Page 1

PLF-BLADET et blad for og om plejefamilier

2

JUNI 2011 9. ĂĽrgang

At vĂŚre plejebarn mellem to familier

PLF en fforening i ffor plejefamilier l j f ili


2 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Abonnement: admin@plejefamilierne.dk Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet Ide og grafisk opsætning: Eigil List valodia.net 27627300 www.valodia.net Foto: ”Der bygges broer!” taget af Marianne List Tryk: Mohrdieck Aabenraa

TEMA: At være plejebarn mellem to familier

Indhold i dette nummer: Leder..........................................................side 3 Tema: At være plejebarn mellem to familier......................................side 5 Temaets opbygning....................................side 5 Hvad betyder det, at være plejebarn mellem to familier......................................side 6 At leve med to familier..............................side 7 Sanne Linke Møller...................................side 10 Børn har brug for opbakning.....................side 12 Plejebørn og deres mange forældre............side 14 Skal plejebørn have lov til at danne tætte relationer til plejeforældrene?...........side 16 Mit liv mellem to familier..........................side 19 Betydningen af samarbejdet mellem forældre og plejeforældre...........................side 20 Ødelægger plejebørnene min mor?............side 23 PLF´s konference på Christiansborg..........side 25 Når jeg siger ferie, hvad tænker du?..........side 32 Samfundet ramt af ADHD.........................side 34 Nyt fra Ankestyrelsen................................side 37 Nyt fra Servicestyrelsen ...........................side 38 Nummer ....2.887 i køen.............................side 40 PLF´s generalforsamling 2011...................side 42 Opslagstavlen.............................................side 46 Plejebørnenes dag......................................side 47 PLF´s Sommercamp...................................side 48 Sommerland Syd........................................side 49 Oversigt tidligere blade..............................side 50 Netværk......................................................side 51 Temadage...................................................side 52 Bogomtaler.................................................side 54


3 LEDER

Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening.

Jeg vil først og fremmest sige tak for en rigtig god og spændende konference på Christiansborg den 6. april. Tak til oplægsholdere og politikere i paneldebatten, tak til de mange som kom til konferencen og ikke mindst til den øvrige bestyrelse for det store arbejde, der blev lagt for dagen for at konferencen kunne gennemføres. Konferencen havde fokus på, at vi stadig kan gøre det bedre, og både oplæg og paneldebat pegede på veje og vilje i forhold til indsatsen overfor udsatte børn og unge. Dette til trods, kan jeg dog godt være meget i tvivl om, hvorvidt vi rent faktisk i praksis vil være i stand til at løfte opgaven. Især må jeg stille spørgsmål ved, hvorvidt kommunerne er i stand til at varetage indsatsen overfor udsatte børn og unge og især i de tilfælde, hvor der er tale om at anbringe børnene udenfor eget hjem. Barnets Reform lægger op til en øget brug af familiepleje som anbringelsessted. Ikke desto mindre oplever vi igen og igen, at kommunerne behandler plejefamilierne på nogle måder som ingen andre, bliver behandlet. Hverken offentlig eller privat ansatte. Tønder Kommune opsagde ved brev af 29. marts deres plejefamilier og fremsendte dem en kontrakt med en lønnedgang på 1 til 2 vederlag om måneden, med virkning fra 1. maj. Jeg talte fredag den 29. april personligt med en plejefamilie, der havde protesteret over lønnedgangen, og hvor deres kontrakt principielt ophørte dagen efter om lørdagen, uden at Tønder Kommune havde taget initiativ til at søge en løsning på problemet. Man må gå ud fra, at kommunen satsede på, at plejefamilien beholdt barnet søndag den 1. maj

selv om man på det tidspunkt ikke længere var ansat af Tønder Kommune. I det hele taget må man gå ud fra, at Tønder Kommune satsede på, at plejefamiliernes faglighed, medmenneskelighed, ansvarlighed og nære forhold til de anbragte børn, ville få plejefamilierne til at acceptere den afpresning, de her blev udsat for. Jeg stiller mig tvivlende overfor, hvorvidt Tønder Kommune havde alternative anbringelser til samtlige børn med en måneds varsel, når nu plejefamilierne var blevet opsagt. Jeg skal så undlade at gå ind i overvejelser om de faglige og pædagogiske begrundelser og eventuelle skadevirkninger på børnene. Nå, men nu gik det jo ikke sådan. Plejefamilierne lod sig afpresse og historien endte lykkeligt med, at plejefamilierne fik trykket deres privatøkonomi, og børnene forblev anbragt, i de familier de var. Hvorvidt plejefamilierne så føler sig trygge, har overskud til deres arbejde, oplever opbakning fra kommunen og har tillid til deres samarbejdspartner. Det er jo så en helt anden sag. I Skive Kommune varslede man sine plejefamilier ferie efter varselsreglerne i ferieloven. Det er sådan set uproblematisk og i fuld overensstemmelse med ferieloven. Samtidig varslede man, at man forventede, at plejefamilierne afviklede deres ferie sammen med plejebørnene, altså arbejder medens de afvikler deres ferie. Det er absolut ikke uproblematisk og også er i strid med ferieloven. Skive Kommune finder imidlertid ikke deres opførsel problematisk, og for at sætte det lidt på plads, så meddelte kommunen på et møde den 10. marts plejefamilierne, at de godt nok havde ret til ferie uden plejebørn, men at de plejefamilier, der ville gøre brug af denne ret, ikke skulle forvente at kunne fortsætte som plejefamilier. Det hedder afpresning og er ikke i overensstemmelse med hverken ferieloven eller anden dansk lovgivning, for ikke at tale om god forvaltningsskik. Det minder mest af alt om metoder, der primært bruges syd for Rom.

TEMA: At være plejebarn mellem to familier


4 I en københavnsk omegnskommune nægtede man at lade plejefamiliens voksne pædagogisk uddannede søn varetage pasningen af plejebarnet mod plejevederlag. I stedet pegede man på, at lade barnet tage med sin biologiske far på arbejde i en 40 tons lastvogn i 10 timer hver dag og således gå glip af sin skolegang. Først da kommunen blev gjort opmærksom på, at det er ulovligt at have børn om bord i en lastvogn, gik man bort fra den ide. Men dog ikke for at lade barnet blive i sit daglige miljø og blive passet af plejefamiliens søn. I stedet blev barnet passet hos sin biologiske far og blev kørt frem og tilbage hver dag to timer til og fra skole i en taxa. Plejefamilien har nu i øvrigt fået varslet et besøg af deres konsulent fra kommunen, hvor man vil drøfte plejefamiliens fremtidige antal vederlag. Når man ser på de nævnte eksempler, som blot er nogle få at de mange, vi har fra de seneste to måneder, så er der grund til at spørge om, hvorvidt kommunerne er fagligt kompetente nok til at varetage anbringelsesområdet. Der er grund til at overveje, om ikke en statslig forvaltningsmyndighed skulle overtage anbrin-

TEMA: At være plejebarn mellem to familier

gelsesområdet og flytte såvel finansieringen som afgørelserne væk fra kommunerne. Det er helt indlysende at man lader økonomiske hensyn gå forud for hensynet til børnene, og ikke formår at tage vare på samarbejdet med plejefamilierne. Samtidig må der også være grund til, at beskæftigelsesministeren overvejer, om ikke der er behov for at sikre plejefamilierne en anstændig behandling via beskyttelseslovgivning, på samme vis, som man i dag har handels og kontorarbejdere beskyttet af funktionærloven. Det er ikke anstændigt at henvise plejefamilierne til at tage de anbragte børn som gidsler i en kamp for ordentlige ansættelses- og arbejdsvilkår. Det hverken kan vi eller vil vi. Spørgsmålet er imidlertid, om der fortsat vil være tilstrækkeligt mange kompetente, fagligt dygtige og engagerede plejefamilier til at Folketingets ambitioner med Barnets Reform kan opfyldes. Jeg vil afslutningsvis ønske alle en god sommer, og til dem der får mulighed for det, en rigtig god ferie.


Tema aT VÆRE PLEJEBARN MELLEM TO FAMILIER

Hvorfor har vi valgt dette emne Vi valgte dette tema fordi plejebørn kan komme i klemme mellem deres forældre og plejeforældre. Vi mener, at der er brug for at sætte fokus på dette tema. Plejebørn har brug for, at deres verden hænger sammen og ikke ender ud i loyalitetskonflikt, ensomhed eller splittelse. Hvordan kan et plejebarn støttes i, at give udtryk for, hvad det føler uden at komme i en loyalitetskonflikt? Hvad gør vi pleje-

forældre? Og hvordan kan vi se, at der er opstået en loyalitetskonflikt? Hvor ligger ansvaret for at samarbejdet mellem plejebørn, forældre og plejeforældre lykkes? Er dette tema om at være plejebarn mellem to familier med i grunduddannelsen for plejeforældre?

Temaets opbygning

Herefter har vi valgt to uddrag fra Børnetingets Nyhedsbrev 2011 skrevet af projektleder Stinne Lau Tvede. ”At leve med to familier” og ”Dobbeltliv”.

Marianne Jensen og Gitte Jakobsen, familiepleje- og samværskonsulenter i FABU har skrevet en artikel om ” Skal plejebørn have lov til at danne tætte relationer til plejeforældrene?”. Og hvordan kan plejeforældre støtte plejebarnet i forhold til samvær samt forstå plejebarnets reaktion på samvær med forældrene?

Psykolog Sanne Linke Møller har skrevet ”At være plejebarn mellem to familier”.

Et plejebarn på 10 år har skrevet ”Mit liv mellem to familier”.

Vi starter temaet med en definition på, hvad det betyder at være et plejebarn mellem to familier.

Lene Jørgensen landssekretær i FBU (ForældreLANDSforeningen) har skrevet om, at ”Børn har brug for opbakning fra deres forældre”.

Psykolog Bibi Wegler afslutter temaet med artiklen ”Barnet mellem to familier - betydningen af samarbejdet mellem forældre og plejeforældre”.

Herefter har vi stillet cand.jur. Vibeke Borberg tre spørgsmål, som Vibeke Borberg svarer på i artiklen ”Plejebørn og deres mange forældre – nye muligheder med Barnets Reform”.

TEMA: At være plejebarn mellem to familier

5


6 Hvad betyder det at være et plejebarn mellem to familier? Cand.psych. Bibi Wegler og cand.scient. soc. Hanne Warming definerer i deres bog ”Barnet mellem to familier – en undersøgelse af samarbejdet mellem forældre og plejeforældre” fra 1996 at: ”Børn, som bliver anbragt i plejefamilier, er børn, som foruden at forholde sig til det traume, som adskillelsen fra egen familie indebærer, også skal fungere med et tilhørsforhold til to familier – egen familie og plejefamilien. Barnets tilhørsforhold til egen familie er ofte til stede ved anbringelsen – på godt og ondt – tæt eller mere overfladisk, hvorimod tilknytningen til plejefamilien først skal opbygges og udvikles efter anbringelsen. At tilhøre to familier under opvæksten kan for et barn være en rigdom og en ekstra ressource, men for en del plejebørn kan tilhørsforholdet til de to familier indebære splittelse, loyalitetskonflikter og utryghed, hvor en væsentlig del af barnets energi bindes i forsøg på at opfange de voksnes

TEMA: At være plejebarn mellem to familier

forventninger og forsøg på at imødekomme krav om tilfredsstillelse af de voksnes behov.” Vi mener endvidere at tilhørsforholdet til de to familier også kan være præget af en oplevelse af skyldfølelse, bekymring for forældrene og en oplevelse af svigt og savn. At savne den ene familie, og kan man dele det med den anden familie? Plejebørn kan også være kede af, at skulle hjem til mor og far, hvor de måske hellere ville være i plejefamilien – savnet kan gå begge veje. Splittelse og loyalitetskonflikt kan plejebørn have både i forhold til egen familie og til plejefamilie. Er definitionen på at være et plejebarn mellem to familier anderledes ved slægts og netværksplejefamilie?


7 At leve med to familier

Af Stinne Lau Tvede, projektleder, Børnetinget

”Jeg synes, det er rigtig svært at være et plejebarn, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg skal tackle tingene.” ”… det er pisse hamrende svært at skulle falde til ro i sin plejefamilie, samtidig med at du skal holde kontakten til dine rigtige forældre.” Sådan skriver to brugere af Børnetinget på hhv. 16 og 14 år. Man kan tænke, at de lige skal have tid til at falde til og vænne sig til deres nye liv. Men det viser sig, at de to har boet i pleje i hhv. 14 og 9 år! Og de er altså endnu ikke faldet til ro og har ikke lært at takle det liv.

Man kan umiddelbart tænke, at det er positivt, at disse børn har flere voksne, de holder af og gerne vil være sammen med. Men hvorfor er det så svært? Og hvorfor føler nogle plejebørn, at de skal vælge imellem de voksne? En del af forklaringen får vi måske af de følgende udsagn. Den 13-årige fortsætter sit brev: ”Mine forældre skal altid ringe og gøre mig ked af det ved at stille mig spørgsmål som “du vil gerne hjem ik’?”, og så vil de have, jeg skal svare! Hvad skal jeg gøre?” ”Jeg synes, at det er rigtig svært at bo i en plejefamilie, for jeg elsker min plejefamilie, men min mor og far vil ikke have, at jeg elsker dem.

For begge er problematikken, at det er svært for dem at leve med to familier. For den 14-åriges vedkommende er det en Jeg elsker også min mor og far, men hvad løsningsmulighed at droppe kontakten til gør jeg, når jeg både elsker min plejefamilie sin mor og hun spørger, om hun kan nægte og min rigtige familie, og min far ikke vil at se hende. Den 16-årige derimod synes, have det?” (plejebarn, 11 år). at ”mine plejeforældre er lige så søde som min biologiske mor og hendes kæreste”, ”Min mor kan ikke lide min plejefamilie! Det men føler altså alligevel – eller måske netop gør det ikke nemmere at være der” (plejederfor – at det er svært at få tingene til at gå barn, 15 år). op. Vedkommende skriver, at ”det er hårdt at leve et dobbeltliv”. Netop den problematik Forældre til plejebørn kan forståeligt nok omkring at holde af begge sæt forældre og have det rigtig svært med barnets anbrinønske at være hos begge, skriver flere om. gelse og med plejeforældrene. Og det lader nogle forældre – som det fremgår – skinne ”Jeg kan godt følge dig – at det er svært at tydeligt igennem. Måske fordi de ikke har skulle være to steder, når man kan lide dem fået bearbejdet sorgen over anbringelsen. begge to.” Svarer et tidligere plejebarn på Måske fordi de ikke har fået støtte til at se, 28. hvad der er barnets behov. Og måske er de ikke bevidste om, hvor svært de gør det for ”Hej. Er en dreng på 16 år. Hvad kan man deres børn, når de viser deres modstand. gøre, hvis man gerne vil være hos sin mor, Ikke desto mindre giver det børnene store men også samtidig hos sin plejefamilie? vanskeligheder, når de så at sige, ikke får lov til at holde af plejeforældrene. Det kan nogle gange være svært, synes jeg, at vælge mellem mor og plejefamilie, da jeg Børnene kan ofte mærke om forældrene ikke ser min mor så tit.” accepterer plejeforældrene og accepterer, at barnet knytter en nær relation til dem, også ”Hvad syntes I, jeg skal gøre? når det ikke siges eksplicit. Og når der ikke Jeg er i pleje hver anden uge og er hjemme er accept, kan nogle børn føle, at de skal hver anden uge, og når jeg er hjemme, vælge mellem de to parter. Nogle børn vil savner jeg mine plejeforældre, og når jeg så gerne vælge deres forældre fra, men erfarer, er ved mine plejeforældre, savner jeg mine at det ikke er en mulighed. Nogle nøjes dog forældre” (plejebarn, 13 år). TEMA: At være plejebarn mellem to familier


8 ikke med at føle, at de skal vælge, som i tilfældet med den 13-årige. Vedkommende bliver reelt afkrævet en stillingtagen og står i et pinefuldt dilemma. Denne problematik gælder også den anden vej rundt. Kan plejeforældre ikke acceptere og anerkende forældrenes vigtige rolle i barnets liv, kan det også bidrage til, at børnene føler, de skal vælge.

at hænge sammen med livet med forældrene. Ikke fordi de føler, de nødvendigvis skal vælge imellem dem, men fordi de to familier er så forskellige, at det kan være svært at finde sig selv i begge. Vi så den 16-årige ovenfor, der var glad for begge sine sæt af forældre, men følte at han/hun levede et hårdt dobbeltliv. Og der er flere eksempler:

Der er som sådan ikke meget, der er op til ”Nu lever jeg i to verdener. I den ene må børnene at afgøre, men de kan træffe en jeg ikke gøre noget, og i den anden kan jeg følelsesmæssig beslutning om at vælge det gøre, hvad jeg vil. Det er ikke nemt at skelne ene sæt forældre fra. Det kan være meget imellem dem.” problematisk, hvis plejeforældre eller forældre vælges fra, primært fordi barnet føler ”Det er svært at leve i to verdener. Ved hos mor og far må jeg alt – og det modsatte ved sig ”klemt” imellem de to parter. Det kunne hos plejefamilie” (plejebarn, 11 år). have været netop den eller de forældre, der skulle have sikret barnet den følelsesmæs”Når jeg er hos min mor, er jeg én, og når sige tilknytning og kontinuitet, som er så jeg er hos min plejefamilie, er jeg en anden! afgørende for barnets udvikling . Forskning Det er så svært at vide, hvem man er, og viser desuden, at det er afgørende for om hvem man ikke er. Hvem man skal være??” en anbringelse bliver en succes og dermed (plejebarn, 15 år). for barnets udvikling, at forældre og plejeforældre har et godt samarbejde og et godt Man fornemmer af udsagnene, at det forhold. Det er derfor vigtigt, at der i alle opleves helt skizofrent. Det er uden tvivl anbringelser arbejdes på at få en god relayderst krævende for børnene/de unge at tion og et godt samarbejde mellem forældre skulle navigere i de to vidt forskellige og plejeforældre fx v.h.a samarbejdssamtaler verdener af regler, kulturer, personligheder eller andre redskaber. osv. Afsenderen af det første citat om ’to verdener’ har ikke opgivet sin alder, men det Opsamlende kan man sige, at det altså ikke andet citat er skrevet af en 11-årig og man giver tilstrækkelig tryghed for barnet, at kan gætte på, at den første ikke er meget nogle ”tilfældige” myndighedspersoner ældre. For dem handler forskelligheden i de har besluttet, at barnet skal anbringes i to verdener mest om regler for ageren – og den pågældende plejefamilie. Det er ikke i det første måske også om følelsesmæssigt mindst forældrenes accept og opbakning engagement. Formuleringen ”kan jeg gøre til plejefamilien, der er afgørende. Det er hvad jeg vil” kan opfattes som en ligegylderfor værd for myndighedspersoner og dighed fra de pågældende forældres side. andre fagpersoner at gøre en stor indsats for at få den opbakning, for at øge chancen for en vellykket anbringelse.

Dobbeltliv Vi så ovenfor, at det kan være rigtig svært at leve med to familier. I nogle tilfælde skyldes det, at de to familier eller de to sæt forældre nærer modvilje overfor hinanden, men det er langt fra altid forklaringen. I den her beskrevne periode kredser flere breve om en følelse af splittelse, der bunder i de to familiers forskellighed. Flere fortæller om ikke at kunne få deres liv med plejefamilien til TEMA: At være plejebarn mellem to familier

Det sidste citat er skrevet af en 15-årig, og for hende handler forskelligheden mere om noget indre. Måske fordi hun har nået en alder, hvor man begynder at overveje, hvem man identificerer sig med, måler sig med, bruger som forbillede mv. For hende er det frustrerende ikke at have et fast holdepunkt, en fast familie at spejle sig i, og hun kan mærke, at hun selv ændrer sig af hængigt af, hvem hun er sammen med. Uanset om man er barn eller ung, og om forskellen på de to verdener, man bevæger


9 sig i, primært handler om ydre forhold som fx, hvad man må og ikke må, eller om indre værdier, som hvem man gerne eller absolut ikke vil identificere sig med, så kan de store forskelle utvivlsomt give nogle vanskeligheder, som man har brug for hjælp til at takle. Særligt identitetsproblemerne for de større børn kan der være grund til at sætte fokus på. Dels fordi de kan være mindre åbenbare end opdragelsesforskelle, dels fordi det kan kræve, at en anden voksen end forældre og plejeforældre involverer sig og støtter den unge.

Afrunding og refleksionsspørgsmål: At leve med to familier er for de fleste plejebørn et grundvilkår, der ikke er til at ændre på. Men vi kan påvirke måden, hvorpå børnene lever med to familier. Vi kan og skal hjælpe dem til at falde til ro i deres plejefamilie og til at skabe en harmoni mellem de to verdener, de navigerer i. Afsnittet blev indledt med et citat fra et plejebarn, der efter ni år i pleje tilsyneladende oplever, at det er hende, der selv må skabe den ro, og hun overvejer derfor at droppe al kontakt til sin mor. Det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for pigen. Måske kunne hun med hjælp fra voksne komme frem til en mindre definitiv løsning. Det er altid de voksnes ansvar at hjælpe barnet til at finde den bedste løsning. Vi kan i den forbindelse overveje følgende spørgsmål:

børnene og lade dem udvikle en sund, tæt og kærlig relation til plejeforældrene? • Gør man nok for at formidle til forældre, at børnene ofte står i et enormt følelsesmæssigt dilemma, og derfor ikke kan eller ønsker at give udtryk for, hvor de helst vil være, hvem de holder mest af osv. • Hvordan klædes §54-støttepersoner på til disse opgaver? • Gør man nok for at fremme en positiv relation mellem forældre og plejeforældre? • Kan man gøre mere for at samværet med forældrene bliver mere fleksibelt, fx ved at barnet oftere er sammen med både forældre og plejeforældre? Det kunne måske gøre skellet mellem de to verdener mindre rigidt, og relationerne mere afslappede, så barnet ikke så ofte føler, det skal vælge hvem af de to parter, det skal være sammen med. Så barnet ikke oplever forældrene som en hindring for at falde til ro i plejefamilien. • I de tilfælde hvor det ikke er muligt at få forældrenes opbakning til anbringelsen, gøres, da nok for at støtte barnet og skærme det mod det naturlige, men skadelige pres fra forældrene? Med Barnets Reform er det blevet skærpet, at man skal varetage barnets tarv frem for forældrenes, og man har dermed pligt til at tage sådanne udfordringer op og træffe de beslutninger, det kræves.

• Bliver barnets ønsker altid lyttet til og taget alvorligt? Accepteres barnets ret til at sige fra overfor fx samvær med forældrene i en periode?

• Hvem hjælper de unge plejebørn med deres identitetsproblemer, som kan være større og mere komplekse end andre unges?

• Bliver forældrene inddraget mest muligt i processen omkring anbringelsen af deres barn, og tages der tilstrækkelig hensyn til forældrenes ønsker, når man træffer beslutning om barnets anbringelsessted?

• Er der voksne ’udefra’ (ikke forældre eller plejeforældre), der hjælper børnene til at se, hvad der er godt for dem. Hvor det er godt for dem at bo osv.?

• Gør man nok for at imødekomme forældrenes sorg over barnets anbringelse, og for at tale med dem om nødvendigheden af anbringelsen, således at chancen øges for, at barnet får forældrenes accept? • Gør man nok for at støtte forældre til dels at forstå barnets behov for tilknytning til plejeforældrene og til dels at give slip på

Læs hele Børnetingets Nyhedsbrev 2011 på www.boernetinget.dk

www.boernetinget.dk

TEMA: At være plejebarn mellem to familier


10 AT VÆRE PLEJEBARN MELLEM TO FAMILIER. Af Sanne Linke Møller, Cand. Psych.

På et tidspunkt havde jeg en 12årig plejeanbragt pige i terapi. Hendes symptomer var selvskadende adfærd: hun skar i sig selv, bankede hovedet ind i væggen og plejefamilien oplevede hende til tider nærmest psykotisk. Terapien bestod i samtaler samt ”sandplay”. ”Sandplay” er en terapiform, hvor barnet ”bygger” billeder i sand ved hjælp af figurer i miniaturestørrelse.

Som psykolog har jeg gennem årene haft adskillige plejebørn i terapi. En af de mest almindelige henvisningsårsager er barnets splittelse mellem dets biologiske familie og plejefamilien. Barnets dilemma kan omhandle, hvorvidt det må holde lige så meget af sine plejeforældre som af sine biologiske forældre. Om det oven i købet må synes bedre om plejeforældrene? Eller blot synes, de er bedre til at være forældre, end de biologiske forældre formår det? Det kan også være problematisk for plejebarnet at tackle, hvis normerne og kulturen hos de to familier er vidt forskellige. Hvilke normer skal barnet tilslutte sig? Hvilke ”levevis” er mon den ”rigtige”? Problematikken kan også omhandle skiftene mellem samværet hos biologiske forældre og plejeforældre. Eller at plejebarnet føler sig i klemme, når de biologiske forældre og plejeforældre ikke kan lide hinanden. Mange plejeanbragte børn oplever tabuer omkring disse emner. Tabuerne er ikke nødvendigvis sat af deres biologiske forældre eller af plejeforældrene. Nogle gange er tabuerne sat af plejebørnene selv. De giver sig selv mundkurv på. Af hensyn til de voksne. Og dermed kommer de til at tumle med disse eksistentielle spørgsmål helt alene. På et tidspunkt bliver de svære tanker for meget for dem, og der kommer nogle synlige symptomer. Det er som regel først på dette tidspunkt, at barnet visiteres til psykologbehandling.

TEMA: At være plejebarn mellem to familier

Pigen viste i sine sandbilleder, at det var svært for hende at være i de to verdener, hun beboede. De to familier, hun vekslede imellem, var meget forskellige hvad angår normer og kultur. For at kunne håndtere dette, havde hun brug for tykke mure imellem sin verden i plejefamilien og i sin verden i den biologiske familie. Jeg spurgte hende, hvad der ville ske, hvis murene brød ned. Pigen svarede mig, at så ville alt blive kaos. Efterfølgende viste hun det ved helt konkret at ødelægge de opbyggede mure i sandkassen. Og alt blev kaos: Ragnerok brød ud og der var død og ødelæggelse overalt i sandkassen. Man kan tolke pigens ”sandplay” derhen, at hun havde brug for tykke mure mellem sine forskellige verdener for at kunne håndtere dilemmaet med forskellighederne. Murene gav hende tryghed, forudsigelighed samt struktur og stabilitet. Problemet er imidlertid, at man ikke kan opretholde denne adskilthed. Børn har brug for integration mellem deres verdener. Det ved vi f.eks. også fra skilsmissebørn. Pigen forestillede sig, at hvis murene brød sammen og verdenerne smeltede sammen, så ville alting blive kaos. Men på den anden side, så kunne adskiltheden heller ikke fortsætte. Denne situation var pigen så at sige fanget i, hvilket gav sig udslag i hendes voldsomme selvskadende adfærd. Adfærden blev det udvendige udtryk af hendes indvendige, psykiske krydspres. I mine terapier oplever jeg ofte, at børn er meget loyale i forhold til deres biologiske forældre. Selv de mest omsorgssvigtende


11 forældre beskrives idealiserende og idylliserende for psykologen. Ivrigt fortæller barnet f.eks., at dets biologiske mor bagte en chokoladekage, da det var på weekend. Det fortælles derimod ikke, at hun senere på eftermiddagen ”kom til” at drikke alt for meget, og at barnet derfor måtte gå i seng uden aftensmad, imens mor sov rusen ud på sofaen. Inderst inde bærer barnet på en længsel efter, at de biologiske forældre, er de ”gode forældre”, som barnet både har brug for og kan være stolte af. Denne længsel forsøger barnet i vid udstrækning at få virkeliggjort. F.eks. ved kun at omtale de positive ting, som de biologiske forældre har gjort og fortrænge de negative ting.

må være, når ens biologiske forældre ikke lever op til den gængse ”forældrestandard”. Snarere end at tale om, at forældrene svigter eller lignende, kan man tale om, hvordan det er for barnet, at have sådanne forældre. Det er ligeledes vigtigt at i-tale-sætte, at forældrene sikkert gør, hvad de kan. Men at de sandsynligvis ikke formår mere. På den måde bliver det ikke et spørgsmål om vilje eller ond vilje men snarere et spørgsmål om evne og formåen. Og dermed bliver det på sigt lettere for den unge at leve med, acceptere og måske endda tilgive de forældre, det nu engang har fået her i livet.

Først senere hen i puberteten er det min erfaring, at plejebarnet kan rumme den erkendelse, at plejeforældrene ikke er ”gode nok forældre” og den deraf følgende sorg det medfører. Ofte vil man her kunne opleve plejebarnets pubertet som en eksperimenterende og grænseafprøvende periode. Den unge har brug for at finde ud af, hvem det er. Hvor meget ligner de deres biologiske ophav, og hvor meget er blevet præget af plejefamilien? Nogle anbragte unge bærer på en frygt omhandlende, hvorvidt de trods mange år hos en god, stabil og kærlig plejefamilie alligevel, når alt kommer til alt, ender med at blive som deres biologiske ophav. F.eks. bliver misbrugende, psykisk syge eller kriminelle. Frygten, for at den biologiske arv ”indhenter dem” til slut, kan også være et tema, som de har brug for at få bearbejdet terapeutisk. Som plejefamilie er det vigtigt at respektere barnet forskellige faser. Hvis barnet har brug for at have sine biologiske forældre på ”en piedestal”, så må man have respekt for det. Først når barnet selv begynder at åbne op for, at de biologiske forældre måske også indeholder knap så gode sider, kan man nænsomt støtte barnet i denne oplevelse. Det er imidlertid vigtigt, at det er barnet, der bestemmer tempoet. Og man må regne med, at barnet sagtens kan få ”tilbagefald”, hvor det desperat forsøger at få forældrene op på piedestalen igen. I den proces kan man støtte barnet ved at spejle, hvor svært det TEMA: At være plejebarn mellem to familier


12 Børn har brug for opbakning fra deres forældre

Af Lene Jørgensen, landssekretær i FBU ForældreLANDSforeningen

Børn har ret til og brug for at høre til i mindst en familie. Når børn er anbragt i familiepleje, har de mulighed for at høre til i to familier. Både den, de er født ind i, og den de for en tid bor i som plejebarn. Temaet for dette blad er ”at være plejebarn mellem to familier”. Ideelt kunne temaet være ”at være plejebarn i to familier”, for hvis plejebarnet er mellem to familier kan der være en risiko for, at det ikke hører til i nogen af dem. Alle omkring et barn i plejefamilie skal gøre sig umage med at gøre deres del for at sikre, at barnet har mulighed for at høre til i begge familier. Det gælder den anbringende kommune, plejefamilien og barnets egen familie. Det er nødvendigt at indtænke de roller og opgaver, hver især har og kan have omkring barnet, for at sikre barnets trivsel og udvikling, herunder mulighed for at høre til i begge familier.

Forældres situation Forældre med et barn i plejefamilie er i en situation, hvor de i en kortere eller længere periode ikke selv kan have deres barn boende. Det er med sorg og savn, at de må lade en anden familie tage vare på deres barn i dagligdagen. De vil ofte selv være i en svær livssituation præget af vanskeligheder og udfordringer, som har betydning for deres mulighed for at være daglige forældre. De har samtidig kærlighed til deres barn på en måde, som ingen andre kan have – uanset hvor meget andre holder af barnet. Forældre har forældremyndighed over barnet og dermed indflydelse på beslutninger. Med forældremyndighed følger et stort ansvar for barnet – et ansvar, forældre skal og gerne vil varetage, selv om barnet bor i plejefamilie. TEMA: At være plejebarn mellem to familier

Børn, forældre og familie er forbundne – i nuet og i et livsperspektiv. Det skal alle huske. Når børn og unge er anbragt uden for hjemmet, har de brug for støtte og opbakning fra deres forældre, søskende og familie. De har brug for fortsat at høre til og være en del af deres egen familie, ligesom de har brug for støtte fra dem til selve det ”at være anbragte børn” og accept af, at det er o.k.

Forældres opbakning til barnet Det vigtigste, som forældre kan gøre for deres barn, et fortsat at give det kærlighed og samtidig bakke op om anbringelsen, når det nu er besluttet, at barnet for tiden bor i plejefamilie. Og det uanset hvor svært det er, hvor uenige forældre er, hvor vrede eller sårede de er, hvor dårligt de føler sig behandlet – jeg kunne blive ved…. Men hvordan skal de kunne det? Hvordan kan man forlange det?

Støtte til forældre Satspuljepartierne udtalte i forbindelse med ”Barnets Reform”, ”at forældre til udsatte børn spiller en stor rolle for børnene – uanset evt. svigt og mangler. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på forældrenes behov for særlig støtte, hvis de skal kunne bidrage til deres børns trivsel og udvikling.” I FBU ved vi, at forældres mulighed for og parathed til at bakke op om barnets anbringelse styrkes i takt med, at de bliver anerkendt og respekteret som forældre. Og forskningen har gennem flere år bekræftet det. Vi ved også, at støtte til forældre – både gennem støtteperson og på andre måder – er en vigtig faktor, der kan medvirke til, at forældre kan støtte op om barnets anbringelse, uanset hvor svært det end kan være for dem.


13 Særligt muligheden for at have en at snakke med i fortrolighed (f.eks. en støtteperson) om alle de følelser og tanker forældre kan have, om rettigheder og muligheder, om barnets behov osv. er meget betydningsfuldt.

Forældre er vigtigste samarbejdspartner sammen med barnet Kommuner og plejefamilier skal tænke forældre ind i hele forløbet af anbringelsen og være opmærksomme på, at basis for samarbejde med og inddragelse af forældre lægges ved de første kontakter mellem kommune og familie. Og allerede ved besøg på anbringelsesstedet, altså før barnet flytter ind. Og at den vigtige anerkendelse, respekt, inddragelse af og samarbejde med forældre finder sted i hele forløbet. Samtidig skal de kunne rumme forældres ofte svære følelser og reaktioner. Alle skal gå til arbejdet med det klare udgangspunkt, at det er en fælles opgave sammen med forældrene at støtte barnet bedst muligt i sin udvikling. Sådan er det, når børn bor hjemme. De kan også have brug for særlig støtte. Sådan er det også når børn er anbragt. Det giver forældre ”noget at have deres forældremyndighed i”. Med det udgangspunkt og med sikring af forældres mulighed for at få støtte til sig selv og deres egen livssituation, vil der være grobund for, at forældre – uanset omstændighederne – kan komme til at bakke op om barnets anbringelse. Forældre og familie er dem, der både var det før anbringelsen, er der under anbringelsen og vil være der efter anbringelsen. Og måske er plejefamilien der også efter anbringelsen, så barnet har mulighed for at høre til i begge familier.

TEMA: At være plejebarn mellem to familier


14 Vi har spurgt cand. jur. Vibeke Borberg om følgende: Forældrene skal af sagsbehandleren støttes til at forstå og acceptere anbringelsen og barnets behov for tilknytning til plejefamilien. Sikrer Barnets Reform det? Sikrer Barnets Reform, at der i tilstrækkelig grad arbejdes for at få en god relation og et godt samarbejde mellem forældre og plejeforældre fx vha. samarbejdssamtaler eller andre redskaber? Hvilke forbedringer er der i Barnets Reform, i forhold til dette tema, at være plejebarn mellem to familier??

Plejebørn og deres mange forældre - nye muligheder med Barnets Reform Af Vibeke Borberg, medlem af Børnerådet

Forældrene er de vigtigste personer i et barns liv. De giver barnet den nødvendige omsorg og beslutter, hvordan barnets liv og hverdag skal indrettes i forhold til dets interesser og behov. Men hvis forældrenes ressourcer og muligheder for at løfte dette ansvar ikke er til stede, kan der være brug for hjælp til både barnet og til forældrene. Med Barnets Reform er der sat skub i en ny indsats for at forbedre forholdene både for de udsatte børn og for deres forældre. At forældre spiller en væsentlig rolle i anbringelsessager, er sært nok en relativ ny erkendelse – og i hvert fald et forhold, der først med Barnets Reform er taget seriøst i betragtning på lovgivningsniveau. For hvor man i et traditionelt børneværnsperspektiv har set snævert på ressourcesvage forældre som problemernes rod og årsag, så er vi nu klar til at indse, at forældrene ikke udelukkende er dem, der skaber problemerne for børnene, men at de også – med den rigtige støtte - kan spille en helt central rolle i indsatsen for at løse problemerne. Serviceloven indeholder i sin nye form - dvs. efter reformen - en række skærpede formuleringer om anbragte børns mulighed for at bevare tilknytningen til familie og venner. Det har jo den åbenlyse konsekvens, TEMA: At være plejebarn mellem to familier

at barnets forældre i langt højere grad end tidligere vil kunne spille en aktiv rolle i det anbragte barns liv. Hvis barnet ønsker det - og det i øvrigt er i barnets tarv - så skal kommune og anbringelsessted sørge for, at barnet bevarer tilknytningen til far og mor. Eller, som det hedder i lovteksten, så skal man ”under hensyntagen til barnets eller den unges bedste sørge for at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige.” Hvis det skal give mening i praksis, vil det ofte forudsætte, at der sættes ind med støtte til de anbragte børns forældre. Og derfor indeholder Barnets reform også en række initiativer, som skal hjælpe forældrene, så de i højere grad kan være ressourcer i deres anbragte børns liv. Kommunerne har nu pligt til at støtte forældrene, både med sociale initiativer og økonomisk hjælp, fx til udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet. Som et særligt krav, skal kommunerne desuden udarbejde en særskilt plan for den samlede støtte til forældrene. Det er initiativer, man fra et børneperspektiv kun kan hilse velkommen. Men det gælder for Barnets Reform som for al anden lovgivning, at det er i praksis, den skal vise sin værdi. Det betyder, at der fra kommunal side skal ske store ændringer i den måde, de anbragte børns sager bliver håndteret på. Lad mig i den forbindelse minde om, at den seneste praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen ikke giver anledning til begejstring. Styrelsen fandt lovstridige


15 sagsbehandlingsfejl i hele 62 pct. af alle de undersøgte sager; den lovpligtige § 50-undersøgelser bliver ikke lavet, handleplanerne bliver heller ikke lavet, og der bliver ikke indhentet samtykke fra de relevante parter i sagen – disse typer af fejl var blandt de hyppigste i undersøgelsen. Det sidste punkt – manglende samtykke – er et godt eksempel på, hvilke udfordringer vi stadig står over for, når det handler om at få forældrene mere med ind i processerne omkring en anbringelse. Serviceloven er glasklar; afgørelser skal som udgangspunkt træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Og samtykket skal omfatte formålet med anbringelsen – dvs. forældrene skal være informeret om og enige i formålet med at deres børn anbringes uden for hjemmet.

Alligevel fandt Ankestyrelsens undersøgelse, at der manglede samtykke fra forældrene i 24 pct. af de undersøgte sager vedrørende anbringelser. Det er klart, at med sådan en fejlprocent i børnesagerne på det sociale område, - ja, så må vi i Børnerådet forbeholde os ret til at vente med at rose reformen indtil vi har set, om den rent faktisk fører til øget retssikkerhed og forbedrede forhold for de anbragte børn. Loven ser i vid udstrækning ud til at være på plads, men hvis ikke man i kommunerne lægger sig i selen for at leve op dens ånd og bogstav, så er vi lige vidt.

TEMA: At være plejebarn mellem to familier


16 Skal plejebørn have lov til at danne tætte relationer til plejeforældrene?

Og hvordan kan plejeforældre støtte barnet i forhold til samvær samt forstå barnets reaktion på samvær med forældrene?

Af Marianne Jensen og Gitte Jakobsen, familiepleje- og samværskonsulenter i FABU.

Som familiepleje- og samværskonsulenter stilles vi ofte overfor disse spørgsmål og vil give vores bud på ovenstående ud fra vores erfaringer samt faglige viden. Plejebarnets mulighed for at opnå tilknytning til plejeforældrene og opretholde tilknytningen og kontakten til forældrene (dobbelttilknytning) er en af de vigtigste forudsætninger for barnets videre udvikling. Nyere udviklingspsykologier peger på, at børn kan knytte sig til mere end én voksen. Dette fokusskifte fra ”den gamle udviklingspsykologi” understøtter Barnets Reforms sigte mod, at flere anbringelser skal ske i familiepleje frem for institution. For at det kan blive muligt for barnet at skabe dobbelt tilknytning, skal plejeforældrene stille sig til rådighed for og invitere til, at barnet knytter sig til dem. Dette sker ved at plejeforældrene engagerer sig, involverer sig og inddrager barnet i plejefamiliens liv og hverdag og samtidig viser respekt for barnet som et selvstændigt individ, med krav på inddragelse af eget perspektiv samt egne ønsker og behov.

TEMA: At være plejebarn mellem to familier

Samtidig skal plejeforældrene arbejde aktivt på, at barnet bevarer relationen til forældrene og evt. udbygger kontakten til forældrene (og øvrige familiemedlemmer). Plejeforældrene skal ikke erstatte barnets forældre, men supplere dem. En svensk undersøgelse påpeger, at selv børn, som er knyttede til deres plejeforældre og ikke ønsker at blive hjemgivet, alligevel tænker meget på forældre, søskende og bedsteforældre. Det fremgår tillige, at båndene til forældrene kan være overvejende negative, men de er altid stærke og samme svenske forskning sandsynliggør, at et barn kun får dobbelt tilknytning til nye omsorgsgivere, hvis disse omsorgsgivere og forældrene kan arbejde gensidigt og respektfuldt sammen om barnet3. Børn kan godt knytte an til flere voksne og det bliver en styrke – en beskyttelsesfaktor for barnet, at have flere voksne, som de er tæt knyttede til. At det bliver en styrke og mulighed for barnet fordrer dog, at de voksne, som barnet er knyttet til, anerkender barnets tilknytning til de øvrige voksne og at de voksne sam-


17 arbejder om, at denne dobbelttilknytning bliver mulig. Plejebørn har ofte ikke fået deres følelsesmæssige behov tilgodeset i tilstrækkelig grad. Det kan have medført tilknytningsforstyrrelser og uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre, som præger deres forhold til sig selv og andre. F.eks. kan det komme til udtryk i form af lavt selvværd, vanskeligheder ved at mærke egne behov og læse andres. En tryg relation til gennemgående voksne er det vigtigste redskab i støtten til disse børn og unge. Gennem kontakten til voksne, som de får tillid til, oplever sig set af, respekteret og anerkendt af, får de mulighed for at skabe anderledes relationserfaringer. Disse voksne skal vise barnet, at de tror på at udvikling er mulig, at det ikke er barnet, som skal bestræbe sig på, at de to når hinanden. Derimod skal barnet opleve, at den voksne gør sig store bestræbelser på at formå at skabe en hverdag og en relation, som barnet kan være i, som den person han eller hun nu er. At tilknytningen er tryg betyder, bl.a. at der er kontinuitet, da det anbragte barn er særligt sårbar overfor brud, tilbagetrækning og ustabilitet. Barnets tidlige relationserfaringer er stærke, men kan ændres. Det kræver imidlertid, at barnet gives mulighed for relationsdannelse og tilknytning ved at plejeforældrene stiller sig til rådighed og invitere på en måde som udfordrer lidt, men samtidig respekterer barnets grænser. At barnets relationserfaringer og derved tilknytningsmønster ændres fordrer endvidere, at plejeforælderen tåler barnets eller den unges afvisning og alligevel fortsat tilbyder sig som tryg tilknytningsperson. Vi har ofte hørt, at tidligt skadede børn ikke ”tåler” tilknytning. Denne tilgang er uhensigtsmæssig, fordi den kan hindre, at der arbejdes på at barnet via andre relationserfaringer kan opnå en stor grad af tilknytning og tilknytningserfaringer. At barnet via en psykologisk undersøgelse vurderes som værende tidligt skadet, ser vi som udtryk for den tilknytningsevne barnet på et givet tidspunkt har udviklet, og ikke som udtryk for, at sådan vil det altid være.

Daniel Stern har været med til at ændre på forståelsen af barnets tilknytningsevne. Barnets tidlige erfaringer med relation og tilknytning er stærke og der skal en del til for at ændre herpå, men det er bestemt muligt, hvis man tror på det og møder barnet herudfra i det daglige samspil. Plejeforældrene har en helt central rolle her. Det er uhyre vigtigt, at de ser de små åbninger barnet viser. I forlængelse af de ovenstående teorier og den tankegang, som vi i Fabu giver udtryk for i ovenstående, er vi optaget af, at de plejeforældre, som vi samarbejder med, får redskaber til at støtte deres plejebørn i de samvær, som de skal have med deres forældre. I udgangspunktet er vores erfaring, at det kan lykkes at skabe samvær, som er til gavn for barnet. Vi vil godt med det samme slå fast, at der findes sager, hvor børnene har så meget modstand og uro, at det er nødvendigt med en pause, somme tider også flere års pause. Vi mener, at brud er meget uheldigt og hæmmer udvikling. Plejebørn har ofte oplevet mange brud, ikke fået sagt godt farvel eller fået helet konflikter og deres erfaring bliver nemt, at konflikt medfører brud. Dette er ikke udviklende og holdbart i deres eget liv fremover, så man bør støtte og hjælpe børnene til at opretholde kontakten og få så gode samvær som muligt. Samværet bør ses som noget, der hører med til barnets liv og ”som én af de perler på snor, der er i hverdagen.” (Søren Hertz). Plejeforældre er meget vigtige modeller for børnene. Børnene iagttager og lærer af stemningen før og efter samværet med forældrene. Hvis man som plejeforældre er bekymrede og synes, at det er synd, at børnene skal hjem til deres forældre på samvær, eller er bekymrede over, at børnene ikke får ordentlig kost, søvn, ser farlige ting i tv mv. og viser irritation over det, så fanger børnene det. Det betyder, at de må starte dobbelt boghol-

TEMA: At være plejebarn mellem to familier


18 deri, lave endnu flere strategier og kommer på stort overarbejde. Dette gør, at energien bliver taget fra den sunde og gode udvikling. Det bedste, man som plejeforældre kan gøre er, at gå meget langt for at samarbejde og anerkende, at børnenes forældre gør, hvad de magter, at tale realistisk og ærligt med barnet om det sjove og det svære. Vore hjerner er indrettet sådan, at vi indgår i de mønstre, som vi har lært og bliver inviteret ind i, så selv om et barn på en weekend har en helt anden norm og kultur, har barnet ikke glemt plejeforældrenes normer, når det kommer tilbage. Det starter ikke ”forfra”, hvis det bliver modtaget imødekommende og venligt af plejeforældrene.

Husk at invitere barnet til samtale om samværet, når det er parat. Børn, der har modstanden og ambivalensen, hjælper man bedst ved at fastholde, at selv om du lige nu ikke har lyst, så skal du være sammen med din mor eller far, og når du kommer her hjem igen, så gør vi … Det bør være en hverdagsting, som dets voksne tager ansvaret for at forsætte. Hvis man har indtryk af, at barnet er i loyalitetskonflikt mellem sine to familier, er det, som det gælder med skilsmissebørn, vigtigt at sætte ord på, hvad man tænker om det, for ellers vil bliver barnet blive meget ensomt med sine følelser, som det jo ikke har abstraktionsevne til at forstå og udtrykke.

TEMA: At være plejebarn mellem to familier

Vore erfaringer i Fabu er, at de børn, der på papiret og i oplevelser har de tungeste forudsætninger for at komme i trivsel, er de børn der kommer i god vækst og udvikling, når de af deres plejeforældre ”fritsættes” og aktivt støttes i at holde af og rumme alle deres vigtige relationer. Omvendt dræner det et børneliv, hvis barnet skal knokle med den smerte, det er, altid at savne og ikke måtte holde af dem, de nu engang har. At være i et kronisk spændingsfelt er meget hæmmende for god udvikling. Gennem konkrete episoder og god stemning skal børnene lære, at selv om far glemte at komme, så ringer vi til ham igen, at selv om aftaler om sengetid ikke blev holdt, så taler vi om det med mor på en rar måde, at selv om der ikke var mad, så får man selv en god madpakke med til samværet, at selv om mor ikke gav gave, så hjalp min plejemor med, at jeg havde gave med osv. Vi har mange eksempler på, at børnene på meget forskellige måder er med til at dosere kontakten, når de bliver ældre, og at de bliver gode og værdige aktører i deres eget liv. Hvis vi havde haft mere plads, kunne vi godt have tænkt os at uddybe vores erfaringer fra Fabu yderligere.

3

Der henvises til : Espring,Ulla, og Hagbardt, Sigbritt (1992): Med barns ôgan- in ett barnretateret förhâlningssâtt i familjehemsvärden, Almänna Barnhuset.


19 Mit liv mellem to familier. Jeg er en dreng på 10 år og har boet i en plejefamilie i 8 år. Jeg har tit følt mig forkert og anderledes i forhold til mine klassekammerater, som bor hos deres rigtige forældre. Jeg kan godt blive misundelig, når jeg ser børn gå tur på gaden med deres forældre. Så bliver jeg lidt ked af det indeni. Tit er det gået dårligt i skolen, fordi jeg tænker på min mor eller far. Så kan jeg ikke koncentrere mig om det, jeg skal. Jeg bliver urolig og larmer. Engang skulle der tages så meget hensyn til mig, at man kunne sætte et skilt på mig, hvor der stod: ”tag hensyn til mig”. Jeg har fire plejesøskende og en rigtig bror, som bor i en anden plejefamilie. Jeg har i lang tid gået og taget hensyn til min rigtige mor. F.eks. måtte jeg ikke elske min plejemor, fordi min rigtige mor ikke ville have det. Det havde jeg det meget svært med, fordi jeg jo også elsker min plejemor. Jeg har gået til psykolog for at få hjælp til mine problemer med min mor. Psykologen har snakket med mig om, at jeg skal mærke efter, hvad jeg selv føler, og hun har snakket med min mor om, at det var vigtigt, at hun gav mig lov til at elske min plejefamilie. Psykologen har fået mig væk fra drømmen om at komme til at bo hos mine rigtige forældre. Hun har forklaret mig, at mine forældre er narkomaner, og at de uanset om de engang bliver clean eller ej, altid vil tænke og opføre sig som misbrugere.

Efter jeg har gået til psykolog, er jeg begyndt at være mere ærlig omkring mit liv. Det har hjulpet mig rigtig meget, at mine plejeforældre også er begyndt at gøre det mere tydeligt for mig, hvad min mor og far i virkeligheden kan og ikke kan. Heldigvis kan jeg mærke, at mine plejeforældre godt kan lide min far og mor. De siger aldrig noget dårligt om dem, men de hjælper mig til ikke at drømme urealistiske drømme om f.eks. sommerferie, fodboldkamp o. lign sammen med mor og far. Jeg har også haft problemer med at være hjemme hos min mor, fordi hun f.eks. skifter kæreste hver anden måned. Lige nu ser jeg ikke min mor så meget. Min sagsbehandler har været hjemme for at snakke med mig. Det, synes jeg, er dejligt, for så sidder hun ikke kun på sit kontor og bestemmer. Jeg snakkede og fortalte så meget, at hun skrev 3 sider ned i sin blok. Jeg fortalte bl.a., at jeg tit er utryg, når jeg er på weekend hos min mor, så nu er det blevet besluttet, at jeg foreløbig kun skal se min mor i samværshuset. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at sagsbehandleren har lyttet til det, jeg sagde. Der var engang, hvor jeg følte, at jeg ikke hørte til i min plejefamilie, fordi min plejemor får penge for at passe mig, men det er gået over for længst. Nu kan jeg godt se, at hun umuligt kunne passe sit gamle job, samtidig med at hun skal køre mig til samvær, holde møder m.m. Jeg er begyndt at kalde mig det navn, som min plejefamilie hedder til efternavn, fordi så føler jeg, at jeg hører endnu mere til.

Jeg var stolt over at kunne sige, at min mor ”kun” tog metadon, men psykologen har forklaret mig, at metadon også er narko – blot noget som man får af lægen. Det blev jeg skuffet over at høre, og jeg blev meget vred på psykologen.

TEMA: At være plejebarn mellem to familier


20 Barnet mellem to familier - betydningen af samarbejdet mellem forældre og plejeforældre.

Af Bibi Wegler, cand. psych.

Igennem mange år har jeg som psykolog arbejdet med anbragte børn, deres forældre og plejeforældre. En meget vigtig erfaring fra dette arbejde har været, at en grundlæggende faktor i forbindelse med disse børns trivsel og udvikling er, hvordan kontakten og samarbejdet mellem barnets forældre og plejeforældre forløber. Samtidig er det min erfaring, at netop dette samarbejde kan være særdeles vanskeligt og udfordrende for såvel forældre som plejeforældre. I en undersøgelse fra 1996 (Wegler & Warming: ”Barnet mellem to familier”) af hvilken betydning samarbejdet mellem forældre og plejeforældre har for et plejebarns trivsel og udvikling konkluderes, at ”undersøgelsen peger med stor tydelighed på, at børn der vokser op i plejefamilier, hvor samarbejdet mellem forældre og plejeforældre er problematisk og konfliktfyldt, er børn hvis personlighedsudvikling må siges at være truet. I værste fald hører disse børn ikke til nogen steder, men befinder sig midt imellem egen familie og plejefamilie, hvor barnets loyalitetskonflikt udmønter sig i forskellige overlevelsesstrategier, som sluger en væsentlig del af barnets psykiske energi og kan forhindre, at barnet trives og udvikles i dagligdagen”. Plejebørn lever, ligesom skilsmissebørn, i et konfliktrisikofelt mellem flere omsorgspersoner, hvor barnet kan komme til at bruge megen energi på at balancere imellem de voksne og i nogle tilfælde at søge at ”adskille” de to verdener ved at lave vandtætte skodder mellem de to hjemmemiljøer. Dette kan f.eks. medføre at barnet er meget omhyggelig med ikke at fortælle fra den ene verden til den anden, eller at barnet agerer som to forskellige personer, TEMA: At være plejebarn mellem to familier

når det er sammen med forældrene eller med plejeforældrene. Herved kan barnet ubevidst og ufrivilligt komme til at forstærke spændingsfeltet mellem de voksne omsorgspersoner, hvilket yderligere kan påvirke samarbejdet i negativ retning. Og barnet kan derved komme til at fastholdes i et spændingsfelt og i sin egen splittende adfærd. De fleste børn, der bliver anbragt i plejefamilier har en fortid med en eller begge forældre - en fortid som for barnets vedkommende kan være problematisk og mangelfuld, hvor forældrene af forskellige grunde ikke har været i stand til at tilgodese børnenes behov. Men en fortid, hvor det på godt og ondt er skabt en relation, som for barnet er betydningsfuld, og hvor forældre oftest for barnet forbliver betydningsfulde personer efter barnets anbringelse i plejefamilien. Dette udgør også en baggrund for , at kontakten mellem forældre og barn i de fleste tilfælde søges bevaret via forskellige former for samvær mellem barn og forældre, efter at barnet er blevet anbragt i en plejefamilie. Men for et anbragt barn er det ikke bare vigtigt (i de fleste tilfælde), at bevare kontakten med forældrene under anbringelsen. Det er også betydningsfuldt, at barnet kan opleve, at forældre og plejeforældre kan respektere hinanden og kan samarbejde i den udstrækning situationen og omstændighederne muliggør et sådant samarbejde. Herved kan kontinuiteten i barnets tilværelse sikres – fortid, nutid og fremtid kan komme til at hænge sammen, og barnet kan forstå sig selv i denne sammenhæng. Men samarbejdet mellem forældre og plejeforældre kan være vanskeligt og problemfyldt. For forældre, hvis barn anbringes uden for hjemmet, kan det opleves som en provokation at skulle samarbejde med barnets plejeforældre. Dette er ikke mindst tilfældet i de sager, hvor anbringelsen af barnet er sket uden forældrenes samtykke.


21 Forældrene kan opleve anbringelsen som et nederlag, hvor de har spillet fallit som forældre og samarbejdet med plejeforældrene kan starte op som en uligevægtssituation, hvor forældrene føler sig mindre værd i forhold til plejeforældrene. Samarbejdet mellem forældre og plejeforældre begynder desuden ofte, uden at forældre og plejeforældre har lært hinanden at kende og herved fået et kendskab til hinanden og til hinandens forventninger og holdninger i relation til samarbejdet. Også plejeforældrene kan opleve samarbejdet med forældrene som svært og usikkert. I en del tilfælde kan samarbejdet med forældrene starte op med, at plejeforældrene oplever forældre i krise, som kan være vrede, jaloux eller negative over for plejeforældrene. Det kan også være belastende for plejeforældrene at skulle indgå i et samarbejde med nogle forældre, som måske har udvist omsorgssvigt for deres barn og som også efter anbringelsen udsætter barnet for svigt af forskellig art.

Det er min erfaring, at der generelt på anbringelsesområdet har været alt for lidt fokus på betydningen af at støtte op omkring samarbejdet mellem forældre og plejeforældre – et samarbejde som for mig uden tvivl kan have en stor betydning for et plejebarns trivsel og udvikling under anbringelsen. I 2003-2006 gennemførte jeg sammen med nogle kollegaer et projekt, hvis primære formål var at undersøge, hvorvidt en systematisk brug af en samarbejdsmodel, udviklet efter en konfliktmæglingsmodel, som var udviklet og brugt i forbindelse med samarbejdet mellem forældre i skilsmissesager, kunne få en positiv effekt på samarbejdet mellem forældre og plejeforældre (Wegler, Warming, Elgaard og Storm: ”Konfliktmægling og samarbejdssamtaler i anbringelsessager”,Frydenlund, 2007). Projektet blev finansieret gennem statens satspuljemidler. I dette projekt deltog forældre og plejeforældre i nogle samarbejdssamtaler sammen

TEMA: At være plejebarn mellem to familier


22 med en samarbejdskonsulent. I nogle af sagerne deltog også børn. Samtalerne blev opstartet i forbindelse med anbringelsen og fulgt op af senere samtaler. Desuden kunne samtalerne etableres ved opståede konflikter mellem forældre og plejeforældre. I alt indgik 29 sager i projektet. Resultaterne af disse samarbejdssamtaleforløb var gennemgående særdeles positive, hvilket fremgik af efterfølgende interview med forældre, plejeforældre og samarbejdskonsulenter. Samtlige deltagere, som blev interviewet efter projektets afslutning har givet udtryk for, at de ville anbefale metoden til andre. Blandt de fordele ved samarbejdssamtalerne, som bliver fremhævet er, at samtalerne foregår i et neutralt rum, hvor en samarbejdskonsulent er med til både at søge at skabe ligeværdighed mellem forældre og plejeforældre i den konkrete samarbejdssituation og at fastholde en struktureret samtale, som parterne oplevede som faciliterende for samarbejdsprocessen. Samtalerne er kommet til at virke som model for og læring i forhold til forebyggelse og løsning af konflikter. Et vigtigt formål med projektet var at udvikle en metode, som kunne styrke deltagernes oplevelse af at blive taget alvorligt og at være ansvarlige i forhold til samarbejdet om barnet. Resultatet fra projektet viser, at flertallet af de deltagende forældre har oplevet samarbejdssamtalerne som et forum, hvor de i højere grad end i andre sammenhænge har fået mulighed for at blive hørt og taget alvorligt. En del plejeforældre oplevede, at metoden havde lettet deres samarbejde med forældrene. Med udgangspunkt i de positive resultater af projektet anbefalede projektlederne, at samarbejdssamtaler blev gjort til et lovfæstet tilbud til alle forældre til anbragte børn. Samtidig forudsattes, at plejeforældrene som en del af deres arbejde som plejeforældrene, indgik i sådanne samtaler i de tilfælde, hvor forældrene også sagde ja til tilbuddet. Efter projektets afslutning ved vi, at samarbejdssamtaler med udgangspunkt i den her omtalte metode bliver brugt nogle steder. Men desværre må jeg konstatere, at TEMA: At være plejebarn mellem to familier

metoden på trods af, at den har vist sig særdeles brugbar, ikke indgår i et lovgrundlag eller i nogle retningslinjer og anbefalinger omkring anbringelser af børn uden for hjemmet. Det er min vurdering, at der fortsat er et utilstrækkeligt fokus på betydningen af samarbejdet mellem forældre og plejeforældre og dette samarbejdes vigtighed for plejebarnets trivsel og udvikling, og at det måske mere er tilfældigheder end bevidst planlægning, som afgør i hvilken udstrækning der i anbringelsessager gøres en indsats for at fremme samarbejdet mellem forældre og plejeforældre.


23 Vi tager omsorg for og tænker på hvordan plejebørn trives mellem to familier, hvad betyder det for deres liv at de er blevet anbragt. Redaktionen har fået en henvendelse fra en ung mand, som er eget barn i en plejefamilie. Den unge mand har gjort sig nogle overvejelser som han gerne vil dele med os alle sammen. Vi har valgt af hensyn til tavshedspligten, at han er anonym.

Ødelægger plejebørnene min mor? ”Er de så ikke næsten som små brødre til dig?” , ”Ej, hvor må det være skægt, at der er små børn i huset!”, ”Hvor er det bare fedt dine forældre gør sådan noget for samfundet!” Det er bare nogle af de kommentarer jeg møder fra ”uvidende” kammerater, venner og bekendte, der reflekterer over det at være plejefamilie. Jeg plejer faktisk for det meste blot at give korte svar og bemærkninger så som ”Joh, det er da meget skægt” eller ”nej, helt brødre kan man ikke sige de er” blot for at undgå en lang forklaring om påvirkningen af børnene og hverdagen hos os. Da jeg som 16 årig blev spurgt af en socialrådgiver, hvordan jeg havde det med at min familie pludselig tog sig af andres børn, og at de skulle bo hos os sagde jeg ”Det er jo bare et arbejde mine forældre har valgt” (meget modent af en 16-årig, vil jeg sige). Men i takt med at jeg er blevet ældre, har jeg fået øjnene op for, hvad det helt nøjagtig vil sige at være plejefamilie. Det er ikke blot et arbejde, det er en livsstil – en livsstil mine forældre har valgt, at vi skal have som familie! Jeg står på et punkt i mit liv, hvor jeg er ved at afslutte et kapitel og klar til det næste, nemlig at bo for mig selv, bo i mit eget (jah, flytte hjemmefra). Lad mig starte ud med at sige, at plejefamilielivet har været med til at modne og forme mig som menneske. Min indsigt i Danmarks sociale trappestige har givet mig kvaliteter og ekstra bagage i rygsækken, som jeg ikke ville leve uden! Min mor og far har valgt at skrive plejefamilie på kasketten, og de er dygtige til deres arbejde! Mine forældre går op i deres arbejde og de virker veltilfredse med tilværelsen (hvilket gør mig glad og tilfreds). Når det så er sagt, har jeg i længere tid haft lyst til at skrive en

”refleksion”, eller hvad man nu skal kalde det, over det at være plejefamilie. Her er det så:

Min familie? Min familie har åbnet vores hjem for mange forskellige børn. Aflastningsbørn, som kom og gik i weekenderne, små spædbørn, der stadig kunne ”reddes” og senere permanente plejebørn. Min mor har helt og holdent givet sit liv til plejemor rollen, min far er selvstændig, hvilket beskæftiger ham med lidt andet, end blot det at være plejefar. Jeg har 2 biologiske søskende som begge har været flyttet hjemmefra under størstedelen af den tid min mor og far valgte at blive plejeforældre. Jeg er i skrivende stund 21 år og klar til at flytte til storbyen for at studere efter 5 år i en plejefamilie. For om man vil det eller ej, så lever plejeforældrenes biologiske børn ligeledes i en plejefamilie, som plejebørnene gør. Det er her jeg stiller tabu-spørgsmålet ”Hvor er MIN familie helt nøjagtig blevet af?”. Vi er alle påvirket af det vi arbejder med. Vores job former os og vi bliver påvirket af det, præcis som vi påvirkes af rollemodeller, venner osv. Plejefamilien er ikke nogen undtagelse! Som et biologisk barn har jeg det meget svært med at stille krav, og jeg tror rigtig mange kan nikke genkendende til det. Når man går iblandt børn, som er omsorgssvigtet, og fra livets start har haft det hårdt, er det svært at tillade sig selv at stille sig utilfreds. Vi har det jo så godt? Men hvorfor skulle man ikke kunne forlange sin biologiske familie, for sig selv – bare for en stund? Denne tanke kan virke egoistisk, men helt elementær og selvfølgelig for andre i min omgangskreds. Som en del af en plejefamilie, bliver dette dog overladt til særlige lejligheder. Plejefamilien ”stempler ikke


24 ud”, med mindre der skal ske noget specielt. Så en stille lørdag morgen ved kaffebordet, alene med sin biologiske familie, er noget specielt hos os – men en selvfølge for andre.

Hvem er hvem? Hvem er egentlig offeret i en plejefamilie? Der er ingen tvivl om, at de omsorgssvigtede børn er de helt store tabere, men hvorfor ikke vende spillet? Her på det sidste har jeg lagt mærke til, hvor meget mine forældre har ændret adfærd siden familien blev plejefamilie. Vi bliver selvfølgelig alle ældre og det ses på vores personlighed, men faget afkræfter tydeligvis meget mine forældre, her mest min mor! Hjemme hos os hersker en struktureret hverdag og bestemthed, for at skabe så trygge rammer for plejebørnene som muligt. Jeg vil i denne sammenhæng pointere at dette er skyld i en tydelig fremgang hos plejebørnene. Dog kan jeg også se, hvordan hverdagens rutiner smitter meget af på specielt min mors adfærd. Af og til vil jeg nærmest sige, at jeg ikke kan kende min egen mor.

Træthed, snærende og til tider højtråbende bemærkninger er bare nogle af de gennemgående elementer der efterhånden fylder min mor. De ting der forsager en tryg og let hverdag for plejebørnene, kan på den anden side være med til at gøre samværet mellem min mor og mig til en anstrengelse. Jeg føler min mor har svært ved at skelne mellem plejemor rollen og ”min mor rollen”. Det har især været tydeligt de sidste måneder, hvor jeg som værnepligtig blot har svært ved at tage ”plejemormasken” af og holde pause. Jeg ved godt at min mor praktisk talt altid er på arbejde, og at det er en nødvendighed som plejemor, men... I hvilket andet erhverv ville man kunne arbejde døgnets 24 timer, til jul, fødselsdage og ferier, uden at blive en anelse træt og snærende? Objektivt set, er jeg som alle ”uvidne” imponeret over mine forældres engagement og viljestyrke. Men er det menneskelig muligt at være tilstrækkelig pleje- og biologisk forældre, uden at blive ”ødelagt”? Jeg synes min mor har svært ved at ”holde fri”. Lige som alt andet arbejde er det vel vigtigt at kunne holde fri, koble af, og ikke tænke på arbejde?


Plejefamiliernes Landsforenings konference på Christiansborg Den 6. april holdt Plejefamiliernes Landsforening en konference i Fællessalen på Christiansborg med 150 deltagere. Overskriften på konferencen var ”Udsatte børns rettigheder – vi kan STADIG gøre det bedre – opfølgning på Barnets Reform. Vi har valgt et par citater ud fra de forskellige oplægsholdere og efterfølgende spørgsmål og diskussioner. Vi håber på den måde, at det kan give et billede og et referat af konferencen.

Henrik Horster

Udsatte børns rettigheder – Børnesager i Ankestyrelsen – udsatte børns og unges rettigheder Indledningsvis hopper vi et par år tilbage til Ankestyrelsen i 1969 – Socialformkommissionen betænkning 1 fra 1969 er stadig aktuel i dag:

Jens Vegge Bjørck formand for Plejefamiliernes Landsforening

bød alle konferencens deltagere velkommen til konferencen.

Ankechef den Sociale Ankestyrelse

”Det er en væsentlig forudsætning for social arbejde, at befolkningen har tillid til de sociale myndigheder. Ankesystemet må derfor være opbygget, så det medvirker til at fremme denne tillid. En hovedbetingelse for, at ankesystemet kan få denne virkning er, at befolkningen opfatter systemet som retsbeskyttende, og at der faktisk skabes retsbeskyttelse. Hertil må kræves, at systemet dels er så enkelt, at borgeren uden vanskeligheder kan finde ud af det, og dels at klageinstansen er så uafhængig af sagkyndig, at borgeren føler sikkerhed for, at der sker en reel prøvelse af, om han har fået den hjælp, lovgivningen tilsigter.” Det er smukke ord – og stadig vores tankegang i det daglige arbejde – det handler om retssikkerhed. Ankestyrelsen er en administrativ, uaf hængig, domstolslignende myndighed og praksiskoordinerende myndighed på velfærdsområdet. Der er respekt om Ankestyrelsen som domstol. Ankestyrelsen er en virksomhed, der bl.a.


Plejefamiliernes Landsforenings konference på Christiansborg laver undersøgelser og statistikker om velfærdsudviklingen. Ankestyrelsen beskæftiger sig med lovgivning fra en række ministerier med Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet som de primære opdragsgivere. Ankestyrelsen er blevet overhalet inden om af underretningspligten - der fylder mere i Ankestyrelsen end klageområdet. Ankestyrelsen sikrer børns retssikkerhed. Ankestyrelsen tilvejebringer viden til kommunerne. Ankestyrelsens hovedopgaver på børneområdet er: • A t træffe afgørelse i klagesager, som øverste administrative klageinstans på børneområdet. • At vurdere og træffe afgørelser i underretningssager modtaget fra borger og fagpersoner. • At sikre borgerens retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan, hvorved en sag under samme betingelser får samme resultat – uanset hvor i landet borgeren bor. • At tilvejebringe viden om velfærdsudviklingen til interessenter og offentligheden • At tage sager op af egen drift. I underretningssager fylder børn & unge rigtig meget. Rigtig mange fagfolk underretter nu – det er nyt. Kommunerne ser også mange underretninger Ankestyrelsen mål er ikke at have så mange underretninger som muligt. Omdrejningspunktet er hastighed i de her sager – og ikke lige se tiden an. Allervigtigst er det, at sætte skub i en sag – jeg er glad for at tidlig indsats er med i barnets Reform.

Vi kan stadig gøre det bedre: Styrkelse af dialog med kommunerne – mere målrettet kommunikation. Projekt om ”Målrettet kommunikation for udsatte børn og unge”. De 12-18årige skal vide hvordan Ankestyrelsen virker. Derfor en spritny hjemmeside, hvor vi får fagfolk til at hjælpe. Det skal være en dynamisk hjemmeside med f.eks. små film, piktogrammer osv. Børnerådet har lovet at vi må bruge dem – jeg glæder mig meget til samarbejdet. 12-18 årige er parter i sagerne nu – det uddanner vi Ankestyrelsens folk til lige nu. Henrik Horster er glad for Børnerådets bisidderordning (Børns vilkår). En redegørelse i underretningssager vil være rigtig godt. Undervise enkelte kommuner, hvor der har været enkeltsager.


Plejefamiliernes Landsforenings konference på Christiansborg Barnet har fået klagerettigheder Hele svingdørsproblematikken håber vi er løst, men vi tror ikke, at vi for en lov, der siger ”blink” - nu er den her bare. Tidlig indsats. Alle har, kunnet følge med i de forfærdelige sager, der har været. Her tror vi, at det bliver en regel, der bliver svær at følge. Vi synes, at det bedste ville være, at det første møde skal forankres - så der er en struktur over det her. Det kunne være kommunens ansvar – et eller andet sted. Vi synes Barnets Reform er supergod – men den mangler forankringen.

Børnerådets cand.jur. Vibeke Borberg Sidste år kom SFI med en undersøgelse – den havde 2 konklusioner: • 85 % af alle børn trives og har det godt. • 15 % af de udsatte børn fungerer ikke optimalt – de trives ikke En undersøgelse, vi iværksatte, viste at kun 2 % bryder den sociale arv – det er et meget lavt tal. Vi hilser alle initiativer velkommen. Der er flere styrkelser i Barnets Reform, men jeg har valgt at fokuser på de her tre: • Barnets rettigheder • Tidlig indsats • Opfølgning Nu skal plejebarnet inddrages - det er blevet en skal-opgave - barnet skal altid inddrages. Det er også en styrkelse. Allerede på undersøgelsesstadiet skal den unge inddrages - det er også en styrkelse. Det er god sagsbehandlerpraksis, som vi ser meget positiv på. Nu får plejebarnet ret til samvær - ret til at holde forbindelsen med udover forældrene, så f.eks. også skolelærer, idrætslærer osv.

PLF samarbejder med DKNYT - og bringer udpluk fra deres nyhedsserver på vor hjemmeside plejefamilierne.dk Alle nyheder fra DKNYT kan findes på adressen: www.dknyt.dk


Plejefamiliernes Landsforenings konference på Christiansborg Mette Lindgaard, Deloitte

Hvad er der kommet ud initiativet med flere plejefamilier? Der er mange myter på plejefamilieområdet Vi lavede undersøgelsen for et år siden, det var et ønske, fra Kommunerne, om mere fakta på plejefamilieområdet. . I undersøgelsen sendte vi spørgeskema til kommunerne; sendte spørgeskema til 90

plejefamilier, og talte med 15 plejebørn. Vi har også kigget på konkrete sager. Hvorfor bliver man plejefamilie? • Ønske om at gøre en forskel • Lære noget mere om udsatte børn • Ønske om at få et barn til Plejefamiliernes vilkår • Halvdelen af plejefamilierne er tilfredse med de vederlag de får. • En fjerdedel er direkte utilfreds med deres vederlag. • Halvdelen har aldrig fået genforhandlet deres vederlag. • Plejefamiliernes opsigelsesvarsel er typisk 1 måned. Hvordan bliver plejefamilien klædt på? Inden man bliver plejefamilie deltager man i et Grundkursus. Godt halvdelen af plejefamilierne modtager et plejebarn før grundkurset er afsluttet. Efteruddannelse Et flertal af plejefamilierne har ikke deltaget i efteruddannelse. Flere plejefamilier oplever, at det er svært at deltage i efteruddannelse og temaaftner. Aflastning Knap halvdelen af plejefamilierne oplever behov for aflastning – mange modtager det ikke. Godt halvdelen af plejefamilierne oplever at kommunen har ydet den støtte, som familien har behov for. Supervision Supervision betragtes som en væsentlig forudsætning for en vellykket anbringelse. Godt halvdelen af plejefamilierne har modtaget råd og vejledning i et omfang på 1 - 4 gange på et år.


Plejefamiliernes Landsforenings konference på Christiansborg Samarbejdet med kommunen 44 % af alle anbragte børn er anbragt i plejefamilier. Der er stor forskel i kommunernes praksis for anvendelse af plejefamilier (18 - 63 %). Der er stor udskiftning blandt sagsbehandlere landet over: •

Det påvirker kontinuitet i anbringelses forløbet. • Det påvirker mulighed for etablering af en relation mellem sagabehandler og barn/forældre samt plejefamilien. Plejefamilien oplever begrænset anerkendelse samt begrænset ligeværdige samarbejdspartnere.

Klaus Wilmann, Centerchef for Familieplejen i Københavns Kommune

Hvad sker der konkret ude i kommunerne? Klaus Willmann præsenterede os for Nanna. Nanna har været anbragt i sin pleje-familie siden hun var helt lille. Nanna siger, at samværene med forældrene altid har været noget hun ikke ville – jeg har været rigtig ked af det. Og har spurgt ”Hvorfor skal jeg se dem?”. Hun har haft svært ved at forstå meningen med at hun skulle se dem - der var ikke noget nærvær. Nanna har aldrig fået en god begrundelse for, hvorfor hun skulle være sammen med sine forældre. Hun har brugt meget energi forud for og efter samværene, og det har

påvirket hendes skolegang før og efter samværene. Mange anbragte børn har et positivt samvær, men vi må også erkende, at Nannas sag ikke er en ualmindelig sag. Dens problemstilling synliggør en almindelig praksis – at mange plejebørn er i tvivl om, hvor de hører til og ”må jeg knytte mig til denne familie?”. Det er to forskellige kulturer. Vi overlader til plejebarnet, at være den stærke og de får ikke lov til at knytte sig. Det handler om vilkår for plejebørn. Tilbage i tiden til ”Graversens lov”, der havde vi i Danmark en tradition, hvor der ikke blev sat tvivl om, at plejebørn skulle have kontakt til deres biologiske familie. Plejefamilien er en supplementfamilie – ikke en erstatningsfamilie. I Norge og Sverige har man en anden måde i forhold til samvær, man tilrettelægger samvær på en anden måde. I kommunerne skal vi være opmærksomme på, at nu bliver samvær defineret på en anden måde. Samvær skal nu være meningsfulde for dem det vedrører – og nu er det udvidet til samvær med netværk osv. Vi har nu en bestemmelse om, at vi skal høre barnet i forhold til ændring i samvær. Plejefamilien skal også høres nu – vi bliver nødt til at lytte. Det handler om, at vi får fokus på metoder – hvad virker, hvilke metoder er ikke så gode og hvilke metoder giver de bedste resultater. At vi ved, hvad der virker og hvad der ikke virker.


Plejefamiliernes Landsforenings konference på Christiansborg Vivi Kier (K)

i stedet for Socialminister Benedikte Kiær

Oplæg til paneldebat

man kommer ud over denne problemstilling. Vigtigt tema at kigge på, så kommer barnet og I centrum. Vi må være ærlige og sige at vi står en international finanskrise. Anbragte børn klarer sig dårligere. Den økonomiske krise kan være et synspunkt for, at tænke nyt på. Socialministeren har nedsat et ekspertudvalg. Vi håber, at udvalget kan styrke indsatsen på området. Udvalget skal komme med anbefalinger til kommunerne.

Tak og tak for initiativet. Jeg er ked af, at I må nøjes med mig. Ministeren ville rigtig gerne have været kommet. Panelet sidder parat - så vi kan starte med det sammen, og nu er det mig der står her, med rigtig meget fokus på Barnets Reform. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst - plejefamilier kan tilbyde det. Vi skal støtte ordentlig op omkring plejefamilierne. Familien er stadig en central del i det her arbejde. De skal løbende have støtte og tilsyn, det vil være med til at gøre anbringelserne mere stabile. Usikkerhed er et grundvilkår under en anbringelse. Der er mange typer af usikkerhed. F.eks. usikkerhed for barnet. Hvor det skal høre til. Vi skal kigge på barnets ressourcer i stedet for barnets problemer – jo bedre vi gør det, jo dårligere løn får vi. Vi skal også kigge på Århus modellen (red. en løn-model). Hvordan skal man regne en plejeløn ud? Vederlagsmodellen har været omvendt – vigtigt at Århusmodellen gør, at

Vi skal alle komme op af vores skyttegrave og komme i arbejdstøjet – vi skal arbejde hen imod hvor skellet mellem institution og plejefamilie bliver mindre. Børnene skal bo i en plejefamilie og behandles fra en døgninstitution, der kommer hen til plejefamilien. Jeg vil slutte med Deloitte undersøgelsen I plejefamilier gør ikke arbejdet pga. pengene, men for at gøre en forskel. Politikerne stiller også op - håber, at vi kan gøre en forskel.


Plejefamiliernes Landsforenings konference på Christiansborg Som afslutning på indlæggene fra eksperter, embedsmænd og politikere blev der åbnet op for en politisk paneldebat, som næstformand i PLF Thomas Damkjær Petersen styrede med ”hård” hånd. Panelet bestod af folketingsmedlemmerne: List V. Seelen S, René Christensen DF, Sara Ozlem Cekic SF, Line Barfod Ø, Louise Schack Elholm, Vivi Kier K samt formand for Plejefamiliernes Landsforeng Jens Vegge Bjørck. Der var en livlig debat, som på mange punkter bar præg af de mangel forskellige politiske holdninger. De fleste var enige om, at Barnets Reform er positiv og at den stadig mangler at vise effekten.

Afslutningsvis lovede politikerne at de ville følge op på disse 3 hovedpunkter: • • •

Supervision og efteruddannelse til plejefamilier Børneombudsmand §54 støtteperson til de biologiske forældre

Vi lover vore medlemmer, at følge op på disse løfter


32 Når jeg siger ”Sommerferie” hvad tænker du så? Vi har spurgt et par plejebørn om, når jeg siger ”Sommerferie”, hvad tænker du så?

. ” i r f e d l ho 5 år. t A reng D

”Det ved jeg ikke – (Strakte sine arme i vejret og sagde) feeerie-feeeriefeeerie jubii”.

”Jeg tæ på Fra n ker Somm n k rig og erk urs us” Pige 1 0 år.

” Være nogle steder og hygge sig”. Pige 8 år.

Pige 2½ år.

”Swi

m min gp dr uk! ool og ”. Pige

15 år .

så g o e åsk skal m og i jeg e m ar er ford 2 år. v , g e2 rie ”Fe randrin tte”. Pig fo f ly


33

pum o c r og board, e n n e d, v ter, skate r”. n a r t s skøj g jordbæ ” Is , e l l u ter. R alandia o r. L 10 å Pige

”Fodbold og Bornholm”. Dreng 5 år.

”USA – hyg – godt vej bade ge sig, i r, bade s i mid delha , sole sig, vet og c re m e” solPige 15 år .

”Go stran dt vejr, i s, Bulg d arien og vand . og T j ek ki Dren g 16 et” år.

”Sol, ferie – hele princippet at man ikke skal i skole” Dreng 15 år.


34 Samfundet er ramt af ADHD

Af Lars Rasborg er cand. psych., specialist i klinisk børnepsykologi og praktiserende psykolog. Artiklen blev oprindelig bragt som kronik i Information, den 16. februar 2011.

Så blev der sat ord på det, som længe har været undertonen i den offentlige debat om ADHD: Hvis et barn har problemer, men ikke kan få en psykiatrisk diagnose, er det dårligt opdraget. Det var Niels Bilenberg, overlæge i børnepsykiatri og professor på Syddansk Universitet, der stod bag udtalelsen (Information, 9. februar 2011). Den afslører, at børnepsykiatrien mangler begreber for børns problemer, når de ikke er af psykiatrisk karakter. Man er enten syg eller dårligt opdraget. Et enten-eller, som ikke levner plads til andre forklaringer. I børnepsykiatrien tænker man biologisk, og det skal man også. Man skal anvende WHO’s diagnoseliste. En smule forenklet får et barn en ADHD-diagnose, når det har mindst 10 af i alt 18 symptomer. Et af symptomerne er, at barnet »har uro i hænder eller fødder, sidder uroligt.« Det beskrives ikke nærmere, hvor meget barnet skal bevæge sine hænder eller fødder, før det betegnes som uro. Det er op til den enkelte børnepsykiater at vurdere. Hvis vedkommende ønsker det, kan det forsvares at give diagnosen til rigtig mange børn. Den væsentligste svaghed ved diagnosen er dog, at den kan stilles uden en undersøgelse af barnets og familiens psykosociale historie og situation. Barnets adfærd betragtes isoleret, uden at man forholder sig til, hvilke årsager den kan have.

Selvforstærkende system Konsekvensen af et diagnosesystem, der kun rummer to muligheder - diagnose eller stempling af forældrene som dårlige opdra-

gere – er, at forældre jagter diagnoser. For hvem bryder sig om at blive beskyldt for at være dårlige opdragere? Samtidig har politikere og det offentlige selv lært os alle, at vi ikke længere er klienter og patienter. Vi er blevet brugere eller kunder og skal have valgmuligheder. Derfor bestiller vi naturligvis de varer, vi ønsker i børnepsykiatrien på samme måde, som vi altid har gjort det hos tehandleren. Man kan beklage, at vi således fralægger os ansvar og blot venter på, at hospitalerne, kommunerne, børnehaverne og skolerne løser vore problemer. Men det er faktisk sådan nogle borgere, politikerne selv har inviteret os til at blive. Kommunerne understøtter ufrivilligt forældrenes diagnosejagt, idet de i forsøget på at overholde budgetterne kræver en diagnose, før de vil hjælpe børn med problemer. De satser på, at børnepsykiatrien erklærer mange børn raske, for så behøver de ikke hjælpe dem. Problemerne fortsætter, og på kort sigt går det ikke ud over budgetterne. Socialministeren kritiserer sjældent den fremgangsmåde. Formentlig fordi den til enhver tid siddende minister udmærket ved, at budgetproblemerne ville vokse drastisk, hvis kommunerne tog hånd om børnenes problemer. Denne uhellige alliance skærper jagten på diagnoserne. For hvis en diagnose er det, der skal til for at fange kommunens opmærksomhed, efterstræber man naturligvis sådan en, hvis man er mor eller far til et barn med problemer. Det er vigtigt at understrege, at børnepsykiatere, forældre og kommuner kun gør, hvad de nødvendigvis må gøre under de gældende rammer. De er dele af et større system og kan ikke hver for sig begynde at handle mere konstruktivt. Skal de ændre adfærd, forudsætter det, at rammerne ændres, og det


35 sker kun, hvis regering, folketingsflertal og statslige myndigheder hjælper til. Desværre er der ingen tegn på, at der er afgørende nyt på vej fra den kant.

Travlhedens syge Der er fart på i det senmoderne samfund. Vi skal hele tiden yde mere, hurtigere og bedre. Det er som om, det ikke bekymrer regering, folketingsflertal eller chefer for de statslige myndigheder, hvordan mennesker trives i et sådant samfund. Tværtimod bidrager de energisk til at holde farten høj, bl.a. ved at fokusere snævert på økonomiske bundlinjer og nationale topplaceringer - i øvrigt lidt på samme måde, som børnepsykiatrien fokuserer snævert på biologi. Konsekvensen er, at hver enkelt af os, barn som voksen, presses til at holde flere bolde i luften, end vi magter. For at klare det, sætter vi tempoet op. Vi bliver hyperaktive. Det betyder, at vi har mindre tid til at tænke os om, og så bliver vi impulsive. Vi har opmærksomheden flere steder på én gang og bliver

uopmærksomme. De tre hovedsymptomer på ADHD er således også træk ved det senmoderne samfund.

Ramt af samfundets krav Nogle af de børn, Niels Bilenberg betegner som dårligt opdragede, har manglet regulering, måske siden de var spædbørn. Men deres forældre gør, hvad de skal. De lever op til forventningerne i et samfund med fart på. Men spædbørnene er ikke fulgt med udviklingen. Et spædbarn er, som det altid har været og har brug for rolige forældre, der kan regulere dets ophidsede tilstande. Mange forældre har en fin fornemmelse for den opgave, og forstår at forene samfundets forventninger og barnets behov. Andre overvældes af omverdenens forventninger, har svært ved at sætte grænser og ved at fornemme spædbarnets behov. Deres børn kommer til at mangle regulering, og det kan føre til udvikling af en ADHD-adfærd. Forældrene er ikke dårlige opdragere, men smittet af et løbsk samfund. Erfaringerne tyder på, at disse forældre i vidt omfang kan hjælpes ad psykosocial vej. Det kræver imidlertid, at de kender til muligheden og er i stand til selv at betale. Desuden skal de i en jungle af hjælpere finde en, som kan bistå dem på en måde, der faktisk løser problemet eller dæmper det betragteligt. Alt dette fordi hjælpen ikke findes i det offentlige. De pædagogisk-psykologiske rådgivninger (PPR) i kommunerne kan ikke hjælpe, for de skal fokusere snævert på børns problemer i institution og skole. De kan ikke tage sig af problemer, der har global karakter. Familieværksteder i kommunerne kan heller ikke hjælpe. Deres opgaver retter sig langt de fleste steder mod meget svært belastede familier.

Omsorgssvigt Andre af de ‘dårligt opdragede’ børn er omsorgssvigtede. Deres forældre beskrives hyppigt ved iøjnefaldende kendetegn som dårlig uddannelse, af hængighed af overførselsindkomst og alkoholmisbrug.


36 Meget ofte er disse kendetegn imidlertid følger af det egentlige problem: Forældrene har selv manglet omsorg gennem deres opvækst. På grund af omsorgssvigtet er de psykosocialt uudviklede. Det hindrer dem i at drage omsorg for deres barn, hvilket kan medføre, at barnet udvikler ADHD-adfærd. Omsorgssvigtede forældre er ikke dårlige opdragere. De er mennesker, der ikke har haft mulighed for at udvikle forudsætningerne for at tage sig af et barn. De har ikke fået effektiv hjælp, da de selv var børn, og skaden er blevet kronisk. De synes imidlertid sjældent selv, at de har et problem. Derfor har de svært ved at udvikle sig. Deres børn har imidlertid stadig udviklingsmuligheder, hvis de får hjælp, inden også de er blevet voksne og selv får børn. Effektiv hjælp består typisk i, at barnet anbringes uden for hjemmet og får en psykologisk begrundet behandling - såkaldt miljøterapi, som adskiller sig meget fra almindelig pædagogik, uden dog at være dyrere.

Miljøterapi vinder udbredelse i disse år, idet døgninstitutioner mv. efterspørger kurser i behandlingsformen. Men aktører som f.eks. Socialministeriet og Kommunernes Landsforening viser ingen tegn på interesse. Det gør forskningsinstitutioner som f.eks. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI heller ikke. Alt tyder derfor på, at diagnosejagten og presset på psykiatrien vil fortsætte. Vi vil ikke se forandringer, så længe visse forældre betragtes som dårlige opdragere, børns problemer anskues snævert som biologiske, der ikke skabes muligheder for effektiv psykosocial hjælp, og forældre ikke guides i retning af den. Alt bliver ved det gamle, så længe forskningsinstitutioner ikke undersøger psykosociale hjælpeformer, der ifølge erfaringer er effektive, og regeringer ikke overvejer, om deres egne handlinger kan have utilsigtede skadelige virkninger for den psykosociale folkesundhed.

KURSER FOR PLEJEFAMILIER

   

Procesorienterede kurser Barnets bedste i fokus Få adgang til din kraft og dine værdier Den bedste version af dig, er det bedste for dit plejebarn!

www.givdig.dk


37 Nyt fra Ankestyrelsen Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at et barns faste ophold uden for hjemmet fra torsdag efter skole til mandag morgen har et omfang, der betyder, at opholdet skal bevilliges efter reglerne om anbringelse uden for hjemmet. Opholdet kan således ikke etableres som aflastning.

Tema nummer om børn De mange initiativer på børneområdet har inspireret Ankestyrelsen til et temanummer, der sætter spot på børnesagerne set fra mange forskellige vinkle. Læs ”Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4 Maj 2011” på www.ast. dk Du kan bl.a. læse om: Forældre og børn kan tale deres sag, inden Ankestyrelsen afgør børnesager

Inden Ankestyrelsen afgør en børnesag, inviteres forældre og børn over 12 år til selv at fortælle om deres opfattelse direkte til dem, der skal afgøre sagen.

Kommunernes opgaver, når Ankestyrelsen behandler en børnesag Ankestyrelsen sætter her fokus på, hvad kommunerne skal gøre, når Ankestyrelsen behandler en børnesag. Kommunerne skal inddrage udsatte børn mere Kommunerne er bedre til at inddrage forældrene end børnene i sager om frivillige foranstaltninger til børn med særlige behov. Du kan læse mere på www.ast.dk


38 Nyt fra Servicestyrelsen Servicestyrelsen har udgivet en ny Vidensportal om udsatte børn og unge

De bedste eksempler fra praksis til inspiration for din egen konkrete indsats

Ny Vidensportal til dig, der arbejder med udsatte børn og unge. Portalen samler aktuelt bedste viden på området.

I det hele taget aktuelt bedste viden, så der kan iværksættes de mest effektive og fagligt velfunderede løsninger til udsatte børn og unge.

Er du kommunal sagsbehandler, udviklingskonsulent, leder, pædagog, lærer eller andet på området? Så kan du udvikle din viden på Vidensportalen om udsatte børn og unge, hvor du finder: •

Bedste og nyeste forskning på området formidlet på en lettilgængelig måde, så du hurtigt får et overblik over nyeste resultater

Lige nu præsenterer portalen viden inden for fem temaer: Seksuelle overgreb, kriminalitet, plejefamilier, vold i hjemmet og efterværn. Portalen udvikles hele tiden, og der er derfor mere viden på vej. Vidensportalen om udsatte børn og unge er et af initiativerne i aftalen om Barnets Reform.

http://www.servicestyrelsen.dk/born-og-unge


39 SISO nationalt videnscenter i forhold til vold mod børn SISO er nu også nationalt videnscenter i forhold til vold mod børn Pr. 1. januar 2011 er vold mod børn blevet et fagområde, som SISO udvider sit arbejdsfelt med. Det betyder, at SISO nu er nationalt videnscenter i forhold til Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. SISO vil løbende formidle viden på området og indarbejde det i de tilbud, der gives til kommuner og fagfolk. Ny hjemmeside: SISO relancerer sin hjemmeside og har indarbejdet temaet vold mod børn på siden. SISO’s videnscenterfunktion vil blive formidlet særligt via hjemmesiden. På hjemmesiden kan du bl.a. finde: •

Informationer, litteratur og rapporter om vold og seksuelle overgreb mod børn • SISO’s forskellige tilbud til kommuner, institutioner og fagfolk, som f.eks. tilbud til kommuner og institutioner om at udarbejde beredskaber om overgreb mod børn og kurser for fagfolk • SISO’s fokusområder, projekter og opgaver, som f.eks. udviklings- og vejledningsmateriale, der skal forebygge seksuelle overgreb mod børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Konference: Forskernetværk om seksuelle overgreb mod børn af holder sin 5. konference d. 5. og 6. september 2011 på Hindsgavl slot, Middelfart. Konferencen sætter fokus på følgende temaer: • Forebyggelse og tidlig opsporing af børn og unge udsat for seksuelle overgreb • Det koordinerende myndighedsarbejde mellem de sociale myndigheder, politi og retsvæsen • Behandling af børn og unge der har været udsat for seksuelle overgreb

• B ehandling af børn og unge, der krænker børn og unge seksuelt Se program og tilmelding på www.servicestyrelsen.dk/siso 2 kurser i 2011 for fagfolk om overgreb på børn og unge SISO af holder de næste 4 år kurser om vold og seksuelle overgreb mod børn. I 2011 udbydes kurser i henholdsvis september og november. Kursisterne vil få øget viden om forebyggelse af overgreb, tegn og reaktioner hos børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb, "den svære samtale" med børn, samt hvilke handlemuligheder man har for at håndtere mistanke eller viden om overgreb. Kurset udbydes gennem COK og forløber over 4 dage. Kurset koster i alt 1000 kr. inkl. forplejning. Har din kommune eller institution et skriftligt beredskab for håndtering af sager om overgreb mod børn? SISO yder gratis konsulentbistand til kommuner og døgninstitutioner/socialpædagogiske opholdssteder i forhold til at udarbejde skriftlige beredskaber til forebyggelse og håndtering af sager om vold og seksuelle overgreb mod børn. Et skriftligt beredskab giver medarbejderne tryghed og sikkerhed i forhold til at håndtere sagerne. Hvis I har et ældre beredskab, som trænger til en justering hjælper SISO også gerne med det. Læs mere om SISO’s konsulentbistand på hjemmesiden. www.servicestyrelsen.dk/siso


40 NUMMER… 2.857 I KØEN!

Af Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen Bragt i PSYKOLOGNYT 14. april 2011

Systemet er fuld Den politiske velvilje over for idéen, har af blindgyder for desværre ikke været stor. Socialministeren børn! Det kan har så sent som i marts sagt, at behovet en børneomikke er der. Hun mener, at danske børns budsmand være retsstilling er beskyttet i et ’veludviklet’ og med til at rette ’velfungerende’ system. Mon børnene i de op på, skriver talrige sager om omsorgssvigt – som fx den Børnerådets i Brønderslev, hvor en hel børneflok levede formand i sin under umenneskelige kår i årevis – er enige klumme til med Socialministeren i det? Jeg tvivler! Psykolognyt. Desværre er det ofte sådan, at de mekanis”Nej, så er det ikke mig, du skal tale med!” mer, der skal sikre børn retfærdighed og Godt så… Vi kender det alle sammen, ikke? beskyttelse, meget sjældent er gearede til at Man har endelig fået kæmpet sig frem til håndtere børns henvendelser. Derfor havner den rigtige medarbejder. Og så viser det alt for mange børnesager på gulvet. Og ofte sig, at det er en kollega på et andet kontor, i er det så indviklet at finde hoved og hale i en anden bygning - måske endda i en helt systemet, at selv voksne giver op på forhånd. anden by - der i virkeligheden er den, som Socialministeren peger på, at alle kan hjælpe én. Der findes ikke noget mere børn på papiret har klagemuligheder i frustrerende, vel? Indimellem giver man form af Ankestyrelsen og Folketingets simpelthen bare op. Og så når man aldrig Ombudsmand. På papiret, ja! Men sagen frem til den rigtige medarbejder. er den, at kun ti børn i 2010 fandt vej Forestil dig så, at du er et barn. Måske til Ankestyrelsens klagesystem. Og endda et udsat barn, der er blevet tvangsendnu værre så det ud for Folketingets anbragt og har mistet kontakten til dine Ombudsmand, hvor tre børn i 2010 klagede. søskende. Eller måske er du et barn, der er Det er virkelig ikke for børn! blevet smidt ud af skolen på et helt forkert Ankestyrelsen udfører et vigtigt og nødgrundlag. Nu skal du finde ud af, hvem der vendigt arbejde – ingen tvivl om det. Men kan hjælpe dig. Hvor er det lige, du skal den er ikke en aktiv fortaler for børns starte? rettigheder over for myndigheder og instiHvis vi i Danmark havde haft en børneomtutioner. Og den taler som udgangspunkt budsmand, som alle børn kendte til, og som ikke med børnene, når en sag bliver genhøjt og tydeligt talte børnenes sag, så var der nemgået. Papirerne bliver læst igennem, og ingen tvivl om, hvor man skulle starte. Hos der foregår en generel kontrol i forhold til, børneombudsmanden! Her ville man nemlig, om reglerne er overholdt – hvilket er godt og som barn, blive taget i hånden og guiden vigtigt. Men børnene bliver ikke hørt! igennem den jungle af blindgyder, man ofte kan havne i, når man prøver at få ret. I mange år har vi i Børnerådet anbefalet, at Danmark får en børneombudsmand. Og det er ikke bare en anbefaling, der er hentet ud af den blå luft. FN’s Børnekomité har i snart 11 år sagt det samme: Danmark har brug for at sikre børns retsstilling gennem en børneombudsmand – præcis som de gør det i Sverige og Norge.


41 Og børn har brug for – og ret til – at blive hørt. Og de har brug for hjælp til at finde rundt i systemets kringelkroge. Derfor bør de have en børneombudsmand, som kan tale børnenes sag med autoritet og gennemslag. Som det er i dag, har vi ikke engang i Børnerådet mulighed for at hjælpe børn, der er kommet i klemme eller er faret vild i systemet. Ringer et barn, må vi henvise til kommunen eller et frivilligt rådgivningstilbud. Selv hvis vi får indtryk af, at der er

noget galt, er det eneste, vi kan gøre, at lave en underretning. Vi kan ikke gå ind i sagen, bede om aktindsigt og på den måde kigge kommunen over skuldrene og guide børnene rundt til de rette instanser. Det skal der laves om på i en fart. For børnenes skyld – så de ikke ender som nummer 2.857 i køen!

Plejebarn 10 år


42 Generalforsamlingen Formandens beretning v/formand Jens Vegge Bjørck

i

For de, af vore medlemmer der ikke havde mulighed for at deltage i PLF Generalforsamling, den 26. marts 2011, bringer vi her formandens beretning sin fulde ordlyd.

Kære medlemmer Jeg vil først og fremmest sige jer tak for, at I er mødt op på generalforsamlingen og ved jeres tilstedeværelse og engagement bakker op om det arbejde, som foreningen udfører for at prøve at sikre plejefamilier og udsatte børn i Danmark bedre vilkår. Det er af overordentlig stor betydning, at så mange plejefamilier som muligt bakker op om arbejdet. På det personlige plan ved at engagere sig i netværk og lokalt samarbejde og komme til de temadage PLF gennemfører landet over. På det overordnede plan ved gennem medlemskabet at bakke op om det arbejde PLF udøver på det politiske plan, hvor vi via kontakt til politikere, deltagelse i den offentlige debat og ved via medierne at sætte fokus på plejefamiliernes dårlige vilkår, og disse vilkårs betydning for indsatsen på anbringelsesområdet og overfor udsatte børn og unge.

Medlemsaktiviteter Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen holdt 10 bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling. På disse møder holder vi øje med foreningens økonomi, vi gennemgår de henvendelser og sager vi får, vi evaluerer status på PLF netværk og ser på, hvordan vi kan støtte disse yderligere. Vi arbejder med overordnet planlægning af temadage og andre medlemsrettede aktiviteter, og vi planlægger de politiske tiltag, ligesom vi løbende drøfter bladproduktion og hjemmeside.

I det forgangne år har Morten Sigetty desværre måttet trække sig fra bestyrelsesarbejdet, da et jobskifte betød, at Morten ikke længere kunne afsætte ressourcer til bestyrelsesarbejdet. Karin Terp har meddelt, at hun ikke kan genopstille til bestyrelsen. Nye plejebørn og arbejdssituationen har gjort, at Karin heller ikke kan afsætte ressourcer til bestyrelsesarbejdet. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Morten og Karin for deres store indsats for PLF: Karin har blandt andet i en årrække løftet sekretær funktionen i bestyrelsen og Morten har bidraget med sin juridiske indsigt. Netværk Vi har i PLF regi en lang række velfungerende netværk over hele landet. Hver af netværkene har udpeget en ”kontaktperson” som har kontakt til en netværksansvarlig i bestyrelsen. Netværkene fungerer som kollegiale lokale netværk og mødes med forskellige interval, hvor man dels drøfter personlige erfaringer og har mulighed for at give hinanden kollegial supervision. Herudover har netværkene også mulighed for at være med til at arrangere temadage i PLF regi. En mulighed som flere netværk har gjort brug af og hjulpet til med at gennemføre temadage. Kurser og temadage PLF har i det forløbne år arrangeret en lang række temadage. Som nævnt er en del af dem arrangeret i samarbejde med netværksgrupper rundt om i landet. Vi har endvidere indledt et samarbejde med VITA om at arrangere kursusdage for både deres og vores medlemmer, hvilket har givet os mulighed for at arrangere en rækker kurser, vi ellers ikke ville have mulighed for.


43 Sommerkursus I sommeren 2010 gennemførte vi for første gang en nyskabelse, sommerkursus for plejefamilier. Kurset er bygget op med et program for voksne, et program for børn og et program med fælles aktiviteter. For de voksne er der tale om et undervisningsforløb med forskellige oplægsholdere, som fordeles over tre dage med undervisning/oplæg formiddag og eftermiddag. For børnenes vedkommende er der ligeledes lagt et dagsprogram over de tre dage, som finder sted samtidig med de voksnes program. Der er hyret eksterne personer til at stå for børneaktiviteterne. Det fælles program er lagt sidst på eftermiddagen og/eller om aftenen. Herudover er frokosten fælles, medmindre der er planlagt tur for børnene. Sommerkurset blev afviklet på et feriecenter i Åsum på Fyn, hvor vi også havde hyret en madmor til at stå for forplejningen. Sommercamp Også i sommeren 2010 gennemførte PLF den vel efterhånden traditionelle sommercamp på Naturskolen ved Maribo på Lolland. Sommercampen kører i en uge fra mandag til fredag i den sidste uge af sommerferien og har gennem de seneste år været booket fuldt op. Oftest med en blanding af tidligere deltagere og nye deltagere, hvilket også var tilfældet i 2010, giver en god dynamik og erfaringsudveksling blandt deltagerne. Plejebørnenes Dag I 2010 gik plejebørnenes dag til HC Andersens hus i Odense. Det var en god og velbesøgt dag, hvor 35 børn og voksne både fik hygget sig og samtidig fik kigget nærmere på den danske ”kulturkanon”.

Kommunikation og profil Hjemmeside Vores hjemmeside er en væsentlig del af vores ”markedsføring og profil” ud mod verden. Samtidig fungerer den også som kommunikationsmiddel ud til de enkelte netværk blandt andet via den smarte kalenderfunktion. Hjemmesiden har det sidste års tid gennemgået en række moderniseringer og fremstår som en dynamisk og velfungerende hjemmeside. Jeg vil gerne i den forbindelse rette en meget stor tak til vores webmaster Eigil, som yder en fantastisk stor indsats for PLF. Medlemsblad I er sikkert alle bekendt med vores medlemsblad ”PLF-bladet”. Godt halvdelen af alle danske kommuner abonnerer på vores blad. Det seneste år har vi endvidere oplevet, at vi modtager KODA betaling, fordi andre bruger citater og artikler fra vores blad. Bladet er i sandhed et enormt stort flagskib for PLF. Samtidig med, at bladet har en stærk faglig profil har det også en funktion som politisk kommunikationsmiddel. Vi sender blandt andet bladet til alle de socialpolitiske ordførere og til medlemmerne af Folketingets Socialpolitiske udvalg. Jeg bliver til stadighed forundret over Marianne og Hannes indsats med at videreudvikle PLF-bladet. I skal have mange tak for den store indsats. Pjecer PLF udgiver en række pjecer om forskellige temaer indenfor anbringelsesområdet. Vi har måttet lave nye oplag, da der i perioder har været rigtig stor efterspørgsel efter vores pjecer. Både fra medlemmer og ikke medlemmer og fra en række kommuner.


44 Politisk arbejde og profilering Skal der virkelig ske ændringer i positiv retning for plejefamilier i Danmark, så må vi nok erkende, at det ikke sker ved drøftelser med den enkelte kommune. Vi skal formå at blive hørt hos politikerne på Christiansborg. PLF har i det forløbne år opbygget rigtig gode relationer til en række af de socialpolitiske ordførere, ligesom vi har haft møde med Socialminister Benedikte Kiær. De gode relationer ses blandt andet af, at vi ofte har nogle af de socialpolitiske ordførere til at komme med indlæg til temaerne i PLF-bladet. Bl.a. havde vi i det seneste nummer et indlæg fra socialministeren. PLF har deltaget i følgegruppen til Servicestyrelsens store undersøgelse om plejefamiliers vilkår. At vi i PLF gerne havde set en anden vægtning i undersøgelsen er så en anden sag. Men vi bliver inviteret med og hørt, og det finder vi væsentligt. Herudover har vi gjort brug af pressemeddelelser og åbne breve til politikerne med det formål, at få plejefamiliers vilkår ind i den offentlige debat. Vi har adskillige gange deltaget i indlæg i aviser, netaviser og radio og TV.

Vi vil skulle fortsætte vores arbejde med at understøtte netværk landet over og hjælpe til med at danne nye. Plejefamiliearbejdet er isoleret og meget komplekst, og der er brug for netværk, som kan bruges til blandt andet erfaringsudveksling og kollegial supervision. Vi vil lægge stor vægt på at fortsætte det politiske arbejde i forhold til Folketing og regering også lige gyldigt hvilken farve regeringen har slut på året. Der er ingen forbedringer for plejefamilier og udsatte børn, som kommer af sig selv. Vi vil fortsætte med at afvikle temadage og kurser blandt andet i samarbejde med VITA. Så skal vi jo heller ikke glemme, at vi her den 6. april afvikler en konference på Christiansborg, hvor vi har deltagere af socialordførere fra alle Folketingets partier og hvor Benedikte Kiær er en af vores oplægsholdere. Afslutningsvis kan jeg orientere om, at vi jo har haft et par møder med SL, hvor vi har drøftet, på hvilke områder vi med fordel kan samarbejde for bedre vilkår for plejefamilier og udsatte børn. Der er ingen tvivl om, at PLF og SL har nogle fælles interesseområder, hvor vi ser ret ens på tingene og derfor med fordel kan samarbejde.

Der er imidlertid heller ingen tvivl om, at der også findes en lang række områder, hvor vi ser forskelligt på tingene og, hvor vi i PLF lægger meget vægt på at fastholde Fremtidige indsatsområder vores egne selvstændige standpunkDer er ingen tvivl om, at vi det næste års tid ter og arbejde for at fremme de vil komme til at skulle bruge mange ressourcer på at kæmpe for blot at bevare det vilkår mål, vi har. vi i dag har i kommunerne og kæmpe mod Vi er en organisation af plejefamiøkonomisk hjemgivelse af anbragte børn. lier, for plejefamilier og det vil der Der vil være behov for at gå ind i de enkelte ikke blive givet køb på. Det har vi gjort, da det er vores opfattelse, at mediernes interesse for et område er af afgørende betydning for, hvorvidt politikerne vil tage fat i området.

sager for den enkelte plejefamilie og om at gå direkte til kommunerne med generelle problemstillinger, som f.eks. ferieproblematikken som den aktuelt udvikler sig i Skive Kommune.


45 PLFs Bestyrelse 2011 Formand: Jens Vegge Bjørck, Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre

Tlf. 2782 7516 Født 1955, uddannet jurist og socialpædagog. Erhvervserfaring, Kontorchef i Kommune, juridisk konsulent i arbjdsmarkeds- organisation. Plejefamilie siden 1997 Email: jvb@plejefamilierne.dk

Næstformand: Thomas Damkjær Petersen, Frederiksborggade 46,2 th. 1360 København K. Tlf.: 2170 8784. Født i 1955. Civilingeniør, arbejder i trafikselskabet Movia og er tillidsrepræsentant. Aktiv i Skole og Samfund og var landsformand fra 1998-2008. Plejefamilie siden 2000.. Email: tdp@plejefamilierne.dk Kasserer: Elin Grauslund Hansen, Mølle Skovvej 104, 7080 Børkop. Tlf. 2273 6343 Født 1963. Uddannet sygeplejerske og har arbejdet som intensivog børnesygeplejerske. Selvlært landmand med egen svineproduktion. Plejefamilie siden 2003. Email: elin@plejefamilierne.dk Sekretær: Karina Eltang Tøttrup, Metavang 6, 2670 Greve. Tlf.:2537 8940.

Uddannet kommunal sagsbehandler for mange år siden, derefter uddannet inden for finanssektoren, sluttede karrieren som kreditchef i 2007. Plejefamilie siden 2007. Email: karina-eltang@plejefamilierne.dk

Bestyrelsesmedlem og redaktør af PLF bladet: Hanne Niemann, Hasselvej 88, 2830 Virum. Tlf.: 2194 6886 Født 1955. Uddannet lægesekretær og Socialpædagog, pædagogisk diplomuddannelse og én master i voksenuddannelse. Plejefamilie siden 1992. Email: han@plejefamilierne.dk Bestyrelsesmedlem og medredaktør af PLF bladet: Marianne List Løjt Kirkeby 6200 Aabenraa Tlf: 2395 2500 Født i 1957. Socialpædagog. Plejefamilie siden 1983. I PLFs bestyrelses siden 2003 Familiekonsulent i en Kommune. email: mli@plejefamilierne.dk Bestyrelsesmedlem: Annette Vestergaard, Gartnervænget Øst 18, 5240 Odense NØ telefon 2887 3961. Uddannet socialpædagog, babymassageinstruktør og KSTterapeut. Plejefamilie siden 1988.Email: akv@plejefamilierne.dk

Suppleanet: Anne Schimming Rasmussen. Appenæs bygade 30, 4700 Næstved, tlf. 22536205.Født 1960. Sundhedsfaglig baggrund som sygehjælper, jordemoder og voksenunderviser.Opvokset med plejebørn i familien og blev selv familieplejer i 1996. I 1999 blev det min fuldtidsbeskæftigelse. Suppleant: Henrik Juul, Løkkegravene 123 5270 Odense Tel: 6618 7790 salgsingeniør og plejefamilie


46

OPSLAGSTAVLEn Ny administrator i PLF

15. juni deler foreningens kasserer Elin G. Hansen det store arbejde som kasserer med et medlem af foreningen. Eigil List overtager det praktiske arbejde med administrationen her under kontingentopkrævninger. Der vil løbende ske nogle tilpasninger for at lette arbejdet. Den nye administrator kan kontak tes på mail: admin@plejefamilierne.dk og telefon: 27627300

SOMMERCAMP 2011 Der er stadig få ledige pladser til Som mercampen i år, så har du lyst til at delt age sam men med dine bør n, så kontak t Bir te om muligheder ne. Se mere på hjem mesiden eller på side 52 her i bladet

FÆLLESTUR TIL SOMMER LAND SYD Atter engang arrangeres der en fællestur for plejebørn, egne børn og selvfølgelig jer plejeforældre. Onsdag den 10. august 2011 kl. 10 mødes vi ved indgangen til Sommerland Syd, til en forhåbentlig tør og sjov dag. Se mere på side 53

, eller ks fuld ge o b l i a m Er din ik ke din rigti v har i ladresse? mai åske

PLF, M ails f ra ad resse? m ig r ld e Får du a k ke den r ig tig . til: i r i d v la r i a a h k, nm send di jefamilier ne.d ner le io t p a it @ ad min d ning for inv e eller b et y a d ag t De har rksm øder, tem nder r u ndt e æ s til net v uelle ting, vi t k a a nd r e til Jer.


47

PLEJEBØRNENES DAG 2011 En dag i Cirkus Benneweis med workshop og show, hvor vi bl.a hilser på dyrene og prøver at jonglere og lave andre cirkusnumre .

LØRDAG DEN 27. AUGUST kl. 10.45 - 15.30 ca. Cirkuspladsen ved Mosede Fort, Mosede Strandvej 89, 2690 Karlslunde Dagens program: Kl. 10.45 Vi mødes ved indgangen. Kl. 11.00 – 12.00 Workshop, som ledes af artisten Line Vittrup Kl. 12.00 – 13.00 Frokost bestående af sandwish og juice Kl. 13.30 – ca. 15.30 Forestilling Prisen for deltagelse er kr. 110,- pr person (voksne som børn) incl. billet til forestillingen. Husk at hele plejefamilien er velkommen. Tilmelding - via hjemmesiden - hurtigst muligt men senest den 25. juli af hensyn til bestilling af billetter. Husk at tilmeldingen først er registreret i vores system, hvis du/I har modtaget en bekræftende mail.


48

PLF´S SOMMERCAMP 2011

Igen i år afholder vi Sommercamp for medlemmer af Plejefamiliernes Landsforening. Sommercampen af holdes i år fra mandag den 1. august til fredag den 5. august, på naturskolen i Maribo, smukt beliggende ned til Maribo sø. Alle plejefamilier er velkomne til at deltage. Nogle vælger at kun den ene voksne i familien deltager med plejebarn/børn. Men I kan også komme hele familien. Egne børn er naturligvis også velkomne. Sommercampen koster 900 kr. pr person, børn under 3 år 450 kr. Prisen inkluderer: ophold og mad samt entre til fællesturen til Knuthenborg. Hvis jeg får det arrangeret, så gennemfører vi også en tur med en naturvejleder. Tilmelding foregår efter "først til mølle" princippet på foreningens hjemmeside som kan findes på www.plejefamilierne.dk Sidste frist for tilmelding er 1.juli, straks derefter vil du modtag et indbetalingskort, deltagerliste mv. Det komplette program for campen kan findes sammen med tilmeldingen på PLFs hjemmeside. Har du spørgsmål, så ring til Birthe på 3315 0348 eller 2635 0348.


49

Sommerudflugt Tur til sommerland Syd I lighed med tidligere år, arrangerer PLF tur til

SOMMERLAND SYD.

Turen er for hele familien både store og små, egne børn og plejebørn. ONSDAG DEN 10 AUGUST 2011 Vi mødes kl. 10 på parkeringspladsen efter indgangen. Hvor vi aftaler dagens videre forløb. Medbring frokost og drikkevarer (kan også købes) Der er mulighed for at bade. Turen er for egen regning, PLF giver en is. Tilmelding ikke nødvendig – Bare mød op med godt humør! Karin Terp Tlf. 26 17 64 61


50

PLF BLADE

Oversigt over UDGIVELSER

Plejefamliernes Landsforening, har siden foreningens start i 2003, udsendt 28 medlemsblade, med hvert sit tema. Medlembladet er meget efterspurgt og vi vil her give vore medlemmer mulighed for, at bestille en kopi af temasiderne fra tidligere bladudsendelser. Enkelte udgaver er udsolgt som papirkopi, men kan ses via foreningens hjemmeside. Kontakt foreningen hvis du er interesseret i kopi af tidligere udgivelser. Nr. 1 2003 Tema: Hvorfor PLF? Nr. 2 2003 Tema: Troen på den gode familiepleje. Nr. 3 2003 Tema: Aflastning Nr. 1 2004 Tema: Tavshedspligt Nr. 2 2004 Tema: Ferie Nr. 3 2004 Tema: Plejebørns skolegang Nr. 4 2004 Tema: Plejebørns sociale relationer Nr. 1 2005 Tema: Slægtsanbringelser Nr. 2 2005 Tema: Plejebørns rettigheder Nr. 3 2005 Tema: Anbringelse af etniske minoritetsbørn Nr. 4 2005 Tema: Aflastning Nr. 1 2006 Tema: Forældresamarbejde Nr. 2 2006 Tema: Børns sprog Nr. 3 2006 Tema: Pension? Nr. 4 2006 Tema: Efterværn Nr. 1 2007 Tema: Etik Nr. 2 2007 Tema: Stress Nr. 3 2007 Tema: Hvordan lærer børn?

Nr. 4 2007 Tema: Plejefamiliers egne børn Nr. 1 2008 Tema: Uddannelse og videreuddannelse Nr. 2 2008 Tema: Hvordan holder man ferie som plejebarn? Nr. 3 2008 Tema: Mobning – er plejebørn mere udsatte for mobning? Nr. 4 2008 Tema: Omsorgssvigt Nr. 1 2009 Tema: Afslutning af et plejeforhold Nr. 2 2009 Tema: Plejebørns rettigheder Nr. 3 2009 Tema: Netværk Nr. 4 2009 Tema: Samvær Nr. 1 2010 Tema: Har plejebørn for stramme tøjler? Nr. 2 2010 Tema: Etik i anbringelsen Nr. 3 2010Netværk Tema: Mønsterbrydere Nr. 4 2010 Tema: Hvem plejer plejefamilien? Nr. 1 - 2011 Tema: Udsatte børn - vi kan stadig gøre det bedre. Nr. 2 - 2011 Tema: At være plejebarn mellem to familier


netværk for plejefamilier

51

Sammenhold giver styrke

Kontakt en af nedenstående netværksansvarlige eller foreningen på tlf. 24259007, hvis du er interesseret i at være med i en netværksgruppe eller evt har lyst til at igangsætte en ny netværksgruppe i dit område.

Numrene henviser til numrene på kortet. 3. Netværksgruppen Skive Netty Eskildsen Skive nettyeskildsen@hotmail.com Mette Engelbreth Skive mette@gronnegaarden.dk 4. Netværksgruppe Midt-Vest Birthe Kring Henneberg Brande kringeling@hotmail.com 6. Netværksgruppen Egtved Merete Lydiksen Egtved sorenmerete@mail.dk Netværksgruppe Kolding Bodil Nørgaard Krog krog@profibermail.dk Netværksgruppe Børkop Eva Sjö-Rasmussen evasjoe@gmail.com 7. Netværksgruppe Sønderjylland Karin Terp, Sønderjylland k.terp@familie.tele.dk 8. Netværksgruppe Fyn Mette Juul egesborg_juul@hotmail.com Dorthe Mortensen domohemo@mail.dk 9. Netværksgruppe Storkøbenhavn Birthe Damkjær Petersen birthes@ofir.dk

Netværksgruppe Lyngby ”Det grønne område” Finn Riber Rasmussen frr@multi_teknik.dk Hanne Niemann han@plejefamlierne.dk 10. Netværksgruppe Frederikssund Marianne Borup fam.borup@mail.dk 11. Netværksgruppe Greve Karina Eltang Tøttrup karina-eltang@hotmail.com 12. Netværksgruppe Næstved Lisbeth Grotfredsen, Anne Rasmussen, plf.sydsjaelland@gmail.com 13. Netværksgruppen Falster Birgitte Sidor, Falster sigaard@os.dk 9

Mail service:

Forud for netværksmøderne sendes der en mail ud med oplysninger om tilmelding, tid og sted. Det er den netværksansvarlige, der sørger for, at I får besked.


52

TEMADAGE FOR PLEJEFAMILIER

Fonden VITA - center for socialt arbejde og PLF arrangerer i efteråret 2011 2 temadage/kurser for plejeforældre.

Plejebarnet mellem 2 familier med særlig fokus på plejebarnets Sorg og Tab. Vi vil beskæftige os med plejebarnets sorgreaktioner set i sammenhæng med barnets udvikling. De særlige psykologiske vilkår og betingelser, der er for plejebarnets tab og sorg, vil blive belyst. Plejebørns sorgreaktioner kan på nogle områder være anderledes, idet deres tilknytningsmønster ikke altid er som andre børns. På kurset vil vi se nærmere på, hvordan barnets evt. tilknytningsforstyrrelser kan spille ind på sorg og tab. Vi vil også beskæftige os med, hvordan man som plejeforældre kan tage højde for disse særlige vilkår for plejebarnet. Kursets form vil være vekselvirkning mellem undervisning i psykologisk teori, dialog og gruppearbejde.

Kurset afholdes onsdag den 26. oktober 2011 kl. 9 – 15 i VITA´s lokaler, Hollændervej 2, Kolding. Underviser er psykolog Lars Møller Andersen. Kurset og underviser vil senere blive mere udførligt omtalt. Reserver allerede nu dagen og tidspunktet.

I slutningen af november vil der også blive arrangeret en kursusdag med fokus på plejebarnet mellem 2 familier. Dette program er ikke endeligt fastlagt. Følg med på VITA´s og PLFs hjemmesider, hvor kurserne vil blive omtalt, og hvor tilmeldingsfrist vil fremgå.


53

HVORFOR BØR JEG VÆRE MEDLEM AF PLEJFAMILIERNES LANDSFORENING?

Fordi som medlem får du et socialt og fagligt netværk samt: • Generalforsamling

vi snakker PLF, planlægger nye tiltag og mødes med kollegaer fra hele landet

• Netværk

Landsdækkende netværk hvor plejefamilien, sammen med gode kollegaer kan udveksle erfaring og deltage i socialt samvær

• Temadage

temadagene planlægges i forbindelse med bladets tema, eller ude i netværksgrupperne

• Weekendtur

en weekendtur for plejeforældrene, et pusterum og tid til forkælelse

• Plejebørnenes

dag en oplevelsesdag for plejebørnene

• Frikvarteret

- netværk for plejebørn se mere på hjemmesiden

• Kids

Camp - netværk for plejebørn se mere på hjemmesiden

• Sommerland

Syd hvert år den sidste fredag i skolesommerferien

• Sommer

Kursus afholdes 1 gange årligt umiddelbart efter sommerferiens start. Kursus for både plejefamilien samt børn

• Sommercamp

en uge i sommerferien med aktiviteter for hele plejefamilien

Følg med på webkalenderen www.plejefamilierne.dk i bladet eller på hjemmesiden. Bliv aktiv i Plejefamiliernes Landsforening, det er din forening.


54

bogomtaler Snak om angst og depression - med børn og voksne i alle aldre

af Karen Glistrup. Psykoinfo forlaget

Karen Glistrups nye bog, “Snak om angst og depression ...med børn og voksne i alle aldre”, sætter ord og billeder på et emne, som mange har svært ved at tale om – nemlig psykisk sårbarhed. Bogens helt store styrke er, at den igennem sine sproglige billeder og tegninger gør følelser forståelige og til noget, vi kan tale om. Faktisk stiller bogen en hel redskabskasse til rådighed til, at tale om psykisk sårbarhed. Du kan finde letforståelige informationer om, hvad angst og depression er, og der er fine illustrationer af, hvordan mennesker med sådanne lidelser har det. F.eks. kan man læse om Lone: ”Lone siger hver dag: ’Jeg duer ikke til noget som helst… Jeg er også en dårlig mor!’ Lægen siger, at Lone har en sygdom, som hedder depression.” Bogens budskab er, at det er vigtigt at tale om tingene. Hvis ikke man kan tale om sin fars depression, morens selvmordsforsøg eller mosterens skizofreni, så vokser det sig til noget stort og uforståeligt indeni.

Særlig sensitive børn

Hvordan vi hjælper vores børn med at trives, når verden overvælder dem

af Elaine N. Aron. Borgen

At være særligt sensitiv er en gave - og en udfordring Nogle børn er sensitive over for stort set alt tøj der kradser, ting der smager mærkeligt, høje lyde og ændringer i dagligdagen. De har livagtige drømme, er lette at såre og bliver ude af sig selv over kritik og er ivrige efter at gøre tingene helt rigtigt Med baggrund i sin mangeårige erfaring fra arbejdet med særligt sensitive børn og deres familier beskriver psykolog og forfatter Elaine Arons de udfordringer, det indebærer at opdrage et særligt sensitivt barn. Hun fortæller om de fire nøgler til at give særligt sensitive børn en god opdragelse, hvordan man hjælper dem til at trives i en ikkesensitiv verden og om, hvordan man hjæler det sensitive barn med at tackle kammerater og skolegang. Særligt sensitive børn er opdelt i kapitler om de forskellige aldersgrupper, fra nyfødte til teenagere, og den giver kompetent vejledning til forældre, pædagoger og lærere om de sensitive børn.


55

Særligt sensitive mennesker

- Hvordan man trives, selv om verden er overvældende Det er normalt at have et følsomt nervesystem - 15-20 % af befolkningen hører til denne gruppe, som ofte ringeagtes og/eller ringeagter sig selv i Vestens udadvendte kulturer. Bogens budskab er, at sensitive mennesker er i besiddelse af kvaliteter, som samfundet har brug for. Det er f.eks. kvaliteter som indføling og kreativitet. Elaine Aron giver de sensitive mulighed for en forbedret selvforståelse, præsenterer brugbare redskaber til at reparere fortidens traumer og bogen lærer de særligt sensitive at begå sig og trives. Elaine Aron er en internationalt anerkendt ekspert på området og bogen er blevet en klassiker inden for sit felt.

At samtale med børn – ved at lytte med fire ører

”Af Ylva Ellneby og Barbro von Hilgers Dansk Psykologisk Forlag

Har du nogensinde talt, hvor mange ord du selv har sagt, når du skal have et barn til at tale? Hvordan tror du selv, at resultatet bliver, når det er dig, der har sagt det meste? En ny bog vil have os voksne til at tale med børn, så det er børnene, der taler, og os, der lytter. Vi skal lytte med "fire ører" og have fire forskellige reaktions- og svarmuligheder, så barnet får tillid til os og tror på, at vi virkelig er indstillet på at lytte og forstå. De "fire ører" er det saglige øre, der opfatter de ord, der bliver sagt; det følelsesmæssige øre, som bygger på relationen mellem dig og barnet; det selvudleverende øre, der opfatter, hvordan barnet har det - og appeløret, der hører alt, hvad barnet har brug for, at du yder. Vi ved alle, at det kan være svært at tale med et barn om dets ængstelse, uro og frygt for forandringer. Men bogen er en rigtig fin vejledning, som jeg har lært meget af at læse. Vi skal blive bedre til at turde stille åbne spørgsmål og "spejle" det, der siges. Småsnak er vigtigt i hverdagen. Giv barnet din tid, så skal du nok få det at vide, som du har brug for at vide. Følelser smitter, og voksne har ikke fortrinsret til tolkning af barnets følelser. Man kan sige, at bogen slår fast, at ægte professionalisme handler om at turde være det store øre og at vise ægte følelser. Forandringer sker altid med dig selv.


Næste nummer af PLF-bladet udkommer september 2011

Tema: At samtale med plejebørn Deadline for materiale til næste blad er 1. september 2011

Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk

ISSN: 1902-0678

Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07

Plf blad 2 2011  

Tema: At være plejebarn mellem 2 familier

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you