Page 1

PLF-BLADET et blad for og om plejefamilier

3

OKTOBER 2012 10. 책rgang

Plejefamilie - er det verdens bedste job?

PLF en forening f i ffor plejefamilier l j f ili


2 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren/indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Abonnement: admin@plejefamilierne.dk Udkommer 1 gang i kvartalet. Næste blad: December 2012 Distribution: Postvæsenet Ide og grafisk opsætning: Eigil List valodia.net 27627300 www.valodia.net

Indhold i dette nummer: Leder........................................................... side 3 Tema:...........................................................side 5 Plejefamilie, hvad er det for et job?............side 6 Plejefamilie - er det verdens bedste job?....side 8 Hvad er en professionel plejefamilie i 2012......................................side 10 Hvornår stopper vi med at sætte pris på barnet?.................................... side 12 Børn og forældre er de vigtigste samarbejdespartnere.................................... side 18 Styrker og svagheder i plejeforholdet.........side 21 At være plejefamilie, er det sværeste og smukkeste............................................... side 25 Mistillid til kærlige plejeforældres faglighed?............................side 27 Mere pleje til plejefamilier..........................side 30 Vi skal løfte opgaven sammen.................... side 32 Tak til plejefamilierne................................. side 34 Hvor er vi på vej hen - hvor vil vi hen Hvad siger PLF...........................................side 36 PLF konference 2012.................................. side 39 Uanmeldte tilsynsbesøg..............................side 40 Startsæt til unge..........................................side 41 FBU linien................................................... side 42 Nyt fra Børnetinget.....................................side 42 Supervision................................................. side 43 Opslagstavlen.............................................. side 44 Netværk....................................................... side 47 Temadage i PLF..........................................side 48 Bestyrelsen.................................................. side 50 Bogomtaler..................................................side 51

Foto: Marianne List Tryk: Mohrdieck Aabenraa PLF samarbejder med DKNYT - og bringer udpluk fra deres nyhedsserver på vor hjemmeside plejefamilierne.dk Alle nyheder fra DKNYT kan findes på adressen: www.dknyt.dk

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


3 LEDER Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Med Kommunalreformen og Barnets Reform lagde Folketinget op til, at kommunerne skulle varetage det fulde ansvar for anbringelsesområdet. Samtidig lagde forligspartierne bag Barnets Reform op til en øget anvendelse af plejefamilier som anbringelsesform på bekostning af de væsentligt dyrere institutionsanbringelser og opholdssteder.

Det seneste vi har modtaget henvendelse om, er generelle vederlagsnedsættelser i Guldborgsund Kommune og Tårnby Kommune. Metoden er som den plejer at være. Accepter at gå ned i løn, eller vi flytter børnene ud af jeres hjem. Kommunerne beslutter det suverænt og uden hensyntagen til etik eller redelig handlemåde eller til børnenes tarv. Det er ren afpresning og kommunal magtmisbrug, som kun burde findes i en fjern bananrepublik og ikke i et demokratisk samfund, som det danske burde være.

Argumentationen var og er begrundet i, at børn har bedst af at vokse op i en Disse nyeste eksempler er desværre familie. Et synspunkt, vi som udgangs- blot endnu en bekræftelse på, at kompunkt deler i PLF. munerne ikke magter den vanskelige og facetterede opgave, det er, at varetage Der blev også introduceret en ny type anbringelsesområdet. plejefamilier, de såkaldt ”Kommunale Plejefamilier”, der skulle have bedre Folketinget besluttede Barnets Reform uddannelse og ordnede ansættelsesfor- og den siddende regering var et af forhold. En reel definition af ”Kommunale ligspartierne, der ønskede en øget brug Plejefamilier” er stadig en mangelvare, af plejefamilier på anbringelsesområdet. jeg har endnu ikke set en, og ordnede ansættelsesforhold kom aldrig på Det er derfor også Folketinget og regeringens ansvar, at det virker. Og det gør dagsordenen. det ikke ude i kommunerne. Man kan selvfølgelig også spørge sig selv, om der skal være én type plejefami- Når vi som samfund vælger at anbringe lier, hvor man sikrer ordnede arbejds- og udsatte børn i plejefamilier for, at sikre ansættelsesvilkår? Underforstået, det har dem en tryg opvækst, hvor der tages hånd om deres forskellige udfordringer de øvrige plejefamilier ikke krav på! og problemer, så skal vi som samfund Se det sidste her, - det kan vi genkende. også sikre, at der i plejefamilierne er de Kommunerne har gennem de seneste år nødvendige ressourcer, den nødvendige systematisk forringet plejefamiliernes ro, de nødvendige arbejdsvilkår og de arbejds- og ansættelsesvilkår, og det i et nødvendige faglige kompetencer til stede. omfang, så selv vi, der har været med i Der er en lang række udfordringer og mange år, kan blive rystede. problemer, der skal tages fat på, hvis vi skal kunne sikre udsatte børn en god opvækst. TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


4 Det vi som plejefamilier møder ude i kommunerne i hverdagen er: • I kke udredte børn der anbringes i plejefamilier, hvor man så ikke ved om det er • • •

• • • •

det rigtige match, men hvor det er økonomien der afgør valget, Børn der anbringes i plejefamilier uden rammer og vilkår for arbejdet, og uden at formålet med anbringelsen er på plads, Manglende supervision og uddannelse, der skulle sikre, at den nødvendige faglige kompetence hele tiden er til stede, Sagsbehandlere og familieplejekonsulenter, der handler hen over hovedet på plejefamilier og børn, laver aftaler og træffer beslutninger i og omkring plejefamilierne uden at cleare det med dem, Nedsættelse af løn under trussel om at fjerne børn, der har levet mange år i ens familie, hvis man ikke holder kæft og skriver under og uden hensyntagen til, hvad alternativet ville være for børnene, Pålæg om at arbejde gratis under afvikling af ferie, uden at modtage løn for arbejdet, på den måde betaler plejefamilierne af egen lomme for barnets anbringelse under lovmæssig ferieafvikling, Ingen arbejdsgiverbetalt pension. Det har som konsekvens, at plejefamilier bliver meget fattige pensionister, hvor nu 80 % af det danske arbejdsmarked har pensionsordninger, Forventning om, at plejefamilier lægger bil til al transport til statens laveste takst, K L anerkender ikke at plejefamilierne er ansat i kommunerne og mener derfor ikke, vi har rettigheder som ansatte, Opsigelsesvarsler på én måned efter 14 års ansættelse og uden krav om saglighed som på det øvrige arbejdsmarked, Plejefamilier kan ikke konflikte eller strejke sig til bedre, eller blot anstændige vilkår. Vi hverken kan eller vil bruge udsatte børn som kanonføde eller pressionsmiddel, det overlader vi til kommunerne.

Ovenstående liste er desværre ikke udtømmende, men blot en flig at de problemstillinger vi som plejefamilier møder, ved siden af det arbejde vi har med de anbragte børn.

være med at bruge plejefamilier som anbringelsesform.

Jeg ved ikke, om det at være plejefamilie, skal være verdens bedste job. Det er jo altid subjektivt for den enkelte, om det Karen Hækkerup og Mette Frederiksen, job man bestrider, er verdens bedste, har som de respektive ressortministre hvad enten man er sygeplejerske, butiksmuligheden for at ændre rammer og assistent eller ingeniør. regler for ageren i sociale sager og arbejds- og ansættelsesvilkår som Men jeg ved, at vi som plejefamilier arbejder med de mest udsatte og vanskeplejefamilier. ligst stillede børn i vores samfund, og at Alternativet er vel, at vi som samfund vi stiller vores egne familier og personburde tage konsekvensen af vores lige netværk til rådighed under arbejdet. handlinger og konstatere, at vi ikke ønsker at give plejefamilier ordentlige Det samtidig med, at vi som plejefamilier rammer og vilkår for udførelsen af deres har de dårligste rammer, arbejdsvilkår og arbejde, og derfor som konsekvens lade ansættelsesvilkår jeg har set i mine 20 års arbejde i arbejdsmarkedsorganisationer. TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


5

TEMA PLE JEFAMILIE

- er det verdens bedste job ? Hvorfor har vi valgt dette tema

skriver om det vigtige forældresamarbejde i artiklen ” Børn og forældre er de vigtigVi valgte dette tema på grund af de med- ste samarbejdspartnere”. lemssager som PLF modtager og dels på grund af, at kommunerne ikke kan leve Psykolog Inger Thormann og Lone op til loven i forhold til tilsyn, børneind- Sørensen, der har været stedfortræder på dragelse, efteruddannelse og supervision Skodsborg Observationsspædbørnehjem til plejeforældre, og ikke mindst på grund har skrevet om ”Styrker og svagheder i af, at PLF lige nu ikke kan anbefale nogen plejeforholdet”. at blive plejeforældre. Skal vi til at advare imod at blive plejeforældre? Det er vi Centerchef for Familiepleje i Københavns bange for - PLF ønsker at leve op til vores Kommune Klaus Wilmann har skrevet, formålsbestemmelse og arbejde på, at få ”At være plejefamilie – det sværeste og det bedre forhold til anbragte børn og deres smukkeste”. plejefamilier. Hanne Warming der er Bardomsforsker og Vi ved hvad der virker, og vi ved, hvad der professor ved RUC, har skrevet ” Mistillid skal til. Vi ved, hvor stor betydning det til kærlige plejeforældres faglighed?”. har for et barn, når en anbringelse lykkes.

Hvordan er temaet bygget op Temaet ”Plejefamilie – er det verdens bedste job?” starter med en beskrivelse af ”Plejefamilie hvad er det for et job?”. Herefter har en plejefamilie skrevet til os om ”Plejefamilie er det verdens bedste job?”.

Pernille Skipper, Enhedslisten, har skrevet artiklen ”Mere pleje til plejefamilier”. Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, har skrevet til PLF-bladet om, at ”Vi skal løfte opgaven sammen”. Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup, har skrevet til PLF-Bladet, ”Tak til plejefamilierne”.

Projektleder i Gladsaxe kommune Kathrine Hansen har skrevet om ”Hvad er en professionel plejefamilie i 2012?”.

Næstformand i PLF Thomas Damkjær Petersen, slutter temaet med ”Hvor er på vej hen – hvor vil vi hen. Hvad siger Margit Fog der er socialpædagog, familie- Plejefamiliernes Landforening?”. terapeut, supervisor og coach, har skrevet artiklen ”Hvornår stopper vi med at sætte pris på barnet?”.

Lene Jørgensen der er socialrådgiver i FBU (ForældreLANDSforeningen), TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


6

Plejefamilie hvad er det for et job? Før vi startede på dette tema, spurgte vi plejefamilier om, hvad de synes er vigtigt i en beskrivelse af, hvad plejefamiliejobbet er for et job.

Her er citaterne fra plejefamilierne: ”Dette med at vi bliver trykket på følelserne, er et af de største problemer med jobbet......mener jeg. Jeg synes i hvert fald, at der skal skrives om de problemer vi har”. ”Kunne temaet ikke godt indeholde noget omkring, at vi bliver "trykket" på vores følelser? Her tænker jeg på trusler om at fjerne barnet, hvis vi ikke vil gå ned i løn, ønsker noget ferie uden barnet osv. Vi kommer jo til at holde af de unger”. ”Jeg tænker også at problemerne med at risikere at "klemme" sine egne børn i arbejdet som plejefamilie kunne nævnes”. ”I skal beskrive det helt unikke og specielle der er i vores arbejde, eller beskrive glæden når det lykkes at give plejebarnet en ramme, hvor det falder til ro, kan få talt om og forstå hvorfor de ikke kan bo hos mor og far”. ”Husk også at beskrive forældresamarbejdet. Et forældresamarbejde hvor plejebarnet har den kontakt det har brug for og kan rumme - det har afgørende betydning for om anbringelsen lykkes”. ”Kan I beskrive det der med, at vi altid er på, at vi kan have svært ved at vide om vi har fri, at det er et valg vi tager, men at det kan have betydning for vores eget familieliv og vores egne børn”. ”Suk – husk nu at fortælle om de arbejdsvilkår vi har! Har du et plejebarn og kan arbejde ved siden af, er vi ikke så sårbare, som hvis vi har valgt at være fuldtidsplejefamilier”. ”Husk at beskrive, at vi ikke har en pensionsordning, og ferie holder vi med børnene uden feriekompensation”. ”Et liv som plejefamilie, er et helt specielt liv, et liv hvor du deler plejebarnets glæder og sorger”. ”Et liv hvor du pludselig igen må støtte barnet i, at det skal flytte hjem til mor, det hedder professionalisme”. ”Hvor gør det ondt, men smukt og flot når det lykkes og var den rigtige beslutning der er jo også de sager, hvor det ikke var den rigtige beslutning!”.

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


7 Mere om plejefamiliejobbet Intentionerne i Barnets Reform, er blandt andet, at anbringe flere børn i plejefamilier frem for at anbringe børn på døgninstitutioner – der hvor det skønnes muligt i forhold til barnets behov. Derfor blev der indført en ny type plejefamilier, der hedder kommunale plejefamilier. De kommunale plejefamilier, ansættes på lige fod med andre kommunalt ansatte, eller gør de? Der er netværksplejefamilier, hvor tanken er, at de er kendte i barnets netværk eller er i familie med barnet, de modtager kun omkostningsdelen til barnet.

I dag svarer 8,5 vederlag til en fuldtidspædagogstilling inklusiv pension. Plejefamilier er omfattet af ferieloven. I virkeligheden betyder det, at rigtig mange plejefamilier arbejder i ferien, når de tager plejebarnet med på ferie. Det er plejefamiliens hjemkommune, der godkender nye plejefamilier og er forpligtiget til at føre tilsyn med plejefamilien. En plejefamilie skal tilbydes supervision, og er forpligtet til at deltage i de kurser, der udbydes af kommunen.

Det er myndighedspersonen fra plejebarnets hjemkommune, der skal inddrage plejebarnet i barnets egen sag to gange årligt, eller ved ændringer af samvær Så er der de ”almindelige” plejefamilier, og andet samt føre børnesamtaler med der ansættes på kontrakt. Der er 30 dages plejebarnet. opsigelsesvarsel og én gang årligt, skal kontrakten /lønnen genforhandles. Ovenstående beskrivelse er på

Sker der en positiv udvikling med plejebarnet, kan plejefamilien sættes ned i vederlag. Tilsvarende kan vederlagene sættes op, hvis det viser sig at der er større udfordringer i arbejdet end først antaget. Omfang af udearbejde kan begrænses normalt ved 6 – 7 vederlag. En plejefamilie kan have flere børn i pleje, og entrere med andre kommuner end hjemkommunen.

ingen måde uddybende - hensigten er, at give en forståelse af plejefamiliejobbet.

De kommende artikler vil være med til at give en større forståelse for, hvad plejefamilie jobbet er for en størrelse og artiklerne vil forhåbentlig give inspiration til, hvordan plejefamiliejobbet bliver verdens bedste job!

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


8

Plejefamilie - er det verdens bedste job? Fra en plejefamilie, der er kendt af redaktionen

Stort JA, det kunne det være...

Ved kontraktforhandlingen meddelte sagsbehandleren os, at når hun kom om Vi glædede os meget den sommer for tre et år for at sætte os ned i løn, og vi sagde, år siden - endelig skulle vi have pigerne at hun bare kunne tage børnene med. i pleje. Så var hun en af de sagsbehandlere, der gjorde det. Vi måbede, men svarede, at Vi havde valgt, at være døve over for så kunne der overhovedet ikke indledes advarslerne fra de garvede plejefamilier. et samarbejde. Efter et par møder og Vi kendte jo selv systemet ud og ind, vi meget snak nåede vi dog til enighed. havde været i kontakt med utallige sagsbehandlere gennem mange år, hvor svært Så fulgte 1½ års total ubeskrivelig "samkunne det lige være. arbejde", hvor nerverne blev tyndslidte af, at vi blev fejlciteret, der blev ændret Der blev malet værelser, møbleret, købt aftaler, ikke fra dag til dag, men fra legetøj og tøj så alt var klar til de to små. om formiddagen til om eftermiddagen. Hvor var det skønt. Men så kom balladen. Mange af møderne dukkede hun ikke op Ikke med børnene, selvom der var nok at til, og engang da hun endelig kom til et tage fat på der, nej med sagsbehandleren. netværksmøde med det ene barns psy-

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


9 kolog, rejste hun sig midt under mødet og sagde ”jeg går nu, jeg har vigtigere ting at tage mig til”. Børnene havde hun ikke set, siden de blev anbragt, men hun henviste til børnesamtaler, skønt hun ikke havde set børnene. Totalt kaos. Supervisionen blev brugt til at tale om hende ikke om børnene.

Oven i alt dette er der venner, der ikke inviterer mere (vores mindste er ikke til pænt brug), heldigvis har vi fået andre venner, der også har plejebørn.

Børnene fik en ny sagsbehandler, som er super god og fornuftig. Der blev holdt børnesamtaler med den store af pigerne. Der blev lyttet til, hvad hun og vi havde at sige, og der blev handlet til alles tilfredshed. Vi var glade, og havde meget mere overskud til opgaven med børnene.

Vi har: tilsyn der fungerer - verdens bedste superviser - gode PLF kurser. Sidst men ikke mindst: netværksgruppen - andre plejefamilier som forstår hvad man taler om, støtter og holder en oppe, når det ser allermest sort ud.

støttepersoner ved samvær bliver ikke bedt om udtalelser, selvom det må være os der kender barnet bedst.

Men træerne vokser jo som bekendt Så alt i alt - det kunne være ikke ind i himlen. Vi blev indkaldt til verdens bedste job: handleplanmøde med et skjult punkt på vis vores indsats blev anerkendt, dagsordenen - nedsættelse af et vederlag • h på hvert af børnene. Vi er godt klar over, • hvis vi blev respekteret at staklen er blevet dikteret dette, men • hvis vi blev behandlet som vi ville ikke "lege med". Sagsbehandler samarbejdspartnere er ved at indhente oplysninger om det • hvis ikke kommunerne skulle spare. mindste barn (det er vi faktisk godt tilfreds med). Men vi, aflastningsfamilie,

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


10

Hvad er en professionel plejefamilie i 2012?

Alle plejefamilier er vel professionelle – men alligevel har vi valgt, at spørge ind til, hvad kendetegner en professionel plejefamilie. Hvornår er man professionel? Vi har stillet projektleder Kathrine Hansen spørgsmålet over alle de kompetencer, som en plejefamilie SKAL besidde for at være ”proDet at være professionel plejefamilie fessionel”. Jeg vil dog gerne nævne dem, betyder på traditionel vis, at fami- som jeg finder vigtige: lien har gjort det til sin levevej at have anbragte børn i pleje. Der er ganske Kommunikation og samarbejde: mange plejefamilier, som i den for- Samarbejdsevne er en vigtig kompetence stand er professionelle, og som ikke hos en plejefamilie i 2012. Anbragte har et ordinært arbejde ved siden af. børn befinder sig på en arena, hvor Når jeg bliver spurgt, hvad der karakteri- mange dagsordner er i spil. Der er også serer en professionel plejefamilie i 2012, mange samarbejdspartnere, fx en famitænker jeg, at det handler om, at jeg skal lieafdeling, forældre, sagsbehandlere fra forholde mig til den del, som jeg synes, forskellige afdelinger, psykologer, famider ligger i det at være ”professionel”, lieplejekonsulenter, skole og så videre. nemlig at have og udvise særlige kompe- Det stiller store krav til plejeforældrenes evne til at kunne kommunikere og indgå tencer på sit felt. ”professionelt” på denne arena. At plejeI Barnets Reform blev der lagt op til familier i 2012 også kan være en slags en professionalisering af plejefamilier ”samtalearkitekter” er helt essentielt. Det – blandt andet med indførelsen af den kan lyde banalt, men det er det ikke! En ”kommunale plejefamilie”. Den kommu- plejefamilie er ofte valgt som plejefaminale plejefamilie er en ny type plejefa- lie til et specifikt barn, fordi de besidder milie, der skal kunne have børn i pleje nogle kompetencer, som sætter dem i med tungere vanskeligheder, end børn i stand til at rumme og holde af plejebarnet på samme måde som deres egne børn. plejefamilier normalt har. Mine erfaringer fortæller mig, at en Til dagligt arbejder jeg sammen med fem plejefamilie oplever mange dilemmaer, kommuner (Herlev, Rødovre, Gentofte, når de både skal agere med kærlighed og Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk) om et professionalisme i samme kontekst. udviklingsprojekt om kommunale plejefamilier. Vi arbejder med at finde ud af, Jeg synes, at det er en meget afgørende hvad der gør en plejefamilie professionel. kompetence for en plejefamilie i 2012 at Vi leder efter ”x-factor”, men når det er kunne finde balancen i dette dilemma. sagt, så kan alle plejefamilier noget for- Det er det, som jeg synes er professionaskelligt, og det har jeg meget stor respekt lisme, nemlig at man kan have sine føfor. Derfor vil jeg nødig lave en tjekliste lelser i spil samtidig med, at man evner Af Kathrine Hansen, Projektleder.

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


11 at være en konstruktiv kommunikator til glæde for barnets udvikling.

Skriftlighed: Det er vigtigt, at en plejefamilie kan bidrage med skriftlige udtalelser, beskrivelser og observationer, kommunikere på mail og arbejde efter en udviklingsplan. Vi lever i et samfund, hvor vi er nødt til at dokumentere, hvad vi gør og i særdeleshed finde ud af, om det vi gør, har den ønskede effekt. Jeg synes, at det er forventeligt, at en plejefamilie vil bidrage skriftligt og arbejde aktivt med fx en udviklingsplan, hvis dette kræves.

Udviklings- og forandringsparat: En professionel plejefamilie skal hele tiden være parat til at udvikle sig selv fagligt og menneskeligt. De skal have lyst til at deltage i supervision, i videreuddannelse og hele tiden være parat til at gøre tingene på nye måder, hvis de gamle ikke virker. En plejefamilie i 2012 skal også have en grundholdning om, at det ALDRIG er for sent at gøre en forskel og være i stand til at se mulighederne i det der er, og ikke begrænsninger i alt det der var. Ligesom det er vigtigt, at en professionel plejefamilie har gjort sig klart, at forandringer i form af fx sagsbehandlerskift, nye regler, nye tiltag med videre er en del af en anbringelseskontekst. Man er nødt til at kunne håndtere, at forandringer er noget, der sker hele tiden, og ikke blot noget der er en midlertidig forstyrrelse. Jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende for en plejefamilie, at socialrådgiverne nogle steder skiftes ud, men det er et vilkår, som man bliver nødt til at kunne være i. Jeg har mødt mange plejefamilier, som besidder ovenstående kompetencer, og jeg beundrer dem dybt for det arbejde, som de er i stand til at udføre med de anbragte børn. TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


12

Hvornår stopper vi med at sætte pris på barnet

- og i stedet sætter pris på plejefamilier og deres kvalifikationer Af: Margit Fog, supervisor og coach

Socialforskningsinstituttet fastslår at anbragte børn ikke udvikler sig som “Et barn til salg” andre børn. Mange faktorer spiller ind – også faktorer vi ikke har mu- ”… i løbet af 1800-tallet ændredes forholdene sig til, at plejefamilierne modtog løn lighed for at påvirke. I denne artikel fra kommunen indtil barnet var fyldt seks sætter jeg fokus på den nuværende afår og dernæst skulle barnet tjene plejefamilønningsform som en mulig faktor. En lien, indtil det var 25 år.” faktor vi kan påvirke. I de fleste kommuner er der tradition for fastsættelse af plejeløn ud fra barnets belastninger. En tradition der trænger til et grundigt eftersyn og nytænkning.

Nuværende aflønningsform: Langt de fleste kommuner ansætter plejefamilier på kontrakt og aflønningen udgøres af vederlag, der er fastsat på baggrund af §50 undersøgelsen, handleplanen og udtalelser evt. undersøgelser, der beskriver barnets belastninger. Til hjælp for fastsættelsen har Kommunernes Landsforening udarbejdet et skema med en række belastningsindikatorer. Skemaet og det faglige skøn, kategoriserer så at sige barnet og er retningsgivende for antallet af vederlag (belastningskatalog). Vederlagsfastsættelsen er ligeledes bestemmende for plejefamiliens arbejdsforhold og hvad angår det samlede antal timer, plejefamilien må bruge på arbejde uden for hjemmet. Der bliver således sat pris på barnet.

Ved fattigloven af 1891 blev det ”forbudt at lade børnene blive forsørget på omgang i kommunen eller at sætte deres pleje og forsørgelse til offentlig licitation mellem kommunens beboere”. ”Plejelønnen var forskellig fra kommune til kommune og afspejlede kommunens interesse i at skaffe billige plejefamilier…..” Kilde: Næstved Arkiverne

Hvilke virkninger har nuværende aflønningsform for plejefamilien. Kontraktansættelse kendes fra andre dele af arbejdsmarkedet, og det er op til den enkelte, om man er villig til at indgå kontrakten og villig til at forlænge/forny kontrakten, når den skal genforhandles. Det unikke ved ansættelse som plejefamilie er at plejefamilien, modsat på det øvrige arbejdsmarked, forventes at kunne knytte sig følelsesmæssigt til barnet og forpligte sig i et livslangt engagement.

Den bedst egnede plejefamilie findes, og der indgås en kontrakt.

Det sætter det frie valg om fornyelse af kontrakten i et andet perspektiv.

Kontrakten er til genforhandling, som regel en gang årligt, og har barnet udviklet sig eller er der dukket nye belastningsindikatorer op, flytter barnet kategori, og vederlagene tilpasses.

Ved kontraktforhandlinger, hvor plejefamilien sættes ned i vederlag, kan kommunen komme til at rokke ved selve grundlaget for godkendelsen og udvælgelse af netop denne plejefamilie.

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


13 Ud over den følelsesmæssige tilknytning og den livslange forpligtelse, forventes plejefamilien at have et menneskeligt overskud, tålmodighed, robusthed og en sund økonomi, for blot at nævne nogle aspekter.

Som noget enestående, er motivationsfaktorerne forbundet med modsat fortegn, i jobbet som plejefamilie.

Ingen kan være i tvivl om at plejearbejdet er meningsfuldt. Det er forbundet med et stort ansvar og der er forventning Men først og fremmest skal plejefami- om udvikling. lien være motiveret til jobbet. Når plejefamilien skal have opfyldt den Hvilke grundlag skal så være til stede, indre motivationsfaktorer – anerkenfor at plejeforældre føler motivation for delse af præstationer - påvirkes de ydre opgaven. motivationsfaktorer. Barnet udvikling, som følge af plejefamiliens indsats, kan Herzberg deler motivation op i indre og resultere i, at barnet flytter kategori i ydre motivation. belastningskataloget. De indre motivationsfaktorer er: Det medfører at arbejdsbetingelserne • anerkendelse af præstationer ændres, sikkerheden forsvinder og pleje• meningsfuldt arbejde familien sættes ned i vederlag (løn). • ansvar Dette kan bevirke at plejefamilien • og udvikling føler sig truet på sit eksistensgrundlag. De ydre motivationsfaktorer karakterise- Hvordan skal de med kort varsel, fremres som: adrettet klare udgifter til termin, for• firmapolitik brugsafgifter osv. • ledelse Et faktum, som giver spekulationer, • løn utryghed, frustrationer, mindsker over• status skud og stjæler motivationen. • sikkerhed Hvilke virkninger har nuværende afløn• arbejdsbetingelser ningsform for samarbejdet. • og kollegiale relationer Samarbejdet mellem plejefamilien og Herzberg siger at de ydre motivationsbarnets sagsbehandler er yderst vigtig faktorer er vedligeholdelsesfaktorer. i forhold til, om handleplanens mål En forbedring af vedligeholdelsesfak- opfyldes. torerne vil ikke føre til øget tilfredshed, At der er påvist en sammenhæng mellem kun status quo. Til gengæld vil det skabe sagsbehandlerskift og sammenbrud i anproblemer, hvis vedligeholdelsesfaktobringelsen, illustrerer vigtigheden. rerne ikke er i orden på et vist minimum. Ved genforhandling af kontrakten vil veI almindelige jobsituationer vil en god derlagsfastsættelsen ofte være et vigtigt præstation medføre anerkendelse, flere punkt på dagsordenen. meningsfyldte opgaver, mere ansvar og udviklingsmuligheder. Det vil ofte have en positiv virkning på vedligeholdelsesfaktorerne, så som ekstra løn, sikkerhed i ansættelse, status og arbejdsbetingelser. TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


14 Om der er sket udvikling hos barnet, En direkte kobling mellem vederlag (plevil være afhængig af øjet der ser, og et jeløn) og barnets belastninger eller vanfagligt skøn fra sagsbehandleren. skeligheder, bevirker at plejefamilierne må yde vanskelighederne opmærksomOvennævnte motivationsfaktorer er i hed og beskrive disse i statusrapporter til spil for plejefamilien, et ledelsesmæssigt barnets sagsbehandler. bestemt opgave om at spare, kan være i spil for sagsbehandleren. Denne opmærksomhed kan være fastholdende for vanskelighederne. Fokus vil være på belastningerne hos barnet. For at kunne indgå en ny kon- Systemisk tænkning og konstruktivisme trakt, skal der være enighed om omfan- er i dag højt anerkendte teorier i socialt get af belastninger. Det får derfor meget arbejde. Et grundlæggende faktum i teoopmærksomhed, en opmærksomhed, der rierne er, at erkendelsen af virkeligheden, var bedre anvendt på at flytte fokus over afhænger af observatøren (øjet der ser). på, hvor problemet ikke er tilstede. Få øje på undtagelserne i den problemmættede Michael White beskriver hvordan ”forhistorie om barnet. Få øje på hvor pleje- tællingen” om dig er bestemmende for dit liv, former dit liv, danner dit liv og familiens indsats har gjort en forskel. ”omfavner dit liv”. Dette gælder ikke Hvilke virkninger har nuværende mindst anbragte børn.

aflønningsform for barnet.

Ifølge SFI´s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995, fastslår Tine Egelund at de anbragte børn har betydelige flere helbredsmæssige, psykiske, sociale og skolemæssige problemer end ikke anbragte. En opfølgning på undersøgelsen 4 år efter, viser at der ikke kan observeres nogen markant udvikling (forbedring) i de anbragte børns symptomer på psykiske og sociale problemer, end ved første undersøgelse. Og undersøgelsen konkluderer at anbringelse, for de fleste børns vedkommende, ikke vil være tilstrækkelig for at forbedre deres udviklingschancer. At belastningerne hos barnet får så meget opmærksomhed, kan have store konsekvenser for barnets udvikling. Rosenthal 1 påviste allerede i 1964 og -65 at omgivelsernes forventninger til en, har afgørende indflydelse på hvilket resultat, man opnår.

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?

1

Rosenthal-effekten

Robert Rosenthal, født den 2. marts 1933 – lever nu i Californien, USA. Robert Rosenthal har givet navn til Rosenthal-effekten (at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger som, omgivelserne giver udtryk for). Ved forsøg med i alt 650 7-12 årige skolebørn og deres lærere, ville Rosenthal påvise, at bevidstheden om, at man arbejder med et specielt godt materiale, i sig selv medfører et bedre resultat end det modsatte. Han testede de 650 elevers intelligens og udtog ved tilfældig udvælgelse 20% af dem, og præsenterede dem for deres lærere som elever, der fagligt set ville gøre nogle overraskende fremskridt. Et år senere viste fornyede test, at børnene i den udvalgte gruppe havde forbedret deres intelligenskvotient så markant i forhold til resten, at det ikke kunne bero på en tilfældighed. Ved interviewes med de involverede lærere viste det sig, at de udvalgte elever på forskellig vis var blevet positivt særbehandlede.


15 Det ligger mig fjernt at påstå at plejefa- Der sættes fokus på opnåede resultater milier beskriver barnets vanskeligheder og udvikling hos barnet. Plejefamilien mere omfattende, end de er. Langtfra. får mulighed for at opleve anerkendelse for deres indsats. Der skabes ro om anMen opmærksomhed er bedre anvendt bringelsen og frigives energi til den store på undtagelserne, hvor problemet ikke er indsats, det kræver at hjælpe barnet. til stede, som vil kunne give grobund for nye udviklingsmuligheder. Samtidig indebærer det at plejefamilier kan avancere, tilegne sig nye kompetenSom nu vil godkendende myndighed i cer gennem videre- og efteruddannelse kommunen, vurdere på hvilke opgaver, og derved flytte kategori, når de påtager den godkendte plejefamilie kan påtage sig nye opgaver. sig. Hvilke kvalifikationer, ressourcer etc. har denne familie. Plejefamilierne, Hvilke virkninger får den nye afman har til rådighed, kategoriseres. Man lønningsform for samarbejdet. sætter pris på plejefamilien. Da handleplanen, udarbejdet af sagsSelve matchningen af et barn vil inde- behandleren, er omdrejningspunktet bære mange flere parametre, men afløn- for samarbejdet, vil samarbejdet ændre karakter. Barnets udvikling og små som ningen vil der ikke kunne røres ved. store fremskridt vil få opmærksomhed. Plejevederlag vil også i fremtiden være Historien om barnet vil ændre sig fra den fastlagt ud fra §50 undersøgelser, hand- problemmættede historie, til en historie, leplaner, udtalelser og undersøgelser. De hvor alle ser nye muligheder. bedste redskaber skal i brug, når sagsbeSamarbejdet vil glide lettere og handlerne skal træffe denne afgørelse. derved ikke være så tidsrøvende for Mit bud er, at sagsbehandleren derefter sagsbehandlerne. træffer et valg og beslutter kategorien af plejefamilie, der er brug for at sikre netop dette barns opvækst og udvikling. Prisen for barnets anbringelse er fastlagt ud fra valget. Dette valg er endeligt, og gælder barndommen ud, eller så længe barnet er anbragt. Plejefamilien skal selvfølgelig orienteres grundigt om opgaven. Den detaljerede handleplan, gerne udarbejdet på baggrund af forandringsteoretiske principper, vil nu, i højere grad være omdrejningspunktet for statusbeskrivelser og samarbejdsmøder.

Hvilke virkninger får den nye aflønningsform for plejefamilien. Den foreslåede tænkning om at kategorisere – sætte pris på plejefamilien – vil bevirke at både de indre- og ydre motivationsfaktorer bevares hos plejefamilien. TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


16 Hvilke virkninger får den nye aflønningsform for barnet.

Så spørgsmålet er måske snarere: Har kommunerne råd til at lade være?

Først og fremmest vil barnet blive befriet for den problemmættede historie om sig selv og sit liv, og dermed også den omvendte Rosenthal-effekt.

Hvis kommunerne vil have større effekt ud af anbringelser af børn i plejefamilier, er de nødsaget til at se på faktorer, som de kan påvirke og derved ændre nuværende praksis.

Skeptikere vil måske indvende, at barnet jo ikke deltager i møder, og ikke læser statusrapporter, så hvordan kan de vide de slæber rundt med en problemmættet historie.

Heldigvis har nogle kommuner allerede gode initiativer i gang.

Så en ændring i fortællingen og forventningerne vil have afgørende indflydelse på barnets udvikling.

Margit Fog er socialpædagog, familieterapeut, supervisor og coach. Har mangeårig erfaring i arbejdet med udsatte børn bl.a. indenfor børne- og ungdomspsykiatri. Har erfaring som supervisor for pædagoger, lærere og plejefamilier. Har de seneste 5 år været leder for Familieplejen, Odense Kommune. Er nu selvstændig foredragsholder, supervisor og coach.

De beskrevne ændringer i tænkning, aflønningsform og samarbejde vil, på sigt, Min påstand er, som understøttes af re- forhåbentlig kunne aflæses i forløbsunsultatet af Rosenthals forskning, at børn dersøgelsens kommende resultater – til lever op til de forventninger, de mødes glæde for børnene. med. Fortællingen om deres liv, former deres liv, danner deres liv og ”omfavner Og familiepleje vil kunne blive et af deres liv”, som det udtrykkes af Michael verdens bedste job. White.

Har kommunerne råd til en ny måde at tænke aflønning på. Barnets Reform peger på at flere børn, der anbringes, skal anbringes i plejefamilier. Der er mange fordele ved at børn vokser op i et hjem. Ud over kontinuitet i voksenkontakten og de nære relationer, giver plejeanbringelse barnet erfaring med og kvalifikationer til, at vokse op i en familie med alle dets facetter. Meget vigtige kvalifikationer at have med, når barnet bliver voksen, og selv stifter familie.

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


17

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


18

Børn og forældre er de vigtigste samarbejdspartnere Af: Lene Jørgensen, socialrådgiver i FBU, ForældreLANDSforeningen

Børn og forældre er og skal være de vigtigste samarbejdspartnere for den professionelle familiepleje. Den vælger at arbejde i sit eget hjem med den dyrebare opgave, det er, at tage et eller flere børn i familiepleje. Børnene skal indgå i familien, og børnenes familie og netværk følger med barnet og er en naturlig og selvfølgelig del af arbejdsopgaven. Det er en arbejdsopgave i ofte komplekse mellemmenneskelige relationer. I FBU hører vi om rigtig mange børn, forældre og plejeforældre, som oplever ofte store vanskeligheder i relationen – uden at der er den fornødne hjælp og støtte til at være i dialog og kontakt med hinanden.

blive set, mødt og regnet med? Vi vil pege på nogle få, helt centrale temaer, der har stor betydning for, om en plejefamilie er professionel set fra forældres perspektiv.

Tage vare på barnet og dets behov Forældre ønsker, at plejefamilien kan tage rigtig godt vare på deres barn, give barnet omsorg og sørge for, at det har det godt og udvikler sig under anbringelsen. Det betyder, at plejefamilien skal sikre en god hverdag for barnet og være med til at sikre, at barnet får den hjælp, støtte og behandling (også udefra), som barnet måtte have behov for. Og at plejefamilien tilegner sig den faglige viden, der er brug for omkring det enkelte barn.

Børn har brug for deres forældre, familie og netværk – også når de er anbragte. Børn har brug for, at familien kan støtte At tage vare på barnet indebærer også at op om, at de er anbragt og om muligt ac- anerkende barnets forældre og familie, ceptere det. barnets historie og livsvilkår – uanset evt. svigt og mangler fra forældrene. Herigennem kan barnet få ro til at høre til i to familier og få ro til at udvikle sig gennem anbringelsen. Børns muligheder for udvikling styrkes gennem inddragelse af og samarbejde med deres forældre. FBU har kontakt med mange forældre med børn i plejefamilier. Fra deres mange fortællinger får vi viden om, hvad der har betydning for forældre – og dermed også for barnet. Et perspektiv, som vi forestiller os, at en professionel plejefamilie nemt kan leve sig ind i. Hvis plejefamilien spørger sig selv, hvilke ønsker og forventninger de selv ville have, hvis andre for en kortere eller længere periode skulle tage vare på deres barn. Hvordan vil de så ønske at TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


19 Møde forældre med respekt og anerkendelse

Dele forældreskabet – sammenhold om barnet

Heri ligger det måske allervæsentligste i relationen mellem plejefamilie og forældre: at forældre føler sig mødt med anerkendelse. Anerkendelse af at de er barnets forældre og vigtige personer for barnet set i perspektiv af hele barnets liv. Tillige anerkendelse af dem som medmennesker.

Et barn i pleje har mindst to familier – plejefamilien og egen familie. Måske 3, hvis far og mor har hver sin familie. Plejefamilien varetager deres omsorg for og opgaver omkring barnet i fuld anerkendelse af, at barnet har flere familier, og at forældreskabet derfor er delt mellem flere forældre.

Anerkendelsen indebærer at kunne rumme forældre med indsigt og indføling i deres situation og med deres følelser, også når vrede og frustrationer rettes mod plejefamilien.

Den professionelle plejefamilie sikrer sig, at der er klare aftaler om, hvordan forældreopgaverne deles, herunder hvilke man er fælles om, og hvilke den ene eller anden løser. På lige fod med de aftaler, Den professionelle plejefamilie ved, at som forældre med ”delebørn” må have forældre kan have behov for personlig med hinanden for at barnet trives. Det støtte (støtteperson, psykolog eller på sker i hele forløbet i samarbejdet med anden måde) og at denne støtte kan have forældre og kommune, både i forbinstor betydning for barnets muligheder delse med etablering af plejeforholdet og for udvikling. Plejefamilien kan til for- løbende under barnets ophold. ældrene og i det tværfaglige samarbejde pege på muligheden og på behovet for Med klare aftaler bliver det enklere for både forældre og plejeforældre at agere støtte. i et ofte ”minefyldt” samarbejdsfelt og mulige konflikter kan ofte undgås.

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


20 Konkret ønsker forældre stadig at være en del af og vide om barnets liv, så de fortsat kan føle sig som forældre og kan følge med i barnets hverdag, udvikling og trivsel. Det gælder stort og småt. Eksemplerne er uden ende.

Kommunen som leder af indsatsen

at barnet selv får ro til at udvikle sig og leve sit barneliv med viden om, at dets voksne kan være sammen, og at de kan og vil samarbejde.

Den professionelle plejefamilie er opmærksom på kommunens opgaver og ansvar og fastholder kommunen på dens opgave med at sætte mål og rammer for det arbejde, plejefamilien skal udføre og for den måde plejefamilien skal samarbejde med forældre og netværk på.

Børn og forældre er de vigtigste samarbejdspartnere for den professionelle plejefamilie.

Når det er skrevet, er det vigtigt at pege på kommunens meget centrale rolle. Det er f.eks. tilbagevendende at sende en Kommunen har for anbragte børn og sms eller et billede fra barnets hverdag, unge det overordnede ansvar for, at serviom at barnet har tabt sin første tand eller celovens formålsbestemmelse om særlig gået sine første skridt. Når barnet har støtte til børn og unge bliver opfyldt. fået 12 i en stil eller været til fodbold første gang. Det er aftaler om hvem der Det skal de bl.a. gøre ved i samarbejde gør hvad, køber tøj? skoletaske? kan for- med barn og forældre at undersøge ældre deltage på første skoledag hvem barnets og familiens forhold, vurdere om tager med barnet til læge? hvem står for der er behov for særlig støtte til barn og konfirmation? køber konfirmationstøj / eller familie. I givet fald – og stadig i med barnet? samarbejde med dagtilbud samarbejde med barn og forældre - udarog skole? og f.eks. sende fødselsdagshil- bejde handleplan og iværksætte relevant sen til forældrene, alene eller sammen støtte, og ved at føre tilsyn med og følge op på, om den iværksatte foranstaltning med barnet. har den udviklingsmæssige betydning På denne måde viser plejefami- for barnet, der er brug for. lien konkret, at forældrene er i deres Meget forenklet sagt skal kommunen bevidsthed lede og koordinere den støtte og indsats, I delt forældreskab deles viden om og som skal til for at sikre barnet (og familioplevelser med barnet, så hver enkelt en) gode udviklingsmuligheder. Gennem har mulighed for at følge med og at tage støttearbejdet i FBU får vi jævnligt fortsin plads som forældre / plejeforældre til ællinger, der peget på, at kommunen ikke barnet. varetager denne opgave i tilstrækkeligt Når forældre mærker og ved, at plejefa- omfang, og så er der stor risiko for, at der milien tager vare på barnet, anerkender opstår vanskeligheder i det vigtige samog respekterer dem og deler forældreska- arbejde mellem plejefamilie og forældre, bet med dem, er der skabt grobund for og at det kan blive ”den ene familie mod sammenhold om barnet og mulighed for, den anden”.

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


21

Styrker og svagheder i plejeforholdet. Af Lone Sørensen og Inger Thormann. Henholdsvis tidligere stedfortræder behandlingshjem.

og

psykolog

Skodsborg

Observations

og

”Det må da være bedre for et barn at vokse op i en plejefamilie end på end døgninstitution”, er det ikke? Denne konstatering, dette spørgsmål har vi hørt mange gange i forbindelse med lukningen af Skodsborg og flere andre døgntilbud for små børn.

plejeforældrene skaber rammerne, skaber den tryghed i miljøet, som er nødvendig. Det er dem, der hjælper barnet op om morgenen og hjælper barnet i seng om aftenen. Det er plejeforældrene, der skaber trygge rutiner omkring alle gøremål. Måltiderne er tilbagevendende meget centrale i enhver familie og måske Og de fleste af os kan nikke og sige ja. særligt centrale i en plejefamilie. Det er Efterfølgende bliver det så tydeligt, at de to voksne, der tilbagevendende er til det kommer an på, hvilket barn vi taler stede og støtter plejebarnet. om, og hvilken plejefamilie, der peges på til det konkrete barn. Børn er forskellige og har forskellige behov, og plejefamilier er forskellige og kan tilbyde forskellige former for omsorg og behandling. Derfor kan spørgsmålet ikke besvares, før vi kender det konkrete barn og dets behov, og før der er blevet peget på en plejefamilie, der i en eller anden grad, matcher barnets behov. Først på det tidspunkt kan vi besvare spørgsmålet.

Virkeligheden er den, at de fleste af de børn der anbringes i det hele taget ikke kan nøjes med kærlig omsorg, men er afhængige af en eller anden form for ”behandling”. At varetage en behandlingsopgave i sit eget hjem indeholder mange dilemmaer. Det er på denne baggrund vi vil belyse nogle styrker og nogle svagheder ved plejeforholdet.

Styrker. Det er godt for de fleste børn at leve i overskuelige familiemæssige rammer, med den tryghed det giver at vide, hvem der bor i familien over tid. De voksne, TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


22 Plejefamilien bliver i det gode og langvarige plejeforhold et netværk for barnet ud i livet. Plejefamilien bliver et sted, hvor man tilbagevendende søger vejledning, kommer på ferie, osv.

ser for alle plejefamiliens medlemmer. Plejebarnet er måske særlig sansesart, således at der ikke kan spilles høj musik, ej heller kan fjernsyn og andre medier bruges spontant. Måske kan barnet ikke tåle for mange besøg i hjemmet af ”fremDen gennemsnitlige plejefamilie er en mede”, mennesker der måske er plejerolig og stabil familie, en familie der er familiens familie, venner og netværk, på et tidspunkt af deres liv, hvor de er hvilket kan betyde en grad af social isofaldet til ro og befinder sig godt i deres lation, specielt for den af plejeforældrene eget hjem. Denne ro og stabilitet er be- der er hjemmearbejdende. fordrende for det omsorgssvigtede barn, der har oplevet uro og uforudsigelighed i Mange af de børn der anbringes i plejesit hidtidige liv. familier har læderet tilknytnings evne, enten på grund af medfødte skader, eller Mange af de børn der anbringes i plejefa- fordi de ikke har fået en optimal omsorg milier kommer fra såkaldt ”brudte” hjem, i de første leveår. Dette har som konsehvor de ikke har fået erfaringer med, kvens, at plejeforældre kan give og give hvordan en almindelig familie ser ud og følelsesmæssig kontakt til plejebarnet, fungerer. Plejebarnet får i plejefamilien uden at få de varme følelser gengældt. I mulighed for at spejle sig i det alminde- et sådan situation skal plejeforældrene lige familieliv, og tage det med sig i eget hjælpes til at forstå, at plejebarnet ikke voksen og familieliv. har brug for det tætte, det varme og intime, men i højere grad brug for intelSvagheder. lektuelle og fysiske udfordringer. Barnet Plejefamilien er totalt afhængig vil profitere af, at familiens medlemmer af opbakning fra den anbringende er klar over, at ”afstand” hjælper plejeinstans. Sagsbehandleren og Børn og barnet. Der er børn, der ikke kan tåle, at Ungekonsulenten, må være til rådighed man sætter sig på sengekanten og siger med den hjælp og støtte som plejefami- godnat, og andre kan ikke spise, hvis lien har brug for, for at kunne løse den der sidder nogen lige overfor ved bordet. opgave de har påtaget sig på tilfredsstil- Det kan være en stor udfordring for en lende vis. Dette er langtfra en selvfølge, plejefamilie, at tage særlige hensyn til et og mange plejeforældre står meget alene barn der viser, at dette, i en periode, er i deres bestræbelser på at gøre det bedste. nødvendigt. Plejeforældrene er afhængige af at vide noget om barnets baggrund, barnets særlige behov for omsorg. Har barnet særlige behov, som den konkrete plejefamilie ikke har erfaring med, må familien tilbydes undervisning og vejledning. Hvordan gives det abstinente spædbarn og det alkoholskadede barn den bedst tænkelige omsorg? Dette kan man som plejefamilie ikke vide, med mindre man har erfaringer på området.

Som plejeforældre er man ”på” 24 timer i døgnet, og det kan være hårdt. Tilbagevendende ville en fridag gøre godt, men hvad med aflastning? Vil plejebarnet føle sig afvist, hvis plejefamilien ”holder fri” en weekend om måneden, uden plejebarnet? Dette dilemma må plejefamilien leve med og løse i samarbejde med den anbringende instans. Der ligger en modsætning i aflastning: ”Vi kan ikke magte dig på heltid, derfor sender vi Udfordringen med at få et anbragt pleje- dig væk, selv om vi har sagt ja til, at du barn i trivsel, kan have store konsekven- kan være en del af vores familie.”

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


23

Som plejefamilie at rumme plejebarnets egen familie er en opgave for sig. Det skal en plejefamilie kunne. Det kan være besværligt, og man kan blive skuffet, når en aftale ikke bliver overholdt, og plejebarnet bliver ulykkeligt. Men det er sådan, det er. Det er en del af opgaven, og det må en plejefamilie aldrig være i tvivl om. En plejefamilie skal ikke vurdere, hvorvidt samvær er godt eller skidt for barnet, men dette skal drøftes med sagsbehandler og Børn og Ungekonsulent. En kontinuerlig kontakt med de vigtigste familiemedlemmer er en uvurderlig personlig oplevelse for de fleste børn anbragt uden for eget hjem. Børnene er imidlertid afhængige af, at der tænkes og tales positivt om kontakten, uden at forholdet nødvendigvis direkte idylliseres. En vigtig bog på området hedder: ”Barnet mellem to familier” (Hanne Warming og Bibi Wegler).

Det kan være et dilemma, at have to familier, men mange positive samarbejdsrelationer er i tidens løb blevet skabt mellem børns plejefamilier og deres biologiske familier. I forbindelse med Skodsborgs lukning tidligere på året, kom flere af børnene i plejefamilie. Børnenes forældre havde haft mulighed for at besøge deres børn forholdsvist hyppigt på Skodsborg, og naturligvis kunne samværene ikke foregå med samme hyppighed i plejefamilien. Vi har endnu engang erfaret, at barnets forældre, af nogle plejeforældre opfattes som forstyrrende elementer i plejefamiliens arbejde med barnet, og nogle plejeforældre er ikke sene til, at foreslå en markant reduktion af forældrenes mulighed for at se deres barn, og dermed også barnets mulighed for at holde sit forældrebillede ved lige. Dette er yderst tankevækkende og minder os om, at et er, at TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


24 døgninstitutioner ofte står for skud, men der er noget en døgninstitution er bedre til end de fleste plejefamilier, nemlig at have en kærlig arm rundt om de anbragte børns familier. Og det kommer i sidste ende barnet til gode.

dette betyde et stort ekstraarbejde for plejeforældrene i form af at skulle opnå kontakt og gennemføre aftaler i forhold til mange instanser.

De fleste af de danske børn, der er anbragt uden for eget hjem, bor i plejeAfslutningsvis skal det nævnes, at nogle familier. Nogle plejefamilier modtager et børn er ”udredte” inden de anbringes, barn for første gang, andre har mange års andre er ikke. Børn, der allerede er erfaring med plejebørn. Nogle plejeforbeskrevet, børn der har gennemgået ældre har en uddannelse, der giver dem diverse undersøgelser, som der er kon- en særlig baggrund til at kunne forstå kluderet på, er oftest bedre at modtage deres plejebarns vanskeligheder, andre for en plejefamilie end børn, der ikke er har ingen uddannelse. Uanset hvordan en beskrevne og undersøgte. Sagen er den, plejefamilie ser ud, er motivationen for at at er f.eks. et givent handikap fundet og blive/være plejefamilie altid, at hjælpe et beskrevet, vil der oftest ligge tydelige barn. Men hjælpen til barnet skal foregå forslag til behandling af barnet. Der er på baggrund af en løbende dialog mellem måske tale om særlige hjælpemidler eller plejeforældrene og sagsbehandler, Børn om fysioterapi eller psykoterapi. Det kan og Ungekonsulent, diverse fagpersoner også fremgå, at plejeforældrene må have og barnets forældre. Dialogen kan være supervision af psykolog for at kunne løse vanskelig at opnå, men den er helt nødden givne opgave på sigt. Skal diverse vendig, såfremt der skal blive tale om et undersøgelser først igangsættes efter vellykket plejeforhold. barnets anbringelse i plejefamilie, kan

Kan kommunerne levere varen? Giver kommunerne plejefamilier optimale vilkår og rammer – giver kommunerne plejefamilier ordentlige arbejdsvilkår?

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


25

At være plejefamilie – det sværeste og det smukkeste Af: Klaus Wilmann, Centerchef Center for Familiepleje, Københavns Kommune

Tak for invitationen til at skrive et indlæg om det at være plejefamilie. Nu har jeg jo ikke prøvet at være plejefar selv, så jeg skriver ikke om mine egne oplevelser Men jeg har opdraget tre børn, og jeg har erfaring som forælder, og jeg kender området ret godt efter seks år som leder.

og ikke engagere for mange følelser i forholdet. Årsagen var at man mente at det kunne skade børnene at være for tæt knyttet til plejemor og far, hvis anbringelsen senere ophørte. Og anbefalingen til plejeforældrene skulle sikre, at de kunne håndtere brud på en professionel måde, og underforstået, ikke blande deres egne følelser ind.

Sådan håndterer vi heldigvis ikke rådgivningen af plejefamilier længere. Jeg tænker at de fleste kommuner og familieplejekonsulenter i dag omvendt først og fremmest vælger plejefamilier som vil knytte sig tæt til deres plejebørn, som vil integrere plejebørnene i deres familier Lad mig starte med en præcis udmelding. og, behandle dem som deres egne børn. Jeg bruger aldrig ordene arbejde, job Det er rigtigt at risikoen for brud stadig eller lønmodtager, når jeg taler om pleeksisterer. Det er også rigtigt at det gør jefamilier. For det første fordi det at være ondt at skulle skilles fra nogen, man plejefamilie ikke er lønarbejde i juridisk holder af og er knyttet til, uanset om forstand, men selvstændig virksomhed, man er barn eller voksen. Men i dag ved og for det andet fordi jeg ikke synes vi også, at smerten ikke er ødelæggende. plejefamilier skal være lønmodtagere, de Den som har lært at knytte sig tæt tidligt skal i stedet drives af deres engagement i tilværelsen, kan gøre det igen, trods og deres følelser. Derfor siger jeg også at brud i barndommen. plejefamilier ikke skal være professionelle. Jeg siger, at plejefamilier skal være Når vi derfor i dag lægger vægt på de autentiske. De skal være sig selv. Kun tætte følelsesmæssige bånd, fortæller sådan kan de gøre en forskel. det også at plejefamiliens betydning især består i at integrere og lære barnet Det vil jeg gerne uddybe. Når man læser at fungere i en social organisation, som ældre lærebøger og vejledninger til pleen familie er. En organisation som er jeforældre, og når man taler med erfarne kittet sammen af følelser og forpligtende familieplejekonsulenter, kan man samrelationer, ansvar, pligter og rettighestemmende høre at indtil for små ti år der. Alle familier er forskellige, men siden, var det almindeligt at advare plevelfungerende familier kan genkende jefamilier mod at knytte sig for stærkt min beskrivelse, og for børn, som ikke til deres plejebørn. Man talte om et armslængdeprincip. Plejeforældre skulle forholde sig lidt reserveret til børnene I dette indlæg forholder jeg mig til opgaven som jeg ser den fra min plads som chef for en kommunal familieplejeorganisation, nemlig Center for Familiepleje i Københavns Kommune.

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?


26 er grundlæggende personlighedsforstyrrede, har livet i de gode familier afgørende betydning for deres udvikling. Deri ligger plejefamiliens særlige værdi.

jeg beskriver det at være plejeforælder. Nogen ville kaldet det et kald. Det skal man være varsom med, for det vækker stærke følelser og forkerte billeder. Nu slap ordet ud alligevel, og egentlig tror Plejefamilien er derfor netop ikke et be- jeg mange gerne til tage det til sig, så handlingstilbud. Børn og unge som har længe de oplever, at de får den støtte og et behandlingsbehov, skal have tilbud vejledning, de har brug for, og honoreres ved siden af og udenfor plejefamilien i ordentligt for det de gør. Sådan skal det professionelle miljøer. nemlig også være. Ingen tvivl om det. Så selvom vi taler om at afprofessionalisere plejefamilien, ser vi plejefamiliens betydning som overordentlig vigtig. Måske vigtigere end nogen sinde, fordi for første gang i historien har vi i dag et særligt fokus på børnenes følelsesmæssige behov, når vi anbringer dem. Og det er forklaringen på at jeg ikke vil betegne det plejefamilien gør for et arbejde, uanset at jeg godt ved at det er en alt opslugende indsats at være plejefamilie. Jeg taler netop om indsats, om opgaver, om ansvar og forpligtelse, når

Så når jeg skal svare på om ”Plejefamilie er verdens bedste job,”, siger jeg i stedet at det er det sværeste og det smukkeste. Det sværeste fordi udfordringerne er rigtig mange og smukkeste fordi det, at kunne gøre en afgørende forskel for et lille menneske, må være noget nær meningen med livet.


27

Mistillid til kærlige plejeforældres faglighed? Af Hanne Warming, Bardomsforsker og professor ved RUC

For år tilbage fik jeg, ved en reception i anledning af bogen ’Har andre plejebørn det som mig’, et sølvhjerte forærende. Hjertet symboliserede et af hovedresultaterne fra forskningsprojektet bag bogen: Nemlig vigtigheden af, at plejeforældrene har hjertet med i arbejdet. Netop det – oplevelsen af at blive holdt af og høre til i plejefamilien som et ’rigtig familiemedlem’ - fremhæver rigtig mange børn som afgørende for ’det gode liv som plejebarn’. Selv synes jeg ikke, at det var noget særligt bemærkelsesværdigt resultat – mere overraskende for mig var det, at nogle plejeforældre fik at vide, at de skulle lade være at elske deres plejebørn. De måtte godt holde af dem, men de skulle ikke elske dem for meget – hvordan man så ellers gradbøjer en størrelse som kærlighed. I stedet skulle de være professionelle.

indset, hvor vigtigt netop relation og tilknytningen mellem barnet og plejefamilien er, hvis barnet skal udvikle sig og trives..... – eller hvad? Nej, desværre ser virkeligheden langt fra ud, som man kunne ønske sig – og som man måtte forvente, når al forskning netop viser vigtigheden af relation og tilknytning. Der er stadig plejeforældre, der får at vide, at de skal huske, at de ’kun’ er plejeforældre og derfor ikke må knytte sig for tæt til barnet. Det gælder dog ’kun’ de såkaldte traditionelle plejefamilier og i endnu højere grad den nye kategori ’kommunale plejefamilier’, mens det omvendt nærmest forventes af slægts- og netværkspleje, at de har en følelsesmæssig tilknytning til barnet. Det er deres særlige kvalifikation, som så samtidig betyder, at de bliver betragtet som mindre professionelle. Der bliver ikke stillet de samme krav til dem, og deres iagttagelser og vurderinger omkring barnet tillægges ikke samme værdi, som hvis de havde været en traditionel plejefamilie, for slet ikke at tale om en kommunal plejefamilie. Og skulle de finde på at stille krav til arbejdsforhold eller vedrørende støtte til barnet, risikerer de at blive spurgt, om de nu også holder af barnet 1.

Et af hovedargumenterne var, at det jo ikke var deres børn, men forældrenes. I denne argumentation er der mindst tre problematiske antagelser på spil: For det første, at børn er genstande, der kan ejes, og som forældrene har ejerskabet til. For det andet at man, hvis man elsker barnet, ikke er i stand til at lade barnet elske og blive elsket af andre. Og endelig for det tredje, at der eksisterer en modsætning mellem at være professionel og at have hjertet med – at professionalisme for- Med Barnets Reform blev der lagt op udsætter et vist mål af følelsesmæssig til at vægte tilknytning og faglighed i arbejdet. Ligeledes blev der lagt op til, at distance. plejeforældre nu også skulle inddrages Sådan tænker man heldigvis ikke mere – men i praksis (i hvert fald i nogle komi kommunerne: Nu må plejeforældrene muner – forhåbentlig ikke alle) synes gerne have hjertet med, fordi man har det gamle dogme om følelser og fornuft;


28 kærlighed og faglighed som hinandens modsætninger - at modarbejde samtidig med opprioritering af tilknytning og faglighed. Som dem, der har en dagligdag med barnet, har plejeforældre en kæmpe viden om barnets behov, udvikling og reaktioner i forskellige situationer. Derfor er - eller burde de i hvert fald være - kommunens måske vigtigste samarbejdspart både omkring det daglige og i forhold til beslutninger. Og hvis de yderligere har barnets tillid og fortrolighed, sidder de også inde med et unikt indblik i barnets oplevelser, tanker, ønsker og 1

bekymringer, som er afgørende for god støtte og gode beslutninger. Imidlertid er netop tillid og fortrolighed noget, man skal gøre sig fortjent til, især hvis barnet er blevet svigtet før. Det gør man gennem følelsesmæssigt engagement, konkret opbakning og ved rent faktisk at kunne gøre en forskel for barnet, også i beslutningsmæssig sammenhæng. I det lys bliver dogmet om en modsætning mellem kærlighed og faglighed, fuldstændig meningsløs og katastrofal. Og det forplanter sig igen til gensidig udelukkelse af følelsesmæssigt engagement og indflydelse.

Troels Barkholt-Spangsbo: Råd og vejledning af netværksplejefamilier. speciale fra Roskilde Universitet, 2012.


29


30

Mere pleje til plejefamilier af Pernille Skipper, Enhedslisten

-

Kommunerne bør indskærpes deres ansvar for at pleje landets plejefamilier mener Enhedslistens socialordfører Pernille Skipper. Og så skal der større fokus på anbringelsesområdet som helhed. De danske plejefamilier, og ikke mindst de over 6000 børn der er anbragt hos dem, har i de senere år mærket den økonomiske krise i de danske kommuner. Både kommunerne og regeringen har udarbejdet reformer og vedtaget besparelser, som først og fremmest rammer de svageste grupper i samfundet, herunder anbragte børn, deres biologiske familier og ikke mindst deres plejefamilier. Plejefamilier udfører et stykke arbejde, der er en afgørende del af rehabiliteringen af børn med turbulente og potentielt set livsødelæggende opvækstvilkår bag sig. Men plejefamilier er ansat af kommunen til at udføre et stykke arbejde, og det ansvar som kommunerne har som arbejdsgiver, bliver alt for ofte forsømt. Der er tale om et arbejdsgiverarbejdstager forhold, og plejefamilier bør som alle andre arbejdstagere sikres basale rettigheder på linje med alle andre lønarbejdere – ret til ferie, ordentlig løn,

ret til pension og efteruddannelse. Og det faktum, at plejefamilier leverer et stykke måske livsvigtigt stykke arbejde i form af omsorg og kærlighed, bør ikke føre til, at der slækkes på de rettigheder. Desværre halter det med plejefamiliernes arbejdsforhold i mange kommuner, og den senere tids reformer og politiske krav om fortsatte besparelser kommer efter al sandsynlighed til at få yderligere konsekvenser for både plejebørn og plejefamilier. Det er et stort problem, som ikke bør vokse sig større. Plejefamilier som del af omsorgssektoren Plejefamilier som ”arbejdssektor” har mange fællestræk med resten af omsorgssektoren, fx arbejdet i ældreplejen. Som mange offentligt ansatte vil plejefamilier sikkert fremhæve glæden ved at arbejde med mennesker, følelsen af at gøre en forskel og den høje grad af intensitet. Desværre må plejefamilier også dele de dårlige sider ved at være en del af omsorgssektoren - lave lønninger, skæve arbejdstider og arbejdsforhold med høj belastning. Forskellen er bare at plejefamilier er en forholdsvis lille gruppe med deraf følgende lav synlighed, dårlig adgang til medier og offentlighed og dermed også ringe gennemslagskraft for at forhandle løn og arbejdsvilkår. En stor og vigtig forskel er dog også, at plejefamilier sjældent har fri, og ikke kan kører hjem til sig selv. De har åbnet deres hjem, med alt hvad det indebærer, for arbejdsindsatsen omkring et eller flere børn, der trænger til dem døgnet rundt. Og der burde i højere grad følge anerkendelse med de særlige vilkår.


31 Omsorgen er et arbejde

Og det er ikke mindst centralt, fordi Plejefamilier leverer en række ydelser der stadig flere børn anbringes i plejefamilitraditionelt set ses som ”bløde” og ”kvin- er frem for på institutioner. Det kan være delige”, de er nært knyttet til hjemmet rigtig godt for mange børn at komme i – en sfære der kulturelt og historisk er plejefamilie i stedet for at blive anbragt forbundet med det private og intime, fri- på en institution, men det må ikke være holdt for forbindelse til lønarbejde. Men en spareøvelse – det skal være af hensyn det er netop i denne sfære at plejefamilier til børnene. Og det kræver, at kommunen arbejder, hjemmet er deres arbejdsplads tager sin forpligtigelse som arbejdsgiver og de ydelser og den arbejdskraft der alvorligt. leveres, er ydelser der normalt betragtes Fra Enhedslistens side vil vi kæmpe hårdt som gratis – omsorg, tryghed, kærlighed, for, at kommunerne sikres de økonomiro, hjemlighed. Men det er afgørende at ske midler, der bærer kredsløbet omkring slå fast, at den indsats plejefamilier yder plejefamilier. Vi vil fortsat kæmpe for, ér et arbejde. Uanset at der ofte knyttes at der kommer et loft over antallet af langvarige og tætte bånd til plejebarnet, sager hos socialrådgiverne, så der er tid at der opstår kærlige følelser og tilknyt- og ressourcer til de enkelte sager. Vi ning på kryds og tværs mellem plejebarn vil kæmpe for en socialforvaltning med og familiemedlemmer, og uanset at fokus på den helhedsorienterede indsats. mange plejeforældre sandsynligvis ikke Og vi vil kæmpe for adgang til ekstern ville bytte deres arbejde væk for noget supervision og plejefamiliekonsulenter andet – det ér et arbejde, og det skal med tid og kontinuitet i forløbene. honoreres som sådan. Alternativet til ordentlige arbejdsforhold er en risiko for, Dårlige arbejdsvilkår for plejefamilier at færre vil påtage sig det vigtige arbejde, giver risiko for af brudte anbringelser, og og i sidste ende at børnene svigtes. det er der ingen menneskelig eller økonomisk ræson i. En vellykket anbringelse Det handler om vores fælles af et barn sikres først og fremmest ved velfærdssamfund at sikre rammerne og aftalerne omkring Vi har i Danmark et velfærdssamfund, barnet, og ved at sikre bedre arbejdsder har prioriteret at afhjælpe svigt og vilkår for plejefamilierne. Det er det misbrug af børn, vi har et sikkerheds- mindste et velfærdssamfund kan levere net der ikke bare samler op, men også til dem, der påtager sig en opgave til gavn forsøger at hele og hjælpe børnene for børn med store problemer – og til videre ud i livet, på trods af et dårligt gavn for vores fælles velfærdssamfund. udgangspunkt. Dybest set handler vilkårene for plejefamilierne om vilkår for velfærdssamfundet. Det vil Enhedslisten holde fast i. Vi vil fortsat forsøge at råbe op om forholdene for en lille, men central, gruppe i vores velfærdssamfund. Målet for Enhedslisten er ikke bare en fastholdelse af status quo, men også en forbedring af plejefamiliers forhold. Vi har som samfund en forpligtigelse til at gøre det attraktivt at være plejefamilie, til at fastholde de eksisterende familier og til at tiltrække nye.


32

Vi skal løfte opgaven sammen Af Jane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg

af, at vi bliver nødt til at være i dialog og påtage os et fælles ansvar, hvis vi skal lykkes. Det er ingen hemmelighed, at hele børneområdet har været præget af mange store omstillinger med flere reformer, ændring af tilbudsviften, blandt andet med krav om i højere grad at benytte plejefamilier Kan kommunerne levere varen, som anbringelsessted, stor fokus på økospørger PLF Bladet? Jeg vil hellere nomistyring og nedbringelse af udgiftsspørge, om vi og plejefamilierne kan væksten. Det er en vanskelig, men også levere varen i fællesskab? Og ja, det en spændende tid, vi er i, hvor vi tvinges til at tænke nyt og fremadrettet. mener jeg bestemt, vi kan. Der er tale om et forpligtende samar- Familieplejeområdet er et område, der bejde, der kræver, at vi har tillid til og har meget stort politisk bevågenhed. respekt for hinandens arbejde. Vi har Ikke mindst i kommunerne. Med Barnets alle en interesse i at få det til at fungere. Reform blev hele familieplejeområdet Det skylder vi de børn og unge, som bør styrket. Det blev blandt andet understrehave tillid til, at vi er der for at hjælpe get, at anbragte børn og unge i højere grad skal anbringes i plejefamilier, da det dem, når de har behov for det. er yderst vigtigt for børnene og de unge, I det sidste år har mediebilledet været at de får mulighed for en opvækst med præget af meget negativ omtale af kom- kærlige, nære og stabile voksenrelationer. munernes håndtering af området for Vi lever derfor i en tid, hvor kommunerudsatte børn og unge, blandt andet i nes strategi er at anbringe flere børn i forhold til tilsyn med plejefamilier og op- plejefamilier. Det gælder også børn, der holdssteder, håndtering af underretninger er behandlingskrævende, og som får beog fejl i sagsbehandlingen. Selv om der handling ved siden af anbringelsen. kun er tale om en meget lille del af det samlede antal sager i kommunerne, må Kravene til plejefamiliernes arbejde er vi erkende, at der har været for mange heller ikke blevet mindre. Det er derfor også besluttet i Barnets Reform, at plesager, hvor der er sket uacceptable fejl. jefamilierne både har en ret og en pligt Det er en del af baggrunden for, at KL til at modtage efteruddannelse og superhar indgået et partnerskab med social- vision, ligesom de har fået en ret til at og integrationsministeren om det spe- blive hørt i afgørelser om ændret samvær, cialiserede socialområde. Partnerskabet ændret anbringelsessted og hjemgivelse har i første omgang fokuseret på kom- af barnet eller den unge. munernes tilsyn, men skaber også en god ramme for løbende dialog mellem parterne om ændringer på området. Det er et partnerskab, der hviler på erkendelsen


33 Styrkelsen af familieplejeområdet stiller også krav til kommunerne. Kommunerne har pligt til at sørge for, at plejefamilierne får tilbudt efteruddannelse og supervision, samt at der er ordnede forhold for plejefamilierne. Desværre hører vi indimellem, at enkelte plejefamilier ikke føler sig hørt og imødekommet. Vi hører også, at enkelte plejefamilier ikke føler, at de er tilstrækkelig honoreret for den plejeopgave, de har sagt ja til.

handling om honorering med kommunen, fik nedsat honoreringen. Og 18 procent resulterede i en stigning. Resten blev fastholdt på samme niveau.

Der er flere steder, hvor vi i kommunerne kan gøre det bedre. Det er blandt andet helt centralt og nødvendigt, at kommunerne sikrer, at plejefamilierne modtager den lovpligtige efteruddannelse og supervision. Ligesom det også er nødvendigt, at plejefamilierne prioriDet er vigtigt her at holde fast i, at disse terer at deltage. Igen går tingene begge historier ikke nødvendigvis giver et ret- veje. Man kan sige, at vi er hinandens visende billede af, hvordan virkelighe- forudsætninger. Opgaven skal løftes til den ser ud. Men det er desværre de sager, gavn for børnene og de unge. vi hører om. Kommunerne er naturligvis ikke fejlfrie. Men Deloitte’s undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår fra 2010 viste fx, at kun 18 procent af de plejefamilier, der har haft en genfor-


34

Tak til plejefamilierne Af social- og integrationsminister Karen Hækkerup

andet derfor er vi i den seneste aftale om kommunernes økonomi blevet enige om, at vi vil øge brugen af plejefamilier de kommende år. Det ligger også i tråd med de tiltag, der blev sat i gang med Barnets Reform. Her blev der blandt andet indført mulighed for at blive kommunal plejefamilie. Med denne type plejefamilie anerkendes det, at plejefamilier kan rumme meget forJeg vil gerne udtrykke min store respekt skellige typer børn og unge, og at nogle for de familier, som åbner deres hjem for faktisk kan rumme børn og unge med at hjælpe børn og unge, der ikke længere problemer så tunge, at de tidligere måske kan bo hjemme. Plejefamilierne gør et ville være blevet anbragt på et specialiuvurderligt stykke arbejde for disse børn seret institutionstilbud. Men fordi der og unge. Den indsats, de yder, og den er enighed om, at barnets oplevelse af tid og de følelser, de investerer i disse nærhed og omsorg skal vægtes højt, kan børn er afgørende. Det kommer ikke kun kommunale plejefamilier – ofte i sambarnet og den unge til gavn, men hele menhæng med ambulante tilbud – ansamfundet. vendes som alternativ til et specialiseret Det at være en del af en families institutionstilbud. hverdag er en vigtig ballast, når man Samtidig fik plejefamilier – sammen skal videre i livet og stå på egne ben, med andre anbringelsessteder – også og måske en dag stifte sin egen familie. flere rettigheder i forhold til at blive hørt Plejefamilieopgaven og den indsats pleje- i afgørelser omkring barnet. Det er et familier over hele landet yder, er derfor udtryk for forståelse for den store rolle, et centralt element i at skabe en bedre plejefamilier spiller i det enkelte barns fremtid både for de børn og unge, der bor liv. der.

Fremtiden på plejefamilieområdet Det er vigtigt for mig, at vi fastholder og udbygger den faglighed og viden, der ligger på området. Jeg indgik sidste år et partnerskab med KL på det sociale område. Her er netop plejefamilieområdet et af hovedpunkterne. Vi skal sammen have fokus på, hvordan vi sikrer, at de politiske mål om styrkelse af området bliver til virkelighed for børnene og familierne. Blandt


35 Støtte til at videreudvikle plejefamiliernes arbejde

Det skal kommunerne understøtte, blandt andet ved løbende at sikre plejefamilierne den supervision og efteruddannelse, Jeg synes, det er vigtigt, at plejefamisom de har brug for. Kommunerne skal lierne får den nødvendige støtte til at være en sparrings- og samarbejdspartner videreudvikle deres arbejde. Det skal ske for plejefamilierne, så de sammen kan – og sker allerede i dag – ad flere veje. sikre, at børnene og de unge får dækket Der kan opstå spørgsmål og udfordringer deres behov gennem deres ophold. undervejs i et anbringelsesforløb, som man som plejefamilie har behov for hjælp Samtidig skal der også være fokus på, at til. Det kan være en stor udfordring at plejefamilierne selv fortsat udvikler sig skulle integrere et barn eller en ung med og har redskaber til at rumme det pres, behov for særlig støtte i familien, så der som det også kan være at have et barn bliver taget hånd om barnets eller den eller en ung anbragt hos sig. Vi har alle unges problemer på den rette måde. Og en interesse i, at disse familier kan fastsamtidig sikre, at alle parter i familien holde gejsten i mange år, og bliver ved med at ville vise den omsorg, som disse fungerer godt. børn og unge har brug for.


36

Hvor er på vej hen – hvor vil vi hen. Hvad siger Plejefamiliernes Landforening? Kan kommunerne levere varen? Det mener Kommunernes Landsforening Af næstformand i PLF Thomas Damkjær Petersen

arbejdet i forhold til plejebørnene, og det giver større sandsynlighed for en velgennemført anbringelse i plejefamilien. KL oplyser at KUN 18 % af de plejefamilier, der har været udsat for genforhandling om honorering fik nedsat deres honorar. Andre 18 % fik mere i honorar og resten fastholdt deres honorar. Disse tal siger intet om de rammer forhandlingerne er gennemført under. Og hos PLF læser vi tallene lidt anderledes. I Deloittes undersøgelse var de adspurgte KL er fuld af positive visioner om det plejefamilier primært udvalgt af kommupartnerskab man har indgået med nerne til at deltage i undersøgelsen. Det Social- og integrationsministeriet vedr. stiller spørgsmålstegn ved validiteten. det specialiserede plejeområde. Det er 1/5 af plejefamilierne i Danmark er blevet rigtig positivt. truet til nedsættelse af deres honorar KL erkender også, at det gennem flere år – ellers kan konsekvensen blive, at vi har været fokus på området og især på de fjerner børnene. Den forhandlingsteknik negative sager om håndtering af området har vi oplevet at kommunerne benytter for udsatte børn og unge. sig af. Så er der 4/5 tilbage. De har fastholdt deres honorar og 1/5 af plejefamiHos PLF mener vi, at denne kritik har lierne har endda opnået højere honorar. været berettiget. Men hvor mange af de sidste 4/5 har sat Men KL glemmer i deres indlæg, at der kommunen stolen for døren – har haft is også er mange eksempler på dårlig hånd- i maven under forhandlingerne, for blot tering fra kommuners side, af de vilkår at fastholdet deres honorar? Det ved vi der gælder for at udøve vort erhverv som ikke. Vi ved, at forhandlingerne mellem kommune og plejefamilie gennemføres plejefamilie. på kommunens præmisser og vi har forPLF arbejder for at få bedre arbejdsvil- manden for Socialchefforeningens Ole kår for plejefamilier. Vi gør hvad vi kan Pass´ord for, at det i kommunerne er en for at bedre forholdene for plejebørnene gylden regel fra KL, at man kan spare og deres familier. Men vi brænder al- penge ved at sætte plejefamilierne ned i lermest for at forbedre vilkårene for løn. Men tilbage står, at nogle kommuner plejefamilien. Fungerer plejefamilien spiller poker. Og man spiller om gevinikke, så mislykkes anbringelsen. Og det er dyrt for kommunerne. Således betyder ordnede forhold for en plejefamilie ro om


37 ster der hedder frustrerede plejefamilier. • Og når det går helt galt med ulykkelige plejebørn. Og så er det fakta, at plejefamilier honoreres med omvendt resultatløn – jo bedre det går for den lille plejefamilie jo mindre honorar. Uanset hvad det har ”kostet” at nå det positive resultat. KL arbejder kun med begrebet honorar – ikke løn. Vil det ikke være rimeligt, om plejefamilierne snart fik ordnede forhold, ingen nedgang i lønnen, ret til ferie, pension og tryghed i ansættelsen som alle andre på arbejdsmarkedet? Vil man ikke det, så skal erhvervet udøves som en virksomhed med de regler der gælder her vedrørende regnskab, skat, kundekontrakter mv. Plejefamilierne bliver retsløse. Og det er langt fra alle besparelser der har været rimelige. Det er blevet undersøgt i hvilket omfang kravene i Barnets reform til uddannelse supervision mv. efterleves. Også her halter det. Kommunerne lever ikke op til deres krav. KLs intentioner for samarbejdet med ministeriet er al ære værd – ikke mindst af hensyn til børnene. Det kan vi helt og fuldt gå ind for, og vi deltager gerne i arbejdet, for vi ved hvad der virker.

at en hel del kommuner groft udnytter plejeforældrenes følelsesmæssige engagement i børnene. Når børnene fylder 18 opsiges kontrakten. Kommunerne ved, at vi meget tit ikke slipper de store børn. En del af dem kan helt klart ikke kan klare sig selv endnu. Her sparer kommunen også rigtig mange penge. Og de gør det helt bevidst.

Så vi er helt enige med KL om, at der er rigtig mange steder, hvor kommunerne kan gøre det bedre. Og vi vil altid gerne samarbejde om området. Men lige nu ser KL og ministeriet kun på processen, samarbejdsvilkårene, tilsyn mv. Det er ikke nok. Arbejdsvilkårene skal også på banen. Vi ved hvor skoen trykker i forhold til børnene, men bestemt også i forhold til plejefamiliernes hverdag. Her mangler lidt visioner fra KL. Hvordan ser fremtiden ud for en plejefamilie? Er det et kald at være plejefamilie? Nej det er et arbejde, men et arbejde hvor følelser er en væsentlig del af vilkårene. Så set fra PLF´s stol, så leverer kommunerne ikke varen.

Men vi vil gerne deltage i et udvikMen PLF er også plejefamiliernes talerør. lingsarbejde så kommunerne bedre kan Derfor skal KL også forholde sig til, at leve op til intentionerne. Det vil være til gavn for børnene, samfundet og det er hverdag for plejefamilier, at de plejefamilierne. • er retsløse • arbejder uden ordnede forhold PLF mener, at konklusionen lige nu er, at opgaven til glæde for de • ofte får omvendt resultatløn udsatte børn, vil blive løst bedre i • oplever at kommunernes økonomi bestemmer, og i det spil er børnene statslig regi. Det vil give lige vilkår er taberne, men i sidste ende er det for alle plejebørn og plejefamilier samfundet. og kan samtidig holde ekspertisen • at uddannelse, supervision og tilsyn på området. Der bør derfor opretikke gennemføres efter intentionerne tes 3 statslige centre til at varetage i Barnets Reform. Det halter rigtig opgaven. mange steder.


38

P

1

1

1

1

1

1

1

1

-


39

Konference 2012 Program 13.00

Velkomst ved Jens Vegge Bjørck formand Plejefamiliernes Landsforening

13.10

Indlæg om ansvar for området Clin. psych. Niels Peter Rygård

13.35

Forskningssynspunkt på hele området - fokus på børnene. Antropolog Ida Hammen

14.00

Hvad sker der konkret i Socialministeriet?

14.25

Børneperspektiv Peter Albæk, formand Børns Vilkår

14.50

Kaffepause

15.10

Plejebørn og stress, modstandskraft, at mestre sit liv. Læge Poul Lundgaard Bak

15.35

Paneldebat med bl.a.: Pernille Skipper, EL Annette Vilhelmsen, SF Liv Holm Andersen, RV Ejvind Vesselbo, V Karin Nødgaard, DF m.fl. Peter Albæk, Børns Vilkår og formand for PLF Jens Vegge Bjørck Mødeleder: Thomas Damkjær Petersen Næstformand PLF

Plejefamiliernes Landsforening gennemfører en halvdags konference i Fællessalen på Christiansborg mandag d. 5. november 2012 kl. 13.00 - 16.30

Udsatte Børns Rettigheder -kommunerne gør det stadig IKKE godt nok! Nu må staten tage over!

PLF er glad for at kunne invitere til konference, hvor vi igen sætter fokus på udsatte børns vilkår/rettigheder samt har fokus på kommunernes manglende indsatser på dette område. Der sættes også fokus på plejefamiliernes vilkår. Konferencen består af faglige input, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. Til sidst sættes politisk fokus på, hvordan hele området bør organisres fremadrettet til gavn for de udsatte børn. Meld dig til med det samme. Vi glæder os til din deltagelse! Jens Vegge Bjørck Formand

Yderligere oplysninger på hjemmesiden eller på mail landsforeningen@plejefamilierne.dk Tilmelding KUN via hjemmesiden www.plejefamilierne.dk Tilmelding senest den 26. oktober 2012 Deltagergebyr kr. 500 pr. person. Medlemmer af Plejefamiliernes Landsforening deltager gratis.

Børns grundlæggende rettigheder - fx mad, sundhed og et sted at bo • Børns ret til udvikling - fx skolegang, fritid, leg og information • Børns ret til beskyttelse - fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse • Børns ret til medbestemmelse - som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed FN´s Børnekonvention

- en forening for plejefamilier


40 Nyt fra Social og integrationsministeriet

Uanmeldte tilsynsbesøg Social- og integrationsministeriet gav tidligere på året grønt lys for, at kommunerne kan foretage uanmeldte tilsyn hos plejefamilierne i deres private hjem. Vi har i PLF modtaget en lang række henvendelser fra medlemmer og har tilskrevet Social- og integrationsministeriet. Vi har fået det svar fra ministeriet: ”Tak for din henvendelse om uanmeldte driftsorienterede tilsyn med plejefamilier. Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar. Der er i serviceloven indsat en udtrykkelig pligt til at gennemføre uanmeldte driftsorienterede tilsynsbesøg på opholdssteder og døgninstitutioner. Der findes ikke en tilsvarende pligt for det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier. Den enkelte kommune kan imidlertid vælge at indrette det driftsorienterede tilsyn med plejefamilier således, at en del af tilsynsbesøgene gennemføres som uanmeldte besøg. Det skal understreges, at dette ikke giver hjemmel til at tiltvinge sig adgang til boligen, men alene til at møde op ved boligen og bede om adgang. Det skal endvidere understreges, at tilsynet skal ske så skånsomt som muligt af hensyn til især de anbragte børn og unges behov for stabilitet og forudsigelighed. Der pågår i øjeblikket et generelt arbejde i Social- og Integrationsministeriet med tilsynsområdet. Det vurderes i den sammenhæng, hvorvidt dette emne skal adresseres yderligere for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål”. Det må forstås således, at ministeriet anbefaler kommunerne at møde op uanmeldt ved plejefamiliens bolig og bede om adgang, og overlade det til den enkelte plejefamilie, om den magter eller tør afvise sin kommunale arbejdsgiver, der står ved hoveddøren og vil ind. Som en kommune har skrevet ud, så vil de komme uanmeldt primært i weekender og aftener for at bese boligen og tale med såvel børn som voksne i familien. Blandt andet med henblik på at vurdere om familien stadig kan fungere som plejefamilie. I PLF anser vi den praksis ministeriet lægger op til som en de facto tilsidesættelse af den grundlovssikrede ret til boligens ukrænkelighed. En ret, som er en grundsten i demokratiske samfund. Vi mener i PLF, at vi ikke skal acceptere på denne måde at blive mistænkeliggjort og kriminaliseret og få tilsidesat grundlæggende borgerrettigheder. På den baggrund anbefaler PLF, at alle medlemmer systematisk og konsekvent afviser at lukke kommunernes medarbejdere eller tilkøbte konsulentfirmaer ind i sit hjem, når de står uanmeldt ved døren og beder om adgang. Se de fremsendte breve på vores hjemmeside plejefamilierne.dk


41 Nyt fra Socialstyrelsen

Startsæt til unge – hjælp til tidligere anbragte Unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har ofte et begrænset netværk og mangler viden om de mange forhold, der knytter sig til et selvstændigt voksentilværelse. Nu kan de få en praktisk håndsrækning.

jobsøgning, sex, sundhed og sociale rettigheder. På websitet kortfortalt.dk kommer der mere materiale, bl.a. videoer, budgetskabelon, madopskrifter, forslag til udformning af en jobansøgning osv.

Socialstyrelsen er på vej med et startsæt, som gerne skal gøre det nemmere for Startsættet finansieres af satspuljemidler den unge at overskue de mange praktiske og er et af initiativerne i den såkaldte forhold, når den unge skal ud og bo for efterværnspakke. sig selv for første gang. Startsættet består af en mappe med syv kortsamlinger med gode råd og vejledninger om f.eks. madlavning, rengøring,


42 FBU – LINIEN

tlf. 70 27 00 27 Mandag og torsdag: 10 – 13 og 16 - 20 Tirsdag og onsdag: 10 - 13 •

FBU - LINIEN er en åben, anonym rådgivning for familier, der er i kontakt med kommunen, fordi deres børn og deres familie har behov for særlig støtte.

FBU – LINIEN rådgiver også på mail – så skal du skrive til brevkassen@f bu. dk

FBU - LINIEN kan benyttes af støttepersoner for forældre og af f.eks. sagsbehandlere, pædagoger og plejefamilier.

Der rådgives bl.a. om lovgivning på området, om forældre og børns rettigheder og pligter og om kommuners opgaver og sagsbehandling.

Der ydes vejledning og støtte i forbindelse med mere følelsesmæssige problemstillinger, f.eks. i forbindelse med børns anbringelse uden for eget hjem.

Rådgivningen drives af FBU ForældreLANDSforeningen og varetages af socialrådgivere.

FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, www.f bu.dk

Børnetingets nye folder Af Stinne Lau Tvede, projektleder for Børnetinget

Vi har i Børnetinget lavet folderen ’Til dig der skal bo i en plejefamilie’, der primært henvender sig til kommende plejebørn fra ca. 9 år. Nuværende plejebørn kan dog også have gavn af den, særligt hvis de ikke har været anbragt så længe. Målet med folderen er at gøre overgangen til den nye tilværelse som plejebarn en lille smule nemmere ved at give svar på nogle af de mange spørgsmål, man kan have, når man får at vide, at man skal flytte i plejefamilie. Og ved at vise barnet, at det ikke er alene – der er mange andre børn og unge, der bor i pleje. Det er hensigten, at sagsbehandlere og familieplejekonsulenter skal give børnene folderen og forhåbentlig tale med dem om indholdet. Kontakt www.boernetinget.dk


43

Anbringende kommune skal give plejefamilier supervision Den 1. juli 2012 blev det besluttet, at det er den anbringende kommune, der skal tilrettelægge efteruddannelse og supervision til plejefamilier: ”I forhold til den konkrete tilrettelæggelse af efteruddannelse og supervision af plejefamilier er det afgørende, at denne målrettes den enkelte plejefamilies konkrete behov i relation til den plejeopgave, familien varetager. Det har imidlertid vist sig, at det kan være vanskeligt for den godkendende kommune at vurdere plejefamiliens behov for efteruddannelse og supervision, hvis den ikke har anbragt et barn hos familien, da det kun er den kommune, som har anbragt et barn i familien, som har kendskab til barnets situation og dermed til, hvilke kompetencer den pågældende plejefamilie kan have brug for i relation til plejeopgaven. Det vurderes således at være uhensigtsmæssigt, at det er den godkendende kommune, der skal vurdere, hvilke temaer plejefamilien har brug for at blive opkvalificeret i forhold til. Endvidere vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, at de kommuner, der har mange godkendte plejefamilier, som kommunen ikke selv benytter, skal påføres en uforholdsmæssig stor udgift til efteruddannelse og supervision, som ikke er en konsekvens af kommunens egne prioriteringer”. Kilde: www.retsinformation.dk


44

OPSLAGSTAVLEN 5. november 2012 holder Plejefamiliernes Landsforening konference 2012 Fællessalen Christiansborg. HUSK TILMELDING

Modtager du ikke email fra PLF? Måske skyldtes det, at vi ikke har din rigtige adresse? send din mailad r. til: admin@plejefamilierne.d k. Du kan også kontrollere i dit emailprogram, i Outlook under ”uønsket Email”. Nogle gange afvises emails der sendes til flere modtagere. Det har betydning for invitationer til netværksmøder, temadage eller andre aktuelle ting, vi sender rundt til Jer.

PLF SOMMERKURSUS 2013 PLF holder igen sommerkursus for plejefamilier med børn. Som tidligere foregår det i Aasum ved Odense. Reserver allerede nu uge 27 til kursus i PLF.


45

Hvorfor bør JEG være medlem af PLF?

Vi arbejder for at få bedre arbejdsvilkår for plejefamilier. Vi gør hvad vi kan for at forbedre forholdene for plejebørnene og deres familier. Men vi brænder allermest for at forbedre vilkårene for plejefamilien - fungerer plejefamilien ikke, så mislykkes anbringelsen.

FAKTA

VI TILBYDER

Saglig og faglig information der vedrører din hverdag, er en forudsætning for at udføre opgaven

Vi søger og finder information • Fagligt • Sagligt • Politisk

Plejefamilier er retsløse Plejefamilier arbejder uden overenskomst Plejefamilier får ofte omvendt resultatløn

Vi har hørt mange af historierne. Vi bruger informationerne. Vi lægger pres på folketing, kommuner mv. og vi bliver hørt. Vi ved, at vi gør en forskel.

Plejebørnene er retsløse – kommunernes økonomi bestemmer. I det spil er børnene taberne, men i sidste ende er det samfundet.

Vi ved, hvad der virker for børnene. Vi får erfaring gennem vore netværker. Vi ved at vore temadage og kurser øger kompetencer hos vore medlemmer. D e r for g ø r PL F e n for s ke l .

Du er aldrig alene Der er altid nogen at spørge Der er altid nogen at tale med

Faglige og sociale netværk – lokale, regionale og nationale. Her kan du drøfte og få svar på de sværeste spørgsmål i et lukket forum – vi er alle i samme båd, men med forskellig erfaringsgrundlag.

Som medlem får du: • Faglig og aktuel information i dit arbejde som plejefamilie. • Adgang til sociale og faglige netværk – du er aldrig alene. • Mulighed for at deltage i kurser og temadage der opkvalificerer dig fagligt – det giver mere overskud. • Du er med i en organisation der hele tiden aktivt påvirker udviklingen og vilkårene for plejefamilierne.


46

Netværks koordinator Lotte Petersen fra Lunderskov er PLF´s netværkskoordinator for alle lokalnetværk. Jeg er ny netværkskoordinator i PLF og vil meget gerne hjælpe de nuværende netværksgrupper, men også meget gerne hjælpe med at få flere netværksgrupper op at stå, så flere får den mulighed at komme i et netværk, sparre og dele erfaringer med ligestillede. Vil I gerne med i et netværk? Jeg finder det nærmeste i Jeres område og ellers starter vi et nyt netværk op. Er du interesseret kan du kontakte foreningen på E-mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk


47

NETVÆRK FOR PLEJEFAMILIER 4.

Sammenhold giver styrke

Netværksgruppe Midt-Vest Marie Busch Nielsen mbn@plejefamilierne.dk

6. Netværksgruppen Egtved Jens Bæk Jessen jensbaek@yahoo.dk Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog krog@profibermail.dk Netværksgruppe Børkop Anette Andersen noa@andersen.mail.dk 7. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp k.terp@familie.tele.dk 8. Netværksgruppe Fyn Mette Juul egesborg_juul@hotmail.com

Dorthe Mortensen domohemo@mail.dk 9. Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen birthes@ofir.dk 9 Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Ole Olsen moolsen@pc.dk 10. Netværksgruppe Frederikssund Hanne Hofman hannehofman@msn.com 11. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup karina-eltang@hotmail.com

12. Netværksgruppe Odsherred Lene Damm lenedamm19@gmail.com Netværksgruppe Næstved Lone Abildsgaard ljkmt@mail.dk 13. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster sigaard@os.dk

Vi byder velkommen til de nye netværksgrupper, Ringkøbing Skjern, Odsherred m.m.


48

TEMADAGE FOR PLEJEFAMILIER

I Plejefamiliernes Landsforening vægter vi temadage meget højt, fordi temadage er med til at højne medlemmernes faglige indsigt. Temadage har betydning for: • forståelsen af de udfordringer vi kan stå i som plejefamilie. • at plejebarnet sikres mulighed for at blive mødt, der hvor det er. • at plejefamilien bliver opdateret med ny viden på anbringelsesområdet. • opdatering på nye regler og love. • at danne netværk for plejebørn og plejefamilier. • muligheden for sparring. • at du møder kollegaer. Og fordi vi ved det virker!! Vil du læse mere om temadagenes indhold, henviser vi til vores hjemmeside, hvor du også skal tilmelde dig. Temadagene er gratis for PLF-medlemmer. Det er muligt at få et kursusbevis, ønsker du dette, må du oplyse det til den kursusansvarlige. HUSK TILMELDING ALTID VIA PLF´s HJEMMESIDE

At miste, og komme over en sorg! Temaaften den 10. oktober 2012 i Kgs. Lyngby Spændende foredrag/tema aften i Lundtofte Medborgerhus, Lundtofte Skolestræde 6, 2800 Kgs. Lyngby, den 10. oktober 2012 kl. 19:00 til 21:00 af vores lokale forfatter og foredragsholder Per Roager. Arrangementet der er gratis er tilrettelagt af Plejefamiliernes Landsforenings lokale netværksgruppe, der er åbent for alle interesserede. Tilmelding nødvendig. Foredraget Tør du, vil du, kan du? er et foredrag bygget på en bog, der er skrevet til teenagere, forældre, lærere og andre i deres omgangskreds. Ungdomscoachen og foredragsholderen Per Roager har skrevet bogen helt uden filter. Den lægger sig ud med tidens hotteste emner såsom mobning, motion, uddannelse og druk. Den er på én gang provokerende og støttende. Med udgangspunkt i Per Roagers egne teenageerfaringer, får man indblik i et teenageliv fyldt med problemer, glæder og sorger. Og gode råd til, hvordan man bedst tackler sådan nogle oplevelser. Som 12-årig mistede Per Roager på mystisk vis sin far, og da han var 13 år døde hans mor af kræft. Derefter tog hans teenageliv en kedelig drejning med plejefamilier,


49

TEMADAGE skoleskift, stoffer og kærestesorger. Trods de problemfyldte teenageår fik Per Roager revet sig selv op, og har i dag et succesrigt liv. Per Roager siger: ”Jeg har skrevet bogen og holder foredrag om den, fordi jeg gerne vil vise teenagerne, at de godt kan få det liv, de drømmer om, selvom alt føles som kaos indimellem. Der er ingen løftede pegefingre i min bog! Dem tror jeg ikke på!” Læs mere på www.perroager.dk, hvor du også kan downloade et gratis prøvekapitel.

PLEJEBARNET i den DIGITALE VERDEN Efteruddannelsesdag med cand. psych. Kuno Sørensen fra Red Barnet En spændende kursusdag, som er et først-til-mølle arrangement. Jeres plejebørn er naturligt født ind i den digitale globale tidsalder. Dette giver vores børn og unge mange muligheder for IT baseret læring. Tirsdag den 6. november 2012 fra kl. 9.00 – 15.00 Sted: Rødovregaard, Loen, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre I skolerne vil der oftere forekomme anvendelse af notebooks. Mange af jeres pleje¬børn/unge har smartphones, som de surfer rundt på, ofte foræret af deres forældre, som dermed kan chatte og være på Facebook med deres anbragte børn på lige fod med barnets jævnaldrende netværk. Fabu har inviteret psykolog Kuno Sørensen fra Red Barnet til at give os et grundigt ind¬blik i børn og unges digitale verden. Hermed er der lagt op til en debat med jer om, hvordan I kan forholde jer åbent til dette nye, men uundgåelige livsvilkår. Hvilken rolle skal plejefamilierne spille? Facebook, Youtube, Messenger, World of Warcraft og smartphones indgår i dag som en naturlig og vigtig del af børns sociale liv. Der er ingen grund til at dæmonisere børns online liv, men det er vigtigt at vide, at brugen af digitale medier også kan have en bagside. Billeder eller optagelser fra webcam kan pludselig havne de forkerte steder og blive misbrugt. Mobning, trusler og chikane foregår også digitalt, og sociale kontakter on¬line kan føre til ulovlige eller grænseoverskridende seksuelle oplevelser for børnene. Med udgangspunkt i hjemmesiden www.sikkerchat.dk vil Kuno Sørensen fortælle om tryg brug af internet og mobil for børn, samt om de voksnes rolle i denne sammenhæng. Dagen vil indeholde en blanding af oplæg, filmklip, arbejde med cases m.m.


50

PLFs Bestyrelse 2012 Formand:

Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Email: jvb@plejefamilierne.dk

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. 1360 København Tlf.: 2170 8784. Email: tdp@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem: Henrik Juul, Løkkegravene 123 5270 Odense Tel: 6618 7790. Email: henrik@plejefamilierne.dk

Sekretær: Karina Eltang Tøttrup, Metavang 6, 2670 Greve. Tlf.:2537 8940. Email: karina-eltang@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Email: han@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Email: mli@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ Tlf.: 2887 3961. Email: akv@plejefamilierne.dk

Kasserer: Marie Busch Nielsen, Rudmosevej 5, 6971 Spjald Tlf.: 9738 2021 Email: mbn@plejefamilierne.dk

Suppleant, Netværksansvarlig: Lotte Petersen, Østergade 11, 6640 Lunderskov Tlf.: 2191 9356 Email: lop@plejefamilierne.dk


51

BOGOMTALER Super Charlie

af Camilla Läckberg

I en helt almindelig by, på en helt almindelig dag kommer en helt almindelig baby til verden. Charlie. Men blot nogle timer senere, ændrer det faktum sig, da to stjerner kolliderer og sender en sky af støv lige præcis i hovedet på Charlie. I det øjeblik forvandles Charlie til en super baby. Super Charlie vokser op i sin almindelige familie og finder hurtigt ud af, at det er nemmere at være almindelig end ualmindelig. Ualmindeligheden gemmer han i det skjulte, medmindre situationen kræver noget ud over det sædvanlige. Som når morfar har børnepassertjansen, og Charlie selv klarer madlavningen, eller når storebror har brug for en hjælpende hånd med plageånderne i skolen. Så er det godt at have en super lillebror ved hånden.

Karlas kabale af Renée Toft Simonsen

Det er ikke altid nemt at være Karla på ni år. Især ikke når ens far har svært ved at overholde sine aftaler, når ens mor tit har rengøringsvanvid og oven i købet er flyttet sammen med en anden mand, og når ens to små brødre sjældent lige opfører sig, som man gerne vil have det. For slet ikke at tale om, når ens bedste-veninde måske slet ikke vil være bedsteveninde mere. Heldigvis gør Karla alting på sin egen finurlige måde. Hun kan sagtens finde på at uddrive rengøringsspøgelser eller tage på eventyr som posedame, hvis det er det hun har lyst til. Det er aldrig kedeligt, når man er i selskab med Karla.


52

BOGOMTALER

Historien om Sissel Stær

Af Svein Fürstenberg Rysjedal

Bogen henvender sig til børn i børnehavealderen og de tidligste skoleår og er en historie om en lille stær, som ikke kan bo hos sin mor. Moderen sover hele tiden og kan ikke tage sig af Sissel Stær, og derfor må hun flytte ind hos en anden stærefamilie. En god bog for plejebørn, som handler om gode, stærke og svære følelser mellem børn og voksne.

Mit liv som delebarn af Renée Toft Simonsen

Mit liv som delebarn? og - Mit liv som deleteenager? er bøger til barnet, hvis forældre lige er blevet skilt eller har været det i et stykke tid. Her kan det skrive om sig selv, om at være delebarn, om sin familie, også om de nye medlemmer, og venner. Hvordan livet er nu, og hvordan det har været. Alternative mindebøger. Barnet kan både skrive eller tegne i dem. Det kan også sætte fotos ind af sig selv og sin familie, og der er en masse spørgsmål, det kan svare på, når det har lyst. Uanset hvor meget vi anstrenger os for, at det ikke skal være svært for vores børn, når vi går fra hinanden, vil der altid være noget omkring en skilsmisse, der er vanskeligt for dem. Når de voksne bliver skilt, har det konsekvenser for børnene, sådan er det bare. Konsekvenserne vil være forskellige fra barn til barn, endda fra barn til barn i samme familie. ?Mit liv som delebarn? og - Mit liv som deleteenager? er tænkt som redskaber til at hjælpe barnet med at skrive og forstå sin egen historie. Det er tænkt som en art fødselshjælper for barnet til at forstå sig selv og sin nye virkelighed og ikke mindst som en hjælp til at bearbejde alle de følelser, der rumsterer i kroppen.


53

BOGOMTALER Tør du, vil du, kan du ?

Af Per Roager

Tør du, vil du, kan du? er for dig, der er teenagefyr, eller til teenagepiger, der gerne vil forstå fyrene. Den er skrevet uden filter og er til tider provokerende og også lærerig for teenageforældre og lærere. Det er en bog, der lægger sig ud med tidens hotteste emner såsom mobning, motion, uddannelse og druk, og som provokerer, støtter og skubber til teenagefyren - både kongen, klovnen, hængerøven, fodboldfyren, Facebooknørden og alle de andre. Se side 48 opslag om Temaaften

Lille frø af Jakob Martin Strid

Lille Frø kommer dunsende ned fra det ydre rum. Lige ned i en intetanende middelklasse-frø-familie midt i deres helligste hyggestund foran fjernsynet. Familien tager alligevel frøen i deres arme og elsker den som deres egen lille frø. Der er bare et problem: Lille frø er meget, meget slem. Derfor havner han ret hurtigt hos skolepsykologen, som vil sende Lille frø videre til en specialist, men måske kan han kun finde sig selv ved at drage helt til verdens ende ... Med denne historie vandt Jakob Strid den danske del af den nordiske billedbogskonkurrence i 2004, som Gyldendal udskrev med forlag fra Sverige, Norge og Finland. "Sådan forenes LILLE FRØ, EMIL FRA LØNNEBERG og PRINSESSEN PÅ ÆRTEN på smukkeste og strideste vis i en øm bog til børn og velopdragne voksne."(* * * * * stjerner)Kamilla Löfström Kristensen i Ekstra Bladet "Det er en ægte Strid med sødme og dobbeltbund ... Vennesæle tegninger og uskyldsrene ord. Sådan er LILLE FRØ" skriver Steffen Larsen i Politiken


54

BOGOMTALER

Gal på alt og alle og Vred over verden af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak

Der er tale om problemvrede, når barnet alt for tit og alt for kraftigt får vredesudbrud eller raserianfald. Barnet har brug for hjælp til at styre sin vrede og til at forstå sig selv og andre bedre, hvilket denne bog til børn mellem 4 og 8 år kan være med til. Bogen er i to dele: I den første del hører vi om to børn og deres problemvrede. Barnet kan læse historierne selv eller få dem læst højt. Undervejs er der forslag til samtale om emnet. Anden del er til de voksne, der omgiver barnet i hverdagen. Serien PSYKOLOGI FOR BØRN handler om psykologi i børnehøjde. Det kan være svært for et barn at forstå emner af psykologisk karakter. Bøgerne giver mulighed for, at barnet og den voksne kan tale sammen om vanskelige emner


55

BOGOMTALER Kan troldebørn elskes? af Susanne Broeng

Kan troldebørn elskes? er skrevet på baggrund af forfatternes mangeårige erfaringer fra arbejde med familier, hvor ét af børnene har en psykisk udviklingsforstyrrelse. Erfaringerne med disse familier viser, at det er af afgørende betydning, at barnet og familien mødes anerkendende. At se og forstå barnets vanskeligheder som et handicap frem for uartighed er en udfordring for både forældre og professionelle. Børnenes uforståelige, ikke genkendelige og ikke acceptable adfærd giver ofte anledning til, at de ses som uopdragne, og deres forældre ses som ikke kompetente. I virkeligheden har disse familier en helt særlig og vanskelig forældreopgave, der består i at støtte og skærme barnet, så det ikke får alt for meget skældud og for mange nederlag og afvisninger. Bogen er med sin teoretiske viden og mange eksempler fra hverdagen en håndsrækning til både forældre og professionelle, der har en dagligdag sammen med et barn, der har en psykisk udviklingsforstyrrelse. Susanne Broeng (www.broeng.dk) er socialrådgiver, cand.scient.soc. og familieterapeut fra The Kempler Institute of Scandinavia A/S, som hun stadig er tilknyttet som konsulent og underviser. Hun har siden 1991 drevet selvstændig praksis - med familieterapi, foredrag, undervisning og supervision. Bjarne Nielsen er speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri. Han har blandt andet været ansat 10 år som overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Psykiatrisk Sygehus og siden 1999 drevet selvstændig praksis som speciallæge


NĂŚste nummer af PLF-bladet udkommer december 2012

Tema: PLF konferencen - kom vi videre? Deadline til nĂŚste blad er 25. november 2012

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Plf blad nr 3 2012  

TEMA: Plejefamilie - er det verdens bedste job?

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you