Issuu on Google+

MARTS 2007

PLF-BLADET

ISSN: 1902-0678

Tema: Etik Tema: Etik

1


 PLF-Bladet medlemsblad for Plejefamiliernes Landsforening. Ansvarshavende redaktør: Jens Vegge Bjørck Redaktionen: Hanne Niemann han@plejefamilierne.dk Marianne List mli@plejefamilierne.dk Indlæg til bladet sendes til: Hanne Niemann Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Email: han@plejefamilierne.dk Ansvar for artikler, indlæg mv. er alene forfatteren og eller indsenderen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indleveret og offentliggjort materiale. Udkommer 1 gang i kvartalet. Distribution: Postvæsenet Ide og Layout: List 27627300

Foto: Marianne List Motiver fra den Sønderjyske Marsk Tryk: Mohrdieck Aabenraa

Indhold i dette nummer: Leder..........................................................................side.3 TEMA:.Etik.anbringelsessager..............................side.4 Børns.Vilkår.indlæg.................................................side.6 Etiske.problemer.i.plejebørns.dagligdag.. -.skrevet.af.børn.på.www.bornetinget.dk.........side.7 Birte.Nielsen.formand.FBU...................................side.10 Ansvar.og.ansvarlighed.i.omsorgen.for.andre folks.børn.................................................................side.12 Mette.Frederiksen.MF.-.indlæg............................side.14 Quis.custodit.ipos.custodes Hvem.vogter.vogterne?........................................side.15 Lov.om.social.service.............................................side.18 Nekrolog...................................................................side.19 Temadag.i.Kolding.................................................side.19 Grine.-.latterkursus.for.plejebørn.......................side.20 Anbringelsesstatistik.............................................side.20 Jorden.under.mine.fødder...................................side.21 PLF.Sommercamp.2007........................................side.22 Boganmeldelser.....................................................side.24 Medlemsaktiviteter................................................side.26




Leder Af Jens Vegge Bjørck, formand Plejefamiliernes Landsforening. I dette nummer af PLF-Bladet beskæftiger vi os med spørgsmålet om etik i arbejdet som plejefamilier. Etiske spørgsmål dukker op i næsten alle de samarbejdsrelationer vi har som plejefamilier. Vores daglige arbejde er præget af, at alt hvad vi foretager os har langtrækkende virkning på andre menneskers liv. Etiske spørgsmål dukker blandt andet op i samarbejdet med plejebørnenes forældre. Vi har fået tildelt/påtaget os opgaven som udøvende forældre. Samtidig skal vi sikre, at plejebørnenes forældre, med de årsager der er til anbringelsen, kan få en forældrerolle overfor deres børn også selv om vi ikke altid kan sanktionere den handlemåde de har overfor deres børn, så er det vigtigt, at vi kan respektere dem som børnenes forældre. Plejefamilier samarbejder med daginstitutioner og skoler, hvor vi kan have en viden om børnene og deres baggrund, som kan være relevant at dele med andre professionelle omkring børnene. Men vi skal sikre, at vi ikke kommer til at stigmatisere børnene ved at videregive viden vi har. Når først viden er givet videre, er vi ikke længere herre over hvordan den bliver brugt. Vores børn kan mange gange have en adfærd, som adskiller sig fra kammerater og venner og som kan give problemer i sociale kontakter. Kan vi som plejefamilier orientere kammeraternes forældre om børnenes vanskeligheder, så de forstår og ikke tager afstand fra børnene. Vi er underlagt tavshedspligt, så der er meget vi ikke kan sige, og vi må altid stille os selv det spørgsmål, om vi fortæller ting for at forklare barnets adfærd, eller for at undskylde os selv.

at tænke nærmere over det, sådan lidt pr. automatik. Som plejefamilier arbejder vi professionelt med andre menneskers børn, og det er vores pligt, altid at vurdere, hvad der er den rette handlemåde i den givne situation med henblik på, at give børnene en tryg opvækst og værktøjer til at klare deres fremtidige liv som selvstændige voksne. Vi skal som plejefamilier tage udgangspunkt i det enkelte barn, der er anbragt i vores familie, og sikre dette barns ret til et godt liv. I den forbindelse, er det meget positivt at se Mette Frederiksen tage initiativ til at sikre, at vi i Danmark arbejder for børnenes retssikkerhed i det sociale arbejde med børn og i forbindelse med anbringelser uden for eget hjem og ikke som hidtil for forældrenes rettigheder på bekostning af barnet. Fra PLF’s side hilser vi initiativet velkommen og ser frem til den videre dialog.

Fortæl mig om det, og jeg vil glemme. Vis mig det, og jeg husker det måske. Men involvér mig, og jeg vil forstå....

Ifølge en fremmedordbog, så er etik defineret som moralfilosofi eller læren om den rette handlemåde. Den rette handlemåde er mange gange ikke noget vi spekulerer over. Vores opdragelse, uddannelse og vores samfunds normer giver mange gange svaret og vi handler uden Leder




Tema: Etik i anbringelsessager Vi indleder dette tema med forskellige syn på begrebet ”etik” set i forhold til anbringelsesområdet. Herefter har Anna Louise Stevnhøj, der er kommunikationsmedarbejder i Børns Vilkår skrevet en artikel om ”Når etik og system støder sammen i arbejdet med udsatte børn”. Stinne Louise Hansen, projektmedarbejder på Børnetinget har skrevet om ”Etiske problemer i plejebørns dagligdag. Beskrevet af børn på www.børnetinget.dk”. Birthe Nielsen der er formand for FBU (ForældreLANDSforeningen) i Københavns Amt, har skrevet en artikel om ”Etik handler om at være over for andre, som du gerne vil have, at andre er over for dig. Inger Thormann, psykolog ved Skodsborgs Observations og behandlingshjem har skrevet om ”Ansvar og ansvarlighed i omsorgen for andre folks børn”. Mette Frederiksen, der er Socialordfører for Socialdemokratiet, har skrevet om ”Flere rettigheder til udsatte børn”. Peter, der selv har været anbragt, bidrager med artiklen ”Hvem vogter vogterne”. Niels Hausgaard´s sang Den Blå Renault afslutter dette blads tema. Hvad er Etik? Etik er oprindeligt et filosofisk begreb, ordet stammer fra det græske ord ethos, der betyder ”sædvane”, etikken er overvejelserne over det gode liv, de gode vaner, gode eller dårlige handlinger. Nogle mener, at det er vigtigt at skelne mellem

moral og etik. Etikken er et krav om at tage vare på andre menneskers liv, så det lykkes og på naturen så den ikke ødelægges. Moral er de regler, der er nødvendige, når mennesker ikke af sig selv lever op til de etiske krav. (Kilde ”Voksenpædagogisk opslagsbog, 1999) ”Etikken må/kunne være at du gør det bedste for barnet på den måde, at du når du forstår barnets og forældrenes situation, og først da griber til handling, vel vidende at din indgriben i barnets liv kan få konsekvenser for om hele barnets liv vil lykkes” Enhver profession har sin egen etik. Hvilken etik ligger der på plejefamilieområdet? I vores samfund har vi overordnet vedtaget et regelsæt, en morale for hvordan vi mener børn skal vokse op i Danmark. Det er sket i form af et regelsæt i serviceloven. Moralen er i Danmark at vi har valgt, at leve op til FNs børnekonvention ved hjælp af reglerne i service loven. I FNs børnekonvention står bl.a.: • Respekt for barnet og dets menneskeværd • Respekt for barnets behov for omsorg og beskyttelse • Respekt for integritet

barnets

rettigheder

og

• Respekt for barnets meninger, som skal høres og tillægges passende vægt Etikken er måden vi gør det på, hver især


 udstyret med en forståelse af, hvad vi finder er vigtigt i vores egen morale.

(Kilde: Voksenpædagogisk opslagsbog, 1999 side 48)

Billedligt talt ser vi tingene ud fra de briller som vi har på. Brillerne kunne være de politiske holdninger, de kunne være vores egen bagage fra vores opvækst osv.

Gør vi det godt nok?

Den politiske holdning, der er gældende i samfundet vil afspejle servicelovens regler og brugen af dem ude i kommunerne. Den siddende regering har sine holdninger, de lokale politikere har deres holdninger. Sagsbehandleren har en holdning, familieplejekonsulenten, plejefamilien – alle har en holdning! Eks. • passer forældrene ikke deres børn godt nok, vil man true med at tilbage holde børnechecken • passer forældrene ikke deres børn godt nok, vil man sætte ind med hjælp til familien Hvor er barnet henne i alt det her? Det barn som ikke har fået den omsorg som det havde brug for, det barn som er blevet svigtet og har oplevet og set ting de slet ikke er gamle nok til at forstå. Det barn som bliver fjernet fra mor og far og ikke længere kan bo hjemme. For at være kærlig må du være ærlig før du kan opnå må du forstå Hvad sker der når et barn anbringes, hvordan oplever barnet og dets forældre sig hjulpet?? K.E. Løgstrup har formuleret en etik, som kaldes ontologisk (af græsk: onta = det værende; logos = lære). Han går ud fra den sociale virkelighed, som mennesket lever i, og som betyder, at vore liv er forbundet med hinanden. Løgstrup taler om, at vore liv er ”forviklet med hinanden”. Vi er gensidigt afhængige, og der bliver derfor stillet det krav den etiske fodring til os om, at drage omsorg for den del af den andens liv, vi har indflydelse på eller ansvar for.

Gennem historien har politikerne strammet op i lovgivningen på børneområdet fra børneloven i 1905 og til i dag, hvor socialministeren har strammet op med anbringelsesreformen der trådte i kraft 1. januar 2006. Kommunerne kan nu straffes hvis de ikke følger loven. PLF har givet ordet til relevante personer der i deres hverdag har kontakt med forældre og børn. Børn modnes af kærlighed omsorg skal gives af ærlighed Hvordan ser de etikken i forhold til plejebørn?


 Når etik og system støder sammen i arbejdet med udsatte børn En grundlæggende præmis, når man taler etik, er, at den svageste part altid bør have krav på særlig beskyttelse. Vi oplever meget ofte i Børns Vilkår, at regler og praksis omkring børn i Danmark udfordrer og direkte modarbejder dette vigtige etiske princip. Af Anna Louise Stevnhøj, kommunikationsmedarbejder i Børns Vilkår Børns Vilkår er en humanitær organisation, der for nøjagtig 30 år siden blev stiftet af en række børneinteresserede mennesker, som ville have mere fokus på de mange børn, som blev udsat for mishandling og vanrøgt. I dag er vores kerneydelse vores rådgivningsvirksomhed for både børn og voksne. BørneTelefonen, som årligt bruges af ca. 10.000 børn, er den mest kendte, men nyere skud på stammen er Børne Chatten, hvor børn kan skrive sammen med en rådgiver, ForældreTelefonen for alle voksne omkring børn, elektroniske brevkasser for både børn og voksne samt en række chatrum, hvor børn og unge med problemer som vold i familien og mobning kan skrive sammen med andre børn og unge med lignende problemer. Børns Vilkår laver imidlertid også børnepolitik – og holdningerne er meget ofte direkte afledt af de helt konkrete sager omkring børn, som vi har fra vores rådgivninger. Der sker nemlig ofte det, at vi ”spotter” et særligt problemkompleks på baggrund af en ophobning af henvendelser i rådgivningen. Et af de mest markante eksempler er samværsområdet. Da Folketinget i midten af 1990´erne lavede lov om forældremyndighed og samvær om ud fra især et ønske om at tilgodese fædrenes rettigheder mere, skete der det, at en stor gruppe børn og familier kom i klemme i systemet: Det blev nemlig urimeligt svært at få ophævet samvær med samværsforældre, der var voldelige, misbruger eller psykisk syge – og de sager fik vi ret hurtigt i vores rådgivninger – med det resultat, at problemerne omkring denne lovgivning siden har været et af Børns Vilkårs vigtigste indsatsområder. Et andet eksempel er anbragte børns retsstilling. Vi har via vores rådgivninger gennem årene fået mange henvendelser fra anbragte børn og deres plejeforældre, hvor det har været tydeligt, at børnenes rettigheder er alt, alt for dårlige. Alt for mange af disse børn oplever, at kommunen ændrer anbringelsessted hen over TEMA: Etik

hovedet på dem, at de bliver sendt hjem, selv om de ikke ønsker det osv. Disse erfaringer har været vigtige for vores deltagelse i blandt andet politiske debatter, høringsprocesser mv., hvor vores krav blandt andet er øget høringsret for børn, bisidderfunktioner, muligheden for et decideret Børneombud etc. Uddrag af brev til ForældreBrevkassen i Børns ViIkår: ”Vi har tvillinger - to dejlige drenge på nu 12 1/2 - i pleje. De mistede deres mor - hun døde, da de var 5 ½ år gamle. Deres far er psykisk syg. Drengene har været plejebørn hos os, siden morens død, og de er tvangsanbragt pga. deres fars sygdom. De ser ham så vidt muligt hver 14. dag, og vi respekterer selvfølgelig ham og hans ønsker langt hen ad vejen. Deres far har f.eks. aldrig ønsket, at de skulle kalde os mor og far. Forståeligt nok, ud fra et voksensynspunkt. I det daglige er drengene fuldstændig optaget i vores familie og vennekreds. Vi elsker dem jo, som var de vores egne... men det er de ikke, og det er det, der trykker i øjeblikket. De giver p.t. stærkt udtryk for at de simpelthen savner at sige “mor”. De siger, at det ustandselig minder dem om, at de har mistet.” (Detaljer er ændret af hensyn til anonymitet)

Dette brev illustrerer den vigtigste etiske problemstilling i vores arbejde. Brevet, der fortæller om to drengebørn, der mangler og savner, og som endda selv er i stand til at sætte ord og adfærd på det, der trykker. Brevet beskriver også på malende vis, hvordan drengenes behov er underlagt de voksnes. Det fremgår tydeligt, at helt vitale beslutninger i disse drenges liv, som fx hvem de må opfatte som forældre, hvordan de må tiltale dem etc., ikke er truffet ud fra et børneperspektiv eller et børnebehov men ud fra et voksenperspektiv, hvor systemet som en selvfølge beslutter, at det er den biologiske far, som aldrig har kunnet tage vare på drengene, og som aldrig


 vil kunne komme til det, der bestemmer over store dele af deres liv.

FA K TA

Vi har sørgeligt nok den erfaring, at ”systemet”, hvilket som oftest vil sige de politiske beslutningstagere, er yderst tilbøjelige til at vægte forældrenes rettigheder over børnenes bedste. Det sker meget ofte, fordi politikerne per automatik tager udgangspunkt i det, som vi kalder ”den hellige ukrænkelige familie” – at den biologiske kernefamilie per definition altid er barnets tarv. Der sker meget ofte også det, at man kommer til at forveksle det, der er godt for far og mor med det der er godt for børnene. Ofte fordi det for voksne politikere og sagsbehandlere er nemmere at identificere sig med forældrene end med barnet.

Børns Vilkårs rådgivninger : BørneTelefonen 35 55 55 55 ForældreTelefonen 35 55 55 57 BørneChatten og BørneBrevkassen via www.bornenettet.dk ForældreBrevkassen via: www.bornsvilkar.dk

Det er uetisk. For den svageste part har i etisk forstand krav på den største beskyttelse, og børn er i praksis altid den svageste part i samspillet med voksne. Det er det – som vi til daglig kalder at arbejde ud fra et børneperspektiv - der udgør den største etiske

Etiske problemer i plejebørns dagligdag. Beskrevet af børn på www.boernetinget.dk Af Stinne Louise Hansen, Projektmedarbejder på Børnetinget, Familieplejen Danmark ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”. Sådan skrev den danske filosof K. E. Løgstrup. Det mener vi, der står bag kulisserne på Børnetinget, er meget rigtigt sagt. Set i forhold til plejebørn og plejeforældre kan man sige, at plejeforældre holder en ubeskrivelig stor del af barnets liv i deres hænder. På www.boernetinget.dk kan nuværende og tidligere plejebørn skrive med hinanden i et forum, og de kan stille spørgsmål i en brevkasse og få svar af voksne, tidligere plejebørn. Vi, der læser med, får fra børnenes og de unges mange indlæg et godt indblik i de mange etiske dilemmaer og problemstillinger, der udspiller sig i dagliglivet hos de enkelte plejefamilier – oplevet og fortalt fra plejebørnenes perspektiv. Det er velkendt i sociologiske undersøgelser, at der er forskel på, hvad folk siger de gør, og hvad de gør. Derfor kan det være en fordel at besøge folk i deres hjem og overvære det

daglige liv frem for at spørge folk, hvordan deres hverdag ser ud. Folk har nemlig en tendens til at ”huske forkert” og pynte lidt på tallene, når de fx bliver spurgt, hvor tit de laver lektier med børnene, hvor ofte de spiser fisk og hvor mange timer om ugen deres børn ser tv. Det er ganske sandsynligt, at plejeforældre ligesom andre forældre - til tider siger, de gør eller har til hensigt at gøre én ting, men gør en anden. Og derfor kan det også meget vel tænkes, at deres og samfundets etik påbyder dem at gøre én ting, men at praksis nogle gange bliver en anden. (Hvis det overhovedet giver mening at tale om etik og ”det gode liv” i forbindelse med små, enkeltstående hverdagshandlinger. Men forsøget skal gøres her.) Dette skal siges for at understrege, at denne tekst ikke har til hensigt at hænge nogle ud Fortsættes ........ TEMA: Etik


 som dårlige plejeforældre. Det er snarere tilfældet, at alle (pleje)forældre kan komme til at handle uetisk, dvs. i strid med den herskende opfattelse af det gode liv for et (pleje)barn. Ikke desto mindre kan uetiske handlinger være smertefulde for de børn, der er involveret. Og netop derfor er det værd at have opmærksomhed på. Eksempler fra den virkelige verden – set med plejebørns øjne Her skal videregives nogle af de beretninger, som vidner om plejebørn, der i større eller mindre grad føler sig forkert og måske uetisk behandlet.

Forskelsbehandling Et emne, der ofte optræder på Børnetinget, er forskelsbehandling. Forskelsbehandling plejebørn imellem, mellem et plejebarn og et såkaldt biologisk barn, eller mellem et plejebarn og dets egne søskende. Der er fx kommet et indlæg fra en 15-årig pige, der er meget ked af at være i pleje, fordi hun føler sig dårligere behandlet af plejeforældrene end deres egne børn og deres andet plejebarn. Hun opremser diverse eksempler på forskelsbehandling som fx: Størrelsen på værelserne, plejeforældrene interesserer sig ikke, når hun fortæller, at hun har det dårligt i skolen, men gerne når det er plejesøsteren, hun må ikke få sin egen computer ligesom plejesøsteren, og hun må endda ikke låne en af plejeforældrenes computere. Hun skal derfor gå på biblioteket for at bruge internettet. Desuden nævner hun, at plejesøsteren har fået diverse køretøjer og kørekort af plejefamilien, mens hun selv skal betale for alt.

En anden pige er i pleje sammen med sin lillesøster, hvilket volder hende mange kvaler, fordi som hun siger, ”Jeg synes stadig, at min søster får kærligheden… Og at de glemmer mig…”. Selvfølgelig har alle sager mindst to sider, og børnenes beretninger skal ikke nødvendigvis ses som sandheden. Plejeforældre, forældre, sagsbehandlere m.fl. kan have gode grunde for de beslutninger de træffer, og børn kan også misforstå bevæggrunde, handlinger og fakta. Men her gengives børns synspunkter og følelser, og de må tages alvorligt, uanset hvad der ligger bag. Og det må siges at være et stort problem for et plejebarn at føle sig generelt ringere behandlet end andre børn i samme familie. Det kan frygtes at have store negative konsekvenser for barnets selvforståelse og selvtillid.

Adskillelse fra søskende Alt for ofte fortæller plejebørnene på Børnetinget, at de har mistet kontakten til deres egne søskende helt eller delvist. Familien er blevet splittet og børnene er måske anbragt i forskellige plejefamilier, eller nogle søskende er blevet hos forældrene, som man kun sjældent besøger. Et 10-årigt plejebarn skriver: ”Jeg har to brødre der også bor i pleje, men vi bor i hver sin familie, så vi ser ikke hinanden. Nogle gange holder vi fødselsdage for hinanden (altså det vil sige, at vi holder fødselsdage for hinanden 3 gange om året)”. Kan det være rigtigt? Skal søskende ikke se hinanden, blot fordi de bor i hver sin familie? Søskende som måske i særlig grad har brug for hinanden, fordi de ikke har nogen forældre at støtte sig til. Eller fordi de


 deler en fortid, som kun de forstår og kan tale om. Eller fordi de udgør hinandens netværk og forbindelse til den biologiske baggrund. En 14-årig pige skriver, at hun har tre søskende, hvoraf hun bor sammen med de to og adskilt fra den ene. Hun fortsætter: ”Men føler ikke, at ham der bor et andet sted er min bror. Fordi jeg aldrig ser ham. Jeg ser ham ikke, fordi min plejefamilie kun tænker på penge og hans går op i, hvordan børnene har det. Så de kan ikke lide hinanden.” Jeg mener man må spørge om det kan forsvares etisk at skille søskende ad, angiveligt for at tage hensyn til egne vurderinger af en anden plejefamilie. Uanset om årsagen er korrekt defineret af pigen, har to sæt plejeforældre ikke formået at tage vare på børnenes interesser og sørget for, at søskende kan bevare en tæt relation. For broren betyder det måske, at han i praksis har mistet tre søskende. Det kan ikke være plejeforældres ansvar alene, at deres plejebørn bevarer en god kontakt til deres søskende, men de bærer en vigtig del af

FA K TA Børnetinget er et debatrum for nuværende og tidligere plejebørn, men voksne er velkomne til at læse med, så de kan lære, hvordan plejebørn har det og gerne vil have det. Hjemmesiden www.boernetinget.dk startede den 1. februar 2004. Den er en selvstændig aktivitet under Familieplejen Danmark, som er en sammenslutning af familieplejeorganisationer i Danmark. Sidens formål er at give nuværende og tidligere plejebørn mulighed for at skrive om alt det, de har på hjerte. Børnetinget skulle gerne gøre det lidt nemmere at være plejebarn i Danmark. Derfor rummer siden også en brevkasse, hvor voksne, tidligere plejebørn svarer på spørgsmål, der er en oversigt over netværksgrupper i hele landet, så plejebørn kan møde hinanden og endelig er der mulighed for at plejebørn kan læse om deres rettigheder som anbragte.

ansvaret, som dem der i det daglige kan hjælpe plejebørnene med de praktiske initiativer og udfordringer.

Tal ordentligt! En plejedatter på 13 år skriver om sin plejemor: ”Nogle gange er vi super sammen, men for det meste går vi og er sure på hinanden, fordi jeg (uden at kunne gøre for det) skubber mor-rollen over på hende. Jeg har ikke set min (egen) mor i 8 år. Sidste weekend blev jeg sur, fordi jeg ikke måtte tage over til en kammerat, og vi har stort set været uvenner siden.” Denne pige påtager sig tilsyneladende det fulde ansvar for, at tonen og stemningen mellem hende og plejemoren ikke er rar og kærlig. Og lad hende afslutte denne tekst. Jeg vil blot spørge, er det hendes ansvar?


10 Etik handler om at være over for andre, som du gerne vil have, at andre er over for dig Af Birthe Nielsen, formand for FBU Københavns Amt Etik er det indre sindelag, den indre holdning til noget eller nogen. Gyldendals Leksikon Etik: Læren om hvordan det ene menneske bør opføre sig over for det andet. Gyldendals retskrivnings og betydningsordbog Læren om den rette handlemåde. Gyldendals Fremmedordbog Ud fra mine mange års erfaringer som mor til anbragt barn, som bedstemor til anbragte børn, som frivillig i FBU ForældreLANDSforeningen og som støtteperson for mange forældre med børn anbragt uden for hjemmet, er jeg glad for at få mulighed for at give mine bud på nogle af de vigtigste begreber i den etik, der efter min opfattelse bør være kendetegnende for plejeforældre i deres samspil med forældrene og med det anbragte barn, når det drejer sig om barnets forældre og øvrige familie. Det er godt, at forskellige professioner / faggrupper gør sig overvejelser om de etiske regler / rammer, der bør gælde for deres virke. Men i bund og grund handler det vel om, at behandle andre mennesker på en respektfuld måde. At handle mod sin næste, som man gerne selv vil behandles. Etik for plejeforældre kan gå på tre ben - Respekt - Rummelighed - Ærlighed Jeg vil illustrere de tre ben med eksempler.

Respekt for forældrene som forældre og som mennesker samt respekt for deres følelser og beslutninger. Bente får tvangsfjernet sit barn kort efter fødslen, og barnet kommer direkte til en plejefamilie. Bente er psykisk udviklingshæmmet og lider desuden af svær depression. Hun besøger i begyndelsen sit barn hver uge, senere hver anden uge. Bente er altid meget ked af det og TEMA: Etik

grædende, når hun skal forlade sit barn. Efter et halvt års tid siger plejemoderen til Bente: ”Nu må du snart være færdig med at være ked af det, og det vil nok også være bedst for dig, hvis du laver det om til en frivillig anbringelse.” Jeg har været støtteperson for Bente, siden barnet blev anbragt. Bente har været god til at sætte ord på sine følelser. Bente blev ret hurtigt bevist om, at det er det rigtige, at hendes barn skal bo hos plejefamilien, og hun er også helt tryg ved, at plejemoderen har hendes barn, men Bente synes ikke, at plejemoderen kan eller vil forstå, hvor svært det er at undvære sit barn. Plejemoderen har de bedste hensigter og siger, at hun meget gerne vil hjælpe Bente videre i sorgprocessen, men måske mangler hun viden om, at sorg må tage den nødvendige tid for den enkelte. Sagsbehandleren har talt med plejemoderen om, at hun ikke skal snakke så meget følelser med Bente men holde sig til at snakke om barnet. Bente har jo sin støtteperson, som hun kan bruge til at snakke følelser med. Det har tydeligvis medvirket til at bedre deres forhold.

Rummelighed Lone og Lars er psykisk syge og alkoholikere. Deres barn bliver anbragt, da det er 4 år. Først på en døgninstitution, og efter nogle år kommer det til en plejefamilie. Lone er særlig glad for, at kommunen har fundet netop denne plejefamilie, da de har arbejdet i det land, som Lars kommer fra. Lone forstår ikke eller magter ikke at indse, at hun pga. sine egne alvorlige vanskeligheder ikke kan have sit barn boende hjemme. Lone og Lars ser barnet hver anden uge, skiftevis hos plejeforældrene og i deres eget hjem. Efter nogle år foreslår plejefaderen, at samværet kun skal foregå hos Lone og Lars. Det er af hensyn til både barn og forældre. Lone og Lars har svært ved at overkomme den ret lange rejse, og barnet får mulighed for at ”give slip” på det ansvar, det har taget på sig


11 for, om forældrene opfører sig ordentlig i plejeforældrenes hjem, hvor der er andre plejebørn, og hvor plejeforældrene har et kontor, hvor der ofte kommer mennesker. Barnet holder meget af sine forældre og vil meget gerne besøge dem. Plejefaderen står for samvær, og han er meget fleksibel i forhold til at ændre aftaler, hvis Lone og Lars har det dårligt. På trods af at Lars gentagne gange har fremsat trusler om at hente barnet hjem, optræder plejeforældrene altid afdæmpede, rolige og ærlig over for forældrene. På grund af plejefamiliens rummelighed og respekt bliver der ”ro” om anbringelsen og samværene. Det er ikke nødvendigt, at kommunen træder ind med beslutninger om med streng fastsættelse af tidspunkter for samvær eller særlige rammer om samvær pga. Lars trusler. I lignende sager har jeg erfaring for, at der ofte bliver truffet beslutning om samvær på et neutralt sted samt om overvåget samvær, fordi man kunne frygte, at forældrene ikke ville udlevere barnet eller gemme sig med ham.

Ærlighed Signe og Søren er begge psykisk udviklingshæmmede. Deres barn blev tvangsfjernet og anbragt i en plejefamilie fem måneder gammel. Signe og Søren har det rigtig godt med plejefamilien. De har overvåget samvær en gang om måneden, og de kan ringe til plejefamilien flere gange om ugen, hvis de har brug for eller lyst til det, hvilket de også flittigt gør. Ved telefonsamtaler med plejefaderen får de altid at vide, at barnet har det godt.

Da sagen skal forelægges børn og unge-udvalget, kan Signe og Søren læse i rapporter og journaler, at barnet altid reagerer voldsomt efter samvær, kan f.eks. ikke sove og kaster op i indtil to uger efter samvær. Signe og Søren kan slet ikke kende beskrivelserne, og de beskylder sagsbehandleren for at opdigte, hvor dårlig barnet har det. Sagsbehandleren tager initiativ til at snakke med plejefamilien om, hvor vigtigt det er, at de fortæller forældrene, hvordan deres barn har det og f.eks. reagerer efter samvær. Sagsbehandleren arrangerer også et møde, hvor Signe og Søren deltager sammen med plejeforældrene. Her bliver der snakket om, hvordan den situation kunne opstå samt indgået aftaler om et åbent og ærligt samarbejde fremover. Signe og Søren fortæller på mødet, at de helt har tillid til, at plejeforældrene tager sig rigtig godt af deres barn – når det nu ikke kan være sådan, at barnet kan bo hjemme. At være plejeforældre til børn, der af forskellige grunde ikke kan bo hjemme, er en stor opgave. Plejeforældrene tager et fremmed barn ind i deres familie og skal tage vare på det, som de ville gøre med egne børn samtidig med, at de skal være sig bevidst, at barnet ikke er deres, og at barnet også har sin egen familie. Plejeforældrene skal kunne støtte barnet i at bevare en relation til sine egne forældre og familie. Når det lykkes godt, bliver det ”et barn med to familier” og ikke ”et barn mellem to familier.”


12 Ansvar og ansvarlighed i omsorgen for andre folks børn Af Inger Thormann, psykolog ved Skodsborg Observations og behandlingshjem for små børn ”Etik er visionen om det gode liv sammen med og for andre mennesker; læren om regler for det ene menneskes rette optræden over for det andet: derfor er det etik der bestemmer fælles værdier, holdninger og normer i en kultur i en periode.” (Hentet fra Psykologisk – pædagogisk ordbog)

Ikke underligt at etik kommer til at spille en stor rolle, når vi giver omsorg til andre folks børn, når vi i hverdagens omsorg er i forældrenes sted. Forældrene står på sidelinien og ser, hvad vi gør. Og forældrene vurderer, hvorvidt vi løser vores opgave ordentligt. Den opgave vi skal løse er defineret af vores lovgivning og af socialforvaltningen, men definitionen af, hvad der er godt og mindre godt i en given situation er i høj grad overladt til de enkelte plejeforældre og den enkelte pædagog på døgninstitutionen. Mange større og mindre beslutninger handler om den voksnes egne værdier. Når man påtager sig den opgave at give et barn generel omsorg, påtager man sig et ansvar. Man siger ja til at løse en konkret opgave. Men her er det jo ikke blot et spørgsmål om at gøre sit arbejde. Det er et spørgsmål om at løse den opgave man har påtaget sig tilstrækkeligt godt. Vi ved, at nøglen til at kunne dette, ligger i kombinationen af personlige erfaringer, evnen til indlevelse og faglighed. At gøre sit arbejde, at leve op til sit ansvar som ”ansat” i det sociale hjælpesystem er ikke nødvendigvis det samme som at handle ansvarligt. Der ligger en meget betydelig forskel i ordene ansvar og ansvarlighed. Ansvar er det vi nødvendigvis må udleve som medarbejdere i den sociale sektor og som borgere i et demokratisk samfund. Ansvarlighed er noget andet, noget dybt personligt med baggrund i den enkeltes egne personlige meninger og holdninger, moral og etik. Fra mit arbejde som supervisor for plejeforældre såvel som fra mit daglige virke på Skodsborg TEMA: Etik


13 Observations- og Behandlingshjem bekræftes jeg tilbagevendende i de mange dilemmaer der opstår, når den intime og private del af omsorgen skal løses i offentlig omsorg. Hvordan kan vi leve op til at være ansvarlige? Det kan vi blandt andet ved at have en overordnet etisk holdning til, hvad det gode børneliv indeholder. I samarbejdet med de anbragte børns forældre bliver dette særlig tydeligt. Eksempel. Anders er 5 år. Han har boet på børnehjemmet i 1 år. Han bor i den børnegruppe der hedder ”Stjernen”. Anders er anbragt uden forældrenes samtykke. Der er etableret et forholdsvist godt samarbejde med Anders´ forældre, om end de fortsat ikke er enige i anbringelsen. Det betyder meget for Anders´ mor, at hun fortsat kan opleve sig som mor, at hun på det konkrete plan kan bidrage med noget. Hun er god til at finde tøj til ham, flyverdragt, bukser m.m. Lone har med moderen fundet en balance på den måde, at moderen køber det hun synes - og Lone supplerer. Lone forsøger i sine indkøb at tage hensyn til forældrenes tøj smag. Forældrene besøger deres dreng en gang om ugen. For nylig kom faderen alene. Moderen var syg. Faderen havde en pose tøj med. Moderen havde syet en ”grøn stjerne” i de forskellige beklædningsdele. Grøn er Anders´ farve. Da Anders får præsenteret en sweater udbryder han: ”Føj, hvor den stinker”. Lone siger: ”Hvor er den pæn. Din mor ved, hvad du godt kan lide. Den er blød og god til dig”. Anders surmuler: ”Den stinker”. Lone siger: ”Jeg tror du har glemt, hvordan der lugter hjemme hos mor og far. Nu lugter dit tøj af Skodsborg”. Senere kommer der et par bukser frem fra plastikposen. Anders kigger på dem og siger: ”Der er en plet”. Lone siger: Ja, det kan jeg godt se. Jeg tror slet ikke, din mor har set den. Hun har haft så travlt med at sy stjerner i alt tøjet. Det klarer Lene (vores vaskedame)”.

på døgninstitutioner og i mange plejefamilier. Hændelsen er banal. Men hvordan den bliver grebet an afhænger af holdninger og etik, af omsorgspersonens erfaringer, evne til indlevelse og faglighed. Med andre ord afhænger løsningen på et sådant dilemma af, hvorvidt omsorgspersonen er i stand til at handle ansvarligt. Lone arbejder samme sted, som jeg gør. Vores fællesholdning til børnenes forældre er den, at de gjorde, hvad de kunne, men de magtede ikke forældreopgaven. Vil vi gøre det bedste for det anbragte barn, må vi med barnet som vores hovedopgave holde en kærlig arm rundt om barnets forældre. Dette gjorde Lone. Hun formåede at støtte både barnet og faderen på bedst tænkelig vis. Og der blev ingen tabere. Kun vindere.

FA K TA Inger Thormann er forfatter/medforfatter til en række bøger der kan have interesse for plejeforældre: ”Hvor bli´r du af mor”? ”Thomas og Peter kommer i plejefamilie”. ”Når mor og far drikker”. ”Mor er psykisk syg”. ”Hånden på hjertet. Omsorg for det lille barn i krise”. ”Den nænsomme anbringelse”. ”Hånden på hjertet. De tidlige anbringelser”. ”Medfødte alkoholskade. Omsorg og behandling” Alle bøger er udgivet på Hans Reitzels Forlag

Vi kan formodentlig sammen konstatere, at noget lignende sker i mange børnegrupper TEMA: Etik


14 Flere rettigheder til udsatte børn Af Mette Frederiksen, Socialordfører for Socialdemokratiet

Udsatte børn skal have flere rettigheder, og som samfund bliver vi nødt til at erkende, at den lovgivning, der i dag ligger til grund for anbringelser af børn, er utilstrækkelig. Udsatte børn er den vigtigste socialpolitiske opgave overhovedet. Men er det reelt sådan vi prioriterer i dag? Jeg mener, svaret er nej. Udsatte børn skal have flere rettigheder, sagsbehandlingen i kommunerne skal forbedres og området må om nødvendigt tilføres flere ressourcer. Jeg tror grundlæggende, at langt de fleste forældre er gode forældre – eller også kan de i hvert fald blive det, hvis vi som samfund på et tidligt tidspunkt støtter og bakker dem op i deres familieliv. Men når det er sagt, er der bestemt også forældre, hvis forældreevne er så ringe, at de ikke skal være sammen med deres børn. Og det er her at vi som samfund skal beskytte børnene – i nogle tilfælde mod deres egne forældre. Det er på tide at gøre endeligt op med den opfattelse, at familien er ukrænkelig og at alt, hvad der foregår bag hjemmets fire vægge, tilhører privatlivets fred. Vi skal udbygge de tilbud, der gælder for alle børn i vores samfund og i sammenhæng hermed få tænkt de udsatte børn ind i den overordnede velfærdspolitik for børn. Målet er et samfund, der tager et større ansvar på alle fronter – en stærkere socialpolitisk indsats vil betyde et samfund, der på sigt vil få færre sociale problemer og mindre ulighed. Det kræver først og fremmest en ændring af den nuværende lovgivning. Vi har en forældet sociallovgivning, der stadig ikke i tilstrækkelig grad sætter barnets behov øverst. Den forebyggende indsats er mangelfuld og mange steder tilfældig. Derfor TEMA: Etik

har Socialdemokraterne netop fremsat en række forslag til, hvordan vi kan forbedre forholdene for de børn, der er anbragt uden for hjemmet. Vi foreslår konkret fire ting. For det første skal det ikke længere være muligt at hjemgive eller hjemtage et barn fra den ene dag til den anden. Vi foreslår at indføre en karensperiode, hvori forældre og kommune må ”bevise”, at den rigtige beslutning er en hjemgivelse. I dag kan forældre pludselig tilbagekalde deres samtykke og ofte bliver anbragte børn kastebold. Kontinuiteten og trygheden bliver sat over styr. For det andet foreslår vi at indføre en reel vetoret, sådan at børn faktisk får ret til at sige nej til deres forældre. Både i forhold til hjemgivelse og samvær. For det tredje foreslår vi længere anbringelsesforløb for de mindste børn og for det fjerde, at anbringelser skal kunne fastholdes alene ud fra om barnet trives for eksempel hos sin plejefamilie. Der er fortsat mange udeståender på anbringelsesområdet, og vi er villige til at diskutere alt! Laves der underretninger nok og reagerer kommunerne tilstrækkeligt effektivt, når der underrettes fra fx dagtilbud eller skole. Har kommunerne de nødvendige ressourcer, og er det ikke nødvendigt at gøre op med princippet om mindst indgribende foranstaltninger i serviceloven? Også samværsregler og aflønning samt uddannelse af plejefamilier er noget vi bliver nødt til at drøfte politisk. For mig er rettigheder til udsatte børn og etik i anbringelserne to sider af samme sag. Som samfund skal vi reagere hurtigere og mere konsekvent, og det skal som sagt være barnets tarv der vægtes højest. Sådan er det ikke i dag, og det er børn og deres ofte udsatte forældre der betaler prisen. Jeg tror det vigtigste budskab i denne sammenhæng er, at anbragte børn skal sikres mere kontinuitet, og det vil ofte kræve længere anbringelser, mindre usikkerhed samt anerkendelse af det arbejde der pågår i plejefamilierne.


15 Quis custodit ipsos custodes. - Hvem vogter vogterne? Af Peter, der selv har været anbragt, skriver om ”Etik i forhold til plejebørn” Siden jeg som 15-årig kom under det sociale systems beskyttende vinger, har jeg oplevet mange forfærdelige og mange positive ting. Mit liv blev totalt ændret - og jeg ville i dag have haft en helt anden tilværelse, hvis ikke min far var død og min mor ikke var blevet fængslet. Man kan naturligvis ikke bebrejde systemet nogen af disse ulykker, da det jo må siges at være skæbnens ironi. Jeg har oplevet Børne- og ungesystemet fra - forhåbentlig - deres værste sider, skulle nogen have oplevet dem værre ved jeg slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg har mødt nogle socialrådgivere med et helt fantastisk engagement og menneskelig forståelse. Men jeg har også til fulde, mødt socialrådgivere og psykologer, som ikke besad disse kvaliteter. Når jeg tænker på etik, vil jeg umiddelbart sige, at kommunerne bør have nogle etiske regler, således at man som barn/ung i dette system ikke kommer helt ud ”at hænge”. Lovgivningen på Børne- og ungeområdet er for mig at se i orden. Det, der er galt, er den måde nogle kommuner og sagsbehandlere/ socialrådgivere forvalter den på. Skal der i den enkelte kommune udarbejdes etiske regler for, hvorledes sagsbehandleren opfører sig i forhold til det enkelte barn? På den ene side kunne det måske være en meget god idé - og på den anden side vil de etiske regler så ikke blot omhandle nogle regler om, at lovgivninger og diverse cirkulærer og vejledninger skal overholdes? En uddybning vil måske handle om almindelig høflighed og ansvarlighed. Er det ikke noget, som bør falde socialrådgivere og deres chefer samt kommunale politikere helt naturligt? Jeg havde den store lykke at få en ung og faglig meget dygtig socialrådgiver. Gry fra Albertslund Kommune. Hun besøgte mig i min plejefamilie ca. 2 gange årligt - og havde ansat Jette Jensen fra Plejehjemsforeningen til at føre tilsyn - en socialrådgiver, som hjalp mig meget. Efter bare at have talt med Gry i telefonen kunne jeg fornemme, at hun var interesseret i at hjælpe mig, var interesseret i mig som

menneske - og ville lære både mig og min plejefamilie at kende. Dygtig som hun var, fik hun hurtigt ordnet de administrative ting, så vi kunne komme videre med det væsentlige. Da Gry kom på hjemmebesøg første gang, levede hun helt op til mine forventninger. Gry var venlig - og havde læst min sag, som på grund af andre kommuners uduelige sagsbehandling var vokset til en meget ”tyk sag”. Gry ville naturligvis tale med mig alene – og det var en rigtig god samtale, hvor jeg vidste, at jeg kunne stole på hende, og at hun forstod min situation og ville gøre, hvad hun kunne for at hjælpe mig. Gry talte med Jette Jensen, mine plejeforældre og mig samlet, og vi var bagef-ter enige om, at jeg var godt hjulpet med Gry. Men kan vi lave etiske regler for socialrådgivere/ sagsbehandlere, og så håbe, at de vil arbejde ligesom Gry? Vil det ikke bare være spild af tid? Jeg mener, at enten egner man sig til dette arbejde eller også gør man ikke. Det er vigtigt, at de mennesker, der arbejder med børn/unge, har en god uddannelse – eller sagt på en anden måde, har fået noget ud af at tage uddannelsen. Da man jo ikke kan fylde vand i et bundløst kar, er der desværre nogle personer, hvor man virkelig undrer sig, når man hører at de har en uddannelse inden for det sociale område. Jeg har oplevet både en psykolog og tre socialrådgivere, som store og mægtige trådte rundt i min sag som elefanter i en porcelænsbutik. Jeg mener derfor, at de ansvarlige skal tage deres ansvar overfor børnene og de unge alvorligt. Nogle borgmestre eller socialchefer finder det vigtigere at dække over en uduelig sagsbehandler, som faktisk medvirker til at danne en kræftknude i kommunen frem for at hjælpe barnet, som de har ansvaret for. De overordnede ansvarlige i kommunerne skal sikre, at de personer, som de ansætter, kan leve op til lovens intentioner og arbejde, ligesom Gry gjorde det. Så de etiske regler, der eventuelt skal laves, bør TEMA: Etik


16 måske udformes således: Det er borgmesterens pligt at sørge for, at de mennesker, der ansættes inden for Børne- og ungeområdet, overholder loven og lever op til lovens intentioner, har en god uddannelsesmæssig baggrund, kan ræsonnere - altså gennemtænke en sag. Vedkommende skal kunne kommunikere med

børn/unge. De er ansvarlige for, at alle forhold omkring barnet/den unge er i orden. Samtidig skal det falde dem naturligt at være venlige og imødekommende (lidt høflighed skader heller ikke). Det er også vigtigt, at de har en ordentlig selvværdsfølelse og gode til at gennemskue en situation. Jeg har oplevet en socialrådgiver med lav selvværdsfølelse. Hun var meget modtagelig overfor plejefamiliens smiger - og forsvarede alt, hvad de foretog sig. Jeg har f.eks. en alvorlig sygdom, Morbus Chrohn. Jeg har oplevet en plejefamilie, en tilsynsførende, en afdelingsleder og en psykolog, som slet ikke gad sætte sig ind i, hvorledes den sygdom præger min dagligdag som f.eks. træthed, appetitløshed (jeg fik på daværende tidspunkt meget stærk medicin). Min skolelæge prøvede at forklare dem alvoren i min sygdom, men uden resultat. Hvad skyldes sådan en adfærd? Er det dovenskab eller manglende indlevelsesevne? Kort sagt der skal også være engagement og indlevelse til stede. De ovenstående punkter skal være en simpel selvfølge for de mennesker som vælger at arbejde med sociallovgivningen i forbindelse med børn og unge sager. Ganske, som når vi sætter os ud i vores bil og kører på weekendtur, er det en selvfølge, at alle bruger sikkerhedssele. Det danske sociale system er den almindelige borgers sikkerhedssele. En sikkerhedssele som burde være fejlfri. Ganske som den er det i en ny bil fra fabrikken. Derfor er det ganske forkasteligt, når kommunernes håndtering af børn og unge sagerne ikke bare er simpelt sjusk, men direkte tangerer til dumhed og inkompetence. Mit forslag til, hvad de eventuelle etiske regler også skal omhandle, er, at borgmesteren først og fremmest hjælper barnet frem for at dække over en sagsbehandlers fejl og inkompetence. Endvidere skal borgmesteren svare på en henvendelse fra et barn/ung eller tage et møde med vedkommende. Måske kunne borgmesteren lære noget ved at lytte til de problemer, et plejebarn ofte må leve med. Tænk hvis en borgmester eller sagsbehandler en dag kunne sige, ligesom min gode ven Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse i Aalborg: ”Det jeg har lært, har jeg lært af børnene”.


17 Vi har valgt at afrunde dette tema om Etik i anbringelsessager med Niels Hausgaards tekst om en Blålig Renault - en tekst med stof til eftertanke. En blålig Renault En mor og en far i en blålig Renault, der er vasket til søndagsturen. Bagi sidder to ønskebørn med hovedtelefoner på ørerne. To velklædte, kornfede ønskebørn der klarer sig rimeligt i skolen. Drengen skal dog tage sig sammen i dansk Det har han også lovet at gøre. Vi har det godt her i gamle Danmark. Nu, hvor klassekampen endelig er slut. Vi vil ik´ ha´ klassekamp her i gamle Danmark. Koste hvad det vil. I en lille nyvasket, blålig Renault, er alting, som det skal være. Hyggen står tung som friture-os. Mor har vingummibamser. Far og mor snakker og griner lidt. Bilen bulner af tryghed. Drengen og pigen hører popmusik og har råd til at nynne og drømme.

Ved indkørslen til børnehjemmet Østerlund, sidder René på en sten. Han er fjernet med tvang fra sin pis´fulde mor. Han har slet ik´ råd til at drømme. Han følger trafikken der skrider forbi. Søndagen kan være lang. Biler der dufter af søndagsmad, og af eftermiddagskaffe ved farmor. Hvorfor hader René en blålig Renault, der er vasket til søndagsturen? Hvorfor hader René to ønskebørn med hovedtelefoner på ørerne? To velklædte, kornfede ønskebørn, der klarer sig rimeligt i skolen. Drengen skal dog tage sig sammen i dansk. Det har han også lovet at gøre.

TEMA: Etik


18 Oversigt over vigtige § ændringer i Lov om social service I det forrige nummer af PLF-bladet lovede vi at bringe en oversigt over de nye paragrafændringer, der vedrører anbringelsesområdet. Birte Skov Henriksen, der er formand for PS Foreningen af professionelle støttepersoner, har lavet en oversigt over paragrafændringerne til Plejefamiliernes Landsforening. Kig på vores hjemmeside www.plejefamilerne.dk og se Birte Skov Henriksens oversigt med de nye paragrafændringer i Lov om social service, der trådte i kraft 1.1.2007.

Afgørelse fra daværende Statsamt Der blev i efteråret 2006 truffet en principiel vigtig afgørelse i et af de daværende statsamter. Sagen handlede om en plejefamilie, der af sin bopælskommune havde fået en generel plejetilladelse. I første omgang fik familien et plejebarn fra en anden kommune end deres bopælskommune til 6 gange vederlag om måneden. I forbindelse med anbringelsen af et yderligere plejebarn til 7 gange vederlag, igen fra den

samme en udenfor stående kommune, gav bopælskommune plejefamilien afslag med henvisning til, at man ikke ville acceptere, at plejefamilien oppebar en indtægt for de to plejeforhold, som tilsammen oversteg 10 gange vederlag. Statsamtet nåede frem til, at der ikke findes lovhjemmel til, at den pågældende bopælskommune kunne træffe en beslutning, der begrænser plejefamiliens indtægtsforhold ved at maksimere plejevederlagets størrelse. Afgørelsen betyder, at en bopælskommune ikke kan blande sig i, hvor meget en anden kommune vælger at betale en plejefamilie i vederlag. Bopælskommunen skal alene tilse, at familien har de ressourcer der skal til for at have børnene i pleje. Betalingsspørgsmålet er alene et aftalespørgsmål mellem den anbringende kommune og plejefamilien. Fra PLF’s side betragter vi afgørelsen som meget vigtig og principiel. Vi oplever desværre relativ tit, at bopælskommuner nægter at godkende en plejefamilie eller gøre godkendelsen afhængig af vederlagets størrelse. Afgørelsen fastslår, at det kan bopælskommunen ikke blande sig i, idet der mangler lovhjemmel. Vi ligger hele afgørelsen på hjemmesiden, men er I interesseret i at høre mere kan plejemor Lene Fredeløkke, der har fået afgørelsen igennem kontaktes via mail: fredeloekke@ mail.dk


19

Temadag i Kolding

Fru Olsen er ikke mere

Torsdag den 3. maj fra kl. 10.00-14.00 i Familieplejen Vejle/Ribes lokaler på Hollændervej 2.

Nekrolog

”Styr dig lige” – Urolige børn og unge i skole og hjem, med og uden ADHD Er titlen på en bog der udkom i 2006, bogens forfatter AnneMerete HallasMøller er dagens oplægs holder. ”Styr dig lige” handler om urolige børn med og uden ADHD. Anne-Merete har stor erfaring med disse børn, da hun selv er mor til et barn med ADHD. Mange plejebørn er ikke udredt og har ikke fået stillet en diagnose, men det slående hvordan ”vores” børn kan have en adfærd der ligner. Anne-Merete omtaler dem i bogen som gråzonebørn. Anne-Merete vil indføre os i teorien om ADHD, hvorefter at hun vil fortælle os om, hvordan det er muligt at takle de problemer, der opstår i dagligdagen. Vi kan anbefale at I læser bogen, det er gribende læsning, bogen giver mange gode anvisninger til hverdagen. Bogen giver mange gode idéer til, hvordan vi kan lære at takle samarbejde med f.eks. skolen. Der er eksempler fra voksne der fortæller hvor svært det var for dem som børn. Dagen er gratis for PLF medlemmer, andre interesserede plejeforældre skal betale kr. 300 Vi starter med kaffe og frugt, fra kl. 13-14 afslutter vi dagen med en let frokost. Tilmelding nødvendigt: Tlf. 23 95 25 00 eller pr. mail mli@plejefamilierne.dk

Efter en hård sygdomsperiode, hvor Marianne Olsen var aktiv og givende lige til det sidste, mistede vi Marianne 2. juledag. Marianne har været aktiv i PLF siden 2003, hvor hun har bidraget med en stor arbejdsindsats, fagligt såvel som menneskeligt. Det har altid været givende at arbejde sammen med Marianne og hun lagde et stort arbejde på arbejdsweekender, i Netværksgruppen Storkøbenhavn og på temadage, hvor Marianne også selv har holdt massagekurser. Marianne havde en faglig indsigt, var skarp og arbejdsom. Hendes humor og medlevenhed gjorde det altid til en fornøjelse at være sammen med hende. Marianne er savnet både som kollega og veninde. Vi sender de kærligste tanker til Ole og Lukas. Birte, Merete og Hanne


0 Forkæl jer selv med en slotsweekend den 0.-. april

Anbringelsesstatistik

Weekendturen for plejeforældre til det romantiske Hotel Schloss Schorssow den 20.22. april. Turen er nu planlagt og der er både sjællændere, fynboer og sønderjyder, der har meldt sig til turen.

Siden 1. januar 2006 har kommunerne skullet indberette til Den sociale Ankestyrelse om, hvordan de har handlet i en anbringelsessag.

Vi skal forkæles, have noget godt at spise, deltage i ”wassergymnastik”, en sejltur på en af de store søer i nærheden af slottet m.m. Måske kan I nå det endnu!

Kursuseftermiddag for plejebørn Grine- eller latterkursus for plejebørn Tirsdag den 8. maj kl. 16.00-17.30 holder vi latterkursus for plejebørn i B82 fodboldhus i Virum. Hanne Gottlieb fra Latterinstituttet kommer og underviser børn og plejeforældre i latterens betydning og hvorfor det er godt at grine. Kurset består af nemme strækøvelser, åndedrætsøvelser og latterøvelser, hvor vi leger med vores latter. Plejebørnene skal være fyldt 8 år og må meget gerne tage deres plejeforældre og ”plejesøskende” med. Vi slutter kurset af med saft, kage og kaffe - og børnene kan stille spørgsmål til Hanne Gottlieb. Efter kurset kursusbevis.

får

børnene

tilsendt

et

Der kan max deltage 8 børn. Kursuslokalet (B82 fodboldhus) ligger på Fuglsanggårdsskolens fodboldbaner. Parker uden for Fuglsanggårdsskolen, Askevænget 10, 2830 Virum eller ud for Virumhallen. Gå ind gennem skolegården til fodboldbanerne, hvor B82 fodboldhus ligger. Tilmelding nødvendigt: Tlf. 21 94 68 86 eller pr. mail han@plejefamilierne.dk

Vi har i de tidligere numre af PLF-bladet vist de seneste tal fra Ankestyrelsen, men der er ikke kommet nye tal siden udgivelsen af forrige PLF-blad. Men på denne hjemmeside, www.dsa.dk , under analyser og statistik, kan I læse en rapport over de tre første kvartaler fra 2006 og se om der er kommet nye tal.


21 JORDEN UNDER MINE FØDDER - En dokumentarfilm af Michael Noer. TOURPLAN 24. marts kl. 12.00 Empire Bio København 27. marts kl. 12.30 Nicolai Biograf og Café Kolding 28. marts kl. 12.30 Apollon Struer Struer 29. marts kl. 12.30 Biffen Aalborg 2. april kl. 19.00 Café Biografen Odense 10. april kl. 16.30 Varde Bio Varde 11. april kl. 16.30 Hundested Kino Hundested 12. april kl. 16.30 Øst for Paradis Århus Biografer og datoer mm. opdateres på www.dox-on-wheels.dk

I Danmark er der i dag ca. 14.000 børn og unge anbragt udenfor eget hjem. Amterne lukker stadig flere af de små opholdssteder og erstatter dem med større institutioner. Dette er foruroligende set i lyset af de mange børn og unge som aldrig finder sig til rette og lever som nomader mellem anbringelser. Vi er afhængige af et detaljeret og konkret indblik i de tilbud, som vi har til rådighed. Hvad kan forskellige former for anbringelse tilbyde det enkelte barn, såvel som i forholdet mellem børn og deres forældre. Hvordan sikrer vi bedst, at vore mest sårbare børn og unge finder fodfæste i tilværelsen. I samarbejde med BAROK FILM A/S har DOXON-WHEELS iværksat en landsdækkende tour med filmen ”JORDEN UNDER MINE FØDDER”. Filmen tilbyder os et sådan unikt indblik. Vi følger hverdagen hos et af de små opholdssteder, vi ser hvordan familien på Slettebjerggård arbejder med børn og unge som har været udsat for omsorgssvigt, samt hvilke psykologiske mekanismer der anvendes hos den enkelte, hvor det dybest set handler om længslen efter kærlighed, som vi alle har til fælles. Touren sker med opbakning fra BØRNESAGENS FÆLLESRÅD og med os rundt i landet vil være filmens instruktør, Michael Noer og Merete Bojsen-Møller. Ved udvalgte arrangementer deltager også de to medvirkende unge drenge, Dan og David. BAROK FILM A/S & DOX-ON-WHEELS

OM FILMEN Dokumentarfilmen “JORDEN UNDER MINE FØDDER” er en skæbnefortælling om mennesker på opholdsstedet Slettebjerggård i Hundested. Filmen handler om den pensionerede anatomi professor Finn Bojsen-Møller og hans kone Meretes vedholdende og kærlige arbejde med deres unge plejebørn. Dan og David er begge blevet anbragt udenfor eget hjem på grund af omsorgssvigt, og de står nu tilbage med en grundlæggende følelse af svigt og et overvældende had, der gør deres tvivl på kærligheden til et altdominerende tema. Men Merete og Finn tager kampen op: de lærer de unge grundreglerne for en lang række ting, som at omgås sin familie og samtidig passe på sig selv, men også andre basale færdigheder som at skrive konfirmationstale eller underholde en samling halvtriste børnefamilier i Ferieland Sjælland. Intet er sort/hvidt og ingen familie lever et liv uden en skyggeside. Heller ikke dem, der umiddelbart er født på solsiden. Filmen indfanger, med en sjælden intimitet og en befriende kombination af det alvorsfulde og det absurd komiske, kompleksiteten i det liv, vi alle skal give mening til. Slettebjerggård er Meretes livsprojekt, og det er hendes overbevisning, at de unge mennesker har bedst af at leve i familielignende forhold. Filmen beskriver også parrets motivation og drivkraft.


22

PLFs sommercamp 2007 Så er der tilbud om sommercamp med Plejefamiliernes Landsforening. Sommercampen afholdes i år (i uge 28) fra mandag den. 9. juli til fredag den 13. juli, på Naturskolen i Maribo, lige ned til Maribo Sø. Alle plejefamilier er velkomne. Nogen vælger at kun plejemor/far deltager med plejebørn. Men I kan også komme hele familien. Ligesom egne børn er velkomne. Huset indeholder 8 værelser med hver 4 sengepladser samt 2 værelser med 2 sengepladser. Stort dejligt køkken, kæmpe opholdstue på 1. sal samt et undervisningsrum. Hvis vejret er til det, er der mulighed for at sove i shelters eller i telt. Til grunden hører egen bade/bådebro, 3 robåde med veste, bålplads, klatretræer, ”boldbane” med små mål. Sommercampen koster 850 kr. pr person, børn under 3 år koster 450 kr. Prisen er inklusiv overnatning, kost, bådtur på Søndersø, fælles tur til Knuthenborg Park samt en temaaften med undervisning for de voksne og fælles aktivitet for børnene. Tilmelding foregår efter ”først til mølle” princippet på PLFs hjemmeside www. plejefamilierne.dk eller pr. post til Plejefamiliernes Landsforening Strandvangsvej 47, 2650 Hvidovre. Eventuelle spørgsmål rettes til Birthe på tlf. 33 15 03 48 eller Merete på tlf. 36 78 08 80. I skal selv medbringe sengetøj/sovepose, håndklæder, toiletting, tøj, evt. lommelygte, fiskestang/udstyr, kikkert, diverse udelegetøj, spil, sovedyr, bøger eller hvad I har lyst til.

Facade set fra søen

Indretning / plan


23 Program for ugen ser således ud:

MANDAG den 9. juli: Ankomst i løbet af formiddagen. Vi regner med, at alle er ankommet kl. 12.30. Hvor der er fælles frokost og kort præsentation af os selv. Eftermiddag: indkvartering, kigge på omgivelserne, grunden, søen og faciliteterne. Navneleg hvor vi lærer hinanden at kende. Aftensmad kl.18.00. Madhold bestående af 3-4 voksne og 4 børn laver mad, dækker bord og vasker op. Menu: spaghetti med kødsauce og grøn salat. Aftenhygge ved bålet med kaffe/te, snobrød og kage. De yngste puttes evt. kl.21.30/22.00 Fra kl.ca. 22.30/23.00 er der voksensnak. TIRSDAG den 10. juli: Morgenmad mellem kl. 8.00-9.00. Morgenhold bestående af 2 voksne laver morgenmad, dækker bord og vasker op. Menu: müesli, yoghurt, cornflakes/havregryn, brød, oste, syltetøj, pålægschokolade, kaffe/te, juice og mælk. Formiddag: Vi leger på naturskolen. Frokost kl. 12.00. Madhold bestående af 2 voksne og 2 børn. Menu: rugbrød og pålæg etc. Eftermiddag: Tur med ”Anemonen” Turbåd på Søndersø. Anløber vores lille bådebro kl. 13.00. Vi medbringer kiks, frugt og vand/ juice. Resten af eftermiddagen diverse leg på grunden. Aftensmad kl.18.00. Madhold 3 voksne og 3 børn. Samme arbejdsopgaver, som tidligere. Menu: Tortillas med kyllingefyld og grønt. Friske jordbær med vanilleis. Aften: kl. 20.00 Temaaften for de voksne med gæsteunderviser (endnu ikke fastlagt med hvem) Børnene har en fællesaktivitet med en voksen. De yngste puttes atter ca. 21.30/22.00 ONSDAG den 11. juli: Morgenmad mellem kl.8.00- 9.00 Morgenhold med 2 voksne laver morgenmad m.v. Ved morgenmaden smører man selv sin tur madpakke. Ca. kl. 10. Fælles tur til Knuthenborg safaripark i udvalgte biler. Vi regner med at være hjemme. Således at vi kan spise aftensmad kl. 19.00. Madhold 3 voksne og 2-3 børn - lave mad,

dække bord, vaske op. Menu: Thaigryde, kylling i kokos/karry med sprøde grøntsager og ris. Chokolademousse eller ci-tronfromage. Aftenhygge ved bålet med kaffe/te evt. snobrød/popcorn. De små puttes atter ca.21.30/22.00. Herefter voksensnak. De voksne og evt. store børn planlægger skattejagt. TORSDAG den 12. juli: Morgenmad mellem kl. 8.00-9.00 Morgenhold 2 voksne. Formiddag: Leg på grunden, fiskeri, bygge huler, roture, cykelture etc. Frokost kl.12.00. Mad hold 3 voksne og 2 børn. Menu: rugbrød og pålæg m.v. Eftermiddag: Mulighed for småture/leg. Ca. kl. 15.00 fælles skattejagt, holdopdelt. Aftensmad: Madhold 4 voksne, 3 børn - laver mad, dækker bord, vasker op. Festmenu: forret: rejer/laks, hovedret : steg, kartoffelsalat, grøntsager/salat. Dessert: hjemmelavet is med jordbær. Eller hvad madholdet ønsker at lave som surprice!!! Aften: Hygge med underholdning, surprice. Kaffe/the og kage. FREDAG den 13. juli: Morgenmad mellem kl. 8.00- 9.00. Morgenhold 2 voksne. Formiddag: Leg på grunden, fortsat fra dagen før. Bålhygge. Mellem kl. 11.00-12.00 pakker vi værelserne sammen. Frokost kl. 12.00. Madhold 2 voksne, 2 børn. Menu: rester. Efter frokost fælles rengøring (ikke vildt og voldsomt, men behersket). Vi deler arbejdsopgaverne op. Ca kl. 14.00-15.00 fælles evaluering. Kage, frugt juice, kaffe m.m. Herefter farvel og tak for denne gang. Aktivitets/turforslag: Maribo Domkirke, Frilandsmuseet i Maribo, Veteranbil museum i Ålholm, Krokodillefarm i Gundslevmagle, fisketure i robåde, dartturnering, fodboldturnering m.m. Links til turene kan ses på plejefamilierne.dk


24

Boganmeldelser: Anne-Merete Hallas-Møller

FBUs nye bog

Styr dig lige Urolige børn og unge i skole og hjem med og uden ADHD 280 sider. 299 kr. ISBN 87-7887-368-1 1. udgave, 1. oplag, 2006 Udgivelse: september 2006 Nogle børn og unge har en mere end almindelig urolig adfærd. Der opstår jævnligt rod, kaos og konflikter omkring dem, og de opfattes tit som irriterende og frække. Derfor lever de et liv med kritik og skældud, men krav om at “styre sig” preller tilsyneladende af på dem. Folkeskolen har som regel svært ved at rumme dem.

Børnesagens ;dg¨aYgZ^cYYgV\ZahZ Fællesråd har, ·i^aWVgcZihWZYhiZ i tilknytning til Rør ikke ved min datters hestehale uden at spørge mig først Socialministeriets KABU – projekt, udgivet håndbogen ”Forældreinddragelse – til barnets bedste”, som er redigeret af Socialrådgiver Lene Jørgensen, FBU ForældreLANDSforeningen og journalist Steen Kabel, Socialinform Da bogen er trykt med støtte fra Socialministeriet, koster selve bogen ikke noget. Bogen kan – mod betaling af ekspeditionsgebyr og porto - bestilles ved henvendelse til Nordisk Bog Center, Bækvej 10 – 12, 4690 Haslev Tlf. 56 36 40 48, e-post: ekspedition@nbcas.dk med angivelse af titel og forfattere samt ISBN nummer: 87-991214-1-7 Januar 2007

Nogle af disse børn og unge har ADHD, der er et usynligt handicap. Andre har vanskeligheder, der minder om det. Styr dig lige er skrevet af en mor til en søn med ADHD. Hun formidler på et tilgængeligt niveau viden om ADHD med udgangspunkt i den amerikanske forsker Russell Barkleys teori. Hverdagens udfordringer illustreres gennem interview med mennesker, der lever eller arbejder med børn med ADHD. Der gives inspiration til handlemuligheder i skole og hjem baseret på tanken om, at kun gennem ændring af egen adfærd kan vi bidrage til at skabe ro i kaos. Bogen er tænkt til forældre, men kan med stort udbytte læses af alle, der har urolige børn og unge inde på livet. Det være sig familie og omgangskreds som studerende og professionelle på området. Den kan læses kronologisk eller anvendes som opslagsbog. Læs mere om bogen og forfatteren på www.styrdiglige.dk Boganmeldelser

GZYV`i^dc

AVcYhhZ`gZi¨g!hdX^Vag€Y\^kZgAZcZ?©g\ZchZc ;7J;dg¨aYgZA6C9H[dgZc^c\Zc

?djgcVa^hiHiZZc@VWZa!HdX^Va^c[dgb

Børnesagens Fællesråd


25 Camilla og klovnefar på sygehus Camilla og klovnefar på sygehus er skrevet af Lise Giødesen, som bl.a. er ergoterapeut og hendes hjertesag er børn på hospital. Hvert andet barn indlægges på sygehus og endnu flere oplever at komme på skadestuen. De fleste indlæggelser sker akut og uden tid til forberedelse. For mange børn er det en stor omvæltning, og det kan nogle gange virke som et overgreb, når man pludselig kommer ind i “de hvide kitlers verden”. I Camilla og klovnefar på sygehus kommer Camilla på sygehuset efter at have øvet et linedanser-nummer med sin far. På skadestuen får Camilla at vide, at hun skal blive på sygehuset nogle dage. Imens de er på sygehuset, oplever de og lærer de om, hvad alle de forskellige ting er til. Alle børn skal undersøges, de skal have taget blodtryk, have målt temperatur, måske lyses i øjnene og kigges i ørerne og i halsen. De skal også lyttes på hjerter og lunger og meget mere.

Bogen er fyldt med billeder, fotografier som giver barnet et helt realistisk indtryk af hvordan tingene ser ud og hvordan de bruges. Sammen med bogen følger en DVD med filmen “Børn kommer også på sygehus” som har været sendt i DR´s børnetime. I filmen følger vi Camilla og klovnefar og deres oplevelser på sygehuset. Bogen er baseret på filmens historie. Det er en rigtig godt bog og bestemt også en fin film som lægger op til en snak om, hvad der sker, når man kommer på hospitalet. I Camilla og klovnefar på sygehus er der quiz til børnene og også gode råd til forældrene. Quizen eller quizens spørgsmål er yderst relevante, da de handler om de udsagn der ofte bruges i hospitalsregi - udsagn som netop ofte skræmmer børn. Hvad betyder f.eks. “Nu er du klar til at blive kørt over” (underforstået til en anden afdeling, men børn bliver skræmt fra vid og sans) eller “Nu får du lige en slange om armen” (underforstået en staseslange som bruges når man skal tage blodprøver). Camilla og klovnefar på sygehus er en rigtig fin bog og den medfølgende DVD er bestemt et ekstra plus.

På sygehuset er der mange mennesker, nogle er læger og sygeplejersker, andre er portører og atter andre sørger for at man får mad og for at der bliver gjort rent. Der er mange forskellige maskiner f.eks. en scanner og et røntgen apparat. Hvis man skal opereres, så skal man faste og på operationsstuen har man noget skørt tøj på, f.eks. en hat som ligner en badehætte. Børn kan fejle alt muligt, nogen har brækket en arm, nogen har astma og skal have masker, andre har allergi og skal have lavet priktest og atter andre skal have taget blodprøver. I Camilla og klovnefar på hospital gennemgåes de fleste af de ting, som børn kan opleve på hospitalet. Det er mulighed for at stille spørgsmål og tale om hvad der sker. Boganmeldelser


26

Medlemsaktiviteter for 2007 - hvad får man som medlem?? Der er temadage, udflugter, medlemsmøder og andre spændende arrangementer i støbeskeen. Som omtalt nedenfor er der den 29. marts igen temadag på Fyn. Sommerland Syd og zoo ture med børnene. Følg med på kalenderen på www.plejefamilierne.dk eller se omtale af arrangementerne her i bladet. Vi sender infomationer ud via email, så det er nødvendigt at vi har din mailadresse! PLF består af frivillig arbejdskraft, så meld dig i netværkene og vær med til at få arrangementer op at stå i dit område.

Temadag på Fyn FOREDRAG: Torsdag den 29. Marts kl. 10-14 på Den 7 Stjerne, Åsum Bygade 11, 5240 Odense NØ.

ligt blik på “Den nye tid” og nutidens børn, set fra en spirituel indgangsvinkel.

Den nye tids børn Hvad har de med sig af gaver og udfordringer? Er de utilpassede og uopdragne eller bærer de kimen til et nyt og bedre samfund? Aldrig har der været så mange ”problem børn”. Aldrig har der været så mange diagnoser. Er det børnenes, forældrenes, lærernes eller pædagogernes skyld? Eller er der en tendens til, at flere børn er mere følsomme og udvikler evner, som vi endnu ikke har lærte at håndtere, og som derfor virker både provokerende og udviklende på os?

Yderligere informationer : www.spiritborne.dk og www.den7stjerne.dk Gratis deltagelse for medlemmer, ikke medlemmer betaler kr. 300 for deltagelse.

Foredragsholder Cindy Nieft kommer oprindelig fra USA. Har en BA in Communikation and the arts (teater/kunst/pædagogik), er uddannet krise rådgiver, NLP og vækst terapeut, healer og jordmoder.

Der serveres kaffe og frokost.

Arbejder i dag med kanalisering, healing, samtale og billeder.

Tlf: 28873961

Cindy Nieft giver et humoristisk og uhøjtideboganmeldelser

Tilmelding nødvendig: Mail: avk@plejefamilierne.dk


27

Aktivitetskalender: Kalenderens fulde indhold kan ses på vor hjemmeside www.plejefamilierne.dk Temadag på Fyn

Den 7. stjerne, Åsum Bygade 11, 5240 Odense NØ Torsdag 29. marts 2007 kl. 10:00-14:00

Den nye tids børn Cindy Nieft giver et humorisitsk og uhøjtideligt blik på “Den nye tid” og nutidens børn. SE omtale i PLF bLad nr. 4 2006 Tilmelding nødvendig på tlf. 28873961 el. mail. avk@plejefamilierne.dk Gratis for medlemmer kr. 300 for andre

Medlemsmøde Sønderjylland

Christian d. 7´s vej 16 Christiansfeld Fredag 13. April 2007 09:30-12:00 Denne gang tog vi turen til Lene å æ feld! Af hensyn til kaffen vil vi gerne have tilmelding på tlf. 23 95 25 00 eller mail: mli@ plejefamilierne.dk

Weekentur for plejefamilier Fredag 20. April 2007

Weekend forkæl dig selv tur til Schloss Schorsow i Tyskland Se omtale i PLF bladet nr. 4 2006

Temadag Kolding

Hollændergade 2, 6000 Kolding Torsdag 3. Maj 2007 10:00-14:00

Temadag om børn med ADHD problematikker, nærmere beskrivelse kommer senere, se omtale side 19 i PLF bladet.

Kursuseftermiddag for plejebørn B82 fodboldhus i Virum.

Tirsdag den 8. maj kl. 16.00-17.30

Latterkursus for plejebørn og plejeforældre Tilmelding nødvendigt: Tlf. 21 94 68 86 eller pr. mail: han@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde Sønderjylland

Anderup skovvej 47, 6070 Christiansfeld Fredag 11. Maj 2007 09:30-12:00

Vi ses hos Bettina i Anderrup ved Christiansfeld. Husk tilmelding af hensyn til kaffen. på tlf. 23 95 25 00 eller mail: mli@plejefamilierne.dk

Medlemsmøde Lolland

Horslundevej 15, Halsted, 4900 Nakskov Torsdag 7. Juni 2007 19:30

Af hensyn til kaffen tilmelding et par dage før på telefon 54960070

Medlemsmøde Sønderjylland

Vestervej 3, Øster Løgum 6230 Rødekro Fredag 15. Juni 2007 09:30-10:00

Vi mødes hos Sussanne i Øster Løgum, er vejret til det arrangere vi en gå tur. Af hensyn til kaffen vil vi gerne have en tilmelding på tlf. 23 95 25 00 eller mail: mli@plejefamilierne.dk

PLF ønsker alle medlemmer og læsere et rigtig godt forår




Næste nummer af PLF-bladet udkommer i juni 00 Temaet vil være: Stress set fra  sider - plejebørn og stress - plejeforældre og stress

Plejefamilierns Landsforening Strandvangsvej 47 2650 Hvidovre Telefon: 24 25 90 07 Email: landsforeningen@plejefamilierne.dk www.plejefamilierne.dk


Plf bladet nr 1 - 2007