Page 1

Nr. 3/2004 august


Side 2

PLF-Bladet Medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann (han@plejefamilierne.dk) Marianne List (mli@plejefamilierne.dk) Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale.

Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet

PLF kalender Mandag 30. august Bestyrelsesmøde Tirsdag 31. august Kom til kaffe/kagemøde i Valby medborgerhus fra kl. 19.30 – 22.00. Kom og hør sidste nyt, hvad der rører sig på plejefamilieområdet lige nu. Torsdag 26. august kl. 19:30 Netværksmøde i Sakskøbing. Tilmelding kan ske pr. telefon. Tirsdag 21. september Bestyrelsesmøde Torsdag den 23. september kl. 19.00 – 22.00 temaaften v. Marianne Olsen der fortæller om healingmassage, børnemassage samt viser lette yogaøvelser og meditationsøvelser. Tag tøj på som du kan bevæge dig i hvis du vil være med til øvelserne. Tirsdag 2. oktober Bestyrelsesmøde. Tirsdag 19. oktober Bestyrelsesmøde. Torsdag 28. oktober Temaaften i Valby medborgerhus. Når et plejebarn flytter fra plejefamilien. Generalforsamling i november måned. Nærmere herom senere. Torsdag 18. november kl. 19:30 Netværksmøde i Søllested. Tilmelding kan ske pr. telefon Tirsdag 7. december Bestyrelsesmøde.

På PLF´s hjemmeside vil du altid kunne se de sidste opdateringer omkring møder og aktiviteter for plejefamilier.

www.plejefamilierne.dk


Side 3

Leder Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening Så er sommeren ved at gå på hæld, og for langt de fleste plejefamiliers vedkommende betyder det, at endnu en sommer er gået, hvor man har passet sit arbejde og taget hånd om plejebørnene under ens ferie medens de anbringende kommuner har beholdt de retmæssigt optjente feriepenge. Det er et af de temaer, som vi i PLF vil arbejde videre med i efteråret og vinteren. Vi har glædeligt kunnet konstatere, at rigtig mange har fået udbetalt den 5. ferieuge, som de nye ferieregler har givet mulighed for. Vi har imidlertid desværre også set mange anbringende kommuner forsøge alle mulige krumspring for at undgå at udbetale den 5. ferieuge. Har man oplevet det bør man rette henvendelse til PLF.

”netværksplejefamilier” skal efter udkastet ikke kunne modtage løn, men kun dækning af udgifter og hel eller delvis dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der skal desværre ikke megen fantasi til, for at forestille sig, at kommunerne vil prøve at anbringe et stigende antal børn i ”netværksplejefamilier” for at spare penge og at dette besparelseshensyn vil komme til at veje tungere end hensynet til barnets behov ved valg af anbringelsessted. Sidst men ikke mindst, har sommeren givet os en ny socialminister. Henriette Kjær er blevet afløst af Eva Kjer Hansen, der hidtil har været socialpolitisk ordfører for Venstre.

Vi vil fra Plejefamiliernes Landsforenings Den nye anbringelsesreform er udmøntet side se frem til et fortsat godt samarbejde med socialministeriet nu under Eva i et udkast til et lovforslag, der blandt Kjer Hansens ledelse. andet skal fremme anvendelsen af begrebet ”netværksplejefamilier”. Disse

Sommercamp 2004 - Sverige


Side 4

Nyt fra bestyrelsen I juni måned holdt PLF’s bestyrelse en hjælp for bestyrelsen. arbejdslørdag. Medlemsbladet indgår sammen med Vi havde små arbejdsgrupper. Dagens hjemmesiden som en stor del af vores overordnede temaerne var blandt andet markedsføring, vi håber at hjemmesiden vil blive brugt af mange plejefamilier, og • Markedsføring af PLF andre inden for områdets. Gør hjemmesiden til startside på din computer. Vi vil • Ny løn model for plejefamilier forsøge at lægge nyttige links ind på hjemmesiden, samtidig med at net• Organisationsstruktur for PLF. værksmøder og andre spændende kurDa vi stadig ser os selv som en forholdsser med relevans for plejeforældre bliver vis ny forening, er det vigtig at få opbygindsat i kalenderen. get et solidt fundament for foreningens Med den nye anbringelsesreform, er der videre udvikling. lagt op til at der skal findes en ny aflønVi har nedsat en sekretariatsgruppe beningsform for plejeforældre. Vi har taget stående af kassereren, redaktøren og to hul på emnet og det er et emne vi vil menige medlemmer. Denne gruppe arbejde med i den kommende tid. Vi fungerer i dag som arbejdsgruppe med ønsker at arbejde for at plejefamiliernes tæt kontakt til bestyrelsen. Opgaverne er vilkår tilpasses til det helt specielle armange, trykning af blade, udsendelse af bejdsområde vi dækker. breve, kursusholdere m.m. En uvurderlig

Tema: Plejebørns skolegang Indledning Ja! Hvorfor har vi valgt lige dette tema ”Plejebørns skolegang”? Ideen til dette blads tema fik vi da en plejemor fortalte os at hun havde stillet sit plejebarns lærer et spørgsmål og læreren svarede, at hun havde fået at vide ”at hun ikke behøver at samarbejde med plejefamilien, det er jo alligevel ikke deres barn.” Her i Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Børn har ikke pligt til at gå i skole, hvis forældre/ plejeforældre selv kan arrangere en undervisning, der svarer til den, der gives i folkeskolen. Tema plejebørns skolegang

Undervisningspligten begynder det år, barnet fylder 7 år og slutter først efter 9 års regelmæssig undervisning. Børnehaveklassen og 10. klasse er frivillige. Vi har valgt at starte temaet ”plejebørns skolegang” med en artikel af Thomas Damkjær Petersen om plejebørn og skolegang samt skolehjemsamarbejdet. Lærer Lone Larsen har skrevet en artikel om ”Plejebørns skolegang – set fra opbakningspladsen på skolebænken”. Herefter skriver et plejebarn om ”Min (Fortsættes på side 5)


Side 5

(Fortsat fra side 4)

skolegang før og efter jeg kom i plejefamilie”. Vi har interviewet et plejebarn om ”Hvordan er det at gå på en specialskole?”.

En plejemor beskriver et af sine plejebørns skolegang. Vi slutter temaet med at fortælle lidt om en ny rapport ”Fokus på plejebørn i folkeskolen” og til allersidst bringer vi en litteraturliste over temaet.

Et tidligere plejebarn, som i dag er voksen har skrevet til os om ”I skole som plejebarn”.

Skole-hjemsamarbejdet Af Thomas Damkjær Petersen Hvem har ansvaret for at plejebørnene kommer godt i gang med skolen og hvad kan plejeforældrene gøre? Det er vigtigt at huske, at alle børn er forskellige, det gælder såvel forældrenes egne børn, som plejebørn. Det er bare vigtigt at huske, at mange plejebørn kommer med en række uheldige oplevelser/svigt fra deres tidlige barndom, som har gjort dem mere skrøbelige end gennemsnitsbørn. Det skal alle parter huske, og det skal der tages hensyn til ved skolehjemsamarbejdet.

Hvem har ansvaret for at plejebørnene kommer godt i gang med skolen og hvad kan plejeforældrene gøre?

Det er plejeforældrenes ansvar, at gøre skolen opmærksom på, at der er tale om et plejebarn. Det er bedst at være åben om det lige fra den første kontakt med skolen. Det er ikke kun skolens ansatte, der skal vide dette, det er også Tema plejebørns skolegang

klassekammeraterne, og de andre forældre i klassen. På den måde kommer der ikke til at forekomme noget hemmeligt eller mystisk omkring det at være plejebarn. Jo større tryghed der kan skabes omkring plejebarnet, des bedre afsæt er der til at klare alle de udfordringer der er ved at gå i skole. Det at skabe trygge rammer er i mange sammenhænge det altafgørende for, at der skabes en rummelighed omkring skolelivet. Skolen skal være let genkendelig, for alle dem der har børn i skolestartalderen ved hvad trygge rammer betyder. Plejebørn behøver i særdeleshed trygge og letgenkendelige rammer. Det er derfor vigtigt, at plejeforældrene er meget åbne over for lærerne på skolen, det vil også give bedre mulighed for at trække på de andre eksperter der er omkring skolen. For eksempel alle dem der er ansat i PPR = Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Det vil være rigtig godt, hvis der er mulighed for et hjembesøg, hvor klasselæreren kommer på besøg hos plejefamilien og plejebarnet kan vise sit hjem frem. Denne åbenhed omkring plejebarnets forhold skal bruges til glæde for plejebarnet gennem hele skoleforløbet. (Fortsættes på side 6)


Side 6 (Fortsat fra side 5)

Skolens opgave er at vise forståelse, søge indsigt i vanskelige problematikker, være med til at søge hjælp når det er nødvendigt, at tage initiativ til at tale med plejeforældrene når det er nødvendigt. Det er i alles interesse, at alle børnene i skolen kommer godt gennem skoleforløbet, og plejebørn starter med vanskeligere betingelser end gennemsnitsbarnet.

tigt værktøj, som kan være til meget stor gavn for plejebarnet og plejeforældrene i forbindelse med skolegangen. Det kan være en meget stor hjælp for et plejebarn, at opdage, at der er andre plejebørn, der bor i andre plejefamilier. Jeg vil slutte af med vigtigheden af åbenheden i skole-hjemsamarbejdet. Det er vigtigt i alt skole-hjem samarbejde, men er endnu vigtigere når der er tale om et plejebarn – og det er for plejebarnets skyld!

Det at danne netværk mellem plejebørn, og plejeforældre, er et meget vig-

En lærer ved kateteret

Plejebørns skolegang – set fra opbakningspladsen på skolebænken. Af Lone Larsen

”Jeg er ligeglad hvad du siger, jeg gider ikke have matematik. Det er en rigtig møgskole og for resten skal jeg snart hjem til min mor, og så skal jeg ikke gå her mere,” siger Sofie. Som så ofte før står vi på gangen udenfor klassen. Hun ser vred og trodsig ud, men jeg har kendt hende i 5 år, og jeg ved at hun er desperat, ked af det og på vej ned i det hul som kunne hedde ”Jeg kan ikke finde ud af noget, jeg dur ikke til noget, og der er ikke nogen som kan lide mig!” Desuden er hun på vej ind i puberteten, Tema plejebørns skolegang

så hendes reaktioner er irrationelle og mindre logiske end sædvanligt. Sofies første leveår var præget af mange ubehagelige, personlighedsødelæggende oplevelser. Hun har brug for meget støtte for at forstå omgivelser og beskeder, og skolemæssigt set er hun skruet sådan sammen at hun altid vil have brug for støtte til intellektuelle aktiviteter. Men vi er dog heldige, Sofie og jeg. Hendes hjemkommune forstod situ(Fortsættes på side 7)


Side 7 (Fortsat fra side 6)

ationens alvor, fandt en rigtig god plejefamilie til hende og bevilger midler til støtte i skolen. Jeg har været ansat som støttepædagog med fuld dækning af Sofies skoletid de første tre skoleår og nedsat tid de to følgende år. Og plejefamilien hænger sammen endnu, trods det til tider umenneskeligt hårde psykiske pres. Dråben som fik Sofies bæger til at flyde over i ovennævnte situation, var et forkert svar, som blev efterfulgt af at en kammerat svarede rigtigt og sendte hende et blik, som hun tolkede som hoverende, hvorpå al gammel nederlagsfølelse blussede op og fik verden til at bryde sammen. Da Sofie startede på skolen fik vi en kort orientering om hendes baggrund, men gennem hele forløbet har jeg, fra det offentlige system omkring Sofie, oplevet en utrolig loyalitet og tilbageholdenhed med hensyn til fortrolige oplysninger. Det er på mange måder sympatisk, men fordi problematikken i dette tilfælde er så kompleks, har det også betydet at det tog os nogle år at finde tonen og ordene som kunne trænge ind til Sofie når hun havde sine nedture. Mit erfaringsgrundlag som støttepædagog i skolevæsenet bygger kun på dette støtteforhold, som på flere områder måske nok er atypisk, men det er min oplevelse at en form for skriftlig udredning, fra begyndelsen af samarbejdet, kan give skolepersonalet en viden og en fælles forståelsesramme for omgangen med barnet som fremmer dets videre udvikling. Den form for skoleanbringelse Sofie er i, kræver et årligt revisitationsmøde. På disse møder har den tilknyttede socialrådgiver og kommunens chefpsykolog været til stede. De har været godt forberedt, har læst skolens redegørelser, og har været meget imødekommende. Man har næsten haft en fornemmelse af at de har forventet alt hvad de har hørt, hvilket de måske også har, idet de imTema plejebørns skolegang

plicerede parter jo har en del samarbejde udenom skolen. Det er jo dejligt at blive forstået, men den indforståede forståelse kunne vi andre godt have brugt en smule af fra starten. Jeg må indrømme at jeg selv, i andre sammenhænge, er fortaler for at hvert barn skal have mange chancer for at blive mødt med friske, fordomsfrie øjne. Men så er risikoen også at barnets handlinger og reaktioner bliver misforstået, med flere nederlag til følge, og det er der jo ingen der ønsker for ”deres” barn. Fortsættelsen af vores historie er at vi efter et par år gav udtryk for behov for supervision. Og så tog tingene fart, for vi fik prompte bevilget supervision af Sofies psykolog, og nåede efter få samtaler til et fælles forståelsesgrundlag, som har vist sig at komme Sofie til gavn. Så kan man spørge sig selv hvorfor ”systemet” ikke har oplyst os om muligheden for supervision, når ”man” nu vidste hvor indviklet barnets sag var. Nå, men før hvert forældremøde bliver børnene i Sofies klasse spurgt hvad de gerne vil have at vi taler med deres forældre om. Før de sidste supervisionssamtaler har Sofie selv fået at vide at vi skulle mødes, og er på lignende måde blevet spurgt. Hun har en høj grad af tillid til sin psykolog, så hun har både kunnet fortælle psykologen og os hvilke problemer hun godt kunne tænke sig at vi tog op. Man kunne indvende at der er et dilemma med hensyn til barnets ret til et privatliv. Det er min oplevelse at disse børn er utrolig bevidste om deres egen situation. Samtidig har de meget brug for at mennesker de har tillid til, sætter ord på oplevelserne og de følelser der er tilknyttet, så de ikke bliver forbudte eller kommer til at tilhøre et hemmeligt liv. I modsat fald risikerer følelserne at blive styrende for deres samvær med andre mennesker. Åbenheden gør de forbudte følelser lovlige og placerer dem der hvor de hører hjemme. Men det skal selvfølgelig være (Fortsættes på side 8)


Side 8

rer jo også der hvor skolefolkene går hjem (uanset at de fleste skolefolk altid i en løbende dialog med barnet, og jo har eleverne – især de svageste – i bagældre det bliver, jo vigtigere er den reelle hovedet), mens plejeforældrene aldrig respekt for dets eventuelle ønsker om har fri (med alle de følelsesmæssige diskretion og hemmeligheder, så barnet aspekter i alarmberedskab i døgndrift). ikke føler sig udleveret. I nødstilfælde må Nok om disse generelle betragtninger, vi man så give tydelige forklaringer på skal tilbage til Sofies skolegang. hvorfor eventuelle omstændigheder kan ”Du skal ikke ringe, jeg kan godt selv gøre at man alligevel er nødt til at gå huske at aflevere papiret,” siger Sofie. videre med fortrolige oplysninger. Papiret er en huskeseddel om mad, drikDilemmaet om åbenhed kontra udleveke og varmt tøj til dagen efter, hvor klasring har vi endnu hyppigere i samarbejsen skal på tur. Det er efterår, vi skal i det mellem plejeforældrene og medarskoven, det er koldt, og Sofie har ikke bejderne på skolen. På et plan er vi jo drikkedunk og ekstra varmt tøj med. ”Jeg kolleger, vi er ansat til at give som har de glemte at aflevere papiret,” siger hun. bedste hensigter med deres arbejde. Hun er modvillig i forhold til at låne klubMen som med alle andre kolleger er det bens ”grimme” tøj, og hun er overbevist svært at være direkte. Man er måske om at hun har tøj nok på. Sofie har i forbange for at det gode samarbejdsklima vejen problemer med at huske/ville drikskal blive påvirket, så man tier. Men risikoen barnet de bedst mulige forudsætninger. Vi udveksler oplevelser vi har haft med barnet, ligesom vi gør med ”Du skal ikke ringe, jeg kan godt selv andre kolleger, griner af sjove bemærkhuske at aflevere papiret,” ninger og måske også af enkelte afsløsiger Sofie. ringer. Vi bruger måske fagsprog når vi udveksler erfaringer om hvad der virker og hvad der mislykkes. På et mere eller mindre udtalt plan har vi en fælles synke nok, så selv om vi stopper ved en debuk i de biologiske forældre. Ingen af vandhane undervejs, er resultatet en os har fra starten ”noget i klemme”. Vi kold, klynkende pige, som har fået hohar ikke skyldfølelser og spørger ikke os vedpine af væskemangel. Hun kan norselv, som så mange biologiske forældre, malt godt lide at tage på tur, men i dag hvad det var der gik galt. Hen ad vejen kan hun ikke koncentrere sig om de opfår man så barnet ind under huden. Plud- gaver der skal løses, og får ikke så meselig kan man tage sig selv i at synes at get ud af turen. Hendes disharmoni, som ”kollegaen” er gået over stregen, eller i øvrigt ikke kan undgå at påvirke de gør noget uhensigtsmæssigt i arbejdet øvrige elever, forstærkes jo også af ærgmed barnet. Man bringer det på bane relsen over at vi andre havde ret – og som et generelt diskussionspunkt, og nederlagsfølelsen tager fart. Eksemplet håber at den enighed der høres, medfø- kunne også have indeholdt manglende rer ændringer. Man kan se og høre at de besked til hjemmet om et vigtigt møde, er dygtige folk, er at de uudtalte kritikeller handlet om det tilbagevendende punkter (som ofte bunder i uvidenhed problem med forsvundne/forlagte lektieeller misforståelser) alligevel opfanges sedler, som indebærer at lektierne ikke og avler mistro. Og så er vi ude på en er læst. Og eksemplet er ikke specifikt glidebane, præcis som vi ville have væ- for plejebørn, for det handler stort set om ret i lignende situationer i privatlivet. Og holdningen til børns selvstændighed og ligheden i vores kollegiale forhold ophø(Fortsættes på side 9) (Fortsat fra side 7)

Tema plejebørns skolegang


Side 9

og snakker almindelig udvikling og ”tingenes tilstand”, vi ringer sammen når ansvarsområder. Men når jeg tager det der er specielle problemer, og vi beder med, er det fordi jeg har en fornemmelse hinanden om ekstramøder hvis tingene af at mange plejebørn generelt set er i strammer til. Hjemmene forventer at den paradoksale situation at de skriger skolen lærer barnet noget, og skolen på omsorg (at nogen tager ansvaret fra forventer at forældrene bakker op med dem og tager sig af dem), men samtidig hensyn til lektielæsning og klassevenfrabeder sig indblanding. Jeg ved godt at skabsaktiviteter. spørgsmålet er mere komplekst, også i På samme måde som med børn i bioloSofies tilfælde, men i skolen oplever vi dagligt lignende situationer. Hvad gør vi giske familier mærker man hurtigt på skolen når der er problemer i plejebarså? Vi har prøvet kontaktbogen, men den blev ofte forlagt, og det virkede ikke. nets familie. Der rokkes ved barnets tiltro Vi snakker selvfølgelig ekstra meget med til skolen hvis forældrene derhjemme det pågældende barn om vigtigheden af kritiserer lærerne, og en vis uvilje til skoat huske sedlerne til hjemmet, og vi min- learbejdet opstår. Min bøn til alle forælder barnet om det, så det er ved at gå op dre er at de tager enhver kritik op med skolen før problemerne har låst sig fast. i sømmene over vores mistro til dets Og hvis emnet er affødt af barnets kritik, evner. Det hjælper ikke. Vi beder hjemmet om at være opmærksom på beske- mener jeg at man skal tage barnet med i der fra skolen. Så er det plejeforældrene en samtale på skolen, så det oplever den gensidige respekt, og lærer at det kan der får problemerne med at barnet går op i sømmene over deres mistro og ind- betale sig at give udtryk for sin mening. blanding. Resultatet er det samme: bar- En mere prekær situation er det unægtenet har stadig ikke sine ting i orden, og lig når vi kommer til problemer i selve har deraf følgende daglige nederlag og plejefamilien eller mellem barnet og plefølelser af utilstrækkelighed. Vi kan gar- jeforældrene. For Sofies vedkommende dere os ved at slæbe ekstra tøj med i de kan problemer ikke gemmes eller syltes. voksnes tasker når vi tager på tur, eller vi De påvirker hendes koncentration, men kan ringe til hjemmet når der er beskeder det er ikke altid hun kan formulere sin med hjem. Men det er uholdbart i læng- angst eller sine tanker. Nogle børn ville den. I Sofies tilfælde har vi langt om læn- lukke af og blive tavse. Sofie reagerer ge fundet en form, som godt nok kræver aggressivt udadvendt, og det er måske at min hukommelse ikke svigter, men meget heldigt, for så kommer hun i hvert som ikke efterlader nogen med nederfald ikke til at sidde alene med det. I de lagsfølelse. Jeg mailer ganske simpelt til første skoleår skete det hyppigt i skolen Sofie og minder hende om at hun har at uro og tegn på uvenskab medførte noget som skal afleveres, at hun skal følelsesmæssig regression. Og vi ser huske sin biblioteksbog, eller hvad der stadig midlertidig tilbagegang i visse fag i nu er specielt på morgendagens propsykisk belastende perioder hvor den gram. Så er ansvaret hendes, det har biologiske familie rumsterer i baggrunhun det godt med, og det virker. Der er den. I vores plejefamilie/skolenok nogen som ser hende over skuldesamarbejde har der ikke været nogen ren! specielle problemer. Vi har haft nogle Samarbejdet mellem plejeforældrene og udbytterige møder, Sofies plejefamilie skolen indeholder vel stort set de samme har humor og imødekommenhed og gør elementer som samarbejdet mellem bio- et knaldgodt stykke arbejde. Men det er dog ikke sjældent sket at Sofie har været logiske forældre og skolen. Vi mødes til i kraftig ubalance i skolen på grund af forældremøder og skole/hjem-samtaler (Fortsat fra side 8)

(Fortsættes på side 10)

Tema plejebørns skolegang


Side 10 (Fortsat fra side 9)

ubehagelige oplevelser i forhold til sin biologiske familie eller med venner. Men idet skolen først har hørt om dette på et senere tidspunkt, har det ikke været muligt at hjælpe Sofie med at få sat ord på, og hun har derfor nået at rode sig ud i nogle for sagen uvedkommende konflikter. Vi har ikke ønske om at snage i forældrenes/plejeforældrenes private forhold, men det er altså virkelig vigtigt at give skolen en kort orientering når plejebarnet af en eller anden grund er ude af balance. Når puberteten indtræder, bliver det om muligt endnu vigtigere. Så kan skolen nemlig bakke hjemmene op når barnets kritik begynder at vælte ud af alle kanaler.

alle børn, er dobbelt vigtige for plejebørn. Min oplevelse i det ansættelsesforhold der er grundlag for de betragtninger og

holdninger jeg har hældt ud over de forløbne spalter, er at det allervigtigste er åbenhed og oplysningsudveksling, samt gensidig respekt mellem alle involverede parter: såvel børn som voksne.

Alle disse ord! Det ville kræve en hel bog at yde emnet fuld retfærdighed, men egentlig ville jeg også bare sige at de forhold der er vigtige i samarbejdet om

Hyben i august

Tema plejebørns skolegang


Side 11

Min skolegang før og efter at jeg kom til min plejefamilie Af et plejebarn Inden jeg kom i plejefamilie lavede jeg aldrig mine lektier. Højst en gang om ugen eller hver anden uge… og det gjorde, at alle i min klasse troede at jeg var ubegavet og ikke kunne finde ud af noget. Derfor valgte de mig fra og ville ikke lege med mig… jeg følte, at når der alligevel ikke var nogle der ville være sammen med mig, hvorfor så lave sine lektier? Så det blev nærmest en ”ond cirkel”. Jeg har senere fået af vide, at flere følte sig uretfærdigt behandlet, da jeg ikke fik særlig meget skældud, selvom jeg glemte mine lektier og bøger, og de andre fik skældud selvom de kun havde gjort det én eneste gang. Mine klassekammerater har fortalt mig senere, at de troede, at jeg var så svag og skulle beskyttes af lærerne. Da jeg kom i plejefamilie begyndte jeg at lave mine lektier, det var meget nemmere end jeg troede, og nu kan jeg faktisk rigtig godt lide at lave lektier! Jeg har f.eks. som den eneste i hele klassen (nogle sinde) fået 13 i stil. Da jeg havde boet hos min plejefamilie i 1 ½ år fortalte jeg hele klassen, hvordan min barndom havde været. Mange vidste det, men dem som ikke gjorde, blev

meget overasket og sagde at jeg ikke var svag eller skulle beskyttes, men at jeg i virkeligheden var utrolig stærk. Så

”Da jeg kom i plejefamilie begyndte jeg at lave mine lektier, det var meget nemmere end jeg troede”

pludselig var jeg forandret i klassens øjne, ikke længere svag, men nu stærk. Siden jeg kom i plejefamilie har jeg kun glemt bøger eller glemt at lave mine lektier 4-5 gange på 2 år. Det er ikke kun i klassen jeg er blevet bedre - også uden for klassen er der mange flere, der vil være sammen mig, særlig dem som ikke ved hvordan min opvækst har været. Jeg har heller ikke haft overskud til venner inden jeg kom i plejefamilie, men det har jeg nu, og det er dejligt, jeg har altid haft lyst til at have venner.

Næste nummer af PLF-bladet udkommer i november måned. Temaet vil være: Plejebørnenes sociale relationer

Tema plejebørns skolegang


Side 12

Hvordan er det at gå på en specialskole? Samtale med et plejebarn, der går på en specialskole.

af Hanne Niemann Hvor længe har du gået på din skole? Altid, jeg startede der i børnehaveklassen. Hvor mange børn er der i din klasse? 7 børn – 3 drenge og 4 piger. Er din skole anderledes end andre skoler? Der er færre børn i klasserne og vi får mere hjælp i timerne. Der er en masse problembørn – altså! Børn med problemer. Timerne er lettere.

At der er andre børn, der har de samme problemer som jeg har og at jeg kan tale med dem om mine og deres problemer. Jeg får mere hjælp i timerne og til lektierne. Hvad er det værste ved at gå på en specialskole? Det er nogle af timerne, hvor vi skal lave ting som man laver i børnehaveklassen f.eks. en leg om vokalerne. Hvad kunne du tænke dig var anderledes på din skole? At nogle af timerne var lidt sværere. At det hedder noget end specialskole.

Hvordan lettere? Forstået på den måde at vi er ikke aldersopdelt, men går i klasser efter vores færdigheder, så f.eks. hvis jeg skulle gå i 10. klasse, så har jeg 8. klasse bøger og Hvad kunne en specialskole så hedopgaver. de? Så er vi kun 100 elever på hele skolen. Hvor mange lærer har I så i timerne? For det meste 2 – nogen gange har vi 3 lærer i timerne. Hvad synes du er det bedste ved at går på en specialskole?

Tema plejebørns skolegang

”Den gode skole” eller ”Rose skolen”. Eller at specialskolerne kun hedder det navn som skolen har. Er du nogen sinde blevet drillet fordi du går på en specialskole? Nej! Aldrig.


Side 13

En plejemor skriver Af plejemor Da vores ældste plejebarn, Peter, skulle starte i børnehaveklassen, var det med store betænkeligheder fra vores side. Grundet Peters første leveår, har han perioder, hvor han ikke er alderssvarende. Han kan bl.a. reagere udadrettet, regrediere, være meget impulsstyret og i perioder have svært ved at have sociale kontakter.

tidspunkt udenfor eller anderledes. Betydningen af, hvilke voksne, der er omkring barnet er stor. Skolens holdning til elever, der har specielle behov er af afgørende betydning for at barnet får et godt skoleforløb. Peter nyder godt af, at være blandt ”almindelige” børn. Nu hvor Peter skal i 5.klasse er han stadig på samme skole. Hans vanskeligheder er med årene ikke blevet mindre – snarere tværtimod. Men både skolen, Peter og vi hænger stadig på. Peter har fået nogle ”goder” såsom at han må gå en tur, når han føler sig trængt og at han må gå hjem, når han ikke orker mere. Han har haft en måneds undervisning herhjemme i en periode, hvor han var dårlig.

Vi blev mødt med stor forståelse fra skolens side. Skolen er en helt almindelig folkeskole, og Peter skulle gå i en helt almindelig børnehaveklasse. Peter blev sammen med to andre børn tilknyttet en støtteperson, som fulgte den lille gruppe i 15 timer om ugen. Den samme støtteperson skulle være Peters klasselærer i de kommende år, og det viste sig at være af uvurderlig betydning, at de to kendVi fik en læseplan fra skolen som vi kunte hinanden fra starten. ne følge. Peters klasselærer i børnehaveklassen havde fra starten et stort hjerte for ham. Vores lille indlæg skal illustrere, at selv et barn som egentlig måske hører hjemHun formåede med sin stille facon og tydelige væremåde at skabe et godt for- me i en specialforanstaltning, kan få et godt skoleforløb i en helt almindelig skoløb for Peter. le. Det kræver mest fra skolens side Peter blev meget glad for skolen og for men hvis den er positivt indstillet, kan de to personer, som nu blev hans nye barnet få et udmærket skoleforløb. ”base”. Hele vejen igennem blev han støttet og hjulpet. Han følte sig på intet Matematikkens mysterier

Tema plejebørns skolegang


Side 14

I skole som plejebarn Af tidligere plejebarn Jeg begyndte i skolen 2½ år inden jeg blev anbragt. Dengang kunne jeg godt lide at gå i skole. Selvfølgelig vidste lærerne godt vi havde problemer hjemme, for mine forældre aldrig deltog i noget. Nogle gange ringede skole og så jeg måtte finde på en løgn eller en undskyldning for dem. Jeg havde ikke veninder med hjem, jeg tog altid hjem til dem, men jeg havde nogle gode veninder, det hjalp mig til at komme lidt væk fra det hele. Dog husker jeg at vi engang holdt fødselsdag hjemme hos mig, det var vellykket. Efter jeg blev anbragt fortsatte jeg i min gamle skole i et halvt år. Det var svært, nu skulle jeg pludselig forklare hvorfor der kom en fremmed dame og hentede mig fra skole. Jeg fortalte til klassen at det bare var en af mine forældres venner, og så blev der ikke snakket mere om den sag, for efter den dag bad jeg min plejemor om at blive sat af et stykke fra skolen, så ingen opdagede jeg ikke boede hjemme længere.

”I min gamle skole var der jo ingen der kunne ”se” at der var noget galt med mine forældre”

fordi man er flyttet i plejefamilie, men hvis man ingen kender er det endnu værre. Det slap jeg heldigvis for.

De første par år var der vist ingen der spurgte om min plejemor var min rigtige mor eller hvorfor jeg boede der. Det bekymrede mig nu heller ikke så meget, når man går i 2. klasse tænker man på andre ting. Da jeg blev lidt ældre, blev det meget sværere. Jeg kan huske en gang hvor min far skulle i fængsel i et par måneder, det havde jeg det meget skidt med. Jeg var bange for folk skulle finde ud af det og tage afstand fra mig Efter juleferie skulle jeg begynde i skolen eller ligefrem synes dårligt om mig. Efter langt tids overvejelser betroede jeg mig i den by hvor min plejefamilie bor. Det til min veninde og det viste sig at en fra var straks værre. I min gamle skole var hendes familie også havde været i fængder jo ingen der kunne ”se” at der var sel, så hun forstod mig godt. Tænk, at noget galt med mine forældre, men nu var problemet blevet meget mere synligt. jeg havde været så bange for at hun ville Jeg boede jo hos en plejefamilie, det var pege fingre ad mig! tydeligt at noget var galt med mine foræl- I syvende klasse skulle vi lave projektopdre! Jeg var meget bange for at børnene gave og jeg valgte at skrive om stofmisi min klasse skulle finde ud af at mine brug. I den forbindelse interviewede jeg forældre var narkomaner og drak for mine forældre og skrev deres navne i meget. Jeg var sikker på at man kunne rapporten, så behøvede jeg ikke forklare se det på mig. Heldigvis havde min pleje- klassen hvorfor jeg var i plejefamilie, de storesøster en veninde, der havde en kunne bare selv læse det. søster i den klasse jeg skulle begynde i, så hende legede jeg med, og var endda Jeg ved ikke helt hvordan man kan gøre til hendes fødselsdag, i månederne indet nemmere for plejebørn i skolen. Hvis den jeg skulle begynde i den nye skole. mine lærerne havde snakket med mig Det var meget beroligende for mig. Det om min situation i anden klasse, ville jeg er slemt nok at begynde i en ny skole, (Fortsættes på side 15) Tema plejebørns skolegang


Side 15

en selv, man er bange for at blive drillet eller udstødt af de andre hvis de finder have syntes at det var meget pinligt. Jeg ud af at man er i pleje eller hvorfor. Man ville have været meget på vagt, jeg ville går i en sky af frygt og flovhed, man er have følt det som en irettesættelse, såflov over sine forældres misbrug og bandan ”nu skal du udenfor døren, fordi dine ge for at ens venner finder ud af det. forældre ikke kan passe dig”, så jeg er Det der bør arbejdes på er at styrke pleglad for de ikke gjorde det. Måske ville jebørn selvværd og får dem til at forstå at det have været anderledes i de ældre klasser, men det egentlige problem er at det ikke er deres skyld at deres forældre få plejebørn til at acceptere deres situati- ikke kan passe dem, at det ikke er deres skyld at forældrene drikker eller tager on i skolen. Problemet er jo ikke at ens klassekammerater mobber en fordi man stoffer. Børn skal ikke gå rundt og føle sig skyldige over noget deres forældre ikke bor hjemme, problemerne er inde i har gjort. (Fortsat fra side 14)

Frikvarter

Fokus på plejebørn i folkeskolen Det er titlen på en rapport netop udkommet i juni 2004, det er Familieplejen for børn og unge og Forældre og Børnecentret der står bag undersøgelsen.

plejeforældrene og lærerne om børnenes skolegang? Og hvad mener børnene selv?

Med denne status kan vi dels få ét overblik over, hvilke vanskeligheder, der er forbundet med skoleplacering og skole” Hensigten med undersøgelsen er dels forløb af anbragte børn og dels erfare, at indsamle brugbar viden om plejebørns hvad der går godt, og hvorfor det gør skolegang – en slags status over, hvordet. Men naturligvis også hvad der går dan ser virkeligheden egentlig ud i Fami- mindre godt. Og ikke mindst at bruge lieplejen for børn og unges bestand af informanternes erfaringer og få ideer til, undervisningspligtige plejebørn og dels (Fortsættes på side 16) hvad mener familieplejekuratorerne, Under baggrund for rapporten står bla. :

Tema plejebørns skolegang


Side 16

hvordan arbejdet med anbragte børns skolegang kan forbedre – både med hensyn til selve skoleforløbet, og eventuelt skoleskift.

selv tager et initiativ til en samtale – også om det at være plejebarn. ”…jeg ved ikke, hvad jeg skulle fremhæve særligt. Alt har været så negativt, uden undtagelse, det har det virkelig… men det ville Undersøgelsen vil bla. være optaget af være godt, hvis der var en lærer, der at opfange nogle af succeshistorierne. engang imellem selv tager initiativ til at Der, hvor det ser ud til at lykkes for bar- spørge, hvordan går det…” (cit. Barn 13 net at få et godt skoleforløb. Der, hvor år). Et andet større plejebarn fortæller, at plejeforældre og/eller skole og eller ander på ” …min gamle skole, var en lærer, dre – gør noget særligt for at få det til at det tit snakkede med mig om, hvordan lykkes for barnet. Det kan umiddelbart det gik, og så mister man ikke helt lyvirke som ”ingenting”, der gør den forskel sten, og man tager sin lærer mere serider skal til for at skabe et succesfuldt øs, og det var godt. På den nye skole, skoleforløb. Og det er disse gør lærerne ikke noget særligt, de virker ”ingentinger”, vi gerne vil formidle som mere kolde og uinteresserede i én, og inspiration til dem, som til daglig har med uengagerede. Det ville være rart, hvis de døgnanbragte skolebørn at gøre”. gad bruge lidt mere tid på at snake…Og Undersøgelsen bygger på interview af et det ville også være rart at kunne snakke antal plejeforældre, familieplejekonsulen- med én, der ikke var involveret med plejeforældrene…” (citat Ung 16 år) ter og plejebørn. I undersøgelsen har man forsøgt at komme rundt omkring Og videre står der: mange relevante emner, bl.a. hvordan skoletilbuddet blev fundet, samarbejde AT tage udgangspunkt både i plejebarmed plejefamilien og barnets familie. nets baggrund, forudsætninger, potentialer og udviklingsmuligheder er en svær Under, Opsamling af informanternes balancegang for lærerne. Lærerne forsøhistorier, tanker og idéer, står der bl.a. ger at behandle plejebørn på lige fod med andre elever, men samtidig ligger ”Det har været slående, at mange af det konstant i baghovedet, at eleven børnene har haft svært ved at finde også er plejebarn. Det skaber usikkerhed ”gode historier” om en eller flere, der i undervisningen når der dukker temaer skolemæssigt har støttet specielt i forop om bl.a. familie og opvækst. Det kan hold til at være anbragt udenfor hjemvære vanskeligt at finde de rigtige ord og met. Måske har emnet været for abstrakt! Måske ser plejebørnene ikke, hvis den rigtige metode, så plejebarnet ikke lærere og plejeforældre gør noget særligt føler sig udstillet. Dette dilemma skaber i forhold til skolegang! Måske er det, der blandt mange lærere berøringsangst og gøres, ikke tilstrækkeligt! Eller måske er usikkerhed overfor, hvordan man taler med plejebarnet herom, både alene og i det! Måske er det helt almindeligt, at de klassesammenhæng. Måske er det en af mindre plejebørn er glade for skolen, mange årsager til, at plejebørn – små uden at kunne sætte ord på hvorfor, og som store – generelt er meget lukkede måske er det helt ”efter bogen”, at de omkring deres status som plejebarn større børn på den ene side synes, at overfor lærere og kammerater. skolegangen er ”okay”, men på den anden side ikke virker helt tilfredse med Rapporten kan bestilles hos Familiesituationen! Større børn reflekterer mere plejen for Børn og Unge (FABU) end mindre børn – uanset om de er plepå 38 76 06 80 og koster kr. 75,00 jebørn eller ej. ” ”De større plejebørn efterlyser generelt lærere, de kan tale åbent med og som Tema plejebørns skolegang


Side 17

Skoleredskaber

Litteratur henvisninger: ”Politikens bog om SKOLEBARNET” af Per og Ellen Schultz Jørgensen. En brugervenlig håndbog, der giver en samlet beskrivelse af barnets udvikling fra 612 års alderen og behandler temaer som børns følelser, venner, fritid, medier og sundhed. Håndbogen er på 250 sider og koster ca. 229,- kr. Bowlby, J. (1994) ”En sikker base. Tilknytningsteoriens kliniske anvendelse” Frederiksberg. Det lille forlag. Bryderup m.fl. (2002) ”Specialundervisning på anbringelsessteder og i dagbehandlingstilbud”. København. Danmarks Pædagogiske Universitet. Børns Vilkår (2001) ”Får alle skolebørn den undervisning, de har krav på”. Dokumentation. København. Christiansen, C. m.fl. (2002) ”Betingelser for børns sociale ansvar”. København. Socialforskningsinstituttet (02:4) Fokus-Nyt, nr. 22, oktober 2003 ”Standardisering af brugerundersøgelser i folkeskolen” Killén, Karin (1993) ”Omsorgssvigt er alles ansvar”. København. Hans Reitzels Forlag. Sandholt, Pia (2002) ”Brugerundersøgelse. En undersøgelse af samarbejdet mellem Familieplejen for børn og unge, de kommunale forvaltninger og plejefamilierne”. København. Familieplejen for børn og unge. Sandholt, Pia (2004) ”Fokus på plejebørn i folkeskolen – hvordan trives de?”. København. Familieplejen for børn og unge. Tema plejebørns skolegang


Side 18

PLF-sommercamp sommer 2004 V. Tanja 14 år Det har været en dejlig oplevelse at møde en masse nye mennesker på en uge… der har været en masse sjove ting man kan huske, og jeg har i hvert fald fået et par nye gode venner som jeg har tænkt mig at holde kontakten med. Det har selvfølgelig været de tider hvor man har siddet og sagt: ,,hvad skal vi nu lave?” og tro mig det sagde man et par gange om dagen, men det var jo også Sverige vi holdt ferie i ☺… Men vi har jo aftalt en masse nye ting som vi kan lave næste år, så der bliver det bare endnu bedre og det ville jeg

Sommercamp 2004

havde glædet mig til hvis jeg kunne komme. Jeg er faktisk lidt ked af at jeg ikke kan komme næste år … Det bedste ved turen var at få en masse nye venner selvfølelig dem på sin egen alder, men også ældre og yngre. Der var også sjovt (og det der ikke var sjovt var hyggeligt) med forskellige ture. Det var også hyggeligt at være sammen og sidde og snakke og spille (selvom jeg tror, at stort set alle vil give mig ret i, at man til sidst blev lidt træt af at spille indendørs).


Side 19

En plejefamilie skriver om sommercampen: Stedet og huset er rigtig velegnet til PLFs sommercamp. Det var en dejlig uge og så var vi rimelig heldige med vejret. Det var dejligt at vi på sommercampen fik besøg af en plejefamilie med deres 5 plejebørn.

Vi jonglerer.

Vi snakker stadig meget om sommercampen og hvad den har betydet for os:

Vi bager selv vores brød efter at vi har været på sommercamp.

Vi har fået mange nye venner.

Vi morgenløber.

Nu kender børnene andre plejefamilier.

Vi glæder os til sommercamp næste år!

Vi glæder os til, at vi skal mødes igen den 10. september. Og vi glæder os til Børnene, specielt de unge skriver, mailer sommercampen næste år. og SMSer sammen.

Sommercamp 2004


Side 20

Flere billeder fra sommercampen

Sommercamp 2004


Side 21

En plejemor har sendt os dette indlæg: Af en plejemor Signe

Historien om den lille bitte pige opstod en dag, hvor vores ene plejebarn ( A, 7 år) i længere tid fik nogle voldsomme raserianfald især i skolen og fritidshjemmet. Efter disse episoder var A altid meget angerfuld og havde det utrolig skidt over det hun havde gjort - hvilket næsten kunne få hende til endnu en gang at "gå amok". Vi prøvede at nå ind til hende med snak om forståelse for at hun havde det skidt, men at hendes adfærd ikke var acceptabel og hvad hun i stedet kunne gøre i en lignende situation, men intet hjalp.

både fritidshjem og skole satte jeg mig ned og skrev historien om den lillebitte pige. Jeg fortalte A, at jeg havde skrevet den til hende og spurgte efter jeg havde læst den højt, hvad hun syntes om den. Hun svarede med et stort smil:"Det er jo mig" og spurgte om hun måtte tage den med i skole næste dag, hvilket hun gjorde. Læreren fortalte bagefter, at hun havde læst den højt for klassen og at der havde været stille imens. Et af børnene havde sagt, at det var ligesom med A og hele klassen havde fået en snak om, hvad det vil sige, at være i familiepleje.

Efterhånden var det dagligt at en pædagog eller lærer som trak os ind til siden eller ringede for at fortælle om endnu en episode, hvor det hele var gået galt og vi blev, trods møder med konsulent og psykolog, mere og mere afmægtige overfor hvordan vi skulle tackle problemet,

Historien er blevet læst op mange gange her hjemme, A har lavet tegninger til og vi har sat dem ind i en mappe som er hendes helt private.

Nu her, et halvt år efter at historien blev til, er der langt imellem raserianfaldene. Det skyldes selvfølgelig ikke, at jeg lavede den historie, men jeg tror alligevel Episoderne trak altid til, i forbindelse den har været medvirkende, fordi den fik med samvær eller efter telefonsamtaler sat gang i at se på A med andre briller. med den biologiske moder og vi fornem- Når hun sparkede og slog, var det ikke mede, at problemet måtte skyldes en fordi hun bare var en umulig unge, men loyalitetskonflikt i A mellem moderen og fordi hun var et ulykkeligt barn. Hun ved os, som var angstprovokerende i presse- nu, at vi har en forståelse overfor det og de og stressede situationer. det tror jeg har ændret meget. Efter en af de dage, med problemer i

(Fortsættes på side 22)


Side 22

Den lille bitte pige (Fortsat fra side 21)

Der var en gang en lille bitte pige. Hun boede på et bjerg sammen med sin mor.

get af den lille bitte pige og den lille bitte pige holdt af damen og manden. Men hun savnede et sted alligevel sin mor, som var blevet på toppen af bjerget, og hun kunne mærke, at hver gang hun kom til at tænke på moderen kunne hun også mærke den kolde klump inden i sig.

Damen og manden tog den lille bitte pige Oppe på bjerget var der koldt og den lille med op til sin mor og da de så, at modebitte pige frøs tit. ren havde mere travlt med at sørge for Hendes mor kunne ikke varme hende og varme til sig selv end se på sin lille bitte pige, besluttede de sig for at tage den efterhånden blev den lille bitte piges lille bitte pige med tilbage igen. Den lille hjerte meget koldt. bitte pige kunne også godt mærke at der Den lille bitte pige besluttede sig for at var bedst hos damen og manden og hun gå ned af bjerget for at finde noget varkunne også godt se, at hendes mor ikke me. var så god til at snakke med hende og varme hende som manden og damen, så Nede for enden af bjerget fik hun øje på hun ville gerne med tilbage ned af bjeren mand og en dame. get. De stod og varmede hinanden ved at Men da de var kommet ned af bjerget, give hinanden det ene store knus efter begyndte den kolde klump igen at dukke det andet. op i den lille bitte pige og hun prøvede at ”Kom her hen og vær med i vores knus” gøre alt muligt for at få den væk. sagde damen, og den lille bitte pige gik Hun prøvede alt muligt for at få klumpen derhen. væk, hun råbte, hun skreg, hun sparkede og hun kastede med ting, men klumpen Både manden og damen lagde deres blev ved med at dukke op og den lille arme omkring den lille bitte pige og hun bitte pige fik det værre og værre fordi kunne mærke, at det blev varmere omhun også blev bange for, at manden og kring hende. damen ikke mere ville have hende boenMen den lille bitte pige kunne også mær- de, hvis hun blev ved med at sparke, slå, ke, at der stadig blev ved med at være råbe og kaste med ting. koldt et sted inde i kroppen på hende, Så en dag kom damen og manden hen selv om damen og manden både gned og gnubbede hende over hele kroppen. til den lille bitte pige og sagde: Den lille bitte pige besluttede sig for at blive hos manden og damen for at se, om de ikke kunne få hende varmere efterhånden.

” Ved du hvad, lille bitte pige, vi har nu set i lang tid, at du ikke har det godt nok og det gør os kede af det, for vi er kommet til at elske dig så meget”

Der gik lang tid og den lille bitte pige kunne mærke, at hun blev varmere og varmere.

Den lille bitte pige kiggede på dem og tænkte ” Jeg ved de elsker mig og at de aldrig vil af med mig. De elsker mig selv

Damen og manden kom til at holde me-

(Fortsættes på side 23)


Side 23

om jeg sparker og river, råber og kaster med ting. Jeg ved min mor elsker mig på hendes måde, men det er ikke så meget, som jeg ville ønske hun kunne. Jeg ved, at det bedste er, at hun bliver på bjerget. Så kan jeg besøge hende en gang imellem, men ikke for længe for så begynder jeg at fryse igen. Hvis jeg skal holde op med at fryse indeni skal jeg blive hos manden og damen. De vil hjælpe mig med at få varmen så jeg ikke behøver at sparke, rive, råbe eller kaste med ting. Da den lille bitte pige havde tænkt det, fik hun det pludselig meget bedre. Hun gik hen til manden og damen og gav dem et kæmpe knus og sagde:

” Jeg elsker jer” ”Vi elsker også dig din lille bitte pigelort” sagde manden og damen og begyndte at grine fordi de blev så glade. De grinede og grinede og den lille bitte pige grinede også med. Og de blev ved med at grine og de faldt om på jorden og grinede og grinede fordi de var så glade og lettede. Og de gav hinanden det ene store knus efter det andet. Og den lille bitte pige vidste at hun var glad og hun vidste at isklumpen var begyndt at smelte.


Side 24

Boganmeldelser Om modet og tålmodigheden, der skal til for at være sammen med sin sorg og få den løst op. Så man igen kan leve livet med en større forståelse og tillid. s.80 kr. 128, Til bogen findes en vejledning med gode råd til, hvordan man bedst kan arbejde med sin sorg, Både i forbindelse med Marvi-bogen og mere alment.

Marvi Myrebjørn fatter håb er en bog, som kan læses med glæde og udbytte af børn såvel som voksne. Den handler om sorgen ved at miste og værdien ved at have en ven i nøden.

Det er ok at være ked af det Ved hjælp af denne enkle og letfattelige bog, som i lige grad henvender sig til børn og voksne, får børn et indblik i, hvor naturligt det er at reagere på tab og forandringer - at deres følelser kan skifte, og at det kan være værdifuldt at give udtryk for dem. (alder 6- 12 år) kr. 78, Der fås et arbejdshæfte til sidstnævnte bog.


Side 25

og berigende måde. Bogen giver værdifuld vejledning ved samtaler om døden og er en hjælp i sorgprocessen. Den henvender sig til børn i alle aldre og til deres forældre. De fine illustrationer fortæller lige så meget som teksten, og børnene vil elske dem. Kr. 128,-

Når Dinosaurer dør Beskæftiger sig med døden på en nænsom

Ørnens forlag, Postbox 43, 3300 Frederiksværk Tlf. & Fax. 47 77 73 20 Bogbestillinger bedes afgives på overstående telefonnummer eller på email: oernens.forlag@get2net.dk

Bare jeg kunne holde dig i hånden Er en god ven rejst fra dig? Er din mor og far blevet skilt? Eller er der en anden grund til at du er ked af det? (5 – 9 år) pris: kr. 68,-


Side 26

Pressemeddelelse: Ny brevkasse på nettet for plejebørn. København den 4. august 2004 Både nuværende og tidligere plejebørn går rundt med mange spørgsmål i hovedet, som de ikke søger svar på hos de voksne, der omgiver dem i det daglige. - Hvem bestemmer, hvornår jeg kan komme hjem til min far og mor? - Hvad skal jeg gøre, når min mor ringer og skælder min plejemor ud?

det daglige, og også svært ved at ”bruge” de råd, som voksne, der ikke har prøvet at være anbragt, kommer med. Brevkasseredaktørerne har mulighed for at trække på Familieplejen Danmarks familieplejekonsulenter i forbindelse med konkrete spørgsmål. Alle spørgsmål til brevkassen bliver – i lighed med indlæg til selve hjemmesiden – anonymiserede. Svarene bringes på nettet.

Familieplejen Danmark oprettede den 1. februar med støtte fra Egmont Fonden hjemmesiden www.boernetinget.dk. For- Hvor mange lommepenge har jeg krav målet med hjemmesiden var både at på? give nuværende og tidligere plejebørn - Findes der i nærheden af, hvor jeg bor, muligheden for at støtte hinanden OG at give sagsbehandlere, familieplejekonsunogen grupper for plejebørn? lenter, eksperter og politikere en muligHjemmesiden for plejebørn hed for at få et ”uredigeret” indblik i plejewww.boernetinget.dk får derfor fra den 4. børns hverdag, tanker og følelser. august 2004 en brevkasse, hvor plejeLæs mere om brevkassen og brevkassebørn kan skrive ind og få svar på deres redaktørerne på www.boernetinget.dk. spørgsmål. Brevkasseredaktørerne er Eller kontakt sekretariatsleder i Familieden 23-årige socialrådgiverstuderende Maia Sys Gøttsche, den 32-årige slagter plejen Danmark, Kirsten Holm-Petersen, (33 25 88 06 el. 40 95 88 03), Maia Sys Svend Bladt og den 42-årige pædagog Sisse Bøgild. Maia, Svend og Sisse har Gøttsche (28 73 06 15), Svend Bladt (22 85 18 66 ) eller Sisse Bøgild (98 23 02 alle tre som børn været anbragt i pleje 32). og kender derfor personligt de fleste af de spørgsmål, der brænder sig på for Venlig hilsen plejebørn. De ved også, at mange plejeKirsten Holm-Petersen børn har svært ved at betro sig til de professionelle voksne, der omgiver dem i - Hvordan kan jeg forklare mine klassekammerater, at jeg ikke bor hjemme?


Side 27

Det sker der også i PLF regi Der er aktiviteter i gang i PLF! For at vi som plejefamilier er med til at styrke fagligheden. Eller vi kan måske kalde det at vedligeholde ”værktøjskassen” (dig selv), planlægger vi at sætte gang i forskellige aktiviteter. Dette gøres bedst i et kollegialt fællesskab med andre plejefamilier. Skulle du få lyst til at deltage i en netværksgruppe eller i temadage m.v., hjælper vi gerne med at starte dem op.

Kommende arrangementer. Vi er i øjeblikket i gang med at planlægge en temadag for alle PLF medlemmer. Nærmere besked følger. I Sønderjylland planlægges opstart af supervisionsgrupper, institutionsbesøg, temadrøftelser og måske bliver der planlagt lidt hyggeligt kollegialt samvær. Datoerne for arrangementerne vil hurtigst muligt blive lagt på hjemmesidens kalender.


Side 28

I næste nummer af PLF-Bladet, vil vi blandt meget andet, skrive om: •

Hvordan står vi som plejefamilie, når vi flytter til en anden kommune med plejebarnet?

Redaktionen ønsker alle læsere et godt efterår. Næste nummer af PLF-Bladet kommer i starten af november

Plejefamiliernes Landsforening ”PLF” Strandvangsvej 47 50 Hvidovre Telefon: 2425 9007 Mail: landsforeningen@plejefamilierne.dk

PLF bladet nr.4 - 2004  

TEMA: Plejebørns skolegang

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you