VenstreView 2010/2 by Venstre View

Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune • 2010 - 2

Udkant eller rygrad Borgmesteren gør op med den rådne banan, side 3

Politisk mord i Danmark? Se bagsiden

Mere sand til Skallingen Siderne 4 - 5 - 6 - 7

Med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i Helmand Se midtersiderne

Se side 11

!!!NYT!!!

Se og kommentér debat artiklerne side 14-16 på hjemmesiden varde.venstre.dk

Jysk perspektiv på folkeskolen

Læs Tina Nedergårds bud side 5

Valgkamp! VenstreView nr 2 årg. 4 Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune Udgiver: Venstre i Varde Kommune Bladets adresse: Venstre View Porsevej 18, 6800 Varde Bladets internetadresse: www.venstreview.dk Bladets email-adresse: venstreview@gmail.com Ansvarshavende redaktør: Stig Leerbeck Porsevej 18, 6800 Varde Tlf.: 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com I redaktionen: Martin Hansen Tlf.: 75 29 72 61 Grødevej 8, 6823 Ansager martin_h@adr.dk Inge Vad Wodskou Tlf.: 75 22 41 64 Lundvej 26, 6800 Varde wodskou.varde@mail.tele.dk Torben Pallesen Tlf.: 20 68 98 64 Kirkegade 23, Alslev, 6800 Varde torben.pallesen@gmail.com Peder Foldager Tlf: 75 29 81 68 Grønmosevej 13, 6823 Ansager peder.foldager@hansen.mail.dk Produktion: SimpleSoft DK Omdeling: Østjyllands Postcenter Oplag: 1500 ekspl. Forsidebilledet: Nymindegab, marts 2010 Underskrevne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Venstres og/eller redaktionens holdning.

Der er næsten halvandet år, til der senest skal udskrives folketingsvalg, alligevel er der allerede nu gang i valgkampen. Om vi kan lide det eller ej, må vi nok hellere gå med på den. Det skal jo gerne ende med, at Venstre får endnu en periode for bordenden.

Fokus på resultater! Internt i Venstre er der givet håndsslag på, at det skal være slut med at interne uenigheder lækkes til pressen. I en valgkamp er der ikke plads til personlig profilering, på bekostning af partifæller. Der må ikke ryge flere finker af panden, nu skal der signaleres sammenhold og der skal laves solidt politisk håndværk. Vi medlemmer og lokale organisationsfolk kan også være med til at bedre Venstres muligheder for et godt valg. Vi skal passe på med at vi ikke snakker os selv ned i et sort hul, og ikke hopper med på den, hver gang vi møder kritik af regeringen. Vi skal i stedet prøve at fokusere på alt det der er gennemført, mens Venstre har haft regeringsmagten. Elever der læser ligeså godt i 3. Klasse som de før gjorde i 4. Klasse, 54.716 flere indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande har fået arbejde siden 2001, den gennemsnitlige ventetid på operation er faldet fra 90 dage i 2001 til 61 dage i 2209 og vi har haft skattestoppet i mere end 3.000 dage. Det er bare nogle få eksempler - der er mange flere – på, at Venstre har været med til at gøre danskernes hverdag bedre. Lad os huske på det, før vi farer ud og kritiserer. Det er vel menneskets natur, at ting vi

Højvangvej 9 • Nordenskov • 6800 Varde

Karl Barslund Fmd. Venstre i Varde Kommune har vænnet os til, tager vi for givet. Men med en socialistisk regering er jeg sikker på, at det ville have været helt andre og mindre behagelige ting, vi skulle have vænnet os til.

Tæl til 90 Vi må også huske på at Venstre deler regeringsmagten med de Konservative, og allerede her skal der vises imødekommenhed. Regeringen råder desværre ikke over alle de magiske 90 mandater, for at nå dem er man afhængig af Dansk Folkeparti, også her skal der vises imødekommenhed. Alt dette kan være med til, at det engang imellem kan være svært at finde Venstre i det færdige resultat. Som Venstremedlem har du altid muligheden for at få svar på dine spørgsmål eller få prøvet dine argumenter, du behøver blot at kontakte en af vore politikere eller en fra organisationen. De vil helt sikkert kunne hjælpe dig, hvis ikke direkte så ved at formidle kontakten til en der kan, det kræver blot en mail eller et telefonopkald. Skal vi Venstremedlemmer ikke også give hinanden håndslag på, at vi står sammen for at få endnu en folketingsvalgsejr i hus. God sommer til jer alle.

en partner du kan regne med ... www.partnerrevisionvest.dk

• Alt i landbrugsarbejde • Entreprenørarbejde • Kloakarbejde • Anlægsarbejde • Skovrydning • Dræning Kvalitet er aldrig en tilfældighed, men resultatet af en målbevidst indsats! Tlf. 75 29 85 88 • www.skamstrup.dk

Esbjerg · 751816 66

Ølgod · 75 24 61 66

Bavnehøjvej 6 · 6700 Esbjerg

Torvet 2 · 6870 Ølgod

Varde · 75 22 47 00 Kræmmergade 7 · 6800 Varde

Udkant eller rygrad? På det seneste har der i pressen været en livlig debat om forholdene i de såkaldte ”udkantskommuner”. Vi har set billeder fra landsbyer, hvor alting er i forfald, og hvor folk er flyttet bort.

Af Gylling Haahr, Borgmester

Man har også talt om, at vi her i det vestjyske bor i den såkaldte ”rådne banan” – et frygteligt udtryk, som vi på et møde Troldhøjkvartéret skyder op ved Campus Allé, Maj 2010. med udviklingsrådene for nylig blev enige om, nelse af det generelle uddannelsesniveau at vi ikke ville høre mere. Det blev foreslået, at vi i stedet skulle sige, at vi udgør i kommunen. Campus projektet tales der meget om i det ganske land, og flere Jyllands rygrad. kommuner har vist stor interesse for projektet.

Rygrad!

Og hvordan ligger vi så placeret her i Varde Kommune, sammenlignet med de øvrige udkantskommuner. Geografisk set er vi jo landets vestligste kommune, men på mange andre områder ligner vi nu ikke så meget de øvrige udkantskommuner. På trods af finanskrisen har vi fortsat godt gang i erhvervslivet, og der er en begyndende optimisme ovenpå krisen. Ledighedstallet på 3,8% er i øjeblikket det laveste i hele Region Syddanmark, og vi forventer at komme ned på omkring 3% i løbet af kort tid, når sæsonledigheden er overstået for denne gang. Kommunens håndværkere og produktionsvirksomheder er ved at komme op i omdrejninger igen, mens turismen fortsat er i fremgang i modsætning til alle andre steder i landet.

Campus kommer snart På uddannelsesområdet kan vi glæde os til at tage Campus i brug om et år – et samlet byggeri til omkring 100 mio. kr. Byggeriet forløber planmæssigt, og er nu kommet over kælderhøjde. Med Campus får vi skabt et unikt uddannelsesmiljø, som helt givet vil medvirke til en høj-

Alsidig bosætning Bosætningen i kommunen har vi satset meget på siden starten af den nye kommune. Vores strategi er at have et alsidigt botilbud ud over hele kommunen, og det er den linie vi fortsætter med. Vi har således alle boligformer lige fra nedlagte landbrug, almene boliger og parcelhusgrunde i vidt forskellige prisklasser, og det har gjort, at vi, stik imod forudsigelserne fra Danmarks Statistik, har haft en befolkningstilvækst på 1% i perioden 2005 – 2009. De nyeste prognoser for de kommende år viser glædeligvis også, at vi kan se frem til at fastholde befolkningstallet på godt 50.000 indbyggere, så det kan vi kun være tilfredse med, da et fald i befolkningstallet er ensbetydende med en begyndende udhuling af kommunens økonomi, og risiko for en negativ økonomisk spiral for er-hvervslivet og detailhandelen.

Kontakt til græsrødderne Der er mange faktorer, der er afgørende for, om man kan opretholde befolkningstallet og fortsat have udvikling i kommunen. En meget vigtig faktor for fortsat 3

befolkningsudvikling og udvikling i det hele taget, er det kæmpe store arbejde de 9 Udviklingsråd i kommunen gør. De er medvirkende til, at Varde Kommune er et rart sted at bo og flytte til. Vi har lige afholdt et møde med deltagelse af byrådet og bestyrelserne fra alle udviklingsrådene. Det var en virkelig god aften, hvor vi havde en god dialog og fik et godt billede af, hvor meget der er gang i rundt omkring i kommunen. Inden kommunalreformen talte man meget om frygten for et demokratisk underskud, når vi nu fik de nye store kommuner, men med udviklingsrådene må jeg sige, at vi har en god forbindelse ud til ”græsrødderne”.

Danmark i Bedre Balance I Venstre på Christiansborg har man igennem længere tid arbejdet med et oplæg om Danmark i Bedre Balance. I den forbindelse har man udpeget 16 udkantskommuner, som Varde er i blandt. Da det stadig er ret sparsomt, hvad pakken fra Christiansborg vil komme til at indeholde, er det svært at danne sig et indtryk af, hvilken betydning det vil få for Varde Kommune, men ud fra de foreløbige meldinger vil der blive lavet nogle særregler, så de 16 kommuner bedre kan tiltrække højtuddannet arbejdskraft, bygge nye butikker og konvertere sommerhuse til helårsbeboelser. Man vil med andre ord give mere frie rammer for at der kan skabes vækst, der svarer til det, som vi ser på den jyske østkyst og i hovedstadsområdet.

BAGGRUND:

Specialundervisning I oktober 2008 fik Børn og undervisningsudvalget en status på specialundervisningsområdet, der sagde at stadig flere elever blev henvist til specialundervisning. Udvalget besluttede at få området analyseret. En rapport herom forelå maj 2009. Med udgangspunkt i den økonomi der var til rådighed 1/1 06 (ved kommunesammenlægningen), viser rapporten at der indtil 13/3 09 var sket en stigning på 3,7 mio kr eller 24%. En tilsvarende stigning (28,9%) var sket indenfor området for børn med adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer. Vi må samlet konstatere at 4.2% af Varde kommunes elever modtager specialundervisning udover 12 timer ugentlig og forbruger 10% af de midler der er til rådighed på hele skoleområdet. Hertil skal lægges transportudgifter. Centraliseringen af specialundervisningstilbudene medfører at elever skal transporteres til de visiterede tilbud. Taxakørsel 264.000 km a 15,65 kr = 4.1 mio.kr.

Ingen besparelser Forvaltningen foreslog 2 muligheder: 1. En tillægsbevilling, 2. En fordeling af nuværende resurser på antal elever. Udvalget besluttede at reducere taksterne med 10% fra 1 aug. 2009. Beslutningen sendtes i høring. De efterfølgende høringssvar gav ikke uventet råt for usødet. Det var en voldsom reduktion der var lagt op til. Med baggrund i høringssvarene og de uheldige konsekvenser endte udvalget ud med at lade merudgiften indgå som en del af en ansøgning om tillægsbevilling. Denne indstilling til økonomiudvalget giver en helt berettiget "løftet pegefinger". Man noterer sig at Børn og undervisningsudvalget har tiltag i gang der kan få mere styr på økonomien på specialundervisningsområdet. Jeg skal ikke gøre mig klog på om der var ved at gå valgkamp i det, men en ting er sikkert, der har aldrig været tale om besparelser, men om budgetoverskridelser i millionklassen.

i Varde

* Et restbeløb sættes i en pulje med henblik på at korrigere for visse skolers nuværende specielle behov. Det betyder i praksis at hver skole modtager 1.589 kr. pr. elev plus det gennemsnitlige grundbeløb på 34.886 kr pr. elev. Skolen skal kunne håndtere al specialundervisning som foregår på skolen. Skolen skal betale for vidtgående specialundervisning placeret på en anden skole: grundtaksten på de 34.886 kr pr elev plus specialundervisningstaksten på 46.444 kr ialt 81.330 kr. Hvis flere end 3% af en skoles elever er under området ydes 25% rabat. Specialklasserne modtager samme takster som i dag.

Store forskelle fra skole til skole Rapporten peger imidlertid også på, at der er stor forskel på, hvordan den enkelte skole håndterer elever med specialundervisningsbehov. Den procentvise andel af elever der modtager vidtgående specialundervisning svinger fra 0,7% til 6,3% af eleverne i de enkelt skoledistrikter. Det er der selvfølgelig flere forklaringer på. En af dem er visitationen, idet elever kan være henvist til en specialklasse direkte fra børnehaven uden om distriktsskolen. Men vi kommer ikke uden om at en del af forklaringen skyldes tilgangen til rummelighed og inklusion.

Nyt forslag Udvalget for børn og undervisning sender et nyt forslag i høring den 17 aug 2009. I det nye forslag tildeles skolerne en større del af midlerne til vidtgående specialundervisning. Derved opnår man at give skolerne mulighed for at finde lokale løsninger istedet for at sende eleverne væk til special-tilbud. Såkaldt inklussion Det handler altså om holdningen og tilgangen til det enkelte barn. Det vil bl.a. sige tidlig indsats i forhold til forældre, dagpeje/vuggestue, børnehave, skolestart og skole/SFO.

Økonomisk medansvar Det betyder kort sagt at skolerne gøres økonomisk medansvarlige for tilgangen til vidtgående specialundervisning. Trods meget stor modstand i høringssvarene vedtager udvalget for børn og undervisning den 5 okt. 2009 forslaget. Dog med den forudsætning at modellen følges løbende for justering af oplagte skævheder. Denne omfordeling er et opgør med den udvikling vi har oplevet igennem en årrække. Flere og flere børn med særlige behov er blevet ekskluderet og udstødt fra fællesskabet og henvist til specialtilbud. Vi er nødt til at tænke i andre løsninger. Den tidlige indsats med fokus på forebyggelse. Børn bliver normale af at være sammen med normale, om de bliver specielle af at gå i specialklasse vil jeg nødig udtale mig om, men en ting ved jeg. Børn er rigtig gode til at lære af og spejle sig i hinanden.

Hovedpunkter: * En del af kommunenes udgift (ca. 60%) til specialundervisning tildeles skolerne direkte som basistilskud. * Skolerne betaler herefter en pris pr. elev der henvises til specialundervisning udenfor skolen 4

Af Keld Jacobsen, næstfmd i udv. for Børn og Undervisning

View har bedt undervisningsminister Tina Nedergård præsentere sig selv, sit syn på folkeskolen og perspektiv for fremtidens skole.

Skolesyn nu med

jyske rødder! eg er opvokset på en svinegård nær Hobro og stammer således fra en gammeldags landbofamilie med frisindede liberale værdier og social indignation. Min far var i mange år en kendt skikkelse indenfor slagteriernes organisation og min mor var aktiv i Venstre, Røde Kors samt skolebestyrelser. Jeg har således på flere måder videreført mine forældres virke, - først gennem en årrække som uddannelsesordfører for Venstre, senere som ordfører for landbrugsområdet og nu som undervisningsminister. Jeg er selv opvokset i det for tiden meget debatterede ”Udkantsdanmark”. Selv om jeg i nogle år læste statskundskab ved Århus Universitet, hvor jeg blev Cand. Scient. Pol., og senere arbejdede i Dansk Arbejdsgiverforening, så har jeg dog det meste af mit liv været bosat i landområder i Nordjylland – senest i Sæby, hvor jeg har boet, siden jeg blev medlem af Folketinget i 2001.

Bred erfaring Mit arbejde på Christiansborg har i høj grad båret præg af, at jeg hele tiden har været ordfører på områder, hvor Venstre selv har haft ministerposten. Det har givet mig mulighed for, at få et godt greb om det parlamentariske håndværk i udvalgsarbejdet når lovgivning skulle konkretiseres og ender bøjes sammen. Da jeg sidste år blev finansordfører var det muligheden for, at få et bedre overblik over den samlede politik og dens mange sammenhænge. Det tager jeg nu med mig som undervisningsminister i form af en stor loyalitet overfor regeringens samlede økonomiske politik.

Uddannelsespolitik gennem 20 år

Perspektiv på fremtiden

Skolerne skal blive bedre til at stille høje forventninger til eleverne - uanset disses At det blev posten som undervisningsmisociale baggrund. Det vil føre til, at elenister jeg fik, er jeg utrolig glad for og godt tilpas med. Faktisk har jeg beskæfti- verne selv sætter ambitionerne højere. get mig med uddannelsespolitik i snart Men forventninger er ikke nok. Hvis et 20 år. Lige fra studenterpolitik på univer- barn ikke trives - undskyld udtrykket, alle sitetet, over Dansk Arbejdsgiverforening, I borgerlige - så lærer det ikke uddannelsesnoget. Eleven skal modtages Hvis et barn ikke trives glad og forventningsfuldt og ordfører for - undskyld udtrykket, Venstre og med en melding om, at ‘her har alle I borgerlige - så senest er foldu et trygt og godt sted at være’. lærer det ikke noget. keskolen bleOgså de børn, der har brug for et vet mig perfrirum i deres dagligdag, hvor sonligt vedkommende gennem min datdet måske ikke er så sjovt at være derter på 6 år som går i børnehaveklasse. hjemme. En ting, der nok ikke kan måles, Danmarks vigtigste ressource er børnene men som er meget vigtig: Har eleven en og de unge. Derfor føler jeg med ydmygbedste ven? Det lyder så banalt, men det hed et kæmpeansvar på min nye post. er måske det allervigtigste for at trives i skolen. Er det så skolens opgave? Ja, det er det faktisk. Det nytter ikke noget, at vi Folkeskolen har børn som bliver marginaliseret og - en grundsten som ikke klarer at være i socialflokken. Folkeskolen er grundstenen i hele vores uddannelsessystem og vi skal sørge for at Lærernes trivsel den fungerer i praksis. Vi har nemlig en Med et kig på børnenes trivsel giver også god folkeskolelov, som med tiden nok naturligt anledning til et kig på lærernes. skal vise sin berettigelse. Men den kan jo Enhver privat virksomhed med en lille nemt undermineres. Og det har vi desværre set tegn på her på det sidste. Nogle smule respekt for sig selv har i dag en livsstilskonsulent tilknyttet eller HRsteder lever kommunerne ikke op til mimedarbejdere ansat. En typisk skole med nimumstimetallet og i København har vi 50-100 lærere ville sagtens kunne set at gennemsnitseleven kun får 80% af rumme en person, der har sådanne resundervisningen dækket af kvalificerede sourcer. Hvis bare man nedbringer sygelærere. Det kan man ikke være bekendt fraværet med tre procent, er pengene og jeg har derfor, med forligskredsens hentet ind. Og sygefraværet er en afgøsamtykke, sat forskellige initiativer i rende faktor for lærernes trivsel og for gang for at rette op på det. Herunder elevernes, men ikke mindst for elevernes sanktioner for de ansvarlige, men især indlæring. Og det er jo det som er hele gennem et godt samarbejde med Komideen med at have en skole. munernes Landsforening.

❝

❞

Campus Varde: www.gaardesmede.dk

Gårde Smede- og Maskinforretning A/S Stationsbakken 13

75 24 10 66

Indholdet i fyrtårnet skal være ❝ højere end en halv meter... ❞

Traktorer - Landbrugsmaskiner Aut. VVS installation

SKAL DE BYGGE? LØSDRIFTSTALDE PARCELHUSE SOMMERHUSE TILBYGNINGER samt REPARATIONER

3HWIRRG HQJURV

De nye bygninger sniger sig netop nu over jorden og inden længe har vi et unikt fyrtårn på Frisvadvej i Campus Varde. Sådan et byggeri består af mange faser og en af de næste vigtige faser er helt sikkert, at skabe indholdet og det skal være ligeså unik som området og bygningerne. De implicerede institutioner er helt sikkert ved at lægge fra land nu og der bliver sandsynligvis tænkt mange spændende tanker og vi skal turde være visionære. Selvom rigtigt meget handler om økonomi netop nu, vil jeg som medlem af Børne & Undervisning udvalget, bestyrelserne for både Varde Handelsskole og for Varde Gymnasium samt af ansættelsesudvalget for den kommende leder af 10. klassecenter, gerne være garant og sikre endnu mere nytænkning, end der allerede er sket. Vi skal have modet og tænke endnu bredere, større og gerne støtte op om nye tiltag.

Måske superklasser? (SLFRQ $SV 6PHGHEDNNHQ 6WDUXS *ULQGVWHG ZZZ HSLFRQ GN 7OI

Eksempelvis det allerede fremkommende forslag om en elite idrætslinie i et eventuelt samarbejde med skolerne i Esbjerg, hvor det er etableret. Hvem ved, måske skal vi have et par ”superklasser” inden-

Af Peter Nielsen, medlem af udv. for Børn og Undervisning

for 8. og 9. klasse samlet på et tidspunkt, hvor nogle elever der virkelig ønsker udfordringer kan blive udfordret. Vi skal have tænkt et meget nært samarbejde ind for de elever, som ikke vil bruge handelsskolen og gymnasiet efter 10. klasse og der kommer forhåbentlig meget mere til.

Lad visionen vokse Visioner er en sjov størrelse og mange visioner/ideer bliver ofte ødelagt, fordi man for tidlig bringer økonomi i spil. Lad visionen vokse sig stærk og pludselig ser udfordringen i økonomien måske helt anderledes ud. Interesserede kan følge byggeriet via Varde Kommune´s hjemmeside, hvor der er forbindelse til et webkamera på byggepladsen.

Villaer, tilbygninger og sommerhuse. Tilstandsrapporter og energieftersyn. Skole, institution- og erhvervsbyggeri. Bygherrerådgivning og tilsyn.

Hvidbjerg Strandvej 27, DK 6857 Blåvand Tlf +45 75 27 9040 • Fax +45 75 27 8028 www.hvidbjerg.dk • email: info@hvidbjerg.dk

Varde:

Grindsted:

Storegade 1, 6800 Varde

Tranevej 4, 7200 Grindsted

Tlf.: +75 22 22 33 Fax: +75 22 55 32

W W W.GRONNE-JESSEN.DK 6

Billum skole, børnehave og SFO:

Børneby i praksis Af Peder Foldager, Views redaktion I en tid hvor viden er vores vigtigste ressourcer, er det vigtigt at kunne tænke nye tanker omkring, hvorledes vi skaber de bedste muligheder for vores børn. Færre økonomiske ressourcer og kraftigt faldende børnetal gør også, at der må tænkes i nye baner, således at vi fortsat kan sikre kvaliteten.

Fælles værdisæt Dette sikres også igennem et sæt fælles værdier med tilhørende handlingsplaner for børnehave, SFO og skole. I Billum er det værdifuldt, at barnet: • Har SELVTILLID og gå-på-mod • Oplever og indgår i FÆLLESSKABER • Er bevidst om sit SELVVÆRD og arbejder med det. Som eksempel på handlinger kan nævnes et lille udpluk her: • Faste team omkring børnene • Samarbejde omkring overgange mellem institutioner • Undervisning tilrettelægges fortrinsvis i moduler • Inddragelse af bevægelse/leg i undervisningen • Hold-deling indenfor teamene i perioder

"#$$%&'%&()*%$&%!

! ! ! ! !

! ! !

123$%!

;,8-$9!

1"4!

Oranisationsplan

/5*6%7-8%!

Det er således børnene, der er fokus i Billum Børneby, hvor et fælles ledelsesteam for børnehave, SFO og skole skal udvikle og til stadighed forbedre børnenes vilkår indenfor bl.a. følgende områder: • Tryghed og helhed for børn i alderen 0-18 år • Sundhed • Faglige kompetencer • Pædagogiske kompetencer • Medbestemmelse • Helhed • Rummelighed • Forskellighed

Pædagogisk fundament

I Billum har man igennem flere år arbejdet med børneby tanken og formelt siden 2007, hvor der blev indgået en skriftlig aftale med Varde Kommune. Men hvad er det nu egentlig for noget, som de har fundet på i Billum? Jo, det er en ny måde at drive skole, SFO og børnehave sammen på. Det drejer sig således om børnene fra børnehave og til med 7. Klasse, hvor man har ønsket at skabe et mere integreret og dermed et mere udviklende forløb for børnene hele vejen igennem.

Organisation

Der er nedsat en fælles bestyrelsen for Billum Børneby bestående af 6 forældre repræsentanter fra henholdsvis børnehave og Skole/SFO, 4 medarbejderrepræsentanter ( 2 fra børnehave og 2 fra skole/SFO), 2 elevrepræsentanter og de 3 ledere fra henholdsvis børnehave, SFO og skole. Den fælles bestyrelse har bl.a. netop kompetence til at fastlægge de tidligere omtalte værdier og sikre, at de bliver implementeret via de 3 daglige ledere af børnehave, SFO og skolen. Ovenstående er et eksempel på, hvorledes man kan drive en børneby, men der kan sagtens være andre modeller. Eksempelvis har Venstre i Varde kommune jo i valgkampen været fremme med andre modeller på en børneby med børn til og med 3. Klasse. +%,%$&%&(%-.! Hvilken model man arbejder / 0 !!!!!!11 2 3 $ % !!!!!!11 " 4 ! ud fra, er nok ikke afgø!"##$%& rende, men det er vigtigt, at vi tør tænke nye veje, så vi %$'($)*(+*)& sikrer kvaliteten og optimal udnyttelse af de ressourcer, som vi nu engang har til rådighed. Det bliver der i høj grad brug for i de kommende år.

! !

/ 5 * 6 !3 3 9 !:: 3 * # $ , * % !

! !

BIllum børneby, maj 2010 Fotograf: Jan Kjær, Billum 7

Af Gitte Lillelund Bech Forsvarsminister

0057-07

Statsautoriserede revisorer Østergade 40 6900 Skjern Tlf. 9680 1000 Fax 9680 1001 www.pwc.dk/skjern

El-Installationer EL-GÅRDEN Alarmanlæg ER OGSÅ OS Telefonanlæg Antenneanlæg - Radio - Tv Reparation af hårde hvidevarer

BLÅVAND EL-CENTER A/S v/Aut. El-installatør Poul Erik Jessen

KIRKEVEJ 1 6857 BLÅVAND

TROLDHOLMVEJ 32 95 *80 2.6% /

75 27 90 11 - en god forbindelse

STRÅTAG Alt tækkerarbejde udføres

TÆKKEMAND

HENNING HOLST Navervej 25 · 6800 Varde

Tlf. 75 29 84 65

Demokrati koster. Frihedsrettigheder koster. Og vejen dertil kan ofte være lang og tornet. Ikke desto mindre er vi på rette vej i Afghanistan. Danske soldater og civile gør fortsat en stor indsats for at bringe Afghanistan på fode og understøtte de kræfter, som ønsker at forbedre forholdene i landet. Og prisen er høj. For når vi risikerer dygtige, danske soldaters liv, er det afgørende, at vi også ser fremdrift i forhold til vores målsætninger.

Der gøres en forskel Den danske indsats er som bekendt fokuseret i Helmand-provinsen, hvor jeg netop har besøgt de danske soldater og udstationerede. Det gjorde mig stolt, for de gør et kæmpe stykke arbejde og det er tydeligt at mærke, at man også her oplever at gøre en forskel. Den forskel kan ses på mange forskellige fronter: ° Sikkerhed: Situationen i størstedelen af Afghanistan er nu så god, at de afghanske sikkerhedsstyrker i dag står for at opretholde den daglige kontrol. Og det på en måde, som betyder at den vestlige indsats kan fokusere mere og mere i retning af at træne de lokale styrker og gøre dem klar til opgaven. Helmand-provinsen, hvor Danmark er, er utvivlsomt et af de vanskeligste steder at være, men også her ses fremskridt. Konkret betyder det, at vi – med den nye Helmandplan 2010, som regeringen netop har fået på plads – kan og vil overgive flere og flere opgaver til afghanerne selv. * Uddannelse: Uddannelse er afgørende for at skabe en fremtid for den afghanske befolkning og dermed landets fremtid. Før den vestlige indgriben var skolegang forbeholdt drenge. Det har vi bidraget til at ændre på. Et par tørre tal: Under Taliban gik omkring 700.000 i skole – i dag nærmer tallet sig 7 mio. elever – her af 2 mio. piger. Det er en udvikling, som kun har været mulig givet vores store indsats og den deraf ændrede sikkerhedssituation. 8

Forsvarsministeren besøger tropperne i Afghanistan april 2010 Fotograf: Agnete Schlichtkrull * Job: Danmark bidrager aktivt på flere fronter. Vi bidrager til infrastruktur og skolebyggerier, som både forbedrer levevilkårene og samtidig giver meningsfyldt beskæftigelse til Afghanerne. Via programmer med mikrolån er vi med til, at mange afghanere – herunder rigtig mange kvinder – får mulighed for at blive erhvervsaktive i større eller mindre grad. Det øger ikke bare velstanden, men er også med til at øge kvindernes muligheder i samfundet.

Hearts and minds! Der er altså tydelige og håndgribelige tegn på, at udviklingen går i den rigtige retning. Men en ting er de materielle vilkår, som er væsentlige for at sikre et mere stabilt Afghanistan. Noget andet er ønsket om at vinde ”hearts and minds” hos afghanerne. Også her er der fremdrift. Faktisk viste en meningsmåling fra

Grundlovs møde Afholdes lørdag den 5. juni kl. 18.30 i Skyttehuset v/Lønne (følg skiltene) Vi starter med spisning, hvorefter Chefredaktør på Jydske Vestkysten Peter Orry holder Grundlovstalen. Tilmelding Senest 2/6 til Karl Barslund Tlf.: 75 28 89 79 / 24 25 09 37 eller email: barslund@hennebjerg.dk Arr.: Venstre i Varde in de ga b

2010 bliver hårdt Jeg er meget glad for, at den dygtige danske indsats har givet et solidt bidrag til, at vi er kommet så langt. Og vi er nu derhenne, hvor de lokale afghaneres bidrag til at opretholde sikkerheden er så langt, at den danske indsats kan genovervejes. Dermed siger jeg ikke, at vi endegyldigt er på vej ud af de militære operationer i Helmand – tværtimod tror jeg, at 2010 bliver et hårdt og udfordrende år for os. Men det er klart, at når afghanerne får den rette træningsstandard bliver vores militære rolle mere tilbagetrukken. Det har hele tiden været målet for vores indsats, og det fremgår klart af den danske Afghanistan-strategi 2008-2012.

Den højeste pris Fra Danmarks side har vi – sammen med vores allierede – investeret massivt i et mere stabilt Afghanistan. Den stabilitet er helt central for sikkerhedssituationen både i regionen og globalt. Og vi har betalt prisen. Både i form af de midler, som vi bruger til indsatsen. Men i endnu højere grad via danske soldaters førlighed og – i yderste fald – også liv. Den pris er tårnhøj, men nødvendig. Vi skal kæmpe for vores værdier og vores sikkerhed, og derfor er det afgørende, at vi danskere ikke ryster på hånden i Afghanistan, men bliver, til arbejdet er gjort færdigt. Det er den linje, som regeringen står for. Og det har heldigvis også været linjen for et bredt flertal i Folketinget til dato. Så meget desto mere glædeligt er det, at vores indsats bærer frugt.

ej vsv rha ste Ve

januar 2010, at andelen af afghanere, som synes at tingene går i den rigtige retning for landet, steg fra under 40 pct. i 2009 til over 70 pct. i 2010. Det indtryk bekræftes også af vores egne folk i landet.

Sdr. K

lintv ej

Ny m

Skyttehuset

Gammelg abvej

Nr. Nebe

Læs VenstreView før de andre!

Læs den på nettet! www.venstreview.dk 9

TØMRERMESTER VILLY ANDERSEN TLF. 75 26 90 08 Spekulerer De på: ±ÊNy villa Ê ±ÊOmbygning Ê Ê

±ÊTilbygning ±ÊUdnyttelse af tagetage

±ÊNyt tag

±ÊUdskiftning af termoruder, vinduer og døre ±Êeller har De brug for hjælp til almindelig vedligeholdelse

Vi er altid friske til at give et uforbindende tilbud eller overslag.

Bredgade 21 · Alslev · 6800 Varde Bil 23 41 19 06 · Fax 75 26 95 70

FRIGØR MERE TID OG FLERE PENGE Lad Itplaneten stå for dine IT-løsninger og spar både ressourcer og penge på driftsbudgettet. Vi står for alt, så du behøves ikke bekymre dig om noget!

Ring 76 95 00 30

Hans Christian Thoning kæmper for Hjertecenter Varde Sundhedsstyrelsens forsøg på at kvæle Hjertecenter Varde med et besynderligt krav om 750 operationer om året har været det helt store tema. Der er ingen diskussion om, at vi naturligvis skal have et superhospital i regionen, der både kan uddanne og udføre operationer på ypperste niveau. Hans Christian Thoning har fra første gang han hørte om problemet, kæmpet for at det politisk kunne lade sig gøre, at bevare Hjertecenter Varde, der om få uger åbner helt ny klinik til 100 mio. kr Det er en type arbejdsplads, som der skriges på under tidens debat om udkantsdanmark. Her er masser af højtuddannede og vellønnede medarbejdere. HjerteCenter Varde er et af kommunens fuldriggede flagskibe.

Fødevareministeren på Varde Messerne I forbindelse med Varde Messerne den 21. og 22. maj 2010 har Venstres stand haft besøg af Fødevareminister Henrik Høegh, Hans Christian Thoning, Borgmester Gylling Haahr og byrådspolitikere. Der var kaffe og en konkurrence for de voksne, ligesom der var balloner og bolsjer til børnene.

Formand for kandidatbestyrelsen, Gunnar Ditlevsen

Inger Støjberg til Varde Torsdag den 10. juni 2010 besøger Inger Støjberg Jobcenter Varde, herudover vil der være et virksomhedsbesøg, se annoncen i Varde Ugeavis.

Tour de uge 27 Under temaet ”Vækst i Vestjylland” er planlægningen af Tour de uge 27, i fuld gang. Her kommer Hans Christian Thoning rundt i hele kommunen, startende mandag på køreteknisk anlæg i Varde, her skal han lære at køre med trailer. Herefter besøger han Sig Fiskeri og krocketklubben i Horne tirsdag. Der sluttes af torsdag, hvor han får besøg af Klimaminister Lykke Friis.

Pigen med grisen siger: Pedersen & Nielsen Hornelund 49b · Horne Biltlf. 23 68 89 50 · 23 68 89 55

Tlf. 75 26 04 67 · 75 26 05 20

Tak for denne gang! Af Julie Christine Artke, politisk sekretær for MF Hans Chr. Thoning. 1. maj starter jeg som politisk medarbejder ved Eva Kjer Hansen, hvor kræfterne skal sættes ind på at forme den udenrigspolitiske dagsorden, så efter godt 2½ år som politisk sekretær for Hans Chr. Thoning, er det nu blevet tid til at sige farvel. a jeg startede på Borgen, var mit kendskab til Varde og omegn forsvindende lille. Jeg er blevet en del klogere med tiden - ikke mindst efter mit besøg i kredsen sidste forår. Dér oplevede jeg den smukke, vindblæste natur på Skallingen og Blåvands Huk, og havde den store fornøjelse at hilse på næsten hele Hans Chr.’s kandidatbestyrelse. Og så var der naturligvis besøget på Grøndal Svinefarm, som gjorde ekstrastort indtryk, da jeg fik lov at holde en lillebitte nyfødt grisling i mine arme. al den tid jeg har været ansat hos Hans Chr., har vi arbejdet målrettet på at forbedre vilkårene for turismeerhvervet og

D  ⅔⁷⅔₅₆ ⅜₉₉⅔⁷   ₍  ⅔⁷⅔₅₆ ₇₅⅜₁⅓ ⁹⁰₎ ﬃ     ⁸⅔₅⅜₀⁶⁸⁵₈₆⅔₇₎₉⅔⁷⅔₅₆₀⅜⁶⁹₎⅓⁸

på at styrke mulighederne for vækst og udvikling i Vestjylland. Det har været både udfordrende og lærerigt, og jeg har haft et utrolig nært og godt samarbejde med både Hans Chr. og Betty, så det er et vemodigt farvel. Heldigvis ved jeg, at begge er i gode hænder hos min efterfølger Jannik, som ikke bare har politisk tæft, men oven i købet er født og opvokset i det sønderjyske. Mange tak for denne gang!

Sandet tilbage Goddag! til Skallingen! Meget er der gennem tiden blevet sagt og skrevet om Skallingen. Om dens fremtid, dens forfald og om hvilke konsekvenser det vil have for omegnen, hvis Skallingen forsvinder. Når en strid sydvestlig storm blæser ind over Ho Bugt og presser vandet ind over Skallingen, er det ikke kun naturen derude, der oversvømmes. Hele baglandet Hjerting, Varde By og Varde Ådal rammes også. Stigningen i vandstanden er af og til så voldsom, at Varde midtby nærmest drukner i vand.

Flytter sig 5-6 m. pr. år Skallingen er under stadig forandring og har været det siden halvøen blev til. Vind og vejr spiller ind og skaber konstante ændringer i naturområdet. Hvert år regner man med, at Skallingen flytter sig 56 meter i de centrale dele af området. Skallingen rykker mod nordøst og blive gradvist smallere. Hvor stor tilbagerykningen er, afhænger af hvor ofte vi oplever ekstraordinære høje vandstande og stormfloder på egnen. Mange steder vil klitterne blive gennemskyllet, men samtidig danner denne proces overskyls-tunger af sand, der medvirker til at skabe nye klitter. Alt i alt vil Skallingen hvert år miste ca. 600.000 kubikmeter sand på sydvestsiden.

Sandet sendes til Fanø For mig at se er det største problem ikke de naturlige forandringer. De giver oplevelsen af at være i en dynamisk og vildere natur, når man besøger området. Dér hvor jeg mener, vi skal sætte ind, er overfor de menneskeskabte forandringer. Skallingen forsvinder bid for bid på grund af oprensningen af sejlrenden ind til Esbjerg Havn. Hvert år pumpes mere end 1 mio. kubikmeter sand op fra sejlrenden. Sand som placeres på Fanø. Intet føres tilbage til Skallingen og dermed berøver man reelt naturen sine egne byggesten. Hvis man i stedet førte sandet tilbage til Skallingen ville man sikre et værn mod oversvømmelser. Til gavn og sikkerhed for Hjerting, Varde og Ho.

Politisk bevågenhed Der har igennem årene været ganske stor politisk bevågenhed omkring Skallingen på grund af vandstandsstigninger. En arbejdsgruppe under daværende Ribe Amt beskæftigede sig bl.a. med muligheden for at hæve Tarphagevejen. Dermed ville man begrænse konsekvenserne af en oversvømmelse af Skallingen, hvilket ville få stor betydning for baglandet. Jeg mener derfor, at man stadig bør overveje denne løsning. Det er meget vigtigt, at vi får sat fokus på problematikken omkring oversvømmelser i relation til Varde og Hjerting, og jeg har derfor inviteret Transportminister Hans Chr. Schmidt til Vestjylland med særskilt visit på Skallingen til sommer.

Af Jannik Tharben Hansen, ny politisk sekretær for MF Hans Chr. Thoning. 1. maj overtager jeg jobbet fra Julie, og det må derfor være på sin plads med en lille introduktion af mig selv. eg er en 21-årig mand, der oprindeligt kommer fra Sønderjylland, hvor jeg har boet det meste af mit liv i Padborg og senere hen i Sønderborg. Dog har jeg også kendskab til Varde og omegn, da jeg var så heldig at være værnepligtig på Varde Kaserne i slutningen af 2008. I sommer flyttede jeg til København for at studere Statskundskab på Københavns Universitet. I februar blev jeg ansat som politisk sekretær ved Venstres politiske ordfører Peter Christensen, men desværre betød en omstrukturering nogle måneder senere, at der ikke længere var midler til rådighed til den stilling jeg besad. erfor er jeg virkelig glad for, at jeg har fået muligheden for at arbejde for Hans Chr. Thoning og derved også vende tilbage til arbejdet på Christiansborg. Jeg ser frem til et spændende og lærerigt samarbejde med Hans Chr. og Betty – som forhåbentlig vil føre til gode resultater. Jeg er dog klar over, at det bliver en udfordring at fylde Julies fodspor ud – men ikke desto mindre er jeg fortrøstningsfuld og jeg glæder mig utrolig meget til at forsøge at fylde dem ud.

Af folketingsmedlem Hans Christian Thoning

!! n NYTé!r artiklne t eside menm m o .dk K å hje m e r t s p de.ven var

Skallingen maj 2010. Kysten nord for Esbjerg ses i baggrunden 11

Af Poul Rosendahl, Agerbæk, Formand for Sydtrafik.

Med strukturreformen blev den kollektive trafik i Danmark omorganiseret. Hvor man tidligere havde frivillige trafikselskaber som f.eks. Ribe amts trafikselskab blev trafikselskaberne nu obligatoriske. I Syd-og Sønderjylland betød det, at der blev dannet et trafikselskab bestående af de tidligere Ribe amts trafikselskab, Sydbus (Sønderjylland) og den del af Vejle Amts Trafikselskab som blev i Region Syddanmarks område. Herudover blev der i vores region dannet et trafikselskab for Fyn, Fynbus. I øvrigt er vores region det eneste sted, man har oprettet 2 trafikselskaber. Dette skyldes at betingelserne for Jylland og Fyn var væsentligt forskellige. I Jylland havde man i forvejen trafikselskaber medens der på Fyn skulle dannes et nyt. Tidligere blev den regionale trafik kørt af Fyns Amt medens hver af de 32 kommuner på Fyn stod for deres egen kørsel.

13 herrer Med Sydtrafik er den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland samlet under én hat men med 13 herrer. Trafikselskabsloven giver trafikselskabernes opgaver som: - skal planlægge og koordinere den offentlige servicetrafik (kollektive trafik) - skal fastlægge takster og billetteringssystemer - skal køre handicapkørsel - skal drive privatbaner Når disse opgaver er fastlagt, er det dog den vigtige fornyelse i loven, at regionen og de 12 kommuner er tillagt en såkaldt bestillerfunktion.

Her kommer det med 13 herrer ind. Godt nok står Sydtrafik for at drive, planlægge og koordinere den kollektive trafik i Sydog Sønderjylland, men det kan kun ske efter bestilling (godkendelse og finansiering) af de respektive bestillere. Regionen skal (ifølge loven) finansiere ruter af regional betydning og privatbanen (Vestbanen A/S), medens kommunerne skal finansiere deres egne kommunale ruter eller fælleskommunale ruter (efter aftale mellem 2 eller flere kommuner) og handicapkørselsordningen.

Egen herre Trafikselskabet er dog også sin egen herre. Vi er pålagt opgaver og har den overordnede beslutningskraft, dog stadigvæk med finansieringsparterne i baghovedet. Sydtrafik køber al kørsel både med busser og handicapvenlige taxi af private operatører. Tilsvarende med Vestbanen, hvor Arriva Tog A/S kører på kontrakt med Sydtrafik. Derfor holder Sydtrafik hvert år – i forskellige områder - udbud af bus og taxikørsel. Hermed afprøves markedet og sikrer, at det er de rigtige priser, der købes ind til. Sydtrafik er organisatorisk opbygget med et repræsentantskab, en bestyrelse og en administration. Repræsentantskabet består af repræsentanter fra de 12 kommuner i Syd- og Sønderjylland. De har alene til opgave, at udpege 7 bestyrelsesmedlemmer og at godkende de økonomiske fordelingsprincipper, som kommunernes og regionens bidrag fordeles efter. Dog har det også beslutningmulighed for sager, som bestyrelsen ønsker at rejse i repræsentantskabet. 12

Bestyrelsen består af 9 medlemmer, hvor regionen udpeger 2 medlemmer og repræsentantskabet 7.

Økonomi Administrationen ligger i Vejen og har p.t. ansat ca. 60 medarbejdere. Administrationen er delt op i en Afdeling for Kvalitet og kundeservice, Afdeling for Flextrafik og kortsalg, Afdeling for Planlægning og kontrakter og Afdeling for HR, Økonomi og IT. Budgettet for Sydtrafik er for 2010 på 694 mio. kr.: Driften af busser 549 mio. kr Drift af Vestbanen 10 mio. kr Drift af handicapkørsel 45 mio. kr. Administrationen 38 mio. kr. Indtægterne fra passagerer, skolekort, uddannelseskort med mere udgør 270 mio. kr. Det betyder, at regionen og de 12 kommuner skal betale 424 mio. kr. i 2010 til trafikselskabet. Regionens andel udgør ca. 78 mio kr og kommunernes ialt 346 mio kr.

Fremtiden Her i 2010 står trafikselskabets bestyrelse over for store vigtige beslutninger så som - indførelse af et nyt billetog kortsystem Rejsekortet og i sammenhæng hermed - indførelse af nyt ensartet zonesystem i Sydtrafiks driftsområde - indførelse af flextrafik (sket 1. marts 2010) - stillingtagen til Vestbanens fremtid - omlægning af de regionale ruter - gratis transport i enkelte kommuner.

Store projekter for vedvarende energi:

Hvad skal ind?

SOL OG VIND!

Aktivitetskalender for juni - august Juni lørdag

onsdag

Vedvarende energi er for alvor på vej ind i Varde Kommune. Plan- og Miljøudvalget besluttede i marts 2009, at igangsætte planlægningen vedrørende ansøgninger for opstilling af 3 vindmøller ved Blaksmark med totalhøjde på op til 127 m og 4 vindmøller ved Ovnbøl med totalhøjde op til 141 m. De 3 vindmøller ved Blaksmark vil kunne producere strøm svarende til det årlige elforbrug for omkring 5450 husstande, og de 4 vindmøller i Ovnbøl kan producere strøm til omkring 8000 husstande. Forslag til tillæg til kommuneplan 20010 - 2022 og forslag til lokalplaner for disse møller er sendt til høring blandt borgerne, og høringsfristen udløber d. 12. maj.

Borgermøder Der har været afholdt 2 borgermøder med rigtig god tilslutning, og mange argumenter imod disse vindmøller er fremført, og vil givetvis blive fremsendt til forvaltningen og til politisk behandling før den endelige beslutning træffes. Samtidig er 2 forslag til lokalplaner vedrørende solenergi også i høring hvor høringsfristen udløber medio maj. Det drejer sig om et solfangeranlæg på ca. 15.000 m2, ansøgt af Oksbøl Varmeværk og et solfangeranlæg på ca. 6.000 m2 i Tistrup. Disse 2 anlæg kan hver især forsyne byerne med ca. 20 % af varmebehovet. Ligeledes er der også en fantastisk interesse for jordvarmeanlæg, en interesse Af Preben Olesen Formand f. Planog Teknikudvalget

som formentlig er udsprunget af, at vi tidligt meldte ud, at ejere af ældre oliefyrsanlæg nu kunne få tilskud og dermed ekstra fordel ved at etablere en grøn energiform.

Tilladelser på samlebånd Vi udsteder lige for tiden tilladelser på samlebånd, og det er i høj grad landbrug og de store sommerhuse, hvoraf nogle er de rene energislugere med spa, sauna, pool osv. som står forrest i køen. Vi ekspederer i øjeblikket ca. 80 ansøgninger i kvartalet, og ved årets udgang når vi formentlig op på ca 1000 ansøgninger. Det giver selvfølgelig et stort arbejdspres som vi er glade for, og som vi forsøger at ekspedere på allerbedste måde. Vi har i Varde kommune et stort anlæg med ca. 6 km jordledning, som netop har besluttet sig for at udvide med yderligere 2 km. Formentlig landets største anlæg.

Arbejd positivt med! Vedvarende energi vil i årene fremover optage rigtig mange mennesker, og der er for mig ingen tvivl om, at vi politisk skal lægge os i selen for at følge med i denne udvikling. Samtidig må vi også erkende at de store vindmøller kræver seriøse undersøgelser, hvor alle spørgsmål skal undersøges og belyses før den endelige beslutning træffes. Jeg håber borgerne vil arbejde positivt og konstruktivt på at medvirke til at fremme den vedvarende og grønne energi, og dermed nedbringelse af CO2 udledningen, også selvom man skulle blive en smule berørt af ekempelvis vindmøllerne i dagligdagen. Vi skal huske på, at jo mere brug af den grønne energi, jo nemmere og bedre styring har vi på vores fremtidige private energiudgifter.

Grundlovsmøder i Lønne og Tambours Have Medlemsmøde kl. 19.00 i Hornehallen (V-Varde kommune)

Juni Mandag Torsdag

5 8

Tour d’ uge 27 Grill i HCT’s have med besøg af klimaminister Lykke Friis.

Se opdateret kalender på varde.venstre.dk

Fællespolitisk

Grundlovsfest lørdag den 5. juni i

Tambours Have Bredmosevej 21 6800 Varde 13.00 Velkomst ved Borgmester Gylling Haahr Fællessang og musik ved FENS + Bente 13.30 Grundlovstale ved Tom Behnke 14.00 Fællessang og musik ved FENS + Bente 14.15 Varde Veteran kor underholder 15.00 Gymnastikopvisning ved område Vardes Juniortræningshold. 15.30 Afslutning ved Borgmester Gylling Haahr Fra kl. 12.00 er der opstillet borde og stole og medbragt mad kan nydes i haven eller man kan købe. Arrangører: Helles 5 pensionistforeninger – Venstre – Socialdemokratiet – Radikale – Konservative og Tamburs Have

Af Jens Høy, Lønne.

UDKANTSVARDE

Debatten

Jens Høy sætter fokus på vore grundlæggende liberale værdier

Omkring 1850 gik borgere i 7 sogne, der senere blev til Blaabjerg kommune sammen om at lave en gensidig løsørebrandkasse. Dengang kunne man kun forsikre bygninger og nagelfast inventar mod brand. Samme bagland var med til at stifte Sparekassen i Nr. Nebel. I 1875 dannede man i Nymindegab ”Understøttelses-foreningen for Enker og Børn af forulykkede Fiskere” I daglig tale Enkekassen. Fiskerne betalte af deres fangst til kassen for at kunne støtte efterladte efter fiskere. For over 100 år siden oprettedes landets første andelskasse – nord for hertugdømmerne – i Outrup. Der blev oprettet mergelselskaber, mergel-baner, hesteforsikringer, brugsforeninger vandværker, antenneforeninger, fjernvarmeforeninger og mange andre selskaber med ejer- og brugerbestemmelse.

Gnaveben! Af uransalige grunde har vel nok de større byer ikke haft tradition for den slags initiativer, og vel især ved forrige kommunalreform blev flere og flere forsyningsvirksomheder kommunale. Måske fordi man ville have nogle bestyrelsesposter at dele ud af ved konstitueringerne. Og ben at gnave. Denne uskik er blevet udbygget ved sidste kommunalreform. Nu har man dannet Varde Forsyning A/S, som har som mål at blive ”en tydelig aktør på regionalt plan” iflg. formanden, major Friis-Hauge. Hør hvor vi gungrer! Bestyrelsen vælges for 4 år ad gangen! Ikke af/blandt brugerne! Ikke efter faglige kompetencer. Men blandt de personer, som tilfældigvis er valgt til kommunalbestyrelsen. Bestyrelsen består stort set af embedsmænd og funktionærer, og dækker dermed ikke brugernes sammensætning. Det er udemokratisk udover alle grænser! Dette – og i øvrigt også andre forhold – giver mindelser om tiden under enevældet. Dengang skulle driftige oplandsborgere til købstaden Varde for at prøve at få lov til at drive forretning udover landbrug og fiskeri (det var for hårdt arbejde for købstadsborgerne) Der går en historie om, at fiskere og bønder kom ind i banken i Oksbøl i træsko med penge, som blev bragt til Varde, hvor folk kom i laksko for at låne dem.

Hvorfor ikke AMBA’er? Er der så mulighed for at bryde ud af centraliseringstvangen? Nej. Vandbrugerne i Nr. Nebel og Lunde sparede i årevis op til at etablere nye vandværker. En genial løsning med at udbygge Klinting Vandværk til at levere vand blev meget billigere. Brugernes penge forsvandt i den store kasse. Ved henvendelse til Preben Olesen, som jo kommer fra Outrup, som har så stolte traditioner for at klare stort set alt selv, om brugerne kunne få sine vandværker tilbage (samt pengene) blev afvist ”for vi kan i kommunen måske gøre det bedre” citat Preben Olesen. Det er en DDR-holding som ikke klæder en liberal Venstre mand. Som bruger i Klinting Vandværk A.m.b.A. bliver man HVERT ÅR inviteret til generalforsamling, hvor drift og regnskab bliver gennemgået, og hvor bestyrelsen bliver valgt bland medlemmerne. Ligesom i vandværkerne mange andre steder i kommunen. Se det er liberal tankegang. Hvorfor kan man ikke overgive andre forsyningsselskaber til amba’er. De ”gamle” kommuner havde hver deres renovationsordning med genbrugsplads. Det ville passe os fint i Blaabjerg, og garanteret også i de øvrige gl. kommuner af køre disse virksomheder i amba-form. Ligesom vandværkerne skal sende takstblade ind til kommunen til godkendelse, kunne dette også ske her. Vi ville så få en hårdt tiltrængt decentralisering, som ville give decentral administration. Det i øjeblikket meget fokuserede tema – UDKANTSDANMARK skulle nødigt køre videre med UDKANTSVARDE.

!! n NYTé!r artiklne ent meside k m m Ko å hjem nstre.d p de.ve var

Fremtidens erhvervs-computer på dit bord i dag!

Stationsvej 15 · 6800 Varde

Tlf. 75 26 42 82 Sælger og supporterer Apple produkter til erhverv

Biltlf. 40 46 42 82

75 26 02 36 • info@simplesoft.dk

Uden ansvar - Af Stig Leerbeck

Redaktørens uforblommede!

Lene Espersens badeferie:

Bestyrelsen 2010

Så du røgen?

Formand.: Karl Barslund, tlf. 75 28 89 79 barslund@hennebjerg.dk

En gang imellem hænder det, at danske medier og dele af befolkningen indgår en symbiotisk tilstand, hvor forargelse og sensationslyst skruer sig op i højder, der får en islandsk askesky til at ligne røgen fra et udbrændt stearinlys.

Næstformand (genf. valgt): Kristian Sigaard Tlf. 75 24 54 97 · sigaard@email.dk

Man kan undres over at dele af den danske befolkning i den grad kan lade sig frydefuldt forføre af den smålige forargelse, der vel dybest set har sit udspring i misundelse. Misundelse over ikke at turde eller evne succes eller blot misundelsen over at en minister har tid til at tage på ferie. Hvad ved jeg! Pinligt og småligt er det, men med et læsertal til Ekstra Bladet på over 400.000, må man vel forvente at den slags smålighed lever og har det godt i dagens Danmark. Langt større ansvar har den såkaldt seriøse del af den danske presse, der åbenbart ikke evner at se ud over de daglige læsertal. I stedet for at hævde en vis grad af anstændighed kaster de sig ræbende ud i kapløbet om at træde mest muligt rundt i historien, sålænge det kan vække forargelse i hykleriets højborge.

Hvor blev de kritiske journalister af? Hvor var den kritiske journalist, der gik mod strømmen og vinklede historien på en måde, der kunne have fået dobbeltmoralen og hykleriets Danmark til at trække sig ned mellem guldvbrædderne, hvor det hører hjemme? Hvor var journalisten, der turde spørge, hvad Lene Espersens ferieplaner ragede de nyfigne forargede danskere og ud fra hvilke forudsætninger de kan vurdere om Lene Espersen skal holde ferie eller mødes til kaffe med den amerikanske udenrigsminister? Der turde spørge om man måske et øjeblik havde glemt at Hillary - så kendt hun end er - IKKE endte som præsident? Hvor var jounalisten, der turde spørge om befolkningen har krav på at kendte politikere krænger deres privatliv ud til offentlig beskuelse for at retfærdiggøre manglende deltagelse i et møde? Der kan trods alt gemme sig rigtigt meget mere bag en teenagers forstuvede ankel eller en Mallorca-ferie, end hvad smålighedens Danmark kan forestille sig i sin sygelige trang til lunken sladder. Rent ud sagt, savner jeg journalisten, der ikke har glemt den højere mening med sit fag. Som tør og vil oplyse danskerne på tværs af lynch-stemninger og selvbe!! n NYTé!r artiklne staltede folkedomstole. t e Dén journalist markemenmmesid.dk Kom rer sig desværre mest je enstre på h ved sit fravær! d r e.v

Næste nr af View planlagt til at stå i ungdommens tegn I den anledning har VenstreViews redaktion afholdt møde med 4 medlemmer af Venstres Ungdom i Varde, der har indvilget i at medvirke ved tilblivelsen. Bladet vil blive udgivet i ekstraoplag og omdelt på gymnasium og handelsskole 15

Kasserer/Janderup Billum: Knud Richard Thomsen Tlf. 75 25 80 52 knudrichard@post.tele.dk Sekretær, Genf.valgt Inger Nielsen, tlf. 75 26 41 71 vidda@mail.dk Alslev: Torben Pallesen, tlf. 20 68 98 64 torben.pallesen@gmail.com Blåbjerg: Ib Hansen Tlf. 75 25 14 34 · anib@bbsyd.dk Blåvandshuk: Peter Nielsen, tlf. 75 27 27 00 peternielsen.venstre.dk@gmail.com Fåborg/Agerbæk: Henrik Sørensen Tlf. 75 19 67 09 · mari-an@bbsyd.dk Hodde/Tistrup: Carsten Mortensen Tlf. 75 29 96 29 · dmcm@mail.dk Horne/Sig: Mads Sørensen Tlf. 21 26 81 53 madsfarmer@yahoo.com Næsbjerg: Elin Baunsgård Uhre Tlf. 75 26 71 49 · uhre@tdcadsl.dk Skovlund/Ansager: Poul Henrik Hansen Tlf. 75 29 23 37 · lundsvang@os.dk Starup: Steffen Feddersen Tlf. 97 42 74 57 steffen.feddersen@kinnarps.dk Varde:Thomas Peder Rosenberg Tlf. 20 48 05 07 rosengaarden@post.tele.dk Ølgod og omegns: Bent N. Rasmussen Tlf. 75 24 62 81 · bnras@sol.dk Øse: Peder Foldager Tlf. 75 29 81 68 peder.foldager@hansen.mail.dk Årre: Niels Bach Tlf. 75 19 24 94 · niels.bach@c.dk LOF: Svend Levin Skovdal Tlf. 75 19 61 91 · levin@os.dk VU: Rasmus Puggaard Hansen Tlf. 21 76 38 05 eminemstyrer@hotmail.com Genf.valgt: Stig Leerbeck Tlf. 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com Genf.valgt: Stanley Johansen Tlf. 20 99 52 07 hennegaard@privat.dk Fmd kandidat bestyrelsen: Gunnar Ditlevsen, tlf. 75 26 02 99 g.ditlevsen@mail.dk Regionsbestyrelsesmedlem Niels Åge Henriksen Tlf. 75 25 03 84 · topgaard@ofir.dk Byrådets rep: Bøje Meiner Jensen Tlf. 75 24 50 50, bomj@varde.dk

Afsenderadresse: VenstreView , Lundvej 26, 6800 Varde

Af Torben Pallesen

Politisk mord i Danmark? Ja det sker - og ofret hedder Sandheden! "Afgrunden er nær - arbejdsløsheden er foruroligende høj" lød det fra Villy Søvndals mund. Indtil da havde jeg ikke taget nævneværdig notits af venstrefløjens udgydelser; men nu... orrekt; Arbejdsløsheden er stille men sikkert krøbet i vejret i kølvandet på den såkaldte finanskrise. Den er nu nået et niveau, der ligger et par procentpoint under, hvad det socialdemokratiske koryfæ, Poul Nyrup Rasmussen tilbage i 90-erne kaldte for fuld beskæftigelse.....så hvor f.... er sandheden? Et nærmere eftersyn af oppositionens meritter i den seneste tid viser, at det ikke er det eneste tilfælde af fejlinformation, løgn og manipulation, vi har stået model til! Et andet venstrefløjsmantra er, at der er skåret ned på velfærden i Danmark siden vi fik en borgerlig regering i 2001. ealiteten er, at der er tilført 66 mia. ekstra til velfærd. De mange ekstra milliarder betyder, at det har været muligt at ansætte over 30.000 flere medarbejdere i den offentlige sektor fra 2002 til 2009 (3. kvartal). Det betyder flere medarbejdere til at sikre god kvalitet i sundhedsvæsenet, plejesektoren mv. Det er særligt på de borgernære områder som sund-

hed, uddannelse, ældrepleje og børnepasning, vi bruger velfærdspengene. Ligeledes hævdes det, at skattereformen har beskåret en almen LO families månedlige rådighedsbeløb siden 2001. Faktum er, at der er tale om en forbedring på ca. 3.000 kr. månedligt for en sådan LO-familie, men den slags vinder jo ikke stemmer til venstrefløjen...og stemmer vil de have... ækken af løgne er lang og vidner om en venstrefløj i panik og så ofres sandheden gerne på magtens alter. For at hjælpe eventuelle tvivlere på rette vej har Venstre lanceret en hjemmeside, som kan hjælpe til at "skelne mellem sandheden og løgnen" som det så smukt udtrykkes i Anne Linnets sang: "Tusind stykker". Gå foråret i møde med et kig på www.tjekligefakta.dk og nyd sommeren med sandheden i baghånden, når verdenssituationen drøftes henover hækken med en kælderkold i hånden. God sommer herfra!

!!! parket NYT ér Ssiden t n e m mme .dk Kom je enstre på h .v varde

Deadline til næste nr. er 8. august Sendes til: E-mail: venstreview@gmail.com

VenstreView udkommer igen d. 1. september 2010 16