Issuu on Google+

Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

TEMAAVIS OM VEJLE KOMMUNES LANDSBYER

TA’ MED TIL DE 45 MINDSTE LANDSBYSAMFUND I VEJLE KOMMUNE

VEJLE KOMMUNE

LANDSBYER I ØJENHØJDE


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

2 : : : FORÅR 2012

VEJLE KOMMUNE

: : : TEMAAVIS

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Om avisen Udvalget for Lokalsamfund og Nær i forbindelse med godkendelse af ”T landsbyer”, at artiklerne i denne avis er et supplement til temaplanen. De 45 historie giver tilsammen et spændende tidsbillede omkring Vejle. Udvalget besluttede derfor

BAGGRUND

Fra mini-metropol til landsby

Niels Clemmensen har levet hele sit nogen til vilkårene for et liv på land

INTERVIEW De 45 landsbysamfund, du kan læse om i denne temaavis, ligger spredt ud over hele kommunen. ❏ Kort: Vejle Kommune

Vesterlund

Meget er forandret på 100 år. Men fællesskabsfølelsen består i de små bysamfund

Kollemorten St. Vorslunde Hedegård Riis Grønbjerg Langelund Ringive Uhe

AF FREELANCEJOURNALIST KARIN SVENNEVIG HYLDIG OG PROJEKTLEDER I VEJLE KOMMUNE PETER SEPSTRUP

E

ngang var de mini-metropoler med togstation, butikker og sogneråd præget af et stærkt landbrugs- og andelssamfund. 100 år senere er mange af de små bysamfund ændret til boligbyer, og bygningerne fra en tid med industri og andelsbevægelse står tilbage med et nyt indhold. Fællesskabsfølelsen består ikke desto mindre. Man kommer hinanden og naboen ved i den moderne landsby. Det er én af de fordele, som mange af borgerne, der er interviewet til denne avis, vælger at fremhæve, når de bliver spurgt, hvorfor det er noget særligt at bo på landet. Andre grunde er nærhed, fred og ro og frihed til at indrette sig mere frit, end man kan i byen.

Lindeballe

Mølvang

Hørup

Åst

Mod nord: Charlotte Kusk bor i Vesterlund. Mød hende på side 48. ❏ Foto: Mathilde Bech

Hornstrup

Jennum Slelde Randbøl St. Lihme Kærbølling Randbøldal Ravning Gl. Højen

»

Vork Bindeballe Stationsby

Ammitsbøl Rugsted Tiufkær Øster Starup

Vejle Kommune har de seneste 5 år arbejdet systematisk med at understøtte og fremme livet på landet

Engum Assendrup

Sellerup Gauerslund St. Velling Brøndsted Rands

Borgerne må selv på b den store kommune tr siger formanden for U Lokalsamfund og Nær

Bølling

AF KAARE JOHANSEN kajo@vejleamtsfolkeblad.dk

Temaplan for mindre landsbyer

En ny guldalder Landsbylivet omkring Vejle kan have en ny guldalder i sig. Vejle Kommune har de seneste 5 år arbejdet systematisk med at understøtte og fremme livet på landet for at skabe bedst mulig balance mellem Vejle by og landet. Kommunen stræber efter at fremme både værdierne i Vejle by, med mange kulturtilbud, station og indkøb, og værdierne i de mindre bysamfund rundt om Vejle, nærhed, ro og frihed. I alle lokalsamfund gælder det, at borgerne må tage ansvar for det sted, de bor, hvis værdierne skal fastholdes. Samtidig arbejder kommunen for at fastholde en god og fortløbende dialog med de mange lokalsamfund, om både unikke værdier og lokale ressourcer og muligheder for i samarbejde at skabe et godt sted at bo.

Farre

Bjerlev Ådal Ildved Hvejsel Sandvad Vindelev Kollerup Hygum

Små samfu får hjæ til selv

Temaplanen er tillæg nr. 34 til kommuneplanen. Den afgrænser 41 landsbyer samt fastlægger retningslinjer og kortlægger kulturmiljøer og bygninger i samlet 45 landsbyer til brug for fremtidig planlægning og godkendelser. En temaplan er både i fordebat og i offentlig høring. Hent planen på www.plan.vejle.dk. Retningslinjer og rammer skal sikre, at landsbyerne fortsat kan være levende lokalsamfund samtidig med, at de kvaliteter, som kendetegner dem, bliver bevaret.

K

ommunen kommer ikk må først komme til k Sådan lyder de for Vejle Byråds Udv samfund og Nær Clemmensen (V). Med andre ord kræver det f og kvinder, hvis et lille samfund vil ha fra den store kommune.

45 små samfund

produceret i Vejle Kommune for at nævne bare én niche. Vejle Kommunes ”Temaplan for mindre landsbyer”, og landsbyprogrammer for de lidt større, har skabt et grundlag for udvikling i hele Vejle Kommune. Få andre steder i Danmark er man så langt omkring og så langt i bund for at afdække mulighederne og potentialer hos lokalbefolkningen og i kulturarven i de gamle bygninger.

– Vi trækker ikke et landsbypr et område. Hvis det lille samfund ønsk er vil klar til at hjælpe. Men initiativ komme nedefra, uddyber Niels Clemme Vi er kørt på landet for at få en snak den politiker, der har ansvar nens landdistrikts-politik. Vi besøg den efter en ni måneder lang r de 45 små samfund, der er beskr fattende faktarapport, som k te ud sidste forår – de samme 45 samfun kan læse om i denne temaavis. Rapporten skal danne grundlag f jere planlægning for de små samfund

Udgivet af Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati • Produktion: Vejle Amts Folkeblad • Kontakt: Teknik & Miljø,

Kommuneplan & Udvikling

Nyt aktivt samspil De offentlige servicetilbud er under pres, og både kommune og borgere arbejder på at finde en ny balance mellem offentlige tilbud og private løsninger.

Mod vest: Hannah Madsen bor i Hedegård. Mød hende på side 17. ❏ Foto: Mathilde Bech Det frivillige arbejde og sammenhold vinder frem, men det sker i et nyt aktivt samspil med det offentlige og kommunen omkring haller, multihuse, idræt og fritid, kulturtilbud, transport, byfornyelse, lokalråd med mere. De mange lokaler og billige kvadratmeter i landdistrikterne giver muligheder for iværksættere og mindre virksomheder. I takt med, at landbruget samler sig på stadig færre ejere og bygninger, rykker nye virksomheder ind.

Mange af dem kan være i et soveværelse, fordi forretningen er på internettet, andre bruger hele lader til at huse og udstille kunst, brugsgenstande og egne varer fra gårdbutikker. Nogen steder dukker der kursuscentre, overnatningssteder og spisesteder op, andre steder begynder man at producere lokale specialiteter. I dag kan man købe både vin, øl og whisky

Mod øst: Jens Jørgen Rasmussen bor i Gauerslund. Mød ham på side 14. ❏ Foto: Mette Mørk


DE

d

a-

e e g ni ni

ø,

Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

::: 3

: : : TEMAAVIS

Om avisen Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati besluttede i forbindelse med godkendelse af ”Temaplan for mindre landsbyer”, at artiklerne i denne avis er et værdifuldt supplement til temaplanen. De 45 historier og temaplanen giver tilsammen et spændende tidsbillede af landsbyerne omkring Vejle. Udvalget besluttede derfor sammen med Vejle

Amts Folkeblad at udgive artiklerne som en avis, der udkommer samtidig med temaplanen. Temaplanens retningslinjer og rammer er retsgrundlaget for borgere og kommune, mens de 45 artikler funkler af den livskraft, der fylder rammerne ud og gør hver landsby til noget særligt.

Niels Clemmensen har levet hele sit 52-årige liv på fødegården. Derfor kender han om nogen til vilkårene for et liv på landet. ❏ Foto: Michael Svenningsen

INTERVIEW

Små samfund får hjælp til selvhjælp Borgerne må selv på banen, før den store kommune træder til, siger formanden for Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati

AF KAARE JOHANSEN kajo@vejleamtsfolkeblad.dk

K

ommunen kommer ikke til jer – I må først komme til kommunen. Sådan lyder det fra formanden for Vejle Byråds Udvalg for Lokalsamfund og Nærdemokrati, Niels Clemmensen (V). Med andre ord kræver det foregangsmænd og kvinder, hvis et lille samfund vil have hjælp fra den store kommune.

45 små samfund – Vi trækker ikke et landsbyprogram ned over et område. Hvis det lille samfund ønsker det, er vil klar til at hjælpe. Men initiativet skal komme nedefra, uddyber Niels Clemmensen. Vi er kørt på landet for at få en snak med den politiker, der har ansvaret for kommunens landdistrikts-politik. Vi besøger formanden efter en ni måneder lang rundtur til alle de 45 små samfund, der er beskrevet i en omfattende faktarapport, som kommunen sendte ud sidste forår – de samme 45 samfund, du kan læse om i denne temaavis. Rapporten skal danne grundlag for en nøjere planlægning for de små samfund – og

blandt andet pege på udviklingsmuligheder. Og i den forbindelse ville kommunen gerne i dialog med borgerne i de små samfund, for at få deres syn på sagen. Udvalgsformanden bor selv midt imellem en halvstor og en lille landsby. Godt en kilometer fra stuehuset på hans 150 hektar store planteavlsgård går landsby-grænsen til Thyregod. Fire kilometer mod syd ligger Vesterlund, der er lille nok til at være med kommunens fortegnelse. På fødegården har Niels Clemmensen levet hele sit 52-årige liv. Derfor kender han om nogen til vilkårene for et liv på landet. Han er blevet endnu klogere ved at læse avisens reportager fra de 45 små samfund, der ligger spredt ud over den godt 1000 kvadratkilometer store kommune. Og læsningen har overbevist Niels Clemmensen om, at de fleste som han er glade for at bo på landet: – Folk er generelt tilfredse. De fortæller om fællesskabet, nærheden og naturen. Det er de kvaliteter, vi skal bygge videre på.

Affolkning Formanden er helt på det rene med, at udfordringerne bliver større og større, når ambitionen er at holde liv i landområderne. Så sent

som sidst i januar satte DRs pengemagasin fokus på affolkningen af landet med lukning af de små butikker og skoler. Vesterlund, der er den landsby, Niels Clemmensen kender bedst, havde i omegnen af 66 mælkeproducenter for 50 år siden. Nu er der ingen landmænd med malkekvæg – og det smitter af på hele samfundet. Selv hvis en enkelt storproducent havde overlevet, køber han kun sit foder et sted, får repareret sine traktorer på et værksted og bruger arbejdskraft fra en maskinstation. Når arbejdspladserne forsvinder er det ofte også farvel til butikkerne. Beboerne arbejder nu i Vejle eller andre større byer – og så vælger mange at købe ind der.

Opmærksomhed Niels Clemmensen mener ikke, kommunen kan ændre på grundvilkårene. Men en storkommune som Vejle skal være opmærksom på andre aspekter, både når det gælder kollektiv trafik, skoler og tilbud til ældre. – Problemet er, hvis noget forsvinder, som folk har været vant til. Generelt tror jeg, at folk ved, at de ikke kan forvente samme service på landet som når de bor i byen. Men vi kan hjælpe dem med projekter, hvis de selv ønsker det, siger Niels Clemmensen.

Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati ■ Udvalget beskæftiger sig med udvikling, planlægning og koordinering af kommunale aktiviteter i forhold til lokalsamfund og landdistrikter. Udvalget støtter op om borgere, foreninger og virksomheders projekter og aktiviteter, der fastholder stærke og levedygtige lokalsamfund i samspil med Vejle by og de øvrige centerbyer i kommunen. ■ Udvalget arbejder endvidere med udvikling og implementering af Vejle Kommunes politik for nærdemokrati og borgerinddragelse. ■ I ”Politik for Lokalsamfund og Nærdemokrati” kan man læse om udvalgets visioner og mål for ”Levende og attraktive lokalsamfund i hele kommunen”, ”Nærdemokrati og lokalt engagement” og ”Bæredygtig udvikling i landdistrikterne”. Se www.lokalsamfund.vejle.dk

Interviewet med Niels Clemmensen blev første gang bragt i Vejle Amts Folkeblad 27. januar 2012.

Kommuneplan & Udvikling. Telefon 76 81 00 00. Hjemmeside: www.lokalsamfund.vejle.dk • Oplag: 11.0000


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

4 : : : FORÅR 2012

VEJLE KOMMUNE

: : : TEMAAVIS

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

::: Der sker noget, når gode ideer aktive borgere og offentlige tilskud mødes. I Ildved gik indbyggerne sammen og skabte en plads, hvor børn og voksne kan mødes. Læs om projektet – og se, hvad du kan selv gøre.

ET GODT EKSEMPEL

Landsbyen har skabt et fælles mødested Landsbyer har masser af kræfter. Det beviser Ildved med etablering af en multiplads til 320.000 kroner AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

H

istorien om landsbyerne i Vejle Kommune er ikke kun historien om at miste. Det er også fortællingen om, at der sker noget nyt. Et markant eksempel er multipladsen i Ildved. En tidligere sportsplads til en for længst nedlagt skole bliver nyindrettet til en aktivitetsplads for alle generationer. Budgettet er på 320.000 kroner, der er skaffet via forskellige fonde.

Inspiration udefra Idémanden er Anders Rudolf. Han fortæller, at han blandt andet har fået inspiration fra et besøg på en lignende plads i Ørum ved Daugaard. – Der lå lidt rester af en gammel legeplads, men den blev ikke benyttet. Samtidig har vi ikke længere noget sted i Ildved, hvor vi kan rende på hinanden. Skole og butikker er for længst væk. Vi kalder det en multiplads for alle generationer i byen. Det er ikke kun en legeplads, der skal være noget for alle, understreger han. I ét hjørne er der fitnessbane, et andet sted er der basketball, der er mulighed for at spille petanque, der er en kunstig høj med trin, gynger, vipper og så videre. I midten står som et vartegn for pladsen en såkaldt klatrediamant. Det er et gigantisk ”edderkoppespind” af tove. Der kommer fodboldbane, og muligheden for at lave sankthansbål bevares, for det er traditionelt et arrangement, der samler mange deltagere.

Hygge i grillhytten Der er shelter med græs på taget og en større grillhytte, hvor man kan sidde og hygge sig. På væggene skal der være en udstilling om naturen i området samt mulighed for at sætte opslag om lokale aktiviteter op . – Hvor går man som ny Ildvedborger hen og får noget at vide om byen og borgerforeningen? Det kan vi fortælle her, så alle har mulighed for at få oplysninger om, hvem man

Sådan rejste Ildved 320.000 kroner ■ Ildved Borgerforening står bag fællespladsen ved siden af skolen, der blev nedlagt i 1972. ■ Pengene kommer fra: LAG Vejle, Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden, Jelling Sparekasses fond, Fonden af Sandvad Sognegård og Nordeafonden. Vejle Kommune ejer pladsen. skal have fat i og om fremtidige arrangementer, siger Anders Rudolf. Starten på projektet

var at søge en stribe fonde. Det viste sig, at det ikke var så svært som på forhånd frygtet.

– Vi har brugt mange forskellige vinkler på pladsen. Både at det var det eneste samlingssted, at det var en mulighed for udendørs liv, og at alle generationer kunne bruge stedet, fortæller Anders Rudolf. – Da vi havde pengene, kaldte vi til arbejdsweekender. Vi har haft tre, og skal nok have en eller to mere. Både børn og voksne har deltaget med, hvad de kunne. Nogle har arbejdet på pladsen, andre har bagt eller helt tredje.

Vejle Kommune har en politik for lokal udvikling – læs om kommunens visioner og mål for ”Levende og attraktive

Ildveds nye mødested rummer klatr shelter, grillhytte og gynger. Ander fik ideen. ❏ Foto: Nils Rosenvold

Det har været meget hyggeligt, og en d formålet er jo også, at mang anden at kende, siger han. Reportagen fra Ildved blev før i Vejle Amts Folkeblad 21. januar 20

lokalsamfund i hele komm


DE

å sv, t,

sn aet e.

e

Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

::: 5

: : : TEMAAVIS

Der sker noget, når gode ideer, aktive borgere og offentlige tilskud mødes. I Ildved gik indbyggerne sammen og skabte en plads, hvor børn og voksne kan mødes. Læs om projektet – og se, hvad du kan selv gøre.

SÅDAN GJORDE DE ANDRE STEDER

Klubaktiviteter i Farre Klubben er et samlingssted for landsbyens børn. De unge kom med forslag til, hvad de gerne ville have af fitness/træningsudstyr.

Ansøger Børn og unge i Farre Pulje Børn- og Ungepuljen

Rulleskøjtebane i Givskud Anlæg af rulleskøjtebane ved skole/vandrehjem med bistand fra Dansk Rulleskøjteunion.

GØR EN INDSATS

Liv i lokalsamfund – det kan du gøre Jeg vil være aktiv

Jeg har en god idé

Mange lokalsamfund på landet i Vejle har en borgerforening eller et lokalråd. Gennem lokalr��det kan man påvirke, hvad der sker i lokalområdet, og gå i dialog med Vejle Kommune om udviklingen i ens eget område. Kommunen afholder hvert år et fællesmøde mellem Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati og lokalrådene. Lokalrådene afholder også deres egne møder på tværs af kommunen. Lokale foreninger, lokale butikker og lokale events har alle sammen brug for dig for at holde lokalsamfundet i gang.

Har du et projekt eller en idé, som du gerne vil føre ud i livet? Så kan du bl.a. søge Vejle Kommunes puljer, der støtter udvikling i lokalsamfundene. Den eneste forudsætning er, at dit projekt kommer hele lokalsamfundet til gavn og skaber fællesskab. Du kan søge både som enkeltperson, virksomhed eller forening.

Ansøger Givskud lokalråd Pulje Landdistriktspuljen

Jeg har en mening Der afholdes løbende møder med borgerne og høringer om forskellige tiltag både lokalt og for hele kommunen. Hold øje med dem på hjemmesiden for dit lokalsamfund eller hos Vejle Kommune. Giv din mening til kende, når muligheden byder sig.

KRONER OG ØRER

Aktivitetsplads i Gårslev Fælles aktivitetsplads for borgere i alle aldre, placeret ved skolen. En mulighed for at dyrke motion, lege og for sociale arrangementer.

Ansøger Gårslev lokalråd Pulje Kommunal medfinansiering af LAG projekt

Bindeballe Købmandsgård

sted for landsbyens børn. De unge kom med forslag Ildveds nye mødested rummer klatrediamant, shelter, grillhytte og gynger. Anders Rudolf fik ideen. ❏ Foto: Nils Rosenvold Det har været meget hyggeligt, og en del af formålet er jo også, at mange flere lærer hinanden at kende, siger han. Reportagen fra Ildved blev første gang bragt i Vejle Amts Folkeblad 21. januar 2012.

Udvidelse af turistattraktion med overnatningsmuligheder m.m.

Ansøger Den selvejende institution Bindeballe Købmandsgård Pulje Kommunal medfinansiering af LAG projekt

Puljer for udvikling af lokalsamfund Vejle Kommune ønsker at videreudvikle de mange ressourcer og muligheder, lokalsamfundene rummer. Det gør kommunen gennem en lang række puljer.

LAG-medfinansieringspuljen Vejle Kommune har været med til at oprette LAG Vejle og har et tæt samarbejde med den private forening. LAG Vejle er en del af EU’s landdistriktspolitik og støtter via EU-midler større projekter i landdistrikterne. Projekterne skal dog have offentlig medfinansiering, og det er derfor afgørende også at opnå økonomisk støtte hos kommunen eller andre offentlige instanser til LAG-projekter.

hæng mellem land og by og udvikle stærke og levende lokalsamfund, der udstråler stolthed og livskvalitet.

Strakspuljen Bor du i Vejle Kommunes landdistrikter? Har du et mindre projekt eller en aktivitet? Og må det gerne gå lidt stærkt? Strakspuljen støtter mindre projekter og aktiviteter i Vejle Kommunes landdistrikter, som hurtigt kan gennemføres.

Andre puljer Fire kultur- og fritidspuljer samt Natur- og stipuljen støtter kultur- og fritidslivet samt yder tilskud til naturog stiprojekter.

Udviklingspuljen

■ Kontaktperson: Vejle Kommunes landdistriktskoordinator

Udviklingspuljen er kommunens pulje, der giver støtte til projekter, der bidrager til at skabe sammen-

■ Hjemmeside for puljer: www.lokalsamfund. vejle.dk

lokalsamfund i hele kommunen” og ”Bæredygtig udvikling i landdistrikterne” på www.lokalsamfund.vejle.dk


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

6 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Ammitsbøl Bragt i Vejle Amts Folkeblad 3. august 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Britta Jakobsen, 44 år, flyttede til Ammitsbøl fra Løgumkloster med sin mand i 1998, fordi han skulle hjem og overtage fødegården. Her driver de nu deltidslandbrug. – Vi har et godt naboskab. En gang om året til pinse tager vi sammen på cykeltur, og for dem, der har lyst, er vi også samlet til sankthans. – Der er også godt gang i forsamlingshuset. – Vi har ikke langt til ådalen, men Ammitsbøl i sig selv er ikke den store naturplet.

De to bilforhandlere i Ødsted er ikke bange for hinanden. De ser nemlig ikke hinanden som konkurrenter. I stedet konkurrerer de med forhandlerne, der ligger i Vejle og Kolding. I Ammitsbøl er bilerne billigere, lover de to. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

AMMITSBØL

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Karl Bank, 44 år, er født og opvokset i landsbyen og har tidligere drevet autoværksted her. Har købt og istandsat forsamlingshuset og står for udlejningen af det. – Jeg synes, det er vigtigt at beholde forsamlingshuset. – Det har man altid brugt her i de små lokalsamfund. Men det bliver sværere og sværere at holde sådan noget i gang. Den lokale taekwondo-klub træner her fem gang om ugen, men i weekenderne lejes den ud til private fester. – Vi skal også passe på det gode sammenhold, vi har her.

Ammitsbøl er bilforhandlernes by I en landsby med ikke meget mere end et dusin huse er der alligevel plads til to bilforhandlere AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

S Hvilke styrker har byen? Lone Madsen, 44-årig klaverlærer, flyttede til Ammitsbøl fra Vejle for fire år siden, fordi huspriserne er lavere her, og fordi hun og hendes mand kender mange i landsbyen. – Det er skønt at bo på landet. Her kender man flere mennesker og har mere med hinanden at gøre. Der er også mere natur, så man kommer mere udenfor. – Selvom vi bor spredt – nogle af naboerne bor tre kilometer væk - så har vi alligevel et godt naboskab. Man kan nemt samle 25 mennesker til en cykeltur eller sankthans.

elvom Ammitsbøl har mere end 550 år på bagen, har den aldrig udviklet sig til mere end en klat huse og gårde langs en landevej. Og det man først lægger mærke til, når man kører igennem den lille landsby, er, at der her ligger to autoforhandlere med blot et par hundrede meters afstand. Biler er åbenbart en passion for mændene på egnen. Det er er i hvert fald Jan Højer Nørgaards forklaring:

– Der må være mange knægte her fra landet, der har interesse i at gå og skrue. Sådan startede det for Jan selv, der har stået i lære på et af Ødsteds to autoværksteder og for 18 år siden åbnede sin egen forretning, Ammitsbøl Auto. Herfra reparerer han hvert år adskillige biler og sælger omkring 50.

Færre stamkunder Det er omkring 250 færre biler, end Joakim Mørch fra JM Handel sælger om året. Han åbnede sin autoforhandler for seks år siden med fem biler til salg. I dag har han 90 biler stående foruden et værksted med tre ansatte. – Men jeg har ikke en fast kundekreds af den størrelse, Jan har, fortæller Joakim Mørch, hvis forretning alligevel klarer sig godt. Han mener ikke, at der er konkurrence mellem ham

Det mener kommunen Landsbyen er ikke blevet udbygget i mange år og fremstår derfor meget velbevaret. Der bør derfor ikke opføres nye boliger eller erhverv. De høje, gamle træer langs landsbygaden bør bevares samt bækken og de åbne grøfter, der løber igennem landsbyen. Støjgenerne fra hovedvejen bør forbedres.

selv og Ammitsbøl Auto. – Jan og jeg arbejder rigtig godt sammen. Hvis jeg har brug for et godt råd, går jeg til ham. Vi ser ikke hinanden som konkurrenter, siger Joakim Mørch, og Jan Højer Nørgaard giver ham ret.

– Vores forhold er helt fint. Jeg har heller aldrig været nervøs over, at han åbnede her. Det har flere prøvet før ham, siger automekanikeren.

Placering er ligegyldig Hans kollega hos JM Handel har ellers en bedre placering helt ud til Ammitsbølvej, hvor der hver dag kommer mange kørende fordi. Men begge bilmænd er enige om, at placeringen ikke betyder så meget i dag, hvor de fleste kunder kigger på biler på internettet. – Jeg trækker ganske få ind ude fra hovedvejen, siger Joakim Mørch, og selvom Jan Højer Nørgaards forretning ligger godt gemt, og selv en GPS har svært ved at finde ham, så kommer kunderne alligevel. – I går kom der en fra Horsens og i dag har der været en fra Esbjerg, lyder det fortrøstningsfuldt.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

::: 7

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Assendrup Bragt i Vejle Amts Folkeblad 27. oktober 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Villy Jørgensen, 85 år, har boet i Assendrup i 50 år og er byens sidste kvægbonde. – Her er vel ikke så meget anderledes end så mange andre landsbyer, men vi har et godt sammenhold, og vi kommer hinanden ved, i hvert fald når det gælder de nærmeste naboer.

Hannah Jensen lærer mange at kende gennem sit arbejde som dagplejemor i Assendrup. På rutsjebanen er det Niclas Alsted Olsen, og i barnevognen titter Elisabeth Bonniksen Størner frem. ❏ Foto: Christian Brandt

ASSENDRUP

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Svend Knudsen, 74 år, har boet i Assendrup siden 1961, hvor han og konen byggede hus på Tirsbækvej. – Her er jo ikke så meget tilbage. Købmanden er lukket, det samme er skolen, smeden og brødudsalget, men jeg synes stadig, at her er et rigtig godt klima. Vi har et godt sammenhold og mange traditioner. Vi holder julefrokost med naboerne, og når en på Tirsbækvej har fødselsdag, så flager alle.

Traditionerne trives trods alt I Assendrup kommer de hinanden ved, og godt naboskab vægtes højt AF DITTE SOFIE THORSEN dith@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Poul Verner Nielsen, 73 år, og Valborg Graulund Nielsen, 70 år, flyttede ind i huset på Østervang i 1970. – Trygheden betyder meget for os. Vi har nabohjælp og her holder man øje med hinanden og passer på hinanden, fortæller Valborg Nielsen. – Tidligere kom vi hinanden meget ved, men det er lidt mere sporadisk nu. Det er svært med de unge familier, de lever mere deres eget liv. Alligevel har vi ikke tænkt os at flytte her fra lige foreløbig, siger Poul Verner Nielsen.

et kan godt være, at skiltet siger ”50 kilometer i timen”. Men det er de færreste bilister, der overholder den fartgrænse, og derfor de færreste, der får mulighed for at kaste et nærmere blik på Asssendrup. Der er måske heller ikke så meget at se, i hvert fald ikke ifølge indbyggerne selv, men de har alligevel en del at byde på. Her samles folk om traditioner, og det gode naboskab vægtes højt. Hannah Jensen er dagple-

jer i byen og har boet her siden 1993. Hun flyttede hertil med familien fra Belle, og førstehåndsindtrykket var ikke videre positivt, men det har heldigvis ændret sig. – Jeg kan huske, jeg tænkte, at her var godt nok dødt, og at vi da aldrig ville lære nogen at kende. Min mand mente, at vi måtte lade det komme an på en prøve. Han ringede på hos naboen for at præsentere sig, og vi er ikke sluppet af med dem siden, griner hun.

Central landsby På landet, men alligevel centralt med by og indkøbsmuligheder inden for overskuelig rækkevidde. Det er en af de ting, Hannah Jensen fremhæver, når hun skal forklare, hvad der er godt ved at bo her i byen. Og så er der traditionerne. Dem er der en del af. For 10 år siden overtog Han-

Det mener kommunen Assendrup er en typisk slynget vejby, der gennembrydes af Juelsmindevej. Bebyggelsen ligger tæt ud til vejen, hvorved landsbyens lange forløb understreges. Mellem bebyggelserne opstår der fine kig ud i landskabet. Det typiske hus i Assendrup er det røde teglhus med markeret sokkel og sadeltag med halvvalm. nah og hendes mand opgaven med at holde den årlige byfest. Mellem 60 og 80 mennesker dukker hvert år op til festen, lige fra de allerældste til de yngste. – Nogle år har vi været op på over 100 deltagere. Jeg synes, det er flot med så stor til-

slutning, fortæller Hannah Jensen. Juelsmindevej deler byen i to, men også i indbyggernes bevidsthed er byen delt op. – Man siger, at den del af byen, der ligger nord for Juelsmindevej, hedder Overby og den modsatte side hedder Nederby, og man laver lidt sjov med, at de to sider skal ikke blande sig for meget med hinanden, smiler hun.

Flere unge flytter ind De seneste 10 år har der været stor udskiftning blandt beboerne i Assendrup, og flere unge familier er blevet lokket hertil af den gode beliggenhed. – Jeg møder mange mennesker i forbindelse med mit arbejde som dagplejer, og det er rigtig dejligt at møde folk, der fortæller, at de er glade for at bo her, fortæller Hannah Jensen.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

8 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Bindeballe Bragt i Vejle Amts Folkeblad 27. maj 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Susanne Bak, 51 år, opvokset i Randbøldal, men er efter fem år i Norge flyttet til Bindeballe for to år siden. – Omgivelserne betyder alt. Naturen er storslået, og købmandsgården har så meget liv, så selvom man bor på landet, sker her altid lidt. Så kommer der for eksempel lige en veteranbil eller hestevogn forbi. Selvom vi er meget forskellige, har vi et godt sammenhold, og fejrer høstfest og sankthans sammen. Alle kender alle og accepterer hinanden.

Bindeballe består ikke af meget andet end de 10 huse, der omgiver købmandsgården og den gamle station. De to tvillingebrødre Harald (til højre) og Henning Juhl har boet her altid og har ingen planer om at flytte fra fødegården. ❏ Foto: Angelina Owino

BINDEBALLE

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Harald Juhl, 66 år, født og opvokset i Bindeballe på slægtsgården Slotsbjerggård. – Uden landmændene ville det ikke være så kønt her. Så det er vigtigt, at en del af området bliver opretholdt som landbrugsarealer eller til græsning. Ellers gror det hele jo til på den våde eng i takt med, at drænet forfalder. – Når det offentlige sætter naturprojekter i gang, er der ingen til at tage over, når projektet er gennemført. Her bør landmændene få støtte til at følge op på arbejdet.

På Slotsbjerggård er der gode historier Bindeballe emmer af historie. Ikke mindst på Slotsbjerggård er der historier at hente AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Margit Sand, 55 år, bestyrer af Bindeballe Købmandsgård. Er i gang med at flytte til landsbyen fra Billund på grund af sit arbejde. – Det er jo ådalen, der trækker folk hertil – naturen og købmandsgården. Ellers er her jo ikke det store. – Vores bjesk kommer folk for resten også langvejsfra for at købe. Vi har solgt snart 89.000 flasker, så nogen må i hvert fald bryde sig om den.

et år, storken ynglede i Bindeballe for sidste gang, var også det år, tvillingebrødrene Henning og Harald Juhl kom til verden på Slotsbjerggård. Året var 1945 – og efterkrigstidens Bindeballe medførte en anseelig vækst i landsbyens indbyggertal, for der kom mange børn til verden i denne periode. Faktisk gik der i 1950’erne cirka 100 børn på skolen i Bindeballe, husker Harald Juhl. – Det er jo stort set lige så

mange, som der går på Vandel Skole i dag, siger han med forundring i stemmen.

Jaget ud af St. Lihme De to tvillingebrødre bor stadig på fødegården, som de har drevet videre sammen, siden de mistede deres forældre i 1985. Slotsbjerggård blev bygget i 1785 og har været i familien Juhls eje siden 1896. Dengang købt en morbror til Henning og Haralds farfar gården. Han kom til Bindeballe fra St. Lihme. – Han blev jaget ud fra sin gård i St. Lihme af husbestyrerinden. Kvinder er skrappe, du, griner Henning Juhl og fortæller med at glimt i øjet, at han godt nok har været forlovet mange gange, men aldrig er blevet gift. Til gengæld er der mange andre, der er blevet gift i gennem tiderne i Bindeballe.

Det mener kommunen Bindeballe er opstået omkring Vandelbanen fra 1893. Landsbyen bør ikke udbygges, selvom den egentlig ikke fremstår som en samlet landsby. En udbygnig vil skade det særlige kulturmiljø, som findes i landsbyen. Det mest bevaringsværdige er den gamle station, toget, der er udstillet her samt købmandsgården.

Og ved syv af de ægteskaber, der blev indgået i landsbyen, var det føromtalte farfar, Hans Juhl, der stod for vielserne i sin rolle som sognefoged fra 1945 til 1970. Han kom til posten efter krigen, fordi den tidligere

sognefoged blev mistænkt for at have været tyskervenlig, fortæller Juhl-brødrene. Om farfarens vielser fortæller de, at alle ægteskaberne holdt. – Det pralede farfar i hvert fald altid med, griner Henning Juhl.

Byens varde Ud over, at tvillingerne har sat sat deres præg på det sociale liv i byen, har Harald Juhl også gjort noget for kunsten og kulturen i Bindeballe. På Slotsbjerg, der har lagt navn til fødegården, har han rejst en stenvarde og et kunstværk af kunstneren Jens Erik Skourup fra Vorbasse. – Det er tænkt som et alternativ til Tørskind Grusgrav. Det blev ikke så stort, men jeg kalder det Slotsbjergvarden.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

::: 9

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Bjerlev Bragt i Vejle Amts Folkeblad 26. juli 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Anne Lundtofte, 36 år, og ni-årige Viktor kom til Bjerlev for godt et halvt år siden for at få et mindre hus. Tidligere har hun boet i Aalborg, Hedensted og Hygum. Hun er beklædningsdesigner, men vil gerne arbejde med støtte af ”problembørn”. I fritiden fylder maleri og to hunde. – Her er plads til dyr og børn. Det er en lille by, men den har en kæmpe legeplads. Der er fester og legepladsdage. Selvfølgelig er det her måske småt i forhold til andre byer, men naboskabet er godt, og det er grund nok til at blive.

Henrik Kristensen har over 10 år bygget Bjerlev Værktøjsfabrik til en virksomhed med en håndfuld ansatte. ❏ Foto: Mathilde Bech

BJERLEV

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Jacob C. Jacobsen, 48 år, har boet i Bjerlev i 14 år. Han driver antikvariat i den tidligere brugs og købmandsgård i byens centrale vejkryds. Salget foregår især via nettet og på messer. – Jeg bor her på grund af konen (som er læge i Jelling, red.). Vi har beboerforening, fællesstræf, sports- og byfester. Men man skal altså være klar over, at hvis man vil bo her, skal man være klar til at leve med svinefarme og gyllevogne, siger han – uden nogen form for begejstring.

Værktøjsmageren har 10 meter på arbejde Bjerlev Værktøjsfabrik har vokset sig dobbelt så stor på 10 år, men Henrik Kristensen tøver med nyansættelser AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Simon Waskiw, 31 år, bornholmer, har boet seks år i Bjerlev. Han kom til egnen for at studere i Jelling. Hans kone er fra Aalborg, og så var det et centralt sted i landet at bo i Trekantområdet. Nu er han en af omkring en snes medarbejdere på Grit, det tidligere Multitool i Hygum. – Vi ønskede et stort hus, og finanserne var små, så huspriserne pegede på Jelling-Bjerlev-egnen. Det er en styrke for byen, at der er nogle, som gør et stort arbejde i beboerforeningen. Og så nyder vi den landlige udsigt.

en store fordel ved denne adresse er, at jeg har 10 meter på arbejde. Jeg kan smutte over og se, om maskinerne kører som de skal, også om aftenen, uden at børnene savner mig. Det siger Henrik Kristensen. Selv om det kommunale system har været mildt sagt tilbageholdende med at bane vej gennem paragrafferne for hans virksomhed, så har han

alligevel skabt en efterspurgt vare: Nyt liv i gamle landbrugsbygninger. Bjerlev Værktøjsfabrik kom til verden i foråret 2001. Den blev indrettet i en hal ved en tidligere gård lige øst for Bjerlev. Den er siden fordoblet i areal ved forlængelse af værkstedshallen. I dag er der arbejde til tre svende, en lærling og hustruen Lena på kontoret.

Håndplukkede folk – Faktisk kunne vi godt bruge to mand mere, men det skal være håndplukkede folk, der passer ind, siger Henrik Kristensen. Han er 43 år, far til fire og født i nabolandsbyen Ildved, hvor hans far havde et værktøjsfirma. Han er uddannet værktøjsmager i 1988. Selv om han dermed befinder sig tæt på sin fødeegn, erkender han, at Bjerlev i dagligdagen er langt nok væk fra

Det mener kommunen Bjerlev voksede frem i årene 1860-1910. Den er derefter gået i stå. De fleste huse har facaden langs med og tæt på vejen. Bog-antikvariatet er en attraktion, men facaden og forpladsen giver ikke indtryk af en aktiv butik. Området fortjener at blive gjort mere attraktivt. Fremtidige boliger kan bygges på de tomme grunde i husrækkerne.

alting. Sport foregår i Jelling og indkøb i Tørring. Målt i mængder er produktionen i Bjerlev ikke så voldsom. Sagt lidt populært, så laver Henrik Kristensens fabrik ikke dimser, men maskiner, der kan lave dimser. Ofte kommer kunden med en idé

til et nyt produkt. Opgaven for folkene i Bjerlev er så at skabe det apparat, der kan lave det nye produkt, som kunden ønsker at sælge. Det vil ofte være en metalklods med forskellige hulrum indeni – altså forme til at støbe i.

Sprøjtestøbeværktøj Henrik Kristensen kalder det ”sprøjtestøbeværktøj”. Produkterne er meget forskellige, eksempelvis hjørnebeskyttere til billeder under transport og tilbehør til lystfiskeri. Arbejdet med at udvikle værktøjet, der skal fremstille det nye produkt, giver ofte ideer til forbedring af kundens opfindelse. Men Henrik Kristensen frygter ikke, at nogen spinder guld på ”hans” ideer: – Det er en ære at kunne bidrage, og jo mere kunden tjener på sit produkt, jo større er chancen for nye opgaver til os, siger han.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

10 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Brøndsted Bragt i Vejle Amts Folkeblad 3. januar 2012

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Amalie Madsen, 18 år. Har boet i Brøndsted i otte år sammen med sin familie. – Det er et stille og roligt sted, hvor der ikke sker noget ballade, ligesom der gør inde i byen. Vi slipper for narkohandel og anden kriminalitet. Desuden er jeg interesseret i ridning, og det kan man jo også kun foretage sig ude på landet.

Jan Rasmussen vil gerne genstarte en stor fjernvarmerørsfabrik på sin gamle gård i Brøndsted. ❏ Foto: Mathilde Bech

BRØNDSTED

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Karen Skov, 45 år, har boet i Brøndsted i 24 år. Hun arbejder som sygehjælper på Vejle Sygehus. – Det er vigtigt at bevare det gode naboskab, vi har. Der er en god gensidig respekt for forskellighed og en stor ansvarsfølelse beboerne imellem. Vi kan hjælpe hinanden med alle problemer både store og små. – Vi er også stolte af de mange gårde, der ligger herude. De skal også bevares.

Fjernvarmefabrik slumrer på gården En gammel gård i Brøndsted kan udvikle sig til en stor virksomhed inden for få år AF JESPER BANKE borkop@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Marianne Kreinert, 47 år, har boet i landsbyen i syv år. Til daglig arbejder hun som socialpædagog. – Vi har et stærkt naboskab. Man hjælper hinanden på mange måder. For eksempel holder vi øje med hinandens huse, når vi ikke er hjemme, og vi låner mange ting af hinanden. Det kan være alt fra stiger til sukker. – Samtidig er der en dejlig ro herude. Og naturen er skøn.

et er ikke til at se det, når man møder ham på den slidte gård ved hovedgaden i Brøndsted. Men Jan Rasmussen har gang i noget stort. Han er ved at genopbygge den hedengangne virksomhed Starpipe, der i en årrække stod for leveringen af fjernvarmerør til store dele af Danmark og Europa fra sin matrikel i Fredericia. I firmaet arbejdede Jan Rasmussen som teknisk di-

rektør, og for ham kom det som et chok, da virksomheden lukkede. – Det er jo ligesom at få rykket tæppet væk under sig. Man kan kigge tilbage på flere års arbejde, der umiddelbart bare forsvinder i den blå luft, fortæller han.

Fortsat arbejde Som tidligere teknisk direktør er Jan Rasmussen idémanden bag mange af de kilometer fjernvarmerør, der ligger under jorden. Hans ideer har gennem en årrække optimeret rørene, så de ikke udleder så meget varme, og dermed bliver mere energieffektive. Arbejdet med at sikre miljøet er en vigtig del af idémandens liv, så i stedet for at lægge sig ned efter Starpipes død har han valgt at samle handsken op og køre virksomhedens ideer videre.

Det mener kommunen Med den naturskønne og centrale beliggenhed er der god mulighed for at finde nye anvendelser for tidligere landbrugsbygninger. Det er vigtigt at bevare vejprofiler, levende hegn, store træer samt gårdenes længer og stuehuse.

– Jeg ville meget gerne fortsætte det arbejde, jeg lavede. Det krævede selvfølgelig noget is i maven at springe ud i sådan et projekt midt i en finanskrise, men hvis man ikke prøver, sker der jo ikke noget.

Store planer Gennem sine forretningsforbindelser fandt Jan Rasmussen sammen med en polsk in-

vestor, der har opført en fabrik i sit hjemland til at fremtille fjernvarmerørerne. Og kort tid efter åbnede der også en fabrik i Sverige. Samlet beskæftiger de to steder 84 mand. Imens sidder Jan Rasmussen på sin gård og fungerer som produktudvikler og sælger. Det har indtil nu medført opgaver i hele Europa og 40 navne i kundekartoteket. – Jeg mener, det er realistisk af vi får en omsætning på 40-50 millioner inden for tre år. Med det salg, vi har nu, kan det sagtens lade sig gøre. Men den helt store vision ligger stadig nogle år ude i fremtiden. Den handler nemlig om, at den slumrende gård skal renoveres og omdannes. – Jeg vil gerne genskabe det, der var. Og det betyder, at noget af produktionen skal ligge i Danmark. Men det har lange udsigter, siger Jan Rasmussen.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 11

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Bølling Bragt i Vejle Amts Folkeblad 23. maj 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Inge Bidstrup, 65 år. Har boet i Bølling i 10 år. Flyttede til landsbyen fra Brakker. – Vi har et godt naboskab, men ellers har Bølling ikke noget at byde på. Det er bare en soveby, man kører lige igennem. Der er en cykelsti, som stopper lige uden for byen. – Det er meningen, at den skal føres igennem byen til Vester Nebel på et tidspunkt, men hvornår?

Der sker ikke længere noget i forsamlingshuset, som er blevet opkøbt af private, fortæller Inge Bidstrup. De har angiveligt planer om at sætte forsamlingshuset i stand, men indtil videre er der ikke sket noget. ❏ Foto: Angelina Owino

BØLLING

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Sanne Nielsen, 45 år. Har boet i Bølling i 20 år. Kom hertil fra Thorsted. – Der er ikke så meget mere. Før havde vi godt gang i forsamlingshuset, men det er ebbet ud. Der var også god opbakning til Bøllefesten, men der kom til sidst for mange ballademagere udefra. Så nu er der kun genbrugsbutikken, der holder gang i byen. Købmanden lukkede, før jeg flyttede hertil.

Bølling-borger: Byen er en død butik Der er ikke meget at råbe hurra for i Bølling, hvis man skal tro de indbyggere, avisen mødte i byen AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

B Hvilke styrker har byen? Teddy Hermannsen, 51 år. Har boet i Bølling i sammenlagt fem år. Flyttede til byen på grund af en kvinde. – Ingen, for det er nedlagt det hele. Der er kun gårdene tilbage, og så er der mange tomme huse. Det er den billige husleje, der trækker, og så er her et rimeligt godt sammenhold. Men der er ikke noget for de unge mennesker, så det er kun et sted, man bor.

ølling kan findes på landkort helt tilbage fra 1800-tallet, og hvis man skal tro på Vejle Kommunes byplanlæggere, der har besøgt byen, virker det ikke som om, der er sket så meget i Bølling siden dengang – snarere er det gået den modsatte vej med udviklingen. ”I sidste halvdel af 1800-tallet kom der en del mindre huse og forretninger til langs landevejen. Forretningerne

er alle lukkede og det samme er skolen,” står der i byplanlæggernes beskrivelse af Bølling. Og beskrivelsen af byen bærer i høj grad også præg af, at husene godt kunne trænge til en kærlig hånd – nogen burde ligefrem rives ned. ”Tomme bygninger kunne fjernes. Ejerne af nogle af husene kunne også forbedre hovedindtrykket af byen ved at rydde op i haver og på gårdspladser,” står der i beskrivelsen fra Vejle Kommune. Her kan man også læse, at Bølling efterlader et trist indtryk. Ikke mindst på grund af manglende forhaver ud til hovedvejen og husenes begroede eternittage. Byplanlæggerne foreslår desuden, at de flotte naturområder ved Bølling – som landsbyen trods alt har – får tilført nogle bedre stiforbin-

Det mener kommunen Trods det noget negative billede af Bølling har Vejle Kommune også lidt positivt at sige: ”Bygningerne på nordsiden af vejen virker solide og vedligeholdte, ligesom der er flere store og smukt anlagte haver.” Ladegård bliver også fremhævet positivt som et egnstypisk byggeri. delser. ”Der kan ske huludfyldning i form af byggeri på tomme grunde, eller som erstatning for huse, der rives ned,” lyder forslaget også. Heller ikke de borgere i Bølling, avisen møder, er ovenud begejstrede for den landsby, de har valgt at bosætte sig i.

45-årige Sanne Nielsen flyttede til Bølling fra Thorsted for 20 år siden.

En by folk dør i Tidligere havde hun ellers forsvoret, at hun nogensinde ville slå sig ned i Bølling. – Det er sådan en by, folk dør i, siger hun med hentydning til gennemsnitsalderen, men skynder sig dog at understrege, at det vist ikke er så slemt endda. Inge Bidstrup havde heller ikke haft meget at give sig til i Bølling, før KFUM’s genbrugsbutik åbnede for fire år siden. Aktiviteterne omkring butikken, som hun er frivillig leder for, har til gengæld givet hende en masse at tage sig til. Men selve Bølling by er hun ikke imponeret over. – Det er en død butik, konstaterer hun om Bølling.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

12 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Engum Bragt i Vejle Amts Folkeblad 10. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Kjeld Kjeldsen flyttede fra Bredballe til Engum for 26 år siden. I dag er han pedel på Engum Skole. – Engum er et dejligt roligt og fredeligt sted, hvor man kommer hinanden ved. Som pedel kender alle mig stort set – og det har jeg det fint med. Det er lidt af en drømmetjans, jeg har på skolen. Hvis man en dag, helst vil være i fred, kan man også få lov til det, men vi er gode til at rende sammen. Og selvom vi ikke har en kro i selve Engum, kan vi godt finde ud af at drikke en kop øl sammen.

Preben Kok på vej til sin landsbykirke, der ikke kun har søndagsgudstjenester på programmet. Engum Kirke byder også på foredrag om tro, kunst og kærlighed, babysalmesang, gospelkor og sansegudstjenester. ❏ Foto: Michael Svenningsen

ENGUM

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Claus Brødsgaard – landmand og revisor. Har boet i Engum i 35 af sine 45 år. Overtog den fædrene går midt i landsbyen for nogle år siden. – Engum skal bevares som et nært lokalsamfund, hvor folk kan finde trygge rammer – ikke mindst for børnene. Derfor er det vigtigt, at vi beholder vores børnehave og skole. Og idrætsforeningen spiller også en vigtig rolle som samlingspunkt.

Engum ser godt ud fra præstegården Landsbyens landskendte sognepræst, Preben Kok, trives i det lille landsbysamfund AF KAARE JOHANSEN kajo@vejleamtsfolkeblad.dk

E Hvilke styrker har byen? Merete Pedersen flyttede med familien til Engum fra Vejle for 12 år siden. I dag vil man kunne møde hende som kontrollør ved sommerfesten i Engum. – Her er lys og luft og trygt for børnene. Vi flyttede hertil for at få luft omkring os og fordi der både er børnehave og skole. Alle børnene har gået på Engum Skole, men den ældste er nu flyttet videre, fordi skolen kun går til og med sjette klasse. Sammenholdet er også et plus og så er der gospelkoret, hvor jeg er med.

ngum lukker sig ikke om sig selv. Det har vi ikke råd til, for så ville der højst være syv spillere på serie 5. I 36 år har sognepræst Preben Kok fulgt Engums udvikling fra præstegården. Og han kan lide, hvad han ser. Den landskendte præst, der udover halvtidsstillingen i Engum Kirke også er sygehuspræst på Vejle Sygehus forfatter og debattør, har ikke været passiv tilskuer. Allerede kort efter den 27-årige år-

husianer var flyttet ind i præstegården fik han besøg af en delegation fra sognet. – De ville have mig med i en borgergruppe, der skulle kæmpe mod et stort boligprojekt, fortæller Preben Kok.

Fra plus til minus Gruppen skulle overbevise politikerne om, at det var en dårlig ide at bygge 1000 nye boliger i Assendrup, der er en del af sognet sammen med Bredal. Frygten var, at en så voldsom udvikling ville smadre det lille lokalsamfund. Preben Kok og de øvrige medlemmer underholdt lokalpolitikerne med deres bekymringer – og kort efter skiftede signalet. Nu skulle Engum Sogn ikke udvikles men afvikles. Skolen skulle lukkes: – Så skiftede vi spor. Og det lykkedes at bevare Engum

Det mener kommunen Engum er en fin sluttet lille landsby, og yderligere bebyggelse vil meget let kunne resultere i, at landsbyen vokser sammen med enten Bredal eller Assendrup, hvilket ikke er ønskværdigt. Skole, fortæller Preben Kok. Dermed var gruppen indirekte med til at sikre lokal beskæftigelse for Preben Koks hustru – Grete – der har været viceskoleinspektør på Engum Skole.

Sjælesørger Den jobkombination har betydet, at familien i høj grad har været i centrum for samfundets udvikling. Men Preben Kok føler selv, at han har formået at have et privatliv:

– Jeg er indadvendt af natur, og det har jeg gavn af i den sammenhæng. Men præsten gemmer sig ikke. Han har en vigtig rolle som sjælesørger for sin menighed – og de kommer for at tale om livet og døden. Derfor ved han naturligvis meget om sine sognebørn – men han fortæller ikke noget. Og i det hele taget har han ikke indtryk af, at sladder fylder meget i Engum og nærmeste omegn. Men måske snakkes der om præstens påfund. For Preben Kok er ikke bange for at eksperimentere - senest med en chill-out konfirmation med elektronisk musik og monoton oplæsning fra biblen. – En af fordelene ved at blive ældre er, at man kan eksperimentere. Og kirken er ved at skifte spor og sprog fra tradition til fornyelse.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 13

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Farre Bragt i Vejle Amts Folkeblad 31. december 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Britta Winther, Anlægsvej 11, Farre, Formand for Farre Borgerforening. – Her er mange foreninger og rigtig mange mennesker, der gerne vil gøre noget for at holde byen levende. Vi har ildsjæle i spidsen for idrætsforeningen og for antenneforeningen, folk, der ikke bare får tingene til at fungere, men også får dem til at fungere godt og økonomisk meget ansvarligt. Det er med til at skabe et godt sammenhold og en levende by, der er godt at være i.

”Bette Kro” er navnet på Farres gamle kro. Den fungerer ikke længere som kro og kommer næppe heller til det igen. Men måske kan den bruges til andre funktioner og dermed komme byens borgere til glæde. ❏ Foto: Angelina Owino

FARRE

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Mariette Woer, Bækvej 11, Farre. Er blandt initiativtagerne til en klub for de 6-13-årige. – Den skole, der sidst har været i brug. Den skal vi bevare som et fælles aktivitetssted. Det er ikke bare børneklubben, der bruger den. Også de ældre i Klub 2000 har fast aktivitetsrum her. Det har i øvrigt de meget store gymnastikhold, hvor kvinder og mænd bruger den gamle gymnastiksal. – Og så skal vi selvfølgelig også passe på vores forsamlingshus, hvor der altid er fuldt hus til fællesspisningerne.

En helt lille storby med mange bydele Hovedvejen er ført uden om men toger kører lige igennem byen, der både har guldkyst og industri AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

F Hvilke styrker har byen? Peter Stigaard, Østerlide 2, Farre. Er blandt andet webmaster på Farres hjemmeside www.farre-by.dk. – En meget bredt sammensat befolkning. Her er både gamle og de unge, de stærke og de knapt så stærke. Jeg tror, det er derfor, alle føler sig velkomne i Farre. – Så ligger vi meget centralt placeret i forhold til de nye veje, både de, der allerede er bygget, og de, der kommer. Vi har på den måde tæt til de større byer med de mange arbejdspladser.

arre er på mange måder en typisk dansk stationsby. På mange måder forhenværende, men stadig livfuld og til stadighed på vej. Det forhenværende har DSB for længst sørget for. Togene kører fortsat gennem byen, men det er længe siden, de har stoppet for at aflevere eller medtage passagerer og varer. Da toget kom, skabte det mange arbejdspladser og stor aktivitet. Da det stoppede med at betjene byen gik

aktiviteten tilsvarende ned. Men i stå er byen aldrig gået. Tværtimod er udviklingen karakteriseret ved at ske i ryk og byen rykker fortsat. Seneste ryk er foretaget på det spirituelle område, hvor whiskydestilleriet Fary Lochan er i gang med at lægge sidste hånd på etape to. Udvidelsen har i første omgang skabt en enkelt arbejdsplads udover de mennesker, der har været i gang med selve byggeriet.

Slagter-job røg til Billund Også byens største arbejdsplads, Lantmännen Danpo, har netop gennemført en udvidelse af produktionen. Netop Danpo er et eksempel på de ryk, der har kendetegnet udviklingen i Farre. For fjerkræbranchen har rykkene i lige så høj grad været baglæns som forlæns. Byen missede et ryk frem-

Det mener kommunen Kroen og mejeriet er særligt synlige, fordi de ligger henholdsvis for enden af en vej og i et sving. Det er derfor vigtigt at bevare disse bygninger og sikre, at de får en ny funktion. Mejeriet har indtil for få år siden været anvendt til autoværksted, men står nu tomt. Bortset fra to nyere porte i facaden er det ret velbevaret. ad, da Give Byråd ikke kunne finde ud af at lade slagter Aalbæk udvide i Farre. I stedet er den store arbejdsplads rykket til Billund, men slagterbutikken er der stadig og trækker kunder til fra det ganske land. Også byen smede- og maskinforretninger følger

med tiden og skaber aktivitet og arbejdspladser. Det samme gør en række mindre selvstændige erhvervsdrivende. Dagligvare butikker er d og en saga blot. Rykkene kan også aflæses af de mange ”byer i byen”. Tilflytningen er også sket i ryk med storparcellerne fra Munkholmvej ned mod Omme Å som det seneste nye kvarter. De mange nye kvarter har også efterladt noget af den gamle by i stille forfald. De to hovedgader Ågade og Bækvej rummer boliger af svingende vedligeholdelsesstand, men naturligvis med perler imellem. Den gamle ejendom midt i byen har fået en sand genopblomstring og rummer nu et galleri. Andre ejendomme er også ved at blive sat i stand. Hele tre nedlagte skoler er også at finde i byen, der i dag må sende alle elever til Give.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

14 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Gauerslund Bragt i Vejle Amts Folkeblad 8. juli 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Jens Erik Frost, 59 år, kaptajn i forsvaret på Ryes Kaserne i Fredericia. Har boet i Gauerslund i 20 år. Her sammen med hunden Tyson. – Det er stille roligt uden en masse larm andet end det fra børnene på skolen, men det er vi vant til. Vi bor kun 100 meter fra skolen, hvilket var perfekt, da børnene var små. – Vi er ikke direkte venner med naboerne, men vi kender dem og hilser over hækken. Det er sådan set dejligt.

– Det er en god pakke. Både bynært og med noget land, siger Jacob Gjørtz her med sin kone Susanne Vangsgaard og deres ene søn Gustav på fire år. Parret har desuden sønnen Frederik, der er syv år og går på Gauerslund Skole. ❏ Foto: Mette Mørk

GAUERSLUND

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Jens Jørgen Rasmussen, 36 år, mekaniker. Har boet i Gauerslund siden 1999. – Vi ligger for os selv herude, men er alligevel tæt på alting. Der er 500 meter til skolen og én kilometer ned at handle. Det er det, der vejer tungest for mig. – Man kan være for sig selv, uden at der er masser af naboer helt tæt op af os. Ikke fordi, det er noget galt i at have naboer, men jeg ville slet ikke kunne klare, at skulle bo i en lejlighed tæt op og ned af andre. Jeg skal have plads.

Landligt, men med byens muligheder Skole, idræt og to byer som nabo. Det trak Jacob Gjørtz og Susanne Vangsgaard til Gauerslund AF SILAS BANG siba@vejleamtsfolkeblad.dk

H Hvilke styrker har byen? Lene Andersen, 42 år, institutionsleder i Mølholm. Har boet i Toftum lige uden for Gauerslund i otte år: – Det er centralt. Det var derfor vi valgte at flytte hertil. Det er hurtigt til stranden, skoven, byen og motorvejen. – Og så er der indkøbsmuligheder over det hele og daginsitutioner og skoler. – Jeg har altid sagt, at jeg vil bo midt i byen ude på landet. Det har jeg ramt her. Gauerslund ligger midt i det hele. Det er helt perfekt for mig.

vis de bygger der, er vi de første, der flytter. Jakob Gjørtz og Susanne Vangsgaard ser fra deres terrasse ud over marken på den anden side af Fælleshåbvej. Vejen forbinder Børkop og Brejning med Gauerslund som smørklatten i midten. Nybyggeriet i de to større byer har de sidste par år ikke bredt sig mod hinanden, hvilket passer de to tilflyttere i Gauerslund perfekt.

– Vi synes, det er fantastisk, som det er. Vi er så glade for at bo her. Vi har roen og freden, men samtidig er alt, hvad vi har brug for, lige i nærheden, siger 36-årige Susanne Vangsgaard. Hun arbejdede tidligere i Vejle, men kører nu i stedet de 12 kilometer den anden vej til Fredericia Kommune, hvor hun er sundhedskonsulent.

Et godt kompromis Det var dog 38-årige Jacob Gjørtzs arbejde hos Lego, der fik dem til at flytte fra Aalborg til Trekantområdet. Først i en lejlighed i Vejle, inden drømmen om et hus dybt ude på landet skulle opfyldes. Deres søn Frederik på dengang 1,5 år fik dem til at ændre mening. – Med børn fandt vi ud af, at det ikke rigtig fungerer at bo helt ude på landet. Man skal være tæt på institutioner

Det mener kommunen Fra landevejen, fælleshåbsvej, er oplevelsen af landsbyen domineret af skolen og idrætsfaciliteter, der betjener et større opland. Men Gauerslund rummer også seks gårde, en smuk gammel præstegård og en række nyere parcelhuse. Etablering af vejtræer eller lignende kunne give et bedre førstehåndsindtryk af landsbyen.

og indkøbsmuligheder. Gauerslund var et godt kompromis, siger Jacob Gjørtz, der i dag er selvstændig inden for markedsføring. I Gauerslund blev de mødt med åbne arme. Men også nysgerrighed. Huset var nem-

lig et dødsbo, hvor hr. og fru Møller – en overlærer og tidligere præstedatter – havde boet i en menneskealder.

Spredt på tre veje – Alle vidste, hvem de var, så det var meget anderledes, at der flyttede unge som os ind, der ikke var lokale, siger Jacob Gjørtz, der dog var imponeret over modtagelsen med naboer på besøg og masser af blomster. – Vi har et godt naboskab, men man møder ellers ikke hinanden så meget herude, fordi byen er spredt på tre veje, siger Susanne Vangsgaard, der kalder Gauerslund for en ”atypisk landsby”. Men den er perfekt til de to tilflyttere og deres nu to børn. Så længe markerne holdes fri for mursten. – Vi har alt, hvad en by kan tilbyde, men samtidig har vi pladsen på landet, siger hun.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 15

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Gl. Højen Bragt i Vejle Amts Folkeblad 28. juli 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? 51-årige Jan Nørgaard og 47-årige Christa Hansen har boet i Gammel Højen i fire år. De flyttede til landsbyen efter at have boet i en lejlighed på Finlandsvej i 20 år. – Vi valgte at flytte herud, fordi der ingenting er. Der er fuldstændigt fred og ro, så man kan gå ud i haven uden en trevl, uden at nogen brokker sig. Området lugter da lidt af grise og kører, men det gør absolut ikke noget. Derudover ligger det bynært, selvom der er fred. Det tager næsten ligeså lang tid at køre ind Vejle midtby fra Finlandsvej, som det gør at køre derind herfra.

Marcus og Helle Kring nyder livet i Gl. Højen, efter Marcus har lagt landmandslivet på hylden. De bor i skyggen af TDCs store sendemast, men det har de vænnet sig til. – I gamle dage fortalte jeg folk, det var min fodersilo, griner Marcus. ❏ Foto: Benny Nielsen

GL. HØJEN

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? 62-årige Arne Vedel har boet i Gl. Højen i 22 år. Han flyttede fra Vejle by for at samle sin tømrervirksomhed ét sted. – Vi skal gøre alt hvad vi kan for at bevare de gamle flotte huse, vi har liggende herude. Det er helt unikt, at man kan køre igennem byen og se det ene bindingsarbejde efter det andet. Det giver landsbyen et helt unikt og idyllisk præg. Der er jo efterhånden ikke mange steder, hvor de gamle gårde er bevaret. Landbrug er i dag store fabrikker uden den charme, der var før i tiden.

Livet som landmand blev for ensomt Marcus Kring har byttet landmandslivet ud med tømrerfaget AF JESPER BANKE jeba@vejleamtsfolkeblad.dk

L Hvilke styrker har byen? 67-årige Elma Hansen har boet i Gl. Højen med sin mand i 43 år. De flyttede fra en lejlighed i midtbyen for at få mere plads. – Der er et meget tæt forhold naboerne imellem. Vi er tæt på hinanden, hvis vi skal bruge hjælp, og vi er gode til at snakke sammen om de problemer, der kan opstå. Vi har tradition for at holde et fælles sankthans-arrangement hvert år. Det er rigtigt hyggeligt. Selvom vi har boet her i mange år, og der kommer nye til, så falder de godt ind i det gode fællesskab, vi har her.

ivet som landmand har ændret sig meget, siden Morten Korch med nænsom pen beskrev erhvervet. Det har 56årige Marcus Kring måttet sande. Han har lagt landbrugslivet på hylden og nyder nu et liv som tømrer. – Jeg havde ikke samme fornøjelse ved at være landmand, som jeg havde i starten. Når man kørte på marken, var det kedeligt, og man ventede bare på at komme hjem, fortæller han. Markus Kring er født og op-

vokset på Enghavegaard. Han har altså boet i Gl. Højen hele sit liv.

Så ikke familien I 1989 overtog han gården og dens 38 malkekøer fra sin far. Det var dengang en rimelig besætning af kreaturer. Men som årene gik, begyndte landbruget at blive industri, og i 1998 begyndt han at trække sig ud af ræset. – Vi kunne se, at vi var nødt til at udvide, for at det kunne løbe rundt. Og der sagde vi stop. Vi havde ikke lyst til at lade millionerne rulle, siger Marcus Kring med et smil. Først solgte han køerne fra og begyndte udelukkende at dyrke sine marker. Ved siden af landbruget startede han som tømrer. Det faget er han oprindeligt er uddannet i. – Det var jeg nødt til rent økonomisk. Jeg kom hjem efter otte timers arbejde og tog

Det mener kommunen Landsbyen er meget intakt med gårdene liggende som perler på en snor langs vejen med flot kig over markerne. Det er vigtigt, at disse kig bevares. Gårdene med deres længer, gårdspladser og haver skal ligeledes bevares. Skæmmende bygninger skal fjernes og erstattes af nye boliger.

direkte ud på marken. Så der var ikke meget samvær med familien. Da han afslutter sætningen, nikker hans kone Helle kraftigt. – Familien så ham aldrig. Det var da ikke særligt sjovt, fortæller hun.

For fem år siden solgte Marcus sine marker fra og vinkede dermed definitivt farvel til landbruget. Det var vanskeligt, men det var den rigtige beslutning. – Det var da svært at sige farvel til sin jord, som man har haft i mange år. Men så er der andre landmænd, der kan komme til. Så det har jeg det fint med, siger han. Når man som Marcus har oplevet det klassiske landmandsliv, så er det nye industriprægede ikke noget, man ønsker. – Der er aldrig nogen hjemme mere. I gamle dage kunne man altid hilse på en i marken og der var altid fast kaffetid, hvor man mødtes og hyggede sig. Sådan er det jo slet ikke mere. Jeg synes, det er blevet en ensom tilværelse.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

16 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Grønbjerg Bragt i Vejle Amts Folkeblad 16. november 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Irene Hundebøl, formand for Grønbjerg-Langelund Lokalråd. – Vi har det hele. Noget af det skal vi godt køre lidt efter, men så har vi også alt. Derudover har vi mange fordele, som mennesker i storbyerne ikke har. Vi har naturen lige uden for døren, vi har et rigt foreningsliv og vi har et godt sammenhold. Vi har meget at tilbyde og vi er altid i udvikling, for der er altid noget, vi godt vil have forbedret.

Sammenbygget med skolen ligger Elkjærhallen/multihuset. Her er der altid masser af aktiviteter, både for unge og ældre. ❏ Foto: Angelina Owino

GRØNBJERG

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Ulla Bach, relativ ny i Grønbjerg. Er flyttet hertil fra Give. – Som børnefamilie lægger vi meget vægt på, at der er muligheder for børene. Det er der i Grønbjerg, der har kommunens mest moderne skole. – Vi har også Elkjærhallen/multihuset, der er bygget sammen med skolen. På den måde har vi en god ramme om børnenes liv og det er meget vigtigt, vi bevarer det. – Vi skal også bevare de buslinjer, vi endnu har, så de unge kan komme videre med deres uddannelser.

Byen, der holdt op med at være by I 2011 røg Grønbjerg ud af Danmarks Statistik over byer, fordi antallet af borgere er faldet AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

I Hvilke styrker har byen? Søren Søndergaard, uddannet smed, arbejder i Billund Lufthavn. – Byen har mange styrker. En af dem er en evne til at trække yngre kræfter, ikke bare til byen med også til de foreninger vi har. Men vi skal være opmærksomme på, at det er noget, vi selv skal ville. Der kommer ikke nogen og gøre tingene for os. – En anden styrke er fibernettet. I dag behøver du ikke bo centralt for at være midt i alting.

2001 røg Grønbjerg ud af Danmarks Statistiks opgørelse over byer i Danmark. Antallet af borgere bosiddende i byen var faldet til under 200, hvad der er den statistiske grænse for betegnelsen by. Men det har ikke på nogen måde slået byens borgere ud. Aldersgennemsnittet i byen er dog af en sådan karakter, at de ikke mere kan formere sig til igen at blive en by! Men byen og området har

mange andre strenge at slå på.

Flere virksomheder Et rigt foreningsliv er en af strengene. Men den vil formanden for Grønbjerg Langlund Lokalråd, Irene Hundebøl gerne udbygge. Et erhvervsnetværk står højt på ønskesedlen. – Vi har en del virksomheder, men vi har ikke rigtig noget, der trækker nye virksomheder hertil. Det kunne vi godt ønske os, for vi mener, der er gode muligheder for at etablere sig med mindre og mellemstore firmaer, siger Irene Hundebøl. Hun forestiller sig, at der kan etableres et netværk mellem de allerede eksisterende virksomheder. Det skal være et netværk, som virksomheder, der overvejer at etablere sig i området, kan trække på. Nye virksomheder er dog

Det mener kommunen Der er enkelte steder i Hovedgaden, hvor bygninger og forarealer trækker ned i helhedsindtrykket af landsbyen. Da landsbyen har en ny skole og idrætshal, kan der ske en vis udbygning. Det kan overvejes at overføre landsbyen til byzone sammen med Langelund. ikke det eneste på ønskesedlen. Som mange andre landsbyer mangler Grønbjerg byggegrunde. Der er nogle få stykker i udstykningen Grønvangen, men de lever ikke helt op til de ønsker, køberne har. – Vi tror, køberne gerne vil have større grunde med mulighed for at have lidt land-

brug. Men de grunde, der er, må ifølge kommunen ikke slås sammen, så de kan få en fornuftig størrelse, siger Irene Hundebøl. Hun og de øvrige beboere i Grønbjerg vil gerne have tilladelse til en udstykning på Elkjærvej mellem Grønbjerg og Langelund. Her ville der både kunne etableres den nødvendige størrelse, en fantastisk udsigt over den snoede Omme Å og grunde med mulighed for lidt dyrehold. Og børnene. Ja, dem er der også sørget for. Grønbjerg råder over kommunens nyeste skole og en multihal, der giver basis for alle hånde sportslige aktiviteter. Begge ønsker vil være noget, der kan være med til at vende udviklingen, øge befolkningstallet og igen gøre Grønbjerg til en by. Også statistisk set.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 17

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Hedegård Bragt i Vejle Amts Folkeblad 8. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Hannah Madsen bor lige på grænsen til Vorslunde, men efter børnene startede i skolen har familien følt sig tæt tilknyttet Hedegård. – Det er trygt sted at bo og leve, og det er det, vi gerne vil give vore børn. De og vi kan færdes frit og vi kan være trygge ved det. Selvfølgelig sker det, at der er indbrud et sted, og vi har også selv haft det. Men tryghed omfatter også, at vi bekymrer os for hinanden. Her får ingen lov at ligge syge eller døde i ugevis.

En støtte fra kommunens LAG-midler har gjort det muligt at investere i sportsudstyr. Det har gjort ”Ha’ det godt aftenerne” til en succes, der gerne samler op til 50 deltagere. Også de unge er aktive, selv om mange manglede i mandags. De yngste skoleelever var på udflugt. Men tre af de ældre elever, Ann Christiansen, Mette Christiansen og Charlotte Arnbjerg, spillede fodbold. ❏ Foto: Mathilde Bech

HEDEGÅRD

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Birgit Møller, stammer egentlig fra Lønå, men har boet i Hedegård ”altid”. – Skolen og forsamlingshuset. Det er hovedhjørnestene i byen fantastiske sammenhold. Skolen er med til at skabe liv og aktivitet og er derfor et stort aktiv for byen. – Forsamlingshuset er simpelthen samlingsstedet for alle vore festlige sammenkomster. – Det er også vigtigt, at vi bevarer det, at vi bekymrer os om hinanden.

Ha’ det godt – hver mandag Sportspladsen og forsamlingshuset danner ramme om Hedegårds sammenhold AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Bjarne Rasmussen, født i Vonge og flyttede til Hedegård for syv år siden. Er ved at sælge sit hus. – Natur og lave huspriser tror jeg virker tiltrækkende på mange. Man kan nemt spare 300.000 kroner i forhold til et hus i Give. Jeg må desværre flytte, da min kæreste har skolesøgende børn, så det er nemmere for mig at flytte omgivelser end det er for dem. Men jeg ville helst være blevet boende, for Hedegård er et godt sted med sammenhold og stor natur uden for dørene.

e fleste landsbyer er præget af sammenhold. Men i Hedegård bliver det omtalt så konsekvent, at det er bemærkelsesværdigt. Uanset om man spørger børn, unge eller ældre er det sammenholdet, der fremhæves. Og uanset hvad, der spørges om med hensyn til Hedegård, er sammenholdet en væsentlig del af svaret. Sammenholdet har måske altid været der, men det er blevet styrket af den mod-

gang, byen har oplevet, en modgang, der har karakteriseret alle landsbyer de sidste mange år. Byens butikker er lukkede, ofte sammen med skolen. Ikke mindst skolelukninger får som regel byens borgere til at stå sammen. Her er Hedegårds borgere forud for de fleste, for til august er det 50 år siden, byens skole lukkede og en gruppe forældre besluttede at oprette en friskole. Den eksisterer fortsat, endda i bedste velgående. Den er for kort tid siden udvidet og er også en aktiv medspiller i byens planer om at få en mulitihal. Den kommende multihal, for den skal nok komme, er endnu et eksempel på sammenholdet i byen. For det kræver alles aktive deltagelse, når planen skal realiseres. Til gengæld er det også planen, at alle skal kunne bruge hallen.

Det mener kommunen Der er mulighed for huludfyldning flere steder langs landevejen – i den østlige og i den vestlige del af landsbyen. Dette vil kunne give en mere samlet opfattelse af landsbyen. Det er dog vigtigt, at bevare landsbyens særegne bebyggelsestræk, med kun at bygge langs den nordlige side af Hedegårdvej.

Den vil dermed kunne blive ramme om nogle af de aktiviteter, der i sommerhalvåret udspiller sig på byens sportsplads. Hver mandag afvikles her ”Ha’ det godt aftner”, hvor et bredt udsnit af byens og omegnens borgere mødes for at dyrke sport. Beachvol-

ley, fodbold, håndbold, petanque, cykle- eller gåture og måske en ridetur. Aktiviteterne varer en times tid og så mødes man ved borde og bænke til tredje halvleg med lidt væskeindtag og snak. Normalt kommer der op til 50. I mandags var der ”kun” 30, for en del af skolens elever var på tur og de plejer ellers at være faste deltagere sammen med deres forældre. Tre piger spillede dog lidt fodbold. De skal først på udflugt næste uge, hvor skolens ældste drager til Bornholm. De unger står ikke tilbage for deres forældre. – Vi kunne ikke tænke os at bo i en by. Her er vi tæt på kammerater og der er plads til os. Og så er der et fantastisk sammenhold i byen, siger Ann Christiansen, Charlotte Arnbjerg og Mette Christiansen samstemmende.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

18 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Hornstrup Bragt i Vejle Amts Folkeblad 8. september 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Mette Darling, 32 år, flyttede fra Aarhus til Hornstrup Kirkeby sammen med sin mand Søren for fire år siden. Sammen har de Kristian på fem år og Mathilde på fem måneder. – Vi flyttede hertil, fordi det er på landet og stadig tæt på byen. Vi er glade for at bo her, for her er ro og gode naboer, og så er det tæt på motorvejen, og vi pendler begge til arbejde. Vi kendte intet til Hornstrup, men faldt for huset og beliggenheden, og vidste ikke, at det er en hyggelig landsby, der har sit samlingspunkt omkring kirken og sognehuset.

Kristen Pold, Kirsten Palmelund, Sigrid Horsholt Pedersen og Bent-Jacques Hansen er garanter for, at Hornstrup Kirke ikke lukker sig om sig selv. Men er åben for landsbyens aktiviteter. ❏ Foto: Torben Glyum

HORNSTRUP

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Johannes Holst-Pedersen, 64 år, bor i Hornstrup Kirkeby, idet den nye motorvej til Herning sidste år slugte Sofielund, gården der var i slægtens eje i syv generationer. – Jeg har boet i Hornstrup hele mit liv og har oplevet, hvordan sognet er blevet amputeret i den ene og anden ende og halveret i størrelse, senest af motorvejen. Derfor er det vigtigt at bevare det sammenhold, der er tilbage, og områdets rødder, som ikke må blive glemt. Vi er efterhånden gået fra at være et stort landsogn til at være et småbysogn.

Sognegården er omdrejningspunkt Hornstrup har mistet sine samlingssteder, og i dag er kun kirke og sognegård tilbage AF TORBEN JUHLER toju@vejleamtsfolkeblad.dk

H Hvilke styrker har byen? Minna Krabsen, 64 år, bor i Hornstrup sammen med sin mand. Parret købte bindingsværkgården for 40 år siden og har nu sat den til salg, fordi det er tid til at prøve noget nyt. – Hornstups styrke er det gode fællesskab. På lørdag har legepladsen her overfor 40 års jubilæum, og vi fejrer, at det er 40 år siden, vi gik sammen og arbejdede positivt for sagen. Alle er inviteret til festen, og de fleste møder op. Det er en styrke. Selvom der i dag kun er to andre huse med beboerere, der har boet her lige så længe som os.

ornstrup Skole blev nedlagt i 1972. Landsbyens Forsamlingshus lukkede i

1998. Alle butikker i Hornstrup Mølleby har for længst drejet nøglen, og i dag er der kun kirken og sognegården tilbage som omdrejningspunkt for beboerne i de tre landsbyer Hornstrup, Hornstrup Mølleby og Kirkeby. Det giver et helt særligt ansvar for sognepræst Sigrid Horsholt Pedersen, det fem mand lille menighedsråd og underudvalg. Men det ser de

som en positiv udfordring i det tredelte lokalsamfund. – Ordet ”sogn” betyder at søge sammen, men her i sognet har vi ikke andre offentlige mødesteder end kirken. Derfor skal kirken passe på ikke at lukke sig, men åbne op for sognet. Derfor laver vi også mange andre aktiviteter end de kirkelige, fortæller Sigrid Horsholt Pedersen. Den holdning bakker menighedsrådets aktivitetsudvalg op om, og det kan ses på de faste aktiviteter i sognet. De spænder lige fra vandreture og foredrag til juletræsfest og babysalmesang, og i næste uge står menighedsrådet bag en hel festuge for Hornstrup. Samtidig er det helt bevidst, at bladudvalget ikke deler ”kirkebladet” rundt, men ”Sognenyt”. Det kommer bl. a. til 63-årige Kirsten Palmelund, der aldrig har boet andre steder.

Det mener kommunen Vejle Kommune retter i sit landsbyatlas kun fokus mod Hornstrup – ikke Hornstrup Kirkeby og Mølleby – og betegner Gl. Hornstrup som en meget lille landsby, der består af fem gårde og nogle enkelte huse. Det er vigtigt at bevare landsbyens kontakt til landskabet, og kommunen mener ikke, at der bør ske en udbygning af landsbyen.

– Vi bor et dejligt sted, og jeg synes, det er trygt her. Vi holder øje med hinandens huse, og jeg ved, hvem der bor i hvert et hus i Hornstrup Mølleby. Det er også vigtigt at få de unge med, og i Mølleby har vi en årlig grundlovsfest,

der har kørt siden 1970. Her kommer cirka 60-70 børn og voksne hvert år i et telt på legepladsen, fortæller hun.

Får anden karakter Selv om de tre landsbyer ligger tæt og er fælles om kirken, er der forskel på at bo i Mølleby, Kirkeby eller det gamle Hornstrup. Alle kender ikke længere alle på tværs af landsbyerne. – Men selvom mange ting er lukket, så er det stadig et attraktivt sted at bo. Husene bliver hurtigt solgt herude, og mange nye børnefamilier flytter til, fortæller 63-årige Kristen Pold, der har boet i landsbyen siden 1973. – Vi er ikke ved at lukke og slukke. Det bliver bare noget andet, og alle de unge er i fuld gang med at lave de gamle huse om, så landsbyen får en helt anden karakter, tilføjersognepræsten.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 19

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Hvejsel Bragt i Vejle Amts Folkeblad 18. november 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Asta Kaaberbøl, 45 år, har arbejdet med opgaver inden for kontor og bogholderi, flyttede lidt tilfældigt til Hvejsel i 1987, fra Nørup, fordi det rigtige hus lå i Hvejsel. – De gode naboer, den fri åbne himmel, markerne, luften, vidderne den fantastiske udsigt. Vi forestiller os, at vi bliver her, til vi skal på plejehjem. Der er jo ikke langt til for eksempel Vejle, tværtimod er det en del af charmen, at man bare kan tage dertil, hvis man vil.

Ole Meilvang i bækken, der er afløb for den afvandede Hvejsel Sø og deler Hvejsel i en nordlig og sydlig del. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

HVEJSEL

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Henrik Andersen, 33 år, arbejder som pædagog på et opholdssted for unge, kendt af nogle som tidligere bokser, flyttede med sin kæreste til Hvejsel for to et halvt år siden. Opdagede da, at hans olde- og tipoldefar med navnet Frydensbjerg var herfra. Venner i Hvejsel opfordrede familien til at flytte til Hvejsel. – Det er fint, at her er højt til loftet, at det er et godt sted til en rolig opvækst for børnene. Der er et fælleskab som erstatning for, at vi er langt ude, når det gælder service. Her kommer landmændene jo og graver os fri af sneen. Der er masser af legerelationer for børnene. Der er mange på vores alder efter en del udskiftning det sidste par år. Og så har vi Thommysminde som vores mødested med legeplads.

Byen skal opleves på den lange led Vongevej trak udviklingen væk fra Hvejsel, men børnefamilier har skabt nyt liv i byen AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

H Hvilke styrker har byen? Hanne Kristensen, 74 år, uddannet fra Vejle Småbørnsseminarium i 1962. Hun boede sammen med sin mand, Eigil, i lærerboligen ved Mindstrup Skole, indtil de rykkede ind i hans fødehjem, Thommysminde, i 1965. – Styrken ved Hvejsel er, at det er en by, hvor man har det godt med hinanden. Heldigvis er der ikke så mange tomme huse. De nye tilflyttere er faldet godt til her og møder op til arrangementerne. Det er nogen, der sætter pris på at være herude.

vis man kører på Gammel Tingvej, er Hvejsel hurtigt overstået. Nærmest som at køre mellem to huse. Vælger man at passere byen i nord-sydgående retning, er der til gengæld nærmest ingen ende på Hvejsel. Faktisk er den så omfattende, at de lokale har grebet til en inddeling af byen i Over og Neder Hvejsel, for at kunne holde styr på det hele. Hvejsel er en lang historiefortælling om landsbyliv. Der er et kryds med forhenvæ-

rende kro og købmand. Der er de gamle landmænds aftægtsboliger fra især første halvdel af 1900-tallet. Og så er der et afsnit med kirke og andre huse, der en gang havde offentlige formål: Skole, højskole og sparekasse. Der er stort set kun huse på vejens vestside. Intet under, at Vejle Amt udnævnte Hvejsel til kulturmiljø.

Listepriser fra 1954 Der er huse, hvor man endnu fornemmer, at her havde fortidens håndværksmestre værksteder. Sådan et bor Lone og Ole Meilvang i. Det kaldes stadig ”Snedkerens hus”, selv om det er 40 år siden, snedkeren forsvandt. Men minderne lever længe. Da Meilvangs flyttede ind, fandt de bl.a. en liste over priserne i 1954 fra Vejle Listefabrik! Parret ser byen som en mellemting mellem by og

Det mener kommunen Det er vigtigt at bevare den tidligere skole, bygget 1918 i bedre byggeskik-stil præstegården, Hvejselgård, villaen Hvejselvej 44 og de mange store træer. For at bevare det specielle, at husene kun ligger på vejens ene side, og dermed landsbyens kontakt med landskabet, skal den østlige side af Hvejselvej friholdes for bebyggelse.

land, hvor deres tre børn på nu 4, 7 og 8 år kan vokse op. – Hvis du ikke vil have noget med nogen at gøre, så kan du passe dit eget. Men vil du være sammen med andre, så er der rig mulighed for det, siger Ole Meilvang. Han er formand for Hvejsel

Beboerforening. Den kan glæde sig over mere end 30 fremmødte pr. arrangement. Thommysmindecentret, byens mest aktive sted med genoptræning og ridecenter, lægger jord til byens legeplads. Børnefamilier er flyttet til byen de senere år. – Børn er vigtige, du kommer til at kende mange, når de begynder i børnehaven. Men det kræver, at du kommer uden for døren, ellers bliver du ikke en del af noget. Den kilometerlange by sætter også skel på andre områder. Hvejsel ligger i et grænseområde og får både vand og el fra to sider. At der er to fodboldhold, er vel nærmest en selvfølge. De har det som Brøndby og FCK med hinanden. Men dem i Neder Hvejsel har en trumf i ærmet: – Det er os, der får det sidste ord at skulle have sagt, for de skal jo begraves her, siger Ole Meilvang.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

20 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Hygum Bragt i Vejle Amts Folkeblad 3. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Peter Larsen, 35 år, har boet i Hygum i syv år. Han er fra Vejle og har læst på Jelling Seminarium. Nu er han pædagog i Kollerup. – Vi har selv tre børn, så det er godt, der er så mange andre børn i byen. Det er let for dem at finde nogen at lege med. Selvfølgelig har vi tænkt på at flytte tættere på byens tilbud, men det strander på økonomien. Husene er billige her ude på landet.

Hygum er i dag mest kendt for Midtjysk Skovservice. Åke Olsen kalder det selv en gammeldags landsbysmedje. Ejere af blandt andet plæneklippere og motorsave er blandt kunderne. ❏ Foto: Torben Glyum

HYGUM

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Carsten Jensen, 48 år, indfødt vejlenser, har boet 17 år i Hygum. Da han fik børn, føltes det bedre at lade dem vokse op på landet frem for at bo i Vejle. Da han kom til Hygum, kom han også med i fællesskabet omkring Jelling Musikfestival. – Fællesskabet er det vigtigste. Jeg er vildt glad for naboerne. Man bor her ikke bare, vi har meget at gøre med hinanden og kommer hos hinanden, når der er fødselsdage eller andre begivenheder.

Beboerforeningen er Hygums hjerte Naboskabet er det, der gør det værd at bo i Hygum. Og så ligger byen med let adgang til større byer AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Annita Dahl, 41 år, fra Vrold ved Skanderborg. Så hun er vant til livet i mindre byer. Hun flyttede til Hygum for to år siden, da hun blev kæreste med en barndomsven. Nu er hun i gang med at forberede sit bryllup. – Sammenholdet har stor betydning i en lille by. Vi er der for hinanden, hvis man har brug for hjælp eller vil låne ting, dér er vi gode til at hjælpe hinanden.

e burde tage den smukke Nannasang fra 1984 ”Sammenhold Du” som slagsang for Hygum og Omegns Beboerforening. For sammenhold er, hvad de taler om, når man spørger Hygumborgerne om, hvorfor i alverden de bor derude. Eller ”herude”, som de siger! Et andet omkvæd, som peger en anden vej, er ”Til salg”. Hygum tre kilometer nord for Jelling består af to hullede

rækker huse langs vejen og en halv snes ”Til salg”-skilte. Landsbyen trækker vejret gennem beboerforeningen. Den har det lille ”og Omegn” hæftet på navnet, så den kan dække hele sognet, der hedder Kollerup, selv om Hygum er ”hovedstaden”. Foreningen har ca. 95 husstande som medlem. Ifølge formanden, Jens Graver, er foreningen samlingspunkt i byen.

Musikfestivalen hjalp – Til sommerfesterne sælger vi 100-110 kuverter. Snefesterne omkring det halve. Før måtte vi sige nej til nogen, men det kniber at få de unge med, og vi kan mærke, at vi ikke har forsamlingshuset længere, siger han. Meget andet er også væk: Brugs, skole, købmand, mølle, telefoncentral, skrædder osv. Båndslibemaskinefabrikken Multitool, nu kaldet Grit, var en stor ar-

Det mener kommunen Hygum nævnes i 1300-tallet. Den består oprindelig af en gruppe gårde, der med tiden har lavet en by ved at sælge grunde ud til vejen. Den trafik foregår endnu. Kommunen vil tillade boliger samt offentlige og private institutioner. Nyt byggeri skal i placering og byggestil tilpasses landsbyen. bejdsplads. Nu er der ikke meget af den tilbage. Foreningen laver også busture og pakkebanko og alt i alt 6-7 arrangementer årligt, en god måde at få tilflyttere med ind i byens fællesskab på, konstaterer formanden. Desuden har den legepladsen, som sidste år blev forbedret med en lille bjælkehyt-

te. Den blev købt med støtte fra den allestedsnærværende Jelling Musikfestival. – Vi er et hold på 15 voksne og tre unge, der har den opgave at samle festivalens egne møbler, køleskabe, service og andet sammen, få det talt op og opmagasineret. Det får foreningen et støttebeløb for. Musikfestivalen er en stor hjælp for os. Vi kan holde vort medlemskontingent på 50 kr. årligt og alligevel have overskud, siger Jens Graver. Han er selv 49 år og har boet i Hygum i 22 år. Han er opvokset nogle kilometer mod vest på Jelling Mark, så kan kender egnen ud og ind. – Det var her, der var et hus, der passede. Havde det været i Mølvang, det lå, så var det blevet dér. Jeg synes, vi bor meget centralt. Vi har rimeligt let til tingene, hvad enten vi vil til Jelling, Vejle, Tørring eller Give, siger han.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 21

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Hørup Bragt i Vejle Amts Folkeblad 13. september 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Claus E. Petersen, direktør i Den Jyske Sparekasse. Han beskriver Hørup som en by mellem to forstæder, Jelling mod vest og Vejle mod øst. Familien boede tidligere i Jelling, men var tiltrukket af huset, den tidligere skole i Hørup. På den store grund er der også et hjørne med lidt høns. – Det er ordentlige mennesker, der bor her i byen. Og et lidt mere mangfoldigt samfund end i det typiske parcelhusreservat. Afstanden spiller ingen rolle. Vi har 1200 meter til Jelling og cykelsti. Der er en dejlig udsigt ud over markerne.

Man skal opføre sig ordentligt. Når man kører gylle ud,kan man godt tænke lidt over vindretningen og lokale festdage. Det er faktisk ikke så svært, når der er flere marker at køre på, forklarer gårdejer Lars Poulsen. ❏ Foto: Mette Mørk

HØRUP

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Flemming Vesterholm, 68 år, indfødt Hørupborger. Har kun boet andre steder i få år. Udlært mekaniker i Grejsdalen. Han bor i de bygninger, hans far startede vognmandsforretning i. – Vi skal værne om byen. Der er jo ikke så meget længere. Vi har da vandværket, men vi kom til at mangle noget, da købmanden lukkede. Tidligere har her jo været station, og når vi havde byfester kunne vi have sportskampe mellem overby og nederby.

Landmanden stikker fingeren i jorden Når man har svinestalde midt i en by, er samarbejde med naboerne klogt AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

H Hvilke styrker har byen? Nancy Hvas, 47 år. Kom fra Vejle, ledte sammen med sin mand efter mere plads end i lejligheden og gerne et værksted, og den gamle smedje var til salg til rimelige penge. Det er en snes år siden, nu har de selv ejendommen til salg. Ikke fordi de vil flytte fra egnen, men fordi de gerne vil bygge i den nye udstykning i landsbyen. – Styrkerne her er alt det sociale, alle hjælper alle, festudvalget, hvor fem par på skift arrangerer aktiviteter. Det er et godt sted for børn at vokse op.

jertet i Hørup er svinget. Om ikke før, så må bilisterne bremse dér. Ellers ryger de af vejen og ind i en gavl lidt længere fremme. Det er sket for en del bilister men dog sjældnere, siden Hørup i 90’erne fik fortove og gadelys. Lige i det sving ligger gården Hørupvang. Det har den heddet det sidste par generationer, men da bl.a. sognefoged Søren Haugstrup boede her for 100 år siden, hed den Marielyst.

Nu er gårdmanden på stedet Lars Poulsen. Han har det godt med sine naboer, selv om han også har en svinestald lige midt i den lille landsby, hvis vandværk har 45 vandmålere. Om nogen må en landmand velkunne stikke fingeren i jorden! – Man skal opføre sig ordentligt. Når man kører gylle ud, kan man godt tænke lidt over vindretninger og lokale festdage. Det er faktisk ikke så svært, når der er flere marker at køre på. Og rydde op på vejene, hvis man slæber jord ud på vejen fra marken, forklarer Lars Poulsen. Som andre landmænd har han brug for jord for at kunne drive virksomheden. Lige nu, hvor jordpriserne har været på vej mod halvering, er han dog godt tilpas med, at han ikke har købt så voldsomt ind til gården, der blev overtaget i 1980 af hans forældre, Erik og

Det mener kommunen Hørup præges af Vejlevejs gennemkørende trafik. Byen ligger på sydkanten af Grejs Ådals imponerende landskab. Der er indenfor de seneste år vedtaget to lokalplaner med for mindre boligudstykninger. Den ene er byggemodnet. Der bør ikke planlægges for yderligere udbygning.

Asta Poulsen. Det seneste indkøb er Baungaard i Hygum. I alt driver han 230 hektar ager, hvoraf 30 er lejet. Dertil kommer skovene. De giver en rigtig fin jagt, men ellers sætter Grejsdalens skråninger en grænse for, hvor meget virksomheden kan

brede sig. Soholdet er ved hjemmet i Hørup, mens der er slagtesvinestald på Bisgård i Grejs. Der produceres 10.000 smågrise om året. For tiden er der to ansatte, en mindre end tidligere. – Vi overlever med skindet på næsen. Vi ved ikke, om vi skal vokse lige nu. Det er jo ikke alle, der har haft succes med det, siger Lars Poulsen. Han er 44 år, samboende med Mette Riisgaard, der har fuldtidsjob på arbejdsmarkedet. Parret har to børn på 9 og 6 år. Der er nok at se til, men han finder alligevel flest gode sider ved landsbylivet. – Jeg har jo leget med halvdelen af dem, der bor her. Vi kender hinanden. Der er 2530 børn under 14 år her, så børnene keder sig ikke. Vi flytter ikke herfra. Man skal godt nok aldrig sige aldrig, men Hørup ligger midt i alting, siger Lars Poulsen.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

22 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Ildved Bragt i Vejle Amts Folkeblad 22. juli 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Edith Munkedal har boet i Ildved siden 1975, i byens østende med frit udsyn over markerne. Hun blev gift i 1973, og de byggede i en af enklaverne på Højager. – Vi kunne ikke tænke os at bo i byen. På Højager kunne vi jo se, hvad naboen skulle spise til aftensmad. En grund som den her ville være dyr i Vejle. Vi kender mange i Ildved og føler os trygge her.

Leif Bundgaard handler med standard-elektronikkomponenter. Det gør kun få, så han har en del nethandel. ❏ Foto: Mathilde Bech

ILDVED

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Henrik Jensen, 44 år, kom til Ildved 2002, hvor familien med fem børn købte den tidligere skole i byen. – Det gode ved Ildved er de mange børn, muligheden for at mødes på sportspladsen og de aktiviteter, borgerforeningen laver. Når der kommer ca. 100 til grundlovsdag med grill og fællesspisning, viser det noget om et nærvær og sammenhold, som ikke er nogen selvfølge.

På hovedgaden er der kun få strøgkunder På vej østerud af Ildved overraskes man af en butik! Indehaveren lever mest af nettet AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

I Hvilke styrker har byen? Michael Driesel, 39 år, flyttede med familien til Ildved i 2003. Det lå midt imellem Herning og Børkop, som parret hver især kom fra. De to var på udkig efter et ældre hus, som de kunne sætte deres præg på. – Det er en børnevenlig by, der er nok 30 børn på 200 meter vej. Og så er der et godt sammenhold.

ldved er en lang landsby. Sidegader er der ikke det store af, men en gang gik trafikken på langs gennem byen. Indtil for 125 år siden, hvor vejen ud ad Vonge til blev anlagt. Tager man turen gennem byen fra vest møder man straks en vognmand og en kirke. Siden falder tempoet. Et forhenværende mejeri. En forhenværende skole, et forsvundet teglværk, en forhenværende købmandsbygning. En forhenværende brugs.

Men på et tidspunkt, hvor byen er ved at slippe op, står der et skilt: ”Vejle RC Elektronik ApS”. Tilmed åben. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan det vel egentlig heller ikke, forstår man på indehaveren Leif Bundgaard. Men hvis man indretter sit forbrug efter indtægterne, så hjælper det. Og nethandelen gør nok resten. – Jeg tror, at fordelingen er 20 procent salg i butikken og 80 procent salg over nettet. Jeg lever i hvert fald ikke af, at der lige kommer en tilfældig strøgkunde forbi, siger han.

Radio Centralen Virksomheden har sine rødder i København 1960. RC i navnet står for Radio Centralen. I 1975 blev det købt og flyttet til Vejle. I 1987 blev Leif Bundgaard ansat som salgsassistent og overtog siden hen ”biksen”.

Det mener kommunen To ting er typiske for Ildved: De fleste huse i den lange by ligger tæt på vejen kun med en lille forhave, og at flere store træer er et markant indslag i gadebilledet. Byggeri de steder, hvor der er huller i husrækkerne, er mulig men vil fjerne udsynet til markerne. Det kan være boliger, mindre institutioner, lokalbutikker og erhverv, der ikke generer omgivelserne. – Det er en nichebranche, men jeg kan leve af det, fordi jeg lader være med at regne timelønnen ud, og fordi jeg er min egen chef. Jeg handler med standard-elektronikkomponenter. Det gider de fleste andre ikke, og det er også sværere og sværere for

brugerne at reparere på deres apparater, fordi elektronikken bliver mere kompleks, forklarer Leif Bundgaard.

Væk fra Finlandsparken Han kom til egnen i 1974 sammen med sine forældre. De havde lyst til at komme væk i Finlandsparken. Siden var han i Odense som led i sin uddannelse som svagstrømsingeniør. I dag er han 48 år og nyder de åbne vidder. – Her er dejligt fredeligt, konstaterer han. Og erkender, at det også betyder, at der ikke er noget butiksliv. – Det kommer ikke igen. Men mange her bruger nok Tørring som indkøbssted. Den by er på mange måder lige så god som Vejle. Tørrings ABC-marked er en kvalitet ved en by, mener Leif Bundgaard.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

23

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Jennum Bragt i Vejle Amts Folkeblad 24. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Susanne Laursen. Flyttede til Jennum fra Vejle midtby i april. Her bor hun sammen med sin kæreste. – Det er åbenbart, at folk passer meget bedre på hinanden herude, end de gør inde i byen. Der boede jeg i en lejlighed i flere år, uden at jeg anede, hvordan min nabo så ud. Her er der et bedre sammenhold, og det er rart at vide, at naboerne holder øje med huset, når man er bortrejst. – Det er et sted, hvor alle kan få lov at være sig selv.

Peter Hauge er stolt af sin præmietyr Balder. Den er landskendt og har vundet en flod af præmier på dyrskuer i hele landet. ❏ Foto: Mathilde Bech

JENNUM

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Niels Erik Olsen, har boet i Jennum siden 1983. Han er indehaver af den lokale minkfarm og dyrker derudover kartofler. – Det er helt sikkert den lokale brugs. Det er der, man møder de øvrige beboere i byen og får snakket om, hvad der rører sig, og så er det selvfølgelig rart, at dagens indkøb er lige rundt om hjørnet. Det er vigtigt, at vi alle støtter op om butikken og ikke bare nøjes med at købe en pakke gær hver dag. For det kan den jo ikke tjene penge på.

Balder er far til tusindvis af kalve Jennum er hjem for en helt særlig tyr, der er skyld i, at verden får bøffer på bordet AF JESPER BANKE jeba@vejleamtsfolkeblad.dk

D

et er intet problem at få øje på Balder, når man kører forbi Hesselballegård i Jennum. Den muskelsvulmende tyr er så særlig, så den vinder priser på stribe og leverer sæd til køer i alle verdenshjørner.

Leverer sæd til verden Hvilke styrker har byen? Helle Møller. Har boet i Jennum de seneste fire år. – Styrken ligger helt sikkert i et fantastisk sammenhold. – Jeg har boet her fire år, men jeg kunne lige så godt have boet her i 25. Beboerne i byen besidder en stor varme og en enorm hjælpsomhed. – Selvom man ulejliger nogen i byen, der aldrig har set en før, så er de klar til at gøre alt for at hjælpe til. Det er utroligt dejligt at vide.

– Han har utroligt gode gener. Og de går igen i hans afkom. Der skal meget lidt foder til, før dyrene tager på. Og det er vigtigt, når man skal producere bøffer, fortæller Balders ejer Peter Hauge.

Samlet set leverer Balder 5.500 portioner sæd om året til lande i hele verden. Det bliver brugt til at avle kalve, der spiser fire kilo foder per kilo tilvækst. Det er et ganske lavt tal. Peter Hauge har ejet Balder i fire år, og købte den, da den var et år gammel. Han er ikke meget for at fortælle, hvor meget han gav, og hvad han tjener på tyren nu, men en ting vil han dog godt afsløre. – Ja, det kan godt rende rundt, fortæller han grinende. Tyren, der er af racen charolais, er efterhånden også blevet en kendis i landbrugsmiljøet. Således har han vundet et hav af forskellige priser på dyrskuer, og den nævnes flittigt i de landsdækkende landbrugsmagasiner. – Han vinder på grund af sit flotte udseende. Musklerne sidder de helt rigtigt steder, han har en perfekt gang,

Det mener kommunen Jennum har gode servicefunktioner i forhold til størrelsen. Byen har således både en brugs og en tankstation. Stengærderne er meget karakteristiske for Jennum, og de er værd at bevare. Det åbne stykke land mellem brugsen og den gamle skole er unikt. Der bør ikke bygges på dette sted, mener kommunen.

og der er ikke noget blæver på kroppen af ham. Dommerne er meget imponerede over ham, siger Peter Hauge med stolthed i stemmen.

Roligt gemyt Hesselballegård har været ejet af Peter Hauges slægt al-

tid. Den blev 100 år gammel for et par dage siden, og Peter har boet der siden han blev født for over 60 år siden. På trods af den enorme erfaring, har Peter aldrig før oplevet en tyr med Balders gemyt. – Han er utrolig rolig. Man kan gå direkte ind i indhegningen og klappe ham uden at han gør noget. Mange af de mennesker, der besøger os, synes det er helt utroligt at opleve, siger han. Balder vejer 1600 kilo og er oftest den, der har den største kampvægt til dyrskuer. Om fem år, når den fylder 10, så har den udtjent sin værnepligt og skal slagtes. Det kommer der omkring 5000 hakkebøffer ud af. Peter Hauge ser roligt frem mod Balders endeligt. – Det er meget normalt, at tyre bliver udtjent efter så mange år.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

24 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Kollemorten Bragt i Vejle Amts Folkeblad 20. september 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Jens A. Hansen, indehaver af Kollemorten Tømrer og Snedker. – Her er altid hjælp at få, hvis man har behov for det. Det er ligegyldigt om det er små eller større problemer. – Derfor er der heller ikke mangel på frivillige, når vi skal have for eksempel sommerfesten arrangeret. Der er en villighed og imødekommenhed alle steder fra. Både når vi skal have de gamle velprøvede ting sat i værk og når vi vil prøve noget nyt af, siger Jens A. Hansen.

En af de helt store styrker ved Kollemorten er det store grønne areal med blandt andet boldbaner midt inde i byen. Her ligger også de små campinghytter, som Aase Nielsen og Søren Dreisler Pedersen er med til at styre udlejningen af. ❏ Foto: Mette Mørk

KOLLEMORTEN

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Jens Therkildsen, entreprenør og Peter Rasmus Hansen, servicemontør. – Købmandsbutikken er meget vigtig for byens videre udvikling. – Vi driver den som et anpartsselskab, men skal den have en fremtid, skal der være en uddeler. Det får vi ikke, hvis ikke omsætningen er så stor, at den kan give en ordentlig løn, siger Jens Therkildsen. – Så skal butikken overleve, skal vi alle blive bedre til at handle i den, supplerer Peter Rasmus Hansen.

Landsby i vækst - men uden byggegrunde Tilflytningen kunne være endnu større med ny udstykning – det kunne redde købmandsbutikken AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

M Hvilke styrker har byen? Lis Madsen, maskinarbejder. – Vi har et stort sammenhold i byen. Her hjælper vi hinanden, men man kan også få lov at passe sig selv, hvis det er det, man helst vil. – Vi ligger centralt placeret i en meget smuk natur. Næsten ligegyldig hvad du arbejder med, kan du finde en arbejdsplads inden for tre kvarters kørsel. Det er mindre, end hvad mange i storbyerne må bruge i transport. Og så har vi børnehaven her og skolen i Vonge, siger Lis Madsen.

åske er det et luksusproblem, men der er kun en enkel ledig byggegrund i Kollemorten. På den anden side er manglen på byggegrunde med til at stoppe den ellers gunstige udvikling i byens befolkningstal. Den udvikling vil borgerne gerne have til at fortsætte, for det kan være den afgørende faktor, der sikrer den fortsatte eksistens af byens købmandsbutik Den er indtil videre sikret til udgangen af

2012, hvor det nuværende købmandspar Lilly og Jørn Jessen stopper. Skal den fortsætte skal omsætningen helst sættes i vejret og det kan enten ske ved øget tilflytning eller ved, at de nuværende beboere lægger mere af deres handel i butikken. For det sidste er også en del af problemet. – Der kommer en del tilflyttere, fordi husene er billige, naturen er smuk og placeringen betyder, at man kan nå arbejdspladser i større byer relativt nemt. Men problemet er, at så handler man i nærheden af arbejdspladsen, så det er overstået, når man skal hente børnene, siger Lis Madsen.

Værn om butikken De, der er ”gamle” i byen ved nok, hvor de skal handle. De bebrejder sådan set ikke de unge, at de gør det anderle-

Det mener kommunen Det gamle mejeri kunne evt. ombygges til spændende boliger. Nord for skolens boldbaner fastholdes et areal indenfor landsbyafgrænsningen som kan udstykkes til 15-20 grunde. Der er formentlig ikke stor efterspørgsel efter parcelhusgrunde.

des. Men de kunne godt tænke sig, at det store sammenhold, der ellers er i byen, også blev strakt ud til købmandsbutikken. For er den først væk, kommer den næppe igen. Men sammenholdet og hjælpsomheden er stor og en af byens forcer. Det er den frivillige indsats også. Byens borgerforening ejer en række

hytter ved Hærvejscenteret. Dem fik de overdraget, da kommunen for et par år siden købte Hærvejscenteret i den gamle skole tilbage. De er et stort aktiv for byen, for der kommer mange gående og cyklende turister for at overnatte. Turisterne mødes af et skilt med syv navne og telefonnumre, en for hver af ugens dage. Det er de frivillige, der efter tur tager sig af hytterne. Mens VAF var på besøg kom to cyklister på vej fra Sønderjylland til Viborg. De ville gerne overnatte. Et andet udslag af frivillige arbejde er sommerkoncerten Hærvejsrock. Her er det især de yngre, der trækker læsset. De ældre har sommerfesten med Jens A. Hansen i spidsen for festkomiteen. Hans hustru Bente er en af de frivillige i spejdertruppen, der også forsøger at skabe arrangementer for hele familien.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

25

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Kollerup Bragt i Vejle Amts Folkeblad 17. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Søren Møller, 63 år, har boet i Kollerup i 19 år. Han kom til byen fra Grejsdal. Det handlede om at få et lidt mindre hus, og dengang kunne det lige så godt have været i Ildved eller Mølvang. – Her er godt at bo på grund af sammenholdet, og fordi man kommer hinanden ved. Skolen gør også sit, for der er arrangementer på den næsten hver dag. Især på grund af multihallen. Det giver liv, for eksempel når man bliver vækket om morgenen af orienteringsløb ned ad gaden.

Konstitueret leder af Kollerup Skole, Mie Sigtenbjerggaard, omgivet af skolens vigtigste overlevelsesgrundlag: Børn, børn og atter børn. Her nogle af dem fra 1.b. ❏ Foto: Torben Glyum

KOLLERUP

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Bent Machon Nielsen, 74 år, har boet i Kollerup i 40 år. Han kommer fra Vejle, men den gang ønskede familien at komme til at bo på landet. Nu overvinder han afstandene med en elcykel. – Vi har jo ikke ret meget, det er ikke et byområde. Men skolen skal vi værne om af hensyn til småbørnene. Og for at undgå fald i huspriserne for os alle sammen. Det er også godt med fred og ro her, men ulempen er, at der ingen handel er.

Sølvbryllup? Så er det tid at flytte væk! Livet på landet er nemt at rose. Men man skal flytte ind til byen i tide, mener Mie Sigtenbjerggaard AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

M Hvilke styrker har byen? Jørgen Dupont Andersen, 64 år, stammer oprindelig fra Holtum. Han og familien flyttede til huset ”Jenle” på Trangtrappevej i 1976, da han blev ansat som graver ved Kollerup og Vindelev kirker. Det arbejde har han stadig, men han er sygemeldt med alvorlig sygdom. – Styrken er, at man kender hinanden, at man kommer hinanden ved og er der for hinanden. Men det gamle fællesskab kan være i aftagende. Man har ikke samme berøring med de nye naboer. Men vi kan lide at være her.

an skal flytte herfra i tide, ikke for længe efter sølvbrylluppet! Det siger Mie Sigtenbjerggaard. Hun har boet og arbejdet i Kollerup Sogn i 34 år. Men nu bor hun og Arne (borgmester, red.) i lejebolig i Jelling, mens de venter på, at deres hus bliver færdigt: – Det at bo på landet er bl.a. noget med store haver og udhuse, plads nok. Men man bliver magelig med alderen og ønsker gåafstand til butikker, ældreidræt, kort-

klubben og de gamle naboer, der også er flyttet til Jelling. Så det ender med, at man også selv flytter derind, forklarer Mie Sigtenbjerggaard. Livet på landet er dejligt, bare man flytter fra det i tide! Kollerup er ikke rigtigt en by. Det er bebyggelsen for spredt til. Men Kollerup har en skole. Livskraftig, velholdt og indtil videre ikke truet af lukning. Den har et ret solidt elevgrundlag, der næres af den tilknyttede børnehave. Der bl.a. kendetegnes ved kampvalg til bestyrelsen. Og så bevidstheden om, at man ikke pøser 22 millioner kroner i en skole for at lukke den. Vel, Vejle?

Eneste samlingspunkt – Skolen har meget stor betydning. Den og især multihallen er samlingspunktet, og vi har en god udlejning af den, fortæller Mie Sigtenbjerggaard. Hun har siden 1.

Det mener kommunen Kommunen mener faktisk ikke rigtig noget om Kollerup. Den oprindelige landsby ved kirken er opløst, fordi gårdene er flyttet ud. Kommunens udgave af landsbyen er kun en halv sandhed: Skolen, en gård, og ca. 20 huse. At nye bygninger skal passe ind i landsbyens stil giver ikke meget mening her, for den stil er uden for planens afgrænsning.

marts været konstitueret leder på skolen. Den samler elever fra tre af de fire sogne i den tidligere Jelling Kommune: Hvejsel, Kollerup og Vindelev. Derfor betyder skolen noget i et stort område, men også for den snoede Kollerup-

vej, der er rygraden i området, er skolen afgørende. Med den som baggrund er det lykkedes at udstykke et hjørne af en mark nær skolen til byggegrunde. Der er endda bygget på flere af dem – med en formidabel udsigt over Feldmosen.

Hvorfor bo i Kollerup? – Man bor her, fordi huspriserne er lavere, fordi her er nogle byggegrunde at købe, og fordi drømmen om at bo på landet stadig findes. Der er ikke vildt mange tilflyttere til området. Men hvis man selv har gået på Kollerup Skole og landområder siger én noget positivt, så er det en mulighed. Jeg tror ikke, den flotte natur spiller en særlig rolle, for den er sådan alle steder heromkring. Men Brandbjerg Højskole er jo en arbejdsplads, der også kan trække nogen hertil, forklarer Mie Sigtenbjerggaard.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

26 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Kærbølling Bragt i Vejle Amts Folkeblad 1. august 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Benny Poulsen, 46 år, (med hustruen Susan og sønnen Louie i baggrunden) har boet i Kærbølling siden 1997. Flyttede hertil fra Vejle. – Vi flyttede i høj grad hertil på grund af naturen. Vi kan se ud over det flotte landskab fra første etage, og vi går og cykler meget i området. Beliggenheden er i det hele taget god. Kærbølling ligger tæt på både Vejle, Billund og Kolding. – Der er ikke så meget socialt. Der skal du til Bredsten, men det er jo også kun fem minutter væk.

I Kærbølling er Bente Johansen klar til at tage første spadestik til en daginstitution med køer som nærmeste naboer og legeplads i æblehaven. Det er den gamle svinestald i baggrunden, der skal bygges helt og aldeles om til formålet. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

KÆRBØLLING

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Åge Johansen, 45 år, har stort set boet hele sit liv i Kærbølling og bor på sin fødegård, som har tilhørt familien igennem otte generationer. – Det er vigtigt både at bevare naturen og de gårde, der er her i Kærbølling. Og det med at have et erhvervsliv i byen er sådan set godt nok. Det holder byen i gang og giver arbejdspladser. Indtil videre har vi kun vognmandsfirmaet (Bent Laugesen A/S, red.), men vi håber jo på, at der snart kommer noget mere.

Bente vil have 48 børn i svinestalden ve børn, siger den 44-årige Kærbølling er det pædagog, der bor på Enghaoplagte sted at starte vegård sammen med sin en daginstitution, mand Åge og tre børn. hvis man spørger Byen skal være med Bente Johansen Der går stadig køer på marAF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

I Hvilke styrker har byen? Helle Heiberg, 63 år, har boet i Kærbølling i snart syv år. Flyttede hertil fra Gadbjerg, fordi huset var billigt og lå lige ved siden af mandens arbejdsplads. – Der er garanteret mange styrker, jeg har bare ikke fået benyttet mig af dem alle. Naturen kan man jo ikke komme udenom, og vi kan heller ikke klage over vores naboskab. Vi har det perfekt med vores naboer. Når vi tager på ferie, kommer nabokonen over og kigger til det hele.

over et år har den 400 kvadratmeter store svinestald Enghavegård i Kærbølling stået tom. Men det bliver der forhåbentligt snart lavet om på. Bente Johansen venter faktisk bare på byggetilladelsen, og så er hun klar til at ombygge stalden til en daginstitution, hvor motorik, natur og ikke mindst Kærbølling er omdrejningspunktet. – Det med at være på landet er en fantastisk gave at gi-

kerne omkring gården, og det er Bente Johansens drøm at få kaniner og kyllinger, når vuggestue- og børnehavebørnene engang begynder at indfinde sig – forhåbentlig fra januar 2012. Der bliver plads til 48 børn i den gamle svinestald, som blandt andet skal udstyres med en overdækket legeplads, så børnene kan få frisk luft, men forblive tørre, selvom det regner. Og med dyr, mark, skov og landbrugsmaskiner som nabo, vil børnene få en hverdag, der er præget af landliv, håber Bente Johansen. – Jeg vil også gerne have lo-

Det mener kommunen Landsbyens mange niveauer i det kuperede terræn giver fine kig til landskabet. Det er vigtigt at bevare bygningerne i østjysk byggeskik, herunder det synlige murværk, som ikke kan genskabes, hvis det bliver vandskuret. Vognmandsforretningen skal skærmes af.

kalsamfundet med i projektet, fortsætter hun, og opbakningen har allerede vist sig fra flere sider. Kærbøllings ældre damer har for eksempel tilbudt at bage boller og komme og hygge med børnene i ny og næ. Drømmen om en privat daginstitution har i lang tid lig-

get i baghovedet på Bente Johansen, og den pressede sig endnu mere på, efter at driftsbygningerne på hendes mands fødegård langsomt men sikkert blev tømt for dyr.

Liv er godt – Det er ærgerligt, at der står så mange tomme bygninger, som aldrig bliver brugt til noget. En daginstitution vil give liv – både i stalden og i Kærbølling, tror Bente Johansen, som blandt andet har arbejdet i Solstrålen i Balle og hos ”Onkel og Tante” i Rugsted. Institutionen i Kærbølling kommer til at hedde Gaardhaven – et navn, der også lægger op til konceptet ”fra jord til bord.” – På den måde kan børnene også følge med i landbrugets årstider, siger Bente Johansen, og glæder sig til snart at gå i gang med arbejdet.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : FOTOGALLERI

Et billede siger som bekendt mere end 1000 ord: På denne og de følgende tre sider viser Vejle Amts Folkeblad nogle af de bedste optagelser fra avisens ”Landsbyer i øjenhøjde”-serie

Vork. ❏ Foto: Mette Mørk

Hvejsel. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

Engum. ❏ Foto: Michael Svenningsen

Bindeballe. ❏ Foto: Angelina Owino

Bjerlev. ❏ Foto: Mathilde Bech

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer

:::

27


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

28 : : : FORÅR 2012

: : : FOTOGALLERI

VEJLE KOMMUNE

:::

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Tiufkær. ❏ Foto: Angelina Owino

Rugsted (lille foto). ❏ Foto: Mette Mørk Ravning. ❏ Foto: Mette Mørk

Gauerslund. ❏ Foto: Mette Mørk

Langelund. ❏ Foto: Angelina Owino

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/lands


DE

Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

å vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer

FORÅR 2012

: : : FOTOGALLERI

:::

29


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

30 : : : FORÅR 2012

: : : FOTOGALLERI

VEJLE KOMMUNE

:::

Assendrup. ❏ Foto: Christian Brandt

Vesterlund. ❏ Foto: Mathilde Bech

Brøndsted. ❏ Foto: Mathilde Bech

Gauerslund. ❏ Foto: Mette Mørk

Lindeballe. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

Ammitsbøl. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 31

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Langelund Bragt i Vejle Amts Folkeblad 7. oktober 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Villy Andersen, pensioneret landmand, og Viggo Christensen, som er plejefamile sammen med sin kone. – Det er et godt sted. Jeg har boet her altid og aldrig savnet noget. Jeg har altid holdt maget af naturen og den vi har her, er fantastisk, siger Villy Andersen. – Ja, naturen er flot, men det er sammenholdet i byen også. Vi flyttede hertil for fire måneder siden og det har vi ikke fortrudt. Vi er blevet fantastisk modtaget, siger Viggo Christensen.

Birgit Antonsen er glad for Langelund. Der er altid nogen at læne sig op af, hvis man har brug for det. ❏ Foto: Angelina Owino

LANGELUND

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Henning Sørensen, planteavlskonsulent ved Jysk Landbrugsrådgivning. – Vi skal først og fremmest passe på vore foreninger. For de skal både tage sig af og bidrage til det indre liv i Langelund. De er så at sige omdrejningspunkterne. Det samme gælder lokalrådet, som vi har sammen med Grønbjerg. Her er input udefra og kontakten til kommunens indsats på infrastrukturen vigtig, siger Henning Sørensen.

Perfekt oase midt i alting og ingenting Freden er lige så larmende som idyllen – her er fred og ro i lange baner og dog masser af liv

og siden Vejle Kommune gik i gang med at føre Omme Å tilbage til et mere naturligt forløb, lå der her både dambrug og vandmølle. Byen emmede af travlhed med mange lokale arbejdspladser.

AF BØRGE LARSEN

Den rene idyl

bola@vejleamtsfolkeblad.dk

Nu er området ved at blive byens samlingspunkt, hvor sankt hansbål og andre fælles arrangementer finder sted. Pletten er ren idyl, som den ligger der omkranset af huse, der stort set alle er blevet sat i stand og trodser tidens tand. Her står tiden lidt stille, og det er småt med arbejdspladser. Men det har beboerne det godt med. For de savner ikke arbejdspladser i nærheden. Lego og Billund Lufthavn er et par af de største, men inden for en radius af 20 kilometer er der masser af arbejdspladser. – Det er med til at trække

O Hvilke styrker har byen? Pia Louise Blæsbjerg Sørensen. – Vi har først og fremmest et godt sammenhold. Derudover har vi næsten alt det, vi har brug for. Især har vi skolen og hallen, siger Pia Sørensen. – Det er meget vigtigt, at vi arbejder for at bevare dem, for det betyder meget for at sikre byen. Familier med børn vælger ikke Langelund, hvis Elkjærskolen og multihallen i Grønbjerg ikke var der. Og hvis folk ikke selv oplever det, forstår de slet ikke byens styrker.

mme Å ligger som en bekræftelse på Langelunds ånd: Skønt det er en af de fugtigste sensomre i årevis, snoer åen sig sindigt, nærmest tilbagelænet gennem byen. Centralt i byen er netop åbnet et nyt fællesareal med bålhytte, solide legeredskaber og borde med bænke. Signalet er tydeligt: Kom og brug os. Men sådan har det ikke været altid. Indtil først Vejle Amt

Det mener kommunen Langelund er et bysamfund opstået omkring krydsningen af Omme Å. Her lå der allerede i 1664 en vandmølle. Vandmøllen, som lå over for kirken er nu nedlagt.

mennesker her til. Her er dejligt og naturen er lige uden for døren. Samtidig er her billigt, og der behøver ikke være langt til arbejde, siger Birgit Antonsen.

Den nye teknik Befolkningssammensætningen er ved at ændre sig. Tidligere var tilflytterne typisk landmandsfamilier, der havde afhændet ejendommen og ville nyde otiummet i byen. I

dag er det oftere yngre og erhvervsaktive, der bosætter sig her. Til gengæld bliver folk sjældent boende, til de skal begraves. De fleste flytter inden kørekortet udløber, for Langelund har ingen handelsmuligheder. – Langelund er dejlig, så længe man er selvhjulpen og kan komme omkring. Men jeg tror mange er bekymrede for at blive gamle her, siger Birgit Antonsen. Måske ændrer det billede sig igen i fremtiden. De nye generationer er fortrolige med at handle via internet, og der kommer stadigt flere muligheder for at få varer bragt ud. Med moderne teknik er man ikke længere isoleret, selv om der ikke ligger en café eller en biograf på hvert gadehjørne. Også det er med til at gøre Langelund til en oase midt i alting og ingenting.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

32 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Lindeballe Bragt i Vejle Amts Folkeblad 7. juli 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Eva Henriksen har boet i Lindeballe i 10 år og betegner sig selv som lidt af en hjemmefødning. Hun er født i Gødsbøl, ikke langt fra Lindeballe. – Naturen, selvfølgelig. Den er jo lige uden for døren. – Men også menneskene. Her er en nærhed og et velfungerende socialt netværk. Man er aldrig alene i Lindeballe, selv om man selvfølgelig kan være det, hvis det er det, man ønsker det. Og så er vi jo tæt på alting. Motorveje, lufthavn. Vi kan nå hele verden på ingen tid.

Niels Uth vil gerne dele Lindeballes lyksaligheder med andre. Det kunne ske via et forsøg som frisogn og mulighed for at udstykke storparceller. Der er plads nok i sognet. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

LINDEBALLE

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Bo Hasselstrøm. Har boet i Lindeballe hele livet og lige bygget nyt stuehus til Lindeballegård. – Vi skal gøre alt for at bevare busforbindelse til Vejle. Det er afgørende for de byens udvikling. Børnene og de unge skal have mulighed for at komme til og fra uddannelsesstederne. Ellers flytter de fra byen. – Forsamlingshuset er også vigtigt for os. Det er et naturligt omdrejningspunkt for byens sociale liv. – Kreativiteten. Vi er vant til, at vi skal gøre tingene selv.

Gør dog Lindeballe til et frisogn! Landsbyerne er fyldt med energiske og engagerede mennesker – sæt dem fri af båndene AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

V Hvilke styrker har byen? Lars Hauge Olesen er ny tilflytter. Han er maskinmester og arbejder ved Siemens Wind Power i Brande. – Vi fik et meget positivt førstehåndsindtryk af byen og egnen. Her vrimler med venlige mennesker og hjælpsomheden er stor. Placeringen er også utrolig god. Jeg arbejder i Brande og min kone i Fredericia. Transporten er ikke noget problem. – Naturen er unik. Nogle vore venner fra Vandel troede, de var kommet til et fremmed land, fordi her så flot.

ejle Kommune søgte om forsøgsvis at blive en frikommune. Det blev kommunen. Den bør derfor have storsind nok til at give andre mulighed for at gå nye veje. Det var holdningen på et borgermøde, som Lindeballe og Omegns Borgerforening holdt for at diskutere kommunens oplæg til temaplan for 43 landsbyer i kommunen. Forslaget kom spontant fra Niels Uth og Hans Raabjerg. – Vi kunne godt bruge nyt liv i sognet. Vi mangler bygge-

grunde, for der er ingen. Men vi ved, at der en del mennesker, der gerne vil bosætte sig i sognet, men de kan ikke på grund af regler og restriktioner. Så hvis man slækkede på reglerne og begrænsningerne, tror jeg man kunne skabe væsentligt mere liv i mange landsbyer, siger Niels Uth. Det er især med hensyn til restriktionerne omkring hvor, man må bygge, der virker som en hindring. Her kunne Niels Uth godt forestille sig langt friere tøjler. Hans udgangspunkt er, at mennesker ikke bosætter sig i for eksempel et skovbryn med den hensigt at ødelægge omgivelserne. – Langt de fleste holder jo af naturen og omgivelserne, De holder også tingene pænt, så hvis en bebyggelse kommer i nabohøring og der ikke er indsigelser, kan jeg ikke se, det giver problemer, siger Niels Uth. Han opstiller som en

Det mener kommunen Det første indtryk af Lindeballe får de fleste fra Bredsten Landevej. Det er bestemt ikke et indtryk, der yder landsbyen retfærdighed. Den brede landevej er omgivet af en lukket tankstation og en tidligere købmand. Kører man derimod op ad Åstvej oplever man en hyggelig landsby med mange kig til et kuperet landskab.

forudsætning, at der på matriklen skal være mulighed for at forsyne bygningerne med el, vand og afløb på forsvarlig vis. Men ellers skal der være frit slag. Selv bor han langt fra alfarvej. Det tror han, der er mange der gerne vil. Her er ingen

stridigheder om hæk eller udsigt. Til gengæld er der mange af de naturoplevelser, der ellers kun ses i fjernsynet eller som folk rejser udenlands for at opleve. – Det er jo ikke fordi vi ønsker nogen stor bosætning i sognet, for det vil ødelægge mere end det vil gavne. Men en stille og rolig udvikling kan ske ved, at der bygges nyt. En modydelse kunne være, at man for at bygge nyt skal vælte noget af de mange bygninger, der bare står og forfalder, siger Niels Uth. Han forestiller sig, at man som frisogn kunne dispensere for, at der kun må bygges nyt, hvor der i forvejen er bygget. De bygninger, der rives ned, behøver ikke være på samme matrikel som det, der bygges. Det ville ifølge Niels Uth medføre en væsentlig højnelse af boligstandarden.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

33

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Mølvang Bragt i Vejle Amts Folkeblad 10. august 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Marianne Christensen, 35, og Bjarke Larsen, 41, har deres røde træhus i svensk stil til salg. Ikke fordi de er trætte af at bo i Mølvang, men fordi de drømmer om en campingplads. Hun beskriver sig som landmenneske og har en stribe af gode begrundelser for, hvorfor det er godt at bo på landet. – Billige byggegrunde, dejlig natur, masser af plads, gode naboer, fredelige omgivelser hvor man kan være sig selv, gør Mølvang til et godt sted at bo, mener hun.

Karina Krogager og Rasmus Færgemann hører til de mange nybyggere i landsbyen Mølvang vest for Jelling. Luft og ro og efterhånden en del børn hører efter deres mening til byens gode sider. ❏ Foto: Angelina Owino

MØLVANG

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Jens Kristensen, 39 år, tømrermester, har boet i byen i cirka tre år og synes, familien fik en ganske central placering til en lavere pris end i Vejle. – Det vi skal passe på er hinanden. Derfor kunne vi godt bruge noget hjælp til at få trafikken afviklet sikkert. Vejene er voldsomt befærdede, også af store lastbiler. Og folk kører altså bare til, når først de er kommet herud. Så er det godt, når naboerne fanger børnene, hvis de stikker af ud på vejen.

Nybyggerne: DM i naboskab hører til her Mølvang boomede helt vildt for to-tre år siden med 50 procent fremgang i antal husstande AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Remon W. Saada, 31 år, kommer oprindelig fra Irak, har boet i Danmark i 12 år, er ansat som elektriker hos Jelling El. – For mig er styrken ved at bo her, at folk kender hinanden, at man er flinke til at hjælpe, og så kan man altid lige låne det værkstøj, man mangler. Men der burde være noget gadelys på grund af trafikken.

et er unikt at bo her. Hvis der var et dansk mesterskab i naboskab, så har vi det stærkeste. Sådan siger Karina Krogager og Rasmus Færgemann. Hun er 37 år, vestbypige fra Vejle og nu indehaver af bageriudsalg mv. Candy Corner i Jelling. Han er fra Give, 45 år, og offshore mand hos Maersk Drill. De kom til landsbyen i 2001. Hun var under uddannelse på pædagogseminariet i Kolding. Pengene var små, de havde et barn med astma

og var derfor på jagt efter luft og landliv. De havde lyst til at prøve kræfter med en ejendom, der skulle sættes i stand og kiggede mange steder, men endte i Mølvang. Her skal man ifølge Rasmus Færgemann ikke slå sig ned, hvis man er vinterdepressiv.

Politiet var i Mølvang – Jeg sagde også: ”Hold-hold, jeg skal ikke længere ud, her er mørket mørkt.” Det kan godt være lidt hårdt, men når man har prøvet et par somre, vil man ikke væk. Men der var ikke meget her dengang, siger Karina Krogager. – Det var nemmere at træffe politiet her end på stationen. Dengang var der ingen, der kunne finde på at flytte herud. Det var nok lidt en blandet landhandel, men der kom en udskiftning af indbyggerne, siger Rasmus Færgemann. De roser Jelling Kommune for, at den opkøbte den

Det mener kommunen Det er vigtigt at bevare forsamlingshus, skole, station og disse bygningers omgivelser med beplantninger m.v. De dårligt vedligeholdte huse og uryddelige grunde bør forbedres. Sammenhængen med den nye udstykning kan forbedres ved beplantning. Der er ikke behov for at udbygge yderligere. Derimod kan den eksisterende bygningsmasse opgraderes og udnyttes bedre.

bygning, der tidligere var Mølvang Kro og rev den ned. Det ændrede en del på den sociale profil på stedet – for nu at sige det pænt. Kort efter kom der et par udstykninger omkring Møl-

vanggårds bygninger. Det gav en efter landsby forhold kolossal vækst. På et par år blev der bygget en halv snes huse efter årtiers stilstand.

Møllevangen Før 1869 var her intet. Så blev der bygget skole, opkaldt efter en nærliggende gård, Kidde. En mølle kom til på Christinebjerg. Denne gård solgte 1876 et stykke af sin mark, ”Møllevangen”, ned mod vejkrydset. Her var kroen netop bygget. Siden fulgte smedje, holdeplads ved jernbanen, en ny skole, forsamlingshus, brugs og endda et mejeri. I dag er kun forsamlingshuset endnu aktivt. Byens mange gør-det-selv folk har dog stadig drømme -om end mere jordnære: Gadelys og chikaner for trafiksikkerhedens skyld og en legeplads.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

34 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Randbøl Bragt i Vejle Amts Folkeblad 22. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Ingelise Andersen, 66 år, flyttede til Randbøl for 37 år siden. Er oprindeligt københavner, men familien rykkede til Jylland, fordi børnene skulle vokse op et roligt sted. – Det er et godt sted indtil videre – så længe de ikke nedlægger vores bus. Jeg kan godt lide, at der ikke er det hele her, men at man skal køre for at komme til en butik. Det gør det til et hyggeligt sted. Hvert år holder vi en hyggelig vandværksfest, selvom her ikke er noget vandværk. En gang om ugen går alle, der har lyst, også en tur sammen.

Engang blev der savet 15.000 kubikmeter træ om året på Randbøl Savværk. Nu har Lars Nielsen sat mængden ned med 3000 kubikmeter, for på grund af finanskrisen er der ingen til at købe træet. ❏ Foto: Angelina Owino

RANDBØL

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Jesper Christensen, 41 år, flyttede hertil fra Vejen i 2007, fordi der var for meget tung trafik. Ville gerne bo på landet, og valget faldt på Randbøl, fordi der bor familie tæt på. – Det er helt klart vigtigt at bevare naturen. Der er skønt herude. Men ellers har vi ikke så meget andet end savværket, det er jo bare en lille flække. Men det er skønt, at savværket kan blive ved med at køre. Jeg er egentlig bymenneske med stort B, så det gør ikke noget, at savværket larmer lidt. Men det er altså heller ikke ret meget.

Det har været en træls tid for savværket Finanskrisen har gjort det svært at drive savværk. Men for Lars Nielsen er det en livsstil AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

R Hvilke styrker har byen? Kristian Bøcker, 45 år, kom til landsbyen fra Brandbjerg Højskole for fem år siden i rollen som den nye sognepræst. – Jeg synes, at styrken er, at dem, der bor her, bor her. Det er ikke bare en soveby. Folk interesserer sig for stedet. – Det er også en styrke, at her er en kirke. Uanset hvilken præst man har, så er det en styrke at have sit eget sogn med egen præstegård. Det er med til at give et fællesskab. Det mærkede man tydeligt, da kirkens alterkalk blev stjålet for nogle år siden. Man værner om det, der er fælles eje.

andbøl har haft et savværk i over 100 år. Siden 1967 har savværket været i familien Nielsens eje, og brødrene Leif og Lars Nielsen overtog forretningen fra faderen for 23 år siden. Her saver de hver dag 80 kubikmeter træ – det svarer til 2½ lastbillæs. Lars er den ældste af de to brødre. For ham har arbejdet med de store træstammer altid været en livsstil. – Andre kan lide at gå en

tur. Jeg har altid elsket at save i træer, siger Lars Nielsen.

Træls tid Men selvom man brænder for det man laver, er det ikke ensbetydende med, at det altid går godt. – Finanskrisen har haft en stor betydning. Det har vi kunnet mærke inden for de sidste to-tre år, fortæller Lars Nielsen og fortsætter: – Landmændene bygger ingenting, og det har betydet, at vi ingen penge har tjent. Det er lidt træls.

Det mener kommunen I byen findes der flere karakteristiske bygninger, som er vigtige at vedligeholde på en måde, så den oprindelige byggeskik bevares: Randbøl Mejeri, Randbøl Station, præstegården og det gamle gæstgiveri. Miljøet er et godt eksempel på, hvordan bygninger kan overgår til andre funktioner og samtidig beholde den historiske fortælleværdi.

Saver mindre Før i tiden brugte de syv medarbejdere på Randbøl Savværk vinteren til at save løs, så lagret kunen blive fyldt op. Når foråret så kom, blev træet lige så hurtigt solgt til trælasterne. Men sådan er det ikke længere. Savværket har været nødt

til at sætte produktionen ned, og saver op til 3000 kubikmeter færre træer om året end tidligere – en reduktion på omkring 20 procent. – Det hjælper jo ikke, at vi saver fire læs om dagen. Der skal være nogen til at købe

det, siger Lars Nielsen. At tænke i nye baner, ligger heller ikke lige til højrebenet: – Vi har en maskine, der kan save runde stammer til firkanter – andet kan den ikke. Det kan ikke hjælpe noget, at vi investerer i noget nyt og sætter os i gæld til op over begge ører.

Lys forude Den 57-årige savmand lægger ikke skjul på, at krisen har gjort ondt, men han har samtidig en ukuelig tro på, at så længe han er i live, så er der også et savværk i Randbøl. – Vi tager det stille og roligt. Det kan jo være, det bliver lidt sjovere igen, håber Lars Nielsen på. Han erkender, at der måske skal skæres ned og findes flere kunder: – Men i år har vi indtil videre haft noget at lave, så det lysner lidt.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

35

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Randbøldal Bragt i Vejle Amts Folkeblad 30. maj 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Finn Reindahl, 79 år, har boet i Randbøldal siden 1998, da hans hustru i sin tid blev ansat som museumsinspektør i byen. Finn står bag vandeksperimentariet på museet. – Der er en dejlig natur, og her er meget fredeligt. Der er ikke så mange biler, som drøner forbi. Problemet er bare, at bussen kun kører otte gange om dagen på hverdage og fire gange lørdag og søndag. Så hvis man ikke har to biler, er det et problem, og hvis man ikke har kørekort, duer det slet ikke.

Formand for borgerforeningen Knud Damgaard er frustreret over, at kommunen på den ene side vil udvikle Randbøldal, mens man på den anden side træffer beslutninger, der kan være med til at afvikle landsbyen. ❏ Foto: Mette Mørk

RANDBØLDAL

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Ruth Vahlun Jørgensen, 69 år, har boet i Randbøldal hele sit liv undtagen de par år, hun var ude at tjene som ung. – Alle de grønne områder skal bevares, og så skal vi passe på, at vi ikke får for mange banditter. Her er stille og fredeligt, så her tror de, de kan gå i fred. – Hovedbygningen (Det Hvide Palæ, red.) er det nok for sent at gøre noget ved. Jeg har været inde og se det, og det er slet ikke holdt i orden. Desuden kan man ikke råde over, hvad der skal ske, så længe bygningerne er privatejede.

Højre hånd ved ikke, hvad venstre hånd gør I Randbøldal er borgerne frustrerede over kommunens blandede signaler AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

K Hvilke styrker har byen? Trine Kavin, 37 år, har boet i Randbøldal siden 2006. Flyttede hertil fra Silkeborg, fordi det lå placeret lige i midten i forhold til hendes og mandens arbejdspladser. – Naturoplevelsen er helt sikkert en styrke. – Vi pendler langt og har derfor ikke været en del af bysamfundet, men jeg ved, at her er et stærkt sammenhold. – I borgerforeningen han man for eksempel stået sammen om at gøre det pænt i byen og hjælpe kroen for at holde liv i det hele.

skår i glæden i Randbøldal. Selvom Vejle Kommune har sat to landsbyprojekter i gang, hvor Randbøldal er involveret, mener Knud Damgaard, at arbejdet er spildt, når man samtidig eksempelvis vil reducere antallet af busafgange fra byen.

Tåbeligt projekt

nud Damgaard er parat til at installere en elevator i sit hjem i Randbøldal, frem for at flytte derfra, når han ikke længere kan tage trappen. Den 64-årige efterlønner, som flyttede til landsbyen for 14 år siden, elsker naturen omkring Randbøldal og ikke mindst den flotte udsigt fra sit stuevindue ud over fabriksdammen. Men for Knud Damgaard, der er formand for byens borgerforening, er der mange

– Det er fuldstændig tåbeligt at sætte et projekt som ”Landsby under udvikling” i gang og samtidig tage vores busser, siger Knud Damgaard og fortsætter: – Den ene hånd ved ikke, hvad den anden gør i Vejle Kommune. Der er 11 huse til salg bare på Rodalvej, og formanden for borgerforeningen har svært ved at forestille sig, hvordan man skal trække nyflyttere til, med mindre de har to biler.

Det mener kommunen Det er vigtigt at bevare landsbyens kontakt til skoven og landskabet. Det Hvide Palæ er fredet, og den flotte hovedbygning kan blive endnu mere markant i bybilledet ved at regulere beplantningen omkring bygningen. Campingpladsens facade passer ikke ind i omgivelserne og kan derfor forbedres. En hjertesag i Randbøldal er også fabriksdammen. Den er en vigtig del af Randbøldals historie.

Koste hvad det vil Landsbyen opstod nemlig på grund af de fabrikker, der i 1700-tallet gjorde brug af

vandkraften i ådalen. Men den opstemte dam indgår i kommunens kommende vandmiljøplaner, hvilket kan betyde, at vandtilstrømningen til dammen skal åbnes, og byens tre turbiner fjernes inden 2022. – Det er byens omdrejningspunkt, de vil nedlægge. Søen er hele grunden til, at Randbøldal ligger, hvor den gør, siger Knud Damgaard, der ikke mener, at man kan fjerne en bys kulturhistorie, fordi en havørred pludselig skal have fri adgang til Engelsholm Sø. – Det må simpelthen ikke ske. Vores sø skal vi selvfølgelig beholde. Koste, hvad det vil, slår formanden fast. I Randbøldal har man derfor nedsat et udvalg bestående af Peer Høgsberg og Gunnar Brodersen, som skal prøve at påvirke processen.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

36 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Rands Bragt i Vejle Amts Folkeblad 6. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Hans Christian Clemmensen, 44 år, opvokset tæt ved Gårslev, har boet i Rands siden 1994. – Vi har en super dejlig natur og nogle dejlige naboer, som vi har et godt fællesskab og sammenhold med. – Vi bor rigtig tæt ved Rands Fjord, lige ved skoven og med kun tre en halv kilometer ned til badestranden i Hvidbjerg. Der er så to en halv kilometer til skolen for vores børn, men det er jo heller ikke det store. Jeg tror ikke det fås meget bedre.

Susanne Clemmensen kan indimellem glemme byens mange fotomuligheder. Som da en familie ville have deres baby foreviget på en bigballe. – For mig er det hverdagsting, men for byfolk er det jo sjovt, siger hun. ❏ Foto: Torben Glyum

RANDS

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Henning Christensen, 63 år, har boet i Rands i 36 år, men overlader gården fra 1632 til sin søn for at flytte til noget mindre i Børkop. – Det vigtigste at passe på i Rands er det lille samfund. Det er et dejligt, lille, hyggeligt samfund, hvor alle kender alle. Og hvis der er nogen, der ikke er hjemme, kigger man efter der hus. Vi flytter kun, fordi det er blevet for stort til os. Vi er kun to, og min søn vil gerne have sit barndomshjem.

Landsbydrøm gennem en fotolinse Fotograf Susanne Clemmensen har forelsket sig i Rands, der er den perfekte foto-baggrund AF SILAS BANG siba@vejleamtsfolkeblad.dk

E Hvilke styrker har byen? Poul Erik Kristensen, 54 år, har boet i Rands i 20 år, hvor han har en hundepension. – Det må være, at det er et helt lille lokalsamfund, hvor vi alle sammen kender hinanden mere eller mindre. Også selvom vi ikke kommer så meget sammen, andet end til lidt sankthans og vandværksmøder. – Hvis du har brug for hjælp, kan du altid regne med de andre borgere i byen. Jeg kan ikke forestille mig én, der ville sige: ”Nej, det gider jeg ikke.”

n gylden kornmark, fjordens blå vand eller et stort, gammelt træ. Personen er i centrum, når fotograf Susanne Clemmensen portrætterer sine kunder, men baggrunden er lige så vigtig. Og baggrunden finder hun ofte lige uden for døren i den lille landsby Rands, hvor hun har boet med sin mand, landmand Hans Christian Clemmensen, siden 1994. – Nu hvor jeg skal fotografere studenter, er det jo pragt-

fuldt med sådan en kornmark, og når det er konfirmander, har jeg raspen. Hvis jeg skal bruge vand, har vi Rands Fjord, og der er heller ikke langt ned til Hvidbjerg, Brejning Havn eller Vejle, siger 41-årige Susanne Clemmensen.

Uddeler vaskekuponer Hun lægger ikke skjul på, at hun er forelsket i landsbyen, som hun flyttede til fra Timring ved Herning. Hun kendte ikke en eneste i Rands, men startede med at invitere alle på kaffe og roser nu landsbyens store sammenhold. – Jeg kunne ikke tænke mig at bo andre steder. Det betyder meget for mig, at man har et godt sammenhold, hvor ens børn har en tryg opvækst. At man kender sine naboer og er på god fod med dem. Det prøver vi også

Det mener kommunen Rands kendes tilbage fra 1524. I forbindelse med udskiftningen blev de fleste gårde liggende i landsbyen. I dag er der fem gårde tilbage, og da der kun er opført få huse, er det stadig dem, der tegner billedet af Rands. Bygningerne er af meget forskellig alder og byggestil. Den smalle grusvej, Randsbuen, udgør et fint miljø.

at sørge for, som da min mand delte vaskekuponer ud til bilejerne, efter han havde kørt gylle ud i regnvejr, siger Susanne Clemmensen. Parret har selv tre børn på ni, 13 og 15 år, hvoraf den ene for nylig blev konfirmeret. Ef-

terfølgende var der 74 til eftergilde i Rands – størstedelen fra byen. – Nogle af mine kunder siger: ”Man holder da ikke eftergilde mere”. Men det gør man herude, for alle naboerne giver gaver, og så regner de også med en lille fest. Vi lever nok lidt mere gammeldags, siger Susanne Clemmensen.

Et liv i fortiden Morten Korch-livet kommer næsten hver dag til udtryk. Når byen samles til sankthans og påske eller i det daglige, hvor naboen laver honning, børnene kører med på traktoren under høsten og byens mænd hver onsdag cykler ud i landskabet. – Det er virkelig synd, hvis man flytter herud og ikke vil have del i fællesskabet. Så går man glip af meget, mener Susanne Clemmensen.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

37

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Ravning Bragt i Vejle Amts Folkeblad 14. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Henrik Svendsen, 43 år. Har boet i Ravning i 17 år og har i al denne tid været indehaver af bilværkstedet Ravning Auto. – Det er dejligt nok, men uanset hvor du skal hen, så er der langt at køre. Men det er en skøn plet. Der har tidligere været mange sociale arrangementer, men efter der blev åbnet en social institution (Team Ravning, red.), blev byen splittet i to dele – dem, der bakkede op om stedet og dem, der var imod. Jeg sad i festudvalget, og der var næsten ingen, der meldte sig til festerne mere.

Det er planen, at den gamle svinestald hjemme hos Lone Jørgensen i Ravning skal laves om til bed & breakfast-værelser. Visionen er at benytte genbrugsmaterialer og bevare de fineste elementer fra stalden. ❏ Foto: Mette Mørk

RAVNING

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Ernst Sørensen, 52 år, har boet i Ravning siden 1980. Flyttede til landsbyen, fordi huset var billigt. Hans mor kom desuden her fra landsbyen og gik på Ravning Skole. – Landsbysamfundet, der er her, er det eneste, man kan bevare. Der var været både en smed, en brugs, en skole, og jeg bor i det gamle telefoncenter. Alt det gamle er væk. Men de huse, der er her, skal holdes beboet, så de ikke forfalder. Hos naboen er der stadig et gammelt køkken i kælderen med elevator op til spisestuen. Sådan noget skal bevares.

Et bæredygtigt sted at overnatte Lone Jørgensen vil have overnattende gæster i sin gamle svinestald AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Bente Buhl Eriksen, 68 år, flyttede til Ravning fra Balle Mark i 1970, fordi hun blev gift med Frede, der ejede maskinstationen i byen. Den drev de sammen i 30 år. – Det er et trygt sted at bo. Vi kender alle hinanden og siger hej, når vi mødes. Det er et godt sted for børn at bo. – Vi har vikingebroen og Troldborg Ring, hvor der kommer masser af mennesker kørende til. Men der er ikke mange aktive gårde mere. Det ændrer på landsbysamfundet, og det er træls, at nogle gårde bliver misligeholdt.

en fede muld omkring Ravning forklarer i høj grad landsbyens herskabelige gårde. Her har bønderne i sin tid klaret sig fortrinligt, og i dag nyder tilflyttere godt af de store, flotte stuehuse med højt til loftet. Èn af tilflytterne er Lone Jørgensen. Sammen med sin mand Per Birkelund fandt hun for halvandet år siden drømmehuset i Ravning – det blev det

i hvert fald efter seks måneders ombygninger. – Kravet var, at der skulle være god plads inde og ude, og at det skulle på være på landet, men stadig have lygtepæle, forklarer 54-årige Lone Jørgensen, der faktisk fik så meget plads på den nedlagte bondegård, at hun er gået i gang med næste byggeprojekt: At etablere en bed & breakfast i svinestalden.

Det mener kommunen Størstedelen af landsbyens bygninger er i rimelig god stand. Men der er dog flere udlænger, der er præget af forfald. Den gamle brugsforening trænger til en kærlig hånd, mens den gamle smejde er stærkt ombygget og forfalden.

Genbrugsmaterialer – Vi kunne godt tænke os, at Ravning igen kom på landkortet, forklarer Lone Jørgensen, som synes, at Ravning har så meget at byde på for turisterne: Den smukke natur, Ravningbroen og den historie, der ligger bag: – Jeg kan lige forestille mig, at vikingerne har været her. Det er et skønt setup.

Det første spadestik til værelserne i svinestalden er allerede taget. Lone Jørgensen har en vision om, at de skal bygges af bæredygtige genbrugsmaterialer. – Vi vil gerne prøve at udnytte de ting, der er her i forvejen. Vi har et gammelt loft liggende fra huset, og min søn har fundet nogle døre,

som vi skal bruge, fortæller Lone Jørgensen, som regner med, at der skal være tre til fire værelser med hvert deres særpræg. Planen er, at den nye bed & breakfast skal stå færdig til foråret. Den første overnatning er allerede booket, og Lone Jørgensen tror, at behovet for overnatningsmuligheder i området er stort.

Fra by til land Lone Jørgensen har stort set boet hele sit liv i byen, men hun har endnu ikke fortrudt skiftet til at være landbo. – Der går ikke en dag, uden at vi står op, kigger ud af køkkenvinduet og siger: Hold da op en udsigt! Her er højt til loftet og god plads til ungerne og deres kammerater. Vi har valgt det rigtige, konstaterer Lone Jørgensen eftertrykkeligt.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

38 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Riis Bragt i Vejle Amts Folkeblad 23. december 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Tina Fandel Madsen, Vejlevej 148, Riis. Formand for Riis beboerforening, arbejder som mange andre i Riis udenbys. – Vi er tæt ved alle de større byer. Med de nye veje er det ikke noget problem at bo her og arbejde Vejle, Horsens, Herning eller Århus. Bagsiden er den stærke trafik på Vejlevej, men det arbejder vi med at få fundet en løsning på sammen med kommunen. – Vi har stor tilslutning til beboerforeningens aktiviteter, hvad enten det er udflugter eller arrangementer her i byen.

Friplejehjemmet er den største arbejdsplads i Riis. Den er med til at skabe liv og sammenhold i byen, for beboerne i byen og på plejehjemmet har flere fælles aktiviteter. Julefrokosten på hjemmet var kun for pårørende og beboere. ❏ Foto: Christian Brandt

RIIS

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Michael Rejsenhus, Birkebækvej 6, Riis. Svineproducent og har dermed arbejdsplads i byen. – Vi synes jo, vi har det meste, selv om vi ikke har butikkerne mere. Men vi kan ikke klare at miste mere Derfor er det vigtigt, vi bevarer skolen i Givskud og at vi bevarer de få busser, vi har tilbage. Noget andet, vi skal passe på er det sammenholdet. ”Nabohjælp” er både, at vi passer på hinanden og at man aldrig går forgæves efter en hjælpende hånd.

Det cykler derudad for beboerforeningen Højest på ønskelisten står en cykelsti til Givskud – den fortoner sig til gengæld i det fjerne AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

B Hvilke styrker har byen? Karen Juhler, Vejlevej 143, Riis. Post og har dermed arbejdsplads både i byen og en stor del af omegnen. – En meget central beliggenhed og alligevel en flot natur, der på mange måder er uberørt af de mange nye veje. – Vi har med friplejehjemmet fået en stor arbejdsplads, der er med til at skabe liv i byen. Det er også medvirkende til at skabe det gode sammenhold, der er i byen. – Og så udgøres en bys styrke vel altid af de folk, der bor der. Her er Riis rigtig godt med.

ilerne suser gennem landsbyen Riis. De gør det i stigende antal og de færreste når ned på 50 kilometer i timen, skiltene foreskriver. Åbningen af Midtjyske Motorvejs tilslutningsanlæg ved byen har på ingen måde gjort trafikken gennem byen mindre. Tværtimod. Trafikken er vokset, fordi alle nu vil på de nys og bedre veje hurtigst muligt. I forvejen er Vejlevej belastet at de mange trafikanter,

der skal til og fra Givskud Zoo. Derfor står en cykelsti fra Riis til Givskud højt på listen hos Riis Beboerforening.

Ned i grøften – Det er selvfølgelig et problem for de børn, der skal cykle til og fra skole. Men det er også et problem for alle, der skal færdes til fods i Riis. Forestil dig en mørk aften og to lastbiler skal passere hinanden på vejen. Som fodgænger er du nødt til at gå ned i grøften, siger Tina Madsen. Hun er formand for Riis Beboerforening, der har fået godt fat i aktiviteter for byens borgere. Så godt fat, at man nærmere sig en hundrede procents tilslutning til foreningen.

Oplandet er med Med 91 medlemmer er hovedparten af byen og nærme-

Det mener kommunen Der har tidligere været skole, kro og læge i landsbyen. I dag er disse funktioner lukket, men i stedet er der kommet et plejehjem – og lidt uden for landsbyen – en stor campingplads. Lokalsamfundet er således fortsat levende og på landkortet.

ste omegn med til at støtte de aktiviteter, der er med til at gøre Riis til en god by at bo i. – Vi er især glade, fordi det også er lykkedes at få engageret folk lidt uden for byen. Vi håber, at en enkelt aktiv er i stand til at trække flere med, så vi på den måde også for omegnen med i aktiviteterne,

siger Michael Rejsenhus, der er medlem af foreningens bestyrelse. Foreningen tilbyder en række aktiviteter som udflugter, virksomhedsbesøg et cetera.

Vigtig fest Derudover er der de to store træffere. Julebankospillet og sankthansfesten. Festen holdes ved en sø på Michaels Rejsenhus’ ejendom på Birkebækvej. Her har beboerforeningen fået en gammel pavillon af Givskud Zoo og med et telt i forlængelse af den kan der snildt dækkes op til, at 100 personer kan sidde i tørvejr uanset vejret. I år deltog omkring 100. Det andet store hit er bankospillet. Det afvikles på plejehjemmet i slutningen af november. Også her er der fuldt hus til glæde for både plejehjemmets og byens beboere.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

39

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Ringive Bragt i Vejle Amts Folkeblad 18. januar 2012

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Erik Julius Andersen, Ringivevej 104, nabo til kirken. Født vendelbo, men har været i Ringive i 37 år. – Ja, her da i hvert fald fred og ro… Det kan være svært lige at sætte fingeren på, men vi har været meget glade for at være her. De første 26 både vi på præstegården som forpagtere og de sidste 11 år har vi boet på den anden side af vejen. – Jeg tror ikke helt, de 37 år er nok til at blive betragtet som indfødt på egnen.

Ringive er ikke meget uden kirken. Jakob Legarth er præst i det, der tidligere blev anset for at være landets ringeste sogn. Men kirkelivet blomstrer året rundt. Her modtager han børn fra Karla Grøn til julegudstjeneste. ❏ Foto: Christian Brandt

RINGIVE

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Inge T. Hansen, Billundvej 40, Give. Har boet på egnen altid. – Kirken er jo det centrale, så den er det vigtigt, vi bevarer den. Ikke noget med at gøre den til en lejlighedskirke eller helt nedlægge den. Den er afgørende for Ringive, for ellers er der stort set ikke andet. – Ellers er alle andre aktiviteter flyttet til Karlskov, så her er vi meget. Her har vi muligheder både inden døre og ude på Det grønne Område.

En kirke med gård, to gårde og et par huse Ringive er den mindste af byerne i kommunen. Den har alligevel fået sin egen temaplan AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Ditte Trap Søndergaard, Billundvej 38, Give. Flyttede til Ringive for seks år siden. – Sådan rent egoistisk set er det de lave ejendomspriser, der er områdets største styrke. Jeg er selv fra Tørring-Uldum og min mand fra Hedensted. Vi ville gerne finde en ejendom med plads til heste og min mand et område, hvor han kunne slå sig ned som beslagsmed. Begge dele fandt vi her og til en meget fornuftig pris. – Vi er blevet meget glade for egnen og dens beboere.

er er knap nok tale om en by i Ringive. En kirke, en nedlagt skole, et par gårde, et par huse og en kirkegård. På sin vis minder den om præriebyen, hvor en del af Lucky Lukes eventyr udfolder sig: Nothing Gulch, intet kryds. Det er der heller ikke noget af i Ringive, som man er igennem næsten inden man opdager det. Men byen er faktisk en af de ældste. I hvert fald har den en af de ældste kirker. Den er

bygget omkring år 1100 og på mange måder et symbol for egnen. Ydmygt, fattigt, men alligevel knejsende i vished om eget værd. Det knejsende i form af tårnet stammer dog ikke fra 1100-tallet, men er tilføjet cirka 700 år senere.

Seje folk Den kendsgerning, at kirken står der den dag i dag, er måske det, der siger mest om egnen og dens folk. I forbindelse med pest, krige og anden ufred, blev store område forladt af de overlevende beboere. Da der senere begyndte at komme gang i bosætningen igen, blev en del kirker på brudt ned og byggematerialet anvendt til mere verdslige bygninger. Men ikke i Ringive. Her holdt såvel folk som kirke stand. Måske fordi folkene her var vænnet til afsavn, nøjsomhed og derfor måske

Det mener kommunen Ringive kan ikke kaldes en landsby, men er medtaget her, fordi den rummer sognets kirke og præstegård, og er udpeget som kulturmiljø. Den kendes tilbage fra 1330 og består 2 årde, Ringive Præstegård og Ringivegård, kirken, den tidligere skole og et par enkelte nyere huse. Miljøet er meget bevaringsværdigt, og der bør ikke opføres ny bebyggelse. gjort af stærkere tømmer end folk var flest.

Det gamle sammenhold Også dengang, vil en del af de nuværende beboere nok tilføje. For de er seje og udholdende i Ringive. Men sammenholdet i byen er ikke det sam-

me mere, mener Inge T. Hansen. Hun er født på præstegården, som hendes forældre forpagtede i 24 år. Den gang kendte vi alle hinanden. De to gårde og de tre huse var til at overse, og der var et godt sammenhold. Vi gik tit på besøg hos hinanden. Dette r ikke mit indtryk, at der er det samme sammenhold i dag, siger Inge T. Hansen. Hun er flyttet fra selve Ringive. Men ikke langt. Et par kilometer mod nord, så hun føler sig fortsat som tilhørende i Ringive. Hun der også ofte, men nu mest på kirkegården. – Den er meget smuk. Her kan jeg mindes det, der var. Med tiden kommer vi jo til at kende de fleste, der er her, siger Inge T. Hansen. I dag er livet i Ringive meget koncentreret i Karlskov, hvor alle faciliteterne er.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:01

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

40 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Rugsted Bragt i Vejle Amts Folkeblad 3. september 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Birgitte Pedersen, 44 år, som oprindeligt kommer fra Jelling, flyttede med sin mand til Rugsted fra Egtved for 19 år siden. Her arbejder hun som dagplejemor. – Vi har et godt sammenhold og et godt naboskab. Vi har lige holdt vores årlige Rugstedfest, hvor vi spiser sammen. Festen bliver holdt i et telt, som alle i byen har givet et bidrag til. – Det er bare et smørhul. Der er så skønt herude, og det ligger centralt, og rent arbejdsmæssigt er det også godt.

Hans Olling er forstander på Værkstedsskolen i Rugsted. Her går i øjeblikket 22 unge, der har indlæringsproblemer og ofte er blevet omsorgssvigtet. – De elever, vi får, er mere skadede, end de var for to-tre år siden, fortæller forstanderen. ❏ Foto: Mette Mørk

RUGSTED

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Jørgen Johansen, 45 år, kommer fra Kærbølling, men flyttede for 16 år siden til Rugsted, hvor han driver landbrug. – Det, der er tilbage, er den årlige byfest. Den er vigtig at bevare, fordi det giver et godt sammenhold at mødes til en festlig aften. Jeg vil også gerne fremhæve Christiansdal og den måde, den er blevet restaureret på. Det er meget positivt. Det er vigtigt, at husene bliver holdt nogenlunde i orden, så det bliver ved med at være attraktivt at bo her.

Vi kan ikke hekse – men give et skub Værkstedsskolen hjælper udviklingshæmmede unge til at få et selvstændigt liv AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

I Hvilke styrker har byen? Leon Nyborg, 52 år, kommer oprindeligt fra København, men var på koloni i Vork Bakker som barn. I 1996 rykkede han fra hovedstaden til Rugsted for at prøve noget nyt. – Der er et godt sammenhold herude med byfester og sådan nogle ting, og der er også kommet en del aktivitet med den børnehave, som er åbnet. Der er ikke nogen kriminalitet. Vi holder lidt øje med hinanden, sådan som man også gør i mange andre landsbysamfund. – Folk gør lidt for sagen og holder deres huse godt.

de 26 år Værkstedsskolen i Rugsted har eksisteret, er hen imod hundrede unge blevet hjulpet godt på vej i livet. Den selvejende døgninstitution henvender sig til 16-23årige med et lavt intellekt. Unge, der ligner alle andre, men som er hæmmet i deres udvikling og ofte har oplevet omsorgssvigt De har tilbragt hele deres liv i specialklasser, og succesoplevelser har der ikke været mange af. Men det får de i Rugsted.

– Vores opgave er at få dem til at forstå, at på trods af deres handicap, kan de få et anstændigt liv, fortæller forstander Hans Olling, der er pædagog og har arbejdet på Værkstedsskolen siden 1999. Alle 22 pladser er i øjeblikket besat på skolen, hvor eleverne typisk går i cirka tre år. Her lærer de at bruge deres hænder på skolens værksteder, hvor der blandt andet arbejdes med træ, metal, dyr, madlavning og kunst.

En beskyttet tilværelse Igennem det praktiske arbejde finder eleverne måske skjulte evner. – Vi gør meget ud af at skabe situationer, der gør dem stolte og glade for sig selv, forklarer Hans Olling og uddyber, at eleverne har oplevet mange nederlag i livet. I deres stræben efter normalitet, er de i mange tilfælde

Det mener kommunen Det er vigtigt at bevare Rugsteds levende hegn og vejtræerne. Vejtræerne bør genplantes, da de er ved at nå deres maksimale levetid. Enkelte bygninger kunne med fordel istandsættes eller fjernes og erstattes af nyt byggeri, som passer til landsbyens struktur. Med undtagelse af Toftegård og Pianofabrikken er husene velholdte.

blevet udnyttet af klassekammerater og verden omkring dem. Derfor er Rugsted også et godt sted for dem at bo. – Mange af de unge har svært ved at gebærde sig i den såkaldte virkelighed. De er så sårbare, at vi er nødt til

at afskærme dem fra noget af virkeligheden. Det er godt for dem at være lidt ude på landet, hvor vi kan holde fast i dem og slippe dem langsomt, siger Hans Olling.

Ud i verden Værkstedsskolen tilbyder fire forskellige boformer, hvor man gradvist skal klarer sig selv mere og mere. I Ødsted og på Vorkvej ligger to huse, der fungerer som efterværn. Her bor de elever, som har oparbejdet så meget selvstændighed, at de kan klare sig selv med kun få timers støtte fra pædagoger. Måske har de ligefrem et flexjob. – Det gør det hele værd at se, at de efter nogle år går ud herfra og får et værdigt liv. Vi kan ikke hekse, men vi kan skubbe den rigtige vej, siger Hans Olling.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 41

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Sandvad Bragt i Vejle Amts Folkeblad 5. august 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Verner Jensen, 65 år, tidligere slagteriarbejder i Tulip i Havnegade og på Vejle Frysehus. Han har boet i Sandvad siden 1970, hans kone kommer fra Vonge, mens han selv stammer fra Hejnsvig. – Det er godt at bo her, for vi er tæt på mange ting. Købmanden lukkede ganske vist en måned, efter at vi var flyttet hertil, så vi har altid handlet i Vejle. Vi har snakket om at bo et andet sted, men det bliver nok ikke før, vi skal flytte til et sted, vi ved, er det sidste.

Sandvad Autoværksted blev etableret i 1956. Den gang var en Gulf benzintank med til at give liv på pladsen. I værkstedets butikslokale er mange ting endnu som i de gode gamle dage. ❏ Foto: Michael Svenningsen

SANDVAD

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Esther Andersen, 70 år, bor på Engvej side 1973. Hun har tidligere boet i et par andre landsbyer i området, så hun føler sig nær sin hjemegn, når hun nu bor i Sandvad. – Samfundet er stille og roligt her, og også naboskabet er en kvalitet, vi skal sætte pris på. Men det er også aldersbestemt. Der er ikke meget ved at bo her, hvis man ikke længere føler, man kan passe det, siger hun, mens hun ordner buskene i indkørslen til den velplejede have.

Knud er nok den sidste mekaniker Da Vongevej blev anlagt i 1880’erne, blev Sandvad livlig, men nu er der stille AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

I Hvilke styrker har byen? Jeanette Madsen, 40 år, har boet i Sandvad i 10 år, fordi hun mødte sin mand, der er herfra. Hun er social- og sundhedshjælper i Brædstrup. – En af de stærke sider ved Sandvad er sammenholdet om legepladsen. Her mødes vi til forskellige aktiviteter. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og jeg ved, der er et ekstra øje på min datter, der kommer hjem, før jeg gør.

1977 kom der et generationsskifte i mange huse samtidig. Fordi vi var mange, der flyttede hertil samtidig, fik vi et godt naboskab. Nu er vi de gamle, og de nye kender vi ikke på samme måde. De har jo børn og dermed nok at se til. Ordene kommer fra Knud Andersen, mens han viser rundt i sin virksomhed, Sandvad Autoværksted. Hans tilknytning til egnen hører til de mere stabile. Hans tipoldefar var med til at stifte skytteforeningen i Vin-

delev for snart 150 år siden! Det er fortid, og det er der mange ting i Sandvad, der også er. En gang lå her Jyllands største landkaretmager, Frederik Larsen. Ved siden af ham lå fornuftigt nok både en smed og en (vogn)maler. Kroen havde en af områdets største kørestalde. Der var læge og jordemoder. Gartneri. Og telefoncentral. Osv. Hjulene i Sandvad begyndte at rulle, da Grejsdalsvejen blev forlænget i 1880’erne under navnet Vongevej. Da bilerne blev hvermandseje, blev Vongevej nok også årsag til stilheden i Sandvad. Den var jo en hurtig vej til Vejle. Kroen har været turen omkring afholdshotel og er nu kendt som Sandvad Sognegård. Længe var den foreningsdrevet. Efter privat overtagelse stod det kendte selskabssted tomt, men en madkunstner tog over for et

Det mener kommunen Miljøet er præget af to ret store gennemgående veje. Langs med Vongevej ligger husene tæt ud til vejen. Parcelhusene på Agervej og Engvej ligger trukket tilbage bag haver og hække. Der kan opføres enkelte nye boliger som huludfyldning. Det er vigtigt at bevare det grønne område ved Engvej. Flere huse bør føres tilbage til oprindelig byggestil.

par år siden og har skabt ny fremgang. Malerfirmaet er her stadig, nu drevet af tredje generation. Også autoværkstedet holder ved. Fortidens Gulf benzinstandere (senere Q8) er dog for længst væk. Jordtanken blev for gammel,

og salget var ikke stort nok til at bære investeringen i en ny. Knud Andersen kommer fra Fløjstrup, og da mekanikerværkstedet blev sat til salg, var han aldrig i tvivl om, at det skulle han købe. – Det er faste kunder, der bærer virksomheden. Jeg synes, det er svært at forestille sig, at der kommer en ny mekaniker her. Så skal det være en bilhandler, dét kunne stedet være fint til, vurderer Knud Andersen, der er 59 år. Han og hustruen, Lis, bor i et hus lige ved værkstedet. Her kan de nyde udsigten over marker og mod Feldmosen til den ene side, og til den anden side har de ”byen”. Lidt nyt sker der dog i Sandvad. Sidste år åbnede det tidligere plejehjem som en del af asylcentret i Jelling. Den indledende nervøsitet i byen er afløst af positiv sameksistens.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

42 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Sellerup Bragt i Vejle Amts Folkeblad 27. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Jette Hilger, 44 år, har boet i Sellerup i 10 år sammen med sin mand Morten Hilger. De flyttede til Sellerup for at få mere natur omkring sig efter at have boet i store byer i Tyskland. – Det er måden, vi kommer hinanden ved på. Alle kender alle. Alle ved, hvordan man har det. Snakken over hækken. – Og man hjælper hinanden, hvis man kan. Man ved altid, at man kan få hjælpe eller en kop kaffe hos naboerne. Man føler sig altid velkommen.

– Jeg er nok ikke den typisk landsbyboer. Men jeg oplevede ikke noget negativt på grund af det. Kun nysgerrighed på den gode måde, fortæller Pia Brix-Thomsen, der for syv år siden flyttede ind i landsbyens gamle købmand. ❏ Foto: Michael Svenningsen

SELLERUP

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Martin Nørbo Sørensen, 40 år, selvstændig inden for entreprenørmaskiner. Har boet i Sellerup siden 1995, efter han flyttede til landsbyen fra Bredballe. – Nabokontakten er vigtig. Vi har meget med naboerne at gøre. For to år siden var vi til høstfest med 35 voksne og 37 børn. Der var to husstande, der ikke var med, så det var rigtig flot. Det er én af grundene til, at vi ikke vil flytte. – Og så er der bare rigtig landsbystemning.

Kunstner har grebet landsbysjælen Pia Brix-Thomsen har ikke fortrudt skiftet fra bylejlighed til gammel købmandsbutik i Sellerup AF SILAS BANG siba@vejleamtsfolkeblad.dk

H Hvilke styrker har byen? Per Jeppesen, 47 år, har boet to år i Sellerup sammen med konen Bonna. Sammen har de indtil for nylig drevet Børkop Maskinudlejning. – Før vi kom herud har der været nabokrige, hvor bønderne ikke har kunnet tåle hinanden i mange år. Men efterhånden er det blevet meget bedre, og fællesskabet er helt sikkert blevet en stor styrke herude. – Men der mangler busforbindelser. Der er kun til Andkær, men ikke til skolen i Gauerslund. Det er lidt ærgerligt.

vis du på smutvejen mellem Vinding og Brejning ser to kvinder i morgenkåber med curlere i håret, så er det meget muligt, at de byder inden for til kaffe og morgenbrød. Men de har bagtanker. De vil have dig til at sætte farten ned. Sellerup-boerne Connie Lynge og Pia Brix-Thomsen har endnu ikke ført deres alternative trafikkampagne ud i livet. Men de har lyst til det.

For kunstner Pia BrixThomsen er de hurtigkørende nemlig biler det eneste negative, hun kan sige om Sellerup. En by hun for syv år siden faldt for, netop da hun tog smutvejen fra lejligheden i Vejle til sit atelier i Brejning. – Jo mere jeg kørte igennem Sellerup, jo bedre syntes jeg om det her område på alle måder. Det er en smuk landsby. Der sker noget visuelt med en, når man kører her igennem, mener Pia BrixThomsen.

En landsby med sjæl På jagt efter åbne vidder og friluftsliv frem for baggårde, flyttede hun sine to børn på dengang ti og fire år til Sellerup. Byens gamle købmand blev familiens nye hjem, og så blev der brug for morgenkåben. – Inden for de første dage var der tre til fire naboer forbi

Det mener kommunen Sellerup kendes tilbage fra 1435. Der er fem huse og ni gårde i byen. Landsbyen er ikke blevet udbygget i mange år, og den fremstår derfor meget velbevaret. Derfor bør der heller ikke opføres nye boliger eller erhverv. Mange af gårdene er dårligt vedligeholdte eller har fået tilføjet nye elementer, der ikke passer ind i byggestilen.

med blomster, og jeg var ikke kommet helt på plads og stod bare i morgenkåben. – Det var en radikal oplevelse at komme herud fra en lejlighed i Vejle, hvor jeg syntes, jeg havde et godt naboskab. Det er bare helt unikt

herude, siger Pia Brix-Thomsen Sellerup er også en vigtig del af Brix-Thomsens kunst: – Det er en landsby, hvor man fornemmer, at mennesker har været i mange. Den ånd er her stadigvæk. En slags landsbysjæl. Det har jeg som kunstner brug for at mærke. Jeg vil ikke kunne holde ud at bo et sted uden en sjæl, siger hun.

Overvejer at flytte Alligevel kan byen om få år miste sin kunstner. – Da jeg flyttede herud, sagde jeg, at det var for ti år. Det tror jeg, var rigtig tænkt. Ikke fordi jeg er ved at være træt af det, men nu har jeg en dreng, der skal i gymnasiet, min datter går på Vejle Friskole, og jeg har selv værksted i Vejle. Der er noget, der kalder. Men det vil i så fald være ti fantastiske år i Sellerup.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

43

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Slelde Bragt i Vejle Amts Folkeblad 24. januar 2012

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Jesper Tegllund, 49 år, Bakkeglimt 9, Slelde. Socialpædagog i Herning. – Det er beliggenheden. Jeg er født og opvokset i området, og min familie bor i nærheden. For mig ligger det meget centralt. – Men der er selvfølgelig også den flotte natur, og det er stille og roligt i Slelde. Selv om der kører biler tæt på byen, så hører vi ikke noget larm.

45-årige Henrik Munch Sørensen foran sit hus på Knabberupvej i Slelde. Huset blev bygget i 1777. Selv om huset er blevet udvidet fra 65 kvadratmeter til 185 kvadratmeter, har han bibeholdt husets oprindelige udseende. ❏ Foto: Mathilde Bech

VEJLE

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Bruno Madsen, 72 år, Krogagervej 59, Slelde. Pensioneret vognmand. – Vi har et fantastisk sammenhold i byen. Det er vigtigt at bevare. Vi har en del idrætsforeninger i området, og det gør, at vi er mange mennesker, der mødes. Vi bruger meget Skibet Hallen, hvor vi dyrker idræt. Det er et godt samlingspunkt for os. Der er både unge og ældre mennesker. Det fungerer rigtigt godt.

”Slelde vil altid være verdens navle” Det meste af Slelde er fredet. Derfor er bybilledet præget af gamle ejendomme AF KENNETH KRISTIANSEN kekr@vejleamtsfolkeblad.dk

45 Hvilke styrker har byen? Peter Christensen, 45 år, Skovglimt 15. Civilingeniør. – Nu er jeg jo næsten lige flyttet til fra København, fordi min kone og jeg har familie her. Det er noget roligere her. – Men der er jo den dejlige natur. Den sætter jeg stor pris på. Terrænet er meget kuperet, og det giver rigtig gode muligheder for at dyrke motion. Jeg kan godt lide at cykle og gå.

-årige Henrik Munch Sørensen er opvokset i området omkring Slelde. For 12 år siden købte han en landejendom på 65 kvadratmeter i landsbyen, der kan dateres tilbage til 1475. Det lille hus på Knabberupvej bestod af syv værelser, og det var lidt for trangt for Henrik, konen og datteren. Han besluttede at udvide ejendommen, så den i dag er 185 kvadratmeter Det meste af Slelde er fredet og består af gamle gårde

og bindingsværkshuse. Selv om Henrik Munch Sørensens ejendom ikke har fået stemplet bevaringsværdig, så har det været vigtigt for ham at bibeholde husets oprindelige udseende. – Jeg værner om huset og omgivelserne. Det er jo en del af byens charme, at mange af husene står med samme udseende, som da de blev bygget, siger Henrik Munch Sørensen.

Branddam Da huset på Knabberupvej blev opført for 235 år siden, lå der en branddam foran huset. Med tiden blev dammen et hul i jorden uden vand, og da Henrik Munch Sørensen overtog huset med sin kone, så det ifølge Henrik Munch Sørensen forfærdeligt ud. Han spurgte kommunen, om han måtte købe jorden og la-

Det mener kommunen Landsbyen er ikke blevet udbygget i mange år og fremstår derfor meget velbevaret. Derfor bør der ikke opføres nye boliger eller erhverv i landsbyen. Det er vigtigt for opfattelsen af Slelde, som en selvstændig landsby, at der ikke bygges yderligere mellem Slelde og Skibet. Derimod bør afgrænsningen bearbejdes, så den forstærkes visuelt.

ve en ny branddam, men han fik afslag. – Jeg synes selvfølgelig, det er synd. Derfor har jeg fyldt hullet op med jord og plantet græs ovenpå, så det ser ordentligt ud, siger han.

I modsatte ende af byen er et lille villakvarter blomstret op, hvor husene ligger klods op og ned af hinanden. Det fjerner en del af landsbyens charme, hvis man spørger Henrik Munch Sørensen.

Skibet nærmer sig Slelde – Man kan jo ikke slå en prut, uden naboen hører det. Husene ligner legoklodser. Derfor er vi mange, der kalder det Duplo-byen. Villakvarteret ligger lige på kanten af grænsen til Skibet, der er rykket tættere og tættere på Slelde. Men ifølge Vejle Kommune, så er det slut – Hvis Skibet ikke kommer tættere på, er det fint, ellers vil jeg kæmpe med næb og klør for, at vi kan beholde Slelde, som den er. Slelde vil, så længe jeg lever, være verdens navle, afslutter Henrik Munch Sørensen.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

44 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

St. Lihme Bragt i Vejle Amts Folkeblad 9. juni 2011

ST. LIHME

Rockerborgen blev til et slaraffenland Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Carsten Hess Jensen, 61 år. Formand for beboerforeningen. Er født og opvokset i St. Lihme og bor på fødegården ”Kragelund” – et af byens sidste aktive landbrug. – Brugsen, byens samlingssted, lukkede i 1989, og nu er vandværket det eneste, vi har. Her kan vi til gengæld samle 28-30 mennesker til generalforsamlingen. Den årlige sommerfest, som har kørt i snart 40 år, har næsten 100 procent opbakning. Så der er opbakning om de få ting, vi har at være fælles om. Og vi har været heldige med vores tilflyttere.

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? René Kroman, 40 år. Flyttede fra Vejle til St. Lihme i 2008, fordi familien har nogle venner, der boede her. – Det er et godt spørgsmål. Jeg synes, det er vigtigt at bevare en rolig landsby. Det er jo egentlig derfor, man bor her – for at få fred og ro. Det idylliske landsbymiljø er vigtigt, og det kan godt gå hen og blive truet af de store virksomheder. Trafikken igennem landsbyen skal være rolig, og der skal ikke være for meget tung trafik.

Selvom St. Lihme ikke består af meget mere end 30 husstande, byder landsbyen på lidt af hvert AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

F

ør Hells Angels-rockeren in spe, Louis Linde Nielsen, blev dræbt af en panserværnsraket i København i 1996, slog han sine folder i St. Lihme. Nærmere betegnet på St. Lihme Møllevej 7, hvor stålgitteret for staldvinduerne stadig vidner om husets tidligere beboer. Carsten Hess Jensen er formand for beboerforeningen og havde rockerborgen liggende lige i sin baghave. Han fortæller, at et to meter højt stakit gjorde det svært at følge med i, hvad der foregik hos de tvivlsomme naboer. – Der var ingen i byen, der blev forulempet eller generet. Vi holdt os hver for sig, men to gange om året holdt de nogle ordentlige fester, fortæller Carsten Hess Jensen og tilføjer, at alle naboer også blev inviteret med, da rocjerborgen holdt indvielsesfest. – Men der var nu ikke så mange naboer, der kom.

Landsbyidyl

Hvilke styrker har byen? Leo Grønvall, 42 år, ejer af Slagtergården. Flyttede med sine forældre til St. Lihme fra Vejle, da han var ét år og her boet her det meste at sit liv. – Vi har et godt sammenhold, og det er et hyggeligt sted at bo. Med hensyn til byens mange virksomheder, så er det tilfældigt, at så mange erhverv er startet op herude. Du ved jo ikke, hvordan tingene udvikler sig. Men det er vigtigt at være et sted, hvor det kan lade sig gøre at udvide, og det kan det her.

For 13 år siden fandt Ulla Mikkelsen (58) og Calle Samuelsen (60) deres eget lille paradis i St. Lihme. Herfra driver de virksomheden Matti. ❏ Foto: Maria Søgård Jørgensen

I dag bor Calle Samuelsen og Ulla Mikkelsen i den tidligere rockerborg. De flyttede til St. Lihme fra Odense for 13 år siden, fordi de fik mulighed for at overtage tæppekantningsfirmaet Matti, som de nu driver fra deres hjem. – Vi købte gården på grund af landsbymiljøet. Det er et trygt sted med et godt sammenhold, fortæller parret, som ikke har mærket synderligt meget til, at deres hjem er en tidligere rockerborg.

Det mener kommunen St. Lihme efterlader i første omgang et indtryk af forfaldenhed på grund af eksempelvis den gamle brugs. Men det er en driftig by med mange virksomheder. I landsbyen er det er vigtigt at bevare de træer og hække, der danner et gaderum. Til gengæld skal området omkring Tørskindvej og brugsen forbedres. Tomme bygninger kan med fordel sættes i stand eller fjernes helt og måske erstattes af nye boliger. Dog er der en enkelt gang kommet to muskuløse typer forbi, som var interesserede i at købe, fortæller 60-årige Calle Samuelsen.

Mange virksomheder Men parret har ingen intentioner om at flytte fra St. Lih-

me foreløbig og har derfor gjort meget ud af at restaurere gården og ordne haven. Ulla Mikkelsen og Calle Samuelsens firma er blandt de enste tre i Danmark, der lever af at sy tæppekanter og lave specialsyerede tæpper til eksempelvis private firmaer.

De blev overraskede, da de kom til St. Lihme og opdagede, at landsbyen bugnede af små virksomheder. – Da vi kom, var der fem firmaer ud af 32 husstande. Det er mærkeligt at sådan en lille by har så mange virksomheder, men det er nok en tilfældighed, siger parret. St. Lihme har ud over tæppekantningsfirmaet og Slagtergården også et privat vognmandsfirma, en murer, karosseri- og tømrervirksomheden Eureka foruden to aktive landbrug. – Men der bliver altid taget hensyn til hinanden, understreger parret.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

45

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Store Velling Bragt i Vejle Amts Folkeblad 15. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Niels Gundtoft, 60 år, har boet i Store Velling, siden han var syv år gammel. – Der var lidt mere liv dengang. Det er jo en landsby med fordele og ulemper. Nogle gange sker der ikke så meget, og der kan da godt trænge til lidt fornyelse hist og her. – Og så er der jo en desværre en masse larm fra motorvejen. Man kan høre den helt herovre i byen. Det er meget ærgerligt. Vi bor alt for tæt på den. Men ellers er det bare en stille, hyggelig landsby.

Kisser og Søren har fundet deres eget lille fristed i Store Velling. Her er de tæt på naturen og kan slappe af. ❏ Foto: Benny F. Nielsen

STORE VELLING

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Yvonne Madsen, 48 år, har boet i Store Velling siden 1. juli sidste år, hvor hun nu arbejder som dagplejer. – Jeg er stadig ret ny herude, men jeg vil sige nærmiljøet og det gode venskab, vi har herude. Sammenholdet. – Jeg flyttede herud på grund af byen, og fordi der boede nogle dejlige mennesker, som jeg kendte en anelse. Og så ligger mit hus fantastisk med marker rundt om.

Mere dansk kan det altså ikke blive Dansktop-parret Kisser og Søren finder både ro og inspiration i deres hus i Store Velling

ved Christianshavn. Det tænkte jeg kunne være dejligt. Det var som om, at det ville være mere spændende, siger 55-årige Søren Mikkelsen. – Men det har jeg måttet tage i mig igen.

AF SILAS BANG

50 år tilbage i tiden

siba@vejleamtsfolkeblad.dk

Kisser og Søren er nemlig i dag så forelsket i Store Velling, at de ikke kan forestille sig at bo et andet sted. Med 120-130 koncerter om året nyder de stilheden på landet. – Når vi er i kontakt med så mange mennesker, er det bares skønt at køre op ad indkørslen. Åh, hvor er det dejligt! Så falder roen, siger 58årige Kisser Mikkelsen, der også elsker det store dyreliv med fugle, rådyr og tusindvis af frøer. – Det er ligesom at komme 50 år tilbage i tiden. Det er trygt og jysk. Alle kender alle. Og folk herude lader sig hel-

F Hvilke styrker har byen? Lene Nordgaard, 52 år, rengøringsassistent, er netop flyttet til Store Velling fra Klattrup. – De små landsbyer heromkring har ikke så meget med hinanden at gøre, men jeg er blevet budt rigtig godt velkommen. – Det er en hyggelig ligge flække, hvor folk er gode til at tage vare om hinanden. Og jeg hørte hurtigt, at de er rigtig glade for, at huset bliver sat i stand. Jeg synes, man kommer godt ind på hinanden som ny i byen.

or enden af en støvet grusvej, omkranset af store træer i et lavloftet og rødmalet bindingsværkshus. Der bor bymennesket Søren Mikkelsen. Sammen med konen Kisser udgør han dansktop-duoen Kisser og Søren, som også beskriver sig selv som Hr. og Fru Jylland. Men hvis de var gået ad Sørens vej, var de endt i København i stedet for den lille landsby Store Velling. – Jeg ville gerne bo nede

Det mener kommunen Store Velling Kendes tilbage fra 1435 og er en blokudskiftet landsby, hvor gårdene ligger uden for selve landsbyen eller i udkanten. Efter udskiftningen var kun fire gårde og seks til syv sammenhængende huse tilbage i landsbyen. Den sammenhængende bebyggelse består derfor hovedsageligt, af en række mindre huse af forholdsvis ny dato.

ler ikke sådan dupere af, at vi er lidt kendte. Det er en fordel, når vi roder i haven. Så kan vi sagtens beholde de møgbeskidte cowboybukser og træsko på og stadigvæk køre over til brugsen, uden at blive målt fra top til tå. Det

kan vi nok ikke i Vejle, siger Søren Mikkelsen.

Tryg og ligetil Netop Brugsen i Smidstrup mener Søren Mikkelsen at borgerne i Store Velling skal være med til at bevare: – Den dag den ikke er der længere, er man pludselig tvunget til en større by. Så kan det være et pund kartofler koster én krone mere, men butikken er rar at have, hvis du lige mangler en liter mælk, siger han og tilføjer at han derimod godt gad se motorvejen ligge 500 meter længere væk. På trods af lidt vejstøj er Store Velling en stor inspiration for parrets musik. – Vores musik skal også være tryg og ligetil, siger Kisser Mikkelsen og tilføjer: – Vi har med årene fundet ud af, at det også passer rigtig godt til os som mennesker.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

46 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Tiufkær Bragt i Vejle Amts Folkeblad 21. maj 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Henrik Olesen, 34 år, entreprenør, H.H. Maskinstation. – Vi har et godt sammenhold i byen, hvor vi har meget med hinanden at gøre, og børnene trives indbyrdes. – Sammenholdet ser man til den årlige byfest med 80 voksne og 20 børn og til indsamlingen af skrald med 50 mennesker. Og når der skal samles ind og laves ting i byen er folk altid klar til at hjælpe til med penge og arbejdskraft. En del bliver holdt af kommunen, men både borde og bænke har vi selv stået for at lave.

– Tiufkær er en by med en god udskiftning og fordeling, så den ikke bliver en soveby for pensionister, siger Per Thomassen. Han assisterer sin kone i delikatesseforretningen Butik Thomassen. ❏ Foto: Angelina Owino

TIUFKÆR

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Rita Skak, 55 år, ejer af salonen Frisør Rita. – Vi vil frygtelig gerne beholde de butikker, vi har, og det gør ikke noget, at der kommer flere. Det giver lidt liv i byen. Ikke for at nedgøre en by som Klattrup, men der kan man godt føle, at man bare kører på en vej med lidt huse. Der er ikke så meget at stoppe op og kigge efter, som hvis der var nogle butikker. – Butikkerne giver også et sted at mødes, hvilket styrker sammenholdet i byen.

Erhverv skaber liv Per Thomassen har boet i Tiufkær hele sit liv og er blandt landsbyens mange erhvervsdrivende

Han har tidligere ejet grovvarehandlen, der nu hedder Højlund Mølle, men hjælper i dag sin kone Carina, der ejer delikatesseforretningen Butik Thomassen på den modsatte side af vejen.

AF SILAS BANG

Gerne flere huse

siba@vejleamtsfolkeblad.dk

Per Thomassen har boet hele sit liv i Tiufkær. Han har oplevet, at hver husstand er blevet mindre gennem årene, men at der altid er sket en udskiftning i husene, og at der i alle årene været mange børn i Tiufkær. – Og sidste år fik vi da bygget flere huse, end de sidste 30 år tilsammen. Det var ét, griner Per Thomassen. Han så gerne, at udviklingen gik lidt hurtigere i Tiufkær, så den langstrakte by ville hænge mere sammen som en by frem for nu, hvor den er opdelt i to klumper huse på Tiufkærvej. – Men udviklingen skal stadig ske i et tempo, som folk

E Hvilke styrker har byen? Hans Jørn Poulsen, 56 år, arbejder hos Eaton i Vejle. – Tiufkær er et stille og roligt lokalsamfund, hvor vi alle hjælper hinanden. – Hvis jeg mangler hjælp, så er det lige meget, hvem jeg går til her i byen, så får jeg hjælp. Det gælder nok også de nye tilflyttere, men dem har jeg ikke lært at kende endnu. – Og så har vi vores egen hjemmeside og vores byfest.

rhvervsliv. Ordet er meget passende til Tiufkær – for uden erhverv ville der være langt mindre liv. På trods af, at byen kun har godt 50 huse, er der både en delikatesse-/vinbutik, en grovvarehandel, en bedemand, en frisør, en maskinstation og en smede- og maskinfabrik. – Byen er lidt anderledes end andre landsbyer af samme størrelse, da der er et rimeligt aktivt erhvervsliv. Det betyder, at byen ikke er død om dagen, fortæller Per Thomassen.

Det mener kommunen Landsbyen i landskabet Bebyggelsens spredte karakter giver mange kig til landskabet og de karakteristiske levende hegn på begge sider af vejen Landsbyens muligheder Enkelte huse kan opføres som huludfyldning uden, at landsbyens kvaliteter går tabt. Vigtigt at bevare Kontakten til landskabet. Det kan godt forenes med en vis huludfyldning. Vigtigt at forbedre En del gårde er ikke længere i brug og forfalder. De kan indrettes til boliger eller ferieboliger. herude er klar til. Der er en grund til, at vi bor herude på landet, hvor der grønt omkring os, og vi kender alle, der bor her, siger han.

Udvikling i nabobyen Per Thomassen er også glad for, at tidligere planer om et stort parcelhuskvarter er lagt på hylden. – Det, som virkelig kan styrke en landsby som vores,

er, at der sker en udvikling i den by, som vi har skole, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder i. Vi vil hellere have udviklingen i Smidstrup, siger han. Vigtigst for Per Thomassen er, at Tiufkær bevarer byens sociale liv, hjulpet frem af erhvervslivet. – For det, der virkelig gør Tiufkær speciel, er vores sammenhold.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

47

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Uhe Bragt i Vejle Amts Folkeblad 10. januar 2012

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Conny Ladefoged, Gødsbølvej 16, Uhe. Skolesekretær på Karlskov Friskole. – En af styrkerne er absolut de mange dejlige mennesker, der bor her. Det er et sted, hvor man ikke kan undgå at føle sig hjemme. Samtidig føler jeg, vi bor i centrum af landet. Vi har et rigtig godt vejnet lige uden for døren og dertil en international lufthavn lige rundt om hjørnet. – Alligevel har vi masser af plads til at leve og udfolde os.

Uhe er ikke kendetegnet ved mange butikker og et aktivt by- eller handelsliv. Byen gennemskæres af Bredsten Landevej, der både bruges som den uofficielle midtjyske motorvej og af den lokale landbrugstrafik. ❏ Foto: Angelina Owino

UHE

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Steen Nielsen, Gødsbølvej 12 B, Uhe. Leder af Vejle Kommunes Musikskoles Giveafdeling. – Vi skal selvfølgelig værne om det, vi har. Det gælder også den flotte natur, vi bor midt. Vi valgte at bosætte os i Uhe fordi vi her kunne få opfyldt vore drømme om en stor grund med plads til den have, vi gerne vil have. Samtidig ligger vi omgivet af et naturlandskab, der supplerer haven fint. – Sammenholdet i byen er også værd at bevare.

Det aktive liv er flyttet uden for byen Den nye multibane bruges flittigt af de unge – petanquebanen bruges af de ældre AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Poul Gejl, Åbjergvej 8, Uhe. Driver Uhe Smedie og er bagmand for det årlige traktortræk. – En af Uhes styrker er at vi passer godt på hinanden. Vi har en meget effektiv nabohjælp, hvor man holder øje med hinandens ting, men aldrig af nysgerrighed. – Vi har for øjeblikket ingen huse til salg, men vi skal selvfølgelig passe på, at der ikke bliver for mange grimme og dårligt vedligeholdte huse i byen. Det kan være med til at sænke andres lyst til at bosætte sig i byen.

en nye multibane er blevet et samlingspunkt for Uhes børn og unge. På samme måde som petanquebanen har været det for de ældre i flere år. Begge dele ligger ved ”Det grønne område”. Lidt vest for selve Uhe. Dette er dog ikke nogen ny foreteelse, at en del af byens liv ligger uden for selve byen. Her finder man også den gamle skole, der i dag fungerer som børnehaven og vuggestuen ”Karla Grøn”. Her ligger også det gamle forsam-

lingshus, der i dag er forpagtet ud til Kurt Hansen, der driver det sideløbende med Centercafeen i Give. Kafe Karlskov, hedder den. Her ligger også de sidste to nye udslag af lokal foretagsomhed og sammenhold: Karlskov Friskole og foreningshuset Karlskovhallen. Sammen med det gamle forsamlingshus fra 1911 viser de, at sammenhold og foretagsomhed er en nedarvet dyd i byen og egnen: Der bliver lagt megen tid og mange kræfter i at skabe de bedst mulige rammer for de ting, der gøres bedst i fællesskab.

Det årlige traktortræk Men det er ikke uden omkostninger på andre områder. For nogle år siden opløste byens borgerforening sig selv. Der var ikke kræfter til at drive den videre, fordi kræfterne blev lagt i foreningshuset og ikke mindst i bestræbelserne

Det mener kommunen Uhe er præget af, at den gennemskæres af den stærkt befærdede Bredstenvej. I vejkrydset midt i landsbyen ligger en trefløjet bygning, Bredstenvej 111, der ser ud til at have rummet en butik, som er nedlagt. Bygningen er ombygget til boliger, men renoveringen virker ikke afsluttet. Derudover består landsbyen af 15-20 ældre huse og en tankstation med værksted. Samlet virker landsbyen nedslidt.

på at få driften af den finansieret. Som den eneste idrætshal i Vejle Kommune kunne den ikke komme med i halordningen. Det problem er nu løst.

– Mange af de aktiviteter, borgerforeningen oprindelig beskæftigede sig med, ligger nu i foreningshusets regi. Man kan sige, at borgerforeningen var kommet ned i et omdrejningsniveau, hvor der ikke længere var nogen grund til at fortsætte. Det meste af livet er flyttet uden for selve byen, siger en af byens få erhvervsdrivende, Poul Gejl. Han driver Uhe Smedie og er godt tilfreds med tilværelsen, ikke mindst fordi en af sønnerne vil drive smedjen videre. Poul Gejl er manden bag den største begivenhed i Uhe: Det årlige traktortræk. Det foregår på et stykke jord nede bag smedien på Åbjergvej og samler hvert år omkring 1000 tilskuere til et stævne en fredag aften. Det giver et pænt overskud, der naturligvis tilfalder fællesskabet omkring foreningshuset.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

48 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Vesterlund Bragt i Vejle Amts Folkeblad 25. maj 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Charlotte Kusk har boet i Vesterlund i to år. Hun flyttede hertil fra Agerskov i Sønderjylland. – Naturen og sammenholdet i byen. Vi har et rigtig godt fællesskab for de, der ønsker det. Men der bliver heller ikke set skævt til de, der bare vil bo her og ikke engagere sig for meget. – Der er plads til at folk kan engagere sig i fællesskabet og vi er i gang med at planlægge vores årlige byfest: Vester fester til anden weekend i juni.

På marken mellem købmanden og vandværket vil beboerforeningen gerne have indrettet et aktivitetsområde. Lars Skovgaard forestiller sig både en hundeskov og en festplads med bålsted her. ❏ Foto: Mathilde Bech

VESTERLUND

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Charlotte Wangel. Flyttede til Vesterlund i 1996 og har boet to forskellige steder i. Kom fra Horsens. – Der er altid nogle bygninger, der kan renoveres eller fjernes. Men ellers er byen da virkelig værd at passe på og mange af bygninger fortæller historien om byen og egnen. – Det er også vigtigt at passe på børnene, så derfor vil vi gerne have en cykelsti så de kan komme sikkert til vores skole i Thyregod. – Og skal vi naturligvis ikke ødelægge naturen.

Natur og sammenhold er store trækplastre Det går op og ned i Vesterlund. Ikke blot naturen skaber vilkårene for den gamle stationsby AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

C Hvilke styrker har byen? Jakob Thisgaard. Flyttede til byen i 2006 og kom fra Kollemorten. – En fantastisk beliggenhed. Ikke blot med hensyn til natur, men også i forhold til at arbejde andre steder. Vi har gode adgangsforhold til Vejle, Horsens, Århus og Herning. Det bliver ikke mindre, hvis der også kommer en motorvej omkring Hærvejen. – Vi håber også, at stisystemet til Odderbækken bliver udbygget. Det vil også styrke byen.

harlotte Wangel omtaler konsekvent Vesterlund som ”Verdens navle”. Dem har verden sandsynligvis en del af. Men lidt er der nu om snakken her tæt ved Gudenåens og Skjern Ås udspring. I hvert fald flytter der mennesker til byen fra det meste af landet. Selv er Charlotte Wangel fra Sorø og soraner er der yderligere et par stykker af i byen. Formanden for Vester

Sogns Beboerforening, Lars Skovgaard er fra Møn, bestyrelsesmedlem Charlotte Kusk er sønderjyde, mens Jakob Thisgaard ”kun” er tilløber fra Kollemorten. – Det er de lave huspriser og den fantastiske natur, der er årsag til at folk flytter til området. Det er i hvert fald ikke på grund af arbejdspladser, for dem er der ikke mange af, siger Lars Skovgaard. Han tager navnet på den forening, hvor han er formand, for helt bogstaveligt. ”Vester Sogns Beboerforening”. Det er en forening for hele sognet. Ikke kun for den halvdel af husene, der ligger inden for byskiltene. – Byen har skiftet karakter flere gange. Som stationsby var der flere virksomheder. Da banen blev nedlagt blev byen med tiden til en by, hvor folk flyttede ind, når de havde

Det mener kommunen Kulturhistoriske spor: Stationsbygningen er omdannet til bolig og er i god stand. Missionshuset, skole og brugs fungerer stadig. Mejeriet står derimod tomt og er i meget dårlig stand. Der er ikke væsentlige synlige rester af banelegemet, men villabebyggelsen synliggør en del af forløbet syd for stationen.

afhændet deres ejendom. Nu har det udviklet sig til en pendlerby, hvor hovedparten arbejder andre steder, siger Lars Skovgaard. – Det giver nogle begrænsninger i at holde liv i byens dagligvarebutik. For folk handler jo der, hvor de arbej-

der og helst inden de skal hente børnene, siger Jakob Thisgaard. Men byens borgere har vænnet sig til, at udvalget i butikken ikke er så stort. Det kan det ikke være, men de forsøger at købe så meget som muligt her. Byens efterskole hjælper også til i den sammenhæng. Ikke mindst på skolens vegetardage er omsætningen tilfredsstillende. Borgerne er tilfredse med forholdene og med udviklingen, der de senere år har budt på et nybygget hus årligt. Men de har også ønsker til kommunen. En cykelsti mellem Vesterlund og Thyregod, så børnene kan komme sikkert i skole. Et andet ønske er, at kommunen bringer fortovene i orden, så der kan skovles sne. Fliserne ligger i dag så skævt, at man kun kan skovle sne med en kost.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

49

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Vindelev Bragt i Vejle Amts Folkeblad 1. september 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Børge Andersen, 67 år, har boet i byen i 46 år, kom fra Store Lihme. Det handlede om at finde et hus. Han har været lastvognschauffør ved Grejs Garage. – Det er svært at svare på nu, hvad der gør byen til et godt sted at bo. Da vi var de unge i byen, var der sammenhold. – Midt i 70’erne kunne vi samle 60-70 personer. Nu er vi til tider nede på 10. Vi vil ikke sælge vores hus, så længe vi kan holde det. Der er også syv huse til salg i byen i forvejen.

Vindelev Legeplads drives på ren frivillig basis. Men det er hele arbejdet værd, når man ser børnene bruge pladsen, mener beboerforeningens formand, Benny Poulsen. ❏ Foto: Mathilde Bech

VINDELEV

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Preben Rask, 74 år. Kom til egnen i 1967, boede i et fodermesterhus ved Stormgård og købte hus i Vindelev 1970. For 122.000 kroner husker han. Det var nærmest lidt tilfældigt, at det blev Vindelev. Jobbet som maskinkonsulent bragte ham ind i det lokale offentlige liv: Brugs, vandværk, menighedsråd, venstrevælgerforening osv. – Det er vigtigt at bevare sammenholdet. Dér har beboerforeningen afløst brugsen. Vi blev inviteret til det første sølvbryllup, da vi havde boet her i otte dage. Sådan er det ikke mere, men det er vigtigt at slutte op om det, der arrangeres og lære hinanden at kende.

Landsbyens flagskib er gemt for verden Vindelevs mødested er imponerende, men man skal være stedkendt for at opdage det AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

I Hvilke styrker har byen? Morten Mølgaard, 58 år, født på egnen, erhvervsmægler, har boet i Vindelev siden 1990. – Styrken ved Vindelev er, at det er et godt sted for børn at vokse op i et stort sammenhold. Ellers er der jo ikke så meget tilbage. Det var lidt tilfældigt, at det blev Vindelev. Men villakvarteret i Ny Højen, som vi kom fra, var lidt for tæt beboet. Her er både mere privatliv, og folkene stadig lidt forskellige, selv om der ikke er så mange skøre mennesker tilbage.

mponerende, men godt skjult. Et forsamlingshus uden tag. Det er indtrykket, når man besøger legepladsen i landsbyen med det forblæste navn Vindelev. Pladsen ligger på en markant forhøjning i landskabet. Men man skal være lokal for at opdage den. – Den er vores flagskib, helt sikkert. Det siger formanden for Vindelev Beboerforening, Benny Poulsen. Omgivet af beplantning og

huse ligger ”legepladsen”, der trods det beskedne navn er et stort grønt område i flere niveauer med baner til forskellige boldspil, skure, halvtage, spisested og kioskmulighed. Området fungerer nærmest som et forsamlingshus i det fri. Om tirsdagen mødes en flok ældre om petanquespillet. Og her mødes hver torsdag 30-40 lokale til lidt til ganen og en snak. Her holdes også årstidernes fester. – Her kan vi lave noget fælles, for vi savner jo lokalerne på en skole, siger Benny Poulsen. Vindelev mistede sin skole, da Kollerup-Vindelev Centralskole blev taget i brug 1962. Legepladsen passerede i al stilhed sit 25 års jubilæum i år. Det afslørede lokalhistorikeren A.P. Nørgaard, da han holdt årets sankthanstale, og beboerforeningens formand

Det mener kommunen De fleste huse i Vindelev er opført efter 1945 og velholdte. Mange træer og levende hegn bidrager til et godt miljø. Byen opleves som delt i to afdelinger. Det er vigtigt at bevare det grønne og kontakten ud til landskabet. Der kan bygges enkelte huse langs Fløjstrupvej, men det giver færre kig ud i de kuperede omgivelser.

bebuder, at der vil komme en ”eftermarkering” senere. Beboerforeningen er vokset op omkring legepladsaktiviteterne. 52 husstande eller over halvdelen af egnens beboelser er med. Men alle foreningers svøbe finder man

naturligvis også i Vindelev: – Det kan knibe lidt med at få forældrene med. Vi vil også gerne have børnene ud af busken, når det handler om, hvad vi skal gøre med pladsen. Det er jo ikke mig, der skal bruge den. Den er for børn. Vi har et rigtig godt sted, det skal vi holde fast i. Smutter det, har vi ingenting at samles om, understreger Benny Poulsen. Han kom til egnen fra Amager i 1989, fordi hans kone er fra egnen (Skærup). Med sig havde han en lampefabrik, som stadig er aktiv. Han har købte de to tidligere brugsforeningsbygninger i Vindelev og Kollerup til sine aktiviteter. Han har været formand for beboerforeningen i 10 år, og han synes, det er det frivillige arbejde værd, når han ser landsbyens børn drøne rundt på pladsen.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

50 : : : TIRSDAG 14. FEBRUAR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

FREDERICIA DAGBLAD

:::

Vork Bragt i Vejle Amts Folkeblad 20. juni 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Lena Petersen, 65 år, har boet i Vork i 27 år. Sammen med sin mand har hun drevet et dambrug, som nu er solgt. – Vi har et godt sammenhold og passer på hinanden. Hvis nogen tager på ferie, passer vi hinandens huse. Og vi tager pænt imod de nye. Vi var lidt trætte af, at brugsen lukkede, men når man bor sådan et sted som her, må man være gearet til at skulle køre efter butikkerne. Det er utopi at tro andet. Jeg flyttede hertil fra Gadbjerg, og her er folk meget mere åbne. Den gode jord smitter af på humøret.

Torben Christoffersen er ottende generation på Østergaard. Men hvis det ikke skal ende med, at han sammen med sin hustru og fire børn bliver sidste generation, er han nødt til at tænke nyt. Et shelter til turisterne er første skridt. ❏ Foto: Mette Mørk

VORK

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Britt Reinwald, 34 år, har boet i Vork siden 2003. Opvoksede i Hirtshals, studerede jura i København og bor nu på sin mands fødegård. Er kommet i Vork siden 1995. – Det bevaringsværdige er den storslåede natur, som ligger lige her ved siden af. Den er vi rigtig glade for. – Der er også et godt samarbejde i i beboerforeningen, der står for tre-fire arrangementer om året. Folk er også gode til at hjælpe. Vi har mange heste, som altid kan blive passet, hvis vi skal på ferie. Desuden er Villa Vork et rigtig godt sted.

Der skal være mere end ekko i staldene – Der var ikke flere kræfter, Torben Christoffersen og jeg lå alt for få timer i min kæmper for sin plads seng, fortæller han. i landbruget. Det Som at blive forladt kræver nytænkning AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

D Hvilke styrker har byen? Lisbeth Fredslund, 43 år. Opvokset i Bredsten og har siden boet i Nørup. Fandt og købte huset i Vork for 12 år siden, da hun besøgte sine gode venner, der bor i nabohuset. – Styrken er nærmiljøet. Vi holder øje med hinanden. Til forskel fra, når man køber et nybygget hus i et vænge, hvor alle er ens, så er os, der er landet her, forskellige. Jeg er alene, og det kan være lidt af en mundfuld, men vi tager os af hinanden. Vi har nogle arrangementer i løbet af året, hvor høj og lav mødes. Og så har vi gode skolebusforbindelser.

en dag, staldene blev tømt for de sidste 85 malkekøer, står stadig tydeligt i Torben Christoffersens hukommelse. Han er ottende generation på Østergaard i Vork, men første mand i slægten, der måtte kaste håndklædet i ringen. – Det var ikke nogen god dag, siger 47-årige Torben Christoffersen. Men økonomien hang ikke sammen, og arbejdsbyrden var til sidst alt for stor.

Selvom den første vinter uden køer i staldene forløb nogenlunde smertefrit, gik det hurtigt op for landmanden, at han ikke kunne undvære dyrene: – Jeg tror, det er den samme fornemmelse, som hvis din familie rejser fra dig, siger Torben Christoffersen, der siden 2006 har arbejdet som tilkaldervikar i industrien landet over. Men nu skal det være slut: – Jeg skal være landmand igen. Måske kun på deltid, men jeg skal være landmand. Indtil videre har bankerne kun grinet af Torben Christoffersen, når han beder om at låne to millioner kroner til at komme i gang igen, men han

Det mener kommunen Landsbyen er sårbar over for det forfald, der sker for gårdene og især udlængerne, der ikke længere er i brug. Hvis disse nedrives, forringes kulturmiljøet væstentligt. Hvis de er i så dårlig stand, at de skal fjernes, er det vigtigt, at de bliver erstattet af nye bygninger i samme proportioner og på samme placering. er opsat på ideen. Derfor tænker Torben Christoffersen nu alternativt.

Blomster og turister Sammen med nogle kollgaer har han oprettet ”Østjysk Madkultur” – en forening, der sælger danske kvalitets-

madvarer. Torben Christoffersen sælger oksekød - og som noget nyt bliver der plukselv-blomster på markerne til august: Georginer, gladiolus og solsikker. Turisterne skal også trækkes til byen. Derfor har familien Christoffersen, med støtte fra Vejle Kommune, bygget et shelter i skoven bag huset, hvor turister kan overnatte. En udsigtsplatform over Vejle Ådal bliver desuden inviet i sensommeren. Torben Christoffersen har også planer om at sælge ud af sin 85 hektarer jagt, og han leger med tanken om at udnytte de 1000 m2 tomme bygninger på gården – til hvad, vil han ikke afsløre endnu. Men malkekøerne er det vigtigste: – Der er nødt til at kunne høres et muh her på gården – ikke kun et ekko.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

: : : 51

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Vorslunde Bragt i Vejle Amts Folkeblad 21. december 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Karl Larsen, Øgelundvej 69, Øgelund. Brøndborer, overtog virksomheden fra sin far, hans søn driver den nu videre. – Vi har det godt her i Øgelund, selv om det er udkant. Her mødes tre kommuner og to regioner, så vi vil altid være udkant. Men vi ligger også centralt, for vi har ikke så langt til tingene. – Så længe vi kan køre bil, har vi alt, hvad vi behøver her. Sammenholdet i byen er ikke helt det sammen, men det er generelt stadig godt, selv om nogle vælger det fra.

Den blev bygget i 1943 som en stor skole, der skulle kunne klare de mange elever, når området blev vækstcenter for tørveindustrien. Væksten udeblev, og skolen har aldrig været fyldt. Den blev solgt til andet formål. I dag er det privat bolig. ❏ Foto: Angelina Owino

VORSLUNDE

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Helene Jensen, Skolevej 11, Vorslunde. Født i Øgelund og flyttede ved giftermål de cirka fem kilometer til Vorslunde. – Kirken skal de ikke røre. De skal heller ikke tage begravelserne væk fra Vorslunde. Jeg er sikkert ligeglad, når jeg er død, men jeg vil ikke til Give at ligge. Jeg tror, at regner man i procenter, kommer der væsentligt flere kirkegængere i Vorslunde Kirke end i Give. Vi er jo kun cirka 150 i sognet. – Og så skal vi i hvert helst bevare den smule bustrafik, vi endnu har i området.

Bygget på drømmen om tørveguld Kirken var det sidste der blev bygget i Vorslunde – nu er det den, borgerne samler sig om at redde AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

V Hvilke styrker har byen? Ole Rosenhøj, Øgelundvej 71, Øgelund. Tilflytter til sognet, men er efter 29 år faldet til. Medlem af menighedsrådet. – En af styrkerne er, at vi kender alle, men man kan godt være sig selv, hvis det er det, man ønsker. Det er også en styrke, at det er et trygt sted at være, både for børn og ældre. Samtidig har vi jo sammenholdet om kirken og vandværket. Ikke mindst kirken kan samle folk. Jeg tror, der kommer mange til det møde, der skal diskutere forslaget om at stoppe for begravelser i Vorslunde.

orslunde hedder sognet. Det er også i Vorslunde kirken og de to nedlagte skoler ligger. Her ligger også ejendommen Store Vorslunde sammen med en anden større ejendom og nogle få huse. Byen i sognet er Øgelund. Heller ikke her er der dog tale om nogen storby. Omkring 35 sjæle omfatter byen, hvis historie egentlig er kort. – De fleste huse er bygget i 1930’erne. Før den tid var der

ikke rigtig nogen by, men tørvegravningen betød mange mennesker i sommerhalvåret, fortæller Karl Larsen. Han havde Øgelund Brøndboring, som han overtog efter sin far. Nu drives det videre af hans søn. Et regulært familieforetagende og en stabiliserende faktor i byen, der har kendt både storhed og fald. Storheden var ikke af den prangende slags, men byen rummede i glansperioden både hotel, forsamlingshus og købmandsgård. I dag står forsamlingshuset alene tilbage. – Den bliver ikke brugt så meget mere. Men når vi holder noget i kirken med efterfølgende frokost eller samvær, så er det i forsamlingshuset, siger Ole Rosenhøj. Han er sognets medlem af menighedsrådssamarbejdet med Give Sogn. Han er tilflytter til Øgelund, hvor han bo-

Det mener kommunen Trods navnet – Store Vorslunde – er der tale om en meget lille samling af huse. Bebyggelsen er opstået i forbindelse med tørvegravning. Tørvegravningen foregik særligt intenst i besættelsesårene, men fortsatte nogle år efter.

satte sig i 1983. Men han er ikke den seneste. Der sker løbende en udskiftning. Når de gamle dør eller flytter, kommer der nye til. Men ikke alle de nye er lige interesserede i at bevare det sammenhold, der tidligere kendetegnede byen. – Når vi tidligere fejrede mærkedage i familierne, så var alle inviterede. Sådan er

det ikke i dag, konstaterer Karl Larsen. Tørvegravningen begyndte under 1. Verdenskrig, stod så lidt i stampe i mellemkrigsårene for at skyde voldsomt i vejret i 1940’erne. Alle byens huse husede adskillige arbejdere fra tørvegravene og alle kunne se, at en stor fremtid ventede området. Også Vorslunde, der i 1943 fik en stor ny skole og i 1954 en kirke. Men storheden forsvandt. Skolen blev al, al for stor, og man solgte den og flyttede eleverne lidt længere ned ad Skolevej til den gamle skole. Den er også fortid. Det risikerer kirken også at blive. I første omgang er det kun begravelserne, der foreslås nedlagt. Men det er kun begyndelsen, frygter beboerne. De har tænkt sig at møde talstærkt op, når sognet inviterer til møde om fremtiden.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

52 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Øster Starup Bragt i Vejle Amts Folkeblad 15. juli 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Winnie Poder Geert, 33 år, sammen med Viktor (4), Juliane (2) og Caroline (6). Familien flyttede fra Kolding til Øster Starup i 2003. Winnie er opvokset i Ågård. – Det er er et trygt sted for børnene at vokse op. Det skal være sådan, at de kan rende rundt uden for. Jeg synes også, det er en god skole. Jeg har selv gået på den, og jeg vil gerne have at mine børn skal vokse op på samme måde som mig. – Øster Starup er et lille samfund med et godt sammenhold. Man kan altid gå til naboen og få hjælp.

De to brødre, Søren Christiansen (til venstre) og Esben Christiansen, har overtaget ledelsen af ECM Industries efter deres far. Det er dog stadig mor, Karin, der officielt sidder i direktørstolen. ❏ Foto: Mette Mørk

ØSTER STARUP

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? John Petersen, 65 år, flyttede sammen med hustruen Hanne til Øster Starup i 2007 fra Viuf. Hanne er opvokset i landsbyen og har altid drømt om at bo i dette hus, hvor hendes venindes bedstefar i sin tid boede. – Det er vigtigt at bevare enfoldigheden. Man skal have lov at være, som man er. Folk i byen har været oprørt over, at kommunen har kritiseret vognmandens grund. Men der skal være plads til, at ikke alle gider at holde deres have eller har fået det hele arkitekttegnet. Skolen skal også bevares.

Landsbyens smed gennem generationer ECM Industries med Søren Christiansen i front er en del af en stolt, lokal smede-slægt AF MARIA SØGÅRD JØRGENSEN majo@vejleamtsfolkeblad.dk

I Hvilke styrker har byen? Michael Sønnichsen, 46 år, har boet i Øster Starup i syv år. Flyttede fra Kolding, fordi han gerne ville have noget fred og ro på landet og altid har kunnet lide naturen her. – Folk kommer hinanden ved, uden at det er for meget. Man kan få den hjælp, man har brug for. Vi er tætte på alt – 10 kilometer til Vejle og 14 kilometer til Kolding, så vi kan hurtigt få nok storby. Hvis der er et kulturliv, så er det i forsamlingshuset. Det er rigeligt benyttet. Blandt andet til dilettant og den årlige lysfest, hvor gadelygterne bliver fejret.

det Herrens år 1857 satte Søren Christiansens tipoldefar sig til smedemessen i Øster Starup. Her servicerede han byens bønder, som til gengæld stillede et hus og jord til rådighed for smeden. Han opfandt tilmed rade-renseren til roemarker, som i dag bliver produceret over hele verden. – Men han fik aldrig taget patent på den, fortæller 33årige Søren Christiansen, der er produktionschef i ECM. Men forud for at denne

virksomhed blev en realitet, har der været en stolt smedetradition i familien, som er blevet givet videre fra far til søn helt frem til 1975. Her måtte smeden – Søren Christiansens morfar – bukke under for svære tider kombineret med de skader, som mange års hårdt arbejde havde medført, og smedjen i Øster Starup lukkede.

Fra én til 65 Men allerede i 1977 blev den vakt til live igen. Det blev Sørens far, Erik Christiansen, der startede EC Maskinfabrik i samme smedje som i 1857. ECM voksede sig hurtigt større, og i 1980 flyttede den hen, hvor den ligger i dag. Her er 65 medarbejdere nu ansat, og dermed er ECM byens største virksomhed. – Vi møder utrolig stor opbakning fra byen, fortæller Søren Christiansen, som be-

Det mener kommunen Vognmandsforretningen virker skæmmende… Det ville forbedre indtrykket af landsbyen, hvis en del af det blev bebygget. På samme måde kunne juletræsplantagen med fordel bebygges. Det er vigtigt at bevare strukturen med de små huse, der ligger tæt på vejen. Også Egeland, alleen og de levende hegn skal bevares.

grunder det med smedjens lange historie i Øster Starup. I begyndelsen lavede ECM alt smedearbejde lige fra at reparere trillebøre for de lokale bønder til at smede trapper og endda et halmfyr til det engelske kongehus.

I dag er virksomheden blevet langt mere specialiseret og leverer dele og helhedsløsninger til flere vindmøllevirksomheder, foruden Lego og Schneider Electric. Erik Christiansen i dag fratrådt og nøjes med at sidde i bestyrelsen. I en overgang blev ECM ledet af en mand udefra, men i 2007 overtog Søren Christiansen pladsen som produktionschef. Og sammen med moderen Karin som direktør drev de virksomheden frem til 2008, hvor broderen Esben kom til firmaet som salgschef. Da brødrene overtog ledelsen, voksede omsætningen med 75 % på et enkelt år. Og udviklingen bliver ved – per 1. januar 2012 åbner ECM Industries en afdeling i Kina, så det voksende antal udenlandske kunder kan blive serviceret herfra.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

VEJLE KOMMUNE

:

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

LANDSBYER I ØJENHØJDE

FORÅR 2012

:::

:::

53

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

Ådal Bragt i Vejle Amts Folkeblad 10. oktober 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Jan Havmøller Jensen, 35 år, stammer fra Tyrsted ved Horsens. Han er køkkenchef i DGI og har boet i Ådal i tre år. – Det var huspriserne, der gjorde udslaget. Det er for dyrt i Vejle. Og så er det her heller ikke så langt fra Vejle. Det er et godt sted at bo. Det er det, fordi det et stille og roligt område, her er fredeligt, et godt naboskab og samvær. Men der er jo ikke så mange ting her.

Rasmus Pedersen er selv håndværksuddannet. Det fik han brug for, da han satte sit hus – Hvejsel Sogns tidligere kommunekontor i Ådal – i stand med respekt for husets stil. ❏ Foto: Mette Mørk

ÅDAL

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Arne Fairfaks Hansen, 39 år, kommer fra Rands, og har boet i Ådal siden 1998. Han arbejder hos Ammeraal Beltech, det tidligere Unichains. – Jeg så en annonce om det lille hus på prærien. Den gik rent ind, og så duede huspriserne. – Dét, der er vigtigt at bevare, er sammenholdet. Alle kender alle, og alle holder øje med hinanden på en god måde. Der er mange muligheder for at være med i nogle aktiviteter, hvis man ønsker at deltage.

Rasmus er en af de indfødte Ådal-drenge De unge flygter ofte fra landsbyerne. Men Rasmus Pedersen bor stadig nær sit barndomshjem AF LEIF BAUN leba@vejleamtsfolkeblad.dk

R Hvilke styrker har byen? Henrik Steinmeyer Jensen, 44 år, arbejder hos Kelsen i Nr. Snede, har boet i Ådal i tre år, men ellers kalder han sig ”en rigtig Tørringdreng, der ville på landet til fred, ro og dejlig natur”. Han bor mellem to mekanikere, og i kælderen larmer sønnen og en kammerat med musikken! – Styrken ved Ådal er sammenholdet, roen, naturen, men også det, at man kan være i fred, hvis man vil dét, og man kan larme, som man vil.

asmus Pedersen er indfødt Ådal-dreng. Det kan ikke ret mange andre i den 15 huse store landsby prale med at være. Især ikke i en tid, hvor ungdommen flygter fra mindre byer til de største byer. – Jeg er født to huse længere henne ad vejen, fortæller han. – Jeg har aldrig overvejet at flytte væk. Jeg kan lide at kende et steds historie, fortæller han. Det hus han bor i, er i sig

selv et stykke historie. Det var nemlig kommunekontor i salig Hvejsel Sogns dage, der sluttede for 45 år siden. Rasmus Pedersen er tømrer og tækkemand, og han har stort set haft huset pillet fra hinanden. Det er sat fint i stand med respekt for stilen i et gammelt hus, der blev bygget i 1935. – Det handler selvfølgelig også om, at da jeg skulle købe hus ene mand, så var det også her, de rigtige priser var. Men jeg ville gerne ud på landet, siger han. Det har desuden noget med en hobby at gøre, som han dyrker sammen med familien. Den kører i alt muligt, der har træk på fire hjul. Rasmus Pedersen lever op til kommunens landsbyplan, fordi han har sat sit hus i stand. I afsnittet om Ådal tillader kommunen sig at skrive, at flere af byens bygnin-

Det mener kommunen Før 1887 hed det Ildved Åbro. Gudenåens længste tilløb deler Hvejsel Sogn i to. Da det 1887 skulle have andelsmejeri, blev det lagt her. Samtidig blev Grejsdalsvejen ført her forbi. Forsamlingshus, købmand, osv. Ådal blev blot 15 huse ”stor”. Kommunen vil ikke have flere huse, men kun indretning af boliger i det tidligere mejeri.

ger trænger til vedligeholdelse. Her kan Rasmus Pedersen altså melde hus forbi.

En klump af landsbyer I den nordlige ende af den tidligere Jelling Kommune ligger otte landsbyer inden for få ki-

lometers radius. Derfor er ingen af dem så store, at de er optaget på listen over byer, for det kræver 200 indbyggere. Formanden for Ådal Beboerforening, Poul Birkegaard, mærker det. – Der er velvilje til at støtte os, men beboernes gennemsnitsalder er der oppead. Så når det kommer til det med bestyrelsen, så er der typisk kun reel arbejdskraft i 3-4 husstande, fortæller han. Men der sker faktisk noget alligevel. Beboerforeningen har netop taget sin tørn med den årlige sportsdag, der går på omgang blandt landsbyerne. Det foregik på det tidligere stadion i Ådal. Det er nu hjemsted for Ådals KFUMspejdere Runefolket og andre aktiviteter. Der er blandt andet nogle legeredskaber, og en hytte har man også skaffet penge til.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

54 : : : FORÅR 2012

: : : LANDSBY FRA A TIL Å

VEJLE KOMMUNE

:

LANDSBYER I ØJENHØJDE

:::

Åst Bragt i Vejle Amts Folkeblad 28. december 2011

Hvad gør din landsby til et godt sted at bo? Jan Hedeby Sørensen, Åstbyvej 39, Åst, suppleant til borgerforeningens bestyrelse. – Der er mange styrker. En af dem er, at folk kan lide at være her. Folk flytter hertil og tror, det er midlertidigt, men de bliver boende i mange år. – En anden styrke er, at der altid er nogle klar til at gøre en indsats. Her kan der selvfølgelig altid bruges flere, men Tordenskjolds soldater omfatter omkring for øjeblikket 20 familier, der trækker læsset.

Åst ligger i et naturskønt område tæt ved Billund Kommune. ❏ Foto: Christian Brandt

ÅST

Hvad er vigtigt at passe på og bevare her i byen? Kisten Hørlykke, Åstbyvej 43, Åst. Formand for Åst Borgerforening. – Vi har ikke så mange samlingssteder mere, så det er meget vigtigt, at vi bevarer og vedligeholder Borgernes Hus. Vi har ikke så mange arrangementer, men der er god tilslutning til dem, vi har. – Vi sørger for løbende vedligeholdelse af huset og har senest fået sat nye vinduer i. En del er frivilligt arbejdskraft, men har råd til at betale os fra det, der skal håndværkere til.

Hvor øst og vest er smeltet helt sammen På gamle kort og matrikelnumre er der tre byer i Åst – men i hovederne på borgerne er der kun en AF BØRGE LARSEN bola@vejleamtsfolkeblad.dk

L Hvilke styrker har byen? Knud Lomholt, Åstvej 8, Åst. Landmand med kødkvæg og en kirkeruin i baghaven. – Vi har et godt sammenhold, selv om vi ikke mødes så meget til daglig. Ingen går forgæves efter nabohjælp og jeg tror, det er medvirkende til, at vi ikke oplever nogen flugt fra byen. Vi bor også i bekvem afstand til byer med mange arbejdspladser og priserne på huse er ikke afskrækkende. Men der er heller ingen til salg for øjeblikket.

andsbyen Åst består egentlig af tre miniaturelandsbyer. Vester Åst, Øster Åst og en lille samling huse omkring det nu nedlagte mejeri. Sådan skriver Vejle Kommune i sin præsentation af Åst. Den udlægning kan også bekræftes af matrikelkort. Også navnene på gårdene kan udlægges sådan. Der er både Åst Østergård og Åst Vestergård. Men et er kort og gamle da-

ge. Noget helt andet er, hvad der foregår i hovedet på de mennesker, der bor der. Her er der ingen tvivl om, at byen er en helhed og en enhed. Det er de godt tilpasse med, som det beskedent udtrykkes. Byen er i lighed med mange andre mindre byer præget af den udvikling, der har flyttet livet fra landet ind til de store byer. Butikker er her ikke længere. Mejeriet er fortid, men bygningen står der dog endnu. Forsamlingshuset eksisterer fortsat, og det er i dag byens samlingssted. – Det er her, vi mødes nu. Tidligere mødtes vi i brugsen, hvor man sagtens kunne komme to og tre gange om dagen. Det betød ikke så meget, hvis man havde glemt noget, for det var lige rundt om hjørnet. Og der traf man altid nogen og fik en snak, siger Knud Lomholt.

Det mener kommunen Landsbyens naturskønne beliggenhed og kontakten til landskabet er et stort aktiv. Derfor er det også vigtigt ikke at bygge nye huse, som ødelægger den tætte kontakt til det smukke landskab. Resterne af kirken kunne godt markedsføres lidt mere som en seværdighed i ådalen. Antallet af ”møder” i forsamlingshuset er dog begrænset til cirka et om måneden. Det er lagt i hænderne på borgerforeningen at sørge for de arrangementer, der kan samle byens folk. Åst borgerforening blev dannet i 1970, hvor en gruppe borgere og aktionærer fra Åst forsamlingshus blev enige om at slå

idrætsforeningen og forsamlingshuset sammen. Forsamlingshuset fik herefter navnet Borgernes Hus. Det er som nævnt det eneste samlingspunkt for borgerne, men det er tilsyneladende nok, for folk bliver længe i Åst. – Flytter folk først til Åst, så bliver de her. Vi har flere, der bare skulle bo her midlertidigt. De har været her i over 20 år, siger Jan Hedeby Sørensen. Noget er der nok om snakken, for der er ingen huse til salg i landsbyen, der ligger lige under indflyvningsruten til Billund Lufthavn. Og selv under finanskrisen blev de seneste to ejendomme, der var til salg for et par år siden, solgt ret hurtigt. Og flyverne? Dem hører man kun de første to uger, siger indbyggerne.

Se flere billeder og læs mere på vejleamtsfolkeblad.dk/landsbyer


Operator: krpa

Vi er i øjenhøjde med læserne

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta

Vores fornemste opgave er, som vi ser det, at være det førende nyhedsmedie, når det handler om lokale nyheder. Avisens fokus er det nære og lokale, men vi har også udsynet med. Følg med i, hvad der sker globalt, nationalt og lokalt.

Bugattivej 8 | 7100 Vejle | Tlf. 75 85 77 88 | www.vejleamtsfolkeblad.dk

Vejle Amts Folkeblad er en del af Jyske Medier A/S, der udgiver 3 dagblade og 15 ugeaviser. Desuden omfatter koncernens aktiviteter trykkerivirksomhed, distribution, web, radio og grafisk produktion. Jyske Medier A/S kan via disse selskaber producere og formidle nyheder, annoncer og markedsføringsstrategier til flere end 500.000 læsere og over 290.000 lyttere. Koncernen beskæftiger knap 250 ansatte. Mere information på jyskemedier.dk


Operator: krpa

Desc:

Time: 02-06-2012 16:02

Jobname: Cyan Black Yellow Magenta


Landsbyer i øjenhøjde