Nr.4/2014 RÅSTOF Magasinet for Vedvarende Energi og Miljø

Vinter 2014

Den grønne elbil Makvärket Vestas i USA

Ve-øer I eUrOPA

Kolofon

Indhold 3 Leder 4 Slum forvandlet til grønt domicil Der er højt til loftet i foyeren hos Vestas i Portland, Oregon og farverige kunstværker på de hvide vægge. Sådan så der ikke ud tidligere.

24 Næste generation grøn syntetisk naturgas.

Biogas skal fra 2020 indfases i naturgasnettet for sidenhen at kunne anvendes som brændstof i biler, busser og skibe eller naturgasfyrede kraftværker.

26 KORTNYT

6 VedvarendeEnergi på Christiansborg Udgivere vedvarendeenergi og landsforeningen økologisk Byggeri (løB) Redaktionsadresse Klosterport 4 e, 1. sal 8000 Aarhus C tel 86 76 04 44 pedersen@ve.dk www.ve.dk www.lob.dk Redaktion Børge Guldbrandt Andersen, ejvin Beuse, Claus Christensen og Hans Dollerup (valgt af LØB), Henriette vest Jensen, Lene Kaspersen, Margit Lindstrøm, Lise nielson, Hans Pedersen (ansv.), randi Pisani, Morten Steen, Charlotte Hedegaard Søby og elsebeth terkelsen. redaktionen afsluttet: 29.11.14 næste nummer udkommer: 16.03.15 vedvarendeenergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!

Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe til Annette på 86 760 444 eller sende en email til ve@ve.dk.

Oplag: 2.900 eksemplarer Layout: Charlotte Hedegaard Søby tryk: Lasertryk iSSn 0903-9538 Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis foreningernes holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne men med kildeangivelse.

Forside: et fyrtårn viser vej. viser det også vejen for fremtidens selvforsyning med energi? Her fyrtårnet på øen terschelling i den hollandske del af vadehavet.

Foto: Brigitte Feenstra. indhold Dette nummers fokus ”ve-øer i europa” er samlet af Søren Hermansen og Hans Pedersen.

2

100% vedvarende energi i 2030 var startskuddet til en kraftfuld debat i en fyldt fællessal på Christiansborg.

8 En ø er en ø Fokus på VE-øer i Europa. Hvordan klarer disse øsamfund omstillingen til vedvarende energi?

9 Smart Vormsi Det er de intelligente elektroniske løsninger, der dominerer på den estiske ø Vormsi.

10 Rapport fra Gotland

30 Af uransagelige grunde ”Lad uranen blive i dybet, så har vi måske en fremtid,” sagde Joachim Tschirner på årets uranfilmfestival i Berlin og fortsætter ”Der er skabt en økologisk forureningsbombe.”

Energiforbruget blev endnu mindre end beregnet på det nybyggede bibliotek i Visby.

12 Syn for sagn ”Det er bare hyldevarer, vi sætter sammen,” lyder det beskedent fra Hákon Djurhuus, der er direktør for Færøernes elselskab SEV, der i praksis skal afbalancere produktionen fra vand, vind og tidevand.

15 Samsø – Danmarks vedvarende energi ø Fem samsinger siger deres mening om, om hvad der er sket på Samsø det seneste årti.

18 Eksemplets magt Lasse Koefoed Nielsen og Emil Thorhauge-Thejll er en del af miljøkollektivet Makvärket, der gennem en årrække har istandsat det gamle teglværk nær Knabstrup i Vestsjælland til et stort kulturhus.

20 Slip elbilerne løs Der varmes op til en ny runde i den politiske dans om bilafgifterne. Benny Christensen mener, at det kan give flere elbiler på vejene og mere og bedre kollektiv trafik.

23 Ingen helbredsskader fra vindmøllestøj En canadisk undersøgelse påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og dårligere helbred hos mennesker.

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | vinter 2014

32 Ungdomsstafetten “Climate change is killing Africa #youthbaton is here to make a change,” kenyanske Stephen Kennedy.

34 Ude af øje – ude af sind I 2011 blev der udpeget seks steder, der skulle være særligt egnede til at huse et slutdepot for det radioaktive affald fra Risø. I begyndelsen af det nye år beslutter Folketinget, hvordan affaldet skal deponeres.

37 Energistyrelsen straffer solcelleejere Ny regel kan koste husejere med solceller kr. 100.000 på salgsprisen.

38 Forsyningssikkerhed ”Det haster med at få store varmepumper ind i fjernvarmen og få sat fart i salget af el-biler,” siger Søren Dyck-Madsen fra Det Økologiske Råd.

39 Anmeldelser

Leder

s20

FOKUS: VE-øer i EU

s8-17

illustration: colourbox

s32

Forureneren betaler ikke Der er direkte sammenhæng mellem rigdom og udslip af CO2. Jo rigere du er, jo flere boliger har du, og jo mere flyver du, står på ski, dykker, osv. Ifølge Princeton Environmental Institute står de 500 millioner rigeste på denne klode for halvdelen af det globale udslip af CO2.

En mulighed til at ændre verdens skæve gang vil være at fjerne de statslige tilskud til fossile energilkilder (se RÅSTOF 3/2014). Hvis man er usikker på, om dette er realistisk, kan man huske på, at det for 50 år siden var utænkeligt at anmode den amerikanske tobaksindustri om at betale for helbredsskader, hvilket de gør nu.

Et krav om at forureneren betaler har lydt gennem det samme halve århundrede, men samtidig er uligheden steget markant. Dermed er der stadig flere rige enkeltpersoner og firmaer, der øger det globale udslip. Hvad angår firmaerne siger Naomi Klein (se side 40): ”Disse firmaer er rige, simpelthen fordi de har sendt omkostningerne til at rydde op videre til almindelige mennesker rundt om på kloden.”

s37

Hans Pedersen, redaktør

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

3

Reportage AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

l i t t e l d n a v r o Slum f l i c i m o grønt d uktion mål for red e d n e d in b af g od 2035. En on har sat si g m re m O e fr n y te b a g rmaer Portland i st Over 100 fi n bæredygti r. e e f d a e g h n m li so ik dv tech virk af CO2 og u er Vestas. række clean lt ti t a r e t. Et af dem e e d rn rå e d m to io e rg m ene r inden for har kontore

Fakta Portland har 600.000 indbyggere og er den største by i staten Oregon. Byen har mange studerende i alderen 20 til 30 år. Oregon ligger ud til Stillehavet mellem Washington State i nord og Californien i syd.

Der er knap 4 mio. indbyggere i hele staten, som er på 254.000 kvadratkilometer – et areal 5 gange større end Danmark. Den østlige del af staten er ufrugtbart højsletteland, mens den vestlige del er bjergrig med store skove, mineraler og frugtbare dalområder.

4

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

Skyskraber i Portland med solceller på toppen.

Fotos: Børge Guldbrandt Andersen

<

Når man træder ind i foyeren hos Vestas i Portland, bliver man overvældet af ét stort rum med meget højt til loftet og flotte, farverige kunstværker på hvide vægge.

Sådan så foyeren og bygningen ikke ud tidligere. ”Det var en temmelig faldefærdig bygning, der havde stået tom i næsten 10 år. Bygningen husede byens” bums and birds. ”Husblokken var bygget i 1927 som et stort varehus, men selvom den lignede en ruin, så var bygningen historisk, og kategoriseret som bevaringsværdig i de ydre rammer,” fortæller teknisk bygningschef Vanessa Benedetti, Vestas.

Med respekt for arkitekturen fik et ejendomsudviklingsfirma og Vestas renoveret bygningen for 400 mio. kr. med støtte fra kommunale skattekroner. I dag er den nænsomme renovering og energirigtige indretning blevet certificeret i den fornemste kategori, LEED platin.

Vestas flyttede sit nordamerikanske hovedkvarter fra Californien til Portland i 2002, og i 2012 leasede firmaet sig ind på det nuværende domicil på Everett Street i byens centrum.

Sammen med Portland kommune har Vestas været med til at sætte skub i en udvikling mod bæredygtigt byggeri, miljøvenlig adfærd og mere vedvarende energi.

På toppen af bygningen er der installeret solceller med en kapacitet på 125 kilowatt, som reducerer strømforbruget med 11,5 %.

Auditoriet er beklædt med lyse træsorter i gulvene. Træet er drivtømmer fra Columbia River, og lofterne er beklædt med douglasfyr fra de nærliggende skove. ”Under gulvene er alle ledninger gemt, og der er installeret et avanceret friskluftsystem, hvor man fra hver enkelt kontorarbejdsplads kan skrue individuelt op og ned for temperaturen,” forklarer Vanessa Benedetti.

Kontorlandskaberne er adskilt med glas og giver etagerne gennemsigtighed og lys. Samtidig arbejder man med stillezoner og områder, hvor en vis støj er tilladt, så alle kan få den nødvendige arbejdsro.

Organisatorisk har man skabt en flad ledelseskultur med selvkørende teams og kort afstand mellem ledere og ansatte – alt sammen parametre, der bidrager til LEED platin-statussen.

Lavt energiforbrug Cirka 225 Vestas-folk arbejder i den fireetagers hvide bygning, hvoraf Vestas har lejet tre etager.

Nederste etage er parkeringsareal og reception, 1.sal er lejet ud til et andet firma, og de to øverste etager er kontorlokaler, auditorium, kantine m.v.

Naturligt dagslys fra glastaget med solfilter stråler ned gennem alle etager og lyser lokalerne op indefra. Samtidig strømmer dagslys ind fra store panoramavinduer i facaderne af den 60.000 kvm. store bygning. Al kunstig belysning er installeret med energisparende LED pærer.

I kælderen er der en tank med plads til 600.000 liter regnvand, som anvendes til toiletskyl og havevanding. ”Sommeren 2012 var usædvanlig tør, og regnvandet slap op. En ulidelig stank bredte sig fra alle toiletter. Et vandrør blev koblet til tanken og den fælles vandforsyning, og siden har der ikke været problemer,” fortæller maskiningeniør Chirag Kareliya. ”Med stedets minimalistiske indretning, store fællesrum og en fantastisk udsigt fra tag-kantinen var det en rigtig fin oplevelse at arbejde på Vestas i Portland. Det er et godt eksempel på en bygning, hvor man har formået at skabe den rette balance imellem det hensigtsmæssige, det bæredygtige og det enkle,” vurderer Chirag Kareliya som i en periode var stationeret i Portland og i dag er hos Vestas i Aarhus.

”Solceller på taget leverer 11.5 % af energiforbruget i Vestas-bygningen” oplyser teknisk bygningschef Vanessa Benedetti.

Fra grå til grøn by Portland var for 40 år siden en by domineret af tung industri med meget store jernværker og savmøller.

Grå røg og dis lå over byen. Udledning af cellulose fra savværkerne var et vedvarende problem for fiskelivet i floderne – Columbia River og Willamette, og røgen fra skorstenene hang tungt over byen.

Industribyen Portland er i dag afgået ved døden og er blevet til en grøn by med frisk luft og klar udsigt til Mount Hoods sneklædte tinder i øst. Byen domineres nu af hightech firmaer – inden for bl.a. energi, it og arkitektur.

Nye høje, grønne skyskrabere er skudt i vejret. Ca. 300 bygninger har fået et såkaldt LEED certifikat, som er den amerikanske definition på bæredygtigt, grønt byggeri, hvor kravet er, at reducere ressourceforbruget, spare på energien, mindske CO2-udslippet, miljøvenlig indretning af arbejdspladsen m.v.

Skalaen er inddelt i sølv, guld og platin.

Børge Guldbrandt Andersen er journalist.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

5

Reportage AF RASMUS B. LARSEN OG JENS NIKLASSON

Foto: Bo Christensen

Folketingspolitikere, direktører fra energibranchen og fageksperter fra universitetet udgjorde den 28. oktober et både velkvalificeret og veloplagt panel, da VedvarendeEnergi gav mulighed for at diskutere en hurtig omstilling af den danske energiforsyning. Organisationens nye energivision beskriver et realistisk scenarie med 100 procent vedvarende energi i forsyningen allerede i 2030. En efterfølgende workshop – orkestreret af UngEnergi – gav stafetten videre til tilhørerne, der fik lejlighed til at komme med deres indspark til den grønne omstilling.

Bæredygtig biomasse Med omkring 150 tilhørere placeret i den flotte Fællessal på Christiansborg var rammerne i orden for en udbytterig eftermiddag og aften. Til lejligheden havde VedvarendeEnergi hvervet Karen Hjulmand som ordstyrer. Til daglig er hun både klima- og miljøjournalist samt redaktionssekretær på Orientering på P1. Debatten var delt op i to halvlege: To paneler og fire deltagere i hver. Det første panel bestod af Lars Aagaard (adm. direktør ved Dansk 6

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

Energi), Jens Joel (S), Brian Vad Mathiesen (professor i energiplanlægning ved AAU) og Gunnar Boye Olesen (politisk koordinator i VedvarendeEnergi). Gunnar Boye Olesen fremlagde visionens forslag om energibesparelser og omstillingen af energiforsyningen. Alle paneldeltagere var enige om nødvendigheden af den grønne energiomstilling – men der kunne ikke opnås samme konsensus om vejene dertil. Især var spørgsmålet om, hvor vidt Danmark bør være selvforsynende med bio-

<

masse noget, der delte vandene. Lars Aagaard fra Dansk Energi slog fast, at det er ligegyldigt, hvor biomassen kommer fra: ”Det væsentlige er, om det er bæredygtigt eller ej”.

Bilafgifter til debat Andet panel bestod af Andreas Steenberg (RV), Karl Vogt-Nielsen (EL) og Troels Ranis (underdirektør i Dansk Industri) og Gunnar Boye Olesen, som igen introducerede denne halvlegs fokusområder: Transport og politik & økonomi. Her blev fronterne trukket skarpt op, da politikerne begyndte at diskutere finansieringsmuligheder af omstillingen. Karl Vogt-Nielsen foreslog, at biler på benzin og diesel skulle gøres mere uattraktive gennem højere skatter og afgifter, men Steenberg gjorde opmærksom på en væsentlig problematik: ”Vi får 35 milliarder ind i statskassen om året fra transporten. En reform af bilbeskatningen hilser jeg velkommen, men vi kan ikke se bort fra det provenutab på 35 milliarder, hvis vi omstiller til elbiler uden afgifter.”

Energivisionens fremtid Da arrangementet var slut, stod man tilbage med en fornemmelse af, at alle tog derfra lidt klogere. Men arbejdet stopper ikke her. Den færdige energivision med alle baggrundsnotater står til at være endeligt færdigformuleret den 1. februar. Og hvad skal der så ske? ”Energivisionen er et seriøst og realistisk forslag til hvordan, vi bliver fri for fossile brændsler allerede i 2030. Vi håber selvfølgelig, at politikere og andre beslutningstagere hæfter sig ved, at vores vision viser, at det faktisk bliver billigere at omstille i 2030 frem for at vente til 2050,” fortæller Gunnar Boye Olesen.

Rasmus Bjerring Larsen er aktiv i UngEnergi og Jens Niklasson er praktikant i VedvarendeEnergi.

Folkelig forankring En af Energivisionens centrale pointer er, at hvis den grønne omstilling skal realiseres, er det vigtigt, at vi ikke blot stiller krav til politikere og andre beslutningstagere, men at vi også tager omstillingen i egen hånd og indoptager grønne initiativer i vores andelsforeninger, lokalområder, arbejdspladser osv. Derfor blev deltagerne efter paneldebatten inddraget i en løsningsorienteret workshop for selv at udforme konkrete initiativer og forslag til, hvordan vi vinder klimakampen. Denne del af arrangementet var et forsøg på at forene ekspertviden med en erkendelse af, at omstilling til et bæredygtigt samfund ikke udelukkende er politikernes og eksperternes bord. I workshoppen arbejdede 6 grupper med omstillingsspørgsmål inden for emmerne forbrug, transport og energiforsyning og energibesparelser. Det mærkedes tydeligt, at den indledende paneldebat havde kvalificeret og inspireret deltagerne til nu at tage sagen i egen hånd, og der var et stærkt engagement hos workshoppens deltagere. Det resulterede i en række stærke, kvalificerede og kreative omstillingsforslag fra alle 6 grupper, heriblandt idéer om at udvikle en eller flere energibesparende VE-apps, fx en app der viser, hvad CO2-udledningen ved elproduktionen er, så man kan se, hvor "beskidt" dansk strøm er lige nu, eller en app der viser, hvor meget strøm man spilder på standby-forbrug. Andre var mere ambitiøse, og en af grupperne formulerede eksempelvis en handlingsplan, for hvordan en global mærkningsordning af tøj kan indføres gennem folkeligt pres på virksomheder og politikere. UngEnergi og VedvarendeEnergi vil nu researche og videreudvikle på idéerne, og hvem ved, om vi snart står med en standby-forbrugs app eller en global dækkende mærkningsordning for tekstilindustrien?

En af workshoppens 6 grupper hvor man kunne arbejde med emmerne forbrug, transport og energiforsyning og energibesparelser.

Fotos: Charlotte Hedegaard Søby

En af workshoppens 6 grupper hvor man kunne arbejde med emmerne forbrug, transport og energiforsyning og energibesparelser.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

7

FOKUS ve-øer i europa

AF hans pedersen

Fokus i dette nummer | ve-øer i europa

En ø er en ø På en ø skal øboerne i vidt omfang klare sig selv – også med energi.

Erfaringerne med i et øsamfund at afbalancere energiproduktion med forbrug af energi er værdifulde for udviklingen af energisystemerne andre steder.

Det gælder ikke bare på Samsø – Danmarks Vedvarende energi-ø, men også på en række øer ude i Europa.

Vormsi i Estland, Gotland i Sverige, El Hierro på De kanariske Øer.

Også Færøerne er uden kabelforbindelse til hverken Skotland eller Norge.

Hvordan klarer disse øsamfund omstillingen til vedvarende energi?

Øen Terschelling i den hollandske del af vadehavet.

Foto: Brigitta Feenstra.

8

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

ve-øer i europa fokus

AF HANS PEDERSEN

Smart Vormsi Det er de intelligente elektroniske løsninger, der dominerer på den estiske ø Vormsi. Intens brug af skype forøger befolkningens deltagelse i det sociale liv og beslutningerne på øen.

Vormsi er først og fremmest et turistmål men nu også med til at udvikle smarte elektroniske løsninger i borgerservice og husholdninger.

”Der er ikke så meget papir på øen,” siger Urmas Pau, der er koordinator på den estiske ø Vormsi´s smarte løsninger. Med det mener Pau, at internettet og smartphones udnyttes i ekstraordinær grad både i dagligdagen med at styre energiforbruget i boligerne og i de nødvendige beslutninger, der skal tages på øen.

100 km SV for Estlands hovedstad Tallinn ligger øen Vormsi. Der er et søkabel til hovedlandet, men lige som med Samsø er den estiske stat interesseret i, at Vormsi udvikles til så vidt muligt at stå på egne ben med hensyn til energi. Det sker ved at udvikle øen til en smart ø. Det vil sige, at it-teknologi i videst muligt omfang skal minimere energiforbruget – og altså papirforbruget – på øen. Og det ser ud til at lykkes.

Den estiske regering ser en ide i at udvikle it-løsninger på Vormsi, der dermed er en slags laboratorium for den praktiske brug af it og for introduktionen af vedvarende energi. Selv om der er etableret solceller på nogle af skolerne og er 10 elbiler, som både lokale og turisterne kan leje, er det i øjeblikket de smarte løsninger, der er fokus på. Og regeringen ser helt klart mulighederne i at afprøve it-løsninger på Vormsi for derefter at overføre dem til hovedlandet. ”Vi bruger rigtig meget skype her,” fortæller Urmas Pau, ”dermed kan vi deltage i langt flere møder, end vi gjorde tidligere og dermed deltage i flere beslutninger. Også valg kan vi deltage i elektronisk.”

Turistø Vormsi er en turistø. Men turisterne kommer ikke specielt på grund af, at Vormsi er en vedvarende energiø. Turisterne kommer fortrinsvist på grund af Vormsi´s vidunderlige natur. ”Men det kan ændre sig,” siger Urmas Pau

og nævner, at man allerede kan få turistinformationer og planlægge sine ture og aktiviteter via mobiltelefonen.

Det er i det hele taget de smarte løsninger, som Urmas Pau er mest stolt af i øjeblikket. De vedvarende energiløsninger halter noget bagefter.

Det officielle mål fra regeringens side er så sandelig også i videst muligt omfang at gøre Vormsi selvforsynende med energi for dermed at kunne skære ned på forbruget af gas, der i øjeblikket er den dominerende energikilde. Det skal først og fremmest ske gennem energieffektiviseringer i den daglige husholdning, og så er vi tilbage ved it-løsningerne igen.

Vormsi er således laboratorium for både en moderne borgerservice og afprøvning af, hvor langt man kan gå med it-løsninger i den daglige styring af indkøb og aktiviteter i og uden for huset. ”Erfaringerne kan bruges ikke bare i Estland men alle steder,” slutter Urmas Pau. Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

9

FOKUS ve-øer i europa

AF HANS PEDERSEN

Rapport fra Gotland

Det nybyggede bibliotek i Visby på Gotland er energimæssigt bedre end beregnet. Men bestræbelserne på at opnå en endnu bedre energiøkonomi fortsætter.

Foto: Gunnar Britse

”Vi holdt budgettet,” pointerer Bertil Klintbom stolt. Og, kunne man tilføje, energiforbruget blev endnu mindre end beregnet.

Hvor tit er det ikke sket, at et byggeri er blevet præsenteret med et beregnet rekordlavt energiforbrug, hvorefter det i praksis viser sig at sluge energi, som var energien uendelig. Men sådan er det ikke med biblioteket i Visby. I tre perioder har WBA (William Bordass Association, red) undersøgt det færdige byggeri og beregnet energiforbruget, efter at bygningen har været i brug i tre år og konstateret, at energiforbruget er på 94 kWh/m2 pr. år, hvilket er 6% bedre end det beregnede mål på 100 kWh/m2 pr. år. Der er tale om et nybyggeri, som blev opført i 10

årene 2001 til 2003. Byggeriet blev finansieret af kommunen, regionen og EU. Pris: 105 millioner svenske kroner, hvoraf EU har betalt de 5.

Energiforsyningen til biblioteket kommer fra et solcelleanlæg og fra en varmepumpe i havvandet fra Østersøen. Solcelleanlægget producerer 3.800 kWh/år, hvilket svarer til 0,6 kWh/m2 pr. år. Og varmepumpen leverer i alt 51,5 kWh/m2 pr. år.

Elektricitetsforbruget går som i så mange andre byggerier hovedsageligt til ventilation, lys og til varmepumpen.

Lavenergi?

Er der så tale om en lavenergibygning? Lavenergibegrebet er et dynamisk begreb. Det vil sige,

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

at kravene til at blive nomineret som et lavenergibyggeri strammes hvert femte år. For at biblioteket i Visby efter danske regler (2015) skal kunne kaldes en lavenergibygning, må det samlede energibehov ikke overstige 41 kWh/m2 pr. år. (Helt nørdet er der tillagt 1000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Da biblioteket i Visby er på 6.610 m2, betyder det, at biblioteket i Visby ikke samlet må overstige 41,2 kWh pr. år for at kunne kategoriseres som en lavenergibygning.)

Men folkene bag Visby bibliotek er heller ikke færdige endnu.

De fortsætter bestræbelserne på at skære yderligere ned på energiforbruget. Det skal bl.a. ske ved at nedsætte ventilationen, når der ikke

ve-øer i europa fokus

er besøgende. Og varmepumpen kan gøres mere energieffektiv. Her stiler man efter at kunne hente en 30% besparelse. I alt satser man på at nå en 36% forbedring i forhold til i dag.

Energi til naboerne Projektets ideer er blevet overført til den nyopførte dialyseafdeling på det lokale sygehus. Både opvarmning og afkøling fungerer efter samme princip som på Visby bibliotek. ”Tilsvarende er de gamle militære bygninger, som er blevet renoverede til kontoret, og som jeg sidder i her, også kølet med havvand,” beretter Bertil Klintbom.

De kontorer, som Bertil Klintbom taler om, ligger ellers to kilometer fra havet. Men det kan betale sig at lægge rørledninger ned til havet til sommerkøling af kontorerne.

Også private har vist interesse specielt for køling af husene om sommeren. Men indtil videre er der ingen, der har gennemført et projekt. ”Men det kommer sikkert,” spår Bertil Klintbom.

Adfærd Hvordan bruges biblioteket? ”Når man ser på dem, der arbejder på biblioteket, så har de et jättefint arbejdsmiljø,” konstaterer Bertil Klintbom. ”Både varme og ventilation er enormt meget bedre end i det gamle bibliotek.”

”Der er jo kæmpeventilationskanaler, som man kan gå indeni, og hvor luften bevæges med 3 meter pr. sekund, her bevæger luften sig delvist ved at stige opad med temperaturen. Medarbejderne kan justere på ventilationen i det enkelte rum og dermed være med til at spare på

”Solcellerne på taget producerer på et år lige så meget el, som kølevandspumperne behøver om sommeren.”

Siden indvielse er der sket store energibesparelser og miljøbesparelser. ”Solcellerne på taget producerer på et år lige så meget el, som kølevandspumperne behøver om sommeren. Så kølingen om sommeren er energimæssigt helt omkostningsfrit,” konstaterer Bertil Klintbom. Medarbejderne på biblioteket har reelt ikke de store muligheder for yderligere at skære ned på energiforbruget. Det skyldes simpelthen, at alle de lavthængende frugter allerede er plukket.

energien,” siger Bertil Klintbom og slår hovedet på succesen ved at slutte med at sige: ”Vi producerer så tilpas meget overskudsvarme, at vi forsyner den nybyggede del af Upp­sala Universitet Campus Gotland, som er placeret her i Visby med varme. Så vi eksporterer faktisk overskudsvarme på en del tidspunkter af året.”

Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Potentialet for forbedring af Visby bibliotek 100

90

Bygningens årlige energiforbrug (kWh/m2)

80

Varmepumpe Diverse pumper, entré

70

Elevator 60

Køkken Kontorudstyr

50

Computere Lys, gange mv.

40

Lys kontorer 30

Styring Ventilation

20

Pumper (havvand og varmefordeling)

10

0 Beregnet mål

Faktisk målt

Fremtidigt mål

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

11

FOKUS ve-øer i europa

AF HANS PEDERSEN

Foto: SEV

Syn for sagn Hvordan afbalancerer man i praksis den varierende produktion af grøn energi fra vandkraft, vindmøller og tidevandskraft? Det er man langt med at løse på Færøerne.

12

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

ve-øer i europa fokus

Der er en kraftig indsats på Færøerne for at komme væk fra de fossile brændsler. Men samtidig kalkulerer færingerne med en stigning i det samlede energiforbrug på 39% fortrinsvis på grund af to gigantiske frysehuse i Fuglefjord og Tværøya.

Kilde: jf.fo

2020 2011 Olie 50 GWh

Vind og tidevand 15 GWh

Vand 100 GWh

Vand 100 GWh

Olie 165 GWh

Vind og tidevand 250 GWh

280 GWh

400 GWh

”Det er bare hyldevarer, vi sætter sammen,” lyder det beskedent fra Hákon Djurhuus, der er direktør for SEV, det elselskab som ejes af samtlige kommuner på Færøerne. Beskedenheden dækker over, at Færøerne er ved at skrive verdenshistorie med at kunne styre den samlede drift af en stærkt varierende grøn elforsyning uden forbindelse til hverken Norge eller Skotland. Ødrift kaldes det.

Stødpuderne ”Vi startede med at være totalt grønne,” fortæller Hákon Djurhuus.

Det var vandkraften på Suderoy og i Klaksvik og sidenhen det store vandkraftværk ved Vestmanna, der var de første elforsyninger på Færøerne. Elforsyningen startede i 1920 gennem samarbejdet med det danske ingeniørfirma P.A. Pedersen, som fortsat er en aktør i den udvikling, der for alvor tog fart for to år siden med en plan for den optimale afbalancering af produktion og

forbrug af el. Det passede sammen med at en anden aktør, DONG, indførte Power Hub-systemet, som indebærer, at større virksomheder kan fungere som stødpude for at undgå black out af elsystemet. I praksis er der tre virksomheder i Tórshavn, som med hurtig reaktion kan sætte deres store køleanlæg i stå for en stund, og dermed kan elforsyningen opretholdes på den resterende del af nettet.

I oktober 2014 blev 13 vindmøller med i alt 11,7 MW knyttet til systemet. Dermed er det for alvor interessant for andre lande at kigge Færøerne over skulderen for at trække på SEVs erfaringer med optimalt at udnytte vindkraften.

En tredje buffer bliver en realitet i april 2015. På det tidspunkt bliver et kæmpebatteri (2MW), der fylder en 40 fods container, knyttet til systemet, der dermed yderligere forstærkes.

Vand, vind og diesel Men ikke nok med det. Bestræbelserne drejer sig om at sikre stabilitet i elforsyningen. Nogle bestræbelser drejer sig om hurtigt at skære ned på forbruget, andre på at lagre strømmen til bedre tider. Her kommer vandkraften ind i billedet. Der er to store vandkraftværker på Færøerne. Et ældre i Vestmanna og det største på 21 MW, som ligger i Eidi.

På vandkraftværkerne kan man med kort varsel skære ned på produktionen for at skabe plads til vindkraften. Og er der rigelig vindkraft kan man pumpe vand op i magasinerne, for senere at kunne udnytte den.

En anden mulighed for at lagre energien er i fjernvarmesystemet.

Hele Tórshavn, der huser 18.000 af Færøernes befolkning på 48.000, har et veludviklet fjernvarmesystem, der lige som elsystemet økonomisk skal hvile i sig selv. Her kan betragtelige mængder varme lagres til bedre tider. Det sker med elkedler, der le-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

13

FOKUS ve-øer i europa

AF HANS PEDERSEN

verer energi til diverse vandtanke.

Endelig er der kraftværket i Sunds, der kører på heavy fuel.

Styringen Den afgørende aktør er: det færøske lagting. Her fastlægges de økonomiske rammer for de forskellige ydelser. Det vil sige prisen for at stå til rådighed med regulerkraft, hvad enten det drejer sig om hurtigt at skære ned på forbruget eller sætte hurtigt ind med øget produktion. ”Vi havde en situation for kort tid siden, hvor det blæste 20 m/s.

Men pludselig kom der stormstød på 25-28 m/s. Det kan systemet dårligt klare. Vi mistede 6 MW på et øjeblik.

Det var tæt på black out, men en hurtig reaktion på vandkraftværket i Eidi klarede situationen,” fortæller Hákun Djurhuus.

Energipolitik I 2015 vil den færøske elforsyning være baseret på 25% vind, 35% vand og 40% ”sort energi,” som Hákon Djurhuus kalder det. I 2020 er planen, at den ”sorte” energi er trængt tilbage til 25%. Samlet set er det planen, at Færøerne i 2030 er 100% dækket af grøn energi.

Men vel at mærke for den energi, der anvendes til lands. Fiskerflåden og færgerne er Færøernes energimæssige achilleshæl. (Omkring 38% af den samlede energi forbruges af fiskerflåden, red). ”Vi er født grønne på grund af vandkraftværket i Vestmanna. Men så kom industrialiseringen,” konkluderer Djurhuus.

Industrialiseringen førte til uhæmmet brug af fossile brændstoffer. Fra nu af skal energibesparelser, vind, vand og lagring af energien skabe grundlag for at Færøerne igen kan blive grønne.

Ekstremerne Vejret på Færøerne skifter overraskende hurtigt. Derfor arbejdes der intenst med stadig bedre prognoser for udviklingen i vejret. Men det ændrer ikke ved, at en sommer som den i 2009, hvor det hverken regnede eller var vind i hele tre måneder, kræver en helt ekstraordinær 14

Foto: Vibeke Sandø Hákon Djurhuus (tv.) direktør i det færøske elselskab sev i Tórshavn.

indsats, hvis systemet er baseret alene på grøn energi. Derfor stilles der store forhåbninger til at kunne udnytte tidevandsstrømmene i de færøske sunde, for derved at få tilknyttet en grøn energikilde, som er uafhængig af vind og nedbør. ”Tidevandsstrømmene, både den ene vej og den anden vej, er meget forudsigelige,” fortæller Hákun Djurhuus. Potentialet er på 1 GW. Strømmene har været anvendt siden vikingetiden og forventes at kunne give et stabilt energitilskud uafhængigt af regn eller vind.

Olieeventyr Gennem efterhånden mange år har der været rygter om det helt store olieeventyr i farvandene ud for de grønne øer. Sker dette er der udstrakt enighed om, at al olien skal eksporteres. ”Et olieeventyr må ikke ødelægge det færøske samfund,” slutter direktøren for SEV. Sammen med DONG Energy fortsætter SEV med at tilføre mere og mere vedvarende energi til det færøske elektrici-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

tetsnet. Projektet hedder ”Grana” og refererer til sagnhelten Sigurd Fafnersbane, hvis hest Grane ”bar guld af heden.” Det gør projektet så – guld og visdom. www.skjaldesang.dk Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF.

Samsø ve-øer i europa fokus

AF JENS ØSTER-MORTENSEN

– Danmarks vedvarende energi ø

Jan Ek. Tækkemand, Ørby på Samsø Tækkemand Jan Ek kan i de højere luftlag holde øje med det hele og sover ikke sammen med gedebukken

Fotos: Jens Øster-Mortensen.

Fra el – til jordvarme En mand som tilbringer det meste af sin tid i de højere luftlag er tækkemand Jan Ek fra Ørbygård på Samsø. Her kan han udover at udføre sit håndværk også holde øje med, hvad der sker ude i landskaberne, efter at Samsø blev hele kongerigets VE kæledække i 1997.

Det projekt har givet rigtig meget omtale og branding af Samsø både i Danmark og i det store udland – og utrolig mange kommer rejsende for at se de ting, der er blevet opført i VE regí de seneste mange år, fortæller Jan Ek. Han fortæller, at det faktisk var noget uretfærdigt, at

det var Samsø, som fik titlen, da der dengang medio halvfemserne ingen folkelig opbakning var på øen.

Jan Ek var med dengang de første små andelsmøller blev stillet op på Samsø og kalder det dristigt, at Samsø Kommune investerede i fem store havvindmøller.

Jan Ek fortsætter: ”Jeg ved egentlig ikke om det på langt sigt giver overskud i kommunekassen, men jeg synes, at der er rigtig meget fremtid i at omgås jordens ressourcer med respekt og nøjsomhed. For resten var jeg også med i arbejdet dengang den store Tvindmølle blev opstillet tilbage i 1977, og den gang ryste-

de alle på hovedet over det skøre projekt. Det var dengang, at nogle mente, at økologer og vindmøllefolk sov sammen med gedebukken.”

Jan Ek kan se, at rigtig mange på Samsø investerer i vedvarende energi, og de mange soltimer giver ekstra blod på tanden. Som det sidste nye er øens eneste tækkemand ved at få skiftet elradiatorer og brændeovns varme ud med et effektivt jordvarmeanlæg, som bliver opstillet af det lokale Brdr. Stjerne, som er en af de smedevirksomheder, som er med på noderne, når det gælder VE-Ø.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

15

FOKUS ve-øer i europa

AF JENS ØSTER-MORTENSEN

Hans Erik Knudsen, pensionist Brundby, Samsø.

Her med sin elskede elcykel i Brundby.

60.000 km på elcykler Hans Erik Knudsen fra Brundby flyttede til Samsø i starten af 1970erne fra Lolland, men kom hele sin barndom på øen som feriedreng.

For ham står Samsøs status som vedvarende energi-ø som noget rigtigt godt, og da han for nogle år siden gik på pension, var det første han investerede i en elcykel til ham og konen. Cyklen er købt hos den

lokale cyklehandler og er efterhånden udskiftet fire gange. ”Jeg vil tippe på, at jeg har kørt omkring 60.000 km på de 4 elcykler igennem årene, og hver dag tager jeg en runde for at se øens lyksaligheder, og det bliver vel til 25 km om dagen.”

Hvad angår energi-ø er Knudsen tilsluttet det lokale fjernvarmeværk, som forsyner både Ballen og Brund-

by med CO2 neutral varme, og så er alle døre og vinduer blevet udskiftet, så huset er så energirigtigt som muligt. Sidste år kostede det 12.000 kroner at opvarme huset.

Men hensyn til fremtiden, er Hans Erik Knudsen sikker på, at der med årene vil blive endnu flere vindmøller og solcelleanlæg og selvfølgelig også flere strømlinede elcykler.

Nina Andersen og Valde Østergård Jensen tror, at miljøet er meget mere i fokus, når de bliver 25 år gamle.

Bilindustrien har alt for meget magt.

På Samsøs folkeskole i Tranebjerg kommer varmen fra det halmfyrede varmeværk i byen, og samtidig kommer skolens elever jævnligt et smut på Samsø Energi akademi, hvor 16

øens status som VEØ er beskrevet.

Så Valde Østergaard Jensen og Nina Andersen fra henholdsvis 9. og 8. klasse er helt med, når snakken kommer ind på vedvarende energi. ”Det er jo super godt, at vi som et forbillede for hele verden også

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

er med til at reducere CO2-udslippet både her på Samsø og i resten af verden. Bare det, at vi har ret mange solceller og vindmøller rundt på Samsø og i havet ud for øen, er jo rigtigt godt,” fortæller Valde Østergård Jensen, der som de fleste andre af øens unge forlader øen efter enten 9. eller 10. klasse. Valde bor i øens hovedstad (Tranbjerg, red.) og flyttede til øen for mange år siden sammen med sine forældre. ”Det er jo egentlig ret fedt, at vi er kendt for vedvarende energiø-projektet, og der er faktisk ikke noget negativt at sige om den sag,” fortæller Nina Andersen, som bor i

ve-øer i europa fokus

den lille flække Agerup midt på øen sammen med sin familie.

Nina og Valde fortsætter: ”Vi besøger sommetider energiakademiet, og vi tror, at der er meget mere fokus i hele verden på miljøvenlig energi om 10 år, når vi er 24-25 år gamle.” ”Men jeg tror nu fortsat, at vi har masser af biler, som kører på ben-

zin eller diesel om 10 år, og her har bilindustrien alt for meget magt – men mon ikke også jeg til den tid kan fræse rundt i en stor firehjulstrækker; det vil jeg da håbe,” slutter Valde den lille energi snak mellem en fysik- og en fransk time.

Begge de unge samsinger er dog sikre på, at der kører mange flere

elbiler på de danske landveje om 10 år, mens de ikke har den store fidus til, at man til den tid bruger brint som drivmiddel.

værende miljøminister Svend Auken (S) havde udskrevet en konkurrence om at blive Danmarks energiø. Se så gik jeg i tænkeboksen og forelagte ideen for erhvervsrådet, som nok mente, at nu rablede det altså for den gamle smedemester.” ”Heldigvis var daværende borgmester John Sander (V) med på ideen, og sammen med blandt andre Birgit Bjørnvig og øens landboforening fik vi ideerne på banen, og fra regeringen fik vi 125.000 kroner til at lave et forprojekt,” fortæller Bent Schaloffsky, som i dag nyder sin aktive pensionisttilværelse.

Her var det frontkæmperen Aage Johnsen Nielsen fra Planenergi, som kom til at være projektleder for starten på VEØ Samsø, og sammen med

Schaloffsky fik de to sat gang i det projekt, som i dag er blevet kendt udover hele kloden.

Så den gamle smedemester er tilfreds med udviklingen fra dengang til i dag og har selvfølgelig også investeret penge i de andelsejede møller både på land og ved Paludans Flak ud for Samsø. ”Så mit skudsmål på projektet er, at det var en pissegod idé med den energiø status og endelig har det været – og er fortsat – godt for vores lille ø,” slutter pioneren fra dengang, hvor ikke ret mange regnede vindkraft for noget som helst.

Smedemester Bent Schaloffsky var helt tilbage en af pionererne bag Samsø som vedvarende energiø.

De vises sten Svejsetrådene glødede og datidens dansk top hits buldrede i radioen dengang i 1984, hvor Ballen Maskinfabrik på Samsø producerede to 80 kW vindmøller helt fra bunden. I de næste 18 år snurrede møllerne miljøvenlig strøm hjem til Samsø Vindenergi, som stod bag møllerne.

Det var smedemester Bent Schaloffsky, som fik ideen til bygningen af møllerne, og 10 år senere var han også en af ildsjælene bag ideen om at gøre Samsø til Danmarks første vedvarende energiø. ”På det tidspunkt midt i 90erne var jeg formand for øens erhvervsråd, og her fik jeg en henvendelse fra Planenergi Århus, som spurgte mig, om jeg godt var klar over, at da-

Jens Øster-Mortensen er journalist.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

17

Reportage AF JENS NIKLASSON Fotos: Jens Niklasson

Bygningerne er ejet af byggefirmaet Egen Vinding og Datter. Det er dem, som har fået byggetilladelse, og Makvärket som får idéerne og udfører dem med godkendelse fra Egen Vinding og Datter.

Kultur- og miljøkollektivet Makvärket har efterhånden brugt en del år på at istandsætte det gamle teglværk nær Knabstrup i Vestsjælland til et stort kulturhus.

For dem er økologisk byggeri ikke bare en måde at bygge på – det er også en måde at leve på. RÅSTOF mødte Lasse Koefoed Nielsen og Emil Thorhauge-Thejll en eftermiddag i oktober til en snak om dette omfangsrige projekt. ”Mange beskriver stedet som en slags selvorganiseret højskole,” fortæller Emil, ”alle kommer her af egen fri vilje og arbejder med det, de brænder for.” Både Lasse og Emil er enige om, at de ikke er så gode til at kommunikere ud, hvad Makvärket egentlig er. Men måske er det i bund og grund fordi, at Makvärket er rigtig mange ting på én og sam18

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

me tid. Med deres egne ord kalder de det en slags eksperimentarium eller et kultur- og miljøkollektiv.

Miljøbevidstheden giver sig udslag i, at omkring 90% af alle anvendte materialer er økologiske eller genbrugte, der bruges papirisolering, og der er etableret en masseovn i Makvärkets store cirkussal. Men naturskånsomheden er ikke blot begrænset til selve

<

byggeriet: Til teglværket hører nemlig også en stor have, hvor jorden desværre er forurenet. Planen er, at der skal dækkes med et godt lag frisk, ren jord, så den kan bruges til dyrkning af en større køkkenhave.

Da jeg spørger ind til, hvornår projektet startede, får jeg af vide, at det var i 2009. Der tøves lidt, og så hører jeg tallet 2008: ”Det er lidt en flydende størrelse omkring den tid” siger Lasse. Jeg får fornemmelsen af, at dette træk er gennemgående for hele projektet. De aktive folk i Makvärket er heller ikke en helt fast gruppe: Folk kommer fra hele verden for at deltage i renoveringen og fællesskabet – i kortere eller længere tid. Men selvom projektet er flydende, er det ikke udflydende ”Vi er vel en gruppe på omkring 20-25 stykker, som har været med mere eller mindre hele tiden,” siger Lasse. På den måde bliver der fastholdt en rød tråd i projektet, selvom udviklingen i meget høj grad er præget af, hvem der er en del af det på et givent tidspunkt, og hvad de har lyst til at arbejde med.

Det er forløsende at bruge sine hænder Som vi sidder i Makvärkets dagligstue og snakker over en kop urtete, falder mørket lige så langsomt på udenfor, og det bliver pludselig meget tydeligt, hvor små vi egentlige er, selv i en bygning på 10.000 m2. Jeg spørger derfor ind til, hvordan Lasse og Emil ser deres projekt i forhold til den store, globale klimakamp. ”Den store klimakamp er industriel. Jeg tror at mange, der kommer her, er desillusionerede omkring hele det politiske system,” siger Lasse.

Emil fortsætter ”Som almindelige borgere kan vi ikke selv sætte hele kloden på rette kurs. Men vi arbejde nedefra ved at lave et lille, godt eksempel, som andre så kan lade sig inspirere af.”

Med sin rolige stemme understreger Lasse, at hvis der for alvor skal gøres noget godt for klimaet, så skal hele det politiske og økonomiske system laves fuldstændig om. De er begge meget kritiske over for den måde som genbrugssystemet i dag fungerer på. Når brugte byggematerialer ryger til genbrug,

Et alternativt kollektiv Fundamentet for Makvärket var at istandsætte det gamle teglværk med frivillige kræfter. Bygningen havde stået ubrugt hen i 20 år, og Lasse så muligheder i det gamle bygningsværk. Økologisk byggeri var fra starten af hele udgangspunktet for, hvordan istandsættelsen skulle forløbe. Men det blev hurtigt klart, at fællesskabet omkring byggeriet var rodfæstet i en større ideologisk tilgang til livet: ”I det hele taget prøver vi at udfordre normer. Vi er fx meget kønsbevidste- og kritiske,” siger Lasse, som fortæller, at han oplever sexisme, racisme og handicaphad enormt mange steder i samfundet.

Makvärket skal være et modstykke, ikke bare til den måde man normalt bygger kommercielt og stringent på, men også den måde vi på normal vis indretter os på: ”Kultur handler også om at udvide og udvikle de måder, man er sammen på. Hos os er der plads til, at folk kan være mærkelige. For folk der bliver en del af Makvärket og ellers ikke føler, at de passer ind i det etablerede skolesystem og arbejdsmarked, er der kommet en tro på, at man godt kan finde ud af at eksistere i verden.” Åbenhed og inklusion er dermed kerneværdier hos Makvärket, som også arbejder med såkaldt ”restorative justice” – en måde at løse konflikter på, som tager udgangspunkt i, at man skal forstå hinandens følelser og handlinger frem for at finde frem til en synder, som derefter ekskluderes. Det er denne åbenhed, som karakteriserer Makvärket, både i deres tilgang til byggeriet og deres tilgang til fællesskab: Det er vigtigt, at alle bliver hørt og forstået, når de tænker, føler eller mener noget – hvad end det har at gøre med den måde, vi omgås hinanden på, eller om det er en konkret idé til, hvordan byggeriet kan udformes.

Fra venstre: Emil og Lasse

”Som almindelige borgere kan vi ikke selv sætte hele kloden på rette kurs. Men vi arbejde nedefra ved at lave et lille, godt eksempel, som andre så kan lade sig inspirere af.”

bliver de nemlig ikke på optimal vis sorteret efter materiale og størrelse. Det betyder, at adgangen til lige dét, man står og mangler, bliver ret problematisk, hvis man ønsker at genbruge. Men de unge ildsjæle tager udfordringerne i strakt arm: ”Det viste sig på et tidspunkt, at der var et krav fra kommunen om, at vi skulle have en rampe på mindst 10 meter ved en af vores indgange, så kørestole også kunne komme ind,” fortæller Emil, ”det lagde kortvarigt beslag på vores øvrige planer, indtil vi fik den idé at rampen kunne snoes – og nu har vi faktisk fået en meget flottere indgang end vi først havde planlagt.”

Jens Niklasson er praktikant i VedvarendeEnergi.

Læs mere: www.makvaerket.wordpress.com

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

19

Analyse AF BENNY CHRISTENSEN

Tegning: Ina Graneberg

Slip elbilerne løs Tag elbilerne ud af den rituelle politiske dans omkring bilafgifterne – og skab rammer for fremtidens grønne transportløsninger. Det kan både give flere elbiler på vejene og mere og bedre kollektiv trafik.

Der varmes op til en ny runde i den politiske dans omkring bilafgifterne. Den nye afgiftsændring skulle gerne fremme mobiliteten, tage sociale hensyn og hjælpe ”udkantdanmark”, sikre brugtvognspriserne I stedet for at vente på, at elbilerne skal ”udvikle” sig til ”Far til fire biler”, der kan bruges til det hele, skal man måske hellere glæde sig over, at de giver et meget bredere og mere differentieret udvalg af transportmuligheder i fremtiden.

70 af disse ”ultra-kompakte” 1- og 2-personers Toyota-modeller indgår i et nyt elbilprojekt i Grenoble i Frankrig.

Foto: Toyota

20

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

og gøre trafikken grønnere. Og så skal den være ”provenu-neutral” (give de samme penge til statskassen).

Alle disse krav kan naturligvis ikke opfyldes – og sporene skræmmer. Den sidste afgiftsændring i 2007 skulle præmiere de ”grønne” biler, og den var langtfra ”provenu-neutral”. Den har foreløbig i perioden 2008-2013 kostet statskassen et indtægtstab på ca.

50 mia. kr. Samtidig forsvandt ”miljøgevinsten”, fordi der blev solgt mange flere biler og kørt mere i dem.

>

Elbilerne i farezonen Denne gang bliver øvelsen mere kompliceret af, at elbilerne, der endelig er ved at få lidt medvind, også skal hjælpes. De er allerede fritaget for afgifter til og med 2015, men en forlængelse risikerer at komme i politisk modvind. Ganske vist har ”provenu-tabet” for staten været begrænset på grund af de få elbiler, der er solgt, men en stor del af den økonomiske støtte er gået til Tesla’er i millionklassen – og man kan godt spørge, om det giver mest miljø for pengene.

Der savnes stadig en strategi, der ikke bare giver flere elbiler på vejene, men også bruger dem som del af en grundlæggende klimavenlig omlægning af det samlede transportsystem, og den måde vi bruger det på. Et problem for elbilerne er, at deres rækkevidde og pladsforhold ikke lever op til bilens nuværende rolle som ”universalløsning” på alle transportproblemer. Men det er et spørgsmål, om det er elbilerne, eller den måde vi nu bruger bilerne på, der er noget i vejen med.

Bilen som universalløsning Henry Ford startede i 1908 bileventyret ved at få familierne til at drømme om en Ford T. Nu er drømmebilen måske den MPV, som i en Ford-annonce blev lanceret med overskriften: ”Far til fire? ” Hvis ”Far til fire bilen” i weekenden er fyldt op med far, mor og 4 børn giver det ifølge annoncen en CO2-udledning på 40 gram/personkm – eller ca. det samme som for en passager i et halvfyldt tog. Her er der altså god fornuft i at bruge bilen.

Men når den dyre bil er anskaffet, bliver den naturligvis også brugt til andet. Når far bruger den til sin daglige pendling er udledningen helt oppe på 240 gram/personkm. Det er 6 gange så meget som for pendleren i det halvfyldte tog – eller 12 gange så meget, hvis alle pladser i toget er besat.

Ved Vejdirektoratets seneste trafiktælling i 2008 foregik 65% af de kørte bilkilometer med kun én person.

Kun ved 3% af kørslen var der mere end 3 i bilen. ”Far til fire kørsel” fylder altså ikke ret meget i den virkelige verden, og hovedparten af den benzin og dieselolie, der hældes på bilerne, bruges til transport at tomme sæder i alt for stor emballage (se: ve.dk/ transport).

Har du bil, duer kollektiv transport ikke Der er flere forklaringer på dette absurde energispild – og på bilens dominerende rolle i transportsystemet. En vigtig forklaring ligger i måden, bilkørslen finansieres på. Når man har købt en bil, har man bundet sig til at betale mere end halvdelen af det årlige transportbudget, før man overhovedet har drejet startnøglen. Så kan det ikke betale sig at bruge andre transportmidler.

Det kunne der sættes tal på med ”Det interaktive transportbudget” – et beregningsprogram, som Vejdirektoratet lagde på sin hjemmeside i 2001, men som desværre forsvandt sporløst nogle år senere. Her kunne man i 2005 – mens det stadig eksisterede – finde ud af, at hvis en pendler med 20 km til arbejde og ca. 7.000 km bilkørsel i fritiden valgte at lade bilen stå i garagen og brugte toget til og fra arbejde, steg hans samlede årlige transportudgifter fra 42.689 kr. til 43.177 kr. Der var altså ingen økonomisk gevinst ved det. Tværtimod blev hans miljøvenlige adfærd ”belønnet” med en ekstraregning på næsten 500 kr. om året. Det er måske ikke så mærkeligt, at bilkøerne vokser, og at det er svært for den kollektive trafik at konkurrere.

Køber man en elbil duer det slet ikke…!

Forklaringen på den manglende gevinst ved at bruge kollektiv transport var, at de faste udgifter her El-delebiler i Dresden. I Tyskland er der over 750.000 delebilbrugere – og det giver mange chancen for at opleve de fordele, elbilerne giver.

Foto: teilAuto Mobility Center GmbH

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

21

Analyse AF BENNY CHRISTENSEN

udgjorde 73% af det samlede budget. Hvis bilen var købt efter afgiftsændringerne i 2007 ville andelen af de faste udgifter nok nærmere være 60-65% – og så ville hans årlige budget formentlig være nogenlunde uændret, selv om han tog toget. Men der ville stadig ikke være sparet noget .

Småjusteringer af afgifterne løser altså ikke det grundlæggende problem. Og det går helt galt med afgiftsfritagelsen for elbilerne. Selv uden afgifterne er elbilerne dyrere end de benzin- og dieselbiler, de konkurrerer med. Til gengæld er det meget billigere at ”tanke op” med el end med benzin og diesel, så prisen pr. kørt kilometer kommer ned på samme niveau.

Det bringer de faste udgifters andel for elbilerne op på 70-75% – og så bliver der altså endnu mindre motivation til at at vælge kollektiv transport, hvor det er muligt. Men det var vel egentlig ikke det, der var meningen ...? Det bliver endnu værre, hvis man vælger at støtte elbilerne yderligere ved at tilbyde billigere el til opladning.

Delebiler giver besparelser Vejdirektoratets program kunne også vise, hvad der skete, hvis pendleren i eksemplet afskaffede bilen, brugte toget til den daglige pendling og dækkede fritidskørslen ved medlemskab af en delebilordning, hvor der først og fremmest betales for de kørte kilometer og den tid, man bruger bilen Så ville de 500 kr.ekstra ændres til en besparelse på ca. 12.000 kr på det årlige budget.

Elbiler brugt som delebiler gør det muligt at udnytte bilens fordele i fritiden, hvis man kan dække det daglige transportbehov med cykel eller kollektiv I Schweiz, der har haft delebiler siden 1987, er der også et tæt og velfungerende jernbanenet, og der kan hentes delebiler næsten 1.400 steder over hele landet. Delebilflåden omfatter både minibiler og store biler med plads til hele familien eller store ting og sager, der skal transporteres.

22

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

trafik – og de steder, hvor der stadig er behov for en bil i garagen, kunne det være en elbil, der var leaset med betalingsordning, der ligner delebilernes – så der primært betales for de kørte kilometer. Den billige kollektive trafik kunne så bruges til den daglige pendling, og de dyre bilkilometer til at nå frem til stationen og til fritidskørslen. Det ville både reducere CO2-udledningen og give besparelser på transportbudgettet.

En langsigtet plan for elbilerne Elbilerne er en nødvendig del af fremtidens “grønne” transportsystem – så hvorfor ikke lade dem introducere fremtidens mere klimavenlige måde at bruge bilerne på? Med den brede politiske opbakning om elbilerne skulle det være muligt – inden afgiftsfritagelsen udløber – at vedtage en langsigtet plan med et mål om mindst 300.000 elbiler, brintbiler og plug-in hybrider på de danske veje i 2025.

Afgiftsfritagelsen for el- og brintbiler kunne videreføres, men aftrappes over en 10-års periode i takt med det forventede prisfald på bilerne. En delvis fritagelse for plug-in hybriderne kunne følge samme model.

En betingelse skulle være, at bilerne indgik i delebilordninger eller blev leaset ud med overvejende kilometerafhængig afregning. Den afgift til statskassen, der blev indført i løbet af de 10 år, skulle derfor også lægges på kilometerbetalingen.

På den måde kunne fremtidens elektroniske “rejsekort” både bruges til toget, bussen, elbilen i garagen og delebilen henne om hjørnet – og den reelle transportpris ville være synlig, når der skulle vælges mellem dem.

Benzin- og dieselbilerne kunne så stille og roligt udfases over en periode på 15-20 år, gerne fulgt til dørs med mere hensigtsmæssige afgiftssystemer (kørselsafgifter og road-pricing) – hvis altså politikerne kunne tage sig sammen til det ...

Benny Christensen er civilingeniør.

Foto: Mobility Cooperative

AF DANMARKS VINDMØLLEFORENING politik

Ingen sammenhæng mellem møllestøj og helbred

Foto: colourbox

En ny undersøgelse fra det canadiske sundhedsministerium påviser, at der ikke er sammenhæng mellem vindmøllestøj og dårligere helbred hos mennesker. Undersøgelsen er den mest omfattende af sin art til dato og kommer samtidig med, at Kræftens Bekæmpelse, på vegne af den danske regering, laver en omfattende registerundersøgelse med et lignende formål.

Den danske undersøgelse har ført til et stop for nye vindmøller i en række kommuner, der afventer resultatet af den hjemlige undersøgelse, som forventes klar i 2017. Både den danske regering samt Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har opfordret til at fortsætte planlægningen på land. En opfordring, der nu understøttes af den omfattende canadiske undersøgelse.

Konklusionen på den omfattende undersøgelse er, at der kan konstateres en sammenhæng mellem oplevede genevirkninger og støjniveauet fra vindmøllerne, men at der ikke er en sammenhæng mellem støjen fra vindmøllerne og de medvirkendes selvoplevede samt målte helbred.

"Undersøgelsen er et godt supplement til den kommende danske helbredsundersøgelse, der på grundlag af de unikke danske sundhedsregistre har en mere generel karakter. Selvom der er tale om foreløbige resultater, der endnu ikke er peer-reviewed, er der ikke tvivl om, at den canadiske undersøgelse er både seriøs og grundig og har stor troværdighed,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien, der bakkes op af Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening.

Den canadiske undersøgelse har kombineret interviews om selvrapporterede genevirkninger

blandt vindmøllenaboer med objektive målinger på de samme personer af stressindikatoren kortisol samt af blodtryk, hvilepuls og søvnmønster.

Derudover har de canadiske forskere sammenlagt gennemført over 4.000 timers konkrete støjmålinger hos samtlige 1.238 deltagende husstande som grundlag for beregning af støjniveauet hos hver enkelt husstand.

Deltagerne repræsenterer ca. 80 pct. af samtlige naboer, uanset om man udregner deltagelsen blandt dem, der bor helt tæt på vindmøllerne, eller blandt dem, der bor lidt længere væk. ”Resultatet af den canadiske undersøgelse afspejler helt de danske erfaringer med vindmøller og er i øvrigt på linje med de øvrige videnskabelige undersøgelser, som hidtil er gennemført vedrørende negative virkninger af vindmøllestøj. På den baggrund vil vi opfordre de relativt få kommuner, der har valgt at standse videre planlægning for vindmøller med henvisning til den igangsatte danske helbredsundersøgelse, til at tage denne beslutning op til revision,” siger Asbjørn Bjerre.

Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre, 86841616 ab@dkvind.dk Vindmølleindustrien, Peter Alexandersen, 22259072 | pal@windpower.org Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

23

Teknik AF LARS YDE

Biogas skal fra 2020 indfases i naturgasnettet for sidenhen at kunne anvendes som brændstof i biler, busser og skibe eller de naturgasfyrede kraftværker.

Syntetisk naturgas i form af opgraderet biogas er allerede på vej ind i det danske naturgasnet, og ifølge Energistyrelsen skal alt biogas opgraderes og sendes ind på naturgasnettet fra 2035, for frem til 2050 at erstatte alt fossilt naturgas med biogas.

Fra første til anden generation NGF Nature Energy bygger allerede i dag biogasanlæg, der via 1. generations opgraderingsanlæg tilsluttes naturgasnettet. Biogas består af ca. 65% methan (naturgas) og 35% CO2. Ved 1. generation opgradering fjernes CO2-indholdet, og den rene methan sælges som naturgas via naturgasnettet.

I næste generation opgraderingsanlæg udnyttes også biogassens CO2-indhold til produktion af naturgas. Det er muligt ved at lade CO2’en reagere med brint, hvorved der dannes methan (naturgas) og vand. På den måde er det teoretisk muligt at forøge methanproduktionen med op til 54% uden, at biogasanlægget skal tilføres mere biomasse i form af gylle fra grise eller slam fra rensningsanlæg.

Lagring af energi Brinten, der skal bruges til denne 2. generations opgradering af biogas, skal produceres vha. vindkraft. Ved at bruge vindkraft til at producere brint og brinten til af producere methan (naturgas) kan meget store mængder vindkraft lagres i naturgassystemet. Dels i alle rørene; men især i de underjordiske gaslagre, hvor der er gas nok til at dække Danmarks gasforbrug i flere måneder.

Så ud over at spare atmosfæren for CO2-udledningen fra 1. generations opgraderingen, samt en langt bedre udnyttelse af biomassen, der tilføres biogasanlæggene, så bliver der i 2. generationsanlæggene lagret vindenergi i naturgassystemet.

Efterfølgende kan gassen bruges som motorbrændstof i biler, busser og skibe eller i de naturgasfyrede kraftværker til elproduktion, når vindmøllerne og solcellerne ikke kan levere tilstrækkeligt til at dække vores elbehov.

24

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

DTU Mekanik Materiale- og Overfladeteknologi, GreenHydrogen og Elplatek har de sidste seks år udviklet elektrolyseanlæg til brintproduktion, samt i de sidste to år også teknologien til 2. generations opgradering af biogas. Sammen med NGF Nature Energy er det nu planen at udvikle og teste konceptet i forbindelse med NGF Nature Energys nye biogasanlæg på Midtfyn, som er under opførelse.

Klar rollefordeling Samarbejdet mellem GreeenHydrogen , DTU og Elplatek er et godt eksempel på de store muligheder, der ligger i Offentligt-Privat samarbejde. Direktør Jørgen K. Jensen, GreenHydrogen: ”Parterne i samarbejdet har en klar rolle- og ansvarsfordeling. DTU bidrager med resultaterne af den mangeårige og langsigtede forskning på energiområdet og har ansvaret for forskning i katalysator og materialer.

Faktabox • 2. generations opgradering af biogas kan lagre vindenergi i naturgassystemet.

• Efterfølgende kan gassen bruges som motorbrændstof i biler, busser og skibe.

• Når vindmøllerne og solcellerne ikke leverer tilstrækkeligt el til at dække vores elbehov, kan gassen bruges til el produktion.

• Atmosfæren spares for CO2-udledning.

• B iomassen der tilføres biogasanlæggene udnyttes langt bedre.

• Biogas består af ca. 35% CO2 og 65% methan.

Ifølge Energistyrelsen skal 2. generations opgradering: • Fra 2020 indfase og levere bionaturgas til naturgasnettet.

• Fra 2035 omfatte al biogas.

• Fra 2050 erstatte den fossile naturgasforsyning 100%.

<

Vi kan anvende vores mangeårige erfaring i udvikling af højeffektive, modulære elektrolyseanlæg og sikre, at teknologien kan kommercialiseres. Elplatek er nøgleleverandør af kritiske komponenter som elektroder og katalysatorer. NGF Nature Energy gør det muligt for os at teste vore løsninger i stor skala.”

Således styrkes både virksomhedernes internationale konkurrenceevne, den danske energisektor samt forskningen, der skal sikre Danmark den ønskede førerposition på cleantech området i årene fremover.

NGF Nature Energy (tidl. Naturgas Fyn) er landets tredjestørste naturgasselskab og vil som Danmarks nye nøgleaktør inden for biogasproduktion være en aktiv samarbejdspartner for landbruget og biogasproducenter, så Danmarks store biogaspotentiale kan realiseres fuldt ud.

DTU Mekanik Materiale- og Overfladeteknologi er et energiinstitut, som arbejder med motorer, forgassere, kraftværker, vindmøller, materialetek-

nologi, elektrolyse, katalyse etc. Instituttet er meget kompetent, hvad angår at få forskningsresultater bragt uden for universitetet. 2. generation opgradering af biogas foregår således i et forskningsog udviklingsteam, der via et meget stort netværk evner at kombinere mange nye teknologier på en unik måde.

GreenHydrogen.dk udvikler og markedsfører MW elektrolyseanlæg til brinttankstationer samt biogas opgraderingsanlæg. Firmaet er ejet af: EnergiMidt Development A/S, Hollensen Energy A/S, Dantherm Power A/S, Nordtec-Optomatic A/S, Strandmøllen A/S og Borean A/S. Elplatek leverer avancerede elektrogalvaniske overflader til telecom-, medico- og elektronikindustrien, samt katalytiske overflader til brændsels- og elektrolyseceller. Elplatek ejer ligeledes handels- og konsulentfirmaet GalvaNord.

Lars Yde er teknisk chef på Aarhus Universitet. larsy@auhe.au.dk, 20739967.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

25

Kort nyt

3.281 milliarder

Tørresnoren

t hurog tørrer tøje er er praktisk strøm et En tørretumbl eg m yrlig sluger den uh genEn . tigt. Desværre ng rri tø . m 2 og 3 kWh pr le el m l ge ing re kr m – so tumbleren om e bruger tørre en og eb gn nemsnitsfamili t for te t. Det er hård 160 gange årlig -aftrykket. or. såvel som CO2 rs på en tørresn rre tøj udendø tø tid al . n tid ka Du re længere r – det tager ba at Også i frostvej r indeklimaet fo gt rli meget då re gø at el Det kan være ev lig al ørs. Vælger du rrintø s tørre tøj indend en im t lig vn r at udluft jæ det, så sørg fo gen står på. ejr-5679 toerre-toej-i-frostv bolius.dk/kan-dunergispareraed/ g/E t/Energiraadgivnin iva /Pr .dk ve -n as se r.aspx gers/Torretumble Elapparater/Bryg

kroner bliver der årligt verden over givet i tilskud til kul, olie og gas. Det er mere end fire gange så meget som de globale tilskud til vedvarende energi.

Kilde: IEA

”

Regnskoven i sig selv er ikke værdsat udover værdien af tømmeret.

Dens betydning for økosystemet kan ikke gøres op i penge – og sættes derfor til en værdi på nul. Det, der er uerstatteligt, behandles økonomisk som værdiløst.

”

Lars Pehrson, administrerende direktør i Merkur.

Grimme grøntsager Der er et gigantisk madspild alene på grund af at nogle grøntsager ser underlige ud. Sierra Club (USA største miljøorganisation, red) har vurderet det samlede madspild til 31%. Det skyldes bl.a. de skrappe vurderinger af grøntsagernes ”kosmetiske standard,” som er skrappere end kravene til fotomodeller, hævder Sierra Club. Men nu er der håb om ændringer på dette felt gennem en kampagne for de grimme eksemplarer af grøntsagerne. Det betyder, at grimme grøntsager fra nu af ikke skal gå til dyrefoder men anvendes til juice, smoothies og marmelade.

26

Vælg en kiste og plant et træ Tommerup Kister og Folkeskoven. dk samarbejder om at plante Folkeskoven Elmelund ved Odense på Fyn. Et fuldvoksent træ kan lagre op til 5 tons CO2. Endvidere yder skovene maksimal langsigtet beskyttelse af vores drikkevand.

Tommerup Kister bestræber sig på minimering af transport, maling og emballage. Hovedparten af kisterne og urnerne har en kort nedbrydningstid, så de hurtigt indgår i naturens kredsløb.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

Foto: colourbox

Kort nyt

Skive giver håb

Foto: WaveTube

Bølgekraft-anlæg formet som vandfly vinder stor konkurrence

”Verdens undergang fylder meget i min bevidsthed,” siger filmmanden og forfatteren Kim Fupz Aakeson til DSB-magasinet Ud&Se og fortsætter ”jeg får en gnist af optimisme, når jeg hører om nye miljøvenlige initiativer. Jeg læste forleden dag, at Skive Kommune har etableret Danmarks største solcelleværk. Når jeg hører sådan noget, tænker jeg, at vi måske alligevel har en chance.”

Kilde: Ud&Se oktober2014.

WaveTube hedder et nyt svensk bølgekraft-anlæg, hvis turbiner slet ikke kommer i kontakt med havets saltvand. Teknologien fungerer sådan, at de tre parallelle pontoner fyldes med i alt 400 kubikmeter ferskvand. De kan bevæge sig mellem pontonerne i et lukket system, der driver i alt fem generatorer. De strømproducerende dele er altså slet ikke i kontakt med saltvand.

Nu venter en række hårde test for WaveTube-anlægget. Først skal det testes under maksimal belastning i et bølgebassin i Belfast i Nordirland. Senere skal det gennemprøves på havet.

Systemet vandt Clean Launchpad-konkurrencen.

Foto: Robin Skjoldborg

En amerikaner sviner som 176 etiopiere En gennemsnitlig borger i USA udledte i 2010 17,6 tons CO2. Det svarer til den mængde, som 10 mennesker i Indien udledte, som 44 mennesker i Bangladesh udledte, og som 176 mennesker i Etiopien udledte. I Danmark udledte hver borger i gennemsnit 8,3 tons CO2 i 2010.

Det er ikke befolkningskontrol i fattige lande, der skal til for at bremse klimaforandringerne.

Foto: hans pedersen

En behjertet opfordring skrevet med kridt på opslagstavle i biblioteket i Tórshavn, november 2014. Mahatma Ghandi, der var indisk politiker og åndelig leder, levede fra 1869 til 1948. Ghandi stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse.

Kilde: CARE 23. september 2014.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

27

Kort nyt

Gylden løveabe. Foto: Frank Rønsholt

A-vanvid Der findes ingen godkendte slutdepoter for atomaffald Der er 131 atomkraftværker i drift i EU, hvilket er mere end en tredjedel af samtlige værker i verden.

foto: Hans Petersen

UngEnergist nomineret som årets ildsjæl Årets ildsjæl kåres mandag den 1. december. Det er desværre efter at RÅSTOF er gået i trykken. Men da Thomas Wessel fra UngEnergi er nomineret til titlen som Årets ildsjæl, vil vi kort omtale baggrunden for hans kandiatur.

Thomas er 31 år og studerer datalogi ved Aarhus Universitet. Han har været engageret i en række af UngEnergis aktiviteter om bæredygtighed bl.a. på NorthSide i Aarhus.

Thomas er frivillig og en del af styregruppen i UngEnergi. ”Foreningen involverer folk i omstillingen på en sjov måde i stedet for, at det er drevet af dårlig samvittighed,” siger Thomas Wessel til Aarhus Stiftstidende.

Dyr og klimaforandringer ”I en verden med menneskeskabte klimaforandringer har vi en tendens til at fokusere på de menneskelige konsekvenser. Men ændringerne i verdens klima betyder også ændrede vilkår for verdens dyr, der får sværere betingelser i fremtiden – det gælder også dyrearter her i Danmark,” siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Zoo i København viser i ny udstilling, at forudsigelserne og beregningerne i den seneste rapport fra FN’s klimapanel giver god grund til bekymring for mange af de truede dyrearter i verden.

Nyt rollespil fra Det Økologiske Råd skal engagere de unge i debatten. www.fremtidenslandbrug.dk

28

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

Kort nyt

Foto: Miljøstyrelsen

Illustration fra ”Grøn energi til alle” se side 41

Din brændeovn skal brænde som et stearinlys Fyr op med top-down metoden i din brændeovn. Ilden (i din brændeovn) skal brænde oppefra og ned. Sundhedsskadelig partikelforurening, tilsodning af skorstenen og ineffektiv forbrænding.

Brændeovnen kan være kilde til rigtig mange ærgerlige ting. Med den korrekte optænding, kan du gøre en del, for at optimere din ovns arbejde: • Brug kun rent, tørt træ. De fleste træsorter skal ligge til tørring i mindst to år.

• Læg to groft flækkede stykker brænde i bunden af ovnen, og byg op i lag med rigeligt pindebrænde.

• Læg nogle sprittabletter i øverste del og tænd. Flammerne skal arbejde nedad, som et stearinlys.

• Sørg for rigelig lufttilførsel, indtil flammerne har godt fat.

• Du må først tilføre nyt træ, når det gamle er brændt helt ned til gløder – og læg altid flere stykker på af gangen.

God appetit Hvad angår CO2-aftrykket overgår en veganer-diæt til hver en tid en kødspisers måltid.

Ved pølsevognen på banegårdspladsen i Aarhus kan man købe veganerhotdog.

FOTO: Colourbox

En tommelfingerregel er, at al røg skal være usynlig og lugtfri. Hvis røgen er mørk, sort eller lugter grimt, så gør du noget forkert.

”Dette år tegner til at blive det varmeste år i ”

120.000 år

James Hansen, tidl. direktør for NASA

Dansk Energi: Et elnet i verdensklasse – også i morgen?

29

Reportage AF HANS PEDERSEN

I den gamle smukke biograf Babylon i det centrale Berlin vistes i begyndelsen af oktober 36 kortfilm om anvendelsen af uran til brug i atomkraftværker og til militære formål.

”Atomkraften må ophøre, før vedvarende energi kan komme til.” ”Lad uranen blive i dybet, så har vi måske en fremtid.” Eller som Joachim Tschirner udtrykte det ved årets uranfilmfestival i Berlin: ”Der er skabt en økologisk forureningsbombe. På det svar var der intet spørgsmål.”

Tschirner var en af vinderne af kortfilmprisen ”Yellow Oscar”. Hans film ”Yellow Cake” beskriver den hemmelige østtyske uranmine, der indtil 1990 leverede yellow cake (se box) til Sovjetunionens atombomber. Uranminen Wismut i Sachsen og Thüringen var på det tidspunkt verdens tredjestørste og efterlod sig gigantiske mængder affald.

Gennem de seneste 20 år har tusinder af tyskere forsøgt at få destrueret og fjernet affaldet. ”Under min research til filmen gik det op for mig, at til trods for sin eksplosive natur, kommer uranminedrift sjældent i offentlighedens søgelys,” pointerer Tschirner.

Oprydningen har indtil nu kostet syv milliarder Euro. ”Troværdig og velunderbygget information om uranminedrift er absolut nødvendigt,” siger Tschirner.

Yellow Cake Når uranmalmen er brudt, knuses den og males til pulver med tilsætning af vand. Uranen udvaskes og koncentreres til et mellemprodukt, der kaldes “yellow cake“ (U3O8).

Af 1 ton uranmalm fås 1-3 kg “yellow cake“. Resten efterlades ved minerne som giftige og radioaktive affaldsbjerge, såkaldte “tailings“. I blæst og tørt vejr kan støvet fra affaldet bringes vidt omkring. Det kan betyde, at huse gøres ubeboelige, og at floder, skove og marker forgiftes.

30

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

Wake Up call Nøjagtig den samme ledetråd er bærebølgen i filmen ”Wake Up”, som opsummerer uranbrydningen og atomkraftindustrien i Australien. Her bor familier klos op af de gigantiske lagerpladser med affald fra uranbrydningen. I filmen står en kvinde og peger rundt på de forskellige beboelser. ”Hende derovre har brystkræft, og det har hende derovre også. Ham der bor derovre har prostatakræft. ” ”Nej, det er mavekræft,” retter en anden nabo. Alle kender hinanden og alle familier har kræften inde på livet. Til alle sider er der enorme lagre af tailings, som er resultatet af mange års brydning af uran.

Lagre som skal henligge i umindelige tider. Tørke og støvstorme sikrer en effektiv spredning af det radioaktive materiale. Helen Caldicott (se RÅSTOF 2/2014) medvirker i filmen.

Militært Hvor mange atombomber er der blevet sprængt i denne verden? Alle kender nedkastningen af atombomber i august 1945 over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Men det er ikke almindelig paratviden, at der i alt er sprængt 2201 atombomber. De allerfleste som prøvesprængninger, hvor de amerikanske foregik i Nevada og på Marshalløerne (bl.a. Bikini-atollen), de britiske ved Kiribatiøerne, de franske på Moruroa-atollen og de russiske i Kasakhstan.

Ved de 67 prøvesprængninger, som amerikanerne foretog på Marshalløerne, blev især beboerne på Rongelop ufrivillige prøvekaniner. Befolkningen modtog nær dødelige doser af radioaktiv stråling fra en af disse prøvesprængninger og blev derpå evakueret til en stærkt radioaktiv forurenet ø for gennem de næste 30 år at fungere som dokumen-

<

tationsmateriale for virkningerne af radioaktiv stråling fra atombomber. Kræft og fødselsdefekter er registret gennem flere generationer.

Fukushame Hvad der kan gå galt vil gå galt. Anvender man dette mundheld på uranindustrien, er pejlemærkerne: Windscale/Sellafield, Three Mile Island, Tjernobyl og nu Fukushima. Den italienske filmmager Alessandro Tesei modtog også et eksemplar af årets ”Yellow Oscar” for sin film ”Fukushame.” Efter jordskælvet, tsunamien og eksplosionen på det japanske atomkraftværk Daiichi blev der etableret en 20 km afspærret zone. Syv måneder senere besøgte Alessandro Tesei den forladte zone. ”Welcome to Daiichi. Have a nice trip. We hope to see you again,” står der ved byskiltet. Mens geigertælleren tikker uheldssvangert højere og højere beskriver Tesei følgerne for de uskyldige 78.000, der blev evakueret som ofre for ulykken. En ”inhuman krimi” kalder Tesei det. En dyrevelfærdsgruppe har etableret en redningsaktion for de 10.000 hunde, 7.000 katte og 3.000 køer fra den lukkede zone.

Grønland Også den nordlige del af Rigsfællesskabet er repræsenteret på uranfilmfestivalen. Norske Espen Rasmussen har produceret en 8 minutter lang film med en titel, der kunne være skrevet af Shakespeare: ”To dig or not to dig.” Undertitlen siger næsten det hele: ”Smukke billeder til et alvorligt tema.”

I filmen skitseres ophævelsen af nultolerancen over for udvinding af uran, bringes to udtalelser af henholdsvis en modstander af ophævelser og en tilhænger og derpå nogle tudesmukke fotos af det urealistiske erhverv som sæljæger.

Næste år I Danmark blev debatten om atomkraft sat på plads i 1985 med folketingets beslutning om, at vi ikke skal have atomkraft her i landet. Siden har der kun været sporadiske forsøg på at tage debatten op.

Helt anderledes forholder det sig uden for Danmarks grænser, som det fremgår af uranfilmfestivalen i Berlin.

Ved den årligt tilbagevendende uranfilmfestival præsenteres der et mix af splinternye og nogle af de bedste film fra tidligere festivaler.

I alt blev der præsenteret 36 kortfilm – alle produceret i perioden 2010 til 2014. Hvert år turnerer uranfilmfestivalen i en række lande. Næste år starter en ny turne i Canada og USA. Hans Pedersen er redaktør af RÅSTOF. Uranfilmfestivalen fandt sidste år sted i Rio de Janeiro, i år i Berlin og 2015 i Toronto.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

31

UDLAND AF CLAUS CHRISTENSEN

Ungdomsstafetten

Smartphones, laptops, Twitter, Facebook, Instagram: Den digitale revolution i Afrika åbner nye døre for udvikling og innovation. I VedvarendeEnergis klimaprojekt ”Youth takes the Baton for a Green Future” skal afrikanske unge inspirere hinanden på tværs af kontinentet ved hjælp af de nye digitale medier “Climate change is killing Africa #youthbaton is here to make a change”. Kenyanske Stephen Kennedys besked på Twitter sætter unægtelig et højt ambitionsniveau for VedvarendeEnergis nye ungdomsprojekt, der involverer unge fra Kenya, Mozambique, Burkina Faso og Mali. Men udtalelsen viser også det drive, de unge besidder, og som projektet helt sikkert kommer til at nyde godt af, når de første klimaaktiviteter snart får gang på den afrikanske jord.

Social Media Dashboard Til den teknologiske del af projektet har VedvarendeEnergi fået designbureauet Kollision til at udvikle en digital platform – et såkaldt ”Social Media Dashboard”.

Platformen findes på hjemmesiden www.youthbaton.org. Her kan de unge på tværs af det enorme kontinent udveksle erfaringer og give gode ideer til klimaaktiviteter videre til hinanden via en række forskellige sociale medier. Et filmklip på Youtube eller et foto på Instagram er fx velegnet til at sætte billeder på en bestemt aktivitet, der så kan inspirere unge i de andre lande til at gøre noget lignende.

På Twitter og Facebook kan de unge i højere grad diskutere og evaluere hinandens aktiviteter. Og let gå til dashboardet via sin smartphone.

Workshop i Nairobi

foto: kollision

Fra grøn energi til sanitet og affald I ”Youth takes the Baton for a Green Future” (Unge griber stafetten for en grøn fremtid) skal de unge i løbet af de næste to år selv udvikle 16 forskellige aktiviteter eller kampagner, der relaterer sig til klimaforandringer. Aktiviteterne skal handle om grøn energi, sanitet, afskovning og affald. Emner, som de unge i øvrigt selv har lagt sig fast på. VedvarendeEnergi har engageret sine partnerorganisationer i de fire lande til at styre projektet, men det bliver de mere løst organiserede, såkaldte CBO´ere (lokale netværksgrupper af unge), der skal sørge for, at aktiviteterne bliver planlagt og ført ud i livet.

32

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

#YouthBaton er allerede blevet skudt i gang med en workshop, som for nylig blev afholdt i Nairobi, Kenyas hovedstad. Her mødtes både repræsentanter fra partnerorganisationerne (NGO´ere) og unge fra CBO´erne.

På workshoppen blev de unge både undervist i at udvikle kampagnestrategier og udforme kampagner. Det lykkedes særdeles godt. Ikke mindst takket være mentaliteten blandt de unge. ”Det var svært ikke at blive bjergtaget af de unge menneskers power og gåpåmod, deres omgang med ord og deres drive for sagen. De påvirkede også sig selv og hinanden, og undervejs udviklede der sig en stærk holdånd”, fortæller Gry Bossen, der var med på workshoppen fra VedvarendeEnergi.

Holdånden i højsædet Workshoppen i Nairobi var ellers imødeset med spænding fra medarbejderne fra VedvarendeEnergi. Ville sprogbarriererne mellem de fire lande være en kæp i hjulet for projektet? Kunne man se fordelene ved at arbejde sammen om klimaaktiviteterne? ”Egentlig var det planen, at landene skulle sam-

<

arbejde to og to, men et forslag på workshoppen fra en af Burkina Fasos deltagere om, at landene i stedet skulle udgøre ét fælleshold om aktiviteterne blev mødt med enige tilråb. ”Virkelig en stærk oplevelse,” fortæller Gry Bossen. ”Der var ikke det, som gruppen ikke kunne klare, når bare de skulle arbejde sammen”.

Dashboard opsamler vigtige informationer En anden nyskabelse ved projektet er afrapporteringen, som nu skal prøves af med dashboardet som mellemled. I tidligere projekter har det ofte ligget de afrikanske partnerorganisationer til last, at der fra dansk side forlanges udførlige rapporter.

Denne gang vil man bruge alle de informationer og statistisk materiale, som de sociale medier samler op, til at stykke afrapporteringerne sammen med.

Det skulle gerne gøre, at de lokale medarbejdere i de fire lande kan afsætte flere ressourcer til at gennemføre klimakampagnerne frem for at bruge tiden bag skrivebordet.

Afrikas unge befolkning I dag er halvdelen af Afrikas befolkning under 24 år, og derfor er der naturligt nok fra forskellige sider stor fokus på kontinentets opvoksende generationer. Med en voldsom høj arbejdsløshed er de unge først og fremmest optaget af at få et job, men det betyder ikke, at de ikke også har fokus på klimaforandringer og miljøproblemer. Maria Graversen fra VedvarendeEnergi er projektkoordinator på Youth takes the Baton for a Green Future, og hun fortæller, at der er et stort potentiale i at målrette en del af VedvarendeEnergis internationale arbejde til de unge: ”Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, ungdommen kommer til at stå over for i fremtiden. I mange afrikanske lande har unge mennesker ofte svært ved at få deres stemme hørt, og der er en tendens til, at ungdommen ekskluderes fra samfundets politiske processer. Derfor mener vi i VedvarendeEnergi, at det er vigtigt at støtte unges aktive deltagelse i deres lokale samfund og politiske beslutningsprocesser. Vi tror på, at ungdommen har en vigtig rolle at spille i kampen for en bæredygtig verden, såfremt de får muligheden og ansvar til at handle.”

Forhåbentlig er klimaforandringer ikke ved at slå Afrika ihjel, sådan som Stephen Kennedy i indledningen beskrev det. De omfattende problemer, som klimaet forårsager på de sydlige breddegrader, får under alle omstændigheder et engageret modspil af #YouthBaton.

Konferencen fandt sted i Nairobi, Kenya. Øverst/Foto: sigrid soelberg vestergaard nederst/Foto: GRY bossen

Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder i VedvarendeEnergi.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

33

Kronik AF NIELS HENRIK HOOGE

Ude af øje – ude af sind

I begyndelsen af det nye år beslutter Folketinget, hvad der skal ske med det radioaktive affald fra Risø. Beslutningen kan ikke ske alene ud fra tekniske kriterier.

Da problemstillingerne rækker langt ud i fremtiden på grund af atomaffaldets langsomme nedbrydningstider, må politikerne tage et større ansvar for fremtidige generationer end normalt for store tekniske projekter.

Thyholm

Thise

34

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

I 2011 blev der udpeget seks steder, der skulle være særligt egnede til at huse et slutdepot for affaldet, som hovedsageligt kommer fra forsøgscentret i Risø. Mere udførlige undersøgelser skal herefter føre til en yderligere reduktion i antallet af mulige værtssteder til to eller tre.

Imidlertid nægter kommunerne at huse atomaffaldet, og der er skudt borgergrupper mod slutdeponeringen op i alle de berørte kommuner.

Ifølge dem skal der gennemføres et ’time out’ i beslutningsprocessen og nedsættes en bredt sammensat, uafhængig kommission, der kan foretage en kritisk revision af atomaffaldsprogrammet. Hvis ikke det kan konstateres, at det planlagte slutdepot er fuldstændigt sikkert, mener de, at der bør opføres et mellemlager for det radioaktive affald efter hollandsk forbillede.

Kommunernes og borgergruppernes modstand understøttes af kritik af det danske slutdepotkoncept fra skandinaviske eksperter – først og fremmest svenske – hvoraf nogle indtager eller har indtaget centrale positioner hos de myndigheder, der forestår kontrollen med atomaffaldet i vores nabolande. Sidste år medførte kritikken og det politiske pres således, at der indførtes tre spor i atomaffaldsprocessen: Udover muligheden for slutdeponering, vil Sundhedsministeriet, der er ansvarlig for atomaffaldet, undersøge om det kan eksporteres eller placeres i et mellemlager.

Det oprindelige beslutningsgrundlag for slutdepotet hviler på

>

Skive vest

etiske principper for atomaffaldshåndtering fastlagt af Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA og Atomenergiagenturet, NEA. De taler bl.a. om at beskytte menneskelig sundhed og miljøet på langt sigt og på tværs af nationale grænser, høj anlægssikkerhed og et passende juridiske rammeværk for atomaffaldshåndteringen.

Grundprincipperne er vigtige Taget efter deres pålydende er alle disse principper gode. Problemet er, at medmindre de konkretiseres, kan de bruges til både at legitimere mellemlagring og slutdeponering med og uden mulighed for tilbagetagning af det radioaktive affald. Hertil kommer, at det underliggende problem ikke i første omgang er det tekniske slutdepotkoncept, uanset hvordan og hvor langt under jorden, affaldet begraves, men det forhold, at det opgives. At deponere noget permanent betyder, at man skaffer sig af med det en gang for alle, men den bedst tilgængelige viden rækker på nuværende tidspunkt stadig ikke til at fortælle os, hvordan det gøres med det mest langlivede atomaffald.

Det altoverskyggende problem er videnskabelig usikkerhed: Sikker, permanent deponering af langlivet atomaffald er et koncept uden præcis videnskabelig betydning. Geologi er ingen prognosticerende videnskab og man kan ikke udelukke menneskelig intervention. De matematiske modeller, der anvendes, er stærkt simplificerede beskrivelser af den komplekse udvikling i undergrundsmiljøet, og kan ikke verificeres over ekstraordinært lang tid.

Således kan man argumentere for, at præferencerne for et slutdepot afspejler et kulturelt valg, der i en bestemt fase af industrisamfundets historie udtrykker dets forhold til enhver form for affald og ikke kun det radioaktive. Dette kan udtrykkes i udsagnet ’ude af syne, ude af sind.’

Henimod en atomaffaldsetik I forsøget på at definere, hvad man i mangel af bedre kunne kalde for en atomaffaldsetik, er det vigtigt,

Kertinge mark

at man får de underliggende perspektiver med: Man kan fx vælge at anlægge et miljø-, risiko-, fremtidseller et teknologietisk perspektiv på atomaffaldsproblematikken eller dem alle. Synsvinklerne bør helst konvergere i retning af det samme resultat.

Særligt miljøetikken er i denne forbindelse relevant: Den foreskriver en pligt til at orientere sig om alt, hvad der spiller en rolle i forbindelse med et bestemt samfundsmæssigt handlingsmønster. Hvis der

opstår et misforhold mellem den prognosticerende viden og gennemslagskraften af et planlagt projekt, udgør det et etisk problem, der kun kan løses ved, at uvidenheden følges op af tilbageholdenhed – det såkaldte forsigtighedsprincip: Mistanke om en aktivitets miljømæssige skadevirkninger bør begrænse eller forhindre den pågældende aktivitet, selvom der endnu ikke er afgørende videnskabelige beviser for dens farlighed.

I risikoetikken kan forsigtigheds-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

35

Kronik AF NIELS HENRIK HOOGE

princippet udmøntes i risikostrategier, der gælder for uvishedssituationer. Heraf følger, at når man ikke kan fastslå sandsynligheden af mulige fremtidige hændelser, bør man vælge det alternativ, hvis værst mulige følger er bedre end de værst mulige følger af de øvrige alternativer. Endvidere er de projekter, der fører bestemte risici med sig, kun tilladelige, når de godkendes af dem, hvis rettigheder står på spil.

Dette kan ske ved at de involveres i en beslutningsproces, der hviler i en fair og demokratisk institutionel struktur og respekterer de individuelle rettigheders ukrænkelighed.

Både miljø- og fremtidsetikken understøtter fremtidsetikkens krav om en retfærdighed mellem generationerne. Udgangspunktet er et universelt lighedsprincip for alle aktuelt levende personer, der kan udvides til også at omfatte fremtidige personer.

Herudover er det nødvendigt at tage hensyn til det mest grundlæggende af alle atomaffaldsetikkens principper – ansvarsprincippet. Som beslutningstager at handle etisk i forbindelse med atomaffaldsdeponering betyder, at man er villig til at påtage sig ansvaret for at fravælge de umiddelbart nemmeste løsninger og give hensynet til flest mulige andre sin højeste prioritet.

Bornholm

Lolland

Rullende forvaltning Til alt held eksisterer der allerede en tilgang til atomaffaldsproblematikken, der lever op til atomaffaldsetikkens anbefalinger og krav: Ud fra en erkendelse af, at der ikke findes en sikker metode til at holde atomaffaldet væk fra miljøet en gang for alle, plæderes der fra forskellig side for, at den mest ansvarlige måde at håndtere affaldet på er at anvende rullende forvaltning. Hermed forstås i bred forstand et administrationskoncept, der implicerer overvågning og vedligeholdelse af atomaffaldet i en ikke på forhånd fastlagt periode, hvor ansvaret herfor overføres fra generation til generation – inklusive muligheden for tilbagetagning, redefinering og ompakning af affaldet. I stedet for 36

garantier, der rækker uendeligt ud i fremtiden, fokuseres på praktiske løsninger, der med sikkerhed kan udføres med succes i samtiden.

På grundlag af det ovenstående kan man konkludere, at det giver mening at vente i stedet for at haste det tvivlsomme slutdepotkoncept igennem. Atomaffaldet bør placeres i et mellemlager, hvor det er sikkert og kan overvåges, indtil bedre løsninger viser sig. I mellemtiden bør ressourcer sættes til side til yderligere udvikling af atomaf-

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

faldshåndteringsmetoder. Hvis ingen andre løsninger viser sig, kan risiciene ved mellemlagring vejes op imod risiciene ved slutdeponering.

Men der er ingen grund til at træffe en beslutning nu, der ikke kan omgøres, og man senere får grund til at fortryde.

Niels Henrik Hooge er medforfatter til rapporten: Atomaffaldsdeponering i etisk perspektiv. NOAHs forlag. http:// noah.dk/atomaffald-og-etik/

AF CLAUS CHRISTENSEN DEBAT

foto: Sussi Hvid

Energistyrelsen straffer solcelleejere Ny regel kan koste husejere med solceller 100.000 kroner på salgsprisen, fordi de risikerer ikke længere at få samme lave energimærke som tidligere.

Husejere med solceller risikerer, at deres hus får et ringere energimærke, end det ville have fået før 8. marts i år. I al ubemærkethed er reglerne omkring energimærkning af huse ændret via en ny bekendtgørelse.

Tidligere var det hele elproduktionen fra solcellerne, der kunne modregnes. Den ny bekendtgørelse betyder, at et solcelleanlæg nu kun forbedrer husets energitilstand på den del af elforbruget, der går til husets drift. Samtidig er det kun den del af elforbruget, der forekommer, mens solen skinner, der kan modregnes.

Ifølge energivejleder Anette Klidsbjerg fra EnergiTjenesten vil forandringen i værste fald kunne betyde, at et hus går et trin eller to ned i energimærke på grund af denne ændring, hvilket ifølge Statens Byggeforskning kan koste ca.

100.000 i salgsprisen.

”Ingen har gjort opmærksom på denne ændring, så derfor kommer det bag på husejerne, at de – uden at have foretaget sig noget – pludselig må leve med et D-mærke i stedet for et C-mærke,” siger hun til ugebladet Ingeniøren. Ifølge energivejlederen kunne et hus med solceller tidligere godskrive 10.000 kWh på energimærket fra det totale elforbrug i huset. I dag kan et hus med solceller og fjernvarme – hvor elforbruget blot kommer fra én til to cirkulationspumper – trække i størrelsesordenen 200-250 kWh fra på mærket. ”Det kan være fornuftigt nok at ændre mærkningsreglerne, så det kun er husets elforbrug, som solcellerne kan kompensere for. Men det er ikke i orden, at myndighederne ikke fortæller forbrugerne om det,” siger Anette Klidsbjerg fra EnergiTjenesten.

VE må ikke være for fordelagtigt Ændringen trådte i kraft den 8. marts 2014. Ifølge Energistyrelsen er den ændret, fordi man ønsker overensstemmelse mellem reglerne for energimærkning af huse og bygningsreglementets regler for beregning af energirammer på nye huse og større ombygninger. Ændringen i selve bygningsreglementet blev gennemført ved årsskiftet 2012-13, og formålet med den er ifølge Energistyrelsen at sikre mod for fordelagtige indregninger af vedvarende energi i energirammen. Elproduktion fra solceller må ikke kunne erstatte fx manglende isolering i energirammen.

Energimærket er lovpligtigt i forbindelse med salg og udlejning af huse. Cirka hvert 7. år skal energimærket fornys.

Claus Christensen er kommunikationsmedarbejder i EnergiTjenesten.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

37

politik AF DET ØKOLOGISKE RÅD

Forsyningssikkerhed Danmark er ikke længere selvforsynende med strøm og må hver uge importere el fra udlandet. Det betyder et større afhængighedsforhold til vores nabolande og en reduktion af forsyningssikkerheden. For det er langt fra sikkert, at vores naboer vil stå til rådighed for at løse vores udfordringer med el-produktionen. Derfor er der behov for at gentænke forsyningssikkerheden.

Foto: Colourbox

”Det haster med at få store varmepumper ind i fjernvarmen, at få sat fart i salget af el-biler, samt ikke mindst at få lavet forbedrede og klare markedsprissignaler, som i højere grad bl.a. kan få industrien til at tænke i fleksibelt elforbrug som en del af deres indtjeningsgrundlag,” siger Søren Dyck-Madsen, fagmedarbejder i Det Økologiske Råd.

Stigende produktion fra vedvarende energi, billig strøm fra norsk vandkraft og nedsat eksportmulighed til Tyskland presser i øjeblikket den danske elpris så langt ned, at de danske kraftvarmeværker ikke længere kan matche priserne, og derfor må lukke. Det er et problem, da der endnu ikke findes andre løsninger, der kan overtage kraftværkernes rolle i den danske el-produktion.

Det kan blive dyrt for det danske samfund Det kan blive dyrt for det danske samfund, hvis udviklingen i det sam38

menhængende el-system ikke håndteres rigtigt. Risikoen er, at Danmark må betale kraftværkerne for ikke at lukke eller reducere forsyningssikkerheden. Der er derfor behov for at udnytte alle muligheder for at fremme et fleksibelt elforbrug og reducere energibehovet.

Nyt notat sætter fokus på forsyningssikkerhed Det Økologiske Råd har beskrevet situationen i et nyt notat, som skal informere og inspirere de danske beslutningstagere til at agere. Her opstilles bl.a. en række forslag til initiativer på 10 centrale områder med betydning for udviklingen af den danske forsyningssikkerhed ecocouncil.dk/dk/udgivelser/artikler/ energi-og-klima/2437-nyt-notat-omforsyningssikkerhed Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, telefon 33 18 19 39 eller 30 89 60 80.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

1. Det danske energiforbrug skal reduceres 2. Den nationale forbrugsfleksibilitet bør udbygges 3. Der bør udvikles klarere markedsprissignaler, som i højere grad kan få især industrien til at tænke i fleksibelt elforbrug 4. Det bør sikres, at distributionsselskaberne investerer i smart udbygning af nettene 5. Der bør etableres et timemarked for de forbrugere, der allerede har fjernaflæste elmålere 6. Mest muligt elforbrug bør flyttes over på fleksible og lagringsbare energiformer 7. Markedet for afbrydelighedsaftaler bør udbygges 8. Markedet for el-kvalitets­ ydelser herunder effektbalancer bør udbygges 9. Udlandsforbindelserne bør udbygges, samt de interne forbindelser i Norge og Tyskland 10. EU’s CO2-kvotehandelssystem skal bringes til at virke

Anmeldelse

Geotermi AF Hans pedersen De steder, der i Danmark er i spil for at kunne udnytte geotermisk varme, kan med fordel orientere sig om forholdene i Sverige. I fosterlandet er man tilsyneladende meget længere fremme med at undersøge og udnytte geotermisk varme – eller geoenergien, som det kaldes hinsidan – i hvert fald, hvis man skal tro på den omfattende debat, der er om emnet i tidsskriftet ”Svensk Geoenergi”.

Geoenergi er mest solenergi, som naturligt lagres i jorden – men også lidt varme fra jordens indre, står der som forklaring på, hvorfor ”Svensk Geoenergi” ønsker at fremme denne ”miljøvenlige og kosteffektive energiform.” Og så kører det ellers derudaf med beretninger om konkrete projekter i Halmstad, Stockholm og Umeå.

Særligt fremhæves en kontorbygning Masttorget 6 i Malmô, som er blevet præmieret for et geotermi-anlæg bestående af 24 energibrønde, der er boret 250 meter ned i undergrunden (masthusen.se/Hallbarhet). Anlægget anvendes både til opvarmning og afkøling.

Også opvarmning af kørebaner og specielt landingsbaner er et emne, der dyrkes i tidsskriftet.

Det sidste dog kun på opmarchbanen, da energiudgifterne er for store ved en opvarm-

ning af selve landingsbanerne.

Emnet diskuteres dog stadigt ihærdigt, idet der er foranstaltet forsøg med dette både i Heath­row lufthavn i London og Binghamton lufthavn i staten New York.

I Tyskland tester Deutsche Bahn i øjeblikket, hvordan man kan holde sporskifterne isfri ved hjælp af geotermi. Ved at benytte et lukket system med CO2 bliver systemet selvkørende uden hverken cirkulationspumpe eller varmepumpe. Rørsystemet som kaldet ”heat pipe” er selvregulerende og fungerer som en varmehævert. Så snart den omgivende temperatur falder under en vis tærskelværdi, transporteres varmen i røret.

Og omvendt når den omgivende temperatur overstiger tærskelværdien. ”Svensk Geoenergi” udgives af Svenskt Geoenergicentrum. www.svenskgeoenergi.se

Nøjsom – ikke nærig AF AMANDA GAMMELBY QVESEL Vil du også gerne både redde verden og din økonomi på samme tid?

I ”Nøjsom”, der er skrevet af Trine Baadsgaard får du idéer til, hvordan du kan spare, tjene,

forhandle og optimere dig til tusindvis af kroner og samtidig skåne miljøet. Eksempelvis sparer du 3000 kr./året (og en masse papkrus) ved at droppe den daglige take-away-kaffe.

Trine Baadsgaard er journalist og forfatter, og hun er kvinden bag bloggen nojsom.dk. Hun startede sin nøjsomhed, da hun indså, at hendes eget forbrug var gået over gevind: Hun smed mad ud, købte unødvendige ting, smed ting ud, der let kunne repareres og så videre – og til sidst fik hun nok.

Lad os lige slå fast: At være nøjsom er ikke det samme som at være nærig. Det betyder i stedet, at man sparer, hvor det ikke rigtig kan mærkes. I stedet bruger man pengene på alt det fede – og det vælger du jo selv, hvad er (fx lækker mad, kulturoplevelser, ferier).

Forfatteren opfordrer til at samle på oplevelser frem for ting, men det vigtige er, at du identificerer, hvad der betyder noget for dig, så du kan få råd til det, du har lyst til (ved at skære ned på det ligegyldige). Du får tips til mad, energi, tøj, oplevelser, at holde hus og have, de rigtige investeringer og meget mere.

Det primære fokus er, hvordan du sparer penge, så personligt gør det lidt ondt i mit klimahjerte, at der eksempelvis ikke opfordres til at skære ned for kødforbruget (hvad man kan spare mange penge på), men blot gives tips til, hvordan man kan få kød billigere ved at købe i store mængder. Herudover er det en super bog (printet på FSC-papir) med en masse tankevækkende inspiration. Jeg låner den gerne ud (BY-DEL.DK).

Trine Baadsgaard: Nøjsom – hundredvis af genveje til bæredygtighed og luft i budgettet. 184 sider. Pris: Kr. 249,-.. Forlag: Gyldendal.

København 2014.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

39

Anmeldelse

Ondets rod AF HANS PEDERSEN Der er krig på kniven mellem kapitalismen og klimaet. På den ene side de økonomiske love og på den anden side naturlovene.

Og det bliver naturlovene, der vinder til sidst, fastslår Naomi Klein i sin nyeste bog ”This Changes Everything.”

Vi skal ikke fæste lid til, at der er nogen, der løser klimaproblemerne for os. Og slet ikke milliardærerne. Richard Branson, der er mangemilliardær og direktør for flyselskabet Virgin, slår sig op på at kæmpe for grønne løsninger. Samtidig udvider han sine flyruter og sin flåde af flyvemaskiner en masse.

(For ikke at tale om den charterturisme i rummet, som Branson promoverede i sidste uge, red.). Tilsvarende er Bill Gates hovedinvestor i et projekt, der har til formål med maskinkraft at suge CO2 ud af atmosfæren.

Samme Gates har spenderet millioner af dollars på et projekt, der skal skærme for solen og hans navn figurerer på mange patenter, der har til formål at undertrykke orkaner.

500 millioner af verdens rigeste ejer 44,2% af verdens værdier.

De er blevet rige på at være egoistiske, således som kapitalismen pisker dem til det, siger Naomi Klein. Den enkelte kapitalist har blikket stift rettet mod bundlinjen, og i den for-

40

bindelse kommer hensynet til miljø og klima i anden række.

Så vi må klare det selv. Og det kan vi også med gængse og acceptable metoder. Naomi Klein, der har brugt de seneste fem år på at skrive bogen, opregner rigtig mange succeshistorier fra hele verden, hvor ændringer er skabt fra neden af folk, der bare ikke vil acceptere ulighed og ødelæggelse af deres omgivelser.

Bare ét eksempel: Den 22. september 2013 besluttede borgerne i Tysklands næststørste by Hamburg at tage deres elektricitets-, gas- og varmeforsyning tilbage. Energiewende hedder projektet, der skal sikre en hurtig overgang til vedvarende energi – en udvikling, som befolkningen selv vil have hånd i hanke med.

Naomi Klein: This Changes Everything. 566 sider. Pris: 30 dollar. Forlag: Simon & Schuster, New York.

År 2050 AF HANS PEDERSEN ”God morgen, det er i dag onsdag den 12. juni 2050.

Klokken er syv.” Sådan starter en journalistisk fremtidsreportage i det tyske miljømagasin ÖKO-TEST, der i dette nummer fokuserer på energi og økologisk ombygning af boliger.

Udgangspunktet er, at den

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

ukrainske krise styrker ønsket om uafhængighed af den russiske gas. Spørgsmålet er, om det er muligt at udbygge den vedvarende energi i takt med udfasningen af de fossile energikilder og derigennem at opnå energimæssig uafhængighed.

Ser man i oversigtsform på de relevante fremtidige energikilder i Tyskland, så er vandkraft den mindst betydningsfulde.

I 2050 scenariet påregnes der kun med en beskeden stigning.

Den næste er solceller, som godt nok sættes til en fordobling i 2050 i forhold til 2020, men som stadigvæk står næstnederst, hvis man ser på det samlede energibidrag. Kraftvarmeværkerne skal efter beregningerne stå for knapt en tredjedel af det samlede energiforbrug i 2050 med en produktion, der er på niveau med produktionen i 2020. Altså ikke nogen massiv udbygning af kraftvarmeværkerne. Det er derimod tilfældet med vindkraften, som er planlagt til at udgøre halvdelen af energiforsyningen i 2050. Det forudsætter mere end en fordobling af vindkraftkapaciteten i forhold til 2020.

Derefter følger en 12 sider lang gennemgang af hvor realistisk denne fremtidsvision er. Det skal bemærkes, at Tysklands resterende atomkraftværker dags dato står på en femteplads hvad angår strømforsyning fra atomkratværker kun overgået af USA, Frankrig, Rusland og Sydkorea. Men i modsætning til disse lande er alle ni atomkraftværker bebudet lagt stille i 2022.

I det tyske 2050-scenarie kalkulerer man med biogas som en buffer, der med minutters varsel kan sættes ind som spidslastog reservekapacitet. Öko-test, Special: Umwelt und Energie.148 sider. Pris: 5 Euro. www.oekotest.de

Anmeldelse

Danmarks grønne laboratorium AF HANS PEDERSEN ”Indtil for nyligt ville enhver ekspert få tics af blot tanken om en dækning på 5-10 procent. Nu fastslår IEA (det internationale energiagentur, red.), at mange lande uden tekniske problemer kan indpasse 40 procent vindenergi, hvis systemet indrettes efter at håndtere fluktuerende strøm.” (…) ”I disse år bliver energisystemet decentraliseret og dermed vendt på hovedet, og det kræver fleksibilitet både i produktion og forbrug.”

Jesper Tornbjerg har skrevet en solid og sober gennemgang af udviklingen inden for energisektoren i nyere tid med masser af dokumentation af de dominerende tendenser.

Et af de velvalgte skriftsteder, som Jesper Tornbjerg bringer til torvs er dette: ”Spørgsmålet om den mulige udtømning af verdens oliereserver fortjener alvorlige overvejelser. Alle indikatorer viser, at vi står ansigt til ansigt med denne mulighed.”

Citatet er fra Scientific American og er skrevet i 1913!

I Jesper Tornbjergs mund lyder det sådan her: ”Slipper den globale olie op? Ja, det gør den, men tidspunktet er uinteressant. Det, man kan konstatere, er, at oliepriserne er høje. (…)

Sammen med klimatrusler er dyr olie en stærk motivation for

at udnytte og udvikle alternative energiteknologier.”

Jesper Tornbjerg har i en årrække stået i første geled i formidlingen af Dansk Energis problemstillinger. Ud fra dette kunne man måske frygte en ganske teknisk tilgang til omstillingen af dansk energiproduktion og forbrug. Det være sig langtfra. Bogen er forsynet med korte citater fra H.C. Andersen, B.S.Ingemann, Johs.

V. Jensen, Piet Hein, PH, N.F.S. Grundtvig og Bjørnstjerne Bjørnson. Disse indslag fra den gængse kultur sætter streg under, at teknikken skal tøjles af kultur ikke mindst den kultur, der hedder adfærdsændringer.

Vi skal sådan set bare lære at opføre os ordentligt. Nye læsere kan med fordel starte her.

Jesper Tornbjerg: Grøn energi til alle. 77 sider. Pris: kr.150,-.

Forlaget Tornmountain, 2014.

Wimmers vej AF HANS PEDERSEN Parallelt med IT-boblen der bristede, advarer finansmanden Per Wimmer i sin nye bog ’Den grønne boble’ om faren for et sammenbrud inden for grøn energi.

Per Wimmer anviser den direkte vej til at få indført ægte bæredygtig energi. Hans udgangspunkt er, at verdens energiforbrug stiger konstant, Vi har

behov for nye grønne energikilder, hvis vi skal undgå en truende miljøkatastrofe. Derfor er der på verdensplan pumpet mange milliarder skattekroner i støtte til vedvarende energi.

Men grøn, bæredygtig energi er for forfatteren ensbetydende med, at det er private virksomheder, der producerer den. Virksomheder, der efter en begrænset periode kan stå på egne ben uden et hav af tilskud, skattefordele og indirekte backup-omkostninger.

På den måde skal vi tage luften ud af boblen, før den brister, skriver Per Wimmer.

Recepten til en verden båret af de tre vigtigste ting, vi kan forlange af vores energi, er: sikkerhed, bæredygtighed og økonomisk overkommelighed.

Og i Wimmers univers er det vel at mærke i særdeleshed private projekter, hvor det er gas og ikke mindst atomkraft, der skal udvikles. Den private sektor er blevet afskrækket ”fra nye kernekraftprojekter af mangel på stålsatte garantier og økonomisk støtte.”

Det vil sige, Per Wimmer ønsker at statsstøtte til de vedvarende energikilder skal dæmpes eller fjernes mens statsstøtte til atomkraft skal fremmes.

Til det er at sige, at støtten til de vedvarende energikilder er betydeligt mindre end støtten til de fossile energikilder herunder atomkraft. Dertil kommer, at støtten til atomkraft har været en realitet i langt flere årtier end støtten til de vedvarende energikilder, uden at atomkraften er kommet til at stå på egne ben.

Når dette er sagt, er det selvsagt fornuftigt at aftrappe tilskud af enhver slags så hurtigt som muligt. Men det skal gælde samtlige energikilder.

Per Wimmer: Den grønne boble – Hvordan gode intentioner blev til svimlende spekulation.. 227 sider. Pris 300,- kr. Gyldendal Business, 2014.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

41

FNs klimapanel Kilde: Politiken 14. oktober 2014.

IPC, der er FNs klimapanel, har tydeligvis givet op over for at holde den globale temperaturstigning i ave. Det mener, Niels I. Meyer, professor emeritus fra DTU, i en kommentar i Politiken, idet IPCC nu direkte anbefaler en udvidet anvendelse af skifergas. Meyer kritiserer den ide ud fra, at det efterhånden er alment anerkendt, at 50% af de resterende fossile ressourcer skal forblive i undergrunden, hvis temperaturen skal holdes under to graders stigning.

Meyer kritiserer tillige, at IPCC anbefaler at deponere CO2 i undergrunden.

Teknikken er endnu uudviklet. Og endelig er der det tredje forslag fra IPCC om at fremme udbygningen med atomkraft. ”Det er en langsommelig og farlig løsning, ikke mindst i disse terrortider,” skriver Niels I. Meyer og slutter med at pointere, at IPCC snarere skulle satse på en forøget indsats til fremme af vedvarende energi og energibesparelser. ”Det vil kun koste en brøkdel af omkostningerne til verdens nuværende militære eventyr.”

Giftsky i Louisiana Kilde: Information 1.-2- november 2014.

I oliestaten Louisiana har både demokrater og republikanere mistet tilliden til den magtfulde energiindustri efter at

orkanen Katrina oversvømmede New Orleans i 2005. Samtidig stiger klimapolitikkens betydning i de udsatte kyststater.

Af nød er modstandsgruppen One Voice blevet startet samt aktivistgruppen Louisiana Bucket Brigade. For nyligt startede endvidere en afdeling af Bill McKibbens 350.org, der bl.a. praktiserer civil ulydighed.

Det positive er, at hverken republikanske eller demokratiske politikere kan komme uden om, at vind og sol vil blive en vigtig og billig energikilde for fremtidige generationer, som John Hansen, der er direktør for landbrugsrådet i Nebraska udtrykker det.

Klimaet er under forandring Kilde: Jyllandsposten 30. oktober 2014.

Selv om intet er endegyldigt bevist, er eksperterne ikke i tvivl: Klimaforandringerne er i fuld gang. 2014 har budt på meget ekstremt vejr: I maj led 40% af USA under ekstrem tørke. I Europa var marts måned den varmeste, der nogensinde er registreret. I maj var temperaturen i hele Afrika over det normale. Dele af det nordlige Asien registrerer rekordtemperaturer. New Zealand registrerer den varmeste juni måned siden 1909. I Danmark blev juli måned den varmeste i 141 år.

På halvandet døgn fik Nordjylland op til 148 millimeter regn, hvilket er tæt på det dobbelte for en hel måned. Mange kældre blev sat under vand og veje skyldede væk. Jernbanetrafikken blev lammet.

Økologisk byggeri

Øbrovej 9, 4295 Stenlille | Tlf: 57 80 45 22

Kilde: Jyllandsposten 30. oktober 2014.

Det britiske mineselskab London Mining er sat under administration og samtidig er prisen på jernmalm dykket med 40% på verdensmarkedet.

Dermed har London Mining fået vanskeligheder med at skaffe investorer.

London Mining opnåede for et år siden en 30-årig tilladelse til at udnytte den store jernforekomst i Godthåbsfjorden knap 150 km nordøst for Nuuk.

Det har taget 10 år at få aftalen med London Mining i hus i det projekt, der er det største industriprojekt til dato i Grønland.

Der er ikke masser af biomasse Kilde: Information 24. oktober 2014. ”Allerede i dag lægger menneskeheden beslag på hele 40% af den globale primærproduktion på land – til fødevarer og foder, til produktion af træ, papir og fibre til afbrænding og bioenergi m.m.

Spørgsmålet er, hvor meget mere, det er realistisk at inddrage. Mere end en fjerdedel af produktionen af biomasse sker under jorden i form af rødder og er dermed ikke tilgængelig for udnyttelse. Dermed skærpes konkurrencen mellem anvendelse til føde og anvendelsen til bioenergi. ”En fortsættelse af den nuværende udvikling af udbytterne frem til 2050 vil ikke være nok til

Kvalitetssikret bæredygtigt byggeri

masseovne komposttoiletter øko-huse produktion konsulentbistand arkitektarbejde workshops

www.fornyetenergi.dk

Jern i Grønland

www.egenvinding.dk * Tlf.: 57 61 77 01 * evd@egenvinding.dk

Ny brandklassifikation D-s2,d0 - svarer til klasse B materiale Vi isolerer

Loft . Væg . Hulmur . Skunk . Krybekælder Teknisk isolering . og meget mere...

Tæthusprodukter og træfiberplader Dampbremser . Undertag . Facade-isolering FeelingWood isoleringsmåtter

Tlf. 21 44 80 21

www.traefiberisolering.dk 42

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

at imødekomme det voksende globale fødevarebehov uden en yderligere vækst i de dyrkede landbrugsarealer, ” lyder det i en videnskabelig artikel fra Environmental Research Letters.

Goldman Sachs Kilde: Jyllandsposten 29. oktober 2014.

Siden begyndelsen af 2014 har DONG frasolgt for omkring 30 milliarder kroner, hvilket har øget selskabets værdi betragteligt. Dermed har investeringen for Goldman Sachs været en guldrandet investering. På godt et halvt år er den amerikanske banks aktier vokset med 1,2 milliard kroner. Goldman Sachs ejer 18% af det statsejede energiselskab DONG.

Store byer vil give elbiler rabat på parkering Kilde: Dansk Energi 6. november 2014.

Landets største kommuner er klar til at give elbiler en kontant fordel via billigere parkering. Dansk Elbil Alliance glæder sig over udsigten til en ny og særdeles synlig fordel for elbilerne.

En række af landets største kommuner melder sig klar til at indføre billigere parkering for el- og hybridbiler, når et nyt lovgrundlag falder endeligt på plads.

Det skriver internetmediet Altinget.

Midlet er en ny såkaldt vejlov, som Folketinget i disse uger behandler et forslag til. Et af elementerne er at give kommunerne mulighed for at differentiere deres P-afgifter. Dansk Elbil Alliance er begejstret for kommunernes opbakning, der er et velkomment bidrag til at skubbe omstillingen i gang.

DONGs vindmøller Kilde: Jyllandsposten 29. oktober 2014.

En analyse foretaget af Dansk Aktieanalyse for Jyllandsposten viser, at netop vindforretning Wind Power i DONG har potentiale til at sikre energiselskabet en markant vækst. Specielt inden for offshore vindenergi er DONG de seneste år vokset til en markant global spiller, der har været attraktive som investeringsobjekt for pensionskasser. Industriens Pension har således 50% af DONGs store tyske vindprojekt Gode Wind 2.

”Det er derfor vi satser kraftigt på vindmøller” Kilde: Børsen 6. november 2014 .

Olieprisens kraftige fald siden sommer bekræfter regeringen i en storstilet satsning på grøn energi. Vindmøller skal forhindre de værste effekter af stærkt svingende oliepriser, som har kostet job og vækstudsigter i energibranchen.

For klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) er olieprisfaldet ikke nogen krise, men en bekræftelse af, at den politik, han står i spidsen for, virker, siger han. ”Grøn energi er en meget pålidelig energiform. Vi omstiller os til grøn energi for at sikre os mod disse tilfældigheder. For prisudsving og effekten af krig rundt om i verden,” siger Rasmus Helveg Petersen.

Blandt eksperterne hilser man ministerens argumenter om at satse grønt for at modvirke prisudsving velkommen. ”Der er noget rigtigt i, at man køber sig en forsikring mod udsving i oliepriserne ved at satse på grøn omstilling. Spørgsmålet er så, hvad denne

forsikring koster. Men i disse dage, hvor IPCC (FN’s klimapanel, red.) er i København, tyder det på, at den pris kan få lov til at være meget høj. For den grønne omstilling handler ikke kun om at løsrive os fra oliepriserne, men også om at sikre klimaet,” siger Hans Henrik Lindboe, partner i EA Energianalyse, der er et uafhængigt analysefirma med speciale i energi.

Verden skal bygges om i en fart Kilde: Politiken 6. november 2014 .

Spænd sikkerhedsbæltet, og tag med på rejse ind i fremtiden med Jeremy Rifkin – amerikansk økonom, samfundskritiker, aktivist og forfatter til 20 bøger med titler som ’ The end of Work’, ’ The Third Industrial Revolution’ og den seneste: ’ The Zero Marginal Cost Society’(se RÅSTOF 3/2014,red.).

Jeremy Rifkin var inviteret til Danmark i forbindelse med CPH: DOX-filmfestivalens tema om gentænkning af ressourcer. Festivalen viste en række film

EU spiller en rolle Prøv EnergiTjenestens nye EU-energirollespil Du kommer til topmøde med de andre lande; men pludselig er EU’s energiimport i akut fare for at blive afbrudt. Gruppen skal hurtigt lægge ny strategi og danne alliancer. Kan EU-landene få styr på energien? Prøv selv.

Rollespill for 18-30 personer. Fem lande med statsminister og ministre, EU Kommission med formand og embedsfolk.

Materiale består af: video, landkort, rollekort, katalog af virkemidler, mm. www.energitjenesten.dk/undervisnings-materialer-udskoling.html Rollespillet er udviklet af Energitjenesten København og INFORSE-Europe med støtte fra Europa-Nævnet.

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

43

om olieindustrien, skifergas, atomkraft og alternative energiformer.

Rifkin sammenligner fremtidens energisystem med internettet – alt er forbundet, men samtidig fremstilles energien decentralt og bæredygtigt.

For eksempel skal hver eneste bygning være et kraftværk, der producerer vedvarende energi og deler med andre på et intelligent elnet. »Markedskapitalismen er i færd med at sætte et vidunderbarn i verden: deleøkonomien. Det er historisk, for det er det første nye økonomiske system siden socialismen og kapitalismen. Dette barn vil vokse op og udvikle sig, og vi vil bevæge os hen mod en hybrid økonomi, en blanding af kapitalisme, deleøkonomi og cirkulær økonomi. Og det hele udløses af, at vi kan fremstille stadig mere med en marginal omkostning, der nærmer sig 0«. »En anden kæmpe energisluger er bygninger. Vi skal renovere alle vore bygninger. De skal gøres tætte og drives af deres egen energi fra solceller på taget. Når solcellerne først sidder der, koster det ingenting at producere strøm – solen er gratis«. Vi skal med andre ord ombygge hele den eksisterende infrastruktur og gøre den klar til en ny økonomi, hvor digitale netværk og intelligente sensorer forbinder alt – energi, varer, transport, huse, biler – i et netværk, der fordeler ressourcerne og eliminerer alt spild.

Den ægte pris Kilde: Nyhedsbladet Dansk Energi 12. november 2014.

Det Internationale Energiagentur (IEA) har opgjort den globale støtte for olie, kul og naturgas til 548 mia. dollar i 2013. ”De fossile fætre modtager over fem gange så meget, som der tilfalder deres grønne kusiner,” skriver Jesper Tornbjerg i sin blok 12. november 2014. ”Det er 548 mia. dollar mere end, hvad forbrugerne burde betale,” udtaler vicedirektør Sanjeev Gupta fra Den Internationale Valutafond (IMF) og fortsætter: ”Hvis prisen skulle afspejle alle de skader, de påfører samfundet (trængsel, luftforurening, klima, m.v.), så ville de naturligvis være dyrere.

Der er håb for klimaet Kilde: Nordvestnyt 5. november 2014. ”En sen nattetime lykkedes det endeligt EU’s stats- og regeringschefer at nå til enighed om nye reduktionsmål for udledning af CO2 og mål for udbygningen med vedvarende energi og energieffektivitet i 2030. Da jeg hørte resultatet, var jeg ærlig talt lidt i tvivl om, hvorvidt det var tid til at åbne champagnen eller gåsevinen,” siger .udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og fortsætter: ”Siden 1980 er den danske økonomi vokset med næsten 80 procent, mens vores energiforbrug har været stort set uændret, og

vores udledning af klimagasser er faldet.

Det kan lade sig gøre. Vi danskere lever ikke i jordhuler og spiser kål. Det er den fortælling, vi skal have ud over rampen.

Et af de privilegier, jeg nød som klima- og energiminister, var at afprøve en el-bil.

Og el-bilen mere end bestod. På de første køreture tænkte jeg på ro, komfort og acceleration, der var overlegen i forhold til den gamle, dyre, fine diesel-ministerbil.

Det var som at gå fra skrivemaskine til computer. Det var fremskridt, og det var klimavenligt.

Jeg har været så heldig, at jeg har kunnet arbejde med og for klimaet i 20 år, og jeg er blevet overbevist om, at det gælder for klimakampen som for de fleste andre politiske kampe: Hverken frygt eller viden kan i sig selv overbevise mennesker om at handle – eller stemme – anderledes.

Det kan kun håbet og drømmene. Det er her, forandringskraften ligger.

Er regeringen ved at køre elbilerne i grøften?

Kilde: Information 14. november 2014.

Elbilernes fremtid i Danmark er uvis.

Til stor forundring for branchefolk og grønne organisationer indeholder den grønne pakke i finanslovsaftalen ingen forlængelse af elbilernes afgiftsfritagelse, endsige noget andet incitament til at sikre den klimavenlige transportforms fremdrift.

◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗ ◗

44

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

Klimaændringerne er menneskeskabte Kilde: JyllandsPosten 11. november 2014.

I et læserbrev i JyllandsPosten beskyldes IPCC for ”grov og bevidst manipulation, når det påstås,… at stigningen i CO2 er et resultat af menneskes aktiviteter.” Her er svaret fra Danmarks Meteorologiske Institut: Den ekstra CO2 i atmosfæren kan kun komme fra fossile kilder, altså fra afbrænding af kul, olie og gas. Det afslører fingeraftrykket fra fordelingen af forskellige kulstofisotoper i atmosfæren. Ingen anden kilde kan give den fordeling. www.dmi.dk/klimaforandringer

Klimaspioner Kilde: Information 1.-2. november 2014.

Den britiske efterretningstjeneste GCHQ spionerer systematisk mod internationale klimaforhandlinger. Tjenesten benytter sig af både hacking og indhentning fra fiberkabler og servicerer blandt andet premiermini-

sterens kontor. Ved COP15-topmødet i december 2009 optrappede GCHQ sin indsats og sendte en medarbejder til København. Denne britiske klimaspionage er afsløret af de lækkede Snowden-dokumenter.

Den danske PET-chef Jens Madsen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men skriver i en mail til dagbladet Information: ”Udenlandske efterretningstjenester må selvfølgelig ikke operere i Danmark på egen hånd.

Jens Madsen ønsker ikke at svare på, om PET har samarbejdet med GCHQ.

Elfærger Kilde: Nyhedsbladet Dansk Energi 29. oktober 2014.

Scandlines satser på grønnere transport mellem Danmark og Sverige. Det skal ske med en elektrificering af færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg.

Det gavner miljøet og er økonomisk fordelagtigt, men er et problem for elforsyningen i Helsingør og Helsingborg. Derfor er netforstærkning i hav-

nene nødvendig.

Problemet er, at opladningen skal foregå ultrahurtigt (i løbet af de ti minutter færgen er i havn), være sikker og pålidelig og skal kunne styres fra broen på færgen i lighed med den automatiske fortøjning, som er fjernstyret fra broen.

Indien – den nye kulbandit Kilde: Politiken 15. november 2014.

Indien har i dag et BNP, som Kina havde for ti år siden. Men kun halvt så stort et energiforbrug. Indien er på vej med en stærkt energiintensiv vækst, hvor kul er den vigtigste energikilde. Der ses foreløbig ingen tegn på, at Indien vil lægge låg på udnyttelsen af kul.

I 2020 vil Indien overhale USA og blive den næststørste kulforbruger efter Kina.

Ifølge det internationale energiagentur (IEA) bliver der globalt fortsat givet 3.281 milliarder kroner om året i tilskud til kul, olie og gas. Det er mere end fire gange så meget som tilskuddene til vedvarende energi.

Julegave til kloden

Du støtter når vinden blæser Køb en vindmølleandel til din bedste ven, din far eller din nabo – overskuddet går til VedvarendeEnergis internationale arbejde. ve.dk/Gave-til-kloden

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

45

»Regeringen ønskede det ikke. Det er den eneste forklaring på det,« siger Enhedslistens forhandler, klima- og energiordfører Per Clausen. »Man kan ikke drive et marked på så usikre vilkår, som det er, når regeringen ikke vil melde ud, hvad der skal ske.

Finansloven var en oplagt platform for at skabe ro om elbilmarkedet og sikkerhed omkring de investeringer i infrastrukturen, der skal foretages. Og derfor kommer det stærkt bag på hele branchen, at der ikke er sikret en afklaring,« siger Lærke Flader, branchechef i Dansk Elbil Alliance.

Jubel over penge til store varmepumper Kilde: Børsen 14. november 2014.

Nyheden om at regeringen, SF og Enhedslisten har indgået en aftale som en del af finansloven, der giver over 1 mia. kr. til grønne miljøtiltag, vækker begejstring i flere brancheorganisationer inden for energisektoren.

Der er afsat 55,2 mio. kr. til at lave pilotprojekter med store varmepumper på fx fjernvarmeværker samt godt 60 mio. til en pulje til at fremme brug af geotermisk varme.

100% Vedvarende

Ingen ønsker ny Anholt Kilde: EnergiWatch 13. november 2014 .

Der er flere håndtag at dreje på, og det vil man gøre brug af i Energistyrelsen.

Sådan lyder det fra kontorchef Katrine Nissen i styrelsen, efter at Vindmølleindustrien i går var ude med en krads kritik af tidsplanen for de vindmølleparker, som efter planen skal opstilles mindst 4 km. fra den danske kyst inden 2020.

De politiske rammer er imidlertid helt klare, og derfor kan styrelsen ikke rykke ved den deadline, der er fastsat på de kystnære havvindmølleparker, lyder det fra kontorchefen.

i praksis

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tel 9795 6600 www.folkecenter.net

bestil Scan qr-koden og tjek et gratis isolerings Papiruld fra Papiruld Danmark A/S er eneste danske produkt på markedet.

Alt i VVS | Solvarme Varmepumper Pillefyr | Brændekedler

Hover KirKevej 49 | 7100 vejle Niels reiter, aut. vvS-installatør: 20 33 38 65 vejlebyg@worldonline.dk

RÅSTOF 46

Råstof | Magasinet for vedvarende energi og miljø | vinter 2014

• fugtbestandigt • ingen kuldebroer • høj isoleringsevne • høj brandmodstand • miljørigtigt / CO2-besparende

www.papiruld.dk • 48 14 11 88

Deadlines for annoncer: 1/15: 16. februar 2015 2/15: 18. maj 2015 3/15: 14. september 2015

Det kommer til foråret

Grøn

e r e n Grøn

t s e n n ø r

G

En rigtig stor del af boligmassen skal renoveres. Hvordan gøres det bæredygtigt?

Hvilke byggematerialer skal anvendes ved ombygninger og forbedringer? Er byggematerialerne vurderet økologisk?

Landsforeningen Økologisk Byggeri har et bud på den bæredygtige renovering af boligmassen.

Foto: Jens niklasson

Råstof | Magasinet foR vedvaRende eneRgi og Miljø | vinter 2014

47

Nyheds

brev!

Hvis du vil m nyhedsb odtage revet fra Vedvare ndeEne rgi, skal du sende d in email til ve@v e.dk

Bliv medlem For 300,- modtager du årligt 4 numre af RÅSTOF

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.

- arbejder for at fremme økologisk byggeri lob@lob.dk www.lob.dk

Bliv medlem og støt denne udvikling!

Du kan gå ind på www.ve.dk, ringe på 86 760 444 eller maile til ve@ve.dk.

Landsmøde 2015: Lad os bremse klimaforandringerne sammen Kom til landmødet 2015, hvor vi sætter fokus på tre aktuelle udfordringer i organisationen: Hvordan styrker vi det politiske arbejde?

Hvordan får vi borgerne til at engagere sig? Hvordan italesætter vi klimaforandringer? Og vi har brug dig. Meld dig til på www.ve.dk Sted: Rumogrooms, Brundby, Samsø Tid: 9. og 10. maj 2015