Page 1

PLF-BLADET et blad for og om plejefamilier

1

april 2013 11. ĂĽrgang

Plejebørns skolegang PLF en fforening i ffor plejefamilier l j f ili


2 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren/indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Abonnement: admin@plejefamilierne.dk Udkommer 1 gang i kvartalet. Næste blad: Juni 2013 Distribution: Postvæsenet

Indhold i dette nummer: Leder...........................................................side 3 Tema: Plejebørns skolegang.......................side 6 Anbragte børn klarer sig dårligere som voksne..................................side 8 Døgnanbragte børn får sjældent en uddannelse.............................................. side 10 Omsorgssvigt og skolegang........................side 12 Spørgsmål til Børns Vilkår..........................side 16 Hvad siger børnene..................................... side 18 Hvad siger børnene?................................... side 20 Anbragte børns skolegang........................... side 21 Det Kgl. Vajsenhus......................................side 23 Sofus metoden............................................. side 25 Disse elever passer ikke ind i dagens folkeskole......................................side 29 Miljøterapi i skolen..................................... side 31 Afrunding af temaet....................................side 35 Nyt fra myndighederne............................... side 36 Adoption af plejebørn.................................side 38 Børnehuse................................................... side 39 Generalforsamling 2013..............................side 40 Formands beretning....................................side 41 Bestyrelsen 2013......................................... side 46 Opslagstavlen.............................................. side 47 Plejefamilier med særlige opgaver..............side 49 Netværk....................................................... side 50 Børnehjælpsdagen ......................................side 52 Plejebørn og Facebook................................side 53 SommerCamp 2013....................................side 54 Temadage....................................................side 56 Bogomtaler..................................................side 60

Foto: Marianne List Tryk: Mohrdieck Aabenraa

PLF samarbejder med DKNYT - og bringer udpluk fra deres nyhedsserver på vor hjemmeside plejefamilierne.dk Alle nyheder fra DKNYT kan findes på adressen: www.dknyt.dk


3 LEDER Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Min plejedatter skiftede skole. Det er altid et svært valg. Man siger farvel til vennerne. Man skal have nye lærere. Man skal have nye kammerater. Man kommer ind i en gruppe, hvor der er andre sociale strukturer, og hvor man skal finde sin egen rolle. Det har været en stor succes. Og hvorfor egentlig det. Det må jeg indrømme, at vi har funderet en del over, men svaret er lige så enkelt, som det er kort men utrolig komplekst. Årsagen til succes’en kan beskrives med et enkelt ord. MENNESKESYN. Min plejedatter blev af de nye lærere mødt i øjenhøjde, med respekt og en indfaldsvinkel der sagde, du er god nok, og så tog de fat i hende, der hvor hun befandt sig. Samtidig sagde de, fordi vi tror på dig, fordi vi ved du kan noget, så har vi også forventninger til dig.

Den man ikke har nogen forventninger til, respekterer man ikke Dybest set er det vel også sådan, at den man ikke har nogen forventninger til, respekterer man ikke, dem er man lige glad med. Som på den gamle skole, hvor vi halvt inde i skoleåret mødte en lærer til en forældrekonsultation, der ikke helt var klar over, hvem det nu lige var vores plejedatter var.

Respekt råbte den 15 årige unge og kastede et håndtegn. Det er en del af skaterkulturen, men det er i den grad også det, vores børn og unge har krav på og behov for. Hvorvidt vi som plejefamilier og som samfund magter at møde vores børn og unge med respekt, er dybest set også afhængigt af, hvilket menneskesyn vi bliver mødt med fra vores samarbejdspartnere og arbejdsgivere ude i kommunerne. Ud fra de henvendelser vi får fra medlemmer ude i landet, så kniber det desværre med det menneskesyn mange plejefamilier bliver mødt med i det daglige, hvor det kniber med at blive behandlet som en ligeværdig samarbejdspartner, og hvor forringelse af vilkår blot meddeles i et brev. Et tilbagevendende udtryk for manglende respekt og ligeværdig behandling er det årlige brev til mange plejefamilier, hvor man beordres på ferie, og hvor der skrives, at man forventes at arbejde under ferien, dog uden at modtage betaling herfor. Fantastisk, at Ferielovkontoret, under den socialdemokratiske Mette Frederiksen, kan skrive, at det er der praksis for, så det er helt i orden. At det er i strid med ferieloven er så af mindre betydning, men det kunne da være interessant, hvis arbejdsgivere inden for byggefaget eller i de kommunale forvaltninger til andre grupper meddelte, at ferien fremadrettet skal afvikles vederlagsfrit på arbejde.


4 Måske var det en ide til KL i de igangværende overenskomstforhandlinger med lærerne, hvor man jo alligevel har taget hul på arbejdstidsaftalerne. Apropos overenskomster, så har jeg set, at SL har aftalt med KL, at de sammen skal lave et projekt, der skal undersøge, om det er muligt at lave en overenskomst på familieplejeområdet. Hos PLF har det altid været holdningen, at en overenskomst på familieplejeområdet ikke nødvendigvis var det primære mål. Vi tror på, at det vi har brug for er lovgivning, der sikrer plejefamilierne basale rettigheder. At der etableres en lovgivning med minimumsrettigheder, der skal udfyldes ved konkret aftale mellem den enkelte plejefamilie og den ansættende kommune. Jeg er ikke fri for at blive bekymret, når SL skriver, at de vil søge at indgå overenskomst. SL har over 30.000 medlemmer som ikke er plejefamilier, og det vil være endog meget svært for SL at indgå aftaler, der på noget område overhovedet giver plejefamilier eksempelvis muligheden for at forhandle en bedre løn end en socialpædagog på en døgninstitution. Det også selv om vi mener, arbejdet ikke kan sidestilles. Vi har også ved tidligere lejligheder set SL fremkomme med lønmodeller, hvor plejefamilier kan sættes ned i løn under et anbringelsesforløb. Noget PLF finder fuldstændig uacceptabelt. Så hvis Benny Andersen mener, at han skal ud og forhandle overenskomst på plejefamiliernes vegne, så er der lige et par punkter, han skal være helt klar over, der er absolutte minimumskrav.

• En plejefamilie kan ikke sættes ned

i løn under et anbringelsesforløb. Heller ikke hvis barnet i perioder er mindre arbejdskrævende eller vi har succes med vores arbejde. Eller såfremt plejefamilien i perioder har indtægter ved siden af arbejdet som plejefamilie. Den ret har andre på arbejdsmarkedet. • En plejefamilie skal have arbejdsgiverbetalt pension på samme niveau som det øvrige danske arbejdsmarked. Det er ingen grund til, at plejefamilier skal være fattige som pensionister. • Plejefamilier skal have samme opsigelsesrettigheder som andre. Eksempelvis samme regler som i funktionærloven og selvfølgelig skal opsigelse af en plejefamilie være sagligt begrundet som alle øvrige og kunne retligt prøves med erstatningskrav ved usaglig afsked. • En plejefamilie skal have mulighed for at afvikle sin ferie sammen med plejebarnet, ved aftale og når det er mest hensigtsmæssigt for anbringelsesforløbet. Men det er arbejde under ferie, og derfor skal plejefamilien naturligvis have sine optjente feriepenge/løn under ferie udbetalt og så aflønnes for at have barnet, altså arbejde, under ferieafvikling. Det er betaling for at give afkald på sin retmæssige ret til frihed under ferie som alle på det danske arbejdsmarked har, også plejefamilier. • Lønniveauet for en plejefamilie er et individuelt forhandlingsanliggende, som den enkelte plejefamilie må forhandle sig frem til med anbringende myndighed. Der skal ikke sættes maksimumslønninger for plejefamiliers kontrakter. Vi skal selv have lov til at prissætte/forhandle værdien af at stille hele vores familie og netværk til rådighed for et anbringelsesforløb.


5 Hvorvidt plejefamilier skal have minimumsrettigheder via lovgivning eller hvorvidt disse skal søges opnået via en overenskomst, kan man have forskellige holdninger til. Fair nok. Hvorvidt man mener, at man er de eneste, der er berettiget til at forhandle på plejefamiliernes vegne, kan man have forskellige holdninger til. Personligt er jeg altid blevet lidt bekymret, når nogen fortæller mig, at de ved, hvad der er godt for mig. At KL ikke mener plejefamilier er ansat af kommunerne, at KL ikke mener plejefamilier skal have rettigheder, at kommunerne ikke vil give plejefamilier rettigheder, der modsvarer hvad andre ansatte i kommunen har, er udtryk for et menneskesyn, jeg ikke forstår.

Folketinget har givet kontanthjælpsmodtagere ret til ferie. Berettigelsen hertil skal jeg ikke tage stilling til. Folketinget vil se på mulighederne for at give sexarbejdere minimumsrettigheder. Berettigelsen hertil skal jeg ikke tage stilling til. Folketinget vil ikke understøtte arbejdet med dette samfunds mest udsatte børn ved at give plejefamilierne ordentlige vilkår at arbejde under. Det skal jeg tage stilling til, og det har jeg en holdning til.

Det er et sølle menneskesyn.


6

TEMA

Plejebørns skolegang

På PLFs konference på Christiansborg den 5. november gav Peter Albæk fra Børns Vilkår udtryk for, at der kunne holdes en hel dags konference omkring plejebørns skolegang. Det er ikke godt nok, når undersøgelser viser, at anbragte børn ikke afslutter folkeskolen.

Vi har derfor valgt Plejebørns skolegang til dette blads tema. Det er belyst fra flere vinkler - glæd Jer til at læse temaet og tak til bidragsyderne. Regeringen planlægger en ny skolereform, KL og lærerne er ved at forhandle sig frem til en overenskomst.

TEMA: Plejebørns skolegang

Vi kender ikke resultaterne, vi håber de finder den rigtigste løsning for børn.

Vi ved at det er rigtig svært at finde tal og undersøgelser på, hvad der virker for plejebørn. Der er brug for, at der findes en skole hvor børn lærer bedst, hvor de får en givende og udviklende skoledag – vi ønsker en god skoledag for alle børn i Danmark. I 2004 i PLF- bladet nr. 3 var temaet også ”Plejebørns skolegang” Du kan se hele bladet fra 2004 på vores hjemmeside www.plejefamilierne.dk


7

Hvordan er temaet bygge op? Vi starter temaet om ”Plejebørns skoleSå har vi stillet plejebørn følgende gang” med 2 artikler fra KORA. Begge 3 spørgsmål: artikler handler om, hvordan anbragte børn klarer deres skolegang, og hvordan Hvad er det bedste ved at gå i skole? Hvad er det sværeste ved skolen? de klarer sig som voksne. Der er en del Hvem hjælper dig? statistik i begge artikler/undersøgelser. Den første artikel har overskriften Bjørn Hansen fra Danmarks ”Anbragte børn klarer sig dårligere som Lærerforening, har skrevet artiklen voksne” og den andens overskrift er føl”Anbragte børns skolegang”. gende ”Døgnanbragte børn får sjældent en uddannelse”. Lærer Maria Abildskov har skrevet om Psykolog Niels Peter Rygård fortsætter temaet med artiklen ”Omsorgssvigt og skolegang”.

”Det Kgl. Vajsenhus - en skole for børn af enlige forsørgere, forældreløse børn og børn i plejefamilier”.

Christina G. Mellerup har skrevet om Vi har stillet Børns Vilkår følgende 2 ”Sofus metoden”. spørgsmål: Har skolen en særlig opgave, Journalist Helle Lauritsen har skrevet når det handler om et plejebarn? Har artiklen ”Disse elever passer ikke ind i plejeforældrene en særlig opgave, når dagens folkeskole”. de sender et plejebarn i skole? Børns Vilkår fortsætter med en lille artikel, hvor de kommer med gode råd omkring mobning. I kapitlet om ”Plejebørnenes egne stemmer om deres skolegang” har Ida Devald, der er Socialrådgiverstuderende fra Børn og Familier, samlet børnenes egne stemmer omkring deres skoleoplevelser.

Psykolog Lars Rasborg skriver om

”Miljøterapi i skolen”.

Vi slutter temaet om ”Plejebørns skolegang” med et par spørgsmål om, hvordan kan vi gøre det bedre?

TEMA: Plejebørns skolegang


8

Anbragte børn klarer sig dårligere som voksne Børn, der har været anbragt uden for hjemmet, klarer sig dårligere senere i livet end andre udsatte børn, der ikke har været anbragt. Især drengene har større risiko for en kriminel løbebane, viser en ny ph.d.-afhandling. Anbragte børns skæve start i livet præger dem mere negativt, når de bliver voksne, end andre ressourcesvage børn, der ikke har været anbragt uden for hjemmet. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet og KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Udsatte børn og unge er vidt forskellige, og vi kan ikke ud fra denne undersøgelse sige, at det er anbringelsen i sig selv, der gør, at barnet klarer sig dårligt senere i livet. Men det er vigtigt, at socialrådgiverne er bevidste om, at børn, der har været anbragt, kan have særlige problemer, siger ph.d. Signe Frederiksen, der netop har forsvaret sin afhandling.

TEMA: Plejebørns skolegang

Flere ryger ud i kriminalitet I afhandlingen har Signe Frederiksen sammenlignet de anbragte børn med en kontrolgruppe af ressourcesvage børn, der ligner de anbragte børn, hvad angår familiesituation, forældrenes sociale og uddannelsesmæssige baggrund, helbred, kriminalitet m.m. Tallene viser, at de anbragte børn har en række problemer i voksenlivet. De anbragte børn får fx sjældnere en uddannelse, de får en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og pigerne har øget risiko for at blive teenagemødre. Afhandlingen viser også, at børn, der har været anbragt uden for hjemmet, fx oftere ryger ud i kriminalitet end andre. Og værst ser det ud for børn, der har været på døgninstitution. De begår både oftere og grovere kriminalitet end børn, der har været i familiepleje, siger Signe Frederiksen.


9 Værst for drengene

FAKTA om undersøgelsen:

Det ser værst ud for drenge, der har været anbragt på døgninstitution. De begår oftere kriminalitet end drenge, der har været i familiepleje. Og den kriminalitet, de begår, er også grovere. De begår fx oftere vold og seksualforbrydelser, og de ender oftere i fængsel. Pigerne fra døgninstitutioner begår ikke mere kriminalitet end pigerne fra familiepleje. Men den kriminalitet, de begår, er grovere.

Ph.d.-afhandlingen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Analyserne følger børn, som er født 1981-1986, fra deres fødsel og frem til de er 20 år. Afhandlingen består af tre dele:

Afhandlingen tegner desværre ikke et særligt opløftende billede. Det er dog vigtigt at understrege, at der er en række ting, vi ikke kan tage højde for i en analyse som denne. Der findes fx ikke data på, om de anbragte børns forældre hyppigere har misbrugsproblemer, eller om der er vold i hjemmet. Derfor kan tallene ikke tages som udtryk for, at det er en dårlig ide at anbringe børn uden for hjemmet. Men at disse børn har nogle særlige problemer, siger ph.d. Signe Frederiksen.

• Anbragte børn sammenlignes med

andre udsatte børn, der ikke har været anbragt uden for hjemmet.

• Anbragte søskende sammenlignes

med hinanden.

• Børn, der udelukkende har været

anbragt på døgninstitution sammenlignes med børn, der udelukkende har været anbragt i familiepleje.

Læs hele undersøgelsen på www.kora.dk

TEMA: Plejebørns skolegang


10

Døgnanbragte børn får sjældent en uddannelse Af Leif Husted og Jill Mehlbye

Unge, der har været anbragt uden for hjemmet som børn, får sjældent en uddannelse og har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

således eksempler på, at der kan gå op til et halvt år, før de får et skoletilbud, efter at de er blevet døgnanbragt. To ud af tre går kun i folkeskole Den mangelfulde skolesituation får konsekvenser for børnenes videre uddannelsesforløb. Det viser en registeranalyse, som AKF netop har gennemført med alle de 4.118 unge i alderen 23 til 25 år, der var anbragt uden for hjemmet som 15-17-årige i december 1998. Analysen ser også på de 2.631 unge, der på samme tidspunkt modtog forebyggende foranstaltninger. Det vil sige unge, der ikke var døgnanbragt, men modtog andre former for støtte, fx i form af en personlig rådgiver, en støtte-/kontaktperson eller økonomisk støtte til kost- og efterskoleophold. Analysen viser stort set det samme billede af uddannelsessituationen for disse to grupper af unge. Hele 66 % af disse unge har kun en grundskoleuddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Det er næsten tre gange så mange som normalt. Hvis man ser på alle landets unge i samme alder, er det nemlig kun 25 %, der stopper deres uddannelsesforløb efter grund¬skolen.

Børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte indlæringsproblemer, fordi deres problemfyldte familiebaggrund gør det svært for dem at koncentrere sig om skolearbejdet. Problemer, som også smitter af på deres adfærd i skolen.

Kun 7 % bliver studenter Det er kun 7 % af de tidligere anbragte unge, der har en studentereksamen som højeste gennemførte uddannelse mod 32 % af alle landets unge i samme alder.

De får svært ved at indgå i en almindelig klasse på grund af adfærdsproblemer, og netop adfærdsproblemerne i skolen er ofte den akutte anledning til, at børnene bliver anbragt uden for hjemmet.

Hvis man alene ser på de tidligere anbragte drenge, så er det kun 3 % af dem, der får en studentereksamen. Blandt de tidligere anbragte piger er situationen lidt bedre – her bliver 10 % studenter.

Når børnene anbringes, er det især børnenes og de unges sociale og følelsesmæssige adfærd og problemer, der er i fokus. Det er sjældent skolegangen, der er mest opmærksomhed på. Der er

18 % af de tidligere anbragte unge har en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er forholdsvis mange – og den hyppigst gennemførte højeste uddannelse blandt disse unge. Til sammenligning har 25 % af alle landets unge en erhvervsfaglig uddannelse.

TEMA: Plejebørns skolegang


11 Behov for mere støtte Analysen viser, at de unge, der i 15-17-årsalderen modtog en forebyggende foranstaltning, har næsten samme mangelfulde uddannelsesniveau som de tidligere anbragte unges, selv om deres problemer må antages at være knap så alvorlige. Den samlede analyse af de unge, der i 15-17-årsalderen var anbragt uden for hjemmet eller modtog andre former for forebyggende foranstaltninger, viser således med al tydelighed, at der er stort behov for at sætte mere intensivt ind

over for de anbragte børns og unges skolesituation. Desuden er det tydeligt, at der er behov for uddannelsesmæssig støtte også efter det fyldte 18.år. Det betyder bl.a., at der bør ligge en detaljeret plan for deres skoleundervisning ved anbringelse, og at der efter afsluttet døgnophold bør ligge en detaljeret uddannelsesplan. Den unge skal følges med særlig opmærksomhed og støtte fra kommunen. Kilde: www.kora.dk

Hvad skal folkeskolen? I folkeskoleloven står der følgende om hvem der har ansvaret for kommunens skoler: § 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54. Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

Hver tredje der anbringes har skoleproblemer Tal fra 2010 viser, at problemer i forhold til skolen er en hyppig medvirkende årsag til anbringelser af børn uden for hjemmet I København er skoleproblemer angivet som en af årsagerne ved hver tredje anbringelse af børn og unge i 2010. Det gjaldt 36 pct. af drengene og 32 pct. af pigerne. Det viser en ny rapport fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at den hyppigste årsag til at et barn måtte anbringes uden for hjemmet var udadreagerende adfærds- og/eller tilpasningsproblemer. For 72 pct. af drengene og 65 pct. af pigerne angives denne årsag sammen med enten skoleproblemer eller problemer i fritid og/eller venskaber, netværk mv. kilde: DK-Nyt TEMA: Plejebørns skolegang


12

Omsorgssvigt og skolegang Af aut. cand. psych. Niels Peter Rygård

En nylig undersøgelse fra DPU viser, at kun 26 % af tidligere anbragte lykkes med at tage 9. klasse og få en uddannelse – det er et meget overset problem, desværre også i Barnets Reform: omsorgssvigt, anbringelse og de tilhørende problemer mindsker børns evne til læring! Det største handicap som børn påføres er faktisk, at de dermed udelukkes fra arbejdsmarkedet.

Den vigtigste årsag hertil er, at de følelsesmæssige vanskeligheder hos barnet og de involverede suger så meget energi, at barnet ikke har overskud til at fokusere på indlæring. Anbragte børn er ikke mindre intelligente end andre børn, men mangel på tryghed forhindrer dem i at bruge deres evner fuldt ud. Hvad kan man gøre på forskellige områder for at flere lykkes med at blive samfundsborgere efter anbringelsen? Her er nogle forslag fra det større perspektiv til, hvad man kan gøre i plejefamilien.

LOVGIVNING Både anbragte børn og adopterede børn har behov for, at man længe inden skolegang afholder et møde mellem plejeforældre, forvaltning og skole om skoleplacering. Formålet er at finde en form for skolegang, der giver tryghed i form af ekstra voksenkontakt (især i SFO og andre fritidsaktiviteter) med en fast lærer eller pædagog over lang tid som barnets kontaktperson og støtte i sociale situationer. At man tester barnets udviklingsalder og skoleparathed, og f.eks. tager stilling til om det skal starte senere end andre børn eller have f.eks. ekstra læsetræning. Jeg har set utallige plejebørn blive startet i skolen som ”normale” i misforstået tolerance, lide en række nederlag, og derpå først efter nogle år komme i den placering, der kunne have bygget dem op til at gå i en almindelig klasse. RELATIONER MELLEM FORÆLDRE, PLEJEFORÆLDRE OG SKOLE Børn svinger hele tiden mellem to tilstande: at søge tryghed og at udforske og lære. Så længe barnet ikke er trygt, kan udforskningssystemet ikke aktiveres. Derfor er en tryg base den første forudsætning for læringsparathed. Indlæringsparathed er et resultat af tryghed. For et anbragt barn er konflikter mellem de voksne som bestemmer i dets liv (og dem er der jo rigtig mange af) en kilde til loyalitetskonflikter og utryghed. Hvis et barn ikke trives i skolen, er det derfor en god ide at undersøge netværket for konflikter, som skal løses, frem for at give barnet diagnoser. Hvis f.eks. almindelige børns forældre f.eks. bliver skilt, falder barnets indlæringskurve i et års tid. Det interessante: hvis de fortsat har konflikter, stiger barnets indlæringsevne ikke igen – hvis


13 de kan tale sammen og samarbejde, stiger barnets indlæringsevne igen i løbet af et års tid. Det er bedøvende ligegyldigt, hvad de skændes om, det er selve uenigheden, der skader indlæringen. Så hvordan har plejeforældrene det f.eks. med hinanden for tiden – skal de have noget løst sammen? Heller ikke plejeforældre er permanent lykkelige par, som bekendt. Eksempler fra min praksis: Nogle børn med tilknytningsvanskeligheder har det svært med de tætte relationer i plejefamilien, og meget lettere i skolen. Andre børn kan overskue det enkle liv i plejefamilien, men flipper totalt ud over store grupper og mange voksne. Resultatet er ofte, at skole og plejeforældre ser barnet meget forskelligt, og de har derfor ikke fælles forståelsesramme for barnet. Så er der lagt op til gensidig skuffelse og konflikter… Andet eksempel: de anbringende myndigheder og de tilsynsførende for plejefamilien er meget uenige med hinanden om plejefamilien/ opgaven/ barnets problemer. Det gør plejefamilien meget utryg, hvilket forplanter sig til plejebarnet. Eller: plejefamilien er på kant med den anbringende forvaltning, eller med den tilsynsførende, eller med de biologiske forældre. Vil man forbedre et barns skolegang, må man derfor ofte arbejde med de voksnes indbyrdes relationskompetencer og deres skiftende forsøg på at tage patent på deres egen synsvinkel. Her kan gruppesupervision til tider skabe en enighed om opgaven og en mere afklaret rollefordeling. Det er ikke kun forældreevne, der kan gøre et plejebarn trygt, omsorgsevne er også en kvalitet ved det samlede system af voksne!

BARNETS FORUDSÆTNINGER OG DAGLIG TRÆNING Hvis barnet i de første år ikke har haft en sammenhængende dialog med en voksen, har det måske ikke lært de grundlæggende færdigheder på puslebordet, som det får brug for når det starter i en daginstitution, men da især i skolen. Så hvad er det et spædbarn lærer på puslebordet og på armen? • Oplevelse af sammenhæng (om-

• •

sorgsgiver agerer forudsigeligt og sammenhængende) Koncentration (dialogen på armen varer længere og længere) Fordybelse (at barnet ikke frygter hvad der sker omkring det, men kan ”give slip” og falde ned i de små samspil først med omsorgsgiveren, så med legetøjet, og til sidst med skolebøgerne og opgaverne). Motivation (de første omsorgsgiveres begejstring og glæde over enhver bette prut barnet slår, betyder at barnet senere oplever begejstring, når det præsenteres for noget nyt, såsom en idrætstime eller ”Hej Matematik!”). Frustrationstolerance (forældre lærer børn at udholde spænding og ubehag uden at gå i panik – til sidst synes barnet måske, at det ligefrem er spændende at opsøge belastning selv).


14 Hvis disse funktioner ikke er blevet trænet i de første relationer, vil de ofte hindre selv godt begavede børn i at lære – hvad nytter det at man er godt begavet, hvis man ikke kan koncentrere sig om at lære alfabetet i mere end 30 sekunder ad gangen, når man er otte år? Derfor kan både plejeforældre med det mindre barn, og barnets lærere i skolen træne ovenstående funktioner ofte: det handler ikke om hvad barnet er i gang med, men om f.eks.”Skal vi se, hvor længe du kan blive ved med det her?” eller ”hvis nu jeg beder de andre støje, kan du så holde fast i at snakke med mig, selv om de støjer mere og mere?”. Voksenhjælp til lektier og gode lektielæsningsvaner med faste tider er derfor også væsentlige bidrag til, at barnet kan udnytte sin fulde indlæringsevne. Det kan være en god ide at lave korte fem minutters ”lektielæsning” flere gange i løbet af en dag, hvis barnet har meget svært ved at koncentrere sig. Emnet er uddybet i kapitlet ”Undervisning af børn med tilknytningsforstyrrelse” i bogen ” Børn og unge med tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse”, www.forfatterforlaget.dk

TEMA: Plejebørns skolegang


15

TEMA: Plejebørns skolegang


16

PLF har spurgt Børns Vilkår om følgende:

A. Har skolen en særlig opgave når det handler om et plejebarn? Skolen skal i udgangspunktet forholde sig til hvert enkelt barn i deres skole, med de særlige styrker, behov og udfordringer, barnet har. Plejebørn som ikke plejebørn. Plejebørn er forskellige, og har forskellige behov. I de tilfælde hvor et plejebarn har særlige behov for støtte i skoleregi, har skolen naturligvis en særlig opgave i forhold til dette barn. Det kan handle om både iværksættelse af støtte i form af pædagogisk støtte, lektiehjælp mv. Mange plejebørn har igennem livet haft særligt store udfordringer, der har præget og præger deres liv. De skal forholde sig til mange mennesker, typisk flere familier – og flere børn har skiftet skole mange gange. En del plejebørn har også negative erfaringer med at gå i skole.

Det forudsætter imidlertid, at skolen er informeret om barnets situation af både PPR, kommunen og evt. andre instanser.

B. Har plejeforældrene en særlig opgave når de sender et plejebarn i skole? Plejeforældrene skal i et samarbejde med anbringende kommune sikre sig, at der i forbindelse med anbringelsen ligger en plan for barnets skolegang. Plejeforældrene skal følge op på denne plan i et samarbejde med kommunen, skolen og evt. PPR. Det betyder, at plejeforældrene har en særlig opgave i at samarbejde med skolen og kommunen om barnet. I praksis skal de også drage omsorg for barnets skolegang, støtte barnet og holde øje med, om barnet trives og lærer noget. Udredning, forberedelse, kommunikation, samarbejde og inddragelse Det er afgørende i sager vedrørende plejebørns anbringelse, at der inden anbringelsen tages stilling til, hvor barnet skal gå i skole, selvfølgelig baseret på en

Plejebørn kan have behov for særlig opmærksomhed, omsorg eller muligheder under deres skolegang. Det skal skolen være klar over og være opmærksomme på.

"Et smil betyder nødvendigvis ikke at man er glad - men at man er stærk nok til at smile, selvom det gør ondt." TEMA: Plejebørns skolegang


17 grundig vurdering af barnets skolestatus, standpunkt, potentialer m.v. Det skal fremgå af handleplanen, hvor barnet skal gå i skole, hvorfor og hvorvidt der skal iværksættes særlige foranstaltninger. Dette skal ske i samarbejde med alle relevante parter. Det er også vigtigt, at der tages stilling til, hvordan barnet skal starte i skolen, ligesom det er afgørende, hvem der er ansvarlige for at følge barnets skolegang og hvordan. Barnets trivsel skal i fokus i handleplanen, og der laves mål for, om der sker læring i overensstemmelse med barnets potentialer og behov.

måde, kan man hele tiden imødekomme behov for nye tiltag, og afvikle de eksisterende. Det er væsentligt at inddrage barnet i forløbet, i det omfang som barnet ønsker og magter det. Det er under hele barnets anbringelse afgørende, at der samarbejdes, følges op, kommunikeres og barnet inddrages i det omfang, som er nødvendigt.

Det er vigtigt, at der løbende bliver fulgt op på barnet og dets Skolegang. På den

Fagtelefonen i Børns Vilkår tilbyder professionel rådgivning til fagpersoner der arbejder med børn og unge, herunder plejebørn. Telefontid tirsdag 8- 10 og torsdag 14-16 Telefon 35 55 55 58 Mobning i skolerne På børnetelefonen er mobning og drillerier baggrund for de fleste henvendelser. Hver 5. samtale (ud af 23.000) som Børns Vilkår havde i 2011, handlede om mobning. Via BørneTelefonen indsamler Børns Vilkår viden om mobning, som bruges til at give børnene en stemme politisk. Som et led i kampen mod mobning i skolerne, er Børns Vilkår ude på mellem 200 og 300 skoler om året for at afholde foredrag om trivsel. Råd omkring mobning fra Børns Vilkår: Du kan hjælpe – opdag mobning Vær nysgerrig og stil spørgsmål til, hvordan dit plejebarn og klassekammeraterne har det i skolen. Vær opmærksom hvis dit barn ikke længere er glad for at komme i skole, holder op med at være sammen med de andre efter skole, lukker sig ind og bliver trist. Kontakt klasselæren hvis du frygter, at mobning finder sted. Fortæl om din bekymring og medvirk til handling. Få flere gode råd om at komme mobning til livs på www.bornsvilkar.dk /temaer/ mobning Du kan også ringe til Børns Vilkårs Forældretelefon på 35 55 55 57. TEMA: Plejebørns skolegang


18

Plejebørnenes egne stemmer om deres skolegang

Af Ida Devald, Socialrådgiverstuderende, www.boernogfamilier.dk

Børnetinget.dk er en hjemmeside for børn og unge, der bor i pleje, På Børnetinget.dk kan børn og unge skrive til hinanden om, hvad de måtte have på hjerte af store og små bekymringer. Det er også muligt at skrive til en brevkasse, hvor rådgiverne er tidligere anbragte børn, der i dag er voksne. Nedenstående er skrevet på baggrund af indlæg, hvor skolegang eller oplevelser i skolen har været et tema. Indlæggende er gengivet ucensureret. For stort set alle børn i Danmark er skolegang et helt væsentligt element i deres hverdag. Man går i skole hver dag, i mange timer. Det er i skolen man har sine venner, det er der man lærer og udvikler sig. For børn der bor i en plejefamilie, er skolegang også en central del af deres liv. Men for mange børn der bor i plejefamilie, er skolegang også forbundet med andre ting end blot leg og læring. Der er generelt set nogle tema’er, der går igen, når det kommer til plejebørn og de udfordringer, dilemmaer og muligheder, der møder dem i skolen: At skulle fortælle om at være i pleje Er man den eneste i klassen, der bor hos en plejefamilie, kan det betyde nysgerrighed fra klassekammeraternes side, men der kan også skabes historier og dannes rygter, som er ubehagelige. Her skriver en 14 årig pige om netop det dilemma på Børnetinget.dk: ”Hejsa jeg bor uden for hjemmet og har været meget glad for det indtil nu. Nogle af drengene fra min klasse er begyndt at lave historier om, hvorfor jeg ikke bor hjemme ved mine forældre … Jeg har hørt rygter på skolen om, at min mor tager narko, og at min far er psykopat, og sådan er det slet ikke. De drikker bare lidt for meget, og jeg vil bare gerne have, at de andre i skolen ikke ved noget om mine forældre.

i. Måske vil de opleve, at nogen ser ned på dem, eller de vil møde fordomme? Som det kommer til udtryk i følgende indlæg fra en pige der har været i pleje i 10 år: ”(…)Jeg er nemlig i plejefamilie, hvor jeg bor fast. Jeg ser min mor en gang om måneden, og det har jeg det fint med. Min klasse ved ikke noget om, at jeg er i pleje, men jeg tror måske, jeg har fået lyst til at fortælle dem. Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor jeg fik lyst til at fortælle det, og jeg er måske også lidt bange for, at det bare er en impulsiv tanke. Jeg har det nemlig fint med, at de ikke ved det, men på den anden side …

De kunne sikkert også lære noget om det at være plejebarn, og nu hvor de har kendt mig i lang tid, så er jeg egentligt ikke bange for, at det ikke vil blive accepteret Skal man virkelig lyve og sige, at ens plejeforældre er ens rigtige forældre for at undgå, …Men igen, det vil jo lige så stille sive ud, og når jeg møder nye mennesker, vil at alle snakker om én? ” de måske have fordomme. Mine bekendte vil nok også finde ud af det, og jeg er Andre børn har ikke fortalt på deres skole, at de bor i pleje og føler at de bære bange for, at de vil tage afstand fra mig … Men på den anden side, så svarer det jo rundt på en hemmelighed, som det kan være svært at indvie klassekammeraterne (næsten) til at være adopteret, og det er jo en del af mig.” TEMA: Plejebørns skolegang


19 At føle sig anderledes og ensom På Børnetinget.dk, møder vi ofte indlæg fra plejebørn, der har det svært i skolen. Mange føler sig ensomme, anderledes eller kæmpe med at blive en del af fællesskabet. Nogle plejebørn føler sig anderledes, og det er svært at blive konfronteret med det at bo hos en plejefamilie, hvis man gerne vil være som alle andre. Som en 11 årig pige beskriver det her:

Eller indlægget fra denne pige, der peger på, hvordan man kan føle sig forkert og anderledes, fordi man bor i en plejefamilie: "Jeg er en pige på 12 år, og jeg har haft det svært med alt det med min biologiske mor. Jeg har det rigtig godt, men nogen gange kan jeg føle mig forkert i min klasse, fordi alle taler om, hvad de har fået i julegave, og når jeg siger, jeg har fået kort fra min mor, så griner de. Og hvis jeg ikke siger noget, spørger de. Hvad skal man gøre?”

”Hej. Jeg er tit ked af det, for på min skole er der mange, der spørger, hvorfor jeg er i pleje, og så bliver jeg meget ked af det. ”

Skolen som et stabilt holdepunkt Nogle gange er skolen dog det gode og faste holdepunkt i anbragte børn og unges liv. Hvis andre ting i perioder er kaotiske, kan skolen være det sted, hvor man har ro og føler sig tryg. Dilemmaet og problemerne kan så opstå, hvis man af den ene eller den anden grund skal skifte skole. Det er tilfældet i nedenstående indlæg, som dog også viser, hvor meget skolen og klassen kan betyde for en ung teenager.

slemt nok, at jeg har mistet min hverdag hjemme ved mine forældre. Derfor ville jeg høre, om jeg ikke kan sige, at jeg ikke vil skifte skole?”

Eller her, hvor en ung pige er hel ulykkelig over at skulle skifte skole, fordi hun skal flytte hjem til en plejefamilie og ikke vil miste sin skole: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre … Jeg har to uger til at finde en løsning, for ellers tager de mit sociale liv fra mig på skolen … :-(”

”Jeg er en pige på 14 år. Jeg er lige kommet i plejefamilie [for nylig], og det er jeg rigtig ked af. Jeg synes, at alt kun er gået ned ad bakke siden. Min plejefamilie bor [ret mange kilometer] væk fra min skole. Derfor kører jeg i taxa hver dag for at komme i skole. Men efter sommerferien tror jeg, at de vil have mig på en ny skole tæt ved dem. Jeg kommer hjem til mine forældre hver anden weekend og ville ønske, at jeg kunne komme hjem igen og blive der. Min eneste optur i min hverdag, efter jeg blev fjernet, er at komme op på skolen til mine venner og have en dag sammen med dem, som jeg holder af. Jeg synes, det er TEMA: Plejebørns skolegang


20

Hvad siger børnene?

Vi har stillet plejebørn følgende 3 spørgsmål Hvad er det bedste ved at gå i skole? Hvad er det sværeste ved skolen? Hvem hjælper dig?

Dreng på 6 år:

Pige 10 år:

Hvad er det bedste ved at gå i skole? Matematik og gokart.

Jeg er glad for at gå i skole, er venner med mange på skolen, både store og små. har en god klasse, vi er gode ved hinanden. Jeg er glad for at lære noget nyt og elsker at få nye udfordringer.

Hvad er det sværeste ved at gå i skole? Larmen i klassen. Hvem hjælper dig? Kontaktpædagog og alle de andre. Pige 11 år Det bedste ved at gå i skole er, at have venner. Det sværeste i skolen, er ikke mere svært – efter XX er flyttet (red. en klassekammerat). Lærerne og en anden pige hjælper mig.

Pige 8 år: Det er dejligt at gå i skole, jeg har mange venner på skolen og jeg lærer mange ting i timerne, det er sjovt. Det sværeste ved at gå i skole, er når jeg kommer til at tænke på mine forældre og når mine kammerater spørger om hvorfor jeg ikke bor hjemme ved mine forældre. Jeg går på en lille friskole, der kender alle hinanden og vi har gode lærer, som altid er klar til at lytte, trøste og hjælpe mig.

TEMA: Plejebørns skolegang

Det sværeste er når der kommer nye ting i matematik, det er så svært at lære. Mine venner ved godt hvorfor jeg er i en plejefamilie, det har jeg med hjælp af plejemor fortalt, så er jeg fri for, selv at skulle snakke mere om det. Jeg får hjælp af lærerne og mine venner.

Dreng 7 år. Det bedste er, når vi arbejder med vores dansk bøger i skolen, og når vi er til svømning og lærer at svømme. Det sværeste er når vi skal læse nogle svære ord og når de hiver mig i hætten, så jeg er ved at bliver kvalt. En som hedder Neel hjælper mig ellers ingen.

Dreng 14 år Han siger, at han elsker at gå i skole :0) Det sværeste ved at gå i skole, er når de andre elever larmer (:0 Han siger at heldigvis har han jordens bedste lærere, som sørger for at der bliver ro :0)


21

Anbragte børns skolegang Af Bjørn Hansen, formand for skolepolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening

Nogle af samfundets mest sårbare børn er børn, der er anbragt udenfor hjemmet. Disse børn kræver en ekstra opmærksomhed for at undgå en yderligere marginalisering i samfundet. Flere undersøgelser viser nemlig, at alt for mange børn og unge, der har været anbragt, ikke gennemfører folkeskolen og ikke får en uddannelse. Men det behøver ikke at være sådan, for samtidig viser andre undersøgelser, at hvis børnene får den rette støtte i undervisningen, så opnår de faglig succes i skolen og får derved lige muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor væsentligt at kigge på nogle af nedenstående faktorer. Det er vigtigt, at lærere, pædagoger og socialrådgivere fokuserer på børnenes ressourcer og mindre på børnenes problemer. Hvis vi som lærere har for lave forventninger til elevernes faglige udbytte af undervisningen, så underpræsterer eleverne. Nogle gange

skyldes lærere og pædagogers for lave ambitioner på elevernes vegne en misforstået ”haven ondt af ” eleverne. Vi går på kompromis med elevernes indsats og faglige præstationer, og derved nedprioriteres de faglige mål til fordel for de sociale og personlige problemer, som barnet kan have. Derved vægter vi de sociale og personlige mål højere end de faglige mål i skolen. Konsekvensen kan desværre være, at eleverne ikke opnår kompetencer til at gennemføre et videre uddannelsesforløb. Elevernes færdigheder skal styrkes gennem inklusion i både skole og samfund. Normaliseringshensigten vanskeliggøres, når de anbragte børn ikke inkluderes i skolen og i fritidstilbuddet. Jo mindre børnene inkluderes i skolen og fritidslivet, jo vanskeligere bliver det for dem at afprøve og udvikle deres sociale færdigheder overfor andre børn og voksne. Hvis alle aktiviteter foregår på samme matrikel på anbringelsesstedet, så afgrænses anbragte børn fra det omgivende samfund, og der er en fare for, at de marginaliseres yderligere. Derfor er det vigtigt, at i alle de situationer, hvor det er muligt, skal barnet inkluderes og fastholdes i et almindeligt undervisningstilbud i folkeskolen. Børnene er i høj grad modtagelige for undervisning, også selvom de har mange andre sociale og personlige udfordringer. I skolen kan anbragte børn opleve ligeværdige relationer med kammerater, opbygge selvtillid og udvikle faglige og sociale kompetencer, på lige fod med de andre elever. Det at være en del af det sociale fællesskab i klassen har en afgørende betydning for anbragte børns trivsel. Undervisning, der er adskilt fra behandlingen og anbringelsessituationen, giver børnene en mulighed for at opleve sig selv som kompetente, og de får et frirum væk fra problemerne. I undervisningen i den lokale folkeskole TEMA: Plejebørns skolegang


22 kan de faglige kompetencer tilvejebringes, og de anbragte børn kan styrkes i at danne sociale relationer med andre jævnaldrende børn. For selvom der kan være problemer vedrørende skolegangen for de anbragte børn, så er det ikke nødvendigvis skolegangen der er problemet – tværtimod kan skolegangen være løsningen. For nogle børn kan det i kortere eller længere perioder være nødvendigt at benytte skoletilbuddet på et anbringelsessted. Det er derfor vigtigt at sikre, at undervisningen på interne skoler opfylder kravene i folkeskoleloven, og at undervisningen foretages af uddannede lærere, der er kvalificerede til at forestå undervisningen.

TEMA: Plejebørns skolegang

I arbejdet med at støtte de anbragte børn bedst muligt, er det derfor Danmarks Lærerforenings mål, at en større andel af de anbragte børn får et undervisningstilbud i den almindelige folkeskole, samt at have fokus på, at der fortsat er behov for at styrke undervisningen på de interne skoler. Danmarks Lærerforening vil gerne styrke samarbejdet mellem alle involverede parter omkring anbragte børn – skole, plejefamilie, sociale myndigheder, eleven selv og om muligt pårørende. Sammen kan vi bedst sikre at børnene kan tage vare på deres eget liv og føle at de lykkes trods de udfordringer de allerede har mødt.


23

Det Kgl. Vajsenhus - en skole for børn af enlige forsørgere,

forældreløse børn og børn i plejefamilier Af Maria Abildskov - AKT-lærer

Plejebørn har altid været en del af Det Kgl. Vajsenhus’ hverdag. Faktisk er skolen stiftet netop til børn, der ikke havde forældre, og derved ikke havde nogen, der kunne hjælpe dem med at komme ”godt i vej” og klare sig som voksne mennesker.

I skolens fundats står der: "Børnene skal vel grundes i Guds Kendskab og vel anføres i Læsen, Skriven og Regnen. Dernæst skal de oplæres i gode Sæder, og hvad videre, som kan gjøre dem beqvemme til Arbejde og Tjeneste."

særlige evner, temperament og vilkår. Det er vigtigt for os, at alle elever får lige mulighed for at udvikle sig i en positiv retning. Tanken bag stiftelsen af Det Kgl. Vajsenhus var meget fremadrettet og fokuserede på at skabe gode muligheder for nogen, hvis vilkår var vanskelige. Vi har stadig dette fremadrettede fokus, viljen og lysten til at skabe motivation og drivkraft hos den enkelte til at nå så langt som muligt. Det er i al fald sådan vi ofte diskuterer og perspektiverer i vores dagligdag. At have et børneliv, der adskiller sig væsentligt fra andres f.eks. ved at bo i plejefamilie, kan være vanskeligt på mange måder, men det adskiller ikke den enkeltes behov for at se fremad, se muligheden i at være lige her, lige nu med de forudsætninger og vilkår man nu måtte have med sig.

I kraft af de specielle optagelseskriterier på skolen har vi altså en hel skole, hvor alle elever uden undtagelse har en brudt familie bag sig. Vi oplever ofte, at børnene hos hinanden udveksler deres Frederik d. IV som stiftede skolen i 1727, livshistorier, og for de børn, der kommer tog sit sociale ansvar alvorligt og skabte til os undervejs i skoleforløbet, har vi en gratis mulighed for forældreløse børn, mange gange oplevet en lettelse hos dem for at blive uddannet i grundskolen og i at finde andre børn med følelsesmæsfor pigernes vedkommende derefter at sige vanskelige familierelationer bag sig. komme i huset og for drengene at få en Vi hører fra både voksne og børn, at de læreplads. føler sig rummet, selv i en svær tid og selv med svære oplevelser. At tage udgangspunkt i de elever, der mødte op på Det Kgl. Vajsenhus for så Som lærere har vi siden skolens stiftelse mange år siden og søge at hjælpe dem skulle arbejde med et udvidet socialt med og styrke dem i troen på og viljen sigte. I ansættelsen forpligter man sig til at uddanne sig, så man kunne klare stadig til dette syn, hvilket i praksis sig i voksenlivet, har hængt ved skolen betyder, at vi forpligter os til at være lige siden. Vi gør os umage med at se særligt opmærksomme på elevernes den enkelte elev som et menneske med TEMA: Plejebørns skolegang


24 trivsel og efter behov være opsøgende i kontakten til hjemmet, samt at være åbne over for forskellige måder at leve på uden dog at miste opmærksomheden på barnets tarv. I relationen til den enkelte elev, søger vi at være åbne og imødekommende. Sætte ord på oplevelser, følelser og konflikter der kan være svære, samt at være lydhøre for, hvornår eleven har behov for den fortrolige samtale, og hvornår eleven blot har brug for at være. Blandt vores elever sker der ind imellem store skift og opbrud i deres tilværelse. Det kan f.eks. være en hjemgivelse efter at have været i plejefamilie eller den omvendte situation, og her oplever vi det som meget vigtigt, at vi holder fast i vores fokus på barnet og barnets trivsel bl.a. ved hurtigt at etablere kontakt til den eller de nye voksne og være parat til en øget kommunikation i det omfang det skønnes nødvendigt. I skoletiden vil vi naturligt have et særligt øje for den pågældende elev, skabe tryghed og mulighed for fortrolighed. Men vigtigst af alt er nok vores tro på, at de vante rammer vi skaber i skolen er de samme, selvom alt udenom, for en tid er helt forandret og svært at kapere. Vi bestræber os på i det daglige at etablere en tryg hverdag i strukturerede og faste rammer. Og vi oplever af og til, at

TEMA: Plejebørns skolegang

vi på den måde i en kortere eller længere periode for nogle elever, er de faste rammer, som de af en eller anden grund ikke har hjemme. Historiens vingesus er en del af hverdagen på Det Kgl. Vajsenhus, og man vil således kunne se af nedenstående citat fra vores hjemmeside anno 2008, at fundatsen fra 1700-tallet ikke blev skrevet forgæves. “Den gamle fundats er den grundvold, skolen bygges på. Vi prøver i dagens skole at skabe en skoleform med faste rammer, hvor alle børn kan føle sig trygge i et varmt, men struktureret miljø. Vort mål med undervisningen er, at eleverne skal lære noget, så de med gode skolekundskaber står vel rustede, når de skal ud i tilværelsen. Kristendomsundervisningen er et obligatorisk fag, som man ikke kan fritages fra på Det Kgl. Vajsenhus. Skolen oplærer børnene i den kristne tro, som en værdi, der er værd at bygge sit liv på.” Vi bygger nutidens Vajsenhus på værdierne; anerkendelse, ansvar, nærvær, struktur og åbenhed og ser dem som et godt fundament for næste generation af vajsebørn, hvad de så end måtte have med sig.


25

Sofus metoden

Af Christina G. Mellerup,Chefkonsulent & udvikler af SOFUS-metoden

Skoleglæde og læringsmotivation Kender du det: Jeg gider ikke i skole! Det er kedeligt. Jeg har ondt i maven. Det kan godt være svært for børn at holde skolemotivationen intakt, når de har mange ting at tænke på. Mange børn og unge, der har hårde livsmæssige erfaringer i bagagen har ofte svært at finde gnisten og engagementet i forhold til skolen. De kan have svært ved at koncentrere sig og har måske svært ved at følge med i undervisningen. Og hvad stiller man som plejeforældre op, når det hele er ved at gå i hårdknude, og den daglige lektielæsning er en kamp? En ny måde at arbejde med udsatte børn og unge på viser, at det er muligt at hjælpe børn til at (gen)finde skoleglæden og lysten til at lære. Det er en metode, der bygger bro mellem flere fagområder, og som er skræddersyet til netop at kunne hjælpe børn og unge, der har forskellige hårde oplevelser bag sig.

SOFUSmetoden Metoden – kaldet SOFUSmetoden – indeholder både redskaber, som man som forældre/plejeforældre kan bruge til at hjælpe sit barn/plejebarn den rigtige vej i forhold til skolemotivation og lysten til at lære, og så vejleder den også i forhold til, hvordan man kan undgå de faldgruber, man ofte er tilbøjelig til at falde i, når man skal kommunikere med sit plejebarn omkring skolen og hjælpe med lektielæsningen.

Mange års erfaringer med denne måde at arbejde med udsatte børn og unge på viser, at det er muligt at hjælpe selv børn, der er flere år bagud, op på niveau med deres klassekammerater samtidig med, at de bliver glade for at gå i skole og begynder at tro på sig selv. En positiv følgevirkning er også, at mange ændrer social adfærd i skolen, netop fordi de får større selvtillid og derfor begynder at se anderledes på sig selv. Projekt på Kong Chr. IX’s Børnehjem Metoden har bl.a. været afprøvet i et 4-årigt projekt på Kong Chr. IX’s Børnehjem i Århus N., hvor en gruppe børn i alderen 6-14 år var igennem et forløb med 1-2 ganges undervisning pr. uge af. max 2 timer pr. gang. Børnene var alle omsorgssvigtede og nogle havde diagnoser som ADHD – flere med meget udadreagerende adfærd, som deres lærere havde svært ved at håndtere. Fælles for børnene var, at de enten havde indlæringsvanskeligheder eller indlæringsblokeringer, og på nær to havde ingen af børnene motivation i forhold til skolen. Tværtimod hadede de at komme i skole og ville gå langt for at undgå at komme derhen. Ondt i maven, tårer, vrede. Flere stak også af fra skolen i løbet af dagen. Resultaterne fra projektet er opløftende. Lige meget hvor demotiverede og skolefjendske børnene var til at begynde med, ændrede deres holdning til skolen sig. De blev glade for at gå i skole og blev alle meget læringsivrige, og de bad ofte om at få mere tid, når vi arbejdede i projektet. De begyndte uopfordret at sidde at læse og regne på deres værelser og lektielæsningen begyndte at glide. I skolen meldte deres lærere tilbage om markant faglig og social udvikling. TEMA: Plejebørns skolegang


26 Hvad kan jeg gøre for at hjælpe mit plejebarn med skolen? Her er en lille guide med 3 gode råd til, hvad du som forælder og plejeforælder kan gøre: Start med at viske tavlen ren. Beslut dig for at tro på, at dit plejebarn er fagligt kompetent og kan nå præcis det samme som andre børn i skolen - eller mere. Ligegyldig hvilke dårlige erfaringer, der ligger forud. Lyder det svært? Selvom det godt kan være en udfordring, der kræver noget arbejde fra din side, er det en af de ting, der virkelig kan gøre en forskel. Faktisk er de færreste klar over, hvor meget vores grundlæggende overbevisninger præger vores kommunikation, og hvor stor en betydning den har. Hvis dit plejebarns har problemer i skolen, så vil din frustration skinne igennem uanset hvor dygtig du tror, du er til at maskere den. De ord du vælger, dit kropssprog, dit toneleje. Alt sammen vil det afsløre, hvis du dybest set ikke har de store forventninger til dit plejebarns muligheder for rigtig at lykkes. Og det vil være med til at bekræfte dit plejebarn i en ofte negativ selvopfattelse. De oplevelser og den omsorgssvigt, som de fleste plejebørn har været udsat for gør, at mange er præget af et mindreværd og en følelse af grundlæggende ikke at være god nok. Og de har ofte en meget veludviklet negativ-sensor, der opfanger selv de mindste tegn på tvivl og kritik, og bliver let forstærket i deres egen negative selvopfattelse. Netop derfor er det af afgørende betydning, at du, som plejeforælder, giver udtryk for, at du ved, at dit plejebarn gemmer store potentialer og evner, og at det kun er et spørgsmål om at finde ud af, hvordan disse kan komme frem i lyset. Og virkeligheden er, at det også er sandt jf. vores mangeårige erfaringer med denne TEMA: Plejebørns skolegang

særlige måde at arbejde med udsatte børn og unge på. De er nøjagtig lige så begavede som andre børn, og hvis det ikke virker som tilfældet, er det vores erfaring, at det skyldes, at barnet eller den unge ikke bliver mødt på den rigtige måde. Og ”den rigtige måde” handler i første omgang om at møde børnene med tillid og tro på, at de i virkeligheden er dygtige og kompetente børn. Fra mønsterbryderforskningen ved vi også, at en fællesnævner for succes netop er det ene menneske – en voksen, en lærer el. lign., der virkelig har troet på barnet/den unge og mødt det med respekt og tillid. Vi vil alle sammen som mennesker gerne lykkes, og hvis vi møder nogen, som virkelig tror på os, vil vi gøre meget for at leve op til disse forventninger. 2. Tag ansvar, når du læser lektier med dit barn/plejebarn Det, der tit og ofte kan gå galt, når der skal læses lektier er, at man jo som forælder/plejeforælder ikke er uddannet lærer, og derfor ikke altid ved, hvordan man skal gribe det an, når ens plejebarn ikke kan finde ud af det. Man bliver frustreret, når man igen og igen kan se spørgsmålstegnet i øjnene på sit plejebarn, måske endda vrede og opgivenhed. Det, der her er meget vigtigt er, at du tilkendegiver overfor dit plejebarn, at det er dig, der ikke lige ved, hvordan du skal forklare det. Måske du også selv har svært ved matematikken og grammatikken, som de fleste andre, der ikke beskæftiger sig med det til daglig. Vær derfor ærlig og tag ansvar. Lad ikke dit plejebarn føle, at det er ham/hende, der er noget galt med. Sig f.eks.: ”Jeg er sikker på, at du sagtens ville kunne finde ud af det her, hvis det blev forklaret rigtigt. Det er bare mig, der ikke lige ved, hvordan jeg skal forklare det”. Sådanne positive udsagn vil løbende være med til at fjerne noget af frustratio-


27 nen fra dit plejebarn, fordi du indirekte siger: Du er god nok, du skal bare have tingene vist på den måde, der passer til dig”. Og det er lærerens ansvar og ikke barnets. 3. Brug konkrete materialer, når du skal forklare noget Det er vores erfaring, at størstedelen af de børn, der har indlæringsvanskeligheder lærer bedst, når man bruger konkrete materialer. Prøv derfor så vidt muligt at tænke lidt kreativt, hvis du kan. Brug sten, bolde, klodser, frugt eller andet, når du f.eks. skal forklare et regnestykke. Eller prøv om du kan finde nogle læringsspil, hvor det bliver lidt sjovere at lære om bogstaverne eller mere avanceret grammatik. Hvis du ikke mener, at kreativitet er din stærke side, og du har brug for lidt mere sparring, er der heldigvis hjælp at hente.

Trivsel, Tryghed & Læring Virksomheden Trivsel, Tryghed & Læring tilbyder i dag skræddersyede socialfaglige forløb til plejebørn og coaching til deres plejeforældre baseret på SOFUSmetoden. Du kan enten ringe til os på tlf. 70 23 19 21 eller skrive til info@sofusmetoden.dk. Du kan bestille et socialfagligt støtteforløb til dit plejebarn og/eller få et coachingforløb, hvor du/I som plejeforældre bliver bedre rustet til at hjælpe og motivere jeres plejebarn i forhold til skolen, og samtidig får dit plejebarn mulighed for finde glæden ved læring og nå markante faglige resultater. Men husk først og fremmest på, at din indstilling og din tilgang til dit plejebarns evner og muligheder kan være med til at flytte bjerge.

TEMA: Plejebørns skolegang


28

TEMA: Plejebørns skolegang


29

Disse elever passer ikke ind i dagens folkeskole Af: Helle Lauritsen, Kilde Folkeskolen 6. februar 2013

Elever med tilknytningsforstyrrelse kræver struktur og forudsigelighed. De har svært ved at arbejde selvstændigt og i grupper og passer derfor ikke ind i dagens skole, siger psykolog. Et barns evne til empati grundlægges i de første 20 måneder, så hvis moderen er i underskud, er misbruger eller socialt hårdt belastet, vil barnet opleve starten på livet som stressende. Det vil betyde, at barnet risikerer at få tilknytningsforstyrrelser og ikke evner at aflæse andre menneskers signaler. Sådan lyder den korte forklaring fra cand.psych. Louis Dresbøll, der blandt andet superviserer de ansatte på Nyborg Heldagsskole. »Der er tale om børn, der har svært ved at lege, er urolige og omkringfarende. De kan ikke arbejde selvstændigt, de keder sig hurtigt, og de er i så meget stress, at de går i overlevelsesmodus. Behandlingsmæssigt prøver vi at lave skabeloner for leg for at øve dem. De mangler det følelsesmæssige hukommelsesspor. De kan ikke huske, og de begynder forfra på alle situationer«, fortæller Louis Dresbøll. "Dejligt at vi er få i klassen" Børnene kan være yderst intelligente, og nogle af deres måder at opføre sig på er magen til psykopaters. »Omkring tre procent af alle børn har tilknytningsforstyrrelse, og de passer ikke ind i den folkeskole, som vi har i dag. De

kræver meget struktur, ro og forudsigelighed. De har det svært med at arbejde selvstændigt og i gruppe. De kan lære at indgå i strukturerede forløb«.

Louis Dresbøll kender tidligere elever, der i dag arbejder som for eksempel lastbilchauffør, er i bagerlære og arbejder som damefrisør. »Desværre kan de også blive tiltrukket af grupperinger som i rockermiljøet. Steder, hvor der er en attitude af at være sej. De er ikke altid realistiske i deres opfattelse af sig selv, og det kan være meget farligt. De kan være tikkende bomber, der er potentielt farlige i nogle situationer«. »I pressede situationer kan de komme ud i farlige handlinger. Det kan være mennesker som dem, der står bag skoleskyderier, og man skal virkelig overveje, om man kan inkludere dem i den almindelige folkeskole«. Louis Dresbøll understreger, at det også handler om at beskytte børnene selv. »I den omfattende inklusionsbølge, som går hen over landet, kan jeg frygte, at disse børn glemmes. Det er fint at inkludere de børn, der kan klare det og profiterer af det. Men hvis elever med tilknytningsforstyrrelse bliver inkluderet, bliver det højst sandsynligt kun i kort tid, så går det ikke længere. Men lige nu sker der en kold og kynisk kalkule i kommunerne, hvor økonomien bestemmer alt. Jeg er meget bekymret for, hvordan det skal gå disse elever«. Han mener, at der i forbindelse med omstillingen af specialundervisningen fra amterne til kommunerne er mange af de nye fagpersoner i kommunerne, der er skolet til primært at tænke økonomisk og mener, at psykiske lidelser som for eksempel tilknytningsforstyrrelse er en diagnose, som psykologer har fundet på. TEMA: Plejebørns skolegang


30 »Måske skyldes det også, at de har »Vi siger, at vi jo ikke kan redde alle svært ved at tro, at der findes børn eller tage os af alle, og så accepterer med så uoprettelige skader. Det er for vi dét. Men hvis vi ikke fanger dem, der ubærligt, man kan ikke rumme det, fordi har brug for hjælp, så bliver det virkelig vi tror, at vi kan rette op på alt. Men det farligt. I de 32 år jeg har været med er fatalt samfundsmæssigt set, for det i systemet, har vi bevæget os mellem er fra denne gruppe af unge, at vi ser mere og mindre inklusion og eksklusion. flest kriminelle og mistilpassede i vores Det virker fordummende, når nu erfarsamfund. Hvis vi fra start af gjorde ingerne viser, at der findes omfattende noget gennemført for at støtte disse børn, skadede børn, der ikke kan integreres. Vi gambler med disse børns skolegang og så kunne vi mindske det sociale handiødelægger alt for meget for deres trivsel caps følger«. og for folkeskolens velbefindende ved Louis Dresbøll frygter, at der er en fordisse eksperimenter«. råelse i gang i samfundet.

TEMA: Plejebørns skolegang


31

Miljøterapi i skolen

de fraværende træk betyder som regel, at det svigtede barns faglige standpunkt ikke er alderssvarende.

Et skolebarn skal kunne lade være med at følge sin lyst og gøre, hvad læreren siger. Desuden skal barnet selvstændigt kunne løse alderssvarende opgaver, der ofte kun har én rigtig løsning. Barnet skal kunne bære risikoen for ind i mellem at fejle og tåle ydmygelsen ved at blive rettet. Kort sagt: Barnet skal kunne styre sin lyst og yde en indsats. Skolen adskiller sig derved fra, hvad barnet har været vant til. Hidtil har barnet således i børnehaven og familien mødt ’opgaver’, der som oftest ikke var lige så veldefinerede i forhold til alderstrinnet, som i skolen. Opgaverne havde ofte flere mulige løsninger, og de voksne var som regel indstillet på at hjælpe, når noget ind i mellem var svært.

Når man går tilbage i et svigtet barns historie, ser man ofte, at barnet har manglet omsorg helt fra fødslen. På nogle tidspunkter har barnet f.eks. været overladt for meget til sig selv, hvorved det har mødt for små krav. På andre tidspunkter har kravene været for store, f.eks. når barnet græd og fik mad og en tør ble, men stadig græd, og forældrene i afmagt gav det beskeden: ”Så tier du stille!” om nødvendigt fulgt op af straf. Når sådanne tidlige erfaringer med krav har været et gennemgående mønster, bliver det svært for barnet at leve op til krav i almindelighed og skolens veldefinerede krav bliver særlig svære.

Af Lars Rasborg

De fleste børn er omkring seksårsalderen nogenlunde parate til at møde skolens krav, men det er meget ofte ikke tilfældet for et barn, der har manglet omsorg. Barnet sidder eksempelvis ikke stille og samler sig om stoffet, men er uroligt og farer omkring. Det indfrier ikke lærerens krav, barnet gør, hvad det har lyst til. Vanskelighederne kan også vise sig mere diskret, f.eks. når barnet tilsyneladende løser opgaver, men laver mange fejl, fordi det faktisk ikke magter opgaverne og ikke tør sige det. Foruden sådanne adfærdsproblemer er der hos svigtede børn ofte et fravær af positive træk, som man ser hos normalt udviklede børn, og som er centrale for faglig udvikling. Det drejer sig om nysgerrighed over for verden, interesse for ny viden og nye færdigheder, evne til på egen hånd at opfange viden fra hverdagen og en umiddelbar tilbøjelighed til at øve sig i nye færdigheder, for at blive bedre til dem. Adfærdsproblemerne og

At blive skolebarn Udviklingen frem mod at blive et skolebarn begynder normalt ved fødslen. Et barn, der skal kunne styre sin lyst og yde en indsats i skolen, og senere i uddannelse og på arbejdsmarkedet, må som spæd opleve en næsten fuldstændig tilfredsstillelse af sin lyst uden krav om at yde noget til gengæld. De fleste forældre fornemmer dette intuitivt og er i stand til at komme spædbarnet i møde. Forældrene kommer barnet i møde, når det f.eks. bevæger sig og de gør bevægelser, som indgår i et samspil hermed. Når barnet laver lyde, og de efterligner lydene. Og når forældrene i det hele taget interesserer sig for det, som barnet interesserer sig for, og følger med barnet, når det flytter sin opmærksomhed hen på noget andet. Barnet er sin egen lærer, og forældrene assisterer det, idet de først og fremmest er optaget af at bevare og uddybe kontakten. Foruden denne næsten fuldstændige tilpasning til barnet, tager forældrene initiativer, som udfordrer barnet. De triller en bold hen mod barnet, der TEMA: Plejebørns skolegang


32 ligger på maven på gulvtæppet. Barnet strækker sig efter den. Forældrene ser, om det kan nå den, og opfordrer det til at anstrenge sig for det, men triller den lidt længere hen mod barnet, hvis det ikke kan. De taler til barnet og bruger ord, som det endnu ikke forstår, og de lader barnet møde nye dele af verden og mærke, lugte og smage på den. Hvis barnet mister interessen for bolden, varierer forældrene legen for at se, om de kan fastholde barnet i aktiviteten lidt endnu. Afviser barnet mere vedholdende bolden og rækker ud efter bamsen, hjælper forældrene det med at nå den. Kontakten kommer forud for alt andet, og når man betragter barnet over tid, ser ud til, at det er det, der bedst støtter den tidlige udvikling, både motorisk, følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt. Denne ’skoleforberedelse’ bliver bedst, når forældrene ikke tænker på den som sådan, men blot bruger deres umiddelbare fornemmelse for, hvad der fremmer kontakten samt deres indlevelsesevne og fantasi. Barnet, der som spæd mødes næsten fuldstændigt i sine skiftende indre tilstande, bliver gradvist i stand til mere uafhængigt af den øjeblikkelige indre tilstand at tage opgaver og udfordringer på sig, som præsenteres af omgivelserne. I børnehavealderen kan dette stadig være svært, f.eks. når man skal stoppe legen og rydde op for at spise frokost. I børnehaveklassen glider barnet bedre ind i en fastlagt struktur. Ved skolestarten er de fleste børn parate til at lade sig regulere af et skoleskema, der er udformet uden hensyn til den øjeblikkelige indre tilstand. Barnet er blevet et skolebarn. At være skolebarn Uanset hvordan man udformer hverdagen i skolen, er boglige aktiviteter centrale. Samtidig kan boglige aktiTEMA: Plejebørns skolegang

viteter være noget af det vanskeligste for omsorgssvigtede børn, fordi disse aktiviteter i modsætning til f.eks. idræt som regel kræver, at man kan sidde stille og være samlet om opgaven. Nedenfor er en indkredsning af, hvad der som minimum må kendetegne et barn, der kan få udbytte af boglige aktiviteter. 1. Rolig og samlet. Barnet er nogen-

lunde i stand til at samle sig om boglig aktivitet i kort tid ad gangen, f.eks. i fem til ti minutter. Måske kan barnet magte at sidde ved et almindeligt bord i et klasseværelse, hvor der også er andre børn, eller måske går det bedre, hvis barnet sidder i en sofa, ligger på puder eller på gulvet, er afskærmet fra andre børn eller har en lærer ved siden af sig.

2. Interesse. Barnet vil gerne arbejde

med bogligt materiale i bred forstand, eller det accepterer i hvert fald dette. Det boglige materiale er afpasset til barnets faglige niveau og til dets øjeblikkelige, følelsesmæssige tilstand, herunder angsten for nederlag. Materialet kan omfatte billeder, tegninger, tekst, tal, diagrammer eller symboler, som præsenteres i en bog, i et blad, på enkeltark, på en planche eller på en computerskærm. Materialet kan eksistere i forvejen eller være udarbejdet specielt til det pågældende barn og være valgt af læreren eller af barnet selv.

3. Faglig udvikling. Barnet udvikler

sig fagligt, selv om det måske går langsomt.

Skolebarn med forsinkelse Når et skolebarn ikke opfylder de tre ovennævnte forudsætninger for boglige aktiviteter, kan det skyldes, at omsorgssvigt har hindret det i at gennemgå dele af den almindelige, tidlige udvikling. Hvis man skal kunne gøre sig håb om, at barnet kan blive et skolebarn,


33 må lærerne møde det på sit faktiske udviklingstrin, foruden at en indsats fra plejeforældrene kan være nødvendig. Det følgende begrænser sig til at fortælle lidt om, hvordan skolen kan hjælpe, idet der skelnes mellem det overtilpassede og det kæmpende barn Det overtilpassede barn Hvis et barn lader, som om det arbejder med skoleopgaver uden egentlig forståelse, kan spejling måske medvirke til, at det efterhånden tør vise læreren sit faktiske niveau. • ”Du ved måske ikke rigtig, hvordan

man løser opgaverne, men siger det ikke, fordi du forestiller dig, at jeg måske vil blive vred på dig.”

• ”Måske tænker du, at de andre børn

vil grine ad dig eller drille dig, hvis du siger, at du ikke ved, hvordan man løser opgaven.”

Læreren kan desuden give barnet lettere materiale for at finde niveauet, hvor det arbejder med forståelse af opgaverne. Spejlingerne og lettere materiale kan give barnet den nye erfaring, at der findes mennesker, som accepterer dets faktiske niveau. Andre børn arbejder med forståelse af opgaverne, men overtilpasser sig ved at være så ’søde’, at de ikke viser eller fortæller, når de synes, at opgaverne er kedelige, eller hellere vil lave noget andet. Det spejles i eksemplet nedenfor. • ”Når du tegner eller vi ser film, er

det, som om du kan lide det. Når du arbejder med dansk og matematik, er det mere, som om du gør det, fordi jeg siger, at du skal.”

Det kæmpende barn Børn, der kæmper imod boglige aktiviteter, vil ofte kunne mødes på en udviklingsfremmende måde gennem sportslige eller andre fysiske aktiviteter,

der indeholder fart og spænding og som kræver mod. Når man f.eks. spiller fodbold, kan motorisk uro ofte anvendes positivt. En sportskamp kan desuden i et vist omfang 'holde til’, at barnet samtidig kæmper imod modstanderen i den videre betydning, som kendetegner det svigtede barn. Det kan dog være et problem, hvis barnet ikke følger spillets regler, f.eks. fordi det ikke kan bære at tabe. Andre fag, der kan gøres meget handlingsprægede, er billedkunst, musik, træ- og metalarbejde, madlavning, biologi, fysik og kemi. Idræt og andre handlingsprægede fag kan give børn erfaringer med, at der findes voksne, som møder dem med noget, der er spændende og som lykkes for dem. Erfaringerne kan udgøre et stærkt modspil til børnenes typiske erfaringer med, at det er svært og kedeligt at gå i skole, og at det fører til nederlag, bl.a. fordi de voksne er kritiske og dømmer én som forkert. Gennemførelsen af fysiske aktiviteter kan kræve megen jeg-støtte. Den kan bl.a. gives ved at tillempe reglerne, sørge for, at gruppen er tilstrækkelig lille og for, at den enkelte aktivitet er tilpas kortvarig. Spejlinger kan også anvendes. De kan bl.a. dreje sig om, at det er forståeligt, at børn, der gennem hele livet har fået at vide, at de gjorde tingene forkert, kæmper imod voksne og imod skolen. • ”Når man har haft mange nederlag

med læsning, er det svært at tro på, at man kan lære det. Og når man f.eks. er blevet 10 år, kan det føles pinligt at gå i gang med en bog, som andre børn læser, når de er seks år.”

Spejlinger bidrager til, at børnene oplever, at deres adfærd ikke fordømmes, men kan rummes og forstås på baggrund af tidligere erfaringer. Det virker i retning af, at børnene begynder TEMA: Plejebørns skolegang


34 at opleve, at de ikke er forkerte. Verden begynder at fremstå knap så fjendtlig. Spejlinger af lighedstrækkene mellem kæmpende børn i en gruppe kan bidrage til, at børnene opdager, at de ikke er alene, og til at skabe en rummelighed i gruppen. Derved er der efterhånden ikke så meget, som det enkelte barn behøver at skjule for gruppen. Børnene begynder f.eks. at fortælle om deres dårlige skoleerfaringer og om deres kritiske bedømmelse af egne evner. En positiv udvikling er sat i gang, når kampen således ikke længere står alene, men begynder at blande sig med tanker om, hvad der har nødvendiggjort den.

TEMA: Plejebørns skolegang

Artiklen er et bearbejdet uddrag af kapitlet Miljøterapi i skolen, som indgår i Lars Rasborgs nye bog, Miljøterapi i gruppe og organisation. Bogen er en fortsættelse af Miljøterapi med børn og unge, og den er planlagt til udgivelse på Akademisk Forlag i sommeren 2013. Du kan holde dig orienteret på lrpsykolog.dk eller ved at anmode om at modtage nyhedsbreve fra forlaget på akademisk.dk


35

Vi afrunder temaet om plejebørns skolegang med et par spørgsmål Hvordan sikrer man at plejebørns skolegang lykkes? Hvis plejeforældrene med flere kan beskrive problemerne og behovet, hvem skal så tage ansvaret når der ikke er det rigtige tilbud til plejebarnet? Hvad er plejefamiliens rolle, når plejebarnet har skoleproblemer – og der ikke er en modtager (familieplejekonsulent, sagsbehandler eller PPR) i den anden ende?

Er der andre årsager end skolens tilgang til barnet, der kan have betydning – fødslen – den tidlige barndom – tilknytningsforstyrrelser - forældrekontakten? Kan man undervise sig ud af problemerne og tankerne om at være et plejebarn der føler sig anderledes? Er plejebørn alles børn eller ingens? Har alle ret til at blande sig i et plejebarns liv?

Vi planlægger en temadag om ” Plejebørns Skolegang”, der sendes mail ud, når vi er klar med indhold, tid og sted.


36

Nyt fra Socialstyrelsen

Regeringen og Folketinget har indgået aftale om ”et nyt Socialtilsyn”, der træder i kraft 1. januar 2014. Forud for aftalen gennemførte Social- og Integrationsministeriet en række dialogmøder med interesserede parter i 2012. Socialstyrelsen har fået til opgave, at udvikle en række faglige kvalitetsindikatorer. Indikatorer som skal bruges af det nye Socialtilsyn til, at vurdere kvaliteten i forbindelse med godkendelser og det driftsorienterede tilsyn. I forbindelse har Socialstyrelsen afholdt en række dialogmøder og arbejdsseminarer, vedrørende udviklingen af den faglige kvalitetsmodel. PLF har deltaget i Socialstyrelsens møder og seminarer vedrørende kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet. Læs mere om det nye Socialtilsyn på www.socialstyrelsen.dk og www.sm.dk

Forsøg med efterværn – rapport fra SFI ”Lige muligheder – støtte til udsatte børn og unge” er titlen på den første evalueringsrapport om lige muligheder. Rapporten beskriver 40 forsøgsprojekter, heriblandt ti kommunale efterværns projekter. Projekterne er satspuljefinansierede og alle har fokus på metodeudvikling. Rapporten giver et overblik over, hvordan forsøgsprojekterne er udformet ved projektstarten (2009 -2010) og fungerer som grundlag for den videre evaluering. Evalueringen gennemføres af Socialstyrelsen af SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd og COWI A/S Se mere www.sfi.dk og socialstyrelsen.dk

Nyt fra Ankestyrelsen Efterværn skal ikke tidsbegrænses, Principafgørelse fra Ankestyrelsen Tilbud om efterværn, herunder tilbud om at opretholde et døgnophold på et anbringelsessted, skal ophøre, når tilbuddet ikke længere opfylder formålet med anbringelsen med f.eks. den unges behov for støtte eller at den unge fylder 23 år. Det fremgår af en principafgørelse fra 2011 (nr. 43-11), hvor Ankestyrelsen ophæ-


37 vede kommunens og det sociale nævns afgørelse om tidsbegrænsning på et år fra den unge fyldte 18 år. Ved en afgørelse om efterværn skal der derfor ikke sættes en tidsmæssig begrænsning på hjælpens varighed ud over, hvad der følger lovens ordlyd. Kilde: Principafgørelse 43-11, Ankestyrelsen. www.ast.dk

Året, der gik - Året der kommer 2012 har indebåret store forandringer for Ankestyrelsen. I 2013 står vi over for endnu flere og nye spændende udfordringer, hvor vi skal have skabt en "ny version" af Ankestyrelsen. Læs mere på www.ast.dk

Børneombudsmanden Om Børneombudsmanden:

Hjemmesiden www.Boerneombudsmanden.dk startede den 23. juli 2010. Den er en selvstændig aktivitet under Børneministeriet. Det er meget kompliceret for udsatte børn at klage over ringe sagsbehandling. De skal først igennem en borgmester, så Statsforvaltningen og til sidst ender sagen i Ministeriet. Ud af 125 sager om anbragte børn udenfor hjemmet overholder kommunerne i 83 procent af sagerne ikke et eller flere af de væsentlige lovkrav. I 35 procent af sagerne er selve rygraden i den sociale indsats, paragraf-50-undersøgelsen, ikke blevet lavet. Udsatte børn magter ikke at klage. Derfor har børneombudsmanden til opgave, at hjælpe udsatte børn, så de får en nemmere klageadgang. Formålet er at give børn en nemmere klage adgang. Alle børn og forældre kan henvende sig til Børneombudsmanden Børneombudsmanden skal kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder, der behandler børnesager. Børneombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af børnesager. Herudover kan børneombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af børnesager. Børneombudsmanden kan også inspicere enhver institution, opholdssted og plejefamilie der hører under børneombudsmandens virksomhed.


38

Adoption af plejebørn Adoption af plejebørn er et tema som PLF løbende vil komme ind på, og vi modtager rigtig gerne indlæg med oplevelser, holdninger osv. omkring bortadoption af plejebørn. I et høringsforslag fra Social- og Integrationsministeriet om ændring af lov om Social service, med overskriften ”Lov om beskyttelse af børn mod overgreb m.v.”, står der følgende om understøttelse af adoption uden samtykke og øget støtte til plejefamilier, der ønsker at adoptere plejebarnet: ”Det foreslås, at der i serviceloven indsættes en ny bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen i sager om anbringelse af et barn eller en ung med henblik på adoption så vidt muligt skal anbringe barnet eller den unge i en plejefamilie, der er indstillet på at adoptere barnet eller den unge. Bestemmelsen anvendes både ved adoption med samtykke og ved adoption uden samtykke. Bestemmelsen indsættes som ny § 68 c. Endvidere foreslås det, at der i servicelovens § 142 indsættes en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde faglig støtte til plejefamilier, der har børn eller unge anbragt med henblik på at adoptere barnet eller den unge. Den faglige støtte skal målrettes situationen før adoptionen. Tilbuddet om faglig støtte skal gives til alle plejeforældre, der ønsker at adoptere deres plejebarn både ved adoption med samtykke og ved adoption uden samtykke.” Overvejelserne bag forslaget er dels SFI’s rapport om ”Adoption som indsats – en systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer” fra 2008. Som viste, at børn og unge, der bortadopteres, klarer sig bedre end børn og unge, der

vokser op som anbragte. ”Set i det lys er det relevant at understøtte adoption af børn og unge, der ellers ville være anbragt hele deres opvækst”. En anden overvejelse er Ankestyrelsens undersøgelse ”Ankestyrelsens undersøgelse af adoption uden samtykke” fra 2011, der viste at kommunerne ofte antager, at plejefamilier ikke ønsker at adoptere deres plejebarn. Plejefamilien er oftest den mest oplagte adoptant, men kommunerne mener at støttemulighederne for plejefamilier, der ønsker at adoptere, er for dårlige. På den baggrund blev der som en del af satspuljemidlerne for 2012, indgået en aftale om, at i højere grad, at understøtte adoption uden samtykke, blandt andet ved at forbedre vilkårene for plejeforældre, der ønsker at adoptere plejebarn. Læs hele lovforslaget på www.sm.dk Hvis lovforslaget godkendes, træder det i kraft 1. oktober 2013. Læs Plejefamiliernes Landsforenings høringssvar på www.plejefamilierne.dk


39

Børnehuse I høringsforslaget ”Lov om beskyttelse af børn mod overgreb m.v.” fra Socialog Integrationsministeriet om ændring af lov om Social service, står der følgende om Børnehuse. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2012 blev det besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af diverse fageksperter med viden om overgreb mod børn og unge fra alle relevante sektorer. Arbejdsgruppens opgave var at komme med anbefalinger til en model for børnehuse i Danmark.

høj kvalitet over for det enkelte barn og den enkelte unge ved at samle hjælpen til barnet og den unge, så barnet og den unge får mulighed for at blive undersøgt skånsomt samt mulighed for at komme sig over overgrebet. Det foreslås, at der oprettes fysiske, børnevenligt indrettede børnehuse, hvor børn og unge, der har været udsat for overgreb, eller hvor der er mistanke herom, kan blive undersøg, udredt og modtage krisestøtte. De relevante myndigheder kommer til barnet eller den unge i børnehuset, og yder så vidt muligt deres indsats der”.

Når kommunalbestyrelsen i en kommune bliver bekendt med, at et barn Arbejdsgruppens rapport ”Etablering eller en ung har eller kan have været af børnehuse i Danmark – styrkende udsat for overgreb, herunder også ved rammer for det tværfaglige og tværunderretning fra politi eller sundhedssektorielle samarbejde i sager mod væsen, og derfor kan have behov for overgreb mod børn” blev offentliggjort 5. støtte, forpligtes kommunalbestyrelsen oktober 2012. til at benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, til undersøgelse I rapporten anbefaler arbejdsgruppen, at af barnet eller den unges forhold efter kommunerne i hver af landets fem regioServicelovens § 50. ner i fællesskab skal etablere et børnehus, der skal bemandes med fast veluddannet Det er kommunalbestyrelsen i barnets personale og som kan inddrage fagpereller den unges handlekommune, der soner fra de sociale myndigheder, politi bevarer myndighedsansvaret i forhold til og sundhedsmyndigheder efter behov. barnet eller den unge under hele forløbet Arbejdsgruppen anbefaler at børnehusene varetager sager om både seksuelle og voldelige overgreb mod børn i alderen fra 0-17 år. ”I den forslåede ordning, foreslås der, at der bliver oprettes børnehuse til børn og unge, der har været udsat for overgreb eller hvor der mistanke herom. Forslaget skal sikre, at børn og unge, der har været udsat for overgreb, får en højt kvalificeret og koordineret indsats, og at indsatsen gives med barnet og eller den unge i centrum. I børnehusene samles de relevante myndigheder fysisk. Målet med børnehusene er at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig indsats af

i børnehuset. Det er således kommunalbestyrelsen, der beslutter hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes over for barnet eller den unge, under de sociales myndigheders undersøgelse i børnehuset.

Læs hele lovforslaget på www.sm.dk Hvis lovforslaget om børnehuse godkendes, træder det i kraft 1. oktober 2013.


40

Plejefamiliernes Landsforenings Generalforsamling 2013 Plejefamiliernes Landsforening holdt generalforsamling den 17. marts på Skovkanten i Odense. Inden generalforsamlingen holdt Svend Bladt, der er leder af Baglandet i Vejle et oplæg, der handlede om, hvordan det have været for ham at vokse op som anbragt i en plejefamilie og om vigtigheden af, at der blev lyttet til ham og at der blev stillet de rigtige spørgsmål til ham.

Opmærksomme tilhørere til Svend Bladts spændende foredrag omkring sit liv.


41

Formandens årsberetning mærke, hvordan presset på kommunernes økonomi har haft direkte indvirkning på vores hverdag som plejefamilier. Efter halvandet år med en ny minister, må vi konstatere, at det ikke har været udsatte børn og plejefamiliers vilkår, der er hendes hjertesag.

Medlemsaktiviteter

Kære medlemmer Jeg er glad for at se så mange medlemmer til vores generalforsamling. Det vidner om et stort engagement for et område, der jo er præget af, at vores arbejde i bogstavelig forstand er flyttet ind i vores hjem. Også det forgangne år har været præget af udmeldinger om presset økonomi i kommunerne. Noget vi dels har kunnet høre i de politiske udmeldinger fra kommunerne, men desværre også noget vi har kunnet få bekræftet via de mange henvendelser fra frustrerede medlemmer. Arbejdet med tilsynsreformen har medført stor aktivitet både i socialog integrationsministeriet og ude i kommunerne. For os som plejefamilier bliver det rigtig spændende at se, hvad det kommer til at betyde Vi har endvidere meget tydeligt kunnet

Bestyrelsen På sidste generalforsamling i marts 2012 blev Lotte og Marie valgt som suppleanter i bestyrelsen, og det har været fantastisk at se den energi og det engagement de er gået til opgaverne med. Der er tradition i PLF for, at suppleanterne deltager i alle bestyrelsesmøderne. Det betyder at i det daglige bestyrelsesarbejde trækkes der både på ordinære bestyrelsesmedlemmer og på suppleanter. Der er siden generalforsamlingen i marts 2012 der blevet afholdt 10 bestyrelsesmøder. Netværk Der har været en stor aktivitet i netværk i PLF regi rundt i landet, og i såvel de nye som de etablerede netværk har været afholdt en lang række møder og andre fællesaktiviteter. Herunder også en række temadage med eksterne oplægsholdere. De netværksansvarlige rundt i hele landet udfører et uvurderligt stykke arbejde i PLF som er med til at modvirke isolationen og højne det faglige niveau.


42 På PLF hjemmeside kan man følge med i, hvad der sker i lokale netværk og temadage.

Vi har gennem det sidste år haft vores officielle PLF Facebook side, som vi fortsætter med at have.

Kurser Vi har i PLF gennemført en lang række kurser og temadage, blandt andet i et nært samarbejde med VITA og FABU.

Herudover har vi besluttet at lave til en lukket side, kun for medlemmer.

Det er et samarbejde vi har fået rigtigt meget ud af, og som vi vil søge udbygget fremover. Sommerkursus De lokaliteter vi bruger til sommerkurset var desværre udlejet i 2012, og det var ikke været muligt at finde andre der var velegnede.

Det har været et ønske fra en lang række medlemmer og det ønske har vi ønsket at imødekomme fra PLFs side om at sikre, at der ikke er medlemmer af PLF, der på vores Facebook side overtræder deres tavshedspligt.

Men allerede nu kan vi konstatere, at sommerkursus 2013 er fuldt booket.

Det er vigtigt, at vi som plejefamilier har hinanden som kolleger og faglige sparringsparter. Men det er ligeledes meget vigtigt, at vi overholder straffelovens bestemmelser og samtidig holder fast i et højt etisk niveau når vi hentyder til vores plejebørn og deres familier.

Sommercamp Vi gennemførte igen i det forgangne år en sommercamp, som blev afviklet på Maribo Naturskole.

Medlemsblad PLF-Bladet udkommer som temanummer 4 gange årligt og sendes vederlagsfrit ud til PLFs medlemmer.

Sommercamp i PLF er en tradition, som jeg håber vi vil kunne fortsætte med fremadrettet.

Herudover sendes bladet personligt til medlemmerne af Folketingets Socialpolitiske Udvalg og de socialpolitiske ordførere.

Kommunikation og profil Hjemmeside Vi oplever, at vores medlemmer og i øvrigt også andre har stor glæde af vores hjemmeside, som jo er en væsentlig del af vores profilering, og som Eigil til stadighed arbejder med at få til at fremstå som levende og attraktiv. Hjemmesiden bruges dels til kommunikation til vores medlemmer, dels til reklamesøjle overfor potentielle medlemmer og til at bringe politiske budskaber. Der skal her fra lyde en stor tak til Eigil for hans utrættelige indsats. Facebook

En lang række kommuner abonnerer på vores medlemsblad og herudover er der også en række private abonnenter. Vi oplever et stigene antal abonnementer, hvilket er klart udtryk for den høje kvalitet og lødighed vores blad har. Vi har også modtaget flere royalties fra andre blade, der har valgt at bruge vores artikler. Jeg kan ikke rose Hanne og Marianne nok for det store og fantastiske arbejde de laver med PLF-Bladet. Politisk arbejde og profilering Den 5. november holdt PLF for 3. gang en konference på Christiansborg med deltagelse af socialpolitiske ordførere


43 og en række veloplagte og spændende oplægsholdere. Konferencen var fra PLFs side samtidig en måde, hvorpå vi kunne markere, at det i november var 10 år siden, at vi stiftede Plejefamiliernes Landsforening. Over 40 PLF medlemmer deltog i konferencen og var med til at gøre det til en vellykket dag. Christiansborg har indført nye regler for anvendelse af lokaler, hvor man nu skal have en vært. som er medlem af Folketinget og jeg vil i den forbindelse gerne takke Eyvind Vesselbo, der var vært for vores konference. Jeg vil samtidig gerne sige tak for indsatsen til PLFs bestyrelse, som lagde et rigtig stort arbejde i konferencen.

vilkårene for de plejefamilier, der tager sig at dette lands mest udsatte børn og unge. Vi søger at fremme vores hovedmålsætninger gennem oprettelse og understøttelse af netværk for plejeforældre over hele landet. Det er vores oplevelse, at der er stort behov for netværk rundt i landet. Men vi oplever også, at det kan være svært for mange plejefamilier med en travl hverdag, at lægge det arbejde der skal til for at drive lokale netværk. Vi vil derfor fremadrettet styrke vores indsats med at støtte lokale netværksansvarlige og hjælpe andre, der vil påtage sig arbejdet som netværksansvarlige med at oprette og vedligeholde netværk.

På trods af obligatoriske grundkurser for Konferencen var en stor succes og en plejeforældre, oplever vi en stor eftermåde at få profileret PLF og vores politi- spørgsel på faglig opkvalificering. ske budskaber på, samtidig med, at vi fik sat udsatte børns vilkår på dagsordenen. Vi vil derfor fortsætte med afvikling af temadage, blandt andet i samarbejde Vi er blevet inviteret til at deltage i kom- med Vita og Fabu og se på mulighederne munale udviklingsprojekter, herunder for at få større geografisk spredning på Odense Kommune. vores temadage. PLF er blevet inviteret til og har deltaget i en række seminarer, som er blevet afholdt af Social- og Integrationsministeriet i forbindelse med tilsynsreformen og har i forbindelsen med reformen afgivet n række høringssvar. Herudover har vi ved flere lejligheder oplevet, at vi er blevet brugt i medierne, når der var sager fremme om anbragte børn.

Fremtidige indsatsområder I PLF arbejder vi med to hovedmålsætninger. At fremme vilkårene for udsatte/ anbragte børn og unge samt at forbedre

Vi vil også fortsat søge at få politikerne til at forstå nødvendigheden af en stor indsats for at opkvalificere plejefamilierne. De børn, der anbringes i plejefamilier, bliver ikke mindre problematiske efterhånden som specialinstitutioner nedlægges. Vi arbejder i PLF meget målrettet på at skabe bedre vilkår for plejefamilier. Vi tror på, at den bedste model er beskyttelses-/minimumslovgivning vedtaget i Folketinget. Der har det seneste år været meget heftig debat på blandt andet Facebook om overenskomst for plejefamilier.


44 Vi har ved tidligere lejligheder fra forskellige sider set lønmodeller, hvor plejefamilier kan sættes ned i løn under et anbringelsesforløb. Noget PLF finder fuldstændig uacceptabelt. Så hvis der skulle indgås en overenskomst på plejefamilieområdet, så er der et par punkter, der set fra PLFs side er helt klare absolutte minimumskrav. • En plejefamilie kan ikke sættes ned

i løn under et anbringelsesforløb. Heller ikke hvis barnet i perioder er mindre arbejdskrævende eller vi har succes med vores arbejde. Eller såfremt plejefamilien i perioder har indtægter ved siden af arbejdet som plejefamilie. Den ret har andre på arbejdsmarkedet. • En plejefamilie skal have arbejdsgiverbetalt pension på samme niveau som det øvrige danske arbejdsmarked. Det er ingen grund til, at plejefamilier skal være økonomisk dårligere stillet end andre som pensionister. • Plejefamilier skal have samme opsigelsesrettigheder som andre. Eksempelvis samme regler som i funktionærloven og selvfølgelig skal opsigelse af en plejefamilie være sagligt begrundet som alle øvrige og kunne retligt prøves med erstatningskrav ved usaglig afsked. • En plejefamilie skal have mulighed for at afvikle sin ferie sammen med plejebarnet, ved aftale og når det er mest hensigtsmæssigt for anbringelsesforløbet. Men det er arbejde under ferie, og derfor skal plejefamilien naturligvis have sine optjente feriepenge/løn under ferie udbetalt og så aflønnes for at have barnet, altså arbejde, under ferieafvikling. Det er betaling for at give afkald på sin retmæssige ret til frihed under ferie som alle på det danske arbejdsmar-

ked har, også plejefamilier. Lønniveauet for en plejefamilie er et individuelt forhandlingsanliggende, som den enkelte plejefamilie må forhandle sig frem til med anbringende myndighed. Der skal ikke sættes maksimumslønninger for plejefamiliers kontrakter. Vi skal selv have lov til at prissætte/ forhandle værdien af at stille hele vores familie og netværk til rådighed for et anbringelsesforløb. Den politiske indsats for at skabe bedre at skabe bedre arbejdsvilkår for plejefamilier og derigennem bedre vilkår for anbragte børn, er et vigtigt indsatsområde for PLF. Derfor arbejder vi meget målrettet på at oplyse beslutningstagerne om de forhold plejefamilier arbejder under, og hvilken virkning det har på indsatsen overfor udsatte børn. PLF har udarbejdet et rettighedskatalog, der beskriver hvilke rettigheder vi mener plejefamilier skal have. Kataloget indgår i det fremtidige politiske arbejde i PLF, herunder ved møder med de socialpolitiske ordførere. Vi vil fortsætte på at arbejde for en anden organisering af anbringelsesområdet, idet vi ikke mener kommunerne har magtet opgaven, hverken organisatorisk eller fagligt. Vi skal udbygge samarbejdet med andre organisationer, der beskæftiger sig med indsatsen overfor udsatte børn. Der er ingen tvivl om, at plejefamilieområdet har behov for indsatsen fra alle PLFs medlemmer rundt i landet. Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til Thomas og Karina. Karina har siddet i PLFs bestyrelse i 3 år og fungeret som sekretær for bestyrelsen


45 og træder ud for at bruge mere tid på sine plejebørn.

valgt at stoppe for at hellige sig andre gøremål.

Thomas har været næstformand i PLF siden foreningens start for mere end 10 år siden og var med til at grundlægge foreningen.

For mig personligt har det været 10 fantastiske år med udviklende samarbejde både på det professionelle og personlige plan, som jeg gerne vil sige dig tak for.

Thomas har ydet en uvurderlig indsats for PLF i den periode. Men han har nu

Jeg vil se frem til samarbejdet med en ny næstformand, der jo, som det fremgår af dagsordenen skal vælges senere. 17. marts 2013, Jens Vegge Bjørck

Nye i bestyrelsen 2013

Finn Mærsk-Møller, Sankt Jørgens vej 57, 5700 Svendborg Født 1958. Uddannet Snedker, socialpædagog, familieterapeut, diplom i ledelse og voksenunderviser/ vejleder. Arbejdet som institutionsleder i 15 år og som sagsbehandler i 4 år. Plejefamilie siden 1983.

Lene Fredeløkke, Krengerupvej 10, 5620 Glamsbjerg, tlf. 64721473/21293459. Født 1959. Uddannet pædagog. Arbejdet som støttepædagog, familiekonsulent og på specialopgaver. Plejefamilie siden 1998.


46

PLFs Bestyrelse 2013 Formand:

Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Email: jvb@plejefamilierne.dk

Næstformand og medredaktør af PLF bladet: Marianne List, Løjt Nørrevang 3, 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Email: mli@plejefamilierne.dk

Kasserer:

Marie Busch Nielsen, Rudmosevej 5, 6971 Spjald Tlf.: 9738 2021 Email: mbn@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem:

Henrik Juul, Løkkegravene 123 5270 Odense Tel: 6618 7790. Email: henrik@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet:

Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Email: han@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem:

Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ Tlf.: 2887 3961. Email: akv@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem og Netværksansvarlig: Lotte Petersen, Østergade 11, 6640 Lunderskov Tlf.: 2191 9356 Email: lop@plejefamilierne.dk

Suppleant: Finn Mærsk-Møller, Sankt Jørgens vej 57, 5700 Svendborg Email: fmm@plejefamilierne.dk

Suppleant Lene Fredeløkke, Krengerupvej 10, 5620 Glamsbjerg, tlf. 21293459. Email: fre@plejefamilierned.dk


47

OPSLAGSTAVLEn Plejebørnenes dag 2013 Vi er i gang med planlægningen – der sendes mail ud, når vi er klar

Sommerkursus 2013

i uge 27

Forkælelsestur 2013 den 24. - 26. maj 2013

se mere på plejefamilierne.dk

Modtager du ikke email fra PLF? Måske skyldtes det, at vi ikke har din rigtige adresse? send din mailad r. til: admin@plejefamilierne.d k. Du kan også kontrollere i dit emailprogram, i Outlook under ”uønsket Email”. Nogle gange afvises emails der sendes til flere modtagere. Det har betydning for invitationer til netværksmøder, temadage eller andre aktuelle ting, vi sender rundt til Jer.

PLF SOMMERCAMP 2013 PLF holder igen sommerCamp for plejefamilier med egne- og plejebørn. Vi holder i år 2 SommerCamp Maribo i uge 32 og SommerCamp Hee i uge 32 Følg med på hjem mesiden hvor der opdateres løbende plejefamilierne.dk

TEMA: Plejebørns skolegang


48

Hvorfor bør JEG være medlem af PLF?

Vi arbejder for at få bedre arbejdsvilkår for plejefamilier. Vi gør hvad vi kan for at forbedre forholdene for plejebørnene og deres familier. Men vi brænder allermest for at forbedre vilkårene for plejefamilien - fungerer plejefamilien ikke, så mislykkes anbringelsen.

FAKTA

VI TILBYDER

Saglig og faglig information der vedrører din hverdag, er en forudsætning for at udføre opgaven

Vi søger og finder information • Fagligt • Sagligt • Politisk

Plejefamilier er retsløse Plejefamilier arbejder uden overenskomst Plejefamilier får ofte omvendt resultatløn

Vi har hørt mange af historierne. Vi bruger informationerne. Vi lægger pres på folketing, kommuner mv. og vi bliver hørt. Vi ved, at vi gør en forskel.

Plejebørnene er retsløse – kommunernes økonomi bestemmer. I det spil er børnene taberne, men i sidste ende er det samfundet.

Vi ved, hvad der virker for børnene. Vi får erfaring gennem vore netværker. Vi ved at vore temadage og kurser øger kompetencer hos vore medlemmer. D e r for g ø r PL F e n for s ke l .

Du er aldrig alene Der er altid nogen at spørge Der er altid nogen at tale med

Faglige og sociale netværk – lokale, regionale og nationale. Her kan du drøfte og få svar på de sværeste spørgsmål i et lukket forum – vi er alle i samme båd, men med forskellig erfaringsgrundlag.

Som medlem får du: • Faglig og aktuel information i dit arbejde som plejefamilie. • Adgang til sociale og faglige netværk – du er aldrig alene. • Mulighed for at deltage i kurser og temadage der opkvalificerer dig fagligt – det giver mere overskud. • Du er med i en organisation der hele tiden aktivt påvirker udviklingen og vilkårene for plejefamilierne.


49

Plejefamilier med særlige opgaver

– rapport fra KORA

To ud af tre kommuner bruger særlige plejefamilier til de ekstra krævende børn, som typisk ellers skulle på døgninstitution. Brugen af kommunale plejefamilier er dog kun i sin spæde start, viser denne kortlægning af kommunale og specialiserede plejefamilier i landets kommuner.

Af Jill Mehlbye, Programleder MPA, cand. psyk., 43333425, jm@akf.dk Af Kurt Houlberg, Programchef, cand.scient. pol., ph.d., 4333 3454 kuho@kora.dk

Sideløbende med, at en større og større andel børn og unge anbringes i familiepleje, og flere og flere kommuner har målsætninger om, at deres døgnanbringelser skal ske i familiepleje, er kommunerne i gang med at udvikle særlige plejefamilietyper, der kan modtage børn med særlige behov, som de almindelige plejefamilier ikke kan imødekomme.

Formålet med kortlægningen er at undersøge, i hvor vid udstrækning kommunerne anvender plejefamilier til særlige opgaver Hvor mange børn der er placeret i disse typer af plejefamilier. Plejefamiliernes arbejdsvilkår. Hvad der karakteriserer kommuner, der anvender plejefamilier med særlige opgaver i forhold til kommuner, der ikke gør det. Og hvorvidt kommunen har en særlig politik på anbringelsesområdet, der påvirker deres brug af plejefamilier med særlige opgaver. Den foreliggende undersøgelse er den første i en større undersøgelse af implementeringen og anvendelsen af plejefamilier til særlige opgaver i kommunerne. Undersøgelsen løber frem til sidst i 2013. Læs hele rapporten på www.kora.dk

Med Barnets Reform beskrives en ny type plejefamilier, nemlig kommunale plejefamilier, som skal kunne modtage de mest pleje- og støttekrævende børn, og som derfor skal sikres særlig efteruddannelse og supervision. I den foreliggende undersøgelse kortlægges kommunernes implementering og anvendelse af plejefamilier med særlige opgaver.

KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har eksisteret siden 1. juli 2012 som resultat af sammenlægningen af Anvendt KommunalForskning (AKF), Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI).


50

Netværks koordinator Lotte Petersen fra Lunderskov er PLF´s netværkskoordinator for alle lokalnetværk. Jeg er netværkskoordinator i PLF og vil meget gerne hjælpe de nuværende netværksgrupper, men også meget gerne hjælpe med at få flere netværksgrupper op at stå, så flere får den mulighed at komme i et netværk, sparre og dele erfaringer med ligestillede. Vil I gerne med i et netværk? Jeg finder det nærmeste i Jeres område og ellers starter vi et nyt netværk op. Er du interesseret i at deltage eller starte en netværksgruppe, kan du kontake foreningen på E-mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk

Kursusdag for PLF’s netværksansvarlige Tirsdag den 23. april., kl. 9.00 - kl. 14.30. Morgenbørd og kaffe fra kl. 9.00 Kursusdagen afholdes hos VITA-CSA Hollændervej 2, Kolding Kursusansvarlig Lotte Petersen: lop@plejefamilierne.dk

Nyt for netværks plejefamilier Vi har netværksgrupper for plejefamilier mange steder i landet, som noget nyt oprettes nu en netværksgruppe for netværksplejefamilier. Michael Dansbo bliver netværksansvarlig, gruppen hører til i Vestjylland. Er du netværksplejefamilie, vil vi gerne have dig registreret, så oprettes der en mailliste til netværksplejerfamilier. Send mail til admin@plejefamilierne.dk Netværk for plejefamilier Se mere information på hjemmesiden under medlemmer


netværk for plejefamilier 4.

51

Sammenhold giver styrke

Netværksgruppe Midt-Vest Katja Karsten teamjk@mail.dk

6. Netværksgruppen Egtved Jens Bæk Jessen jensbaek@yahoo.dk Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog krog@profibermail.dk Netværksgruppe Børkop Anette Andersen noa@andersen.mail.dk 7. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp k.terp@familie.tele.dk 8. Netværksgruppe Fyn Mette Juul egesborg_juul@hotmail.com Dorthe Mortensen domohemo@mail.dk 9. Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen birthes@ofir.dk 9 Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Ole Olsen moolsen@pc.dk 10. Netværksgruppe Frederikssund Hanne Hofman hannehofman@msn.com 11. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup karina-eltang@hotmail.com

12. Netværksgruppe Odsherred Lene Damm lenedamm19@gmail.com Netværksgruppe Næstved Lone Abildsgaard ljkmt@mail.dk 13. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster sidorbirgitte@gmail.com


52 Kort om Børnehjælpsdagen: Børnehjælpsdagen er en landsdækkende organisation, der siden 1904 har arbejdet for udsatte børn. Børnehjælpsdagen startede oprindeligt som én årlig dag, hvor alle gik på gaden for at samle penge ind til udsatte børn. Nu arbejder vi hver dag året rundt. Siden år 2000 har Børnehjælpsdagen haft et særligt fokus på de knap 15.000 anbragte børn og unge i Danmark, der bor enten på en døgninstitution, et opholdssted eller hos en plejefamilie. Børnehjælpsdagen støtter anbragte børn og unge gennem positiv opmærksomhed og særlige aktiviteter/events, det styrker deres selvværd og udvikler deres kompetencer. Anbragte børn og unges styrker, talenter og drømme er Børnehjælpsdagens mærkesag. Læs mere om Børnehjælpsdagen på vores hjemmeside www.bhd.dk Nedenstående tilbud er landsdækkende tilbud til plejefamilier i Danmark Konfirmationsgaver Børnehjælpsdagen sender hvert år en flot konfirmationsgave af sted til de anbragte unge, der skal konfirmeres. I år er det et par smarte designersolbriller fra Barito Design og Copenhagen. Med gaven følger en personlig hilsen fra to af vores trofaste ambassadører. Har du et plejebarn, der skal konfirmeres, så sender vi meget gerne en gave af sted. Du skal blot sende en mail til Ida Lissau Jacobsen ij@bhd.dk med følgende informationer • Konfirmandens navn (såfremt vi kan være i tvivl om kønnet grundet navnet, skal kønnet også opgives, så vi sørger for at sende den rigtige model af sted. • Dato for konfirmationen • Plejefamiliens navn + adresse Drømmebanken Børnehjælpsdagens Drømmebank opfylder i samarbejde med virksomheder, private bidragsydere og fonde helt særlige drømme for anbragte børn og unge. Vi har bl.a. opfyldt en ung piges drøm om en gravsten på sin mors grav, en ung piges genforenelse med sine bedsteforældre på Grønland som led i en pædagogisk proces samt en ung drengs ønske om at møde det danske rockband Magtens Korridorer. Har dit plejebarn en helt særlig drøm, som ikke kan opfyldes uden hjælp fra Drømmebanken, så tøv ikke med at fortælle den. I kan finde et ansøgningsskema på Børnehjælpsdagens hjemmeside www.bhd.dk under Anbragte Børn/Plejefamilier/ Drømmebanken. Drømmebanken har i gennemsnit 150 drømme, og vi arbejder ihærdigt på at opfylde alle, men vi kan desværre ikke stille nogen garanti. I snit opfylder Drømmebanken mellem 40 – 45 drømme om året. Har du spørgsmål til Drømmebanken, er du velkommen til at kontakte Rikke Enslev, rj@bhd.dk / 3530 9308. Bemærk, at vi opfylder drømme og ikke ønsker – vi skelner mellem, at drømme er det helt særlige, som ikke kan realiseres uden vores hjælp, hvorimod ønsker kan.


53

Sådan hjælper du dit plejebarn på Facebook Børns Vilkår har sammen med Red Barnet, Center for Digital Pædagogik og Medierådet for Børn og Unge, udformet en række råd rettet mod forældre, der skal lære deres børn at færdes på Facebook. Rådene er bl.a.: • Vær opmærksom på, at hvis dit barn udgiver sig for at være ældre end det er, så

skal det være forberedt på, at det kan blive opsøgt af ”jævnaldrende” som er meget ældre en barnet selv. • Vær en god rollemodel – spørg for eksempel om lov, inden du lægger billeder af dit barn på din egen Facebook. • Tal med dit barn om god skik og tone, når han eller hun chatter eller kommenterer billeder og statusopdateringer. • Sæt klare grænser for, hvem barnet må være venner med – du kan altid give flere tilladelser efter et stykke tid. Få flere gode råd på www.bornsvilkår.dk under ”børn og nye medier”.


54

SommerCamp 2013

Sommercamp i Hee i uge 32

Ølstoftlejren er smukt beliggende ved Hover å. Der er plads til maks. 30 på lejren, og for at imødekomme ønsker om eneværelser til familier med behov for det, har vi besluttet at give mulighed for at lade deltagerne medbringe campingvogn eller telt efter ønske og aftale med arrangørerne. På lejren er der 3 hytter med plads til 8 i hver, herudover er der 2 og 4 mandsværelser i hovedbygningen. Vi har derfor brug for ved tilmelding at vide, om der er behov for værelse til den enkelte familie, eller om der er mulighed for at sætte nogen sammen.

Tilmeldingerne lukker ved 30 deltagere både af hensyn til lejrens størrelse og af hensyn til de børn som skal deltage. Af hensyn til indkvartering ønsker vi oplyst, om vi har mulighed for at sætte jer sammen med andre i de små sovesale. Lejren tager udgangspunkt i, at alle bidrager med det de kan, dvs. at vi er fælles om madlavning, opvask, rengøring osv. Ugen vil foregå i et roligt tempo med plads til leg, bål, boldspil, fiskeri, svampetur og tur til Vesterhavet efter ønske. Der vil i lejrens pris være inkluderet en udflugt til Jyllands Parkzoo. Om man deltager med 1 eller 2 voksne fra plejefamilien er op til den enkelte familie. Egne børn er lige så velkomne som plejebørn. Pris 900,- kr. pr. deltager alt inkl.

Sommercamp i Maribo i uge 32 Gode traditioner skal helst ikke brydes! Derfor forsøger vi igen at planlægge SommerCamp 2013 i Maribo. Som altid på Maribo Naturskole. De endelige aftaler er endnu ikke helt på plads, så se mere på www.plejefamilierne.dk


55 Annonce:

Temadage om ”Hjerte, hjerne, vilje – Relationskompetence i plejeforhold” Aut. cand. psych. Niels Peter Rygård Jeg arbejder i Danmark og Europa med udvikling kvalitet i samarbejdet mellem forvaltninger, tilsynsførende og pleje/ adoptionsforhold, og samarbejder bl.a. med IFCO, International Foster Care Organization. Er konsulent for VISO og underviser for Socialstyrelsen i Barnets Reform. Modtog Adoptionsprisen 2012. Emner: Stimulation, relationsarbejde og hjernens udvikling. Hvad er forældreevne? Hvordan kan plejeforældre fremme tilknytning og møde børn med utryg tilknytning? Hvordan taler man med børn om at have to familier? Hvordan forvandler man tabsoplevelser til styrker? At afslutte et plejeforhold (teenagere). At udvikle positiv jeg-bevidsthed og selvværd hos børn. Undervisning af børn med omsorgssvigt. Samarbejde/samvær med barnets familie. Udvikling af tilsyn og tværfagligt samarbejde. Udvikling af tværfaglig forvaltningskompetence i anbringelser. Form: Temadage for forvaltninger - Uddannelsesforløb for plejefamilier - For tilsynsførende i dialogskemaet Tryg Base - Gruppesupervision af svære sager. Alle forløb designes individuelt i samarbejde med kunden. Kontakt venligst via tlf.: 61 10 64 40, eller mail til npr@attachment.dk 10 % af kursushonorarer går til udvikling af den gratis onlineuddannelse for anbragte børns omsorgsgivere www.fairstartglobal.com. En dansk version kommer om et års tid.


56

TEMADAGE Forebyggelse af seksuelle overgreb

TIRSDAG D. 9. APRIL 2013 KL. 10:00-15:30

RØDOVREGAARD, ”KOSTALDEN,” Efteruddannelseskursus for plejefamilier KIRKESVINGET 1, 2610 og medarbejdere på opholdssteder VANLØSE

V/ Socialkonsulent Christian Gadegaard, VITA

Socialkonsulent Christian Gadegaard fra Fonden VITA er certificeret konfliktmægler og uddannet inden for kognitiv terapi. Han har arbejdet miljøorienteret med udsatte børn og unge på behandlingshjem, og har desuden stor erfaring med familiesamtaler og familiebehandling. Christian har gennem det seneste år undervist i SPILLERUM, et pædagogisk værktøj til samtale med børn og unge om følelser, grænser og seksualitet. Formål Formålet med kurset er, at vi bliver skarpere til at se symptomerne på seksuelle overgreb, og ikke mindst bedre til at tale åbent om en eventuel mistanke. Emnet er meget følsomt og tabubelagt, men kun ved at tale åbent om det, kan vi være med til at yde børn og unge en bedre beskyttelse. Indhold De første, der har mulighed for at opdage, at børn har været udsat for seksuelle overgreb, er ofte de fagpersoner og omsorgsgivere, der dagligt arbejder med børn og unge. Men de er ikke altid afklarede i forhold til at handle på baggrund af deres mistanke. Kurset vil give en forståelsesramme for, hvad der er almindelig seksualitet hos børn, og samtidig sætte fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb med udgangspunkt i nyere studier og undersøgelser. Der vil bl.a. blive set på følgende: • Hvad påvirker og skaber børns seksualitet? • Hvad er et seksuelt overgreb, og hvem kan være i en risikogruppe? • Hvilke barrierer kan vi støde på i mødet med mistanken om seksuelle overgreb? • Hvordan skal vi forholde os, når vi bliver bekymrede over noget, et barn fortæller? Kurset vil bestå af oplæg og dialog, hvor der også vil være mulighed for fælles drøftelse af konkrete problemstillinger.

Tilmelding kun via www.plejefamilierne.dk AFBUD 24259007


TEMADAGE

Kostens indflydelse på læring og adfærd, herunder ADHD og tilsvarende lidelse.

57

Onsdag den 10. april 2013 kl. 09.00 - 15.00

Skovkanten, Odensevej 92 5200 Odense C.

v/ Frede Bräuner, forfatter, familievejleder og foredragsholder

Mange familier og plejefamilier oplever, at kræsne, trætte og ukoncentrerede børn fylder alt i hverdagen. Samtidig bliver flere børn diagnosticeret med ADHD, autisme og tilsvarende lidelser. Flere undersøgelser viser, at børn og unge, der spiser dårligt, også fungerer dårligt - det gælder både fysisk, psykisk, indlæringsmæssigt og adfærdsmæssigt. Samtidig kan en forbedret kost, diæter og vitamintilskud i samspil med pædagogiske tiltag løse en lang række af disse problemer. Med udgangspunkt i ovennævnte erfaringer sætter Frede Bräuner i dette foredrag fokus på sammenhænge mellem børn og unges kostvaner - herunder vitamin- og mineralmangel, ustabilt blodsukker, allergier og misbrugsproblemer - og deres adfærd og indlæringsevne. Målet med Frede Bräuners foredrag er, at deltagerne får indsigt i kostens indflydelse på børn og unges fysiske og psykiske udvikling, får redskaber til at tolke dagligdagens symptomer på dårlig ernæring og får indsigt i pædagogiske og praktiske metoder i bestræbelserne på at ændre børn og unges kostvaner og derigennem at forbedre børns indlæringsevne og adfærd. Plejeforældrenes rolle i forhold til biologiske forældre, skoler og institutioner bliver gennemgået. Der lægges op til løbende debat og erfaringsudveksling. Deltagelse er som sædvanlig gratis for pLF medlemmer, øvrige skal betale kr. 750 pr. person.

Tilmelding kun via www.plejefamilierne.dk AFBUD 24259007


58

TEMADAGE Spædbørnsterapi & uforløste traumer

4. april 2013 kl. 9.00-14.30 FDF Huset, Hovedgaden, 6971 Spjald

v/NLP Psykoterapeut og Spædbarnsterapeut Merete Møllevang,

Merete fortæller om metoder, der kan anvendes til spæde børn samt med ligeså god effekt til større børn og voksne, her kaldes det i stedet "historiefortælling".

Francine Dolteau og Caroline Eliacheffs er ophavskvinder til metoden og der arbejdes ud fra; at man "aldrig skal lade barnets smerte være glemt" samt at" alt usagt binder energi". Under dagen vil vi komme ind på hvad et traume egentlig er for en størrelse, og hvordan det kan hæmme et menneske i dets livsudfoldelse. Vi vil se på traumatiserede børns reaktionsmåder og høre om, hvordan man med Spædbarnsterapi hjælper ikke blot barnet, men også dets relationer. Der vil være cases fra det virkelige liv, som vil gøre dagen både vedkommende og autentisk. Udover spædbarnsterapien vil der blive introduceret til andre terapeutiske metoder. Merete vil supplere dagens emne med viden omkring det menneskelige sind og vores måder at opleve verdenen på. Vi er individuelle personligheder og alt efter opvækst og relationer har vi forskellige filtre igennem hvilke vi oplever verdenen på. Det kan være en udfordring for os i mødet med andre mennesker. For "traumatiserede" endog en stor udfordring, men samtidig også en vej til selvudvikling, hvis vi vælger det. Der vil være praktiske øvelser, som giver indsigt og forståelse for vore forskelligheder og enkle og hensigtsmæssige kommunikationsredskaber, som det efterfølgende vil stå tilhøreren frit for at benytte. For når alt kommer til alt, så handler traumer netop om kommunikation og om den smerte som aldrig blev i tale sat.

Tilmelding kun via www.plejefamilierne.dk AFBUD 24259007


TEMADAGE

Min Historie

59

Torsdag, den 11. april 2013 kl. 9.00 – 15.00

v/Vivi Nielsen, soc.rdg. og familieplejekonsulent og Heidi Møller Rasmussen, soc.rdg. og familieplejekonsulent – begge fra FABU

Fonden VITA’s kursuslokaler, Hollændervej 2, Kolding

Formål at give forældre, plejeforældre og plejebørn inspiration og støtte til at forstå og samarbejde om væsentlige temaer knyttet til den særlige situation, det er at bo i plejefamilie. En støtte og inspiration til f.eks. at få talt om jeres plejebarns erindringer om at flytte i plejefamilie, om det særlige ved at have to familier, eller om plejebarnets sorg og savn efter sine forældre. Materialet består af: • Grundbog til forældre og plejeforældre • 8 temabøger specielt til børnene • Arbejdsbog med konkrete redskaber og instruktion På kursusdagen vil vi introducere materialet og hvilke pædagogiske overvejelser, der ligger bag. Pris: Kr. 825,00 pr. deltager + kr. 400,00 pr. sætmateriale Medlemmer af PLF betaer kun for kursusmaterialet

Tilmelding kun via www.plejefamilierne.dk AFBUD 24259007


60

bogomtaler

Undervisningsdifferentiering - i kontekst / forfatter: Steen Hilling ; forfatter: Lotte Behrend ; forfatter: Micki Sonne Kaa Sunesen

Ifølge titlen handler bogen om undervisningsdifferentiering med præciseringen "i kontekst". Sat på spidsen synes det omvendt: Bogen handler primært om kontekster og i mindre grad om undervisningsdifferentiering. Hvis man har arbejdet så meget og så nuanceret med undervisningsdifferentiering, at man kan se, hvordan aspekter ved fænomenet på en eller anden måde har relationer til og går igen i mange pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge, kan bogen formentlig bruges som det grundlag for refleksion, som forfatterne ønsker. Hvis man som lærer ønsker at finde klare afgrænsninger, konkrete muligheder og lidt hurtige praktiske anvisninger, er det nok ikke denne bog, man skal vælge. Kontekster, der har betydning for arbejde med undervisningsdifferentiering, er i bogen eksempelvis videnskabsteoretiske orienteringer og deres synspunkter på læring, her især med vægt på systemteori. Kontekst er også skolens organisation, skoleledelsen i relation til lærernes praksisarbejde, lærersamarbejde i team, klasseledelse og lærervirksomhed sammen med eleverne. Undervisningsdifferentiering skal ses bredt som noget, der skal underordnes spørgsmål vedrørende "Hvad er god undervisning?" og "Hvad er en god skole?" Som noget af det mest praktisk orienterede i bogen gennemgår forfatterne tre forskellige pædagogiske koncepter: LP-modellen, ICDP-programmet og PASvurderingen. Disse koncepter er en del af grundlaget for forfatternes egen model, som de betegner som en zonemodel frem for en fasemodel. Der veksles efter behov mellem arbejde i tre zonegrupper: Zonerne for analyse, zonerne for handling og zonerne for evaluering. Eller sagt anderledes: Der må i lærerarbejdet være et flydende samspil mellem analyse, handling og evaluering


bogomtaler Sætningsfuldendelse

v/ Micki Sonne Kaa Sunesen, Kirsten Koch Jensen

Sætningsfuldendelse er et let tilgængeligt og let anvendeligt udredningsmateriale, der kan strukturere en dialog på områder, som børn og unge kan have svært ved at tale om eller beskrive. Materialet kan på den måde være en del af en udredning, hvor den voksne er nysgerrig på barnets oplevelse af og sprog om egen situation. Det er oplagt at bruge materialet som - forberedelese til skole-hjem samtaler - oplæg til eelevsamtaler - i forbindelse med teamarbejde og reflektion over egen praksis - som inklusionsredskab - til at tilrettelægge og differentiere undervisningen, så den udfordrer tilpas og tilgodeser den enkelte elevs behov bedst muligt. Den voksne får indblik i det enkelte barns potentialer og udfordringer på væsentlige punkter: opmærksomhed, hukommelse og eksekutive funktioner på en struktureret og dialogisk måde. Materialet danner grundlag for tilrettelæggelse af motiverende læreprocesser og hensigtsmæssig inklusion. Den omfattende samling af skemaer og registreringsark på cd’en er både til børn og unge/voksne. Bog og cd henvender sig til alle, der arbejder professionelt med mennesker i pædagogiske sammenhænge. Det er især hensigten at få øget indsigt i aktørens egen oplevelse af sin situation for at kunne afstikke didaktiske handlemuligheder. 1. udgave 2013

61


62

bogomtaler

Hvad tænker du på? – psykologi for børn af Bodil Vind, fra Skriveforlaget.

Hvad tænker du på? er en bog om psykologi, skrevet til og om børn. Bogen er skrevet i et læsevenligt sprog, men egner sig til fælleslæsning og som oplæg til dialog mellem børn og voksne forældre, lærere og pædagoger. Målgruppen er børn fra 7 til 11 år, men bogen kan bruges til både ældre og yngre grupper. Udgangspunktet for bogen er den kognitive model og metode - en model der er velegnet til at beskrive og forklare psykologiske sammenhænge - i børnehøjde?. Bogen beskriver almindelig psykologi omkring almindelige børn og beskæftiger sig altså ikke med målrettet problemløsning i forhold til f.eks. mobning eller med specifikke vanskeligheder som f.eks. ADHD. Forfatteren er uddannet psykolog og har i mange år arbejdet som klinisk psykolog. Hun er nu pensionist og bedstemor til 8 børnebørn, hvoraf de ældste er i skolealderen. Det var deres nysgerrighed og videbegærlighed, der gav inspiration til at skrive en bog, som kan introducere børn i den alder til psykologien og hjælpe dem til at begynde at forstå deres eget og andres - indre liv?


bogomtaler

63

Den Nænsomme Anbringelse v/Inger Thormann

Bogen sætter fokus på børns fjernelse fra hjemmet og dermed på, hvordan man bedst hjælper dem igennem disse meget følsomme og ofte oprivende begivenheder. Den nænsomme anbringelse tager udgangspunkt i otte forskellige forløb, hentet ud fra en hverdagspraksis som den opleves af forfatterne, der begge var tilknyttet Skodsborg Observations- og Behandlingshjem for små børn i mange år. I hvert eksempel beskrives forhistorie, selve hændelsen og efterforløbet. I direkte forlængelse af det enkelte forløb reflekteres der over såvel den behandlingsmæssige som juridiske praksis. Denne nye udgave er gennemgribende opdateret i forhold til Barnets Reform, anbringelsesreformen og adotionslovgivningen på området. Desuden udvides caseeksemplerne også med henblik på familier med anden etnisk baggrund


Næste nummer af PLF-bladet udkommer juni 2013

Tema: Rettighedskatalog - hvor er vi på vej hen? Deadline til næste blad er 1. maj 2013

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Plf blad nr 1 2013  

Tema: Plejebørns skolegang

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you