Issuu on Google+

PLF-BLADET etetblad bladfor forogogom omplejefamilier plejefamilier

4

DECEMBER 2013 11. 책rgang

Et positivt samarbejde

p책 anbringelsesomr책det

PLF en forening f i ffor plejefamilier l j f ili


2 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren/indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Abonnement: admin@plejefamilierne.dk

Indhold i dette nummer: Leder.................................................................side 3 Tema: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet.............side 5 Samarbejde med forvaltningen og andre samarbejdspartnere..............................side 6 Kvalitet for plejebarnet....................................side 7 Kvalitet for plejefamilien................................side 10 Det gav kvalitet i min anbringelse.................side 14 Det tværprofessionelle samarbejde...............side 17 Samarbejde/kommunikation med dagtilbud..................................................side 19 Roller i samarbejdet med dagtilbud..............side 21 Plejebarnet set fra daginstitutionens synspunkt.........................................................side 22 Plejebarnets reaktioner...................................side 24 Et interview med mig selv..............................side 28 Foretræde for Folketinget...............................side 30 Nyt fra Ankestyrelsen.....................................side 30 PLF Sommerkursus 2014...............................side 32 Forkælelsesweekend........................................side 33 Nyt fra Socialstyrelsen....................................side 34 PLFs bestyrelse.................................................side 35 Tidligere numre af PLF bladet.......................side 38 Temadage..........................................................side 42 Sjove apps til mobilen/Ipad............................side 43 Bogomtaler.......................................................side 44

Udkommer 1 gang i kvartalet. Næste blad: Marts 2014 Distribution: Postvæsenet

Foto: Marianne List Tryk: Mohrdieck Aabenraa

PLF samarbejder med DKNYT - og bringer udpluk fra deres nyhedsserver på vor hjemmeside plejefamilierne.dk Alle nyheder fra DKNYT kan findes på adressen: www.dknyt.dk

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


3 LEDER

Af Jens Vegge Bjørck, formand PLF

Et godt og positivt samarbejde kan karakteriseres ved, at det foregår i gensidig tillid og respekt og med et ligeværdigt syn på hinanden som samarbejdsparter. Et godt og positivt samarbejde er essentielt, hvis samfundets vanskelige og vigtige opgave med at sikre udsatte børn og unge et godt liv skal lykkes. Men vi mennesker er nogle sjove nogen. Vi har en tendens til ikke at betragte andre med ligeværdighed og respekt, hvis de ikke har rettigheder, som modsvarer dem, vi selv har. Vi har en tendens til ikke at have tillid til folk, hvis vores omgang med hinanden ikke er præget af ligeværdighed og respekt. Plejefamilier har stort set ingen rettigheder – ja, fra kommunal side hører vi endda, at ansættelsesretlige rettigheder til plejefamilier ville stride mod hele ideen med at anvende plejefamilier. Måske er det en af grundene til, at samarbejdsrelationerne mellem mange kommuner og plejefamilier er præget af mistillid, manglende gensidig respekt og manglende ligeværdighed. Alt sammen til skade for arbejdet med de udsatte børn og unge. Første januar træder den længe ventede tilsynsreform i kraft. Det driftsrettede tilsyn overgår til de 5 nye tilsynsenheder, der fremover har opgaven med at godkende plejefamilier og varetage tilsynet.

Med det nye tilsyn træder samtidig den nye kvalitetsmodel i kraft, som fremover indgår i grundlaget for plejefamiliers godkendelse og i det driftsrettede tilsyn. Kvalitetsmodellen vil ligeledes indgå i plejefamiliernes profil på tilbudsportalen, som anbringende kommuner fremover vil kunne søge plejefamilier på. PLF har haft Socialministeriets vejledning om tilsynet til høring og såfremt man er interesseret kan man finde såvel vejledningen som PLFs høringssvar på vores hjemmeside www.plejefamilierne. dk Vi har fra PLFs side allerede for flere år siden givet udtryk for vores bekymring for, hvorvidt kommunerne magter at håndtere anbringelsesområdet, og foreslået, at det blev flyttet ud i nogle centre med selvstændig kompetence til stå for anbringelsesområdet. Det nye tilsyn kan være et skridt i den rigtige retning. Socialministeren har nedsat et udvalg til at se på magtanvendelse indenfor hele det sociale område. Her er PLF blevet udnævnt til at sidde i udvalget sammen med en lang række andre organisationer og myndigheder, der beskæftiger sig med området. Udvalget skal afgive en betænkning med udgangen af 2014 og konkret forslag til hvordan en fremtidig lovgivning på området skal se ud. For plejefamiliers vedkommende er det for nærværende alene straffeloven, der regulerer anvendelse af magt i en plejefamilie. Det stiller juridisk set plejefamilierne overfor nogle udfordringer, idet enhver anvendelse af magt alene skal vurderes i

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


4 relation til straffelovens bestemmelser og således kun kan påtales og vurderes af politi og domstole. Den gældende magtanvendelses bekendtgørelse opererer med nogle andre grænser og termer for magtanvendelse end straffeloven og stiller eksempelvis ansatte på døgninstitutioner og anbringelsessteder anderledes end plejefamilier.

boerns-rettigheder/magtanvendelse/ Sider/default.aspx Afslutningsvis vil jeg sige bestyrelsen i PLF tak for et godt samarbejde i 2013 og ønske alle plejefamilier en god jul og et godt nytår. Der er ingen tvivl om, at det er et spændende nyt år vi går i møde.

Læs nærmere om magtanvendelsesudvalget og herunder den rapport, som PLFs medlemmer har været med til at give indput til på ministeriets hjemmeside http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/Boern-unge-og-familie/

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


5

TEMA

Et bedre og mere positivt samarbejde/syn på anbringelsesområdet Vi har valgt dette tema fordi der i en længere periode, har været meget fokus på alt det negative, det der ikke virker på anbringelsesområdet. PLF ønsker, at være med til at sætte fokus på det, der virker på anbringelsesområdet. PLFs medlemsundersøgelse fra august 2013 har også været med til at inspirere os til dette tema. Vi kan ud af tallene se, at mange vælger at være plejefamilie fordi de vil gøre en forskel for et barn, men også at de fortsætter med at være plejefamilier. Men vi kan også se, at 41 % af plejefamilierne i undersøgelsen ikke mener, at de er ligeværdige samarbejdspartnere i samarbejdet med anbringende kommune, og 41% af plejefamilierne ikke mener, at høringsretten er i orden. 40 % af de adspurgte plejefamilier får ikke tilbudt supervision eller den supervision, som de har behov for. Alle tallene viser, at der er plads til forbedringer. Vi har valgt at dele temaet op i tre store kapitler, der hver starter med deres lille indledning. De tre kapitler har overskrifterne:

Et bedre og mere positivt samarbejde/syn på anbringelsesområdet. Det tværprofessionelle samarbejde Samarbejde/kommunikation med dagtilbud I dette tema har vi fravalgt ”Samarbejdet med skolen” – ikke fordi, at vi ikke synes at det er vigtigt. Men i PLF-bladet nr. 1 2013 handler hele temaet om ”Plejebørns skolegang”.

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


6

Et bedre og mere positivt samarbejde/syn på anbringelsesområdet

Hvad skal der til for, at vi får et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet? Hvilke forudsætninger kræves for at et plejeforhold kan få kvalitet?

Af Hanne Niemann og Marianne List

Indledning: Vi starter dette tema med et kapitel der har overskriften ”Samarbejdet med forvaltning og andre samarbejdspartnere”. I kapitlet beskriver vi, de forskellige samarbejdspartnere og de vigtigste faktorer, der er med til at give anbringelsen et godt fundament og sikre kvalitet i anbringelsen. I næste kapitel ”Kvalitet for plejebarnet” beskriver vi, hvad der har betydning i forhold til plejebarnet, når en anbringelse skal lykkes. På samme måde har vi lavet et kapitel om ”Kvalitet for plejefamilien”, hvor vi beskriver de vigtige faktorer der giver kvalitet i en anbringelse. Vi slutter dette kapitel med en artikel af Jan Nørager Laursen, der selv har været anbragt som barn og nu er plejefar. Artiklen hedder ”Det gav kvalitet i min anbringelse”.

Samarbejdet med forvaltning og andre samarbejdspartnere Opstarten af et plejeforhold Den ideelle start af en plejeanbringelse tager udgangspunkt i Barnets Reform, og den gældende lovgivning på området. Der bliver brug for ”den rigtig plejefamilie”, en plejefamilie der har plads og er klar til at modtage barnet. Forældrene skal have tilbudt en § 54 støtteperson, og de skal sige ”Ja”.

Forældrene har godkendt plejefamilien, og forældrene er sammen med sagsbehandleren ude i plejefamilien for at aflevere barnet. Familieplejekonsulenten er klar, og der er planlagt ekstra tilsynsbesøg i starten, så der er sikkerhed for, at de problemer der opstår, bliver opfanget i starten og løst. Der skal planlægges samvær med mor og far. Samværet skal højde for barnets ønsker og behov for at se sine forældre. Starten af et plejeforhold kan have betydning for resten af anbringelsen. Når alle parter er enige om hvad formålet med anbringelsen er, og støtter op omkring dette, så oplever barnet en reel omsorg. Og der foreligger en handleplan alle bakker op om. En omsorg der giver plads til, at barnet kan få bearbejdet kriser og finde sin plads i ”den nye familie”. Kvalitet sikres ved, at loven holdes, og at der handles i tide. Kvalitet er også at være bevidst om, at opstarten har afgørende betydning for opbygning af et solidt fundament i anbringelsen. Respekt og anerkendelse og fælles forståelsesramme = gode handlingsplaner At tage et barn i pleje betyder, at alle i familien bliver involveret i arbejdet med det nye plejebarn. At plejefamilien i bred forstand, at bedsteforældre, søskende, egne børn og privat netværk er bevidste om, at plejefamilien udfører professionelle opdragelsesarbejde med sit private hjem som ramme.

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


7 Hvis det skal lykkes at få plejebarnet integreret i plejefamilien, er det bydende nødvendigt med en fælles forståelsesramme, mellem de involverede parter. Det opnås ved at plejefamilien mødes med respekt og anerkendelse af kommunens sagsbehandlere. Plejefamilien skal på tilsvarende måde indgå i samarbejdet med barnets forældre, og respektere forældrene og den baggrund de har. Plejeforældrene og kommunen skal samarbejde om alle væsentlige ændringer der berører plejebarnet Det har betydning for anbringelsen, at alle parter i en anbringelse inddrages, plejebarnet, barnets forældre, plejeforældrene og myndighedsafdelingen.

plejefamilie der passer til plejebarnet. Det er en forudsætning, at kende barnets behov og belastningsgrad, for at kunne matche barnet rigtigt fra starten. Det er en forudsætning for kvalitet at loven overholdes Det er en forudsætning for kvalitet i anbringelsen, at loven bliver overholdt, og at alle holder hvad de lover. Det er en forudsætning for kvalitet, at der handles i tide, og at de lange sagsbehandlingstider undgås. Plejefamilier kan opleve hyppige sagsbehandlerskift. Det forringer kvaliteten i anbringelserne, når sagsbehandlerne har så travlt, at de ikke når at sætte sig ind i sagerne. En god handleplan, kræver kendskab og indsigt i barnets og forældrenes historie og er således en forudsætning for, at den rigtige hjælp tilbydes.

Plejefamilien og de biologiske forældre skal inddrages tidligt ved ændring af samvær, eller før en hjemgivelse - ja før alle vigtige beslutninger omkring plejebarnet tages.

Kvalitet for Plejebarnet

Det ovennævnte er en forudsætning, hvis plejefamilien skal bevare troværdigheden over for plejebarnet og for at plejebarnet kan føle sig tryg.

Plejebørn er forskellige – hvert barn er unikt, de har hver deres historie, og hver deres udfordringer der skal tages hensyn til.

Matchning af plejebarn – beskrivelse af barnet.

Kvalitet i anbringelsen for et plejebarn forudsætter flere ting. For det første har det betydning om barnet er ”kendt” i systemet og om familien har fået tilbudt familiebehandling før anbringelsen. Det er også vigtigt at vide, om forældrene accepterer anbringelsen.

Tidligere blev mange børn først anbragt på døgninstitution før de blev anbragt i en plejefamilie. På den måde var barnet både observeret, undersøgt og i flere tilfælde behandlet. Nu kommer mange af børnene direkte ud i plejefamilierne. Det betyder, at den nødvendige udredning af barnet ofte ikke er til stede eller i bedste fald er mangelfuld. I den nye tilsynsreform er det planlagt, at der skal udarbejdes en beskrivelse af hver plejefamilie, hvilket betyder at det fremover bliver lettere, at finde den

Inddragelse i eget liv, at blive hørt Et barn skal høres, et lille barn skal også høres, de større børn bliver hørt, men siger måske nej til alt – de skal høres alligevel. Det har stor betydning at barnet ”giver sig selv lov” til at komme i pleje og lader

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


8 andre end barnets mor og far passe det. Hvis barnet ikke høres og ikke inddrages efter evne og alder, så kan plejefamilien opleve, at det er svært at komme ind til barnet. For at et barn kan give lov, skal biologisk mor og far også give barnet lov til at blive et plejebarn. De biologiske forældre skal støtte barnet, og fortælle at det skal i pleje og, at de har givet plejeforældrene lov til at passe på barnet. For at bevare dialogen, skal plejebarnet løbende inddrages i eget liv, det skal høres og det er vigtigt at tillægge deres ord stor betydning. Plejebørn er eksperter i deres eget liv. Graden af kontinuitet i barnets voksenkontakt og tilknytningsevne Et barn der har været udsat for omsorgssvigt, kan have svært ved at knytte sig til nye voksne. Barnet har måske aldrig lært det, barnet kan være tilknytningsforstyrret. Det er en kvalitet for et plejebarn, at plejeforældrene ved, hvordan de skal

arbejde med svigt og forstyrrelser i tilknytningsevnen. Det kan være afgørende for, at der kan ske en udvikling hos barnet. Hvis plejebarnet møder plejeforældre og andre voksne - pædagoger og lærere - der ikke forstår plejebarnets reaktioner, kan det få store konsekvenser for plejebarnets udvikling. Det kan resultere i, at det bliver plejebarnet, der ses som ”problemet”. Det er nødvendigt, at have forståelse for, at det aldrig er børnenes skyld. Det er os der er omkring plejebørnene, der skal forstå dem. Når plejebarnet bliver til en gøgeunge Vi ser plejebørn, der har udviklet en særlig evne til splitting. Ikke nødvendigvis en bevidst evne eller handling fra deres side, men måske mere en erfaring og en måde at overleve på i et miljø, der ikke har været sundt for barnet. Som plejefamilie kan man opleve, at plejebarnet bliver en lille gøgeunge, både

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


9 i forhold til plejefamiliens egne børn, men også til den ene ægtefælle. Som oftest er det manden der skubbes ud af reden. Det kræver løbende supervision, at kunne rumme og forstå plejebørnene. Vigtige relationer i plejeforholdet Nedenstående skitse viser en 360 graders oversigt over vigtige relationer i et plejeforhold. Skitsen viser de mange kontakter et plejebarn kan blive ”udsat” for, og som plejebarnet skal forholde sig til. Skitsen er ikke endegyldig.

Venner

Som det fremgår af skitsen, har et plejebarn mange flere kontakter at skulle forholde sig til i hverdagen, end et ikke anbragt barn. Hvem skal sikre, at plejebarnet kan overskue alle de nævnte kontakter? Vi skal som plejefamilie være med til at passe på plejebarnet. Det kan være svært når mange synes, at de har ret til at blande sig. Er et plejebarn alles eller ingens barn? Plejebarnet har brug for forudsigelighed

Søskende

Skole

Mormor

Morfar + evt. ny kone

SFO Mors kæreste Mor

Bisidder

Plejefamiliens familie og venner

Plejebørn Hund

Plejefamilie

Far

Andre pleje børn

Farmor og Farfar

Familiepleje konsulent Kommunen Sagsbehandler PPR

Plejefamiliens børn

Mor og far

Aflastningsfamilie

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


10 og tryghed i hverdagen, det har betydning for kontinuiteten i anbringelsen. Det giver kvalitet i anbringelsen når plejebarnet har få faste personer, som det skal forholde sig til.

Biologiske forældre skal inddrages og høres Vi med vores voksne tankegang ved, at det kan være svært for forældrene at ændre adfærden.

Netværksgrupper for plejebørn for at sikre, at de mødes med andre plejebørn. Plejebørn kan føle sig alene, de føler sig måske ensomme, når de kommer i pleje. Især plejebørn der har nået skolealderen, kan føle sig alene. Når de kigger rundt i klassen, er der måske ikke andre plejebørn, og deres klassekammerater forstår ikke, hvad det vil sige at bo i en plejefamilie.

Vi ved, at der var en grund til at barnet blev anbragt, men barnet ved det ikke, eller måske er barnet ikke klar til at forstå det endnu.

Et eksempel fra en samtale med to piger på otte og syv år. De sad og tegnede og den ene sagde ”jeg vil også i pleje”, plejebarnet så undrende op. Pigen sagde at ”det kunne da være dejligt at komme i pleje”. Plejebarnet sagde ”så ved du ikke hvordan det er!” – ”Jo” – sagde pigen ” det er ligesom at komme på plejehjem!”. Plejebarnet rystede på hovedet og smilte overbærende. Det er plejefamiliens opgave at sikre at deres plejebørn møder andre plejebørn. Det er også plejeforældrenes opgave, at lære plejebarnet at leve med den virkelighed, der nu er blevet barnets. Plejebarnets forældre – familie og netværk Et plejebarn kan kun have én mor og én far, og de vil altid være plejebarnets forældre. Plejebørn har brug for, at vi som plejeforældre kan lide og respekterer deres forældre. De fleste plejebørn elsker deres mor og far, de savner dem dybt helt inde i maven. Børnene ønsker at det hele kunne blive godt, så de kunne flytte hjem til mor og far.

Forældrene skal støttes under hele anbringelsen, inddrages og høres så vidt muligt i alt omkring barnet. Forældrene skal helst blive i stand til at være forældre, finde en forældrerolle de kan udfylde, så meget som det er muligt, så længe det tager udgangspunkt i barnet behov, og så længe barnet ønsker det. Når et barn anbringes skal forældrene tilbydes en § 54 støtteperson, efter serviceloven. Det kan være med til at give kvalitet i anbringelsen, at forældrene har én der støtter dem, giver råd og vejledning og at de har en at snakke med om de svære ting. Det har også en betydning for plejebarnet, at barnet ved der kommer én og snakker med mor og far. Det er med til at give kvalitet i anbringelsen, at forældrene accepterer at deres barn er anbragt i en plejefamilie.

Kvalitet for plejefamilien Når plejefamilien har kriser Plejefamilier lever et liv der er struktureret og altid med et afsæt i, hvad der er bedst for plejebarnet. Når partneren bliver til en arbejdskollega er det nødvendigt, at kigge på hvor styrkerne og begrænsninger er, og måske se nye sider af sig selv og hinanden. Det har stor betydning for plejebarnet, at det flytter ind i en plejefamilie med et velfungerende parforhold. Det er en

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


11 forudsætning for at plejebarnet kan få ro til at falde til og udvikle sig og til at forstå sin egen virkelighed. At bo i en plejefamilie med et dårligt parforhold, vil være skadeligt for et plejebarn. Plejefamilier bliver også ramt af kriser, konflikter, og bekymringer. Det kræver bare, at de hurtigt får hjælp og overblik over, hvad de skal gøre, da det ellers får store følelsesmæssige konsekvenser for alle børn i familien. Der vil være perioder, hvor plejefamilien må kigge på deres egen bagage. Der er måske noget, der ikke er blevet bearbejdet, eller noget de bare har det svært med. Det er derfor vigtigt, at plejeforældre får tid til at pleje deres forhold uden plejebarnets tilstedeværelse. Supervision En forudsætning for kvalitet i anbringelsen er, at der eksisterer gensidig tillid og åbenhed i samarbejdet med den tilsynsførende. Det kræver mod at erkende et nederlag, og det kan opleves som et nederlag, når alt ikke lykkes omkring plejebarnet. Et nyt medlem i familien kan få reaktioner og følelser frem, som

plejefamilien ikke vidste de havde. Supervision er tænkt som et arbejdsredskab, det skal være forebyggende og sikre at plejefamilien kan se sig selv indefra og udefra og forstå egne reaktioner i arbejdet med plejebarnet. Det er en styrke når supervisors rolle ikke falder sammen med den tilsynsførendes rolle. Den tilsynsførende kan både have rollen som supervisor og lønforhandler. Det er vigtigt, at supervisor har specielt kendskab til problemstillinger på anbringelsesområdet og at supervisionen foregår i et beskyttet og uafhængigt miljø. Supervision kan ikke ydes af en ansat i den anbringende kommune. Supervisionen skal handle om udfordringerne omkring plejebarnet og plejebarnets familie, og problemer internt mellem plejeforældrene, eller mellem plejeforældre og egne børn. Supervisionen kan også dreje sig om relationen til bedsteforældre, søskende, venner og øvrigt socialt netværk. I forbindelse med den nye tilsynsreform, udarbejder socialstyrelsen en kvalitetsmodel, der skal bruges som

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


12 udgangspunkt ved godkendelse af nye plejeforældre og derefter løbende ved det årlige tilsyn. Vi håber disse besøg vil kunne være med til at afdække behovet for supervision i tide. En plejefamilies kompetencer giver kvalitet i en anbringelse En plejefamilie kan have mange kompetencer, vi har i nedenstående skitse forsøgt at nævne de kompetencer, der er med til at give kvalitet i en plejefamilie. Vores erfaring er, at nogen af kompetencerne udvikles i arbejdet og gennem mødet med plejebarnet eller gennem supervisionen.

Skabe/holde det netværk for plejebarnet har vedlige

Plejefamiliens egne børn

For at være sikker på, at skabe kvalitet i en anbringelse er det vigtigt at plejefamiliernes egne børn bliver hørt og inddraget inden beslutningen tages – alt efter deres alder.

Derfor har vi spurgt plejefamiliernes egne børn, hvad de har brug for at vide om plejebarnet inden det flytter ind. Her er en række udvalgte citater. ”Ikke plejebørn fra min skole!” udtalt af en ung mand, der oplevede at en klassekammerat kom i aflastning hos hans forældre. ”Så meget baggrundshistorie som muligt.

Rollefordeling Selvindsigt

Rumme plejebarnets familie og fortid

Rumme at være en offentlig familie En plejefamilies kompetencer/ alsidighed

Kunne stille krav

Superviserbar Kende egne begrænsninger turde bede om hjælp

Netværk for plejefamilier

Åben for læring og udvikling

Egne børn Parforhold

Forskellighed

Omstillingsparat

Fælles projekt eller konens

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet

Konfliktløsning

Arbejde med relationer og tilknytning


13 Alder og hvordan barnet er. Hvad andre siger om barnet – og familiebaggrunden. Om der er noget, man skal være på vagt over for. Og om barnet har en god eller en dårlig sagsbehandler.” ”Alderen, køn, barnets situation – er det skadet, hvordan har barnet det. Er det fra Danmark? Hvornår flytter barnet ind?” ”Jeg har brug for at vide alder, navn og om jeg skal tage nogle særlige hensyn” ”Er barnet alderssvarende, eller for eksempel to år bagud” ”Køn. Alder. Hvorfor kan de ikke bo hjemme mere” ”Har barnet problemer og hvilke, temperament, ADHD? ” ”Hvilken slags familie kommer barnet fra?(baggrund)” ”Hvor længe skal barnet bo hos os?” ”Kan man komme til at elske hende/ ham?”

Afslutning af plejeforholdet En relation til et anbragt barn varer livet ud. Plejefamilien er plejebarnets vidner til en periode af barndommen, eller hele barndommen – plejefamilien er en del af plejebarnets livshistorie. Kvalitet er, at en anbringelse bliver afsluttet ordentligt, uanset hvordan den slutter. Det kan være, at barnet flytter på institution, bliver hjemgivet, kommer i en anden plejefamilie, tvangsbortadopteres, eller når barnet ”flytter hjemmefra”. Det er vigtigt at alle får sagt ordentlig farvel, eller skabt en overgang til en anden varig relation. TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


14

Det gav kvalitet i min anbringelse

Af Jan Nørager

Lidt om mig selv. Mit navn er Jan Nørager Laursen, Jeg er børnehjemsbarn og plejebarn. Jeg har aldrig boet sammen med mine biologiske forældre, men har været anbragt hele min barndom. Jeg er teknisk forældreløs, 7 dage gammel kom jeg på spædbørnehjem. Min mor var ifølge min børnehjemsjournal ”Halmtorvspige”. Min far var hendes alfons, hårdkogt forbryder og sad i mange år i fængsel. Adressen på mit personnummerbevis var Njalsgade 13 (Københavns Kommunes børneværn). Jeg boede på 10 forskellige børnehjem og hospitaler, fra jeg var 7 dage gammel og til jeg var knap 9 år. Min mor var jo en socialt dårligt fungerende pige og havde skiftende samlevere og dette sammenholdt med, at min fars familie ikke vidste jeg eksisterede, resulterede i, at jeg blev efterladt på børnehjemmene. Jeg husker, at alle de andre børn kom hjem på weekend og højtider, imens jeg var alene tilbage, Sådan var det i mine første 9 år. Og det var da også et rent lykketræf, at jeg via en af de ansattes personlige netværk, fik kontakt til en enlig kvinde, der meget ønskede sig et barn. Der blev dispenseret på højeste plan, inden det forhold kunne komme i stand. Jeg kom i pleje og flyttede ind hos en fantastisk kærlig, regelret og beskyttende kvinde. Hende boede jeg hos i knap 7 år, inden forholdet forliste, og jeg måtte videre. Jeg

nåede i 2 yderligere plejeforhold inden jeg blev 18. Som så mange plejebørn, havde jeg en meget udad reagerende ungdom, under hvilken jeg var tæt på at dø. Kom ud på den anden side og ”vågnede” Min plejemor hjalp mig med at komme i stand og finde en lejlighed. Jeg lagde fortiden bag mig, tog ansvar, fik arbejde og fandt en kæreste. Meget tidligt i livet, vidste jeg, at hvis jeg fik muligheden, ville jeg arbejde på at give noget af det, jeg fik som barn, videre. Jeg ved at mennesker der er oprigtige, ærlige, og som giver kærlighed og anerkendelse, kan udrette mirakler. Blot ved et se på mig selv, erkender jeg det. Men jeg ved også at arbejdet ikke stopper, når barnet fylder 18. Hvis tingene skal lykkes, så skal du følge barnet, indtil det står på egne ben. Min plejemor gav mig en rygsæk med i livet. En rygsæk jeg den dag i dag har med og bruger af. Hun gav mig en identitet, og hun arbejdede hårdt med mig, for at jeg skulle være, og behandles, som et almindeligt barn. Hun anerkendte stiltiende mine handikaps, uden at vise hun var generet af dem. Kort kan jeg fortælle, at jeg var meget institutionsskadet, jeg var vådligger, gik med en hoppende baskende gang og talte med skinger stemme. Jeg insisterede på at sidde på skødet i bussen, og jeg kunne overhovedet ikke begå mig socialt blandt de andre børn mede i gården. Men alt dette lod hun sig ikke mærke med. Efter en lang arbejdsdag kæmpede hun om aftenen, en indædt kamp med kommune, fritidshjem, skole, og de andre forældre, alt imens jeg sov i min seng, i lykkelig uvidenhed, om de farer der truede min verden. Den kvinde tjente i sandhed den usle plejeløn hun efterhånden endte med at få for at have mig.

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


15 Alt dette skriver jeg, for refleksionen snak forud for dette udbrud. Men fra den over mit liv, stopper ikke inden i sjælen dag, var der aldrig skyggen af forskel på fordi man bliver voksen. Pludselig ser mig, og de andre børn i familien, når jeg man tilbage med den voksnes forstand, var på besøg. Mit billede hang også på og opdager, hvad det var der foregik, og ”familievæggen” i hendes hjem. hvilken kærlighed der blev lagt i dagen Med historier som denne og mange og arbejdet, selvom hun jo modtog andre hændelser, plantede hun en masse penge for at have mig. Denne refleksion frø i mig. Frø jeg ikke vidste, blev sået, giver mig i dag en ro og fejer al tvivl bort, men som midt i min ungdom, spirede for jeg ved, at jeg var hendes barn, og at og skabte grundlaget, for det liv jeg i dag hun ville gå igennem ild og vand for min lever. Det arbejde hun gjorde, og det at skyld. Plejelønnen var bare midlet, for at jeg i dag har en god familie, er lykkelig det kunne lykkes. og har dejlige sunde børn omkring mig, Samtidig ser jeg, at hele dette kæmpe tillægger jeg hende og hendes indædte arbejde gjorde hun alene. Der var ingen arbejde, i de bare 7 år jeg boede hos hjælp ingen opbakning, hun havde en hende. indædt kamp for at beholde mig og for Så hvis nogen i dag spørger mig hvorfor at få sin plejeløn, som var den eneste jeg blev plejefar, så er svaret kort: Fordi indtægt vi levede af i perioder. Når jeg jeg har muligheden. Det er for mig den ser tilbage, så kan jeg se hvor meget hun højeste glæde at være kommet så langt i brugte sin familie og venner. Jeg kan livet, at jeg i dag selv, sammen med min fortælle en lille anekdote som lagde en kone, er i stand til at tage os af et barn, af hovedhjørnestenene i min tillid til som har brug for kærlighed. Men som hende. Vi var på besøg hos hendes mor sagt, så er jeg ikke alene. Eksperten her i som dengang var omkring 75. Vi sad og hjemmet er slet ikke mig, men min kone så tv. Og pludselig henvender moderen Lene, af hvem jeg har lært så meget. sig til mig, for at fortælle mig, hvor godt det er jeg er hos hendes datter, og hvor Som den opmærksomme læser nok vil taknemmelig jeg skal være, for at være have opdaget, så betyder min baggrund kommer hjem til hende. Min plejemor meget i mit valg som plejefar. Tit når afbrød hende med ordene. ”Han skal jeg hører historier og lytter til andre overhovedet ikke være taknemmelig. plejeforældre og snakken går om vores Han er min unge og han hører til hos plejebørn, så tænker jeg på mig selv. For mig, og han er en del af denne familie. mange af de børn som placeres i pleje, Og hvis du ikke kan forstå det, så tvinger er børn der er helt alene i verden. Den du mig til at vælge – og jeg vælger der beskytter dem (den som varetager drengen!” Jeg tænker, at der er gået en

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


16 deres tarv) er en tilfældig sagsbehandler oppe på kommunen. En sagsbehandler som ikke kender barnet, og som skal have et budget til at hænge sammen, men samtidig også skal finde den bedste ”foranstaltning” til barnet. Dette faktum er nok min brist i dette job. En brist jeg dagligt arbejder med, da det er svært for mig håndter. Da jeg var barn, var der ingen sagsbehandler, jeg var ”helt alene”. Jeg vil dog glemme dette for en stund og sige, at når jeg mærker det store arbejde som min Lene dagligt lægger i at skabe en forudsigelig, genkendelig og ubekymret verden omkring vores 7 årige plejebarn, så smiler jeg, for jeg sidder på første parket, og er så heldig selv at deltage. For jeg kan plante frø, frø fra træer som blev plantet af min plejemor, frø som selv har spiret inde i mig og som jeg i dag kan høste og give videre. Det er for mig en af de største glæder i mit liv.

Det råd jeg vil give videre til andre, og en af de ting jeg arbejdet med at lære er - lad være med at spejle dig selv i plejebarnet. Brug din omsorgstrang til at gør som sagkundskaben siger og lyt til de erfarne. Vi der blev svigtet, vil gerne give børnene alt det, vi ikke fik, men det er ikke altid mest hensigtsmæssige. Lær at sætte grænser, lær at være forudsigelig og urokkelig for det giver tryghed, lær at sige nej, Lær at blive en, barnet kan regne med altid. Lær aldrig at love noget du ikke kan holde. Lær at man nemlig sagtens kan sige nej og elske samtidig.

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


17

Det tværprofessionelle samarbejde

Af Ida Schwartz. Cand.psych., ph.d. og lektor ved University College Lillebælt

Ida Schwartz udkommer med en bog ”Hverdagsliv og livsforløb – tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse ” i løbet af december 2013 (bogen er omtalt under bogomtaler). Vi har fået lov til at bringe nedenstående kapitel om det tværprofessionelle samarbejde fra bogen. Det er kommunen, der i samarbejde med forældrene har ansvaret for de børn og unge, der bor uden for eget hjem. I almindelighed er det forældre, der varetager den koordinerende funktion i deres børns liv, men i forhold til børn og unge bosat uden for eget hjem skal mange professionelle, i samarbejde med børnenes forældre, understøtte børnenes livsførelse. Bogens analyser peger desuden på, at disse børn og unge ofte lever et mere sammensat, konfliktfyldt og kompliceret hverdagsliv end andre børn. Spørgsmålet er, hvordan kommunen varetager den koordinerende funktion i børnenes hverdagsliv og livsforløb? Bogen har udpeget den socialpædagogiske opgave på anbringelsesområdet til at handle om at understøtte, at børnene kan udvikle en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i deres hverdagsliv og livsforløb. Fordi børnenes livsførelse går på tværs af steder, er ansvaret for dem fordelt mellem mange professionelle med hver deres faglighed, opgaver og institutionelle betingelser. Bogen har samlet set argumenteret for, at professionelle retter fokus mod at udvikle børns deltagelsesmuligheder, de steder de færdes. Derfor har det tværprofessionelle sam-

arbejde stor betydning for, om børnenes hverdagsliv hænger sammen, så børnene kan komme videre med deres engagementer og aktiviteter i et børneliv med andre børn. Mulighederne for at arbejde med børnenes betingelser og deltagelse synes altså at knytte sig til samarbejdet om børnene – eller man kunne sige, at børnenes vanskeligheder i meget høj grad er knyttet til de voksnes samarbejde om dem. (Højholt, 2011a: 50) Det tværprofessionelle samarbejde om at koordinere og organisere børns hverdagsliv og livsforløb er derfor temaet i dette afsluttende kapitel. Tværprofessionelt samarbejde bliver ofte udpeget som velfærdsstatens ømme punkt, fordi en stadig mere omfattende arbejdsdeling og specialisering skaber opsplitning i indsatserne (Højholt, 2006). Den måde, hvorpå opgaverne på børneområdet er fordelt mellem mange parter, gør det vanskeligt for professionelle at skabe sammenhæng i børnenes livssituation, samtidig med at netop disse børns livsførelse er afhængig af, at voksne finder sammen, koordinerer deres indsatser og udvikler handlemuligheder i fællesskab. Spørgsmålet er, hvordan indsatserne koordineres, så de samlet set understøtter, at børn og unge udvikler det greb om en personlig livsførelse, de skal bruge til at mestre et liv som voksne? På baggrund af bogens analyser udpeger kapitlet tre opmærksomhedspunkter, der kan styrke det tværprofessionelle samarbejde. Det første opmærksomhedspunkt omhandler, hvordan det tværprofessionelle samarbejde bliver koordineret og ledet, så børnenes hverdagsliv på trods af alvorlige belastninger hænger sammen på tværs af steder. Hvem

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


18 koordinerer indsatserne, så børnenes mange voksne kan bakke op om børnenes samlede livsførelse? Der peges på kommunens ansvar for, at det tværprofessionelle samarbejde har en tydelig ledelse, organisering og fordeling af ansvar. Det andet opmærksomhedspunkt omhandler, hvordan de professionelle kan koordinere deres indsatser omkring en fælles sag på tværs af fagligheder, opgaver og steder i børnenes liv. Indebærer det tværprofessionelle samarbejde, at parterne skal have samme mål og handle ens, for at indsatsen kan lykkes? Kapitlet argumenterer for, at det tværprofessionelle samarbejde organiseres omkring en fælles sag, der giver plads til, at forskelligeagligheder kan spille ind med hver deres mål og fleksible indsatser.

tværprofessionelle samarbejde, nemlig betydningen af: 1. Koordinering og organisering af børns hverdagsliv og livsforløb 2. Den fælles sag i tværprofessionelt samarbejde 3. Viden om børns hverdagsliv set ud fra børnenes perspektiver I diskussionen af disse opmærksomhedspunkter inddrages eksempler fra bogens analyser, empiri fra mit forskningsprojekt og forskning i tværprofessionelt samarbejde.

Det tredje opmærksomhedspunkt handler om det vidensgrundlag, det tværprofessionelle samarbejde bygger på. Bogens analyser tydeliggør, at der ikke er nogen enkeltstående professionelle, der har tilstrækkelig indsigt til at skabe et overblik over børnenes samlede livsførelse. Professionelle er afhængige af hinandens viden og især af børns og forældres egne perspektiver på deres livssituation. Professionelle har en tendens til at engagere sig i børnenes liv, der hvor de selv er, mens de i mindre grad interesserer sig for børnenes hverdagsliv på tværs af livssammenhænge. Det peger på, at professionelle har brug for viden om børnenes hverdagsliv andre steder for at kunne organisere deres eget bidrag. Der argumenteres for, at der i særlig grad er brug for viden om børnenes hverdagslivset ud fra børnenes perspektiver. Det er viden om, hvordan konkrete udfordringer og muligheder stiller sig for børnene, som de professionelle kan bruge til at udvikle egne og fælles handlemuligheder. Kapitlet diskuterer tre temaer i det TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


19

Samarbejde/kommunikation med dagtilbud

Af Hanne Niemann og Marianne List

Et plejebarn kan gå i dagpleje, vuggestue og børnehave ligesom andre børn. Når et barn bliver anbragt, kan det være en god ide, at det fortsætter i det dagtilbud, det kommer fra, så barnet ikke oplever flere skift end nødvendigt. For andre er det mere hensigtsmæssigt at skifte dagtilbud ved anbringelsen. Vi valgt at starte dette kapitel med en beskrivelse af plejeforældrenes samarbejde med dagtilbuddet i hverdagen. Derefter skriver socialpædagog og konsulent Karin Torp, om roller i samarbejdet med dagtilbud. Specialpædagog Eva Maria Steilman skriver om plejebarnet set fra daginstitutionens synspunkt, og om betydningen af institutionens pædagogik overfor plejebarnet. Derefter beskriver vi to plejebørns reaktioner på noget, der måske for dem er uhensigtsmæssigt. De to historier viser hvor forskellige plejebørns reaktioner kan være. Den første handler om plejebarnets ”forvandling” til og fra børnehaven. Den anden handler om, at se plejebarnet forskelligt. Vi kommer med en kort beskrivelse af, når samarbejdet med dagtilbuddet er svært. Vi afslutter dette kapitel om samarbejdet med dagtilbuddet, med en kort beskrivelse om at afslutte dagtilbuddet og gøre plejebarnet parat til skolestart. I kapitel om samarbejdet med dagtilbuddet har vi valgt at vuggestue, børnehave, dagpleje alle bliver omtalt som dagtilbud.

Samarbejdet med dagtilbuddet i hverdagen

Når plejebarnet starter i et dagtilbud hvad skal dagtilbuddet så vide? Vores holdning er, at jo bedre institutionen er klædt på, jo bedre forståelse vil pædagogerne have for plejebarnets specielle livsvilkår. Det er vigtigt at sørge for at personalet ved, hvad det indebærer at plejebarnet kan være; præmatur/tidligt skadet/i sorg/ omsorgssvigtet, tilknytningsforstyrret eller lignende. Dagtilbuddet orienteres om barnets/ familiens historie, helst sammen med barnets forældre og gerne sammen med forvaltningen. Fortæl dagtilbuddet om, hvad plejebarnet kalder plejeforældrene - ved deres fornavn eller siger barnet mor og far? Fortæl dagtilbuddet hvem der må hente og bringe plejebarnet, og hvem der skal inviteres til de forskellige arrangementer i dagtilbuddet. Plejebarnets forældre skal inddrages, alt efter hvad der er godt for barnet, og hvad forældrene kan overskue. Jo mere vi formår at inddrage forældrene på deres præmisser, jo større er muligheden for at samarbejdet i hverdagen lykkes. Det skal være tydeligt fra starten, og det skal helst nedfældes på skrift, hvem der har ansvaret for hvad, hvem der skal rapporteres og refereres til. Hvis det er et plejebarn, som kan være i et almindeligt dagtilbud, tænker vi at det skal behandles på lige fod med de andre børn, under hensyntagen til de lidt specielle livsvilkår.

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


20 Eksempler på institutionens manglende samarbejde med plejeforældre, vi anbefaler, at plejeforældrene møder med åbenhed, ærlighed og klare forventninger, så skabes de bedste forudsætninger for et godt samarbejde. Hvis plejeforældrene oplever at blive misforstået eller møder manglende lydhørhed fra dagtilbuddet – så grib straks fat om problemet, bed om et møde gerne med familieplejekonsulentens deltagelse og få afklaret misforståelser og afstemte forventninger.

Et plejebarn har også brug for legeaftaler. Vær klar på, at det er plejeforældrene, der skal være aktive omkring det at lave legeaftaler, samt ofte også at lægge hus til. Vær klar på, at det er et stort arbejde, og at det kan tage rigtig lang tid at etablere stabile venskaber for plejebørnene. Det er ofte i dagtilbuddet, at kimen til de gode relationer til venner bliver lagt.

Som plejeforældre kan man opleve, at de andre børns forældre er nysgerrig omkring det anbragte barns historie. Det er vigtigt under behørig hensyntagen til vores tavshedspligt at afmystificere de historier, der kan florerer.

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


21

Roller i Samarbejdet med dagtilbud

Af Karin Torp

Plejeforældre har stor betydning i samarbejdet med dagpleje, daginstitution og skole. De kender barnet og dets signaler, når barnet er trygt, og plejefamilien har god erfaring med, om barnet trives. Det er meget væsentligt, at plejeforældre får fortalt de andre samarbejdspartnere om barnets behov og problematikker. Samtidig skal pædagogerne være åbne over for, at barnet vil reagere anderledes når plejeforældrene ikke er til stede i de forskellige pasningsformer. Plejefamilien kan være med til at gøre barnets dagligdag lærerig ved, at barnet er forberedt på hvad dagens program er, hvilke voksne barnet møder og hvornår barnet bliver hentet, eller må gå hjem. Plejeforældre er gode til at formulere sig og de forventer stor ekspertise fra de andre samarbejdspartnere. Når alt går op i en højere enhed, er det oftest fordi der er en gensidig respekt. Når samarbejdet ikke fungerer skyldes det ofte: • at plejeforældrene føler, at de andre samarbejdspartnere ikke holder aftaler og ikke yder den indsats, der forventes. • at kontaktpersoner udskiftes for hyppigt. • at der bliver sat spørgsmål ved plejeforældrenes indsats og handlinger eller at man direkte er uenige om ”hvad der er godt for barnet”. Her oplever plejefamilier, at de kan gøre meget i dialogen. Plejefamilier føler samtidig også, at de også er forpligtet til at være loyale og drage rådgiver ind i sagen, hvis den får principiel karakter.

meget mere på mærkerne i samarbejdet med dagtilbuddet, end de har været i forhold til egne børn. De føler et stort ansvar for, at det går plejebarnet så godt som muligt. Især i skoleregi bliver de valg, der tages i samarbejdet meget betydningsfulde for barnets o pfattelse af at gå i skole. Her bliver det vigtigt, at turde snakke om kemi mellem lærer og plejeforældre, da samarbejdet helst skal bygge på tillid til hinanden. Tilliden er speciel vigtig, da plejeforældrene ikke har set og hørt det hele, når plejebarnet fortæller om en oplevelse fra dagtilbuddet. Plejefamilien har endvidere et stort ansvar for, at barnet også har fritidsinteresser og går til mindst en forpligtende aktivitet i fritiden. Her lærer barnet meget om lyst, krav, samarbejde og udfordrer sig selv. Chancen for, at plejefamilien smitter med deres interesser, er heldigvis stor. Derfor har plejeforældre tit god kontakt til de professionelle, da de har tiden til at hente/ bringe og være der hvor barnet er. Mange plejebørn kan sætte ord på, hvor dejligt det er, at have delt en oplevelse med plejeforælderen. Så tak kære plejeforældre for jeres store ildhu og arbejdsindsats samt modet til, at være selvreflekterende og være i evig udvikling. Karin Torp, Socialpædagog med eget konsulentfirma. Har arbejdet i forskellige daginstitutioner og mange år med familiebehandling. Underviser fagfolk i børns udvikling, kommunikation og personale udvikling. Er supervisor og ug underviser plejefamilier, og gennemfører kurser for plejefamiliens egne børn. Karin Torp kan kontaktes på karin@torp.eu eller mobil 40 60 46 30.

Mange plejeforældre oplever, at de er TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


22

Institutionens pædagogik

Plejebarnet set fra daginstitutionens synspunkt

Af Eva Maria Steilman er specialpædagog og arbejder i Specialinstitutionen i Skovmusen.

Arbejdet med og omkring børn i plejefamilier er en del af min hverdag i den specialinstitution, jeg arbejder i. Specialgruppen Skovmusen er et formiddagstilbud i tilknytning til almenområdet. Alle børn, der er i Skovmusen er også indskrevet i et alment dagtilbud. Vi modtager børn i alderen fra 3-7 år. Når barnet henvises til specialgruppen Skovmusen, er det som oftest beskrevet af en psykolog eller anden fagperson. Det er vigtigt at kende til plejebarnets historie, for at kunne målrette indsatsen bedst muligt. I den sammenhæng, er jeg af den overbevisning, at samarbejdet mellem plejefamilien og institutionen er yderst vigtig. Historien om barnet fortælles ikke alene ud fra fagpersoners observationer og tests. Personlige erfaringer i plejefamilien og fortællinger fra den hverdag, der har præget barnet siden fødslen, spiller en væsentlig rolle for den forståelse, der måtte være i forhold til den udvikling barnet går i møde og det, der ligger til grund for, hvorfor plejebarnet netop kommer i mine hænder. Plejebarnet vil blive en del af gruppen i Specialgruppen Skovmusen, hvis overordnede formål er, at skabe og sikre mulighed for inklusion i almenområdet og dermed den institution plejebarnet er

indskrevet i. I Skovmusen får plejebarnet mulighed for at tilegne sig færdigheder på lige fod med andre børn, der også har særlige udfordringer at slås med. Rammerne her samt de specialpædagogiske tiltag, er en god forudsætning for at plejebarnet kan udvikle sig. Samarbejdet mellem Skovmusen og det almene dagtilbud har også en stor betydning for, om opgaven omkring barnet lykkes. Det har betydning på flere fronter. Vigtigst er selvfølgelig at skabe helhed og genkendelighed for barnet i begge institutioner. En anden vigtig faktor er også, at den specialpædagogiske viden der oparbejdes, og det kendskab der er til bl.a. omsorgssvigtede børn eller børn med diagnoser, deles med personalet i det almene område. Det er langt fra alle institutioner, der har særligt uddannede pædagoger med den nødvendige faglige indsigt i håndteringen af sådanne sårbare børn. Det kræver en ekstra indsats at kunne rumme og håndtere et plejebarn i en almindelig daginstitution. Ofte har barnet været omsorgssvigtet og har behov for særlige hensyn, som kan være vanskelige at kunne tilgodese i en stor børneflok. Samtidig kan det skorte på rummeligheden overfor det, der er anderledes. I de daginstitutioner, hvor pædagogikken

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


23 ikke er tilstrækkelig struktureret, og hvor der hersker en selvforvaltningspædagogik, her trives et plejebarn ikke. Der giver store udfordringer for barnet, for plejefamilien og samarbejdet mellem institutionerne. Jeg ser mig selv og de kollegaer jeg arbejder sammen med i Specialgruppen Skovmusen, som ”advokater” for plejebarnet i daginstitutionen. Min fornemmeste opgave er at vejlede personalet, så indsigt, pædagogiske metoder og handlemønstre udvikles til gavn for barnet. • P lejebarnet bør indgå i en daginstitution, så det føler sig som en del af det fællesskab der findes det enkelte sted. • P ersonalet skal have mulighed for at lære at se de særlige behov plejebarnet har brug for og kunne inkludere alle børn i ét fællesskab. Eksempler på manglende samarbejde med plejeforældre: • J eg har oplevet en familie, som ikke ville/turde videregive vigtige informationer og nyttig viden omkring plejebarnet. Årsagen til denne frygt skyldes en sagsbehandler, som havde givet familien mundkurv på. Alle informationer skulle holdes internt mellem sagsbehandler og familiecenter. Motivet for dette er for mig ukendt. Dette er klart uhensigtsmæssigt, da det skaber uro for plejebarnet og de mennesker, der er omkring det.

Eksempler på arbejdet med et plejebarn i hverdagen: • U dfordringerne er ikke arbejdet med barnet, men mere med biofamilien og plejefamilien. Det sker at en plejefamilie ikke er ordentlig informeret om, hvilket ansvar, der følger med anbringelsen af plejebarnet. At en konsekvens af tidlig skade eller omsorgssvigt i høj grad medfører et tab og/eller forsinkelse af indlæring og et følelsesmæssigt handicap for barnet, et tab som ofte er livslangt og uopretteligt. • J eg har oplevet en plejemor der gav udtryk for, at hun ikke kunne sætte sig ind i, at barnet ikke tog ved lære af erfaringer. Hun var tydeligt frustreret og mente at det med tiden nok måtte komme. Det var en stor erkendelse at skulle ”sluge”, at barnet formentlig ”kun” lærer visse handlemuligheder, men nok næppe vil lære at kunne forstå en konsekvens eller bruge en given handlemulighed som en erfaring, der kan overføres til andre situationer. At barnet sikkert altid vil forfølges at dette handicap. Samtidig var det en frustration for plejefamilien, at barnet selv efter længere tid i familien ikke fungerede som hendes egne børn. Plejebarnet skulle have særbehandling

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


24

Plejebarnets reaktioner

Af Hanne Niemann og Marianne List

Plejebørn er forskellige, de har hver deres historie. Nogle plejebørn klarer sig godt igennem dagtilbuddet, hvor andre plejebørn har store udfordringer. Plejeforældre kan opleve at plejebarnet reagere på skiftet mellem dagtilbuddet og plejefamiliens hjem. Det barn dagtilbuddet beskriver, er ikke det barn plejefamilien kender – taler vi om det samme barn, eller er der to forskellige børn? Måske spejler barnet sig i de andre børn, fordi barnet ikke kan mærke sig selv. Måske reagerer barnet, som det tror, plejeforældrene vil havde det. Plejefamilien ser små kopimennesker, der mangler at kunne mærke sig selv (oplevelse af sig selv), plejebarnet har ingen selvtillid og lavt selvværd. Nogle plejebørn kan havde svært ved at få venner. Barnet trækker sig fra det sociale fællesskab, fordi plejebarnet føler sig anderledes, og barnet risikerer at blive udelukket.

De to følgende historier viser hvor forskellig plejebørns reaktioner kan være. Barnets forvandling på vej til børnehaven Da vores plejebarn flyttede ind hos os, fortsatte hun med at gå i den børnehave som hun hele tiden havde gået i. Ret hurtig opdagede vi, at den pige som vi satte ind i bilen for at køre hende i børnehave om morgenen, var en hel anden pige, når hun steg ud af bilen henne ved børnehaven.

Når vi satte hende ind i bilen derhjemme, var hun livlig, aktiv, meget snakkende og med en god øjenkontakt. Når vi kom hen til børnehaven, var det nærmest en gammel dame, der steg ud af bilen. Med en lidt grå ansigtskulør, faldet lidt ned i knæene, med et trist ansigtsudtryk og meget stille. Hvis hun sagde noget til os, var det i en hård og afvisende tone. I børnehavens beskrivelse af plejebarnet, kunne vi slet ikke genkende barnet. Det lød som om, det var et helt andet barn, som de beskrev.

At se plejebarnet forskelligt I børnehaven gik det godt, det var i hvert fald det vi fik at vide af pædagogerne. Det var dejligt at høre, for vi undrede os meget over, at Lucas havde så voldsomme reaktioner, når han kom hjem fra børnehaven. Vi forsøgte at skabe en hverdag, som Lucas kunne rumme. Vi sørgede for, at han ikke havde for lange dage i børnehaven. Det måtte være hos os, der var noget galt?! Da skolestarten nærmede sig, fik vi besked fra børnehaven om, at de ikke kunne anbefale at Lucas startede i skole, børnehaven mente at Lucas skulle vente et år. Vi blev noget overraskede og forundrede over den melding. Hvor kom det lige fra, hvorfor havde de ikke sagt det noget til os før? Vi fik besked om, at Lucas ikke var skoleklar. Vi bad om en mere uddybende forklaring, det fik vi ikke. Vi bad om at få en

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


25 beskrivelse af, hvad børnehaven ville arbejde med det næste år, som skulle gøre, at Lucas blev mere skoleklar, det kunne de ikke svare på. PPR anbefalede, at der blev bevilget en støttepædagog. Der blev ansat en fantastisk dygtig pædagog, der på en god måde satte sig ind, i hvad Lucas var for et barn, og hvad han havde brug for. Støttepædagogen startede med at filme Lucas samspil med de andre børn. Vi så tydeligt, at Lucas ikke legede med de andre børn, men at han spejlede eller kopierede deres leg og forsøgte med forsinkelse at lege med, men ved siden af dem hele tiden. Støttepædagogen ydede en stor indsats i det år, og da skolestarten oprandt, bad institution og skole om, at de kunne holde et overleveringsmøde, uden at vi deltog. Det modsatte vi os, da den erfaring vi nu havde fået i børnehaven, ikke var tilfredsstillende. Den lærer der skulle have Lucas, ønskede ikke at vide noget om Lucas, han ville gerne selv danne sig et indtryk. Det blev besluttet, at der skulle støttetimer på i børnehaveklassen og i starten af første klasse. I anden klasse bad klasselæreren om at støtten stoppede, da han ikke længere fandt det nødvendigt. Beskeden til os var, at hvis ikke det var fordi, at han vidste at Lucas boede hos os, så ville han ikke tro at Lucas var et plejebarn. Det gik godt og der var ikke brug for støtte i timerne længere. Vi tog de gode nyheder til os, men undrede os. Undrede os fordi vi stadig så et barn der reagerede når han kom hjem fra skole. Han var sårbar, og kunne ikke rumme ret meget andet end sig selv. Lucas var utilfredshed og ukoncentreret, og det blev mere og mere synligt, jo ældre han blev. Lærerens kommentar til det var, at det kunne de slet ikke gen-

kende, det var slet ikke det de så i skolen, så det kunne de ikke tage sig af. Da vi nåede til tredje klasse, så vi at de få venner Lucas havde, trak sig. De gad ikke Lucas længere. Klasselæreren sagde til det, at Lucas skulle holde op med at slå de andre, det ville de ikke acceptere. Lucas begyndte at stjæle penge, så han kunne købe sig til venner i skolen og det blev hurtigt dyrt, når han gerne ville give slik til hele klassen. Det blev besluttet at Lucas igen skulle have støttetimer, klasselæreren fik ekstra timer, det var hans ønske, så det blev ham der tog Lucas ud af timerne til en samtale engang imellem. Lucas fortalte, at det gad han ikke, han synes det var pinligt, at de stod på gangen og snakkede. Vi kontaktede egen læge og via børneafdelingen på sygehuset, blev Lucas henvist til udredning. PPR og børnepsykiatrien kom ind over, de så et tidlig omsorgssvigt dreng, med ADHD. En medicinsk behandling blev sat i gang, uden positiv virkning. Lucas følte sig mere og mere som speciel og udelukket for alt socialt. Fra fjerde klasse ses en eksklusion socialt, i skole og i fritid, vi så at han kom i dårligt selskab. Lucas egen kommentar til det dårlige selskab var, ”det er dem, der er tilbage til mig”. Vi gør opmærksom på, at vi ser at Lucas spejler sig i alt og er medløber, han spejler det dårlige selskab. Vi beder om, at han får et andet skoletilbud med støtte. Lucas får ikke et andet tilbud, han giver udtryk for, at det er som om at ingen vil hjælpe ham. Lucas bliver mere og mere socialt ekskluderet og ender ude i misbrug. Vi så en anden dreng end dagtilbuddet gjorde, det blev ikke muligt at finde en

TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


26 fælles forståelse for Lucas, som var til hans bedste. Psykolog Niels Peter Rygaard har udtalt sig følgende om en fælles forståelsesramme af plejebarnet: ”Nogle plejebørn med tilknytningsvanskeligheder har det svært med de tætte relationer i plejefamilien, og meget lettere i skolen. Andre børn kan overskue det enkle liv i plejefamilien, men flipper totalt ud over store grupper og mange voksne. Resultatet er ofte, at skole og plejeforældre ser barnet meget forskelligt, og de har derfor ikke fælles forståelsesramme for barnet. Så er der lagt op til gensidig skuffelse og konflikter….” (PLF-bladet nr. 1 2013)

Når samarbejdet med dagtilbuddet er svært Når samarbejdet går i hårdknude hvem går man så til?

En af grundene til at samarbejdet med dagtilbuddet bliver svært kan være, at man kun ser det negative – fejlsøgning. Det kan både være dagtilbuddet eller plejefamilien, der kun har øje for det negative.

anbringelsen. Hvis der ikke ses en fælles forståelse for barnets problemer, kan det få konsekvenser for plejebarnets trivsel og udvikling. ”Vil man forbedre et plejebarns dagtilbud, må man derfor ofte arbejde med de voksnes indbyrdes relationskompetencer og deres skiftende forsøg på at tage patent på deres synsvinkel. Her kan gruppesupervision til tider skabe en enighed om opgaven og en mere afklaret rollefordeling.” (psych. Niels Peter Rygård, PLF-bladet nr. 1/2013)

Parat til skolestart Mange plejebørn har det svært ved skift, og skal derfor forberedes godt til en vellykket skolestart. Her er det er vigtigt, at plejebarnet får sagt ordentlig farvel til børnehaven, og får besøgt skolen inden skolestarten osv. Men inden plejebarnets skolestart er der nogle ting, som lige skal på plads. Til det skriver psych. Niels Peter Rygård:

”Både anbragte børn og adopterede børn har behov for, at man længe inden skolegang afholder et møde mellem plejeforældre, forvaltning og skole om skoleplacering. Formålet er at finde en Det kan også være at dagtilbuddet siger, form for skolegang, der giver tryghed at de kender barnet bedre end plejefai form af ekstra voksenkontakt (især i milien gør – hvis barn er det? Alles eller SFO og andre fritidsaktiviteter) med en ingens? fast lærer eller pædagog over lang tid som barnets kontaktperson og støtte Der er brug for, at forvaltningen støtter i sociale situationer. At man tester op omkring samarbejdet med dagtilbud- barnets udviklingsalder og skoleparathdet. For eksempel kan familieplejekoned, og f.eks. tager stilling til om det skal sulenten/forvaltning deltage i møderne med dagtilbuddet. Når forvaltningen ikke støtter op omkring samarbejdet med dagtilbuddet, står plejefamilien isoleret og alene med problemerne, og der er fare for sammenbrud på flere niveauer, for eksempel i plejefamilien, eller plejebarnet eller selve TEMA: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


27 starte senere end andre børn eller have f.eks. ekstra læsetræning. Jeg har set utallige plejebørn blive startet i skolen som ”normale” i misforstået tolerance, lide en række nederlag, og derpå først efter nogle år komme i den placering, der kunne have bygget dem op til at gå i en almindelig klasse”. Ligeværdighed, ærlighed, åbenhed, ingen skjulte dagsordner, fælles forståelses-

ramme og kendskab til barnets og familiens historie er forudsætninger for, at et samarbejde med dagtilbuddet lykkes, så barnet bliver klar til skolestart.


28

Kære PLF-blad

Mine "rigtige" søskende kan være mindst ligeså skøre som plejebørnene.

Jeg har lavet et interview med mig selv, sådan lidt frit over den ”egentlige "Nå, det var da dejligt. Men... Der må da være noget snavs og konflikter?!" samtale” med min mor. Det her er bare sådan lidt mere PLF-blads-agtigt, Hmm. Jooooh... Det er muligt. Jeg var jo ik'?!. Her er det: så lille og da jeg blev stor var de andre det jo også... Og så opførte vi os gener"Hvordan har det været, at holde jul med elt lige dårligt, så det går lissom op. plejebørn?" Hyggeligt, synes jeg. Der var mange mennesker og gaver. "Var der ikke sådan fyldt af problembørn"?" Jo. Haha. Nej. Det synes jeg ikke. Altså...

Den yndige unge Didde Sofie sidder et øjeblik og tænker tilbage på de tilsyneladende lykkelige juleminder. Så kigger hun op og siger: Jo, nu når jeg tænker over det, må det jo


29 nok have været en lidt anden oplevelse for mine forældre. For der var jo både den ene og anden diagnose på de søde små børn. Og det var måske mest min far, der lavede maden. Ja, oplevelsen har helt sikkert været forskellige. Måske også hvis man spørger mine ældre søskende. Det jeg ved er, at jeg sammen med tre plejesøstre i nattøj pynter juletræet. Gerne til lyden af dårlig julemusik. Jeg ved at maden altid er fantastisk og at Mai altid får mandelgaven. Jeg ved at vi alle, i pleje eller bare uden undskyldning for den skøre opførsel,

skrålede omkring juletræet - gerne forskellige vers og julesalmer i én pærevælling. Mormor sang smukt (og højt), min far ikke så smukt, mine (pleje)søskende sang højt og brillierede muligvis på et tilfældigt legetøjsinstrument. Jeg ved, at der var rigtig mange gaver fra utallige hold forældre. Det er hyggeligt det med plejejul. Venligst Didde Sofie


30

Foretræde for Folketingets Socialudvalg PLF havde bedt om, at få Foretræde for Folketingets Socialudvalg. Vi blev inviteret til at komme d. 10. oktober kl. 10.30.

ikke får tilbudt relevante kursusdage, 41 % mener ikke høringsretten er i orden i arbejdet med plejebørnene.

Vi ønskede, at gøre Folketingets Socialudvalg opmærksom på, at der stadig er ansættelses og arbejdsvilkår, som ikke lever op til intentionerne i Barnets Reform.

I PLF mener vi disse forhold kan blive bedre, eller i hvert fald ændres så de lever op til intentionerne i Barnets Reform.

Blandt PLFs medlemmer, er der et stort ønske om, at få gjort op med den utryghed, der er i den nuværende ansættelsesform, med omvendt resultatløn. Vi kan ud fra vores medlemsundersøgelse konstatere, at der fortsat er 40 % der ikke modtager supervision, eller den supervision de har behov for. 42 % der

Nyt fra Ankestyrelsen Ankestyrelsen har udsendt en anbringelsesstatistik for 2012. I 2012 blev færre børn og unge anbragt. Sidste år blev 2443 børn og unge anbragt. I slutningen af 2012 var der i alt 12.025 børn og unge anbragt. Langt de fleste børn og unge anbringes i teenageårene, ca. 60 % af anbringelserne i 2012. Blandt de yngre børn, udgør børn under et år en større andel dvs. 6 % af alle anbringelser, hvor de 1-3årige tæller knap 2 % af alle anbringelser. Færre anbringelser bryder sammen • • •

I 2012 brød 591 anbringelser sammen. I 2011 brød 725 anbringelser sammen. I 2010 brød 776 anbringelser sammen.

Vi fremlagde vores synspunkter for socialudvalget, der blev stillet relevante spørgsmål fra politikerne. Vi håber, vi gjorde en forskel, og har i bestyrelsen valgt at følge op med nye undersøgelser, og med nye kontakter i det politiske system. Der blev udtrykt undren over, at der stadig ikke er styr på det der med den omvendte resultatløn.

En større andel børn og unge anbringes uden forældrenes samtykke I 2012 traf landets kommuner 347 afgørelser om anbringelse af børn og unge uden forælderens samtykke. Det svarer til 15 % af alle anbringelserne i 2012. I 2011 var tallet 13 % på børn og unge, der blev anbragt uden forældrenes samtykke. På landsplan var der med udgangen 2012 i alt 1789 børn og unge anbragt uden forælderens samtykke. Det svarer til 15 % af alle anbringelser. Hele statistikken kan findes via link på plejefamilierne.dk


31 Andelen af tvangsanbragte 0-årige stiger

Af fuldmægtig Kristiane Stürup, fuldmægtig Charlotte Qvistgaard og chefkonsulent Jesper Nyholm, Ankestyrelsen

Langt de fleste anbragte børn og unge udenfor hjemmet er 12 år eller ældre. I 2012 drejer det sig om 66 procent af alle afgørelser. Blandt de yngste anbragte sker anbringelsen typisk, inden barnet fylder 1 år. Men i perioden 2008 til 2012 er andelen af afgørelser om tvangsanbringelser for de 0-årige steget. I den periode er der årligt truffet afgørelse om anbringelse af omkring 200 børn under 1 år.

Barnets adfærdsproblemer som grund til anbringelse

Af Jytte Eline Falk-Lorenzen, Ankestyrelsen

I serviceloven er der nævnt særlige forhold, der kan indgå i vurderingen af, om et barn eller en ung skal anbringes udenfor hjemmet uden samtykke. Et af disse forhold er ”Andre adfærds – eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.” Kriteriet har både betydning for anbringelsesgrundlaget og den fremtidige indsats. Der skal være klar risiko for et barn eller et ungt menneskes sundhed og udvikling, før en kommune kan foretage tvangsanbringelse. Risikoen for sundhed og udvikling er det centrale. I serviceloven har man beskrevet de forhold, der mere præcist kan begrunde en risiko. De besluttende myndigheder skal klart angive, hvorfor der er risiko for alvorlig skade på barnets/den unges sundhed eller udvikling. Afgørelsen om anbringelse skal tydeligt begrundes med henvisning til det eller de konkrete forhold. Der tales om kriteriet ”andre adfærdseller tilpasningsproblemer”, når barnets/ den unges problemer er årsagen eller en del af årsagen til en anbringelse

uden samtykke. Og det bliver ofte brugt sammen med et eller flere andre kriterier. I lov om social service står der: § 58. Er der åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af 1) Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge 2) Vold eller andre alvorlige overgreb 3) Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge, eller 4) Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge. Kan børn- og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes udenfor hjemmet, jf. § 52 stl- 3. nr. 7.


32

PLF SOMMERKURSUS

2014

SOMMERKURSUS

Plejefamiliernes Landsforening Sommerkursus for plejefamilier 30.juni kl. 14.00 til 4.juli 2014 kl. 10.00

Kursussted: Brydeland & Krogsgaard i Aasum ved Odense PLF´s Sommerkursus er et efteruddannelsesprogram for plejefamilier, hvor voksne og børn deltager, og som af kommunerne kan anvendes til dels at opkvalificere deres plejefamilier, dels opfylde Servicelovens krav om årlige uddannelsesdage til plejefamilier Formål Formålet med Sommerkurset er, at plejefamilierne gennem faglige oplæg fra kapaciteter på børneområdet og ved kollegiale drøftelser med andre plejefamilier får højnet deres faglige niveau gennem relevant efteruddannelse. Formålet er endvidere at gøre plejefamilierne stærkere, så de står bedre rustet og kan håndtere de mere og mere komplekse problemstillinger, kommunerne har brug for at plejefamilierne løfter, og samtidig overlever som plejefamilie. Samtidig skal et parallelt program for de anbragte børn give dem nogle oplevelser sammen med andre børn i samme situation som dem selv, og give dem muligheden for at opbygge personlige netværk samt programlagt undervisning. Alt sammen organiseret, så plejefamilier og børn er af sted sammen og er i en vekselvirkning mellem opdelte aktiviteter og fælles aktiviteter. Baggrund Vores erfaring siger os, at familieplejearbejdet ofte er isoleret og ensomt, og til tider frustrerende med pressede arbejdsvilkår, voldsomme problemstillinger og afmagt i familierne. Plejebørn er ofte alene, til tider marginaliserede og kan have det svært ved at blive forstået/føle sig forstået og skabe holdbare venskaber. Derfor Sommerkursus – en hel uge, hvor de voksne får netværk, kollegiale snakke, undervisning og faglige debatter, tid til fordybelse, og hvor børnene får samvær med ligestillede, oplever at andre er ligesom dem, gode snakke om ”ikke at kunne bo hos mor eller far” danner venskaber og relationer, undervisning samt møder andre plejefamilier. Kursusform Sommerkurset er et internatkursus og afholdes i naturskønne omgivelser i Aasum på Fyn. Brydeland og Krogsgaard danner rammerne for indkvartering, undervisning, afslapning/hygge, masser af aktivitets tilbud og ”kollegialt samvær”.

Vi har hyret Fyns bedste ”madmor” som fremtryller de mest vidunderlige retter. Alt så vidt muligt økologisk og hjemmelavet. Programmet for de voksne er sammensat, så der i dagtimerne er faglig input og drøftelser og fra om eftermiddagen og til børnene skal i seng er fælles aktiviteter for børn og voksne. Herefter er der ”voksentid” med kollegialt samvær kombineret med oplæg. Der er udarbejdet et særligt progran for børnene, hvor der er masser af frisk luft, ture, oplevelser, gøgl, leg, sang og musik, diverse aktiviteter og ikke mindst lækker og sund mad. Børnene opdeles i grupper efter alder. Børneprogrammet starter kl. 8.30, de spiser frokost sammen og børneprogrammet slutter ca. Kl. 16.00. Vi forventer at holde et dagskursus for de store børn. Målgruppe Kurset henvender sig til alle plejefamilier, plejebørn og egne børn og er åbent for såvel medlemmer af PLF som ikke medlemmer. Der er plads til ca. 22 voksne og 28 børn. Alle deltagere modtager kursusbevis. Priser Voksne Børn

Medlemmer af PLF Pr. person 2500,00 kr. Pr. person 2000,00 kr.

Ikke medlemmer Pr. person 5000,00 kr. Pr. person 4000,00 kr.

1. halvdel af sommerkurset indbetales senest 1. februar og 2. halvdel senest 1. maj. Tilmelding er bindende efter 1. februar Prisen indeholder følgende: Undervisning/foredrag og underholdning. Indkvartering i familieværelse. Fuld forplejning, ekskl. Drikkevarer Børnepassere til børneprogram

Tilmelding www.plejefamilierne.dk


33

PLF Forkælelsesweekend 2014 SOMMERKURSUS

Plejefamiliernes Landsforening Forkælelsesweekend for plejefamilier 25.april til 27.april 2014 Hotel Petit Skagen - Danmark

Hotellet ligger i hjertet af Skagen, lige ved siden af gågaden og stationen og i gåafstand fra Skagens Museum, Sønderstrand og havnen. Oplev et land af lys mellem himmel og hav. Skagen er byen med flere solskinstimer end noget andet sted i Danmark, og området byder på vidunderlige strande: fra stranden på Grenen kan du endda se mødet af de to have (Skagerak og Kattegat), hvis bølger strider mod hinanden. Kortsagt er hele Skagens odde et fantastisk landskab af uspoleret natur, heder og klitter omringet af havet: det er ikke nogen overraskelse, at Skagen har tiltrukket turister siden midten af 1800-tallet, og at mange kunstnere vælger byen som deres levested og arbejdsplads. Her finder du derfor også et stort kulturelt udbud, med mange museer, kunstgallerier og aktiviteter. Udover Skagens Museum, som indeholder en ekstraordinær samling af malerier, kan du besøge husene, hvor Drachmann og kunstnerparret Ancher levede, mens du på Skagen By- og Egnsmuseum kan finde ud af mere om Skagens historie og livet i den gamle fiskerby. I kort afstand fra hotellet ligger havnen, hvor der hver morgen kan opleves fiskeauktioner. Dagens fisk er altid et godt bud, når man spiser på én af de mange restauranter i byen Bevæger du dig lidt længere væk finder du cykel-og vandrestier som fører til den gamle tilsandede kirke, som blev forladt efter sandstormene begravede den i afslutningen af 1700-tallet, og Råbjerg Mile, en enorm sandmile, som vinden konstant skubber i en langsom vandring gennem landskabet. Du kan også tage en tur i bilen til Lønstrup og den nærliggende Rubjerg Knude eller til Sæby, hvor du kan besøge den gamle kirke. Skagen er nemlig et fantastisk sted at bo, når du går på opdagelse i hele toppen af Danmark.

Pris pr. par i dobb. Værelse 2590,Prisen indeholder følgende: 2 overnatninger på Hotel Petit Skagen 2 x Morgenmad på hotellet 2 x 2-retters menu på Jacobs Cafe & Pakhuset Alt er ekskl. Drikkevarer www.hotelpetit.dk www.jacobscafe.dk www.pakhuset-skagen.dk Tilmelding efter først til mølle princippet Vi har reserveret 10 værelser Indbetaling senest 1. marts 2014 som er bindende

Tilmelding www.plejefamilierne.dk


34

Nyt fra Socialstyrelsen PLF sidder med i Magtanvendelsesudvalget Regeringen nedsatte i sommeren 2013 et Magtanvendelsesudvalg, der skal afklare reglerne for anvendelse af magt mod anbragte børn og unge. I den forbindelse har Socialstyrelsen bedt PLF om, at finde et par plejeforældre, som vil være med til at drøftelse forskellige relevante spørgsmål. Socialtilsyn PLF har skrevet et høringssvar omkring det nye Socialtilsyn, vi afgav høringssvar d. 19. november. Svaret kan ses på hjemmesiden.


35

PLFs Bestyrelse 2013 Formand:

Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2425 9007 Email: jvb@plejefamilierne.dk

Næstformand og medredaktør af PLF bladet: Marianne List, Løjt Nørrevang 3, 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Email: mli@plejefamilierne.dk

Kasserer:

Marie Busch Nielsen, Rudmosevej 5, 6971 Spjald Tlf.: 9738 2021 Email: mbn@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem:

Henrik Juul, Løkkegravene 123 5270 Odense Tel: 6618 7790. Email: henrik@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet:

Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Email: han@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem:

Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ Tlf.: 2887 3961. Email: akv@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem og Netværksansvarlig: Lotte Petersen, Østergade 11, 6640 Lunderskov Tlf.: 2191 9356 Email: lop@plejefamilierne.dk

Suppleant: Finn Mærsk-Møller, Sankt Jørgens vej 57, 5700 Svendborg Email: fmm@plejefamilierne.dk

Suppleant Lene Fredeløkke, Krengerupvej 10, 5620 Glamsbjerg, tlf. 21293459. Email: fre@plejefamilierned.dk


36

O

GlĂŚdelig jul og godt nytĂĽr til alle Plejefamilier i Danmark


e

37

OPSLAGSTAVLEN Netværk for plejebørn

SommerCAMP 2014

Naturnetværksgruppe for plejebørn

Uge 31 fra d. 28. juli – 1. august på Dejbjerggården ved Skjern

I Nordsjælland er der startet en naturnetværk sgruppe for plejebørn i alderen 7 – 10 år. Vi mødes og går en tur i naturen (et sted nord for København), gerne med madpa kker og laver netværk for plejebørn.

I hører nærmere i det nye år. Se mere om tilmelding og informationer mv. på plejefamilierne.dk

Hvis I vil være med eller høre nærmere, så send en mail til Lau Hansen lauuha nsen@live.dk

PLF Generalforsamling 2014 Lørdag d. 8. marts 2014 i Odense Spændede foredrag ved Tommy Krappe Tænd ildsjælen og gør en forskel Et foredrag der sætter fut i folk!


38

Oversigt over tidligere udgivelser af PLF-Bladet Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 4 blade årligt. Hvert blad - sit tema. Temaerne i bladene er altid aktuelle og god information til alle plejefamilier. Nr. 1 2006 Tema: Forældresamarbejde Nr. 2 2006 Tema: Børns sprog Nr. 3 2006 Tema: Pension? Nr. 4 2006 Tema: Efterværn Nr. 1 2003 Tema: Hvorfor PLF?

Nr. 1 2007 Tema: Etik

Nr. 2 2003 Tema: Troen på den gode familiepleje.

Nr. 2 2007 Tema: Stress

Nr. 3 2003 Tema: Aflastning

Nr. 3 2007 Tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 1 2004 Tema: Tavshedspligt

Nr. 4 2007 Tema: Plejefamiliers egne børn

Nr. 2 2004 Tema: Ferie

Nr. 1 2008 Tema: Uddannelse og videreuddannelse

Nr. 3 2004 Tema: Plejebørns skolegang

Nr. 2 2008 Tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn?

Nr. 4 2004 Tema: Plejebørns sociale relationer Nr. 1 2005 Tema: Slægtsanbringelser Nr. 2 2005 Tema: Plejebørns rettigheder Nr. 3 2005 Tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn Nr. 4 2005 Tema: Aflastning

Nr. 3 2008 Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning? Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder Nr. 3 2009 Tema: Netværk


39 Nr. 4 2009 Tema: Samvær Nr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler? Nr. 2 2010 Tema: Etik i anbringelsen Nr. 3 2010 Tema: Mønsterbrydere Nr. 4 2010 Tema: Hvem plejer plejefamilien? Nr. 1 - 2011 Tema: Udsatte børn -vi kan stadig gøre det bedre. Nr. 2 - 2011 Tema: At være plejebarn mellem to familier Nr. 3 - 2011 Tema: At samtale med plejebørn Nr. 4 - 2011 Tema: Plejefamilier i Danmark - formål rammer og vilkår Nr. 1 - 2012 Tema: Hvordan rummer og rammer vi plejebørnene bedst? Nr. 2 - 2012 Tema: Plejebørnene får ordet Nr. 3 - 2012 Tema: Plejefamilie - er det verdens bedste job? Nr. 4 - 2012 Tema: PLF - konferencen kom vi videre? Nr. 1 - 2013 Tema: Plejebørns skolegang Nr. 2 - 2013 Tema: Plejefamiliens rettigheder Nr. 3 - 2013 Tema: En anbringelse når den går godt

Nr. 4 - 2013 Tema: Et bedre og mere positivt samarbejde på anbringelsesområdet


40

Hvorfor bør JEG være medlem af PLF?

Vi arbejder for at få bedre arbejdsvilkår for plejefamilier. Vi gør hvad vi kan for at forbedre forholdene for plejebørnene og deres familier. Men vi brænder allermest for at forbedre vilkårene for plejefamilien - fungerer plejefamilien ikke, så mislykkes anbringelsen.

FAKTA

VI TILBYDER

Saglig og faglig information der vedrører din hverdag, er en forudsætning for at udføre opgaven

Vi søger og finder information • Fagligt • Sagligt • Politisk

Plejefamilier er retsløse Plejefamilier arbejder uden overenskomst Plejefamilier får ofte omvendt resultatløn

Vi har hørt mange af historierne. Vi bruger informationerne. Vi lægger pres på folketing, kommuner mv. og vi bliver hørt. Vi ved, at vi gør en forskel.

Plejebørnene er retsløse – kommunernes økonomi bestemmer. I det spil er børnene taberne, men i sidste ende er det samfundet.

Vi ved, hvad der virker for børnene. Vi får erfaring gennem vore netværker. Vi ved at vore temadage og kurser øger kompetencer hos vore medlemmer. D e r for g ø r PL F e n for s ke l .

Du er aldrig alene Der er altid nogen at spørge Der er altid nogen at tale med

Faglige og sociale netværk – lokale, regionale og nationale. Her kan du drøfte og få svar på de sværeste spørgsmål i et lukket forum – vi er alle i samme båd, men med forskellig erfaringsgrundlag.

Som medlem får du: • Faglig og aktuel information i dit arbejde som plejefamilie. • Adgang til sociale og faglige netværk – du er aldrig alene. • Mulighed for at deltage i kurser og temadage der opkvalificerer dig fagligt – det giver mere overskud. • Du er med i en organisation der hele tiden aktivt påvirker udviklingen og vilkårene for plejefamilierne.


NETVÆRK FOR PLEJEFAMILIER

41

Sammenhold giver styrke

4.

Netværksgruppe Midt-Vest

Marie Busch Nielsen marie@fokusfritidshuse.dk

6.

Netværksgruppe Kolding

Bodil Nørgaard Krog krog@profibermail.dk

Netværksgruppe Børkop

Anette Andersen noa@andersen.mail.dk 7. Netværksgruppe Sønderjylland

Karin Terp k.terp@familie.tele.dk

8. Netværksgruppe Fyn

Lene Vorre-Grøntved thomas.vorre@arraydiagnostica.com Dorthe Mortensen domohemo@mail.dk 9.

Netværksgruppe Storkøbenhavn

Birthe Damkjær Petersen Birthedamkjaerpetersen@gmail.com 9

Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område”

Ole Olsen moolsen@pc.dk 10. Netværksgruppe Frederikssund Hanne Hofman hannehofman@msn.com 11. Netværksgruppe Greve

Karina Eltang Tøttrup karina-eltang@hotmail.com

12. Netværksgruppe Odsherred Lene Damm lenedamm19@gmail.com

Netværksgruppe Næstved

Lone Abildsgaard ljkmt@mail.dk 13. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster sidorbirgitte@gmail.com Netværksgruppe for netværksplejefamilier Michael Dansbo mfdansbo@gmail.com Natur netværksgruppe for børn i Nordsjælland Lau Hansen lauuhansen@live.dk


42

TEMADAGE Temadage-betaling

Der er stigende efterspørgsel efter temadage i PLF, derfor har vi valgt at se på budgettet og fordeling af midlerne..Vi har samtidig set på landkortet og har valgt nye områder til afholdelse af Temadage. I budgettet for 2014, har vi afsat flere penge af til temadage i 2014. Temadagene planlægges i samarbejde med enkelte kursusudbydere, og selvfølgelig i samarbejde med PLFs lokale netværksgrupper. Vi ønsker flere temadage i Jeres område, derfor har vi brug for hjælp. Vi har brug for en netværksansvarlig i lokalområedet, der vil indgå i et samarbejde med PLF omkring netværksarbejdet og temadagene i lokalområdet. Det er samtidig besluttet, at alle betaler 100 kr. ved tilmelding til en temadag. Beløbet dækker kursusmateriale samt forplejning. Opkræves ved tilmelding via vores hjemmeside og betalingssytemet. Vi glæder os til et nyt år med nye spændende temadage. Temadage der er med til at løfte fagligheden og er med til at sikre mødet med gode kollegaer.

Planlagte Temadage foråret 2014 Tema Mønsterbrydning

Dato 19. februar 2014

Mindfulness - et redskab til at mindske stress og tåle belastninger Forebyggelse af seksuelle overgreb – ser vi det? Gør vi noget? Konfikt håndtering for plejefamilier

05. marts 2014

29. april 2014

Sødisbakke Mariager Vita Kolding

Det særligt sensitive barn II

6. februar 2014

FABU Rødovre

Det lille plejebarn - sårbarhed og tilknytning

4. april 2014

FABU Rødovre

08. april 2014

Hvor Frivillighedscenteret Videbæk Vita Kolding

Detaljer og opdateringer omkring enkelte Temadage samt det fuldstændige udbud kan ses på foreningens hjemmeside. Tilmelding og afbud sker også via hjemmesiden. Tilmeldinger til forårets Temadage åbner den 1. januar 2014 - efter ”først til mølle” princippet


43

Nyttige og sjove app´s til Ipad og Iphone hittet over alle hit. En super lækker digtsamling med fantastiske lyd og annimationseffekter, som kan få alle til at elske at læse. 99 kr. Hunden IB Hunden Ib er en skøn dansk app udviklet til de mindste app-brugere. En lækker interaktiv oplevelse, hvor barnet barnet og fantasien skaber fortællingen om Hunden Ib, der ligger i sin hundekurv og drømmer.

Her er en lille app-liste til juledagene, hvor der er tid til fælles oplevelser og hygge. Så listen rummer dejlige læseoplevelser for hele familien. Anders And - hvem elsker ikke Anders And? Forlaget Egmont har nu udgivet en perfekte Anders-And-elsker-app. En komplet samling af de fantastiske tegneserier. Appen er gratis og giver dig et fuldt abbonment i 14 dage. Herefter koster appen 39 kr. i mdr. Et abbonement man til enhver tid kan afmelde igen. Tak for halshugningen Tak for halshugningen er en ny digtsamling skrevet af to, der om nogen kender til hvad der rør sig hos børnene. Andreas Nederland er nemlig det grønne quizmonster på SommerSummarum, han har også bidraget til programmer som Troldspejlet, Voksenfælden og flere andre af Ramasjangs programmer. Frederik Michael Hansen er redaktør på Ramasjang og Ultra. Han har været med til udviklingen af bl.a. Ramasjang Mysteriet – og det må man jo sige er

Bugs and buttons 2 Bugs and Buttons 2 er en anderledes og super fin læringsapp på dansk. Appen rummer et mix af forskellige minispil og opgaver, som kommer i den flotteste grafik i kan forestille jer i en app. Jeg tror ikke jeg har set flottere. Oscar & Olivia og sørøverskatten Oscar & Olivia og sørøverskatten er en imponerende flot billedbog. Oscar og Olivia begiver sig her ud på en spændende skattejagt i en undervands verden, som de opdager i deres badebassin i haven. På turen møder de bl.a. en piratblæksprutte med hang til prinsessesko og får et uventet lift med en kæmpe hval. Glædelig jul fra Rikke Pal Mors-apps

www.mors-apps.com www.facebook.com/morsapps


44

BOGOMTALER LEGO® Legebog

LEGO® Legebogen indeholder en samling af helt nye ideer til at bygge sine egne spændende ting med LEGO. LEGO® Legebogen tager tråden op fra dens succesfulde forgænger LEGO® Ideer, men går skridtet videre, når det gælder inspirerende opskrifter på, hvordan man bygger nyt af de klodser, man har i forvejen. LEGO® Legebogen er tematisk opbygget i kapitler, der inspirerer til fantasien og indeholder mere end 200 projekter, tips og råd fra LEGO® byggere. Et must for LEGO® fans i alle aldre med masser af ideer til kreative byggeprojekter! LEGO, the LEGO logo, the Brick and the Knob configurations, and the Minifigure are trademarks of the LEGO Group. Copyright (c) 2012 The LEGO Group. LEGO og LEGO logo er LEGO Gruppens varemærker. ©2012 The LEGO Group. af: Peter Frødin og Line Knutzen Lille Allan er alene hjemme, og det er uhyggeligt. Når han står og kigger ud af vinduet, er det som om, at der er en, der ligger bag busken og stirrer på ham. På torvet holder der også en nyvasket og temmelig lang og sort bil af den slags, der ellers aldrig ville parkere i Urbanplanen. Senere er Lille Allan på grillen for at hente en bakke pomfritter."Skal du ha' salt på de pomser?" spørger en mand med lange, tynde hænder."Ja, tak," siger Lille Allan og snupper en, som han dypper i remo. Og så sortner alt. Da han slår øjnene op, sidder der fire drenge og kigger på ham. De ligner ham, alle fire. Lille Allan befinder sig på Dobbeltgængerskolen i Næstved. Om forfatterne: Line Knutzon er prisbelønnet dramatiker og skriver i øjeblikket på en forestilling til Det Kongelige Teater.Peter Frödin er sanger, skuespiller, komiker og optræder til efteråret på Bellevue Teatret.Lille Allan og dobbeltgængerskolen er deres anden bog i serien om Lille Allan.


BOGOMTALER

45

Af Janne Østergård Hagelquist

Beskrivelse: Det psykologiske begreb mentalisering betyder at have opmærksomhed på mentale tilstande, følelser, behov og tanker hos sig selv og andre. I denne bog beskriver forfatteren, hvad det betyder for et barns evne til at mentalisere, når det i barndommen udsættes for omsorgssvigt og traumer. Bogen fremstiller på en lettilgængelig måde, hvordan barnet gennem sin udvikling, i samspil med sine forældre, lærer at mentalisere. Forfatteren viser desuden, hvordan man kan møde omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge, og hvordan man kan anvende den nyeste viden om mentalisering og traumer i behandlingen af disse børn. En lang række bevægende casehistorier leder læseren gennem det teoretiske stof. Mentalisering i mødet med udsatte børn henvender sig til socialrådgivere, psykologer, pædagoger, skolelærere, plejeforældre, familiebehandlere og politifolk. Janne Østergaard Hagelquist er privatpraktiserende psykolog og har stor erfaring i at vejlede og undervise professionelle, der arbejder med omsorgsvigtede og traumatiserede børn og unge af: Marianne Køhler Skov & Janne Østergaard Hagelquist

Denne bog er en indføring i begrebet mentalisering med fokus rettet mod udsatte børn og unge. Bogen viser, hvordan mentalisering kan anvendes i både pædagogik og terapi, og den præsenterer fire temaer, hvor nogle af de klassiske problemstillinger, man oplever i mødet med udsatte børn og unge, bliver beskrevet. Temaerne er: ·Transgenerationelle traumer · Vold · Løgn ·Overgangen til voksenlivet I forhold til hvert tema beskriver forfatterne, hvordan man kan arbejde pædagogisk og terapeutisk ud fra en mentaliseringsbaseret tankegang i forhold til disse problemstillinger. Teorien bliver illustreret med en række casehistorier. Mentalisering i pædagogik og terapi henvender sig til socialrådgivere, psykologer, pædagoger og familiebehandlere. Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i børnepsykologi og supervision. Hun arbejder med behandling af børn, unge og familier, hvor der har været omsorgssvigt, overgreb og/eller vold. Udgav i 2012 bogen Mentalisering i mødet med udsatte børn. Marianne Køhler Skov er autoriseret psykolog og godkendt som specialist i klinisk psykologi. Hun arbejder med udsatte unge og voksne og har særlig erfaring med udredning og behandling af traumatiserede flygtninge. Er tilknyttet VISO (Socialministeriets specialenhed for udsatte voksne) som konsulent. Læs mindre


46 af Anne-Cathrine Riebnitzskyn

Forbandede yngel er en utrolig barsk og samtidig poetisk roman om en kvindes kamp for at overleve hendes fortid og en chance for at vinde kærligheden. En stærk bog der meget beskrivende fortæller en lang livshistorie. På et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår. En historie om at gå i krig, at springe ud fra fly, rejse langt væk og alligevel være fanget. Men det er også historien om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve. Forbandede Yngel er vinderen af Politikens romankonkurrence 2013. af Jesper Juul

I denne bog opfordrer Jesper Juul til radikal nytænkning. Vores aggression kommer til udtryk på mange måder, men udspringer fra samme kilde. Vi bliver irritable, irriterede, vrede, rasende eller selvdestruktive. Disse følelser, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, har vi brug for at bearbejde, ellers går det ud over vores mentale sundhed. Dette er særlig vigtigt, når det gælder børn og unge. Jesper Juul fortæller, hvad der sker, når vi undertrykker disse legitime følelser, hvor vigtigt det er at indrømme dem, og hvordan vi som forældre, pædagoger og lærere kan møde dem hos andre og i os selv. Han fortæller, hvordan vi kan støtte børn og unge, så aggressionen ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor den bare medfører mere aggression og vold. Børn og unge har brug for vores empati og vilje til at forstå, hvad der rører sig i dem. De har behov for voksne, der har en konstruktiv tilgang til aggression som en naturlig del af det at være menneske.


47 af Ida Schwartz

Børn og unge bosat uden for eget hjem er afhængige af, at mange professionelle samarbejder om at skabe sammenhæng i deres hverdagsliv og livsforløb. Bogen argumenterer for at forstå den socialpædagogiske opgave som en tværprofessionel støtte til, at disse børn og unge udvikler en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i deres hverdagsliv og livsforløb. Det indebærer, at professionelle søger mere viden om, hvordan børnelivet former sig set ud fra børnenes perspektiver. En socialpædagogisk støtte, der ønsker at bakke op om børnenes livsførelse, må tage udgangspunkt i, hvordan børnene oplever krav, udfordringer og muligheder i deres hverdagsliv de forskellige steder, hvor de færdes. Bogen ønsker at inspirere professionelle til i samarbejde med børnenes forældre at arbejde sammen på tværs af professionsområder om at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Børne- og ungeliv handler i høj grad om at dele og deltage i interesser, aktiviteter og læringsmuligheder med andre børn og unge. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere, familieplejere og andre professionelle, der tager del i omsorgen for børn og unge bosat uden for eget hjem.


Næste nummer af PLF-bladet udkommer marts 2014

Tema: Hvorfor vælger vi at blive plejefamilie Deadline til næste blad er 15. februar 2014

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07


Plf blad 4 2013