Page 1

Vedvarende Energi & Miljø december · Januar · 6/2011

FOKuS:

Forbrugerne, kommunen og alle de andre ◗ 4 milepæl for solceller på bornholm ◗ 22 Grøn benzin fra mali? ◗ 16 Styring af adfærd – adfærd der styrer

”Folk fik lov til at gå uden slips på arbejde, en ellers uhørt mangel på pli i Japan.” Søren Hermansen, Samsø Energiakademi om situationen efter Fukushima.


INDHOLD

Dette nummer har fokus på ”Forbrugeren, kommunen og alle de andre,” altså agenterne for indførelse af vedvarende energi. Fokus er samlet af Børge Guldbrandt Andersen og Hans Pedersen. 3 Leder

Side 30

Side 22

Side 20

Side 5

medbygger på sit 413 kvm store familiehus ved Treldenæs nord for Fredericia.

12 Kold teknik til varm energiudfordring

Danmark er helt i front, når det gælder udvikling af køleanlæg – takket være aktører som Danfoss, Arla, Danish Crown, JCI, Hadsten Håndværkerskole, Teknologisk Institut med flere.

tidigt, og hvis taget så også vender mod syd, så er det jo helt oplagt”, fortæller Per Sloth fra Skinnerup Tømrer og Snedker.

20 En glad vindmølleejer gjorde kommunen meget klogere

Da Max for et år siden ville opsætte en vindmølle, kontaktede han Nordfyns kommune, der blev sat på noget af en prøve.

22 Grøn benzin fra Mali?

Biobrændsler kan have store omkostninger for natur og mennesker i de områder, hvor de bliver produceret. Én løsning kan være at certificere, som vi kender det fra FSC-træ.

14 Kontorhus med grønne aftaler 4 Solceller på Bornholm passerer første milepæl

”Bornholmerne har fra begyndelsen vist stor interesse for den miljørigtige strøm, og vi har nu nået målet med 1000 kilowatt,” siger Majken Mattesen fra energiselskabet Østkraft.

5 Japan efter Fukushima

Den japanske regering anbefalede japanerne at gå på arbejde uden slips! Dette og andre tiltag har ført til, at 20% af energiforbruget er sparet væk. Tidligere stod atomkraft for 15% af energiproduktionen.

8 Og vinderen er – os alle sammen

”Så kom regeringens energiudspil. Det skal ses som et værn mod prisen på de fossile brændsler, hvis vi ikke handler nu,” siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.

10 Energirigtig luksus til lavpris For Henrik Rødtnes faldt valget på flamingoklodser og beton, da han blev

Vedvarende Energi & Miljø Forside: Agenterne, der skal indføre de vedvarende energikilder er: Organisationerne, forskerne, firmaerne, forbrugerne, kommunerne, lobbyisterne, ildsjælene og alle de andre. udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

”Hvis brugerne af vores bygninger så bare lader lyset brænde, ventilationsanlægget buldre og kaffemaskinen summe, vil selve byggeriets grønne potentiale jo slet ikke blive udnyttet. Det er derfor, vi har introduceret Green Lease,” siger Nikolaj Hertel, der er direktør i NCC Property Development A/S.

24 KORTNYT 28 Sustainia

Hvem vil ikke gerne kende vejen til bæredygtige byer? Det har ugebrevet Mandag Morgen rettet op på gennem publikationen ”Guide to Sustainia.”

16 Viden sparer energi

"Bedre indeklima med mindre energiforbrug er muligt" - så klart var budskabet fra Teknologisk Instituts Peter Poulsen på Plan C’s vidensværksted "Styring af adfærd, og adfærd der styrer" mandag den 14. november.

30 Energidage

Designskolen i Kolding kommer med progressive ideer til fremtidens energiforsyning.

18 Til dem som meget har…

Undersøgelse viser, at har du sat solceller på dit hus, så vil du derudover nedsætte dit elforbrug via adfærdsændringer.

32 Fra en solcellebyggers dagbog

Læs denne artikel før du går i gang med selv at hænge solceller på dit tag.

33 Vi vil have sognene tilbage!

19 Solgte 60 solcelleanlæg på fire måneder

”Når stilladset alligevel står der, så er det meget nemmere at gøre dette sam-

redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal 8000 Aarhus C. Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

tidsskrift@energi-miljo.dk

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

redaktion: Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard. redaktionen afsluttet: 28. november 2011.

næste nummer udkommer 10. februar 2012.

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 2. januar 2012.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

I ny bog taler Søren Hermansen og Tor Nørretranders for at starte en folkeejet klimarevolution.

Oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

Tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.


LEDER Aarhus viser vejen Vi har en drøm om, at letbanen i Aarhus i 2015 er drevet af el fra de kystnære vindmøller på Mejlflak. Vindmøllerne vil kunne ses fra det meste af Aarhus. Både byen og banen vil modtage el fra møllerne. Den moderne letbane vil være

den første i Danmark og vindmøllerne blandt de første af deres slags i Danmark. Dermed vil Aarhus vise vejen for grøn el til kollektiv transport i resten af landet. Transport og fremtidens energiforsyning uden fossile brændstoffer er blandt

de vanskeligste politiske og praktiske spørgsmål. At give et samtidigt bud på begge spørgsmål giver mening og har mulighed for at blive en god forretning. Hans Pedersen

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

3


Solceller på Bornholm passerer første milepæl s AF CLAUS CHRISTENSEN Elektrikerne på Bornholm drejer ekstra hurtigt på skruetrækkerne for tiden. De er i gang med at tilslutte så mange solcelleanlæg, at øen får mere end 1000 kilowatt grøn solcellestrøm i stikkontakterne – det svarer til ca. 200 enfamiliehuses elforbrug.

"EcoGrid er et verdensklasseprojekt, som folk fra hele verden vil komme rejsende til Bornholm for at se og høre mere om."

Kim Behncke, Forskningschef ved . Energinet.dk

”Bornholmerne har fra begyndelsen vist stor interesse for den miljørigtige strøm, og vi har nu nået målet med 1000 kilowatt.” Majken Mattesen fra energiselskabet Østkraft, glæder sig over, at så mange borgere på solskinsøen har ønsket at være med i solcelleprojektet. Nu stræber man efter den næste milepæl – nemlig 2000 kilowatt solceller i alt.

Solceller: Ikke kun for idealister

Solceller er en teknologi, som vinder mere og mere indpas i de danske boliger. – ”Tidligere var solcelleanlæg forbeholdt idealister inden for vedvarende energi, men i dag er det helt almindelige familier, som investerer i strøm fra solen,” forklarer Majken Mattesen. Bornholmerne har fået et tilskud til deres anlæg gennem projektet PV Island Bornholm – et projekt, der skal få solcellestrømmen til at indgå i klippeøens elforsyning.

Rentable solceller

Med pæne prisfald på solceller de seneste år kan bornholmerne også glæde sig over økonomien bag den grønne teknologi. En simpel tilbagebetalingstid på anlægget på 10-12 år er ikke længere urealistisk, og så er der ikke skelet til de stigende elpriser, der kan gøre solceller til en endnu mere rentabel investering. Solcelleejerne skal nu ikke kun tænke på deres egen økonomiske vinding. Solcellerne indgår

4

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

nemlig i et EU-projekt på Bornholm, hvor man skal teste den vedvarende energi i elsystemet, og dermed stiller man sit solcelleanlæg til rådighed for EcoGrid- projektet.

Bornholm og EcoGrid

På Bornholm.dk skriver man om projektet: ”Formålet med EcoGrid EU-projektet er at demonstrere, hvordan man kan bevare balancen mellem produktion og forbrug i et el-system, hvor vedvarende energi spiller en langt mere fremtrædende rolle end i dag. I dag er det groft sagt ingen sag at afstemme forbrug med produktion – det handler blot om at smide mere eller mindre kul eller andet brændstof i kraftværkernes ovne, og så er der strøm nok til alle. Men fremtidens el-produktion baseret på sol og vind, kan el-selskaberne ikke regulere på samme vis. Og hvis systemet kom-

mer ud af balance, er der risiko for strømafbrydelser. Kunsten er derfor at finde ud af, hvordan man skruer op og ned for forbruget. Og det er netop, hvad EcoGrid EU handler om. Projektet inddrager slutbrugeren direkte i el-markedet, så han øger eller sænker sit forbrug afhængig af prisen på el, der varierer i takt med produktionen”. Projektet PV Island Bornholm er støttet af midler fra ForskVE-puljen, som administreres af Energinet.dk. Bag projektet står Østkraft, EnergiMidt, Energitjenesten Bornholm/Bornholms Miljø- og Energicenter, PA Energy, Teknologisk Institut, Danfoss Solar Inverters, Solar City Copenhagen og VedvarendeEnergi. CLAUS CHRISTENSEN ER

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I VEDVARENDEENERGI.


Japan efter Fukushima s AF SØREN HERMANSEN Katastrofen på Fukushima har med et slag omvendt japanerne fra grænseløse atomkrafttilhængere til bæredygtighedsfortalere og atomkraftmodstandere. Før Fukushima ulykken var 60% tilhængere af atomkraft. Nu er 86% af befolkningen imod atomkraft i Japan! Den 11. marts rystede et jordskælv Japans undergrund med en styrke, der var usædvanlig og helt katastrofal. Få timer senere var Fukushima Daiichi ikke længere et atomkraftværk, der forsynede Japans industri og samfund med billig og rigelig strøm, men et forfærdeligt problem der helt ude af kontrol fremstod som et af det industrielle paradigmes mareridt. Et atomkraftværk ude af kontrol stiller ikke bare spørgsmål om den efterfølgende stråling, men har også konsekvenser for den nationale politik, sikkerhed og forståelse. Fukushima den 11. marts blev et symbol på linje med 11. september 2001 i New York, hvor terror rystede den amerikanske selvforståelse. Verden er af lave, og det ser desværre ud til, at vi ikke er forberedt på at reagere konstruktivt, når disse uundgåelige hændelser sker. Amerikanerne reagerede ved at jagte Osama bin Laden i 10 år, fordi de mener, at hævnen er en del af helbredelsen. Japanerne er stadig i chok, efter at det på forfærdelig vis blev klart, at der slet ikke er styr på sikkerhed og konsekvens i områder med så stor risiko for jordskælv. Den japanske regering står med et problem, som ikke kan ryddes op i vores tid eller de næste generationers for den sags skyld.

Oprydning

Modreaktioner er forventelige. Men i Ja-

pans tilfælde har der været meget stille. Den 11.september, den symbolske dato for terrorhandlingen i New York og halvårsdagen for jordskælvet i Fukushima, gik 10.000 mennesker på gaden i Tokyo i en fredelig demonstration dels i sympati for de mange ofre, jordskælvet og den efterfølgende tsunami krævede, men også for de mennesker, der er blevet hjemløse efter at strålingen i et område på 80 kilometer i diameter rundt om Fukushima er erklæret uegnet til beboelse. Folk der kan, er allerede flyttet. De, der ikke kan, er prisgivet en stråling, der overstiger alle grænser. Regeringen har nedsat en oprydningskommission, der ud over at rydde op skal slå husdyr ned og fjerne landbrugsproduktion, der er ødelagt, og som under ingen omstændigheder må komme på markedet. Miljøminister Sakihito Ozawa står med en opgave, der virker helt uoverskuelig.

Energibesparelser på 20% er realiseret

Efter Fukushima brød sammen og måtte lukke produktionen, er adskillige andre værker lukket ned for nærmere inspektion og vedligeholdelse. Den japanske befolkning i Tokyo området og nordpå op til og omkring Fukushima er blevet bedt om at spare på energien. Japanerne skal finde 15% besparelser, hvilket omtrent svarer til den procentdel af den samlede el produktion, der i dag kommer fra atomkraftværker. Besparelserne blev organiseret af regeringen. Gadelys og offentligt elforbrug blev halveret og aircondition, som i Japan udgør næsten halvdelen af det samlede elforbrug, blev skruet ned, således at der blev 2-3 grader varmere i den afkølede bygningsmasse. Folk fik lov til at gå uden slips på arbejde, en ellers uhørt mangel på pli i Japan, men i denne situation er der ligefrem lavet en kam-

pagne, der hedder cool bizz, hvor man får en nål, der viser, at man er solidarisk med cool bizz tanken og accepterer et lidt varmere arbejdsklima. Der er allerede sparet mere end 20% af el forbruget på den måde. Ulykken er måske indirekte med til, at atomkraft i fremtiden helt kan undværes, men hvordan skal det organiseres? Hvad med grøn energi, sol, vind og biomasse. Den 12. september blev der taget beslutning om at indføre en fastpris aftale for vindkraft i Japan. Der er endnu ikke fastlagt en pris, men regeringen har besluttet at indføre det, der i internationale sammenhænge kaldes feed in tarif. Danmark var sammen med Tyskland blandt de første lande, der indførte fastpris aftaler for vedvarende energi. GreenPeace og andre græsrodsorganisationer kæmpede dengang for at få vedvarende energi med i den offentlige energiplanlægning. Fastprisaftalerne viste sig at være en god ide. Den har ført til en udbredt anvendelse af vedvarende energi især vindkraft i netop Tyskland og Danmark. Det er et stort skridt i positiv retning for vedvarende energi, og for at befolkningen kan deltage i udviklingen af et grønnere Japan. Men for nogen er det langt fra nok!

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

5


amory Lovins holder oplæg. amory er fra rocky mountain institute og er en kendt debattør og videnskabsmand. Han har netop udgivet bogen ”reinventing Fire.”

6

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11


Amory Lovins og Søren Hermansen

11. september 2011 blev Japan Renewable Energy Foundation en realitet. Den første taler var Amory Lovins fra Rocky Mountain Institute i Colorado. Amory har i mange år været toneangivende i amerikansk energipolitik dels som en lidt nørdet ingeniør, der afprøver de ideer, han mener vil præge fremtidig energiplanlægning, men især som skrap debattør og kritiker af ”hovedkvarters” tanken. Hans nyeste bog ”Reinventing Fire” handler netop om opgøret med fossil energi og stordrift og hovedkvarterer, der driver energiforsyningen centralt. Jeg stod derefter i Tokyo foran de samme 1000 mennesker og fortalte om Samsø som 100% vedvarende Energi-Ø, og om Danmark som op gennem 70’erne oplevede oliekriser og endelig i midten af 80’erne besluttede at lave en energiforsyning uden atomkraft. Japanerne er vilde med den historie, og jeg føler mig hver gang som en popstjerne, der synger en populær sang, som alle kender omkvædet på. Men denne gang var der bund i omkvædet. Den japanske professor Iida Tetsunary har i mange år været en nær bekendt for mange i både Danmark og Sverige. Iida startede sin karriere som kernekraftingeniør og arbejdede som sådan i nogle år, indtil han indså, at det var en forkert vej for ham og for Japan. Han oprettede i 2000 ISEP, Institute for Sustainable Energy Policy, og siden har han arbejdet som lobbyist for vedvarende energi. Iida studerede for nogle år siden på Lund Universitet, og han kom mange gange til Danmark og oprettede gode kontakter i Energistyrelsen og blandt energifolk i Danmark som Jørgen Nørgaard (lektor emeritus DTU) og Niels Meyer (professor emeritus DTU). Iida kom til Samsø, da Svend Auken i 1997

udnævnte Samsø til at være Danmarks vedvarende energi-ø. Jeg har siden været i Japan en del gange for at tale til regeringen og til en masse ngo´er og beslutningstagere. Iida har set den skandinaviske demokratimodel som en forklaring på, at vi i Danmark og Sverige har haft succes med en vedvarende energiudvikling. Iida skrev en bog om Skandinavien og vedvarende energi med titlen Energy Democracy. Derfor var det en naturlig fortsættelse at spørge svenske Thomas Korberger, der tidligere har været departementschef i den svenske energistyrelse, om han ville være formand for Japans første vedvarende energifond. Thomas har derefter sammen med Iida og Mr. Song – en japansk forretningsmand - samlet en gruppe mennesker omkring fonden, der skal få handling og aktiviteter i gang, samtidig med at der lægges et stærk og tungt pres på regeringen for at få vedvarende energiudvikling højere op på dagsordnen. Mr. Song gav udtryk for, at han drømte om et supergrid, et netværk der bandt ikke bare Japan sammen fra nord til syd men også forbindes til Kina og Korea og dermed fik samme store transnationale net, som vi har i Nordeuropa. Dermed er der åbnet for større integration af vind og sol, som er mere fluktuerende energikilder end atomkraft, men som potentielt kan levere enorme energiressourcer. Mr. Song har helt klart økonomiske motiver til at gå ind i vedvarende energi. Med en milliard Yen som første indsats og med lovning på flere midler når der er lavet og besluttet en mere udførlig plan for udrulning af vedvarende energi i Japan. Men uanset Mr. Songs motiver er der sket en revolution i Japan. Civilsamfundet og industrien er trådt ind i kampen for et renere miljø og et mere sikkert energisystem. Nu er spørgsmålet om industrien følger med i udviklingen

Søren Hermansen sammen med to fiskerkoner fra øen iwaishima i det sydlige Japan. det er planlagt, at der bygges et a- kraftværk bare fire kilometer fra øen. Søren var på besøg på øen for sammen med iida Tetsunary at stå for et folkemøde om alternativer.

og forstår, at hovedkvartertænkningen er historie, og at fossil energi er på vej ud og vedvarende energi på vej ind. Japansk politik har længe været præget af frustration og usikkerhed. De sidste 5 år har der været 4 premierministre, og en række andre ministre er udskiftet flere gange. Senest fik Japan en ny finansminister. Den tidligere holdt i ni dage! For at få en langtidsholdbar energipolitik er det afgørende, at der træffes politisk bindende mål for integration af vedvarende energi. Hvis ikke der er politisk konsensus, er det vanskeligt at få industrien med, og det er vanskeligt at få befolkningen til at tro på, det er en god ide. Mr. Song kan ikke vente. Som en anden Bill Gates formår han på kort sigt at sætte dagsordenen. Det bliver spændende om det officielle Japan vil være med. For Danmark er udviklingen interessant, idet en masse ekspertise og teknologi nu får en mere interessant værdi for Japan og dermed for de danske virksomheder, der er eksperter på området. Grøn udvikling er big business. Søren Hermansen har netop 5. november på socialdemokratiets årsmøde af statsminister Helle Thorning-Schmidt fået overrakt Auken-prisen, se side 26.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

7


Fokus FORBRUGERNE, KOMMUNEN OG ALLE DE ANDRE

ORGANISATIO Og vinderen er – os alle sammen s AF ANDERS STOUGE

Så kom det – altså regeringens energiudspil. Det har energisektoren og mange andre ventet længe på. Det er et udspil, som det er svært at være uenig i, og udspillet skal efter min opfattelse ses som grundlaget for bæredygtige investeringer i vores fælles fremtid. Det skal imidlertid også ses som et vigtigt værn mod det større og større åg, som prisen på de fossile brændsler sandsynligvis vil være for os, hvis vi ikke handler nu. Med udspillet lægges der op til, at 50 pct. af vores elforbrug i 2020 dækkes af vind, at kul udfases fra danske kraftværker i 2030 og at hele energiforsyningen i 2050 dækkes af vedvarende energi. Endvidere udstikkes der et mål om en ganske betydelig reduktion af vores energiforbrug, bl.a. i vores bygninger og boliger, og en omfattende elektrificering af vores samfund. Men maratonforløbet, der startede med nedsættelse af Klimakommissionen i 2008, er ikke slut endnu. Regeringen og folketingets øvrige partier skal nu forhandle en aftale på plads, hvor vi forhåbentlig kan se frem til en langtidsholdbar og bred aftale. Aftalen skal udstikke en visionær retning for Danmarks energifremtid, hvor vi giver vores bidrag til en mere bæredygtig fremtid, og hvor vi beskytter os selv mod en fremtid, hvor den billige olie rinder ud. Og så gør det mildt sagt heller ikke noget, hvis der også følger vækst og beskæftigelse med i halen, når strategien gennemføres.

Hvor blev den billige olie af?

Danmark har tradition for at gribe ind,

8

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

når det brænder på. Når det gælder, plejer vi at vise handlekraft. Det skete bl.a. i forbindelse med oliekrisen i 70’erne. Her reagerede vi på en pludselig ændring i olieprisen og begyndte en omstilling af vores energisystem for at gøre os mindre afhængig af olie. Nu er det olien og prisen på fossile brændsler, der igen er begyndt at svinge taktstokken. Man kan sige, at prisen på olie nu er med til at forstærke eller måske har den ligefrem overtaget klimataktstokken. Det internationale energiagentur skønner, at verdens efterspørgsel efter energi vil stige med en tredjedel frem mod 2035, og at oliepriserne vil fortsætte opad. En væsentlig driver er en øget trang til at køre i bil i bl.a. Kina, hvor antallet af biler vokser eksplosivt. Og så ligger antallet af biler pr. indbygger i dette land stadigvæk på et meget lavt niveau. Der er i dag ca. 30 biler pr. 1000 indbyggere i Kina. I EU er der næsten 500 biler pr. 1000 indbyggere. Forventningen er, at kineserne, inderne osv., gerne vil have samme forhold som os i vesten. IEA skønner, at der i 2035 vil være næsten 300 biler pr. 1000 indbyggere i Kina. Selvom bilerne bliver mere og mere effektive, og selvom der introduceres elbiler og andre former for fremdriftsformer i de nye biler, så vil udviklingen i Kina få markant indflydelse

på vores dagligdag i Danmark. Denne gang har vi indsigt nok til at reagere på forhånd. Det var svært at gøre noget på forhånd i starten af 70’erne, fordi prisstigningerne på olie kom som en tyv om natten. Udsigten til en kraftigt forøget global efterspørgsel efter energi og svindende fossile ressourcer vil udgøre en betydelig risiko for et land som Danmark, hvis vi ikke handler i tide. I tide er nu. Olieprisen har sat kursen opad. Der tegner sig et billede, hvor prisen på olie allerede om få år kan være 50 pct. højere end i dag. Hvis vi ikke beskytter os mod dette gennem mere vedvarende energi, mere elektrificering, og et lavere energiforbrug, så vil mange familier og virksomheder få det svært i fremtiden.

Lad os vende det til en fordel – det kræver politisk lederskab

Vi har behov for politisk lederskab, hvis vi alle skal omstille vores energiforbrug og energisystem i tide. Retningen og rammerne skal udstikkes, ellers er der mange af os, der bare sætter os i havestolen og håber på, at det forholdsvis gode vejr fortsætter. ”Hvorfor bekymre sig om hullet i taget? Det regner jo ikke i dag”. Det er lidt det sammen med vores energiforbrug. Hvorfor investere penge i

60%

52 pct. af elforbruget dækkes i 2020 af vindmøller

50%

14%

40% 30% 20%

21%

5%

4%

3%

5%

10% 0%

el fra vind 2010

Korrektion år 2010

Havvind (400 mW) - anholt

ny havvind (1200 mW)

Kystnære møller (400 mW)

ny landvind (500 mW netto)


NEN at ændre på noget, som de fleste lever nogenlunde med i dag? Problemet er bare, at dette hverken er bæredygtigt eller økonomisk forsvarligt. Som beskrevet, byder morgendagen på vilkår, som med sandsynlighed vil være en stor belastning for danskerne og vores virksomheder. Handler vi i tide, kan vi imidlertid vende det til en fordel. Men det kræver, at politikerne er enige og hjælper os på vej til at bruge mindre energi, til at skifte til vedvarende energi og til at omlægge vores energiforbrug til mere elektricitet. Lavere energiforbrug betyder lavere energiudgifter, som over tid betaler investeringen tilbage. Lavere energiforbrug beskytter os også mod konsekvenserne af stigende energipriser, og stigende energipriser vil endvidere gøre det til en endnu bedre forretning at investere i et lavere energiforbrug. Tidspunktet for hvornår prisen på fossil energi og priserne på energi fra de alternative teknologier krydser hinanden rykker også med hast tættere og tættere på. I min optik betyder alt dette, at der efterhånden ikke er argumenter tilbage for ikke at gennemføre de nødvendige store investeringer i en bæredygtig omstilling af vores samfund og energisystem. Gør vi det ikke, er der stor risiko for, at vi kommer til at lide under de fossile energiprisers åg. Det bliver vi ikke rigere af. Men vi kan blive grønnere og rigere af at investere i en bæredygtig omstilling af ikke mindst vores energisystem. Og her er der meget håb at hente i regeringens energiudspil, som forhåbentlig bliver omsat til en bred energiaftale og lov i dette land. ANDERS STOUGE ER VICEDIREKTØR I DANSK ENERGI.

s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

9


Fokus FORBRUGERNE, KOMMUNEN OG ALLE DE ANDRE

BYGHERREN Energirigtig luksus til lavpris s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

Henrik Rødtnes har været medbygger på sit 413 kvm store familiehus ved Treldenæs nord for Fredericia. Pris: 2.5 mio. kr., energimærket A1 og en forventet varmeregning på 6000 kr. om året. Der eksperimenteres for tiden med mange forskellige byggematerialer med fokus på indeklima og energiisolering. Kvaliteten skal være i top - og byggeprisen i bund. For Henrik Rødtnes faldt valget på flamingoklodser og beton. Familien havde købt et ældre hus på en grund ved Treldenæs. - Da vi skrottede det gamle oliefyr og gravede ud for at blive koblet på fjernvarme, opdagede vi, at en gammel olietank havde lækket olie, og store dele af grunden var forurenet. Det var en meget ubehagelig overraskelse og betød et kæmpe gravearbejde, fortæller Henrik Rødtnes. Familien besluttede at rive det gamle hus ned og bygge et nyt og større med udsigt til Vejle Fjord. Der blev gravet 4500 tons jord væk, hvoraf 3000 tons var olieforurenet. Regningen blev betalt af oliebranchens forureningspulje. Med et stort dybt hul i sandjorden blev husets fundament støbt den 14. april 2010.

Som Lego-klodser

- Det går hurtigt at rejse væggene, når man arbejder med flamingoklodser. Det er ligesom at sætte Lego-klodser sammen. De er lette at håndtere og lette at sætte sammen. Klodserne er i forskellig bredde, men kan typisk måle: 25x35x100 cm med et mellemrum på

10

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

14,5 cm, hvor betonen pumpes ned, når væggene er rejst. - En flamingoklods vejer 1,8 kilo og svarer til 0,25 kvm facade. Selv et barn kan løfte en klods uden at få rygskade, fortæller Henrik Rødtnes, som blev så begejstret for produktet, at han nu er blevet importør af byggesystemet, som hedder Styro Stone. Da væggene var rejst og etagerne støbt, blev facaderne pudset udvendigt med to cm og indvendigt beklædt med 1,5 cm gipsplader. - Det er et krav fra brandmyndighederne, at flamingo skal afskærmes med 2 cm udvendig og 1,3 cm indvendig, selvom der er flammehæmmer i flamingoklodserne, og de er selvslukkende. I alle andre lande er kravet 0,8 cm indvendig og udvendig, oplyser Henrik Rødtnes, som håber at den samme norm vil blive indført i Danmark i fremtiden. Byggeklodserne i 35 cm´s bredde har en isoleringsevne svarende til en U-værdi på 0,14 Watt per kvm, som overholder de nuværende byggekrav i BR2010. Henrik Rødtnes valgte at kombinere 35 cm klodser og 10 cm klodser, altså en facadevæg på 45 cm, som har en Uværdi på 0,097 Watt per kvm. Denne Uværdi overholder kravene til fremtidens 2015-byggeri og opfylder kravene til isoleringsevnen i et Passivhus, som i Norden er U=0,10.

Billigere byggeri og bedre isolering - Hvis jeg havde bygget huset i mursten var prisen blevet 400 kr. dyrere per kvadratmeter-facade. Og for at opnå samme isoleringseffekt skulle facaden med mursten og rockwool i hulmuren være 11 cm bredere, end de nuværende 45 cm i flamingo og beton, pointerer han. Sammenlignet med at bygge et hus i træ, så vinder flamingo/beton huset i forhold til CO2 regnskabet, mener Hen-

rik Rødtnes. - Beton er tungt og har en evne til at lagre og lede varme, som træ ikke har. Alle gulve i huset er støbt i beton med varmeslanger indstøbt i gulvet. Gennem store sydvendte energi-glasfacader med en U-værdi på 1,1 - bliver solvarmen lagret i betongulvene, og varmeslangerne fordeler varmen videre til de nordvendte værelser og rum. En dag i den forgangne vinter, da udetemperaturen var minus 15 grader, målte Henrik Rødtnes husets facadeoverflade til minus 14,8 grader, - huset var indvendigt opvarmet til 20 grader, mens naboens hus, som er bygget i 1982 i mursten og efterisoleret i hulmure og loft, havde en temperatur i facaden på minus 9,0 grader, altså en markant højere afgivelse af en indvendig varmetemperatur ud gennem murstens-muren end flamingo/beton-muren. Under betongulvet i kælderetagen er der isoleret med 300 mm flamingo, og i taget er der 400 mm isolering af flamingo og glasuld. Henrik Rødtnes forventer, at huset på årsplan kan varmes op for 16 kr. per kvm, som et lavenergihus i klasse 1. Hos naboen ligger udgiften på 75 kr. per kvm.

Rabat på lavenergihuse

Hos Fredericia Fjernvarme er man gået offensivt til værks for at sikre opbakning og tilslutning fra de lavenergihuse, der bliver bygget i området. Lavenergihuse i klasse 1 får 50 procents rabat på tilslutningsbidraget og samme rabat på det årlige effektbidrag. Lavenergihuse i klasse 2 får tilsvarende 25 procents rabat på begge udgifter. Alle huse skal derudover betale for deres forbrug efter samme takst som alle andre forbrugere. BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

ER JOURNALIST.

s


Henrik rødtnes foran sit store hus på 413 kvm, som er bygget i beton og flamingo og pudset udvendigt. Familien består af far, mor og tre børn. Henrik er veteranbils-entusiast og har sikret sig en 150 kvm stor kælderetage med plads til tre biler i garagen, værksted, billardrum, m.v.

Energiregnskab og CO2 fodaftryk

mangeårig energirådgiver og termografør fra firmaet ” TætHus”, Hans dollerup, medlem af Landsforeningen Økologisk byggeri, har sammenlignet isoleringsevnen og energiforbruget i en kvadratmeter af en traditionel murstensmur med en flamingo/beton-mur. energiforbruget for 1 kvm facade i murstensmuren med gule bagsten, 225 mm super a rockwool og røde formursten er 368 kWh og et cO2 fodaftryk på 87,8 kg. energiforbruget for 1 kvm facade i flamingo/beton med 15 mm brandgips indvendig, 350 mm flamingo, kaldet Styrostone, med 145 mm armeret beton i mellemrummet samt 20 mm udvendig puds er 221 kWh og 58,4 kg cO2. der er altså et markant mindre energiforbrug og cO2 udledning ved fremstilling af Styrostone-muren. dollerups beregning viser også, at Styrostone-muren har en bedre isoleringsevne. i et byggeri af et hus på 160 kvm vil det betyde 3 kvm ekstra gulvplads, fordi væggen i Styrostone kan være lidt tyndere end murstensmur med samme isoleringevne. der er anvendt data fra beaT 2002 (Sbi) samt hjemmeside og telefonisk oplysning.

Væggene til et hus i et plan på 145 kvm kan, når alt er godt forberedt, rejses på to dage af fire øvede montører. Væggene bliver stabiliseret af vandret og lodret jernarmering. Tredje dag er støbedag, hvor betonen bliver pumpet ovenfra og ned i mellemrummene.

Ved vinduer og døråbninger indsættes små klodser, der lukker støbeformen i siderne.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

11


Fokus FORBRUGERNE, KOMMUNEN OG ALLE DE ANDRE

LOBBYISTEN Kold teknik til varm energiudfordring s AF PETER BRØNDUM

Skal den nye regerings ambitiøse energipolitiske målsætninger realiseres, og Danmarks udslip af drivhusgasser hurtigt begrænses, bør vi inddrage løsninger fra den danske kølebranche og se mere på mulighederne i varmepumper. Desuden bliver vi nødt til at se kritisk på det danske afgiftssystem.

”Store industrielle varmepumper skal bidrage markant til omstilling af vedvarende energi,” siger seniorrådgiver Peter brøndum.

Den nye regering vil dække Danmarks energibehov med vedvarende energi i 2050. Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi allerede i 2035, og kul udfases senest i 2030. Allerede i 2020 skal Danmarks udslip af drivhusgasser være reduceret med 40 procent i forhold til 1990, og halvdelen af vores elforbrug komme fra vind.

Det er ambitiøse målsætninger

Ifølge Klimakommissionen skal varmepumper have en central rolle i den fremtidige varmeforsyning. Varmepumper i kombination med fjernvarme kan nemlig fungere som udjævningsfaktor for variationerne i vindelektriciteten.

Samme teknik

En varmepumpe og et køleanlæg er teknisk nøjagtig det samme – i det ene tilfælde er det den kolde side, der leverer styresignalet – i det andet er det den varme side. Danmark er helt i front når det gælder udvikling af køleanlæg – takket være aktører som Danfoss, Arla, Danish Crown, JCI, Hadsten Håndværkerskole, Teknologisk Institut med flere. At lave varmepumper er i virkeligheden ’bare’ at lave køleanlæg til lidt højere tryk og temperatur. Og teknologien til store varmepumper til temperaturer over 100 grader varmt vand findes i dag kommercielt.

12

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

En varmepumpe levere typisk tre gange mere energi, end den bruger. Derudover er fordelene ved en varmepumpe • At en varmepumpe kan omdanne overskudsvarme (som vi i dag kalder spildvarme) til nyttig varme (ved at hæve temperaturen fra fx 40 grader til 90 grader). • At en varmepumpe, der drives af en el-motor, kan optime forholdet mellem el- og varmeproduktion og fx sikre en større anvendelse af vindmøllestrøm. Danmark har både et ønske om at udbygge fjernvarmesystemerne, og Danmark har industriel overskudsvarme i rige mængder. Dertil kommer så, at vi i et århundrede har været internationalt førende på køleteknik.

Det danske afgiftssystem står i vejen

I Danmark tager vi til udlandet, når vi skal inspireres, for ud over et anlæg i Frederikshavn (1MW) har vi ikke andre – og i hvert fald ikke store anlæg. Frederikshavnsanlægget er et par år gammelt, og den hastige udvikling på området – specielt i størrelsen af kompressorer - gør, at anlægget i dag ville være bygget anderledes. Danmark – landet

med de gode forudsætninger – sakker bagud. Det er en kendsgerning, at et køleanlæg er ’Need to have’. Ingen elsker et køleanlæg, men alle ved, at der ikke er noget alternativ. Serveren, kødet, mælken, processen skal køles. Men med varme er der straks mange alternativer – fjernvarme, gas- og oliefyr, el. en varmepumpe er derfor kun et ’nice to have’. Og der er ingen kerneforretning i en varmepumpe. Et af de redskaber, som politikerne har til at styre vores energiforbrug – både i størrelse og i hvilke type energier der anvendes, er afgifter. Et sted mellem 35 og 50 mia. kroner kommer ind i energiafgifter. Til sammenligning handlede hele debatten om efterlønnen om 14-16 mia. Danmark som samfund er afhængig af indtægter fra energiforbrug – det koster skoler, hjemmepleje, hospitaler mm., hvis vi virkelig sparer på energien. Men ikke nok med det. Afgifterne favoriserer desuden energispild, hvilket betyder, at en masse overskudsvarme i dag ledes ud til gråspurvene. Et eksempel: Daloon i Nyborg kunne sælge overskudsvarme for 800.000 kr. om året, men med afgifter bliver det et

industrielle varmepumper leverer i dag temperaturer op til ca. 130ºc og har en ydelse på 5 mW varme eller mere afhængigt af temperaturforholdene. billedet viser en Vilter 2-trins varmepumpe fra STar refrigeration på 5 mW.


billedet viser en varmepumpe med stempelkompressorer på ca. 200 kW.

underskud på 2.600.000 kr. Og det interessante er, at Nyborg fjernvarme meget gerne vil have varmen fra Daloon – den kunne de også tjene penge på. Skattemæssigt bliver der set på om overskudsvarme bruges til proces (ikke afgiftsbelagt) eller rumopvarmning (afgiftsbelagt).

Vejen frem

Vi skal have flere demonstrationsprojekter op at stå. Vi kender teknikken,

men vi mangler erfaringerne. Giv tilladelse til 10-20 forsøgsanlæg, der er fritaget for afgifter. Desuden bør vi kraftigt overveje at afskaffe den nuværende skelnen mellem, hvad der er rumopvarmning og hvad der er procesopvarmning. Vi står i dag med store udfordringer på energiområdet, men samtidig også med gode forudsætninger for at nå de ambitiøse mål, regeringen har opstillet. Formår vi at bevare vores internationale

førerposition inden for kølesystemer og varmepumper, er der desuden gode økonomiske perspektiver i vores omstilling. Skal vi videre ad dette spor, kræver det imidlertid, at det skal kunne betale sig at spare på energien – både for den enkelte virksomhed og for staten. PETER BRØNDUM ER SENIORRÅDGIVER I GRONTMIJ A/S.

s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

13


Fokus FORBRUGERNE, KOMMUNEN OG ALLE DE ANDRE

FIRMAET

Kontorhus med grønne aftaler s AF JESPER ANDERSEN

Med et lejemål i NCC’s energivenlige kontorhus Teglholmen Company House i Københavns Syd-havn følger både adgang til el-biler og et frivilligt fokus på miljøvenlig adfærd. Hvad nytter et energioptimeret, topmoderne kontorhus, hvis brugerne anvender det forkert? Den udfordring har NCC Property Development forsøgt at tackle med introduktionen af deres nye Green Lease koncept i kontorhuset Teglholmen Company House. Bygningen er en i en række af Company House kontordomiciler, som NCC Property Development har opført og lejer ud til virksomheder, der ønsker at bo i et moderne kontorfællesskab. Company House-bygningerne er alle opført efter EU’s GreenBuilding-standard, hvilket helt enkelt betyder, at deres energi- Vi har i ncc i flere år krævet, at alle vores nyopførte bygninger skulle have et energiforbrug, der var minimum 25 procent mindre, end bygningsreglementet krævede, siger nikolaj Hertel, der er direktør i ncc Property development a/S.

forbrug er beregnet til at ligge mindst 25 procent under det, det gældende bygningsreglement kræver. Bygningerne er ligeledes BREEAM certificeret som værende miljøvenligt og energivenligt byggeri. Men gode forhold er kun et skridt på vejen, og brugeradfærd spiller også en

14

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

enorm rolle for bygningens samlede miljøpåvirkning. ”Vi har i NCC i flere år krævet, at alle vores nyopførte bygninger skulle have et energiforbrug, der var minimum 25 procent lavere, end bygningsreglementet krævede. Men hvis brugerne af vores bygninger så bare lader lyset brænde, ventilationsanlægget buldre og kaffemaskinen summe, vil selve byggeriets grønne potentiale jo slet ikke blive udnyttet. Det er derfor, vi har introduceret Green Lease,” siger Nikolaj Hertel, der er direktør i NCC Property Development A/S

Green Lease

NCC’s Green Lease er en frivillig aftale mellem lejer og udlejer med det formål at optimere lejers brug af det lejede, således at lejemålets miljømæssige påvirkning af omgivelserne og utilsigtede energiforbrug reduceres. En Green Lease-aftale indeholder ni områder, hvor lejer og udlejer sammen påtager sig at sikre, at bygningen, dens installationer, indhold, udenomsarealer og brugsmæssige intentioner bliver anvendt og udnyttet optimalt. Når en Green Lease aftale indgås, indledes der med en grundig information til lejer og lejers medarbejdere om elementer så som: • Energiforsyning • Sundhed og velvære • Affaldshåndtering • Vandforsyning • Materialeindkøb og håndtering • Transport • Landskab og økologi • Renholdelse ”Alle er parametre, der hjælper på reduktion af lejemålets miljømæssige fodaftryk, og som vi forventer, vil inspirere ejendommens brugere til at være opmærksomme på miljøet,” forklarer Nikolaj Hertel.

Løbende dialog og opfølgning på målinger

Ejendommens og de enkelte lejemåls forbrug af el, varme, køling og vand måles kontinuerligt på timebasis. Det er herved sikret, at utilsigtet forbrug registreres, og registreringen bruges som udgangspunkt i den såkaldte Green Lease dialog mellem lejer og udlejer, der er en form for regelmæssige møder, hvor der følges op på målingerne og fx aftales behov for nye tiltag. Ligeledes måles temperatur og luftkvalitet på timebasis, hvilket sikrer en effektiv udnyttelse af lejemålets tekniske anlæg, og et godt indeklima for sundhed og velvære.

El-biler til rådighed for medarbejderne

Også på transportområder har man med Teglholmen Company House tænkt grønt. Kontorhuset er ikke kun forsynet med ladestandere, som kan bruges til medarbejdernes egne el-biler. I harmoni med husets miljøprofil stilles der to el-biler til rådighed for husets lejere. El-bilerne kan bookes over det centrale bookingsystem, og der afregnes for anvendelse med den enkelte lejer. Med el-biler til rådighed kan der spares store beløb på virksomhedens parkeringsog taxabudget, og medarbejderne kan trygt benytte offentlig transport til og fra arbejde og stadig deltage i eksterne møder ude af huset i løbet af arbejdsdagen. Kørslen med el-bilerne sikrer nul CO2-emissioner og giver en rækkevidde på op til 150 km på en frisk opladet bil. I den forbindelse er det værd at nævne, at parkering af el-biler i Københavns City pt. er gratis. Et lejemål i Teglholmen Company House vil således ikke kun være en positiv oplevelse, men også have en positiv effekt på virksomhedens CSR politik og CO2 regnskab. JSPER ANDERSEN ER PRESSEKONSULENT I

NCC PROPERTY DEVELOPMENT A/S.

s


der var rejsegilde 31.august på ncc´s grønne kontorhus Teglholm company House.

Teglholmen Company House

Teglholmen Company House tilbyder lejemål i størrelsesordenen 650-9.200 kvm. Byggeriet er stadig under opførelse og vil stå klar til nye lejere i foråret 2012.

Company House-konceptet

Company House-konceptet understøtter alle de funktioner og situationer, som hverdagen i en moderne virksomhed fordrer: Gæstemodtagelse, små og store møder, uformelle møder, konfe-

rencer, bespisning, mødeforplejning, rum til ro og fordybelse, posthåndtering, arkiv, osv. De faciliteter, der deles, er typisk reception, mødelokaler, kantine, driftsrum, træningslokaler samt bad og omklædningsrum. På den måde spares kvadratmeter i selve lejemålet, hvilket igen betyder lavere basisleje. Alt andet lige kan den mindre virksomhed opnå bedre og flere faciliteter inden for den samme økonomi i forhold

til et konventionelt lejemål ved at bo i et Company House. Til styring og booking af fællesfaciliteterne findes et online administrationsværktøj. Gennem dette adgangs- og bookingsystem kan enhver i ejendommen via intranettet booke sig ind på alle ejendommens faciliteter. Elektroniske opslagstavler og bookingskærme oplyser konstant husets brugere om ejendommens drift og fællesfaciliteternes anvendelse.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

15


Fokus FORBRUGERNE, KOMMUNEN OG ALLE DE ANDRE

KOMMUNEN Viden sparer energi s LAUST HALLUND

Deltagerne på Plan C’s vidensværksted om adfærd og energi fik en kontant opsang med hjem: Alle kommunale bygninger kan spare 20% på energiregningen ved ganske enkelt at lære centrale medarbejdere om energirigtig drift. "Bedre indeklima med mindre energiforbrug er muligt" - så klart var budskabet fra Teknologisk Instituts Peter Poulsen på Plan C’s vidensværksted "Styring af adfærd, og adfærd, der styrer" mandag den 14. november. Og at der lå målbare resultater bag ordene, fandt deltagerne på vidensværkstedet ud af. Helt konkret delte Plan C-partnerne Teknologisk Institut og Københavns kommunen ud af deres erfaringer med at reducere kommunens energiforbrug gennem undervisning af over 700 af kommunens ansatte med energiansvar. Resultatet er energibesparelser for millioner af kroner – og samtidig forbedring af indeklimaet.

Foto: Kenneth Løvholt

"intet har en kortere tilbagebetalingstid end viden. intet,” pointerer Henrik christoffersen fra Københavns kommune.

23 grader er ikke helligt

Før man kan reducere energiforbruget, må man forstå, hvor og hvornår vi bruger energien – og hvorfor, forklarer Peter Poulsen: "Alt energiforbrug i bygninger skyldes vores krav til indeklima. Varme, lys

16

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

og luft skal være på bestemte niveauer, for at vi føler os tilpas – niveauer, der er defineret i tekniske standarder på området. Men det betyder ikke, at der SKAL være præcis 23 grader i alle rum hele dagen. Vi kan nemlig sagtens rumme temperatursvingninger i løbet af dagen og gennemgangsrum, der er køligere end kontorer eller klasselokaler.

CTS er fremtiden

Det betyder, at varmeapparater, klimaanlæg og ventilationssystemer ikke behøver at køre på fuld gas hele tiden, men kan indstilles til kun at sætte i gang, når indeklimaet ikke ligger inden for de acceptable grænser. Og her kommer CTS, central tilstandsstyring, til sin ret, fortæller Peter Poulsen. CTS styrer fra centralt hold varme, ventilation og lys med software programmeret til den enkelte bygning. Ofte kan en simpel omprogrammering af systemet medføre store og hurtige besparelser. Vidensværkstedets deltagere blev præsenteret for en række konkrete eksempler på energiforbedringer i bl.a. børnehaver og kontorbygninger, og Peter Poulsen fortalte om de 24 energiparametre kursusdeltagerne lærer at skrue på. Det er enkelt og ligetil, og det virker for alle, også i gamle bygninger uden nyere teknik installeret, beretter Peter Poulsen: "Selv hvis bygningen ikke har et centralt styringssystem, kan den enkelte servicemedarbejder med vores værktøjer opnå besparelser på 20%, bare ved at skrue på knapper."

Medarbejderne skal motivers til at spare energi

Skal kommunen spare energi, er viden, engagement og faglig stolthed hos teknikerne helt afgørende. Det fortalte projektleder fra Københavns Kommune

deltagerne på Plan C’s første vidensværksted. "Intet har en kortere tilbagebetalingstid end viden. Intet. Giv din medarbejder en kursusdag til 1.000 kroner og han eller hun vil gå direkte hjem og spare dig for 5.000 eller 50.000 kr., lyder det fra Henrik Christoffersen, der er projektleder på "energirigtig drift"-projektet hos Plan C-partneren Københavns Kommune. Han fortalte om projektet på Plan C’s vidensværksted "Styring af adfærd, og adfærd, der styrer", d. 14. november. Og hvis du vil spare energi, skal fokus netop være på mennesker og deres adfærd, mener han. "Du skal altid sætte mennesket i midten, når der skal ændres energivaner. Tekniske anlæg til energistyring skal designes til mennesker, ikke til bygninger. Vi har designet vores et-dags kursus "Energirigtig Drift", så en pædagog kan gå hjem og ændre energiforbruget i børnehaven, så snart hun kommer hjem. Det er enkle ting, der skal til, men med stor effekt på forbruget," forklarede han

Væk teknikernes faglige stolthed

Kurset virker, fordi det vækker den enkelte medarbejderes lyst og evne til at gøre en forskel, mener Henrik Christoffersen – ikke fordi de vinder en biograftur. Stolthed er incitamentet. "Hvis vi kan vække teknikernes faglige stolthed og bringe deres kompetencer og drive i spil, så er vi nået langt. Hvis de tager ejerskab til energispareprocessen, åbner de for en kreativitet og en effektivitet, vi aldrig ville kunne opnå ellers. Vi havde en tekniker, der selv fandt på, at han ville undervise eleverne på sin skole i energirigtighed. Nu har de sparet 15% på energiregningen, fordi han var på kursus. Og der var en kirkegårdsmedarbejder, der sparede 5.000 bare ved at gå hjem og slukke for


et ventilationssystem i et rygerrum, der aldrig blev brugt."

Menneske og bygning skal passe sammen

Københavns Kommune har nu haft 700 ansatte med energiansvar gennem kurset, og samspillet mellem menneske, viden og teknik står stadig som det afgørende, forklarer Henrik Christoffersen: "Vi arbejder på at parre de rigtige mennesker med de rigtige bygninger: Hvem har hvilken viden – og hvilken bygning må han passe? Vi har CTS-systemer, der ikke bliver passet rigtigt, fordi folkene ikke har den fornødne viden. Og så har vi folk, der ikke kan bruge deres indsigt og kompetencer, fordi systemet eller bygningerne ikke kan følge med teknisk. Der er det jo helt afgørende, at vi finder ud af, hvor der skal investeres i bygninger og teknik, og hvor der skal investeres i mennesker."

Stjæl vores erfaringer

Københavns Kommune har lavet en netværkstjeneste, hvor engagerede energiansvarlige fra skoler, børnehaver, idrætsanlæg og kontorbygninger deler ud af konkrete råd og tips til energirigtig drift til interesserede kolleger. Henrik Christoffersen slutter: "Vi har brugt 3,5 millioner på projektet, og succesen bliver for os bare større og større. Så til alle andre kommuner: Kom og stjæl løs af vores erfaringer og resultater. " LAUST HALLUND ER KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I GATE 21. s

Om Plan C Vidensværksted Arrangementet er det første i en række af Plan C vidensværksteder. Kommende vidensværksteder vil handle om bl.a. energirigtig ventilation og udbudsregler i byggebranchen. Hold dig orienteret på hjemmesiden www.plan-c.dk

Foto: Kenneth Løvholt

N

”Styring af adfærd. adfærd der styrer” var temaet på kursus afholdt i albertslund 14. november.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

17


Fokus FORBRUGERNE, KOMMUNEN OG ALLE DE ANDRE

FORBRUGEREN Til dem som meget har… s AF HANS PEDERSEN

Undersøgelser viser, at har du sat solceller på dit hus, så vil du derudover nedsætte dit elforbrug via adfærdsændringer. Brædstrup er solcelleby nr. 1 i Danmark. Det lokale elselskab EnergiMidt har siden begyndelsen af 1990-erne installeret solceller på en stor del af parcelhusene i den lille by 15 km NV for Horsens. En ting er, at solcellerne producerer elektricitet til den almindelige hushold”Til dem som meget har, skal mere gives.” mathæus 13, vers 12.

ning, men en undersøgelse viser, at beboerne samtidig ændrer adfærd og mindsker deres elforbrug i forhold til, hvad de brugte, før de fik solceller.

6000

Nettomålerordningen

3000

Den strøm, som solcellerne producerer, går ind på elnettet. Elmåleren løber derfor baglæns (med mindre der samtidig er et stort elforbrug). Og når solen ikke skinner får solcelleejeren i Brædstrup el fra nettet. Typisk er solcellepanelet dimensioneret så elproduktionen fra solcellerne svarer til det årlige forbrug.

5000

4000 2000 2000 0

1996 1997

1998 1999

nedgangen i elforbrug i 21 huse med solceller i brædstrup).

2000

Producerer solcellerne mere el, end der forbruges, får solcelleejerne betaling for den overskydende strøm dog til en mindre pris end den normale (ca. 60 øre pr. kWh). I en undersøgelse af 21 huse med solceller i Brædstrup viser det sig, at familierne i gennemsnit har sparet 1.000 kWh om året i forhold til årene før, de fik solceller. Den daglige opmærksomhed på husets elmåler fører tydeligvis til, at beboerne samtidig ændrer adfærd og sparer på energiforbruget.

Realistiske energibesparelser

”I flg. EU's beregninger er det realistisk umiddelbart at skære 10% af energiforbruget,” sagde Jørgen Henningsen den 11. oktober på en konference på Teknologisk Institut i Aarhus om ”Vejen mod en anderledes energisektor.” Jørgen Henningsen er tidligere generaldirektør i EU-kommissionen, har deltaget i Klimakommissionen og er nuværende medlem af VE-Nets styregruppe. At det kan lade sig gøre at skære ned på energiforbruget illustreres konkret af begivenhederne efter Fukushima-ulykken. Den japanske befolkning har skåret 20% ned på energiforbruget, se artiklen s side 5. Kilde: Solbyen. Follow up Report, 2001.

18

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11


s AF CLAUS CHRISTENSEN Et tømrerfirma fra Thisted har sat fuld kraft frem med solceller. Mange thyboer har nemlig valgt at sætte solceller op, når der alligevel skulle skiftes tag på deres boliger Solcelleeventyret for Skinnerup Tømrer og Snedker startede med en lokal boligudstilling, hvor man lavede et fremstød for den grønne strøm. Det medførte stor interesse hos thyboerne, og i løbet af fire måneder havde firmaet solgt ikke færre end 60 solcelleanlæg. En fjerdedel af anlæggene er blevet opsat samtidig med at taget skulle skiftes. ”Når stilladset alligevel står der, så er det meget nemmere at gøre dette samtidigt, og hvis taget så også vender mod syd, så er det jo helt oplagt”, fortæller Per Sloth fra Skinnerup Tømrer og Snedker, som i dag er et af Vestjyllands største tømrer og snedkerfirmaer med 40 medarbejdere.

Markante prisfald

At solceller i det hele taget er blevet populære i Danmark, skyldes ikke mindst markante prisfald. Over de seneste fem

år er solcellerne faldet med ca. 10.000 kr. pr. kilowatt. I dag er prisen pr. kilowatt solceller omkring 25.000 kr. Det betyder, at det ikke længere kun er idealister inden for vedvarende energi, der får solceller, men helt almindelige husejere, der gerne vil være miljørigtige og i øvrigt kan se det fornuftige i den langsigtede investering. ”Hvis thyboerne først kan se, at det kan betale sig, så slår befolkningen til. Det har vist sig gang på gang med solvarme og især med vindmøllerne som man kraftigt udbyggede i starten af 80’erne. Her spillede de gode vindforhold og Nordisk Folkecenter en stor rolle,” forklarer Per Sloth.

Overskudsstrøm bliver udnyttet

En fordel for solcelleejerene er den såkaldte nettomålerordning, som gælder for solcelleanlæg på op til 6 kW på ens hus, grund eller ejendom. Den el, der produceres i solcelleanlægget måles i samarbejde med det forsyningsselskab, hvorfra husejeren køber sin strøm. Når året er omme, fratrækkes den el, som solcelleanlægget har produceret, fra husejerens elforbrug, og ejeren får

”når stilladset alligevel står der, så er det meget nemmere at gøre dette samtidigt, og hvis taget så også vender mod syd, så er det jo helt oplagt”, fortæller Per Sloth fra Skinnerup Tømrer og Snedker om opsætning af solcellepaneler.

Foto: Jimmy Rasmussen

N

Solgte 60 solcelleanlæg på fire måneder

en reduceret elregning. Ordningen betyder således, at der ikke går strøm til spilde – fx når solen skinner, og man ikke er hjemme. Thisted Kommune er i øvrigt en klimakommune, som nu også satser voldsomt på solceller. Den lokale Thingstrup Skole har netop fået opsat 100 paneler på skolen, som giver 20.000 kWh/år. Senere på året skal Hanstholm Skole have sat 150 paneler op med en beregnet effekt på 33.000 kWh/år. CLAUS CHRISTENSEN ER

KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER I

VEDVARENDEENERGI.

s

Foto: Jimmy Rasmussen

”Hvis thyboerne først kan se, at det kan betale sig, så slår befolkningen til,” forklarer Per Sloth.


En glad vindmølleejer gjorde kommunen meget klogere s AF LONE S. JENSEN Dette og meget mere kom frem på Energitjenesten Fyn & Sydjyllands temadag om små vindmøller, hvor repræsentanter fra SKAT, Nordfyns kommune, Brancheforeningen for små vindmøller, den glade vindmølleejer, Max Jakobsen, og Energitjenesten deltog. Den 3. februar 2011 kl. 18.30 står tydelig i Max Jakobsens hukommelse. Alt var klar til de første omdrejninger på hans nye 6 kW husstandsvindmølle, og den har drejet lystigt lige siden.

Fakta om max’ vindmølle: navhøjde: 19 m bestrøget areal: 28,32 m2 indkoblingshastighed: 3 m/s Stopvindhastighed: ingen (stormsikker) Lovet ydelse af producenten: 11.000 kWh/år

20

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

Og lystig det bliver Max også, når han følger elmålerens optælling af produceret vindmøllestrøm. Siden den 3. februar og til slutningen af oktober har den produceret 8.600 kWh, og der har været flere vindstille dage, hvor produktionen har været lig nul. Det svarer til et gennemsnit på 32,6 kWh hver dag, og Max tror den samlede årlige produktion i møllens første leveår bliver på 13.000 kWh, da vi endnu har nogle meget ”vindrige” måneder tilbage.

Kommunen lærte noget

Da Max for et år siden besluttede sig for, at han gerne ville opsætte en vind-

mølle, kontaktede han Nordfyns kommune, og den blev sat på en prøve. Erfaringerne fra godkendelsen af Max’ vindmølle har, udover en rettelse i lokalplanen om reglerne for opsætning af husstandsvindmøller i kommunen, også resulteret i en vejledning til borgerne om, hvad der skal til for at opsætte en husstandsvindmølle. Den vil være at finde på kommunens hjemmeside. Og som Jacob Preil Andersen, Natur- og Miljøchef i Nordfyns kommune siger: ”Proceduren er faktisk meget enkel, så den enkelte borger kan med vores vejledning i hånden sammen med producentens støjberegning og et par luftfotos sagtens selv søge kommunen om tilladelse.” Jacob Preil Andersens råd til ansøgerne lyder: ”Hvis ikke man er enig i kommunens udgangspunkt for placeringen, så bed om en afgørelse og klag til Miljøklagenævnet.”

Positivt overrasket

Produktionen på Max’ vindmølle ser ud til reelt at blive større end, hvad producenten har lovet. Her betyder placeringen rigtig meget. Lokale lægivere, såsom høje træer eller lignende som kan skabe turbulens, er en vigtig faktor, når man skal træffe beslutning om placeringen. Lokale lægivere kan betyde en reduktion på op til 60% af det maksimale. Det element er ikke med, når kommunen skal træffe sin afgørelse. Max’ vindmølle står på en lille bakketop med god vind fra alle sider, hvilket betyder meget for produktionen. Vindmølleindustrien har, ifølge Lars Campradt, Energitjenesten, lavet et godt program, der kan beregne, hvor meget lægivere betyder for vindmøllens produktion. Med tidligere artikler om husstands-


LONE S. JENSEN, ENERGITJENESTEN

FYN & SYDJYLLAND.

i gamle dage var havevandring en almindelig adspredelse. i nutiden er dette ændret til besigtigelse af vindmøller.

Foto: Vagn Juulsen

vindmøller i bladet in mente kan det ikke pointeres kraftigt nok, at man er nødt til at være meget grundig i sine forberedelser. • Check den relevante mølles ydelser hos andre danske ejere, der har haft møllen i et stykke tid. • Test den ønskede placering ved at opsætte en vindmåler i møllens navhøjde og aflæs den reelle vind i en periode. Eller køb vindmølleandelsbeviser i stedet for!

s

Skatteregler

Vejledning til borgerne om reglerne for opstilling af en husstandsvindmølle kan findes på nordfyn kommunes hjemmeside.

VE-anlægget må højst have en effekt på 6 kW, og skal registreres hos Energinet.dk og tildeles et GSRN-nr. VE-anlægget kan skattemæssigt opgøres efter to forskellige metoder:

Privat anvendelse • Ingen beskatning af eget forbrug • Ved produktion udover eget forbrug er op til 7.000 kr. i indtægt skattefri.

Virksomhedsskatteordning • Driftsudgifter kan fratrækkes • VE-anlægget kan afskrives • Al produktion (også eget forbrug) bliver beskattet med 0,60 øre/kwh de første 10 år, herefter 0,40 øre/kWh. Det anbefales at kontakte en revisor for at afgøre, om det er virksomhedsskatteordningen, der vil være økonomisk mest fordelagtig.

Link til program til beregning af betydningen af lokale lægivere: http://vindselskab.dk/da/tour/wres/sh elter/index.htm

Foto: Vagn Juulsen

Vær opmærksom på, at opgørelsesmetoden er bindende.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

21


BIOBRÆNDSEL-SEMINAR I MALI

Grøn benzin fra Mali? s AF KRESTEN KJæR SØRENSEN Biobrændsler bliver markedsført som grøn benzin. Men hvor bæredygtige er de egentlig? Biobrændsler kan have store omkostninger for natur og mennesker i de områder, hvor de bliver produceret. Én løsning kan være at certificere, som vi kender det fra FSC-træ. ”Vi undersøger, om vi kan certificere os ud af problemet.” Sådan svarede tyske Reinar Janssen på et direkte spørgsmål fra salen, om hvorvidt det var Europa eller udviklingslandede, der har ansvaret for de negative effekter af produktion af biobrændsler. Reinar er koordinator på Global BioPact-projektet. Og salen ligger i Hotel Azalaï i Bamako, Mali, hvor VedvarendeEnergis samarbejdspartner afholdt seminar i oktober.

De kontroversielle biobrændsler

Det handler om ’grøn benzin’. I dag bliver op til 5% af Europas energiforbrug til transport dækket af biobrændsler. En andel man forventer vil stige. For at sikre bæredygtighed har EU en certificerings-ordning, ligesom FSC-mærkningen. Problemet er, at den stort set kun

Foto: Kresten Kjær Sørensen

Jathrophaplantens olieholdige frø kan anvendes til biobrændsel.

22

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

sigter på naturbeskyttelse og ikke tager hensyn til lokalbefolkningen, fx om produktionen skaber lokal fødevaremangel, eller om store plantager fordriver fattige bønder fra deres jord. Det problem er baggrunden for Global BioPact-projektet, hvor forskere, virksomheder og ngo’er fra hele verden gæster hinanden ved en række seminarer. Projektet skal munde ud i forslag til regler, der tager højde for beskyttelse af lokalbefolkningen. Da det er EU, der betaler gildet, er det EU’s standarder, man sigter mod, også selvom der er deltagere fra hele verden.

Kan man certificere bæredygtighed?

Det store spørgsmål er, om man overhovedet kan certificere bæredygtighed. Der findes et hav af forskellige certificeringsordninger: nogle kigger på drivhusgas-udslip; nogle på produktionen af biobrændsler; andre kigger på konverteringen af råvarer til biodiesel; nogle stiller krav om kontrollanter ude i marken; mens andre forlader sig på egenkontrol. ”Man kan ikke certificere bæredygtighed,” siger Isaac Mensah fra engelske ProForest. Han arbejder med certificering hver dag og kender de praktiske problemer. ”Man certificerer en produktion efter nogle bæredygtighedsstandarder.” Hvilket ikke er så let, som det lyder. Eksempelvis kræver de fleste certificeringsstandarder, at produktionen overholder landets love, herunder at man ejer den jord, man dyrker på. Men rettigheder til jord er ikke et simpelt emne i Afrika, hvor et skøde blot er et stykke papir, der sjældent afspejler de reelle ejerskabsforhold. En ulovlig produktion kan på den måde få et flueben ud for ’ejerskabsforhold’ i kontrollantens skema, mens en lovlig produktion kan dumpe. ”Det skal være muligt

at tilpasse standarden lokale forhold” var Isaacs budskab.

Mali og jathropha

Netop for at sikre lokal tilpasning arbejder MFC Nyetaa for en national standard i Mali, og det arbejde fortalte de om på seminaret. Tag et emne som børnearbejde. I en europæisk forbrugers øjne er børnearbejde ikke bæredygtigt, mens det i Mali er almindeligt accepteret og betragtes som en del af et barns uddannelse. I MFC’s forslag tillades børnearbejde på familiens mark, mens det er uacceptabelt på store plantager. I Mali dyrkes de fleste biobrændsler i dag på små familiebrug. Det er især jathropha-planten, der bruges som markhegn, men i stigende grad også som energiafgrøde. Jathropha er en robust plante, og dens kerner kan presses til olie, som kan anvendes i dieselmotorer. Olien kan også konverteres til biodiesel, som kan eksporteres til andre lande. Der er ikke nogen eksport i dag, men markedet er der. Eksport-potentialet er endnu en bevæggrund for en national standard. Europa, USA og Kina vil næppe kunne blive enige om en fælles standard, og uden standarder kan eksport af biobrændsler få store omkostninger for lokalbefolkningen. Et nationalt bundniveau for bæredygtighed kan afhjælpe problemet, men der er lang vej og mange forhindringer på vejen. En af de store forhindringer er økonomi. Certificering er bekostelig. Biodiesel kan ikke konkurrere med fossile brændsler, meldte flere af deltagerne, så hvordan skulle producenterne kunne betale for en certificering? Problemet gælder især for afgrøder som jathropha, der oftest dyrkes af småbønder. Her er en certificering af større grupper af bønder en mulighed.


Fotos: Kresten Kjær Sørensen

international konference i bamako, mali om eventuel produktion af biodiesel, september 2011.

Halvdelene af stolene var væk

Selvom det var et internationalt seminar, i stil med store FN-konferencer med høretelefoner til simultantolkning,så glemte vi ikke, at vi var i Afrika. Ud over ministre, internationale eksperter og donorer havde MFC Nyetaa inviteret lokale jathropha-bønder til at deltage. Deres indlæg var meget konkrete: ”Hvor meget koster det for mig, at blive certificeret? Hvordan kan vi dyrke casava sammen med jathropha?” Forfriskende pust i en kompleks debat. Nils Rettenmaier arbejder til daglig

med miljøpåvirkning fra biobrændsler, og den unge tysker er med i Global BioPact-projektet. For ham er lokalbefolkningens indlæg det vigtigste ved seminarerne. ”Det er dér, vi virkelig mærker, hvad der er vigtigt for folk.” Der var stor respekt for lokalbefolkningens erfaringer blandt de internationale deltagere. Seminardeltagerne fik også syn for de praktisk orienterede afrikanere, da de kom tilbage efter frokost og halvdelen af stolene var forsvundet! Det farverige indslag skyldtes, at Hotel Azalaï havde flere konferencer samme dag;

uheldigvis med flere deltagere, end de havde stole til. Under frokosten skulle vi jo ikke bruge vores, så de var taget i brug andetsteds. ”Intet problem” lod de unge hotelansatte os vide. Løsningen var lige om hjørnet, og efter få minutter sad alle ned igen, og diskussionen kunne forsætte. Global BioPact vil forsat lede efter løsninger; næste gang til marts, hvor deltagerne efter planen mødes i England.

KRESTEN KJæR SØRENSEN ER LEDER AF KOMMUNIKATIONSGRUPPEN I VEDVARENDEENERGI s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

23


KORTNYT

Vi kan snart vinke farvel til de 2 grader

Det ser dystert ud for vores klima. Det står der i det internationale energiagentur's seneste rapport om verdens energitilstand: World Energy Outlook 2011. Hovekonklusionen er, at hvis der ikke bliver gjort noget afgørende ved verdens energiforsyning inden år 2017, kan vi vinke farvel til en temperaturstigning på mindst 2 grader. De vigtigste pointer fra rapporten: • Verdens energiforbrug til forsat stige • Kulkraft er ikke ude: Kulkraft stod for ca. 50% af verdens energitilvækst 2000-2010 • Verdens bilpark vil være fordoblet i 2035 • Der bliver færre oliefelter, men mere naturgas • Vedvarende energi blev substitueret med 66 mia. $ i 2010; fossile brændsler med 409 mia. $ • Fremover vil der blive investeret mere i vedvarende energi • Verden er afhængig af Ruslands olie, gas og uran s Læs mere på www.worldenergyoutlook.org

Halm til andet end træskoene

Tydeligvis appellerer halm i stigende grad designere verden over til anvendelse i husbyggeri, som isoleringsmateriale og nu tillige som grundmateriale i hårdføre designer-møbler. www.gustodesign.co.uk s

24

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

Dansk energi

Danmarks samlede energiforbrug er ca. 850 PJ pr. år. Hvor stort et areal vil det lægge beslag på, hvis det samlede energiforbrug skulle dækkes fuldt ud af en enkelt energikilde: Solvarme 1,4% Solcelle-el 5,5% Vindmøller 28% Biomasse 132% Bioethanol 360%


For 25 år siden… De globale CO2-udledninger er siden 1990 steget med 45% og satte rekord i 2010. Mandag Morgen, oktober 2011.

Med kun 11% af de globale udledninger kan EU ikke alene løse problemet vedrørende den globale opvarmning. EU-kommissions formand José Manuel Barroso, der samtidig truer med at trække EU's Kyoto-forpligtelser tilbage, hvis ikke store CO2-udledere som USA og Kina, påtager sig præcise klimamål.

Den mest miljøvenlige energipolitik: besparelser!! ”Hvis Danmark skal være med til at løse de globale energiproblemer på en social og miljømæssig forsvarlig måde, så må vort energiforbrug sættes ned, - meget ned! Det gælder også, selv om man benytter sig af vedvarende energikilder, som vi selvfølgelig på langt sigt må regne med som forsyningskilder.” Jørgen Nørgaard i bladet Vedvarende Energi 3/1986 Tegning: Claus Deleuran

Gæt Hvor stort er Danmarks største solcelleanlæg?

Eksporten af miljøteknologi udgør syv procent af den samlede danske vareeksport. Miljøministeriet 1. november 2011.

Foto: Jørgen Falk

Se svaret nederst side 26.

den ny motorvej vest for Silkeborg krydser den eksisterende togbane. et sindbillede på forholdet mellem prioriteringen mellem motorveje og den kollektive trafik. illustration fra bogen ”På sporet af 2011,” udgivet af dansk Jernbaneklub.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

25


KORTNYT

Nyt millionprojekt skal løse problemer med regnvand

Villumfonden støtter Haveselskabets arbejde for at undgå oversvømmelser og få smukkere haver og grønne områder ved intelligent brug af regnvand.

en 30-etagers farmscraper bruger 90% mindre vand end dagens landbrug

Farmscraping Alle kender er skyskraper – et højhus inde i en af de store byer, men en farmscraper er nyt. Et sådant højhus s med landbrug har visse fordele. Kilde: GEO, Die Welt mit anderen Augen sehen, november 2011.

26

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

Svar på gættekonkurrence: Danmarks største solcelleanlæg er på 3.000 m2. Det er placeret på Skivehus skole.

Søren Hermansen fik 5. november på socialdemokratiets årsmøde af statsminister Helle Thorning-Schmidt overrakt auken-prisen.


Kød med omtanke Forbruget af kød i Danmark er fordoblet inden for de sidste 50 år, og det er firedoblet globalt i samme periode. Samtidig forventes det at stige yderligere med i hvert fald 25 % på globalt plan frem mod 2050. Den voksende kødproduktion har store konsekvenser for miljø, natur og klima. I et nyt undervisningsmateriale til gymnasiet sætter Det Økologiske Råd fokus på disse problemer. Hæfte og film kan rekvireres gratis (mod betaling af porto og administration). Bestilling kan ske til Det Økologiske Råd: info@ecocouncil.dk eller tlf.: 33 15 09 77. Materialet kan også downloades fra www.ecocouncil.dk s eller www.emu.dk

Eiffeltårnet med vindmøller og solfangere Zeppeliner kan ikke betale sig Hvad koster det energimæssigt at tage turen fra København til Australien? Energiforbrug GJ

Container skib

0,64

Rejsetid (dage)

Boeing 747 (fuld) 42,52 Passagerskib Zeppeliner

127,87

140,49

30 1

30

10

Kilde: Robert og Brenda Vale: Time to eat the Dog? Thames and Hudson 2009.

Fire vertikalakslede vindmøller, 10 m2 solfanger og et vandkraftanlæg skal skære 30 procent af Eiffeltårnets energiforbrug. Det har Paris’ bystyre og Société d'Exploitation de la Tour Eiffel (SETE), der driver tårnet, annonceret. s Kilde: Ingeniøren 26. oktober 2011.

VedvarendeEnergi har fået en facebook side:

www.facebook.com/#!/pages/Vedvarendeenergi/199026663462885

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

27


Sustainia s AF HANS PEDERSEN Hvem vil ikke gerne kende vejen til bæredygtige byer? Det har ugebrevet Mandag Morgen rettet op på gennem publikationen ”Guide to Sustainia.” Det håbefulde budskab er, at det er muligt at skabe et liv, der er bedre end i dag. Det drejer sig blot om at foretage de rigtige valg. Hvad er så de rigtige valg?

Portland, Cutiba og alle de andre

Konkrete eksempler på vellykkede byer i denne verden er Portland i Oregan, USA, Cutiba i Brazilien, Tianjin i Kina, Mazdar City i De Forenede Emirater og New Songdo i Syd Korea. Mazdar City har allerede været omtalt i herværende blad (Se VE&M 3/11, side 24). I både Portland og Cutiba er håndteringen af trafikken et dominerende element. Kvaliteterne i Portlands infrastruktur er, at den består af to dominerende elementer: 1. der er maximalt 250 meter til nærmeste kollektive transportmiddel. 2. Alle beboere i byen skal kunne se Mt. Hood. Det første punkt er opfyldt ved gennemførelse af tre cirkellines og et antal radier. Det andet punkt fører til, at al bebyggelse er aftrappet så udsigten til det bjerg, der ligger 75 km uden for byen er intakt. Dermed er potentielle slumområder elimineret, og solindfaldet til boligerne ideelt. I Cutiba har bystyret siden 1996 sat kollektiv transport i højsædet for at imødegå de fattigste borgeres behov. Dette har ført til, at 70% af byens borgere benytter offentlig transport. I praksis har man udbygget det eksisterende bussystem til noget, der bedst kan sammenlignes med et hurtigtfungerende undergrundstog. Busserne kører hvert

28

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

90 sek.(sic) og transporterer 20.000 passagerer i timen. Samtidig er Cutiba gennem de seneste 15 år blevet begrønnet i en sådan grad, at mens der for 15 år siden var 1 m2 grønt areal pr. indbygger, er der i dag 52 m2 grønt areal pr. indbygger. Samtidig fungerer parker og søer som områder, der kan anvendes i forbindelse med oversvømmelser.

Historisk set

”Guide to Sustainia” er båret af en positiv tone. I det afsnit, der beskriver den historiske udvikling, slås det fast, at hver gang der gennem historien er sket en negativ påvirkning af miljøet, er der sket en langsom men vedvarende – nogen gange over flere århundreder – øget påvirkning af den videnskabelige indsigt. Dette er grundlaget for den moderne miljøforståelse. Det er virkelig historiens vingesus der basker hen over siderne, når miljølovgivningen starter med Cuthbert af Lindisfarne, der år 676 startede fuglebeskyttelse på nogle øer ud for Northumberland i England. Men selv om der yderligere er historiske miljøtiltag i Middelalderen, er det først for alvor fra omkring år 1900 og fremefter, at miljølovgivningen tager fart med Brundtlandrapporten i 1987, Rio-konferencen i 1992, Kyoto-protokollen i 1997 og nu Rio+ i 2012.

met er sjældent tilgængelig fondskapital, men snarere hvordan man dirigerer kapital fra banker, pensionskasser og venture kapital mod problemerne. I nogle tilfælde er offentlig kapital den eneste mulighed, fordi der ikke er nogen profit at hente. Men som oftest kan investeringer blive tiltrækkende for private investorer, hvis offentlige ydelser bliver brugt til at minimere risici og regeringen sikrer en stabil investering.” I praksis betyder dette, at det offentlige sørger for en solid infrastruktur med veje, vand- og energiforsyning. Mantraet er, at for hver krone regeringen investerer, tiltrækker det ti kroner i investering.

Firmaerne

Der skal megen snak til og skrifter som ”Guide to Sustainia,” der har været pejlemærke for de 350 internationale grønne ledere samlet i Copenhagen. Og så skal der penge til. Derfor består baggrundsgruppen af firmaer som General Electric, IKEA, Microsoft, VESTAS, Velux og Tetra Pak. Sammen skal de være med til at skabe grønt lys for ens den af tunnelen – i 2020.

Følg pengene

Det er velkendt journalistisk princip at følge pengene for derigennem at fastslå, hvad der er realpolitik. Dette blev også fremhævet på konferencen 12.-13. oktober, hvor 350 af verdens grønne ledere var forsamlet for at lægge strategi for fremtidens grønne tiltag og hvor ”Guide to Sustainia” var en slags grundbog for debatten. ”Proble-

Laura Storm m.fl.: Guide to Sustainia. 145 sider. Kr. 150 + moms og porto. Forlaget mondaymorning. www.mm.dk


”The Greatest Story never told” var titlen på konference for 350 “leaders of the new, sustainable economy” afholdt i København 12.-13.oktober 2011. arrangør: ugebrevet mandag morgen.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

29


En lang række projekter blev udviklet på ”Power Days” på Designskolen i Kolding. Se: www.dskd.dk

30

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11


Fra en solcellebyggers dagbog

Solceller kan nu på tilbud købes til 5 kr. pr. stk. á 1½ Watt, dvs. knap 3,50 kr. pr. Watt. Der løber nok lidt andre udgifter på, men det lyder som en tilbagebetalingstid på 3-4 år, noget helt andet end et færdigt solpanel som jeg for nogle måneder siden så til 25 kr./Watt, dvs. en tilbagebetalingstid på panelet alene på 12-13 år. Der var ikke andet at gøre end straks at bestille 1000 solceller, som med fragt, told og moms endte på 5000 kr. for de ca. 1500 Watt.

af en folie, der hedder TPE (en teflonfolie med belægning, der gør, at EVA-en kan hæfte), og lamineringen skal helst ske under vakuum for at undgå, at luftbobler bliver medindkapslet. De færdiglaminerede paneler limes op i en aluminiumsramme med silikone og monteres på taget. Det lød enkelt, så jeg gik i gang. Solcellerne skal sluttes til nettet. En 1 kW grid tie inverter fandt jeg til ca. 12.000 kr. altså mere end dobbelt så dyrt som solcellerne. Men efter en dårlig nattesøvn fandt jeg en kinesisk 1200 Watt inverter med alle mulige mærker, herunder CE-mærkning, til 1.712 kr., som straks blev bestilt. Det næste problem viste sig ved lodningen af cellerne. De leder varmen fra loddekolben væk, og sølvbelægningen tillader kun et loddeforsøg. Det lykkedes dog efter et par uger at få fod på den del af processen.

Teknik

Farfars opfindelser

s AF KNUD-ERIK FREDFELDT Gør-det-selv-folket er selvfølgelig også gået i lag med solcellepanelerne med de glæder, genvordigheder, refleksioner og erfaringer dette giver. Læs denne artikel før du selv går i gang.

Af hensyn til den samlede energibalance monterede jeg solcellerne på genbrugsglas. Varmelamineringen var heller ikke helt så let som det, jeg havde fundet på you-tube. Adskillige opstillinger med varmluftblæsere og strålevarmere blev afprøvet. Børnebørnene kommente-

Foto: Knud-Erik Fredfeldt

Solcellerne skal loddes sammen med en speciel flad ledning, tab wire eller tabbing wire. En alm. rund ledning er for stiv, så er der risiko for, at solcellen knækker. Cellerne skal så lamineres med en lamineringsfolie ved navn EVA (EtylVinylAcetat). Bagsiden af de EVA-indkapslede celler skal beskyttes mod vejrliget

rede dem som endnu en af farfars opfindelser. Efter ca. 7 måneder havde jeg en opstilling, der virkede. Det er en aluminiumsplade, der bliver varmet op af en modstandstråd. Oven på Al-pladen lægges glas, EVA, celler, EVA, TPE, et stykke stof og øverst en silikonefolie. I silikonefolien er indstøbt en vacuumslange, og alt sammen er velisoleret. Efter 9 måneder blev det sidste panel monteret på taget. Det blev til i alt 26 paneler med 36 celler af 1½ Watt eller i alt ca. 1400 Watt. Enkelte celler er knækkede og i flere af panelerne er der en del luftbobler, så der burde være ca. 1200 Watt. Derfra skal trækkes tab ved refleksion fra glasset og tab i glasset, tab i ledningerne og tab i inverteren. Slutresultater burde være omkring 1000 Watt i normeret værdi ved en indstråling på 1000Watt / m2.

Resultat

Produktionen har været lidt skuffende, omkring 80 - 90 % af det forventede uden, at jeg har nogen fornuftig forklaring på det, måske er det blot vejret. Udgifterne har vist sig at blive noget større end forventet. De fordeler sig med ca. 1/4 af projektets samlede omkostninger til selve solcellerne. I alt bliver tilbagebetalingstiden for det samlede projekt snarere 10 – 15 år end de 3 – 4 år, jeg regnede med fra starten. Sammenholdt med de ca. 15 - 20 år for en færdigkøbt totalløsning, er det privat-økonomisk således stadig et godt projekt, men hvorvidt det energiøkonomisk er det, ved jeg ikke. Arbejdsindsatsen i projektet har været betydelig større end forventet, så med mindre man virkelig synes, at den slags er sjovt, kan det bedre betale sig at købe en færdig løsning. KNUDE-ERIK FREDFELDT ER MANGEÅRIGT MEDLEM AF VEDVARENDEENERGI.

32

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

s


Boganmeldelse

Vi vil have sognene tilbage! s AF LENE ADAMS RASMUSSEN I ny bog pointerer Søren Hermansen og Tor Nørretranders at når fællesskabet løfter i flok, er det givende. De argumenterer for at starte en folkeejet klimarevolution.

med mindre og mindre græs til følge. På et tidspunkt når man tipping point. Her begynder katastrofen, dyrene sulter og striden tager til.

Fælleder har behov for fællesskaber

Der er to løsninger på problemet: Enten at privatisere fælleden, så den ikke lænHvordan skal vi redde vores fælles resgere er en fælled. Eller at forstærke fælsourcer? Forfatter Tor Nørretranders og lesskabet, så det bliver i stand til at vareSøren Hermansen, direktør for tage det fælles gode. ”Omstillingen fra hoSamsø Energiakademi, er ikke Bogens pointe er klar. vedkvarterernes tænki tvivl om, at fællesskaber er Den eneste langsigtede ning i depoter og konvejen frem. Vor tids klima- og trol til civilsamfundets løsning er at indgå i et selvorganisering og miljøudfordringer kræver, at ”fælledskab” – dvs. at være rummelighed er nøgvi lærer at producere mad, fælles om at forvalte fællelen til et bedre miljø energi på nye måder. den. Når det handler om og en mere realistisk Med ”Fælledskaber = fæl- omgang med planede virkelig store fælleder, led + fællesskaber” vil Heratmosfæren, tens ressourcer” mansen og Nørretranders havene, regnskohave os til at se, at vejen frem er vejen vene, har vi ikke andet valg, tilbage til de små, forpligtende og selvkonkluderer forfatterne. forvaltende samfund. Fællesskaber i Vi oplever lykke, sognestørrelser kan vi overskue og føle når vi bidrager os ansvarlige for. De store problemer opstår, fordi Og vi behøver ikke at frygte en endevi ikke føler os ansvarlige for station som kedelig stamgæst ved forfælleden. Når vi oplever vores samlingshusets suppe-steg-og-is arranhandling som en ubetydelig gementer. Med internet, moderne dråbe i havet, er fælleden blevet transportmuligheder og et åbent sind for fjern. Det er noget helt ankan vi til enhver tid forbinde os med den det, hvis vi føler, det handler om inspirerende og pulserende globale vores lokale gadekær. Så skal vi landsby. nok stille op til kamp. Hvad er en fælled? Her ligger en af bogens vigtigste pointer. Vi skal føle, at I gamle dage havde hver landsby en fældet vi gør, har betydning for noled – det sted, hvor dyrene græssede. gen. Og undersøgelser viser, at Ingen ejede det græs. Det var et fælles vi højst kan relatere os med 150 gode. Vi kender ordet fra Fælledparken i mennesker, dvs. grupper i sogKøbenhavn. Andre eksempler er havene nestørrelser. Men når vi så kan og atmosfæren. mærke, at det vi gør, har betydEn gang imellem går det galt med ning, så giver vi til gengæld af et vores fælleder. På landsbyfælleden godt hjerte – og vi forventer kunne det ske, at bønderne egoistisk ikke umiddelbart noget igen, viblev ved med at sætte endnu et dyr ud,

ser moderne spilteori. Vi hjælper gerne den vildfarne turist. Og vi tysser ”Økonomer har alle i biografen, så alle får en god dage antaget, at menneoplevelse. sker agerer fornuftsbaMen vi får nu igen. Vi bliver seret og selvisk, men det lykkeligere af at forpligte os i gør vi slet ikke. Vi agelokalsamfundet. Og fælledska- rer følelsesmæssigt og bet er selvforstærkende, påpe- uselvisk” ger forfatterne. Jo bedre vi forvalter de fælles ressourcer, jo mere får vi hver især igen. Ligesom på landsbyens græsfælled. LENE ADAMS RASMUSSEN ER

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER VED ENERGITJENESTEN.

s

Søren Hermansen og Tor nørretranders: Fælledskaber = fælled + fællesskaber. Forlaget energiakademiet. 192 sider. Pris: kr. 250,-.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

33


CENERGIA 30 ÅR - HURRA! Banen er virkelig kridtet op til en hel ny måde at bygge på med EU’s bygningsdirektiv fra 2010, som siger at der skal opnås en 0-energi standard baseret på lokale vedvarende energikilder allerede fra år 2018 for nye offentlige bygninger og i 2020 for alle nye bygninger, samtidigt med at medlemslandene skal udvikle virkemidler til at sikre en lignende udvikling indenfor det eksisterende byggeri. Cenergia blev etableret i 1982 på basis af forskningsarbejde vedr. lavenergibyggeri og solenergi på DTU. Efterfølgende er der i Cenergia regi gennemført et stort

antal lavenergibyggerier både indenfor nybyggeri og renovering. I en del tilfælde som led i EU eller dansk støttede demonstrationsprojekter. Efter de nye energiregler blev introduceret i Danmark i 2006 på basis af EU’s bygningsdirektiv, har Cenergia deltaget i en lang række nyskabende byggerier med anvendelse af optimerede konstruktioner og installationer. Ofte i kombination med anvendelse af solenergi. Her har der i Cenergia været særlig fokus på, at beregninger og opnåede resultater kommer til at stemme overens i praksis.

30 års arbejde med udvikling af lavenergibyggeri og brug af solvarme.

Smakkebo

Tubberupvænge

Skotteparken

20 års arbejde med bygningsindpasning af solceller i byggeriet

34

Roskilde Bank

Studenterhus i Herning

Valby Skole

Udvikling af 0-energi forsøgsbolig med solceller i 2003

Udvikling af Danmarks første passivhusbyggeri, Rønnebækhave II i Næstved 2005

Udvikling af den CO2 neutrale tagbolig, SOLTAG i 2005

EU støttede lavenergibyggerier i Stenløse.

Udvikling af Danmarks første 0-energirenovering med præfabrikeret ”Solprisme” i 2009

Udvikling af lavenergibyggeri og solceller i Valby. Siden år 2000 – som led i Valby Solcelleplan

I samarbejde med bl.a. VELUX satses på udbredelse af den nye Active House Standard

EU støttet renovering af Prøvehallen i Valby med solcellekunstværk på gavlen.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11


Juletræskæder bruger for 120 mio kr. el

Lysende nisser, funklende stjerner og blinkende juletræskæder sætter skub i elmålerne landet over. Sluk for den elektriske julepynt om dagen, når der alligevel ikke er nogen hjemme Danskerne bruger op mod 60 millioner kilowatttimer, hvilket svarer til 120 millioner kroner, viser en opgørelse fra Dansk Energi. Det svarer til 15.000 parcelhuses elforbrug i et år, og det er på trods af, at

julebelysningen med tiden er blevet mere energieffektiv.

Kilde: EkstraBladet 11. november 2011.

s

Franske A-kraftværker sikkerhedstestet Atomkraftværkerne i Frankrig skal have sikkerheden omkring vitale funktioner opgraderet. Det viser såkaldte stresstests, som værkerne har været igennem i kølvandet på ulykke på det japanske Fukushi-

maværk i marts, da et jordskælv og en efterfølgende tsunami ramte. ”Der er brug for et helt nyt lag beskyttelsesmekanismer i reaktorerne”, siger Jacques Repussard, chef for organisationen IRSN, som har gennemført testen af de franske værker. Repussard siger, at det for eksempel er nødvendigt, at hver reaktor har mindst en uafhængig dieselgenerator, der er placeret, så den ikke svigter ved eksempelvis et kraftigt s jordskælv. Kilde: Politiken 11. november 2011.

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKEL Tlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: per@djurssolvarme.dk Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

P RODU KTION · RÅDGIVN I NG · SALG

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

35


Gadelys i Randers skal drives af solenergi Et spektakulært randrusiansk forsøgsprojekt baner vej for nettilsluttet gadelys-systemer drevet af solenergi. Ideen er at forsyne lysmaster med solceller, så gadelamper kan producere strøm. Samtidig forsynes armaturerne med energieffektive LED-lyskilder, der bruger mindre energi. Verdo, som står bag projektet, er netop blevet færdig med at opstille fire solcellemaster – to ved Randers Regnskov og s to ved Ebel-toft Skudehavn. Kilde: Verdo, 4. oktober 2011.

Postbude får elcykler

Post Danmark er på vej til at skifte cykler ud med elcykler, og chefen for Postområde Nordjylland, Marianne Holmsgaard, forventer, at første sending af elcykler er på vej til Nordjylland. Elcyklerne er forsinkede, fordi Japan stadig har problemer på grund af de tidligere jordskælv. Men seneste melding er, at vi får ca. 100 cykler i løbet af december, oplyser hun. Halvdelen af elcyklerne vil være trehjulede. De kan klare 130 kilo post, hvor de tohjulede kan klare 105 kilo.s

Elektrificering er et vigtigt skridt på vejen mod en omlægning til grøn transportpolitik. Kun derigennem kan vi opnå målsætningen om, at jernbanen på sigt gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Til stor fordel for vores omgivelser og fremtidige generationer, siger Rasmus Prehn, MF, transportpolitisk ordfører (S). s

Kilde: Århus Stiftstidende 11. november 2011.

Godt energimærke øger husprisen Nu skal alle huse og lejligheder have et energimærke, før de sættes til salg eller leje. Et udkast til et lovforslag, som forventes fremsat af klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard (R) til januar, møder stor opbakning fra Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, BfBE, der hører under Dansk Byggeri. Det nye lovforslag betyder, at også

Gevinster for miljø og klima, besparelser, større driftsstabilitet og færre støjgener er en række af fordelene ved en elektrificering af jernbanenettet.

Sig’ ja til en mindre varmeregning

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

Grøn omstilling er den rigtige vej Den grønne omstilling rummer et klart vækstpotentiale - hvis vi vel at mærke griber den rigtigt an. Regeringens planer om en omfattende udbygning af vedvarende energi og en styrket indsats for energibesparelser vil både være til gavn for de energiforbrugende virksomheder og de mange danske virksomheder med grønne kompetencer, som får mulighed for at udvikle nye teknologiske løsninger. Det er dog helt afgørende, at den danske energistrategi fastlægges gennem et s bredt politisk forlig i Folketinget. Kilde: Tine Roed direktør i DI i DI Business 28. november 2011.

◗ Perlite er en vulkansk sten ◗ Ingen skadelige stoffer ◗ Uorganisk - rådner ikke ◗ Miljøvenlig ◗ Høj isolering ◗ Fornybar ressource ◗ Kan genanvendes ◗ Let at bortskaffe ◗ Kan anvendes overalt i bygningen Perlite - naturens eget produkt

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

36

Kilde: Jyllands-Posten 11. november 2011.

Fiberfri isolering

Kilde: Nordjyske Stiftstidende 17. oktober 2011

Jernbanerne skal i stødet

boliger, der sættes til salg uden om ejendomsmæglere, samt lejeboliger skal have oplyst energimærket i salgss eller udlejningsannonce.

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk


VEJLE VVS & ØKO ØKOBYG OBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-ins VVS-installatør stallatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 71 7100 00 V Vejle ejle e Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk vejlebyg@worldonline .dk

◗ ◗ ◗ ◗ ◗

2K kloak & konstruktion ApS

Bæredygtige afløbsanlæg Pileanlæg Beplantede filteranlæg Nedsivningsanlæg Afløbs- og dræningsopgaver

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Økologi Læs Global Øk ologi ! Vi tager pulsen på dansk og g international miljøpolitik.

gratis nummer klima befolkningsudvikling. Prøv et g gr atis n ummer om kli ima og g bef olkning gsudvikling g. E-mail: info@ecocouncil.dk ring E-m ail: inf fo@ecocouncil.dkk eller e rin g på tlf.: 3315 0977

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!

Læss m mere ere på www w.ecocouncil.dk www.ecocouncil.dk

BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

der ftet der skriftet idsskri Tids T dansk på dans en på pulsen tager puls tage onal rnatiiona nternat g iinte o og itik pollitik øpo iljø m milj

GLOBALI OG LO ØKOL

008 2008 K T O BE R 2 OKTOBE RG ANG | O ÅRGANG 1 5. Å R . 3 | 15. NR. N

el? ssel? EM A TEM T truss matru klima en kli ing – en knin ollkn beffo errbe ve Ov O

Tidsskriftet Global Økologi dsskriftet s Glob al Øk kologi ologi ududgives Økologiske v af Det Øk ves ologiske Råd

ventet end ventet f ærre end err færre Vii e splan: V Verdensplan: Verden resurser af resurse rbrug af Over forbrug temer: Overfo Økosys Økosystemer: es forenklles folkning forenk Overbefolknin Syd : Overbe Syd: ger? indbygger? pr. indbyg ab pr. regnskab Et regnsk Kyoto: Et Kyoto:

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Det Økologiske Økologiske Råd Fremtidens miljø skabes i dag

Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

37


Concito og oliemilliarderne

Den danske statskasse er gået glip af 75 mia. kr. på grund af udformningen af den olieaftale, som den tidligere, borgerlige regering indgik med Dansk Undergrunds Consortium (DUC) om betalingen for at pumpe olie op af Nordsøen. Fremover mister den danske statskasse hvert år 10 mia. kr. på aftalen. Det konkluderer den grønne tænketank Concito i en rapport, som blev offentliggjort 16. november. Aftalen tager ikke højde for at olies prisen er femdoblet siden 2003. Kilde: Jyllands-Posten 17. november 2011.

Penge i vindmøller

Vindmølleindustrien udgør i dag 8,5 pct. af den samlede danske eksport s svarende til 55,3 mia. kr. Kilde: Jyllands-Posten 17. november 2011.

CO2-kvotepris i frit fald

Prisfaldet på det europæiske marked for CO2-kvoter vil ingen ende tage. Efter lang tids nedtur dykkede prisen torsdag d. 24. november med ni pct. til et historisk lavt niveau, og dagen efter forstærkedes rutsjeturen med et dyk

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

Maling Isolering Solceller

på yderligere 11 pct. Hvor en kvote i 2008 kostede 30 euro pr. ton CO2, kostede den fredag d. 25. november 2011under syv euro. Kvotesystemet skal sikre, at EU's vedtagne mål om 20 pct. reduktion af CO2-udledningerne i 2020 bliver nået. Ved hjælp af en politisk planlagt knaphed på kvoter skulle der opnås en så høj markedspris på kvoterne, at energiselskaber og industrier i EU ville vælge i stedet at investere i grønne løsninger som energieffektivisering og vedvarende energi. Der er tydeligvis sendt alt for mange CO2-kvoter på markedet. s Kilde: Information 26. november 2011.

Masseovne Bæredygtigt byggeri Mur og træ

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80 Mail: ovne-huse@mail.dk

masseovne.dk

38

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11


TØMRER/SNEDKER STRÅTAG BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840 www.byggeholdet.dk · info@byggeholdet.dk Højby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 6/11

39


Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

d in LOKaLe e nerGi T JeneSTe De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.

Energitjenesten nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg SØ

Energitjenesten Samsø Strandengen 1 8305 Samsø

Energitjenesten Vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern

Energitjenesten København Blegdamsvej 4 B 2200 København N

Energitjenesten bornholm Gudhjem Mølle Møllebakken 4 C 3760 Gudhjem

Energitjenesten midt- og Østjylland Bautavej 1A 8210 Århus V

Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding

Energitjenesten Fyn Gerritsgade 33, 1.sal 5700 Svendborg

Energitjenesten Ærø Vestergade 70 5970 ærøskøbing

Energitjenesten Sjælland Vestergade 3 C 4600 Køge

www.energitjenesten.dk · tlf.70 333 777

Til den som meget har …

Har du først sat solceller på dit tag, vil du automatisk derudover nedsætte dit energiforbrug.

Se artiklen s. 18.

bliv medlem

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Privatperson kr. 300,Virksomhed eller organisation kr. 475,Undervisningsinstitution kr. 1.000,(incl. 10 tidsskrifter) Bankindbetaling: 8401 - 4203768 Tlf. 86 76 04 44 www.ve.dk · ve@ve.dk

Landsforeningen Økologisk byggeri arbejder for at fremme økologisk byggeri. Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- + moms Tlf. 64 41 64 96

www.lob.dk · lob@lob.dk

Nr.6/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø  

December - Januar 2011 Forbrugerne, kommunen og alle de andre