VEGA Magasin #7

Page 69

GOLDEN DAYS FESTIVAL 2012 Golden Days præsenterer hvert år en historisk festival, hvis formål er at vække den brede interesse for byens historie hos københavnere - og alle andre. Festivalens profil spænder fra det folkelige til finkultur, og ambitionen er at tilbyde nuanceret og nyskabende historieformidling for alle.

DET HANDLER OM 50'ERNE 1950'erne dukker for tiden op i både film, tv-serier, mode og design. Det er et årti, der drager os med sin dobbelthed; på én gang traditionelt og moderne - og mange ser perioden som glitrende og eksotisk med klassiske kønsroller, præ-moderne karriereliv og glamour. Dog husker mange øjenvidner mest 50'erne for kold krig, stram seksualmoral og benhårde sparetider. For dem var perioden en ventetid i skyggen af krigen, som lå lige før frigjorthed, fjernsyn og forbrug skyllede ind over Danmark i 1960’erne. Til Golden Days 2012 kan man blive meget klogere på den spændende tidsperiode, og til “Folkets Fest” den 8. september i VEGA har man endda mulighed for at opleve årtiet på egen krop. Læs mere om festivalen på: Goldendays.dk/festival


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.