Page 1

Vedvarende Energi & Miljø august · september · 4/2011

FOKus:

uddannelse i bæredygtigt byggeri 8-18 n 4 minimølle med minimal effekt

n 30 Varmepumpen der kom ind i varmen n 19 Kommunale solceller n 20 skype fra Kibera

”Vores udledning af CO2 bidrager uforholdsmæssigt meget til klimaændringer, som rammer de fattigste lande hårdest.” Finn Tobiesen, VedvarendeEnergi, side 27


INDHOLD

I dette nummer er der fokus på ”Uddannelse i bæredygtigt byggeri”. Fokus er samlet af Randi Pisani og Hans Pedersen. 3 Leder 4 Minimølle med minimal effekt

Siden nytår har hver uge været en skuffelse for Karsten Søgård fra Billund. Hans mølle blev lovet en effekt på op til 5000 kWh om året, men virkeligheden viser sølle 1000 kWh. Flere minimøller under 5 kvm bestrøget areal leverer ikke den strøm, som producenterne lover.

6 El-opvarmede huse får dårlig energimærkning

”Hvis man er den lykkelige ejer eller sælger af et elopvarmet hus, så skal det beregnede energiforbrug ganges med 2,5. Dermed bliver energimærket meget dårligt, og huset vanskeligt at sælge,” fortæller Johan Lorentzen fra Energitjenesten Bornholm.

8 Når bæredygtighed bliver konkret…

”Ingeniørskolen er ikke en stor homogen masse,” siger Jørgen Lange Nielsen fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus.

10 Energivejlederen og energieXperten

Forside: Mange unge er interesserede i bæredygtigt byggeri. Tekniske skoler, ingeniørhøjskolen, arkitektskolen og handelshøjskolen tager udfordringen op. udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

svare det krav, der stilles om et fossil frit Danmark i år 2050 - og gerne før.

20 Under samme Skype

"Hallo Aarhus - are you there," lød starten 14. juli på web-konference mellem skoler i Kibera og Danmark.

12 Grønt byggeri

Nu er turen kommet til Bornholm. Hvis en hel landsdel i løbet af de nærmeste år bliver selvforsynende med energi, vil det vække opmærksomhed over hele kloden. Det er baggrunden for, at Videncenter for Bæredygtigt Byggeri har engageret sig i efteruddannelse af håndværkere på klippeøen.

22 KORTNYT 26 Frivillig i Europa 27 Cadeau til VedvarendeEnergi

Efter flere års forberedelse indgår VedvarendeEnergi nu en 3-årig programaftale med Danida. ”Aftalen er et skulderklap og en anerkendelse af VedvarendeEnergis mangeårige internationale arbejde,” siger Finn Tobiesen, chef for den internationale afdeling i VE.

14 Tradium i partnerskab om +energihus

”Det er utrolig spændende, at vi har en arkitekt her i vores område, som er med i superligaen inden for energivenligt byggeri,” siger uddannelsesleder Peter Pedersen fra Tradium i Randers.

28 Færøerne vil vedvarende energi Erhvervsminister Johan Dahls hedeste drøm er, at Færøerne kan eksportere vedvarende energi fra havstrømmen og tidevandet til Europa.

16 Grimme huse gør os syge. Smukke huse gør os sunde

Gennem de seneste år har et bæredygtigt arkitektonisk eksperiment fundet sted på Arkitektskolen Aarhus.

30 Varmepumpen der kom ind i varmen

Energitjenesten er nu rustet til varmepumperådgivning. Det væsentlige er, at kunder, der henvender sig og har et oliefyr, bliver klædt på til at tage den rigtige beslutning, og det kan være fjernvarme, pillefyr eller varmepumpe.

18 Den gode historie for hele verden

Hvad gør vi, når ”Vækst” er øverst på agendaen for de fleste firmaer og nationer?

32 Fra grå til grøn

Du har mulighed for indflydelse i dit lokale elforsyningsselskab. Brug den!

19 Kommunerne ser lyset i solceller

Alle parter skal være i stand til at løse de tekniske og praktiske udfordringer, der er inden for byggeri, renovering og energieffektivisering, så vi kan mod-

Vedvarende Energi & Miljø

side 30

side 26

side 20

side 8

70 nysgerrige deltagere fra landets 98 kommuner mødte op til temadag i Skive. Flere kommuner vil være CO2neutrale inden for 15-20 år. Store prisfald på solceller betyder, at solcellestrøm for alvor bør medtænkes i planerne.

redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk

www.energi-miljo.dk www.lob.dk www.ve.dk

redaktion: Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.), Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard. redaktionen afsluttet: 21. juli 2011.

34 Vi giver ordet til politikerne

Næste nummer udkommer 7. oktober 2011.

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest. 29. august 2011.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

VedvarendeEnergi inviterer til seminar om omstilling til vedvarende energi på Christiansborg, fredag d. 9. september.

Oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.


LEDER GRØNNE SKIBE Grøn strøm, grønt image, grønne butikker. Grøn er langsomt ved at blive modefarve. Dog ikke for den globale skibsfart, der forurener mere end den samlede forurening fra transport på landjorden. 90% af den globale varetransport foregår med skib. Hvoraf følger: Øget global opvarmning, øget forurening med CO2, kvælstofilter og partikler og 50.000 for tidlige dødsfald i Europa.

Alene skibsruterne gennem de danske farvande forårsager hvert år 4.000 tabte leveår i Danmark. Den globale skibsfart er en del af verden og skal derfor være en del af den globale klimapolitik, når Kyoto-protokollen skal have en afløser. Dansk skibsfart kan skyde papegøjen ved at være først med ny teknologi og krav om nyt design af skibe, der radikalt mindsker forureningen fra skibsfarten.

At stille sådanne miljøkrav vil være til gavn for dansk erhvervsliv, for folkesundheden og for klimaet. Hvis de værste vildskud i klimapolitikken skal beskæres først, er det på høje tid at begrænse forureningen fra skibsfarten.

Hans Pedersen

sidste: den internationale maritime organisation (imO) har netop vedtaget at stræbe efter øget energi effektiviteten i skibstrafikken!

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

3


MINIMØLL MED MINIMAL s AF BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN Karsten Søgaard fra Billund blev lovet en vindmølle med en effekt på op til 5000 kWh om året, men virkeligheden viser en sølle ydelse på 1000 kWh. Flere minimøller under 5 kvm bestrøget areal leverer ikke den strøm, som producenterne har lovet. Siden nytår har hver uge været en skuffelse for Karsten Søgård, når han har registreret, hvor lidt hans vindmølle af italiensk fabrikat har produceret. Regnet ud på årsplan vil møllen højst producere 1000 kWh. Et gennemsnitligt elforbrug i en almindelig husstand er til sammenligning på cirka 5000 kWh om året. ”Producenten oplyste, at møllen, som har et bestrøget areal på 4.9 kvm, skulle kunne producere op til 5000 kWh om året. Jeg vurderede selv – ud fra producentens vindmålinger i området, at møllen ville yde 3500 kWh. Men realiteten er, at siden nytår har møllen produceret cirka 500 kWh på et halvt år,” fortæller Karsten Søgaard, som har placeret møllen på sin mark på en 17 meter høj gittermast. Karsten Søgaards vindmølle er en Carlo Gavazzi 3K til en normalpris på 110.000 kr. Med den ringe effekt er tilbagebetalingsprisen på 60 år. Fra sin landejendom kan han kigge over på fire stk. Nicon vindmøller på en størrelse af 1 megawatt hver, som har tjent sig selv ind på syv til otte år.

Mangler svar

Karsten Søgaard har flere gange henvendt sig til producenten for at få justeret møllen til at yde det lovede, eller for at få producenten til at købe møllen tilbage. Han har rykket adskillige gange

4

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

forgæves uden at få svar fra den italienske producent. Hans råd til andre, som overvejer at købe en minimølle med et bestrøget areal på 5 kvm eller vinger med en radius på under 1 meter, er, at producenten skal kunne dokumentere troværdige testresultater over et passende tidsinterval. På Risø, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, foretager man anmeldelser af små vindmøller under 5 kvm, hvad angår størrelse, sikkerhed m.v., men der indgår ikke et krav om dokumentation for elproduktion.

Enlig svale

Formand for branchegruppen for husstandsvindmøller, Morten V. Petersen, beklager meget sagen om den italienske mølle. ”Det er meget skadeligt for branchen, at der er en producent, som ikke kan dokumentere sin mølles effekt. Vi er meget kede af, at der er produkter på

Undgå de værste faldgruber

Det skal du være opmærksom på, før du køber en minimølle: • Vælg en god, gennemtestet mølle, designet til jævne, danske vindstyrker • Placér møllen højt i et helt åbent landskab • Forlang garanti for produktionstallene • undersøg på internettet, om andre har haft problemer med den pågældende mølle • Opsæt et såkaldt anemometer, der kan afsløre om vindforholdene er gode nok på den valgte placering

markedet, hvor der mangler dokumentation for elproduktion. Gavazzi er ikke medlem af brancheforeningen, og vi forsøger at holde vores sti ren,” forsikrer Morten V. Petersen, som mener, at der er tale om en enlig svale og kan konstatere, at der er stor interesse for at opstille små vindmøller generelt. ”Der kommer flere og flere møller op, som kører perfekt og yder billig energi til landejendomme uden for fjernvarmeområdet,” oplyser Morten V. Petersen og henviser til salgstal fra branchemedlemmer. Brancheforeningen har fået penge fra Miljøministeriet til at oprette et testcenter for små møller i et samarbejde med Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Hurup i Thy og Aalborg universitet. For øjeblikket er en VVM-redegørelse ved at blive udarbejdet med henblik på en placering i Sindrup Vejle ved Nissum Bredning i Thy. ”Vi forventer, at testcenteret kan tages i brug i begyndelsen af 2012, og dermed kan vi sikre en hurtigere dokumentation for blandt andet ydeevnen af små husstandsmøller,” oplyser Morten V. Petersen.

Valide målinger er på vej

Preben Maegaard, vedvarende energiveteran og forfatter til mange artikler og bøger om vindenergi, siger i den aktuelle sag, at der skal være et realistisk forhold mellem den forventede årsproduktion og møllens størrelse. ”Det vigtigste nøgletal er ikke generatorens størrelse, men hvad man kalder det overstrøgne areal. Her har vi at gøre med en 5 kvm. vindmølle. ud fra hvad andre vindmøller yder pr. kvm., kan man forvente, at en minimølle, afhængig af de lokale vindforhold, vil kunne levere 200 til 300 kWh pr. kvadratmeter overstrøget areal om året. Så


EEFFEKT en årsproduktion på 1000 til 1500 kWh er et godt bud på, hvad en sådan lille vindmølle kan levere.” ”Ydeevnen er baseret på kendte fysiske love. Man kan nu engang ikke lokke mere produktion ud af en bestemt størrelse rotor, end det er fysisk muligt. Her ville det være en stor fordel, hvis alle der har med vejledning og kommentering af nye energiformer at gøre, at de havde et elementært kendskab til, hvad der ligger indenfor, hvad der er realistisk muligt.” ”Det allerbedste er naturligvis at have reelle måleresultater, der er udført af en uafhængig instans. Det må vente lidt endnu, inden vi i Danmark har de rette faciliteter til at udføre sådanne målinger. Men de er på vej,” pointerer Preben Maegaard. Energitjenesten, som giver uvildig og gratis energirådgivning, har haft flere utilfredse vindmølleejere i røret. ”Det er ofte kun de helt små minimøller, som ikke kan producere de lovede kilowatttimer,” fortæller Lars Campradt fra Energitjenesten. Energitjenestens mål er at få så mange glade vindmølleejere som muligt, så derfor er Lars Campradt i løbende kontakt med danske vindmølleproducenter og importører for at hjælpe dem med at sikre en reel og saglig information til forbrugerne. ”Men vi ser heldigvis, at mange at de små vindmøller glider ud af markedet igen. Til gengæld har folk generelt succes med de større husstandsmøller.” BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN ER JOuRNALIST

s

Karsten søgaard fra billund med sin minimølle i baggrunden, som han absolut ikke er tilfreds med. møllen yder ikke, hvad producenten har lovet.

Foto: Keld Stampe

Ud af markedet


El-opvarmede huse får s AF BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN Et godt isoleret hus med elvarme bliver 2,5 gange ringere vurderet i energimærkning end et godt isoleret hus opvarmet med olie, naturgas, fjernvarme og biomasse. Siden januar 1997 er det blevet lovpligtigt, at alle huse skal energimærkes ved salg med undtagelse at visse fredede huse og bygninger. Med stadig stigende energipriser er energimærket blevet en meget vigtig parameter ved køb og salg af fast ejendom. Når vi i dag ser på salgsannoncer for ejendomme skal energimærket for ejendommen fremgå, som vi kender det for køleskabe. A1 mærkede huse har det laveste energiforbrug, og G2 har det højeste forbrug. ”Det paradoksale ved energimærket er, at hvis man er den lykkelige ejer eller sælger af et elopvarmet hus, så skal det beregnede energiforbrug ganges med faktor 2,5, og dermed bliver energimærket meget dårligt, og huset tilsvarende vanskeligt at sælge,” fortæller energivejleder Johan Lorentzen fra Energitjenesten Bornholm. ”Nogle energivejledere mener, at det er retfærdigt, fordi elprisen er højere end andre brændsler. Men energimær-

6

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

ket er på ingen måde et udtryk for energipris, så det argument holder ikke. Et andet argument er, at regeringen ønsker at udfase elvarme, men det stemmer dårligt overens med kampagner som skrot dit oliefyr mv., der skal få boligejerne til at installere eldrevne varmepumper,” fremfører Johan Lorentzen.

Faktor 2,5 ned i energimærkning

Energimærket er et udtryk for hvor mange kilowatttimer der skal anvendes til det opvarmede etageareal pr. kvadratmeter pr. år. Således regnes fx også kælder og dele af udhuse med, hvis der er mulighed for opvarmning. Skalaen ser ud som følger: A = Arealet A1 < 35 + 1100/A A2 < 50 + 1600/A B1 < 70 + 2200/A B2 < 90 + 2700/A C1 < 110 + 3200/A C2 < 130 + 3700/A D1 < 150 + 4200/A D2 < 170 + 4700/A E1 < 190 + 5200/A E2 < 210 + 5700/A F1 < 240 + 6500/A F2 < 280 + 7500/A G1 < 330 + 9000/A G2 > 330 + 9000/A

Ved 130 m2 43 kWh/m2 62 kWh/m2 87 kWh/m2 111 kWh/m2 135 kWh/m2 158 kWh/m2 182 kWh/m2 206 kWh/m2 230 kWh/m2 254 kWh/m2 290 kWh/m2 338 kWh/m2 399 kWh/m2 399 kWh/m2

Hvis et oliefyret hus på 130 kvm bruger 110 kWh/m2 svarer det til et B2 mærke, se skema. Hvis det samme hus opvarmes ved hjælp af en varmepumpe eller elvarme, regnes forbruget som 110 kWh/m2 gange 2,5, som er lig med 275 kWh/m2, og energimærket ryger ned i klasse F1. ”Som det fremgår, bliver elopvarmede huse desavoueret af dette system. Det synes åbenlyst, at hvis man nu igen opfatter elvarme som stueren, så bør regeringen overveje, om man vil fortsætte med at nedvurdere de elopvarmede ejendomme, eller påskønne valget af varmepumper, kombineret med vindmøller, sol-


dårlig energimærkning celler og biokraftværker,” siger Johan Lorentzen.

Ingen sammenhæng mellem energipris og energimærkning

”Prisen for el til opvarmning har ikke noget at gøre med beregningen af energimærket for et hus,” fastslår chefkonsulent i Energistyrelsen Renato Ezban. Det kan være svært at forstå, hvorfor Energistyrelsen har sat faktor 2,5 ved el, men Renato Ezban forklarer, at det er vigtigt at skelne mellem på den ene side det endelige energiforbrug, som er den energimængde der leveres til huset, og på den anden side bruttoforbruget, hvor tabene i forbindelse med konvertering og distribution af energien er medtaget. ”Når man udarbejder en energimærkning af et hus, beregner man først det endelige energiforbrug, der er behov for til opvarmning og varmt vand. Energiforbruget er opgjort fordelt på energiformer. Man regner normalt med energiformerne olie, naturgas, fjernvarme, biomasse og el.” ”Energiformerne er dog forskellige, fordi der i visse tilfælde er tale om ”forarbejdede energiformer” - elektricitet er en sådan energiform. Der er imidlertid betydelige tab ved fremstil-

ling og distribution af elektricitet. Fx er elvirkningsgraden på et kraftværk normalt 40-45 pct. Derfor ganger man elforbruget med en faktor 2,5 for at få et udtryk for hvor meget brændsel, der er behov for til fremstilling af den elektricitet, der bruges i huset.” ”Tilsvarende er fjernvarme også en forarbejdet energiform, hvor der kan være et tab forbundet med produktion og transport af fjernvarme. Til gengæld er en del fjernvarme produceret ved anvendelse af kraftvarme, som kan betragtes som et spildprodukt til elproduktionen, hvilket opvejer tabet. Derfor ganger man i dag ikke fjernvarmen med en faktor ved opgørelsen af energimærkningen.”

hus, der opvarmes med en varmepumpe få et energimærke, der er højere end et tilsvarende hus, der opvarmes med elradiatorer, siger Renato Ezban. Energivejleder Johan Lorentzen mener, at faktor 2,5 er vildledende for forbrugerne, og han understreger, at heller ikke bankrådgivere og mæglere kan gennemskue energimærket på elopvarmede huse. ”Som en konsekvens bør energimærket beregnes ud fra ejendommens varmetab uden at skele til energikilden. Så kan alle huse sammenlignes, og energirapporten skal så angive, hvorvidt det vil være tilrådeligt at skifte opvarmningsform og rentabiliteten af forslaget,” foreslår Johan Lorentzen.

Effektive varmepumper

BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN ER JOuRNALIST

- Hvorfor skelner Energistyrelsen ikke mellem el-opvarmede huse og eldrevne varmepumper? ”Forskellen mellem huse, der opvarmes med varmepumpe og elradiator, afspejles indirekte via det samlede elforbrug. Hvis huset opvarmes med elradiatorer, så vil elforbruget være lig med det samlede varmebehov. Hvis der er en varmepumpe, vil elforbruget kun være en tredjedel af det samlede varmebehov eller mindre. Derfor vil et

s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

7


Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI

Når bæredygtighed s AF HANS PEDERSEN ”Det gælder om at give sig selv en energigaranti,” siger Jørgen Lange Nielsen fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus. ”Hvad skal en ingeniør kunne?” Jørgen Lange Nielsen stiller spørgsmålet til sig selv. Jørgen Lange Nielsen er lektor på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, og han svarer: ”Han skal kunne sine beregningsregler og lovkrav. Og herunder kommer så Læs mere: de mere generelle og bløde ting. Det kan www.aarch.dk være byggeteknisk tværfaglighed, økose under efternomiforståelse, organisation, miljøforuddannelse. energirigtig og hold osv. Der vinder det konkrete over sund renovering. det mindre konkrete som for eksempel bæredygtighed.” - Hvad foregår der så, når talen på ingeniøruddannelsen kommer ind på bæredygtighed? ”Det bliver håndteret inden for undervisningen i energi og installationer. Vi skal spare på energien og dermed reducere belastningen i driften af bygninger. Vi har fokus på energirammeberegninger, isolere og tætne, emissioner, energiforsyningen med vedvarende energikilder, varmepumper, solvarme, passiv solvarme, naturlig ventilation, regulering af energisystemet, osv. Det er simpelthen hovedtemaet at reducere energibehovet og optimere energileverancen.” - Er drivkraften, at bygherrer ønsker et grønt image, eller handler det om at sikre fremtidens energiforsyning? ”Ingeniørskolen er ikke en stor homogen masse. Der er en række fraktioner med hver deres interesseområde. Men den fælles grundtone i installationsområdet på Ingeniørhøjskolen i Aarhus er, at vi skal være bæredygtige. Hvilket vil sige, at vi medvirker til bygninger, der er så lidt energiforbrugende i driftsfasen som overhovedet muligt. Vi tror på, at det får

8

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

sin plads i dagligdagen. Og det har vi fuldt bevis på i form af de stramninger, der er foregået i bygningsreglementet, hvoraf det fremgår, at vi sparer på energien og klarer energiforsyningen med vedvarende energikilder. Det gælder om at skabe fremtidssikrede bygninger med en energigaranti.” - Ser du for dig, at det bliver plusenergihuse i fremtiden? ”Nej ikke generelt, men jeg tror der kommer en fornuft ind over, der handler om, at bygninger fremover skal ses i sammenspillet med energiforsyningen, fordi vi har en fremragende kollektiv energiforsyning mange steder i form af fjernvarme, kraftvarmeværker, overskudsvarme fra affaldsforbrænding, som bare bør udnyttes maximalt. Det kan man bare ikke hamle op med ved en individuel energiforsyning. Bygningerne skal være klar til at indgå i et intelligent samspil med forsyningsforholdene. Det underviser vi i, fordi vi tror på, at der kommer flere og flere af disse problemstillinger, og fordi vores ingeniører skal være rustet til at håndtere denne energibalance i bygningen og så samspillet med den energiforsyning, der ligger uden for huset” - Er der et øget behov for et tættere samarbejde med arkitekter? ”Med hensyn til driften af bygningerne er der en god dialog. Simpelthen fordi myndighederne har stillet nogle krav op, der er umulige at misforstå. Man skal nå de og de lavenergiklassemål. Der er arkitekter og ingeniører afhængige af at tale sammen. De kan ikke deltage i en konkurrence, hvis de ikke får talt ordentligt sammen om at få lavet en bygning, der er designet, så den har et godt indeklima, uden at det koster for meget energi. Den næste fase hvor det handler om at bygge bygningen, skaffe råstofferne og bortskaffer dem sidenhen, der er dialogen

ikke rigtigt i spil.” ”Men der sker noget, hvor arkitekterne pludselig kan komme foran. Vi har jo 3D digital projektering, hvor vi, mens vi arbejder med et hus, kan få livscyklus registreret.” - Det betyder, at man inddrager hvor mange ressourcer, der samlet er anvendt til de enkelte byggematerialer.” ”En gang lå en bygnings opførelsesenergi på 5-10% og resten i driften (og bortskaffelse, red). Den fordeling flytter sig til en ligeværdighed mellem opførelse og drift, og nogen gange helt over til at opførelsen er mere energikrævende end driften, fordi driften stort set er elimineret.” - Det må være en fællesdiskussion for arkitekter og ingeniører. ”Ja, det bliver det næste store tema. Det er her nøglen ligger til at få nysgerrighed og interesse stimuleret og blod på tanden til at få den tværfaglighed etableret.” - Hvilke eksempler har der været på konkret samarbejde mellem Ingeniørhøjskolen og Arkitektskolen? ”Vi havde i 2009 et udviklingsprojekt om energirenovering af etageejendomme. Det var et projekt for Socialministeriet, hvor vi skulle kortlægge energirenoveringer i Danmark og udland og anvise gode og sunde løsninger. Der indgik de studerende bl.a. med afgangsprojekter og andre med cases i et halvt års studieforløb. Der blev af de studerende udarbejdet værktøjer til at udvælge de rette indsatsområder. underviserne foretog kortlægning og udarbejdede ide-katalog. Det hele er så blevet overført til Arkitektskolens efteruddannelse under navnet ’Energirigtig og Sund renovering’. Og vi har siden i det regi afholdt efteruddannelseskurser” JØRGEN LANGE NIELSEN JLN@IHA.DK

s


bliver konkret…

Fotograf: Henrik Olsen · Og for de tre nederste:Fotograf: Rumle Skafte

de studerende på ingeniørhøjskolen i aarhus har gennem en længere årrække haft konkrete opgaver inden for bæredygtigt byggeri. sædvanligvis i fagene energi og installation.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

9


Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI

Energivejlederen og s AF MARIANNE BENDER Der er et stort behov for at få efteruddannet en lang række af byggeriets parter, så hele branchen kan få et tiltrængt kvalitetsløft. Opgaven består i, at alle parter skal være i stand til at løse både de tekniske og praktiske udfordringer, der er både inden for byggeri, renovering og energieffektivisering, så vi kan modsvare det krav, der stilles om et fossilfrit Danmark – senest i år 2050, men gerne før. Der ligger en stor udfordring i at sikre ”den røde tråd”, så der læres om nye teknologier både i grunduddannelser og i efteruddannelser – og at de nye teknologier inddrages i undervisningen rettet imod alle fagområder: arkitekt, ingeniør, håndværkere o.s.v. Vi er nødt til at sikre denne koordinering af uddannelserne, hvis de nye teknologier skal komme hurtigt nok i anvendelse. Samtidig er vi nødt til at etablere nogle tilbud, der går på tværs af de faglige skel, så der opstår en større forståelse mellem de forskellige faggrupper, der tilsammen skal skabe en energirenovering, en ny bygning m.v.

Håndværkere, arkitekter, byggefirmaer

I regi af Byggeriets Energiforum har Energitjenesten de seneste år, beskæftiget sig med efteruddannelse af håndværkere, arkitekter, byggefirmaer m.v. Der har været stor efterspørgsel på kurser om lavenergibyggeri, energirammeberegning og nye regler i bygningsreglement. Det, kursisterne især efterlyser, er ”dialog” om de mange nye udfordringer – både inden for klimaskærmen og installationen. De efterlyser dialog på

10

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

tværs af fagområder og sidst, men ikke mindst, efterlyser de anvisninger til, hvordan de skal komme til at bruge deres nye viden – både om lovgivningen og om nye teknologier.

Tre initiativer

Med baggrund i de erfaringer, vi allerede har gjort, har Byggeriets Energiforum taget bolden op, og har taget nogle initiativer: 1. Sammen med Dansk Byggeri, Tekniq, Teknologisk Institut og Videnscenter for Energibesparelser i bygninger, har vi engageret os i tilblivelsen af efteruddannelsen: ”Energivejlederen.” 2. Sammen med DS Håndværk & Industri har vi været med til at tage initiativet til efteruddannelsen: ”EnergieXperten.” 3. I Nordjylland er der indgået et samarbejde om efteruddannelse af håndværkere / installatører ml. Tech Energy, Aalborg – university College og Energitjenesten, Nordjylland. Samarbejdet forventes udvidet til også at omfatte Aalborg universitet og energiselskaberne i Aalborg.

Energivejlederen

”Jeg var blandt de første til at tage en uddannelse som energivejleder, og jeg mærker, at kompetencerne bliver stadig mere efterspurgt og værdsat,” fortæller energivejleder Jesper Knopp, der har sit eget VVS-firma i Rødovre. ”Jeg gør ikke et stort nummer ud af at være energivejleder. Men jeg har fået en værdifuld og systematiseret basisviden, som jeg kan trække på, når jeg vejleder og giver tilbud – lidt som en ekstra harddisk.” Tanken bag efteruddannelsen er, at de udførende håndværkere skal kunne rådgive kunderne om at gennemføre de energisparetiltag, der vil være fornuf-

tige – uanset om det enkelte tiltag ligger inden for håndværkerens eget fagområde. På Energivejlederens grundkursus for installatører (3-dages varighed) gennemgås de nye regler, besparelsespotentialer og teknologier inden for installatørernes eget fagområde, men en del af kurset omhandler også besparelsestiltag inden for klimaskærmen: efterisolering, udskiftning af vinduer m.v. Energivejlederen er derfor en udførende håndværker, der enten har installation (er VVS’ eller el- installatør) eller klimaskærm (er murer, byggeentreprenør o.s.v.) som deres hovedinteresse, men som samtidig har fået en tilgang til at kunne rådgive kunderne mere helhedsorienteret. Grundkurset følges op at en videreuddannelse, hvor Energivejlederen får tilbud om mere viden om energibesparelser. For at være Energivejleder skal man – udover at tage grundkurset – holde sig à-jour bl.a. ved at deltage i Energivejlederens temadage.

EnergieXperten

”Jeg har deltaget både i grundkurset og det videregående kursus”, fortæller John Rasmussen fra Otterup VVS i Otterup. ”Kurserne er starten på noget godt, som er vigtigt. Branchen har for få relevante efteruddannelsestilbud og vi efteruddanner os generelt for lidt i forhold til de mange udfordringer, der er på området. EnergieXperten er et skridt i den rigtige retning. De mange nye energioptimeringsopgaver har ingen facitliste, derfor kunne jeg godt ønske mig, at der kunne tilbydes et modul, hvor vi kan afprøve den nye viden i praksis og få tilført nogle gode værktøjer, som vi kan bruge ude hos kunden.” Tanken bag EnergieXperten er, at efteruddanne VVS branchens aktører til at blive eksperter i at identificere og vare-


energieXperten tage større energieffektiviseringsopgaver – både indenfor bygninger og inden for erhverv. Efteruddannelsen sætter fokus på energieffektivisering, som kan skabe de bedst mulige energiløsninger på tværs af faggrænser og løsninger med markante økonomiske besparelser og langt højere energiudnyttelsesgrad end de traditionelle. EnergieXpertens grund-

kursus varer 2 dage og følges op af et videregående kursus, hvor der er et 2-dages kursus omhandlende bygninger – og et 2-dages kursus, der omhandler energibesparelse i små og mellemstore erhvervsvirksomheder med særligt fokus på installationer, anvendelse af overskudsvarme m.v. Begge moduler sætter fokus på, hvordan man får energiforbrug og energioptimering ind som en

aktiv del af bygningsrenovering og ved energieffektivisering i industrien bl.a. i forbindelse med modernisering og renovering af produktionsudstyret. Se mere: www.energivejlederen.dk www.dseu.dk/index.php/kurser/158 MARIANNE BENDER ER FORMAND FOR

VEDVARENDEENERGI.

s

Claus Jacobsen fra Vedvarendeenergi er en af underviserne på byggeriets energiforum.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

11


Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI

Grønt byggeri s AF HENRIK BLYT VIA University College etablerede i 2009 et videncenter for bæredygtigt byggeri. Videncentret opbygger ny viden om bæredygtige løsninger til byggeriet, der er nødvendig for at modernisere de eksisterende uddannelser og udvikle nye uddannelses- og efteruddannelses tilbud.

Link: www.brk.dk/born holm/site.aspx?p =1133 www.soliundervisningen.dk www.grønstrømbornholm.dk

Samsø har gjort det. Nu er turen kommet til Bornholm. Hvis en hel landsdel i løbet af de nærmeste år bliver selvforsynende med energi, vil det vække opmærksomhed over hele kloden. Det er baggrunden for, at Videncenter for Bæredygtigt Byggeri har engageret sig i efteruddannelse af håndværkere på klippeøen. Der er i dag et meget begrænset udbud af efter- og videreuddannelsestilbud på området for bæredygtigt byggeri ved erhvervsskolerne. Kompetence Forum Bornholm har i samarbejde med Videncenter for Bæredygtigt Byggeri, Videncenter for Energibesparelser i bygninger samt Bornholms Erhvervsskole tilrettelagt et 5 ugers kursus i Grønt Byggeri. Opdraget var både at skabe kompetencer på Bornholm og om muligt profilere Bornholm uden for øen som Bright Green Island - også på kompetenceudviklingsområdet. Tilrettelæggelsen skete på baggrund af forundersøgelse foretaget af Kompetence Forum Bornholm. Med sine fem ugers forløb udnyttede kurset den stilstand i byggeriet, som branchen oplever om vinteren. Kurset, der er det mest grundige af sin art i Danmark, er indtil nu blevet gennemført af mere end 50 håndværkere.

Forskning i materialer og konstruktioner

Siden 2009 har VIA university College

12

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

haft Bæredygtigt Byggeri som et indsatsområde. Det har haft en helt særlig prioritering dels for at kunne tilbyde de studerende på de tekniske uddannelser fagligt og relevant viden. Dels for at bacheloruddannelserne har kunnet styrke sine faglige eksterne relationer ikke kun inden for professionerne, men i lige så høj grad inden for de forskningsog udviklingsbaserede institutioner uden for VIA uC. Det har kastet en række gode initiativer af sig med udvikling af uddannelsestilbud (både i de eksisterende uddannelser og som videre-/efteruddannelsesforløb), kurser og udviklingsprojekter, for at der for alvor kunne komme gang i udbredelsen af bæredygtigt byggeri. Videncentret danner ramme om en række F&u-projekter inden for materialer og konstruktioner, energi og teknologi samt jord og energi, der ved involvering af undervisere og studerende sørger for at integrere den nyeste viden direkte i uddannelserne. VIA har et bredt udbud af professionsuddannelser på bachelorniveau (diplomingeniør, bygningskonstruktør m.fl.). Videncenter for bæredygtigt byggeri består af fem projektansatte undervisere, som indgår i projekterne på deltid eller i kortere perioder. Videncenteret har til huse i Innovationspark Horsens, der er en ny stor lavenergibygning, der danner rammen om et videnmiljø og væksthus for nye iværksættervirksomheder inden for energi- og klimaområdet. VIA university College har endvidere i samarbejde med Arkitektskolen i Århus udviklet et 6-dages kursus i bæredygtig energirenovering.

Den intelligente el-måler

Et eksempel på et F&u-projekt i VIA uC, hvor de studerende har været stærkt medvirkende til både at udvikle et nyt

koncept for energistyring, men samtidig stået for opbygningen af undervisningsmaterialet på deres uddannelse, er ”Intelligent El-måler i lavenergihus”. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Videncenter for Bæredygtigt Byggeri og TOKA EL-Teknik A/S med støtte fra Foreningen Energi Horsens. udviklingen af den intelligente el-måler skete i tæt kontakt mellem videncentrets projekteder Poul Væggemose og to af hans 6. semester studerende fra IKT-ingeniøruddannelsen samt TOKA EL-teknik A/S. Det nye koncept har skabt så stor interesse, at virksomheden og Energi Horsens har valgt at søge yderligere midler til at markedsmodne produktet til salg. Sideløbende er undervisningsmaterialet blevet klargjort til 3. semester forløbet på IKT-uddannelsen bl.a. som Open Course Ware modul (OCW) til fri anvendelse for andre uddannelsesinstitutioner for at dele viden.

Demonstrationshus

Videncenter for bæredygtigt byggeri har i løbet af 2009 gennemført et pilotprojekt, hvor lærere og studerende fra tømreruddannelsen (tidligere VIA uC) og fra ingeniør- og konstruktøruddannelsen har bygget et lille demonstrationshus, hvor man eksperimenterer med nye design, nye isoleringsmaterialer og nye former for energiforsyning. Projektet er et led i at ruste kommende håndværkere og ingeniører mv. til at arbejde med nye bæredygtige teknologier og løsninger. Projektet danner rammen om en ny energipark beliggende i forlængelse af VIA´s CAMPuS i Horsens, hvor flere udviklingsprojekter inden for bl.a. varmepumpe, vindmølle og solcelleteknologi er forankret. Henrik Blyt, hbl@viauc.dk

s


gennem mange år har solfangere været det foretrukne vedvarende energianlæg for private husejere. Nu kommer solcellepanelerne.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

13


Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI

Tradium i partnersk s AF FLEMMING JEBERG Erhvervsskolen Tradiums murerlærlinge får nu mulighed for at følge byggeriet af en af Europas mest energivenlige villaer: Energy Study House # 01, der er tegnet af Randers Arkitekten og bliver opført på Kong Helgesvej i Randers. ”Det er utrolig spændende, at vi har en arkitekt her i vores område, som er med i superligaen inden for energivenligt byggeri. Det vil vi som erhvervsskole gerne støtte op om og være en del af. Jeg er helt sikker på at vores murerlærlinge lærer en masse af at følge det kommende byggeri af Energy Study House 01,” siger uddannelsesleder Peter Pedersen fra Tradiums murerafdeling. Tradium og Randers Arkitekten Aps har indgået et formelt samarbejde om udvikling af undervisningsmateriale inden for vedvarende energi i byggeriet. undervisningsmaterialet tager ud-

gangspunkt i Randers Arkitektens forretningsidè, ”Energy Study Houses #”, som er et program støttet af VÆKSTHuS Midtjylland. Samarbejdet mellem Tradium og Randers Arkitekten er i tråd med det ene af dansk energipolitiks tre indsatsområder: Innovation, viden og uddannelse. De to øvrige indsatsområder er ved at blive implementeret og er en del af dansk lovgivning, der skærpes 2015 og 2020: Stramme energikrav til nye bygninger og energibesparelser i eksisterende bygninger.

Energy Study House # 01

Energy Study House # 01 på Kong Helgesvej i Randers er en af Europas mest energivenlige villaer i et tidløst energidesign, der går meget længere, end de kommende energimæssige lovgivningskrav. Huset har et potentiale til at give et energioverskud, således at en familie får 3.500 kWh/h til forbrug. Bygherren kendte ikke til lavenergibyggeri i forvejen, men blev rådgivet til,

at det skulle huset være. Energy Study House # 01 er energineutralt både på bygningsdriften og brugerdriften. Rent driftsmæssigt er det helt gratis for familien på to voksne og tre børn at bo i huset. ”Med dette hus er vi dog ikke fremtidssikret på alle områder, fx kunne man forestille sig, at et hus i fremtiden skal kunne dække det CO2, som er blevet brugt i tildannelsen af byggemateriale, samt at det CO2, som familien bruger på transport også skal dækkes af husets energiproduktion. Håbet er, at der i nærmeste fremtid bliver udviklet nogle simple værktøjer, som kan redegøre for det totale forbrug af CO2 i et hus,” siger arkitekt Brian Andersen, Randers Arkitekten. Tradium har fulgt projekteringen, og skolen har deltaget i møder med håndværkere. Byggeriet følges og dokumenteres nu i undervisningen i bl.a. Tradiums murerafdeling, hvor murerlærlingene får mulighed for at følge byggeriet på s tætteste hold.

arkitekt brian andersens model af ”energi study House”, der er ved at blive opført på Helgesvej i randers. Huset bliver fremover brugt i undervisning på tradium (tidl. teknisk skole, randers).

14

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11


ab om +energihus Fakta om Energy Study House # 01

• Fuldmuret 2-etagers villa på 181 m² • 50 m² tagterrasse, heraf 15 m² overdækket • Dobbelt carport og skur • Beliggende på en 800 m² stor grund på Kong Helgesvej i Randers • Det er en 5-rums bolig • Husets pris er 3,2 millioner kroner alt inklusivt

Energidesign

• Tidsløst energidesign • En af Europas mest energivenlige villaer • Familien har 3500 kWh/h til deres forbrug • Energiforbrug varme, varmt vand og ventilation er dækket • 0 kr. i udgift til varme • 0 kr. i udgift til El • Energiforbrug er beregnet over 1 år • under projektering blev der fjernet 100 mm isolering i ydervæggene • Bygningsdrift og brugerdrift er dækket

Teknik

• • • • •

Passive virkemidler Kompakt bygning Solorientering Solafskærmning, udhæng Godt lysindfald

2. Energieffektiv teknik

• • • •

Ekstra isolering Ingen kuldebroer Lavenergivinduer Forskellige glastyper efter verdens hjørner • Mekanisk ventilation med genindvinding

3. Vedvarende energi • • • •

Jordvarme Varmepumpe Solceller Solfanger

Projektgruppe

• Arkitekt: Randers Arkitekten Aps. Kontaktperson: Brian Andersen. www.RandersArkitekten.dk

• Ingeniører: Stokvad & Kerstens Rådgivende Ingeniører A/S (konstruktioner/energi). Kontaktperson: Henrik Krog Sloth. www.stokvadkerstens.dk • Konsulent Energi: Grontmij A/S. Kontaktperson: Mike Vinge Madsen. www.grontmij.dk • Hovedentreprenør: Murerfirmaet Kusk & Thomsen Aps. www.kusk-thomsen.s-3.dk

Yderligere oplysninger:

uddannelsesleder Peter Pedersen Tradium Murerafdelingen Mobil 51 97 95 99 peterpedersen@tradium.dk Arkitekt Maa Brian Andersen, Randers Arkitekten Aps Telefon 20 60 71 90 ba@randersarkitekten.dk

Om Tradium

Tradium er Danmarks største kombinationsskole med en årsomsætning på 400 millioner kroner og 4.300 årselever. Skolen dækker kommunerne Mariagerfjord, Syddjurs og Randers med 600 medarbejdere. Tradium har et solidt netværk i erhvervslivet og samarbejdsrelationer til højere læreanstalter i ind- og udland. Læs mere på www.tradium.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

15


Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI

Grimme huse gør os syge

Smukke huse gør s AF INGE VESTERGAARD Gennem de seneste år har et bæredygtigt arkitektonisk eksperiment fundet sted på Arkitektskolen Aarhus. En arkitektur, der rummer oplevelser, og som pirrer menneskets sanser, en formgivning der peger på en ændring af vores traditionelle opfattelse af, hvordan vores huse skal se ud. Sondre Spreemann har udarbejdet et projekt til udvidelse af arkitektskolen i Aarhus. Den grundlæggende ide er, at arkitektskolen – om nogen institution – skal være en eksperimenterende skole, hvor de studerende skal kunne arbejde i masser af dagslys og samtidig være uafhængig af forstyrrende og ophedende sollys. Tainge Vestergaard koordiget er designet med en nerer studierne i bæredygtig arkitektur på arki- mod nord skrånende flade tektskolen i aarhus. med masser af himmellys i rejste ”pyramider” over hele tagfladen. På samme tid får beboerne i den tilstødende bygningsmasse mulighed for at bevare det gode udsyn og masser af sollys i deres stuer. Sofia Kellari har tegnet et projekt til en bæredygtig bebyggelse på Carlsberggrunden i København, hvor det CO2 neutrale byggemateriale træ udgør alle konstruktive dele af huset, både udendørs og inde i alle beboelsesrum. Bygningerne er for størstedelens vedkommende konstrueret af massivtræ. Dette materiale inspirerer til let og legende formgivning (eller arkitektur). I et tredje projekt har grupper af studerende arbejdet med affaldsmaterialers potentialer.

16

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

Behersket dagslys

I de to førstnævnte eksempler vises, dels hvordan lyset kan filtreres gennem knækkede plastickort, og dels hvordan lyset kan fordeles og distribueres jævnt og behageligt rundt i hele rummet via overskårne øldåser. Begge eksempler stammer fra en workshop om genbrug. Her bestod opgaven i at udforme en afskærmende byggekomponent, der filtrerer dagslyset. Hvis mennesker skal kunne trives i fremtidens højisolerede lavenergihuse, skal brugen af dagslyset beherskes. Det nye bygningsreglement beskriver det klart: Energikilden skal reguleres i fremtidens arkitektur, sådan at mennesker kan trives inden døre. I alle 3 projekter eksperimenterer og stræber arkitektstuderende efter at udnytte ressourcerne til det yderste og udforme en arkitektur, der arbejder med naturen – og ikke imod!

Allerede de gamle romere …

Arkitektur er traditionelt opfattet som bestående af tre aspekter: Funktion, æstetik og struktur. Funktion fordi bygninger skal kunne bruges. Æstetik fordi vi alle er bedst tjent med, at bygningerne tager sig godt ud. Og endelig at de skal være konstruerede, så de bogstaveligt talt er bæredygtige. Vitruvius beskriver allerede dette i sine bøger ”de Achitectura,” som han nedfældede i Rom omkring år 100 e.Kr. På det tidspunkt var betingelserne for al menneskelig aktivitet – fx at bygge – underlagt de ressourcer og muligheder, der var tilgængelige. Gennem de sidste 100 år har vi opdaget nye materialer. Og taget dem i brug. En ny ensrettet modernistisk arkitekturopfattelse har vundet indpas i alle klimazoner på trods af klimaets meget forskellige forudsætninger for byggeri. Herved er skabt mange bygninger fx af

glas og stål, der overforbruger energi og gør os syge. Vi er nu nået til den erkendelse, at disse huse belaster vores klode, både ud fra et sundheds - men også et energimæssigt synspunkt.

Klimatilpasning

I en fremtid hvor miljøhensyn kommer til at betyde mere og mere, og hvor vi derfor er tvunget til at tænke os meget mere om, hvis vi skal overvinde den lurende økologiske katastrofe, kommer vi uomgængeligt til at beskæftige os med de miljømæssige sider af vores valg inden for forskelligartede ”konstruktioner”.


os sunde

arkitektstuderende nærmer sig den bæredygtige arkitektur fra mange sider. genbrug er blot én indfaldsvinkel. Klimatilpasning en anden. Foto viser eksperimenter med lysspillet gennem kasserede kreditkort og gennemskårne øldåser.

På Aarhus Arkitektskole har vi en studieenhed, der hedder ”approaching sustainable architecture”. Her vil vi vise, at der med udgangspunkt i energi og ressourcer kan opstå en mere oplevelsesrig arkitektur, der bygger på en bedre ressource- og energiøkonomi. En arkitektur der er smukkere og har et bedre indeklima. Bag undervisningen ligger en spirende forståelse for, hvordan klima og miljø virker og kan påvirkes gennem formgivning og arkitektoniske valg. Vi taler om et arkitektonisk design, der tager hensyn til miljøet i stedet for at overvinde miljøet.

På vej mod bæredygtig arkitektur

Enhver opgave på studieenheden tager udgangspunkt i det konkrete sted, hvor byens, klimaets og miljøets forhold analyseres. Disse analyser beskriver, dels hvad folk reelt oplever, dels energiog miljøanalyser af solens indflydelse, af vindforhold, af sociale forhold, af dagslysets potentialer for en fremtidig formgivning etc. I andre tilfælde undersøges de muligheder, der er for at anvende lokalt affald og dermed opnå et nyt æstetisk design. Det lokale energiflow og dagslysets potentiale undersøges.

Gennem simuleringer søger den moderne arkitekt at finde form til fremtidens byggeri. I de her viste forslag til en mere bæredygtig arkitektur er formgivningen udført af talentfulde arkitektstuderende, der har kunnet skabe nye inspirerende muligheder inden for viden om miljø og energi. INGE VESTERGAARD ER LEKTOR PA

ARKITEKTSKOLEN AARHuS,

ARKITEKT MAA.

s

Se mere på http://approach.aarch.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

17


Fokus UDDANNELSE I BÆREDYGTIGT BYGGERI

Den gode historie

for hele verden s AF THOMAS HESSELLuND NIELSEN Seks studerende startede sidste år Aarhus Sustainability Network på Aarhus School of Business.

havde allerede hængt på væggene en uges tid og på mirakuløs vis overlevet en Nick & Jay koncert. Forretningsfolk, embedsmænd, aktivister og Ph.d.- studerende forberedte sig og byggede deres stande op mellem citrustræer og under enorme PH-koglelamper. Der var en hyggelig atmosfære – men også en stemning der bedst kan sammenfattes ved: ”we mean business”. Og det gør vi – på den bæredygtige måde. I år vil vi skabe en endnu større effekt med CO11.

Jeg kunne tydeligt lugte citrustræerne, da jeg tidligt på eftermiddagen den 6. december sidste år stod i den store aula på Aarhus School of Business. Aarhus Sustainability Network (ASN) havde skabt rammerne for det hidtil største Et levende miljø event om bæredygtigEr verden levende eller ej? Hvad hed på skolen: CO10 – betyder bæredygtighed for mig, Creating a sustainable thomas Hessellund Nielsen er studerende på abs, når jeg står i Netto? Når jeg møfuture. aarhus universitet (tidl. ude i glasgangen Handelshøjskolen i Århus). der op på mit studie eller arbejde? I min bolig med familien? havde foreningen Det er spørgsmål som disse, der førte til HimmelHaven lavet et lounge-område at seks studerende startede Aarhus med hjemmelavede træmøbler, hvor de Sustainability Network på Aarhus serverede chokoladefondue. Kristin BirSchool of Business sidste år. I dag er kelands kunstudstilling ”Expanding Love”

”expanding love” kalder den norske kunstner Kristin birkeland det billede, der skal inspirere til at inddrage hele kloden i begrebet bæredygtighed. billedet var en del af en større begivenhed, som fandt sted 6. december 2010 på abs. et af Handelshøjskolens bidrag til COp15. Og abs fortsætter med en ny begivenhed 31. august 2011 med udveksling af ideer og gode historier fra hele verden.

18

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

ASN en tværinstitutionel organisation med base på Aarhus universitet og mange kontakter til erhvervslivet og det offentlige. ASN arbejder på at fremme bæredygtighed på campus, i forretningslivet og samfundet som helhed. Vi tror på, at de store udfordringer skal angribes på mindst to måder: med teknologi og menneskelighed.

De samlede ressourcer i hele verden

Så hvordan bringer vi mennesker, teknologi og gode historier fra hele verden i spil for at løse vores udfordringer lokalt? Et eksempel er vores nyligt indledte samarbejde med Aarhus’ Borgmester, Nicolai Wammen, der bidrager med en udfordring til vores case competition den 31. august for vores 250 nye internationale udvekslingsstuderende. Temaet er ”Sustainable City Concepts”. Meningen er at gøre arbejdet med bæredygtighed så nærværende og relevant som muligt. Teknologisk set har vi brug for bud på, hvordan vi kan bruge færre ressourcer til at producere mere. Det er nødvendigt, fordi vi allerede nu forbruger mere, end planeten kan bære på sigt. Men det er selvfølgelig ikke nok, at forslagene er på papiret. For hvad gør vi, når ”Vækst” er øverst på agendaen for de fleste firmaer og nationer? Menneskeligt set er udfordringen en anden. Det enkelte menneske kan gennem strategisk konsum, politisk stillingtagen, det daglige arbejde og omgangen med mennesker - skabe en bæredygtig verden. Ghandi siger det bedst: “Be the change you want to see happen in the world.” THOMAS HESSELLuND NIELSEN ER 3-

SEMESTER-STuDERENDE VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHuS uNIVERSITET.

s


Kommunerne ser lyset i

SOLCELLER

s AF CLAuS CHRISTENSEN

Lars Kvist fra arkitema fortalte om ideen med at camouflere ventilationssystemet på taget af skive rådhus med solceller.

En temadag i Skive viste, at solceller på offentlige bygninger går en stor fremtid i møde i Danmark. Prisfald og gunstige låneforhold for kommunerne gør den grønne solstrøm mere attraktiv end tidligere.

Hvad med økonomien?

Selvom solceller stadig er en relativt dyr teknologi, får de økonomisk trængte kommuner en hjælpende hånd gennem de attraktive kommunegaranterede lån, der kan finansiere den vedvarende energi. Og så har den såkaldte nettomålerordning stor betydning for afsætningen af elproduktionen: Når et solcelleanlæg producerer mere strøm, end man selv kan forbruge, kan man ”lagre” strømmen på elnettet, og så hente den tilbage, når man har brug for den. Det betyder blandt andet, at solceller på fx en skole også har værdi i sommerferien, hvor elproduktionen er høj, men skolens energibehov omvendt er meget lavt.

70 deltagere til temadagen blev opdateret om seneste nyt på solcellefronten.

Foto: Carl Stephansen

At arrangementet foregik i Skive var ingen tilfældighed: Skive Kommune har netop fået opført i alt 1,2 megawatt solceller på blandt andet byens skoler og daginstitutioner, og har på den måde atter vist sig at være foregangskommune på energiområdet. ud over Skive stod Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger bag arrangementet, som bød på 4 oplæg med forskellige perspektiver på solceller, workshops samt ekskursion sidst på dagen til Skivehus Skole og Skive Rådhus, hvor kursisterne fik lejlighed til at besigtige Danmarks største solcelleanlæg – nemlig skolens 310 kW store anlæg, som dækker mere end 90% skolens samlede elforbrug.

Foto: Carl Stephansen

Skive som foregangskommune

Flere typer solceller

Solcelleprojektet i Skive Kommune havde oprindeligt som ambition at få opsat 1 megawatt solceller. Yderligere prisfald på solceller i løbet af projektperioden har imidlertid gjort, at man måske når helt op på 1,4 megawatt, hvilket svarer til elforbruget i ca. 350 husstande. På de forskellige bygninger er både brugt krystallinske og tyndfilmssolceller, og

solcellerne har også visse steder en æstetisk dimension, fx på byens rådhus, hvor man har afskærmet ventilationsanlægget på taget med transparente solceller. Projektet er støttet af ForskVE-puljen, som administreres af Energinet.dk. CLAuS CHRISTENSEN ER

KOMMuNIKATIONSMEDARBEJDER I VEDVARENDEENERGI.

s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

19


Under samme

s AF ERIK JuNGE MADSEN Første web-konference mellem skoler i slumområde i Kenya og Danmark. ”Hallo Aarhus – are you there?” Sådan nogenlunde lød det, da den første webkonference mellem skolerne i Kibera og Danmark startede d. 14. juni. Web konferencer er del af den informationsstrategi, vi bruger i ”under samme Himmel” projektet. Det var første gang formen blev afprøvet og første gang, at skolerne i Kenya har prøvet at kommunikere via computeren. For Sct. Christines er deltagelsen i projektet et kvantespring ind i det 21. århundrede; først for 2 måneder siden

20

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

blev der installeret strøm på skolen, og nu deltager deres to grønne lærere i en web konference!

En ny verden

Selve konferencen varede ca. to timer. Hovedformålet var at finde ud af, om denne form for kommunikation kunne bruges fremover mellem de 8 deltagende skoler i Danmark og de 3 skoler i Kenya. For selv om Kenya på mange punkter er langt fremme, når det gælder telefoni og brug af internettet, så er web-konferencer stadig nyt. Brugen af computere i undervisningen er ikke noget, der er normalt for skolerne i Kibera. Men på trods af det manglende edb-udstyr er de alle gået ind i den digitale del af projektet med

stor begejstring. Således har alle deltagende elever og lærere opretter deres egen email adresse og projektets hjemmeside bliver brugt af eleverne til daglig kommunikation af både stort og småt. Man kan følge med på (www.undersammehimmel.dk). På hjemmesiden er der oprettet forskellige fora, der alle er opkaldt efter kendte kenyanere eller danskere: Paul Tergat, Niels Bohr, Michael Laudrup, Barack Obama o.a.

Stort engagement

Raila Primary School er den eneste skole, der har et undervisningslokale med computere, men netforbindelsen viste sig ikke at være stærk nok til at sende både video og lyd. Efter en me-


Skype

get ihærdig indsats fra vores lokale informationsmedarbejder Henry Bidii lykkedes det at finde et sted som både matchede kravene til netforbindelsen og ikke mindst budgettet. ’We are all ready now’, lød det gennem højtalerne, ’what about you’? De 6 lærere fra Mashimoni Primary, Sct. Christines og Raila og deres elever sad alle klar til at mødes med deres danske partnere. Lærerne havde taget alle eleverne med, så rummet var godt pakket.

Mangler computere

Den danske vært Oplysningscenteret for den 3. Verden, O3V, kunne svare, at man nu var klar fra Danmark. Konferencen blev afholdt over Skype, og der var ingen forsinkelser, som gjorde det irri-

terende at snakke sammen. Alle præsenterede sig og fortalte om de forventninger, man hver især havde til samarbejdet. Alle så frem til, at de fik computere på skolen, så de ikke behøvede at gå på net-cafe. Kenyanerne indrømmede, at de ikke var så flittige på tasterne endnu, fordi det er dyrt for dem at besøge en net-cafe. Fra dansk side måtte man meddele, at der desværre ikke længere var 10 skoler med i projektet. En skole havde meldt fra pga. manglende ressourcer. og en anden skole var i mellemtiden blevet lukket. Det var en overraskelse for kenyanerne, som havde svært ved at forstå, at man lukkede skoler i Danmark.

August 2011

De to timer gik hurtigt, da parterne fra begge lande var ivrige for at snakke, og O3V kunne slutte af med at sige, at projektet netop har modtaget penge fra Danida, som gør det muligt at invitere 3 af lærere fra Kibera til Danmark i august måned.

”Hallo Aarhus – are you there?” ”See you in August” sluttede Sonja Salminen fra O3V af med og kunne konstatere, at den nye måde at kommunikere på havde været en succes og vil s blive gentaget.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

21


KORTNYT

Med Kronprinsen i Japan Hans Kongelige Højhed kronprins Frederik besøgte midt i juni Japan for at vise sin respekt for ofrene for jordskælvet den 11. marts, tsunamien og den

efterfølgende atomkraftulykke. Med i delegationen var Energiakademiets direktør Søren Hermansen.

s

”Man må spørge, om den idé er rigtig, at man skal have overproduktion, for at man kan få et overforbrug, altså den idé, der dominerer hele landets økonomiske liv. Når markedet er mættet, og produktionen fortsætter, hvad skal det så ende med? Man har ført en reklamekampagne for at få hver familie til at købe to biler, en er ikke nok. Kan man så få folk til at købe tre? Man køber sin bil, sit hus, sit køleskab, sin overfrakke og sine sko på kredit. Den dag kommer dog, hvor man må betale regningen.” Paul Hazard, Le Malaise américain, 1931

22

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11


Den førerløse bil Antallet af passagerer i bilerne har længe været på vej mod en. Men her stopper udviklingen ikke. Nu er den

førerløse bil blevet præsenteret ved en pressekonference i den amerikanske stat Nevada. s

Kærlighedsbænken kalder Julienne Dolphin-Wilding denne unikke siddeplads www.dolphinwilding.com

Hvad en haveslange kan bruges til… www.chasedeforest.com

25 års jubilæumsarrangement i Vestjyllands Energi- og Miljøforening Lørdag 3.september kl. 10-17 på Vestjyllands Højskole ved Ringkøbing Vi har været på banen i 25 år og sætter to aktuelle emner på dagsordenen. 10- 12.30 Transport og 100% vedvarende energi. Hvordan kan vi ændre transportsektoren, så behovet for transport kan dækkes med 100% VE? 12.30- 13.30 Frokost og offentlig reception. 13.30 -15.30 Oplæg og debat om Energipolitik og folkeligt engagement. Hvilken rolle kan og bør folkeligt engagement og deltagelse have i fremtidens omstilling til 100% VE? 15.30 Fremvisning af Højskolens VE-Anlæg og en tur over til landsbyen Velling. Flere oplysninger: Kontakt Henning Bo Madsen, tlf. 51 26 03 68 s

Fællesforeningen for Energi- og Miljøcenter Midtjylland Stiftende generalforsamling 15. august kl. 19. Sted: Se www.ve.dk/lokal indsats/ midtjylland eller kontakt VedvarendeEnergi 86 76 04 44. s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

23


KORTNYT

Verdens CO2-udslip nåede nye højder i 2010

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er verdens CO2-udslip i 2010 steget med rekordfart – på trods af den globale krise. I 2010 lå verdens CO2-udslip på 30,6 gigaton kuldioxid fra afbrænding af fossile brændsler – hvilket er en stigning på 1,6 GT fra året før. »Jeg er meget bekymret. Dette er skrækkeligt nyt om vores CO2-emissioner, og de nye tal betyder, at det bliver en ekstrem stor udfordring at holde temperaturstigningen un-

der 2 grader« siger cheføkonom i IEA Fatih Birol til The Guardian. IEA har beregnet, at hvis vi skal forhindre en temperaturstigning på mere end 2 grader – som ifølge videnskabsfolk er tærsklen for potentielt farlige klimaændringer – så bør de årlige emissioner ikke overstige 32Gt i 2020. Hvis emissionerne i 2011 stiger lige så meget som i 2010, vil grænsen blive overskredet ni år før planlagt. s Kilde: Ingeniøren, 30. maj 2011.

Vedvarende Energidag 17. september For 5. år i træk afholder vi den 17. september Vedvarende Energidag med torvearrangementer og åbent hus hos private med interessante VEinstallationer. Fokus er i år på trafik – hvordan ser transportområdet ud i et fossilfrit Danmark 2020? Som sidste år bruger vi også dagen til 5 steder i landet at markere et af FNs 2015mål - mål 7: “Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvik-

ling”. Energitjenesten Nordjylland, Københavns Miljø- og Energikontor, VedvarendeEnergi – Midtjylland, Miljø- og Energicentret Høje Taastrup og Energitjenesten Fyn sætter med udgangspunkt i VedvarendeEnergis projekt i Mali, fokus på nødvendigheden af at understøtte den lokale beslutningskompetence for at fastholde det bæredygtige forhold mellem produktion af fødevarer og biobrændsel. s Læs mere om VEdagsaktiviterne på www.ve.dk/ve-dag og henvend dig til din lokalforening, hvis du har lyst til at give en hånd med.

24

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11


Haver og grønne områder stopper regnen

”Vokser personog godstransporten, som forudsat i beregningerne, kan man risikere alvorlige kapacitetsproblemer i transportsystemet med negative følger både for erhvervslivet og for miljøet og færdselssikkerheden.”

ikke ned i kloakkerne, men skal styres, så man ikke samler de kæmpe store regnmængder. Faktisk ligger en stor del af løsningen i at inddrage

haverne, parker og de grønne områder ved at styre regnvandet. Det kan give flotte haver og grønne linjer i byerne. s

For 25 år siden…

Illustration til artiklen ”Spar på kronerne – men ikke på lyskvaliteten” af Jørgen Klausen. VEDVAREnDE EnERgI nR. 80/1986. Jørgen Klausen var på det tidspunkt direktør for Lysteknisk Selskab – en neutral forening, der har til formål at fremme forståelsen for en hensigtsmæssig anvendelse af belysning.

s Tegning: Hans Jørgen Dybbro

Oversvømmelserne er et resultat af mange, mange års forfejlet planlægning, siger Ole Münster, direktør i Haveselskabet. Regnvandet skal slet

Trafikministeriet, 1993.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

25


Frivillig i Europa s AF RANDI PISANI EU-projektet Aktive Unge har fungeret i mange år med fokus på sociale opgaver. Nu søger VedvarendeEnergi om at udvide projektet med arbejde med ressourcebesparelser og vedvarende energi. Det er in at tage frivillige opgaver op. Flere unge hjælper med lektiehjælp og med at gå til hånde i sociale institutioner eller er trænere i sportsklubber. Det opleves som meningsfuldt og giver unge mennesker mulighed for at orientere sig i nye felter, foruden at det naturligvis ser pænt ud på CVet.

Frivillig-året

2011 er kåret som Frivillig år i Eu. I VedvarendeEnergi har vi taget stafetten op og introducerer nu VEåret – et tilbud til alle unge Euborgere om at deltage i arbejdet for en bæredygtig udvikling med fokus på jordens ressourcer og løsninger med vedvarende energi. Målet er, at vi kan sende unge danskere ud i Europa for at arbejde på VEprojekter, og at vi kan modtage europæiske unge til lignende projekter i Danmark. Opholdet varer typisk 9 måneder og giver ikke blot den unge mulighed for at få indsigt i VEområdet og orientere sig i forhold til fx uddannelsesvalg, men også for at lære andre europæiske unge at kende, indgå i en ny social sammenhæng og lære et andet lands sprog og kultur at kende. VedvarendeEnergi har en koordinator for VEåret ansat og projektet støttes af Eu gennem programmet ”Aktive unge”.

Den frivilliges arbejdsopgave

Det arbejde den frivillige påtager sig skal ligge ud over det sædvanlige for de ansatte i projektorganisationen – dvs. det må ikke være i stedet for en ansat. Den unge arbejder 37 timer om ugen, inkl. sprogkursus.

26

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

Den unge får kost, logi og lommepenge. Rejseudgifterne er dækket til og fra Danmark. Projektet er et Euprojekt, som har kørt en snes år fortrinsvis med arbejdsopgaver inden for det sociale område. Det nye er, at VedvarendeEnergi bringer ressourcebesparelser og vedvarende energi ind som et nyt aktivitetsområde. Som sagt er VedvarendeEnergi endnu ikke blevet godkendt som udsendende organisation. Men:

Er du mellem 16 og 30 år, og har du lyst til at prøve kræfter med bæredygtighed, ressourcebesparelser og vedvarende energi et sted i Europa, så tøv ikke med at henvende dig. s Links: www.ve.dk og www.projektfrivillig.dk Yderligere oplysninger: Projektkoordinator Randi Pisani. Tlf. 86 76 04 44 pisani@ve.dk

C


CADEAU Cadeau til VedvarendeEnergi

s AF FINN TOBIESEN

Efter flere års forberedelse indgår VedvarendeEnergi nu en 3-årig programaftale med Danida.

”Aftalen er et skulderklap og en anerkendelse af VedvarendeEnergis mangeårige internationale arbejde. Det betyder rigtigt meget for vores projekter og partnere i Syd, at vi nu har budgetter, der rækker 3 år frem i tiden,” siger Finn Tobiesen, chef for den internationale afdeling i VE. ”Programaftalen giver også mulighed for at skabe en bedre synergi mellem den danske og internationale afdeling i VE. Vi kan arbejde for en sammenkædning af vores arbejde i Nord, hvor vi arbejder for en begrænsning af vores store energiforbrug og vores ødelæggende energiproduktion, med vores aktiviteter i de fattige lande i Syd, hvor vi arbejder på at reducere effekterne af vores umådeholdne energiforbrug og støtter arbejdet for en bæredygtig udvikling.” Budgettet for aftalen er på knap 14 millioner kr. om året og programmet støtter de to temaer den internationale afdeling har arbejdet med siden 1996: (1) bæredygtig energi for de fattigste og (2) vand, sanitet og affaldsforhold i storbyernes slum. Programmet gennemføres i Mozambique, Kenya og Mali og vil skabe større fleksibilitet og styrke samarbejdet både mellem VedvarendeEnergi og programmets afrikanske partnere og mellem partnerne i de afrikanske lande. Programaftalen vil også muliggøre et større engagement i det politiske arbejde i regionale og internationale netværk samt styrke det internationale klimaarbejde. s

Vedvarendeenergi deltager hvert år i den store landsdækkende kampagne: Verdens bedste Nyheder, der sætter fokus på FN’s udviklingsmål for 2015. Her taler Finn tobiesen september 2010 fra u-landsforeningen Levende Havs fiskekutter i randers: ”Vores udledning af CO2 bidrager uforholdsmæssigt meget til klimaændringer, som rammer de fattigste lande hårdest. det er vores ansvar, og det er vores pligt at kompensere u-landene for det. ellers vil vi forsat have klima- og fattigdomsflygtninge.”

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

27


Færøerne vil vedvarende s AF JENS ØSTER-MORTENSEN Erhvervsminister Johan Dahl ønsker at gøre Færøerne selvforsynende med vedvarende energi. Hans vildeste drøm er at udnytte energien i havstrømmen og tidevandet og eksportere overskuddet af energi til Europa. På Færøerne har vedvarende energi traditionelt ikke fyldt ret meget på regeringsplan. Men Færøernes Lagting har ambition om at reducere landets CO2 udslip med 20% de kommende år. Vindkraft udgør 3% af energien og lagtinget har planer om at øge vindkraften med 3 procent mere inden udgangen af 2011. Ellers er det Færøernes dieseldrevne kraftværk nord for Tórshavn som

28

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

erhvervsminister Johan dahl håber på en udvikling af tidevands energi

producerer en stor del af energien, mens de mindre øer stadig har et dieseldrevet elværk til at producere strøm. Det sker for eksempel på Mykines hvor øen holdes kørende med et forbrug på 50.000 liter olie om året. Erhvervsminister Johan Dahl fortæller

dog, at man gerne vil være mere grøn og visionen er at udbytte de store kræfter i havstrømmen omkring Færøerne ligesom der også skal satses på tidevandsenergi. Drømmen er at producere så meget vedvarende energi fra de nævnte ressourcer, at der kan eksporteres energi til


energi

solceller ses næsten ikke - men her et par stykker ved tjørnuvik

Europa (Danmark) via et søkabel. Det undersøges, hvorvidt det er muligt at kombinere vind- og vandkraft gennem såkaldte Pump-to-Storage løsninger, hvor vindkraft stabiliseres ved lagring i vand. Johan Dahl håber at store tidevandsturbiner er tilstrækkeligt udviklet i løbet

af de kommende 5-7 år. Enkelte steder på øerne ses solceller til at drive for eksempel en vejrstation, men hovedparten af øernes 50.000 indbyggere får fortsat opvarmet deres huse med et bankende oliefyr. Elselskabet SEV har desuden et par

Fotos: Jens Øster-Mortensen

Vandkraftværket i Vestmanna er netop blevet udbygget og producerer 45% af landets energi

enkelte steder ses varmepumper - her på et ældre hus i elduvik 10. Fantasien fejler ikke noget. Her en ombygget luft-til-luft varmepumpe.

prøve elbiler kørende rundt på øerne, og de korte distancer på Færøerne vil være egnet til elbiler, fortæller Johan Dahl fra sit kontor på Tinganes i Tórshavn. JENS ØSTER-MORTENSEN ER JOuRNALIST

s

Fakta Færøerne

· · · · ·

48630 indbyggere heraf 19600 i tórshavn Hovederhverv er fiskeri som står for 95% af exporten 1399 km2 fordelt på 17 beboede øer smyril Line sejler til øerne hele året rundt temperatur sommer 10,5 c. VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

29


Varmepumpen der kom s AF JOHAN LORENTzEN I foråret vandt Energitjenesten, Cowi og Teknologisk Institut en EU-licitation, som Energistyrelsen havde sendt i udbud vedrørende en landsdækkende kampagne om varmepumperådgivning. Energitjenesten er nu rustet til varmepumperådgivning Energitjenesten skal ikke specielt "sælge" varmepumpeløsninger. Det væsentlige er, at de kunder, der henvender sig og har et oliefyr, bliver klædt på til at tage den rigtige beslutning, og det kan være fjernvarme, pillefyr, varmepumpe osv. Cowi er med i projektet for at se hvilken effekt rådgivningen har, og Teknologisk Institut skal sikre det tekniske fundament. Projektet løber fra den 16. maj til udgangen af 2011, og ultimo april deltog alle Energitjenestens energivejledere i et 3 dages kursus afholdt af Teknologisk Institut. Vi blev undervist af Svenn Hansen, der også er primus motor i Varmepumpeordningen, samt Svend Vinther Pedersen som er en førende varmepumpetekniker.

Ny vin på …

Mange i Energitjenesten havde i forvejen et godt kendskab til emnet, men alligevel var kurset tilrettelagt på et højt teknisk niveau, så alle fik en ny viden med i rygsækken. Vi fik bl.a. genopfrisket hvilke regler, der er gældende i bygningsreglementet, Arbejdstilsynet, Eu forordninger om drivhusgasser, mv. En lokal varmepumpeinstallatør fortalte om praktiske forhold, og at man skal bruge sin snusfornuft, når man skal dimensionere og montere anlæggene. Vi fik gennemgået det beregningsprogram

30

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

peter Larsen fra energitjenesten i Nordjylland undersøger om huset er ordentligt isoleret, før han eventuelt foreslår en varmepumpe som den fremtidige energiforsyning. energitjenesten er en del af Vedvarendeenergi.

som varmepumpeordningens medlemmer har adgang til. Her var det især væsentligt, at man ikke altid lægger kundens oplyste energiforbrug til grund for dimensioneringen af varmepumpestørrelsen. Det gøres ved at sammenligne forbruget med erfaringstal på kilowattforbruget pr. kvm. fra tilsvarende ejendomme. Vi blev sat grundigt ind i forholdet mellem frem- og returtemperaturer på varmepumper. Man opererer typisk med en difference på 5 grader, hvilket fordrer et ordentligt indreguleret central-varmeanlæg med god gennemstrømning, hvis anlægget skal afgive tilstrækkeligt med varme. Jo højere temperaturdifferens jo mere skal varmepumpen arbejde, og det medfører naturligvis en lavere effekt, det udtrykkes med en COP værdi. Vi blev orienteret om de forskellige garantiordninger, samt kundernes muligheder for at klage til et ankenævn. På Energitjenestens hjemmeside fin-

des allerede faktaark, der belyser emnet, bl.a. " Er varmepumper noget for mig," eller "Når du indhentet tilbud på en varmepumpe.”

Vidt forskellig rådgivning

Energitjenesten har nu udviklet sit eget dimensioneringprogram, så vi kan spore os ind på kundens behov, besparelser og rentabiliteten af investeringen i varmepumper eller pillefyr. Arbejdet med kampagnen er allerede godt i gang, vi har udvidet vores Call Center for energirådgivning, og ser nu frem til at følge op med husbesøg hos udvalgte boligejere. De boligejere, der henvender sig, skal ofte have vidt forskellig rådgivning. Mange har rigtig dårligt isolerede ejendomme med energiforbrug langt over gennemsnittet på ca. 140 kWh/m2, og her anbefales efterisolering af lofter, kældre, krybekælder, facader mv. før installering af varmepumpe eller pillefyr. Vi kan også henvise til Energitjenestens


ind i varmen

Fra oliefyr til varmepumpe

Fotos: Hans Christian Jacobsen

s AF NIELS HØRBY JØRGENSEN

pjecer om " Energirigtig renovering", samt vore faktaark på hjemmesiden. Nogle boligejere har et meget lavt energiforbrug, og oplyser at de lukker store dele af boligen af i vinterhalvåret. Anvendes 1.000 liter olie og lidt brænde er fyringsudgifterne 11-12.000 kr. Besparelsespotentialet er så godt 5.000 kr./år, hvis oliefyret udskiftes med en varmepumpe til omkring 100.000 kr., og så skal der måske ses på andre løsningsforslag. Opvarmes kun 1 eller 2 rum, kan en godkendt luft til luftvarmepumpe til omkring 20.000 kr. + en elvandvarmer måske være løsningen.

Det rigtige valg

Til isolerede ejendomme med et normalt olieforbrug på 2-3.000 liter olie kan en varmepumpe være et rigtig godt alternativ, og her skal der blot vælges mellem jordvarme eller luft-til-vandvarme, alt efter omgivelser, støj og pengepung. Rigtig mange spørger ind til sol-

varme i forbindelse med varmepumper, men når vi oplyser, at varmepumpen anvender ca. 300 kWh pr. person årligt, så er det sjældent relevant for små familier at investere store beløb til solvarme. Der skal generelt spørges ind til en række forhold både om ejendommen og om brugsvaner, før der kan gives relevante fakta om ejerens muligheder for energirenovering. Det kan være fatalt for en boligejer at komme i kløerne på useriøse varmepumpefirmaer, og derfor rådgives også om, hvorledes husejeren kan indhente tilbud fra firmaer med gode referencer, branchekendskab og garanti eller ankemulighed, fx via Varmepumpeordningen. Vi forventer, at når husejeren har fået en god holistisk rådgivning fra Energitjenesten, så er han godt rustet til at tage de rigtige valg for miljøet og pengepungen. JOHAN LORENTzEN

JL@ENERGITJENESTEN.DK

s

25 af Energitjenestens energivejledere har af Teknologisk Institut fået den nyeste viden inden for varmepumper og sidder klar ved telefonen til at give dig viden, så du kan vælge den rigtige fremtidssikrede varmeløsning. Erfaringer fra den kolde vinter viser klart, at nogle huse er mere egnede til varmepumper end andre. Ældre boliger skal fx være grundigt efterisoleret, have tætte vinduer og ikke for små radiatorer, for at vi kan anbefale en varmepumpe. Varmepumpen udnytter den gemte solenergi. I et jordvarmeanlæg er det den gemte solenergi i jorden, der hentes ind via typisk 300 til 500 m jordslanger, der ligger ca. 1 meter under græsplænen. Ved luft/vand varmepumpen er det varmen i luften udenfor, som kan udnyttes. Væsken som kommer ind udefra, er kun opvarmet nogle få grader. Derfor må varmepumpens kompressor i sving, den kan hæve temperaturen, så vi kan få både varme og varmt vand i huset. Når anlæg og bygning er optimeret, vil der selv på en vinterdag være tilstrækkelig energi i både jorden og luften til at forsyne bygningen.

Ring og hør nærmere på 70 333 777

Telefonen er åben dagligt fra 10 til 16, på torsdage indtil 18. Når du ringer, vil vi spørge grundigt ind til dit hus og dit varmeanlæg. Der vil for ca. 100 henvendelser være mulighed for at få et gratis husbesøg, hvor vi kommer ud og tjekker husets isolering, varmeanlæg og undersøger om huset er egnet til en varmepumpe. s Få mere information på www.varmepumpeinformation.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

31


Fra grå til grøn − start i dit s AF RANDI PISANI

Overvejer du at stille op til valg i det lokale energiforsyningsselskab men er i tvivl om, hvordan du griber det an, og hvad det indebærer, er du velkommen til at henvende dig til sekretariatet (Hans Pedersen ell. Randi Pisani) - vi hjælper dig gerne videre.

Til trods for at mange af de mindre selskaber de sidste år er fusioneret eller er blevet opkøbt af de større, er der stadig 108 elselskaber i Danmark, og de allerfleste er andelsselskaber, hvortil der årligt vælges et repræsentantskab og/eller en bestyrelse. Her har forbrugerne mulighed for at gøre deres mening gældende og opnå konkret indflydelse på hvilken farve strømmen i ledningsnettet har, og om selskabet skal investere i kul eller i vind og sol. 1978 var det ti kvinder i Kerteminde, der gjorde det – de udfordrede mandskoret af grå jakkesæt, stillede op til repræsentantskabet i det lokale energiselskab “Nordøstfyns elforsyning.” Alle blev de valgt ind. Nu er det tid for miljø- og energibevægelserne at gøre dem kunsten efter. Det er tid til ikke bare at skifte grå jakkesæt ud med kjoler, men til at gøre hele den danske energiforsyning grøn. Andelstanken i brugsforeningerne

Da NRGi blev farvet grøn

NRGi forsyner 200.000 husstande i det Østjyske, og både i repræsentantskabet og bestyrelsen har der i mange år siddet medlemmer af VedvarendeEnergi, siden april 2010 også på formandsposten. Siden Søren Egge Rasmussen i april 2010 overtog formandsstolen, en traditionel Venstre-post, er der kommet fart på farveskiftet hos NRGi. På opfordring af det lokale Vindmøllelaug Århus Bugt, gik NRGi i sommeren 2010 sammen med 4 mindre energiselskaber i det østjyske om at få havvindmølleparken på Mejlflak søsat. Havvind Århus Bugt – HÅB – er nu i gang med forundersøgelserne og går alt som planlagt forventer Søren Egge, der også er formand for HÅB, at møllerne vil kunne stilles op i løbet af 2013-2014, og vil kunne forsyne 100.000 husstande. I juni i år lancerede NRGi sine nye solcelleløsninger på to temamøder. I løbet af få dage var de i alt 200 pladser reserverede. Den grønne fløj har fået medvind,

befolkningen ser ud til at være parat til at tage sagen i egen hånd og overhale politikerne. Der er ingen tvivl om, at aktive i forsyningsselskabernes repræsentantskaber og bestyrelser har god mulighed for at få direkte indflydelse på mængden af vedvarende energi i Danmark.

Skift farve på din lokale energi

De lokale energiselskabers ageren har stor betydning for udviklingen af VE og på hvorledes hele energibesparelsesområdet håndteres, i og med at selskaberne er pålagt årlige CO2 reduktioner. Det kan derfor betale sig lokalt at gøre et grønt lobbyarbejde i valgområdet, når der skal vælges repræsentanter. Det er et oplagt område for de lokale miljø- og energiforeninger at gå ind i, og det vil desuden ofte give gode kontakter kommunalt, lokalt eller politisk, som der kan samarbejdes med i andre forbindelser. Erfaringen siger, at valgkamp betaler sig - og desuden at kvinder på listerne stadig er en mangelvare og ofte får mange stemmer! RANDI PISANI, FORENINGSKOORDINATOR I VEDVARENDEENERGI OG MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET I NRGi

danske elværkers Forenings årsmøde i 1978. på forreste række sidder de fem kvinder, som netop var blevet valgt ind i Nord Øst Fyns elforsyning bestyrelse. Normalt var der ingen der stillede op til valg i elselskaberne, og de sædvanlige blev valgt. Kvinderne var utilfredse med elforsyningens støtte til a-kraft og et nyt stort kulkraftværk syd for Kerteminde. det var usædvanligt med kvinder i elsektorens valgte forsamlinger. de fik et talerør. Formanden birthe Knudsen blev også valgt til Fynsværkets bestyrelse og elsams repræsentantskab.

Foto: Energimuseet

32

og fordoms mange små mejerier lever endnu i størstedelen af de danske energiselskaber.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

s


eget elselskab

Ovenstående kort viser elforsyningsselskaberne i danmark. Find din plet på landkortet og se på www.ve.dk\lokal indsats\elforsyning hvilke selskaber, der gemmer sig bag numrene – så ved du hvilke elforsyningsselskaber, der ligger inden for jeres foreningsområde og dermed i hvilke områder i med fordel kan finde grønne kandidater.

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

33


på sidste års møde på Christiansborg, 27. september, var panelet (fra venstre): marianne bender, formand for Vedvarendeenergi, gunnar boye Olesen, politisk koordinator i Vedvarendeenergi, Lars aagaard, direktør i dansk energi, Jørgen g. Jørgensen, direktør i dansk Fjernvarme, Lotte Holmberg rasmussen og Jakob Worm fra Vedvarendeenergi, per Clausen, energipolitisk ordfører for enhedslisten og Ole Hækkerup, energipolitisk ordfører for socialdemokratiet. ida ebbensgaard, journalist fra dr, var ordstyrer.

VI GIVER ORDET Den danske regering og hovedparten af de politiske partier har besluttet, at Danmark skal overgå til vedvarende/ -fossilfri energi. VedvarendeEnergi har vist, hvordan det kan gøres på 20 år, andre har lavet planer for omstillinger på 20-40 år. Hovedparten af den danske befolkning støtter omstillingen. Men vi er ikke på rette vej: Politikken mangler. Derfor inviterer VedvarendeEnergi til seminar om omstilling til vedvarende energi på Christiansborg, fredag d. 9. september kl. 9.30 - 15. Her vil vi sætte fokus på en række områder, hvor der er stort behov for nye initiativer. Og herefter giver vi ordet til 5 energipolitiske ordførere.

34

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

PROGRAM: 9.30 Introduktion:

• •

Velkomst Professor, prodekan Katharine Richardson, Københavns universitet (inviteret). Hvad sker der med klimaet, hvis vi fortsætter som nu? Hvad siger de seneste videnskabelige vurderinger? Gunnar Boye Olesen, politisk koordinator, VedvarendeEnergi. Hvordan kan vi omstille til 100% vedvarende energi i 2030?

10.00 Tema: Vindkraft. udviklingen på

• • •

land går for langsomt og mangler ofte lokal støtte. udbygningen til havs er alt for dyr. Oplæg til debat fra: Marianne Bender, formand for VedvarendeEnergi: Forslag til lokalt drevet vindkraftudbygning. Henrik Steen-Knudsen, Ærø Energi-og Miljøkontor: Succes med lokale vindmølleprojekter. Svenning Madsen, formand for Vindmøllelaug Århus Bugt: Hvordan får vi flere havmøller?

11.00 Kaffepause


Fotograf: Hans Pedersen

TIL POLITIKERNE 11.30 Tema: Grønne energiafgifter:

• • •

De danske energiafgifter giver langt fra det nødvendige skub til omstilling til vedvarende energi. Der er brug for dynamiske afgifter, som flytter energiforbrug til tidspunkter med meget vindkraft. Oplæg til debat fra: Jakob Worm, bestyrelsesmedlem i VedvarendeEnergi: Forslag til en grøn energiafgiftsreform. Frans Clemmensen, Cheføkonom, Concito: Ny grøn skattereform. Repræsentant for Skatteministeriet (inviteret): Kommentarer til grønne skatte- og afgiftsforslag.

12.15 Tema: Energibesparelser.

• •

Hvordan øger vi indsats og resultater? Oplæg: Janus Hendrichsen, Energitjenesten. Flere investeringer i energibesparelser, hvordan gør vi? Bent Gordon Johansen, Boligselskabet Domea. Energirenovering i praksis, også til passivhusstandard.

13.00 Frokost 14.00 Politisk debatpanel:

Ole Hækkerup, Socialdemokratiet, energipolitisk ordfører.

• • • •

Jørgen Lundsgaard, Konservativt Folkeparti, energipolitisk ordfører. Anne Grete Holmsgaard (evt. Ida Auken), SF energipolitisk ordfører. Lars Christian Lilleholt, Venstre, energipolitisk ordfører (inviteret). Per Ørum Jørgensen, Kristendemokraterne (inviteret).

15.00 Afslutning arrangementet er gratis for medlemmer; men tilmelding er nødvendig senest 2/9 til Vedvarendeenergi, boesen@ve.dk eller pr. brev eller fax. For ikke-medlemmer koster det 100 kr. s

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

35


Sig’ ja til en mindre varmeregning

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Maling Isolering Trælegetøj

Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70 Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

Fiberfri isolering flKOLOGISK BYGGERI masseovne komposttoiletter ¿ko?huse produktion

konsulentbistand

w Perlite er en vulkansk sten w Ingen skadelige stoffer w Uorganisk - rådner ikke w Miljøvenlig w Høj isolering w Fornybar ressource w Kan genanvendes w Let at bortskaffe w Kan anvendes overalt i bygningen

arkitektarbejde workshops

Perlite - naturens eget produkt

www.fornyetenergi.dk Æ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk 22

Grøn eksport sakker bagud

Eksporten af energiteknologi til udlandet faldt med godt 6 mia. kr. sidste år til 52 mia. kr. – et drop på næsten 11 procent. Det betyder, at energiteknologiens bid af den samlede danske vareeksport er nede på 9,5 procent, hvor andelen i 2009 var 11,7 procent. Selv med det store fald ligger Danmark fortsat nummer et, når det kommer til den grønne teknologis andel af den samlede vareeksport. Kilde: Børsen 6. juli 2011.

n

Nej til skærpet EU-mål for CO2 Et snævert flertal i Europa-Parlamentet nedstemte i går et forslag om at hæve Eu’s klimamål fra 20 procent til 30 procent CO2-reduktion i 2020. Dan Jørgensen, Socialdemokraternes klimaordfører siger, at der har været ført en

36

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

lobbykampagne fra industrien mod et skærpet klimamål. Blandt andet har Dansk Industris paraplyorganisation Business Europa været en stærk modstander. ”Det er ærgerligt, at Dansk Industri modarbejder en ambitiøs klimamålsætning. Det er nu, vi skal handle, hvis vi ikke skal tabe vores grønne arbejdspladser til Kina,” siger Dan Jørgensen.

Kilde: Information og Børsen 6. juli 2011. n

Gallium, indium, beryllium, lanthanum, neodymium Kampen om sjældne metaller er godt i gang, lyder det i lederen i NOAH-bladet Miljøsk. ”Skal vi blot intensivere vores søgen efter og fortsætte vores forbrug af ikke-fornybare ressourcer? Eller må vi til at indse, at der skal tænkes i nye baner med øget genanvendelse og mere omtanke på forbruget af råstoffer.” Kilde: Miljøsk juli 2011.

Havmøllerne er, hvor pengene er

For klimaets skyld! Det er gerne den første bemærkning, der falder, når energiselskaber forklarer, hvorfor de overhovedet kaster sig ud i havmølleprojekter. Men direkte adspurgt erkender mange, at det er: jagten på et godt afkast. »ud fra de mulige projekter vi kan gennemføre, er det vores pligt at vælge dem, som er mest lønsomme for virksomheden,« forklarede Anders Eldrup, adm. direktør i Dong Energy, i forbindelse med præsentationen af 2010-regnskabet. Kilde:Jyllands-Posten 4. juli 2011.

n

Japansk atomkraft – nej tak

”Japan skal gradvis gøre sig fri af atomkraft og til sidst afvikle atomkraft.” Det siger den japanske premierminister Naota Kan. Kilde: Politiken 14. juli 2011.

n


VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Alt i VVS Solvarme Brændekedler Forhandler af KMP pillefyr

Hover Kirkevej 49 · 7100 Vejle Vejle Telefon T elefon 75 85 38 65 Mobil 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

w Bæredygtige afløbsanlæg w Pileanlæg w Beplantede filteranlæg w Nedsivningsanlæg w Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS

8700 Horsens · 26 20 22 86 · www.2kk.dk mail@2kk.dk

Læs Global Øk Økologi ologi ! Vi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Prøv et gratis nummer om klima og befolkningsudvikling. E-mail: inf info@ecocouncil.dk o@ecocouncil.dk eller ring på tlf.: 3315 0977

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!

s mere på www www.ecocouncil.dk .ecocouncil.dk

BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

der ftet der skriftet Tidsskri Tids dansk på dans en på pulsen tager puls tage ional rnationa internat og inte og litik øpolitik miljøpo milj

GLOBALI OG LO OL KO ØK

008 2008 K T O BE R 2 OKTOBE RG ANG | O ÅRGANG 5. Å 15. R. 3 | 1 N NR.

el? ssel? truss matru klima en kli ing – en knin ollkn effo be errb ve Ov O

EM A TTEM

dsskriftet Global Øk Økologi ologi udgives af Det Økologiske Råd

end ventet : Vi er færre Verdensplan g af resurser : Over forbru Økosystemer nkles olkning fore Syd: Overbef bygger? nskab pr. ind Kyoto: Et reg

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Økologiske Råd Det Økologiske Fremtidens miljø skabes i dag

Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

37


Mig og min elmåler

”Ja, vi står tit og kigger på elmåleren.” Hanne og Jesper Frandsen synes, at et solcelleanlæg er en helt naturlig investering – bedre end at have 60.000 kr. stående i banken. Der er jo årlige gebyrer og en dårlig rente i banken. Solceller er jo sund fornuft: Vi sparer mange penge på elregningen, og der er udsigt til, at olie- og elpriserne stiger.” Kilde: Sol i Valby, 2011.

Mennesker i byer

n

En af New Yorks største turistattraktioner, Times Square, er nu lukket for biler. I stedet er der borde, stole og fodgængere. Den dansker arkitekt Jan Gehl blev hyret

af New Yorks bystyre til at skabe bedre byliv. Løsningen indebar nye pladser på Times Square, Madison Square og Herald Square.

Kilde nordea Invest.

n

Forretningsmand og udviklingsarbejder

Direktør Mikkel Vestergaard Frandsen er netop blevet hædret på den globale top-100 liste for det vandrensende sugerør Life Straw. Begrundelse: Life Straw gør mest for verdens udsatte kvinder og piger. ”Når der ikke skal bruges brænde til at koge vand, kan vi opnå en effekt på både dødelighed og klima.” Kilde: Udvikling juni/juli 2011.

n

Klimakompasset

Mindre danske virksomheder kan nu få en håndsrækning med energibesparelser. Det drejer sig om et nyt, gratis web-sted udarbejdet af Netværk for Energioptimering, www.neop.dk NEOP er opstået efter NRGi Rådgivnings arbejde med brugerdrevet innovation i et projekt støttet af Erhvervsog Byggestyrelsen. Funktionen er en del af Klimakompasset.dk, der blev lanceret i 2008 af DI og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og anvendes af virksomheder til især at udarbejde CO2beregninger og klimastrategier. Kilde: nyhedsbrev fra Forum for Bæredygtige Indkøb, juli 2011.

HUSET 2015

- EN

REN ENERGIOPLEVELSE

www.platech.dk

38

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

n


● TØMRER/SNEDKER ● STRÅTAG ● BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840 www.byggeholdet.dk · info@byggeholdet.dk Højby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11

39


Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

VE-DAG Den vedvarende energis dag 17. september Læs mere: www.ve.dk/ve-dag

bliv medlem

Det rigtige valg

til isolerede ejendomme med et normalt olieforbrug på 2-3.000 liter olie kan en varmepumpe være et rigtig godt alternativ.

Fra oliefyr til varmepumpe side 29

Vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. Privatperson kr. 300,Virksomhed eller organisation kr. 475,undervisningsinstitution kr. 1.000,(incl. 10 tidsskrifter) Bankindbetaling: 8401 - 4203768 tlf. 86 76 04 44 www.ve.dk · ve@ve.dk

Landsforeningen Økologisk byggeri arbejder for at fremme økologisk byggeri. Privatperson kr. 300,Studerende eller pensionist kr. 200,Virksomhed kr. 1.000,- + moms tlf. 64 41 64 96

www.lob.dk · lob@lob.dk

Foto: Hans Christian Jacobsen

Profile for VedvarendeEnergi

Nr.4/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø  

August - September 2011 Uddannelse i bæredygtigt byggeri

Nr.4/2011 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø  

August - September 2011 Uddannelse i bæredygtigt byggeri

Advertisement