Page 1

Vedvarende Energi& Miljø Februar/ Marts · 1/2010

Klima og Kina 18: Kaos på COP15 4: Randers, Timbukto, Ilulissat 24: Grøn strøm længe leve Udgivet af Samvirkende Energi- og Miljøforeninger / Organisationen for Vedvarende Energi / Landsforeningen Økologisk Byggeri


INDHOLD

SIDE 7

SIDE 16

Dette nummer har fokus på Kina og klima. Fokus er samlet af Hans Pedersen.

SIDE 18

9 Fra Kina til verden

SIDE 32

26 Markedet for elbiler

Så sent som i 2004 havde Kina ikke en

Projekt på Designskolen i Kolding vil

vindmølleindustri. Nu sætter Kina dagsor-

forføre danskerne til at elske elbiler.

denen inden for vindkraft.

28 Rugbrødsmotoren 12 Solenergidalen

3 Leder 4 Randers – Timbukto – Ilulissat Hvis verden skal gøres mindre skæv, skal hver verdensborger have ret til at udlede samme mængde CO2. Det vil sige: Vi i den rige del af verden skal udlede langt mindre end vi gør i dag, de fattige lande lidt mere – og hvad med Grønland?

7 CO2-udslippet der blev væk! Angivelsen af danskernes CO2 er ikke korrekt. Import af forbrugsvarer er ikke regnet med.

er storindustri, uddannelse og oplevelse.

30 Fremtidens energiambassadører

14 Kinas biler – og cykler

Godt 4.700 elever og studerende samt 450

Kina har allerede nu 100 mio. elcykler.

lærere fra hele Danmark har kombineret et

Men satser først og fremmest på udvikling

lejrskoleophold med et besøg på Energi-

af den kollektive transport.

lejrskolen på Samsø.

16 Naturlig spildevandsrensning i Kina

32 Den udødelige drøm om atomkraft

Vand er i stigende grad en mangelvare i

Verden over er der ophobet i hundred-

Kina. Her dugfriske erfaringer fra et dansk

tusindvis af tons højradioaktivt affald, som

initiativ med rensning af spildevand.

man ikke aner, hvor man kan deponere sikkert, selv om der i industrilandene for

18 Kaos ude og inde

uanede milliarder dollars har været forsket

Øjenvidneberetning fra miljøtopmødets

8 Er Kina ved at tage førertrøjen inden for fremtidens energipolitik? ”Politikere snakker, ledere handler,” lød det på det nyligt afsluttede klimatopmøde, hvor der netop ikke blev handlet

Cykeltjenesten går i luften i 2010.

Besøg i China Solar Valley, hvor solenergi

i denne dybt syge teknologi i 50 år.

sidste dage i Bella Centret.

34 Solceller skal styrkes på uddannelserne

20 KORTNYT

Fra grundskolen til de højere læreanstalter

24 Grøn strøm findes ikke – grøn strøm længe leve Interview med Lars Aagaard, direktør i

skal man ruste sig til en fremtid, hvor solceller vil indtage en ikke ubetydelig rolle i energiforsyningen.

Dansk Energi og Jan Nielsen, Klimergi (tidl. dir. i NRGi).

Vedvarende Energi & Miljø Forside: I Shanghai er en fjerdedel af alle verdens byggekraner i aktion i disse år. Vil kinesernes håndtering af råstoffer blive afgørende for klodens fremtid? Foto: Lukas Wassberg Udgiver: Samvirkende Energi- og Miljøforeninger (SEK), Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C Tlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44 tidsskrift@energi-miljo.dk www.energi-miljo.dk www.SEK.dk www.lob.dk www.ove.org Redaktion: Ib Johansen (valgt af LØB) · Lars Keller · Hans Pedersen (ansv.) · Rikke Schak Toustrup-Jensen · Sigrid Vestergaard Soelberg · Lise Nielson · Jan Nielsen Redaktionen afsluttet: 31. januar 2010

Næste nummer udkommer 16. april 2010

Oplag: 3.000 eksemplarer Layout: Søren Kirkemann

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest 8. marts 2010. OVE og SEK arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. Bliv medlem og støt denne udvikling!

541.679

Tryk: Øko-Tryk, Skjern ISSN 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningers holdninger. Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.


■ L E D E R

UTROSKAB FRA STARTEN GIVER MISTANKE OM MANGEL PA REELLE HENSIGTER Endelig kom det lovforslag, der skulle stille de elproducerende VEteknologier lige, så det ikke kun var ejere af solcelleanlæg, der kunne benytte sig af nettomåleordningen. Desværre indeholdt skatteministeriets lovforslag en markant forringelse af vilkårene for solcelleanlæg. Nettomåleordningen, der gælder for husstandsanlæg op til 6 kW, har haft en klar effekt på, at der er blevet investeret i solcelleanlæg – til trods for, at anlæggene har en lang tilbagebetalingstid. Ordningen fungerer sådan, at man kun betaler, for det man forbruger mere end det, man har produceret. Ifølge det fremsatte lovforslag skulle dette ændres til månedsvis afregning i stedet for den tidligere årlige afregning. Forslaget giver en markant forringelse af økonomien og særligt stort for de offentligt ejede anlæg, der også kan benytte nettomåleordningen. OVE deltager som partner i forskningsprojektet Solenergi Skive, hvor der i øjeblikket installeres 1 MW solceller bl.a. på Skivehus Skole. Her er der installeret et anlæg på 250 kW som er beregnet til at kunne dække ca. 85% af skolens årsforbrug af el. Da der næsten ikke aftages strøm i sommerferien vil dette midlertidige overskud efter forslaget skulle sælges til energinet.dk for 60 øre pr. kWh i stedet for at blive modregnet i skolens normale elpris på ca. 1,50 kr. Ændringen ville betyde et tab for Skivehus Skole på over 100.000,- kroner om året. Til skatteministerens ære skal det siges, at han har reageret hurtigt,

indrømmet sin uvidenhed på energiområdet og har besluttet at trække lovforslaget tilbage. I stedet kommer der et nyt lovforslag, hvor skatteministeren har lovet at lytte til energibevægelsen - herunder OVE. Desværre står vi tilbage med en voldsom usikkerhed på, hvad det er regeringen egentlig vil. Vil den, hvis sandheden skal frem, IKKE gøre en indsats for, at fremme VE-anlæg i Danmark? Skatteministeren kan måske tillade sig en vis naivitet i forhold til energipolitiske spørgsmål, men det kan energistyrelsen ikke. Når energistyrelsen kan lave så markante fejl i forhold til den påståede energipolitik i Danmark – hvem skal så være garant for, at kommende love og bekendtgørelser ikke sætter en stopper for imple-

menteringen af VE-anlæg i Danmark? Kan vi overhovedet stole på, at regeringens hensigter er reelle, når den påstår, at den vil sikre uafhængighed af fossile brændsler og være med til at knække de globale temperaturstigninger? OVE’s vision er 100% VE i 2030 og heldigvis har vi et rigtigt godt samarbejde med andre aktører på VE-området.

OVE’s høringssvar vedr. skatteministeriets lovforslag kan ses på OVE’s hjemmeside.

Marianne Bender Formand for OVE


I Randers stiler klimakoordinator Lars Bo Jensen efter, at kommunen kan nedbringe energiforbruget til en fjerdedel.

Hvis verden skal gøres mindre skæv, skal hver verdensborger have ret til at udlede samme mængde CO2. Det vil sige: Vi i den rige del af verden skal udlede langt mindre end vi gør i dag, de fattige lande lidt mere – og hvad med Grønland?

s Af Hans Pedersen og Randi Pisani

RANDERS Klimakoordinator ved Randers kommune Lars Bo Jensen håber, at Klimaplan 2030 kan godkendes i byrådet til marts, eventuelt med ganske få ændringer. Han fortæller her om planen, der er blandt de ambitiøse: Målet er, at 75% af energianvendelsen i 2030 kommer fra vedvarende CO2neutral energi og at CO2 udslippet i forhold til Kyotoåret 1990 er nedbragt med 75%. Resultatet skal være 2 t CO2 pr. hoved i Randers Kommune 2030. "Vi ligger nu på 43% vedvarende energi. 111 vindmøller dækker elforbruget, og en udbygningsplan er på trapperne. Kraftvarmeværket Verdo 4

vedvarende energi & miljø 1/1 0

Den skæve verden kan anskueliggøres ved at måle udslippet af CO2. Det viser den centrale figur på OVEs stand ved COP15-mødet i København i december 2009.

(tidl. EnergiRanders) har nedsat kulforbruget, således at 80% af brændslet nu er biomasse, klassificeret som CO2neutral. Vi kan ikke stille krav om at udviklingen fortsættes, da Verdo ikke er komunalt ejet, men vi kan forlange, at der handles forsvarligt i forhold til samfundsøkonomiske interesser. Fjernvarme er alt andet lige bedst, og vedvarende energi fremtiden. Pt. er biomasse billig, men efterspørgslen stiger, om 10-15 år kan det være både økonomisk urentabelt og økologisk uforsvarligt at importere biomasse. Derfor håber jeg, at de geotermiske muligheder vil blive udnyttet. Der er en kapacitet til 80 år, som kan være reserve i en omlægningsperiode til ren sol-, vind- og vandenergi.

Energiklasse 1 overalt Borgerne får fra februar mulighed for at låne varmekameraer til at opdage isoleringsmangler, og når klimaplanen endelig vedtages, indfører vi energiklasse 1 for alt nybyggeri, to år før det bliver pligt. Kommunens bygninger energimærkes og renoveres med henblik på energiforbedringer. Alle energiinvesteringer med en

tilbagebetalingstid på op til 10 år skal ifølge Klimaplan 2030 realiseres.

Fra bil til cykel Transport er kommet for at blive. Vi har brugt Energistyrelsens gennemsnitstal i opgørelsen, så bl.a. flyrejser også er medregnet, men vi har ingen juridiske redskaber til at regulere fx. folks charterture. Selv med teknologiske forbedringer og en kommunal indsats har politikerne valgt kun at tro på, at de maksimalt kan hente 30% CO2 her. For eksempel tror politikerne i Randers kun på at ca. 5% af bilisterne i 2030 er hoppet over på cyklen. Vi har forsøgt at bevæge området med bl.a. elcykler i hjemmeplejen og firmacykler, og så deltager vi i to internationale cykelprojekter og forsøger at lære børn og forældre, at cyklen skal være en vane, når børn bliver til unge. Ellers kommer den måske aldrig i gang. Import ikke medregnet Importerede varer som løbesko, skijakker og fladskærme er ikke medregnet, det er meget vanskeligt at opgøre. Import og herunder produktion og transport af forbrugs-


I Timbukto kæmper Ibrahim Togola for forbedring af den malinesiske befolknings dagligdag. At sikre en stabil elproduktion er et skridt på vejen.

goder, hel- og halvfabrikata regnes generelt ikke med. Det har været vigtigt for os, at man kan relatere opgørelsesmetoden til den, der bruges andre steder, og at tallene er sammenlignelige med andre rapporter i Danmark. Men det er naturligvis et problem, hvis sværtforurenende virksomheder rykker til Kina eller andre steder hen. Så på den måde afspejler de 2 t desværre ikke hele den virkelige verden."

T I M B U K TO Ibrahim Togola fra Timbukto deltog i december i COP15mødet i København som repræsentant for MFC Nyetaa – i daglig tale Mali Folkecenter. Som andre højt profilerede ngo-er blev han flittigt brugt af den malinesiske klimaminister under de officielle forhandlinger. VE&M traf ham på Hellerup station mellem to møder. - Hvad er de mest påtrængende behov for Mali? ”Mali skal først og fremmest

satse på at skabe øget værdi i landbrug, skovbrug og fiskeri. I praksis gælder det om at producere elektricitet. Hvis du først har en stabil produktion af el, kan du fremme landbrug og sundhed samt oprette uddannelsescentre inden for landbrug.” Det er indførelse af elektricitet, der skaber dynamikken og samtidig øger det nationale udslip af CO2. I de officielle statistikker er Mali s CO2-udslip til atmosfæren opgjort til 0,0% - et tal der mere end antyder, at vi her har med et af verdens fattigste lande at gøre.

Energi-mix I Garolo kommune i Sikasso-regionen er der allerede sat et projekt i gang, hvor der lokalt produceres elektricitet ud fra biobrændsel. Tre generatorer leverer i alt 300 kW til de 10.000 mennesker, der er berørt af projektet. Det er de olieholdige frø fra Jatropha-planten der anvendes. Ifølge Ibrahim Togola skal en stabil el-produktion sikres gennem udnyttelse af en blanding af energi fra biomasse, sol og vind. Som det er nu, udgør træ og trækul 95% af energiforsyningen til

husholdningerne såvel i byerne som på landet.

Forædling De landbrugsafgrøder der ligger lige for at udnytte og forædle er majs, cashew, ris, kassava, jordnødder og altså Jatropha. For flere af disse afgrøder gælder det, at der er mulighed for forædling allerede i lokalområdet. Det sker bl.a. med jordnødder, der i Garola forædles til peanutbutter.

Klimaet og fremtiden Klimakrisen har i Garolo - lige som mange andre steder på kloden - øget presset på ressourcerne I lange perioder har der været hungersnød i Mali. I disse perioder er det ikke underligt, at landbrugsafgrøderne umiddelbart bruges til overlevelse. Men som Ibrahim Togola udtrykker det: ”Næste skridt er at skabe en lille men permanent indkomst. Denne kan igen være grundlag for køb af fx solcellepaneler. Sikringen af elproduktionen er dermed nået endnu et skridt videre.” www.malifolkecenter.com

>

vedvarende energi & miljø 1/1 0

5


C Skal Grønland som det eneste område i verden have lov til at mangedoble sit udslip af CO2?

>

I L U L I S S AT Som officiel repræsentant for Grønlands Selvstyre deltog også Rasmus Sembach Olsen i COP15-klimakonferencen. Ifølge de nyeste opgørelser sender hver grønlænder i gennemsnit 12 t. CO2 til atmosfæren om året (2007). VE&M spurgte Rasmus Sembach Olsen, hvordan udledningerne ville blive fremover? ”Vores energibehov er markant højere pr. indbygger end de fleste andre steder i verden. Vi har mere kulde og mindre sollys. Det kræver mere elektrisk lys og mere opvarmning. Og vi har et bosætningsmønster, der gør at behovet for transport også er højt. På baggrund af Grønlands emission af drivhusgasser i 2007 vil vi reducere minimum 5% som følge af udbygning af vandkraftværker og andre tiltag i det kommende tiår.”

Verdensrekord i vandkraft Grønland investerer mere end noget andet land i vandkraft. Men Grønland får ikke så meget energi pr. investeret 6

vedvarende energi & miljø 1/1 0

krone. Det skyldes, at det er ekstraordinært dyrt at producere vandkraftværker i Grønland, da alt udstyr skal transporteres til Grønland. Derudover er der ikke noget sammenhængende el-net, der binder de grønlandske byer og bygder sammen. Det er selvsagt forholdsmæssigt dyrere at bygge en række mindre vandkraftværker, sammenlignet med hvis man byggede et stort. Facit er, at etableringsomkostningerne er større end alle andre steder i verden, og at ressourcerne ikke kan udnyttes lige så effektivt.

Energikrævende aktiviteter ”Hvis vi nu får en aluminiumssmeltning i Grønland,” fortsætter Rasmus Sembach Olsen. ”så vil vi forsyne den 100% med energi fra vandkraft, men der er stadig industrielle processer forbundet med fremstillingen af aluminium som gør, at en smelter alene vil fordoble vores udledning af CO2.” Den projekterede aluminiumssmelter forventes at udlede omkring 650.000 CO2. (Hvilket svarer til en samlet udledning på 24 t. pr. indbygger, red.bem.). - Vil det føre til, at I får smæk fra

verdenssamfundet? ”De, jeg talte med under COP15, kan egentlig godt forstå vores situation. Som det er i øjeblikket får Grønland et bloktilskud fra Danmark, der udgør en tredjedel af vores bruttonationalprodukt. Hvis vi vil arbejde for en selvbåren økonomi, kræver det en industriel udvikling i Grønland med CO2 udledning for at erstatte det CO2 neutrale bloktilskud. Hvis vores befolkning var på størrelse med USA ville en enkelt aluminiumssmelter, nogle miner og oliefelter jo ikke påvirke vores samlede CO2 udledning særligt meget.” Mens alene et aluminiumsværk vil føre til en fordobling af udledningen af CO2, vil etablering af olie-produktion og åbning af flere miner føre til mere end en fordobling af udlednins gen af CO2.

Fakta Vandkraft dækker i dag ½ af Grønlands elforsyning. Målet er om få år at være over 60 procent. Vandkraft: Buksefjord, Nuuk, 1993 45 MW Tasilaq, 2004 1,2 MW Qolortorsuaq, Qaqortog og Narsaq, 2007 7,2 MW Sisimiut 2010 15 MW Ilulissat 2013 15 MW


CO2-uds CO2-udslippet der blev væk s Af Randi Pisani

Det er velkendt, at hverken skibstrafik eller flytrafik medregnes i det nationale CO2-regnskab. Men det er upåagtet, at import af varer betyder, at den enkelte danskers CO2-udslip skal forhøjes med en tredjedel.

Åben rødvinen fra Chile, læn dig tilbage i sofaen og tjek om du har alt hvad du skal bruge til skiferien, flybilletter, skijakker, kufferter, slalomstøvler, gps til offpist, mobilen, walkie-talkie til ungerne, iPod til flyturen, kamera til de sjove indslag, termokander og instantcoffee, TomTom til Toyotaen, så du kan finde lufthavnen. Og læg så et stykke hjemmebagt flute på brødristeren, skær et stykke af den gode franske brie, snup en vindrue og overvej, mens du kigger dig rundt i stuen, hvor stor en CO2 udledning dit ganske dagligdags forbrug afføder andre steder på kloden.

CO2 udledning fra de forbrugsgoder, som vi henter i udlandet, med 40%. Alene i Kina har hver enkelt dansker nu ansvaret for 1,5 ton CO2 pr år. Selv om vores forbrug af billige varer fra lande som Kina og Indien fortsætter med at stige, er det skjult, når FN opgør udledningen i Danmark – officielt er vi ansvarsfri.

Viden er CO2-fri For de fleste vestlige lande gælder det, at vi går i retning af rene videnssamfund. Så selvom vores eksport til bl.a. Kina er steget en smule, består den for en stor del af CO2 neutralt knowhow. For de vestlige forbrugerlande er det altså en fordel at opgøre CO2 udledningen ud fra produktionen og ikke ud fra forbruget. For udviklingslandene og Jorden som sådan er det en skidt forretning. Og ulandene ønsker med rette, at vi i de rige lande ser vores overforbrug i øjnene

og påtager os vores del af ansvaret.

Det globale overforbrug

Selv hvis vi omlægger hele vores energiforsyning til vedvarende energi, vil det kun halvere det CO2 fodaftryk, som vores samlede forbrug afsætter i verden. Teknologiske løsninger i DK er ikke nok, det rækker heller ikke at skifte vaneindkøbene ud med mere miljøvenlige varer, vi skal tage ansvaret og fjerne vores overforbrug. Vores faktiske forbrug af varer betyder, at vi skal lægge ca. 1/3 til den CO2 udledning, der officielt regnes med i Danmark – i stedet for 10 t per dansker, kommer vi op på godt 13 t. I Sverige regner de allerede sådan. Se dig om og glem så ikke tandbørsten! Kilder: WWF Dansk forbrug, global forurening, 2008. Kan hentes på www.wwf.dk

Randi Pisani er cand.mag. og freelance skribent.

s

Halvanden ton CO2 importeret fra Kina Når den danske stat og danske klimakommuner beregner CO2 udledning og offentliggør mål for 2012, 2030 eller 2050 følger de den opgørelsesmetode Kyotomødet i 1997 fastlagde: Et lands CO2udledning beregnes ud fra den mængde af CO2, der produceres inden for landets egne grænser. Og heldigvis for Danmark, der som søfartsnation ellers ville have fordoblet sin årlige udledning, regnes den internationale skibs- og flytrafik ikke med. Men det gør altså heller ikke alle de varer, vi i skib og fly importerer fra andre lande. Fra 2001 til 2006 steg vores vedvarende energi & miljø 1/1 0

7


FOKUS

KLI MA O G KI NA

KINA

Er Kina ved at tage førertrøjen inden for fremtidens energipolitik? s Af Preben Maegaard

Politikere snakker, ledere handler, var sloganet, som trængte igennem på COP15, hvor der netop ikke blev handlet. Det er da også mere undtagelsen end reglen, dersom et land har en politik for omstilling til vedvarende energi, den eneste løsning på det globale klimakaos og de forfærdende miljøødelæggelser, som langt overvejende skyldes brugen af fossile brændsler. Den globale klimadagsorden Siden 2004 har jeg besøgt Kina adskillige gange som repræsentant for

To aktivister fra Greenpeace bragte den centrale kritik af miljøtopmødet frem til Drabantsalen på Christiansborg ved dronning Margrethes officielle middag for statslederne med ordene: ”Politikere taler. Ledere handler.”

internationale VE organisationer og som rådgiver. Besøgene har været umådeligt opmuntrende. Afgørende statslige organer, centrale NGOer, provinsregeringer, store universiteter og storindustrien har virkelig ønsket at arbejde konstruktivt og seriøst med nye løsninger. I tre artikler i VE&M giver jeg nogle eksempler på de personlige kontakter og oplevelser, jeg har haft i Kina samt på konkrete initiativer. Dersom jeg vurderer rigtigt, vil Kinas nye rolle få afgørende indflydelse på den globale klimadagsor-

denen, fordi landet er så stort og allerede er verdens største CO2 udleder. Og også fordi kineserne er flittige, udadvendte og uhyre pragmatiske. De er konstant på udkig efter nye arbejdspladser til millioner af mennesker i industrier, der kan skabe eksport samt bedre levevilkår og miljø for den store befolkning. Det er mere mentale blokeringer end teknologi og økonomi, der står i vejen for at sige farvel til den fossile tidsalder. Og mentalt ser det ud til, at Kina har forandret sig og handler derefter med teknologiudvikling, bredspektret industrialisering og storstilede planer for investeringer og udbygning, så industrien sikres et hurtigt ekspanderende hjemmemarked som grundlag for efterfølgende at kunne stå stærkt på eksportmarkederne. På COP15 fortsatte de andre lande derimod med den velkendte negativitet ved at drøfte kvoter, kontrol og byrder i stedet for at se mulighederne og udfordringerne ved den uomgængelige omstilling til vedvarende energi. Måske det fremadstormende Kina bliver øjenåbneren, så Kyoto-protokollens tid med snyd på vægten er forbi, og der i stedet er brug for de velafprøvede politiske virkemidler, alle civiliserede lande anvender for med den nyeste teknologi at skabe forbedringer til gavn for befolkning og miljø.

Politisk vurdering

Preben Maegaard, medlem af formandsgruppen, Verdensrådet for Vedvarende Energi, www.wcre.org s 8

vedvarende energi & miljø 1/1 0


Fra Kina til verden.... s Af Preben Maegaard Kina sætter dagsordenen inden for vindkraft. I Kina er bygningen af vindmøller storindustri. Det har ført til kinesiske vindmøller, der koster under halvdelen af europæisk fremstillede. Så sent som i 2004 havde Kina ikke en vindmølleindustri. Det var sporadisk, hvad der blev stillet op af vindmøller i Kina. WWEC2004 (World Wind

Energy Conference 2004) blev anledningen til at vindenergi kom i fokus. Som formand for WWEA (World Wind Energy Association) havde jeg i februar 2004 lejlighed til at forhandle med de øverste fra de ansvarlige kinesiske myndigheder for vedvarende energi i regi af National Planning and Reform Commission, Shi Dinghuan, Wu Guihui, Shi Lishan m.fl. samt He Dexin, præsident for CWEA, Chinese Wind Energy Association, som jeg kendte godt fra WWEA, hvor han er vicepræsident.

Teknologioverførsel kom i centrum I min åbningstale på WWEC2004 var jeg dristig og sagde, at Kina havde potentialet til at producere 90% af alle verdens vindmøller på samme måde, som de har 90% af den globale produktion af solvarmeanlæg. Fem år senere har Kina 70 vindmøllefabrikker, der kan lave vindmøller på 750 kW eller større. Den mest populære størrelse er 1.500 kW, men der er også 2 og 3 MW vindmøller på programmet, og i 2010 vil nogle af de største kinesi-

En væsentlig del af produktionen af forbrugsvarer og industriproduktioner foregår nu til dags i Asien. Seks af verdens ti største leverandører af vindmøller var i 2008 kinesiske. Foto af Maos fødested der tidligere var et beskedent landbrug. Nu er det restaureret og åbent for publikum.

vedvarende energi & miljø 1/1 0

9


FOKUS

KLI MA O G KI NA

ske producenter lancere 5 MW vindmøller - tilmed med den nyeste gearløse teknik. De største danske vindmøller er på 3,6 MW. Med en regulær industriel produktion på gennemsnitligt 500 MW hos hver producent i Kina, repræsenterer landet et produktionspotentiale på 35.000 MW årligt. Det er dobbelt så meget, som det globale vindmøllemarked var i 2008. De fleste kinesiske vindmøllefabrikker er en del af store koncerner. De ligger i millionbyer med masser af arbejdskraft, hvorimod de tyske og danske producenter ofte ligger i udkantsområder med en arbejdsstyrke, der er alt for begrænset til at forsyne et verdensmarked for vindmøller i konstant vækst. Storproduktion af vindmøller i lavtlønslande som Kina og Indien betyder, 16.819

USA

25.170 22.247 23.903

Tyskland 15.145 16.740

Spanien Kina

5.912 12.210 7.850 9.587

Indien Italien Frankrig England Danmark Portugal

2.726 3.736 2.455 3.736 2.389 3.288 3.125 3.160 2.130 2.862

2007 2008

Kilde: WWEA. I 2008 blev Kina nr. fire på verdensranglisten med i alt 12.000 MW installeret; vil i 2009 nå op på ca. 22.000 MW.

at vindenergi vil blive meget billigere, end den er i dag. Der er eksempler på kinesiske vindmøller, der koster under halvdelen af europæisk fremstillede.

Springet til at blive storproducent af vindmøller XEMC Wind er et eksempel på en ny kinesisk producent af vindmøller. Det er et datterselskab af XEMC, Xingtan Electric Machinery 10

vedvarende energi & miljø 1/1 0

Corporation, en af de store kinesiske, elektromekaniske virksomheder. Den er statsejet og ligger i Xingtan i Hunan provinsen, som har 60 millioner indbyggere. Den beskæftiger ca. 20.000 med at fremstille metrotog, 200 tons kul-dumpere, store generatorer og elmotorer, drivstationer til ubåde, pumper til vandforsyning i storbyer, har en kabelfabrik osv. Man har eget støberi i Changsa.

Uden gear I stedet for at nyudvikle en vindmølle fra bunden af, købte man sig ind i Harakosan, en japansk ejet mindre vindmølleproducent i Holland, en arvtager til Lagerwey, en pioner inden for vindmøller uden gear. I dag er en 1,5 MW gearløs vindmølle i serieproduktion, en 2 MW er under afprøvning og en 5 MW offshore vindmølle – også gearløs – vil blive præsenteret på verdensudstillingen i Shanghai i 2010. Sådan spring kræver dynamisk ledelse og kreative løsninger. Ved at købe hollandske DARWIND i sommeren 2009 fik man adgang til ekspertisen hos et designteam, der under forskellige navne har udviklet gearløse vindmøller i femten år. Dermed vil XEMC Wind, en af mange virksomheder inden for kinesisk storindustri, i løbet af kort tid være leveringsdygtig i vindmøller af en størrelse og med ny teknik, som den danske vindmølleindustri,

engang verdens førende, endnu ikke har på salgslisten. XEMC Wind har bygget en stor ny vindmøllefabrik i udkanten af Xingtan, XEMC Wind. Alt er holdt i lyse, klare farver; det er storindustri, men her får man ikke snavs på fingrene. Vinger og tårne kan det ikke betale sig selv at fremstille. På få år er i Kina hele forsyningskæden af kompatible komponenter blevet så veludbygget, at man kan købe dem fra forskellige underleverandører. XEMC Wind’s speciale er mangepol-generatorer med permanente magneter, en idé man havde allerede fra starten. Der er mindst fire andre kinesiske producenter, der satser på de avancerede PMG maskiner, som ikke må forveksles med tyske Enercon, der benytter mere konventionelle, elektrisk magnetiserede generatorer. Også Goldwind i Beijing og NewUnite i Changzhou arbejder med PMG med support fra henholdsvis Vensys i Saarbrücken, som Goldwind har købt, og professor Friedrich Klinger også fra Saarland. Han er internationalt førende ekspert inden for PMG og opholder sig regelmæssigt hos NewUnite, en vindmøllefabrik ejet af en stor producent af togvogne i millionbyen Changzhou, som også har egen vingeproduktion. Sådan foregår teknologioverførsel i praksis. Goldwind er på top ti listen over verdens største vindmølleproducenter ligesom en anden kinesisk producent, Sinovel.

Sinovel 1403 22.5%

Goldwind 1132 18.1%

DEC 1053 16.9%

Vestas 600 9.6%

Gamesa 508 8.1%

Windey 233 3.7 %

Sewind 179 2.9 %

Mingyang 174 2.8 %

Acciona 150 2.4 %

GE Wind 146 2.3 %

Seks af verdens Top-ti leverandører af vindmøller i 2008 var kinesiske med 67% af markedet. Kilde: Prof. Shi Pingfei


Statuen over Mao Zedong i Shaoshan i Hunan provinsen er et yndet turistmål for kineserne. Bestyrelsesformand Zhou tog Preben Maegaard med ud til det historiske sted.

Hurtig start med international teknologitransfer Mange af de unge kinesiske producenter af vindmøller har købt det første sæt konstruktionstegninger af udgåede modeller hos tyske vindmøllefabrikker som DEWind, REPower m.fl. Nogle gange har mellemmænd været inddraget og tre kommende kinesiske vindmølleproducenter har måske deltes om at købe det samme sæt tegninger. Det fører til identiske vindmøller under forskellige brands. Men de kinesiske producenter er gået videre. De har lært af forbillederne, opbygget egne designkompetencer eller betalt førende europæiske designvirksomheder som Aerodyn, W2E og Windtech for knowhow.

Dermed er den kinesiske industri i gang med på rekordtid at bringe sig på niveau med det bedste fra resten af verden. Det har fremskyndet processen, at moderne vindmølleproduktion i høj grad er baseret på komponenter fra specialiserede underleverandører som danske LM, der allerede har produktion i Kina. Et krav om, at 70% af en vindmølles værdi skal være af kinesisk oprindelse, samt at de statslige elselskaber favoriserer vindmøller fra nationale virksomheder, har også hjulpet den nye vindmølleindustri i gang.

30% af verdensmarkedet Endnu i nogle år vil de kinesiske vindmøller skulle slås med forskel-

lige slags børnesygdomme. De kinesiske producenter er stærke både kapitalmæssigt og teknisk og vil hurtigt lære af erfaringerne. Man er allerede så sikker på egen formåen, at 70% reglen er ophævet, og møller fabrikeret i udlandet kan importeres. Den nye kinesiske vindmølleindustri har fremskredne planer om eksport til resten af verden. Der drejer allerede kinesiske vindmøller i Canada og USA. Inden for de næste fem år kan det forventes, at en række kinesiske producenter leverer vindmøller til lave priser til det verdensmarked, der SKAL vokse med 30% årligt, dersom omstillingen fra de fossile brændsler skal s lykkes i tide. vedvarende energi & miljø 1/1 0

11


FOKUS

KLI MA O G KI NA

Solenergidalen s Af Preben Maegaard Besøg i China Solar Valley, hvor solenergi er storindustri, uddannelse og oplevelse. ”China Solar Valley” står der på skiltet hen over vejen, når man kører ind til et af de nye industrielle centre for solenergi. Stedet er Dezhou, en moderne storby med 400.000 indbyggere i Shandong provinsen, 2 timers kørsel med høj-hastighedstog fra Beijings sydbanegård. Den dominerende produktionsvirksomhed er Himin Solar Energy Group Ltd. Den er privat ejet, men som mange andre steder i Kina nøjes en virksomhed ikke med bare at bygge en fabrik og kontorbygning. Fremstilling af solvarmeanlæg og solceller er de centrale aktiviteter i solenergidalen, men der er allerede mange andre ting at se på og mere er undervejs. En oplevelsespark, et konferencecenter, boligbyggeri med solenergi og et universitet for solenergi.

Kinesisk iværksætter Manden bagved er en rigtig moderne kinesisk iværksætter, Huang

Den bærende konstruktion på denne gangbro er et oplagt sted til solceller.

12

vedvarende energi & miljø 1/1 0

Skulpturen er samtidig belysning af gangstier. Nogle af Himins innovative PV-produkter vil i 2010 blive opstillet på Folkecenteret.

Ming, som holder talrige bolde i luften på samme tid. Han er direktør for virksomheden Himin Solar Energy, men i 2009 har han færdiggjort et femstjernet hotel som en del af virksomhedens nye hovedkontor. Bygningen kaldes månen og er et meget markant eksempel på moderne solarkitektur. Det er ikke en ordinær bygning, som er forsynet med solceller og solvarme. Solenergianlæggene er bestemmende for det samlede arkitektoniske udtryk, hvori bygningerne indgår. Der

er tale om meget dristig arkitektur, som samtidig kan blive et forbillede og bidrage til afslutningen på modernismens sterile og monotone bygningskultur med glasfacader, der gør bygningerne til drivhuse, det kræver megen energi både at opvarme og afkøle. Hvad der var tænkt som funktionelle bygninger er tiden løbet fra, hvorved de er blevet monumenter for en epoke med energimæssig ødselhed, hvor klima og ressourcer ikke betød noget. Her viser byen Dezhou med dens mange solenergiprojekter reel fornyelse inden for arkitektur og teknik. Der er i år i Dezhou også etableret en oplevelsespark med mange slags solcelleskulpturer, ligesom beboelsesejendomme med solceller vandret svævende over tagene er planlagt. Under mit besøg havde man netop ryddet et areal, hvor der skal ligge et universitet for solenergi. Et stort konferencecenter, der skal stå færdigt til den internationale konference, Solenergi, The 4th ISCI Congress, i september 2010, er endnu et eksempel på solarkitektur.

Først og fremmest storindustri for solvarme Grundlaget for Himin Solar er naturligvis regulær produktionsvirksomhed. På et fuldautomatisk produktionsanlæg fremstilles hver dag 40.000 vakuumrør til solvarmeanlæg svarende til ca. 2.000 solvarmeanlæg om dagen. Dermed er Himin en af de store producenter af vakuumrør i Kina, som fremstiller 90% af alle solvarmeanlæg globalt, hvoraf de 90% er vakuumrør.


Model af indkørslen til China Solar Valley. Sådan planlægger man det skal se ud til den internationale Solar City konference i september 2010.

Vakuumrør findes i flere byer og Himin Solar laver det, som markedet efterspørger. Størstedelen af vakuumrørene sælges til en lang række mindre producenter af det traditionelle kinesiske solvarmeanlæg; og der findes i hundredvis af producenter. Men Himin Solar har også selv en fabrik, hvor man laver solvarmeanlæg; de siges ikke at være blandt de billigste men blandt de bedre af slagsen. Konkurrencen i Kina er nådesløs, så for at kunne presse prisen ned, er man ofte gået på kompromis med kvaliteten, når det gælder pakninger, ventiler, beholdere, overfladebehandling mv.

Solceller, en ny industri i Kina Indtil 2004 havde Kina en meget beskeden solcelleindustri. Det var, hvad man kaldte garageindustri, hvor de krystallinske solceller blev loddet og samlet manuelt. Siden er det gået stærkt. Solcelleindustrien globalt er i mere end 10 år vokset med 40% om året, hvilket giver plads for nye producenter. I 2008 var den globale omsætning af solceller på 35 milliarder USD (ca. 175

milliarder DKK). Langt det største marked er Tyskland, som aftager næsten halvdelen af verdensproduk-

Markeds andele, Top-10 PV producenter og total produktion 2007 Q-Cells 9%

Sharp 9%

Suntech 8% Andre 46%

Kyocera 5% First Solat 5% Motech 4%

JA Solar Yingli 3% 3%

Sanyo 4%

Solar World 4%

Total produktion [MWp] Q-Cells 389 Sharp 363 Suntech 336 Kyocera 207 First Solar 200 Motech 176 Solar World 170 Sanyo 165 Yingli 146 JA Solar 132 Andre 1983

tionen. Netop den liberale tyske handelspolitik, som åbner dørene på vid gab for varer fra hele verden, har også været til gavn for Kinas voksende PV industri. Den har stort set hidtil manglet et hjemmemarked, men er trængt ind på det tyske marked i konkurrence med de veletablerede producenter Sharp, Kyocera, Sanyo, Solar World, Solon, Ersol og mange andre især tyske og japanske producenter. Kinesisk PV klarer sig ikke bare på pris, men også på kvalitet. Naturligvis har Kina samtidig billigere arbejdskraft med den konkurrencekraft, det giver. Himin Solar Energy er en god eksponent for den hurtigt voksende kinesiske PV industri, som er mest kendt for mærker som Suntech, Yingli, JA Solar, Trina Solar mv. På COP15 ville Kina ikke bindes til et bestemt CO2 mål. Man ville gå endnu videre. Landet har 90% af alle solvarmeanlæg i verden. Med den hurtighed hjemmemarkedet for solceller udvikler sig, skal man ikke blive overrasket, dersom Kina om nogle år installerer 90% af alle sols celler globalt. vedvarende energi & miljø 1/1 0

13


FOKUS

KLI MA O G KI NA

Kinas biler – og cykler s Af Benny Christensen

ders bus fra en af Kinas vigtigste Honda havde opgivet elbilerne alleproducenter af lithium-batterier, rede i 1999. Ved rallyet i Californien Thunder Sky, gav et fingerpeg om, i 2001 var der to private, der deltog hvor Kina var på vej hen. med overlevende 5 år senere ved de olympieksemplarer af GM’s elbil og Ford “I øjeblikket bygger mobilite- ske lege var der 50 batteridrevne busser til at transten i de udviklede lande for mødte med 3 norportere sportsfolk mellem meget på private biler, men ske Th!nk elbiler. de steder, hvor begivenhedet vil afgjort ikke være Året efter solgte derne foregik. Koblingen Ford aktierne i den Kinas strategi for transportmellem udvikling af avanudvikling. Kina vil fortsætte norske fabrik og cerede batteri-typer og med at udvikle kollektive PSA i Frankrig produktion af batteritransportsystemer og støtte (Peugeot og Cidrevne køretøjer er kun brug af cykler og andre troën) stoppede en del af forklaringen på, også produktionen bæredygtige køretøjer.” at Kina er blevet en nøgaf elbiler. Ved det lespiller i udviklingen af eldrevne californiske rally i 2003 var kun 5 af køretøjer. En anden er de mange de over 70 deltagende personbiler virksomheder, der i årevis har probatteridrevne. De fire var private, duceret elcykler og el-drevne scooden femte fra det lille firma ZAP. tere. Nu var det hybridbiler, syntetiske brændstoffer og biobrændstoffer, El-cykler - og meget andet der var i fokus.

Den kinesiske bilfabrik BYD (Build Your Dreams) har som mål at blive verdens største i 2025. Men Kina er andet end biler. Der er over 100 mio elcykler og der satses kraftigt på udbygning af den kollektive transport. Dækfirmaet Michelin afholdt i 1998 det første rally for “grønne køretøjer” fra Paris til Clermont. Denne event. der var tænkt som en international status for nye “bæredygtige” bil-teknologier, blev gentaget i 2000 og de følgende år blev den afholdt to gange i Californien og en gang i Tyskland. De bilfabrikker, der i starten af 1990erne havde satset på udviklingen af elbiler, var i den periode ved at afvikle deres elbil-eksperimenter igen. GM og

Kina tager førertrøjen

Foto: Michelin

Et af de største batteridrevne køretøjer, der blev præsenteret på Michelin’s “Challenge Bibendum” rally i Shanghai 2004, var denne Thunder Sky bus fra en af Kinas store producenter af LithiumIon batteroer. Rækkevidden på en opladning er ca. 300 km.

14

vedvarende energi & miljø 1/1 0

I 2004 flyttede Michelin arrangementet til Kina og her kom der andre boller på suppen. I Shanghai blev der sat deltagerrekord, og af de 150 tilmeldte køretøjer havde 70 et elektrisk drivsystem (med batterier, brændselsceller eller hybridløsninger). Over halvdelen af dem (46) var kinesiske - og de fleste var batteridrevne. De udenlandske bilproducenter, der kom til Kina for at få del i det lovende kinesiske bilmarked fik et uventet wake-up-call, da de opdagede, at Kina var i fuld gang med at genopdage elbilerne. Det handlede ikke bare om personbiler. Der var adskillige to-hjulere (elcykler og elscootere) og flere busser med batteridrift. En 43-sæ-

Der er over 100 millioner el-cykler i Kina og mere end 2000 lokale producenter leverer hvert år ca. 20 mio. nye. Også el-scootere er der mange af og i Kina har man ligesom andre steder i Asien støttet udbredelsen af dem, fordi de mange benzindrevne to-hjulere har en stor del af skylden for luftforureningen i de asiatiske storbyer. BYD (navnet står for “Build Your Dreams”) startede lige som Thunder Sky som batteri-producent og leverer bl.a. Li-Ion batterier til Motorola og Nokia. De har været på bilmarkedet siden 2003 og lancerede i 2005 deres første elbil. Allerede to år senere meldte de ud med et mål om at blive Kinas største bilproducent i 2015 og verdens største (!) i 2025. BYD har lanceret en elbil


Foto: Cyclemen E-Vehicle Co. Ltd

En mountain-bike fra en af Kinas mere end 2000 el-cykel-producenter, Cyclemen E-Vehicle Co. Ltd. Der er mere end 20 andre modeller på programmet. Alt efter størrelsen på Li-Ion batteriet under sadlen og indsatsen med pedalerne kører den mellem 60 og 120 km på en opladning. Foto: Cyclemen E-Vehicle Co. Ltd

med 400 km rækkevidde og satser på at blive først i verden til at sende en “plug-in hybrid” (en hybridbil, hvis batterier kan oplades fra nettet) på det internationale marked. Den blev præsenteret for et år siden, kan køre ca. 100 km med den strøm den har med hjemmefra - og batterierne skulle kunne oplades til 50% kapacitet på ca. 10 minutter. Hvis alle løfterne holder skulle der næsten ikke blive brug for den 1-liters benzinmotor, der også ligger i bilen. BYD betragter i øvrigt det danske marked som et af de mest oplagte for elbiler.

Grønne teknologier - eller bilkaos? Der er ingen tvivl om, at Kina får en vigtig rolle, når det gælder udviklin-

gen af elbiler og andre teknologier, der kan erstatte benzin og diesel. Afhængighed af olieimport og luftforurening i byerne har været motiverende faktorer - og det får man måske gjort noget ved. Det er mere problematisk, hvad der sker med CO2-udledningen. Strømmen til elbilerne kommer stadig mest fra kulfyrede kraftværker - og andre alternative brændstoffer (fx Methanol) fremstilles også på basis af kul. Hvis den eksplosive vækst i antallet af biler fortsætter kan den spolere effekten af de nye “grønne” teknologier. Det er man også opmærksom på. I forbindelse med Michelineventen i 2004 sagde viceminister Wang Jirong fra det kineiske miljødepartement, at “i øjeblikket bygger mobiliteten i de udviklede lande for

meget på private biler, men det vil afgjort ikke være Kinas strategi for transportudvikling. Kina vil fortsætte med at udvikle kollektive transportsystemer og støtte brug af cykler og andre bæredygtige køretøjer.” Og det er ikke bare på bil-området, det går stærkt. Sidst i december 2009 blev de første 968 km af den planlagte 2100 km højhastighedsbane mellem Bejjing og Guangzhow i nærheden af Hong Kong taget i brug. Rejsetiden på strækningen er reduceret fra 7-8 timer til tre timer. Det giver en gennemsnitshastighed på over 300 km/t. Der er planlagt 25.000 km højhastighedsbaner i Kina. De 13.000 km af dem skal være færdige i 2012.

Benny Christensen er OVEs trafikpolitiske medarbejder.

s

vedvarende energi & miljø 1/1 0

15


FOKUS

KLI MA O G KI NA

Naturlig spildevan s Af Peder S. Gregersen Vand er i stigende grad en mangelvare i Kina. Derfor er forskellige metoder til rensning af spildevand i fokus. Her dugfriske erfaringer fra et dansk initiativ. For tre år siden startede vi et Danida projekt med det formål, at få dannet et dansk- kinesisk rådgivningsfirma for at introducere pilerensningsanlæg og beplantede filteranlæg på det kinesiske marked. I juli 2009 lykkedes det, gennem vort nydannede joint venture selskab Sen Miao Tian Cheng Environmental Technology CO, LTD, at få bygget det første beplantede filteranlæg med recirkulering i Kina. Anlægget er bygget til en landsby, Shangmo, i bjergene nordvest for Beijing, 40 km nord for den kinesiske mur. Landsbyen ligger lige ved kildeområdet til en flod. Pilerensning blev fravalgt, fordi der var under 1.000 m2 areal til rådighed, og fordi man ville sikre vandtilførsel til reservoirer nedstrøms. Ved indvielsen var der forskellige aktiviteter, som skulle give beboerne ejerskab og ansvarsfølelse for det nye anlæg. Der blev holdt plantedag med deltagelse af landsbyens beboere om eftermiddagen. Om aftenen festlig indvielse med quiz om, hvad beboerne må komme i afløbet. Præmierne var vaske- og rengøringsmidler og personlige plejemidler, som er biologisk omsættelige.

Kinesiske standarder Shangmo områdets bjerge leverer vand til en lille flod, som går til reservoirer, hvorfra vandet tidligere har 16

vedvarende energi & miljø 1/1 0

været brugt i Beijing. Det kan det ikke nu på grund af adskillige udledninger fra landsbyer og landbrug langs floden og til reservoirerne. Planen er, at vandet igen skal bruges i den kæmpemæssige by, der har akut vandmangel. Derfor gælder den strengeste standard for udledning fra Shangmo. Standarden er på højde med danske udledningskrav, for fosfor endda strengere.

Alt udnyttes Landsbyens tidligere anlæg kunne ikke opfylde de strenge krav for udledning til et vandreservoir. Grunden er, at det anlæg de havde bygget i 1996, var et aktivt slamanlæg, hvor der skulle køre en blæser hele tiden. Den lille kommune havde ikke råd til energiomkostningerne, så de

slukkede for blæseren. Målet for os var derfor at nedsætte driftsomkostningerne og samtidig få en bedre rensning. Det bestående anlæg er beholdt som bundfældningstank, og vi foreslog en fedtudskiller foran således, at den eneste energi, der skal bruges, er til en pumpe til at fordele spildevandet i det beplantede filteranlæg og en mindre pumpe til at returnere halvdelen af vandet til recirkuleringen. Energiforbruget bliver under 4.000 kWh per år mod tidligere 30.000 kWh til landsbyens 450 indbyggere. De 4.000 kWh forventes at kunne produceres i anlæggets tagrør, som skal høstes og bruges til energi, således at anlægget bliver energineutralt. Alt kan udnyttes og bliver det i Kina på grund af den lave timeløn.

Bedre end krav Et beplantet filteranlæg er en forbedret udgave af et rod-zone anlæg. Spildevandet fordeles på filtersand beplantet med tagrør, måske med gule iris til forskønnelse. Planternes rødder danner et kæmpeareal, hvorpå der sidder bakterier, som omsætter organisk stof og næringsstoffer. Anlægget opfylder de strengeste krav for organisk stof og kvælstof, dog fældesd fosfor i bundfældningstank. Anlægget har god effekt på fækale bakterier. I et pilerensningsanlæg optages næringsstofferne i pil. Miljøfremmede stoffer – fx hormoner - omsættes af bakterier. Al vandet fordamper. Der foregår en 100% rensning samtidig med, at pilene efter få år har produceret mere energi i pilebiomassen end der er brugt til fremstilling af materialer, gravearbejde og daglig drift. Bruges biomassen i stedet for fossil brændsel, vil pilerensningsanlægget netto fjerne CO2 fra atmosfæren. Et skimmer anlæg fjerner fedt, olier og andre lette stoffer ved mekanisk at skrabe dem af en rist.

Nu skete der imidlertid det, at en regional vandinstans havde en anden dagsorden og derfor blev der, i stedet for fedtudskilleren, bygget et automatisk skimmer-anlæg i et hus ved siden af. Det har medført energiforbrug til ekstra pumpe og ekstra mekanik, som kører hele tiden. Blæseren blev sat i gang igen. Dermed er den flotte energibalance gået fløjten. Da vi har fået lov til at ombygge primær rensning og bundfældningstank, har vi ikke haft mulighed for at påvirke denne proces, og har ikke fået nogen begrundelser for dette valg. Det kan i værste fald påvirke funktionen af det beplantede filteranlæg, fordi forholdet mellem organisk stof og kvælstof forrykkes. De første tests af anlægget viser resultater, som ligger over kravene.


dsrensning i Kina Vandmangel De kinesiske miljøplaner sætter hårdt ind på at få vandmiljøet renset i de kommende år. Det skyldes vandmangel på grund af forbrug og fordi nedbørsmængderne i hele den centrale og nordlige del er faldende. Dertil kommer at der ikke er grundvand i mange områder. Derfor er det tvingende nødvendigt at vand genanvendes. Om ikke til andet så til vanding. Mange steder er hele søer og vandløb næsten uden liv på grund af forurening. Både lugt og udseende signalerer umiskendeligt spildevand. Et eksempel herpå er en kæmpe sø nord for Kunming, som vi har besøgt. Flere udenlandske rådgivningsfirmaer har set på den med stor interesse. Belært af tidligere fejlslagne projekter ved søen betaler myndighederne først pengene for arbejdet, når søen bevisligt har opnået et par lavere grader af forurening. Derfor er bl.a. tyske rådgivningsfirmaer gået fra opgaven.

Vandpriserne stiger Finansiering af indsatsen i miljøplanerne foregår ved, at der fra centralt hold bliver afsat midler til etablering af anlæg, mens driften generelt skal dækkes af ofte fattige lokale myndigheder. Befolkningen og de lokale myndigheder er helt enige med de centrale myndigheder om, at en indsats er nødvendig og accepterer også den lokale betaling. Det er de ikke mindst i lyset af, at priserne for vand er steget kraftigt.

Peder S. Gregersen, Center for Recirkulering

s vedvarende energi & miljø 1/1 0

17


5 1 P O C a r f g Beretnin e d n i g o e d u s o a -K Mange fra OVE var aktive omkring klimatopmødet COP15 i København, mest i det parallelle Klimaforum og i Øksnehallen. Gunnar Boye Olesen var med i hele forløbet, både i Bella Centret og Klimaforum. Her uddrag af hans beretninger fra topmødets sidste dage.

s Af Gunnar Boye Olesen 16. december

18

vedvarende energi & miljø 1/1 0

19.december De sidste dage var jeg ligesom næsten alle andre NGO'er udelukket fra Bella Centret, så vi var henvist til rapporter fra de få NGO'er indenfor, samt nyheds-hjemmesider, og en videolink fra Bella Centrets plenumhaller til Øksnehallen på Vesterbro. Ind imellem tonede statslederne frem på storskærmen i Øksnehallen; men det var småt med resultater. Parallelt med dette fik jeg fredag

morgen (18/12) endnu en lejlighed til at præsentere energivisionen, denne gang sammen med tilsvarende planer fra NOAH, Ingeniør-foreningen i Danmark (IDA) og Enhedslisten. Alle planerne går ud på at udfase fossil energi. To store forskelle er hvor hurtigt det skal ske, samt hvor meget biomasse der skal bruges. Samme dag mødtes 7 af de 9 INFORSE koordinatorer. På trods af at der ikke er dansk støtte til netværket, besluttede vi at fortsætte aktiviteterne.

Copenhagen Accord Lørdag kom så den endelige aftale "Copenhagen Accord", som dog

Foto: Bjarke Rambøll

Efterhånden som der kommer flere og flere til klimatopmødet udvikler indgangen til Bella Centret sig mere og mere kaotisk. Der er simpelthen ikke plads nok til at registrere alle de, der kommer. Flere har ventet i mange timer i den kolde danske december for at få deres "badge", og både embedsmænd og vindmølledirektører er blevet udelukket fra at tale, fordi de "kun" kom 2-3 timer før deres arrangement startede. Også i forhandlingerne er der optræk til kaos, i hvert fald er der langt til et resultat og fremskridtene virker små. Polen blokerer for, at EU skal øge sine reduktioner fra 20% til 30% i 2020. USA blokerer tilsyneladende for en aftale om begrænsning af udledninger fra fly og skibe. Og så har I-landene IKKE fremlagt reduktionsmål på i gennemsnit 25-40% 1990-2020, som de skulle ifølge konklusionerne fra COP13 på Bali. I vores "hjørne" af klimatopmødet arrangerede vi mandag (14/12) INFORSE's "side-event" i Bella Centret, hvor vi præsenterede en stribe aktiviteter fra INFORSE medlemmer i Afrika, Indien og Nepal. Loka-

let med plads til 200 var fyldt og vi fik en pæn omtale i det halvofficielle "Earth Negotiations Bulletin." Herfra tog jeg direkte videre til Christianias Bundmøde, hvor Jane Kruse fra Folkecentret ledede en session om vedvarende energi. Her fik jeg lejlighed til at præsentere OVE s energivision for et meget fyldt bundmødetelt og fik bragende bifald. Herefter gik jeg en tur på Christiania, inkl. det hyggelige julemarked. Og næste morgen kunne jeg så læse i aviserne, at Christiania inkl. bundmødet var blevet stormet af politiet. En utrolig kontrast. Tirsdag (15/12) fik jeg igen lejlighed til at præsentere OVE s energivision på Klimaforum sammen med Centre for Alternative Technology's tilsvarende "ZeroCarbonBritain".


Foto: Bjarke Rambøll

mangler støtte fra 5 lande. USA og Kina var meget uenige om, var, hvordan U-landenes reduktioner skal tjekkes (verificeres). Kompromisset blev, at U-landenes reduktioner kun skal verificeres af en international organisation, hvis de ønsker støtte til at gennemføre reduktionerne. Aftalen indeholdt også at I-landene skal give 10 milliarder $ til U-landene pr. år 20102012 og et mål om, at det skal stige til 100 milliarder $ pr. år i 2020. Der skal oprettes et High Level Panel til at undersøge finansieringsmulighederne og en Copenhagen Green Climate Fund, som en del af midlerne skal gå igennem, samt en "Technology Mechanism", der skal hjælpe med teknologioverførsel. Som en gestus til de små østater, der forventes at forsvinde i havet ved 20C temperaturstigning, indeholder aftalen en evaluering af indsatsen i 2015, hvor det bl.a. skal diskuteres, om man skal ændre målet for at begrænse temperaturstigningen til 1.50C (fra 2.C).

Gjorde Danmark det godt nok gennem de to hektiske uger i december i København? Alt i alt er mit indtryk, at den store indsats fra Danmark for en god COP15, manglede de sidste 5% for at skabe gode rammer om så stort et arrangement.

Danmark skal gå efter ambitiøse klimamål Risikoen for en løbsk global opvarmning er stadig lige så stor som før COP15. EUs (og dermed Danmarks) strategi om en 20% reduktion frem til 2020, som kunne øges til en 30% reduktion ved en global aftale, har ikke båret frugt i de internationale klimaforhandlinger. Den sikreste vej til et stabilt klima er, at vi går foran og viser verden, at vi mener det alvorligt med klimaindsatsen. Senere kan vi konkret vise verden løsninger, der kan bruges globalt. Med COP15's Copenhagen Accord skal alle lande sende nationale reduktionsmål til Klimasekretariatet. OVE har derfor sammen med

andre organisationer opfordret klimaministeren til, at Danmark reducerer drivhusgasudslippet med mindst 50% fra 1990 til 2020 og arbejder aktivt for et EU-mål om samlet at reducere med mindst 40% i samme periode. OVE s Energivision 2009 viser, hvordan man kan gennemføre en 60% reduktion af energiforbrugets CO2udslip frem til 2020 og 100% frem til 2030, og NOAH m. fl. har tilsvarende resultater fra deres arbejde. Hvis ikke Danmark og EU hæver ambitionerne, har EU kun den tidligere aftalte 20% målsætning; hvilket er lavere end bl.a. Japans 25% målsætning. OVE har sendt opfordringen sammen med NOAH, Folkekirkens Nødhjælp, Natur & Ungdom og Kvindernes Ulandsudvalg. 92-gruppen, hvor OVE deltager, har også opfordret klimaministeren til, at Danmark går foran på dette område og øger målene.

Gunnar Boye Olesen er OVEs Europamedarbejder.

s

vedvarende energi & miljø 1/1 0

19


20

vedvarende energi & miljø 1/1 0

Foto: Sigrid Soelberg Vestergaard

KORTNYT

Foto: Sigrid Soelberg Vestergaard

Værkstedet vidner om Søren Jensens opfinderlyst. Her er det suppeskeer, der driver et cykelhjul rundt og skaber strøm til en cykellygte.

En luftsolfanger som denne kan produceres af sodavandsdåser og sort maling til en samlet værdi af 300 kr.


ENERGILEJR 2010 mange anlæg, der gør Samsø til Danmarks mest berømte energiø. Og så er Energiakademiet lige ved siden af en af Samsøs mange, gode badestrande.

Lejren bliver 1-7. august. Nærmere oplysninger og tilmelding på www.ove.org. ■

Fra tidligere seminarer på Energiakademiet. Foto: INFORSE

I 2010 tager OVE en gammel tradition op med at arrangere energilejr, hvor man kan mødes, diskutere bæredygtige fremtider, prøve selv at lave små apparater, der udnytter den vedvarende energi, se vedvarende energi i praksis, og også holde ferie. Diskussioner og konstruktioner startes af fagfolk fra OVE, Energi-akademiet m.m., samt politikere. Denne gang bliver energilejren på Samsø, hvor Samsø Energiakademi har stillet sine lokaler til rådighed, og hvor der er mulighed for at se de

OVE/SEK LANDSMØDE 10. APRIL 2010 Kantinen, Skt. Annagadeskole, Skt. Anna Gade 40, Århus. 10.00 SEK nedlægger officielt sig selv (bekræftelse af tidligere SEK landsmøde) 10.15 Lokalforeningernes liv - tale Søren Hermansen 10.30 Åben debat afsluttes med et glas vin 11.00 OVE generalforsamling inkl. valg af dirigent og referent 11.30 Beretning OVE 11.50 Spørgsmål og debat 12.30 Frokost 13.30 Aflæggelse af regnskab 14.00 Behandling af vedtægtsændringer 15.15 Kaffepause 15.30 Fastlæggelse af hovedretningslinier for indholdet af foreningens virksomhed og

16.00 16.20 16.25 16.45

planer for det kommende år. Herunder nedsættelse af følgegrupper Godkendelse af budget for indeværende regnskabsår Fastsættelse af kontingent Behandling af indkomne forslag Valg af bestyrelse. Valg af suppleanter. Valg af intern revisor.

17.15 Forslag til udtalelser til offentligheden. 17.30 Eventuelt 17.45 Afslutning på generalforsamling 18.30 Festmiddag 20.00 Festtale af Tor Nørretranders: Det globale og det folkelige.

Tilmelding til Annette Boesen 86 76 04 44 eller boesen@ove.org inden 1. April. Pris: kr. 150,-

Festtale af Tor Nørretranders

vedvarende energi & miljø 1/1 0

21


KORTNYT

HELLO WORLD

Kim Nguyen steg på cyklen den 17. juni 2008 for at råbe verden op på miljøtopmødet i København i december 2009. Efter en måned rundt i Australien drog han over Indonesien til Malaysia og Thailand. Derpå gennem Laos til Kina. Da han ikke kunne komme fra Kina ind i Tibet, cyklede han over Mongoliet til Kasakhstan. Herfra via Tyrkiet, Bulgarien, Ungarn, Østrig og gennem Tyskland til Danmark, hvor han nåede København den 6. december 2009 og blev behørigt fejret med en fest på Borups Højskole. Undervejs havde han på sin inter-

netadresse sendt videoklip fra turen til hele verden. Enkeltpersoner og grupper havde fulgt ham på dele af turen. En følgegruppe fulgte ham de sidste 802 km. fra Amsterdam over

Bremen og Hamburg til København. Kims cyklede i alt 45.000 km for at bringe sit budskab til COP15. Hans projekt var blot et af COP15 s ■ 561 officielle side-events.

Tyskland har ikke noget slutdepot for det højradioaktive atomaffald. Frankrig har ikke. England ej heller. USA har undersøgt et sted, men forkastet det igen. Rusland njet. Og

Kina har heller ikke. Ergo er hele udnyttelsen af atomenergi sat i værk uden at have en løsning på, hvor man skal deponere det højradioaktive atomaffald. Læs lige sætningen igen. Der er ”forsøg” i gang. Det vil sige, nu skal det undersøges om dette sted i den finske tundra kan anvendes som gemmested de næste 100.000 år. Og hvem kan først forstå og siden fortælle videre, hvad der skal til for at gemme noget sikkert i så ufattelig lang en årrække? Filmen er et must for alle der interesserer sig for denne klode og dens fremtid. Amen.

I AL EVIGHED ”I Finland er verdens første forsøg på at skabe et permanent lager for atomaffald i gang,” står der i pressematerialet til filmen ”INTO ETERNITY”. Kan det virkelig passe?

Intet sted i verden har man fundet en metode eller en placering til deponering af det radioaktive atomaffald.

www.intoeternitythemovie.com

22

vedvarende energi & miljø 1/1 0


DE GRØNNE HELTE

DEBAT MØDE

Ny bog tager læseren med på en kalejdoskopisk rejse kloden rundt, fra Silicon Valley i Californien til de grønne landområder i Nicaragua og den 100% CO2-neutrale Samsø.

Arrangeret af Klimabevægelsen i Danmark, Organisationen for Vedvarende Energi, tænketanken Concito og studenterpolitisk netværk Energy Crossroads

Af Hans Pedersen

Det er tankevækkende så mange forskellige steder på kloden, der er aktiviteter, der tager forskud på fremtiden. Og at også et enkelt sted i Danmark har fået heltestatus. Det er godt, at der er noget at være stolt af og prale med. For mig er det mest tankevækkende den todelte figur, der slutter det første kapitel. Figuren viser først kloden af i dag oplyst af de aktiviteter der foregår. Derefter følger kloden som den forventes at se ud år

2030 langt mere lysende af mange flere aktiviteter. ”Der er ikke noget galt i, at der er lys over det meste af kloden. Vores fælles udfordring består i, at lyset skal komme fra nye, rene energikilder,” står der i billedteksten. Så godt, så vidt, kunne man sige. Det er en oplagt godt ide, at satse på rene energikilder. Men vil nissen ikke blot holde flyttedag? Vil storproduktionen af varer ikke blot føre til, at andre råstofkilder bliver mangelvarer. Kort sagt: Kan det globale overforbrug fortsætte selv med en obligatorisk brug af vedvarende energikilder?

Per Meilstrup & Erik Rasmussen: De grønne helte, 245 sider. Pris: kr. 349,95. Lindhardt og Ringhof. ■

Sted: Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet Tid: Torsdag 15. April 2010 kl. 13.00 – 17.00 Adgang: Gratis (først til mølle) Tilmelding nødvendig: sek@klimabevaegelsen.dk senest 1. April 2010

Hvordan skal Danmark blive 100% forsynet med vedvarende energi? Kl. 13.00 Velkommen & præsentation af program Kl. 13.10 – 13.40 ”Vi har energien – hvordan vi gør Danmark fossilfri inden år 2030” Gunnar Boye Olesen & Marianne Bender, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) Kl. 13.40 – 14.10 ”Hvordan Danmark omstilles til 100% Vedvarende Energi” Lars Byskov, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Kl. 14.10 – 14.40 ”Hvordan gøres Danmark fri af fossile brændsler – fokus på biobrændsler” Jørgen Henningsen, Klimakommissionen Kl. 14.40 – 15.00 Pause med forfriskninger Kl. 15.00 – 15.30 ”Hvordan vil DONG udfase de fossile brændsler?” Knud Pedersen, Vicedirektør DONG Energy Kl. 15.30 – 16.00 ”Hvilke politiske virkemidler skal sikre omstilling til 100% Vedvarende Energi?” Martin Lidegaard, Tænketanken Concito

Abasi Musisi er født i Ugandas hovedstad Kampala, hvor han driver et kafferisteri. Han producerer endvidere briiketter lavet af landbrugsaffald og har opfundet en ovn.

Kl. 16.00 – 17.00 ”Plenum debat” Ordstyrer: Klimabevægelsen i DanmarkIndbudte Deltagere: Udvalgte folketingsmedlemmer, OVE, IDA, Klimakommissionen, tænketanken Concito, Fagforeninger (LO, Metal, Byggefagene mv).

vedvarende energi & miljø 1/1 0

23


Grøn strøm findes – grøn strøm længe leve s Af Hans Pedersen

Politikerne har skrevet under på, at vi her i Danmark har 30% af vores strøm baseret på VE i 2020. ”Grøn strøm gør ikke en JN: ”Hvis der bliver skabt en bepind forskel for miljøet,” vægelse for at købe grøn strøm, blisagde Forbrugerrådet til ver der så stor efterspørgsel, at det Børsen 30. november 2009. skaber ny produktion – svarende til Mindst tre grunde til at den gang økologien startede. Og det købe grøn strøm kan ske meget hurtigere end vi For at diskutere Forbrugerrådets overhovedet kan forestille os.” synspunkt har VE&M sat Jan Niel- Men vil køb af grøn strøm ikke sen, Klimergi (tidl. direktør i blot føre til, at der bliver solgt tilsvaNRGi), og Lars Aagaard, nytiltrådt rende ”sort strøm” et andet sted i Eudirektør i Dansk Energi, ropa? Interview med Lars stævne i el-branchens LAa: ”Du skal ikke Aagaard, direktør i hovedsæde på RosenDansk Energi og Jan købe grøn strøm i den tro, ørns Allé i København. Nielsen, Klimergi at der i samme sekund JN: ”Hvis man prokommer mere vedvarende (tidl. dir. i NRGi). ducerer energi på basis energi. Du skal gøre det, af vind, sol eller vand, er der ingen fordi du understøtter en langsigtet CO2-udledning, så er det grøn bevægelse.” strøm.” JN: ”Du giver et signal ved at LAa: ”For mig giver det god mekøbe grøn strøm, og dermed opforning at skelne mellem, hvad markedrer du andre til at gøre ligeså. Og det skal tage sig af, hvad vi som indermed kan selv lille Danmark divider skal tage os af, og hvad det flytte noget i Europa.” politiske system skal tage sig af. Jo - Olieselskabet OK annoncerer flere der køber grøn strøm, jo minmed, at køber man en kWh (i OK), dre usikkerhed har vi i forhold til annullerer OK en tilsvarende kvote. det politiske system.” Er det en god idé?

■ Pr. 1. januar 2010 går selv Forbrugerrådet ind for grøn strøm opdelt i tre kategorier. Den ene har klimafordel, fordi man betaler for, at elhandleren køber og annullerer CO2-kvoter, der svarer til ens elforbrug. Dermed er man med til at sænke det europæiske loft over elproduktionens CO2udledning. Den anden betyder, at man som forbruger betaler for nye investeringer i vedvarende energi. Dermed fremskynder man udbygningen af vedvarende energi. Den tredje kategori er betaling for certi-

24

vedvarende energi & miljø 1/1 0

fikater fra allerede eksisterende VE-anlæg. Følg med på www.Elpristavlen.dk Arbejdsgruppen bag deklarationen er: Energinet.dk, Energistyrelsen, Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Energi/Dansk Elhandel. ■ Kvotesystemet gælder for samtlige EUs 27 lande. Hvert fjerde år skal kvoteloftet vedtages. En kvote svarer til udledning af 1 t CO2. I alt har Danmark fået tildelt ca. 24

”Det kan overhovedet ikke diskuteres,” siger Jan Nielsen og Lars Aagaard i kor. ”Hvis der ikke samtidig bliver annulleret kvoter, er det spild af gode ressourcer.” LAa: ”Kvotesystemet har givet os en unik mulighed for at overrule det politiske system. Hver gang du annullerer en kvote, er der en kvote mindre for den kvotebelagte sektor. Du giver dermed et prissignal til kulkraftværkerne, der påvirkes til at bruge mindre kul, og når elprisen samtidig holdes oppe, bliver det mere rentabelt at investere i vedvarende energi.” Man kan filosofere over, hvorfor man skal sende dette signal netop i forbindelse med sit elforbrug. Da elforbruget er kvoteomfattet, har man en gang betalt for den CO2, der medgår til at producere el. Det ville være meget mere oplagt, om man annullerede en CO2-kvote, når man købte en bøf, fordi landbruget betaler ikke afgifter for deres CO2-emmissioner og er heller ikke er underlagt kvotesystemet.

Ildsjælen og kvotesystemet - I sidste nr. af VE&M beskrev vi, hvordan Lars Barild har gjort alt for at

mill. CO2-kvoter, som er fordelt på 380 produktionsenheder. Virksomhederne kan vælge at betale for disse eller skære ned på virksomhedens CO2-udslip gennem energieffektivisering eller gennem investering i anlæg, der udnytter vedvarende energikilder. Endelig kan virksomhederne investere i energibesparelser eller VE-anlæg i andre lande og dermed opnå CO2-besparelser, som kan fratrækkes virksomhedens CO2udslip i hjemlandet.


ikke skære ned på sit energiforbrug og nu føler det paradoksalt, at han er nødt til at gå ud og købe en CO2kvote for for alvor at gøre en forskel. LAa: ”Han er garanteret en ildsjæl, men han skal have is i maven, for kvotesystemet er et kollektivt system, hvor vi er gensidigt forpligtede. Kvotesystemet er den perfekte måde at udtrykke et bindende mål. Den mand skal glæde sig over, at han ikke har bidraget til problemet i særligt stort omfang og nu oven i købet har fået et system, hvor der er et loft, og hvor han kan tryne loftet ved at købe en kvote. Han har virkelig fået en ekstra mulighed.” JN: ”Han har fået en privatøkonomisk gevinst ved, at han har sparet direkte på sin energiregning. Der mangler information om kvotesystemet, så det bliver tydeligt, at han har gjort det rigtige – at han er en klimahelt.” Kvotesystemet er et redskab til at nå EUs klimamål med lavest mulige omkostninger. Hvis det fungerer, tør politikerne sænke s kvoteloftet.

■ Kvoteregisteret er en netbørs for kvoter. Er der mange kvoter til salg, bliver prisen pr. kvote lav. Er der få kvoter, bliver kvoteprisen høj, hvilket tilskynder virksomhederne til at foretage energibesparelser eller investere i udnyttelse af vedvarende energikilder. ■ EU-kommissionen har udarbejdet en liste på 164 industrier, som på grund af konkurrenceforhold skal have gratis kvoter de næste fem år. Listen skal nu forelægges parlamentet til godkendelse. Jan Nielsen, Klimergi og Lars Aagaard, Dansk Energi. vedvarende energi & miljø 1/1 0

25


FRA BENZIN TIL EL · HVEM ELSKER

Syv typer bilister s Af Kirsten Bohl Projekt på Designskolen i Kolding vil forføre danskerne til at elske elbiler. Ikke bare kineserne, men også vi danskere skal lære et elske elbiler. - På globalt plan står privatbilismen for over 50 pct. af det totale forbrug af olie. Så får vi ikke udskiftet benzin- og dieselbiler med elbiler, får vi ikke løst CO2-problematikken, siger forskningsleder, ph.d. Anne Flemmert Jensen fra etransprojektet. Det er et projekt, baseret på Designskolen i Kolding, hvis formål er at gøre elbilerne til en kommerciel succes. - I miljødebatten er der så meget, man ikke må. Sluk lyset, skru ned for varmen. Vi søger at gå en anden vej og forføre danskerne til at elske elbilerne, siger projektleder Mette Mikkelsen. Hun slår fast, at introduktionen af elbilen både kan og skal blive til en markedssucces, ikke mindst fordi den kan bidrage til

26

vedvarende energi & miljø 1/1 0

løsningen af en række miljø- og energiproblemer. - Og med sin grønne profil og masser af vedvarende energi er Danmark en oplagt showcase. Snebolden ruller. Det er bare et spørgsmål om, hvornår den er stor nok til at få tilstrækkeligt med fart på, siger hun.

tryk af, hvem det er, der kan blive frontløbere/Lead Users, når det gælder elbiler. Og frontløberne, ja det er teknikentusiasterne og miljøets vogtere, hvorimod statusjægerne er dem, vi sidst kan forvente vil tage elbilen til sig.

Fra teknikentusiaster til statusjægere

Kvantespring for forbrugerne

etransprojektet skal løbe over tre år. Arbejdet gik i gang i foråret 2009, og et af de resultater, der foreligger nu, er en stor analyse af danske bilister. Ifølge den kan vi inddeles i syv typer: Teknikentusiaster, miljøets vogtere, storby bohemer, designelskere, rationalister, pragmatikere og statusjægere. - 50 danske bilister har hjulpet os til denne erkendelse, fortæller Mette Mikkelsen. Alle 50 har ladet sig følge og interviewe i fem timer. De har ladet antropologer se deres dagligstuer, haver, familiefotos og ikke mindst biler, og de har fortalt om deres vaner, behov, ønsker og drømme. Bagefter har forskere, designere og partnerne i projektet – folk fra bilbranchen og energisektoren m.fl.– lagt deres viden og erfaring oveni og opstillet de syv bilistforbrugertyper. Informationen er samlet i en designhåndbog til markedet for elbiler. Rapporten rummer beskrivelser af de syv bilisttyper, og den indeholder konkrete forslag til, hvordan markedet kan nå disse syv typer med design af services, produkter og kommunikation. Typerne er placeret på en innovationskurve for at få et klart ind-

Anne Flemmert Jensen, leder af Analyse og forskning i etransprojektet, siger, at skiftet til elbil forudsætter, at forbrugerne bestemmer sig for at foretage et kvantespring, ikke blot bevidsthedsmæssigt, men også vanemæssigt. - Det kan sammenlignes med den overgang fra LP til CD, der gik i gang for mere end 20 år siden. Det kræver, at man ændrer på sine daglige rutiner og vaner. Og det kræver, at man investerer i en række nye følgeprodukter og serviceordninger, der passer til den nye platform. Det kræver også, at man er villig til i et stykke tid at leve med, at platformen endnu ikke er fuldt supporteret med velafprøvede services og produkter. Det kræver en forbrugertype, som gerne påtager sig en ekstra usikkerhed til gengæld for, at de kan betragtes som ’First Movers’ på området, siger hun.

Kirsten Bohl Journalist etrans.

s

Projektet er støttet af Region Syddanmarks Vækstforum, Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Erhvervs- og Byggestyrelsen. DONG – som er en af projektets partnere – har bidraget med 5 mio. kroner.


ELBILEN? · MARKEDET FOR ELBILER

etrans – i ti punkter 1 etrans skal gøre elbiler og grøn transport til en kommerciel succes 2 - og vise, at det er muligt at bruge batterier som energibuffer 3 Vi er mange om det: Kommuner, virksomheder, forskere og designere 4 - foruden bilisterne, der selv skal være med til at designe fremtidens transportstruktur 5 - suppleret af dem, som har størst betydning for infrastrukturen omkring elbilen: Byplanlæggere, aktørerne inden for forsikringsbranchen, servicesektoren (servicestationer), DONG Energy, politikere m.fl. 6 Vi ser på forslag til fx byplanlægning, opladningsteknologi, indretning af bilen, vejservice, forsikring af bilen og tilkøbsmuligheder, herunder andre grønne / miljøvenlige produkter 7 I forskellige designprocesser vil vi udvikle løsninger, som kan adressere nogle af de barrierer, vi kortlægger 8 – og til sidst vil vi etablere en fødekæde fra designernes resultater til konkrete forretningsplaner samt by- og trafikmæssige forandringer 9 Som del af denne proces vil vi undervise virksomhederne og deres medarbejdere i, hvordan brugerdreven innovation fungerer 10 – og stille alle resultater til rådighed for alle på www.etrans.dk vedvarende energi & miljø 1/1 0

27


Nyt cykelprojekt skal sætte gang i

RUGBRØDS C02-udledning fra bilisme er på 18 år steget med 36%

28

s Af Claus Christensen

Cyklen skal kombineres med kollektiv transport

Så tar vi cyklerne frem, sang Østjysk Musikforsyning tilbage i 1970erne. Melodien blev siden væk, men når Cykeltjenesten går i luften i 2010, kan man igen nynne med på den gamle slager. Projektet, som hører ind under Energitjenesten, skal fremme cyklisme og andre bæredygtige transportmidler i Danmark.

Cykeltjenesten skal ikke kun fremme cyklisme i sig selv, men også gøre det synligt, hvordan cyklen kan kombineres med kollektive transportmidler som bus, tog og delebiler. Indsatsen består både i at give en øget service til cyklister og gøre cyklen mere tilgængelig for bilister og grupper, der ikke cykler i dag. Det kan være borgere, som ønsker viden om og inspiration til deres daglige transport, CO2 og klimapåvirkning. Eller det kan være foreninger eller virksomheder, der ønsker at inspirere medlemmer og medarbejdere til at finde jernhesten frem. Projektet vil også igangsætte lokale projektideer i samarbejde med kommuner, borgergrupper, foreninger og skoler. Det kunne eksempelvis være synliggørelse af cykelruter, bedre cykelparkering, bilfri skolevej, bilfri bymidte, hurtigcykelruter m.v.

Når danskerne sætter nøglen i tændingslåsen på bilen, burde det i mange tilfælde være nøglen til cykellåsen, der blev sat i. Alt for mange ture foretages nemlig i bil frem for cykel – et problem, som Cykeltjenesten vil forsøge at gøre noget ved. Med en transportsektor, der står for 30% af Danmarks samlede CO2 - udledning, og som har haft det hurtigst voksende energiforbrug de senere år, skal der ske et markant kursskifte på området. På 18 år er CO2-udledningen fra bilisme steget med ikke mindre end 36%.

vedvarende energi & miljø 1/1 0

Cykeltjenesten knyttes til Energitjenesten Ved at knytte Cykeltjenesten til Energitjenesten, som har 10 lokale kontorer, kan man være til stede lokalt i landet. Det betyder, at Cykeltjenesten kan få udbytte af det lokale kendskab, de lokale netværk og

samarbejdspartnere, som kontorerne har opbygget. Samtidig indgår cykelvejlederne i et fagligt inspirerende miljø med den lokale Energitjeneste. I ansøgningen til transportpuljerne har man blandt andet lagt vægt på, at kommunerne mangler en instans, som arbejder tværgående med transport, klima og CO2-reduktion, involvering og motivation af målgrupper, kampagner og lokale events. Energitjenesten er netop kendt for at kunne disse ting.

Sundheden tæller med Det er ikke kun miljøet, som får en håndsrækning ved at lade bilen stå og i stedet lægge kræfterne i pedalerne. Norges transportøkonomiske institut har beregnet, at for hver krone investeret i cyklisme får man investeringen tilbage 3 gange i form af lavere sundhedsudgifter og mindre sygefravær. Hertil kommer færre bilkøer og mindre partikelforurening. I en tid hvor flere og flere i den arbejdsdygtige alder får stillesiddende arbejde, er der så meget desto mere grund til at få motion.


MOTOREN Vælger man cyklen, får man motionen gratis med i købet. Blot 30 minutters motion om dagen lyder anbefalingen, hvis man ønsker at forebygge velfærdssygdomme og styrke helbredet. Heri er i øvrigt også medregnet gåture.

Cykler og CO2-regnskab Har man ikke mulighed for at cykle på arbejde hver dag, kan lidt også have ret. Lad os tage et eksempel: Person X arbejder 200 dage om året og har 40 km t/r daglig kørsel i en almindelig bil, der udleder 160 gram CO2/km. På årsbasis betyder det 1.280 kg CO2. Cykel bare én dag hver 14. dag vil reducere CO2-udslippet med 10%.

Cykelvejledere står parat Mange borgere har spørgsmål om cyklisme. Kan jeg tage cyklen med lokalbanen? Er der cykelruter ved destinationen, og hvor finder jeg rutekortet? Hvad sparer jeg i kr. og CO2 ved at cykle 10 km til arbejde i stedet for at tage bilen? Det er meningen at disse, og mange andre spørgsmål, kan blive besvaret ved at kontakte Energitjenesten, som vil stille kvalificeret rådgivning til rådighed.

Claus Christensen er informationsmedarbejder i Energitjenesten. s

Cykeltjenesten er en landsdækkende og regional service, som gennem information og lokale arrangementer skal motivere flere mennesker til at tage cyklen i stedet for bilen. Projektet skal også synliggøre, hvordan cyklen kan kombineres med kollektive transportmidler som bus, tog og delebiler.

vedvarende energi & miljø 1/1 0

29


Fremtide energiambassadører

s Af Mette Kramer

Samsø Energiakademi har de seneste tre år drevet Energilejrskole med støtte fra Energitjenesten og Energisparepuljen. Godt 4.700 elever og studerende samt 450 lærere fra hele Danmark har kombineret et lejrskoleophold med et besøg på Energilejrskolen på Samsø. Senest har efterskoleelever været i praktik på Samsø Energiakademi og er vendt tilbage til skolen med alger på hjernen og fornyet energi.

Uge efter uge ruller flokke af cyklende børn og unge med røde kinder og vind i håret ind ad grusstien på Samsø Energiakademi. Tæt på Ballen og kun et stenkast fra det brusende hav, ligger Energilejrskolen, hvor børn og unge får den gode historie om Samsø som Vedvarende Energi Ø - fra vision til virkelighed. De unge mennesker besøger ofte øen i Kattegat som led i skolernes obligatoriske lejrskoler og får set på tæt hold, hvorledes vedvarende energi fungerer i praksis i et lille samfund. Gymnasielever besøger

Energilejrskolen som led i deres almene studieforberedelse, hvor de får input til deres opgaver omkring klima, energi og samfund. Transporten rundt på øen foregår med cykler lejet i en af færgehavnene. For nogle af de børn, der er vant til at blive transporteret i bil, er det i sig selv en oplevelse og en test af egne evner at cykle 15 km hver dag i al slags vejr. Eleverne kommer rundt og får én på opleveren, for Samsø som samfund er i sig selv et særsyn for mange. Og når de på deres vej i landskabet får mulighed for at se fjernvarmeværker med halm, sol og flis og vindmøller, giver det dem en fornemmelse af, at vedvarende energi ikke bare er snak.

sammen noget som inddrager alle elever, både de, der har flair for det videnskabelige og tekniske, og de der brænder for det kreative og informative. Faktisk er det ikke mindst evnen til samarbejde, der bliver sat på en prøve. ”Energilejrskolen er et læringsog aktivitetsforløb, som bygger på, at det skal være sjovt at lære og dele viden med hinanden. Vi har erfaret, at mange børn og unge er bange for fremtiden og for truslen om klimaforandringer. Mediernes dækning af klimaspørgsmålet skræmmer mange børn. På Samsø Energilejrskole formidler vi derfor, så børn og unge ser og mærker, at de kan gøre en forskel og få et mere optimistisk syn på fremtiden,” siger Malene Lundén fra Energilejrskolen. ”Hele oplevelsen og læringen giver dem større indsigt i, hvad helhed og eget initiativ kan bibringe i forhold til deres fremtid. Det er en vigtig del af dannelsen. Vi formidler historien om, hvordan lokalt engagement og samarbejde kan føre til, at et område blive selvforsynende med vedvarende energi. Det er ikke bare noget, vi siger, men noget vi gør.”

Evnen til samarbejde På Energilejrskolen møder eleverne nogle af folkene, der har været med fra starten af VEØ-projektet. De får en indføring i historien, og deltager i debat om energi og klima. De laver samarbejdsøvelser – eksempelvis at bygge vindmøller. De laver forsøg med vindtunnel, solenergi og vandtårn. En dag kan de også få en formidlingscase, hvor de leger pressechefer for Energiakademiet for en række udenlandske journalister. Alt

Ilt til hjernen

Foto: Mette Kramer

30

vedvarende energi & miljø 1/1 0

23 elever fra Samsø Efterskole var i november i praktik på Samsø Energiakademi, hvor de brugte en uge på at sætte sig ind i vedvarende energi, klimadebat og klodens fremtid. Det kom der en række spændende tanker ud af. Eleverne fik desuden indblik i en hverdag på en arbejdsplads med ni ansatte, der arbejder med et af tidens hotte emner, energi.


ns Foto: Mette Kramer

Samsø Efterskole på Energilejrskole på Energiakademiet november 2009.

Formålet med praktikopholdet var at give elever med en naturfaglig interesse en indikation af, i hvilken retning de skal uddanne sig. Ifølge eleverne var Energiakademiet en meget inspirerende ramme for praktikken. ”Vi kom egentligt med den holdning, at når vi var så mange det samme sted, skulle vi sidde og fede den og spiller computerspil. Men i stedet fik Energiakademiet os til at tænke, og vi blev fanget og engagerede. Der er noget specielt over der her sted. Bygningen og medarbejderne har givet os de optimale rammer for at udvikle ideer. Det har givet ilt til hjernen og fornyet energi,” siger flere af praktik-eleverne.

Alger og global opvarmning En gruppe elever arbejdede med animation for at illustrere klimaændringer. En anden gruppe legede for-

skere i alternativ energi i praktikugen og mener, det er essentielt at forske i nye typer af brændstoffer. ”Der bliver forsket meget, men nu er det vigtigt, at folk begynder at investere. I fx solceller, hvor der mangler godt 500 mio. for at der kan realiseres et større projekt. Selv den mindste ting som alger, kan bruges til at udvikle sund alternativ biomasse. Teknologien og viden er der, men der mangler ressourcer til at føre det ud livet,” mener Kamau Lindhardt, Nikolaj Busk Andersen og Sofie Dalsgaard fra ”forskergruppen”. Forskergruppen har selv kreeret fremtidens løsning på et sundere kredsløb, hvor de har tænkt algeproduktion ind som biobrændsel. I praktikugen har der været tid til at fordybe sig i emnet og lave omfattende research på alger. De har fundet inspiration via Israel og forsøgs-

centret på Lolland. Algeforskergruppen har reflekteret over, hvorvidt biobrændsel er bæredygtigt, hvordan de kan dele deres viden med andre, og hvordan et algeprojekt kan føres ud i livet. De har en drøm om, at der skal etableres et forsøgscenter med algeproduktion på Samsø som et pilotprojekt mellem Efterskolen og Energiakademiet. Efter tre år med masser af børn og unge i huset er folkene på Energilejrskolen ikke i tvivl. Nutidens elever er generelt meget påvirkede af klimaændringer og energispørgsmål. Inddragelse af børn og unge i energidebatten er vigtigere end nogensinde. ”Klimakvalme får man netop, når man ikke gør noget.” Mette Kramer er ansat på Energiakademiet.

s vedvarende energi & miljø 1/1 0

31


ATOMK Den udødelige drøm om

s Af Preben Maegaard

Vedvarende energi passer sammen med en decentral organisering. Den ”gamle” energisektor har vanskeligt ved at omstille sig til den fremtid, der byder på begrænsede og derfor stadigt dyrere råstoffer. Dersom der er noget i denne verden, som er sygt, så er det atomkraften. Verden over er der ophobet i hundredtusindvis af tons højradioaktiv affald, som man ikke aner, hvor man kan deponere sikkert, selv om der i industrilandene for uanede milliarder dollars har været forsket i denne dybt syge teknologi i 50 år. Hvor er ansvarligheden og samfundsøkonomien i, at talløse fremtidige generationer skal tage vare på dette højgiftige affald?

Akraft – et økonomisk mareridt Og er atomkraft billig? Overhovedet ikke. Danmark har fraregnet skatter med næsten 1.000 lokale kraftvarmeværker og 5.000 vindmøller ligeså billig strøm som lande med gamle, afskrevne atomkraftværker. Omkostningerne ved at rive værkerne ned og at opbevare atomaffaldet i uoverskuelig tid kommer oveni med kæmpebeløb. Nye akraftværker er et økonomisk mareridt; se hvad der sker p.t. i Finland.

Punktum for atomkraft i Danmark På trods af disse realiteter skriver fx arkitekt Erik Jensen i Politikens kronik den 30. oktober med så lidenskabelig fascination om atomkraften, som løsningen på fremtidens energi32

forsyning, at man skulle tro at kronikken var skrevet i 1930erne. Den gang omtaltes atomkraft som science fiction med løftet om ren, billig og sikker energi, der definitivt kunne befri menneskeheden fra savn og fattigdom. I dag er vi blevet klogere. Poul Schlüter satte som konservativ statsminister i 1985 punktum for Danmarks deltagelse i det atomare eventyr efter ti års massiv agitation for atomkraft fra Industrirådet, Risø og elværkernes side. Demokratiet trådte i karakter, for 80% af befolkningen var imod atomkraft. Det skabte ro omkring energipolitikken i Danmark og blev starten på en helt eventyrlig udvikling med en miljø- og vedvarende energiindustri med over 40.000 nye arbejdspladser og en eksport på 50 milliarder kroner årligt.

Realiteterne i vindmølleindustrien I Danmark får vi 20% af elektriciteten fra vindmøllerne. Dertil kommer den lokale decentrale kraftvarme, overvejende baseret på fossil naturgas. Det betyder, at i Danmark kommer 40% af elektriciteten fra den nye elsektor. I kombination med elkedler i fjernvarmesektoren, kan andelen af ren og billig produktion fra sol og vind af el og varme blive meget højere. Det er realiteter, som atomkraftsværmerne ikke vil forholde sig til. De går i selvsving ved synet af en vindmølle, der står stille. I Tyskland, Europas største industriland, kommer snart 10% af strømmen fra vindmøller; nogle af delstaterne ligger omkring 40%. Provinserne Navarra og Galicien i Spanien ligger også højt. Så med bare en

begrænset indsats er der sket mirakler i de nævnte lande.

Forskning i atomkraft/VE: 70/8 I langt de fleste lande har man stadig næsten 0% vindkraft, ligesom vi i Danmark har 0% atomkraft. Dersom bare en brøkdel af de penge og ressourcer, der igennem årtier er anvendt på atomkraft blev overført til vedvarende energi, så ville der virkelig ske noget. Men atomkraften får fremdeles 70% af industrilandenes forskningsmidler til energi. Vedvarende energi får sølle 8%. Det skal naturligvis ændres til det omvendte.

Magten i energisektoren Vedvarende energi er decentral af natur og baseret på teknologi; ikke som den ”gamle” afhængig af begrænsede og stadigt dyrere råstoffer. En omstilling i stor målestok til vedvarende energi vil fratage den gamle energisektor dens magtbaser, monopoler, milliardtilskud og andre privilegier. Det modsætter den sig naturligvis. Man har sine proselytter til at fortælle, hvor dyrt og usikkert vedvarende energi er, mens de selv har den rigtige vare på lager. Den ”gamle” energisektor har bare det problem, at olie, gas og bestemt også uran er meget begrænsede ressourcer, vi ikke fortsat kan bygge på. Hvor mange flere krige kan verden således tåle i kampen om energiråstoffer, som alligevel snart vil slippe op eller som skaber klimakatastrofer. Der er faktisk ikke så meget at vælge imellem.

Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi; senior vicepræsident for EUROSOLAR. s


KRAFT


Solceller s Af Claus Christensen Solceller boomer i disse år. Pæne prisfald og nye teknologier har pustet til optimismen, men på uddannelsesområdet halter man mange steder bagud. Fra grundskolen til de højere læreranstalter skal man ruste sig til en fremtid, hvor solceller vil indtage en ikke ubetydelig rolle i energiforsyningen. ”Solceller i undervisningen” er titlen på et netop afsluttet projekt, der skal styrke kendskabet til solceller på de danske uddannelsesinstitutioner. Projektet har påvist, at det stadig er sparsomt med specifik undervisning, som omhandler eller inddrager anvendelsen af solceller. Men både på grundskoler og øvrige uddannelsesinstitutioner kan man

Solceller anvendt til legetøjs racerbiler er et trækplaster til lærerkurser landet over.

spore en stærkt stigende interesse for bæredygtige energiteknologier herunder anvendelsen af solceller. Projektets afsluttende rapport peger da også på, at det bliver nødvendigt at få integreret solceller på en mere forpligtende måde på de forskellige uddannelsesniveauer. Sker det ikke, kan man risikere, at manglen på kvalifikationer på alle niveauer kan blive en flaskehals for udviklingen – et problem man kun kender alt for godt i Tyskland, hvor man ellers er langt fremme på solcelleområdet.

Nye initiativer på vej Uddannelse er altså afgørende for solcellesektorens fremtidige udvikling. Selvom der stadig er et stykke vej, er flere initiativer på læreanstalterne sat i søen. På grundskoleområdet har Skolernes Energiforum sørget for, at der både er undervisningsvejledninger og solcelleudstyr

Foto: Ejvin Beuse

skal styrkes på uddannelserne

EFP projektet ”Solceller i undervisningen” har haft til formål at opfylde målsætningerne for undervisningssøjlen. Målet var at tilvejebringe relevante tilbud inden for de enkelte undervisningsområder med det formål generelt at styrke kendskabet til solceller og uddannelsesfagligt at kvalificere til øget anvendelse af solceller i byggeriet. En øget indsats på undervisningsområdet underbygges desuden af, at EU kommissariatet for energi og transport i programmet Intelligent Energy peger på uddannelse som et væsentligt indsatsområde.

tilgængelig for lærerne, ligesom man landet over har afholdt succesfulde lærerkurser i byg-selv-solceller. Også på arkitektskolerne, ingeniørhøjskolerne, de fagtekniske skoler og på universiteterne har der været afholdt workshops og temadage, ligesom man er i fuld gang med at få oprettet faglige netværk, der kan søsætte nye initiativer på solcelleområdet og fungere som inspiration for undervisere og studerende.

Hjemmeside giver inspiration

Foto: Ejvin Beuse

Projektet har oprettet en hjemmeside, som alle med interesse for solceller på undervisningsområdet med fordel kan besøge. Her kan man få ideer til undervisningsforløb, ligesom man kan indhente viden om solcelleteknologier og i øvrigt læse rapporten for ”Solceller i undervisningen”.

Se www.soliundervisningen.dk

34

vedvarende energi & miljø 1/1 0

s


GRØN FLEKSIBEL PRIS og GRØN FAST PRIS via www.nrgielsalg.dk

Hvis du vælger at tegne en kontrakt på GRØN FLEKSIBEL PRIS og GRØN FAST PRIS via www.nrgielsalg.dk, investerer vi samtidigt som minimum 1 øre for hver kWh du forbruger via kontrakten i nyudbygning af grønne vedvarende energikilder som eksempelvis solceller og vindmøller.


Magten ligger hos folket fordi lederne fjumrer

Klar til at redde verden – men ikke endnu

Topmødet i København illustrerede, at håndteringen af global opvarmning ikke kan overlades til politikerne. Men hvad kan den enkelte gøre for at reducere deres CO2 fodaftryk? Et gennemsnits hjem i Storbritannien udleder 5,5 ton CO2 om året – dobbelt så meget som en bil. En gennemsnitlig husholdning kan spare 1,5 ton CO2 om året og spare ca. 2.600 kroner ved at isolere, forbedre varmesystemet og spare på energien. Den individuelles indsats for at reduceres CO2 vil øge Storbritanniens chancer for at undgå strømsvigt, men ikke fritage regeringen og energivirksomhederne for deres ansvar for ■ at forbedre landets energisystem.

Topmødet i København var en skuffelse for industrien for vedvarende energi. Men det var ikke en tilbagegang – i hvert fald ikke endnu. Det er rigtigt, at energiindustrien verden over så frem til, at lederne ville sende et stærkt signal om deres forpligtelse til at begrænse udledningen af drivhusgasser, men det signal kom ikke. De 193 lande repræsenteret ved topmødet er blevet inviteret til at underskrive Københavner accorden og til at lave detaljerede forpligtelser for at begrænse deres udledning. Ingen har dog udvist lyst til at begrænse deres udledninger mere end allerede ■ lovet.

Kilde: Financial Times 18. januar 2010.

Kilde: Financial Times 18. januar 2010.

flKOLOGISK BYGGERI masseovne komposttoiletter ¿ko?huse produktion

GRENAA MARINE SOLAR AFDELING

konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk Æ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45 22

Solcelleløsninger til alle individuelle formål

Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000 w w w. s o l c e l l e c a r p o r t . d k

DET G RØN N E H US

ØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED Træhusbyggeri Tømrer/Snedker Møbler/Køkken

36

vedvarende energi & miljø 1/1 0

Maling Isolering Trælegetøj

Slemmingvej 1, Kirial 8500 Grenaa Tlf.: 86 38 75 38 mobil: 40 15 75 38 fax: 86 38 75 32 gm@grenaa-marine.dk www.grenaa-marine.dk


Omtanke før handling

www.papiruld.dk Tlf. 48 14 11 88 angiver nærmeste isolatør

G R AT I S T I L B U D

Fiberfri isolering w Perlite er en vulkansk sten w Ingen skadelige stoffer w Uorganisk - rådner ikke w Miljøvenlig w Høj isolering w Fornybar ressource w Kan genanvendes w Let at bortskaffe w Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88 www.perlite.dk

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig! BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

BATEC Solvarme A/S Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

vedvarende energi & miljø 1/1 0

37


Tysk atomaffaldslager skal flyttes Et lager med 126.000 tønder atomaffald i en nedlagt saltmine ved Asse i Nordtyskland risikerer at styrte sammen og er derfor så usikkert, at affaldet skal flyttes. Det har den tyske atommyndighed BfS besluttet. Den tyske miljøminister, Norbert Röttgen, siger, at flytningen først kan ske, når tønderne er blevet nøje undersøgt, da det gælder om at mindske risikoen ved denne ifølge eksperter hidtil usete masseflytning af atomaffald. Lageret i Asse blev oprettet i 1960'erne. Her blev tønder med atomaffald gemt frem til 1978 i mellem 500 og 700 meters dybde. I Asse lækker det radioaktive affald ud af flere tønder, og der er risiko for, at minen delvist styrter sammen. Desuden er det kommet frem, at der ikke findes nogen fyldestgørende oversigt over, hvad der er gemt i lageret. Blandt andet kom det frem i august sidste år, at der findes 28 kilo meget giftig plutonium i minen. Det var myndighederne tilsyneladende ikke klar over. Ifølge det tyske miljøministerium er det planen, at de 126.000 tønder atomaffald skal flyttes til en anden nedlagt mine, Konrad, cirka 20 kilometer fra Asse-mi■ nen. Kilde: TxtTV, Danmarks Radio, 15. januar 2010.

38

vedvarende energi & miljø 1/1 0

w Bæredygtige afløbsanlæg w Pileanlæg w Beplantede filteranlæg w Nedsivningsanlæg w Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS

26 20 22 86 · www.2kk.dk · mail@2kk.dk


GØR EN FORSKEL

Djurs Solvarme Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØ Tlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dk E-mail: per@djurssolvarme.dk

Produktion · Rådgivning · Salg

Sig? ja til en mindre varmeregning

www.t thus.dk Æ Tlf. 26 12 14 70 Blowerdoor — Termografi — BE06 — ?R dgiv

vedvarende energi & miljø 1/1 0

39


D IN LOKALE ENERGI T JENESTE De 10 lokale Energitjenester svarer p sp¿rgsm l om energi ? og iv rk s tter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der s tter fokus p Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B,1 9210 Aalborg Sfl

Sam ? Energitjenesten s¿ Strandengen 1 8305 Sams¿

Energitjenesten Vestjylland Bredgade 108 6900 Skjern

K¿benhavn Energitjenesten Blegdamsvej 4 B 2200 K¿benhavn N Energitjenesten Born? holm Gudhjem M¿lle M¿llebakken 4 C 3760 Gudhjem

Energitjenesten Midt? og flstjylland Bautavej 1A 8210 rhus V Energitjenesten Syd Bredgade 18 6000 Kolding

Fyn Energitjenesten Vestergade 24,1 5700 Svendborg

fir¿ Energitjenesten Vestergade 70 5970 fir¿sk¿bing

Sj lland Energitjenesten Vestergade 3 C 4600 K¿ge

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø Dannebrogsgade 8a 8000 Århus C

www.energitjenesten.dk Æ tlf. 70 333

Soelberg Foto: Sigrid Vestergaard

? ET SAMARBEJDE MELLEM OVE OG SEK

Næste Tema: Byfornyelse og renovering Det er en nærmest uoverskuelig mission at omdanne den eksisterende bygningsmasse til energiklasse 1. Lad os så komme i gang!

BLIV MEDLEM OVE og SEK arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri. ■ OVE: Tlf. 86 76 04 44 · www.ove.org · boesen@ove.org ■ SEK: Tlf. 98 32 22 82 · www.sek.dk · sek@sek.dk ■ LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · lob@lob.dk

Nr.1/2010 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø  

Februar - Marts 2010 Klima og Kina