Hospital Drift & Arkitektur nr. 1 2023

HOSPITAL DRIFT& ARKITEKTUR

FSTA – forum for sygehus teknik og arkitektur – www.fsta.dk

Kritiske forsyninger er blevet flere og mere kritiske

Arkitekturens muligheder blev forspildt, så vi skal nu samarbejde og dele viden

Sundhedsvæsenets senfølger

Sygehusbyggerierne er gået som ventet og er stadig en super investering

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand.polit. john@vaboe.dk

Redaktionsudvalg/FSTA:

John Vabø

Fagredaktør Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk

Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk

Søren Kusk Godiksen, skg@fsta.dk

FSTA’s bestyrelse:

Formand: Kaj Hyldgaard, Teknisk koordinator, Nyt Aalborg Universitetshospital, kh@fsta.dk

Næstformand & Kasserer: Mogens Kaas Thrane, Senior Projektchef NCC, mt@fsta.dk

Bestyrelsesmedlemmer:

Birgitte Gade Ernst, Segmentchef, Arkitema Architects, be@fsta.dk

Lene Stevnhoved, Senior Developer, ELF Development, ls@fsta.dk

Michael Møller, Markedschef Niras, mm@fsta.dk

Jørgen Lindegaard, Teknisk chef, OUH, jl@fsta.dk

Finn Westergaard, Seniorrådgiver, El, Norconsult A/S, fw@fsta.dk

Suppleanter:

Thomas Nordkvist Jensen, Driftschef Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, tnj@fsta.dk

Søren Kusk Godiksen, Sektionsleder, Regionshospitalet Randers, skg@fsta.dk

Redaktionens adresse:

Indlæg og kommentarer kan mailes til john@vaboe.dk

Synspunkt: Forum for debat – er åben for sundhedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning.

Kontakt:

John Vabø, john@vaboe.dk

Tlf. +45 40 50 80 00

Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle

Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk

Adresseændringer:

Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Udgiver:

Vabø Publishing ApS

Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr. 2245-3997

Layout og tryk: Stibo Complete

Citater og uddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse. Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

ARKITEKTUR & BYGGERI · IT · KVALITET · LOGISTIK · MILJØ & ENERGI · PROGRAMMERING · RÅDGIVNING · TEKNIK FSTA – FORUM FOR SYGEHUS TEKNIK OG ARKITEKTUR – WWW.FSTA.DK

Kritiske forsyninger er blevet flere og mere kritiske

Med en krig i baghaven, sabotage i danske farvande, stadig hyppigere hackerangreb på blandt andet forsyningsselskaber og andre kriser, der presser sundhedsvæsenet, er det blevet stadigt mere vigtigt, at det tekniske personale på hospitalerne holder sig ajour med udviklingen og ruster sig til at imødegå truslerne.

Når formanden for FSTA, Kaj Hyldgaard kigger tilbage på 2022, ser han – ligesom alle andre – et år, hvor kriserne har stået i kø. Krig i Europa, en pandemi, der ikke sådan lige er til at få helt has på, et sundhedsvæsen i krise, inflation, klimakrise.

Og hvis han vender blikket og kigger fremad mod det år, vi lige har taget hul på, så ser det nok ikke ret meget lysere ud. Der er nok at tage fat på.

– Det er vel ikke sandsynligt, at verden uden for hospitalsvæsenet vil forandre sig ret meget til det bedre i 2023, og at vi bliver forskånet for udefra kommende hændelser, som presser os i hverdagen, siger Kaj Hyldgaard om det nye år.

Viden- og erfaringsdeling

– Vi kan ikke uddanne os til at håndtere ukendte hændelser. Men vi kan ruste os bedst muligt ved at dele vores viden og erfaring med hinanden, så vi hele tiden opnår ’best practice’ i vores arbejde i de tekniske afdelinger, påpeger Kaj Hyldgaard og fremhæver igen FSTA’s rolle som platform for viden- og erfaringsudveksling.

Det er årskonferencen, som er flagskibet, nærværende fagblad, hjemmesiden samt ikke mindst de faglige netværk i vores vidensdeling, formanden tænker skal hjælpe hospitalerne gennem de ukendte kriser, som vi ved kommer på et eller andet tidspunkt.

– Der er større chance for, at vi kan håndtere det ukendte, hvis vi snakker sammen og deler vores erfaringer med hinanden. Der er måske nogen, som har oplevet noget lignende, og som har en erfaring om, hvordan de kom igennem, de kan dele med os andre, uddyber han.

Flere forsyninger bliver ’kritiske’

Et hospital kan naturligvis ikke fungere som en osteklokke afkoblet fra resten af

samfundet. Det er dybt afhængigt af at få forsyninger udefra.

Nogle af disse forsyninger opfattes som kritiske, og det kan alt efter situationen ændre sig, hvilke der får dén betegnelse. I Covid-pandemiens første dage hørte noget så simpelt som visirer, mundbind og andre værnemidler til i den kritiske kategori.

I teknisk afdeling opfatter vi traditionelt de særligt hospitalsrettede forsyninger som fx medicinske gasser, el, ventilation mv. som værende ’kritiske’, hvorimod de ’almindelige’ forsyninger som varme, spildevand og Wi-Fi tidligere ikke altid behøvede helt den samme opmærksomhed, men det er markant anderledes i dag.

– Situationen har ændret sig helt i 2022. Med hackere på spil og angreb på forskellige dele af vores infrastruktur, må vi nærmest betragte alle dele af vores forsyning som værende kritisk, siger Kaj Hyldgaard.

Måske nye anbefalinger i år

Det var blandt andet denne erkendelse af, at flere og flere forsyninger må anses at være ’kritiske’, der gjorde, at bestyrelsesmedlem, driftschef i Region Sjælland Thomas Nordkvist Jensen, sidste år tilbød at genstarte fagnetværket om kritiske forsyninger.

Arbejdet i netværket er nu i god gænge, og deltagerne mødes virtuelt hver ottende uge og fysisk et par gange om året.

Fagnetværket stiler også mod at udarbejde en sygehusvejledning på området med udgangspunkt i Uptime Institute’s ”Tier Classifications Define Site Infrastructure Performance”.

– Det skal gøre det muligt at se, hvordan forsyningssystemerne kan opbygges, og vurdere, om et forsyningssystem til et område eller en funktion opfylder kravene til den ønskede rådighedsgrad. Vi håber på, at vi får udarbejdet de første anbefalinger til, hvordan man bedst sikrer forsyningerne

til bestemte funktioner allerede i 2023, lyder de optimistiske toner fra Thomas Nordkvist Jensen.

Det er naturligvis ikke de samme forsyninger der er lige kritiske i alle hospitalets områder, og derfor foregår arbejdet for én funktion ad gangen.

Formand Kaj Hyldgaard

LET’S MAKE ROOM FOR PEOPLE

Højdejusterbar og sideforskydelig nyhed

Skru helt op for funktionaliteten og hygiejnen med den nye højdejusterbare og sideforskydelige håndvask fra Pressalit. Du kan både pladsoptimere på badeværelset og samtidig tilgodese skiftende behov fra både brugere og plejere med denne nyhed.

Brug håndvasken til mange formål

• Personlig pleje og hygiejne til brugeren

• Træning og øget fokus på selvhjulpenhed

• Pladsoptimering på mindre badeværelser

• Tidsbesparende hjælpemiddel for personalet

• Sikrer optimale arbejdsforhold for plejepersonale

500 mm vandring og indkapslet installation for optimal hygiejne.

Arkitekturens muligheder blev forspildt, så vi skal nu samarbejde og dele viden

Det er mest som skatteborger at jeg er forarget. Den fuldstændig håbløse planlægning af supersygehusene har kostet millioner, der burde være brugt til den healende arkitektur som jo aldrig kom,” siger fagdommer, professor og Arkitekt MAA Lars Juel Thiis fra Cubo Arkitekter, som har deltaget i projekterne i Aarhus, Køge, Odense, Hillerød og Gødstrup og stærkt kritisk over hele forløbet med opbygningen af supersygehusene, regionernes egoisme og den manglende opsamling af viden og erfaring

Ambitionerne og forhåbningerne med supersygehusene har skuffet fælt arkitektonisk. Forventningerne til supersygehusenes arkitektur bliver aldrig indfriet og de indhøstede erfaringer hverken opsamles eller udnyttes af staten.

Det mener fagdommer, professor og arkitekt MAA Lars Juel Thiis fra Cubo Arkitekter, som ærgrer sig over alle de forspildte muligheder for at skabe bedre

rammer for landets behandlere og patienter. Hele forløbet har været besynderligt, mener han og betegner projekterne som ”en stor fadæse”, hvor skatteyderne ikke har fået nok for de over 40 milliarder kr. der er investeret og peger på de massive besparelser der ramte alle projekterne og regionernes mangel på samarbejde som hovedårsager:

”Det er slet ikke blevet som de oprindelige projekter lagde op til. Der var fra starten ikke styr på økonomien. Aarhus Universitetshospital i Skejby skulle oprindeligt bygges for 13 mia. kr., men dem kunne regionen ikke få, så projektet blev skåret ned til 9,6 mia. og endte på 6,8 mia. kr. for at få økonomien til at hænge sammen. Det blev efter massive besparelser et helt andet projekt. Havde vi vidst at den mulige økonomi var det halve, havde byggeriet jo set helt anderledes ud!”, fastslår han.

”Med lidt flere penge havde vi ikke fået en stor, gold ørken af p-pladser udenfor, men gemt dem i terrænet, så patienterne kunne se ud på og bruge et frodigt, grønt landskab, fået indbygget gode materialer og ikke f.eks. de plastgulve med tryk, der skal ligne træ. Det gælder lige fra helheden og helt ned til detaljen i projektet.

Regioners totalt manglende samspil

”Politikerne ligger som de har redt. De kunne jo have brugt erfaringerne fra Skejby, lært af alle fejltagelserne og de gode ting ved at forskyde projekterne. Det store problem var, at man absolut ville have opført dem samtidig, oven i hinanden, så ingen lærte af projekterne og priserne blev så meget højere pga. overophedning af byggesektoren.

Regionerne havde ikke styr på processerne, der manglede koordinering, hver region ville selv, alt skulle tænkes forfra. De ville styre forløbene, ønskede ikke at skele til naboregionen og lære af deres erfaringer, men gøre det på deres egen måde. De ville hver lave den bedste skadestue, den bedste sengestue – alt skulle opfindes igen uden videndeling, hvilket er fuldstændigt tåbeligt og hovedrystende.

Gode naturmaterialer og velgennemtænkt healende arkitektur præger kræftrådgivningscentret i Herlev og skaber gode rammer for kræftpatienternes livssituation.

Foto: Helene Høyer Mikkelsen.

Nu er de sidste supersygehuse ved at blive færdige og svære at forbedre. Ændringer bliver lappeløsninger. Vi ved ikke, hvor store nærhospitalerne, man taler om, bliver, men jeg tror det er en meget bedre og overskuelig skala at arbejde med, men det er meget vigtigt, at de tager læringen med fra projekt til projekt,” siger Lars Juel Thiis der finder manglen på samarbejde og læring i regionerne dybt kritisabel.

En sengestue er ikke forskellig fra en anden, og der er grænser for, hvor meget kreativitet der kan presses ind i en meget funktionel skadestue, men derfor kan hospitalerne arkitektonisk godt få deres egen identitet. Stedets karakter, den eksisterende arkitektur og den helende arkitektur kunne til eksempel skabe hospitalets særpræg.

Man kunne have linet projekterne op i forlængelse af hinanden, og de behøvede ikke af være afsluttet for at udnytte erfaringerne. Universitetshospitalet i Skejby vandt vi i 2007, og det tog 10-12 år. Gennem processerne kunne man lave overlap, have kontinuitet i tingene til næste proces, men regionerne talte ikke sammen.

Sygehusarkitekturen er i krise, mener adjungeret professor og arkitekt MAA Lars Juel Thiis, Cubo Arkitekter, som mener løbet er kørt for supersygehusene, men at man kan nå at forbedre processen i de nye byggerier. Han har også deltaget i en helt anden liga af kreativ arkitektur i projektet ”Livsrum” med etablering af 7 rådgivningscentre for Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Realdania, hvor det bemærkelsesværdige var, at de ikke blev dyrere end supersygehusene.

Det er jo klassisk at regionerne ikke kan koordinere projekter indbyrdes. Den di-

gitale patientjournal var og er et velkendt eksempel.

Så jeg mener bestemt problemet har været, at de selvstændige regioner ville køre i deres eget spor i stedet for at blive styret af Sundhedsministeret. Alt er blevet et stort økonomisk morads som der kun er staten og borgerne er tilbage til at dække. Vilkår og rammer er samtidig blevet indskrænket efterhånden som projekterne blev realiseret, så de slet ikke indeholder de kvaliteter med helende arkitektur og de bæredygtighedstanker som alle skåltalerne fablede om.

Svigtede bæredygtigheden Kampen om bæredygtighed bliver hård, forudser Lars Juel Thiis, som er overbevist om at der kommer en modreaktion, som desværre er tvunget af nød:

”Funktionelt lever de måske op til regionernes kriterier, men rent arkitektonisk og bæredygtighedsmæssigt er de ikke tilfredsstillende. De er beskåret så kraftigt, at mange ambitiøse planer om bæredygtighed er frasorteret løbende. Det er ikke

blevet de super sygehuse, som de oprindeligt var tænkt som, men store, traditionelle, rationelle sygehuse.

Det gælder dem alle sammen, dog kender jeg ikke nok til Nordsjællands Hospitals forløb, men foreløbig kan jeg forstå det kører bedre og de har måske nået at lære lidt af fejltagelserne.

Tvunget af det miljø vi har på vores lille planet, bliver vi og byggeriet presset til at tage situationen alvorligt, men økonomierne er ikke pt. til bæredygtighed, men det vil komme som en hård kamp, der koster tid og penge. Vi kan ikke blive ved med at plastre betonelementer op. Bæredygtighedsagendaen siger, vi skal bygge om, transformere, lave nye funktioner i gamle huse og bruge dem til noget, men meget skal komme fra politisk hold.”

Kræftens Bekæmpelse og

Realdania viser vej

Fagkundskaben skal ind, hvor der træffes beslutninger og komme med anbefalinger til politikerne, mener professoren:

Tag til Costa Kalundborg – det svenske bofællesskab Boverian har eksporteret sit bokoncept over Øresund og bygget seniorbofællesskaber i Frederikssund, Frederiksværk, Helsingør, Hedehusene og Ishøj som healende arkitektur med atriumhave der er blevet et populært, fælles mødested med et behageligt klima året rundt som på den franske riviera. Her slapper beboerne af mellem papegøjeblomster, kanariepalmer, citrus- og oliventræer, karpedam, går i fælleshuset eller slænger sig i sofagrupper i hyggekroge eller spadserer rundt i det levende miljø året rundt, der er designet til at styrke ens velbefindende og helbred, der også oprindelig var intentionen med healende arkitektur på sygehusbyggerierne. Bovierans projekter viser, at forblæste gårdrum kan optimeres til lune, grønne oaser med en glasoverdækning og dygtig havearkitekt. Beboerne har balkon ud mod vinterhaven, som har varmegenvinding og solceller. Foto: Bovieran.

Fortsættes næste side

I Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre ”Livsrum” har den healende arkitektur fået mere frit spil end normalt takket være en donation fra Realdania, så miljøet er blevet særdeles attraktivt, imødekommende og afstressende, men prisen pr. kvm. er ikke stor i forhold til de nye sygehusbyggerier, hvor mange kvalitetsmaterialer er sparet bort. Foto: Tina Enghoff.

”Man skal sørge for, at de rigtige fagfolk bliver ved deres læst, at det er arkitekter, der står for arkitekturen.”, siger Lars Juel Thiis, der har været involveret i byggeriet af Kræftens Bekæmpelses 7 nye rådgivningscentre ved de kræftbehandlende sygehuse i Aalborg, Vejle, Herning, Næstved, Odense, Herlev og Roskilde som Realdania har doneret 50 mio. kr. til efter principperne om healende arkitektur.

Ifølge Lars Juel Thiis viser de, hvad krea tive arkitekter kan skabe af funktionelle, smukke planløsninger, der indfrier patien ternes og personalets behov for trivsel, hvis viljen, modet og pengene er lidt bedre til stede.

Supersygehusene stiller godt nok mange andre krav, men dybest set er for skellen mellem de 7 centre og megabyg

gerierne ikke så forskellig bortset fra størrelsen, påpeger han.

Supersygehusene kunne være designet lige så godt med imødekommende miljøer, men ambitionerne blev skudt i sænk af besparelser, vurderer han. Prisforskellen pr. kvm. mellem de syv centre og sygehusene er ikke stor. Grundlæggende er rådgivningscentrene også bygget selvstændigt i de enkelte regioner i totalentreprise, men

godt lade sig gøre. Rådgivningscentre blev netop bygget i forlængelse af hinanden og vi tog erfaringerne med videre til det næste. Projekterne blev bedre og bedre som byggerierne skred frem,” siger Lars Juel Thiis.

Lær nu af historien, opsaml og del viden

”Mig bekendt er der dog ikke samlet erfaringer op fra supersygehusenes byggerier eller planer om at gøre det. Al denne viden kunne ellers komme samfundet godt til gavn i de nye, store, statslige milliardprojekter der skal bygges fremover.

”De store supersygehuse er præget af andre udbuds- og rådgivningsformer og også totalenterpriseformen. Man bør lære af historien, fordi der er en masse generel viden og erfaringer man kan tage med videre i planlagte milliardprojekter, men også til de mindre nye nærhospitaler, der skal fungere som små sundhedscentre med akutfunktioner.

Man har vel lært at planlægge processen ordentligt efterhånden, så staten bør nu opsamle erfaringer og viden, og overføre det første projekts viden til det næste. Vi skal lære af historien. Erfaringsopsamling burde være en opgave for universiteterne, at tage ved lære og se på, hvordan man kunne have gjort, og hvilke erfaringer man kunne have udnyttet.

Alle de involverede burde øse af deres erfaringer mens regionspolitikerne lytter på sidelinjen. Det ville være rigtigt godt. Man bør lære af de mange fejltagelser –men det bliver nok en politisk beslutning,” siger Lars Juel Thiis.

Pressede arkitekter bliver passive arkitekter

Lars Juel Thiis er stærkt bekymret over arkitekternes svindende rolle i byggeriet:

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• Autoklaver fra MMM

• Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM

• Ind- og Udlastersystem fra MMM

• Tilhørende vand- og dampinstallation

• HVAC i pharma og sundhedsvæsenet

• Bioquell dekontaminering

• Service på alle vores installationer

A&H Medical

Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby

Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com

www.aoghmedical.com

Besøg Vores Stand På FSTA’s Årskonference 2022

Validering af autoklaver og vaskemaskiner

Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence...

De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer.

Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

”Arkitekter er en truet profession, og jeg kan se, hvordan vi langsomt, men sikkert køres ud på et sidespor. Ikke ret mange råber op, vi har været for passive, og da det var gode tider, skulle vi have stillet flere krav og burde have presset mere på, så vores mange erfaringer fra ind- og udland kunne have forbedret processerne, men problemet skyldes nok, at arkitekterne nødigt vil miste deres kunder. Det er jo bygherrer, der bygger for milliarder.

Men den helende arkitektur skulle vi have insisteret på som arkitekter, og den kunne have været med for et begrænset millionbeløb i forhold til de enorme summer, der er ofret pga. manglende styring af supersygehusenes økonomi til skiftende udbudsformer, bygherre- og projektrådgivning. Det er også en læring som man kan tage med fra kræftrådgivningscentrenes succes.”

Vi står i en meget presset situation, fordi arkitekterne bliver marginaliseret endnu mere i boligbyggeriet og er reduceret til næsten ingenting – en slags facadeskræddere inden for standardbyggeriet. Det er jo

rigtigt, at det ofte er svært se, at der overhovedet har været en arkitekt til stede.

Hvor arkitekterne før stod som totalrådgivere, er det i dag ingeniørerne der definerer vores rolle. Det er efterhånden sjældent, at arkitekter får en bestemmende rolle i byggeprocessen. Der er ikke ret mange projekter, hvor vi arkitekter er med fra start, hvilket er meget problematisk. Supersygehuse bygges nu i totalentrepriser, hvor arkitekten netop sættes udenfor styring af processerne.

Ingeniørerne har været klogere, de ved godt, hvordan de skal få gode opgaver. De har været rigtigt gode til at skabe opgaver til dem selv som bygherrerådgivere, men ingeniørkunsten, der også burde være kreativ, er reduceret til excelark og kalkulationer.

Læren at sygehusprojekterne

Historien om supersygehusene startede med 100 mia. kr. men endte på ca. 40 og de store ambitioner forsvandt fuldstændigt og efterlod spareprojekter og håbløs mangel

på samarbejde og vidensdeling, men Lars Juel Thiis ser dog glimtvis god arkitektur:

”Man kan godt se små dryp rundt omkring, hvor nogen har haft ambitioner, men det er småt. På Skejby kørte de første etaper godt og blev fine. Skejby bevilgede lidt penge til kunst til de første etaper, men Lars Juel Thiis synes det er lidt trist, at kunst skal ind og råde bod på, at arkitekturen ikke blev god nok.

Gødstrup har fået en flot kunstnerisk udsmykning, Rigets nye fløj er arkitektonisk vellykket, også her med smuk kunstnerisk udsmykning og i Aalborg ser helheden også ud til at få en rimelig kvalitet, men det er typisk undtagelser for reglen.

Selv har jeg gode erfaringer med fra kræftrådgivningscentrene. Små fine huse, også selv om supersygehusene overflødiggør de fleste af centrene, men de kan omdannes til hvad som helst, det er jo så god arkitektur, at alle gerne vil flytte ind. Og det er jo den bedste bæredygtighedstanke, at god arkitektur kan altid genbruges.”

FSTA – årskonference og fagnetværk

FSTA planlægger Årskonference 2023 fra 20. til 22. september

Brug vores fagnetværk

FSTA har fagnetværk inden for elinstallationer, medicinske gasser, ventilation, commissioning, kritisk forsyning og genbehandling af medicinsk udstyr.

Vi opfordrer alle medlemmer til at dele erfaringer og viden med hinanden. Brug hinanden og deltag derfor i fagnetværksgrupperne for den vigtige videndeling. Årsmødet 2023 afholdes på Hotel Nyborg Strand, sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Vi håber, at medlemmer og leverandører glæder sig som os i bestyrelsen til igen at mødes og udveksle erfaringer om sygehusdrift, teknik og arkitektur – reserver dagene.

Sundhedsvæsenets senfølger

Man taler en del om senfølger fra Covid hos mennesker, men måske kan man lige så vel tale om senfølger for sundhedsvæsenet. Og det gælder i de fleste lande i Europa, men i den grad også i Danmark. Sjældent har man set mage til holdningsskift til et sundhedsvæsen, som det der er sket gennem det seneste år i Danmark. Pressen og den offentlige debat er fyldt med grimme historier om lange ventetider, manglende behandling osv.

Det hele bunder mest i manglen på personale i sundhedsvæsenet, men presset skyldes flere ting. Dels er der ophobet en masse behandlinger til perioden efter Covid, dels er pandemien ikke forbi, men giver fortsat mange indlæggelser, og dels har en del af sundhedspersonalet givet deres job op, eller er gået på deltid, efter de hårde år med pandemien. Og det er jo så i øvrigt sammenfaldende med, at den demografiske udvikling betyder, at der er mange flere ældre med mange sygdomme, og meget færre yngre, der kan tage job – i sundhedssektoren og alle andre steder.

Sundhedsdebatten drejer sig i Europa, som i Danmark, i hovedsagen om, hvordan skal vi komme tilbage til et normalt fungerende og robust sundhedsvæsen uden de lange ventetider og andre problemer. Der er ikke en entydig løsning, der gælder for alle steder, men det er sikkert, at den sædvanlige løsning med at finde en pose penge, den holder ikke mere. Der er ingen løsning i at hælde flere penge i noget, der ikke virker! Derfor taler man ofte om, at vi skal igennem en transformationsproces, og det vil sige en dyb reform, der også kræver accept fra faglige grupper til at prioriteter og opgaver skal skifte. Et oplagt eksempel er, at der simpelthen skal gøres mere for at forhindre sygdomme – også de meget udbredte kroniske – og ikke kun for at helbrede.

Bruger vi penge nok til sundhed?

Men hvordan ligger det egentlig med penge i sundhedsvæsenet? Bruger vi flere eller færre penge end vores naboer i Europa?

Det kan man finde en masse oplysninger om i den helt nye udgave af bogen Health at a Glance, der udgives hvert andet år af OECD og Europa-Kommissionen i fællesskab.1)

Danmark er blandt de lande i Europa, der spenderer mest på sundhed – ikke helt i top, men over EU-gennemsnittet.

Så Danmark bruger en del penge på

Sundhedsudgifter per indbygger i EURO (PPP) 2020

Sygeplejersker pr. 1000 indbyggere 2020

sundhed, men er der så mangel på personale?

Hvis man ser på antallet af læger, havde Danmark i 2020 4,3 læger pr 1000 indbyggere. Det var over gennemsnittet i EU, som lå på 4.0. Men Tyskland havde 4,5 læger pr 1000 indbyggere, og Sverige 4,3 som Danmark. Finland havde noget færre, nemlig 3,5. For sygeplejersker så situationen ud som vist i tabellen ovenfor.

Så selvom der er andre lande, som har lidt flere læger og sygeplejersker end Danmark, så ligger Danmark alligevel klart over EU-gennemsnittet, så selv om der altid er brug for flere – som jo er vanskelige at finde – er spørgsmålet måske snarere om de personalemæssige ressourcer bliver brugt på en effektiv måde.

En ting – som der i øjeblikket er meget fokus på – er om der er personale nok til at tage sig af de syge, som er så syge, at de skal på hospitalet. Og det fortæller de mange eksempler i medierne os klart, at det er der ikke. Men på sigt kunne man måske overveje at sætte flere ressourcer ind på at forhindre, at folk bliver så syge, at de skal på hospitalet. Og når det gælder den generelle præventive indsats – og også tidlig behandling i det primære sundhedsvæsen, så halter Danmark bagud.

Danmark bruger kun 11 % af sundhedsudgifterne på den primære sundhedssektor, og det er under EU gennemsnittet på 13 % og efter f.eks. Finland med 15 %, mens Sverige bruger 12 %. En stor del af udgifterne til den primære sundhed går til tandlægebehandling, så der er ikke mere end omkring 6 % tilbage til egentlig lægelig behandling på det tidlige niveau. Og igen når man ser på den andel af sundhedsudgifterne, der bliver brug på forebyggelse af sygdomme, ligger Danmark efter EUgennemsnittet med en andel på godt 3 %.

Kan vi forebygge bedre?

Den nævnte rapport om de europæiske sundhedssystemer opgør, at på europæisk

plan kunne over 1 million dødsfald være undgået, hvis sundhedssystemerne havde fokuseret mere på forebyggelse og – ikke mindst – have leveret bedre interventioner. Tallene viser, at i 2019 var der relative få tilfælde af dødsfald, der kunne være undgået, i lande som Italien, Spanien og Sverige, nemlig omkring 100-110 dødsfald pr 100.000 indbyggere. I Danmark var tallet 151, i Finland 154, mens EU-gennemsnittet var på 176 – stærkt trukket op af de Centralog Østeuropæiske lande, hvor f.eks. Ungarn havde 315 ”unødvendige” dødsfald.

Af og til kan en krise gøre underværker, og det så man f.eks. i Danmark i forbindelse med influenzavaccinationen – en del af den forbyggende indsats. I 2019 var der i Danmark kun 52 % af befolkningen over 65 år, der fik influenzavaccination. Men fra en beskeden plads tilbage i feltet, så skød Danmark til tops i 2020, og havde der den højeste andel af influenzavaccinerede over 65 år i hele EU!

Bag ved den forebyggende indsats er der naturligvis også en række spørgsmål og problemstillinger, som ikke nødvendigvis skal løses med sundhedsprofessionelle, og det er forskellige risikofaktorer knyttet til livsstil.

Tallene viser, at danskerne faktisk får ret meget motion – og ligger som nr. 3 efter Holland og Sverige og klart over EU-gennemsnittet. Der er dog en klar forskel i den fysiske aktivitet efter uddannelsesniveau, så de højest uddannede gør mest ud af motionen. Og det gælder i alle EU lande, og det giver naturligvis en klar indikation af, hvor indsatsen for en sund livsstil primært skal rettes.

Danmark ligger på en syvendeplads i EU når det gælder antallet af overvægtige personer, og det er også klart under EU gennemsnittet – og igen er der en klar sammenhæng mellem overvægt og uddannelsesniveau.

Bland de andre risikofaktorer er rygning og indtagelse af alkohol. De unge danskere – de 15 til 16-årige – ryger stadig en del og

ligger klart over EU-gennemsnittet og der er ikke sket nogen forbedring over de sidste 10 år. Rygevanerne for de voksne ser dog meget bedre ud: Her var Danmark i 2020 tredje lavest i forbrug i EU – kun overgået af Sverige og Finland.

Til gengæld slår ingen Danmark, når det gælder at drikke alkohol! Især går de unge til den. Blandt de 15 til 16-årige havde 59 % haft mindst en seriøs alkoholindtagelse indenfor de seneste 30 dage. EU-gennemsnittet var nede på 37 % – og i Sverige og Finland var tallene nede omkring 20 %.

For voksne var tallet lidt lavere, men meget tæt på EU-gennemsnittet – men til gengæld var der i Danmark flere end i andre EU-lande, som rapporterede om kraftige episoder med alkohol indtagelse.

Cancer vejer stadig tungt

En af de store belastninger for sundhedsvæsenet er cancer i dens forskellige former, men de seneste tal (fra 2019) viser desværre, at Danmark fortsat ligger i toppen af EU-landene, når det gælder cancerdødeligheden. Danmark ligger langt over EU-gennemsnittet og i selskab med en

række Central- og Østeuropæiske lande, mens lande som Sverige og Finland ligger i den lave ende af dødelighedstabellen. Der er formentlig en række forskellige faktorer, der forklarer dette, men med en så stor dødelighed – og specielt med en dødelighed der er mange gange større end de nordiske nabolande – er der tale om en situation, som man bør se nærmere på og forsøge at finde løsninger på at nedbringe dødeligheden, som belaster sundhedsvæsenet, men så sandelig også patienter og deres familier.

På cancerscreeningområdet er der også en række data, som bl.a. viser, at Danmark sammen med Sverige ligger i top med antallet af kvinder, der bliver screenet for brystkræft. Men det viser sig også, at selv om man fanger mange på et tidligt tidspunkt af kræftens udvikling, er der i Danmark også mange, som først bliver diagnosticeret, når kræften har udviklet sig til de næste stadier.

For livmoderhalskræft er det kun 66 % af kvinderne, der blev screenet i 2020. Det rækker kun til en 15 plads blandt de 27 EUlande. På tarmscreeningsområdet ligger Danmark pænt på en femteplads med 60

af befolkningen mellem 50 og 74 år. I Finland er man oppe på 80 % – mens Sverige er helt nede på 26 %.

Det har ikke været hensigten at give retningslinier for hvordan transformationen af sundhedssystemets skal ske i de kommende år på basis af tallene fra den nye udgave af Health at a Glance. Det har mere været ideen at pege på nogle områder, hvor man ved sammenligning med de andre europæiske lande kan generere nogle spørgsmål, hvis besvarelse kan give nogle hints om, hvor man kunne ændre kursen og måske ligefrem lære noget af andre europæiske lande i stedet for enten selv at opfinde løsninger – eller slet ikke gøre noget.

Referencer

1 Health at a Glance rummer virkeligt mange data om Europas sundhedsvæsener, og gør det på baggrund af sammenlignelige data. Det er synd, at der ikke er flere, som studerer bogen nærmere, for der kan her findes svar på mange problemstillinger og løsninger. Bogen kan downloades gratis på denne website: https://health.ec.europa.eu/state-healtheu/health-glance-europe_en

Invitation til en verden af muligheder

Er du professionel aktør på det sundhedsfaglige område, så bør du besøge Health & Rehab og opleve det nyeste indenfor hjælpemidler, sundheds- og velfærdsteknologi, rehabilitering samt plejeog hospitalsudstyr.

Udstilling, netværk, seminarer, debatter og meget mere over tre dage!

Se mere om messen her

Sygehusbyggerierne er gået som ventet og er stadig en super investering

De planlæggere, projekterende, teknikere, byggefolk og andre, som har været med til at realisere sygehusplanen fra 2007 og har bygget seks supersygehuse plus et utal af andre byggerier i sygehussektoren, kan godt ranke ryggen. Næste gang, talen ved familiemiddagen falder på offentlige ’skandalebyggerier’, kan de uden at blinke fortælle, at sygehusbyggerierne hverken er blevet dyrere eller mere forsinkede end forventeligt, og at den samfundsmæssige gevinst ved byggerierne er enorm.

At formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S) til Kommunen.dk udtaler, at ”Danmark har fået et sygehusvæsen i topklasse med faciliteter og specialesamarbejder, der vækker international beundring”, er ikke så underligt. Men det er værd at bemærke, at en lang række uvildige eksperter bakker op om regionsrådsformandens holdning.

Selv når Anders Kühnau svinger sig op på den høje hest og proklamerer, at ”vi er kommet i mål med byggerier, som både er bygget til budgettet og har givet sund-

hedsvæsenet et løft, vi kan være stolte af”, lyder der ikke markante protester fra eksperterne.

Når 6,2 mia. bliver 0

Umiddelbart kan det synes mærkeligt, at eksperter i samfundsøkonomi ikke straks protesterer højlydt, når en politiker forvandler en samlet overskridelse af byggebudgetterne for de seks supersygehuse på 6,2 mia. kr. til et rundt nul. Og formelt set er det da heller ikke korrekt, når formanden

for regionerne bruger udtrykket ”til budgettet”. Men hvis han havde modereret udsagnet en smule og sagt, at byggerierne var blevet bygget til en pris ”som forventet”, ville han være i fuld overensstemmelse med fagfolkenes vurdering.

Først og fremmest er det værd at bemærke, at overskridelserne skal ses i forhold til budgetter, der allerede fra starten var stærkt beskåret. Da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i november 2007 præsenterede den store sygehusplan, var den samlede statslige ramme 90 mia. kr. Den er siden blevet beskåret til 41,4 mia., hvoraf 28,8 mia. er øremærket de seks supersygehuse.

– Den oprindelige ramme skabte høje forventninger til de kommende supersygehuse, men det er naturligvis begrænset, hvor meget ’super’ man i sidste ende kan få for et budget, der er mindre end det halve af dét, der optrådte i de første visioner, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

Store forventninger – stramme budgetter

– Når man beder en hel række faglige specialer om at formulere krav til et byggeri og forventningerne samtidigt er høje, så bliver budgetterne automatisk stramme. Alle specialer ønsker jo de bedst mulige rammer for lige netop deres behov. Hvis jeg skulle formulere krav til undervisningslokalerne på Aalborg Universitet, ville jeg jo også gerne have lige præcis de faciliteter, der kunne bruges i økonomistudiet, siger økonomistyringsprofessoren.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh ville pege på præcis de faciliteter, som økonomistudiet kræver, hvis han blev bedt om forslag til indretningen af undervisningslokaler – akkurat som de forskellige specialer havde forskellige ønsker til hospitalsbyggerierne.

Brugerinddragelse har været et mantra ved alle sygehusbyggerier, og planlæggere og projekterende forsøger at imødekomme så mange af brugernes krav som overhovedet muligt. Det presser budgetterne.

– Jeg vil ikke gå så langt som at sige, at sygehusbyggerierne har være bevidst underbudgetterede – for det er faktisk ulovligt. Men der har i hvert fald ikke været den mindste smule ’luft’ i budgetterne.

– Det er der i øvrigt aldrig. Alle ved, at et budget altid bliver udnyttet fuldt ud og mere til. Hvis budgettet for et byggeri er 100 mio. kr., så ved bygherren, at det aldrig kommer til at koste 90 mio., men snarere 110. Hvis man budgetterer med 110 mio.

kr., kommer det til at koste 120, siger Per Nikolaj Bukh.

Tre grunde til budgetoverskridelser

At budgettet fra starten er så stramt, at det næsten er umuligt at holde, er kun den ene grund til, at byggebudgetter sprænges.

– Der er mindst to andre grunde til, at store offentlige byggeprojekter næsten altid vil opleve store budgetoverskridelser. Den ene er, at de penge, der er afsat til udgifter, som man med en vis sandsynlighed ved vil stige undervejs, ikke er synlige i budgettet. Den anden grund er netop, at

projekterne er store, påpeger Per Nikolaj Bukh og uddyber:

– Det er almindeligt at afsætte 20 procent ekstra til en risikopulje i budgettet. Det er til udgifter, som sandsynligvis vi stige i løbet af byggeperioden. Men for sygehusbyggeriernes vedkommende introducerede man en ’stram risikostyring’, og både pressen og bygherrerne refererede ofte til det oprindelige budget, når byggerierne blev omtalt. Risikopuljen er ikke øremærkede penge, men er heller ikke budgetoverskridelser i traditionel forstand.

Den tredje grund til, at budgetterne på supersygehusene skrider, er ifølge Per Nikolaj Bukh, at de er så store og har så stor

SUPERSYGEHUSE I TAL

Her er en oversigt over budget, faktiske omkostninger og tidsplaner for de seks kvalitetsfondsbyggerier, der i folkemunde har fået prædikatet ’supersygehuse’. I princippet hører Rigshospitalet også til i dén kategori, men her har der været tale om udvidelse og modernisering af et eksisterende ’supersygehus’. Det er ikke med i denne oversigt.

Regionshospitalet Gødstrup, Herning

• Planlagt indflytning: 2017

• Aktuel indflytning: 2022

• Oprindeligt budget: 3,22 mia. kr.

• Faktiske omkostninger: 3,7 mia. kr.

Entreprenører og region har besluttet, at en voldgiftssag skal afgøre, hvem der er ansvarlig for den forlængede byggetid. Forsinkelsen på fem år har også øget omkostningerne, hvilket har krævet massive besparelser på byggeriet.

Aarhus Universitetshospital, Skejby Aarhus

• Planlagt indflytning: 2019

• Aktuel indflytning: 2019

• Oprindeligt budget: 6,4 mia. kr.

• Faktiske omkostninger: 7,04 mia. kr.

Tidsplanen holdt nogenlunde, men man måtte justere udgifterne undervejs for at holde budgettet. Flytteomkostninger m.m. gav en ekstraudgift på en mia. kr., hvilket udløste massive besparelser på driften.

Nyt Aalborg Universitetshospital, Aalborg

• Planlagt indflytning: 2020

• Forventet indflytning: 2026

• Oprindeligt budget: 4,2 mia. kr.

• Forventede omkostninger: 6,6 mia. kr.

Ikke syv, men ti års plager har martet byggeriet i Aalborg. Fejl i byggematerialer, budgetoverskridelser og skiftevis prisstigninger og beskæringer betyder, at hospitalet nu er seks år forsinket og bliver 2,4 mia. kr. dyrere end oprindeligt budgetteret.

Nyt Odense Universitetshospital, Odense

• Planlagt indflytning: november 2022

• Forventet indflytning: Ultimo 2023

• Oprindeligt budget: 6,3 mia. kr.

• Forventede omkostninger: 7,9 mia. kr.

Byggeriet holder økonomien set i forhold til den seneste fremskrivning af budget, men byggeriet er forsinket i ni måneder. Årsagen angives til Corona.

Sjællands Universitetshospital, Køge

• Planlagt indflytning: 2020

• Forventet indflytning: 2025

• Oprindeligt budget: 4,1 mia. kr.

• Forventede omkostninger: 4,1 mia. kr.

Byggeriet i Køge foregår på en eksisterende sygehusmatrikel og gennemføres i seks etaper. Den første etape blev taget i brug i 2018 og den sidste ventes klar i 2025. Forsinkelserne skyldes blandt andet, at byggeriets hovedentreprenør ikke har leveret til tiden. De arkitekter og ingeniører, der vandt udbuddet, blev opsagt, fordi projektet ville blive 350 mio. kr. dyrere end beregnet. Prisen ventes at holde, men det gør tidsplanen ikke.

Nyt Hospital Nordsjælland, Hillerød

• Planlagt indflytning: 2020

• Forventet indflytning: 2025

• Oprindeligt budget: 4,6 mia. kr.

• Forventede omkostninger: 5,7 mia. kr.

Byggeriet været ramt af budgetafvigelser og massive forsinkelser. Staten har ikke villet finansiere fordyrelserne, og det har medført besparelser og fjernelse af flere faciliteter.

Kilde: Kommunen.dk, nov. 2022 Med forbehold for senere ændringer.

betydning for politikere og indflydelsesrige aktører. Han henviser til professor på ITUniversitetet i København, Bent Flyvbjergs teorier om megaprojekter.

Når der er meget på spil både samfundsmæssigt og økonomisk, sker der en politisk påvirkning af planlægningsprocesserne, hvor eksperters mere rationelle analyser bliver fortrængt af ønsket om af få projekterne sat i gang. Samtidig er de så komplicerede, at ingen kan drages til ansvar for budgetoverskridelserne, lyder teorierne i ultrakort og noget unuanceret form.

Sparekrav udfordrer tidsplanen

Samlet set opfatter Per Nikolaj Bukh således budgetoverskridelserne for sygehusbyggerierne som værende helt normale og i hvert fald ’inden for skiven’. Men hvad så med tidsoverskridelserne? En samlet tidsoverskridelse på op mod 40 år, er trods alt også noget…

– Der har selvfølgelig været en hel række forhold med blandt andet Corona og problemer med levering af byggematerialer, der spiller ind. Men overskridelsen af

tidsplaner hænger også tæt sammen med de stramme krav til budgetter og besparelser. Projekterne har måttet ændres – i nogle tilfælde særdeles drastisk – og den slags tager tid og forsinker byggeprocessen yderligere, påpeger han.

Kun ét af superhospitalerne – AUH i Skejby – har holdt tidsplanen så nogenlunde. Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen og regionsrådsformand Bent Hansen allerede i februar 2017 klippede det røde bånd over foran en kæmpe fotostat af hospitalet, så var det dog stadig ikke et helt færdigt hospital, der successivt blev taget i brug to et halvt år senere. Dét og en kompliceret flytteproces fra fem forskellige matrikler gjorde, at der måtte spares næsten en milliard kr. på driften.

Ingen vil vente 20 år

Per Nikolaj Bukh mener i virkeligheden ikke, at sygehusbyggerierne kunne være udført billigere eller hurtigere.

– Husk på, at projekterne blev sat i gang for skabe et bedre sundhedsvæsen – ikke for at spare penge. Det var svært at be-

regne, hvad et supersygehus skulle koste. Vi havde ikke et sammenligningsgrundlag eller udenlandske erfaringer, vi kunne trække på, siger han.

Man kan selvfølgelig bygge billigere, hvis man rationaliserer byggeprocessen og bygger hospitalerne ét for ét og fuldstændig éns, som det ofte sker med fx boligbyggerier.

– Det er ikke muligt i praksis. Der er forskellige behov for de forskellige specialer, og derfor kan hospitaler ikke bygges på samlebånd. Og hvem vil vente 20 år på at blive den sidste region, der får et superhospital? lyder Per Nikolaj Bukhs retoriske spørgsmål.

– Men vi burde have startet på processen 20 år tidligere i stedet for at vente til, at sygehusvæsenet var så nedslidt, at vi måtte bygge det hele op fra bunden igen, lyder økonomistyringsprofessorens eneste reelle anke over dét sygehusvæsen, som udlandet ifølge regionsrådsformanden misunder os.

Mange fejlstrømsafbrydere bliver aldrig testet, om de fungerer korrekt.

Skift til en fejlstrømsafbryder, som automatisk udfører selvtest hver 28’ende dag - helt uden gener for brugere og servicepersonale.

- Selvfølgelig uden at frakoble installationen

- Med fuld beskyttelse under test

- Med indbygget AP-R-teknologi, der er immun overfor de LED lækstrømme som afgives ved indkobling

Er din virksomhed og data sikret mod strømsvigt 24/7?

Coromatic tager fuldt ansvar fra projektering og design, til integration, vedligeholdelse og energioptimeret drift af kritisk infrastruktur. Vores ekspertise inkluderer nødstrøm og køling, datakommunikation og sikkerhed. Lad os tage os af dine forretningskritiske anlæg, så du kan koncentrere dig om din virksomheds kerneområde.

Ring 66 17 62 60 | coromatic.dk

Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1.

Stol på en pålidelig vakuum partner. Stol på Busch.

Busch Vakuumteknik A/S

+45 87 88 07 77

info@busch.dk

www.buschvacuum.com

Må patienter have holdninger og forventninger til service i sundhedsvæsenet?

Der er mange modstridende forhold i skellet mellem den pligtopfyldende kontra den kritiske patient, der på den ene side sætter patienter i magtesløse positioner, og på den anden side giver patienter større viden og handlekraft.

En del peger i retning af, at der mangler konsekvenser, når talen falder på dårlig service. Og debatten om, hvilke forventninger, der gør sig gældende, når vi taler om service i sundhedsvæsnet, kommer på forunderligvis til at dreje sig om, hvorvidt man overhovedet kan tillade sig at have forventninger. Det offentlige er jo ikke et femstjernet-hotel!

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier

n Autoklaver

n Opvaskedekontaminatorer

n Ultralydskar

n Sengevaskemaskiner

n Detergenter

n Kemiske og biologiske indikatorer

n Kvalificering & validering

Scantago A/S & Electro-Service A/S Skullebjerg 9, Gevninge

DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk www.electroservice.dk

Måske er det lidt mærkeligt at der i den seneste valgkamp med sundhedsvæsenet som et topemne, at debatten ikke kommer ind på kultur, normer og service i forhold til at udvikle vores velfærdssamfund i retning mod endnu mere servicekultur?

De fleste patienter og pårørende taler næsten altid om alt andet end selve den kliniske kerneydelse, når de fortæller om

deres oplevelse med sundhedsvæsenet. Alt fra: lægen var nærmest på vej ud ad døren, mens vi havde afsluttende samtale, de glemte at give mig smertestillende, jeg fandt aldrig rigtig ud af at bestille mad, jeg kunne ikke sove pga. støj, lang ventetid og ingen fortalte om status og forløb.

Hvad ville der ske på et hotel, hvis det ikke fokuserede på høj kvalitet? Er svaret mon ikke, at det ville lukke.

Hvad synes du? Er det i orden, at personale åbenlyst siger og erkender, at de ikke kan levere god service pga. arbejdspres og mangel på ressourcer? Eller er det fx gratis altid at tale pænt og svare patienterne ordentligt? Hvis en patient i en akutmodtagelse spørger om at ligge ned pga. smerter og ubehag, kontra at sidde på en stol ret op og ned blandt 20 andre og bliver mødt med svaret: ”Det siger alle patienter”–Hvad tænker du så?

Kan man forvente at kunne vælge selv? Hvad vil det betyde for den oplevede kvalitet, hvis flere private aktører kom på banen? Og nej, alt er ikke løst, fordi vi på nogle områder kan give flere valg, konkurrence og konsekvenser ved at kunne tiltrække patienter og omvendt kunne miste. Det er ret oplagt at se over på andre områder med et vist element af konkurrence og valgfrihed fx tandlæger, fysioterapeuter og privat praktiserende speciallæger. Vi tillader os at lade dette stå åbent her og nu!

I de mange møder med mennesker, pårørende og patienter bliver vi optaget af, om man i det hele taget kan flytte noget ved at skabe debatter? Hvem lytter med, og hvor skal forandringen komme fra? Hvad gør vi for at drive den nødvendige forandring og fokus på service og servicekultur, så alt efterhånden ikke alene drejer sig om højere løn, bygninger og apparatur,

Komplet Trådløs Monitorering til Hospitaler og Laboratorier Pålideligt og Simpelt

men også om kultur, adfærd og indstillinger, der kan skabe ”gratis” forbedringer med langsigtede perspektiver?

Nogle bud kunne være:

• Mod og handlekraft fra politisk side

• Ansættelse af servicechefer på sygehusene – etablere serviceorganisationer

• Fag og fokus i uddannelserne

• Efteruddannelse

• Evidens og data i forhold til konsekvenser. Det er dokumenteret, at dårlig service og manglende respekt kan give varige mén psykisk og socialt. God service er en del af behandlingen

• Konkurrence og mere valgfrihed hos patienterne

• Fokus på området fra ledelserne – alle niveauer og sektorer

• Måle god og dårlig service, som når man fx handler og ved udgangen skal taste på rød-gul-grøn om serviceoplevelsen

• Nationale standarder for service og servicekultur

Vi fortsætter kampen for fokus på service og servicekultur og faktisk ud fra flere vinkler. Selvfølgelig er det ret oplagt, at patienter og pårørende oplever et godt sundhedsvæsen før under og efter behandling. At vi tror på, at det også skaber et bedre arbejdsmiljø, og at det på den lange bane sikre et offentligt sundhedsvæsen uanset, hvem man er med god opbakning fra det brede Danmark.

OM FORFATTERNE

Annette Rieva er uddannet sygeplejerske med 25 års erfaring fra sundhedsområdet og arbejder på Københavns Professionshøjskole.

Michael Møller er udviklingschef for den offentlige sektor og markedschef for hospitaler og sundhedsvæsen og har de seneste 13 år i NIRAS arbejdet med sundhedsvæsenet. Michael har 30 års erfaring bredt fra sundhedsvæsenet.

HI-FLO NEXT GENERATION

12% ift. den tidligere Hi-Flo-generation

30% ift. branchegennemsnittet

Forbedret CO2-aftryk

25.620 tons CO2 -reducering

Fokus på bæredygtighed

Data på EPD (miljøvaredeklaration) er tilgængelig www.camfil.dk/hi-flo

Dansk deltagelse ved IFHE 2022 satte fokus på klimasmarte hospitaler

Ved at anvende nye digitale værktøjer, fokusere på de mest CO2-intense bygningskomponenter og træffe smarte valg om materialeforbrug og bygningsudformningen, kan vi allerede i morgen halvere CO2udledningen ved opførelse af hospitaler. Det var budskabet fra LINK Arkitektur ved IFHE i Toronto, Canada, i september 2022.

Den 27. kongres for IFHE (International Federation of Hospital Engineering) løb i år af stablen i Toronto i Canada under temaet ”Slip innovationen løs: Healthcare Engineering Excellence”.

Kongressen er for professionelle aktører inden for teknisk hospitalsdrift og bød i bl.a. på et fagligt oplæg fra en dansk delegation fra LINK Arkitektur.

Med et rejselegat fra FSTA kunne den skandinaviske arkitektvirksomhed krydse Atlanten og gøre de tilhørende klogere på, hvordan digitale værktøjer både kan skabe bedre hospitals arkitektur, optimere arbejdsprocesser og reducere hospitalers klimaaftryk i opførelsesfasen.

Allerede i morgen kan vi ved at tænke stort halvere den indlejrede CO2 ved hospitalsbyggerier

Hospitalssektoren er blandt de største CO2syndere på globalt plan. Hvis sektoren var en nation, ville den være den femtestørste udleder af klimagasser i verden.

Til trods for dette planlægges, projekteres og opføres der i øjeblikket hospitaler i hele verden, uden særlige ambitioner for at nedbringe CO2

Men allerede i dag har vi kendte klimasmarte teknologier og materialer, der kan implementeres i hospitalsbyggerier i morgen. Dem har alle byggeriets parter et

fælles ansvar for at sætte i spil – gerne så hurtigt som muligt, lyder det fra LINK Arkitektur.

LINK Arkitektur, LINK IO – arkitektvirksomhedens digitale innovationsafdeling – og ingeniørrådgivningsfirmaet Multiconsult har i fællesskab undersøgt, hvordan udledningen af den indlejrede CO2 af et hospital kan halveres i opførelsesfasen sammenlignet med et traditionelt nybygget hospital i Skandinavien.

”Vores undersøgelse viser, at der ligger et stort potentiale i at tænke design- og byggefasen af et hospital mere klimasmart. Vi kan allerede i morgen halvere den indlejrede CO2-udledningen blot ved at implementere allerede kendte grønne teknologier og materialer. Men det kræver, at vi gør CO2-udledningen til en central præmis for byggeprojekter fra start til slut – på højde med de finansielle rammer, som alle i byggeriet er vant til at arbejde under – og det er ikke tilfældet i dag,” siger Mikael Pontoppidan, Commercial Director hos LINK Arkitektur.

Digitale værktøjer sikrer klimasmart arkitektur

Undersøgelsen blev præsenteret ved IFHE, hvor de tilhørende fik anvist fire centrale parametre i sygehusbyggerier, der tilsammen kan reducere den samlede CO2-

udledning i byggefasen for hospitaler med 50 pct.:

• Bygningsfundament

• Bærende konstruktioner

• Facade og tag

• Indvendige vægge og overflader

Besparelserne er bl.a. opnået ved at anvende nye, digitale værktøjer fra LINK IO, som er i stand til at håndtere, analysere og visualisere store mængder af komplekse data. Det kan hjælpe arkitekten med at optimere et sygehusbyggeri – både i opførelsen og når det tages i brug af medarbejdere og patienter.

”I LINK IO er vi specialiseret i at udvikle parametriske design værktøjer. Vi har haft et stort fokus på værktøjer der hjælper os med at øge bæredygtigheden i vores projektet og i den anledning har vi udviklet et værktøj vi kalder LCA Guesstimator. Dette værktøj gør det muligt at få en oversigt over immissioner i de tidlige faser af et projekt. På den måde kan vi nu arbejde mere strategisk med at nedbringe CO2 immissionerne i vores projekter”, siger Jan Buthke, Head of LINK IO.

Arkitektens nye rolle i bæredygtigt hospitalsbyggeri

Ved kongressen satte LINK Arkitektur også fokus på, at bæredygtighed er et vilkår,

Tidlig fase rum programmering.

Tidlig fase LCA analyse.

som kun bliver større for sundhedsarkitektur i fremtiden.

Det giver både nye udfordringer og stiller nogle helt nye og højere krav til arkitektens rolle som rådgiver. En rolle, som bliver helt central i forhold til det klimasmarte hospitalsbyggeri.

”Som arkitekter får vi en endnu vigtigere rolle, når fremtidens hospitaler skal opføres. Vi skal både være garant for byggeriets funktionalitet, æstetiske, bæredygtige og menneskelige kvaliteter, og det stiller derfor endnu højere krav til vores evner

SÅDAN HALVERES ET HOSPITALS KLIMAAFTRYK

Bygningsfundament

Der kan spares mere end 45 pct. af bygningsfundaments udledning ved at optimere på dimensioneringen af konstruktionen samt ikke mindst brug af beton med lav kulstofemission, der besidder de samme byggetekniske kvaliteter som traditionel beton.

Bærende konstruktioner

De bærende konstruktioner er den mest belastende post i klimaregnskabet. Aktuelle grønne byggetrends går pt. i retning af at bygge med træ, men grundet hospitalers sensitivitet overfor vibrationer samt hensyn til brand og støj, er der grænser for, hvor meget beton, der kan erstattes af træ i et hospitalsbyggeri. LINK Arkitektur og Multiconsult har beregnet, at op mod 30 pct. af de bærende betonkonstruktioner kan bygges med træ, hvilket i kombination med klimavenlig beton giver en samlet besparelse på 56 pct. CO2

Facader og tag

Facader og tag har stor betydning for bygningens kvalitet og arkitektoniske udtryk, da det udtrykker bygningens relation til omgivelserne og skaber grundlaget for bygningens indvendige kvaliteter – rumlighed, dagslys mv. Ved at skære ned på klimatunge materialer i facadekonstruktionen – og benytte limtræ som bærende materiale i curtain wall-systemer – kan der opnås en besparelse på mere end 56 pct. CO2

Indvendige vægge og overflader

CO2-reduktion af indvendige vægge og overflader rummer både store potentialer og markante udfordringer. Potentialet handler om at fjerne klimatunge materialer og ressourceoptimere overfladernes opbygning, hvilket dog kun er muligt i et begrænset omfang af hensyn til patientsikkerhed, hygiejne, støj og brand. Eksempelvis er udvalget af bæredygtige materialer, der kan leve op til sundhedsvæsnets strikse hygiejnehensyn, stadig meget begrænset. Men ved videst muligt brug af træ som indvendige vægge kan CO2-udledningen sænkes med 25 pct.

som rådgivere,” siger Mette Dan-Weibel, Director Healthcare hos LINK Arkitektur

Ifølge Mette Dan-Weibel må arkitekten dog ikke se sig blind på reducerede CO2udledninger, når nye hospitaler skal opføres, da sundhedsarkitektur påvirker menneskers rekonvalescens og velvære.

”CO2-udledningen skal gøres til en central præmis for sygehusprojekter, men vi må aldrig gå på kompromis med funktionel helende sundhedsarkitektur. Vi skal fortsat sikre, at hospitalsbyggerier ikke udelukkende designes som et rationelt foreta-

gende kun baseret på CO2-udledninger og økonomisk rammesætning. Vi skal kunne arbejde konstruktivt med bygningens anvendelse og bæredygtige materialer, teknologier og løsninger – så vi må bygge med både bygherres retningslinjer, klodens fremtid og det menneskelige perspektiv for øje”.

Optimering af rumprogrammet ift. afstande.

Optimering af flowintensiteten i overbelastede omr å der.

Analyse af person flow.

Erfaringsudveksling på tværs af landegrænser

I efteråret 2021 modtog Rigshospitalet studiebesøg fra Västra Götalandregionen, Östre Sjukhuset. Dette besøg skabte grobund for tæt relation mellem de danske og svenske sygehuse.

Besøget kom i stand, da Rickard Algotsson, Västra Götalandregionen kontaktede Michael Mud, der er fagansvarlig for medicinske gasser på Rigshospitalet.

På besøget deltog de gasansvarlige fra sygehusene Sahlgrenska, Mölndal og Östre Sjukhus.

I forbindelse med planlægningen af besøget, tog Michael Mud kontakt til os i Strandmøllen. Vi har flere gange tidligere samarbejdet med Rigshospitalet, om arrangementer og studiebesøg både i DK for svenske gas-ansvarlige, og ikke mindst for danske gasansvarlige i Sverige.

Da dagen oprandt var der ikke kun deltagere fra Västra Götaland regionen, men også fra Kronoberg og Blekinge Läns Landsting (Hvor Strandmöllen AB er leverandør af flydende medicinsk oxygen til tankene). I alt deltog mere end 25 deltagere på tværs af landegrænser i besøget på Rigshospitalet.

De svenske besøgende ønskede især at se nærmere på Rigshospitalets løsning med 3 tanke oxygen. Dette i kombination med, at se hele centralanlægget med den dobbelte ringledning, samt de kritiske områder i sammenbygning af nyt og gammelt hospital, gjorde det til et særdeles udbytterigt studiebesøg.

Genbesøg på Sahlgrenska och Östre Sjukhus

Besøget resulterede i en gen-invitation af de danske kollegaer til et besøg i Göteborg.

Dette besøg fandt sted i foråret 2022. Her deltog både rådgivere, projektmedarbejdere, fagansvarlige fra forskellige hospitaler i Region Hovedstaden (Rigshospitalet, Hvidovre og Herlev hospitaler) og leverandører (Bøgelund, Holmskov og Busch Vakuum). Derudover deltog leverandørerne af medicinsk gasudstyr til Västra Götaland Regionen, Linde Healthcare og QMT, der er hovedleverandør af medicinsk gasudstyr til denne region, samt medarbejdere

fra Strandmøllen i Danmark og Sverige. Sidst men ikke mindst, deltog også en enkel deltager fra FSTA’s bestyrelse i dette studiebesøg.

Sahlgrenska Sjukhus er Sveriges største sygehus, målt på antal behandlinger. Det ”gamle” Sahlgrenska er i dag primært forskningshospital, hvorimod de 2 andre sygehuse som i dag indgår under Sahlgrenska; Östre og Mölndal, begge er på størrelse med Hvidovre Hospital.

På denne tur fik vi rundvisning på både det ”gamle” Sahlgrenska Sjukhus og på Östra Sjukhus. Især den nye Mor/Barn afdeling på Östra Sjukhus, imponerede de danske deltagere. Men også hele måden man bygger medicinske gasanlæg på, bragte megen eftertanke hos de danske deltagere.

Selve besøget blev afsluttet med en invitation fra FSTA, Kaj Hyldgård til de to ansvarlige medarbejdere, driftschef Patrick Karlson fra Sahlgrenska og Rikard Algottson, Östra Sjukhus, om at deltage i årets FSTA konference. Begge takkede ja og deltog efterfølgende i konferencen.

Svensk deltagelse i FSTA årskonference

Under konferencen udtrykte de to svenske deltagere stor tilfredshed med arrangementet og håbede på, at de også ville kunne deltage fremover. Vi håber selvfølgelig, at de vil tage andre svenske kollegaer med- også fra andre Landsting.

Vore to svenskere gæsters deltagelse i årets FSTA konference udmøntede sig efterfølgende i, at der blev blive iværksat endnu et besøg til Göteborg.

Under konferencen blev de kontaktet af flere deltagere, som havde hørt om studieturen, og forespurgte om de ville lave endnu en studiebesøg. På dette besøg var der deltagelse fra Nyt OUH, Gødstrup Sygehus, Herlev Hospital, konsulenthuset Brisson og Horn, samt fra Landssygehuset på Færøerne.

Færinger på besøg på Herlev Hospital og efterfølgende studietur på Östre Sjukhus i efteråret 2022

Turen startede på Herlev Hospital, hvor der var fokus på den nye bygning som blev taget i brug i sommeren 2022. Her blev den nye akutmodtagelse vist frem og efterfølgende besøgte vi den nye mor barn afdeling.

Den nye akutmodtagelse på Herlev hospital. På billede ses Sæbjørn Nielsen og Joun Simon Salta begge fra Landssygehuset i Thorshavn og Eva Sommer og Edmund Christiansen, Strandmøllen, i dialog med den ansvarlige sygeplejerske på den nye akutafdelingen på Herlev Hospital.

De danske deltagere på studieturen foran Sahlgrenska

Stor tak til begge afdelinger, samt til teknisk afdeling på hospitalet, som gjorde besøget endnu mere værdifuldt for deltagerne. Besøget på Herlev Hospital var med deltagere fra både Nyt OUH, og Færøerne, samt fra Strandmøllen. Arrangør af dette besøg og det efterfølgende besøg på Sahlgrenska var i lighed med den første studietur også arrangeret af Strandmøllen.

Senere samme dag tog vi toget fra Hovedbanegården mod Göteborg. Besøget

på Östra Sjukhus blev en stor succes, idet der denne gang var indlæg omkring Gaskomitéen, som arbejder på tværs af alle afdelinger (sygehuse) under Sahlgrenska Universitetshospital. Derudover et meget spændende indlæg fra en projektansvarlig børne- intensiv sygeplejerske, som havde ansvaret for alt udstyr og indretning i forbindelse med nybygning af det nye morbarn hospital. Vi håber på, at får lov til at høre de to indlæg igen i efteråret på vores

næste gå-hjem møde, som afholdes på Sjælland/region Hovedstaden.

Alt i alt et begivenhedsrigt år med masser af erfaringsudveksling og networking på tværs af landegrænser, som vi i Strandmøllen er med til at være tovholder på. Dette for at sikre vidensdeling og erfaringsudvekling om medicinske gasinstallationer og hospitalsbyggeri, også i fremtiden.

www.fsta.dk

Mere end en brandtætning

Roxtec kabel og rørtætninger eliminerer risikoen i dine laboratorier, renrum og biologisk sikrede faciciliteter. Undgå forurening og desinfektionsmidler i at undslippe og opnå sikker kabelfastholdelse.

O Opretholdelse af driften

O Beskyttelse mod brand, gas, luft og vand

O Kontrollér tryk og luftstrøm

roxtec.com/dk

Et udsnit af deltagerne på turen til Östre Sjukhus, på vej ind til børneoperationsafsnittet.

Bjarne Brisson Nyt OUH, i dialog med Rickard Algotsson gasansvarlig på Östre Sjukhus

Roxtec tætninger i supersygehus regionshospitalet Gødstrup

Unikt samarbejde sikrer ibrugtagning af nyt supersygehus. Roxtec har i samarbejde med Rambøll og CBRE Intego løst de store udfordringer med vandindtrængen i hospitalets kældre.

Samarbejde, der ”holder vand”

Gennem længere tid havde vandet haft frit løb langs de store ventilations- og varmerør i kældrene under det nye supersygehus i Gødstrup. Problemet var blevet midlertidigt afhjulpet af baljer og dykpumper.

Situationen var kritisk for Region Midt, der stod over for en snarlig ibrugtagning af det nye hospital, og der var flere områder i kældrene, der ikke kunne benyttes pga. vand.

Roxtec blev kontaktet af Rambøll, som forestod byggeledelsen på projektet. Det blev aftalt at lave en on site besigtigelse, som efterfølgende endte ud i aftale om at løse opgaven. I den forbindelse blev CBRE Intego inddraget i projektet, da de har stor erfaring i installation af Roxtec’s tætninger.

Roxtec special designede tætninger

Den store udfordring i dette projekt bestod i at hverken udsparinger eller rør er cirkulære, og rørene sidder ude af center. Derfor skulle der designes en speciel løsning til hver enkelt gennemføring.

Disse konkrete udfordringer krævede detaljerede opmålinger, som skulle registreres således at vores design-team kunne begynde at beregne og tegne de enkelte tætninger. Den store udfordring var mang-

lende referencepunkter grundet de deforme rør og huller, samtidig med at vandet fossede ind langs rørene.

Hele processen med de mange opmålinger on site, design og fremstilling af tætninger, samt selve montagen af tætningerne foregik over en længere periode, i tæt samarbejde med Rambøll og CBRE Intego.

I relation til status på DNV Gødstrup udestår en del el-lukninger, hvilket Rambøll og Roxtec arbejder videre på, med EL:CON Gruppen som den udførende part.

Roxtec’s mangeårige samarbejde med både Rambøll og CBRE Intego er bestemt blevet styrket i denne proces, og hos Roxtec er vi stolte over, at være leverandør af så kritiske dele til så stort et projekt, såvel som det fine samarbejde.

Kontakt os direkte

Vi står altid til rådighed og besvarer gerne spørgsmål til vores mange fleksible løsninger – også hvis der er brug for rådgivning eller vejledning.

Kontakt vores Infrastructure & Industryteam, tlf. 49 18 47 47.

Læs mere:

www.roxtec.com/dk/om-os/kontakt/

KORT OM ROXTEC

Svenske Roxtec Group er verdens førende leverandør af modulbaserede kabelog rørtætninger. Virksomheden blev grundlagt i 1990 og er i dag repræsenteret på mere end 80 markeder.

For mere info:

www.roxtec.com/dk/om-os/om-roxtec/

INDENFOR INSPEKTION OG RENSNING AF VENTILATIONSKANALER

PRØVEUDTAGNING FOR ANALYSE AF BAKTERIER

DESINFEKTION

SERVICEAFTALE

RAPPORT OG FOTODOKUMENTATION EFTER UDFØRT JOB

Vi råder over markedets mest effektive udstyr til at udføre rensning af ventilationskanaler uden væsentlige støv- og støjgener. Rensningen af kanaler udføres enten med roterende luft tentakler, rensebørster, trykluftdyser eller Ventirens balloncleansystem som løsner støvet i kanalerne og ved hjælp af det kraftige undertryk fjerner alt støvet i kanalerne som derefter opsamles og tilbageholdes i VCS systemet uden at forurene omgivelserne. Under rensning tages der hensyn til og forbehold for ventilationsanlæggets luftbalance.