Hospital Drift & Arkitektur nr. 4 2022

Nr. 4 september 2022 11. årgang ISSN Nr. 2245-3997 FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk www.hospitaldrift.dk HOSPITAL DRIFT& ARKITEKTUR Efter OPVent2 afsløring er automatisk hygiejnemåling og kvalitetssikring på vej i danske NytOP-stuerhospital med genbrugtSygehusmaskinmestreneinventar og læger oppe på beatet med AI, men patienterne er utrygge Se på sundhedsudgifter som investeringer

Den hurtige vej til effektiv lysstyring: TwinCAT 3 Lighting Solution BA11-21DK Til individuel lysstyring: 7-tommer multitouch-panel, buskobler, I/O‘er og TwinCAT 3 Lighting Solution Vores TwinCAT 3 Lighting Solution: kan konfigureres ved hjælp af Excel, er fuldt HTML- og web-egnet samt skalerbar på decentralt niveau og kan betjenes direkte via et panel forenkler alle arbejdstrin lige fra konstruktion til vedligeholdelse integrerer alle typiske lysstyringer ubegrænset antal af DALI-2-linjer hurtige funktionsændringer, -adressering og -udvidelser direkte under drift grupperinger uafhængigt af DALI-2 linjer Scan og lær om alle fordelene ved vores Lighting Solution

Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, john@vaboe.dkcand.polit.

Adresseændringer: Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Udgiver: Vabø Publishing ApS Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr.

Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk Michael Møller, mm@fsta.dk FSTA’s Formand:bestyrelse: Kaj Hyldgaard, Teknisk koordinator, Nyt Aalborg Universitetshospital, kh@fsta.dk Næstformand & Kasserer: Mogens Kaas Thrane, Senior Projektchef NCC, mt@fsta.dk

Redaktionsudvalg/FSTA: John FagredaktørVabø

Bestyrelsesmedlemmer: Birgitte Gade Ernst, Segmentchef, Arkitema Architects, be@fsta.dk Lene Stevnhoved, Projektchef, Nyt Hospital Bispebjerg, ls@fsta.dk Michael Møller, Markedschef Niras, mm@fsta.dk Jørgen Lindegaard, Teknisk chef, OUH, jl@fsta.dk Finn Westergaard, Seniorrådgiver, El, Norconsult A/S, fw@fsta.dk Suppleanter: Thomas Nordkvist Jensen, Driftschef Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, tnj@fsta.dk Svend Christiansen, Teknisk chef, Regionshospitalet Randers, sc@fsta.dk Redaktionens adresse: Indlæg og kommentarer kan mailes til Synspunkt:john@vaboe.dkForum for debat – er åben for sund hedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning. Kontakt: John Vabø, john@vaboe.dk Tlf. +45 40 50 80 00

Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk

2245-3997 Layout og tryk: Stibo CitaterCompleteoguddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse. Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige til ladelse. ARKITEKTUR & BYGGERI · IT · KVALITET · LOGISTIK · MILJØ & ENERGI · PROGRAMMERING · RÅDGIVNING · TEKNIK FSTA – FORUM FOR SYGEHUS TEKNIK OG ARKITEKTUR – WWW.FSTA.DK HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 3 Besøg Ferieboliger i www.cotedor.dkProvence 2sp x40_Cote dOr_2019_streamer.indd 1 30.08.2022 08.31 Forsidefoto: Foto: Driftschef Jens Peter Østergaard, Regionshospitalet Gødstrup Indhold 4/2022 Sygehusmaskinmestrene og læger oppe på beatet med AI, men patienterne er utrygge 4 AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN Efter OPVent2 afsløring er automatisk hygiejnemåling og kvalitetssikring på vej i danske OP-stuer 6 AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN Gødstrup tager automatiseringen af logistikken til et nyt niveau 8 AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE Nyt hospital med genbrugt inventar 10 AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE Se på sundhedsudgifter som investeringer 12 AF FORMAND HANS MARTENS, CHES – COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY Motion og forebyggelse 14 AF DR.MED. SENIORFORSKER PETER SCHNOHR Tvivlsomme, generaliserende konklusioner efter grundige målinger på OP-stuer TAF >< LAF 16 AF FREELANCEKONSULENT HANS THEIL Kritisk alarmering redder liv 18 AF PETER KIRKEGAARD Totaløkonomi og indeklima på dagsordenen 20 AF SARAH BRANDT Roxtec tætninger i Supersygehus Regionshospitalet Gødstrup 22 Få styr på lækstrømme med højimmune RCD’er 24 Er der robotter som kan klare opgaven og hvorfor kører de ind i inventar og genstande? 26 Spar tid, medarbejdernes energi og få frie hænder 27 Intelligent bygningsdrift i nye sygehusbyggerier 28 Kunstig intelligens under lup på Automatik-messen 30

Helsø, der er formand for Lægeforeningens digitaliseringsudvalg, uddyber:”Inogle tilfælde kan AI være med til kva lificere visse diagnoser. Et AI-program kan detektere alvorlig lidelser væsentligt hurti gere og bedre end et menneske, men det er vigtigt, at det altid er en læge som tager det endelige ansvar.

Vi kan se, at der er et forbedret outcome for patienterne. Kunstig intelligens funge rer virkeligt godt og er langt hurtigere, når man tager vævsprøver og skal detektere cancer og inden for billeddiagnostik kan AI være en stor hjælp og sikre en meget hurtig detektering.Kunstigintelligens kan derfor give en kæmpe frigørelse af lægernes tid og kræf ter og være en beslutningsstøtte til, hvad der videre skal ske i et forløb. AI giver os en bedre og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og sikrer behandlingen,” si gerSørenhan. Niemi Hels fremhæver professor og overlæge Ismail Gögenurs pilotprojekt på Sjællands Universitetshospital, som ud nytter data fra 50.000 patienter ved at lade en computer granske dem for at sammen sætte den bedste, samlede behandling, så man hverken behandler den enkelte tarm kræftpatient for meget eller lidt og sikrer færrest komplikationer bagefter.

Der er ingen berøringsangst ved AI i sygehusenes tekniske afdelinger overhovedet, forsikrer formanden for sygehusmaskinmestrene i FSTA, koordinator Kaj Hyldgaard, Aalborg Universitetshospital og melder hus forbi på sit felt efter at eksperter har påpeget at regioner og hospitaler generelt mangler mod og kompetencer til at arbejde med og udnytte potentialet ved den kunstige intelligens. ”Kunstig intelligens møder vi overalt i ver den, så vi har vi det med inde i vores brede, tekniske arbejdsområde, hvor vi også be nytter os af big data,” siger Kaj Hyldgaard, som ser teknologien som en naturlig vide reudvikling af sygehusmaskinmestrenes arbejdsfelter.”Medteknologien

4 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 KUNSTIG INTELLIGENS AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

Lynhurtig detektering aflaster lægerne Lægeforeningen ser ligesom Kaj Hyldgaard positivt på digitaliseringen, når den bruges som et hjælpeværktøj, der sikrer hurtigere og bedre diagnoser og behandlingsforslag, men der skal altid sidde en læge med for bordenden som øverst ansvarlig, fastslår foreningen.SørenNiemi

opsamler vi data og analyserer på dem. Vi arbejder med kun stig intelligens eksempelvis inden for nogle af verdens mest moderne elevatorsyste mer, hvor avancerede algoritmer styrer elevatorernes drift. Der benytter vi os af big data, samler informationer og analyserer på det for at opnå en høj oppetid på udstyret. Fx vil vi gerne notificeres dagen før en elevator dør begynder at drille, så vi kan tilse den før der sker et Teknologiennedbrud.kommer ind over os som en naturlig hjælp på linje med de mange andre funktioner som sygehusmaskinme strene arbejder med i en travl dagligdag,” siger Kaj Hyldgaard og påpeger, at FSTA på årsmøder over en lang årrække har sat fokus på brugen af big data og algoritmer på Kunstighospitalerne.intelligens er stærkt på vej i sundhedsvæsnet til alt fra styring af ele vatorer og ventilation til systemer, der kan stille diagnoser og foreslå behandling. De bedst præsterende neurale netværk og deep learning-systemer er træfsikre og snart lige så dygtige som lægerne til at stille diagnoser, foreslå behandling og er langt hurtigere.Mensen AI-styret elevator accepteres uden betænkeligheder og opleves som en lettelse, fordi algoritmerne reducerer ventetiden og sikrer at flest muligt trans porteres mellem hospitalernes etager, er holdningen en anden på områder som diagnosticering og behandling.

Sygehusmaskinmestrene og læger oppe på beatet med AI, men patienterne er utrygge

”Så vi er egentligt ikke så nervøse for AI forudsat at lægen altid er til stede og er den endelige beslutningstager.” Det er først, når man overlader beslutningerne helt til algoritmerne, at der kan opstå alvorlige problemer juridisk og etisk, understreger han. Befolkningen ønsker en ansvarlig læge Professor Thomas Ploug fra Aalborg Uni versitet har forsket i befolkningens syn på AI på sundhedsområdet og den viser, at det absolut vigtigste for patienterne er, at ansvaret for diagnoser og behandling kan Professor på Aalborg Universitet Thomas Ploug mener der er god grund til at over veje patientrettigheder i takt med, at den kunstige intelligens buldrer ind i sundheds væsnets teknik og især når det bruges for at støtte diagnostik og behandlings forslag.

Vi skal placere ansvaret, hvor vi tror det har en adfærdsregulerende effekt. Man kan også give udvikleren ansvaret for at systemet fungerer og lægen ansvaret for diagnosen, så lægen kan godt bruge syste met, men har i sidste ende selv ansvaret.

Idealet en kombinationafbalanceret

Et review publiceret i Science viste, at AI systemer gennemsnitligt præsterer på ni veau med læger på billeddiagnostik, men på enkelte områder gør AI det bedre, så den rigtige kombination af læger og system giver de bedste resultater. Det opnås, når AI giver input til en læge, der forholder sig kritisk og nøje overvejer situationen, påpe ger Thomas Ploug. Læger kan have for stor tillid til AI som et beslutningsstøtte-værktøj, så de bliver for afhængige af systemerne og tilsidesætter deres egen dømmekraft. Over tid betyder det, at lægerne bliver mindre skarpe og mister evnen til at præstere på samme høje niveau som tidligere. Det kan diskuteres, om AI er en tekno logi, som skal behandles anderledes, men den har været i sundhedsvæsnet i mange år til at annotere EKG-diagrammer, så læ gerne hurtigt kunne se, om der var noget de skulle være særligt opmærksomme på. Sundhedsvæsnet er fuld af teknologi som stetoskoper, puls- og blodtryksmålere og andre redskaber, påpeger professoren.

Juridisk, objektivt ansvar kan placeres hos producenten, udvikleren, lægen, sygehusdi rektøren m.m. og bruges primært til at få er statning, så vi ved, hvor vi skal søge, men det adfærdsregulerende, moralske ansvar er det meningsfulde og absolut mest interessante.

”Har man en høj tillid til sundhedssy stemet, er påstanden om, at AI kan rykke noget væsentligt, mindre troværdig. Når det kommer til meget alvorlige diagnoser i sundhedsvæsnet, tror folk, at det har en ef fekt at ansvarliggøre lægen. Er lægen ved at give dig en kræftdiagnose, vil du nok spørge flere gange, om det nu også er sik kert.Vi tror, at vi kan forbedre præcisionen ved at ansvarliggøre de enkelte læger, når vi møder dem personligt i sundhedsvæs net. En forklaring er også, at op mod 50 pct. har en høj tillid til læger, mens kun 30 pct. har høj tillid til teknologien. Når man synes lægen skal være ansvarlig og det er vigtigere end at systemet performer bedre, kan det hænge sammen med vores funda mentale tillid til læger og teknologi. Det betyder mere, at lægen har ansvaret og kan forklare beslutningen, at det er dis kriminationstestet, så det ikke forskelsbe handler på køn, alder m.m. end at det giver væsentligt bedre diagnoser. De fleste ad spurgte tillægger systemer der performer bedre end læger en lille vægt,” siger han.

Etikere som mig mener det er fint, men det må omvendt ikke gå hurtigere end, at vi husker at få taget alle væsentlige etiske hensyn i betragtning og sikret patienternes rettigheder”, advarer Thomas Ploug.

Waterlogic drikkevandskølere Skræddersyet til +45www.waterlogic.dkhospitaler70238055Firewall™BioCote®AktivkulfilterSølvionadditivsombeskytterplastoverfladenimodbaktierier.Reducerersygdomsfremkaldendemikroorganismermed99,9999%.Filtrerervandetfordårligsmag,lugte,klorogcyster.R600akølemiddelNaturligtkølemiddelmedenGWPværdipåunder5,hvilketeretlovkraviDK.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 5 KUNSTIG INTELLIGENS

placeres hos lægerne, der kan uddybe de res beslutninger modsat et AI-system, der blindt spytter resultater ud. Selv om kunstig intelligens kan være bedre end specialæger til at stille hurtige, sikre diagnoser og foreslå en behandling, foretrækker patienter en ansvarlig læge. Ansvarsplaceringen vægter med knap 50 pct. og er vigtigere end alt andet. Thomas Ploug tror at prioriteringen af ansvaret hænger sammen med, at dét, at give an svar til menneske, har en regulerende ef fekt:”Hvis vi kigger lægen dybt i øjnene og siger: Du har ansvaret, så ved vi, at det kan påvirke lægens adfærd. Det kan vi ikke gøre med et AI-system og tro, det har en effekt på, hvor godt AI-systemet fungerer. Det er nok en god forklaring på, at læger nes ansvarlighed er så vigtig. At det betyder lidt for folk at AI-systemet er bedre, hænger nok sammen med, at de synes læger egentlig træffer meget gode beslutninger og stiller gode diagnoser, så det, et ideelt AI-system kan forbedre, i ud gangspunktet er marginalt,” påpeger han.

Kaj Hyldgaard – sygehusmaskinmestrene arbejder allerede med kunstig intelligens i deres dagligdag og er helt åbne for den nye teknologis mange muligheder.

Jeg tror mange hospitaler og læger med god ret kan se potentialet i AI og er glade for, at der er en vis tillid til det, når det er på vej i sundhedsvæsnet. Der er ingen tvivl om, at indførelse af AI også er bestemt af økonomi. Kan vi spare tid og ressourcer samtidig med, at diagnoser og behandling forbedres, er der gode grunde til at få det hurtigt ind i sundhedsvæsnet.

”Det er måske nyt, at AI får en ret stor indflydelse og bruges mere og mere som beslutningsstøtte til diagnostiske beslut ninger og behandlingsforslag. Spørgsmå let er, om der skal stilles særlige krav til AI der bruges til beslutningsstøtte. EU er i gang med at lave lovgivning på dette om råde.Der er argumenter for, at AI måske er en lidt særlig teknologi, som vi skal behandle anderledes end stetoskopet, pacemakeren og kanylen, men spørgsmålet er, hvordan det skal ske,” siger Thomas Ploug og spør ger, om borgeren skal sikres ret til at afvise, at AI overhovedet er med til træffe beslut ninger og at det alene er læger. ”En sådan ret kan ikke betyde, at der ikke er noget som helst AI med i behand ling og beslutninger i sundhedsvæsnet, men det kunne godt være en ret til – når det kommer til at træffe beslutning om en diagnose og behandling – at patienten kan afvise, at AI er involveret. Man kan også forestille sig, at når AI er med i beslutninger, har patienten altid ret til en second opinion. Anerkender man at AI som noget særligt, er der mange måder at håndtere det på. Det kan være borgerne skal sikres særlige rettigheder. Jeg har ar gumenteret for at man burde introducere de to nævnte rettigheder for skabe tryg hed.” Måske ekstra patientrettigheder

6 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 AFOPVENT2JOURNALISTIB CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION

OPVent2

Efter afsløring er automatisk hygiejnemåling og kvalitetssikring på vej i danske OP-stuer

Svensk hospitalsnetværk har automatiseret målinger af luftens renhed i realtid og styrer hele proceduren ved ortopædkirurgiske indgreb med et nyt kvalitetssystem. Det har mere end halveret antallet af infektioner på svenske operationsstuer og nu inviteres danske hospitaler med for at få udbredt systemet i Danmark og videre til Norden og hele Europa. Det får betydning for sygehusmaskinmestrenes aktiviteter, fastslår den svenske projektleder Mens danske hospitaler kæmper med at holde luften i deres operationsstuer ren nok og der ifølge rapporten OP Vent 2 har manglet kontrol af CFU-værdier, filtre og ventilation, kan Karolinska Universitetssy gehus i Stockholm døgnet rundt måle an tallet af partikler på operationsstuerne helt automatisk.Detskyldes et kvalitetssystem, der gør det muligt for det kliniske- og tekniske personale i realtid at se, om blandt andet ventilationen holder luften indenfor en svenske grænseværdier. Bagved står et stort netværk af ortopædkirurger -og syge plejersker under navnet ”Makil”, som er en forkortelse af ”Minimering af komplikatio ner i Makilledproteskirurgi”.opstod,da Karolina og LÖF, Landstingens Ömsesidiga Försäkringbolag og ortopædkirurg Pelle Gustafson beslut tede med hjælp fra en svensk virksomhed Zecon at udvikle et system og platform til at logge, følge og minimere kendte risiko faktorer.Kvalitetssystemet er operationsteamets værktøj. Hässleholm Hospital og Karolin ska har stillet krav til funktionalitet og den information systemet skal generere. Ved hjælp af det har Hässleholm mere end hal veret sin infektionsrate fra 1,6 pct. til 0,7 pct. på blot 3 år. En dyb infektion koster i dag i Sverige mellem 500.000 og 1.000.000 svenske kr. Kvalitetssystemet kan anskaffes for mindre end prisen for en enkelt dyb hofte/knæ infektion. Makil består af Hässleholm, Ka rolinska, Uppsala/Akademiska og Örebro Universitetshospitaler.Netværketharkontakt med interesse rede hospitaler i Århus og København. På sigt er målet at dække hele Norden og EU for at generere data, forebygge og ned bringe infektioner generelt. Netværkets mål er at hente data fra over 40.000 opera tioner i løbet af 2024. Overlæge Elsebeth Tvenstrup, Statens Serum Institut, der er medlem af og stærkt engageret i FSTAs arbejde for at sikre en bedre hygiejne, er en af de danske nøgle personer der skal tage stilling til den sven ske henvendelse om en dansk deltagelse i netværket. Måler levende partikler live Til Hospital, Drift & Arkitektur siger pro jektleder, forsker og doktor PhD Johan Nordenadler, Karolinska i Stockholm, at Makil-netværket kan bidrage med en stor vidensbase med en mængde af data indbe rettet fra de deltagende hospitaler og ind høstede erfaringer. Der er tale om et kvalitetssystem, zNAV, udviklet af en virksomhed Zecon i et samar bejde. Systemet kan måle levende biologi ske partikler live som noget nyt, så det bli ver meget pædagogisk for personalet. Da det byttede operationstøj på en OP-stue, registrerede systemet i realtid at luften blev 10 gange renere med et tilsvarende fald i CFU.ZNav er en platform, der måler, analyse rer og informerer for at gøre det lettere at håndtere kritiske risikofaktorer før, under og efter en operation. Den samler kriti ske patientdata, hjælper med at vurdere patienter, optimere procedurer og sikre informationer, rutiner og kontroller bliver gennemført før det første snit skæres i pa tienten.Under operationer får personalet kriti ske data kontinuerligt. Systemet tydelig gør, at små forskelle kan gøre en stor for skel. Systemrapporter bruges til at lære, optimere og forbedre processerne. Opstår infektioner, kan platformen levere rele vante data før, under og efter et indgreb, så man kan se, hvilke risikofaktorer der var i spil. Systemet giver også nyt personale hurtig indsigt i procedurerne. Målingerne foregår som et worst case scenario for at sikre grænseværdierne overholdes og vises fortløbende på en storskærm, mens personalet på trykføl somme skærme registrerer risikofaktorer som antibiotika og antal personer på stuen, mens døråbninger automatisk tælles af sy stemet. Overlæge Elsebet Tvenstrup, Statens Serum Institut, slår til lyd for et udstrakt samarbejde mellem klinikere og det tekni ske personale for at højne den hygiejniske standard. Foto: Henriette Vabø

Antallet af infektioner i Danmark ved hofte og knæoperationer ligger, ifølge litte raturen, på omkring 1 pct. -1 dyb infektion pr. 100 operationer. I 2021 fik 6.426 indsat en kunstig hofte og 64 fik infektioner, sva rende til 1 pct.

”Jeg vil sige, at OPVent2 undersøgelsen indikerer, at LAF er mere robust end TAF, men den er for lille til at påvise en forskel mellem effekten af døråbninger, beklæd ning, adfærd og antal personer. Det kan også skyldes, at personalet har opført sig helt korrekt,” understreger hun.

”Det er helt enkelt et kvalitetssystem og følger man dets checkliste, gør man altid det rigtige på operationsstuen hver gang. Det er komplekst, men viser, hvilke fakto rer der er vigtige og at rutiner og beklæd ning gør en forskel. Vi er også på vej med et nyt projekt der skal optimere patienterne inden operative indgreb. Dette er en måde for sygehusteknikerne at komme ind i OP-stuerne. Det er et pro jekt for personalet, et sygeplejeprojekt, det er både ortopædi, anæstesi og sygehustek nik. Hver uge får personalet på Karolinska en rapport og kan sammenligne med ugen før.Teknikerne skal installere systemet og sikre, at det fungerer. Hidtil har vi haft vo res udfordringer på den medicinske- og it tekniske side. Det tager timer at installere systemet, men det er noget, som vi ved fungerer

Ensartet klassifikation af OP-stuer giver løft FSTAs gruppe har også allerede indarbej det en ensartet klassifikation af operations stuer i blandt andet NIR og FSTAs vejled ninger, påpeger hun.

”Jeg vil mene, at uanset om sygehusma skinmestrene, sygehusledelsen eller leve randører har ansvaret, skal alle have viden om hygiejne og konsekvenserne, hvis ven tilationen ikke er ordentligt serviceret.”

”Vi vil helst ikke have tallet højere. Når man ser på tallet måned for måned, er der dog en del variation. Detaljer fra den løbende overvågning kan ses i overvåg ningssystemet HAIBA.” Elsebeth Tvenstrup finder det afgø rende, at klinikere, hygiejneorganisationer og teknikere samarbejder for at løse pro blemerne med hygiejnen: ”Fra min side er der et stort ønske om, at man samarbejder, når man projekterer og tager stuerne i brug. I FSTAs gruppe, der reviderer vejledningen, sidder en hygiej nesygeplejerske og jeg fra SSI, teknikere og nogle der projekterer ligesom der har siddet folk med fra FSTA i vores NIR-ar bejdsgruppe.Viforsøger at arbejde på tværs og dele viden mellem os der arbejder med hygi ejne og dem, der arbejder med teknikken. Det har været en stor glæde og meget ud bytterigt at arbejde i gruppen i FSTA,” siger Elsebeth Tvenstrup. Maskinmestrenes formand afviser frygt Formand for FSTA Kaj Hyldgaard, Aalborg Universitetshospital, afviser den frygt der tilsyneladende har været fremme om ma skinmestrene har tilstrækkelig viden om de hygiejniske konsekvenser af et forkert filter i ventilationsanlæg og rapportens andre af dækkede problemstillinger: ” Jeg kan sige, at vi i forening har påta get os at dele viden om sygehusteknik og alle de personer jeg møder med teknisk ansvar har en god faglighed, de er enga gerede, deltager aktivt i faglige netværk og vidensdelingen på vores årlige konferen cer. Jeg var selv tovholder for gruppen der skrev vores handlingsorienterede vejled ning om ventilation på OP-stuer og mødte her kun engagerede folk med forstand på Jegemnet.kender ikke til, hvordan det for holder sig på hospitaler der ikke er aktive i FSTA. Der er jo ingen pligt at være med i foreningen og deltage i vidensdelin gen, men jeg har ingen grund til at tro kom petencen ikke skulle være til stede. På den måde kan jeg kun sige, at jeg oplever, at maskinmestrene går op i det og er kompetente. Hvis der er nogen som me ner, at vi ikke har forstand på det, så kan jeg absolut ikke nikke genkendende til den påstand, siger Kaj Hyldgaard.

Johan Nordenadler fastslår, at systemet nu er fuldtud valideret og velfungerende: ”Man kan komme ned på 0,5 pct. in fektioner og endnu lavere uden brug af antibiotika ved at optimere arbejdsrutiner, beklædning, ventilation m.m. Systemet har blot bekræftet, hvad der er velkendt i den videnskabelige litteratur,” siger han.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 OPVENT27

Karolinskagodt.har interesserede hospitaler i Tyskland, Spanien og Belgien og Johan Nordenadler håber at Danmark og det øvrige Norden kommer med før det øv rige Europa. I netværket kan deltagerne hjælpe hinanden og starte projekter med udgangspunkt i Makil-projektetkvalitetssystemet.ersponsoreret af den svenske patientforsikring Löf, der kan til dele erstatning efter patientskadeloven ved opståede skader og fejlbehandlinger. FSTAs netværk nærmeste pendant Danmark har ikke et tilsvarende netværk og den nærmeste pendant her i landet er måske FSTAs faglige netværk, hvor sy gehusmaskinmestre, arkitekter og andre teknikere arbejder sammen i grupper tvær fagligt om vejledninger, udveksler viden og erfaring for at sikre den bedste hygiejne på landets sygehuse og operationsstuer. En af nøglepersonerne i Danmark er overlæge Elsebeth Tvenstrup fra Statens Serum Institut, der er aktivt medlem og deltager i en af FSTAs faglige netværks grupper. Hun oplyser, at en stillingtagen til et samarbejde med det svenske netværk er forsinket på grund af hele Corona-pande mien.Så i øjeblikket arbejder FSTA og SSI med at indarbejde resultaterne fra rappor ten OPVent2 i vejledningerne fra FSTA og NIR, de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, fra SSI, forsikrer hun og i en revideret FSTA-vejledning fra 2014: ”Vi er blevet forsinket med NIR, men vil inkludere OPVent2s resultater. Det er rart at henvise til en dansk undersøgelse. Der har været stille om rapporten siden offent liggørelsen, men jeg vil gerne genoptage diskussionen om den. OPVent2 er en rigtig god og grundig undersøgelse i forhold til at få målt på OPstuerne og de bagvedliggende tekniske undersøgelser. Vi har ikke tidligere set så mange at den type undersøgelser af den bagved liggende teknik og vil bruge erfa ringerne.Defleste sygehuse måler på luftkvali teten, men om de lige har haft en uheldig dag, da der blev målt eller der er noget grundlæggende er galt med forkerte filtre og fejlplacerede armaturer, ved jeg ikke, men håber da, at de konkrete sygehuse og tekniske chefer retter op på de ting efter de er blevet gjort bekendt med det.”

Elsebeth Tvenstrup kan ikke sige, om der mangler en hygiejnisk grundviden hos det tekniske personale. Hvert sygehus har fået rapporten og resultaterne, som viser, om forudsætningerne var i orden til at sikre mod infektioner, men ikke, om der har væ ret infektioner eller ej.

Infektioner falder til 0,5 pct. uden antibiotika

”Med veldefinerede stuetyper, kan alle se, hvad der gælder af krav til ventilation, påklædning og adfærd m.m., så de forskel lige professioner kan diskutere kravene på et ensartet grundlag. Klassifikationen, som oprindelig er udviklet af hygiejnesygeple jerske Anita Schlippe Rasmussen og kolle ger, har vi arbejdet videre med at udvikle.”

Gødstrup tager automatiseringen af logistikken til et nyt niveau

IT til det komplekse – hjerner til det komplicerede De har naturligvis alle de nødvendige sen sorer og sikkerhedssystemer, så de kan færdes sikkert mellem mennesker. Og de kan guidet af radiofyr løse komplekse op gaver med mange delelementer som fx at transportere varer fra otte forskellige desti nationer til de 44 særligt indrettede AGVrum på hospitalet. Men de behøver ikke at kunne løse de komplicerede – forstået som svære – opgaver som at finde vej gennem menneskemylder eller kunne bruge et de taljeret kort over hospitalet.

Logistikken i et moderne hospital er lige så kompleks som i en by. Medicin, blodprøver, patienter, senge, mad, linned, affald, instrumenter, udstyr og en masse andet transporteres rundt mellem afdelinger, servicefunktioner og bygninger i et system, der kan virke noget kaotisk. På Regionshospitalet Gødstrup har man valgt at gøre en stor del af transporten så automatisk som muligt – dog med mennesker til at styre og tage over, hvis teknikken svigter.

Patienterne på det nye regionshospital i Gødstrup oplever ikke, at alt, hvad de be høver på stuen, er kommet dertil stort set uden menneskelig indblanding – bortset fra på den sidste del af strækningen.

– Det betyder fx, at vi ikke transporte rer patienter med AGV’er. Faktisk kører vores AGV’er slet ikke på steder, hvor der færdes patienter, men kun i kældergange, tekniketagen og på særlige strækninger på sengeafdelingerne, hvor de henter og afle verer alt, hvad der brug for eller er brugt på afdelingerne. AGV’erne færdes endda på steder, hvor de har hele gangen for selv og mennesker er forment adgang, supplerer logistikkoordinator Thomas Kirketerp, der har det daglige ansvar for logistikken. Begge taler i nutid, men i virkeligheden kørte de 15 AGV’er slet ikke, da Hospital, Drift & Arkitektur var på besøg i forsom meren. Uanset hvor godt man forbereder sig at tage ny teknologi i anvendelse, så kan man ikke gardere sig mod alt. Mennesker som backup – Forhold hos leverandøren gjorde, at ibrugtagningen af AGV’erne blev udsat, og vi må nu nøjes med at ’motionere’ dem en gang om måneden, så de kan holde sig i form, indtil de kommer i brug for alvor efter ferien, oplyser Thomas Kirketerp.

– Vi har valgt at satse meget på logi stiksystemer, der kan gøre transporterne mere effektive. Men vi har samtidig valgt, at patienterne ikke skal komme i komme i kontakt med systemerne, og at mennesker nemt kan tage over, hvis teknikken svigter, fortæller driftschef Jens Peter Østergaard fra Regionshospitalet Gødstrup.

8 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 AFAUTOMATISERINGVIDENSKABSJOURNALISTGORDON VAHLE, SCIENCEJOURNALIST.DK

Han ser dog den udsatte AGV-premiere som et bevis på, at Regionshospitalet Gød strup godt kan klare sig uden teknologien, hvis det bliver nødvendigt. Det er nemlig ét af hovedkravene: at mennesker skal kunne tage over, hvis teknologien svigter.

Regionshospitalet i Vestjylland har nem lig en pragmatisk tilgang til logistik-tekno logien. Den skal bruges, hvor det giver me ning, men ellers ikke. Derfor er AGV’erne forholdsvis ’dumme’.

Mennesker har lang erfaring i at kunne bevæge sig gennem en kaotisk flok uden at støde ind i nogen. Det er let for os at ud veksle små signaler og navigere gennem mylderet uden at tænke over det. Men hvis vi skulle skrive alle de beregninger, vi fore tager undervejs, som en algoritme, ville det være vildt kompliceret og svært.

Så AGV’erne i Gødstrup har fået det let tere ved kun at skulle deles om vejene med de medarbejdere, der er vant til dem, og ved kun at skulle løse de komplekse men ikke de komplicerede opgaver, som men neskelige hjerner klarer bedre. Robotter tåler tunge og gentagne løft AGV’erne er ikke de eneste robotter, der hjælper menneskene i servicebyen med de tunge og gentagne løft. Regionshospitalet er fx også indrettet med et fuldautomatisk sengevaskeri, og både de rene og de urene senge kan hentes og bringen via specielle sengeelevatorer.Plejepersonalet afleverer den urene seng i elevatoren, der sender den videre til sengevaskeriet, hvor andre robotter tager over med at vaske sengene. De rengjorte og indpakkede senge sendes via senge elevatoren til lagerhylder, og når der bliver AGV’erne venter utålmodigt på at komme i gang. De 15 AGV’er vejer hver 860 kg, og de kan laste 500 kg. De bevæger sig med 1,6 m/s, hvilket er lidt mindre end hærens marchhastighed på 6 km/time. De kører mellem otte destinationer i servicebyen til 44 forskellige ’AGV-rum’ på hospitalet. DS Automotion fra Østrig har produceret dem, og maskinanlægget er bygget af Gibotech. (Foto: Sciencejournalist.dk).

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 AUTOMATISERING9brug for en ren seng på en stue, bestiller klinikpersonalet den og henter den ved elevatoren.Dererikke adgang for mennesker i hver ken sengevaskemaskinen, sengelageret el ler sengeelevatoren. Og i det hele taget er mennesker og maskiner skilt ad så meget som muligt – for en sikkerheds skyld. Affald og linned hastighedsgrænseover Det gælder ikke mindst mastodonten af de tre ’rørpostsystemer’, som er en væ sentlig del af Regionshospital i Gødstrups logistikløsninger. Kraftige elmotorer sørger for undertryk, der suger effekterne hen til den korrekte destination i rør af forskellige dimensioner. Det mindste 25 mm rørpost har dog ikke et eget sug, men kører på det tekniskeImplementeringentrykluftsystem.af affald/linnedsuget begyndte i starten af juli. Systemet er én strenget, og affald og linned sendes såle des i de samme rør. Servicepersonalet på afdelingen vælger, hvilken type der er tale om, og i servicebyen bliver forsendelserne så automatisk sorteret. Affald og linned sendes af sted med en hastighed på 20 m/s. Hvis service byen var en rigtig ’by’ med hastigheds begrænsning på 50 km/t, ville forsendel serne overskride hastighedsgrænsen med 22 km/t og få en bøde på 3600 kr. og et klip i kortet. – Og hvis vi skruede helt op for effek ten, kunne vi faktisk sende sækkene afsted med 180 km/t, men det gør vi naturligvis ikke, lyder Thomas Kirketerps beskrivelse af, hvad de fire motorer på tilsammen 300 KW kan præstere. Rørpost tilpasses efter forsendelsens indhold Affald/linnedsystemets mindre søskende er rørpostsystemer med rørdiametre på henholdsvis 160 og 25 mm. Det mindste er beregnet til akutte blodprøver. Blodet tap pes direkte ned i en beholder, som passer til røret, og transporteres straks til analyse i laboratoriet. Blodprøven kommer direkte ind i analyseudstyret, og prøven analyseres automatisk. Lægen kan få resultaterne ef ter ganske få minutter – uden at blodprø ven har været berørt af menneskehænder fra den blev sendt af sted, til resultatet foreligger.Atsende post gennem rør ved hjælp af trykluft er en gammel teknologi. Fx var der i 1850’ernes Paris 400 km rør, der reduce rede behovet for manuel udbringning af post. Men dagens rørpostsystemer er no get mere avancerede. For eksempel kan rørpostsystemet i Gødstrup automatisk tilpasse farten alt ef ter, hvilket indhold der er i kanistrene. Blod er mere følsomt over for rystelser end an dre typer Systemetforsendelser.testesmindst en gang om året med patenterede testpatroner, der måler påvirkninger fra tyngdekraft og vibrationer. Målingerne bruges blandt andet til at ud regne den optimale hastighed for forskel lige typer forsendelser. Banegård for rørpost. 160 mm rørpost anlægget består af 76 rørpoststationer af fabrikat Swisslog. De ca. 500 kanistre (ca. 100 til blodprøver og ca. 400 til ’anden post’), kan sendes 1000 meter væk. I så fald kommer de igennem tre skiftespor. (Foto: Sciencejournalistik.dk). Logistikkoordinator Thomas Kirketerp (tv) og driftschef Jens Peter Østergaard viser ’kuver terne’ – kanistrene – der hører til rørpostsystemet. (Foto: Sciencejournalist.dk) Totalleverandør af alle typer lyskilder og armaturer, samt projektering af energibesparelser til hospitaler og institutioner Højager Belysning A/S er aftaleleverandør på belysning i konsulentbesøgRingregionsaftalen.ellermailforog hør besparelsesmulighederne.om

Det var ikke kun opgaven med at flytte to hospitaler til ét uden på noget tidspunkt at stoppe driften, der var udfordringen, da hospitalerne i Holstebro og Herning skulle fusioneres og blive til det nye

Regionshospitalet Gødstrup. Det hele skulle foregå med nye strenge krav til miljø og genbrug og en stram økonomi som bagtæppe. – Det lykkedes os faktisk at genbruge 80 procent af inventaret, sagde en tilfreds tek nisk koordinator René Sørensen, da Hospi tal, Drift & Arkitektur besøgte det nyeste af ’supersygehusene’ i Danmark, Regionsho spitaletÅrsagenGødstrup.tilbesøget var at høre, hvordan hospitalet håndterede den store logistiske proces, det er at flytte to større sygehuse til et splinternyt stort barmarkshospital –uden at driften og patientplejen på noget tidspunkt blev sat i stå. Og da René Søren sen i det tidlige forår, hvor flytteprocessen fandt sted, havde til opgave at koordinere flytteprocessen, er det nærliggende at spørge ham.

– Der er tale om reelt genbrug – dvs., hvor man giver inventar og udstyr nyt liv. Alt er tjekket og er blevet opgraderet, hvis det var nødvendigt, fortæller René Sø rensen og understreger, at det er et stort arbejde at genbruge så meget fra de hidti dige hospitaler. – Vi måtte, bare som et eksempel, skifte samtlige 3500 stik, så de passede til Schuko-systemet i det nye hospital, sup plerer han. Ambulancer i pendulfart Det massive krav om genbrug er ikke det eneste benspænd, som flytteprocessen var udsat for. Mens andre kvalitetsfondsbyg gerier har kunnet tage afdelinger og områ der i brug, efterhånden som man var klar til det, valgte man i det midt- og vestjyske at klare det hele i ét – eller rettere to – præ ciseHvishug.man fik brug for en ambulance i Holstebro søndag den 13. februar 2022 klokken 5:00 om morgenen, blev man kørt til det gamle Regionshospital i Holstebro. Hvis man ventede til klokken 5:01, blev man dirigeret til Gødstrup. De ambulancer, der ikke var reserveret til akut kørsel, holdt parat på Regionshospitalet Holstebros akutgård, og hvert femte minut afgik så en ambulance med en patient og en læge fra Holstebro med kurs mod Gødstrup 39 km væk.Klokken 7:30 ankom den første patient til Gødstrup. Klokken 10:40 var flytningen af alle indlagte patienter fra Holstebro vel overstået.Ogpræcis fem uger senere, den 20. marts, gentog processen sig – nu blot fra hospitalet i Herning i stedet.

– Vi har fået en stor del af inventaret med fra de tidligere hospitaler i Holstebro og Herning. Dét, vi ikke har kunnet bruge eller ikke har haft plads til, er blevet fordelt til nogle af de øvrige hospitaler i regionen eller er blevet til glæde for lokalbefolknin gen, ukrainske flygtninge og NGO’er, som har haft brug for billige og gode møbler el ler andet inventar. Borgerne stod faktisk i kø for at sikre sig de gedigne møbler, som blev solgt ved de rømningssalg, vi har holdt. Alt i alt har vi næsten ikke smidt no get ud, fortæller René Sørensen. Han tilføjer, at genbrugstanken ikke blot gælder inventar – også en stor del af det tekniske udstyr er fulgt med fra de gamle hospitaler. Alle stik skulle skiftes – Det har så til gengæld betydet, at nogle af patienterne og medarbejderne ikke helt har haft følelsen af at være kommet til et nyt hospital. Men dét at genbruge så me get som overhovedet muligt har været en bunden opgave, og når vi forklarer om betydningen for miljø og økonomi, så for står de fleste, hvorfor genbrug har været en væsentlig overskrift for det meste af, hvad vi har foretaget os i forbindelse med flytningen, supplerer Jens Peter Østerga ard, der er driftschef på Regionshospitalet Gødstrup.Haner med til mødet, der foregår i driftsafdelingens lille mødelokale, hvor det lakerede bøgetræsbord og ditto stole dufter mere af 80’erne og 90’erne end af 2022. Men man sidder nu udmærket i stolene, og kaffen smager fortrinligt i de gamle kopper.

– Det er klart, at noget sådant kun kan lade sig gøre, hvis det hele er planlagt til mindste detalje, og hvis alle – både kli nisk og teknisk personale – arbejder sam men om opgaven. Det er jo fuldstændigt afgørende, at alt udstyr fungerer, både så længe patienterne er indlagt på det gamle Myldretid for ambulancer. Kl. 7:00 søndag den 13. februar 2022 kørte den første sen geliggende patient fra Regionshospitalet Holstebro. Amulancerne kørte i pendulfart, og kl 10:40 var den sidste patient vel instal leret på eneværelse i Regionshospitalet Gødstrup. Driftschef Jens Peter Østergaard tog billedet af ambulancer i trængsel i Hol stebro.

Nyt hospital med genbrugt inventar

10 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 AFGENBRUGVIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE, SCIENCEJOURNALIST.DK

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 GENBRUG11hospital, og når de ankommer til det nye, understreger Jens Peter Østergaard. Ti års forberedelse – Vi var godt hjulpet af, at hospitalerne i det vestlige Danmark i mange år ikke blot har samarbejdet, men også i praksis har fungeret som én enhed. Allerede længe før Strukturreformen i 2007 talte man i Ring købing Amt om ”ét hospital med fem ind gange”. Sygehusene i Ringkøbing, Lemvig og Tarm er siden blevet sundhedshuse, men de sidste ti-tolv år har hospitalerne i Herning og Holstebro fungeret som én enhed med fælles faglig ledelse for begge matrikler, oplyser driftschefen. De seneste fire-fem år har flytteforbe redelserne været intensive og mere kon krete. Der har været 27 såkaldte flytteko ordinatorer, som dels havde til opgave at forberede medarbejderne på flytningen, og dels skulle sørge for at koordinere op gaverne, så alle var klar over præcis, hvilke opgaver der skulle løses hvornår, og hvad der–manglede.Detharhelt klart givet tryghed i afde lingerne, at vi har talt det hele igennem, og at alle har haft en præcis drejebog at følge i hele forløbet, påpeger Jens Peter Øster gaard.–Vi har udarbejdet alenlange lister, og vi har kigget på dem igen og igen – udførlige lister over, i hvilken rækkefølge og hvordan næsten 100.000 forskellige større effekter skulle pakkes og fragtes til Gødstrup. Der var også anvisninger på, hvordan og hvor når de skulle pakkes ud igen, og hvor ef fekterne skulle placeres i Gødstrup. Selv om det nogle gange virkede vanvittigt med disse lister, så har de givet mening og væ ret med til at gøre flytteprocessen meget nemmere end frygtet, understreger René Sørensen. Find nogen, der har prøvet det Når René Sørensen siger ”vi”, så er det ikke kun hospitalets medarbejdere, han tænker på. Det er i høj grad også de samarbejds partnere, som regionen har benyttet sig af.

– Vi har aldrig prøvet at flytte hospita ler før, og derfor fandt vi hurtigt ud af at alliere os med nogen, der har prøvet det. Det canadiske firma HCR, Health Care Relocation, har prøvet det 500 gange, og firmaets rådgivning har været fuldstændig uundværlig for os, fortæller den tekniske koordinator.Dererandre flytterådgivningsfirmaer, der har specialiseret sig i hospitalsflytnin ger, men HCR er kendt med danske og skandinaviske forhold og har blandt andet også været rådgiver ved hospitalsflytnin ger i regionerne Hovedstaden og Sjælland.

– Det var en øjenåbner at se, hvordan professionelle håndterer en flytteproces som denne. Alt bliver pakket i ’gondoler’ – ikke af den slags, man kender fra Vene dig, men containere med hjul, så det nemt kan transporteres. Alt kom på plads med det samme i det rigtige kontor, og vi ople vede ikke flyttekasser, der flød på gangene i ugevis, inden nogen fik sig taget sammen til at få dem tømt. Så at få professionelle til at hjælpe med både rådgivning og selve flytningen, er nok den allervigtigste læring, vi kan give videre til vores kolleger, der står med flytteprojekter i den kommende tid, lyder driftschefens slutreplik.

Logistikkoordinator Thomas Kirketerp (tv), teknisk koordinator René Sørensen og driftschef Jens Peter Østergaard kunne blandt andet takket være lang forberedelse og gode råd fra specialister i flytning af sy gehuse undgå mange af de problemer, de havde frygtet. Samlingen af hospitalerne i Holstebro og Herning til Regionshospitalet Gødstrup er foregået stort set gnidningsfrit. (Foto: Sciencejournalist.dk).

www.d it.dk

Komplet Trådløs Monitorering til Hospitaler og Laboratorier Pålideligt og Simpelt

– Det er en god idé at finde en samar bejdspartner, der har erfaring med hospi talsflytninger. Rådgivningen betyder, at selve den fysiske flytteproces går nem mere end ellers – fordi rådgiveren har styr på en række detaljer, som du nemt kan overse. Når det hele er pakket korrekt og ankommer i den rigtige rækkefølge og med tydelige anvisninger på, hvor det skal placeres i det nye byggeri, sparer man tid ved selve flytningen, påpeger René Søren sen. Forberedelse, omhu og erfaring

At starte forberedelserne i god tid, at være omhyggeligt med at få noteret ned, hvad der skal med og ikke skal med af inventar, samt at alliere sig med nogen, der ved, hvad de har med at gøre, er således de tre vigtigste gode råd, som Regionshospitalet Gødstrup gerne giver videre.

– Alle medarbejdere – kliniske som tek niske – skal vide, hvad de skal gøre under selve flytteprocessen, og de skal være trygge ved deres nye omgivelser. Det op når man kun ved at medarbejderne inddra ges tidligt i processen, så de får indflydelse og føler ejerskab, udbygger driftschef Jens Peter Østergaard. De eksterne rådgivere kom på banen allerede i september 2018 og var således med i forberedelserne fra starten.

Det stigende pres på de offentlige fi nanser ledsages af et stigende pres fra den demografiske udvikling. Fremover skal et faldende antal yngre betale for og tage sig af et stigende antal ældre – der ofte lider under flere forskellige sygdomme. Et par kommentarer til tallene: For det første er der her tale om en fremskrivning fra 2020 til 2030, dvs. en periode på kun 10 år, og det vil også sige, at tallene kan for ventes at være ret præcise. Man kan også glæde sig over stigningen i fødselstallet –de mellem 0 til 5-årige – men problemet er, at de ikke er klar til arbejdsmarkedet før om 20-25 år, og i mellemtiden skal de bruge pædagoger og skolelærere! Gruppen 1864 år er også lidt problematisk, fordi den traditionelt udgør den arbejdsdygtige al der, men dels er der ikke så mange, som allerede starter deres erhvervskarriere, når de er 18, men snarere når de er omkring 25 år. dels er der nogle, der fortsætter med at arbejde efter de 65 år. Men som gennem snit for tilbagetrækningsalderen passer det nok meget godt med situationen i Danmark i tiden frem til 2030. Og læg så lige mærke til, at stigningen i befolkningen kommer fra de personer, der er over 65 år gamle – og der kommer 60 pct. flere i aldersgruppen over 80 år. Og det er ofte mennesker, der har flere sygdomme, som sundheds- og plejesektorerne skal tage sig af. Udsigten til flere ”varme hænder” er ikke til stede. Der er klart en krise på vej på sygeplejerskeområdet, hvor mange enten stopper med at arbejde, går på deltid eller tager til udlandet for at arbejde, mens færre søger ind til uddannelsen. Og da vi næppe hverken kan eller ønsker at integrere ikkedanskere i sundhedssektoren – eller i det hele taget – kan man vifte med så mange poser penge, man kan finde i den mere og mere slunkne statskasse. Men de ekstra varme hænder er der bare ikke. Det er derfor, at reformer af sundheds væsenet må på operationsbordet. Og ku ren kan ikke være endnu en lappeløsning. Der er flere ting, man kan gøre, men de ligger alle sammen på systemniveau, og de kan komme til at pille ved nogle siloer, som instinktivt skal forsvares, men her må ansatte og ledere i sundhedsvæsenet se mere fordomsfrit på reformer. En første ting man kunne gøre, er at holde op med at tale om sundhedsud gifter som omkostninger, og i stedet for se dem som investeringer – og samtidig finde modeller for, hvordan værdiskabel sen – for patienter og for vores samfund og samfundsøkonomi – sker. Ved at fokusere på det forventede afkast (i form af værdi skabelse) fastholder man naturligvis om kostningerne som centrale i billedet, men holder dem op mod, hvad man får for pen gene. Det vil f.eks. være ret klart, at man får mere værdi for både patienter og samfund for penge investeret i forebyggelse end helbredelse. Og med det stærkt stigende antal ældre i samfundet, bør fokus ikke alene være på at forebygge sygdomme, men også at forbygge, at sygdomme for værres. Det gælder f.eks. for de kroniske sygdomme. Rigtig mange vil få Diabetes 2, selvom forebyggelsen forbedres, men det er mindst lige så vigtigt at sørge for, at den sygdom ikke udvikler sig og fører til ampu tationer, blindhed osv., som vil gøre den samfundsmæssige værdiberegning dårli gere, fordi patienterne ikke kan klare

sig BNP vækst i Danmark og nabolande1) 2021 2022 2023 Danmark 4,9 3,0 1,2 Tyskland 2,9 1,4 1,3 Sverige 5,1 1,3 0,8 Finland 3,0 1,8 1,2 Ifølge en ny befolkningsfremskrivning vil antallet af personer i den ”arbejdsduelige” alder falde lidt, mens antallet af ældre stiger markant. 2) 2020 2030 Ændring personer Ændring pct. 0-5 år 366.881 420.010 53.129 14.5 6–17 år 789.257 748.642 -40.615 -5.7 18-64 år 3.510.634 3.503.538 -7.096 -0.2 65-79 år 883.665 937.563 53.904 6.1 Over 80 år 272.326 433.511 161.185 59.2 I alt 5.822.763 6.043.270 220.507 3.8

i Danmark er ikke unik. Man finder lignende situationer i andre europæ iske lande, og det er ikke så underligt, fordi vi jo lever under mere eller mindre samme betingelser.Deoffentlige

Se på sundhedsudgifter som investeringer – og invester, hvor det giver værdi for patienter og for samfundet

Sundhedsreformer sker ofte ved at sætte små plastre på, hvor det gør mest ondt. Og de ”løsninger” drejer sig meget ofte om at skaffe en pose penge og nogle flere varme hænder. Men problemet er bare blevet, at der er så meget pres på de underliggende faktorer, at plasterløsninger ikke kan bru ges mere. Nu skal sundhedssystemet på operationsbordet – vel at mærke hvis man vil bevare den europæiske model med lige adgang for alle til sundhedsvæsnet. Den model er sådan set allerede under trussel, og uligheden er stigende. Lange venteti der på udredninger og behandlinger i det offentlige system har fået mange (blandt dem som har råd) til at søge over i den private sektor mod egenbetaling – enten betalt direkte eller gennem en privat syge forsikring.Situationen

12 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR AFSUNDHEDSUDGIFTER4FORMANDHANSMARTENS,CHES– COALITION FOR HEALTH, ETHICS AND SOCIETY

finanser har måttet stå model til meget gennem de sidste 20 år, og senest har pandemien kostet penge og lav vækst og fra starten af 2022 er den øko nomiske situation fuldstændig vendt på hovedet, dels på grund af krigen i Ukraine, dels på grund af sammenbrud af internatio nale forsyningskæder, og dels fordi mange pludselig ser muligheder for at sætte deres priser op, nu da alt andet stiger! Inflation og plus renter var vel næsten glemt, men står pludselig stærkt i det øko nomiske billede, og det samme gør lavere vækst og generelt et stigende pres på de offentlige finanser. Ser man specifikt på de offentlige finanser i relation til sund hedsområdet, vil det komme under ny konkurrence – fra større forsvarsudgifter, fra større udgifter til arbejdsløshedsunder støttelse, lønstigninger, højere energipri ser og meget mere.

Den anden ting er, at vi simpelthen må blive mere smarte. Mere smarte til at bruge teknik og innovationer til at sætte perso nale fri fra tidskrævende opgaver til at gøre det, de er ansat til, nemlig at tage sig af patienterne og sørge for, at ventetiderne i sundhedssystemet kan bringes ned, hvil ket igen kan skabe en stor samfundsværdi. Ofte kommer innovationer, inkl., datasy stemer, til sundhedssektoren fra teknikere og ingeniørers hænder og hjerner, og det er et spørgsmål, om det ikke vil være bedre at inddrage sundhedspersonalet i udviklin gen af løsningerne, dels for at sikre at de rammer de rigtige behov (og ikke bare er teknik for teknikkens skyld) og for det an det at de bliver til at betjene på en sådan måde, at de skaber mere tid for sundheds personalet til pleje end til at arbejde med komplicerede teknologiske løsninger. Et område, hvor der kan vindes meget ret hurtigt, er ved at investere i det mest moderne diagnoseudstyr og samtidig ud vikle kunstig intelligens på en sådan måde, at man kan stille mere præcise diagnoser og planlægge de mest optimale behand lingsveje for patienterne. Derved kan man også mindske en stor mænge spild i syste merne.Det, der i realiteten er på spil nu, har potentielt store omkostninger, nemlig at vi taber den europæiske model på gulvet og bliver mere amerikanske i den forstand, at dem, der har råd, kan få, mens andre må vente – måske til det er for sent. Det er i alle europæiske lande højt prioriteret at have universelle sundhedssystemer, og det er bredt accepteret at finansieringen skal være solidarisk. Der er naturligvis mange andre aspekter i sundhedsreformer, herunder som omtalt i en tidligere artikel et bedre og mere af slappet offentligt-privat samarbejde i lande som Danmark. Men faktisk kan man også finde inspiration til løsninger, som har be vist, at de virker, i andre systemer.

ligere artikler er der gennem EU mange muligheder for at samarbejde og få data og anden inspiration på områder, som vir ker i andre lande og i andre landes regio ner. Dermed være ikke sagt, at andre altid gør det bedre. Danske løsninger kan også være de fremmeste, men det er ikke poin ten. Pointen er, at vi har brug for smarte løsninger, og hvis de allerede findes, hvor for så ikke tilpasse dem og bruge dem. For man kan sammenligne med andre lande. Vi er såmænd ikke så forskellige på tværs af store dele af Europa, og hvis vi så ikke er ens, så er det måske netop i forskellene, at nye

løsninger kan findes! Referencer 1 forecast-russias-war-worsens-outlook_enmic-forecasts/summer-2022-economic-economic-forecast-and-surveys/econohttps://economy-finance.ec.europa.eu/ 2 ny-befolkningsfremskrivning-2020-2060/analyseenheden/nyt-om-dansk-oekonomi/https://www.kl.dk/nyheder/makroInspiration udefra: Hvad kan vi lære fra Danish Crown og Louisiana? Tværfagligt samarbejde: Erfaringer fra etablering af nyt laboratorie fortalt af læger og ingeniører. Borgeren i centrum: Hvordan får vi et stærkere, enklere og mere sammenhængende sundhedsvæsen? De daglige dilemmaer: Vær med til at debattere visioner, tanker og løsninger med fokus på byggeri, drift og indkøb og løsninger i regionerne. FSTA’s Årskonference 28. – 30. sept. 2022 For professionelle aktører med interesse for drift, teknik, byggeri og arkitektur på sygehuse. Følger din personlige og faglige udvikling med sygehusenes udvikling? At deltage i årskonferencen gør det ikke alene, men det er et skridt i den rigtige retning. Konferencen finder sted på Hotel Nyborg Strand. Du kan finde hele programmet og alle oplysninger på www.fsta.dk Tilmelding foregår via fsta.dk/aarskonference2022 Årskonferencen 2022 sætter fokus på:

Som det ofte er beskrevet, bruger man i Danmark ikke så mange penge på fore byggelse, men det bør ændres i lyset af de baggrundsfaktorer, vi nu opererer med.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

SUNDHEDSUDGIFTER13

selv, men har brug for offentligt finansieret støtte og pasning.

Men man kan jo ikke sammenligne med andre lande, er en ofte brugt – og særde les uintelligent – måde at udgå at se over grænserne, men som også beskrevet i tid

og forebyggelse

I 1953 viste Morris og medarbejdere, at fy sisk aktive buskonduktører kun blev ramt halvt så hyppigt af myokardieinfarkt, som de stillesiddende chauffører (1) På grund af dette studie var der nogle som mente, at vi måtte gøre noget for at få den stillesiddende dansker op af lænesto len. Sammen med gode venner startede jeg derfor Eremitageløbet i 1969, det viste sig at være verdens første motionsløb (12,1 km). Desværre indtræf det ulykkelige, at der døde en 46-årig søofficer. Derfor mente jeg som ansvarlig, at vi skulle stoppe med dette løb, måske var hurtigt motions løb for farligt, men løbets starter professor dr. med. A. Tybjærg Hansen, anbefalede at vi alligevel vi skulle fortsætte, hvilket vi så gjorde.

I 1975 begyndte Gorm Jensen og jeg den såkaldte Østerbroundersøgelse (The Co penhagen City Heart Study), hvor vi ind bød næsten 20.000 mænd og kvinder i alderen 20 til 93 år. Hovedformålet var forebyggelse af hjerte-karsygdomme. Der gik 38 år (klassisk for større epidemiologi ske undersøgelser) før vi kunne publicere, at motionsløbere heldigvis blev ældre end ikke-motionsløbere, mænd med 6,2 år og kvinder med 5,6 år. Vi fandt også at de der løb op til 2,5 timer om ugen, i et langsomt eller moderat tempo, tre gange om ugen havde den laveste dødelighed (2)

Referencer

14 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 AF DR.MED. SENIORFORSKER PETER SCHNOHR FOREBYGGELSE

MotionsløberesBIDRAGØSTERBROUNDERSØGELSENSlevelængde

betydningen af regelmæssig motion. Man beskriver et historisk view, motionens fysiologi og biokemi og hvor meget motion der bør anbefales for at forebygge sygdom og forbedre helbredet.

Så denne artikels budskaber er, motion er godt med ikke for meget. Der pågår fort sat en international diskussion om den Uformede association mellem dødelighed og jogging. Betydningen af det sociale Vi har undersøgt om dødeligheden er den samme indenfor forskellige motionsformer (3) Vi fik et ret overraskende resultat, for forlænget levelængde sammenlignet med

ViFitnessGymnastikMotionsløbSvømningCyklingFodboldBadmintonTennisikke-motionisters:9,7år6,2år4,7år3,7år3,4år3,2år3,1år1,5årmåkonkludere at levelængden ikke blot er associeret med den fysiske træning, men også med de sociale forhold.

I NEJM Evidence (New England Journal of Medicine) publicerer man nu en række review artikler om

1) Morris NJ, Heady JA, Raffle PAB, Roberts CG,Parks JW. Coronary heart-disease and physical activity at work. Lancet 1953:ii:1053-1057 and 11111120. 2) Schnohr P, Marott JL, Lange P, Jensen GB. Longevity in Male and Female Joggers: The Copenhagen City Heart Study. Am J Epidemiol 2013;177:683689 3) Schnohr P, O’Keefe, Holtermann A, Lavie CJ, Lange P, Jensen GB, Marott JL. Various leisure-time physical activities associated with widely divergent life expectancies: The Copenhagen City Heart Study. 2018;93:1775-1785. Mayo Clin Proc

Motion

Vi har nu 1400 motionsløb i Danmark, hvilet antagelig har været med til at halvere dødeligheden af myokardieinfarkt. Af stor betydning var også den store nedgang i rygning.Hvormeget, hvor hurtigt og hvor mange gange om ugen man skal løbe, og hvordan det er associeret med dødelighed, pub licerede vi i ”Dose of jogging and long— term mortality”. Her fandt vi en U-formet association: ”Strenous joggers” havde den største dødelighed, mens ” moderate jog gers” og ”light joggers” havde den laveste dødelighed. De der jogger fra 1 til 2,4 timer om ugen havde den laveste dødelighed.

Eremitageløbet

Mange— fejlstrømsafbrydere bliver aldrig testet, om de fungerer korrekt. Skift til en fejlstrømsafbryder, som automatisk udfører selvtest hver 28’ende dag - helt uden gener for brugere og servicepersonale. - Selvfølgelig uden at frakoble installationen - Med fuld beskyttelse under test - Med indbygget AP-R-teknologi, der er immun overfor de LED lækstrømme som afgives ved indkobling UDSTILLING & KONFERENCER 13. - 15. SEPTEMBER 2022 BRØNDBY HALLEN AUTOMATIK arrangeres af MCH A/S i samarbejde med: Brancheforeningernes mediepartner Automatik &Proces Læs mere, køb din billet og tilmeld dig konferencerne på automatikmesse.dk Nyheder, inspiration, viden & netværk På AUTOMATIK får du hele pakken. Bliv opdateret på de nyeste teknologier og løsninger, som kan være med til at automatisere og optimere processer i din virksomhed, når et stærkt felt af udstillerne står klar til dialog og sparring inden for følgende områder: Bliv klædt på til fremtiden AUTOMATIK byder på et stærkt og højaktuelt konferenceprogram, der tager afsæt i tidens og fremtidens Somudfordringer.besøgende på AUTOMATIK kan du deltage gratis i konferencerne. Motion & TransmissionsteknikIndustrielHydraulikMaskin-ProcesautomationRobotteknologiDrives&Fabriksautomation&Pneumatikit 180x128_5_Ann_Hospital_Drift_AUT22_SIT.indd 1 25/08/2022 14.48

16 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 AFOPVENT2FREELANCEKONSULENT HANS THEIL

CFU-tal under fak tiske operationer. Det er fint. Der er målt på mange forskellige hospitaler – fordelt på 12 LAF-stuer og 5 TAF-stuer. Mange af stuerne opfylder ikke nuti dens krav til ventilation. Som noteret ovenfor var der 2 ekstra personer og det perifere personale i poly ester/bomuldstøj. Sådan var det både på LAF- og LAF-stuernesTAF-stuerne.CFU-tal påvirkes ikke her ved, idet kun personerne ved patienten har indflydelse.TAF-stuernes CFU-tal påvirkes imidler tid negativt af personalet i periferien i tøj af en blanding af polyester/bomuld samt af de to ekstra personer/måleteknikere. Derfor er sammenligningen af CFU-tal på de to typer af stuer ikke rimelige. De beskrevne resultater fremstilles implicit som generelt gældende – det må være tvivlsomt. Luftmængderne – for små FSTA’s vejledning af 2014 kræver venti lation på mindst 16,7 l/s·m² for ultrarene OP-stuer. Aktuelt er middelarealet i de un dersøgte OP-stuer 46 m². Det giver så ca. 2.800 m³/h. I bilag 1-4 side 174 beregnes den nød vendige luftmængde for personerne med deres aktuelle påklædning til ca. 4.700 m³/h. Aktuelle luftmængder i TAF-stuerne: TAF-stuerne Luftmængdem3/h I 4.392 J 1.994 K 1.834 O 3.915 Q 1.402 Tabel, uddrag fra bilag 1-4

Sammenfatning Rapporten konkluderer, at LAF er bedre end TAF. For de undersøgte ja, men det skyldes forkert påklædning og for lille luft mængdeHviskonklusionerne opfattes som gene relle, er det forkert. Baggrund Følgende fremkommer efter gennemgang af rapport OPVent2, nr. 349-035, Elforsk, Sept. 2021. Rapporten beskriver omfat tende målinger af CFU og energiforbrug på 17 OP-stuer – 12 LAF-stuer og 5 TAF-stuer. Elforsk er de danske elforsyningssel skabers organ for varetagelse af opgaven beskrevet i BEK nr. 856 af 01/10/2001. Formålet er ”…at fremme en effektiv an vendelse af elektricitet…”. Elforsk har bl.a. støttet 2 projekter om potentiel energibesparelse på ventila tionen på operationsstuer (OPVent1 og OPvent2). De handler lidt om formålet. Men vægten ligger på rumluftens renhed på ultrarene operationsstuer. Det synes underligt, at Elforsk har støttet projekter, der i væsentligt omfang også omfatter in fektionshygiejne på operationsstuer – det har jo ikke meget at gøre med at fremme en effektiv anvendelse af elektricitet. De 2 projekter blev støttet med ca. kr. 3 mio. –nuvel ikke mange penge i det store spil –men alligevel lidt underligt.

Tvivlsomme, generaliserende konklusioner efter grundige målinger på OP-stuer TAF >< LAF

Personerne forurener luften De bakteriebærende farlige partikler be nævnes her CFU. I ultrarene OP-stuer kræ ves normalt, at rumluftens maksimale kon centration ved patienten er mindre end 10 stk./m³ (i det følgende betyder CFU-tallet CFU-koncentrationen).

Den indblæste ventilationsluft indehol der absolut ingen CFU-er, når der anven des HEPA-filtre. Anvendes der F9-filter, vil der nok være nogle få CFU-er. OPVent2 har også omfattet OP-stuer med F9-filter. Der er målt ca. 1 stk. CFU/m³ i tom OPstue – så F9-filtre giver stuen et CFU-tal på 1. (I parentes bemærket: Det kunne sådan set fint gå). Men standarder kræver jo tæt tereRumluftenfiltre. forurenes alene af de tilste deværende personer, når standerne er fulgt. Beklædningsdragten Den mest afgørende enkeltfaktor for CFUtallet er beklædningsdragten. Hvis beklædningsdragterne var helt person-omsluttende var der ingen CFU-er. Det er selvsagt ikke praktisk muligt. Alt andet lige er CFU-tallet proportional med antallet af personer (se f.eks. SIS-TS 30 – den svenske standards gennemgang af denne problemstilling). OPVent2 be handler emnet fint i bilag 1-4 på side 174. Her noteres også, at personalet ved lejet bar barrierer-dragter, mens personalet i periferien bar tøj i blanding af polyester/ bomuld. Desuden var der to ekstra perso ner/måleteknikere til stede. OPVent2 tager stilling til forskel mellem LAF og TAF LAF er ”stempel”-ventilation over patien ten. Forureningen i luften her påvirkes alene af personerne i flowet og patienten selv.TAF er en fortyndingsventilation. CFUtallet påvirkes af alle personer i rummet og måske af OPVent2døråbninger.harmåltpå

En TAF-stue vil typisk recirkulere 2.400 m³/h og en LAF-stue betydeligt mere i størrelsen 8.000 m³/h. Så må det samlede energiforbrug alt an det lige være størst for LAF. Øvrige drifts udgifter er nok størst for LAF. Det forudsætter selvsagt at begge an lægstyper er energiøkonomisk optimeret. ”Simulering viste, at det er muligt at spare op til 50 % af det samlede energiforbrug på operationsstuen” rigtigt. Det har gennem ti være uvidenhed om drift af ventila har forhindret neddrosling/stop for normal driftstid. marginale i OPVent2 opgives til 338 MWh/år for 15 OP-stuer – svarende til ca. 50.000 kr./år pr operation på en ultraren stue koster middel ca. kr. 50.000. Antag at der opere res ultrarent 150 gange på et år på stuen. bliver energibesparelsen ganske margi nal – ca. 0,7% af produktionsværdien. energibesparelse må i hvert fald ikke påvirke hygiejnen negativt. Omkostninger med evt. forøget infektionsrate vil meget hurtigt overstige enhver økonomisk ener gibesparelse. Og ikke mindst koste men neskeligt.Projektets aktuelle besparelser har ikke forringet hygiejnen.

Ja,Kommentar:fordeudvalgte OP-stuer. Men sammenligningen er ikke korrekt for nye stuer. Efter vejledningerne i DK i dag skal der være 1.200 m³/h udeluft både for TAF og LAF. Det må være lige dyrt at drifte.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 OPVENT217

stue.En

Ja,Kommentar:detlyder

”Driftsudgifterne var mindre på LAF-stuen”

Ja,Kommentar:fordeudvalgte OP-stuer. ”Personalets adfærd, herunder antal og samlede antal døråbninger, havde ikke ind flydelse på CFU-tællinger” DetKommentarer:ermuligt undersøgelsen giver dette resultat, men så er det simpelthen bare et udtryk for at man sammenligner ”pærer og bananer”. Konklusionen om, at antallet af personaler ikke har betydning er uforstå elig og ikke korrekt. Om døråbninger har betydning afhæn ger bl.a. af rumluftens renhed i tilstødende rum. Desuden vil overtrykket på OP-stuen ofte give en relativt udadgående luftstrøm. Derved bliver døråbninger af mindre betydning. Døråbninger til LAF influerer naturligt ikke på luften ved patienten ”Øget fysisk volumen af operationsstuen resulterede i et fald i antal CFU’ er” LuftmængendeKommentar: er ofte proportional med rum-størrelsen. Så, alt andet lige, så er der mere luft til at fjerne CFU-erne, deraf følger selvsagt et lavere CFU-tal.

En

Bilag 5 til rapporten er en artikel i Journal of Hospital Infection med overskriften: ” La minar airflow decreases microbial air con tamination compared with turbulent ven tilated operating theatres during live total joint arthroplasty: a nationwide survey” Overskriften udtrykker generelle kon klusioner – jf. ovenfor synes det ikke gan ske rimeligt. Vel nok forkert.

derne

tion, der

Foto: Aarhus Universitetshospital/Region Midtjylland.

rapporten

Jf. vejledningerne er luftmængderne for små for J, K og Q. Disse opfylder derfor heller ikke kravet til CFU-tallet. Det gør stue I (4.392 m³/h) overraskende heller ikke. Årsagen kan enten være usædvanlig uens luftfordeling i rummet og/eller usæd vanlig høj CFU-afgivelsen fra personalet. Mens TAF-stuen O med 3.915 m³/h op fyldte kravet. OPVent2’ hovedkonklusioner ”LAF-ventilerede operationsstuer reduce rede CFU-tal sammenlignet med TAF ved live-kirurgi Ja,Kommentar:”fordeudvalgte TAF-stuer J, K og Q med for lav luftmængde. Årsagen til at stue I ikke opfyldte CFU-kravet er sandsynligvis høj CFU-afgivelse og evt. uens luftforde Stueling. O var OK. Men CFU-tallet kan opfyldes på TAF-stuer med den rette påklædning og luftmængde. ”Alle LAF-stuer tilvejebragte ultraren luft med aktivt CFU-tal under 10 CFU/m3, mens TAF-stuerne have for høje værdier ved 56% af (9/16) operationer”

Besparelser er

uden

Energibesparelsespotentialet

Så

TAF><LAF Jeg kommer blot med nogle af de gængse forhold, som måske indeholder subjektivt udvalgte argumenter. LAF giver uomtvistelig en lavere CFUtal.Men med korrekt påklædning af alle på en TAF-stue kan CFU-tallet sagtens opfyl des, også ned i nærheden af nul. Når luft mængden er på plads. TAF giver mulighed for anvendelse af stort udstyr, der ikke kan manøvreres un der en LAF-enLAF.vil ofte afkøle patienten pga. den nedadrettede relativt kolde luftstrøm. Det kræver som regel varmemadres under patienten. Infektionshyppigheden stiger, hvis patienten nedkøles. LAF støjer mere end TAF. Ventilationen støjer typisk 45 dB(A) under LAF eller mere. TAF typisk 38 dB(A). Der er mere træk på en LAF stue. Luft hastigheden ved patienten skal være mindst 0,3 m/s med en relativ kølig luft. Af hængig af aktivitetsniveauet giver det træk. Til sidst, tillad mig så at nævne økonomien, selv om jeg tidligere har betegnet den som negligibel. Når begge anlægstyper optime res energiøkonomisk vil TAF være billigst i både installation og drift. Videnskabeligt bilag?

Kritisk alarmering redder liv

Alarmering kan både ske som telefonop kald til alarmoperatør eller via dedikerede alarmknapper, der kontinuerligt er overvå get end to Alarmeresend.der via knapper kaldes hjæl peteam og alarmoperatør helt automatisk, og dette sker på under 2 sek. Hjælpe teamet løber direkte til alarmeringsstedet og alarmoperatør overvåger at den enkelte deltager i hjælpeteamet har kvitteret for at alarmen er forstået, og at de er på vej. Løs ningen har indbygget GLN database, som kan anvendes til indendørs Wayfinding, således hjælpeteamet via hospitalets ”Find vej” App kan finde vej til hvor hjælpen be høves.

Ved hjertestop, traumer og akutte kejsersnit er tid en afgørende faktor. Historisk har man på danske hospitaler haft analoge metoder og flere led involveret i sikringen af hurtig hjælp. Med et moderne smartphonebaseret system dedikeret til opgaven, øges sandsynligheden for, at man kan redde liv i kritiske situationer.

18 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 AF PETER KIRKEGAARD, CARE-CALL A/S ALARMER

Kritisk alarmering har traditionelt været ba seret på forskellige typer af systemer med forskellige alarmprocedurer, alt afhængig af hvilken type alarm der skulle formidles. Alarmeringen foregår typisk via personsø gere og DECT-telefoner, samt via person lige telefonopkald. Den forskelligartede behandling af kald i varierende akutsitua tioner gør, at håndteringen ofte bliver både kompleks og tidskrævende. Den største ulempe er naturligvis, at så mange menneskelige led er involveret. Herudover er man med de traditionelle sy stemer sjældent helt sikker på, om en alarm er nået frem til alle. Det er naturligvis ikke optimalt i kritiske situationer, hvor sekun der kan være helt afgørende for om det lykkes at redde livet for en patient. Disse kritiske situationer for personalet giver en del utryghed, stress, og påvirker dermed arbejdsmiljøet negativt.

Brugerudviklet system til kritisk, klinisk alarmering Sundhedssektoren har de seneste år set nye systemer, der kan håndtere alle for mer for kritiske alarmer, hvor sikkerhed og hastighed i systemerne er helt afgørende funktioner. Systemerne skaber et fuld stændigt og ensartet overblik over enhver alarmsituation, uanset om der er tale om hjertestop, sectiokald, dårligt barn, trau mekald eller andre typer af akutte kald. Det første samlede system til kritisk alarmering, BESTcritical response® var en nyskabelse på markedet for år tilbage i forhold til patienternes tryghed. Software løsningen er opbygget således, at hele alarmflowet konstant overvåges. Systemet er et resultatet af et nært samarbejde mel lem Hvidovre Hospital, patientkaldsleve randøren CARE-CALL A/S og det svenske firma BEST Teleprodukter AB. Konkret er det kritiske alarmeringssystem udviklet på baggrund af de behov, der findes i det danske hospitalsvæsen, og den fortsatte udvikling sker med udgangspunkt i ønsker fra brugerne. De seneste år er der kom met mange nye hospitaler som anvender løsningen, f.eks. universitetshospitalerne i Odense og Aarhus, og sammen med disse kunder er systemet blevet løbende vide reudviklet med en række nye funktioner som sikrer meget hurtig alarmering med præcise informationer om alarmsted. Dog stadig således, at det er mennesker som overvåger de automatiserede processer i systemet. I Odense afvikler systemet over 3.500 alarmer om året, hvilket i stor grad hjælper med til at redde menneskers liv. Kort sagt understøtter løsningen, at det er muligt at samle og informere det rigtige akutteam, med de ønskede kompetencer, på det rette sted, alt sammen på kortest mulige tid. Det er helt afgørende fak torer, der øger chancen for at redde liv i kritiske situationer Kritisk, klinisk alarmering i én digital arbejdsgang BESTcritical response® består af både hardware og software, der er designet spe cielt til håndtering af de forskellige typer af kritiske alarmer, der findes på hospitalerne.

BESTcritical response® anvendes via en app som sameksisterer helt uden pro blemer med de øvrige apps i smartphonen, og denne kan derfor anvendes helt tradi tionelt. Et alarmkald opprioriteres altid og vil overstyre andre aktiviteter på smartpho nen. Enkel alarmering sparer tid og skaber overblik Alarmeres via smartphone, kan dette enten ske som et telefonopkald til alarmoperatør eller direkte via alarmappen. På modtagerens smartphone vises alarmkategori og en uddybende tekst. Beskeden kan indeholde information om situationen, alarmstedets placering (lokale nr., afdeling m.v.), samt øvrig tekst som af senderen måtte tilføje. Modtageren af kal det skal ganske enkelt trykke på sin skærm

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 ALARMER19for at bekræfte, at vedkommende er på vej. Når dette er sket, kan alarmoperatør og andre deltagere i hjælpeteamet se at vedkommende er løbet mod alarmstedet. Informationen i klartekst fra den ud dybende besked giver de enkelte invol verede mulighed for at forberede sig på, hvad der møder dem på alarmstedet. Det er dermed allerede på vejen muligt at til kalde yderligere hjælp, hvis det vurderes, at der er behov for det. Alt dette er med til at spare tid, så personalet straks kan gå i gang med at redde liv, når de når frem. Overblik over status på alarmgruppen Med et realtidsoverblik over alarmstatus og -forløb giver løsningen mulighed for altid at være et skridt foran. I et kritiske alarm forløb er der behov for at have et samlet overblik over alarmsituationen, hvor man hele tiden kan følge den aktuelle status, og kontrollere at alle ansvarlige er på vej. På et skærmbillede på computeren eller på en storskærm præsenteres overblikket. Her vises den aktuelle status på systemet og skaber et overblik over, at alle der indgår i beredskabet har forbindelse til systemet og er kontaktbare. Den hovedansvarlige for selve alarmkaldet får besked om, at hver enkelt modtager er nået frem, ved visning af en grøn markering for ”ankommet”. Dokumentation af alarmforløb og optimering af processer Til systemet findes et statistikmodul, der dokumenterer hele alarmforløbet og sikrer, at alle hændelser i systemet overvåges og registreres. Dermed får man adgang til kli nisk ledelsesinformation i forhold til at præsentere information om reaktionstiden ved akutte kald, og på den baggrund kan man både kvalitetssikre og optimere processerne, der indgår i kaldene af de enkelte akutteams. Den enkelte alarmløber kan via egen alarm App se en log af de alarmer der er sendt til vedkommende, hvorved efterføl gende journalføring bliver lettere, da tids punkt for alle hændelser er registeret. Hver måned kan hospitalet modtage rapportudtræk, som beskriver de mange typer af kritiske alarmer der er udløst i sy stemet, f.eks. ABC kald, Akut børnelæge, Akut Medicinsk, Akut Kirurgisk, Akut Ny født, Beredskabskald, Hjertestop, Sectio, Traume, Bløder, Trombolyse, Akut apo pleksi, Helikopter m.fl.. Peter Kirkegaard, CARE-CALL A/S

20 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 AF SARAH INDEKLIMABRANDT

Ved et klimaloft reagerer loftelementerne på hver persons strålevarme og transporterer den oversky dende varme væk. Dermed skabes der en ideel temperatur for hver enkel person uden trækgener” siger Per Andersen. Ingen støv, støj og træk Klimalofterne er også blevet populære på sygehusene, da det har flere positive virk ninger end blot den rette temperatur.

Ventilation

og temperaturstyring er vigtigt at tænke ind allerede fra projektstart, for at få den bedste løsning ift design, integration og totaløkonomi. Dette har fået flere til at vende blikket mod klimalofter og diffus Detventilation.erikkenoget nyt, at et godt indeklima har stor betydning for vores sundhed. Flere undersøgelser viser, at effektiviteten falder og sygefraværet stiger, når der er et dårligt indeklima.

”Ved at kombinere vores metallofter med en ledeplade lavet af aluminium rundt om kobberrørselementet, sikrer vi effekti vitet og hurtig reaktion, når temperaturen ændres i et rum. Temperaturændringen sker inden for få minutter” Det er dog ikke kun de temperaturle dende egenskaber stål og aluminium kan prale af. De er også en vigtig del af den bæredygtige dagsorden: ”På grund af metallerne og vores høje kvalitetskrav har alle vores loftsløsninger en dokumenteret levetid (EPD) på mini mum 50 år og kan genanvendes tæt på 100 %” siger Tue Hansen. Desuden kan metallerne genanvendes igen og igen uden at miste de mekaniske egenskaber eller at kvaliteten eller holdbar heden bliver forringet. Mød DAMPA og TechoKlima til FSTA Årsmøde, som bliver afholdt d. 28.-30. september.

”Traditionel konvektionsvarme, fra f.eks. radiatorer, skaber bevægelse i luften og dermed hvirvler støvet rundt i rummet. Det samme gør sig gældende, når man styrer temperaturen med ventilationsluft.” siger Per Andersen. I de nye store energioptimerede bygge rier, skal der køles rigtig meget, hvilket ofte resulterer i problemer med træk. ”På regionshospitalet i Viborg, nåede man grænsen for, hvor stort et luftskifte bygningsreglementet tillod. Der blev vi derfor bedt om at levere DAMPA® Kli malofter til 240 rum” siger Per Andersen. Totaløkonomien i højsæde DAMPA og TechoKlima har gennem mange år samarbejdet om at designe og konstruere klimalofterne, som skaber et in dividuelt tempereret indeklima uden træk, støj og støvgener.

Frisk luft er essentielt i et godt indeklima Grundet indeklimaet, har der gennem det seneste årti været en stigende interesse for diffus ventilation. Her indblæses luft over loftet og skaber et overtryk, hvorefter ny luft siver ned igennem overfladen. Samti dig fordeles luften i hele rummet og ikke primært et sted, som ved punktindblæs ning.Diffus ventilation har desuden en po sitiv indflydelse på totaløkonomien. Sam menlignet med klassiske ventilationsanlæg sikrer diffus ventilation bl.a. et lavere ener giforbrug, lavere støjniveau og en lavere byggehøjde, da der ikke er behov for de klassiske og omfattende rørsystemer. Den rette temperatur for hver person En anden vigtig faktor for indeklima er effektiv temperaturstyring, det kan dog skabe udfordringer da vi hver især har et temperaturbehov. Per Andersen, direktør hos TechoKlima, har arbejdet med projek tering af indeklimaløsninger i næsten 25 år, hvor fokus altid har været at skabe det op timale indeklima, uden at gå på kompromis med driftsøkonomi, kvalitet eller bygnin gernes arkitektoniske udtryk.

”Et klimaloft kan isoleret set være en forholdsvis stor investering. Men kigger vi i stedet på totaløkonomien, ser det ander ledes ud. Klimaloftet er driftsmæssigt væ sentligt billigere end et traditionelt køle-/ varmeanlæg. Dette skyldes blandt andet, at man har en mere ensartet temperatur i rummet, samt varmen ikke blot suser ud, når en dør åbnes.” fortæller Tue Hansen, projektrådgiver hos DAMPA, og fortsæt ter: ”Fordelene ved den energibesparende drift og et større velvære blandt medarbej derne vil give en klar økonomisk fordel. Vi ser typisk at investeringen er tilbagebetalt over en kort tidsperiode”.

Effektive klimalofter med en bæredygtig agenda DAMPA har leveret akustiske alumini ums- og stållofter siden 1951, hvilket er de meste effektive materialer til integration af køle- og varmeelementerne pga. materia lernes hurtige temperaturreaktion.

Totaløkonomi og indeklima på dagsordenen

”En af løsningerne på at skabe et godt indeklima er en klimaløsning med indivi duel temperaturstyring.

bwt.dk BWT vand til hospitalet Kontakt BWT på tlf. 43 600 500 og få uforpligtende rådgivning. Slip for kalk med blødt BWT vand Med kalkfrit vand undgås kalkaflejringer i VVSinstallationerne, baderum og toiletter. Fjern legionella Trygt vandmiljø med et BWT anlæg, der fjerner legionella og andre bakterier. Ultrarent BWT vand Vand til applikationer som autoklaver, sterilcentraler, dekontaminatorerendoskopsvasker,m.fl. Er din virksomhed og data sikret mod strømsvigt 24/7? Coromatic tager fuldt ansvar fra projektering og design, til integration, vedligeholdelse og energioptimeret drift af kritisk infrastruktur. Vores ekspertise inkluderer nødstrøm og køling, datakommunikation og sikkerhed. Lad os tage os af dine forretningskritiske anlæg, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområde. Ring 66 17 62 60 | coromatic.dk Coromatic i Danmark Roskilde • Odense • Vejle • Århus A part of the E.ON Group.

I relation til status på DNV Gødstrup udestår en del el-lukninger, hvilket Ram bøll og Roxtec arbejder videre på, med EL:CON Gruppen som den udførende part. Dette arbejde fortsætter hen over sommeren.Roxtec’s mangeårige samarbejde med både Rambøll og CBRE intego er bestemt blevet styrket i denne proces, og hos Ro xtec er vi stolte over, at være leverandør af så kritiske dele til så stort et projekt, såvel som det fine samarbejde. Kontakt os direkte Vi står altid til rådighed og besvarer gerne spørgsmål til vores mange fleksible løsnin ger – også hvis der er brug for rådgivning eller Kontaktvejledning.voresInfrastructure Industryteam, tlf. 49 18 47 47. OM ROXTEC: Svenske Roxtec Group er verdens førende leverandør af modulbasere de kabel- og rørtætninger. Virksom heden blev grundlagt i 1990 og er i dag repræsenteret på mere end 80 Formarkeder.mere info: www.roxtec.com/dk

Roxtec tætninger i Supersygehus Regionshospitalet Gødstrup

&

KORT

Den store udfordring i dette projekt bestod i at hverken udsparinger eller rør er cirku lære, og rørene sidder ude af center. Der for skulle der designes en speciel løsning til hver enkelt gennemføring. Disse konkrete udfordringer krævede detaljerede opmålinger, som skulle regi streres således at vores design-team kunne begynde at beregne og tegne de enkelte tætninger. Den store udfordring var mang lende referencepunkter grundet de de forme rør og huller, samtidig med at vandet fossede ind langs rørene. Hele processen med de mange opmålin ger on site, design og fremstilling af tætnin ger, samt selve montagen af tætningerne foregik over en længere periode, i tæt sam arbejde med Rambøll og CBRE Intego.

22 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 TÆTNINGER

Unikt samarbejde sikrer ibrugtagning af nyt supersygehus. Roxtec har i samarbejde med Rambøll og CBRE Intego løst de store udfordringer med vandindtrængen i hospitalets kældre. Samarbejde, der ”holder vand” Gennem længere tid havde vandet haft frit løb langs de store ventilations- og varme rør i kældrene under det nye supersygehus i Gødstrup. Problemet var blevet midlerti digt afhjulpet af baljer og dykpumper. Situationen var kritisk for Region Midt, der stod over for en snarlig ibrugtagning af det nye Hospital, og der var flere områder i kældrene, der ikke kunne benyttes pga. vand.Roxtec blev kontaktet af Rambøll, som forestod byggeledelsen på projektet. Det blev aftalt at lave en on site besigtigelse, som efterfølgende endte ud i aftale om at løse opgaven. I den forbindelse blev CBRE Intego inddraget i projektet, da de har stor erfaring i installation af Roxtec’s tætninger. Roxtec special designede tætninger

Hvordan sikres optimal hygiejne på senge og madrasser? Med SEMI STAAL´s automatiske system der mekanisk rengør og desinficerer senge og madrasser, er man aldrig i tvivl, alle synlige urenheder fjernes og bakterier Systemetreduceres.garanterer den absolut højeste renhedsgrad på ≤2,5 CFU/cm2 via denne innovative løsning, som både vasker emnerne og fjerner bakterier så som MRSA, clostridium difficile, VRE m.fl. Senge og madrasser er efter endt rengøringsproces ikke kun synlige rene, man får også en garanti for at alle emnerne er desinficeret og bakteriefri. Patientsikkerhed har med vores system højeste prioritet der sikrer at potentielle smitteveje afbrydes. Hospitalsinfektioner er et kendt problem og personalet arbejder målrettet for at bekæmpe disse. Spredning af bl.a. multiresistente bakterier, er et voksende problem og kan få fatale følger for patienterne. Det er en absolut nødvendighed, at en patient som minimum kan forvente at ligge i en fuldstændig ren og bakteriefri seng. Flere hospitaler i Danmark og i Norden har allerede besluttet sig for SEMI STAAL’S løsning, som matcher perfekt til de nye sygehuse med høj sengekapacitet, hvor der stilles krav om flere patienter, færre indlæggelsesdage og god logistik. Systemet er markedets hurtigste og mest effektive med en kapacitet op til 25 senge og 80 madrasser per time. Vi har installeret maskiner i Region Sønderjylland, Region Midt og er pt. også i gang i Region Nordjylland. Herudover har vi installeret senge- og madrasdesinfektionssystemer i både Sverige og Norge samt maskiner til automatisk rengøring af vogne og Teknologienkasser. for madrasserne er udviklet af Force Technology, de desinficeres med damp og ultralyd. I processen indgår også en kort for-rengøring med børster og lidt vand, som fjerner alle synlige urenheder inden selve desinfektionen foregår. Madrasserne blæses tørre i et lukket modul efter endt desinfektion. Rengøring af senge foregår med en kemotermisk desinfektion. Sengestellet rengøres mekanisk og desinficeres med vand tilsat medicinsk godkendt detergent. Når sengene efter kort tid er rene og bakteriefri, blæses de tørre i et lukket tørremodul. Ud over at man opnår flotte hygiejneresultater, er systemet konstrueret således, at det giver personalet bedst mulige arbejdsbetingelser, ingen uhensigtsmæssige gentagne bevægelser. Samtidig vil der være en væsentlig Systemernetidsbesparelse.modulopbygges og tilpasses det enkelte hospitals muligheder, logistik og plads. Maskinerne kan også desinficere andet udstyr f.eks. hjælpemidler og AT-puder. Kontakt til SEMI STAAL Helle Bugge-Hansen Tlf. +45 61 43 58 34 Email: www.semi-staal.dkhb@semistaal.dk

Tidsforsinkelsen gør derfor AP-R yderst velegnet til belysningsanlæg med elektro nisk forkobling (LED og HF-spoler), lange kabelinstallationer eller bare steder, hvor der er meget forbruger-elektronik, fx tele fonopladere. Automatisk selvtest Som en bonus er ABB’s højimmune FATI/F-ARI fejlstrømsafbrydere selvte stende. Det betyder, at de automatisk ud fører en funktionstest hver 28. dag. Testen udføres, som hvis man manuelt havde tryk ket på Dentestknappen.storeforskel og fordel er dog, at RCD’en gør dette helt uden at frakoble spændingen til de efterfølgende grupper. Når RCD’en udfører sin test, kobler den over på et sekundært kontaktsæt og kobler tilbage igen ved en positiv test. Installatio nen er fuldt ud fejlstrømsbeskyttet i de få sekunder, det tager at udføre testen. Hvis fejlstrømsafbryderens selvtest skulle fejle, udkobles RCD’en fuldstæn digt. Som en ekstra sikkerhed, så har FABB’s

Problemet kan løses med ABB’s fejl strømsafbrydere med indbygget AP-Rteknologi. Hvad er AP-R-teknologi? AP-R-teknologien kan “se” forskel på midlertidige indkoblingslækstrømme og personfarlige fejlstrømme. Teknologien bruger en minimal tidsforsinkelse til ud kobling, som modsat et selektivt relæ sta dig holder sig inden for de tilladte sikker hedsgrænser, jf. IEC/EN 61009, og derfor stadig defineres som et momentant relæ, der anbefales som personbeskyttelse mod direkte og indirekte berøring.

højimmune F-ATI/F-ARI fejlstrømsafbrydere, forklarer Flemming Folkvardsen, der er salgsdirektør hos ABB. Besøg Vores Stand På FSTA’s Årskonference 2022 Styrk dit netværk – bliv medlem af FSTA www.fsta.dk VALITECH ApS • valitech.dk Validering af desinfektion og steriliserings processer er vores kernekompetence... De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer. Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver. Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud... Validering af autoklaver og vaskemaskiner

24 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 LÆKSTRØMME Få styr på lækstrømme med højimmune RCD’er Lækstrømme fra LED og anden elektronik er ofte skyld i utilsigtede udkoblinger. Stadig flere hospitaler løser problemet ved at installere ABB’s selvtestende fejlstrømsafbrydere (RCD) med indbygget AP-Rteknologi – det sikrer høj immunitet. De senere år har mange hospitaler oplevet, at udskiftning af lysstofrør til LED har gi vet fejludkoblinger. Samtidig har der også været problemer med overharmonisk støj fra andet elektronisk udstyr, for eksempel patienternes ladere til telefoner og iPads. Relæerne slår ganske enkelt fra. – Lækstrømme fra LED-lyskilder og an den elektronik kan forårsage utilsigtede udkoblinger, forklarer Flemming Folkvard sen, der er salgsdirektør hos ABB, og han tilføjer:–En LED-lyskilde kan afgive mere end 0,5 mA lækstrøm i indkoblingsøjeblikket. Det kan få et traditionelt 30 mA fejlstrøms relæ, fabrikskalibreret til ca. 24 mA til at koble ud allerede ved tænding af omkring 40 DetLED-lyskilder.erdogikke kun LED-lyskilder, som generer lækstrømme. Det gælder i realite ten alle former for brugsgenstande og kom ponenter med switch-mode og konverterelektronik, blandt andet UPS-anlæg, lifte og hejs, spændingsforsyninger og ensret terkredsløb, elektroniske HF-forkoblinger til lysrør, EMC-filtre, hæve/sænke-borde, PC’er og tilsvarende produkter.

Lækstrømme fra LED og anden elektronik kan forårsage utilsigtede udkoblinger. Problemet kan løses med

TÆTTERE PÅ ALTING He lt tæt på Uanset om I kommer fra nord, syd, øst eller vest, ligger Nyborg Strand centralt i landet. Med vores beliggenhed lige ned til Storebælt er herlighedsværdien i top – både ude og inde. Hos os får I det hele serveret; maden fra lokale producenter, gratis parkering og et personale, der har et øje på hver finger. Alt sammen helt tæt på naturen. Som et af Danmarks største møde- og konferencecentre har vi mange års erfaring med at være vært for møder og konferencer for alt mellem 2 og 1000 personer. Hvor mange bliver I? NYBORGSTRAND.DK Hele Danmarks mødested Priser er inkl. moms. 1 ½ konferencedøgn i stort enkeltværelse Fra kr. 2.780,1 konferencedøgn i stort enkeltværelse Fra kr. 2.160,Dagmøde Fra kr. 685,-

Vi er klar til en god snak om robotter og hvad de kan gøre for Tlf.www.curantteknik.dkdig.92921453

Vores robot fra Adiatek, kører med 4 til 4,5 km i timen – samme hastighed som til svarende gulvvaskere med operatør. Det kraftige styresystem med meget stor hukommelse gør det muligt at pro grammere store områder, de lange gange fra kælder til kvist.

26 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 ROBOTTER Robotter til rengøring af gulve: Er der robotter som kan klare opgaven og hvorfor kører de ind i inventar og genstande?

Naturligvis kræver en robotgulvvasker en operatør, men I stedet for at sidde på maskinen i mange timer, da behøver ope ratøren blot at vælge programmet og sørge for rent vand. De mange timer i de lange gange, klarer robotten selv. I Danmark er det også muligt at sikre driften da vi er flere teknikere, som er ud dannet i robottens tekniske og operative systemer.Nytstyresystem er også i den mindre M1 der støvsuger og vasker på samme tid.

Robotten er den eneste i verden som har disse styresystemer, Den avancerede teknologi udviklet til denne model kombineret med et 3D-ka mera og to andre typer sensorer, gør det muligt for R-Quartz at køre helt sikkert un der rengøringsopgaven ved at undgå selv de uventede forhindringer. I har sikkert set flere robotter og de kø rer tit meget langsomt.

Fejer, vasker, suger og renser i samme arbejdsgang. Selvrensende vaskeenhed –zone programmerbar. Op til 180 m2 i timen. Kontakt os for demo på tlf. 9292 1453 – en af de hurtigste robotgulvvaskere på markedet. Den er bl.a. i drift på et stort renseanlæg i København. Kan køre 100% selvstændigt, men også 100% manuelt –simpel opsætningsprogrammering. Op til 8000 m2 i timen. Kontakt os for demo på tlf. 9292 1453 Tecbot M1 robotstøvsuger og -gulvvasker R-Quartz robotgulvvasker Læs mere om Tecbot M1 på curantteknik.dk Læs mere om R-Quartz på curantteknik.dk Curant Teknik ApS Egestubben 4C 5270 Odense N

Flere har allerede købt en robot til gulvvask til større eller mindre områder, andre har set dem trille forbi. Små og mellemstore robotter kører overvejende problemfrit MEN de fleste kører “blindt” så de først skifter retning når de rører ved eller rammer en væg, inventar eller person, hvilket er et stort problem. Vi har den store robot R-Quartz med op til 6 timers drift tid, Litiumbatterier og CE godkendelse.Denergodkendt til at køre imens der er mennesker omkring den. Den kan se glas flader, huller i jorden, trapper, interiør og meget mere – alt sammen uden at ramme noget eller falde ned af en trappe.

HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4

Fast og designet inventar Handy Transport vogne har siden 1949 udviklet og produceret udstyr til intern transport, opbevaring og håndtering i in dustrien, sundhedssektoren og levneds middelbranchen. Det er løsninger, der effektiviserer arbejdsgange, sparer tid og minimerer fysisk nedslidning.

få frie hænder

TRANSPORTLØSNINGER27

Eksempelvis et arbejde der før krævede en medarbejder pr. bur, kan nu med smart sammenkobling og en ”Handy One” elektrisk trækvogn, køre i lange vogntog, der kan sno sig gennem de mest snirklede passager.

Spar tid, medarbejdernes energi og

Denne løsning har skabt et langt mere effektivt internt vare flow hos mange af vores kunder, nogen med en kontant årlig driftsbesparelse svarende til hele to årsværk uden at medarbejderne har måtte løbe hurtigere af den grund og fået flere frie hænder. Det skåner yderligere de ansatte for fysisk nedslidning med belastende ar bejdsstillinger.

Dermedprodukterne.undgårpersonalet belastende skub og vrid i knæ, hofter og ryg. Fabrik ken har også udviklet en smart løfter, der kan køres ind under transportbure- og vogne, løfte dem op og manøvrere dem let rundt på meget lidt gulvplads.

– Vi er gået i samarbejde med Syd dansk Universitet og de ingeniørstude rende og vi gør alt for at følge med i, hvad er sker indenfor vores område og være med helt fremme, siger Henrik Sig.

Der kan ligge store besparelser i at skræddersy den interne transport så den passer til de konkrete, individuelle behov, viser leverancer fra den sydjyske producent af transportløsninger Handy Transportvogne A/S i HospitalerneKolding efterspørger i stigende grad kundetilpassede logistikløsninger, der tilfører merværdi uden at prisen hæves tilsvarende.Deterløsninger, der aflaster medar bejderne fysisk, forhindrer nedslidning og sikrer en højere produktivitet i den interne transport af forbrugsartikler, mad og udstyr. Løsninger fra Handy Trans portvogne viser, at der kan scores bety delige gevinster på skræddersyet trans portudstyr.–Jegvil anslå, at 75 pct. af vores or drer er specielle, kundetilpassede løs ninger og de resterende 25 pct. er stan dardiseret katalogvarer, siger direktør og ejer Henrik Sig. Effektiviteten hæves markant

– Vi kan designe en prototype, som kunden kan forholde sig til og derefter til passe den. Når prototypen er klar, starter vi produktionen. Vi samler, modificerer og producerer dem i Kolding, hvis det skal gå stærkt, siger Henrik Sig Vordende medudvikleringeniører Et bur med udstyr eller forbrugsartikler kan veje op til 400 kg og er ikke lige til at flytte. Handy Transportvogne har derfor udviklet en universel elektrisk trækker, der hurtigt og let sættes på stort set alle vogne og viser den fleksibilitet, der ind bygges i

28 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 STYRINGSTEKNIK

Den offentlige sektor har en vigtig opgave foran sig med at samle styringen af alt – lige fra lys og varme til døre og maskiner – og slippe data fri i skyen. Det vil gøre sygehusene intelligente og gavne miljøet, økonomien, personalet og patienterne, mener salgsingeniør Morten Rasmussen fra Beckhoff Automation. – Det er tid til et opgør med silotankegan gen, hvor styringer i bygninger er dedi keret til de enkelte funktioner. Med nye, store sygehusbyggerier under opførelse er det vigtigt at være opmærksom på, hvor dan man opnår størst energieffektivitet og intelligent bygningsdrift. Klimaet er under seriøst pres, og særligt bygninger er en stor miljøbelastning. Men der er også store driftsmæssige gevinster at hente, når man ser bygninger som én stor infrastruktur, der skal optimeres, siger Morten Rasmussen, salgsingeniør i Beckhoff Automation. Ifølge Morten Rasmussen findes der moderne, offentlige bygninger med sepa rat styring af 10 forskellige systemer. Det er ikke alene kompliceret at administrere sådanne installationer. Man mister også det store overblik, som er nøglen til mindre energiforbrug og driftsbesparelser ud over det–sædvanlige.Isærpå sygehusene efterspørger de driftsansvarlige fleksibilitet til at flytte grænserne for, hvad de selv kan styre. Med én samlet brugerflade kan de styre både lys, varme og klima, samt døre, maskiner og andre objekter. Og det interessante for de teknisk ansvarlige og maskinmestrene er, at de slipper for at lære 10 forskellige kodesprog. Det bliver med andre ord væ sentligt nemmere for medarbejderne at udvikle, drifte, vedligeholde og servicere, siger han. Hjælp hinanden til øget intelligens Løsningen er ifølge Morten Rasmussen at køre al styring og drift på en intelligent, åben softwareplatform. Derved opnår man den mest effektive optimering. Ikke blot i én bygning, men i flere bygninger i en kommune eller på tværs af landsdele. Data fra de enkelte bygninger kan hentes ned fra skyen, og det giver mulighed for at ben chmarke forbrug og omkostninger, samt at få et faktuelt, validt beslutningsgrundlag for både drifts- og klimaoptimering.

Intelligent bygningsdrift i nye sygehusbyggerier

– Sygehusene kan hjælpe hinanden til at blive mere intelligente, og det vil gavne både miljøet, sygehusøkonomien, perso nalet og patienterne. Men det bliver også muligt at trække data ind fra eksterne ser viceudbydere, som fx DMI. Ved at få ad gang til vejrprognoser kan man automatisk hæve eller sænke temperaturen, hvis der kommer ekstra kolde eller varme dage. Deling af data sætter turbo på resultaterne, siger Morten Rasmussen. Energien tilpasser sig den enkeltes behov Beckhoff Automation, der gennem 35 år har udviklet automationsløsninger til ma skinbyggere, er i fuld gang med at imple mentere sin standardsoftware i flere dan ske sygehuse: I Gødstrup ved Herning, på Regionshospitalet Viborg, Aalborg Univer sitetshospital og på Rigshospitalets steril central.–Tusindvis af sensorer skal opsamle data hele døgnet og lagre disse i skyen. Dermed kan man tilpasse driften og ener giforbruget til konkrete forbrugsmønstre – i realtid. På Grundfos Kollegiet på Århus Havn er vi helt færdige med implemente ringen af standardsoftware, som anvender data smartere. Her har man sparet mange penge på energiregningen og driften, siger han.Tidligere havde hver af de 156 lejlighe der på Grundfos Kollegiet traditionel sty ring. Men med 3.000 sensorer i bygningen bliver de studerendes forbrugsmønstre i bygningen opsamlet og analyseret i skyen. Installationerne er ændret, så bl.a. varme og ventilation er tilpasset til de studeren desPerspektivetbehov. er vidtrækkende, mener Morten Rasmussen, for når mange syste mer snakker sammen, kan vi indrette intel ligente byer. – Teknologierne er her, og resultaterne er ikke til at tage fejl af. Men det kræver stadig en del arbejde at få rådgivere og bygherrer til at tænke intelligent drift og energiforbrug ind i udbuddet.

En brand kan hurtigt sprede sig via utætte kabel- og rørgennemføringer i vægge og gulve. For at forhindre dette og dermed begrænse skaderne, kan Roxtecs fleksi ble løsninger til tætning af gennemføringer med fordel anvendes. GENNEMFØRING AF KABLER OG RØR I BRANDSKEL Roxtec brandtætninger forhindrer en brand i at sprede sig, og er testet i hht. internationale standarder. Installationen kræver ikke certificeret personel da selve tætnin gen bærer certifikatet. Tætningerne er også vand, gas og støvtætte samt beskytter mod gnavere. Roxtec tilbyder både et bredt udvalg af standardløsninger og designer jf. kundespecificerede krav. DOKUMENTEREDE EGENSKABER Roxtec har eget testcenter og erfarne test­ og certificerings eksperter, som udfører brandtest i hht. gældende lovgivning. Disse tests foretages også i forbindelse med videreudvikling af vores produkter, eller når vores kunder har specifikke krav i et større projektforløb. Derfor kan vi tilbyde effektive løsninger, som lever op til selv de skrap peste krav på området. MULIGHEDERNE ER MANGE Vi leverer tætninger til de fleste applikationer, enten som standard eller designet specifikt til opgaven, så kontakt os for en dialog om dine udfordringer. Kontakt vores Infrastructure & Industry-team, tlf. 49 18 47 47. Svenske Roxtec Group er verdens førende leverandør af modulbaserede kabel og rørtætninger. Virksomheden blev grundlagt i 1990 af Mikael Blomqvist, og er i dag repræsenteret på mere end 80 markeder. Roxtec Denmark ApS | Huginsvej 3 | DK-3400, Hillerød | Denmark | tel:+45 4918 4747 | administration@dk.roxtec.com BRANDTÆTNINGER TIL KABELOG RØR-GENNEMFØRINGER En brand kan hurtigt sprede sig via utætte kabel- og rørgennemføringer i vægge og gulve. For at forhindre dette og dermed begrænse skaderne, kan Roxtecs fleksi ble løsninger til tætning af gennemføringer med fordel anvendes. GENNEMFØRING AF KABLER OG RØR I BRANDSKEL Roxtec brandtætninger forhindrer en brand i at sprede sig, og er testet i hht. internationale standarder. Installationen kræver ikke certificeret personel da selve tætnin gen bærer certifikatet. Tætningerne er også vand, gas og støvtætte samt beskytter mod gnavere. Roxtec tilbyder både et bredt udvalg af standardløsninger og designer jf. kundespecificerede krav.

DOKUMENTEREDE EGENSKABER Roxtec har eget testcenter og erfarne test og certifice rings eksperter, som udfører brandtest i hht. gældende lovgivning. gen bærer certifikatet. Tætningerne er også vand, gas og støvtætte samt beskytter mod gnavere. Roxtec tilbyder både et bredt udvalg af standardløsninger og designer jf. kundespecificerede krav. DOKUMENTEREDE EGENSKABER Roxtec har eget testcenter og erfarne test­ og certificerings eksperter, som udfører brandtest

Disse tests foretages også i forbindelse med videreudvikling af vores produkter, eller når vores kunder har specifikke krav i et større projektforløb. Derfor kan vi tilbyde effektive løsninger, som lever op til selv de skrappeste krav på området. MULIGHEDERNE ER MANGE Vi leverer tætninger til de fleste applikationer, enten som standard eller designet specifikt til opgaven, så kontakt os for en dialog om dine udfordringer. Kontakt vores Infrastructure & Industry-team, tlf. 49 18 47 47. KORT OM ROXTEC Svenske Roxtec Group er verdens førende leverandør af modulbaserede kabel og rørtætninger. Virksomheden blev grundlagt i 1990 af Mikael Blomqvist, og er i dag repræsenteret på mere end 80 markeder. Roxtec Denmark ApS | Huginsvej 3 | DK-3400, Hillerød | Denmark | tel:+45 4918 4747 | administration@dk.roxtec.com BRANDTÆTNINGER TIL KABELOG RØR-GENNEMFØRINGER En brand kan hurtigt sprede sig via utætte kabel- og rørgennemføringer i vægge og gulve. For at forhindre dette og dermed begrænse skaderne, kan Roxtecs fleksi ble løsninger til tætning af gennemføringer med fordel anvendes. GENNEMFØRING AF KABLER OG RØR I BRANDSKEL Roxtec brandtætninger forhindrer en brand i at sprede sig, og er testet i hht. internationale standarder. Installationen kræver ikke certificeret personel da selve tætnin

i hht. gældende lovgivning. Disse tests foretages også i forbindelse med videreudvikling af vores produkter, eller når vores kunder har specifikke krav i et større projektforløb. Derfor kan vi tilbyde effektive løsninger, som lever op til selv de skrap peste krav på området. MULIGHEDERNE ER MANGE Vi leverer tætninger til de fleste applikationer, enten som standard eller designet specifikt til opgaven, så kontakt os for en dialog om dine udfordringer. Kontakt vores Infrastructure & Industry-team, tlf. 49 18 47 47. KORT OM ROXTEC Svenske Roxtec Group er verdens førende leverandør af modulbaserede kabel og rørtætninger. Virksomheden blev grundlagt i 1990 af Mikael Blomqvist, og er i dag repræsenteret på mere end 80 markeder. Roxtec Denmark ApS | Huginsvej 3 | DK-3400, Hillerød | Denmark | tel:+45 4918 4747 | administration@dk.roxtec.com BRANDTÆTNINGER TIL KABELOG RØR-GENNEMFØRINGER

Kunstig intelligens, digitale tvillinger, robotter, keramiske hybrid lejer, maskinsikkerhed og meget andet er på programmet, når

Automatik-messen

Nye regler for anvendelsen af kunstig intelligens i maskiner er på vej, og det er netop et af emnerne på

i Brøndby Hallen 13.-15. september i år. Også den såkaldt digitale tvilling tages under kyndig behandling på messen, der i det hele taget forestår et omfattende konferenceprogram.

Den digitale tvillings tiltagende vigtige rolle

Også den såkaldt digitale tvilling, der er at betragte som en digital eller virtuel beskrivelse af et fysisk objekt eller system, tages under kyndig behandling på Automatik 2022. Det sker på konferencen

– I fremtiden vil den digitale tvilling ikke blot være et sofistike ret værktøj for ingeniører. Også operatører og andre arbejdere vil opleve fordelene ved den digitale tvilling som et lettilgængeligt programmerings- og operationsværktøj. Den digitale tvilling spiller en tiltagende vigtig rolle i planlægningen og kontrolleringen af og interaktionen med automationsteknologier, konstaterer Christian Schlette.Hanflankeres på konferencen af facilitator Michael Nielsen, CEO i Beckhoff Automation, Michael Mahler, managing director i IGE-XAO, og Otto Abildgaard, system owner – digitalization, SVM Automatik A/S.

VCENTRALISERETAKUUMFORSYNING: PÅLIDELIG, HYGIE JNISK OG EFFEKTIV Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1. Stol på en pålidelig vakuum partner. Stol på Busch. Busch Vakuumteknik A/S +45 87 88 07 www.buschvacuum.cominfo@busch.dk77 FSTA 2022 Nyborg

Kunstig intelligens under lup på Automatik-messen

‘Den digitale tvilling i Automations verden’, hvor professor og vice section head ved SDU Robotics på Syddansk Universitet Christian Schlette ser på, hvad den digitale tvilling egentlig er for en stør relse. Samtidig giver han konkrete eksempler på, hvordan tvillin gen kan anvendes allerede i den nære fremtid.

Automatik-messen løber af stablen i Brøndby Hallen i næste må ned. Messen præsenterer en lang række konferencer, der gør de fremmødte klogere på tidens tendenser inden for blandt andet automatisering og transmission. Blandt de mange højaktuelle emner, der behandles af relevante fagfolk, finder man de nye regler for anvendelsen af kunstig intel ligens i maskiner, der i øjeblikket er ved at blive fastsat i Bruxelles. Maskindirektivet, der regulerer maskiners sikkerhed, er under re vision, ligesom der er en forordning om kunstig intelligens på vej. Begge regelsæt kan komme til at påvirke de krav, der fremover stil les til maskiner, som anvender kunstig intelligens, og det er noget af det, som konferencen ‘AI – Hvad er potentialet’ beskæftiger sig med.–Et af de helt store spørgsmål er, hvornår det bliver nødvendigt at involvere tredjepart som led i CE-mærkningen. Og her ser det ud til at gå den rigtige vej. Både Europa-Parlamentet og -Rådet har i deres forhandlingsoplæg fundet en rimelig balance imellem de krav, der stilles til maskinproducenterne, og de risici, som maski nerne kan udgøre. Så det lover godt for den kommende kompro mistekst, konstaterer Mette Peetz-Schou, seniorchefkonsulent i DI – Dansk Industri, og fortsætter: – Fra DI’s side arbejder vi for, at reglerne bliver så proportionale som muligt, og at de krav, der stilles, afspejler den risiko, som ma skinerne kan påføre brugerne. Det er vigtigt, at kravene ikke bliver så omstændelige, at de unødigt begrænser de mange muligheder, der ligger i anvendelse af ny teknologi som for eksempel kunstig intelligens.MettePeetz-Schou taler på konferencen, der også byder på op læg ved Peter Lemcke Frederiksen, senior project manager i Tek nologisk Institut, Henrik Andersen, managing director i Inropa, og Peter Lind Nielsen, IT-advokat i Bech Bruun.

30 HOSPITAL DRIFT & ARKITEKTUR 4 PRESSENYT

Fleksibelt og fremtidssikret system Patientkaldeanlægget flamenco® kan let tilpasses den enkelte afdelings behov – smartphones (iOS og Android), DECT, display og lamper. Brugervenligt Personalet får en brugervenlig software, som understøtter deres arbejdsgange og sparer ressourcer. Vedligeholdelse er enkel med ”Plug and Play” komponenter. Trådløst udstyr Kablet og trådløst udstyr kan kombineres, så der opnås en stor fleksibilitet og bevægelsesfrihed. Høj personalesikkerhed og mulighed for sikring af patienter med demens. Integration Vi har stor erfaring med at integrere vores løsninger med andre systemer – dermed også samarbejde med leverandører af lysstyring, hospitalssenge og patientterminaler. Service og support Vi yder support døgnet rundt, 365 dage om året. Vejledning af hotline i dagtimerne, mens teknisk hjælp kan rekvireres døgnet rundt. Mere information på www.tunstall.dk Fleksibel og sikker kommunikationsplatform Patientkald, personsikring og kritisk alarmhåndtering samlet i én løsning. En skalerbar løsning, der kan designes til de krav, der stilles til en moderne, sikker og fleksibel kommunikation. På verdensplan benytter over 1.000 hospitaler en kommunikationsløsning fra Tunstall. Alle komponenter overholder de strenge sikkerheds- og driftskrav i forhold til den tyske standard DIN VDE 0834. Softwaren er udviklet i Danmark og har vundet flere internationale priser.

Tel.: 4326 info@holm-halby.dkwww.holm-halby.dk9400 Hvis du vil vide mere: Kontakt team www.holm-halby.dk/cleanzone/Cleanzone Den komplette leverandør inden for renrum PRODUKTER LAF kabinetter Cytostatika kabinetter Sterilkabinetter Medicinblandeskabe Partikeltællere RENRUMSARTIKLER Desinfektionsmidler Handsker Aftørringsklude Swabs og lab tips Klæbemåtter Masker Håndcreme INDESLUTNINGER BARRIERESYSTEMEROG AIR showers RABS Isolatorer Sluser Gennemræknings moduler YDELSER Rådgivning Projektledelse Service Installation Test Kvalificering Seminarer og undervisning Magasinpost SMP ID-nr. 46707