Issuu on Google+

PLF-BLADET

4

DECember 2008

TEMA: Omsorgssvigt - en forening for plejefamilier


2 Indhold i dette nummer: PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Abonnement: Elin Grauslund Hansen elin@plejefamilierne.dk Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet Ide og grafisk opsætning: List IT & Kommunikation 27627300

Foto: Private optagelser Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Leder..........................................................side 3 Tema: Omsorgssvigt................................side 4 Opbygning af bladets tema.........................side 5 Begrebet omsorgssvigt...............................side 6 Begrebet tilknytningsforstyrrelse...............side 7 Når de svært omsorgssvigtede børn anbringes....................................................side 8 Supervision af plejefamilier -erfaringer...................................................side 10 Spørgsmål om miljøterapi i familieplejen..side 16 Afrunding af tema omsorgssvigt................side 21 Temadag om Miljøterapi 2.........................side 22 Litteraturliste om omsorgssvigt..................side 23 Konference Christiansborg.........................side 25 Rapport om anbringelsesreformen.............side 26 Supervision i Plejefamilier, er det nødvendigt?......................................side 26 Fra temadag om plejebørn og mobning......side 29 Generalforsamling -formandsberetning.....side 30 PLF´s bestyrelse 2008/09...........................side 34 Fra netværket..............................................side 35 Hvorfor medlem af PLF?...........................side 38 Aktivitetskalender......................................side 39 Bogomtaler.................................................side 40 Den gamle jul.............................................side 43 Næste tema.................................................side 44


3 LEDER Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Ordet omsorgssvigt fremkalder stærke følelser hos alle os, der på den ene eller anden måde beskæftiger os med udsatte børn, ja for den sags skyld generelt med børn i det danske samfund. Det er et ord, der fremkalder vrede hos os alle. En følelse af at der da må gøres noget. Et omsorgssvigtet barn er ikke længere bare et udsat barn, men et svigtet og ofte skadet barn. I en stille og ydmyg stund er der nok også mange af os, der kan kigge lidt ind i os selv og spørge, om vi nu altid får levet op til vores egne ambitioner om, hvilket liv vi ønsker for de børn, vi har i vores varetægt eller på anden måde skal varetage interesser for. Børn, der lever under utrygge forhold, som ikke modtager tilstrækkelig stimulering i hverdagen, er udsat for omsorgssvigt. Ikke fordi deres forældre er dårlige mennesker, der ligeglade udsætter deres børn for omsorgssvigt, men oftest fordi de ikke ved bedre/ikke magter opgaven.

Når vi som samfund ikke griber ind og ændrer forholdene for børnene, så er vi som samfund skyld i det fortsatte omsorgssvigt. Det offentlige omsorgssvigt. Når vi som samfund ikke griber tidligt ind og fjerner et barn fra forældre, der ikke kan passe det, så er der tale om offentligt omsorgssvigt. Når vi som samfund af økonomiske årsager flytter et barn fra en plejefamilie til en anden, så er der tale om offentligt omsorgssvigt. Når vi som samfund vælger den billigste i stedet for den bedste anbringelse, så er der tale om offentligt omsorgssvigt. Når vi tvinger børn til samvær med forældre, som har misbrugt dem, når vi lader dem være hos forældrene i en weekend med druk og vold og så videre, så er der tale om offentligt omsorgssvigt. Så længe vi som samfund lader forældrenes rettigheder gå forud for børnenes rettigheder, så vil risikoen for offentligt omsorgssvigt være overhængende. Med de lovændringer der trådte i kraft 1. juli 2008, og som gav Det Sociale Ankestyrelse større beføjelser, og med den aftale forligspartierne lavede i oktober måned i år, der giver mulighed for, at anbragte børn kan forblive i deres plejefamilie, håber jeg, vi går et skridt i den rigtige retning. Om det bliver sådan, må erfaringerne vise. fortsættes..

Leder


4 Som daglige omsorgspersoner for de anbragte børn, er det som oftest plejefamilierne, der kender dem bedst. Vi skulle stå som garant for, at der ikke sker offentligt omsorgssvigt. Men plejefamilier bliver ikke hørt, når der skal træffes beslutninger om de børn, der bor hos dem, og det lige gyldigt hvor længe de har boet der. Det forhold ændrer de nye beføjelser til Ankestyrelsen ikke. Man skal faktisk om i bemærkningerne til lovforslaget for at se, at alle borgere, herunder også pårørende, plejefamilier og fagfolk, kan henvende sig til Ankestyrelsen eller de sociale nævn i sager om valg eller ændring af anbringelsessted, samt sager om samvær, hvor der er tvivl om, hvorvidt der er taget hensyn til barnet eller den unges bedste.

for at værne om udsatte børns rettigheder. Det vil vi i PLF blive ved med at arbejde for. Med julen stående for døren, vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle vores medlemmer og vores samarbejdspartnere en god jul og et godt nytår. Julen er jo traditionelt set en travl tid i plejefamilierne. Samtidig er det en tid med mange følelser både hos vores plejebørn og deres forældre. Det stiller store krav til plejefamiliernes evner til at håndtere vanskelige og ofte uudtalte sorger hos børnene.

Jeg ved, at mange af vores medlemmer bruger deres PLF-netværk til at dele erfaringer og få støtte til at håndtere de vanskelige følelser omkring julen. Jeg er glad for at se, at netJeg ville finde det helt naturligt, hvis kommuværkene breder sig som faglige og personlige, nerne var forpligtet til at høre den plejefamikollegiale netværk, hvor fagligheden som lie, hvor barnet bor, og som notorisk kender plejefamilier udvikles. Det vil der utvivlsomt barnet bedst, før der træffes afgørelse vedrøogså blive brug for i det kommende år. rende barnet. Det ville gavne muligheden for at tilgodese barnets rettigheder. Som lovgivningen er i dag selv efter de nye reglers ikrafttræden, savner vi muligheden for, at nogen får en formel og reel mulighed

God Jul og Godt Nytår

Tema: Omsorgssvigt Indledning Hvorfor har vi valgt dette tema? Omsorgssvigt har jo altid eksisteret, hvor man tidligere kaldte det misrøgt eller vanrøgt. Det er en forudsætning for et barns trivsel, at det får en rigtig start på livet med omsorg og tryghed. Vi oplever ofte, at de børn, vi modtager i pleje, har været udsat for omsorgssvigt, som får konsekvenser for barnets tilknytningsevne, og som kan give skader for resten af barnets liv. Vi vil med dette tema prøve at give en forståelse af begrebet omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser. TEMA: Omsorgssvigt

Temaet skal gerne give redskaber til plejefamilien, så vi på den bedste måde kan støtte og hjælpe plejebarnet. Endvidere vil vi gerne, at temaet giver viden om, hvor vigtig tilknytningsevnen er i et barns liv. God fornøjelse!


5 Hvordan er dette tema bygget op? Vi starter temaet med ”Hvad er omsorg”, før vi beskriver de to begreber ”Hvad er omsorgssvigt” og begrebet ”Tilknytningsforstyrrelse”. Herefter skriver pædagog Dorte Kildegaard fra Ehlershjemmets Familiehus om Når de svært omsorgssvigtede børn anbringes. Psykolog Niels Peter Rygård har skrevet artiklen Supervision af plejefamilier – erfaringer Psykolog Lars Rasborg svarer på spørgsmål fra plejefamilier om deres arbejde med omsorgssvigtede børn. Vi afrunder temaet med en opsamling i stikord om vigtig viden i arbejdet med omsorgssvigtede børn. Inden litteraturlisten bringer vi en invitation til en temadag om redskaber i arbejdet med omsorgssvigtede børn.

Omsorgssvigt er et svært begreb. Det første, man tænker på, er manglende omsorg, men omsorgssvigtbegrebet dækker langt mere. Derfor har vi valgt også at beskrive begrebet ”tilknytningsforstyrrelse”. Ifølge psykolog Lars Rasborg omfatter omsorg for et barn følgende: 1. At tilfredsstille barnets væsentlig behov. 2. At tage ansvar for barnets samlede udvikling. 3. At tage ansvar for at barnet bliver selvhjulpent og lærer at begå sig i samfundet. Omsorg indgår i mange relationer, og der veksles mellem at kunne give og modtage omsorg. Det er ikke kun børn, der er afhængige af andres omsorg. Syge, gamle, handicappede og folk i krise er også afhængige af andres omsorg.

TEMA: Omsorgssvigt


6 Begrebet omsorgssvigt? Det er omsorgssvigt, når en omsorgsperson ikke formår at give et barn den omsorg og pleje, som et barn har brug for. Omsorgssvigtet foregår mere eller mindre vedvarende, og det er omsorgssvigt, når omsorgspersonen ikke gør noget ved svigtet eller ikke er i stand til at se det. Skaderne af omsorgssvigtet bliver større, jo yngre barnet er, og jo mere vedvarende og omfattende svigtet er. Men det har også en betydning, hvor mange omsorgsfulde forhold barnet har til andre. Omsorgssvigt kan være fysisk eller psykisk, og omsorgssvigt kan være aktiv eller passivt.

Kategorier/dimensioner

Fysisk vold

Psykisk vold og psykisk forsømmelse

AKTIV

Udsætte børn for fysisk vold, Verbalt/skælde ud, tilfældigt eller som korporlig udsætte for ydmygende afstraffelse behandling, trusler, løgne, vragforestillinger.

PASSIV

Lade børn overvære vold i familien, såsom hustruvold.

Kategorier/dimensioner

Vanrøgt, fysisk forsømmelse

Forhindre børns skolegang eller fritidsinteresser. Manglende stimulering af børn.

Seksuel vold

AKTIV

Yde fejlagtig omsorg, udsætte Seksuelle overgreb. Seksuel for livsfare osv. udnyttelse af børn.

PASSIV

Uden pasning eller fysisk Vise pornografi for børn, lade omsorg, undlade vaccinatio- børn overvære sex ner og sundhedspleje

Kilde: ”Hvad er omsorgssvigt – og hvor mange børn handler det om?” af Else Christensen og Per Schultz Jørgensen. Vera nr. 42/2008.

TEMA: Omsorgssvigt


7 Begrebet tilknytningsforstyrrelse? Omsorgssvigt er et svigt i tilknytningen. Tilknytningsforstyrrelse er således ringe eller Tilknytning vil sige det bånd af tillid og følel- manglende følelsesmæssig tillid i relationen sesmæssig nærhed, der skabes mellem barnet mellem barnet og dets omsorgsperson (svigt og omsorgspersonen. i tilknytningen). Hvis den tidlige følelsesmæssige tilknytning mellem et lille barn og omsorgspersonen ikke etableres, får det alvorlige konsekvenser for barnet. Barnet får svært ved at danne et positivt selvbillede – barnet er svigtet i sin tilblivelsesproces.

De to begreber ”omsorgssvigt” og ”tilknytningsforstyrrelse” vil yderligere blive beskrevet i de forskellige artikler om omsorgssvigt.

TEMA: Omsorgssvigt


8 Når de svært omsorgssvigtede børn anbringes Pædagog Dorte Kildegaard, Ehlershjemmets Familiehus

I mit arbejde som pædagog i Ehlershjemmets er ens. Vi skal anskue dem som små indiviFamiliehus, har jeg gennem de sidste ti år dualister, der er sammensat med hver deres arbejdet med mange børn fra fødslen til ca. baggrund / historie og personlighed. 8 år, der skulle anbringes i en plejefamilie. Omfanget af børnenes skader har varieret Afhængig af alder og skadens omfang vil jeg mene, at plejefamilien kommer på en rigtig meget. De svært omsorgssvigtede, som er: svær opgave om ikke en umulig opgave. • Spædbørn, der meget tidligt viser tegn på mistrivsel. Mistrivsel i form af at vige i Spædbørnene har de bedste chancer for gode kontakten, ikke at ville spise, voldsom livsbetingelser. Jo yngre barnet er ved anbrinmodstand ved fysisk kontakt og ved at gelsen jo bedre. sove meget. Et spædbarn har ved anbringelsen brug for • Børn i alderen 2-4 år der har tydelige tegn rolige omgivelser og en primær voksen, som på begyndende tilknytningsforstyrrelser. det først og fremmest skal lære at kende. Der De har sociale, følelsesmæssige og kog- kan sagtens være to voksne, men barnet har nitive vanskeligheder. Yderligere har de brug for kun at skulle forholde sig til den ene i starten. sprogligt ikke altid været alderssvarende. •

Børn i alderen 5 – 8 år, der viser tegn på eller har tilknytningsforstyrrelser, som i flere af tilfældene er uoprettelige skader, og yderligere sproglige og kognitive vanskeligheder.

Pædagogisk og psykologisk udredning af barnet Når en plejefamilie skal modtage et svært omsorgssvigtet barn med eksempelvis følelsesmæssige, sociale og kognitive skader, mener jeg, det er afgørende, at barnet er beskrevet pædagogisk såvel som psykologisk. Via en sådan beskrivelse kan der udarbejdes en behandlingsplan, som bevirker en langt mere professionel tilgang til pågældende barn. Barnet har krav på at få et udviklende læringsmiljø, hvor de primære voksne er bevidste om, hvad barnet har behov for. Dette sammenholdt med en vis portion rummelighed og kærlighed kan betyde, at barnet på sigt kan få opbygget sit selvværd, få bearbejdet traumer, genvinde tillid til voksne, få lært at leve med dets besværligheder og hermed få bedre livsbetingelser.

Tilgangen til børnene Hvis barnet ikke er udredt pædagogisk og psykologisk, vil jeg mene, der findes lige så mange svar, som der er børn. Ikke to børn TEMA: Omsorgssvigt

Hvis barnet viger i kontakten og har modstand på fysisk kontakt, er det afgørende, at dette respekteres, og at der langsomt arbejdes med at skabe kontakt. Barnet kan her have gavn af at være pakket ind i sin dyne eller et lille tæppe. Der skal være fokus på, at barnet ikke overstimuleres ved at blive udsat for kontakt og berøring på samme tid i starten. Barnet kan i nogle tilfælde have gavn af at få hjælp til at regrediere – eksempelvis gøre den stund hvor barnet får flaske til en hyggestund, hvor der ikke er udefrakommende uro. Og her er det vigtigt at have barnet lagt tæt ind til kroppen og holde godt omkring det, så det oplever nærhed og tryghed. Hvis barnet har den alder, hvor det skal til at have grød, kan det være gavnligt at udskyde det lidt for derved at bibeholde den nære kontakt ved flaske måltiderne. Desuden kan karbad bruges til spædbørn såvel som store børn. Under badet er det vigtigt at stryge barnet med fast hånd, således at det mærker sin krop. Efterfølgende at frottere barnet med et håndklæde og smøre det ind i creme. De lidt større børn i alderen 2 – 8 år skal naturligvis have samme betingelser som spædbarnet – rolige omgivelser og en primær voksen i starten. Hvis barnet ikke er udredt,


9 mener jeg, det er afgørende for det svært omsorgssvigtede barn, at plejeforældrene observerer barnet i forskellige situationer. Hvordan agerer barnet socialt – er barnet kritisk/ ukritisk overfor andre? Hvordan er sproget? Kan barnet tåle berøring? Er barnet voldsom i sin adfærd eller indesluttet? Er barnet frygtløs eller angst? Hvordan er søvnrytmen? Det er her vigtigt at have fokus på udviklingsniveauet, da børnenes udvikling sjældent er alderssvarende. Alle disse og mange andre observationer er afgørende for, hvorledes tilgangen til barnet skal være.

Professionel støtte, råd og vejledning. Det stiller meget store menneskelige krav til plejefamilien at modtage et svært omsorgssvigtet barn, og hvis plejeforholdet ikke lykkes, så svigter vi barnet igen. Derfor mener jeg, at det i mange tilfælde er nødvendigt med professionel støtte, råd og vejledning til plejeforældre før og under anbringelsen. Dette fordi de mange dygtige, entusiastiske og professionelle plejefamilier har krav på, at der skabes nogle forhold, der er værdige for både plejebørn og plejefamilier. Den professionelle hjælp kan bestå af flere fagpersoner, men i de tilfælde hvor der tales om svært omsorgssvigtede børn, bør fagpersonerne være psykologer med erfaring inden for området, pædagoger med speciale i disse børn, og ikke mindst bør plejeforældrene have bred viden / uddannelse til at kunne varetage disse børns vanskeligheder. Herudover skal det være obligatorisk, at plejeforældrene skal have supervision jævnligt. Det skal og må ikke være et valg.

Barnets ressourcer. Sidst men ikke mindst bør fokus være på barnets ressourcer, fordi vi herigennem kan styrke og opmuntre barnet til at arbejde med det, der er svært. Eksempelvis har mange svært omsorgssvigtede børn en god motorik. Gennem fysisk udfoldelse kan sprog, sanser, kropsbevidsthed, socialisering m.m. trænes samtidig med, at der skabes samhørighed mellem barn og voksen. Plejebørnene skal, lige som alle andre børn, tildeles muligheden for at være i et udviklende miljø på det niveau, de hver især befinder sig.

TEMA: Omsorgssvigt


10 SUPERVISION AF PLEJEFAMILIER – ERFARINGER AF CAND. PSYCH. Niels Peter Rygård Forfatter til ”Tilknytningsforstyrrelse – en håndbog i det praktiske arbejde” (se www.forfatterforlaget.dk, ”bøger”, og www.tilknytningsforstyrrelse.dk )

der generelt ikke er sammenhæng mellem det kortlagte problem og den valgte anbringelsesform – det er ofte markedet der bestemmer, hvor der lige er plads. Det burde være obligatorisk at børn psykologtestes og beBladets redaktion har stillet 3 skrives før anbringelse, idet børn som tidligt får de rigtige diagnoser klarer sig bedst. Det spørgsmål, som jeg skal forsøge at burde ligeledes være muligt at skabe større besvare i det følgende: sammenhæng mellem den faktiske og den anbefalede anbringelsesform. 1. Kan symptomerne på omsorgssvigt mistolkes og kan det få konsekvenser for I parentes bemærket har jeg ofte set gode plejebarnet? psykologundersøgelser som ikke er blevet 2. Hvordan kan supervision hjælpe plejefa- anvendt, fordi hverken sagsbehandler eller plejefamilie havde forstået hvad resultaterne milien til at forstå plejebørnene rigtigt? betød. Så her har psykologerne et formid3. Hvilke konsekvenser kan det have for ple- lingsproblem, fordi de ofte er optagede af at jebarnet – når/hvis vi mistolker det? være fagligt korrekte og derfor bruger mange psykologiske fagord. Derfor kniber det med I bogen ”tilknytningsforstyrrelse” har jeg ”oversættelsen”: hvad betyder et resultat så skrevet et kapitel om det at være plejefamilie, for hverdagens praksis? så her kan jeg uddybe nogle af de faktorer, som jeg i de sidste 30 års supervisioner har Her er en god opfølgende supervision af hverfundet er vigtige for resultatet af et plejefor- dagen nødvendig. Så meget mere, fordi andre, løb, suppleret med nogle forskningsresultater. bl.a. hollandske undersøgelser (Femmie Læseren kan så overveje sit eget plejefor- Juffer) viser, at regelmæssig supervision i det hold ud fra dette. Også rådgivere kan bruge første år efter forholdets start giver en trygdenne model som ramme for arbejdet med gere tilknytning hos pleje/ adoptivbørn. plejefamilier.

FAMILIEPLEJE SOM ANBRINGELSESFORM Generelt må man sige, at plejeanbringelse som behandlingsform ikke udnyttes optimalt, da de organisatoriske rammer for forholdet ofte ikke er i overensstemmelse med børns og unges behov.

RAMMERNE FOR PLEJEFORHOLDET: KONTINUITET I OPVÆKSTEN Sund udvikling hos børn fordrer kontinuitet – stabile og kendte omsorgsgivere i opvæksten, især i de første 3 leveår.

Dansk lovgivning er i dag sådan, at der er stor usikkerhed/ politisk uenighed om det anbragte barns tilhørsforhold - og denne usikDer spildes derfor store menneskelige og kerhed giver sig udslag i lovgivning, som let økonomiske ressourcer på grund af mangel gør barnet til kastebold mellem plejefamilier på viden, en uklar lovgivning og en mang- og egne forældre. lende opfølgning af plejeforhold. International forskning peger på, at det mest Eksempelvis har forskellige undersøgelser skadelige for et barn er et ophold i plejefamidokumenteret (Ulla Hestbæk), at mange lie efterfulgt af en hjemgivelse. Det næstmest kommuner kun i en del af tilfældene laver skadelige er et plejeforhold afløst af flytning de nødvendige lovpligtige forundersøgelser til et andet plejeforhold/ institution, og det af barn og forældre. Andre undersøgelser, at bedste resultat sker ved åben adoption. Dvs. TEMA: Omsorgssvigt


11 at barnet adopteres af plejefamilien, og at der er et reguleret og åbent forhold mellem plejefamilie og forældre, men forældrene har ikke forældremyndigheden. I Canada har denne forskning medført ændringer i lovgivningen: hvis et omsorgssvigtet barn er under et år ved første anbringelse, får forældrene et år til at leve op til de behandlingstilbud, der gives ( de er væsentligt mere omfattende end i Danmark). Hvis de ikke vurderes at være tilstrækkeligt motiverede herfor, gøres anbringelsen permanent indtil barnet er 18 år. Hvis barnet er ældre end et år, får forældrene to år til at modtage tilbuddet, og igen gøres anbringelsen permanent hvis de ikke skønnes at have kræfter hertil. En sådan lovgivning ville også sikre danske plejebørn en langt mere sammenhængende tilværelse. Et eksempel på konsekvenser af den nuværende lovgivning: en pige anbringes 5 dage gammel i plejefamilie. Da hun er 8 har moderen været igennem et afvænningsprogram i fængslet, og ønsker ved løsladelsen pigen hjem, og det får hun så. Det fremgår heraf at hensynet til barnets tarv er et stykke nede på listen.

observationsperiode på institution. Ligeledes er der børn som har så svære vanskeligheder, at institution er særdeles nødvendig. Anden forskning (bl.a. The Bucharest Intervention Study) har ført til, at Rumænien har nedlagt de fleste tidligere så berygtede børnehjem, og er overgået til plejefamilie som placering.

Det er mit generelle indtryk, at myndighederne og sommetider plejefamilierne ofte ikke er klar over, hvor store konsekvenser en PLEJEFAMILIENS STATUS I flytning har for børns udvikling, hvor stort et FORVALTNINGENS ARBEJDE ansvar man påtager sig når man tager et barn i pleje, og hvor grundig den løbende opfølg- Et andet forhold er plejefamiliernes status. Mange steder betragtes plejefamilien mere ning bør være. Børn flyttes derfor for ofte. som et redskab end som en professionel samEt nyligt fremskridt m.h.t. kontinuitet er, at arbejdspartner. Det betyder ofte at familien man for mindre børn nu ofte udelader en ikke får de nødvendige oplysninger, ikke oriobservationsperiode på institution for børn enteres løbende, og ikke høres i vurderinger under 3 år, da institutioner dels har meget, af barnets status. skiftende personale, dels skal barnet først miste forældrene, derpå igennem institutio- Det ville være et stort fremskridt med en nens omsorgsgivere før det endelig får sine professionel ”licens” som plejeforælder, og adoptivforældre, hvilket nedsætter chancerne at denne gav adgang til et tættere samarbejde for en god sammenhængende tilknytning til med forvaltningen i sagen forløb. Det ville omsorgsgiverne. På Sabroegården i Skive ligeledes være et stort fremskridt med et vigjorde man i sin tid det meget fornuftige når denskabeligt baseret vurderingsskema, som man modtog børn under to år, at en ansat dels satte mål for plejefamiliens arbejde med passede barnet i sit eget hjem og fik den børn og unge på forskellige alderstrin, dels normale løn, og barnet fik dermed en fast om- gjorde det muligt at vurdere om målene blev sorgsgiver før videre anbringelse. For større nået. Dette skema kunne så bruges landsdækbørn kan det af hensyn til at få den rigtige kende, så det blev muligt at korrigere praksis anbringelse være meget nødvendigt med en ud fra om målene blev nået. fortsættes...

TEMA: Omsorgssvigt


12 Man kunne f.eks. forestille sig, at man i stedet for plejevederlag (som er en kilde til mange konflikter) i stedet fik f.eks. kvart, halv eller heltids kontraktansættelse i forvaltningen som ganske almindelig medarbejder. Man kunne ligeledes forestille sig, at der blev en fælles uddannelse for de kuratorer og tilsynsførende som tilsynsarbejdet alligevel ofte er udliciteret til. De spiller en vigtig rolle, da de i realiteten ofte træder i stedet for skiftende sagsbehandlere og den supervision, som ikke bevilges.

REALISTISKE MÅL FOR ARBEJDET: BARNETS ALDER OG GRAD AF VANSKELIGHEDER Når vi taler om omsorgssvigtede børn er en væsentlig faktor barnets alder ved modtagelsen. I studier af svært omsorgssvigtede spædbørn (Michael Rutter m.fl.) har man fundet, at børn som blev adopteret før 6 mdrs. alderen klarede sig lige så godt som andre børn i 11 års alderen. Men for hvert år de derefter forblev på de meget omsorgssvigtende børnehjem faldt deres IQ med 10 % om året, hvilket betød at de allerede i 6 års alderen var på sinkestadiet.

Omvendt ser man mange urealistisk ambitiøse mål for større børn/ unge som har været svært omsorgssvigtede. F.eks. så jeg en behandlingsplan for en ung svært kriminel mand i en sikret institution, hvor han skulle være i 6 måneder: ”Han skal tage 9. klasse, han skal lære at omgås andre, og han skal udvikle et godt forhold til sin familie”. I betragtning af at han havde en vane med at sparke flere døre ind om dagen og pande folk ned for et godt ord var det måske et noget ambitiøst mål, som naturligvis demoraliserede medarbejderne. Man må også gøre sig klart, at børn i pleje oftere end andre har vanskeligheder som stammer fra ringe graviditet, tidlig eller vanskelig fødsel (f.eks. føtalt alkohol syndrom, mindre hjerneskader, epilepsi). Sædvanligvis ser man at småbarnets udvikling tager fart når der er gået lige så lang tid som dets alder ved anbringelsen, og igen når det er 7-9 år gammelt. En god tommelfingerregel er faktisk ikke at forvente noget bestemt, men være åben overfor at der både kan ske meget og lidt i barnets udvikling.

Følgerne af fejlvurdering er som regel, at man stiller for store krav til barnets udviklingstempo, og at det derfor mister selvtilliden, og plejeforældrene mister deres, fordi de tror deres indsats ikke er god nok. Man Klassiske fejltagelser hos plejefamilien såvel kan ikke bruge sine egne børn som målestok. som hos rådgivere er at overvurdere eller Med tidligt omsorgssvigtede børn er det en undervurdere barnets udviklingsmuligheder. god ide at dele deres alder med 3 eller 4, når F.eks. har jeg set flere småbørn diagnostice- man skal planlægge hverdagens kontakt og ret med tilknytningsforstyrrelse, men denne opgaver. diagnose kan man først stille i 5-6 års alderen. Derfor kan barnet jo godt have mange symptomer tidligere, men man anser personlighedsudviklingen for så bevægelig, at den først stilles omkring skolestart.

MEDLEM er du plejefamilie og endnu ikke medlem af plejefamiliernes Landsforening? fortvivl ikke! - du kan nå det endnu. Meld dig ind via vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk

TEMA: Omsorgssvigt


13 Den anden type fejlvurderinger er de, som BARNETS OG er alt for pessimistiske. At et barn/ung har PLEJEFORÆLDRENES en tilknytningsforstyrrelse betyder ikke at OMSORGSEVNE/ ERFARINGER det ikke kan udvikle sig, men at det udvikMED TILKNYTNING ler sig meget langsommere modningsmæssigt. Desuden at man skal skifte fokus fra Det er for så vidt let nok at stille en række at udfordre til at skabe stabile omgivelser, praktiske krav og anbefalinger til plejefamikrav og konstant fast venlighed i hverdagen. lier (se ”Tilknytningsforstyrrelse” om krav til På denne måde kan selv meget forstyrrede plejefamilier som skal arbejde med omsorgsbørn fungere meget bedre på trods af deres svigtede børn). vanskeligheder. Det er straks vanskeligere at vurdere omsorgsevne. Den vurderes ofte af psykologer, HVILKE VANSKELIGHEDER socialrådgivere og kuratorer, men stort set FRA OMSORGSSVIGT ER subjektivt, da der endnu ikke er tilstrækkelig SVÆREST AT KOMME OVER? videnskabelig forskning i hvilke faktorer omUd over de almindelige vanskeligheder med sorgsevne består af, og hvordan man måler tilknytning til skiftende omsorgspersoner og dem pålideligt i praksis, f.eks. i et interview. deraf følgende forsinket udvikling socialt og De fleste vurderinger er derfor baseret på følelsesmæssigt, er der en række specifikke omhu og sund fornuft. vanskeligheder ved tidligt fysisk omsorgs- En forskning, som giver pålidelige forslag til svigt, som man ofte må acceptere og lære hvad omsorgsevne er i daglig praksis er tilbarnet at leve med, selv om man kan dæmpe knytningsforskningen. Den er imidlertid ikke dem i nogen grad. så langt, at den har leveret enkle redskaber til vurdering, som kan bruges efter en kort Ser man f.eks. på hvilke vanskeligheder som efteruddannelse. Dette er et vigtigt område, er varigst (Rutter, Hoksbergen) hvis de ses da omsorgsevnen er mere afgørende for udallerede ved anbringelsen af småbørn, er det faldet end familiens økonomiske status, om følgende: omsorgsgiveren er alene eller gift, selv har • ADHD (hyperaktivitet): 92 % havde børn, etc. fortsat problemet som 4-årige • Autismelignende adfærd (institutionsau- DEN TRYGGE BASE OG LEG/ tisme): 91 % LÆRING • Stereotypier (gentager meningsløs adfærd) Ifølge tilknytningsteori har barnet og den 71 % voksne et medfødt beredskab for tilknytning. • Aggressiv adfærd 69 % Dette beredskab (tilknytningssystemet) akti• Ukritisk kontaktform 67 % veres og vedligeholdes gennem berøring i de første år efter fødslen. Systemet overtager • Selvskadende adfærd 60 % barnets adfærd ved adskillelse. • Ekstrem tilbagetrukkethed 50 % • Søvnproblemer (roterer, kan ikke sove) 43 Det sunde beredskab viser sig ved fysisk % adskillelse eller ved blot en oplevet trussel om adskillelse. Når omsorgsgiveren går, vil • Spiseproblemer 38 % barnet græde, klynge sig til hende, synke • Apatisk adfærd 21 % sammen i fortvivlelse, etc. Det bruger al sin Husk, det betyder kun at så mange procent energi på at hindre adskillelse, så længe det bliver ved med at have denne type vanskeoplever den som en trussel. ligheder. Og når 11 års alder målingerne af disse børn kommer, vil procentsatsen uden Hvis barnet gradvist lærer at adskilles uden tvivl være lavere. at aktivere tilknytningssystemet for voldsomt (af en fleksibel omsorgsgiver) på aldersTEMA: Omsorgssvigt


14 svarende måder, har det hvad teorien kalder • en tryg base. Barnet behøver ikke at bruge energi på at sikre den voksnes nærhed.

Lettilgængelig, opmærksom (det er ikke svært at få kontakt ved behov, der er ikke betingelser og krav).

sammenhængende og Hvis – og kun hvis – barnet har en tryg • Agerer forudsigeligt. base, overtager et andet adfærdssystem: eksplorationssystemet. • Sensitiv: opmærksom overfor barnets skiftende tilstande, tilrettelægger krav Barnet begynder frivilligt at bevæge sig væk derefter. fra omsorgsgiveren, undersøge omgivelserne, spise regnorme, se på gamle damer med klaprende gebisser, kort sagt: lege, lære, • Føler ikke som barnet: når barnet bliver ophidset eller får et anfald, kommer omvære nysgerrigt og tage social kontakt til sorgsgiveren ikke i samme stemning, men andre. Al indlæring forudsætter en tryg base, bliver i sin egen. og jeg har set rigtig mange godt begavede plejebørn som ikke lærte noget fordi de var • Refleksiv: er optaget af ikke bare hvad utrygge. Det betyder i praksis at meget lang andre gør, men tænker og taler meget om tid i starten af et plejeforhold handler om at hvilke følelser og tanker der driver dem til gøre barnet trygt, og som regel undervurderer at gøre det de gør. Dette taler man meget man, at det godt kan tage et par år. med barnet om, og barnet bliver derfor trænet i indlevelse og kan forudsige andres Mange plejebørn viser betydelig adskiladfærd, hvilket bidrager til trygheden og lelsesangst (overaktivering af tilknytningsoplevelsen af sammenhæng. systemet), fordi de tidligt er blevet forladt på alt for voldsomme og uindfølende måder. Denne omsorgsadfærd er den, som hurtigst Ligeledes ser man børn, som aldrig reagerer skaber tryghed hos børn, og derfor også den, på adskillelse, hvis de kun har haft sporadisk plejefamilien bør øve sig i at praktisere i voksenkontakt som babyer. Bege dele er en hverdagen. Det er også den adfærd jeg måler fejludvikling af tilknytningssystemet. plejefamilier på, og som man kan hænge på sin opslagstavle i køkkenet.

DE 3 TILKNYTNINGSMØNSTRE

Usikkert afvisende Børn lærer af omsorgsgiveren det første år sammenhængende måder at håndtere adskil- Det lille barn reagerer ikke når omsorgsgivelelse på (Ainsworth, Main). Disse adfærds- ren går/ kommer igen, men er meget optaget af ting, f.eks. legetøj på gulvet. Det større strategier kaldes for tilknytningsmønstre: barn viser ikke følelser eller behov tydeligt, Trygge/ selvstændige børn og er meget ”selvstændig” og viser sjældent følelser eller behov, og reagerer ikke meget Det trygge spædbarn reagerer når mor går på smerte eller tab. I virkeligheden bliver ved at græde lidt, og derpå give sig til at lege, barnet mere stresset og har længerevarende fordi det har lært at være trygt ved omsorgs- stress end det trygge barn – men det har giveren. Det større barn har et positivt syn på lært ikke at vise spontane, stærke følelser, sig selv og andre, og kan skifte legekamme- at udøve tidlig selvkontrol, og at knytte sig rater nogenlunde ubesværet efter interesser. mere til ting end til en omsorgsgiver det er Det taler om tab og kommer derfor over dem. usikkert på. Omsorgsgiveren lærer barnet dette mønster ved at være: •

I tilknytningsforskning af plejeanbragte børn (Mary Dozier m.fl.) ses, at plejeforældre og andre meget ofte misforstår barnet som Optaget af gensidighed (f.eks. meget ”selvkørende” eller ”koldt”, og ikke imødedikke-dik og øjenkontakt, leg, m.m.) kommer dets behov for omsorg. Det er også ofte et problem for barnet at have venskaber, fordi det er svært for andre børn at tolke, når

TEMA: Omsorgssvigt


15

det ikke spontant viser hvad det føler: sorg, deres egen tryghedssøgen på en meget pludglæde, etc. Sådanne børn har behov for om- selig måde (er på vej for at søge trøst, smider sorgsgivere som viser uopfordret nærhed, og sig så ned eller går i en anden retning, etc.). som viser deres følelser tydeligt, så barnet Som større er de meget overfladiske i kontakt tillader sig selv dette. med alt og alle, har mange venner, men ingen venskaber, kan ikke reflektere over egen Usikkert ambivalent adfærd, genkende situationer, eller koncenDet lille barn vil ikke ned fra omsorgsgi- trere sig ret længe. veren, klamrer sig meget, er svært at trøste, viser mange tegn på vrede, vil kontrollere og Hvis disse problemer er meget udtalte (ekstvinge omsorgsgiveren. Større børn er ofte tremt ambivalente eller desorganiserede meget jaloux og besiddende overfor andre børn), kan der være tale om en tilknytningsbørn, og kan ikke skifte venskaber uden at forstyrrelse fra skolealderen og opefter. føle sig svigtet ved den mindste anledning. Forskningen viser også, at plejebørn skifter Barnet søger på den ene side nærhed, men har tilknytningsmønster (som regel til plejemosamtidig oplevet omsorgsgiveren som ”farlig” derens) hvis de anbringes før 20 måneders og uforudsigelig. Derfor ender det i et para- alderen) mens dette sjældent sker hos større doks, hvor det samtidig prøver at skabe inti- børn. På længere sigt kan man give barnet mitet, men også afviser den. Da det ikke har bedre tilknytning ved at tale med det om tillid til den voksnes tilgængelighed, forsøger svære oplevelser det har haft med tilknytdet i stedet at få kontrol over omsorgsgiveren, ningspersoner og – skift/ tab. Endvidere, at ved idelige konflikter og diskussioner eller plejeforældres eget tilknytningsmønster og ved at bytte roller, så det begynder at tage –adfærd har stor betydning for plejebarnets sig af omsorgsgiveren. Sådanne børn skaber udvikling. Det er derfor en vigtig del af suofte betydelig ravage i familien og i forholdet pervisionen at arbejde med de tab og håndtetil dens samarbejdspartnere. Ambivalente ringsstrategier, plejeforældre selv har oplevet børn har brug for at træne afstand og nærhed, i opvæksten. klare, venlige og meget faste rammer for at blive trygge. Desværre gør de ofte deres Også antallet af plejebørn har vist sig at have plejeforældre usikre og svingende, så utryg- betydning. Engagementet i plejebarnet har heden forstærkes til hele det sociale system tendens til at falde, jo flere børn man har haft i pleje, især hvis tidligere plejeforhold er i familien. blevet afbrudt. Desorganiseret/ desorienteret Dette var et bud på nogle af de temaer der blev En del afvisende og ambivalente børn bryder stillet i spørgsmålene, og som plejeforældre meget let sammen under følelsesmæssigt pres, går og tumler med. Hvis nogen har interesse så de mister en sammenhængende strategi i fordybelse af temaerne, er der kursusopslag for at håndtere adskillelse og nærhed. De har på www.tilknytningsforstyrrelse.dk mange sære vaner (stereotypier), betydelig angst for omsorgsgiveren, og afbryder ofte TEMA: Omsorgssvigt


16

Spørgsmål om miljøterapi i plejefamilien Hej Lars Rasborg Tak for en rigtig god temadag om miljøterapi. Her er nogle flere spørgsmål, som vi håber, du vil bruge tid på at besvare. Venlig hilsen Deltagere på temadagen ”Miljøterapi med børn og unge i plejefamilier”, der var arrangeret af PLF og fandt sted den 11. september 2008 i Åsum ved Odense. Kære deltagere fra temadagen Tak for brevet. Det er nogle store og vigtige spørgsmål, I stiller. For rigtig at kunne besvare dem, kan det kræve, at man ved meget mere om barnet end det, der kan fortælles i et kort brev. Derfor er det, jeg kan give jer tilbage, nok mere tanker end egentlige svar. Jeg håber, at tankerne kan hjælpe jer til at tænke videre over spørgsmålene. Mange hilsner Lars Rasborg

TEMA: Omsorgssvigt


17 Et barn på 1;4 år Vi modtog en pige i pleje, da hun var ét år. Nu er hun 1;4 år. Hun har ikke noget sprog og kan virke meget ukoncentreret i sin måde at lege på. Hun er ikke ret lang tid det samme sted. De store børn i huset synes hun er rigtig sød, men når de sidder med hende, bider hun dem pludselig i armen, rykker dem i håret osv. Da hun flyttede ind, var der ingen gråd og anden reaktion. Hun flyttede bare ind.

som frustrerer eller belaster hende. Men hvad det er, er svært at sige, fordi du ikke skriver så meget.

Kan det være en reaktion på noget, de store børn gør? Eller kan det tænkes, at hun afreagerer følelser, som ikke har noget med de store børn at gøre, men som hun kun tør afreagere i forhold til dem? Eller ser hun dem måske som konkurrenter i forhold til at få opmærksomhed, f.eks. fra dig? Måske kan du bruge disse spørgsmål til at gøre dig nogle Det lyder ikke så godt, at pigen flyttede ind tanker om, hvordan hendes voldsomhed over uden problemer. Du skriver ikke noget om, for de store børn kan forstås. De tanker, du hvorfor hun kom i familiepleje, eller om evt. får, kan du spejle for hende, altså sige hendes historie, men det er i hvert fald vel- dem til hende. Måske forstår hun ikke ordene, kendt, at nogle omsorgssvigtede børn affinder du siger. Spejlinger kan godt være virkningssig alt for let med at blive flyttet rundt. Det fulde alligevel. Små børn lærer jo i øvrigt kan forstås som en følge af, at barnet ikke sproget ved at høre ord, de først ikke forstår. har fået en tilstrækkelig kontakt og følelses- Jeg tænker på, om det kan belaste de store mæssig omsorg. Barnet mister derfor ikke så børn, når pigen f.eks. bider dem. Kan det meget, når det flyttes rundt. mon få dem til at sige eller gøre noget, som

Et barn, der affinder sig for let med at blive flyttet rundt, har brug for, at anbringelsen er stabil, og for at kommunen udformer kontakten med forældrene, så der ikke sker flere svigt. Barnet har endvidere brug for, at I, der skal hjælpe det, ikke er for mange voksne. Og det har brug for, at I spejler, når det reagerer ”for lidt” på skift imellem jer. En spejling kan f.eks. lyde sådan: ”Måske har du brug for, at jeg kunne blive hos dig.” Den kan efterfølges af en jeg-støttende oplysning: ”Jeg er hos dig igen om to timer, når jeg har købt ind.” I løbet af nogle måneder eller et halvt år skulle pigen gerne begynde at reagere mere på skift, dvs. stritte imod og måske klynge sig til den foretrukne eller græde. Hun skulle bl.a. også gerne begynde at vise gensynsglæde (eller afvisning, som tegn på, at adskillelsen har været for langvarig), og vise, at hun foretrækker nogle mere end andre. Der kan endda komme en periode, hvor barnet går i den modsatte ”grøft” og bliver overdrevent afhængigt af en enkelt eller ganske få voksne. Dette kan være et vigtigt skridt hen mod en sund tilknytning. Du skriver, at pigen pludselig bider de store børn i armen eller rykker dem i håret, når hun sidder hos dem. Det antyder, at der er noget,

hun oplever som en afvisning, og dermed som et nyt svigt ..? Dette kan gøre det vigtigt at forebygge, at disse situationer opstår, både af hensyn til de store børn og af hensyn til pigen. Hvordan I konkret kan forebygge, er imidlertid svært for mig at sige, når jeg ikke ved mere. Du skriver, at pigen ikke har noget sprog. Når hun kun er 1;4 år, mener du vel, at hun ikke siger lyde eller pludre ..? Du skriver også, at hun kan virke ukoncentreret i leg. Begge dele er velkendt hos omsorgssvigtede børn. Dog: Hvad sproget angår, skal man være opmærksom på, om hørelsen evt. er nedsat, f.eks. som følge af tidligere infektioner i ørerne. Noget af det, man kan gøre for at støtte udviklingen af sprog, er at sætte ord på barnets handlinger. For at støtte udviklingen af koncentration kan man bl.a. inddrage barnet i aktiviteter, som kræver koncentration i et passende kort tidsrum, og gradvist forøge tidsrummet.

fortsættes...

TEMA: Omsorgssvigt


18 Et barn på fire år Vi har en dreng på knap fire år i pleje. Han har boet hos os siden han var 20 dage. Han er født med svære abstinenser og har stadig mén af det – i form af ekstrem megen uro og koncentrationsbesvær. Det problem jeg gerne vil have hjælp til har at gøre med hans samvær med sin mor og far. Han har haft samvær med moderen i to timer om måneden. Det er foregået på skiftende institutioner, som hun har boet på.

Vi mener, han har knyttet sig til os og er helt afklaret med, hvordan hans hverdag er. Han forholder sig på en god måde til os voksne og de andre børn i familien.

Når drengen siger, at han ikke vil besøge sin mor, kan det være fordi der er noget ved besøgene, som belaster ham. I kan overveje denne mulighed lidt nærmere ved f.eks. at stille jer selv følgende spørgsmål: Hvad sker der i løbet af et besøg? Hvordan er det mon for drengen? Formår forældrene mon at tage sig af ham og give ham god kontakt og tilstrækkelig megen struktur? Eller er det svært eller umuligt for dem?

Faderen har først fået samvær med drengen det sidste års tid. Samværet forgår nu i moderens lejlighed og er på fire timer hver tredje uge (hvor også moderen og en lilleHvis forældrene ikke giver drengen god bror er tilstede). kontakt og tilstrækkelig megen struktur, er Forældrene ser ud til at have det godt og vil der grund til at kommunen vurderer, om sammeget gerne have besøg af drengen. været er udformet på den måde, der er bedst for drengens udvikling. Når jeg siger, han skal på besøg, svarer han: ”Det vil jeg ikke! Jeg vil ikke besøge mor!” Når drengen ikke vil besøge sin mor, kan Når jeg så siger: ”Det skal du”, svarer han: måske også være, at det er selve det, at der ”Jeg har sagt, jeg ikke vil!” skal ske et skift, som forstyrrer ham. Den tanke får jeg, fordi du skriver, at der også er Moderen bliver meget ked af, at han ikke vil vanskeligheder i forbindelse med andre skift: på besøg. Jeg bliver lidt hos ham og opfor- drengen vil ikke med hjem, når I henter ham drer forældrene til at lege med ham. Efter hos forældrene, han ikke vil ind på stuen relativt kort tid er han i gang med en leg, i børnehaven om morgenen og han vil ikke og når jeg så siger farvel, kigger han ikke hentes om eftermiddagen. på mig og accepterer at jeg går. Det næste problem er så, at han ikke vil med hjem, Du skriver, at drengen er født med svære når vi henter ham. Han løber vildt rundt i abstinenser. Har moderen indtaget narkotiske lejligheden. stoffer el. under graviditeten? I så fald kan han have pådraget sig en hjerneskade, som bl.a. Og da forældrene ikke stopper ham, er vi kan give sig udtryk i urolig og ukoncentreret nødt til at tage fat i ham og holde ham fast, adfærd. Skade i hjernen kan endvidere føre mens han skriger og sparker. Det stopper til, at det generelt er uoverskueligt for et barn, dog straks, når vi er ude på trappen. Hele når der sker et skift. vejen hjem er han ok igen. Man kan undersøge denne eventuelle forklaDet sammen mønster viser sig faktisk om ring ved at afprøve, hvordan det virker på morgenen, når vi afleverer ham i den spe- drengen, hvis man gør skiftene mere overcialbørnehave, han går i. Han gemmer sig skuelige for ham. Kan man f.eks. gøre det og vil ikke ind på stuen. Når vi henter ham mere overskueligt for ham, hvis han, når han om eftermiddagen, vil han ikke med hjem.

TEMA: Omsorgssvigt


19 skal ind på stuen i børnehaven om morgenen, Et barn på 10 år ved, hvad han skal lave, hvor han skal lave det og sammen med hvem? Kunne man f.eks. Vi har en ”bulderbasse” på 10 år. Han er give drengen jeg-støtte ved at sige noget i stil en sjov dreng, har mange sjove spørgsmål. med: ”Vi går ind og sætter os ved det runde Han går i en normal folkeskole, men har bord. Så laver vi puslespillet med elefanten”? det rigtig svært i forhold til at få venner. De Kunne man efter puslespillet sige til ham: siger ”nej” til ham og gider ham ikke rigtigt. ”Nu går vi hen til … (pædagogen) og så siger Vi har opdaget, at han tager penge fra os og køber slik, som han deler ud til andre børn jeg farvel”? i skolen eller i anlægget ved siden af superDette er et model-eksempel, for jeg ved jo markedet. Det virker som om han måske f.eks. ikke, om drengen overhovedet kan lide forsøger at ”købe” sig til venner. puslespil. Alligevel håber jeg, at eksemplet viser, hvordan man kan gøre det, der sker, Når vi taler om det, bliver han meget meget meget enkelt for barnet, og hvordan man kan vred og truer med alverdens ulykker. Han være ved barnets side hele tiden og med få siger, at vi bare kan dø, at vi er dumme og og enkle ord guide det igennem det, der sker. at han gider ikke bo her. Han får penge af For at metoden kan virke godt, kan det na- sin mor. Dem køber han også slik for, som turligvis være nødvendigt, at pædagogerne i han også deler ud af. Efterfølgende bliver han dybt ulykkelig og ked af, at det er sket, børnehaven også bruger den. men det sker igen. Hvad gør vi? Det kan være langt vanskeligere eller måske umuligt for forældrene at anvende metoden. Det, du skriver, får mig til at tænke på, om I så fald skal man ikke forsøge at få dem til drengen mon adskiller sig fra de andre børn det. I stedet kan der blive anledning til at i skolen. Er det, han er optaget af, f.eks. når kommunen vurderer, hvordan rammerne for han stiller spørgsmål, anderledes end det, de samværet eller støtten til forældrene evt. skal andre børn er optaget af? Det kunne måske være, at han adskiller sig så meget fra de ændres, så drengens udvikling støttes. andre børn, at de ikke bliver interesserede i Jeg håber, at mine overvejelser kan hjælpe jer ham. Eller gør eller siger han mon noget, som til at finde svar på jeres spørgsmål, selv om ligefrem irriterer dem? jeg ikke ved så meget om drengen og hans Hvis drengen på en eller anden måde er forforældre. skellig fra de andre børn i klassen, så kan det være vigtigt at overveje, om klassen, han går i (eller normalskolen i det hele taget) er det rigtige sted for ham at gå i skole. Ja, på din beskrivelse virker det som om drengen forsøger at købe sig venner. Det er ikke godt. Risikoen er jo, at de andre kun vil ham for slikkets skyld. Du skriver, at I taler med drengen om at dele slik ud, og at det gør ham vred. Hvad siger I til ham? Forsøger I at ændre ham, f.eks. ved at sige, at det ikke godt at købe sig til venner og at han skal lade være med det? I så fald kan det være, at han bliver vred på jer, fordi han ikke aner, hvad han ellers skulle gøre for at få venner. For hvis han ikke aner det, så hører han sandsynligvis jeres velmente råd, som om I vil hindre ham i at få venner. I den fortsættes...

TEMA: Omsorgssvigt


20 situation er det egentlig sundt, hvis han bliver vred – for alle har brug for venner. I stedet for rådgivning kan drengen have brug for at blive spejlet. En spejling kan f.eks. lyde sådan: ”Du vil gerne have nogle venner. Så deler du slik ud til de andre i skolen. Du gør, hvad du kan for at få venner.” Nu ved jeg jo ikke, hvordan de andre børn reagerer på tilbuddet om slik. Men måske er der grundlag for at fortsætte spejlingen med ord som disse: ”De andre vil godt have slikket, men når de har fået det, så går de bare. Det må være møj ærgerligt for dig.”

Ja, det er forståeligt, at hun bliver glad, når hun endelig bliver valgt til. Men risikoen er, som du også antyder, at hun bliver valgt til som et seksualobjekt, og at det for hende kan komme til at fungere som en erstatning for de venskaber, hun egentlig mangler. Det kan indebære, at hun lader sig bruge seksuelt uden hverken at have valgt det eller være parat til det. Jeg får følgende spejlende tanker: ”Du bliver glad, når der er en dreng, som er interesseret i dig. Måske bliver du (lidt) forelsket og får lyst til at være kæreste med ham. Egentlig tror jeg, at du mangler (eller savner) at have nogle veninder, som du har i lang tid. Nogle veninder, som du kunne lave … (noget af det, hun godt kan lide) sammen med.”

Spejlingen kan hjælpe et barn, bl.a. fordi den sætter ord på nogle af barnets handlinger og følelser, og anerkender handlingerne og følelserne som meningsfulde. Men drengen får Men foruden spejling, kan det lyde som om jo ikke venner af, at I spejler ham. Som jeg der også er brug for en jeg-støttende struktur, var inde på i indledningen, er der brug for at som sætter rammer for, hvad pigen må – for finde ud af, hvorfor han ikke får venner, og at sikre hende imod udnyttelse. En ramme hvad der skal til, for at han får nogen. kan f.eks. være, at hvis hun vil være sammen med en dreng, skal det foregå hjemme hos Jeg kan nok ikke komme et svar nærmere, jer, så I kan møde ham. Det kan være, hun vil når jeg ikke ved, hvordan drengen er, sam- protestere imod sådanne rammer. Det kan så menlignet med de andre børn i skolen. Jeg spejles: ”Du bliver vred på mig og synes, jeg håber, at jeg har skrevet nok til at du selv kan behandler dig som et pattebarn”, hvis det er tænke videre og nå frem til at gøre noget, der det, du fornemmer, hun måske synes. hjælper drengen. Endelig lyder det, som om der er brug for at overveje, hvad man kan gøre for at støtte venskaber med andre piger, så de ikke bliver så kortvarige. Kan det f.eks. støtte pigen, hvis man finder frem til nogle piger, der modenhedsmæssigt er på niveau med hende? Har pigen mon brug for opbakning til at holde en kontakt ved lige? Har hun mon brug for at blive ”grænset af” for ikke at overforbruge En ung på 13 år en veninde? Har hun mon brug for, at man Hvordan spejler jeg en pubertetspige 13 år, bidrager til at skabe indhold i venskabet? som bliver meget glad, når hun bliver kon- Jeg håber, at spørgsmålene kan hjælpe dig til taktet af drenge? Hun har det rigtig svært finde nogle svar. i forhold til veninder, som hun kun opnår meget kortvarige venskaber med. Jeg forstår godt, at hun bliver glad når hun endelig bliver valgt til, men jeg er dybt bekymret for, at hun lader sig udnytte af drengene. Hun virker ikke altid alderssvarende moden til at tackle det hun står i. Hvis en af drengene bad hende om at følge med sig, tror jeg, hun ville gøre det. TEMA: Omsorgssvigt


21 Afrunding af temaet om omsorgssvigt Det giver stof til eftertanke at læse dette tema. Tankerne kunne gå til de unge mennesker, vi dagligt hører om, unge der slår ihjel, unge der sætter ild på biler og huse, vrede unge der ikke har det godt. Er det måske unge, der er kraftigt omsorgssvigtede - måske først af deres mor og far, fordi de selv var omsorgssvigtede, måske af systemet fordi den rigtige hjælp ikke var til rådighed? Omsorgssvigt har store konsekvenser for et barn, og det kan have konsekvenser for resten af barnets liv. En opsamling fra temaet i stikord om vigtig viden i arbejdet med omsorgssvigtede børn: • Vigtigt at barnet er godt beskrevet før anbringelsen. • Det handler om at gøre barnet trygt, før det kan lære noget og udvikle sig. • Del det omsorgssvigtedes barns alder med 3 eller 4, så har du barnets alderssvarende alder. • Ikke forvente noget af barnet. Redskaber/metoder: • Spejling. • Jeg-støttende metode. • Supervisionen er utrolig vigtig. • Husk også at være obs. på de andre børn i plejefamilien, så de ikke bliver skadet. Når vi læser temaet, er der er ingen tvivl om, at plejebørn skal udredes psykologisk, inden de anbringes. Det betyder, at vi som plejefamilier skal kende vores egne svigt og omsorgsevne, og at vi skal på kurser for at lære at takle omsorgssvigtede børn. Det betyder også, at vi SKAL have tilbudt supervision og meget meget mere. Vi skal kunne måle og dokumentere det arbejde der foregår i plejefamilien. Hvordan kan vi ellers lære af det og blive bedre? Vi ved, at det har store konsekvenser for et barn at blive anbragt. Det har endnu større konsekvenser, hvis vi må flytte et barn igen, måske fordi skaderne var for store, måske fordi plejefamilien ikke var dygtige nok eller ikke fik den rigtige supervision.

Derfor afholder Plejefamiliernes Landsforening en konference om: Udsatte børns rettigheder – vi kan godt gøre det bedre! I Landstingssalen på Christiansborg onsdag d. 25. marts 2009 fra kl. 13.00 – 16.30. Læs mere om konferencen senere i bladet.

TEMA: Omsorgssvigt


22 Hvordan kan vi som plejeforældre hjælpe – hvilke redskaber kan vi bruge? TEMADAG 2 OM MILJØTERAPI MED BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER Tid: Torsdag den 26. februar 2009 kl. 10.00-14.00. Sted: Ryttervejen 19 v, Boldhuset, Aasum Odense NØ Deltagere: Primært deltagere fra temadagen om miljøterapi den 11. september 2008. Ved pladsledighed er andre deltagere velkomne. Det anbefales at disse på forhånd sætter sig ind i miljøterapi ved læsning af artiklen herom i PLF-bladet, nr. 2/2008, side 25-29, og meget gerne også ved læsning af større eller mindre dele af Lars Rasborg: Miljøterapi med børn og unge (Akademisk Forlag, 2007, 220 sider). Medlemmer af Plejefamiliernes Landsforening deltager gratis. Andre deltager mod betaling (300,00 kr.) Deltagerantal: Max. 40 deltagere. Der er ikke sat noget minimum for antallet af deltagere. Formål: At plejeforældre, som deltog på temadagen den 11. september 2008, får træning i anvendelsen af miljøterapeutiske tankegange og metoder ved at disse anvendes på eksempler fra deltagernes egne hverdag. Det kan ikke forventes, at man behersker tankegangene og metoderne efter en enkelt dags træning.

PROGRAM En ganske kort indledning fra Lars Rasborg Arbejde med konkrete eksempler fra deltagernes egen hverdag. Eksemplerne tager udgangspunkt i en "problemadfærd" som plejebarnet har. Det kan være en "problemadfærd", som plejebarnet ofte viser, som man måske ikke rigtig forstår eller er i tvivl om, hvad man skal gøre ved eller hvor det, man har gjort ikke har virket. Eller det kan være en "problemadfærd", som man har forsøgt at påvirke gennem spejling eller jeg-støtte, og hvor det er svært at vurdere, hvordan det er gået. Vi søger for, at der er lidt forplejning klar og glæder os til endnu en temadag om Miljøterapi. Tilmelding efter først til mølle princippet! Deltagerne fra d. 11. september har fortrinsret, men meld jer til – vi laver en ventelister og håber, at så mange som muligt kan komme med. Tilmelding kan ske på landsforeningen@plejefamilierne.dk eller på telefon: 24 25 90 07


23 Litteratur om omsorgssvigt: Christensen, Else og Per Schultz Jørgensen, ”Hvad er omsorgssvigt – og hvor mange børn handler det om?”. (2008). Artikel i tidsskriftet Vera nr. 42/2008. Killén, Karin ”Omsorgssvigt er alles ansvar”. (2005). Gyldendal. Rasborg, Lars ”Miljøterapi med børn og unge”. (2007). Akademisk forlag. Rygård, Niels Peter ”Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser. Tidlige frustration”. (2006). Forfatterforlaget.


24

Støt en god sag – bliv støttemedlem af PLF Så kort kan det siges! I dette nummer af PLF-Bladet opfordrer vi atter bladets læsere til at finde støttemedlemmer. Husk, at du som støttemedlem modtager PLF Bladet med Posten. Vi synes, at vi har en god sag som mange flere bør have kendskab til og få glæde af. Vi har mange gode idéer til tiltag, der kunne gavne medlemmerne og forbedre forholdene for plejefamilierne og dermed også de børn vi er ansat til at tage os af. Det kræver bare midler og opmærksomhed. Hvor vi kommer frem og fortæller, at vi er plejefamilie, oplever vi en stor interesse og velvillighed. Og også en forbavselse over de vilkår anbragte børn og plejefamilier har. Derfor tror vi på at rigtig mange hvis de får muligheden gerne vil bidrage til den gode sag.

SÅ BLIV / FIND STØTTEMEDLEMMER! Et støttemedlemsskab koster kun 50,- kr. pr. måned Det skal bemærkes at et støttemedlem ikke har stemmeret på foreningens generalforsamling og ikke er valgbare. jvf. foreningens vedtægter § 3. Indmeldelse sker lettest via hjemmesiden: www.plejefamilierne.dk

MON IKKE DIN OMGANGSKREDS KU` TÆNKE SIG AT STØTTE DEN GO´E SAG. TILBYD STØTTE MEDLEMSKAB FOR KUN 50 KR. MDR.


25

Konference i Landstingssalen på Christiansborg Plejefamiliernes Landsforening afholder konference onsdag den 25. marts 2009 kl. 13.00 - 16.30

Udsatte børns rettigheder – vi kan godt gøre det bedre! Konferencen er bygget op med en faktuel faglig del om børns behov, en del med faglig vurdering af konsekvenserne af den faktiske indsats og konsekvenserne ved en utilstrækkelig indsats, perspektivering af en ændret indsats og en paneldrøftelse med deltagelse af centrale politikere på området. Det endelige program vil kunne ses på PLF´s hjemmeside, når vi har endelig deltagerliste på oplægsholdere mm. på plads. Følg med på www.plejefamilierne.dk PLFs medlemmer vil løbende blive orienteret om konferencen via mail.

Du kan allerede nu tilmelde dig på email: landsforeningen@plejefamilierne.dk eller på telefon: 24 25 90 07.


26 SFI (Social Forsknings Instituttet) rapport om anbringelsesreformen SFI's (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) undersøgelse om anbragte børns sundhed og skolegang kan downloades på www.sfi.dk Undersøgelsen er en del af evalueringen af anbringelsesreformen, og det er Mai Hede Ottosen og Pernille Skovbo Christensen, der har lavet denne rapport på 129 sider om anbragte børns helbredstilstand, trivsel og skoleforhold. I undersøgelsen kommer det bl.a. frem, at anbragte børn i langt videre udstrækning end andre børn får stillet en diagnose. De har ofte flere handicaps og lider betydeligt hyppigere af børnepsykiatriske sygdomme som f.eks. ADHD eller er udviklingshæmmede.

Supervision i plejefamilier, er det nødvendigt? Ved Anbringelseskonsulent Karen Mikkelsen

At blive plejefamilie er en ekstrem udfordring for familiens empati og omsorg, ligesom det er en udfordring for familiens samarbejdsevne. Heldigvis lykkes det almindelige familier at udvikle sig til gode og sunde familiereder for de udsatte børn, men en familie, der ikke får råd og vejledning undervejs, har meget svære odds.

Godkendelsen Når en familie beslutter sig for at drage omsorg for et barn med særligt vanskelige vilkår, at blive plejefamilie, er første skridt at ansøge bopælskommunen om godkendelse. Godkendelsen indebærer en større undersøgelse og har til formål at vælge og godkende de familier, der er sunde, robuste og udviklingsparate til tage vare på andres børn.

som ikke har ekstra ressourcer til rådighed. Familier som vurderes at have brug for sine ressourcer i egen familie, og som ikke har overskud til andres børn. Når en familie er blevet godkendt, er det et lovkrav, at familien, inden et barn flytter ind hos dem, skal deltage i et grundkursus for plejeforældre, et grundkursus, som bopælskommunen har pligt til at sende familien på. Det er for så vidt et fremskridt i forhold til fortiden, hvor en familie kunne få børn i pleje, blot familien var godkendt til det.

Men kan en almindelig familie uden yderligere forudsætninger end deres eget familieliv og en uges kursus på egen hånd være parat til at håndtere de udfordringer? Udfordringer som forandrer ens familieliv fra almindelig Desuden har undersøgelsen til formål at be- familie til plejefamilie. grunde og afslå godkendelse af de familier, Anbringende myndighed har ikke anden


27 forpligtigelse overfor plejefamilien end at føre tilsyn med, at plejefamilien håndterer arbejdet tilfredsstillende, så anbringende myndighed kan stå inde for barnets udvikling og tilbuddets kvalitet.

Vilkårene En plejefamilie arbejder i sit eget hjem, og det er da også vigtigt, at hjemmet er rammen om den støtte, et anbragt barn har behov for. En vigtig hjørnesten i anbringelsen er netop, at det anbragte barn over tid kommer til at betragte plejefamilien som sit hjem, samtidig med at det har klarhed over, at far og mor fortsat er far og mor, som blot bor et andet sted. Men det betyder også, at plejefamilien arbejder på egen hånd uden nogen form for kollegial støtte.

forældre. Et udgangspunkt kunne være, at enhver forælder gør så godt som han/hun kan, men at det ikke altid er tilstrækkeligt. Enhver forælder kan være en god forælder på andre vilkår, og det er vigtigt, at forældre, som ikke magter den daglige omsorg for deres barn, får den plads i deres barns liv, som det er i stand til at betræde. Hvis forældrene har interesse i det, er det vigtigt, at plejefamilie, barn og forældre taler sammen om f.eks., hvordan håret skal klippes. Det kan være krænkende for en forælder, hvis barnet er kommet i plejefamilie, og den velmenende plejefamilie uden at involvere forældrene, tager barnet til frisør, og barnet med det lange hår, er blevet klippet kort.

Forældre til anbragte børn bør tilbydes, at deltage i deres barns skolehjem samtaler, Det er dog langt fra nok, at barnet føler sig hvilket er forældrenes mulighed for at følge hjemme. En plejefamilie har mest af alt brug med i deres barns skolegang. Ligeledes vil for at være udviklingsparat og villig til at det være til gavn for barnet, at forældre og erkende sine arbejdsvilkår. Det er vigtigt at plejeforældre sammen deltager i forældrearerkende helt fra begyndelsen, at plejefami- rangementer på skolen. lien ingen rettigheder har overfor det barn, de skal drage daglig omsorg for, men de har Det er sædvanligvis godt for barnet, hvis formasser af pligter, fordi de er ansat til at løse ældre og plejefamilie sammen besøger børnehaven eller skolen, ligesom det er godt for en opgave. barnet, hvis forældre og plejefamilie sammen Anbringende kommune beslutter hvor, hvor kan deltage i første skoledag, hvilket kan ofte og hvor længe barnet skal have samvær være en stor og positiv oplevelse for barnet med sine forældre. og for dets forældre. Barnets virkelighed er, at det formentligt i lang tid vil befinde sig dårligt. Barnet vil forventeligt være opfyldt af sorg over ikke at kunne bo hos sin egen familie, og alt det gode plejefamilien i den bedste mening vil gøre for, at barnet skal befinde sig godt, er på koalitionskurs med det traume, barnet nødvendigvis må befinde sig i. Det er vigtigt, at plejeforældrene forstår og rummer den sorg, det er for et barn og dets forældre, at barnet ikke kan bo hos sin egen familie. De fleste anbragte børn reagerer kraftigt på at besøge deres forældre, og her er det af største betydning, at plejefamilien har indsigt i og indføling med, hvor vanskeligt det er for et barn at skulle omstille sig fra det ene miljø til det andet. Generelt set kan en plejefamilie kun hjælpe et barn, hvis det kan acceptere og rumme dets

Hvis det er muligt, er det er rigtig godt for barnet, at det sammen med sine forældre kan vælge skoletaske og pennalhus.

Barnets vilkår At være barn af en familie, som af den ene eller den anden grund ikke formår at leve op til forældreskabet, er meget vanskeligt, og et barn af vanskelige vilkår har næsten altid udviklet nogle ikke hensigtsmæssige strategier for at klare sig. At blive flyttet fra sin egen familie til en plejefamilie, er i en lang periode en yderligere belastning for barnet, som det selvsagt ikke har nogen øvelse i at håndtere. Barnet kan få det mere vanskeligt end nødvendigt er, hvis plejefamilien ikke forstår den sorg og smerte, fortsættes...


28 det er for et barn ikke at kunne bo hos sin egen familie.

givende i forhold til at arbejde alene i eget hjem.

En god begyndelse i en plejefamilie er en Løbende kontinuerlig supervision er at foremeget langsom proces, hvor forældre, barn trække i plejefamilier, hvor problematikkerne og plejefamilie får lejlighed til at lære hinan- har vokset sig store, og hvor det er sårbart at den at kende, og hvor alle har accepteret den dele sine oplevelser med andre plejefamilier. flytning af barnet, som er forestående. Et plejeforhold, der går galt, har store menneskelige og økonomiske omkostninger. Hvad nytter Omkostninger, som aldrig kan gøres op. I de mange år, jeg har arbejdet med anbragte børn, har jeg erfaring med, at barnet får vækst Karen Mikkelsen har gennem 12 år arbejog udvikling, når de voksne, der er omkring det med anbringelser i plejefamilier ved Dragsholm og senere Odsherred kommune. det, respekterer barnet og hinanden. Et barn der med god samvittighed, og uden at det sårer mor og far, kan holde af sine plejeforældre, og som modsat kan forblive glad for og elske sine forældre og opleve dem respekteret, kan opnå udvikling ved at bo et andet sted end hjemme. Der er rigtig mange plejefamilier, der på trods af den bedste vilje og i den bedste mening kommer til at køre af sporet. Med de udfordringer, der er forbundet med at tage sig af andres børn, er det forståeligt nok, men ikke nødvendigt. Et plejeforhold med anspændte relationer mellem barnets forældre og plejeforældre giver ikke barnet mange chancer for trivsel og udvikling. Det er kostbart for de anbragte børn, når noget går galt, og rigtig mange børn ville profitere af at blive hjulpet ud af den spændetrøje som mange forældre og plejeforældre befinder sig i, fordi samarbejdet er blevet problematisk. Jeg mener, at mange anbringelser kunne have bedre forløb, for det anbragte barn såvel som for plejefamilierne. Det kan lade sig gøre at udvikle almindelige familier til gode familiereder for børn med særligt vanskelige vilkår, men det forudsætter, at plejefamilierne får løbende supervision, eller at plejefamilierne får supervision i grupper. Gruppesupervisionen har den fordel, at familierne, foruden supervisors vejledning, lærer af hinandens problematikker, og at der skabes et kollegialt fællesskab, hvilket er særdeles

Karen Mikkelsen Anbringelseskonsulent www.anbringelsen.dk anbringelsen@gmail.com tlf.40 86 11 29


29 Fra temadagen den 8. oktober om Plejebørn og mobning Den 8. oktober 2008 holdt Plejefamiliernes Landsforening en rigtig god temadag om Plejebørn og mobning, hvor projektkoordinator Jon K. Lange fra Red Barnet bl.a. fortalte om, hvorfor plejebørn er mere udsatte og involveret i mobning. Jon K. Lange gav os en række nyttige links, som vi har valgt at bringe her i bladet: En international side hvor rigtig mange ting fra børns online liv bliver taget op: http://www.childnet-int.org/ Dette link fører videre til den engelske film omkring mobning, som Jon viste: http://www.digizen.org/cyberbullying/film.aspx Dansk undervisningsportal koncentreret omkring IT i undervisningen: http://www.emu.dk/ Fri for moberi - Red Barnet: http://www.redbarnet.dk Gode råd om at færdes sikkert på nettet - (det er denne side som Jon er webredaktør på): http://www.sikkerchat.dk/ Gode råd om mobning fra AMOK: http://www.mobbeland.dk/ Gode råd om problemer i skolen: http://www.skolekonflikt.dk/ Jon’s seneste film på youtube omkring det at chatte på nettet: http://www.youtube.com/watch?v=7pff6gzadZU Projektkoordinator Jon K. Lange kan kontaktes på: Direkte telefon 3524 8561 E-mail jla@redbarnet.dk


30 Fra PLFs generalforsamling 8. november 2008 Formandsberetning 2008 Kære medlemmer Da jeg for nogle uger siden begyndte at tænke over årsberetningen og tænkte tilbage på, hvad der er sket, siden vi sad her sidst for et års tid siden, blev jeg både forpustet, forstemt og glad. Vi har i PLF det sidste år haft et aktivitetsniveau, der har ligget utroligt højt. Når man samtidig tager i betragtning, at vi er en medlemsforening, hvor aktiviteter alene gennemføres, når vi som medlemmer selv tager initiativ til dem og gennemfører dem, ja så bliver jeg noget forpustet, når jeg ser, hvad vi rent faktisk har foretaget os det sidste år.

dag i september måned det, at vi inviterede de netværksansvarlige med til arbejdssøndagen, hvilket var med til at berige en travl dag. Netværk Med henblik på at øge støtten til lokale PLF netværk rundt i hele landet, har vi oprettet en gruppe af netværksansvarlige, bestående af et medlem fra hvert netværk. Denne gruppe har foreløbig mødtes en enkelt gang og udvekslet erfaringer med netværksopstart og netværkssupport. Og det er tanken, at vi med udgangspunkt i den gruppe skal understøtte etableringen af yderligere netværk.

Erfaringen ude i netværkene er, at der er et stort behov fra plejefamiliernes side om Desværre har vi gennem det seneste år også kollegiale netværk. Det er svært at komme i oplevet, at kommunernes dårlige økonomi, gang, men når man først er kommet med, så igen havde jeg nær sagt, har betydet stram- giver mange udtryk for, hvor meget de har ninger overfor indsatsen for de svage udsatte savnet det før. børn i vores samfund, og vi har i PLF oplevet en stigning i antallet af sager, hvor børn og Temadage plejefamilier er kommet i klemme. Det er Netværksgrupperne har rundt i hele landet afforstemmende. viklet en lang række temadage, hvoraf mange Der har imidlertid også det seneste år været af dem har været åbne for andre end PLF en stigende fokus på området fra centralt po- medlemmer. Eksterne deltagere har så naturlitisk hold, og hvor PLF har haft fornøjelsen ligvis måtte betale for deltagelse. Vi har i den af at blive hørt. Det er jeg glad for, og det sammenhæng oplevet, at der har været en del giver et vist håb for fremtiden. deltagere fra kommunale forvaltninger.

Medlemsaktiviteter Bestyrelsen Ved sidste generalforsamling blev Jytte Kornbech Løppenthin og Elin Grauslund Hansen valgt til PLF’s bestyrelse. Elin påtog sig det vigtige og krævende hverv som kasserer, hvor hun afløste Marianne, der jo som bekendt har rigeligt at lave med bl.a. netværk og blad. Bestyrelsen har afholdt 2 arbejdssøndage i løbet af året, hvor vi blandt andet drøfter og fastlægger arbejdsplan. Som noget nyt gjorde vi på sidste arbejdssøn-

Temadagene har været meget afvekslende i indhold, men fælles for dem alle er, at de har været på et højt kvalitetsniveau og med utrolig relevante temaer for plejefamilier og for anbringelsesområdet som helhed. Sommercamp Igen i år har vi afviklet sommercamp ved Maribosøerne. Og igen i år var det for deltagerne en god og berigende uge i selskab med en gruppe dejlige børn og plejeforældre. Det er efterhånden blevet en god tradition med sommercampen, hvor der dannes nye bekendtskaber og udvidelse af netværk.


31 Vi håber, at der også næste år vil være med- vi modtager megen ros for det. Det viser sig lemmer, der er parate til at lægge energi og blandt andet ved, at en lang række kommuner og andre med interesse for området har tegnet arbejde i at få en sommercamp op at stå. abonnement på vores blad. Plejebørnenes dag Jeg vil gerne lige sige tak til Marianne og Som helt nyt tiltag, afviklede vi i september Hanne, der laver et uvurderligt arbejde med Plejebørnenes Dag. vores blad. Dagens indhold bestod af et besøg på i Folketinget, hvor Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne var vært. Det var en rigtig god dag med havnerundfart og afslutning i Tivoli. Vi håber, at vi kan gøre det til en tilbagevende begivenhed, og også bruge dagen til at sætte fokus på plejefamilieområdet. Plej dig selv Så må vi jo heller ikke glemme os selv og hinanden. Så igen i år har PLF stået bag en wellness weekend for plejefamilier, og vel og mærke uden børn. Det har været rigtig godt at tage sig tid til voksenpleje.

Kommunikation og profil Hjemmeside Vores hjemmeside er et vigtigt ansigt udadtil. Som man måske har bemærket, så har vores hjemmeside fået nyt layout i det forgangne år. Vi er i PLF stolte af vores hjemmeside og ved, at den bliver brugt flittigt både af vores medlemmer og af mange andre, der har interesse for det sociale område. Jeg vil lige benytte lejligheden til at takke Eigil, der yder et stort stykke arbejde, og uden hvem vi ikke ville være i stand til at holde os ”i æteren”. Medlemsblad PLF-Bladet udkommer 4 gange årligt og udover til vores medlemmer, så sender vi det personligt til medlemmerne af Folketingets Socialpolitiske Udvalg og de socialpolitiske ordførere. Vores medlemsblad er utrolig respekteret, og

Pjecer Udover hjemmeside og blad profilerer vi os med en række faglige og en enkelt politisk pjece. Formålet med dem er både fagligt rådgivende og politisk profilerende. Vi ved, at pjecerne bruges i en række kommuner. Politisk arbejde og profilering Vi har i det forgangne år haft møder med KL, enkeltstående kommuner og Velfærdsministeriet, hvor vi har drøftet en lang række aktuelle problemstillinger. Og især i Velfærdsministeriet har der været lydhørhed for de problemer, vi påpeger. Samtidig har det forgangne år været præget af en række konkrete sager, der har været oppe i medierne, og hvor PLF er blevet hørt. Det er tilfredsstillende, for det giver os mulighed for at få vores mærkesager frem i medierne og dermed påvirke beslutningstagerne. fortsættes...


32 Fremtidige indsatsområder

Jeg er glad for at se, at der er et stigende antal plejefamilier og andre professionelle, der Vi må nok se i øjnene, at også det næste år vil bakker op om det arbejde, vi laver og yder en blive præget af en dårlig økonomi i kommu- indsats på dette meget vigtige område. nerne og en prioritering, der igen vil ramme de udsatte børn og os som plejefamilier. Konference i foråret 2009 Der er således et stort behov for en aktiv indsats fra vores side og for en stærk og aktiv forening. Vores vigtigste indsatsområder vil i overordnede emner være som tidligere: • • •

En fortsat indsats for at øge vores medlemstal En indsats for at komme det politiske niveau yderligere i tale samt

Den 25. marts 2009 afholder PLF en konference i Landstingssalen på Christiansborg. Vi er pt. i gang med forberedelserne, herunder med at indgå aftaler med oplægsholdere og invitere politikere til at deltage i debatpanel. Konferencens tema bliver ”Indsatsen overfor udsatte børn i Danmark”.

Vi håber, at både politikere, fagfolk, organisationer og naturligvis PLF’s medlemmer vil En fortsat indsats med at få plejefamili- bakke op om konferencen og få sat udsatte ernes og plejebørnenes vilkår højere på børn på dagsordenen. dagsordenen i samfundsdebatten.

Jeg vil slutte med at takke alle de mange, både i bestyrelsen, i netværksgrupperne og i de enkelte plejefamilier, der yder et stort dagligt arbejde med og for udsatte børn i Danmark.

Min plejedatter på 7 år sidder og hører sange på computeren og siger til mig : ”Den her sang skal du høre” og spiller en sang for mig. Jeg siger til hende ”den sang handler om Jesus fødselsdag”, hvortil hun vender sig om til mig og spørger ”Har du været til Jesus fødselsdag?”.


33 Referat fra årets generalforsamling i Odense 1. Velkomst ved Jens Vegge Bjørck. 2. Jens Vegge Bjørck fremlagde Formandens beretning. Generalforsamlingen godkendte beretningen og gik derefter videre til pkt 6. Hvor der fremkom mange spørgsmål og der var en livlig debat. Ros til formanden og bestyrelsens arbejde og initiativer. • Spændende initiativ med konferencen den på Christiansborg den 25. marts 2009• • PLF arbejder på flere niveauer, politisk, fagligt og ikke mindst etablering af netværk og • hjælp til medlemmer i konkrete sager. • Opfordring til at medlemmer tager ansvar og melder ud hvad de har brug for fra PLF.• • Opfordring til, at PLF tilbyder at deltage i/samarbejde med kommunernes grundkurser for plejefamilie, primært som hjælp til opstart af lokale netværk. • Stor ros til Sommercamp – især Merethe og Birthe.• • Stor ros til Plejebørnenes dag – især Marianne.• • Stor ros til bladets redaktører.• • Ide om etablering af netværk for plejebørn og også gerne biologiske børn evt bruge • ”Frikvarter konceptet” • Kursuscamp – rigtig god ide, som der arbejdes videre med. 3. Fremlæggelse af regnskabet som godkendes. 4. Kontingent 2009 fastholdes på nuværende niveau; 110 kr pr mdr. Der indføres rabatordning, for at lette kassererens arbejde, hvis medlemmerne vælger én årlig indbetaling og inden udgangen af marts måned, opnås rabat og man betaler i alt 1200 kr. 5. Forslag om ændring af afholdelse af Generalforsamling, inden udgangen af marts. Godkendes med stort flertal. 6. Alle valg til bestyrelsen skete efter indstilling fra den nuværende bestyrelse og var uden modkandidater, derfor blev det ikke nødvendigt med afstemninger. • Valg af formand: Jens Vegge Bjørck • Valg til bestyrelsen: Hanne Niemann & Elin Grauslund Hansen • Suppleanter: Jytte Kornbeck Løppenthin & Pia Harritz • Revisor: Lars Nielsen suppleant; Finn Riber Rasmussen Der var stor tak til Finn Riber Rasmussen for hans kæmpe indsats for PLF igennem årene og heldigvis har vi fortsat glæde af Finn i netværksgrupperne. Tillykke til de ny- og genvalgte. Vi ser frem til et godt og konstruktivt bestyrelses arbejde.


34 PLFs nye bestyrelse 2008/09 Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre Tlf. 2782 7516 Født 1955, uddannet jurist og socialpædagog. Erhvervserfaring, Kontorchef i Kommune, juridisk konsulent i arbjdsmarkeds- organisation, HR- og personalechef i privat virksomhed. Plejefamilie siden 1997. Email: jvb@plejefamilerne.dk

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen Frederiksborggade 46, 2. th., 1360 Kbh. K Tlf: 2170 8784 Født i 1955, uddannet civilingeniør, arbejder i Trafikselskabet Movia med trafikplanlægning og er tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. Formand for IDA’s offentlige forhandlingsudvalg. Er aktiv i Skole og Samfund og var landsformand fra 1998 til 2008. Plejefamilie siden juli 2000 Email: tdp@plejefamilierne.dk

Kasserer: Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop. Tlf. 2273 6343 Født 1963. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som intensiv- og børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003. Email: elin@plejefamilierne.dk Sekretær: Karin Terp Søndergade 8 Kliplev, 6200 Aabenraa Tlf: 2617 6441 Født 1962, uddannet børnehavepædagog. Er i gang med en uddannelse til Familieterapeut, på Systemisk institut for familieterapi. Plejefamilie siden 1992. Email: kjt@plejefamilerne.dk Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Født 1955. Uddannet lægesekretær og socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse, master i Voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992. Email: han@plejefamilerne.dk

Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Født i 1957. Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983, Familiekonsulent i Kommune. I PLFs bestyrelses siden 2003 email: mli@plejefamilierne.dk Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ telefon 2887 3961. Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KST-terapeut. Plejefamilie siden 1988. Email: avk@plejefamilerne.dk

Suppleant: Pia Harritz, Hasselvænget 16, 7800 Skive. tlf. 60942484. Født 1966. Uddannet pædagog, pædagogisk diplomuddannelse i almen pædagogik. Underviser på familieplejekurser. Plejefamilie siden 2006. Email: sunrise@vip.cybercity.dk Suppleant: Jytte Kornbeck Løppenthin, Tschernings Alle 14, 2500 Valby tlf. 36453343. født 1964, uddannet socialrådgiver og voksenunderviser. Bl.a.arbejdet som alkoholbehandler, underviser og handicapkonsulent. Plejefamilie siden 2006. Email: jytte@plejefamilierne.dk


35 Fra netværket På PLFs hjemmeside www.plejefamilierne.dk under kalender kan du se, hvor og hvornår der er netværksmøder og temadage. PLF sender mail ud med invitation og tilmelding til møderne. Det kan forvirre nogen, at de får mail fra andre netværksgrupper, men det er såmænd bare fordi vi ikke vil dele skarpt op geografisk og alle netværksgrupper er åbne for alle. Så meld dig til de møder du har lyst til at deltage i. Det er den netværksansvarlige i dit område, der sikrer, at der bliver sendt mail ud om aktiviteterne i dit område. Det er også den netværksansvarlige, der aftaler med bestyrelsen, hvad der kan holdes af temadage og økonomi hertil. Der er spændende temadage på vej og alle medlemmer kan deltage gratis, andre kan deltage mod betaling. Der er områder hvor vi endnu ikke har netværksgrupper, så meld dig på banen og vær med til at arrangerer et infomøde! Netværksgrupperne udvikler sig hele tiden, vi kan have et positivt problem med lidt for store grupper. Vi holder løbende øje med udviklingen og udvider efter behov. Vi ønsker at etablere et fagligt netværk for dig som medlem. Et sted hvor du kan få et fagligt input til din hverdag, men også et sted for det er trygt og rart at komme og møde dine kollegaer.

Grupperne er åbne grupper – alle medlemmer er velkomne nye som gamle.

PLF Plejefamiliernes Landsforening

Sammenhold giver styrke


36 Du er meget velkommen til at kontakte en af nedenstående netværksansvarlige eller foreningen på tlf. 24 25 90 07, hvis du er interesseret i at være med i en gruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område. Kontakt en af nedenstående for oplysninger op netværket i dit område.

1

3 4

2 10

6 5

12 11 7

9

8 13

Numrene henviser til numrene på kortet. 3. 6. 7. 8.

Pia Harritz sunrise@vip.cybercity.dk Bodil Nørgaard Krog krog@profibermail.dk Elin Grauslund Hansen elin@noermarksgaard.dk Karin Terp k.terp@familie.tele.dk Annette Vestergård annettekst@mail.dk

9. Birthe Damkjær Petersen birthes@ofir.dk 10. Finn Riber Rasmussen frr@multi_teknik.dk Hanne Niemann han@plejefamlierne.dk 11. Pia Thorsdal pia.thorsdal@privat.dk 13. Birgitte Sidor sigaard@os.dk


37 Livshistoriebøger - identifikation af en sammenhængende livshistorie. Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til børn, unge og voksne med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer. Følgende elementer indgår: den narrative tænkning bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og udarbejdelse af livshistoriebøger Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut MPF, og forfatter, og med mangeårig erfaring inden for familiepleje- og døgninstitutionsområdet. Tid og sted: den 20., 21. og 22. april 2009 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk tlf. nr. 2184 4140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr. 3.500 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4. Sidste frist for tilmelding og betaling den 1. marts 2009

UNICEF Danmark har nedsat sit eget Børneekspertpanel bestående af syv børn, der er eksperter i at være børn, og fire voksne, der hver især er eksperter på områder, der vedrører børns liv. Børneekspertpanelet bidrager til UNICEF Danmarks arbejde for at sikre børn deres rettigheder ifølge Børnekonventionen.

WEEKENDTUR FOR PLEJEFORÆLDRE

21 - 23 maj 2009

KALENDEREN

PLF weekendturen er en weekendtur for plejeforældrene uden børn, tid til afslapning i selskab med gode kollegaer, tid til forkælelse og hinanden.


38

HVORFOR BØR JEG VÆRE MEDLEM AF PLEJFAMILIERNES LANDSFORENING?

Fordi: Af faste arrangementer kan blandt andet nævnes: • Sommercamp en uge i sommerferien med aktiviteter for hele plejefamilien • Plejebørnenes dag en oplevelsesdag for plejebørnene • Weekendtur en weekendtur for plejeforældrene, et pusterum og tid til forkælelse • Generalforsamling vi snakker PLF, planlægger nye tiltag og mødes med kollegaer fra hele landet • Frikvarteret - netværk for plejebørn se omtale i dette blad • Sommerland Syd sydgruppen mødes hvert år den sidste fredag i skolesommerferien • Temadage temadagene planlægges i forbindelse med bladets tema, eller ude i netværksgrupperne. • Kursuscamp planlægges Følg med på webkalenderen www.plejefamilierne.dk , i bladet eller på hjemmesiden. Bliv aktiv i Plejefamiliernes Landsforening, det er din forening.


39 Fra PLF´s aktivitetskalender: Se opdateringer på hjemmesidens kalender

Hvad

Hvor

Hvornår

Temadag om miljøterapi

Odense

26. februar 2009 kl. 10.00-14.00

Generalforsamling

Åsum, Odense

15. marts 2009 kl. 13.00

Konference om udsatte børns rettigheder

Landstingsalen Christiansborg

25. marts 2009 kl. 13.00 - 16.30

Kursusdag for netværks ansvarlige

16. april 2009

Forkælelsestur for plejeFORÆLDRE

Samsø

21-23- maj 2009

Udflugt med plejebørn og egne børn

Sommerland Syd Tinglev

7. august 2009

Plejebørnenes dag 2009

Følger

Følger

Oplysninger omkring lokale netværks- og medlemsmøder kan ses på hjemmesidens kalender www.plejefamilierne.dk. Der udsendes email omkring kommende aktiviteter i dit lokalområde. Får du ikke disse emails, er det fordi du ikke er oprettet på vor mailliste. Send en email til mli@plejefamilierne.dk med din emailadresse og bopæl, så kommer du automatisk på næste udsendelse.

Opfordring fra foreningens kasserer til at betale PLF kontingent for et år ad gangen Alt for mange melder sig ind i Plejefamiliernes Landsforening uden nogensinde at betale kontingent. Mange medlemmer glemmer at betale og behøver jævnligt påmindelser. Derfor har vi i bestyrelsen - dels for at lette kassererens arbejde og dels for at gøre betalingen mere enkel for medlemmerne - besluttet følgende: Fra 1. januar 2009 tilbyder PLF rabat til de medlemmer, som inden udgangen af 1. kvartal betaler kontingent for hele året, således at man for fuldt medlemskab for hele 2009 kun skal indbetale i alt kr. 1200,-. Alle medlemmer vil i begyndelsen af januar måned modtage en faktura pr mail for 1. kvartal 2009 på kr.330,Hvis du ønsker at få glæde af rabatten, skal du blot indbetale kr.1200,- med henvisning til dit medlemsnummer eller nummeret på fakturaen. Venlig hilsen Plejefamiliernes Landsforening Elin Grauslund Hansen / kasserer


40 Bogomtaler: Wilbur -en møgunge af Renée Toft Simonsen

Wilbur er en irriterende møgunge. Det synes de fleste børn og voksne omkring den lille dreng. Og dog - måske er der noget andet fat. Måske er Wilbur en dreng, der ikke kan gøre for, at han er så fuld af energi, at alt ender i ballade Fra 6 år Egnet til højtlæsning

Udgivelsen er støttet af ADHD foreninge, hvor bogen også kan bestilles.

Støt mestring - bryd mønstre af Jytte Birk Sørensen

Nye tilgange til at bryde med en negativ social arv ud fra den seneste udviklingspsykologiske forskning og viden om mønsterbrydning og ved at inddrage børnenes perspektiver på vanskelige opvækstvilkår Politikens forlag


41 Ej sikke leg - legebogen for de 1-6 årige Vainer Wegloop og Lone Spliid fra Politikens Forlag.

"Denne bog er fyldt med idéer og inspiration til sjov, leg og aktiviteter med børn. Bogen er skrevet til familier med småbørn i huset, men vi håber, at også mennesker, der arbejder med børn, vil lade sig inspirere af den. Bogen kan bruges hjemme, hver gang lysten til at lege sammen melder sig.

Social mestring i børnegrupper af Liv Vedeler

Børns indbyrdes forhold har uvurderlig betydning for deres sociale læring. Det er omdrejningspunktet for denne praksisbog om udvikling af social mestring i børnegrupper. Pædagoger får et konkret indblik i, hvordan de ved at observere social kompetence hos børn opnår det nødvendige grundlag for at arbejde aktivt med at stimulere børns udvikling af social mestring.

Gøgl i hverdagen – sådan! af Gudrun Gjesing og Anton Niemann

Motion, kontakt og glæde kan let kombineres i gøgl- og akrobatikaktiviteter. Gøgl og akrobatik kan foregå hvor som helt og når som helst. Det er nemt at gå i gang med, hvis man har lært de grundlæggende teknikker. Bogen er fyldt med nødvendig teori og masser af praktiske eksempler med illustrative fotos af glade og aktive børn. Det særlige ved denne aktivitetsbog er, at den indeholder et aktivitetsanalyseskema. Der er udfyldt skemaer inden for de forskellige aktivitetsformer til inspiration. Først hvordan man kan instruere aktiviteten, og hvordan man kan udvikle den sammen. Der er et tomt skema i bogen, som er til at kopiere. Bogen henvender sig til pædagoger i børnehaven, pædagoger og lærere i indskolingen samt til forældre. Aktiviteterne er tilpasset børn i alderen 5-9 år. Bogen kan også inspirere i arbejdet med børn i specialinstitutioner og -skoler.


42

Når du bekymrer dig for meget - hvad så? af Dawn Huebner

Børn, der bekymrer sig meget, kan have svært ved at udfolde sig. De vil gøre næsten alt for at undgå situationer og ting, de er bange for. Angsten kan hurtigt vokse og brede sig, ændre form og være immun over for voksnes forsøg på beroligelse og logisk forklaring. Baseret på kognitiv adfærdsterapi og med fokus på positiv tænkning beskriver, hvordan barnet sammen med voksne kan sætte ord på angsten og lære at tale om den - og dermed leve med den. Som aktivitetsbog henvender bogen sig direkte til barnet, der selv kan læse, men den bør gennemgås af barnet sammen med forældrene. Bogen er også relevant for pædagoger, lærere og psykologer, som arbejder med børn med angstsymptomer.


43 Den gamle jul: Den gamle jul, den glade Jul, den danske jul er inde. Snart skal dens klokker kime trygt, og julelys skal skinne. Og spændt på gaverne, de får skal børn om træet trave. Men det er den, der giver bort, der får den bedste gave. Og du forstår på en gang klart, mens der om træet vandres, at juleglæden kun er din, hvis den også er andres. Nu nynnes gamle toner frem, og øjne bliver milde. For julen dvæler helst hos den, hvis sjæl kan blive stille. Lad gaver deles ud med sang, lad lys på granen tindre. Men julen kommer kun til den, der har den i sit indre. Af P. Sørensen - 1943

Plejefamiliernes Landsforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul og et godt nytår


Næste nummer af PLF-bladet udkommer i marts 2009 Temaet vil være: Hvordan afslutter man et plejeforhold? Deadline for materiale til næste blad er uge 8 2009

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07


PLF blad 4 2008