a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

Planstrategi 2011 Trekantomr책det og vejle Kommune


Hvad er en planstrategi? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode -

• at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller

det vil sige inden udgangen af 2011

• at der skal foretages en delvis

- offentliggøre en strategi for kom-

revision af kommuneplanens be-

muneplanlægningen.

stemmelser for særlige emner

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien.

eller områder i kommunen, og

Formålet med en planstrategi er

hvilke dele af kommuneplanen,

således at sikre, at det lokale plan-

ninger om den planlægning, der

der genvedtages for en ny fire-

lægningsarbejde sker efter bevidst

er sket efter den seneste revision

årig periode.

valgte visioner og mål.

vurdering af og strategi for udvik-

Byrådet fastsætter en frist på

lingen. Desuden skal den indeholde

mindst otte uger for fremsættelse

byrådets beslutning om omfanget

af ideer, forslag m.v. og kommen-

af en kommende revision – det vil

tarer til den offentliggjorte strategi.

sige enten:

·

til de fremkomne kommentarer og

Strategien skal indeholde oplys-

af kommuneplanen samt byrådets

2

Herefter skal byrådet tage stilling


Indhold Fælles planstrategi for Trekantområdet

Lokal planstrategi for vejle Kommune

Forord......................................................................................... 5

Indledning................................................................................. 20

Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion........ 6

Sammenfatning af planindsatser................................................... 24

BY

BY

Byerne som drivkraft i en bæredygtig udvikling................................ 8

Bæredygtige byer ...................................................................... 26

Tætte, levende, klimavenlige byer................................................. 10

Boliger...................................................................................... 28

Erhvervsudvikling på nye betingelser............................................ 12

Erhverv..................................................................................... 32 Midtbyerne................................................................................ 36

LAND Bæredygtig landbrugsudvikling..................................................... 14

Grøn PULS

Landdistrikterne i balance............................................................ 16

Strategi for det åbne land............................................................ 40 Oplevelses- og naturnetværk....................................................... 42 Landbrug................................................................................... 46 Landsbyer og landdistrikter.......................................................... 50 Agenda 21................................................................................. 53 Revision af kommuneplan 2009 - 2021 Planlægning siden sidste kommuneplan......................................... 56 Revisionsbeslutning.................................................................... 59

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

·

3


Vedtagelse Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Vejle Kommune er vedtaget af Vejle Byråd den 23.11.2011. Den har været fremlagt offentligt fra den 14.12.2011 til den 22.2.2012. Planstrategien er endeligt vedtaget uden ændringer af Byrådet den 25.4.2012.

4

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet


Forord Trekantområdets kommuner er

tal på 353.000 er Trekantområdet

energiproduktion, naturgenop-

de første i Danmark, der udar-

et vækstområde, som tiltrækker

retning og miljøforbedringer samt indpasning i landskabet.

bejdede fælles planstrategi og

nye borgere og betydningsfulde

hovedstruktur. Det har givet en

og attraktive investorer og vækst-

række synergieffekter og skabt

brancher.

opmærksomhed. Trekantområdet

Planstrategien og den kommende

Ib Kristensen Borgmester, Billund Kommune

revision af kommuneplanen foku-

fortsætter det gode samarbejde

Kommunerne i Trekantområdet

serer på den fysiske planlægning

om kommuneplanlægningen. Vi

har besluttet at lave en delvis

og skal sikre, at Trekantområdets

arbejder videre på det fundament,

revision af kommuneplanen. Det

helt særlige kvaliteter og mulig-

som er sat med Kommuneplan for

indebærer at kommuneplanen vil

heder udbygges og udnyttes op-

Trekantområdet 2009 – 2021, Ho-

blive ændret indenfor de temaer,

timalt. Vi glæder os til at modtage

vedstruktur og retningslinjer. Vi

der beskrives i denne planstrategi.

kommentarer til planstrategien

følger op med en ny fælles plan-

Resten af kommuneplan 2009 -

og ser frem til samarbejdet om at

strategi og en revision af den fæl-

2021 vil fortsat gælde.

realisere den.

les kommuneplan. Første skridt er denne planstrategi, som består af

Den fælles planstrategi fokuserer

2 dele: Den fælles strategi for Tre-

på en bæredygtig udvikling i by-

kantområdet og den lokale del for

erne og på landet.

hver af de 6 kommuner. Vi vil øge kvaliteten og tætheden Med udgangspunkt i kommuner-

af de eksisterende byområder

nes specialer udnytter vi hinan-

frem for at udlægge nye arealer

dens styrker og kvaliteter for på

og på den måde økonomisere med

denne måde i fællesskab at skabe

arealer og udnytte den eksiste-

flere muligheder, end kommu-

rende infrastruktur og service.

nerne har hver for sig. Med den

Vi vil sætte rammerne for udvik-

centrale placering i infrastrukturen

ling og fremtidssikring af land-

i Danmark og i Den Østjyske Byre-

bruget, så der sikres et samspil

gion og med et samlet indbygger-

mellem landbrugsproduktion og

Thomas Banke Borgmester, Fredericia Kommune

Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle Kommune

Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune

Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune

Egon Fræhr Borgmester, Vejen Kommune

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

·

5


Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion GÖTEBORG

AALBORG

ÅRHUS

HELSINGBORG

KØBENHAVN ESBJERG

TREKANTOMRÅDET

MALMØ ODENSE

FLENSBORG

KIEL ROSTOCK

LÜBECK HAMBORG

Trekantområdets placering i forhold til øvrige storbyer

Lillebælt og Strib Fyr

Trekantområdet er et funktionelt sammenhængende om-

Redegørelse

I Den Østjyske Byregion indgår

I samspil med den Regionale Ud-

råde, hvor indbyggere og beskæftigede pendler på kryds

Danmark har to stærke vækstom-

Trekantområdet i en samlet pend-

viklingsplan for Syddanmark for-

råder – Øresundsregionen og Den

lingsregion, der tiltrækker virksom-

søger planstrategien for Trekant-

Østjyske Byregion. Den Østjyske

heder og højtuddannet arbejdskraft.

området at være på forkant med

Byregion er en region med interna-

I dette samspil skal Trekantområ-

fremtidens udfordringer. Det sker

tional konkurrencedygtighed, der

det udnytte sin centrale beliggen-

ved at iværksætte et arbejde,

rummer en række vækstfaktorer i

hed, den gode infrastruktur og de

der skal tilvejebringe en viden,

form af en god infrastruktur, vel-

mange attraktive og relativt billige

der belyser, hvad Trekantområdet

uddannet arbejdskraft, brancher i

bosætningsmuligheder, hvor man

skal leve af i fremtiden, og hvor-

vækst, forsknings- og vidensinsti-

både kan tilbyde byens attraktioner

dan Trekantområdets synlighed og

tutioner, attraktive bomiljøer, rigt

og adgang til natur og landskaber af

internationale kapacitet kan udvik-

kulturliv og rekreative områder af

enestående kvalitet. Fra Trekantom-

les. Arbejdet tager i vidt omfang

høj kvalitet.

rådet kan man nå op til ca. 600.000

udgangspunkt i områdets belig-

arbejdspladser i løbet af en time.

genhed i Den Østjyske Byregion.

og tværs og bruger Trekantområdets byer på forskellige måder. Globaliseringen og markedets øgede mobilitet har givet større konkurrence mellem byer, regioner og lande. Trekantområdet er i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner om virksomheder, der kan skabe vækst, og indbyggere, der kan bidrage med skattekroner.

6

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

Billund lufthavn


Den store udfordring er at hæve

tidsliv. Det indebærer også, at vi

uddannelsesniveauet i Trekant-

værner om natur, miljø og landskab

området, der kun kan tilbyde få

og har et sundt landbrugserhverv

længerevarende

uddannelser.

og livsgrundlag på landet. Endelig

Trekantområdet skal tiltrække de

skal der arbejdes for, at motorvejs-

højtuddannede og udnytte de gode

nettet i Trekantområdet fortsat ud-

muligheder for at styrke erhvervs-

vikles til at klare behovet, og at en

uddannelserne.

eventuel ny baneforbindelse mel-

Århus

Give

Grindsted

Jelling

lem Østjylland og København får Udfordringen er også at skabe

et stop i Trekantområdet.

Billund

en bæredygtig udvikling, hvor

Vejle

der skabes vækst, samtidig med

Vision

at ressourceforbruget mindskes.

Trekantområdet er et attraktivt

Planlægning kan understøtte en

område for virksomheder og bor-

bystruktur, hvor der kan opret-

gere på grund af et varieret udbud

holdes en god mobilitet, og hvor

af kvalificerede medarbejdere, bo-

forbruget af fossile brændsler til

liger, arbejdspladser, kulturtilbud,

bl.a. boligopvarmning og transport

uddannelser og rekreative mulig-

reduceres.

heder. Mobiliteten er høj, så hele området opfattes som det natur-

Kommunerne i Trekantområdet

lige nærområde. Trekantområdet

samarbejder i planlægningen om

er kendetegnet ved en bæredygtig

at skabe optimale rammebetin-

udvikling både i byer og på landet.

gelser for at fastholde den gode

Væksten skabes af byernes dyna-

vækstposition. Det indebærer bl.a.

miske samspil mellem mange ak-

at kunne imødekomme erhvervs-

tører og de gode trafikforbindelser.

Lillebælt Børkop

Egtved

Fredericia Strib

Esbjerg

Middelfart

Holsted

L Lunderskov

Brørup Vejen

Nørre Aaby

Kolding

Vamdrup

Ejby

Rødding Christiansfeld

København

Flensborg Hamborg

livets fremtidige lokaliseringsbehov og tilbyde et varieret udbud af attraktive bosætningsmuligheder

byvækstområder overordnede grønne træk

med muligheder for et aktivt fri-

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

·

7


Byerne som drivkraft i en bæredygtig byudvikling

Grindsted

Kolding Vejen

Vejle Fredericia Middelfart

30 min 60 min

Så langt kan man ca. nå fra Grindsted, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart i bil på hhv. 30 og 60 min. Data fra 2009. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI

Borgmestrene indvier elbiler

Vejle Trafikcenter

Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten

Redegørelse

indeholder kommuneplanen fortsat

biliteten lettere sikres gennem kol-

foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også

Da den gældende kommuneplan

nok rummelighed til nye boliger og

lektiv transport samt gang og cykel.

2009-2021 blev udarbejdet, var

nye virksomheder, og der er ikke

der stort fokus på at sikre vækst-

behov for at udlægge nye arealer

Vision

muligheder i både store og små

til byudvikling. Der kan dog være

Byvæksten sker fortsat i de større

bysamfund. Kommunerne udlagde

behov for at justere eller flytte alle-

byer. Vi drager nytte af, at byerne

mange nye bolig- og erhvervsarea-

rede udlagte arealer til byudvikling.

i Trekantområdet har forskellige

ler samtidig med, at der i mange

I et bynetværk som Trekantområ-

styrker. Boliger og handels- og kon-

af Trekantområdets byer var – og

det vil der som udgangspunkt være

torarbejdspladser ligger tæt på sta-

stadig er – gode muligheder for om-

mere transport end i en traditio-

tioner og bus-terminaler eller er på

dannelse og fortætning af eksiste-

nel, mere kompakt storby, og den

anden måde knyttet til infrastruk-

rende byområder. Finanskrisen har

spredte bosætning giver andre be-

turen, så vi fremmer bæredygtige

imidlertid gjort, at befolknings- og

tingelser for at drive fornuftig kol-

transportformer. Et stort udvalg af

erhvervsudviklingen ikke har væ-

lektiv trafik. Ved at samle mange

oplevelser, arbejds- og uddannel-

ret så stærk som forventet. Derfor

funktioner i de større byer kan mo-

den største vækst i arbejdspladser, service, handel og kultur. En bæredygtig byudvikling kan opnås ved at skabe tættere byområder, begrænse arealforbrug, genanvende eksisterende byområder og udnytte kollektiv trafik og kollektiv forsyning bedre.

Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. (KONTUR 2010)

8

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet


Område

Antal boliger, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør.

Antal byggede boliger i perioden 2007-2010.

Størrelsen på erhvervsareal i ha, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør.

Billund Kommune

2.330

326

376,7

Fredericia Kommune

3.470

731

316,0

Middelfart Kommune

2.706

775

217,0

Vejen Kommune

1.830

708

207,0

Vejle Kommune

9.595

1934

1.128,0

Kolding Kommune Total

4.880

1279

550,0

24.811

5.753

2.794,7

Boliger og erhvervsarealer i gældende kommuneplan

Kolding Åpark

sespladser i de store byer tiltræk-

som kan medvirke til at skabe for-

ker flere beboere og arbejdspladser.

nyelse og bedre bymiljø. Det betyder også, at den del af væksten,

Strategi

som foregår i endnu ubebyggede

Vi vil understøtte de store byer

områder, skal foregå med ressour-

som drivkraften i Trekantområdets

cebevidsthed og hensyn til vandmil-

udvikling. Det betyder, at når vi

jøet og klimaforandringerne.

planlægger for nye boliger og ar-

I Trekantområdet vil vi finde vo-

bejdspladser, vil vi tage højde for

res egen måde at gøre transporten

bystørrelser, byfunktioner og kol-

mere bæredygtig på, bl.a. for at

lektiv trafikbetjening.

begrænse CO2-udslippet og styrke

Vi vil spare på arealerne og foku-

befolkningens sundhed. Vi vil intro-

sere på kvalitet i byudviklingen. Det

ducere elbiler, styrke samkørsel og

betyder, at en del af væksten skal

forbedre vilkår for kollektiv trafik

ske ved fortætning og omdannelse,

samt gang- og cykeltrafik.

Udledt CO2 i tons pr. indbygger

Ved revision af kommuneplanen vil vi:

20 15 10 5 0

· som hovedregel placere byvæksten i de større byer på de primære tra-

Billund Fredericia Kolding Middelfart

Vejen

Vejle

fikakser. · integrere byplanlægning og transportplanlægning bl.a. ved at plan-

Landbrug

Individuel opvarmning og procesvarme

Industriel procesemission

Fjernvarme

nelse i byområder tæt ved station

Transport og øvrige mobile kilder

El

Affaldsdeponi og spildevand

lægge for fortætning og omdaneller busterminaler.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

·

9


Tætte, levende, klimavenlige byer

Klimatilpasning med afledning af regnvand via taghaver i Malmø og byliv i Vejle

Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yder-

Redegørelse

En af de helt store udfordringer i

ligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En

Byerne i Trekantområdet tilbyder

dag er at sikre bæredygtige bymil-

I Trekantområdet har vi den rette

hver for sig og tilsammen en række

jøer. Det indebærer blandt andet,

kombination af tæthed og gode by-

funktioner, som understøtter det le-

at vi skal indrette os på en måde,

rum. Byerne er indrettet med lavt

vende byliv både for områdets egne

der giver kommende generationer

energiforbrug og tilpasset til klima-

borgere og for udefrakommende

muligheder for at håndtere kon-

ændringerne. En alsidig blanding af

gæster. Service- og kulturtilbud

sekvenser af klimaforandringerne.

byfunktioner er sammen med øget

findes primært i de større byer.

Byernes omdannelse og vækst skal

bykvalitet med til at sikre gode vil-

Bylivet er i stadig forandring med

ske, så vi sikrer gode infrastruk-

kår for det sunde og oplevelsesrige

nye former for rekreation og ud-

turelle sammenhænge, fremmer

liv i byen. Byerne inviterer til social

foldelse, og alt tyder på, at vi vil

kvaliteten i arkitekturen og skaber

kontakt mellem de mange forskel-

tilbringe mere og mere tid uden

levende bymiljøer med grønne og

lige befolkningsgrupper. Der er god

for hjemmet. Blandt andet derfor

blå islæt.

tilgængelighed for alle borgere.

stadigt større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv.

får byens offentlige rum større og større betydning.

10

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

Vision


Bymiljøer i Fredericia, Vejle og Kolding

Strategi

det gode liv. Det betyder, at vi gen-

byernes vækst og omdannelse ske,

Byerne i Trekantområdet skal være

nem planlægning vil søge at udvikle

så vi fremtidssikrer i forhold til kli-

tættere for at skabe de bedste

udbud og kvalitet af byfunktioner,

maforandringerne, bl.a. ved at vand

rammer for et mangfoldigt byliv.

oplevelsestilbud, aktivitetsmulig-

og planter bidrager til bymiljøet og

Forskellige funktioner som boliger,

heder og attraktive uddannelses-

giver nye rekreative udfoldelses-

detailhandel, kontorer, kulturtilbud

miljøer. Det betyder også, at vi vil

muligheder.

osv. blandes, hvor det ikke medfø-

udvikle byrum og grønne områder,

rer miljøkonflikter. Dette kan gøres

der indbyder til ophold og aktivitet,

gennem byfortætning og byomdan-

og områderne bindes sammen af

nelse med mulighed for at blande

rekreative stier. Alt sammen for at

byfunktioner, bolig og erhverv.

motivere til bevægelse, give ople-

Planlægningen i Trekantområdet

velser og skabe trivsel og sundhed.

skal medvirke til at skabe de gode

Nybyggeri skal ske så klimabelast-

byer og sikre de daglige rammer for

ningen begrænses. Samtidig skal

Ved revision af kommuneplanen vil vi: · skabe mulighed for, at nedslidte og utidssvarende byområder omdannes og fortættes, for at skabe bedre byliv. · planlægge for nærhed og adgang til rekreative områder og byrum, der giver mulighed for bevægelse, afslapning og social kontakt. · forebygge klimaændringer og indarbejde klimatilpasning i planlægningen af byerne.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

·

11


Erhvervsudvikling på nye betingelser

Trekantområdet Hele landet

Energi/miljø Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Fødevarer It/kommunikation Offentlige sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher -5

0

5

10

15 20 procent

25

30

35

40

Omdannelse af gammel industrivirksomhed til center for kultur og erhverv. Spinderihallerne i Vejle

Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i Trekantområdet og i hele landet i 2007-2009, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Trekantområdet tiltrækker attraktive virksomheder på

Redegørelse

for det eksisterende byområde, er

erhvervsvirksomhederne. Det kan

grund af områdets centrale placering og gode infra-

Udviklingen i erhvervsstrukturen fra

typisk ikke så arealkrævende og

f.eks. være at understøtte klynge-

industri til videns- og oplevelses-

belaster ikke miljøet på en måde,

dannelse med interaktion og sy-

baserede virksomheder giver nye

som stiller særlige beliggenheds-

nergi mellem virksomhederne ved

behov for erhvervsbyggeri med et

krav. Det giver bedre muligheder

tættere byggeri og fælles faciliteter.

lokaliseringsmønster koncentreret

for at integrere virksomhederne i

om de større byer. Sammensæt-

byerne og dermed bedre mulighe-

Vision

ningen af byggeriet er gået mod

der for fortætning.

Vi har de bedste betingelser for om-

en større andel af kontorbyggeri og

Kommuneplan 2009-2021 har en

rådets erhvervsliv og uddannelses-

mindre andel af byggeri til produk-

rummelighed på ca. 2.800 ha til

institutioner, hvor erhvervsuddan-

tionsvirksomheder. For kontor- og

erhvervsbyggeri. En række gamle

nelserne matcher virksomhedernes

serviceerhvervene er tilgængelig-

erhvervsområder står over for om-

behov. Erhvervsudviklingen sker på

hed for ansatte og kunder en vigtig

dannelse, bl.a. langs indfaldsvejene

et bæredygtigt grundlag af hensyn

parameter for lokalisering. De virk-

til de større byer. Her er udfordrin-

til arealressourcerne og det omgi-

somheder, der etablerer sig inden

gen at skabe nye muligheder for

vende miljø.

struktur, tilstede­værelsen af veluddannet arbejdskraft i Den Østjyske Byregion, attraktive bo­sæt­ningsmiljøer samt enestående natur­områder og landskaber. Byerne i regionen er bundet sammen af en god infrastruktur, og tilgængeligheden til flere byer og jobmuligheder gør det attraktivt at bosætte sig i området.

12

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet


Ved revision af kommuneplanen vil vi: · tilpasse planlægningen af erhvervsområderne og deres omgivelser, så de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov. · planlægge erhvervsområderne sådan, at den samlede transport reduceres, og mulighederne for at gå, cykle eller bruge kollektiv trafik til arbejde forbedres. · fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Tidl. sindssygehospital omdannet til erhverv. Teglgårdsparken i Middelfart

Strategi

arkitektur. Det betyder også, at vi

Vi vil tage udgangspunkt i de er-

vil indarbejde klima-hensyn, der

hvervsmæssige styrkepositioner,

kan nedbringe CO2-udledningen

som Trekantområdet har, og gen-

og tilpasse områderne til klima-

nem en stærk lokaliseringspolitik

forandringerne.

med klyngedannelse gøre det at-

I byerne vil vi arbejde med at

traktivt for virksomheder og ar-

omdanne udtjente erhvervsom-

bejdskraft at placere sig her.

råder til nye med blandede by-

Vi vil arbejde med at indrette og

funktioner, boliger og erhverv,

sikre kvalitet i de eksisterende

hvor disse kan indpasses uden at

erhvervsudlæg og deres omgi-

skabe miljømæssige gener. Vi vil

velser. Det betyder, at nogle af

arbejde for god tilgængelighed til

områderne skal tilgodese virksom-

virksomhederne.

hedsklynger og nye virksomheds-

Daniscos højlager i Grindsted

Erhvervsspecialisering 2009. Figuren viser Trekantområdets andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i Trekantområdet. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed

7,4 0,0

2,0

4,0

6,0 8,0 procent

10,0

koncepter og satse på spændende

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

·

13


Bæredygtig landbrugsudvikling

Store landbrugsanlæg

Trekantområdet vil i dialog med landbruget om den

Redegørelse

ningsmæssige udfordringer med

ling af landbrugserhvervet, så det

fremtidige udvikling. Landbruget skal have størst mulig

Landbruget undergår i disse år sto-

hensyn til lokalisering i forhold til

kan være konkurrencedygtigt, flek-

re strukturændringer, idet udviklin-

naboer, natur, infrastruktur og land-

sibelt og robust over for ændringer

gen fortsat går mod større bedrifter,

skab. Nogle landbrug ligger tæt på

i landbrugspolitikken og markeds-

større staldanlæg og større mar-

byen og på udviklingsområder. På

forholdene. Der er en høj grad af

ker. Denne tendens understøttes af

den ene side kan produktionsland-

investeringssikkerhed og gode ud-

landbrugsloven, som er blevet revi-

brug være til gene for bymæssige

viklingsmuligheder samtidig med,

deret og nu giver mulighed for, at

aktiviteter, og på den anden side

at der er taget de nødvendige hen-

landbrugsproduktioner kan adskille

kan byudviklingen skabe usikker-

syn til natur-, landskabs-, miljø- og

markdrift og dyrehold. Konsekven-

hed for landbruget, som føler sig

nabointeresser.

sen er, at en landbrugsproduktion i

presset arealmæssigt.

Som en opfølgning på aftalen om

investeringssikkerhed for at skabe fleksibilitet og robusthed i forhold til de igangværende strukturændringer. Samtidig skal landbruget yde sit bidrag i indsatsen for nedbringelse af miljøbelastning og CO2-udslippet.

fremtiden principielt kan bestå ude-

14

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

Grøn Vækst sigter Trekantområdet

lukkende af landbrugsbygninger og

Vision

mod, at 50 % af husdyrgødningen

ingen marker.

I Trekantområdet er der skabt klare

udnyttes til vedvarende energi.

De større staldanlæg giver planlæg-

rammer for en bæredygtig udvik-


Stort landbrugsanlæg indpasset i landskabet

Strategi

sådan måde, at der opnås fleksi-

Bæredygtighedsstrategien retter

bilitet i forhold til de forskellige

læg, og dels om, at der skal findes

sig mod 3 indsatsområder: Sær-

produktionsformer, landbrugsty-

plads til store, fælles biogasanlæg.

ligt værdifulde landbrugsområder,

per og deres udviklingsmulighe-

Principperne skal sikre, at det sker

placering af store landbrug og bio-

der. En række parametre vil indgå

på en sådan måde, at hensynet til

gasanlæg.

i vurderingen af de særligt vær-

landskab, natur, miljø og lokalsam-

Udpegningen af de særligt vær-

difulde landbrugsområder, såsom

fund varetages.

difulde landbrugsområder skal

jordbrugsanalyser, natur, investe-

ske med henblik på at fastholde

ringssikkerhed, landskabsanalyser,

disse arealer til landbrugsformål.

infrastruktur og miljø.

Hensigten er at undgå konflikter

Vi vil opstille en række principper

med andre interesser og at udpege

for placering af store bygningsan-

nogle områder, hvor landbrugets

læg i det åbne land og principper

investeringssikkerhed har høje-

for arkitektur. Det drejer sig dels

ste prioritet. Det skal gøres på en

om, at de større landbrugsbedrif-

ter kræver nye, store bygningsan-

Ved revision af kommuneplanen vil vi: · i en dialog med landbruget udvælge de parametre, der har betydning for udviklingsmuligheder for landbruget afhængig af landbrugstyper (plantebrug, kvægbrug, svinebrug, fjerkræ m.m). · udpege de særligt værdifulde landbrugsområder. · udpege områder for placering af større bygningsanlæg, der tager hensyn til landskab, infrastruktur, natur og landmændenes investering. · udpege interesseområder for placering af biogasanlæg under hensyntagen til blandt andet transport, miljø og landskab.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

·

15


Landdistrikterne i balance

Overflødiggjort landbrugsbygning har fundet ny anvendelse

Landsby

Kommunerne i Trekantområdet vil understøtte udviklin-

Redegørelse

borgere, som ønsker at bo i et lille

baseret på de aktiviteter, som bor-

gen i landdistrikterne, hvor borgerne selv tager initiativer

Landdistrikterne i Trekantområdet

samfund med naboskab, billige bo-

gerne selv skaber. Landsbyerne i

er karakteriseret ved mangfoldig-

liger og nærhed til naturen. Nogle

Trekantområdet har forskellige kva-

hed og forskellighed. Landbrugs-

steder trives lokale erhverv eller

liteter at bygge videre på. Nogle

erhvervet gennemgår en markant

mindre virksomheder. Der findes

af landsbyerne indeholder f.eks.

strukturudvikling, hvor landbrugs-

velfungerende landsbyer og mindre

værdifulde kulturmiljøer, og andre

jorderne ejes af få og omfatter

lokalsamfund, hvor overflødiggjorte

har god sammenhæng med omgi-

stadig færre, store enheder. Denne

landbrugsbygninger helt naturligt

velsernes rekreative muligheder og

udvikling har overflødiggjort mange

er overgået til andre formål som

andre bysamfund.

boliger og driftsbygninger.

små håndværksvirksomheder mm.

Der er gennem en årrække sket

Udviklingen af landsbyerne i land-

Vision

en stor flytning fra land til by,

zone handler om at fastholde og

I landdistrikterne er der udvikling

hvilket har medført en nedgang i

videreudvikle de eksisterende kva-

i de landsbyer, hvor beboerne ska-

indbyggertallet i landdistrikterne. I

liteter med henblik på at skabe et

ber nye aktiviteter. En bæredygtig

landsbyerne findes muligheder for

levende, bæredygtigt lokalsamfund

udvikling på landet sker gennem

til at skabe aktivitet i området.

16

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet


Ved revision af kommuneplanen vil vi: · fremme mulighederne for at genanvende og renovere bestående bevaringsværdige bygninger og gårdstrukturer i landsbyer og det åbne land. · tage hensyn til landsbyernes næromgivelser og bevarelse af vigtige kulturmiljøer.

Overflødiggjorte landbrugsbygninger Diagrammet viser udviklingen af andelen af indbyggere bosat i landdistrikterne i forhold til i byerne. Datakilde: Danmarks Statistik.

renovering af de bestående bygnin-

til at sikre en udvikling med fortsat

ger og genanvendelse af overflødig-

levende og aktive landdistrikter. Her

gjorte landbrugsbygninger til nye

skal være plads til landbrug, men

virksomheder og aktiviteter, der

også til andre virksomheder i de

ikke medfører miljømæssige gener

overflødiggjorte landbrugsbygnin-

110

for de omkringboende. Udviklingen

ger som f.eks. små ikke miljøbela-

i landsbyerne sker indenfor de ek-

stende iværksættervirksomheder.

105

sisterende rammer.

Vi vil værne om og sikre adgangen til landskabs- og naturværdierne og

Strategi

de mangfoldige kulturmiljøværdier

Landdistrikterne skal fortsat leve og

i landdistrikterne.

udvikles med fokus på kvalitet frem

Kommunerne arbejder med land-

for kvantitet. Vi vil understøtte og

distrikterne på mange fronter, og

tiltrække en befolkning på landet og

mange virkemidler til udvikling her

i de byer, der selv aktivt medvirker

ligger uden for kommuneplanen.

120 115

Trekantområdet i alt

Byer i Trekantområdet i alt

100 Landområder i

95

Trekantområdet

90 85 80

1981

1990

2000

2010

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet

·

17


18

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

Trekantomr氓det


lokal planstrategi 2011 for vEJLE KOMMUNE

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

VEJLE k o m m u n e

19


Indledning

Trondur parkeringhus i Vejle Midtby Nærhed til naturen skaber gode muligheder for at være aktiv

Kvæg

Tirsbæk Strand

Denne del af Planstrategi 2011 er den lokale planstrategi

Kommuneplan 2009 - 2021

opsving er der tilstrækkelige mu-

Strategiens fokus

for Vejle Kommune. Den lokale planstrategi omsætter

er en god basis

ligheder for byvækst i de allerede

Planstrategien for Vejle Kommune

Kommuneplan 2009-2021 danner

udlagte områder.

har derfor fokus på de indsatser

en solid basis for den fysiske plan-

Statens

vores

i planlægningen, som kan under-

lægning i de næste år.

planlægning peger i retning af

støtte en bæredygtig udvikling af

Byernes roller og udvikling og hen-

større bæredygtighed i byudviklin-

byerne og det åbne land.

synene til interesserne i det åbne

gen og større naturhensyn.

Planstrategien er inddelt i to spor:

de fælles strategier til Vejleforhold og indeholder også de særlige strategier, som Vejle Kommune satser på i udviklingen.

20

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

forventninger

til

land som helhed kræver ikke revi-

Anbefalingerne i projekt Byudvik-

BY

sion inden for de næste fire år. Der

ling i Østjylland, som blev gen-

Grøn PULS.

er udlagt tilstrækkelige arealer til

nemført af 17 østjyske kommuner

BY handler om boliger, erhverv og

boliger og erhverv, idet nedgang i

sammen med Miljøministeriet, pe-

midtbyerne i city- og centerbyer-

byggeriet på grund af finanskrisen

ger også på bæredygtig byudvik-

ne. Grøn PULS handler om oplevel-

har medført et meget lille forbrug

ling og sikring af de åbne landska-

ses- og naturnetværket, landbrug

af nye byområder. Selv med et

ber mellem byerne.

samt landsbyer og landdistrikter.


Vejle Fjord

Bølgen

Byernes udvikling

trafik. Der skal udvikles attraktive

Det åbne land

bæredygtige rammer for det åbne

Klima

Byernes udvikling skal ske efter

og tætte boligmiljøer i byerne. Der

Det åbne land er i forandring, og vi

land og særligt for landbruget, der

Vi vil være kendte for at tage mar-

planlægningsprincipper, som skal

skal laves gode vej- og stiløsninger

står over for en række udfordrin-

står over for store strukturændrin-

kante initiativer for at løfte den

bidrage til en fortsat bæredygtig

og busbetjening fra hele byområ-

ger, der skal sikre vækstmulighe-

ger.

globale

vækst i Den østjyske Byregion.

det til stationer og terminaler.

der samtidig med, at vi både skal

Planlægningen skal imødekomme

ændre adfærd og skabe løsninger

Principperne

Størsteparten

skal

understøtte

Omme Å

at

beskytte og udvikle vores natur og

de nye behov og håndtere even-

og produkter, der bidrager til vi-

væksten og flertallet af nye ar-

landskabelige værdier.

tuelle interessekonflikter. Det skal

den, vækst og velfærd. Klimahen-

lingen og transportplanlægningen.

bejdspladser vil som hovedregel

Med

2009-2021

foregå i en tæt dialog med land-

syn for hvert emne er beskrevet

Målet er en større sammenhængs-

blive placeret i de større byer.

skete der kun en integration af de

bruget, borgere, foreninger m.m.

under det enkelte afsnit.

kraft med fælles opland for ar-

Planlægningen har derfor fokus på

tidligere regionplaners retningslin-

Planlægningen af særlige værdi-

bejdskraft, uddannelse og kultur.

omdannelse og fortætning af by-

jer for det åbne land og de tilhø-

fulde landbrugsområder er et krav

Agenda 21

Områder

erne til boliger og erhverv og på

rende arealudpegninger af f.eks.

i planloven, ligesom planlægning

Agenda 21 strategien er ajourført

bymidteudvikling.

værdifuld natur og landskaber. I

for biogasanlæg vil blive et krav til

og indarbejdet i planstrategien.

med boliger og arbejdspladser, så

det

den kommende kommuneplan

flere får lettere adgang til kollektiv

arbejde er der behov for at sikre

omkring

stationer

og

befolkningstil-

ved

sammenhængen mellem byudvik-

busterminaler skal koncentreres

af

klimaudfordring

Kommuneplan

kommende

kommuneplan-

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

21


Vejle i brændpunktet

Øvrige bycentre Kommunecentre

Vejle

Vejle i Den østjyske Storbyregion

Vejle i Danmark

Vejle i Trekantområdet

Vejle i Danmark

for virksomheders lokalisering og

kraft for vækst i Danmark sammen

Vejle i Trekantområdet

den for udvikling i arbejdspladser,

Den østjyske Storbyregion og Øre-

borgernes bosætningsvalg.

med Øresundsregionen og at den

Trekantområdet har gennem flere

uddannelse, bosætning, handel og

har stærke, attraktive og bære-

år været et stærkt brand for er-

kultur. Også naturoplevelserne er vigtige i udviklingen af området.

sundsregionen er danske kraftcentre for vækst.

Vejle i Den østjyske stor-

dygtige byer.

hvervsudvikling. Det lever stadig

Pendlingen internt og til og fra

Byregion

Vejle udgør sammen med Trekant-

og understøttes også af, at Tre-

disse regioner er øget kraftigt de

Vejle er tæt forbundet med de

området et sydligt kraftcenter i

kantområdet er et populært sted

sidste 20 år. Udbygningen af infra-

andre kommuner i Den østjyske

samspil og konkurrence med Aar-

at bo på grund af god tilgængelig-

strukturen har stor betydning for

Storbyregion i et fælles arbejds-

hus. Der er 1,2 mil. indbyggere i

hed, mange jobmuligheder og en

den fortsatte interaktion i Danmark

kraftsopland som et bynetværk.

Den østjyske Storbyregion.

smuk natur.

og i de stærke regioner. Vejle lig-

Området tiltrækker vækst på man-

Vejle er med 107.000 indbyggere

ger i knudepunktet for infrastruk-

ge fronter. Det er visionen, at Den

en stor del af Trekantområdets

turen. Udbygning af motorveje og

østjyske Storbyregion er en stærk

353.000 indbyggere. Med Vejle

jernbane øger fremkommelighed

byregion med international kon-

by som en af de tre største byer i

og tilgængeligheden, som er vigtig

kurrencedygtighed, at den er driv-

området spiller vi en vigtig rolle in-

22

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune


Bæredygtig udvikling i Vejle Kommune Hovedlinjerne for udviklingen i Vejle Kommune.

Store

Centerbyer

Vandskel

Lokalbyer Vækstakser

GIVE

Vejles grønne landskaber

Landbrug

Omme å

Landbrug

Udviklingsområder for natur og rekreation

Udviklingsstrategi

JELLING

For at skabe en bæredygtig udvik-

Landbrug

ling i Vejle Kommune vil vi:

VEJLE

Vejle Fjord

• Skabe merværdi i form af øget vækst og velfærd uden at belaste

Vejle Ådal

miljøet

Naturudviklings-

Ny motorvej?

EGTVED

område syd

BØRKOP

Billund Lufthavn. • Bevare og forbedre vores unikke

• Placere væksten i byerne langs Landbrug

• Arbejde for en baneforbindelse til

hovedtrafikårerne.

natur og landskaber og give borgerne øget mulighed for oplevel-

• Skabe bæredygtige byer i form af grønne, blå, tætte og sunde byer. • Arbejde med mobilitetsplanlægning og styrke grundlaget for den

ser af høj kvalitet i disse områder. • Planlægge for investeringssikre landbrugsområder.

kollektive trafik.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

23


Sammenfatning af planindsatser – BY På denne og modstående siden præsenteres de generelle og de

Give midtby

særlige indsatser for en bæredyg-

Midtbyplan - forbedring, fortæt-

tig udvikling af de to spor: BY og

ning og omdannelse.

Grøn PULS.

Jelling Plads til flere boliger

Generelle indsatser

Særlige indsatser

Byerne

Helhedsplan for vestlig bydel. Vejle midtby

Omdannelse og fortætning af eksi-

forebyggelse af klimahensyn, og

Plads til flere boliger og erhverv

sterende byområder.

med styrkelse af livskvalitet, til-

Fortætning og omdannelse.

Regulering af arealfordelingen og

gængelighed og god arkitektur. Nørremarken - Horsensvej

arealudlæg i forhold til efterspørgsel og principperne for en bære-

Statslige og regionale planer

dygtig udvikling.

og ny lovgivning Ajourføring

af

bestemmelser

i

Rammer for lokalplanlægnin-

forhold til de statslige interesser

gen

i kommuneplanlægningen, de re-

Arealreguleringer.

gionale planer og ny lovgivning.

Kvalitetstjek af bestemmelser i

Omdannelse til nye erhverv. Søndermarken Fremtidens forstad - forbedringsprojekt. Mulighed for yderligere udbygning. Vinding

Store udvalgsvarebutikker

Omdannelse til nye erhverv og

administration i den forløbne pe-

3 store butikker i Vejle midtby, 1

boliger. Mulighed for yderligere

riode.

stor butik i Give midtby.

udbygning.

forhold

til

lokalplanlægning

og

Børkop - Brejning

Bæredygtighed Planlægning

med

vidsthed, grønt indhold, bynær natur, koordinering med trafikplanlægning, med tilpasning og

24

·

Nye udbygningsmuligheder med

ressourcebe-

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

På side 8 - 20 præsenteres de mere konkrete planindsatser for de tre underområder: Boliger, Erhverv og Midtbyerne.

vejle kommune

plads til flere boliger. Egtved midtby Midtbyplan - forbedring, fortætning og omdannelse.


Sammenfatning af planindsatser – Grøn PULS Udviklingsområde Vest Omme Å m.fl. Natur og rekreation, tilgængeligGenerelle indsatser

hed, stier, støttepunker.

Bynær natur Lokale retningslinjer for integre-

cering af store bygningsanlæg og

ring af byudvikling og naturom-

placering af biogasanlæg.

Særlige indsatser Store Vandskel Natur, rekreation og genopret-

råder med vægt på adgang og rekreativ anvendelse under hensyn

Landsbyer og landdistrikter

til eksisterende natur.

Skabe

mulighed

for

ning

udbygning

af lokalbyerne i samspil med det

Hærvejen

Sammenhængende natur

omgivende jordbrugserhverv, fast-

Udpegning af forbindelseslinjer og

holde kvaliteterne i de små lands-

ny natur, som giver sammenhæng

byers kulturmiljø og tilskynde til

i isolerede naturområder og Na-

renovering og genanvendelse af

Vejle Ådal

tura 2000 områder.

bestående bebyggelse.

Natur, rekreation og genopret-

Rekreativ struktur

Ajourføring

Udpege rekreative områder for fri-

Ajourføring af bl.a. vindmølleom-

luftsliv og rekreativ brug.

råder. Ajourføring af bestemmelser

Vejle Fjord

i forhold til de statslige interesser i

Rekreation, søsport, friluftsliv

Turisme, friluftsliv

ning

Skovrejsning

kommuneplanen, de regionale pla-

Revidere skovrejsningsområder.

ner og ny lovgivning.

Landbrugsplan Arbejde med landbruget som bæredygtigt erhverv. Udpege særligt værdifulde landbrugsområder, pla-

Udviklingsområde Syd På side 22 - 34 præsenteres de mere konkrete planindsatser for de tre underområder: Oplevelses- og naturnetværket, Landbrug samt Landsbyer og landdistrikter.

Natur, friluftsliv, tilgængelighed

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

25


BY - bæredygtige byer

Den smidtske gård i Vejle midtby

Anemoner i Nørreskoven

Bolig i Brejning

Vejle er en attrativ kommune for bosætning og erhvervs-

Et bæredygtigt Danmark

Om byerne siger staten

Brug af kollektiv trafik og cykel

udvikling. I det følgende BY-afsnit i Vejle Kommunes

Staten ønsker, at kommunernes

Planlægningen skal bidrage til at

skal styrkes.

planlægning af by og land bidra-

mindske energiforbruget, byggeri

Naturstyrelsen har fået udarbej-

ger til et renere, grønnere og mere

og anlæg skal tilpasses og fore-

det fem forskningsrapporter om

bæredygtigt Danmark, der er ru-

bygge klimaforandringerne.

bæredygtig byudvikling. De fire

stet til at møde de globale udfor-

Byerne skal være tættere og plan-

handler om den grønne by, den

dringer miljømæssigt, socialt og

lægningen skal tænkes sammen

blå by, den tætte by og den sunde

med

lokale del af planstrategien fokuseres der på tre delområder: Boliger, Erhverv og Midtbyerne.

økonomisk.

skal

by. Den femte rapport viser euro-

krav

være mindre støj og renere luft

pæiske eksempler på bæredygtige

til planlægningen er meldt ud i

i byerne og mere natur og vand

løsninger.

”Landsplanredegørelse 2010” og i

til afslapning, leg og bevægelse,

Ideer fra rapporterne er præsente-

”Oversigt over statslige interesser

der samtidig tager højde for store

ret på næste side.

i kommuneplanlægningen 2013”.

regnskyl.

Statens

26

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

forventninger

og

trafikstrukturen.

Der


BY - Den grønne, blå, tætte og sunde by

K l i matilp a s n i n g

Opsuger

CO2

Leg og ophold

Ro

B i o d i versitet

Regnvandshåndtering

GR -

BY

BY

- S UN D

bevægelse

ophold

Blandede

- TÆ T

By i

Leg og

BY - BL

BY

Klimahensyn

N

Å

og læ

Ø

S k y g g e

funktioner Omdannelse

Fortætning

Sikker

Energi

færdsel

Ressourcer

Sammenhæng Livskvalitet

Ko l l e k t i v transport

Nærhed

Oplevelser

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

27


BY – BOLIGER 15

11

62 11

10 65

2

2

43

17

146 115 1

Fotos fra Bosætningskonference 2011

11

Kortet viser fordeling af byggetilladelser til boliger i perioden 2007-2010.

8

boligbyggeri, som også tiltrækker de ressourcestærke

121

338 3

1

4

36 22

12 16

Vejle by er interessant for investorer til spændende

9

14

414

Redegørelse Vejle har de højeste huspriser i Re-

borgere.

gion Syddanmark. Det er et signal

heder og en smuk natur er noget,

i Vejle Kommune, også selvom der

Disse er med til at understøtte byliv, erhvervsudvikling

om, at kommunen og Vejle by er

der lægges stor vægt på hos bolig-

lige nu er en del tomme huse og

og omsætningen inden for detailhandel, forlystelser og

et attraktivt bosætningsområde.

søgende og som de finder i Vejle

lejligheder mange steder.

Velstand og vækst er højere i Vejle

Kommune. (Se figur på næste op-

Vi har udlagt store områder til bo-

end i de andre byer i Trekantom-

slag).

liger i Kommuneplan 2009-2021

rådet.

I Vejle Kommune er befolkningen i

og der er ikke behov for at udlæg-

Vejle Kommune har et godt brand

de forløbne 4 år er steget med 750

ge nye større områder i den kom-

indenfor bosætning og her er stor

personer pr. år, mens boligtallet er

mende planperiode.

efterspørgsel på boliger. Central

vokset med 470 pr. år. Der vil altså

Der kan være behov for arealre-

beliggenhed, gode transportmulig-

forsat være behov for nye boliger

guleringer eller at flytte rundt med

restaurationslivet mv.

28

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune


BY – BOLIGER

Rummelighed til fortætning Rummelighed til nye områder pr 1.1.2011

186

400

22

700

90

76 200 325 276 Typisk nyt parcelhus i centerbyerne

90

Vestervej i landsbyen Kærbølling

354 361

109

25

154

1000

12 200

313

200

41

3000

24

159

560

42

159 130 295

24

områder. Ovenstående kort viser,

udviklingen af nye områder, både

somhed langt uden for kommune-

hvor mange boliger, der er plads

dem som Vejle Kommune selv ejer

grænsen.

til i de områder, der er udlagt i den

og dem, som private ejer.

Der er indarbejdet grønne områ-

nuværende kommuneplan.

Vi har hele tiden sat overlæggeren

der med stier tæt ved boligerne og

Det skønnes, at der gennem om-

højt for at inspirere private byg-

regnvandsbassiner tager højde for

sende gruppe af mennesker, der

ling.

dannelse og fortætning kan byg-

herrer til at bygge nye boliger af

de øgede regnmængder.

efterspørger forskellige typer af

En fortætning af byen med flere

ges mindst 3000 nye boliger i Vejle

høj kvalitet. Det har resulteret i

byboliger.

byfunktioner, herunder især flere

by og 200-400 boliger i centerby-

kendte og prisbelønnede boligpro-

Udfordringer

Hvis vi kan øge andelen af bybo-

boliger og dermed flere beboere,

erne.

jekter som Bølgen, Kellers Park,

Parcelhuset er klart den mest po-

liger overfor parcelhuse, vil det

er med til at skabe spændende by

271 205

De fem søstre og Haverne.

pulære boligform i vores område,

have en række positive miljømæs-

med oplevelser og liv både dag og

Hvad har vi gjort?

Tirsbæk Bakker og helhedsplanen

både når man spørger folk, hvad

sige effekter, især et mindre be-

nat.

Der er gode byggemuligheder til

for Grejs er andre projekter, der

de ønsker sig og når man ser på

hov for bilkørsel og dermed kan vi

De ældre erhvervsområder bidra-

boliger i Vejle, i centerbyerne og i

efterhånden som boligerne bliver

hvilke boliger, der faktisk efter-

medvirke til at opfylde statens mål

ger ikke til byliv, men dele af den

lokalbyerne. Vi er gået aktivt ind i

udbudt til salg, vil vække opmærk-

spørges. Men der er også en vok-

om en mere bæredygtig byudvik-

ældre bygningsmasse kan være

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

29


BY – BOLIGER

Å-perlerne ved Sønderåen

interessant kulturhistorisk set og

politik.

kan måske indgå i en mere dyna-

For parcelhuse er de mest efter-

I den sydlige del af Vejle er der

misk og kreativ by- og boligudvik-

tragtede

Børkop/

ikke ledige arealer til boligbyggeri,

ling. Spinderihallerne er et godt

Brejning og Jelling. I de kom-

men på sigt kan man overveje at

eksempel.

mende år bliver der udbygget med

omdanne dele af erhvervsområ-

For at styrke bykernerne som bo-

mange boliger i Tirsbæk Bakker,

derne til boligformål og undersøge

sætningsområder skal vi kunne til-

Uhre,

udbygningsmuligheder i Vinding

byde byboliger i mange størrelser

Grejs. I Børkop/Brejning er der

Klimahensyn

udledningen.

og prisklasser. Men vi skal også se

ikke mange byggemuligheder til-

Udover den klimapåvirkning, som

En stor del af boligmassen i Vej-

på hele bymiljøet. Der skal være

bage.

CO2-udledningen fra vores trans-

le Kommune er af ældre dato og

muligheder for et moderne byliv

Da Børkop og Brejning har statio-

port til og fra vore boliger giver

derfor ikke isoleret efter nutidens

og der skal være attraktive grønne

ner med ½ times drift vil der være

anledning

standarder.

områder, løbestier og lignende. Vi

miljømæssige argumenter for at

opvarmningen af boligerne og el-

De dele af vore byer, som ligger

skal fortsætte vores innovative by-

etablere nye områder i og omkring

forbruget i boligerne også til CO2-

tæt på kysten eller tæt ved vores

30

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Børkop og Brejning. steder

Vejle,

Nørremarken,

vejle kommune

Jelling

og

og på Søndermarken.

Figuren viser folks svar på spørgsmålet: ”Hvorfor overvejer du at flytte til Vejle Kommune?” fra Brandingsundersøgelsen.

til,

medvirker

selve


BY – BOLIGER I revision af kommuneplanen vil vi • Udpege og fastlægge rammer for områder med mulighed for fortætning eller omdannelse til boliger. • Overveje tættere nye boligområder. • Fastlægge byudvikling, hvor det kan understøtte den kollektive trafik, primært togtrafik, og indarbejde sammenhænge til fods og på cykel. • Udarbejde principper for klimaforebyggelse og klimatilpasning for planlægning af boligbyggelser på en måde, der tilføjer områderne arkitektoniske og rekreative kvaliteter. Haverne i Jelling - nyt boligområde

Vand tiltrækker

• Vurdere arealfordelingen til boliger. • Undersøge mulighederne for boligudbygning i Børkop-Brejning området, i Jelling, i Vinding og på Søndermarken.

vandløb eller andre områder, hvor

eller ved fortætning.

Strategi

grundvandet kan risikere at stige,

Vi har attraktive parcelhusområ-

Vi skal skabe muligheder for at

Andre indsatser

kan fremover blive oversvømmet

der tæt ved naturen, som der er

bygge flest boliger, der hvor beho-

• Tilskynde til energirigtigt boligbyggeri ved nybyggeri og reno-

oftere som følge af stigende regn-

nem adgang til.

vet er størst og hvor den trafikale

vandsmængder og hyppigere eks-

Vi satser på bæredygtig boligud-

tilgængelighed er bedst. Der skal

treme højvande.

vikling og bæredygtigt boligbyg-

være trygge og sikre forbindelser

geri, hvor vi vælger de bedste

mellem boligområder og bymidter

Vision

løsninger inden for planlægning,

til fods og på cykel.

Vejle Kommune er kendt for bo-

teknik, forsyning og trafik.

I områder, hvor efterspørgslen er

tættere byer kan også indgå i

Vejle Kommune skal konsolidere

liger, der er i arkitektonisk top-

Vi

sin position som en attraktiv bo-

klasse, og vi har boliger til et bredt

maforandringerne,

udnytter

effekterne

melse.

kli-

mindre, skal områderne optime-

overvejelserne

øgede

res, så de er så attraktive som mu-

gen af nye boligområder, da dette

sætningskommune

udsnit af befolkningen.

regnmængder, til at skabe flere

ligt. Andelen af boliger, der opføres

medvirker til at undgå et for stort

helhedsorienteret planlægning og

Vi har spændende byboliger, der er

rekreative vandområder i nye bo-

ved fortætning og byomdannelse,

arealforbrug til boligformål i visse

en proaktiv plankultur.

bygget på gamle erhvervsgrunde

ligområder.

skal øges. Tankegangen omkring

områder.

f.eks.

af

vering af eksisterende bygninger. • Arbejde konstruktivt med risikostyringsplaner for oversvøm-

ved

planlægnin-

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

gennem

VEJLE k o m m u n e

en

·

31


BY - ERHVERV

Vejle har mange små og store spirende erhverv

Aalbæk Specialiteter i Farre

Givskud Løvepark er stor turistattraktion

Vejle Kommune ligger på mange parametre som en af

Redegørelse

Generelt er der sket en stigning

Blandt de nystartede virksom-

fremtidens vindere. Der er god indtjening hos borgerne,

Vejle er ved at styrke sin position

i beskæftigelsen indenfor de vi-

heder er der i alle kommuner en

Vejle er den 5. største handelsby i Danmark. Der er en

som uddannelsesby, og 1. etape

denstunge erhverv, som rådgiv-

klar tendens til, at forretnings-

af den overordnede infrastruktur

ningsbranchen og detailhandel. I

service

omkring E45 er på plads og vil

2011 valgte en stor global virk-

branche, og især den videns-

være positiv for udviklingen.

somhed at flytte en af deres ud-

tunge del af branchen, som IT og

Med godt 56.000 arbejdspladser

viklingsafdelinger med 650 an-

virksomhedsrådgivning.

i 2009 holder Vejle Kommune

satte til Vejle.

Kontor, handel, lager og offentlig

skindet på næsen i forhold til fi-

Den offentlige sektor har haft en

administration er højdespringer

nanskrisen. Beskæftigelsen i det

mindre stigning. Omvendt er be-

i nybyggeri med et byggeri på

private erhvervsliv er faldet en

skæftigelsen faldet indenfor de

60.000 m2 etageareal i gennem-

smule, men har overordnet set

ufaglærte områder.

snit pr. år i årene 2006 til 2009

ikke ændret sig meget over de

Vejle er den største iværksæt-

mod byggeri til fabrikker, pro-

sidste 3 år.

terkommune i Trekantområdet.

duktion o.lign. på i gennemsnit

kraftig stigning i turismesektoren og erhvervssektoren omstiller på fuld kraft. Den største branche målt på antal arbejdspladser er privat handel og service.

32

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

er

den

dominerende


BY - ERHVERV

Rummelighed til erhverv (ha) Kortet viser, hvor der er mulighed for erhvervsudvikling i Vejle Kom-

50,1

mune. Der er muligheder for byerhverv som detailhandel, administration og service i city- og centerbyerne. Vejle Erhvervsudvikling skønner, at der er ca. 500.000 m2 etageareal ledige erhvervslokaler

3,2

225,6

fordelt på kontor, fabrikker, lagre og domicilbygninger.

5,2

De store nye erhvervsområder ligger i Vejle Nord og Give Øst, hvor der er god infrastruktur med nem adgang til motorvej. Vejle Kommune har 1100 ha. udlagt til nye erhvervsområder.

1,5 14,6

Der er mulighed for omdannelse og revitalisering af de ældre bynære erhvervsområder ved Horsensvej og Fredericiavej i Vejle og ved

315

Diagonalvejen i Give.

86,3 1,7

4,9 2,3

Oasen Outdoors Aps i Give

2,5

319,9

30,8 8,1 0,1 20,2

2

7,1

20.000 m2 pr. år.

vækst- og kraftcenter i hele regio-

Vi har investorer, der bygger boli-

Det samlede nybyggeri til er-

nen. Kommunen har arbejdet of-

ger, hoteller, butikker og erhvervs-

hverv er på 102.000 m2 etage-

fensivt og strategisk for at udvikle

ejendomme, og vi står med en

areal pr. år. Salg af kommunale

og udnytte vores muligheder og

stærk udvikling i detailhandelen

byggegrunde til erhverv er faldet

styrker. Det sker med indsatser for

og turismen.

gængelighed for biler og kollektiv

Små og mellemstore virksomheder

voldsomt fra et salg på 54 ha. i

kreative erhverv, iværksættere og

trafik. Disse erhverv kan ofte ind-

udgør rygraden i dansk erhvervsliv

2007 til et salg på 2 ha. i 2009

erhverv i udvikling, på uddannel-

Udfordringer

passes i byområderne uden miljø-

og virksomheder, som kombinerer

og 2010. En del af faldet skyldes

sesområdet, for bymiljøet i byer-

Mange af de nye virksomheder er

gener.

faglighed med noget nyt, som kli-

finanskrisen og at der er udviklet

ne, for gode rammer for detailhan-

ikke arealkrævende. Det er pri-

Andre virksomheder inden for pro-

mahensyn, innovation og design,

på private jorder fx i Lysholt.

del, for at forbedre infrastrukturen

mært virksomheder inden for IT,

duktion, håndværk, transport og

klarer sig godt.

og tilgængeligheden.

handel, en gros o. lign.

engroshandel efterspørger lokali-

Der skal være gode placerings-

Hvad har vi gjort?

Vi tiltrækker nye virksomheder

Disse vækstbrancher efterspørger

sering i erhvervsområder med god

muligheder til disse virksomheder

Vejle Kommune har i mange år

med arbejdspladser inden for de

bygge-

adgang til motorvej, visse også

med god tilgængelighed for kun-

arbejdet for at være et dynamisk

kreative og videnstunge erhverv.

heder med byservice og god til-

havn.

der og ansatte.

eller

indretningsmulig-

16,3

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

33


BY - ERHVERV

Landdistrikterne byder på forskellige oplevelser

Erhverv i Give

Fra erhvervskonference i Spinderihallerne

De internationale udviklingsten-

brugende sektor og en udvikler

køling reduceres.

af

denser i erhvervslivet medfører

af klimabevidste tiltag. Inden for

Erhvervet kan også være med til

og processer.

også centraliseringer og speciali-

forebyggelse er det derfor vigtigt

at fremme cleantech. Cleantech

sering, bl.a. som følge af outsour-

at have fokus på, at erhvervet

er

Vision

Vi skal styrke den bæredygtige

cing. De nye store enheder efter-

forbruger energi til drift, op-

implementering af produkter og

Vejle skal styrke sin position som

erhvervsudvikling med lokale ar-

spørger store sammenhængende

varmning, belysning, køling mm

processer (herunder rådgivning

en

bejdspladser.

arealer med gode transportmu-

af bygninger. Men også at de for-

og forskning), der producerer

med en unik beliggenhed i den

Vejle skal have et stærkt uddan-

ligheder. Udviklingen stiller nye

bruger energi til produktionspro-

vedvarende energi, effektiviserer

danske infrastruktur.

nelsesmiljø med erhvervsuddan-

krav til kommunens arealpolitik og

cesser og transport.

ressourceudnyttelsen og effekti-

Vi skal udvikle vidensarbejdsplad-

nelser, der matcher vores virksom-

rammebetingelserne for erhvervs-

Fremtidens klima forventes at

viserer energiforbruget. Det kan

ser indenfor industri og service,

heder.

livet.

blive varmere. Som led i tilpas-

være med til at forebygge klima-

oplevelser

ningen er det derfor vigtigt at

forandringerne.

detailhandel og en stærk branding

Strategi

Klimahensyn

have fokus på bygningernes kli-

Derved kan vi søge at koble

af kommunen.

Det er afgørende for en positiv

Erhvervet er både en energifor-

maskærm, så energiforbrug til

vækstmuligheder med udvikling

Vi skal tilbyde nye spændende

erhvervsudvikling, at vi kan til-

34

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

udvikling,

fremstilling

eller

CO2-reducerende

produkter

erhvervsmuligheder med bynær beliggenhed og erhvervsområder med landskabeligt indhold.

attraktiv

og

erhvervskommune

erhvervsturisme,


BY - ERHVERV I revision af kommuneplanen vil vi • Fastlægge rammer for omdannelse af de ældre bynære erhvervsområder f.eks. langs Horsensvej og Fredericiavej i Vejle og nord for Diagonalvejen i Give, for at skabe nye attraktive udviklingsmuligheder for moderne virksomhedstyper og fremme klyngemiljøer.

• Fastlægge principper for det rette erhverv på rette sted og fremme bæredygtig erhvervsudvikling med integrering af grønne områder og miljørigtigt byggeri samt optimering af infrastrukturen og den kollektive trafik for at sikre både

Vejle Havn

Anker Biler i Give

international og lokal tilgængelighed.

• Vi skal sikre adgang til erhvervsområderne også til fods og på cykel.

• Fastlægge rammer for fortsat udvikling af området ved

trække flere højteknologiske og

sisterende fagskoler og til flere

konkurrencedygtige og mere vi-

videnstunge virksomheder.

nye uddannelser og faciliteter til

densbaserede. Vi skal understøt-

Boulevarden som et attraktivt uddannelsesområde gennem

Derfor skal vi hæve arbejds-

institutionerne og de studerende.

te klyngedannelsen.

omdannelse og koncentration af uddannelsesinstitutioner-

kraftens uddannelsesniveau og

På jobsiden skal vi i samarbejde

Derfor skal vi tilbyde forskellige

ne, tilknyttede erhverv og ungdomsboliger.

vi skal blive en mere attraktiv

med Trekantområdet sikre til-

lokaliseringsmuligheder både for

bosætningskommune for de vel-

flyttende arbejdskraft den bedst

de nye store virksomheder med

Andre indsatser

uddannede. Vi skal udvikle vore

mulige service fra kommunen

stort pladsbehov og transportbe-

• Planlægge for mere vedvarende energi i forsyningen af

uddannelsestilbud inden for er-

i form af et ”tilflytningsmodul”

hov, og for de mindre virksom-

hvervsuddannelser.

med rådgivning om f.eks. ind-

heder og servicebrancherne, der

Området ved Boulevarden i Vejle

rejse, ægtefællejob og børne-

kan indpasses i de bynære om-

med studiemiljøer, uddannelser

pasning.

råder.

og erhverv vil give et sammen-

Vi skal skabe gode rammebetin-

Erhvervsområderne skal kunne

hængende

uddannelsesområde

gelser for industrivirksomheder-

nås fra kollektive trafikknude-

med plads til udvidelse af de ek-

nes udvikling, så de bliver mere

punkter til fods eller på cykel.

erhvervsvirksomheder.

• Støtte op omkring innovation og klyngedannelser, der kan fremme cleantech virksomheder.

• Fremme mulighederne for uddannelse inden for klimaområdet.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

35


BY - MIDTBYERNE

Handelsliv i Børkop midtby

Torvehandel i Give

Indvielse af Byens Hus i Jelling

Mølleåen er fritlagt i Vejle midtby

Vejle midtby og midtbyerne i Børkop, Egtved, Give

redegørelse

get, der er gjort for at gøre midt-

kunstmuseum og musikteater.

og Jelling er karakteriseret ved, at de rummer mange

Midtbyerne er der, du tager hen

byerne attraktive.

Mølleåen er kommet til syne igen

funktioner på en lille plads – og det er det, der gør

for at opleve bylivet. Anlednin-

I Vejle midtby har det i flere år

efter mange år under gadebe-

gen kan være indkøb, kultur eller

været

prioritering

lægningen, og i Vestbyen er de

cafébesøg.

at samle flest mulige funktio-

gamle spinderier omdannet til et

Som bosætningsområde opleves

ner centralt for på den måde at

center for kultur og erhverv. To

midtbyerne især attraktive for

skabe synergi. Samtidig er byens

nye shoppingcentre har været

unge, city-singler og seniorer –

rum blevet udviklet. Nye gåga-

med til at cementere Vejle midt-

og mindre for børnefamilier. Som

der og pladser er blevet skabt,

bys position som indkøbsmagnet

erhvervsområder er midtbyerne

og kunst er integreret i byrum-

i regionen.

især interessante for videnser-

met mange steder.

I Børkop, Egtved, Give og Jelling

hverv og detailhandel.

Byparken var den første nye cen-

er der arbejdet med planer for

dem spændende at færdes i.

36

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

en

politisk

tralt placerede park i Danmark.

midtbyerne i et samarbejde med

Hvad har vi gjort?

Den er i dag omgivet af nye

de lokale udviklingsråd og andre

Der er stor forskel på, hvor me-

byggerier herunder nye boliger,

lokale kræfter, men der er fortsat


BY - MIDTBYERNE også planer om et kulturhus.

Det gør det attraktivt at bo, ud-

svar på alle de spørgsmål, som

Trafikken vokser hele tiden, og

danne sig eller købe ind i byen.

optager borgerne lokalt.

det giver en udfordring både i

I visionen er Ring 0 udbygget

I Børkop er centerplanen fast-

forhold til fremkommeligheden,

med en 4 sporet vej langs hav-

lagt. En del af midtbyplanen i

men også i forhold til at sikre re-

nen og i en tunnel under Hav-

Jelling med Byens Hus er gen-

nere luft samt fredelige og støjfri

nepladsen. Der er bedre frem-

nemført, mens resten afventer

bymiljøer, som er behagelige at

kommelighed

planen for monumentområdet.

være i og med tilgængelighed

p-pladser, og trafikken er fjernet

for alle. Vi skal sikre forbindelser

fra centrale dele af bymidten.

Udfordringer

mellem boligområder og midtby-

Her kan man uforstyrret færdes

Vejle midtby er attraktiv, men i

erne til fods og på cykel.

til fods eller sidde på sin altan el-

Andre indsatser

ler i midtbyens grønne parker og

• Udvikle flere attraktive bolig- og erhvervsprojekter og flere op-

et stykke vej endnu, før der er

konkurrence med vores nabo-

for

trafikken

til

I revision af kommuneplanen vil vi • Udpege og fastlægge rammer for midtbyområder, der kan fortættes eller omdannes. • Fastlægge rammer for placering af tre store udvalgsvarebutikker over 2000 m2 inden for midtbyafgrænsningen i Vejle. • Fastlægge rammer for placering af en udvalgsvarebutik over 2000 m2 inden for midtbyafgrænsningen i Give.

byer og Odense og Århus er det

Klimahensyn

andre byrum.

levelser i Vejle midtby og i bykernerne i Børkop, Egtved, Give og

nødvendigt fortsat at prioritere

Hvis vi kan fortætte og byomdan-

Centerbyernes bykerner har æn-

Jelling.

en udvikling af Vejle midtby for

ne endnu mere, vil det have en

dret karakter og fremtræder som

at fastholde byens stærke brand.

række positive effekter i forhold

grønne og tætte bykerner med

I centerbyerne er den fælles ud-

til forebyggelse af klimaforan-

nye byboliger, butikker og viden-

fordring især at skabe en mere

dringer og følgerne heraf, nemlig

serhverv. Alle byerne har fået

sammenhængende

harmo-

mindre behov for bilkørsel, min-

hver deres klare profil.

nisk bytruktur. Enkelte steder,

dre pres på natur og landskab og

især i Egtved, er der tomme

mindre befæstet areal.

og

Særligt

for

Jelling

centerbyerne i samspil med de lokale udviklingsråd og borgerne. • Omdanne ældre erhvervsområder, banearealer og dele af havnen i Vejle til nye bykvarterer. • Gøre midtbyerne mere attraktive for de boligsøgende gennem flere fredeliggjorte byrum, parker, større tilgængelighed og for-

Strategi

bindelser mellem naturen, boligområderne og midtbyerne.

Midtbyerne i Vejle og i centerby-

bygninger, som skal tilføres nye funktioner.

• Arbejde for at færdiggøre og realisere udviklingsplanerne for

Vision

erne; Børkop, Egtved, Give og

gælder det, at omfartsvejen og

Vejle midtby er styrket som han-

Jelling skal udvikles ud fra prin-

Vejle

hele udviklingen af monument-

dels-,

cippet om den tætte, grønne, blå

vikles, så den kan fastholde sit

området åbner nye muligheder,

og bosætningsby i konkurrencen

og sunde by.

brand som en af de mest spæn-

som påvirker midtbyplanen for

med de andre større byer i regio-

Ved at arbejde efter disse fire

dende i Danmark.

Jelling.

nen. Den rummer en mængde af

pejlemærker sikrer vi, at byud-

Midtbyerne

Egtved har fået et kulturhus i det

oplevelser og udfoldelsesmulig-

viklingen understøtter bæredyg-

Give og Jelling skal udvikles som

gamle rådhus og i Give er der

heder for såvel unge som ældre.

tighed, velfærd og sundhed.

midtpunkt for det lokale opland.

erhvervs-,

uddannelses-

midtby

i

skal

fortsat

Børkop,

ud-

Egtved,

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

37


BY - MIDTBYERNE Kortet viser de vigtigste muligheder for fortætning og byomdannelse - på kort og længere sigt i Vejle midtby.

VEJLE

Uddannelsesområdet ved

Lystbådehavnen

Boulevarden

Udviklingsområde

Egnet til fortætning og omdan-

med boliger og domicilerhverv,

nelse til uddannelse og forskning

udvidelse af lystbådehavn og ny

samt

kajakklub, vandsport og restau-

studieboliger

og

erhverv.

Strukturplanen giver mulighed for

med

kanalby

ranter.

at bygge 25.000 m².

DGI-området

Sjællandsgade

Egnet til hotel, bibliotek og Idræts-

Omdannelse til visse former for

center samt udannelse, forskning, hospital,

sundhedscenter

m

detailhandel samt liberale erhverv

v.

og lignende. Mulighed for op til

Arkitektkonkurrence afholdt. Vin-

97.000 m².

derprojektet giver mulighed for at bygge 20.000 m².

1

Ibæk Strandvej

Området ved Flegmade Egnet til boliger, liberale erhverv, detailhandel m. v. Der bør laves en strukturplan. Der er rummelighed til ca. 220.000 m².

Området ved Sønderå

Området ved Svends Busser

Omdannelse til butikker, erhverv

Område med overvejende lave

Posthus- / Godsbanegrunden

og boliger.

bygninger, der kan erstattes af

Egnet til visse former for detail-

Egnet til detailhandel, liberale er-

mere

handel samt liberale erhverv og

hverv m v. Under udvikling. Mu-

lignende.

tidssvarende

byggeri

og

p-huse. Stort potentiale for detailhandel, restaurationer, boliger m.v.

38

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

km.

·

vejle kommune

lighed for op til 88.000 m².


BY - MIDTBYERNE Kortene viser de vigtigste muligheder for fortætning og byomdannelse - på kort og længere sigt i centerbyernes kerner.

Jelling midtby

Børkop midtby

Området mellem Byens Torv og

Det gamle rådhus rummer mulig-

banen rummer gode muligheder

hed for omdannelse og fortætning

for byomdannelse. Derudover skal

til boliger og ligger attaktivt ned

byens udviklingsmuligheder vur-

mod Skærup Å.

deres på ny i lyset af den nye omfartsvej. Der er behov for en udviklingsplan for hele byen. Aftensang

Jelling ved Søndervang

Detailhandelsområde med mulig-

Mulighed for fortætning til boliger. Give midtby Bykernen i Give rummer flere min-

hed for fortætning og forbedringer.

JELLING

BØRKOP

dre områder der kunne omdannes til byboliger og liberale erhverv.

Egtved midtby

Det gælder bl. a. omkring post-

Området omkring det gamle bib-

huset (langs banen) og ved det

liotek og Overgård kan udvikles til

gamle rådhus.

et område med tæt-lav boliger eller liberale erhverv.

Give vest for Diagonalvejen Området ved Bækgårdsvej er i dag

Egtved midtby

et erhvervsområde - men kunne

Området omkring den gamle silo

på længere sigt blive et attraktivt

kan blive et meget attraktivt bo-

område til serviceerhverv og boli-

ligområde med fin udsigt mod syd.

ger.

GIVE

EGTVED

Siloen kan evt. indrettes til udsigtstårn og vandrerhjem.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

39


Grøn PULS - strategi for det åbne land

Det åbne land Det åbne land er i forandring. Der

lokale projekter, der i høj grad vil

Derfor vil vi udvikle en helhedsori-

er en række drivkræfter, som har

være afhængig af frivillighed og

enteret åbenland-politik, som kan

betydning for og som medfører

lokalt engagement. Samtidig er

sætte rammer for og give retning

ændringer i den måde, det åbne

der sket en udvikling i en række

på de indsatser, som Vejle Kom-

land udnyttes på. Udviklingen i

ordninger til pleje og fremme af

mune igangsætter i det åbne land.

landbrugsproduktionen er en vig-

natur- og landskabsværdier og fle-

Der skal være fokus på helheder,

tig faktor, men er ikke den eneste

re vil komme til, blandt andet med

og der skal skabes synergi mellem

af betydning for, hvordan det åbne

den nye fælles landbrugspolitik.

de forskellige planer og projekter,

Visionen er, at det åbne land skal være hjemsted for

land udvikler sig.

Lokalsamfundene i det åbne land

som sættes i gang. Vi ser det åbne

udvikling, bosætning og arbejdspladser.

Vejle

Vi bruger det åbne land til bosætning, erhverv, friluftsliv, turisme, energiproduktion i form af vindmøller, energiafgrøder, biogas mm. Det åbne land skal kendetegnes ved oplevelsesmuligheder, landskaber af høj kvalitet og ved sammenhæn-

landdistrikter

ønsker alle at bevare livsgrundla-

land som en ressource for udvik-

er stærke og velfungerende med

Kommunes

get for landsbyen. Dette giver en

ling og vækst. De forskellige inte-

hensyn til bosætning, job, adgang

udfordring med hensyn til priorite-

resser, der knytter sig til det åbne

til service og velholdte bygninger.

ring af de kommunale ressourcer

land, skal afvejes i en helheds-

Vejle Kommunes landdistrikter er

og tiltag i øvrigt.

planlægning, så der er balance og

dog også påvirket af den generelle

Udviklingstendenserne stiller Vejle

sammenhæng mellem investering

tendens til centralisering og den

Kommune over for en række ud-

og udbytte.

gende natur, der rummer et mangfoldigt dyre- og plan-

aktuelle finanskrise, som påvirker

fordringer, hvor vi skal være pro-

I planstrategien fokuserer vi på tre

teliv.

kommunernes serviceniveau.

aktive og skabe vækstmuligheder,

emner for det åbne land:

Vi står over for en række udfor-

og samtidig løfte opgaven med at

• Oplevelses- og natur-

dringer i den overordnede natur-

bevare og udvikle vores natur og

og miljøpolitik. Vi skal finde løs-

landskabsværdier og fremme bio-

• Landbrug

ninger på det lokale plan i form af

logisk mangfoldighed.

• Landsbyer og landdistrikter

Udviklingen af det åbne land skal understøtte Vejle Kommunes mål om at imødegå klimaændringer.

40

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

netværket


Grøn PULS - Bæredygtighed i det åbne land Et bæredygtigt Danmark

Flere oplevelser

Staten ønsker, at kommunernes planlægning af by og land bidra-

Bynær natur

ger til et renere, grønnere og mere bæredygtigt Danmark, der er rustet til at møde de globale udfor-

Biologisk mangfoldighed

dringer miljømæssigt, socialt og økonomisk. Statens

forventninger

og

Sjælden natur

krav

til planlægningen er meldt ud i ”Landsplanredegørelse 2010” og i ”Oversigt over statslige interesser

BÆR ED

Om det åbne land siger

TER RIK T S I

staten pasningsdygtig over for klimaændringerne. Planlægningen

skal

sikre

mere

sammenhængende natur i samspil med Vand- og Natura 2000-planerne, og der skal være rekreative muligheder for befolkningen. De åbne landskaber skal beskyttes, og der skal være en klar grænse mellem by og land. Jordbrugets

erhvervsinteresser

skal indgå i en helhedsplanlægning, og der skal skabes levedygtige landsbyer.

Plads til fællesskab

DSBYER & LAND D LAN

Naturen skal være robust og til-

natur

- LANDBRU TUR GUK

i kommuneplanlægningen 2013”.

Sammenhængende

HED - GRØN S TIG TR G Y

Sundhed

Stilhed Udviklingsmuligheder

Plads til

fremtidens

landbrug

Pege på værdier

Plads til

Give nye

biogasanlæg

muligheder

Genanvendelse

Bevare

Helhedsorienteret

kulturmiljøer

planlægning

Omdanne

Samarbejdende

og forbedre

lokalsamfund

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

41


Grøn PULS - Oplevelses- og naturnetværket

Vandretur langs Fårup Sø

Løgfrø - Pelobates Fuscus

Tørskind Grusgrav

Vejle Kommune rummer mange naturområder og flot-

Redegørelse

bynære løvskove og strande til

bosiddende længere væk fra Vej-

te landskaber. ”Alsidig natur’” og ”muligheden for at

Vejle Kommune har et samlet are-

ophold og umiddelbart herefter

le by, såsom i Give, Givskud eller

komme ud i naturen” fremhæves af Vejle Kommunes

al på 105.870 ha. Skov og natur

kulturhistoriske

sceniske

Thyregod, ikke umiddelbart sø-

udgør i alt 28.585 ha (ca 27%). De

landskaber. Naturområder langt

ger nærliggende grønne oplevel-

otte internationale habitatområder

fra byerne med nåletræsplan-

ser, men i stedet søger de sam-

udgør i alt 5.100 ha (ca 4,8%).

tager og heder på indlandsslet-

me områder, som andre brugere

Vejle Ådal, Vejle Fjord og områ-

terne er knap så attraktive, dog

ofte vælger at benytte i forbin-

det ved Store Vandskel er store

med få undtagelser, heriblandt

delse med weekender og fridage.

samlede naturområder og re-

Randbøl Hede og Frederikshåb

Eksempler på sådanne populære

kreative områder med høj popu-

Plantage.

bærer

områder er Tørskind Grusgrav el-

laritet. Ligeledes fremhæves Vejle

tydeligt præg af, at en stor del af

ler Gudenåens udspring. Til disse

som den by med flest attraktive

befolkningen i Vejle Kommune,

områder er brugeren generelt

natur- og landskabskvaliteter i Re-

bor i Vejle by og de omgivende

villig til at køre længere væk fra

gion Syddanmarks byanalyse.

centerbyer.

bopælen og bruger ofte mere tid

Brugerne søger overvejende de

Overraskende er det, at borgere

på lokaliteten.

borgerpanel som de vigtigste årsager til, at de har valgt at bo eller blive boende i Vejle Kommune. ”Frisk luft” og ”gode muligheder for friluftsliv” scorer også højt i undersøgelsen.

42

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

eller

Prioriteringen


Grøn PULS - Oplevelses- og naturnetværket

Genslyngning af Vejle Å giver bedre natur og rekrative muligheder

Kajak på Vejle Fjord

Mange bruger nærnaturen til hverdagens småture, hundeluftning etc

Hvad har vi gjort?

rådet udføres flere projekter for at

relle anlæg, byområder m.m. Vo-

til motion, oplevelser og afstres-

Naturområder og særligt værdi-

fremme befolkningens brug af de

res muligheder for at bevæge os

ning. Områderne bidrager også

Området Store Vandskel i den

fulde landskaber er allerede sikret

grønne områder til motion og af-

i sammenhængende og uforstyr-

til at skabe attraktive bosteder i

nordlige del af kommunen ved Gu-

gennem lovgivning og planlæg-

slapning.

rede landskaber rigt på oplevelser

takt med byudviklingen. Det gi-

denåens og Skjern Å’s udspring

er derfor begrænsede.

ver nogle udfordringer i forhold

rummer store muligheder for tu-

ning, og der er udpeget økologiske

områder og landskabsstrøg.

forbindelsesområder.

Udfordringer

Dette giver os en række planmæs-

til at skabe adgang til og udbygge

risme, friluftsliv og natur. Hærve-

Der er gennemført mange natur-

Landskaberne i Vejle Kommune er

sige udfordringer med særlig fokus

sammenhænge mellem de grønne

jen forbinder disse områder og er

genopretningsprojekter og anlagt

på linje med det øvrige Danmark

på tre områder:

naturområder. Grønne kiler skal

en rekreativ forbindelse af stor na-

stier og opholdspladser. Mange

gennem tiden ændret fra store

• Det bynære landskab

være af en vis størrelse, så de

tional værdi.

projekter er gennemført med stor

sammenhængende naturområder

• Det sammenhængende

ikke bliver afsnøret eller lange og

Flere steder langs Hærvejen er der

frivillig medvirken fra lodsejere

til i dag at fremstå som et urbant

smalle.

muligheder for at udnytte oplevel-

og med støttemidler fra fonde og

og dyrket kulturlandskab beståen-

• Den rekreative struktur.

De store ådale, særligt Vejle Ådal i

sesværdier og muligheder yderli-

staten. Der udføres også et stort

de af mange forskellige, mere eller

I det bynære landskab opleves en

sammenhæng med Vejle Fjord, gi-

gere. Endelig er der store områder

formidlingsarbejde med naturvej-

mindre naturlige naturtyper omgi-

stigende interesse for rekreativ

ver os de bedste muligheder for at

i kommunen, hvor det rekreative

ledere og pjecer. På sundhedsom-

vet af opdyrket land, infrastruktu-

brug af de grønne naturområder

opleve sammenhængende natur-

potentiale er lavt, hvor områderne

naturnetværk

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

43


Grøn PULS - Oplevelses- og naturnetværket

Dådyrene i Dyrehaven lokker mange ud i naturen

På jagt i skovbækken

Vejle Ådal rummer mange flotte oplevelser og landskaber

ikke er så tilgængelige eller ikke

Klimahensyn

udpeges til privat skovrejsning

og giver muligheder for motion

Strategi

hænger sammen med det rekrea-

Vi forventer, at fremtidens klima

(Vejle-modellen), vil der i Vejle

og rekreativt velvære lige udenfor

Vejle Kommune skal arbejde for at

tive netværk. For mange menne-

byder på mere regn. Mængden af

Kommune de kommende år blive

døren.

skabe en sammenhængende natur

sker betyder det en begrænsning i

nedbør på et år vil stige og regn-

rejst ca. 300 ha. ny skov. Skov

I det åbne land findes store natur-

med et mangfoldigt dyre- og plan-

muligheden for nærrekreative op-

hændelser med ekstremregn vil

gavner klimaet ved at lagre CO2.

rige landskabsstrøg som forbinder

teliv.

levelser og sundhed i dagligdagen.

stige i antal og styrke. Dette vil

vores vigtige naturområder. Vejle

Vi skal skabe landskabsværdier

Det er kommunens udfordring at

gøre landskabet mere vådt og

Vision

Ådal, Vejle Fjord og Store Vand-

af høj kvalitet, som rummer en

skabe effektive forbindelsesveje

belaste afledningen af vand via

I Vejle Kommune giver en sam-

skel er de store naturperler.

mangfoldighed af grønne oplevel-

mellem vores naturområder, som

dræn, grøfter og vandløb. Tilpas-

menhængende

selvbærende

Hærvejen og Omme Ådal m.fl. er

ser og friluftsmuligheder.

kan sikre naturens vekselvirkning

ning til den øgede nedbør kan ske

natur muligheder for grønne ople-

andre rekreative naturperler, hvor-

Naturen skal opleves tæt på, hvor

og robusthed overfor påvirkninger.

ved at forsinke afledningen af van-

velser og friluftsliv af høj kvalitet.

fra nye naturoplevelser i kommu-

du bor, hvor du arbejder og hvor

Samtidig er det en udfordring at

det lokalt i det åbne land.

I byerne danner naturlige grønne

nens mindre rekreative og natur-

du færdes i din fritid.

gøre naturen tilgængelig for alle -

Som følge af den fleksible skov-

kiler

rige egne udvikles.

Naturen skal være tilgængelig for

også de fysisk eller psykisk svage.

rejsningsmodel,

grundlag for attraktiv bosætning

44

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

hvor

arealer

og

og

bynære

naturområder

alle med de nødvendige faciliteter.


Grøn PULS - Oplevelses- og naturnetværket De vigtigste naturområder i Vejle Kommune

Udviklingsområde Vest -

Sammenhængende natur - naturens hovedveje

Omme Å m.fl. Natur og rekreation, tilgængelig-

Vejles grønne landskaber

hed, stier, støttepunker.

Udviklingsområder for natur og rekreation

Natur, rekreation og genopret-

Store

ning

Vandskel

Hærvejen Turisme, friluftsliv

ket” i lokale retningslinjer og arealudpegninger med fokus på tre emner: Lokale retningslinjer for integrering af byudvikling og naturområder med vægt på adgang og rekreativ anvendelse under hensyn til eksisterende natur. - Det sammenhængende naturnetværk Udpegning af forbindelseslinjer og ny natur, som giver sammenhæng i isolerede naturområder og Natura 2000 områder. - Den rekreative struktur Udpege rekreative områder for friluftsliv og rekreativ brug

Bakkelandet Hærvejen

Vejle Ådal

• Fortsætte Vejle-modellen med fleksibel skovrejsning og priorite-

Natur, rekreation og genopret-

re områder, der kan bidrage til bynær natur, grundvandsbeskyt-

ning

telse og til at skabe større sammenhængende skovområder.

Vejle Fjord Rekreation, søsport, friluftsliv Vejle Fjord Vejle Ådal

• Udmønte strategien ”Grøn PULS - Oplevelses- og naturnetvær-

- Det bynære landskab Store Vandskel

Omme Ådal

I revision af kommuneplanen vil vi

Andre indsatser • Forbedre den naturlige tilstand i vandløb og skabe flere naturområder i form af vådområder, enge, moser ol., der i højere

Udviklingsområde Syd Natur, friluftsliv, tilgængelighed

grad kan rumme de større nedbørshændelser og dermed skabe flere attraktive og rekreative naturområder. • Sikre tilgængelighed til de grønne områder bl.a. i form af cykel-

Udviklingsområde Syd

ruter, skiltning, formidling og andre faciliteter, som toiletter og Kortet viser hovedområderne for den ønskede udvikling af oplevelses- og naturnetværket.

borde-bænke. • Basere udmøntningen på frivillige aftaler og ikke forhindre landbrugsdrift på arealerne.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

45


Grøn PULS - LANDBRUG Byudviklingsinteresser Byudvikling på sigt Landbrugsområder domineret af:

På kortet ses den dominerende husdyrproduktionsform i kommunen sammenholdt med byudviklingsinteresserne.

- kvægbrug - svin - skov, natur og planteavl - blandet svin og kvæg

Er dette et af Vejle Kommunes særligt værdifulde landbrugsområder?

De generelle udviklingstendenser i landbruget går

Redegørelse

mod en polarisering af ejendomsstørrelser med flere

Af

små og flere store. 34% af jordbrugsarealet udnyttes

areal på 105.870 ha udgør land-

af planteavlsbedrifter, 32% af svineavlsbedrifter og 29% af kvægavlsbedrifter.

Vejle

Kommunes

samlede

KVÆG SVIN

brugsarealerne 77.600 ha. Der er 3.500 landbrugsejendomme, og den gennemsnitlige ejendomsstørrelse er 22 ha. Der er 5% af kommunens landbrugsejendomme, som er over

KVÆG

SKOV OG NATUR OG PLANTEAVL

70 ha. Disse 5% ejer 21% af landbrugsarealet. 38% er på 2-10 ha. 38% er på 10-30 ha. 19% er på 30-70 ha.

46

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

BL. SVIN / KVÆG


Grøn PULS - LANDBRUG

Polariseringen skaber flere små dyrebrug

Byg

Kvægdriften udgør 42% af dyreproduktionen

Der er flest små landbrugsbe-

af husdyrbrug over 250 DE er

Nu foreligger nyt datagrundlag fra

Udfordringer

rigt skal varetage. De store pro-

drifter i postdistrikt Bredsten, og

5%. I kommunen er der en ret

Statsforvaltningen, som gør det

Udviklingen i landbrugsstrukturen

duktionslandbrug stiller krav til

landbrugsejendomme på 30 -70

høj andel økologiske bedrifter på

muligt at begynde en planlægning

går generelt mod større bedrifter,

planlægningen,

ha er mest udbredt i kommunens

83 stk.

i dialog med landbruget.

større staldanlæg og større mar-

omkring fremtidige investerings-

Efter vedtagelse af Husdyrloven

ker. Hvor denne udvikling ikke kan

muligheder optimeres.

vestlige del.

sikkerheden

Der er tre landbrugsejendomme,

Hvad har vi gjort?

i 2007 har Vejle Kommune givet

finde sted – typisk omkring vores

Landbrugets ønsker om fortsat at

som er mellem 200-400 ha, men

I kommuneplanen findes en ret-

miljøgodkendelse til 98 husdyr-

byområder eller natur- og miljø-

udvide produktionerne vil i nogle

ingen over 400 ha.

ningslinje for områder til jord-

brug og ca. 24 % af landbrugs-

følsomme områder, går tendensen

områder give konflikter i forhold

Der er intensiv husdyrproduktion

brugsmæssig anvendelse. Den er

arealet i kommunen er omfattet af

mod mindre jordbrug på hobbyba-

til

med 57.500 dyreenheder (DE),

dog af meget generel karakter.

miljøgodkendelser efter Husdyrlo-

sis, deltidsbrug mv. Sådan ser det

sker, samt i natur- og miljøføl-

fordelt på 52% svin og 42%

Der har ikke tidligere været foreta-

ven.

også ud i Vejle Kommune.

somme områder, hvor der er brug

kvæg.

get en egentlig landbrugsplanlæg-

Det giver nogle udfordringer til

for særlige indsatser bl.a. i forbin-

Der er 750 bedrifter med hus-

ning, da de nødvendige tekniske

planlægningen i forhold til de in-

delse med vand og naturplanerne.

dyr på i alt 47.000 ha. Andelen

data ikke har været til rådighed.

teresser, som kommunen i øv-

Større staldanlæg giver også nogle

kommunens

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

byudviklingsøn-

VEJLE k o m m u n e

·

47


Grøn PULS - LANDBRUG

Der malkes flere gange om dagen

Husdyrproduktionen med svin udgør 52%

Landbrugsarealerne udgør ca 73% af Vejle Kommunes arealer

planlægningsmæssige

udfordrin-

I Vejle Kommune er der i dag få

opstår i forbindelse med udviklin-

vil samtidig reducere behovet

Vision

ger med hensyn til lokalisering

landbrug, der er energileverandø-

gen i det åbne land.

for tilført energi fra f. eks. fossilt

I Vejle Kommune har landbruget

i forhold til naboer, natur, infra-

rer, når der ses bort fra vindmølle-

brændsel.

mulighed for en bæredygtig er-

struktur og landskab.

produceret el. Der er enkelte, som

Klimahensyn

Undersøgelser har vist, at etable-

hvervsudvikling på et solidt øko-

Bynære landbrug kan påvirke ud-

leverer gylle til biogasanlæg uden

Ca. 18 % af den samlede driv-

ring af vådområder også er med

nomisk grundlag.

viklingsmuligheder for byerne og

for kommunen. Biomasse i form af

husgasudledning i Vejle Kommu-

til at reducere udslippet på flere

Landbruget deltager aktivt i at løse

de rekreative og friluftsmæssige

halm og flis benyttes kun ganske

ne stammer fra landbruget, pri-

måder, bl.a. ved at dæmme op

udfordringerne inden for klima,

muligheder

for nettoomsætningen af orga-

energiforsyning og miljø.

bybefolkningen.

få steder i kraftvarmeanlæggene i

mært fra udledning af metan fra

Udviklingen i landbrugsstrukturen

for

kommunen og leverancerne kom-

husdyr,

gødningshåndteringen

nisk materiale, og ved at ændre

Landbrugets udvikling sker på et

på omsætningen af kvælstofgød-

bæredygtigt grundlag og forøger

kan også medføre flere overflødige

mer udefra.

og fra omsætningen af kvælstof-

landbrugsbygninger og forfaldne

Vejle Kommunes åbne og dialog-

gødning i markerne.

ningen. Samtidig kan vådom-

natur- og miljøkvaliteten til gavn

bygninger i landsbyer.

prægede samarbejde med land-

Landbrugets udslip af drivhus-

råder fungere som reservoirer i

for borgerne i Vejle Kommune.

Landbruget er en vigtig fremti-

bruget er et værdifuldt grundlag

gasser kan reduceres ved bl.a. at

forbindelse med de hyppigere og

dig aktør som energileverandør.

for at løse de udfordringer, som

anvende gyllen til biogas. Dette

kraftigere nedbørshændelser.

48

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune


Grøn PULs - LANDBRUG I revision af kommuneplanen vil vi • I samarbejde med Trekantområdet udpege muligheder for placering af biogasanlæg. • I samarbejde med Trekantområdet og i dialog med landbruget udpege særligt værdifulde landbrugsområder og udarbejde retningslinjer for placering af store landbrugsbyggerier.

Andre indsatser • Arbejde for grundlaget for etableringen af biogasanlæg. • Fremme ekstensiveringen af ånære arealer indenfor de givne rammer.

Høsten skal i hus

Store staldanlæg fylder i landskabet

• Fremme energieffektivisering i landbrugssektoren. • Understøtte landbruget i at indrette driften, så den bidrager til fremtidens energiproduktion.

Strategi

for landbrugserhvervet, der kan

Landbruget skal bidrage til den

understøtte

økonomiske vækst i Vejle Kom-

i at være mere robust, fleksibelt

mune.

og konkurrencedygtigt over for

Landbruget skal indgå i fremti-

samfundsmæssige ændringer.

dens klimaplanlægning, energi-

landbrugserhvervet

• Undersøge hvilke ændringer udviklingen i landbrugsstrukturen giver i arealanvendelsen i de bynære områder og i de natur- og miljøfølsomme områder. • Arbejde for at løse problematikken med de overflødiggjorte landbrugsbygninger og andre tomme/faldefærdige bygninger i landdistrikterne.

produktion og en fortsat forbedring af natur- og vandmiljø. Landbruget skal være en aktiv ressource for lokalsamfundene. Den fremtidige planlægning og udpegning

for

særligt

værdi-

fulde landbrugsområder skal bidrage til at sikre nogle rammer

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

49


Grøn PULS - LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER

Helhedsplanlægning involverer

Mange ønsker nærhed til naturen

Farre set fra oven

Der bor ca. 20.000 indbyggere i lokalbyerne, hvilket

Redegørelse

byer. I lokalbyer, landsbyer og det

Ødsted

svarer til ca. 18,5% af Vejle Kommunes indbyggere. I

I landdistrikterne er der lokalbyer,

åbne land bor der tilsammen ca.

programmerne omhandler udvik-

de små landsbyer og i det åbne land bor der ca. 22.300

landsbyer og enkeltliggende ejen-

40 % af Vejle Kommunes indbyg-

lingsplaner for forbedring af lands-

domme i det åbne land. Lokalby-

gere.

byerne.

indbyggere, hvilket er ca. 21% af Vejle Kommunes indbyggere. Det vil sige, at ca. 40% af Vejle Kommunes borgere bor i det åbne land.

erne er byzonebyer med en vis

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

Bredsten.

Landsby-

For de små landsbyer er der udar-

offentlig og privat service for et

Hvad har vi gjort?

bejdet et oplæg til temaplan, der

lokalt opland og mulighed for bo-

Vi har i samarbejde med lokale

blandt andet peger på hvilke byg-

ligudbygning.

kræfter

landsbypro-

ninger, der er af særlig bevarings-

grammer for Givskud, Thyregod,

værdi og med fordel kan indrettes

hvor der typisk ikke er service og

Ny

til nye formål. Temaplanen skal

hvor der kun kan ske enkelte byg-

Randbøldal og Smidstrup.

give et godt og klart grundlag for

gerier som huludfyldning i den ek-

Vi forventer, at der i løbet af 2012

at behandle landzonesager inden-

sisterende bebyggelse.

vil blive udarbejdet landsbypro-

for landsbyafgrænsningerne.

Der er 19 lokalbyer og 45 lands-

grammer

Landsbyerne

50

og

er

landzonebyer,

udarbejdet

Nørup,

Gadbjerg,

for

Vandel,

Ågård-Gravens,


Grøn PULS - LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER Centerbyer

Thyregod

Lokalbyer Landsbyer Vonge

Give Givskud

Gadbjerg

Jelling

Nye formål i gamle bygninger

Sammen kan man mere - sportsfiskerne lægger gydegrus i vandløb Vandel

Udfordringer

alternative bosteder til byerne.

Nørup

Bredsten Skibet

deres oprindelige formål såsom

Landdistrikterne i Vejle Kommune

De mindre landsbyer i Vejle Kom-

mejerier, butikker, skoler og sta-

har fortsat levende og velfunge-

mune er forskellige med hensyn

tioner.

rende lokalsamfund, hvor lokale

til beliggenhed og udseende, men

kræfter er aktive med at skabe so-

har en række fælles kvaliteter og

Klimahensyn

ciale netværk, der løfter en række

udfordringer.

Det åbne land og landdistrikter

opgaver lokalt, lige fra foreningsliv

Kvaliteten knytter sig til nærheden

rummer muligheder for at fore-

Grejs

Vejle

Jerlev Ødsted

Bredal

Ny Højen

Andkær Brejning

Børkop

Skærup

Egtved

Gårslev

Smidstrup ÅgårdGravens

og byfester til byudvikling, iværk-

til naturen og smukke landskaber,

bygge og tage hensyn til klima-

sætteri, etablering af natur og sti-

men også til lokale byggeskikke og

foranstaltningerne. Ved at skabe

andre produktionsanlæg, produk-

Desuden kan denne form for hel-

er og børneaktiviteter. Alt sammen

kulturmiljøer.

synergi mellem landbrug, øvrige

tion af halm, biogas m.m. Disse

hedsorienteret planlægning give

initiativer, der forøger værdien af

Udfordringerne handler især om,

erhverv og lokalsamfund kan vi

ressourcer kan skabe udvikling i

lokalområdet flere kvaliteter i form

landsbyerne som levesteder.

hvordan man finder en langsigtet

få bragt de ressourcer i spil, som

vore landdistrikter med klimaven-

af

Landsbyerne har pladsen og nær-

anvendelse for de mange bygnin-

er til stede i lokalområdet i form

lige løsninger og en lavere CO2-

smukkere landskaber og flere bo-

heden, som gør dem til attraktive

ger, som ikke længere bruges til

af overskudsvarme fra stalde og

udledning.

og arbejdsmuligheder.

flere

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

rekreative

·

muligheder,

VEJLE k o m m u n e

·

51


Grøn PULS - LANDSBYER OG LANDDISTRIKTER I revision af kommuneplanen vil vi • Fastlægge rammer for, at lokalbyerne fortsat kan udbygges med boliger og lokale erhverv i samspil med det omgivende jordbrugserhverv. • Udarbejde retningslinjer og rammer for at fastholde kvaliteterne i kulturmiljøer og lokale byggeskikke i de små landsbyer og tilskynde til renovering og genanvendelse af bestående bebyggelse. • Ajourføre vindmølleområderne under hensyn til temaplanen for vindmøller.

Randbøldal

Andre indsatser • Udarbejde et modelprojekt ved hjælp af EU-midler for en

Vejle Kommune vil gennem vind-

Vision

med attraktive bomuligheder i na-

helhedsorienteret planlægning i det åbne land med fokus

mølleplanlægning bidrage så godt

Vejle Kommune skaber sammen-

turskønne omgivelser.

på lokale energiløsninger.

som muligt til den samlede klima-

hæng mellem land og by. Vejle

Der er muligheder for iværksæt-

indsats i Danmark.

Kommune har stærke og levende

tere og erhverv, der producerer

Vindmølleproduceret el er CO2-

lokalsamfund, der udstråler stolt-

smag og oplevelser og erhverv,

neutral energi og med en ajour-

hed og livskvalitet. Lokalsamfund

der engagerer sig lokalt.

ført

giver

på landet er lokale netværk, som

Der er nærvær og fællesskab bå-

mulighed for store vindmøller, får

skaber drømme for fremtiden og

ret frem af godt naboskab og et

rieret og attraktiv boligsammen-

Kulturmiljøværdierne skal bevares

vi mulighed for at producere den

omsætter dem til handling i sam-

sprudlende foreningsliv.

sætning og gode fællesanlæg.

og kvaliteten højnes.

nødvendige strøm til tusindvis af

arbejde med kommunen.

Der skal være mulighed for at for-

Der skal være mulighed for at ud-

husstande og virksomheder.

Der er let adgang til spændende

Strategi

bedre de fysiske rammer og even-

vikle arbejdspladser på landet ved

naturoplevelser for alle.

Det gode liv i landdistrikterne skal

tuel udbygning i harmoni med lo-

at styrke nye små og mellemstore

Udviklingen af lokalsamfund sker

understøttes og udvikles.

kalområdets særlige karakter og

virksomheder.

på et bæredygtigt grundlag og

Lokalsamfundene skal have en va-

landskab.

52

vindmølleplan,

·

som

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune

• Støtte op om projekter baseret på vedvarende energi til lokal forsyning • Arbejde for at adgangen til naturen styrkes.


AGENDA 21 Redegørelse

lokalt, regionalt, nationalt og in-

Agenda 21 forstås over hele

ternationalt sigte. Økolariet drives

jorden som vores fælles bæredyg-

i et samarbejde mellem kommune

tige mål for det 21. århundrede.

og forsyningsselskaberne. Økola-

Begrebet stammer fra Rio-kon-

riet er af Undervisningsministeriet

ferencen i Brasilien i 1992. Siden

udvalgt som videnspædagogisk

har lande, regioner og kommuner

aktivitetscenter, og Økolariet er

over hele verden arbejdet på

udpeget som regionalt center for

at ændre tankegang, vaner og

undervisning i natur, teknik og

adfærd for at imødegå klimafor-

sundhed.

andringer og styrke sundhed, demokrati og økonomi.

I det tilhørende Bylaboratorium udstiller vi nye byudviklingspla-

Økolariet i Vejle

I Vejle Kommune har vi valgt at

ner og projekter, som giver et

arbejde dynamisk med Agenda

billede af kommunens udvikling.

21. Derfor indgår Agenda 21 som

Bylaboratoriet er rammen om

Vejle Kommunes Agenda 21

Klimaforandringer

nimere

en fast bestanddel i vores strate-

dialog med borgerne om konkrete

mål

I de kommende år vil vi sætte

ved også, at vi har et ansvar for at

giarbejde.

byudviklingsprojekter og om kom-

• Mindskelse af miljøbelastningen.

særligt fokus på Vejle Kommunes

tilpasse kommunen de klimaforan-

munens planer og politikker.

• Fremme af en bæredygtig byud-

bidrag til de menneskeskabte kli-

dringer, der kommer. Vores mål er,

maforandringer. Derfor vil vi i et

at forandringerne i klimaet bliver

bredt samarbejde med borgere

til størst mulig glæde og mindst

og erhvervsliv arbejde for at sikre

mulig gene for borgere, erhvervs-

kommunen en bæredygtig sam-

liv og kommunen selv.

fundsvækst med en stadig mindre

Klimaindsatsen består af to hoved-

miljøbelastning.

områder:

Information og motivation er en

vikling. • Fremme af biologisk mangfol-

klimaforandringerne.

Vi

vigtig del af Vejle Kommunes

For at understøtte behovet for

Agenda 21-arbejde. Til det formål

innovation og bæredygtig vækst

har vi bygget Økolariet. Økolariet

har vi de seneste 3 år udviklet

er et viden- og oplevelsescen-

betydende netværkssamarbejder

ter til fremme af bæredygtige

og projekter, som har til formål at

beslutninger og livskvalitet i

udvikle og understøtte bæredygti-

samfundet – herunder i hjemmet,

ge løsninger og udvikle interessen

Klimavision og -strategi

fra brugen af fossile brændsler

på arbejdspladsen og på politisk

for naturvidenskab og bæredygtig

I Vejle Kommune ved vi, at vi har

og udledning af metan og andre

plan. Økolariets arbejde har både

vækst.

et ansvar for at bidrage til at mi-

drivhusgasser skal mindskes dra-

dighed. • Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet. • Fremme af helhedsorienterede

Reduktion: Udledningen af CO2

beslutninger.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

53


AGENDA 21 - PEJLEMÆRKER I VEJLE KOMMUNE

Banegård og busstation er samlet i Vejle midtby

Agenda 21 handler om, hvilke fodaftryk vi sætter

Grønne nærområder skaber lyst til at røre sig

matisk for at begrænse fremtidige

ceret CO2 udledningen med 10 %.

gøre en forskel på sigt, vil vi al-

de sunde valg til de lette valg. Vi

bud, hvor specielt børn og unge

klimaforandringer.

Vi kalder det 10 i 13.

lerede nu tænke klima i ”børne-

vil være en sund kommune, hvor

færdes vigtigt. I Vejle er livsglæde

Tilpasning: Samtidig er det nød-

Ved ikke at binde os til redukti-

højde”.

det er oplagt at gå, at cykle og at

en del af folkesundheden. Har man

vendigt at tilpasse sig de eksi-

onsmål med lang tidshorisont er

dyrke motion. Dette styrker vores

livsglæde og livsmod, så har man

sterende og kommende klimafor-

vi fleksible og kan løbende tilpasse

Sundhed

sundhed samtidig med at vi tager

også mere overskud til at leve et

andringer, som den nuværende

os nye reduktionsmål. Vi kan så-

Der er gennem de sidste år kom-

hensyn til miljøet. Det skal være

sundt liv.

udledning af drivhusgasser med-

ledes tage højde for udviklingen

met øget opmærksom på udvik-

let at finde grønne områder, hvor

fører.

i samfundet og evt. ændrede in-

ling af sundheden, og der skal i

vi kan være fysisk aktive, og hvor

Ressourceforbrug

Med udgangspunkt i reduktionspo-

ternationale og nationale krav til

de kommende år fortsat arbejdes

vi også kan hvile og rekreere os.

Via en reduktion af anvendelsen af

tentialer, den nuværende miljø- og

målsætninger, som kan have ind-

på tværs i kommunen med indsat-

Kostvaner har stor betydning for

fossil energi og en øget anvendelse

klimaindsats og nationale målsæt-

flydelse på de kommunale mål-

ser, der fremmer folkesundheden.

folkesundheden og for den enkel-

af vedvarende energi, vil vi søge at

ninger er vores mål, at Vejle Kom-

sætninger.

Sundhed skal være en naturlig

tes trivsel. Derfor er tilgængelig-

minimere forurening fra ressour-

mune som geografisk enhed med

Vi ved, at adfærdsændringer er

del af vores moderne bæredyg-

hed til sund mad på kommunens

ceforbrug til trafik, produktion,

udgangen af 2013 skal have redu-

en længerevarende proces. For at

tige kommune. I Vejle vil vi gøre

institutioner og andre borgertil-

byggeri og privat husholdning og

54

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune


AGENDA 21 - PEJLEMÆRKER I VEJLE KOMMUNE satse på virksomheder med rene-

projekter. For det andet realiserer

børn og unges talent og interesse

Byernes udvikling

Bylaboratoriet i Økolariet består

re teknologi. Vi arbejder løbende

kommunen en række specifikke

for naturvidenskab og teknologi.

Vi arbejder målrettet med ud-

af udstillings- og workshoploka-

på at energioptimere kommunale

indsatser for Bilag IV-arterne. Bi-

Økolariet i Vejle er omdrejnings-

viklingen

sammenhængende

ler, der sikrer debat og løbende

bygninger og gennemfører i disse

lag IV-arterne er særligt truede

punkt for formidling af initiativer

grønne planer. I Vejle by skal der

information til borgerne om kom-

år en energimærkning af bygnin-

dyre- og plante arter, som Dan-

for en bæredygtig udvikling i Vejle

skabes bedre sammenhæng mel-

munens visioner, planer og større

ger, med henblik på at iværksætte

mark er forpligtet til at beskytte.

Kommune.

lem byen og de omkringliggende

byggeprojekter. Her sættes der

initiativer, der reducerer energi-

Vejle Kommune deltager blandet

naturområder ved at gøre fjorden

fokus på udviklingen af spæn-

forbruget.

andet i et EU-life projekt, der har

Netværk, videnceller og

og åerne mere synlige i byen. Sti-

dende og bæredygtig arkitektur i

og dialog vil vi fremme miljøvenlig

fokus på den truede løgfrø.

videncentre

forbindelser skal binde parker og

Vejle Kommune, og her inviteres

adfærd hos virksomheder og den

Udover padderne nyder også de

Vi vil skabe en kultur for samar-

de grønne og rekreative åndehul-

borgerne til at komme med idéer

enkelte borger.

hulrugende fugle, såsom perleugle

bejde mellem offentlige og private

ler bedre sammen. I centerbyerne

til udviklingen af byernes rum. Vi

og vendehals samt flere orkide-ar-

kræfter. Hver især og i samarbej-

og landsbyerne skal det grønne

laver workshops, byture og viser

Biologisk mangfoldighed

ter og Vejle Kommunes ansvarsart

de vil vi arbejde med bæredygtig

islæt og nærheden til naturen

gerne rundt i udstillingen, hvor du

Vejle Kommune har tilsluttet sig

rød glente, særlig opmærksomhed

vækst og udvikling. Dette arbejde

styrkes med friluftsmuligheder og

kan se modeller, film og plancher

den internationale miljøkontrakt

i kommunens arbejde.

vil udmøntes i bl.a. en klimastrate-

rekreative stiforbindelser i og om-

af kommunens projekter og visio-

”Countdown 2010” omhandlende

For det tredje tilrettelægges den

gi og en grøn erhvervsudviklings-

kring byerne.

ner.

biologisk mangfoldighed. Hermed

generelle naturpleje, så biodiver-

strategi. Her kan mere konkret

Bolig- og erhvervsområderne skal

har Vejle Kommune forpligtet sig

siteten opnår bedst mulige vilkår.

nævnes Vejle Kommunes engage-

udvikles stadig mere miljørigtigt

Grøn og Bæredygtig ind-

til at understøtte FN’s 2010 mål

Det er eksempelvis i forbindelse

ment i det private projekt Green

ved at bruge bæredygtige løsnin-

købspolitik

om at bremse tabet af biologisk

med afgræsning af de lysåbne bio-

Innovation house og Green innova-

ger, der minimerer lokalområdets

Vejle Kommune arbejder løbende

mangfoldighed – et mål der senere

toper (heder, overdrev og enge),

tion Park, som er planlagt placeret

forbrug af ressourcer, belastning

på at nedbringe ressourceforbru-

har fået ny frist frem til 2020.

kommunens indsats indenfor Na-

i Vejle Nord. Eller Vejle Kommunes

af miljøet og de grønne områder.

ge,

Indsatsen i Vejle Kommune for at

tura 2000 samt i forbindelse med

positive engagement i udviklingen

Der arbejdes bl.a. med fortætning,

og forbedre arbejdsmiljøet. Vejle

bevare den biologiske mangfol-

pleje af vores fredede områder.

af Vandel Vindmøllepark og i fæl-

genanvendelse og byomdannelse

Kommune

Gennem

information

dighed er koncentreret indenfor

af

minimere

miljøpåvirkninger

ønsker

i

forbindelse

les private biogasanlæg, som også

for at spare på Vejles værdifulde

med udbud og indkøb at være en

tre hovedområder: For det før-

Innovation

tænkes at indeholde gasudnyttel-

arealressourcer. En fastholdelse af

foregangskommune med hensyn

ste indarbejdes relevante tiltag

Vi vil understøtte innovative, bæ-

se af organisk affald.

stationsnærhedsprincippet er lige-

til bæredygtighed og miljøkrav.

til fremme af biodiversitet i alle

redygtige ideer og projekter, og

ledes med til at minimere forure-

kommunens naturgenopretnings-

vi vil have fokus på udviklingen af

ningen fra transport.

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

55


Fælles planlægning i Trekantområdet siden sidste kommuneplan

Foto: Vindmøllesekretariatet

Fredericia

Den gældende planstrategi blev ved-

den grundige gennemgang af især

delse med lokalplaner. Se redegørelse

Arbejdet blev afsluttet med rappor-

taget i efteråret 2007 og lagde op til

retningslinjer, bymønster og arealud-

for den enkelte kommune.

ten ”Anbefalinger om byudvikling og

en helt ny kommuneplan for de 19

læg, som foregik med Kommuneplan

Trekantområdet deltager sammen

infrastruktur i den østjyske storby-

kommuner, der blev samlet til kom-

2009-2021, er der alene behov for en

med otte andre kommuner i projek-

region”.

munerne Billund, Fredericia, Kolding,

delvis revision.

tet ”Innovativ Plankultur”. Projektet

Andre statslige initiativer, som plan-

Middelfart, Vejen og Vejle og som ud-

Fire kommuner har udarbejdet eller

udarbejdes i samarbejde med Dansk

lægningen skal tage hensyn til er

gør Trekantområdet.

er i gang med at udarbejde kommu-

Byplanlaboratorium, Real Dania,

Grøn Vækst, Grøn transport, Plads

neplantillæg for opstilling af store

Strategisk Forskningsråd og Bascon.

til flere vindmøller, Danmark i balance

I december 2009 blev Kommuneplan

vindmøller. Dette er sket i en tvær-

Trekantområdets del af projektet går

i en global verden og Landsplanre-

2009-2021 endeligt vedtaget. Den

gående dialog, og det samme gælder

på at skabe politisk og administrativt

degørelse 2010. Der blev endvidere

danner det politiske og administra-

for det igangværende arbejde med

ejerskab til den fælles del af kom-

vedtaget en ændring af planloven

tive plangrundlag for den fremtidige

placering af store biogasanlæg.

muneplanen.

(udkantsregler mm.), som trådte i

udvikling i Trekantområdet. Kom-

Kommunerne har hver især haft be-

Trekantområdet indgik i samarbejdet

kraft den 1.9.2011.

muneplanen har således kun været

hov for at udarbejde mindre omfat-

med staten og de øvrige kommuner

gældende i knap et par år, og med

tende kommuneplantillæg i forbin-

om projekt Byudvikling i Østjylland.

56

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

Trekantområdet


Planlægning i vejle kommune siden sidste kommune­plan Oversigt over godkendte lokalplaner efter Kommuneplan 2009-2021 Lokalplan nr. Område

Lokalplan nr. Område

1026 Erhvervsområde ved runddelen i Øster Starup

1096

Boligområde ved Krogsgårdsparken, Smidstrup

1042

Centerområder, Vindinggårdcenteret

1098

Boligområde ved Tirsbæk Bakker, etape 1,Vejle

1052

Boligområde , Bregnhoved, Give

1099 Offentligt område ved Postens Vej, Brejning

1067 Erhvervs- og boligejendom, Havnepladsen, Vejle

1100 Offentligt område ved Monumentområdet, Jelling

1068 Erhversvområde ved Ribevej og Tudvadvej, Egtved

1102 Offentligt område, Teknisk Skole,vest for Boulevarden, Vejle

1070 Erhvervsområde ved Jellingvej og Hover Kirkevej, Vejle

1103

Boligområde, Rønshovedvej, Vejle

1071

Centerområde, Nørremarkscenteret og Nørremarksskolen, Vejle

1105

Boligområde ved J.L.Warmingsvej, Brejning

1072

Boligområde ved Vinkelgårdsvej, Egtved

1106

Boligområde ved Tornager, Jelling

1073

Boligområde ved Juulsbjergvejog Hældagervej, Vejle

1108 Offentligt område, boliger og institutioner ml. Bethaniavej og Jernbanevej, Vejle

1075 Offentligt formål, sognehus, Gauerslund Kirke

1109

Boligområde ved Plantagevej, Jelling

1078

1111

Boligområde tæt lav ved Borgergade, Thyregod

Centerområde ved Nyboder, Børkop

1079 Erhvervsområde ved Sjællandsgade, Vejle

1112 Rekreativt område , Vingsted

1080

Boligområde øst for Mejslingvej, Jerlev

1113 Erhvervsområde ved Jens Ravns Vej og Fredericiavej, Vejle

1081

Bl. bolig og erhverv, Nørretorv, Dæmningen, Vejle

1114

Boligområde ved Ulvehavevej, Vejle

1083 Lystbådehavn, bolig og erhverv, Strandgade, Vejle Havn

1115

Boligområde ved Mølholm Landevej, Vejle

1084 Erhvervsområde ved Horsensvej (Burger King), Vejle

1116

Boligområde ved Steen Blichersvej, Bredsten

1085 Offentligt område ved Avlsgårdvej, Brejning

1118

Tekniske anlæg til gasforsyning m.v. ved Mosevej, Egtved

1086 Offentligt område, friskole, Vestermarksvej, Grejs

1121

Boligområde ml. Grejsbjergvej og Nørre Bygade, Grejs

1088

Offentligt område, udvidelse af værelsesfløj og restaurant, Vingsted Centret

1123 Offentligt område, menighedshus, ved Strandgade og jernbanen i Vejle

1089

Bolig- og erhvervsområder i Gadbjerg

1125 Erhvervsområde ved Ribevej i Ødsted

1091

Bolig- og erhvervsområde på Dæmningen, Vejle

1126 Offentligt område, boldbaner ved Nybovej , Ny Nørup

1094

Boligområde vest for Holtumvej, Grejs

1132 Offentligt område ved Vestre Engvej, Vejle

1095

Centerområde ved Flegmade, Vejle

1133 Erhvervsområde ved Dyrskuevej, Vejle

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

57


Planlægning i vejle kommune siden sidste kommune­plan Oversigt over godkendte kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009-2021

Tillæg nr. Område Ramme nr. 01

med helhedsplan for område nordvest for Grejs

13.B.7

Intet nr. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland

99.T.6

Intet nr.

400 KV højspændingsforbindelse Kaasø-Tjele Retningslinje

04 Thyregod 21.B.3 og 21.C.1 06 Boligområde ved Rønshovedvej, Mølholm-Vinding 1.2.B.9 07

Boligområde ved Mølholm Landevej, Mølholm-Vinding

1.2.B.8

08 Offentligt område og boliger, Jelling 3.B.42 09 Bolig og erhverv, Dæmningen, Vejle 1.1.C.30 11 Bolig- og erhvervsområder i Gadbjerg 10.B.8 12 Erhvervsområde ved Jens Ravns Vej og Fredericiavej

1.2.E.4

14 Rekreativt område, Vingsted 99.R.22 15 VVM for linjeføring af omfartsvej, Jelling Retningslinje 17 Lystbådehavnen med VVM, Vejle

1.1.E.2 og 1.1.O.25

19 Centerområde ved Flegmade, Vejle 1.1.C.31 20 Offentligt område, Teknisk skole, Vejle 1.1.O.18 21

Boligområde ml. Grejsbjergvej og Nørre Bygade, Grejs

13.B.4

22 Offentligt område ved Avlsgårdsvej, Brejning

9.B.17

25 Erhvervsområde ved Ribevej, Ødsted 24.E.4 26 Offentligt område ved Tørskindvej i Ny Nørup

17.O.1

27 Offentligt område ved Rødkildevej og erhvervsområde ved Baadekajen i Vejle

1.1.O.15 og 1.1.E.2

29 Vindmølleplan for Vejle Kommune Retningslinjer og 99.T.7, 99.T.8, 99.T.9, 99.T.10 og 22.E.2. 30 Skovrejsning i Vejle Kommune Retningslinjer

58

·

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

vejle kommune


Revision af Kommuneplan 2009 - 2021 Revisionsbeslutning for

Revisionsbeslutning for

Der kan lokalt være behov for re-

Emner for en delvis revision af

trekantområdet

vejle kommune

guleringer af arealudlæg og regu-

Vejle Kommunes del af plan-

Der vil ske en delvis revision af den

Delvis revision af kommune-

lering af arealfordelingen.

strategien

gældende Kommuneplan 2009-

planen for Vejle Kommune.

For det åbne land skal tankerne i

• Udpegning af områder, der kan

2021, Hovedstruktur og retnings-

Kommuneplan

der

afsnittet Grøn Puls - Strategi for

omdannes og fortættes i de ek-

linjer for Trekantområdet, med føl-

indeholder Hovedstruktur og ret-

det åbne land udmøntes i lokale

sisterende byområder.

gende emner:

ningslinjer for Trekantområdet og

retningslinjer til styrkelse af ople-

• Kvalitetstjek af bestemmelser i

Mål og rammer for Vejle Kommu-

velser og naturens sammenhænge

forhold til lokalplanlægning og

ne, danner en god basis for udvik-

og i en landbrugsplanlægning, der

administration i den forløbne pe-

lingen i Vejle Kommune.

varetager landbrugets fremtidige

riode.

∙ Udpegning af særligt værdifulde

På baggrund af nedgang i konjunk-

strukturændringer.

landbrugsområder, områder til

turerne er nybyggeriet og dermed

Kommunen skal fortsat arbejde for

store landbrugsbygninger og

behov for nye arealer ikke steget

stærke og levende lokalsamfund.

områder til biogasanlæg.

så meget som forventet.

∙ Principper for bæredygtig udvikling af byer og landdistrikter.

2009-2021,

• Ajourføring

af

rammer,

bl.a.

vindmølleområder. • Principper for klimatilpasning og klimaforebyggelse.

∙ Ajourføring og opdatering i for-

Selv med et opsving er der til-

• Udmønte strategien ”Grøn PULS

hold til statslige og regionale

strækkelig rummelighed i Kom-

- Oplevelses- og naturnetværket”

planer samt ændret lovgivning

muneplan 2009-2021 i de næste

i lokale retningslinjer og arealud-

fire år.

pegninger.

∙ Eventuel omrokering af arealudlæg i byer og mellem byer. ∙ Ajourføring af arealudpegninger,

Der er derfor ikke behov for udlæg af nye områder til byudvikling ved

• Indsatser for stærke og levende lokalsamfund.

retningslinjer og redegørelser og

denne revision.

• Revidere skovrejsningsområder.

evt. nye retningslinjer på bag-

Derimod er der behov for omdan-

• Tilpasning til statslige og regio-

grund af erfaringer fra admi-

nelse af eksisterende byområder

nale planer samt ny lovgivning.

Der er ikke udarbejdet en miljøvur-

nistrationen af kommuneplan

med henblik på at fremme en bæ-

• Placering af 3 udvalgsvarebutik-

dering i tilknytning til planstrate-

2009-2021.

redygtig byudvikling med fortæt-

ker over 2000 m i Vejle midtby

gien, da den ikke i sig selv giver

ning og omdannelse og hensyn til

og 1 udvalgsvarebutik over 2000

grundlag for at tillade byggeri, an-

klimaforandringerne.

m i Give midtby.

lægsarbejde m.v.

∙ Udpegning af badevandsområder.

2

2

Miljøvurdering

P l a n s t r at e g i 2 0 1 1

·

VEJLE k o m m u n e

·

59


Til offentligheden

Annoncering af afgørelse om Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Vejle Kommune.

Byrådet i Vejle Kommune har på møde den 25. april 2012 behandlet de bemærkninger, der kom i forbindelse med den offentlige høring af Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Vejle Kommune. Offentlighedsperioden foregik fra den 14. december 2011 til den 22. februar 2012. Der er ikke foretaget ændringer i strategien i forbindelse med behandlingen.

10. maj 2012

Side: 1/1

Planstrategien er byrådenes strategi for udviklingen og hvordan kommuneplanen skal revideres. Det er besluttet, at der skal ske en delvis revision af Kommuneplan 2009-2021.

Kontaktperson: Marianne Bjerre Lokaltlf.: 76 81 22 46

Revisionen af kommuneplanen har fokus på at skabe bæredygtighed i byen og på landet. Det handler om at øge tætheden og kvaliteten af de eksisterende byområder frem for at udlægge nye arealer for at økonomisere ned arealer og udnytte den eksisterende infrastruktur og service. Der skal laves en planlægning for udvikling og fremtidssikring af landbruget, så der sikres et samspil mellem landbrugsproduktion, energi produktion, naturgenopretning og miljøforbedringer samt indpasning i landskabet. Den lokale del af planstrategien har også fokus på de indsatser, som kan understøtte en bæredygtig udvikling af byerne og det åbne land. Desuden er der fokus på at udmønte strategien for Oplevelses-og Naturnetværket i lokale retningslinjer og arealudpegninger, herunder områder til skovrejsning. Der vil også ske et kvalitetstjek af rammerne for lokalplanlægning og administration samt udpegning af områder til 4 store udvalgsvarebutikker større end 2000 m2 fordelt med 3 i Vejle Midtby og 1 i Give Midtby. Den vedtagne plan kan ses på PlansystemDK og på Vejle Kommunes hjemmeside: www.vejle.dk/kommuneplan

Teknik og Miljø · Kommuneplan og Udvikling Kirketorvet 22 · 7100 Vejle · Tlf.: 76 81 00 00 teknikogmiljo@vejle.dk

E-post: marbj@vejle.dk

Profile for Vejle Kommune - Teknik & Miljø

Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Vejle Kommune  

Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Vejle Kommune

Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Vejle Kommune  

Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Vejle Kommune

Advertisement