter en venstrefløj, der som reaktion på mel- lumpen valgsejr skulle ud og trække dingen om, at underskuddet på stai land overfor sine vælgere... tens finanser så ud til at blive ca. At opleve en rød regering føre blålig 33% mindre, mente at der så måtte politik er dog bedre end det modvære penge til yderligere offentlige satte.... investeringer!
er er nu gået 79 år siden KanslerD gadeforliget var en realitet, og K.K. Steinckes socialreform så da-
S
❞
❞
P
God sommer derude. 16