Fremtiden for Varde kommune
Se borgmesterens bud på siderne 5-6
Skal 7. kl at! b e d flyttes? Skole Se skole-debatten på siderne 11-16
Fattigdom - også vores problem
s. 8-9
Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune • 2009 - 1
En tilfreds formand Med tre vel overståede opstillinger er det en tilfreds formand der her i Venstre View kan præsentere resultatet. VenstreView nr 1 årg. 3 Medlemsblad for Venstre i Varde Kommune Udgiver: Venstre i Varde Kommune Bladets adresse: Venstre View Porsevej 18, 6800 Varde Bladets internetadresse: www.venstreview.dk Ansvarshavende redaktør: Stig Leerbeck Porsevej 18, 6800 Varde Tlf.: 75 26 02 36 stigleerbeck@mac.com I redaktionen: Martin Hansen Tlf.: 75 29 72 61 Grødevej 8, 6823 Ansager martin_h@adr.dk Inge Vad Wodskou Tlf.: 75 22 41 64 Lundvej 26, 6800 Varde wodskou.varde@mail.tele.dk Christian Jensen Tlf.: 75 16 90 58 Dyrbækvej 1, 6818 Årre chrrousth@post.tele.dk Torben Pallesen Tlf.: 20 68 98 64 Torrupvej 51b, Alslev, 6800 Varde torben.pallesen@gmail.com Produktion: SimpleSoft DK
Den 19. Januar blev Gylling Haahr som ventet, og uden modkandidat valgt som Venstres borgmesterkandidat, og Thyge Nielsen og Preben Friis-Hauge blev i et tæt løb med Niels Aage Henriksen valgt som vore kandidater til regionsrådsvalget. Den 4. Febuar fandt de lokale vælgerforeninger deres kandidater til Byrådsvalget. 13 gengangere og 12 nye blev indplaceret på listen. Vi kom desværre ikke helt i mål, der er 2 pladser som endnu ikke er besat, men der arbejdes fortsat på sagen, så det skal nok lykkes at få listen fyldt. Der er endnu ikke sat navn på VU´s kandidat på listen. Jeg er I øjeblikket i kontakt med 4-5 unge mennesker, der har vist interesse for VU. Når dette blad er på gaden, håber jeg at der allerede er afholdt et opstartsmøde med de nye VU’er. Får vi dem først sat i gang, finder de sikkert hurtigt deres kandidat. Der har i forbindelse med opstillingerne været meget omtale i pressen, så også her kan formanden kun have grund til at være tilfreds. Der har virkeligt været fokus på Venstre, og ingen kan være i tvivl om at det er os der har hovedrollen på den politiske arena. Lad os fortsætte i den frem til valget.
Tak og tillykke Der skal lyde et stort tillykke til alle de valgte kandidater og en tak fordi i har mod på det politiske arbejde. Der venter jer en spændende periode, fra nu og frem til valget. Held og Lykke til er alle, må de
e r t s n e V r e l k n i V
Karl Barslund Fmd. Venstre i Varde Kommune
bedste vinde og i andre få en rigtig god oplevelse.
Generalforsamling Kommuneforeningens generalforsamling afholdes d. 17. Marts i Horne hallen, Jeg vil gerne opfordre til at man møder op, og giver sit besyv med. Jeg kan oplyse at der er ledige pladser i bestyrelsen, to af de generalforsamlingsvalgte har valgt at stoppe, så har du lyst til at arbejde med politik og organisation, så er muligheden her.
Valg til EU-Parlamentet Valg til EU-Parlamentet afholdes søndag d. 7. Juni. Næste nummer af Venstre View udkommer ugen før, og vil have valget som tema. Fra nu og frem til valget vil der blive flere muligheder for at møde vor kandidat Anne E. Jensen: på et udvidet bestyrelsesmøde, på Varde-messen, til Gundlovsmøde og div. arrangementer. Hold øje med annoncering i dagspressen, Anne E. Jensen er en dygtig EU-politikker der fortjener din opmærksomhed og stemme.
Knud Richard Thomsen Kasserer i Venstre i Varde kommune, 47 år single med søn på 3 år. Uddannet landmand.
Erhverv:
Gårdejer.
Fritidssysler:
Lego, så det klodser. For de vantro: Se: www.sitecenter.dk/legomodeljernbane Tog står også på hitlisten
Ferieform:
Ud og opleve noget
Forsidebilledet: Varde fra syd 2008
Andre tillidshverv:
Sidder også på pengekassen i det lokale gymnastik udvalg
Underskrevne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Venstres og/eller redaktionens holdning.
Hvor længe i Venstre:
Høh.... vel 15-17 år.
Omdeling: Østjyllands Postcenter Oplag: 1500 ekspl.
Venstre Vinkler vil fremover i hvert nummer sætte spot på og kigge bagom en af den lokale organisations topfolk. Redigeres af Torben Pallesen. 2
Kan det ustyrlige styres? Kommunerne overtog i forbindelse med strukturreformen ansvaret for handicappede og udsatte børn, unge og voksne (det specialiserede socialområde). Formålet var at udnytte og skabe bedre sammenhænge i behandlingen for borgere med behov for de specialiserede tilbud i deres eget nærområde i de større kommunale enheder. Der lå også et ønske om et økonomisk rationale på et serviceområde der gennem en årrække havde vist en betydelig større vækst end øvrige kommunale udgifter. De senere års stramme økonomiaftaler med stort set nulvækst mellem regeringen og KL har øget fokus på økonomisk styring, og de aftalte servicerammer har også i Varde Kommune betydet besparelser på andre servicetilbud til kommunens borgere på grund af overskridelser af budgettet på det specialiserede socialområde. Også selv om budgettet til netop dette område i de senere år hvert år er tilført øgede midler i forhold til andre kommunale kerneområder som f.eks. ældreområdet og folkeskolen.
Det kan styres Det nævnte område er menneskelig følsomt, og har naturligt stor bevågenhed i offentligheden og hos pressen. Det gør det til en endnu større udfordring at styre det økonomisk, men det kan styres. Det kræver dog både mod og vilje, fra såvel det politiske som det administrative niveau. En spørgeskema-undersøgelse foretaget af KL i slutningen af 2008 dokumenterer dette. 73 af landets 98 kommuner har svaret på undersøgelsen. Svarene viser klart, at de mest styringspositive kommuner samtidig er de kommuner, hvor der i mindst grad gives tillægsbevillinger til området, mens de mest styringsskeptiske kommuner er dem der i størst grad giver tillægsbevillinger til området. Nogle kommuner er således ikke alene mere optimistiske end andre over for, om det specialiserede socialområde kan styres, de har kort og godt anvendt en række styringsredskaber og derved formået at et aftalt serviceniveau og økonomien er holdt i balance.
Nyt turistoplæg fra Venstre Turismeordfører Hans Christian Thoning har fremlagt Venstres nye turistoplæg i folketinget.
Hans-Jørgen Gammelgaard V-gruppe-fmd., Varde Byråd
Politikernes ansvar Ansvaret for at vi i Varde Kommune får udviklet en styringskultur ligger efter min mening helt klart hos kommunalpolitikerne. Vi har ansvaret for at opstille klare krav og retningslinier til det administrative niveau, så hele organisationen kender det aftalte serviceniveau, og den løbende opfølgning på både udgifts og aktivitetsudviklingen på de enkelte områder. Aftaler for reaktioner hvis der er tegn på at budgettet skrider, eller endnu bedre forebygge i tide så situationen ikke opstår, skal også være meldt ud. Visitationen af borgerne med behov for et tilbud inden for det specialiserede socialområde er et vigtigt element i sammenhængen og administrationen i det daglige. Det er vigtigt at økonomien er et beskrevet parameter når der beskrives et antal fagligt forsvarlige alternativer til et givent tilbud til en borger. Rummelighed i normalsystemet har været i fokus de senere år, og bør stadig have høj prioritet via nye initiativer til udvikling af nye metoder og tiltag. Andre kommuner har haft succes både fagligt og økonomisk ved nye tilbud i nærområdet, når det drejer sig om tilbud til især sårbare børn og unge. Andre kommuner har gjort og har erfaringer og viden om forvaltningen af dette kommunale serviceområde, som vi i Varde Kommune naturligt vidensdeler og sammenligner os med, tiltag som er afprøvet andre steder med gode resultater bør helt klart indgå i en vifte af nye tiltag her i fremtiden. 3
Turisme er blevet et globalt erhverv, og verden over oplever erhvervet i disse år en enorm vækst. Det har fortsat et stort vækstpotentiale. Venstre skitserer i dette oplæg, hvilke initiativer, der kan styrke dansk turisme i årene fremover. Målet er, at Danmark skal øge vores andel af den internationale turisme, blandt andet gennem en bedre og mere enstrenget turismeindsats. Se hele oplægget på venstres hjemmeside www.venstre.dk. Oplægget bliver præsenteret af Hans Christian Thoning på et møde på Hvidbjerg Strand Feriepark den 4. maj 2009 for turistorganisationerne i Varde Kommune, efterfølgende er der politisk træffetid fra kl. 17 – 18.00. Vi arbejder i kandidatbestyrelsen med masterplanen for 2009 – 2011, som indeholder i planen frem til det forventede folketingsvalg i foråret 2011. isionen er en videreudvikling af Hans Christian Thoning’s tætte kontakt til nærmiljøet. Han skal være det foretrukne valg, når der skal skabes kontakt til Christiansborg, - uanset partifarve. Målsætningen er at blive genvalgt, endnu mere klart, som hele Varde Kommunes repræsentant. I 2009 kommer der først EU Valget den 7. Juni 2009, derefter regions- og kommunalvalget den 17. November 2009. Derfor vil disse valg komme til at fylde meget, men Hans Christian Thoning vil sammen med kandidatbestyrelsen stå til rådighed og hjælpe til ved begge valg. I 2010 vil der komme aktiviteter, der skydes i gang med et Kick OFF Møde, medens foråret 2011 vil stå i valgkampens tegn, med fokus på de sidste 21 dage. Som opfølgning på sidste års besøg kommer Miljøminister Troels Lund Poulsen igen til Skallingen, når køerne skal på græs.
V
Formand for kandidatbestyrelsen, Gunnar Ditlevsen
Udsigten var tåget og vejen frem kunne være usikker og glat – ikke ulig forholdene for vore folkevalgte, tænke Deres udsendte mens han onsdag den 4. februar om aftenen forventningsfuldt begav sig mod Horne-Hallen.
Super onsdag – set fra gulvet.. af Torben Pallesen Så kom resultatet fra Varde, hvor der skulle vælges 5 kandidater; hvem blev det og hvordan var rækkefølgen? Alle samledes med spænding og fik resultatet.
Kampvalg eller… Her skulle alle Venstre´s kandidater til Kommunalvalg 2009 nemlig samles efter at der var afholdt opstillingsmøder i lokalforeningerne i hele Varde Kommune inden for de samme timer. Opstillingsmødet i egen forening havde været en samling af 9 personer incl. den potentielle kandidat, så ordstyreren havde for at sætte lidt liv i kludene begæret skriftlig og hemmelig afstemning!
Et godt hold
Afstemningen gik som forventet med 9 stemmer for den samme kandidat – æv intet kampvalg denne gang heller…! Med frydefuld gysen gik tankerne til de foreninger, hvor man vidste at der kunne blive kampvalg…
Hvem var de heldige? Vel fremme i Horne Hallen blev man vidne til at kandidaterne dukkede op én efter én - når én af de ”sikre” kandidater dukkede op, mødtes de ofte af et råt men kærligt ”Hvad søren tog de dig igen…?!” mens man med spænding imødeså resultatet fra andre foreninger. Journalisten fra Jyske Vestkysten var kørt for en kort bemærkning; men tilbage var fotograferne som knipsede løs, mens de ventede på at kunne tage det forjættede gruppebillede af det samlede hold til Kommunalvalget.
Der var glæde over genvalg til de stærke kort og fornøjelse over de nye navne, hvor der skulle skiftes kandidat. ”Det er saftsusemig et godt hold” udbrød anfører Gylling Haahr, da han sidst på aftenen kunne kigge ned over listen. Hele holdet stillede op til fotografering – en øvelse med megen møven frem og tilbage, udskiftning af pladser og lidt skubben og grin undervejs. Dette fik én af de garvede organisationsfolk til at udbryde at; ” Efter dette måtte den kommende konstituering virke som en søndagsskoleudflugt”!
Huller i listen Tilbage stod en liste med nye og erfarne navne samt et par huller, hvor det endnu ikke var lykkedes at finde en kandidat – dette ser vi frem til og glæder os til at komme i gang med valgkampen – nu har vi i hvert fald et stærkt hold at stille til skue for vælgerne!
LOF-Varde
Annebergs Limtræ A/S • Lundtangvej 16 • Lunde • DK-6830 Nørre Nebel Tlf. 75 28 21 33 • Fax 75 28 22 38 • www.annebergslimtrae.dk 4
Skoleleder Lars Hago Møller Tlf. 75 26 18 33 email: varde@lof.dk www.lof.dk/varde
View har her i et valgår bedt borgmesteren bruge de langsynede briller på Vardes udvikling fremover:
Varde Kommune i de kommende år Der er nu gået godt og vel 2 år siden kommunalreformen trådte i kraft. Mange kræfter er brugt på at få den nye kommune til at fungere. Jeg skal ærligt erkende, at der stadig er områder, hvor tingene kan gøres bedre. Det arbejder vi ihærdigt på. et er nok de færreste, der har en fornemmelse af, hvad det indbærer at fusionere 5 kommuner og noget af personalet fra et amt, og så oven i købet i en tid med højkonjunktur.
D
Flot placering Alt dette taget i betragtning, så kan vi vist godt være tilfredse med, hvad vi har nået indtil nu. Vi bliver jævnligt målt af organisationer og af pressen. Der vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at vi ligger meget flot placeret, sammenlignet med andre kommuner. Der er for nylig kommet et par undersøgelser fra Dansk Industri og fra Håndværksrådet, som bl.a. placerer os meget flot på områder som: lavt sygefravær blandt vore ansatte, effektiv udnyttelse af skattekronerne og høj tilfredshed med virksomhedernes samarbejde med kommunen. i er også den kommune her i landet, V der har lavet flest miljøgodkendelser inden for landbruget (Varde-modellen), og så har vi produceret og godkendt 25 lokalplaner sidste år – nærmest i regionen ligger Esbjerg og Vejle med hver17. Endelig har vi behandlet over 2000 byggesager i 2008. Vi har efter det første år fået evalueret vores administrative organisation, og har foretaget de fornødne tilpasninger, så serviceringen af borgerne er blevet bedre.
Også den politiske organisering bliver tilpasset inden næste byrådsperiode, og det er allerede bestemt, at antallet af byrådsmedlemmer bliver ændret fra 31 til 25.
Store opgaver Af store opgaver indtil nu, ved siden af den daglige drift, skal blot nævnes i flæng: • harmoniseringen af indtægtssiden og diverse serviceydelser • ældre-/plejeboligplanen • ny madordning for pensionister • opdeling af forsyningsområdet i 6 aktieselskaber og desuden: Campus, Hjertecenter Varde, HelthcareCenter i Blåvand, Dyrvigs projekt på Sct. Jacobi grunden samt diverse større og mindre udstykningsområder i hele kommunen
Af Gylling Haahr, Borgmester Varde kommune
Fremtiden Vi skal for det første hjælpe hinanden med, at Venstre får et rigtigt godt valg den 17. november 2009. Vi vil meget gerne måles på de resultater, vi har nået indtil nu. Jeg er overbevist om, at vi har fået sammensat en meget stærk Venstreliste til næste valg, som kan medvirke til, at vi kan beholde borgmesterposten. Inden valget er der nogle ting, vi skal have på plads. Ifølge gældende regler, så skal vi have en ny kommuneplan på plads inden udgangen af dette år. Det er en stor opgave og vil betyde en del møder rundt om i kommunen i løbet af året. Til gengæld vil vi få et nyttigt redskab, som kan lette arbejdet i forbindelse med lokalplansager i de kommende år. Vi skal også have skoleudviklingsplanen på plads i løbet af kort tid, og gerne inden valgkampen for alvor sætter ind. Hovedemnerne er her evt. udbredelse af helhedsskole i hele kommunen og endelig 7. klassernes placering fremover.
Budgettet
Udviklingsrådende Som noget meget positivt har vi få etableret 9 udviklingsråd, som yder en kæmpe indsats for udviklingen i hver sit område i kommunen. Vi har en meget fin dialog med disse råd, og resultaterne begynder nu at vise sig - ikke mindst efter at vi har fået mulighed for at uddele op mod 3 mio. kroner om året fra LAG-midlerne.
5
Forinden vi kan godkende budgettet for 2010 skal vi have styr på, hvilket økonomisk råderum, vi har fremover. Vi har problemer med niveauet af begge de to store kommunale finansieringskilder: indkomstskatten og den kommunale udligning. På begge områder får vi for lidt ind i kommunekassen i forhold til det reelle udgiftsbehov. ... fortsættes næste side...
Som jeg tidligere har skrevet i Venstre View, så er vores skatteprocent blevet fastlåst på et for lavt niveau (0,2 under landsgennemsnittet), og det betinger, at vi ganske enkelt ikke kan yde den service, som borgerne efterspørger.
Send flere penge Et andet problem er det kommunale udligningssystem, som har det principielle udgangspunkt at skulle udligne de økonomiske forskelle mellem de 98 kommuner i Danmark, så valget mellem skatteniveau og serviceniveau er nogenlunde ens i alle kommuner. Men virkeligheden har desværre vist sig at være temmelig langt fra dette ideal, og nu har en række sydfynske kommuner gjort oprør. De sydfynske kommuner påviser, at deres reelle sociale udgifter er langt større end det indeks, som ligger til grund for den kommunale udligning. Også Varde Kommune taber på den kommunale udligning. Det uafhængige statslige analyseinstitut KREVI har således i rapporten “Mere lige end før - kommunernes økonomiske grundvilkår 2007” beregnet Varde Kommunes samlede udligningsmæssige underskud til 1.367 kr. pr indbygger, svarende til ca. 69 millioner kroner - heraf stammer de 37 millioner kroner fra en underkompensation på det sociale område. Det er noget, vi skal have løst i KL-regi i de kommende måneder gennem en række møder, som begynder omkring 1. marts.
Mens kriserne raser Selvom krisen nu også er nået til Varde Kommune, og helt givet vil dæmpe nogle aktiviteter for en tid, så har vi en meget alsidig erhvervssammensætning, som kan vise sig at blive en styrke for området. I et tæt samarbejde med Sydvestjysk Udviklingsforum (Tønder, Esbjerg, Fanø, Vejen og Varde Kommuner), som jeg er formand for, har vi hele tiden fokus på, hvad vi er gode til i det sydvestjyske, og hvad vi skal udvikle på. Indtil nu har vi kigget meget på turismen, og har for nylig fået bevilget 16 mio. kr. til for alvor at gøre dette område til en turistdestination. Det næste, vi måske kaster os over, er bioenergi og udviklingen af alternativ energi i det hele taget. I de kommende år vil vi fortsat gøre alt for, at der flytter nye borgere til kommunen. Vi har en klar strategi her for, og indtil videre ser den ud til at være lykkedes, idet vi siden kommunesammenlægningen har haft en befolkningstilvækst på ca. 700 borgere – stik imod Danmarks Statistiks forudsigelser.
De helt store ændringer Med de store ændringer, der er sket og vil ske i Varde Midtby, som følge af flytningen af Sct. Jacobi Skole og flytningen af Varde Handelsskole ud til Campus, har vi fået en historisk mulighed for at præge udviklingen af den gamle middelalderby. Vi har nu sammen med en lang række borgere fået mange gode og spændende ideer på bordet, som vil blive indarbejdet i den nye kommuneplan.
Administrationen samles Vi er også i gang med en større opgave med hensyn til at få administrationen samlet i Varde. Det er ganske enkelt ikke muligt at høste flere rationaliseringsgevinster, inden vi har fået administrationen samlet på Bytoften og på Varde Sygehus. Vi er langt inde i processen, og forventer at den første indflytning på Varde Sygehus kan finde sted ved udgangen af 2009.
På vejsiden har vi fortsat nogle problemer, for vi fik jo ikke en ny motorvej op gennem Sønderjylland i det nyligt afsluttede trafikforlig frem mod år 2020. Det skal ikke afholde os fra at varme op til det næste forlig, og med hjælp fra tysk side, har vi nu fået de allerbedste argumenter for, at vi skal have en ny motorvej op gennem midten af Sønderjylland, og at man skal undlade at udbygge motorvej E45 fra Kolding til grænsen. Den 27. feb. 2009 har vi et møde med folketingets trafikudvalg, hvor vi vil præsentere denne plan. En udvidelse af hovedvej 12 fra Korskroen til Varde trænger sig også på, og denne strækning skulle vi gerne snart have en afklaring på.
Bedre trafik Hvis både turisme- og erhvervsudviklingen skal lykkes, er det nødvendigt med ordentlige veje og transportmuligheder, og den kollektive trafik skal for alvor kigges efter i sømmene. Alt tyder på, at jernbaneforbindelserne bliver bedre i den vestlige del af kommunen, med halvtimes drift fra Varde til Esbjerg og med timedrift til Nr. Nebel og Skjern.
Fremtiden I de kommende år skal vi fastholde Varde Kommune som et godt sted at bo, leve og arbejde. Det må være hovedmålsætningen, og det forudsætter: - at vi fortsat arbejder på at gøre Varde Kommune til en attraktiv bosætningskommune - at vi sikrer gode rammebetingelser for et aktivt kultur- og fritidsliv, og - at vi fører en aktiv og fremadrettet erhvervspolitik Hvad der ellers vil ske i den kommende byrådsperiode er svært at give et bud på, da vort samfund er i hastig forandring, og nye og krævende opgaver hele tiden bliver lagt ud til kommunerne.
Højvangvej 9 • Nordenskov • 6800 Varde
• Alt i landbrugsarbejde • Entreprenørarbejde • Kloakarbejde • Anlægsarbejde • Skovrydning • Dræning Kvalitet er aldrig en tilfældighed, men resultatet af en målbevidst indsats! Tlf. 75 29 85 88 • www.skamstrup.dk
6
Området for almén menneskelighed ”Hvert enkelt menneske er enestående, og alle er lige værdige.” Ordene her er taget fra ”Lundens” værdigrundlag. Og det er netop den helt store udfordring og opgave, når det handler om social- og handicapområdet. forbindelse med kommunesammenlægningen, fik kommunerne en del nye opgaver. Områder, der kan betegnes som specialistfunktioner, og derfor også stiller store krav til ekspertisen. En ekspertise, som heldigvis fulgte med på de enkelte institutioner. Samlet set er det en spændende og omfattende opgave at få sammenhæng i de nye områder, og få det til at fungere i det kommunale fællesskab.
I
delse og daglig drift fra ”Krogen”. Vi har nogle udfordringer med placeringen i forhold til Jacobi skole. Men vi skal finder en fornuftig løsning, så vi kan få et rigtig godt og bredt tilbud til vore unge med fysisk og psykisk handicap. Solsikken er en specialbørnehave med plads til 12 børn med handicap. Her er vi også privilegeret, ved at have en meget høj faglig viden. Vi arbejder med forskellige muligheder, for at sikre at vi fortsat kan have grundlaget for en sund og god institution.
To institutioner med forskellige opgaver, men begge kendetegnet ved stor faglig dygtighed og stort engagement i det daglige. Det sidste nye er at vi lige har fået tilsagn om statstilskud på 3.3 millioner til at bygge et plejehjem for misbrugere.
Økonomi er ikke alt men det hjælper
Institutionerne Lunden: Ser vi lidt på de enkelte områder, er ”Lunden” i Varde et af ”fyrtårnene” inden for sit felt. Her er målgruppen senhjerneskadede, altså mennesker, der har fungeret helt normalt, og så er blevet ramt af sygdom, trafikulykke eller andet. Et besøg på ”Lunden” giver altid stof til eftertanke. Her er mennesker, der er blevet ramt, så en almindelig hverdag skiftes ud med et liv, hvor det er de helt basale ting der skal arbejdes med. Medarbejderne på ”Lunden” formår at yde en helt enestående indsats. Man kan kun blive imponeret over den begejstring og indlevelse der vises i det daglige. Ledelse og medarbejdere er hele tiden opmærksomme på nye udfordringer og nye muligheder, så man kan være på forkant, og fortsat være de specialister, der er brug for. Vi arbejder også på at den ekspertise der findes på ”Lunden” kan blive til gavn for andre grupper i Varde kommune. Krogen: ”Krogen” er et tilbud til handicappede børn og unge. Et tilbud om aflastning, så den enkelte familie kan få hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen. Kigger man indenfor hos ”Krogen” er der en flok meget forskellige brugere, der har det tilfælles, at de har brug for hjælp til at klare hverdagen. ”Krogens” tilbud er meget vigtig for at de mange familier, der til dagligt yder en fantastisk indsats med at tage sig af deres handicappede børn. ”Krogen” fremstår i dag med moderne og tidssvarende rammer og med en ekspertise, der giver os mange handlemuligheder i de kommende år. En af dem er at opføre et bofællesskab for unge, placeret nabo til ”Krogen” med le-
Af Erik Buhl Fmd. Social - & handicapudv. (V)
Indsatsområderne Psykiatriområdet er også blevet en større opgave i kommunen. Her er der en deling af opgaven mellem Regionen og Kommunen. Vi har et rigtigt velfungerende korps, der dagligt yder en kæmpeindsats for de mennesker, der er ramt af psykiske problemer. Vi arbejder i øjeblikket meget målrettet, på at få etableret et døgntilbud i kommunen. Et tilbud, der kan være til gavn for den enkelte og samtidig være med til at undgå indlæggelse. Vi håber, at der er en løsning i løbet af nogle måneder. Bo og handicapservice er et meget vigtigt led i forhold til vore mange medborgere med psykisk og fysisk handicap. Her har vi et korps, der har ansvaret for vores bofællesskaber, klubtilbud, og i det hele taget er lige der, hvor de skal være, i forhold til de mennesker, der har brug for det. Her har vi et område, hvor det er lykkedes rigtig godt, at sammenlægge fem kommuner og amtet. Værkstederne i Varde og Ølgod er et vigtigt tilbud til vore brugere. Her får de enkelte mulighed for at løse forskellige opgaver, er med i social samvær på tværs, og dermed med i en hverdag, der byder på forskellige muligheder. Misbrugsområdet Et af indsatsområderne under vores udvalg er misbrugsområdet. Her gælder det både alkohol, narko m.m. Vi har en meget stor viden og hjælp i dagligdagen på ”Bøgely” og i ”Paraplyen” 7
Kigger vi samlet på social og handicapområdet, har det været en omfattende opgave at få det lagt sammen i Varde kommune. Med stor åbenhed og en konstruktiv tilgang fra de enkelte områder er vi nået rigtig langt. Økonomisk er det også et område med store udfordringer. Mange af opgaverne er lovbestemte, og afhængig af det antal borgere, der har brug for hjælp. Derfor er der meget opmærksomhed på at have fokus på det enkelte menneske, og også samlet give de bedst mulige tilbud indenfor den økonomi vi har til rådighed. Fem sydfynske kommuner har rejst en problemstilling omkring manglende udligning for overtagelse af sociale opgaver. Det ser ud til at vi her i Varde kommune mangler ca. 37 millioner. (om året). Det vil vi selvfølgelig følge meget nøje de kommende måneder, og håbe på at der kommer en tilpasning, der giver os bedre muligheder for at få økonomien til at holde.
Grødevangens Terapi v/ Martin Hansen Grødevej 8 • 6823 Ansager Tlf. 75 29 72 61 www.grodevangen.adr.dk E-mail: martin_h@adr.dk Zoneterapi Vasusacbehandling Magnetfeltterapi Naturmedicin Behandling i eget hjem med gymnastik og kostvejledning
17 års erfaring
Regeringens udviklingspolitik får i disse år en mere og mere central placering i vores brede udenrigspolitik. Globaliseringen har betydet at fattigdom i dag ikke længere alene er de fattiges problem. De fattiges problemer bliver meget nemt til vores allesammens problemer. har de fleste af verdens fattige – Iviadag selv dem langt ude på landet i Afrika – mobiltlf, internet og tv en viden om, at livet ser helt anderledes ud i andre dele af verden. Det kan forståeligt nok lede til frustration og en følelse af uretfærdighed, som risikerer at blive omsat i konflikter, krige, radikalisering, illegale flygtningestrømme og anden ustabilitet som breder sig over landegrænser og kontinenter. Særligt ser vi i disse år hvordan tusindvis af unge, arbejdsløse afrikanske mænd hellere risikerer deres liv på den farlige og ulovlige vej mod Europa end at gå en håbløs fremtid i møde i landsbyen derhjemme. En fremtid uden håb om uddannelse, job, politisk medindflydelse eller andre muligheder for at forme eget liv og fremtid. resset på jordens ressourcer – i form af forurening og jagt på energikilder som f.eks. olie – betyder også, at kontinenter som tidligere var totalt uinteressante for den rige del af verden nu pludselig har fået stor strategisk betydning. Kinesere, indere, russere og andre stærke økonomiske magter er stærkt på vej ind i Afrika med lån, investeringer og løfter om bistand – mod til gengæld at få del i kontinentets energikilder og andre naturressourcer. Spørgsmålet er om de svage afrikanske stater kommer til at sælge for billigt ud af deres store værdier og om kineserne, inderne og russerne fravælger at bruge deres tilstedeværelse i Afrika til at presse på – og selv bidrage til – en demokratisk udvikling i landene. Faktisk er der en risiko for at de stærke økonomiske interesser i visse Afrikanske lande betyder at der bliver dækket over diktatorer og manglende demokrati. Det er godt at omverdenen i stigende grad interesserer sig for Afrika. Men vi skal hjælpe dem til at det er Afrika der vinder på denne interesse!
P
Afrika ligger 14 km væk I dag er det indlysende at vi – udover at være motiveret af en dyb medfølelse for mennesker i nød – også er drevet af en stærk egeninteresse i at skabe ro, stabilitet, demokrati og positiv vækst i verdens fattigste lande. Særligt Afrika – som er det kontinent der halter længst bagefter når det gælder afskaffelse af fattigdom. Hvis vi tæller i antal mennesker så er der flere fattige i Asien - men den økonomiske udvikling i Asien i disse år betyder at millioner af mennesker trækkes ud af fattigdom hvert eneste år. Omvendt er det
FATTIG
som at tiden står stille i Afrika. Og når vi yderligere husker os selv på at Afrika kun ligger 14 km fra Europa, så er det ikke så svært at forklare hvorfor Afrika i dag fylder mere i dansk udviklingspolitik end tidligere. Det er ganske enkelt nødvendigt – for dem og for os. Som udviklingsminister har jeg mulighed for – på helt tæt hold – af følge den ændring af Afrika´s strategiske betydning for resten af verden som finder sted i netop disse år. Det er utroligt spændende – både fagligt og menneskeligt. Via mine rejser til de danske programsamarbejdslande – som er de udvalgte lande der modtager mest bistand fra Danmark – får jeg et godt indblik i hvordan befolkningen lever i verdens fattigste lande og hvorfor der er så store barrierer for at skabe langsigtet udvikling.
- ikke k fattiges
Andet end økonomi Udvikling handler selvfølgelig om økonomisk bistand – men det handler så sandelig også om meget mere og andet. Nemlig vilje i modtagerlandet til at gennemføre reformer, til at skabe demokrati, til at bekæmpe korruption, til at modarbejde reaktionære traditioner og normer som undertrykker kvinder og forhindrer familieplanlægning mv, til at skabe gennemsigtighed i den offentlige forvaltning, til at skabe bedre vilkår for erhvervslivet, så flere lokale entreprenører starter virksomhed op og ikke mindst så flere udenlandske investeringer finder vej til Afrika og bidrager til at skabe arbejdspladser osv osv. Ja, der er nok at tage fat på. Og fordi disse forandringer ikke kommer af sig selv i takt med at vi sender flere penge, så er det afgørende nødvendigt, at vi hele 8
tiden er i tæt dialog med landene. Det gælder såvel vores medarbejdere på ambassaderne og de rådgivere vi ansætter til at hjælpe landene med at gennemføre de nødvendige reformer som det gælder mig selv som minister. Vi skal være i dialog med såvel politikere, erhvervsliv og civilsamfund i landene for at sikre os at de bakker op om de forandringer af samfundet og politikkerne som en positiv udvikling kræver for at lykkes. Er der for mange dele af samfundet som ikke har viljen til forandring, så kommer vi ikke langt med vores udviklingsbistand. Derfor har jeg prioriteret det meget højt at besøge alle vores programsamarbejdslande. Det har indebåret mange spændende rejser - særligt til Afrika. Rejser som har gjort indtryk på hver deres måde. Det er klart, at et besøg i Darfur´s
GDOM rekte måde end vi gør i den rige del af verden. Fattige mennesker – hvoraf de fleste lever i små subsistenslandbrug – lever fra dag til dag af deres afgrøder, af de få dyr de ejer og af den vand de kan hente i den nærliggende brønd. Klimaforandringer skaber ørkenspredning, oversvømmelser og andre forandringer i naturen og har som konsekvens, at fattige menneskers eksistensgrundlag kan forandres eller forsvinde på meget kort tid. Derfor skal vi i vores rådgivning og bistand til landene tage højde for klimaforandringer når der planlægges landbrugsreformer, infrastruktur, vandforsyning osv.
kun de problem flygtningelejre efterlader et andet indtryk end deltagelse i en konference i Ghana om fremtidens bistandsfinansiering. Begge rejser dog lige nødvendige og vigtige. For at give et indtryk af hvor bredspektret en udviklingsministers opgaver og rejser spænder kan jeg fortælle lidt om hvor forskelligartede rejserne i min rejsekalender for 2008 så ud.
Nøglen er vækst Sidste år besøgte jeg f.eks. Tanzania for at debattere klimaforandringernes betydning for de fattige lande og den bistand vi som donorer giver til landene. Klimaforandringerne rammer de fattige lande hårdest fordi fattige mennesker lever af jorden på en helt anden og langt mere di-
Afrika kommisionen Derudover har jeg besøgt både Etiopien og Mozambique i forbindelse med regeringens internationale Afrika-kommission. I kommissionen har vi – med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen - samlet nogle af de mest indflydelsesrige og vidende Afrika-eksperter i verden. Kommissionen har til opgave at komme med forslag til, hvordan vi får skabt arbejdspladser, bedre vilkår for det private erhvervsliv og dermed økonomisk vækst i Afrika. Disse spørgsmål har i alt for mange år været fraværende i dansk og international bistandspolitik fordi det i bistandsmiljøerne har været mindre ”fint” og mindre legitimt at tiltænke den private sektor en rolle som drivkraft for udvikling. Når man kigger på hvordan den økonomiske vækst i Asien i disse år trækker millioner af mennesker ud af fattigdom, så kan det undre, at modviljen mod at trække på det private erhvervsliv i Afrika stadig er så stor. Det vil vi ændre på. Derfor har Afrika-kommissionen holdt møder adskillige steder i Afrika 9
Af Ulla Tørnæs (V), Udviklingsminister
hvor vi har inviteret flere hundreder af indflydelsesrige lokale afrikanere til debat om hvordan vi styrker den private sektor og jobskabelsen i Afrika.
Næste stop Uganda Netop nu planlægger jeg en rejse til Uganda i marts som skal have fokus på kvinders vilkår. Mange steder i Afrika lider kvinder under at leve i samfund som er meget reaktionære når det gælder ligestilling. Mange kvinder har ikke selv mulighed for at vælge for mange børn de vil have, hvornår de vil have dem eller med hvem de vil have dem. Mange steder har kvinder ganske enkelt ikke retten til at bestemme over egen krop. Det er en stor ulykke for mange afrikanske kvinder og det er en stor ulykke for de afrikanske samfund der går glip af store menneskelige ressourcer når kvinderne stavnsbindes i hjemmet for at tage vare på 5, 7 eller måske 10 børn. Ofte får kvinderne så mange børn så de under ingen omstændigheder har råd til at sende dem i skole eller betale for sundhedsydelser til dem. Og kvinderne får ingen tid til at uddanne sig eller arbejde for noget som helst andet end at skaffe mad til børnene. Ofte er der så mange opgaver i hjemmet at særligt pigerne tages tidligt ud skole, så de kan hjælpe moderen med at hente vand osv. Derfor skal dansk bistand i større udstrækning bruges på at styrke kvindernes rettigheder, deres uddannelsesmuligheder, deres politiske indflydelse og deres juridiske og økonomiske rettigheder. På den måde bliver de stærkere og kan stille flere krav i familierne. Til gavn for dem selv og for de afrikanske samfund. ette var et lille udpluk. Meget arbejde foregår naturligvis også i mødelokaler i København, Europa og New York og andre steder, hvor det internationale donorsamfund mødes og drøfter donor-landenes helt nødvendige samarbejde. De fattige lande har ikke administrativ kapacitet til at føre selvstændige forhandlinger med 15-20 forskellige donorlande og have sådan nogen som mig på besøg hver eller hver anden dag. De skal bruge deres kræfter på at styre og allerhelst udvikle deres lande.
D
Danmark på det europæiske transportnet Danmark skal være en grøn vindernation – også på transportområdet. egeringens netop lancerede aftale om R fremtidens grønne transportpolitik rummer glimrende og ambitiøse tiltag for Vestjylland og for Danmark som helhed. Blandt andet betyder aftalen, at vejforbindelser til de danske havne skal styrkes, derfor færdiggøres nu motorvejen til Esbjerg Havn og samtidig åbner aftalen op for en forbedring af banegodstransporten til Esbjerg Havn. Men for Vestjylland er det helt centrale, at det i aftalen er besluttet at igangsætte en undersøgelse af, hvordan vi bedst muligt løser en af de meget store trafikale udfordringer i Jylland: aflastningen af E45. Enten ved at udbygge den eksisterende motorvej eller ved etableringen af en helt ny nord/syd-gående motorvej. Hvorvidt der bliver tale om det ene eller det andet, afhænger af konklusionerne på denne undersøgelse, eller med andre ord, hvor vi får mest for pengene. Både i 2011 og 2013 kommer opfølgningsrunder på den iværksatte undersøgelse med nye trafikale tiltag og der har vi mulighed for at få planerne om en ny jysk motorvej med.
Danmark i balance Min personlige ambition er, at vi får skabt et Danmark, der trafikalt hænger sammen. Et Danmark i balance. Der er et voksende behov for en udvidelse af motorvejsnettet i Jylland både til aflastning af E45 og for at knytte udkantsområ-
derne i Jylland tættere sammen med resten af landet. Det er stadig den dansktyske grænse, der er den væsentligste port for gods og det eksisterende motorvejsnet har simpelthen ikke kapacitet til den mængde gods, der transporteres ind og ud af landet. En motorvej i det jyske er således oplagt af flere årsager. Ved at etablere en ny motorvej med direkte forbindelse til det europæiske motorvejsnet, vil en stor del af den daglige trafik på E45 kunne flyttes. Samtidig viser beregninger, at det vil koste os mindre at anlægge en helt ny motorvej frem for at udbygge E45. Men det helt afgørende argument for en vestjysk motorvej skal måske findes uden for Danmarks grænser, og ses i sammenhæng med infrastrukturelle projekter, som man arbejder på syd for grænsen netop nu. I Tyskland udbygger man motorsvejsnettet med en ny tunnel under Elben vest for Hamborg, der kobles på motorvejen til Heide. Samtidig ønsker man fra tysk side at styrke og udvide samarbejdet mellem Hamborg Havn og Esbjerg Havn og af samme grund optimeres togdriften på strækningen. Disse tiltag fra tysk side er for mig at se en oplagt mulighed for i endnu højere grad at få koblet Danmark sammen med det europæiske transportnet. Det må og skal vi benytte os af. En motorvej i den Sydvestlige del af Jylland i forlængelse af motortrafikvejen fra Husum vil kunne føres op til Kolding-Esbjerg motorvejen ved Vejen og via Billund Lufthavn hele vejen til Herning Motorvejen ved Brande. Motorvejen vil lette transporten af den kolossale mængde gods, der dagligt krydser grænsen og vil samtidig gavne turismen.
Alt entreprenørarbejde udføres www.nne-as.dk Storparceller i Nr. Nebel Sommerhusgrunde ved Kvie Sø
TLF. 75288143 / 21278143 10
For hvad enten destinationen er Esbjerg Havn, ferie i Vestjylland eller besøg i resten af landet, vil en ny motorvej betyde at rejsen igennem Jylland til resten af Danmark bliver både hurtigere og behageligere, end på nuværende tidspunkt. Samtidig vil en motorvej fremme erhvervslivet og øge tilflytningen til udkantsområderne – i det hele taget knytte disse områder tættere sammen med det øvrige Danmark. Derfor er det naturligvis meget glædeligt, at Transportministeren har sagt ja til et samarbejde med den tyske arbejdsgruppe, der står for motorvejsprojektet i Tyskland. Det viser, at man fra ministeriets side gør sig seriøse overvejelser omkring muligheden for etableringen af en ny jysk motorvej.
Af folketingsmedlem Hans Christian Thoning Der er ingen tvivl om, at når vi skal finde løsningerne på de trafikale udfordringer, der ligger forude, bliver vi simpelthen nødt til at vælge det, der tilgodeser hele Danmark langt ud i fremtiden. Opgaven for det Sydvestlige Danmark er derfor at stå sammen om at få lavet en ambitiøs og overbevisende plan for etableringen af en ny jysk motorvej, så vi kommer med i opfølgningsrunden om ganske få år.
Skoleudvikling 2020:
For børnenes skyld! Jeg har nu fulgt debatten om ”Skoleudvikling 2020” fra flere sider. (som borger, som medlem af Venstre og som skolebestyrelsesmedlem) og på rigtig mange områder tænker jeg ”Hvor hopper kæden af?” t man ser på helhedsskolen virker A som en fornuftig ting. Helle modellen vil blive meget dyr at indføre i hele kommunen, derfor arbejdes der videre på en billigere model, som også fordeler økonomien, så der kommer balance skolerne imellem. Det ser ud som en fornuftig plan. Skoledistrikter ses der også på. Det første forslag indeholdt bl.a. at Starup skoles elever skulle sendes i hver sin retning for at få elevantallet til at passe på 2 overbygningsskoler. Den ene af disse skoler og dets lokalområde har man stort set ingen kontakt med som forholdet er i dag. Her var det jeg første gang tænkte ”Hvor hopper kæden af?” Sagen blev heldigvis ret hurtig droppet efter at skolechef Bent Ole Gelmer havde været på besøg i området.
Skævt billede 7. kl. placering tages også op og der gives udtryk for at det skal være børnenes tarv, som skal være den dominerende faktor i sagen. I det første materiale, der kom ud til skolerne til kommentering, var der mange argumenter for at flytte 7. kl. og nogle få for at beholde dem på fødeskolerne. Dette materiale blev gennemgået fra A til Z. Det viste sig at ikke et eneste argument for at flytte 7. kl. holder. Modsat er der rigtig mange argumenter for at beholde 7. kl. på fødeskolerne som slet ikke er taget med. Så tænkte jeg igen ”Hvor hopper kæden af?”.
lle skoler i Kommunen har indsendt A deres kommentarer. Heri kan man læse hvor meget man skader de små skoler ved at flytte 7. kl. på følgende områder: Rådighedsbeløbet til skolen sænkes med 1/8 del. Da de faste udgifter er uændret, medfører dette at kvaliteten forringes for eleverne fra 0-6 kl. Det bliver sværere at tiltrække lærere med de rette liniefag uden fagene i 7 kl. Dette kan ses af kvalitetsrapporten fra Varde Kommunen. Men det er også det billede man får, når man snakker med borgere i andre kommuner som har indført dette. Problemet er klart størst ved skoler med mindre end 200 elever. Det rammer igen eleverne fra 0-6 kl. At skifte skole er et stort skridt. Det kræver at den enkelte elev er i god balance med sig selv og denne balance er for alles vedkommende større når man er færdig med 7. kl. frem for 6.. Nogle elever er sikkert klar efter 6. kl. men andre er ikke. Har vi råd til at miste nogle elever hvert år (drop-outs elever) i en tid hvor alle snakker om det vigtige i, at så mange som muligt får sig en uddannelse? Hertil kommer mer-udgifter til de børn og unge som ikke trives. En udgift som trækker yderligere resurser væk fra at gøre vores samfund bedre på andre områder.
Mangelfuldt høringsmateriale Udvalget for børn og undervisning vælger den 2. februar 2009 helt at se bort fra alle disse argumenter i sin principbeslutning. Det medfører at det materiale som nu er rundsendt i høring på skoler og i udviklingsråd ikke indeholder noget om, hvor meget man forringer forholdene på fødeskolerne.
! t a b e d e l o Sk
Af skolebest.medl. Starup Jan Hansen Man nævner heller ingen steder at der beviseligt ikke sker en bedre indlæring på hovedskolerne i forhold til på fødeskolerne. Så tænker jeg igen ”Hvor hopper kæden af?”
Børnenes tarv Min konklusion er derfor: Vi får ikke bedre uddannelse af 7. kl. ved at flytte den til hovedskolen. Det er bevist i flere rapporter. Det vil derimod gå ud over de andre klasser på fødeskolerne, hvilket vil medføre lavere standard end i dag. Så af hensyn til børnenes tarv skal 7. kl. blive på fødeskolen. Det vil koste penge at flytte 7. kl. til hovedskolen, fordi der er flere elever som skal transporteres samt at man risikerer at skulle financierer andre udgifter som i dag ikke er analyseret. Så af hensyn til økonomien skal 7 kl. blive på fødeskolen. Et argument som er fremkommet i debatten er, at andre kommuner har gjort det. Men hvad har det med børnenes tarv i Varde kommune at gøre? Vi skal se på hvad der virker i Varde Kommune som er en udpræget landkommune med mange små fødeskoler. Et andet argument har været at lokalsamfundet ikke skal stå i vejen for fremskridt pga. følelser mm. Jeg er helt enig, men dette er et kæmpe tilbageskridt i Varde Kommune. Derfor mødes folk nu i hundredvis til de møder som er holdt for at forhindre tilbageskridtet.
Klart svar! Dette er en sag hvor borgerne nu vil have et klart svar på, hvor den enkelte politiker står. I den sammenhæng er det skidt når det materiale som bliver udsendt, har så store mangler på nogle meget vitale områder. Men frygt ej kære politikere, for der findes rigtig mange lokale borgere som gerne vil hjælpe jer på vej med det fulde materiale om sagen. Hvordan så I bruger materialet er klart op til jer. Men en ting er sikkert: I denne sag bliver der fulgt med i, hvordan man bruger sin stemme når sagen kommer i byrådet. Jeg håber da at politikerne vil lytte til de borgere hvis børn dette handler om.
Jan Hansen omgivet af 4. klasse på Starup Skole 11
Skoleudviklingsplan Jeg har tidligere her i VenstreViews spalter redegjort for processen omkring ”Skoleudviklingsplan 2020”. En proces, der blev igangsat af det samlede byråd tilbage i 2007 og som skal munde ud i, at der før sommerferien 2009 kan træffes en række beslutninger vedr. den fremtidige skoleudvikling i Varde Kommune. dgangspunktet er godt. Vi har i Varde U Kommune 24 velfungerende skoler fordelt over hele vor kommune, med tilhørende engagerede forældrekredse og lokalsamfund, alle optaget af, at lokale poder kan begynde skolegangen på en velfungerende skole i familiens lokalområde.
900 færre elever Udfordringen er imidlertid også, at vi om mindre end 10 år har 14% færre elever i vore skoler. Det svarer til, at der til den tid er 900 færre elever i Varde Kommunes skolevæsen. Tilmed er antallet af kvinder i den fødedygtige alder stærkt faldende i de kommende år. Vi 50.000 mennesker, der bor her i dag er faktisk ikke i stand til løfte opgaven selv - med mindre vi får italienske tilstande så også kvinder i 50`erne og 60`erne begynder at føde! Der kan næppe være nogen tvivl om, at yderligere bosætningsaktiviteter er det langsigtede svar på udfordringen og vel at mærke bosætning af ressource-stærke yngre familier. Da netop bosætning står højt på de 9 Udviklingsråds agendaer var det naturligt for B&U-Udvalget at inddrage rådene så tidligt som muligt. De fik alle tilsendt det omfattende debatmateriale og havde lejlighed til at afgive debatsvar og herunder påpege, hvis det enkelte udviklingsråd havde planlagt eller igangsat aktiviteter, som kunne gøre prognoserne til skamme. Det er svært at forestille sig, at prognoserne ikke må medføre en række forandringer og tilpasninger, men der er naturligvis en stor respekt for, at forandrin-
12
ger altid skaber utryghed. Det var bl.a. baggrunden for, at vi i Venstre tilkendegav, at der i indeværende byrådsperiode ikke vil ske skolelukninger. Der skulle være tid til en ordentlig proces. Nogle af de udpegede emner skal vi under alle omstændigheder forholde os til som følge af kommunalreformen og de medfølgende harmoniseringer. Det gælder f.eks. helhedsskolen og 7. klassernes placering. Vi kan altså ikke blot køre videre som om intet er hændt.
Grundigt forarbejde I Venstre er vi optaget af at udvikle og fremtidssikre vort skolevæsen. Det har kaldt på en åben og seriøs tilgang til emnet og forarbejdet har været meget grundigt. Jeg har ikke kendskab til nogen anden kommune, hvor processen har været så åben og inddragende og hvor der er blevet brugt så lang tid og hvor så mange mennesker har brugt så mange interesse-timer på sagen. Der har været afholdt medlemsmøder, der har været afholdt orienteringsmøder i lokalforeninger og i Skole og Samfund. I forbindelse med debatfasen i 2008 tilbød samtlige udvalgsmedlemmer at komme rundt til skolebestyrelserne på samtlige 24 skoler i Varde Kommune for at belyse det foreløbige arbejde. Endvidere har ”Skoleudviklingsplan 2020” været vendt på alle de dialogmøder, som Udvalget for Børn og Undervisning har haft med ledere og bestyrelsesmedlemmer i samtlige skoler og børnehaver i Varde Kommune. Denne grundighed skal sikre, at eventuelle fejl i materialet eller ikke inddragne
2020 sendt i høring eller underbelyste temaer, kunne blive medtaget ved udarbejdelsen af det egentlige høringsmateriale. Det har været en god proces, hvor der bl.a. fremkom en række ønsker og synspunkter gennem debatsvarene. Rummelighed, plads til 7.-klasserne på overbygningsskolerne og belysning af transportomkostningerne – for nu blot at nævnenogle af spørgsmålene. Nu er det endelige høringsmateriale så sendt i høring og materialet er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Der vil blive afholdt offentligt møde om materialet og anbefalingerne i høringsmaterialet i marts måned, så der er fortsat en fuldstændig åben proces. Der er kun 3 hovedtemaer tilbage; skoledistrikter, helhedsskole og 7. klasses placering. Spørgsmålet om helhedsskole er mundet ud i en fælles model, der kombinerer ensartede vilkår for indskolingsbørnene i 0. – 2. klasse og i meget stort omfang indarbejder de debatsvar, der er indkommet. Vedr. Skoledistrikter, se boksen om skoledistrikter andetsteds.
7. klassernes placering Med hensyn til 7.-klassernes placering og om de fremover skal placeres på fødeskolerne eller på overbygningsskolerne, så var det spørgsmålet, hvor der næsten pr. automatik må være mest tvivl. Og jeg synes faktisk stadig, der er gode argumenter for begge dele, så det kan aldrig blive en af de lette beslutninger, hvor alle argumenter står på den ene side. Flere af debatsvarene peger da også på, at der under alle omstændigheder er behov for, at det må være politikerne, der skærer igennem. Efterhånden som vi har arbejdet med tingene, så er der kommet nye argumenter til, mens andre nu måske har mindre betydning. Min egen holdning har flyttet sig til for-
Skoledebat! Af Per Rask Jensen, Næstfmd f Børn og Undervisning del for en flytning af 7. klasserne til overbygningsskolerne. For mig har det været afgørende, at vi skal fastholde det velfungerende skolevæsen i Varde Kommune og at vore børn er samfundets vigtigste ressource. Det vil sige, at det er barnets tarv, der er det helt centrale. Fastholdelse er for mig ikke lig med manglende forandringer. Det tilsiger elevprognoserne med al ønskelig tydelighed! Fremtiden skal nok komme af sig selv, men det gør fremskridtet ikke nødvendigvis.
På forkant Derfor har vi i Venstre – i overensstemmelse med målsætningsprogrammets løfte om at være på forkant med udviklingen - valgt at etablere ét 10. klassescenter, som skal bidrage til, at flere elever får en ungdomsuddannelse. Vi har gennem bl.a. fastholdelse af helhedsskolen cementeret ønsket om den gode skolestart. Med forslaget om, at flytte 7.-klasserne til overbygningsskolerne er det min personlige opfattelse, at vi fastholder, at vi vil et skolevæsen i ... fortsættes...
Skoledistrikter
menlægningen og afstanden mellem de 2 skoler er betydelig kortere end afstanden fra Horne til Sct. Jacobi Skole. Sct. Jacobi Skole er endvidere kun dimensioneret til at rumme Janderup Skoles og egne overbygningselever. Da Horne Skole i sit debatsvar er meget fokuseret på transporttid og transportomkostninger har B&U-Udvalget principbesluttet, at den nærmestliggende overbygningsskole i Tistrup er overbygningsskole for Horne Skole. Dog først, når der er etableret busforbindelse mellem Horne og Tistrup.
En udviskning af gamle kommunegrænser giver nu mulighed for, at eleverne inden for kommunen kan knyttes til en anden overbygningsskole end den hidtidige. Der har i den forbindelse været lyttet meget til, hvordan man allerede lokalt er ved at indrette sig, når f.eks. Billum-eleverne nu orienterer sig mod overbygningen på Blåvandshuk Skole. Horne Skoles overbygningselever gik på Tistrup Skole før kommunesamLønborg
Skoletype
Egvad
Ådum
Tilhørsforhold
Hemmet Nørre Bork
Holmsland Klit
Sønder Vium
Sønder Bork
u. overbygning
Skolen ved Skoven
Blåhøj Filskov
Skoledistrikter Sønder Omme m. overbygning
Hoven
m. overbygning
Agerbæk
Ølgod Byskole
Lyne
friskole
Lydum
Lønne
Ansager
Ølgod Strellev
skoledistrikt
Filskov
Blåvandshuk sko
Lindbjerg Skole
Strellev Friskole Nørre Nebel
byflade
Brorsonskole
Nørre Nebel Skole Kvong Friskole
Gårde Skole
Kvong
Lykkesgårdskole
Grindsted
Lunde - Kvong Skole
Personalechef til leje!
Næsbjerg
Lunde
Blåbjerg Friskole
Skovlund Skole Skovlund
Horne Henne
Time og dagsbasis. Rådgivning om: Rekruttering Medarbejderudvikling Strategiudvikling Eksport og markedsføring
Skolen ved Engen (damp)
Outrup Skole
Nørre Nebel
Tistrup
Horne Skole
Sct. Jacobi sko
Tistrup Skole
Tistrup
Outrup
Ansager Skole Ansager
Ølgod Byskole Stenderup
Hodde
Mejls Friskole
Thorstrup Thorstrup Skole
Hejnsvig
Nordenskov Skole Starup Skole Vester Starup
Øse
Ål Varde
Vorbasse
Janderup Blåvandshuk Skole
Brorsonskolen
Janderup Skole
Sct. Jacobi Skole Billum Skole Billum
Næsbjerg Næsbjerg Skole
Lykkesgårdskolen
VardeVarde
Agerbæk Agerbæk Skole Alslev Skole
Oksby
Lindknud
Fåborg
Alslev Årre Årre Skole Hostrup Grimstrup
Lindknud
Åstrup
Vester Nebel
Ho
Grimstrup
Bryndum
Hjerting
Ho
Guldager Vejrup Ho
Gjesing
Holsted
Vester Nykirke
Skads
Sædding Ho Kvaglund
mette@hagensen.dk - www.hagensen.dk Tel: 40576378 - Hyldehaven 45 - 6800 Varde
Ho
Treenigheds Zions
13
Vor Frelsers
Sneum Jerne
Tjæreborg
Bramming
Varde Kommune
Brørup
Gørding
Skoler / SkoledistrikterGørding
Folding maj 2008 / KIFA
Hvidbjerg Strandvej 27, DK 6857 Blåvand Tlf +45 75 27 9040 • Fax +45 75 27 8028 www.hvidbjerg.dk • email: info@hvidbjerg.dk
Varde Kommune med plads til både den store og den lille skole. Nogle fremfører det synspunkt, at en flytning af 7.-klasserne blot er første skridt frem mod en lukning af nogle af de små skoler. Jeg tror faktisk det forholder sig lige omvendt! En flytning af 7. klasserne vil længst muligt fastholde skoler i alle de områder, hvor der er tilstrækkeligt med børn pr. årgang og hvor der er forældreopbakning til skolen! En dagligvarebutik overlever også længere i et lokalområde, hvis den tilpasser sig de lokale behov og den lokale efterspørgsel.
Større bæredygtighed I dag er der faktisk en del små skoler, som tager ressourcer fra de små årgange for at kunne opretholde en 7. klasse på skolen. Det er min opfattelse, at hvis vi lader de små skoler koncentrere sig om eleverne fra 0 – 6 klasse, så vil det på langt de fleste skoler frigøre ressourcer til arbejdet i de små klasser. En ren fødeskole med årgange op til og med 6 klasse vil være mere bæredygtig end en skole, der skal gabe over for meget. I dag har vi ingen problemer med det faglige niveau i 7. klasserne på vore skoler, men alt tyder på, at det fremover vil blive stadig vanskeligere at rekruttere nyuddannede faglærere til skoler, hvor den pågældende lærer ikke har mulighed for faglig sparring og at blive en del af et fagligt team.
Er Varde speciel? Det fremføres, at Varde som en kommune med en stor geografisk udstrækning har en særlig udfordring i forhold til at bevare 7. klasserne på fødeskolerne. Foran Varde på listen over de 5 største
14
... fortsat fra forrige side... Af Per Rask Jensen
Skoledebat! kommuner med den største geografiske udstrækning ligger kommunerne: Tønder, Herning, Viborg og RingkøbingSkjern. Alle disse 4 kommuner har allerede placeret deres 7. klasser på overbygningsskolerne! Landets største kommune (vor nabokommune) Ringkøbing-Skjern har i denne byrådsperiode flyttet 7. klasserne til overbygningsskolerne. Både Ringkøbing-Skjern og Tønder er mere yderområder end Varde Kommune og begge har en lavere befolkningstæthed og de er som bekendt Venstre-kommuner!
Vinder ved nærmere bekendtskab Ligesom det har været erfaringen i Blåbjerg-området i vor egen kommune, så breder tilfredsheden sig med beslutningen om at placere 7. klasserne på overbygningsskolerne de pågældende steder. Nogle taler om at det er uattraktivt for tilflyttere at flytte til områder, hvor der ikke er skoler med en 7. klasse. Ud af landets 98 kommuner er der 24 kommuner, som slet ikke har fødeskoler. 10 kommuner (Varde, Vesthimmerland, Billund m.fl.) har 7. klasserne placeret på både føde- og overbygningsskoler, idet de endnu ikke har harmoniseret/truffet beslutning om placeringen. Af de resterende 64 kommuner har 80% (52 kommuner) valgt at lade 7. klasserne placere på overbygningsskoler.
Indvirkning på tilflytningen Nu er de fleste jo ikke nødvendigvis de klogeste, men under alle omstændigheder, så kan man vel tillade sig at konkludere, at det er overvejende sandsynligt, at de fleste tilflyttere vil komme fra en kommune, hvor 7. klasse er placeret på en overbygningsskole og hvis vi selv foretrækker det vi kender, hvorfor skulle tilflytterne så ikke gøre det?? I øvrigt oplevede Ringkøbing-Skjern – i perioden, hvor man flyttede 7. klasserne til overbygningsskolerne - en vækst i tilflytningen, der var større end Varde Kommunes befolkningstilvækst. (Varde Kommune: + 360 / Ringkøbing-Skjern: + 399), så der er efter min bedste overbevisning ikke belæg for at koble 7. klassernes placering sammen med tilflytningen. Tilflyttere til Varde Kommune har da heller ikke fravalgt Blåbjerg-området, fordi der ikke dér er nogen 7. klasse i fødeskolerne.
Barnets tarv i centrum Jeg noterer med tilfredshed, at mine kolleger i B&U-udvalget – uanset mening om 7. klassernes placering - sætter barnets tarv i centrum, selvom ikke alle drager de samme konklusioner, når argumenterne opvejes. De pædagogiske argumenter for hhv en placering på fødeskolerne og overbygningsskolerne er en del af høringsmaterialet. I skrivende stund er høringsperioden netop gået i gang og undervejs i høringsperioden er der et offentligt møde om skoleudviklingsplanen den 9. marts. Det er min klare forventning, at mange vil deltage i debatten og det er mit stille håb, at drøftelserne primært vil dreje sig om børnenes tarv. Det skylder vi samfundets vigtigste ressource!
Mød din
POLITIKER Politisk træffetid med Med. af Folketinget Hans Christian Thoning Regionspolitiker Thyge Nielsen Kandidat til byrådet Peter Nielsen Mandag den 4. maj 2008 kl. 16.30 Hvidbjerg Strand Feriepark Program: 16.30 - 17.00 Hans Christian Thoning orienterer om Venstres oplæg til turisme i Danmark 17.00 - 18.00 Debat og spørgsmål 18.00 Fremvisning af Wellness byggeriet på Hvidbjerg Strand Feriepark. Arr.: kandidatbestyrelsen
Bestyrelsen 2009 Formand.: Karl Barslund, tlf. 75 28 89 79 barslund@hennebjerg.dk Næstformand, Horne/Sig: Gert Lynge Christensen Tlf. 20 22 10 08 · glc@pki.dk Kasserer: Janderup Billum Knud Richard Thomsen Tlf. 75 25 80 52 knudrichard@post.tele.dk Sekretær, Genf.valgt Inger Nielsen, tlf. 75 26 41 71 vidda@mail.dk Alslev: Torben Pallesen, tlf. 20 68 98 64
torben.pallesen@gmail.com Blåbjerg: Jørgen Morsing Tlf. 76 52 10 12 · jmorsing@pc.dk Blåvandshuk: Peter Nielsen, tlf. 75 27 27 00 familienplauborg@nielsen.mail.dk Fåborg/Agerbæk: Henrik Sørensen Tlf. 75 19 67 09 · mari-an@pc.dk Hodde/Tistrup: Carsten Roskjær Tlf. 75 29 20 04 · roskjaer@mil.dk Næsbjerg: Elin Baunsgård Uhre Tlf. 75 26 71 49 · uhre@tdcadsl.dk Skovlund/Ansager: Poul Henrik Hansen Tlf. 75 29 23 37 · lundsvang@os.dk Starup: Kristian Sørensen Tlf. 40 53 78 36 · kisser@starupnet.dk Varde: Mette With Hagensen Tlf. 43 54 98 35 · mette@hagensen.dk Ølgod og omegns: Bent N. Rasmussen Tlf. 75 24 62 81 · bnras@sol.dk
Danmarks førende leverandør af industrilim
PKI Supply A/S Vesterballevej 29 DK-7000 Fredericia Tlf 75 941 039 • Fax 76 240 240
www.pki.dk
Øse: Finn Christensen Tlf. 75 29 86 00, fhc@mail.tele.dk Årre: Niels Bach Tlf. 75 19 24 94 · niels.bach@c.dk LOF Helle: Svend Levin Skovdal Tlf. 75 19 61 91 · Mail. levin@os.dk VU: Søren Steen Riber Tlf. 61 68 44 33 · riber@vu.dk Genf.valgt: Inge Vad Wodskou Tlf. 75 22 41 64 wodskou.varde@mail.tele.dk Genf.valgt: Jørgen Jensen Tlf. 75 25 43 44 bentetang@dbmail.dk Genf.valgt: Flemming Kruse Tlf. 75 26 45 62 sig.kruse@mail.dk Fmd kandidat bestyrelsen: Gunnar Ditlevsen. Tlf. 75 26 02 99 g.ditlevsen@mail.dk Regionsbestyrelsesmedlem Karl Chr. Jensen Tistrup Tlf.75 29 15 10 Karl2@tdcadsl.dk Byrådets rep: Hans Jørgen Gammelgaard. Tlf. 75 26 44 39, hajg@varde.dk
15
Afsenderadresse: VenstreView , Lundvej 26, 6800 Varde
Mettes vindue Klumme af Mette With Hagensen
Tak for dansen ette bliver min sidste klumme, da jeg er blevet opstillet D til kommunalvalget 17. november 2009. For ikke at gøre forskel på kandidaterne, trækker jeg mig tilbage fra bagsiden og overgiver pladsen til en anden. Hvem det bliver, det ved kun redaktionen. Jeg tog imod udfordringen til at skrive en klumme til Venstre View, da bladet så dagens lys i januar 2007. Det var et helt nyt blad i en helt ny kommune, så jeg kunne ikke læne mig op ad, hvad andre havde gjort, og redaktionen på Venstre View, gav mig helt frit spil, blot jeg kunne holde mig indenfor den plads, der er på bagsiden. Klummerne fik en blød start, men jeg fik mange kommentarer på klummen, så den blev læst, og det gav mig blod på tanden til at blive lidt mere skarp i pennen. ogle mente pennen var blevet for skarp, da jeg skrev, at de højtuddannede i den offentlige sektor skulle have større lønstigning end de lavtlønnede. Hvis vi vil have de unge mennesker til at tage en uddannelse, så skal det altså kunne betale sig i det lange løb, og det kan det kun, hvis det også giver mere i lønningsposen at have en uddannelse end ikke at have en uddannelse. Tonen blev mere barsk, da jeg kastede skolestrukturen op i luften og gav forskellige bud på, hvordan vi kan få kvalitet for alle de penge, vil bruger på folkeskolen. Den lokale skole er hjerteblod, så debatten blev skarp og spredte sig til andre medier. Jeg fik huk fra Gårde Skole og tog imod invitationen til at besøge skolen. Skolelederen og jeg fik vendt mange synspunkter og fik begge sat flere nuancer på skoledebatten. Andre har valgt at gøre debatten om skolen til et personligt angreb og sætte spørgsmålstegn ved min hensigt og dagsorden. Flere af de personlige angreb kom fra unavngivne personer, som ikke bekendte egen hensigt eller dagsorden med angrebene. Jeg vil gerne debattere, men fortæl mig hvem du er, så debatten kan foregå på lige vilkår. Til den nye klumme-skribent, vil jeg sige:
N
en!” d i s g a åb p n e m m ”Velko
Møde om Skoleudviklingen i Varde Kommune
Skole
debat !
Udvalget for Børn og Undervisning afholder offentligt møde d. 9. marts om Skoleudviklingsplanen. Nærmere oplysning om tid og sted vil ligge på Kommunens hjemmeside, når det er fastlagt.
Deadline til næste nr. er 10. maj Sendes til: E-mail: chrrousth@post.tele.dk
VenstreView udkommer igen d. 1. juni 2009 16