Issuu on Google+

Coop 1 mia. kr. Vil Coop nå en milliard kroner i 2012?

Avocadoens land Dansk Handelsblad har besøgt plantage i Chile

Nyheder // 2

Ny direktør

Niels Jensen skal i spidsen for Dagligvareleverandørerne, DLF

Reportage // 8

Aktuelt // 10 8. oktober 2010 101. årgang

Dansk Handelsblad

Nr. 40

Foto: colorbox

100 nye millioner til Kiwi

Nu skal der tjenes penge

Jesper Veber Knudsen jvk@danskhandelsblad.dk

Supermarkeder klarer sig bedst gennem krisetider Ny analyse viser markant sundere tal end i den øvrige detailhandel REGNSKABER Henrik Denman hede@danskhandelsblad.dk

Foto: Mikael Hjuler

Jesper Østergaard ville helst holde fast i, at en 7-Eleven-butik som det mindste holder åbent til klokken 23, men nogle steder kommer han til at gå på kompromis

For tredje gang på tre år har discountkæden Kiwi fået tilført kapital af sine ejere, Dagrofa og NorgesGruppen. Med de nye 100 millioner kroner har kæden samlet fået tilført i alt 288 millioner kroner siden premieren i 2008, og Kiwis adm. direktør Bjarne Bak venter først, at hans discountkæde kan præstere overskud om tre til fem år. – Man kommer ikke bare lige ind i denne branche og tjener penge på den korte bane, siger han. Discount-ekspansion i nye lande er en kapitalkrævende øvelse. I Sverige fortsætter Lidl med at levere underskud på trecifrede millionbeløb hvert år og har nu rundet de to milliarder i samlede tab. Så er det gået bedre for Netto, der nåede i plus i sit ottende år i landet. – Mange aviser har forbavset konstateret, at Netto i Sverige gav underskud. Men det har vi hele tiden budgetteret med, sagde Dansk Supermarkeds adm. direktør Erling Jensen i foråret.

Selvstændige ejere af supermarkeder klarer sig betydeligt bedre gennem krisen end den øvrige detailhandel – og dansk erhvervsliv generelt. Det viser en ny brancheanalyse fra Experian. Dermed kan Dansk Handelsblad for første gang give et samlet overblik over

sundhedstilstanden hos de supermarkeder og selvstændige købmænd, der ikke er en del af Coop og Dansk Supermarked. I analysen indgår godt 440 supermarkeder og 11 varehuse og stormagasiner. – Sundhedstilstanden i dagligvarebranchen er betydeligt bedre end i den øvrige detailhandel. Det viser supermarkedernes regnskaber for 2009, siger Søren Madsen, senioranalytiker i Experian.

r ia drive r a M a t San ategorien k Se Santa M via bande aria Thai rekla på TV2, ve merne d kval. kamp EM den 8/10 o ene g 12/10! Over 2 mil lion påvirkning er er.

I 2009 havde 32 procent af supermarkerne underskud, hvilket var en stigning på 16,8 procent i forhold til 2008, men tallet er betydeligt lavere end den øvrige detailhandel, hvor 45 procent af virksomhederne kørte med underskud i 2009. Det svarede til en stigning på 22,5 procent. Hos både supermarkeder som den øvrige detailhandel har krisen i 2009 sat sine spor, men supermarkederne er sluppet væsentligt bedre gennem opbremsningen i forbruget end den øvrige detailhandel. – At supermarkederne klarer sig bedre, kan være

fordi, de sælger mere nødvendige varer end andre detailbrancher. Fødevarer skal vi jo have. Varehusene og supermarkederne har også formået at sprede deres sortiment, så de tager lidt af specialhandelens salg, siger Søren Madsen. Experian vurderer også risikoen ved virksomhederne, og her ligger supermarkederne også forholdsvist lunt i svinget. 30 procent af supermarkederne har en høj eller meget høj risiko. I detailhandelen i øvrigt er det 40 procent, som vurderes at have en høj eller meget høj risiko.

Online Basiskursus i fødevarehygiejne – nemt og bekvemt MORTALIN’s fødevareakademi.dk er den hurtige og billige vej til den nødvendige viden om fødevarehygiejne. Klik ind på fødevareakademi.dk og bliv opgraderet.

Kilde: DBU

WWW.SANTAMARIA.DK

» LÆS mere på side 4

– der er viden til forskel

Arkivfoto: Henrik Kastenskov/Polfoto

» L ÆS DENNE UGES TOPCHEF i tale side 12

Kapitalindsprøjtning

15326 · BureauLIST.dk

Man kan godt hedde 7-Eleven og alligevel lukke klokken 20. Kortere åbningstid kan i hvert fald blive en af de metoder, som adm. direktør Jesper Østergaard vil benytte, for at skabe sorte tal på bundlinjen i Reitan Servicehandel. De seneste års krise har betydet nedgang i salget af convenience, men nu skal omkostningsniveauet ned. Når 80 tidligere DSBbutikker er konverteret, vil der stå 7-Eleven på 201 butikker i Danmark, og Jesper Østergaard lufter også muligheden for en ekspansion.

Magasinpost UMM IDnr. 42721

Kiwis adm. direktør Bjarne Bak har fået yderligere 100 millioner kroner til discountkædens ekspansion.


2

Nyheder

Coop trækker i land på milliard-mål

Kort nyt Mange vil købe Netto’er Der er ifølge Planet Retail mange bejlere til de 47 britiske Netto-butikker, der kommer til salg som følge af krav fra landets konkurrencemyndigheder. Såvel de største konkurrenter som Tesco, Sainsburys og Morrissons såvel som andre discountkæder skulle være interesserede. Walmart-ejede Asda har købt Netto, men får ikke lov til at beholde alle butikker.

Markedsleder Coop Danmark har tilsyneladende et indtjeningsmål på en milliard kroner i 2012. Coop vil dog ikke bekræfte tallet

Af Jesper Veber Knudsen jeve@danskhandelblad.dk

Der er ingen tvivl om, at toppen i Coop Danmark gerne ser Dansk Supermarked miste sin status som den eneste danske dagligvarevirksomhed, der måler sit overskud i milliarder. Og efter en stribe år med næsten ubrudt resultat-fremgang så det ud til, at Coop havde samlet selvtillid nok til at melde ud, at man går efter et milliard-overskud i 2012. Af en artikel om varehuskæden Kvickly i den nyeste udgave af medarbejderbladet Inside fremgår det nemlig, at ”Kvickly er… godt på vej til at samle alle de nødvendige klodser for at bringe Coop nærmere sit mål om et overskud på en milliard kroner i 2012.”

Efter at afgifterne er steget 1. juli, koster cigaretter nu igen mere i Danmark end i nabolandene Sverige og Tyskland. Det fremgår af et svar fra skatteminister Troels Lund Poulsen (V) til Folketinget. Ifølge ministerens tal koster en pakke Prince 39 kroner i Danmark mod 36,81 kroner i Tyskland og 38,91 kroner i Sverige, skriver epn.dk. I de seneste år har cigaretter ellers ikke været en grænsehandels-vare, fordi de har været billigere i Danmark.

Milliarden i sigte

En kortfattet informa­ tionsdirektør Jens Juul Nielsen hverken be- eller afkræfte eksistensen af sådan et nyt mål. – Vi ønsker ikke at udtale os offentligt om vores interne mål, siger han.

Coops profilkæde Irma forsøger igen i år at slå sin egen uofficielle verdensrekord i salg af økologiske varer i den uge, der slutter 9. oktober. Sidste års rekord lyder på en økoandel på 34,3 procent af kædens samlede salg.

Salgsfremstød Af Helle-Karin Helstrand hkh@danskhandelsblad.dk

Fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Sådan lyder et nyt slogan fra slagteren i Kvickly. Tilfredshedsgaran-

tien er en del af en større kampagne, der skal give Kvicklys slagterafdeling en stærkere profil. – Med ombygningen af en del varehuse er slagterafdelingerne blevet åbne ud til kunderne. Som jeg ser markedet, er der ikke så mange

Foto: Coop Danmark

8.–15. okt 2010

40 UGE

Se dagligvarehandelens kalender på www.danskhandelsblad.dk

Dansk Handelsblad Postbox 2440 Fenrisvej 11 8230 Åbyhøj Tlf.: 86 15 80 11 Fax: 86 15 82 52 Giro: 8 00 59 15 info@danskhandelsblad.dk www. danskhandelsblad.dk

Et overskud på en milliard kroner om to år er ikke nødvendigvis så langt væk, hvis man regner, som Coop selv gør det, og lægger Coop-koncernens EBIT-driftsresultat sammen med de selvstændige brugsforeningers overskud. På den måde nåede Coop en foreløbig rekord i 2008 med 722 millioner kroner, mens sidste års overskud faldt til 663 millioner kroner. For nylig har Jesper Lien – også i medarbejderbladet – fortalt de omkring 19.000 ansatte, at Coop-butikkerne i årets første syv måneder både har solgt mere og ”har tjent mere end i den tilsvarende periode i 2009.” Coop Danmarks bestyrelsesformand, den dengang nyvalgte FDB-formand Lasse Bolander, talte allerede for et par år siden varmt for, at Coop som markedets største også burde tjene mest. Det

Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen vil ikke sige noget om koncernens ind­ tjeningsmål.

mål ligger imidlertid noget længere væk. Ærkerivalen Dansk Supermarked havde sidste år et EBIT-overskud i Danmark på 2,3 milliarder kroner.

Kvickly-slagter giver kvalitetsgaranti

Irma vil slå øko-rekord

Online supermarkeder osuma.dk, som i samarbejde med Kvickly i Ry sælger dagligvarer til østog midtjyderne, udvider nu forretningen til Nordjylland. Varerne pakkes af SuperBrugsen Svenstrup.

Kvickly har længe bebudet, at kædens underskud skal være væk i 2012, mens det er nyt, at hele Coop skal hente et milliard-overskud om to år – hvis det virkelig er målet. De sidste mange år under adm. direktør Jesper Lien og hans forgænger Per Bank har den officielle målsætning for Coop været at forbedre overskuddet år for år – uden at der har været sat konkrete tal på. Trods adskillige henvendelser lykkedes det da heller ikke Dansk Handelsblad at få Jesper Lien i tale om en ny målsætning.

Foto: Coop Danmark

Nyt overskuds-mål

Billigere cigaretter i nabolande

Osuma åbner i Nordjylland

8. oktober 2010

Slagtermester Brian Pedersen og hans medarbejdere vil i fremtiden have mere kontakt med kunderne i Kvickly i Vejle. Dansk Handelsblad er for læsere, som professionelt beskæftiger sig med dagligvarehandel i butikker, i kæder, hos leverandører, hos organisationer eller hos andre aktører på markedet. Kontrolleret oplag: 6.280 17/-08-30/06-90 Design: Datagraf Tryk: Hornslet Bogtrykkeri ISSN: 0045-9615

Hovedredaktion

Niels H. Carstensen Ansv. chefredaktør og adm.dir. Tlf. dir.: 86 75 40 42 nica@danskhandelsblad.dk Claus Jensen Tlf. dir.: 86 75 40 45 cj@danskhandelsblad.dk Irmelin Mei Viegas Tlf. dir.: 86 75 40 43 irvi@danskhandelsblad.dk Jesper Veber Knudsen Tlf. dir.: 86 75 40 46 jvk@danskhandelsblad.dk

dansk handelsblad

7-Elevens ejere er vilde med Reitan Reitan Servicehandel skal ekspandere og åbne 7-Eleven-butikker i resten af Europa. Sådan lød budskabet ifølge norske Dagens Næringsliv fra 7-Elevens amerikanske ejere, da vicepræsident i 7-Elevenkoncernen, Chris Tanco, besøgte de danske, norske og svenske afdelinger af 7-Eleven i forrige uge. Reitan Servicehandel er masterfranchisetager og driver 7-Eleven-butikkerne i Norge, Sverige og Danmark. De ved, hvordan man skal drive butik. Har både ledelse og infrastruktur på plads. Og så er de rigtigt dygtige til at food to go. Salg af food to go bliver meget vigtigt fremover. Det er her pengene ligger. Vi vil gerne arbejde mere sammen med Reitan fremover. Vi ved, at Reitanfamilien selv er interesseret, siger Chris Tanco til Dagens Næringsliv. 7-Eleven-koncernen har 38.000 kiosker i 18 lande, men udover de skandinaviske er der endnu ingen 7-Eleven-butikker i Europa. Medejer af Reitan og chef for Reitan Servicehandel, Magnus Reitan, er positiv over for en ekspansion i Europa. Vi har som mål at blive Europas største og mest lønsomme aktør inden for conveniencesektoren. Om det bliver om fem, ti eller tyve år. Det vil tiden vise. Vi har ikke travlt, siger Magnus Reitan til Dagens Næringsliv. (hkh)

andre kæder, hvor slagteren ekspederer som hos den traditionelle slagter. Det kan vi bruge til at differentiere os, siger sortimentschef for kød og viktualier i Kvickly, Jimmy Andersen og tilføjer, at slagterafdelingens personale har været på en række kurser inden kampagnen startede. – Vi har også brugt slagteren i vores kampagneavis. Det har vi ikke tidligere gjort på det niveau, siger slagtermesteren og fremhæver kædens Premium oksekød, det danske kalvekød, Bornholmergrisen og kyllingen fra ”De fire gårde” som profilvarer. – Vi har hele tiden vidst internt, at vi har et godt sortiment af kød. Nu vil vi gerne fortælle vores kunder om det. Jeg forventer ikke, at vi får flere reklamationer, fordi vi har fået tilfredshedsgarantien. Vi får selvfølgelig klager

af forskellig slags, men det er ikke mange. Kunderne går som regel til butikken, men de kan også sende en mail, og så går den til mig. I de fire år, jeg har siddet på denne post, har jeg ikke fået en eneste, siger Jimmy Andersen. Kvicklys slagterafdelinger vil være selvbetjente først på ugen, men sidst på ugen vil slagteren være klar til at skære bøffer ud efter kundens ønske og til at sælge køkkenfærdige retter efter vægt. – Når færdigretterne ikke er pakkede, kan slagteren fortælle kunden, hvad retten indeholder. Det giver os en bedre mulighed for at variere indholdet, fordi retterne så ikke skal være deklarerede, som de færdige pakker, siger Jimmy Andersen og tilføjer, at der vil være omkring 20 forskellige slags kød og tilbehør, som kunden kan sammensætte efter eget ønske.

Sjællandsredaktion

Karl Peter Nissen Tlf. dir.: 86 75 40 51 Mobil: 26 71 64 26 kpn@danskhandelsblad.dk

Abonnement

Nordjyllandsredaktion

Helle-Karin Helstrand Tlf. dir.: 86 75 40 44 hkh@danskhandelsblad.dk

Kristian Martin Søndergaard Tlf. dir.: 86 75 40 54 Mobil: 27 12 58 15 kms@danskhandelsblad.dk

Bogholderi

Annoncer

Annoncer, Sjælland

Henrik Denman Tlf. dir.: 46 38 58 60 hede@danskhandelsblad.dk

Michael Bay Sørensen Tlf. dir.: 86 75 40 52 Mobil: 22 18 89 97 miso@danskhandelsblad.dk

Carsten Lyngstrøm Mobil: 20 20 02 99 Privat: 58 53 17 30 cly@danskhandelsblad.dk

Linda Friis Sørensen Tlf. dir.: 86 75 40 41 lfs@danskhandelsblad.dk Ellen Brix Kjelgaard Tlf. dir.: 86 75 40 58 ebk@danskhandelsblad.dk


75%

har ikke besluttet sig for aftensmaden. Hjælp dine kunder og stil middagen frem!

river d a i r a ien SantaaM k tegor

123 NEMMERE KAN DET IKKE BLIVE! Kunder der køber Santa Maria Thai tager 3–5 følgeprodukter med i kurven. Kilde: Scandinfo

Over 2 mil lion påvirkning er er via bande reklamer på TV2, ve d kval. kamp EM den 8/10 o ene g 12/10. Kilde: DBU

WWW.SANTAMARIA.DK


4

Nyheder

dansk handelsblad

8. oktober 2010

Kiwi får ny kapital-tilførsel på 100 millioner kroner

discountkædes ekspansion på skinner. Selv om Kiwi også i år har udsigt til et underskud på et tocifret millionbeløb, var egenkapitalen stadig positiv, da de nye millioner tikkede ind på kontoen. – Pengene skal bruges til fortsatte investeringer i flere butikker. På sigt har vi brug for de penge med det investerings-tempo, som vi ligger i. Vi er jo stadig ikke en virksomhed, som på kort sigt giver overskud på driften, siger kædens adm. direktør Bjarne Bak.

Ny kapital Af Jesper Veber Knudsen jeve@danskhandelsblad.dk

Det er rigtig dyrt at etablere en discountkæde på et nyt marked. Den erfaring deler ejerne af Kiwi Danmark, Dagrofa og NorgesGruppen, nu i rigt mål med konkurrenter som Aldi, Lidl og Netto, efter at de for tredje gang på lige så mange år har måttet tilføre deres discountkæde et gigantisk millionbeløb at ekspandere videre for. De nye 100 millioner kroner kommer oveni en tilsvarende kapitaltilførsel i juni sidste år, mens ejerne i juni 2008 indbetalte andre 88 millioner kroner for at få den på det tidspunkt helt nye

Når 70 butikker i år

Han understreger, at kapitalindsprøjtningen også er en bekræftelse af, at aktionærerne Dagrofa, der har en ejerandel på 60 procent, og

Kiwis kapital-indsprøjtninger Juni 2008 Juni 2009 September 2010

Arkivfoto: Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen

For tredje gang på tre år må Dagrofa og NorgesGruppen til lommerne for at sikre discountkædens ekspansion. Kiwi når kun 70 butikker i 2010

88 millioner kroner 100 millioner kroner 100 millioner kroner

Kiwis underskud 2008 (2. halvår) 2009

40 millioner kroner 46 millioner kroner

Kiwi Danmark og adm. direktør Bjarne Bak får nu flere penge til kædens fortsatte ekspansions-kamp.

NorgesGruppen med de sidste 40 procent fortsat tror på udbygningen af kæden her i landet. Skal kapitaltilførsler være en årlig tilbagevendende begivenhed? – Nej, bestemt ikke. På et tidspunkt skal vi også i positiv drift. Men man kommer ikke bare lige ind i denne branche og tjener penge på den korte bane, siger Bjarne Bak. I foråret vurderede han over for Dansk Handelsblad, at det vil tage Kiwi mellem tre og fem år at nå frem til at

give overskud. Det bud holder han fast på i dag. I de seneste to regnskabsår, der reelt kun omfatter halvandet år - anden halvdel af 2008 og hele 2009 - har kæden samlet måtte notere et underskud på i alt 86 millioner kroner. For to år siden handlede den første kapitaltilførsel om midler til konverteringen af de cirka 50 Alta-butikker, der er kædens udgangspunkt, i løbet af et hektisk efterår. Siden er det gået knap så stærkt. Aktuelt har Kiwi 67 butikker, mens to nye står over

for at åbne i den nærmeste fremtid. Inden året er omme, skal kæden ifølge Bjarne Bak være nået op på danske 70 butikker. Det er en del færre end de 80, der var forhåbninger om i foråret, og meget færre end de 100 butikker, der var målet, da Dagrofa og Norgesgruppen første gang annoncerede deres fælles planer om at importere det succesrige norske discount-koncept. Til næste år håber discountkædens danske direktør på at åbne omkring 15 nye butikker.

””

På et tidspunkt skal vi i positiv drift. Men man kommer ikke bare lige ind i denne branche og tjener penge på den korte bane.

Bjarne Bak, adm. direktør, Kiwi Danmark

Discount er kun for de kapitalstærke Det tog Aldi over ti år, før kæden fik overskud i Danmark, Netto kunne nøjes med otte i Sverige, mens Lidls samlede svenske tab nu har passeret to milliarder kroner Discount-ekspansion Af Jesper Veber Knudsen jeve@danskhandelsblad.dk

Selv en kapital-tilførsel til Kiwi Danmark på 288 millioner kroner over tre år blegner ved siden af de beløb, det har kostet kædens discountkonkurrenter at trænge ind på markederne i Norden. Der skal nemlig etableres rigtigt mange butikker, før discountkæderne kan nå frem til de lave omkostninger per enhed, som er selve deres eksistens-grundlag.

Tyske Lidl holder formentlig rekorden. Ifølge det svenske brancheblad Fri Köpenskab løber kædens samlede tab i Sverige nu op i 2,3 milliarder kroner siden indtoget tilbage i 2003. – De har en anden investeringsramme, for de skal også bygge logistikken op. Der har Kiwi den fordel, at vi kan bruge SuperGros’ eksisterende logistik. Vi skal investere i butikker og i markedsføring samt lancering af kæden, sammenligner Kiwis adm. direktør Bjarne Bak. Lidls svenske direktør Wer-

ner Evertsen er kortfattet i sin kommentar til tabene i Fri Köpenskab: – Visse lande har været dyrere at komme ind i, andre billigere, siger han. Også i 2009 var det svenske underskud stort. I Norge gav Lidl helt op. Og om Danmark hører til de dyre Lidllande - eller de billige - vil Lidl her i landet ikke svare på. ”Da vi er en privatejet virksomhed, har vi desværre ikke mulighed for at for at oplyse sådanne talstørrelser”, lyder beskeden i en mail fra Lidls danske presseansvarlige.

I Danmark gemmer Lidl sig under kommanditselskabsformen, hvor kæden ikke har pligt til at lægge sine regnskaber frem.

Aldi, Alta og Netto

Det klassiske danske eksempel på, hvor stor tålmodighed der skal til, er Lidls tyske ærkerival Aldi, som opnåede sit første danske overskud i Danmark mere end ti år efter, at kæden åbnede de første butikker i 1977. Så længe tog det ikke helt Dansk Supermarkeds Netto,

der rykkede ind i Sverige i 2002. Sidste år lykkedes det at nå frem til et minimalt plus i nabolandet efter syv år med kapitalindsprøjtninger i flere omgange og underskud, der til sammen næppe lander under en halv milliard kroner. Ved fremlæggelsen af Dansk Supermarkeds seneste årsrapport bemærkede adm. direktør Erling Jensen tørt, at overskuddet faktisk kom et år før planlagt. - Vi nåede i 2009 breakeven og fik overskud. Mange aviser har forbavset konstateret, at Netto i Sverige gav

underskud, men det har vi hele tiden budgetteret med, sagde han. Tilbage i Danmark havde Kiwis forgænger, den regionale jysk-fynske discountkæde Alta, ikke adgang til tilstrækkelige midler til bare at opgradere det eksisterende butiksnet. Den sidste tid før salget til Dagrofa i 2006 blev kæden holdt kunstigt i live gennem et storstilet udsalg af butiksejendommene.


Vi er alt det, der sker mellem købt og betalt. PBS vokser sig stærkere og bliver til Nets. PBS har skiftet navn til Nets. Men vores vigtigste opgave er stadig den samme: At tage os af danskernes betalinger og sikre at de foregår hurtigt, umærkeligt og sikkert.

fusioneret med den tilsvarende stærke, norske virksomhed BBS, og er blevet til Nets. Sammenslutningen giver os den styrke, der skal til for at møde den voksende internationale konkurrence.

Millioner af daglige transaktioner. Og det er vi blevet rigtigt gode til. På 40 år har vi udviklet og forfinet fysiske netværk, der lynhurtigt flytter penge og informationer digitalt. Og et omfattende system af procedurer og aftaler, der gør transaktionerne sikre og smidige. Det er her danskernes millioner af daglige betalinger og transaktioner foregår – mellem private og forretninger, mellem borgere og det offentlige og virksomheder imellem.

Vokser for at sikre kontinuiteten. Den forøgede styrke betyder også, at vi kan fortsætte med at tilbyde din virksomhed trygge, effektive og avancerede betalingssystemer. Samtidig med at vores nye nordiske struktur vil være til gavn for virksomheder, der har brug for en international samarbejdspartner. Læs mere på www.nets.eu

Fusionerer med stærke, norske BBS. Til hverdag mærker du os ikke. Vi er bare det, der sker mellem købt og betalt. Og sådan skal det blive ved med at være. Derfor er PBS

Vi samler alle aktiviteter, der vedrører kortindløsning hos Teller – et selskab i Nets.

Nets er et af Nordeuropas største selskaber på området for betalinger og betalingssystemer. Koncernen, der årligt håndterer hå omkring 5 mia. transaktioner, er resultatet af fusionen mellem danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er ab for BBS og Teller. PBS og BBS bliver tilsammen til Nets, mens datterselskabet Teller fremover fok moderselskab fokuserer på aktiviteter, der vedrører indløsning af internationale betalingskort. Vi fusionerer, fordi vi sammen bliver mere edygtige, til glæde både for vores hjemlige og vores internationale kunder. konkurrencedygtige,


6

Nyheder

8. oktober 2010

dansk handelsblad

Foto: Polfoto

Madsalget fortsætter nedad Salget af dagligvarer blev i august det laveste siden 2000. Nye tal fra Miljøstyrelsen underbygger forventninger om, at mindre går til spilde og fremmest fald i salget hos købmænd og supermarkeder, mens discountforretningerne havde fremgang i august”, skriver statistikerne.

Krise-forbrug Af Jesper Veber Knudsen jeve@danskhandelsblad.dk

Godt 5,5 millioner danskere køber i år mindre mad i de danske butikker end for ti år siden, da vi var omkring 200.000 færre. Den sparsommelige tendens blev senest understreget med de nyeste tal for detailomsætningen fra Danmarks Statistik, som viser det laveste salg af fødevarer og andre dagligvarer i en august måned siden 2000. Tilbagegangen er så markant, at Danmarks Statistik ofrer et længere afsnit på en gennemgang af fænomenet i detailomsætningsindekset, der blev offentliggjort 1. oktober. ”Salget af fødevarer og andre dagligvarer lå… i august 2010 på det laveste niveau, der er set for en august måned i hele den opgjorte periode tilbage til år 2000. Dette var stærkt medvirkende til, at mængdeindekset for det samlede detailsalg var det laveste for en august måned siden 2004. Det usædvanligt lave salg af fødevarer skyldes først

Nyt forbrugs-niveau

Som tidligere beskrevet i Dansk Handelsblad har danskere ifølge en ny svensk undersøgelse grænsehandlet fødevarer alene i Sverige for knap 400 millioner kroner på et halvt år. Det tyder på, at erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og DSK har ret, når de hævder, at krisen har fået danskerne til at købe mere mad uden for landets grænser. Men faldet i de hjemlige butikkers salg er større, end en øget grænsehandel alene kan forklare. Globale virksomheder bruger begrebet ”the new normal” - en ny normaltilstand – som en karakteristik af et varigt ændret forbrugsmønster efter finanskrisen. I den sammenhæng er den nærliggende forklaring, at danskerne simpelt hen smider mindre mad ud end for få år siden. I sidste uge fortalte organisationen Landbrug & Føde­

Dagligvarehandelen vil meget gerne i dialog med kommunerne om at få lov til at levere varer uden for myldretiderne.

varer ellers, at danskerne hvert år smider for 16 milliarder kroner spiselige madvarer ud, men de beregninger er baseret på en affaldsstatistik fra Miljøstyrelsen tilbage fra 2006, da forbrugsfesten stadig rasede.

Skraldespands-roderi

Nu er Miljøstyrelsen gået i gang med en mere præcis og aktuel analyse af danskernes madspild, hvor der skal rodes i skraldespande og analyseres affalds-sammensætning til den helt store guldmedalje. Forud for den store undersøgelse har konsulentvirksomheden Copenhagen Ressource Institute lavet en såkaldt forundersøgelse, hvor man ud fra den eksisterende viden og udenlandske undersøgelser vurderer, at de private husholdninger til sammen smider 475.000 ton madaffald ud. Af den mængde vurderer konsulenterne, at halvdelen – 237.500 ton – kan betegnes som madspild. Til sammenligning bygger Landbrug & Fødevarers beregninger på et spild på 680.000 ton.

Grafik: Kristian Larsen

Index 101

100

Minister vil åbne for leverancer i natte­timerne Oplæg fra Transportministeriet om at tillade varetransport til butikkerne i nattetimerne LOGISTIK Af Henrik Denman hede@danskhandelsblad.dk

Dagligvarehandelen skal have mulighed for at levere varer til butikkerne i nattetimerne, hvis det står til transportminister Hans Christian Schmidt (V). Han åbner i et oplæg, som offentliggøres i denne uge, for debatten om bedre bytrafik i fremtiden, og et centralt forslag i oplægget er, at kommunerne skal tillade distribution til butikkerne uden for myldretiderne - og det kunne være i aften- eller nattetimerne. Forslaget bliver modtaget med stor interesse i dagligvarehandelen. – Det er absolut en idé, vi kan bruge, siger Steen Aagaard, der er forhandlingschef i Coop Danmark, logistik, transport & indkøb.

– Det er et meget nyt signal, at vi skal kunne køre ind om natten. Vi kører meget gerne om natten med alle vores ferskvarer, så de er inde i butikkerne til åbningstid. Det vil altid være en fordel for os. Jeg ved godt, at chauffører skal have nattillæg, så der er noget økonomi i det her. Men der er ingen myldretid på vejene, så vi kommer hurtigere frem. Jeg ved dog godt, at når vi kommer om natten i et beboet område, kan det give klager. Så det er en udfordring. Men vi vil meget gerne, det er der ingen tvivl om. Steen Aagaard siger, at det optimale for Coop ville være, at kommunerne tillader varetransport til butikkerne om aftenen og i nattetimerne eller i timerne midt på dagen, hvor folk er på arbejde og børnene i skole. Hos Dansk Supermarked siger informationschef Erik Eisenberg:

– Vi kender endnu ikke til indholdet i ministerens oplæg, men vi vil meget gerne snakke om, hvilke muligheder han ser i det. Men det er vigtigt, at man også tænker på, at der bor mennesker i mange af de områder, hvor butikkerne ligger. Tung transport om natten i boligområder vil kunne udløse nogle gener. Hvis man åbnede for det her forslag i morgen, er det ikke ministeren, folk klager til. Det er Netto, siger Erik Eisenberg. Transportminister Hans Christian Schmidt siger i en kommentar til oplægget fra ministeriet, at han ikke forstår, at kommunerne holder fast i spærretider for varetransport i bymidterne. En lastbil om natten betyder en lastbil mindre om dagen, siger han. Han erkender dog, at det er kommunerne, der bestemmer, hvornår varetransporten til butikkerne må foregå.

99

Reitan-forlig kostede 200 millioner

98

97

96

Forlig 95

Af Jesper Veber Knudsen jeve@danskhandelsblad.dk

94

aug 2010

jan 2010

jan 2009

jan 2008

jan 2007

jan 2006

jan 2005

jan 2004

jan 2003

jan 2002

jan 2001

jan 2000

93

De seneste tre år er dagligvaresalget dykket markant, når man måler i mængder. I år bliver omsætningen i kroner og øre holdt oppe af stigende fødevarepriser Kilde: Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks - sæsonkorrigeret mængdeindeks

Reitangruppen måtte af med omkring 200 millioner kroner for at slippe ud af en tvist med det danske ejendomsselskab Finansgruppen, der oplevede sig snydt i den store handel, hvor nordmændene overtog det daværende Hydro Texaco-selskab i 2006. Parterne indgik for et år siden i al stilhed forlig efter

en række retssager i Norge, som Reitans brændstofselskab, der nu hedder Uno-X, tabte på stribe. Erstatningsbeløbet har imidlertid været hemmeligholdt, indtil det nu er dukket op i Finansgruppens netop offentliggjorte årsrapport for 2009-2010. Her står det opført som en indtægt på 188,5 millioner kroner, der ”består i modtaget erstatning ved tab af indkomstkilde efter fradrag af sagsomkostninger”.

Inklusive sagsomkostningerne må det samlede beløb, som Reitan-selskabet har måttet udrede for at slippe for yderligere krav fra sin danske eks-partner, ligge meget tæt på 200 millioner kroner. Finansgruppen havde fået stillet i udsigt, at et af gruppens datterselskaber kunne købe flere hundrede Hydro Texaco-ejendomme og havde allerede fundet købere til et videresalg, før Reitan løb fra kontrakten.


8

Reportage

8. oktober 2010

dansk handelsblad

FotoS: Maria Jesus ovalle

Dansk Handelsblad har besøgt en plantage i Chile, hvor en del af de avocadoer, de danske forbrugere kommer til at spise i vinterens løb, bliver høstet Avocado sæsonen er netop gået i gang på plantagen i Chile. Ejerne Juan Luis Bulnes (nederst i midten) viser, hvordan man plukker de avocadoer, man ikke kan nå, med en læredspose på en lang bambusstang med en krog i enden.

Her hænger fede fr Dansk Handelsblad har besøgt en plantage i Chile. Her bliver en del af de avocadoer, de danske forbrugere kommer til at spise i vinterens løb høstet Reportage Af Irmelin Mei Viegas irvi@danskhandelsblad.dk

L

andarbejderne hopper ned fra lastbilen, tager lærredstasken over skulderen og forsvinder ind bag avokadotræernes frodige løv. Selvom skråningen er meget stejl, bevæger de sig hurtigt og sikkert uden andre hjælpemidler end kraftige støvler. Avocado-træer vokser bedst på nordvendte skråninger, for det er her solen varmer mest. Sådan er det i

hvert fald, når man befinder sig syd for Ækvator. For foden af de majestætiske Andes-bjerge, omkring 100 kilometer nordvest for Chiles hovedstad Santiago, høstes nogle af de avocadoer, som bliver solgt i danske supermarkeder i vinterhalvåret. Når efteråret sætter ind herhjemme, er det nemlig forår i Chile, og bierne summer omkring de hvidgule blomster på avocado-træerne, som er i blomst netop nu. Men selvom man stikker næsen helt ned i de voksagtige blomster, kan man ikke dufte noget som helst. Det kan bierne hel-

ler ikke, så de ikke særligt vilde med at samle honning her. Men lige som alle andre frugttræer, skal avokadotræer bestøves, og derfor har Juan Luis Bulnes, som ejer plantagen, indgået et samarbejde med lokale biavlere, som har opstillet deres bistader overalt i plantagen.

Naturens spisekammer

I ly af avocado-træerne tætte blade hænger frugterne som store grønne perler. Avocadoen er en usædvanlig frugt, for den indeholder stort set intet sukker. Til gengæld har den et højt fedtindhold.

Men avocadoer er fede på den gode måde, fordi de indeholder sunde fedtsyrer og har et højt indhold af A- og B-vitaminer plus vitaminerne D, E og K. Det har givet frugten status som en af tidens absolutte superfoods. Avocadoen er også speciel, fordi den aldrig modnes på træerne. Modningsprocessen går først i gang, når den er plukket, og færdigudviklede frugter kan blive hængende på træet i månedsvis uden at blive dårlige. På den måde fungerer træet som et perfekt spisekammer. Træet begynder at give

frugt, når det er to år gammelt, og det yder optimalt i en alder af fem år. I Chile vil det sige cirka 250 avocadoer per træ om året. Og træet bliver ved med at give frugt i mange år. Det ældste træ, Juan Luis Bulnes kender til, er 70 år, og det bærer stadig lige så mange frugter.

Vand er afgørende

Længere oppe ad bjerget ændrer landskabet sig. Hvor der før var frodigt og overdådigt grønt, er der nu tørt og bart, med gråligbrun jord fyldt med små og store klippestykker. Vejen slynger sig halsbrækkende op ad den stejle bjergside. Heroppe bager solen, men den skarpe vind fra Andes-bjergene husker en på, at det stadig kun er tidligt forår. Juan Luis Bulnes er i gang med at udvide avocado-plantagen, som er på 1000 hektar,

og det foregår i højden. De stejle skråninger er blevet gjort klar til at plante nye avocado-træer, og de smalle veje er blevet sprængt ind i bjergsiden med dynamit. Snart skal der graves rør ned til kunstvanding. Vand er nemlig afgørende for at forvandle dette golde område til frodig plantage, og der kommer slet ikke nok ned fra oven. På denne plantage dyrkes der - som i det meste af Chile - avocadoer af sorten Hass. Den har et nopret, næsten sort skind, og det lysegrønne kød har en smørblød konsistens. Den tykke skal gør frugten meget modstandsdygtig overfor angreb fra skadedyr, og da Chile har naturlige barrierer mod skadedyr til alle sider - Andes i vest, Antarktis i syd, Stillehavet i øst og Atacama-ørkenen, som er verdens goldeste, i


dansk handelsblad

Reportage

8. oktober 2010

9

pas på brune tråde Mange kunder i Danmark oplever, at avocadoen er fyldt med brune tråde, når de skærer den over. Trådene er en slags vener, som transporterer væske fra stilken til kernen, mens avocadoen hænger på træet. Normalt er de næsten usynlige. Men da de i modsætning til det fedtholdige frugtkød, primært indeholder vand, er de mindre holdbare. Når avocadoen bliver over 50 dage gammel, begynder venerne at nedbrydes - også selvom frugten er på køl - og de bliver brune og træede. Problemet kan også opstå, hvis har haft det for koldt, dengang den hang på træet.

rugter på træerne nord - er det ikke nødvendigt at sprøjte med pesticider i avocado-plantagerne. Når de store grå plastikkasser på landarbejdernes lastbil er fyldt med nyplukkede frugter, bliver de inden for det første døgn kørt til pakkeriet. Her bliver de skyllet, sorteret og pakket i kasser. Herefter bliver de kølet ned til 4 grader C. Den temperatur skal holdes, indtil avocadoerne kommer frem til slutdestinationen. Fra pakkeriet går turen til havnen i Valparaiso og herfra sejles de med store containerskibe til Rotterdam i Holland, hvorfra de fordeles i de europæiske lande. Når en avocado fra Chile når frem til et dansk supermarked har den været cirka 30 dage undervejs. Dansk Handelsblad var inviteret til Chile af De Chilenske Hass Avocado Avlere.

Gode råd til håndtering af avocadoer „„ Umodne avocadoer må ikke opbevares koldere end 4 grader C, ellers forstyrres modningen, så frugten f.eks. bliver hård i den ene side og blød i den anden. Det kan også give brune pletter. „„ Avocadoen modner i løbet af 2-4 dage, når den opbevares ved 15-20 grader C. Derefter kan den holde i 1-2 dage. „„ Ønskes hurtigere modning, kan den placeres sammen med kiwi eller banan, som fremskynder modningen. „„ Når først kølekæden er brudt, må frugten ikke blive kølet ned igen, med mindre den er spiseklar. Her kan holdbarheden forlænges med 3-4 dage på køl. „„ Frugten bør ikke være over 50 dage gammel, når den sælges. Hvis den kommer fra Chile er det typisk 30 dage siden, den blev plukket, når den ankommer til butikken. Kilde: De Chilenske Hass Avocado Avlere

Danskerne spiser flest avocadoer baggrund Af Irmelin Mei Viegas irvi@danskhandelsblad.dk

D

anmark er et interessant marked for os, fordi I allerede spiser mange avocadoer, siger Adolfo Ochagavia Vial. Han er direktør for De Chilenske Hass Avocado Avlere, som er landets brancheorganisation, der blandt andet arbejder for at øge Chiles eksport af avocadoer. Faktisk spiser vi danskere flere avocadoer end alle andre lande i EU. Vi spiser knap 1,5 kilo per person, mens svenskerne, som spiser næstflest avocadoer, spiser

1,3 kilo. På tredjepladsen ligger franskmændene med 1,2 kilo. At avocadoen allerede er velkendt i de danske supermarkeder betyder, at forbrugeren ikke først skal lær at anvende frugten. – På helt nye markeder er det meget vigtigt at avocadoerne har den helt rigtige modning, inden de bliver solgt, for hvis en kunde først har prøvet på at spise en hård og umoden avocado, så køber han aldrig en igen. Derfor skal de kun sælges spiseklare, og det kan være vanskeligt at styre, når salget ikke er særligt stort, siger Adolfo Ochagavia Vial. Selvom chilenerne anser

danskerne for at være erfarne avocadospisere, så er vi alligevel novicer i forhold til chilenerne, som spiser helt op til 6,2 kilo avocado om året - alt afhængig af, hvor stor høsten er. – I Chile er det nemt at sælge spiseklare avocadoer, fordi der er et meget stort flow. På det europæiske marked er der desværre mange supermarkeder, der er så opsatte på at være på den sikre side med hensyn til svind, at de vælger kun at sælge avocadoerne, når de er grønne og hårde. Det kan give forbrugerne et helt forkert indtryk af frugten, advarer Adolfo Ochagavia Vial.


10

Aktuelt

8. oktober 2010

dansk handelsblad

Profil

Ny DLF-direktør Helle-Karin Helstrand hkh@danskhandelsblad.dk

1. december overtager tidligere medlem af bestyrelsen, Niels Jensen, posten som direktør for Dagligvareleverandørerne, DLF. Eric Bruhn vil sætte den nye direktør ind i tingene, inden han forlader posten efter fem år. Dansk Handelsblad har stillet den nye direktør tre spørgsmål.

? Hvad har fået dig til at søge stillingen som direktør for DLF? Det har min store interesse for dagligvarebranchen, som jeg har oplevet fra flere vinkler. Dels gennem mit arbejde som salgschef og direktør i Procter & Gamble, hvis produkter jeg har været med til at introducere i Danmark, dels gennem mit arbejde som formand for ECR Danmark (Efficient Consumer Response) og som bestyrelsesmedlem i DLF. Jeg synes, det er

Blå Bog Niels Jensen er 51 år gammel, født og opvokset i Nord­jylland og bo­siddende i Ikast. Han er uddannet kommis i en SuperBrugs 82-90: Sælger og regional salgschef i SC Johnson 90-07: Ansat i Procter & Gamble – først som salgschef, senere som direktør og senest som kommerciel direktør og medlem af europæisk discountteam 08-10: Direktør for tilbudsugen.dk. Medlem af bestyrelsen i DLF siden 2000 og fra 2002 ECR Denmarks repræsentant i European ECR Board.

Nyt om navne Jubilæum

specielt spændende at fokusere på samarbejdet aktørerne i mellem.

? Hvad er det første du vil gøre, når du sætter dig i direktørstolen? Den afgående direktør, sekretariatet og bestyrelsen for DLF har gennem de seneste år fået lavet en velgennemarbejdet vision og en strategi, som jeg gerne vil omsætte til handling. Jeg vil helst ikke have, at du får for meget fokus på ECR, for det bliver af nogle opfattet som teoretiske floskler, og det er ikke i ECR, jeg skal arbejde. For mig handler det helt konkret om, at vi skal have fokus på forbrugeren i alle vores handlinger, og det vil jeg have i mit arbejde i DLF. Jo mere vi imødekommer de ønsker og behov, som forbrugerne har, des større bliver den fælles værdiskabelse. Eksempelvis er det vigtigt, at vi sammen analyserer os frem til, hvor ”udsolgt-situationerne” skabes, og hvad der skaber dem. Derefter skal vi sammen

Niels Jensen overtager ­posten som direktør for DLF efter Eric Bruhn den 1. december.

finde ud af, hvordan vi eliminerer den situation, der er til så stor irritation for forbrugerne.

? Hvad vil du tage med dig fra dit privatliv, som du kan bruge i dit daglige arbejde? Min livsfilosofi er, at man skal se livet og tilværelsen som helheder – og ikke kun i små bidder. Den filosofi kan dagligvarebranchen også drage nytte af.

Bent Pultz Larsen kan i denne måned kan fejre sit 25 års jubilæum Lantmännen Unibake. Bent Pultz Larsen er udlært konditor, og efter en karriere i Skælskør Frugtplantage blev han i 1985 headhuntet til at starte salgskontor for Lantmännen i Danmark hos Cerealia. Han blev hyret til at opdyrke et marked for burgerboller og pølsebrød på det danske marked, hvor konkurrenten hed Paaskebrød. Det lykkedes så godt, at Cerealia et års tid senere købte først Paaskebrød, så Karup Brød i 1989, Dana Foods i 1990, Hatting bageri i 1995 og i årene derefter Jacobs Pita, Schulstad Royal Danish Pastry, Schulstad brød og en række udenlandske bagerier. I dag – 25 år senere – står Bent Pultz Larsen i spidsen for ca. 4000 medarbejdere og en omsætning på 5,5 milliarder kr. som koncernchef i Lantmännen Unibake. Blandt koncernens brands er Hatting, Schulstad og Pastridor og kundekredsen tæller navne som 7-Eleven, Pizza Hut, Q8, IKEA, Tesco og flere af de globale hotelkæder.

Fødselsdag LEDER

Politikere har små kriser – andre risikerer de helt store Der er kriser. Og så er der rigtigt store af slagsen. Krisen for udenrigsminister Lene Espersen (C) er vand i forhold til de risici, som alle – der sælger fødevarer – står med. For her står liv og helbred på spil, som da Heineken opdagede, at der var glassplinter i flere tusinde flasker, der allerede var sendt af sted. Derfor handler godt købmandskab ikke kun om at have de rigtige varer til de rigtige priser. Det handler i høj grad også om at undgå den kundeflugt, som kan følge i kølvandet på en regulær skandale. Hvad kan gøres anderledes? Lad mig prøve at få mine egne overvejelser sat ned på få linjer efter 15 år som journalist og kommunikationschef, og 10 år som forretningschef: 1. Afstem forventningerne, så kunderne får mere, end de forventer i stedet for det modsatte. Sælger du discountvarer, så sælg dem som discount. Sælger du varer som gourmet, sætter du høje forventninger op hos kunden. Kan du indfri dem? Det lyder enkelt, man mange går galt allerede her. 2. Undersøg, hvad din forretning eller virksomhed har af potentielle kriser, før de bliver til kriser. Bed om sandheden fra dine ansatte/kolleger. Hvad kan I gøre bedre? Hvor snyder I lidt på vægten? Spørg dine kunder og evt. slutkunder om det samme. Få øje på faldgruberne og gør det nemt at brokke sig!

3. Få gjort op med dårligdommene. Skab incitamenter, så I løber efter de rigtige ting. Gør det attraktivt at sælge det, kunder har brug for og det at gøre utilfredse kunder tilfredse. Få regler og konsekvenser ved sløseri med fødevaresikkerhed gjort klare, enkle og kendte, så folk husker dem. 4. Hav en handlingsplan, hvis nu din forretning eller virksomhed - trods forberedelse - får en krise. Hvem kan og må udtale sig? Og undersøg sagens substans, før du siger noget. (Kæmpe faldgrube). Det lyder simpelt, men jeg har ofte oplevet det modsatte. Bl.a. en adm. direktør der på en konference sagde, at “vi giver de ansatte kokkehue på, for så ser det ser ud som om, at de står og tilbereder maden på stedet”. (Hvad de ikke gjorde). Den slags bliver opdaget før eller siden. Eksemplerne er talrige, og: Enhver fremstillingsform, salgsbetingelse eller arbejdsform, som ikke tåler dagens lys, er en kæmpe risiko for din virksomheds omdømme, om du så har to ansatte eller 20.000 medarbejdere. Kriser opfindes ikke af en blodtørstig presse, men skabes af en forkert kultur, som ledelsen ikke har fået øje på eller reageret på. Den franske forsker Christophe Roux-Dufort har identificeret fire stadier i udviklingen hen imod en krise. Det begynder i det små med uregelmæssigheder, fejl og forsømmelser. Hvis ikke der bliver taget hånd om dem, vil uregelmæssighederne akkumulere og blive til sårbarhed eller svage punkter. Tredje fase er sammenbruddet, når de akkumulerede svage punkter er blevet så mange, at de

””

Det tager 20 år at opbygge et godt omdømme, men kun få minutter at ødelægge det. Tænker du over det, vil du formentlig gøre ting anderledes.

Warren D. Buffet – en af verdens rigeste mænd. Handler med virksomheder og aktier.

kommer ud af kontrol og derfor antænder en krise, som er sidste stadie. Her bliver interne svagheder synlige for omverdenen, så de kan bringe virksomhedens eksistens i fare. Prøv selv at remse nogle firmanavne op. Hvis det første ord, der falder dig ind, er negativt, er der nok et problem. Når du nævner B&O, tænker man måske design. Med mindre man er investor, så tænker man tabte penge. Prøv så at nævn fødevarevirksomheder og butikskæder. Hvad er det første, der falder dig ind? Hvis det har det lille ord skandale, er der måske nogen, der har lært at gribe ind, før det når så vidt.

Niels H. Carstensen Ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør nica@danskhandelsblad.dk

Direktør O.K. Petersen, Frederiksberg, fyldte 80 år lørdag den 2. oktober. Bag sig har han en lang karriere i reklamebranchen. O.K. startede hos Levinson Jr. og fortsatte videre til Danmarks største reklamebureau Wahl Asmussen, der senere blev købt af Bates. Han steg støt i graderne, og var kontaktdirektør hos Bates, da han i 1972 realiserede drømmen om at blive selvstændig. OK’s interesse for branche- og samfundsforhold resulterede gennem årene i mange artikler, debatindlæg og kronikker i fag- og dagblade, hvor han forsvarede og forklarede reklamens rolle, både i relation til erhvervslivets kommunikation og samfundets. Han var i en årrække medlem af brancheforeningens bestyrelse. O.K. Petersen har hele livet været frankofil. Paris er ”byen” og Sydfrankrig ”stedet”, hvor ferierne er tilbragt gennem alle årene. Han er gift med psykoterapeut Birte Glud på 37. år. Det er resulteret i 3 børn og 7 børnebørn og et mere på vej. O.K. Petersen markerer 80 årsdagen med udgivelsen af sine erindringer, ”Mere end OK”, der er udkommet på eget forlag.

Nyt job RetailPeople er et nyt selskab i PeopleGroup. Bilkas marketingchef Ole Dissing er hentet ind som direktør. Nu står den på tilbudsaviser. RetailPeople for adresse i Århus. Og det bliver med Bilkas marketingchef Ole Dissing og Jesper Boye fra Wibroe, Duckert & Partners i spidsen fra 1. november. Selskabet har fokus på detailhandlen, herunder især katalogproduktion. Før Ole Dissing blev marketingchef i Bilka, havde han en tilsvarende stilling i Føtex, hvor han gennem 18 år havde ansvaret for alle detailkædens reklame- og marketingaktiviteter. Send navnestof til redaktionen på irvi@danskhandelsblad.dk


Lambi har meget at byde på … og det kan du bruge til at profilere din butik! Hos Lambi vil vi ikke nøjes med at sælge papir som metervare. Vi vil meget hellere udvikle vores produkter og bruge dem aktivt til at gøre en forskel. Lambi Kids og vores aktive deltagelse i Støt Brysterne kampagnen er to eksempler, der åbner dine kunders øjne for premiumpapir. Det profilerer din butik og sikrer en øget avance.

Papir med et godt formål – Støt Brysterne Lambi har i flere år været med i den landsdækkende kampagne, der støtter kampen mod brystkræft. Sådan er det også i år. Lige nu afvikler vi en stor Støt Brysterne kampagne, hvor forbrugeren kan vinde en stylist. Bak kampagnen op, sælg specialpapiret og vær med til at samle penge ind!

STØT BRYSTERNE

Vind e person n l stylist ig

Du får flotte udstillings materialer til din buti k. LAMBIZ

m Sød figur, so ale m n børnene ka . ed m ge og le

43 71 38 11

Kvalitet for hele familien – Lambi Kids Første toiletpapir kun for børn. Lambi Kids er nytænkning i kategorien og et spændende supplement til de øvrige Lambi produkter. Med Kids får hele familien præferencer, når det gælder kvalitetspapir med salg i. Selv børnene engagerer sig nu i indkøbsturen og peger på deres favorit.


12

Interview

8. oktober 2010

dansk handelsblad

Foto: Mikael Hjuler

Jesper Østergaard har i år sagt farvel til 15 franchisetagere, og i den kommende tid vil han holde godt øje med, hvordan det går i de enkelte butikker.

Blå Bog „„ Jesper Østergaard er 43 år, født og opvokset i Sønderjylland „„ Uddannet akademiøkonom på Niels Brocks Handelsakademi „„ 92-98: Salgschef i Brilleland/Synoptik i Norge „„ 98-06: Adm. direktør for Blockbuster Danmark. „„ 1/11-06: Adm. direktør for Reitan Servicehandel Danmark

Bossen skruer bissen på 7-Eleven oplever igen vækst, og adm. direktør Jesper Østergaard lufter en udvidelse af kæden. Optimismen forhindrer ham dog ikke i at varsle et skærpet opsyn med butikkerne opstramning Af Helle-Karin Helstrand hkh@danskhandelsblad.dk

Topchef i tale

D

et er kun få måneder siden, at endnu en 7-Eleven måtte lukke. Den var nummer ni i rækken i år. Krisen gav conveniencekæden røde tal på bundlinjen, og investeringerne i 63 YX-butikker gav ikke i første omgang den forventede vækst. Derfor endte 2009 med et underskud på 63 mio. kroner, og når 2010 er omme, regner adm. direktør for Reitan Servicehandel Danmark, Jesper Østergaard, med at skulle skrive minus 25 mio. kroner på bundlinjen. Indekstal på 100 i strøgbutikkerne, 106 på servicestationerne og 111 i de otte butikker langs Kystbanen i årets første otte måneder får dog 7-Eleven-direktøren til alligevel at smile optimistisk. Dertil kommer en lang række af DSB-butikker under ombygning, som gør, at han tør love sorte tal på bundlinjen allerede i 2011. ­­– Krisen ramte hele conveniencebranchen hårdt, men set i lyset af, at branchen i år som helhed har oplevet en nedgang i omsætningen på cirka seks procent, kan vi kun være glade, siger Jesper Østergaard. Han lægger dog ikke skjul på, at der i den

næste tid i høj grad skal være fokus på at sænke omkostningsniveauet både på hovedkontoret og i butikkerne. Sidstnævnte kan blandt andet ske ved en lokal tilpasning af åbningstider og sortiment. Nu skal der nemlig tjenes penge. – 7-Eleven-butikkerne i Danmark har en høj omsætning sammenlignet med kædens butikker i resten af verden, men det er klart, at vores ejere i Norge gerne vil se indtjening nu, og med 201 butikker er vi så store, at vi SKAL give overskud, siger direktøren. Til gengæld vil en øget indtjening formentlig munde ud i en yderligere ekspansion i de kommende år. Hvilke butikker, Jesper Østergaard har kig på, vil han dog ikke røbe. Men han mener, at der på længere sigt er plads til yderligere omkring 100 7-Eleven butikker i Danmark.

Sagt farvel til franchisetagere

Står det til ham, skal han ikke pille flere 7-Eleven-skilte ned de kommende år. Til gengæld vil han holde et skarpt øje med bundlinjen hos de mange franchisetagere. – Nogle af de butikker, vi har lukket, skulle måske aldrig have været åbnet - eksempelvis fungerer det ikke med 7-Eleven i et shoppingcenter, der har lukket på de tidspunkter, hvor vi typisk sælger mest. I andre butikker skulle vi nok have gjort det klart for franchisetager lidt før, at det nok ikke var den rette hylde, han var endt på, siger Jesper Østergaard. Han har i nogle tilfælde set sig nødsaget til at skrue bissen på over for en franchisetager, og det har medført udskiftning af 15 franchisetagere i 2010. - Det er flere end tidligere, men vi har

været nødt til at handle for at styrke omsætningen og kæden som helhed. Vi kan ikke opsige en kontrakt, med mindre der er tale om væsentlig mislighold. Men som regel kan vi nå frem til enighed, når tallene viser, at det ikke går. I fremtiden skal vi følge butikkerne tættere og være hurtigere til at træffe beslutning om, hvorvidt en given franchisetager er den rigtige til den pågældende butik. Nogle kan måske have gavn af et traineeforløb med en mentor, siger direktøren. Kæden har et mentorkorps, som består af erfarne franchisetagere. Et traineeforløb indebærer blandt andet, at de to franchisetagere arbejder sammen i begges butikker. – Et godt forløb smitter hurtigt af på bundlinjen. Nogle finder måske ud af, at de kan skære ned på lønomkostningerne - eksempelvis ved at ændre på åbningstiderne eller ved at indføre nye rutiner. Kun cirka halvdelen af kædens butikker har i dag døgnåbent. – Vi vil helst som minimum leve op til vores navn og holde åbent fra 7 til 23, men nogle af de nye 7-Eleven butikker vil nok lukke kl. 20.00, så de kun er åbne, når der kører tog. De 80 nye Kort & Godt butikker giver Jesper Østergaard en helt speciel udfordring. Der er nemlig ikke tale om 80 franchisetagere, men én ved navn Kort & Godt. – Vi har stadig nogle få udeståender med Kort & Godt, inden vi kan underskrive den endelige kontrakt. Vi skal nok blive enige, men vi diskuterer blandt andet vores mulighed for at have indflydelse på den daglige drift, hvis der skulle ske noget helt grelt. Det er helt nyt for os ikke at fuldstændig råderet i butikkerne, siger Jesper Østergaard og fortsætter: - Men nu har vi åbnet de første syv butikker, og det har været utrolig positivt at opleve butikschefernes engagement. Han forventer, at konverteringen er afsluttet i juni 2011, og så er 7-Eleven-butikkerne ikke længere helt identiske. – Vi er oppe på et antal nu, der gør, at det er bydende nødvendigt at differentiere butik-

kerne og tage lokale hensyn – eksempelvis når det drejer sig om sortiment. I DSBbutikkerne efterspørger kunderne meget mere læsestof, end vi havde forestillet os, og i Sønderjylland vil de have øl fra det lokale bryggeri. De behov skal vi lytte til - uden at gå på kompromis med vores karakteristiske kendetegn og produkter.

Satser på sund fastfood

7-Eleven skruede ned for dagligvarerne for tre-fire år siden og har nu som udgangspunkt et kolonialsortiment på cirka 140 aktive varenumre. – Vi skal stadig være stedet, hvor man kan købe bleer klokken tre om natten. I en enkelt butik har vi netop udvidet antallet af kolonialvarer til 300, fordi byens dagligvarebutik lukkede, siger Jesper Østergaard. Én varegruppe vil dog blive styrket over hele landet. – Vi udvikler og udvider fortsat vores sortiment af sund convenience. Ikke fordi vi tjener så mange penge på det endnu, men fordi det er med til at styrke vores image. Siden vi indførte chickensticks, har vi fået flere kvindelige kunder, og det seneste halve år med en ny leverandør af sandwich, salater og sunde snacks har fordoblet omsætningen på sund convenience. Men det er hele tiden en balancegang, for vores franchisetagere skal kunne tjene penge på produkterne, siger Jesper Østergaard.

7-Eleven i Danmark 7-Eleven har 121 butikker - heraf ligger 63 langs hovedtrafikårer og er tidligere YX- servicestationer Hertil kommer de 80 Kort & Godt butikker, som er ejet af DSB. Kort & Godt fungerer som franchisetager, og 7-Eleven investerer 100 mio. kroner i konverteringen af de 80 butikker.


dansk handelsblad

Styrken ligger i varerummet Test af Nissans nye kompakte varevogn NV200, som har et usædvanligt praktisk varerum BILTEST Af Henrik Denman hede@danskhandelsblad.dk

E

n af årets store nyheder inden for varebiler er den kompakte kassevogn NV200 fra Nissan. Sammenlignet med konkurrenterne har den sin helt store styrke i et varerum, der er bedre indrettet og mere tilgængeligt end de fleste. Nissan NV kommer til at konkurrere med kendte og populære varevogne i mellemklassen som VW Caddy, Peugeot Partner, Citroën Berlingo og Fiat Dobló, men trods den intense konkurrence på dette marked vil Nissan alligevel skille sig ud – og det bliver varerummet, der stjæler opmærksomheden. Førerrummet er rummeligt og har en fin udsigt – også bagtil ved hjælp af de to store sidespejle. Det er et pænt antal aflæggerum, hvoraf bakken i midten og det åbne handskerum er mest anvendeligt i hverdagen sammen med det lille arbejdsbord, der dukker op, når man lægger ryglænet ved passagersædet ned. Desuden finder man en bakke under førersædet. Bilen fås med én motor, en 1.5 liters diesel, der yder 85 HK og har et maksimalt moment på 200 Nm. Den lille motorkraft betyder, at brugeren i bilens rette element, nemlig distributionskørsel i bytrafik, konstant skal skifte gear.

Vender vi os nu mod vare­ rummet, står Nissan NV 200 helt anderledes stærkt. Bilen måler udvendigt 4,40 m i længden, og den er dermed nem at komme omkring med og parkere i bytrafikkens trange kår. Men inden for bilens udvendige dimensioner er der blevet plads til et varerum, der vil noget. Varerummets indvendige længde er 2,04 m, og der er 1,22 m mellem hjulkasserne, så der er nemt plads til hele europaller. Her ligger bilens ene store styrke. Den anden er den utroligt lave læssehøjde på blot 524 cm. Sådan en læssehøjde giver nem adgang også med tunge varer i det store varerum. Bilen har som altid en skyde­dør, men man kan vælge en ekstra skydedør i den anden side. På sikkerhedssiden er Nissan helt fremme i skoene med NV200, for bilen har antiudskridningssystemet ESP som standard (det er dog ekstra i grundmodellen sammen med sideairbags) foruden alle det

13

Varebiler

8. oktober 2010

øvrige sikkerhedstilbehør, som man forventer at finde – ABS og EBD, bremseassistent, frontairbag til både fører og passager. Nissan NV200 fås i tre udstyrsniveauer, hvor den afgørende forskel på Premiumniveauet og de to lavere niveauer er elektronisk lås og bakkamera. På miljøsiden er bilens CO2-udslip på 137 g/km. Ved blandt kørsel opgives brændstofforbruget til 19,23 km/l, og det giver en rimeligt afslag i bilens miljøafgift. Testbilen havde to skydedøre og den store udstyrspakke og koster 148.451 kr. ekskl. moms. Grundmodellen koster 139.200 kr. ekskl. moms. Nissan har i forvejen en stor og en mellemstore kassevogn på programmet, og det suppleres nu med den kompakte varevogn NV200. Det er en letkørt varebil, moto­ ren er måske lidt for svag til økonomisk kørsel, men varerummet er bilens helt store trumfkort.

Teknisk information Nissan NV200 Van Pris: 148.451 kr. ekskl. moms Ydelse: 85 HK Moment: 200 Nm Lasteevne: 677 kg Varerumsvolumen: 4,2 m3 Information: www.nissan.dk

FØRENDE FOR FREMTIDEN

FREMTIDSSEMINAR

FREMTIDENS FØDEVAREHANDEL KBH 11.11.10 · ÅRHUS 18.11.10

FÅ HELT NY VIDEN OM MORGENDAGENS FORBRUGERE:

Hvad spiser fremtidens forbrugere og hvorfor? Hvordan køber de ind? Hvad bestemmer valget af fødevarer, drikkevarer og butik? Hvordan skal handel og producenter møde disse behov. WORKSHOP

Seminaret byder også på en workshop med innovationsspillet IDEA-MAPPING, hvor du vil få et idékatalog om morgendagens muligheder.

PROGRAM KL. 9-16 Firstmoverne – kom først til konkurrencefordelene Kirsten Poulsen, direktør, Firstmove Fødevareprodukter der får hyldeplads i fremtides supermarked Kirsten Poulsen, direktør, Firstmove Dagligvarehandlen i forandring Henrik Stender-Rasmussen, managing director, GFK Fremtidens supermarked – udtryk, indtryk og aftryk Anne Holten Lindholm, trendforsker, Firstmove IDEAmapping – DEL I+II ”Fremtidens fødevarehandel”

TID OG STED:

København den 11. november Århus den 18. november PRIS:

Medlemmer kr. 2.995,Ikke-medlemmer kr. 3.995,TILMELDING:

www.markedsforing.dk/arrangementer Telefon 3814 6587

LÆS HELE PROGRAMMET OG TILMELD DIG PÅ WWW.MARKEDSFORING.DK/ARRANGEMENTER Den helt nye varebil Nissan NV200 har et varerum med meget god plads, hvor den lave læssehøjde gør det nemt at stille varerne ind bag i bilen.

Nordre Fasanvej 113-115 · 2000 Frederiksberg · Tlf.: 3811 8787 · www.markedsforing.dk

fødevareranprisninger 125x355.indd 1

28/09/10 14:37:09


Vi ”vædder” en flaske Tullamore Dew®

Gælder de første 30 nye abonnenter

– og du vinder med garanti! I samarbejde med Hans Just A/S stiller vi en flaske whiskey på højkant. ”Væddemålet” går i al sin enkelthed ud på, at vi tror, du vil synes om vores omlægning af Dansk Handelsblad. Flasken beholder du uanset udfaldet. Med et abonnement på Dansk Handelsblad er du sikret adgang til den seneste viden om alt, hvad der rører sig i dagligvarehandelen og detailsektoren. Vi investerer millioner af kroner i en nyudviklet avis, nye temamagasiner og et helt nyt website – kort sagt: Vi vil være nøglen til din succes i dagligvarehandelen.

Bestil et abonnement og få avisen leveret 44 gange om året. I januar får du med i prisen det omfattende opslagsværk ”Hvem er Hvem – Dansk Dagligvarehandel 2011” (værdi: kr. 395,- ekskl. moms). Derudover får du – som noget helt nyt – 8-10 temamagasiner som en del af dit abonnement. Med fokus på bl.a.: • Forår & Påske • Foodservice • Ny forretning • Sommer & Grill • Vinter & Jul • Sundhed & Økologi

1 års abonnement: kr. 1.398,ekskl. moms

I samarbejde med:

Mulighed for rabat ved flere abonnementer – ring og hør nærmere. For bestilling: Ring 86 15 80 11 eller send en mail til lfs@danskhandelsblad.dk

Lever og ånder du for at sæLge mærkevarer? Cederroth A/S Søger SAlgSkonSulent med Stor SAlgSlySt til diStrikt øSt-/SydSjællAnd VirkSomheden Cederroth A/S markedsfører en lang række kendte brands indenfor personlig pleje og helse, herunder Samarin, Salvequick, LongoVital, VO5, Family Fresh, St. Ives, TRESemmé Blistex, Rens·let og Jordan. Produkterne afsættes gennem de mest fremtrædendedanske dagligvarekæder. Cederroth A/S, der har været på det danske marked siden 1935, har kontor i Allerød på Sjælland og beskæftiger ca. 30 engagerede medarbejdere. Der omsættes for et trecifret millionbeløb med en yderst fornuftig indtjening. Cederroth A/S har en kraftig vækststrategi for de kommende år, og søger en Salgskonsulent til distrikt Øst-/Sydsjælland. Læs mere om Cederroth A/S på www.cederroth.dk jobprofilen Som Salgskonsulent får du ansvaret for dit eget distrikt og bliver omsætnings- og resultatansvarlig. Du har stor lyst og interesse for salg. Du refererer til Cederroth´s Regionale Salgschef og dine primære arbejdsopgaver bliver at:

• Planlægge og gennemføre aktiviteter og lokalkampagner • Lave opfølgning på centralt aftalte kampagner • Pleje og optimere produkternes placering i butikkerne, som er en blanding af dagligvare- og specialbutikker • Vejlede og rådgive kunderne om nye kampagner og produkter

Herudover er du en meget erfaren PC-bruger med erfaring med MS-Office pakken, samt et naturligt flair for andre softwareredskaber. Du behersker dansk på højt niveau - mundtligt og skriftligt og kan begå dig i skandinavisk sammenhæng.

Herudover deltager du proaktivt på salgsmøder og deltager sammen med Cederroth A/S´ øvrige salgsstyrke i den løbende salgstræning. Du arbejder ud fra din bopæl, som gerne er i Køge-/Næstved området.

VirkSomheden tilbyder Du tilbydes et udfordrende og spændende job i en dynamisk virksomhed kendetegnet ved en direkte og uhøjtidelig omgangstone og en høj forandringsparathed, der er styret af FMCG markedets foranderlighed.

perSonprofilen Du arbejder i dag med salg inden for dagligvare branchen og har min. 3 års erfaring hermed – gerne med mærkevarer. Har du suppleret din erhvervserfaring med en videreuddannelse på merkonom niveau, er det en fordel, men ikke et krav. Man kan sige om dig, at: • Du har stor interesse for salg • Du er ambitiøs og har et godt overblik • Du er energisk og udadvendt • Du er god til at skabe og vedligeholde relationer • Du er fleksibel og trives i en til tider hektisk hverdag • Du har et godt humør og har humor • Du fremtræder som en ligefrem, velformuleret og troværdig person

Herudover tilbydes du en attraktiv og absolut konkurrencedygtig gagepakke, der forhandles på et individuelt niveau. din AnSøgning Vi glæder os til at se din ansøgning bilagt dit CV. Send din ansøgning senest den 15. oktober 2010 til: Cederroth A/S, Vassingerødvej 3-7, 3540 Lynge, Att.: Heidi Boeskov eller på e-mail til job.dk@cederroth.com Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Regional salgschef Stig Pedersen, på tlf. 2077 1647. Din ansøgning behandles naturligvis fortroligt.


Liv i butikken

8. oktober 2010

Klein og Brugsen serverer sund mad Dagli’Brugsen i Vester Nebel stod for de sunde madpakker, mens tv-stjernen Sebastian Klein inspirerede børnene til at smage Salgsfremstød Helle-Karin Helstrand hkh@danskhandelsblad.dk

– Vi har fået positiv respons fra mange forældre. Børnene har fortalt om oplevelsen derhjemme og har fået lyst til at smage de nye ting igen, fortæller uddeler Kenneth Christensen, Dagli’Brugsen i Vester Nebel. Han har sammen med butikkens bestyrelse været med i et tiltag, som FDB har

udviklet og planlagt i samarbejde med børne-tv-vært Sebastian Klein med det formål at få børn til at spise sundere. Sebastian Klein tager ud på skolerne og snakker med børnene om mad og madpakker, og så er det op til de lokale Coop-butikker at arrangere mad til børnene. – Sådanne initiativer er altid spændende, så vi valgte at springe på. Vi sponsorerede mad og drikke, og bestyrelsen og jeg anrettede maden på skolen. Det var fantastisk

Liv i butikken Sendte røver væk Kasseassistenten i Dagli’ Brugsen på Dronningmølle Strandvej var ved at tælle kassen op, da en mand stak en pistol op i ansigtet på ham, mens han sagde ”Kassebeholdningen!”. Medarbejderen genkendte pistolen som en hardball-pistol af plastik og nægtede derfor at give røveren penge. Røveren stak pistolen i lommen og forsvandt. Funktionsleder hos Nordsjællands Politi Christian B. Have understreger, at man som udgangspunkt skal passe på med at afvise en røver. (Frederiksborg Amts Avis) Røveri i Aldi Kort før lukketid blev personalet i Aldi på Bolbrovej i Hørsholm truet af en pistolbevæbnet mand, der var maskeret med en elefanthue. Han kom ind i discountbutikken lidt før klokken 20 og rettede pistol mod ekspedienterne. Røveren, der var omkring 20 år, fik udleveret et mindre kontantbeløb fra kassen, hvorefter han forsvandt. (Ugebladet Weekend)

Torvedag i Them Både Kiwi og SuperBrugsen er med, når de forretningsdrivende i Them holder åbent med gode tilbud, boder, rovfugleshow og motorcykler og veteranbiler på Torvet i Them Centeret. Butiksejerne vil skabe torvestemning og lokker med forfriskninger og smagsprøver. Butikkerne har åbent fra 10-14. (Den Lokale Avis Bryrup-Them) Kiwi åbnede i Løjt Kiwi Minipris har netop åbnet en butik i Løjt. Åbningsdagen bød på gode tilbud og en lang kø foran butikken - forrest i køen stod elever fra Løjt Skole. (Åbenrå Ugeavis) Rema i Vojens flytter Siden købmand Jørn Thomsen åbnede REMA 1000 på Danmarksgade i Vojens i 1997 er omsætningen mere end femdoblet. Derfor flytter butikken nu over på den anden side af gaden, og det giver et salgsareal på 675 kvadratmeter samt flere parkeringspladser. Købman-

Konrads kolonial

at se, hvordan en mand, som børnene kender fra tv, kunne få dem til at smage på ting, de ikke kendte i forvejen, fortæller Kenneth Christensen. Han kombinerede arrangementet på skolen med et salgsfremstød på en række nøglehulsmærkede fødevarer, som er egnet til madpakker. – Det er svært at se, hvilken effekt sådan et arrangement har på vores omsætning, men vi har helt bevidst givet en række produkter en mere fremtrædende plads i forbindelse med vores besøg på skolen, og alt i alt har det styrket vores salg, fortæller Kenneth Christensen, der også kontaktede de lokale medier for at få lidt omtale af arrangementet. Dagli’Brugsen er den eneste dagligvarebutik i Vester den forventer, at den øgede plads skal afhjælpe problemet med kampagnevarer, der er udsolgt for hurtigt. (Lokal-Bladet Budstikken Midtlandet) Rejsegilde i SuperBest Der var røde pølser, da SuperBest i Espergærde Centret holdt rejsegilde. Butikken skal i slutningen af november tage en ny tilbygning på 650 kvadratmeter i brug, og det betyder, at der bliver plads til nye varetyper, siger købmand Michael Petersen. (Helsingør Dagblad) Sundby Brugs udvider Frugt og grønt skal have mere plads og lageret skal være større. Derfor er Sundby Brugs på Tåsinge nu i gang med sin fjerde udvidelse, siden den åbnede som en afdeling af Sørup Brugs i 1980. Butikken bliver 150 kvadratmeter større og skal være færdig til november. (Fyns Amts Avis) Ny SuperBrugs i Herning Gravemaskinerne er i gang i Herning, og til juni vil Hernings borgere have endnu et sted at købe dagligvarer. Det er Coop, der er ved at vælte de bygninger, der tidligere

15

Foto: Vibeke Frost Oxholm/Egtved Posten

dansk handelsblad

Sebastian Klein besøgte Vester Nebel Skole og fik børnene til at smage på pålæg og grøntsager, som de aldrig havde set før.

Overvejer du ny flaskeautomat? TOMRA introducerer T-820, som er markedets sikreste og hurtigste flaskeautomat.

Nebel, men Kolding Storcenter frister kun seks km fra landsbyen. har huset Jydemarkedet og senere Aktiv Super. 500 meter fra byggepladsen er andre håndværkere ved at lægge sidst hånd på bygningerne til en Kiwi Minipris, der skal åbne i denne måned. Butikschef bliver René Klemmensen, som stod i spidsen for kædens butik i Hammerum, der åbnede i foråret 2009. (Herning Folkeblad) SuperBest som ny SuperBest på Borups Allé 130 på Frederiksberg har været lukket siden den 5. september og er nu bygget op igen fra grunden. Renoveringen har ifølge købmand Torben Christensen kostet 12 mio. kroner. Butikken får blandt andet en fiskeafdeling i samarbejde med Boutique Fisk på Falkoner Allé, og en ny blomsterafdeling. Købmanden har også ansat en pølsemager, der skal sælge hjemmelavet og pålæg fra en gammeldags delikatesseafdeling, hvor kunderne også kan bestille mad ud af huset efter opskrifter eller efter eget ønske. Butikken vil resten af året holde åbent hver søndag. (Frederiksberg Bladet)

Ønsker du dit anlæg udbygget med komprimator? TOMRA har vundet det seneste udbud på levering af komprimatorer til Dansk Retursystem A/S. Kontakt salgsafdelingen Michael Milo tlf: 21 61 54 58 René Petersen tlf: 21 26 20 25

Tomra System A/S www.tomrasystems.dk

VOJENS KØLETEKNIK A/S Aut. kølefirma Vi er kendt for vor kvalitet

tlf. 74 54 21 76 fax 74 59 04 54 www.vojenskoleteknik.dk

Det er her

Salg af køle- og frostanlæg (alle typer - også CO2 anlæg),Knudsen Kølemøbler, Misa Køle/frostrum, klimaanlæg m.v.

græsset er grønnere

Annoncesælger

for Danmarks grønneste fagblade GartneriRådgivningen søger en dygtig annoncesælger, som kan videreudvikle salget af annoncer til vores to fagblade Erhvervsbladet Frugt & Grønt samt Gartner Tidende. Om jobbet Som vores nye annoncesælger bliver du ansvarlig for telefonisk salg af annoncer til vores danske og udenlandske kunder. Du kommer til at udgøre den ene halvdel af et lille salgs- og markedsføringsteam, som skal udvikle og vedligeholde salget af annoncer, abonnementer mm. Din primære opgave bliver telefonsalg, men andre relaterede salgs- og markedsføringsopgaver vil også forekomme. I samarbejde med bladenes redaktører sørger du for et godt miks af annoncer og redaktionelt stof. Du får kontor i vores Odense-afdeling, som ligger lige ved motorvejen, sammen med 20 af erhvervets rådgivere, sekretærer m.fl. Se det fulde stillingsopslag på vores hjemmeside www.gartneriraadgivningen.dk

Af Flis

GartneriRådgivningen er gartnerierhvervets rådgivningsvirksomhed, som blandt andet tilbyder rådgivning om planter og afgrøder, produktion, økonomi, ledelse, teknik og HR. GartneriRådgivningen er en del af Videncentret for Landbrug, som igen er en del af Dansk Landbrugsrådgivning, et landsdækkende samarbejde mellem 31 rådgivningscentre og Videncentret. Vi er ca. 3.500 medarbejdere. Frugt & Grønt er Danmarks førende erhvervsblad for professionelle frugt-, bær- og grønsagsavlere. Frugt & Grønt udkommer 10 gange årligt, sprængfyldt med aktuelle artikler om dyrkning af frugt, bær og grønsager. Bladets velskrevne sider leveres af erhvervets konsulenter, forskere og øvrige aktører og når derfor ud i alle hjørner af branchen. Gartner Tidende er medlemsblad for Dansk Gartneri og en stærk kommunikationsplatform, der med sine 19 årlige udgivelser rammer bl.a. væksthusgartnerier, planteskoler, salgsselskaber og erhvervets leverandører. Læs bl.a. om: Dyrkningsteknik, erhvervspolitik, trends, produktudvikling, udlandsstof, afsætning, økonomi og meget mere.


Who cares?

We care! Der tales ofte om værdi på hylderne, men ret så ofte viser

forbrugerens opmærksomhed – og kroner i kassen.

det sig at være dyre, tomme ord. Det er svært at have store

Ring til IN-STORE og få en merchandising-aftale der

drømme om at kunne inspirere forbrugeren til køb, når

effektivt og målrettet når ud over hyldekanten og helt

hylderne er halvtomme. Og sandheden er at de manglende

frem til forbrugeren.

facings dagligt koster voldsomme summer for såvel

Det kræver en koordineret og vedholdende indsats at

butikken som leverandøren. Varer sælger varer – så giv

vende ”det rene spild” til mersalg og øget indtjening.

produktet den opmærksomhed det fortjener, og få

Men det har man jo heldigvis folk til – De rigtige!

Dansk detailhandels servicepartner nr. 1 Telefon 32 95 90 33. www.in-store.dk. E-mail: in-store@in-store.dk Et selskab i Frode Laursen Gruppen


/Dansk-Handelsblad_uge-40_2010_web